Velkommen til vores sider om familiens historie og aner.

 

Disse sider vil først og fremmest være af interesse for familien. Men der kan da være enkelte oplysninger som kan være interessante for andre også.

 

Først lidt praktiske oplysninger

For at kunne læse indholdet på disse sider skal du bruge programmet ”Adobe Acrobat Reader”. Hvis du allerede har programmet installeret i version 3.0 eller nyere kan du bare fortsætte. Ellers kan du få programmet gratis ved a følge trykke på linken under og følge instruktionerne.

 

Tryk her for at få software: Adobe Acrobat Reader

 

Disse sider vil være i konstant udvikling. Opdatering vil finde sted efterhånden som jeg laver flere anekdoter eller opdaterer indholdsfortegnelsen over det skannede kildemateriale. For tiden kan du finde oplysninger om:

 

Anetavler

En slægtsside uden anetavler er ikke nogen slægtsside. Her finder du anetavler for alle grene af familien. En anetavle er først komplet når Adam og Eva står på toppen, og vores er slet ikke komplet. De vil derfor blive opdaterede når der fremkommer nye oplysninger. Klik her for at komme til anetavlerne.

 

Bjerregaard

Hans Jensen (1728-1781) var fæstebonde på det Berndorfske gods i Gjentofte. Han var en ivrig tilhænger af udflytningen (stavnsbåndets ophævelse) og han bidrog aktivt til at overvinde den modstand der var mod de nye ordninger. Han var den første udflytterbonde og blev landskendt under tilnavnet ”Den lærde bonde” eller ”Den Bernsdorfske bonde”. Han fik gården Bjerregaard og familien tog dette navn. En af sønnerne, Hans Bjerregaard, blev præst og virkede som sådan i 50 år i Hjermind, Lee og Hjorthede menigheder. Han var også konsistorialråd og en flittig forfatter.

Licie Bjerregaard-Rune har brugt mange år på at finde skriftligt materiale om slægten og hun har skrevet en slægtsbog om de første generationer. Hun har også samlet materiale til en slægtsbog om de følgende generationer, men projektet blev opgivet på grund af svigtende syn. Slægtsbogen og kildematerialet finder op ved at klikke på ”Den Lærde Bonde”.

 

Anekdoterne

Jeg har tilbragt megen tid med at studere og sortere de gamle papirer. Så sker det at jeg kommer over en lille sjov historie som fortjener at komme ud til familien. Dette sker så ved at skrive en lille ”Anekdote”.

 

Ordet anekdote kommer af det græske ”anekdoton” og betyder uudgivet historie som kun kendes gennem mundtlig overlevering. I følge ordbogen: ”Lille karakteristisk (men ofte tillavet eller uhjemlet) historie med pointe (tit om en kendt personlighed)”.

 

Anekdoterne vil blive lagt ud på internet efterhånden som de bliver til. Klik her for at komme til anekdoterne.

 

Sådan får du mere materiale

Vi har bare 200MB til rådighed på serveren her. Derfor kan vi ikke lægge alle vores kilder ud på nettet, men det meste er skannet og finnes digitalt. Om du ønsker materialet kan det fås på CD. Vi har lavet følgende CD’er:

 

Den Lærde Bonde     : Slægtsbogen om Hans (Jensen) Bjerregaard og tilhørende kildemateriale.

Anekdoterne              : Hver af anekdoterne med tilhørende kildemateriale.

 

Disse kan rekvireres ved at sende en mail til undertegnede. Familien får dem tilsendt gratis. Andre skal betale porto, men selve materialet er gratis.

 

Jeg er også ved at skanne alle familiens gamle dokumenter, papirer og fotografier og har efterhånden et omfattende kildemateriale på CD:

 

Daddy                         Dokumenter efter Laurits Morten Jepsen og familien på Fanø

Roland B. Jepsen      Dokumenter efter min far Roland Bjerregaard Jepsen

Østergaard                Dokumenter efter min mor Ellen Jepsen f. Østergaard og hendes mor Jensine Østergaard

f. Mortensen.

 

Dette materiale kan rekvireres af familie, men ikke af andre.

 

CD’er rekvireres ved at sende mail til

morten@jepsen.no