Full text of "Unorsk og Norsk"

See other formats

i — 


Af pressens udtalelser om Knudsens ,Unorsk og norsk“ hidsættes: 


»Dette ejendommmelige værk er enestående i vor literatur. Nærmest kan 
det sammenlignes med en fremmedordbog, forsåvidt det overfører de hos os al- 
mindelig brugte fremmede ord på norsk. Men planen med denne bog er dog 
også en anden, og detté har vistnok været hovedhensigten med værket, nemlig at 
iklæde de i vort sprog brugelige danske ord en mere national dragt. Alt det 
»unorsker søges her udrenset ved at sætte tilsvarende udtryk fra folkesproget 
istedet. 

Dette overlærer Knudsens værk, som vel må betragtes som resultatet af 
hans bekjendte undersøgelser angående det norske sprog, synes at blive en mærke- 
sten i denne gren af vor literatur. Det hviler på omfattende studier og er båret 
af stor kjærlighed til sagen, der vistnok vil vække opmærksomhed hos enhver, 
der interesserer sig for vort sprogs renhede. 


Tr.hjems Adressekontors-Efterretn. Ide maj 1880. 


»Den gamle trofaste arbejder for vort sprogs rensning og fornerskning 
leverer i dette værk frugten af et mangeårigt arbejde, hvis formål er et dobbelt, 
dels at forklare meningen af vore importerede. udenlandske ord, dels at afløse 
dem, gjøre dem overflødige ved at stille de tilsvarende ord og udtryk istedet. Den 
højt ærede forfatter kan nu på sine alderdomsdage med stor glæde og tilfreds- 
stillelse se tilbage på sin flittige og kjærlige syslen med en opgave, der sandelig 
i sin tid var utaknemmelig nok, —»Gamle Knudsens har fremkaldt mere end et 
spydigt og overlegent smil ved sit strev med »norskene. Men nu ser han, hvor- 
ledes hans tanker dog i virkeligheden har trængt ind, hvorledes vort sprog, således 
som det skrives af vore bedste forfattere, i mang) og meget er blevet udviklet i 
den af Knudsen forlængst antydede og beténederetning. Hvad nu det foreliggende 
værk angår, da vil dets dobbelte også i titelen antydede formål visselig opnåes. 
En fremmedordbog er aldrig overflødig, men trangen til at benytte det fremmede 
udtryk vil vistnok mere og mere aftage, alt eftersom det tilsvarende hjemlige ord 
"kan blive kjendt og påagtet efter fortjeneste, Vi håber da, at den dygtige for- 
fatter vil også af dette værk se en rig sproglig fremtidsgrøde vokse op blandt 
vort folke. Bergensposten 15. 6. 80. 


T= 


17 


250 


mE 
it? +. 


o 
+ 


(eres 
ba 


+ 
* 


St, 


+ 


—— 








—— 
—— 
—— 


—— 
— — 


50 


Må 
Q 


— 
— —* 
komm) 





EL je 


sand 
O S 


* 
+ 





»Herr overlærer Knudsen har i mange henseender gjort sig fortjent af det 
norske sprog, hvis fortrinlige kjender han også tidligere har vist sig at være. I 
den sproglig reformatoriske bevægelse, som for tiden foregår i vort land, kunde 
vi sige, at herr overlæreren indtager en »centrumsstilling+, idet han ikke findes 
i deres række, der sværme for at påtvinge os et sprog, sammensat af forskjellige 
elementer af landsmålet. Hr. K. hører til de »dansk-norske» målstrævere. Vi 
skjænker begge retninger vor sympati, idet vi anerkjende dem som sprogrensende, 
og Vi tror, de vil tilføre sproget megen malm og kraft gjennem op- 
tagelsen af gode norske udtryk. Side óm side med denne stræben efter at danne 
sproget efter den »landsgyldige= udtale går hos herr K. en ivrig stræben efter at 
rense sproget for unødige fremmede ord, Også denne stræben kan vi skjænke 
vor sympati, forsåvidt den foretages med smag og dygtighed samt moderate et 
cum diserimine. I sin grammatik anfører Knudsen følgende tirade som eksempel 
på sprogéts opblandethed med fremmed: »Min contrapart fremfører de mest gra- 
verende insinuationere, Her er hovedordene fremmede og kun bindeordene og 
ordenes former norske. Oyerlæreren spørger, om det er bedre end den bekjendte 
Gingimus in gadibus cum jomfruis atque madamis, slogimus in. stenibus cum 
stöccibus et parapluis etc. Den citerede sætning kunde jo så let formes: »Min 
modstander fremfører de mest krænkende beskyldninger. .Til hjælp ved en sådan 
sprogrensende virksomhed har herr Knudsen begyndt udgivelsen af »Unorsk og 


+ =n == * 
S e 


— 
=== 


===" — 


O 

















— — — 
am — — — 
pet | la — ar = ————3 
































CT: 


== 


T: 








— — — — ö— —— — — 
oO E, — — —— 
å mn mm ret JG er 





——ù— 
Pan, —S —û eß2 








— — —— — * 





|] norske, hvor man ved at slå efter et fremmed ord vil kunne finde en god over- 
sættelse deraf, Man bruger jo ofte fremmede ord, fordi man er bleven så vant 


til dem, at man ikke ved at finde et tilsvarende norsk ord, skjønt man kanske 
gjerne vilde betjene sig deraf. Herr K.s leksikon er her værdifuldere end en al- 
mindelig fremmedordbog, fordi denne sidste ved at lægge vægten på forklaringen 
af begrebet ikke tager de sproglige hensyn til at finde et i samtalen eller skriftlig 
fremstilling anvendeligt ord. På samme tid kan herr Knudsens leksikon i ikke 
ringe grad gjøre tjeneste som fremmedordbog; oversættelserne er valgte med 
omhu og moderation; de forslag, som andre har gjort, ér ofte blevne optagne, 
og forfatteren har ikke søgt at stikke det af ham selv opfundne frem; man må 
meget mere forundre sig over, at hån har brugt sine originale udtryk så selvfornæp- 
tende få gange. Hans egne ord er altid mærkede med ? for at betegne dem som 
forslag. Bogen er vel værd at eje, og den burde kunne anskaffes af hver dannet 
mand og kvinde, så billig er dene. Stavangeren 12. maj 1880. 


»Man må i sandhed beundre den righoldige samling, herr overlæreren har 
draget frem til benyttelse i skrift og talesprog. Det er i sandhed et fortjenst- 
fuldt arbeide. Om man ikke vil gå så langt som vore målstræveres venstregruppe 
i at reformere vort sprog, er visselig alle venner af vort lands sunde, nationale ud- 
vikling enige i, at vore forskjellige bygdedialekter indeholder kjerneord, der både 
ved sin ælde, indhold, form og lyd ganske anderledes ber bruges end de mange 
fremmede ord, der ubillig har fået en vis borgerret; men hvor skulde man i en 
fart kunne finde disse fra? Her vil overlærer Knudsens rige arbejde, der er for- 
fattet med det dybeste kjendskab såvel til oldtidens sprog som nutidens dialekter 
og det mest omfattende kjendskab til forfattere om og af begge yde en værdi- 
fuld tjeneste, som vi ikke soksom kan skatte. Forbausende lærdom og fortrinlig 
benytttelse af denne møder os overalt i denne bog, som vi anser uundværlig for 
enhver embedsmand, det får nøgen befatning med vor landalmue. Med denne i 
hånd vil ingen stå forlegen blandt vore bendere. Molde Avis, : 


Denne fremmedordbog er aldeles udmærket og så fuldstændig, at der 
neppe vil forekomme noget ukjendt ord hverken i tale, blade eller skrifter, uden 
at dette findes gjengivet med flere af vore bedste tilsvarende norske ord, hvorimel- 
lem man ken vælge. Den vil desuden være til fortrinlig hjælp for alle bog- og 
bladskrivende folk, så at de med lethed kan finde gode norske ord, hvormed 
fremmede kan erstattese. A Den unges Ven. No. 3, 1880, 


»I vor materialistiske tid, da hensynet til fordelen spiller en så frem- 
ragende rolle, er det en sand nydelse at få fat i et arbeide, der i den grad bærer 
præget af kun at være skrevet af interesse for den idé, det repræsenterer, som 
dette. Denne idé er i to ord: »Unorsk-norske, Ingen nordmand vil kunne stille 
sig helt ligegyldig ligeoverfor denne idé, om end de færreste vil have den gjennem- 
ført til den yderlighed som overlærer Knudsen, og ingen nordmand vil derfor 
kunne stille sig helt li ldig ligeoverfor denne J 

FR EL ES Ma Tidende 10. 12. 1873. 


Den, som har den mindste sproglige interesse, ber skaffe sig dette værk. 
Det indeholder en anseet sprogmands og en varm fædrelandsvens arbejde i 10 år. 
Og hans formål med bogen er dette: mere og mere at blive af med alt lånegods 
i sproget og derimod tage vort eget i brug. Vi kjender til den kamp, som 
K. Knudsen fra sin ungdomstid til sin alder har ført for sprogets udvikling i norsk 
retning; da Wergeland ved sin død slap denne del af sit arbeide som alt det 
andet, blev K. Knudsen i dette stykke Ed siden af Ivar Aasen) hans egentlige 
arvtager. Og han har aldrig hvilt eller givet sig over, aldrig ændset hån, aldrig 
ladt være at svare på noget pågang (eller angreb). — — — Efter den strid, som 
er opkommet mellem den »dansk-norsker K. Knudsen og de »norsk-norske«, synes 
hans »Unorsk og norske os at indeholde et forslag til forsoning. Han op- 
tager nemlig i bogen, såvidt vi kan skjønne, alle norske ord, som er i brug i 
landet, enten de har været brugte på prent eller ikke. Derfor vil da også bogen. | 
være uundværlig for dem, som vil lære sig til at skrive et godt norsk sprog, såvel- 
















fornorske det. Alle har brug for bogen. Denne og Ivar Aasens ordbog, på | 





som for dem, som vil beholde det nuværende skriftsprog som grundlag, men | 


— ) — i —— + = * 
— e EEE — eg 
3 Na —— 





— 
Cae E p e m —*X bs 

















— — 


TENE 


[== 


—F 


c 


=y 








-pnn 


— — 





























— — 


lyi 





-Jir 





—eñ == 


— |—r— 











z] 





— 


























VON EN == g p, G — — 
+ -b 
ARNE e a hmm JE mm? SE — N hen Yme? 3 











hvilken den første naturligvis for en stor del er bygget, danner et godt leksikalsk 
grundlag ved bearbejdelsen af det norske sprog, og de vil behølde sin betydning 
som hovedværker på dette område i lange tider. Bogen kan også bruges som 
»fremmedordbøoge, hvor man altså kan få forklaring over de ord, man ikke 
kjender. Også som sådan kan den trygt aubefales som den righoldigste og 
grundigste vi hare. ` Østlandsk Tidende, 7de jan. 1880, 


»Dette store værk af den hejt anseede sprogmand er et nå tionalarbeide 
af stor betydning. — — — Herr Knudsen har i lang tid arbejdet med en 
mageles ihærdighed og kraft på at rense det norske sprog for fremmede bestand- 
dele, og han har gjort det i gjerning og sandhed. — — — Denne ordbog 
vil utvivlsomt blive meget udbredt, da den vil hjælpe både læsende og skrivende; 
den vil være forretningsmanden, skolemanden, forfatteren, den. avislæsende med 
flere en stadig tilflugt. — — — For enhver norsk, der holder af sit modersmål 
og vil hævde dets ret, er dette værk af stor betydning og interesse. Forfatteren, 
som hele sit liv igjennem har arbejdet på at lesrive vort sprog fra navnlig det 
danske, fremlægger her som resultat af ca. 10 års arbejde en fremmedordbog, der 
særlig tilsigter at hjælpe de skrivende til idermindste i mange tilfælde at und- 
være udlændingernes. At arbejdet er af stort værd er ikke andet, end hvad man 
kunde vente af den fremragende sprogmanda. Tvedestrandsposten. 


»Knudsen ér en mand, hvis livs store mål har været arbejde for vort sprogs 
udvikling i norsk retning. Afhandlinger og hele beger om denne sag har han 
sendt ud en hel række af, og trods megen miskjendelse har han holdt troligen 
ud. — — — Dette arbejde er i sig selv (bortseet fra herr Knudsens store penge- 
opofrelse) af den største både videnskabelige og praktiske betydninge Hans hen- 
sigt med bogen er at gjennemgå alle i vort skriftsprog brugelige ord for at føre 
dem tilbage til en renere norsk form, idet han for de danske ords vedkommende 

søger at finde den norske skikkelse og for de øvrige fremmedord, hvoraf vort 
skrift- og tilesprog desværre ejer mange, at finde tilsvarende norske. Bogen vil 
således tillige kunne bruges som fremmedørdbog, og vi tror, at særlig lærere her 
vil kunne have nytte'af dene. Sondre Bergenhus Amtstidende, 29. okt. 1880. 


Som bekjendt går sprögbevægelsen her hos os i en dobbelt retning; den 
ene vil en smålrejsninge, den anden vil en smålrensninge. Den første vil en 
sproglig revolution, den anden en sproglig reformation; den første vil et fuld- 
stændigt brud med det bestående skriftsprog, den anden en trinvis nationalisering 
af skriftsproget ved optagelse af gode ord og udtryk af folkesproget.  Repræsen- 
tanten for den sidste retning er udgiveren af den her foreliggende bog. Han har 
også trods megen modstand fra de to kanter, fra de sprogligt konservative på den 
ene side og fra de sproglig radikale på den anden, seet flere af sine reformforslag 
almindeligt antagne, deriblandt de såkaldte »fire punkters, I sin bog *Unorsk og 
norske har han nedlagt en stor del af sit mangeårige arbejde i sprogreformationens 
tjeneste, og om man end ikke på langt nær kan følge ham i alle hans vidtgående 
bestræbelser; så må man dog indrømme, at han har samlet et overordentligt rigt 
materiale til fremtidige arbejder i sprogsagens tjenestes. 

! » Hjemmet» å december 1880. 


»Medens almindelige fremmedordbøger er bestemt i regelen til at bruges 
af dem, som taler, er denne bog særlig beregnet paa dem, som skriver, for at 
sætte dem istand til at undgå brugen af fremmede ord for de begreber, for hvilke 
vi har gode indenlandske og norske ord. Bogen gjør nok også tjeneste som frem- 
medordbog, men dens hovedhensigt er dog søm sagt hin anden, den nemlig, at 
hjælpe de skrivende til at bruge de norsiørord istedetfor de udenlandske, som 
altfor ofte mange af vort folk bruger rigtig at skjønne deres betydning. Da 
vi finder denne hensigt, meget prisvæfåig, vil vi opmuntre folk til at skaffe sig 
dette Knudsens værk, — — - - At enhver lærer skaffer sig dette værk, finder vi 
omtrent selvsalgt; men vi tror, at mangen anden, som sysler med at skrive, ber 
gjøre sig selv den tjeneste nu at rekvirere dette værk, som visselig vil vise sig at 
være en rig kilde til at øse oplysning af om brugen af sproget. Skolébibliotheker 
burde overalt anskaffe værket, der udkommer i $ å 9 leveringer på 7å 8 ark til den 
Norsk Skoletidende, 20 jan. 1881. 













— — 




















































— — 
CDCI * 
e—a — 









* 


te 








— ie 


— 


—— 
C 





== 


—— 


5 


pr 


Ò 


SØN 


mø | 


— 


* 














==] | 





meyi 


— ——— —— — — OG 
Bo mme Ven — 


Ma —" 





i 





=== 


+ 


S 90 t t 


—r— — — 


——— À 





= 


Ö 


ES a E Y mm? SØN 
S mm 








lg 






y—= 
+ res» 






»Forfatteren mener, og det vist med rette, at mange af de fremmedord, 


som findes i vort sprog, både kan og ber afløses a 
for nu i denne ordbog give en såvidt muli 
det norske folks kjendte ordforråd for ti 
mindelig fremmedordbog, vil således kunne 
men også som- ordbog over vort eget bogmål 
andet norsk, hvilket vistnok kan tiltrænges, i 
norske bøger. Bogen vil derfor forn 
lærerskoler, folkehøjskoler og amtsskolere. 


f ægte norske, og han vil der- 
omfattende og righoldig samling af 
Bogen, der er indrettet som en al- 
gjøre tjeneste ikke alene som sådan, 
og forklare norsk (dansk-norsk) med 
sær for almuen, der bruger 
ære til nytte i vore almuskoler, 
ing- Magasin no. 3 1880. 


== «| 
—— 


ee 


(mm 3 


44 


=] mange af vore aviser og skrifter vrimler der, 
ord, hvilke for meningmand er uforståelig 
allerede besidder ikke så få fremmedord 
rigtig var udarbejdet med almuens tary for øje 
kostbare eller også ofte uheldige i at oversætte de fremmede ord 
unorske ord ikke sjelden ér blevet ben 
bedre hjulpen end med fremmede. 
lende måde afhjulpet ved nysnævnte bog, 
fremmedord med stor sagkyndighed og held 
tilsvarende norske Ved forfatterens st 
at sælge bogen for en spotpris; thi han 
den gratis og givet ca. 3000 kroner 
skyder endog til den betydelige sum i 
kan anskaffe sig den. Bogen kommer til at koste fuld færdig for subskribenter 
4 kroner, medens lignende tyske og danske 


omkring fire ganger så meget« 


— JK3 


som bekjendt, af fremmed- 
e og tiltrænger forklaring. 
dog hidtil savnet en, som 
isse enten har været altfor 
» idet dunkle og 
yttede, hvormed man ikke har været stort 
Dette savn er nu på en særdeles tilfredsstil- 
hvori alle i tale og skrift gjængse 
er gjengivne med flere af de bedste 
pofrelse er det også blevet muligt 
har ikke alene for sin egen del udarbejdet 
til mænd, som har hjulpet ham, men han 
af ca. 5000 kroner, for at enhver med lethed 


* 


+ EE 
— 


"skrifter. af samme større! 
Y 8.1. 


Dette sprogværk er ikke i den fo 
Meyers her i landet velbekjendte; 
forklare meningen og hjælpe læsere 
mede ord og udtryk, hvoraf litera! 


rstand én fremmedordbog som f. ex. 
thi medens denne nærmest har til formål at 
til forståelse og rigtig brug af de mange frem- 
er det den norske forfatters 


st ramme" > Te. X W 


turen vrimler, så 


hovedopgave at bistå navnlig skrivende folk med at 
afløse de udenlandske med de indfødte, 
standpunkt påskjennes. »For folk, 


men for dem, der kan kun et, 


undvære de fremmede ord, 
Denne bestræbelse kan særlig fra et lægt 
som kan alle sprog, er det jo lige fedte; 
er det en stor ulempe, at forfattere, som skrive i 


—— 
ted 





e 


8 


den tanke at få læsere, have vane til at udstyre 
ord, endog på bekostning af brugbare danske el 


mindre den »sprogrensendee vi 
tilbage end fremad, ligger de 


deres sprog med mange fremmed- 
ler norske ord. Når 
irksomhed i de senere år synes snarere at 
t mulig for en del i, 


— 


— 


at nogle sprogrensere af vel- 


ment iver har drevet sagen til en yderlighed, der ikke har virket o 
efterligning: Denne fare har den 
der ikke kan være tale om at bliv 


gåede således over i sproget, 
og andre kunne ikke undværes, 
Og med hensyn til de fremmed: 


> 
LG 


norske sprogmand undgået. 
è af med alle fremmede ord; fi 
ikke længer kunne kaldes fremmede, 
fordi man ikke hår hjemlige ord at sætte i stedet. 
erstatte, må der, siger han, ikke 


Han erkjender, at 
af m nogle ere nemlig 
at de egentlig 


== 
—— 


ord, som lade sig 


nærmest, i al fald ikke udelukkende, stræbes m 
for, atdet iudenlandske ordforråd kan blive let 
fatterens opgave været at tilvejebringe en så 
udstilling af det norske folks kjendte ordforråd 
ordbog er særlig norsk, vil den dog på grund 
mellem norsk og dansk være til n 


od det fremmede, men snarere 
Derfor har for- 
vidt mulig omfatterde og righoldig 
for tiden. Uagtet den foreliggende 

af det gjennemgående fællesskab 
ytte og vejledning også her i lande 
Da forfatteren ikke alene haro 


ved undervisning i modersmålet. 
„geren manuskriptet, der vil udgjøre 60—70 
har givet 4—5000 kr. til trykningsomkostn 
der er ualmindelig billig for arbejder af den arte 


verdraget forlæg- ` 
trykte ark, uden vederlag, men endog 
kan ordbogen sælges for en pris, 


n, T4de aug. 1880. 


0 Gr 0 


—— T=I 


mi — a y — 
== 


. Denne bog, der er frugten af mange års omfattende studier, 
værd der neppe vil være delte meninger, ber find 











eta - 
k Hmmm — — 

















— 
Ce) 























De 




















væ ds Kok sms sp 


$A 
— —— A 


UNORSK og NORSK 


ELLER 


FREMMEDORDS AVLØSNING. 


UTGATT FRA 
Fudaihostad Folkebibliotek 


AV g 


K. KNUDSEN, 


OVERLÆRER. 


NB Rana 


Depotbiblioteket 


KRISTIANIA. 
. FORLAGT AV ALB. CAMMERMEYER. 
1884. 


OST 





EJ RE 


Forord. 


Det vil i flere henseender være ønskeligt, at den oprindelige inbydelse 
til at tinge ordboken — trykt første gång i Ny ill. Tidende 20 juli 1879 
og senere optrykt i flere blad utenbys — ikke blir rent borte, men meget 
mere kommer ænnu flere, ja alle bokens læsere i hænde, hvad alene kan 
opnås ved dens optagelse her i inledningen. Således vil det være godt for 
sammes ophavsman at kunne henvise til den, når det ankes over, at boken 
ikke hålder alt det, som altfor velvillige bladskrivere hadde lovet læserne at 
finne i den — såsom forklaring og avløsning til alle våre fremmedord, fri- 
tagelse for at måtte medføre til bokens bruk en smule forkunskap og en 
ikke aldeles udyrket forstand — eller over, at nogle opsæt (Artifler) er 
for magre av inhåld, andre opfylte med innenlandske fremmedord i stedet 
for de utenlandske, atter andre for litet skarpe i ,Begrebsbestemmelsen* 
eller i, blant de mange opregnede ord at utpeke det, som den søkende 
læser helst bør ta i bruk, kort sagt over, at ikke alle opsæt er like gode 
2: over, at boken som helhet ikke er fulkommen. 

Inbydelsen av 20 juli var mere utførlig æn den, som læserne kænner 
fra omslaget på de enkelte hæfter, og lød i sin helhet som følger: 


„Det er nu snart ti år, siden jeg for alvor tog fat på udarbeidelsen 
av en ny fremmedordbog. Vistnok har vi alt før gode bøger av dette slag, 
og det både store og små. Men en fattedes dog fremdeles. Den, jeg havde 
tænkt mig, var endnu uskreven, Medens nemlig de, vi har, er ætiet de 
læsende og altså har til formål at forklare meningen av vore uden- 
landske ord, idet de for resten lader dem i fred og ro, ligesom almenheden 
i det hele synes at holde dem ret højt og i ære, skulde min nærmest. være 
for de skrivende (og talende) og hjælpe disse til i mangfoldige tilfælder at 
kunne undvære udlændingerne, altså til at avløse (erstatte*, ,remplacere*) 
unorske med norske, udenlandske med indfødde. 





1553 





bidende duede 


IV 


Nu at skille os av med alle disse fremmede, derom er der jo ikke 
tale. Nogle forstås, og til dels bruges, av alle folkeklasser, og er således 
ikke egentlig fremmede, andre lader sig jo ikke avløse med inden- 
landske, i det mindste ikke endnu. Men en god del kan vi hjælpe os for- 
uden, når vi bare vil, og det er dem blandt vore skrivende, som har en 
slig vilje, men ikke altid den nødige tid eller kundskab til at finde frem 
avløserne, som jeg nærmest har villet komme til hjælp. De vil nu bare ved 
at slå op det fremmede ord i min bog — vistnok ikke på langt nær i alle, 
men dog i adskillige tusen tilfælder — finde det norske ord eller ordlag, 
som de mærker, at de trænger til og derfor i sit sproglige kundskabeforråd 
har ledt efter. Andre; som har mindre god vilje, men dog lader, som om 
også de ikke skulde have noget imod at være med, vil, naar min bog er 
kommen ud, i alle fald for en god del ikke længre have den undskyldning 
at ty til, at de ikke ved, hvorledes de skulde sige på norsk det eller det, 
de hidtil har ment alene kunde siges på europæisk, på et eller andet af de 
såkaldte store ,Kultursprog*. 

Til den ende har jeg gjennemgåt en mængde dansknorske bøger, der- 
iblandt også ordbøger, såsom Meyers „Fremmedordbog“ (4de Udgave), H. 
Dahls ,Hjælpeordbog*, 0. Vigs ordsamling, Listovs »Ordsamling fra den 
norske æsthetiske Lit. siden Aaret 1843“, Molbechs „Dansk Ordbog" (1859). 
De mange norske bøger, som i den senere tid er trykt i Kjøbenhavn og 
ledsaget med ordforklaringer for danske læsere, har og avgivet en del til- 
skud til mine samlinger. Ligeså hvad som er udkommet på det såkaldte 
,Landsmaalet* eller på et eller andet av vore bygdemål. I. Aasens ord- 
bøger over vore landskabsmål har jeg ligeledes gransket, først den av 1850, 
siden hans ,Norsk Ordbog" av 1873, som nemlig først kom ud, efter at 
mit arbejd havde ståt på i 3—4 år. 

I løbet av denne min gjerning blev det mig imidlertid mere og mere 
klart, at der burde stræves ikke nærmest, i alle fald ikke udelukkende, 
mod det fremmede i vort ordforråd, men snarere for noget, for, at omtrent 
hele det nyere, indenlandske forråd kunde blive lettere tilgjængeligt, end det 
hidtil var tilfældet. Vi fordriver da også det onde allerbest ved at opelske 
og fremhjælpe det tilsvarende gode. Det beste er jo, som det heder, det 
mindre godes, og da endnu mere det rentud ondes, værste fiende. Min 
ordbog skulde derfor give en så vidt muligt omfattende og righoldig udstil- 
ling af det norske folks hele ordforråd for tiden. Jeg har derfor parret 
dette vort ordforråd ikke altid med fremmede ord — tyske og en del særlig 
danske deri medregnet —, men der („hvor“) fremmede fattedes som tittel- 
ord, er deler av mine samlinger ofte parret sammen med gode dansk-norske 
ord og ordlag. Således er også f. eks. Ad, Adfærd, Adgang, Bag, Bagben, 
Baglængs osv. opstillet som tittel- eller opsæt-ord hvert med sit opsæt, sin Å 


pre, — å. 3 


V 


„Artikel“, ligeså vel som vild-fremmede, som f. eks. Abstrus, Absurd, Ad- 
junkt, eller Bagage, Bagatel, Baisse. 

Især syntes det at måtte være ønskeligt for de skrivende, som gjerne 
vilde gjøre sig forståelige særlig for almuen, av ordbogen at få oplysning 
om, hvorvidt det ord, som i hvert givet enkelt tilfælde nærmest frembød sig 
som udtryk for den tanke, de for øjeblikket vilde have frem, også virkelig 
var kjendt av almuen, og i hvad for skikkelse, eller om de kanhænde gjorde 
rettere i at ombytte det med et andet, som folk av den klasse bedre for- 
stod, og som mulig også for vort byfolk, altså for alle, var en vinding. 

Herav vil det da forstås, at min bog, hvorvel dette ikke er dens egent- 
lige formål, i ikke så liden udstrækning også kan gjøre samme tjeneste som 
en av de sædvanlige forklarende fremmed-ordbøger. Ja den kan nok 
allerede i denne egenskab gjøre fyldest for, hvad den koster. Hertil kom- 
mer, at den, som alt påpeget, også til dels er ordbog over vort eget mål 
og følgelig (for så vidt) et slags sidestykke til Molbechs dansknorske, til 
Dalins svensksvenske og til f. e. de tysktyske ordbøger, idet den udlægger 
en mængde av vort bogmåls norskdanske ord med andre, som enten alt er 
optagen i skriften eller i alle fald er tilstede i den „dannede Klasses* 
eller i almuens tale. Mangfoldige av dansknorskens nordiske ord er jo 
nemlig halve eller hele fremmedord endogså for mange norske læsere, især 
da for dem av almuen, ligeså vel som de fleste græske, latinske, franske, 
engelske og tyske, og min bog vilde derfor bl. a. være god at have ved 
hånden i vore almuskoler, lærerskoler, folkehøjskoler, amtsskoler, ligesom i 
vore borgerskoler eller nu middelskoler. 

I lys av dette bogens sistnævnte øjemed, som ordforklarende, 
skulde læseren helst se de ord i den, som han ikke liker i egenskab av 
avløsende eller som tagende arv efter de eller de hidtil brugte fremmede. 
Kan mangt og meget ej godkjendes som fremtidsord i udlændingernes sted, 
så kan det dog gjøre sin store nytte ved at vise læseren, hvad indhold 
han skal læse og tolke ud av dem, som han ikke ret forstår. Fra denne 
side vil han lettere finde sig også i de ikke ret mange lagede eller nybagte 
ord, som enten jeg selv har foreslåt (og overalt ledsaget med et spørsmåls- 
tegn, ?, som de da let kan kjendes fra andre vedtagne eller virkelige ord 
på), eller som av mig er optaget som forslag av andre. Deres tal er for 
resten ikke stort, kanhænde 2—3 av hvert hundrede. 

Både vore gamle dansknorske ord og de, jeg har taget fra almuens 
mål, er skreven nærmere efter udtalen end hidtil sædvanligt, de første 
nemlig efter vor landsgyldige ,dannede* norske talebrug, i 
stedet for, som mest hidtil, efter den danske, de siste så, at 
skriften viser den ordlyd, som optegneren har ment, noget mere nøjagtig, 
end han av sproghistoriske, især oldnorske, hensyn har trod at burde gjøre. 


VI 


Andre udgrejinger får stå hen, indtil fortalen til det hele værk 
kommer. 

Hvad ordningen av rå-æmnet inden omfanget av hvert enkelt opsæt 
eller ordbogs-,artikel* vedkommer, da er de meddelte ordforklaringer eller 
avløsere opgjort efter tittelordets lste, %den, 3dje osv. tydning, med semi- 
kolon eller punktum mellem hver. Hovedsagen er dog her vistnok ikke så 
meget orden og følge, som dette, at den, som leder efter et ord, at bruge 
i stedet for et andet, som han av en eller anden grund, f.e. for den valgte 
stilarts eller for versets skyld ikke finder sig rigtig tjent med, på vedkom- 
mende sted (, Artikkel*) i ordbogen finder et vist forråd af mere eller mindre 
meningslige eller samtydige ord, som han kan gjøre udval(g) av. Bogen 
nævner op de ord, som det til brug for den skrivende i øje- 
blikket kan blive spørsmål om, for at han ej skal være nød 
til at hangle igjennem med det fremmede eller mindre gode, 
fordi han ikke er i stand til at hitte på noget av vore inden- 
lanske og bedre. 

Men hvor mange er det vel, som har viljen til at lægge sig en bog 
som denne til? Flerheden synes jo mere at stå på fremmedordenes end på 
målrenskingens side; og mon ikke samme flerhed snarere skulde ofre noget 
til beste for det udenlandske målstræv, ,Kraskemaalstrævet*, end for det 
dansknorske eller det norsknorske, — hvis ellers stræv mod fremmedord 
skal regnes til noget af disse to? (Det er i så fald vistnok kjærnen 
af dem begge.) Og om et mindretal har hjerte for norsk målbedring, 
hvor mange av dette mindretal har så råd til at kjøbe en bog til en pris 
av 15—16 kroner? 

Kunde bogen derimod fås for, hvad de kalder røverkjøb, til spotpris, 
så var dog dyrheden ikke længre i vejen. Rent ud at give den bort har 
jeg nemlig ikke fundet rådeligt. Hvad folk får uden nogen opofrelse, bryr 
de sig jo i regelen ikke stort om. Desuden var det heller ikke let at 
udfinde, hvem blandt de 1,800,000 normænd den skulde kunne gives til 
med håb om, at den virkelig blev brugt og kom til at gjøre påregnet nytte. 
Bogen måtte altså betales, men bare med f. e. en fjærdedel av den sande 
pris, altså med en 4 kroner, og de, som ikke gad løse den mod dette lille 
vederlag, kunde da med grund forudsættes, heller ikke at have villet gjøre 
brug av den, om de havde fåt den som ren gave. 

Men hvem skulde så tilskyde de 12 kroner for hvert eksemplar, som 
skulde eftergives kjøberne? At søge stortinget eller regjeringen eller f. e. 
videnskabsselskabet om hjælp til dens udgivelse, vilde næppe have ført til 
noget. Overalt er der fuldt af sådanne, som er dåret av den fremmede 
trolddom, er drukne av den sydlandske vin. Best var det nok, tænkte jeg, 
om jeg kunde hjælpe mig selv. Til den ende har jeg da i lang tid lagt 


VII 


vind på at spare og lægge tilside. Derved har det lykkes mig at kunne 
avse 2800 kroner til medbjælp under arbejdets udførelse, som jeg umulig 
kunde overkomme alene, hvorvel jeg i de siste 9—10 år aldrig har havt 
nogen skole-hvil, nogen „Ferie“, som andre skolemænd. Forlæggeren får 
for de tre fjerdedele av prisen, som kjøberne bliver fritagen for, mellem 4000 
og 5000 kroner, og *rettelsen av trykken vil og koste mig noget. Altså 
bliver mit tilskud i penge ialt en 8000 kroner, uden at jeg får en krone igjen. 

At fortælle dette ligner nu vistnok selvros vel meget. Men det får 
ikke hjælpe. Læseren må få høre noget om, hvorledes værket har kostet 
langvarig møje og mange penger (og megen kjærlighed), da dette vel snarest 
kunde vække hans opmærksomhed og derefter lysten til at få bogen, for 
således at blive deltager i den store gjerning, som engang må gjøres, den 
at oparbejde vort mål til et velskikket meddelelses- og op- 
lysnings-middel for alle samfundslag, både i bygd og by, 
mens det, som vi har fåt det av vore fædre og til dels samtidige, egentlig 
bare er et lidet fåtals morsmål, nemlig deres, som har lært 3—4—5 frem- 
mede mål, græsk, latin, fransk, engelsk og tysk. 

Hr. boghandler Alb. Cammermeyer lader bogen trykke, og arbejdet 
er allerede i gang. Derav vil det indses, at de, som vil have den, får sige 
til i tide; ti oplagets størrelse må straks avgjøres. Av et så stort værk 
kan ej tages et stort oplag, som kan ligge hen på det uvisse i mange år. 
Nu kan hver, som vil, få bogen til den nævnte pris, 4 kr. (eller muligens 
lidt over), hvad enten der kommer kjøbere i tusen- eller bare i hundrevis. 
Men allerede om ganske kort tid vil det kunne være for sent, da alle 
eksemplar kan være tinget. Og at vente på nyt oplag eller ny og bedre 
bog af samme slag i fremtiden fører ej til noget; ti det tilfælde, at en for- 
fatter ikke alene bruger en 7—8000 timer av sin tid til at arbejde for 
almenheden uden vederlag, men endog giver en 8000 kroner til for at få 


` gjort udbyttet av sit lange stræv lettere tilgjængeligt for sine landsmænd, 


vil vel ikke så snart gjentage sig. 

Bogen vil rimeligvis komme på omtr. 60 ark, hvert af størrelse som i 
Fritzners ordbog. 

Andre blad, som måtte finde, at det tilbud, jeg her har gjort den 
skrivende og læsende almenhed, vil kunne være av noget værd for denne, 
vil neppe forholde sine læsere adgangen til at bli kjendt med og nyde godt 
av samme. 


Kristiania i juli 1879. K. Knudsen. | 


Rer nes a INE frr tar +41 


VII 


„Andre utgrejinger får stå hen“, hette-det i forkøps-inbydelsen, ,intil 
fortalen til det hele værk kommer,” og her får da disse utgrejinger foregå, 
at sige for så vidt de ikke vel kan henvises til et eget skrift, som jeg nem- 
lig med tid og leflighet agter at utgive, og som tilmed delvis allerede har 
været trykt før, i tidender eller tidsskrifter. Hvad her i ordboken intages, 
vil gå ut på, i et og annet at retlede læserens opfatning av en del 
forekomster i den, for således at greje floker eller forekomme misforståelser. 


Et mistak fra læserens side, som dog er let forklarligt og, da det 
ligger så nær, meget undskyldeligt, er at han gærne vil bruke samme måle- 
stok til denne som til de andre ordbøker, han kænner. Når derfor bl. a. 
Litteratur eller Fænomen her blir ,for*norsket — det første med 15, det 
siste med 18 ord, så vil denne ordfylle vistnok forekomme ham utidig og 
urimelig, hvis han i hvert av vedkommende to opsæt (Artiller) ikke ser 
annet æn utlæggelse av de to ords inhåld; ti dertil, synes han, måtte 2—3 
av de 15 eller 18 være nok, forutsat at vedkommende hadde skønsomhet 
nok til at vælje de beste, og de andre 13 og 16 har da til unytte optaget 
først forfatterens, så boktrykkerens og tilsist læserens tid og således gjort 
boken større og dyrere, æn den vilde været, om K. K. hadde forståt at 
spare, på rum, på sin egen og andres arbejds-kraft og på den kostbare tid. 

Ja, slikt lar sig tænke og sige, men det er et spørsmål, om almen- 
heten ikke ved nærmere eftertanke vilde ha funnet sig brøstholden ved den 
sparsomhet. De 15 og 18 norske ord i de to opsæt er ikke selvgrod, har 
ikke gjort sig selv, men er fremkommen som forslag, forslag til avløsning 
av de to fremmedord, og ingen enkelt man, altså heller ingen ordbokskriver, 
men alene den skrivende og talende almenhet har ret til at avgøre, om et 
eller flere eller mange eller intet av disse forslag skal bli lovtagen, lovhjemlet 
del av det fremtidige norske ordforråd. Et lovforslag er jo som sådant 
ikke lov, men blir det først, når det ad foreskreven vej, hos os igennem 
stortinget, er ophøjet og stemplet til lov. Men således er et ordforslag, et 
laget, nybakt ord, ikke noget virkeligt, landsgyldigt ord, før den skrivende 
og talende almenhet, som i målsaker er det lovgivende folkeråd, er stor- 
tinget, har lyst det i ku? og køn, har knæsat det, og derved frelst det fra 
- den gruelige lod at bli ,utsat* eller i egentlig forstand „henlagt“, hvad jo 
i våre hedenske fædres tid ofte blev gjort med vanskapte eller mindre 
livføre barn*). 


*) Derfor er det likeså utidigt at anke over, at en har foreslåt noget flere nye ord 
æn de fleste andre, som at gi en stortings- eller annen statsman fantord for at 
ha foreslåt flere lover æn andre. Det måtte da være, at ord- eller lovforslagene 





— 


IX 


Derfor skal ordboken ikke vilkårlig og egenmægtig undertrykke noget 
forslag, men lægge dem alle fræm for den lovgivende almenhet, så den kan 
få taget alle nødige hensyn, før den gør sit val(g). Følgelig er den fulle 
opregning av de 15 og de 18 forslag ikke overflødig, ej engang for den 
læsende, som spør ordboken til råds om mærkelsen av de to fremmedord 
Litt. og Fen. De mange nydannelser lar ham jo i alle fa? se de frem- 
medes inhåld hver fra sin side og gør derved tjeneste i likhet med de for- 
klarende opsæt, som er at finne i fremmedordbøker av det sædvanlige slag. 

(Læseren efterse opsættene Litteratur og Fænomen nedenfor og fore- 
tage der jævnførelsen!) è 

Hvad her er sagt om den nyslagne ordmynt, gælder imidlertid ikke 
om denne alene, men og om de ord, som er hentet fra almuens mål. Også 
enhver, som i bokmålet tar et av dem i bruk, optræder jo egentlig som 
forslagsstiller — eller spør sine læsere, hvad de synes om det, og om ikke 
også de vil bruke det i tale og skrift og derved røste (votere) for dets 
inførelse. Ordboken har optaget noget nær hele I. Aasens ordbok i sig, 
uten synderlig at veje, måle eller vrake. Det vil vel almenheten selv helst. 
gøre. Boken lægger bare denne del av „det norske arbejde“ til rette for 
den; boken har, som i inbydelsen sagt, fåt en utstilling i stand. En 
del av det utstillede finner velyndere og avsætning, resten går tilbake dit, 
som det hele kom fra. At noget av det bondefødde ordforråd vil finne 
nåde for almenhetens øjne, kan trygt forutsiges, men ingen enkeltmands 
skønsomhet eller kunskap kan på alles vegne — her ved at stænge visse 
ord ute av ordboken — på forhånd avgøre, hvad som skal bli ophøjet fra 
bygdegyldighet til landsgyldighet, fra trange kår til hæder og ære, og hvad 
som til dagenes ende skal bli fornægtet og forskut. Avgørelsen vil ta tid; 
men allerede næste gang en bok som denne går ut, vil vist en del ord, 
som i nærværende har måt tages med, kunne lukkes ute, fordi deres skæpne, 
at være dømt til evig død eller til et slags liv „i det yderste mørke*, alt 
da kan være avgjort. 

Når derfor en fremsteder (Anmelder) av nærværende skrift ytrer, at 
det er bokskriverens smak og måtebåld, som skal avgøre, hvad for ord det 
er, som er gode nok, og hvormange, da har jeg, som en ser, ikke kunnet 


kunde skønnes at være en frukt av tankeløshet, eller av uvitenhet, bl. a om, 
at vi allerede hadde de ord og de lover, som forslagsstillerne hålt på at bry 
den lovgivende magt med nu for andre gangen at skape. Men hadde vi dem 
ikke, var det jo en god gærning, om han fik fylt det tomme rum. Blev utfyl- 
lingen så mindre god, var jo ansvaret ikke hans, men lovgivernes. At kaste 
skylden for misgrepet på forslagets ophavsman og vedgå at ha lat sig forføre 
av ham, vilde være like så ydmykende for det vise folkeråd som usant og 
uærligt. 


sam 


anni ν 


E T 


X 


dele denne mening. Alene det hele folk er innehaver av denne almengyl- 
dige smak og dette måtehold. Hvad dette siste vedkommer, varsomhet for 
ikke at opblande vårt tilvante dansknorske ordforråd for stærkt eller for 
hastig med nyt mål-æmne, da er det sant nok, at hastværk let blir lastværk. 
Det er dog nok ikke synderlig fare for, at sammen-arbejdelsen av gammelt 
og nyt skal ta for stor fart, men heller for det motsatte; ti vårt folk hæn- 
ger trofast ved det nedarvede og tilvante (er fonfervativt) og inlater sig ikke 
så let på omdannelser eller hvad det kaller „nye påfund*. La os imidlertid 
nu for det første hålde os især til de avløsere, som, mere eller mindre, 
allerede forut er kænt av os alle, fordi de alt finnes i våre norskdanske 
bøker, hvorvel de hvert øjeblik har måt se sig tilsidesat for de tilsvarende 
fremmede, og la os på den måte få tiet ihjæl nogle 1000 av de utlændinger, 
som vi aldrig har bat og i alle fal nu ikke længre har bruk for! Imidlertid 
vil vi lit efter lit hist og ber få se nye ord av almuens store og til dels 
ypperlige forråd dukke op i våre norskdanske bøker og således småningom 
bli os tilvante, hvad omtrent vil sige, at de blir av med det »rare* og 
usmakelige, som vi gærne synes skæmmer det nye, så længe det ænnu er. 
nyt, — nyt for os, om æn i sig selv gammelt nok. Dog får vi ta osi agt, 
at vi ikke blir alt for gløgge og ømtålige med hensyn til at optage almues- 
ord, om vi ikke vil opleve, at ,Landsmaals"-bokavlen våkser os dansknorske 
over hovedet. Her synes nemlig at være et stort forråd av den såkalte 
Norſthedsiver“ tilstede rundt om i folket, og kan den ikke få luft igennem 
det dansknorske bokmål, bryter den sig vej utenom og omgår „den store 
bøjgen*, d. e. den tar „Landsmaalet“ til bokmål, og det så meget snarere, 
som min ordbok vil gøre det lettere herefter at skrive dette mål, æn det. 
før var, idet den viser den skrivende, hvor han i „Norſt Ordbog med danji 
Forklaring af Jvar Aafen” skal finne de ord, han må ha at avløse de 
„danske“ med. Dette er da uten tvil også grunnen til, at samme min 
ordbok har i den mon funnet nåde for norsknorske øjne, at den tilmed er 
kalt „et utmærket værk“ (Dagbl. for "io og Verdens Garg for 37,0 80); 
ti at de, som gærne kaller sig „de egentlige målstrævere“, skulde ville for- 
late sit stræv for at gå med på det dansknorske, er det ikke værdt at gøre 
regning på. Og når det av en og annen av dem er ytret på prænt, at min 
bok viste en tilnærmelse til deres stræv, da er dette sant nok, men 
bare i samme forstand som-før kænt; ti jeg har altid uttalt mig for til- 
godegørelse av mere og mere av almuens rike ordforråd, imot at dennes 
ordførere igen godkænner vår landsgyldige „dannede“ uttale som grunlag for 
bokformen; men jeg er til gengæld stadig mottagen med uvilje, med spot 
eller i mildeste tilfælle med hvad „på mål“ kan hete *dulram stille, >: haard» 
naffet Taushed. ; 

En nyttig lærdom kunde dog altid være at vinne, i fal et og annet 


XI 


skrift kom ut, som var likeså overlæsset med norske fremmedord — frem- 
mede for det „dannede“ bymenneske nemlig —, som flerheten av de bøker, 
vi har, er mættet med utenlandske, for menigman fremmede, tyske, franske, 
latinske, græske, engelske. Den skoledannede og mangesidig mål-lærde 
kunde da få en fornemmelse av, hvor godt almuesmannen har det, som daglig 
blir plaget med, hvad for ham er bare kråkemål, tatermål, GSføier- eller 
Frimurerfprog. Han kunde komme til at tænke på, hvorledes han ikke skal 
gøre mot andre, hvad han ikke selv vilde hændes og have. 

Nogen alvorlig bedring av tilstanden er imidlertid ikke at vænte, hvad 
enten den skulde vinnes ved dansknorske, norsknorske eller nymyntede ord, 
med mindre skolen vil omvende sig, slå in på den rette vej og 
stille sig i det hele på det inføddes side imot det fremmede, og ikke længre 
som mest hittil på det fremmedes“ side imot det innenlandske. Gjorde sko- 
len sin skyldighet, vilde nok også bladene, som nu går den en høj gang 
i at skæmme ut morsmålet, ja som morgen, middag og aften, søndag og 
hverdag driver sin ødelæggende gærning (undtak gives, men de er få og 
skrøpelige), småningom rette på sig og bokligheten (Litter.) vilde komme efter. 

Jeg sa" ovenfor, at ikke ordbokskriveren, men den skrivende og talende 
almenhet hadde den rette myndighet til at løse og binde her, til at vælje 
og vrake, og at det derfor ikke tilkom mig enten lov eller last for nogen 
utøvelse av slik myndighet. Men i et par klasser av tilfæller har jeg dog 
tillat mig at gøre almenhetens gærning ved at stænge ord, som hittil gal't 
for ulastelige, ute av ordforrådet. Mange uægte, halvtyske ord eller deler 
av ord er nemlig opsagt av tjenesten og tilhålt at flytte. Likeledes mange 
tunge og langdragne sammensætninger (og sammenskrivninger), som 
nemlig — mærkeligt nok — aldrig synes at støte selv våre fineste finsma- 
kere, medens de altid er på vakt og banlyser som ,smagløst*, „stygt“, 
pråt*, „simpelt“, hvad i ord, ordlag eller uttale smaker av nyhet, især 
om det har sin rot i folkemålet. Prøver: Seftytteljesfyftemet (langt og 
læspende, klejsmælt ord, med s+ s+8+s8—+3, — d. e. værne-stellet el. 
værnetol-st.), Sanbeienbom&befibber (lettere: godsejer), Fortfættelfesjføle (o: 
efterskole, fræmhålds-skole), anerfjendelfesværdig (o: værd at påskønne; 
påskønværdig?). Majeftætsforbrybelfesfag (højhets-brøde-mål el. -bråtmål; jfr. 
Kriminalfag). Mærk og iføndagseftermiddaga, iſaamaade, idetsſted, ialevig- 
hed, Faarikaal (ə: saue-køt i kåll), hvorialverden?, ibetftoretaget. (Ingen 
av prøverne er digtet, alle er optegnet efter trykt skrift, og ,der er mer, 
hvor det kom fra“). 


za pre 


XII 


Flere av ordbokens fræmstedere (Anmelb.) har lat mig høre, at „der 
skal dog ogsaa noget sprogligt Skjøn til at vælge det rette Ord istedet, 
en annen, at ,der skal dog ikke saa liden Sprogkyndighed til for at gjøre 
det rigtige Valg i den store Rigdom.“ Som det synes, er disse ord ment 
som en anke, og vedkommende har da vel altså fra først av tænkt sig, at 
boken skulde virke omtrent som et gang- eller hjulværk (en Metanisme), som 
en kunde følge blindt hen, uten at tiltrænge noget slikt som eftertanke eller 
forkunskap. Jeg får da minne om, hvad som foruten norsk-latinsk ordbok 
må kræves av en skolegut, som utarbejder en latinsk stil. Er han tankeløs, 
og kan han ikke adskillig latin før, så blir det en stil som i den velkænte 
remse: Eyo et ancilla ver (o: Baar, Foraar, for vår, vor), nos portabamus 
aqvam i sie (faa for Saa, Vanbfar), et erat magnum Dei sub (under for Un- 
der), qvod non ibat in austrum (i Sønder, fybover for ifønder), qvia non 
habebat sine (2: nisi) tres faciebas (2: 3 gjorde for 3 Gjorde). 

Men den latinske ordbok er ikke derfor unyttig eller ille skreven, 
fordi om den ej kan gøre tegn og underlige gærninger. Da jeg engang i 
min grønne ungdom hørte, at det gaves noget; som hette „Rhetorik“, ,Stil- 
lære”, tænkte jeg, at når jeg bare fik den bok til livs, var kunsten lært, 
og jeg kunde des før, des heller avlægge mesterprøven. Det viste sig at 
være en svær misforståelse. Likevel er dog stillæren en god ting, når den 
er vel utarbejdet og dertil blir vel brukt, 9: brukt med forstand. „Loven 
er god, derfom Nogen bruger den fom en Lov; bet er (lægges det til) fom 
den bør bruges.” 


Ethvert opsæt i ordboken lægger til rette for læseren en række ord, 
som han muelig kan ville ta et eller flere av til intækt om avløsere, når 
den først får hjulpet ham til at hugse eller hitte på dem. Derfor hen- 
viser den og så tidt fra opsæt til annet opsæt, som handler om et ord av 
lignende inhåld, og derfor minner så mange opsæt ved tegnet „mk“, 9: 
mærk!, notabene!, om andre mere eller mindre nær samtydige ord, som det 
var tænkeligt, at den, som har let” op tittelordet, kunde ha bruk for under 
sit arbejd med det æmne, som han for tiden er sysselsat med. 

Denne bok tar altså tingen også for så vidt annerledes æn de andre 
ordbøker. 

Hvor nu, som ved ordene Litteratur og Jænomen ovenfor, de avlø- 
sende ord er kænt før fra dansknorske skrifter eller let forstås ved hjælp av, 
at en kænner roten og avledningsformen eller sammensætningens deler, der 
vil læser og skriver uten videre tvilrådighet kunne gøre sit valg); der stræk- 
ker hans skønsomhet og forkunskap for det meste til. Men når avløsningen 
skulde foregå ved et eller annet ord av almuens mål, som hittil litet eller 


XIII 


slet ikke har været at se i bokmålet, da blir valet vanskeligere. Se t.(il) 
d.(ømmes) opsættet til Raſt (eller Streife). Ordbokens avløsere er vistnok 
her som ellers ordnede efter de ulike mærkelser av Raſt. Nogle slutter 
sig til Raff = ſtyndſom, andre til N. = vimfende, andre til N. af Helbred, 
til R. = livlig, til Noget raff, til N. til at beftemme fig m. A. Men skulde 
ordboken givet sig av med nøje at lægge ut om hvert enkelt av disse ord, 
så læseren bare efter den retledning kunde blæ ut det eller dem, som best 
høvede til nærværende tid og sted, mening og sammenhæng, da vilde den 
jo ba blevet en hel del større og dyrere. I slike tilfæller får målbøteren 
da enten lete op de opnævnte avløsere i I. Aasens „Norsk Ordbog“ eller 
de avløsende ord får stå der ledige på torvet, intil det engang kommer 
andre, som kænner hver sine av dem fra sit eget bygdemål, og som bare 
tiltrænger at få øje på de gamle kænninger, for straks at vite, hvad de kan 
brukes til. Dette er jo allerede gjort i, hvad som foreligger færdigt i 
»Landsmaal'ske* bøker elleri så kalte ,Dialeftprøver”, og målbøtende byfolk 
kan da lære disse ords og ordlags bruk på andre hånd (,middelbart“), like- 
som vi alle har, mere eller mindre, lært vårt dansknorske ordforråd; ti en 
mængde av dem, som skriver dansknorsk, har jo læst en stor del av dettes 
ordforråd av bøker og ikke av lydmålet (Talefproget) eller ordboken. 


En, som i et blad har omhandlet ordboken, har lat den ytring falle, 
at K. har laget ord for alle de fremmedord, som han ej har kunnet avløse 
med gamle, hjemlede ord fra dansknorsken eller fra folkemålet. Dette er 
aldeles urigtigt. En sædvanlig forklarende ordbok tar ord for ord efter 
bokstavrækken (Alfabet) og grejer ut deres mening. Men min ordbok 
tar bare de ord med, som den ser sig istand til at avløse ved 
hjælp av det ordforråd, som allerede er givet, er tilstede i våre 
bøker eller i alle fal i lydmålet, i talen. Foreslår den hist og her en eller 
annen nydannelse — og da, på grun av, at fremmedordet er stærkt i bruk 
og derfor til des større ulejlighet, gærne flere i samme opsæt (at vælje 
mellem) —, så er dette undta'k, ja efter måten (,, forholdsvis”) ret sjældne 
undtak, som, ifal de ikke finner nåde for læserens øjne, dog kanhænde kunde 
sætte ham på spor, så han selv fant noget bedre, og de kan i det 
minste gøre tjeneste som utlæggelse av det fremmede. Således når pels- 
eller fæld-skrædder er foreslåt for Bundtmager. Av at „mage Bundt” skal 


-en ikke bli klok, selv ikke engang den, som kan tysk, hvad dog med den 


store flerhet av våre landsmæn ej er tilfællet. Vil læseren ikke bruke noget 
av de to ord som avløser for det hos os meningsløse tyske, så får han dog 
ved hjælp av dem et glimt av, hvad som bor i den forløpne tysker. Og 


19959 SEZIMI: une Flis | 


4 > 4 see pp 


XIV 


således med hundre(de)r av lignende forslag, som, hvor mange eller for 
mange de æn kan synes at være, dog bare er et litet fåtal imot de mange, 
mange tusen, som ikke er myntet av mig eller i vår samtid, men som dog 
også engang må ha havt en ophavsman (en baker eller skaper, som en tar 
det til), av almuen el. av de „dannede“, på norsk grun eller utenfor; ti 
intet ord kan jo i egentl. forstand ha gjort sig selv. 

Også andre ,YAnmeldere” har knurret lit over for mange nydannelser. 

Et blad (Kongsbergs) siger: ,Forfatteren taler i Forordet om ,de 
ikke ret talrige nye Ord, som af mig hist og her er foreslaat;* men i Vir- 
keligheden synes de dog ikke at være saa ganske faa og ialfald talrige nok 
til at vidne om, at Forfatteren trods sit ,?* tiltror sig Evne og Berettigelse 
til at søge at stemple Fremtidens Sprogudvikling med sit specielle Særpræg. 
I Modsætning hertil forekommer det Anmelderen, at Hr. K.s egne , Indfald* 
(takker for artigheten. K.) til ,fremmedords avløsning” ialføld nu for Tiden 
kun i ringe Grad fortjene Opmærksomhed; i en anden Henseende derimod 
er hans Værk af stor Interesse,* nemlig som utstilling. Æn bladet selv da? 
Tiltror ikke det sig likeså vel som K. K. „Evne og Berett.* til inflytelse 
på „Fremtidens Sprogudvikl.* eller i motsst retning av K. K.s. Tvi dig, 
hvor sort du er, sa” gryten til jutepotten. 

Men det fattes heller ikke uttalelser, som går i motsat retning og 
friksenner tiltalte K. Stavanger Amtstidende siger således om ,Unorsk og 
norsk“: ,Oversættelserne ere valgte med Omhu og Moderation, de Forslag, 
som andre have gjort, er ofte blevne optagne, Forfatteren har ikke 
søgt at stikke det af ham selv opfundne frem; man maa meget 
mere forundre sig over, at han har brugt sine originale Udtryk 
saa selvfornegtende faa Gange. Hans egne Ord ere altid mærkede 
med ,2* for at betegne dem som Forslag.“ 

Et annet blad, Hortens Avis, uttaler sig vel mot at „lave Ord", dog 
vifte ubetinget”. Nydannelser kan, mener bladet, undertiden tjene til 1. at 
forklare for almuesmannen det fremmede ord „og saaledes alligevel være til 
nytte," 2. til at vække sansen for at finne de rigtige utlryk, ,forsaavidt de 
maatte existere“, og „give et fingerpeg om, hvor der skulde søges efter 
dem." „Dersom saadan søgen finder sted og ledes med omhu, turde der- 
ved endnu et righoldigt videnskabeligt udbytte komme for dagen.* 

Det er således dog ikke så farligt, om en hel del av mine ordforslag 
blir vraket, når et og annet av dem like vel blir vedtaget eller i alle fal 
har vo'n til med tiden at bli det. Jeg nævner mit „almenskole“, som i 
1869 tilmed blev formelig lovtaget. På god vej er ordskifte (for Debat), 
som fra mig kom in i Ole Vigs samling, boklighet (for Sitter., av boklig, 
som litteratur av litterær), sætningskæde (f. Periode), særsætning, gammel- 
kær (for fonfervativ, dannet av to tillægsord i likhet med ,ny-fken* av omtr. 


XV 


motsat mening). Til mine ,Indfald* hører og bruk av et og annet gammelt 
ord i nyt sammenhæng, såsom avløse f. tysk erftatte eller fransk remplacere, 
som nu efter mit foredømme ses av og til både i Danmark og her. Et 
nordenfjælsk blad nævnte forleden Reaftion som et av de ord, som aldrig 
vilde kunne avløses eller undværes, da „man iallefald maatte bruge Omskriv- 
ninger for at faa ud, hvad et enkelt Ord fuldt ud indeholder.* Dette ords 
tilværelse iblant os skulde således være ligeså vel trygget for alle tider, 
som L. K. D. engang påstod om Refultat, som jeg dog i denne bok har 
funnet 13 avløsere til, uten selv at ha laget nogen av dem, — og Dølen 
om Filoſofi (jfr. ordboken nedenfor). Men den gang hint ,Reaktion*-venlige 
Blad (Trondhjems Adresse nemlig) (,Organ* skulde jeg sagt) avgav 
denne spådom, hadde jeg tilfældigvis nylig ,lavet* et ord for dette 
begrep (bedre: omgrep, da vi siger at „gripe om“ noget, men ikke at 
„gripe be" noget), bakstræv nemlig, et ord, som er mere kort og letvint, 
æn tilbage-virkning eller -stræv (to stavelser mot 4—5), og dette ,bak-* 
for ,tilbake* har forsvarlig tilknytning og støtte i ,bak-ævje" for tilbake- 
ærje og i ,bakskys* f. tilbakeskys, Metourflyba. Mit åndsbarn var da 
“heller ikke mange uker gammelt, før jeg av og til fik et glimt av det i 
bladene, og nu har jeg vist set det de 100 ganger likesom dets trivelige 
yngel (for det har alt ynglet): bakstræver for Reaftionær, bakstrævende, 
bakstræversk eller bakstræver- (som i ,Bagftræverblade”) for reaftionær. 
Ufød er dog nok ænnu bakstræve for reagere, men det kommer nok. Side- 
stykker er matstræv og målstræv for de langdryge Materialisme (6 stav.) 
og Gprogbeftræbelfe (5) (-ftræben) eller Sprogagitatiøn (6). Og hvor mange 
andre avløsninger ligger vel ikke likeså ,snublende nær", når folk bare 
vilde se til den kant, der de er, og ikke tidlig og sent til sine avguder, 
„de fore Kulturfprog" eller det ,europæiffe” kråkemål. 


De tre av hovedstadens højreblad, som har uttalt sig om ordboken, . 


nl. Morgenbl., Aftenp. og Intellig., lar allesammen forstå, at den egentlig er 
(mildest talt vel?) bare unødig gærning, om de æn ikke siger dette like 
frem. Morgenbl. har ikke bruk for den ene halvdel av den, fordi dens 
avløsende ord er kænt før (av våre dansknorske bøker nemlig) og altså 
ikke innebålder noget nyt, likeså litet som den har bruk for den andre 
halvdel (de ord, som er hentet fra folkemålet), fordi dens avløsere ikke 
er kænt før og altså innehålder bare nyt. (Jfr. Korsarens: står du, 
skal du ha prygl, fordi du ikke sidder, og sidder du, skal du ha prygl, 
fordi du ikke står (op); for prygles skal der). Bladet finner ellers, at K. 
nu har forladt sit ,moæglende Gprogftanbpunkt” og har nærmet sig de 
norsknorske i den mon, at han „paa mangfoldige Steber i fin Bog er fom- 
men over Grænfen, og bet iffe fom Fiende, men fom Ven” og har taget 
pet mere rabifalt Standpunkt". Se dog herom nærvær. „Forord“ ovenfor. 


TG EE ORNE 


EE pment wee ETE) GT 


ED SUND 50 VALE MD = 


-eu 


Hp ENE 


XVI 


Den unådigste av bokens få unådige domme (4—5—6 av en 60, 
som jeg har set, medregnet liten, mindre og mindste) er dog ikke hørt 
ænnu. Først gør dette blad et skarpt utfal mot de norsknorske med 
deres ,Landsmaal* (,Usands*, ,Unator*, ,misforstaaet Norskhedsstræben*, 
plavet Maal, lige fjernt fra den almendannede og folkelige Forstaaelse*). 
Derefter finner bladet det dansknorske at være et „fornuftigt Maalstræv*, 
det, som i overl, K. har pen fremragende Repræsentant“. Siden kommer 
dog et ,men*, eller rettere sagt flere. Taleren drar K. til regnskap for 
„de søgte Omskrivninger af Ord, som allerede have uomtvistelig Borgerret 
hos os* (læseren vil minnes, at ordboken ikke omhandler fremmedord alene, 
men giver en norsk utstilling tillike), „hvilke (Omskr.) forekomme næsten 
paa hver Side" (omtr. alle nye ord, som tydelig skønnes at skulle avløse 
et tilvant og dermed omtykt og smakeligt — „smagfuldt“ — fremmedord, 
er jo læseren uvelkomment, som det gamle yndede fremmedords medbejler 
nemlig, og derfor i førstningen tilsynelatende søkt, lejt, smakløst. K.) 
„Disse Omskrivn. har“, vedbliver han, „paa Grund af Vanskeligheden med 
en Overførelse (o: avløsning?) ikke alene ført Forfatteren ind i en hel Del 
Smagløsheder, som ,Enhver,. der (som hr. dommeren) har noget levende 
Kjendskab til Bygdedialekterne" (i nærvær. tilfælle til ,Sognemaulet*?) på 
vort Land maa smile til, men ogsaa bidført Oversættelser, der er vildle- 
dende." For at godtgøre dette avtrykker han følgende Artikler: UAbjtrak- 
tion, tingløjse. Abdresfefontor, lysings-rum (-stue, lyse-stue!). Aklkuratesſe, 
grangivelighet. Agentproviſion, ombudsløn. Amazonfjole, kvindelig ride- 
kjole (,!*). Boutet, blomsterbusk („maaske Trykfeil for -dusk*), -blomsterkrans. 
(„Baade Blomsterbusk og -krans er jo forskjellig fra Bouquet, der hos Mobb. 
heder Kost, o: Blomster sammenbundne til en Kost.*). Celle, kove.“ 

Men „tiltrods for disse enkelte Mangler" („søgte Oversættelser næsten 
paa hver Side”), ,tiltrods for“ „en hel Del Smagløsheder*, som enhver 
dialektkyndig man må finne latterlige, „maa smile til“, og ,tiltrods for" de 
„vildledende Oversættelser“, som måtte synes at gøre boken ubrukelig, ,er 
vi overbeviste om“ o. s. v. (at det nemlig er et godt værk . . .). 

Hvad nu smakløsheterne vedkommer, da blev det, efter hvad jeg oven- 
for har grejet ut, almenhetens sak, om den vil bruke det æmne (Materiale), 
boken frembyder, på en skønsom og smakful måte, eller den vil misbrake 
det. Og utfallet mod den latterlige vankundighet i ,Bygdedialekterne* ram- 
mer ikke mig, men Ivar Aasen, den man, som har været hålt for den beste 
kænner i den retning her i landet, intil vi nu hører, at det i Sogn i al 
stilhet er våkset op en Fugl Phønir, som er slik, at „ale andre Fugle ere 
fun Garnailler at regne imob ben.” Efter hvad allerede i forkøps-inbudet 
er vedgåt, er jo de allerfleste almuesord i min ordbok (de 19 av hver 20, 
for ej at sige de 99 av 100) hentet fra I. Aasens ordbok, og de dansk- 


XVI 


norske eller fremmede ord, som de av ham er forklaret med og således 
opgiven, mere eller mindre nøje at svare til, er jo de samme, som i min 
ordbok er gjort til tittelord med disse samme ord av * som avløsere! 

Mot min sognings underkæmnelse af en del avløsninger som villedende 
får jeg ænnu lægge nogle ord til. Tingløjse for Abjtraltion(er) er hentet 
fra „Landsmaalet“. Opsættet, især jævnført med avløsningerne til Abſtrakt, 
giver dog frit val mellem dette og henved et snes andre, som nok vil kunne 
brukes, hvert på sit sted. Men dette nævner sognsmannen ikke noget om. 
Lysings-rum, -stue støtter sig til det gode ord lyse for kungøre, gøre 
vitterligt, ,befjendtgjøre", som høres i våre kirker hver evige søndag over 
det hele land: „lyses til ægteskap første gang” o. s. v. Derav lys(n)ing; 
tillyse, tillysning. I * haves lysing, £ og lysebrev for Befjendtgjørelfe. Jfr. 
Abdresfenvis. Stue, skrivestue er et gammelt ord for kontor. Ombud, om- 
budsman for Agent er efter Molb. og H. D. Og da mu Proviſion er = 
-løn, -penge, har jeg henstillet til læseren, om han derav vil gøre ombuds- 
løn eller -penge. Granpgivelighet og omhu for Akkuratesſe er gamle ord. Se 
Mobb. og H. D. Kvindel. ridekjole er taget fra Meyers „Fremmedordbog“. 
Blomsterbusk er ingen „Trytfeil“ for -dusk. Busk er efter Mob. 1. træ: 
agtig Vært, 2. hvad ber er dannet fom en Buff. Således „en Blomſterbuſt, 
Fjederbuft". Blomſterduſt forklares av Molb. med „Urtefoft”, som i opsæt- 
tet „Urt“ siges at være — Bufet og bægge at være „en Samling af 
Blomfter, bundne i et Knippe.” Ved Celle har jeg, som ellers i boken, 
opnævnt alle de ord, vi har, og som jeg har hittet på, og overlat det til 
skriver (og læser), om han finner at kunne bruke noget av dem. Jeg har 
til Celle nævnt ikke det ene ord kove bare, men og 9—10 andre (hybel 
om studentercelle er overset)*). Det er det samme, som jeg har gjort, når 
jeg — hvad oftere har hændt — er tagen på råd av bokskrivere, som vilde 
fra ende til annen få renset den nye utgave av et og annet skrift for en 
del fremmedord, som hadde sneket sig in i den el. de tidligere. Jeg har 
da efter forutgåt overvejelse sagt som så: for det fremmedord der har vi 
på norsk det og det og det. Vil De ba noget av dem? Eller vil De av 
den el, den rot, med den el. den avledningsform, lage et nyt ord, våge en 
nydannelse? 


*) Mens sogningen med sit »levende Kjendskab til Bygdemaalene», især da vel til 
sognemålet, overlegent »smiler til» K. K.s »Smagløsheder» i tilgode-gerelsen av 
bygde-ord for ordboken, er han selv ikke meget nøje-regnende i bruket av kråke- 
målet, av de fremmedord nemlig, »som allerede have uomtvistelig Borgerret hos 
os», Han gør således Kultur til tillægsord (Adjekt.) (-tur, -urt, -ture) og taler 
om »andre kulture Foreteelser». Abbreviere skriver han abreviere, og Abbrevia- 
tion giver han en vis nyhet ved at gere det til Abriviation. Også heri vil vel 
en og annen, som »har noget levende Kjendskab til» de europæiske «Dialekter i 
vort Land», ha funnet noget, han overlegent kunde »smile til». 


XVII 


Det kan her nævnes som en smule mærkeligt, at de, som har trykt 
av opsæt av ordboken, har valt slike, som de selv fant kunde tjene til at 
nedsætte boken i læserens øjne, likesom de av disse opsæt, for såvidt de 
ej tok alt med, atter har plukket ut det mindre heldige, men lat" det bedre 
bli utenfor. De andre dommere derimot, de, som ikke hadde videre at 
utsætte på den, synes det ikke at ha fallt in at la boken tale for sig selv, 
idet de avtrykte en eller annen av dens beste Artiller“. Jeg siger beste; 
ti at også her er grader: god — bedre — best, og at ikke alle opsæt er 
like gode, skal det ikke stor skønsomhet til at opdage. 

Men har nu nogle utlatelser i bladene, som måtte tages in her, fordi 
de avgav wutgangspunkter for den »retledning* av læserens forståelse av 
boken, som ovenfor er lovet, sværtet denne, så får det ikke tages mig ille 
op, om jeg nytter andre utlatelser til at renvaske den igen. Bare 4—5 
slike blant mange: 2 

1. „Søndre Bergenhus Folkeblad“, 

»Meningen med dette vidtløftige og med den yderste Flid og Nøiag- 
tighed udførte Værk er" o. s. v. Bladet kaller K. K. en „næsten ligesaa 
gammel og trofast Maalstræver som selve I. Aasen.* Å ja, hvad alderen 
vedkommer, da overgår jeg nok denne min medstræver. Jeg stak op mit 
mærke 1845 (i studenternes „Nor“) og så igen 1850 (i „Langes Tidsskrift"). 
I As Det norffe Folkeſprogs Grammatik er av 1848, hans første opsæt i 
„Landsmaalet av 1853. 

2. „Den unges Ven". 

,Aldeles udmærket og saa fuldstændig, at der neppe vil forekomme 
noget ukjendt Ord hverken i Tale, Blade eller Skrifter, uden at det her 
findes gjengivet med flere af vore bedste tilsvarende norske Ord.* 

3. „Verdens Gang“. 

„Som bekjendt er dets (Værkets) Prisbillighed næsten ligesaa stor som 

den udmærkede. Dygtighed, hvorom hvert Blad bærer Vidne.“ 
4. „Dagbladet“ og „Verdens Gang“. 

„Hans Ordbog Unorsk og norsk danner en værdig Afslutning paa hans 
virksomme Forfatterliv og er et værdigt Modstykke til Ivar Aasens Ordbog 
over det norske Folkesprog. Om dette i sit Slags monumentale Arbejde 
har I Aasen udtalt sin højeste Anerkjendelse, idet ban bl. a. har ytret, at 
ydet er et udmærket Verk“. 

5. „Svenska. Aftonbladet“ 
bl. a: „Hr. Knudsens ordbok är underhållande att bläddra uti för hvar 
och en vän till nordiskt tungomål, äfven om han ikke är norrman. Der 
födar nämligen öfveralt af ypperliga ord och mälande uttryck, och man 
finner en bekräftelse på, hvad redan Ivar Aasens Ordbok gifvit vid handen, 


sb | 


XIX 


att nåmligen det nårska språkets ordforråd år ofantligt, om det blott tages 
upp och brukas.* 

Jeg skal ellers råde læseren til ikke at opfatte enten lov eller last 
altfor bokstavelig; ti både medstandere (med forlov, sit venia!) og motstan- 
dere vil gærne ta munnen for ful”. Jeg har aldrig inbilt mig, at boken var 
pudmærket*, og er glad, bare den må bli funnen tjenlig intil videre. Hadde 
jeg kunnet lægge fom års arbejd til de ti, skulde mange vejler og hul (på 
tysk: Feil og Mangler) været borte, som mu får gå med; men når man er 
69 år, er det ikke værdt at gøre regning på en lang fræmtid eller stadig 
arbejdskraft. Bedre da at få boken ut, hvor skrøpelig den æn som første 
fristna (t. Berfud) i sit slag må forutsættes at være. Nu har jeg gjort 
noget, så får andre gøre resten. 


Det er de fremmedord, som tiest brukes, såsom Kultur, Snduftri, 
Litteratur, Syftem, forial, som især tiltrænger avløsning, da de hvert 
øjeblik bryr den mindre mål-lærde og hålder hans forståelse i uklarhet og 
halvmørke år efter år. Ved disse måtte da vel, når tilsvarende norske ord 
ikke er til at opdrive, forslag til nydannelser fra en ordbokskrivers som fra 
andres side snarest kunne væntes og minst være uvelkomne. Det er vel 
derfor ingen tilfældighet, at så mange har prøvet på at få gjort t. d. Qi 
teratur og Fenomen (se ovenfor) overflødige. Ved sjældnere fremmedord, 
som Prvjeltion, Habitus, Kontagium, ligger det derimot mindre magt på, 
om avløsningen står hen i nogle år, eller om det så var menneskealdere. 
Når tidens fylle kommer, og folket i sin helhet får øjnene op, kommer nok 
raden også til dem. Det er nemlig ikke sansynligt, at folkets store flerhet, 
som lider værst ved morsmålets forfal og utartelse, i længden vil tåle ned- 
arvet uskik, som i dets lange umyndighets tid har været drevet av dets 
ordførere og (åndelige?) formyndere, de så kalte dannede eller højere sam- 
fundsklasser, og det inses ikke, hvorfor ikke skavanker og skader ved mors- 
målet likeså vel som ved andre ting eller tilstander skulde kunne heles og 
bøtes. At dette ikke allerede i større utstrækning er gjort, og at så meget 
ord-æmne (-materie) hittil har ligget uopdaget eller uopdyrket, tarv ikke 
utledes av sakens vanskelighet, da likegyldighet eller brist på god vilje hos 
folkets mindre hensynsfulle ledere, dets jordiske forsyn, er forklaringsgrun 
god nok. At gærningen ikke har villet gøre sig selv, er ingen grun til at 
tvile om dens muelighet, 

pbare vi, bare vi have kærlighet pok“ 
og 
„blot vi løfter i flok“ (den jordgravede skat nemlig). B. B. 


XX 


At „have kærlighet* og at „løfte i flok“ kunde, tillempet på det for- 
mål, som vi her har for øjne, forstås bl. a. således, at brukerne av denne 
bok sluttede sig sammen, i den forstand nemlig, at hver på sin kant opteg- 
nede de ord eller ordlag, som han støtte på, i bøker eller i folks tale, og 
som han ikke forefant i nogen av våre ordbøker. Hvad hver i løpet av en 
årrække således hadde optegnet, kunde da i sin tid overlates den man, som 
næste gang gir ut en ordbok av samme slag som nærværende. Det vilde 
vel i så fal være best, om denne bok ved inbindingen blev gennemskut med 
rene blad, så optegnelse og ordning av det samlede blev utført samtidig, og 
intet gik tapt ved at ligge løst og slænge. Jeg har længe gåt og båret 
på dette forslag og har nu fremsat det her, at det kan komme til så mange 
fleres kunskap. 


En del læsere vil vel se skævt til, at en så stor brøkdel av de avlø- 
sende ord er hentet fra folkemålet. Derfor her følgende oplysning: Så tidt 
det avløsende ord av* (2: av almuens forråd) alt før var i bruk også i 
dansknorsken, har jeg for at undgå at skrive det to ganger, først efter vår 
landsgyldige, »dannedef uttale og derpå efter almuens eller efter I. Aasens 
Norft Ordbog, lat mig nøje med at inføre det alene i den siste skikkelse. 
De, som bruker min bok, vil nemlig altid vite, når de ser ordet i denne 
siste utgave, om eller at det også finnes i ,Bogføroget". Derimot vet de 
ikke omvendt, om ord, de genkænner fra dansknorsken, også er brukt av 
almuen, eller om denne kanske nytter andre ord, eller vel de samme, men 
i en meget avvikende uttale. Følgelig må dette siste uttrykkelig oplyses, 
til beste for den nemlig, som ønsker at bli forståt også av folkets store 
flerhet (jfr. forkøps-inbydelsen), og som med „Den tapre landssoldat* tænker 
på, at 

„For („dannede“) folk, som taler alle sprog er det nu lige fedt, 

Men fanden heller inte for den, der kun kan ét!“ 

Derfor er det mening i, hvad en fremsteder av ordboken har ophålt 
sig over, at den hist og her innehålder opsæt som disse to: Barm, barm, 
m., bøbfødt, daudfød'. Herav ser nemlig den, som har slåt efter i ordboken 
for at få vite, om han blir forståt av menigman, ifal han bruker ordene 
barm el. dødfødt, at intet er i vejen, i det mindste ikke ved det første. 
Opsæt av dette slag har boken derfor optat i snese, om ej i hundre(de)vis. 
Har de knapt inhåld, så lar de sig og nøje med knapt rum, med en enkelt 
linje. Var ordboken derimot av det sædvanlige slag, bare forklarende, da 
hadde vistnok ordbokskriveren været at sætte i klasse med Asbjørnsens 
klokker i „En Katekisation*, som siger: „at erfare er det samme som 
at... erfare en ting.“ 


XXI 


Aske og åske, birk og bjørk er således vistnok samme ord, men det 
enes uttale er dog så avvikende fra det andres, at opsæt med fle, Birt 
som overskrift eller tittelord ofte vil være almuesfolk velkommen nok. Jeg 
minnes selv godt den tid, da jeg som barn oftere så dette „aske“ i bøker 
uten at skønne, hvad som kunde være ment. Efter klangen forekom det 
mig, at det måtte ha et vist sammenhæng med en ask, 9: asketræ, eller 
og med en *ask, 2: en æske. Og hvorledes det måtte gå mig med ord som 
birk, med „i“ for „jø“, det vilde læseren få en fornæmmelse av, om han i 
våre bøker av og til råkte („traf“) på t. d. skirt eller hirne el. tim el. 
birn el. kire, kirsl el. mid el. give i stedet for — ja, nu kan læseren selv 
kænne, hvorledes det må gå almuen med t. d. bokens mel for dens *mjøl 
el. bokens melk for dens *mjølk. Jfr. svenskens bjørk, mjøl, mjølk hos ade 
og almue uten skilna’, medens. hos os den tyske utgave — den så kalte 
ubrutte form — som fra vårt norske standpunkt er en vanskapning, en byt- 
ting, alene skal gælde for fin og smakfal”, og den gamle ægte og innen- 
landske gå for at være så „simpel“, „ufin“, „rā“, „bondsk“, at en dannet 
han eller hun vilde skæmme sig ut ved at ta dem i sin mun; ja, at de 
ikke engang kan tåle dem i sit tyske eller køvenhavnse øre. (Jr. Ber- 
gens Aftenbl. 30 okt. 1880 om uttalen på byens skueplas). 

Derfor skulde en tro, at i alle fal de, som like frem vedgår, at de 
henvender sig til almuen og gir ut ,,Folkelæsning*, ,Folkevennen*, »Folke- 
blad“, ,,Folkeskrifter*, „For Almuen*, „For Alle“, skulde ikke alene undgå 
unødige fremmedord, men og la de ord, som byfolket og almuen ér sams 
om, gå ut i den skikkelse, som gjorde det let for sistnævnte at kænne dem 
igen eller i det minste sætte bondens uttale av dem til i inskudstegn (Ba- 
rent.), om de ikke torde ta denne like til in i samskriften (Verten). Det 
første er gjort her i ordboken, og det iblant i flere utgaver, når bonden 
nemlig bruker flere uttaler, som er inbyrdes adskilligt ulike. Således er det 
tyske Sne (Schnee) tålket både *snjo og *snø, og Sø (som i likhet med 
Sne for snø skulde het Se) med både sjo og sjø. 

Imidlertid er det vel i det hele ænnu vigtigere, at ordboken retleder 
byfolk, som vil skrive for almuen (el. tale til den) i de tilfæller, der denne 
kænner tingen eller tanken under et helt annet navn, annet ord el. ord- 
lag, æn det, de hittil bar hat i våre dansknorske bøker. Derfor bør t. d. 
Svamp og Paddehat avløses med sop, Aftenbalke med flangermus, *kvæld- 
skjæne el. -skingle el. med skinblåke, -vængje el. andre (jfr. Slaggermus), 
Elletræ med for, fnylte med *snike, ayet med (v)rangsøles el. mot solen 
m. m. Det værste er ellers ikke det tilfælle, at almuen bruker annet ord 
æn dansknorsken, men dette, at den iblant har samme ord i en avvikende 
(be)mærkelse. Svamp t. d. høres nok i” (o: almuens tale), men forstås 
der om en „Sgfoamp” (Spongia). „Spiſelige Svampe" vil derfor her være 


XXN 


` at opfatte som *etande vaske- el. bade-svampar. „andling” leder almuens 
tanke ikke på gærning (*gjære, gjøre), men på handel, på at køpslå. En 
flet Handling” blir da av bonden let forståt om en dårlig, låk, handel og 
vedkommmer pungen, ikke sædeloven. „Slet Nei" blir = flat jævn vei, 
mens boken mener måtelig vej (t. ſchlecht) og „en feig Mand” blir forståt 
om en, som er dødsens, efter den norske mærkelse av ordet. At boken 
mener ræd, motløs, kommer av, at den tar ordet i tysk forstand: ein feiger 
Menſch. 





$ At ordboken ofte har to opsæt, et t. d. for Fordcerve, et annet for 

Korrumpere, i stedet for at samle det hele under det ene tittel- el. opsæt- 
ord og så henvise til dette fra det andre, har sin grun snart i, at det ene 
av de to (el flere) opsæt-ord ikke fult dækker det andre, snart i, at nye 
avløsere er opdaget, efter at det av dem, som kom først fore i bokstav- 
rækken, var trykt, og derfor har måt få plas under det, som hørte til længre 
ute i boken. Hertil kommer, at læseren lettere kunde bli lej ad boken, 
når han altfor tidt var utsat for at bli vist fra sted til sted for at finne, 
hvad han lette efter, omtrent som en snarere blir træt av at tale med den 
. tunghørte, da en mest altid må spørre to ganger for at få ét svar. Bedre 
derfor vel, at boken svarer på to steder til samme spørsmål. 


Av ,Sprog*- eller mål-lærens innenlandske kunstord har ordboken bare 
få. Til utfylling av hullene vil jeg ha læseren styrt (*styrd) til dr. E. 
Jessens „Dansk Sproglære* (1868), som innehålder det rikeste sæt av det 
slags ord, som jeg kænner. Også med hensyn til tonekunsten er boken 
fattig nok. Bedre står det til med vækslæren, fraregnet de mistak, som 
må forutsættes hist og her at være gjort. Vi får imidlertid håpe bedre 
tider, når mæn av ørket („Fagmcend“) engang for alvor tar sig av mors- 
målet, hver for sin brøkdels vedkommende. For nærværende er det derimot 
jo netop de særlærde, som oversvømmer vår mål-mark hver med sin strøm 
av utenlandske ord. Det har engang været her i landet omtrent som skrevet 
står i 1 mosebok 11, at alle („al Jorden”) hadde „eet Tungemaal og eens 
Tale”, intil Herren nedføer og blandede beres Tungemaal, at den Ene ikke 
forftob ben Andens Tungemaal." Som det da gik med ,al Jorden", har 
det siden påt i de enkelte land i vår verdensdel og bl. a. i Norge, med 
den skilna dog, at nu er målblandingen overtagen av svakere kræfter, men 
som desværre forslår altfor godt, fordi de er så mange. Mange bækker 
små gør en stor å. Disse kræfter, våre ørkesmæn i vitenskap og kunst og 


XXII 


næringer og håndværk, stræver utrættelig med at blande op og lage sær- 
mål, hver på sin mark av vårt gamle fælles mål-område. Og virkningen er 
den samme som fordum i Babel, at den ene landsman — eller tilmed den 
ene ørkesman — „iffe forftaar den andens Tungemaal”. Et særmål gror 
op på ,teologens*" en(djemærker, et annet på ,juristens*, et tredje på „filo- 
søfens*, et fjærde på den ,militæres*, et femte på ,medieinerens*, et sjette, 
syvende, ottende, niende og tiende på ,,zoologens*, ,,botanikerens*, »mine- 
-ralogens*, ,geologens* og ,kemikerens*, — og musikeren, aktøren, skulp- 
tøren, grossereren, koffardi-mannen får da se til at følge med tiden og bli 
likeså „dannet“ og ,sproglærd" og „europæisk“ som alle de andre. I 
stedet for et helt norsk folk, som vi engang var, med sams og så godt 
som ublandet norsk mål i by og bygd, i høgre og lægre samfundslag, er 
vi nu som de ville i Amerika sprængt fra hinannen i mange små- (indianer-) 
stammer hver med sit kråkemål, som ej ret forstås utenfor stammens eget 
lille Ravnekrok (eller Kräwinkel). Teologstammens tale er et tatermål, er 
Frimurerfprog, i medicinernes land likesom disses er det i teologernes; det 
juridiske folk i folket skønner ikke, hvad ,kKrigs*folket taler om, og ,kri- 
gerne" igen ikke hine. Ja, selv bønder og skolelærere er nu — takket 
være den tiltagende skolegang og den utbredde bladlæsning — iblant så 
lærde i ,, Sprog”, at den stakkar, som „kur kan ét“, kan norsk, ret som 
det er står rent opråd* og vet ikke rigtig enten ut eller in i al denne bro- 
kede og flokede europæiskhet og ,sprog"lærdom. 

At disse folk i folket således ikke skønner hinannens tale, kan vel for 
en del komme av, at ikke alene ordene, men og deres inhåld er fremmed 
(eller på kråkemål: „af Mangel iffe paa Sprogfyndighed alene, men og af 
Mangel paa Realfundffab”). Men la os nu bare først få hævet den mis- 
lighet, som bare har sin grun i ordene, så kan vi altid snakkes med om 
resten senere. Det er nemlig klart, at om alle kunde alt, var innehavere 
av al verdens kunskap, vilde de dog ikke fatte hinannens tale, når nogle 
meddelte sig på fransk, andre sig på russisk, og atter andre talte latin, 
græsk, hebraisk eller sanskrit. Det- rette vilde være, at de av våre med- 
borgere, som oparbejder hver sin del av den europæiske kunskap eller kunst; 
til beste for os alle, våre ,fagmæn* nemlig, også oparbejdede hver sin til- 
svarende del av morsmålet; ti læk-mæn, de, som bare er halvlærde eller 
har kunskapen, kunsten m. m. på andre el, tredje hand, i egenskap av almen- 
dannelse, forstår i det hele ikke det, som skal uttales på morsmålet, så godt 
som de sær-kyndige, og kan derfor ikke så vel finne eller forme de beste 
innenlandske ord for det. Når altså våre særlærde (,fagmæn") skriver lære- 
bøker for almenskolen, og derved overfører den i sin målform mere 
barbariske el. europæiske særlærdom på almendannelsens område, var 
det deres skyldighet at ta tiden i agt og iføre samme det i landet almen- 


XXIV 


gyldige bokmål og ikke oversvømme dette hver med sine fremmede myntslag, 
som folkets store flerhet bare blir bryd og narret med. 

Det har da også lykkeligvis i længre tid været et vist målstræv i gang 
i de ulike sær-kunskaper eller -kunster, og adskilligt er utrettet, men ænnu 
er det litet forslag i det, og det kommer fremdeles mange flere fremmedord 
in i vårt mål, æn de ænnu så få målrenskere kan få drevet ut av det. 
Imidlertid er det nu vo'n til et kommende omslag, et bakstræv, idet selv de 
værste kråkemål-strævere, lækerne nemlig, nu av og til blir tiltalt og for- 
manet til omvendelse og botsøvelse (målbøting, målstræv) av en og annen 
i sin egen mitte, noget, jeg siden skal påvise, da jeg ej har kunnet tå 
redegørelsen in i denne bok. — Dette hele sted er, hvorvel ikke strængt 
nødigt som retledende eller for bokens skyld, inskut her, fordi dette skrift 
vites at komme i mange hænder. 


De, som ej har lært de utenlandske mål, som våre fremmedord skriver 
sig fra, vil ikke ha så let for at kænne de inflyttede fra våre egne. For 
slike læseres skyld — og de utgør det store flertal — er det efter opsæt- 
eller tittel-ordet ofte vedtegnet, om det er latin, græsk, fransk, engelsk, tysk 
(med n. 3. el. n. f. eller nt. er ment nedersaksisk eller nordfysk), oplys- 
ninger, som kan hænde især tiltrænges ved de siste, fordi disse, når det er 
stelt noget med dem, og de har fåt dansk-norsk skik på sig, ofte tar sig 
ut, som om de var ægte innenlandske. Også om dette æmne, om tysk- 
heterne i vår skrift og tale, agter jeg, om adgang blir mig given, at skrive 
en bok eller en del av en bok, likesom jeg alt før har uttalt mig noget om 
det i min „Lærebok i dansk-norsk sproglære* (nu i 3dje oplag, 1880), i 
skriftet av 1862: „Er Norsk det Samme som Dansk?*, i „Den landsgyldige 
norske uttale“, 1876, men mest i „Haandbog i dansknorsk Sproglære*, 1856» 
hvad jeg derfor minner de læsere om, som bar disse bøker, og som nu 
under bruket av ordboken kunde villé efterse, hvad de før måtte ha læst 
om samme æmne. Men for at også de andre kan forstå, hvor ord, som 
efter rot og kærne at dømme synes utvilsomt at måtte være norske, har 
fåt plas i ordboken som opsæt-ord og fåt avløsere opnævnt som andre utlæn- 
dinger, er det best, jeg allerede nu siger noget om våre tyske for- og efter- 
stavelser. Av den første klasse har vi an-, be-, bi-, er-, for- (når nemlig 
sfor-* ikke mærker det motsatte av bak- eller efter-; ti i så fal er stavelsen 
norsk — såsom i forside, forben, forord, forældre —, eller er at forstå om 
noget galt eller ondt: forvride, forløfte sig; også da er nemlig ordet for så 
vidt norsk) og endelig ge-. Prøver kan være: an-komme, an-del, be-rige, 
be-nytte, bi-hjælper, er-nære, er-lægge, for-længe, for-korte, ge-vækst, ge- 


XXV 


vinst. Nogle har to av disse forstavelser for en: an-be-fale, an-be-tro, an-be- 
lange, bi-be-hålde, an-er-kjende, an-for-tro, for-be-holde. Andre bar én 
tyskhet i hver ende: anvendbar, beedige, forholds-mæssig. En de 
av disse kan brukes efterat den tyske forstavelse er tagen bort; i de andre 
hænger denne så fast ved hovedordet, at de ej kan skilles, men må stå 
eller falle med hinannen. For ankomme, andel, benytte, ernære, gevinst 
kan vi sige komme, del, nytte, nære, vinst (vinning), men ikke fale uten 
be-, statte uten er- eller vær uten ge-. Skal målrenskingen også i dette 
tilfælle nyte fræmme, må hele ordet ombyttes mot et annet: byde, pålægge 
m. fl. for befale o. s. v. 

Av tyske endelser har vi -agtig, -bar, -en, ent-, -haftig, (hed), (-ige), 
(-isk). -inde, -ke, -ken (-gen, -ik, -eke el. ike): blå-agtig, bruk-bar (bedre 
brukfør), „Gjør-en og Lad-en“, entledige, entholde, stand-haftig, (norsk-hed) 
(„Landsmaalet siger norsk-dom eller »orman-skap), avsked-ige, beskjæft- 
ige, berett-ige, beed-ige (dette -ige, ikke at blande med t. d. det i hellige, 
9: hellig-e), ven-inde, (nord-isk), rødkjælke, taller-ken, frø-ken, sisgen (sis-ik), 
søn-eke (el. ike). Av Latinsk oprindelse er -(ijaner, -as (ads, erads, ats; 
age), -enser, -ere: Grundtvig-ianer, sejl-as, fri-eras, visit-as (-tats), berg-enser, 
glass-ere. Græske er -i (-eri), -ist, -it: provst-i, maleri (el. mal-eri), kop-ist 
(eg. kopi-ist), arendal-it. Mærk her, at nogle endelser er gjort til opsæt, 
el. opsæt-ord, nemlig -agtig, -aner, n, sinde, -a8me, ma'n, -mæsfig. Om 
«ner, se Kunftner; om -ffe (som ellers er plattysk), jfr. Dplanbff; om -eri 
se under Fabrif og Hytte, og noget om -en, se under Sammentræden. 

En av vore højlærde ophålt sig forleden over, at nogen vil bry sig 
om disse for- og bakstavelser. Hvad kan det hjælpe, spør han, at ta et 
par ord og skille os av med dem eller skille dem med dette påhængte 
be=?. Nej, blev svaret, var talen bare om „et Par“, kunde vi gærne la de 
gammel-kære (fonfervat.) sove den retfærdiges søvn og la være at uro-e 
dem. Men nu er det tilfællet, at Molbech i sin ordbok har hele 600 ord, 
som begynner med samme be, og da får det betydning, om de behøves og 
skal behåldes, begunstiges, befæstes, bekranses, beskjærmes, bhesmykkes, 
bestyrkes, betrygges, beskyttes, beundres, eller de omvendt skal bekjæmpes, 
Beknibes, bekriges, bHerendes, bhestormes, bestrides, bevogtes, beængstes eller 
man for det første kan la dem slippe med at begloes, begranskes, beklakkes, 
Beklikkes, beklines, belees, belyses, bespottes, bespyttes eller besudles (om 
disse be-, be-, be- og mange, mange flere be-,be*elser se Molbechs ordbok). 

Av 600 slike tyskheter har min ordbok avløst en 550; men dette er 
efter min regnebok adskilligt mere æn ,et Par*. 

Samme vår lærde man gir os dernæst det råd, at vi ikke skal slå 
ny mål-mynt av innenlandsk gul”, sølv eller kobber, men hellere op-ta nye 
lån i t. d. tyske banker. Ja, så gjorde de danske målstræyere i det førre 


XXVI 


hundre(d)-år. Men i vår tid hålder deres efterkommere i målstrævet der 
nede for, at det at avløse franske eller andre romanske ord med tyske ikke 
er stort bedre æn at drive djævler ut med andre djævler eller ved hjælp 
av Beelsebub, djævlernes øverste, og er derfor nui fult arbejd med at gøre 
18de hundredårs målgærning om igen, idet de som andre skatte- 
gravere roter om i sine danske gravhauger og i alle fal’, når lån skal gøres, 
går til broder- og grannelandene i norden hellere æn sydover, og med den 
følge, at dog en del av gælden til tyskerne er kvittet i løpet av deme siste 
menneske-alder*). Og vel er det; ti skulde ,fortyskningen* ha gåt frem 
i samme mål som engang, så kunde tyskerne gærne ha falt på at ville 
„annektere“ hele Danmark av samme grun som de i sin tid gjorde det med 
Sønder-Jylland, den grun, at målet tilhørte dem og følgelig folket med. 

De danske målstrævere eller -rensere vedkænner sig altså ikke den 
lære, som har været forkynt også hos os, at infødde ords ret skulde være 
frahævdet disse og tilhævdet de tilsvarende fremmede, såsnart det hadde 
lyktes de siste at trænge landets egne barn ut av deres arv og odel i en 
vis tid, en menneske-alder eller to. En bedre adkomst til infødsret æn at 
ha levet i landet i en vis tid var det derimot, om de — i løpet av flere 
eller færre år — hadde set sig istand til at vinne stor utbredelse i rum, 
d. e. at bli godkænt og tat i bruk av alle samfunds-klasser over det hele land- 

Til forståelse av, hvad læseren vil finne hist og her i ordboken, er 
det vel ikke overflødigt at minne om, at et ord, som egentlig er lånt fra 
tysk eller derfra ført over i norsk form, undertiden likeså vel kan gælde 
for infød her i landet, som det gør i Tyskland, når æmnet i det og ord- 
dannelsen er slik, at det likeså gærne kunde ha opståt her først som der: 
Forord, Fortale smaker således vistnok av tysk Vorwort, Vorrede og er vel 
snarest laget efter dem som mønster, men da vi har rå-æmnet til det, „ord“ 
og „tale“ nemlig, også i norsk, tilmed i * og i gl. norsk, må de vel kunne 
gå for god vare også hos os. (Jfr. ordboken under For; *forord er tryk- 
fejl for forord, — uten *). Likeså med t. d. uomgjængelig, efter t. unum: 
gånglidj; omgjængel. for omgangel. kan vel forsvares med *, som har omlyden 
æ i samme familje: omgjængeleg, hvorvel meningen er en noget annen: For: 
gjænger, Fodgjænger, Løsgjænger (t. Bor, Fuß- Miikiggånger) for -ganger 
er derimot mindre lovlige, da vår almue her har -gangar: føre-gangar, fot- 
gangar, laus-gangar, ikke -gjængar. Mk. og dansknorskens ,Gangeren graa“, 
ikke Gjængeren. 


*) Mens rigtignok en og annen i al stilhet gældbinder sig påny. 


XXVI 


Om hvorledes ordene er skreven. 
(Bokstaveringen, t. bie Buchſtabirung; bedre: bokstavingen, — 


Engang tænkte jeg at ta det med ordene av folkemålet likesom As- 
bjørnsen og Moe har gjort i æventyrene, idet de mest har givet både bøj- 
ningen og stammerne den skikkelse, som vi hittil har lært i skolerne, eller 
med andre ord: de har støpt omtrent alting i , Bogsprogets*, i dansknorskens, 
form. Men jeg opgav tidlig denne tanke som nu mindre tidssvarende, og 
fant det rettere at opføre dem i hovedsaken i den skikkelse, som de har i 
I. Aasens „Norsk Ordbog“. Kun har jeg villet udtrykke deres lydelse noget 
nærmere efter talens virkelighet, æn I. A. av historiske, oldnorske, hensyn 
har ment at burde gøre. For hans „aabne“ e — å — o — u — y har 
jeg således for det meste sat henhåldsvis æ — e — å — 0 — ø, dog 
gærne med undta'k for de ords vedkommende, som også i dansknorsken har 
bokstaven for lukket lyd, mens uttalen har den tilvarends åpne (såsom ”love 
med „o“, efter uttalen: låve). Men for at hvert ord let skal kunne finnes 
igen i hans ordbok, har jeg sat hans bokstav i inskudstegn (parent.). Herav 
en mængde parenteser. Læsar(e), lekam(i), tåke(o), lomme(u), dør(y) vil 
da sige, at læsar i hans ordbok må søkes under Le-, lekam under Li-, tåke 
under To-, lomme under Lu-, dør under Dy-. Denne (e) er dog iblant ikke 
sat til; da min æ utallige ganger svarer til I. A.s e, så læseren snart ikke 
længre tiltrænger dette fingerpek. - Denne skilna’ mellem vår staving med- 
fører til dels andre ulikheter, idet jeg efter ganebokstaverne, altså efter g — 
k — (og sk), sætter j til i samme tilfæller som dansknorsken, nemlig sæd” 
vanlig forved e — æ — ø, mens han utelader samme forved ei og øi like- 
som forved „aaben“ i og y, som jeg skriver med e og ø, altså med j 
forved. Han får således Geit, gøyma, keik, køyra, skeiv, skøyta, girug, 
Gygr, kita (9: filbre), kylja, skipa, skyna, — jeg derimod gjejt (jeg skriver 
ej, øj mot hans ei, øy), gjøjme (jeg bruker e, ikke a, i infin. og hunkøns- 
ord), kjeik, kjøjre, skjejv, skjøjte, gjerog, gjøgr, kjete, kjølje, skjepe, skjøne. 
„Dobbelt selvlyd (ee — ii — 00) efter et ord mærker ikke, at selvlyden 
i det er lang, men at den er lukket, 9: er en virkelig e-, i, o-lyd. Således 
med frette(ee), otte(o0), som forbyder en uttale som frætte, åtte. Gåse-øjne 
(, Anførfelstegn") om et ord viser, at det er mindre ægte el. norsk. Så 
ut, bringe*. Br. er nl. tysk, -Det samme gør tegnet [ forved ord av 
folkemålet. 

En annen kilde til mange parenteser er utsagns-ordenes (verbernes) 
bøjning. Også heri nytter jeg I. Aasens mærker, Hate (ar) vil sige, at 
rækken er: (eg) hatar — hata(de) — hata(d). Så (-dde) er = sår — 
sådde — såd”. Døme (-de) er = dømer — dømde — dømd. Lyse (-te) 


XXVI 


er — lyser — lyste — lyst. Sende (e) er — sender — sende (for send-de) 
— send. Riste (-e) er — rister — riste (for rist-te) — rist. 

Ved ordene med stærk bøjning sættes datidsformen (imperf.), og under- 
tiden tillægsformen (partic.) med, fult ut. 

Ake (— ok — æket, e). Hos I. A. (ek — ok — eket). 

For at undgå at utvide bruket av tvifildig (dobbelt) medlyd, som i 
sin tid hos os har våldt — og i Sverige ænnu vålder så megen ulejlighet, 
skriver jeg apostrof-tegnet (ikke at forblande med tonetegnet, Akcenten), der 
I. A, har ,Fordobling*, men dansknorsken ikke. Det samme gør jeg for 
at vise lang selvlyd, der jeg synes, det tiltrænges, især nu i førstningen. 
Skræp (e) skrives altså av I, A. Skrepp, og hans Tol blir hos mig til tå. 
Tål, med apostr. til å, står altså for tåål. Jfr. fal, o: Fald, og fa'l, a: 
tilkøps, stat’! og sta't, hat" og hat, tak" og tak. Alle ord, som hører til 
vårt almuesmål, og som ikke er kænnelige på mærker for køn, bøjning eller 
uttale el. på egne endelser, f. e. -leg, -sam, -og, har fåt en stjærne (*) 
forved sig. D. * er — dansk folkemål og sv. * — svensk folkemål. 

Om den egentlige retskrivning og trykken kan mærkes, at hvad 
som skal uthæves som hørende til det nedarvede og tilvante bokmål (,,Skrift- 
sproget", ,Bogsproget*, ,Dansken*), altså det, som skal forklares eller få 
avløsning, og særlig alle ,tittel-* eller opsæt-ord er sat med den bittil gæl- 
dende bokstav(er)ing og med norske bokstaver (Fraftur), mens derimot for- 
klaringerne selv, for så vidt de er hentet fra vort gængse (dansknorske) 
ordforråd, er stavet efter stokholms-retskr. — av 1869 — (så langt da, 
som denne rækker), og er, likesom det, som er optaget av folkemålet, sat 
med latinske bokst. Boken følger altså egentlig tre inbyrdes noget avvikende 
stavinger el. ,Retskrivnings-Systemer*, til meget bry for tryk-retterne (Kor⸗ 
reft.), men vistnok til adskillig lettelse for dem, som skal bruke den, I en 
del ord er jeg med vidende og vilje ujævn (inkons.), for at få brut' vej for 
nye former. Således i stavingen ær, hær, dær ved siden av er, her, der. 
Likeså i former som tar, tat, optat, drar, drat, giv, git, i likhet med bru(d)t, 
bu(d)t, sku(d)t m. fl. av samme slag. 

At j i ord av * ikke som i den av dansknorsken efter stokholms- 
stavingen av 69 er strøken mellem g og k (sk) på den ene side og en av de 
bløte selvlyd (e — æ — ø) på den andre, er vedtaget, fordi almuens uttale 
ænnu er mindre kænt i skolerne, særlig da de højere, og blant byfolket i 
det hele. *Gære for gjære, *gøle for gjøle, *kær for kjær, *køld f. kjøld, 
*skejve f. skjejve, "skære f. skjære, *skøre £ skjøre kunde forføre en og 
annen til at læse op gære, gøle o; s. v. like fræm efter bokstaverne. Det 
kunde hær tilmed været et spørsmål, om en ikke skulde ha sat in j i flere 
ord, der dansknorsken ikke gør det, forved i og y (gjift, kjiste, (for-)gjylle, 
(for-)kjynne, skjine, skjy), likesom Asbjørn. har sat denne bokstav in t. d. 


XXIX 


i gjild, vel fordi gild uttalt efter bokst. let kunde gøre, at ordet blev noget 
fræmmedt for læseren og ikke rigtig genkænt. 

Her kan og mærkes, at det i ,Norsk Ordbog* oftere hænder, at en 
ej ret kan se, om selylydstegnet skal forstås om åpen eller om lukket uttale. 
I så fal er ordet gærne efterskrevet i den skikkelse, det er forefunnet i. 

Ord, som under navn er hentet fra danske, er ofte omskreven efter 
tilsvarende norsk uttale, hvad dog iblant ikke er funnet nødigt. 

„Sa langt da, som denne rækker,“ blev det næst ovenfor sagt om den 
så kalte stokholms-retskrivning. Mål-tinget eller -møtet (på kråkemål: „Sprog- 
kongresſen“) i Stokholm vedtok nemlig ikke annet, æn hvad alle tre lands 
fræm-møtende kunde gå in på. Således blev intet avgjort om våre hårde 
medlyd efter lange selvlyd, som i gripe, bøte, skrike, fordi de danske ej 
kunde være med, eller om at avlegge de falske d'er efter I og n (falle, 
fælle, man, sven) eller om at støte ut de likeså falske g'er i dul(g)te, dul(g)t, 
(fulte, fult), spurte, spurt, solte, solt, valte, valt, fordi de danske ikke vilde, 
ænda falskheten er likeså udansk som unorsk, og hvorvel svensken allerede 
har det rette, så vi bare hadde at sejle i dens kølva(t)n. Møtet forutsatte 
derfor, at hvert af de tre folk tok de forekomster på sin egen vis, som lå 
utenfor det som fælles vedtagne. 

Her kan og mærkes, at grunnen til det i ordboken så almindelige bruk 
av bindetegn mellem ordenes deler er den, at her forekommer så stor en 
mængde av enstaka ord, som altså ikke får lys av sammenhænget. Des 
mere må grun-emnerne i dem træde tydelig fræm. 


Avkort(ninger. 


Efter ,tittelfordene, og i hvad efter dem følger med norske bokstaver, 
er brukt de sædvanlige navn på ordklasserne, men i avkortet form: Adjſ(ektiv), 
Adv(erbium) o. s. v. Likeså Jmplerfelt.), Bart(icip.). I samskrift (Tert), 
som er iført latinske bokst. og således godkænt til bruk i fræmtids-norsken 
er derimot mest nyttet nyere kunstord, såsom navneord for Subft., till(ægs)- 
o(rd) for Adjekt. datid £. Jmperf., tillægsform f. Particip. Ved opgivelse 
av kildemål (el. Grunbfyrog) forekommer I. for latin, gr. f. græsk, fr. £ 
fransk, ital, f. italiensk, t. f tysk (n. 3. el. n. f: È nedersaksisk, n. i. f 
nordtysk, egentl. for det samme), eng. f. engelsk, a. 8. f. angelsaksisk el. 
old-engelsk, gl. nm. el. oldn. f. gammelnorsk, oldnorsk, n., b., fø. £ norsk, 
dansk, svensk (gl. b. f. gammeldansk, gl. fv. f. gl. svensk), + (stjærne) f. 
norsk almuesmål, bygdemål, m. f. „Landsmaalet“. Står en stjærne forved 
og dertil ,Lm.* efter ordet, vil det sige, at det ikke alene tilhører *, men 


XXX 


har tilmed alt været brukt i skrift på „målet“. D.* ær — dansk bygde- 
el. landskapmål, likesom fy.” — svensk b. el. 1. 

Andre avkort(nlinger er ,mk.*, 9: mærk eller NB1, bw., »: derav 
(kommer o. s. v.), hv. 2: hærav (kommer), eg., 9: egentlig, motf., 9: mot- 
sat, ni., 9: nemlig. Sfr., 9: jævnfør, sammenlign, forekommer tidt. Følger 
stor forbokstav og fraktur efter, er dermed henvisning til et annet opsæt, 
en annen  Artiftel". Ellers er det samtydigt med ,mk.*, som næsten stadig 
har avløst det længre ute i boken. Mindre ægte avløsere er ledsaget av 
et „pas på!" i skikkelse av gåse-øjne (Anførjelstegn) enten om hele ordet 
eller om den del av det, som eg. bar skavanken. Når steder av Molbech 
el. andre el. av I. Aasens forklaringer på „ren Danfi” intages, er det gærne 
infattet i gåseøjne og sat med norske bokst. 


Hjemmelsmæn for brukte ord. 


For rummets skyld har opgivelse av hjemmel for ordene måt håldes 
innen noget snævre grænser, Om de mindre sjældne av de fra dansknorsken 
hentede. avløsere vil den nogenlunde boklærde læser lettelig kunne sige sig 
selv, at han tidt eller dog av og til har set dem, og hjemmelsman tiltrænges 
således bare til støtte for dem, som han ellers kunde mistænke for at være 
nybakte og uhjemlede, og selv for disses vedkommende har denne udvortes 
bjemmel ikke ret stort at sige. Sin beste hjemmel har hvert ord i sin egen 
tjenlighet som meddelelses-middel. Selv helt nybakte opkomlinger av ord 
kan jo gærne være jævngode med gammel adel i ordets rike. Men denne 
trang lar sig likevel i nogle av tilfællerne ikke tilfredsstille på grun av et 
uheld, som har overgåt nøkkelen til de avkortede navn. Optegnelsen over, 
hvem som var ment med de hær og der tilsatte store bokstaver, var med 
en del andre papir sendt til min første medarbejder langt hærfra, men ær 
hos ham ved et tilfælle bleven borte, og jeg selv har nu efter utløpet av 
så mange år ikke overalt været i stand til at forklare mærkerne. Disse 
tilfæller er dog ikke ret mange, og mærkerne gør dog i alle fal den nytte, 
at de viser, at pågældende ord, som de hører til, ær taget av trykt skrift 
og altså ikke av ordbokskriveren opfunnet og sat i omløp. 

De korteste av de opgivne navn ær ellers skreven helt ut eller næsten 
helt ut, så nøkkel egentlig ikke tiltrænges. Således H. Ibs., J. Lie (på 
enkelte steder står dog nok bare J. L.), Meyer, J. Moe, Molb.(ech), Fd. Roll. 

De andre, som nøkkel haves til i min hukommelse, blir at utfylle 
således, som følger. E 

A. D. Jørg, A. D. Jørgensen (dansk). 


A. Rọ, A. Reitan. 

Asbj., P. Asbjørnsen. 

B. B., Bjørnstj. Bjørnson. 

C. R. el. Dr. Ros., dr. C. Rosenberg. 

Dagbl. (n. el. d.), Dema (norske, danske). 

Dr. H., dr. Horn. 

Dr. Sch., dr. Schibeler, Har meddelt mig en del norske navn på 
innenlandske vækster. 

Fr. Bfd., Fr. Barfod. 

Fr. Ham., Fr. Hammerich, Kirkehistorien, 

G. A. K., G. A. Krohg. 

GI. Grundtv., gamle Grundtvig, >: N. F. 8. Gr. 

Gunn., Gunnerus. 
. D., Hans Dahl. Dansk hjælpeordbog. 
L., Hartvig Lassen. Natur- og Folkelivsbilleder fra Norge, 
. P. S., H. P. Selmer (dansk). 
Sch., H. Schultze. 
. V., Hanna Vinsnes. 
. Werg(eland). 

I. A., Ivar Aasen. Ordboken og hans avhandl. i Budstikken for 1860 
om norske vækstnavn. 

J. L., J. Lampe. Handelsordbog. 

L. Er., Ludvig Eriksen. 

L. K. D, L. K Daa. 

L. Kof., Lucian Kofod. 

Landst., M. B. Landstad. 

Lm., „Landsmaalet“. Jfr. under Avkortninger. 

M. Ham, M. Hammerich. 

Molb., Molbech. Danſt Ordbog. 1859. 

Meyer. Fremmedordbog. 1853. 

N. M. Pet., N. M. Petersen. 

O. Borchs., 0. Borchsenius (dansk). 

0. V., Ole Vig. 

Sør. el, Sørens., H. L. Sørensen. Planterigets Naturhist., Norsk Flora 
for Skoler. 

Th. Kj., Th. Kjerulf. Stenriget og Fjeldlæren. 

Welh,, J. 8. Welhaven. 

? Ord med ? efter er foreslåt av ordbokskriveren. 

Mk, ,?" vil sige at det er en annen æn K, K., som spør, og at tegnet 
altså har folgt med en annens ord in i ordboken. 

Derimot kan det ikke oplyses, hvem N. 8, eller C, B. eller M. B. 


en 


XX XII 


eller Fr. A, er. Nøkkelen er, som sagt, tapt, „og Saga har glemt, hvad hun 
vidſte.“ 

Om den danske målstræver H. P. Selmer får tillægges følgende: Da 
H. P. S. var noget il'gjeten („berygtet“) som en ram ordmaker, og det bruk- 
føre; jeg i et par av hans småbøker hadde funnet, ej gav synderlig vo'n om, 
at det vilde lønne sig at plyndre hans store målværk, hadde jeg ikke tænkt 
at gi mig av med det. Men da dette siden blev mig sendt av en velynder 
av saken og mig, tænkte jeg om igen. Det skulde dog være rart, syntes 
jeg da, om jeg ikke på hver av bokens 700 sider skulde finne i det minste 
et eneste ord, som jeg kunde bruke. Men kunde jeg det, var jo mit for- 
råd øket med hele 700 skikkelige ord. Høsten blev dog litet tilfredsstil- 
lende, grøden var hverken stor eller synderlig god, og meget, som jeg foreløpig 
tok til intækt, har jeg siden kastet. 

Denne Selmer er nok ellers den, som til trås' for den gode mening 
er hovedårsak til det onde ord (d. „Vanrygte“), som målrenskingen i den 
senere tid har fåt på sig, i alle fal i Danmark, og som der skal ha sat den 
meget tilbake. Han hadde nemlig den uskik, at han ofte, for ej at sige 
oftest, gjorde det først, som han skulde utsat til sist. Han skaper nemlig 
rask væk nye ord, og det altfor tidt om ej av intet, så dog av en „ubekvem 
Materie”. Ord, som haves før, bryr han sig for litet om at undersøke, og 
går han nu og da utenfor fædrelandets grænser for at gøre lån, vender han 
sig næsten altid sydover, til Tyskland, og utrolig sjelden til Sverige eller Norge. 
At danske og tyskere lever i sameje, hvad bokmål vedkommer, er en for- 
ståelse, han synes have arvet fra førre hundredårs danske målstrævere like- 
som vor egen „Puriſt“ L. K. Daa, som jo heller aldrig kom ut over dette 
nu i det hele overlevede og, av de ordførende i det minste, opgivne 
standpunkt. 


Om tryk-rettelsen (Rorrelt.) får jeg oplyse, at jeg ikke selv har 
kunnet ta del i den, da jeg i de 7/22 år, mens trykningen har ståt på, har 
med mine svake øjne hat nok at gøre med at gennemse håndskriftet så vidt 
rask, at sætteren ikke tok mig igen. Men for at det ved et skrift som 
nærværende mere æn almindeligt svære arbejd med at rette efter sætteren 
ikke skulde lide under min uførhet, har jeg hålt to rettere, så alene denne 
del av ordboks-arbejdet koster mig kr. 600. Like vel har dog en del bry- 
somme ,mispræntinger* sneket sig in i alle fa? i første hæfte, især i dettes 
førstes ark, og disse er da senere ført op på en liste og rettet, — med 
fradrag dog av dem, som læseren selv vil kunne se og rette, og som han 
derfor ej kom til at lete op på listen, om ban æn var nok så vis på at 
finne dem der. Bare de, som ær virkelig villedende for læseren eller lar 


XXXI 


ham i tvil eller mørke, er således optegnet. Til disse regnés dog ikke, at 
vanen fra dansknorsken har medført, at t. d. sætterens *hejmangave eller 
*bytting ej er rettet til -gåve, *byting. Heller ikke misprænt. i ord av 
gl. n.; den læser, som kan dette mål, ser selv mistaket; de andre mærker 
ingen ting og ser derfor ej på listen like vel. Noget mindre uskyldigt er 
det at stjærne (*) står bos eller fattes hist og her på uret sted. 


Hermed ær da min gærning med ordboken egentlig til ende. Imid- 
lertid ær det dog ænnu noget, som ligger mig på hjærte at få gjort rede 
for, da jeg nødig vil være mistænkt for at fare med fjas. 

For det første, forkøps-inbydelsen drev i sin tid på, at vedkommende, 
som vilde ha boken, fik skynde sig, da oplagets størrelse i en nær eftertid 
måtte fastsættes, og like vel har jo adgang til at tinge boken ståt åpen til 
nu halvannet år bakefter. Dernæst, boken blev jo tilbudt tingerne for Kr. 4 
eller, om arketallet skulde bli adskilligt over de 60, da lit til, men ænda 
ses det jo nu av bladene, at prisen blir højere fra 1881 av. Hvorledes 
kan nu dette rime sig? 

Jo, hør nu, læser! Hvorvel inbudet til forkøp tillot sig at lokke eller 
true til dette — hvad en nu vil kalle det —, og hvorvel mange utenbys 
tidninger trolig purrede folket, hver på sin kant, varte det dog noget længe, 
innen så mange hadde mannet sig op til at tegne sig, at forlæggeren torde 
sætte sig for et oplag på 1300, mere støttende sig til „vona æn til vissa". 
Men siden tok tingen slik fart, at da hæfte 1 og 2 var færdige, som rig- 
tignok flere måneder hadde gåt med til, var så godt som hele oplaget tinget- 
Nu viste det sig altså, at det tryk, som i inbudet var øvet på almenheten 
ikke hadde været overflødigt; ti uten det vilde jo oplaget ha været ænnu 
en god del mindre, og altså ænnu flere tingere ha kommet til at gå tom- 
hændet hjem. Nu fik imidlertid de, som „kom i bakmessa" (jfr. post festum) 
sanne det gamlo ord: for sent er forspilt. . 

Dog, forlæggerens forstand var bedre æn tingernes lykke. Hr. Cam- 
mermeyer fant like vel en utvej. Han tilbød sig nemlig at lægge de to 
første hæfter op påny og ta ænnu 1700 avtryk (Grempl.) foruten de 1300, 
altså i alt 3000, når jeg vilde gi mit samtykke til, 1. at det av hvert ark 
av de følgende hæfter (3 til 8) blev taget like så mange avtryk (3000), 
og 2. at han til vederlag for omkostningerne ved oplag 2 av nævnte 1 og 
Qnet hæfte fik sætte prisen op med 1 krone. Derimot var han villig til at 
la alle dem, som tingede værket innen trykningen var færdig, få eksemplar 
av oplag 2 til den oprindelige pris av omtr. 4 kroner og dertil følgelig 
samme navne-blad som de 1300 ældste forkøpere. Denne hans villighet har 

3 


- 


XXXIV 


hittil (mitten av nov.) allerede kommet en 6—700 slike til gode, som ellers 
allesammen hadde gåt glip av boken. Og selv de, som først efter nytår 
1881 vil lægge sig den til, får den jo ænda, så langt oplaget rækker, for 
spotpris, en 5 kroner, i stedet for 15—16. 

Mispræntingerne i hæfte 1, som ovenfor er omtalt, er naturligvis rettet 
i oplag 2, så de 6—700, som egentlig kom for sent, får tilmed en lit 
bedre bok, æn de 1300, som infant sig nogenledes til rette tid. 


Endelig kan jeg ikke undlate, hær ved værkets overgivelse til den 
læsende almenhet, at frembære min varmeste tak til min mangeårige med- 
arbejder, min gamle ven overlærer Wilhelm Smith, for den troskap, duelighet 
og utrættelighet, som han under dette langvarige arbejd har lagt for dagen, 
og som hadde været ære værd, selv om værket hadde været hans eget, 
men som blir det ænnu meget mere, når det ses hen til, at det ær en 
annen mans gærning, han så trolig har strævet med og så længe levet for. 
Først og nærmest har disse hans egenskaper kommet mig personlig til gode, 
idet jeg blandt de mange tusen opsæt, han af mine samlinger har gjort 
utkast til, ikke har forefunnet en eneste, ej engang av de store på 2—3—4 
bålker, som jeg har måt aldeles omstøpe. Overalt har jeg sluppet med 
ændringer i det enkelte, med at ta” fra, lægge til, flytte om og rette, hvad 
som kan ha været mislæst eller misskrevet, og da likeså vel av mig selv, i 
de foreliggende optegnelser, som av ham. 

At hr. overlæreren som uttjent æmbedsman hadde al tiden til fri rådig- 
het, kom hær særdeles vel med; ti de dynger av papirer, han av mig fik 
at hitte rede i og skape boklige helheter av, var så store, at en medar- 
bejder, som bare hadde hat fristonder mellem andre hovedsysler at ta til, 
næppe nogensinne hadde fåt arbejdet fra hånden, men tapt modet og git 
sig over. Derfor skrev også min første medhjælper engang i en tung stund 
til mig: „Jeg er ræd, at hverken De eller jeg oplever enden på værket," 
og dog blev dyngen meget større efter den tid. Spådommen har da også 
for hans vedkommende des værre alt for længe siden gåt i opfyllelse, idet 
han alt i mange år har været i alle fal åndelig død. Des mere må jeg 
takke vårherre, at han har tilståt mig tid og kræfter til at få ført dette 
mit hovedarbejd til ende. 


Kristiania, 15 nov. 1880. 


A. 


x (fe) — til. Klæde å 3 Spd. Alen. 
Kl. til 

Ab (med Eiasiatn), til — i, til 
avsendelse fra, til mottagelse i. Jfr. Loco. 

her (i Gøretten), over-latelse, av- 


— overgive, opgive, slå hån- 
den av. Mt, herreles i egen 
det fri, i det Ma. (Opl.s Avis). 

Abadfamento, sænkning; tr avslag. 

Abaton, det aller-helligste (i de græske 
kirker). Eg. det utilgængelige 
oe kløster-forman? -herre? -føre-stan- 


mbetje, kloster- forstanderske? -frue, 
-føre-ståde (0). 

Abbreviere, korte, avkorte, korte av, 
støtte (y). Av stut", c: kort. 

Abe (Bog), abesa, f, abese'a, abes-bokla), 
stave-bok. 


Lm. 
— gå av (fra æmbed), takke av, | Abort, 


ge, frasigesig, fratræde. Jfr. Afſted 

ore m, avgang osv., (jfr. Abdicere); 
avgående. 

— avvikelse; (Stjærnes), forryk- 
kele. H. P. S. 

Abild, apal, m.: 
æple(e). Jfr. ED 
Abildgaard; apal- riy m, æple(e)-hage, 

— 


— *apal-grå. Jfr. *els-blak; *ukv)s- 


— (en, den) avgående? H. P. S.: 
av-ganger (ikke: -gjænger). Sv. afgångare: 
fr. Dimittend (som A. kalles hos os). 
EE avgangs-prøve. 

Ablat, se Oblat. 

Ablativ, redskabs-form (R. Rask); fra-form. 

Abnorm, regelstridig; (i Zæaetunften, f. €. 
Filftand), sykelig, sjuk (Lm.). Undtaks 
(barn, skole)? 

Abuormitet, regel- — unaturlighet. 
Jfr. Regel og Uregel- 


— sura. Dy. 


Abolition, avhændelse; udslettelse, 

Abolitioniſt, slaveri-motstander (i Amerika) ; 
neger-ven? -frigiver? slave-løser. H. P.S. 

ú fr. — — EL ` 
onnere, tinge (nu ogsa k. H. D. 
Dansk forslag: fæste. M. paa, *tinge, 
skrive (tegne) : sig for, Hejse Bla ene). 

Abonnement, “tinging, for-kep (før-k?). 

AhounementSprid (paa UN blad-penge 
(H. D.), blad-løen. H. 

— (paa Blad), — (Lm.), hålder 


okoriginen, urfolket (fer, ur-, år-f?), 
grun-f? ii et navngivet land), forn-f? 
Jfr. modsætn. mell. odelsfolket og ny- 
byggerne. F. Bfd., H. D. 

Aborre, åbor(re), m., tryte, f£, skjæbbe; 
£, sk-tryte. Sv. aborre. $a0-%. (Røb- 
fij) auger, m. (augur), stor-a; raud- 
sk, m., -fjør, f., klokkar, m: 

M — a bi. — niod 
o mis ol vanfød- 
sog (Molb.), håmn (o, hamn, om), fa 
om foster, som er fed for tidlig. Om 
særlig står (0), n, skåtning(v), m. 
Poer en Sø, kalv-skåt (0). Lm. Av 
%skjote (kalven). Jfr. Abortere. 

Aboriere, misføde (Molb.), vanfede (Molb. h 
*fare ille (også dansk. Molb. 
håmn(o), kaste fostret. Om dyr: skjøte 
(føl, kalv), stårejar). 

Abrafudabrafen), meningsles snak, təv- 
fr. — 

Abregé, utdrag, sammen-drag. 

Abrogation, jfr Ophævelje, Afſtaffe. 

Abrupt, av-brut" » usammenhængende. 

Abſces, svul' (ver, svæl'), m.; bålde (0), 
m. [fr Svulft og Byld. 

Abfence, — 

re, fjærne. M. fig, fjærne sig, gå 
sin vej, liste el. stjæle sig bort, snike s. 
bort, pille av, *kværve bort, gøre sig 


usynlig. 
Ubfint, bittert? malurt-brænnevin? 
$ 


2 


Abfolument (Abv,), ueftergivelig; aldeles; 
endelig. Jfr. Ubhetinget. 

— (ift. Relativ), uavhængig, i og for 

; (å Gramm.), uten genstand el. sty- 

relse (Dbj.), ene-stående, *ejn-styrd; selv- 


gyldig — i og for sig), 
SJ; (M agt), 


gyldig ; 1)ene-gyldig, å AS 
— irligi | (Ron ), jfr. % 
godtyklig, vilkårlig ; onge), jfr. *ejn- 
rådig, ubunden, selv-styrende, -myndig? 
ansvars-fri, tvang-fri, uansvarlig, u-lov- 
bunden. Abfølut (Abb.), endelig: pan 
vil abfolut have p3,” Det Abjolute, det 
evige, d. — Å lin Ubetinget, Mf- 
full 8 Alloho 


Gyldighed, selvgyldighet. M. — Re- 
nede, selvgyldig — hensynsgyldig. H. 


ai —— frikænnelse, avlesning; (af 
ynd), syndsforlatelse, avlat. 

Abjolntisme, selv-vælde (H. D.), ene-vælde, 

ejnvald, n. (gl. n. einvald), ejn-vælde, n., 

— — D. $ ejn-styre? ejnmans- 

ig regering. 

atjott —— av enevælde, enevålds- 

ven? (fejnvalds-ven?). Enevold brukes 
á Siola mg bare A sammens. 

— + enevålds-venlig nvalds- 

i); ene-vældig, je HA ere 

Lue" Ko! J, — (almægtig). Jfr. 


g Wbetinget. 
Absolatum dominium, selvyælde; ene- 


plivere, 1 me b » gøre fra sig e, 
—— jan T 
orere, suge in, K 
deg * — opsug(n)i 
gere dr dra(ge) ut NNE regel); ut- 
ainat, vr lekamlaus (Lm.); 
uvirkelig ; Far > blodløs (Chr. 


Bruun), Ma (C.B.); jfr. 
(bare fæntt), naken (Lm.), tinglaus (Lm ; 
(fra tingene) avdragen (I. AJ). Jfr. ren, 
såsom i „Ð — Matematif”, „b. rene 
Væren". — A. Begreb, naken tanke. Lm. 
A. — fontret, upersonlig personlig; 
ulegemlig el. — (H. P. 5.; hertil; 


jup; 


almen- | 


vanfri vin-ånd. | 


Absolument — Adieu. 


— skjult, dypt-liggende el. d,-gående, 


ert, urimelig, menings-les; enfåldig, 


vanvittig, vetles, galmans-. In absnr- 
dum redigere, ende-vende; sætte bet 
(fi bejt), mål-binde, ta' av dage, gere 
umulig (urimelig). 


Abſurditet, (nbjurd Hanblemaade), dåre- 


ærd, dårskap, m., dåreværk, n. 
Abundant8, overflod. 
Achillea, se Rellike. 
— —— fredløshet, ban. 


A oondition C (Boghandler-Udtryk), på vilkår, 
(neml. det, at bøkerne sendes tilbake). 
Aconitum (Stormhat), el-fejt, m.> (år 
fløjt, øl-flejk,or «flekje), tyrhjelm, (Sørens.), 

*torhjelm. 

— (ital.), på regning, på av-regning, 
til avdrag. 

Acta eruditorum, lærde tidender (tids-skrift, 
år-bøker?). Lægge ad acta, henlægge, 
lægge — lægge på hyllen. 

Aetæn trol'-bær, svine-b: 

Ab, *åt, pe , 8), om, — sv. åt. fe ad, 
*læ åt, Hjælpes ad, hjælpast åt. € 
rå højre åt (etter). vo om (el. i) 

gången (0). *Tvo om (el. i)sen'. Fljuge 
in om gluggen. Ganga ut om porten. 
Det gjæng in om det ejne ojrat og ut 
om det andre. 

Adagio, langsomt, mildt, blidt. 

Mbamiseble (øverft paa Buftrøre), barke- 
kyle, f. (gl. n. barkak?li). 

WAddenda, tillæg; tilhæng. 

Abdere, tælle sammen, t. op, lægge sam- 
men, sam(men)tælle, -lægge. M, (til), 
øke (med). H.D. Dertil ekning, økelse, 
«Øgning og fradragning ere modsatte 


gsartere. H. D. 

Addition, amalie (Nord. Skoletid.), op- 
tælling, sammenlæg, -lægning. »Folke- 
ligt udtryk i alle landets (Danmarks) 
landsbyer og kebstadsskolere. H. D. 

Additionel, blege; tilkommen. 

Adel, adel, m. Mk. fadelsman, *adelskap, 
*adelstand, adelleg, Fadle, M, nybagt, 
brev-adel,. H. D 


[st] legemløse, -løsning) — legemlig el. | Adept, in-viet; mirakel-maker; gul'maker. 
egem-klæd (H. P. S.), oversanselig (ikke Wvfærd, *åt-færd, tilbor (d)(u* ji m. Slet 4, 
sanselig) — sanselig, avklæd el. u-klæd fær(d). 
— iklæd (H. P. S.). Mk. og ubenærnte adgang, til og, m., tilgjænge, n. De 
— benævnte (tal), o: navngjevne —| har alle lige Y., +dej er alle like nær. 
namnlause. Lm. er er aS #der er ten 
Abſtraktion, utskillelse (av egenskapen fra | Adhceſion, ved-hæng, vedhæng(en). Mk. 
tingen). GSvim! p svimlende over-| *klæssing(e) og *klejming. 
sanselighet; sv. overjordiskhed. Aoöfiral- | Adhæfiv, vedhængende, *klejmen, klejmsam, 


= tion(er), tingløjse. Lm. 
ADR tanke-ord 
pro Ge me. for 


tingen. 





æssen, “sot. 
Udiafora (Middelting), mellemting (Fr. H.), 
likegyldige ting. Fr. H. 
Adieu, se $o 


Ad instar — Adroit. 


Ad instar, efter, i likhet med. 
Ad interim, intil videre, midlertidig, for 
en stund. 


b, till i 
eret Bert), med-hjælp, -hjælper, 


-arbejder. 
Abjun (eg. Medhjælper), med-lærer? hjælpe- 
lærer (Lm.); under-lærer, mots. over-l. 
el. rektor (leder); jfr. Unber- og Over: 
Toldbetjent. Bægge deler at forstå som 


lovtagne (officielle) navn på lærere og | 


ajaton hjæl i 

nt, hjælper, ærend-sven (ær vel for 

lågt); jr RE el. -sven? bud-ferende, 
-bærer? 

Adjø, far vel, lev vel. 2 

Mdtomft, åt-kome, f., tilgang, m. (gl. n. 

ad bid, efter tykke (Behag 

ibitum, efter tykke ag). 

Ad mandatum, efter pålæg ; med ful'-magt. 

ks er styrelse, æmbeds-s., sty- 
ring, f., se, over-tilsyn 
Gods) under M., sætte under jer en 
midlertidige) styring, 3: under formyn- 

et er fat under A., boet 
er tat fra ham; han er gjort umyndig? 
Jfr. Beftyrelje, Forvaltning. 

Adminiftrativ, styrelsen vedkommende; 
styrer», aree (mots. lovgiver-, -gi- 
vende. A. (Magt), ful-gjærande, Lm., 
ful'-byrdende, ut-øvende. Jfr. Exetutiv 

Adminiſtrator, styrer, forstander, fere- 
standar, leder, forman (i retten), ordfører; 
*rådsman (t.: Forvalter). Jfr. Forftan- 
ber, Beftyrer, 

Adminiftrere, styre (, forvalte”), lede. H-ende 
Direktør, leder? tjenest-gerende leder? 

ape et ak: 
dutira! ypperlig, makelas. 

Admiral (bedre: Amiral), fåte-ferer, sje- 
hærfører, skips-h., over-h. til vans; flag- 


man el. -hærre. H. P. S5. Jfr. Flagſtib 


for Adbmiralfrib, 

Admiralitet, sjøværns-råd. H. P. S. 

Admiralſtib, flag-skib(p). H. D. 

— over; A 

er tilbede ; ”bisne på, finne yp- 

— — y 

H, t , højagtelse(Tilbedelfe). 

Ndmiratør, ean — — 
„pan er Beundrer af N. N.s, han finner 
N. N: ypperlig, makeløs, finner N. N, 

— er N. ér god, hane). 
migfibel, som har adgang; rilstedeli 
(£. — ”hoffet). E 

Admisfion, adgang, inlatelse. 

Abmittere, gilve) adgang el. tiltræde? Jfr. 
— — Mk, late in, 
lukke el. in. 

Admonere, påminne, minne om, m. på 
irette-sætte, vare ad. Jfr. formane. 


. Sette (Bo, | 


højagte, se op til; | 





”|Mbroit, *sleg, 


3 


| Admonition, påmindelse, advarsel. Stræng 


M., *varnagle. Sv. varnagel. Sætje nåkon 
ejn varnagle føre. Jfr. Yrettefættelfe. 


| Ad notam, til eftertanke, 


Adoptator, val(g)fa(de)r, knæsætter? 
Adoptere, lyse i kul" og ken, kul-lyse(H. 
P. 8.), ætlede, *æt-lej(d)e, (-de), ætlyse 
og P. 5.), æt-kåre (H. D.), knæsætte, 
. D.). Gl. n. ættleida. A. (Forlag, 
inte), gå in på eller med på, optalge). 
Adoption, æt-led(n)ing (Molb., $. Grundtv., 

i D 


DX njing, H. D. 
Adoptivbarn, (en) knæsætning (H. D.), (en) 
ætledning (H. D., Molb.). GI. n. kné- 
setningr, Fofterbarn; ætleidingr, ættleiddr 
maðr. Å.-Søn, -Datter, J el. 
foster-søn, -datter, ætledet s. el. d. H, D. 
Mdorere, hej-agte, tilbede, dyrke, 
Adresfant, -fent, brev-sender, avsender 
brev. Dansk postlov 1870. H. D). 
Adresſat (til Brev), mottager, — til- 
skrevne, å 
Ubresfe, 1) (f. E paa Brev), utanpå-skrift, 
f. ; (Bopælsbetegnelfe), ophålds-sted, være- 
st. (H. P. 'S.), bosted, bustad m. Ut- 
skrift kunde dog brukes i bægge tydnin- 
ger, likesom Ordet Wbresfe selv her 
bægge. Win, hans A. er, min, hans 
utskrift (uttapå-s.) er osv. 2) henven- 
delse (rigtignok tysk), tilskrift; (fanfom 
til Rongen), helsar-brey(Lm.); brev (Lm.); 
fom Svar paa Trontale), svar-skrivelse 
til kongen); ellers: takkebrev (el. -skri- 
velse), æres-brev, hyldings-b.? (alt efter 
inhållet el. tilføret, »anledningens); utta- 
lelse, ordsending (gl. n. ordsending, 
mundtligt Bubffab); ben-skrift, ben-brev, 
brev, n., skriv, 1., klage-skrift, k.-brev; 
(til Regjeringen), manings-brev (Lm.), 
uttalelse. 
Adresfenvid, Flyse-blad ? (i likhet med *lyse- 
brev, Bekjendtgjørelfe, jfr. Plakat). Tir. 
og *lysing, Betzendtgrøveli. lysings-blad, 
— 
Adresſe vejviser (Kristianias, Kjeben- 
havre), bustad(s)-bok? 
Adresjebrev, åpent brev, følge-b.,. bustad- 
b.? (9: som opgiver mottagerens bosted 


m. m.j. 
Adresſedebat, ord-skifte om skrivelsen, sva- 
ret (til kongen), *svar-rådlag? *ridlæg- 


(av 


ging? —— 
Adresſekalender, vejviser (til at finne op- 


è personer). 

orptesjefontor, lysings-rum (Lm.), l.-stue? 
I ? 

Mdresfere, (Brev), stile (til den. el. den), 
henvende, sende, , Tette; sætte ut- 
skrift, skrive utskrift, påtegne, stedvise 
(H. P. S). %—t til, med utskrift til. 

fin; hændig. 


4 Adskille — Afdække. 


Mofile, de, sundre (ar), avsundre (dv. 
sundring, f.) YApftileg, *skiljast, s. åt. 
Adſtillelſe *skilna", *skiljing, -ning, f., 
sondring (gl. n. ETER av sundr, 2: 
em) Grandie), ayskjel, n. (ski-); 


en Slyngel af en Karl, være havet 
mange, og lignende. For ejeform ( 
brukes *til, t: brødrene til (åt) Aker 
ladden. Jfr, hatten hans Olav el. Olav 
sin hat". 


e. en Ting af Berd, en Ven af Sel af 





(tjemift), ut-skilning (Lm.); (Stjelning 


mel. fammenftilebe Ting), get (n. og | Af og til, *i takom, takom-til, *riom-til, 


f) Gjære s. på, 3: (3 
faa Rebe paa (ski—.) 
aroftitlige (forftjellige), *ymise, emse(y). 


jellig 
— —— Skilder åt: dej va' skylder åt. | 9g 
prebi, *anke-vil, *drøymen. Jfr. „yot: 


aa tabia, #stadig, *Avårsam. Jfr. Sinbig, 


olig, Wrbar. 
Ad undas, til buns; i vasken. H. P, S. 


Mövarfel, varsels-ord (Lm.). Se Formaning, 


Jrettefættelfe. (Abvarende  Grempel), 


s på, 


Afbede, *be av (bidje av), av-bede o D.; 
p Se Ikke avbigt. 
an. 
al 


*i lone-vis, *ænder og da, ar og då, 
*bele-millom(i), "i be' es, *ymist (imist), 
ømsom, *stunde-millom, *stykkjom-til. 
fr. Nu og da, 

art, grein, f., slag, n 


sv. afbedja), gere av-ben (Allen Sv. 
Det fan iffe af- 
de' er ikkje å be føre(y y)- 
(tilbagetalde en Beftilling), av- 
sige. Afbeftilling, av-sigelse, 
fbetalt *uv-kviitad. 


betale: 
jel, m. (»spegel«) o: Speil. Tage A. — (paa et Belob), avdrag. 


le seg, spejle sig (i). 
Avine komme, le Aa Søndag i 
ay Ming anden, sendag fer julo: s. v. 


Adverbium, bi-ord (H. D.), måtes-ord | 


bigt, avban (Allen; sv. afben), afbed, 
D. Gjøre A. gøre av-bøn (E. Bøgh). 

Je: øre undskyldning. Gjøre vffentl. 
de skrift; $akrifte. T. Abbitte. 


(mådes-ord) H. D. Bedre æn biord, som ar ilbe (t. abbilden), skildre, *tekne (ee), 


er haly tysk. Med-ord? (>: med-tillægs- 
ode da sne og adv. egentlig er ét, efter 


dy — motstander. 
Adverjen, for- el. billed-siden. 


Advokat, sakfører, højesterets-s.? Når alle 

de, som fører saker ved under- og over- 
sommesteds kalles Advokater, 
måtte de og alle kunne ha sams navn å iile fig fra 
på morsmålet og hete sakferere. Efter a 


H. P. S. 


Afbleg A (fådde, har fåd”). 
— (ordineijen meb), PR s. laget, 


— rete(i). Moget Afbildet, belæte 
n., skildring, f., skildri, n., tekning, f. 


#av-tejkning, av-re't(i), n., tavle; 
ajil 


ning, *tekning, *måling, "skildring, 
reting( i). 


ji fr. Blege. 


Selſtabet Laget; skille 
ed, *brjote lag. Gl. n. slíta. 


g 
Aforybelje, — į (forbindring), 
ake av). 


av-tak (av *t 

f., avdrævje, f. 
Ajöræt, skade, tap, hinder, forfang, bægje, 

n., hæfte, n.; a djing, f. Jfr. Sinbring, 

Stade, Gjøre U., være til A., hæfte 

(te) ; lifer om fremmede Øreaturer, fom 


Advokatur, sakforsel. avdrift, 


Adytum (i Tempelj, det aller-helligste, in- 
nerste; helligdommen. 
Avdætvat, passende, *ful'- — fult tilsva- 
rende, tankeret H. D 
Merolith (Meteorften), juft-sten? himmel- å 
"sten? (d. e. himmelfallen sten. Jfr. him-| tommer ind paa en Mands Jorder og 
mel-brev; 2: himmelfallet b.). Jfr. Mez| _ ovæber Græsjet"), skje(d)e (-dde). 
— ete (rbbete —— 
Meronaut, luft-seiler, -farer? l.-skipper. H. | Abele (inddbele), “dejide, Taw ved Wels 
D. Efter t Suftidiifer? | lemvag) bålke(o), også alke. PD. (i 
Meronantit, luftsejler-kunst? luftsejling?| Vise Afdelinger), *skifte (skipte,e skypte). 
Heronantift, Iuftsejler-, -farende? Afdelt (adftilt ved Melembæg), av-bålka". 
Aeroſtat, luft-»ballone, L-skip. Ørst. Jfr. Nfdeling, 1) avdejld, f I to Mfo., i 
allon. *yvinningom: Eg skal ta' de' i tv. Jfr. 
UG av. Ud of, *or, (ftor, 9: ut-or), *ta,| Tvedeling. 2) (Sitte), sje 1), ma dejl, 
ut-a'. Grejn av ejt tre. Ejn| m., dejld, f, stykke, n. 3) (jærjfilt fum), 
av 05 (altså a »partitivte). Ha' gagn av. 


lote(u), m. 
Røjne av ejm, vænte slikt av ejn. Knap'| — (Fradrag), avdrag, n., ”frådrag. 
avsølv. Haug av sand (ofte: med E 






Afduget, *avdukald). 
Lej av ståke'. Toppen erav (afbrattet). | Afoætte (t. abbeden), tafge) av (borden, 
Slå, brjote av (itu). Dra(ge) av (bort t. ut, fduke av; gøre kænt og hisser 
De gjek vel av (heldig). Ha pløjgd av,| *åpendage, åpenbare; barlægge (jfr. 4 
skåre av. Adskillige nyere ord med 


lægge); klæde av, avsløre. Jfr. 4 
aafe i svensk og dansk erffremmedeif f.| %W—t, fav-dukad, jfr. Mjjløret. 


Afdød — Afgjørelse. 


Wfdpb, død, fdaud, fav-dåen, *av-starvald), 
%av-leden, *av-savnad. 

Affabel, omgængelig, hyggelig, nedlatende, 
ævn, venlig, snil, godslig, medgørlig. 
YUffabilitet, omgængelighet, hyggelighet, | 

jævnhet (i omgang). 
afaire, se Affære. 
Affald, skrap, n., rusk, — skro't, 
n., slark, n, snusk, n.; (Levninger), av- 
fal, n; (tifoversblevet), *av-gang; (bori: 
feiet), av-sop, n.; (af Korn), hære, n.; 


(ved Slagt), — n.; (bed Sagſtur), 


5 
Affiche, åpent (offentligt) opslag, kunga- 
relse, Flysing, *lyse-brev. Jfr. Platat. 
å — ved opslag, brev-lyse? 
= , rensning, renselse, ren 
de fig med En, stikke til se (noget), 


utte i en, snakke (en) fra sig? 
Ei u (iex —— rense, renske; fin- 
y finite, tet mågskap, m. 
Affirmativ, stad-fæstende, samtykkende, 
godkænnende, Hattande. 
Uffirmere, jatte (2: sige ja, mots. nægte, 





mask, n.; (af — "jfr. Affa ning. | sige nej), tykkje. Jfr. Betræfte, 
Gijodfel, ig: 5 et lun, nup', n.| Bifalbe. 

UR. efter M bordmål fo). Uff. af | Afordre, av-krære. Jfr. Fordre, Forlange. 
Frugt, re m. (É); (af Mad), skuler, out, *tråskap, trås' n.; skam, "hæ(d)ing, 
f. f. A afs Lin o-agner, f., (oftere) æ(d)e, n., *hæ(d)e-ord, hån (tysk). Jfr. 
tos-agner. Smaat M, af Halm, Hø,| Trods. 

bås'(0), n., måd 0), n, flo'stu), n. Jfr. | MP e, blok-sætning. H. P. S. Jfr. 
ro's(u), *ras, n, "rejst, n. Jfr. ebninger, avet 


Beir med M., båse(o), besje(y). 
Affatte, (t. abfajjen), stile, ar. (dv.*stiling, 

Affatlelſe, og stilar, m., Forfatter), sam- 

men-skrive, sætteop. M, ffrijtlig, *brev- 


afiteije, frifttig, *brev-gjær(d), (brev)- 


ærin; 
A| Fannie: op-brusning, vrede, 
kuk, hete, varme, sins)-oprer. 
Mffettation, til-gjær(d), f. (Lm.), efter- 
apelse; usanhet; u-natur, unaturlighet, 
læst, m., læte, f.; søkt, paataget lag 
eter då forskruet adfærd. Jfr, For: 
lelie, Å ai Hytleri, Slin, A, i Spro- 


mdktiere ska skape sie sig, late som, “læst, gi sig 
mine av; på, efterape, spille (en 
rolle). Jfr. —— fig, Spille, Lade font, 
Foregive, Hytte. M, Franfthed eller a. 
at være Franftmand, ,jfabe fig fom Fr.” 
Fr. A.  Yffelteret (Perjøn), tvungen, 
kunstlet, apende? forskruet, opskruet, op- 
styltet, højtravende, usan, uægte, setlaten, | gy 
ov-fin? til-gjord (Lm. ; sv. till-gjord); (om | 
Ting), søkt, påtagen, eftergjort, -apet, 
lignet, unaturlig, opskruet, på-smurt 
(utenpå-hængt) ; — efter-gjort. N. 
M. Pet. A za Fornem Tale, 
Bære el. vife Fl af — fig, fare 
se; ia seg til), være unaturlig, 
urd (Lm.); Fbraske. 
tion, velvilje, kærlighet, hengivenhet, 
yndest, nåde; sykdom, onde, lidelse, svæk- 
kelse, skade. Hjerneaffeftion, hjærne- 
lidende? skade, onde i hjærnen. Afet 
tionĝværbi, personligt værd (mots. han- 
delsværd, v. i kep og sal(g), kepmans- 
ris) ; minne-værd? hjærte- SÅ D.). 
A oneret, hengiven; nådi 
Mificere, røre, virke på, ta ze) på (med 
tryk på tage), lete på, svække. 


= 
m 


—— brøstfældig, *klår, *klæk", #svak', 
klejn, *kle'n, klen-varen, *klen- 

fingen, —* , Håk, *al', kroksen(u) ; 
(ubfevet), ut- levå(i J, *or-gamal, fkomen i 
er-ældre; jfr. Aderbomd=. Mk. Afmeg⸗ 
tig, Aifræftet, Udmattet. Blive aff. 


vast, rke. 

Afjærd, av-fær(d), f. 

Afærdige, (t. abfertigen), gare fra sig 
noget), Tolea av; "gjere (en) av, *gjære 
avst 


i: — bort — red ARE SONS 
svar, greje å en we ere, 
Hf. i Ha e), surpe (ar). frå 
— 3: jaſte ke g. S.ihop, 9: et 

ufærdigelte, greje, f, rejdsle, E ifr, 


Sonik (ffarp), av-rejdsle, 
ttefættelfe. 


a oretning), sak, gøremål; tildra- 
Er trætte ing; (i flt.) formues- 
— Jfr. Dyjt, Sticermyd ke 


—— jfr. Dngel. 

gang (Død), *frå-fal. 
gangen, (afgaaet ved Døden), frå-fallen, 

me *ay-sovnad, *av- 
dåen. 

Afgift Adredſel) av-gift, f., utlåge(o), f., 
ut-gift, £, utlæg, n., fejde, f. . (gl. n 

| reida), av-takster, m.:*tol”, m. (klokkar-, 
lensmans-, skule-tol); (af Grusdeiekbone), 
tyngsle, f. 

Afgiven, *til-laten. Av lata til, 3: sspan- 
deres, »leverer, skyte til el. in.  : 

Afajøre (for Alvor, enbeligen), *gjære vis't 


+ *av-starva(d), 


dej hadde gjort det vist); (en Sag), 
je. 25. trætter. Afgjørt, *skild 
(befluttet), 


føkjøld, sky-), skjelen (ski-); 
funnen 


9). 
Uføjørelfe, av-pjær(d), f, visse, f., *skjel- 
ee fir fet smails 


6 Afglatte — Afkopiere. 


(smal): Nå skal det — eee 
ning), råd-gjærd 


fatte, —— Fais ed Stethøvt, F 


— 'slettin 


smiål-rådleg, *fråhalden. Avhalden i * er 
ud ftandfet. 
øldenhed (i Mad og Drikke), svin'lejk? 
ne Say væl-lika(d), godtlikt, folke- 
ndet. 


Afgneden, in *utmåd, *av-måd. a ngge, — el. Kvifter), Karte. Af- 


, Av-hog, n. 


g 
grund, — m., ov-djup, n.; je il diet o). ML Sflvog. 


ning, glo), n., stup 

(B. Bj.), Senh IC. Br), bridjup? afs, 

E hamar, m., bråt(o), n. ; (i Band fær |% 
lig), brå-djup, kav, n., botne-lajse, OG 


tig -djup(o), n. Vi yer 
gre e å av, jte av (om buskap, 
"ot t, *bejt', *av-bejt'. 


grøde —— av-grede, n., avle, m., 
*avlo'ing, åbur(dj(u'), m., 


(ibo iboli. flg. fra forrige Mar gamle: | tå 
, mu, fjorsavle, m. Jfr. fjors- 
korn, -hej, -gras. 


nter Wae è t Jorb 
e Fa Br duk, 70, SER 


atfarsitning, vn, vejting, f. 
Afgud, *av-gud. 
ajg uberi: bedrive M., drive avguds-dyr- 


H vi t. abbanbeln), 1 t 
fami HÆ akak 9 Behandle, Co): 
en 


anbe. 


anbling, opsæt, skrift, arbejd (over et | 


vist æmne), ørelse (for noget), ut- 
grej(dling, inlæg (i en foreliggende sak), 
under-søkelse. 
Afhaſe (lil: Røbberne fra Haſerne), tene 
rar), “hamse. 
nfpe, *hæspe (av snælden). : 
A gaste, *tøjte, røsje (y—ruste). A—t, | 


uifhaaring, røjte, f, “rejting. Mk. hår- 
fælling, -skifte. 
ba se (pir), sol-fjærne, n. (fjærnhet 
fra solen). 
— Peale av, 1. til, sarpe (ar); 
kjæmme ut, — med. Jir. Slurve, 
— Skjodeslas (være); Kludre. 
Aficeipe råde bot på, hjælpe. »Kan ikkje 
hjælpe det 
Afhjælyelje (af en Mangel), *råd-bot (råd- 
bøte, n. 
fhold, fråhald, n. Jfr. Hfrå-halden, 3: 
— ane fig fra noget, ille tager Del 


A De orretning), *halde (råd, mete 
Å — nike, Ponen sv. —2 
ag Dy. av-styring: berge 

Get —* å, 


"ae. Ji Behere. A ig fra at 
e | 
ee je (-tagde), t, seg; ko atti ——— 


fnurre (jtrige), tægje (e), t. seg. 
Afholden i a A *svın',"smä-neiten, 


tr 
te), — Utrøf „eining (bet), det s 





be apie fangfømt, sike (ar). 
*av-hænde, *ut-vende(-e), vitre 


<= 


av pre ar); Flate, L bort, l frå seg, 
*avlate, yte (dv. yteleg, o: fet at afb.). 
å lyt mangt i naudi lates. %Y-—det, 

— e)-laten. - 

æn ; atande; yteleg. 
er lating, E 

æng (t. pan), AE — -o 


bene - 


rad Bfergdde, f. Kant, AR Bei. TE 


om), *8 
pa: (det) hviler p e uor pan, 
afhængig (© fabBångig), ufri, bunden 
X u unden; 
underordnet. stående under ; 


for; *under-komen råt: Tommen i en lavere 
Gill), ufrels (H. D). *Ufrels er „iite 
ve fri el. uftpldig". Sv. ofrälse er 
u — 

ii — (Joda). Av 10(d), f: Jfr. 


— frasigelse. Jfr. Renoncere 


—— nation. 
viini (Affald af Rreat.), red(y), n.; 
Kvæget, Melfevarer), dråt, m., bu- 


råt (H. Winsn. ji av-dråť, m, sæter-mat 
ku Winsn.). Jfr. Udby tle, 
jøle, — Ffas, *kjølast, *kolne 


pl teie, ding, avk., kjøl, 

ning(øo), f. 

Afllarere avregne med g. L.), gøre av- 

regning med — give opger. J. L. 

Mffiaret, *av-k! 
wde, —— 


Art 
For-faren. Av 
Fata (i jr Yknæppe fe te). 

— J— 
f. Av eae en nbite, afforte. 

Aflog — 0), m, (*bar-li 

, ejnelåg); (varmt), *ba'k fre. ejne- 
bak til mjelkekopper). er ellers „en 
Babdite, hvormed man overghder noget”. 

Tjøre-, humle-, bar-, ejne-l Sv. lag. 
GL n. lögr (la, 

Uffom, —— er n (ældre, n.), av- 
ælde, n., unda(n)-ælde, n.; Efterlom⸗ 
mere), av-kjøme, n. (avkvæmne, n; gim 
afkvæmi), Jfr. Yngel. 

Aflopiere, se Kopiere. 


kol- 


Ma, 


utrent, *avklad, 


*fare or 


Afkorte — 
lorte, fe Sorte, SUftmappe, Formindt 
ing, korting, 4 * stetting(y), £, 


av-st. Av stat’, 

Mfirog, *avkrok, — im., av-døle, f 
(ådele), av-ra'm, m., u't-ram (av ram = 
Fhjær, "husk, øver(y)-lau ), av-røme, n., 
en kvam, m. (kom), av-sveip, 


”stålen o), mærg-sloppen, ut-talma(d), ut- 
vasa(d), — en, mærg- 
laus, Jfr. Y ægtig, Udmaitet, Mat. 
Wifræltelje (en Spabom), mo-sor, E (av 
mod, 3: mat"?), — f. Jfr. Sløvbed. 


= jfr. Abſolutio 
Fer av-låt, n. "tr Ophor. 
e (egge paa ane for at foræble, 
Bin), lægge op? (på oplag), gæmme 
? gjejme av? 


Aflagring, gjejming, f. (av-gjejming?). 
Aflang, forlanger (anyer s Drd", 
Aflanfet, av-læst. 


A — "aan, "re Q (vatoe' or garfdjen, 
Yfleoning (Ords, t t Abteitung), æt-føring. 


febiarb, jfr: Derivater, 
fleire (efter t. ablagern), lægge i lag; 1 
i *flo, *lolægge; bun- 1 otn-f.). 
Afleiring (t: Ablagerung), flo-dannelse, bun- 
tn-) fælling; av-lejning. Th. Kj. 
Nflevere, gi(ve) fra sig, overgive, avgi(ve). 
Se Bevere. 


Aflevering, over-giv 
ah ioe alter *dræpe. Sv. afritta. 
å 


vretting. 
Aflulte (libet Bærene), kår (0'), n., ERE 


m.,. klæve(e), m., håk'(o'), n Je: B 
terfammer; (Fæbus, ifær et Rum for 
Lam el. Kid), stækkje, n, stelle, nm. 
Poe m.,gar(dje, m. 


Aflyſt (omverammet), *om-lyst. 
e (ogj. = vederlægge), lønne. Efter 
— — — — DIK 
> vel aflagt eber y er be E 
A, (Bintertøi), *kaste. 
Aflægger (t. Mbleger), sætte-kvist, ay- 
læggjar, sæt-kvist, m. Jfr. sætte i: år | 
tre, næpor, — Jir- Stilling. 
ih 
v-lej jsfn! ing. 
, fribbe. - J. Lie. dar Plukke. 
, ljon, o, 
— £ 0: Gvagheb), 
ær-mægt, f. 
i), *fallei uvet; 


imelfe. 


. | Mførismer, *kærnesæ 


*uvet; aos E 


Afrunde. 7 


— *skildre, *måle. Sv. måla. Jfr. 
av-måling, 


& måling, £. 
, fav-fær(d), 


avgang. 
EG (ifær med en geek fskant), 
*skante. Dv. *skanti *skante- 
byte; 2: Deling ved — Se og 
aalefjep. Nøie afmaalt, er 
— Var * 5, 3: bet var nøie afm. (ft. 
pel 


: Afm —— av-mæling, f.; *heving (c: 


Fpasjelfe 
ame or s te en Ager el. Eng), 
mee ar (eg. , »barberer). Se 


amelde a avsige, at're (2: atter-tage. Mk. 


ajmag * tarm; magtstålen(0), al', *klår; 
*kvit". Jfr feig Svag, Strøbelig. 
Jfr. umage, m. Jfr. 
Statfel, Blive — — (or-, 
årm); *or-kjenast; (af Tø er, 
Varme), kjene(ee), k. op, “enas = 
— Sv. 4: i 
Lidelje af Tørft el. nger; * 
— afmægtig af . Jfr. Ban- 
— Som let bliver afm., *din- 


oifmeeret —— Fav-mærkt; (meb 
Stager?) ut-stakald). 

i strø-tanker. 
— av-brut, løsreven ; i brudstykker. 

parere, se Parere. 

2 asſe en 2 Stykker til at pasje fam- 
men), * hove (gi — rette *hov), 
fælle, — (afmaale), *måte, høve, 
*råme, ne (til), *skante; (tirbanne å 
*skape til. Jfr. Basie. UA, "hevd, 
*hova(d), *måta(d), favmåta', *ti 
*skanta(d), *tiljamna(d), — 

Mfpasgjelje, hov(oo), n., av-måting, f. *ho- 
veg; — in (Tilbannelfe), ska- 


3 deg 


pe 
api e (lotto), *rajte. — rojting 


SE fr. Bille, hora 
ng, av-tining, f. 
Aipolere, se Polere. 


pren (fr. t abprågen)* avprænting (av). 


tegning, av-rekning(ee). 
(t driten op-lære, tæmme (in- 
— in-køre), skole (Molb.: „i e⸗ 
unften*). I * er skule = „oplære i Stole- 
rier Jfr. Dresfere. 
ta'm, ü, tame, m. et å! 
Abriſs) *issin av⸗r jm, 
— m Je — å 


— Svagheb, Banmagt, Afrunde Sande (0) Waver., *nuve (nyv— 


nauv—nåve' 70), nyve (er, Ide), kuve (ar), 


8 Afrydde 


Afrundet, frunda(d), Bel afr. 
frontet, valter, pa ge — a) (w). 
Bære afr., *kure (kyve). e 

Afrydde, redje- —— 
tesjelp (villeat, blotte), *rejte. Se ellers 
Rydde, Dprybde. A-t, av-rud; *røjt. 

Afrybdelfe, rødning(y), røjting, f., rejte, f., 


*av-snejding. Jfr. Mottelje, 
fie, friste, skake — See T Ryfte. 
8 aslap, (1. Dave, Trapper), av 
atg (t. Abja P li af 
* — liben Flade — en Trap), | 
al, *tram (L.Kr.D.). M. i en Bjerge 


E ”Fyfse- — lægd, f., hylle, 
leg — bratte Klipper; ſmal 
Flade mel. Küpperne i en Tr 
to (fl. ter), — f. (A. Terj skår(o 
(i et Bandfald), foss-hog, n. U. under 
en Slippe, re(0), f; skorte, f. 

Afſavn, sakn, n., d), m. 
Afjendelje, av-gjær(d), f (gjære av = send 
ut; *av-gjord = avsendt), av-sending, f. 
+; jfr. Bejandt). 


— 
zee 
eå (bort) ladet, Fayleites, fav-synes ; 


ee) seg røe *avlejdes, *av lej; av 
vejen. Langt a., langt av lej. 
— lee; tare, fei 
av-krok, m., *av-dal, fav-bygd, av-bøle, 
Deg av-hål(o), T; av-håle, f. 


ge — oe — 
indig, vet-laus(i), * *därleg. 
dighed, — * galenskap, mi, 
— 

J yu *sjøe (ned, fram). 

, *såla(d). Gl. n. såladr. 
sifitaffe t abſchaffen), Fta(ke) av, avtake 

Lm,); ældre dansk: aftage), Jæggie av 

— gøre ende på, lægge ned, *gjære 
av med (Lm.), gjære om — g til 
inkjes (Lm.), få av-lagt (Lm.), få ned- 

lagt, kaste overbord (Lm). Jfr. Gløife, 
Bbhave A såg ved Klage, — 
Tr 
lyst, — v-lagd, Fned-l., av-tæken(e); 
e av. 
filate, skale (ar), skule, ar (av skul, a 
Stal, Hylfter, Affald på Frugt; 
Selle), eje 7 (foste, E) Fe 
*skræde. Å, Poteter), *fiækkje, #skale, 
fløsje, *rænske. 

Affiauret Stylle, — ry 8V5. (gl. | 9 
n. afskurdr); (livet afi. Style), tær- 
ning, m. 

Affted t Abſchied), av-skjel (ski-), my far- 
vel, d), væl-far, n. e — DE y 
fratrædelse, avgang? avtakkelse. %. ta 
sige farvel ta el. be f, be' væl fare, 
væl leve(i); *takke føre seg. Å tut 
fra, *skiljast frå. Tage A. paa et Ligs 









enti, Bekjendigjørelje, *av-| 


— Afslaa. 


Begue, skjele (ski-). Dv. skjel 

5 fjteb8tale over i gjo, pr 
Bon. Har fanet W., er sagt op, er 
*skjeid ut. Har taget M., har sagt op. 
Give M. å Nande, takke (en) av; 
Unaade, sætte av, Efter Molb. — 
tage; takkeav; A. give? avtakke, Ellers 
eee takke åv i bægge mærkelser. 

Y, aft: 

Afftedige 6 [ver] abidjieben), 12 g gi lov; 
Ee (en) fra sig, gisvar. Jfr. Uffærdige. 
jenere en sige op, *skjeje 


fil 


e ut). l. n. skedja,- aftlippe. 
Mt HAVER kjejd, -skjeja". Tie 
Abbicere. 


Afftedsdag, *avfar-dag. Gl, n. affarad 
Mjffrabe, *må (av, ut; -dde). Dy. Pi 
måd', ut-måd". 
> abning, *#rejting, rejte; É 
ift, av-skrift, £ 
H ætie (t. abidreden), skræmme fra, 
øgte (str. hundene), , *kippe, 


— #styggje, avs, (-de), *kvække, 
*skjærte frå. »Skjærre ætter ejns, Jfr. 
Kyſe. — Ufftrækteg, or-venastlee), or- 
vonast. ved nærmere Gftertante, 
Ftænkje seg ræd. Ufflræftet, — 
Favstygd. . Hfftræffende, *skræmel 
av-5., *skjømeleg, B gr Tegjeleg, 


S M, skræme- av-sl 
9 * Ar Fraftøde, 


å Jfr. ee 
e gaelii 
Afftr Ante f, var-nagle, m. 


»Han sætte v. føre(y) meges, 
y 3: avarnande exempele, 
ælfe, se Strælle. 

, (t. Abſcheu), styg', m., stygge, m., 
by bid m, Mishug, m., er deli het. 
Han fek ri dete, G — —— 
de ý ar), e -(te); 

ped (ar), Te AB io); 


9. 
| LÅ at t Y + s 7 
P G, Ivelabienen), "sygt 


mot- 


Sv. var- 


delighet for, oprøres over. af- 
* bet, ham, han er mig ejt *styggelse 
(eit *styggje, — *styggeting), er mig 
motbydelig, uutståelig. De have fanet 
A. for Stedet, *dej ha' stygst væk". 
Afftyelighed, *stygdom, styggjelse, n. 
I af Madfar, skål(o), f, skuler, fl. 
Met, av-skjøld (sky-). 
gå — Abſchlag), nægtelse, 


nedsættelse, av 
sætje op mi i(o) 


2 Gi ri w jfr 
Afflaa pike nægte, ikke mot-ta(ge) 
grå ie pre Jfr. r 
mene en noget. et Tilbud, *forsake 
(a; s- forsacan; n. t. saken). De affløg 
det, *dej sagdest inkje vilje det. 


Afslidt — Aftale. 


Afflidt, ”ay-måd”, ut-m., *ut-noggfjjen. 
A t, ende (ar), endeligen op-gere el. 
Dk færdig, *ful'-føre, 


žal’. > Hans livsgjærning er al'e. 
gre (|. Œ. et AEreminde), av- ses Lm. 

get, ”av-dovna(d); (i Gpøg), *kasen 
min furnet); ut-sleten(i). 
Affmag kjejm, m., ule, m. (jfr. *ul; ulne; 
bebærvet, bebærves), usmak, vansmak, 
udåm, m., motbydelighet, ulyst. ør 
bg (jom Fiſt ulne, *kasne, e, 
#lægne (o: bli #lægen, €) Jfr. Bez 
bærves. Fri for M., kjejm-laus; Kg 
dæmd, *rejn-d. (f. e: kop', #kjæral(d). 

fr. Nuggenhed. 
av-tina(d), (av)- 
Jfr. Smelte. 


meltet, *av-smælta", 
bråna”", pred 
Affnit (t. Nbfdnitt), dejld, f., balk, bålk(o), 


m., stykk(j)e, n, lo't(u'), m.; (afftaaret 
> skur(d) (ar J ma (oftere) av-skur' 
gl. n. afskurdr), *av-ta'k, snej(d). 


h n: 
fſu. i Ber el. Melodi (na fo inter), 
opta'k, n., lime, m.; (paa een Linie), 

— f Jfr. Kapitel. 

tte, *skjære av, *karve. 

—— abfonbern), *skilje frå, ut-skille, 

ve frå, av-sundre, *sundre (gl. n 
— Afføndret, ”frå-skild, *frå-havd, 

*frå-komen, Fejn-staka. Mt være aff., 
være føre seg sjel, sær-tæken(e), *sær- 
skild, *særkomen, særleg, sær-lagd, sær- 
havd. Jfr. sær og kvar. A. (fraftilt) 

Del, frå-tak, n. 

A ondring, $ sundring, f£. Se Sondring 
tysk). Jfr. søndre — 
— av-spegling, f. 
ife med (t. abfpeijen), få ham fra sig, 
gn av med ham, la" ham gå med . 

M e (t bfpannen) 1886, *slækkje 
3: gøre ”slak, o: flap), *reme, rumme 

(9: gøre rumt, pr fire, Jf. 

— 

Affpærring, av-stængsle, f. 
Affiamme, jfr. Nedjtamne. 
A melje, -jtamning (Nedftammelje, 

— Defcendens), av-byrd (Molb., 
byrd, fødsel, æt, ær-føring (Dr. 

Jfr. Jr: emt, 

fang M.. *på 


Aft, — man fan fe en 

ub, syn, f, båt, land-, segl- 

Kome i land- -eym 9 pine "Sand. 

fte M, — man fan pine Land, 
land-te'md(i), f.; land-te'm, m. 

Afftaa (overlade), av-late. Han avle't 
garem Y—et, op-laten (-leten). 
Dverfade 

Affted, ”ay-stad (av-sta”, Att); tay: +Dralge) 
av. 3 varav og fiska" s, 


D.); 
Viber 
ken — 
vis Øj a 


læggje av gar(d)e; Li vej. Afſted! Peri | 


å dej (9: 
+ful'-ende, *ful'ne. | Afftemme, Å 
—t Cn færdig, *ful'-ført, tilende- | Mfftiffe, avmærke, *ut-stake; *mærkje av. 


Jfr: | 


9 


(ə: driv på!) Klem på! Du må hejte 
- dem). 
ning, se Stemme. 


fftiffende (t. abftedjenb), ulik, påfallende 
(efter auffallend 2. Jfr. — * 

i Farve, avlet (i). M. d, — 
færd. H.D. Noget vift —— 
Afftiller ee kvårve, f (av *kværve), 
av-stegfi), n., (gere) — — * 
IM. P.); 

: fg 


Straffe. 
— ”stytte (stur' 
— av. Jfr. mpe, Afrunde. 

Afftnkfen (Bei), *av-stakafd). 

Afftumpe, te av, *stytte, kuve (ar), 
nuve (nyv—nauv -nåve",o), eye Cde); 
— — —— kanten), *ukv Sukvæsse. 

v. ”stytting, *nyving, Tdejving. Af⸗ 
—— , *nyvast, sljøast (av sljo, 2: fipb). 
fjtumpet, *stubben, *”stubbot, *nuv, 
*nuveleg, *nuvot, nuyald), ”kollot, 
fkuyen, *kuvald), *kuyot, *snuppeleg 

(av snup, en Stump), *snuvot, od -laus, 
od'-løs (H. D.), døvet, *døivd. Jfr. 
But, Konder. Berea. (afrundet), *kuye, 
*kyve. Dy. *kyving. 

ER #syiding. 


kort), 


Aijiværge, *sværje av. Dy. ”av-svoren. 
Affynfning (Afløb for Band pa AEA 
av-seg(i), n. Av #sire (-sejg, -sege', i). 
Nifætning, vav-sætna(d), sælna(d). Der 
søknaden, som gjærer sælnaden. 
pp (opgiven fom tabt), av-sørgd(y): 
Han var rejut avsørgd, då han kom hejm- 
atter», 
Aftage (v. n), *minke, *drage i minker; 
(its), gi sig, stilne, smække, *dabbe, 
davre, lægge sig (jfr. Gagtne, 'Qindrez, 
mominda. Standje, Dovne); (om Bind), 
*salle, ”salne (jfr. Formilbes, Stilles, 
Sagtne); (fvættes), *tase (ungdomen rasar,. 
alderdomen tasar); (om Smerte), svane, 
ar, dvine, ar ak. Zinbreé); (bæmpes, 
f. G. Ke,” *g] vg Aftage — tiltage,. 
minke — Aftagende Maane. 
minkande mine ie P Fr 
Ind ſvinde, Formindſtes gen (bort: 
tagen), av-tæken(e). A, Del, a—t Strife, 
av-tak, n., av-takster, m. uftagen, en, 
en vik 


mink, m., minking, f. 
Grad Sminke mon. 
Hjtagelfe (Fratagelfe), av-tak,n. >» 
Nitale, av-tal, n. (avtale, a, f og avtale 
w ord-skjel (ski-); (Dverendtomf), sær, 
E n re E) Gjøre M., -skjele 


at a. (Geftemme) noget, *tale av, 
”snakke av, lægge over, PE fore om, 


10 


ord-skjele (ski-)3: træffe nærmere Beſtem⸗ 
mee Jir. Forhandle, M, forud, skjepe 


(ski-). 
ftegne, *skildre, Efter t, fdildern. „Eg. 
male "Stjolde (Sdilder)”, 

tegning, ' *aytejkning, v-tak, av-re't(i), 

Jir. Afbilbning, Portræt. 

Aflen aen (fta), dag-sæt(e), m, kvæld, 
m. Gl. n. dagsetr. *Aftan el. SÆfta 
er eg. Kr hele eftermiddag. Om Efter- 
middagen, *om æftan. 3 Aften, *i 
aftan, *i kvæld. aftes, *igår kvæld, 
*i kvæld (når talen er ikke om nærvæ- 
rende kvæld el. dag). Iforgaars oftes, 
førre(y) kvælden, "i før -kvælds. moe 
gen Ben "annan kvæld. Om A 


— 


Langt an Å oe *langt å kvæld. 
En af be Rohe ftener, *ejn kvælden. 
Blive 4 per #*kvælde (kvældast), 
— t) Sv. qvillas. Blomſt, 
fig imod SAR svæve, f., 

— kv.-syævling, (sveve), 
— Græsning Sa "imod Å, 


kvælds-oft(00), f., k.-bejte, n. 
om A, kvæld-sæte(e'), £. Soljfin om 

kvæld-sol, f sponig tidlig om 
M., kvæld-svæv (?k.-svævd), — Motsat 
*kvæld-vak (-våk). 


den 


Mi alfe, se Flaggermus. 

Aftenbøn, "tkvælds-bøn, k.-suk”, m. 

Mftendr: kvælds-ham, m 

A gi, kvæld-fugl, m. 

A høte i Gutten" kvæld- «kjøle, f. 

Wftenrøde, kvælds-råde(o), m., kvæld-råd(o). 
hen 


Aftenfalme, *kvælds-salme, *k.-vers, k.- 
o), 
ær uftens Udfeende om %.), kvælds- 


A 
Je HD, m = k.- o) m. 
umring, se Mørkning. 
A me, kvælds-mat, m. Jfr. Aftens⸗ 


maaltid 
Uftensmaaltib kvælds-mål, k.-vær(d), m 
væl, -vor[d]), *nat-værd ER 

A ine kvælds-dus, n., >: at Uveir 
ſtilles om Aftenen. 

Aftenſtund, kvælds-mund, n., aftan-stund, 
f., kvældest.; (Arbeidsftund fra Midaften 
til Uftensmaaltidet), kvælds-øjkt, f, 

Aftjene (Marere en vis Udgift ved Arbeide), 

"Stene op. 
— (Slumring), kvælding, f. 
|, SE 
Aftryl, — , E- Scerſtilt M, sær- 
Kl Ar prag rſtilt A., 
er fra Embede el. Beftilling, takke 
— Jfr. Abdicere. 
(paa Gever), næme, n. 

a aller erand af Gaard), håld, n., for- 

låg(o), n. på. (follåg, laug), føde-råd, fa 


Til Aftenen, *til freds | 


Aftegne — Afvisning. 


liv-aure, m. Giysi B. B.), kår(0o), n. 
op-sæt, n, fålge, f. (0), nåt(o), m KG 
*njote). Dv. hål e er. ——— 
-enkje (jfr. "kår-folk, in 
brev (9: Folaugs-snirald dj 
på kår- fro) nåt-f.(0'), SK de fr. 
øderaad. Aftœgtsfolt, kår-folk. B.B; 
e for ujrægisjlt livøre-siue. B, B. 
, se , Mt, *av-trustald), 
Fav-træskt. 
Ajtøet (fnebar), *av-toja', av-bær'(e). Dr. 
avbærre, f. (bar Part, Plet, hvor Sneen 


er aftøet). 
Aftørre, *urke. Mftørres lidt, *av- gar 
Av dåg'(ø). W—t, 


gjast (av-dægne). 

av-tårna' (0), av-turka', *av-dægd (eg. af: 

bugget) ; fri for Band), *av-vatna!. 
= Ørring, turking, f. 

Afvaſlet, — (sky- J; (udvandet, afſthl⸗ 
fet, om Farve), Hav-vatna". 
Afvei, — f.; av-væ'gte), m. „Meſt 
figurl Jfr. rang-stæmne, f., 3: feil⸗ 
agtig etning. 

(afværge), *av-vende. 
Te (variere), *skifte, ømsne(y), "gjære 
skifte på, skifte om, s. på. 

ikkje skifte (tonen). Det hæv skift om. 
Me får skifte på, >: fomme med noget 
Nyt. Jfr. Berle o; og Stifte. 

Afvexlende (adj.), *skiftande, MENEE, 

*omskifteleg, "a amn, #skjels (ski-), 3 


% 
A 


iffe altid eng.  (Adv.) skifte-vis, ømse(y), 
*ymist (imist), av og til, op og ned. Sv. 
z det 


amsom. Jfr. Forftjellig. Jfr. 
flagar i fossen, ,naar Lyden i ben høres 
ſtiftevis flærkt og fongt". ri 
kroppen, d: ber gaar enfelte Ryſielſer 
el. Strømninger gjennem Legemet. 
Mfverling, *ombyte (L. K. D., Lm); 
skifte, n., skifting, f.; byte, n; —— 


n. Til M., før ej sede-brigd, f. sedar-). 

Jfr. — exel, Berel=, mieg: 

. und fra, brigde frå. Lm. WMjvigende 

—— *av-brigda"; —(befynberlig), 
av-| 

Ufvigelje, av-brigd, av-brigde, n., av-bråt, 

pisete — i), n.; (afvigende Til- 


fælde), undan-tak (jfr. Undtagelſe). M. 
i Å ryg) Bmanden, av-brøjting, f. M, 


p av-brøjte, n, avbråt, 
n. (0), —— ——— Mfvi- 
gelfer, små-brigde, 

Afvitle (t. abmideln), sreje (2: rede noget 
Forvillet), *tove op (ar); et Foretag), 
slutte, avslutte, gere fra sig. 

Afviſe, vise bort, vise av — ide fuge 
vise væk; (flarpt), *bite av. 

av-beten(i 
Wfviffe Smuds, *urke 
foldning, flarp, av-bet, m. (i), 


Afvænne — Agnat. 


Afvænne, av 

Moderen. Jfr. medre, x la! patte, la 
ene) følge mo'ren. A—t, *av- 

vand; frå-v. Av "vænje (—vande). A. 

Barn (i Spro), av-medring, m. (eg. om 

en ung sæl). 

Afværge, Fav-vende, *værje føre(y), live 
(u-ver f. e). Gl. n. blifa. Jir. 
Fore age, Bærge, Beſthtte. 

rå bring (Etone grejn, f. (også om Y. 

af Sygdom 

Age meb Bell, ake (æk—ok—æke)), kjøjre | 


alter-bok. H. P. S. 

Ageng, virkende kraft; virke-middel (H. P. 
5,), virkende (et)? 

Agent, »forretnings-førere, ful mægtig, mel- 
lem-man? ombud, ombudsman (Molb., 
H: D.), handels- el. kepmans-ombud? 
handelsrejsende. Sv. ombud, ombudsman. 
Jfr. Nepræfentant, Kommisfioner. A. før 


Trælafihandler til — af Tømmer, | 


timmer-mærker(ø). 


Mgentprovifion, SEE ien? -penge? Jfr. | Mggres 


— 
mellem-manskap, ombuds-yrke? 
Ur, aa duer Jfr. Aførøftet. Liben M, 
trøfde, n, rejt, f. (næpe-tree, n. -rejt), 
#rejte- (rejtar-) bot, f., åker-flæk, m., 
-læp', m., å.-spot', m. Gl. n. reitr, 
sv. vret. Gjenlagt A, (Svitefand), ækre, 
f., atter læge(e), f., åker-lægje, n: ,«kjælve, 
f., *kjelve. Nybrudt A., ny-lænde, n, 
yrke, m, åkerbråt (bror), n Ager 
og Eng, iet: — eg Akers, 
a Agers Om pa er-skifte, m., 
å--byte, n. Ompløining, åker- 
kjøjring, f. — — tjenlig til M, 
åker-lænde, n. 
Mgerbrug, iker-bruk, n., jord-b.,.. gårds-b. 
Hgerbruger — Ygerdhrler, jord-bruker, 


Ager brydning, Sker-bråt(ø). 

Agerdy se Ugerbrug 

Mgere * — 

være — o: foreftille, efterligne 

en Perf.; ar (e) („iun i enfelte 
Srbine ton jom i fp. Bas, Meiter*), 
st. Jfr. Mnftille fig, Forftille fig. 
ord, åker-jord, f. 


al (Brassica campestris), bræst-kål, 

n. (*præst-k.), åker-k., n., å.-blom, m. 
Agerland, *åker-land. 

Agermaal, *skår-mål. Jfr. Skjære Korn. 

MNgern, gjke-nåt(o), f., åkorn, n., åkal', m. 

— (Galeopsis Tetrahit, Banero), åkre- 


— raden f 
dove, den katalo) Erea blind. 


y-medre (ame"re), o: fille fra | 


Flejke, læst (dej læst | 


(Englant om Ager), åker-rejne, | 
land. 


11 


mykju, dæ-gras, blind-næsle (Dr. Sch.), 
gu'l-auge, kvit-auge, menne-larve(Dr.Sch.). 
Agerrulie (Tromle), rul', m., ko'k-stok", m. 
Agerfennep (Sinapis arvensis), senap, n., 
Fåker-s, (ãker-kål, bræst-k.), mustar, m. 
(eng. mustard). 
— R (Fual), åker-rikse, f. — 
B. *åker-hene; 2) (Plante, 
— — tenefi), m. — 
tenarv), klængje, fp k.-gras, friar- 
n, hangar, m. Sv*tina, tinor. 
ffe, afmaalt, *iker-mål. 
vg pre, jfr. Streppe (Rumex). 
Agertillæg Curie) er-skjøjt, m. 
Agervidde, åker-vid', f. 
Ugglomerat, klump, dynge. Jfr. *mørje, 
floke, m., vase, m 


| Agglomeration, sammen-dyn g(nling, -hop- 


ning: 

Agglomerere, sammen-dynge. 

Aggregat, røre, alle-hånde, hop (ophop- 
ning), dynge. Jfr. feb; Masje, Dynge. 

g Sy se — 
gr som går på, g, les på (2: ane 
griber), ' pågående? påtagende (som tar 
på, t. fat på), søkende (2: som søker 
folk, t. d. søkende hund); jfr. olm. 

gilitet, raskhet: hændighet. 

Agio, op-gæld (efter t. Aufgelb; font gives 
imellem ved Bytte af Hengeflag), ut-jæv- 
ning, mellem-penge, mellem-gift? åbot 
(Molb.), tilgift. Sv. mellangift. Jfr. 

om-lag, >: Mellemgift i Byttehandel. 
A. betale, jfr. gilve) i bytte, gi imellem. 

Agiotage, bers-spil; åger med gælds-brev? 

Mgiotere, ågre med gælds-brev? 

Agioteur, bers-spiller. 

— 1) æggelse, op-æ esing, f. 
(G. A. Kr.; gl.n. æsing); Fstræv (tros-, 
mål-s.); vækkelse? (vækkjelse, n.) folke- 
v. de kvejk, m., kvejkjing, f., kvejkning, f., 

kvejksle, f., fjælging, f å > ilge). Jfr. 
Dpbhibfe. 2) uro, gæ op-styr; belge- 
gang. — (aafom ti HID Bef foren Her), Jr 
tilstel 

Agitator, urostifter, *uro (jfr. Berpenbilken), 

ægger, — stræver, stor-s ? (jfr. kanne- 

støper?); vækker (jfr. vækkjar, m.), folke- 

V., også folke-leder (folke-lejdar, Lm.); 

kvejkjar? asar, m.?. ! 

Agitere, vække, stræve, øse (-te), *ø. op, 
ale (-te). Jfr. »fange menneskere, svinne 


sjæler for... Wgit. — En), lirke, 
kvejkje (te)? arbejde for ; stræve for. 
U—t, vakt, ægget; (i fter! Bevægelje), 
oprørt, i open. 


dær, — ke PS A 


H. D.), mans-ætling, fars-æt? ling, 
—— Pr 


12 É 


på far-sida, frende på far-siden, i likhet 
med møderne-f.? I å — re 
>: Fædreneflægt. Jfr. nat, mor-frænde 
p: fjorten fra En meb Kvinde til Mel- 
— Agnater, *far-folk (mots. 
— 
far siden (f. 5 a. Arvefolge) 
vant ti, F — 
ry jan giton, — -hald, n., ag 
nor, f. Gjenhage), — 
(eg. hilser; 3: Halvpil 
Agraffe, spænne, n., søkgjjely), f., krampe 
(H. P. 8.), krok, hægte. 
Ugrariff, jordbruks»; om jordbruket, jord-, 
utstyknings-. M. Qov, landbo-lov (H. 
- D.), 1. om jordbruket. 
Agrement, lunne, m., lunnende, m. Jfr. 
ig ved en gård, herligheter (som 
er tysk; herlig er dog godkænt i *). 
rå Gerlighed, Fordel, 
arifultur-Kjemi, æmne-lære for land- 
mæn, jordbrukerens æmne-lære? landbruks- 
skemie, A. Rosing. (Skillekunst). 
Agronom, jord-dyrker; jordbruk-k: 
åker-k.? inntar Jfr. Forfime 
Skogmeſter (hylonom? !) 
Agronomi, jordbruks-lære? jordbruker-l.? 
R SA Sa 
Agrouom e, Hviflofe, landbo- «skole, | 
«højskole. H. Å, Tidende, landbo- 
—— ig fy se Mateli 
Agt, 1) (Anfeelfe), mæting, se Agtelſe; 
2) (Dpmærtjomhed), gaum, m., 
m., ans, n., ansing, f. Give Agt (paa), 
jeva gaum (etter), *gaume (på, etter), 
«huge. Mk. *gaumsam, gaumlaus, 
gaumløjse, f. TageiA., *ta(ke) i vare, 
t. til vare, t. vare på. Jfr. Agkelſe, Op⸗ M 


meærfjømbed. 
Agte (have Agtelſe for), ver(d)e, y å B. » 
”mæte; (bry fig om), våtte (ar). 
og bidne, beftyrte. Mk. Han — 


det ikkje mejr æn moldi under skoen sin 
Sr spyt u—), el. æn som hunden gjejr. 
ør intet, våtte bort; (Lægge Mærke 
til), Gåte (ar), gå (-dde), anse (ar), skjøjte 
(:te), "gjeve om. M. paa (rette fig efter), 


nådig, 


sæte (te). Eg sæter ikkje, kvat han 
sægjer. dat agte, *mætande; (— paa), 
våttande. Bære at agte paa, *sæte (te), 


være sætande, være sæteleg. Det er itte 

at a. paa, d'erikkje sæ'tpådet. Agtet, 

*gjær, (hæv?), mæt, verd(y), 

— højrd (0: børt), *trud. 
vet. 


ustl — — Fy d), A 
f. ære, erlig A., ære. 
— — OG 1) r ia ledet, bak; 2) (til 
Stedet) 
(FAtter, ar — g. Atte(r)-kast er 
tilbake-kast, atte(r)-båd(ø) er atterbud, 


åt-hug, | 








aT * 188 —— tri f 


Ugteré, sui] atters,| ſpenſt og 


Agnatisk — Ak. 


tilbake-bud, avbud; *atte(rjvending er 
tilbakevending). Gaa til Agters Dk, D 
gå til *atters, Somme til A., kome 
til atters. 

Agterdel, bakdel. 

Agterende af Band, baksko't(u'), m. 

Ygterfibe, bak-side (jfr. "”bak-mejs, — 

b.-lid). Jfr. Bag. 

— Tomme n. (forfinfes), *kome 

Bare (nette, t. haft). Til subst, hæn- 
ges: -+fængen, -lændt, -en, -et, -ot, -som, 
-voren. Lik (ikke lig) kunde vel brukes 
for -ngtig, der intet annet passer: gutte- 
lik? bjørnelik. Eller: -laten? okse-laten? 
*Myr-lændt, *bjørn-fængen, ”sau-fængen ; 
tre-en (2: træagtig), brjoskot(u'), 3: — 
agtig; grøtet Masſe, Udtale), > 
agtig; naut-en; tjuvsam, svævnsam; de 
voren, *fjæl'voren, 3: fjeldartet. (I dansk 
— ſmaavorn, flanevorn. Molb.). Til 
adj. hænges: -låten, (-laten), -lejt, -sam, 
-voren, pia, ko forved ordet: i. *Blid- 
låten, *lang- mørk-laten, *rund-l.; 
(Fkiv-sam), irora Flin?-voren ; tyk- 
fa, *i-blå, *i-grå, *i-svart, i-ljos. — 
Også med egne ordrøter: *steinhard, 


*s-kald. 
om, *gåig, gåen, mon"(o0), til-synleg, 
pis 5, vordenty). Jfr. Ombyggelig, 


— 
Paapa Bjelig. 

| Ygtfomhed, gåe, m, e ; — 
f., vørkne(y), fa 

å tr *agtande, — varí de 

RENSE: skjela (ski-), J *fagna. 
an b, ejn ære man, ejn sk. m., ejn f. m. 

> jari: len, lentræ. H. D. 

, utseende (Sfin motsat sanhet er 
unorsk: „gite fig Skin af”). Jir. Stin, 
— årbfernde z — 

— unt, m. t punt), 
bunke, m. (Sørens.), fræ-eng, dag-rap, 
akse-gras. sølv-g. 

Aiſe: være å son aise, være i sit æs, ha 
vilje-vær; jfr. være i mak, v. i lag. 

A jour: være å j., folge med (ha fulgt 
med), f.m. tiden, være m. t., hålde steg 
m. t., ikke — efter, ikke være efter- 
ligger, halde tråp'(o). ife være å j, 
ligge efter, ligge bak-ut. Blive, fømme 
å j.?, komme efter, komme. Bonden 
kommers. 

fram? 

ig, ”slette-blom, jonsok- 

— Å dere gjæte-gut; smerbuk (Dr. 

Sch.), kjærring-kru'k. Wilse. 
it Ud), fra ae e, jojo “Dry. feje 

HA 5: — ette ,aa" er ogſaa 

banfi i Ga agligtalen”. Utenfor 

den bruke gærne ak! eller ol i utrop 
el. tilrop. Jfr. *åjøje (el. å jeje mægl). 


Akademi — Åkkviscere. 


Ranbe Al og Be, "de: — Geje) seg 
Al vel å jøje mig (B 
mg bet er Mlofferen i 


alabei høj-skole; skole (Hanbeld-, 
Kunft-Y.; Ridder:, Sjøtadet:N, 2: skole); 


vitenskaps-selskap, -lag, -samlag. Jfr. 
Univerfitet. 
Alademiſt (f. E. Borger, Lærer, Grab), 


borger av, lærer ved, grad ved højskole; 
højskole- (lærer o. s. v.)? Jfr. Grab. 
Alantus, bjørne-klo. 


je je 
— vor!” Allommodemen 


13 


— læmpelse (H. D.), heving, 
f.; sæmjing, f., laging, f; -else, n. 

t, forlik, set, m., avtal, 

n., sæmje, f. Jfr. Attord, Dverenskomft. 


Malers, | Utfommobere, tillempe (H. D.), læmpe 


far), lage (ar), jævne, ordne, «lage, 
sæmje (-samde), *høve. M. fig, enes, 
forlike sig, bli forlikt, få »akkorde, 
—— Jir. Føie, Sempe, Drone, Af⸗ 
as ſe. 

mpagnement, EN L med spil; 
tone-følge. H. 


Miceleration, påskyndelse, tiltagende ha-|Afompag 


stighet. 

Werelererende, aukande (Lm.). Jfr. Re: 
tarderenbe, 

Alcent, *tone-fal, tone, tryk, tyngde (ut- 
talens); (Egenbhed ell. sær-klang ?) klang- 
—— a aee pree ii Tolen f Er, E. — Je 

mål-fælle, n., -føre, n, mål-lydske, 

mål-brigde, n., mål (eg — dejm 
få målet. Mk. grej, klejs-, tid-mælt); 
(over en Dogftav), — 


Akcentuere, sætte tonete egni læg ki tonen 
el. — 


el. tyngden på; tale 
dansk, efter særklangen neml 

Hfc—t, med tone(n), tone-lagt el. tone- 
tung?, med tone-tryk; (om en Bogftav), 
tone-tegnet? Jfr. Unfcentueret, tone-løs, 
utonet? uten tone-tegn. 

Ulcept, 1) vedtagen veksel, vedtak?; 2) 
se — 

Alceptabel, jfr. agelig. 

Alceptant (af Berel), in-leser, betaler, ved- 
tager? (av veksel, som han lover at infri); 

-tegner (efter H. P. 8.) 
— vedtagelse; jategning (efter 


—“ — ved-ta(ge); 
gå med på, g. in på, finne sig i, la 
gælde, samtykke; ja-tegne (H. P. S.). 

Alces ſion, tilvækst, tilkomst (el, -komme). 

Alces ſit, den mindre pris (jfr. Pris, Præmie); 
(som ,Karakter*), Sgod keat ikke ille? 
næst-ros. H. P. 

Alcesſoriſt — under», med- (t. d. 
Beitemmelje). 

Alcideus, tilfældig intækt, 
komst'er). 

Mteidentel, tilfældig. 

Alciſe, land-tol; torg-skat" (Lm.), torg- 
tol, port-t. (H. D.); bytol. H. P. S. 

Mfevit, brænne-vin. 

Atiamation, tilrop; (ved Bala), kåring 
(di; ja-rop? 

Attlimatijere, hjemme-stede? vejr-vænne 
AG D.), sted-vænne; luft-vænne (H. P. 

. A-t, bleven vejr-vant (H. C. Ørst.), 
" innenlandsk, b. hjemme, b, lands- 


uvis(se) in 


egen; sted-vant Prs D.) Jfr. land-, sjø-, | 


E. D 


veir-vant. 


mot-ta(ge), | | 





AHompli, de ar (ode) ful! na 
— — -gjord, Pyrdet. Faitaccompli, 
kæns-gærning, røjnsle, f. (2: 


— )« 

Afford ( , sam-klang, klang-grep (H. 

P. 5.), jfr. Harmoni; av-tal, n., sæmje, 
' forlik (pE Did). JE- Rontralt, 


Dverengtomft, Afomodement. Gan paa 
M., tinge, prute. 

Miorvarbeibe, forsagt (-*sagd) arbejd. Ar- 
bejd på forsagt. Jfr, Arbeide. 

Alkordere, sam-lyde? klinge — gøre 
av-tale, *tinge (også dansk, H. D.), 
*prate, "fale, dagtinge, ar (eg. at »tinger 
om at få »berammete en vis dag). Ordet 
er både dansk (ældre og nyere), svensk 
Ko n. (dagpinga). Jfr. — 

theret o likt om, ”samd om, 
sam-råd. Av — 

herrar ne *tinging, *dagtinging, (pru- 
ting, f. 

— En hos Nogen, give fulmagt 
til ai penger, >: gi (et handelshus) 
attællingsbrer el fulmagt? Allrediteret 
— ful'gyldig. Jfr. Mutorif. M—t 

Minifter), ful'mægtig m. (H. D.); med 
ful-magt; fulmægtig(-et?), Jfr. gild (3: 
— fuldgod,« sendeman. Gl. n. 


uret, ut-tællings-brev? Konfirmeret 
A., vedtaget, stadfæstet. 

AfKondement, forlesning, fødsels-hjælp. 

Em øse, 

Mttudør (cui), fødsels-hjælper; —(«jeufe 
eg jord(e)-mor, *ner-kone 
—E 

Uffumulere, dyn , hope op. 

Alkurat, neje, Pakten: 5— tydelig y 
grangivelig (H. D.); *skilleg, skil-viseleg. 
Jfr. Høiagtig. (Adv), netop; skjele (ski-), 
d: skellig. Jfr. Netop og Ganfte. 

— e, omhu (H. D.), grangivelighet. 

Jfr. Nøiagtighed, Punitlighed, 
Dmbu. b 

bed, la sig neje med, la' sig 
lite med, ta' til takke med, ta for 
god, Å finne sig i, la" det bli (dermed), slå 
sig til ro med, være nøgd. Lm, 


14 


AHvifition, leg, fangst, bate, m., 
fund, m. Ja oe Sort, Fangft. 
ledon, 
Alrobat, line-danser. Se odee, 
Utromatift, *farge· los, let-laus (i), 


—— eyre-stad(en) (i likhet med øvre- 
fæstningen i Krist.) ; opstaden, hejstaden; 
høj-borg(en). H. P. S., H.D. Jfr. op», 
— i Op-dal, Opstad, Optun, Opaker, 

t højtliggende dal, aker. 

Atvofiifon, tværstav[njings-vers. H: P, 
Mit, (heitidelig) gærning („Handling“); (Bar: 
laments⸗ — løv, vedtag(else) ; 

i Netsjager), brev-skap, in-læg; (i Stue: 

— anbling* er unorsk 
likesåvel som nottt"); spil? Miti Skue⸗ 
ſpil, skifte? bålk, m. (o: skillevæg). 
Tæppet er her skillevæggen. Tiden mell. 
dets op- og ned-gang er da og bålk 
ell. skifte. Aft og Scene i Skuefpil, 
”bålk og *brik (ə: hoved- og under- 
avdeling. Lm.). Mk. lot(u'), *dejld, 
*bålk, stykke, "grejn og av-grejn. Jfr. 
Dptog og Stene, Atter (Attftykker), brev, 
brevskap, papir(er) 

Acta: Lægge ad acta, lægge på hyllen, 
henlægge, lægge bort, 1. til side. „A. 
eruditorum”, lærde tidender. A, sanc- 

to! helgeners levnet. 

Mtie, lod” (H. D.), lotfu'), m., lod-seddel. 
Bank-A.; bank-lodseddel. Også = in- 
skud (i et fælles foretag el. forretning), 
med-ejendom? - 

attiiebren, lod-seddel (Molb.); 
(uw'-e), L-brev. Sv. lottsedel. 

Aktie⸗Eier, lod-tager, 1.-ejer, del-ejer (L. 
Kof.); jfr. løt-man(a'). Sv. delägare 

bolags-ma 


uten 


*lo' t-sætel 


(og am). 
utik-gøreiagende lod-tækts-foretag. Efter | 


arttiejetftab, let-lag('), bolag, L. Kof.; 


svensk, men optaget i dansk og i 
norsk. A—8 appear H. D. 
Jfr. sam-ejge, f., -ejgn, f. 


Attietegning, — Lm.), lodteg- 
ning (H. D.), lod-tækt. H. D. 

— gæring; fægtning : (Gebærbetprøg), 

spil (jfr. Øebærbe og iinefvi); (i Ma: 

ferkunflen), liv, livlighet; (før Retten), 
tiltale, klage; stævning; sak, 

Attionere, tiltale for retten, sætte under 
tiltale, in-klage, sak-give. Jfr. *saksøkje, 
stævne. 

auten påbud om (av) tiltale? 

Altioncer lod-ejer, lods-ejer (H. D 
ejer Œ. D.), del-ejer, med-ejer, Eoi t- 
havande, *lot-man(u'), lod-tager (Molb.), 
lod-haver (H. D.). Sv. delå 

Mttiv, tjenst-gerende; virksom. A, Eien- 
bom (ttiva), formue; utestående krav 


Akkvisition — Alarm. 


(,Forbringer”). M, Ljenefte, tjenst-gøring 
en L. Koi Aiva i pA — 
BAGE — prre uten fradrag 
gal en (Boets Pasfiva er da: d af 
gift, utgifts-side?) Altiva - EE 
formue (ejendom) — gæld, — 
— gælds-poster. Molb. har Ynbgjælb 
Abdgjælb efter d. lov og Syd 
etg Midler, Ing. og Udgj.” 
gæld — ut-gæld, jfr. in- og utlån, im 
av ut-handel (>: Avis el. mottagende). 
Attivhandel, egenhandel? selv-handel? han- 
del på utlandet? h. utad? (o: hvad et 
land selv el. ved sine egne in- og ut- 
fører. Jfr. Basfivhanbel, inførsels-handel? 
handel in-ad? ,, Tidligere falbt:8 Ubfør- 
ſelshandel Attivh. og nbførfeldh. Pas: 
fb." Lampe. (Badfivb. = fremmed- 
h.?). Jfr. in- og ut-handel? Tel. in-at og 
ut-at). I likhet med in- og ut-lån, in- 
ut-gæld. Jfr. Aktiv, Pasſiv 
orttpitet, liv, virksomhet, driftighet. 
rm — (Eitant),' sak-giver, *sak- 


atiae gerlig (H. D.): »Arvesynd og ger 
lige syndere, 


t, lyd-lære, Jjod-l. (Lm), Jyd-fangs1. 
(H. D., P. S), tumst. H. P, S. 


| Alufiker, vd: lærer, lydkyndig, lydkænner? 


lydfangs-mester? 


ata lyd vedkommende, lyd-. 
id lyd-fang. H. D., H. P. E 
fr, rumfang, vindfang. Mi Midler (tit 


bedre Hørelje), høre-redskap Jer.) W Red- 
ffaber, a. Inftrumenter, tone-redskap(er)? 
ljod-gagn? Gagne som i bakster-, eld-, 
atut t (Sygdom), hastig, brå (mots: froniff, 
, skarp. Jfr. — f., brå- 
er m, brå-fængd, b.-sykje, f (om 
Kreatur). «gt Heftig. 
(å Upothel), va(t)n-»kume; 
2. (Samling af lebende Vanddyr og 
— i Glasbeholder), "fiske-bygd ? 
-hejm 
Mvavit, se Meyit. 
Alvcedult, va(t)n-ledning. 
Mi- å Sammenf.), *ål-, som da er= al, 
hel (ved n.-ord), el. = aldeles (ved till.- 
ord! 


). 
steds gretne Då Rå grecque, på 
græsk vis, p 
alabat, kne — A som jfr, ny-isl. 
mjålkurstein).3 
Alaria — (en Tare), *bu-tare, blad-t., 
langt. (279), sål, o, søl, skråme, f, 
(s.-tang). 
Alarm (eg. „til Vaaben”), kal, — 
våpen; larm, ustyr, n. (Molb). 
Larm, Styi, ‘Tummel og Stræt, 
M., brå ved, *brå'ti (-dde). 


Alarmblæsen — Allegori, 


Alarmblæfen, hær-blåster (Lm.). Egil. gl. n. 
armere, *skræme, *uroe; kalle til våpen, 


ringe med storm-klokken, la" stor-trom- | 


men å 
Alarmironme, stor-tromme; storm-klokke. 
Albino (Katefrlaf, ,Svidling"; deg iffe 
08 Molb.); *lys-ræd, lys-sky (pers.). 
Albue, Älbåge (0-0). Gl n.. ölbogi, öln- 
bogi. Bevæge i el, med AMbuerne, $i- 
båge (0-0). Ejn fær ikkje å. seg, 9: 
En har iffe Abu-Rum. Dv. åbågs- 
kreke (0-0'-7), m, -løkkje (y); >: Krum: 
ningen paa den indre Side af Albuen; 
sen | shandar-krikene. Mk. kri'k(i) og 
krik. »Ikrokogkrike. Øiekrig. Molb. 
Album, »stame-bok (t. Stammbued, eg. 
Ettebog, Slægtebog), minne-blad!e!? 1H. 
P. 5), minnebok (Lm.)? Sv. minnes- 
bok. å ved Univerſ., inskrivnings-bok. 
H. P. 5. 
Aldeles, kvikli'), 
Du fljød Klo: 
Gan 


Alder, alder, m.; (Alderdom), alder, al- 
skap, m., gamaldom, m. WMisførhold å 
, Mis-ældre, n. GL m. miseldri. 
Alderdom, *alderdom, alder, m.; (Dibtib, 
efter t. tihum), old-tid, (i) gamle 
dager, Bije Tegn til M., skårefo) på 
orni. 
ren faa flere Sturer paa Horneue”. Jfr. 
æven om „aren, fom havde været 
ift”. Jfr. Oldtid. 
el, alders-skjel (-skil), n. At: 
derboms-Sløvhed, -Svaghed, er-ældre. 
n. Han er komen i erældre;, >: er ub: 
levet, affælbig = han er er-gamal. 
Mldrende, til års, *aldra(d), *tilkomen (jfr. 
„naar Varene tilfomme”), *til alders, 
*aldrig, + aldrog(u). Gl. n. aldradr. Sv. 
— A. Udſeende, alders-svep(i), m. 
A. Mand, Kvinde, kal”, m., ”kjærring. 
i Gubbe, Dibing. 
san, f. (æln, al). Maale med X., 
Falne. 


Alene, ”Alejne (alejne); (uben Selffab); *ejn- 


saman; (uden Følge), sjølfv)-ejne (Lm.).| 
an „Urge 


2Han kom s.-ejne« ; jfr. 5.-annan, -tredje,i, 
-fjorde o. s. v.); (uben Hjælp), *sjel(v). 
Barnet gjæng sjele. Ganffe alene, 


jnlege. mener 
m Toit jer” — Jfr. | 


„Eg. om Gjeder, fom med Ålde-| 











15 


Hrol-nøste), 2: Haarboller i Ind voldene 
paa Dyr; Falv-nærer, £ (fælve-n., ælv-n., 
øl-n., ælye-bælte), 9: øjte:Lav (en 
Mosart”); *alv-skå't(0), a.-skåten, om 
Lamhed el. Benffabe hos Dyr; *ælve- 
kong, -land, -leik, -kom, o:,Øexeforn, 
fortryllende Pulverførn”. Se vore folke- 
viser. . Elles og Elver. 

Alfa og Omega, a og e (F. H), ophav 
(begynnelse) og ende, det første og det 
siste. 

Alfabet, bokstav-rad, -række, «følge H. D.), 
abc (Fr. H., O. V.).  »Af runer, græske 
og lat. bogst., dannede Ulfila et abee; 
»Patrik dannede et irsk aber. Fr. H. 

Alfabetiſt: i a. Orden, efter bokstav-felgen, 
-rækken, efter abe, abe-, i bøkstav-orden, 
i abe-følgen, -orden? 

Ulfarvei, alman-vej, *Ålman-væg (oftest 
*alman-værg, e), pm Å *ands- 
væg, kongsvæg. Sv. kungsvåg. D. 
kongevej. 

Algebra, bokstav-regning; b.-tal. H. P. S. 

Migebraift, bokstavtallig (efter H. P, S), 
med bokstaver (t. å. ligning). 

Alger, tang:slag, sje-græs. Se Tarer (Tar- 
Ter), Jfr. Tang. 

Alibi anbenttebd), fraværelse (,Bevife 
alibie). 

Aimentationsbidrag (til Fallent, ti Gjærds- 
fange, til uægte Barn), kost-penger, un- 
derhåld(ningjspenger, — opfostrings-hjælp 
(H. D.s forslag; sv. vppfostringshjælp), 
fosterløn (Molb,). GL n. fostrlaun, 
nGobtgjøreljfe for Ens Underholdning”. 
Tali, lut-salt (Molb.), plante-s. (Molb.) 


fr. Potaſte 

aŭ 7 alke, f. Spibsnæbbet N. (Uria Troile, 
Zombie, Langvie), langve, m. (I Edda: 
langve). 

Alfemi o. s. v., se AMymi 9. f. b. 

Afemille (Aldjem.), 1. (Alchemilla vulgaris), 
mari-kåpe, f., gras, n., mari-stak”, 
m., muru-stak”, skåkkelo), fa; jfr. Løve 
fod; 2. (Alchemilla alpina), koppa-gras 
(Dr. Sch.), fælle-stak" (Dr. Sch.). 

Alfohol, valnfri vin-ånd (H. Č. Ørst., 
Molb., H. D.); vin-ånd el. og ild-ånd 
(om den stærkeste, reneste spiritus). 


mo(de)r ålejne. Sv. moders allena; t.| H. P. S. 
— — å LA — seg tomt se — 
v). . Sands A (iym, - (bedre: "-making), 
miano: lg a re — rå i i a 
n. y Mm -5 ” — 
Alf (Sfovaanb), *alv (ælv, e). Koindelig kyniker mener å 


i "ælve-k,, æ.-kvinne. 
Jfr. ælve-folk, 3: Ellefolk. Sv. elfvor. 
Mk. *alv-eld, *-gust (a.-blåstr, ælve- 
blåst, *trol-blåster, *drauge-drev), 3" vije 
$Hubfygbomme; *alv-kule (= *fn"-bal, 


sp alv-kone (0-å), "æl 





Alarm, se Alarm. 

Allé Jevgang (Øhlenschl.), lund. Linde 
Birte, linde, bjerke-gang? -lund 
væ g-lund (e).  Lm. 

Allegori, lignelse, liknelse, n., likne(d), m., 


16 


billed, sin'-b., »forblommet« tale (t. Ber: | —års-bok (H. P. S.), prim-stav? 


Bliimt). Jfr. Signelfe, Forblommet. 
Allegreito, noget fort lit livlig, kvikt,| 
—“ å kvik, livlig, glad. Jfr. 

J, ras ivlig, glad. 

Munter, Ra 


Allehaande, alle slags, emse(y); *alle-handa 


de Jfr. Forfrjellig. Ullehaande Aimindelig, almen, alman-, 


, mangt, mangt og meget; noget av 
hvert, mange slag. 
Mllehelgensbag, helgemesf(y), f., *helge- 
mæsse (*helgjemis', hel'mæs) (e). 
— $aller-, *alra- (*-best, *-mest, *-stær- 


kaste). 
Allerede, *alle-rei(dJe (,fjelbent”), "alt. 
perhe 7 *i visse. 
Mlejtebå, *al'-stad, "alle stader. 


Alfevegne, over-alt, allesteds. Jfr. We: | smineligjer 
Alliance, *samlag, *lag; sambund? sam- aring 


hald (Lm.), »>forebund; fostbroderskap? 
Df- og d va er 
Trippel, Kvadrupe 
riks-sambund ? tremans-, firemans-lag? Jfr. 
— 

Uiere fig, sambinde sig? Allieret, sam- 
— (Lm.). Jfr *lags-man,sam-fælle 
(Lm ). 

Jfr. Bunbsforbandte. 


m ). 
— ølike vel (*lel), *ike ful't, *kor| hale. 
, ”a (me fan" dej a', 3: sne medi, jfr. Fuglegræs: 


som er, ”æn-då. 
vi fant dem dog). Jfr. Dog. 

Allike (Corvus Monedula), *kaie. Før bedre: | 
*kå. Sv. kaia. D. Raa 

Hiteration, bokstavrim, stav-r. 

Allodial, odels-; lens-fri. 

Alfobium, odels-gods? lensfrit jordegods, 
selvejer-jord ; friarve-gods, fri-arv. 

Aflofution, tiltale, henvendelse? (hejtide- 
lig), ( (særlig pavernes til kardinalerne i | 
kirkesaker), 

—— 
Jfr. Pary 

— ved ulikt (ulikt med 

ulikt); ulik-læke el. -dokter? 

— (Ulføvp.), helbredelse ved ulikt. 

Hompopat og Ulopat. 
a, uvedkommende (ting). 

Allndere til, tyde på, slå på PE stræng), 

agi at forstår, la' f. Jfr. Bink (som er 
tysk); Untydning. 


lokke-paryk. H. P. 8. 


samvær. H. D. Almisfe, fattig-hjælp, 
M,, treriks-, fire | ålmåse,f. (0'-0'), 


H.P.S. | 


ofafon (Hentybning"), finger-pek; #spej- 
aling, fant-ord, *snej-ord. Jfr. Bint, 
nen. 


Alluvial, opskyllet. 
Alluvium, opskyllet land, opskyllede jord- 
lag, — tilskyllet jord. — Jfr. 


Am, alm, m. (ælm, åm). Jfr. Elmetræ. | 
H. D. 


Alma mater, foster-mo(de)r. H. 
Almanaf, almanak, f. (alnak), ver-bok, f., 











Allegretto — Alternativ. 


M. at 
hænge paa Væggen, dag-tavle (i likhet 
med timetavle) Forslag af H. D, 

Afmandvei, se Alfarvei, 

ode rd 90 ålmænnelig gildskap. Lm. 
Almenheden Goit, Menigmand), *almæn- 
ningen (ålm.), (*mejnige man), mængden. 

— A· 

mænneleg,. ålmænnings, *ål-gjængeleg 

(Lm. h hvermans, vanlig, jamn 

(bare i n.: manjamt). Den alm. Mand, 

almuen, *ilmænningen. Det Alminde- 

lige Taro, samfundets, *ålmænningens, 
det heles tarv. % ilbredjel, *ålmæn- 
— A. (Xbv.), Amsent. Almin⸗ 
ligt (paa be flefte Steber), idaste 
Jfr. "vide, vidt, >: paa mange Steder 
*ålmænskap („libet brus 


— almænning, ålmæn- 

-mark, f. (ål-mærkje, n.). 

gave (til de fattige), 

mos, omose, ølmesu); 
”sæle-påve, s.-bot, f. 

Almue, Umuge, m. Mk.: *være ålmugen 
— nbære ligeſaa gob fom be flefte 

re”. 


& 


ning, M., 


De aL ierede, de sam-bundne | —— aln, f., falne-mål, tome-stok', m. 


— genieulatus, knæbøjet ræve- 


alskjens). Jfr. *ømse. 

| Altan, " fram-skåtfo), n.? skåt(o), n., es 
skåt, 3: Udbygning paa et Hug; tram 
(Lm. ), ut-pal'? ut-sval? ut-trær? — 
— høj-sval? (H. P. 5.1; hjær", 
ram-spring? ut-spring (Aftenbl.), pin 
(H. D.). Jfr. Galleri, Beranda, Høie: 
Ioftsbro (i danske viser), Balton. 

Alter, altar, ñ., offer-bord (ofler-sten), kirke- 
bord. Wlteret$ Bellæbning, alter-skrud, 
H. D. Mk. gå til altars, *altars-folk, 
*altars-gang (3: Communion). 

Alteration, omskifte, n, ændring; sins- 
rørelse, ærgrelse; kvæk', m., kvæp', m. 

Alterere, ændre; ærgre ; kvække (te) A—t, 
skræmt, vet-skræmt, op-skr., *livræd. 

Mlterfatt (Beger), kalk; m. GL mn: kalkr. 

Alternativ (Bilfaar at bælge imellem), 
kår(o), n., fri-val(g)? el. kår-val(g) (H. 
D.) val(g) — tre-v.), enten — eller, 
ejt av tvo(Lm.), val(g)-æmne, 9: Sin 
for Balg; skifte-val(g) (J. Kok). 
sætte det kåret føre meg, å gav pr 
Balget mell. deto Ling. Tvi-, tre-fåldigt 
valig). Flere Alternativer, flere kår, 
f. ting-til vals, 2: til Balg M. r (05), 
(alternerende), skiftevis: u e FR 
A. Forſlag, valfri. oteriug, Bi 
testing? enten — ne - avresting? ie 
om et av tvo. M. Linie, val(g)fri 


Alternere — Amortisere. 


17 


val(g)-linje(r). Alternativt (Adv.), val(g)- | hæren); syke-røkt. Anfat ved M., tjenst- 


frit? Stemme a. øver, roste valfrit over. 


Alternere, skifte med, emsely), skiftes til 
(at bære o. s. v) PSE Jfr. Berle. 


Mitfør, *alt for, *for, *ov-, ”lyte, *Alt 
for stor; *for liten; *for-kjøjre, *for- 
vaksen; *ov-brå(d), ov-eting, f.; lyte- 
fejt, l.-fejte, £, *-gamal, *-mager. Å. 
bibt (til Yvderlighed), av-væges(e). 

Altid, altid, *alletider, *al'stet, *stet, 
*stændig, *si-. Jfr. belig. 

Alumnus, fosterson, -barn; kostgænger; 
lærling (som bor frit f. e. på Regensen), 
fri-bo. H. D. I likhet mede-bo, land- 
bo. I + -bue: dal, fjæl-, land-bue. 

Alun, alun, n. 

Alvidende, al'-vetandeli). 

Alvor, ålvåre(o), f. (sv. allvar, n.; gl. m 

alvara, f.); støhet, fasthet. Det begyn- 

der be A., det syng op. Tage fig for 
N. af noget, *gjæreseg mekef(t) føre (y'-y'). 

Alvorlig, ålvårsam(o), ste, fast; *sturen, 
stil; (virkelig ment), ålvårleg(o). MU. 
blive (faa a. Tanter), sture (de) M. 
tale til En, *ejn-rede. A—t (Adb.), 
*gaman-laust, *spekri-laust; *av hjartat. 

Alvorligen (Adv.): ret alp., jfr. (eg tok 
han) både kvast og fast. 

Amalgamation, inlemmelse; samrering 
(Lm.); blanding, sammen-støpning (Dagbl. 
norsk), mængsle, f., mængjing, f., ihop- 
stejping (Lm.), saman-stejpning (Lm:). 
Ikke inforlivelse, t. Ginberleibung. 

Amalganiere, inlemme, *samrøre; blande, 
*mængje. 

Amalgamift, sam-rering, m. Lm. 

Umannenfis (En, fom gaar tilhannde), 
bänd- (fhand-) langer; skriver; medhjæl- 
per, håndskriver. H. D. 

Amatør, jfr. kunst-elsker, k.-ven, k.-ynder. 
Molb. Jfr. Dilettant. 

Amazone, skjold-me (H. P. S.), *skjold- 
mej, gimpe? (W.). Amazonkjofe, kvin- 
nelig ride-kjole. 

Ambages, om-vejer. Jfr. Nfftitter, Udflugt. 
Per am omvejer. 

Ambasfadør, sende-herre. H. D. Se 
Geſandt. 

Ambe, to-tal, *tvo-tal, tvi-tal el. -lod? 

Ambigu (Subft.), misk-mask; (Abj.), tve- 


tydig. 

Ambition, ære-kærhet. 

Ambitu, embeds-søk(n)ing. 

Ambolt (n. t Ambolt), *ste(d), n. (H. L.), 
”smie-sted (sv. städ). Jfr. skruv-sted. 
GÅ. n. stedi, m. Mk.: næbbe-sted, se 


Ræb. 
— gude-kost (gude-bred); gude- 
salve. 


Ambroſiſt, vel-luktende; himmelsk. 


gørende ved syke-tilsynet, ved syke-rekten. 
(syke»plejee er unorsk, t.-Bflege). 

Ambulancebaare, syke-båre. H. D. 

Ambulancejølbat, syke-bærer (H. D.), syke- 
røkter. H. D. 

Ambulatoriff, omgående (f. e. skolehålder). 

Amen! *Gud hejre det! visselig, sande- 
lig(en). 

Amendement, ændrings-forslag, 
bøting-forslag ? 

Amenblement, se Møblement, 

Amfibiolit (Forftening af Amfibier), tvi- 
lever-sten. 

Umfibiolog, tvilever-kyndig? -kænner? Se 
de felg. ord. 

Amfibiff, tvilevende? tvilivs- (i Banbet og 
paa Lanbet). 

Amfibinm, tve-dyr (Molb.), tvi-livs-dyr fr 
lever? -levende), kryp-dyr (H. D.). 
dyreklasse, som fer kaltes Amfibier, kalles 
nu krypdyr (av nogle deles klassen i 
krypdyr og frosker). 

Amfiboli, tvi-tydighet, tvi-tale? 

Amfiteater (i Oldtiden), tvi-skueplas, 9: 
Dobbelt-Teater; tvi-tilje (tilje = Scene), 
træv-ring. Lm. (el. ring-trær? rund- 

| trær?) 

Amfiteatralff, som en tvi-skueplas. 

Amindelje, å-minning (av). Lm. 


bot- el. 


GL n 


Amme (Barnepige), *amme, barne-pike, 
*barn-fostre, *su; or, f, såg(o)-mer, 
f Mk. ter-amme (Morgenbl.), våt-a. 
(El. Welhaven). Jfr. Golbamme. 

Ammefinjnakf, *kjærring-tev, barne-snak', 
b.-tøy, *va's, *javl (? efter avle), kjær- 
ring-rer? Jfr. Rørljærring (Asbj.), rere- 
kolle, f., -kop, m. Se Baas. 

Ammoniter, ammons-horn, sje-sni(gjler. 

Ammunition, »krigse-forråd, hær-f., h.- 
buna(d) — (paa en Jagt f. €.), 
skyte-fo Skyte-æmne; skyte-bruk, 
H. P. 5. Se Munition, førrand. 

Amneftere, glemme; efter-give, tilgive („bez 
nande”), 

Amnefti, glemsel (av brede), grid (sv. ; 
H. D.s forslag); eftergivelse? tilgivelse 
(,Benaabning”), glejming (Lm.). (Der- 
til glemsels-brev, 3: Dofument om Amn.). 

Amor, elskogs-pud. 

— re moro; jfr. hjærte- 
(syssel), yndlings-(s.). 

Amorin el. -ret, liten elskogs-gud, (-alv, 
-vætte?) Jfr. Genius. 

Amortifation, -tisjement, -tijering (af en 
Kapital), av-betaling, avdrag, avgæld? 
GE — Å gjælde); — E 
it » m.? retsli ldig- 56, r. 

gælds-utslettelse, ar H: P. S. 


Ambulance, hær-sykehus; syke-vogn. (i| Amortiſere (og amørtere), dede, demme 
2 


18 Amonrette 


ugyldig el. magtesløs, sætte ut av rets- 
lig kraft, ugyldiggere, demme ded og 
magtesles (at være). : 

Amourette, kærlighets-forståelse (Kjærlig: 
hebshandel, Elftovshandel er ænnu min- 
dre norsk), elskogs-historie. 

Ampel, vid, rummelig. 

Amputation, avsætning, av-skur? 

Amputere, sætte av, avsætte (hånd, fot). 

Amt (t. ophavlig Ambadjt, æmbed). fylke?, 
len? Jfr. gl. n. sýsla, f, syssel (H, D., 
som minner om de gl. Vend-, Himmer-, 
Omer-syssel). Jfr. gl. n. syslumadr. På 
Island brukes sysselman for Amtmand. 
H. D. Jfr. Landshøbbing. 

Amtmand, landshøvding (H. P. 5.), land- 
drost (H. P. * sysselman? 

Amulet, (,Sifterhebsmiddel”), trygd? tryg- 
gje, n.? trol'-billed, -ting? trylle-værn 
(Œ. D., H, P. S.), trol'-værn? 

Amufant, morsom. 

Amuſement, morskap, tids-fordriv. 

do more. Jfr. More. A 
mufette (,enpundig Feltkanon“), sving- | 
basse, H, P. S. s 


An: det gaar ogfan an, "det gjæng føre 
d. same; bet Tommer an pan, de stænd 
om, d. gælder om, det spørsom. 2) Anz, 
å-: åsted, åsyn. I svensk brukes oftere 
å for t an. Lægge an , jfr. lægge 
vin' på, *gers på (gjors på, har gjors på), 
eg. gere på sig. 

Auabaptift, gen-doper. 

Ynagram, ord-spil; omstaving (H. P. S), 
bakstaving (bak = tilbake el. bakvendt, 
som i bak-ævje, b.-skys). 

Anagrammatift, ordspil-lager? o.-maker? 
ord-spiller? (Molb. har ordspillende, 
sordspilleres forutsætn.). 

—— — (å en Sætningstjæbe), vrang- 
følge. 

Unaforet, ene-boer, skog-bro(dejr. (Broder 
hær — munk). Jfr. Eremit. 

Anaforetiff, enlig, ensom. 

Anakroniéme, tid-blandıng; feil i tids- 
regningen, (et) bakfram i ti 1 time- 
als-ville, f. (Lm.), tidsstridighet. H. D. 

ville? Vi har *dagvil', ,førvilbet i 
Dageregningen”, og *degervil', „ubi om, 
hvilten Ugedag man er fommen til”. 
Dertil vilde Ȍrvile passe, om villerede 
i årstællingen. Dv. igen (en) ille, | 
døgerville, årville. Ville, f. er „Bilbe 
rede, Forvirring"; ,Bilbfarelfe”. 

Anakroniftiff, tids-stridig. H. D. 

Analog, slik, lignende, til-svarende, mot-sv. 

Analogi, sidestykke; likelighet; motsva 
renhet? motsvarighet (sv.), samsvar (sam- 
svarenhet)? A., i likhet med, etter 
likning (Lm.). Man har M., man har 
sidestykker. far A. i, har sidestykke i. 





— Anbrud. 

Analogon, si kke. 

mai, opløsning, sender-lemmelse. - 

Analyjere, opløse, sønderlemme, ta' fra 
hinannen. 

HAnalytift, oplasende, sender-lemmende 
ut-skiljande (Lm.), 


Anapæft, opstiger el. el. entotrét 
ker E 


Anarki, lovløshet, Mglejse(o), f. (Lm); 
tøjlesleshet, ulov (gl. n. lag), styrlejse, 
fa vålds-styre, vålds-vælde (H. D.), van- 
råde, et (Fr. H. III, 3, 180), lovløse, et 
(£ D, Fr Hem) H. = har også 
ongelese, pavelese. Jfr. Forvirring. 

Anarki, lavløs, le 

Wnat(hjema, ban, ban-sættelse, ban-lysing, for- 
bannelse ; ban-stråle. Tfr. Grfommunitatton. 

Anatom, lik-skærer, sønder-lemmer. 

Unatomere, sander-lemme, søndre? fsundre? 
(2: abffille), sender-dele, skære op. 

Anatomi, lik-skur, sønder-lemmelse. 

Anatomifammer, likskur-hus? 

Anatomift Theater, likskur-sal? 

Anbefale (Verj.), tale for, lægge godt for, 
Fstøre (stære, -te); bede godt for (H. D}, 
inlægge et godt ord for, give forord for 
(H. D), fororde (H. D., sv. förorda; 
dertil forord); (Ting), råde, tilråde. (Han 
var tilråd' el. råd” til, >: bet var ham 
anbef.; i hans tilråd, >: Anbef.), tælje, 
e (en) til. Jfr. fhan styrde dej hit, 3. 
anbefalebe dem bette Sted; "han stæmnde 
(styrde) os hit. Jfr. Dej størde med til 
det. Av stere(-de), tilſtynde, anbefale. Jfr. 
(sv.) tilistyrka, 3: anbef. (såsom et ped 

Anbefaling, fræmhjælp, ros, godt ord for 
en; til-mæle, f. (Lm.), forord (H. D.; 
sv. för-ord), fortale? M., flviftlig, (godt) 
skudsmål, vitnesbyrd. H. D. Molb. har 

— —— — 
mbela t), vedkommef(r), vedrere(r). 

Hnbetrø | (betro), *tru? *tiltru? tro. B. Bj. 
I* er tltu = redit, I gl. n. er tru = betrø. 

Anbringe, få in, sætte in, sætje (s. ejn 
stolpe, mur, gjerde, s. knapper i, 5. 
mærke på, s. lås førely); han sette huset 
på same tufta), lægge (på rette sted), 
stede (H. D.), skikke til sæte (2: anbringe 
paa Plads), bænke (H. D.), få plas, finne 

. (for, til); føre in (op, frem), tilsætte 
È anjætte); få avsat, bli av med, av- 
sætte, sælje. — Et vel anbragt Ord 
(Bittighed), et ord på rette sted (tid). 
En ilbe anbragt mittighed, en utidig 
vittighet. aa Børn anbragte, få barn 
i (god) vej, i god stilling, få b. frem. 
A, Penge i, lægge p. i, sætte i. Blive 
anbr. f. &. i et Afyl, komme i et (alders-, 
— dåre-)ly. Jfr. Placere, — Anbragt, 


æt. 
Anbrud: Dagens A., dagens frembrud 


Anbrække — Anerkjendelse. 


Go) dagspræt", m., dagning, f. Jfr. 

bræfning 

Subrætte (Emballage), ta hul på, åpne. 

Mubud (ved Auktion el. Licitation), ud, 
båd(o), bjod, n., tilbud. I sv. brukes 
tillbud. Gjøre A. (anbyde), gere bud, 
Fbjode. Jfr. Liritation. 

Anehusa officinalis, *ku-tunge, okse-t. Ser. 

Muciennitet, æmbeds-alder, År, tjeneste- 
alder (Molb.), år (Molb.), -tid; alders- 
ret; alders-stigning (Lm.), a.-følge. H. D. 

Ønera €, anker-grun”; ankrings-penge. 

And, and (ånd, end), f. (fl. ænder); (ifær 
tam A), Riber N m. (a. t pile). Et Slags 
ab Aber — — > — 

med Træ! er paa øger, sa'l- 

svorte (ssadelsvorta«), m H k. Fstok-, 
Fsvart-, saur-, strå-, re) 

Andagt, jfr. opbyggelse, salvelse, leftelse, 
ning, vækkelse, invielse, varme, hug- 
varme (Lm.), inderlighet, rørt hjærte, 
alvor, dypt alvor, helligt a., å-hug (O.J. | 
Hejem); gudstjeneste, guds-dyrk else, 
gudelig øvelse, ben, botsøvelse; helg: 
gudelighet. Begeiftring, Snfpiration. 
— Andagtens Øicblif, invielsens sjeblik, 
stund? Husaudagt, “kor. Jfr. halde kor, 
hålde (hus-, huslig) opbyggelse. E og 
*halde hejlagt, h. — Holde A, 


hålde helg, mor 
= see m poler flittig — , Hæsar. 
dende el, 


Pa iire — (Molb. J højtidelig, fest- 
lig. »Lundens hellige Stilhede. Molb. 
— trudoms-bok. Lm. 
— D, gudelig, med Gud i sin tanke, 
i sit hjærte; løftet, Fe hellig, 
varm, frede (i ånden). ade 
Hellige=, o: be YAndægtige. 
Andagtsreije, gudelig færd, hellig f., bots-f. 
Andagtstime, ſtund, «øvelfe, bede-time, 


bent., højtidsstund, hellig, højtidelig, | 


stund, time, øvelse. — — Andagts⸗ 
pvelfe, *æsarskap. Mk. også *læsar og 
*læsarfolk, 3: fom gir fig meget af med 
læsarskap. 
Andante, jævnt (hverken fort el. sent). 
Andantino, let. 
Andel, del; lod. 
— (Lemna minor), flf't-gras(0o). 
negas (pile = and), and-mat, m 
nan (annen, annin, an’, — 
n. anben, om Ål. andre). Den anben, "hin 
hin foten; på hi si(d)a; hit folket, > 
(de) andre mennesker. Alle hine, 3: atle 
de andre. Jfr, (be) Øvrige. Hver anden, 
annan-kvar. an Gang, *annar- 
sinne. Det er noget sie andet, det 
er anna" slag. Mk. *den ejne el. den | 
andre. Dej lasta kvar på annan. *Gån 


, aften-helg, hus-helg? | 








19 


kvæld, nat, 9: kvælden efter, natten 
efter, 9: i morgen aften, nat. 
Andenſteds, *annar-sta(d), *andre sta(d)er. 
Anderledes, *annarlejdes (ande'-lejs), *i 
ånnor(o')lund. Sv. annorledes. Jfr. Naade. 
— En 1) søke om, ingive — 
forestilling) om; gere krav foresl 
bede om, ytre enske — 2) Lå (i Benge), 
ut-gare, løpe 
Andragende Ta ian, forestilling (skrift- 
lig), bønskrift, ben-skrivelse, — 
jar brey (Lm :), *bene-brev; klage 
klagemål. Også bare brev, skrivelse 
den og den)? 
Andrik, *ande- Gr) stæg, *and-kal”. 
Andunger: Kuld af M., and-føde, nm, 
and-bøle, n. 
| Andægtig, hug-varm (Cm); jfr. *hjarte- 
leg, alvorlig, hellig? stund). 
Jfr. *inderleg, >: „hjertelig, med Alvor”. 
Jfr. Andagisfuld. 
Andoægtigen, av hjartat, 
Andægtig. 
Mne (t. abnen), Hvile, gætte, kænne på sig, 
e, Fvænte; otte, ar (Ondt), ottast, 
00; av otte, 00, Jrhgt, Jeg aner, det 
bæres mig for (Molb.), det sviv(er). meg 
el. i meg. 
kn hærm, n., hærme, f, hærming, 
f. (2: Anetbot, „iom altid eflerfiges med 
famme Drb”), efter-sagn? historie, histo- 
risk drag (,Træl”); mærkeligt utsagn el. 


inderlege. Jfr. 


ytring, vettigt infal. Jfr. Fortelling, 
— Strøne. Jfr. og Cjteriige, -abe. 
Anelſe, *tvil, *von, HE. n. (korkje æv 
elder stær), i per hug-båd(o'), n. 
Gk n. h iling, Tante); 
om est oe (00 
Anelfesfuld (om eg fotteleg (Lm.), 


ottesam, av ottefar), 3: ane 

Anemone, 1). (Anemone nemorosa), Fkyit- 
— rs sømmer), *kvit-vejs, m.; 
AG hepatica — Hepatica triloba, 
Iaaveis, blaa A), *blå-vejs, (oftest) 
blåvise, m.; gjejt-ivel, m.? 

Aner), ŞI. (t. Apn, Fi. Ahnen), forfædre 
især adelige), adelige fædre, æt-fædre 
ætmæn, som Selmer og H.D. vil, mot- 
sat Deſcendenter, ætlinger), ætmodre. 
Jir. Stam-, Ajcendent. 


m.|-aner, -ing, er, (en) — -ging, 


Johnsoner, 
-ming? 


Hansen'er, en Brostrømer, 


7 | Mnertjende — samtykke, tage ved 


kænnes ved, vedkænne sig, 
ver(dje, mætel- te). Anerkjendt (Dygtig: 
hed Ea m), »godkjendt* (Fr. Bfd.), vel- 
on), agtet, mæ't, mæteleg, 
— *gæv, *verd(y), *omværd. Jfr. 


E 
og annan, >: en og anden gang. *Annan | Nnertjenbelfe, tilslutning; mætna(d) (Lm.), 


20 


mæting, f., ver(d)na(d), y. Lm. Jfr. 
Ideft. 
Muetavle, ætte-tavle, ætte-tal. 
Mneurisme, åre-hævelse, åre-knute. 
Anfald, 1. (jfr. An reb, Doft, Kamp), åt- 
søkna(d), m., ar o), n. (af skuve, skauv), 
k, m., å! ; 2 (Nyt, Tilb, For: 
Ps ag et AA raspan, D., ta'k, n., 
OHE 8. (af Sygdom), rild), f, flage, 
f., ta'k, ryk', n., skjærv, ma oe e) J 
Jfr. Barorysme. Lettere M. (f © 
Sygdom), ap m. Øbdelæggende A 
sprængsri', f. A. af Kulde i Kroppen, 
Fkald-flage, *kalde-ræp', m. M, af ondt 
— furt, m. Jfr. Fortrydelſe. Fan 
et plubfel. — lg vondt. 
ee ung 
ordre e Molb. 
Anfordring (jfr. Opfordri ng), å — H.D. 
Anforbringöbevis, -jeddel, gældsbrev (at 
indfri paa Anfordr.). 
NAnfægte, friste; fornærme; gå (en) nær til 
hjærte, *bry, '*uroe. Det anfægter bem 
ille, *det bit ikkje på dejm. *Han grin 
ikkje føre(y) det. *Han sætte hatten like 
ret", 3: bet anfægtede ham ikke. 
Anfægtelje, fristelse, *hug-sot, h.-værk, m., 
ank, n., *sut, ængstelse, uro. 
uføre (t. anführen), lede, føre (hær); 
ar (til dyd); optegne, opføre, bok- 
føre (i regnskapet); opgive, fremsætte 
(sine grunner); ar en Bog), gengive, 


gentage, en annens ord, »citeree ; 
Molb. : i: j *hærme. »Det var ikkje 
ret hærmt=, »Eg kan ikkje hærme dete. 


Ynjører, fører, leder, forman, forgangs- 
man, fere-gangs-man (y), føre-man (y), 
høvding, høvedsman; (for en Hær), hær- 
fører, fører, leder. 

er el. -talent, 


unførfed, 1. (Ledelfe, bet at gaai S ibien), 
føre gang » lejdsle, DA (i Krig), 
— — D.). 2. (Citat), e 
lse, gengive S€, eftersagn hærmin 
Unførl elstegn, gåse-augo (Lm.). (d. Banje: 
pine). 


Yngaa, vedkomme Si dette), vedrøre, 
skjelje (ski-); *var(dje, 3: ftaa i Forhold 


hærfører-snille. 


til. 
dej, som til varere, >: Baargrenbe. — 
Hvad angaar, oi, av, Gond Stør- 
reljen angaar, *på storlejken. Walfer, 
vad a. UÜUdſeende, av utseende vakker. 
vad bet d., føre den skuld. Sv. för 
den — Angaaende viften (: tet, te), 
som —: Ejn båt, som ingen visste, kven 
som Åtte hånom. Eg gjorde det, som eg 
trudde, at det var rettaste. : om, 
vedkommende, vedrørende. 
Ange, *ejm (sv. inge, 3: ,Damp*), gåv(0"), 





hald.). 
i: AT he site I. Gedſte Slags: — Ar- 





»Det, som varer til hane. »Alle| Ang 


Anetavle — Angreb. 


E gåve(o”), f I * er angje, ångje = 
— Fersk Bellugt, ikke = , Damp". 
Ungel, ? k, *fiske-k., ångel, m. Se 

tedetr 7 


Mingelegen. (tt), magt-påliggende, av vigtig- 
het, vigtig. Jfr. Jnteresje. 

ngelhage, agnor, f., agn-hald, n., hålvår 

SK 3: halv-or, 3: halvpi'l; *håldar 


— kvan', f. — kvån', o), 

*k.-jol (gl. n. hvannjóli). (ringere 
Slags, Stov:X., Angelica ver) 
stut, Hul-stut, skog-stut GA Ma = 
jol, gjejt-kvan', sløkje, f. Stilt af T, 
*kvan'-kalv, *k.-stut. 

Angelitarod, Fran sot (kvanne-rot). 

Angelfnor (Fortømme paa et Fi inpe), 
vad, n, forsyn(d), f, fortaum, m. 
Mk. vad-grind, f., liben Ramme, hvor: 
paa Angelſnoren opvindes. 

Unger, anger, m. (gl. n. angr, Sorg), ku'r, 
m, stur, m, træ €) D, træge, m., 
nag’, m Gl n. tregi. Jfr: Bortrybelje. 
Filbøielig til M., *angren, fangersam. 
Tænfe med M. paa, træge på. 

Angerfuld, fanger-ful', fangersam. 

Angerløg, *anger-laus. 

Angeft (gl. n. angist, sv. ångest). Angft 
(uten — tysk. Ordet vanter i *, ænda 
skråninger .Stgtninger”) av det er 
der. Istedet: *ræd-hug, rædsl, m., ræd- 
kg E, fælen, fa, fæle, f., fælke, — 

m., gruv, f, *hjælm, m., røgd(y), f. 
Jr. Frygt, 2Engftelighed. 

Angeft (Adj.), ræd, *anke-ful'; Ffor-fælt; 
skræmt, o — piete Grad), tvet- 
skræmd, *, Fliv-skræmd. 

Ungive, eksl (stedet); nævne, opgive 
(formanna) opgive, utgive, foregive (som 

til noget); sige, klage på, forråde. 
Jfr. Melde. 

ær- | Angivelig, påviselig. 

Angivelfe, opgivelse, opgift, rede-gerelse. 
Se Melding. 


| Angiver, klager; forræder. Jfr. Fidletub, 


Delator og Shlkofa nt. 
Angjældende, pågældende, vedkommende. 
Angle, se Mede. 
loman, engelsk-man (om en ikke en- 
gelskm.), bretlandsven. H.D. 


| Huglomani, engiands-syke?; (i Spøg) »den 


engelske syker (egentl.= svek), engelsk- 
dom. Lm. 

Angre, angre (gl. n. angra, kold: Sorg), 
fanke, atter-lete (i), træge på (e), *ire, 
— *kure; (være nebjlagen), ÅR (00), 
ar. — Berd at a. paa, rande. 

Angreb (t. Angriff), ålaup (rad; pågang? 
Lm. (ågang, Lm, >: gå (les) på, å), pi- 
tak? (2: ta" på, ta fat på); ta'k (Lm.), teke, 


Angribe — Anledning. 21 


' n., tåke(o), f., åt-søkna(d), m. (,fjelben”), | Animalft, dyre-, dyrsisk« (f. e. føde; mod- 
ut-fal' (mot, Lm,), storm på, stormlep på, | sat vegetabilff, Blante-). 
(2: heftigt %.), aver(y)}-fa (Lm.), til-| Mnimere, ægge, tilskynde, op-mode, Lm. 
grep (Lm.), ågrep (Lm.), el, n., eling, f.| A—t, livlig, livful, frisk, kvik. Jfr. 
Også ri(d), f., ryk', n., flage, f., heret, Livlig. Jfr. og Ugitere, Ophidſe, Op⸗ 
f., åte(o), f. Se og Doft, Kamp. A. muntre, Burre. 
(af Sygdom el. andet Ondt), ta'k, n, Animvfitet, na'g, fiendtlighet, uvilje, hat, 
teke, n., kast, m., hete(i), f., ryk', n., å Tay m 
ri, f, flage, f., terning (af hollandsk paa (være utilfreds meb), *sægje, 
torn, 3: Stød). Se Anfald. Lidet M.| *anke på. Dv. anke, f., >: Utilfredshed. 
gn af Sygdom), snært, m. — Bogligt| Jfr. Anmærte, 

. (mob Paaftand, Lære), anke, invending, | Mnfel, åkle (0). Også åkkel (0), m., høk- 
(eg. tysk), in-kast? (sv.). Mk. og tiltale, , m. 
— A. (Barorhöme, Hos Dyr), Ankelkode, åkle-kul (o), m. 

A-tåke(o), f. Jfr. og Jrettefættelfe. UAnkelled, åkle-led (0'—7), n.” 
Angribe (t. angreifen), 1. gå på (jfr. gå-|Unler, 1. (Stibsanfer og lign.), *ankar, 
å-mars), ågange (Lm.), ta (fat) på, (ER) anker, n.; jarn, n. — Sten ſom 
kje, søke in på, *sætje på (det siste nter, ile, m, *hund; (af Træ med 
om dyr alene?), kringrenne (,De flulbe| Sten fæftet til bei), fiske-krabbe, m., 
fringrendbe Taarnet og tage Gutten”,| krabbe, m., krake, m., dræg, m. Dv. 
Asbj.); lægge sig på (=målen, >: Mel: | #anker-botn, *a.-klo, f., afli, fa, 9: Flig 
let, lægger sig på klædernes). „pan aa et W., en An ferklo; anker-Ay (t: Anter- 
blev paaganet af Morgenbl.* (Opl.s Avis). eg Bette M., lejse or hamni. - Se og 
*Rå(de) på: r. på smør-kanna. r. på| Dr 2. (Dunt), anker, n. Holl. anker. 
mjoltønna, o: tage Gul paa (gl. n.|Anferplabö, læge, f., lægje, n., skips.1. 
ráða á, angribe). M. (plage, bjemføge), | Unteripil, spel (e'), n., vinde-spel, n. 
søkje: ad'er nåkot, som søkjer hånome. | Antlage (at, klage {ejn føre ejn), føre 
Jfr. Betage. (Overfalde), take på (Lm.), | klage over, f. anke over; sige på en, 
fare på, gå les på, rjuke på (Lm.), sætje | sikte, på-sige, tiltale (for retten), sakgive, 
på (Lm.), især om manvonde dyr. %2.| kjære. Jfr. søkje, sak-s.; sv. åklaga. — 





Ungribe Kræfterne (f. &. om haardt Ar- 
beide), sej(gije (—gde, av suge, saug), 
*ake åt, lejte på, *røjne, *røjne på, 
*koste på, frejste (ar). Jfr. det syg mær- 
gen or kroppen, >: jvætfer, tærer. An- 
gribe noget, jfr. bry. Jfr. naukre seg, 
møde seg, Flate seg til. Jfr. Befvære, 
Unftrænge. M. langfømt, tære — 
tærse (—te). M, voldſomt (fom Sygdom), 
Fforta(ke). — M, dobbelt (volde d. Be- 
fvær), *tvi-røjne. — Som let angribes, 
jfr. Modtagelig. — Ungribende (nær: 


gaaende), *å-lejten, *nær-søkjen, *åt-| 


søkjen; *sekjen; (om Arbeide), Ffrejste- 
sam, revsam (i), *har(d). Jfr. *rivar, 
a: rafi, baardfør Arbeider. — Angreben 
— *søkt; (af et Onde, Sya».), 
fængd (*fængje), smittet. 

Angſt, se Ångeit. 

Anhang » Anhang), 1. (Noget, fom Hen- 


ger ved), *å-hæng; til-hæng, n.; 2. (fom | 


til Bog), til-læg, etter-skjøjt, m., åhæng, 

n.; etter-skrift, i; 3. (Tilhæng, Mb.), 
dholde (£ anhatten) (ge), sati 

olde (t. anhalkten), gripe, ta(ge), je, 

s. fast, fængsle. Jfr. deefe, A. om, 

be(de) om, ytre enske om, søke om 

(æmbed). A. om Eng Gaand, bede om 


ens d, fri. 
Unhængiggjøre (en Sag), sætte i gang. 
Av t. anhångig. Jfr. Snfaminere. 





Den Untiagede, tiltalte, sak-vålderen, 
sak-værjeren, den in-klagede(Aftenposten), 
in-stævnte. 

Anklage (en), tiltale, påtale, kla'g, n., 
klage, f., påklage (n. Dagbladet), *klage- 
mål, *sak, kjæremål, n.; (Betylduing), 
på-sagn — f. *Give sak, o: beftylde, 
Sv. åk! : 

Anklagelſe, *klaging. Jfr. Anklage. 

Anklager, *klagar, G klager? Sv. aeoe 

Auklang, gen-klang. i 

Ankomme (t.), komme. Aukommen (Mad, 
Kjød), *ulna(d), *u'l (sv. * ul, ulen), «læg- 
— , 2: forligget, ”skad”, (ut)-skjæmt, 

jejm, med avsmak (usmak), van- 
smak? sina(d), såna(d); (om Fedevarer), 
*rå, *hærsk. Jfr. Bebærve, Surne. - Se 
og Muggen. Jfr. ule, o: væmmes, fvalme; 
ule, m., Avalme, og ulke, f., Muggenbheb. 


Ankomſt, tilkomst, komme, til-kome, fa, 


fram-kome, f. (I dansknorsk er komme 
en og et. I * er det »f.«, som i 
dansknorsk blir til støtte før en, ikke 
for et). 

Ankre, ankre, 

Anlangende, jfr. Anbelangende. 

Anledning (t. itung), tilfælle, m, (sv. 
tilfålle), høve, n, syn, f Gå seg 5. til), 
kans, m., tilføre (Lm.), å-føre (Lm.), 
lej', £, åtlef, T; lejlighet, *illej(d)ing, 
a: pålntybning, Bint” (Lm.), *råd, £; 


22 


skel, grun', or-sak (00), f (nogle st.: 

årsak). Jfr. Leiligheb. Få, ha lej til. 
Det var råd til å kome langt til kvælds. 

YAnliggende (t. Angelegenbheit), sak, f, mål, 
n, gere-mål (også dansk, Molb.; jfr. 
klagemål, (N. M. Peter- 
sen, R. Keyser) 
*greje, ting, råde-gjærd, f. (Lm.), væ"g(e), 
penge-vægen, år-vægen, arbejds-v. »Det 
vart mi sake. »Det var ej let sake. 
»Bære op målet. Indre Anliggender, 
indre grejer. fremføre fit M., *bære op 
måle sit. 

Anlæg (t. Anlage), 1. (Grundlag, Plan), 
*oplag, ut-kast (efter t. Entwurf ?), æm- 
ning, f., — 2. (Begavelje, ands: 
retning), *ævne — Frivna(d), *op- 

g, gåve, f; (Midler, Kræfter, Anlæg, 
Zilbøieligheb), æmne, n; tår, m. (= 
lagd, m., enkelt »faktors i taug, snor), 
snæv, m., læg, n., kjem, m. Mk. fante- 
tåt', stor-t,, 3: Anlæg til Stalteftreger, 
til Stolthed; läk t, u-tåt, ond Tilbøtelig: 
bed; fante-lag (= fante-tåt). Ha' ejn| 
snæv av, h. ejn kjejm (dåm) av. Ha 
æmne til ejn ting. Til gåve mærk * 
gåve-laus, 3: ube abet; g--rik, begavet. 
Jfr. Talent, M, (Sindelag), to, n, ty, 
n.: Eg såg snart, kva(t) to (ty') som var 
i hånom (o) (Natur, Ari), snyg, m., 
jfr. ovenfor Filbøielighed. M. (af f. €. 
en Gtab), grun-læggelse, byggelse (Fr. 
H): „Man regnede fra Rom Yyggelje”. 
M, (noget Mnlagt), jfr. Ctablisjement. 
A. til Haandarbeide, "lag, n., (godt) 
hånd(e)lag. Jfr. Greb. En, fom har A, 
til, æmne: køpmans-, præste-, bispe-, 
kongs-æmne; kebmans-æmne (H. D.). 
Jfr. Stof. M. til at lære, se Nemme, 
Med M. til, *oplagt til, Je Skilket; 
Oplagt. Have naturligt Å. til, være 
fød til, være fød (kunstner o.s.v. 
Ondt M., u-givnald), n, u-gjen (gi—), 
f, fante-tåt, ukynde, n. (sv. okynne). 
Jfr. Art, Egenſtab, Natur. 

Ynlægge, »stiftex, grunne, grun-lægge; 
sinretter, skjepe (ski—, f. e. en skole); 
(bygge, opføre — Bei, Gus), Mægeje, 
bygge (en vej, gate); rejse (et hus), sætte 
op (hus). Jfr. Oprette. » (med Stib 
„tor“ et Sted), mot-tag(e) fragtgods for 
Ca ; (Pris), tilstå, betale (efter J. Lampe). 

fine Penge, sætte penger i, lægge 

el. sætte p. bort i — M. Sørg, klæ 
sig i sorg, føre s. i sorg. De har an- 
fagt Sorg, de går med sorg, ér serge- 
klæd'. Sag, jfr. Antlage. Anlagt 
—llbført, jfr. »D'er galet kjøjrt og værre 
vælte ; el. »d'er galet gjort og rangt opsæte, 

Anlpb (t. Anlauf), til-lep; (Anfald), jfr. 
Angreb, Anfald. 


søksmål), ærende 


, spørsmål, *målæmne, | 


} Ynmeldelje (af en Gag), *iysin 


Anliggende — Anmeldelse. 


Unføbe, 1. fare (sejle) om (det og det sted), 
gå in-om, læggje åt? 1. in til. De farer 
om London. 2. M, en ing, storme 
en fæstn. 8. pva erret), Hjarne (2: bli 
jærnet); (øm Grhden), *ejrast, *jarne. 

Unløben, *dum, dem'(i). Jfr. himen, -mot, 
*råmet, over-dugget, o.-skygget, uklar, 
ublank? Seo Eit ; Mat. 

Unløbsjted (for artøi), lænding, f., lan- 
dings-sted, stoppe-sted (også H. D)). 
Stoppe er i * og sv. — la" stanse, ikke 
= stå stil. 

UAnmarfd), *fram-stæmne, f. (til, mot os, 
dem), frem-»rykninge (Molb.), nærmelse, 
(i, under) in-gående, tilkome, f. Jfr. 
tilkome, f, 2: Tilfomft, Ankomſt. 

Aumasſe fig (t Rý anmafjen), tiltage sig 
(herredømmet m.m.), tage sig til, at —, 
Jfr. Anmasfelfe. 

Anmusſelſe, å-klev, n., i (av *klive (-kleiv) 

in på, >: trænge fig inb paa, fornærme), 

å-gang, m, til-tægt (jfr. selv-lækt), nær- 
gåenhet. Jfr. Overgrep, 


Anmasjende, *ågjængen, *vel-skyldig, 
*sjøl(v)-s., råd-rik (gl. n. rådrikr), stor 
tek. Jfr. 


orbringsfulb; Herſteſhg; Nær: 

gaaende, "rn 

Anmelde (omtale, f. e en Bog), lyse, 
låte øver(y)? (jfr. øverlæte, f.), kun-gøre, 
gøre vitterligt, sige fra, *vitre (>: omr 
tale), *talke) fram, omtale (»Norsk Folke- 
blade), fremvise, forevise 

fr: 





fram 
jfr. ing, ,orevisning*), fræm- 
Sen (H. DI; 16,08 før Ju huses 
R. Schmidt), inlede? (>: ,,introbucere”); 
granske, ransake, skjensame (sky—) (?), 
demme om. (At) omdømme (en bok) 
synes bedre at heve som kunstord æn 
dømme om. Gan blev anmeldt (melbt) 
af Tjeneren), det (der) blev sagt fra 
da han var kommen). Jfr. Melbe. 


i j (Lm.); 
varsel, tilsigelse, vitring, f., bod (0'), Lm.; 
fråsægn(e), f. A, (fom af en Bog), vit- 
nesbyrd, vitnesmål, n., skudsmål, fram 
ta'k? (jfr. Anmelde = ta" fram), ut-latelse? 
om-mæle (u'), n. (I. A.), omtale (»men- 
tion honorables oversættes jo med hæderl. 
omtale = rofende Anm.), om-røde (Lm.), 
aver-læte (y), f£ (= at låte ever, ptre 
fig, udlade fig om; jfr. Bræfentere), >: 
Omtale, Bedømmelfe, Rujonnement. Alt- 
så vel-læte, £, illelæte, f. om velvillig 
Anmeld.” og det motsatte. Jfr. Bognyt', 
bok-lysing el. bare lysing, inledelse el. 
-leding? fræmstedelse (H. D.; fræm- 
syning (2a)?). Jfr. sv. anmälan, dær t. 
smeldee er omgjort til måla, som d 
ej er svensk, men vel norsk: mælef(-te). 
A. (= Rritit?), ransakning, f, gransk- 


Anmelder 


SE » sken? bok-sken? omdemme? Jfr. 

ti, Cenſur. 

Anmelder, gransker, ransaker? (bok-)dom- 
mer? -skenner? (2: som avgir „Stjen“ 
om bok el. bøker). 

Anntode (t. anmutben), beldje), i, ytre 
ønske om, udbede sig. Jfr. Begjære, 
UAnholde om, Forlange, som er tyske ord. 
A. idelig, *mase, 
grå(-dde), truge ar, trygle, tigge. 

anmodet, ubedt, *sjøl(v)-beden, *s.-mint. 

Anmodning, ben, f., bønsta(d), m. (gl.n. 
hær, søkning, f., søkjing, søkna, 
m.; også ord: med (ved) første, minste, 
ordet. Han var færdig med første ordet 
til å gjære alt. Middelbar el. friltiende 
Å, finger-pek. 
Sae M., mas, masing. Jfr. Dverhæng, 

aatrængende. 

Anmærtke, mærke, lægge mærke ved (sted 
i bok); tegne op, skrive op; minne om, 
gøre opmærksom på, ved-tegne; *sægje 
på, ut-sætte, anke over. Me have inkje 
til å sægje på hånom. Jfr. Ubfætte; 
Opholde fig over. $ 

Anmærfning, mærk(n)ing? *mærkna(d), 

» iagttagelse; ytring, uttalelse, utladelse, 
optegnelse ; ved-tegning, -tegnelse (H. D.), 
utsættelse (som ved regnskap); óplysning, 
utlæggelse (ved skrift), til-læg. Jfr. Be- 
mærining. 

Annaler, år-beker. Jfr. Krønike. 

Manalift, årbok-skriver ; histøri-s. 

Annaliſtiſt, årboks-, årlig? årvisfe optegn.), 
årbokslig? 


Annamme, få, ta(ge) imot (med hånden); | 


ta' imot (hvad som overgives en, f. e. 
timmer, last); optage; *fagne, taſge) imot. 
„ans Gane annammede ham ikke". 
Annektere, tilegne sig, in-drage, til-knytte, 
lægge under sig, underlægge sig, fkanne 
til sig. å 
Annelider, ring-mak? 

Annezion af Land, Holl, land-vinning 
(H. D.), land-nam? folkeran (H, D.). 
Muneztirfe, under-kirke? tillægs-k. (H. D.) 

ut-sogn (H. D. efter d, *), hjælpe-k, 
Kortere og nemmere var vel under-, 
med-, som i underbruk, u,-lærer, u.-drot, 
medhustru. Jir Wi- Sides. 
Annexſogn, understkn? tillægs-s. (H, D.), 
hjælpe-s., med-s. Jfr. Annerkirke 


Annonce, kungerelse (især i et blad), *ly- | 


sing, vitterlig-gørelse? 
Aunoncere, kungere, Ayse. Jfr. Bekjendt- 
giøre(lfe). 
Annotata, optegnelser. 
Annstation, optegnelse, -ning. 
Hanstatisnebig, tegne-bok; minne-bok. 
olb. 


(gnog), *gnåle, | 


Jfr. Anthdning, Bint. | 








23 


Annotere, tegne op, mærke sig (noget), 
optegne, nedskrive. 

Annuitet, års-rente (av utsatte penger), 
år(s)-penge(r)? årsinkomst? års-intækt? 
Annullere, tilintet-gøre; ugyldig-gøre, sætte 
ut av kraft, stryke ut, av-sige (tilbake- 

kalle), gen-kalle; bryte. Jfr. Dphæbé, 

Annunm, år-penger. 

Anomal, ujævn, *u-jamn, u-regelret, regel- 
stridig. 

Anomali, und-tak, av-vikelse. 

Anonym, unævnt, navn-løs (*namn-laus), 
u-navngiven. 

Anonymitet, *namnlejse. 

Mnordne, ordne, skjepe (ski-); stelle; byde, 
påbyde, krive. 

Anordning, ordning, *stel'; (Lægens) for- 
skrift: (Hegjerinn ne), bud, påbud, brev? 
konge-brev; *avgjær(d), læg. Jfr 
Drdne, Drganifere, Arrangere, Beftemme. 

— liv-løs, lem-løs, led-les (ikke 


— Anse. 


stnpeie, love (ar), prise (ar) 

nprife, love (ar), prise (ar). 

Anraabe (t. anrufen), rope til („anraabes 
af Bagten”); på-kalle, bede inderlig til. 
Jfr. naube(dje), *nau-skrike, *ni-be(dje), 
Fnau'-rope. (Forfhnet), ben-søkje. Lm. 

Anranbelje, til-rap, på-kallelse. 

Anrette (t. anridten), rede til, stelle til, 
lage til, få i stand, fræm-kalle, gøre, 
vålde; sætte fræm (på bordet), *bord- 
sætje, *borde, *bord-bære (jfr. *bord- 
bærande mat), *diske op, dække op 
(med den og den mat); fli(-dde): vel, 
ille flid", >: v., i. tillaget (Dv. fina’, m., 
Anretning. Jfr. Traktere. — 

irere Sen , ”rejdsle, *bord-hald 

t, it). 

Anſats jfr. Anlæg, Tilbøielighed. 

Anje (for), hålde for, regne for, tro, agte 
for; ta(ke) (for), fkjænne (dej tæk os 
fyre fantar, kjænne ejn fyre ejn go' man); 
bry sig om, , ænse, apte, *mæte; 
opta(ge), se („vel anfeet ved Ho BY 
Se Antage. — M, fig, tykkjast (jfr. Tyties). 
A. fig før filler, truseg; tykkjast: "Han 
tykst være kar. M. før Fader, før Tyv, 
*far-kjænne, tjuv-kjænne (erfjende for ., 
T). MU. (noget) for gyldigt, ta for 
godt, ta(ke) (noget) føre gildt. Dej vil 
ikkje bære han op føre(y)gildt. M. f. €. 
Perfouer, fin Fordel, se på, ta' hensyn 
til. Å med af, til-kænne refsing, 

-sélse. — Auſees efter Loven, refses efter 

loven. — Anſees med Bøder, undgælde 

med beter, demmes i b., bli lagt i b. 

(fomgjælde, sv. umgilla); fældes til el.- 

i b.? — Anſees før Figa at være), *hej- 

tast (føre): det hejtest føre ejn go gar. 

Også »skale: »det skal være gul". Han 

skal være rik, gælder for r. — Anſees 


Anseelig — 


om bebft, bære prisen. — Anfeet, +vord 

, Om-verd, *gjæv, mæ't, mæteleg, hørt 

pr vel-verd (Lm.); *kjend. 

ejn dugande mane. Han æ| 

— — (Som Folt fætter me 

Pao), Fjær, d, *gauv. Jfr. For⸗ 

— Fortrinlig, berlig, Koſibar. 

Bel a, vel likt. lbe a, ille likt. 

Bære mindft a, *være minste man. 

Grift a., heg-vørd, *hog-værdig? mæ't, 

ov-mæ"t? En a. Mand, *ejn gjøle man. | 
Jfr. Mand, anfeet. 

Unjeelig, stor, *røseleg (J. 


»Han | 


Lie), ”staut, | 


*spræk, *pjeleleg "gele ( (eja g. man) 
Fbærleg; æret, Pe Seri | 
*mæ't, gild, gjæv, hel, — en hel 


kar, en hel flok’); (prægtig, erlig), 
#drust (jfr. dru's, 1) rpi; RK rundhaan⸗ 
bet), ren er somen, (some, m., 
Geber, re); ( tydelig, dågtig), ver(d)- | 
na (y): ejn v. man"; (fom tager godt 
ub), svepeleg, md a. (i), *staut, syn- 
leg (jfr. usynleg, >: uanjeelig); (prægtig, 
fmut), silg, *prud, *bærleg. Meget 
— gs nn OM Jfr. Manbhaftig; 
tor 


lig, 

pen 
Anfeelfe 

SR 





laben; Fortræffe= | 


g, Fornem, 
Å erlig, Udmærtet; Dygtig. Den 
ring høgste mannen, mots. 


rå Anſe en), 1. lse, vør(d 
jm — GE (sv: sind 
nad), ære, f, pris, m., ord, navnkundig- 
het, — — Dating, f., *gildskap, 
gjævlejk, m., vskap, m. (jfr. *hæv- 
re (Bærdighed), ære; ved Omfang), 
ruv, n, rejne, n., re's (i), n.; (det at 
agte noget), ver(d)ning 6) f. Stør rå 
hegd, f. (»kome die 
br ee —— ære, — Én Fed) 
… Småmænne, n. (gl. n. smá- 
menni — Komme til M., komme til 
Jfr. kome op i høgdi, k. til Pi 
Sommen til ftor Å, heg-sæt'(e). 
Perſons M, perfonl. Heufyn, Lad: 
mannemon (u), m., >: Forftjel paa Folt, 
Jfr. Bartijthed. å. fr. Ubfeende, Udvortes. 
— utvortes, — syn, n. D'er 
bære i ryne is 
Uufigt (jfr. t nett, Anfidjt), an(a)let 
(1), n. (gl. d. anlat, tæt, -led, antlat; 
sv. anlete; u n — ha Unit), 
åsyn, f., opsyn, n. 
- p: Maji DE (i fpsgende EAP blæse te) 
(jfr. Det kom midt i syni på 
me Du er meji op om: Lig ås bnet, 
u faar lægge big” (sa' kjærringen). Asbj. 
A. (ifær ke hiele, m. Gott 
M., Fgodt augne-lag. Lige i Mnfigiet, 





like i syne(t). — Anſigt ål Fan(d 
synes ( EP iig Med — —— 
har et godt A.), *vorslez. Med langt, 


Anslaa til. 
bredt, rundt A. (L, 5., r. i Anfigtet), 


*lang-lejt, *brej(d)-lejt, *rund-lejt. Med 
libet A., *små-lejt, *små-brugden, små- 
bråten (0), mots. *grov-lejt, stor-lejt, stor- 
slagen, stor-slæpjen (e), 2: fom —— et 
de En bredt A. — Opſpulmet el. rød- 

ligi M, (af en Opvarmelfe el. BE 
bads”), *homen. — WUnfigtetd Form, 
anlets-skap, m. 


— Tapma Udtryt. 

Fhjælm, m. Det synes på hjælmen, kvat 
hjartat er. — Naturlig Sudfarve iA, 
vo'rs-let (i), m. (mots, en tilfældig rødme 
el. blekhet). 

| Unjigtsfarve, vor-le't (i), m., ham-let, dåm, 
m., dæme, > i lag, £ (n) 

Unfigtstræf, anlets-lag, 0 n.), 
åsyn, f, vor, m., sve'p, Pr km be 
til en vis likhet), anlets-drag, drag. B.B. 

Unfigtsubdtryt, vel, m., *hjælm. Jfr. Miner, 
Udſeende. 

øre (t anſcha "lag Legge ge sig. til, få 
sig (mat, pænger ; tjene o 
m. m.; ”rå(de) til. for for tang 
*kanpe (kjøpe, lp *koste (k F 
hus, k. seg klæder). Jfr. — 
på på år — d): Det var ik! 

pofrelfe for at a., — 
Jfr. Bekoſte. 


*til- —— 
Auſtreven (vel, ilde), ikt set (vel, ille), 
omtalt; som har godt. vondt, låkt ord 
på sig. Jfr. vel, ille låten, 5: vq i ọm- 
talt; rost, lastet. 

Anflrig, skrik. m., rop, ne varsels-r., 
«skrik, varsel, n Øjøre M., brå ved, 
brå "ti(-dde). 

raste — mens, (B. D.), 
skam-s.; 

Anſtue — efter t. anſchauen), se 
skue, skåde e (0) skåde (Fr. Bfd.). eg 
skåda, åskåda. 

Anftuelig (t. anſchaulich), klar — 
t Enden), grej: 1 tydelig, levende. 
Sv, åskåd 

Anſtuelſe ig Hufdanung), syn syn, 
syns-måte; indre syn (meb Sialens I — 

andå). 

Anſlag, 1. (Plan), — 6 å Je 

-r., ætling, f. oplagde 
rådere. — — då * 
HÅ *mang-rådig, mangfoldig 
i igjære, *bryggje på. 2 : (af raD, 
yse-brev, n, opslag. be A. pan, 
*støre, 5 re. vise (en hen) til. 3. arr 
sættelse. Han gjør ſtore og fommer 
ingen , jfr. han stæmner hegt og 
hamnar lågt. 

mes til, sætte til (f. e 100 spe.), værd 

e til, regne for, skjote på (sskj et 
er io mykje de” skulle koster), 

Kanet høit, *dyr-lagd. 


Anspore — Anstrængelse. 25 


Anipore, spore, kveikje(-te), tilskynde, | Anfiryge, rer (strauk, øver, på), smerje 


2889 støre(-de), mane (ar), 'opmane. 
Jfr. Dpmuntre. 

—— vækkelse, kvejking, fa, kvejk, 
m., æggelse, opmaning; 


Unfpænde fig E &. for at væ el. tale | 


høit), dræmbe(e) seg, krejste * naukre 
seg, late seg til, møde seg. Se Wn- 
firænge, Angribe. 

— dræmbe, f., dræmbing, f., 
sting, nauker, m. ; Frøj ning, røjnsle, f. 
UAnftrængelfe. 

analt meki, — tillaging, 
stel’, n., rejding, fy rejdsle, f.; Ind⸗ 
tetning), stiftelse, værk, hus, gård, sæte: 
Lære-værk, lære-sæte? lærdoms-sæte, 
skule-stel", n, 3: Sære, Danneljeé- 
Anftalt; foster-hus? 2: Pleieanftalt (jfr. 
Pleie hus, Molb.); gale-hus, sins-sykehus, 
9: Daareanftalt; bad, bade-hus, bade- 
stel? bade-gård (H. D.), >. Babeanftalt, 
arbejds-, ber'gings- (3: Redningö-) gård? 
Allerede Molb. uttaler sig mot »dette 
rent tydske Orde, Ynftalt. Likeså H. D. 
ag ti Foriørgeli e af gamle Holl, alders- 

y (H. D.), alders-hvile. Jfr. berne-ly 
base): Unjtalter (Bæfen), stel, 
n. Fortraffelige A., *snåle grejer. Føle, 
gjøre Anftalter, gere vej, g. utvej, *stelle 
til, *sjå til at. Jfr. — Ind⸗ 
retning. 

Anjtaltmager, tu’, f. 
Gir. Perpenbittel ja — I kolle, 

, -batte (y), f. - Jfr. Agitator, ufentaft. 

uftaltmageri, jfr. mæte-gildring, 2: „ung: 
— Baafund, Fjas, unyttig Straben“. 
Anfiand, 1. værdighet, semmelighet, seme, 
f Med god W., nål? 2. utsættelse, 
op-sættelse, frist. Jfr. Senftand. 

Anjtaa (t. anftefen), fhøye (gl. n. hæfa, 
sv. höfvas), "seme seg, sømme sig, klæde, 
stå, passe sig (for); (behage), tækkjast 
(meg, deg); like. Det anjiaar ham bel, 
det står, semmer, klær (ham vel). Se 
Pasje. Det a. (behager) mig, jeg liker 
det, synes om det. 


Anftifte, stifte, avsted-komme, välde, valde | 


Og Jir. Foraarfage. 
fter, *ophavs-man, ophav (2: Aarſag), 
n.j skuld, f »D'er han, som er skuldi 


SE itte, — ar), fængje (—de). 
Anttille (førft i Brug efter 1750), 1. fore- 
tage, gøre, hilde. A. Prøve, gere; 
fore-tage prøve, rejne (—de). 
skrømte, gjære seg (framand, bljug, fin, 
blid), fore-give, late som, vise sig som, 
Mæst. Se UAfjeltere, Boregive, Lade fom, 
Stjule. 2. Anftille. I. Lampe: ,Gjøre 
fajt Tilbud af et vift Parti Barer til en 
beftemt Pris”. Jfr. Anbud. 


Anftrænge! 





(y; smøre 


P: Pi 
Anfirænge (t. anftvengen), 1. (være fvært) 


*røjne, T. på, *frejste, "naukre, é, 
Flejte på, ta(ke) åt, ta” på, ta", farme ut. 
Jfr. Angribe. 2. (Holde til ftrængt Ar: 
beibe), strængje ( de), — (—de), 
nøjte, trøjte (—te), ive, *mase. Dej 
ha trøjt ham for længje. Nojte folket 
sit, 3: være — *årke-s. med sine 
arbejdsfolk (0). Eg vil ikkje trøjte hesten 
mejr. Se og Deibære; Forcere. Det 
anfirænger, *det kostar på, d. *frejstar, 
d. *røjner (meg, deg), det Hejtar på, 
d. ta'r på, d. tar (svært, ikke stort osv.). 
Huftr. ha Htalke) i, ttrøjte seg, *hjælpe 
seg, tåtake seg, fame seg, flate seg til, 
tnøjte seg, *koste seg, *naukre seg 
(nåkre, o), møde seg, *kave, stræve (ar), 
strete (i), ar (,f. & meb at bære tunge 
Byrder*) (strejte; gl. n. strita; sv. streta; 
dv. stre't (i), m), tævle (e), ar, *bale, 
*slæpe, *træle: (uben Fremgang; jfr. 
Klubre), *fitle, *fatle, Hfjatre, ”bratle (dv. 
ftl, bratl, n.). A. fig meget, take seg 
nær, sene (i—ar). „Bel egil. firætte 
Senerne”, M, fig før meget, over 
— forta(ke) seg, fortrøjte seg. 

M. fig yderlig, å-talke) seg. . 
fig længe, vedholdende, traute (ar), Jfr. 
Stræbe og Modftand. M. fig for at l: 
noget frem, *ådræmbe seg, *krejste seg. 
Mk. #det lejtar på å kjejse og raute«, 
eller: »d"er inkje skjæmt å skjena (ski—) 
ög raute i sen'e, Mk. og stretar (i) 
stret-hest, -mær” (i spøk); stret-arbejd, nu; 
stretsam. Anftrængende, sle'tsam, i (L. 
Er.), *strid, *bråksam, +frejstesam, *ame- 
sam, — tmodeleg, fmøden, *mede- 
sam, Hmasen, stretsam (i'), *stræng (ar- 
bejd); (tung og langvarig), *trautal. 
UAnftrængt indtil Udmattelfe, trøjt”. 
A. Bang, ta'n, n. 

fe, ta'k, n. (me have taket 

tyngste taket; jfr. Forføg), titak (gl. VG 
átak), *ov-tak, bejte, n røjnsle, A 
røjning, fa trøjting, f., tævling (e), f, 
*nejting, “panting, e (jfr. Slit), ån” (0), 
f. (d'er ån’, alt skal vinne), slite, f., 
mede, f. ra. n. mæda, sv. möda; jfr. 
metere og Møie), fmeding, *dræmbing 

te), — — Dobbelt M., 
tvi-trøjting, aar! , Spræng-ta"k, n. 
Dhelig A., brå bi n, bråking, kjå'k, n., 
ma's, D, SUÆY, n, træ"), n., slæ’ 
træling, f. Rang M., traute, m. Bold: 
fom M., spark, n, spænne, n, spæn- 
ning, E *ita'k, *åtark, uta'k, spræng, 

m., sprængs-ri", fay det gik sprængen; 
læse på spræng), ra o'( på bråt); 
jfr. hovud-bråt. Ødelægge ved voldfom 


26 


A., sprængje (—gde). M. for at blive | 
ærdig, trejt, m. M, jom f a] 
de aa T, 
nu ftørre M., trøjt, m. (jfr. Tillæg). 
A. af Tanken (Aandsanfir.), hoved-brud, | 
*hovud-bråt. rbunden med M., stræv- 
sam, stræval (stræven). Det er så tungt 
og stræve(t). Gjøre en fidfte M., jfr. 
gjæra ejn spæn" ati værdi, nd 
fetter Anftrængeljen, vetet lettar stretet(i). 
Bed N, fordærve, sprænge, ødelægge. 

Aniftrøg (t. Unftridj), egu. over-strek = 
overstryk(nJing; skin (utseende, farge. 

Jfr. "læst, Flæte: det er bare læte, 3: 
bare skin, skrømt; likeså: for et syns 
skyld). Den tydning av skin er egtl. 


tysk) ikke norsk. (ntybning til Noget), | 
ejm, m., A. 


kjejm, m., snæv(e), m. af 
noget, tejst, m. (tæst). 

Anfinndende, *som kjæm, *kjæm (alene i: 

Veka, som kjæm; veka, kjæm), *komende, 

tilstundende (H. D.). 

Unftændig, sømmelig, tækkelig, *folkeleg, 
*på folkevis, *hevisk, værdig, gjæveleg 
(ordet passende er i * ikke = sømmelig); 


skikkelig, ærlig, agtværdig, bra. ,3%.| 


Folk, pa Hus 
Anjtændighed, hoviskhet. 

d, *ster (imot), *støjt; hinder, for- 
fang, *vedermot, motgang; stans, hak- 
king, stamming; (JForargelje), fsynd-auke, 
vondt føre-denime (,Gtjempel"); *ri(d), 
f, fage (3: ,Anfalb” av sykdom), *ryk, 
frak, minning, minnelse (av Yre 
(Noget, fom ftopper el. ſtaar i Beien), 
støjt, m.; tvær-s., stuv-laup, n. W. Jfr. 
H. D.: lægge sted (2: støjt, støt, for 
en, 2: bælte sinftød). Bære til M., 
være (en) imot, ikke til lags (stil pase). 

Yn ig usemmelig, styg. Jfr. *stygge- 
færd. 


snak’, 
ften, hindre-stejn. Lm; 

Unfvar, ansvar, tilsvar, n., vagna(d), m., 
an(d)svar; (Borgen), åbør(gjsle, åbør's- 
ling (y) T, Ji: Refito 

Anfvarlig, *an(djsvarleg. Bære a., ha 
hejle — ta? vågna(dJen på seg, 
svare føre (y), s. til (han skal s. til det), | 
*åber(g)jast, ha" åber(g)sle (y), 

Anſcette (Prid), sætte, fast-s. (gården er 
sat til fire skylddaler; formuen er sat, 
værd-s. til); (Berfon), utnævne, *sætje til, 
sætte in, tilsætte (Fædrel.; sv. tilsåtta), 
gi æmbed, tjeneste, syssel, kalle til; 
optage, inlemme i (,anfat ved Livbagten, 
bed Skolen"); (beramme), fast-sætte, sætte, 








*sætje (ejn dag, ej tid). Anſcetie Tje⸗ 
nere, Hlejge, “stede (—de), fale Aa fæste. 
A. til , jfr. Reparere. at høit 


(i Matritulen), *dyr-lejgd. 
Mnfættelje, utnævnelse, tilsættelse, optagelse, 


Anstrøg — Anteguelse. 


kal(lelse)? %, pan SKD, hyre: „San 
har faaet Gore”, 


Noget, fom fræver end» | Mufættende: Tomme a., kome læggjande: 


han kom 1. 

Anføge om, sekje (—te), befde), ytre 
ønske om. 

øger, søkjar, m., søker, søkende. 

øgning, benskrift, søkna(d), m., sek- 

ning, f., -kjing, f., om-seking (at *»sekje 
ome noget), brev (Lm.). Se Andragende 

Antage, opta(ge), gi(ve) adgang, stede til; 
fæste, stede (til tjeneste), lejge, vælje, 
ta(ge) til sig (i søns sted; knæsætte) ; 
motta(ge), gå in på (forslag, tilbud), 
— (gården, æmbed, veksel); 
vedta(ge) (ny tro), ta(ge) ved (H. D.), 
vedkænne sig, god-kænne; sætte (lab 
98 antage at, la(d) os sætte at —, tænke 
os at —), la(de) gælde; tilegne sig (frem- 
mede sæder, annen natur); tiltage sig 
rn, tro, mene; hålde for, ta(ge) 
or (han tok mig foren bekænt); ta" for 
god (undskyldningen); tage) sig av 
(person); (giste, flute), tokke (ar), gisse 
(H.D.). A. for, take føre (f. alvora, f. 
sanning, f. godt, f. gildt). M. ef. for- 
fafte, gilde el. vrake. Lm. Sv. gilla 
(for gilda), >: la! gælde. 

Antagelig, mottagelig, ikke forkastelig, 


An 
Un 


takleg; gyldig, rimelig (grun'), ful'- 
gyldig (H. D.); (itfe at Mars paa), upå- 
klagelig, tålelig, *tålande, (ålleg. 


Antagelje, samtykke, ved-tåke (0), £; gis- 
ning, I* gisse,n., gissing, f., gisning, f. 

Antagonisme, motstand, n., an(djøve, n., 
mot-strid, mot-strær, mot-ber (-»burde, 
ber, y); mot-råd, f. 

Antagonift, *motstandar, 
man, motstrider. Molb. . 

Antagoniftijf, motvirkende, fiendtlig, mot- 
strævende, -stridende. 

Mutal, tal, flok, del (mænnesker), mængde, f. 
J ringe A., få-tallig. 

Untafte it. antaften), tage fat på, gå løs 

fare løs på, ta(ge) på, overfalle, 
juke på (—rauk), *fare på. Jfr, An- 
gribe, Overfalde. 

MUntecedentier, tidligere tilfæller; (ens) tid- 
ligere liv, fortid. 

Untedatere, (antid.), tilbage-dagfæste (el. 
om-d., forut-d.)? bak-flytte?  (bak-dag- 
fæste?), mots. poftbatere, efter- el. fræm- 
el. ned-dagfæste? Om bak- jfr. Tilbage. 

TAD , forsyndflods - (mænnesker 
m. m.). 
forn-dyr? 


Dyr, — ser D.), 
es Dldtida-, . Perioder, 

tidligere skapningstider. Asbj: 
Antegne, optegne,opskrive (bedre: skriveap). 


Anteguelje, tegnelse, vedtegnelse, utsættelse, 


(i regnskap); tejkning, f., optegnelse, 
mærkna(d), m. 


«stræver? *mot- 


Antenner — Antirevolution. 


Antenner, trivle- el. famle-hom el. -stænger? 

Antependium, alter-forhæng, a.-tjæld? 

Mutibjotagi blomster-samling, *b.-krans; 
kvæde-krans, k.-samling. 

Ønt(hjrøpolog, mænneske-kyndig, man- 
kyndig, man-kænner? (man-somi Manbe- 
blod, Mandrraber *man-slagar, mangar(d), 
3: Menneftez). 

Antropologi, mænneske-kyndighet (man- 
kunne?, jfr. jordk., målk. om Geogr. og 

ilologi), mænneske-naturlære (Meyer), 
m.-lære?), mænneskets naturhistorie. 


Wutropologift (f. €. Granflning), gr. i el. | 


om mænneske-naluren, 
Anthyllis vulneraria, ræve-klo, 
kløver, rund-bælg. Sørensen. 
Anti⸗ middel mot, råd mot; motstander 


av — 

Antiabolionift, slavehålds-man el. -væn? 

Antiarifiofrat, stormans-fende, s.-motstan- 
der, storfolk-motstander. 

Antibarbarus, mål-rensker (motstander av 
fremmedord). 

Auticha ubre, forværelse, vente-værelse. 

YAnticipando, forskudsvis, forlods, forut, 
på forhånd. 

Anticipation, forhastelse, forud-gripelse 
(H. D.; foregripelse); forskuds-optagelse, 
forskud. 

Anticipere, forhaste, forekomme (en), fore- 
gripe, forut-tage, -optage? forud-gripe 
(H. D.; t. borgreifen); gere noget for 
tidlig, før tiden el. forut (før den sanne 
el. rette tid, f. € betale ut el. la! sig 
betale). A⸗t, forhastet, foregrepen. 

tninger, forhastet tidende, f., 
nyhet (f. e. om et dødsfal'). 

Antidot, motgift. 

Antidynafiiff, mot kongehusfet). 

Antiflogiftiler, motstander av bræn-æmne- 
læren. 


Antiflogiftift, 1. mot bræn-æmne-læren. 
2. (Kægemiddel) mot (be-)tændelse, ka- 
lende. 

Autifona (Antifonier, Antifoni), skiftevis 
sang (,Perelfang*), sangskifte? stævjing? 
Jfr. ordskifte, hug'skifte, 3: 


hu; skiftevis. 
Antif Hom, formleg (I: A), oldtids, 
#forn-tid's, oldtidig (H. P. S., i likhet 


hare- 


gammeldags, æld-gamal (Lm.), græsk- 
romersk (ben antiffe Verden, den gamle 
v.). Jfr. Dibtib, 3: (i) forn-tidi, *den 
forne tidi. Alderdommelig for antik er 
tysk: altertbimlid. YAntilfer, forn-værk? 
forntids-værk? kunstværk (med tillæg: 
græske el. romerske, om tiltrænges); old- 
værk, oldkunstv., -stykker. H. P. S. 

Antiklimar, nedstigning. Mots. @limag, 
stigning. 

















at tale, | 








| Antirepublifaner, 


27 
Autiklinal (om Lagfiilling), ut-fallende. 
Th. Kj. * 


Antillinallinie, sadel-linje. Meyer. 

Untifonfritutionel, grunlov-stridig. 

Antikriſt, kristus-hende, krist-møtstander, 
-hater, kristendoms-fiende. 

Antikritit — mot-dom, gendom; 9: 
gjegndom), gendrivelse (av en dom, som 
forutsættes omtalt i det foregående), 
— mod-skritike (L. K. D), mot- 
gransk(n)ing. 

Untilritiler, 
gendriver. 

Antikva, latin-bokstaver 
Kurfiv), rund-staver? 

attur” 


gen-dommer, 


nl. lodrette, mots. 
mots. kant-staver, 


motdommer; 


Antikvar, oldgransker (oldsak-kænner; o,- 
samler). Antikvariſt, old-. Å. Bog- 
handel, handel med gamle beker, zam- 
mel-bok-handel? > Gtudinm, old- 


granskning. 
Antifveret, forlat, opgit, gåt av bruk, 
ering, 


forældet, avlagt, henlagt. 
avlæggelse, opgivelse. 

Wntifviteter, forn-levninger, old-saker, Forn- 
saker (sv.). 

UntikvitetShandel, h. med oldsaker, old- 
sak-h.? old-h.? 

Hutifvitetsmujenm, forn-sa'l (sv.)? 

Antiminifteriel, imot kongsråderne, (kongs-) 
råd-fiendtlig? (Gn), rådsfiende? 

Antimonartift, imot enevælde, imot ene- 


styre: + 

Antinational, ufolkelig (udansk, unorsk 
osv.), folkefiendtlig, -farlig? 

Autinomi, lovstrid (at Lov firiber mob 
Zov); ulovlighet. 

Antinomisme, lov-rædsel. H. 

Antinomiftiff, lov-ræd (H. D 
(skyr, #skyg'; *skjær)). 

—5— ave-fiende, p.-motstander. 

Antipapi in pave-fendsk. 

UAntipati, mot»følelsee (>: motkænsle), 
mot-hu'g, m. (mots. *sam-hug, >: Spm- 
pati), modhu (H. D.), motbydelighet, 
uvilje. Jeg har M. mod ham, jeg mis- 
liker ham, han er mig motbydelig, fra- 
støter mig. 


D. 
i), lov-sky 


Antipatiff, ENEE AEEY fiendsk. 
Antipodagrilftifl, godt for fotgigt. 
med fremtidig, samtidig; utidig), gammel, | i 


Å. 
idler, midler mot fotgigt, fotgigt-råd?> 

Antipoder (t. Gegenfiåfiler), anfot(tjinger? 
motføtinger? (efter fan(d)føttes, *mot-f, 
#til-f., med føterne mot hinannen, f. e. 
i en sæng el. båt). 

Antireformer, omgær(d)-fiende, -hater? 

fristat-fiende —(fristats- 
hater, -motstander), frivælde-hater? (»State 
er latin, men næmt ved sin korthet). 

YAntirevolution, gen-omvælt(n)ing, gen- 
*omstøjt. 


28 


Antirevolutivucer (Stemning, Birtfomheb), 
mot omstøjt, omvæltnings-fendsk, -stridig. 
Antiroyaliſt, kongs-fiende, -hater, konge-f., 
ukongelig-sinnet? 
en, middel mot rå't (råd for 
it 


Antifforbutiff, jfr. Stjørbug. 

Antiforial, samlags-stridig, 
fiendsk. 

Autiftrofe, mot-sang? sva.-s.? gen-sang? 
motstæv? 

Autitheſe, motsætning. 

Antiunionift (mel. Stat og Stat), samriks- 
el. -lags-fiende? s.-motstander?; (mellem 


Religionsparti og Rel.p), samtros-fende | 
d 


el, -motstander. 

Antracit (-thra-), glans-kul”. 

Antrisens (-thri-), sylvestris, se Chæro- 
phyll. sylv. 

Hutræffe, finne, råke (på), møte. 

WAntræt, skrud. Jfr. Dragt, Draperi. 

UAntvorde (n. t. antivorben), overgive. 

Mutyde, tyde på, peke på, la(de) forstå, 
gilve) at forstå, la sig mærke med, 
klunke på (Lm.), orde på (Lm.). M. 
bed Tegn, tejkne (tekne, ee), ar. 

Antybning, fingerpek; tillej(d)ing, f., til- 
visning (Lm.; jfr. Bint), snæv (e), m. 
(dej hadde fænget ejn snæv utav det, 
3: pde havde fanet Mys” om bet); (Tegn 
+ til), spor, snæv (L. Er). Jfr. Anftrøg. 
Å. ved Tegn, tejkning, f. (tekning, ee). 
GSpottende A., nejsing, f, snej-ord, n. 

Antænde, tænde, tændre (ar), tandre (ar), 

ti, uti, fkvejke. Se Tænde. M, fig, 

Handrast. Antcendes, fatte ild (fata), 


samfunds- 





*fatne, fænge, fængje(-de). WAntændt,| 
i-låga'(0), lågande(ø). 
Antændelig, fængelig (Molb.. Set a., 


eld-fe'mfi). ` Lm. 

Antæubelfe, tændring, f., tandring, f 

Anvende, tillempe, iværksætte, sætte i værk, 
bruke, ta i bruk, late til, nette, y (gl.n. 
nyte, 9: benytte; sv. nyttja), hellige (h. 
en time til); (opofre), koste (ar), læggje 
(lagde). Han hæve kosta møket (y) på 
seg, på det. Læggje penger på jordi, 
l. arbejd på, I halvt imot. M, (Tid, 
Penge paa), sætte in på, sætte i. Å 
paa fig fely, take til seg; (bruge), 
shave, bruke. "Have mjølk til suvle. 
Anvendt, tillempet; *illaten (ə: ikke 
sparet). Wel, ilbe a., vel, ille faren 
(Lm.). Bære vel, ilde a., fare vel, ille. 

Anvendelig, tjenlig, brukelig. 

Anvendelje, - tillempning, iværksættelse ; 
bruk. God M., nytte, bate. 

Anviſe (t. anmeijen), — *lite (råd: 
han litte meg den rå(d)a); henvise til 
(et værelse), tilstå (penge), tillate (Skriftlig) 





Antirevolution—Apoplexi. 


udbetalt. M. (En) Plads, bænkje. Lm- 
i (En) Beien, sætje (ejn) på vægen 
eje Lm. 

Unvisning, påvisning, henvisning; uttæl- 
lings-fulmagt, «lirke, «lov? *sætel (e), 
seddel, penge-seddel? -kort? brev på 
noget (Lm.; jfr. Berel, ə: Benge-Anbie- 
ning); syning, f.? føre-visning? ly) b: 
noget, som forevises); vejledning, til- 
vising (Lm.), lede-tråd — 
——— ), føre-sægn (y-e), f W, til 

dbetaling, ful-magt? Egil. påvisning, 
neml. av, hvor pengerne erat få. Altså: - 
åvis(njing? —til-visning? —fore-visning? 

E papir, som forevises). Jfr. tilsætte, 

tilsættelse for anfætte, YAnf.e (d. Fædrel.)- 


| Anæmi, blodleshet, -fattigdom. 


Apargia autumnalis, *hå-blom, fef-blom 
*såne-b., "svæve, Også gul'-borst og 
haust-fivel. 

Aparte, underlig, for sig selv, rar, sær, 
*ser(s) (ce): »få sers mate. Give Gu 
noget a., sere (ar). Å. Mad, sær-kost. 
M. Ham. 


Apati, likegyldighet, utidighet, — 
dvale (ånds-). Jfr. Flegma. Se Sympati. 

Apatiſt, kåld-sinnig, »slap«-sinnet (H. D.), 
sløv, likeglad, likegyldig, kænsleles> 
Jfr. Støy. 


o overslag, utkast. 
Aphelium (Afel), sol-Gærne, n., (største) 
fjærnhet fra solen. 
Aphorismer, se Aforismer. 
Apiri, rejnselleshet? (, Uerfarenheb*). 
Aplomb (eg. efter blyet, lodret), like (lodret) 
stilling; like-vægt; overlegenhet; god 


»håldning«, støhet, fasthet. Jfr. fynd, 
klem, salvelse. 
Apodittift, Vished), øjensynlig, uimot- 


sigelig, avgerende, avgjort, uryggelig, 
grun-muret. 

Apogæum, jord-fjærne, n. 
jorden). 

Apotalypfe, åpenbaring. 


(fjærnhet fra 


Apotalijptiſt penbarings-medhåldig, -hjem- 


let; -venlig; gåte-ful'. 

Npotataftafik, tilbake-vendelse (til Udgang- 
punktet); omlep, ringlep; (alt det skap- 
tes) endelige frelse el. oprejsning. 

Apotryfiff, tvilsom; (underftulfen), uægte. 
M. Bøger, tvilsomme b., halv-ægte b.> 
Jfr. Kanoniſt. 

Mpologetl-ift), forsvarer; taleman, sakfører. 

Apologetif, forsvars-lære (H.P.S.), -skrift. 

Apologi, forsvar, forsvars-skrift. Mk. rede- 
el. — ee : iz 

Apop Å ı av slag, av rørelse; 
slag-rert (Ha. E 5.), lam, nåmen (o). 
Gl, n. numinn. Sv. * nummen. 

Upøypleri,, slag, n., rørelse (alene dansk, 


Apostasi — Apriorisk. 


ikke tysk), slag-tilfælle: hjærne-, hjærte-, 
lunge», nerves! 

MApoftafi, frafal, avfal, tros-frafal, tros- 
nægtelse, -avsigelse, -avsværgelse. 
Apot, frafallen (fra troen), gud-niding 
(Fr. H., H. D.), — tros- 


svigter. HP. S. Gl. gudnidingr, 
»Gubsfornægter”, Hpoftafi blev da gud- 
nidingskap som i gl. n. 


Mpoftel, bud, sendebud, utsending, *av- 
sending, m.; tros-bud (som Ansgar, »Nor- 
dens Å.e: 9: stifter av -nordens kirke), 
kirkefader. Apoſtlernes Gjerninger, også 
apostel H. D. 

Mypoftelheften, tvi-fəttingen, m. 
poferiørii Heſte, *ride tvi-føttingen. 

Mpofterioriff (a posteriori, bagfra, Erfa⸗ 
tingë:), "ved rejnsle, ved oplevelse; op- 
levet (f. e. kunskap). 

Turn (for apoftelift), apostel-, kirke-. 

A. Fædre, ə: kirke-fædre 

Apoftrof, bok-teddel? (»Bogtøddel«. P. Syv); 
avkort-tegn. (Kort, jfr. tidskort, >: kor- 
ting, avk. — (font Talefigur), 
henvendelse, tiltal 

Apoſtrofere, vende — til, tiltale; korte, 
avkorte. 

Wystibjeofe, uJorgudelfe”, gudblivelse? gud- 

#værting, 3: gudvord»ene. 

Mypotihjet, råds-handel el. -værk? 
noget, >: Sægemibdbel); helsebot. Forslag 
av H. D. 

Apoteker, råds-handler? sykevare-h.? syke- 
— (fpotvis) plaster-smerer (Lerche, 


— lækedom, læke-råd, *dokter- 


— liv-øejre (Lm.), årpenger. Jfr. 
tære-penger. Av panis, 9: Brød; altså | 
eg. brødpenger. 

Apparater) (Redſtaber, Tilbehør), greje(r) 
fiske-g.; «med og grejere) rej(d)e(r); 

ilfang, — *don (sv. 

don osv), doning (Bærftpi); tej, "ty 

—— ildtej), *bunaf(d), m., 

d), gågn (0), tarvend(e), n., velg, 

n., stel, n. (thestel, kateri) stelling, f 2 

hjælpe-rede (et, Fr 
tilhæjrste, £. Jfr. Li 

Apparatlasſe, redskaps-kiste. 

Apparition, utseende. 


H. Ibsen. 


Appel, 1. kv -anke (loven om Kristiania 
byret); på-ankelse (A. Ørsted), in-ank- 
(njing E H.), in-anke (n. Dagbl.). Der- 
til inanker og inankede, >: Appellant og 
Appellat. 2. mete (for hærfolk), maste 
trommeslag, lurgang? Slaa M., slå 
stævne? (tromme) til mete. 


Appellen, efter trommen el. lurgangen? 
>: efter sammentromningen. 


Bruge | Appelftævni: 





(råd for | 





kdon, sko-| Appr 


H.; sv. hjälpreda), 
ilbehør. | 





29 
Appelinftans, over-domstol (loven om Kri- 
— pe : 
Appellabel g el. in-ankelig. 
Appellant, in-anker, er. 


Appellationsret, over-ret. 
Appellativ, sam-namn (Lm.), føælles-navn. 
Appellere (Dom), in-anke for, til, intale 
for (Fr. H.), klage for, til: på-anke, 
henskyte (til den el. den domstol) ; in- 
skyte (sig el. sin sak) for el. under (kon- 
gen, paven osv.). W. til Œn, ta’ en til 
vitne; (til Gresfølel| en, Panien) på- 
kalle, vende sig til, 
I ng, A Lm. 
Appendig, tillæg, tilgift. 
Appetit, lyst; matlyst; mathu'g, m., låst (0), 
m., mat-låst (o), m. (gl. n. losti), mat- 
hjarte, n, ”hung(ejr, skjæsse, f, mathu 


(J. Moe, Asbj.), matlyst (H. D.). Han 
havde ingen adhu, fagbe han”. Asbj. 
— Å, 71, m, grådighet, *mat- 

Have M., —— *hungre (ikke 


e som vil sige pinlig hun 
Som har A.; med god M., Reel A 
er H. — *mat-hæppen, *m.-kjær, 

«tidig, *m.-raust (eg. „tapper i at for: 
fyne fig"), m-vis (3: ,bygtig til at forz 

(ene ig”), *tid' på mat. Mots. uden M., 

mat-lej, mat-led (H. Se *mat-beten (i) 

Jfr. d. Madfede (H. D 
Appetitlig, inbydende, lokkende, smakelig, 

*skjæssen, *forkun. Se Læffer. 
Mpplaudere, klappe til, for; tilrope; op- 

mode. Em. 

Applaus, klap", hånd-k, godlåt. Lm. 

Jfr. Bifald. 
ip rn til- Jampe (på), henføre (tin. 

— g efter, l. vin' på. 
Applifation, Slien p(aing. 
Mpplifatur, finger-sætning. H, P. S., Meyer. 
Apporteére, hente (om hunde 
etere, lage (jfr. Berede); sætte plans 
på, glætte (2: gøre gist, blank). Sv. 
glitta. 
Appretur, glans, tej-g. (H. P.S), glæt 
ting? (av papir). 
— — vedta(ge), god-kænne, samtykke, 
stadfæste, slå fast. Jfr. Billige. 
Approche, lope-grav. 
Uppropriere, tilegne sig. Jfr. Wnneftere. 


| Approyimation, tilnærmelse. 


Apprøzimativ, tilnærmelsesvis (langt ord 
med 3 s'er), omtrentlig (H. D.), tilnær- 
melig (H. P. S., i likhet med fornær- 
melig). 

April, fåre- el. — (dansk), krikla 
f., kvena (i), f. 

, på forhånd, forfra (før »Erfarin- 


gene). 
priorit (f. E. Ertkjendelſe), tanke, ved 


30 Apropos — Arbeide. 


tænkning (ikke ved røjnsle, Grfaring). 
A. Begreb, medfed, forhånds? Jfr. 
Upofteriorifl. Se Pofteriora. 

Apropos, det er sant; hør nul; (en, f. ©. 
i en Fortælling), av-stikker. Jfr. Di- 
gresſton i 

Aptere, tilpasse, *æmne til, *heve, til- 
danne. 


Aqu⸗ se under Ulv», i 

Arabeſter (eg. arabiffe, neml. Figurer), 
blad-prydelser, løv-værk, —kruseduller, 
snirkler (t, Schnörkel), snirkel-værk, *kråt, 
Fkråting (0), Jfr. auv-skur, fkrul'-skur 
(se I. A. under »skurde); *rosor, 3: 
udigurer, fom ligner Blomfter el. Lgi- 
vært; ogf. om Tegninger i Bøger, Ub- 
fl ver i Træ o. besl.“ 

Arabis Thaliana, *skrinne-blom. 

Arbeide, arbejd, n., erke (H. D.), erk(j)e 
(yh n. (jfr. lage. = lage, m; 3: U, 
fom ftal fuldføres til en beftemt Lid), 
vinne, f., vinning, f, stræv, n, i(d)n, n. 
(2in føder mannen sine), *starv (gl n. 
starf), værk (e), n. (»kome *iv.«; “atake 
viljen føre værkete; »den ejne hæve vær- 
ket, den andre vinningen«, 5: ben Ene 
ar X, ben Anden Lønnen); (Foretag: 
endej), årke-far (0'), n.; (Anftrængelfe), 

ke (0'), f.; jfr. tung-årke, 2: tungt W, 

*årkefar. Jfr, og Fabrilat (= smide, å 
Fuldført A. værk, n. (mur-, tre», tåg(o 
værk). Daarligt M., tufs (B. B.). Jfr. 
Klubre, Altfor fint A., migr; ne Mk. 
*migre, 9: gjøre tyndt, fint (altfor fmaat) 
A. Jfr. *migreleg, 3: poerit tynd el. fin. 
Haardt M., traving, £ (jfr. Møie, Bez 


vær, UAnftrængelje, Strababa.  Haardt | 


og grovt M., revs-arbejd, n. Langvarigt 
” ma's, n, (hertil *mase: han masar 
med det stet'; mase seg ut, 3: arbeide 
fig træt, fløy), træl, n. Et overordentl. 
U. (Rjæmpevært el. udmærket Runftvært), 
foy-værk (å-værk, avværk). Smaat M., 
krotling (w), klutring, f. (av krotle, klutre, 
ə: arbeide fmaat). Smaa U—r, *små- 
værk. Gmubijigt og ubehaget. A., klæs- 
sing le), f. tort M., vinneskap, m. 
Et jtort el. vanjfel. M., *munke-værk, 
n., -arbejd (munk her = klærk, ə: Gn, 
jom sjø fint po funftigt X.). Et af de 
ftore W, paa Marferne, værk, n., vinne, 
f., ån'(o), f. ret værket, millom 
værkome, 5: mellem vårvinna og slåtten. 
Sttengt M., ån'-værk (0'), år”, f. Svært 
A., trav, n. Svært og langt Å. (med 
Travlhed for at blive færdig), traute, m., 
trøjt, m. (,0gf, om A., fom varer længe, 
f. ©. til fent paa Aftenen”). Mk. FI 

te, f, >: langt Arbeides Slutning. 


ko 
Siljan t A. sjau (holl. sjouw, 3: et | 
ftor 


A. Dv.sjanar). Tungt A., slæ'p, n. 


jfr. Slide, Slæbe), træl, m; #trældom, 
træling, traute, m., am'ling, f. (av *ame, 
9: slite og slæpe), tung-årke, f, *bo'l- 
arbejd (av *bol, bul, o: Krop, Stamme). 
Det tyngfte M., *tyngste takje. Mk. 
*tunge-taket, et A⸗s thngfte Del. Mhe- 

beligt, baarligt A., *flle-værk. Uhel- 
bigt (Fubret) A., bratl, n, bratling, f. 
Unyttigt M., tev,n. Unsdigt M., arbejds- 
auke, m. A. før Børn, *barne-værk. 
Det er iffe pir å M., det bryt ikkje 
bejn. N. før'en Dag, skant, m. Å i 
— sam-stræv, n, sam-træl, n. 

rbeidets Deling, yrkje-dejling. Lm. 
M. om Morgenen, jfr. Morgenftund og 
Lys. M. uden Fremgang, tev, n. Jfr. 
Borføg. M., dobbelt faa langvarigt, 
fom beregnet, tvi-trøjting, f. Arbeide 
paa to forftjellige Steder, tvi-styr, n., 
tvi-ste n.  PBasfommenbe dobbelt M, 
(bet at ber bliver to Ting at udrette 
paa famme Tid), tvi-fælle, n. Dobbelt 
M., tvi-vinne, f, tvi-årke (o), f. To fam- 
tidige M., tvi-vinne, fa, tvi-årke (o), f. 
A. i Huſet, *innan-stoks-arbejd, *inne-a. 
A. udenfor Huſet, ute-arbejd, n, ute- 
værk, n. A. paa Mee om Baaren, 
vår-vinna, f., vår-ån'(o), f. Tiden for 
M. paa Ugeren el. Marlen, an'-tid, f., 
ånne (0)-tid, f. Et Arbeide, fom gjør 
Metteren Stam, hande-skam", f. (isldsk. 
handaskömm). Et M., fom angriber 
Hænderne meget, hande-dråp, n. Å, 
re fral ee — — bykset Tid, 
-lag, n. (egtl. Baalæg), *år-lag, sm, 
føre-låge ES f, låg-erkje GA Et 
N., fom bare træver Styrke, iffe Kunit, 
stre't(i')-arbejd, n. Et N., fom gaar 
feent og møijomt, siges at være fmasent. 
Sådant arb. kalles *masing. Jfr. ma's, n. 
A, fom gaar daarlig, klar, n. Å, 
"om er behændig udført, siges at være 
hand-fridt (Adj.n.). M., fom tan fult- 
føres paa 3—4 Timer (paa en Ptt), 
øktar-værk, n. (oftere: økt-arbejd). (En, 
fom gjør fint M., meke (mekje), m. 
Gu, fom er bygtig til tungt W., stretar 
i), m.; (i Spøg), stret-hest, -mær. 3 
bundet med tungt Å, sle't-sam (i). Efjø- 
deslas til at gjøre fit M., il'-verken(y"), 
(il'-virk), *ruse-vørken. Uheldig (ube: 
bænbig) i M., Yklatresam. Ujfiffet til 
hen i pe — Jfr. — — 
ænbig. tte fig med noget W., 
ikkje ta” sine — nåkot arbejd. 
Fan ri "g Greb paa et A., få lag 
å a. Sa bfore M, (fær et langvarigt 
3). trøjte(-te). Gaa tungt (om Arbi, 
tråke(ar). jøre M. om igjen, *vi- 
vinne, Gjøre unyttigt M., jfr. bære 
vatn i ejt såld. re unøbigt N., jfr. 


Arbeide — Arbeidstid. 


bære vatn i å. Gave under M., have 
å håndom (0'), h. under hænder. Sone 
til A., trøjte(-te). Jfr. Anttrænge. Paa 
tage for fvært M., jfr. take seg vatn 
øver hovud.  Slutte 4, for at holde 
Maaltid, ekte (sjkte, ykte). Dv. skting 
føjkt), >: Hvile i Arbeidet, Også mun- 
defar). Sæbvanlig Tid til >oktinge, 
økte-mund, n., ekte-dag. Slutte A. 
om Uftenen, *kvælde. Jfr. Arbeidstid. 

Mrbeide, at, *arbejde (ærbeje, — 
*starve (Lm.; gl. n. starfa), yrkje (Lm. 
firæbe), tanne, *annast, fanne 
baarligt, ffjødesløft, *hærkje. 
tig (være om fig, fjæmpe fig frem), *baske. 
Jfr. *bakse, Ab 


* 


fbase, *bale. Mk. *basken 

= strævsam; *bask = ,fjæt", , bygtig"; 
*baskar, bygtig Rari). M. flittig, mər- 
je(y'), morde(u'), *bjore (egtl. a. fom en 
Baner, *bjor), *bæle (pæle), *bale, *trajte; 
stræve(ar; sv. strifva), fkare. Jfr. Glibe 
Stæbe. M. idelig, grave som ejn 
vånd(o). A. ivrig (flemme bygtig paa), 
spøne(-te) ; jfr. spene-rør, m., >: anftvængt 
Koen. i 
A. langſomt og med Flid (fint, pænt), 
*meke. Dv. *meke, m, Én, fom gjør 
fint Arbeide. M. meget, medast som ejn 
maur. M, plumpt og fent, se Kludre. 
A. plumpt og med farm, *klamse. M. 
fent og flobdjet, *kamse (jfr. Klubre), 
klapse (klafse), *klere. A. fmaat, 


lotre(u'), krotle(u'). D. * klyttre: Jfr. | 


aklotret gjorte. J. Moe. Dv: kroiling 
eg klotring(u'), fa >: fmaat Arbeide. 
ftærtt, eng bone(u'), Hlunse, M, 

rt (jon en Trel), træle, ar (sv. tråla), 

e, *stræve, *ame seg, *amle. Mk. 
travar, m., 3: En, fom arb. fbært. Jfr. 
Angribe (fig), Anftrænge. M. tungt, 
æpe, *strære, *starve, *træle, trave(ar). 
Mk. sHeste-årke(o) gjærer heste-åter el. 
aheste-arbejd gjærer heste-åtnae. 
Bejvær, *bale, *ba'lke. M, med noget, 
om gaar mpifomt, tråke(ar). M, uden 
mgang (flubre, *bratle 
bratling, £.), tøve(-de), tufse(ar). Jfr. Tid 
(fpilde T.), Forføg. En, fom ard. fljø- 
desloſt el. med for ftor Hajt, rev-hestli). 
A. paa Jorden (Marten), vinne (-van'), 
e(o). B.B. A. paa Ageren om 
Baaren, a. med Bløiningen, vår-vinne 


(ar, og - > Å ent, vinne fram. 
Fr. B. (ikke vinde). M. fig træt, fløy, 
*mase seg ut. M. fammen, sam-stavast 


m.). 1. harmonere”. 
— et (Lm.), *vinne-karl 
*vinne-man, værk-man, m. Drif- 
tig A., *bråkar, *brytjar. Flittig A., 
*ræl (ejn tru tr), ar, pjål, m, 
strævar, m., *bjør (2: Bæver), arbejds-bj., 


„| 
å dyg- 





fr. spræng-, som i sprænglæse. | 





A. med | Ur 


jfr. bratl, n | Sr 


3E 


maur (egtl. = Myre), nokke, m. (egtl. 
en krok, en, søm jævnlig står kroket og 
stræver); (ubbolbenbe), slite, f. (i). Jfr. 
Slib og Slæh. Klodfet M., klafs, m.; 
klafse, f. Wheldig A., *klatre-smef(d). 

Arbeiderbolig, værkmanna-hus (Lm.), dag- 
lejgar-h. (Lm.). 

Urbeideruroligheder, værkmanna-opstyr. 
Im. (Arbeiderbevægelfen [1848], værk- 
— Lm.). 

Arbeidåanjtalt (Tsangs-), starv-hus (Lm.); 
f. ©. for Løsgjængere), arbejds-gård 

S ar pa a.«hus. H. G x 
T ag, vorke-dag(y). Jfr. Søgnedag. 

Arbeidsfølk, værk-folk, n., vinne-f., Shiel, 
folkehjælp, f. M. paa Marfarbeide, 
vinne-folk, ånne-f. M, til Pløiningen, 
vårvinne-folk. Søm har oe Å, A- 
hjælpa(d). Som driver fine N. før ftærkt, 
*årke-sinken. Jfr. ma's, n., *sink, *sinken. 

Arbeidsfør, *arbejds-før, *vinne-f. (gl. n. 
vinnifærr), *vinnande, yrkje-fer (Lm.), 
værk-f. Folt, fom ille er a. (f. €. Smaa: 
børn), ugagns-lyd, m. Mk. umage, m. 
og umægd, f. 

Arbeidshjælp til fnar Udførelfe af et Mr- 
beide, dugna(d), m. (duna", dona, doning, 
domning). Gom har liden M., *van- 
hjælpa(d), få-hjælpa". 

Arbeidsfræfter, årkel(o), f. 

Arbeidåmand, værke-man (Lm.), træ'l, m. 
»Ejn treven (flittig) træl skal trivas vele. 

virbeibfont, fansam, *an', “annig (onnug, 
onnig), *arbejdsam, *træ.sam, *slæpen, 

sam, *idig (lydelig d), ånnog(o), 
treven(i'). Gl. m. prifon, 3: virffom. 

Arbeidfømhed, ansæmå, f. 

Arbeidåredffaber, ørke(y), m., an(d)-erke, n. 

Arbe idsſtund (Tiden mell. to Maaltider, 
3: 3—4 Timer el. 1, af Dagen), føkt 
(ykt, øjkt, eft, oft; gl. n. eykt, sv. * 
okt), arbeids-øjkt, skift, n. (skoft?). 

tfe, manskap, n., magt, f. For⸗ 
poa med M., *hjælpa(d). Slet for- 
net med A. Fvanhjælpa(d). 

beidgtid, an-tid, f. (,bedre end bet alm. 

onne-tide); (da be ſtore Marfarbeiber 

foregaar), ån' (0), f. e. vir, plog-, slå, 
somars(u')-, skur-ån' (gl. n. enn, pl. an- 
pir), vinne, f.: vår-vinna, somarsv.(u'), 
skur-v. Jfr. *vinnaskap, 5: Arbeide paa 

Marken. Bære med i Marlarbeids- 

tiden (ifer om leiede Folk), *nne(ar), 

en *vinne. Mk. æ-folk(o"), 3: 
olf, fom pløier, fanr, fljærer = *vinne- 

; ånne-fer(o') — vinne-før, 3: buelig 
el. ſteerk til de flore Arbeider paa en 

Gaard; *inne-graut, 3: *slåtte-g. el. skure- 

graut (skurdar-g.); *ånne-millom = vinne- 

m. 3: mæl-ån(e-0) = hå-ballen, 5: Tiben 

mellem ånnerne, og ba ijær mellem *vår- 


32 


ånnen og slåtten; fånne-tid = an'-tid = 

vinne-tid; ån'(o0)-unge, >: ung Tjener, 

Hjælpetjener; Fån-værk, 2: fivengt Urbeide. 
Arbiter, våldgifts-man. Jfr. d. o. 
Arbitrage, veksel-regning, kurs-r.; veksel- 


frejstna', -frejsting el. -foretag? („Berell | 


operation“). 

Arbitrium, god-tykke, sken. 

Arbitrær, vilkårlige, godtyklig, efter sken. 

Aretium Lappa, se Borre (Streppe). 

Area, flate, grun, mark (2: ,,Feldt”), grun- 
el. bun-(botn-)flate. 

Areal, flate-inhåld, strækning, vidde, flate, 
stykke, grun-st., omfang, område, rum, 
flater. Ældre dansk: fang; flate-fang 
Lg DJ); jfr. marke-fang, 3: „Mart: 

real”. H. D. Qndtager et M. af —, 
et rum av —. 

Arela, ring, gar(d), f. e: om månen. 

Mreniel. -ræv-meter (Hydrometer, ,Vægt- 
flybemaaler*), flyd-vægt (Ørsted), valt)n- 
vægt. Meyer. 

Areopagit, højesterets-dommer. 

Areopaguå, hejesteret (i Aten). 

Argent, A. (paa Kursfedler), jfr. Lettred. 

Argonanter (paa Stibet Argo), argo-farere. 

Argument, grun(d), bevis-gr. Se d. o. 

Argumentation, bevis-ferelse, vitne-førsel 
(H. D:), -førelse. Molb. på 

Yrgumentere, føre bevis, slutte, demm 
(yræfonnere"). — 

Arie, vise (H. P. S.), sang, ene-sang. 

Mriftolrat, storman(sven), hevding(ven), 
(*storkar, *storing), herre-man (Lm.), en 
av *storfolket, av *storkarene. Fodfels⸗ 
A., adels-hevding, adels-herre. Penge- 
ariſtokrat penge-hevding, penge-storkar, 
storing. WM—ter, storfolk. E. Bøgh. 

Mrijtokrati, adel; stormans-vælde, stormans- 
styre (Lm.), stormanskap (Lm.), høvding- 
styre, h.-vælde; adels-vælde (Fr. Bfd., 
Fr. Ham), adels-styre; —rikmans-styre 
(Dølen). 
godsejer-lag. H. D. Fodſels⸗ A., fødsels- 
vælde, adels-vælde. Penge, penge- 
vælde, penge-magt, p-adel. Mk. planke- 
adel, bomul's-lorder. Til »vælde« jfr. 
folke», kirke-, ene-vælde. Mriftofratieté 
an , herre-hylder (H. D.). 

Mriftofratift, stormans-vældig, adelsvældig 
(fristat, lyster, adfærd), stormansleg (Lm.), 
stormans- — ustorfolkelig? stormandig? 
A. Familie, stor-æt. Mf a. Familie, 
stor-ættet, *-ætta', æt'stor (Molb.), hej- 
ættet (H.D.), ætgod (Molb.). M, gærd, 
herre-færd (Molb.). A, Rammer (i Rigs- 
bag), herre-hus. Å. Kreds, rikmans-ring 
—— stormans-ring ? ae Fornem. 

. Megjeringsform el. Forfatning, stor- 
mans-vælde (Allen), s.-styre, adels-vælde, 
a styre; herre-vælde (H. D.), rikmans- 


Land-A, (fom Korporation”), | 


Arbiter — Arktisk. 


styre (Delen). M. af Sindefag, stor- 
mandig (H. D.), stormansvenlig, 
sinnet? -venlig? 

Arit(hjmetil, regning, talregn., tal-lære el. 
-vitenskap (H. P. S.). Jfr. Geometri, 
rumlære. 

Aritmetifer, regnemester. 

Britmetift, i regning, i tallære (f, e. arit, 
Særebog), tal-regnelig (jfr. beregnelig, 
tilregn.). H. P, S. 

Arf, en, I. kiste; 2. flatbunnet fartøj. 

Art, et, ark, n. 

Arkade, bueformig åpning; buegang; bue- 
stilling. 

Arkaidme (egtl. Gammelbagahed), forældet, 
avlagt uttryk, fornord? f. e. old- eller 
gammel-nørsk, old-dansk el. -tysk ord. 

Arfaijerende, gammel-strævende? gammel- 


dags. 

Arøaiftifl, forældet. 

Arkanum, lendom, lenlighet (>: Hemme: 
fighed); len-middel, len-råd? lenkunst; 
tryllemiddel. L. K. D. 

Mrfebufere, ihjæl-skyte (som straf), skyte. 
»Han lot dem alle skyter. 

Arfebuferer, skarp-skytter. 

Arfeli, våpen-kammer, våpen-hus (i fæst- 
ning el. på skip); krud-kammer. 

Arfiater, overlæke, livlæke, hoflæke. 

Arfidafon, ærke-degn; næst-biskop, biskop- 
næst? 


Arkimagus (God be gamle Perfere), over- 


præst. 

Arfimandrit, kloster-forman (prior, i den 
græske kirke). 

Arkipelag(né), ehav(et) (H. D.), e-flok 
(H. D.), lag? (3: med mange eer); 
øgårds-hav. H.P.S. Sv. öhaf. Græ- 
kenlands-havet. H. D. Jfr. Øgrupøe, 

Arlitelt. bygmester, bygge-kunstner, bygge- 
kyndig, kunst-bygger (H. P. 5.). 

Arfitekftonil, byggekunst, bygnings-kunst. 

Arkiteltoniſt, byggekunstens-, i byggekun- 
sten (f. e. ful'komenhet). M. ei byg- 
nings-skik. E. Sundt. Efter H. D. 

Arkitektur, byggekunst; byggemåte. 

Arlitrav, hoved-bjælke (umidbelbart paa 
Spilerne). H. P.S. 

Arliv, brev-gæmme (O. Guldberg, Molb.), 
brevkammer (Moth, H. P. 5.), brev-hus 
(Lm.), brev-gjej (Lm.); brev-samling, 
brev-sal, m, b. (Dall i gl. viser). 
Jfr. også Brevkifte (Moth), 9: kiste at 

mme brev i. Mk. Bifpearfiv, stifts- 
kiste, og Rigsarchiv, riks-kiste? (Er 
Daarekiste tænkt som til at gæmme 
daarer i?). 
Arfivalier (Arfivfager), brevskap(er)? 
| Mrfivar(ing), brev-gæmmer (Molb.; V. S. 


Drdb.). 
Arktiſt, nordlig, nordpols-, hej-nordisk 





l, 
D 


le 


Arkturus — Årrogant. 


Geo Kj.), haj-nordlig (H.P.S.), is-havs-? 
ition, nord -færd, ishavs- 


— — f, vagns. (vang-), 
— —— oldgransker, (bedre?) 
—— oldgransk(n)ing, forn-gr., -viten- 


arFæslogijt (Granfining, Kundſtab), old. 
som i old-granskning, oldkyndighet. A 
Kongres, —— H. D. 


); (Muftferne paa | 
Bagfiden af — arm-håle(o"), f. 
og arm-staup, n. (Huling unber Axelledet 
mel. Arm og Bryſt); *arm-stil, — 
ets i rmen); *arm-stælt (2: - 

ært i Armene); arm-vejk (føagi — 
armm-sleten(i), >: fvælfet i Armene; arm- 


slett), n- (Mubeibe, font foter Menene) | 


Gun tog Barnet paa Armen, — på 
Handekreken), — — — her 
og inbøjede arm, båg-lykkfjja 

-0"), 9: Rrumningen paa indre Site 
af Albuen). Underarm, hande-l 
Jndre Side af Underarmen, -hande- 


milte, n — ſmaleſte Del, 
hand-skoming(u”), f. — (af Fjord, | 
er as grej 

24 


arm), 1. ”(betiageig), "arm å 
stakkars, sælog(u): hesten; 2. (fat⸗ 
tig), arm C,lidet brugelig*); EN (usfel, 
meste) arm, *ussl; i ælpeløs), 


— flåte (orlogs-), skipshær? GL n. 
skipahert. 
Armatur, våpen, v.-grejer, -stel? 
Armatør, væpnet handelsskip, frirever? 
— (fribytter, t. Freibeuter). Jfr. 
er. 
hær. 


Arméfommisfion, hær-nævn (H. D.), kær- 


nævning, f. (Lm.). 
Armere, *rej(dje ut; i 
u lement, — HD: 
Armoad, vesåld(o), f (gl. n. vesöld), van- 
råd, f., — — f. Jfr. angel. 


mpe med M., jfr. e slite silke. 
ME — — Ko — ə: forbi 
man ilfe har Raab til at faa nye Hver- 
dagsklæder. 
gre umans-færd, f. (,ifær om bet 
Tab, fom man liber veb at undvære en 
EREE Ting, f. © ved et bortlaant 
Rebffab”). »Ejn låne dæ væk, og så 
fær ejn dd omansfær ae. 
Mrnelfted), åre, m. (B. B.) (are, mi), år 
adr ep f., gruve, f. f, — — 
og sv); *r-stad, 


28, js, pejs, m, — — m. 





læg”, m. | 





33 


Mk.: — gruve-s., åre-ståve(o), f. 
Po i se Bolverteie, solblom, m 


— vellugt; — -»stof« (i — 
m Å tær m. 
PAIRE EE EE fr. Duft 

Arvmatika, kryderi(er), — 

Meomatift, vellu; — me (k-- dat 
* J — — -sdu 
tendes)? M, Bægter, kry hf. 


jfr. krydde-våkster, m. E nikos m. 


Arquebufere, se Ari—. 


= | Arrangement, gering, ordning, jfr. stel- 


ling), tilstelling, f., — D.h, 

stel”; avtale, -else), skje- 

ping ( (ski-). Se åt Brno Sndretning. 
ed itørerne, —overens-komst, 
forlik, sæmje, f. (e). Jfr. Afford. 

Arrangere, ordne, stelle, s. til, lage til, 
skjepe (ski-): s. til i huset; in-rede (H. 
D.). med ſtreditor, sæmje, -jest, 
bli forlikt. Jfr. Drone 

Arrangeur, ordner; Steller? skjepar (ski-). 

Arreft, fængsling, hæftelse Gfk hæfte i *, 

som er „hilde, binde f. &. en Deft” med 

„Dilde“, hælde); fængsel, varetækt(s-f.); 

merke-ståve, f. (y/-0'). Lm. Jfr. Kaſchot. 

ant, fange, fængslet, ufri (person). 

| Arreftere, fange, sætte fast, *sætje, fængsle, 
*gripe, hæfte? ta(ke): »Tjuven er gd 
sta under forvaringe. Jfr. — 
bleve arrefterede, de blev + fed), 
blev sæt (sat) fast, blev "fangen, *tai 

Arriergarde, bak-strope, b.-hær, Biker 
(H. D.), eftertrav, b.-trav (H. D.). 
Efter * bedre færd: bak-færd. Jfr. 
*fske-, fugle-færd; *brud-, *lik-færd. 

Arri é. bak-tanke. 

Arrig. i, åk, arg, vil, *amper, *il'- 
sint, *ilsleg, *ilske-ful”; (om Dyr), olm 
(0'), vond. »Ejn von' — Jfr. Biſter 
vi Barfi, Bredladen, Pirrelig, Hidfig. 

af Natur, *ir-båttafd), *il-hærd, it- 
kyndt, vond-k. (hos P. Dass?), *vond- 
lyndt. Y.Øvinde. *trauske. M. Me, 
skas', n. Jfr. Sudthran. M. Tingeft, 
il'-tinde, m. A. Trold (arrig Peri), 
uting, n., *gro (>: Tudfe), iling, m., 
ugre(dje, n., i — n,, il-ting, n. (?), 
ejter-påse(o), — (2: Edderblere, 
sv. ette Jh *sinne-påse pe bust- 
yvel (2: Pinbfvin); (Dyr el. M.jte), *il- 
be(r)ste(y), *il-nejte, uting, n., ' yæps, 
Fkvæfs, 3: h 

Urrighed, *ilske, E, Filskap, vondske, f. 

Arrivere, nå fræm, "komme; hænde. 

Arrogance, overmo't, kravstorhet(ordringa- 
fulbheb)? Jfr. — 


Arrogant, opblåst (t. pralke arag Al 
modig, , inbilsk, kravstor? Ge dn 
masſende. 


3 


34 Arrondere 


end — — Lm. 


Arro 
ket Ok — fjæring (,Diftritt”) 


engi, tejhus, 

enit, rotte-krud, berg-gift: Meyer-Dahl. 

optakt (tung stavelse). 

e G en natur (se d. 0.), Flag, to, n 

— deg lag, det toe, 5: þar 

n., ty, n, brå, m, håt, 

— —— 2), ' mynd, fær, 

få mg den vis, at —), skik, 
grejn, gren, 9: avændring (ein 

ae av "forkjoling); snyg”, m. (barne-s., 
ante-s.), ve'l, f.; *slag dansk : Slags, 

Slagfet, species) ; (fom i ——— 

sær-sla . Petersen, H Jer (Be: 

flafjenheb), ro't, f., rete, m. 'ér ej låk 

rot i verete. Jfr. il-rot, vers; y il- 

røte, n., u-rete, n., 5: Uveiraluft; $ 

Slægt el. Seiftab af flette Hin 

Jfr. o — (Skil), sve'mlii), m., 

sve'p(i), aD'er ikkje nåkon(o) svep 

med leg 3: bet bar iffe nogen rigtig 

Art. Jfr. Maner. A na — ev 

el. læte påe. ilte for 
lantes, det var * — atter. fa. 

Ggenflal ffab, Beftaffenheb; Stof, gn, 
Bonitet; Genus og Slægt. Dnarli 
u-gjærd, f. Ond M., u-gjen (u-gin), 
u-givna(d), m., 

Arte efter En, være skyldt (eg. beflægtet). 
Gan arter efter fin Fader, har er skyldt 
ig Å til far sin, han er sin fars søn. 

1. gro, trives, vokse (,bet Træ 
be * itte her”); 2. te sig (vel, ille), 
skikke sig. t (be «håtta(d), 


(god-, ilhåtta), *kynd (god-, vond, 
små-, stor-k.), -laten (stor-, ond-, god- 
laten). Jfr. :agtig. Se Beitaffen. God- 


artet, *god-lynt, *godsleg, *godkynt. 

Artemisia (Artemisia vulgaris), grå mal- 
urt. Se Bynke, 

Arterie, puls-åre, slag-åre (H. P. S., Molb:), 
livår, £ Jfr. Pulsaare. 

Artes liberales, de frie kunster, højere 
almendannelse. 


* Brønd, bore-bren(d), H. D. (boret 


Arthritis, tor værk. Jfr. Gigt. 

Mriifieiel, kunstig- 

Artig (morfom), *snål, — heldi 
Snbfald, Vers"); listig artigt 
udg”); underlig (anbe ‘Jozefom: 
mende), ild ——— — feer 1. 
jfr. snilde” taus), *ty(d) (g 
n. þýð) ve'n- KS pl 


ved Mægler, god , vær 
så —— villig —— ); *skik- 
kelig; *fin, dannet, 


— Artist. 


fr. , seda(d), vel opdragen; 
eli, kntereserd), — (jfr. 


—— pe fom gjerne 
ger Artig 
a. in ek *hele (og "og. gjel 


ferefy) ejn, gjære ops ejn, 

f. ejn, gere krus for en. et bn 
smejksam ; koster — Tør. Ind⸗ 
fmigrenbe. 


Artigen (valfert), *med snilde, 


——— snil(d)skap, *svildhejt, verdely’ (T) 
æruge(gj), m.; Qer:sbendning) ære í 
på »Gøre ære av (ad?) ene. > 
os den æra, at han kom hite. — 
(ærog), 3: "artig, høflig, honnet. Mk. 
ærekær, fom liter 2Sredbevidning. Artig- 
heder (i Udtryffet: fige %), *hel-ord. 

feing. Jfr. heling, f., Smiger. 
gøre krus for en (se under ing 

— or Å bem juft ingen A., jfr. han 

dk — inkje ordi åt dej. Jfr. Hof⸗ 
1940 

Artilfel, stykke, led, gren; „vare; (f. Œ. i 
Bog, Drbbog), sæt?” opsæt”, 9: AA 
som utgør en liten goes” el. sinue 
for sig selv. Jfr. Poft, som 
hete ri og Opſats E. (roere), 
Suger m.); MG 

s det første — — 
A. Ae delsartilel, vare, han- 
dels-v. Krigsartiklerne, hærloven; 
Laugsartikl., lags-loven. 

Artitulere vel, tale tydelig; særskille, 
enkeltgere gyder), —t (Tale), fa 
skilt. H. P 

Artilleri, Pi grovt, s. (Molb.), 
grov-skyt? Eg. = Gkyrsbanden, — 
siges mest om flørre GSkybevaaben, Ra- 
noner (kanonur, Lm.). Yrtilleri (rifter) 
kunde da til skilna fra fotfolk (Jnfan- 
teri) og hestfolk (Ravall.) kalles skytfolk 
el. og grovskyttere. — I * haves. imid- 
lertid ingen videre støtte for dette skyt. 
Jfr. dog skutel, 5: $arpun, og Bæv- 
flytte, skyt, m. H. D. foreslår skyts for 
Artilleri, Kanoner, og skyts-karle, -folk 
for Artilleriſt, =vifter. Men »ts« er jo 
efer & (le) J dar. rr —— 
efter t, (Ge og ê. v Molb. 

(se under Syt). ,3 be 
— Tiber har man, siger han, fot: 

— Ordet (Styt elg) er at 

ſtrive bet Skya”. ild-- 

værn. Jfr. fot-væm, å Vjnfanteri, og 

hov- el. hest-værn, Raballeri. Jfr. In⸗ 
fanteri. 


—— grov-skytter? H. P.S.: ildvær- 
fr. fotværner, Snfanterift, osv. 


E, "koseleg, *raust | Mytift, kunstner, kunstmester, kunning (Lm.). 


Artistisk — Assessor. 


—— sige kunstman 
EG endelsen -ner (port 
er 

metiftift, kunst-, kunstkyndig. M, Diret- 
tør, kunst-forstander? ee, k.-kyndig 
leder, kunstk. styrer? 

Artium: examen art., almen-preven (mots. 
fag- el. yrkes-prøverne, æmbeds-prøverne), 
prøven i almendannelse; første prøve, 
adgangs-p. (når talen er om universitetet); 

gs-p. (fra skolen). 

otetsbegrel, under-begrep. 

Mro, arv, m.; (arvelig Dverlabelfe), — n. 
»De' hær gjænge i ærvee. Ting af 
A., arv-skifte, n. Proces om M., arv- 


* £ 

Arve (fam i Arv), *ærve g. n. erla; sv. 
årfva; t. erben); (tage Arv efter En), 
ærve ejn. 

ArvegodB, arv, m., ærvegods, n. Arbe- 
grund, ærvetoft(u), f. 


Arbelig Færveleg. M, Minde, *ærve-minne 
(. Tradition i en Familie”), 

fød, arv-lot(u”) 

Arvelgå, *arv(e)-laus. 

Arveret, ærve-ret, m. 

——— ærve-stykke, n. Jfr. *ærve-gul', 
— 

Arvefynd, ærve-synd, m. 

Arveøl, ærve, n., t-al, æ.-drøkkje(y), f., 
grav-el, n, lik-vejtle, f. (ikke veitsle, 
med sts«), lik-sjaund, f., sæla-ba”, n. 

ing, ærving, m 

Mrvtager, *arv-takar. 

Möbejt, biære-her (H. D., H. P. 5.), berg- 
lin? Sv. berglin, 

Aſceudant over En, overhånd, overlegen- 
het KS liggenhet?) over en, overvægt. 

Mfeendent, ætman (Gl. Grundtvig, H. D.), 
for-ætling?, (en av) forfædre, GL n. 
ættmadr er bare — Glægtning. Jfr. og |N 
Stamfader. M—ter, skyldfolk i opsti- 
gende linje (mots. "Dejcententer), for- 
fædre; ætfædre.  (,Stam”faber, Stam- 
moder, bedre etade ætmor). Jfr. 
Aner og Deſcendenter. 

Skar gå tilvejrs. 

MENER. ; opstig(ajing, opfærd. I spøk: 


ner, skyld- 


aje SIT ks den ældste form hos os, 
ae er y trængt tilside av det yngre, 
tyske æse el. e ord brukes som 
skæls-ord. — 

Hffalt, jord-be'k (jfr. sv. bergtjåre. H.D.), 
jøde-bek. Meyer. Aſfaltſoen, det døde 
hav (dødehavet? jfr. hvidehavet, sorte-h.). 

Affygi, skinded, pulshvile, slag 
Mk. dyp avmagt, dånsel, då'n, n., dåe, 
m., dvale, m. 

Affrinf pulsles, skinded 

Mågaardsrei(en), skrei, fa, åske-rej(d) (0), 


» Skyld- | 


35 
fa Slagr Ten — *gand- 
fr Goto), ask; i Gjør UN, *Raiask 

A Kor Ay tun paa faa Steder” 
aske. Sv. aska, gl. n. aska (akk. øsku). 
paa olse: (Brandftøv), fal, 

e(o), m., falske, m. (falke, 


. Hiåskje, fausk). Jfr. *få'n, om *fjukr, 
SE Dy fölski. Sv. falaska. . * falke, 


— Farve, åske-let AG am 
ru Berme lg 
m og D Jfr. al n: kodi ERa 


am por ”Sske-dungel(o), m. Jfr. Emmer. 

Wftelad, Affepot, —— hva va 
m.; „mere almindelig" skle ge(o) SE 
„enbnu oftere” *åske-fisen, og 
askunge, askfis. 

— aske-lauv. 

€ selv-spægelse (Molb.), kelse. 
Å e æk(k)je (te) = forde, tænme, 
pa” 

amtet, bot-færdig, bots-ever- 

Mjfetif, bots-lære, læren om bots-øvelser. 

A etiff, ber, » opbyggelig selyspægende. 


Fædrel., 
— æpteskaps-djævel (en). 
Mfp, i * mest åsp(o”), f. (aordenfjæls iblant 
. GL n. iz asp, asp. 
Mk. åspebårk (0"-0"), ———— 
Aſpeſtamme; åspeskryte, n 4 >: Stub af 
et  medhugget el. forrandnet Ajpetræ. 
Aſpelt, utseende; syn (sille-syner), tegn, 
ermer varsel (varsler); gn (pla- 
ernes stilling inbyrdes); tidernes A 
ag orodata. møske(y") el. mesk, f. 
Wille: Amun sjusovar, 
aly alt, se ETNA osv. (ff for TR). 
pirant, lysthavende, søkende (om 
Peiling); æmne (Præfte-, Kongs», 
Dfficers-æ.) 5 il en Stole), ny-kommer? 
ny-æmne? og unæming, m 
pr — lære), 3: Begynder, En, 
om endnu iffe har — en bis Runft". 
Likeså *nymænning (ny man), „en Be: 
ginder, En, fom er uøvet i en Kunft*. 
Lm. bruker iblant friar for Aſpirant, 
t. d. æmbættes-friar. 
amana åndelyd, h-lyd. H. F. S. 
irere til, stræve til, søke om, M—t, 
de-lydende. 
As — septentrionale, olavs-skjæg", n. 
Nsjemblé, lag, gæstebuds-lag; danselag. 
Msi jenj(ion), — medhåld, *minne, n., 


a-minne, 
usfsjo (eg. Samfibber, Mebfidber), med- 


lommer (Molb.), meddoms-man (H.D.); 
dommer, råd (overrets-, hæjesterets-), 
H. P.S. 


36 Assiduitet — Astronomi. 


i e, f.? åbyrgsling? "vågna(d)? 

i'-o'), visse, f? 2: Borgen, Pi 
ka l. n. vissa, 9: etg Å go! 
ting og filler er unorske). n 
og lasfifilation. 

Asfuranceforening mod Fidbövaade, brand- 
gilde (H, D.), brand-lag? brand-kasse? 
»Sætte hus i br.kassene? »Br.kassen inne- 
står for dets, 

Asjurancepræmie til Brandkasje, brand- 

D 


penge. H. D. 

Asfurancefelffab. H. D. taler for gilde, 
som før sagdes om et broderskap og 
ænnu brukes i Sønderjylland ĩ mange 
sammensætninger, såsom brand-, møbel-, 
ko- (akvægforsikringse-), døde-gilde (abe- 
gravelsesforening=); trygde-lag? visse- 
lag? Jfr. Aöfurance og Seljtab. 

Nöjurandør, — £ =ØT), — 
trygger? rgen?), åbyrgjar? vi è 
Æn berge, berging og dv. bergar om 
asſurere osv.? * Berge, >: beftytte; — 
bd — frelſe. Også *borge er = 


wdfurere, per gje? trygde (L.m.), 
vårde(o) (sv. * ge Ta), — 
vilkåre(i”-o'), — visse(ar)? »Det skal 
å er 3: det skal jeg love el. inne- 

for. — mob Ilbsvaade, *sætte i 


ærend strævsamhet, ihærdighet, uthål- 


uden (Brfjet), (liten) tallerken, bord- 


Asſiguabel, som kan rea 2: god- 
kænnes, påtegnes, ste 
Måfignant, gapan av misning" (rn: 
ifer”). Se d. 
at, løser, infrier av Anvisning”, 
As far(in8), mottager, "hændehaver av 
pånvisning*. 
geni, tilvisning? Jfr. keg | 
ere, utstede, avgive, utgive en , Yn: 
søm lekis (Jntua-Sufception) 
n ntus⸗Suſception), — 
tagelse, inlemmelse, tilegnelse, ”mæl 
(å: ovdøielfe). 
ere, inlemme; tilegne sig, *mælte, 
in-optage (H. D.), (2: forbøie); *smælte 
(i magen). Å. dem med nå, jævne dem 
med os. 


Måfifer, o overdomstol, overret (i Frankrige); 
ting, sak-ting (i England 
—— hjælp, hånd(s-rækning: 
— medhjælper, handlanger; skriver; 
- Fold: , bjæl toller. 
søken tøhus, låne-hus „hoor Trængende 
ant og Renter funne en FL e 
til ange, Molb. Også h AN 
Eg mg (H. P. 5) el. bar Te 


A — — (til), gå til-hånde. 
Asfociation, lag, samlag, samfund, sam- 
— (eler), handels-lag, -samlag 
jfr. Bolag); samfunds-ånd (L. K. Daa). 
M., tanke-sammenhæng. | 
Asjoctationsfrihed, samfande-fib: H. D. 
> — samfunds-frihet, s.-ret, 


——— nåtante, samlings-tanken, sam- 
menslutnings-t, (det n. »Dagbl.<j. 
pa — (handels-jfælle, fælles- 
(H andlende, -handler, 
5 man, —— Jfr. Kompagni. 
—— fig meb, gå el. gi sig i lag med, 
enes. Bi have asſorieret og, vi har 
slåt os sammen. 

Asſonan(t)s, klang-likhet; halv-rim (d. e. 
er bare selvlydene, ikke medlydene, 
ær rim, f. e. blod og stor). 

forteret: vel a., som har stort forråd, 
de n.n. vare i stort utval(g), har mange 
slag (af samme vare). Cr vel a., har 
stort utvallg). — 

Måfortiment, forråd- (vare-Jutvål(g); vare-| 


srøfortimentshandet, al- (el. mang-) vare- 
handel? mang-h. (3: handel med varer 
av mange el. de forskjelligste slag). 

As ſuranet Asſekurants) trygd, f  tygding 
(Lm.), tryggje, f., borgen? 









Suja er nåfureret mod 

Ps h. står el. er sat i brand- 
kassen. Y—t, våra’ (for vårda'(0)?), om 
gods. Jfr. Betrygge mod Tab. 

Aster 1 poliam (Strandurt), blå-stjærne. 


Wfterøider, små-planeter (H. P. S.), små 
stjærner. Jfr. Planet. 

Afima, trangbrystighet, tunghet for brystet, 
åndened (H. DJ, stakåndethed (H. D), 
(stakkot, ståkkot, >: fortvarig, finnes og 
i*). Jfr. kvære, f, kjeve, f., kvåv, 
kov(oo), n. Disse ord tyder dog kanske 
bare Zungbryftethed, ae egtl. Aſtma. 
(fr. Kværfefot, n.o, og fvarkefpg, t o, 
i ældre dansk). 

Aftmatiff, trang-brystig, stakåndet (H. D., 
Molb.), ftung-blæst. Jff. ren 

Aftrofabium, brajde md MT .5,); vinkel 
måler. H. P. S. 


Aftrolog, stjærne-tyder. 
Aftrologi, stjærne-tyd(nling, stjærne-kunst; 
ning (Fo! edle at spå av 


YUftrologiff, f. E. Sranftning, (gr.) i — 
tydning; stjærne-tydende, -tydig, H.P,S. 

Aſtromanti, d. s. s. Aſtrologi 

Aftrønom, stjærne-kyndig, -kænner? stjærne- 
gransker, s.-kiker, s-kure, en (H. D.). 
Jfr. stjærne-kunnig E o) s-lærd (H. D.). 

Ajtronomi, stjærne-lære, f, 5.-kyndighet, 
*himmel-kunne (t. Himmelkunde); stjærne- 


Astronomisk — Audiensværelse. 


Atomiſtiſt, solgrans-læren vedkom.; split- 
stig plesende S 


gransk(n)ing, -kunskap el. -kunne? (jfr. 
jord-kunne, 3: Geograf, mål-kunne, 5: 
Filologi), himmel-måling. H. P. S. 

Aftronomiſt, t. E. Rundffab, kunskap i 
stjærne-lære, stjærne-kyndighet; stjærne-, 
himmel-granskende? Å. Obfervatorinnt, 
stjærne-vare (Molb.), varde (G. A. K.), 
s-tårn (H. D.), -kure, et (H.D.). A. Nýr, 
stjærne-ur. 


helligt sted, fredland (H. D.); jfr. fred- 
ad sted. Jfr. Tilflugtefted. 


maabørn (Børneafyl), barnely (H. D.), | 


1 

b.-hjem (Få. Roll), plejestue, plejeskole 

(ie). føster-skole? (pleje ær tysk). 
ygenfyl (Qofpital), sykehjem. Sinb 

fygeafyl, Blindeafyl, 
blindehjem. 

MM) re (smutter), jfr. skole-mor 


sinssyke-hjem. 


Molb.); lære-mo(de)r (H. D.). Jfr. 
ærerinde. 

Mt, *at. Forved navneform (infin.) altid 
+i, også "te for te å, egil. stil ate. 

Atelier, værksted (kunstner-), arbejdsrum. 
Betlædningdatelier, skrædder-værksted ! 

ode gudnægtelse, gudleshet. 

ft, gudnægter?, (en) gudles? 

Mi(hjemoænin, atene-hov (-tempel); læse-sal, 
læser-lag? 

At(h)let, fægter, nævefægter? stærk man, 
kæmpe (,Bryber” har vel intet norsk 
navn ænnu?—derimot se nedenfor Brybeå 
og Brydning); styrke-kunstner; s.-prøver 
(s.-viser?), vædde-kæmpe; kæmpe-kar. 

Atletiſt kæmpe-, f. e. Stiffelfe; stærk- 
bygget, kæmpe-stærk. i 

Atlanter, murkrans-*stønning(er) tyd- 
ning)? m.-bærere? m.-strævere? (jfr. t. 
Befimdtråger, Tragbilber Å. 

Atlas, kortsamling (»kart«s.), 
samling. 

Aimoffære («*fphære) (t Dunfifreis), luft- 
runding? ei ("bal = Kugle), luft- 


landkort- 


riket (Lm. og Molb.), vindhejmen (Lm.), | 


luft-himmel (Molb.), luft-ku(g)le (hos 

Molb. om $uftballon), luft-hulning el. 

-hulhet? luft-gar(d)? (jfr. måne-gard), 
luft-omkværv, m.? luft-kværv? (*kv. = 
Krebs, t Kreis), jfr. Fotoffære. Mk. 
*ve'r-ståve(o), ve: aNå er store- 
ståva opskurae, 9: nu er himmelen (Mt 
moffæren) rigtig klar. 

Aimsffærifl, f. E. Tryt, luft-(tryk); 3: 
tryk likt av luft-rundingens el. Iuft-hul- 
ningens. A. Luft, almindelig luft. 

Atom, sol-gran (Molb.); minste grun-æmne, 
astevr-gran. 


Atomiftik, d lære. 
— — Mære, grunæmne-lære 


tende, 
Atom iſtiſt 
— lort-stok', m., 
sto! 
Atrium, forhal, forsal. 


Atrocitet, rædsomhet. 
Atrofi, — (H. P. S.), ftærels(e); van- 
trivsel, 


Mini, fristed (Molb.), fred-sted (Molb.), fred- | Attadé 






A. for | Utta 








på id 








Øitraa, trå, f, trådom, m., tråing 


37 


op! i 
Syftem, solgrans-tære(n); 


, semderåds-medlem (H. D.); god 
ven, stalbroder; (en) felgeråd. H.P.S. 
, hengiven; som gør tjeneste 
(hos en, er Å. fjøs —). 
Attalfe (-que), se Angreb. ard A., 
basketak; (af Sygdom), ri, f., flage, f- 
, Kamp; Paroppame. 


fristna(d) Comani —— 
over-grep, forgripelse; overfal på, 
ttenteret, påtænkt, overlagt, fristet (2: 
»forsøkte). 


Attention, agt, f., agtsomhet, *gaum; ag- 
telse, age („Rejpelt“), mæting, F. i 
teft, vitnes-byrd, skudsmål, vitnes-brev 


(Lm.); seddel, brev el. påtegning. 
H.P. S 


Mttejtere, vitne, stadfæste, påtegne. 


Atticisme, finhet, fin snak; attisk finhet, 
orig ; 

Attitude, stilling (legems-stilling).  - 

i f. 

længsel, stræv, mod, n. (på). Jir. yft. 


Yitraa, at, *rå, *stunde, længes, hike; 


siræve efter, *trøjte seg efter. 


| Mitrahjere, drage) (til sig). 


ou, draging? dragelse (H. D.); 
tildrag, drag-kraft (Lm.), attrå (som av 
valt)n og kalk). A. Ros. Jfr. Attraa. 
Jfr. Dragen, Træfning, FVillrætninga 
Trælle er 

Mttrapere, rike; gripe (nappe = t. ſchnap⸗ 


ven P pe- 

Mitribut, særkænne (H. D:), særtegn (jfr. 
Karafteriftif), særmærke, mærke, kænne- 
tegn, -mærke; sin-billed (H. D.), billed- 
ligt mærke (Symbol), f. e. vægt og sværd 
for retfærdigheten; vwartegn (Molb.); 
(i Maallæren, Gram.), tillægs-ord (»adjek- 
tive). Uttributerne (ved Subſtanſen). 
grun(d)-egenskaperne. Fr. H. 

Attributivt (Abj.), vedsføjete, hosstående. 


| Auberge, hærberg; gæstgiver-sted, -gård. 


Jfr. Hotel. 
Mubergift, hærberger? (ikke -gårer), gæst- 


giver. 

Audien, fore-træde, forestedelse, mot- 
tag(nling (Aftenbl.), mot-tagelse. Waa 
A., stedes (for konge osv.), få foretræde. 

»I * og i sv.er stede, stådja, bare fæste, 
tage i tjeneste el. fæste jord. 

—— tale-stue. Gl. Grundtvig. 


38 Auditorium — Avance. 


Auditorium, høresal, læresal. 

Mubditør, hær-dommer (H. D.'s forslag ?), 
hærmans-domar. Lm. 

Au fait, kænt med, hjemme i, inne i. 

Mugur, varsels-man. H. D. 

Angurinm, fugle-varsel (R. Meller hos 


dighet, magt-fulkommenhet, selvråde? 
fer selvrådighet), Jfr. Selvftænbdighed; 
Folkets) Selvftyre. 

| Mntokratiff, ene-rådende selvstyrende, selv- 


myndig, 

Automat (Maftine), gangværk, manne-værk? 

(©: Randåmajline, Mennejtemaftine); 
a hjulværks-mænneske (2: Maftinmennefte ?), 
ion, kapkep (L. Kof.), over-bud,| kunst-mænneske?, -man? 

(byding)? hammer-sal(g) el. -slag (H. |Antonomi, selvstyre, selvvælde (H. D.), 
5), hammerkep, op-rop, n., hej-| selvråde, sjøl-ræde, f., selv-lovgivnin 
bud (mots. lav-, ned- el. underbud, .P.S.); sædelig frihet. Jfr. Mutofrati, 
>: Sicitation). A.s⸗Katalog, kapkeps-| elvftændighed. i 
liste, Autonomift, fri, selv-rådende; efter selv- 

Yultionar(ing), kapkep-hålder (-leder, | given lov. 
styrer), hammer-sæljer? (efter H. P. S.), |Mutøpfi, selvsyn (Molb,, Mag. Joh. Lange), 
sprer efter *oprop. øjesyn (L. K. D.), selv-skue.  Mutop= 

Auftionere, sælje ved oprop, s. ved kap-| fieng Gandhed, oplevelsens sanhet. 
kep? Autopt, eje-vitne. 

Aurora, morgen-reden, morgon-rå(d)e(0), m. Autopti , ved selvsyn; som øje-vitne. 

Itant, tilhører, Autor, ophavs-man; bokskriver (O. Vig), 

Anjfultation, lyt(n)ing (H.P.S.), ly(d)ing, | bokman (G. A. Kr.?). Se Forfatter. 

f.? etter-lydna, m.? Autoriſation, -fering, fulmagt; godkæn- 

Aufpicier, tilsyn, ledelse, (æjne); varsler. 


spid — nelse; — hjemling (Molb.), lov- 
r. H. ge M., gode voner. T. jemmel, - D,). 
Udfigt. — Sunde (ens) til- ) 


— Autoriſere, god-kænne (Lm.), hjemle (H. 
Muketitet, strængt alvor, strænghet; græt- 


D); lov-h., —— hævde? krone? 
tenhet, surhet, morskhet. Jfr. Barjthed. ("kryne), stemple, give myndighet (til), 
AnftrallyS, sydlys; mots, Boreally8, nordlys. 


gm gyldig; gi fulmagt el. myndighet, 
Wuthjenti, ægthet; selvægthet. H.P.S.| O ette JE: Ctemple, Juitere; 
Antenticitet, ægihet, troværdighet; rets- 


Unfætte. M, ved Hjælp af Bane, vane- 
gyldighet herder ui Glendrian).  Y—t, god- 
å, gr EE OG t, vedtagen; stemplet, hjemlet (H. D.), 
forlatelig, pålitelig. 


avhjemlet, lovhjemlet. 
m ifere, godtgøre ægtheden, pålitelig- Autoritet, værdighet, *age (jfr. Rejpelt); 
heten (av noget). 


gyldighet, hævd (Drb med M., Form, 
Mutobiograf, selvhistoriker> forf: av| fom har X, 3: hævd), lov-hævd (H.D.); 
selvlevnet. 


fen) størrelse; høvding; navn, navnkun- 
» 
Mntebiografi, selvlevnet, selvlevnetslep?| Sige gere GE Bernd for 
— ar —— iboere| D) A. for em Sandhed, Panfiand, 
todjtoner, forste inbyggere, første iboere hjemmel; hjemmels-man, vigt (Lm.); 
(infedde, infødinger?); oldfolket (Fr. Bfd.), i hj 1 Vig Då 
odels-folket (Fr. Bfd,) ; jord-sen (H.P. S.), 
j.-fød(n)ing? For »fødninge jfr. hjem- 
—— hejmfed., sjøl(v)fød. | 
Antodafé, kætter-ret; kætter-brand. 
Hutobidbaft, selv-lærd (-lært); selv-lærling 
H.. D: 













vægt, vægt-navn? »Han er vor hjem- 
mele. »Jeg bruker ham som h.e, sPeke 
ut en h.e? »Han er min hjemmelsmane. 
En A, (i et Fag, paa et Sted), en ster- 
relse, en storhet? Wutoriteterne (i en 
By), »ovrighetene, myndigheterne, magt- 


(Molb.). Sv. sjelflård. — din — 
erne; førerne, høvdingerne; magterne 
—— (Ropiermaftine), selvskriver, H.P.S. (å Spøg) st Bien sk bygd å 


å egenhændig, selvskrifilig. H.P.S. 

Autographum (pha), egenhændig skrivelse; 

egenskrift? (navngivne personers) hånd- 
skrift, egenhændig skrift, selvskrift el. 
selvegen båndskr. H. P. S. 

Antofrat, selvråder? E selvrådende? selv- 
herre? selv-styrer? (Selv, herſter“, Molb., | 
H. D., unordisk), enevålds-herre, ene- 
styrer, ene-herre, 

Autofrati, selvstyre, sjøl(vjstyre (Lm.), 
selv-vælde (dertil selvvældig), selvmyn- 


2: be Meægtige i Byen (jfr. Myndighed), 
— — Jfr. and, 
anjeet. 

Autoritetstro, blind-tro, navne-tro, menings- 


| tvang. 

Hutumnal, hest-, efterårs-. 

Wuriliær (riait), hjælpe- (hær, manskap): 

Avance, forsprang; fræmsteg; vinning, for- 
tjeneste, overskud (på en handel), forskud, 
utlæg (for fremmed regning), Være i Å, 


Avancement — Åzur. 


stå iforskud. Per avance, forut, — som 
el. i forskud. or 

Avancement, opflytning, stigning * 
fremmelje). 

Avancere, gå fræmad, gøre 
på, m. fram 
skud; gøre utlæg. 

Avantage, nytte, bate, m.; fore-mon, for- 
sprang» forhån (være i, sitte å fi), 
före-rå m(y), n., føre-mon, m. 

Avantageng, nyttig, bringendee, len- 
nende, lensom, — 

Avantgarde, fræmste manskap; førtrav 
(H. D.; efter tysk Bortrab, og nu „for: 
ælbet”, Molb.), forreste linje (av orlogs- 
flåte), for-hop (Molb.), for-hær. 

—— — (av skueplas). 

cene, forgrun (av skuep: 

Avant- (Trop, Garbe), for (-hær—). 

Avanturehandel, hæpne-handel? Hæpnele), 
my 3: Fi e Slumpetrek, = 
hæp(e), m. Jfr. Refito. 

Øve, (n, 0), age, m., er, m. (oge; m). 


, * mone 


+ at, Tage, refse, hålde i age, tukte. 

Avel Hil være! 

Aventure, mærkelig hændelse; æventyr; 
elskogs-sak. 

Aventurier, lykkefrister, l-ridder, land- 
stryker vågehals. 

venale). in-vej (Molb.), tilgang, ingang, 
inkørsel, adkomst? 


Aperjen (Adv forsiden (billed- el 
— — TEL Revenen, 
— l; bydelighet, mothu(g). 
X , mot 
— ——— m 
A aljum (Averfalfnm), -foantum 
fi inbelfesfum, jfr. ir Besen EG 


; vinne, tjene på; stå i for» 


39 


—— (Forfølger), *utsending, plage- 
Avind ng, åvund-sjuk(o') 


| Mpinbjyge, åvund-syk je(o'). Gl. n. öfundsýki. 


Avis, bud, tidende; (trykt) tidende (Molb.), 
blad. Tidend, f., finnesi ” (ogsaa tiend, 
tind), men tidning hværken hos Molb. 
el. i *. Tidning er alene svensk og er 
nok gjort ut av t. Beitung. Beit- blev 
tid- og rs: Å DEN som i sv. sædvanl., 
-ning 


STEGE tidningskip (svensk?), tidend- 


vile a Aftom), "ale (-0'l: Ȍej olo 
ingi barne; »han, som Kalkodon ole. 
Fr. Bg.), føde, "avle (fjælben om Dyr); 
— — 
e om , 
eg — ed; Har Gi. 


tu 2: 
op om — oe — 
Jfr. run'-buk? m., *gra'-buk, d-ve'r, 
*run' ver, *run"-bækre (rom-bøkår), Forad- 
galt, 3: Orne; *grad-okse, 9: tjor, *brund- 
stut (*rung-s. ) grå ”-hest; — gradung, 
grædung(e"); — ae 
— (af Jorden), avle, m., avling, avl, 
Mk. *frukt-avl, vl, $fe-avl, 
arptstart, busbonds-dreng g- Lie), gof(d)s- 
dreng 


— ene J E a. — bso), n. 
Gl. n. ogn, fl. agnir; sv. fl. Å 
M. paa Horn (ifer Havre), skjølle, f. 
Jfr. skjælle-gras (1. Cucubalus; 2. Rhinan- 
thus). ufo af oner, Aero,” —— 
Rum for Avnerne ien Lade, fagn-bing. 

pga — — ågm(o'), "E, snærpe, 


— ere urt Pen en sendemans). 
? rund sum? l ed 
aO A opger, som teger på Ann, | åg se, 1. Pride he Ka ren 
uten at gå i i det pari, På Sprik Are. * 
fation)*, efrandg (& nippe af Kornar), — PE 


Av — handel på slum fr. 
ete køpe *på må-få, kepe — P md, 
forklaret av fr. ma foi), uten eftersyn, 
køpe katten i sækken, 

Mvertere, lyse, kungere. 


Avertis t, lysing, kungsrelse. Jfr. 
—— 
Avet, vrang, t, urimelig ; åvog(o). 


GL n. öfugr; sv. afvig(t), afvo; fr. 
— Bagfra. 9 — 
Avind, mi helse Fdvund. Gl. n. öfund 
(av af og unna?); nag, håt, fiendskap. 
— eg. avigt skjøld, jfr. Mvet, 
sv. afvig, 3: bakvendt, vrangt (*åvogt) 
skjold; skjold, som vender ikke 
fienden, men mot fædrelandet. Bære M., 
føre våpen mot (fædrel.?), være fædrel.s- 

forræder. 


. mår ås — *sli 


| kioma 


mot | 








pestejns- 
jordens Jordens intettem 
(Arreboe). M. —— se Skulder. 
Arelblot, se Ayelring. 
Arelbær, *asal-bær; (*må-bær?). 
Arelbærtræ (Sorbus Aria), asal, m. (åsåle, 
hasal, åsål); måved(i')? sælje-asal. Svy-oxel. 
elring el. Ag (pan Kovcern el. Slibe- 
tte(o'), m., busse., m. | Jfr. 
gråtte(o 49: rette paa Ypelbtorten. 
tning, selvklar sanhet. 
fl, selvklar(t). 
Atiopiſti, troværdighet. 
Azalea procumbens, gre'p-lyng, n., grep- 
gras (Dr. Sch.), — fjæl'-brisk, 
=D, 


æng- 
Nzimuth, »isse-vinkele. Meyer-Dahl. 
Aşur himmelblå farge, himmel-blåt; lyse-blåt. 


Aa — Aag. 


Àa. 


— 
Ma-, som vi har i å Aafyn, Wafted, finnes 
ænnu særskilt i *, likesom i sv. = 
— heter det * 3: opå. — 
enden, å side, >: på siden, *å 
— GÅ, n. å, læs å. 
braut, £, mæ'K(e), ælve- 


Aa be. åpen (0); *u-læst (kiste, skip) 
— dry å fritalenbe), — 
bær -sågjen; (fritliggende), bærleg, 
*åpen, f. e. for vinden; (aaben for Ud= 
88, bær -synleg, bær -synt, gla'n-bær(e'): 
her er så glanbært; — noget vid 
28 g fiad), Fig Mg (dv glåne = flåne, 
live aabnere bibere og fladere til 
E vis Rant el. Dalftrøg); (fløvles), 
Fbær-snæv (bersnæv), bær tævlen(e'-e'). 
Blive aaben, åpnastfo'). Være aaben, 
— et glimter jennem (utæt), 
(gine). W., træbar Grønning i 
en Eton, rjo(d), n —— på fglejne). 
Sv. fglinne. Dv. glænno w), 3 : 
aabne Mellemrum; oleon Te 
Grædplet, Grønning. 
Habenbar, åpen-bær (o'—e; „libet bruge: 
ligt” LEA Be sorg fig felo), —— 


*u-duld ; (fønlig), opd $ t: 
»læggje mers Matekai E 
Få; 9: uden Dølgsmaal el. Forz 


ſtillelſe. 

Aabenbare, åpenbærre(o'—e'), Apen·dage 
*lyse (adet ejn inte kan løjne, 
ejn lyser), Stå 3: udabe flg med; 
Jsægje utav seg; (opllare en Sag), 
börte(y'—te). Lm. Aabenbaret (tommen 
tiljgne), fram-komen. 

Aabenbarelfe, syn. Jfr. Bifion. 

Aabenbarli > koen bæreg te). 

Habenhed, penskap(0'), m. 

Aaben jertig, fruen, *truværdig, *ærleg; 
(fom taler, Tvarer uben Forbehold), *bær- 
leg, også bejn-svaren, Hframbærleg, fram- 
talande; (fom ubtaler fig frit og Rigefrem), 
ljø's- jæv; (fritalende), se Ma 

—— i folk-augom. 


kjeft 1). 
Habenmundet, lausmunna(d), flåkjæftet, 
sk), og Hauskjæfta", å åpen- 


benmund, gap, m, Hikjæft, åpen-| 


— 
skår(ø'), *gapen, *støjren, *lausi mun- 
fir. Sritalenbe, Ranbmundet, 


f. Biden Baad el. Færgei en Ua, — åpne (0'; øpne, åpne), *late 


det lyt| 


— re munnen, a om 
aftig, op deri 
pe jern pe ta ngi 


anna). Sprætte ej tunne 


el. s. ej t ig pe for førfte Gang 
af en fuld I kere begynde er 
vel efter t. Fr eröffnen: Yabne en 


Hanbel, Konto, — , Brevvegling, 


Bal. Jfr. Beghnde. pne(o) i * er = 
lukke op; skjære op, rive op. pe fig, 
on Lyſet glimter igjennem, gine (-gjejn), 


rd n. gina. WMabuet, foplaten (-læten, e), 
vd. Jfr. Dpfutfet 
tabiina (Gul), åp(o'-ep), n., åpning(o'), 
stru'p, m., (aabent — glyfs, n. 
(og f) glyfse, f ; gining, f., net (Dplulk- 
felfe), åpniig(o'); (Munding, f. €. paa 
en Pofe), gime, f. (gl. n. gima, sv. R 
(Sund Å), hvor man ve ub mod ve, 
havs-auge, n. Å. mob Havet, hav-gap, 
Liden (f. 6. av EN gjen (gin), ni 
Gl. n. gin, Gab. A, smætte, f. 
(småtte, 0), stru pjes hals. A. i en 
Dam (øverfte I af en Møllerenbe), 
øse, n MX, å et Gjærde, ledi), n 
Mk. led-grind, En ə: Gtengfel for e 
Bed. ME (Split) i, paa Klæder, Støv- 
ler, , stigle, n, smætte, f, småtte 
el f. (f e ia Štap Etne (ifærd), ə Å 
ningen pan tøble, st i); 
n., av "fare i, 3: iføre fig. M, Er, 
3 m n., glet(y), m., glætte(e'), n. og m. 


” gaa ub af, ut-gang, m. A, at 
pias, — glet, m. Gjøre 
uden (paa Dyr: man vil flaa), 


3 eder a Øre gjennem Å, 
— Løbe gjennem U., sprætte 
-sprat” 
rå *åbot, åbu(d), f., huse-bot, f. ($u- 
eneg Fftandfættel Sg Gimet, Fåbude. 
— kilde i af at holde Hu⸗ 
ene iftanb), å 
Habred: Lav A — — ſtaar unber 


Banb, å-ste(d)e, m.; også *ste, uten- 
tillæg av å. 
Aadjel, — n, ræ, n. (gl n. hræ), 


Bi (fom — for NODER 
— ete, f., 1 (æsl), 
var (tir at bære 4. Gr. Band meb), &'klo), 
n., sele, i vas'-sele, m., vas'-tre, n., 
hesse(i'), f. I Norge kalles nok ingen 
del av et arbejdsdyrs »sele« for åk. „$ ben 


— 


Aager — Aar. 


fisurlige Betybning af Tvang el. Trel 
er Drdet for bet mefte anfeet for 
fremmed”. 
Mager, åker(a), n., ulovlig rente, synder. ; 
for hej rente (om æn ikke ulovlig), over- 
gift (i bibelen; jfr. — Gl. n. okr, 
sv. ocker, n. t. Moter Buder. 
Magerfarl, pante-låner, p. — *flåer, blod- 
suger, igle, &ker-kal'(o'), m., *hærjar, 
innar = fher). 
Magerrente, åker-rente(o o), f. 
z åkre(o'). Sv. ockra. Jfr. Hager. 
ude (Banblilie, Nymphæa), nykkjeblom, 
— ), vas-blom, kjønne(d. J-b.g m., 
punge, as"-rose, nykkjeblåkke(o), 
TA åbor-blom, "5, m, *nyk-gul". 
Mk. kål-blækkje, f., *kål-blad (kolb. el 
kole-b., o), om bladene. Om roten: 
kål-stok (0? < Sv. näkros, nåckblad. 
Maletifte, ål-kar (at 
Aalerufe. Ualetine, 
Naletrage, =Starv, se Spravn. 
Mand (Sjæl), and, f, ande, m. ; (aanbeligt 
Bæfen), ande, m. (oftest ånd), vætte, m. 
Jfr. Djævel, Damon, Bette. — Aand, 
puke, m. (gl. n. púki, sv. Jir. 
eng. puck, d. Potte. 
Folke hugen. Opgive M., *sålast (sælast), 
andast. 


Sande, and, f, tæv(e), m, ver, n, vind, 
m., ande, m. Drage Manden, Sdra — 
andi, *d. vinden. Gnapype efter 

*ta(ke) etter andi, *ta' etter vinden, 
ga vinden. Tabe M, — — 
vinden, Vee — (ren) — 
pusten. anden er n gi , 
det er and-bært. Jfr. Sala. 

Aande, at, — ar. Jfr. Puſte. 

Sandebræt sm, and, f, ande- 
åråt*, m., — nm, ande, f, *ve'r, 
vind, ust(en), tæv! OH m, tæft. B.B. 
Bejværligt E Se tak, n. Heftigt 
A., vim n Jfr. Mave, Bom. 
Sidſte — -å't, n. Hertil *andast, 
sælast (opgive — Betage En 
“Aandedrættet, * *ta' tæven. »Dej 
tok frå meg — 

indre A., kvæve (-de). Golde M., 
halde andi. Tabe M. (tabe Beiret), 


tape vinden, misse tæven (pusten); *kikje, | 


— Sv. fkikna. Dv. kik- el. kikje- 


mandelig *andeleg (el. andleg). 
Wanbeløs, *andsloppen, — ; ande- 


laus (»Fisken er det, som andelaust livere. | 


Landstad 370). Se Gtataanbet. 
Handerum (Pufterum), *ande-rum. 
Handerør, Aaudehul, | *ande-rsjr, f.; (paa 

— blåster (blåstr), mi; blåster- 

o), n. 
Sanbejtrøm, ande-strejm, m. 


eili). Ualeube, 


— den, | Nan 


Jfr. Zrangbebftigheb. | 





41 


Manbdeverbenen, *and-hejmen. 

Mandløs, and-laus ( libet brugeligt”). 
Handrig, kve'k(i'), Lm.; tankerik. 
Aaudsbedrift, se Bedrift. 

Aandsbeflægtet, ånds-frænde, -fælle. H. D. 
Aandsfornægter, fnds-nægter? Jfr. gud- 


nægter, Athei ift. 
—— ånds-tærelse? sjæle-slit. 


| Saud bforvirret, Aands forvirrinug, se For- 


birret, Forvirring. 
Aandåfyrighed, se Fyrighed. 
kome pe se Hoved og Begavelfe. 
Hand$habitud, andar-buna(d). Lm, 
Nandönærværelfe, ——— råd-snår= 

het, råd-snilbet, råd-vi'shet« Gom har 

A., "rådig, ”snar-r., Ysnar-råd", *råd-vi's, 

*snar-tænkt. — paa U., *råd-lor- 

het, rådløjse, f., råd-ville, f., sen-tænkhet? 

Mk. og —— og sejn-rådig, råd, 

*hugvil. Dv. sentænkihet osv.? 
Handsretning, hug-stæmne, f., oplag, n- 

(det, en er *oplagt til). Se Retning. 
Aandøflægtitob, se Slægtjtad. 

hed, se GSlørhed. 
—— midighed, se Smibig. 
rhed, hug-storhet? Efter* hugstor, 
3: og el bøitftræbende”. 

Mar, år, n. Var, *i år. Hæfte Å, 
*annat år. "Fil næfte A., *mot åre. 
Samme Tid i næfte Aar, års-mot, sam- 
længd, f. »Det lid from til jam-længdie ; 
adet ræk(e) til j.e Gl. n. jamlengd, 
samlengd. Gt af be fibfte M., *her ejt 
fret. Tidlig paa Maret, *tidlege års. 
Ude i Marene, til års, til alders. Ujæb- 
vanligt 4. (obermaabe frugtbart og bes: 
fige), — Tid af nogle M., *r- 
mål. på årmål, 3: paa višje Mar. 
Kommen — pan Maret, årleden(i Ë}: 
»Det er så langt årledete (årlee'). * 
har ligget et het A, årlægen(e'), år- 
ligget? Børn af famme M., års-barn: 
Me er års-barn (års-bårn, 0). Aarets 
Gang, *år gang, — Aarets Af⸗ 
grøbe, års-avle, m. Jfr. års-hej, -korn, 
-mjel; års-kalv, -lam(b), 3: høj; kom 
osv. fra i-år. Mots. — — 
osv. Jfr. Afgrøbe. "fl Mar 
tvære noko" til alders, seak ut — 
Hvis vi leve nogle %., jfr. som me 

leve(i') ejn hunds aldere; Mk. mere: 
*Aars-be'l(i), >: års-tid; *års-bålk, en vis 
tid av året; 5: årets løp; års- 
løn; års-mot, m; 9: ' pårs-dagen efter el. 
samme tid som or et år sidene; 
—— 3: pben Forandring, fom en 
Ting faar paa et Aar”; årsmøte, 3: 
årlig sammenkomst; års-skåt(o), Maris) 
ftub paa Træer"; Mir staden, 3: fom har 
ftaaet et Aar; *år-støt, 9: — for 


42 Aare — 
hvert * kenl Fårs-tid; års-våk- 
ster(o'), 2 Bært i et. Hard Tib, 2. * 


Aars Urne: år-trå't(0'), nm. 2: bet, at 

Sommeren bliver før fort, faa at Kornet 
itfe fan modnes; *år-vand(gard), 2: uſik⸗ 
fer, mots. *år-vis' ; von, f. Mar: 


— ——— 00 DA årder), 
f., A. årar æğr, 


(nfe — vel Ger 
ten, Jord, Træ, *år, gåre, f. 
Bølgeformig Mare, rikke, f. Dy. *rik- 


ket, 9: aaret. Jfr. år een een 


Bjerg, drag, n., råk, å å 

Mare, 2. ee at ro med), år FE. "Sv. år og 
åra. Samtlige Marer, fom å hee te en 
Band, ra(dje, n. Jfr. 


-drag, -lask, m; = ami m. 
(å klump, bot på år); åre-lom, 2: -grep; 
aug (9: Mangel paa Å. 
; — (at Aaren itte fial glide), Fhamle- 


Maretta, kjeip, m . (J Lie). Mk. kje 
nær, n., 5: ben opadbøiebe Spin EL 
Krog paa en kjejp. 

Bardens (pel. nærmet Rummet mellem 
Aaredragene, bet Siykte, fom Baaden 


glider fremad ved hvert Aaredrag). 
er gr je (9). Me laut ro kvar ejn vår, 
22 


Aarelade, Bn (åderl.). Lade fig a, 
take seg blod, * seg: 

Marelader, *år-latar, *blod-takar. 

Marelabning, år-lating, f, Hlating. 

Mareleie paa Baad, hamle, f., kjejp, 

Mk, *hamleband (humleband), 3 bie: 

baand at holde Maren faft med til Hare 

mi jejpen); *hamle-rom, 3: „Bag: 

aad, bvori man ,hamter ” før på 

bolde ret Stævne i trangt Farvand”, 

often der, ə: *bak-tofta, kalles og 
*hamle-tofte. 

Maret (ftribet), tåttot. 

Maretold, tol', ,forftjellig fra kjej 
Mareblot. Klods, hvori Marı — 
ere fæftede, tol' o(d)je, n Bibie til 
en Aaretold, tol'-vånd(o), m., *hamle- 

— (0), årre(o') be; 
ringi, *ir'-fagl(o), 0), „om begge 
Rirn”. Han, irre, *år-hane (aur-hane). 
Gun, år-hene. Dansk: Urhane, -høne. 

Hargjængs, årgangs, ”årgængd, f. e. kværn 
(mots. flaum-), sagbruk, vatn. 

Marhundrede, Aartufinde, hundred-år, 
tusen-år. Det og det Marh., *-talet 
På femtan-talet, 3: da de talte 1500 og 
så og så mange. Så og i sv.: på 18- 


hundratalet. At Mar- sættes først, er | 


efter tysken: Jabrbunbert, Jabrtaufend, 
Jabraehend, Jabriiinf, Jahrfunfyig, Jahr⸗ 
vier, Jahrsviertel. 


sætte tal-|Harstlasfe, f. E. 


Aarsklasse, 


ordet først vinner vi flerfåldig: 1, ræk- 
ken blir hel: tusen-år, hundred-år, femti- 
år, ti-år, fem-år, tredr, to-år (jfr. decen- 
nium, qvingvennium, triennium, biennium), 
mens en, en be er 
Aar: først, må ende den med tallet; ti om vi 
æn siger Harhundrede, Martufinde, Aarti, 
siger vi dog ikke Aarfem, Hartre, Marto 
el. Aarfjcerding for fjærdingår. 2. Til- 
svarende tillægsord lar sig let udmynte, 
når dar står sist, men ikke ellers: hun- 
dredårig, Haig osv., ikke århundredig, 
årfemmig. 3. Sammensætning blir let- 
tere: bade ti-, fem-års-skifte, tusen- 
års-, femårs-, tigrs-fest, tusenårsjubilæum, 
ikke århundrede-skifte el. fest, årfire- 
skifte, årtusinde-jubel! 4, Disse og andre 
sammensætninger med tal samsvarer. 
For Decemviri, Kvingveviri, Triumvirat 
siger vi ikke et Mendti el. en Meændti- 
forening, et Mændfeméraad osv., men 
ZTimanbåforening (lag), Femmandåraad. 
Kantfex, Kantſhtten, Dalerfem siger ingen, 
men nok en Gerfant, Syttentant, Fem- 
baler, Tallet ber altså overalt i norsk 
nævnes ferst, og mæn, kant, daler m; m. 
sist. O flertallet vålder uvishet, når 
Aar: står først. Vi finner i bøkerne 
(flere) arti, Warlier og Wartiere, Der- 
imot vil ingen være uvis om, hvad Ziaar 
må hete i flert., om (f) Tiaar, Tiaare 
el. Tigarer! 

— (Aar med Henſhn til Njgrøde), *år, 

, årvæ'g(e), m., år-hage, m. 

— Forbedring, årbo't, f. 

Aarſag (t. Urfadje, gl. n. orsøk), orsak 
(00), £, også ophav, skyld, *skuld, rot, f.; 


rækje, n.; ophavs-man. Det er di skuld, 
5: Aarfagen ligger bod big. DE (3: 
de ær) han, som var skulda. Dej fek’ 


skulda. D'er ej rot til møke(y") vondt. 
Førfte Narfag, ophav, n. 

Marja — —— NØGLE ag 
Kauſalitets forhold. Se d. 


— gå a Byrd 
(jfr. tri-åring, — ørn, 
— Bjørn (el. Hefi), TR 


lide (e*-i'), m. (eg--vinterleden, -gammel, 
2: som har overlevet en vinter). M, But, 
ri's-bi't, m. Osſaa om aarsg. Bæber, 
Svin”. Sv. *risbit, respit, risbitare om 
en buk. ,Drbeté Oprindelfe er bunfelt”. 
UA. Ginmer, sej(d)e-vætel, m.(e). A. ert 

Fole, vætrung, e (gt. n. vetrungr), vætle 
(€), m., åring ( årung), m ay tvo-vet, tri- 
væt, m,, tvivætter, triv. (av VEN vetr, 
2: Binter). M, Ore, vætrung(e'), tv intring, 
Sv. * vintrunge. M. Bæder, vætle(e”), 
m., vætel(e), z *stilling, m., *ris-bi't. 
. af Soldater, Studenter, 


Aarsring — Bagerovn. 43 


Dimittender, årgang. „Aargang Lanbe:| tagelſe af Tiben, for at man itte Mal 
"værn" (Folkets Avis). forfømme bet rette jØieblit). 

Marsring i Træ, gåre, m. Sv.gåra. Cure Mağ: beftanende af lave Nafe, ås-lændt. 
er egtl. — el. Sture, fom banner en| J. Lie. €n, fom bor paa el. nærved 


Linie. vin Dv. gåre-laus, 9: uben tpbelige | — — æsing, m. (auster-, vester-æsing 
Harsringe. 
Marsffifte, år-mot, n. — fom. g tværtud fra et ftørre 


— G uegentlig Forſtand), *var, re re hejm-stæmnefe), f (heima- 
ten, gle, — var, Pee k, — GE n. heimstefna, — 
vaksam, en er i are T, 
ek om adel Bare aaro. pasie] — Jfr. *åstad, 9: 
nøie paa Tiden), *ottast Hafyn, * r — — anle't (i'), 

Marvaagenhed, otte, m. (engftelig Jagt:| kome(00), f. Jfr. 





B. 


Bad, *bad (især om varmt bad el. læke-| doning, f., donskap, m.; 
bad); laug, n. *Gåi laug. *Sjelaug.| Tros). Se Tpi. Mk.: s etan 
*Ta(ke) seg ejt laug. | hester, gods-karl for hærgøds-vogn osv. 


Babe, *bade, *lauge. Gl. n, lauge. Sv.| (når talen er om hærsaker); — 
löga- ØB. fig, *bade seg, lauge- seg.| pargas, n. %. hærke, n, *pak, 


Babe for b. fig er tysk, er unorsk. Bøbel; Slæng. 
— bade-gård (H. D.), badehus. | Bagatel, "småting, fille-kram, n. Se Smaa- 
olb, ting. 
Babefuranftalt, helse-bad. H. D. Jfr. |Bagben, bakfot. Jfr. *framfot. 
— Baghett (n t. Bakbeeſt eg. Svinebeft), jfr. 
„ lauging; Ysvin, *gris (som skældsord); svine-hund, 


Badereije, ae fra. D.), bade-færd. pels, 
Badefted, — m., *laugar-stad (Lm.), | Bagbinbde, *bak-binde. 
— Bagbord — Side paa Fartøi), bak- 
br ae ot, bade-færd (H. D.), bade-tid, | bord, n. Gl. n. bakbordi. Mk. og *le- 
ie Cl. n. badferd. -»Gaaen i Bade. bord, 3: SæRben; vind-bord, >: Luvfiben. 
Badeveir 6: varmt. Veir), *laugar-ve'r. Bagbud, atter-bod, n., avsigelse. 
Badning, *lauging, bad(n)ing. Bagdel, bak-lo't(u'), bak-dejld, m.; (Poder), 
Babfine Carregue), bad-ståve(o'), kjølne|  ras', m. GL n. ars og rass; sv. ars 
(kylne), f., turke-ståve, f., *kjone, turk, Bagdør bak-dør(y), f., ander, f. 
m Av *bade, som og er = varme, | Bage Brød), Ka (bakade og bakte). 
ophede. Jfr. ba(d)ne, >: tørke lit. B. Fladbrød, Fkjævle, bake. Jfr. Don. 
Bøbutipring, kraft- el. himmel-sprang. H. Bagefter, bak-ette(r), Tetter-åt, efter-på, 
Fpå etter-sida. 
Bag — ond — attan-føre(y"). Bagende (ben ba 
gerfte Ende), ni! 
(Adv.). I + brukes bak om hvile på * at-ende, m. Tung EB *bak- 


tedet; i i: til stedet, 
Jr. ped Calfo og Fattekom: |p Jfr: *bak-lest (as) og *baksær (fartyg). 


Bager, 

Tiborom, attetak (gentagelse $ 

For bak = efter (ogs. om — siges 2): Bagerbor», bakster-fjøl, -bord. Mk. *bak- 
os heller efter (*etter). For bakråd, bak- — *-takke, »bre'-jarne; *bakster- 
regning, bakklok, baksnak, bakvinter, | dag, *b.-kjævle, *b.-mjøl, b.-red. 
siger vi gærne efter-råd, «klok, -vinter. | Bagere, *attare (fom er længere tilbage). 
Bak var ellers her best. Jfr. Tilbage. agefte, bagerfte, *attaste. Bagerſie 
Bag: for Tilbage (i re ) se| Del, bak-dejld, f; -lo't(u), m. I den 
Tilbage; Bag, se Bagdel. b. Del, *atterleg. B. Ende, *bak-ende. 

Bagage (af Vaga, Kifte el. Bag, Set?! W. Horbænt, bak-tofte, © $. Seiljfjid, 
1. rejse-tej, pak’, n., *tøler, *stel'; bak-skaut, m: 
pak.-g,, saker (ikke så i *), don, n. ES Bagerøvn, omn, m. 


44 Bager-Rulle — Bakke. 
Bager-Rulle (til Flabbrøb), kavle, m., Bagved, tat Fat (tattan-føre, y, *at-på): under, 


kjævle(e), n., bakster-kj 
grisl, f. Sv. 


Ba is 
Bagfjerding Faito, lår, —— bak- 


fjor(d)ung. 


wd, *bak-fot. 
Bagfra, *atta(n), *a-åt, Fa.-etter, sog 
bakvendt, f. e. læse b.; 


*an-hæ 
imot hårene; (i bagvendt —— HA 


*vogt(o)) (faugot, *avont, *ubugt 
Baggaard (i en By), —— — 
grund, — Fbak-grun', 
Baghaand, *bak-hand. Mk. * i by 
*sitje i b. 


Bel er — Sabel) — 
agtant (jom paa Sabel), e f. 
Bagilo (Spore), vej(d)e-klo, f 

Basi 54 Bela 


— bak, m., hu'n, m-, *bak-hu'n. 


Baglajtet (Sad), *bak-læst; (Bartsi), *bak-| 


Baglaage (liden), ”bak-der. 

Baglængs, ”baklænges(e'), at'-længes ; (bags | 
bendt), at'-fram; an-bæres, av ”an(d) og 
*båre, o: Bølge. Føre, drive b., *attre, 

e, *håpe, homme(u'). 

Bagning, bakst(e)r, m. (gl. n. bakstr); 

faa m meget fom bages paa én Gang), 


Bagno, badehus; slaveri, slave-fængsel. 
Bagover, at-aver(y), al-etter. 
Bagreb (paa Lag), bak-rejp, n. 
Bagrem (i Heftefæte), bakale, f. 
Bagrummet i Baad, bag-sku't(en), u 
M. Thores. 
Bagifide, *bak-sida; (Norbfibe af en Dal), 
bak-li; f, b.-hal', n, b-søle, f 
Bagjlæng (Raft el. Stød bagfra), bak-slæng, 
m., b-slag, n 
avn, bak-stamn, m. 
Bag am, Fbak-ævje, sb-i(d)er, f., atter-| 
206, 4 fe «gje, -udu, -vudu), atter- 


enning. 
Bugine ( ar Gaarden), bak-ståre (0), mots. 
Ffram-s., 2: til gaten, vejen. 
Bagitylte i Slæder bak-ryfte, n. 
Bagjæde (fom i en Bogn), ——— n: 
Bagtale, *baktale,  #sværte, 
n igo), 3: forfølge med Sladder og — 
felfe”, e vondt føre(y). 
Dait (Pera «til. 
Bagu», lige bagud, Zat'-ende, #at'-lejdes, 
Fbak-lejdes, bakvæpesle). Bagud på 
manden, *av-hændes: slå a. Mog 
agud, attarleg; — — 
Baguette, pisk, ride-p.; lade-stok; trolstav, 
tikke; spåkvist, ønskestav (til at finne 
rå ag el. vatn-årer med = t. Wünſchel⸗ 
ruth e). 
Bagvafie (n. 2 — Faste på 
baken, baktal 


Bagvæg, bak-væg". 


Bajas, galning, m. 
Bajonet, berse-spyt? Cspjut?) ( (spydblad, 





er — fj jælløm, 


Gar(dje PR 5 
Bag *bak-ven(d — dy i 
sår Øv Gla, aka sv. afvig. (959.), 


*bakvendt, *at'-fram, *åvogt. 
—— av B., fer 
æn væ'ges-b. (e), an(d)væ'g, 
B. (Vagfide) i Stab el. — 

m. Jfr. gl. n. stafn, Trevæg. 


——— *bak-rom, —— 


Bagværl, — Mk. bakste(r)-bord, 
dag, -dej(gj)e, f, -fjel, f., -fleig, m, 
-gagn, n., 9: redskap (ogs. -rejde, m.), 
-hælle, f, (*jarn, -*takke), -kjævle, na 
knåde(o"), É, «kåne(o'), -*læfse, *-mjel, 
-spade el. spåde! o), m., ogs. bakster- 
fjg, 2: Bredſtikke (at vende fla'brød 
med, når det — bakste(r)-ved, m.; 
pPakstrotefo), f. 

gel, je pyt? å pyt, å; put! *put sanl 

pen havbugt el. vik. 


Baie fal', nedslag, n, daling (-len), 
fallende pris, å njin gi | ps i ge- 
pris («kurse). på (tar 


sernes, prisernes) "ar. baisse Gaudje. 


Bajaderer, — sanger(ske) (ved. å 


templerne i In 
(Lm). Se Harlefin. 


fæstet på børsepipen); pi H.P. S. 
el. Baafe (Hol), ` vartegn for 
sjøfarende n (fyrende tønne el. 
opstående stan Tir. Byie. 


Bat, halvdæk (forut på ski 
| Bate ett: 


Baffanalier Galeri), ter gilde 


fylle-lag — an 


— 
vild Lystighed«). 


BaHanalft, ne inni, villystig 


(H. P. 5.), i likhet med vellystig, av 
vellyst. Jir. Draier. 


Sene 1, (Sfraaning), bakke (gl. n. bakki, 


— m.; (t Beien), brække, f., 
hal", gl. n. hallr, m., Batte), klejv, 
braut, — f. e. braut, >: Elvebakk. Jfr. 
mæ, m. (Liden Forhøining), ke. J 
m. (rali). Jir. føl. Høi B, paa Kli ppe- 
grund, REN f. Gl. n. kleifr. Sv. 
klef. Riben B., knejk, m. (gl. n. — 
bøte). Steil 9., *brat bakke, stw Pi ne 
Tør og frenig B., *har(d) bakke. ®. 


med jævn og fbag Straaning, *hal- 
bakke. W., fom vender tvert imod. 
*vær-bakke. fØverfte Rant af B., bakke- 


brun, f., -trøm, rer, f. Jir. Rant. Imod 
B. *mote bakken. Mebab B., fova(n)- 
bakkes, unda(n) bakken. Sømme paa 
bar B., kome ut på marki, k. på bærran. 
botn. Bade, figende * a B. bakke- 
seg(i'), n. Batte (n. t. Bal, 9: Bret). 
bræt', n. (tysk), skive? #bak', m. (tysk). 


Bakkehæld — Bande. 


Batle, at (jfr. baklede Seil. 2. B. op, 
øse op, ese i skål (bak'); sætte fræm i 
overflod. 

Balfehælb, hal'-bakke, m. 

old, bakke-hans, m. 

Batfelfe (at. & Batteld), ba'k-værk, gjæst- 
vo'n, f., bakster, m. Jfr. Kager: 

Baklenbart, kin-skjæg, en 

Ballercelke bakke-lag, n og *bakke- 
brå(d), om pet, jom — pl fpringe 
for Jerri anane (ogs. bakke-skjær og b.- 
sky'r), og bakke-mon, m., 3: „den Fordel 
at bære paa et er Puti og have 
en Balte nedad at løbe 

Ballefijerne, se Somme 

Ballet (om Bei), bakkot(u'), *kleivot, knej- 
kot(u'); brautot(u'); brækkot(u"); (ujævn), 
tung-lænd, *ukvild. B. Band, bakke- 
lænde, n.; ukville (-lde?), n B. Seil, 
*blakande segl (?), blakrande s. 2). 

— en, selge et), danse-fest (G. A. Kr.), 
danse-lag, ar SA (Billard=), ku(g)le. 

Balance, — vægt, jævn-vægt, 
Fjam-vægt; ——— = Saldo, 3: ut- 
jævning (*millom-lag? mellem kredit og 
— opger? folde B., hålde like- 


Balancere, hålde el. være i likevægt, svive 
(2: svæve)? stå? (»det stend på 5 mær- 
kere); (lig iage uftøt) *ri(d)e (sstokken. lig” 

ride, båten rejd på ejn stejn), ligge 
red, vugge, *vagge seg, “duve, 
ukke, — u., vippe (K. A. W- 
Hjelm), —— og ned (Lm.), væge, 
-vog; se Batle); pre samsvare (Lm.), 
på op (mot hinannen); (falbere, Litvidere), 
avgøre el. utjævne. J- L. Bal. bet 
Ene mod det Aubet, veje (el. la veje) 
det ene mot d. andre. 

Balancerkunft, >svæve-kunste. Meyer. 

Balancerjtang, — ri(dj-stång? 
vægistand (i ny mening)? 


Baldalin, himmel, trøn-h., bord-h., bære- | 


h. (H. P. 5). 


Balder (Stralb), *baldring, skrælling, f | 


smælling, f. Jfr. - Rabalder, 
Balbre (ftvalbe), *baldre, skrælle (-skral'), 
smælle (-smal”), larme. 
Baldrian (Valeriana off.), vendel-rot. Sv. 
Bafbyre, misy, rosear), krite (or ar) 
e, utsy, roselar te (0, ar), 
er, kes) Sv * kria- Bal 
byret med Guild, gul-virket (H. D. ), 
gul-ros", «kråta" osv.? I likhet med 
rau'-rosa”, *blå-rosa". 
Balg (Steve), ba'l, f (ale, m), skje) 
F gtit Kniv), slitd)re (slir), f., *kniv- 


pai: Fskåtfø)? Fut-skåt? ut-sva'l? trær 
(Lm)., ut-trær? (utenfor vindue el. væg), 
høj-sval? tram’, m. (Lm.); (i Teater), 







45 
Tr ir P. Så: sval(e)-gang. H. D. 


Batare, eg. — vise (av historisk 


saga-vise? saga-kvæde (-kvad)? 
Ballaf, barlast, m., ———— pride Å 
(e-e'); (B. i Baad), Fsiple-stein (i==e%). 


Sv. barlast (ogs. i ældre d.); holl. og 
eng. ballast; E lest. Dv. laste, 5: 
forfgne med B 


Balle, 1. (Balie, ve Balge, anbent Kar 


med Ører, þol og t), stamp, m., stæmpe, 
f tyn pe, t, balje, F, bune, f. 8. meb 


ange Staver, fom tjener til Fob- 

ftytter, stætte, f£ 2. (fr.), stor vare- 
pakke, storpakke? Jfr. Batte. 

Ballet, kunst-dans. 

Baketdanjer, danser (sammenhængen viser 


til skueplassen), kunst-danser. 
— vern — m. Lm. 
Ballift, b gl. d., P. Claussen, Molb.), 
minist (Molb > val-slynge. H. D. 
Ballon, luft-ku(g)le (Moilb.), luft-bold, 
(Molb., 3: Piren — (H. D), velj)r- 
bal? I likh t-båge(o), ve'rljos, 
2: bue, — pp i Iuften. 

Ballot, jfr. Ba 


Balløttere, barer kule-vælge; lodde 
(Molb.), kaste lod, lodkaste (Molb.) 

Ballottering, ku(g)le-val(g) (2: val med 

sorte el. kvite kuler), kugle-resting? 


-va'l? 
Ba , fest-bal. H. P. S. 
Baljam, *balsam, *vellugt; trøst, lindring. 
Jfr. krydde; f, 3: „aromatijte Bærter*. 
D iames. in-salve? in-*krydde, balsam- 
mætte? krydde? "Krydde er „jætte Kryd⸗ 
ber til”. 


Balſamiſt, vellugtende, krydret. 


oe s mf. — s -fturig, fo. 

gstyrig), ustyrlig, -styren, -rig 
— *bak-s., " *varg-fængen (eg. 
ul = 


Bandage, fætel(e), — fætl. el. fæsl., n, 
bindsel, nm,, binding, f.  VAV, De værlisg. 
f. Jfr. Omville (frævje, * brok- 


bånd; ombind, -binding. H. P. S. Jfr. 
Forbinbing. 

-|Bandagift, *bindar, brokbånd-maker, om- 
bindings-maker. H P, S. 

Bande (Følge, f. E. Fantef.), skrej, f. (jfr. 


mte-s-); ó følge, 1 — 
strå” EG gå følge, ara n, 
flok", lag. (Stuefpillerhanbe, nu Skue⸗ 
fyillertrup, bedre: -lag). Jfr. 

Sandfirbger, Slæng, Pal. 
Bande, at („bruge Eder og onde 

*banne(ar), Fhbannast; (bitterlig 


Følge; 


belage, 


46 


Fbanne, Dv. bannar, „En, fom bander 

meget”, 

Banen, *banning; (i Tr. Stift), *ban- 
sl 

Bandelér (fr. bandoulière), aksel-rem, -band. 

Bandit, eg. banlyst, — (en), røver; 
løn-morder, (»snigmordere), lej(gjetlen-m. 

Bane (t. Bahn, Gjænge, „2p, Strøg at 
gaa 1"), far, n.,skjej(d), n: *gjænge, 
n., væ gle), m. , Ffarvæ g. Hertil: *elvar- 
(elve-). far, *tyte-f., *skruv-f. Jfr. Fhjul- 


far, *slæde-f.(e), ski-f. Jfr, skep(i is 
d kom på 9 2; fom h yin Kari paa 
Bane, 


Jernbane, jærn-vej. Sv. järn 
Geglebane, kile-skej? —— — 
Jfr. seger-skej (Vinje), Seiersbane, 
Skydebane, skyte-skej. ` Debase, vej- 
far? — e pan ei gjøre opmartjom 

e(ar?). Gl. n. 


pan), Få ar), | 
år Map åm Å paatale, eg. føre 
målet, Zalen, hen paa; yppe = og ar; | 


mål 
— | 


dv. pin ; £ vække, rejse 
ar ja BR på (nåkot), 

fael »Eg skal ore dæ mæ" haner, 
nge Sagen paa V., bære op målet, 

mål-æmnet. 

*det er å vange. 


Det var bragt paa B., 
Bane, at, — rydde, bygge (vei'). 
Bane Bei (uegl.), Åpne. Bane en Vei, 
f. E. å Snem, *make op ejn væg, 
vægele), brøjte. Sv. väga. Banet (gjor 
fremfommelig), — d), e 
Banebryder, vej-bryder. Fr. H. 
Bange Cop), ræd. Jfr. Frato. B. for 


fmaa farer, båbbe-ræd"(0'). i Mørte, 

merk-ræd", y. B. for — DE Fræd! 

skuggen sin. Blive b, (grue), ra 

*ryggje, — Hælast, "fæltast, B. (i 

re -styg. Jf. Borte 
t giv, Hivræd, Ogs. 


Mk. vetskræmt, vet-skræmd(i). 

Banjer, underste dæk (på hærskip). 

Bant, 1. (Bengebant), bank, m. I nogle 
sammens.: Banfo: banko-brev, -bok, 
-sætel(e). 2 (Prhal), dæng, m., svålk(o), 
juling, f., lusing, f. juling, 
+få stryk, få smurning, f. Ji. DBrygl. 

Bantadminifiration, bank-styrelse. 

Bantaktie, bank-lod? («o't, u 

Bankdividende,bank-»utbyttee, »-overskude. 
Jfr. Udbytte. 

Bante (t, Bant, a.f, bane, eg. bænk, +pal'), 
Gant, et), banke, m.; (i Ely), ajr, 
T ar, f.; (ved Giben af Elv), grande, 


VES par en mpegs, i Bandet), skalle, | 


klak’, m.; B. ſtenet el. grufet 
Je) Fer lp n; a af haard Sten: 
Alger), skjær, n., skalle 

Cake. skjær- — då rd og fenig, 
om Gord). B. ogf. = og enig, 
bante, —— Strand⸗ 





Banden — Bankier. 


— Stjør. (Dinge, tæt 208), bot”, 
OG -, sne-bot. „Bel egil. fun en 
afvtaener Form af Botn” < Dert. *bøtte 
seg, 9: danne botter, —— Diynger. 
®., 5 overſtylſes, flu(d), , fllefd)e; 
f.; gl tilbelg ANA EEA £ 
sne f Sten el, Grus, o) my 
— eng. wear, Dæmning). Jfr: 
Borre. Se og Sorhøining. Langagtig 
B., frin I Jorbryg, rab”, m., rande, mM., 
rinde, m. (især i retning ovenfra ned- 
over, som ved skred). Øplaftet B, 
vål(o), m. Jfr. Gfanbje, Bold. Op- 
fyhet B. af Sand el. Mudder, valk, 
m. Taagebante, *skådde - bakke(o), -stål, 
n. Hed *skådde-dot", -Jo dere 
Spids af en B. ved en — 
ejra(r)-tange, m. Danne Banke (Sand-, 


Bante (faa), takke, (give RA Slag”), 
B. B.) Ydængje, *klakke (9: pikke) 
bøste (bøjste; gl. n. beysta), læmje, 
-lem, -lamde, -lamt);- ODoue], 

tre; (hamre paa), *skrappe; (putte), 
boke, w. (Sv. efter = poden, 
ældre t. boğen, p Buden, jagte; 
*knatte, *natte, *nas EG Bind 
med en Stol (vi'l, 9 elar); (treere 
ved at ee sene j 2 af Banke 
op (prygle), e(ar), bande(ar), fdængje. 
ke nd anke, smerjely) o 
*bare (egtl. bærje, 3: flaa), svålkete), 
svege(i), flurke, *luse. Jfr. Rjæp, Brhgl. 
Gjennembante (prygle), merbanke (bare 


dansk?), rund-jule. B.B. Blive bantet, 
få smake kjæppen, få av påken. 

Banken, *kakking, kak", n. Jfr. kak", m., 
= „et enkelt Slag". 

Banterot, — ”buslet(i' å mm) i (t o), 
busleten(i”) » bu-spr — (Lm), -bu-laus 
Lm) Som n. o. fant (han er f.). 
five b., bu-sprængjast. Lm. Gan er 
b., det ær gåt ut med han. Dv. shan 


er utgåt? Han er sprængt el. gæld-spr. 
(d. *% H. P. S.) Jfr. fjallit 
Banterotør (=røtterer, routier), opbuds- 
man, opbyder. J. Lie. 
Bantefto , bakke-stok, m. Gl. n. bakkastokr. 
Bandet, gæste-bud, gilde (hejtideligt), fest- 
, »fest-middage, -målid. 
œ, dængje-hivel, m., nydle, f., 
. de). Gl. n. vif, £, Bantetræ. 
lial (el. Filialband), 'bank-avdeling. 
Bankjoliø, bank-blad> (-bålk? -bok?). 
Bankgebyr, bank-godtgerelse („for Anvis⸗ 
ming paa en anden Afdeling af Banten”. 


J. I). 

Bantier (-før), bank-hålder (H. P. xi (G 
spille-bank, N. S.); penge-bytar (Lm), p.- 
handler, (»veksel»-handler, »vekselerere). 


Bankierforretninger — Barkasse. 


Banfierførretninger e-handel. 
Beer tor, rår ude men 


— NRaadſtue, Barberſtue; "oe. Barberine, 


Bantning (amring), ”dængjing, *kakking ; 
dæng, m.; *boking. 


Banfnote, bank-seddel; — 
papir- sg Horev-pons de haves 
bank ——— Tildels 
banko-: — -brev, -sætel(e). 

Banfo-brev,, penge-brev. 


Banføjeddel, bank-seddel, *bank-sætel(e), 


maneter, brev-pengar, b.-spejsi; papir- 


Banfvalnta (imaginær Mynt), z Cas 
= —— Tegning -enhet (ikke 
„præget Mynt”), 

Banner, mærke; (i Vit, i Hær), hær- 
mærke. Lm. 

Bannerfører, mærkes-man. Lm. 

Baptift, doper (3: som døper bare voksne 
likesom Joh. Baptista), efter-døper (efterat 
oplysn. og tro er intråd). H.P.S. Der- 
til efterdåp, -dåpsman, -menighet. 

Bar (Adj..t.o.), bær'(e) (i Kr.sands stift: 
ba'r, sv. bar), *snau', — o' (sneen). 
Roget bar, snauleg. Blive bar, *bær- 
rast, bærne, b. seg, Fbærkast, — 
mg b., *bærke(e), bærre, — 

B. Jord, bære, f, bærke, f. "Mart 


jfr. fnelgs M. Bart Stytte Mart, — seg (jfr. *plænte seg, * 


f., av-bærre, f, bærke, 
jfr. favbær), o: aftøet). 
ek. Bart t Sted, bærre, 

ban bar Balfe, komme på — botn, 

k. ut på marki (bli husvil'). 

Baratte, — lejrstue, soldater-hus, 
lejr-hus (H: P. 5.), hær-stue, hærmans- 
stue, -hærberg? 

andel, bytte-handel, vare-bytte, Jfr. 
Tuſthandel. 


f., avdrift, f. 





47 


Barberffilt, raker-skjold? (et uthængt raker- 

fat el, -bækken). 

, rage-stue SE D.h rakstue. 
L. Kofod. Sv. 

Barbervand, pers H. D. 

Barde, skald; sanger (hos — 

po (Svals. ), tokn (00), f. 
arbefang, hær-sang, slag-sang, sei a 

Barbiet (uttalt bardi't efter Meyer), se 
Bardejang. 
Bare (iden), *bær(e): 
skyrta; sægje bærre sanningi. Mk.: 
— d); b: — fom iffe eier 
noget el. har noget at gjøre meb (eg. 
med bar Ryg, av *bak, Ryg); b. ÅS 
(er), 9: som er bare ben (flinbma 
jøbløg, av bone, buna, 3: Ben, Dei Er 
*bær'-fet', *b.-frost, b.-fjæl" (nøgen Fjel 
mart ovenfor Stovgrændjen); Fhær-halsa. 
*b,-hændes, 3: med bare Sænber; *p. 
hovda", b.-isa", 2: islagt, men uten snø; 
b.-lejsta', 3: uten ski, truger el. isbråd- 
der; bær-naken, >: aldeles naken. Bare 
Gibb., m. 0), *bærre, bærst ( ber- 
rest, bæreste, bært'); ikkje bærre. Bærre 
er ml. også — *om bære og *utan b. 
Bærre eg tore, 3: om... bærre. *Der 
kom ingen bærre han, >: utan bærre. 
Ikkje bærre ejn dag, 3: kun en dag 
(også *ikkje kon). 

Bare fig (før), hålde sig, byte ve *platte 


— 
Jfr. kardinalshat, — 
Barfred (eg. som berger fred), vakt-tårn. 
I * bar-frø, utbygning (over en der). 
— bær (e)- — n; Aae ve go) 


bærre vatnet, b. 


*bærge seg, børge seg or 


B. pa hær for at græde, *halde seg ugrå 
Homme | Baret, hat". 


djang, Haar 
pa, ægger dyb Då i Jorden, tæle(e )- 


Barattere, bytte-handle? handle vare i vare? Bange, TN * Spoj(d)e. £, bærre, 


Barbar (eg. utlænding), vil-man; vil-dyr, 


f., bær! 


— (2: råt og vilt m.ske); hård- Kjent. Barhytte, bar-skyle, n, barlå'n, f. 


Bart, bårk(o'), m. Sv. bark. ®., pm 

Darbarefter, røver-ståter — rives af Træerne, deg -mårk OG i 
Sarbari, vil manskap, m. råhet (ikke —* Barlen, *bærkje. arfen løgner 
5%); hårdhet, — aaren), b. *gjæng, *sva(de)r (også 
Barbarift, vü d *hard, vilmansleg — selv siges at *sva'), ”flagar, *lejp 
(Lm.), råbarket? B. "Standpunkt, vil- sg laupe, føbe). Et Redffab at 
mans-steg(i). Im. $HaMb-barbariff, halv- Å ka , * l, m., kyttel, ing 

rå, -vil, -dannet. ytel, kjutuk; * kytte, kute). 

Barbarismer, fremmed-ord. rælniv. Mk. bårke(o" BEE Doti. 
Barber, trakar (Lm.), skæg-rager (H. Jfr. *bårke-brænd, bårke-så, m., bårk-laup, 
ikke i sv); (meb Ringengt), at or tilvoget Kant, om Sted paa Træ, der 
skraper. Molb. Barken har været flælfet af; bårk-løjping, 


Barbere, *skjægge, *rake. Også H. D. 
Gl. n. og sv. raka. 
, Takstr, m 
Bar 


m, 2: Tre, fom B. er flærtet af; *bår- 
kot, 3: bleggul, figefom Tri, fom er lidt 
barfet; bårke-blak", 3: blegagtig, — 

IS. 


, Take-kniv, m., ragekniv. H. D. Bartasje, stor-båt (ved hærskip). H. P. 


48 
Warte, at, *barke (ikke bårke). Market i 
Toldt Bind kald-barka(d). Var fidet pe 
rå-barka”. Jfr. råbarka"-tått, 3: Qinde i 
Laderet, fom itte er gjennembartet. 
Dobbelt s, b., *om-barka". | 
t 


Barterole, lyst-båt. 
flib, tremastet skip, tre-master, *tri- 
mastring (uten rær pi ” Sigtermaften"). 
Barkvijt: tæt B., *bar-låm, m 


Barm, barm, m. 
Barmbjertig (t. barmherzig), medlidende, 
ynksam, med-ynksam; mild; overbæ- 


rende, nådig, —— -kundeleg, 
*kløk'sam. Jfr. Mild, Sfaanfom, — 
Barmbhjertigheb, miskun, f., eg may 
ynksæmd (Lm.), ynk-kjænsle (L.m.). Jfr. 


Hijtund, aade, Skaanfel. B. mod en 
Trængende, sæle-bot, f. (gjære utg: 
vife en jærligheb8gjerning); *nåde. 


A tighed, f Jebo! ld; 
— for D (len. 


sælebots-man. 

Barn, *ba(r)n, fl. *bårn(o'); ellers fl. barn 
(sv. fl. barn); også kind, m. og n. („fote 
tommer * Kjælenavn i Buggefangene, 
f. €. tig no stil”, du liten kind. Opſaa 


i fø. Dialekt”). 2 n. kind, f, Affom. 
Jfr. Gmaabørn. 8. (ifer Drengebarn), 
vå'k,m. «Når våken får vækse, så vært | 


han store. 8. el. Yngling (ubogen Perf. } 
umarjelkje), m. Svageligt B., kræ(d)e, f. 
Banartet B., *fant-unge. Sammen- 
bragte Børn, *anstøjpingar. Gan er 8. 
endnu, jfr. «han er inkje tur’ attan-i øjror 
fred: Tini født B., *strå-barn, *ljos-b. 
nar Barnet faar fin Billie, — når b. 
fær sin vilje fram (el. n. b. f. sin bræ"k 
(e, av bræke, e, 2: trygle, be), så græt 
det inkje. ave fanet et B. paa Armen, 
jfr. »gange med krokot arme. Gom har 
to Børn, tvi-bæfr)ntle) Jfr. ejn-bærnt. 
Udſigt til at fan B., barne-von, f.: 
ikkje være ut-or barne-voni = utor bam- 
eigni (barn-gjær(d)i, e; ee 24 
være *barnkjømd. Mk.: *barna(d) (se 
Frugtfømmelig); *barn-alder, m.; *barn- 
bunden (føm har Barn at tilje), *barn 
dom (*gange at" i barndomen); barndøme, 
n, = barndom; barne-bragd, 3: Barne: 
Mit, *b.-færd, >: barnlig Pyførfel; 
b.-fåre(o'), >: Barnevært; *barn-ejgn 
(b-gjærd, -mægd), a: Barneføbjel (gln. 
barneign); *barne-lag, 9: 1. barnligt 
Bæjen, 2. Seljtab af Børn; *b.-lejke, 
a: Begetøi for D.; *b-lærdom; b.-mål, 
2: Barneftemme; $b. — ny 3: Barn: 
boms&-Erinbring; b.-plåge, f, >: barne- 
sykdom; *b.-sæding(e), 3: b.-opdragelse; 
barne-sko (han — slete” b.-skorne sine); 3 
b.-snyg', m, 3: Barne-Nytler; b.-sto'l 





Barke — Barre. 


at stå i, for b.); b.-tul', m., 3: Bugge 
ang; *b.-værk, 2: ar jd for b.; barne- 
Yipre, fj 3: påfund, unster av — 
*barn- far, b.-fostre, f., *b.-fostring, > 
fostring for et b.; *barn-fed, 3: fød 
på et vist opgivet sted ; barn-gjøle, i 
2: Barnevogter, Barnepige; * 
(elsker, -kjær), 3: venlig mot b.; *barn- 
kjømd, om kvinne, som % få * barn- 
kone, >: frugtjommelig Kone; *b.-laus, 
*b.-løjse; b.-lyd, m., >: Barneflok; 
b.-lægje, m, 3: ad EEA (uterus); 
b.-sårke, m., 2: Ubjiæt hos B.; Fbar(n)- 
sæng, 9: Barjeljeng; *b--sjuk; ken, 
ə: ung og uerfaren; barnsleg, 2: barn: 
lig, Så bomagtig; ee 
barns-unge, m, 3: barn, også al 
ungt og — ubueligt Dfte; — 
(eg. Barſelgilde; derefter = Barne: 
føden, Netto mf); tb *barn-taus, 3: e⸗ 
pige; — >: meget ung; *barn- 
vondt (få, el. — om Fedſelsſmerter 

Barnagtig, leg, barndom- 
leg. Lm. 

Barndom, *barndom, -deme, n. ra fans 
tidligfte B. jfr. fra di det tiste (ə: fraf 
frem) tærne under hånom. Gaa i B., 
*tryllast, *fare (el. gange) at i barn- 
domen, i ørældre, n.: han er kommen i 
== Jfr. *trylt, 9: forſihrret (eg. „for: 
eget”). 

Barne: og Borne, i * bam- el. barne 
(ikke børne-). 

Barnealder, umægd, f. (gl. n. mega, — 
(raa el. sener Tilftanb), umagelæk 
m: WVUmagelækken er lang. 

Barnebarn (Sønne: el. Datterbarn), *god- 
barn, -sån(o), dotter. Barnebané-Barn, 
lang-barne barn(o). Lm. Svarer til flang- 
god-far, *lang-go'-mor, Se Dibefader. 

Barneflot å en Familie, umægd, f. 

Barnepige, *barn-fostre, b.-gjøle, *barne- 
taus, e, ramme. 

Barnlig, *barnsleg. 

Barok, rar, — påfallende (t. er 
fallend); vil’? forskruet? sær? Jfr. Sæljom. 

Barometer (eg. demåler), vejr- les 
Molb., Eilschow), dvele tryk: 

(a. P. S.), lufttryk-måler (H. C. Ørst., 
Ros.), tyngdeviser? (jfr. varme-viser 

ord ,-glas om Thermometer). P.C. 

Stenersen foreslår; (en)  Luftvehere*. 

Ormen luft —— (H.P. 
nære vejr; TEN ing ved vejrglas. 
ee be øidemanlng højde- 


ed 


— — 
Baronefte, friherinne, 
Baroni, friherskap. 


Pese stang (gul'-, sølv-); »skrankee 
(t. Schranke), bom, m., *bumb; sand- 


Bariere — Baxes. 49 
1 få, ejr, få de, m.; mk. jærn-, | M. alene); *bikse, *bause, *bugge, 
ord å stang (ikke bane). ER EL ng tag. ”pitdbate ae a Poea 


Barriere, — (bumb); bomhus; grænse-| basse i * = 


værn, Bom, Boom, er egentl. 
nt. og holl. å Bante. 


. Barrifabe, — stænge, n., bråte 


(Allen, H. D.); fal-gitter (f.-*traler?); 
bol-værk, borg, snar- el. — Jfr. 
Stanbfe. 


Barriladere, stænge, omværne. Jfr. For 
ſtandſe (værne). 

Barſel (Gjæflebud), *bars-el (eg. — 

B — sængjar-kåne(o'), f.y *barn- 


mere, sænpjalr)-mat, m. 
Barjeljeng el. — — 
É, omme i i 


t2 | kvile, £. Jfr. ieskome 


8 


baol 


à 


er PDS DOLRE VED 


Barjelfyg, *barn-sjuk- 
Spare ygdom — efter en Barne⸗ 
— ag Nedbtomiften), sængjalr)- 


Tar rå ved), — stræng, hård; 
Fruskjen, *morsk, $snåken, 
*yondsleg, siie, *il ſtengen, *il'sken, 
*il voren — *olm (jfr. olme, 3: 
true); *sur, *ugodsleg (ugoskl eg, ugot- 
| leg), SP -håltta? (b. af Udſeende), #glunten, 
* orinal (grinen, grinot), *brisken(jfr. brisk, 
m., >: „itarp og bitter Smag”), *glymen, 
(om luften : fold; jfr. ”glyme, jebred ub; 
glymje, bundre), føræsen (jfr. — 
l blæfe foldt), fgræmmeleg (ejn. 
kulde; jfr. Bifter), ”spenen, strænglaten, 
-sinnet (H.D.); (bifter, vranten), *ybben, 
*ubben, *yven (>: fom reiſer Haarene, 
uteijer Borſter) B. , gin, m.; 
ing, m.; ilbestely), m. jfr. Urrig); 
skrub”, *s.-hevl. Barffe Miner, *grining. 
Barfihed, in, m., *surhet? ogs. kvashet? 
Jfr. Mo Barit. e i Luften, grin, 
m., Tysje, E 
Bas, 1. grov-tone, her m; g =stræng, 
forov- el. stor-fele, bas, m; 2. *bas = 
mister, hærre, høvding. 
alt, jærn-marmor. 
Ba — ' Bozar (eg. markedsplas), ut-sal(g), 
boder; utstilling av varer; sal(g)- 
boder, sr dyser bod-række? vare-hal. | 
H: P. 5, H. D: 
—— grunne, grunlægge; stadfæste, 


Bailia, domhus; domkirke (lang-k., ikke 
kors-k.). 


, grun-flate, grun-lag; fot-stykke, fot, 
stet', n.; grun-æmne, utgangs-punkt(er); 
(i militær Forit.), linje? 
affe, *sarse. Jfr. Klaſte. 
Badrelief, ophejet (billed-) arbejd, halv- 
hejning (H. P. 5.) Jfr. $autrelief. 
Baje (ftort Dyr el. Mile), *basse (om 


— *vilgast, *vilstyring 
(Lm.) er = 


Basfin, »kum« — Mind va(t)n- 
kum, -kar? vatn-samling, dam, d.-gård 
(H D.): badeg., fiske-g. Æn va(tjn-, 
hamne-, hav-g.? Også havn (med mur- 
kanting om), havne-kedel (jfr. «k.). 
"Rollen" er tysk (Beden). Molb.: A 
gjemme. Dalbasſin (Dalbatten), er 
huling, -sek, f. Basſin af Søen, 

Es (y Søftrætning, et bredt Søfty 
— af Der og Stjær, svald), EN 
fag (fa'k). Miger-Badlinet, niger- 

ike as 

Basftemme, "grovt mål. Dv. #grovmælt, 
fom har Basftemme. 

Bajt, bast, n. »Blejk som baste. Binde 
med B., — Sætte B. (om Lin, 

a: modne), *baste seg. Mk. baste- 

kjæsse, f., 2: Baftematte; bæste, n., 

2: Baftetræ (at flælfe B. af); bast-tuste, 

f., og bæste, n., 2: Baftetnippe. 

Baitard, blænding (også dansk), blandings- 
dyr; blandings-slag; tvi-slag? uægte barn. 
Jfr. sv. van-börding. 

Bafarbrerel, m mis-»veksele? (som ikke har 
den lovlige form). 

bul-værk 
Jfr. 


Baſtion, hjørne-værn (H. D.), 
(bol-værk), vol'-bue (H. P. 5.). 
Detadjeret Fort, Smaafort og Travers. 


g- | Øaftonnade, svålk (stokke-prygl, plog, fot- 


slag el. såle-slag?). Jfr. Brygl 

Baftonnere, svålke. Jfr. Brygle. 

Bajun (t. polen W forbum Bofune, og 
bette af det lat. bucina), basune, m. 

. Støde i B., jfr. blåse i hornet, i luren. 

Batalje, slag, — 

Beer, — 

Batteri, kanon- — På hærski 
kanon-dæk, (grov)skyt-dæk? Flydende e 
D., (for), skyt-pram, styk-pr.; (8. ellers), 
jord-værn, -værk (Molb.), -virke %, 
Land, (fer), skytvold. Molb. Jfr. Kanon. 
Mk. (før) stykdæk (Molb.), >: 8. paa et 
Krigsſtib. 

Wann, veteli), m., varde, m. 

Baut, m., også slag, n, 5-bog, m. 

Bautaften, baute-stejn, rise-svær", 
-pi'l, f. 

Bante se abere, 
aviat, ape, ape-slag. 

Bage (flytte med mofpager; Fbakse. 

Jfr. baks, m., 3: 

våres (Anubbeå), Kopinor ær med næve 
mot næve) Mk. nappes, Je Bog 
——— er = ——— støte. Jfr. 

næve-dask T 
wel 


sr 1, slag, Eo, — 
”earbeibelfe med — 


50 


(o næve; (ejn) nævar, næving? 53; 


Baad — Bebo. 
Baadende, sko't(u'), m. Bakken) frame 


axes osv. — rummet 
Baad, bå't, m. Jfr. *snækkje, *færje, | Dan nest, naust, n. 

For *ejkje, — Ma Mg — bå'l (gl. EN bål), n., *brising (Hauv- 

den B. en m. Meget liden 8., — b., aj Baal af tørt Spb), brænning, f., 
— Dome br. —— fy på eld, m., — — ude i Mar- 

afhyt, hus- t tor t op *brising, 
B. med Kahyt et. halvt Dat, tendring, bri seld, E eE — Jfr. det 
m. rændt paa 8., *bål- 


B., ligedan bygget paa begge 
Siber, — 
——— — ma, trive(djing, 
re 


med 

— og ar Seen, å skåt(o')- 
ing, m. skut- 

— ite Bord — — iden, 


, med tre 


ri-ber(d)ing(y), med tre Rum, 
———— „Omtrent jom trirødinge. 
fr Del af” lig — f. (mk. 
5: Mare til VForrummet). 
amram iD. — (dv. — 
færing, >: B. med to Rum og et Halv- 
rum). næ el. Spant i Bunden if B. 


in-ved ik Ae Tedes Gange), 
rång (0), f, fl. — reng*r). Gl. n. 
röng. Sv. * . fr. varangue 
(Bundftot i — "Banden Ende 

t og agter, sko't(u), m. (fram-, bak- 
må tt), skotten. Sch. Forreſt i 
— ved Guden af Seilet, halsen. 

Sch. Fremdrive B, med en Stang ef. 
Siehe, skåte(o); jfr. skåte(o' ef : 
Stang at *skåte med. Golde 8 file 
mod Bind el. Strøm paa jamme $ Då 
(faa den ilfe driver), an(djeve. B. B., 

. Lie. (Bel egtl. and-høve, 3: afpasfe 
imod”). Banden er vel ladet, vel bejat, 
*båten er vel sæt. Sted, hvor Baad 
pr iland, båtste”. H. Sch. Mk. 

t-farm, 3: b.-ladning; *båt(e)-lag, 3: 
Selſtab af Baade — båt-løus, 
— 2: Farvand for Baade; *b.- 

lejge, *b- løjse ; *båt-rejde, m., Jubret- 

ning til 9.; båts-bræde, n, 2: Bordene, 
Siderne af ”opflidt B.: båt-sæt, n, T 
Dpietning af Storbaabe; båts-længd, f. 
(som mål; båts-lot(u'), 9: den del af 
fiskefangsten, som tilfaller båtens ejer; 
*båts-man, båts-rø, 3: bugfere, flæbe med 
B.; b-ror, m., båt-syn, f., den av- 
stand, en storbåt kan ses i på havet; 
båt-ved'(i!), m, 9: træfang til en båt. 





Baandhage, band-hake, m., 
Baar el. Baare (Redſtab at bære med), 


Baag, bå's, m. Gl. n. bås. 


“bunden, *båse-stər (sst 


bren’ som ejn b 
brænd. 


Baand, band, n, bænd(e), n., — 


B. til at bære i paa bygger, í 

baanb, e, fe fætel, (fatl), 
øndebaand (Træ), band- 
stake, m. Glas D. (Zøndeb.) pan, "bande. 


Støtte el. med B., stage 
Baand af ape el. Jern sm et sg 
band, n., gjord, f. Baand til Ko i en 


Baad, bæse, n. 


bande-bi't; 
*bår (båre). Sv. bår. 

Gjøre Baa- 
fer, *båse. Sætte paa B., *bæse. Bese 


seg, ee fit fin — i Baasretken. 
… bæse, n Mk. videre: *bås- 
me 3: Stillevæg mel. Pontey Fbås- 


«hp: ftiv i 
Semmerne af at ftaa hage iD. bås- 
foring, 3: ”Stalb"fo' re bås-gjæld, 


om Ko, fom flaar gjæld (-golde) om 


— 


vinteren. 
Bearbeide age Ç arbejde, dyrke, *gjære 


røsten, forstanden); ar- 
jke å e 
55 pip e, make sån? med. pas ; gjøre 
(forberede, tilbanne), fæmne, skape til til; 
arbejde (noget), *tukte: t. stejn; (forar 
Deibe), værke, ar (v. — fisk); #skaj 
gs — — 
—— et, også arbejde noget, 
a på n, i A amfle(ar), 3 
beibe, flæbe med noget, ifær uden eld. 
Dv. *amling. B. med en Stol (vi'l, o), 
våle(o), fr. Banke og Runbagtig. 
Bearbeidet (tilberedet, tilvirket), tilgjord, 
*til-amal pvr edt, tilskapa", tilæmna" (e). 
Bel bearbeidet, til-mykt (til-møjkt). 


Bearbeidelje, — (A. Ros.), til- 


skapna(d), m., —— makster, m., 
tilredni 


ing. B. med Næverne, se Neve. 


Udbringe, udtrækfe ved Bearb., værke 


Baade, (n. 0), bate, *gagn, n, hjælp, | prim — Fan ikk. 


vinning. i P Beata, bede-søster. 

Baade, at, vinne, Fbate, hjælpe, e. | Beaumonde, stor-folk, den fine verden. 
Såvel baade som bate mærker: bringe | Benande, blåse på (»fugtee), puste Åse 
Fordel og have Fordel. Det batar på.| ånde på, ingive ånd, liv. 8 


Han batar ikkje stort av det. „Denne ild-ful”, åndful”. 

Krig har ilfe bandet Landet”. „Han sår alen 

baabede Intet ved Byttet”, eaandelfe, se Begetftring. 
Bande — og, "både (bå, båte, bade) —å (og). Bede, bo i (land, by); bygge. Fr. Bid. 


H. D, * 


Beboelig — Bedrive. 51 


b. (el. iſtandſat med Hufe, om — 
Bebyrde, "læsse på, lægge på tynge, ulej- 
eg Å RAA tyng, E tunge, en, 
rdelfe. ΠD.). 17 tyngd, f., 
— f, *las', kors, plage. 

Bed i ve, sæng, f. Sv. sing. 

Bebaget, meget gammel, alders Jfr. 

ut- 

Bedaare (t. bethören), *dåre, forlede, for- 
fere, narre; (forvilbe), dåre.  Gl.n. fra. 

Bedding (Beding), banke-stok, værv, n. (m.), 
Sv. varf, holl. werf, t- Werft. 

Bede, at, 1, *be (- ba” -bee el. bedt; bidja, 
sv. bedja): også *bøne (fremføre én 8 Bøn). 
B. om noget, *bedde(i), be iaa i igge 
(> le), *kvæe etter el. på. Jfr. biddar, 

igger. Mk.: *Be'lag til et hus er 
alle de, som inbydes til dets tebud, 
og som igen får dets inbud. Bedende 
*bedjar(i). 2. se Beidfe, Beitfe. — 

se Grasſe. 4. se Jage 5. (gilde), 
”ejælde(-e). Gl. n. gelda. Sv. gälla. 

Bede (en), *gjæld-ve(de)r. 

nona — *dyre (>: Bellige) 

Bedemand (Jnbbyder), — m. 

Bebrag (t. Betrug), Fluring, kjæl- 
fer, n., snyteri; Amir ni sblændeværk ; 
fulhet, kne'p, list, kunster, *krokar, 
krokvej. jfr. Julufion. Staffe fig ved 
B., *lure til seg. 

Bebrage (t. betrügen), narre, snyte(-te), 
*lure; svike (svejk); giele; (uffe, 
dåre. Gl. n. dåra. 8. før, snyte for, 


fraliste 

Bebragelig, vil-ledende, upålitelig; 

sveksam (i), svekful 750 svekal (i), pare 
olb.), *krokot, svik-rådig. H. D. 

Bedrager, *fant, *fuling, m. (fulas), ræv, 
snyter, *kro'k, —— ——— 

Bebrageri, fante-stykke, sve'k(i), n. og f., 
se Pedrag. Jfr. Renler. 

Bedragerfl, se Bedragelig. B. Handle- 
maate, svik-færd (Molb.). 8. Raad, 
svik-råd (H. D.), sve'k-rådf(i), £, 3: „ond: 
— Plan", 
ebre, bætre(e), (beere, bære, bejre); 
(dygtigere, fortrinligere), *ramare, * mæ- 
= *likare, *håttare, *frakkare, 

— (vil'er); (meb flere gode 
genfa faber), likere. — fan not faa 
en litere end mig". B. 

Bedrift, 1. (ftor), "mane vek *ov-værk, 
stor-v., fagna-v. — — f. (gl. n. 
rausn, — idræt, då — je. 
ovbragd n. bragd, =i bragd T 
Ujæbvanlig, Storbaad. 2. næring, næ- 


gsdrift. 
Bedrive, iværksætte, eve; utføre (i god 
mening); gere, g. sig skyldig i. . 


















Beboetig, iboelig (ibuar, 2: Beboer, 
*bu i), brukelig, iværende, buande, — 
gjande. Jfr. ubyggjande, o: ubeboelig. 
»Der var ikkje buander, 
Beboelje, iboelse, *buing, busætning, f., 
— ————— 9: ret til at bli 
boende på cn gård. Gus til B., se 
Baaningshuå. 
Beboer, ibuar („libet brugt”), ibygger? (2: 
er: jfr. Qndbbygger); i sammens., 
-buar, -byg': dal- — fjæl- bue, 
-byg’, land-b”. (gi. n. búi); med egen- 
— rd og byg": re af 
by Jfr. Kyſtboer, Tan’ va 
poeme Bygd, *sambygding ; inbygding; 
af en anden Byph) utbygding. B. af 
et ubenfor el. av enfor Ungende Diftrikt, 
ut-lænding, m. (-lænning), utbygding. 
Beboet, *bygd, *.bølt: *rom-b., trång-b.(o) 
Gsl. pröngbylt). 8. - ubeboet - Sted, 
sted med - uten - folk. $. Egu, bygd. 
Ubeb., pbe, folfetom Egu, *folkelaust st. 


(bygd). 

Bebreide, Fnejse(-te), forekaste, næse-kaste, 
*nase-kaste, snike pr snej(d)e (-de), | 
næksle E nækkje (e'), *gi fantord, 
*brigsle (i), *laste, *Hte ille, *forvite 
(gl. n. vita, firaffe): »Han forvita” meg 
føre de's.  Bebreide, av gl. n. bregða 
med tilsat ,be=". H. D. foreslår at ta 
op brejde igen, som bruktes ænnu av 
P. Syv, H. Gerner. I * brukes ikke 
bregde el. brigde i denne mærkelse, men 
det avledede brigsle. GI. n: brig(d)sla. 
Ellers nejse(-te). Jfr. Gtitle, 

Bebreidelje, —— *V'læte, ille-læte, f, 

-ord, n. pl., *last, brigsl, f. (gl. n. 
brigsl); (ipottenbe), fant-ord, D., *snej- 
ord, *spi't-ord. „De (Ufteladderd Brødre) 
pr ofte — og Gug”. Jfr. Jrette- 
ættelfe; Stifleri. 

Bebreve, stadfæste med brev og segl, 
*brevgjære, b.-fæste (H. D.), breve er. 
Bebrevet, *brev-sæt" (o: -sat), *b.-gjort, 
b-fæstet. H. D. (3: frabforfet ved: Do- 
Tument). 

Bebrevelje, brev- jæring(e), gjærd, f., brev- 
sætting? (efter 

Bebude, bære bud om; — — Fhåde, 
Ga bube; (vije: ram til noget), tejkne til 
ar): »det t. det t. godte; 

ua det spår — nåkot godt. Mærk 
og vare, atvare, *varsle, segje til, s. 
frå. Jfr. Melde. 

Bebudelfe, ”bå(d)ing ; *lysing ; forutsigelse, 
tilsigelse, spådom, varsel. 

Bebudelſesdag, varsels-dag. »Mariæ var- 

— — page — 

hage, by et use, hyse (ar 
Bebygget, — iy (i ukers) 
t: etg. — gresg. 


52 


Bebrøve (t, betriiben), pos — Fprøte; 
såre, drøve (ældre d H. D. 
»Tha drøvæs manz pake Harpestr. 
Min siæl ær drevedh. Lucidar. Det 
bedrøver mig, det ger mig ondt; jeg er 
lej over, at — — an »Eg trægar 

dee. Bedrøvet ast(e) 
el. græmme seg, — y), træge(e), 
kure, være ugla 

Bebrøvelig, "mørk, y (gjærning); ned 
slående; *tung, tun , *sutleg, ser- 
gjeleg(y). Grif b., greteleg, drøvelig. 
Fædre], 

Bebrøvelfe, sorg, f., harm, m., stur, M, 
tungt sin", træge, m. (gl. n. tregi); dre- 
velse (kan ligesom drevelig forfølges fra 
ældre tider lige ned til nutiden. H.D.). 
Jfr. Nedflagenhed, Tungjed. 

Bebrøvet, *uglad, ufægjen, e' (ofejen, 26 
en), *kuren, *sorg-given, *sorg-ful', 
rm, *sårhuga(d), træge-ful(e!), hug 

m.j), sorgal”, m t, Fstur, *sturen 
Asbj Dr *sturvoren (rant sturande), *usæl, 
ille ved (med). „Da blev Gutten faa 

— ved, forbi han havde glemt Aſenet“. 
As! 

Bedft eeit), mne trå, fram'. Noget b, 
*bejskleg. Blive be, *bejskne; *tråne. 
Mk.: #ram-ost, *r-smak. 

Bedilhed, bejsklejk, m., ræmme, f. (ræme), 
brisk, m. Gl. n. remma, 

Bedſine, *bejskne. 

Bedit, best (eg. betst, av bætre nemlig, €), 
også *likast. Bedſte (den el. bet 8), 
ba's, m Mk.: beste lauken i TA 
Se pan Eng B. se ejn te — or Be 
bedſie Alder, *på sit beste. 
borte, jfr. »Det er som — per He 
bjella«. 

Bedftefader, -møder, forældre, =go'-far, 
-mor, -forældre; også farfar, · mor mor- 
far, -mor. Bedfieforældrene heter „i 
visſe Forbindelſer“: gamle-far, -mor. 
Således i Selbu: gaml -mo'bro, >: Bedſte⸗ 
moders Bror, gaml'fa'søst, 3: Bedfte: | Bı 
faders Søffer, Mk. og (omvende) go" 
i *go"-barn, -sån(o"), -dåtter, > Barne | 

—— 
edugge. dugge, *dæggje, e (d. e. vatne, 
av *dåg(o), 3: Dug), *dynke, *ræte. 
I *avdæggjast, eg. afbugges, bli fri 

Bedætte, *dækkje, skjule, "skyle(-te) (gl. n. 
skýla, sv. skyla); stakke, ar (dv. stak- 

md & — med Sne, et; (øde 
rir); "live, *værje; parres med e, 

ombitle), *fate: »f. seg tile, »f. på seg 

Bedættet, — (Gang), skjult, — 

gp (engene) B. dobbelt, tvi-sæt (8). 
D., ut-skarad. b., *vel-klæd”. 


Bedrøve — Befare. 


Bedcelning, *dæk(njing, y få 00 
værn; trygd, f., 
ham, m. (også efter H. D), fat, n mE 
n. fat), pl. fto) f foe hovud-fat. 
Jfr. *sko-fåt, — kløv-fåt. (Riad: 
ning), væjd)e, n.; væding, f., veding, f. 
Jfr. Klæbning. 

Bedærves, "dovne, (om Kjød), "ulne, *surne; 
*rynest, lægne, e (bli lægen, 2: forlig: 
et), glæast, glæggast (>: br blive 
far, — om matvarer), *såne, 9 

Afimag, — som fisk; (om Bader), 
rene(ar). Jfr. *ulne-lukt, %y,-smalk, *kasn 
eget brer og fmugge, *mugne, 9; bli 


sedareet (Rie, pen *u'l, ulna" (3: ulnet), 
rå, *sur, B. ved Fugtighed, "muggen 
(moggjen). vg — 5: Sfimmel. 
Bedømme, #deme, d.om; avgive sken om, 
en (sky-). Jfr. Mønftre, Prøve, 


Gra! 

Bedømmelfe, dom, omdemme, "ijon (skyn), 

n., skjening, f., ever(y)-læte, f. (av 
øver, 5: — fig om); (ritit), =deming; 
— ; omtale, m., 0 g É 
— 
mer, TRA skenner? Jfr. Anmel⸗ 

—* og Kritik. Mk. ransaker, — 

Bedøve (t. betåuben), fjætre, *klomse, u 

(lamme), magt-stjæle. B. ved Larm, 

— ə: gøre dev. B. ved voldjomt 

Ging, svime, svæve (-de; s. ejn fisk), slå 
i svime. Dv. — n. Jfr, Befvi- 
melje. GL n. svimi. Bedgves, fortumleg, 
svingle(ar), ”svimre, Bedpuet,; *fjætra", 
*klomsa" (lammet), magtstålen(o), *h 
stålen, hug-sprænd; (af Larm, Straal), 
Føjre-laus. edøvende — sove-drik, 
dvale-d., dvale-dryk”,. 

Bedøvelfe (ved Søvn), — Fsyevn-orar, 
fit.; (af Sarm), æjre-løjse, f. 

Beedige, *ejd-fæste. Beediget, edelig. 
Pe som har gjort ed, er edbunden, 
edfæstet, edtagen, edsvoren '(Molb.). Mk. 

ejd-fri og ejd-sver, >: aldeles fri (for). 
Befal, et, hevdingskap? 

|B ale, bjode (baud), oftere) be(de) (Fbidja), 
*sætje til (at gøre), je til ats 
lalde), — p påbyde. 
»Han blev tilsagt at møter, »sat til at 
hugger. B. ftrængt, trugafar) Lm. 
Bejalet, *beden, båden(o H, tilsæt fo: 
beordret at gjøre). Jfr. Beordret. Lov- 
befalet, lovtaget, (l.-sat), -fæstet 

gre * (bod), båd-ord(0'), bud, 

pi 

p — høveds-man? 

Befare, gennemfare, fare ever(y), — 
Fendef. +£. kring (kr. landet, 3: 


ennem, over Landet), i 
gi uførleg, u-før: uføre ——— 








. Befarelse — Befrugte, 


sfai er banff. at bef., uføre, n., ulænde, 
uland, n., vil'mark. Jfr. Bildnis. 
Befarelje (Gjenemgaaelf), ever-færdiy"-e), 
f., øvergang(y), m 


Befaren, 1. (gjennemgaaet), aver-faren(y"); | 


a — js· faren ): halv-faren, 
Bef. rundtom, *kring-faren. Lidet 
Set. *yvangjængen. Nylig befaren (om 
en Bei), *ny-faren. Jfr. Bevandret. 
Befatte fig med, *gi seg av med, også 
fare med (f. med fusk, løgn; dej fora 


med tejkning), have med Cha mæ); 
jgast med (ejt nar er ilt å ejgast med), 
* mæ (ejt nar er vond å med), | 


Meggje seg i el. fram i; *hange fram-i 
(det), blande sig i, verde(y'): Eg vil 
ikkje verde de" («vyrja da»), 3: vil iffe 
befatte mig med bet, bry mig om el. 
ænse det. B. med noget, fom ille 
behøves, vasle(ar) Dv. vasl, n, 2: 
Paafund, ungdigt Tog, Fjas. Befatte 
fig idelig med, liggje. L. og trætte el. 
L i trætte, L. og skrive Om.. a >» 
Befinde (t. befinben), 1. finne, opdage, 
komme efter, se. Jfr. Erfare. Du skal 
finne, at hun har 2. Befinde fig, 
være (der og der), *bu: »d'er tungt føre 
den, som under bure: 9; fom er faadant 
unberfaftet; leve (i, -de): kor levde dej? 
Dej levde vel. Også lide (-lejd). Gl 
n. lida. *Have godtå lide. 


hun? (H. D.); være, kænne sig (føle 
ee ae det. %. fig vel, *have godt, 
godt, *leve vel, une (-de); 


aa et — ille længes efter nogen 
friftelfe, trives), *hyllast ; jfr. -han uner 
ikkje her hjaa osse. Gl n. una („aĵ 
Goth. vunan, være glab“). »Dar er augat 
mest, som dat uner beste. — 
re hyggje seg godt der. Å 
— B. fo ilde, rer 


oiia tilstand ; 


elbreb. 
Beer *hand-fare, *fingre (på?). 
pet, *ille med, kile sted", fjætret, for- 
amset, — i knipe, *blau. Jfr. 
orlegen, Ford 
itte fig (t. igi befleisfigen), lægge vin' 
gere sig umak. for, lægge sig efter, 
streve, umake sig for, med. H. D. 
Pia Beile * (de), — seg (i lan- 
— (tet-, tun'-g.). 


Åm), £ Tb: 
n t 
— Bel p., folke-rik, De 


— — H. D. ) 
Befoltning, folket nævnte sted), folke- 
tal (Molb.), folke-sætnad od folke 


mængde, f, man-tal, n. 
andet, lands-folket. Bl ambet, 


Hvor lider | 


fr. Beforbri 
* sep Pete 





53 


*oplændingarne. landets fvindelige 
pr *op ie på (Det at befolte), 
Fung, *opfolking? (efter talemåten: 


*folke op ejt land). Jfr. j, Pent 
B. — —* hojatin, A å 

jfr. Husætning(e): 
tlf. E bordsætningen, 9: ei er 


Bejordee, 1. (golf), skysse (også om spor- 
vogn og ejmskib, G. A. K.); sætje 
(25. ejn man ilande; 35. meg ever 
sundete); (Ting), føre (-de), *førsle, 
for(d)e(ar); forje) fr fram? Lå ? (Barer, 
Brev), bære, fræm, se et frem; 
avsende ; 2. see oph. ald. J) fræm- 
me, fræm-hjælpe; (nere er »nære« 
i overført betydn., i * nemlig), 
(ar), *fræmje, *fræmme 62 
EE fræm-skynde; (b. Èn), give em- 

pe fræm. Gl, n. forda, bes 
ver — bringe i Sikkerhed. Sv. 
£ har fola. H. D. har det gl. danske 
2 m forde(ar), 9: — 

Befordring, 1. (paa en Vei), a) af Perf., 
#skys' (før Reiſende), skjo't (jfr. Stybd), 
Hfordingskap (folningskap); (Transport), 
for TERRA oftere) for(d)ning, f., for(d)ing- 

, minner om gl. å. fordelse 
— Bognbefordr. og om fynsk * 
fo'rdring); b) (af Ting), førsel, førsle, f 
forde, f., framfiutning(u'), £., føring, f. ; 
av-sendelse; (Embebdébejorbr.), *futning 
(Lm.), *fram-f. (Lm.), *op-fl.; 2. fremme 
(f. e av sjemed), fram- -hjælp, f., fræm- 
h., ophjælp (H. D.), hjælp. 

Beførdringsmiddel, far, ny *far-greje; 
(paa Band), Harkost. Se eilighed. 

en B., farlaus. Mangel paa B. (Far- 
bie farløjse. 

[| Beførdringsværen, førsels-greje? skys-greje? 
—— skys-stel? skys, *forldling- 


agter (lejer av 
skij agtui: fl, se t oſv. 
T p vs Fag ng m Fragt of 
Befragtningskontrakt lej(g)e-avtale,-sæmje? 
jfr. Sontraft. Jfr. og Slutjebbel, som 
bare vedkommer en del af et skipsrum. 
Befri ik — (at) fri, utfri, frelse 
(HD), bærgele), (o: utebbe”), frigøre, 
frita(ge), løse, spare for (s , ufi 
rense (f. e. -for mistanke). Befriet, 
— komen. 
ielfe, —— 
er frelser, »Redder” (t. Retter), bær- 


Befrugte — ten), (Jord), gere *fraj, 

dage (CM ae å — sg gode 
*gadsle; — og Dyr) parres med, 
ha" samleje (*samlæge, €) med, (dje (-de), 
*tigge (tidga), fræve(ar). n. 


54 


frjöra, gjøre frugtbar, 
de seg, È ed et 


eruginlig ( — — tidn, f.; (af 
), over-stevning. Erslev H. D. 

Bengt, « se Bedugge og Fugtig. T. Be 

Befuldmægtiget, ful-mægtig (H. D.), om- 


Befrugtes, 
gtet, 


bud (Molb., H. D.). Sv. ombud. 
Pefænge, smitte. + meb, *fylle med, 
en) ful av. Befcengt, smittet, 


*fængd (av *fængje, 3: fmitte), *ful! av 
(f. e. *klåe); (med Utøi), *be'tot, *ful' 
av be't(i'), av at *bite. 
re ig befeftigen), fæste (Lm.), sætte 
fast; (By, Stab), fæste (Lm.), 
bd re kring (Lm.); værne, omværne 
— H. Då ; Jfr. brystværn, ap t 
sjøv.); styrke, trygge, (stad)-fæste (sig 
på — "Befølte D p pe 
ke (gl. n. virki, Befæftn.), 
eR * at befæfte), fæste, e 
(å (Cm), fæsningteven). Himlens 8,, 
— ——— fæstnings-kunst? hær», 
a — 
e J 
Farve 


— adkomst, 
»han 


Bære beføiet til, 
å tarv ikkje tviler; 
tåre vist å je segs, 3: behøver itte 
— ikkje bry seg h 
Beføielje, adkomst, grun", 
Beføle (t. befiihlen), talge) pa — på, 
fingre, f. på, "hand-fare, *handsame. 
Beføre, føre, bære (en) ut (blant folk), bak- 
tale, nedsætte, sværte, søle til, til. 
Jfr. Jnfamere. 
Beg, bekt), n. Mk.: *bekot (bikutt), > 
beget; ren (sv. beck-hufva), > 
Begkop; 


Benue; bek-ask, m., 3: 

f. (også Hæp'), 9: Beglap, Stind: 
fap at bege med; *bek-bræd', o: beg- 
fmurt, sverfmurt meb Beg; *belc-svart, 

Beg, ort; — ork pe $ 

a på, glo stire på, *glane 
E ME og *glåne, *glåme, *glåpe, 
glose; glettefy). 

Begave, — gi gaver; forsyne, »utstyree, 
rejde, 

Begavelfe inleg, Aandsgaver), gave(r), 
gåve, f, givna(d), f, ævner (store), 

n. (til at bli noget: mans-, 
År — n 


æmne, 
æmne); 


gåfa; 


one- 
e-gave. Gl. n. 


— lend), Foåverik, ævne-r. | 


eg, vel-ævnet (Dr. Ros., 
H. DJ). Sv. väläfnad. (Mk. gåve-laus, 
tafentlø8). Mk. og prydet (med), ut- 
sæt', e (med), er (med). Jfr. også 
*kost (i PA ha god — god 
skin"kost, 9 * valfert 


Befrugtning — Begjære. 


B. (om Perføn), med (store) med 
— 


— ånd-rik, åndful', Jfr. 
— S ære, g. sig skyldig i 
rive g, stå sig, klare sig 
seg, pe ut; komme sig, stå 


det ut, s. det over. B. Selvmord, gare 
av med sig. 

B egne, Ffare med, omgås med. Se Bes 
andie, 

— eg adfærd (mot), 


g (med). 
Begeiftre (t. Begeiftern), oplive, løfte (også 
DJ; ilde, op-ilde, elde op (Lm.), 
like op Ca); ati, opvarme, glede? 
ånds-løfte (W. Birked,, H. D.), højne. 
Begei eg, livne op(?'), bli varm m. m. Se 
Begeiftre; jfr. og Brufe op. Begeiftret, 
— glødende, brænnende, luende, het, 
lød' (Lm., av glade, >: være gloende), 
orgler (Lm. )i PEs varm-blodig, ild-ful', 
varmhjærtet, aĵ, -drukken (f. e. 
gene), ildi’. D.*in-tærdt, in-blåst? 
Begtiftring Pia — 
eiſtriug, Eh noig 3 
telse (H. D.), ånds-l. (H. D D 
varme), in-givelse, (højere) — (he) 
flugt, varme, liv, hug-varme, m. (Lm.); 
varmt hjærte, hjærte-varme, opgleding 
(Kr. Janson). Også nidkærhet? rørelse. 
Jfr. EntuftaSme, Dpbrusning, Flamme, 
Salvelje. Ubden VBegeiftr,, vinge-les (om 
f. e. ungdom). 
** tvi-: tvi-halde (holde meb Begge 
ænder); tvihændes (med begge $.); tvi- 
hænding, se Rebftab, Haand. 
— fig fe ſich begeben), I, hænde, til- 
drage sig ( (det hændte, tildrog sig, gi 
så til); 2. gå, fare, drage, *komme an 
væ" en) tils, i hus, til ro, 9: il Hvile), 
*ha(ve) seg (b. seg hejm), ”gi seg (i 
kloster, fra — — Sa; s. lag, 
skule, Frae B. fig til Hvile, kure 


perfvenhed. hændelse, n., hænde, n., til- 
dragelse, ti 1 my hændskap, m. 
bålet på på — Ujæbvanfig å (fom 

rhgtes vidt o ebt), til-spu d) (u 
n — Bison e), E — 


ær (Rjødm .) sekning, efter-spørsel. J.L. 
jer (t. begehren), sønsker, længes 
efter, *hike, gire (-te), kri (dde) etter, 
å å (sv. SAD) Stu stunde efter, *fyse, fhuge, 

, lyste, trå(-dde), *tråt — stræve 
efter pist tå, kræve, gøre krav på, 
(-kravde), spørre efter, søke; ae om, 
ytre ønske FG (aan begjærede e rå AE ; 
seke om, *bejdast (gl. — bejdas! 

(e', -kvad) etter el. Han Å alt, 
om Mk ri ER ik. fig fri, *be seg 
unda. Begjært, b 


Begjæring — Begynde. 


Begjæring (t. Vegier[del), attrå, 
lyst, "hug, længsel, A f. (,Æragten*), 
Ftrådom, trå, É; (Anføgning), søkna(d), m., 
bøn, fad, m. (gl. n. bænstadr). 
Striftlig — bene-brev. JE Andragende. 
Kjedelige B—: He ., gnå'l, gnag, 


ma's, n. Jfr. 

Tig, lysten, — E ful'-h., 
hejl-h.), ard" (på mat), w E som 
er, — om fisken; shan er je b.e, 
2: han har ikke lyst, »appetite), snålen 
araabig; sv. snål, gjerrig; jfr. Lyften), 
*forkun, *gjær, kpjært gl. n. 
gerr), som i *matgjær; *fu's, *fysen 
(bejm-fus, kap-f., 2: Fappelpften, — 

sjå-f., håg”-f. (0), narre-f.), gjerog 
gerrig (helst sammens.: » ljos-, — 


hæmn-gjerog, penge-gerrig, nys-g.); "kær | 


i (efter, — f. e. fere(y) lejk, moro, 
gaman, kjær fere drykken, etter skjelin- 
gen; jfr. graabig), s (ar sliskap) etter, 

til, lej til, styg’ til (å drikke, banne; 


jfr. Slem) (å), tvil, + (eft 
ryke fak, o. geaabig efter); ANAS, 
have-kær; jfr. mona-kjær (u), 3: b. efter 


Binding; (fam behøver meget), fræ'k(e ): 
mat, suvl-, Jag ta”-, fran-fræk. GL n. 

Jir. eg Forådog, slu'k, 
grisk; (0) (spenosen, 3: meget 

—— el. en å kåhuga”, meget begi, 

ig. Meget, ij der ſt *hug-ram, 
u(d)-bejt, elt Jir. haner værre 
æn gjejti etter salt. Bære b. efter, trå 
(etter?), Ps etter. B. efter inding, 
gjerog (gi), gi-), vinne-syk. Se også Haveſyg. 

—* —— Syd SATSER h 

ar yst 0), m., hug, m., 0OY- 
od (på). %.=ftært, ogfaa 
—— — se d.o. og Lidenſtab 

Begjært (Kjøbm.), sekt, efterspurt, (let) 

— BENS: — 
glo, *ga tire på, *tglåpe 
Vala o, — Jfr. Begabe, 

Begloelſe, bisning, f. 

Begrave, *grave ned, *øræfte, jorde, Hjord- 
fæste, *sætje ned, pgrav-fæste (H. D.), 
grav-sætte (Molb SE vlægge (jfr. haug- 
lægge), — måke(o) i moldi. Gravfæste 

jordfæste, 2. holde liktale over. 
fe — ak bg: ned- 


sær, aen e g 
Begravelf , L Hjord-fær(d), ikfard, gar- 
n(n)-fylgje utfærd, f. 
—— ur(d), m.; 2. grav, ed. 


ar ie i Begriff). omfang, ramfang i fort 
— i — utførlighet, i få ord, i Dkk 

næmme, gave til at „begribe“, til at lære, 

skøn (et), *skyn (ə: skjøn, 3} vet (på), 

re Ef 
om- = Å ijh n. (2 

fek Å, i dete), skiing (Ling: 


55 


forestilling, tanke (sammensat, middelbar); 
Ford (»det kan hænde, før ejn vejt ordet 
ave). Bære å B. med, være i færd med, 
hålde på at, ha(ve) for, være om (shan 
var om å vende). Jfr. Fard (i F. med). 
re B., tokna', Å 
fart $., *skiljing, %skilning, *skilna". 
Begride (t. begreifen), skanne, *skjøne(: * 
fatte (i denne mening eg. tysk, fafjen; 
fate i * er = gripe); forstå (er og 
tysk; av Å sfære heter i —— skjøn). 
e es for 
pl Te finnes allerede grep 
= tb. de under Begreb. 
Begribelig, -fattelige, »forståelige, *grej, 
*klår, skjenleg (sky-). 
Bero, overgro, tilgro. Begroet, over- 


— grunne, grun-lægge; gi grunner 
for, godtgøre, gøre rede for, »beviser, 
hjemle (H. D.), støtte (H. D.). Jfr. 

otivere. jemlet. 


Begrundelje, hjemmel. AA og Begrunde. 


Begræde, gråte for, g. over. B. En, gråte 

over på air” Begrædt, gråt over; gråten 
(av mange)? 

Begrædelig, gråtende (A. Vedel), fgråtande, 
grædelig, "gratel 

Besrævelje, Fsælaba(d), n: Gl. n. sålabad. 

Begrædeljesbog, gråte-bok. Lm. 


bje, om-grænse (Molb.), av-g., av- 
mærke; minke (?), svække, dele (neml. 
ens magt). Begrændjet, av-mærkt. 
Begrændnuing, om ning (Fr. H.), 
grænsning (Molb.); (forfatters, 
— — svake side. 


ii , hjælpe, å 
Begunftige (t. beg inftigen) — re stø 


stø(tie), ta' sig av; 
: Begunftiget get Cand 


av- 


of 
Jfr. 9 


gunft., forfgne el. udſthre bel. 
Begunftigelfe, unning, f£, velvilje. 
Begyde (t. begiejjen), over-gyte, gyte på, 
Begynde, til, *byde til, ta(ke) til, 
nde, 1 
gr ie fat på er også dansk, 
H. D.), Hare til (dv. ül- førd, Begynbelfe, 
*il-faren, > fom har begyndt); byrje 
— Bfd.), bert y (brukes i Valders, 
br. og — I Gbr. tildels ut- 
talt bydja «ere Steder fors 
trængt ET Ta) (L Aasen). GI. n. 
byrja, sv. barja. Egtl. = sætte i gang; 
jfr. bør(y), m., 9: vind el. va(t)n til at 
drive noget, f- e kværne-bør — vatn). 
Også appe (»yppåst med skjæmt, en- 
dast med ålvåre«, % gi sig tilat; lægge 
— — væ — rd 
o = t ta'r Bergen- 
hus vede); ”skjære til; jfr. skjære atpå, 


56 Begyndelse — 


3: 
åg gr og b. for Alvor, det syng op. 
B. Høitiden med Sang, *syngje in heg- 
tid(a). fave beatak, bolde på med at, 
være i færd med at. 9. pan, ta(ke) på: 
shan tæk på tiande årete. 8. paany, 
take at'på, *bære atpå, skjære atpå, væk- 
kjast op-atter. B., jfr. -ne og -es: — 
gulner, det våres, somres (H. D.) d 
vintres, 3: begynder at bli gult, bli Baar. 
Også vårast, somrast, hauste, vætre(e), 
vætrast el. vintrast, ə: beg. at blive, osv. 
så Pie s *oplagd. Bel begyndt 
alv fuldendt, velberja' er halvgj ort; 
godt oplag gjærer godt nedlag, > p 
ning; ille oplagt fær ille til — 
Store ting skal (skulo) børje småt. 
har begyndt paa noget, *tilfaren. 
Begyndelje, *ophav (Lm.), oplag — 
oplag gjærer ag nedlage, 3: Slutn.), 
tilfærd(e), f, tak, n. (i første — 
førstning, f. (i ferstningen, i ophavet), 
op ders D.), *berjing (Lm. J 
perjel), (ufjældben"; sv. början). 
Beg. og Gimle oplag og nedlag. 
sEjt ophav må alting haves. »Det er 
mangt stort i oplaget og småt i nedlagete. 
sEnden er ofte bære æn børjingie. 
B—n til Smerterne, førstely') rild)i av 


Jone Lm.), Begs på førstely) 
handi; phavet, i førstningen. %. heter 
og næme, mg 3: pjørfte Mærke el. For: 


nemmelfe af no 


Begynder (i hun el el. Lærbom), æmning; | 


mg ep gg (5: ny man), næming, 
m. (9: fom ſtal til at næmme, lære), 
mots. *unæming, >: En, fom ilfe er ud: 
lært. B. med egen Husholdning, *ny- 
beling el. —— m, burejsing, m.; 
ophavsman, op 
bd (å 1 lik-færd. Jfr. Begravelfe. 
Behag, hygge, *hyggje, tykke, hugnald), 
mon stor mon i håno! 


ad'er me, 0), 


tægd, f. (gl. n. pægd, Gunfi); (Smag | 


ag), gjetna(d), m., gjete, n. 


——— "), godtykke, selvdemme, *gåning | 


Cikke efter min g.«, efter mit Sind) 
ynde, n. (»ho er efter dit 0 (9nde), 
tækkje, n., tåkke(o), f. (tåk', 0), liking, f. 
Om Smag og ftal (fon) man iffe 
bifpitere, fom kwe er langt å trætta. 
Jfr. «Kråka tykjer best om sine ejgne 
ungere. Behag i, godvilje til. Lm. 
Finde B. i, hugnast, hugast, huge (ar), 
hue, høve (H. D.), fagne, tykkje mon(u) i. 
»Det fagnar meg here. —»Jeg liker hame, 
ə: han behager mig. G til 8., 

gøre ejn til gjetes, til gjetna(d)s, til lags, 
til viljes (-je). Jfr. gjed(e'), n, 3: Sind, 
Tante. Minde; Stemning, Zune. GL n. 
ged, Sind. Se Smag og Tyle. 








Behandle. 


. Det begynder, %det | *— hålde av, være glad i, like; *huge 


(Fr. Bg.), hugast, 2: Baoe ELyſt til; njote 
(naut). Gjøre til B., se under Behag; 
(være tæltelig), tækkes, tækkjast (- di 
20m det skulde tækkjast hånome(o; 
aDersøm det måtte tækkes Dem at hører. 
Sv. täckas. Det behager mig, jeg liker 
det, det synes jeg om. Behag at — 
vær så god, ha" den godhet. 


e | Behagelig" *sot (adet var ikkje søt å gange 


på), hugsam, hug(gelleg, hyggijjeleg, 
huelig el. hovelig (H.D. Jei — (d 
H. D.; hovelig i * er ,pasfende, maade: 
lig, rimelig”), tækkelig, tækkjeleg, pi 
leg(o'), koselig, glædelig; hagleg (2: 
r. |. pasiene), lystelig, *hugal', — 
juvleg, luveleg (f e om Landſt 
sv. he janig; l. on ljáfr), *y) ndeful', 
yndeleg, — (bygas 
gelig), unaleg, godsleg, godlåten; (føm 
gjør et so — *nælg, fjælgleg, 
fyseleg, fys, fysen, *tæk'; (velfommen), 
Frægdig, "kjær, *kjærkomen (»det er meg 
kjærte); (artig, paiio), *tægleg, tækkelig 
gl. n. pægr, pægeligr = behagelig, 
ægja, gøre velbehag.); (teffelig,» Peter, 
ægleg; (om Sted, Tilftand), *ydleg, 
tydsleg, velar trivsleg (rik behag., 
pm Tid, Tilftanb), *sæ'l (»ej sæl stunde, 
asæle dagare); (yndet), *æk', føj jælg 
(adet er sjældan ljugaren er ar 
»Aldren er inkji fjælg å færdast mede). 
Bi Begyndeljen, ubeh. i Enden, d'er 
først fægerste(e') og sist lejaste. Blive 
beh. (Life — — fjælgast. Nyde 


t Be 

Seeger ben, he — wi », H.D. Se ellers 
ig 

gn (Baandtere), *handle (pl. n. 


—— handsame, *fli (hånd- 
svensk); fare med, stelle 

pek telle e Sisben Hi “o A. Ros „Ores: 
av fteller man fom "Agurfer”), s. med; 
ta! ja strængt); også hålde (h: bern, 
taes godt, h.en som sit eget barn), 


yr oa (ban tok dem på rette måten); 
(rå. ag), år drøfte OG ag; (en ing), *fli, 
tilrede, omgås med (san- 


heten, vennen); (om Bog m. m., hanble 
om, indeholde), ' handle om. a haardt, 
ilde, gere synd på, være (vjond med, 
fare ille med; tjone, ar, — Dy, 
tjont, ilbe behandlet; tjoning, f.; jfr. 
orbærve, Plage, Before. De behan: 
ede ham —* jfr. P pla e slog(o) han 
ag drogfo) ba pelig, live(-de), 
È ar er ikkje til å liver. 
Behandle ilde, — med, 
ine(-te), voldſom *skam- 
— — net ænderne, *handfare, 
— net Ø. i Talen, 


Behandling — Behøve. 


'ha(ve) føre seg. Jehanblet, *medfaren, 
Fmedstelt, tilred", *tilrejd, *fid', hånd- 
lagt. Bt fljøbestøtt, van-flid”. Jfr. 
— Slurve, S B—t iet, 
—— J; van-vøridjet. L. Er. Blive 
fare vel. Blive flet b., "fare 

= Å mishandlet, misbrukt. 
— *stel! (Flodens Stel, Stellet 
. Ros.), med-færd, f. (ikke 
RE ooo), f; (Bearbeidelfe, Til- 
rebelfej, fina{d), m., — f. Jfr. 
For: el, Tilberebelfe, B. af en Sag, 
omgang med (f. e. med sanheten); dref- 
telse, omhandling. GStjøbesløs B., med- 


rejting, f. Gave, tage, fan under B., 
h, t, f. under hænder. Det fom under 
god B. jfr. »det kom ej hand øver 
det». -Tage til heder) ., take føre 


seg(y). olbjom Behandling, *valds- 
værk (og våldsv., o). Jfr. Dverlaft. 
erffe (t. beberidjen), råde) over, rå med, 
Bejer AN — lede, rå(d)e for; 
tæmme, magte, fængsle, *fjætre, tejme 
(de; av taum, m.); > (billedlig), EGG 
forgjære(e), trylle (-te), trolle(ar). 
Wstyre sig, teime seg (>: fin Giben tab), 
Dv. styr, n., styring, f- Gom beh. fig 
felv, tejmeleg. Mk. sjel(v)mint, 2: 
som påminner sig selv, og sjøltamd, 5: 
vjevtemmet". 
Bebjertet, hjærtet, Yhjarta(d), *heg-h. (mods. 
*små-hj dy molig, djærv, *frihuga(d), 
*hejlhuga", ke Uforfagt. - Mk. rådsnar, 
Fsnar-rådi -råd'. 
Bedjælye med, hjælpe sig med, komme 
ut med, la sig lite (nøje) med. 
Behjælpelig: være D., hjælpe, fh. te 


Behold: iB., fuskad ; urørt (penger i »B.«), 
fave 100 Daler i B., ha til overs, å 
overskud, igen. % god B., mejnlaus, 
menles (H. D.), #skadelaus. 

Beholde, hålde? Thalde (varmen, livet, helsa, 
leten); hålde på, *halde på (Lm), nyte, 
*njote (maten), —fast-hålde, vedlike-h. 
(livet), have (»du kan ha deme, pengene); 
også hævde; (bevare), ”ha(ve) (alad os 
ha det til hælgi«); lade bli (i tjenesten). 
Jfr. Bevare. >Dej hadde nåkre sau'er, 
men dej naut dejm ikkjer.  »Han ny t 
ikkje maten» (3: — "after ben ov. 
Nyte maten, 5: iffe fafte op. B. i 
Hjertet, i Gulom., *gjejme, lægge på 

jærte, på minne, pame H. D. 

—— hel og b lden, uskad'. Den 
behøldue Formue, den tilovers-blevne f. 

Beholder (Sted), se — 

Beholdning, forråd, oplag; (levnet fra 
— — F ON etter-lejve, f., atter- 

f. (sv. återstod); (opfparet), føre- 


57 
fær(d), f, fe ejt års f. med korn; 
(Kadje:B.), rede penger, forråd, overskud. 

Behov — ed), eD) tur (gl. D — 
f., naud-t., fa o) f, trang, trån; 
m., de naud-trång (Lm.). ila 
firættel. for , tilrækkjande, byrgsle, f. 
(Lm). PER hus-bruk, n., hus-bjørg, 


f. (-berg), Lm., bus-bergin)ing. 
Behuage, tilhugge (Molb.); („hugge rundt 
om*), rund-hugge? kring-hogge? Efter 
*kring-hoggen 
Behæfte, hæfte fe på = — Gefcenge). 
lle. Behæftet med, ful 
eger nt snål — — mask, Fnaten 
ig); (flink, nem), sløgleg, 
— (til at arbeide, fint til Haand: 
— funftfærbig), hændig (sv. händig ; 
også dansk), *hændt (*væl-h., fri-h. 
— h thag, hag-hændt, hagfængd(- gt), 
med godt lag, ledig (»hag og hændig«, 
shag og hæve; gl. n: hag; jfr. haglejk, 
m.); ti at træffe), *vis'-hændt, *vis-hev, 
yis (kaste vist, hugge vist); vistek (5: 
B. til at gribe); (rajt, fmidig), ka(r)sk, 
*nask, *kring. Jfr. Smidig. (Flint, 
fom ved at rede fig ub), "grej" «før; (flint, 
om ilfe pr tager feil), *grej- «tok. Jir. 
grejsam, jom veb at faa Rebe paa 
ainan. D- udført, hagleg, *handfridt, 
o. B. (Peri), *kring; fingernæm, 
nger-færdig (Molb.); hånd-snild (H.D.), 
næve-nyttig. Dert. fingerfærdighet, -næm-- 
het, næve-nyttighet, håad-snil(d)er. H.D. 
Behaændighed, — (9: hag-het, av 
*hag), sløgd, f., (jfr. sv- sløjd, 2: hånd- 
— ), haglejk, m. 
ehænge, hænge på, h. om. 
Behør (Redftab), Harvende, ambo, f., vælde,. 


* *bejne, m., buna(d), m. Jfr. og For: 
nøbenheb. 
Behørig, tilhørende, — (Lm.), — 
ønskelig, *krævjande, 9: pasſende 


fræve. Jfr. Fornøben, Nødvendig. 
Behøve, tarvefar), turve (tarv, turte, turt), 
trænge (noget, — ti til (nogen, 
noget), ft. om (noget), tiltrænge; 
trængd (om el. føre, y), ha(ve) — 
ha(ve) bruk for, gjære, *gjære med 
(Lm.); — take: sDet tæk for 
lang tide, »for møket rome.  »Det 
træng tid. Eg tykte, det trængdeste 
(trångst, o). »Han kjæm til å turve dete. 
«Eg tar(v) møket mejre. »Du ger ikke 
med dete. »Du gjær ikkje sægje 
nåkot(o). >Det gjær ikkje større: 3: på 
— ife at være ftørre. panii 
— grev pep *han fi 
Give 6 vi — be- 
øve, e) frå seg. øvede to 
høve Pa dej var tvau år om det. 
B. meget (være graabig), "trænge möket(y)- 


58 


ved seg. Eg er trængd om dete. 
»Me er ikkje trængde føre slikte. Søm 


beh. meget, mekjes-turvtog(u") (gl. n. 
må mn Som beh. lidet, små- 
tur(fjtog. Jfr. små-turf(tjing, m. Se 


Portion. om beh. noget, turvande, 
turven, tur(fjtog (turtig, tertig, y). 
stor, små-, naud-tur'tog. Gl. n. furu. 
Behøvende, -trængd: kvilet., liggjet.; 
skrivet. (E. Bøgh). Jfr. Bære befpiet. 
Behøver ille, *slæpper at (slipper at). 
Behøved, trænges (trængast, det trængst, 
trångst, o), tiltrænges, (ut)kræves, nejde 
Fin gjælde på, rajne på, turvast; nå til; 
liggje ved; vilje (vilde): det vil tid 
til; det vil annat til, det vil meket(y') 
til. Det nej(djer på. Det rejdde inkje 
på. Han gjek frå, då det rejnde på. 
Jfr. det rejner ikje på. Jfr. Gjelde 
om, *Det lig" ikje ved (o: det fommer 
iffe an berpaa, behøves itte), det gjæld 
ikje om det, det 'ær ikje værdt. Der 
behøves meget, det vil mykje til. Det 
vil anna" til. Det unde vel behøves, 
*det var vel tårv(0') til, »dæ" va" tarvinnee, 
3; bet funde behøves. Det er ilte 
mere end ber b., d'er ikkje mejr æn 
som have tarv (uden Subjelt). 


Betjenbtgjøre, Myse (o: 
yse på, kungere (kun 


Beidse — Beklage. 


jære, kunskap); kjænd'; meget be: 
Benni, navnkjendt (Molb.), vid-kænt, 
*namn-kænd, *namn-gjeten, ”*vidkjend, 
*vidspurt, *vid-gjeten, ål-kjænd, navnkun- 
dig; (vel b), *ord-gjeten (jfr. Berømt), 
vel-kjænd, irer k (Fr. H.); (libet 
5.), *få-gjeten. Blive b., frettast(ee), 
spørjast(y'), *kome op, komme ut-øver(y), 
*kome til kunskap. ife b., ukænt, u- 
veteleg(i'). Gjøre Œn b. med en Anden, 
fræm-stede osv. H. D. 2. (jom fjender), 
*kunnig (-nug, -nau), *kjend. Ikkje k. 
i det. Dv. kunna (Lm.), 3: Khndighed: 
jord», = van, få-kunna; i 1 
m. B. i Hujet, i Byen, kæntiel. med 
huset, i byen. Gjøre fig b. med, gøre 
seg kjend med. 3. Bære noget b., san- 
kænne, *ved-gange, vedgå, *være ved, 
late seg stå, tilstå Han vild' kje late 
det stå seg. B. med, jfr. belagtig. Be- 
fjendte, ply *kjendsfolk (Fkinsfolk), 
kæntfolk (B. B.), kænninger. Cx Se 
Fjendt, en kænning, kunning, m. Man 
fan fet træffe en B., hvor mau iffe 
venter bet, de'r vidt væga(e) -mot. 
oplyse), tillyse, 
lyse -gjære), gere 
vitterligt. 


Beidfe (t. beigen), *bejte, (-te); (inbfimøre jendtgførelje (bet at betj.), tillysing, 1y- 
Re ee ub Å y Beidje — Hark lysning pod i Frblyg: 
(Epi, fom ftal farves, el. Skind, fom flal| ning), kungerelse, kungjæring, í. (Lm.); 
berede), *bejte. (Blatat), opslag, *lyse-brev. 

Beidåning (til Stind el. Tyi), 1. bejte, f., |Bekjendiftab, 1. B. med, kænskap til. 
bejting, f, 2. mejsk, m. 2. Gt af mine førjte B., en af mine 

Beile, *gilje, *frile), *bele (bidle). Gl.n.| første kænninger. Han er af mit Ø. 
biðla. 


i (hører til min D.s-Ireds), av mine kæn- 
Beiler, bel (bedel). Gl. n. bidill. Mk.| ningers «kredse, o: lag, ring, krins?, 

belebrev, 3: Frierbrev; b.-dros, >: pike| han er af mine kænninger. Gjøre B. 
med mange friere; b.-stæmne, fa, b.-vand, | meb, bli kænt med, lære at kænne, komme 
a: fræfen i Balg af Beilere; b-vejsle| i lag med. 

«tle), b.-værk, n.; bele-gut, 2: frierens | Befjæmpe, kæmpe mot, *stande mot, stå 
ge-sven, b.-man, 3: frierens talsman;| imot, stride mot. 

b.-mål (bidle-), 2: forlovelse. Betfafin, myr-snipe, snipe? Dansk: Sneppe, 

Bejae, svare el. sige ja til, jatte(ar). Gl.| Stovf.? 

n játa, Sv. jaka. Beklage, klage over, *ynke, —— 
aelſe, jatting, Lm. fbarme (2: hnkes over), syte (-te), vár- 
amre (t. bejammern), klynke (over, —| kunne, ar (-kynne, -te, gl. n. vårkunna). 

eg. om ravnens skrik), over, gi| Man maa beklage ham, synd før? an, 


sig for, *jamre (over, føre, y?), *anke| d'æ synd på han. Det var at b, dæ 
(over). var ej synd; meget at b., stor synd (ti 
— kik(kje på, *kike, skotte til, av * | deg, dejl). Gamer at b., han æ sytande; 
skåde(o), glette, y (—e), titte. Sv.titta.| ife at b., han = kje te syte. Jeg 


Beljende, vedgå, "gå ved, fgange ved —— gjør mig ondt, deter lejt at —. 


Lm.), vedkænne sig; sankænne, tilstå | $. En, *harme (en; ikke hos J-A.) 
stå til). ha vondt av, vår-kunne. B, bitterlig, 
belje, vedkænnelse, vedgåelse, ved-| "banne (den dag, ejn er fød): B. fig, 
gang (Lm.), tilståelse, sankænnelse. (Mk, | *klage seg, kraune (ar) seg, fbarme seg 
tros-vedkænnelse). (sv. * barmas), *naukre, "gramme seg, 
jender, vedkænner. G. A. K. græmje seg (-gramde, gramt), (»han hæve 
endt, 1. (fom tjendes), ”kunni 


sn. jært fi dete; gl. n. kæra), 
kunnigr, sv. kunnig); *kun'- (i er ag D. fig nyer — 


Beklagelig — Bekvem. 59 


Mangel el. Hindring, sake seg. Jfr. ler dr pe nok, og de fik 
, sylande, barmeleg. olb. = 7 tje. 
TA — Det — > Jeg fin D — — 
— gærer klaging, tg Betin- | — — 








er, naukre-sval”, n. Jfr. Slynten. Belofte, late til (shan le't til halvpartene); 
BeFlappe, klappe til, klappe for, — et. | — T koste, ar (også Molb. og 
Bellemme, svære te), trykkje (-te). vin — *til-koste(d). 

aa f. — — i Befopel g, k kostesam [(-stas-). 
Molb. b, kjer- Befojtning, — f., fkost, m. 

ma) som at det — føre bringa. | B. B.), kostna(d), m., ' påkostning Opl. 

efymret og Engſiet Avis), kostning, kostvaring, f. Det gik 

Billemmelte — for Bryftet), klæm-| bort i koste, 2: i Omko Kostning 

(klembing), *knyting, f., knytelse,| og kostnet nævnes av Molb. som forældet. 

n. Jfr. Betlemi. —— "Svagbed), Kostning blir talt for av H. D. ,8. 


— f., kjørmelse(y), n., kvæving, | for at holde Mrbeidsfolf", folke-hald, n. 
f, kvæve, n, 0), m, vinge f.;| Gjøre B., kost-vare seg. Uden B., 
ngeft), hjærte-klemmelse (Mb.), hjærte- | kostna'-laust. Gan fer iffe paa B—u., 
ærd (H. D. å Se Bryftfygbon. Libe! han vern) ikkje, kvat kakorne 


af B., kjermast (ky-). koste. Gan fil det nden ftor Y., *han 
Betiemthed rpt for — nytelse, | fek det føre let og litet. Det var iffe 
n, tryk. Jir. 2Engftelje. gjort med liben B., det var ikkje små- 
iffe, sværte, tilrakke, *klejne. Ifr. kostna(d). 
— Befudle, KAL Bellitfet, | Betrandje, "kranse; kryme(-te), eg. krone. 
— klejnot. Jfr. Sudle, Sple og |Befrige, påfere skrige (afred), ka ufred 
med. 

— " #klippe (fk. av), rund- el. om- | Befræfte, *stadfæste (dv. stadf SHE), 
klippe? mjflske(at), o: gjøre fmalere| styrkje (-te), vitne(ar), — G 
md); ljævne, tage lidt at for at Tingen Sp sanne, ar (gl. n. sanna). Også Molb. 

m pasie), *skante. Beklippet, kring- fig, rejne seg, røjnast. Se og Gr- 
skåren(o'). Sv. — faring. Tir. sdet kan så røjnaste, 2: 

—— av-klipping, f. det er nof altfor fandt. SB. med Haand- 

Bellæde, klæ(de) på-klæde, iføre klæ- ag, handrækkjast, hand-takast. Dertil 
(de)r, *bu; væ(dje (-de), væse(-te), ,ub- ndtak, n. 

e med Rieber". Mk. bu seg til, Bekrceftelſe, stad-fæstelse, visse, f., sanning, 


utlæde og pynte fig". B. Embede, f. »Eg fek ikkje nå Sto) annin 
(Fr. BEN forest. have — dete. gg Vase vis — er 


B. Beg, *klæde, overklæde (M. B — (jfr. ældre dansk : qoem, *kvæm, 
B. En med et Embede, Bærdighe o: fet, nem; qoemme fig, >: padle fig; 
iklæde; gi(ve), opheje til, insætte i? „foreldet; A RAA AT Molb.), 
Øetlædning (Foriyning med Klæder, Bej heveleg, *god, fallen (o jfr. ufelleg 
bælning), væ(djing, f., veld)ing, f, klæde-| og *ufallen, >: ubekvem elven): g Jegn, —— 


stel”, n, klædning (H. D.), — den, snærten(e), kvæm — rør 
væl), *klædning, over-drag? drag?;| tomme til, nem, raff), — på 
gl. 


— Borb), sying. Jfr. Betræt; Bane: Dyr raining i gl. —— skapeleg 
ing Zing, fom høre til Beflædn.,| n. skaplegr), tiltøkjeleg (2: gob at tage 
klæde-stel, n. til), tøkjeleg (gl. n. tækilegr), >: god at 


Befomme, halve); h. tak, ære, skam, god! gribe til; let-vint (3: nem, L. K. D.), 
— "gleden j nå, | passende), sve'm{i'), 3: oe at — 
o bel de), virke ha le 1. n. haglegr, agelig), 

å t — av maten. belemet, 733 å g (el *ma' E pa — 
-fængjen (u-fåt). Bel mme! til-| det el. det bruk: shan er hændt som 
I 9: til gagns, — — b.| høvere); (ſtikket, duelig), god til, måte- 
m! Væl være hånom(o). 8. fent —5 er måteleg til»; gl. n, måtulegr; 
og efter fang Stræben, talme(ar), pine Flink); (pasfende, beleilig), måtsam; 
(te): t. seg nåkon(o") fisk; pine åt seg å seg ér f. til dete, iffe i Stand 
nåkre(o) skillingar. Mk. talm, n, tal-| bertil); (forbelagtig), Flunneleg (om gård); 
ming, f., om noget, fom gaar å og om Redftad), handleg, hand-heg, *vejden 
Fummerlig. Talme-fiske.  Pinsle, f. at jage med; dertil vejdne, 
Langfombed. sene), kring (L. Er.) -at 


60 


p til, *tilrenneleg, *trivande. 8. at 
mme til (tilgjængelig), — 
*kjøm; (pasfende at bruge el. have i 
Haanbden), hand-høveleg, hånd-kvæm (H. 
D.). Belvem til at Lære, lærsam, *næm, 
oplagd(u) til at lære. pe er efter t. 
aufgeivedt. Meget snå'p. Be- 
pemi Adv.) — på " meb lig: 
. beliggende (om Steb), lejlig 
*leleg, i (lidleg); sv. låglig. 
ÆR efvemt, hårve(o) til. »Det hårver 
Betvcmhed (Lethed), kvæmlejk, m., nem- 
het; (Stiltethed, f. E. et ogå), *før- 
lejk (Lm.; gl. n. foærlejkr), leleghejt 
ig For 8.8 Skyld, for nemhets 


Bervemmelig, lunneleg. 

Belvemmelighed, makelighet, nemhet. (Jfr. 
Belvem); ( orvel, Agrement), lunnende, 
n; lynne, D.; (Husleiligheb), Fhus-vær, 
nm; "hus, *husrum, bustad, m.; 
hærberg(e), hærbyrge, mn.; tilhåld (?). 
— ————— Herligheber Been en 
Gaard), lunnar, m.; lunnende, n. 
lunneleg gar(d). Med tilhørende EN 
med lo't(u) og lunnende — Man: 
gel paa vig Bje B., lunnelejse, f. — 
—— vem. el. eine. husløjse, f. 


Belymre, *uroe, skræmme. Bærb at be- 
mre fig før, sytande. Jfr. VEngfte. 
y re el), vanhuga" (2: mi- 


ug-sår, *sytande, "sam, 
Bari — hug-il', il'-huga", hi 
uk, kvi(d)e-ful', vider, kviden. vg. 
— Fe sutlaus, 3: ubefymret. 
på, syte, også: gå og 
— 


Befumring, *hugsot, *ihug, værk, m., hug- 
værk, m., bringe-værk, m.; hjærte-værk, 
su't, f. (B.B.), omsut, ku'r (»gjer deg ingjen 
ku'r føre dete), ank, otte, m., il'bug, m., 
kvild)e, f., sorg, J Sag, fom vætter 


B., sut-mål, jior B. forfvandt, 
jfr. der fal bisper ifrå hjartat. Plages 
ef B., værkje (-(k)te, Ytre B., syte (-te), 


Feutre, ar. Jfr. Klage, Klynte. 

Beladt med Sygdom, Gjæld, tynget, tryk- 
— (over)-læsset. 
Belagt med, *ful' av, — md: (tilz 
bæltet bære), v. ever AN agd (med 
is), liggje — Are ng lagd. Tæt 


sg Ut Bel. rundt omfring, 
*kring-lagd. 
Belafte (Konto el. Perſ. for et Beløb), på- 


skrive (,,bebitere”), føre til utgift, mots, 
tilskrive, godt-skrive (frebitere). 

Belave fig fil, råde 3 til, hålde sig rede, 
færdig. ( Se seg til), være tænkt på, 
buseg. Belavet, med: bud”, "buen : 
eg hadde de' ikkje så(o" lagat, 





Bekvemhed — Belove. 


Bele, le at, 1. over, 1 ut, ut-le, Flælje) åt, 
*jæut. Beleet, åt-læd', ut-læd, Horhæd”. 
Beleen, åt-legje, n: 
Beleilig, skikket (vel), heldig, *lagom, 
bøveleg, aage *gjægn(e), næm, måte- 
leg, * *fallen. »Han er ikkje fallen 
—— til dete. aDe' er ikkje ae 
5 mege. Jfr. Bekvem. W. 
ærdjel, *folksam, folket, fi 
kjem s. (f. €. om Stilling, Belig⸗ 
genhed), He (lidleg; gl. n. lidlegr, 3: 
gun ig), lagleg. Jfr. sv. laglig. 8. Tib, 
f. »De'r god tid ændår, 2: pet 
Baker iffe, Falbe b., falle til, måte 
til. »Det måtar ikkje å føre meg... Be⸗ 
— for Synet el. fbfigten (om Sted), 


øeteiligen ( (Adv.), flagom. 

Beleire (t. belagern), kring-sætte, inne- 
stænge, stænge, omlejre (F. H.), *kring- 
sætje. Krings. er også gl. og nyere dansk. 
»Talerstolen blev omlejret af Præstere. 
Beleiret, kringsat, inne-stængt. 

Beleiring, om-lægring (Lm.), kring-sætning. 
Birked., H. D. 

Belemre "t belemmern), bry, fylle op, 
stænge; overlæsse, overfylle. 

Bel-esprit, jfr. — hode (sskeneånd), 
*åndrikt mænneske ; ånd-riking? L* haves- 
riking, 2: Higmand. 

Beletage, mit- el. hoved-højde? 

Beleven (t. belebt), omgængelig, med op- 

med god omgangstone, 
folke-skik; *folke-van, dannet, *hevisk 
(gln. hærerskr, >: beleven; jfr. Gentle= 
man). Jfr. Artig. 

Belevenhed, folke-skik (Lm.), høviskhet, 
semmelighet. Levemåte er i * = føde, 
næring. Jfr. UArtighed. 

Beligge, ligge hos, med. 

Beliggende, liggjande (om sted), tillig- 


lg (Lm.). B. høit, ovarleg (over- 
Frit b., *let-bær' (e). B. orb, 
E sie *nord-, *aust-, vest-vend. Bære 


bar 466 je, *liggje til. %. uheldig (før 
Farbjel), mejn-lændt. 

Beliggenhed, læ'gie), n., læge (e), f. (sv. 
låge, gl. n. lægi, skipalægi} lægd, f- 
H. D. taler for leje og påviser, at det 
er brugt så av adskill. danske. Også 
— leje, 3: B. (yved Sverig”). 

Bære beliggende heter allerede ligge: 
en ligger vakkert. 

Belair etrift, dyrker av de talende el. talens 
kunster, skaldskaps-dyrker?, -kænner? 
Belletriftik, dyrkelse av de »skønne= viten- 

skaper, skaldskaps-dyrkelse? 

Belletriſtiſt, de »skønne« (fagre?) vitenskaper 
vedkommende, skaldskaps-dyrkende? 

Belove, love, ar. Beløvet (Hjælp), tilsagt, 


lovet. 


Belte — Bemærke. 


Belte (at binde op Klæberne med), stytte- 
band, n. (jfr. Dyptilte.). Bredt B., liv- 
gjord, © SmaltB,, — f. (Jort: 
— jord-bålk(o), m. — 
Beltejteb, *bælte-stad(e), mj 
for 9. + *ovan-bæltes. 

 -sølgjely). 

Belure (t. belauern), lure på, *lure etter. 
S. En Ord, mærke ord, gisle(ar) etter, 
gjæte (-te) på (ens ord). 

om-sæte, f. (u). Jfr. Spider, 
Spion. 


Belyje, lyse over, lyse (te), 41 i 
DE. værelse). »Dej Tase lyst op ståva fe Jr. 
——— (ning, opl., f., lys. J falff 
' i falskt lys. Kunftig a, eld-ljøs, 

n. (998 at je meb), sjo'n, f., sjåna', m. 


syn, f.; Rege el. Funftig), syn, f.: 
ad'er syn idage GE *mejnsyn); 
Gene, om-lysing, Daarlig 


i et Hus (el. 2! — brænder baarlig), 


*nå-ljos. Jfr. arfel. 8 … Uuhelbig, mejn- 
ljos, nm, m-lyse, n. mut ®., i 
fagert lys. 


Delyéningsfivf, lyse, n., lyssæmne. 

Belyve, lyve (lyge, ljuge) på. 

Belzebub, over-djævel (eg. fluegud, -herre). 

Belæg (af et Sygehus), in-, optagelse; de 
syke, syke-tal; (til Dokument), vedlag; 
stadfæstelse, redegerelse. Jfr. Bilag. 

Belægge, forsyne, vedlægge (med Pepis- 
fteber, Dansk Dagbl.); dække med, lægge 
på (bly, kobber); je (med sten), 
skjule, over-drage; pålægge (tol), tynge 
(med skat); omringe, stænge inne — 
ping, vej); (med Arreſt), fængsle, sætte 
fast, *sætje; (med Straf), *refse, på- 
lægge refselse; med rette Navn), nævne 
med r. n.; (b. fine Dro), vælje osv. B. 
rundt, kringlægge (efter kringlagd?). $, 
en Seng (i Sygehus), talge) seng i bruk, 

tage. B. med Fjæle (banne Guy el. 
und), flakefar). B. med Jern, *jarne 

(fjønne). 8. med Guld, gylle (-te). 
Bm med Sten, stejnefar), sten-lægge(Molb.), 
stejn-sætje. Mk. stenlagt; sten-bunden 


til dring af Blanteværten”), H. | 
Å Bel Ak Bemægtige fig (t fi bemådtigen), til- 


ægges med Jå, krave, Ykaste 
= Eh oe 

— forsyning, dækning osv. Jfr. 

elw: 

Belære nA belehren), undervise, "lære, op- 
lære. Belcerende, undervisende , lærerik, 
Hærande. 

Belærelje, læring, f. 

Belæsfe, lægge på læsse på, overlæsse. 
Pratt (overlaftet), torkav. Jie be- 
Iæsjet, tomhændt, tomrejpes, lausrejpes 
CE sim adj.); løs og ledig, ejnkom: 

han kjøjrde ejnkom sle'en. 

Belæft, boklærd. Være b., have læst 








61 


meget. 9. Mand, *boklærd, m. (egtl. 
læsekyndig), man med læsning, med 
megen l., *bok-vis, bokfaren? (i likhet 
— befaren, — 

Be ed enhed: med fior B., med 
— læsning, bokvishet el. «dom? (efter 
* bokvis). 

Beløb (Sum; t. Belauf), »sum«, ta'l, n., sam- 
ta'l (Lm., >: det sammen-talte el. -lagte), 


utlæg, uttælling, fængd, f. Også 
f, >: Høide jle høgdi, >: bet hele 
Beløb); pålydende (,Betale Berlens 


Baalypb."). 
— tia til, løpe op til (jfr. *laupe op, 


foulme), ut-gere, kome op. Det 
kjen op i ejt hundra(d)e.  »Prisen kom 
i ejn dalare. 


Belgiet," på- — lågen (o', av lyge, 
ljuge), løjet 

Belønne (t. banen), lønne, — 
vederlægge, give gengæld, vederlag, atter- 
gjæld, f., gengæld; pris. 

Belønning, len, veder-lag, n 

Bemale (t. bemablen), male et over-male, 

Bemande (Stib; t. bemannen), manne(ar), 
forsyne med manskap, m. folk, skjepe 
(ski-: əs. ejn fiskarbåte). Bemandet (for: 
fnet med Manbffab), manna(d), (E e. 
— skjepald) (ski-): shan er alt s.e, 

har alt fanet fuld Befætning. Dr. 
eine (ski-). idet bemandet, *£å- 
mænt, #van-mænt. Bemandet Baad, 
rød" (av ro); manna’. 

Bemanding, forsyning med manskap, m, 
folk; manskap (især på skip); skjeping 
(ski-) @) 

Bemeldte, omtalte, nævnte, før-nævnte, nys- 
T, oven-n. 

Bemeftre fig. ta(ge), få i sin magt, fåisin 
få ta'k i; underlægge sig. 
4 med midler, m. formue, for- 

muende. Jfr. *bufast, velstående. 

Bemoft, måse(o')-grod', *måse-bunden. 

Bemyndige, gilve) myndighet, ful'magt, 
lov (til). 

Bemyndigelfe, rådighet (til)? Ubetinget 
9., frie hænder. *lause hænder. 


egne sig, lægge under sig, vinne, drage 
under s., under-lægge s, tage (5; erobre), 
inta(ge), få tak i; så i fan ; tilvålde 
sig, tilvælde sig; H. D. SE tilvålla 
sig, 3: »utan rätt til Mk. 
tilhjæmle og tilhævde sig Ga retten). 

Bemænge fig (t. fid bemengen), blande sig 
i, inlate sig på, gi sig av med, ha' med, 
tere ved. Mk. *fåst med. 

Bemærte (t. penina fr mærke;- minne om; 


bli! var, iagt-tage, je for, få eje 
på, gå (dd, så De el, begge mer 
til, mærke sig, ænse, , *give ans; 


62 


fee "tyde, mærke, sige, San blev 
merket, b. blev mærket, blev lagt 
mærke til. Øvab bemærfer dette? hvad 
mærker d.? hvad vil dette sige? Be⸗ 
meærfet, *til-gåd', av*gå, mærke, lægge 


mærke til. 

Bemærlelig, mærkelig, kænnelig. 

"rarud ; * mærkelse (H. D.), mejning, 
tydin . 

Bemaærkning (t. Bemerfung), mærkna(d), 
m., iagt-tagelse, utladelse, ytring; op- 
tegnelse, vedtegnelse (med tilføre eller 
sanledn.« av noget), vedtegning å D); 
ventes (ved regnskap). Jfr. Anmært: 
ning. 

Ben, bejn, ne Mellem Benene, *willom 
fotom. Tage til Beng, prise læggjerne. 
Mk.: bejn-bråt(o'), b.-ende (Benftump), 
b.-flis, f., 2: Benſplint; b.-grind, >: Ben: 
bygning, Stelet, b.-rangl, n.; b.-kvit, 9: 
gulbvib jom Ben; b.-laus; b.-læge, f., 
9: siste kvilestad; b.-lejst, m.; 9: læst 
til begge føtter, mots. par-lejst; b.-løjse, 
fy 9: Benløshed; b.-mot, >: Sted, hvor 


to Ben mødes ; b.-ros = værk, 2: Smerte | 


i B; bejnskap,n., >: Benene Stikkelje; 
b.-skjæfting, 3: benskaftet kniv, b.-stor, 
bejnot, 3: benet, ful av ben; bejn-ved 

(Dex, Arifttorn). Også Viburnum, kros- 

ved, heter sommesteds bejn-ved, og det 
synes da ved bejn at tænkes på bejn, 
o: ret, like, 

Benaabe (t. Begnabigen, af Gnade, Naade), 
nåde(Lm.), vise nåde, give n.; eftergive 
el, minke skyld el. refselse (» *), 
ta(ge) til nåde, lade n. gå for ret. 

Bennadning, råde-gave, nåde, m.; efter- 
givelse (av idømt refselse, »strafe), »strafe- 
frihet. Jfr. Amneſti 

— — je na — 

n or brystet), fr. Vngftelfe, 
foale, Detlemmelfe. vg 


— (Vært, Narthecium ossifragrum), | 
val 


saks, n, rome, m., rome-gras, n. 
per Urt, fom ſiges at fornarfage Sam: 
ed”; jfr. amped, frome). Også stå r(o')- 
gras („i ældre Skrifter stur-gras, belvem- 
mere Form end stor-grase, som er tve- 
tydig), av står (0', stor, 00), m., 3: Sam: 
* i ee de ket, — 
jå-gras, bjen'-brod', myr-brod', tiklegras). 
Foritjellig fra står'(0'), m. (Carex; jfr. 
Stærgræsj. Ste bet famme fom star 
(gl. n. störr, sv. starr)e. 

Benefice, vinning. bate. tiing 
8. for, forestilling til intækt for, til 
beste for. $an har idag fin B., han 
har sin infækt-forest, (sin enskilte forest., 
særforest.?) idag; særaften? (for enkelt 


navngiven Å 
Beneficeret, f. E. Gods, riks-gods, offent- 





fil | 


Bemærkelig — Beordre. . 


ligt bygselgods, præste-gods, Sy 
DB. Sag, sak med fri retterg 3 
Peneficiarins, den fritagne (når talen er 
om frit søksmål); ombods-man (o); bru- 
ker?, bruk-havende (når talen er om 
— 
eneficium, ærning; bruks-ret, bygsel. 
Han ger faaet benef. paupertatis, han 
har fåt frit søksmål, fri rettergang? 
Benef. processus gratuiti, fri rettergang 
(uten at det just er på grun av fattig- 
dom).  Beneficier, gaver? milde g.? 
vælgærninger? B. ventris, av-føring. 


(Bengel (t. Bengel, ə: Prpgi, Knippel), 


svolk, — * N Å fig 

PN HØ g, Pog, frift og brifti 

Dngling", altså rosende. s : 

Benignitet, mildhet, godhet. 

Benllæder (t. Beintleid), bro'k, f, buksor, f. 

Benling (Fod paa en Hud, et Sind), 
fæ't(e), m., *fæ'tling, fei), m. Dv. 
fæte-sko. 

— læg. Således: *arm-læg, fhand- 


æg. 

Benrab, skryte, ny rangl, n, bejner. (jfr. 
sv. ranglig, 3: mager, fag) 8. af 
dødt Dyr, ra'k, n.; jfr. vårs-r. (2: ub- 
pint Dyr, ubfultet om — 

— ed hos Kreaturer, stå'r(o), m., 
stå'r-brå t(0-0), n., stere (styrde), f. (jfr. 
Lamhed, står, stor, 00), kreple(y'), f. 

krakle(y'), f., rome-bråt, n- 

Benytte (t. beniiten), nytte, utnytte, bruke, 
*have i håndom(0"), nei BD. en Bei- 
HG tnøjte til, nm. på. B. ved Qei- 
lighed, ake) Hil: ad'er godt å t. tile. 

Dmhyggelig for at 6. Alt (forfynlig), 

ny Søm fan ben N 

”nejtande, Benyttet, *nejt. *»Båden(o') 

nejte. 


|Benyttelje, nejting, f., bruk, n., *njoting. 


Benæbber (ondartet Byld), fresme (i), f. 
(flesme, i), alvskå't(o), trol’, n. 

Benægte, sige nej, *nejtte, oftere *nækte. 
Se — 

Benægtelfe, nækting, *nejtting: Jatting og 
nejting trøjter aldri trætting (Lm), 3: 
ender en Trætte. 

Benævne (t. benennen), nævne, navn-give, 
næmne(ar). enævnt, namn-gjeven. 
B., — ubenævnte Tal, ngjevne — 
namnlause, unavngivne tal. »Regne med 
navngivne tale. H. D. 

Bencævnelfe, namn, næmne, n.; (at benævne), 
næmning, f. (I. Aasen), nævnelse, navn- 
givning; sammensat : -næmne : *ut-næmne, 
til-næmne. 

Beordre, pålægge, byde, sige til (en, at), 
fore-skrive; *sætte til at (gere), gi' ful'- 

magt til; (om Barer), "tinge. Beordret 

til, tilsæt”. (9: sat til at). Jfr. Drove. 


Bepandsre — 


Bepandsre, brynje-klæde (jfr. 
jærn-klæde.  Bepanbéret, jæm-klæd' 
(Molb. AS brynje-klæd' (Molbi), brynjet 
Er + Gl: n- brynjadr. SA 

rd ea Bepandé ring, jærn- 

Beplante me rel en), sætte (vækster) 
Fa lante (plante, plæntre) AN sætje 
e) på Sv. plantera. 

Beramme, fast-sætte, sætte, opgive, *råme 
(vis — nævne (vis dag), *lyse på, til- 
lyse. „De fatte en Dag, de ſtulde fom- 
me", Åsbj, Berammiet til em vis Dag, 

*dag-ste. Anderledes beram- 
ka (omberammet), *omlyst, sagt av. 
Beraabe fig paa (t. fig Set eya påkalle, 
— til, stø (i * stødje, y) sig til 
(på en), skøde på. Moib. 

Beranb, overlæg, områd, f. (2), overvejelse. 
Bære i B., være uvis, tvilrådig, stå i 
æve, æve(ar) (-ast). 

Berande (t. berathen), overlægge. — 
Hu (meb Flid”), med frit overlæg, 
vilje, m. forsæt, m. maka' rå(d). kA 
samråde sı (med), rådføre sig, over- 


lægge (med). 

Berede (t bereiten), rede, ”rej(d)e (r. skin' a) 
tilrede, æmne til, på, *bu, *stelle til 
age, 1 sætte el. gøre i stand; 
også gøre skikket, rede, — ~ da- 
den, til færd). B. fig, bu, rej(dje seg: 
seglbu, stelle til sejling. B. Sfind 
rej(d)e skin, *mente, *semske; 

haarbt), *møjke, Hinke, 8. Bei, bryte 

vej, bygge V., gere v., — vej(en). 

Jir. Fln.1. Bereve Beien, * greje — 

etter Markus«); oprede »Den 

(kirkehistorien) opreder == 05 —* rette 

sandhedens veje. Mk. *tilrejding, til- 

redelse. 


Bereden (t. beritten, 3: eia meb efi), 
ridende (H. D.), til hæs! 

Berebflab (t. Bereikidjafb: i B., på rede 
hånd, til rede, liggende færdig, i bak- 
hånd, a tjeneste. Jfr. Referve. 

, rede, *buen, rejd’, rejdog, 


Panjer), 


sotil 


nd liggende (færdig), i bakhånd, 
Å ig tjeneste, rede Fuldlommen b., 


Beredvillig (i. Bereittvillig), villig, snar- 
båden(o), færdig, rede, rejdog, *til-vi'k, 
*viljog i. — (gl. n. rejdubunin), eg. 

arbejds- ældre dansk), red-villig. 
Molb. På at felv, *sjøl-mint. Jfr. 
Rede og Redebon. 


Beregne (t. berechnen), regne over, ut, slå 


over, rekne(ar), — pe — 
regne, føre til regn 

utligne. 8, fi imaalig. el. fart a uvel 
fnapt), *skante: Det var ret skanta! 

bet var faa knapt afmaalt (tilmaalt) be 





(noget | 


Berigtige. 63 


muligt. Beregnet myntet på, ætlet 
til, ment (*mejnt) kv 

Beregnelig, reknande (ee). 

Beregning, gg Å — lag, *rekning; 
— -tæl $ pre regning. 
— Tage mei i By — — 

Bereife (È (t. eteren), rejse å, fare i, f. om 
å, f. langs med (en strand, »kyste), f 

igennem (landets byer). Bereift, ræken, e 
av rala ræke, e, 3: brive), *vid-ræsen (Lm.) 
av ræse, 2: flaffe). B. Mand, +vid- 
man, ræken m., *forfaren m. Jfr. 
vidfårog(o), vidfårål(0-0). Gln. vidförull. 
(Mk. Torvald vidførle). 8. — ft, 
gennemfaret land, (ifaret?) L, omfaren 
strand (hav-kant). 

Beretning, sægn, f, *frå-s.; fortæljing 
(f. e. om rikets tilstand, 2: — 
Lm.), tidend, £, "sigende, utsagn. 
Udfagn, Melding, Referat. —— 
ning, års-utgrejing (Lm.), års-redegørelse ? 
Beljendt ved — B. (ife ved 
mi bare), *san”-spun 

e (t. beritten), —— skjepe (ski-: 
»han hæv" meke tel) s. ta'e; »d'er 
ikkje skjepandee, 2: bet er iffe at tale 
om), fremføre, sige fra, sige til, meddele 
(se Melde); meddele nadveren (natvær[djen 
til en, som er døden nær. Egil. berede? 

Berettet paa forflj. Maade, 


Molb.). 
tvi-hærmd: »d'er tvi- — 

Berettige, give —— adkomst, 
hjæmle. nber., — har ret, 


ikke ret, —— * hjæmlet, lov-h.; 
— ret-given (Lm.), rets-gyldig. 


Berettigelje til, ret(tighet), adkomst til, 


2: have ret el. ret; værdskap, m., 
værdlejk, m., —— f£, ful'magt 
(H. D.), hævd (H. D 


— (beg, 2: drot, og armut, > 
pære), eg — (d. e. ypper- 
lig p). H. P. 

— ee (Lm.), bergens- 

m. (Lm.), bergning? (en). Jfr. tot- 
end av Toten, fosning av Fosen. 

Bergflade (nøgen), sva(d), n., sva(d)berg. 

Bergfnold, hump, m.; (nøgen B.), svald)- 


eg. | Beride, inride, tilride (N. M. Petersen), 


»avrette« eg gd ride om i — 
he (9, ftamd h. 
| Berider, inrider> heste-tæmmer. 


Berige (t —— gpr gore rik. 
B. fig, rike seg, Frikne ; 
ske. H. D. Derel — økelse. 


Berigtige, rette(ee), ar. 


64 Berigtigelse — Besat. 
Berigtigetfe, retting, f., rettelse, n., rettar- Berømmelig, tosværdig, *rosande, fære-rik, 


#yel-gjeten. 


Berlot (Berlotter), hænge-stas (på ur, el. |Berømmelje (roſende Omtale), lov-ord, 


i øreringer). H. P. S. 
—— rav, n. Gl n. råf. 
henstand, utsættelse, frist — 
Serine i 9., lade stå hen, lade (stå) uav- 
t, kvar-sætje. Lm. 

Bero (t. beruhen), stå hen, være (»det kan 
være så længe»). %. paa, stå til (»det 
s. til dig, hvorvidt» R ha sin grun' h 
og res grunne sig på (sagn m. m. 
Det b. paa, det skil seg (av skilje). 
Det %4 paa ham, han rår for det, det 
hæn av ham (?). Se Romme an paa. 

Berolige, sida) (stågge, o) (H. L., 


n, frægd, f.; godlæte, fọ, vellæte, 
f; oa het, gjet-or(d) (i), n., lov, 
n., Soo og Betaling (honos et 
pulten * og fi 

ømt, vel-gjeten (i), *navn-kænd, navn- 
geten (n.-gjeten B. B.), vid-gjeten, *vid- 
spurt, navn-spurt (,,Gutten var fnart navn: 
fpurgt.” Asbj.); lysende (t. e. navn), 
*fræ'g, *frægd, vid(t)- f. (Lm.), av ffræge 
(eh 2: fpørge. Gl. n. frægja, 2: gjøre 
berømt. B., Mand, cjn gjet-ords man 
(t. beriihmt). Uberømt, få-gjeten, navn- 
las. Jfr. Berømmelje. 


Asbj.), stille(-te) tilfreds, wrejde (blod), Berømthed, frægd, f. 
hugge(ar), — vale, tæ(glje(-gde; jfr. — (t. berühren), røre(-de), r. ved, *ta 


Tilfredsſti æmpe; gere rolig, (ro- 
liggære?), maese. Berolige8, ”stilne 
== H. D.), stillast. Sv. stillna. B. 

, slå seg til tåls(o). — Beroliget, *tægd. 
Gl: n. pægja, ,gjøre behagelig". 

Beroligelſe, hugning, f, hugging, f., hug- 
gelse, n, hugge, m., stilling, f, trøst, 
m. Jfr. Frøft. 

Berjert, se Bærfert. 

Berufe (t. beraufcjen), gå i ho(ve)det, ruse 
(ar), være stærk, kvesefijar, svejme, ar 
(om Dril); over-vælde (om sanselig ny- 
telse), fylle, over-f. Se og Genrive, Bes 
geiftee. Jfr. han 8 i — Det 
at beruſe kvesing (i). fig, drikke 
sig ful, drukken, fylle sig. Berujende 
fom Dril), rusande, svejmande, åfængen, e, 
åfingjen, gl. n. áfenginn), + fængen, #stærk, 

ØL, rus-øl, kvejken (dryk). Berufet, 
*rusande, drukken, sviven (Cm, * 
#som har i håve (i hovudet), aren, *ful', 
*på en svej; (af Glæde. o. f. 9), hüg- 
tækenle). Lidt b, snodden (u"), kvæst 
Q: fljærpet), på en kant. Gtavig b., 

”si-ful, *si-drukken. Dyv. si-fylle, 3: 
ftabig Berufeife, Blive b., ”få op i ho- 
vudet. Blive lidt b., kjænne drykken 
jfr. k. hungren, svæmnen). Bære 5, 

ve op i hovudet. Qettelig b. (fom 
taaler libet), rusnæm. 9, Tiljtand, 
drukkenskap, m., fylla, f. Jfr. bejtjæntet. 

Perufelfe, -ning, drukkenskap, rws, na 
folskap, m., fylla, f., fylleskap, m. 

Berygte, føre ut (blant folk), sværte, til- 
arakkes, 

Berygtet, *il-gjeten, ille omtalt el. kænt, 
Frid-kænt, Felkjønd (ille nemlig?). 8. 
M.fte, *gardskam, f, gard-tyne, m, 


bygde-skam (el. en skam for - gården, 


bygden). 
Berømme (t. rühmen), rose (ar), love (ar), 
prise (ar), gl. n. lofa, 


en frøjye (gl. n. hreyfa), Stake) tifuti), 
andske; (føle paa, beføte) *handfare, 
*ta på, kome åt, kænne på, *le(die, i — 
— i (ledke). B. fjær med god 
Taa, tøtte(y), tæpel-te), næpeL= te). 
(med), sprætte(-e): Ejt tre, som ingen BE 
sprette kniv i. Jfr. Eg hadde ikkje spræt' 
sjn finger åt hånom (>: iffe rørt ham med 

nger, h. i. spræt h. med fingeren). 
B. inanden, snærte ejnannan (sv. * snårta 
— snart), 5. i i Talen, gjete (gita - Eat - 
gjete’), omtale, *næmne, komme in på, 
kome åt. 8. Grunden, tænnet- te); tæn- 
dre ar): Mæ same båten tænte el. tændra" 
i land. B. let, fagte, tæpe(-te), telte (y'), 
far), næme(-de), n *tændre, ta(ke). 
Bore" næmer bort i væggen. %. lpfelig 
(el. Tun for et ibh), skadde (ar), 
snærte (-snart), nærte (ar og nart); (netop 
nad), ”tæpe, *næpe, *næme, telte (y) 
(jfr. Rætte), *snodde, u (sv. snudda), 
Fkome åt. Sv.: det hadde snortet in i 
læggen, 5: fireifet el. faaret £. B. noget 
fvagt, håre, ar (liksom med hår). Berørt, 
Frørt, *i-tæken, *rojvd. 


Berørelfe, snærting, f. SB. med Haanden, 


Næven, se Haand, Næve. 


Berøringspunkt (Fæftepunlt), nå'm, nm. 


på tennebånd) (av nåme, 3: fljære 
P ettehager i HA Gt Fsveip, m 


| Berøve (t. berauben), ta(ge) fra, apen 


næke (-te), skille ved; fra-røve. 

B. Kraften, makt-st(jjæle, sn dg 
Berøvet, stålen(0'), som i: hug-st., — 
mærg-st. (e); Grun-stålen, jfr. Tyveri, 


Berøvelje, også nækjing, f. Jfr. Blottelfe. 
Befan (Mefanj, mast(Holb.), bak-mast (mots. 


* og Stormaſſij. 


Bejat (tagen i Beilag), optagen, *forpanta' 


(ikke ledig), *sær" e, (d'er bætre ejt rom 
er audt æn ille == ean i for, å 
kp Forheret. : r 

B. overalt, fuldt B., Ffal al 


Besaa — Beskaffenhed. 


sæt”, ful-sk; 
(el. Buet 
på så, tilså 


T 


, Røre og rode i Noget 
skonvare (00). 
Beieelje, sjåing, f, bama. * — 


f., glosing, f 1, sky 
Be ding, skin £ 
skåd(o), n. Fr ke skå(d)s, Då reije * 


for at ſe fig om. ejtuelfe. 
Bejegle (t. befiegeln), pg forsegle, ved 
segl stadfæste, stadfæste (f. e. med sit 
blod); (fonftatere), slå fast. 
De, sejle (*sigle) på el. i; prøve (nyt 


Pi 2 sejre over, *vinne pi v. over 
ENE (t Befigen), halve) ne, ps d), 
buskap); have i sin våld, råde over, eje, 

c te); sitte inne oe H. D. 

sin fe, hav, n., havang, m. (d'er ikkje 
nokot hav, havane i det: 9: er iffe noget 
at have, noget værdt); eje, pr D., 
— egen, m.), ejgn, f. … äsæte, 


e under sig, ta i 
bruk. ei i8. å eje, halve) i eje, 


være ejer av, inne-have, være innehaver, 
ihænde-h. av. Uhindret 4 B. (at En faar 


Dobbelt b. 


et å Jfr. Bejætte. 


er om, skåde, o (2: PE 
i isen, o, — 

*sjå utøver, se sig om, ag) 
tilfømmende jer, hejm-sjå or 
for at 


beholbe Noget), njoting, f. Jfr. Beholde, 
Raadighed. 
Befiddel eret, ejendoms-ret, hævd, t; 


bruks-ret. Også H. D. 
Bejibder, gg or E — 

mefgte, ge (ber 
e Pa e — ta i ejesyn, 
gå pi ette(r), s. åt, til, efterse, 
skåde(o), syne (er d. og sv., men ej *), 
fare averiy'), efter-gå, igennem, vitje 
(ar), menstre. Jfr. skjøne sky), F 
skjønsame (sky-), beſtemme el. afgjøre 
efter et Skjøn. Jir. Befeelje, Beſtuelſe, 
Befare. gtiget, øver(y")-faren, efter-set. | 
Beligtelje, «gel (© Beldtigung), kid- 
na(0), m., -ning, f., sjåing, f., sjon, f., 
efter-syn, Molb., H. D.), aver- 
færd(y-e), BEM syning a e. av 
lik), gennemgåelse, gjennem-syn, skue: 
fær, hær-, lik-, våpen-skue. Syn — som 
kirke, 5 vej-syn D.) — har ikke 

vårt folkemål — 


støtte i Fi — E= 
Leiligheb til at fe“, h men er kort 
ks jg de Fed Sv. syn. | 


Jir. Bifitaé. Hertil syns-man, -nævn(d). 
Beiigteljesførretning, skon, skjen, n. (skyn), 
org ————— (>: Beſigt.⸗ 
— * til vetet, *tænkje 
— gd mere 





65 


me » sanse seg L 
giy — 
seg, hig (de), H Mk på fans (fj — 
3: 2: forvirret, fanfeløs. „Gutten famlede 
KA F rigtig, før han lom til Amen". 


Beknnetje, hugs, n, samling, w a Å 
n. (=han var rejnt av med t; han 
var rejnt utan vis”, 2: TEL sans, m. 
— st B., k. til efter-tanke, hugs, 


Bejubig (fr Ge t befonnen), viskleg, vi'sleg, 

tænkt, klo'k, føre-tænkt(y), med 
ee T Spagfærdighed), tejmeleg (>: 
jom er fig felv i Tømme, fog fan 
tøile8), rolig, vetogfi'), ædru(elig)? sindig. 
Bære ruke vetet, *talke) til vetet. 
ed (fornuftig Ybfærd), vet(i), sin- 


lighet. 

) | Bejjæle (t- befeelen), sjæl, oplive, 
styrke, give liv, ånd. Beſjctlet af å 
av, ful” av, inblæst (-blås kg 
— (t. befdåbigen), gøre sår, 
skade (-de), knække, gøre vondt, gere 
hærværk, menføre . D.), våldføre 

.D.; sv. våldföra), skæmme ut, *skam- 
ere, *branke, mejne(ar), dræpe (-drap). 
Han drap rokken mine. Jfr. Fe orbærbe, 
Moleftere. B. ved Bret el. Bridning, 
*vanke. Dy. vank, bejtabiget. Befladiges, 
brankast. Beftadiget, *ufærdie (ufærig, 
ofærug, -au), skad”, *vank, såra(d), kræn- 
ket, vanfør, *låk, *klen, ulik; (iffe 
tftand), *van-færdog. Jfr. forslit!, *for- 
sleten(i), brestfældig (i * haves bræstfælle, 
e-e, tabe), forfallen. 

Beſtadigelſe, brank, n., skade, m, men 
(Molb.),mejn, n., menførsel (H, D., Molb.), 
— Mob.: T 
a kapt, *skikka(d), skikket, 
laga(d), “hätta, *fallen, $dan, og i sam- 
mensætni *kynd (god-k., vond-k.); 
tya(d) (fr ty, n, Sinbelag, 

vejt ikkje, — d'er skapt, 3: 

hvordan xP er fat. Kor er han voren? 

J: hvordan er þan? Eg veit — kor 
det er vore", 3: h. bet er fat. Jfr. så 
voren, ille voren; så laga' (jaa Jy 

— skapna(d), m m., slag, n, håt, 

gær(d), f, — … Skik, m., skikkelse 


Beg * » m, skap, 
m.: blidskap, truskap, — 
drag (»kommunistisk d.e). ler 


både indre væsen, sin, Rage og ytre 
væsen, utseende; (hvorlebed noget flaar), 
stø(djje, m; i sammens. som: hår-støe, 
a vers; rot, f: — i vere”. 

remmed B., framandskap Pab⸗ 
ende B. (padfende Sorpo, ak skap, n. 
əD'er ikkje nåkot(o) dete. 
bet har itte nogen pe Det fil 


66 


en anden B., det fek” ej ånnor(o) sad), 
. Af ondftaksfuld B., ilh 
(tet). Jfr. Ondſtabsfuld. Haarets E. 
(paa Dyr), *hårlaget. Landet$ B., *lands- 
laget (alt 1797). Sindets B., buglynde, 
n., brå, n, to, f, kynd, f; (fynlig), bragd 
alt 1797), -dom (f. e. alderdom). Beien 
e., føre, n. Beiretg B. æt, f.: nor- 
æt, sør-æt (Binden Retning). Jfr. Art. 
Beftatte, skatlægge, skatte-lægge (Lm.), 
Teepe i i skat; ligne, iligne (han er ilignet 
00 spd.). Også skatsætte. Fr. H. 
Beited (t- Beſcheid), svar, n., greje (på 
tingen), f., grejn, f. (gl. n. grein, Befted), 
visdom (shan fek ikkje stor v.«; jfr. | 
Dplysning, Unberretn.), bere, f. (»han | 
fek den bera«; jfr. Fontar), tydning, 
f. (jfr. Unberretn.), rede (H , ord- 
sending (H. D.); skudsmål (jfr. Bas); 
visend, f., visende, n. (gl. n. visindi, 3: 
Kunbflab): jer fek ikkje stort va 
— va" (vart) ikkje vi's 
pår, fit atte å > Å B. Jfr. Bis. Jeg 
— iffe B., »eg er ændå like vise. 
Mk. "få, Telere grejn på, ha(ve) greje 
på, kenn ; ha sken på, forstå sig på. 
Aftægge på gere rede, — (a; 
H. D. Sv. redegöra. Rigtig B., vi's- 


Beleren (t. beſcheiden; se Fordringsfri, 
zløs, Unbfelig), småtek (ə: fom tager 
libet; — Fstortek), smålåten (Lm.), 





— Flet-nøgd, mjuk (snarere 
tree Nå ster O; Vig), hevisk 
H. D:), tækkjeleg, tåkkeleg(o), *blyg, 


— (om Ting, one) Be 
blygt a: Befteb. 
Si — blyg — >: beſted., alte 


aa — Drik Du er i ejt blygt 
hus, 2: meget fimp. Hus. B. EM 
maal, 'smålåten — Lm). 8. 

ka ord-myg (H. D.). ave b. For: 8 


dringer, vænte litet. 
tekke (H. D.). 


Per Bu høviskhet, 
a-pryde. Jfr.: 


Beskatte — Beskrivelse, 


(aue, auigt, gl. n. audit, 3: tilfallet. 
Jfr. Øbe = Stjæbne).  +Om han er liv 
ke nåkot(o) godt lagete. 8. Løb, lagna’ 

kes gærne for skipna' el. skjepna’, 
2: Stjæbne). 


Beſtinne, skinne på. de af Solen, 


sol-åpen. Erslev, 
ige, kg gi at gi 
arban, W. fig med, sysle me stelle 
med; syssel-sætte sig med (2: drive på 
stræve med. I * finnes sysle (at), men 
ikke syssel. Beſtjceftiget, sysselsat; 
*ansam, *annig. Jfr. Travl. 


Bejfjæftigelfe, ansæmd, Eg syssel, stræv, 


sysselsættelse. Sv. syssla, f v sysselsättning- 
æmmie, vanære, *nildje (gl. n. A 
*skjæmme, få til at skamme sig 
skam Paet vanhejdre(ar), vanv i 
de), *svi-vørde (gl. n. — * 
— ”skjæmmeleg. Beſtjcemmet, 
kjæmd, hå(d)-faren, skamful'. 


Beffjæmmelfe, van-ære, f, van-kejder, m., 


skam, f., nid, n., skemd, f. Eder kjæm 

hemd etter skjæmde, der Å. Straf efter 

— Adferd); skjæmsle, f, fal’; n., 
håd (Lm.), sviv f. 


gså Betjente — ril), skænke (ejn, 


til, for, en), gi gaver. antet, 
žskjænkt, *drukken, *ful', som har i 
ho(vejdet. Jfr. Beruset. 


— (ede) (t. beſcheren), tildele, til- 


. Et annet ord er ære (-flar, 
ftaaret) (Klæbe, Papir), skjære, tilskjære ; 
skære på, spikke (ar), smedeli’), ar; (Rant, 
skante (ar), ja're (ar), ta' av, kring-skære. 
Jfr. Beflippe. B. og renje Heſteus Ho- 
ber, værke (ar). Sv. verka, afverka. 
Dv. værkejam, 2: Hovkniv. Sv. verkjern. 

aren, — — 

— 
3 omskæring. 


Bente —— -høvl,skurhevl? 
Beffjærme, blive, værje, værne (om), dække, 
ta av for, frede om. Molb. 


fi å Dyd, -bl lfe, -mer, se Beftytte. 
— fljønnefte y yg- meie, mer, se Beflytte 


alyde og lære 
er ungdoms ærer. 
— *stodhest ve 5.-hingst (Molb., 
D.). Gl. n. stödhes! 

ide, skiden, *skjeten ( ski). 

fe, skikke, tilskikke (R. ser), ordne 
sætje (til), insætte, utnævne (dommer); til- 
dele, tillægge; averne arkis a tei 
to mæn); skjele (ski-), ar, 3: ordne sit hus | 
for siste gang; også skilje i denne for- 
stand; *stelle til, *lage til. Mk. shan 
er både kåra'(o) og kalla'«, 2: valgt og 
beftittet. »Sætje n man til forman, til 
lærar, til værjee. ittee *sæt, *in- 
sæt”, tilser. B. af Gtjæbuen, lage(t), 
lags, Ylagen (n.: lagje, >: laget), *audet 


kildre, skrive om, skrive, fræm- 
stille, tegne (dertil levnetstegner, L. K.D), 
avbille. Give en Dom beffreven, gi dom 
skriftlig, i avskrift, *brevgjære dom? (Jfr. 
brevgjærd, gjæring, e, 3: ,jtriftlig Affat- 
tlf) B.en Girtel, tegne, avtegne. Mk.: 
Før sa(gde)s: beskrive ens levnet, en hi- 
storie; nu: skrive levnet, hist. Her er da 
be» avlagt. Så kunde vel og »beskrive» 
et sted skille sig ved tyskheten (»be»-) 
og hete: skrive et sted. Dertil steds-, 
levnets-skriv(n njing el. -skrivelse? 


Beffrivelig. Ubeffriveli 
Belfrivelfe. skildring — av-måling, f., 


av-reting (i'), Lm. ; avret(i), m; avtegning, 
tegning (av). Se Be eſtrive. 


Beskue — Beslutte. 


Beſtue (t. beſchauen), se (vel) på, skåde (0"), ar 
gr Bfd.) (skoa, skaa, skea og ska”; gl. n 
rå Ås skåda). Også *gape på, *glo 

Er 

— skue, syn, åsyn, f., skåding (0), f., 

på glosing. Jfr. Syn, Betragtning, 


Befluer, skuende, tilskuer, skådar (0). 


Beee, skyte på. 


(t. befdjatten), skygge på, for, 
øver-5., skyggje (-de), 


kaste skygge på; 
— ftaa i 8y et for), skyggje (de; 
n. skyggja), merkje (y) (te). Jfr. 
ggetfe, skyggje, n.; også = beffygget 
Beie t. beſchuldigen), skylde B., 
Fr. — at i ulde (ar), ag — 
nåke (9), kaste byr på, gi skylden 
for (Molb. har også påskylde og påskyld- 
ning), give sak, sak-søke, lægge (en) til 
— lægge til (en det el. det), 
sækte (sikte; n. sekta; jfr. Sag) 
Man skyldte Jesuiterne for deltagelse i 
et oprør (Fr. H.). »Den, som skulder 
alle, skulder i ». »Det er let å 
skulde på den, som inkje kan svare». 
Jfr. age, Paadutte: B. før gøgn, 
legste (ashi, Jir. ljugast hos I. 
B. før Tyveri, 
kænne. Bejfyldt, 


Bejfyldning, skyld (ədu — zh skuld, | 


f. (adej fek skuldi føre det»), #sku ding 

Lm.), påsagn (d. Fædrel., — 

mot en), sækting, f., siktelse ylding 

av at skylde en for noget, >: bejtolde); 

sak, e(mål) (ikkei*i denne mening) 
Gigte og Sigtelfe ikke i*. Beflyld 
ninger, si skarv-ord. Jfr. Sigtelfer. 

Beflylle, overskylle, skylle op mot, til, s 
— (marken, landet); skylje (-lde, i. 
(fpruble mob), skåle (0), ar, skvale (ar), 
skvælje (e, ar), drage. 

Beilytte, berge (ar), "live (-de), (3: 1. bætfe, | 
give Sy, 2. flaane; „EL n BE), Fværne 
omværne, (oftere) *vame (vanne, Lm., 
vane), værge, værje (-varde), 
*hjælpe, tryggje (de); *svare føre, 
svare; (osto, varidje, ar 

vårda, t. watten); (f. Er mob 

HUveir), uke av (det tar av for uvefj)r, 

*liye. Jfr. Garantere, Sifre, Beftjærme. 

€, *var-: v.-bord, n., v.-gar(d), 

v.-mur, v.-skin, v.-tak. Jfr. Brefenning. 
Beſtyttet, +vard (av *værje) osv. 


ttelje,. livd, f. (gl. n. blifd), live, n 


6: 2y, Stjul), Fforsvar, værn, f, vær- | 


ning, f, ly; varetækt, værje, f., værje- 
mål, n., varstudna'(u'), m.; skjold, værje. 
Han er vort Skjold og Færge,” Tage 





skjule, | 





67 
È v. (en Berel, Anvisning), vedtage og 
Beftytlelfesmiddet i(trolbomsagtigt), jfr. 


seil — værne- el. værje-tol'? $, 
— — værnetol-mæn. Dagbl., n. 


Befytter, — tals-man, velynder, for- 


svarer, 
Bejlag, 1. spång (o), f. (pl. spænger), 
sko (| Øg Fe od slæde, 2: 5 ig- 
Sh ski e; Ji fe, 
5 (smide), Smal, f., skrå, f. (fl. skrær, 
Joe j til Beilag). Jernbejlag 
— ovedet, jaring, f. (jønning, Jæ 
ning). — jærn-slagen? *ja(r)n- 
— B. paa Hare (paanaglet Træ: 
fl e nr Rue — Beflag, *drag- 
? hæftelse, inførsel? 
fee Bela længe forbud? (lægge el. sætte 
under forbud), ban?; fredlysing? ; (Geftelle) 
kværleje (i ældre dansk); kvarl: — 
Fkvær-sæte or Jfr. gl. n. legfesta, 3: 
lovligt Forbud, Beſlag el. og Fredlys- 
ning. 
Beflagen ( (i sammens.), -slagen, -slægen(e); 
-slægen, Harn-slægen. - 
glægge (i ældre dansk: fbærjætte), 
Fkyær'sætje (gl. n. kvirrsetja), pri me 
(H.D.; sv. prisdöma), fredlyse? 3: ,,pærne 
om Gienbom ved at forbyde Uvedfom- 
mende Adgang dertil”. Også - statens 
side. Jfr. gere inførsel, 1 sætte 
under forbud? Også fængsle saoe 
og ting), sætte fast, talge), hæfte (»han, 
HÅ er tate); lov-fæste (,egtl. fun i bet 
norfte Sovfprog”. Molb.). Jfr: gl. n. 
lögfesta. 
— — sko-smed? *hov-slager, hov- 
smed. 
gt ver it befdlngen), ængje (-de), *sko 
, slæde), drage(ar), smi'e (gøre, smie) 
, gere fast. DB, med Jern, 
jarne (jenne). Bejlaaet, skod”. 
Beflutuing, råd, f og n, *avgjærd (af 
gjera, Kr. Janson); avgerelse (Fædrel.), 
-gjærd, f., endskap (0: enbelig f: 
gisrelje), m., y’), skjepingti"), 
skjepnad(7'), forsæt, n., Gria, vedtak, 
vedtagelse, vedtækt (E. Begh), råd-tækt 
H. D.), av tage (det) råd, 2: 
øbig B., fere-råd(y), f. 
-råd, f. gatte B., ta' det råd, at —. 
pinse rajt 8., — ge til. 
utføm, rådog i ms; 
ar fri hate), orker Brn 
— BE 
Bejlutfomheb, tilta , tilræde, n. 
, Fråde (av), råde (seg) til, rådtage 
Fr. H), *sætje, s. seg føre (2han hadde 
sæt seg det fører); tænkf(jje (»me hadde 


68 


tænkt de såe; seg hadde t. å være mede); 
slå på; (tomme overen om), samråde 
seg om (sv. samråda sig), aT S Fr. 
H.), minge sd rå sa i n 
b. f., jfr. Veſtemme fig. uttet, fore- 
sæt'(y), avgjort, føre-funnen(y); (fom har 
befluttet fig til noget) råd; (fattet i 
Haft), hast-råd'. ft b. (paa), ful'- 
huga'. Gan havde faft b., hadde sæt. 
Bejlægtet, skyld (med, til; gl. n. skyldr, 
sv. skyld), vardande (valand). kø 
nærskyld (gl. n. nåskyldr, sv. nårskyld). 
Bære b., varde, ar (med, til. Der 
skyldt skjægget og håka(o). 
omsleret ? 


øret, 

mitte, sulke(ar), s. ut. Lm. 

mundje, sulke, skæmme, til-søle. 

mytfe, pryde, pynte (på), skjule, dække, 

i gylle (ə: forgplde); *slette 

n — på. ta — 

myttelje, pynt, pynt(n)ing, utpynt(n)ing, 
EA (Molb:), prydelse, åkåste(o), f., 
gylling, f. (2: Forgyldning); helligelse. 

Bejmøre, smøre, genie, over-5., 5. på, 
over; strjuke på, overstryke; fre (rjoda, 
raud-rodet). Dv. revippe, >: greje til 
at re fla'brød med. , med Tjære, 
tjære, t-bræ'. ®. (t. GE. Hjulapel), smerje 

), struke (på?). Befmurt, *til-smurd. 
Befmøring (af effer, roing (rjoding); 
smering? (Molb. Smør, en”). 
nalte, forlede, forføre (ved snak), narre, 
le(o), ar, øle (te). Dv.øling, f. Rade 
fis b., olast (-test). Jfr. Opflamme; Dp- 
rusning; Smiger. 

Sefue, til-sne, over-sne, sne-dække (mar- 
ken), snø'e ned, dække. Beſneet, *snø- 
fast, fsnø-hejl, snø-dæk(ke)t. 

mitte, se Brjtjære. 

nære, "fange (isnare), *luré, over-liste; 
vele(ar), snare(ar), Jfr. Snare. B. med 
Gofigmer, *krok-talke). Jfr. Forlokke, 
Bejpænde. 

tn (t. befolben), lenne. 

Bejolbning, len, lønning. 

Bejove (t. befælafen), ligge hos, 1. med, 

øre fruktsommelig; lokke. H. D. 


Bejpare, *live på, *l. av, spare (-de), *s. | 


av, *s. op. , Det liver på grjonet (grøne'), 
3: „bet er til Befparelje for Melmaden". 
| tg se Speide. 
dop holde m 
Bejpisning (Beværtn,), vælgjærd (e); f., 
vei B 4 sortii 8 
isningganftalt, *vær(t)shus, værtskap? 
—S— (Damp:)kekken. Jfr. Re 
ſtauration 


Beſpotte, "spotte, svi- vårde(y), *s e'e | 


fhælde), kalle, se Spotte. 


B. (Gud), 
*hæde, Lm. Jfr. Haane. 


ife (t. fpeifen), gi(ve) mat, mate, 
ed kost. | 


Beslægtet — Bestemme. 


Befpottelig, *spotteleg, spottelig (Molb.), 
fkdelleg (Lm.), *spitig, re Å (gl. y 
hædilegr, hád, Spot; dv. "hæld)e, ə: 
fpotte), sviver(dJeleg(y)), skammelig 
Bejpoitelfe, *håd), n., *hæding, *håding, 
svivære(y), f., spit, n., *nid-ord, vanære. 
Jfr. Gaan og Spot. Bejpottelfer, hædings- 
ord (Lm.), spot-ord (Lm.), *spit-ord, *snej- 
ord. Gudö-B,, gud-spottelse? 
Beipringe, ride (om Handyr). 
ejprænge, *sprængje (-gde), over-3., skvætte 
(-e), sprøjte (-te) på, øver. 
Befprøite (t. befprigen), "sprøjte, over- 
sprøjte, 
Beye spytte på. 
poænde (t. befpannen), 1. spænne for, føre 
(y), forsyne med hest, bejte (-te). Dertil 
ejn-bejte, n., tvi-b. 2. omspænne (H. D., 
Molb.), omgive, stænge inne, omringe, 
klæmmein; * e, o (knå'e), >: fuge, 
ælte, trykte. Jfr. Presfe. 
Bejpænding, hester; (føre-span? >: For- 
på and, efter *spænne føre). 


We, utnævne, tilsætte (3: ,anfætte”), 
Es 
| Beftalling, kals-brev, konge-brev; embeds- 


b., 2: b. på et embede (foreslåt av H. 
D.h (blant) insættelse (Molb.), utnæv- 
nelse. Molb. 


Bejialtet, embeds-fæstet (H. D.); som har 
kals- el. kongebrev. 

Beftand (t), 1. varighet; 2. (en Sios) 
tæthet, sam-vækst? Træerne ®. 
Sfoven, sam-stand. Asbj. 

Bejtanbbel, del, grun-del, æmne, grun- 
æmne. 

Beftandig, vedvarende, varig, ustandselig; 

Fstadig, stø, uruggelig; tro, hål'(o), 3: 

huld; utbåldende, ”stedog. Lm. (0.): 

*altid, *ste(d)t (Fr. Bg.), *alstet, uavlate- 

lig, *ideleg, *stændigt, støt og stændigt. 
aa (t. beftehen), 1. blive ved; være 

til; stå ved lag (*med lag); gælde, hålde 
røve; stå sig, de ut, være varig. 
ffe b med Sandhjed, ikke samsvare 
meds., enes med s. 2, Beftaa af, "være 
av el. i, være sammensat av. *Det skal 
være av gul', være sammensat av gul. 

Det er av tre, av bjerk. Formuen 

beftaar af Jorbegods m. M., er jord., 

står i j., ligger i j., er lagt el. sat ij. 

3. Beftaa A (i en Prøve), Jeppe 

fram, stå sig, klare sig, stå ut. z 

ftaaende: bet Beft., det nedarvede, d. 


tilvante; det (nu)gældende, d. (nær) 
værende, d. (hittil) hævdede. Fiende af 
det B., omvæltnings-man. D 


H. D. 
Beſtedt, Tråden. Yie b, *ille råden, ille 
sted(t). Jfr. Forlegen. . 
Beftemme (t. beftimmen), avgere, avgere 

forut, opgøre (som ens skjepne), *tale av 





Bestemmelse — Bestride. 69 


— ofteſt forub); foreskrive; (Bil- — fæisk, dyrisk; som fæ, som dyr. 
ene), fastsætte, vedtage, avtale; et b., lever som et dyr. ; 
Begreb), fastsætte, greje ut; *sætje, sætte — (t. befteigen), stige op på, opstige, 
(ejt kår, jfr. Viltaar; en tid, ejn dag, | hævjast; »Han havdest på gangaren 
sted, pris); (gift) *sætte, lægge p raude. 

infere ; e (dej rådde det så av), Pa Sae, opstig(n)ing (på fjællet). 

for (noget), stelle med, få til (at blive | Bejtiger, opstigende (den, de)? — 
der), virke på, lede; utse (tilet æmbed), | Beftif, 1. sæt, grejer (kniver, el. passer, 
vælje (sted), *råme (jfr. Beramme), ætle | lineal, tænger osv. i et fo'r, et foderal); 
(æsle) (en noget). tiltænke, e (det | opger, utregning (av længde, bredde), 
var skilt, at-), *skilje (skylje, skjulde: tyrmanbens B. 

ao" fek det, som var skilt ut å h.); tænke Beftitfe (t. befteden), 1. stikke in i, gen- 


e hadde tænkt det så); (aftale forub, 
ætte fig), skjepe (ski): 
skjepat seg hejm-atter til hælgi. Dv. 
skjepna” (ski-), >: Beftemmelje, Beilutn. 
Beftemme noget til noget, tænkje til, 
*ætle til (»eg SE tænkt det til nåkot 
fø) annat«). 8. fig til (have ifinde), 
tænkje seg til, sete. seg til; *ta(ke) (dej | 
tok og gjek; tak og vær 'med os, 9: 
fom og bliv meb 08); —J— take (me 
å og gjek hejmatte — 
jndage. l. n. ejndaga. om 
ar beftemt fig, råd. Som itfe fan b. 
, #råd-laus, *r.-vil. Dertil rådløjse, 
f., rådville, È Jfr — 
Beftemmelfe, tilsætning, f., avgjærd, f.; 
mål (f. Ex. et M.ftes S): ( prmaal), 
lage, m., (Regel), forskrift, 
sætna(d), m., sætning, f., *skil-ord; 
(Beflutning), skjepnad (ski-), ætling, f., 
feresætning, f, føremål, n., råd-tækt. 
H. D. Jfr. Beflutning. I likhet med 
vedtækt, lodtækt, avtækt. Forubgaaende 
B., føre(y)-skjepna", føreråd, f., skjepna'. 
Jfr. Aftale. Nærmere V., vis'-mon, m., 
— f, visse, f Fatte P., t? (det) 
rad. 
Beftemt (t. Beftimmt), id (føre- 
firevet), fore-sæt", Fsæt', fastsæ å sætte 
timen, >: bet b. Pieblih); (afgjort) *skild, 
skjelen(f), vis vis , Favgjord(t), avsagd; tyde- 
i ork), * uomskiftelig. B. før, 
æslet (B. B.), ætla'le), or æntet til 
(noget), ætlet til, æmnet til (A. Ros.), 
myntet på. Jfr. Beftemme, B. paa 
noget (fom * b. fig til noget), *råd' 
GR på?), Fuldt b. paa (med afgjort 
Bade (fhejlhuga'), *ful-huga. 
EA en vis Dag, *dag-sær, *dag-ste. 
3 af Skjæbnen til at leve, laget til 


7 Ba 


liv (M. Thor.), laga" til. Veke Ar⸗ 
tittel, avmærket kæn(ne)-ord. G. A, K. 
Gjøre b. Uftale, *gjære fan (2bv.), 


vist, visselig, til visse, unægtelig, utvivl- 


dej hadde | 


— —— mute-takande. 








Bejtorme, storme 


nem-st.; utsy. 2. (t. Beftedjen), *mute 
(sv. muta), under-køpe, smerje, ya 
(-smurde). Jfr. mute-bete(i’), m., *mute- 
gåve, egtl. mat, gaver, som gives 

bete, som en til at bli — 
»Dauden tæk ingi mutes, Bet at b, 
mute-kjær; som læk mutor. 

Lm. 
(Stilpenge), mute, 
Gi. n. muta, Be 
Også klomse-bete, m. (u) = 
Se Beftilfe. 


iffelfe, muting, f.; 
f. (pl. mutor). Lm. 
ftitfelfe. 
mute-bete. 


Beftille (t. beftellen), 1. gøre, iværksætte, 


sysle med, stelle med, drive på 
ors gjære, Sæmbætte ; 

sen) te sig fore. Jfr. Sa fer 
bi er I «tet, han læg inkje tvau tre 
i kros. abe at b. meb, *ha med, 
fejge ved, *ejgast med, *fåst med, *fare 
med, ha at gøre med. Bel, flet beftilt 
med ham, (det står) vel, ille til m. ham. 
2. ftinge (abonnere). lade) gere. 


i (med); 


Beftiller (£), tinger (tingar)? 
Beftill 


ing. syssel, gærning, stel’, n., yrkje, 
n., ærend, tjeneste, virksnåshet; æmbed 
(æmbætte, n.); (Dmbub), om-båd(e), n. 
l. n. umbod, agt, sv. —— 
eſtillings mand, tillits-man. Jfr. Sysfel, 
Ombubd. 


Bejtjæle, st(j)æle fra, *stæle frå (e), *grande 
ya x am skam- 


(gl. m granda, a: flade); 
stæle, fgrun'-s. (ikon; o) 
stålea(o), *skam-s., *grun-s. 
fhug-, *magt-, *mærg-stålen. 
søkje(-te), Lepe storm 
mot, på; fare på (en person), f. les på, 
på ; (med Bønner, Vaamindelfer), 
rme på, gå på. B. med Spørgs- 
maal, over-vælde (H. D.), sætje på med 
(dg sætte på hånom). Mk. og *ni(d)-, 
Sur *nau(d)-, *ejn- som »forestær- 
kende tillæg. Så fik vi m.-spørje, nau- 
sp. osv. Nau-fræge(e) har vi, 2: ,fpøtge 
ivrigt og uopbhørligt”. Jfr. Dverhænge. 


Beftjaalen, 
*ham-, 


Beftormelje, storm å stormløp mot, *æl- 
— — 
e, stråle over; pn Splen), lle; 
jøde e raud - råde, o) — 
1. stride mot, — mot, imete- 


somt. 

Bejtemthed, se Beftemt. 

Beftialitet, fæiskhet (fæ-dumhet, dyrevilbet), 
dyriskhet. 





70 Bestridelig — Besvære. 


Defove.  Vefvangret, hosliggen (E D) 
de ut (arbejd), over-komme, magte, | lokket (H. D.); diger, tjuk. Lokke i* 
stå ut, takast øver(y). Jfr. Dvertage.| er og forloffe, forlebe, forføre, 
3. utrede (kostning), *anstæmne (gl. n. | Befvare, svare på, s 
andstefna, 3: svare mot), *stoppe. varelfe, sv: svaring, fa, svar på (spørsmål, 
Berit, e overkommelig, *stoppeleg. opgave), *tilsvar, gensvar. 


gå 4 motstand. ejtridt, *om-strid'. 





ejtriffe, se Defnære. Befvige, | — — snyte (-te), narre, 

ge, 1. stryke over, smøre på, smerje, y l. n. granda, >: fabe). 
(smurde, u'), smete, i (-smejt; sv. smeta) 3. *6* pg har — apr pan, 
og smitte; (Brød), rjo(d)e (re - rand - NE svikar, snytar. e. 
råde',o). Dv. rjo'-lefse, -vippe, f; «visp, Sejvime (n. ſ. befivimen), Seni (el — 
m. røgen, til-smurd, råden(0'). Band evidftløshed), orne (00), av — 
til at b. Brød ne råd(0'), rjøde, m., 
råd-vatn. 2. stryke (hen) over; skyte, 
fare, flyge (hen) over (vaftlofaten). 

Beftrar le or noget, værke (ar), stræve | 
for, s. til, tilstræve, 

Beſircebelſe, stræv, kav (Lm.); (noget, fom 
man arb. for el. fysler med), id, f. Også 
Molb. | 

Bejtrø, strø over, s. (med), am dos, 
sprængje(-de). Golvet var stråt" 

=. Mk. ”saltsprængd. 
Bejtylte, -ning, væpne (H. D.), -ning. | 
re (Arb., Husholdn), skjepe (ski-), 
styret de), stjornefar). Dy. styr, n, sty- 
eg Bejtyret, skjepafd), styrd. Jfr. 


3* e, styr, n., styrelse, styring, *styr-| B 
na(d), — le (y-o), f Også stjorn, stjor- | 
—— gjærd, Lm. Jfr. For: 
ftan er find. Tete B., ustyr, n. Mangel 
paa B., styrkejse, f. Save under op 
halve) under hænder. 

Beftyrer, styrar, stjornar, for(e)stander, føre- 
standar(y), styresman (Lm). Også ba's, 
m.: note-bas. Jfr. Forftander. 

Beftyrte En Roget), stedje, y” (-studde); 
(betræfte), styrke, — stadfæste. 

Beſtyr keiſe (Bidrag), — Gekrœf⸗ 
telje), styrk, m., *styrkning, ” styrkjing, 
«kelse, n ; (gob Sjælp), Hramslag; (Øjælp, 
tinberftøttelfe), tilstudning, f. (u'), stød- 
nald), -ning (y') (stenna', stenning), 
rende steding(y), stedna" (yh m 

lje (t. Beftirzung), se Mertpetiet. 
yrket (t. beſtürzt), Fklomset(u), fjætret 
e), forfj., målbunden, vetskræmt, Klemmer: 
fallen, livskræmd, Horfjamsa', Horflamst 
(2: forbløffet). Jfr. *forfærd, *forfælt, 
Jfr. Perpler, re og Bjorfurbet 
y - dynke(ar), doggelar) — 
(3: befpr.). med Suot, 
seter: ; (med Band), *skvætte v. på. 

Dire t. befubeln), sele til (= "sejle, 

a, tilfmubfe?), *sulke, *skjæmme 
(a, kleine (-de?), tgjære ut; syltef(ar). 

, skjemme seg ut. Befublet, 
klejnot. Jfr. Gfibben. 

Befvangre (t. befdmångern), *gjære ful, 
*g. diger, *g. tjuk' (lægre tale). Se 


Halle i uvet, — -ar) (Asbj BD grå 
ar (sv. svimma). Gom fet fvimer, 
då n-føængd. Befvimet: være b., liggje 
i svime, Fl. i uvet. 
Bejvimelfe, dånsel, din, ny umægdle), f., 
svime (f?) umægje (e), Ps uve't (i'), m 
vppig B uveing (), £ 
« Slaa til B., svime (i'), ar. 
— 
evogre fig med (beſpogres), mågast med 
ast), sivje (syvje) seg med, 
Se syvja(d) med (gl. n. sifjadr, 2: be: 
fvogret, av sif), komme i kap 
med, til? Befvogret, sivjatd) (sævja', e, 


gl. n. sifjadr), ingiftet i. 
egil, dobbelt, se Svo — 
voren, *svoren (svaren). Forening, 
ejdsvoret samband (Lm.), e. samlag? 
Belver (t. Beſchwerde), kors, huskors, 
plage, plåge, Ta uma'k, m. (og Mm 
(gl. n. úámak, n, úmaki, m.), *las), 
Fbåge, m, — (møje), 2 mr 
bry, n., ampe, m., armod, 
f, balk, n., ærve(d), n.? G 'n. erfvid), 
bal”, T, *. y É, trav, n, plås, Des 
plunder, n., plår, n., naukr, m., tjo'n, 
n., tjoning, f., tjå'k, n., jå, n; tav, n, 
(jfr. gl. n. tefja -tafdi, forfinfe, Ginbre); 
Wanſtelighed), strejt, n.; (Hindringer), 
van-føre, n. Jir. Møie, Slid, Strabads, 
Arbeide. Med B. (Adv.), *harkalt, fhar- 
kele(ge). Fri for B., fampe-laus, møde-L. 
rifjed for $., ampelejse, f, Gjøre 
g B., “umake seg (med, føre, y). 
Befvære (t. beſchweren) mode, trætte, 
*prakke, *umake, tjå(-dde), tjone, ar 
(jfr. Plage); tyngjerde) kkje(-te), 
sværef-te): »Det trykkjer føre (y') bringa 
(dv. trykkje-ri(d), >: Anfalb af Betlem- 
melje); de svære føre brøste'; (plage), 
mi, stande på; (ifer om langvarig 
Sygdom), talme, ar (gl. n. talma, hindre). 
Jfr. Ungribe. (Uleilige), “ampe, *læsse(-te) 
ved læst meg), *mede, umake, ar; (obet: 
ænge), Blejte, ar r (dv. ålejten, påntræn- 
gende); (femme), stage, ar (jfr. lemme). 
B, dobbelt, tvi-røjne(-de). B. fig, "klage, 
anke, gramme seg, græmje (- ) 
seg (jfr. Klage), *sake seg, 


Besværge — 


; *med', *mod; (plaget), *søkt, 
råd”; re — pe-fast, *ampe- 
bunden; Pa Being), tv tvungen (gl. n. 

Je , medast. 


værge År ER LA 1. mane (fræm 
2. bede inderlig, *ni-be(dje), 
nau(d)- Bedje. I * er mane (ar) = til- 
t — ophidſe. 
i , maning, , djævle-m. 
væring, A byrde, tyngde, tyngsel, van- 
— 2. — a klage, f; 
veie fig E beid — *tun; 
værlig (t. werli E, 
fer, *tung-vin, ”tung-fængd (f. e. Eu, 
brysom (-sam),  byrdeful', trælsom (ar- 
bejd, Fr. H.), *trælsam (sv. trålsam), 
svær, tungsom, ansam, møjsom, vet 
*ampen, *ampesam ; *lej, *lejsam; *mede- 


ar; medal, *madeleg, *meden, *plåg-| 


sam (sykdom), *plårsam, plagsom (sv. 

P — — sejg (som gør mot- 
stand); *ta (om vej og føre), van- 
skelig, vaker » *bal'sam, a tsam, i 
H. eg, *travleg (dv. 
var, ll — Strabads, av 
trave, flæbe, arbeide bhaarbt); tung, træt: 
tende), *trejsk (ejn t. ror, befværl. Roen), 
*tung, tungsam, *tjåksam, *tjåleg, *tung- 
vint, lesam, e (t. ror, t. tak, værk, 
bakke, fere); (trang, hinderlig), krang- 
lot {om vej, Landstad), *krangleg; (Tib, 
Leilighed), *krank, *krap'; (om læns 


digh.), trång, o' (d'er trångt * dejm 
Noget beiv., — — — 
for Færbjelen, tung-lændt. 8. for d a 
nemfart, trång(o)-fer. »Her er 


ført» (gl. n. þröngfær). B. ved idelig e 
— Begjæringer, bræksam(e'), 
Ymasen, å brængj'en. — Baatrængende. 
Befværligt Dyr, M føgle (y), n. 
Jir Sorheb. Pet Befoærliane er siort 
Jfr. tyngste taket er tæket Bra d'er 
tunge-taket tæket. Mk. Belbærlig ut- 
trykkes i + i flere tilf, ved forstavelsen u-: 
uejge, f., >: b. Gienbøm, u-brøjte, n, 
b. Bei (jfr. Pandin Hbefvem). Likeså 
ved forstavelsen : tår'-føre, 3: b. 
Beift få Sted vanjteligt at fare over. 
Jfr. tår- -næm, >: tungnæm, og tår 
timast, 3: i pantrivrå, Jfr. og Banffelig. 
— igen (Adv.), trejsklege. Det gaar 
ag det 
Bejværlighed 


vær. 
— — Fundran: 
*snodig, løgjen (eg. latterlig), 
løgleg; PARRY at forftan), "kunstig, 
g særskilt; delvis; særdeles, ual- 
- mindelig, usædvanlig, sær, egen, avbrags- 
leg (avbrigsleg, avbrikje), *vimen, *ram. 


se) 
, strid, m Paakommende Y., | 
-kast, D., vande, m., vånde. Jfr. Be | 


de, *rar, | 





Besætte. 71 


Skal du ha haurt ramare? Det var det 
ramaste, som eg hær se't. gi M.ffe, 
vimur, m., raring, m., særli 


Beiynderlighed, — skar vi'm, n., 


>: ,É Rytter, Særheber.” 


— (t. befingen), synge, s. om; op- 
B * insigelse; ord i laget (gi, lægge), 


i(n)blanding. 


*klage- | Befætning, 1. a B. par Krigsfiaade, 


skips-hær (Molb.); (paa Stib), folk, man- 
skap, m. (Hos Molb. er Stibs mandſtab 
— Manskapet er frelst (crew 
saved) vil ikke sige, at skipsfører og 
styrman er druknet. I motsætning til 
de styrende omhord kan t vist- 
nok tyde bare folkene, skipsfolket, >: den 
lydende del av ,Bejætningen." (For: 
ipning meb pen skjeping (ski-), f. 
San har alt fuld B., han er alt skjepald). 
b. Bef. af Kreatur, buskap, *an-marke, 
fenad, m., bu-nejte, o. (jfr. bu- i bu- 
hund, -fot, -færd, -føre-, -gang), beling, 
m: (B. B.), bu, n.. (ejt stort bu, 3: flor 
Befætn.).  Udmoærket B. af Kreatur. 
ov-beling. B. af Stjør. burbæk" (e) m 
Dunkelt Dro.” D. af Duri dyr-håld 
(svine», ko, fåre-h). H. sm 
om det, som haldast, hides. — ko- 
hold osv., brukes ikke i*. Men hald = 
Den Underholdning, såsom i * folke- 
*hushald, ligger dog ikke langt 
— 2. Befætn, paa HKvindetøi (jfr. 
Garnering), kant, kanting; (Udfylbning), 
sætna(d), m., sæt”? Bejætningen i en 
By, Fæftn,, manskapet, hær-folket? hær- 


mænnene? 


Bejætte (t. beſetzen) sætte ful" med (træer), 


fylle op- el. utfylle, e). (timer) 
sætte På (pelsværk. på — ren 
poft), tilsætte. (jfr. sv. tllsitta), utnærne 
til (æmbed); — skjepe- (ski-), 
forsyne med folk, m. P, sætte 
folk i el ved (en vej; post); opta(ge), 
sætte sig fast, ta(ge) (de har sat sig fast 
på — be har beſat B); sætte, 
*sætje f. e — sten; dv. stålsæt (o), 
stejn-sær.  Sætje huset fult m. kjærald. 
Fat bejat, *ful'-sær' s *fulskjepa.. Blad: 
en er bejat, p. er tagen (tat), er op- 
tagen, ikke ledig; (tager å i —— for- 
pantald). 8. (el. bedætfet) dobbelt, tvi- 
Fete). Manden er bejat, fylt, styret 
(av ond ånd), forgjord, i-faren? (efter 
uDjævlene fore å Svinene" [Mat. 8] og 
— fare i 5* — 
fortrolla(d) (eg. forheget), "rasa: 'galen 
(eg. mffindig). Mk. iboelse (åndens); 
; bosat i. — var bosat i 
: hadde taget bo i h.. Befætte 


72 Besøg — 
med golt, — Ar kor skipa): | 


s. ejn fiskarbåi 
Beføg (oiris, Pa "Gje, eg gjæsting, f., 
vitjing, 


gistnald) sm, gistning, f, É 
eføg er = ransaking, synsfærd (H. D.), 
dn (bispe-); mønstring —(skole-). 
Sort B., om-lyding, f. (jfr. yer) in- 
Og ag skjøjv, ma in-lyding, f. (Jfr. | 


B. før at forhøre fo. Bug | 
t et ( $ 
garn, — pg 


Ul gjestet ar tje, se ind til 

— H) 9. Sem søkje k., 
s- B. fit Att eg el, forrige Hjem 
(b. gamle mter), *lejte op gamle 
— de for £ e — 
skygne (y, -de . skygning, f. 
skygn, f. B. i Haft. se til, — til, 
1, om. Beføgt af Folt, "gå 
man-kjemt (sted), folke-k. Jfr. EEA 

Beføger, ani i - også *gjæst (i skue- 
spilhus, vær Jfr. Gjett Beføgere, | 
fiæmmed- ra — eng 
vitjar-folk. Gelftab af B., vitjar-1 

Beførge (t. beforgen), (ordne en wo), 
#sysle (susle) ar; (ftaffe tilveie), syte (-te) : 
syt meg nåkon tråd; (pleie, f. ©. Embede), 
røkte (dv. røkt, røktar, — vare- 

sørge for, passe, påtage sig, sytte 

— *æmbætte, se til, *ta' i —— 
vare på, *ia til vara. B. noget gjort, 
la gøre, få gjort. B. Breb, få brev 
fræm, se brev 

brev, tå brev med; 


fræm, ta på sig 
— svare for, 
— at n, blir gjort). ) 
i in, ål (H. P. S. 
pa Bo nd 0 Mr AP 
En B., sætje je (ein, sigre (2: feire), *sætje 
i bejt, sætte en fast. »Han sætte megs, 
ban maalbandt mig. Mk. *kome i 
beit, a: i Forlegenhed. 
Betage, talge) fra (en), — ved; ed 
or nm g talge 
ta(ge), intalge), fylle (,Foriærbelie betog 
bem”); (angribe, overvælbe), taſke): Det 
tok meg så, at fek vondt. Sinnet 
tok meg- Betagen (greben, ryftet), over- 
vældet, trykket, tynget bøjet; (af For⸗ 
unbring, Frygt osv.), ever-tæken (y" - e). 
He fa be' sig fri, be' seg unda(n), 
— seg(oo) (2: undftylde fig), sige 





Beta 


nej tak for? Jeg b. mig, siger nej tak, 
takker — 

Betale ( — er tælle ut, 
— skat), frejde 





kat), 
velden) re å e (Lm); *gjælde 
galt - goldet), men — bare når betale 


Betegne. 


er = undgjælde (shan fær in føre 
dete), fomgjælde; *kvitte(Lm.: ej skuld), 

*dåre; læ ge imellem (2: ne bel 
lægge ut, rå ulle) ut med, lægge til en 
(fattig); ej løn(n)e, - *veder- 
læggje, gengælde (som godt med ondt); 
(undgjælbe), *bete, luke, ar; (erlægge), 
læggje: skat, rente, livøjre. »Den, som 
grejer ej skuld, han aukar sit bu. «Det, 
søm er goldet, er ingi gåver. D'er set" 
å drikke, d'er sårt å kvitte. 9. en 
Gjæld, greje frå seg ej — — 

—— se — tant. SEERE 


t et, W 
gos m B, for a ha ses ; 3" for 


m. (gles), *kjøpe glå'p. 
ften, læggje el. *lejge for k. $. 
et — løne Eteſ. Dv. len, f. og 


ete i + fig, svare regning, lenne 
sig. etale hette egtl. gjælde (i ældre 
da nu igen optaget, se H. D.; 


genere ruge, Molb.). Gl. n. gjalda. 

Molb. har adskillige steder 
— for betale (el. gjengjælde): » Hvad 
man vorder Borgen for, det maa man 
gjælder. »Den pgjælde Skaden, som... 
sSkibet gjælde Skadene. Gave maa 
gjældese. »Den (Velgjern.) gjældes dig 
igjene. Geteborgs Handelstidende har 
nu inført gålda til stadigt bruk istedet 
for betala. Betale heter i gl. n. gjalda 
el. löka og Betaling gjald, n. 

Betaling, værd, n. (væl, val, var), leige, 
f. (fo(de)r-værd, -lejge, 9: Bet. for Vinter: 
for, *hus-lejge, mølne-l.(y), 3: Møller- 
penge); gilde (H. D.) og gj gjæld, f. (sv. 

ild), men bare sammensat: *atter-gjæld, 
ot-g., 2: Gjengjælb. H. D. minner 
om gilde i landsgilde, 3: aarlig Afgift 
af Faftegaarbe. Jfr. igæld, tvigæld, 9: 
entelt, dobbelt Erftatning Eev snorske 
lov). 8. for Arbeide, len, f. Faa B. 
frag, *få greje oppi kund ER få pengene 
på hånden. Tage i Y., takke): ta 4 $ 
stykkje? Wdrede B., greje føre sig. 
Han forlanger hpi B., *han er dyr på 
det. Betale i * har i J- A.s ordbok 
unorskhets-mærke ([) på sig. 

Bete (læs Beet), egtl. bæst, torsk (skæls- 
ord). I kortspil lægge op bo't (mulkt) 
som nyt insæt. Tage Seten, vinne in- 
sættet: Sætte B., tape spillet, sætte 
(lægge, bordlægge) nyt insæt. 

Beté, vise (i gærning), te (tedde: »han t. 
os møket godte), syne (-te). %. fig, 
fremstille sig, vise s., syne 5. 

Betegue (t. begeidsnen), mærke, gøre kæn- 
nelig, g. fattelig; sige (hvad skal dette 
sige?«), mærke (H. D.), "tyde (rodde); 
(ved Tegn antyde), tejkne, ar. VB. m 
Korg, tegne med kors. 


Betegnelse — Betræk 


Beteguel fe, teikn (tekn, ee); “n; tejk- 


øetidå, i | tide, i rette tid, tids nok (sv. tids | — sjåande, sjåeleg. 


— tidlig nok, til tidar. Somme b., 
ta. Jfr. Betimelig; Tidlig. 


lig, tidsnok; i god tid; Fi tido 
tidi (ədej var ute i tidie); (Beir m. m), 
god, ønskelig, Jir. Lid. 

Betinge ram bedingen), avgøre, avtale (kep, 
sfragte); "fæste, *lej(g)e; take), $ste(de) 
(folk, tjener); fri forut, *skilje (i 
skontraktene); inge? B. fig, tiltinge 

sig (Lm., Asdvake) ; *tinge. Jir. For⸗ 
Beholde fig. Det var ov det var 
sat, tinget, skilt (2: utskilt, uthæret). 
(Betinge, betinget, ubetinget, tinge, tinget, 
utinget?). Jfr. Bejtille. 

Betingelje (t. Bedingung), for-ord, grunlag, 
forutsætning, krav, Ældre 
dansk: skjel, med det s., 
2: paa bet Billaar (Forældet". Molb:). 
Uftalt B. (Aftale), *skjel-ord (skil-), 
*ord-skjel, n.; vilkår(ø). Foreløbig B., 

) 


for-ord, *føre-o . Mk. sæt, m, 9: 
„Aftale, Dverensfomft”. 
Betingeljesvis, på vilkår, 
— *skild; *tinga'. Jfr. fomme an 
peiife, sdumhete, dårskap, m. Mk. tul', 
Di, tulleskap, m, 9: gg sl) 


fe, give navn av (præst, dokter; ridder), 
nævne, kalle, navn-fæste. H. D. Be 
titlet Perf., pers. med æresnavn. 
Betjene, tjene, gå til hånde, være til tje- 
neste (som præst, som dokter). %. fig 


+ bruke, nytte, gare bruk av. 

— ombud, tjeneste, Jfr. Bejtilling. 

(t. Bebienter), tjeneste-man (sv. 

rm heden tjener (som rådstutjener); 

æm (Toldbetjent, Politibetjent, 
Hofbetjent). 

Beile (t. betteln), *be, »*be sege, ligge, 

rage, *trygle. Han gjek' og bad (el. 

Betler, *biddar, *bedjarli), *tiggar. Bet- 

len, Betler, Betleri, Betlermunk er alle 

tyske (figging, *iggarskap, m., *tryg- 


Wetone (t. betonen), lægge tonen, tyngden, 
vægten, trykket på (tonlægge? tone?). 
— Ord, Stavelje, ord, st. med 

(Betonet, ubetonet, tonet? utonet? 
nei, klang-løs). 
ing, tone, tonefald (H. D.), tone- 
uyk; klang, sær-k., lyd- el. klang- 
arge? g 


Betragte, se på, skue, skåde(o), ar, *stire 
på — -de); se over, overveje, 
nke på. med Mistro, skugre; ar. 

Jfr Beje. B, jom, bålde el. regne for, 


o). 
— — og Abj.), i rette tid, så Betragtning, skue, syn; —— 


73 
ta” for, se i: »han ser et varsel i, at—r, 
a: betr. bet føm et B. 

Tfr. Be: 


Betragter, tilskuer, iagttager, 


». skåding, f, skådna ” (fø, Lm.), om- 
skådning (2-0), f. (J. e’ sjåing, f. 
Jfr. Befeelje. Tage i B., rekne: han 

reknerikkje detta; ta" — ta' med. 

Formaal før B. (Stue), syn, fi: det var 

slik syn, at det var fæl. Mk. syn, n 

d: noget at fe”. Jfr. Beundring. fys- 

gjerrig 9., bisning, f: 
Betro, overgive, tro (en noget) (B. B.). 

lite (en til at gere), ERIE (f. e. sig 


til havet); låne, borge (varer til en); 
lenlig meddele (*tidend), tiltro(Dr. Schüb. ), 
til-tru? (efter tiltru, f. = it; jfr. 


redit); — til En), nedlægge (hos. 
en, »deponere«), la (en) gemme. 8. til, 
tro til (B. B.: „tanter, fom fun ille 
trobbe til—«). å. fig til (En, sætte lit 
til, ha" tiltro til, *lite ejn, *lite (ejn) åt. 
hengive sig til. Du lite me åt, 3: 
bu fan goy big til mig, fole paa 
mig(?). Min Jnteredfe er betroet en 
paaliðelig Perf., min sak, min velfærd, 
mit beste, mit gøremål er i gode hænder. 
Gjøre fig betrøet, E sig trod”, vinne 
el. vække tillit. roet Gods, hånd- 
ftg. B. Mand, m. med tillit, vel 
trod” (*irud') man. 

Beirygge, trygge (G. A. K, H. D., Fr. H.: 
en stillinge), tryggje Cde; „libet 
brugeligt”), fri, værje, værne GE e for 
en sykdom, som en ikke har). 8. før 
Tab, voridje (ar; vole) Sv. * 
våla, vola. Jfr. M8furere. 

Betryggelfe, trygging? tryggje, f, tryg- 
hejt, f., trygd, f. 

Betryl, “knipe, f, — m., klæmme f., 


naud, f, van-råd, f. »Eg kom i vanråd 
med dete. 
Betræde, træde på, trå(d)e (-de), træde 


(-trod - tradet). B. Greeudſen, b. Pee 
difejtolen, komme over grænsen, k. på 
Betraadt (om Bei), traden. Jfr. 
Brade. — b., *trakka", gald-trakka', 
trakka' (veg), ned-traleken", ned-trampa”.. 
b. Sted, gald, m., tråk (0), f- 
ape — ka), trå, f. (atrode). 
M.fler, *man-føren (fæl på 

, komme ved, vedrøre. Betræf- 

ref om, vedkommende, vedrørende. 
Betræt, over-drag? drag? ilåt, m, vær, N., 
hams, m., ham, m., klædsel? klædning 
(H. DJ; tjæld? (H. D.). Ordet tjæld 
* æ både i * (kjæll) og i sv. * (all). 
Id * tal Gl.n.tjald. Efter nutidens. 


74 


Betvingelfe, tv 
Betvivie; vile om t 


Betyde (t. bedeute 


` seg (jfr. gjælbe om); 


uttale ær altså tjæld bedre æn tjald. | 
— B., *fo(dejr, n. 

over-drage? salasi (H. D), 
— drage (H. D., Fr. H.): — 


kirken var — med 

Zapetfere. B. indvendig, 5 — 
tru indvendig, *fora (Lm.). B. 
(Gimmel, *dem'(i), "råma', merk, tyk, 
uklar, skyet. 


Betrængt, i *knipe, i fklæmme, *opråd(u), 


Hrådvil, bryd’, *naud-komen, nødlidende, 
nød-sted"? (naud-stad'), *trungen (av 
trænge - trång,o, - trungen), *åt-komen. 

Fråd-vil, *van-råd', fop-råd'. Jfr. 


Petuttet, 
underlegen, Befippet. 


é, hålde i age, tæmme, age, styre, 
SO med, over-vinne, sejre over. B. 
fig (bæmpe fin Hidfighed), *æmje seg, 
dy sig (?, 5: *due el. fduge, dy[gje] se; 
3: hjælpe sig?, gl. n. duga, 9: hjelpe 
age sit sinne el. sin harm (Fr. Bg 
Jfr. Bare fig. 

gyere Dro“. 


uten), $, — (G. A. 

H. D.), mærkje (Lm.), tyde (gl. n. Så 

i *, sy. og d. * og gl. d.); jfr. tyde på 

= varsle om (H. D.); *sægje («hvad skal 

SE sige?« o: betyde; det »siger« intet), 
å å ; gælde, have at sige. Dette 

— det vil — dermed menes, er 


ment. Ordet bety ordet siger? Jfr. 
2100 sægjer hundrade. »Det sægjer ikkje 
storte. 8. (forflaar), våtte(ar); jfr. „por 
faa”, Som har noget at b,, sætande, 


sæteleg, *som sæter (ikkje); (ville fige), 
ha på seg: han vejt, kvat det hæve på 
Å fer at bry Å om, 
at ar å paa), sæte(- te). Også d.*. H. D. 
Jfr. *d'er ikkje sæ't på det, og — 
ikkje sætande. Jfr. Gjterrettelig. 2. lægge 
ut, *tyde ut, uttyde(-de) (gi. n. tyda), 
la" (en) vite. 


— av vægt, *vigtog, "ikkje liten 


„betydelig — Fofsa, Frik 
rikt fiske), *rikleg, mona (u grepa ih 
ild (gard, skog, ejt gildt pi fagna 
{ejt f. kast, >: betyd. Fangft), DEN 
he (alder, pris, ære), god (hjælp), mon- 
leg(u”), monsamleg(u Ly, *stor (s. tyngd, 
vægt, mon; — — an gr t 
mætande, verde + verdande(y). Jfr. 
fed, Dygtig, Free. Noget be: 
tydelig (el. Stort), *store ting, »Det 
var store tings, Jfr. Frygteligt; Ubetp- 
deligt, Sverorbentlig Betydelig (Adv.), 
monarlege(u'), *monlege, storleg (Lm.), 
svært, skjønt, stort (»ikkje stort mejre), 
*storom, *store ti dej hæve komet seg | B 
store ting), *så-så (»han er så ræd, så —, 
så snil(d), så —, det er så koldt sår); så 


Betyngelje, tyn 
tyngje, m dk 
Betænde, 


Betrængt — Betænkelighed. 


(adet svi(e) så, d'er så længe si'ae), *sin- 
nelege (,forubfætter et Abj. sinneleg, 
værd at agte, av sinna, ænbfe”), mon 
samleg — monlaus, ubetyb.); (bygtig, 
oe *fagnarle(ge) ; (førs ubgjør en 
Mængde), møkjen(y'): m. skog, snø, 
sand; *møkje' høy, m. korn, m. folk, 


Betydenhed, — vægt, fy — D. 


(væl, w 
mæte f. 


gjævlejk, m, gjæ 


——— mejning; tyd(n)ing, mærkelse? 
H.D., 


mærknad (Lm.); vigtighet, sie 
GL og nu nyere dansk: merckilse. Sil- 
lægge B., *rekne, lægge vægt på, ænse, 
— skjæjte ve 2: skøtte om, 

om, agte (på), ar; ver(d)e, y. 


etydningstuld, ofte" 
Betydningåfu , vigtig, *vægtog — 


peoe å av vægt, djup, dyp, i 


Betgbingsøe, uvigtig, *ring, *ugjæv, 
Betynge, gøre tung, tyngje(-de), trykkje 


Så læsse (-te; »det læste mege). Jfr. 
være, etynges af Søvn, *tyngje 
(«de). Betyngende, *tyngjen, *tung (tunge 
skattar, tap; t. sakna, AS — mg 
Trytfende, Svær, — 

*ung: tung i — des 


brjostet. 
tyngje, n; (lage), tyngd, f., 
ar imgde, Pa: 
1- 


— Jfr. In⸗ 


flammere. 


Betændelfe, tændelse? brand, m.? brune, 


m.? do ee Lemmer, tråte(o), m., 

trute, m. tråte). Gl. n. Proti. 

i banet, å Roldbrand, Med 
Øinene, sur-øjet, *sur-ejgd. 


ser Ne bedenken), (overveie), tænke 
ter, 


på, t efter-tænke, over-t., — 


etter; skjøne (sky). »Dej skjøna'kje p 


kva' ejn strævare. (Tage Henſhn til), 
*anse (Fr. Bg.), ver(d)e(y). Fr. Bg. 
B. fig, tænkje seg om (dertil *omtænk- 


som), *hyggje seg, sunde sig (H. D.), 
de seg, *omrøme seg, rette for sig; 
tvile, være i tvil, være uvis; skifte me- 
ning, *æve, e, *æ. på, være tvilrådig, 
være fæven (finde betænteligt); avstå fra 
sit forsæt, *atre seg. Sax ar betæntt 
å *han er av-råd". noget at b. 
at ren over), "han fek tanke-sætel(e), 
. at tænke på, 


ilrådig, eve) troende 

Jfr. — 2. (ængftenbe), — Fout- 

an (om pers.). Jir. sv. eftertänkelig. 
Be og dg 

lighed, — vågelighet ; 


*vågna', m., tvil, ge ja n; tvil- 
rådighet — Have DB. 


Betænkning — Bevidsthed. 


ved, *sjå i eee seg, ævast). | 
Svare m B., Fra e) på målet. Mk. 
een ævsam, *for-even, *aven, d: fom 


, eftertanke, overvejelse, *om- 
råd, f. (3: nærmere 8.), tvilsmål, De 
tvilrådighet; (Erklæring), — 
ning, sken, omtænkning, eie fn m. 
(nyere Drd”). Ind — NRaadeis B., 
høre rådet. Uden B.: Gaa ind paa 
nden H., #smække til, slå til, *la' skure. 
B. i forveien, fere-tanke ), m. Be- 
tænininger (Tvivl), = e), E, æv- 

råd, e (fæve = Tvivl; gl. n. efi): shan 
stænd i ævråd om dete, 

Betænkningstid, frist, henstand, områd, f., 
omrøme, D. 

Betænkjøm, tænksam, efter-tænksom ; Hfram- 
synt, Matg-synt,- *angtænkt (Som tænker 
ut over det nærmere); forutseende, føre- 
tænkt(y); (førfynlig), *rådog. 

pmhed, førefy')-tanke, 7 
"man blant — Pir — 
, råd (*med råd og læmpe«, 2: med 
8. og Lemfceldighed), *fram-tanke;, fram- 
f. 


Belent, tanke-ful'; fomtænkt (efter *tænke 
seg am *framtænkt. Altså vel omtæn- 
kelig (ting), omtænkelighet for bet., Bet.? 
(Beftemt paa), tænkt på. B. ( (Berfon), 
*føre-tænkt. Jife betæntt not, få-iænkt, 
*stut”-tænkt. 

Peundre, undre seg el. undrast på; se op 
til, opheje; (bhøit), jfr. brænne for? til- 
bede? dyrke? $. nysgjerrig, bisne(ar). 

Benndrer, tilbeder, ophøjer. 

Beundring, Hundring (Fr. Bfd.), undren 
(»det store i den engelske missionsvirk- | 
somhed må vække vor undrene. Fr. H.), 
ros (00), f. Fordybet i B., *op i under: 
shan var rejnt op i undere; forgapt i, 
fortapt i? ro — Se og Ros. | 
Gjenfiand åbine, n, bisn, n.; 
under, n, mdee syn, D., Ovsyn, f., 


storsyn. 

Bevanbret, ræken(e), >: fom har lært meget 
— med — røjnd, gjængen. 
— Bev. i, hjemme i, øvet i, 

ert *for-faren i, *gjængjen. 
Sidet h, (ubeb.), Ffå-faren. Bel b. i Bøger, 
*bok-vi's, fbok-lærd; (i Spøg), spræng- 
lærd, bok-sprængt? fi likhet med bibel- 
sprængt?). Grundig b., *grun-kjænd 
(4 med). Jfr: Erfaring. 

Begavet med, (kommen) i vane med, øvet 
i, vant til el: med, *dreven — Ftamd. 

—— å bewahren), hålde fe 

skik), hålde oppe h. v Tig h 
, gemme, gjejme, passe 
På vel lag, gemme, gi frede om (H. D.), 





æ A p si 
Øredrihsstad 


- | ei 


75 


gi agt på; (En), værje, værne om, av- 

hålde (tungen fra svik), åvarveise (I. (km), 

— (efter t. hiten); Jin re, 

&), ; fri, i fom 

eiet dg hugfæste, gjøjme (-de), gæm- 

me, »Maria te hans ord i sit hjerter. 
»Gæm nu Guds Ord udi Hjerte og 
Sinde. H. D. %.før Slade, fri(ar), berge, 
vare(ar): Gud vare os føre(y') venom, i; 
uvenom skal me inkje ottast. Gud fri 
os—! For bevare sagdes i ældre dansk 
gjemme: Gud gjemme! var svar på det 
velsignende: Gubs Fred! Hos oi * 
svares: Guds len! Æn vårt *gjøjme? 
Bevare (vin Indgang og Udgang; dåps- 
ord), velsigne. Th. Kruse, I + er frede 
(ar) værge * Ufred. Bevares, stå ved 
lag. Bevaret, *halden (vel, ille), fuskad 
Fvedlike-håldt. 

Devarer af Fred, freds-bånd (foreslåt av 
H. D.) Gl. n. fredbönd. 

Bevaring, vard-vejting (Lm.), var-vejsle, 
f., fredning (Molb.), fredelse (H. D.), 
Fee vare-tækt, f, gjej- 


— (t. bewogen), god (ehan er mig 
) velvillig, hengiven, *hol' (>: bulb), 
or omhugsam (Lm), trofast? Jfr. 
unfti 


dresser. hylle, n, nåde, m., hyllest, 
f. Jfr. Gun 

Bevendt: være b,, stå til (vel, ille); fat 
vel, ille) med, sted": »han er ille stede. 

et er iffe noget b. med ham, d'er lite" 
om hånom(o). Det er libet b, med det, 
d'er litet ved det (mots. d'er møket(y") 
ved el. om det, >: bet er noget Stort, 
Ujæbvanligt). 

Bevibne (jfr. t. bejeugen), vitne, ar (at, om), 
avlægge vitnesbyrd; stadfæste, *prove, 
a n. profa), *bære vitne om, godt- 

ære; sanne(ar). +Han fæk(e) sanne de'e, 

Bevibnetfe, vitnes-byrd, vitne, n., vitnes- 
mål, vitning, f. *Bære vitne om. 

Bevidft (t. betvukt), med-veten? (sv. med- 
veten); *vitande? vitterlig (t. d. usanhet), 
av-vitande (Lm.; av: vite av, 3: pide 
om). Bære fig b., *samle (samne), 
*sanse, vite om el. med seg, kænne 
(shan var så, han kænde 7 ikkje), 
være ved samling(en), mel) — 
fuglen, kor fatig han er, han 
inkje så fagerte, 3: bar —— — Dez 
vidft osv. Blive fig b., jfr. Befinde fig. 
Bære fig noget b., mærke Gr lægge 
mærke til, komme efter (det), f. e at 
en forsnakker sig. 9. gjøre noget, for- 
sætlig, med vilje, med maka råd. 

D, 1. medvitende? (sv. ed Kai), 
medvitskap (Lm.), medvitenhet (J. Kraft 
medvet? sam å, n. (eg. om samvittig- 


: 5 
Folkebibliotek 


76 


het; også samvetende, i), medvetande 
(Lm.), medkenning (G. A. K.), med- 
videnhed (Asbj.), umvitande (Lm.: And- 
vake), vetende(i'), n. (gl. n. vitund og 
vitand): ədet hæv ikkje hændt med mit 
vitende«; sjel(v)-vet (Lm.), vet, n. (denne 
tydning av vet ligger i uvet, 3: Bevidſt⸗ 


lødheb og i *vetlaus, bevidfiløs); hug, | 


m? Jfr. Sind, Qu; Tanke, Sands; 
2. (i bet enkelte Tilfælde), sans, m. 
(nyere Drd”), samling, f. (samning), 

sans og samling, ved ful" sans. 
Jfr. vakning, f., opvaknelse. B., om- 
dømme. I folkets omd. ser nu ene- 
vældens inførelse anderledes ut æn for 
30 år siden. H. D. ®., Har, omtanke. 
H. D. Det ftaar Hart for min $., 
for min sjæl, tanke, for mit indre syn. 
Fuld B., vet: sha sit rette vetr; jfr. 
»misse vetet«, sgange frå vetete, Iden 
B., vetles, vetlaus. Jfr. Fornuft. Have 
fuld B. om noget, hå (-dde), *håtte. 
2Han korkje hår elder hejrere. Bære 
ved fuld B., "være ved seg, ha sit rette 
vet, være ved ful" samling; jfr. være frå 
seg, 3: være gal. Komme til B., sanse 
seg, vakne? *håser: >: fomme fig efter 
Forvirring. Også *raknast, *rå(de) med 
el. ved seg, *hyggje seg, *sanse seg, 
*samle seg (H. D.), komme til sig selv 
igen, finne sig selv igen. 

Bevidftløg, vetlas, ve't-laus, sanse(sjløs, uten 
samling, i uvet, i svime, dåna(d), *ifrå 
vetet. B. Tilſtand, vetlejse(i), uvet(i), n. 

Bevidfilgshed, veilejse, f, *uvet, *svime, 

d. f., umægjele), n., avmakt. Jfr. 
Bejvimelfe. 

Bevilge, tilstå, give, unne (-te), vejte (Lm.) 

> n. veita, tildele, fajfo, Tate til 


Lm.), tilvilje (Lm.), gi (til), sætte av? | 


gi lov til, samtykke. 
fabt), *til-laten. 
skjøne (sky-), >: skenne, om at tildele 
en noget vist. Jfr. Teftamentere. 
Bevilguing, tillejving (Lm.), 
av *late til, o: bevilge), tillag, n.? (3: 
RSD; Bidrag). Tillægsb., efterskud. 
H 


Bevilling (til at gjøre noget), ul-latelse, 
lov, n., samtykke; brev (H. D.), fri-b., 
kongebrev. B. til, brev på. Bevilling 
siges og for Bevilgning. 

Bevinge, give vinger. Vevinget, vinget 
(H.D.), med vinger. »Hest med vingere, 
vinge-hest, vinget h. 

Bevirfe, virke, gøre, formå, værke, e (ar) 
(, mindre brugel."); lede til, avsted-komme, 
vålde (le). Jfr. Foraarfage, Forvolde. 

Bevis (t. Beweis), prov(oo), n. („libet 
brugel.”; gl. n. prof); redegørelse; rede? 
vitnesbyrd, påvisni(n)ing? påvis? av på- 


ilget (over- 


I * siges og skile og | 


til-lating? | 


Bevidstløs — Bevæge. 


vise = bevife. Også preve e 
B. paa Mob”, preve 3 m. — 
(gl. n. jarteign, -tein, -tegn), færtegn.. 


= å Å skire jartejgner fere de. 
Gfrifiligt B., *hand, hånd, underskrift, 
*svart på kvit, brevskap. Ha brev på? 


Jeg har hans hånd for det, 3: håndskrift. 
Også grun”: take imot grunne(r). Disse 
grunner takes ikke for god vare. 8. før, 
at Folden af Noget er betalt, tol- 
sæddel (Molb.). Jfr. døpesæddel, 9: 
Bevis for at bære bøbt. VBevifer, på-- 
visninger (den yngre Stenstrup, histor.). 
Bevife (t. beiveifen), (føre B. for; afgive, 
tjene til B. for), *vise (-te og ar), *prove, 
sanne (Lm.), rede-gøre for, gøre rede: 
for; lægge for dagen; godt-gere, san'-- 
føre (Lm.), påvise? (sv. uppvisa). Vise 
en sanhet; med vitner viser. (Gite 
pe paa), vise: v. godvilje, venskap.. 
. bed Bibelfted, bibelfæste. Lm. Å 
re, vise ære. W, Fjemefte, te (dde). 


Jfr. Bete. B. fin Ret, bjemle s. r. (H. 
D.). Jfr. Modbeviſe. Svenskerne er 
bevise til dels, der vi undgår det: sbe- 


visa sig vänlig emot någon«. 

Bevisgrund (Argument), grun, m. 

Bevislig, påviselig (godtgerlig?); vitterlig?, 
veteleg (i). 

Bevisligheder, vitnesbyrd, brev, brev- 
skap(er), redegørelse. 

Bevisifted, skrift-sted;; lov-sted. 

Bevogte (t. beivadjen), se til, passe på, 
hålde vakt over, *gjæte; fors værje- 
(varde), *var(dje (varte), vakte (ar), agte 
(ar); (tage vare paa), varvej(tsle (ar). 

agtet; til-set, gjæt' på, *gjær op. 

Bevogter, *vakar, vaktar, vaktman, væktar;: 
vakt; #gjætar, busvejn, — ile 
Hyrbe og Kvæg. Hjevfømmelig B., 
om-sæte, f. 

Bevogtning, vakt, *ejæting; (Tiljyn), var- 
ejgn, f, vare-tækt, f, vakting, f., var- 
vejsle, f. Uden 8., ”varvej(t)sle-laus. 

Bevore, gro over, g. til, g. igen. Bevøget, 
Frtilgrod', overgrod'. 

Bevæbue (t. betvafnen), væpne, våpne (ar 
Gfj."), forsyne med våpen. Bevæbnet 
Neutralitet, væpnet fred (H. D.), fred 
i våpen? 

Bevæbning, våpning, f., væpning, f. 

Bevæge (t. beivegen), 1. frøre, flytte, føre, 
Fare med; *ledeli), *1. på (fingeren); 
2. tilskynde, e, få til (at), påvirke; 
vække. 8, fig hid og bid, lede (le'e, D 
lirke. B. paa en vig Maade, bære(e). 
»Bere feteme tidte. +B. ljåen lette. 
B. Haanden, Munden, fare med handi, 
munnen, f. med fingrom, m. kroppen. 
Jir. Føre. (Snu, Svinge), andere: d'er 

trångt, ejn kan ikkje a. seg. 8. 


Bevægelig — Bibliografi. TT 
; (Sinbet), sere, *klekkje (av klek', a: haftig B., skjærre(ar). — fig i B., 


fvag), * røjye; (gjøre blød), røre, klekkje, | rusle seg, røre på sig. Det fætter Sin- 
*grete; (overtale), bøjgje (do) bet å B., det lejkar i h Sagtne 
Bevæges n indet), klekke (-klåk', o) | å fine — skarkefar). Bære i 
*klekkjast, *myklast, frænnast(e), *kløkne. megen V., snåsse(ar). Jfr. Gang, Dp- 
P. fig med Larm, — tesje (y,-| Brusning, Bruſe, Brushoved. 
~ tuste). Jfr. Sarme, Rasle. hajtig, |Bevæget (rørt), rert, *undarleg, mjuk 
juke, *fjuke (*flyge). S g baf- pen for rørt er eg. fremmedt. Dy 


gre 
Tende, *skjage, *skjare, skjangle, *rage.| b., klekt. Blive dybt b., my 00 
Sv. ragla. Sv. * raga. fir. Balle, | (mjuklast), rænnast, klekke (aak, o), 
B. fia, (glide) let og frit, lejke(ar), | »rystest (fremmed uttale og tanke, 
aper) s ge Det spelar (lejkar) i handi, | skake var da bedre), klekkjast, mykne; 
f e et glat økseskaft. p. fig i| (fmertelig), bli oprørt. Sv. * myklas 
ge By er, fsløre (om sjøen). Som (eldes), Jfr. Rores. Bevægede Tider, 
tungt el. fenfærbdig, tung-| tider fulde av uro. 

—* Mk. *stinte. Wum til at b. Bevceggrund, tilskyndende grun, grun', m.; 
fig i, fledrom(i) ) (learom). Beveka i sv. | drive-fjær. Mk. øjemed, me 
— litet og bare i billedlig, ikke i|Beværte (t. bewirthen), forsyn ) med 

mening. mat og drikke, *fagne (babe. til Bords). 
à Bevægel g, rerlig, flyttelig, skiftende, om-| $. meb Drif, *skjænke (som uvirkende 
skiftelig (sin), rørende (tale Se og| ord. %. meb Mad, gi mat, gjære 
Flydende. (Følfom), *kløkken. B. Feſt, vel (?); mætte. Mk. *velgærd, 2: Be 
Tørlig (H. D.); tids-skiftende (Dr. Ros., | fpisning. 
H. D.), mots. *dagste, -fast. H. D. Bevcerter, vært, m. 
Bevægelige Taler, *rerande t., rersomme | Beværtning, værskap, m. („maaſte egtl. 
taler. Fr. H., rerlige t. Fr. H. (*rer-| %Bervftap: Bevartning"), vej(vsle, f- 


leg = ,bevægelig”, i egentl. mening). (vejtle, vetle, vesle), fagning, f. B. med 
Bevægelighed, reriighet, omskiftelighet,| Mad el. Drifte, vælgærd, f. B. med 
ustadighet, she. Drit, *skjænk, m.; med Mad, *äte. 


Bevægelje, gang (sætte, hålde i g.), rere| Daglig B., *kost, m., *kosthald, n. 
(brukt av danske), rørelse (sv.), rørsle,| , Rigelig B., kost-varing, f. Overdentl, 
f., færd, f. (hande-f., fot-f., augne-f),| 8%., ov-fagna(d), m. Jfr Befpisning, 
uro, f: indre aroflighet); (foævende), |  Traftement og Reftauration. 
brign, f.; (Tummel), tid, f. (rhan gjorde | Beværtningsfted, værts-hus, n. (yøbber 
slik tid, ate; jfr. Gpetate); (Maade| alm. Bærshus*). 
at at bevæge noget — bur(d), m pen Beængfie, se WEngfte. 

Ffot-b.; (Greb med | Beære (e beeren), vise ære, ære. 
— iera B. med $Hænderne, | Piz, under (når bitingen er underordnet en 
hand-færid), f., hande-krafs, n.; kav, n.| annen, over- el. hovedtingen): wunder-ret 
Frygtelig B., stygge-rusk, n. $njtig| (mots. over-ret el. højesteret), undertold- 
g — *kast (med nakken, med| betjent, underlærer, -styrman, -kok; 
kroppen) elig B., kravl, n, krav-| tvær, hjælpe-, side-: tvær-elv, -bane; 
f. (jfr. kravle, 3: idelig røre paa| hjælpe-skole, side-tanke (O. V.). Ofte 
fig”); (Sild og Seb) — f. Lar⸗ med: med-årsak; med-hustru, -bjælper, 
mende B., tusk, n. Støi, Uro), | -regent, med- el. side-formål (Dipenfigt). 
husk, n.; baråtte, f. — B., rug- Bi njeti), pio f.; (vild), — 
ling, f£ Start B., skuring, f. (jfr.| Gl. n. bý, byfluga. 
Salen, 4 Zravlhe»). — B. i|Vianto, se Blanko 
pr rd ober en Gid, brag, n.|Bibane, tvær- el. side-bane. 
= så-brign, -bevn(i),| Bibel, bibel, m. (Mk. *b.-fast, -lærd, 
— jfr. nb øiger) Ubetydelig -sprængd, om en, søm for tidt henviser 
tusl, n. (dv. tusle, røre fig fagie el. 1. pusle a til — Bibelen, også *guds ord. 
faa 'maat). Urolig B., opstyr (B. B.); | Bibelfprog, språk, n. Bruge mange $., 
(Tummel), *kaving. Aihara alig B. ke, ar. 
ovdete m. UN til 8. (vag) bafo | Biketydning, side-mærkelse (H. DJ med- 
leg. tiet ti raji B., tung-fer (gl. mtr: med-mening? 
n. Pension) B. Vat blive rørt), klek-|Biblisfil, bok-elsker; bok-samler. Molb. 
kjing, f., klekning, f. Gjøre $. med Bibliograf. bok-kyndig, (kunnig; sv. kun- 
noget, *fare med (handi, munnen). Jfr. Be- ), bok-kænner; bok-historiker. 
væge. Komme i D. (brufe op), Flevne(i), fare pidliggraf, bøk-kunskap, -kænskap, -hi- 
op, asast; elast. Jfr. Bruje. Komme i] storie (H. P. S., Meyer), bok-kyndighet. 


78 


Bibli 
hor. E. Kundflal, kun-skap i bok- 


ighet (2: bokkunne?, i likhet med | 


(da landsmaal'ffe) jordkunne, 3: Geogr., 
målkunne, 5: Filologi). 
Bibl , bibel-dyrkelse (-avgudelse?). 
Biblioman, bok-salig? boksæl? (sæl i 
bøker); (i Spøg) bok-sottig? bok-syk? 
(2: 7 efter beker), bok-trængt? bok- 
i Molb. (”grisk, begjærlig). 

Bi —— boksæle (efter *sæle, f., Lol: 
—— bok-salighet ; bok-sot? -syke? 
Biblisihel, bokværelse (Molb.), *bok-sal 
(Molb., H. D.), -stue (H. D., H. P.S.), 
b.-gæmme; (færftilt om Bøgerne), bok- 

1 Amannenfis, *bok-*hand- 


langar: Lm. | 
Bibliothefar, bok-gæmmer (G. A. K); bok- 


samler? (kan likevel for det tyde en, 


som samler bøker til sig Sk — | 


(Meyer), bok-mester. H. P. 

Bibringe (Kunſtab, Begreb); Så — 
in i; lære; til føre; (Støb, Saar), 
give: »Han gav sin Broder Ulivssnare 
(ØL): B. (Døden), dræpe. 
ta! livet av, avlive; myrde. 

Bibøger, hjælpe-bøker. J-L. 
Bid (at ak be't(i), n., biting, f.; (hvas 


289), 

Bid | ub) bit, m., betet) 
bisk, m., jafs, m., snab, m. Griſen 
tog Tage Hm i een Jafs“. Asbj. 
B. at * — tærning, m. Sv. 


tirning. 
Bide fra pg å i seg. B. i Læberne 
(undertryife fin se bite s. i lippa 
og tægje(e). Bides, bitast. B. vold: 
font, *skam-bite. %. (om Binb), *sno, 


F red Kre Dy. *snækjen, bibenbe. 
) rine (-rejn). $. paa (virte, 
ne ed tine: Dæ rejn ikkje 


Ang kvat dej åt. Obøn(er) rine 
je den, som æ" oskyldig (>: (orban: 


belter ofv.). * til at bide, "bejt: 
Gåen; Stærk til at b., spet 
Bide Å f., be 
H, iting, f., ti i 
Bidende sug Om 


(om Bind), *snækjen; big), 
*snæfsen(e), snækjen. B. (bib per åå 
*bitar, bit, m., eg i, ful 
mænning, m. B. Filtale, snæfse, f., 
snækje, f., snab”, m. Er Snibbr. Bære 
bh, (frarp), snækje (te (i Talen), snæfse 
ar), snækje. Sv. * snåbba, snåfsa. 
Bidens, tvitan, *tvi-krok. 

su — brænsel (Gun.), flig- 


Bidein. — 

Bidling (Bil—), liten mun'ful', Ibit, 1. 
bete, m.; smule, måle(o), m., kjænt(e), 
m. Jfr. Smule. 


Mk. fælle, | 


m., | 





Bibliolatri — Bifaldende. 
oplysende om beker, bok- | Bidrag, — til-skåt(o), n., inskud, 


vækst, Para 
tillag, n., — fk — 
ingift?, insæt — ar — 
*tolling, mon(u); ydelse (H. D.). De 
rn kvart sin mon. Alle moner drage 
Sidet B., skjærv, m. Yder- 
er B., efterskud. B., paalagt Fi: 

ilfgnet til et vift Formaal lægd, f 
(lejgd, lejk). 8. til et Gilbe, f Toring, 
f — ., forn(oo), f. Jfr. Ron: 
tribut n, Kontingent. Gom B. ind- 
fætte, skyte til, *ved-sætje. Jfr. væd- 
sætje, 9: inbfætte i et Bæddemaal. Give, 
yde B., *skjote til, tolle(ar), gi(v)e til, 
gi *bejning, gi tilhi jælp, *læggje til (år. 

lægd, kome på D. Dej tollade 
Stjer — hop, >: gav hver fa 
ærv. terne lægger Pengene til 
jeg Arbeidet". E. Sunde er 
B brage (t. beitragen), hjælpe, h- til, gilve), 
gi tilskud, tilskyde (H. D.), skyte in (til), 
sætte in; — — dre svare (skat, en 


(Lm i 


arbejdsdag), og så meget); 


ære mon, Kns pe medvirke til, mone 
ry Bidragende, Bidrager, Bidragyder, 
yder (H. D.), yter, giver, tilskyter, in- 
skyter? 


Bidſel, bejsl, n. (besl, jtl), bek- 
s(e)l, n. Gl. n, beizl, kerat undbid 
tet D., meled), f; beisle-mele. 

Bidft, *biten, be'tsam G); r 


-ordig. 
, betbikkje, f. fr. Arrig, an, 
nbftabåfuld. 
Bidfle, *bejsle (besle, betle, bejtle, beksle).- 
Biduum, to dager. 
nl v., bie, ho pe Hyænte, 


Bienfaifance, ”velgerenht, -gærning. 

— toårig, t. vækster f e 

Biennium, to-år (ikke år-to); et par år. 
Jfr. Aarhundrede, 3: hundreår. Således 
tre-, fire-, fem-, seks-, syv-, otte-, ni, 
ti-år for Triennium, Kvadrien., Kvinkven., 
Seksen. Septen, Diten., Non., Decenn,, 
ikke itre, årfire . . . årti, 

Bifald (t. Beifall), medhald, n., sam-tykke,. 
n., sam-hug, m, (2: Simpati); med-hug? 
yndest, tokke, f, vellæte, f., rog god- 
låt (Lm.), lov, = »Ha' ejt godt love.. 
Jfr. piani B., ftort, ov-ros, >: en: 
tuftaftiff; jfr. levende med-håld, »tilslut- 
nings. Hire B., Måte vel; klappe. 


| Bifalde (t. beifallen), like, synes om, hålde- 


med; (et Forſlagh, samtykk(j)e, billige- 

63 ne. Mk. gilla. Sv. Jfr. 

illige. 3. En Orb, sanne, san-kænne, 
gi — medhald, ret. 

Bifaldende, samtykkende, godkænnende ; 
medfældig (hvis mening faller sammen. 


Bifalder — Binavn. 


— fig 
Å ung. 
aab, tilrop —— Aftenbl. 
Jfr. mee: Dymauntebig. 
Bifurfation, t videling, klejving, f, grej- 


ning, f., deling i to grener (el. linjer, 
f. & en skoles i latinlinje og real-l.). 

Biga, tvi-spæn, tvi-bejte, n. (tvidrætte). 
Likeså med Triga, Kvabriga, 2: tre- 
bejte, firb. H. P. S.: to, tre, fir- 
spænder (>: -spænner). 


Bigami, tvi-gifte. H. D. 
— tvi-gift? med to ægtefæller, 
EAgteſtab md å 
Bigamtift, tvigifting 
Bigot, vekt E dele spes (skin)hellig, 
— dette — er blind- helig | 
H igot Perfon, 


hellig- per? — ' (åansk?), hænge- 

; (af Huntjøn), bede-søster (dansk); 
AR av de »helligee, en av slæserne«, av 
*æsarfolka. 

Bigotteri, falsk el. usund åndelighet, »dum«- 
gudelighet; »hellighete (i spottende me- 
ning), — — læsarskap(e), m., 

idelig Andagtsevelſe 

Bihandling (modjat devebhandring), med- 

»handlinge? Jfr. Handling (3: gjærning). 
Bihang, tillæg (H. Bi til-hæng(e), n., 
til-lag, n; tilgift, f; tilskjøjt, m., til- 
hejrsle, f., atpå-slæng, m. 
— jfr. Juvel. 
Bijouteri, »juvel«-handel; 


vit P; 5), ædelstener 


(Spor paa nogle Dyra Fob), vejde- 


siflo. )-klauv, f£, (lat-k., nat-k.). Sv. 
* lat- AE GL n. — 

Bilag (t. Beilage), vedlæg? tillæg (H.D.). 
Mk. »vedlægge no; rotokollene. Jfr. 
og ,Bedlægge en Baaftand med Bevi- 
feber”. (Dansk) Dagbl. 

Bilance, se Ballance. 

Biland, lyd-land, med-land? under-land? 
Se Bi- og Koloni. 

Bilbrev, byggebrev. H. P. 5, J. L. 

Bild; sten-hakke? (til at hugge sten, kværn- 
sten, med). Bild i” er late-jærn (at åre- 
late med, ,Sneppert*). 

Bilbe, hugge rænder, skårer(a), 
n. (i kværnsten); aphugee (kvm 

Bilde En nøget ind (t. bilden), narre til 
at tro. 8. fig ind, sætte sig i hod'et, 
falle på, forestille sig; gere sig gal tanke 
om. 9. fig ind af, — av, være 


stolt el. kry av, kro seg. Hovere. 
Bildende nt, billed-konst (H. D., 
Fr. H.); 


Jfr. Pla 


glimmer-stas 


— 


79 


Ai lemfældig, tilf., samf. pe — *ælje-b., *bind-eks, f., brejd- 


jakola). (GI. n. tålga, 


re), 
, velynder. Biljerdis, akse-færdig? bile-færdig? Jfr. 


Biliøs, galle-sottig (H. P. Sy -syk. Mk. 
*gal'-sint, resh, Hak g“. 
Bill, lovforslag (i iE 
Billard, (Spillebord), Pagie bord (H.P.5.), 
bal'tavle (boldt); (Spillet), kugle-spil 
(H. P. vel a -tavlespil. Meyer: Av 
. €. elfenbens spille-bal”. 
Bille, skå Trol G. n B. (Jnfelt med 
haarde — fer), skurk, m. 
Billebe, likning, f., liknelse, n., like, f., 
mans-like, n. (2: Portræt ), man-likan, n. 
| (gl n. mannlikan, Billebe), tejkning, E 
av-t., *av-ta'k, av-re't(i'), n., belæte (i), 
n. (gl, n, bilæti). Mk. belæte-bok (2: 
— — belæt-] bigear, o (Billedhugger), 
værk(o), Lm., 3: Billebhugger- 
jeres 


Billedftøtte, belæte(i)? man-likan, n.? rund- 
billed? (motsat flat el. malet). Jfr. 
Statu, «tue. 

Billet, seddel, sætel(e), m.; (Theater: ofv.), 
adgangs- el. ingangs-s., "kort, in- èl. ut- 
kort? farkort. H.D. B. doux, elskogs- 
brev; kærlighets-brev. 

Billetør, billet-sæljer, kort-s. (3: avgangs-, 
adgangskort). Sammenhængen må avgøre 
meningen, om av- el. adg. 

Bi 8, far-lej(g)e? kort-pris; adgangs 

2 GL — * —— 
wragtgobtgjørelfe. 

Billig (t. billig), 1. ”billeg, "god, skensom, 
skjønog (skynug, -nig, -au), — (i-u); 
skilleg (skjelog, -laug, ski-), rimeleg 
skjønsamleg; *retslut, retslutti Mob: 
mae S — E. Gritatning, Son), syn 

s. have dete. 
Bris, * enS B. (Retete) — 
(retfærdig), haveleg, fortjent. 

Billige, like (jfr. misbillige, mislike; gl n. 
mislika) ; * kke, gi medhild, god- 
kænne, gå in på, være tilfreds med, synes. 
(vel)om. Mk. sv. gilla og ogilla, 3: Tabe 


gjæld 
Billigen pA Mette), synd-laust (uten at 
man synder). Se ellers Billig. 


Billighed, rimelighet, skje'l (Skt), £ j skjæt 
olb.) skjællighed (Molb). Ret og 
ighed, Bret og skje'l. 
Billing, se Bibling. 


Bilægge, jævne,- famne? forlike, avgere, 
opgøre, sonef(ar). 

Bimaane, vejr-måne? tvimåne? måne-git 
el. gidder? Jfr. Biføl. 

Bimpel (Dunk), — jm — m, 


M.| kagge, m . kagge 
formende k., forme-kunst? — tilnamn, n. magt EN): 


tilnæmnef(e), n. 


80 

Bind paa en Bog, pærme, m. (B. B.), 
ærmfe), f, bind, n. 

Binde, binde (- bat - bundet; bit!), bæn- 


de (e, -de, 3: 
paa”). Henrik Ibsen. Eng. bend, Dy. 
-bænd, >: baanbet: 5-bænd, 6-bænd, 
stor-b. B. an med (En, hamle op med, 
stå sig mot, kappes med. Hamle i * er 
bl. a. ,firæbe imod". Jfr. gamle. Også 
komme i kast med, få at gjøre med. 
B. faſt, også fai, s. fast, gjer(d)e 
fast (gy-), (gln. a, av gjörd, Gjord). 
B. RIN b. be entelte Stytter 
el. Ruder i et nyt Fiffevob”), ævefar). 
Dv. æving, f. 9. Munden (paa), *binde, 
mål-binde; i * sætje: han sætte meg. 
Binde for (tysk) strikke er også dansk. 
Maolb. 


Binbemibbel, binding, f., band, n. 
Bindingdvært, stav-hus, n. Kirle, Lade, 
nf B., *stav-kirke (kyrkje), s.-le(d)e, 
f., s.-naust, n. (iffe Mur- el. Tømmetbbgn.); 
stav-by; Stav-læ(g)je, f., 2: Bjelke, 
fom forbinder Stolperne (Stavene) i et 
inge B. (i Stavbygn.), hus 


grind. 

Bindfaale (t. Vinnen-fohle), in-sole, m, 
inomiff, tvi-ledet. Meyer. 

Biograf, levnets-skildrer (L. K. D.), lev- 
nets-tegner (H. D., L. K. D.) livs- 
skildrer. H. P. S. 

Biografi, livs-saga, livsførelse, levneds-bog 
(H. D.), livs-skildring (H. P. S.; dertil 
livs-skildrer og -skildrig),  levneds-saga 


(H. D.), levneds-tegning (H. D.), levnets- | 


løp, levnet, liv (fortælle ens 1.), (ens) 
historie, (ens) saga. Gl. n. lifssaga. 

Biografiff, av, i, med livssagater), livs, 
levnets-. B. Forfatter, Bært, å. e. for- 
fatter av livssagaer, værk av (med) livs- 
sagaer, — B. Skisſe, se Biv- 

afi (kort, kortfattet). 

Biologi, livs-lære, lære om livet. 

Piard, mådes-ord. (H. D.). Med-ord vilde 
svare nærmest til Bi-ord; men efter me- 
ningen var tillægs-ord bedre. Jfr. Bis. 

Binfofi, leve-visdom. 

— pedal, pediſt, tvi-føt', to-føddet. 

e 


yer. 

Biregnbue, side- el. med-regnb.? Tvi- 
båge(o)? tvi-verbåge? Mk. el-hovud, n., 
ve'r-hovud, verstur, m., „en afbrudt 
Regnbue", „et Stylte af en Regnbue 
nær Jorden“, y 

Birhane (t. Bierbabn), se E 

Wiri, bjørk, f. (B. B., Landst.; østlandsk: 


bjærk. Omskrivn.: kvite-kjælle). 8, meb | 
eiia og ſaftlas Bed, stejn-b. B. meb | 


virbler el. Tværftriber i Beben, rikke- 
b 9. med fnndret Barl, korpe-b., 
korpsle-b., av korpe, (-psle), f, 2: tọ 





„binde, fætte Baand | 


| Biføl (Beirfol), gi'l, m., 


Bind — Bissepraas. 


og knudet Barl. Også *kart-bjørk. Jfr. 
korpe-næver = kart-n. DET 7 
bjørke-pors, m., -kjer, f., også *rapée, 
m., fjæl'-rape, kjærring-ris, n, fjælris, 
-snære, N., kjese (ki-). Jfr. kjøl-b., „et 
Slags Birk, fom voger paa Fjelbene 
iRjølerne)*. 

Birtebarl: Kurv af B., skrukke, f, 
nævers. Av danske oversat Birkebarks 
furd. Sv. * skrukka. Mk. bjærke-lav, 
skag grå-lav, kvite-lav (Usnea barbata), 
o: Birkelav; *bjerke, byrkje, birkje, 3: 
Birkefaft, band; val-b., 3: Knuder el. 
Trumme Aarer i Biri. 

Bilfag, side-sak, med-s.?, under-s.? Jfr. Gis. 

Bijam, pungsaft (av bisamdyret). 

Bijidder, med-dommer, med-domsmand, 
nævns-man. H. D. 

Biſtuit (Tvebal), sukker-bred (Meyer); 
kavring, m., skips-brød. Også i sv. * 


og d. +, 

Biflag (Fordør), skåle, m., utskåt(o), n. 
(over der), dura(e) -skute, m., der-pal? 
— (med bænke at sitte på). Jfr. 

ut. 

Bifmag, usmak, avsmak, vansmak, kjejm, m. 

Bismer, bismar, m., gl. n. bismari; *pun- 

dar. Gl. n. pundari. Sv. besmar, besman. 

Bismer at veie en hel Bog, 72 MÅ, 

pod, våg-bismar, m., våge-vægt, f. 

iden B., Hoddar. Mk. bismar-pund, 

n. (= 12 skålpund), -krok, m. 

idder, m., sol- 
gisl, m., tvi-sol? sol-ulv (H. D.) u'r, m, 
sol-ur, ve'r-ur, sol-huv, m., D. 
-gard, m. Solulv skal finnes også id. 
og sv. %, Jfr. under Sol. 

Bijøn, pukkel-okse. Meyer. 

Bilp, bisp, m.; tilsynsman. 

Bilpedragt, bispe-skrud. Mk. bispevielse, 
bispesæte. 

Bifpevifitatd, *bispe-messe (Asbj.); eftersyn 
(bispens). Fr. H. 

Bisſe (1. t. bisfen; „rendbe omkring for at 
finde Skjul el. Uffjøling*), skjene, ar, 
(ski-); (løbe for Hebe), *kjejse (ker), 
skjene, bøjke (-te). Sv. kesa. Jfr. sv. 
skena, 3: løbe lobſt. 

Bisſelram (Bisfefræmmerend Barer), skræp- 


gods. Asbj. 
Bisfelræmmer, skræppe-handler (B. B.), 
%5,-man, 5.7 er; kram-kar, els- 
kar. 


Bisfen, kejsing, f., skjening (ski-), €, 
skjen (-skin) n., bøjking, f. Mk. skjen- 
stø(dje, n.. 3: „Sted, hvor Køerne * 
Skjul i Sommerheden“; s.-flor, m, 3: 
nytte, fom er opjat til skjen-stede for 


Køerne”. 
Bisjepraad, kvimse-dåse, m, *pisse-dåse 
(eg. efter Bisſepraas el. B.baaje?). 


Bistaa — Bjergeløn. 


Biftaa, hjælpe, stø (»stydjar) (stude), 
Biftand, På f, stenna’ (stednad), 


—— 

(uber, hjælper, stedjar(y); med-hjælper 
AM, Þarft), *bylmen (jfr. bime. 
feenbe, og bylme, ms, 
——— i Luften), olm(o" ), il- 
gen, n, il'-håttafd); *glymeleg, 

*glymen; morsk (sv. morsk, efter Dalin 

en korting for »mordiske, efter I. A. av 

Mor, 3: en morian, — — reiſer 

Haarene) en. Jfr. s uren. 

Sv. yfvig. Gjøre øre fig 0. Qai: E 

rejse børster, beste seg(y). 3. 

Birel Miner, giyme, z fr. Arne 
f. (truende Aveirsſty erf. 
bing, m., grib', m.; — 
(jfr. Øribbenille); — ” il- frist 
m., il”-ur, m., il-huge, m. tall, 
glyme (-de), gribbe seg, mel] Ji. 
almast(y), av olm(o gh 2: bibfig dife 
fig, *imast. Jfr. 

Bijætning, —— (L A.). 

Bijætte (om Zig), midlertidig stede til 
hvile. Bifætte siges og, når lik sættes 
in i gravkapel og ikke jordfæstes; grav- 
sætte? (Molb.), hensætte? Jfr. Begrave. 
Bijat, hensat, Dagbl. (n. 

Biting, småting (underting?); utmefd)ting 


org med-ting? Jfr. Bi. Se og Mn- 
— Bihang. 


, *ær- (ur, år), førende (urende, 
årende): ørliten, er-små. Jfr. Dvermaabe, 


erft. 
Biler (t. bitter; om De, ng Earp), 
rå, *bejsk, tå H. 

strang (dv. ——— bel, bitter ZA: 
n. bitr); %l', *il-fængen, ilsleg, snåken 
(jfr. — bitande (kuld), *snær- 

- pen; nærgående; rp), kvas, si 
(satire); *bris — Maitri gå 
(suk, gråd, — pinlig; v), Fbe't- 
sam(i), *biten, *ordkvas. . og haa 
Eri az — — — 
T ale, -0i *angleg, 
*il-ordig, *fu'l-ordig, fu'lorda (jfr. fu'l- 
ord, ə: bitre. Ord). ne Filtale, 
bit, m., biskhet. Sige b. Ord (jfr. 

— ii (te). Gan Giek 
jfr. han sparer ikke 
"S — med b. Ord, 
bikjebeten *hjarte-sår, 

*i.-sorg, -værk. B. Smag, se Bedflhed. 


B, Beti., be't-bikkje(i), bi't, m. e| 
bite (ədet bet godt!«); (fmerte, fitte), | 


b, 
rine (-rejn); jfr. være 
i naserne, i hovudete. 
ning, — et (miin per Jfr. 

merteligen angre 
Sy åte airt (B. B.). 


| Bivind, mellemvind (mellem 


inte 
Bivonatilb, aen (Molb.); nying, m., 





81 
Bitterhed, il 


ming, É, 


”-vilje, m.; harmelse, m., hær- 
e, m., 'ilskap, mi, biskhet, 
. bære paa (gjemme paa), ærve 
> Han gjæng og ærver 
Sige En 8. feder. jfr. Spydig- 
— på — 
Bitumen, kvå(de), f., jordbek. Meyer. 
Bitumingö, av kvå'e, av jordbek. Jfr. 
arpiz og harpiragtig. 
—— — over-være, se på, 
here på, være tilstede ved, infinne sig 
ved, ta del i. 


pr 29 


hjørnevindene). 
Bivonat, utedigging? frilufts-vakt (natte- 
vakt under åpen himmel), utelæge(e); 
vakt-lejr. H. P. S. Jfr. 'antonnement. 
Bivouakere, overnatte ute (under åpen 
himmel), ligge ute (eg. ved vakt-ild). 


brising, m.? 

Bizar, *rar, *underleg, egen; sær, *ser- 
riok, #*ser-lynd, lune-ful', *lunefængen, 
- nfulb af — 

Bigarre, raring, m., ful, m., byting, m. 
Jfr. Særling. 

Bigarreri, jr 309 underlighet, særhet. 

Bjelke, se Bjælle, 


på end (jfr. — berg, n, fjell, m Sv. 
r. *berp-knat, — -mark, 
pi >: glat (om Klippegeund*”); 
«tæken, € (23: tagen); «side, -slag, -stup, 
-værk; *-kjæring, -mo'r —— å ber- 
get), «kal, kong, -man. I bergværksord 
har berg for bjerg alt længe været i 
bruk, selv i Danm, fra først av vel 
efter tysken og ved tyske bergmæn hos 
os: Bergamt, «hauptmand, mand, -mefter, 
zbært (se Molb.). 
Bjergagtig, — 9: berget, *berg- 
lændt, pr e 
Bjergart, * —— fom let fader 
sg — og å Skiver, skal-berg. 


Bie *berg-blom (især om Saxi z 
jo Se Stenb Aeg raes 
Bi se (t Bergen), *berge(ar), hjælpe, frelse; 
føde, opholbe), nære, *berge; (b. under 
ag), “berge, få i hus (korn). Gl n. 
bjarga med stærk bøjning: berg-barg 
-borgit; sv. berga. W. fig, berge seg, 
*bergast, *klare seg, hærde på (-de, te), 
halde ut, "bælle (-te), næsje, ar, (egt. 
naa frem til et Næs), *pjaske, *baske. 
Inapt (fomme ub meb libet — 

raad), vm) 
(-knejp), klype (te). bjerget Begali), 
hjulpen, forsynet el. av en 
knipe). Gom tan —— (bjergelig), 


Bj berge-løn, f. 


*tigle, kni 


82 
—— nøgen, jtor, svald), n., skarv, 


Bjergig, Dr u), *berg-kjænd, *ås-lændt, | 
ierg; — 


ub, berg-land, n.; berg- 
gjen E , ås-lænde, WE 
ergfføft, skar, n., *berg-klipe (-klype), 
— (juv); (brat Fordypning), glevre 
f. (gi.n. gljufr). om og fang Pe 
a > je), n., gjote, f., også kjote, f., 
Skio), £ ., skåre(o), f. — Pi 
giljer. dg Giljar er fl. av gi'li'), £ 
am er gil(i') neutr. Ø., ma, skorte, 
f. Dv. skortot, 5; fulb af Kløfter eller 
ig og Jr Qulning. B. trang, | 
kl — Å kne'p (ih m., skar, n. 
. Lie. klåmbrot, 3: fulb af trange | 
Bad el. Te (Bei, Sti), jelot (gi-), 
— skårot(o). Strøm i B., *gjoldre 
re), f. 
Bjergfnold, knat', m., knaus, m, (sv. knös), | 
knab', m., nu'k, m., nup, m., hump, m., 
kappe T (knip", m.), knu't, m., klæt'(e), | 
m., klæp”, m, klant, m., kuv, m., kamp, 
m: (bres. el. afrundet B.), båvde(0), f.o 
m., kult, m., knab’, nab, m., (oftes) 
nåb(o), f. (gl. n. nabbi, SV. nabb). Dy. nåb- 
bot, 2: talfet, tagget. Jfr. kor", m., 
nås (0), f, nær (€), n., nibde, f., hø, 5 
t(o), m., berg-s. (gl. n. skoltr, 
Hjernejtal). (Fremragende Knude eller 
Di paa Siden af et Fjælb), nak’, m. 
liden, hause, m.; Ton horg, f. 
guld af B., bergot, se *humpot. 
gjen mbig berg kunnig, 
— ee y f, hjælp, f, frelse, f, 
— f, bergning, f, inhesting, 


Bjergpas trång(o), m. (al. n. þröng, n.); 
kne på), n, skar, n. Se Pas. 
— (fremragende Bjerg i et Dal: 
føre el. pan et Næs ved Bandet), håvde, 
m. Pynt, m. er „Pynt, Dibe, Land: 


Bjergrad, bjerge, fa 3: , Mætte af lavere 


Klipper”, 
Seim fang, neget for, Jen frovdæt- 
= yem Deng sverfte Del, | 
Dens bratte 


Afbælbning, — ol reg 
ås-brun, f.). Dens ee, ås-ende, m. 
Øverfte Sant af en TES Fjæld- 
fam), rist, f., æg”(e), g. Jfr. 
res(i"), n., Se Te mi — 
2: bag Sjal anten; æggje-bar(d), 

>: pverfte Kant af et Fjeld. B., ig 

nøgen, juv, m., rye, m. 
Bjergrælle, *be: ag 

ergfibe, 
Jfr. lide seg, om Solen: flinne paa Lien, 
til ben gaar ned —* »kværve av fjælle', 
ə: gaa ned ien Udkant af en B. 





er EG gl. sv. lid). | 


Bjergflade — Bjørn. 


af en 2), li(e)-m (lidar-mune), m. 
— aĵ fler, idas n, og 


Si — *berg-sla(d), n., li, f. 
ergipibs me brei — Sibe, 
nipe, f., nup, m 


Bjergtop (eunbagtigt Fjeld), Taede (0) £ få 
kamp, m. Jfr. hø, f.; (afftum 
m. Sexe. Sri Bjergtop meb ke por 
, DUP, m. fr. nipe, 


fr 3 
B. med Magt I Uifredstid, 


mM. 
vetefi' 1 m. Jfr. Baun, Barbe. 
Bjerg-Ugle, stejn-ulv, m., stun-ulv (stenål), 


— — m., b.-ule, f£, *hubror, 


— å Gruter), berg-seg, i (av sige), n. 
Bjergvært, værk, n., berg-værk: jærn-v., 
kobber-v. (koparværk). 

[Sier (Gjøen), gaud, m. Gl. n. gaud, n. 

Bjæffe, skvakke, *gnælle (-gnal; sv. gnälla), 

*glyfse (ste), siete. (te). (sv. 
glåfsa), *kvæpse, gaue(ar). Jfr. Gip. 
Bjælde, bjølle, f. (bjælle). i sammens, 
bjøl-, bjølle-; Bjøl-ku, -gjejt, -klave; 

bjølle-blom. Mk. dum-bjølle. Liden S., 

dingle, f. B., liben, før en Heft, stal- 

vækje, f. (s-vækkje), tinkl, f.; singre, f., 

dum-vækkje, mål-vækje. 

sareh b, bjælle-ljom. B. B. 

Bjælfe (jfr. t Balten), per m. 

vær betet(i), m., slind, f., ås, m.; 
FEræftamme), stok, m., timmer-stok. Bjælke 
om rundt træ, rund stok, er vel efter tysk 
Ballen og må på norsk hete stok, timmer 
(dansk Zømmer) el. timmer-stok. Hos os 

brukes bjælke bare om et slags noget 

tilhuggen (flathuggen på 2 el. 4 sider) 
trælast og om de ; som bærer loft- 
gulv eller ta'k eller går frit. fra. væg til 
væg. Stok, som i Sabeftot, Spabferftol, 
Stoktepr A er vel efter tysken; norsk: 
stav. og Spærrevært i en 
Bygning, æsing, f. SB. under et Gulv, 
tel-fare i m., tvifare, m., tele-ås, m. 
Lang-B. i en ,Fiftehjæl", æse, n. Bay 
ubftaaende, ut-læggjar, m. Mk. timmer- 
Berege. hus, -væg, >: Bjællehus, -væg. 
elægge med Bjælfer el. he (ind: 
fælde 3. i en Bygning), æse (-te). Fælde 
Træer ti ugge timmer (tømmer). 
Mk. —— a: for, god nok til 

Bjælfe Jfr. Stof og Stamme. 
Bjørn hetig Hanbjørn, bamse, m. 
(„itte almind.*); jfr. “bamse, 3: œbe 
— Hunbj pru, bingse, f., — 
Bjørne bjenne, f. (bjørne), bære fe) £ 
keg teatret hune-, hone- beret 
fom egentl, er et Mffe, *man- 
king *Man-bjørn er og en Pa som 
ør megen skade og er man-bisk. Mf 
jørnen nedgraven Krop, faster, n.; av 


gnældre, 


Bjørneagtig — Blaa. 
i ar), gjemm et ved at b í ; 
je er 


— (plump), bjernfængen(e). 
Sjørnebær (Rubus cæsius og fruticosus), 
bjørn-bær, n., blå-bring, ko'l(o')-bær. 


prnefangift, bjerne-vejdn, f., -fangst. 
dt (rifter), bjørn-båke(o), f. 
ub, bjørn-fæld, m., b.-tuke, f. 
ab, bjern-lab (-loke, -lom, -rom). 


eløg (Allium ursinum), rams, m. Se 
Stovløg. i 
eſpor, bjørne-fæ't(e'), n, b-far, n 
ge, *bjern-unge, hu'n, m. Gl. n. 


hinin’ 


— *javle (o: plubre), *vase(ar). Jfr. | 


Biad (paa Urt, Træ), "blad, blækkje, f. 
(blække, f), blæk, m., — f; 
(Papir, Plade, Stive), blad: bl., 
— sag-b., knivs-b.; hærde-b., 3: 
»Stulder"blad. B., langt og fmalt 

(jom paa Kornftraa), bor(d)e, f- Dy. 

borde-gras. Mk. *blad-gras, o: Øraé 

med brede BI; *blad-hyse, 3: et Slags 
ftor Hyſe („Ruler“); b.-bå, >: Gutibaa; 
blækkje-gras, Urt med mange Blade; 
blad-sild, 5: Smaafilb; b.-stejn, >: Bryne: 
ften (Gaard); b.-våt*, 3: lovår”; hejl-våt"; 
b-side, 3: Pagina; b.-ræke(e), 3: Skovl, 

My; fe, mots. grej gr Argen Å 

5: Mesfing i Plader. B., bet øverjte 

paa et Straa 

flybende Ar), skåt-blad(o), -bælg, m., 

«hålk(o), m. sDet stænd i skåtbladr 

(el. i skåt-hålken), 2: Kornet begynder 

at figbe Ar. Blad fra Munden tage, 

Hå læjse bandet frå påsen(o). 

Blade (vende Bladene), *blalde). 

Bladlitteratur, blad-avl. Hos E. Begh, 
fr. Litteratur (bok-avl). 





fis, bli 
| Blandet, snerlivs-stav. H. P, S. 







(det, fom omfatter bet ud: | Blanket — j 


83 
værdig. Meyer. 
re, baktale, føre ut (iblant folk), f. i 


vanære, skæmme ut, sværte. Ølamere 
til skamme. Jfr. Proftituere. 


Blanco, se Blankv. 


| Blande, *blande (blænde), mængje(e') (-de). 


+ fig (fløde fammen), mængjast, mængje 
seg. B. fig å (f. €. Trætte), lægøje seg 
i el. fram-i. (Sv. lägga sig i). Jfr. Lsig 
imillom, 3: træde imellem, afbryde en 
Strid el. en vid Forftaaelje. 

Blandet (uben Sortering), *sam-fængd 
-fængjen), *sams., Gi. n. samfenginn. 

fr. »han fek det samfængte, 5: fil høre 
Baade Godt og Ondt. S. Korn (ifer 
Rug og Havre), pA, Dy kap-sæde; 
n. (sv. * kampsåd); (Byg og Havre), 
røsk(y), m, bland-korn, hummel-kørn, n. 
Fhummelt kom. Y b. Orden, *til blands. 

Blandelfe, mængsle, fy mængjing, f 

Blanding (blandet Masfe; Røre, Deig), 
mauk, n, blanding, fẹ blænding, m, 
kjøre, f., merje(y), f røre, f. landinger 
(i Bøger), jfr. små-pluk ; bland-korn (Vinje), 
al de, ruskomsnusk, Rusk, m. og 
snusk, my 2: Affald, Levninger. 

Blant, *bjart, belejt; (Kniv), glimande 
(Lm.). Jfr. så fin som ejn ny tvoskilling. 
B. være, blænkje (-te) (sv. blinka). FY 

blive, blænkjast. Blanfere blive, *bjartne. 

fr. Siema (E4—). 8. 
til Berel, fig. Regning, blind-vek- 
sel? -forskrivning? (-gældsbrev), blind- 
fulmagt? (papir, som kan fylles til at 
bli veksel, fulmagt). Jfr. blind- (adgangs-) 
kort, blindlister osv. Æmne? veksel- 
æmne, fulmagt-æ.; kort-æ.? (til at skrive 
inbud, inbydelser på). H. P. S.: fylle- 
seddel, -ark, -blad. 


Bladmave (Swie Mave i brøvthag, Dor), | Blanthed, bjartlejk, m., blænkjing, 


marlake, m. (for margl., 3: 


lappede, jer. 8 — fake, il 
lojsnin 0), m., trol , Skit-lake, 
Biadrig B ga 


ært, blæk, m., blækkje,f. Mk. 
blækkje-gras, n, 
Blade” 


g f 
ben mange: | Blanfo: in blanco (in blanco, >: i oidi), 


uutfylt, ikke utfylt, uskreven (Meyer). 
Blanfo-Fuldmagt, åpen fulmagt, ubunden 
(avindskrænkete), f. 


„Arter med mange |Slanfo-Kredit, uttællings-frihet, forskuds-f., 


frit forskud. 


Bladftilk (, Ribbe i et Biad“, I. A.), stolk |Blankøiet (7), ”bjart-ejgd, *blank-ø. 


(y); m., f. e. *tobaksstølk. Ved Rib: 
berne iet blad måtte vel ellers forstås 
ikke bladstilken — som bærer det — men 
dets nærver, stråler eller strænger, som 
blad-ketet er t mellem. 
ØBladtaug, tarre (J. Lie), tare, m. Gl, n. 


ar. 

Biafre, brage, bleke (i), ar, blekte (i), ar, 
lene *blakre (2: Bævre), 
bevre(i), skælve, riste. Gl. n. braga og 

a (om Nordlyfet*). 

Ølaktet, *blak. Mk. raud-, brun, gu'l-, 

elgs- og sam-blak. 


Blaferet, over-mæt(tet), *ulyst (billedlig?) 
træt, livs-træt, levetræt, utlevet, stäl- 
sleten, i (Lm.); likegyldig, sløv, sløvet 
(slø-gjort?), utslit? avkræftet. Jfr. Ulpſt. 

Blasfemi, guds-hå(d)? (*håd, n, spot), 
-hæde, n, -hæding, fẹ gudsforagt, gud- 
spottelse? ugudelighet. s 

Blasfemift, gud-hædende, gud-foragtende, 

ende? ugudelig, 
Blaa, "blå (ljos-b., merk-b., hejdb, >: 





lys-b. (av *hejd, hejden, 3: lys, let) (om 


| luften), grå-b., kål-bdo), >: blaa fom Kul, 


>: blåsort, Mk. blå (bit, ny 2: „pori: 


84 


bite SEG 'blaangtigt 8. el. høit, feilt | 
bjelle, 2: b Fre jølle-blom, | 
pl vg Sor), 3: Rlotteblomft (Cam. 
pene, rotundifolia); blå-brede, m., 3: 
1, gl. is på fjællene, 2. ældste og nederste 
lag i , Snemasfe”; blå-bær; blåe, m., 
2: blålig farge, punkt, som ser blåligt 
ut, blåfarge, m.; blå-flækkot ; blå-gras, 
d: gr. med blågrønne blade, især „Star: 
gras" (Care; blå-hals, >: 
ænder; blå-hat" (b.-kol', -kal”, - p, 
hatte-blom), 3: et slags scabiose; bi 
imot(u), 3: blå-stripet; blå-is, 3: blank 
— is; blåkald, >: gråkald; blå- 
m., 5: ung og g spædlemmet person; 


blad” blå- külot, 2: blåslåt, ,buglet 
i Guden af Slag el. Stød”; blå-lejr, 
2., nblagagtigt er"; blålejre, fra: 
norbbunb med faabant Rer” (sv. blå- 
lera); blå-lejt, >: blålig av utseende; 
blå-le't(i'), m.; blå-lyse, n., 3: poge 
manb”; blå-man, 3: 1. neger, blå- 


' man, man fra — mots. 
grå-man, 3: fjæl'-man ; blåmåla(d); blåme, 
m., 3: blåe, mi blåmen, 9: blåleg; 
veger På blaamænget (Tpi); bl 

mi, 9: "tynde Styftriber el. Dunft- 
ba ' meb blaalig Farve”; blå-myr, 


få 
2: store-myri, f., havet; *blåne(ar), — 


rændad(e), 3: blåstripet; blå-rosot, 3: 
„tegnet med blaa Figurer el. Bomfler»; 
blå-skjæl (kråke-s.), 3: —— My- 
tilus edulis; blå-soleje, f. 9: blå-blom, 
især stedmors-blomst; blå-spon, >; brissel; 
blå-stejn, 3 ,Robbervitriol”; også Molb.; 
blå-svart; piå-tur”, 3: sskindmagere; blå- 
vejs (blå-vise, m.), blå-voren, 3; blålig; 
blå-sjød, 3: blåejet. 

Bina: Giet ¢ puben, f. €. under 
Øinene), glåm 

Bg *jblå, ERN ”blålejt, blålig. 

rve, blåe, m. 


Blaar, stry, f., — stu. Gl. n. strø. 


Sv. * stry, 

Blaargarn, stri Er «tråd. Mk. liben 
Tot (Rul) Frå Blaar, stry-vindel, m. 

Blaarlærred, strie (strigje, m.). Sv. * 
— Isl. strigi. Mk. strie-væv, 
-skjorte. 

Øiaafpaan, blå-spo'n, m., brissel (2: 
Bralilie: Tre). 


Blaaftribet, *blå-imot, b.-sprængt, *-rænda', 
-randet. 


Blaaſur Telt, rænne-mjølk, f. (e). 

Blaaurt, se Kornblom. 

Blaaved (Hvidbeb, nærmeft Barfen paa 
Bartræer), gejte (dansk Gede), yte, f. 
(mots. kærneveden, som heter a'l, m., 
el. malm, m.). 





et slags 










Blaaagtig — Blid. 


nt *blåe,a: se blåt ut (jfr. at *gule, | Ble, *bleje, f. n 
, *svarte, 2: se gult osv. ut); — — føgeligt Ubfeende), *gämen, 


lakan, 


+ 3: uttæret, av sykeligt ut- 
seende; (mager, bantreven), nåeleg eg 
leg); (hberft bleg), blodlaus. Bære bleg 
bleke(i), ar, blækkje (-te). 

Bleg, subst. (ə: at blege), blek, f; 
(de et (o), m. 

Blegagtig, * , *blakvoren, tglæ, *glæ- 
Meier JÅ —— *blejkdænd, %b.-lejt, 

stige — e bot bidt), få — Dy. 

2: Megnet, hoidnet. Jir. blakkast, 

D: afbleges, blakne. B. Tpi, gr -te), 

Blegfarvet, blak-leta(d) >.” 

Bleggran (aftefarvet), god (hbid⸗ 
graa), ul(v)sblak, Fel(g)s-b. 

Blend —— blejkning, E 


Biegnle J——— J, Kine £. (sv. blem- 
ma), *blære, f. Då med Svulft, kvejse, 
f., køjne (kaun), f. Slaa ud i ®., 
*kvejsast. Fuld af. Ø., *kejnot, blæm- 
mot, kvejsot. 

Blegne (falme, red), *blak'ne, 
*blejkne, falme, , blekneti). I*er 


falme, fål" ne(o) = vidre, foinbe hen”. 

Blegning, blejk, f, blejking, f. 

Blende (Synet, forvirre, forftgrre; t blen- 
den), blinde (også hos Molb.; jfr. Fsnø- 
blind); (billedlig), ville (-te), *vende, 

e (syni); glime (-glejm). »Det 
var så kvit", at det glejm av dete. Jfr. 
sol-glime, fọ, „blendende Solftin"; og 
snøglime, f., , Solglanda”. 

Blendværtk (t. Blendbverk), syn-kværving, 
f., *aug-k., syn-vending? syn-ville (0. 
V.) —— (efter *ville og "vende 
syni). Sfr. Illuſion, Fantom, Stuffelje, 
Forblindelfe. 

Bleuker (,Blinter”), »streifryttere, *vingle- 
rytter?, snære-rytter? (av snære [te], a: 
vitteife omkring for at lede efter noget”), 
skækterytter? Men rytter er = *hest- 
kar." Altså snære- el. skækte-hestkar? 
Ell. snærende, skæktende hestkar (fl. hest- 
folk). (Ridar finnes ikke hos I. Aasen. 
Derimod nok riddar, 3: Midber). Jfr. 
Streife. 

Blennorrhøe el. -rhagi, slim-flod. H. P. 
S., Meyer. Men både flod og slim i 
denne mening er jo tysk. I * haves 
kri'm, n, om Snue, Ratar; krim-sykje, 
f. Mk. kvæv, n, kålde(o), f. Se For- 
Hjølelfé o Kabat, 

Blesjere, 

Blid, blid, 08 — (sv, huf, ljuf- 
lig; gl. n. håfr); (om Luft og Ver), 
synleg, ty(d), *tydleg, blid; (om Udfigt, 
Filt), blid (blid'e); jfr. *blid-voren, b.- 


Blidhed — Blodstillende. 85 


låten, blidsleg. B. i Mafyn, — 


Å Naturen, blidvær, b.-spæntle). 
si idne, blidkast. 


Gjøre D., *blidke. Gl. n. og sv. blidka. 
Ð. og venlig gjøre fig, fare i fager- 
stakken. Gan var overmande å. og 
Ventig, jfr em var slik, at ejn kunde 


Bike, Vblidskap, blide, f.; (i Abdfærd 
fe), blidlæte, n.; (i Samtale), blid- 


iss n Af mistenkelig el. paatagen | 


B., skjet-blid (ski-), fe's-b. (i). 

ØL, 1. t Blid), star, n (av *stare = 
stire, 9: ftirre), kag, n. (av "kage, 9: 
kike (ar el. -kjejk), eje-kast; glimt, blink, 
m.; (Piets bis, augnelag, a.-færd, f, 
2.-bragd, f., — fr. Dine. 8. 

ab, framsyn, f. B., hvaft, gjen- 


nemiræng., kvast augnelag, n- =] 


kvas-øjgd, 9: prp ar 

se ., orm-ejgd. ) — B, 

å ding(0'). B 'Dmfyn. B. opad, 
opsyn f f. (m). ed beftemt, flarpe el, 

bijtre W. fe paa, kvæsse (-te) augo (på). 

mit, 2. (t. Bled), blæk"e), n. 

de blæk"-smed(i), m. 

op , tt, Asvartestille (på sjøen), f. 

B., (Aj), *bli'kstil, *blikende stil. 
aus. B. aldeles, *stejn-blind. 
Jfr. '5.-daud, s.-dauv. B. Skjær, lejn- 
fal', n., 1.-båe, m. (bode), len-bo (J. Lie). 
Gjøre b., blinde. 

Blinde: i B., blindt. Gaa, løbe i D., 
*gonge i blinde, .*våme(ar), — 
imee, *vingle, *tulle. Spille i B., 

blindt. Jfr. Blindthen. 

Biindebnt, vvlinde-jav, b.-buk', b-kjuke 
i. Rege B. *ta bl. -tjuv el. ”kjuke. 

Blinbjed, , bindskap, m., , blindlejk, blindske, 


synløjse 

——— (ufynlig M.), dubling, m., dim- 
ling, m., blinding, m. Smite 8. i, *dim- 

linge, *dimle. 
miinbikeg ge, gaa, etter nåsi(o), stene 
— he Fringle, 
ie ar (ar), tull gange og 
tulle vilt; gange an å brikarne, 
Bi goes e alle Stranter”. Jfr. Tumle og 


) Blinde. 
vår glimt. Jfr. BNE B, med Øinene, 
blink, m., — (Gtudmaal), blink, 


Ma, 

Blinfe (meb Øinene), *blinke; (glimte), 
*brage, *bragle, *bragde, bleke), ar, 
blikte(ar), "blege, *elde (-e). 
blinke til ejn. B. af st, Fer 

Blig (t. DIåsfe, af blag, 2: >: Strije 
langsad Hovedet paa Por å blæse( 


7 


Blisſet, blæsot(e), rejkot. B. Heft, *blæs'en. 
B. Hoppe, blæs'a, 
live, verte ( verde, vare, — vette) 
— vorte'). Dv. verting, f., Borben, 
ilblivelfe. B. af, verte av, utav. Det 
vart ikkje av, >: det flog feil; kvar vart 
det av dejm? %8. af — verte av med. 
B. efter (jom Udbytte), pi etter. Det 
vart så litet etter di. %. til (fomme 
frem), verte til, v. — Isen vert 
vatn, SØ Bliv til, ubfat før, verte 
føre(y). B. tilmobe AN ilde) bed, verte 
ille — vel, "e med Abj.), vF 
rast: vetren gj. kald. aa til at b 
gjære: G. eg ga s laus, g vist 
Blive brukes i dansk-norsk, l. om en 
vedvarenhet, vedvar. tilstand e bleiben); 
2. om overgang til ny tilst: (t. twerben). 
I begge tilfæller er det, som Molb. si 
sikke gammelt i Sproget, men den side 
Bemærkelse (= vorde) er indkommen sil 
digere end den førster. I * er blive) i 
bruk sennenfjæls; i vest og nord derimot 
verte. Blive er. dog i * bue døt tyske 
verden, ikke — bleiben, 5: »forblivee, 
vare, vedvare. Dog er blive for årukne 
i bruk i * over det hele land. Han 
blejv i elvi. Men f. e. sha’ blivende 
værde er altså tysk (fvarande, varogt 


værd). 

Blør E — rub og stub, stort og småt, 
under é 

Blod: oeiia. blod-mæltele), f. (efter 
støt). 8. tabe, "bløde (de). Take seg 
blod, 3: la sig årelate. føb-, 
Sammenfætn. med Drdet Blob, ÆSE 
blod-band, 3: førfte Forbinbing på — 
b.-blæmme = b.-mælte, 3: et D. 
under peet; b.-dråpe(o), — reg 
3: nylig bræbt; b b.-fugl, Røbftjært; 

b.-ful';  *blode, blodge bone 
blodvækkjé, 3: faare, ftøbe, fære, faa 
bet — b.-hald, n., et Slags Siingi 
b.-kyle, Hævelfe meb unberløbet D., 

— b -laus; b.-lever, f., 3: Klump 
af ftørknet Blod; b-raud (blodende r.), 
brik, b.-råsefo), f. (av ar risse, 
klore), >: blodige Striber i Guben; b.- 
råsot; b.-rot, 3: Tormentille; b.-sinne, n., 
Raferi hos Dyr, — har ſmagt B., 
Blodgridſthed; b- 

Blodig (i egentl. — blodot(u’) ; 
(grufom, gruelig), blodog(u)- f 

— (Sygbom; Blodgangh, *laust 


——— — — man-i. (mots. *hestigle, 
le, * 
— mod — ——— å 





e) 
f. pr, blås, blåsa), (paa Faar og Gene Blobutende Middel, blod-stæmme, f. 
føbfrillingg- 


rejk, 
viden», *blæs-and(e), blæse, f. 


iven), naud- 
Kunſt — 


po my 


86 


Slodſtrom, blod-strejm, m. 

Blodtab, bloding, f. 

Blodsforvandt, blods-frænde, -fælle (H. 
D.); skylding, m.; skyldning, m.; 
folk. Bros forvandte, jfr. samfrænder 
(Molb.) 3: pfædrene og mødrene Fræn- 


er 
Blodsforvandtſtab, sambyrd (H. D., Molb.), 
frændskap, m.; blod-f. H., D. fr. 
Slægtftad. Jfr. sam-frændskab (Molb.), 
— »Slægtjtab paa fæbrene og mødrene 


er, 

— — blods-lating (Lm.); jfr. 
man-dråp, n., man-fal', n, man-spille, n. 

Blok (Trær), kubbe, m. (J. Lie), *kumb, 

*knub, y MY stabbe, m. 
Smebje-), stok, m. (*hakke-s., 2: Blok); 
— orm), blok" (*hatte-, støvle-b.). 
+, udhulet, kupe, f., tro, f. (Å. trør; 
grise-tro), stok”, m.; bry(djJe, f. Et annet 
tro (strode) er = Fogo, Underlag 
under Mævr el, Sten. e til at fæjte 
til Heſtens Fod, stok, m. (Binde en B. 
til Heftend Fod, *stokke hesten). Opreift 
B., stabbe, m., kubbe, m. B. (Klots, 
Stump, fom Sten-B.), brukes ikke i *. 
B. — Lridfe er norsk. Jfr. Klods. 

Blokade (af Stad, Fæfin., Havn), sjø-spær- 
ring (H. P. 8.) stænging, avstæng(njing, 
inne-s., kringsætting?; havne-band. Ny 
isl. hafnbann, »Havneb. er iværksat», 
2: MD. er affeltueret. H. D. B. Stib, 
utligger.. H. D. 

Biofere, stænge, inne-st., avst., kringsætte, 
havne-binde. H.. D. 

Blomme, *blom, m., *plome, f., *blom- 
ster, m.; (gvugt), plomme, plome, f. 
jfr. plome-tre). Sv. plommon; n. s. 
lumme; eng. plum; lat. prunum, Altså 
a — eget for dansken. 8. (i 269), 

ome, f, gu'l-æg, n, raude, m, æggje- 
7 (mots. æ.-kvite). 8. (Sfterlag, -Flom- 
me), båke, f. (0). Jfr. eng. bacon. 

Blommet (befat med farvede Pletter el. 


Figurer), rosot(u). 

Blomraadden, *kav-råten, *kavende r. 

Blomſt, blomster, m. (og n.), blom, m., 
blome, m., rose, f. (hæggje-, -æple-rose, 
2: «Blomfti); også *gal' (jfr. blå-gul, lejr-, 
mari-, præst-, skjor-gul); (om fiore, aabne 
DL fom Ranunkel, Kabbeleie), soleje, f. 
(soløj, solejblom); (med glindſende n: 
blade, ifer Ranuntel), skjen-soleje (ski-); 
(Begyndelje til Frugt), vise, m. je, 
raune-, jordbær-, molte-v.). GL n. visir, 
rap, Spire. Sv. vise, D.* Miş, 
Visſer. Blomfier (Firater, Løvvært, Ud- 
fljæringer), *rosor. b Blomfier pryde, 
rosefar), 3: ubftjære, udſh. 

Biomjterhoved (duft), kol’, m.: blå-, humle-, 
raud-kol. 


= 
on 
E 
= 
æ 
å 
q 
Š 


#skyld- | 











Blodstrøm — Blottet. 


Blomfterrig, *blom-rik, blom-måla(d), rosot, 
(-sette), blomot. é 

Blomfterjtøv (Sadføv paa Gras el. Træer), 
stude, f, mjel. 

Blomftre, *blomstre, *blame (plame); 
(fætte Rakler), brome(u'), n. $ 

Blomftrende, frækfe): f. hamle't(i), >: Bl. 
aigtbjone; (om Foredrag), ord-fager. 


Blomftret (tegnet med Bfømiter), blomald). 
8 — tring, *bleming; (Flor 
r oms! 1 i På 

Belna blome, m., EGER m. (og n.). 


Blond, lys, lysle't, -laten, *ljos-lejt; (af 
Sudfarbe), ljo-dæmd. ` Mk. lys-ejet, 
blå-øjet. 


Blonder, silke-kniplinger (fine). H. P. S., 
Meyer. 

Blondin, Blondine, lyshåret man, 1. kvinne 
(lyshoved); lys-øje, blå-eje, H. P.-S. 
Til -aje jfr. Lukeje (Ole L.). 

Blot, Adj. (n.f. broot, Holl. blott, t: blog), 
*bar, %bær'(e), udækket, *naken; uvæp- 
net, våpenles (slås med bare næver, se 
med b. øjne); *læns (for penge; ,nyere 
Drd“); (alene), bar (ligge på den b. jord, 
tro ens b. ord). le fig blot før, ut- 
sætte sig for. Give fig bløt, forløpe 
sig. Jfr. Blottet. Biot, Mdv., bare (sv. 
bara), *bærre(e), ejne, ejnaste: 

Blotte for, vjde føre, y (peng-ar, mat); 
avdække (sv. afticka; sde tusind: vild- 
farelser ere afdækkeder, Fr. H.); avhylle 
Molb.; sv.avhølje; i * hylje, 3: fljule, 

hylje over); gere læns, bærke(e), 3: 
gøre bar, snøje (-dde), nækje (tej; 9: 
gøre snau, naken. (Røde), klæde av, av- 
klæde, barlægge, åpenbærre(o-e), *åpen- 
dage; (bortrydbe), *rænske (rejnske). $. 

, nækje seg (,afftan alt hvad man 
har”). fotteg, bli bar, *flejne (f. & 
paa Hovedet); (tømmes, pes), *audne, 
øjdast, nakne, naknast, bærkast(e), *bær'ne, 
snæjdast, åpendagast. 

Blottelſe, snøjde, f, *audskap, au(d)n, £, 
tråtfo), n.; rakster (avrakster), rejte, f., 
røjtng, f, *nækjing; (Afrvdbelje), av- 
— Jfr. Plyndring. B. for (Man- 
gel), -løjse: *pengelsjse, jses 

Blottet for, naken; fejn, Bpel), Flæns 
(unbt Drd"), *aud, Føjd' (gl. n. audr, 
d: pde) for (føre), ute for (dej var så 
ute for mat, f. pengar), blå (føre), øjden, 
fri (føre); nækt, røjt (afhaaret; for: 
armet); svor, svart (føre); *av-snøjd', 
snau(d) (for gras, skog, hår, Lm.), snåden, 
0, (gl. n. snödinn); mots. låden, o(»gak 
bort snøen, kom atter leen», om klip 
sau); -løs, -laus (æmne-l., blottet * 
Materiale, penge-l., ljos-l., 3: 5. for 898 
— til at brænde); tråten, o (av tryte): 


Blotung — Blødagtig. 
penget, mat-t,, kostt. B. for ate jfr. | når ag hp blære, f 


naken som ej nål. Bære b. før, 
komen. Aldeles b. for, — >: 
ren jore Å sonet 2 raka(d) ; 
bærran bo 


Biotu t Blutjung?), *er-ung. Mk. 
PA fa ig ‘o er ejt blåt barn 


ænnue«. 
Blonfe, 
— user, , Biusjet, blygs(e)l, f, bljug- 
Dins ved, for. bl y(gi)ast, blju myk- 
“last (av mjuk); — at blues 


over, blygsam (sv. blygsam), blygsleg. 
Som let blues, blygsam, bljugvoren. 
Faa til at blues blygje (dø »Han 
— megt. Som man blues veb, 


Blu big, bljugleg. 
Blufærbighed, blygd, f., blygsel (H. Ibs.), | 
*blygsl. LB. jætte tiljibe, bite ho- 


vudet av skammi. Jfr. Blyhed. 
Biumift, blomster-ven, -kænner, -dyrker. 
Blund (fort Søvn), lur, m. Sv. lur. 
Blunde (af —— futfe inni, ſove 
*blundre (dy. blundr, m., >: Ggv- 
nh) Hure; re i Søvn), — 
Spøg".. 
lander, forseelse, misgrep. Jfr. Bom: 


punt (i pank —— *blunke. Mk. 
i at firemme. Jfr. 
Blinde, 


ind, %brising, m., bra's, m. (sv. brasa), 
ld, bris, m., brese, m. (i`), nying, 
m., våke(o)-eld š — GL. n. blys. Sv. 


bloss. Se og 

Bluſe, lærreds- (el. bomulds-?) frakke, 1. 
kjortel (Meyer); ret 
kjole. Altså rynke-kjole? 

Busje, #kvese (i, - ar), eten: (blinte), 
*bragde, *brage, *bragle. 

Bin, * *blyg (blug, bljug), *nipen, *skripen, 
blygsleg, ve rs myklesam; *forøven, 


re Unbfeelig. Gl. n. hnfpinn, 
— Sv. bl 
3 tm. Sv. nna. 
Bigerid, — Sn. 
Biyhed, blygsl, m., bljugskap, 
Biyhvidt, feghvidt (t. Bleitveif), BE 
hvit', (å oftere”) *blevit. (Skulde 


hete bly-kvite, m.). Bleis er i Ser 

Hvidt forståt som dansk uttale for bleg, 

såsom i — blive blej, 3: — 
Blytolit, se Ro 


Blylod (paa Bilene, bly-stej 
, 1 E + 
== eg ge 


par, abe og Bi ankar-trol, n. 


Dog Blænbværk, se Blende og 


komen på | 





87 


lere, perg: 
den med Gou i kvejse, f., 
kvese(i'), Ë, blæm(m)e, Jfr. Byd; 
pk må Å Hobie, Bable. re ), blåse, 
v. blåsa. Ølærens Aabning, blåse- 


— 

Blæretang (Fucus vesiculosus), — 
tang, smælle-t., n. Gunn.: sprike- 
Blærenrt (Silene inflata el. CGueubalus), 
smælle, f., skjælle, f., smælle-blom, -gras, 
smæl"-pung, -stok', skjælle-gras, guste- 


(ellers = Gnaphalium), Hermans- Å 
(Dr. Sch.), eng-snælle. Ser. *Små- 
smælle er Silene rupestris. Gunn.: glime, 
Biers DL), — , fi 

ær øl), jfr. pul 
Blæje, blåse (B ; foagt (lufte, 
ijær  Tolbi), — jølje m 


sena gjoste GER i goste — 

Å utd en, pode fe BEER 
“ijole, gråe (2: Fruje Banbflaben, 3 
en jer graa ub), *grine (-grejn); — 
*nare, *gnæse, *snoe. Jfr. gost(: — 

S: LAP ea (u'), m. — 
(op-, av-, Ur biden. I uite. 
Biæjen blåsing, f, *blåster. 
ved FR blåster, m, 
Blæfer, *blåsar. 


rige — 
fr. Luftning, 
Bird, Be Gen, iai — 


iz (e); (fold), gnæs, m., snære, f., sno, 
guærre, f., nare, m., "sk e, E 
rd amI. Flaut, klæ'k, klek' (b-æggj 
klæk-æ., 2: blød i Eggen); b. — 
F: umoben, o Korn; (vaad), sæven(e); 
rs Tem jot "FE E. om Skinb⸗ 
Å Ja Eu gen cbbunb), blaut, — 
ælen), *mjuk; (fet at behandle) d 
»det er så tydt og mjukte, pi 
find“); (om Klæder, Buder, Hud, Haar), 
i * mjuk; (Metaller og Jernjager), blaut. 
B. af Gemyt, *anslota' (3: let at paa: 
virke, f. Œ. til Graabd, let at omftemme), 
blaut-hjarta", blaut, B. ——— 
i Band), blaut-fo' Tr, n. (Sump), 
sækkje-myr, f. (jfr. skal), blaut- 
myr, £. ”Mjuk-veda(d) i, ə: blød i 
Beden. blive, — ne, dejgne, 
blåtefo), pldtnefø). , om Hjertet blive, 
*mjuklast. Jfr. Gees B., noget, *blaut- 
voren, mjukvoren, mj - Gom har 
p. Hænder, mjuk-hændt. Blød (subst.), 
o: bet at bløbe noget, blåt(o), n. Lægge 
i 8., 1. i blåt; bløjte. 
Blødagtig, *kraunen, *kjælen, *kvælen, 
*kløjen, myklesam, blet-søden (H. D.; 
egtl. —— blaut-fængd ; *uvær(d)o 
Paa Bei til at blive b., Mere å å 
D. Bløbagtigt M.fle, bleding (Molb. 3 
Blauting, m, er i * , frygtjomt M.fte”, 


88 


Bløddyr — Bold. 


og blejting, m, pen og en, fom øde ds buande, busitjande. B. Mand, 
bliver ræd”, = upbig Liv). buman (i Finmarken, mots. fin’), Bufast 
Øløddyr, bejnlej | i * er = bederhaftig. 
Bløde, at, 1. *blejte, agga), møjkje ag Bog, bok (fl. bøker). *Halde bok, 3: 
mauk, 9: % mykje (-te gjøre ftabige riemen *Føre til boks. 


dite), 
Sioe, 2, (Subft.), bløjte, had (bløt jord, 
søle); ”blåte(o), m 
Blød igret, mjuk 
Bløbfober (Hø el. 
Band), surpe (serpe), 
misraine (f gem) ad 
øre (hær 
lønne), lene, i (f —— mejkje („en 
ge”), også *elde; (førmilbe; gjøre myg, 
mådig), — ap pp hr 
Damp, dejve (-de dejving. 
Blødgjørt, *til-mykt. Jfr. Bløde. 
dg m., myksle, f., møjkje, 
m 
Bip aaret, mjuk-hærd. 
Blødhed, *mjukleik, blautlejk, m. ®., 
e '(gormilbelje), mjukning. 
hjertet, *myklesam; *blaut, blaut- 
— 
Bløbføgt, blaut-såd o). 
I (Serratula alpina; Sausurea alp.), 
purke-t. 


Blodtidſe 
lauv-tistel, m., 

Bo (være Eofibbende), sitje — 
grun'; s. i uskift* as 5., på bygsl). De 
hå sæte(e) i juge år 

Bo (et), —— b: ejendom, formue; deds- 
bo); Bo), se Bopæl. "Sætte $., sætje 

ANG bu-sætje seg. 

Boa ( — gen), jutul-orm?; rese-o.?, 
stor-0.? (jetul. J. A.). 

Board, —* 7; — 

0 se Meftauration. 

Boble, en, bale f., bulle, “buble, blære, 

fa Gir Firteftim), *opfar, n., rævje(e), 
, YT; De avgjær, Bobler, 


signe jfr. $virvler. Løbe 
— oe joa — (i Brød), *bole, 
oe 


Boble, at, P bole, bolast (bli boblet), putre 

Sch.), pople(u'), se *pulle, 

urle (sv. porla); —— les Luft: 
eſtim 


f, tøjse, f. 


* — over en ſtor Det 
sjøene. Jfr. Sprudle. Bob- 
fende Rreb8 (Gvirvel), — pulder, 


m. B. Bevægelje bulling, f. i 
Bøblet, bolet. Jfr. Borgs. 


Bod 
2 (SA Bot F; (Rettelfe, Omvendelſe; 
Multt), bot. 
Boddike, dåse, m. 
Bodfærdig, *botfærdog. 
— (eng. bottomry, t Bobmerei), 
avskip; iblant også av lad- 
ning og og skipsleje (fragt); 
), -pantsættelse . Brev, skips- 
pantebrev? Jir. GARI 


ati meb varmt | 
Jfr. | 


linne (lynne, | 


skips-lån (H. | 





tegne på vedkommende sted; © 

(at) Epoke Mk. bokfast og bokløs på 
D.) om pers. og tingen (undervisn.); b.- 
flom; pot 2: som kun finnes i bøker 
H. D.); *b-rike, 2: forraab af B. (se 
itteratur); *b. sal, 3; Bibliothet; b.- 
sælna(d), 9: Boghandel ; *b.-stave, 9 
førive, betegne med Bogftaver Löfief 
med en fremmed Form: — 
*b.-stol, >: Leœſepult; *b.-stefd), 2: 
tat sitere af 9.; *bi-synt, 9: oplært t 
på Læfe; b.-trykkjar, %.-vi's, bel bevan⸗ 
ret i 

Bogholderi (t. SESE bok-fering 
(J. Lie), bokførsel. 


Boghvede, bu-kvejte, T 

ag ve: Slave af B., En, fom hænger 
D, ord-træl, bok-t., bokstav-t. M. 

Thor: +bok-mål, skrift, £ Zal 

Bogiprog = skrift, e 
Bogen, —— efter skrifti. Ea og: 
og, "s € ote, *håske(o),* braske. 
se RENE 1. nm. og sv. en 


(likesom en stav). Mk. bokbindar, b,- 
bræde, n. el. Te m., Blade i Binbet 
paa en Bog; b.-første, f, b-haldar, b.- 
hylle, f; bokleg, litterær; b.-lærd, 
- Læfetyndig, 2. boglærb; AR y 


Bogmøl- 
Bøgflavere (t. budjftabiren), *bokstave, > 
ird ge rigtig; stave, ar. Jfr. 


Boghavering (t. Budjftabirung), bokstavelse, 
«stavin 

Bagtryffer, præntar (Lm.), bok-p. (Lm.), 
Fbok-trykkjar. $ * 

Bogtrytteri, prænte-hus (Lm.), prænting(e), f. 

Bohave, ty, n. (stejn-, blæk-, tolv); 
løs-ere, in-bo; lest gods. Jfr. Møbler. 

Boie, se Vøie. 

Bol (lang o), bosted, *bustad, bo'l, n., 
bele, n. (mest i sammensætn.: leige», 

t-, sæter-bol, n., føde-bele, 3: gob 

Bolig, god Gaard; sæter-bele; jfr. *humle- 
b., *muse-b); liten ( 


Bold, bal", m. (t. Ball, fr. balle, sv. boll, 
gl. n. böllr, fl. ballar): *lejke-bal', %*sno- 
b., (at) *slå bal. Boldhus, ri: gea, 
sftole, fpiller kunde derfor ha lov til 
også i boken at hete bal-hus, b.-tre osv. 
GÅ. sv. har baller el. ballr, ikke boller. 
Så er vel o i boll (sv.) en senere nær- 
melse til dansk. Legebolb, sop", m, 
Gl. n. soppr. Efter Heinsius finnes intet 
Bold i tysk uten i enden av ord, f. e. 


A Danmark), 


Bold — Bonhommi. 


Trunkenbold, og dette Bold forklarer han 
ved ml BA — les — 
te, sv. siltra); 
(Raft med en Bold), lyre 
Bold (t Bold, gl. n. balle), — modig, 
djærv, *hjærtet, bald (i folkeviser). 
oldklab, boldlag (2: bal'1). H. D. 
Boldfyit, Tre legge n, (Raft rede Bolden 
I , lyra); *bal'-spel, 
— er == ordlaget pr bal’). 

Bole (t. buhlen), *daske (med), *liggje i 
dask el. i daskri (med). Sv. * daska. 
Jfr. Rotettere og Lefle. 

Bolen, leslevnet, Flaus-levna', m., dask, 


Å 

p hår-kal", m. (utro i ægteskapet), 

ulovlig elsker (Molb.); (førmilb.), SE): 
tilbeder. Medboler, *buk-broder. 

Øolerfle, lest kvinfolk; hors, n. 

Bolig, bosted, bustad, bo'l (0'), bøle, n. 
(se Bol), bol-stad, m.; hjem, jm, m., 
ståve(o), Lm.; (= Jordeiendom), åsæte, 
D.; hus-vist, f.(m.), 2: Opholdsſted. Jfr. 

18 


Bolle (Træftaal meb fmal og þei Mand 
kåvle(o), m. (efter — råd J A sd 
bolle, m.; vangar, 

Bølle(r) (et Slas. togt Mad), jfr. klo't, 
m, kumle, m., bal, m., “keen m., 


TD T f; [3 Suppe), bal Jir. 


var , frille, E 
gollap, fine, £ bolster, n. (bånster); sæng, 


f., under-s. Jfr. bolster-bled, b.-leje, der | 
bolster ænnu er = dyne, underdyne | 


(undersæng), som fra ferst av. B. tyder 
nu også et slags tej: 

Bolt ( 
bolt, m.; (fil Gtrygejern), bolt, m. 

Boltre fig, *baske, *valtre, "vælte, *rulle, 
tulle seg, tunne seg, bardyne (-te). Jfr. 
Tumle. 

Bom (t. Baum, Hol. boom), tre, n.; stængel, 


m., stængje(e), n., stængsle, f. (jfr. 
Stobbe, Stand), bom (bumb: slag-b. 
— at stænge vej med —, elve-b.; væv- 
b, vinde-b., klyver-b.; bom-hus, -man, 
ul). . el, Staande at lute 
p med bom, m, bång(o), f., 
bænger. Eng. * bang; 2: Etof, Riep; 


t. Bengel. Mk. bånge (o, -ar), luffe med 
Bom. Bom svarer undertiden til fejl el. 
*mis- el. *i-mist: Slaa, flyde Bom, 
s skyte i-mist (ikke ramme). Jfr. mis- 
ta'k, mis-fare (fare vil), misgåelse (»feil- 
agtig opfatninge 

Bombardement, 
kast{njing. Lm. 

Bombarder, hær-fyrværker, bombe-kaster. 

Sombardere, kaste bomber. 

Pombaft (Drdbram), skryt? skravl? stors., 


— 


dynetej. 
vr Spiger; n. t. Bolt, eng. bolt), | 


bombe- | 


89 


store ord, bolting, f.; høj-travende skrive- 
måte, ørn (Del.), — fr. 


Soufi; Prali 

Bombaſtiſt, høj-travende, truten (Del.)., 

*ord-ram, stor-talende, opskruet, 

Bombe, hul-ku(g)le; spræng-k. (H. D). 
brand-k.; brummer el. brumkugle. 
P.S 

Bommert (jfr, *mis-, *van-; Yi mist), mis- 
slag? -kast? (slå, skyte, kaste Sist), 
*rvangåing (ə: vagtsomhetøfe jl), *#*mis- 
giing, #mistak; *-grep, thog. Mk.: 

vanse't, vankjænt, vangjænget. 

Bomolie kunde bedre hete mat-olje« 

Bomre, mis-, f. e. — m.-skyte, m.- 
taigje sig, pis — rekne i mist; 
Franse't, mmert. 

Bomitole, — 

oe hl *kurende stil, kurs. Jfr. Blit⸗ 


— (t: baumftarf): en b. Karl, en 
stærk *plug, *handfast kar, kjæmpe, f., 
*kjæmpe-stærk kar. Mk. stærk som fjæl”. 

— Teve — leve hejt, l. på stor fot? 
1. flust. Jfr: 

Bon (Fl Bonë), Band (eng.), fulmagt, 
»Anvisning" (fore-v., til-v.?), nl. til at 
hæve et pengesbeleb=; betalingsløfte 
(skriftligt), nl. om at ville betale en 
gæld; gælds-»bevise, -brev, nl. om at 
ville betale en vis sum til en vis tid. 
(«Amerikanske state-, county- el. city-) 
Bondse, at betale til ihænde-haveren. 
In bon(d)s, på »transite-oplag. Jfr. 
Tranfit. 

Bona fide, i god tro, ærlig, uten svik, 
„paa Tro og Love". 

(Bona officis, redebon — (meren; 

mægling. Beb Engelſtmandens bon: 

off., ved e. som mellem-man. Mk. 

sæmje(e), sæmjing. 

| Bonbon, sukker-gotter, bryst-sukker. Meyer. 

Bonde, *bonde. Bonded Arbeide, rori 
olon., el. Næring, bonde-bruk, n. 
onde Pety bonde-buna(d). Œfter- 
ligne 8. i Stil og Ubtryf, *bondske. 
Mk. bonde-buna', 9: B.-Dragt; b-lag, n., 

-sæd, -vis, 9: B.- rt, Beljtab, 


b.-lyd, m, 9: 8: amilie (også 
> ses 4 bondsken, 


bonde-æt, H. D.); 
agtig. i 
Bone (n. f. bonen), glatte, blanke, blænkje- 





bonskleg, 2: bonde 





(te) træboskap, -bunad; eg- overstryke 
med voks og så at børste, 
ad Sn (kone, gt ost): fe 
man (kone, osv.); — 
sau", m, god-tul', m.; (un), *godtulle, 
*godfjolle. 


Bonhommi, godmodighet, godlidenhet ; god-- 
kynde, n., godlynde, n., godslighet? 


90 


Bonitet, lejk, m, dyglejk (jfr. dyg”, 
D: get godt, om Tpi; gl. n. 
dyggr, 3: trofaft), to, n.y ty, n to't(00), 
m, tete n. God B., *god to. 
Art, Stof. 

ØBonitere, værdsætte (efter tingens større 
el. mindre godhet). 

Bonmot, vittigt infal; ordspil. 

Bon sens, sund forstand, vet, manne-vet, 

Bøn-ton, god tone, verdens-t. Eu Mand 
af B.-t,, en fin man, en man av verden. 
Jfr. Beleven, Artig; Gentleman. 

Bonns (Kjøbm.), godtgørelse ; vinning; atpå- 
utdeling?; atpå-utlæg, omfram-utlæg? 3: 
»extra Dividende til Delhavere i et Aktie- 
selskabe. 

Bonvivant, lystig bror; matkrok, vel-lever 
(H. P. S.) Mk. vellevnet. 

Boote (Stjerne), okse-driveren. 

„ bosted, *bustad, hjem, hejm, m., 
*bu-hejm, hjemsted, *hejmstad, hejmvist, 
f. ( Sv. hemvist. 

Bør, t (Spigerbor), tvare, m. ,,Næften 
ligt en Skrue”. B. (el. Naver, fom 
bruges ved Fjæletlævning og Laglæg- 
ning), tro(d)-navar, vidjung, m., vidjungs- 


navar, bår(o 
Sorax (et Slags Jorbjalt), boras, n. 
Bord, 1. (Bræt), bord; (Di , bord (stein, 
ejke-, skrive-b.); (Plante i Fartøi), *bord: 
sandre bordet frå kjelene; »op i tredje 
bordets. 8, (= Stibsbordb = Side), 
*bord , *bak-b., Fever bord). B. 
er også skipsrand ; skipet selv. 2, kant, 
rand; 
tte-b.), strimmel, borde, f. Bord= er 
også mat: mat-kniv, m.-klokke 
(bægge hos Molb.) —8%., faftgjørt til 
Bæggen, at tilftjære Maden paa, retter- 
bænk. H. — Glad et gai, 
ma't-hæppen, *m.-kjær. Gjøre ryddigt 
B., jfr. Hus, tomt. Mk. borde, 1. fætte 
paa Bordet, 2. belægge med Planter 
dFjæle), 3. lægge Fartøi nær til Fartpi; 


m.). 
li 


*b.-arbejd, 3: „Arbeide med Planker; B 


grovere Snedkerarb.*; b.-bærande, 3: jom 
fan fervere$; fømmelig"; *b.-bunad = 
*b.-ty, 3: Borbtøi; b.-disk, >: Brikke, 
Trætallerlen ; *b.-duk, *b.-fo't; *b.-gar(d), 
2: Blankegjærde; *b.-hald, 2: Borbjtit, 
Maditit; Kojftholb; duget og bætfet Bord; 
*bording, f., 3: Borbene, Siderne i Baad; 
*b.-klæde, *-klæd”, t-klædning; *b.-knak”, 
cm., 3: Zrefob fom Støtte under Baad 
paa Landet; b.-krak", m., 2: *forsæte 
*lang-krak, 2: Lpsbænt forved Bordet); 
«lad, 2: Plankeſtabel Mb, stkrelko Di 
'*b-lagd, >: belagt med Planter; *b. 
nad, 9: Bordbøn; b.-mål(o), f., 3: Affalb 
«el. Sebninger af et Maaltid; b.-reveli'), 


£, 9: Revne å en af Bundfjælene å en 


Jir. 


kanting (på klæder); *brå't, o | $ 





Bonitet — Borgemester. 


Baab; *b.-sag, >: ftor Sav til Plante- 
ftjæring; *b.-sætje, 3: fætte paa D.; 
*b.-sætning, 9: faa mange Gjæfter, fom 
—— B; — 2: Slæde 
[øre Planker paa; *b.-stik, 3: fib 
Stil i Kortfpil; — 
*b.-svejn, 9: Opvarter veb B; *b.-sylde) 
= *vægvede, i = fbordklæde; *b.-sy(d)ing 
gt: n. syda, syding) = bordklædning; 
«tak (på hus); *b.-tuft, >: Borbtomt; 

*b.-ved, 3: Planter og Fjæle; *b.-væg, 
3: pe 

Borde et Stib, trænge sig ombord (sentree 

Øk bre Paien 
prdel, hore-hus, jomfru-h., hus? (» 
huse). H. P. 8, MERE 

Borblammerat, bord-fælle (Molb.); mat- 
lag, n., mat-nøjte, n; 

Bordtavaler, bord-ridder (H. D.). + Svarer 
til borddame og minder ligesom dette om 

ó pr heviske — 
orbinib, junge, m Sv. + junge, jonge. 
Be isl. jungi, o: Tange paa Kniv. Også 

Va 


t- 
Bordopſats, bord-pryd, -prydelse (H. D.); 
bord-opsæt? »Blomster * den 
Bordpryde. Gl. n. bordprydi, 3: hvad 
om tjener til at probe Bordet. Jir. 


fata. 

Bordfelflab, mat-lag, n.; mat-nejte, n., 
sam-nøjte, Have samnejte, >: følte fam: 
men. GL n. samneyti, Samfund. 

Bordſervice, *bord-ty, -bunad, m., -stel. 

Jir. The, Raffeftel. 

— infatning, kanting, f. (helst til 
stas). 

Bordøl (ringere ØD, m LA '- 
dri — hæs Gilroy, 
Zyndtøl. Gl. n. mungát, ØL. 

— igjennem (gjennemgrave), smjuge op- 


. sm (0), opsm., mark-sm. »Mak- 
ken smyg op treete, 
Boreal, nordlig. 
Børea8, nord-vinden. 
org, borg, f., slot, herre-gård, -sæte, 


— — j 

org: tage paa B., *borge, tefke) ut: 
borg, *ta' op (forskud); give paa %., 
borge (ar), gi forskud. »Den, som tæk ut 
på borg, han kvittar (betaler) med sorge. 

Borge (laane), *borge (både til og av). 
>, (for), inne-stå for, borge, åbørgjast 
(y). Jfr. Kavere. 

Børgemefter, borg-mester, *borg-mejster. 
Man retter Borgmefter og Borgemefter 
undertiden til Borgermefter, kanske efter 
Bilrgermeifter, kanske og fordi man tror, 
ordet må tyde mester over el. blant bor- 
ger(ne), ikke, som nok det sanne er, 
mester i borgen (3: i byen, på stedet). 
Borgermefter viser sin senere tilblivelse 


Borgen — Bouillon. 


ved, at det for de fleste skal nogen over- 
vinnelse til for at få munnen til at ta op 
el. ta med denne (nye) r. Desuten, om 
Dorgermefter havde været den ældste, |$ 
først givne form, havde den ikke let 
kunnet bli trængt tilside av Borge: el. 
Borgmeſter; derimot kan man bedre for- 
stå, hvorledes Borgmefter kunde ved 
stænkninge og »bessermachene bli gjørt 
til Borgermefter. 
Borgen re for noget, — 
visse, f. søl n. vissa, f.), åbørgsle(y"), f. 
borg, n. (2gange i b. fører). 
Gan i Be for, gange god føre, y (sv. 


våger” borgarleg. 8. Stik, borgar- 

— m. åå (en). H 
prgerreproæfentamnt, by- en — 

re sert by-råd (et). H.D. 


Borg(e)ftue Tjienernes, Folkenes Stue), 
borg-s re f. (uttalt bår'ståve), bår- 
stue (J. Lie), dræng-ståve. 


Borgruin, æde-borg. H. D. Jfr. Ruin. 
Boruert, kortsynt (ueg.), trang-5., snæver-5.; 
snærver-hjærtet, insnævret; enfåldig; små- 
lig, stut-tænkt, trång-t (Dølen); inne- 
klæmt (Opl. Avis); enfåldig, smålig. 
Jfr. rum-tænkt, lang-t., rum-synt. »Kort- 
synet statskunste. 
Bornerthed, snæver-syn, trang-syn. 
Borre (Arctium Lappa), klåte-pras, n., 
klængje, f., borre, m. (*purre). Sv. borre. 
Bort, bort(u) (ikke op el. ned), væ'g(e), 
væk (eg. i el. å væ), — Bort, væg 
(væk) og kos er g = vej 
Også — Fay ald), 
Take nåkot(o) unda; undaf (for unda’). 
J- Lie. Længere bort fra, *undan. 
Lægge, sætje, flytje unda', 3: til Gibe. 
Han gik unda’ os, 9: fom langt forud 
for os. Springe, renne, reme unda’. 
Borte fra, undan: ej mil unda’ land. 
Han er ikkje langt unda. Drage av, 
smætte seg av, gejme av. Di får av Å 
se etter dej. Kvart (hvorhen) vil du av? 
Han var av og fiska'. Fare kos, være 
kos, kos: kos-faren, -dragen, -komen. 
ME meg-båren (o), «drægen (e), -fallen, 
-lagd, -havd (>: bortjftaffet); væg-taking, 
2: Borttagelje; væg-kastande, v.-komen, 
— 9: afhændet, v.-sæt'(€).  Forved 
brukes i aem bort for borte. 
Dorte v: han æ' av — av Å fiskar. 
Bor elje, kværving, f. 
Bartflyttelje, *bu-kjejring. 
Bo sp (2: tilfidefl.). unda'-flut'. 
ne (rave, på sår (in) i berg f. e., 
Ja Bo ptt (i Bjerg), intæken 





il 
Ystad, *av. 


91 


Bortjagelfe, (han fek) skjot, m., *far-skjot, 
*fy't, m, A'k(o), kr fu'r, — furing, f. 
så ati fi fig); 

ke (bort) — ræke', e). 

Bort! — unda(n)-drag, n, »utførsele 
(ut-førsle, £), kværving, f 

Bortfmuttet, *utor-komen, *av-smågen(o), 
av-småtten( o) pa w *smjuge og *smette). 

Bortfnappelje, *av-skjeding, av-åt, n., av- 
gnag, n. (3: Tab bed Rapferi). Jfr. av- 

klipping, >: Beklippelſe. 
Bortinappet, =tagen, av-skjødt, av-tæken 
(e) Jfr. Bortført. 
—— Alt, hvad der findes, snej(d)e 
Eje 


Borttagelſe af Alt, snej(d)ing, fa snejde, f. 

Bortvende (Kreatur fra Ågeren), mete (ki 

åkren), *gjægne, e (-de), *bægje (-de), 
nde, 


Bortvife, "vise av, "vise væg. Andre ord 
med bort er at opsøke under hvert ords 
siste del. 


Boſat Mand, bonde; (i Finmarken), bu- 


man; busitjande man. Bære b., *bu. 
Se Bofaft. 
Bofiddende, buande, busitjande; bufolk. 


Bufast er — gjælbfri; mots. busleten, i, 
uveberbæftig. 

Boftab, ”buna(d). Jfr. Møbler, Hushold⸗ 
ningsforraad. 

Bøjet, bustad, m., åsæte, n (Forbeien= 
om). 

Bojætte, give bosted, lade nedsætte sig 
(der el. der). 8. fig, busætje seg; sætje 
bunad, sætje bu; buskape. Gon bo- 
ætter fig, *bus-rejsing, ny-beling, m. 

Bojættelje, *buskap, *busætning. »Be til 
buskapse, d.e. be' sammen kom og små- 
redsler til at sætte bo med. 

Botanif, vækst-lære, plante-kænskap? Plante 
er i * „en plantet Beri”, og vækst heter 
*våkster (0), m. 

Botaniler, vækst-kænner? v.-kyndig (H.D.), 
— (Molb.). 

Botanifere, samle vækster, 

Botaniff, f. €. Have, hage for vækst-læren; 
lærdoms-hage? (jfr. køkkenhage, æple-h., 
heste-h.). 

Botanografi, vækst-skrivelse? (-»berskr), 
v.-skildring. 

Boudoir (Bu-), lən- eller sær-kammer; ` 
»studere-stue (Meyer). Egtl. *furte-krok 
er furte-kåve(o), m., som en kan sitte i 

g *furte, >: surmule. 
Bonjou, nar, hofnar.. Jfr. Harlekin. 
Bonffoneri, lejer, *gjəne, f. (gjənor, Å), 
jening, f. Jfr. Fjas; Narrefireger, 
øgler. 


Bonillon, kjø't-såd (o), Lm.; ke'tsuppe. 
Se Suppe. 


92 

Boulevard, bol'-værk, fæstnings-vål; vål- 
gate, -gang. = 

Bounty, utfersels-, inførsels-, tilvirknings- 

tgjørelse (el. »-præmies). 

Bouquet, blomster-busk, b.-krans; krydret 
lugt (kryderlugt) å vin; urte-kost (Molb.), 
blomster-k. 4 

Bourgevifi, — borgerskap; stads- 

by) borgerskapet; — (mel- 
RAA 7); borgerklassen. H. P 

Bonte, slage(ar), — baute. Sa. n. 
bauta, 5: flan. Mk. baut, m., bau- 
ting, f. 

Bouteille, glas-flaske, flaske, buttel, i m. 

Boutique (Butil; eg. a-potheka), bod, k ram- 
bed; (tor), yermek H. 2.5, HD. 

fl. bager), eg. bøjning, 

ia Me ”bog-bejn, b.-led(i'), mis 

bogrå, >: Bovblab; b.-ring, m, 9: 

Haarhvirvelen, Jværven, bag bed Boven; 

og 3: NON — af en — feftelæle; 
e, 3: lægge oven (på fartej 

Bovjpryd (Sugipryb, —— Baugfpryd, 
Boug-f.; Boogſpret; eg. holl. boeg- 

spriet), ammet: utlæggjar, m., utligger, 
Molb. Mk. «line (paa fartøj). 

Bovne (af bovnel. boun, >: fyldig, Molb.), 
svulme, være (blive) spænt. 

Boge, se Bages. 

Boger, næve-fægter, bakser.  Molb. 

Praceletter, arm-bånd. 

Brad, stek. 

Brad Død), *brå (2: hastig påkommende). 
Dertil brå-daude, m. 

Braddyp, *brå-dyp (-djup). 

Bradebænt, *brå-bænk åt tjørebræde på). 

Brag, brak, n., tråsing(o'), ståk,n., knak, 
Tss knaking. f; dur, m.; tur, m. 8 af 
noget, fom finger ued ued, ron(u"), n: (ren). 

Brage, brakefar), smale(ar), dure, troske 
(u, - ar), tråse(o), *ståke, *styre, *stime 
*rynje, trøsje (y, - truste). Jfr. Knitre, 
B., je naar noget flyrter ned, rone, 
ar (u'). 8. før, *bryte (brjote), bråte 
(løn) (0). Jfr. Stage, Stjætte. 

Bragen, tresjing, f. (y), tre's(y), m. 

Braf, 1. (t. brad, >: upløiet, dene 
ubhrfet), hvilende, hvile- (om jord), % 
kvile (sv.: i tråde), *atter-lagd, *igen-l. 
Åker). Tråde, n., er i + Hvilemart, 

pe fom ublægged til Græsvært. 2. 

(t. Bradie), hvile-jord, hvile (om 

z som ligger over uten at tilsås). 

Det at være igenlagt; hvile-dyrkning? 

(plej(n)ing og rensking av en aker, mens 

ligger over el. i hvile). Braft Band, 
halv-færskt v. 

Bralfe, se Baratte, 

Braffand, «mark, ækre, i., attelæge, e (el. 
aker, utlagt el, igenlagt til eng), kvælve, 
f, åker-lægje, n. Hvileland kan brukes, 


Bramarbag, slags-bror; 


Boulevard — Brav. 


hvad enten Brakken ligger til eng, el. 
den håldes åpen ved at plejes. Jfr. 
Hvilelanb, Engiftylte). i 
Brafning, hvile-plej(n)ing. 
Brafpløie, sommer-plæje. 
Bratteat, hu' vad. — (av gul el 
sølvblek). Meyer, H. P. Jfr. BEL 
— reni — 


Pan. brask (efter *braske), *stas, *grum- 
het, *gildhet, 

skryter, stor-s. 
Jfr. Braler. 

Bramarbajere, skryte, skrøjte (-te), røjte 
(«te), kyte (-te), bolte(ar). 

Brambær (Rubus cæsius), ko'No') -bær, n. 

Bramme, gilde seg, *braske, *briske, b. 
seg, stase(ar), glimre, gleme(i), ar, 
*prunke, bryste sig av, gøre sig til av. 
Jfr. overe. 

Brandje, gren, arm, sidelinje (av en fa- 
milje), »f: fy: yrke?, avdeling; slag(s). 
Jfr. Fag, Art. 

Brand: liden B, (brændi Stump), tannar, 
m., snart, m., brune, m. Dv. snarte 
ØB a” ma af det Forkullebe af *snar- 

Jidebraud), *laus-eld, laus eld. 
ME. er brand. 

Brandasfurance, — B — 

brandgilde (H. D.) $.-Æræmie, brand- 


penge. H. D. 
Brandag (forfullebe Ur), *mold-aks, kål- 
o). Sv. kolax. 
Branddirektør, brand-mester. 
Brandfri, *eld-fri, — 


Brandgul, *brand-gu 
sigder gis brand hovedsman, -mester? 


Brandfigv, se Ate. 
Brante, —— smet). Braulet Malt, 
Øl, m., o. med avsmak; svid'. Også å 

* haves brankot, 9: Beitabiget. Jfr. 


Møllebrændt. Her = Éfvedet. 


Bras paa et Seil, bras, m. Holl. bras. 

Pete (ved 31b), Ybrase, bræse (-te), stejkje. 
*dej stejkte og bræster. J. 

Brafen (Fifi), brasme, f.; AE: Brafjen, sv- 

Brat (fteil), — fjel'. Gan 
min ned, bratte av. 

Brat, — =brå(d)t. B.B. B. (Drd) 
se Brad, 

Braute (t, holl.?), bautefar), båltefø),. 
brålte(o), fskryte, *kyte, briske seg, 

*braske, 

Br — båltar: o: gjøre ſtore Drd, Jfr. 

Brav, skjela (ski): ejn s man; gjær, 


er ſteges og braſes i — jfr. 
braxen). 
Fbrat'. ig — 
I et 
å. Fhratvoren. 
Brathed, bratte, f. 
ofse seg, berte (y, ~ te) seg. Mk- 
mæt, *gild, *gjæv og gild; *snodig- 


Bravade — Brevvexling. 


‘Œn rigtig b M., ejn fagna, mona, 
grepa(i), — *ofsa man. En fagna 


Bravade, skryt, di 3, dramb-dryssje 
g e), £ ENE n. Jfr. Siryberi, 
taleri. 

Bravere 


*tråsse, bjode vondt. 

Bravisjim mo, meget godt, meget bra(v). 

Bravo (en), bra-kar; våge-hals; lej(gjet 
len-morder. 

Bravour, mot (mod), djærvhet. B.-UArie, 
mester-a. (-sang). %B.-Rolle, glans-rolle. 
Rigstid., Intell.-sed., Morgenbl. B.— 
Sanger, mester-sanger. H: P. S. 

Brande (Forhugning), bråte, m.; (Hob af 
nedbrudte el. -þuggebe Træer, fom bren: 
bes til UAfte), bråte, m. (gl. n. broti, sv. 


bråte), kås(o), f. (ka's, gl.-n. kös); (Forb=| P 


aai fom ryddes ved at hugge ned for 
odbe og berpaa brænde og faa i Aften), 
”bråte, kås{o), f. Sv.*ka's. Mk. bråte- 
brænning, -hogster, m., -korn, -rug, -land, 
-rive, f., 3: Færnrive til Jævning af af 
"brændt Mart. 
Breakage (Varers), 


sønder-brytning, itu- 
slåelse (J. L.), sund-brjoting? (efter brjote 
sund), sund-krasing ? 
tn belge-bryter. 


redje (eg. Ri Revne), murbrud, re'v 
V "h o. (av rive), Fire DÅ f.; vål -brud(o) 
sia] 5.) åpningfo), f; å p(o), n., 
vid” (i. DE brei(d); Omo *ruven, 
*ruvsam, *røseleg. B. af fig (fom har 

tt Rum), rom-fræk(e), *r.-stor. Mk. 
rejde, 9: brede, ubbrede, re: brejde, 

f. (hej-b., *brejdsle); *brejd-baka”, 
3: med bred Nag; *brejde-grejp; b.-mjel, 
b.-vol', m. (til Tørring af Sø); brejd- 
fet, Prgjængd (fom gaar med udjpærrede 
Fodder); b.-hændt, b.-hærdald) = hærde- 
b.; brejdlagd, 2: 'brebvozen ; b.-lejt, 9: 
bvedladen (af UAnfigt; gl. n. brejdlejtr);| 


i b. med, >: jævnfibes; b.-mynt: bred- | 


mündet; brejdne, brejd-nasa', b.-rændad, 
a: med brede Nænder, Striber; b.-side; 
“slæde, -tænt, meb brede Tænder; b. 
vaksen; b-øks, or Bile. 


» tråm (Lm.), brej je", f. fo brejd- 
"fulb til Bredben). (Ring, Sant 
Så — paa far), bejt, f. B., 
også bar(d), n. , (vejte-bar'et, elve-b.), 
e, m., brad', n., Mand (myrlandet, 
yrbrebben), jar (jadar), ste (elv-ste). 
— (der en stiger i lan 
Flyde n 
gge. Til. fylde, trame, ar. 
Bredde (Bredhed), brejd', È (væv-b., 2: 
Bævbrebbe), brejd-lejk, m.; ruv, n., ru- 
ving (jfr. Smfang). Mk. "Bredde (med 





93 


dd), ikke Brede; jfr. biv—Bibbe, fib— 
Sibbe. Derimotavvred, hed, kjed, led kom- 
mer ikke Bredde osv., men Brede osv. Men 
de heter da i * (v) rejde, ng, lejde, 


mens Bredbe, som sagt, lyder brejd", 
ikke brede. Sv. vrede, hetta, leda, 
men bredd. 


Bredflab (Lophius, en Fi, marulk, m., 
brejd-kjæft, m. 


Bredfuld, jam-bar(d)a (jambala), * REN 
*jam-bre gas, brejd-ful', -mæt(e), *-mælt, 
*am-ful". 


Bredhaandet, *love-brej(d). 

— — se Brobdouille, 

Bredfide, *fa't-side, fbrejd-side. 

Bred! bret, akselbred (H. D.), *hærde- 
brejd (H. D.). 

regne (Filix); lå'k(o), m. (läkar, *låker), 
burkne, m., burtn, brom, m., *blo'm, 
m., *tælg(e), m., sik'k(ø), m, bu-slåk, 


rote, n, gjæske, , brusk, m., brus- 
sel, m., mold-fo'r, n., ormegras, na (0- 
pes J. Lie), gråfte (0), m. (grofs). 
ERE —— (0, — Indſamling 
a låking(o), ium fi 
sau"-låk(o), fugle-burtn, gg — 
Aspidinm Filix fe bortn (Dr. Sch.), 


— Dr. Sch.). 
Teee erl ⸗ 

rems, klæg', m. Gl. n, kleggi. 
— streke (P, -ar). Jfr. Stoppe. 
Bremje-Larve, være(e), m. (væra, vårå, 


vuru), være-mak", m. Dv. være-hål(o), 
D., — m, 2: kne på huden, ar 
= Get 


Øreiihe, se se Bred 

Bret (i. Brett), — i fjøl, i 
ende, m. 

Brevbrager (t. Brieftråger), brevbærer (: 
for bære er unorsk), brev-sven (H. D. 
Gl. n. brefasvein, 

Breve, brev, skrivelse. (fra paven på nogle 
å linjer, aliså mindre æn bulle); liste. 

t, nåde-brev, åpent brev (av ulike 
pe — lære-brev (el. annen 


fjol- 


utfærdigelse fra en myndighet). Breve- 
tere, give nåde-brev. 
Brevier, Breviarinm, bonne-bok (hos 


katolsk præsteskap). H. P. S. 
Brevi manu, »uden videre, uden Omstænd.« 


ÆREN 
| Ørevoblat, mun"-lak, brød-segl. H. P: S. a 


Brevporto, brev-pengefr). 


| Brevjamling, brev-sal, m. Jfr. Arkiv. 
biia (t. Brieftajde), brevpose, brev 


ørevtert, brev-takst (at ta, 


efter). 


løse breve 


| Brevvegling, brev-skifte? Jfr. ords. Skifte 


ord, sk. brev, i likhed med skifte hug, 
kugler med hinannen. Ordskifte, i * og 


94 


hos Molb., om samtale og »Debat«, for- 
udsætter jo ordlaget at I Skifte ord, 3: 
at tale skiftevis. Det samme ligger i i 
ordvexel, men som er tysk. 

Bricole, bakslag (tilbake-s,). Par bricole, 
ad omvej. Brikolſtud rælftub, Mere), 
tørne-skud? vinkel-skud? (idet kuglen gi 
ha en brut' linje). 

(ital.), tvimastet fartøj, tvimaster? 

Brikt (n. s. Brille), træ-tallerk, skive 
(rund), f, bræde, n., fjøl, f bord-disk 

» m., rd m. (talik, tallerk), 
disk, m.; stæt(e), 

Brillant, Kant, i. — strålende ; 
ntmærket, H. P.S. foreslår glimrig som 
"sideform til glimrende, der trinbejning 
(kompar.) tiltrænges. Glimrig var da 
de glimrende som lydig m. lydende, 

m. varende, kelig m. kølende. 
2. (en B.), ædelsten (slepen på alle kan- 
ter med små flater), glimring (H. P. 5.), 
"m-stejn (jfr. fglime), m., brising? 
våte, brille, f. (lor), også *glasaugo, Tn 
(sv. glasögon), glas-øjne, (d.) glar- 
Å Gl. n. gler = glas. 

Bringe (t. bringen), bære (-bar: b. bod, 
n., b. ærend), føre (hjem), drive, ha’ 
(med sig, med hjem, F fram, ha brev 
med); ha hesten hejm, in (dertil *hejm- 
hand, *inhavd); få (noget hen, over, op, 

— til en, med sig; få til at, 3: 


den til), tal (med: ta de med til| 


komme (med: kom med kniven |). 
Grindring, hug-fæste (H. D.), 
minne om, varsle om. B. med Moie, 

nne (-van): v. båten fram, v. lasset 
ej Jfr. Siebe. Også sætte (istand, 


pi 


i lag, i værk). Mk. indbringende, len- 
nende, lensom ? 

Brink, ufs, ig a mee m., brå't(o), n; 
knejk, m., "bi 


Brio: con rn med ild, med liv (H. P. 8.), 


livlig, kvikt. 

Brise, men) luftning; sagte vind, 

påser ain 3 brisel (bresel), n 

Brift (Spratte), smæl", m., bræst(e ), Mey 
spræk', m., pg å, m., — 
É; — f., språkke(o » Sprunge, 

, m. Jfr. Rift, Revne, Sprætte. 

BØD for B., bræst-laus. uld af B., 
ee 


Brifte, bræste (-brast), bråstne'o), bråtne 
(0), men bare om hårde ting, som glas 
og malmer; også *springe, *sprække, 
revne (remne, i), støkke (-stok). Hjærtet 
brister, men *bræster ikke. Det *spræk- 
ker (se våre folkeviser). Springer, jfr. 
sprænger (hest). B. er og — fattes, 
*skorte, "vante, (dansk) breste. %. med 
et Knald smælle (-smal'), *støkke. B. 





Bricole — Brok. 


— smælle sund. %. itu, smælle 
* (flille fig, om Melt), — 
åre, en seg, skille sig. faa til 
dt b. (nl. Melf), bræste (€), løjpe. B. 
i Graad, Latter, sætje i å læ; 
*sprute ut i låt(ter), slå i &—; jfr. gråten 


tok — — b., stekken. 
Briften, *b 
ear (n. f. Britt, et Slags Sovefted), 
i 
Flg bru, f B, af runde Stoffe (at gaa 


langsefter), klåp'(0), f. Bro a — 
over en Gump, *kavle-bru, kl i 
klåppe-væ'g, m. Bygge fis B., vle, 
*kavl-læggje, klåppe(o), ar. 
Sade. araa (Œ. P. S); 
35 gjer 
Brødre, hæfte (bøker); (gemenne 
Tpi med ophøiede Figurer”), sy ut, krine 
(ar), *knote te(o), —— 
Mk. brågd(o), f. og brågde(o). 
Brodjure, flåg-bok (bare hæftet), små-bok 
flyge-skrift (Meyer), bokling?, 
hæfte; døgn-skrift? 
Brod (o = aa), *bråd', gad', m. Gl. n. 
gaddr. Sv. gadd. Jfr, Spids, Pig. 


selje, f. 


|Brodden (,brødne Kar” osv.), bråten(o), 


brut («brudte). 

Broder, *bror (fit. brer, broar, bror'e). 
B—5 Familie, *bror-folk. Mk. wror⸗ 
gild (om Søfter, fom gaar lige i Arv 
med Broder); b.-laus, brofdjerleg, b- 
lo't(n), 2: Broderlod (Arv); bro(de)rskap, 
b.-sån(o), b-stykkje, 3: broberlig Sjølp, 

Brodere, kråte(o), “saume ut, saume rosor 
(Lm.); utsy, sy ut (før baldyre), udpynte 
(meddigtede tilsætninger); stikke (S. Bugge. 
Efter t. ftiden. Sv. sticka). Broderet, 
utsyd, kråta'(o). Jfr. Brodjere, B—t 
med Guld, gul(d)virket (H. D.); gul- 
sauma? gul'-kråta' ASKE gul'-rosa'? Efter 
*saume, kråte(o), * 

Broderi, utsy(nling Vs m. Se Brobdere. 

Brodering, kråt-saum(o), m. Lm. 

Brodoui e fælske, m., rædsel, ear 
ugreje, vase, m., 'kvakl, M., 
kvims, m. 

Broget („af flere afftiffende Former”), 

brandot, *randot, *stripot, *brokot (, ſhne s 
— Ogsa *rikkot (tværstripet), 
(bjørk; kat); * ræklot (ə: fpragletj; 
— (i * haves Spot, >: Flæl, Forbi., 

aferf.); *dråplot, *flækkot, *blomot 
(kjole, ko); *rosot. Sv. brokig, gl. sv. 
brokot; finnes ikke i * el. gl. n. B. 
med — fetter, *skimlot. Jfr. Stimlet 


— Brad, GÅ, n. —— 


kvakling, f., 


| Brot " Hernia), seg(i), n. (mk. *tarm-s.), 


Brokade — Bruse. 


| Brudjtytte, jfr. Brokke. 


*bro'k, slet), m (si røjrome). Jfr. 
vom-iskin, på kør, »Stange kua vom-i- 


Brotade, sølv- el. gul'-virket, silketej (med 
selv- el. gul'-tråde), ge selv-, silke- 
væv). H. P. 
meg (Charadius), på f. ,Sedvanl. 
i *hey-lo, fjæl lo, åker-Io. 
også *haust-lo, myr-lo, sand-Jo. 
er n. 16. 
Brokke (t. Broden), brud-stykke, smule, 
ude bråt (o): *glas-, krus-, skål- 


sti 
Brolægge, strå (-dde) (Lm.); (med Sten), 
Tstejn-sætje (Lm.), *stejn-læggje? (efter 


d). 
Bronce (zje), metal, n, brun (Lm.; ital. 
y av runo); malm, klokke-m, 


eyer. 
Broncere, malm-lægge; malmfarge. Pron- 


ceret, 
Bronkit, tændelse i Brontierne, d. e.i luft- 
rørets grener (greninger, utgr.) i lungerne? 
pride se Brodje, ) 
rosmins vulgaris, bråsme(o), f. (brosne, 
me bræsme 
ED i Bei over Gump, kavl, m, Jfr. 


Bruge, bruke, nytte, *nøjte. 








ty-fot, m, marf., mår. (o 
— Pe å (9. 


Here, samrøre, røre i hop, floke? 
eg v. i hop; sætte (folk) sammen, 
ærte (folk) op inbyrdes. %. fig meb, 


sig ut med, komme el. være på | 


kant med, på spænt fot med. Brouil- 
leret, uenig, på spænt fot; i uorden, i 
ugreje, floken, *flokna". Jfr. Sorotete: 
Bronte, se Braute. 
rad, en, "brud (laag u, som i bud og 
skud og som i bryte, byde, skyte), bare 
om kvinne på hendes bryllupsdag like- 
som i sv. og godt dansk (jfr. Molb.). 
Om kæreste brukt som i: the hans Hjer- 
— var Brud« (Welhaven), 3: var 


er tysk. 
Brud, PG (Br bring), brå't(0), n.; (Skade 
af Brud), jn-, huse-, skip-b.); 
(e tebet, — nd blir brudt), brått, n.: 





— hælle-bråt; (Stedet, ber noget er 
Prudi), *brå't (stålet er kvit i bråte”, o); 
— ber Gjerbe er brudt), bråte, f. 
uld af B. (Brætfet paa flere Steber), 
> *brud-færd, -følgje(y 
Å - ely), n., -le 
(lid), -re; f. å ) 


— la(d), n., brure-la”, n. (gl. n. 


— (give Lyd, ſom naar 





hlad, Gulbfiabd), «krune, fa, selv(y), n.; 
*hovud-se 
Brubemartd, brude-slåt. B. B. 


— Mej(dje-svejn, brud-s., brud- | 


95 


Brug, sed, m., vis, f, bruk, n 
Jfr. Stil, Sat, Maade, Maner. — 
B., u-gjærd, f Jfr. VUE J B. tage 
(Bengtte), alke). T. båt, hest; sæte, n. 
Brug bar, å jtel nøtleg (y') 
rugbar, eg, nejteleg, eg (y'), 
*brukande, *bruk-før, hjælpeleg. 
nyt. Jir. Tjenlig, Henfigté- 
B. ilde, 
spille (-te), misbruke (jfr. misbruk, n.): 


tande, 
meg 


sp. si tid, sp. — Lidet brugt, 
van-bruka (d). . (efter t braudjen), 
jfr. Behøye. 


Brugelig er efter Molb. 1. = som kan 
paes 2, = som eri — Brukleg 
i * bare = som er i bruk, ikke = 
pii fbar. 


| eaaet; *brukar, f. e. jord-b. 


Brumal, — 

Brumle, *su urre, *mukke, skænne 
(-te), tandref(ar). 

Brumme (ftærfere Ord end Brumle. Molb.), 
omje (y, -umde; gl. n.ymja), — Pe 
gryle (-te), gremje(y), ryte (B. B), 3: 
rjote{-raut); tjote (-taut): han gjek å taut 
om det same. Jfr. Brufe, Sufe, Mumle. 
Brummende Lyd, jfr. Knurren, Sufen. 

Sifs ge un n., tjoting, f., gryling, 

rjoting, 

Brun, Foran, B. (mørt) Hudfarve, brun 
le't(i), m. Blive brun, brunkast. Se 
b. ub, ”brunke. Brun Piet, brunke, m. 

Brunagtig, brunlaten, brunlig? *-brun> 
(i likhet med *i-blå, i-grøn o. fl.). 

Brune, *brune. 

Brunet, mørk, m.-laten (H. P. S.), brun- 
laten, *brunlejt; brun-håret, *merk-lejt; 
brun-øjet, mørk-ø., sort-e. 

Brunette, merk-sje (H. P.5.), mørk-ho'de 
(hoved)?, motsat lys-ho'de, 3: Blondine. 

Brunladen, *brun-lejt. 

Brunrot, se Scrophularia. 

Brunt, brand, m., — f., fyle, f. (av 
fu'l, >: gein; , katta(r)-sykje, f- 

Rabe i ab org are; (eiers om 
e af —— *brunde, *ræde, 

e; (om Dor af Huntj.), *blæsme, 
fljuge (-flang), *laupe, laupe full, I. vil', 
1. gali. Mk. *brund-stut, -ver; brund- 
tid, 3: Parringstid. 

Brunttig, — %o's (fas), *be'l, *fa'l, 

fr. ‘Geil. 


tales, 
noget fyber, 
juje fonr fogendbe Vand; E branit, 
sjode (-saud) (2: føde), sejde (-de), tjote 
taut}; jfr. *dure, urre, bråte (0'), ase 
. »Det syd føre sjrome. »Veden 
lig bare og syd i gruvar. Jfr. Sufe, 
Brumme; Mumle, Bulbre. . op (fil: 


96 


leblig), vakne (o: baagne), levne (i), 
*skjærre, ælast, øsast, koke over, 

(f. & om Drit) kvesefi); (gan over 
Brebderne), gjejse, gjejve; (firømme i 
Segemet), yre. Dv, yring, >: Brufen. 
grei fet ae op, skjærre-sinnaf(d). 

ſtmodi 
Bruſen fiende 290), os, 
, tå't(o), n 
Se Be: 
Menietbe. *o's, sjodande. Han kom sj., 
en fom føbende i fuld Fart. 


m., — søj- 
a tjoting, f, Jfr. Fase. 


Brus ane, se Brushoved. 
Ørushoved, as, n, asn, n., ese, f, ele, f. 
(elle), øse-kop, m., øse-kol e, f., Fra! sk; 
også saup-gryte 
forbi bet Slags Met let Tøger over). 

Jfr. Fare op og Hidfig. 

Bruſt, bresk, m., brjosk (brosk). GL n. 
brjösk, n. Sv. brosk. Bruſten unber 
Bryftbenet", skivre, f., skjøldre, fa, 3: 
JBruflpladen i nederfte Del af Bryftet". 
Jfr. skjærving(arne), 3: Ribbenenes for- 
tefte Kant". 

Bruftagtig, brøskot (brjoskot). 

Brudgve, våldsom, ustyrlig, sint? vil? 
vond? morsk? kort, frastøtende, bisk 
(før bitsk). H. P. S. Jfr. Bart. 

I, våldsom, grov, Gr b., er en 

tølper, uopdragen, —— DH 

*hard-fængd, fisken, -hændt. 


fom. 

Brutalitet, grovhet, råhet (fæiskhet), hard- 
fang, n., hardlejk, m.; (Zølperagtighed), 
— m., n pautefærd, f. 


eske 5 rå, uren; her: uten fi 
bi E rå ren (H. P. S) el. uten 
riene — med fr? B.-Gevinit, Jud- 


tægt, den samlede intægt (uten fradrag 
av omkostninger), rå el. uren vinning, |%: 
in-tækt?; blandet? *samfængd (3), mots. 
Metto-Gev., -Jndtægt, 3: ren vinning, 
ren intækt. ØB.-Bærdi (av en vare), dens 


fulle kostende; alle utgifter tillagt køpe- | 


summen. B.- — Netto etto-Bægt, rå-vægt — 
ren-vægt? (rå om det første, ænnu uar- 
jdede — ren om det rensede, arbejdede). 
Bryde (brætte), Tris *brəte (brjote, 
*brjøte, *brote) (Lm.); bråte(o); (o: 
s 2 M Ord), *bryte; ae 
e om), bryte, brøjte (= *b 
brigde). * B. med En, bryte lag med 
ejn. 8, løg, smælle Ps sdet smal 
med nordvesten=), vakne (ar), Jernet ”), 
smikkast. Jfr. Ørufe op. B. op. I 
i vej, *1. avstad, "fare (av-sta'?). å. 
— Tibe) paa noget, bråke(o), *brukte, 
Dv. bråk(o), n, brukting. B. paa | 
(vrænge, vribe), fbrængje. Dv. brængje, 
f., (v)rængsle, £, 2: „forvrengt Stilling, 
Klemme, Knibe”. B. ud (flyde, rinde), 





Bruder (9), brjotar (b 


fa: Rjærnemeltsgryde, | 


Jfr. Bold- | 





Brusen — Bryst. 


stekke (-sto'k): »det stok svejtene. Bry- 

beg, Frivast, fdragast (*fang-d.), "haldast, 

#bændast, *takast, ta tak. Gom fan 

brydes, *brytande. Eu, fom gjerne vil 

P., rev-hest(i'), -ulv, -fant. Jfr. rev-mær, 

SERN =slags-kjæmpe, "-kjæmpe. 

— pe. 

Brybelyften, rev-sjuk; — 

stejn-brjotar, 

berge-brytar; („En, fom — larmende 
og uforfigtig frem”), Bort, m.; bråt- 
(0), age. m. 

. (sv. bry), plunder, n. 
Jir. Befvær. 

Brydning, 1. taksmål (av takast, 2: brybes), 
#tak, n., *fang-, *rygge-tak, * 
rev-skap(i'), — — 
ting, *bænding, *brå't(o), n. 2. (Anus: 
ning), trusking, f.; (Bending), brejt, m.; 
(befværlig Fremtomit), brøjte, n. Bryd: 
ning (Meningaforitjet, Strib), rivning, 
gnidning, —— Sammentomit 

ar B. Sargai VSR — — 
ryg, én, ryg, N. å 9. il 
— ØL brygges a z) et vijt Maal 

alt, for w etter-tak, n., for stor 

— 
rygge, at, bryggje ej, ar. 

pent bryggje, f. — 

m. 

Brygger, *bryggjar. 

Bryggeri, bryggjar-værk (Lm.), b.-hus 
(brygger-hus).  Bryggerhus fik da sin 
første tydning igen. 

Bryggerfar, bryggje-kjær(e), m., -bette(y), 

-hålk(o), m., -så, m.; gange-kjær, 1., 
Cr kar na, gi l-så, m 

Bryggers, eldhus, n, (eldus, ellus). 

o ing, *bryggjing, *brygning; bryg, n. 

brud-laup, n., peken 

Brylupsgave, båds-gåve ( 0-0), f. 

Bryn, *brun, f, bråt(o), n., rør (f., 3: 
Kant). Mk. — (uke bryn), E 

Brynde, brune, m., eld, brand, 
nl . Jfr. Brunt, Øeilhed; Siden 


en (een ren) me (gl. n. 


ni, m.), kvate, m., kva — (kva'-s.), 
(0) nå ifin ), hejn, m. Mk. *bryne-berg 
el. -grjot, 9: Brynemåterie; Klippe, hvoraf 


ner ubhugges, *hejneberg; *bryne- 
T ut, m «holk, m., også kalt, 
skålp(0), m, og strump, m, 2: Balg, 
Stede (ræiafto), fom Slaattemanden 
— fit Bryne i; (at) bryne, hejne (ar), 
: hvæsje med B., — b: å 
HA £ je Hvad 
Brynje, *bryn 
| Bry om, — +plundersam. 
Bryjt, brast (brost, hat e Å. % 
brjóst, sv. brøst)); bringe, f. 


Bryst — 

bringa); barm, m, B. mod B. žan | 
fanges. Jfr. an-s' at Anſigt til A | 
Med let B. ndebræt), Flet-blæst. 


Det — trytfer for B., "det syg 
(av *suge) føre bringa. Jfr. det sug 
mærgen av kroppen. Mk. *brøstad 
ep „bannet je) genfyn til | 

fi Godt brøstad, . om en 
— Belur for Kvin- 


B. gaar, 
pike —— J——— el. elg. ap 
b.-kjøl, m., 2: Øyfen, Sirel; b.-mejn, 
— Slade i B.; gd m. 3: ed 
brynde, Kvalme; b.-svol" (- sal”, m.), 3: 
Bryftbyld; —* >: bryſtſpag; b.-værk, 
2: Smerte i 


Bryite, se Bryt. 





Bryjtbom (i Bæverftol), mage-rev, m., bringe- 
tre, n. (b.-ræfte, ny 
Bryfte fig, *rose seg, "gilde seg, *gildast, 
i”) seg, *rejse ørerne (øjrune) (eg. 
om dyr), tykkjast av seg sjøl, ov-tykkjast, 
he;  høgmode seg (sv. högmodas); 
byrreseg, *mol (d)-gjære seg, øgnast, kjenast 
(kjen, 2: frolt; jfr. t. ibn), (fr. — 
* mænne seg, *make 5., *bri 
brejd, brikje s., brækje (te). 
af et Dyr, bringe-kol, m. 


* 
de 
— Beklemmelſe for B.), skjærve, 


f£. Sv. * skerva, tærenbe 


— stut'måse(o), små 


Pegg også i * bræ(de) (de) (få til at 
smelte); (med Tjære), bræde, tjere- 


Brænde), bord. Bræbe er i * tyn fjøl, 
plate, skive, f. e. i bindet på en bok. 

Brædevæg, fjøle-væg, m. 

Brædning (Tjære-), — f., *brå(d), 
f. Mk. fbræ(de), 3: fmelte og bråne, 


fmelte. 
Bræge (om Faar 28 tilbels Gjeber), +bækre, 
*mækre, *bræke (blækte, bækte), *jærme, 


skvære (ete), væle er + a Fbrækte. 


Sygdom. 
ar le Gunn. 


en, pr nd É 
Brel røft — n. Fn OR. *branke, 3: | 


er, (Legemöfeil), vank, n., ska- 
aen eg bræst, m., revne 
fr. Bredje), skade, forfang, jm, 
— m. Beſtadige ved øk! — 
Brække (t. bredjen), * lo- 5: trøsje 

- truste), traske y - ar). D. 
Siyen af, stekkje (-te). 8. fig, spy 
-dde); slite seg, bryte (brjote) seg, kaste 
op. B. itn, av. 8. Benet, 
— e b. (dv. benbrud, ikke benbræk). 
B: Bayir, falde. 8. iftytfer (fom Fiad | 


brød), melje(y). Dy. meljely), í. (milja, | 
mælja); k et —— overghdt med 
ebi. Sv. * melja, dsk.* mulle. Bræf- 


, "gå av, gå (ijsund, springe, *bråt- | 


| Brænd 





97 


tråsleg(o), oftere tråsui Gam let bredd 
0), oftere b T) 
bang, 5 Br ee —— 
9; som er av), av-slægen, e (2: 5 
av). Se UM. BD. ved at ro, *av-rod' 
(om år). 


er ne — at kaste opav. »Han 


nelo) #brytast, bræste. 


el. tat in) at kaste op ave 
( * 

KOR spying, f, brjoting el. bry- 
ting? (efter * brjote = kaste a 
opkastelse. piera uptom, kliing ' 
f? Efter * kli (-dde — vem: 
meg. Filbøielig til 


Brætftang, bråt; se nbfpage og —— 
sl B. de Seas Sv. jern- 
stör. 

— (Kant), kvar(dje, m. (kvale, — 

AQwarder), kant, rand, bryning, f.; 
fald, m., list, f. (Runbfant omlring en 
Habning, faafom paa Strømper, Tanter), 
skruv, n. Dv. *skruv-vende (>: brænge 
fra Enden, f. €. en Strømpe). Sætte 
BD. paa, *kvar(dje (kvale). 

Brændbar, *brænnande (>: som kan bræn- 


nes). 

Brænde, s, vedi), m., 
brænsel, brænne-ved, m. 

Brænde, at, brænne (-bran -brunne”); (blusfe), 


brænnefang, nm. 


brase(ar). p: —* tire (-de), tore(ar). 
Dv. toring, f. a til at brænde, *brænne 
(brænde). 


Brændehugger, vedhugger. 

Brænden, brænning, 1., brænsle, É. 

Branbdetopperné, brænde-påka(o), E 

Brændemangel, ved-lejse, f. 

Brændenelde, bræn-næte (e - e), f., istie, 
f., ejter-n., brænne-nætle, f. 

t, ved-skjul (et). J. Lie. 

pr vs abel, ved-lad, n., vedlag, n., ski- 


Brænbeltyltfe, Hadet. skild)e, f. 
Bræœudeved — el. fjalvraadden 
Kvift, trås(o 
Brænbevin, Sid n.; (uttaret) læ'k(e), 
n Svagt Ð., pink, n. 
— evinsbreenderi, brænnevins-værk. 
m 


. Lie), bråt og brand 
bre'mli), n., pgjen-os m., 
drag, n., d. Å Bewnbinger i 
grund Sø, grun-bråt(o), n., su, f., frenne- 
S *su-drag. Jfr. ølgebrud, b. Drag. 
Mk. breme (at), brem-båre, -don, u' (-den, 
y’) mo -hest, -råk{o'), -sjø, -tå't(0'); hav- 
-bræst, m., -brun, -den, -tåt, 
Brændhed, *bræn"-hejt, *mejn-varm. 
Bræt (t. Bret), fj el KE: spjæld, n, disk 
i og Tallerken 


(Beg el. Gulv, el. 
el. v, el, Gangbræt i Midten 
aĵ Bend, tilje, f B. (gl. n. pilja). 
7 


98 
D. (brættet Hjørne paa Papir el. Brad), 


hunds-øjre, n., bræt'(e), n. (m.). 

Brød, *brøld), (, fjælbnere”) braud; omn-b., 
flat-b. (Føde; Levebrød), "brod. Gam- 
melt, muggent Brød, *mælle-b. 
*brød-jarn 

jse, f.; b.-måle(o), m., 2: Brøbftykte; b.- 
1 o), me, 3: islandſt Mog; b.-sætning = 
b.-dejld, f., 2: Bag af opftablet Flabbrød; 
pes m., 9: Lyd af Brødbrydning 
(af Fladbrøb); b.-suvl, f, 3: Gul til 

rpd; b.-tenar, 3: Medtjener, Tjener i 
ſamme Hus; b.-tægje, f, o: Fladbrøb- 
furo (fom Brøbfluffe); b.-æmne, 5: Deig 
til et Brød, 


Brøde, skyld, f., låg-bråt(o-0), n. Em), | 


forbråt(o), n., forseelse, forbrytelse. Meb- 


ig B., brøde-fælle. H. D. 
Br i, *mejnlaus, skyldfri, à 
tæ(glje, 


Brøbfurv (til Fladbrød), 
brau-t. 

Brødpande (at ftege Flabbrod paa), takke, 
f., hælle, f., baks 


ter-h. 
Brødfinmp(e)" Cet tyit Gtykte Brød”, 
Molb.), 


stump, m. (el. stumpe-skive?). 
Brødfuppe (Det og 


Brød), sol, ma 
$mjølke-s. Jfr. Øllebrøb, Føl-sol', al- 


soppe, fa *skjør-s. (y) f; (Fedt og Brød), 


melje (y), f. 

Brøt (t. Sas brudet tal el. brå't-tal? 
del, deling (5: Afdeling). 1% kunde det 
vel hete bråt(o'), n, som mærker noget 
senderbrudt, et brudstykke(klokke-,rokke-, 
stol-bråt). 

Brol, bælje, n, bur, m., bauling, f.; 
*bæljing, *rauting, raut, n., *ræmjing, 
belly), m., skrål, n, *gauling (3: ibe- 
beligt Skraal og Stig), B., fvagt, 


Brole (t. briillen), gaule (gl. n. gaula), *baule 
j ba: 


£, 


dren(y), m., tryting, f. 

(jfr. gl. n. baula, f., en Sø), raute (B. 
B.); (rige meb en fangtrutfen Lyd), gryle 
ge), ryle (-te), skryle (-te), ræmje(ar). 


flærtt, *bælje, stor-bælje, belje; (øm | 


Ører), bure(ar), ræmje. Brele i * tyder 
skryte, 3: prale. Brel, n., GSkryberi. 
B. jagte el. med Mutfet Mund (om 
Kjør), tryte (-te), drønje (-drunde), ikke 
= raute. 

Brøler, gaular, 5: Storflraaler. 

Brønd, kjælde, f, brun, m, bæk, m, 
vas-nøjte, m D'æ sejat å døtte(y) brun- 
nen, når barnet er drukna’. Til Brønden 

p le drikke, brønnefy), *vatne. 
. igjenfafte, kaste atter. Jfr. fjuke 
(brite), frjose atter. 

- Brøndjle, se Bidens. 

Brøft (Stade), næk", m.; (Mangel, eg. 
Bræl), brank, n, bræst, m., vank, m, 
skavank, m., skort, m., vanting, f. 


| Brøftfældig, 


Mk. | 
bakster-hælle; b.-laus, b.-| 





Brød — Bug. 


*bræste, *skorte, 
»Lat SE hugen breste«. 
tråsuleg(o), tråsalfo) (jfr. 
Bræffe og vifte), BØ — 
ulaga(d), fre *vanfærdig, *krank, *veil, 
forfallen, i ulag, i ustand, *fal'-før. Sv. 
* falfaren. »D'er mangt vejlt, som læst 
være hejlte. Jfr. Strøbelig. 
Brøftholden, Fran-halden *mis-h. *van-faren, 
*ille faren, *skak"-hald; ikke tjent med. 
Bud (Tilbud), båd(o), n. (bo, be, gl. n. bod); 
(Hilfen), ord-sending (gl. n. ordsendin ) 
Duelig til at bære B., bäd(o)-fər, 


— 


ante, fattes, 


færends-før. 

| Budbringer, budbærer, ærend-svejn, visar- 
barn, -gut, -jænte, -taus; båd-bærar 
(0 - €), m. | 


Bubbife, dåse. 
Bubbing, pudding, m. 
Budget, overslag, opger (over vordende, 
— riks-intægt og -utgift for næste 
, Tiks-regnskab,  staåts-r., hushåld(s- 
regnskap)? Eg. en pung el. liten (jagt-) 
pose; fransk pochette, av poche, lomme, 
„dajie, , Brevtafte”. 
Budgetaar, *hushåldsår> 
Budgettommitteen, intækts- o — 
orskåtet(o”), penge orsklietfin, hushålds- 
(0: finans- el. intækts- og utgifts)-utvalet? 
Budoir, se Boudvir. 
Budord, båd-ord(0'), n. 
Bubffab, båd (bod), n., *b.-sending, "båd- 
— Bringe B., bide(o'. GL n. 
a. Duelig til at bære $. — 
aa 
med B., gange ærender. Jfr. Yrende. 
Bue, båge(o), m. »Bender du bågen for 
hardt, så brest han snarte. $., flov 
(el. Halvcirkel), svarv, m. Gaa i en B. 
w — sved ar. ar danner en 
ug 8., lang-buga(d). Slydebue, 
*sprætte-båge, *skåt-b. 2 ' 
Bueformig (lidt krum), *bju'g, bågen(o). 
B. Figur, båg(o), n 8. Forhøining 
Af. ©. paa et Vaag), ryng, m. Jir. 
*ryngjad — *kuva(d), -vot, 3: fonber. 
B. Haandfang, bəjgel, m., bygie, T; 
bygel, m, 3: Bøile, Bue. Ind⸗ 
—— paa Kant el. Ryg, sejl; m. 
seile, f., sel, f, sæld, f.). B, Træt 
(Snirkel), sving, m. 
Buefav, bågefo)-sag, f. 
Bnejfud, båge-skåt (0-0), n. 
Buejtrøg, ta'k, n, båge-tak, båge-drag. 
Buffet, skænkebord (H. P. 5.), skænk 
(H. D.), gæste-bord? Skjænk, m., er „et 
— et Stab med et fremſtaaende 
ret”. 
Bug, buk, m., bælg, m., våm(b) (0), f., 
kre'l, m. (ee). Gans B. er hans Gud, 
jfr. >han hæve alt sit vet(i') i våmbir, 


Børn), ærends-før, -byrg (berg). 


Bugfyld — Bundfald. 


OND mage-fylle, £, våmb(o)-fyl, f., 


ü Heftefæle), kvild)-gjor(d), f.s 


suge, fe (jfr. Gævelfe), kwl, m., bole, 
» huv, m., kule, f. (gl. n. kula), Dy. 
eig 9: ir let: jfr. blå-k. (efter Slag 
el. Stød). Fremſtaaende ee el. Rynke, 
ifer paa fed Krop), kyte, f, påse(o), m 
(Saar efter Støb), stajt, m.i (Snbtzpl, 
— i Flabe, i Kjebler), 'bung, m., 


Bugler Fangor kulot, 
valt, aust liv, — fa ` Tivstråk(o), 
ee vondt til livs. 


Bugne (frumme fig), *bjuge, *bj 
"bjugle — (bøie 
nige (-nejg), segne(i). Bugnet, segadli). 
Jfr. me ), eg. funfen, og *sig, 2: 


Bug e (Mabe med Band), *båltjs-ro, in- 
EO. 

Bugipryd, se Bovfpr. 

Bugt (i —— bugt, £, gen m., 


vik, f., kil, m., kjo's, m. 

kri'k, m., kreke, m. Grund 2. sejle, f. | 

Rund H, ved Gpen, bug, m. Jfr. — 
udløb til B., vigs-mynne, n. 


eb el, Baand, bugt, f., lykkje, f. ym 

— ar Knude), *kast. >Det kom 

å snøre». Gaa i Yugter (om 
lv er "bug seg, krinke(ar). 

Faa B. med, få bugt med, 

— med, *rå(de) med, gøre det av 

oe dg av dage, få magten fra, få 


flykkjast, lykkje seg; (bølge 
jom uge 16, * Kvijt), svege (i, - ar). 
Bugtet (med Kroger, Svingn. ), kjejsot; 
— Flykkjot. 
Bugvrid at Smerte i i Maven), tind-rev 
G — tjor-gang, SE (kjør, kjo-, kjet- 
gang), *mage-rev, -knep. 
Batet, se Bougdet. 
uffe (bøie), fouge. B. tos (maatte 
* tabt), ligge under. $. fig (fube, 
nife), *duble (f. e. av søvn). 


Bulieb lade (Menyanthes trifoliata), ”salt- | 


gras (av salte, f., myr?) (salgras), ”tre- 
fole, bukke-blad, n, *myr-kong, gjejt- 
klauv, f., triblad, n., tri-blækkje, trefold 


saltblække-græs (Dr. Sch.), rejns-klauv 
(Dr. Sch.). 
Bulfehorn, også prillehorn, n. (at leke på). 


Buttel (eng. Buckle), *krul', m. Jfr. Krølle. 

Bullet, »krøllet«, kaurot; krullot; bunget 
(kot). 

Bufolifer, »hyrde«skald, hyrding (el. juring)- 
skald ? 


Buloliſt, f- - Digte), hyrding», f. e h.- 
kvæde(e), h.-kvad, h.-viser. 


"To 








Fuld af B., | 





99 


Bul (Stamme), bul, be'lfn), ə: bool, m., 
læg, m. (tre-1.), stuv, m., Fader 
skaft (søjle-s.); boling, u -ung), m., vest, 
brøst-duk, m. Bulvante, love-våt, m: 

Bulder, buldring, m., dur, m. (*tur), stå'k, 
D., styr, m., ljom, m., skrangl, n., 
skrangling, — bråt(o), n., skraml, m., 
skramling, f., de'n(y), m., dre'n(y), ml. 
larm, glem(y), m., bråting(o), f. «4 balder, 
D, baldring, f; dunder, m, dundring, 
f, glemjing(y), i Jfr. Støi. 

Buldre (give hul og fieri Lyd), *buldre, 

dure (ture), *dundre, *ljome, renjely), 
—— larme, +skrangl e, — bråte 


(0), *baldre, *bardyne, glemje(y), *bale, 
snartele (buntett, Årg ar endnu ` 
noget at b. med, jfr: æg hæve ændå 


ejt skåt(o) i hornet. 

Bule (Bugre), kul (P. Asbj.; gl. n. kula). 
B., fangftraft, paa Legemet, fom efter 
pari; Slag), vå'l(o), m., tråtev. Se 


Bugle 

Bulevard, se Boul—. 

Bulk, knut, m., klump, m.; knart, 
dålg(o), m dålk); dålpto) m; ; pielo) å m. 
gar Cion, , klumpot; (høvnet af Svulft), 
sv: 

Bulle, pavelysing? 
pave-lov? 

p svållen(o), truten, hoven, bålen(ø). 

D. Finger, svål (o)-finger, 

utletin, dag-tidende? (som siger fra om 

en hær-tildragelse el. an per- 

søners sykdom), dag-seddel. H. P. $: 

Bulme (Hyoscyamus niger), — fa Fvil- 
rot, vil-frø, n., trol-gras, 

Bulne, intr (sval) «tratae, bålne(o). 
Jfr. Svulme, Svulft. 

Bulvært, bål-værk(o), tømmer- (*timmer-) 
værk. Sv. bålvårk. 

Bums (t. bums), plump! (*7). 


pavelig kungerelse; 


Bund, botn (botten, bot, bon”), m. (gl.m. 
botn, sv. botten); (i Jorden, i i ry 
gun’, m. Berg-, sand-, — Jfr. 


Band og *vatn. 8, af fantret Band, 
hvælv (et. H. L. I kvælv, m. 
(kvålv, v, 0, 3: noget Hvælvet, 
gjær en omhvælvet Baad paa Bandet”). 

pi, grun, m, Bunden Betal 
fenhed, botne-lag(o*). Naa B., *botne, 
Sætte B. (i Kar), Fbotne. Sætte Fifte- 
garn poa Bunden, *botn(ar)sætje; dv. 
botnar-sætning. Til Bunds (til grunde), 
Stil gruns. Bundjrosfen, grun-fråsen(o). 
Mk. *fjord-: valtjs-, vågs-, dals-botn, 9: 
inberfte Ende af Fjord ofo. 

Bunde (naa Bunden), *botne. Jfr. Fobfæfte, 
Bundfalb, skro' 100), n; — m., 
bærm, m., grug, B., ur, M.y 
gurm,n. Afjætte B. å fy Bunbfælbe fig. 


100 


Bundfals — Buskvæxter. 


Bundfald i et Rar, låg'(0), f. Mk. *lagge-| skriveståve, o (Lm,), bord, (overdraget 
band, Bunbdgjord, nederſte Gjord paa et med klæde), — — 
ar; *lagge-jarn, Jern at ftjære ”låg”| overhoved: arbejdsbord (skrivepult); 
med, forjtjelligt fra krys-jarn. videre: hele værelset, som bordet står i 
Bundfælde 8, sætne, ar (3: bli sat), sæt-| (kontor), og endelig det hele hus, en hel 
nast(e), *skirne, -nast. række av kontorer, som hører under en 


Bundløg, *botn(ar)-laus. Dv. botn(ar)-lejse, 
fa 3: umaabeligt Dyb. 
Bundplauter 
vokster, m.; (ftørre B.) grun-ved(i), m. 
pbe), skove, f. 


Bund od (i 
fra ea sokn, f.,skjelje-rive, f. Q). 


Bund 
Søge med B., soknef(ar) 

Bundåforvandt (t. Bunbedvermandt), sam- 

? sambunds-man? sambunden? 
Magman (2: som er i lag med —); sam- 
lags-magt, sambunds-, fælles-magt, -ven, 
sambundne, sam-fælle, kampfælle. (Bund 
av binde, som fund og samfund av finde). 
Jfr. Alliance, -lieret. 

Bundt (t. Bund), knæppe, n, kippe, n., 
knippe, n., band, n., kjærve, n. (kjærv, 
m.), bundel, m., lime, m. (ifer Feiefoft); 
(of, Klynge), svejp, m. 8. af Trand, 
Hamp, Tobak, *dokke, f. 
stråt(o), m., våndel(o), m., brusk, m. 
Trætte jammen i Bundter (bundte), 
svejpe; våndle(o), *kjærve, *binde (f. e. 
kornband), knippe(ar). 

Bundtap i Band, se Prop. 

Bundtmager (Molb., jfr. n.s. Bunbtfober, 


oopbyter, Koraller), grun- 


Fremdeles 


` 


8 
(H.|$ 


for alle ansvarlig forman (konges 
H. P. S.: skriverstue; brevstue. Noget 
fornemmere: sal: skriver-, brev-s, H.P. S. 
Bureauchef, kontor-forman, skriver-f.è (3: 
forman for skrivere, (Kontor er = skriver- 
stue, men skriverstuformen er for tungt). 
Bureaukrat, »stolt embedsmande, æmbeds- 
herre? æmbeds-pave (H. P. S), brev- 


styrer? 

Bureaukrati (eg. skriverstue-herredemme), 
brev-styre? æmbeds-magt (H. Schulze; 
mots. Demokrati, folkemagt), skriver- 
vælde (H. D.) Sv. skrifvarevälde. 


Pureaukratift, f. €. Retning, Grundſcetn. 
retning mod, grunsætning til beste for 
æmbedsmagten ; brev-styrende? æmbeds- 
vældig (H D). 8. Syftem, Vaſen, 
æmbeds-vælde (H. D.). æmbeds- eller 
æmbeds-manligt styr og stel. 


Burleſt, latterlig, løjerlig, “pussig, *snodig, 
narreleg, latter-vækkende, 

Burre (Arctium Lappa), se Borte. 

| Bu (sk) student. 

urſchikos lystig, på studentervis. 


2: gråværk, pelsværk), pels-maker m8, hoved-kuls, *hovdestup, bråt", tværs 
P. $.), pelsskrædder (Molb.), feld-s?| Jfr. fubfelig. ' 
Pels er ellers lat.; på norsk fæld. Buſe (paa, ub med), Wause, b. på 
Bunte, dyngje, f., dunge, m., muge, M., jfr. 3: ftorme frem, bauste, 
mukke, f., bråte(o), m., bunke, m., uje ub, haſte med at fortælle), flåse, 


kå'sfo), f, vase, m., vælte, £; *stabbe 
Bern: -stål); jfr. slump, mẹ klat, m. 
iden B., bunge, f, ruge, f, klyse, f. 
Snu af at ligge i B., bunke-smak, m. 
Bunke (Ladning), bunke, m. (vare-dynge 
al): Strjuke på bunken, 3: ta sejlet ned. 
Bunte (Vølge-B., 
havre, eng-bunt, smele, n. (smale, y). 
Buntet, se Broget. 
Burde (være forpligtet til ſthlde), berje, 
burde, -burt; gl, n. byrja, fømme, til: 


mme, høre til). Dv. ber(d), m.(børt, y), 





ar (dv. flå's, m., *flåsen, -sot'), *slumpe, 
øruse, *skure (5. i vægen; lat de nå 
skure), skjejre(ar); jfr. skøjren, frem: 
fufenbe, ubefindig; skøjring, f., ftjøbesløs 
emfærd. Jir. *være fåtænkt, *v. fåvis, 
, uvar, la(de) stå til, slumpe fram med. 


Aira flexuosa), engje-|ØBujenfrennd, hjærtens-væn (H. P. 5.) eje- 


god væn? 

Bu(Sjjemand, båbbe(o), m., buve, m. (jfr. 
sv. bof, Stjælm), båkke(o), m., busse, 
m., kuse, m. (,Dafaa i gi fo. og bi”; 
jfr. kuseleg, 2: frygtelig, og d. kyse 9: 


a: a Pligt, b. Gang, Tour, c, Ret, Be⸗ fremme). g skræme, f., skræmel, n., 
fomft; børn, y, f, bemad, m., Jornø:| 9: Stræmfel. 

benhed, Tilbehør; bernskap,m., 2: Reb- me busk, m4 run’, m, ranne, m.; (Gob 
faber, Sørede. ,%Ere den, fom Ure) af Smaatræer), lone (u), m., busk, m., 
bør”. a. D'er hans pligt og ber. b. No| run, m., ranne, 


er de din berts e Han fek sin bert. 
Også *bære („ifte alminb.“): d'er han, 


ma 
Buftads, kjær, n. (B. B.), kjør, f., kjo's, 
m. Mk. kjørmark, f., kjør-lænde(e), n 


som bær de, o: fom bør gjøre bet. Det| Buflagtig, jfr. agtig. 

var han, som bar skyssen, >: hvem bet|Buffmart (med entelte Bufte og Smaa— 
tilfaldt at føpdfe. Bør (maa), vil. Det| træer), *runne-mark. Mk. runnot, kjør 
vil ikkje så være. Der bør bære Maade | rot, fuld af Buite. 


med alt, dæ vil være måte mæ" alt. 


Bureau (eg. grovt Klade), (= Kontor), 


Buflværter, fmaa, paa Fjældene, rape, m., 
rab", kjærringer., fjæl-rape, kjærring-ris, 





Buste — Byrde. 


—* ). Gl. n. hrapi, fjallbrapi. 
—— — (blejm), m.; 
Br. m., bringbær-ris, 

Bufte, bryst-billed, — (Lm.), 

*mans-lik (Lm.); stand-hoved (H.P.S.), 
bryst-h. H. P. S. Mk. man'-likan, n, 
menneſtelig Stabning” og mans-like, n., 
n M.jtebilede, Portræt”. 

— fure-vis (*for, 2: får, f., sv 


M 
But afftumpel), nuv, nuveleg, nuvot; 
kubben — 9: som en kubbe); *kol- 
lot, snuppeleg, *lumpen, stubbot, tvær. 
Jfr. Tvar, Stump. >Stolpen er tvære. 
>Den ejne enden er kvas og den andre 
er tværs. Tværhåggen(o), -bråten(o). 
But (tvær), nuv, nuveleg, snuppot, tvær, 
ordknap. Jfr. Toer og tort for Hovedet. 
Butterbeig, smer-dejg (Molb.), smermels-d. 


H. 

mates 4 al. runb, folbig), *lomog, lomogs- 
leg, "lubben. . lub, m., lubbe, f 
(lubbe-fisk, -torsk). 

Butif, se — 


Zurelaar 
— m i Bu De bro'k, f. (H. Lu; 
ø'ker); jfr. t. Büchſe, n. t Boge: 2: 
Baje, Effe at gjemme noget i. —— 
(g) er optaget av flere nyere skalder: 
bøte sin egen brok, >: hjælpe fig felv. 


Buyere, — veg 
(eh ba — norden⸗ 


y M, 54 m. 
jets”). re É., By- 
6 se av tt — — penn 
-klæder); by-barn, 
— i By. e til B., by-færd. 
TET, de føres til Pe etang f. 


re lg 
By» å Ligjærd, Gjæfteb. 
få ie REN, især sele iki 


— B. før lidet, misbjode (byd. CL 

te ville b, misbjode. AUD at 
pH er slikt — 

slikt sættes på dt Bypede e KER 

gjerne vil befale), fam Fampen, 

råd-rik (riken). ir. Serffefyg. B. perj., 

også ampe-stikke, f.; *råds-herre, "råd: 

mor. 


— bjodar. — høgste bjo- 
daren (eng.: the highest bidder). 

Byg (hordeum), byg, n. (og m.), hummel, 
m., "ko(r)n, rein-korn. å. og Rug (dl: 
forn, i Mobfætn. til Havre), hummel- | Y: 
kyrne, n. (hammel-, hommel-). B., 
Tabet, val-byg, n, fla'tbyg, barlind- 
byg: %., fegrabet, sprike-byg, >: meb 
ubabftaaende Korn; seks-strindot byg, 
seks-strinding. Mk. byg-aks, -åker, 
-brau(d), n, mjel. Hummels-æksing, m. 
fo: Up), -åker, -halm, -ågn(o), >: Snærpe. 
Jfr. Blandtorn. 


101 


Bug, (ang Y») — — av lintej i 
av bøjkje). Sv. byk. 


Bygoiag, red, f, Serbe n., jar, m. 

dar), k værve, D., e); m., grænd, f. 

Bygbepaii, bygdestyr, * BER; ; bygde- 
riksstel, -riks-stræv. 

Byge —— bye bad, fa T thon. bui, 
>: Uveir; sv. by), storm-b., bel, m., A 
ve" 1 meg Skjør, n., flage, y Vi 
dump, m.; (Regn el. Sne), c'l (ee), i, e 
eling, m, 'kov, n. (00), kov-eling, fo', 
n, kave, m., kvaft, m 8. (ifær fort 
og ftærtt Regn), skur, f., flo-skur. Mk. 
skur-ve'r, n, små-elt ver, *flage-ver, el- 
ver, fover, 2: Bygeveir; skurot, 3: af- 
— Byyger og Opholbåveir. Ophold 


efter B., el-dus, n. Mellem Bygerne, 
el-imillom. hold mel. B., el-legje, 
Fuld 


O 
Terai Fj ao D., — 
GE (fom or ea Ubfigten), *koven. 
adet elar 





í Byger, ele: 
vest ir. 


Byge, at (oge i Sud; n, f. billen), *bajkje 
(bekje, bykje). Sv, byka. 
på *byggje; (bebgge), byggje. — 
, bygle. Dv. bygjande, 2: 
til at bebyg e. Bygget (vel, ilde), vak 
sen: (vel, i — bejna', bresta’, med 
Henſ. til Ben, Bryfi. 

Byggen, "pyggjing, bygnad, 

Byggepladå , byggestad, m., tuft (toft), f. 
Tun er plassen mell. og omkring hu- 
sene på en gård. 

Bygsdt (Goiter, fom man har med fig 
hjem), by-gåve, f, by-blom, m. 
Pesten, et, byg-korn, åummels-k.; blanbet 

. med Havre, hummel-korn. Tir. Havre, 
3 





Bygning (r — Bygget), bygning, fa byg- 


Bygningsmand, *byggjar. 
BPygningömateriale, bygje-fang, n., -æmne; 
hus-fang, -verke(y"), n (-værke). 


Byggfel, bygsl, f. 
— kaun, m. (kaudn, kogn, kong; gl.n. 
— (9), m. (svæl", svul'), bålde 
(0), m. Sv. böld, holde. Et Slags 


onbartet B., trol-værk, mi, flesme(i'), n 
Are m Sjærnen i en ®., v 
| mor, f. Smerte af B., bålde-værk, m. 
us liben, bal, m., tu, m. (B. B.), 
(ùe n H. Ibs. Jfr. "Balke. 
(Artemisia vulgaris), bu el. bue, f. 
one ), grå-bu, bu-gras, bu-rot (buje-r.). 
Byrd, f, fødsel, fødsl, f, bud), m. 
(ofjelben, faafom i "Ralvåburb"). Bære 
= føde siges nl. i * ikke om m.sker. 
Byrde, byre, f. (for byrde, f.), berd), y, £. 
(bel), færd, f. (vas-f., to better vam = 
ej vending vatn). B., meget ftor, u- 
l bera), y; f, *ubyr'e (ober, obel). B., 





102 


at bære i Armen, fang, n. (ved-fang, 
høj-f.), fangan, n., fængje(e), f. Ud 

Bye DR das 

- Byrdefri, laus, laus-rejpa". ; 

Bytte, byte, n.; Greendſeſtjel), byte, dejle, 
n., (ofteft) dele, m, dejld, f., mærke, n., 
skjel (ski-), n, grænses., 
(efter t. Beute 9), fæng(e), m, 3: ,Fangit, 
Grhvervelje"; fængd(e), f, fangst, kaup, 
n. (5: kjøp, på skytteri el. fiske f. e.); 
(t. Beute), hærfang. Skulde *byte her 
brukes, måtte vi vel lægge deri meningen 
av noget, som skal byttes, skiftes ut, ut- 
deles mell. flere. Bære et B, før (en 
Bold for), være utsat for, v. ute for. 
Betale i B., læggje el. gi' imillom, gi 
i byte. Dy. mellemlag (det, som lægges, 


gives i bytte). 
Bytte, at, *byte, *skifte; (ubdele), *byte, 
skifte. B. Gaard, e-skifte gar(d). 


B. til Tab, forbyte seg. 

Bæger, *bekar, stort step (staup). 

Vægt, bakning (så meget, som bakes på 
en gang), bakster, m. 

Bet, bæk”, m, grov(ov), f. (A. grever). 
2Gl. n. 
dyb, frilferindende lo'n, f. (jfr. lo'n, n.), 
le'k, m. (dv. løkjot, fuld af 8). 8, 
meget liben, sikle, f., sildre, f., sike, n. 
(bække-s.), grove-sikle. Mk. »Gange bort 
om bækken etter vatne. Mk. bækkje- 


drag, n, b.-kjo's, m, b.-seg, na el. b. | 


” sekje, n.; ve-drag, 3: Bælfeløb. 
Bætfeleie, rå's, f 

Botten (t. Beğen), fa't, n. (skål?), kjedel, 
van(d)-gjemme (Molb.), mund-laug, £ Gl. 
n: mundlaug, munlaug. „Maajie egentt. 
håndvaske. Gl. n. mund, Gaand. Jfr. 
Basſin. 

Bælg (Stindpofe), bælg(e), m, po'k, m, 
hit, f£.; (Bug, Bom), *bælg; (Fjælerne, 
Stiverne i Blæfebælg), bælg-bene(y), n. 

Beælgmørt, *stumende mørk (B; B.), *stum- 
mørk, kål-merk(o-y), *kflende mørk (dv. 
kål-mærker, n, 3: kul-merke). 

Bælgvante, love-våt, m. hejlvåt, bælg- 
vår, bladvåt, m., grejp-våt'(0). 

Bælte, bælte, n., stette(y)-band, n. (av 
Fstut'= kort). Jfr. Kilte op. Til Belte- 
fedet, *til bæltes. 

Boæltefpænde, bælte-salje, f.; sv. sölja. 

Dændel (liden Borde i Rieder), bændel, 
— Minnet, ſmalt Baand), #lærefts- 

2 


ban 

— se Bengel, 

Bænk, bænk, m.; (Langbænt i em Stue), 
— m. Kort B. (ijær ved Dør el. Jid: 

), brik, f. 89. paa Fremfiden af 

Bordet, forsæ't (forsæte, n., forst), lang- 
krak’, m. 

Bær, bær, n. (og £). B., fom er uſunde 


skifte, m; | 


Ofe. W., dyb, kjo's, m. $.) 


Byrdefri — Bøddel. 


og ifte bør æbes (janj. af Troldhæg, 
Firblad el. Druemunte), trolbær. 


ær= 
tene, *bærene (lang æ). Sted, ber B. 
voger, bær-dro'l. Mk. bær-kart, my 2: 


umodent B.; b.-kångul, m., 3: Bær: 
Hafe; b-lyng, ny 2: ØBuflvært med 
Bær; b-mark, fa b-myr, f., b.-skog, 3: 
Krat af Værværter; b-tuve, f 

Bære (Dragt, være iført), gå i, gå med 

(med tryk på gå), ha" på. 9, noget let, 
tungt, talke) L, t. B. fig av (vpføre 
fig), fare at, *f. fram; (føre fig), fare 
åt, håtte seg. Bæres: fom fan bæres, 
*-bær: *kyrkje-bær, *man-bær: Bærende, 
*.bær: land-bær (som bærer fra land, 
om vind), nord-, sud-bær, let-bær; fram- 
bærleg, 5: fritalende. 

Bæreturv (at have pan Ryggen), bak-meis, 
m. (og f). 

Bæren (at noget bliver baaret), ber (burd), 
m. Jfr, *frambør, mot-b., til-b., ned-b., 
jfr. fot-bør (måte at bære el. føre. foten 
på, også fotlag, fotfærd); hande-b,, åre-b. 

Bærkuop, kart, m, knart, m, knyting, m., 
kort, m., korte, £, knæppe, n Jir. 


Frugtknop 

Bærme (a. f. Barm), bærm, m., korg, m., 
kur, me, 1 Ty grut, D., Avr, m., 
skråt(0), n, understad, m., gragse, m., 
dragse, m, mer, n, gurm,n. (dv. gjørme, 
y); (af fmeltet Talg), kråte(o), £. Jfr. 
Grumå, Bundfald, Mudder; Grever. 
Afſette B., se Bundfald. 

Bærjært, ov-rike, n. (om en volbfom, 
uftyelig erf.), utange, m.; slags, slås” 
kjæmpe, f. 

Bære, riste seg (ryste), *nad're. W. (gynge, 
fær om Forbflabe meb Underlag af 
Dynd), dyvje (-duvde), disse, *huske; 
bevre(i) el. skælve, *skvape, *dirre, *dille, 
*dingle, *gidre, *gidde, *blake, *blakre; 
*lave. Stjærnerne »blakre, blikrer. Bæ- 
vende Grund (0: gyngende med Unders 
fag af Dynd), dy, n., dye, f, hængje- 
dy, -myr, f, dåv(o), fa dåvefo), m. 
Hævende Tange el. Luft, gidder, m. 
Jir- Damp. 

Bæven (fom Sygdom), nådror(o), f. pl. 


fr. nudra, nugra, >: Stjælvefvge, og 
— o: bebe), ber (i, Lm), nm, 


bevn, f, bevring, f., bevr, m., *pipr, 
skjælv, m., gidding(i'), f. B. i Stemme, 
skælv i et. 


Bæver, bjor, m., bever, m. Gl. n: bifr. 

Bæverbygning, dam, bjor-hus, n., bever 

- bråte(o), m: 

Bævergel, bover-gjæld, n., bever, n. 

Bævre, *bevre, *bebre, pipre, dege(i), ar. 

Bøddel (t. Biittel, gl. n. bödull, sv. bödel), 
mester-man,- skarpretter (t. Søarfridjter). 
Eg. utroper, av bieten, >: paabbde. 


Bøddelknegt — Bølgebrud. 


eg «foend (Rakfertnegt), baddel- 


anemi Bøler), tæksel-man (dikselman) 
bokker å me Å — Rüper, t. 
Blæser (gl. n. lag 
Pødkerøge, skar f, skarv; tæksle 
(tækle, diksl), f. 
Byødtre, — (kipre).… Bøbfret Kar, 
Bodiring Ç), lagging, £ 
Bøg (Bøgetre), bols m. (boke-tre; *bek 
nord i Landet”). Sy; bok. *Boke-bork, 
-lauv, -skog, -stav, -ved(i). 
Bøge, Fraute, *bure; *baule, *pgaule. 
røle er i + = flryte, prale. Se Brøle. 
Det er tungt at bisfe og b. paa en 
Gaug, jfr. »d'er ikkje skjæmt å skjene | 
pA og raute i sene, el. »det lejter på | 
kjejse og rautee. Efter Molb, er bøge 
en svakere lyd æn den, som er ment med 
Haute, *bure, gaule (jfr. Brøle). Boge 
skulde således svare til *drønje(y) og 
*ryte, Efter I. Å. er raute = både 
Høge og brøle. Likeså *baule. 
Bøgen, rauting, f.; gaul, 1, gauling, f, 
bælje, n., bæljingfe), £ 
Byie, paa "Barn, vak, m, duv] (dubl), n., 
vake-duvl, hævle, f., kavl, m., flå, f, 
(de, flee, fæ), fljø't, m., fløjt, m., flåt, o, 
n, klubbe, f. $. med et oyretjtaaende 
Sfaft (paa Fiffegarn), vete(i'), m. Sv. 
vite, vette, vettare, D; i Form af en 
Dunk, — m. — 5. 5. Tydi 
Mk. kag Ege m pietar, tomt, — | 
tæt, til Garn at løbe beb. Jfr. ei 
sætning, 3: fætte Garnet faa, — 
flyder i *kaggen. 
Byøie (frumme), beigje (-bejgde). Boies 
fa fig), bejgjast. Bøies for et Eryt, 
Fsyigte, . fig (bugne), *digne, svege 
G, - ar), svigte(ar), Sv. svigta. 8, fig 
med, *duve, d. seg, *dubbe (duppe, 
doppe, 3: lute og nikke av søvnighet). 
aTe jammen, *kyveseg i hop, *gjære 
kje m., kure seg, kure seg ned, 
S fen Runwerne, *huke seg. 
ud fra hinanden —— Felej(d)ne, 
sprike; (om aar), yve (-de), yve | 
inte 
(hælde, Læne fig), — s. seg åt væggen. 


1 





Se Bugne. . af fra en vis Si 


gå tilbage el. på Siden, *kjejke, — Seg 
3: ſtyde — bagud (mots. *lute, 
framover). 8. tilfide (vende ubab), vikje 
(v. ej sag) (-te), — ar, Eg. få til at 
vike. Dv. vikjing, f. 9. tilbage, brætte 
(ærmer, hoser) B. ned (labe hænge), 
hængj (hovud, læpe, hænder). ade 
fig by * toive svigt. Som [nder is b, 

gjande, et, mjuk. Jfr. Smidig. 
sy segad(i') 


Noget b., *bjugleg, | 
bågad(o), bogen(u'). 





. ned i Kanten, 


108 


*sejlot. 
Se. rar poet 
(f. E. Stier), s 


W. tilbage, *kjejk, spet 
B. opad i M 

H ep i (stafat), mots. 

kjøl-gjængen. » af Naturen (Tra), 

å 1-bej Dv. sjølbøjg, m. |. 

— mg — m., me m.; 

(noge piet), u), ma å 
bejening, £l B. etining @ugning), 


Å fr. 
sil sr regel, sbeigje 
kanae (Bibie, — — 
m O i Jir. 
— 


a F svigi. B. 
— det ud 

i Blyggen, mjuk-rygga": 
Bøielighed, sige £ i 


Bøielje, bojgsle, f., bøjgning, f; bejg, m. 
Bøieftreng Toug, jom ftaar og fra en 
Fifteline til eeo — È, 
opsta(d), m., ile, m., opste-line, f., ile 
tår(o), n., "let, #dublet, klubbe? 
Byile (t. Bügel, — fom bindes om Soens 
ge klave, m. 9. i Enden af et 
et Bærereb, hælde, f., FED 


ælle, hælder, — o, håld, o, huld, 
hulder), hågd, op hægd, f. (hækt), — 
Q - 9) £ ia n. fl 1 hagl 
hävd (o), f£; bejel (bejgjel), m. 


e lukket Krog), lykkje, halde. 
ut), bygel, m., befgj)el, m., — 
(y) £ (ste'g-b.), byge, n. Bygel-såks(o), 
Sats med Bue uden Tagle. 
en | Bpining (rumning), kjejs (kis), m. 
kjejse, 23: gaa i Bpininger); pe 
Sted), digning, f. (av r digne, — bugne); 
bi g, £, svigt, f; to), Dv. 
— Pay pp R mellem 
— og Stavntreeet. B, i en Vinfel, 
*tvær-krok. Jfr. Krumning. B. el. Krog 
(faaf. paa. en Bei), vekii), ns fr. sv. 
veck, Bøining; knäveck, 3: hase B. 
opad, bræt”, a 8. (Flerion), ord-vending, 
f. Dette B. er vel gjort efter t: Biegung. 
Langagtig B., bog(u'), Gl. 


bjugr. 

Bølge, båre, f (B. Bi), byl(gje f. (,lidet 
ur * (ijær ftor, paa Havet), alde, f. 
(ålde, o), tung-alde, våg, f. (sv. våg); 

(bul), skavl, m. (J. Lie); (ftor, nedfige- 
tende), fal’, n. (jfr. gl n- áfall), bråto)- 
sjø, m., skavi; (fremftyrtende), sjø: »me 
ek ejn sjø in i rer Moren ikkje 
langt millom sjøarne. Sman B., bær- 
ling, f. (av båre, 2: Bølge). De flørfte 
B i en må Bølgerælfe, uləgje, n. 
Gjanende i ftore B., Fbäre-stor: 
for B., *bårestil.. Dyb mel. to 8., 
*båre-dal, alde-dal. Stærkt brudte B., 
Fkrap-sjø. H. Sch. Jfr. Srapfø. 

Sele at, *bære. Jfr. kvitbære, bærle. 

Bølgende Stød, båre-skjælte, m. 

| Bølgebrud, se Brending. 


m. n. 


104 Bølge-Bunke 
Hunte (Aira flexuosa), Je, 

ver kvel tg og rusk sæ way), ia 
tov-gras, n. > 0 Seyi banke Sør. 


By Jag, n 

era pre Blive b, (fan Striber 
Overfladen), D. 

oae 


, *bårot. 
Bøger båre-top", m., alde-top", m. 
zA Ain n 


(meb ftillere Mellemrum, *legje), 


Bøl paip —— m 

Bø pb, alde-styng, m. 

Bøllebær (arniom uliginosum), — 

berto), n. (blak'-b.), +nikjals — 
pe E — pe Lær SE 


Bø bon, T dort B. (fær i — 
suk’, m. — — (Forbøn), ben 


hald, n. bebe, ben-rik, 
ə: fom Ran meget i Å ae af B. (Prae: 
Maner) b.-skrift, f, 3: føgning, 


Bønhøre, *hejre, *ben-h. 


Bønne, baune (*bogne), f Bønnebælg, 
————— $ 


— Cellevæv. 


Bør, 

Bør evire, ber(y), m. (gl. n. 
altfor fert, — (åber); | 
ra'k, ny ræk, n. (e), Cohan kjøle 
Det er dog ejt lite” ræk, 3: ear Å 

jet, at Baaben briver fremab. Ma- 
P gråe, m. Jfr. Bind. Mk. bar- 
løjse, fa, pt paa Bør; børleg, 3 
gunſtig (om Bind). 
— — :), se Barn, 
Børre, se Borre. 
| Børft: faa B.: "få håg? *bank, svålk(o), 
Huling; *smurning (smer, smørelse?), 
d. ẹ. bli smurt op el. in (med bjørke- 
beid — gn å 
f.;  (Rebftab), boste, m. 
mete Barier, #sætje op uggen (Lm.), 
bøste(y) seg, yve seg. 
e, at, ERNE) IN kvåste (0), koste(oo). 
Å aaret), Mans al 
— , ky år å 
Byøé, — Avil ond, *sint, *morsk. 
Bøbning pi en Arl), børsing(y), mi, 


Bøbje, P A H. Ibs. 
Brje, bone bøtte(y), er po 


Sel 





C. 


Bokstav C må søkes under K., forsåvidt C 
uttales K. Dog undtages de ord, som i 
våre beker forekommer i rent latinsk eller 
fransk form. 

Cakile — fjøre-kå'l, n, strande 


ræddik. 

Calla palustris, vira klage, £ a bjørn- 
blække(r), f. (?), ku-blække(r). Også myr- 
blom (Strem), misne (Gunn.), bræn-rot 
(Gunn), butel-gras. Wille. 

Callitriche verna, vår-vandstjærne (Ser.), 
#yas'-gras, -arve, vejte-gras, n. 


— palustris, *dele-blom. Se Rabbe: 


Camelina (Aktiva, teen, 

toris, se Thlaspi. 
Cardiam edule, hjærte-musling. 
— jfr. Stærgræé. 


blanche, fit forskud? = »kredit«). 
—— doloris, lik-sæng (Molb.), lik- 
stillas el. enie AERA Meyer. 
Casus belli, i nd (Molb.). Bedre: 
ufreds-grun', , strids-grun? Jfr. gl. 
T. ufrdarefui? 


Gedent (Ceden8), overlater (til en annen, 
av ting el. rettighi 


Gedere, overlate, Se (t. abftehen), *late, 


Fl. bort, fl. op, *1. frå seg (o: fælge), 
la' (en annen) Ta; vike, fire, gi sig (for 
en annen). ©. en Begel, jfr. Enbosjere 
(»skrive på«). »Eg kan ikkje late dete. 
»Eg vejt ikkje, om han vil late det op 


føre(y) mege. 
Gedille, kral’, krul’, m. (>: tegnet > under 


Cy gh : 

Celadon (el. Selabon), em elsker (efter 
Seladon, smægtende elsker i hyrderomanen 
Astræa). 

Geleber, navnkundig, *navngjeten, vid- 
spurt; højtidelig. Jfr. Berømt. 

Gelebrere, hellig», fæstlig-hålde; love, lov- 
prise, ophøje, utbasune, tromme ut. 

Gelebritet, fæst, hejtid; navnkundighet. 
En E, navnkundig man (person), en 
størrelse, en storhet, et navn? 

Geleritaö, snarhet. Jfr. Surtighed. 

Gelle (Munte z), kåve(o), munke-k., — 
(litet) kammers, avlukke; (i Fengſel 
kåt Ho n.?; (Bie), kar? (bi- (t. 

Korb 7); liten hulhet, ka'r 6 vækster: 
skar-plantere; dert.: kar-væv); (i Dør, 
Bert), blære (A. R.); jfr. bole, É, 
feire, f. 

Gellevæv, pipe-væv? vækstvæv. 


H. D. 


Celluløs — Ceremoni, 


Gellulgé («fær), ful av kar, hullet, blæret; | 
kar(rjet, *føjrot? *bolot? Jfr. Borgå. 
Gement, binde-midde), kit, kalk-k. (H. P. 

5.), mur-k., va(t)n-kit? 
7 sambinde, murkitte; kit-mure. 
EL PS. 
Gendré, aske-grå, aske- 
Gendrillon, aske-krukke; kokke-jænte. 
Genotafinm, minne-grav (H. P. 5.), tom 
grav, blind-grav? 
ere, dømme, skjøne (sky-), skjønsame 
(sky-), å. om, preve, veje, værdsætte; 
mestre. 





Genjor, eksamens-vitne (sv.), overherings- 
Y, dommer, med-d., (medjdoms-man; 
sæde-dommer (d. over sæderne); skjøns- 
man (sky-), bok-skønner? kunstdommer. 

Genfur, dom, skøn, skening, f. (sky), 
(øver Bøger), bok-skue, -preve, 

(lovfast), -gransk(nling; (ober Bær: 
ling), skole-preve, -mænstring (Meyer); | 
kirke-bot. 

urabef, skatskyldig ; lastværdig. Meyer. 

Genjurere, syne (Molb.), skønne, skjønely), 
ar, skensame(y), , prøve, late 
gennemgå (Lm.), laste, mestre. Jfr. 

figttge; Genfere. »sFor 1848 blev 
Blade og Bager synede i Danmarke. 


H. D. 

Cenſus, avgift, skat; formues-målestok 
(for val- el. røstret); skatlæggelse? for- 
mues-skat; folketælling. 

Centaur, manhest? 


—— jfr. Kornblomſt (knopurt). 
Centeſim 
Gentifolier, hundre -bladede (roser). 
Gentner, 100 & (i England 112), 
«alders, -sommer osv.), midterst, i midten; 
mellem-; Mellem-Europa osv. (H. 
G.-Burenn, hoved-»kontor:, mid-k., mid- 
G.-fræfter, 
ved-, kærne-, mid-kræfter? 


Gentigradiff, 100-grads el. -gradig (varme- 

viser el. -glas). Jfr. Termometer, | 

al, hundre-dels. 

Gentimaner, hundre-armede, 100-arminger? 
d. e. , fjømper med 100 Arme", 

Gentime, hundre-del (av en frank). ) 

et 
hundre-pund? h.-vægt (H. P. S.). fæ 
eng. hundred-weight. 

Central (centriff), mid- (som i middag, 
også: ring-, kring-, hoved», kærne-, over-. 
Det Centrale i Dagen, Natten heter 
org midnat. €- (Guropa, Afrita 
ofv.), 

P: då det indre av E., A. 6. Beve: 

pelje, ring-tørelse? kring-løp, rund-lep, 

kringing, f., kringsviving? kring-gang? 

skriverstue. G.-fjorfatuing, hoved-, mid- 

styre? G.«JHd, midild? 

pe hoved-nævn, mid-n.? 

mid-linje. @.- Magt, mid-magt, hoved- 

magt. H. P. 5. G.-Organer, hoved- 
redskaper. G.-Sol, midsol. E.-Stilling, 


G.-Kommis- | 
G.-Linie, | 





105 


mid- el. begger seie entralftyrelfen, 
over-styr.  Gentral-Syflemet, sammen- 
drags-tanken, samlings-t. Gentralffole, 
hoved», over- el. højskole. (Gentral- 
varmen (i Jordens Indre), mid-varme. 
Gentralifatiow, sammendrag, -drag(njing, 
samandrag, n.? mid-nærmelse? | =- 
(Din , mid-samling? sam-beling, in-b. 
mots. Decentralifation, ut-beling. 
Lm. Sambele, n., er „bet, at flere Per⸗ 
foner boe fammen el. ligge i famme 
Verelſe“. Centralifationg-Syftem, mid- 
samlings-stræv el. -stel? samandrags-stel > 
Gentralifere, mid-samle; mid-drage? sam- 
men-trænge, sammendrage, "drage saman, 
sam-bøle. Lm. @—t, in-beld. Lm. 
Jfr. Decentralifere (mid-fjærne?). 
Centralift, tilhænger av samling el. sam- 
mendrag, sammendrags-ven? enhets-ven 
(v. av samfunds-godernes, især magtens, 
samling om én el. ét, om én man (kon- 
- gen), ét sted (hovedstaden). 
Gentralitet, midpunkts-enhet (Meyer). 
Gentralpunkt for Tuſthandelen, ed- 
byttested — hoved-omsætningssted, 
byttested (stort). H.D. (Tufthanbel = 
varebytte, bytte-handel). 


| Gentrifugal, mid-skyende, midflyande? mid- 


rømande. Lm. G.-Øraft, mid-fiugts- 
kraft (H. P. 8.). For tungt ord? mid- 
flågs(o)-kr.? 


Gentripetal, mid-søkjande. Lm. G.-Mraft, 
slyng-kraft (H. D.), middrags-k. H.P.5. 

Gentrum, mid, n., midje, f., mit(ten), m., 
midte, midpunkt, midstad, m., mid-måt, 
n., mid-mærke, n., mid-håg(ø), n. Spire, 

venfire G., h, v. midte el. mid-sal? 

€. i SHærflilingen, midten, midt-hær 
(Lm.). G.-Bør, midbor. C.-Binfel, mid- 
— Centram gravitatis, tyngde-- 
punkt. 

Centumvir, hundre-man. Jfr. Derembir og 
Triumvir (ti-man, tre-man). 

Centumviral, hundremans-. 


UGentumvirat, hundremans-retten; hundre-- 


mans-værdighet (hundremanskap?). 

Centurion, heveds-man, hundre(d)-høvding- 
(gl. n. hundrads-höfdingi). 

Gerafter, horn-ormer (-»slangere). 

Cerastium arvense, æ-horn, lådne-arve- 
(0), storblomstret arve. Sør. 

Gerealier, korn-slag (korn»sortere); korn- 
varer, guds-lån, n. Jfr. grjon (gren); n., 
g--vare, f` 

Gerebellum, den lille hjærne. 

Gerebral, hjærne-. 

Geremoni, fæst-skik, skik, bruk, hofskik, 
kirkeskik, højtids-skik? hejskik (H.P.S.); 
(befynberlig), vipre, f- (gl. n. vipr, vipur, 
Barnefpil). C—r, befynderfige, kokling 
w) Jfr. gl. n kukl, 9: kogleri Se 


106 


—— G—r: unpdige €. bruge, | 


pre: SAGER å 
Geremoniel, -på, højtidelig, høflig. 
Geremoniellet, skikkene, føæst-sk. 

tækterne, kirke-sk. 

Geremonimefier, fæst-mester, skjeparen (ski-), 
højtidsmester? kekemester, skikleder? 
«mester? skik-sætteren? ordneren, 

Cernere, se på, iagttage; i hærmålet (el. 

Militærfproget): omringe, kringsætte, in- 

ringe, Bern. *ringe inne, stænge av? 

- Sv. inringa. 

Gertamen, kappe-strid, vædde-strid. Jfr. 
Kappes m. m. 

Gerteparti (charta partita, 3: delt papir; 
jfr. jartegn i gl. norsk), førings-brev, 
førsels-b., »fragte-b., (skriftlig overens- 
komst mellem skipper og avsender); jfr. 
Befragte. 

— ——— 

Gertifilat, vitnes-byrd (især tjenstligt, em- 
beds»mæssigte). Sadningé-G., ladnings- 
brev. (brev, 3: Dokument), lysing, f. 
Produktions-G,, tilvirknings-brev, værk- 
nads- (værknings-)b.? - Sfipper-G., skip- 
per-brev (9: br. om utståt skipperprøve, 
2: om skipper--Embedsexamen*). Sund- 
heds· C., sundheds-pas (-brev). 

Gertififere, vitne, stad-fæste, lyse, gøre 
vitterligt. Jfr. Atteftere. 

Gervelatpplje, hjærne- el. hjærnemats-pølse 
(H. P. 8.), ket-pølse. i 

Gervifal, nakke-, 

Gesfion, overlatelse, lating, f., av-låt, n, 
oplating; også = opbud. 

Cesfionarins, mottager (av det Cederede). 

Getaceerue, hval-dyrene (fkval-), sjø-patte- 
dyrene. 

Getologi, hvalernes naturhistorie. 

Cetraria Islandica, ma't-måse(o), brau(d)- 
m., isl. m., gjejt-braud. 

Ghabraf, dækken, tæppe (H. P. 8.). Se 
GStabral. 

Ghagrin, ærgrelse, harme, harm, m. Jfr. 
Snbignation. 

halo, se Calo. 

Ghaloupe, se Schaluppe. 

Ehamade, tromme-slag (tegn til overgivelse); 
flag-stryk(njing. H. P. S. 

Champignon, ma't-sop? | 


-ved- 


åføre (Lm.), vending (i tingene); mulig- 
het for, sausynlighet (for el. imot), ve'n, 
f. (,Udfigt"), håp om. Jfr. dfigt, Likte: 
træf, Slumpetræf. | 

Change, skifte, n, bytte, byte; n., æn- 
dring, vending, f. Jir. Tuft(banbel). 

Changeant, farge-skiftende, f.-spillende? 
Jfr. Meleret (føragtet). 

Changement (paa Stuepladö), »scene«-skifte, 





Chet 
Chance, kans, m., lejlighet, tilfere (Lm.), |" 


Ceremoniel — Chemi. 


sted-s. (ikke scene- el. sted-forandring), 
skue-skifte? i 
angere, skifte, bytte; spille (i farger). 
mod, se Raog, 

Chara (en Tare), *lavring. 3 

Gar ` — — H. P.S, å 
arabe, ord-gåte (Molb.). Jfr. ord-spil; 
bokstav-gåte, stavelse-g., billed-g. H. D: 

Charge, æmbed, tjeneste, stilling. l 

Charge d'affaires, sendelags-fulmægtig (som 
tjeneste-gørende i den rette sendemande, 
den ordentlige ,Gefanbta” sted), sende- 
råds-medlem; »forretnings«-fører. Jfr. 
Geſandtſtab. 

Charivari, katte-musik (også = narrespil, 
nid-spil, vrænge-sang, -musik, 3; vrænge- 
billed av musik). 

Gharlatan, vindmaker, skryter, stor-skr.; 
blære? 


Gharlataneri, vindmakeri, skryt, vind. 
fr. Humbug. 
arm, ynde, yndighet, søthet. Jfr. 
Trylle 


ryke... 
Gharmant, *set, yndig, tillokkende, yp- 
erlig, gild, herlig. 
ee (Lm.). Mk. *trolle, 
trylle. armeret, *sæl, intagen (i) 
Airylt (o; forfieret), forelsket. Jfr. For: 
plet, 


Gharpi (av lat. carpere, plufte), linskav? 
lin(ned)-trævler (til sår), -skav. 

Chart grun(d)lov (jfr. håndfæstning). 

Ghartere, gøre en tegning (reting, f., ret, 
n. [i]) over. Et annet kartere se under K, 

Ghartering, plan-tegning, rissing (efter 
risse), ”re't(i), n., reting. 

Chasſeur, skytter (t. Jäger). 

Chateau, herregård, borg. 

Ghatol, skatkiste, pengeskrin (Meyer); 
skriver-skap. Meyer. Mk. skriver-bord, 
-pult. Meyer under pp eid 

Chausfé (af calcare, calceus, Glotøi, Fobtøi), 
stejn-væ"g(e), m, 5: en ftenfat Bei; kunst- 
vej, slet-vej (forfatter i n. Dagbl.), med 
bane, skjej, av småslagen sten, en nyere 
kongsvej, postvej, ålman-væ"g(e), alman- 
vej. Chausſeret Bei, brolagt vej, kunst- 
vej, sten-vej (H. P. S.), stensat vej. 

Ehauviniéme, blind forkærlighet. 

(que), uttællings- sordres, -bud; 

(penge)-»Anvisninge (til-el. forevisning?). 

Jfr. Anvisning. 

Chef (l. caput), hevding, høvedsman, fore- 
sat, fører, forman, mester, område, m., 
husbond, *rådar, *rådsman, hoved, le- 
der, forstander. Jfr. Principal. Hof⸗ 
Chef, jfr. Marfdal. Chef d'ænvre, 
mesterstykke, mesterværk. General en 
chef, over-hærfører. 

Ghemi, Ehemiter, Chemiſt, se under K. 


Ghemife, linned, stykke linned, ti-stille. 
H. på Ghemijette, halvskjorte, krage; 
kort vest. Meyer. 
erub(in), eg. lyn-ængel, ild-bud. Meyer. 

Cheval, hæst. 

Ghevalereff, ridderlig; æventyrlig. Meyer. 
ebaleri, ridderlighet, ridderskap, ridder- 
ene eyer. 

å ridder; (i Stafjpil) springer. 
, hårvækst, hår. a 
iffønniere, dragkiste (eg. fille-, 
samlerske, av chiffon, fille). 
verd Sheen: skrift-drag (ikke skr.- 
e 

Chjiffre-nøgel, lenskrift-nøkkel (forklaring 
av tegnenes mening i lenskriften). 

Giffrere, Jen-skrive? skrive med lenskrift 

med aftalte, for andre uforståelige, tegn), 

Ghiffreflrift, tal-skrift (Lm.), len-skrift 
(Molb.), løjnskrift (norsk »Dagbl.e), »hem- 
melighetse-skrift. 

pi løn-skriver. 


klute- 


ignon, nakke-hår (»Folkets Avise), hår- 
knute, L. B. Stenersen. 
Ghifane, kne'p, fulhet, 
vringling, vringlor (8, 
vrear), f. Jfr. Noænter, 
trætteri. 
Ghitanere, bruke kne'p, vringle(ar); for- 
følge, plage, tirre, ærte, yppe (kiv). 
sin “Seike, Forirædige, Wrgte 
ifaneur, juks-maker, vriompejs, vrejst, 
m. Jfr. Ræntefmed, Lovtræffer; jfr. og 
Tvrærdriver. 
— hjærne-spin. Chimæriji, urime- 
— opdigtet (Meyer); hjærne- 
5 (HoF. S.) Jir Bind, vinbig; 
EN finbig. 


Ghivograf, se Rirog. 

irurg, hirnegt, Chirurgiſt, se Kirurg, 
Sv. 

Chof, in-hug (av hestfolk), stet, sammen-s., 
pågang? („Angreb“); 
å mellehjulet). 
fjofant, påfaldende, stetende, oprerende. 
ofere (qu), støte, s sammen med; op- 
67 mem tirre, 


Cord I hun, > se Strengeiang. 


ge eig, = i 


po, Ke nærings-5., 


fante-læte, n, 
vrede, i (vriur, 


Drilleri, Top- 


livs-saft 
pyan, mage-vælling, saft-vælling. H. 
5. 


Chæroph llum, *hund-kjæks, rakke-kjæsse, 
f., r.-slekje, væ hund-sløkje. 


helme lang-stol. H. P. 5. 
one, vejviser (H. D.), omviser (H. D.), 
fører, fremmedfører, ledsager. 


Chemise — Citadel. 





| Gist 


*åfal (som vannets | 








107 


Siasea: (eg. Gesper, Hvifter), husven; 
tjenende er (for en gift kvinne). 

Cicuta virosa, sæls-næpe, f; spræng-rot, 
f., sau-spræng. Sv. spräng-ört, f.… Jfr. 
Svibtibfer. 

Gider, frukt-vin, æple-, pære-most. (I * 
most, f, 3: kraft- el. nærings-æmne). 

Gitade, græs-hoppe (jfr. gras-hop", m., 


eng-sprætte, f., — te, f., slipar). | 
Cingulum, gjord, liv-gj., *kvild)-gj. 
bælte, n. 


Girfel, ring, m., kring, m., krinsel, m., 
krins, m., runding, m., hjul (H. P. SJ: 
rund-flate, ring-f., kring-f.?; jfr. Diameter; 
(Setftab), lag. Se Krebs. Mk. Bende- 

cirfel, vende-krinsel ? Girfelbevid, rund- 
gang i bevis? SHalvrirkel, halvring osv. 
torcirfel, stor-krinsel, -krins. Trylle- 
cirkel, trol-ring, m. 
Girtefførmig, rund. Jfr. — 


Cirfellinie, hjul-linje. H. C. Ørst 

Cirfle, ringe (av- iu-, om-). 

Girtadaton, om-lep, kring-løp, rundløp 
(H: P. S.) GStands-Girl. gengivet 


a stands-omskiftning. Dagbl. (dansk). 

Cirfulere, gå om, rundt, gå (den skillingen 
går ikke ı nemlig fra man til 
man), være i omlep. Mk. *svive. 
(rund)t. 

Girfulære, omgangs-askrivelser, o.-brev; 
(fom Brodure), omgangs-skrift. H. D., 
Rundſtrivelſe er vel laget efter tysk 
Rundjæreiben. 

Girinmjeren8, kring, m., runding? kværv, 
M. om-kværv, Me omfang. 

Cirfumfler, længde-tegn. 

Girfumpolar (Stjerne), pol-nær. H. P.S. 

umfpelt, var, varsom, *gleg, omtænkt 

Lm. Jfr. Forfigtig, Befæntjom. 

| Girfum petion omtanke, omsyn, f., fere- 
tanke(y), m., varsomhet, varhet, gleg- 
skap, m. Jfr. Omſigt, Betæntjombed. 

Girfumvallaiion, vår -omgivelse (H. P.S), 
vål-nære? Jfr. jordnære, solnære, om 
perigæum, perihelium. 

|Cirfumvention, overlistelse. 

Girfué, skuelkjring (langrund), lekskue? 
(lejksjå; jfr. fesjå); kere-fskjej(d), n., 
krins, m., ride-krins; ride-sbanee, rund- 
skjej(d)? ride-skjej(d); sand-ring (Lm.). 
Skjej = cursus. Jfr. Sippobrom. 5 

Cis, denne-sides. Gi8- — trang, for-— bak-. 

Gigalpinit, sønnen-fjælsk (fra Rom av), 
under-alpisk (mots. overalpisk, 3: norden- 
fjælsk); for-, bak-alpinsk. H. P. S. 

Gifelere, drive? billed-drive el. kunst-dr. 
(H. P. 5.); grave? Se Gravere. 

Gifterne, bren’, regn-b., r.-samler. H. P.S. 
Eg. fifte, Bandlifte. 

Gitadel (civitatula), hej-fæstning, små- 
fæstning (i el. ved en stad); borg, stads- 


108 


b., virke, fæste (H. D.), fæstning, by- 
værn? Jir. Kaſtel, Stanje. 
Fsaksøkjar. 


Gitant f 
Citat, hærming, f. 0), herme, f. (?), fram- 
, n., efter-sagn?; kildested (H. D.); 
ordlyd(else), gengivelse (ordret); henvis- 
ning. Mange Citater bruge, *språke. 
Eg. bruke mange ”språk av bibelen. 

Citation, gengivelse (av annens el. egne 
ord), hærming; invarsling, inkallelse, 
stævning. 

Citere, språke, hærme (-de), ordlydende 
gengive (de el. de ord), ta(ke) fram, 
hitsætte, gentage, påkalle (2: „bes 
raabe fig pan”), eftersige? skjøte til 
(Lm.); stævne, in-kalle; mane. Jfr. An⸗ 
føre. Eg kan ikkje hærme dele, 3: 
gengive det ordret. Dej hærmåde det 
etter hånom(o). Gilfer til at citere af 
Bøger, *bok-stø. 

Githar, strænge-lek? 

— haster, snart! Citisſime, haster meget I 
fort I 

Gitoyen, borger, friborger (i den franske 
frista 


t): 

Civil, borgerlig; også heflig, dannet, pyntelig. 
tækkelig. Civil-Ctaten, den borgel. æm- 
beds-stand, mots. den præstelige (pæste- 
standen) el. og hær-standen (den militære) ; 
borger-tjenesten (H. P. 5.). Dertil borger- 
tjenstli civil. Jfr. Ingeniør (Civil). 

Civil-Qijte, års-penge(r) til kongehuset, til 
hofhåld(ning); kongs-p ? (len, -løn- 
ning, H. D.), liv-pænge? Jfr. livlæke, 
-vakt, der liv er = personlig (for kon- 
gen). Givillifte har, som H. P. S. siger, 
så litet med civil at gøre, at det likeså 

ærme kunde hete Miritærlitte. Han 
oreslår tron-styr (men »styre, Steuer, 
er jo tysk). ©. Sag (Proces), tvistemål 
(efter sv.?); borger-retlig el. borger-rets- 
sak. H. P.S. Mots. Sriminaljag (brede- 
mål, bråtmal). Jfr. Øriminal. 

Givilijation, dannelse, åndsd., sædelighet, 
oplysning (»for«finelse, 
*skik, Jfr, folke-skik (»nordenfor folke- 
skikkene), folke-færd, f., -lag, n., borger- 
sed) (Lm.), sæd-hævd (e - e). 
Kultur. 


arbejde, hæve (over vilhetstilstanden); 
jfr. sætte el. få skik på. Get, sæd- 
hævdande (e-e) (Lm.); med folkeskik, vel 
opdragen, med opdragelse. 

Giairvonant, jfr. *syn, *synen, *synsk; 
*framsynt. H. D., Molb. 

Comarum palustre, *myr-hat. 

Commune naufragium dulce, des flere om 
skammen, des mindre skaden (=Dag- 
bladet«, n.). 

Con amore, med lyst, med forkærlighet. 


Jfr. | 
Givilifere, danne, sædeliggere, løfte? op: | 


Citant — Cyklus. 


Serin 6. am., yndlings-syssel, hjærtes, 


| 

Conferva (, forft. Arter af Tare“), grenske, 
f., sli (sly), n., slejpe, f. 0. rupestris- 
nøkke-skjæg, perles. Gun. 7 

Contradietio in adjeeto, motsigelse i til- 
lægget, 9: i tillægsordet (Adj.), f. e. fir- 
kantet cirkel. Contradittoriſt Modfætn., 
— motsætn. (f. e. sort og ikke- 
sort). 

Contrat social, samfunds-pakt. 

Contumaciam: Domme in eontuma- 
diam (2: for efter Indkaldelſe at have 
undladt at mødei Retten), demme for... .,. 
som ikke-møtende, d. for uteblivelse. 
HP. S. 

Convallaria bifolia, små-skjørpe (sky-), 
jejt-s., sau-s. C, majalis, se iliefonval. 
€ verticillata  (kranskonval, 
bejn-gras, bejn-bråt-g. (0), sentoks-rot. 

Convolvulus, *vindel, v.-gras; (arvensis), 
aker-vindel (Sørens.); (sepium), strand-v. 

Cornus svecica, hense-bær (sv. hönsen), 
*silkje-b., skrubbe, f., *kjærring-skrub, 
*svi'n-s. 

Corpore: in corpore, samlet, alle som en. 

| Conte qui coute, koste, hvad det vil. 

Crimen læsæ majestatis, kongsbråt (o, Lm.).- 
Eilschow: ben beſtadede Majeftætö Laft. 
Bedre P. C. Stenersen: forgribeffe mod 


Kongens Høihed. T 
de 8, hofte-pute. C. de plomb- 

(Biyrumpe), stue-gris. C. de sac, sække- 
gate (L. K. Daas »Tidstavler«), el. 5.-- 
gåte (som nogle skriver); endeløs gate 

| el. halvgate (H. P. 5.); jfr. ejn-stig, m., 
cjn-stelle, f., skårfæste (o - e), m, 3: 
„Sted, hvor man iffe tan tomme læn: 
gere”, G. V. Lyng: blind-gate. 

Gyflade, hjul-linje. H. Ørst. 

Gyttiff, ring-dannet. C. Brev(e), omgangs- 
brev(e). 

Gyffsibal, hjul-linjet. 

Gylloide, hjullinje. 


* 





Meyer. 


»for«ædling); Cyjtl 


flon, hvirvel-storm (Aftenp.). 

Gyflop, rund-sje. Meyer. 

Gyttopift, en-øjet, rund-øjet. C. Bygning- 
maade, rundejernes bygn.-m. (kalkfri 
mure, kalkles mur; rå, men storslagen 
byggemåte). €, Mur, kæmpe-mur. 

GEyflorama, (stort) rund-maleri. 

Cytlus, omgang, krins, ring, krans, om- 
far(u), n, omlag, n., omkvarv, n, om- 
laup, n. Jfr. Kreds og Rætke; Cirkel. 
Mk. »Digte, første ringe, 3: cyklus. 
Sol, måne-omfar, -omlep, 3: sol, m.- 
cykl? *Omfar, -lag, -kvarv siges like- 
som Cyklus om noget, som efter fuld- 
endt omgang begynner igen, f, e ma- 
skeme i en bunding, lag av £ og 4 
stokker i én væg. 





Cylinder — Dagbrækning. 109 
Cylinder (Balje), — m., rul’, m., re'v(i), | Cyprina islandica (Venus isl.), ku-skjæl, f. 


m., bom, m.; stør-rev, garnbom 


(kuv-s.). 


i vær, brystbom) .Mk-(omne, vas'-, vind) | Ç ripedium calceolus, marisko. Strom: 


zajr f., pipe, f., flæg (arm-læg, hand- 


Gyi , kavledannet, kavle-, 
Gyniler 


( of), eg. hundetænker; (føinfl 


Perton); hunde-ukjure, hunding, m., Lm., 


5. j svin, n. milere, bikkje-folk 
Lm. 


). Mk. bet(i')-bikkje, £ 


eg. hundsk; skamles, usømmelig; 
uværen; rå, *hundfængen, hund- 


*ykjuren, 
låtande (efter *hundlåte), svinsk, ”*svine- 


fængen, svinsleg. Jfr. og Fræl. 


Gyuidmre, hundskap (Lm.), skamløshet, 
rå likefremhet), 


ukjure (»uhyrdae), råhet 
uvørenhet, grovhet, — (E. 
Bøgh), bikkje-lag? Mk. hundelag, n., 3: 
hundenatur. 


uke-sko. 
Gzafo, hær-hue re æn felthue), soldater- 
hue (-hat, -lue). 
Czar, kejser. 
Czarisme, selv-vælde. Jfr. Selvftændighed 
(Autonomi). 
en (eg. over-skæring, nemlig av vers 
el. versføter), stans (J. Løkke), versdeling. 
TPS 


Cølebs, ugift, ungkar(l), peper-sven. 

Gølibat, ungkars-stand, ugift stand, ung- 
kars-liv, gifteløshet el. -løjse? ugifte. HL 
D. Ældre d. (wgiffte). Jfr. misgifte 
tvigifte, flergifte. 

Gølifoler, himmel-boere, himmel-*buar, 





D. 


Da (2: pan hvilken, fet), som. „Saa var | Dadlefyg, laste-syk(Moth), Hlast-fus, klandre- 
bet en Dag, fom Kjærringen itte havbe | syk? *åt-finnen. 
mere Mad i Quiet”. Asbj. Da(medens),|Dadlefyge, laste-syke (Moth), 
— KE 


som. >Den stundi, som eg var dere. 


Dag, dag; (rift, Senere), 


»Ret, som det vare. »Ret, som han| som i Reichstagh, ting, (et). Så Fr 


gjek, så —e. 


herre», lands-ting. ne De, 


Da — eg: fra Begyndelfen!), forfral| Hverenefte D., kvar dagande dag. 


I engang til! Se Gjentagelfe. 


Datel T Tadel, åtale, m. (gl. n. staln), | 


årfinning, f., utak”, f., last, m. (at laste 


ille-læte, f. (illæte), il-ord, n., klander, 
n, *van-ro's, von-ord, n. pl. Jfr. Be:| 
breidelfe. 2. last, m., lyte, n, vank, n, 
skavank pr uden D., uden Fry gat og og 


D.”). Jfr. Eftertale. Tiden — 


nogle Dage fiden, * her om — 
af be fidjte D., Dagens 
Gore del gæld, mo Også dat 
Molb. Gl. n. dagsetr. Gode D., sæle, 
f., gode dagar. Jfr. Magelighed. atins- 
gelg, forfærdelig D. (f. €. med Storm), 
Gave gode, — D., Hide 
— W Lægge for Dagen, idage- 
læggje. Lm. Jfr.sv.ådagaligga. Tage 


laust (Abv.). Mk. »lov og ille-læte«, å (En) af Dage, kværke, ar. Ut Dagen 


eller —* »Han fek illæte føre(y) det«. 
»Få laste. »Give laste. 


Dadelfri, lytefri, ulastelig, *lastelaus. 


overraffer (Trold), *dagast o 
font til en vig D., *dag-sæt ar „nitbe: 
jendt med, hvad ügedaß bet er”, *dag- 





Dadelværdig, lastværdig, *astande; *lyte-| vil, tdøgervil = sv. veckvill. Gl. n. 


ful”. 


dagvillr. Dette dagvil kan vel og brukes 


Sane (t, tadeln), — Håte ille, *finne| om uvishet med h. til månedsdag. Jfr. 
klandre (gl. klanda, o: løfte,| Datum. Solvarme midt paa D., dags- 


åt klandra ; — -rose, utsætte 


3 


lyte (ar). Jfr. Nedfætte, Bagtale. 
adlende, lasteleg (om tale). D. Ord 


milde, f., dags-midje, f., dags-mejt, f. 
Sv. dagsmidja. D. * dagsmilding. Mk. 
favdagast, 3: bli fulbfommen Nat; av- 


el. Omtale, *last-ord. Dadlet, ille-| —dagning, £, avdaga, — f, — 


låten, — Øjerning, ſom Babies, | 


låst-værk, 


n. Det er alt *avdagalt) el. 
Dagblide, se Dagmilbnin 





Dadlelyft, klandre-lyst? Se under Dable: | Dagbog, dag-bok, f. Føre D., halde bok. 


Dagbrælkning (jfr. t. — — 


Daner, laster. Ubeføiede D—e, utidige fier, Daggry), 


lastere. 


gråning, f., dag-spræ 
, åags-brun, f., dagning, i die blek, 


110 Dagdriver 
f., dags-mejt, f., dags-rand, f., lysing, f, 
— Fortel ing (2: allerførste 1.), 
liming, f. J B—n(i Dag ), ti dag- 
sens tid. Før D., *i otta, Høre dag. 

Dagdriver, ræke-kjæp(e), m., -stok, m., 
renne-fille, f., slængje, f., slætte(e), f., 
dag-tjuv, dagdvælje, f., dag-vælje(e), f 
slåt' (0), m., slark, m. Jfr. ediggjæenger. 

Dagdriveri, slænging, f. ; lediggang, ræking, 
f, dank, m., dagdrivarskap. Lm. Jfr. 
Lediggang. 

Dages *dage, (oftere) dagast, *dagne, 

Dagetal: i D., dag for dag (Moib.), d. 
efter d.  Dagtal i * er 1, Antal af Dage, 
2. Datum. | 

Daggert (gl. n. darrardr, as. dared, fr. 
dard, sv. dart), »dolke, kort sværd, kniv; 
(i Spøg), smer-stikker. Dolk (gl. n. 
dolkr) er nål, torn (til klæder, istedetfor 


knap). i 

Daggry, se Dagbrætning. 

Dagleier (en, fom tager mod tilfældigt 
rbeide), sjauer, løs-kar(l) (B. B.), dag- 
arbejder. 

Dagleierarbeide, sjau, m. (holl. sjouw), 


” dag-arbejd. 

Daglig, også *d dt (2: uten avbry- 
telse). *Dagste(d) er ellers: som har fast | 
dag (datum), f. e. julen. 

Dagligdags, dagsteld)t, ster, hver dag; 
dags daglig. Lm. Jfr. års årslig. Lm. 

Dagligftne, borg-ståvelo), f. (på de store 
gårde heter også arbejdsfolkenes stue så), | 

sæte-ståve. Jfr. Baaningshus. 

Dagløn (for dagligt Arbeide), arbejd Yi dag- 


tal, daglen, f., *dagpengar. Mk. frekme 
i dagtal, 3: „beregne Løn efter Dagen og 
itte for hvert Arbeide”. 


Daglønner (t. Tagelshner), bedre: dag- 
arbejder. Jfr. Dagleier. 

Dagmilduing, dags-milde, f. Jfr, under 
Dag: Solvarme midt paa Dagen. 

Dagniug, se Dagbrætning. 

Dagfljær, se Dagbrækning. 

Dagsorden, dags-liste. Lm. 

Dagspresfen, dag-prenten. Lm. 

Dagsreife, dags-lej, f. Gl. n. dagleid. 

Dagftribe (fjær), dagsrand, f., -brun, f., 
-mejt, f., di d(H.D.), dag-spræt”, m. 

Dagvært (en Dags Arbeide), dags-værk, 

n., skant, m. Isl. skamtr, et afnaglt 

Stykte, en Portion, 

Dattyliot(hjet, ring-æske, ædelsten-samling 
(juvel-skrin, samling av skåren sten). 

Dattylus ned-stiger el. -ganger? én-to-tre? 
Jfr. Unapæft, 2: en-to-tré. 

Dal, dal. m. Riben D, del, f. (m.). 
dæld, f, dåk'(o), f., dump, f. (m.), dal- | 
sla(d), n. 

Dalai-Lama, mongolsk pave, paven i 
Thb-t 





— Dan. 


Dalbo(er), -bygger, del, m. (Asbj, H.L), 
deling, m. (nordenfjæls: daling), 
bu(e), m., -bugge, m., dalbygger (Molb.), 
dal-byg, m. Til -*byg jfr. fjæl"-byg, 
sælbyg, sparbyg, rennebyg, av Selbu osv. 

Dalbund, dals-botn, m., 3: inderste del av 

en dal. Jfr. Bund, 

Dale (fynte), «dale, sige (-sejg). »Den unge 
stig, og den gamle sige. 

Daler, dalar, m.; d.-sætekfe), m., -værde, n. 

Dalerfeddel, brev-dalar. Dalar-sætel(e). 

ker dele, f., *dele-jænte. 

Dal æfuing, «ftrøg, dal-med(i), n. (eg. 
dal-mitte), dal-lægje, n., *dalfere, *dale- 


drag. 

Dalvinb, fold D., dal-gust, f., dal-snoe, 
f, skjælle. f, snære, f., nare, m. 

Dam (t. Damm, o: Dæmning), dam, m., 
dæmmef(e), f., floe, m., dape, m., søjle, 
f., søjle-håle(o"), f. 

Damasjin, halv-damask. Meyer. 

Dambræt, dam-bord, -tavle? Jfr. Bræt. 

Dame, *fru (,oftere” frue, fruve, fruge), 


*jomfru (frøken); dannet kvinne, *støre- 

kjælle (kjælle, 2: kvinne, av kal', eg. 
karl, Serre = *storkar, *storing), dro's, 
f. (gl. n. drés), "damme (gl. n. damma); 
*mægge (,ofteft om en, fom vil vælte 
Dpfigt el. tytfes at være noget Stort”), 
Dy. mægge seg til, 3: ftadfe fig øp. 
Mk. *sæggie, *tøtte(y). 

Damnum, Damno, ta'p, kurs-tap, 

Damp (t. Dampf), ejm, m. (d. Gem), gåv(o), 
n, gjev ) m, sem, m., gov (B. B., 
Fr. Bg.: Goven til Himmelen stege), 
gåve(o), f, våt-røjk, m, el, m. (y) 
gåse(0), f., gje'm(i), m., ejming, f. Også 
tåke(0), f., skådde(0o), f., tåke-s.(0), el- 
rejk, rejk; ”våtrejk, Hold D., kald- 
moe, m., frost-rejk, m., frost-gåvefø), f. 
Stærk el. ubeh. D., gjejs, m. D. af 
noget, fom brænder, o's, m. D., af noget 
Kogende el. Gjærende, gjem go m. 

. af er i 


(gjeme, 2: ,dampe”). 
gele, man-e'l(y). D. og Fugtighed 
f. E. af Sved i Slæber, søj(d)ne, f., 


.sejdsle, f. Mk. i Lm.: ejm-vogn, ejm- 
båt, ejm-køk, m., ejm-værk, 3: Damp- 
maſtine; gåv(o)-drift, 2: Dampiraft. 
Dampagtig, *cjmen? Hvitsam, *våtfængt. 
Dampe, *ejme (d. eme), gåvefo), elje (y, 
ar og -de), lyngje (-de), ke, gjeve 
(gy-), *seme, gjeme (gi-); (bunfte, f. €. 
af noget, fom toger), gåse(o), gåvelo). 
D. fom Rag, rjuke: Det * av elvi. 
Dv. rjuking, Dampen. . Klæde?, 
*tøye k., ejm-teve? Jfr. Rrympe. Lade 
D., søjde (-de). 
Damptærflemaffine, ejm-træske-værk? 
Dan (i d. og fo. ikke uden i Sammenfætn. z 
hvordan, ſaadan ofv.) Dan (lang a} 


Dandin — Datum. 


oe Pr rer eg nbeftaffen*,| 

agt, ; ie ; Ipfien paa. | 

»Han var int så dan, at —r, yen N va 
så usselt å så dante. I * finnes og 
iblant: *såden el. sådæn (o: sådan) og 
*kor dens el. kor dæns (2: hvordan). 
Likeså utsagns-ordet *dana, 3: banne, 
forme; *daning, 2: Dannelje. Altså er 
vel , banne” og ,Dannelfe" dog ikke så 
unørsk, som nogle har ment. 
d.: danlig, 2: fliffet, befvem, og Dan: 
Lighed (Falster, Holberg). Jfr. t. (ge-)than, 
a: gjort. | 

Dandin. tl om, "tu, tul', m, tulling, 
m., to(r)sk, m., dot, m. 

Dands dandje, se Dang, banfe. Se og 
Zangjom, 

Dandy, mode-nar, ”sprættar, *spræt' (sv. 
sprätt"), brætting, m., friskfyr, spring-fyr, 

e, fif-herre. 

Danefo (2: ded mans fæ), jordfunnet gul? 
og selv; arveløst gods. Jfr. gl. n. dånarfé. 

Dangle, *dangle, *dingle, *dille (2: hænge 
og flænge), lave, slænge (-slång, 0), 
slætte, e (-slat). Sv. dangla, dingla. 

Danifere, danske? (+fordanskee er tysk), 
gøre dansk (hos H. P. 5.) 

Daniéme, danskhet (en). Jfr. tyskhet (ə: 
Øermanisme), franskhet (3: Gallicisme), 
latinskhet (Latinisme) osv. 

ne, — *skape til, *lage, danne 
fe Dan), 
ig Dpførfel, opbrage), *sede (gl. n. sida); 
hævde? (i* om at , byrte, forbedre Jørben*). 
Jfr. Forme. Daunes (udvikles), take seg 
fram, *gjærast: »det e gjærest, medan 


gjære til; (færligt til fømme- | 





det vonde gjænge. e fig (faa mere 
rftanb), vekkast (3: vetkast), vetrast. 

. fig bed Efterligning, take etter. 
Dannet, skapt (skapad), laga(d); (Mens 
nefie), menta' (eg. bearbeidet, beredt), Lm.; 


HR 


Molb., med Sam- og Biergd., 2: For- 
mation. í t 

— lærdoms-skole (Fr. H., 
H.D.), lære-værk.. Kvindelig D., kvinne- 
højskole. H. D. Jfr. bonde, folke- 
højskole. 

Danneljestrin, fræmde-steg (ei). Lm. 

Dannemand, hæderlig, brav, *dande man, 
Ydanne-man. Således også *danne-kvinne, 
*d.-møj, *-svejn. Også i sv. danneman, 
2: agtad och hedersvård bonde. Finnes 
alt i gl. svu: dande man, donde man, 
dugande man. Jfr. gl. n. dåndi madr. 
Dåndi = dugande, 3: dugende, bigtig. 

Dami, *dande, brav, hæderlig, skikkelig, 
pyntelig. Gl. n. dåndi. Se u. Danne 
mand. Molbechs ordbok minner dog og 
om det plattyske banne, bannig, 2: frært, 
bhatig, formaaende. 

8, y ma *lejk, svejv, m. Mk. 
sving, sving-om. 

Danje, *danse, svejve seg, svive seg. 

Danjemelødi, slår" (B. B.), dansar-slåt', m. 

Danjeur -eufe, dansar, danserinne (i * dan- 
sar om bægge ken). 

Danffe (nalte fornemt), *knote, "danske. 

Danfter (en, fom nogle nu ſtriver, i Lig 
hed med en Svenſte), *danske (ejn). 
Dertil *danska. 

Danftjindét, d.-huga(d). Lm. 

Dapifer (eg. er av maten), over- 
køkemester. 

Daff (Næveflag), dask, m., slag, n; smør 
(y) n. (smurning, f.), slark, m., labber 
dus, m., sats, m., fik, m. Jfr. Smet. 

Daffe til (En), lå til, slættele) til, slarke 
til, loke til (av *loke, Næve), Hike til, 
Flæggije til, "drive til, *sarse til; (bole, 
Ieĵle), *liggje i dask (daskri) med; (hænge 
og b.), *dingle, slængje, *dalke. Jfr. 
Dingle. 


hævda(d). Jfr. hævleg, 3: pimut, dygtig, | Dafymeter, tæthets-måler (luftens). Meyer. 


duelig, værdfulb”, og hævdele 
Belmagt, i gob Stand”. (-Hævd er da 
et kort, næmt ord og tarv bare over- 


g, 9: på | Data, kæns-gærninger; opgaver, opgivender 


Gå noget givet; noget opgivet, meddelt). 
ata et accepta, intækt og utgift. 


føres på det åndelige, så har vi et ægte | Datere, dagfæste (skrive månedsdag, mest 


ord for , Rultur el. Damnelje”). feler 
i gode Sæder, gl.n. sidadr, jfr. *sedog), 
seda, væl-lært. Beldannet, *godt skapt 
el. lagad. Daunede Folk, *stor-folk. 
D; , Dame (fine Mandfolt og 
i), *stor-kar, stor-kjælla, f£. BD. 
Sprog, hint mål, ; 
Blive d., "klekjast, 2: bli *klo 
Dannelje (Tilbannelfe), *skaping; (Dpdra- 
gelje), tseding, *opseding; hævd? (b. i + 
er „gorden Dyrkelje og Forbedring”); 
ing, f. (godt ord at bruke 
sammensætn. fræmfor Dannelfe). Sv. 
daning, 9: bildande, skapande; bildning. 
Ellers odling. Danning finnes og hos 


by-mål. | Datter, (før f. E. 
kare. det i 


især i| Datum, 1. det 


også år og sted under noget skrevet, f e. 
et brev), dagskrive (Dagbl., m.); dag- 
teckna (Göt. H. och Sj. Tidn.), egne. 
H. D. Datere fra det el. det Mar, år- 
sætte. Prof. Stephens. Dette daterer fig 
a, d. skriver sig fra (den el. den tid). 
08 Holb.) dotter. Dv. 

tre (o til è); i + dotter, dåtter(o), fi. 
døttre. Gl, n. dóttir, f. dætr. I sammens. 
med egennavn tildels forkortet: Nilste, 
3: Nilsdåtter. 3 
ivne; kæns-gærning. Fl. 
Dato), måneds-dag, års- 
dag, dag, *dagetal (brukt av adskillige 
danske), dagtal, n. Fra Dato (a dato), 


… Til Dato, til idag, til denne 

rev uden Datum, uten dag (år, 

D. Mar 1870, ben —, skrevet 
D. in blanco, dag åpen, ikke 

utfylt (2: med åpent rum i brevet (skrif- 

pe! for månedsdag). D. ut supra el. 
die, anno et loco ut supra, skrevet dag, 
år og sted som ovenfor (i samme skrift 
nemlig) sagt el. opgivet. Jfr. actum ut 

a: foregåt som ovenfor (sagt er). 
D. ut retro, dagen som på baksiden (av 
papiret). Heftet til et bijt D., *dag- 
stø, dag-fast. H. D. Som ifte ved 
Dagens D. el, Ugens Dag, *dag-vil, 
tdøger-vil, dag-vild. H.D. Gl. n. dag- 
villr. 
(hvis Forfaldstid regnes fra Forevis- 
ningen, Sigt), altså: dags-veksel? 

Davidici, davids-degne (lærlingerne i de 
øvre klasser i de gamle latinskoler). 

Davre, dagvær(d), m. Jfr. *morgon-vær), 
*nat-vær *fæftasvær (»aftansverde);*kvæld- 
vær. Mk. dagvær-bel, -kvild, f., -øjkt, 
E ær-mål. 

Davretid, *dagvær-mål, mat-tid. Holde 
Davremaal, *dagvære (»dagverdar, do- 
gure, dugure). 

Daab, — daup, m.; skirsl, f., ski- 
ring, f., skirn, f. i skirna(r)man 
og skirna(r)gut«, 9: kristen man el. yng- 
ling), *kristning. Barn til Daaben, 
*skirslar-barn. Mk. "kristne barn, kristne- 
klæder, >: irfedragt, Daabéllæder. 

Daad (t. That, Holl. daad), dåd, f., gær- 
ning (ikke »handlinge, som neml. også 
er tysk), værk, stor-værk, n., ov-værk, n., 

jsn, f., mans-værk, 3: ,Bebrift. Jfr. 

aab, ugærning. „Daab“ finnes sjæl- 
den el, slet ikke i ældre skrifter. Så- 
ledes ikke i bibelen av 1550, der »gær- 
ning innehar sit hele område. I gl. n. 
finnes dåd, men i annen mening æn hos 
os (dygtighet, vilje, ævne). I dansk- 
norsken har ,Daab" heller aldrig ret blet 
hjemme. Det har således ingen avled- 
ninger avfød, f.e. daadlig, daadig, daad- 
lighed (mens tysken har Zhåter, thåtig, 
Tbåtlidteit), og bare nogle enkelte sam- 
mensætninger, som: 

Daadfuld, virksom (man), virkende, stræv- 
som, rik, inhålds-rik (liv); *dådog er 
2008 ig, virkſom“ 

Dandlpg, uvirksom (man), inhålds-les, tom, 

fattig (liv). 

Danadrig, se Daadfuld. 

Dandstkraft, virke-kraft (i det store). Molb. 

Daabéliv, virksomt, strævsomt liv; kæmpe- 


sted). 
år osv. 


liv. 
Daadåmanbd, (en) gærningens, kraftens man, 
. kraftman (i livets strid, stridsman, mere 
æn ved skrift el. tale. Molb.). 







Dato-Berel, modſ. Sigt-Berel 


Davidiei — Daarlig. 


Daane, *dåne. Sv. dåna. Av gl. n. dá, 
3: sørg 47 dvale. Se ellers ,befoimet. 
Daare (t. Thor; jfr. Tosſe, Taabe, Nar), 
dåre, m., uveting(i'), m., uvet(i), nm, 
galning, m. Norsk og unordisk 
synes blandet sammen. I gl. n. finnes 
dári, Mar, fom er andre til Spot el. 
Morſtab (Fritzner), av då, 2: dånsel, av- 
magt. erfra ordets form: dåre, ikke 
(efter tysken) dår el. dor. Andre gl. n. 
ord er dára, 1. ,have En til Rar el. 
Morftab, 2. bedrage, fvige, 3. forføre til 
Utuat”. Likeså dåraskapr (dårskapr), 
Adfcerd, fom tan ventes SE el. pasjer før 
en Mar”, 2. Svig, Faljthed, gias. Vi- 
dere dåruskapr, 3: Galjtab, Spot, Fjaé. 
Hos Molb. tydes ,Daave" som den, „jom 
af Uforftandighed til at naa et Pienet 
vælger gale, upasſende Midler. „En 
Daare mangler Klogſtab“, „en Nar ogfaa 
jund Fi nb". „Daarens ærd et 
mobfat Visdom, ,Rarren& Mdf. modjat 
Alvor” (2: er latterlig). I „Daaretijte” 
er dåre det samme som (en) vanvittig. 
Jfr. sv. dårehus. Den samme tanke gen- 
finnes i *dårleg, d. e. gal, sins-svak, et 
ord, som ellers også her, likesom i dansk- 
norsk, tyder tåpelig, enfoldig. Dåre (at) 
er i * som i dansk-norsk at bebaare 
villede, forføre, narre. I nogle sammen- 
satte ord må Daare: efter Molb. tyde 
Nar: (den latterlige, som er til morskap). 
Således utlægger han Daarefpil som 
„naragtigt Spil”, Daareftreg som „Itarte: 
ftreg". I andre, som ,Daarevært", som 
ner en taabelig Gjerning". I Daare- 
mund, 2: „en Baares Tale”, Daarefærd, 
>: pen Daared erd”, er det ikke egent- 
lig naragtighet, men uvisdom (s. u. d.), 
som skal ligge i ordet. I sv. er dåre 
den uforstandige, ikke den latterlige, 
morsomme; likeså med dårskap. 
| Dnareanfialt, gale-hus,sin-syke-hus(Fædrel., 
| H. D.), fdåre-kiste, *dåre-hus. 
| Daarlig. Her synes to ord at være blan- 
det igen. Igl.n. haves dårlegr, 1. „flet, 
ringe, ujel”, 2. flet, flem, føabelig". 
Molb. tyder ,baarlig” 1. med taabelig, 
men siger likevel: „Oaarligt er bet, 
fom ei fan beſtaa med Klogftab; taabe⸗ 
ligt bet, fom iffe engang fan rimes meb 
Bid”. Altså er „daarlig“ og ,taabelig” 
ikke det samme, Grejere opgiver han 
ordets to andre tydninger: 2. „vinge 
(baarligt Klæbe, Mad), 3. fvag, firøbe: 
lig, føg (hun blev baarlig i Nat), D. = 
vanvittig nævnes ikke. dr jæv, 
ulikleg, ugjæveleg, jfr. Ringe; (flet, ringe, 


ke fee (dv. elegskap, jfr. sv. 
elak), (M. Thor.; H. Ibs.: sMer 
hans er saa laake), låkleg, —låkvoren, 


Daarskab — Debut. 


stakkars, *rata (rate), raten, ratleg, 
*skarv(e) (ejs. kjærre, ejn s. gamp, kniv), 
eg, leg, skrapal (skrapen), få-hæv, 
få-dugeleg, ring (»r. = klen, låk med 
helsar, sejt ringt åre), *tafsen, tofsot, galen 
(rejt galet tilstande, »ej gale vise, 2: en 
Min), ileråden, klen, klejn (»det er 
klent å illevorets), skra'l (skrælen, holl. 
schraal), *dan (»dæ" va så uselt og så 
dant); (føgelig), ringvoren, jfr. Stranten; 
(uduelig), ”u-hæv ; (fvag, fraftløs), *skræ- 
len; (usfel, elendig), illevoren; små (jfr. 
knap), hærveleg (gl. n. herfilegr, flam- 
melig, ftyg); (usfel), ringvoren, läk, 
tafsot, æv, uman(s)leg (jfr. Uman- 
big); (til at flamme fig over), *blyg 
(bljug), blygsam; (flet, fom ifte fer vel 
ub), ”ulik; (flet), *tjonen, *tjont, *u- 
(-ubragd, 3: daarlig Skik, uår, u-ånd, 
3: b. Hand); (iffe rigtig tjenlig), uhær 
(uhæveleg); (taabelig), uvetigf(i), *dårleg, 
Fgalen. Jfr. Svag, Strøbelig, Befværlig, 
Ubefpem; Slet, Dnd. Også: fille, 
bråt(o), fante-: fille-bok, -trøje (trøje-fille), 
-gamp; kjærring-bråt, kal'-b.; fante-stel, 
-hål(o), -vis. -D. til at arbeide, tufsen. 
He fan ganfte d., tålleg(o). Han er 
iffe b., han er ikke væk". D. førfynet. 
Franråd”. Dv. vanr&'d (s.), 3: Armod, 
ringe Forraad. D. Arbeide, hærk, n. 
D. Gjerning, dåre-værk, n. D. ef, 
#skåt(o)-gamp, -mær. D. Rar, *rating, 
*rateman, *skarv . ram, skrot, n., 
s.-vare, f, av skrate, 23: brage. D. Reb- 
flaber, *hærke-buna(d), flarvedom, larve- 
skrap? D. Shif, *u-bragd, f. D. (Hobfet) 
Sprog, *hærkemål. D, Stand, *hærke- 
lag, “ulag. D. Styrelje, van-styr, n., 
av vanstyre, >: ftyre uheldig, ffjøbesløft. 
_ D. Filftand, vesåld(o), f. (gl. n. vesöld), 
vesaldom, m., vesalskap; (fummerlig %.), 
skrap; u-møle, n., ulune, n., SENE i, 
Fulag, tufs, n. D. el. uduelig Ting, 
skra'p, n., hark, n., rask, n., skarv, n, 
Om en sådan: »Han kauper inkje, som 
— D. (flau) Bife, hærke-vise, f. 


vetingskap, galningskap, m., | 


*galenskap (galskap), dårskap (gl. n. dár- 
skapr). 
— pakke ut, tage ut (av inpakn., 


av omslaget?). 
Debarfement, utskip(n)ing; landstig(nling; 


lossing (losn.). 


Debarkere (-que-), skipe ut, sætte i land; | Debo 
stige i land (mindre vel: utskipe, tands., | 


landst.), losse. 
Debat, ordskifte, menings-strid, samråd 
(efter *samråde, v.), drøftelse, Ordskifte 








113 

kast, 2: ,Dijput, Toit”. Undergiven D. 
(en Sag"), mål-given. Lm. 

Debattere, ordskiftes, drøfte -te), jfr. 


(y, 

ordkastast (>: ,bifputere, tvifte”); rådslå 
om, dast (om)? samføre seg. Sv. 
samrådas. Uddebatteret, gransket ut el. 
til ende. 

Debaudje, ulevna', m, ukjure, f, stygge- 
færd. f., svarm, m., skamløjse, f.; drik, 
svir, m. sviring, f., rangl, n., ranpling, 
f, ralling, f. Jfr. Øraadferi, Ubdfvævelje, 
Liberlighed. 

Debandjere (de-bacchare, av Bacchus), 
*ranple, *rasse, ressefi), *ralle, være (gå) 
på rangl, være *på rallen (el. ralleftl), 
svire, skeje ut? Debaudé, vsdeland, 
svirebrør, sviren tson), vellystling. 
(Nyt ord, Efter t. Bolte. Molb.). 

Debandjenr, rangler, rangle-fant, r.-basse, 
m., fyllefant, -gast, svirebror, -gast; for- 
fører. 

Debet, skyld, skuld, £., gæld. N. N. debet, 
skylder, ær skyldig, har fåt (for). 

Debetfiden (i Regnffab), gæld-siden, utgifts- 
S., (mots.) Øreditfiben, 3: tilgode-siden. 

Debit, avsætning, utsalg), vare-sal(g). 

Debitant, utsæljer, mer. 

Debitere, 1. føre til utgift, fraskrive, o 
føre som gæld, skyld-skrive (H. P. 8.); 
2. sælje ut, avsætte; få avsat, bli av 
med; 3. utsprede el. -brede (et rygte, 
H. P. S), føre ut (blant falk). d. en 
- Baaftand, fremsætte. H. P. S. 

Debitor, skyldner, *skal(d)man, *gældman 
(-ner i skyldner, kunstner, gartner osv. er 
tysk), låntager (jfr. långiver for Rrebitor). 
Sv. låntagare. Mk. skyldherre og skyld- 
man hos Molb. 

Debitum, gæld, skyld(ighet). Debita, ftal, 
gælds-»poster«, gæld(-sæt?). Debita ac- 
tiva, utestãende krav, utest. gæld, tilgode- 
havende; formue („Boets Uttiva*). D. 
passiva, gæld, skyld, skuld, f. For 
deb. act., pass. siges gærne bare (Boets, 
hans) Aktisa, Pasfiva. 

Deblofere, (at) ende (et steds) spærring 
{hæves vår frigøre, fri, løse? >: unb- 
jætte (t. entfetsen). 


| Debonnaire, zudelig, gudleg, (,, frøm", gud⸗ 


frigtig", religiøs: tysk, fransk); godslig, 
*stilfærdig, læmpeleg. 

Debordement, flom, flaum, m., flofde), n. 
(,Dverfvømmelfe”), vas'-fe(de). 

rbere, flomme over, *flaume, fle(de) 
(de) ever, fl. ut-øver(y) (over), renne 
over; skeje ut. 

Deboudjé, utgang av skår, av hulvej; av- 
sætningsvej, avgangs-v. 


i * er — ordbyte, ombytning av ord.| Debourå, utlæg i penge, penge-forskud. 


Mk. sværdskifte (ə: 
skiftevis hugge), brevskifte? 


skifte sværdhug, | Debourfere, gjere utlæg, gi forskud. 
Jfr. *ord-| Debut, tiltrædelses- el. optagf(elses)-preve, 


8 


114 


adgangs-pr.; fristna(d)? preve? preve- 
stykke, 
Debutant (Begynder), næming, m., V.-næ 


ming, m., æmne? (f. e. skuespiller-), 
— EP. Å Jfr. Mpirant. 


op! * 
Delntere, prøve? p. sig, friste?, gøre preve- | 


stykke. 
December, kristmåned, vinter-måned. 
Decemvir, ti-man?; timans-, ti-magts- el. 
tiråds-herre (H. P. S.), timænning. Jfr. 
Duumvir, Triumbdir. 
val, timans-? timandig? 


Decemvirat, timanskap?; (fom Regjering), | 


timans-vælde (H. D.), timans-råd el. -herre- 
demme. H. P. S. i 

Decennium, (et), ti-år (ikke: årti. Jfr. Aar: 
hunbrebe). 

Decent, sømmelig, sædelig, *folkeleg, klæde- 
lig. Jfr. Anftænbig. 

Dee) , sømmelighet, osv. Se Decent. 

Derentralijation, ut-beling (Lm.), bygde- 
vælde. H. D. Jfr. Gentralif. 

Derentralifere, mid- el. mit'-fjærne? mid- 
lese? Jfr. Gentralif, (mid-nærme?). 

Dedant, tredje-præst (Meyer), (blant stifts- 
præsteskap, næst efter biskop og dom- 
el. stifts-provst). Hos os snarere andre- 
præst? da tredjepræst jo her ikke felger 


næst efter bisp og stifts-pro(y)st, f. e. | 


i Kristiania. 


Dedjarge (jfr. Kvittering; eg. avlæssing, | 


lossing av et skip), lettelse; avtakkelse 
(fra æmbed), avtakning (Molb.); fri- 
kænnelse; avlesning (H. P. S.), avlejsing, 
f.; avslutning, opger? (skriftl. vitnesbyrd 
om at en forretning er avsluttet, færdig); 
av-fyring, »salve«, glat lag; (for en Ras: 


ferer), kvitting, f. (for regnskap), ansvars- | 


frihet. Got. H. Tid. 


Dedargere, læsse av; losse osv. Se De: 


harge. | 
Dedifrere, tyde, ut-t., tolke, lese, op-l. 


(gåte), lægge ut, råde (som: r. runer). 
Jfr. gl. n. råda draum, r. runar (ikke 
nu i *?). 

Decidere, avgere, kænne, på-, fra- el. til- 
kænne; demme; gøre utslag. D—t, av- 
gorende, avgjort, 
raktere 


Je 

Decimal, ti-delt. D. (s.), tibrøk-tal? tiung, 
m., er i g . Jfr. Brøt. 

FDerimalbrøk, ti-brudt tal?, titals-brek? ti- 
brøk? 

Decimal-(Jnd)beling, ti-deling, deling i ti 
(dele) el. i ti gange ti, eller i ti gange 
fi g. ti osv. (altså i tilende)dele, hundre- 
dele, tusen-dele). 

Derimalregning, regn. med tidels-breker, 
ti-brøk-regn.? 


Derimalfyftem, titals-måten, tælling og| 


regning efter tiere (og tiere av tiere osv.), 


råd” (?); fast (av =ka- | 


Debutant — Defekt. 


timing (Lm.), ti-deling, titals-regning. 


Decimation, -mering (eg. Borttagelſe af 
* el. hvert SE dark 
tiend-tak?); tiende-ytelse; tiende mans 
sonoffer, tiendemans-død (at hver tiende 
man av en hær blir refset for alles brede, 
el. at en tiendedel av et steds folketal 
(vBefolln.”) bortrives ved sykdom); ti- 
tak? tiend'-tak? Jfr. Tricefimation. 


| Decimere (eg. Sørttage hver Tiende), 8) 
ti 


ut ved lodkastning hver tiende man 
straf), skyte hver t. m.; bortrykke hver 
t. man. (som farsot); ti-ta(ge) el. tiend'- 
t? av-folke (Molb., H. D.); dv. avfolk- 
ning (H. D.), jfr. tynne (-te): *t. sko- 
gen; tyn"-fælle? 

Decifion, avgerelse, kænnelse, på-k., dom, 
av-gjærd. Lm. 

Decifiv, avgerende, avgjort, fast; (anmag= 
jende), overmotig, myndig. Jfr. Urrogant, 
Forbringsfuld. 

Derifør, (den) avgerende, dommer (over 
utsættelser ved regnskap), våldgiftsman ; 
på-kænner. H. P. S. 

Decouragere, -court, -couverte. Se 
Delu— (-0). 

Dedaignere, forsmå; hålde under sin vær- 
dighet, h. sig for god til, tro sig ut- 
skæmt ved. 

Deden (derfra), *deda(n). Gl. n. Padan. 
Jfr, dega(t), 9: berhen. Gl. n. Pegat. 
Dedere, avskrive en gældspost (som betalt). 
Eg.: skrive dedit el. »ddte, 9: han har 

givet, betalt. 

Dedicere, tilegne; hellige a D.), invie, 
Dedifation, tilegnelse; helligelse, invielse, 
tilvigsling (Lm.), tilskrift. N. M. Pet. 
Debucere, avlede, utlede; godt-gøre, lægge 

ut (føre sbevise for); avkorte (?). 

| Debultion, 1. utferlig fremstilling, utf., 
omstændelig. redegørelse, ut-drag SÅ 

bakslutning? (d. e. tilbakeslutn. fra ut- 

slaget, »resultatet«, til grunnerne). Jfr. 

Induktion; 2. fradrag, avkortning (i en 

| betaling). | 

De facto — de jure, i virkeligheten, i gær- 
ningen — (motsat) efter loven, efter den 
strenge ret. H. P. S. 

Defamere, vanære, utskæmme (s. ut), føre 
ut (iblant folk). Jfr. Difjamere. 

Defatigere, trætte, *trøjte. D—t, træt 
(trejt), tråten(o), *av-tråten; *ut-asa', *ut- 
mase, fopgjæv(u) el. -gjeven. 

Defaut, skade (på en), skavank, vank, 
lyte, ulag, feil (*fel, fela, med åpen €). 

Defavørabel, Defavør, se Disfavør. 

(5.), 1. vank, skavank, hulkler), skort, 

m.e, brist, m. (bræst), vanting, f.; tråt(o), 
n, uråd, f; 2. = Deficit, se dette. 

| 9, (a), u-fultallig, hullet (som"har huller), 








Deſfension — 


skad” (>: skadet), *avstybba(d); (Bog, 
rd whel, *sund, — 


fer = usund). *Bråt, o (0: 
i sammens. med navneord: bok-bråt, 
kløkke-, rokke-, stol-bråt, 3: b. Bog 


osv., som ikke er i stand, mots. fom: 
plet (Bog), jfr. "vejl, motsat *hejl. Jfr. 
neomplet, Brøftfældig. 

» værn, Vværje, forsvar. 
, (avjværgende, værnende. Defen- 


den, f 


'orsvaret, forsvars-striden. 
Of, forsvarer, værje; tals-man. 
cit (eg.: bet mangler), skort, m., under- 
skud (»underbalance«); under-tallighet? 
mots. overtallighet), vanting, f. Se Dez 


eti og Mangel, Underbalanje, Under: 
feb. | 


Defigitrere, skæmme, #skamfore, skamfærde, 
(fare, -fere, ar), *vanskape, *lyte. D—t, 
styg, vanskapt, lyta(d), også lyt”, *skam- 
førd (skamferad, skamfaren), skæmmet. 

lå, skar, n., trang, m.; hul-vej, (d.). Se 
8 


as. 
ere (gan i [male Refer), gå man for 
man, »gå gåsegang=; (jom ved Mønftring), 
igennem, en for en? 
ere, sær-mærke (Lm.), avmærke (G. 
Å. K.), av- el. omgrænse? fastsætte (et 
begrep, hvad noget er). 
ion, sær-mærking? avgrænsin)ing, 
av-mærkelse (avmærking)? Jfr. For: 
Haring. 
Definitiv, avgerende, endelig (avgjort), 


genkaldelig. 
Defløgifticeret CDephl—), av-brænt la. vin), | 


utbrænt (skilt ved det brænbare). D, Luft, 
av- el. ut-brænt l., ren l., livs-luft, 
ogiftiff, utændelig, ubrænnelig. 
orm, mi et, vanskapt, styg. 
ormere, *lyte, *skæmme ut, fvanskape. 
rmitet, styghet, vanskapthet. 
Defrandant, sviker?, »snytere, tol-sviker?; 
kassetyv. Jfr. Bedrager. 
Defrandation, svik, tol-svik, kasse-s.? kasse- 


tyveri; (Snighandel), lejn-handel? (i 


likhet med løjn-mæte; -råd, 


GE gler 


Degeratiøn, svanslægtinge, »ut-artinge, 
værsning, f. (,Forværrelje”). 
enerere, *værsne (>: bli værre). Jfr. 
unger aa E A 
z cker, kirke-sanger, fo! er. 
Degout, avsmak, van-smak, motbydelighet, 
lede, lejdende, n. " 
Degoutant, motbydelig, lej, *lej-voren, 


usmakelig. 
Degsuté, lej av (ad), ked av (ad), mis- 
likend: 


e. 
Degradere, flytte ned (mots. f. op, somien 


Ty Ty 


utvungen; let; 








115 


skole), sætte ned; nedværdige. Degra- 
beret, *underkomen? (o: ,fommen i en 
lavere Stilling, afhængig, ufri”). 

Deil ), dejg, £ (og m.), gjon, n, (gren), 

e(o), f. (d'er alle baka! av same 
knåde); (Møre), mauk, n. D, til et 
TØD, grjon-æmne, e (gren-æ.). Sætte 
D., *grjone. Deigen holder iffe fam- 
men, *dejgen vil ikke kake seg el ka- 
kast. Deig (Hbi; gl. n. deigr), bled. 

Deigtandet, *sårtænt. 

Deigtrug, knådtråg, n. (0-0), kna(de)trug, 
baune, f. 

Deilig, *ve'n (væn), fin, *ager, *snil, 
pæn, *fri(d), vakker (nt. vader). Mener 
en ved „deilig“ en hej grad, kan det 
hete *nau-, altså nau-fin, -fager, -vakker. 

Deine, sætte dejg, *grjone. 


Deklamation. 


| Deife, falle (efter slingring). 


Deidme, naturlig gudstro el. »religione 
(av fornuftgrunner, mots. kristendom el. 
dog åpenbaringstro, 3: Gupranatura- 
fisme). Jfr. Theisme, tro på en (selv- 
gjort) gud, mots. tro på ingen gud, 
Atheisme. Herav Deift, fritænker, mots. 
Atheiſt, gudnægter. 

Dphævelfe af 


Dejenne(r) (dis-jejunium, 
afte), >froe-kost,dagvær(d), *føre-dagverd 
fyredugur) åbi't, m., åbete(i), m., morgon- 
mål, n. D, Danſaut, morgen-gæstebud 
eien dans. å ) å 
jennere, Tæte (e) (-spiser) morgenmål, 
*dagverde (dogure, dugure). 
De jure, se de facto. 
ade, en tier? et ti? (jfr. et »degere, om 
ti huder); (før Uge), ti-degn. Fr. H. 
Defadence, forfal, avtagende, nedgående, 
ilbake-gang, avvælde (H. D.), fjær-ta'p 
(H. D., eg. om fugl), av-ælde (e), f, 
2: forfalden, flrøbelig Tilftand”. »*Kome 
i avældee. Da H. Ds avvælde skal 
være ct »norsk folkeorde, er det neppe 
annet end av-ælde, f, men som I. A. ut- 
leder av alder, ikke av vælde. 
Defneber, ti-side el. flate? Jfr. tikant, 9: 
som har ti kanter. 
Delagon, ti-kant. 
Detalere (ital.), avtage i vægt, svinde in, 
minke, svine(i'), ar; tvære (-tvar'). Jfr, 
Detala, å king b 
p vægt-minking. Jfr. Indſvinding. 
Defalog, — bud. SKG 
Defanug, forman (eg. for ti), leder? 
Delta ing, hals-hugging. 
9 (glade veb Damp), tove (de), 
krejpe (-te) (0: få til at krype). Jfr, 
Srympe. 


Dellamation, 1. mundtligt »foredrage, vel- 
talenhetsøvelser, »foredrapse-kunst; 2. 
overdrivelse, Tynje, f., rynjing, f., store 


116 

ord, skravl, n. Jfr. Foredrag; Drd: 
bberi; Frajer. 

Petlamator, tale-kunstner, kunst-taler; 


vlar. 
Detfamatorift, kunstrigtigt, efter talekun- 
stens regler; hej-trayende, skravlesam, 
skravle-kjær. 
Delfamatorium, 


skravl, m., skravlar 


kunst-» foredrag, 


el. kvæder. 

Deklamere, fræm-sige, forelæse, læse op, 
tale el. læse kunstrigtig, kunstforstandig; 
kunstoplæse. H. P.S. Bedre da kunst- 
Jæse med tilhørende kunstlæsning og 
kunstlæsende. Også = tale i høje toner 
(i utide); *skravle, *snakke. Mk. Fore⸗ 
drag (se dette ord) er t. Bortrag. 

Dellaration, tilkænne-givelse, uttalelse; 
kungerelse; opgivelse om varer, opgift. 
Jfr. Erklæring. 

Detlarere, (at) uttale, kungere osv. Se 
Detlaration. D. fig, uttale sig avgjort 
for el. mot). 

Dellinabel (om Drd), bøjelig. 

Deflination, 1. bejning, ord-b.; (Magnet 
naaleng, Aompasjetå), misvisning; (Stjer- 
nerneå), avvikelse (fra jævndøgnings- 
linjen), bredde, 3; avstand i nord el. 
syd fra jævnlinjen el. ækvator (H. P.-S.); 

. jfr. Rettafeenfion; (et Sems), forvridning 
av et lem; 2, synking, fal, daling. 

Dellinatoriff, avvikende; undvikende; av- 
slående. Meyer. 

Detlinere, 1. vike av, sky, søke at undgå 
(jfr. Undbgaa; Bægre); bøje (ord); 2. 
synke, falle, dale, gå (lægre) ned; give 


efter. 

Dellivitet, hælding, skråning. 

Defolt, avkok, n., kryder-drik (Meyer), 
låg, o (ene-, sørpe-l.), m., ut-kok (A. 
Ros.) Jfr. Affog. 

Deloloreret, falmet, avbleket; utskæmt. 

Delomponere, søndre, sender-dele, -lemme, 
skille ad. Jfr. Dpløje, Sondre. 

Detompsfition, sender-lemmelse, »opløs- 
inge (t. Auflöfung), skilning. f., skiljing, 
f.,5: Adſtillelſe“. 

Deloncertere, -ceptere, se følg. ord, 

Deltontenanfere, *trylle, *blingre, *blikre, 
gøre sanseles, er. D—t, magt-stjålen. 
H. D. Jfr. Forftprre(t), Forvirret). 

Dekoration, pryd, prydelse; (Teaters), 
skue? omsyn? maleri (nye "D—r."; jfr. 


Sreneforandring); æres-tegn, »ordene, 
, Ørdenstegn. 
Deloratør, vægge-pryder? »teatere-maler, 
husmaler? * 


Dekorere, pryde. H. P, S. foreslår kunst- 
pryde el. kunstsætte, 3: sætte i kunst. 
Jfr. at sætte i musik, i pant, i land; 
pantsætte, land-, skyld-, favn-sætte. Dertil 


tale- | D 
øvelse, kunstrigtigt »foredrage av taler | 


Deklamator — Dele. 


da kunstpryder el. -sætter for Deføratør; 

| _ kunstprydelse osv. 

Defo(ujrt, avkort(n)ing, 
Jfr. Rabat. 

Deto(u)rtere, korte av, drage fra. 

Delorum, sømmelighet, samd (Lm.). Se 

Anftændighed. 

etreditere, nedsætte, skæmme ut (2: 

»berskæmme), undergrave, bak-tale, 

vække mistillit mot, føre ut (iblant folk), 

sværte. 

Dekreſcendo, avtagende (i styrke). Jfr. 
Krejcendo. 

Defret(um), ordning, påbud (øvrighetens); 
dom; læresætning; —riks-tilsvar; riks- 
avgørelse (på offentlige forespersler). 

| Delretere, påbyde, vedtage, fastsætte; 
demme. 

Defo(u)ragere, gøre motles, skræmme, 

| medstjæle, B. B. (i likhet med magt- 
stjæle?). 

Defurie, ti-flok? tilag? (flok, lag, som utger 
ti), (en) tier? 

Defurion, tilags-forman, tilags-høvding? 

Detoln)verte, opfinning, opdagelse. 

Del (Grad, Maal), monn), m. Eu Ð. 

| —— mindre, ejn mon større, mindre, 

ægge fin D. til, læggje sit til. Tage 
D., være med i. 

Delagtig å (el. betjendt med), deltager i, 
med (på); ed-vard (ve'-vart, |-vært, 
val, vevaland). Ikkje være vedvard, 
2: iffe fade fig mærfe med noget. Di 
Forbrydeljer, medskyldig i f. Bære d. 
1, have del i, være deltager i, v. lo't- 
havande(u), lodtagen i.cl. med (Molb.), 
ha(ve) med. 

Delagtiggjøre, give lod, del i, give (en) 
med av (noget), give med sig av. 

Delation (Angivelje), åpenbarelse; åpen- 
daging el. -gelse? (efter + åpendage, 0.). 
Jir. Melding (varsl, n., varsling, f, til- 
sigelse, vitring, f.). 

Delator (Angiver), åpendager? bak-taler, 
lenlig klager? (løjnleg klagar?), desel- 
twt, m. (i) (Fiflar, Fisjeltub. Molb.). 

Delatoriff, åpendagende, forrædersk. Jfr. 
Melde, Rpbe. 

Dele (fom et Land), skifte (-0), *dejle; 
(i to Dele), tvi-byte (Lm ); kløjve (-de). 
D. Stjøbne med , has » 
Jfr. *sam-ejge, -*bruk, >: at d. ejendom, 
bruk med. Mk. fælles, 2: *sam-, “sams. 
D., Gnå Tanie, d. Befiræbdeljer me! 
Œn, være med (en) på den tanke, på 
hans stræv, med ham på (i), bilde 
med ham, gå, være i lag med ham i 
(om). I + ikke — i denne mening. 
Der er mange at d. imellem, jfr. der 
mange kråkorne om kornet. 


fradrag, avslag. 





Dele — Demoiselle. 


Dele (deleatur, del., dl., hos Bogtryffere), 
stryk ut! går ut. 

Delegert, avsende (i et vist ærend), sende 
(med ærend og ful'magt). D—f, utsen- 
ding, avsending, sendeman, ærend-sven, 
falmægtig; pavelig stathålder. Meyer. 
tion, moro, morskap, kvikning, f, 

kvejk(u), m. 


Delelig, *skiftande, *bytande. 
Deler (ndjrifter), *bytar, 


Delfin (Tumler, Delphinus phocæna), nise, 
f. (ise, nyse, gl. n. hnisa). *Fejt som 
ej nise. Stønje(y) som ej n. Dv. nise- 
blåstr, m. (lyd av pustende niser); nise- 
lyse, 9: tran av nise-spæk. 

Heration, samråd, f, overvejelse, råd- 


gjing, f. 
Dekan, råd-slående, -givende, over-| 


vejende. 

Peliberere, samråde seg, overlægge, over- 
veje, rådlæggje. 

Delicieng (-øå), yndig, fin, kostelig (H. 
P. S.), *nau(d)-god, *n.-fn. 

Delifat, *fin, *nau(d)-fin; emtålig, kælen, 
forkælet, tæmper(e); blət, blautfængen, 
*vejk, vejkvoren, vejkleg, *kle'n; *gleg', 
Hvar, var-næm (Lm.), fgranvar (Lm.), hen- 


syns-ful', nænsom (Molb.); velsmagende, | 


nau(d)god, kostelig, *forkun', *skjæssen, 
nydelig ; vanskelig (sak), mislig (sv. kinkig). 

Delilatesle, 1, fin »følelse«, (kjænning, f., 
kjænsle, f.), finhet, hensynsfulhet, gran- 
varhet? kælenskap, kjæling, f, blethet. 
2. (noget [ætfert), krås, f. (gl. n. krás), 
kræse, fe D-r, slikkerier. Se Delitat, 

Delifatulng, »lækkere-mun (bedre var kræ- 
sen-mun), krås, f.; kæle-barn. 

Delittum, forbrytelse, ugærning, misg., 
ig., brede (brete). elieta carnis, 
utukt. 

Deling: nlige D., mis-byte, mn D. af et 
obs, skifte, n., skifting, f. 

Delinfvent, forbryter (fængslet) osv. Jfr. 
Deliktum. i Å 

Delirant, galfen), vanvittig. 

Felirere, ørske, snakke over sig, være gal. 

Delirium, vetlejse, £; galenskap, m., gal- 
skap, m. D. tremens, elkvejs, f, fylle 
syke, f.-galskap, »dranker«-galskap. Bedre 
da drikker-g., da »dranker« forutsætter 
(at) drinke (t. trinfen) — drank, ikke: 
drikke — årak. 

Dels — dels (theilg — heile), *somefu) — 
some, *somt — somt(u), nogle — nogle; 
nogle — andre, *somstad — somstad, 
*somtid — somtid, snart — snart, tidt — 
tidt, tildels — tildels, delvis — delvis? 
Dels figer man ja, dels nei, *some 
siger ja, some nej. El. *somstad, som- 
tid ja — somstad, somtid nej. Borgerne 





| Dentartation, 


| Dementia, vanvetli), 





117 


er somme rige, 5. fattige. De kom somme 
med kniver, s. med —. 

Delta (eg. fom en græft D, A, Trekant), 
arw? NiD., Nil-øren pes-øren, 


L. K. D.), Nilens øland? Nildals-øren 


LE D: 

kastes ør-dannelse (L. K. D.), å 
aring (L. K. D.), op-grunning, ejring, f. 

— då, É Der god då i hånom, 
>: han er meget hjælpfjom. D.i Sørg, 
med-liding (Lm.); (Medlidenhet, Dpmun: 
tring), vår-kun', f. Gl. n. várkunn, Grund 
til Dverbærelje. 

Demagog, folke-leder, -fører, almu-høvding, 
-ægger, -vækker, -stræver, el. folke-høv- 
ding, -ægger osv.? 

Demagogi, folke-ledning, -stræv, almu-strærv, 
-purring, -ægging, vækkelse? 

Demagogiff, folkeledende, -strævende, -æg- 
gende, -purrende. 

Demant, se Diamant. 

Demardje, gang. Fl. = fremgangs-måte. 

avmærking? avgrænsing, 

deling. D—$-Horbon el. Linie, mark- 
skels-linje, grænse-linje, *dejlde-stræng. 

Jfr. mærkes-gar(d), skil-g., skifte-g., hage- 


gard. 

Demarlere, dra skil mellem, avgrænse, av- 
mærke, sætte mark- el. grænse-skel. 

Demalfere, rive, ta(ge) masken (grimen?) 
av, avmaske (som Molb., om så skal 
være, men ej avmaskere); avdække, av- 
sløre, avklæde. Æn avgrime? Jfr. lotte; 
Maffe. D—t, grimetaus (Lm.), avdæk- 
ket, -sløret. 

Demens, vanvittig, gal, rasende. 

Dementere (Perj.), *lagste, sikte for usan- 
het, for legn, gøre tilskamme; (Rygte, 
Tidende), nægte, underkænne, avvise; 
fralægge sig (noget, som en selv skulde 
ha sagt el. gjort; fra-gå (hvad av en 
annen er sagt el. gjort, lovet på ens 
vegne), fornægte, svigte. Også = ikke 
svare til; gøre til skamme. Jfr. forraabe. 

Dementi: give En et D., sikte for usan- 
het, drive til løgner. Give fig felv et 
D., motsige sig; tage sine ord i sig igen. 

galenskap, *galskap, 
vetløjse(i), f 

Deminutio capitis, borgerlig dad. Meyer. 

Demisfion, 1. nedladenhet, ydmykhet; 2. 
= Dimiåfion; sed.o. Filbybe fin Dim. 
(el. Dem), tilbyde (sin) avgang, t. at gå av. 

Deminrg, byg-mester; verdan 

Demobiiifation, av-væpning. hejm- 
lov, n, bejm-lejve, n. 

Demabilifere, hejm(for)love, hejmlove el. 
-løjve? Efter hejmlov, -løjve. Se næst 
forut. Sætte på freds-fot, av-væpne. 

Demofobi, folke-fælske. Lm. 

Demoifelle, jomfru; frøken. 


118 


Demokrat, frihets-ven, folke-, almu-ven, | 
en) folkets, frihetens man (G. A. K), 
istats-ven, -man (o: Republikaner), fri- 

er. Meyer. D—ter, små-folk. E. Begh. 

— , fo , vælde (sv. folk- 
vilde), menigmans-vælde (H. D.), folke- 
magt (H. Lehman), almænskap — 
mots, stormanskap, 2: Mriftofrati. 
Dent., borger-rike (Meyer), friborger-stat 
(Meyer). Jfr. Republif. 

Demokratiſt (af Sindelag), folkelig, folke- 
el. boude- el. almu-venlig, menig-mandig, 
friborgerlig, små-folkelig; (Land, Stat), 
folke-, folke-vældig, f.-styrd (Lm.). 
Gindelag, menig-mandighet. H. D. 

Demokratisme, friborger-sin(d) (Meyer), 
frihets-stræv? fristats-sin (-strær). 

Demolere, bryte ned, lægge el. tage ned 
(f. €. en stavekirke), rive, r. ned. 

Demolering, nedbrytelse, nedlæggelse, 
-tagelse, -rivelse. 

Demonfirabel, »bevislige, som kan godt- 
gares (godtgerlig? redegerlig? i likhet 


med medgerlig, efterg.?), påviselig. 


Demonfiration (eg. HForevisning), godt- 


Demokrat — Depeuplere. 


Denationalifere, ufolkelig-gøre, skille ved 
folke-ejendommeligheten (aynorske, av- 
svenske osv.?, mots. fornorske osv.); ut- 
skille el, utstøde av folket. Mk. fland- 
lyse, gøre utlæg; fornægte. Jfr. Natio- 
nalifere, inlemme, optage i folket. 

Denationalifering (af et Foli), utskæm- - 
melse; avnorskelse el, -ing, avsvensk. osv.; 
utryddelse. L. K. D. 

Denaturalifere, fratage infadsret, utstete, 
utskille (av folket); fornægte? 

Denegation, nægtelse, nej, 

Denomination, »opnævnelse« (efter nogen, 
noget), navn-givelse, nævning (*-næmne, 
Fnæmning), utnævnelse; kungørelse. 

Denominere, nævne (efter noget, »benævne«), 
opnævne, opkalle; instille (t. eimftellen, 
til æmbed), utpeke, foreslå. Jfr: Ind 
frille. 

Denfitet, tæthet, fasthet. 

Dentift, tan-læke; tan-kunstner. H. D. 

Denndation, avdækkelse, avsløring, bar- 
lægping? (jfr. terlægging), avklædelse. 

| Jfr. Blottelſe. É 

Dennneciant, se Delator, Angiver. 





relse, redegørelse, påvisning, menings- 
ytring (D. D.), tilkænne-givelse, truende 
»bevægelser el, rørelse? (egentlig), 
skræmme-skud? (i hærmålet, Militær: 
fproget), pe'k (Lm.), mot-pe'k. Lm. 

Demonfirativ (gr.), forevisende, godtge- 
rende; forklarende; påvisende, -pekende. 

Demonftrere, vise, fore-vise, påvise, godt- 
gare, påpeke, Jfr. og Bevife. 

Demontere, eg. ta ned av hesten. D. Bat- 
teri, ing, få til at tie (el. ftagne), 
tapge(ar), gere (det) ubrukeligt, avvæpne, 
ta grovskyttet (kanonerne) bort, gøre 
kanonløs (H. P. S.); (Kanoner), tage dem | 
ned av »lavetterner, skamfere el. sønder- 
skyte dem; (favalleri), la' hestfolk »sitte 
avs, talge) hestene fra det. 

Demoralifation, »vanarte, ageløjse, f. (age- 
løshet), synd-auke, m., ulevna', m., ustyr- 
lighet, uskikkelighet, udyd. Usædelighet 
er = utuktighet; *sedløjse er , Raabed, 
Grovhed. (Dm Har), selvrådighet, uly- 
dighet; motlashet. Jfr. Førbærvelje. 

Demoralifere, skæmme ut, gere usædelig, 
udjdig; motstjæle? motfælle? Jfr. or- 
barve. D, Armé, utskæmt, ulydig, sely- 
rådig hær (når mans-tukten ér løs, og 
mange f. e. rømmer el. gør opstand); 
motfallen og magtstjålen hær. 

Dematiff, eg. folkelig, almen, gængs (om 
den ægyptiske skrift, mots. den hieratiske, 
hellige). 

Den brukes ikke som personl. (svak-tonet) 


stedord i *, men "han, "hun. Sperges: 


| Dep 


Denunciation, klage, påklage, lenk! 

Departement (eg. Deling, Omdel.); (Gren 
el, Ufdel. af Styrelfen, Regjeringen), 
råd? (kirke-, tol'-, hær», flåte- osv), gren? 
gr&jning, f.? styring? styrelse? Så fik vi 
skolest., rets-, hushålds- (ikke penge-el. 
intækts- og utgifts-|, hær, flite, post-, 
indre- og eftersyns-styrelse, -styring m.m. 
Jfr. Minifterium. D, er også landska 
(2: Amt, Provinds i det gamle Frant- 
rige); (Fag), yrke, æmne. Det er mit 

…, er mit yrke, gøremål. 

Departere, omdele, ligne (utgifter). 

Depedje, riks-skrivelse, -brev, —stats-brev 

(J- Lie), æmbeds-b., konge-b., snar-b. 
(2: „Ilbrev); tidende; brev, sende-brev, 
-skrivelse, brevsending. Egtl. $aftvært, 
av depedicare, løse foten, jage avsted, 
påskynde, sende bort i hast (om noget 
maktpåliggende, riks-gøremål). 

Depedje-Begyling, skrift-sending, brev-sen- 
ding, «skifte? 

endance (-bentå), avhængighet, under- 
givenhet. Meyer. 

Dependere af, stå under, være undergiven, 
v. undergjeven. 

Depenfe, utgift, omkostning; æedselhet; 
forråds-kammer (på et skip), bur, mat- 
bur? matbod? 

Depenfere, bruke meget, give ut m.; øde, 
edsle. 


Depenfier, adeland, øjdeland, n.; kost- 
skriver (»proviante-skr., »p.-forvaltere, 
fe. på skip); jfr. kost-vært (Molb, 2: 
nden, man er i Koſt hos, Pleiefader". 





hvor er hatten, huva?, svares: der er han, 
hun (ho), ikke den. 


Depenplere, avfolke, fejde, hærje. 


Depingere — Derivere. 


Depingere, skildre, tegne, male. 


å | 

Depit (d tus, Foragi), uvilje, ærgrelse; 
trås'. Ea depit, par d., på trås”. 

Deplacement, flytting, omsnuing, om- 


kum(p)ling, omskifte. 
— forrykke, flytte, jage, fordrive. 
t, på urette sted el. hylle; i utide. 
Deplorabel, ynkelig. 
ation, ille-iåt, 
Sammer. 

Deplorere, jfr. Bejamre - 

Deployere, utfålde; utkramme (kramme 
ut); er bruk av, opbyde, ta" til (kræf- 
terne). 

Deponens (Verbum), form-stridig (H. P. 
5,), idet mening og form er i strid in- 


byrdes. 

Deponent, 1. vitne; 2. nedlægger (hos). 
Jfr. ,Forvaring", 

Deponere, nedlægge (hos en, i ens vare- 
tækt), give at gæmme; vitne; tage 

— bli student. J 

ppnlation, avfolkning. Jfr. Depeuplere. 

Deportation, *and-lysing, landvisin)ing> 
Efter * landvise (-te), 3: fanbåforvife. 

Deportere, *landlyse, *landvise, 
bortvise. Skal det endelig fremhåldes, 
at den landlyste blir fjærnet på sam- 
fundets kostning, da kan vel siges: sende 
(såsom til Botanybay), føre, Jfr. Bez 
forbre og Fragt. Dertil utførsel (like- 
som av varer), førsle, ut- el. bort-førsle? 

Depofitar(ing), -tær, mottager (av noget, 


yuk (over). Jir. 


som skal gæmmes), gæmmer? gjejmar? | 


Efter (at) gjejme (-de). 

M, avsættelse, nedlæggelse (hos 
en, i ens varetækt), gæmsel, *gjejming 
av noget hos nogen til varetækt, i »for- 


varinge, til *varvejsle; vitnesbyrd, m., | 


Deni Dantel gasje, af: 
to-Bantel asje, »forvarings«-bank, 
me »panterlåns-kasse. D. 
enge, varetæks-penger? *gjøjmsle-p.? 
(som er tagen i forvaring for en annen); 
jfr. fgjøjmsle-gods, >: „Ting, fom man 
har modtaget til Forvaring”. 
Depofitor (-teur, pnent), nedlægger 
(av det av sammenhængen kænte gæmme- 


g e 
ofitorinm gemme, gæmmested, gjejm- 

T f; gejmestad, ma RER EGER 

brev-sal. Jfr. Arliv. (Molb) 
Depofitnm, gæmmegods olb.), »pante, 

*gjøjmsle; 7 n, ant-vord (d. *, 

H. D.); ”nedlag (2: „et Lag, en nedlagt 

Gob el. Portion”), (noget) nedlagt. Meyer. 

Jfr: Qypothet. 
„ oplag, oplagssted, -hus, pakhus. 
avation,  »forværrelse«r, *vælrjsning 
(av *væ'sne, blive værre), utskemmelse, 
tyning, f. Tfr. Fordærvelfe. 


ut- el. | 


119 


vere, »forværrer, skæmment. Bt, 
utskæmt. Jfr. Demoraliferet. 
Deprimere, nedtrykke, undertrykke, svække. 
Deputation, sendelse, sende-færd, -lag, 
sendeskap (n. Folkebl.); nævn, sende-n. 
Jfr. Romiafion. 


| Deputere, sende (i et vist ærend). 


, avsending, sende-man, fulmæpgtig 
(H. D.), ting-man, storthings-m., riks- 

— då 
eputeret-Rammer, riks-ting, storting. 

Derangement, ulag, *ugreje, skjepl, m; 
Frøre, grejnløjse, f. 

Derangere, *skjeple, *skjeivle, føre el. 
sætte i ulag. Bære dt, jfr. være 
gældbunden, sitte i gæld, være fant, v. 
på knæerne. Dde Finanfer, ugreje i 


en en. 
| pepeliets | (res), herreles ting. Jir. Aban: 


bonneret. 

Derelintvere, forlate, gå fra, opgive, gi 
(noget) tapt. 

Derfor (tderføre, y — *diføre), deraf, berz 
fra, berefter og lignende sammens. med 
ber: brukes nok i *, men dor altid 
nfjælden i be ægte Dialekter”, „Dave en 
noget fremmed Klang" og ,fyned at være 
tilfomne i en fenere Lib”. Jfr. Herved, 





af, paa. Desuten må bers, ikke den 
siste del, «for, af, -fra, da altid have 
tonen. »Derfor, -av, -fra osv. står sf- 
ledes i el. nærved sætningens begynnelse 
(ophav, n.). Unorsker da f. e.: jeg vet 
ikke deröm, han blev refset derför, du 
sa’ ikke noget dertil. I slike tilfæller, 
der trykket skulde falle ikke på navne- 
ordets begrep, på der-, men på forholds- 
ordet, på -for, -av osv., brukes i * den 








ikke sammensatte ordfælling. Altså: jeg 
vet ikke óm det, han blev r. för det, 
du sa' ikke n. til det. For resten læg- 
ger gærne det østlandske talebruk trykket 
på der- i begge tilfæller og siger dérom 
både for dansk-norskens derém og for 
dérom. Den gør således ikke skilnad 
mell. f. e: shan er syk éfter dete og 
shan er syk efter dét, da dog det første 
skulde bli til deréfter, det siste til dér- 
efter. 

Derimellem, *desimillom. 

Derivater, avledede (ord), gren-ord? 2: 
som svarer til grener, til utgrening, mots. 
stamord. »Avledsorde er eg. en van- 
skapning. 

Derivation (rivus, Bel), avled(njing, ut- 
ledning (= Gtymologi); ætføring (H. 
D.), ætledfnling? 

Derivere, avlede (t. ableiten), bort-lede: 
(ueg.), avlede, utlede (ord), ætlede? æt- 


føre (d, e. påvise ordets æt el. dets rot). 
| HD: 


120 


Derogation, hinder, forfang, skade ; ominter- 
gørelse? (av en lov, en vedtagelse), Af: 
ftaffelfe, Dphævelje er tyske ord. Jfr. 
tilintetgørelse. 

Derogere, gøre skade, g. *orf: 
ned, sætte ut av kraft. Jfr. 


; lægge 
gøre om 


intet. 
Derfom, *dersom, Yder („ignes at høre til 
gl. n Pegare), så (so) framt; *erså 


(esso, *esse, *es, *res) for: er det så, 

at. »Der du inkje lyder, fær du skrube. 
Dertil (til det Brug), *til- des. 
Desaffeltion, utilbejelighet, utykkje, n., 

utokke, m. Jfr. Ugunſt. 
Dedagreabel, motbydelig, fufjælg, 


uhyggelig. 

Desamortijation, ikke-avløsning (H. P. 5., 
som for Amortif. foreslår avlesning). 

Desapprobation, misbilligelse, forkastelse, 
avvisning. 

Besarmere, av-væpne, gøre værgeles. 

Degarmering, avvæpning. 

Pedarrangere, få el. føre i ulag, *skjeple. 

Deafter, uheld, vanheld, ulykke, uheldig 
stjærne. 

FPedavantage, me'n, "forfang, skade, tap. 
Jfr. Fortræb. 

Degavantagere, påføre tap, skade; mejne 


lej, 


ar). 

anigi, hinderlig, skadelig, ”mejn. 

Deßaben, nægtelse, fornægt., underkæn- 
nelse, fragåelse, fralæggelse (>: at fragå, 
fralægge sig, hvad av en annen er så 
el. vedtat på ens vegne el. på ens hånd). 
Jfr. Dementi, 

Besavouere, gå fra, fralægge sig, ikke 
vedkænne sig, underkænne, ikke vedgå? 
ikke gå in på, ikke godkænne, fornægte 
(nogen), *mis»billigee, mislike, oe 

t nf 


ære ugyldig, g. om intet. 
olfet, folke-demt. H. D. 
Defcendent, avkom, efterkommer, livs- 


arving, ætling, ætman (gl. n. ætmadr). 
I * ætting (som dog siges om »Slægt- 
nings, som er forut for el. jævnsides med 
vedkommende); (om flere), avkom(e), f., 
avkjøme, n. I ætman ligger dog ikke 
noget, som henviser til fortiden. Bedre 
kanske ætfa(dejr, -mo(de)r, ætfædre, æt- 
forældre (for begge ken). Jfr. Aner og 
Afcendenter. 

Dejcenden(t)å (Afftamming), ætfering; æt, 
efterkommere. 

Dejcendere fra, være ætling av, ha til æt- 
far (-mor). 

Dejcenfion, nedstigning, daling. 

Deseensus ad inferos, he'l-færd. H. D, 

Deselviyere, avtakle, oplægge (skip). 

Desemballage, utpakning. 

Dejert, se Desjert. 

ertere, rem(m)e (-de), lepe bort (av), 


Derogation — Desorientere. 


smette b, s. undaln), undvike. jfr. 


ver 

ertion, se Defertere. Dersertio mali- 

ciosa, rømning fra ægtefælle (fantegå fra 
mannen el. hustruen). 

Defertør, remnings-man, remling, reming, 
m; overløper. 

Dejervere, ta av bordet, dækkeav. Molb. 

Er det *omfram, *atpå. ~ 

Des habillo nat-tej, morgon-buna'. En 
deshabillé, i morgen-klædsel, i arbejds- 
hverdags-k. el. klæder. 

Defiberabel, ønskelig, attrå-værdig. 

derinm, enske, længsel, Pium deside- 
rium, əfromte (t. from) enske; bedre: 
velment [men uopnåeligt] ønske. 

Defignation, opskrift, liste, opgift, opreg- 
ning, optælling. 

Defignere, peke ut cl. på, utse (til noget, 
til et embed, en værdighet, se ut). D—t, 
utset, utpekt. Æmbedet osv, er da ætlet 
vedkommende, tiltænkt ham el. henne. 

| Desinfektion (eg. Affmittelfe, modjat Be- 

fmittelfe), renselse (fra smitte-æmne), 

rejnsking, £ D.s-Apparat (fom til Seng- 
| Hæder), renselses-greje (tungt ord), rejn- 
skings-greje; rengerings-greje? 

| Desi t (2: Desmfektions-Majtine), 
rengørings-greje (-gagn? -værk?). 

Deåinficere, rense (for smitte-æmne); 
smitte-løse el. -rense (H. P: 5.), rengere 
(for smitte som for smuds el. utej). 

Desintereåfere, hålde skadesløs, forskylde 
(en noget for noget), gengælde, veder- 

| lægge, D—t, uvildig (,upartiff”), uegen- 


arig f 
ere, skildre, tegne, male. 





D 

Deffription, skildring m. f. 

Deſtriptiv, skildrende m. f. Se Deftribere, 

Deslige, *dilik. Oftest dilikt, Gl n, 
Meir dilikt. Slikt og dilikt. 


pr likr. 
v. dylik. 
Desmer (t. Desman, n. i. Defen, sv. des- 
man), moskus (av dyret og væksten), Sv. 
mysk (av dyret), myska (av væksten) ; 
i * mesk, y, f. Jfr. Asperula odorata. 
Desobligeance, ulydighet, genstridighet. 
Desobligeant, uvenlig, ugodslig; trå, 


yra ann 

Desnbligere, fare uvenlig med, være tvær 
- (el. sur) mot. 

Desorganiſation, nedrivelse, nedbrytelse; 
rå't, n, råtning, f. (o) (Forraabnelje); 
ødelæggelse, Jfr. Opløsning. 

Desorganifere, *skjeple, føre i ulag, ede- 
lægge, sprænge. Jfr. Dpløfe. 

Pesorientere, =r"-ville? (efter *ætvil; ær", 
f. = Berdenshjørne); vil'-føre (H.P.S.), 
villede, narre, mislede, H. D 
Dv. misledning. Sv. misleda. D-t,, 
*æt-vil, *-galen. Jfr. *dag- el. *døger- 


mm 





Despekt — Detention. 


vil, d. e, som er ,forbilbet i Dagereg- 
mingen”, ikke vet, hvad dag det er. 
H. D. har hav-, mark-, sne, sted- 
vil(d) (at man ikke ved, hvor 
el. marken osv. man er; være p 
ikke kænne lej(d)a; galvendt. 
Se Drientere, 

Defpelt, foragt, vanære, ringe-agt, van- 
ærleg medfærd. Jfr. Beftjæmmelje; Haan. 

Deſperat, håples, motst(jjålen, *hug-stålen, 
o, hug-sprængd, opgiven (fopgjæv, u); 
vanvittig, *galen. 

Deſpot (,Slaveherre”, Trælh.), - selvråder 
el. -rådende?), enestyrer, selv»herskere 
Gi. D), magt-herre (H. P. S.), vålds- 
herre, hard-styrar. Lm. Ueg.: slave- 
hålder. 

Defpoti, slaver, træl-herredømme? hard- 
styre (Lm.); magt-herredømme, -vælde. 
H. P. S. Defpoti = defpotift Stat, 
aslave-rikex ? træl-rike?; (billedlig), fange- 
bur? fangenskap? tukthus? 

Defpotiff, selv-rådende? egenmægtig ; hård; 
*ejnrådig, -råden (gl. n. einrådr, 3: egens 
findig); magt-vældig, -rådende, -styrende? 
(Stat), ejn-styrd. Lm. Jfr. Abſolut. 

Dejpotisme, egenrådigt styre. Se Defpoti. 

Desjein, agt, tanke, øjemed, Å dessein, 
med vilje, med flid*, *med maka’ råd. 

Desjert, efter-mat, -ret (Fædrel., n.), -mål- 
tid? tur-mat, m. (som spises efter hoved- 
måltidet), efter-godt (H. P. 5), kræs 
H. DJ). I * krås f (0: ,Hætferhed, 
belitat Ret”), efterkrås? atpå-slik, m, Lm. 
Jfr. Sæter». : 

Desſin, tegning, grun-ris, menster. 

Desfinatør, kort-tegner el. -mester. H. P. S. 

Hat, -lation (-lering), -Intør, -lere 
(stilla = Draabe) Navn for disse fore- 
stillinger kunde kanske myntes av ordet 
*dråple, av dråpe(ø). Dråple er = 
dryppe (fmaat): »det dråplere. Men 
dråpevis tilvirkning hører netop Deftilla- 
tionen til. Altså: at åråple for beftillere, 
dråpler for Deftillatør, dråpling for De- 

illation, avdråpling for Deftilat? (>: 
det, som dråpevis er utdraget av noget). 
H. P. S. har damp-skille (»skille noget 
ved at lade det fordamper). Dertil damp- 

- skiller og -skilning. Men damp er jo 
tysk. Jfr. Damp. Deftillatør er på tysk 
kalt Meingeiftbrenner, >: vinåndbrænner. 
Altså: vinånd-brænning, brænne vinånd. 
Æn Deftilat? Deſtillere Brændevin, 
brænne br. D. Penge osv., sætte over- 
styr, gere ende på. D.S-Upparat, av- 


sjodnings-redskap. H. Krohn. 

ation, jfr. Beftemmelfe, D.3fted. 

ere, ætle (en noget), tiltænke. Ætle 
= selv at gøre noget. D—t, utset (til), 


å havet 
vilstrå, 
H. D. 


D 


121 


utpekt, opnævnt. Jfr. Jnbftillet; Præ- 
— 

Dejtitnere, avsætte. eyer. 

Deito (t. befto), *des, *di. Jo — defio, 

des — des: Des flere, des bedre. *Di 

(te) længzr, di (te) værre. Deſto mere, 

*di-mejr, des-mejr. Desværre, "desværre. 
He beftø mindre, *like fult. 

g, rive ned, lægge ede. D-ende 

(Kræfter); ødelæggende. Th. Kj. 
uftion, nedrivelse, tilintet-gørelse. 
ruftiv, nedrivende, -brytende, edelæg- 

gende, Jfr. Dpløfe(nbe). 

Desnagtet, *ænda, Hikevel, #føre-di (det 
er ikke for det, Lm.), *så, *så-då. +D'er 
bærre skrap, å så vil han skræppe av 
dete. 

Desuden, *desutaln), oftere: *desforutan, 
fomfram, *atpå. Jfr. Duen i Rjøbet. 
Detadjement, (hær-) avdeling, (hær) gren? 
sending, utsend., 2" utsendt hær-deling; 
jfr. unda(n)-tak, n, „en Del, fom er ub- 
iilt fra bet Øvrige”; unda(n)-skåt, n. 
eg. „en liben Fifteftim, fom har adſtilt 
ie, fra el. gaar forud for em ftørre 


D 
D 


| Detadjere, utskille; avsende, ut-s., fra-skille- 


(og bortsende). H.P.S. Dertil fraskilt 
avdeling, hær-deling el. bare avdeling 
for Detadjement? (et) fra-skil. H. P. S.. 
D—t, fritliggende (om fæstningsværk). 
D. Fort, ene-værn. H. D. D. Korps, 
stør hærsending. 

Detail (talliare, fjære i Stoffer, jfr. 
tailleur, Stræbber), det enkelte, det små, 
enkelthet, småting (de minste småt., 
små-dejlderne. 1. A). En detail, småt, 


i s, i mindre dele, *små-vægjes, *i 
småningom, *i veslingom, mots.: en 


gros, i stort, Også: utførlig, omstænde- 
lig, en for en, stykke for st. 


Detailhandel, |-Forretning, småhandel, 
kram- el. heker-h. 7 
Detailhandler, Detailleur, -lift, små- 
handler, kræmmer; (med matvarer: 
høker). 


Detaillere, gå i det enkelte, fnsigte? 
sønderlemme, utstykke; fortælle utferlig, 
lægge ut; sælje i småt. D—t (om Be- 
firibelfe, Gfterretning ofv.), enkelt-gående 
(d. Fædrel.), omstændelig, utførlig, en 
for en; *gran', *g-gjord („fint ubar- 
artet Jammenfat Å å tim * ſmcette 

ele”), Feran-laga' (,, gjort”). 

Detaillering, se Detaillere. 

Detenere, se Detinere. 

Detention, forhildelse; 'tilbake-håld(else),. 
o: at helle: en Ur FG 
ham drage bort; ihænde-havelse (Meyer); 
fangenskap, varetækt. 


122 


Detentions-Arreft, varetækts-fængsel. D.- 
É 1 


Deterioration, +væ(r)sning, *vanart, nedsat 

` værdi, forfal. Jfr. Forbærrelfe. 

Beteriører(e), lafde) forfalle, la' vanarte. 
Jfr. Forbærre, Forbærve. 

Determinere, fast-sætte, avgere. 
*hejl-huga", ste, »faste, vilje-fast; djærv? 
uræd; *snar-råd", *-rådog, -rådig, råd-snar. 
Jfr. Mefolut. D—t Perf, løjse, f, av 
laus, eg. en løshet. 

Determinisme, (læren om) viljens ufrihet, | 
viljefrihets-lære? friviljes-L.? 


Determinijt, viljefrihets-man? frivilje(s)-m. | 


Deiejtabel, motbydelig, gruelig. 

Det m (Ufftb), motbydelighet, gru, fe 

D e (afty), grue fere; (for-)banne. 

Det(Hjronifation, -fering, avsættelse fra 
tronen, tron-avsætt.? 

Det(f)ronifere, støte frat. H.P.S. Bedre 
bare tronstete. Jfr. himmelsendt for 
frahimmels. el. himmelfras,; jordfæste for 
jordtilf. el. tiljordf. (fæste til el. i jorden); 
himmelraabende for tilhimmelraab. 


Dt, | Di 





Detinere, avhålde, oph., sinke, hålde fangen. 

Detrahere, fra- el. avdrage, korte; baktale, 
nedsætte, sværte. 

Detrektare, gøre forfang, skade. 

Detrektation, forfang, uret. 

Detregfe, trængsel, nød. 

Detto (bito, ditto), eg. sagt (lat. dictus), 
av samme slag, ænnu en (et) til; samme 
(H, P. S.): »en samme med blåt sammee. 
Fl. sammer. 

Deus ex machina, en hjælp i neden, en 
gud fra skyerne (H. P. S.), himmelsendt | 
gn en g. fra himmelen? 

Devaftation, sdelæggelse, hærjing. 

De! pere, oprulle, utfålde, åpenbare, 

Deviation, avvikelse (fra rigtig retning, 
nl. t skips fra den like led [lej'] til sit 
mål); av-vej, vilfarelse, "ville, misvisning. 
H. Ørsted. 

Deviſe (divisum, det Uddelte), 1. ord-tøkje, n., 
også *ord-tak, ord-tam, n. mun-tam, 
n., val-ord? livord. Gl. n. ordtæki, ord- 
tak. Jfr. Valgſprog og Wundbeld. 2. 
veksel. Deviſer — tryfte Bers el. Tante 
fprog, tanke-værs, -sedler. H. P. S. 

Devørere, sluke. 

Devot, (af vovere, love), gud-hengiven, 
ydmyk, gudelig; gudelig-latende, »skine- 
hellig, ufrels (H. D.), ord-myg (H. D.) 
skremt- el. syn-hellig? (ə: for et syns 
skyld), blind-troende? 

Devntée, bede-søster. 


Devotion, gudelighet,  gud-hengivenhet, 





»skine-hellighet. Jfr. Sfin: 
Devouement, hengivenhet; opofrelse, 
Devovere, hellige, ofre (sig til guderne), 

vie; offervie. H. P, S. 


Detentions-Arrest — Dialektisk. 


Derteritet, færdighet, *haglejk, kunstfærdig- 
re —— *hævskap. Jfr. Behendig: 
, Flinkhed. 
tabafig, gennemgang, over 3 
Dinble, djævel, Jfr. Djevel $ 
Dinboliff, djævelsk. 
adem, panne-bind; konge-b. (H. P. S.; 
fer brukeligt); også for krone, kongemagt, 


trone. 

Diafragma, mellem-golv, 
tinder (tind'r), f- 

Diagnoſe, særmærking (det at skønne tin- 
gens sanne natur og dens stilling til andre 
lignende), særkænnerne, -mærkerne, kænne- 
tegnene (ved noget), helse-mærke, n. (a; 
„tegn til en vis Helbreds Tifftand, gob 
el. ond”), syke-skelning (Molb., H P. S}; 
i videre Forftand, om at fljelne me 
Begreber), skelnekunst. H. P. S. 

Diagnoftif, særmærke-lære el. -sken, sær 
skille-kunst? 

—— sykdoms-kænner. 

Diagusftiff, sær-skillende (sykdom fra syk- 
dom), syke-skelnende. Tegn, sær- 
mærkende t., (sykdoms) særmærker, kænne- 
mærker; *helse-mærker. 

Diagonal, en, hjørne-linje, (et) hjørn-imel- 
lem (jfr. et dik-imellem, 3: rum mell. to 
diker), tværlinje. H. D.  Diagonalt) 

(Adv.), hjem'imellem. Efter sv. 

Dinkon (eg. Tjener), med-præst, hjælpe-p.; 
kirketjener. Herav vårt Degn. 

Diatonisfe, syke-røkterske, -»plejereske. 
uPleieføfter" kan ikke vel brukes, da 
dette ord betyder — i likhet med „Pleie: 
broder" — en, som er optagen som barn 
i en fremmed familie. feie er desuten 
tysk, pflegen. 

Dialett, bygde-mål, landskaps-mål; mål-føre, 
n, (også H. D.), -brigde, n., -lyldiske, 
f., -grejn, m., -mål: sogne-, halling-målet. 
fr. Mundart. 

Dialektjørm, tale-måte. m. 

Dinlettforfljel, mål-brejte, n., mål-skifte, n. 

Dinfeftif, tænke-lære; sansynlighets-l.; lærd 
hane-kamp el. -fægtning, lærd strids- 
kunst, ord-kunst (H. D.); tanke-skilning 
(H. P. S.) Dærtil tanke-skillende el. 
-Skils og tanke-skiller om Dialettift 
Dialektiker.  Dialettileren viser sig om 
i ordskiftet (Debatten). Der tales om 
god el. svak D., 3: god el. klejn ord- 
skifter? god el. låk i ordskiftning. ., 
falt, jfr. Sofiſtik 

Dialettiter, tænker, *grej(d)ar?, grej(d)ing, 
mit; tænke-lærer; ordskifter! („Debate 
tant”); hårkløver, mun-kæmpe? mun- 

hugger? lærd kamphane. 

Diatekft Færdighed, Styrke, færdighet f. 
e. i ordskifte, i *utgrejingen, styrke i 
ordsk., grejskap i at lægge au i at tale 


midgar(d), m., 


Dialog — 


jfør el. 


for sig el. svare for sig; * 
tilar?). 


*grejsam, fgran- riie (Ftalar el. 
Mk. skil-grej'e, f. 

Dialog, samtale, samtale-form (kunstform, 
ikke virkelig samtale). a De 
skuespil-form (tildragelse el. skildring i 
form av samtale). 

Dialogifere, (in)klæde i el. gi samtaleform. 

Dialøgiff, samtalevis, samtale- (f. e. -form), 


samtalelig. H. P. S. Han nævner som | 


sidestykker bl. a. tålelig, ubetalelig. 
— demant, m. (Lys-glimring. H. 


5). 

— tvær-mål (Molb., H. D.), gen- 
nem»snite; tværlinje (H. D). 
9), kalles dens akse. Dette får H. P, S. 
til at foreslå at kalle og hjulets (Cirke⸗ 
lens) D. for akse, og Rabien blev - 
halvakse. Ellers kunde en tænke pi 


hjulets eker (i * ejke, f, hjulspi'k, 
som navn på Rabien. 

Diametral Giralt, tværs igennem. D. 
modjat, tvært imot, like imot, 

Diaphragma, se Diafr. 


Diarinm, dagbok; også færdes- (el. fær- | Di 


dings-) dagbok; syke-d., 


dagblad. 
Diarrhe (-rhøe), lest (*laust) liv, *vondt i 
n, *v. til livs, *livsykje, livstråk 


mage! 
0), n.; utsyke (om dyr). 
; Stært 

Di 


s.-sjournale; 


om dyr). D., renne-sykje, f 
men livsykje, livstråk er pynteligere). 
therma'n, som varmen kan stråle igen- 

nem, som slipper varmestråler (strålende 


varme) gennem sig; ikke varmeledende. | 


Diatribe, omfangs-rikt skrift; skole-avhand- 


ling; skarpt doms-skrift (bedømmelses- | 


— Mk. gransyn (efter *gransynt, 

ær pl sken. 

Dibaftif, undervisnings-kunst, m, -lære; 
lære-kunst. 


Dibaftifer, lærekyndig (pers.). 

Didaltift, lærende (en annen); lære-, f. e. 
lære-dikt, 3: bid. Digt. 

Dibasfalia (e), lære, vejledning (til); kun- 
skaps-blad, -tidende. D—er, undersøkel- 
ser, kænnemærker, 

Didaskalifl, lærende (lærerik) ; uigendrivelig. 
ie, s., suge, f. (»give s.s, om mskr. og 

dyr), gi brøst, gi GL n. suga 
y Vey — suge syg mor sie. 
Lade b., ae age Lm. Dv. søj- 

— såg(o)-barn, — Jfr. såg- 
mor, = — som gir 

Dien, så'g(0), n, suging, f. 

Diète (rettere enb Diete), stænder-»for- 
samlinge, — (-»dage); tingtiden 

Dieter (Meyer), ) Diet (H. D.) dag-pen 

er + 1 
kørøsenger (ik ikke årpenger, året Zera he 


Kugiens | 


Dertil utsjuk | 


123 


| Diffamation, baktalelse, fortalelse? ned- 
sættelse, sværting ? Molb. har fortåle og 
ortåler om „at tale ilde om En for at 

e ham”, Og dette førr er også norsk. 

Jfr. forbømme, forføre. 

Diffamator (-teur, -mant), baktaler, -vasker, 
sværter? 

Diffamatoriff, ærerorig, nedsættende, svær- 
tende. 

Diffantere, føre ut, bære (en) ut (blant 
folk), tilrakke Gr. rakkar i *), fortåle 
(Molb.). D-—t, sværtet, utbåren? van- 
æret? vanverd(y), *il'gjeten (3: berygtet). . 
JE Beftjæmme, Tilraffe, 

Diffami, jfr. Beftjæmmelfe. 

Dil nce, ren(f)å, mon, m., skilna(d), f., 
ulikhet, *skjel (»skile), f, forskel; 
(efter Fradrag), rest, æver-laup(y), m., 
2: Dverftud; (Strib, Tviftighed), strid, 
uenighet, misforståelse; skilsmål (H. P.S.) 
trætte, kævl? kiv, n., kjav, n., sunder- 
tykke (Lm.). Efter gl. n. sundr-pykki, 
Uenighed (mots, gl. n. samþykki). 

Di ce⸗Handel, bers-spil. 

ulik; avvikende; stridig. 

Differential-Told, tillægs-tol" (utredes av 
»upriviligeredes fartøjer). 

Differere, 1. avvike, være ulik. 2. opsætte, 
vente med; skille: det skiller ikke et 
gran, et minut; skilje (-lde). »Det skilde 
møkete(y). »D'er ikkje stort, som skile. 

Difficil, *rand, *vandig, vanskelig, møjsom, 
svær, tung; (at omgaae8), underlig, lej, 
egensindig, sær, grætten, lune-ful', tvær, 
*tærren(e); (filben), "sår, *ordsår, il- el. 
— Fkjælen, *fi'n, glog. Jfr. 


Diffiden(t)a, mistro, mistillit; mishå" 
løjse, f., hu" gløjse. Jfr. Betænte! uke: 
odde Diffidere, (at) mistro. 


Diffusion. 





fultet, vande, m., sværhet osv. (se 
ifficil); (uti-digt, småligt) inkast (Døl.), 
anke, *motl læg, vringlor, f., pl. 
Diffifnltetmager, inkast-maker ? anke-maker? 
vriompejs, vringler (av *vringle, 1. ,før- 
ville; 2. bppe Riv“), vrejst, m., krangle- 
fant, 'krangle-mejster, m. Jfr.Tværdriver. 


| Difform, 1. annerledes skapt; 2. se Deform. 


Difformitet, 1. ulikhet i skjkkelse, form- 
skilnad); 2. se Deformitet, 





— (lys- el. stråle-) spredning, 


Dima, — -drægen(e), *drog 
omstændelig, vidt-svævende (-svivande), 
*anp-redog, *1.-talande, uttværet, av tvåre 
(0), f., et kokeredskap. Molb. har formen 
være, som han utgir for norsk. Jfr. 
Dif —— redelse, lang-dragenhet, 

ads ende- 
løjse, f; — (jfr. * spæde, 3: 


124 
møjksle, f., 
ng f. od ng Jir. —— 


Digami, (det) andre gifte, »andet Æ 
skabe 


, opgifte (?, d.e. at en blir o pet), 
omgifte (?, at en blir gift om igen). 


Bigami, gift med to på en gang EE 
ER 1. (grr, Sten), vår", gærde; (imod 
ar ” *dæmming, dæmning, f. 


DR ag Banbgrav), dike, n., vejte, 
rå Er f.; græftfe), f. 
Digel, dejgle, f., digle, m. 
Digerere, mejkje (-te), spæde (-de), Sp 
«te); (førbøie), smælte, e (-€), mælte, e 
-e); omdele; ordne. Jir. Fortynde; 


Løfe. 
Digefta, utlæggelser (eg. ordninger, så hvert 
æmne har sin plas i rækken av bøker, 
— paragrafer); lærebygning. Jfr. 


bftem. 
Digeftiøn, mæltin 


ng), f ., smælting(e),, f. 
Di orbøielje, Opløsning, Gjæring. 
talis, pre Hed e) f., *bjelle-blom, 


er-gul', n. Se Fingerbølle. 

— — stor-man (H. 

? høj æ man, — 

— el. -fører H. P. S.) stor? (en av 
rikets store), 

Dignitet, | het, æres-æmbed. M 

— Ren (udflugt) utvikelse (N. M. Pet,), 

— (N. M. Pet.), >avstikkere, kvår- 
velo), f A — n Også: mellem» 
spil. Avvikelse for Deviation kan bedre 
hete misvisning. Efter H. D. 

Digt, 1. kvæde, n.; (lidet), kvædling (Gl. 
Gr.); D. til Minde om en DØ), minne- 
rune. 2. (Fabel, Baas), jugl, n, 9: 
Snak, təv, n., va's, n. Jfr. Baas. 

Digte, dikte, gøre vers. Gl. n. dikta. 
Også lægge: »skalden lægger et kvade. 

. D. »Denne Vise er ikke lagt om 
Figes, Dv. dikt, n., diktar, diktar- 

åve, f, diktarskap, m., diktning. 2. 
(pri sk op, finne på, *dikte, op- 
digte. Digtet iftorie el. — 
(uden beftemt Tid el. Sted), hejmlejse, f. 

Digte (af t. bidt, 3: tæt), tettefe'), ar, 
sg ie, ei $ o, f. e mis 

t 0-0), tæ e (te). 

— (og Frater), tanker (ralle hans t.«), 
grunning og Spiane? (3: Grunden og 
Bønfen, efter *grunne, *spike); higen, 
bedre: higende (H. D.). I * finnes hike 
(ar), 3: ,tragie efter”; jer — 
efter noget”. Mk. og søre DN trå- 
dom, m. Jfr. Bønjen, Fragien. 
Digter, skald, digter, *diktar. 

Digtergage, brage-len (bragar-laun, n. pl., 
eg. len for et enkelt fremsagt kvæde). 
Mk. og skalde-len el, årpenger. 

Delen, diktar-gåve, f. 

Digtning, skaldskap, diktarskap, m. 


å, f., 


. | Diftat, tilsagn, foresigelse. 


ever. | Finne (-te; gl. n. 


e= | 


Digami — Dilettant. 


Dii minorum, majoram, gentium, under-, 
over-guder, H. 
e | Difacitet, koner skravl, Dy tøv, Deg 
va's, n. (3: — 
kike E = potui, hia m — £ 
& t. = efugl); h. 
Ditepfli, a 
ilorbiſt to-strænget, 
Sitaron, tvi-deling; gaffel-d., tvi-skifte? 


grejning, f.2 Sv. tveskifte. 
vom (tomal), tvi-ledet, tvidelt; 
gaffel-delt (-dannet); balv-synlig (om 
månen). i 


Difotyledon, to-frebladet. 

Difta (,,Sprog”), steder (av skrift). Dieta 
biblica, bibelsteder, hovedsteder. Meyer. 
D. probantia, bevis-steder. 

DiHtamen, tilsagn E Keyser), fore-sagn 

ittere. 


el. -sigelse? Jfr. 
Rette D., rette 
det skrevne, det efterskrevne. 
Dittator, ned-hevding ; riks-forstander, riks- 


Dittaterift, myndig, selv-m.; bydende; riks- 
herre», riksherrelig? riksstyrende. 

Diftatur, ned-høvdingskap (-dingdemme). 

| Diktere, tilsige, foresige (Molb.), sige for, 

inna, fremføre); til- 
kænne (f. e. biltere Straf), idemme. 
»Han inte: føre(y) dej, kva dej skulde 
skrives, 

Pinet foresigelse, føre-sægn, f. Jfr. 

agd, 9: bilteret. 

Difteri ant-ord, *spitord, *slængord. 
fr. Stitlerier. 

Diltion (Fremflilling i Drd), ord-sætning, 
f., ordlag (Landstad; sv. ordalag), ord- 
dæme, n. (5: ,Wbirbfsmaabe, em big 
Maner i Talen”); målføring? språk- 
føring (H. D.), PIER fræmstilling, 
stil (Lm.). Jfr. Stil (f. & poetift). 

Diftionær, ordbok. 

Dilation, op-, ut-sættelse, henstand, frist, m. 
Jfr. gl. n. frest, n. 

| Dilemna, klemme, f. (sv. klämma), tve- 
føre (Fædrel., H. D., Fr. H.), knipe, f., 
vanråd (H. D.), valg-stilling (Meyer), 
TUe Eme t knipe (H. P. S.) ; vande, 

„ skår-laup (0, Lm.). Jfr. skårfæste, 
o-e (3: stilling, så en hverken kan kom-- 
me fræm el. tilbake). Jfr. Forlegenheb. 

Dilettant (modjat Mand af Faget), læk- 
man, halv-lærd, -dannet, -voksen (billedl.), 
-dygtig; (i Forhold til Kunften), lyst- 
havende, - kunst-elsker, -ynder, -kænner, 
-ven (hvad en dog kan være også uten 
selv at utøve kunsten), fichånde el. fri- 
stunds-kunstner?, frimester (Birkedal), fri- 
kunstner, halv-k.? Alt for at uttrykke, 
at her ikke menes en kunstner av yrke- 








Dilettanteri 


av Fag”), en egentl. k. Jfr. fri-læke 
også kvaksalver kalt). 
Dilettanteri, time, kunstvenlighet, fri- 
kunst? halv-k.? m. fl. Se Dilettant. 
Diligence, skysvogn? postvegn (Molb.), 
dag-vogn (som nl. går og kommer på 
visse dager). 

Dilogi, tvifåldig (»dobbelte) tydning; tvi- 
tydighet. 

Diludium, mellemspil; mellem-shandlinge 
Mellematt”), Jfr. Aft (i Stuefpil). 
Diluere, tynne (-te), *spæ(de); skylle, tvætte 
av, slette ut, "må ut, tage) bort; avbe- 

vise, gendrive. 


Dilution, tynning osv. Se Diluere. 


Diluvial, -vianff, synd-flodsk, -flodelig? | 


fr. Antedil., før-syndflodelig. 
Dilnvinm (vies), flod, f, fede, n, valt)s- 
fløde, n, *flaum, flom, især om synd- 
en. 


Dimenfion, eg. av-, ut-måling, utstrækning; 
rum, rom-vid", f., størrelse, storlejk, m, 
(Lm.), stormål (Lm.), mål; avstand. 
oner (f. E i, af alle D), mål, n. 
(også H: D.) mål-fang (H. D.), mål- 
retning (H. D.): »Floden har kun to 
målretn., længde og bre(djdee. 

Dimisprælen, prøve-præken; avgangs-pr. 

Dimisfion, avtakkelse, »avskede, avskil 
(Lm.), tjenesteledighet; lov; frigivelse, 
avgang (fra skolen), avsendelse. H. P. 
S. minner om, at ,indgive fin D.” er en 


dårskap og burde hete: tilbyde sin »av-| 


skede el. fratrædelse (avgang). -Ind- 
iver forutsætter i alle fel , Mfffebdan- 
paning”, ikke avsked. Jfr. Afſted 
Dimisforium, Dimisfiondatteft el. -Tejti- 
monium, avgangs-brev, -vitnesbyrd? 
Dimittemder, avgående? (lærlinger, fra 
skolen), avgangere. H. P. S. Svensken 
har afgångare. 


Bimittere, gi lov, lade gå av, sende. D. 


et Bidne, la! træde av. D—$, bli sendt 
el. gå av, avgå (i mots. til: gå ut 
utgå, av skolen nemlig). 

Din, dit for Du brukes også i * som i 
dansk og sv.: *Din krok, *dit svin. 
Diner el. Diné (kommer likesom Dejeuner 

av dis-jejunare, dis-jejunium, 2: ophæve 

Faften), middags-måltid, middag. B. B. 
Dinere, *spiser (til) middag, hålde m., 

ha el, hålde middags-»selskap=, -lag. 
Dingle, slænge (-slang), slamrefar), slætte 


flat”), *qdille, *dingie, fslængje, *lave, 

dalke. | 

rer, sigte-sprække (på skytegreje el. 
ebord). 


Dioptrit, stråle-brytnings-lære. 
Diorama, rund-skue, rund-maleri; 
rundskue. H. P. S. 


lys- 








— Direkte. 125 

Divfturerne, tvillingerne (Kastor og Pollux, 
gj 

Diftera (Diphth.), dyrehud; skrive-skin; 
bok-skin?, +pergamente. 

Difteritid, tændelse i hud (især i barkens, 
luftrørets, slimhud), trondhjemsk halse- 


syke? 

Diploma), Dobbeltbrev*), tvi-brev(sammen- 
lagt én gang); brevskap (»dokument= 
med underskrift og segl); utnævnings- 
brev, nåde-brev (>: Benaabningsbrev); 
(Dotktor:, Ereg: ofv.), sdoktorer, sma- 
gister«-brev?, højbrev (H. P. S.); adels- 
brev; old- el. forn-brev, forn-brevskap? 

Diplomat, stats-kyndig (riks-k.?), riks-dag- 
tinger?, sendeman (Lm., ,Gefanbt*), 
riks-s.? mellemriksman? *grejdingsman. 
Lm. God D., *varsam, fgløg”, *gran- 
var, tilbakehålden (2: ,forbehølben"), 
*sjø'g. Lm. 

Diplomatarium, brev-samling, brev-gæmme, 
brevskaps-saml., kildeskrift-s., oldbrev-s. 

Diplomati, riks-dagtinging?, riksforliks- 
(rikspakt-) kyndighet? (kjenskap til sta- 
ternes atraktatere, 3: *sæmjer el. forlik 
sig imellem). 

Diplomatik, (riks)-brevkyndighet? (riks)- 
brevlære? (om rigtig at læse, utlægge, 
demme om og tillempe riks-brevskap). - 
Også = Diplomati, s.d.o. D. („Biden 
flaben om ZTydningen af Diplomer"), 
håndskrift-vitenskap. H. D. 

Diplomatiker, stift, kildeskrift-lærd, (riks)- 
brev-lærd, -kyndig (kænner el. lærer i 
Diplomatik, i riksbrev-kyndighet el. -lær- 
dom el. i håndskrift-vitenskap)? 

Diplomatifere, *dagtinge? (»underhandlee). 
Dette dagtinge, >: unberhanble, altor- 
bere, er foruten * også gl. dansk, sv. og 
gl. n. Dagtinge og Dagtingning finnes 
da og hos Molb. 

Diplomatiff, 1. efter Diplomer, d. e 
efter offemlige brevskap el. papir (brev). 
D. nøiagtig Kopi, avskrift med avtryks 
glaghet el. granlejk, avtryksgran, av- 
tryksgleg, bokstav-ret avskrift. D. Note, 
konge-brev. Lm. D. Talent (for Spot), 
ræve-givnad(e). Lm. 2, varsam, *gran- 
var, 9: tilbakehålden, sleg (Lm.). Se 
Henmelighedsfuld, Forbeholden. Jfr. Di: 
plomat, god. Corps diplomatique, sende- 
manskapet el. sendeskapet (N. Folkebl.) 
(2: alle sendemænnene ved et »hofr, en 
kongsgård), mellemriks-mænnene? sende- 
følgerne? senderådene, -færderne, -lagene. 
Jfr. Geſandt og Gefanbiflab. Sindeska 
f., Gejanbtjfab, er og svensk. 

Diradiation, stråle-spred(n)ing? (-spriking?, 
3: -sdivergensa). 

Direkte, *rade, *radt, *bejnt, *bejnlej'es, 
bejnlies (O. Vig), like fræm, ret-leds 


126 


(H. D.), mots. omvejs, *omvægs; like; | 


>umiddelbare, mots. smiddelb.«, ad om- 
vej, gennem mellemman. »Han gik rade 
vejene, sDen like vej er den bester. 
»Komme like fra gatene, D. Handel 
(med Amerifa), h. med A. selv (ikke 
gennem en mellemman, f. e Eng- 
land); h. el. in fra første hånd (der 
varen har hjemme). D. $envenbelfe, 
likefrem h., h. til en selv. 

Direktion, 1. fstæmne; stævnings-lejd (Del.), 
retnings; 2. styrelse, ledelse, opsyn, 


tilsyn. 

Direltorat, styrelse, ledelse, ordførerskap, 
formanskap. 

Direttørial (f. Ex. Beflutning), (vedtagelse) 
av å! , av formanskapet. 

Direktorium, se Direftorat, 

Direktør, -trice, forman, styrer, *styrar, 
m., stjomar, m., styresman (Lm.), leder, 
opsynsman, forstander, *f. , ord- 
fører. Jir. Befiyrer, Forftander. 

Dirigent, leder (i en forsamling, et mete), 
forman (C. Ploug), ordstyrer (Dr. Ros., 
Fr, Bajer, H. D.). 

Dirigere, 1. rette, gi en sretninge, et 
stævne (stemne, f.); 2. (lebe Forhandl.), 


lede, å forestå. 
ar (t. Dietridj), Hirk Q), *dirk, bråt(o)- 


kel(y), m. j t 

Dirke (op Laas), lirke? *dirke, vrikke? mots. 
læse op bryte op. 

Ditre, *gidre (dv. gidder, m.), *dirre, *riste, 
bevre(i), skælve, *disse; (om pb), rynje 
(runde), *buldre. 

Di, se ,Difigheb”. 

Dijeipel, lærling, lære-sven (H. D.), *-svejn, 
-gut, *skule-barn, s.-lyd, m. (2: -flok); 
(hunken) lære-me (H. D.s forslag); næ- 
ming, m. (2: „Begynder, En, fom øver fig i 
en Kunft*), unæming, m. Jfr. gl. n. 
lærisvejn, skoleklerkr, -piltr, læridéttir, 
-mær. Mk. også lærifadir og -mödir. 

Difeiplin, 1. age, m., *tukt (t. Zucht, sv. 
tukt), skik og orden, folkeskik? D.i 


$nfet, Stolen, Hæren ofv., hus-tukt, | 


-age, skole-tukt, mans-t.; hær-age? lyd- 
nad — kirke-tukt, kirkelig age. 
=%ag), vitenskap, lære-æmne, -gren. 
>Tukte, skjent t, ér længe brukt hos 
os; alt i gl. n. 

Difeiplinar, tukt, age. D. Forſeelſe, 
tukt-brud (H. D.), age-brud (el. -brå't)? 
D.-Reglement, tukt-regler, r. for tukt 
el. orden, husorden, skoleorden osv.). 

D ciplinere, vænne til tukt, orden; tæmje 
(tamde), "tugte, age(ar). Mk. ftæmjar 
og *agar, d. e. Tugtemefter, Gl. n. har 
tyktan, (at) tykta. 
opdrage, danne, tæmme. Danske bruker 
tildels: (at) skole: 


Direktion — Diskontinuitet. 


fan itte ſtole fig". I + er skule = 1. 
holbe Stole, 2. oplære. »Han hæve 
skulat dejm ope. D—t, tuktvant (H. P. 
| 5., H. D), tukt-evet (H. P. S.). Bedre 
vel: age-vant? tæmmet, *tamd, Faga'. 
Jfr. og in-reden, in-kert (om hest). 
D—be Tropper, manskap med god tukt, 
god manstukt, god orden. Jfr. Smbijfei- 
plineret, noget, tuktløs, *agelaus. 

| agelaus »krop« heter i + (ej) ageløjse, f. 

Dis favorabel (ber), lej, imot. Dommen var 
b., d. gik (ham) imot. Jfr. Ugunſtig 

Disfavør, mishag; utilbejelighet; nedsæt- 
telse(, Mi3anbefaling”), mis-bate? (,-Baa- 
be”), tap, skade, hindring. Jfr. Gunft. 

D. af, til skade for, til forfang for, 
til van-røs, f, mothu'g? Jfr. Antipati. 
Fil D.. tale, fortåle. Molb. Modsat 
förtale = tale for (en). 

Disgrace, utykke, n., utåkke(ø), m.; unåde; 

æppe(e), f., uham, na, je, f., 
vaniukke, f. 

Dikgraceret, fallen i unåde, avsat, fjærnet 
(avskediget= i unåde). 

| Disgracigg, motbydelig, lej, *ufjælg, uk 

pia een fjælg, uhyg- 

| Disguftere m. fl., se Deg. 

Digharmonere, misklinge, ikke samklinge; 
være uenig. 

Disharmoni, mislyd, misklang, skort på 
samklang, usam, n., usæmje(e), f.; ulyd 
(uljod), skrik-ljød (Lm.); uenighet, 
trætte. 

Diſig (beilægt. med t düſter), *dæmmen 
(ben), *dim', dumleg, *dum', tåma(d), 

øsmen(y), himen, *moen, *mosen, *mu- 

skot', musken, tyk, uklar. 9. Beir, 

dumme-ve'r (-mb-), n., muske-ve'r, n., 

dimme, f Blive d, dimmast, dimke, 

tåme (til, over), ar, *himast, *moe, m. 


seg. 
|Difighed, Dis, jfr. hime, f, slime, fo 


*glye, græme, f., mål (o, om tynde 
skyer; jfr. sv. moln), tå'm, n, esme(y), 
f., dæmme (-mb-), e, fẹ musk, n. Jfr. 
Utfarhed. 

Disjnnkt, adskilt. 

Disjunktion, adskilthet, skil, n., skilna’, 
m., skilning, f, motsætning. 





Difeipl. er og =| 


£ 
Disjunktiv, skillende, adskill.; hinannen 
utelukkende; hver for sig. 
Diff (gl. n. diskr), skive, 
litet fa't, tavle. Jfr. Britke 
Diffant, averste rest, højeste sanpg-rest 
(»sangstemme«), høj-tone? over-tone? 
Diskontabel (Verl, Papir), avsættelig, god? 
(som man kan få lån på el. få uttælling 
på før forfalstid). 
Diskontere, låne ut mot forskudsrente. 


n bord, fa't, 


vSelvlærlingen — | Diskontinnitet, avbrut sammenhæng, skort 


Diskonto — 


(»mangel«) på sammenh., usammenhæn- 


— (av usam. de). 
nine -godtgerelse, fra- 
årags-rente, forskuds-r. (forskåts-r.; Lm.), 
3: r. at drage fra en uttælling, som gøres 
tidligere, æn den skal; lån med fradrag 
(fradrags-lån?). 

Disfontør, tant, låner mot fradrag, mot 
forskuds-rente, fradrags-låner? 

Diskredit, mistillit, skort på kredite, s. 
på tillit, på tiltro. 

Diskreditere, nedsætte, 
sværte. Se Diffamere. 

Diskrepansé, kløft, gap (mellem — o 8): 
strid, avvikelse (fra, mell.), oe å i: 

Disfret, adskilt; sindig, varsom, "var, 


— gleg; skønsom, 
d «plent, småtek 


fortåle (Molb.), 


2: beſteden); 


(tas), Ftagal, tæpjande (e), "tet (som 
ikke »rebere). Jfr. Foriigtig, Taus, 
— 


on, varsomhet, skøn osv. (se Dis: 
— Også »vilkårligh ghet«, — 
mildhet, ædelmodighet, nåde (på nåde og 
unåde, >: paa D., overgive Fi). Også: 
drikkepenger (9: given efter skøn el. med 
sj Distretion” 

Diskretinns-Uar, skelsår (og alder). D.- 
Dag, Nefpit-Dag, frist-dag (ved vekslers 
inløsning), tillægs-lepedag? 

——— — godtyklig, efter 


Diuber a undskylde, tårsake, rense (for 
skpd), renvaske (-tvætte); retfærdiggere; 


TE, 
*snakke, 


— ake (prite). 

e, spr; språte 

Diékurs (Discours), samtale, tale, fore- 
læsning. Jfr. Foredrag; Afhandling. 

Disturin, ve, «fivijf, samtalevis, under 
samtalen, samtale-. 

Diskus, kaste-skive og sten el. malm), 
hæle, f. (?) gå te til Maal med 
Geller og Hagtipyd", Fr. Bg.); solskive; 
tallerken; »disk« (til alterbrød). 

Distusfion, gransk(nJing, overvejelse; sam- 
2 ordskifte; ordstrid, trætte; dryfting, 
. (92 
handling. 

Dishusjonsenne, omtalsæmne. 


sam-s.? 


Romsdals 


Disluansmsder dryftings-meter? dref- | 


D. Lettere var drøfte- 
møte i likhet med samme H. D.s drøfte- 
værk el. drifte-v. Jfr. Sornrensnings- 
Maſtine. 


Diskusſiv, undersøkende, drøftende, gran- | 


skende. 

Diskutere, granske; samrådast om, samråde 
seg om (sv. samrådas), *dryfte, drefte 
(eg. „tenfe Korn”); ordskifte(s). 


klok, tilbake- | 





„Drøftning, Renjelje”), omtale, om- | 








Disputation. 127 


Dislocere, 1. (Tropper), flytte, om-f. man- 
skap (ikke forfl. el. forsætte); 2. forvride, 
forstrække (lem, led). 

Dislokation, flytting, om-f. (til annetsted). 

Dispadje, sjøskade-utregning, -opger, -lig- 
ning (»fordeling«, av skaden). 


| Diepadjere, opgere sjø-skade (,,beregne”). 


Dispadjør, sjøskade-(be«Jregner, -opgers- 
man, -ligner (Meyer) (2: fordeler, av 
skaden nl., på ejerne og ee 
ligningsman, -mester (ved sjeskader 

8. 


Disparat („uforenlig“), av ulike slag, 
stridig (inbyrdes); jfr. *usamd, *usams, 
uforlikt. 

Dispendiøg, penge-spillende, *kostal', koste- 


sam. 

Dispenfe, -fation, ut-deling, omdeling; 
eftergivelse, fritagelse (Dr. H. — for at 
fyllestgøre et lovbud el. for refsing, 
sstrafe). 

Didpenfator, fritager; regnskaps-fører, skat- 
mester; »provianteskriver (matvare-skr.?, 
kost-skr.?, *kosthald [n.]- skr?). 


| Dispenjfere, 1. utdele, omdele (3: »fored.); 


2. eftergive. 

Disponent („i en Forretning”), rådende, 
råder? (,Førretningg":) fører, leder, 
styrer (som med-handlende (handels-fælle), 
el. som fulmægtig, ,Brofurijt”). 

Digponere, ordne, gøre utkast, in-dele; 
råde for el. over; avgere om (stage be- 
stemmelse om«), stelle med. Jfr. Fort: 
føle. D—t, lagat (laga). Bel b., op- 
lagt, skikket *rid", *tidig (tiau), i godt 
lag, i godt lune; Fnæm, som: "frost-m, 

sot'-n. (-fængen), vår-n. 


Jfr. 

Disponibel. til (ens) rådighet, til tjeneste, 
ledig, ikke optagen, at få (f. e. hesten 
er at få), *ilgjængeleg, tilgjængd(e). 
D. (itte befat), ledig, overtallig. 

Dispo, 1. glad; 2. rask, rerig; myk, 
*mj uk. 

Dispofition, 1. (til en Afhandling m. m.), 
ordning, in-deling, (utkast), — hoved- 
deler? skjepna', m., skjeping, f. (ski-); 
stilling, slag-orden; siste vilje. 2, (fri) 
rådighet, rådnad (Lm.), ombåd(e”), nm. 
aver-råd(y), f. 3. oplagthed, ævne, til- 
bøjelighet. Jfr. Foranftaltning, or: 
føining. D—ner, jfr. ,Forbolbsregler”, 

oranftaltn. 

Difput, *ordkast, ordskifte (H. D.; gl. m 
ordaskipti, 2: ,Drbberel, Samtale”), 
uenighet, tvist, m., tvi-smifde), n., mun- 
sdyste (H. DJ, mun-kamp (Molb.). Jfr. 


Dyft, Kamp. 

Difputabel. tvivlsom (som det kan ,bifpu- 
teres“ om), omtvistelig. 

Difpntation (-taftlå), kid, lærd 5., ord- 


128 


kast, ordskifte, skole-kamp, strids-øvelse; 
lærd stridskrift; prøve-avhandling el. 
«skrift. H, P. 8. 
— (tant), lærd stridsman; vanske- 
lig at ,bifputere” med, *ikkje bejn. 
Difputar —— tate fas, trætte- 


Difputere, gøre stridig; hålde »lærde strids- 
øvelse, ordskiftes, ordast (Lm.), ord- 
kastast, -(v)rængjast, antre md, — 
mast, *tvete. EN aa Bers, d. e. lege 
med improviferede V., stævjast, e Ga. n 
stefja) Slik „Difputas” heter *stævlejk; 
Melodien til ben, stæv-tone, m., stæv- 
lund, m. Klog til D., trætte-vi's. 

Disrefommandere, læggje vondt fere(y), 
nedsætte?, fortåle, bak-tale, *føre (en) 
ut; motarbeide? 

Disjefere, sønderlemme, åpne (lik), skære 
op. Dv. Disfeftion, Disjefering, -fettor, 
altså sønderlemmer, lik-åpner osv. 

Disſens, -fenfion, fenfu, uenighet, av- 
vikende mening, menings-skilnad el. -strid. 

Disfenter, annerledes-tænkende, avvikende, 


avvike, tænke annerledes. 
,D—nde Votum”, avvikende uttalelse. 


Disjertation, lærd avhandling, undersø- 
kelse, gransk(n)jing, stridsskrift. Jfr. Di- 
fput(ation). 

on on (tør), forfatter av lærd av- 


Disien ' avvikende (i trossaker), anner- 
ledes-tænkende. 

Disfimulatiøn, delgsmål, skremt? Se For: 
ftillelje. 

Disfimulator, skrømter. Molb. Jfr. Hykler. 

Dispimulere, tie med, lægge skjul på, dølje 
(-1g-), ikke la' sig mærke med, late, som 
om ikke —, *læst rd ikkje; *dylje 
seg, 2: bølge fin Lilftan 
Foregibe, Lade fom, Forftille fig. 

Dis ſolut {s opløft), ustyrlig, tejlesles, 

vilter, *galen, løssluppen; forkælet; 
usædelig, laus-livd. Lm. 

Disfolution, jfr. Dpyævelje, GSløifning, 
Stutning, Opløsning; Liderlighed. 

Disfonan(t)å, mislyd, misklang, skrik-ljod 
Lm.), ulyd, uljod, n. (m.) Jfr. Dis: 

armoni, 

Disfvadere, avråde (efter *avråd", >: fra- 
rådet, -råd'), fraråde. 

Diftanee, - «flant8, avstand, fjærnhet, mellem- 
rum, frå-stand, n. 

Diftancefragt, delvis (skips-) leje (når den 
hele skipsfærd sele] ikke er bleven 
helt — lej(g)e-del? 

Dijtancere En, la' en efter sig, løpe fra 
en, fare (gå, køre, ride, sejle l fra en. 

Diftant, fjærn, adskilt, i frastand. 


Jfr. Unftille, | 


Disputator — Dithyrambe. 


år talen er om vers). 

Diftillere (flydende Legemer), se Deftill. 

Diftingvere, adskille, skelne, utmærke; 
(i et Foredrag), dele; ut-stykke, N. M. 
Pet. . fig, —— sig. D—t, ut- 
skjeld(i'), skilt ut (fra hopen), fram-i-frå. 
Lm. D—t Perfon, mærkelig, utmærket, 
sær-mærket m.ske (man, kvinne). Jfr. 
Udmarket. 

Diſtinkt, tydelig, grej, fattelig, *skilleg; 
utmærket. 

Diftinktion, adskillelse, skilna’, tydelighet? 
utmærkelse (ved ære og ros, » fortjenester); å 
højagtelse. D-—uer, utmærkelses-tegrn, 
kænne-tegn, -mærker, kænnings-tegn 
(Hauch); (militære), skulder-tegn. H. 
P. S. Bedre: aksel-tegn. 

Diftrait, diftraheret, *tankevil', *drojmen, 
uagtsom, *gaumlans, tankeløs, sansels)les, 
åndsfraværende, avjarsam(y), adspred, 
— red H. Ibsen; sv. tankspredd), 

PS: fraspred'. Diftenbere blev da 
— Jfr. Døfig; Fortumlet, For: 
birret, Adſpredt. 

Diftrahere, villede, Hville, adsprede, hin- 

A ae a —— — 
jtraftion, somhet, “ran å 
one fete 

Diftriduent, -butør, ut-deler osv., se Di- 
ftribuere. 

DE, utdele, tildele; utbrede, sætte 


| — (,,Dobbeltvers”), vers-par, linje-par 


Dipeibulon, utdeling, omdeling; utbre- 


DF, lejte, n.; strækning, land-strækning, 


strøk, kværv(?), m, bygd, f. (Lm: 
*fjæl"-, fjord-b.; bægge også hos H. D., 
jfr. Gan); land (a Brovina“), *fjærding 
(nord-, sør-fj.), skiprede, hæred, land- 
skap, grænser (på, i, innen disse, 

våre gr.); (Fattig:, Soldat) D. ,Jægå, f- 
rote, f. Gej- skole-, ssoldate-r.); > tag) 
Så ting-lag. Æn val(g)-, læke- el. dok- 
ter, skole-, fattig-lag? Jfr. og — 
lagen og sv. bergslagen. Her i D—t, 
her i soknet (el. i provstiet, fogderiet, 
stiftet, el. hvad for ,Diftr.” det nu kan 
være). 9. inde i Landet, in-bygd, f. 
Foged-D,, fute-rike, n. Præjit-D., gæld, 
præste-gæld. Jfr. Gan. 

Difturbation, skjepl, n., skjepling, f., om- 
kum(p)ling, f., fomsnuing, u-lag, na, 
uorden, røre, f, hindring. Jfr. Forryt; 
kelſe, Forſchereiſe, Forvirring. 

Difturbere, *skjeple, *rumple, —*ville, 
*skjejvle, hindre, *hæfte. Jfr. Forvirre. 

Dit(hjyrambe, hej-sang, ru's-s.?; drikke- 
vise; vil-sang (H. P. S.) sanger-mu's? 
storm-kvæde ? 


Dithyrambisk — Dobbelt. 


Dit(h)yrambift, vil, løssluppen, *galen; 
ig er Kill. såk tor. 


nende, dundrende; hej-travende, blæret, 


stor-talende, *ord-ram, truten (Delen). | 


fr. blære-stil, >: Svulft. Del. 

Ditomi, tvi- «deling. 

Ditlt)o, se Detto. 

———— spriking? fglej(ding. 

Divergere (v. n.), sprikje (-te), gape, flikje 

flækje), *glej(d)ne, glej(dje (-de); og 
aaret), yve (-de). Jfr. sv. yfva sig, 2 
göra sig stor, bred och vid. Gl.n. yfast, 
2: vise sig fiendsk imot en (rejse bør- 
sterne). D—nde, sprikjande, *glej(d), 
— Adv.), glej(d)t. 

, adskillige, mange-hånde, ømse(y), 
mers allehånde, noget av hvert, et og 
annet, — *mangt, flere (?). Jfr. 

orſtjellige 
Deer on på Bortvendelje), side-rørelse 
-sbevægelsee), side-vending. hær- 
målet ea S E sa tak (på- 
gang, ågang, på fienden); truende rørelse 
— KE agt fienden). Jfr. Demon⸗ 


DIE, ulikhet, mangfåldighet; ymis- 
skap, m. Forſtjellighed“. 

Divertere, more, moroe(ar), gl 

Divertisjant, morende, *morosam, moro- 


som i *moro-bok, *-vise). 
Divertisjement, morskap, *moro, tids-| 

fordriv, gilde, f, agere i 
Dividend(u3), di tal (H. P. S.; det 


tal, som skal deles); grun-tal. H. D. 
fr. u. Karbinalial. 

Dividende (Forholbadel af Udbytte), lod”, 
lo't(u), mans-lot, m.; »udbytte« (t, Wus: 
beute, eg: aerogen, vinding. 

Dividere, d 

Er — tegns-utlæggelse. 
DH-Gyne, «Gave, klarsynthet (clair- 
voyance), —gisnings-gave, spådoms-ånd, 
-evne, gave, myra) Efter * fram- 
synt el. -sym 9: „jom fpaar eller fer 
noget tilfommende”. Mk. 
mem fil at træffe bet rette ved Gia: 
ning”. 

— í 
ivinere, vone, ar, s tte, gisse. 

Divinitet, guddom. NE 

Dibvifinn, d , in-del.; 
— el. i — våpen- 

T, -aartere), mi), fi m. 
— (L ylking (Lm.), 


Divifør, deler, d.-tal (H. P. 8). 
Divortium (Stilsmis e), ægteskaps- el. 


giftermåls-løjsing, -slitning? Jfr. Dplps- | 


nin 
Divn jation, oi piendre: kungerelse. 
Diet, leveorden i mat og drikke (mat- 
dend) i i luft, rørelse, søvn; ssundhetse- 


| Djærv, *framsøkjen, *ram'. 





Altså vel = som har Divinat. | 


hoved-avdel. (av 


129 


røkt, helse-røkt? (pleie er jan mager 
kost, syke-kost; (Underholdning), tæring, 
E, kosthåld (H. P. S.). — 
Dieter, Meyer), dagpenger (»ordet 
efter — een endelig sejret 1 riks- 
dagene, H. D.), t e(r). Diet, 
om samling, se Diéte, D. holde, leve 
på syke-kost? hålde sykmans-kostel. -bord ? 
(i Spøg), gøre helse-bot? 


Ditetif, sundhets-lære, helse-l., aie et 
helserøkts-1,, helse-råd? 2: „Sunt 
regler”. 

Dictetifer, sundhets-lærer, helse-beter? 


sundhets-ven? (ven av sund er 
Diætetiff, sundhets-, helse. D. Megler 
sundhets-regler, helsen. 
Disces el. -ceje, kirke-sokn, gæld, præste- 
g., menighet; bispedømme, stift. 
Diøcefan, sokne-barn, -man; sokne-præst; 
biskop. 
Jfr. *ord-r, 
kjæft-r., håg-r. (0), ber. (i), djærv i 
ord, i munnen, til at hugge, bite. Jfr. 


dd Dreift) 
— ferde Hanse — 
Jer, Ffaker, Ffanker, 
— ine SE fa n, fan'en), *tyken, 
*#jækel, *dækel, dæger, dæker(en), der 
*puke, m. (gl. n. púki, sy. uke), 
*tra'm (tramen, træmen), * PRE ng 
#gamle-Ejrik, * «Sjur, *den vonde, Jfr. 


uvætte (H. D.). I*uvætte, m, 3: „ond 
Bette”, Jfr. Fanden. 
Djæveljf, djævelsleg(e). 


Djævel ab, djævelskap, m. 

Dobbe, duvl, n, få, f. Mk. og flæ, f., 
— foe, m, fljot, m, kavl, m: 
Jfr. 8 


| Dobbel Gal n. dubl, duf), spil, lykkes., 


især tæming-s. 

Dobbelt ft boppelt, L b. tvefoldig), *tvi- 
fald, *tvi-fæld, e (-fællt), tvefoldig (H 
D.; Molb. har tvefold og -foldig som 
adv., 3: to g: ); (fom Snor, Trand), 
*rvi-tåtta(d) (-tætta), — (2: med 
to tåtter el. lagder, 3: trævler; — tått, fl. 
tætter); *tvin (brukes dog sædvanlig i fl. 
og er= to. Jfr. Tvende, To). Av tvin: 
*tvinling, 9: tvilling. Gl. å. tvinninge 
og tvinlinge; gl. t. Bwinling, nu Zwilling 
Mk. ,Dubbelt*; brukes dog av de norsk- 
norske (se bladet Sri Orædde). D. 


ae PE g til så stor, *tvi-stor. 
SSE g don ri a 
re Li) år Å 
*tri-tåtta(d); Hfirlagd, -tåtta', 2: 3—4 gan- 
ger så stor, så et osv. I sammen- 


sætning ofte *tvi- („nogle Steder tve-; 
sv. tve-«); —— se Arbeid, eg. 
fom — Bl Um -årke(o), f 
-vinne, f.; — bi Bue; *tvi- 


130 


dy 2: b. forſhnet; tvi-botn, m., 
b. Bund; i-botnad, meb b. Bund; 
*tvi-brejd, meb b. Bredde; tvi-bråt(o), n, 
b. Brud el. Dmbøining, Fold paa Tri; 
tvi-bråten, meb d. Fold; tvi-brjote (-braut), 
opride Jorden i d. Bløvdybde; tvi-bruk, 
n, b, Jordbbrug (jfr. dette ord); tvi- 
bryggje — stærk-øl, 3: bobbelt ØL; tvi- 
fæste, fæfte d. el. fra to Sider; *tvi-før, 
D. ubftpret el. langt flærkere end ngb- 
vendigt; Htvi-fot', *tvi-gild (se ovenfor); 
*tvi-gjærast, mobne8 med b. Hurtighet; 
+vi-haka", meb Høftet Sage; *tvi-heg, 
meb 5. Høide, o: fom beftanr af to Stof- 
vært; *tvi-hændes, med begge Hænder; 
*vi-isa(d), med b. 98; *vi-klæd”, b. 
tied), med to Klæbninger; *tvi-knæpt, 
med to Rader Knapper; *tvi-lagd — tvi- 
gjængd, 3: lagt b.; *tvi-lang, D. lang; 
ti-læggje, lægge b; tvi-længd, 
-længje, f, d, Længde; *tvi-pløgd, pløiet 
ta Gange; *tvi-radt, b. hurtig; tvi- 
skrøkke (-skråk”, o) = tvi-krjupe (-kraup), 
fyinde ind meb dobbelt Hurtigheb; (*tvi- 
synast, feb.; *tvi-sæt, >. befat; *vi-ta'k, 
D. Tag paa 
ældes med 


f | 





qus; *tvi-æggja"; ftvisældast, e, | 
. Qurtighed; forandres med | 


b. Gurt. til bet Bærre; (til bet Bedre: | 


tvi-mone, u) D. Hyarinter, Mellifer 
ojo., fylte h., n 

Dobbeltfert, Lyd, -Stjerne, tvi-fæst (-hej- 
id), -lyd (stvelyde), -stjærne. 

Dobbeltgjænger, framfare, m., vardevie(y), 
n., førefærd(y), fåring(o), m., hug, m., 
ham, m. 

Dobbelthed, tvifåldighet. 

Dokbbelttap, *tvi-tap", toppe, f., ture, m., 
*tap-mor, 3: pen Hultap at ſtikke en 


Tap i". 
Dobie (n. f. bobbeln, dabeln, af fat. tabula, 


t. Tafel), spille lykke-spil (»hasard«), $. | 


Fvågespil. 

Dobler (gl. n. dublari), spiller (sammen- 
— må peke tilbake på »utilbørligt« 
spil). 

Docendo discimus, vi lære (selv) ved at 
lære (andre 

Docent, eg. lærer; højskole-l. (ulønnet). 

Dorere, lære; påvise, godt-gøre. 

Docil, lærvillig, lære-næm. 

Dorilitet, lærvillighet, næmhet; medgerlig- 
——— villighet. Jfr, Foie⸗ 
Tighed. 

Dodekade (Dufin), tylt, f. 

Dodetacder (et af 12 Sider indjluttet Le- 
peme), (en) tolv-side? tolv-flate? 

Dodekagon, tolv-kant. 

Dog (t. dod), allikevel (mindre norsk), like 
vel (*lel), ikke des mindre, imidlertid, 
ea då, fol Go) æn-da, *æn-då (hittil: 
endda), da, *a. »Det er fulla dyrt, men 





Fr. H. 
— »foredragee, meddele, 


— som lære; i lære-tone.. 


Dobbeltfest — Dokument. 


så er det då godte. »Det er bærre skrap, 
og så vil han skræppe av dete. Dej 
have ful't op, og ændå syte deje, Kunde 
jeg d. Falbe en Fid tilbage, kunde jeg 
ænda —. Gaa hør bog! Så her dal 
Me fan' dej s’, bi fandt dem bøg. 

Dog’, en, buibiter, | i *? 

Dogma (-me), lære-sætning, tros-s., tros- 
lærdom, trumeining (Del.), lære. 

Dogmatil, lære-kunst. 


— tros-lærer (»videnskabelig«). 


av- 
dle tros-lærdommer; tale i avgørende 

tone. 
D, 


andheder, tros-sanheter. D. Præfener, 
p. over troen, tros-sanheterne. 

Dof (eng. dock, t Dode), eg. sluse, skips- 
bygger-s.?, strands. Om sluse skulde 
brukes, måtte et tillæg gives den, så den 
særskilte sig [fra andre sluser, til bare 
gennemgang. Dette tillæg måtte vel 
sige, enten at den intok saltva(t)n (lå 
ved havstranden) el. at den bruktes til 
istandsættelse, Jfr. dam", m., stæm", m., 
skipsdam? Pynte-sluse? (d. e. til at 
pynte skadde skip. Pynte er kortere æn 
istandsætte; (bete-?). Zørbof, ter-dam 
(skips-), ter-stæm" (nl. når talen er om 
fi 


arty). 

Dotter, se Doktor 2. 

Doktor, 1. eg. lærer, mester (i en viten- 
skap: i teologi, jus, medicin, filosofi). 
Meſter i bogelig Lift”, d. e. doctor el. 

i artium. Doctor utriusque juris, 
3: mester i bægge slagsret, d. e. i kirke 
retten og i d. verdslige ret. 3, (Dotter, 
Læge), læke, *ækljjar, dokter (også i 
Danmark i daglig tale). Jfr. dokter- 
saker, 9: »smedicine, læke-midler, læke- 
råd, råd (for det el. det). 

Doktorat, mester-værdighet. Studenten, 
den studerende (først som pebling, siden 
som degn) var læregut, bakkalaureus var 
sven, havde avlagt svenne-preven (nu 
annen-eksamen), og doktor el. magister 
var mester, havde uthålt mester-prøven. 

Doktorbrey, mester-brev. 

Doktrin, lærdom, lære, vitenskap, kunst. 
Meyer. 

Dottrinale, lære-bok. 

Dottrinær, -uel, lærd; vitenskapelig. 

Dokument, skriftligt bevis el. bevis-skrift, 
skrift, fı, *papir (papper), sætel(e), ms, 
hand, f., brev, n., åpent b.? brev-gj 
(L.m.), brevskap, brevstykke (H. P. $., 
jfr. — kilde-skrift. D—ter, brey- 
skap(er). Sed D. betræfte, — 
brevgjære (jfr. brev. — £, -gjæring, f.). 
Bed oprettet D. forpt gte, brev-binde. 


Dokumentation — Dorsk. 


H. D. Ved D. tilfilte, brevfæste. H. 
D.  »Arveladeren har brevfæstet mig 
arvenr. Jfr. Bebreve. 

Dofumentation, -tering, redegørelse, sbe- 
vis«-førelse, påvisning. 

Dofumeritere (Bob tejøre. ved ſtriftl. — 
godt-gøre med (lovgyldige) brevskap(er)? 

med til- el. ved-læg? (jfr. Bilag). Jfr. 
5 DB: ,betræfte ved (at ee) 
menter”. Jfr. og *brev-sæt'(e), 9 
fladfæftet ved et D.; brev-hjemle. H. D., 
H. P. S. (jfr. løvhjemle). 

Dolce far niente, den sete (dejlige) ledig- 
gang. (>Det er så godt at ligge og 

vje sig, late sige). 

Dolere (over), klynke, gi sig (for el. over, 
at), *sutre, *syte, klage over, une, 
bære sig (ille). Jfr. Jamre. 

Dolhué, gale-hus, sins-sykehus, dåre-kiste, 
É Len hus, 

Dolt (i gl. n. er dålkr en nål el. torn at 
bruke i stedet for knap), kniv el. kort 
SE: (tvi-ægget), *tolle-kniv? (tol-; tole- 


f, kniv-stik. 
— husar-trøje, 
Dolus hos Juriſt), svi'k, list, falskhet, 
ond vilje, »retsstridigt forsæte. 


Döm, hjælm-tak, »kuppele (lik en hul 
halvkulfgjle); dom-kirke, biskop-kirke, 
stifts-k. 

4; (Dmbømme), 


Dom (Fjende, dom, m 
*dom. »D'er mange domarne om dëtt. 
GI. n. dómr. Dag, daen D. er fældet, | 

. Berettige ifølge D. (tilftaa | 
—* D.), domfæste. H. D. »Domfæstet 
krave. Sv. domfåsta: »bekråfta genom 
laga dome. 

Domaine, se Domæne. 

— tjener. D—fer, tjenerskap; hus- 

lk (H. P. 8.), hus-tyende; jfr. ly(d), 
ER hus-lyd, m, >: „amilie, Susfolt”, 

Domefticeret, hus-vant. Berg.s Tid. 

Domfælbt, ”domfæld. 

Dontherre, stifts-herre, -præst (p. ved stifts- 
kirken, hoved-k.). 

Domicil(inm), bosted, *bustad, hjemsted 
(H. D., , Forførgelfesfteb”), hus-vist, f., 
hjem; (Rjøbm.: Betalingdadresfe), ut- 
tællings-sted? el. -utskrift? inlesnings- 
(bjemjsted, 2: opgivelse på en veksel av 
Adresſe“, 2: av person, tid, sted for 
dens infrielse; 2%, vekselen selv. Efter 


KD Få 

Dimicitiere en Berel, hjem-stede> Jfr. 
ind-stede for [ofafijere; utstede, tilstede. | 
D-t, bofast (H. D), bu-sitjande, | 
hjemme-sted(t). H. D., som jfr. sv. 
hemmastadd. Bufast i * er — beber: 
heftig, velftaaende. 








Dominere, rå(de), styre, byde over; spille 


131 


herre, have overtaket; storme, larme, 
hålde hus; række op over, have utsyn 
over (om en højde, som ,bominerer", 
„beſtrhger“, — omgivelserne). 

Dømininm, ejen: såomsret, selv-ejendom? 
frigods?; jfr. vald, n, 1. „Raabigheb, 
Herredømme", 2. det Strek 5), 
fom En har at raabe over”. —»På vårt 
valde, >: „paa bor Grund, inden bore 
Grænbjer”, Herskap, herredømme, over- 
vælde (Molb.), over-magt, -herredemme. 
D. absolutum, ene-vælde. D—er, ade- 
ligt jorgegods, riddergods. 

Domino, maskerade-kappe (Meyer); 
brikke-spil. 

Domfapitel, stiftsherre-samling;  stifts-her- 
rerne, bispe-rådet ——— ved stifts- 
kirken, som og hjælper biskopen i stif- 
tets styrelse); samlingssted (for stifts- 
præsteskapet). 

Domlirke, biskops-kirke, stifts-k. 

Dommedag (vderfte Dag), — 

Dommer, *domar. Gl. n. dómari. 

Dompap (Fugl), doin herte: dompape, m. 

Domprovjt, stifts-provst. 

Dumsaft, for: dombrev (Molb.); *dom. 

Domjtol, *domstol, ret'(ee): *sitje retten; 
sætje r., kome fare(y)r. 

Domæne, riks-jordegods, — kron- 
— -eje, *ejendom. H. D. 

Don, herre. 

Dona FL af donum), gaver, sendingfer) 
F orærittg); åndsgaver, givnadfer). 

docendi, lære-gaver, 

Donatar(ind), mot-tager (av en gave ved 
siste vilje) (ved Teftament). 

Donation, gave; g.-brev. 

Done (n. t. Done), snare, f. (fugle-s. med 
hestetagl). Mk. og gilder, m, gilåre, f. 

Donkruft (Hol. dommekracht), don-kraft, f. 
Sv. domkraft. Jfr. hævje-greje, f. 

Donna, frue, dame; elskerinne. Prima 
D., forste sangerinne. Ballets P. D., 
ballets dronning, »skjønhed« 
(*fnelse). 

Dont (nt. Doend, af boen, boon, o: at 
gøre), gærning, arbejd. 

Dopffø, sko, skoning (på en stav el. en 
sabel-slire), *dog"-sko, *hålkfø) GL. n: 
döggskör. Liden D. el. Holl (f. E paa 
Snørebaanb), språte(e), m. 

Dorade, gul'-karpe, T-f5k (2). 

Dorgende (-jende, f. ©. fulb), aldeles: Holl. 
doorgaand, o: gjennemgaaenbe. 

Dormøfe, -menje, nat-hue, -kappe; make- 
lig reisevogn. 


et 


første 


Do *uidig, *utidig, *tung, sevnig, 
dau(v), ded » sløv, u-treven(i); (boven), 
låsken(0). GL n. löskr. vboven 


Matur, *dauv-kyndt, dåve(o)-k. Ogs 
dvale», f. e. d.-liv, -stand, -tid, -tilstand. 


132 


D., boven Perf, * — m, dåve(o), 


f., låske(o), f ES ken, 0, 2: boven, 
GÅ. n, löskr. jøred., *dauve. Dauve 
ra ə: slå sig til dovenskap. Jfr. Lab, 


Doſis 

gift af fo Unſer“, Molb.); *gjev, f. (så 
sup, m., slurk, m. Jfr. ut-, op-, 
ak å. e det, som utgives osv. 

Dosmer (før Doadmer, af boas, dvaft, 
2: dorſt rit, fløv), se se Todje, 

Dosmeragtig, se — 

Dosfere, skakke (Meyer), 3: gere skak 

skrå, 


el. 

Dosjering, »skråninge, »skråe-kant? *hal'- 
bakke? hæld(njing (halling, f.) hal- 
mur? 

Dotation (Dotering), gave; rejding, f., 
brude-gave, hjemme-gifte b: pilaf"); 3 
forning, f, forn(oo), f. (jfr. gl. n. fórn, 
Dffer); (til Foli, fom Digtere, Kunftnere, 
fom itte fønned for beftemt Arbeide), 
hæders-len(ning), H. D., æres-len. 

— (ubegave”), frejde, "bu, give, ut- 

styrer med. 
Dee, tvi-fålde; tvinne. D, (en 
ole), spille en annens rolle, tvi-spille?; 


2V-g 
Jfr. 


fore KE pole): (Førbjerg), omsejle (et | 


fare, 


S(uktering, vi tvi-fålding; foring; 


Double), tvi-stykke? (en til av samme 
slag som en oder | side-stykke; tvi- 
bøker? -mynter? (3: D, av bøker, myn- 
ter osv). 

Douce (fem. af doux), søt, blət, blid, 
mild, venlig; sagte, stille; kælen. 

Douceur, før, søthet osv.; — avæ- 
sene; tækkelighet; overlæte(y), £. , smejk, 
m. fa: Smiger); liten gave, drikke- 
pænger, på-skonnelse (en), >: en gave, 
som en ej vel kan kalle drikkepænger. 

— sprøjte-bad (H. P. 5.), stråle-bad. 

0. an; 

Dong, pg R 

Douzaine, tylt. 


om- 


Doven, la't, u-treven nd); 9: uflittig, mak(e)- | 
*udygdig, *u-idig, il'-| 


leg, *umak-ræd", 
årken(o); (fom ØD, *dau(v), *glæ; r 
fømmelig), vantrevenii). Jfr- Dorit; prs 
jømmelig. Noget d, (fom flyer Umage), 
umak-laus. »D'er altid klaka’ mark føre 
late svin el. frosi mark føre utrevne 
ge Den d. Dreng — Seng Hp 


, »Late drengen og varme sengi 


iy Jraud)lege skiljaste. D. Perf., — 
løjse, £, *skråt", 3: op slærn, M. 
slark, m. (dv. slarke, gaa ledig | 


flænge); släp, mi, — te, 


i — gift, ingift (Aftenbl.: „en Inde 
Dovenitab, slænskap 
meget som gives på en gang, »portione); | 








av la't; | 


Dosis — Dragt. 


gl. n. letingi, jfr. går(o)læting, 9: vigtig 
$. Krop), dilk, o (dolg), m. i dake, mn 
en lat krop. Mærk dovning, m., er 

* = fløy Perf. Bære d., se Dovne Za 
Pea 4 (ilap, flau), *dovne; se Dome 


(gl. n. — 

— father, Fætele), f, umak- 
se, f. 

Downe. fig, slæne seg (ar), lætje seg (e, læte 
seg, late 5.) *dive, däve(o) seg, dau(v)e 
seg, vækle (e, ar). Sv. littjas. Gl. n. 
letjast. D. — (fom bed dunftning), 
rene(ee), glæast, glæggast, *dovne; 

(ar), *såne, *ulne. Jfr. Aftage. 

Dorologt, lov-prisning, lov, n, 
gerelse, pri's (til "prise, >: ære, rofe). 

Dopologi + lovprisende, *lovande, prisande. 

Drab, d "p, n., dræping, f., man-slægt, f. 
GI. n. dráp. Jfr. Manddrab. 

Draba alpina, *ru-blom. 

Drabant (t. Trabant), jfr. 1 er, leper, 
liv-vakt, hird-man; måne (,Biplanet”); 


felge-sven? 
Drabelig fef gl. b. brabe, t. treffen, alt- 
jaa = &. treflid), ypperlig, utmærket, 


makeløs, *slumpa, *gjele. Ejn slumpa 
gut, kar, man. Ejn gjøle gut, 3: en 
D. Karl. Av gjele, f, 2; -noget For- 
træfjeligt, noget, fom maa rofes”. Jfr. 
"gjele, — fnatfe vel for En; gje- 
ing, f., 

Drabémand, sarip sman. -e 

Drag, L. gibe En et D., give en et slag; 


drej, m., dask, m, Mk. *drive til (ej), 
gr (til). 2. (Ledrag, Lejftaft), årv 
Drag È drake. 
Dregebutt (bedre:  Dragdukke), drag- 
ẹ, 


— — draging, f., dråt", m, 
drætte, 


Dragende O. e. fom brager), *dreg (hest, 
>: arbeidsbygtig, voren). Især i sammens, : 
*hard-drøg, sejn-d., lang-d. GL m. 
-drægr. 

Drager (t. Träger, af bet t. tragen 
bære), *bærar. g Brevdrager, Fanedr., 
Rajib., Korsd., d. e. brevbærar osv. Dv. 
Fbærar-løn, — 

Dragknude, drag-lykkje, f. 

Dragoman, *tolk. Gl. n. tulkr. Jfr. tulka, 
— og tulkan, Foredrag. I * 
tolke 

Dragon, let hest-kar. Jfr. Kavallerift. 

Dragt (t. Tradt), 1. (Klædedragt), *klæd- 
ning, f., klædna', m., klædsel, buna(d), 
m., j ma m m. ØBrudedragt, 
brude-buna'. Jfr. #bonde-buna', *dele-b, 
Mftensdragt, *kvælds-ham. Gpitidsd., 
skrud (H. D): konge-s., æmbeds-5,, præste-, 


Drainere — Dreng. 


dommer-s. Jfr. Uniform. Stifte D., 
shifte (-e) hamen. 2. (Byrde), berd(y), f., 
ber'e(y), f, færd, f., fær(d)e, f.  »Ej 
færd med vatn«, sej va(t)s-færde. En 
D. Brænde, ej ved (på 
); fang, n. (fangan, n., fanga) ved 
tene). Gl. n. fang, sv. fång. 
meget, fom fan bæres par en Gang), 
fore (forde), f. To better vatn f. e. er 


ej valts-fore. En D. Brygl (t. ein 
zradit Prigel, 2: så mange håg’, som | 
en kan årke å bære): hyde, f, dekef(i), | 


f, dæng, m., dængsle, f., hud-deke, 
mykje, f., juling, f., stråke(o), f svålk(o), 
m., stryk, m. Jfr. Prygl. 

Drainere ojv., se Dre—. 

Dralme, eg. bånd-ful. Dv. dram" (norsk). 
Som vægt= 4 lod (ə: et kvintin). Som 
mynt = 20 $ norsk. 

Dram, *dram", m., *sup, m., *slurk, m. 
svælg(e), m., knært, m. (eg. nok kaffe- 


puns). 

Drama (hverken eg. Bhft- el. eg. Sørge- 
fpil), skuespil; stævlejk(e). Lm. 

Dramatif, skuespil-kunst. 

Dramatiker, skuespil-skald ; 
Meyer. 

Dramatifere, gere til skuespil, gi samtale- 
form (med tiltale og svar). - D—t Beri, 
v. i skuespilform (men som ikke kan el. 
skal spilles). Mk. stæv(e), stævlejk. 

Dramatiff, skuespil-formet. D. Sang, 
stævjing dk stæv-sång(o). Jfr. stævjast, 
i fynge Bera til hinanden, bifputere i 

ers 


Dramaturg, skuespil-lærer; skuespil-skald ; 
-kænner. 

Dramaturgi, -gif, skuespil-lære (>: Teorien 
sm SL). 


skue-spiller. 


Dramaturgifl, som skuespil-lærer el. -lære, 
f. e 5. Dygtighed el. et Lands d. 
Litteratur, 

Drant, *bærm, m., *grug', n, gru't, n. 


Se Bærme. 
Dranter (t. Trinfer), *drikkar, *ov-drikkar, 
- *drykkje-basse, -kal”. 


f., øl-kv. 

Drap, klæde. 
D. bør, gyllen-stykke, gul'-mor. 

Drapere, *klælde), tjælde?; (i be tegnende 
Kunjter), rede el. *bu (,ubfihre*) med 
klædebon, med tjæl(d) (2:  Gevandt"; 
sv. tjåld); ordne klædebonnet; skryde? 
(gl. n. da; av skrud, som pryde av 
prud). tale heter på norsk skryte, 
ikke skryde. Jfr. Beklede. D—t, skrud- 
klæd, H. D. 

Draperi, -ring, klædning, klædsel, klæde- 


bon, fålde-kast ved klædebonnet („Ses | 


vandtet*), skrud, >: Høitidsbragt; over- 


IYE- | 
(Saa | 


133 


drag; gen (,Gevandt”); ”tjælding? 3: 
malet ©. i Væreljer. 

Druſtita, kraft-midler (H. P.'S.), stærke 
midler el. (læke-) råd. 

Drnftiff, stærk, kraftig, fyndig. 

PA dætte (-dat'-dotte'), B. B.; dejse 

er, - te). 

| Dratten, dætting, f, dæt", m., dejs, m, 
Jfr. Dumpe. 

Drawbad, fradrag, >: tol-godtgerelse (for 
in- og siden ut-førte varer), bak-tol? Til 
bak- for tilbake mærk bak-ævje, -skys, 9: 





tilbake-ævje osv. Jfr. Tilbage. 

Draiving-roøvm, gæste-rum (-værelse), vært- 
skaps-rum?; hof-fest, kongs-gæstebud. 

Draabe, dråpe(o), m. D., fom fan nd- 
firæffes i Længden, taum, m., stræng, 
m. Jfr. Bæbjte. 

Dranbefald, dråp(o), n., *dryping (som fra 
et tak), dry"p(y"), n., *tak-d. 

Draabefri (tæt i Taget), *dråp-fri. 

Dranbeylettet, *dråplet, spræklotfe), >: 
ſpraglet. 





Jfr, Druktenbolt. | 
Dranfergalffab (delirium tremens), kvejs, | 


D. Dargent, selv-mor. | 


| Dreie (glt. og nt. dreien, t drehen), L svejve 


(er;-de), vejvefar), snu(-dde), vende (-de), 
vinde (-vat'); svarve, ar (E. Sundt; også 
d, H-D., mer snarefar), snære(-de), 
snurrefar); drafge) (hjul, slipestejn). x 
til Siden, snej(dje (-de); D. af (til Siden), 
*vik(jje. D. af for Vinden (i Seilas), 
halde unda’, lej(dje av (mots. *bejte). 
D. fig (lpbe rundt), svive (-svejv), s. om, 
snu seg, *svinge, *vende (i en bue), 
*tunne (3: turne?), *tulle, kværve (-kvarv), 
k. seg, “gange rundt, fsnøre seg, snurre 
seg. Banden d. fig mod Binden, *båten 
søker mot v. Som gjerne vil b. fig til 
Siden, *kværvie) ijær om Baad”). 
2. (gjøre Dreierarbeid), *svarve (også sv. 
og ældre d.). Sv. dreja er = vända, 
vrida, D. = *svarve heter i sv. svarfra. 

Dreiebro, sving-bro E 

Dreielad (t. Dreblade), drejelr)-bænk, 
Fsvarve-stol (eg. simplere æn dr.-bænk). 

Dreielig, *snuande, tunnande, kværvande 


m. fl. Se Dreie. 
Dreiefyge (t. Drehtrankheit, , Tumlefpge”), 
tunne-syke, f., tulle-sot, f., *ville-syke. 


Dreining, svinging, vending (i bueform), 
*svev, n., sviving, f., kværving, f. 





Dreng (banj), gut, *glunt, (sjældnere) *glynt, 
(sv. glunt), fvå'k, *pilt. Gl. n piltr. D. 
(norit) er = tjeneste-gut: tenste-dreng. 
Stomager-D,, *skom.-gut. D. (iHe 
boren Manbd8perf.), gut, sven: , Morten 
Luther var en foil lille Svend”, Fr. H. 
(Ungfarl, ugift Mand), jfr. Gut. Op- 
løben D., *stri'k, (gljøpling (gypl.). Jfr. 
$Haneiylling. Uff u AV-gut, 
Frie bu for en Ildgut, fa” Rolen“. 

bj, 


134 
Drengebarn, *små-gut, svein, våk, m. 
Mk. vækje (vejkje J ebarn. 


Drengeftue, dreng-ståve(0), 2: tjenerstue. 

Dres" (Dragt), — buna’, *klæde- 
buna’, — om m., ful! klædning, 
klædna, ham, m. *Skifte hamen, 


; Ko Dragt, øde fig paa en ng | 


Mad 

Dresiere (vafrette”, E abridjten), eg. rette, 
gøre like; ove (op, in), lære op, tæmje 
(«tamde); opsætte (hår). D. Sejt, in-ride, 
-køre, skole, ə: [abe ben gaa Stolen 
igjennem (Molb.). *Skule er „oplære, 
unberbije” D—t, tillært, oplært, in- 
øvet. 

Dresſur, -fering, øvelse, skole (,Afret- 
telje"); opsætt(n)ing (hårets); tam, n. 
sDenne hesten hæve godt tame. D., 
feilngtig (Uvane), utam, n., utame, m. 

Drev, 1. „Gige, Fog), drev, n., gjejving, 
f, gjeve, f n; (drivende Støv), dr 
mi i råk(o), n., (av sjø) sje-råk, rjuking, 

— Lad ryge Nol og Rave” 

ring) (899, fom frjuler Jorden), 

ÅR -kov 00), Do D, af Sand og Støv, 
jord-fåk(o), n., gåv(o), n. Jfr gl. n. 
fjúk. 2, driv-værk, 2: Hiul el. yeei 

Matine. 3. (Stibsdrev) er i denne tyd- 
på n. Og sv., ned eee — 

SEN *skjepa(d Dy. *skjeping (s 

Dri drift, £, ræke (e) m. 9 De, 
å dale). Lm. Somme i D., kome 

på drift, på ræ'k(e), n., på ræke, på 


drev(i). 2. (til noget, Wresdrift oft), 
drift, f, lyst, f, til-drev(i), n. (0: Til: 
lynderfe; trådom, m., trå, f Uſtyrlig 


D., ov-hu'g, m. Jfr. Lidenſtab. D. til 

Fremgang, Hram-hug. Jfr. Strœv og 
rag i — D., *sjøl-beden, Fay 

sjølvom seg, frivillig. Jfr. Spontan. 

Mk.: sjøl-mint, * skate 2: billig, flittig 
af egen D. 3. (Drivemaade), drivna(d), 
m., drive-måte, m. 

Drifte (renfe Korn), *dryfte (te). I dansk 
finnes drøfte bare i ueg. mening. Drifte 
i * er = syde, have ånvint (»travlte). 

Driftig, *ansam, *drivande (kar), *fram- 
kjem, -kjømd, '#avlig, *fiytsam, favlesam 
6: fom flaffer ilvele), — 
foretaksom (sv. företagsam); *fløjt, *an', 
*møket føre(y) seg, *trevenli) (sv. trefven, 
gl. n. prifinn, birfjom), *karsam, *radfer, 
*snuen (eg. „raff til at fno fig”). aDej 
kvate få føde dej late —e, sI utidom 
er trolli trevnaster. D, Forſog, *mar- 
frejstna(d), 2: mang-fr. Jfr. Mart, Bint; 
Arbeide. 

Driftighed, ansæmd, f.; (Mod til at fore 
tage fig noget), tiltak, n; fram-hu'g, m., 
frem-hu. H., D. 

Driftskapital, drifts-formue, -penger, -mid- 








Drengebarn — Dristig. 


del, —— m. I I likhet med 
*drifte-f e, *drifte-man. Mots. grunnings- 
m., 9: Anlægs 


Drit eg — at drikke paa en 

Pena rd 

vag el. ſmagles D., skvepli), n 

Cijfer af pe D., supar, m, Sv. su- 
pare. Jfr. supe-kær. 

Dritfælbdig, ”drikke-kjær. Lidt, noget, dy 
Ftostal (3: torde), to(r)stog, tofr)st- “låten 
Jfr. Zørftig. Bære d., *drikke. 

Driffe, drikke. D. idelig, *dæmle(e). 
D. lidt til Maden, ”ræke(e) ned maten. 
D. meget, tæmbe (e, - de). Jfr. er 

Dritfebroder, — Jfr. Dran 

— Fdrikkela; 

Driklekar (høit, meg kanne (øl-k.). 

— jfr. fare til fylle-holmen, 3: 


— *drikkande. 
Drittely uftyrlig D., drikkje-sykje, f. 


kauring). 
van Sider, 


| Drikten, idelig, drikking: 


Driltepenge, kåvring(o), 

Drittefaal med Dan: 
kjænge, f., kane, 

Dritfevand: varmt *. (til Kjøerne), låg 
(o, leg, laug), n., tøjse, f. (tøjse er g 
= surpe, serpe, 9: pa e åd 
tejse-stamp = surpes., M, 3: e 
Bløbfober. Tillave varmt D., tejse (-te), 
— »hete åt kunom». 

Drikke, 1. (b. Hul i Metal), drille (di) 
2. tape, prætte(e), *gjøne, *ærte (B. B.), 
Fægle, *bry, *tirre (terre), pr nar- 
rast (med ejn), hænge på (en), ha til 
beste, gækkes med, Ape seg inpå folke. 
Alle vil ape, og ingen vil skapere, 39: 
alle vil drille — ingen vil me 


bedre — alger ap Fa 
Eu for En , bry. DÅ Se 
m. ejn, amast, amle, Jfr. — Jfr. 


Dphidje, Tirre. 
Drillemejter, *a'p, m. Jfr. Gjæt, Efter- 


aber 
Drillende, *apen, *apesam, apeleg, ærte- 
— ærten, ape-fængjen, å-bryen, *narre- 


Oriller (en), *apar, Fape-kat, -gauk, -fant, 


«stikke, £, — *erte-gast. 
Drilleri, ærting, f., Åbrye, n., narreskap, 
m.y apeskap, m., nari, Dy Apr n., 


gjening, gjene, f., læntor, s f., prættor, 
f. fl. Jfr. Pud 


8. 
| Drifte a til, våge, *tru seg til, våge seg 


ar), *læggje til, trøjste, t. seg (med 
navnet) — vg slå til *smikke til. 
Driftig ( pem #vägsam (2: fom vover 
meget), hjarta” (ə: bebjertet, 
jærta'), — djærv, *har(d), tårog 
(o, torig, tåren, gl. n. Porinn), av er 
(at torde); *slumpe-fængen, hejl-huga(d), 


Dristighed — Drossel. 


Oe n. ballr, sv. bål, bold), meket 
A n. mikill fyrir sér); til-løjpen | 


fr. enbe) — (bovelig, f. 
gr Fink speele 5 vågeleg; 
(fom lægger ftore on Fstormodig, 


stor-rådig (gl. n. stórráðr); (nærganende, 
om Dør, ve Novd.), *skje(d) (gl. n. 
skædr, 3: ffabelig; td meb 
Stave’. »Hughejlt vågalt) er halvt 
vunnetr. D. til nt tale, Peer 
*ord-ram, mi Œ. D Jir. 
*fram-talande, >: anbenþjertig, Ta figer 
ey Mening Tigefrem. Jfr. Fritalende. 

til at træde frem, *framgjængd. 
San traadte nofjaa b. frem, han for- 
smådde seg ikkje. Meget d., jp -hår(d). 
genet d, *skam-djærv. D. blive, 


drifte fig, djærvast, djørvast (dyrv.); 
djærves el. djærve sig. H. D. 
— Jfr. Bove. D. (raff) — 


løjse, f.; jente nalga), uskjøjte, f (jfr. 
Gljødesiøs eb). Jfr. Bovehald. Driftige 
Ord, *stup-ord. D. Paaftaud, ”dryg — 
Det var altfor d., det var ikkje vågande. 

Driftighed, mot, n. (mod), vågsomhet, 

*mansi a — Fhejl-hug, m. * — 

skap, ojm Det var ikkje så møket(y 
tår å hånom. 

Drivbænf, også hos os, bedre æn Miſt⸗ 
beni” (efter t. Miftbeet). 

Drive (v. n.), 1. (lyde med Bind, Strøm, 
følge meb urain tdrive, ræke(e), 
rænne(e); Take, skride. Båten ra'k av. 
Ræke til havs. Mk. ræke-stok", -kjæp, 

om river. Drivende — 

fring=d.) (, Stumper, fom drive paa 

Bandet el. Å og paa Sørandbrebden*), 

rak, n, ræ'k(e), n’ Jfr. *tang-rak. 

Drivende Sne, *drev(i)-sna, -mjel. D. 

Støv el, Sand, f. paa Bei, gauv, 

» gåv(0), n., jord- fåk(o). Dv. giv- 

Skr Roget, fom driver, drev, n. (sne, 

rænne-, sj ) Drive af for Binden 

bedre Bast) — av. GL n. reiða, 


omfring, *ralle, 
— — (te beftille noget), 


drive, ræke, sl ao, rangle. 
H. L. Jfr. Ledig. E bende — 
fende), SEREEN 


(Filyde, glide), *sige 
2 Timbret siger ielvie. Del, 3. D. (fom 
Band ned av Klæber), sige, rænne, 
*drype, *dråple(o). Drivende vand, 
dyende våt, fdy-våt. 9, (v. a, fætte i 
Bevægelfe, — til gt Fanne, 
ånne(o), Syv er ie amse (dv. 

) ar; es, 


*amster, m), y 
uş olbnin V dee $ Hakk: Dr. skje 
s 4 D.E ; drive gar(d). D. paa 


ee van le ai ere title) 
ære flittig), 
Fe i å aa), ve Jfr. Ba sr 


(te), £ seg. 
D. — paa (flynde paa), trajte, *kjøjre 





135 


(de). D. før flærkt, *Hordrive, *for- 
ælte, tjone (ar). Dv. tjon; n. Jfr. Be- 
være, Plage, Dveranftrængelje. D. bet 
for vidt, gjære for meket utav det. 
Som fan driveg, *drivande, — 
for længe (forflibt), ut-ræken(e). 
— kile, ræke (e,- rak - — 
eget: font bliver 9. ind, Gtopning af 
pluttet Tongværf, drev, n D., med 
— stride 4-de). Jfr. Gig og Jage. 
. tilbage (jage bort), sjegne (-de), 
*gjænke, *bægje (-de), møte (-te), vende 
Ce), f. e. kreatur: »v. kyrar. D. bort 
med Trufel, *hutre; *husse. Jfr. Jage. 
Drive, s. ( nebrive), *fån'(0), f, skavl, m. 
Driven, Sa drev(i), n, (dræv), drivsle, f. 
— — ræk(e), nm. Kome på r. 


Sv. | Driveredflah, *drivar; "drev-jarn. 


Drisning, driving, f.; (Blandning), drivsle, 
— at brive, fløde), ræking)e), f., dri- 
— Paaſthn welfe), — D: 
(Bel, reke) m.: eg ke: 
ome på r. Tilberede — et Slags D., 
— T. — a: tenje R. ved at „tajte". 
Ræke et lag: „ſtille Salmen fra det 


tærffede KH." 
Drivfø, fært, tur-rå'k(o), n., sje-r, sja- 
drev(f'), n. Jfr. tur-ryke (-rauk), >: , brive 
i Luften over Sandfladen; om Søvand”. 


| Drivtømmer, ed, ræ'k-ved(e), m., *ræk- 


ved, ra'k- (raka. var, m. Jfr. Brag. 

Drivvaad (før drybvaad, Molb., drivenbe 
paad), *dy-våt, yende våt. 

Drivvært (Bolter og Hjul i Maftine), drev, 
n Se Maftine. 

Drog, se Døgenilt. 

— Drøguerie(r), apoteker-varer, 

læke-midler (dommer, -råd?) (rå- 
varer, rå-æmner), helse-varer? kryderier 
(krydder, f. fl.) krydding, f.; farge-æmner, 
-varer; fræslag. 

Drog(njerihjandel, råvare-handel (H. D.), 
urte-handel? (urt og handel finnes i +), 
Molb. har urte-handel, ,Øanbel med 
— ifer Lægeurter”, Urtehandler er 

Urtefræmmer. Ad 2 
rog(n)t deri-handler, kryd: -h.è (rå- 
— h.), helsevare-h. * 
kræmmer, som mest har spiselige ting). 

Dromedar, eg. løper; ejn-krylot kamel (2), 
baktriansk kamel. 

Dronning, *dronning (drotning, 00), konge- 
frue. Lm. 

Drosera, se Soldug. 

Draje, ide, igjen el el. hålde-vogn (som 
håldes på gater el 

Drøsjel, — ——— trast. Sv. 
trast. Sangdrosſel (Turdus musicus), 
*mål-trost (-trast), nat-vake, f. Jfr. Ring: 
drosfel, Solfort. 


136 


Drot, i * i ordet Iand-drot, 2: orbbrot, 
Zordeier (lands-dréttin, gl. m, med samme 


mening! 

Drue, druve, f. 

Druemunfe (Actæa spicata), trol'"-bær, m. 
Sørens. Efter I. Aasen brukes trolbær 
bare om frukten, ikke om væksten. 

Druide, kelter-præst. 

Drutfen (Gerutet), *drukken, *ful, *snyt" 
(jfr. sny't-ful), *eren, Å ejn sv. Jfr. 
svejm, m., liben Rus; *svejme, berufe 
(om Drin, Seog Zeruſet. , Filftand, 
drukne, f. (drykne), enskap, m., 


ful'skap, m. | 
— (t. Trunkelbold?), *drikkar, 


*stor-d., *ov-d., fylle-fant, -hund, -kop", 
bøtte, f. Jfr. fyllesiake, m., gén fom 
*stakar („raver“) af Drukkenſtab 
Drutkenſtab, ov-dryk”, m. Jfr., Drutten. 
Drukne, *drukne, blive (-blejv, bleven). 
1% også om at omkomme ved »dampe, 
— sstanke. x ; 
ryabe, popan H. D.), skog- el. 
væt? væt', f, J kvindelig Bætte, Ston 


nymphe”. 
E DEYA bel octo etala, *rejn-blom. 


Dr (Regn), siling; — drå an | 
* e| 


, dryp, n, drjuping, f „D, el, 
andet et —— tæle-dråpe [e-o 
D. fra Tag, se Beg. 

Dryppe, 1. v. n.: drype, drjupe (-draup, 
pe, oj, læke, e (lak), *pulle, *sile, 
— ran'), *tille, “sille, Bror tippe 
— * tipp a); *teple (i-, -ar). Sv. drypa 
— it) — tille * 
ar). D. ibt (vinde), tippe, ar. D.fmaat, 
le(o). 2. v. a (Lade 
(+te), *sprøjte (te), — mg 
Drypyen, — m.m. Se Dryp. 
Dry 


m. 


, berg-dråp(o), m, -dråpe, m., 
-stejn. 
Drske, å drysje, Thesje(y), *strøje (-dde), 
-dde), sprætte (e) på, utløver). 
(gane igjennem, om Korn, Frø), læke(e), 
småt'ne,0, ar; (falbe neb), drjose (drys 
draus — dråse, 0), drysje (jfr. irto), 
dysje (-duste); (ftrømme neb), resle(i),fryn 
Labe d., resle(i). Jfr. sv. rissla, 2: Bi de 
—— (Sutferfe), drysje, f. (fdrese). 
be, dræpe (-drap, dræpe', e, og dråpe”, 0), 
bane (itte almind.”), slå ihf ihfjjæl, e, 
*fælle; avlive, dede; myrde, ta av 
kværke(ar), gjære av med (Lm.). 
hæve bjørn, som banar, og var 
JERA D. langſomt, *1 
ægge. angfom mere See 
har Lyft til atd. (om Rovdyr), “dı 
Dræben,-ning (Slagteri), *dræping; — 
Berg) (idet Anker), dreg O, 
er), æg'(e), m. (holl. 
dreg, n. t. Dragge); (Sten fom Anker), 


«Han 


D. (Dør), torge, ar. TE: gb Der 


Drot — Drøi. 


hund; file, m., — 
Sienkraken gaa”, 
Drægge — — groge 


kne, 
ok 


„Lode fan 
ber en brutnet”), 


ægtig (n. E drågtig), *tjuk', *diger, 

*dryg; ra Ro), ”kjæl(v)d (av fkjælve = 
ve), med kalv; tid’ (haust-tid', vår-t.), 
— (0), fom har løbet” (om ser 
Sammensat: -bær (av *bære, 2: 
haust-bær, vår-b., ny-b. Også *framleg : 
„Og far blev Kjærringen fremmelig”. 
Asbj. D. med Føl, fe'ltung, -di 
Asbj. D, Ro, *kalv-ku, *kalv-tung ku; 
kalv-kvige, 9: flo, fom førfte Gang er 
drægtig, Blive Dey take, t. foster, fel, 
kalv; *ti(d)e seg, tiggast Gr tidgast, bli 
tid’); bm forti. Dyr, ifær om Hopper), 
rennast (renst — ranst — runnest), *sti- 
— Gjøre d,, *fræve (av Hfræ, 3; Frø). 

2. bærende, rummende. 

Drægtighed L ti (a)lejk (for tid”lejk? I. A.), 
m.; Å (Sika ), bære-ævne, størrelse; 
rumfang, å m., rum (skips-). 

— ong, dræ: ”-fæster fe), f: 

(t. Dred), *lort, *skamj- Eye, 
— — n. (ski-), adskilt 
ski't, m., søle, #søjle, f, dy, D, o. 
n, surp, n kamar, m., 3: Gfarn= 


dynge. 

Dræn, ho'l-dikef(ø'), n, hol-vejte, fy 3: 
luftet Rende. 

Drænere, vejte (Lm.), ho'l- (2: hu'l- ) veite 
(0',-te), av-sive (H. D.), tappe | — 
rør-lægge (H. D.). Dert. rørlæg mi 
Skulde i * hete sejge, 3: labe fige | -sejg), 
i likhet med skrejde, av skride, lejde av 
lide, 3: gaa. Jfr. Sibe. Bedre var 
kanske sile(ar), 3: filtrere. 

Drænering, Dræning, hu'l-vejting? -dik- 
(ing? avsivning (H. D.), rørlæg(n)ing. 


— en hu'l-vejter? rørlægger (?). 

Prane hu'lvejt-rer, vejt-r., -rejr (Lm). 

yiten, sile-værk (H. D J, veite- el. 
hulvejte-værk, -stel, -net? 

Dræt, dråt', m: (gærningen at drage og 
det, som drages — på én gang), drætte, n. 
(o: gærningen at drage); (Dragetøi), 

— n. Se Kjøretøt (D. for 1—2— 
Hefte). 

— ulv, m, drypel, m., 

Drøfte (en Sag), granske, *dryfte, — 
*samråde seg om, syfte (-e). Jfr. 
sift, holl. ziften, t. fidten, 3 Rye 
SART dryfte. s 

n | Drøfee, e, granskning; ordskifte. Jfr. Dig- 
fug 

Drp etritg, dryfte-tråg(o), n. 

Drøftning (Renjelfe), dryfting, f. 

Drøt, *dryg (B. B.), *drjug, tykfallen, 





UV, m4 


Drøide -— Dug. 


diger, træ'k(e) (mk. trækast, — 
træklejk); *dru's, *svær, 

tog(e), mo'nsamleg; tik AD rikt tak); 

(vigholbig), hål (0'), gold) (ej b, g- 


Kne); (ylbig, —— Fstri(d), gti 
(f. e. s.-korn, -havre, kr de (grov, føær), 
*hundsam, *hundeleg, Di 
fine Gørdringer, strid). D. NN sap. 
ord. Noget d., drjugvoren. (Betydelig, 
foær), hog. Ejt høgt tal. Høgt bod. 
Høeg — — ære, 
Drpide, dry 


Drøie (faat il sy Vare), dry(gjje (-gde). Mk. 
Jast, 2: Bare længe. GI. n. drýgja. 


Saine (fom sive deler), irie, 


amiat (o (fom gjør brøiere), drygd, f., dry- 
iar Meie. drygsle, f, forslåg. Jfr. 


pi 
Drøihed, 1. (Tythéd), *digerskap; digre, 
f., omfang; (Storheb), sværlejk, m. 2. 


keg Barighed), dry'g, m, drygd, f., 
Drøit (Ubv.), drygt, teie rd 


væl: mæle v., væl et hundr; 

Drøm, *draum, oftere drejm, m. Jfr. 
draum-stålen(0), 2: fom itte fan brømme. 

Drømme, *drøjme. Jfr. *helore. 

Drømmefyn, draum, m., —— 

Drøn, drøn, y, m.; de”m(3), m . (sv. dån), 
don(u), m., dur, m during, f, dun- 
dring, f., *ljom * bump el. rungende 
Spb nogen Fool and”), ljoming, f. Mk. 

dene, y, f., 3: torden. 

Brønn, ione, y (-dunde), *dundre, 

*dunke, *dure, å droniely). (Ellers om 
kars sagte brøl, tryting). Jfr. Bøge. 

Suit (gan Tangfomb) *drunte, drese (-te), 

øle (-te), krjupe (-kraup), kræke, e 
(krak). 

Drøjevoren, *sejn-drøg, sejnvoren, -rejven | 
(sen i padio eo); 

TR Jente, £ -, (nordenfjæls), urt, f. 

Tygge D., tyggje op-atter, tyggje op 
jorta, ta{ke) op urta. Gl. n. jortra. Sv. 
* jorta jårta), En Sme Foder at 
tygge (Drøv) paa, *jorte-strå, urtar-strå 


(urt 
Drpvtyagenhe Dyr, Drøvtygger, *jortar- 
-te- 

Drøvtygning, Hjorting, *urting? (efter *urte). 

Dualid, to-tal (jfr. ental — senkelttale — 
flertal). 

Dualisme, tohet, tvidelthet el. tvideling? 
tvisidighet; tvilære (om en el. annen 
tohet, »dobbelthet», f. e. om to grun- 
væsen[er], Gud og djævelen, om to na- 
turer i mennesket, ånd og legeme, om to 
poler, to ken osv). 

— tohets-ven (tilhænger av tohets- 





187 


Dualiftiff, om, i, på tohet. 

Dubitation, dn ED) tvil, tvilsmål, n., 
æving(e), f. 

Dubitativ, — tvilsam, tvi-huga", 
æven(e), ran-øven, *tvilrådig. 

Dubitere, Hvile, tvike, æve(e), ar. Gl. 
n. efa 

Dubium, tvil, m., tvilrådighet (,Betænke- 
lighe"); æve, m., vå, f. 

Dubigs, tvilsom, Ftvilsam. D. Gag, 
tyilsmål, n- 

Due d'Albe (ftært Fortøiningspæl), kraft- 
pæl (H. P. 5.), strøm-pæl (H. D.), havne- 


pæl. H. D- 
Handne (d. Duce)rik, 


Due, s, *duve. 
duve-stæg'; m 

Due, v., *duge, *gagne, *nytte. 

Duel, tvikamp, ejn-vig (Lm.), 

(Molb.), ærekamp. H. P. 

Duelig, *dugeleg, fhæv, hævleg, skjøn, SE i 
nettogly), “gagn gjærande, skikka’ 
*gagns (gangs); "før (gl. n. færr): gan 
fer, *flak-f. (rørig), vanf. (H. ag 
Fvåpen-, #vitne-før. Eg er ikkje før til 
til dete, 2: „iffe ret i Stand bertit”. 
»Gjære gangs arbejde. »Han var(d)t 
ikkje gangs menneskje mejr, >: ilfe længer 
duel. til Arbeide. ae Dygtig, Tjenlg, 
Befvem. — rigtig u-hæv (u-hæv- 
leg). ber auge, hær, 


-før 
Duelighed, *manskap, m, fdv'g, m Tif- 
tage a. + manmast; på 3 


|Duelat, tvekæmper (Meyer), ejn-vigs-man 
— slås, tvekæmpe (Øhl.), ære-kæmpe 


ene-kamp 


Duenna, —— tilsyns-dame. 

Duejlag, *duve-hus, 

Duét (duo, to), (en) toer? tvi-spil, -klang 
(HP: Sh sang (av to røster sammen 
el. for to fgagn, 3: to redskaper?), tvi- 
stykke, -slåt, -tak? Således tre-, fir, 
fem-klang for Terſet, Kvartet, Kvintet, 
Landsmål: ejo-, tvi- trisång, mots. sam- 
sång (kor). 

Duennge, *duv-unge. 

Dueurt (Epilobium angustifolium), raud-bu, 
f, mjølke, m., fejk, m., gauple, f., 
bjørn-guple, gjejt-skor, m. (gjejs-skor, -sko, 
tre mjælte-gras m. m.; berg-mjølke 

må-gjejtskor om Epilob. montanum. 

Dul ( t — ange, m., *dåm, m., vel- 

Aroma), musk, n., muske, m.; 
(lsbunftning, ESaf Madvarer), most(u), 
Jf. unt, Bellugt, — 
Duite) * ange, e, lufte, TROR Å 
— Jfr. Lugt, ſvag (ve's, m.) 


Dug i (t. Tud, >: Klæbe), klæde; *duk, m. 
G Dugmager, geri); (vævet Tpi, duk 


138 
5, *segl-d.); (Borbbug, Haanddug), 
duk. D. at bære pan Haanden, blæje, 
f. — . Dæffe med D., *duke. 
Dug! o — *dåg', o (gl. n. digg; sv. 
— af D., dåg'-slægen(e). 
od al dåg"-våt. Fri for Bæde 
Pet 


Maigii 
*dåg-fal'. 
Dugge 


STOR *dåggje(o), ar, *dæggje 
-de) (gl. n. döggva); (afgive, afjætte 


ugtighed), five dåggast; (,falde fom | 
ugperler el. fint een") yre (-te): det | 


yrer av skodda. Gl. n. fra, frast. Jfr. 
Verde; Sangen), 9 — Dugget 
(baab, f. E. Bin t. 

Dugmager, — P.S 

Dugmangel, dåg"-lejse, a 
— hængende D., lav-dåg', f. 

at(eg. Guldhertug), gul'-daler. H. P.S. 

— 5, dåkke(o), f. (sv. — (D. 
Traab, Bundt, Feb’, gid), d e f, 
fæte(e), m., fitje, f., veki), f — f.: 
jfr. sv. veck, 2: Fold); (D. en stu't, 
m 80 — er et *knæ Knude 
aa D, *dåkke-hovud. inbe Lin i 
me a el. Quipper, otte, y (av tot, 


— r (bpie, trofe neb), ”duvef(ar) ; 
: — ) *dubbe, *duppe, *duve. 9. 


ube) op, *skjote op, 5. op'-atter, kute | 


(kyt — kaut — kåte", o): skjote op or 
sjøen. Graset skyt op. Jfr. Duve, D. 
under, kave (Lm.), *dukke under. ` 
Duttilitet, strækkelighet, sejghet, tøjelighet. 
Dulcinea, setene (Don Qvixotes elskede). 
Dulme (lindre), *dejve, por va *lindre, 
stille (»smerte«, «te); (gi flg, fagtne), 


lindrast, ta' av, stilne, *lenast(i); *dorme, | 


Fduse (ete). 

Dum (t, dumm), *nauten, få-vis, *fåen, få- 
tænkt, Låvetog, — to(r)skot, 6 
sken, *gapen, fra Fstyven, *styve- 
leg; uvetog(i), AA *uhyggjen. Jfr. 
Enfolbig, Tosjet, Tungnem. »Styven og 
stolt vækse bægge i same holte. 9. 
Streg, se (en) SER Mk. dum på 
norsk (i ? er 1. = 
uflar (nu forældet: i dansk-norsk). D., 
om lyden heter nu på tysk bump. Også 
i sv. er d. = ftum, men det tyske mål- 
bruk: bum = fåvis, er kommen in der 
med: dum, dumdristig, dumhet. Dum 
brukes altså nu i dansk-norsk bare i den 
tyske mening, men ikke i nogen av de 
tre nordiske. Mk. *dumbjølle (med dæm- 
e lyd), dumvækkje, f., 3: Liden Bjælde, 

dumhøjrd, 2: ſpag paa Hørelfen. 

Dumbbells (Manualer), hånd-vægte(r). E. 


— u-ver(djen, Y, see 
*stupen, ”*skjøjtelaus, *forvåga', *v 


ftum, 2. = mørt, | 
3. | Diine(r), sand-banke, grande, m. 





Dug — Dunkel. 


ovetagende våleg. Jfr. Farlig. D. 
å uvør dje, f. f. (y), ulukke-fugl, me 
% kan * — u-skjøjre, f. Jfr. uskjej- 


værken, e A vå-værk, n, 9: farligt 


* fe -} — 
Dumbriftig ed, rode -yrd 1 forv 
het, skjøj jtelejse (St esloshed, 


Dumhed, *uvetingskap, m, jålskap, m., 
fåvet, n., #galenskap, gapeskap, m. oe 
Daarjfab, Før bruktes D, også 6 
Duntelhed, Glandsløshed og Stumbeb. 
Jr Dum. En Dumped, *gapingshejt, 
*gapeskap, m. Jfr. Todje. 

Dump (t. dumpf), 1, hul (om lyd). 2 s. 
2bben af et tungt Fald el. — felo”), 
dunk, m., duns, m., — 

Dumpe (jfr. Dump, dunke, *dunse 

dun're); 


(sv. dunka, dunsa), fdundre (2: 


Frulle, r. i kol, *dætte (B. B.), "s 
stupe (-staup), duse (-te); jfr. “ralle, 
*rulle, *kante, "trille, *trulle, *bikke 


(libe et Nederlag), rjuke vrauk), gyve 
Cauv), rjuke op, rjuke av stolen, — 


stryke med, *kabbe. *Dumpe er i 
tomie ftyrte. Jfr. "dump = (bråt') 
vindkast = flage, 


Dumrian, dåse, m., tosk (ikke torsk), 
*toske-hovud, fæ- el. ket-hode, ga'p, m., 
— TER m., toke, f. (sv. to'k, m.), 

te'n, m. (av stene, jfr. Blinbt- 
far "fir. Tosje, Klods, 

Dun (Fjær), dun, n. (og f.). Jfr. *dun- 
vær, -sæng. Dv., dunast (faa D. pos 
fig), D. pan Frø, jase-hy, n. (2: 
dun); I tyndt Sthjæg, Haar), — 
Tage D. fra Sofugles Neder, — 
Dv. — f. Gl, m ræna, 3: røbe. 
Jfr. VE: 

Dundre, bure, læmje, e (-lamde; gl. n. 
lemja, dv. læmjing); done(u), *skratte, 
*jome, denje(y), dundre, rynje (-runde): 
sdet ryn i fjællome. Jir. Buldre, Brage, 
Lavme, Drønne. Dundrende, — 
D. 240, Dundren, Bung i y dunder, 
m., don(u), m., dundring, f., *ljom, m., 
ljoming, f. 


Dunk, 1, (Kar af dette Navn), dunk, m., 
kagge, m.; (med torte Staber), betning 
(yh m, tvi-betning, flaske, f, klev- 
kagge, bære-k.; *hålk, holke, n. Liden 
D, med Ganf paa Siden, imgel() m. 
Gigi, pe Gln. legill ; lat. lagena. 2, (af 

erbet: es dunk, m., duns, m, 
dask, m., 

Dunte (ni — *dunke, *støjte. 

Duutel it. bunfel), homen(u' * med) 
*morkleg(y), *merkvoren, *i-merk, 
*muskot, *musken, *himen; i (fb. 
stil, 2: afbleget Strift), kå'm (sv. * kim; 


Dunkeltfarvet — Duplik. 


isl. kámugr, ſmudſig; t. Kahm, Stimmel), 
*dok', Tuskir (o-skiren); (førtagtig, halt- 
mørt), *så'm, såmen, såmleg, "dum, dum- 
kg me, — Fvåmen ; en Sag 

nm), *tung, skom (w, skym) de'm(i). 
fr. Difig. Moget dD., skomvoren. Dun⸗ 

t, f- E. af pe i Luften, u-syn(t), 
døk". D. el. blandet i Farven, muskot, 


*myrjot, *himelejt (f. e. om hårene på | 


dyr); jfr. *hime-blak”, o: ſtimlet, fmubö- 
blaffet; *hime-blå, >: duntelblan; *hime- 
grå, bunfelgran. Bliveduntelt, de 
demastli'), *dekkast; (af Natten), sko- 
mast(u'), skome(u'), skymast (skyme, 
skymre). Sv. skymma. Dv. *skoming, 
skyming, skymring, skomt(u), n., 3: 
Tus ———— b., duntles F 
orta J, *moe, m. seg. e 
unfelt (fom en Skage), skyggje (-de). 
Dunlkelfarvet, merkly)-letald), i. 
Dunkelhed (Zusmørte), *skoming, u, sky- 
ming, skomring (skymr-), våm, n, hy- 
ming, f., dorm, n, dem'(i), n. (de'm, i), 
demmeti), f., døk lejk, m.; (Taage), skugge, 
m. »Ejn skugge føre(y) augom, 3: „en 
tilfælbig Svætfelje i Synet". D, af 
Megnveir el. Suebyger, foa vifer fig 
fang Fraftaud, moe, m., yr, n, kov, n., 
kavem. D. i Luften, dorm, n., hom(e), 
n. (m.), u. Gl. n. him, Zusmørle. Dy. 
hyme, 2: mørkne af Ratten. Jfr. hom- 
bakke, m., 2: Styhbank over Havet med 
tanget Beir, Jfr. Diſighed. 
Duntjævle, se Typha latifol. 
Dunfies, se under Dunkel. 
Dunft (t. Dunft), vaad, se Damp. Jfr. 
Duft. Dunſter (Damp, uren Luft), osme 
Jh £, øl (y), m D., tørre, font vife 
i Buften å Hart Beir, moe, m. 
mogje, moa, mo), *land-m., Hjær-m. 
(*ål-m., øl-mos, y, almus), el-rejk (yl-), 
desme(?'), f., nister(i') (musk, n., most[ul, 
f., mist, n nævnes av I. Å. under 
anistere som samtyd. med dette på 
*sol-nisl, n.? *solmoe, *sol-røjk, el, m. (y). 
Oyfligende Dunſter, gjev (gyv), m. D, 
i varmi Beir, elrəg Pal J- Moe, 
stg. 
. Dunfte Game, 1909), æljefy), 
ør re G bort (om 
tusning), si av sige-sejg-se; 
e. ea øren, sige av, å av (en), 
lægge sig, gilve) sig, *ime, *ejme, *gåve 
(o), *rene (gl. n. rena, aftage), *elje, 
Flyngje (-de) 9. vm (jøm Røg), 
gåve(o), rjuke (rauk): »det rauk av 
drykkene. Qabe b., søjde (-de). Jfr. 


#ime(ar), 
Rus, Dp- 
LE 


Dampe; Fugtig. 
Du fel ng Luften), *moen. 
D eds, se Mimoffære. 


PDuodecimalmaal, tolvtals-mål (tolvdelings- 


i), | 


139 


m.? målestokken delt i tolv). D.-Meg- 
tting, tolvtals-r.? Mots. titals-mål, -regn., 
3: efter titals-nsystemete, 3: t.-måten. 

Duodez, tolvtedels (der bladet er Vy av 
arket), tolv-blad? (jfr. Folio). En D., 
en) tolv-bok el. tolvblads-b.> Kvart, 

tat, Sedez kunde da hete fjærdedels, 
ottendels, sekstendels, alle brukt som 
navneord (I). Eller firblad, 8-blad 03v.? 
J fv., i firblad? D,-Kouge, tolvtedels- 
k. (H. P. 8), skillings- el. »dusine- 
(tylte-) k.? 

Dupe, nar, tolke, £, tul’, m, gap, m; 
nar (for en annen), den narrede, over- 
listede. F 

Dupere, *narre, ;*dåre, overliste, *snyte, 
Frojække (gikke), ta ved næsen, vil’-lede, 
vilføre. H, D., H. P. S. 

Duplere, tvi-fålle, fordobles. Jfr. Dou- 
blere og Dobbelt, 





Dupleg, tvi-fildig? *tvi-fælt, tvi-fald. 

Duyplicere, tvifålde; »foredrager (hålde? 
føre?) sit tvimæle (sin Dupli, se d. o), 
d: sit andre el, siste inlæg. 

Duplicitet, tvi-fåld, -fildighet? (jfr. Tre- 
folbighed); *ivitanke? (>: at være tvi- 
tænkt, 2: »vaklendes i sin vilje), tvi 
tyflighet, tvitungethet. 

Duplil, tvi-mæle, den saksøktes tilsvar, 2: 
forsvars-tale el. -inlæg no. 2. Hans no. 
1 heter »exceptione, genmæle (insigelse) 
mot saktionent, er altså eg. svar, tilsvar, 
til klagen næmlig. (Klagerens tale el. 
sforedrage no. I kalles »aktione, klage- 
mål, hans no. 2 Replif, tvi-klage?) Tvi- 
mæle kunde da minne om »tvivendee, 
2: gøre to vendinger, gå to ganger, og 
om »tvikeree, dele lasset og kere to 
ganger. At kalle klagerens andre tale, 
replikkene, genmæle, vil-leder, da vi 
ved genmæle altid tænker på forsvar, 
ikke på klage el. å-gang; men sreplik- 
kense stilling til saktionene, til klagen, 
gengives godt med tvi-klage, 9: klage 
no. 2, gentagelse el. fræmhåld av klagen 

no. 1. Altså klageren: aktion — replik 





— triplik, på norsk: klage— tve- (*tvi-) 
klage — tre (ftri-) klage? Instævnte: 
exception — duplik — kvadruplik; norsk: 

æle — tve (tvi-) mæle — tre (tri-) 
mæle? Tvi-mæle for tvi-genmæle vilde 
ha sidestykker i uvirkende for uindvirk., 
itillægsform for tillægsordform og i gen- 
virkende for gensidig-virk. H. P. S. 
foreslår følgende ord for klagerens og 
forsvarerens skiftevise taler i en retter- 
gang: hoved-inlæg (av klageren) — hoved- 
(gen)svar (av instævnte), 3: motlæg, 3: 
insigelse; (det) andre inlæg — andre (gen)- 
svar el. tilsvar. For Zriplif fik vi da 
tredje inlæg — tredje tilsvar. 


140 


— (eg. Dobbelteremplar, naar nem: 
lig et Dofument udftedes i 2 Cremplarer), 
tvi-brev el. -brevskap? tvi-utgaven? el. 
gentagelsen (jfr. Ropi), andre utgave, ny | 
utg., avtryk, avskrift av den (det) samme, 
Jir. Friplifat, 2: Bdje utgave av et og 
samme brev el. ,Dofument*. 

Duplifation, tvi-filding. 

Duplum, tvefåldigt; avtryk, avskrift. In 
duplo, i to utgaver, i tvi-utgave, i skrift 
og avskrift; i gentagelse, »kopie. 

Dur, det hårde toneslag(s). Modsat mol. 
Hård — bløt. H. P. S. +E- hård, F- 
hård, G- bløte. 

Durabel, varig, stærk; (meget), — 

Durkdreven, fram; dreven (Allen, H. D.). 
Jfr. * dreven (i), „erfaren i en Runi”. 
D. Spidsbub, Sfjølm, Sføier, *ram 
tjuv (ogsåi sv. *), *skinande fant, skarv, 
utlært skøjer. Jfr. Grefe, Lutter, 

Durtlanttighed (Durdl.:), (Deres) høje 


Duplikat — Dybne. 


Paap Tan og *dovl, u GALE D, 
* Sal duve, dubbe (duppe), vågge 
Ol; Ege å 

Dur, hær-forer, hær-drot (Molb.), hær-tug. 
D. i Klasſen, no. 1, øversten? førsteren? 
H. P. S.: forsitter, mots. baksitter Å 

Dvale, *dvale (vale, sv. dvala, E), dåe, m. 
gl. n. dá, n.), kvale, m.; Gebovelſe af 

gün), somnorar (is.-orum). Jfr. helorar, 
dau'orar, Gl. n. 6rar, f. på, Galſtab 
galbe hen iD., *mokne, *moknast (av). 

Dvaledrik, kvale-dryk", m, GL d. kval- 
dryk', 3: giftig Drit. 

Dvæle paa et Sted, sitje (hejme, inne, 
oppe), *dvælje, trøjte, drygje. Tanken 
dvæler ved det, hugen lejkar på det; 
jfr. det lejkar i hugen, 9: jætter Sinbet 
i Bevæg, 

Dværg, 1. tasse (tas), m., bytting, 
*dværg(e) (tværg, værg); *væsling, e, 
Harv(e); 2. (Bjergaand), dværg, m. 





nåde el. hej-nåde el. højnådighet. Jfr. 
Your grace, d.e. Deres nåde, i tiltale til 
engelsk hertug, H. P, S. 
Durra, hirse (et kornslag). 


Dug, 1. (se u. Dutte), vanter i *, fordi 
alle der er »duse,. I * er dus, m. = 
stet, slag; dus, n. = ophåld, stille. 


2. leve i Sus og D., duse(ar), duske(ar), 
dyse (-te). Jfr. Kommerce. 

aud, sprøjte-bad. 

Duffin, tylt, f., tolv, *da(sjsing,y. H.D. 
foreslår tylt brukt som alt hvad der reg- 
nes tolv ad gangene, såsom knapper, 
stålpenner, m.sker. Om m.sker således 
alt i gl. d 

Dufinfram, kope-gold)s, markeds-g., -vare, 
-arbejd. 

Duff (Top), busk, m., dup', m., dufs, m., 
skuv, m. (gl. n. skufr); (fom Fjerbuft 
paa Fugl, Pandehaar pan Heft), top, 
m. (jfr. hær(dle-top", på hest; top-leje, 
a: lebe ved Toppen en Heft); vise, m. 
(= Spids, Top, det paa Robfrugt, fom 
er over Jorden). D. of Bær el, Løv, 
kol”, m.: ejne-k., fure-k. Liden D. el, 
Kvaft, visp, m., vise, m., tust, m. D. 

i Guden — paa Græs og Korn), 
vise, m. 

Duftet (Tvaftformet), *dufsor". 

Dujør, se Douceur. 

Dutte (fige Du" til), *due. Jfr. *dee 
(*die), 3: fige De før Du, og Tie, 3: 
fige I til En. 

Duitntvir, tvi-mænning? tomans-herre. Jfr, 
trimænning, 5: Triumvir? 

Duumvirat, tvi-manskap, tomans-råd el. 


magt, H. P, S. Jfr. trimanskap, 9: 
Triumbirat? 

Dude op og ned, *huske. D, op ned i 
Banbdfladen, *dovle(u). Dv. *duving| 


Dværgagtig. *tassen; litenvoren. Asbj. 

Dværgbirt (Betula nana), Hfjæl-rape, m., 
-ris, n., -kjør, f.; -snære, n, *kjærring- 
rab”, -ris, rape, m., bjørke-pors, m., -kjør, 
f, *kjese (kise), m., *mingle-ris, fe- 
bjørk, f. (krape-, m., krampe-, m.). Srat 
nf D., rape-kjør, f. 

Dværghat (fom gjør uftnlig), hulderkat, 
m., dværg-hat, m. 

Docergpil (Salix herbacea), sælje-kjør, vier- 
k., fjæl'-moe, m. 

Dy fig, hålde sig, styre seg (-de), berge 
seg; blætte(ar), b. seg (blotte, plitte, 
platte seg), blættast. „©9” hos H. D 
men ikke hos Molb. 

Dyb (a.), *djup. Djup brukes i + neppe 
om det va(t)nrette, som: „bgbt ind 
i Sfoven”, „etd. Bærelfe”, Tvivlsomme 
er og „d. Bul", „d. Hilfen”, „d. Sorg”, 
nå. Søvn", „d. Smerte”, D, (Stemme), 
Fgrov (mål. Œt b. Suk, ung suk. 
Dybefte Nende (i Ely, Sund), djup-ål, 
m. D. (om Søftræfning), *djup-sjea'. 
Med byb Jord (Ager, Mark), *djup- 
lænd(e) (mots. *grun-lænd). Noget d., 

djupleg. Dyblfindig i Tante, Ytring), 
u 


jup. 

Dyb, (s, et dybt Band), djup, n., djupe, 
m., *kav, n., *vaskav. Gl. n. kaf, 

sv. kvaf. Med i Dybet, *til djups, ned 

i kavet. Baffie (Banke) ved Siden af 
et D, djup-rejne, f. " (Dybt Sted i 
Bandet), djuping, m., dyping, m., djupe, 
m., djup, 2. S, hvor er {ife er Bund, 
blå-djup, n., kål-djup(o); (byb Ting, 
noget dybt), djup, m. 

Dybde, dypt, f djuplejk, m. Gl, n. dýpt: 

Dybbemaal, djup-længd, f. 

Dybhed, se Dybde. 

Dybue, se *djupne, dypast. 


Dybsindig — Dyr. 


Dybſindig (Perfon), 


*djup, djup-tænkt, 
g-t, *lang-synt, "fi fram: 


fram-synt, 


tænkt, klok; (Ting, — djup. 
Dybtgaaende, *dju 
Dy! De, se re 


Dydig, *dygdig, sdygde-fal” *d,-rik. 

Dygtig, a. (n. t. bugtig), *mansleg, *manne- 
leg, manleg, *mandomsam; q Fhær- 
leg, *kræv, *gild, *dugande, *bask, Hrak”, 

ekle), Hræg freg, Berømt), 


*dådog, *du(gjeleg, nd Firaust, *fre- | 


ken (jfr. Fridtjov d. frøkne), *færm, 
fro'm(u') („helft i Formerne frumare og 
tee), *lik (neml, i form. likare, 


likaste), *ramare (-maste), spjæl”, e (snjal”, | 


snjål, snål, snjad'), *snodig, stor, stærk, 
svær (frost, røter), gagnleg (jfr. gagne 
og gagnelege), nyt e n. nytr), greps- 
leg (av gl. n. gripr, 9: ,,Koftbarbeb, gob 
Giendel”, jfr. grepe seg. 2: brøfte fig, 
jfr. og muna, ejgna, fagna); skikket, før 
peia, skrive-, læse-før); (flint), *staut, 
(rausta); (jom tager alvorlig fat), 
— (tekleg, g, teklen); (førføarlig), 
#rejdeleg (»reale); (betydelig), monleg(u), 
monarleg, mo 
møkjen (smykene): »>Han er ikkje gi 
m. man, så m. kar. Jfr. møkje (myket, 
mykje) føre seg, >: meget d., briftig, 
møbig. Jfr. Flint (Rjæl, vrabelig), jfr. 
Drabelig. D. til mange Ting, *mang- 
før. Njæbdvanlig D., *svær, *sværende: 
⸗s. til å springes. D. Wand, *kar, hejl 
ka *kløyvar, *baskar, Hdlyppar, *klippar, 
ejn *mona man, ejn *fagna m, 
Ep m. Jfr. *grepa man, ver(d)na 
m. (y). »>Fare åt — frem) som ejn kar«. 
Kars åtfærd (manbig — Ret dygtig 
(av), på kara vis, på kar: han an gjær det 
ret på kar; (med Kraft), 
Krede hævlejk, m., — (man- 


— raustlejk, dygd, f, 
rankjod, £ , gildskap, m., duelighet, 


Did. av-and, f 
Dyfdalk, se Duc å Albe. 
Din se Dulfe. 
Dyer, dukkar; (bpffenbe Vandfugh, *kav- 


Dyrt 
Dynami m 
H. P. S. 
— kraftig, selv-virkende, frit-vir- 
de, innenfra virkende (mots. "metanift, 


*kav, n., kaving, 
kraft-lære {i abe — mekanik). 


utenfra virk., ved hjælp av tryk el. støt). 


Kraft, iboende k. 
Dynamometer, kraftmåler. 
Dynaft, magthaver, drot, landsherre; fri- 
herre, riddergods-ejer. "Meyer. 
Synajti, herredømme, herskap; hus, konge- 





ejn | 





141 


hus, kongsæt, kongerække; herrehus. 

1.2.5. 

Dynaitiff, landsherrelig?, drot-, husets... 
Ens 5 Juteresfer, ens æts velfærd, 
familje-geremål, ens vel el. beste som æt- 
ling av huset, ens ætte-tarv?; kongehusets, 
-ættens (ætte)-tarv (når talen er om konge- 
lig æt). 

| Dynd, dy, n, fæn(e), na fæne, f., går(o), 
n., saule, f., søjle, f, gjerme, f (gh 
gjerje (gy-), f, blåte, m., dæmbe, EO) 
vejse, f., møre, f. (møjre), ævjele), E 
(sv. åfja), dye, f, — m. — 
sække, f, o: Fhængedy, — 
wi f., dungje, m., åpgi (9), 
gysje, f. (sv. * gjersa, gjørsja), Surp, n. 
Jfr. Grus, Mudder, Berme. Tilrakke 
med D., dy e. 

Dyndagtig, går blaut(o). 


De fæ'n(e), n, fæne(e), £ Mr. 


Dynd. 
Dyne, sæng, f. Mk. *eve(r) *under»s. 
ei” er = pute). 2 D til en Seng 

(lijer Underbyne), — 3 m., GL n. 
bedr, sv. bädd (sæng, sa D ENE 
ə: liggested for $ 
bedje, Nebe, Dyne — — 

| Dyner, se Diner. 

Dynevaar, sæng-vær, n. 

Dynge, dunge, m., dyngje, f., ko'k, m., 
haug, m, kast (ved-k.), n, vælte, È 
(B. B.j, bunke (gl. x bunki), m, muge 
(hojas), f. (og m.), ruke, f. (f. e. av 
høj, jfr. ruk, m., HETS, 

Fyg'r, fyir, mukke, E ki ah, f. Ge) 
øre(y), n, ørje(y), £ Jfr. Bunte. 
ig rave, È; rus. D. af samme 
randdent Træ, råt-væle{o), m. 
føsrevne, — ing, son): 
n, ron(u), nm. (av rynje — runde, 
fyrte ned). Jfr. Bob af NG nabi Ermer 
Så o), Stammer og Nødder (vi'l, m). 
(tor) af Træer, Stokke, vase, m. 
D. af Bufle el. Grene (Lpv-), fom. af 
Fiffere tenker neb i Bandet, vase, m. 

Dynge op, hauge, ar 

Dyppe, stinge (stak'), duve(ar), *doppe, 
duppe (sv. dop — — i smørete. 
»Have fejt 

Dee (Cane) sin — n., sting, ns 
duppe, f, dop", m. 

D Er 3s *d: Også krop", m:; 

k kvikinde), — m 


bende Stab D. og M Å 
ae. % Mater: 
bri so Rom Gel magert 2? gad, 
m. ,,Dfteftom 4, Skage, 
; — basse, m. (jfr. gl. n. 
Bjørn). US 


D., 
krake (svag stackare, 


3: 
Sv. 


—— 


Dyr 


kräk). D. med langt el. ſtridt Haar, 
— D. med ujævnt el, buſtet Haar, 
Pr: jor Jfr. *påse(o"): — tjorpåse ; 
jter-, sinne-p D. af befynder- 
— ef. afvigende fra de mef 
— trol, n. (sje-; tøkne 
Søuhyre, Gjælleørm, 
fom gjør Sinde pan 
8, Fugl), sko't(oo), m. (ift: 
egentli. var jfr. gl. n. skod, n., 
rå Ting”). D., forhadt el. Stade: 
r (Lus, Mus, pm — n. (u-tjo), 
m Sv. * ot … Ndmoærket ved 
å — — sog Grandig- 
ob 


142 


b, trol, n. Jfr. hre. 
a guan D., skår-mål (0- ai 
Mer". Dyrs Uddun 
vinger, oi s m Spor efter 
dyr-far, n, dyrfe't, n. Grav Mab 
for (vilde) D., dyr-grav, f., — n. 
Mk. *dyrskjælv, m., *yejde-skjælte, m 


dyre-skjælv, m. 
og Å a,, også i * (hellig, høitibelig), 
sværje dyrt; ; an sin dyraste ejd; 
ofelig, værdifuld), *dyr; (toftbar), — 
— Noget] d., Tdyrvoren, *dyr- 
Hive dyrere, Ydyrkast, *dyrne. 
i bliver dyrt, jfr. »det fær koste 
flæsk«. Jfr. og: det kostar mejr, æn det 
det smakar (>: end det forngier) (Som 
folder fin Tote ipi Pris), *dyr. +Han 

er dyr på d 

Dyreart, ———— 

Dyrebar, kostelig, kjær, "sæl (Fmi sæle 
mor), *dyr yr, *dyrværdig, *dyrleg, *heg, 
*hag-værdig; *dyr-kjejpt. 

Dyrehave — dyr-hage, m,, d.- 
i a) d (H. D.). Jfk — djurgård. O 

tiergarten eg. = 

Dyrekredſen, sol-banen o solvejen, sol- 
skjejet). 

Dyrerige, dyr-rike, n. 

Dyrejag, sjækte, f. Mk, *dyr-grav, f. og 
dyr-stup, n. Jir. Fælde. 


dyr 


ltr ™ dyrskap, n., dyr-skapnad, m.; | 


ater-ham, »Kaste kreterham Kie, 


forvandle "il Dyr. 
mp St — dyrlejk, m- 


r ra ae *dyrkande. 
yrke dyrke; (Jord), *hævde, *dyrke. 
Dyrkelje, *dyrkna(d). 
Dyrining (Jordens), *dyrkna', hævding, f. 
Dyjentert (enteron, Jndbold, Meyer), blod- 
, blod-sot. Dert. blod-søttig, 3: 
fom liber af Mk. "fløde, m., 
»Blodtab”, Blodflod“. 
Dysntorf, misdannelse , vanskapthet. 
Dymo: ft, vanskapt, Inis-dannet. 
Dyspepfi, sva'k mage? låk (?) (mage)-mæl- 


(3 Foltejagn”). | 








— Dække. 


ting, f., langsom (mat-)smælting; bindelse 
(forstopp.). Jfr. Fordøielfe, bfteuttion. 
Dyspepiifk, usmæltelig, svær at smælte. — 
Dyspuve, ånde-ned ; å vingere Grab), kort 
el. stak-åndethet. Stakket heter i % stok- 
kot, stakkot el. stekkot. SE stackig. 
e, 5. (Stenz), res, "rejs, £. 
e, Va D, — Søvn, *roe, hefse(y) 
PS, *huske (på armene, op og ned), 
gge (i — vågge(0o), svære (de, 
*disse (dv. dissing). Jfr. Bs ol D. 
med, dytte ned (Lm., lægge neb, 
bette); (nedbysfe), *sone mid *sone, 
Dyf, 1. (Rami), strid, m., spark, n., spræng, 
m., spænne, n. 'spænnetak, T. srykkjestak, Ty 
rykkje-spænne, t, bask, n, *baske-tak (H. 
Ibs.), hete(i), f. , skåv(0), n. (av skuve-skauv, 
t. Sub, 3: Stød), tak, m, myk, m., 
fang-tak, nappe-t. (også H.D.), folke tin 
lejk, m, bardage, m., *fage, f, rid, E a 
bejte, n, åte(o), f (dej toke trå åto, 9: 
de røg fammen tre Gange for at brydes; 
gl. n. etja, fjæmpe), svejv, m, omgang? 
dust, m, Landstads Folkeviser, s. 264, 
2. (fint Mer, Melſtev), "dust, £., mjel-d., 
duste-mjøl (over flatbrød, som stekes), 
mjel-duft, f. (*Duft, >: Støy). 
Dyfitjæmper, kap-skytter, k.-springer, k- 
turner, -roer, -rider?; idræts-man. 
— kap-lep, Jfr. Turnering, ridder- 


Dysuri ak Dysurefis), kåld-pis (»urin- 
| tvange). Jfr. Stranguri. 
Dy ysæjtefis, u»folesomhet, slø(v)het. Jfr. 


et øl Uføljom. 

Dædaliff, vilsom; kunstig, opfinsom. Jfr. 
Forvillet. 

Dægge, gi (fremmed) melk (om amme); 
Frøkte; kæle for. Mk. dægge i * er = 
vatne, 'sbedug er 

Dæt (paa Fartgi), dak, n Løft D. (over 
et Rum i et Fartøi), Mening, m , læfn)- 
ning. D, over Bagrummet i en Baad, 
lyfting, m, Jfr. Tag. 

Dæffe, et, dåk'(0), f. (såsom av sne); (Tag 
paa Hus), tækel(e), m., av tak. Jfr. ar 
n. pekjull. (Teppe, Dælten), brejdsle, f., 
åbrejdsle, æver-b., under-b., bleje, £, 
å-klæde (B. B.), tæpe, n. (gl. ni tepet), 


tjæld? (H. D., jfr. Betreb); *ljo, f, 
Tjo-fåt(o), £ Jfr. sko-fåt (fot-ty). Gl. n. 
fot, Rlædning. Ljo-fåt el. ljo er = 


Dætten, fom lægges under Kløvfadlen. 
Tyndt D. (om tynde Skyer, om Rim 
el. fond Sne, om t. Sium), him, nm, 
hime, f. Tyndt D. af Dunfter i Luften, 
hime, f, tim, n, "dæmme, f., *dimme, f. 
Jir. Hylfter. 
Delte, v. (t. beden), dækkje, *fate(ar) 
(svejpe [te], rejvefar], finde, kjærve). 
Jir. Dmvitle. (Borb med Dug), duke. 


` Dækken — Død. 


D. dobbelt, | 
*tvi-takt. D. Ipfelig, | 


D. med Grus, tejre (aure). 
*yi-tækkje. Dv. 
*hamse, *hæmse (e). D. (fljule ved at 
fafte noget ovenpaa): gengives i + ofte 
ved (adv.) nere (nedre, 3: tebe) og ned-. 
rate nere, 3: filbætte med Klæber, 
Fkaste, læggje, sætje ne're. Mk. nere- 
— „sæt (e), nere-kasta' ,-Ħsnova (-snea'), 
*ned-kasta', ned-måka' (0); T ned, 
b. sig ned. Nere-båren(o), 2: fljult af 
— ap er baaret fammen. Se også 
D. op (med Retter), rej(d)e 
Eo „Dug, bred big syr red blar med 
alle gobe Retter”. Asbj Anrette“. 
, Ømfo aserat, feile." pi utlægget 
— 0) igen, igælde omkostn.; lønne 
ie svare regning. Se »Erftatte”, Di 
— Five, *værje. 
De! se ovf. u. Dette 
Dekning, betaling. Mk. og godtgørelse, 
— gengæld, ombot, f. Jfr. Gr- 


b Sundt, 

Demme, "dæmme (-de), *stæmme (-de). 
Dæmmes op formedelft 93 i Afløbet, 
*kjøve, "ore, *kry, * kræppeC te). Kov(oo), 
Da, kjøv,n., kjøving, f., 5: Dpbæmmet 9 


i Banbet *kjøv-svæl, Te, rer 
Dæmning (Forbygning i Band), dæmming, 
f., dam, m. (H. Ji stem, m, — 
ing, fe  Bandjamlingen ovenfor D. 
(stemmen) heter ja — m. s 
D, før, ”stæmme, *dæmme. Sv. 
stämma. 


Denon, ånd, vor(d), 
n. vördr), *alv (ælv): lys, — jfr. 
— (gob el. ond), *gastfm., *vætte, 

— (onb, Plage- 
å ), *uvætte, n., *vonde vætte, trol', 
n. (berg-, skog-t.), spøkelse, djævel; (en) 
mørkets ånd. i 


2: »skytsånd« (gl. 


ånd el. merk- el. ond- 
P. 8. Mk. og dragdokke, f.; hus-engel; 
hus-djærel ; hus-gud? nisse, hus-nisse, Jir. 
Djævel. 
Dæmonift, fylt av en ond ånd, trol- (jfr. 
*trol-blåstr, -grep, -neste, -unge, -ord), 
djævle. Også nærve-syk; vanvittig, ra- 
sende. Meyer. Jfr. Øefat. 
Dærtonologi, ånde-tro (t. på ånder), vætte- 
tro?, trol-tro? 
Dæmonomagi, ånde-maning, *trolskap, m., 
trolling. 
Dæmpe & båmpfen), *stagge (stågge, o), 


ar/stille (-te); *slekkje (tørsten, hungeren, | 


ejt attelet, i); *spækkje (-te), lene, 
linke, døjve (værken). »Det linkar trå- 
tene, o, 5: bet bemper Qeæveljen. D, 
fighed, age sit sinne. Fr. Bg. 
fden, kjøve (-de) værmen, døjve 
(de), sløkkje“ (te). Dæmpez, *spakne, 


D. fig, værje sig. | 


ftatni 
Dæfningdmibbel, PTE, fa, over- | 





ætte | Dpd, s, daud, m., 





143 


#spakast, #spækkjast, #stillast, *stilne, 
#dovne, dovef(ar). Deæmpet pg *do- 
ven; (førtfet), “dova, *dojvd. D. å 
smo, m. Jfr. nisle). ; 

f. spakning, f., 

Deemre (t. båmmern), lysne; mørkne. Det 
dæmrer, det er halv-lyst, h.-mærkt. 

Dæmring (t. Dåmmerung), *merkning(y), 
skumt, n., *skuming, *skyming, *skym- 
ring; 1 ys(nling, *grålysing, *atte(r)lysing. 
Jfr. PSRAN LG "Dagftjær, Dagbrætning. 

Diånenfresfer, danske- el. dane-hater, 
«sluker? 

Dø, *dej (-døjdde, el. do — dået), starve 
av (ar; sv. * starva av, jfr. t flerben, 
eng. starve, holl. sterven); falle unner 
låk"(o), bli klar (H. Sch,), *andast, *så- 
last fr Gl. n. sålast. hen 
(falde bort, (tiles), dåvne(o) av, daj av. 
Ji. Dempes D. s ut. — 
DE at dø, *liv-kjær. an frulde i 

p endun (han flap med Livet), *han 
var ikkje fejz ændå. Qugen ved, hvem 
der forſt fal dø, det ingen, kvar 
den feige flakkar. 

Døbe, *døpe, *døjpe, *skire. 
Døbeg, skirsl(ar)-bafr)n. 
pher, *dojpar. 

M, -*namn, -*sætel(e), -*bok (5: 
fterialbog). 

Døhevand, *ljos-vatn Q), daup, m 

daude, m., 

Fhæ't (hele), *hælfærd (mk. Sakhan 

ger, -maur, -orar, -sot); u-liv, n. (som i: 

tl ulivs, 3: til bøbe; alive: — 

bøbel. Saar); jfr. bane, m. (hvorav bane- 
, 9, ”skåt, 0, Slag, -styng, m., 

-stejt, m.; «man, -sot", f, -sår). *Frette 

ejn daude, 5: høre Tidende om et Deds⸗ 

falb, Ein fager daude, >: em mild 

(brib), rolig D. Voldføm D., une, 

m. Nær foreftaaende gd, f. 

Hejg (adj); „om En, pois gò ev ee 

føreftaaende" (gl.n. feigr, t feig, nu =ræd, 

har før havt samme ning som i *); 

#fejgde-ljos (nå-l.), 9: — for et Døbå- 

på *fejgde-mærkje, >: Tegn til Dg- 
eng Rærmelfe; fejgsleg, font fer ub til 

at være feig. Jfr. fdaudelig, fom er 

Døden nar Bange for Døden, ”livkjær. 

Døbens Krav (det at maatte bø), deds- 

mang(e)l, n. Mk. mangle i * er kræve, 


åtale. 

Did, adj, *daud, *dåen, avstarva(d), *al 
(ban var mest al), *avsovna(d), *avleden, 
i, sålad (gl. n. såladr); (uvirffem, borit), 
daud. Tdeles b., Fstejn-dat, Fstok'-d. 
Døbt Hjød i Saar, daud-kjet, n. D, 

rop, dejdsl, n. Jfr. Madel D. Til- - 

fand, ždaudlejk ; dauvskap, m. Jfr. Flau. 


stilling, f., døjving, f. 


Barn, jom 


*døjpe-fa't, -funt, 
"Mini: 


144 
Dodbider (dorft, ufeljtabelig Perf), furt, 


m., surmule, græt", e, m., gi'n, m. Jfr. 
særbriver og Branten 


Døde, v., jfr. *deide (deje); bane, dræpef(e) ; | 


avlive. 
Dødelig, daudeleg. D. Skade, RA 
a g. (f. &. Saar), *ulivs-(sår), 
(sår EDA *døds-(sår). Dødelig Ane 
bane-sot", f., -bejg; m., hæ'l-sot'(e), f 
Dødfødt, dand-fod”. 
st i Saar, dand-kjøt, n; u-tålde(o), 
— uted’). Sv. * otålde, otåld. 
Dybuing, *dan(dJing, *daud-man, 'nåe, m.; 
arang, m. (gl. n. 'draugr). Jfr. Gjen: 


fær! 

— (jom fer meget ibe ub), 
daudsleg, *nå-dæmd, nåeleg, nåsleg, lik- 
blek, Mk. ikkje daudeleg (se ut). 

Dødningdang, draug-dans, m. 

Dpdninghøved, hovud-skryte, n. 

Dødédag, +dojande dag. 

— fejg. 

bafalo, *dods-fal", *dands-fal”. Gørge- 

De D., sakna -dande, m; ”skad-daude, 

Jfr. Savn. D., fom iffe væller nogen 

Pleie u-skad-daude, m. D., hvor- 

ved en Slægt el. Sredg liber et fort 

ab, s skad-daude, m. (ska'daue). 
hvorved den Ufdpde er bleven befriet 
for ſtore Lideljer, el. fom forlpjer fra 

Sy jælpelgs Tilft., — 

ninl af D. (Mortalitet), teine E 

Barjel om ét D., *nå-ljos. Jfr. 893- 


ning. Det varflede om et D., *det var | 


eg) ej fejgd. Frit for D. (t en vis 
Tid), *man-hejlt. D'er ændå m. i huset. 


Dødskamp, daude, m. (ejn hard d), 
ngs-ri, f., banari (Lm. 
Døbåriget, nå: -hejmen (Lm.). »Kristus rejs 


op-atter frå n.s 


Pes D — e, f. (eg. Benleie). 
7 


de, m. Gl. n, ördaudr 


Dodeſtraf, av-retting, f 


Dod , and-låt, n. (gl. n. andlit and- 
slåke (-slo-), f., hæl-færd(e), f. »Han låg 
i hælfarume, o: -færdum, Gl. n. hel- 


— helför. 
pi 6, *daud-sjuk. 
Så soom, Fharl-sot, f., *bane-sot, bana- 
set (Lm) GÅ. n. helsått. Jfr. Dødelig 


Doe å Anſigtet, lik-let(i), m, 

Dødvand (Sø, bori ingen Bevægelje fan 
mærfeg”), *daud-vatn. 

Døen, dejing, f 

Døgenigt (n. t. Døgenig), u-dygje, f. Gv: 

odoga), udygd, f., *gagnlejse, f. 

Lm.), driver, dovning, m., lathans, | 

ting(e), m. (sv. litting, isl, letingi). 








Dødbider — Døs. 


Jfr. Drog, Dagdriver; Doven. pen 
fom fun æder og ife arbeider”), *mat- 
rejte. Sv. * mat-rəta. 

Døgn, døger, — te å #jam(n)- 

er, "+5am-døgers 2 t 
finnes iblant nordenfjæls. Jamdeger — 
i * ikke Jævnbøgn. Til deger-vil" 
Dag, Forvilbet og Orienteret; mein 

Døie (taale, finde fig i, — af nu ubrugel. 
bauen, fom forbøie af verbauen?), tåle 
(0), *stå ut, bære, hålde ut, tære (-de). 
Jir. Førtære. 

Døit (holt. duyt, eg. en liben Kobbermhnt), 
en smule, et , en snus, (ej) dust, f. 
Tir. fkvit, 5 eanna, skill,, en øre. 
Mange andre ord under Smule, 

Dølge, delje, *dylje (-dulde — dult), *løjne, 
ar ule, skyle. Sv. skyla. Som fan 

piges, dyljandefy). 

Dighe (B. B) jfr. Dværghat. 

Dølgsmanl, duls-mmål, n 

Dgmme, *deme, *av-sægje. D. feil, *mis- 

D. vel, ilde om, #läte vel, ille 


døme. 

(om). Dv. vel-læte, f, ille-l. (2: ros, 

last). Øvelje i at 5. "(Kvitik], *døme- 

— m. (T). Dømt, *demd, Fønsagd. 
D, Forbryder, døming, m. 

Dømmetraft, døme-kraft, gåve, f. 

Dønning ( ært Bølgegang), dyning (den- 
ning, dining). Sv. 

Dør, der(y), f., pige om åpningen og om 
lemmen at 1 med, som dog og heter 
hur(d), f. Gl, 3 hurð. Pore D., *for- 
dør, *ut-der, yter-der. preng Habun. 
p. Riem, dør-g! letten, m. (y-y). Gjøre 

 (forinne et Bus med Da fer), ar, 
Blive jaget pan D., fare dure- 
— jfr. dure seg. 5: patte fig. syg 
Døren, syne gr ejt firkanta hål(o). 
Dorfals, dur-gåt,, f. 


fy de; 


| Dørhængjel, hurde-jarn 


Dørjern (He gjel me en Blade, jom bælter 
en Del af Døren), lam, f. (isl. 15m, Å. 
lamar), dur-jarn, n., hurd(arjjarn. 

Dorkarin, dure-lag, n, dur(a)-gåt, f. 

Dørjlagit. — ——— øritag),si'l, M., 
sigte, ære D, ensil av blæk el. kobber). 

Døriap (7) (Tap i Hjørnet af Dør, tjenende 
i Steder for Bør hen fed, bikkel, m., 
darre, m. Mk. hurde- krok, m., hering, 
m, 9: Dørkrog, —— 

Dørtrappe, dure-tråp(o), f., tram (L. Æ 

Å ur-hælle, f., der-b * f., klåp,o, f 
(t. d. staburs-k.), stæt'(e), f. 
— der-stok”, m., dure-gåt', ni 


Dø. Å 4. dvæs, løv, borff), "dvale, m., 
halv-søvn, *dus B.) Dus er ellers 
= dåv(o), — løgne(y) f., lågn 
o} f., 3: Siang; "Ophold efter Uveir. 

Ide heni D., *mo'kne, *moknast (av). 


Døse — Edderfugl. 


Bonn — sømnørar, ørske, Se og 


De ne ar; (fibbe flille el. i Tanter), 
mose; (gaa fom i Om være for: 
tumlet, fløt), øre fæ): ed j år (dert. 
avjar, m, el. avje, f, „P pe å p Sa 
bliver fortumlei el. forvirret"); Thi 
Mk. *dørme, lome(u), ftaa og gabe. 
Tir. Maabe. 

Døfig (n t biifig, bøfig, 3: fvimmen), 
*dusen, ”sig', *sigen, utidig, lomen(u'), 
*hiren, *tung (t. i kroppen), homen, 
*moken; (mat), uhyra(d), u-kvien (-au, 
-og, av *kviog, frifi), utidig; (doven af 
ente) *In (flur, gl. n. *ldinn, til 

ja, lør, lida, (serie, egentl. banke); 
i p9, verkene el. fortumlet), *ævjar- 
sam(y). D. af flærf Barme, *mosen. 
. omt Morgenen, morgon-tung. Jfr. 
Fmorgon-sværd, fom gjerne vil jove 
om Morgenen. D. el, fløv Tilft., "ov- 
jingfy). Gaa d. el. jlæbende, sigge 
(jfr. *sagge, *sugge), *slome, *sloke, 
eio), stintefar). Være d., ”sture, 
såme(ar), *hælore, e (hilore), duse (-te), 
tule, ar. Jfr. Gurmule; Dorf. 





145 


Dpfighed, tunge, m., kvejs, f, tyngsle, f. 
tyngsel, m., utidighet (efter. + utidig, 3 


veig); (fygetig i Anfalb af maa og 
*dine: 


Svimmel), hir, m., davr, n, Q) 
m, 9: dvale, gl. n då, n., og 
(tilfærbig Sløykhed), *sjøl-dande, m: D. 
(el. — af So — Sol-ræv(e), 
m. r. Søvnigheb, Tunghed, e⸗ 
befindende. så vår 

Døsliv, hiring, f. 

Døy, *dauv, tunghert; *dauv-hejrd, *dauv- 
øjrd; (noget 5.), *dum-hejrd; (Bebøvet af 
Stei), ajre-laus. Døvt Øre, uljøds-øjre, 

(f.). GL n. uhljödanseyra. »Siged 
å, en ligegyldig Perf., en, fom itte vil 
høre el. agte, hvad man figer til ham”. 

— *døjve, svække, *stille, lindre. Jfr. 


Dæmpe, 
Døvebrif, *dejve-dryk', m., 2: fmerteftil- 
lende Middel. 
Døvelje, *dejving, lindring, f 
Døvfødt, *dauv-fad". 


Dpvhed, dauvskap, m. 
Døyjtum, *dauv-dum? (*dauv = bøy; *dum 
= fium). 


E. 


Eau de Cologne, hoved-van(d) (Molb., H. 
Då, — (Molb.), Kelner-, laven- 
-v. HPS 
Ebbe, fjere, f. Tere, fjuru; gl. n. fjara, akk. 
fötu). Også utfallen, utfjøra" sjø. Mk. 
*marbakke-fjøre, 3: uſcedvanl. ftor €.; 
gje-fjere, ben lavefte (ftore) &. (i mars 
måned). Sa Œ., fjøre-mål, n, 9: 
Gbbemaal, lavefte "Punkt, jom Søen 
ſynker til. Œ. og Flod, tid-van(d), -va(t)n 
s ky D); ellers tidvanne (tide- 
venne). Molb. Sv.: tidvatten. iben 


å til Flod el. til €., sje- 
pa vid id — il arb, jefa, å 
J 


øre-far, 2: ftor Fifterbaad for 
6 e maa: f.-gubbe, 3: Strandvætte; 
«kung (-kuvung), 3: Søfnegl; Gnetteftal; 


-mak (Lumbricus marit.) 3: GSanbmad bit; 
-pist, m. (Tringa marit.), en Gtrandfugl; 
zten 3: Siran fr. mål, 0, f., 
Grund el. Bante med fmaa Stene 

Tangå Stranden, 

Ebbe, — *falle (sjøen fæl'); sjældnere *fjøre 
(fjære), ar. Mots. (at) fleidje. 

Ghbefald Afſtanden mel. EG imnatet og 
Ebbemaalet), sjø-fal, n. 

Ebbetid, fjere-mund, n. 





Echappere (fmutte bort), reme (ryme, -de), 
smætte (-smat) ut, ut-or, bort, frå tarim). 

Etharpe (t. Schaͤrpe), »skærfe (aksel-s.), 9 
liv-bånd, -bælte, -gjord; sværd-gjord. 

Erhjaryere, skyte el. hugge på; gere et 
Kart Meyer. 

Echauffere (calefacere), hete, op-hete, 
varm el. ere — Jfr. Shije, Dpkre, 
Tirre. Echaufferen het, kok-het? ko- 
kende; ægget, ærtet. 

Edo, se Eiio. 

Ed, ej(d), m. Grov Ed, *flæsk-ejd, *kjøt- 
e, *lauk-e. Nægte med Ed, sværje 
føre(y"). Tage i Ed, >: edfæfte, ejd- 
fæste(e). Gammel el, ubviflet not til 
at tages i Ed, ed-før (H. D.). GL n. 
— Jfr. vidne-før, *vilne-f., dom- 

før (H. D. m. fl.), våpen-før. 'Molb,, 
H. D. Mk. ejd-svoren, >: ebjboren. 

Ædder, ejter, n, forgift, £, Våg: m. (W.). 
E. fprude, *sputre ejter, *ejtre. 

Edderagtig, ejtrende. Mk. *ejter-kvejse, 
-kaun, — ==, ejtertag”; Fejter-ful”, ej- 
trog, 3: 

Gvderiugi I rente mollissima), ig 2 e), 
ær; — (J. Lie), æda(r)-fugl. GL n. 
ædr. Sv. ejder, Mk. æda(r D; 

10 


un, 


146 


-stæg (e”), m. (=ærbolt, 2: Han); æd-gavl, 
m., 2: lang Rad af ©. paa Søen, æd- 
vær, 9: Sted, hvor ©. lægger VEG. 

Gdderfop, kingel, m., kongro, f., Fvæv- 
kone, -*kjærring, *spin'-kjærr., kong- 
rove(oo), f. €—8 Bæv, Spind, kongur- 
væv, m., kångel-vær, kingel-væv, væv- 
kone-væv. 

CEdbite, *ædik, m. Sv. ättika. 

Gilt, bud, påbud, lovbud, konge el. 
hærreb. (H. P. SJ); (offentlig), kun- 
rørelse, lysing, f., lyse-brev, n. (eg. „Be 
enbigjør., Platat”). Jfr. Forordning. 
tion, utgave, oplag. Ed. princeps, 
første utg. (efter boktrykker-kunstens op- 

- finnelse). f 

Greg, Ebre fig, sætte ejter, s. våg? 

Gdulation, opdragelse, (op)fostring. 

(Gfemerider, dag-bøker, dagblad, dag- 
tidender; år-baker (astronomiske). Meyer. 

Gjemer(ift), dags-varig, dag-lang, kort- 





varig, stakket, på, i el. for en dag, 
degn- (jfr. degn-blad, -flue, -værk); øje 
blikkets, el. for et sjeblik? 

Gjeu (Hedera helix), vedbænde, 
flette, f. 

Gfjacere, stryke ut, *må ut (-dde); over- 
stråle 


berg- 


ft, virkning, mon(u'), m., *etter-sæt(e), 

ve ”etter-kome, f. —— vr 
ning, ov-mon? ov-værkning, f? | 

Gifelter, gods; inbo, laus-øjre, m. (n); 
rørlig ejendom, ejendeler? bruks-, tej- 
saker (H. P. S.); (paa Reife), føre, n. 
Siatå-€., (stats-), riks-papir(er};. riks- 
gældsbrev (el. forskrivn.). 


Gffeltfuld, virknings-fol. Ny ill. Tid, 
Fr. H | 


iv, virkende, virkelig, san (mots, ind: 
bildt, imaginær), "munleg ; (om Blokabe), 
virkelig (ikke bare i navnet). 

finere, virkelig-gøre, iværk-sætte, ut- 
virke, utrette, utføre, ful'byrde, ful'- 
komme. W. 
ettnering, se Effektuere. 

$jjeminere, forkæle, — kælen, blet 
(agtigt), *g. blant; fg. ejn blauting av; 
forkraune? Jfr. Fortjaleld), Kvindagtig. 

Effen eben), jævn (jamn), like; par. 
€, el. ueffen? jævn el. odde? like el. 
ulike? Se Lige Tal. 

Glf)fendi (øfterlandft), hærre; retslærd, lov- 
kænner. 

(Gfjerbejcen(t)å, op-ko'k, kvesing(i"), fı, fræne, 

ee 

es, bille effigie, i 2), 
DR kann. (1), i bille å 
virkeligheten). traf in ef., 
refsing ?, stråmans-»strafe? 


*ham- 


| Eftergivenhed, vægje, n, vægd, f. 


d (motsat i | 





ifacitet, virknings-fylle?; virksomhet, 
t 


Edderkop — Efterhørsel. 


Gjflorefcenlt)8, -ration, fræmblomstring, 
blomster-tid; utslæt. Jfr. Grantem. 
ort, kraft, eftertryk. Jfr. Unfirængelje. 

onteri, ubiuhet, skamleshet. Jir. 

Gi ælheb. 

OY, opsyns-man, forstander, tilsyns-man 
råd (en, H. P.S., HD): i 

Gjorat, tilsyns-råd (H. D., H. P. S), ti- 
syn, overt, 

er, *etter. 

Efterabe (Tale, Stemme, Gebærder, ijær 
til Spot), hærme (-de), h. etter (M. Thor.). 
Sv. härma. Som gjerne efteraber, *apen, 
apesam, apefængjen. 

Gijterabelfe, herming, f.; etter-h., f 

Efteraber (ijær for at fpotte), ape f; 
hærmar, my a'p, m., apar, m., *apekat, 
hærme-kråke, f., -gast, m. 

Efterarbeide, etter-gjærd, -f., -værk, n: 

Gfteraar, haust, m. Om €., på haust- 
sida, -parten, -talet. 

Gfterbriyg, etter-lag, n, tun'-dryk, m., 
tun'-drikkan, n., tyn'-drik, m.; spissel 
(spissel, spøssel; sv. spisöl). Se Bord: 

. Det allersiste er fdrav-vatn. „Spot: 
vis om baarligt DI”. 

Efterbyrd (secundinæ), etter-løjsn, f., etter- 
løjsning, f. 

Giterdi, etterdi. 

Gfterforffe, granske, *ransake, rekje efter 
(te), lejte etter, grave etter. Gjterførffet, 
etter-røkt. Jfr. Forſte, Unberjøge. 

Gjterforflning, etterrekna(d), m., etter- 
lejting, f., etter-graving, f, etterhøjrsle, 
f., ransakning, f., etter-kjænsle, f. 
terfølelje (Mindelje), etter-kjænsle, f. 
erfølge, fylgje etter (-de). 
erfølgelfe, fylgjing, f., fylgnad, m. 
erfølger, fylgjar, m., etter-f., -*man. 
tergive (et Krav, en Forfeeljo), *gilve) 
etter, *g. op; *ilgive (-gav). Som fan 
eftergiveå, ettergivande, tilgivelig. Jfr. 
FTilgive. 

Gftergivende (ijær i Utide), *etter-låten 
(dv. etter-læte, f, Føieligheb). Ellers: 
Hvægjen, vægsam (Lm.), mjuk. Bære 
efterg., vægje (de): »Han lyt vægje, 


som vite" hever. 
Jfr. 
Føielighe 


Gfterglemt Pige (ugift), atter-glejme. Se 
og Bebermø. 
GjtergræB, hå, f. etter-gror, m. Bevoret 
med ©., håen, hå-grod. Se Efterflæt. 
Gfterhaanden, lit efter liv, lit (nākot, 
småt) om sæn", e (L. Erl.); efter-hvert 
(B. B.), fette(r)-kvart, me kvart, kvart- 
etter, noke" i hand; småningom (også 
sv.); *med tidi. 

Efterhorſel (Dpmærtjomhed), etter-lyd- 


nad, m, 


Efterhøst — Eftersøgning. 


Gfter „den fildigere ”), sejn-haust? | 
pre —— Hud pan Soften. | 
er, etter-komar, m., ætting, m. 

fr. Atling. 
nde, lejve etter seg. 

ler la eni (Levnelfe), lejving, f. 
ladenſtab (efterladte Midler), — 

m. — f. (fl. -vor), av-lejve, f.; 


vn, 

— Fenkje. 

ligne, ta etier: (føge at e), hærme 
(de); (for Spot), hærme etter. Eg kan 
inkje h. det, >: iffe nøie gjengive bet. 
H. etter byfolket, 5: bille være i —, 

Efterlignelſe (Billede af), likning, fa lik- 
nelse, n., likeff. Jfr. 
n. (manslike, n., manlikan, n. 
»Folkevis. «). 

Lignelfesværb, Tetter-farande. 
— (eftergjort Arbeide), 
gjærd, 

ar lyse etter (-te). 

insning, T*etter-lysing. 

erløben (Forfølgelje), etter-laup, n 
erløber, *etter-gangar. 
ermad (i Modj. til Stemad), tur-mat, 
m.; (Gfterret), *etter-mat, atved-m. (9: 
Tilmab). (Atved, 2: atmed = atåt, til, 
tiljammen med). Jfr. Desfert. 

Eftermiddag, aftan, m. (æftan, æfta); 
aftanside, kvældside. G—3-Mad (Mel: 
femmab), æftas-vær(d), *non, *nons-mat 
(Sexe), *undorn, m., øjktar-bete (-te- 


jh m. 


pg etter-mæle, n. 

fer, atter-gangar, m., etter-g.; etter- 

sug", m., efterligger. Jfr. Nøler. fr. 
etter-sæte, f., 3: Nølen, bet at En fidber 


efter. 


etter- 


— (efter t. pk nyt, Eft 


tild)end, f 
spurna(d), m. 
fretning, f. (siste fretnaden er sannaste«), 
*bud, f., båd(0), n. (fom Avia-E., Lm.), 
*bådska p n. (Lm.), — Ne (buntel), 
nysn, f. — y), visend, f, fråsægn(e), 
f Ond il -sægn, E 'u-tidend, f 


* —— : (u'), spurlag, n, 


Beta. & fan m, fi 
ag elg 
(sammen). 


Gjterrettelig Faktande, Fsætande, sætel 
(om ting og pers.); pålitelig, at lite 
»Tilforladelige smaker av zuverläßig. 
Vi siger neml. ikke (at) tilforlate sig el. 
forlate sig til. 


— sæt, n. 
få i r 
— Ai —— f. — gelbe), 


sjå eber, vitjeli), ar. (Dv. vitje, f., 


D'er inkje sæt 


Efterſide, etter-side, f. 


likjende, n.; likan, | 
— i| 


(sporn); fretnad(ee), m., | 














147 


»Dej. vart ettersedde i sau- 


Efterfpn). 


moms. 


Efterſeelſe, etter-sjåing, f, -syn, f. Jfr. 


Efterje. 

Efterſendelſe (Baaherelfe), Fetter-gjærd 
(av »gjære ettere); jfr. utsending, f., om 
f. e. utej, som ved troldom tros utsendt 


til el. påført et hus. 
På etter-si(d)a el. 
bare: ettersida, d. e. bak-efter, senere. 
Gjterfige (ordblybende: referere, citere), 
hærme (-de). Eg kan inkje h. det, 3: 
øjengibe det ordret. Det var ikkje ret 
hærmå, vigtig refereret. 

Gjterttrit, etter-skrift, f. 
terſtud, jfr. etter-skjejt, m., 3: „Tillæg, 
Anhang“. 

Ejterilægt, æt, f, avkom(m)e, f.; efter- 
kommere. 

Efterſleeng (noget, fom Tommer for fent), 
etter-slæp", m.; jfr. atpå-slæng, m., 3:- 
„tilgift, Tillæg”, 


— (nyvoret Græs efter Høflætten), 


» te(dle, f., ny-lådef(o), m. (-lådå, 
m, etter-slåt, m., etter-gror, m, av- 
le(dje, m. Mk. hå-eng, f.; «flæk", 3: 
hå, utbred til tørring; Far (om Kreatur): 
ful og stiv av græsgang i håen; -grod”, 
2: begroet meb hå; lette, n. (Gfter- 
flæt); -tærre, 9: hå- Tørt.  Græsning 
paa E, hå-bejte, n. Jfr. 2Evred. 

Giterfmag (å et Rar), dfm,m., dæme,n.; 
udåm 

Gjterfmerte, etter-værk, m. 

Gjter|mæt, bak-slæng, m., etter-kast, n., 
etter-slæp", m., etter-støjt, -slæng, m.; 
— eo: „Slag el. Støb fra Bag- 

en”). 


Gfterfnaf, etter-røde, f. 

Efterſnaller, jfr. Jabroder. 

ont, *etterdi, då, *avdi, sida(n). 
E pil, etter-spe'l, n.; etter-slæng, m. 
pore, lejte etter. 

Cft id sperje(y) etter. Jfr. Efter⸗ 


———— — m. (om)-spurnad, 
m., spurlag, n. (B. B., J. Lie); (Søg: 
ning), sø'k, m. AEA m., -hejrsle, 


>Det kom 'spurnad etter dete, Jfr. 
— 

Gfterjiræbe, li ar kuit stræve, være 
etter (ejn); lure p (ide), giljefen). 
»Ho er inkje god gilje, den møj, som 
hævejn annani hugen«. Folkevis. »Han 
stod Him efter livet«. 

Gfterfiræbeljer, —— 

Gfteriyn, — j skåding(o), 


*sjåing, 
løsing, f., n = 
ning, É — En — 


— =gelfe, roknad, m. {av røkje). 


148 


Slittig Œ., etter-graving, f., etter-lejting, 
fertale ein, reg åtal (mk. 
riate n, åtale, m. (m 

— etter-tale, f- rede; 6; åmæle, 
n. (fjæ en”), åtfinning, f. Gl. n. átala, | 
ámæli. Jfr. Sigh, 

Gjtertante, tank(j)e, m., etter-t, om-t. 
ss yi være ejn tanke med alte); 

åt-hu'g, m. — 

—— pre de . (»d'er inge 
æ. i hane, 3: „han tænfer aldrig efter, 
hvad man figer tilham”, „Uvis Dprind”). 
Dy. ørestalaus, uopmærtjom. 
paa GE, tankelsjse, f. 
tertid, etter-tid, f. 
— stræve, sitte, stå, være efter (en); 
rå (-dde), — tråtte(ar), *hipe, 
*hike(ar), lange, længjast, 
— reg egjære. 

aher on å efter-flok, -hær? 
ertryt (efter t. Nadjdbrud), fynd, f, 
kiembe), m . (fynd og klæm'); kraft, 
vend, Jfr. Fynd. »Han gjore ikkje 
stor'e vend'ar. »D'er ikkje nokor vend 
med hånome, o. 

Gitertrytfelig, fynderleg, *fyndig, som har 
klæm". Jfr. fynd-ord, o: eft. Drd. 

Cftertænfe, — etter, Jfr. Betænte, 


Dverveie. 
etter- tænksam, 


— 
åttig. Jfr, Dpmærlfom. 


tænkt, 


Gjterve (t. adel) etter-værk, m. '(2:| 


-»smærte«), -lidelse, etter-slæng, m. ; jfr. 
bak-slæng, m., «slag, n., -stejt, m Ho 
var låk" utav værkjom (værkjer, m. pl., 
Gfterveer efter Barjelfeng Jfr Mindelſe; 
Efterſmeek. 

— (efter t. nachweiſen), 


påvise. 


Eiet (Sne, Kulbe om Baaren), | 


uryk', m.a, wri{d), f. il'-ri', -kald-ri, 
vårs-ri, jfr. og gauk-ri, f., 9: 
Midten af Mai; brøsje(y"), f. Av bråse 
(0), Bind , Ctormbyge. 


Fm, etter-gror, m. Jfr. | 


G'g, ejk, f. Mk. Ejke-bord, -bårk(o), -holt, 
-lauv; ejkemåling, 3: Cfterlign. af Ege: 
veden. Mk. Ejkes-dal, -fjord, av ejke, 
n.. 2: Egeſtov. 

Egal, jævn, likedan, like stor, like meget, 
Like, likelig; make, ens, samme. »Det 
er mig d. sammer, 2: et egal, 

Egaliſere, jævne, likelig-gere, gere like, 
ligne (med)?, jævnstille?, like-stille. 

Cgalité, likhet, jam(n)skap, m, jamna’, 
me, alle stænders jævn-godhet, jævn- | 
byrdighet, likestilling. 

gard, hensyn, agtelse, *akt, f. Jir. 

i isen: du aktar inkje, kven du 
skyt(er). Jfr. Genjyn, Refpett 





angel | 


Kulde i | 





Eftertale — Egn. 


Ege É Bjul), 1, ejke, f., ejkert, m., hjal- 
spik, f. Sv. ekra, 2. (liben Pram el. 
Færge af nogle faa Planter), ejk(j)e, fo 
éke. Gl. n. eikja, 

Gen, ejgen. Min egen, fin eg., sjels 
min, s. sin (gl. n, sjalfs sín), Bære fin 
eg. Herre, være sin ejgen. ©, (ille 
andre), sær? *særlyndt. 

Egenhed, ejgenskap, m., lag, n.; særlejk 
m., underlighet. Jfr. Gissbommetigbød, 
E genftab; Sarhed. 

| Gyentjærlig, *sjøl(v)-kjær. 

Egenmægtig, *ejnrådig, *ejnrå(dJen, *rå(d)- 
rikjen. Som adv.: ulejves (uten lov). 
»Han tok dæ jvest, 

Gqennytte, kr ane Lm. 

Egenſindi ig, — Hv)rangvoren, 
Jens) dog (: selvrådig), sjøl-styren, 

mper, teja vis, ”serklok(ee), *tværkyndt. 

Egen ighed, sjølrådighet, sjelv-ræde, f.; 
ranglæte, f. (3 mildere Mening), sjelv- 
vild, f. (sjavvile, Telem.). 

Ggenjtab ti Gigenjdjaft) ejgenskap, m, 

. (gl. n. håttr, Maade, B inffen= 


— feteret kynde, n., kynd, f. (gl. 
n. — eng. kind), kynne, n. (gl. n. 
kynni); mynd, f., mynje, f. (gl. n. mynd, 
3: Gaenjt,, Art, Maade); lag, n. (sfisken 
hær de lage”, at han —e); (Kraft, Biri- 
ning), jær(d), f (d'er ej underleg g. 
med Re to, n, ty, n. (jfr. Anlæg, 
Sindelag); vel, m. (jfr. Art); mærke, 
kænne-mærke, særkænne; (god el. ond 
— Daarlig, ond E., lyte, ng it; 

. (18k t., store-t., fante-tåt”), vejle, fu 
van, n., skavank, m., u-gjærd, f., u-gjen, 

-gin), f., u-givnad, m. 

Ps (t 'eigentlid), 1, ejgenleg? (gl. n. 
eiginlegr); likefram, endefram, *sjølve, 
sjelvare (s. ga'ren, ben egentl. ©); 2. 
(rigtig, janb), *rektig, *rettog, rettig 
(=Hun, min rettige Viv«, Fr. Bg.), san, 
virkelig (mots. tilsynelatende, foregiven: 
„hans egentli. Forbrybelfe"), ret, hoved- 
(egentli. Bemærtelje, egentl. Forn; 
ubertil Ma han eg. beftemt, færlig, 
nærmeft beft.”); 3. med — rettest, 
helst (jeg burde med rette have gjort 
det). Jeg har egentl. ingen Lyft, jeg 
har, sant at sige, ingen lyst. 

Ggenød, åkorn, n., ejke-nå'tlo), f. 

Ggern, ikofr)n, n. '(m. ), ikorre, etkon' (gl. 
nm ikorni, m.). „Loſere Benævnelje": 
fure-flas, n., tre-bjen, buske-bj. 

Egeſtov, ejke, n, ejkeskog. 

Ggeved, ejke, n. 

Egn (Gegend, Molb. * landskap; strøk, 
strækning, grænd, LG J — m. + 
(e) 7, omkværv, m, — på Nas 


kværve, n., *toler (fl.); get 
grænsom«), Fejl EN f. (på desse å Ssi 


Egne — 


kant (på vest- əst-kanten; på disse, våre 
kanter; ut-kant, o: afſides Gan, el. Del 
f. ©. af Byen); lejte, n. (»det var på 
dette 1. her, at eg miste dete), laut, f. 
fom ellers er en Sorbybning i et Land⸗ 
ab; jfr. (at) lute, o: bøie fig forover, 
gl. n. lita — laut, sv. 161), om-lænde, 
n. (Lm.). Udtrykkes ofte nøjere ved 
ordene hærad, n., bygd, f. osv. (i bygdi 
ved Dalmanuta, Lm.). Hjembygd, fede- 
ba fjæl'-b.; stor-b., >: bel befolket, tæt- 
bygget Gan. Heri Egnen, her i bygden 
— amtet). Isammensætn.: -lænde, 
m (mark-, skog-1,). Œ., uveiføm, u-lænde, 
n Østg. Jfr. Sinik Omegn. 
Egne fig før, same (-de), heve (-de); 
sømme (sig for), passe s. for (til), svare 


til, skikke sig. 

Gqoisme, selvkærhet (Molb.), jeg-syke 
Er H.), jeg-sot (E. er selv-syke 
C. Ploug), selv-godhet; (minbre fiært), 
egenkærlighet. 

Egoiſt, selv-kær (Molb.), jegsottig (E. Begh) 
person. 

Egoiſteri, selvkærlig, 
måte og adfærd. Meyer. 

Gaviftiff, selv-kær (Molb.), jegsottig (E. B.), 
selvsyk (B. Bi.), *sjøl(v)-kær; (i minbre 
Grab), egenkærlig, selvgod, egennyttig. 

Gyaregie, ypperlig, fortrinlig, fovers, fovers- 
leg, fobdeg; framifrå, førepa, aver- 
gangs(y)- (kar), Tejgna. 

Eh bien, ja-ja (ikke: »nuvele, el. svelane, 
el. sgodte), 

Gi da! nej dal å nej da! 


egennyttig tænke- 


Ekstatisk. 149 


(Lm.), »egenskape, Hag, tåt", m. Fisken 
har det lag, at —. Jfr. Natur. 

— gigan m., *ejgnar; drot’ (i: *land- 

rot). 

Cieværbig, ejgande, ejgeleg. Gl.n. ejgu- 
legr. 

Giland, ej, f. 

| Ginerlei, samme el. gamle gnaget, et og 
d. samme, det samme og d. s. 

Gijenfresjer, jfr. sværd-sluker, blod-tapper, 
panne-kløver (H. P. 5.), åre-later? 

— utkastelse. 
el, se VEN 

Cffo, genlyd, *dværg-mål (gl. n. dverg- 
máli), galder, m. (n.), ljom, m, om, 
m.; ver (veder)-mål, n. (måle, £). „Snes 
opfattet fom Luftrøft og ſaaledes adilt 
fra dvergmåle, ive E. ljomefar), 


*jalme, omef(ar), svare (»det svarar i 
fjællet»), tviljo(dje(ar). Dobbelt Œ. give, 


tvi-rynje (-runde). 

Gat, glans, knal’ (tysk), smel", m.; (Dp- 
figt), stir, m. (»detta skal give folk ejn 
s.e); gå, f., fgjet-ord, *ords-auke, m. 

ali n.). Jfr, Rygte. 
atant, glimrende, ypperlig, iøjne-fal- 
lende, *overs, *ov-; lydelig; med glans 
(»et utfal med g:«). 

Eklektiker, val(g)-visman, -lærd? (som ikke 
hålder sig til nogen enkelt skole el. lære- 
bygning, „lom prøver Alt og beholder 
det Bebtte”), blæ-tænker? fri-tænker (mots. 
skole-tænker); jfr. fri-læke, fri-mester, i 
mots. til overhørte (,eraminerebe”) læker 
(mestere). Blæ, »bledjar (bladde) er 
„vælge blandt flere Ling, gjennemfe 





Gidolon, se Fool, 3 noget for at finde bet befoemmefte”. 
Cie, ejge (eig — åtte — år). Ciende, GERE, "rørende, væljende. a 
ejgande. Både ejg. og lejgande, 9: gtfetticiøme,  val(g)-lærdom -visdom ; 


baade Gier og Seier, bande Husbond og 


Tjener. 

Gie (Bejiddelje), ejge, f Mk. *ejnejge, 
*samejge. 

Eiegod eg.: altid god), jfr. Fnau god. 

Fiendek(e), næme, n.; (Jord, Skov under 
en Gaard), vald, n, ejge, n, ejgn, f; 
jgne-lo't, m. (u), ejgne-mon, m.; ty, m. 

ob È., cjgne-lo't(u), m., -ting, m. Jfr, 
Bohave, Gods, Tyi. 

Eiendom, ejgedom, m., ejge, Ta ejgn, f, 
ejgna(d), m.; rikfjje (»her ser du mit 
hejle r.e); (JForraab), håve, f. (hejle 
håva mi, >: alt Hvad jeg har); — n. 


Mk. fæstarfe, liggjande f. , fom 
hører til en gubhalon. bu, n. (sitje i 
uskift bu). (Mart el. Stov, fom hører 


til en Gaard), hævd, f. Godt ve 
holdt €., hævd, f. Slet el. ſtadelig È., 
u-tjge, f. 

(Cienbommelig, sær-synt. B. B. 

Cienbommeligheb, kynne, n., sær-ejgn, f 


»Det fanst ikkje i mit ejger. | 


sanke-v.? (med nogen Ringeagt), pluk- 


visdom? 

Gtlipje (-fi8), eg. uteblivelse; »formørkelsee, 
mørkf(je), n. (y). Sol, måne-*mørkje? 

Gtlipfere, »formerkee, mørkje (te). 

Gtliptiffen, sol-banen, (bedre) solvejen 

(H. D.), mellem himmeltegnene nl., sol- 

skjej(dlet; *dyre-ringen (Draunkvædet). 

| H P. 5: so banen. 

Ekloge, utval; 2hyrder-digt, gæ(t)sle-kvæde, 
n, landligt kvæde, hjuring-vise?, gjætar- 
vise? Jfr. Digt. 

Elſtaſe, henrykkelse, sjæls-opleftelse (at 
man er fra sig selv, ute av sig selv, av 
glæde over noget); sæle, f. (?), 2: salig- 
het, himmel-færd, £.? hej flugt; bri'kne, 
f., ut-exte (Landst., Draumskvædet), fegse, 
n Somme i Elft, gå berserkergang. 

fr. Begeiftring. 
fere, henrive, løfte, varme; trylle (-te). 

Ekftatiſt, hen-rivende, henreven, leftende, 

opløftet, himmel-høj, (likesom) ute av 





150 


sig selv; *sæ'l, salig, drukken; himmel- 
faren, være i den tredje himmel. Jfr. 
Begeiſtret, Henrhkt. 

— equ⸗) pe ER (f. e. brosten). 


Givejerjintue, stand-billed tilhest, rytter-b.? 
Gtvipage (-pering), eg. bunad, m.; »for- 
« av skip, skips-bunad el. ut- 
rigning, »utrustninge; færdes-grejer, -ty 
(kørety, hester og vogn), —stas-vogn, 
hære- el. hærskaps-vogn (H. P. S); 
vejde-grejer (jagt-g., -ty); hær-grejer 
(skrigsety, hærty, en høveds-mans bunad 
el. ty); »utstyre, tarvende, n., rejding, 
f., manning (jfr. Bemanding, et Stibs)? 
skips-manskap ; opklædning. Jfr. For: 
— Udruſtning 
Elbipere, bu — rejde (-dde), manne 
(et skip); *sætje stad, (ruste ut, utstyre); 
klæde op; *hyre, hyre åt. Jr. Udrufte, | € 
Udſthre, Forfyne, Bemande. 
El, se Elletræ. 
Glaborere, meke(ar). 
eee, sprang, til-s., til-lep, storm-lep; hej 


——— fjær-kraft Tos 1797), spænning, 

Spandighet (H. D., W. Scharl.), 

pe pæn(de)kraft — N. M. Gat 

tie elighet, spræť og spæn" (Lm.), 

hær", m., fjør-ælte, f., stāde(o), f. (det 

jek s. or — o: Laasfjæren tabte fin 

Spanbtrajt). E, f. E å et Baand 

(at bet Tan tøied og igjen trompes jam: 
men), stræk”, m.: ejt band med s. i. 


— spændig (Ørst.), spænd-dygtig 


— — sprætten (Lm.), *stin' 
(dertil: stin-fjør, f., 2: Springs, Spænde- 
jær f. &. i Saas); jfr. *mjuk, *sejg. 

. bære, — tøjg. Lm. 

Eldorado Monſterland, idenlt 2.), eg. det 
(forgylte (landet), gul-landet (2: Syd- 
amerika); jfr. det »forjættede* land, 
paradis, Edens hage. Jfr. og: lyksalig- 
hetens & alve-land, ut-røst (i folkesagn). 
fr. Slaraffenland, Utopien. 

Elefant, fil-dyr (jfr. rens-dyr, elgs-d.), H 
P. S. I filsben = Glfenben er det gl. d. 
fil = Elefant tilstede. 

Elegault)s, slepenhet, finhet, pynt, »smake, 
gildhet, ov-g.? grumhet (efter *grum), 
stauthet? Jfr. Bragt, Prunk. 

Elegant, fin, glans-fin (H. P. S), *gild, 
*ov-g., fskir (*skir-lagd, -lejt), *brikjen, 
sslaselige, — — glimrende, 
yntet, smakful, *grum, "pi gresk, 
— Stabning), fn-bygd: (Lm.). 

at 


- el. serge-kvæde, -digt. 
å Het Fagene, rørende; »følsome; klage- 
el. vemodig-blid. H. P. S. 





(hos nogle), *hærren, | 








Ekvarreret — Elendighed. 


tn forbarmdige, miskun (mig, h — 
nådig, vær *miskunsam, då de 
Gieton, val(g), kåring; nåde-va'l Brede: 


ftination). 
Eleltor (-teur), væljer. 
Elektriſere, Je) lyne?, lyn-fylle?, vække 
ravkraft; *skake, friste (med glæde, sorg), 
kvele, glede, opglede, opflamme, op- 
ildne. Jfr. Begeiftre; Ryſte, Opflamme- 

Elettrifermaftine, lyn-værk, -stel? lys- 
æmnings-værk? 

Eleltricitet, lynild, — (H. D.), lyn- 
æmne? (L-sstofe), i fængje? (W.), rav- 
kraft (Lm.), gnistrighet. H. P. S. — 
hurtigste Befordringsmidler med Damp 
Lynild«. L. K. D. Atmofjærift. E 
luft-lynæmne. Œ., poſitiv — negativ, 
ja-, nej- el. glas-, fak- lysæmne. Molere 
— av-stænge. Prof. Christi. 

eftrift, lyn-æmne=, -æmnet? -kraftig? 
— gnistrig (jfr. gnistrende; som 
kolig, ae kølende; stridig, jfr. stridende). 
høj | Gletirifør, -eur, lyner? Likeså: lyn(æmne)- 
gæmmer for Elektrofor; l-luftsyn for 
Elektrometeor; L.-måler f. Glektrometer; 
L-vækker f. (Gleltromotor; l.-viser f: 
Elektroſtop? 

Elektrum, rav, »bernsten«, 2: brænne-sten, 
brand-sten? 

Clement, æmne (N. M. Pet), grun-æ. (alt 
1797; sv. d-imne), mo'r-æ.? fore- 
komst (også H. D.); livs-æmne? livs- 
vilkår, »live („Bandet er Fiftens €.", 
3: hans liv; jfr. og: „vit giv er bit 

æbreland”); livs-luft. Jfr. Medium. 
—ter (å Kundffabsfag, Kunft), første 
grunner, for-kunskaper (el. for-»øvelsere), 
grun-lærdom el. -lære? Det banffe, 
— nordiſte Œ. i Literat., jfr. det 
d., n., nordiske i bokligheten. 

Giementær, «tar, -tair, «tariff, for, grun-, 
begynner-: for-kunskap, grun-begrep, be- 
gynner-bøker? første b.?; for-skole, under- 
5.4 3: G.-GSkole (i Sverige om latinskolen, 
i mots. vel til højskolen, univers.). 


Elende (t. Glend, r —— stor 


lykke, ynkeli 
Elendig — — u(s)sel, vesal 


, eleg (gl. n. elegr, dv. elegskap), 
syndeleg; hærveleg, uhærvelig (detsamme) 


(gl. n. herfilegr, 3: LJ198, ammeg) 
særdeles ring, låk, en, *skra'l, 
g e=, flle- m. m. (gamp, — 


Jfr. Usjel, Daarlig, 


t(o)-g 
ort, skarv til folk. 


atig. E (usjelt) 


Gieadiakeb, u(sjseldom, stakkarsdom, ynk, 
m., ynkelighet, ålmåsedom (0-0), sørgelig 
tilstand, nød (stor); hug-værk, hjærte- 
værk; armodsdom (også moralft 6). Lm. 


Elev — Elveleie. 


Se — (Smati; Usſelheb), se | 
Sumpen, 


x el. 
Giep, foster-son, -datter; lærling. Jfr. Di | 


cipel. 

— løftelse, opl., højde, ophøjelse; 
rejsning (kanonens); hævelse el. hævning. 
H. P.S. 


levere, lefte, hæve; stille en kanon (hejt). 
Em 


Gifenben, *£ls-bejn, n. (Lm.). Om filsben 
se Glefant. I * effel-bejn. 

Elg (Elabyr), elg. Mk. el(g)sbråd(o), >: 
Daar af &.; -hud, -kolle, >: Hun-Clg; 
elg-okse(u') — bringe, m., 3: $an:€lg. 

Gligere, kåre, vælje, lejte ut, ta! ut, blæ 
(»bledjar) ut. 





Gliminere, drive, skyte el. stryke ut, lægge 
av el. ned (»sleifee); ut-drive, *and-lyse, 


vise. 

Clifion, bort-kastelse, ut-støtelse. 

Glite, utval, kæme. Eliten (billedlig), 
jfr. blomsten; fløten (ilægre stil). liter, 
utvalte, utsøkte hær-mæn (soldater). 

Glitetrop(per), adel-fylking (HL D.; gl. m. 
adalfylkingr), kærne-manskap, -trop. Jfr. 
Kjærnetrop, 

Eligir, av-kok, krafta; livs-drik el. kraft- 
d. (H. P. S.), helsedryk', m., *lækje- 
d, *hejle-våg, f. E. damour, rune- 
dråper W. D.), efter Riechs sFra Fjæld 
og Have. Runer i * er Tryllemidler. 
Den fløre E., de vises sten. 

El(le), Elletree (Almus, sv. al, sv. * tildels 

der), for, m., ore, m. (åre, år, or, ør, 
øre, f.), older, m. (oldre, oddre, ordre). 
Til older passer gl. n. ölr, også elrir. 
Lyft Œ. (Almus incana), grå-ore, kvit-o. 
el. older (*olden-åre). Mk. ore-bårk(o), 
m., -holt, n, -komar(u), m. (jfr. Frø- 
fnop), -lauv, -rust, f, 9: Krat; older- 
holt, -skog, -ved(i) osv. 

Elle», Elver-Folk, alv- (»alfe-), alve- (også 
ælv-, e), huldre-, tufte-, haug-, vætte-folk. 
Alv = Sfobaand. Mk. *hulder-kal, 
«kyr (-fe), -slår, m., -spel, n. 3: „Elles 
folkets Muf”; vætte-haug, m. = hulder- 





h, 2: Ellehøi. Jfr. alv-eld, -blåster, m. 
(= trol'-b., draug-drev, i, 1., ælve-blåst), 
-gust, f., -nævr, -skåt(o), >: Stud af en 


Ai, . 

Gilefone, tufte-kjærring, væt'(e), f. (vætter, 
vit', godvætra, e), hulder (huld, hulda, 
hold, hod', ulder, uldre, uld, udde, 
hudde); tysje (2: Tusjelvinde); skog-fru, 
-snærte. Jfr. Bette, fvindelig. 

CEllefrat, ore-kjær" (B. B.), -rust, f., older- 
kjærre, m. 

Eller, *elder. 

Ellers, *ellest, elles (helles, helst), *annars, 
annast, "minder (-åre, -ders). Sv eljest. | 


151 


»Eg trudde, at det var sant, minder hadde 
eg ikkje sagt detr. 

Elletrunute, ore-stub, -stuv, m. 

Gilevild, sanseløs, Før, *tullen, *vil', galen, 
ustyrlig, kåt, tejlesles, stormende. 

Elling, and-unge. 


|Gllipje, eg. uteblivelse, utelatelse (av et 


el. flere ord); av-lang runding (L. K. D.), 
lang-runding? æg-r.? keglesnits-linje. 
Meyer. 

Elliptiff, avlang-rund (Lm.), avl-flatrund, 
lang-rund, æg-rund. Jfr. Oval. 

Elm, Elmeirce (Ulmus), alm, m. (ælm, &'m). 

Eloge, lov, n., lovtale, ros, pris. loger, 
lov-prisninger. Meyer. 

Elokution, eg. uttale; estile, 3: ordlyd, 
iklædning, fræmstilling («språklige, i ord), 
målfering? Jfr. Foredrag. 

Glotven(t)B, veltalenhet, ord-hægd, f. 

Gløfvent, veltalende, fordhag, *kring-sval- 
lande, *kring-målog, *kring-mælt. 

Elongation, > forlængelsee, længjing, f, ut- 
strækning. 

Elsdyr, se Elg. 

Glffe, *ælske (e), *hug-bære. Elſtende, 
ælskande. Elftet, *huglagd, *hugbåren. 
Som iffe fan elfte, hug-stålen(o). 

Elſtelig, ælskeleg. 

Gifter, ælskar; (Beiler), bedel, i, m., 
bedlar(i), m. 

Elffov, æiskug. Eg. ælsk-hug. Gl. elskugi, 
elskhugi. 

Giffønsdril, elske-drik. Asbj. 

Giftovshandel, kvinne-færd (H. D.). I * 
er kvendefærd, f, ,fvinbelig Dpførjel". 

Eljfovstanfer, giftar-tankar, -hug, m. 

Giflværdig, ælskværdog, ælskeleg. 

Gludere, omgå, kring-gange (Lm.), undgå, 
und-vike, gjække (ar? også gikke); av- 
værje, avbete, kroke(ar). Mk. og *krok- 
take, vikje (te). Jfr. *ord-vik (under- 
fundig fortolkning av sit givne ord). 

Eluſion, Eluſoriſt, jfr. Eludere. 

Eluration, se Luxation. 

Giv, ælv, f, å, £ Jfr. Flod, Aa, En 
Ting, fom driver paa Land fra E., 
strand-ræk(e), n. 

Clvebatfe, høi, åbraut, f, mæl(e), m.; 
ælve-bakke (-ar-), m., -mæl(e), m. 

Glvebred, ælve-steld), f, stede (steje, sta”, 
steggje), land-steg(i), n. Mk. ste-ful, 
>: ful til øverste mål; ste-fyllling, m., 
>: det, at æ er steful'; ælve-bare, mu, 
om ælv, „tegen, faa Bandet gaar op i 
Grasværten”. 

— (Forbfalb), å-bråt(o), n., ælve- 


råt. 

Elvekloft (Gren af Bandløb), kvisl, m. 
(kvitl, gl. n. kvisl); ki'l, ms, nor, n. 

Clveleie, -Iøb, elve-far, n. (L. K D.), 


152 


*3-for. Større Udvideljer af €. med 

flere Band, *stilvætning (L. K. D.). 
bemunding, (ælve)-os, m., -gap, -kjæft, 
m., -ta'k, n. 

Elvefammenføb, å-m'ot, n Jfr. væge-mot 
(9: vej-mot, -møte), års-mot, måne-mot, 
2; Mars, Maane-Stifte. 

Elymus arenarius, strand-, sand-rug, rug- 

as (ma'l-rug). 

ehin, yndig, paradisisk, himmelsk, over- 
jordisk. 
hfinne, himmel, paradis (grækernes). 


Email(le) (ital. smalto, t. Sdmalz, gl. n. | 


smelt), sglassering*, glassing? over-gl.? 
las-hinne? glitring, £.? (eg. Glimmer). 
E Farver, glas-farger (inbrænte). Dertil 
glas-brænning. Molb. 

Emaillere, »glasseree, overglasse? (S—t, 
aglasserete?, overglasset? Herav Gmail- 
før, overglasser?; glas-maler> (Moilb.: 
plen, fom førftaar at male paa Glas”). 

Emanation, utgang, utstrem(n)ing, ut- 
flytelse, fle(d)e, n., flø(d)ing, f.; utstedelse 
(av en lov, kungerelse). 

Gmanations-Lære, Teori, utstrålings-lære 
(Lm.), utgangs-l. (om at sønnen og ånden 
utgår fra faderen). 


Emancipation, fri-gorelse, fri-givelse, frelse, | 


PE berging?; Kvinbens), mans-ret, 

(Lm.), like-stilling. - 

GEmancipere, lese, 1. ut, fri, f. ut,| frigere, 
frelse, løs-late. 

Gmaneipator, frelser, frigiver, løser. 

Gmauere, gå el. komme ut, strømme ut, 
Tyælle, springe ut; gå el. komme ut 
(som lovbud, kungerelse fra avrigheten). 

Emballage (hvad en Bare er omgiven med, 
inbpaliet i), omslag, pak-bylster (H. D.), 

inpaknings-æmne (Erslew); omgjær(d), f. 

(.ånbfatsing, Ramme el. deslige“), Då't, 
n., vær (var), n. (gl. n. ver, sv. var; 
av verja), svejp, n. (om-s., kring-s.3). 

Emballere, *pakke, in-p., gi omslag, slå 


emb., inpakking, sammensnøring (J. L.), 
bread L 


Embargo (Beilag), hæfte, n., hæftelse, 
fængsling? (, Arreftering*), forbud. Lægge 
©. paa, hæfte (skip), lægge hæfte på? 
Jir- Beſlaglcegge. 

Cmbarfere, inskipe, skipe in, la(de) (-dde), 

ladde(ar), le(dje (-de), føre ombord; gå 

ombord. 


Embarfering, -ment, ombord-føring, in- 
skip(njing (av folk, varer), skiping, f., 
inladning; lading, f.; ombord-stigning. 

Embarra8, van-råd, f. (seg kom i v. med 
dete), floke, n, røre, f.. hindring, knipe, 
f, ugreje, fọ vingl, n., råd-ville, f. 
E. de richesse, vanråd av overflod, 3: 

at en har så meget, at en ikke vet, hvad 








Elyemunding — Emfatisk. 


en skal vælje el. vrake. Jfr. Forlegen⸗ 
hed; Forvirring. 

Embarrasjant, byrdeful', hinderlig, vanske- 
lig, fjætrande(e), *blingrande, *briklande, 
mejnsam. 

— Hrylle, *ville, klomse(u), 
tree » lænke-binde, ophålde, "hæfte, 
sinke. 

Embede, æmbætte, n. (dv. æmbættes-man, 
«stand), kal", n. Iſtand til at røgte fit 
Œ., æmbeds-før. H. D, * er æm- 
bættesfør = buelig nof til en Forrein,, 
til Embede el. andet. Gl. n, embættes- 
ferr. 

Gmbedåbolig, -bragt vfv., se Embede, 
Bolig, Dragt ofv. 

Embedsdiftrikt, kal”, n, æmbeds-område?, 
-omkværr, m.? 

Embedsezamen, æmbeds-preve, sær-prave? 
(motsat prøverne i almendannelse). 

Embedåinfignier, æmbeds-tegn. Fr. H. 

Emblem, eg. det inlagte, det infælte; 
ssin-billede; prydelse; våpen-billed. 

Emblematift, >sin-billedlige, billedlig. 
Meyer. 

Gmbonpsint, eg. i god stand; fyldighet, 
fetme? tykkelse, trivelighet, godt hold, 
n. (E). Jfr. Fedme, Guld. 

Embhoudjement, munning (av ælv, kanon: 
ælve-os), mun", m., mynne, n, (minne), 
åpning, f., gap, n., mun-hul, m.-stykke. 

Embrasjere, om-arme, omfavne, *fagne, 
fange, *fangle, *fångsle, *famne. Der- 
til fangling, f, fang-lag, n, 9: Dm- 
armelje. 

Gmbryoln), foster- el. fre-spire) foster 
(H. D.), håmn, f 9 Mk. løjse håmn, 
også: fare ille, o: abortere; hos Molb.: 
mis-føde. 

Embryonifl, fosterlig. H. D. 

Embuskade, bak-håld, lur, n, lere, m 
Stande på lur el. stå å lere. 


(Emendation, bedring, rettelse, bot, f, 
om, snøre in; svejpe (-te) om. Det at! i 


beting, f. 

Emendere, bedre, rette, bate, 

GEmergere, komme fræm el. op (av noget), 
dukke op (Molb.), stige, gøre lykke, 
bli navnkundig. Dy. erfion, -gente, 
opduk(n)ing, fræmkomst, utgang (av et 
annet legemes skygge), opkomst, stig- 
(njing. 

Emeritus, ut-tjent, jfr. avtakket? avgåt, 
avtråd; fordums, forhenværende (præst, 
dommer osv.). 

Emeute, oplep, opstand? opstyr(u), n. Jfr. 
Muytteri, Strike, 

Gmfafe, -fi8, jfr. kraft, eftertryk (efter t. 
Nadbrud), vægt, klem, m., fynd, f., 
salvelse, 

Emfatift, eftertrykkelig, vægtig, *fyndig, 


fyndarleg. 


Emigrant — 


— t, utflyt(j)ar (Lm.), flytning (el. 

ut-L.f]. 

— utflytning, f. 

ere, *flytje, f. ut, bort, rejse, r. av; 
— Stil), drage. (til Amerika m. m.). 
r Sy utflyttet. Jfr. Ubbandre. 

Eminen(t)å, hojhet, hejde, — 
het (H. P. 8.) hejærværd. (kardinal- 
tittel), ypperli ghetl; rane, m. > 3: » Pynt, 
Spids fremragende Klippe”, Gl. n, rani, 
GSnabel, Tryne. 

Eminent, — j, ”risande, fræm- 
»ragende« (t.), fræm-trædende? (jfr. sv. 
framstående), *fram-ifrå (Lm.), utmærket, 
*oversleg, ej nka, *ofseleg, ypperlig, 
“fagna. Jfr. >mærtet, 

Eminere, stå i vejret, »rage ops, *rise 
— til rejse sig); overgå, utmærke 


Gulsfion (af Banffebler, Statspapirer), 
utgivelse, i omløpsættelse (J. L.), ut- 
stedelse; len-sendelse. C,$-furs, -Brid, 
— (utstedelses-pris er noget 

t ord 

Gmisjær, ſair, -far, -aring, sende-man, 

utsending; løn-bud (o: Gpeider). 


Cmittere, gi ut, sende ut, sætte i omlep, | 


utstede. 

Emmer (Uffe meb Gløder), 
*eld-m., *åmerje, *ejmerje (gl. n, ei- 
myrja, sv. merja, Høre), æsje(e), £, glo- 
skjøre, f. Sv. åssja (smideshärd), d 


Esje. 
Emne å gjøre noget af), æmne(e), n., 
ve ), n. (verkje, i, erkje, y), fang, 
*ul-f,, ty, n. Jfr. Materiale, Stof. 

Mk. kars-æmne, kone-æ., knivs-æ. osv. 
Gmolet (t. ein mal eing), engang en, d.e. 
multiplikations-tabellen (ferfåldings-tav- 
— som begynner med de ord. ) 
slument, vinning, n tte, bate (både); 
omfram» el. atpå-istæntet i i tre enes 
for den faste løn; med-intækt? små- 


merjefy), f, 


intækt(er)? jfr. vedskaute, m. Jfr. Sup: 


plement. 

— oprør i blodet el, sinnet, es, m.; 
oplep 

Empetrum nigrum, se Sragebær. 

Gupiri (Srfaringd”-Aundjtab), rejnsle, f., 
T.-kunskap? røjndom, m., 
prevelse (Molb, H. D); selv-lærdom; 
kennel kunskap el. fremgangs- 
måte, 


Emyiriker, frejstar? røjnar? etter-kjænner? | 


(d. e som *kjænner etter; jfr. elter- 


kjænsle, f., Jagttagelfe); kjænner? røjn-| 


doms-man?, røjnskaps-man? 
Empirift, røjnsle-given? (,erfaringåmæs- 
”), 1øjn-, røjne-, røjnskaps-. E. Dof- 
er, røjnsle-lærdom, «vitenskaper. Gaa 








frejsting, f., | 


En. 158 


emp. frem, prove (H. D.), røjne (-de), 
frejste(ar). 
Gmplpi, syssel, tjeneste, arbejd; levebrød, 


forsørgelse, 

Gmpføiere (Penge, Barer, Stile, Per- 
joner), finne bruk, plas, stilling, arbejd 
for (til), sysselsætte, ta i arbejd, pe 
tjeneste; avhænde, sælje. Lat. m; 

Jfr. Anbringe, Anvende, Bejtjæftige. 


— oplagssted (-stad). Jfr. Stapel- 


Ghpresjeret, nidkær, stri (for, efter, at), 
*hup-hejl, driftig, foretaksom. 

Empyem, edderbyld, ejter-kvejse, f., ejter- 
bolde, m., ejter-kaun, m. 

Empyreiff, himmelsk. 

Empyreum, ild-himmelen (de saliges op- 
håldssted). 

En bloe, i el. under et, rub og stub, ae 
og småt; *sam-fængd (fængen); 

samf. sanetagelse el. forkastelse? >? (L. K 

D.); blandet. Mk. også: En chef, som 
le er, forman, fører, høvding, styrings- 
man; over, øverste, General en chef, 
øverste hærfører, over-h. Pilot en chef, 
over-lods? En deshabillé, i morgen- 
klædsel. En deux, trois, quatre, mell. 
— tre, fire. En echelons, trappevis. En 

echiquier, dambrætsvis. H. P. S. En 
ill i rede penger. En face, forfra. 
alene? for sig selv, uten 
— En garcon, som ungkarl, 
som ugift (»makeles«, som enkeman). 
En garde, re (sin) post, i stilling, i for- 
svarsest. (H. P. 8.), "vaken, *vak. En 
gron i det store, i — mots. en detail, 
t (stor-handel, små- -hand.). En haie, 
i rad, række? "i gar(d), *i mangard (jfr. 
tan-gar, 9: tan-række), i tvi-rad? -række, 
i »dobbelte-række (av soldater el. bor- 
gere); —— En masse, masse- 
vis. En passant, i omgående, lejlighets- 
vis. En rage, rasende, oprørt, i oprør, 
En suite, i rad. Kn vogue, i omlep, 1 
fart, »i Fader, i væltene (H. P. S), i 
mode, i skud. 

En — en anden, Tænder og ejn, æ. og 
ejn-kvar. En og anden Gang, *ænder 
og då, æ. og gång(o). *xæ. og vende, 

g og annan, æ. og in dag. Jfr. 
Nu å da. Snart en rep anden, 
*ymis-kvar. Gu før eit, efnskils (skilt). 
»Drikke e.e. 

En (omtrent), ej („formodentlig pl. n, eller 
pl fa ejte): ej fem, se > Fram mot ej 

«ent, Denne endelse er i de allerfleste til- 
fæller efter en. Læsen, skriven 
løben efter t. Leſen osv. I * er det bare 
enkelte ord på -an (som fangan, vågan, 
drikkan) igen efter det gl. n. -an, som 


154 Enbaaren — Endossere. 


nemlig nu skulde i dansknorsk hete -en. 
For dette tyske -en er -ing den beste 


form, hvorvel -ning før tiden er almæn- | 


nere æn -ing både i dansk-n. ogsv. H. D. 
foreslår -ende, såsom liggende for liggen ; 
men denne form er i alle fal i Norge 


mere 2 
(Enbanren, ”ejnbænt (for; -bærnt, av barn), 
*ejn-boren, Fejn-bølt. Dv. ejn-bænning, 
-bøling, >: mefte Søn, Barn, Arving. 
Cuceinte, omfang, værne-krinsel? (så langt 
som en kan yte værn), ring-grænse, -værn 
(H D.), in-hægning (H. P.5.), vål"-værk, 
kring-v.? (Jfr. tougværk og træværk). 
Gudjantere (lat. incantare), (trylle, hen- 


rive), forgere; *tauvre. Jfr. *tauvre-ben. 


Jfr. Forhere. 

— liten — 
eyttila, omgangs-brev (paveligt). 

Gneytliff, omlepende. G.-Brev, omgangs- 
brev, srundskrivelser (efter t. Rund- 
ſchreiben ?). 

— al-kunskap?, mang-kunne? 
jir. få-kunne), al-kynne? (*kynne,n., er 
— Kund ſtab, Viben“); allærdom, alskole, 
sankelærdom ? 

Encyflopæbift, allærd, allærdoms-, alkun- 
nig? (bebre æn -kyndig), allebåndisk? 
deig Å overflatelig, les, an(d)fares- 
lærd (W.). 


Gud, æn, *som. »Han er større som dej 
andres. Der mejr som ejn. End fige, 
Flangt mindre, *æn mindre. 

Endda (felv den Gang), *ændå; *helder. 
»Det gik ikkje så ille heldere. >Det var 
ikkje så langt heldere. 

Enddog, like-vel, skønt; hvorvel. Dette 
ord, av end og dog, end-dog, 9: æn- 
døg, æn-da, er oftere blet blandet med 
end + og (end-og). End-dog er nemlig 
isin tid ikke så sjælden skrevet som 
endog, med utelatelse av den ene d (som 
da også likesom i end, endnu, endda er 
uægte), og endog, 9: end-og, 2: æn-og, er 
blet og blir tidt uttalt med d, altså æn-dog, 
altså som om det var skrevet end-dog, 
ikke endog. Det svenske ändock, 9: än 
+ dock, ikke än + ock, svarer både i ut- 
seende og mening til end-dog, ikke til 
end-og. Ändock opgives nemlig at tyde 
1, likevel, dogs, og 2. skønt, ænda, 
ruagtetr. 

Ende, ende, m., trjoting, f. fr: Dphør, 
Uafbrudt); (af en Baad, ud: og inb: 
vendig), sko't (skut), m.: framskot, bak-s. 
Sitje i skoten, >; sitte i Stavnrummet, 
helt om Bagſtavnen. Gln. skutr. €., 


re (af Fjord, Dal, bun(d), *botn | 


(fjord-b., dal-b.). Fra E. til €., tende- 
langs. Œ, ut: læse, tene, kvile ut. 
Uden E., til ævelegtid, endelaus. Øringe 


til Œ., trejte: me må t. det (arbejdet) 
til kvælds. Œ, faa, tage, trjote (traut), 
t. op, *ikkje være tråt (o) på: d'er inkje 
t på (jfr. Dpbøre, Mangle, Pattes) 
Œ. gjøre paa, også *klåre, kvitte ig 
Øbelægge). E, gjøre i Hajt, med Et, 
ta(ke) tvært nedføre(y). Jfr. Bryde over= 
tvært, Støbe frem med Guden foran, 
*ende-støjte. Paa E, jætte, *ende-rejse. 
EG. paa et Arbeide, Guden paa det 
Hele (langt Arbeides Slutning), ål-trøjte, 
f €, paa en Sag, endelykt, m. Mk. 
tvære, f., 3: Gndeflade (mots, Langfiben), 
skarv, m., 9: Gndeftump af Fjer 

Gundel (o: nogle), "som, somt, FREE) 
»Sæbvanl, med Subftant, i den beftemte 
Form": *som fisken, somt folket, kornet, 
some dagarne. 

Endelig, *endeleg, ejngång (e. kom det 
då fram, 3: omfider). 

| Endeligt, dødelig avgang, dedsmåte (Molb.). 
»Endelykt, m. er = Ende paa en Sag; 
Udfald, Stutning”. Jfr. Rejultat. (GL 
n. endalykt utlægges: Ende, Endeligt). 

Endelos, *endelaus. 

Gndeløshed, endeløjse, f; ævelængd, f. 

Endemi, lande-syke, lands-s., land-sot 
(Molb.), 3: fom herſter ubelutfende i 
visje Egne af Jordkloben. 
demift (ber el. der, t einheimifdj), in- 
hjemsk (syke, L. K. D.), hjemlig? hjemme- 
hørende, landbunden? mots. landfar- 
(sot); hjemlandsk (H. D.), årvis? lands- 
egen (H. D.); jfr. Rational. Peſten er 
end, å Egypten, har sit hjem el. er 
hjemme, hjemlig i Æ. 

Gndemærfe, grænse-mærke; også område, 
vald (3: eg. vælde), n., grun-ejendom. 
Jfr. gl. n. endimerki, >: grænse, bytte. 
Ældre, d. Ennemærfe, siden Enemærke?; 
i * er endemærke = grænse, 

Endes (faa et vift Udfald), *take land. 

Gndevende, *ende-snu, snu op ned på (ikke 
opog ned). Det var endevendt, omsnud'; 
det snudde op ned. 

Eudnun (felv i denne Stund), *æendå, Fæn. 
*Er du her ændå? Mk.: *æn mejr, "æn 
mindre, æn ejn gång. 

Endog, *ændå (æ. »største huset vart for 
litete), tilmed, selv, *tildes (tedes), *jam- 
vel (sv. jemvil; gl. n. jafnvel). Endog- 
fan, *di-helder; di-mejr, deshelder, des- 
mejr, tildes, jamvæl, di-bæter(e). Eg 
vejt dæ kje selv) tildes. 

—— inseg(), n? Jfr. Exosmoſe. 

| Endosfent(Jnd., Girant), påtegner, -skriver? 
skrive på, o: enboåfere); borgens-man 
Lm.), overlater? (ikke overdrager), mel- 
lem-man (så et av bladene våre). 

Saite (Ind. ; Girere), tegne på, skrive 
på (?) (dv. påskriver, -tegner), borge for; 








Endossering — Eng. 


skyldtegne? ryg-tegne (H. P. S.), late, 
1. frå seg? overlate (3: overdrage; t 
übertragen), overgive, -fore til, 
Enbdokfering (Ind.), -fement, påtegning? 
? -skrivning? overlatelse? lating, 

f. (2), borgen. Jfr. Raution; Enbosfere. 
G. in blanko, åpen (ikke utfylt) påskrift 
el. overlatelse (med åpent rum for mot- 


tagerens navn). 

GEndrægtig, *samstelt, samhældig. Se 
Enig. 

Enditjønt, Sændå, fom æ., *føre(y) alt det, 
*føre det. 

Ene (om et Arbeide), *ejnfør, ejn-ørkjenly). 
Gl, n. einvirki, 9: „perfon, fom iffe har 
nogen til Hjelp ved Driften af fin 
Nøringåvei”. Č, og alene, Tejnkom (sv. 
enkom); *ejnlest (ejnslejdes), *ejns ærend, 
*ejnsvor(dJom. GL n. einvordum, 2: 
glpecielt". 

Eneboer, *ejnbue — m., ejnbeling, m. 


Enebcerirce (Juniperus), ejne, m., ejner 
(gl. n. einir) *brisk (H. Winsn.), sprake, 


m., brake, m., bruse, m., raud-ejne (han 
braser op som r., 9: ér op fom 
ner). Mk. ejne-ba'k, n., -redel(y), n., 
2: Krat, -smak, -tjære. 
Gnerier, ejn-ejgar. 3 
e, ejn-ejge, f.; jfr. samejge. 


Enemærke, se Endemærke. 

PNG, *ejn-rådog. Bære e, rå og 

je. 

Eneraadighed, *ejn-ejge, f., ejn-rikje (Lm.). 
*Rikje, 3: i. Berømte, 2 Gienbom, 
3, Rige. 

Eueret, ejn-ret, m. 


Energi, kraft, viljek., fasthet, vilje-f, | 


hug-styrke (Lm.), styrke, fynd, kraft- 
fylle, eftertryk, dygtighet, itak, n, fram- 
færd, f£, ramlejk, m. (Lm.), drægt, f., 
stortak, T. 


Energiſt, kraftig, dygtig, fyndig, efter | 


trykkelig, dådog (ubpgtig, TES 
dådfør (H. D), dkraftig (Molb.), 
ihærdig, *hærdig, 3: vebholbende (sv. 
ihärdig). 

Enervere, avkræfte, utmarge, *mærgstæle, 
svække, Gnerveret, mærgstålen(0), ut- 
marget, margles, avkræftet, svækket, 
nærve=s.? utslit (-sleten)? *mærg-sloppen, 
vejknæ", utlevd Heen 

Gnervering, avkræftelse, svækkelse, vejk- 


ning, f. 

Eneftanende (i fit Slags), ejnste(dling, m., 
ejnstaka. Å i 
Cnejte Arving, ejn-ærving, m. G, Ting 

(at bruge el. tage til), ejn-tøkje, n. 
Buetaged, ejnheg (mots. tvihøg osv.), *ejn- 
botnes. 
Enevælde, cjnvælde, n., ejnvald, n. 
einvald), ejnrike (Lm.), ene-styre (? 


fgl. n 


155 


erdu, eg. fortapt barn, d.e. (den 
forreste i slaget, våge-halser, 
kanon-føde, d. e. forposter og forreste 
rækker i stormløp; livløjse (brukt om 
person som andre ord på -løjse); dråp- 
vigd (Lm.), daud-vigsle bam (Lm.); 
føregangs-feje? (W.), våe, m., livlej dje f. 
Enfant — (»terr.« for fin Familie 
eller for fit Parti), egentli. fæl unge 
(som nemlig ved at være for åpen-munnet 
blir brysom eller farlig for de andre): 
Fåpen-kjæft, m., flå-kjæft, m., *vase-kop". 
Mk. og vetløjse, f., >: „en meget ufor: 
nuftig el. ubefindig Perſon“. 
Enfin, ja-ja; la gå. 
Enfodei, ejnføt (f. e. bord). 
| Enfolbig (indftræntet), ejnfald (gl. n. ein- 
faldr), ejn-foldig („efter ben banfte 
orm”), ejn-faren, ejn-rjoden („jom for⸗ 
aar lidet”), *få-tænkt, *ejn-t., kortsynt; 
ut'-vi's, styven, ”*styveleg (shan lyt 
være stærk, som s. ere), *galen (jfr. shan 
er inkje så galen, som han er hejmalene, 
2: ukhndig Solteititten), ejn-vårog oxi 
ejn-vetog (i), ə: eg. enſidig, inbjlvæntet; 
(impen, *ejnfaren, *ejnfald. Œ., noget, 
små-votog. Jfr. Dum, Taabelig. F 
Werf., ejn-veting(i'), m., styving, m. Jfr. 
Zodje, Fjante, Taabe. I ældre dansk 
som i sv. bruktes enfoldig for »simpele, 
f. e. enf. mad, enf. spænner. Enfoldig 
for troskyldig, ærlig; ikefræm, ukunstlet, 
er også ute av bruk i nutids-norsk og 
-dansk. Denne tydning ér imidlertid op- 
frisket igen noget nu i dansk. Derav 
Enfold (efter t. Ginfalt) og Enfolbighed 
for ssimpelhede, 3: troskyldighet, kunst- 
løshet, likefræmhet, naturlighet. Enfoldig 
er da mest en lyte; i denne nyere, men 
sjældnere mening: troskyldig, naturlig, 


Gufoidighed, saue- 

nføldighed, saue-lag, n. 

Eng, -mart, -flette, eng, f, vold (2: vår, 
H. Sch.), enge, nọ, vang, m.; (lavtlig- 
gende), lo, f, ste, © Engmark omkring 
en Gaard, be, m. Mk. bebejte, begar(d), 
2: Gjærde mel, Eng- ogUdmart. Paa 
Engmarken, på benom, Slippe Krent. 

aa €., sleppe på be. Gngmarf, af- 
Deg, ut-eng, -slætte, n. (-slåtte), skagge, 
m. Gammel, upløiet €., vål(o), m. 
Mager, tynd E., tunke, f., tunke-be, m. 
= *skrinne, *s.-mark. Frodig &. nær 
Sufet, sek(i'), f, tjuk-eng. e 
ved Bandet, fet, f. (gl. n. fit) €, 
jøbflet, mekje-lænde (y-e). ” fom 

* været Ager, ækre, f., atter-læge(e), 

f., kjælve, e (kjølve), f. Hertil: ækre- 

hej, -mark; kjælve-hej, -fo(de)r, -korn. 

Jfr. Svileland. Engftyffe, afgrændjet, 

tæt ved Huſene, tun-tejg, m. r OM- 


Bag 





156 


jærdet, trældje, n, tre(d)e, n. Gug- 
immel at flag til en vis Tid, tejg, m. 
tun-t,, slåtte-t.), vo'n, f. (jfr. fone om 
en skogtejg. Sv. * von, Ân, f., åne, m., 
Engftrimmel). E., fom fan flanes af 
en Mand paa en Dag, ejn kars (dags) 
slåtte, rej(djemål. eng-lænde, n., 
-løde, f. (3: Qabe), -rejnsking (jfr. [at] 
redje, y, trøsje, y), -slåt Fa. m., 
-sprætte (jfr. Græshoppe), -strå (>: Hvene- 
græs, Agrostis), -tejg, -vål. 

Eng, Weng (t. enge), trång (t-brysta), 
Sjælden) *snæv; (fom Yabning), "ang 
å,-røme, 3: Tranghed; ang-næt: 

arn med fmaa Maffer); jfr. *snap", 
*knap", *krap. Mk. Enghove, hov- 
trång, m. 

Engagement, fæste, f., fæstelse, fæstemåll 
T., stena(d), m., —— nm; (For= | 
bindtlighed, Forpligtelje), skyld, f., skyld- 
nad, m.; inbydelse, inbud?; tjeneste, sys- 
selsættelse, plas, tilsættelse i æmbed; 
fægtning. 

Gngagere, tinge på en, t. en (til noget, 
ne skal fn fale(ar); inbyde (til 
dans), byde op (bjode i * er og = 
invitere, indbyde); (til Forretning), fæste 
(te), ste(d)e (-dde), tage i tjeneste, til- 
sætte (o: »anesætte); (om Stib), lejge 
(de), >: befragte. Œ. fig, fæste sig, 
love s. bort. Engageret, in-sæt", lejet 
jfr. Linietropper); (forpligtet), lovet bort, 

inga’, -tinga", optagen, buden, op- 
baden; sysselsat. »Manskapet er eng.«, 
ə: ri ilden. England er eng. med 
Amerika, har forretninger på, med A. 
Œ. for fan el. faa ftor Sum, jfr. Jn- 
fereGjeret for. E. med Fienden, i kast 


med f. 

Gngaug, *tildes (eg vejt de' inkje sjøl t.), 
deshelder, ejngång; (forbum), ej-tid, ejt 
sin", fe eng., ikkje deshelder, des- 
mejr, tildes. 

Engel, *engel, sendebud, utsending. Mk. 
*engel-rejn, *engle-skare, *-sång(o). 

Gngelik(e) Uge, valk, m.; sve'k? (å), n. (f.). 

Eng(e)lænder, *engelsman (sv. engelsm., 
fransm.). Jfr. fengels-ul, -jam, -væv. 

Engerøde (Galium boreale), mål(d)re(o), £., | 
more(00)-gras, n. (maure, m.-blom, møjre), 

gre) f., kvit-f. 


5; | 





Engkarſe (Cardamine pratensis), eng-karse, 
blejk-urt. — os å 

Enguellife, se Lychnis Cuculi. | 

Engranunfel, akkeleje, f. Akeleje (med | 
enkelt k) er hos Sørens. = Aqvilegia | 
vulgaris. 

Engſyre, se Syre, Rumer acetosa. 


Eng - 11 latifolium og 
angustif.), *myr-dun, -dup”, -lop', -kol', 


Eng — Enkomium. 


m.-ul, f, hår-kal”, m., fivel, m., myr-f, 
fivel-rok, killing-rok. Gl. n. fifa. 
åte Fejnhændt, *ejnhændes. 

Enhed (Helhed, at noget itte er jammen: 
fat), ejning, f, ejnlejk, m., hejling, fi, 
hejlskap; Delenes Overenaft, med bet 

ele), samhøve, n. (jfr. Harmoni); (Lig: 
ed), Tejnskap. 

Enhver, *kvar (kvær; ejnogk., *kor, “hor, 
*hør), GL n. kvarr, hverr. 

Gnig (t. einig), samdemd med (Lm.), 
*samd (samde om flere, av sæmje(e); bare 
i fl), *sams, “samtykt, *samstelt, *sam- 
hældig, >: fom holder fammen; einig; 
samråd (de), forlikt(e). Enige være, *sæmje, 
*samde være. 

Enighed, sa'm, m., sæmd, f., samtykke, 
n, samhælde, 3: sam(men)-hald, sam- 
nad (fredeligt samliv). $ Œ., *sams. 
Jfr. Dverensjtemmelje. 

Enkauſtiſt, in-brænt. Eukauſtik, inbrænt 
maleri. 

Enke, *enkje, ekkje. Mk. enkje-stand, 
-sæte; -brud = kone-brud. 

Enkemand, enkje-man, ekkjebose, 3: ung 
— = — dg bbatig Karl). 

mest i spøg), hågstal(o) ig e: 
th, enlig Berf.). Pasfende se 

Enfe el. Cnfem,, enkje-heve, n., enkje- 
mans-h. , Enfemand (en vis Leg), ænkling, 
m., ekling. Sv. enkling. 

Enlelt (efter Dalin: t, einkel, n. f. enfeld, 
hol. enkel), ejnleg (ejn e. stad, tid, 
mots.: ymse stader, tider), ejnstaka; 
(fimpel), ejn-fald (gl. n. einfaldr); (ren, 
ublanbet, f. €. Korn), *ejnar(d) (ejnar'e 
rug); (iffe fammenlagt), ejn-lagd; -fæld, 
-slængd (mots. tvi-fæld); (om Tgi: enfelt 
Bredde), *ejn-brejd; (enkelt Traad, iffe 
tvunden), ejn-gjængd (>: som går alene, 
mots, tvunnen); (jærffilt), ejn-skild (gl. 
n. einskildr). Med enfelt Rad Knapper, 
ejn-knæpt. Med enkelt Sæt Alæder, 
ejn-klæd' (ikke tvi-kl.). Sat i enfelt 
Rætffe, ejn-sær'le). Eu enkelt Gang, 
*ejnvending, f. e.: »d'er inkje gjort i ej 
ejnv.«.  Enfelt Bokal (mobjat Tvelydi, 
ejnsæt ljodstav (Lm.). Gnfelt finnes også 
i skikkelsen entel; således ikke bloti sv., 
men også oftere i vort bokmål, — og da 
denne form er så utbred, var det kanske 
best at hjælpe den fræm. 

Enkelthed, enkelhet? (uten t? jfr. Enkelt). 

Enfeltvis, en for en, *ejnskils, -skilt, 5: 
for sig selv (sv. enskilt, 2: , privat”); på 
stykkje-tal. 

Enfiridiom, se Endir. 

Enklave, stre-gods (dansk blad), futangards- 


ejge; utlænde? 


| Ønklavere, inslutte, avstænge. 


Enfominnt, lov, lovtale, ros, hæderlig el. 


Enkouragere 
— tiltale? Hertil: Enlomiaſt, lov- | 


Gxi(oynragere, gege, opmode, 3: sætte 
mod i (Lm.), tilskynde. Jfr. Opmuntre. 
evement, bortførsel, -førelse 
lig (eneftanenbe, affonbret), sjeler, 


ejnsaman, ejnstaka, Å any 


(ilden Følge), einleg, Purse) 


ejnbele, n., ejnbølt gar(d) (med én op-| 


sidder), ejntunt g. (med et tun, 2: et 
ar ma Sted, ejn-stef(dje,n. E. Ting 

erſ. — m.; jfr. ejntre 
fek Træ) E. blive, ejnstakast. 

Euunyere, kede. 

Enorm, umåtelig, *ov-stor, ov-stærk? 
utrolig, uhert, eles; *uhorvelig, 
overhændig (H. D.). E. Tal, v-tal (H. 
D.). Jir. Dverørbentl.; Uhyre. 

Enrageret, — gal, *opest, *olm, *sint, 
*man-vond, *arg, ustyrlig, oprørt. Mk. 
hertil : blodsinne, n. 

Curo(llere, føre in, inskrive (el. bare 
skrive), tegne in (til hærtjeneste, til sjø- 
manskap osv.). roferet, inskreven, ut- 
skreven (til tjeneste). 

Enrol(l)lering, inskrivning (til hærtjeneste), 
utskriv(n)ing. 

Eurum, ejnrom, n., ejn-reme,n. Q Enr., 
*føre seg sjøl(v), ejns-lege. Im." Sam- 
tale i ©, ejn-mæle, n. 

Gnå (Adv.), *ejns, like-e.; (af f famme 
Slags), Ken *samfængå (-fængen), 3 
-iffe forter 

Gnsartet — av samme slag, *ejn- 
ard), æn 

Ensartethed, Gale m. 


Eng , be”figgende (Bintler), ensliggende. | 


Molb, 

Enjemble, hele; samvirkning Mie; sam- 
spil el. sammen-spil (H. 5.); sam 
førsel? (av *samfere, — efter en bi 
Pian”); hejling, f£ Jfr. sam-heve, s-| 
klang, — sammenhør, helhet, (et, 
det) hel 

Gusjarvet, akeo) (i), ejmleta’, ens 

H. Ð. og *jamgren, jam: 

z — 


Gnsformig, jfr. *skiftelaus. 
ig, — (Lm.), ejn-sides. Lm. 
Gajom, odseg (H, L), 
org "Hejn(s leg, *aud. Jfr. 
En — ogn, jfr, — a (mots. 
tvibejte) 
Euſteds Fejnsta(d). 
Enjtemmig, ejn-mælt. Lm. 
Enjtemmighed, ejnmæltskap. Lm. 
em, *anten (ænten). 
Enteromorpha compressa (en Tare), sli, n., 
berg-sli, slime, f. 
— fig, frahålde sig (H. D.). Dert. 
. frahåldelse. H. D. 


157 


Cutian (Gentiana purpurea), sete, f., 
skar-s., skjær-s., søt-rot, f. Jfr. Gen- 
tiana. 

Entledige, takke av. 

Entledigeiſe, æmbeds-fratræde(lse) (H. D.). 

| Til -træde jfr. foretræde (,,Xubiend”), op- 
træde, sammen! e. 

Entomolog, se en 

Entomon, se Infeft, 

Entoutkas (en tout cas, en $ aplg, fo 
i „ethvert Tilf.” tan har — 
Regn og mod Sol, en alle-fal el. en 
hvadsombelst el. regn-sol-ly. H. P. 5. 

Entozoon, invol(d)s-dyr, inder-dyr? (*Inder, 
f. = Sndvold). 

Entre (at), borde (gl. Grundtvig), stige om- 
bord (i fientligt skip med magt). 

Entré (Rum, Værelje), gång, f, for-gang, 
-stue; ingang, hoved-i., sval, f, forsal; 
intrædelse. H. D.: fremmers, 3: fram- 
hus; adgangs-pris, ingangs-p. (ingangen 
koster —, H. D.); adgang (til fornem 


pers.). 
ntrebillt adgangskort, ingangstejken. 


Gutvedjat, *trillespringe, krysspring (i kunst- 
dans); slynge-trin el. «sprang. » PS, 

Entre-metå, mellem-retter (i et måltid). 

Gntrepøt, oplag (utollet), oplags-hus, -sted 
(zoffeniligte, for varer, som ikke straks 
skal gives tol for). 9 Entr., på »offentl.« 
(riks-) oplag (utollet). 

Entreprenant, virksom, foretaksom, — 
fræmfærdsom? vinskipelig (H. D.), *mø- 
ket(y) føre seg; *mangfrejsten, bjærg- 

| som (H. D.); jfr. *mangrådig, 
faldig. 

Entreprenere, overtage. Dv. overtagelse. 

Entreprenør (-eur), drifts-herre, forstander, 

| leder, forman, rejstar? 

| Eutreprije, tiltak (am), n — fore- 
havende; tiltøkje, n. 
frejstnader (mar[g] Pier ra — 
Forſog, fom er noget voveligt”. 

paa), gå med el. in på, inlatesig 
ta del i, være med på. 

Citing, se Entre (at). 

Entuſiasme (Begeiftring), varme (sjælelig), 
ild, ildhug; gir, m. (»det sætte gir i 


hånom«). 
) simga valgte bråfængjesord seld- 


— Enyrions. 


«Det av 
hug» synes mig for abstrakt og tørt; det maler, 
— uten farver. Jeg har før tænkt på hug- 


W. 

Catu faf, “ildsjæl, ildhuging? vilstyring 
(i mening nemlig). 

Entuſiaſtiſt, varm, — løftet, stærkt 
intagen for (mot) højtflygende; girande? 
— t TE 

Guveloppe, (brev-) o 

GEnvirsnld), omsegne, omkværv, my om- 





| kværve, m, “omland, omgivelse. 


158 

Enboye, avsending, sendeman, -bud (av | 
andre rang). 

Engiet, ejn-ejgd, -auga’, ejnsynt. aDen 
ejnejgde kallen er konge blant dej 
— 


Eorcen (=cen) (i den tertiære Tib), 
en tid. Th. Kj. 
0, med det samme. 
sk , måneårs-jævning, m- SEG 
lemdager, mellemdags-tal. H. P. S. 
Gparf, landshevding, rn. ve 
over-b., erke-b. 
Eparki, landshevdingdemme; bispedømme. 
Gypanlement, »skuldere- (el. bedre) aksel- 
værn. H. P.S. 
Epauletter, aksel-dusk, -krans? 
GEpée (Port d'epée), kårde-dusk. 
Gperegeje, forklarende tillæg. 
Epidemi, omgangs-syke, farsot, 
svejm, m., farang, m., overfærd, f. 


ny- 


mel- 


land-f.; 
Mere 


ødelæggende syker som kolera, pest og | 


gul feber kan vel og kalles farsot, land- 
farsot. 

Gpidemiff, omgående, omgangs-, landfar-; 
farsotlig (H. P. S., i likhet med under 
såtlig, forsætlig, av undersåt, forsæt, med 
tilsat -lig). 

Gpidermid, overhuden. 

Gypigon, jfr. sildefødning, ə: silleføding 
(sidle-), efter-f.? efter-kul', ætlinger; 
barn av det andre giftermålet (skulde), 

_ andre lag (yngre laget), efterskud ; efter- 
grøde; jfr, sirone(u), m. (høstspirer), si- 
gro, f.? *Bøle, flægde, "føde, *kold, f. 
brukes eg. ikke om m.sker, 

Gypigraf, på-, in- el. over-skrift. 

Gpigram, —fynd-vise, — (Lm.), 
kærne-stæv? (2: fyndigt — snej- 
vise, f., -værs, n,, -stæv(e), n (2: „ftit 
Iende, fpottende DB." ov), spotterim 
(Lm.), snærte-vers (L. Kof.), spe-stæv el. 
spe-kvæde? *klængjestæv, -vers, -vise. 
Til klængje- mk. kl-namn, -ord. 6. ær 
egentl. inskrift, innehållende en sanhet, 
som er fæstet som inskrift t. d. på et 
minnesmærke (efter M. Monrad). H. P. S. 
har bråd-dikt el. -værs, 

Gpigrammatiter, tijt, snærte-kvæder, spe-k. 
(i likhet med *spefugl, *spekråke), bråd'- 
dikter. H. P. 5. 

— — snærtende, bitende, stæv- 


jen: 

Gyifer, fortællende skald, kæmpe-sanger, 
-skald (jfr. kæmpevise), saga-kvæder, 
-SAn; ger. 


— — »fråssende«, e 
ute, 


Gyifuræi lære; vel- 
ipt Jfr Sjyptgpen, raader 


Gpilepfi, fang, n., (ned)falso" (også hos 
Molb; fallende syke, fal-sot”, £; Hik- 
fal, slag. H. D. Gl. n. nidrfallssétt. 











Envoyé — Epope. 


Tang og ”nedfalsot ær best i Norge, 
de forstås av alle hær, 

Gyiteptirt, (ned-)falsottig (Meyer), falle- 

BER fang, av fang (t, d. tilfælle av 


Epilobium, se Dueurt. 
Epilog, eg. efter-ord (jfr, efter-skrift), efter 
spil, eftertale el. -skrift (på vers), der 
sang, -kvæde, slutninge-tale (kvæde), ut- 
gangs-tale, mots. ingangs-t. (Prolog) 
tis latifolia, fangre. nnerus. 
ek Te irii kæmpe-, saga- (t. d 
Gpiflapal, vi > Piskoppelig: Gyiftopat, biskops-, 
isped 
Gyijode, rd å (Lm.), avdrift? 
unda'sket?, 3: flbbning; en liden 
md fom — abſtilt fig fr fra en 
prre”); mellem-»handlinge  (Snced.), 
mesang, -stykke, kile? inskud (f. e. i et 
dikt), »avstikkere (gøre en a. av sig, 
Molb.); utskejelse, utvikelse (N, M. Pet.), 
skejving, £? Jfr. Exturs 


| Gpifodiff, inskut, inflettet, mellem-. 


Gpiftel, brev, skrivelse (efter t. Sdjreiben 7). 
Gpijtolariff, som brev, i brevform, brev-. 
Gpiltyl, -sejle=-krans. 

Cpitafinm, grav-skrift (Molb.), g--minne, 
-mæle (Molb.), g.-stejo, m, g.-tre, nm; 
minneskrift, 

Gpitafaminm, bryllups-sang, -kvæde; 
brudevers. 

Epitaſis, knute-knytting (i skuespil), »for- 
viklingene (t. Bermiderung). 
iteton (Adjektiv), tillægsord, -navn. 

+ ornans, prydeligt tillægs-ord, pryd- 
ord? pynte-ord? 

Gpitome, utdrag, ut»tog« (t. Nusjug). 

Gpitomere, dra(ge) ut, korte (kortfattet). 

Epizoer, -snyliedyre, snike-d., åt, n. Jfr. 
Snylte». 

Cpigooti, dyr-farsot el. dyrsot (H. P. 8.); 
jfr. Gpibemi, om m.ske-farsot. 

Gpode, eftersang (efter strofen og anti- 
strofen). Meyer. 

Epoke (epoque), tide-hverv (Molb.), jfr. sv. 
tidehvarf, 3: tidsalder; tids-skifte (om tids- 
punkt og om tiden mell. to tids- el. 
vendepunkter)?, tids-skjel (Meyer); hvile- 
sted, -punkt (i historien), grænse-punkt, 
vending, vendepunkt (i tingenes ), 
som begynner en ny tidsalder og ny k 
række. E. gjøre, gore vending? begyn 
(hæve op? jfr. *ophav Begyndere) 
ny tidsalder, årrække; blive et vende 
pult el. mile-pæl; gøre opsigt. Jir. 
Dpfigt. 

Gponym, med tilnavn. Meyer. 

Gponymi, tilnavn, opnavn, opnæmnée, n., 
ænnings-namn, *utnæmne. 


Gpope, se Epbs. 


Epopt — Erindring. 159 


Epopt, tilskuer. Gpopter, inviede, som fik 

lov at være tilstede ved de gamles »my- 
steriera; seere. 

Gpnå, »heltedikte (men ,Helb"” ær tysk), 
kempekvad (jfr. kæmpevise), fortællende 
kvad, dikt, saga-k.? Se Gpifer. Kæmpe 
ær vårt ord for t ,Øelb”. At kæmpe- 
dikt vilde lede tanken på et ualmind. 
stort dikt, skal ikke være til hinder, da 
bruket snart vilde vænne folk til den nye 
møærkelse. 

Eqvisetum, rakke-rove, f., snælde, f., 

jærring-rok”. *Stejnbær er, Robfnoller* 
av Eqvisetum. Jfr. Babberot, Stave- 
græs og Sfovjnælbe. 

Gr (lat. œs, >: Kobber), ejr, m. (gl. n. eir), 
kobber-rust, spansk-grent. 

Erbarmelig, barmeleg (barmefar], at ynie, 
belage, sv. * barmas), sørgelig, ynkelig, 

 jammerlig. Jfr. Beflagelig. 

Erebus, under-verden, dødning-riket,skygge- 
T., nå-hejmen? 9: dødning-hjemmet. 

Greftion, rejs(njing, oprettelse. 

Eremit, ejnste(djng, m. (Lm.), ejnbue 
-buar), m, jfr. ejnbeling, m, ,Ene- 
per”. Til -bue jfr. haugbue, *dalbue, 

jærbue osv. 

Eremitage, eneboer-hytte, enebo (Fr. H.: 
ahun havde omskabt sin hytte til etene- 
boe); ejnstøe, n. (2: „enligt, afſondret 
Sted”); jfr. *ejnbele, n, enlig Gaard; 
Jyst»slote, L-gård? (lyst i * også = For- 
nøielje). 

Erfare (t. erfabven), sanne (shan fek s. 
dete, 3: erf, at bet var fandt), få vite, 


, Fspørje („erfarebe, at Herodes 


sparre, : j 
var bød"); rejne cE hæv rejnt det 
længes, 3: bed Erfar. lært at fjende; 
jfr. gl. n. raun, sv. rön), finne (shan 
fek så finner, o: fil not erfare, føle, 
bet; »han får finne? dete), prøve (-de), 


kænne, mærke(ar), opleve, komme efter, | 
k. under vejr med, frejste(ar); *forfare | 


es ikke at være det tyske berfalren). 
an faar not erf. det, da' kan så rej- 
nast. Qet at fan erf., røjneleg. 


Grfaren, rojnd (+lat han råde, somr. ere), | 


— (jfr. vidfaren, SBU EL klok, 

kyndig, prøvet, *ræken(e) (råkjen, o). 

Gi et Šan, drevent(i"). Gi Pei 
gang, *man-tam(d), *folke-vand, *folke- 
gjængd. Jfr, Bevandret. 

Grfarenheb, forfarenhet? (det at være *for · 
faren), mange rejnsler; klokskap. 

Erfaring, rejnd, f, livs-r. (Lm.), rein, f., 
rejnskap, m., røjnsle, f. (r. er en dyr 


læremester); forfaring? (av *forfare, sv. | 


forfara), mærkna (o: Jagttagelfe); sans- 
ning. Gl. Grundtv. og Fr. H. har spørg. 
dom, som efter H. D. er et ældre ord. 
Jir. Underretning. E. fom Prøve, rojn- 








dom, m. (det hæld ikkje, når det kjæm 

i røjndomen.). ke — — 

kæns-gærning, iagt-tagelse, fornæms: 

Mine Erf., mine oplevelser, Bringe 

i Érf., spørre (»da de havde spurt, 

at —«). Samle ©, klokjast (jfr. 

kløkne, 9: blive fog), lære, se, here. 

Ved E, vife fig, rejne seg (røjnast), Ved 

Œ. befræftet, san-rejnd. Erfariugs⸗ 

— sanse- (-ævne, -kraft, -redskap, 

-verden). 

Grholde, få, nå, opnå. 

Grholdelig, som er at få, opnåelig. 

Grhverbe, inlægge sig (ære), lægge seg til, 
tijjene, *fortene, auke, ar (»den ene 
aukar, den andre øjdere), *vinne (-van), 
avle, kåvre(o) seg, kaure seg (sv. förko- 
fra, lat. recuperare, eng. recover. Et 
med Met, *retfængen, *retkomen, ret- 
færdig („ben retf. Fireffilling'). €, med 
Uret, *rangfængen. Sv. rettfången. 

Erhvervelſe (Udbytte af Arbeide), avling, 
f., avle, m. (»det var hans ejgen avler, 
itte Arv el. Gave); kåvring(o), f., kåver- 
skap. 

Grhverver, avlar, m. (»det kjem æjdar 
etter avlarr). 

Grhvervöeune, jfr. Næringåvid —(-vet). 
Molb,, H. D. 

seri (Gndeljen), jfr. Fabrik. 

Grigere (eg. reife), oprette (efter t. auf- 
ridjten?), grunne, grun-lægge? 

Erigeron aeris, *bakke-stjærne. 

Grindre, tænkje at-på (o: tænte fig tilbage 
til), hå (hådde, håd), håtte(ar) på (reg 
håttar ikkje på dete}, huge(ar), — 
rêke på, »det renner mig i hu(g)«, komme 
i hu(g), ihukomme; *minnast, *drage til 
minnes; sige, lægge til (,&t maa jeg 
endnu erindre”), €. En om, Fminne 
en om el. på, åminne (-te), imåge(o) å. 
E. dunkelt, *drage til minnes. &. falt. 
feil, *mis-hugse, misminnast. Søge at 
erindre, minne seg på; se at komme på. 
Grindret (ænbjet), *etter-håd; (med Bel- 
billie), hugbåren(o), av hugbære, elffe; 
(buffet), *ihugkomen. Som erindr. vel, 
*minnog, *håttig, *minne-spak, *minne- 
sam. Som tidbterindrer feil, rang-el.mis- 
minnog; (jom førverler i fin Grindr.) 
misminnog. 

Grindring, ihukommelse, minne, n, hår, 
m. Svag È. om, kjejm, m., snær, m., 
føre-svev, n. (y- i). Jfr. Spor, Nemini- 
feentjer. &. om at gjøre noget, min- 
nelse (Molb.), minning, f., åminning, fi, 
>: Paamindelfe. Gave til E., *minne, 
m.-gåve, f. Barndom Ç., *barne- 
minnerne. Til E. om, til åminning av 
(Lm.), til minne om, til (ens) ihu- 

kommelse. ©., falft, feil, misminne (jfr. 


160 Eriophorum — Erstatning. 


*njøs-minne, gent) Gl. n mis-| ufred? *kynne el. *forkynne ufred. È. 

minni. forverle bet Ene med nfjtaffet, *lyse av. ugyldig, under 

det å di Fæfte i €,,| kænne (jfr. Dphæve). €. — å AN 

hugfæste (-te), 3: ,indprente fig, lægge| (Act), lyse, demme fredles; (gl. d.): 
eu Hjerte" (gl. n. hugfesta). Gjemme| mæle man-helgen fra (H. D.). Einen 

#drage minnes. om har et g inolv ukke ul 

til S 

tydelig Œ. (er fen til at glemme, ijær| opgi sit bo. Grflæret Hiende, avgjort, 

ml fie), minnesam (»han vart m. utav | avsagt, å f. (Molb. fr. Grijende, 
Yy sagt, åpen f, (Molb.). J tj 

die). Skiltet til at fæfte fig i €. (mær: | Erklcering, uttalelse, tilkænne-givelse; sken, 








Telig, Opfigt vælfende), *minnesam, minne-| mening, råd, dom, vitne (bære v. om), 
værdog (gl. n. plen), Grindringö=| vitning, f., vitne-mål, n? — 
tegn, minne-tegn. Molb m? Judhente Sialsraade s E., here 

Eriophorum, se Kjæruld. kongsrådet. 

Grig, strid, trætte, atvedragte, o: tvidrag, | Grlyndige fig om (t. ſich evfunbigen), sperre 
n., tvi-drætte, n., usam, U., usæmje, f., (spørje) om, efter, foresperre sig; lye 
krangl, m. (-dde) til, lyast til, høre om, efter, se at 

Griftif, strids-kunst, målbindingskunst? | komme efter, Dertil forespørsel. Jfr. 

Griftiff, trættende, wrangvis (,fofiftift”),| Forhøre Jo og Viſit. 
stridig (2: ,bisputabel”): stridige me-| Erlange, få nå. Jfr, Grhverve. 
ninger. Erle (Motacilla fl Bipftjert), erle, f, 

Erie», ægte, stor, mester-, — tvi-, *sxki· *lin-erle (linelle), — ggio, 
nande, *ov-, *overs, *fram-ifrå (jfr.| bu-erle(bu-ele), *disse, f., igde, f., 


Extra og Ultra). Ejn adels fant ſot  ”austavinds-igde (jfr. hampi igde, et eg 
skalk), ljugar, ejn skinande fant el. skarv, | Meije). Den gule E. Moraca — 
Fstor-ljugar, mester-tyv, tvifåming, m.,| så-erle (-elle, -ille, -linelle), 
3: ,Erfetosje"”; eg. Dokbelt:Dusrrian, Erlægge (betale), Hæggje (tol, skal, dand 
Grfe: er lastende uten i æmbedsnavn, | skyld, liv-ejre), give, av-g., skyte til, 
der det er = over, om højere værdighet, — yte; gælde, H.D. Gl.n. gjalda, 
f.e. biskop, degn. Jfr. Super⸗. av betale, udrede. 
Grijende, *kænne, kanne, ar («det sanne |(Gruære, nære, føde, fostre. 
vil ingen kannee), sanne, san-kænne,| Ernæring, næring, fostring, opfødelse, 
*god-kjænne (sv. godkänna); opfatte,| føde. 
tilegne sig, skønne, forstå; vedtage, | Œrobre, vinne, hærvinne (Lm.), hærtake 
vedgå, tilstå, lade gælde, gå in på.) (Lm), våpentake (svensk), "take (in), 
»Hans grunde må kendes gyldiger. H.D.| underlægge sig. 
(Bedkjende fig), kannast med, kjænnast | Crøbrer(ne), landnams-mændene (Fr. H. om 
ved. (3 Rjøbmandsfproget), godskrive, | Frankerne i Gallien); hær-vinnar (Lm.). 
skyldskrive sig for, føre til intækt. Jfr. | Erobring, land-vinning (Lm., Siegv. Fet., 
Kreditere. E. fom Moder, Fader ofv.,| H. L.), hær-vinning. Lm. 
*mor-kænne, *far-k. (tjuv-k., fri-k.). Œ. Crøs, elskog ; elskogsguden. 
er også det samme som vederlægge (nu | Erotema, spørsmål, *spurna(d). 
rå 2 I tydning = anerfjenbe, væ're| Grotematil, spørrekunst (-rj-?). 
(vyrde). »Eg hæve kjænt hånom føre Grotematiff, spørsmålsvis. 


ejn god mane. ife tele, nejtte(ar). E elskogs-sanger. 
Mk.: kanne som like godt (Lm.), 5: Erotiſt, elskogs-, kærlighets- (f, e. 
erlj. fom ligeberettiget. Grratijf, hist og her forekommende, — 


jendelſe (af el. om), *sanning på, skøn| villet (fra sit egentl. hjem), spred, om 
ı syn for, overtyd(njing om; Öpfattelse, | rullestener, som er bortført av is og 
tile gnelse, lys, klarhet. valt)n. 
Grtjendilig, *taksam, *skjønsam (sky-), | Œrre, ej , sætte ejr, *jarne (jønne). 
skjenog. Være ertj. for, skønne på, Erret — med Kobberruft), *ejrot, 
påskønne, takke for. *ejrlagd. 


Gitjendilighed (Diiring af €.) tak", f.,|Grrør, ville, f, villing, f, mistak, n., 
taksomhet, skensomhet, påskønnelse. | *mis-påing; regnings-»fejle. 
Bije Mangel ye €,, *vantakke. Grjtatte, tilsvare, utrede, gengælde, veder- 


ære, sægje (-sa'), ytre, demme, kænne,| lægge (Molb.), opveje, avlese (utfylle 
tilkænne-give, uttale sig; nævne, ut-n.,| plas), *forskylde, igælde. T D.s for- 
-rope, vitne(ar); ved-gå, — sig. | slag; Fr. H. Kr. V.s ea: jæld = 
»Han hadde sagt sig god til el. føre(y)| Betaling. Se Molb. G. (kal), godt- 
dete, »Dej salgde)st inkje ob dets, | gøre, bøte (skaden). 
a: de erklærede fig derimod. Œ, Krig, lyse | Griiatning, godtgerelse (jfr. Ppreisning), 





Ert — Esquire. 161 
fyllest, f.-gørelse, skadesles-håldelse, gen-|Gsfamotør (enr), synkværver?, »gøgler«, 


gæld, skade-bot, -len (Molb.), skade- 
gæld (G. A. K, H. D.); dertil skade- 
gælds-krav ; vederlag (gi. n, vidr, 3: 
ved, imod), vederlæggelse (Molb.); mon 
(ståge sin mon igjen«, L.Er.), rete Jeg 
vil have Ret for Melete. »Jeg skal gjøre 
dig Ret for Grytenog Koppens. Asbj. Ogs.: 
ombot, f. (gl.n. umbét), ig(jjæld! ene 
H. D., Fr. H. og Kr. V.s lov), 2: ens 
Felt Grit. (efter Molb. = vederlag, gen- 
gæld; jfr. tvigæld — dobbelt Erft, 
Molb. J; like, f. (»du skal nok få like 
fo: ret] for dets), skil, f €. give, 
veder-lægge, opveje, gere gengæld, gen- 
sg avlese. Jfr. Erſtatte. 

Ert, se 

Erte, ærte — — tærre(ar), *eve 


ge. Jfr. 

Erts (Sten, Fre indeholber Metal, t 
Er), metal-blanding, malm —(jern-, 
kopar-m.). Også H. D. og Molb, Se 
Metal. 

Grisbjerg, malm-berg, m. H. D. 

— i et Bjerg, malm-å(dejr, f, m.- 

. Maolb. 

Grudit, lærd, bok-lærd; Tonm 

Grudition, lærdom, dyp I 14 omfattende 1. 

Gruttation, opstøtelse, «ræbene, *raping, | 
*gurping. 

Erysimum cheirantoides, kårel (Gunnerus), 

I ert, ærret hjørneklap. Sørens. 

n pri, Tærning meb et Øie), æs, m. 
(eg. lat. as, enheten, det hele, mots. brek- 
delene). Bære i fit Es, være i beste 
velgående (fr. åre å son aise), *ha sit 
vilje-ve'r (-vejr). 

Gjet, se Ajen el. Wſel. 

Götadre, -brille aae quadra, firkant), 
flåte (mindre), f.-avdeling, (iblant bare) 
avdeling. Jfr. Detadjement, fra-skil el. 
hær-f. (H. P. S., ə: fraskilt og bort- 
sendt hæravd.). Jfr. og *undan-tak, 9: 
sên Del, fom er udflilt fra det Øvrige", 
undan- -skåt(0). 

Esladron (lat. quadrans, fjerde del), hest- 
kar-flok, flok hestfolk? »ryttereflok, r.- 
avdel. 

Gsfaler (gjøre E.), lepe mien havn uten- 
for aruten« (farleden?): gøre avstikkere, 
g. *svint-ærend. Jfr. Yjftilter, Deviaz 
tion. 

Eskamotere, syn-kværve?, *kværve (*ville, 
vende) syna, k. bort, få bort uformærkt, | 
ved sgøgle«spil el. blændværk; smætte | 
bort, trolle bort? (ikke: trylle) (jfr. 
trolman for FAR TS GR bort-blande. 
Lat. commutare, >: omb pre Dv. Es⸗ 
famotage, syn-kværving, f. Gå n. sjón- 
hverfing), »gegle«-spil, g.-værk, »blænde- 
værk. 











— 


trolman? trol”-kunsiner (trolmannen Oli ivo), 
sortekunstner (3: svarte-kunstman); 
ueg.: lomme-tyv, falsk spiller. 


Götarpe, *skråninge, hælding (nederste 


brystyærn på fæstningsværker), hal, n.? 


Eſtatologi (:dj:), læren om de siste ting 


(dommen og verdens ende), *endedags- 
lære? (endedag, >: ,fidfte Dag”). 


Eslisſe, se Sfizze. 
Csforte, følge? vakt, sikkerhets-vakt, trygde- 


vakt? ledsagelse, fr. Salvegarde, Lejde 
er vel tysk? 


Eskortere, felge for at værjer trygge, 


dække (t. beden), ledsage, følge med, 
værje, værne (på rejse). (G—t af, under 
vakt av. 


|Esoterifer (en med det indre kænt), en in- 


viet. - H.P. S. 


Esoterisk ( (f. © Kundſtab), indre, invortes, 


lønli De inviedes? frimurer-. 


on s innenlandsk 
p, 
Göpalier, Spatier (eg. Næfværk), Frække, 


tral-værk, n., tvi-rad? -række? (dobbelt 
r. av soldater, jfr. en haie). En espalier, 
ra rækværk, i tvi-rad, -række? tvisæt 

plat å to Raber“); i vifte-form; på 
— (Erslew, H. D.). Dertil sol 
træer, rækværk-træer (Molb.). H. P. S. 
kaller træer, som står en espal., for bin- 
dings-t. el. murbindinger, idet de bindes 
op til et slags grind el. ramme, ved en 
trævæg el. mur. Æn grind-trær? En 
esp. siges og — se ovenfor — om man- 
skap; som står opstillet med vej imellem. 
Kan vel hete mangar(d). Jfr. tangar, 
>; Tandrækte. 


Espeløv: fljælve fom et €., *skjælve som 


ejn skaketejn? (5: som »rysterstokken på 
en kværn 


æm). 
Espingole, kugle-rer (H. P. S.), kugle- 


sprøjte, 


Or cs (av espiér, epiér, lat. adspicere), 
pion 
Csylanade (Plads foran ftor Bygn. el 


Fein), plas? åpen plas; for-plas, H. 


Gåprit, ånd (hoved, skarpsin, vittighet, 


inbildningskraft), også: den sanne me- 
ning, d. vigtigste inhåld.  Bel-esprit, 
»skøne-ånd, vittigt hoved, åndrik man 
el. kvinne. Les beauzr espr. se rencon- 
trent, de gode hoder møtes, har samme 
infal. E. SG »stærk-ånde, fritænker. 
E. public, almen-ånd. E. de corps, sam- 
lags-, samfunds-ånd, kaste-å., lags- (før 
laugs-), stands-å. E. des lois, lovenes ånd. 


— (fr. ecuyer, forældet: 


lat. scutarius, 3:  Stjolbbærer), vel- 
bårenhet (ærestitel i England for lægre 
11 


162 Essai — Etui. 


adel og utmærkede pers. av borgerlig 
stand). 

Gsjai (at. eragium, jfr. examen), avhand- 
ling, prøve-avh. (prøvestykke), opsæt? 
Esſe, avl, m. (H. L.), smie-grufvje, -avl; 

hær(d). Molb. ; 


Essen hovedsaken, ;»det væsentligee. | 


Esſentiel, »væsentlige, hovedsakelig, uund- 
værlig, nødvendig, kærne-. 

Gsfen(t)8, ånd (»gejste, „spiritus“), kraft, 
k.-dråper; fin olje. 
efettte), se Stafet. 
afader, se Palisjadering. 
ampe, kobber-avtryk. 

Gftimabel, Eſtime ofv., se ft. 

Gilrade, pal', m, hjal’ (sv. hjälle, d.*, 
H.D.)? jfr. *hjæl, m.; hej-gulv, op-g.? 
Jfr. Forbøining. 

Et: i Et væl, "med ejn gånglo), "i 
ejningom, alt i et (B. B.). Pa 


like sæl, om du —r. »Dæ' gjek føre 
det same). Baade bet ene og det andet, 


likt og ulikt. Et fige, et andet mene, | 


sigte i aust, skjote i vest. 


Etablere, grunne, grunlægge, fot-fæste? 


stifte, vedtage, fastsætte, opstille (en 
regel), forsere *bu, ”*rejde (utstyre). 
Jfr. Unlægge, Oprette. Œ. fig, bosætte 
("busætje) sig, sætte sig ned, sætte bo, 
såpnes en handel, et værksted, grunne 
et handelshus, tilskipe utsælnad (Lm.). 


Ẹ, en anden, *busætje? drift-sætte. H. | 
. 5. Jfr. land-, pant-, favnsætte. E. 


P. 
noget, slå fast, gøre gældende. Cr, fom 
nylig har etabi. fig, *ny-beling, m., 
Fhu-rejsing, m, 

Etablisſement, et (her el. der), nedsættelse 


(bedre æn nedlatelse, t. Niederlaßung, 


jfr. Koloni), bosættelse (Meyer), *busæt- 


ning, ny-bygge; fastsættelse, inførelse;| 


forsørgelse; »utstyre (*buna', ding); 
(Sysjel, dn rn ket (RE, 
mene gs — SAR) ye 
sal jfr. ar). fr. Yn Ind⸗ 
vet Stiftelje. 3 Kobra 
Gage (Hus⸗) høgd, f, højde, hus-h. (to- 
højdes hus, Dagbl, n.); loft (Molb.). 
„Ordet (Loft) er i denne Bemærtelje 


forældet, men bog bet enefte brugbare | 


egentl. danſte Udtryk for Tingen”, Hæv- 
det også av H. D. Hette før loft: 
Noabs ark hadde tre loft. I Danmark 
kalles ljte €. for stuen, 2den G. ær første 
sal, Bbie E. anden sal. Anden E., sals- 
høgda, (før) hej(e)-loft, 2: „hvad vi nu 
falde Galen" (Molb., H. D.). Bund- 
fladen å en Œ., golv, tele(f), n Mk. 
*ejn-høg, *tvi-h., *ejnbotnes, *tvi-b. osv. 


a Et ud, | 
jfr. like (hændt, nøgd, bli osv.: »eg er | 








o: ene, toetages ofv.; låg-ståve(o), fs 
o: enetages Stuebygning. 

Gtagemasjfig, pal over pal? En på 
trinvis, trappevis? *flo-sæt? olagd? 
(lagvis nedlagt, f. © om Fi i 
Tønder”). 

Gtalon, »normal«-mål, menster-m. (som 
andre mål »justerese, *krynast [rettes 
måles, eg. krones, o: stemples] efter). 

Giap(p)e, *kvile-stad, kvile, m, rast, f? 
(som vel eg. tyder kvile). 

Gtap(pjevei, rastdags-vej (H. P. 8.) til 
beste for hæravdelinger; hærvej. Meyer. 

Giat, stand, tilstand, stilling; tjeneste, 2: 
tjenere (H. P. S.; således: skog-, hof, 
stal-t.); væpning (så i Land⸗ og Søetat). 
Givil:€., den borgerlige styrelse. It: 
Œ., hærliste, »krigs«-fot (hær-fot?), of- 
Œ., hof-æmbedsmænnene (og -kvinnerne), 
hof-tjenerne; hoffets underhåldn.; 
skap over hoffets utgifter. Militer- €., 
hær- et. flåte-manskapet, hær- el, flåte- 
tjenesten (2: = tjenstgørende i hæren, 
flåten). and-Etaten, hæren, 59— 
værnet (hær, hærforråd og fæstninger). 
Herfra har man skilt landeværn, 3: bak- 
hånds- E »Rejerve”-) el. uttjent man- 
skap. p-G,, flåten, sjø-værnet (flåten 
og dens manskap). 

Etendu, utstrækning, vidde, omfang; stør- 
relse. 

Gtif, sædelære, pligtlære. 

Gtijf, sædelig. €. Fag (humaniſtiſte Fag, 
modſat Realfag), historiske (lære-) æmner. 
Jfr. Humaniora, $Humanift. 

Eiilette, 1. hofsæd(e), -sædvane (Lm.), -skik' 
(sv. hofskick), hof-tvang, stormans-skik? 
*høgfærd(s)-bragd, f.? (hegfærd = 
Bragt; bragd = „Serd, SK, Bæfen, 
ifær Miner, Gebærder”), skik og bruk, 
høflighet; (i Dmgangålivet), folkeskik. 
H. P. S.: hof-former, selskaps-f. 2. Vare- 
mærke (DagbI.), mærke-seddel, følge-, 
navne-, nummer-, pris-seddel, ut.s.? (jfr. 
ut-skrift, HENDE EN: påskrift, inhålds- 
seddel, bruks-s. H. P. S. 

Gtitettere (en laffe), gi el. sætte påskrift; , 
mærke? 

Gtmaal, 24 timer (J.L.). Også i * finnes 
ætmål, ə: 24 timer; jfr. deger, n., *degn 
(fdygn). Gl. n. dægr var 12 timer. 
Mk. *samdeger, *jamdeger = 24 timer. 

Etnark, underkonge, stathålder, lands- 
høvding. 

Gtnograf, folke-skildrer. Dert. folke- 
skildring og -skildrende. Mk. og folke- 
kænner, som dog nærmest er = Ginolog. 

Gtnografift (Hit), folk for folk — 
fyntroniftift, som hålder sig til tidsfølgen), 
folke-, følke-skildrende. 

Etui, fild-æske el. fålde-skrin. H. P. $. 


Etude — Ex-. 


Etyde (stude), øvelse, eve-stykke. (lettere 
æn øvelses-s.). Jfr. preve, læse-, regne- 
stykke, ikke prøvelses- osv. 

Etymolog, ætkænner (av ord), rot-k, 
-gransker?, ord-gransker (H. D.), ord- 
slægt-kænner, ætfører (ord-ætten neml., 
som sammenhænget forutsættes at vise). 
Efter H. D. 

Etymologi (Ordets Herkomſt et. my rot- 

sk(n)ing, -lære? ord-avledning (t. Nb- 
eitung), utledning? ætlære, skyldskaps- 
lære? ætføring (H. D.), ord-rot (H. D.), 
ord-kilde (H. D) grun-tyd(n)ing el. 
-mærkelse? Se Aflebning (som skulde 
hos os tyde ledning bort el. til siden, 
f. e: Bandets MFL). I mållæren (Øramm.) 
kalles Giymol. også formlæren. 

Etymologijere, ætføre (ord, H. D.), rot- | 
lete? (jfr. rothugge), utlede, granske 
fordætten). 


Gtymologijering, ord-granskning (H. D., Cventy 


Molb.), rot-gr., ætføring. H. D. 

Etymologiſt (Metftrivning), rot, rotgran- 
skende retsk., historisk, nedarvetr., mål- 
historisk (lærd-staving? efter lærde hensyn 
nl., ikke efter uttalen). Mots. ortofon. 

Etymon, grun-tydningen, grun-meningen 
el. -mærkelsen. 

Eudemoni, lyksalighet. 

Gudæntonisme el. monologi, lyksalighets- 
lære, lyst-l. (Fr. H.), letlivs-l. Eg. vel 
go"vettes-røkt el. -dyrkelse. (Eudæmon = 
go(d)-vætte, god Genius). 

Cudæmoniftiff, efter, svarende til el. ved- 
kommende lyksalighets-læren; lystlære-, 
-lærens-; govettes-fræk? W. 

Gueri, godt *helse-far> god helse el. hel- 

mildt 


bred. Mots. Saferi. 

Gufemisute, omskriving, uttryk, 
ordlæmpe? pynteord (E. Begh). 

Gufemiftiff, omskreven, ordlæmpelig? mild- 
nende, pyntelig, tilslerende. 

Gufoni, vel-lyd, vel-klang. Jfr. Harmoni. 

Gufonift, vel-lydende, -klingende. | 

GEumorfi, fagerhet? 

GEumortiff, velskapt; dannet. Meyer 

Eunnk, eg. sænge-våkter; kammer-tjener, 
kvinne-våkter i et harem; gælding, m., 
(d) gilding, balvman, P. M. Møller 
(„titte til den forte Halvmands — 
»forhenværende manfolke (Oplands. Avis). 

Gvakuere, temme, rydde (f. e. dækket), 
fraflytte, ke = av), gere ledig el. 

ddig, æsj(dje (-de), >: pbe; remme, 

nie Pas — hus). Den Syge 
evalueres, flyttes, blir utskreven (av 
sykehuset). 

Gyaluering, tomming, fraflytting, rəm- | 
ming (at noget temmes, fraflyttes), ryd- 
ding, *ejding. 





163 


Gvalnere, værdsætte. Dertil værdsættelse, 
-sætning., M. Thor, H. D. 

Gvangelift (eg. glædelig), kristelig, bibel- 
kr., skrift-kr. 

Gvangelift, glædes-bud. 

Evangelium, glædes-bud(skap), fægens- 
(fejens-) tildjend, f., $g0(d -tidend (go 
tien); glæde-ord. Lm., mots. %il'-sægn. 

Evenement, tildragelse, hændelse. ; 

Eventualiter (-tuelt), i påkommende til- 
fælle, *på vona, i tilfælle („for at ban 
i Tilfælde fan —“). 

Gventnalitet, forefallende, 
tilfælle, von, f., muelighet. »D'er von 
til dete. »D'er inga v. til dete. På 
voni(a), på en vare (H. D:), til ned- 
hjælp, i bakhånd. Jfr. Reſerve; Ubfigt. 

Cventuel, muelig, påkommende, forefal- 
lende (tilfælle), fvonande(Lm.), *vonleg, 
fremtidig (H. D.), vordende. 

T, se Event, 

Gverlafting (af Almuen gjort til Doer- 
løfting), evighets-tej; uslitelighet? 

Evernia jubata, *svarte-lav, *svart-lo (274), 
*Hfure-lav, *berg-lav. I. A. 

Everſion, kulkastelse, om-vælting, om- 
støjt, m., -støjting, f., kant, m., kan- 


påkommende 


ting, f. ` 

Cviden(t)8, ejensynlighet, uimotsigelighet, 
ful'(-kommen) vishet, uomstetelighet. 

Evident, sjensynlig, »inlysende« (t. ein⸗ 
feudjtend), åpenbar, håndgripelig, uom- 
tvistelig, uomstetelig, *utsynt, given, 
klar, sole-k., fgrej; d. * rede. H. D. 

Evig, *æveleg (ævenleg), ævindeleg, ævors- 
leg, ”endelaus. Også *ævig, av Tæve, 
fang Tid; Levetid, GL nm æfi, æfifn)- 
legr, æverdlega (adv.). Sv. evinnerlig, 
everdelig, everdlig. 

Gvighed, ævelængd, f., fævordom. Lm. 

Gvindelig, se Evig. 

Gvitabel, undgåelig. 


| Gvitere, undgå, gå fri for. 


Evne (Anlæg), æmne,n., ævne, f., gåve, f- 

Evolution, >utviklinge (t. Enttvikelung), ut- 
folding; hær-vending (for at komme i en 
annen stilling), svinging, svejv, m., *vej- 
ving, f., øvelse. 

Evolnutions-Göfadre (Flaadeafdeling til at 
øve Mandſtabet i Søtjeneften), skole- 


flåte. 

Œr- (Ronge, «General vjv.), fordums, for- 
henværende, avgåt (-gangen), avtråd, 
var, som var (kongen, var, el. som var, 
er død, o: Exkongen er bøb; jfr. sen- 
dag, var, 2: ,forleben" S.); *danke- 
(W). Jfr. dank, m. i «drive danke, og 
danke, 9: gaa lebig. Et ord, som i 
korthet kunde svare til Gr- måtte vel 
bli av-, fordums el. før: før-stats- el. 
kongsråden, av-kongene. 2, (i Handels⸗ 


164 


fproget, f. &. ex Stib, er Hamburg), av, 

utav, fra. J-L 

Graggerere, overdrive, *ofse, ar. 

Cragitere, =ggelar), ærte (-e), Hærre (2: 
Gr rrast med, — — 
aft, neje, *nejen (negjen), punktlig, 

— *glog", #gran. G. Biden- 
flaber, *glegge, glogsynte, fulvisse v., 2: 
punklige vit(en)skaper, som grunner sig 
på regning, måling, vejning, iagttagelser, 
3: de matematiske og natury. 

Exaktitude, punklighet, gløghet; granvar- 
het? nejagtighet. 

Graltation, ophøjelse, løftelse, ånds-lef- 
telse; spænning, over-s., overspænt til- 
stand, egse, n, Jfr. ru's-mod, n., rus, n., 
a: Henrhttelje. 

Craltere, opheje, højne, løfte, spænne, 
sætte i overspænt tilstand. Jfr. Begeiftre. 
Exalteret, leftet, højnet, varm, het 


t, overs., høj-s. (H. D.: »spænne | 


buen højte); mk. Frusande? nidkær, 
stri(d). Jfr. Fyrig. E. Stemning, 


ru's, n. 
Eramen (Embeds⸗), »fagr-prøve EN 


re overhering; prevedag (H. P. S.). | 


. artium, adgangsprøve (til univers. 
Gan rejelt til €., bli dreven, dumpe, 
stryke, falle igennem, bli avvist. Œ. nb- 
holde, stå sig, *slæppe fram, klare sig. 

Eramination, -nering, pravelse, over 
hering; ransak(njing ; (i Retten), forher, 
utsperjing. Lm. Jfr. Forhør. 

Eraminator, gransker, herer, overhører; 
utspørger. 

Eraminatorium, eg. overhering ; in-øyelse? 
(av det i andre timer meddelta nl). 

Eraminere, here (en i noget), overh., 
spørre (g) €—t, prøvet, hørt, overhørt; 
framsloppen, god-kænt. 
Mk. sperjar-stove, 3: sted, der »examene 


håldes. 

Exantem (tH), utslæt, utbråt(o), n.; blæmme 
(blæme), f. Jfr. Byld. 

Exark, stat-hålder, lands-hevding. 


Grarkat, stathålderskap, landshevding- 
demme. 

Grartifulation (at gaa af Seb), skred (H. 
D fr. Suzation. 


Ex auditorio, av tilhørerskapet, av til- 
hørernes mitte. 

Ercellence (-ntå), aypperighete, utmær- 
kelse, fortrinlighet, herlighet (H. P. S.) 
makeløshet. Mk. *ov-stand, ovlag, n., 
toverlag, bri'kne, f. 

Excellent, «ypperlige, utmærket, glim- 
rende, strålende; lysende, *briken (sv. 
lysande, t d, ta'l); jfr. og makeløs, 
Ffram-ifrå, *utifrå, *ofseleg, *overs. 

Excellere, utmærke sig, glimre, brikje (-te). 


Se Cramen, | 


Exaggerere — Exekution. 


Excentricitet, memerke- 
løjse? (W.). 

Excentriſt (regelløs; eg. hvis Midte ikke 
falder fammen med en vis andeng; jfr. 
Koneentrijt), *av-bragdsleg (Lm.), av- 
skapeleg; Perſ.), overspænt, forskruet, 
ustyrlig, halv-gal; vilstyring, *styrløjse (?), 
o: „urolig, uftyrlig Berfon*; tull. H. 
P. S.: midløs el. midløst person. €. 
Qi, spred-ild? 

Gyreption, undtagelse, motsigelse, insigelse 
i retten (at en retsregel ikke kan brukes 
i det særskilte tilfælle), svar, tilsvar, for- 
svar, fmotlæg; første inlæg (fra instævntes 


side), jfr. Duplit. 
— undtagen (E. 


overspænthet; 


Grceptionel (Stilling 
Begh), undtagelsesvis (Morgenbl,), bedre, 
lettere: undtaks- el, undtaksvis; egen, 
særegen, underlig, for sig selv, makeles. 

Excerpere (eg. plukke ub), gere utdrag, 
utdrage. 

Crcerpt(er), utdrag, (stykkevis) samling 
av andres skrifter; val(gjsteder? kærne- 
steder (?), strøtanker (?), utskriftfer). 

Exces, overmål, overdrivelse, uorden, våld- 
somhet, lovbrud, wuver(d)skap(y), m. 
Excesſer, forgåelser, forløpelser? ut- 
skejelser, overtrædelser. 

Excesſiw, *overhændig, *oversleg, *stygge- 
leg, overmåteleg, urimelig, udømmelig? 
(efter gl. n. idæmilegr, i * udemelege, 
adv., 9: oberordentlig); makeløs. Jfr. 
Dverordentlig. 

—— veksel; kurs; børs. Meyer. 

Er ål (;quer), skatkammer; s.-ret (-dom- 
stol). 

Gyreipere, undtage; gøre insigelse, nægte, 
fremføre imot (neml. mot klageren). Jfr. 
Exception. ©. Forum, nægte værneting 
el. nægte vedkommende” ret som værne- 
ting for instævnte. 

Gyreitabilitet, »pirrelighete (dansk?), sårhet, 
ordsårhet, grættenhet, græt, m., em- 
tålighet, utålighet, vredlatenhet, særhet, 
særlejk, m., furting, f., tykkje, n., tyk, 
m. Fortrhbelfe, Brantenhed. 

Exeitantia, »pirrender, æggende el. væk- 
kende midler, vækkere? æggere? 

Ercitationt, æggelse, tilskyndelse, påmin- 

else 


nm . 

Exegeſe, tolk(n)ing, skrift-t., tyd(n)ing, ut- 
læggelse, oversættelse, 

Creget, tolk, skrift-t., tyder, utlægger (som: 
tegns-utl.), oversætter. 

Exegetik, tydekunst, utlægger-kunst. 

Gregetiff, utlæggende, tolkende, tydende. 
— — h. i utlæggelse, i at tyde, 
tolke. 

Exekution, iværk-sættelse, ful byrdelse, ful- 
ending, -endelse, utførelse (av en dom); 
inførsel (i et bo), utpanting, nam (Molb.); 














Exekutions-Tropper — Exklusiv. 
Exemplariſt (jfr. Idealſt), efterdømmelig, 


avlivelse (shenrettelser); rettelse el. ret- 
ting. Av rette, t. vidten, jfr. „for Smed 
at rette Bager”. Rette er den form av 
det tyske ord, som er knæsat el. adop- 
teret også av vår almue. Henrettelse og 
henrette smaker mere av nyere tysk: 
SHinr—. Gjøre Œ, gøre inførsel el. ut- 
læg (Molb.), tage nam (i skyldnerens — 


165 


mesterlig, menster- (m.-god), følgeværdig. 
E. Straf, advarende refsing, r. til skræme, 
f. (skræmsel, *skræmsle), til stek”, m. 


Grercer-, våpenevelses-, (lettere) øvelses-, 


(ænnu lettere) eve- (-plas, -skole, -dag); 
*oving(s)- er i alle fal nemmere æn øvel- 


ses- Jfr. Pye, Øvelje. 


Gyercere, eve, drive (en i noget: dans, 
musik, våpen); (om Offiferen), våpen-øve 
(Molb.) el. bare øve (der talen skønnes 
at være om våpenbruk); (om Soldat), 
våpen-øves. Efter H. D. er ordet nu 
hær- kunstord og finnes i alle (danske) 
blad, Dert. våpenevelse, Sv. vapen- 
öfning. E. Soldater hette i ældre dansk 
drille (eng. to drill Dv. drille-bane, 
-plas. Det beste norske ord var vel her 
(at) tæmje, e (-tamde). Dertil tæmjar, 
m., tæmijing, f, tam, n., 9: ,Zæmmelje, 
Afrettelfe, Dresfur”, og tame, m., 3: 
„Ovelſe, Færdighed i Kunft el. Arbeide”. 

Gyrerei(t)å (tium), øvelse, skole-o., våpen-ø., 
hære. Jfr. under Grercere, Exereitier 
(romerft-fatolff), bots-evelser. 

ful'byrde, | Grigere, inkræve, kræve in, drive in. 

Grigibel (Dom), gyldig, retsgyldig, ful- 
byrdelig, som kan drives in, forfallen 
(til indrivelse). 

Grigibilitet (Doma-), fulbyrdelighet? 

Exil(ium), landvisfnjing el. -lysing? (til 
*Handvise, *1.-lyse), landlysning (Molb.), 
forvisning, utlændighet, fredløshet, land- 
flygtighet, landflugt (L. K. D.), forbud 
el. landsforbnd? (av [at] forbyde en sit 
hus osv.) 4 Eril — egileret, uitleg, 
utvist, *land-lyst, *L.-vist, fredløs. 

Grilere, vise ut (av landet), forvise, Mand- 


*skuldmannens — bo). Molb. 

Grefutions-Tropper, doms-tropper (-hær, 
-manskap)? inførsels-manskap? ful'byr- 
dende m.? 

Erekutiv (Magt), ful-gjærande (Lm.), ut- 
førande (Lm.), »utevendes (t ausiibend), | 
fulbyrdende, fulbyrder(makt)? 

Crefutør (teur, -tor), fulbyrder, iværk- 
sætter, Executor testamenti, fulbyr- 
deren (dær talen er om ens siste vilje), 
siste-viljens fulb.? 

Erekvatur (eg.: lad fuldbyrdes! jfr. Jm- 
$rimatur, >: maa trykted, trykfeå 1), god- 
kænnelse (av pavelig bulle el. fremmede 
konsulers myndighet); fulbyrd el. ful- 
byrdelse (jfr. Vidnesbyrd, Jernbhrd, 

jenbyrd). Efter H. P. S. 

Crefvere, utføre, iværksætte, 
Fful'føre, *ful'ende, ful-komme (W.); 
gøre inførsel, drive in (gæld), utpante; 
avlive, *rette (»henrettex); spille (musik), 
fore-zdrager (t. «tragen). 

Exempel, døme, n. (i ordet *udømelege; 
jfr. gl. n. fdæmi), foredømme, efter- 
dømme (Fr. H.; gl. n. eptirdæmi); (til 
Anſtuelſe), prøve; (at følge, Forbillede), 
fotspor, spor, mønster, forbilled; (ad⸗ 
barende), spægelle), m. (spejel, 2: Speil); | 
(til Sammenligning), likne-bålk(o), m., 
liknelse, n., *likning; måke, m.; (til at 


oplhſe, beſthrke el. bevije en Mening), 
mærke. Lm. Sv. har efterdöme og före- 
döme. Efter- har her en smule fortrin, 
idet oldmålet kænner det, men ikke före- 
döme. Advarende E. avskræme, f., 
skræmsle, f., advarsel, avstyring, f. 
den €., makeles, 
Statuere et E., give (el. gøre ejn a 
ejn spægel(e) (*spejel), give nåkot til 

spægle seg i, sætje varnagle (førefy] ejn, 
føre folk), give(?) varægsle, f., refe til 
advarsel. Se og Statuere og Formaning. 
Œ, tage af En el. noget, ta' advarsel, 
lærdom av —, lære av — For &,, til 


efterdømme, til dømes. Œ, paa, efter- 


dømme om; regnings-opgave. Andre 
til Œ., a. til advarsel, *varsel. 
Grempler, stykke, menster-s., næme, m., 
nåm, n.; avskrift, utgave, gentagelse 
(Kopi); (trytt), avtryk (H. P. S.)._ Guefte 
E,, ef. hvoraf fun et haves, ejn-tøkje. 
Godt E. (af Dyr, Bert, god prøve, 
monster, utgave. 


uten sidestykke. | 





lyse (Molb.), *-vise. Jfr. fbanlyse, *ban- 


sætje. 
Exiſten(t)s (-ce), tilvære, n., tilværelse, 


virkelighet; liv; også ophåld, underbåld, 
utkomme; varighet. 


Griftere, være, v. til; finnes, gives; leve, 


have utkomme. (&—nmde, tilværende, 
*værog. Ingen værog tinge, 2: ingen 
muelig Ting", 


Exklamation, ro'p, utro'p, utbrud, skrik. 
Grfudere, ute-lukke, kaste ut, vise ut, 


vise deren, vise bort, drive ut; utskille, 
stænge ute, jage ut, stryke ut fav med- 
lems-listen). 


Exkluſion, utelukkelse. 
Erilutiv, utelukkende (Fr. Krebs); *stor- 


laten, *storvoren, adels-stolt, familie-s., 
folke-s.? *kry, *kaut; *lag-vand, fari- 
sæisk, selvgod, avvisende, 3: fom ei pil 
have med višje Folk at gjøre; kræfen 
m. 9. t. Selſtab. Ertujfive, ikke med- 
taget el. medregnet, med fra av, 
omfram, fraregnet. Jfr, Inkluſive Gg 


166 Exklusivitet — Experimental. 
Hujivt Møde, »avsluttet møter (av et — utvidelse, utspænning, m. m. (jfr. 
parti, men ej av dets motstandere). Dag- andere), spa'n, n, tan, n., tæn- 
bladet (n.). Joel, f. 

Erilufivitet, stans-ånd, lags- (laugs-) ånd, | Expanſin, utvidende. E. Kraft, evne til 
lagvand-sæmd, f.? (efter *lagvand; se| utvidelse. 
Grflufiv); folkestolthet, adels-stolthet, | Gypatriere, Handvise. Œ. fig, flytte ut. 


æt(te)-stolthet (ə: at man vil avstænge 
sig og utelukke andre ringere som ikke 
jævnbyrdige fra sin stand, sit folk, sin 
omg: 


gjerning, fom ubjættes for €, bans- 
værk. H. D. ,Aabenbar Spot mod 
Herren er Bansveerk“. 
Ertommunicere, *banlyse, -*sætje. 
ement, lort, m., skarn, n., mek, f. (y). 
. og stol-gang, avføring; av-fal' (f. e. 
av kreatur). 

Grturö (en fra Govebmaterien udløbende 
lærd Underføgelje"), tillægs-opsæt (3: »0p- 
satse); uileper, utvikelse (jfr. en av- 
stikker). Mk.og avbrigde, n., sving, m, 
utfar, n, utfærd, f, utlaup, n. Jfr 
Digresſion og Epiſode. 


Erkur 
færd, sving, m.; lyst-færd, -rejse; utfal 
(Streiftog). 

Grfuje, undskyldning, årsakelse, -king? 
Av *årsake seg. Mk. og *saklaus, 
sak(es)løshet. 

Extvirere, eftersøke, lejte etter, efter- el. 
op-spore; sperre efter; sp. ut. 

ifit, Exquis, ut-valig)t. utsøkt, *blad, 
*utblad (av blæ[dje], >: vælge blandt 
flere Ting —”). 

Erofficio, ifølge æmbeds-pligt, på embeds 


vegne, 

Exorbitant, umåtelig, uhyre, overvæltes, 
makeles, grænseles, overhændig. Jfr. 
Døerordbentlig. 

Exorcisme, djævle-rbesværgelser, maning, 
djævle-m., -»foredrivelse 
-utdrivelse. „Dg Jeſus brev en Djævel 
ub og han var fium”. 

Gyordiunt, ingang, »inledning« (t. Çin- 
feitung), til en tale nl. 

Groömoje, utsivning (H. D.), jfr. utseg(i), 
n. Mots. finseg — som kunde gælde 
for Endosmoſe. Disse to ord brukes 
navnlig om fiskestimene, in og ut. 

Gyoteriler, u-inviet. Jfr. Gåoteriker. 

Groterift Kundſtab m. m.), eg. utvortes; 
u-inviet, for u-inviede, for menigman. 

en, de) utenfor-ståendes, uinviedes 
unsk;). Jfr. Esoteriſt. 

Exotiſt (Vært), fremmed, utenlandsk (vækst). 

Grpandere, utvide, -spile, -spænne, -strække 
(vide ut osv.), *spane, tænje(e) (-tande), 
strame(ar). 

Grpanfidbel, utvidelig, strækkelig, *stra- 
mande, *tænjande. Jfr. Expandere. 


ang). | 
mmunifation, ban, bansættelse, -lysing. 


ion, »utflugte, avsteg(i, nm, *yt- | 


—t, fædrelandsles (H. P. 5.), fordreven, 
Hand-vist, *landlyst, fredløs, 
Expedere (En, Et; med Ord), gere fra seg 
Lm.), g- færdig, sende fra sig, s. avsted 
ning), avsende, avfærdige (sv. af- 
rde); —(flriftlig), | utfærdige, utstede; 
(Perj.), sende ut, greje (g. guten, Lm), 
rej(d)e av, gjære(e) av (2), sende, få ut 
av verden. E. i en Snjt, *snærte (e). 
(—t, *av-rejd, avfærdiget, *avgjord, 
Grycdering eg færdig-gørelse; ut- 
færdigelse (skriftl.), utstedelse; avfær- 
digelse, av- el. omsendelse, utgivelse, 
forsendelse, avs., rej(djsle, £, avgjærd, f. 
Én Erpedition, et »togr, hært, 9: 
færd, hær-f., ledings-f., *lang-f., stor-f.? 
langvejs hærfærd; (til JShavet m. m.), 
færd (>: farelse, at fare dit), »togte, ut- 
rustning (nordisk?), utfærd? Mvis, Poft- 
Œ.-nen, blad-utgivelsen? (langt ord!), 
posthus. Bedre vel, om vi fik et norsk 
ord: rum, stue, kammers, bod. Vi har 
alt: råd-stue, bad-s., skriver-s., tølbød, 
| krambod; politikammer(s). 
Erpedient, middel, hjælpe-m., utvej, råd. 





(eller bedre) | 


Expedit, grej (J. L.), *snar, rask, fm, 
Fetfør (Lm.), *radfør — *radhændt, 
*radig, *radvin, rad; (Abb.), *radt, rad- 
lege, radvint. Ezpeditus (vir, homo), laus- 
rejpa(d), 3: fom þar intet at bære el. 
føre med fig, som går, farer *tomrejpes. 

Erpeditinnsdjef, -Sekretær, utfærdiger, 
utsteder (som lægger siste hand på saken 
og har overtilsyn med og ansvar for for- 
beredelsen). 

Erpeditør (teur), avsender, av-, utfær 
diger. 

Grpettorere fig, utlade (lade, -la, ikke 
-late) sig el. sin vrede, harme, lette (ut- 
øse, ut-gyte) sit hjærte, sige sin hjærtens- 
mening, ta bladet fra munnen, uttømme 
sin galde, gi vondt av sig. 


Expeltorering (ration), eg. ophosting, 
ut-spytting; —hjærte-lettelse, --utgytelse, 
tøselse. 


-ULØS 
Gypenjer, utgifter, omkostninger, *kost- 
na(d), utlæg. 
Experience, se Erfaring. y 
Crperiment, prøve, røjne, n. *frejs 
Ffrejstna(d) å vitenskap el. kunst). 
Forføg. Å 
Grperimental, prøvende, frejstnadleg (Lm.), 
røjnsle-; røjndøms- (t. d. kemi, 3: T- 
skillekunst, sk. grunnet på røjnsle). E.⸗ 


ting, 
Jfr. 





Lxperimentere 


(, Erfaringa"-Naturlære), naturlære 
på røjnsel, tillæmpet (»anvendte) ną 
røjnsle- n. 


Grperimentere, prøve, *frejste, *røjne. 


Gyrpiationu, soning, f., uts. 

— utlæggelse, a ng, op-| 
klaring, klåring, ar rE: „Rebe i 
en Sag“); grejing, f., —— Jfr. 
Forllaring. 


Crplicere, lægge ut, *greje, tyde. ©. fig, 
rede-gere (H. D.), greje føre seg. 
Forflare, 


Erplicite, uttrykkelig, tydelig, med rene 


ord; efter ordene, mots. implicite, 2: | 


underforståt (at læse mell linjerne); 
#skilviseleg. 

Explodere, — (-smal'), springe (istykker, | E 
i luften), s. sund, sprænges. E—nde, 
sprængjande. Lm. 

Grploitabel, som kan utnyttes, lennende, 
lovende (utbytte). 

Erploitere, nytte, utnytte, tilgode-gøre, 
dyrke, drive (et bruk). 

Gyploration, gransk(n)ing. 

Grplorere, granske, spørre ut, snuse efter, 
*snoke etter, nysne(ar), *nysse (2: fpeibe), 
fransake; *ende-fete(ar). 

Explofion, 'spræng(n)ing; utbrud (av liden- 
skap); storm, torden. 

Grponent, viser (Meyer; jfr. viseren på et 
ur); (i Matem.), viser, gang-v. el. tal-v. 
(H. P. S) værdighets-v. (Meyer), 3: 
Botenta-E. 

Crport, utførsel (av vare); *ut-æ"'kjes-. Mk. 
ut-ækjeslas”, o: pet Læs of Udførfels- 
Barer”, E-Handel, utfersels-h. Ex— 
— utgående varer (især innen- 

e). 


Erportere, utføre (varer). 

Erportør, Erporthandler, -huå, utførsels- 
handlende? utførende, utfører? 

Gppojé, fremstillig, utgrejing, rede-gørelse. 
Jfr. Forklaring. 

Erpofition, fremstilling, utstill. (av kunst- 
værk m. mi.); inledende fortælling; (i 
ED, inledning.  »Dagen« (n.), 


Ex post 1 faeto, bakefter, f. e. spådom bak- 
J: i "formen Sp: 


åd., men egentl. 
bare historie, efter en al 
virkelighet. 
— munhugging (-»geri«), trætte, 
£ 
*klaging, i Jir 
gjevler, 
Grpreå, 1. uttrykkelig, enkom, 2, snarbud; 
eget DK særskilt) bud. 


Slammeri, 


Gypresfiøn, uttryk, *ordlej(d)ing, ordlag. 
— Y, uttryksful'; eftertrykkelig. 
Ex professo, av »fage, av yrke, som 
næringsveje, på æmbeds-vegne. Jfr, leve- 


| at (Meyer) 
Jfr. — landvinner? 











lerede given | 


n., krangling, f. (Befværing), | 
klagemål 





— Extendere. 167 
brøds-: L.-»politikere (>: Bolitifer ax pro- 


fesso). 
— inles(n)ing? lesning, ned- 
løsning, tvungen avståelse (av jord, helst 
til offentl. bruk), tvangs-avståelse (H. D.), 
-sal(g) (Molb., H. D.), ut-kep (H. på 
GErpropriere, utløse, løse ut (el. in, f. e. 
jord fra ejeren til offentl. bruk), kepe 
ut (Meyer), utkepe. H. D. 
intagelig. 
Jir. Grobre, 
«bring. 


Gepulfon, rives fordrivelse, våldsom 
—— utdrivende, 
pungere, stryke ut, *må ut, skrape ut. 

Ji 


rabje. 
Ezpurgation, renselse; retfærdig-gørelse ; 
føring. 
— pjo., se Extvir. 

Erſpeltance, håp on — osv.), vo'n, 

pt n. (2*få 1. påe), løfte, 
, påvænte. Jfr. idrag, na 3: nor 
e halvt Løfte". 

— en el. den væntende, avleseren, 

termannen. Jfr. Erſpeltance 

Grjpiration (eg. Ubaanding), »frist-utlep«, 
u. av en frist el. henstand; løjse? 
eres 2: „jom iffe fan vente Ub- 
ættelfe”). W. 

Erjpirere (eg. ubaande, bø), løpe ut, for- 
falle, gå å ende — ute — roms 
dagfalle? (av *dagfallen, 2: „forfalden 
til Betaling, nl. naar ben beftemte Frift 

Gale, se Gital 
ritafe, se afe. 

Grjtinktion, utslettelse, 
desens. Meyer. 

Grjtinkiør, ild-slukker.  Opland.s Avis. 

— utryddelse, ødelæggelse; ut- 


Grfirpatsr (Redſtab til at opryffe Rødder 
og Ugræs af Jorden), røsker? (av reskje, 
y, 9: oprykke med roten, t. d. 
jord- ei. ukrud-renser. H. Pig! 

Grfulant, land- po -ly'st, utlæg, fredles. 

Ex tempore, stedet, stand, *på 
flækken, på ordre fot, på øjeblikket, 
nå stahejte flækken, øjeblikkelig, »ufor- 
beredte (”uråd'). Jfr. Forberedt, Ube- 
redt, Uforberebt. 

Extemporere, tale, skrive, synge osv. på 
stående fot, »uforberedte; brå-tale? 


uttrængende; av- 


utelukkelse; ut- 


| Grtemporær, -poral, suforberedte, på stå- 


ende fot, på stedet. G—rale Sorelæg- 
singer, stand-forel., d. e på stand. H. 

til, s på —— mødsat 
— 


Ertendere, strække, st. ut, ”spane, tænje(e) 
(tande), *strame, spænne, Jfr. Grpanbere. 


168 
Ertenfion, -fitet, vidde, omfang, utstræk- 


ing, størrelse; utvidelse, *tan, *tænjing. 

Y, omfattende, omfangs-rik, i om- 

fang, i uts ing, i varighet. E. — 

, i omfang — i styrke. Exten⸗ 

v Størrelfe, rumstørrelse. Meyer. 

Extenſum, utferlig fremstilling. Jn er- 

Tenso, i utf. fremst., utførlig, omstæn- 

delig. 

Gyteriør, — utvortes, utsiden, ufseende. 

Crterritorialret, sendemæns undtaksret? 

(til at unddrage sig det lands lover og 
overhøjhet, som de gør tjeneste i). 


Extortvere, presse ut, p. av, avpine, av- 
nede. 

Grtorfion, utpres(n)ing osv. Se Gylor- 
vere. 


Gytra, utenfor, utenom (utenoms-værk, Lm., 
2: G.-Arbeide), særdeles, usædvanlig, 
ualmindelig, urekna(d) (O. Vig), *fram- 
ifrå, *ut-ifrå, omfram (o. el. etter-slår, 
m., 3: Extranummer af t. E. Mufti el. 
Slaat), tov- (fov-vel, 3: færbeles vel), 
*overs (o-fin), utmærket, »overordentlig» 
omfram, sær-) (o. post, ting, et), *atpå 
a-vende, f., Lm., 3: €.-Tur; 2.-sléng, 
ma, 9: G.-Tillæg; a-kast, >: E.-Forflaa). 
Gyrtra-Blad, —tillægs-blad. vafin, 
Foy-fin, &. org eining, nering, f., 
nerde, f. »= Stabat, tillægs-avslag, 
yterligere a. E. Udgift, mer-utgift. Gaa 
egira, gå uten-om. 

GEyrtradere, tilbake-give, t. d. gældsbrev 
el. opbudsbo, frigive. 

Extrahent, ut-drager el. (den) utdragende? 
3: fom gjør Uddrag, Udtog. 

Ertrahere, drage ut, gøre utdrag. 

GErirajndiciel, utenrets (Meyer), -retlig? 





Extension — Fabrik. 


Ertraft (af Pung m. m, eg. Uddrag), kraft? 
kærne, or-drag, n.; avkok, i 

CErtraftion (cion), utdragelse (te å. av 
kvadratroten); opdragelse, dannelse. Gjøb 
Œ., god familje, g. opdragelse, g. skole- 
dannelse, 

Ertraftivftof, utdrags-æmne? kraft- el, kærne- 
æmne? 


Grtraordinær, ualmindelig, usædvanlig, 
særdeles, sjælden; *utanfares; (obet: 
fomplet), overtallig (Molb.); jfr. til-overs, 
E. Profesſor, overtalllg pr. Jfr. Dyer- 
orbentlig, Ertra. 

Extravagance, vilskap, m, vil'styr, na 
ustyrlighet, *styrløjse, overspænthet; 
ulevna', m., laus-levna”. Jfr. Liderligheb, 
Udfvævelje. 

Eyrtravagant, overspænt, overdreven, under- 
lig, favskapeleg, *avlaus (,,uftrlig, Iph”). 
Jfr. Grorbitant, Udſpevende, Naragtig. 
Ertrav, Perfon, villing, m., vilstyring, 
m.; raring, tul', m. 

Ertravagere, skeje (*skejve? >: gå skævt) 
ut, bære sig urimelig ad, være vilter, 

prime. 

Extravaſat (extra vasa, å. e utenfor kar- 
rene), blod-uttrædelse, ut-tråd blod, u. 
væske; jfr. dau(d)-blod, m., blod-mælte, f. 

Extrem, det yterste, hejeste, yterlighet, 
overdrivelse ; ende, top, topmål; 2. yterlig, 
yterliggående, højeste. € tremer, yter- 
ligheter, motsætninger, overdrivelser. Mk.: 
les extrémes se touchent, yterligheterne 
metes. 

Extremitet, yterlighet. E—terne, yter- 
lemmerne (Molb.), *utlemarne(i) (hænder 
og føter, i motsætn. til hoved og krop). 

GErtuberan(t)ö, »hævelser, knute, trute, 
kwl, m., kule, f., tag", m. 


F. 


Fabel (Digt, Vaas, fabelagtig Fortæl), Fabelagtig (underlig), *bisneleg, korgie) 


jugl, n., gile, f., hørgje, f. (y), (jfr. 


#h.-bok, -mejstar, -sægn, -vise); *farabbel |abelbog, skrøne-bok, f., 


dyr-æ.); skrønje(y), f. (skrene); gåte, f. 
3: pen opbigtet eller fabelagtig For- 
tælling“), rynje, f., regje, f.; (i Spot), 
san-såge(o), f. Jfr. Siftorie. Foricelle 
Fabler (vaafe, flabre, lyve for Moro), 
jugle, ar. Jfr. eng. juggle, lat. joculari. 
Jfr. Strøne. Han er bleven til en P., 
ô: er kommen i folkemunne. 


6 Barabel); snak, historier; æventyr 


skrønje-, æventyrlig. 

skrønje-bok, 

fhergje-bok. 

Fabrik, *værk (også Molb.); maskin-v. 
(Lm.), arbejds-hus (med ild og hammer, 
. Li), bruk, n (som sagbruk). Værk 

er vel det næmmeste ord for både fabrik 

og manufaktur (glas-, hevle-, papir, 

salt-, spiker-, spinne-, ståltråd-v.; *træskje- 

v). Ellers brukes i * tillægget: -hus, 

-stad, -værk om stedet for en gærning, 


0 vinne (H. D.): 


Fabrikant — Fag. 


svarende til -»erie: bryggjar-hus (bryg- 
gerie), værar-stad (vævserie, vævar-| 
Bus); værk-stad („abrit“). For mjel, 
bord- med påfølgende -værk el. -bruk 
mølle (melne, f., fkværn), sag, f 
Fabrifant, værks- el. bruks-ejgar (Lm.), 
-hærre, drifts-h., tilvirker (el. bare vir- 
ker?). Glas-, salt, tegl-virker? 
Fabrifarbeide (Barer), Fabrikat, værk;, 
bruks-, kunst-vare, værks-arbejd (ə: i et 
værk arbejdet), virke? kepe-gods (Molb.). 
dusinkram, skrap, »dårligte 
(Håhævi) gods, markeds-arbeide (-vare). 
inn Jfr. og -smide, n. (jarn-, selv- 
; -værk (toug-v.). Jfr. Arbeide. 


gabrifnitelder, værk(s)-man, -folk, — | 
n (Lm.). 
* Sabritation, «fering, værknad, m.; sar 


king, f., tilvirkning (Molb.), oparbejdelse. 
+ of Oft, oste-laging, østing(y). Jfr. 
roduktiomn. 


Fabrilere, værke(ar), tilvirke (Molb.); gere; 

>V. sukker av næpere. 

Fabrilmefter, værk-mester (Molb.), arbejds- 
styrer (i et værk), værks-område, m.? 
(Umråde er — Defter”). 

Dreng værks-, som i værk (f. e. 

dann utseende); i det store. 
brikftempel, værks-mærke, stempel. 
brifvidenjtab, værks-lærdom. 
Ka, æventyrlig, overdreven, usansyn- 
ie Ge 

ads (Bai abe), forside, fram-s. (mots. 
bak-s.), lang-s. (mots. tvær-s.). H. D. 
Mk. brjost, n., 2: Bryft, ,Forvæg el. 
Forſide paa en flørre Bygning”. Jfr. 
fram-, bak-fot. 

Face, anlet, n. En Face, forfra (så det 
hele anlet kan ses på en gang). Jfr. 
Profil. 

aceite), slepen rute el. side-flate (som på 
ædelsten el. glas); små-flate, -spejl; lys- 
kant el. «flate. H. P. 5, H. D. 

Facetier, vittige infal’, løjer, skæmt, kvik- 
heter. 

Facettere, slipe ruter (på hårde legemer), 
kant-slipe. H. P. S. fyacetteret, med 
ruter, mange-kanter. F. Øie (som fluens), 
øje med lyskanter el, flater, lyskantetøje? 

Facil, let, gorlig; forekommende, villig, 
snil, medgøerlig, læmpelig (også H. Fi 2 
læmfældig, mild, *skonsamleg(oa). 
Beredvillig. 
rilitere, gøre let, lette. 
cilitet, lethet; næmbhet, hændighet, 
læmpelighet, mildhet, overbærenhet, *snild- 
skap. Je Lempelighed, Gtaanfombed, 


— me bet gjør [tilfammen], b. ud⸗ 
girt), det søkte tal, utslaget (på et regne- 
stykke), sum (latinsk), sbeløpe (tysk), 





169 


ende-tal el. ut-tal (H. P. SJ; d.e. det 
udkommende tal. 
| Façon (ajon), måte, forme, maksel, m. 


(av e, ar, >: lage, få istand); skik; 
leve-vis. Sans façon, uten videre, uten 
omstændigheter. 


Facounerede Tøier, blommede tøjer (med 
invævede blomster), *blomot, *brågdot(o) 
el. *rosot ty. Jfr. Figurer. 

gad (lat. fatuus; — Fadæje), *smeren. 
Se Flau, Doven, Dum. 

Fad (t. Fap), (Mabjad) fa't, n.; tunne, £. 
— uhyre ſtort, "ufylle-fat. 

el. Hodiftykke, *stætte-fat, 
n Hylde til nt jætte Fade å 
Retie af så der, fate-sto'l, m, 
Fadder (i. Gevatter, n.f. Badder), fadder, 
dāps-vitne (,iftebetfør bet gamle gud- 
sivje«). Jfr. fgud-far, -mor (guds-f., -mor, 
gul'-mor, gun'-mor). For fadderne er da 
barnet: *gud-barn, -sån(o), dåtter(o). 
Stan F, halde på ejt barn. 
addergave, guds-gåve, f. 
adderfladber, se Stadder, Baas. 
adebur (Spiſekammer, Mad bod), mat-bod, 
m.-ståve(o), stab-bur, n., stabbu(d), f., 
stolpe-hus, m., s.-bod (Molb.). 
Fader, far, m. (f. fæd'er, Hadrar, farar). 
Fædre siges mest om for-fædre. Faders 
Broder, farbror (*fabbror, *fabro). 
8 Gypfter, *far-søster, "faster. -S 
aber, "farfar. F.8 Moder, *far-mor. 
* F. erfjende, Har-kjænne. Ligne 
Fer +de seg. 

erl ig, ”faderleg? 

aderfpg, *fa'rlaus. 

adermorder, se Batermörder. 

abervør: Han fon mere end fit F. 
en om at fjende visfe ubefjendte Run- 
fer), han kan mejr æn mate seg. 

Fading, karm, m., kvarm, m, kar, m; 
jfr. grind, f. Mk. slede-, stol-kar', 3: 
Stolthg; kar-slede, m. 

Fadæje, dårskap, få-ve't(i), n peskap, 
ms; ; pareser Mare ek len) "fe zaate 
lighed, RNarreftreger. 

pen CH Å — en Faetonsvogn), sol- 


Bag her, — Rum, ſcerſtilt Rum 
kuffe el. Stab; t Fad), Tom, m., 
— n., bålk(o), m; avdeling; grejn 
(Lm.: skole-, lære-g.); område, omkværv, 
m.; (Arbeide), *orke, y (sv. yrke), stel; 
ve Stoffet), æmne. Jfr. sv. ämne, 
såsom i —— —— (i 
skolen), 3: Faglærer. også = 
håndværk: —»kriger»håndv. — 
lære-æmne; idræt. Mk. Harald Ra 
rådes 8 (2) idrætter, o: 8 Fag, Stolefag. 
Fagfyndighed, sær- el. sak-: sakkyndig- 
het el. -kunskap; motsat Sægmandå- 


170 


visdom”. (Kunskap, m., er i * også 
eger ali Håndtering er tysk. 
Fag Binduer, par v.? sæt v.? 
agdannelfe, særdannelse (-lærdom, -kunst). 
gdbannet, særdannet. 

ge, *bråt, hastig(en), fort, snart. 
agfunbftab, grejn-kunskap (Lm.), sær- | 
kunskap? 

aglærd, sær-lærd, -dannet. 

agmand, sær-man. Lm. 

agter, se Geberde. 

agvibenffab, særvetenskap(i), Lm.; sær- 
— Jfr. Fag (om *kunskap = 
Fa i M 
govis, bålk for bålk(o), gren efter gren? 
ible, svak; *låk; klejn, *kle'n, skrøpelig. 
aible, svakhet osv.; svak side. Jfr. Stepb 
lighe, Svaghed. 

iblesje, svakhet, skrøpelighet. 
i(tjmennt, dagdriver, slark, m, slængjar, 
m. Je Sediggjænger. 

Fair play, ærligt spil. ; | 

Fait, gæring. F. — rejusle, f., 
av-gjort sak, fulbyrdet (ikke -bragt) kæns- 
gærning, noget, som ikke kan gøres om, 
gjort gæring. An fait: være au f, 
være inne i, være hjemme i, v. inviet i. 
Sætte En au fa, sætte . . . in i, invie i; 
sætte i stand til. 

Fajance (Fayence), krus-ty, n., sten-tej 
(Molb.), halv-porcellæn (efter Faenza, by 

gal tig ve i 

ir, tigger-m (tyrkisk; 
Arabisk: fakir, 9: fattig. 
ffe, *fakke, ar. 
nitel (lat. facula, af fax), kynnel, m. 
(kyndel; 1. candela, gl. n. kyndill, 298; 
kynda, tænde), låge(o), f. (logu, legu), 

njul? skunde, fọ, tere(y)-s. (skyndel); 
Gar), tere-vase, m.; (liden), lyse, fn 
tøre-l. Jfr. tøre-flis, f., -spån(o), m. 

Falſimile (eg.: gjør lignende), -skrift 
el. hånd (avbildet, efter-trykt), hærme- 
skrift? efterstik. H. D. Jfr. Robbers, 
Staalſtik 

Fakta, se Faktum. 

on, sammen-sværgelse; et samhåld, 
-råd (et parti); fok. Jfr. Parti. 

Faltiſt, avgjort, virkelig, frøjneleg; i gær- 
ningen, i virkeligh. F. Oplysning, 
historisk oplysn., opl. om (en el. annen) 
kænsgærning. Det er f., det er sant, 
virkeligt, en sanhet, en kænsgærn. 

Faktiss («ieur), urolig, oprørsk, (gen)stridig, 
— fr. Opſcetſig. 

Faktor, jfr. *lagd (i et toug, tåt', m. (f. 
tætter, i et toug); invirk(n ing (L.K.D.); 
(å Maihem.), fålder? en fler-f. (om et 








i India). 


tal, som skal flerfåldes); (i Bogtrykkeri | 


m. m.), værk-mester el. -fører (H.P.S.), 
mester. Også fulmægtig, ombud, ombuds- 


Fagdannelse — Falde, 


man, ynsman, **rådsman, forman, 
— handels-forer (H. P. 5.). 

* ET 

Faktori, handels-underbruk (handels-hus el. 
underbruk under et annet handelshus, og 
som styres av en ful'mægtig el. afaktore); 
avdeling; handels-stue (H, P, 8.); vare 
oplag; nybygd, f.? (handels-n., 3: „Oan: 
-belsfompagnis Kontor el. Gtablisjement 
i en Koloni el. fremmed Verdensdel". 
J-L). (Flætfe, Handelsplads) keping 
(H. D.). Jfr. *kaupstad. GI. n. kaupangr 
(dv. kaupang, kåppang?). Sv. köping. 

Faktotum (eg.: gjør alt), sjælen (i det el. 
det lag, samlag el. forretning); altfor- 
mående; almægtig, pot og panne (Lm) 
dens) højre hånd, et og alt. Jfr. (hans) 
andre jeg. 

Faftun, kæns-gærning, kæns-gærd 
røjnsle, f., avgjort sak; tildragelse. 


facto, i virkeligheten; uten videre (om- — 


stændigheter), egen-mægtig, av egin 


"Jr mx 


ommenhet, mots. de jure, ò: — 


lov-medhåldig, lovhjemlet. 
Faltura, i 
Regn. over fjøbte Barer”, T 
og prisliste el. -seddel, Ø,-Belgb, in- 
s-+belepe (-penge? -pris?). 
Falultativ, fri, val(g)-fri (overlat til ens 
fri vilje), frivillig (ikke tvungen, påtw). 
Fakultet (ved et Univerfitet), lærd lag 
(laug), lærdoms-lag? Theol., jurid., 
medif. y præste, lov-, læke-skolen. 
Videre: språk-, natur-s.; de retslærdes osv. 


højskole. 
Fal (tilfald), fa'l; tilkfjjøps. 
F. brukes her også for PH. 

Falang, bærmans-firkant, hær-kærne; g 
king, H. D, H. P.S. 9 Ø. øpitille, 
fylke. H.D. Falanger (Flt.), »kriger«- 
rækker, hærmans-r. ? 

Falafte (Granbftøv), falske, m., fe'l, n, 
fålge(o), m, eldfjom, n, fån (fan), f., 
eld-f.; fausk, m. Jfr. fjom, n, fjukfr), 
nm Gl. n. fölski, sv. falaska, sv, * 
falske, falke. Jfr. Aſte, Branbftøv, 


Fnug. 

Fald, fal, n. (3 Rjøbmandsfproget: Ned- 
fættelfe af Pris), fal, n., synk(n)ing, da- 
ling, f. Jfr. ned-fal, nedslag, n. 

salbbor, luke, f. 

galde, falle (fæl-fal-folle og fil-falle”), 
dumpe, ar, dætie (-dat: ədat jeg på 
Lemnos nede, Fr. Bg.), kabbe, ar, gyve 
-gauv: han g. ikål, o), rjuke (-rauk); 
plubfelig), stupe (staup el. -te), sturte, 
ar; (brysje, fyrte), drysje (-druste), g 
(runde). Falbe mere langfomt (Dug, 
Sne), sige (sejg); (haftigere), dætte, 
stupe, kabbe (jfr. Sthrte) F. meget 
tyndt (banne et tyndt Dette), fane. 


— 






Faldefærdig 

Dv. fanast, bli til Støv el. Fnug. 
F. njævnt el. førftl., *nisfalle. fra 
(opgive Forfet), vikle, ar. F. (En) ind 
svive priv: sdæ s. meg, at —e; G 
Jes d), *stinge: »dæ stak’ meg; 
ug-skjote (Lm.): »det hugskaut mege; 
skomeihugene; »det glæt megi minner, 
mots.: »det glæt" or minne, 9: gaar i 
Glemme. F. ind i en Samtale, *take 
fram i. galde ned med Brag, ramle. 
Også H. D. Sv. ramla. F. om, duse 
(te); jfr. Omtuld. $. øver til Siden 
med hele Længden, rise øver(y), ride ø. 
minke, ar; ta' av, falle (motet). 
(pasie fig, føle fa, *falle. Rade 
i, flejgje (-gde). Falbem (vvervunden), 
råken(o). Eg. regen(o), av *rjuka. Som 
Het falder, *dætten. Jfr. *rullen. al- 
dende, *fallande. »I fallande sjøs, 9: 
mens &, falder. F. Syge, se Falbe- 


T ie 

$: Jalsefærbdig, *fal'-før, *forfallen; 

lande fot, 9: if. Tilſtand. Sv. * fall- 

à feen fte forefommende F., dætting, f. 
5 en: o refommende ., dætting, f. 

~ Salbefyge, fal'-sot, f, nedfal'-sot, f. (gl. 

= m nedrfall-sott); fang, n. 

- Faldgitter, se Gitter, 

i loreh, fal'-rejp, n. 

Idføt, se Faldeſyge. 

t, opbudsman, 9: som gør opbud 
(J. L.), opbyder (J. L.). Opbudsmand 
brukes i Danske Lov V. 14, 42 om kom- 
missæren el. bestyreren av et opbudsbo. 
Busleten, i (Lm.) om fallit pers. Mk, 
Være fant, o: være uvederhættig. Jfr. 
Prater; Fnfolvent. 

Fallere, gøre opbud, overgive el. opgive 
sil bo, stanse, lukke, »indstille sine Be- 
talingerr, el. forretningen. Jfr. bli 
sprængt; det gik ut med ham. Jfr. Ind⸗ 
file. Falleret (banterot), *bu-sprængå, 
busleten(i). Lm. 

(isjement, se Fallit. 
ilit, opbud; bu-slet, i (Lm.), stans(njing, 
stans, n. Jfr. Banterot, Stand$ning. 

Seter opbuds-bo(u); utilstrækkeligt bo. 

iterflæring, opbud, opgivelse av bo; 

stans, stans(njing; 
(Almuevennen). 

Falme (visne), falme(ar), falkast; (oftere) 

Ine, ar (gl. n. fölna, blegne), *fåst, 


BF. of, 
- fig 





armods-»erklæring « 


fåne(ar), visne(ar), blejkne(ar); e, ar 
(om venskap el. moro; »det med 
dejm«, 2: venskapet taper sig). Falmet 


(affarvet), fav-likka" (2: avlitka", li't, let). 
Hald, fals, n. (gl. n. fals), fante-læte, m., 
fante-lag, n, *farke-lag, *f.-færd. Svik 
og fals slær sin herre på halse, 
Fals (jom noget fan bvile i), lag: rev- 
(ilag, kåle-(o)lag, læk(e), m. Jfr. Fæfte« 


på fal- | 


— Familie. 171 


punti. %., indjlaaren, graup, f., grejpe, 

f, grejping, f., grop, f.; (bredere i 

Bunden end i Kanterne), ganing, f. 

(av žgane, inbfljære en ing). F. 
Bunden af Stavfar, låg(o) f. 

GI. n. lögg, sv. lagg, d. £ugge. I Sam- 

mensætning lagge-, t. e lagge-band. 

Dørfals, går, f. Huggejern at nd- 
fljære J. med, *tværslag, n., slag-jarn, 
n., grøjpejarn. 

Salje, grøjpe (-te), gåtte, ar, flæte(e), ar. 
Gl. n. greypa. 

Falshavl, flæ't-hevel (e-y), m. 

Fall, *falsk, *slejsk (dv. slejske, jfr. Hylle), 
utra (jfr. Uvebelig), sve'kful(i), svekal(i'), 
sveksamli), svekot(i'), 2: fvigagtig; *rang. 


F Perf., fant, m., fark, m. . þe 
nubes, Haa feil,. lågre(o), an ”ljuge, 
ljugast. sEjt mærke, som inkje lyge. 


>Det lygst ikkjer. 
alfle, se Falafte. 
afjfeligen, *falslege. 
fithed, se Fals. Anlæg til F- jfr. 
*farke-lag, fante-lag, fante-tår, m., 3: 
» Stalfenatur”, „ondt Anlæg”. 

Falfum, falsk. Vegan, gjøre fig fyldig 
i 8. (for)-falske (en skrift), skrive en 
annens hånd efter, skrive falsk under- 
skrift. Jfr. Bedrag; Underilæb. 

Falæne, nat-sommerfugl (Meyer), nat-fugl. 
Molb. Eg. lys-myg. Meyer. 
ma, se Rygte. 
ameng (ep3), navnkundig, *navn-gjeten, 
+vidspurt, *vidgjeten; utropt (Molb), ut 
skreken. Også: berygtet, 3: med ondt 
(läkt) ord på sig, “ilgjeten; ære- 
les (2).  F. el. berygtet Perf, *bygde- 
skam, f., *gard-skam. 

Familiaritet, godt kænskap, venskap. Se 
Fortrolighed. 

Familie, varna(d) (2: „Paargrende, Slægt 
ninger” og pijer Børn”), m. (gl. n. 
varnadr, sv. vårdnad, d. Borneb), 1ta) 
(lyr) m. (gl. n. lydr, Almue). »Han 
var snild både i lag og lyd, 3: ube og 
hjemme.  »Liten lyd vil også lever. 
» Han væks, lyden. Også le(dyi), ną "hus. 








»Han hæv ejt stort h:e; »husens folke; 
hus-ly(d), heskef(y), n. (gl. n. hyski); bu- 
led(i) n, >: Husfolk, kjən (kyn), 

lægde, n. (jfr. Rulb), æt (ægt); f, rete, 
n. (Pejt godt r.e), folk, >: Susfoll: 
»Næs, Dals-folkete; av godt folk, av 
hæderlige, gode folk. Han er kommen 
av godt f, o: hæberl. Familie; være 
hjå folk, kome til folk. Af go F., 
æt-god (F. Barf.), av god byrd, g. av- 
byrd. Mob. Gom har liden F., få 
leda(i), mots. *manglida". Gl. n. fålida. 
Sidde med F., med hustsand, kone og 
barn. Gar $., har husstand. G F. 


172 


med, *skyldt til, "i skyldskap med. En 
famille, uten fremmede (tilstede). Bør 
Br *vårt folk el. folket vårt. 
leng yngfte Søn (i Spøg), bog-gris, m. 
Sv. * boggris, 2: ben bngfte Grifen, 
asom har sin feda vid bogen (längst 
fram)«. 9.8 hugfte Barn, minste-barn; 
yngſte, fent fødte B. (i Spøg), skrape- 
kaka, f. Jfr. Slægt. 
Familie-Cgenffab, ættar-lag (ætte-), n., 
i aA n. 
Familie- Forhold, familieskap (Lm.), skyld- 
skap, m: 
milie-Navn, ætte-navn. 
Familie-Tradition, ætte-minne, n., -sagn, 


Baga. 
Familie: Fanden (Abels), æt-mærke (H. 
D.), våpenskjold, 


hvorved en Slægt adftiler fig fra en 
anden”. 

Familie-%6re, -Stam, 
-skam, f. 


ætte-pryde, fu 


Familier, vel kænt med, godven av, gode | 


venner med (mk. *gode bussar), *hejms- 
leg, hejmhålt(o), hus-ven, kænning; åpen- 


hjærtig mot. Jfr. Fortrolig. Altfor fə | 


for nedlatende. 
gamle (n. f. fameln, fummeln), (efter Ord), 
trivle(i'), ar, tymse(ar), tamse(ar), fstame, 
*hamse (sv. hamsa, fluffe), ar, heke(i), ar 
65. Stamme), tvi-take (-tok); pgrejpe 
ar), -skjåsle (tle), ar (jfr. Tumle), 
jamse(ar), råle(ar), kave(ar), kravlefar), 


kråle(ar), kramse(ar), krafse(ar), krabbe | 


(ar); stape, ar (9: bære ufilter, om en 
Begynder i en Kunfi), stumre, ar (3: gaa 
ufilfert; dv. stumring, f, stumr, n, 
Famlen), ståte(o), ar (i læsning el. tale); 
(gribe efter), tome(ar); (gaa fom i Mørke), 
tomre(v'), ar, stumre, ar, trevle seg fram 
(gln. Prifla: »han trevlar inkje etter kvat 
han skal sægjee; jfr. Stamme); fumle, 
ar (jfr. Gramſe, Snappe), stople(ar): han 
stoplar ikkje på ejt ord. 

Famlen, trevlingti), f, stumr, n.; stumring, 
f.; tvi-tak, m, kav, n.; staming, f. 
mler, skjåsle, f. 
mulung, tjener, håndlanger, h.-skriver 
(H. DJ; fulmægtig; hånd-tjener el. 
hjælper. H. P. S. 
mps, se Fameur. 
matifer, storm-leper (jfr. billed-stormer), 
vilstyring (især i tro og riksstel, 9: 
Politik), stærk-troende; forfølger (av 
annerledes-tænkende). Jfr. ofse, m., 
ustyrje, f, styrløjse, f. (om ustyrlig, 
våldsom pers. i det hele); ovrik(jje; n. 
Jfr. Sværmer. 

Fanatifere, kvejkje (-te), ægge, ophete 
(ikke -hidse), oprere, ese (-te), 3: ,jætte 


Fami- 


våpentegn (Molb.), | 
skjoldmærke, I * er ætte-mærke „noget, | 


Familie-Egenskab — Fange. 


i Fyr og Flamme"; øle (te), 3: „op 
flamme", Jfr. Dphidfe. 
Fanatiſk (af lat. fanum, 5: Tempel), over- 
spænt; utålsom, forfølge(lses)-lysten, -syg 
(Dagbl., d.), stormende el. stormløpende. 
Jfr. *brå-hugad, blind-huga" (Lm.), *ofsen, 
*styrlaus, vil”, ustyrlig; *il-hersken. Jfr. 
— Ubeſind, Fremfuſende, 
Brig. 
Fanatisme (overfpændt Begeiftring), over- 
dreven el. blind nidkærhet el. eldhug 
-), overspænthet, brå-hug, m.? (efter 
bråhuga”, o: baftig, utaalmobig) (jfr. 
*ovhug, 3: ,uflbrlig Sibenffab", ofse, 
m., styrlejse,f., sprænghug, 2: ,uftbrlig 
Spyft"; *blindskap, blind-hug?); forfal- 
ge(lses)-ånd (eller forfølgerå. som et 
kortere og lettere ord?). Meyer: tros- 
raseri, menings-ras. 
| Heitighed, Sværmeri. i 
Fanden, fanden (fanen, fa'n, fem), 
*stygge-mannen, *den stygge, *styggen, 





*hin sællen, svarten (Lm.), påker(e)n, m, 
*dunder, “faker (fauker), *fanken, n, 


q 





enj = F 
Tåke, hin arge (?), fgamle Sjur, *g. Ejrik 
Jfr. Djævelen. F. ibold, *til dum 
Ftil fans. F. til Karl, se Po 
Naar En taler om $., er han nærmeft, 
det løjp ofte trol’ i orde. »Når ejn 
talar om trollet (2: Fanden), er det næste. 
Mk, og »den, som tæk trollet på nak- 
ken, fær bære det frame. »Fær fanden 
ejn finger, vil han ha' hejle bolene(u"). 


m., ftræmen (tramen), *bøvel 


Mk.: sHan var ikkje kviter, som skulde 
gjære dete, 9: det måtte (svarte) fanden 
gjøre. Jfr. Krop. 

Fane (t. Fahne, lat. pannus, 2: Va, Lap) 
*fane, £, mærke, n, hærm. (V. Ull- 
man), hærmans-m. Lm. Gl. n. merki. 
Jir. Flag. 


Fanedrager, mærkes-man. Gl, n. merkis- 
maðr, 


Fanerogam, (fynligen) blomstrende (mots. 
lenbo-vækster, blomsterløse v. ; jfr. Srypto- 
gam), blomst(er)-bærende (L. K. D., 
Th. Kj.) H. P. S.: åpenkens, mots. 
lønkens. Og for fanero gam: åpenken- 
lig el. kønåpen, mots. len-kenlig el. 
køn-skjult. 

Fanfare, larm(e)-stykke, stejende musik; 
klang-støt (H. P. S.), trompet-skral”, 
basun-støt. > 

Faufaronade, se Rodomontade, Praleri, 
Humbug. Å 

ange (tage til Fange), fange, ar; (over- 
lifte, bringe i Knibe), lure (de); vejldje 
(-de), o: f. Dyr. (Fiji), take: t: sild, 





sej. Vil du klæde dig varmt, får du 


frr. Dverbridekfe, 


n mannen (9: den andre m, motsat 
vårherre, *store-mannen?), *den vonde, 





m 


Fangeline — Fare. 


vejde Rene. H., Ibsen. F. (omfatte 
med Arm), *fange (hej). F. med Ord 
(binde Munden paa), binde (-bat'), mål- 
b., sætte fast (el. bare sætte), sætte be't. 
(i bjt) F. an, tal på, t til. 
Fang(e)line (Toug til Fortøining), fæstr, 
f; landfæste, n., l-tåg(o), n. 
Fangſt (Udbytte), fængd, f, — . (gl. 
n. fengr), 
f. (bjørne-v.); (Erhvervelje), kaup, „mere 
alm.” kjøp (kaupe): »Dej have gjort 
jt hejlt kaup. Også mord. Jfr. Rederlag. 
2, overordentl,, ov-kast, n., stejk, É, 
bjørn-vejdn, f. Gaa glip af F.: »han 
slap å slejkje sege. $. ftor gjøre, sanke 
gul i gaupnom, gripe gul" med gaup- 
nom. Grandig efter F, , mor(d)-gjerog 
: i) Øer fyned ,, mor" at være fun 
ovftærkning, omtrent font ,,meget"", 
mudder", ”, figefom i Sv.*": mol-girig, 
gr mol-stærk. Jfr. *naud-, *hund-, 
Fskam-, *ni-, fov-, *mejn-. Se Over: 
nen ,Dvermaade, Dverordentl. Sted før 
Fe vær, n.: fiske, fugle-, dun-, æg-v. 


opp fle, vejdne, f., av *vejdn, f, 


pe *yejdn, n: 

gtig, *fante-fængen, *fanteleg. 

- Fantajere, 1. ere (-de), ørske, ar (sv. yra), 
tale vilt el. i villelse, snakke over sig; 
tullefar), være i ærsken, snakke i ørske; 
være fremsynt, klars., ha(ve) syner. Ueg.: 
drømme; *fare i detter 2. tone- 
digte, spille vilt, uten »notere, sp. etter 





Fantaferen, vildelse (Rigstidend.), snakke 
i ørske; drøjming, f. 

Fantafi, inbildnings-ævne (Lm.), i-kraft, 
inbildning; opfinnings-ævne; skalde-gave; | 
drømme-billed, tanke-syn (Lm. J hag- 
lejk (Lm.), hug-syn (Lm, ikke i *), h 
syn (H. D.), øje (»dette billede står ban 
altid for øje«), »hjærne-spine, ørske, f.; 
ueg.: spøkelser, drømme-syn, draum-syn, 
f., syner (A), — dremmef(T), 
draumar, (feber-)drem, syn-kværving, £., 
villelse; *vil'-spe'l (opfunnet på stående 
fot). Jfr. Blændbært og Halluncination. 
Å. og Realitet, jfr. »drøm og virkelig- 
hete, »digtning og sanhete (Didjtung und 
Wahr eit). Mer F. inbildnings-fol. 

Lm. utafilbillede), dagdrem, >: Drøm 

i baagen Lilftand. — HD. 

Falde i dagdrøm, 3: i dybe Tanter. 


Jantafirig, billedrik. 
Fantadmagori, billed-gəgleri (H. P. S.), 
billed-jugl, n.? Jfr. Fabel. 


Fautasme, skyggebilled; syn; 
værke, *syn-kværving, hjærne-spin; gøgle- 


fånad, m., vejding, f, vejän, | 





ablænd- 


173 


billed. H. P, S. Jfr. luft-spejlinger, hil- 
dringer. Se Fata morgana. 

Fantaft, over-spænt person, drømmer, tul, 
m., tulling, m., vildring, m., raring. 
Jfr. Sværmer. på 

Fantafteri, overspænthet. Jfr. Haluneina- 
tion, Gjøglevært, Blændyært, 

Fant aitiff, drømmende, underlig, rar, æven- 
tyrlig, overspænt; draumf(elleg, draum- 
ful (Lm.); *krikla(d), kråtad (o). Jfr- 
Svarmerifl. F. Figurer, krå't (0), n., 
kråting (0), f. m. m. Se Fagonneret, 
Figurer. 
anton, se antame. 

Farbar, *farande, "før, *førleg, fri, uhin- 
dret, *ram-kjøm, folke-gjængd, åpen(o): 
å. vatn. F. for Band (el. Flaade), “fejt: 
»der er f. i flode, 5: ved Hørvande. 
Mk. farlaus, -løjse, om Forlegenhed før 
Baad el. Stibsleilighed. 

Bart, ler. op-vægad(e). Jfr. Banet. 
arce — eger narre-spil 
el. H. P. S. 

Fare E Fabr, Gejai), — m. (*fare), 
våde, m., nau(d), f, vå, f., — 1a 
vonde, m., “hæve, a ', ml, hætte 
(Lm.), bær åg (0), m. (kome i bær- 
hågge«); vågna(d), m., æventyr, n, 9: 
Fare for Bii Reſiko. —— ejn hæt" med 
dete (gl. n. hætta, Fare). »Sætje på 
spele; »det stænd på spele. a, flor, 
Livsfare, fårskap, m., livlejse, f. 
var rejat ej Le), livs-tak, n. jtor 
*ut-byrdes. Jfr. Sjelpeløs, Fortvivlet. 
Der er ille ftørre F. ped, adet lig 
ikkje mejr vede. Stas i F, jfr. stande 

å spel. Tro fig uden %., tru seg. 
Bære i g i F., være ille ute. ” Uber Fe 
fåre-laus. Fare for at — Stade paa 
fin Sjæl, sjæle-våde. Fr. H 

Fare, at, fare (for). F- blindt hen, 
*fare øver(y) haug og hamar, *gange 
etter nosi, Jfr. Blindthen. Fan til at 

, fade f., slæppe (-slap'), fløj(gje (de). 

y. hin og did, svive (-svejv), jfr. — 

pS paa, fjuke i (ti), rjuke i (ti), r. 
på. F. —— forbi, om-farast. Fare 
op i Hidfighed, jfr. *brase op som ejn 

Elaine (fom tør, rød Ener), *sjoldje 
op som ej saup-gryte, *verte raud i 
kamben; skjærre, ar (dv. — 
n., sinna, let ophibſet til Brede), firre, 
ar (gl. n. firra). Jfr. Brufe op. Fare 
op, f. fammen (af Gyſen el. Sirel, 
skvætte (skvat'), B. B., skvætte op (i 
ærske), M. Thores,, J.L.; klække (KIER), 
kløkke (-klåk”), sprætte (-sprat'), stekke 
fståk, 0), kvække (-kvak'), J- Moe; 
kvæppe (kvap), M. Thor., fjuke op 
(fauk), Jeppe seg (te). F.tiljøs Tang- 

, sigle: »han var ute og siglde i 


174 


mange åre, Fare bild, *misfare. Fa⸗ 
rende (gaaende) frem pan en vig Mande, 
+før, t. ei rad», sejn-, bar-før; *ejn-før, 
o: fom farer el. gjør noget alene. Jfr. 


Forvilde. $ 
Faredag (Flyttebag), far-dag, m. påidet 
brugt 


p Ffåre-ful. 
areios, fåre-laus. Jfr. Siffer, Tryg. 
aren (vel, ilde), *faren, stelt, Ystad: ille 
stelt, *ille faren, *ille komen, naudstad'; 
vel faren. Jfr. Forlegen. z 

Farer: Chinaf. ojv., far: nord-far, hel- 
lands-far; *framfar, 2: JForgjænger. Jfr. 
Bætte. 

Farifæer, »skine-hellig pérs., skrømter? 
hykler. Også: (en) egenret-færdig. Om 
skin- i skinhellig m, m. se Sfin. Jfr. og 
rd 

Fariſceiſt, egen-retfærdig; 
shykkelske, falsk. 

Farifæisme, selvgodhet, egenretfærdighet; 
skinhellighet, »hyklerie. Skremt, skrøm- 
— er ene efter *. i 
rlig, *firleg (gl. n. fårleg), *vond (»d'er 

or vondt i dte), +vålde)leg (L. Erl), 
*våde-, såsom i våde-værk; hæt" (liv-, 
frost-, skrid-h.), falleg (meget), liv-laus; 
få-hæv (o: flem at beftille med), *nær- 
gildra(t), *speleg, vågal, *vågeleg, vig- 
sam, spøkjen, spekjeleg, 
otteleg; vådelig (Molb.: ,førælbet". H. 


»skinehellig, 


D). Site f., våg-laus(t). Det er iffe 
. med bet, det lig inkje mejr ved. 
. Farvand, urejnt farvatn. F. Gjer- 


ning, våde-værk, n F. Sted (f. E. 
formed. Jord⸗ el. Sneitred), otte-stad, m.; 
jfr. fotte-gard. F. Vilft., * ap, m. 
får-hæve, f. FTilbøielig til 

tag, *vå-værken. Jfr. Dumbriftig. 

Farmaci, lækedom(s)-kyndighet (-kunne? 
jfr. Filologi). 

Farmafolog, lækekraft-lærer (H. P. S.), 
el. lækeråds-kænner? 

Harmalologi (Lære om Zægemidlerne, deres 
Egenſtaber og Kræfter), lækedom(s)-lære, 
lækeråds-lære? el. -kunskap? Lækeråd 
= lækemiddel. Eller bare råd? 
søke råd hos doktoren, råd for ikt (Gigt). 
Blev dette råd således brukt i særlig 
forstand (in specie“), kunde vi få let- 
vinte navn for ordene på Farma⸗ og 
Apotek: råd-kænner, råd-kunne; råd- 
lære, råd-handler m. fi. 

ent i el. om lækedoms-lære? 
armafon, læke-middel, 

(trylle-d.), trylle-middel; gift. 

Farmakopé, lækedoms-opskrift, medikament- 
lov (Fædrel., d.), bedre: lækedoms-lov? 
Vil man nne sapoteke, får man 
f. e. apoteker-lærdom el. kyndighet for 


ottesam(00), | 


fårsk: S 
rligt Fore⸗ 


Mk. | 


Faredag — Farve. 


Farmaci, apoteker-bok for Farmakope 
Cpø) osv. Jfr. Farmatologi. 

Far niente, driveri (Molb.), rangl, na 
-gling, f, slænging (»gå og slænger). 
Mk. og: ligge på latsiden, ligge og late 
sig, læte(e), f. 

Fart (at fare), færd, f. (Hfart, farte, ,unorfle 
Drd“). Farten (f. ©. paa jøjen), Med: 
art, Nedf,, Nordf, Overf., ibsf 

alf. of9., i * -færd, nedfærd osv. 
sv. himmels-færd (ikke -fart). (Reife, 
Færbjel), færd, f F. (Fremftviden), 
gang, m., *færd, flåg(o) n. FF. (Sei 
las, f. ©. paa Amerila), *sigling, £ 
F. (hajtig Bevægelje), hast, f, sneglejk, 
m., flåg(o), n. Jfr. Hurtighed. W. (Ha 
flighed, Spb), *drægt, f. (=båten gjel! 
med ful' d.«), dårg(o), f, dørgjefy), f. 
sDet gjek med same dårgene. $p. (Srb, 
Glidning), leipt, f. I flyvende Fa, Gr- 


g 


rende fort (gl. n. firre, bortfjærne), i 


lykt (o: Luft) og sky (fare). Faren 
i firygende F, *sope i vægen. Ji 
*sope av, 2: rende bort. , Nyere 
Somme i flyvende Fart, *kome i fult 
flår. Jfuld F. fomme rendende, kome 
sjodande. Jfr. Brufe. 


Jfr. lægge i vej, 1. av gårde. Asbj 7 
Fartøi (Holl. vaartuig, fv. fartyg), farty, m. 
(nyere Orb), farkost, m., fanera f. 
F. opjætte (opftøtte paa Land), skårefo), 
ar (»skorda*, gl. n. skorða). Jfr. Støtte. 
Jfr. håsæting, f, o: Fartøis Opjætning 
paa Land. Håsæting er og = var-bord, 
= lausrip, = *dræglegard, 2: Bærn for 
Labningen paa Baad. Fartøis Bagdel, 
låring. Mk. far-løjse, f., FartøiMangel. 
Farvand, farvatn; (fuldt af Stjer og 
Banker), ureja sjø. Smalt F., far 
sund, n. J bet indre %., innan-skjærs, 
| -sunds. 

Farve, farge, m., leti), m. Sv. färg. 
F. (Gubfarve), dim, m., dæme, n., 
ham-le't, m. … ftært (frift, Livlig), 
bjartlejk. Web livlig F, *bjart *b.- 
lejt, leta'(i). Slags ., let-slag(i), n. 
Mf et vift Slags F, -*lejt og letali’), 
f. e. bjart-lejt, -leta; -dæmd (om pub: 
farven): *blejk-, ljos-, sval-d.; "laten: 
lys, mørk-laten. Mk. -lejt både om 

farge og form, f. e. *rund-, lang-, raud- 

lejt. Beſtaffen med Genf. til F., -farga', 

«leta'(i'), Je -lejt Mos el. Lav, 

fom bruges til ., let-måse (i'-0), m. 








åd; trol-drlk | 


De” 


Sætte fig i År 
sætje seg avstad (stad), take få a(o i 


Farve, at, farge(ar), lete(i'), ar. W. mat. 
el. jvagt, likke(ar), 3: litke. Farvet, 
farga', leta'(i, -laten: lys, mørk. 


Sint anderledes f, *av-likke. Toi, 
fom ſtal farves, letar(i')-garn, n «ty, n., 
-to, T. 


Farvekunst — Fattig. 


— leting(i') £. 
er, fargar, m., letar(i') 
Meninis. (t Farbenføattirung), 
en; jfr. Nuance 
rve-Skifte, let(i')-skifte, n. 
en (i. Farbenfdmelz), farve- 


—— dø È 
T, ret, skel, billighet. 
ved ret og uret. 
ade, se Façade. 
an, gul'-høne? glans-h.? 
cifel, pakke, »hæfte=, *fugge, m. 
cinere, — fjætre e), trylle- 
binde (H. P. 5.) ogå vel: kværve 
synet (på el. for en). Dert. klomsing, 
fjætring, synkværving. 
ale, skifte, n. (N. M. Petersen). Eg: 
skifte (månens), lysskikkelse; ændring 
— Forandring), gennem- el. overgangs- 
Bistand: tids-skifte. »I Tidernes Skiftere. 
elh. 
Siion, skikkelse; klædsel; mode; skik 
bruk; levemåte, god tone; rang. 


pes på moden”; fin; fornem ; mode- 
H. P. 5.) d. & hvad som er på 
g og som er fint. 
— kG)ærve(d), ris-k., -knippe(); 
Og Si)» Stor- el. lang- 
J rek å — fra lauv-kjærve. Jfr. 
vase, m. Også d. og sv. 
p fast, "stø, *traust (o: tæt, noget 
aard, iffe blød el. 198; ftabig, KB). 
ER t grun, fisk (med tæt, falt fisd), 
Freg faft, tæt, Joget f., 
Sater- (Standhaftig), *hugfast. del: 
folen blive, *fastne, ustne, Å 
Haard) gjøre, trøjste (-te): »frostet trøjste 
joris, Faftgjort, *il-fæst. 
Falt (jfr. sv. fast ån), ænda, *ændå, om æn, 
føre(y) alt det. Jfr. Uagtet. 
Bag t. faft), næsten, "mest; på d. nær- 


er aften, faste, f. 
, ni, faste, ar. Baftende, *fastande. 
vngbrød, hejte-væg", m. Sv. het- 
* Efter n. t. Heetvet el. Heetwege, 
d. Dittevægge. 
Faiihed, stølejk (Lm ;), fastlejk, m., trauste, 
m., traustlejk, m., trøjste, m. og nį 


(Styrke, Tæthed), træg'lejk, m. 
je, fastne(ar), traustne(ar), trene, ar. 


Per fas et nefas, 


“p v 





klomse(u), ar; fjætre(e) ar 
SFortryllet, klomså, *fjetre", (som) fast- 
get Gal); tag Fa Må fot på 


(lang a), *få pA kr fa't på, 9 
få grep på, få tak på i Både Fad, 
falt, >: Kar, og Fat i „ta Fat” kommer | 
av fatte, "fate, gl. n. fata. 





175 


Fat: være fan el. fan fat, stå så el. så 

til Eg veit ikkje, kor det er voret, > 
hvordan . . . fat. Der ikkje ret voret, 
iffe ret fat. 

Fatal, fore(y)-skjepad (ski-), (efter Fføre- 
skjepnafd), m, 3: ,førnbgaaende Be- 


ftemmelje"), *laga(d); *tvær-laga”, ulyk- 
kelig, usalig, usæl, uheldig; sørgelig; 
motbydelig, led, lej. Jfr. (en, den) 


fandens, pokkers, satans. Jfr. Boffer- 

atalia, *frist, 5: tid, da noget skal være 
gjort, nedfrist. Meyer. F.appellationis, 
påankens -tid el. bare påanke (er over- 
sittet el. ute), 3: Termin for Paaante 
til høiere Ret. 

Fataliéme, skæpne-tro, lagnald)s- el. føre- 
skjepna(d)s-tro? (jfr. Fatal), ə: tro på 
lagnad, på uundgåelig — (norne- 
tro?); tro på nåde-val(g), nl. til salighet. 
Jfr. Prædejtination. 

— — norne- el. lagna'- 

frihets-nægter (nægter av vår 
vilje fe fiken) 
ataliftift, lagna(d)s-, norne-? 
talitet, skæpne, tilskikkelse; motgang, 
uhel’, ulykke, lejt tilfælle; vā, fa l- 
fælle, n. (gl. n. illfelli), tværstøjt, m., 
vanskæpne. *Vanskjepnad (ski-) er „Wor: 
den, uheldig Tilft.”. Fataliteter, u- el. 
vanheld, vi pne, lidelser, mot- 
gang(er). Fer, Gjenborbigheder el, Beder- 
værdigheder". 

Fata morgana (eg. Feen Morgana), luft- 
syn, luftspejlinger, hildringer (L. K. D., 
H. D., av *hildrefarj, 3: „hæve fig, 
rage op”). Sv. hågring (efter meningen 
= *hildring). 

Fatigere, trætte, tage på kræfterne. Jfr. 
Anjtrænge. Fatigerende el, -gant, svær, 


lig, fmedesam, *m.- 


*mødal. 

Jatte ferai fate, ar; (f. JM), fate el. 
fængje (-de); arfaa skjøne (sky-); 
hyggje (-de), take (-tok): »eg tok det 
straks”. Jfr. pme Begribe. F- Gab 
ille, ar. »Du må ikkje ille meg føre(y) 
dete. F. fig efter Hibfighed, rennast 
(«dest), logne, ar (legne, y). 8: fig efter 
gne jfr, gi tål(o), ha t., slå sig til 

(ar), 9: manne sig op. 

å Zilbøietighe for, *læggje hug, elsk 
få hug på, *hug-læggje, *hug-fæste. 

ak fatter hurtig, *taken, "tek, fnæm. 

Fattecvne, næme, n., næmlejk, m. »>Godt, 
klent, tungt næmee. 
atteg, *fattast (for fåttast el. fættast), 
bræste (brast): slat inkje hugen bræster ; 
skorti — —— sejle ETE Dro’). 
fr. 

—— — *fatik, fåtek, *bær-baka", 
5: barrygget. Mk. *fatik-folk, kal”; 


176 Fattigdom — Faa. 
-man, at fe til, fattigslig (J. L.),| fang-tak, n., *fangling, f., fang-lag, 
— vr Ka stakarsleg, | Gl, n. fang, sv. vr stak 
armodsam, -sleg. Jfr. Snap, Usjel.| (n.)eri* også —— Jfr. Omfavnelfe . 
Bidrag fil Battiges — for- Fabne, ee, fagne, ar (?), ta i fan- 
låg(o), n., lægd, f. Fr ſom indfættes get, gi (en — fang-take (-tok), 
et Stedtil Underh., inleg’, o slægde(sar«)- | fangle (fångle), ar Ay 


-skjæring osv., forlägi 


Fattigdom, fatigdom, m.y pa f., armods- | 
Mk, *armods- folk, -man, fatig- | 


dom, m. 
folk, -man, -skat', m. Jfr. Usfelhed. 
Fattighjelp, tegale), f. (lejgd, lejk). »Ha 
de, »kome på Le, »kome på bygdas, 
eg kasse. bligning of F. lægdar 


byte, 

Baitigfommisfion, fattig-nævn (H. D.), 
omlæg”, n. (u-2). 

Fattiglem(mer), forlåg(o), n., fatig-folk 
— osv.), lægdar-folk (-stakar, -kal' 


Fatti — E jom efter — 
Ba erger en hjelpeløs Perf.), lægd(e), £ 
Gers Regulering, 


gjatrigpleie, — f, fattigrøgt (Fr. 
H.). Jfr. sv. fatigvård. Jfr. og Pleie. 
Hattigvæjen, fattig-rekt? -stel? *omlæg 
(2: Fordeling), utligning av fattigbyrder. 


Jfr. en. 
ti lat. T. kæ 
— SER — 


lægdar-| 


hændelser, tilskikkelser, oplevelser ; æven- | 


tyr; motganger. 

Faun, skog- el. mark-gud (Meyer), s-alv 
H. D.), s-vætte, -ånd. Jfr. og Gfov- 
frold. Kvindelig Fo *skog-fru. Jfr. 
Skovnhmfe. 

gm age dyr, dyreverden (Th. Kj.), 

e (i * dyr-rike), dyrliv (neml. et 
iea lands el. landskaps dyr osv.). 
Den norjle F., det norske dyrerike, 
også skildringen av samme. Jfr. vækster, 
vækst-verden, v-rike. Se flora, 

Fanniſt, sanselig, letfærdig; »utugtige. 
Jfr. Liderlig. 

sort , dyr-kænner, d.-skildrer. 

ngt (Erſtatning for lovet Fragt), 
fragt-ombote? (skips) lejge-bot? *Um- 
bot, f, 3: ,Grjtatning, Dyreisning for 
et Tab”. Jfr. Fragt (skips-lejge). 

Faveur (-vør), yndest, velvilje. 3 F. af, 
til beste for, til fordel (el. bate) for. 
F- tage (i Kjøbmandsfproget), stige, gå 
i veiret. Jfr. Gun 

Favn (tre fen), famn, m.; (,udftrakte 
Arme”), famn, fang,n. Med F. maale, 
femne, ar. Dv. fæmning, m, 5: Stof, 
fom holder en Fi Omredå. (Faon: 

— fang, n. (B. Pi f. e. f. ve(d); 
gan, n., fængje, f. (Favntag, Om: 
fabnelje), fang (B. B.), n. («kanske du 


ér ræd, jeg skalta dig i fange, H.Ibs.), | 


(dv. fangling, 
*fange, *omfagne (for nn 
fæmne (-de). 
enig famne-mål, < 
avneved, famne-ve(d) å m; (løvet Bed), 
*la{d)ved, *#Jag-ved. Nedenæs, 
Favorabel, velvillig, god. Binden er f., 
v. er god, er med, Jfr. Gunftig. 
— ville vel, vise velvilje, lempe 
efter, ta sig av, hjælpe. Ikke vel: 
føle (t. fügen), el. bære ,,bevaagen” gl, ber 
gunftige (t. begiinftigen). Jfr. Begunftige, 


om- 


lokker; kin"-s 








avenes, se Fajance. 

na, at, "få (fek'). Faa Fat i, paa av 

egne fig, av fat, 2: grep, h 
*ate, m, av fate, 3: gribe), Så 
Hå fat på, *ta fat på. F. Ki 
Må til givendes, f. til giving. 
(jætte igjennem), *ha(ve) fram. 
gjøre (fomme Lat, maatte, have 
Nov til), ljote (laut). 
og annat ejn lyt». »>Du lyt gjære, som 
du synestr. Jfr. Maatte an gjøre 
(funne, Tomme til), (i entelte Forbind fer), 
gjete (gi) (git — ga't — gjete’), Få. 
»Soli fek el. gat inkje skinee. GY. til 
Egte, å. »Olav, som fek Aner, Mk. 
i* få: »få meg stavene. Jfr. Levere. 
F. iftand, *få til. F. til at Iyifes, 
"få (det) til. Som er at f., Hfængd. 
Også -Hfængjen, -fingjen: *sjæld-fængd, 
let-f., sejn-f. gaaet (befommen), *fæn- 

gjen (fingen). 

gaa (faatallig, itte mange), "få, *fåe (færre, 
færst, fæst). Få brukes i * som oftest 
i sammensætn.: *få-bruka(d), o: lidet 
brugt; *få-dugleg, *få-faren, 9: ube 
vandret, uerfaren; fåfæng, m., 3: libet 
Gjavn, Unhtte, få-fængd, f, Unytte; *rå- 
fængd, [ibet nyttig, — N · ſwengt. 
forgjæves, *å-fæng(elleg, 5: unhttig; 
=få-før, 9: libet buelig; *få-gjeten, lidet 
Befjenbt; *å-hjælpa", fom har liden Mr- 
beibahjælp; *få-hær, 9: uduelig — i 
sv. *); farlig; ffå-høejrd, 5: næften ubørt; 
*få-kunnig (nog), gl. n. fåkunnugr, sv. 
——— 3: jom tå libet; få-ledafi'), 


t, 
»D'er ejt, ejn vil 


df y 


å pe å 


pie, 
Favorit, yndling. Favoriter, ogstil här å 
-skæg. 
— — yndlings-styre; eo : 


fom har liden Familie el faa Folt 


pos fig; *få-målog, 3: taus, *få-mælt 
= få, 9: taus (jfr. sv. fordi), Får 





mænt, lidet bemandet (jfr. *van-mænt); 


Faakyndig — Fedt. 


få-nytte, n; *få-nyt el. fånyttig, libet 

ig, næften unyttig; *fånejten, 9: 
tarvelig; *f-ordig, o: taus, ordknap, 
fortfattet; *få-synt, fom fjelben fees; 
*få-tænkt, ə: enfoldig; *få-tid, f, 9: 
fjelben Leilighed; Morſtab; *å-tid (adj.), 
ujæbvanlig; lyften, forgabet i; Frå-tidsam, 
5: nysgjerrig (sv. * fåtisam); *få-tidog | 
(= utidog), >: ilbe oplagt; *A-tøk (fa- 
tik, fatig, >: map, ringe, fattig „t“, fom 
har «fåte, 5: lidet, at tage af; *få-vis, 
3: tanbelig; få-vitring(i'), m., 3: Taabe; 
få-vitog, 9: taabelig, Mk: * (får) 
står undertiden sist i sammenhænget, t. e. 
folke-fåt, man-f., venne-f. (»vina-f.e), 
dag-fåt, 3; at ber iffe er mange Folk 


a 
z: se under at- 


177 


arerafe, sau-slag, ne 

aveffitfefje, sau-skap, n- 
nareftald, sau-fjøs, n. Grunden i en F- 
(Faarefti): Møg og Strørlje, talle, m. 
areſygdom, sau-sykje, f- 

atalende, se under Faa. 
eber (lat. febris), sot, £, jfr. yring, £.; 
flage, f., hite-f.; brune, m (bl. a Itcert 
Barme i Legemet fom af Sygdom”), 
Frid, f. (Lm.), rede(f'), f. (i trol-redu, 
-rødu, -reddu, „om et Slagg voldfomt 
Syabomsanfald hos Dyr”). GL n. riða, 
Feber. H. Harpestr.: røbe. Jfr. farang, 
farsot. Å. have, yre (de). Ligge i ., 
Higgje sotti. Som har ligget ig #sot'- 


ofo. Få er i * også ental: »fisken er| legjen. 

få og småe. »Der var fåt folke. »D'er| Feberanfald, ri(d), £, (Lm.),flage, f., redeli’), 
så få om (det?), ber er faa faa Del-| f., (trol-reduosv.seFeber). Jir. gl.n.rida, 
tagere. Koldfeber, ridasdtt, Feber, Roldfeber. 


— se under Faa. 

ar, sau(d), m. (B. Bj, sau-smale, m., 
ul-smålåg(o), n. pl. Haufaar, ver, m. 
(ee) (vejr, vaur), sau-bok, m., bækre(e), m., 
bækar(e), m. $Hunfaar, 2 f. (er 
fer den pasfeligfie Benævnelje paa Hun: 
ret”), sjædde, fa, tikke, f., tikse, f. 


Sv. tacka. faar og Øjeder, smale, m., 





Febergyjen, kulde-flage, f, kulsing, f 


eberhede, hete-flageli'), f, brune, m. 

berjhgdom, se Feber. 

brilff (Endelfen er unordift, om end 

Feber regnes for optaget å Sproget), 

feber»agtigr, feberlig. H. P. S, (-sagtige 
k 


er tysk). X 
Februar, tårre(0), m., (dansk?) blide-måned ; 


små-fe, n, smålåg(o), n. pl. Jfr. Smaa-| gje, f, 3: Slutn. af Febr. og en Det af 
fæ. 3, fom har Lam, ærsan, m.,| Marts. Gl. n. gói, gæ. Sv. *pöja, gya. 
lamb-sau. %., ungt, fom endun iffe| Fed, *fejt; (frodig, Tjøbrig, om Dyr), 


(or havt Lam, sympe, f., gimber, f. 
gymber, ymmer).. Gl. n. gimbr, gymbr. 
F.F ud gimmer. 4. med forte 
Ører (Beber), kuv, m.; (Hunfaar), kuve, 
E; nuv, m Gras ae før F., sau- | 
hage, m Rum for a et uf, sau- 
gar(d)e, m., -stille, n, -bing, m. Får, 
n, i* er ,Sibfigheb, Brede, UAnfald af| 


J 
ondt Lune”, GL n. får, Dndftab, Stade, 


i 


Fare. 
areagtig, sau-fængen. 

arefold (liben Snubheagning), gard, m., 
gjærde, n., grind, f., kvi, £, tre(dje, n, 
lykje, f, kru, f, tåg, n., tæppe, f. (2) 
stille, n, bing, m., sau-garid), -kvi, 
røde, n., stækkje(e), n. Jfr. Fold. 

— saue-fliok', m. H. L. 
arefylling (Gryllus domesticus), sirisse, 
f. (sirikse). Av *rikse, >: Inirfe. Sv. 
syrsa. Sv. * sirsa, sersa. D. * serrise, 
sirridse. 


gnrelaar, fena'-knok, m. 

anre- (Gjebe:) møg (Gjøbning), talle, m., 
sau-t., smale-t., mæ"l(e), m., me'"ly), m., | 
gar(dje, m. 

arenatur, saue-lag, n. 
arepels (Faareftind med Mben paa), 
sau-fæld, m., skin -f., skin-bleje, f., -fille, f., 
skin"-ra; Mk. rugge-fæld, 5: Pels 


f. 
af Faavefkind.. Jfr. Pelé. 





Ja 


frav'ig; (om Perſ.), fejt, f.-lagd. Jfr. 
hage Å Uttfør f., *lyte-fejt. $. blide 
om Dyr), lægge på sig, *læggje talg; 
(om DE , Ftalge seg, *flæske s., fejte 
s. gebere blive, fejtne, ar, fe'tneli'), ar, 
fejte seg, ed Materie el. Bæbffe, 
fejte, f., fejt,n. F. gjøre, fejte(ar), *gjølde). 
ed! (edb, Bundt Traad i Bævning; t 
Bike, Ribe), basme, f., tjug, my >: 20 
tråder el. og 20 par tråder. Jfr. ib. 
cbagtig, fejt-laten. 
edejti, gjed-sti (;), gjødsles.; gjøding, £.? 
gjedsle, f? 9: Mæftning. Sti (sti) 
skulde da her sige , Areaturenes Fodring”. 
Jfr. *gjødsle-kalv, -gris, gjed-kalv. Det 
danske Sti (Faare, dønfe, Gaafes, 
Svine-Sti) siger altså ikke Fodring, som 
vårt sti, n., men hvad vi kaller fjes, n. 
el. -hus (hønse-, svine-h.). Gjedsti blir 
således i norsk = gjæ(de)-foldjring, >: 
næring til at bli fet av, altså omtr. som 
jeding, fa, gjedde, f. 
hed (Grab af Fedme), fejtlejk, m. 
me, fejte, f., feteli'), f. Endelsen -me 
brukes hos os ikke, jfr. "sote, *sotlejk, 
*søt-smak, men ikke setme. (rodighed) 
frau(d), £ Tiltagenbe F., fejtning. Af 


. utæffelig, lyte-fejt. 

fild, fejt-sild, f,, istre-s. 

dt, fejt, n, fejte, £ F., flydende (paa 
12 


178 


Bandet), — elo), f. (2: Sinde), 

fejte-lågn(o), f. ES — — smolt, n. 
mager m. el, terte af fmeltet F, fejt- 

— fejt-eten. 
fejt-flæk”, 

silat ett Træ, Byrrene med meget 
eeror i), fejt-ved(i ) m 4 føre(y), n. 
. (fyra, fi sv. ), tere(y), n. (sv. 
tyre), tørvely), n. (gl. n. tyrvi), spike- 
tre, n, tøre-ved, m. (ter-ve'[d], tjør-ve.. 
Nedenæs). Mk. tere-flis, f., -spån(o), 
-spik, -snærte, -stikke, Jfr. og Tjæreved, 
Sofeftitte, Falkel; Splint. 

Fee (ital. fata, af Mit alberenð Lat. fata, 

San figerinde), vær'(e). f. — 

— n. Mk. *god-vætte, Dag >i pgod 
Genius”. Men det gives og *vonde 
vætte. Godvætte, f. el. godvætra, f., er 
på Nordland omtrent b, i fom Zuider⸗ 
Jfr. Dæmon, 


i fikte, ar. 
«ae — hals-ret. 
eide, t. Fehde), ufred, uven- 
skap, strid (nu mest mell. private, som i 

— 3: p-strid). Feidebrev, ufreds- 

rev? (bud, -færd, -stand, -tid? osv.). 

Hos Molb. Feidebud, færd ojo. 

; Bee De, at, ligge i ufred; stride, slås. 

eie (vifte af, renſe for Støv og al 

t Tegen), *feje (fægje, ar), sope, 

+ Beg gl. n. sópa, sv. sopa): s. — 
s. utsorpet, 5. golvet, tunet; skjøre (-te), 
fjælge, ar; de jais, ar; redje Gr 
rudde) . F. f sote, ar. 
sope i vægen, SG S — afſted i fb; 
gende Fart; sopande, >: farende ofv.; 
søte, 2: Avaft — n Done med; soting, 
— eining moe 

so SA É; — m, Time, 
sm sopel, sopl, sov], solv, 
soel). Mk a so'p, m. (bred Top), eg. 
eiefoft; sope, f 1. Rvaft, Bit til at 
eie med, 2. fammenfeiet Affald. 
ier, Stor ensf., sotar, m. 
er-Jnjpektør, sotar, — Lm. 


effarn (fammenfeiet), sep S 1 golv- 
saur, m., flas-5e'p, Na sope(oo o), 
n. (gl n. sorp). Mk. sopl-haug, m ; 
unge, m,, -haug; sepl-ro, f. — 
— Døren og — sårp-krå, Braa 
or F ipen åå bås (0), n., måd(o), n 
mask, n, 3: „imant 


fiiia eg af Sø o m“ m. m: 
— fei på — Jfr. Kujon, 


— gtſom. „Den Feige er rad, 
hvor Ag de pije Mod”, Seighed | 
å altid vanærende". Feig i * og ældre 


d. (n. t. fege) = døden nær, dødsens. 
2 ghed, ræd-hug, m. 
eil (n. f. Feil, t. Fehler), ulag, 2 i (jfr. 
Mislighed, Torben, Bane), d, f; 


Fedtflæk — Feile. 


ækkje, n. (gl. m ekki, 3: Smerte), 
vejle, f, mejn, m, låt, n. (klokka fek 
ejt låt, fom i Ulave), bræst(e), m., bræst- 
fælle, f., vanting, f, vanske, m. (også 
H: D.), tyne, n. (2pbe), lyte, n. n. (seg 
e dn re AT 

m.; *å-fåt (adj.): ser nåkot åfåt, noget, 
fom mangler; jfr. ad'er alle Adams barne. 
& sr Ugjen Gin), fe FF. ved et 
Arbeide, — (d), e Gu F., fom 
fan fordærve det Hele, jfr. »er det hål(o) 
i ejn stav, så er det hål i hejle tunnae. 
Jfr. mis-, som i mistak, n., Feilgreb. Jfr. 
Me'n, Mang el. 

Feil (Udv.), — *imist; (i Sammen- 
fætning), *mis-. Også for, Take, 
kjænne, svælje rangt; kaste, slå, stige. 
take imist (miste) el. i mis, mes(y), i 
messen, Sv. miste, gl. n. mis, å mis. 
Jfr. gripe, skjote imist. For-gjøjme, 
-læggje (noko'), for-snakke, -spele, -sætje 
seg. Mis-sægjal(e), fom tibt fnatfer feil, 
forfnalter fig, mis-vise, vife feil ofv. Jfr. 
Gal, Urigtig. F. give, forgive (-gav), 
f. e. kort. F. høre, mishejre (-de), mis- 
lyld)ast (-ådest). $. hørt; fom le — 
f- (tunghør), mishejrd. Mk. ee 
— at høre, opfatte fe F. huſte, mis- 

r y misminnast 

Eg, Fjende, — miskænne (-te). 





n. | Feilagtig, fgalen, *(v)rang, ran 


-test). 
e, missynast (-test). Gom let ar 
rangsynt. A — *mis-rekne. —— 
mis rekninglee). Haa (gan sath, 
ge til glæps, 3. til Feiljlag; 
file fit Maal, gan forgjæves), misfalle, 
glæppe («glap"') (e), svike (-svejk), *ljugast, 
ljuge: sejt mærke, —— lyge. >Det 
laugst, du ⸗⸗ tfe {faar f., *vis.. 
F. tage, opiate. —— seg (-tok), 
misgå seg (-dde), ta mis (J. Lie); »I 
mista'r jer, more (H. Ibs.). &. tage af 
Beien, *gange vilt, Hare vilt, misfare. 
F- tage af de forffjelligfte Ting, take 
skådds(o) fore(y) myrebær (molter) Som 
iffe ofte tager f., *grej-tøk (2: behanbig), 
#yis". træde, snåve, ar. F. — 
hug" (Molb.), el. *m.-håg (0), o: 
pugs, iskast, 2: Feill at. Feil gi si 
t: nåkot(o) å., 2: noget, fom mangler; 
*vejl, — ot. 


eg. (Abv.), 
van-: vanskjepad (ski-), f. indrettet = 
Fvanstelt. $. behandlet, Fyanstelt, ille 
medfaren. — — F. 
gjort, mis-gjord , op rang- 
sæt(e). F. temmet el. oppvet, *rang- 
tamd. F. Fremgangsmaade, misfærd 
(også H. D), mistak, misgrep(i), 
n. Gl. n, misferd. Mk. misvending; fa 

f. Bending; misvægjes, paa f. Bei. 





(adre (n. j. og holl. feilen), belel), ar (gl. n. 


Feilfri — Festivitet. 


bila, >: følgte, gaa fønber, jfr. Mangle), 
fare vilt; (mangle), vante(ar), fattast, 
skørte(ar), bræste (brast). Jfr- Faltes, 
»Fare vilt er —— — om er 
eligt, halde fram er djævelslegt». 

gdim (uben Meen), vejle-laus, -fri, mejn- 
; «fri, ækkje-laus, -fri, lyte-laus, -fri. 
lb, Ayte-fal. 
eb, misgrep, n., «tak, m, tvi-tak, n. 
vberling*). ' Jfr. Famile.  »Mistak er 
kvar mans sake. 

ftridt, — Jfr. Snubling. 

vg glippe-skud. H.D. Mis-? Jfr. 


CE: 


— 
, glæp'(e), m. »Gange til glæpse, 
aaa orgjæves. 


iltagelje, mistak, n., -grep(i), n., -gang, 
se e m. (fun i i Forbindelſe med »i« 


, missteg(i'), = 
eining, soping, f. 1 sk 
eir, GSuperl.: feiveft OG fager, 
— — — 
re (t, feiern), hâlde (helg, u 
osv.), hellig-hålde, høg-tldje(ar); star: 
Gee) ð. (En), fagne, Lm. Jfr. 
rim pise B: af). 
d, m, skin-f.; -fille, £. 
Teak feld-makar, 'kvitgarvar (7) 
Hvidgarder". Molb.): 
gele — læder-vadsæk, skræppe, f. Jfr. 


Felt (t. Ferd) | grun"; botn; rum (t. € å et 
skjold); (Gebet), vald(o), n, omkværv, 
råde; lænde, n. (Landstad). På 
vår grun; på annen mans g.; på vårt 
vald, i vår omkværv, 9: t om- 
råde — inben bore Grændfer; i vor 
Krebs. F. er også = ute, i motsætn. 
til i fæstning el. by; da ofte = mark: 
»drage, ligge, rykke i markene, »slå av 
me, remme m., >beholde markene, 
stille i m.,  sgøre marktjeneste el. tj. 
i markens? J felten, i marken, i fri 
m. 8, undertiden — leir? elt- 
Baralfe, lejr-hytte? —H.-Lazaret, lejr- 
sykehus (med lejr-læke?), mark-sykehus. 
Sammenhænget måtte her som ellers vise, 

hvorledes smarke var at forstå. 
Fellherre, hær-fører; eeo overh, (H. 

D.), *hær-førar. General, 
— hær-rop sb. Særraab), ord- 
D.), hær-skrik E Bøgh); lesen 

—— Jfr. Paro 

(tjen , bun"-les (botnlas) s.? 

mjes, — Jfr. Kirurg. 

, slag, hær-slag? 
| hær-stol. 

fle, mark-skyt(s) (3: kanon, lettere, 
— Jfr. Artilleri, Kanon, 


Sthis 


179 


for 
fem. — Fulbe F. ful'- meg) 
Ffemralning, 3: 5 Mien lang — 
Heming, 3: femaarsgammelt Dyr: 
Hem-bænd, a: fembaandet (efje); *fem- 
bør(d)ing(y), m., 3: Baad med 5 el 6 
Run; Ffem-feld, >: ren *fem- 
kjejping, m. (el. f-reding), Baad 
med 5 Harepar; femkort, 3: å Slags 
Kortibil” ; Hem -røming, m., 2: Baad 
med 5 Rum; *fem-roma(d), 2: femrum⸗ 
met; femtan, 9: 15. 
inin(um), kvinneleg, av hun-køn. 
emfant, fem-hørning(y), m. 
tele), fridagf(er), fri-månet (Skole, 
Sommerf.); skole-frist (frist også d. s: 
som ro, hvile; ellers: utsættelse; begge 
deler kan ferier siges at være); fritid 
(-stund, time), hvil? (som under vå 
øvelser), hviletid (jule-, påske-), kvile, Å 
kvilid), f., kvilemund, m; lov (et; sv. 
lof: påskelof osv); helg; f. e. marknad- 
helg, 9: SMarteddteriet, skole-h. Q) fri 
bålk(o), jfr. *sne-, uve'rs-b. Jfr, ting-helg, 
fa å: Bvifetid, medens et Thing varer. 
Mk. fristunds-arbejde, 2: Ferie-Arb. 
Feriere, kvile, hålde fridag, ha fri: əvi 
ar fri idage, ha" hvil; ta" hvil (kvil). 
Berm (eg. faji, dygtig (t. titig), dugande, 
dugeleg, *færm, ær, *fra'k, fm; 
e n *hændig. Også — djærv. 
iv int. 
erment, gærings-æmne, surdejg (H. D.), 
güen f., gjæster, m., gang, m., bærm, f., 


kvejk, f. 
en, — #pærast; *gøre seg. 


»Osten gj 

Fernis (fr. veis å tent) — (over- 
drag av lak m. m.), fornissing, É; 
sæereing z; glassing, overgl.). 

Ferfi, "6 sk; (umoden, noget f.), *færsken 
(fæskjen), *fæsk. Jfr. fr. Umoben. 

Herffvand, vatn, n., mots.: sjø, m. Her- 
til: va — — v.-fiske, 3: 
F.3-Fi vis, 3: 38, mots: 
is, Mk. rn META nylig — 

Fertilitet, fruktsbarehet, fruktsæmd, f.? 
(efter *fruktsam, 3: frugtbar), *frøjhet? 
(efter *frøj, >: frugtbar). 

, fæst, m, hør-tild), E, helg, f. (H.D.), 
stør-h. Jer. Høttid. F., natt ig, i Kirken, 
våke(o), f. Jfr. Bigilie. 

Feftdeputation, -tommitté, fæst-nævn (H. 

gende suser Hen (H: D), højtid 

dr æst e øjtids- 
skrud. H. D. 


Festina — far i mag (H. DÅ iie giv 
stunder, giv tid, forhast dig ikke. 
ib, fæstlig, højtidelig. 
ivitet, hegti(d), f., hejtidelighet, fæst, m: 


180 


lig, høgtideleg, *hejrs-; (menetf.), *ov- 
Beftlig, høgtideleg ejrs-; ( 


ej(de)rleg. 

geittighed, væl-sæmd, f. (gl. n. velsemd, 
3: ære): »det skal være til væl-sæmde, 
a: til Høitibsbrug, f. E. Klæber, 

Feſton, blomster-kæde, -kranser, -bånd; 
hænge-kranser (Fædrel., d.), blomster-, 

løv-kranse(r) el. -kæder. H. P. S. Jfr. 
Guirlander. 

Fejftonnere, kranse; også: utskære, kråte(o), 
ar, krine, ar; pryde med bånd, kranse. 

Jeftfal, høgtids-sal, Lm. 
estnea ovina, sau-gras, svingle; svingel. 
Sørens, 

Sien: post festum, bakefter, forsent. 

omme p. f, jfr. fkome i bak-messa; 
jfr. fkome i ørkjøna, *gange i buslodi, 
fun faar, hvad andre har levnet”. Bu- 
slofd), f. 5: Spor efter Kjør. 

Fetalie (fr. victuailles), levnets-midler (efter 
t Sebendmittel?), mat-varer; niste, f., 
levemåte (også i sv. og d. +), næring, f. 
Jfr. Proviant. 
te, høgtid, i "fæst(e). i 

ê, høgtidelig-hålde, fagne. Lm. Jfr. 
Feire (t. feiern). F. En, motta(ge) vel, 
gøre stas av, g. krus for, “gjære ære av, 
vise stor ære, *g. høgtid føre(y), “heg- 
tide føre (ejn); gøre meget av; kæle for, 
Føjele føre. Mk. *halde seg til hej(de)rs 
føre(y) ejn, 3: „bære tilbageholden af 

Ugtelje for en tilftedeværende Perſon“. 
Se og Bæjen (i slutn.) og Smigre. 

Fetiſch, avgud (levende el. livløs naturting, 
tagen for Gud). 

Fen (før Stuefpiller), spille-apræmiee, flits- 

en; flits-penge (Meyer, Aftenposten), 
2. (Binen), ild (Meyer). 

eubal, lens-: L-ret (F.-ret), L-ordning, 
-»forfatninge (o: F-Syftem). Fenbdale 
(lat. feudum), len, lensgods. 

Feudalisme, lens»væsene (væsen er tysk), 
lens-stel? Jfr. Bæfen. 

FeniMeion, moro-blad, morskaps-b., tillægs- 
b., følge-b., flyge-b. (Meyer); blad-avde- 
ling; "dit og dat (E. B.); kæller-blad 
(bladets Kjælberetage). H. P. S. 

Fenilletonift, Aygeblads-skriver, følgeblads- 

moroblad-s.? Kæller-sven? Jfr. 
Feuiketon. 

— hyre-vågn (-slæde). 
nen (eg. Flafte). Gjøre F., vække 
mis-hag, mislykkes, gøre mis- el. van- 
lykke? 
H. P. S.); falle i vandet (d. Fædrel.), 
falle igennem, bli pepen ut; rjuke av 
stolen, 3: bumpe, ute et Nederlag. Mk. 
lide skipbrud, gå til buns? Jfr. Øjøre 

rore, 3: g. stormende lykke. 

Fibel, abc-bok. 


3: „tomme bagefter, f. fe faaat man | 





— til: gere lykke; efter | 





Festlig — Figur. 


ibrød (breur), trævlet; tråfdjet. 

ibnla, spænne, klæmme (bl. a. til at 
hålde gapende sår sammen); selje. Også 
d.”s. som lægge-benet, 


Fi e (eng. fish), regne-penge. 


Ben trævl; tråd; muskel-tråd. Meyer. 


ietion, se Fittion. 
id, se Fed (Dufte Traad; t Fike, Fife), 
fæte(e), m., fet(i), m., fitje (fikje), fo, 
vek(i), f ,Maafte for vikar, a: Mf: 
beling. (Lot af Traabe el. Traadbundt 
i Kanten af en Bæv el. paa et Hæspe- 
træ, omhnden med Baand). 

Fideifommis, ætte-gods; sstame-g., astama- 
hus. Meyer. 

Fideifommisjarins, bruker av ætte-gods, 
ættegods-ejer, -bruker, -innehaver. 

Fidel, trofast, trohjærtfg; vennesæl (»kam- 
meratslige), inderlig (o: ,gemgtlig”), 
hjærtelig, hyggjeleg. Jfr. Gemytlig, 


— 

Fidemere (Fidi⸗), stad-fæste; god-kænne, 
jævn-føre, ə: innestå for rigtigheten av 
en avskrift ved uttrykket: „in fidem 
copiæ" (o: til Gtadfæftelje af Gjen- 
tagelfen, Afftviften) og navns underskrift. 
Tir. Bidimere. 1 . 

Fidere paa, *lite på, sætte lit til, stol 
på, tro på; give forskud, Meyer. Se 
Kredit. 

Fides, tro. Mala f., uærlighet, svik, rets- 
stridig vilje; m de, i ond mening; 
uærlig. Mots. bona fides og bona fide 
(i god tro, troskyldig mening; ærlig, 
uten svik, *i tru-måte, *i tru-mål), 
fidem, for troværdighets skyld. Under 

rive in f, underskrive som vitne, Se 
Fr (a)- 
n8, en, pipe-tænder, tæn(d ir, 
pare fiende, m. (gl. n. Faadh — 
man, forfølger; uven. Jfr. Uven. ien- 
Den, 9: ben fiendtlige Gær, fienda, f. 

Fiendſtab, fiendskap, m., vonde, n. Hi 
Familien el. Selffabet, synd-auke, m. 

Fiendtlig, *fendsleg, *vond: »eg høirde 
inkje ejt vondt ord». Dv. * tælje til 
vond(e)s, 3: welfe Fiendſtab el. Upvillie; 
*bjo(dje vondt, o: true med F. F. Bejøg, 
hejm-rej', f, eg. Sjemridning. 

f, jfr. Pynt, Stas. 
iffe, *five, ar: katten fivar seg. Også 
( fremmed Form), fife. Jfr. Bubdfe, 


pnie. 

gita (Dpf.=), fiving, f., fiffing, fa, fif’, 
m, 3: ,PubBning, Opftrygning”. 

Figur, skikkelse; skapning; billed; teg- 
ning; menster; skap, n., skapna(d), m.y 
skaplun(d), f. (skaplone, f.,), skapelon 
(m. og n.); uegentligt, kunstigt uttryk 
(tale»figure! ang 9 


) er lang og r 
ulænke, f. („vel egentl. — Ye, 


Figurant — Filosof. 181 


dager fort, unnjfelig, nyvel, m., tasse, —— menneske-kærlig. 

, tusul, m.; skugge, m. f fom Kjøle | Filere (fr. filer, el. ”filetete', knytte med 
maoni). Jir. inget Fe (t fraft:| åpne masker; nætte (Meyer), hækle? 
Ip8, skugge, m., skrift, f.: shan ser ut] hubəstrikkee, H. P. S. Bedre da bul- 
som ej skrift på markis. F. fljøbesløs, | binde (el. -”spete), da binde er det 
el. boven, fang Perf., rækel, stekel(i),| norske ord for det tyske friffe, Hul, 
m. 8 c og rund, — (ren Boøfe”),| 9: med Åpne masker. Q. et Sort, 

ng m.j Gy , plumfs), bagge, — E P. S.), *knipe, *kippe, 
m Dyr. Egentlig Pante, (enlig) Jfr. Snappe, 

Bj åre udffanren, ut-skur(d), m J (t. Vielfraß), jarv, m. (jærv), 
Fa ormelig), uskap, n.; (utættelig), aiae (bjerns-æ.), m., fjæl-frås(o), *fille- 
f. (jfr. ulidande, ulideleg, ulidog, 3: Frans (£l-, fele-). Sv. jårf. ,gJærb bør 
utæffelig). F. gjøre, utmærke sig, ta! blive almind. i vore (Danffe) naturbift. 
sig ut, glimre. Figurer eao E (el Paa | Lærebøger”. H. D. 
Træ el. vævet Tøi), brågd(o f. (gl. n. | Filfarmoniff, musik-elskende, tone- (kunst-) 
brögð, pl. av bragd), *rosor, f. pl,|- venlig, -kær. 
rå Ho), n, kråting(o), f, kre Hi), n., ——— græker-ven. 

Pl m, 2: paajatte F. Se Snirkel, Filhelleniff, pgræker-venlig, -kær. fr. 
Fre F. udſye, udfljære (med F. pryde), |  russevenlig, bondevenlig. 

Tose, ar, kråte(ø), ar, kremse(i), krine, ar, | Filial, barnlig, sønlig, dakerlig: avlægger 
ken), ar, + bæve, brågde(o), ar.| (H. P. S.), under-, med-. Jfr. datter- 
Dv. brågdot, o: rubet, ternet. kirke, mots. moder-k.; datter-skole. F⸗ 
Figuraut, »stum« skuespiller; vægge-pryd| Bank, bank-avdeling, underbank, med-b.? 
(2: Statift i Ballet); (i Bands), med- F-Oandet, handels-avdeling. — 
(mots. ene- el. fordanser. H. P.S, | Filial-Afbeling, under-bruk (Lm.), f. e: 

Til »stume jfr. Stum. bank-, skole, sykehus-avdeling. Av- 

Fign ei - avbildning; form-|. delingskontor, mots. hovedkontor. Mor- 
givning; (Talens), pryd-blomster, små- enbladet. 
blomster, blomster, di tale-pryd, | Filigran, gul- el. selvtråd-arbejde; gjen- 


Mk. knott, n, knot-ord, n. nembrudt smetale-arbejde. Meyer. 8 
igurativ, billedlig, forbilledlig. Arbeide, netværk, slyngværk. H. D. 
— danne, avbilde; oplive; pryde. | Filipenjer, — på huden; knart; m., 


gså: late, som en ér el. gør noget, | finner, i * fin, 
f. ſom Formand, f. med Glasjet, | Filippifa, — torden-t., skuring(s-t.), 
a Fr som en drikker med de andre;| —skrub(be-t.). 
være forman for et synsskyld, late, som | Filifter, ikke-student, »simpel spisborgere, 
en er forman; flæst drikke osv. småborger, skatte-borger; en åndles, 
Figureret (ri; Sang, Spil), pyntet, ut- trangsynt, jeg-sottig, smålig, ring person; 
pyntet, prydet, blommet, blomster-prydet, | bjemfedning, hejmfeding, m., -aling, m., 
ad, brågdot(o), *rosot, Fblomot;| |-ste(d)ing, m.; ravne-kroking? Se Spits- 
kråta”(o), kreta (i), kremsa' (i). Borger; Borneret. Jfr. og Materialift. 
Flor gurlig, pineg, lignelsesvis (tun; gt ord). Filiftrps, »spis-borgerlige, små-b., skatte- 
KA — … fikke, f. Sv, * ficka.| borgerlig, simpel, ravnekroks-, *ring, 
trang- el. snæver-synt, nær- el. kortsynt; 
gika “ksing, opdiktelse; foregivende; | åndles; — 
påskud; påfund, påhit? inbildning; læst, Fille, fille, £ m spjer, f.: det hæld leten(i), 
m.: »det var bare læsten hanse. 8, alt med det er spjør atter, 2: holder 
— loytagen forutsætning, fe e. at — faalænge ber er Fille igjen. 
er hellig (2: wanfvarlig); lov-| Filolog, (en) målkyndig, -kunnig?, -kænner, 
it pen mål-dyrker, -gransker, -lærd; mål-frod. 
gE f'l, f. Mk. fil-spon, m., >: Filftøv;| G. A. K. (Mål- insat for Sprog). 
File, at, filing, f. (Fils-bejn, 9: Elfen Filologi, målkunne (Lm.; jfr. jordkunne), 





Ben, av gl. n. fil, >: Elefant). mål-lærdom, —-granskning, —-vitenskaj 
Habeffer, beodervenner. Sprog: er tysk. Y. fomparativ, mil 
fafet, sanhets-ven. jæ Jfr. man-jævning. 
tttrop, menneske-ven. Biologi. målgransker-, —-granskende, 
opie, smenneske-vennens« almen-| mållærd-, lærdoms-, mål(undersekelse 
skole — Basedows, Campes m. fl's| m.m.). Til mållærd — — jfr. 
menneskekærligere, mildere grunsæt-| lærd skole, lærd undersøkelse; mk. og 


ninger). tænkende, selvtænkende. 
Filantropisme, menneske-kærlighet. Filoſof, visdoms-lærer, -ven (H. Ibsen), 


182 


verdslig-vis; tænker, selv-t. (Molb.; dertil 
selvtænksom og selvtænkende, Molb,, 


H. Di) gransker. Si tacuisses, philo- 
skunde gapen | 


se mansisset, o: 
ele), så trudde folk, han var kloke. 


Se p | 
Filoſofem, tænker-spørsmål, opgave for 

tænkere, 

loſofere, , tænke grundig og om- 

fattende, Se Filofofi. | 
Hilofofering, gransking, tænkning (grun- 

dig, omfattende, Eben. Jfr. 


Filofofi, visdom-lære (G. A. K.), verdslig- | 


visdom. Engang om al verdslig visdom 
el. kunskap, i motsætn. til teologi. For- 
såvidt filosofi således ever gransking, 
tænkning på alle muelige spørsmål el. 
æmner, og ikke som retslære, samfunds- 
el. rikslære hålder sig til et nejere av- 
grænset mindre område, kunde den hete 
al- el. over-gransking el. lign. Filosof 
blev da gransker, al- el. over-gr., likesom 
et slags overvitenskaps-man. En kunde og 
tænke på »visdome, vi's og visman. De 
har og brukt tænkning, tænker og tænke 
om det samme, idet talen ikke er om 
tænkn. over et enkelt æmne el. æmnes- 
område, men om alt, hvad tanken frister 
at greje og få råd (»bugte) med. Nogle: 
grunlære, «vitenskap, -visdom; grun-lærer, 
g.-vi's. 

Filofofifl, vismans-; verdsligvis; visdoms- 

venlig, -! er m. m.). 
Filon, *fant, ell, Fete skarv, m., 


gilonteri, fantestrek, at stykker), kæltring-, 
#skalke-, *ræve-strekli), n. 


Isben, *effelbejn, *filsbejn, elfenben. 
paan, fi'l-spon, m. 
E Fil Å — felt), felt, n, tov(oo), n. 
i et „Siant”, valk, m. 
4 be — ——— Valkniu 
fe, teve (-de), floke, ar 
MEN, tovne, ar, markast: Flurvast, tøvast; 
flokast, flo" kne; flo'kjast. Filtet, * 
#lurvot, *larkot, floken. F. Gaar, 
larke, m., lagde, m., foke, m., klagde, m. 
ilthat, tov-hat, m., felt-h., m. 


iltning, teving, f., tev, n., tov, n. 
Itrat, sile-vand, A. Rosing. 

iltre, jfr. Filte. 

— la løpe igennem *felt; sile, ar 
(også H. D.), tor sile? sile i tor, felt- 


sile? *skire. Jfr. *klåre. Se Give 
$iltrerapparat, sile-værk a D.); sile- 
agn? ("gagn = redskap), sand-sil? 
Fi —— sileværk, rensnings-dam, 
H. noget tungt ord, 
— siling, f. 
iltrum, sil, m. 


Flies fam- | 





Filosofem — Finde. 


lur (Filou), se Filou. 
mre, se Finne. 
nm, *fin, *net', gran”; (fmal, — 
*nipper, nipperleg (nipreleg). - —— 
felig, Zirlig, Pyntelig. al (tjælen, 
fræfen), *brættog (-tau), *finvoren; BE 
ftig, dg Hærog; (meget fin, myg), *fes- 
men(i). Antig fiat *fin- Hej mjet (e 
leit. F. i Bygning, * kir-lagd, 
-vaksen, -lejt; og År (e), 5 a-lag, -lejt. 
Jfr. Batter, Belvogen. Moget f., tin- 
voren. Å. , små-regn, n.; jfr - 
regne. . Sraadbundt i Kanten af en 
Bæb, ja r-fæte(e), m. 7. Smedearbeide, 
finsmifdje, n. F. venlig gjøre fig 
fjarme, ar. Fint tale, Formen v 
tale, håske(o) (ar), knote, ar. Gl. n. 
horskr, „ilog, fin, bannet”. Som Je 
f. Stemme, gran-mælt. Mk. også: 
dænte(ar), >: pynte, pubfe. 

Finale), ende, slutning; ende-, slutnings- 
stykke, -sang: H. P. S. 

Financiel, penge, om, for penger. 
Forlegenhed, papp EG Panit, 
penge-kvæk". Lm. 

Financier, penge-man; riks-hushålder (enten — 
som æmbetsman el. vitenskapsman); penge- 


kyndig. 
ginanf(t Sdepartement, jfr. rentekammer? 
skatkammer? 
——— »bedrageri«, knep. 
an(tjer(ne), stats-formuen, -intækterne, 
— —— op ateit, 
(-*midelen, i), -skatten (intækt og ut 
«kassen, skatkammeret; Vike huskåtdern Ek 
(privat), formues-omstændigheter, — 


2: riks-inkomster, 


saker, — ge-stel; penge-grefer. Lm. 
ante ep — skatkammer-styre(lse). 
inan(t)öminifter, jfr. riks-skatmester, skat- 


kammer-(stats)råd, kasse-(riks)råd, (-kongs)- 
råd; rentemester,  Molb., H. D. 
Finan(t) Sfyelulation, penge-foretak. 
Finanlt)Sfyftem, riks-hushåldning; penge- 
stel el. -styre (3: hvorledes det stelles el. 
styres med pengene); hushålds-lære? 
Finan(t)svidenffab, riks-hushåldnings-lære, 
hushålds-lære (når talen er om — 
Finde, finne (fan', funne’), hittefar), h. på. 
H. hejm atter, 9: finde Beien hjem. F. 
før godt (Beflutte fig til), *synast: »du 
kan kome, når du synestr; finne føre(y). 
Finde fig i, tåle © -de), jfr. Fordrage; 
tære (-de). Sv. tåra. »Han fek tære 
dete. Flink, nem til at f., *hitten, 
*hittig, *hitsam, *fin'sam, *finnen, *fund- 
vis. GI. n, fundviss. Bære at f., fin- 
nast: »det fanst ikkje i husete. Mk, 
*finnast, o: træffe jammen; *f. um, 9: 
fyneå fan el. fag om; *finne åt, — 
kl at ubfætte paa — — 
*fnne op, 9: 


Findeløn 


a: ubtænke, ff. uti, 3: træffe, ober⸗ 
fomme; *finnande, kar er at f.; finnar, 


Ma — — — at man f. 
noget; ogſaa n e i 
get; vafan, Sund, Dpbagelje; finning- 


Findeløu, — ffundar· l. f. 
Isl. fundarlaun. 

Gelcegge med tinde — af 
finere Træ), fin-lægge. P.S. Pla 
terne skulde da kalles finlæg og red- 
skapet at skære dem med: finlæg-skærer 
el. fin-skærer. Æn træ-drag, -drage og 

for træ-o osv.) Drage == 
betreffe. Jfr. Beiræt og Tapet. 
inesſe, finhet; list, knep. 

fer, finger, m, klo, f: »han fek 
klørnei dete ; »kald på klonome, Rum⸗ 
met mellem — klype, f Gan 
grep til med Fingrene, rhan fauk i med 
=y — Su S gg 
redde (Maal), Finger. rafiløs, 
hopen i J F fi fo af Kulde, 
*låppen(o), låphændt, *valen. Med F- 
prille, ar; dv. prillar-horn, n.. Jfr. 


hr Mk. *fingar-band, 3: Forbinding 
na g; — «2: Spor efter F; 
fare (at), 3: omtrent d. s. som 


*handfare (ta, føre pan); finger-fe' mO, 
ER fingerfærbig, T * 
fingr-gull), Gulbring; aa iiy 
Fingertip (klåfingra barn); f.-svår o); mu; 
a: Fingerbyld; f.-selv, 3: Ring (jfr. f- 
gul”), f.-våt (0), "Fingervante; fingre(ar), 
berøre meb F. = Hejke, om Fingerſcet⸗ 
ning paa tolin; ogjaa om et Slagö 
Vævning, Fletting, *fingring. Fjerde 
F. (Ringf.), gul-brand (H. Wergeland), 
*Jejidjesvejn. 

Fingerbølle, 1. finger-bjørg, f. (borg); sv. 
fingerborg. Isl. fingrbjörg. (Plante, 
Digitalis purpurea), bjelle-blom, m., 
ræv-bjølle, f., — — rove lejke 
fy finger-gul', 

Sme dikte, opdikte, tænke sig, finne 

hitte på, fore-give, late som, *læst, 
Ji. *skromte(y), 2: ar fig (skremte, 
Molb., H. D.). „Efter Danſt“. in- 
gertt, sopdigtete, skrømtet; foregiven, 
påtagen; inbilt, (bare) tænkt. 3. Gevinit, 

gnet vinning. — inbilt mynt 
(L.St., Hamb. Mark), 
præget m. Å Regning, diktet r. Å 
å J or pram Ai F. Ta 
(4 evinft), foregivet ta vinning), ta 
Ge være (skulde). Jfr. Fi B pen Å 

Fingerhætte — til Dette paa 
en fanret Binger), småk(o), m. (smuk), 
nøgle(y), f, hyltre, £ Jfr. — 

Fingerſpids, tup’, m., go'm, m., 9: Inder⸗ 
fiben af bet orreie Seb paa en F. (gl. 
n.: gömr), gump, m 


— Firblad. 


Fingers | F 


183 


Fingerh erjtærf, *klo-stærk. 

ineb, finlejk, m., finskap, m., skirlejk, 

m; granlejk, m.; (attert Uvjeende), 
gre . Overdreven F., skjet-læte, 


f. (-ski 

Jinfel (t. endel, lat. foeniculum, 9: et 
Slags Græs, enkel), finkel, m. (svagt 
brændevin). Jfr. pink, n., 3: jagt, 
utlaret Brændevin. 

Finne paa Fit, ,Straalerad langs Ahg- 
gen el. Bugen”, (ogſaa Sygmme= 
finne”), ug, m. (f. uggar), ugge, m. 
fian uggi); fjer, f., spjør, f.; (Syømme- 
nne), fios'-fjer (efter Det t Slobfeber P) 

Med Svømmefiunerne frille (fimre) 

for at holde fig mod Strømmen, ug're, 

ar. 2. (fnort i Guben), netrely), f. 

(notre, nutre, dv. netrot, 3: finnet), fin, 

m. Sv. finne, t. Finne. 

EL fin" (0: av finnefolket). — 
2: Finnekofte (J. Lie); kom(m)ager, f., 

Di inneffo (J Lu); pulk, kjærris (J-L), 

J: inneflade; *fin-bal (-kule, Le 

neste), Haartugle i Dyrs. Fubvokde, 

holdt — Virkning af Finner$ Trolddom; 
fin'-gjærd, 2: hr Zrolbbom; HL. -gjøjk 
el. -gjøk, m, Finnefang; f.-jænte, 

«kone, ijening. = *finske; Mi -kjækse 

— ə: Finnekvinde; finlænding, > 

e fra Finland, — f.-mud, 3: 





gnings-m., ikke | 





Feld; *£.-skå't(o), et Slags Sygdom 
(dertil: *Gnskåten); festar, me 
Anfigtstræfk; — „ a: en Heſte⸗ 
fygdom; f-tote, d. s. som fin'-kjækse 
(ringeagtende). 

Finnet (pig et), *uggot; 2. (belt i Smaa⸗ 
blade), blåkkot(o), av blåkke, for bladke, 
av blad. 


Finte (fr. feinte, o: Sidehug, Lift; Puds; 
Stofe), fægtelr)-knep ; prætte, f, smejt, m., 
spik, nm, fynte, f., fant-ord, n., 2 

glæt (e)-, skarv-, slæng., snej-, spit 
Jfr. Rneb, Rænter; Hentybning, Drilleri, 
Stikleri, Spot. 

Finte, at, stikte, ar, stigte, glætte (-te), nejse 
(te), nække (te), næfse (-te; sv. nåpsa), 
*næksle, sne(dje (-de), brigsle. 

Fiolin, fele, E, „ilelbnere” fiol, gigje, f; 

GL. n. fiðla (lat. fidicula) og gigja; 
gue (dans). Mk. fele-båge(o), m., 9: 
EE ME MS Er LI Med, 
f.-stok, 3: Kasfe; f.-tak og å 3: 
PE før Fi — osk, ma, 2: — 
i en F. e Fiolen —J 
skure; jfr. — i vægen(e), flate fela 
serje; ikke sørge for imorgen. 
> Heg, hake-skæg, getse ni 
fir-fot, a'g — le. (-føtle), £, 
— n. 
Firblad (Paris Ga), *tusse-bær, 


*trol'-bær, n. 


184 Fire — Fiske. 


Fire, at, fre, ar (sf. sejlet lite), *sætje 


ve efter, være medgerlig, vike. 


sejlet; 
gire (Tallet 4), fre (efter b. Farm). Fiore. | 
Gl. n. fjórir, fjórar, fjögur. I sammen- | 


sætning også fer, t. e. ferfaldr, fer- 
fætr. Sv. fyra. Paa Fire, *fjorom- 
fotom. Mk, *fir-alning, m., o: Stof paa 


Å Nen; Fhir-åring (fr-, fjor-æring), 5: | 


en 4 Har gammel Heſt el. andet Dør; 
Sfir-bråten(o), lagt i 4 Folder; fir-ber- 
ding(y), -m., liden Baad med bare 4 Bord 
ag hver Side; *fr-fæld(e), 2: i 4 Folder 
(firdobbelt); *ir-for, o: firføddet (gl. n, 
ferfoættr); *fir-hernot(y), 9: fir-kanta(d); 
fir-kjejping, m, Baad med 4 Aarepar; 
Fir-lagd, 3: firdobbelt (Traad), firflaget 
(Tougværf), *iir-tåtta?; *fr-mænning 
(fjor-m.), >: Slægtning i fjerde Led; *Gr- 
foring d. s. som fir-kjejping; *firs, 9: 
åtteti; fir-skåren(o), 3: gøren paa alle 
4 Gider, om Blanke, Bord; fir-stængel, 
m., 2: „Rube paa 16 Kvabratftænger, 
4 Maaleftænger i Længde og Bredde”; 
Ffr-strindot, 2: firerabet, med 4 Linier 
fl. Striber; *fir-tælgd, o: tilhuggen paa 
4 Sider: fir-tome(u), m, 3: Spiger 4 
Tommer. fang; *færing, m. (for: fir- 
æring 27«), Baad med 4 Aarer; *fjor- 
djung, >: en Fjerbedel (1), t. e f.-år, 
stykke f. e. av en lejv brød. 


rm, fast. 
firma, handels-navn, hus, handels-h. (eg. 
husets underskrift); bolag, samlag. 
Firmament, himmel, h.-hvælving, »Him- 
lens hvalte Buee; stjærne-himmel; him- 
mel-altet. (H. P. 8.); fæste (H. D); 
himmel-fæste, H, D, Sv. fäste, himla- 
fäste. 
Firman (el. Ferman), handels-ret? stor- 
herreligt bud, påbud (i Tyrkiet). 


Firmere, fæste, stadf.; underskrive handels- | 


- navnet. 

jenter, fasthet, styrke. 
ivfpring, tvi-sprang, n, tvi-ren”, n tvi- 
byks, n.; langlæg', n, lang-ta'n, n, 
ku't, m. (og n.), kuting, f., tvær-sprang, n., 
val'-hop, n. »Mht. walap, Dan, 
I 8. løbe, tvi-springe (-sprang), tvi- 
renne (-ran'), tvi-bykse(ar), ftvær-springe, 
langlæggje, val”-hoppe, ar. 

Fiſt fisk, m. F., lidet betjendt, befyndert., 
trol, n, trol'-f. Jfr. Uhyre, Dyr. Fe 
brægtig (Legef.), gang-f., mots. gjæld- 
E Sv, * gangfisk. $., liden, gejr, m., 
pir, m., spir, m. (3: makrel); kræe, n. 

7, Dy gjæd'(e), m, kroppung, m., 
nad, m. (ifer Gmaatorft); kjee, f., 
pær(e), m, (ifer Ørreb). F, noget 
rund el. but, lubbe-f., (l-torsk); jfr. 
lub! og *ubben. Saltet J., salt-f. 
(sild). %., tynd og mager, fjær Torfl, 














tid-f., gå't(o)-f., m. * 

Maven pan anden F. mælting, m. (2: 
þalofordpiet Legeme, brugt fonr Mad- 
ding). Fe fom fanges jævnlig paa 
balfet Grund, bakke-ste(d)ing, m.; (ftor), 
bakke-ru't, m. Fy fom fanges enfelt- 
big, lejte-f. Q., fom fommer op fra 
Dybet, op-segli), f. Se — 
at aabne J. ved Judfnit under 


bil, m. 8. fom gyder Rogu (2 Å 
j ma et 


even for at faa Angelen løs af 

vælget, va(d)-kjæfte, ar, vad-kjæke, ar. 
Jfr. vad-kjæft, m., -kjæk, m., 2: felpe 
Snbfnittet, F- at hænge i et Baand 
(Bibie), kræe (-dde), træ(d)e (-dde). Srog 
el, Kvift at hænge F. pan, kræe, f- 
(kræe, n.). 8. opffjære, mage, ar, 3: 
ta” magen ut. Bugbinde I gif rågge(o), 
f, råv(o), n. —Qiffens Qubryf mod 
Land, in-sig (-seg, i), m. B. B. Man 
gel paa Ç., fiske-løjse, f. Par Fiſſe 
e traat ved Halen og ophængt 
il Tørring, spærre, f. (de fæftes fam- 
men, to og to, ved Trand); spær, n, 
spærreband, mn. Jfr. spærre, 3: binde 
fammen til Tørring, Slynge døde F, 
hånk(0), f., kræe, f. Mk. %isk-åt, n., 
3: pet Slags fmaa Spdyr, fom fætter 
fig paa Fiften; fiske-bejne, m. (-bunad, 
-grejde, -vælde — bernad), Fiſtered ſtaber 
ffarm, 2: Fifleladning; -gåt(o), n., 
5: ghdt Rogn; *.-jo (-gjod) = fisk-em, . 
2: Fifteørn; f.-henting, >: Qnbftibning 
af tørret Runbfift (Lofoten); *f.-kallame 
fiskararne), f.-svejnarne, f.-kroken, 3: 
tjernebillebet Orion; .-klak, m. 
(= f.-støde, n), o: Fiſtegrund i Havet. 
Hertil *klakke-kal", 2: Bætte, fom tæn- 
kes at opholde fig paa f-klakken; *f.- 
krok, 1. = klæp", at brage $. ind i 
Baaden med, 2. Utedefrøg: *f.-rask, Da 
ə: Affald af F. (f-rusk); f.-såt, fa, 
iſteplads paa Land for Fiflere med 

fang; f.-skjå, m., 3: Zørrehus for F. 
,-skyld, f., el. -lejge, fy 3: Sorbftpib, 
beregnet efter en vis Afgift i Fijt (af 
Bog, Pund, Marl); *f.-slag, 3: «Art; 
f.-slog(oo), n., 9: Fifteindvolde; f-tad, 
n., 3: GSjødfel af Fifteaffald; f.-tiend, fo 
f.-tærre; m, >: Beir for Tørring af F.; 
f.-vo'n, £, o: Udſigt til Fifferi; f-vær, 
n, 3; Strandſted, ber Folk ſamles 
for at brive Fiſteri. 


Fiſtal, riks-, regerings-saksøker (-Aniklager), 


«sakfører; rikskasse-. Fiſkal Aktion, 
tiltale på samfundets el. riksstyrelsens (re- 
eringens) vegne, ,, offentlig" el. riks-tiltale. 
General: ml, riks-sakfører? Hos os 
regerings-advokat, næmlig i egenskap av 
saksøker på samfundets, rikets, vegne, 


Fijfe, at, fiske, ar; (Fifteri brive), *ro fisk(j)e, 


Fiskeagtig — Fiskeri. 185 


Sjæl; h-fisk, 3: Fill, tørret paa 9.; 

h-steld)e, n., 5: Sted at fætte H. paa; 
h.-ve(d) — h.-bruk. 

or fæste el. pfe), håv, m. Sv. hâf. 


ate — n. (ro, ra). Bughinde i 


gje til fiskjes; (ro med Snøre 

sa på ), Flejte etter fisk (jfr. lejtar- 
stad, m., 9: Fifteplabö). Mk. fisken, 
a: godi at fiſte med, ifer om Garn. 
(Fik træffe med Stang), kippe (-te), 
kjelpe (kylpe), ar, påte(o), ar (dv. på- 
ting, 0), pærre(e). Hertil kippe-tro(d)e, 
Di ang at bruge paa Søen. 
(Eate Ena Igbe ub), kaste, ar (k. 
not, men: sætje garn, line). Mk. *ka- 
a a beleilig for Rafting; *kastar, 
Di Gi, fom »fafter" med Enøre; *ka- 
sting, 9: Fieri med Bod (Mot) el. 
Snøre; kaste-not,-3: mindre Fiftevod, 
fom fan trættes af 4—5 Berfoner; kaste- 
våg, 5: Big, belvem for Fifteri med 
Bod; også kast. (Stiftevid træffe og 
m ” æiftefnøre), hile, ar; dråtte, ar; | 
3. o Dv. hiling, f, dråtting, f. 
(biete Fiſteredſtaber for Natten), nat- 
sætje (-te). Mk. — 3: faaban Ud⸗ 
jætning om Natten; Fnat-garn, *nat-line, 
Grund med Mærfer, hvor man ved at 
fs en vis Fiff, til-ror, m. Sted at 


















f, rågge(o), f., råv(o), n. 
Fi dg — m. — krok, m., 
fiske-k. F. med funitig Madding, pilk, 
m., rykkjar, m. Dv. pilke(ar), 3: fijte 
med Pilt. 
r iftelag, gå Ko n, gåt, 
ijfeline, line, £; („et Slags til Brug i 
Jndjøerne*), stægle, f. (stigle); g Brug 
i Elvene), rejv, m. e fang, I sagaen, 
m. Sv. längref. (3 Elvene). F. med 
mange Kroge el. Angler, bakke, f. D. 
+ bakke. Mk. line-bruk, 2: Fiſteri meb 
Line; L-dubl, n. (-duvl), Boie paa en 
udfat Line; VES fisk, m.; l-grind, 9: 
Ramme atopvinde Viner paa; *l-lækkje, 
f£, 3: Rinejætning af flere fambundne 
2. = -lænkje, f, -lænk; *L-ste(dje, Ty 
9: Grund at fætte 2. paa; l-mær, fa 
3: Rule at drage £, ind i Banden med; 
gijiemeite (Se D'i fer Sie, gær i Zorn 
elfe (Sæd i ftore Fiſte, ifæri i 
— es iselje, f. Mk. isel-fisk, motsat 


giffeplads, fiske-vo'n, f. (eg. Udſigt til 
iffevi), -lejte, n., -stad, m.; medi), £.; 
Hvor man fafter Bod), — n; Strand⸗ 
ſted, Fiſteleie, hvor Folk ſamles for at 
drive Fifteri), fiske-vær, n., ror-vær, n., 
vær; (langt De ut-vær. J. Lie 
fer, fskar, m. F., ufjelbig, fom intet 
har faact, gi'p, mẹ lun", m., stejkjar, 
— vas-fis, my munk, m, iltet, 
amlede i Fiffetiden, rofr)s-folk, n. Mk. 
— f.-bu(d), f, >: Fiſterhytte 
*f.-Japg, Fifterfelitak; *f-lægje, n, 
9: Deholbafled for Fiftfere. Fiskarame, 
a: Stjernebilledet Drion. 

— med fre Aarepar, kjæmpe- 
— 4 jfr. — ma, tri-røring, 
m., seks-æring 

— ror-bald), f i 
teredffaber, fiske-grej(dje, f. ., -bejne, m., 
-bunad, m., SER SER y) m, 
— n., -vel(ee), f. (-veler, veler); 
gl. n. fiskivél. ogå vejdn, f. (vejgn), 
bernskap(y), m. fæftet til Bøie i 
Bandfiader, oter, m. (,anfeet fom ne 

fremmed”), 

ES eri, fiske, n., fiskje, n. (f), f.-fan 
ror, m. (være i rørene, 5: ube ped p 

roing, f., ro-arbeid, n. * ag 

hurtig, i sturte-fiskje, mn fø 
ruk, -fiske; med Drivgarn, — 
Ye fom begynder odi, men fuart 
sporer, nase-fiske. Be: rtilg., ror-ve'r, 


med Bod, kast, n; befvemt Sted 
med ak til at f., fiske-von, f., 
, VOrpe), n., varp, n Stil- 
lad ve iden af paa Stranden io ken 
at atte paa, om der — Fiſt, 
f, gildre, f., gilje, f. 
Heagtig, fiskelik? Jfr. agtig. 
chasi, fiske-dam, -gård GL D) Jfr. 
— Se Basſin 
Fiftebolle af Rogu og Met, kumpe-rute, 
fi ogå Vee Filtelever og Mel, kams, 
ma 
gilik Ti fiske-lejte, m Lm. 
iffedræt (pet fom fanges paa en Gang 
med et Bob”), fiske-drætte, n., kast, m. 
»Dej vilde sælje hejle kastete. $y 
truffen pan Baand, fiske-hånk(o), m., 
f.-sni'k, m. 
iftefangtt, fisking, f., fiske-drætte, — 
arit, garn, n. Jfr. no"t, m, 
Mk. garn-fiske. G., — Sazeg, o “ajai 
i Bue, lagn, f g8 
— kjoe, m., arr m. 
Filkegjæller, ga'n, n, tokn(00), f (tåkn, 
50% sylter, f. 
Fiflegrund, fiske-lejte, n., skalle, m., 
jm. Mk. klakke-kal, 9: k.-vætte 
(som tænkes at ophålde sig på klak-| 


kerne). | 
— fiske-tad, n. (Lm.), f -rusk. 


m). 

Fikehjæl (Refte af Stenger, jævnfibes 
iggende, paa et høit — el. Stil⸗ 
Inb), bjær, m. å 1'-aptar, 3: 
En, ; vogter Hjællen i rele: 

*h.-lej i Leie af el. Betaling for Brug 
of Sjøl; *h-brak, 2: Materiale til en 


186 Fiskerleie 
n Tid til Udroming el. y rortid; 
fiske-mund, n., 2: „d: Stund, da Fiten 
— bie, * 

eie, se eplads. 

gi eruje (Rub Rube el. Kurv til at fange 
iff i), ruse, f., tejne, f. (»åle-t.«); mær, 
m. (mar, mer, mæl). Gl. n. merð, sv. 
mjårde, mjile. Mk. *mær-støde, n, 9: 
Fiftegjærbe, Sted, hvor ber fiſtes med 
mær (i elvene). — en Bofe, 

af Garn), håv, m. Sv. håf. 

gif ejfe („Ste til at oplægge. Fiſt med"), 
såd(o)-spon(o0), f- 

preste fiskeskap, n, f.-ham, m, 
i 

giiffeiup (glat Sub), fiske-ham, m., mots. 

fugle-h., >: lortet Hud. 

Fiſteſtjcel, rejst, n. (rest, rist, vrejst, ris 
pvr j TBS, n, (rås, o, ro's, u, res). J 

abe, rase, rejste(ar). 

gif ffræmme (en hvid Fjæl, fom man 

er i Bandet for at brive Fiſten i en 
gijtejmøre, støre, my (ori), degto) 
ngre, snøre, n.; (fort), e(0), f. 
Dv. dårge, ar. … med to Angler, 
klufte-vad, n., krøkje, n. (krejkje, fa, 
krøjk, n.). Jfr. Rulle. F. med funfrige 
Agu (Tinfifte), sjædd nm. 
gidd-drag, £ob el. Sen en paa S 
vad-stejn, m 
gi ke (af Torfiſt), fsketald), n 
ang, apen, a (sv. spå). 


Snor til 


gi kes fat tørre Fi paa), fiske 
bjæl, m 
Biffen, stim, m., færd, f.; — berg, 


na fiskeb., f-vinde, R fst 

stim. , libet, — m. Fu bannet 

af en re, strå'l, Dv. stråle, ar, 
+ fprede fig i strål: strålesild, Fer 


fom holder fig oppe i Banbffaben, 


va'k, n, flak, n, våde(o), f. He 
vade og *yake, som bl. a. tyder: 
Avømme i Bandil., om Fit". F fom 


Tommer op fra Dybet, opseg(i)-fisk, Jir. 
Dpftydning. Mærker af Op fiyd- 
ninger), av-gjær(d), f., rævjelej £ EG a 

n., opfar, n. Om de opstigende bobler 
siges: jefe), Fyre: 

Biri, fiskje, f., fiske-mund, n., ror-ti(d), 
fr. Fifteri, Løn for feiet Mand i 
eri, rors-len. 

Fiftetour, -færd til Søg, sjø-ver, n., 
3: «vær, n. Fore Dej gjorde tvau 
sjover (vejr, vær), 2: pbe gjorde to Ud⸗ 
teifer, Turer”, 

Fifteunge, fisk-unge, m., fiskling, m., stik- 
ling, m., ko't, m. ; (kod); ijær af Sei, 
dil', m., "mort(a), m., sejm, kril, m, 
dun-k.; Å bed Ørred, pær (e), ma, pir, 

omg af Matrel, pir, m., spir, m., gjejr, 





— Fjase. 
m. Jfr. Biftehngel; Sild, 


Mk. anke, 
m., ma(d), n, m 


R 
| Biffevand (fom Fit er fogt å), fiske- 


såd(o), n 

Pijte ngel (el. meget fmaa Fife), gåt, m., 
mald), n, —— m., ko't, m.; auke, 
m. (2: øge). Jfr. Fifteunge. 

Fisle (abo), dese(i), tese(i), ar, bese å «te), 
pese(ar), hosle(u). Jfr. sv. tissla. 
Bler, Fisletud, desel(i)-tu't, tesel-tu't, m. 

i i il, kløvelig. 


mi Mr revne(i), — x sprække: spræk", m.; 
gi rer Bulb), jfr. Byld, 


eftoner, spræng-toner? (t. over den 
naturlige højde). 

Şir, fat. Om Verler, fast, uten lepe- 
dager. F. Gut, *hag, *frak', hær, 
*krær gut. Jfr: grini, zem 9 Hurtig. 
3. Qöe, delvis g 
Katt skral’, m. n Deti SL, Sieu Sirle”. 

3. Luft, innestængt luft. 
unde fæste, hålde fast; sætte fast; (fe 
ker pan), *stire på; *ni(djstire, ejn-st., 
d)-st. på, glose — glyme de); 
(on ille), ægge, ærte(ar), ha' for nar, *nar- 
rast med, *apast med, gjække. Tysk ut- 
tale for Verere: lat. vexare, t. veriten. 
Jfr. Drille, 
Figftjerne, smed ar (mots. gangs. 
flytte-s.); sol-stjærne (H. La 
H. P $). Jfr. *stand-finger, *stand-fot, 
a: stiv £, fe Faststjærne er et tungt ord 
(st. + st.) og desuten er den ikke fast, 
men noget rørlig, 


Biante, tomsing(u), m … to'k(o0), m., dot, 


: m, ing, m, halv-t., %g. 

— Sstusse, Ma bytting, m. Jfr. 
Zdiot, 

Wiantet, *stussen, *tuslen, halv-tulla(d), 


*h.-galen, *fåvi's, fåvetog(i). F. Perſon, 
dåre, m. 

Fins —— Narrefireger), fja's,n. (fås), 
„nyere Ord"; lørg(y), ny — ne 
ad; unøbige Paafund; pri'm(ii), n., vasl, 
n, mæte-gildring, f., gjene, f. (oftere 
HiL. gjonor); gjening, 2: Drilleri, Syøg 
el. Spot; Ientor, fpl, — GPA "Bål 0), 

n., fjålling(o), f., jugl, n., galningskap, 

m, galningar, m. fl. (Hfare med g., 

gjære g. 9: gjøre Narrejtveger); ar- 
jønor, f. fl., >: tanbelige Indfald Jir. 
bøg, Drilleri, Tosſeri, Indfalb, Nytter. 

Bare med F., flejpe(ar). Dy. fleip, mi, 
FA en mundkaad Perſ. Id af 
To Mejpsam, *vaslen (jfr. Flogtig), av 

— ar, omtrent d. s. som ; *mase, 
aſe (bære), fjase, ar („niere Drd el. For: 

hr al G — Fmase, (aner —— 
prime(ar), hosle(u' J ar, fjålle(ar), jfr. 


Fjed — Fjor. 187 


Baaſe; O å (bergje), de;| hvori man fra m fan fei Fa ti- 
jugle, ar, *esast fem ar '(glænte), tange, Arm af H $ 
gamelan), ielan. å (ar), *Fgantast. Sjeldiap; f.-tæle(e), mu, folge eld- 

Fja *osen, kvemen(i). | mark; f.-tejr, m., Sneløaning i i F.; "f.- 
or efter sje Get, nm, Stég(i), no | van, vant til at gaa å 3; *f-væ'g, 
lig atter mangt ejt fet etter ost. Fjeldfii; *f.-voren, fjelbartet; f-æg, f, 
= — n, vor(d)e, £ (rer, vola). | øverfte Del af en Fjelbryg, = ist, 
varða, acc. vörðu, bel eg. bet) -må'n, f. 
fam de jom varde, ted, sv: vård. | Fjelbbryn, brå't(o), n. Jfr. *nedanbråtes, 
indre F., berg, n., ås, hej, f. (Klippe | o: nedenfor F., *ovanb., ovenfor Se 
garb), berg, n , skjær, m. (e), svald), m| bag Fjeldfanten el. ovenfor *fjærbrunet 
ed fmaa F. (om Lanbfirækn.), kmi- (jfr. ovenfor). 
fjælla(d), mots. *stor-f. P, faa be- | Fjeldbbær (Arbutus alpinus), rjupe-bær, n. 
flaffent, at man fan fare over, ”fjæl'- | Feldfras, se File)lfras. 
farande. Mk. fare til fjæls, liggje t. f. | Fieldgaard, heje-gar(d), m. 
Mk. *fjær-åtte, taaget Beir; f.-bejte, n.; lefbta uten: bag $., — 
— E, = lo = hej'lo; f. (en duo), — jfr. berg-lag, n 
også ff. -plyt, *f.-tite; f.-brun, f. = jelbmart, ffovløs, tæle(e), m; fjælt. 
trem, -rər (gl. n. fj jallsbrun), 2: Fjeld:| („oer eg. bar — ", tæl, e), hej(d), f. 
kant „feet — *f.-bue, 9: -*byg| lad %., fly, n. (). 
FA Fjelbboer; *.-drag, >: Reite Hjeldmøpil, se Salz herbacea: 
Bjelde; H.-folk, -man, -gut, -jænte, -bu- | Fjeldpyut, fa æl'-knart (J. Lie), klæp”, m., 
nad osv.; f.-frås, 2: Filelfras, jærv,m.;|  klæt, m., thant, M., — M., nås(0), f. 
+,-få'k(o), 5: Enefon, fom vijer fig paa — "Dryas octopetala), rejnblom. 
Pener, f.-gånge, f, Gang i F.; 
-gard (gl. n. fj jallgardr), en Neffe ` gjefbrøtte; gne n., læmming(e), m. 
Gjelrjep e også: Gaard tilfjelbd; | Sv. lemmel, lemming. 
f.-gust, f., også ”f.-kjøle, 3: lg Fjeldryg, fang, kjøl m. (ogfan den pverite. 
ning a Fey bjølig Fielbvind; T. Fjeldkant, fom fan feed fra Dalen neden- 
ekte i F. ; *f-høj, bø fra for). F.iallet, kamb, m, fjæl'-k. 
høi, mal, tallet Fieldrøg; Siet de, fom vender mod "Enden af et 
— Bindfaft fra F.; *f-kænd, Sr tvær-fjæl", n. 


T 


1. Tjendt i F., 2. Herala; f-kjør, på jelbffraaning, fut, fagerli. H. Weg. 
Smaabufte: i $.; *f.-knat, m., Fjeld- i (Bei), heje-væ'g(e), m. 
pynt, Bjergknold; Tfjællejdes, ga F., | Wjeldjtrætkninger, yer. P. Asbj. 
jæl-lendt, 2: bjergig; f.-mån, f., pverite | Fjeldtøp, runbagtig, he, f, kamp, m. 
Del af en Fjeldbryg; *f.-måsefo), >:|Hjeldvidde, hej(d), f 
jelbmos; *f.-moe, Solvøg, ogjaa en| — fjæl'-gust, m., f.-kjøle, f. Se 
jelbvært med meget Blomifterftøv; *f.- ftnin 
mot, Sted, hvor to F. fones at møbes, gede Singer (Ringfinger), gul'-brand 
jfr. *åmot; f-nã's(o), f, Fjeldpynt, frem-| (H. Werg.), lej(dje-svejn, m. 
fiilfende; rakke, m, 3: Hvidræv; 7f.-| Fjern, langt borte, langt unda(n), fjær. 
rape, m., Dvergbirk (også f.-rab, «kjør, |  Fjermere, =neft, *bortare, *bortast, *bort- 
-ris, -snære); *f.-ros (-dusk, -fru, ogsa Fn længst. »Det fjærne(re) i rum el. tid 
ene — lat. Sazifraga Coty-|. lægges iblant i: *lang-: lang-hej, fo be 
ledon); *.-rist, f, øverfte Del af Fjeld:| Fieldmarker el. Grækgange, fom ere 
ryg, = jeleg, m, -må'n, £; *f.-rag,| Iengi borte fra den Gaard, de tilhøre; 
en — b. f- fom fugle-fræ, kråke-| lang-ås, -hamn, -stel. (mots. hejmstel); 
frjo m. m.; f-ry: 1ye, m, 9: bøitliggende,| langfant, 2: [angbeig fommende. Jfr. 
— Fieidmart (hejd); — bange| lang-go'far, -bestefar, >: Dibefaber. 
for at * iF; f-røme, nm, Fjeld- | Fjerne, fiytte tilside, bort, ytre, ar, yte (-te), 
marier; f-segii), n, 2: Tobe. fra F.;| 9: eg. flytte rd ub. 
elska, n, gjelbenes Stilfelfe; f- | Hjerte, frate, ar, prumpe, ar. 
d), n, Rigit igjennem en Fielbryg; jog, Hp, m., Him, m, fome(u), m. 
p skar-ljos, 298, jom falder gjennem (fame), tul, m., ty'l, m. Sv. * fjåp, 
en faaban løft; *f-skarv, m., en Rype: | fjåk. Se Fjante, Fosie, — 
art; *fjæls-lag, Rotte af Bjelbtoppe; sjøllet, *galen, ullen. Se Sbiotif, 
f.-slætte, n, >: Søflet i F. = hejeslåt; | Fjan 
*rf.-snoe, f, told Bind fra F; — gjo: filen, Fifjor, *i fjoråre. Sam- 
m, Gangfti i; stol. Sæter i 9. menfætning: “Hors, 2: fra forrige Aar, 
= angstel; f-syn, f., ben Affland,| mots. års, t. e: fjorssavle; m.; 9: forrige 








188 
Mors Avl; f gras = fri -åld, f. (0) = *sine, 
f., *forne, m, *ælje, f. epler — 
fø fra ifjor; f.-kalv, m., -kid, -lam 


ord, fjord), ja A fiden runbagtig, Br 
BEN Kos Det Jnderjte af en Fay 
botn, m., bunld). H. Werg. 
Sferbkoer, Barta) -bue, m., -væring, m., 
fording, m, førd(y), m., fl. førder; 
Yh f. (Sønd.- og Nordfjord). 
fjor(d)-bygd, f. 





— 

ordbragt, fjor(d) -buna(d), m. vis, f., | 
3: Stil i E yiarbigserne. 
jørdfolt, fjor(d)-folk, n. 
srb-Mundart (Dialett), — 
gordmunding, fjor(d)-gap, n., -kjæft, m; 


f.-mynne, n. (Aardals-m., Lustra-m.). 
Mk. *fjor(d)-van, 3: vant til at reife 
tilvands | 


ot", se Fjante, Tosſe. 
ottegod Perſon, god-tul", m., godsau, 
m.; (om Kvindfoll), god-tulle, f., -fjolle, 
f. Mk. dotte-god. 
oe se Fjantet, Tosſet. 
ælde)r, ubbepitning paa ga fe", — 
f. (gl. fjödr) E 
Fjædre flifte, fælde, mute, a (ayes, 
-te, mynte, lat. mutare, 9: Dy. 
muting, f, Fjærfælbning. Mk. "#fjor- 
ham, Sieber am, dragt; *f.-hane, sv. 
fjårhane, 2: FLiur; f. -klæde, Sengtlæber 
— l; n, fjadrklædi); f.-sæng, 9: F.-Dyne; 
f.-skifte (= muting), f.-stylk, 3: Penne: 
pole (hertil *stylkesot’, 3: Buglenes pg 
a ft under Fjæbderfældn.); f.-væn, 
Binge at pudſe med; fjøre(ar), 
Si fætte F. pan; fjere seg ut, faa Fier 
er. Dun paa Klæberne, blive *fjørot; 
=fjera(d), late gr ont $unlemger: 


fjørast, aa 3 … om Fugle, 2. Spænd: 
hæder, f f jer, f., stin'-fj. Mk. fjer-ælte, 
Spanbiraft, Glafticttet. 


Fjæberagtig, *fjødra" (2), 2: ,fjæbertlæbt, 
om — Jir. fjørot, med F. el. 
Dun paa Klæverne. 

jer: — føgle(y), n., „egentl. Fugl 
el, 

Sio, E ae ri; skil oe f, tro(d)-s., skjej, f. 

nd-s.), tel n GF. t Gulv, 

Å f., tele-fjøl, Th iae. V- Beg, 
tilje (gl. n. Pilja), skjæltre, f. Mk. *tilje- 
mot, n, 9: Fuge mel, Tiljerne. Mk. | 
og *fjøl-ende, f.-håg*, n., 3: Øuggeblok; 

*f.-kal', mi, 3: Banthia, Kværnfal; | 

f.-måle, (o), m., 3: Fjæleftub, «ftump; 

*.-mot, n., F ' Fuge t Gulv el. Bag; 

H.-væg”, skjæltre-væg'; skjæld-teleli), n. 

Jir. Pantig, Med F. belægge, fjæle, 

AR, ar el, -de, | 

Fjæle, gjejme (-de), DE te), skjule (-te; 
gl. n. skýla, sv. s tre; 2; bælle), også 





if dækkje (efter $ beden), 


Fele (at) | 


Fjord — Flad. 


i ikke funnen i*, men vel fjælele), 
fpeibe, føge. *Dækkje brukes for 
Fekk, da dette i * bare er = lægge 
tak 
Simeo, buld), £., skjo'l, n. (skjal, skjul; 
gl. n. skjól); si skåle, m., skjæle, n, skyle, 
ær RENo), D., skjå, mM; (gl. n. ' skjoe); 


ælebob-Stylte, flle-stykke? jugl, n. 

— udenpan et $arisi, ut- 

ording; 

Fjæletag, su(d)-tak, n., dv. sud-tækkje(-te), 
9: lægge bordene så, at kanten av det 
ene altid når lidt utover kanten av det 
nedenfor liggende, som i tegltak el. båt. 

| Fjoælebæg (mel. to Rum i et Hus), tele), 
n. (gl. n. tili), skjæld-t,, fele(i), n. (gl. 
n. fili), — (skjæld-), væg den 
fjøle-væg”, m., låve-brik, f., e- 
b, — == g. inbvemig Ag 

n8; enpar en Bæg til SE — 
rak m., av five, bælfe. Jir. Pa: 
neling. $. ndenpaa en A 
vægved(i), m. ermed at belle, væg- 
vedeli), ar; Hag bordklæde. Mk. 
flake, m.y 39: fammenflaaede Fjøle, 
Luge over rike paa et Fartøi. 2. 
Underlag el. Stolte under en Bygning 
paa blød Grund. Hertil flake-ve(d)e, 
Ficele el. Stolfe til Underlag*, flake, 
ar, 5: felægge med *flaker; flaking, f 


— er mn. blære) f blæ's) 

188, flejs, m, blæsefe), f ære); sv. 

blås og blisa. Sv. * fles. ve Blis. 

Ficeſt, jfr. ords-auke, m. D'er gjort føre(y) 
ejn o., 2: forat gol fan have mere at 
bede om, noget at flrybe af. 

Flab, flab", m, (sv. flabb), kjæft, m., dt 
Ha snad’, m., tryne, snåld, m., tut, 
m, snut, m. (snyt, sv. snut), stru't, 
m. (jfr. gl. n. stritr, op), råt(o), m. 
Gjære rår, o: flhde Læberne frem. Jfr. 
Snude. 
facon, se Flakon. 
fad, *fla't, *slet'(ee), jamn; — med 
liten Straaning, om Baad, Fad, Skaal), 
Få ; (flau, forlegen), *flejn, *fla't, »Verda 
fl. i andletete, 5: „vife Tegn til Skuf- 
felfe”. Se Flau, Forlegen. Fladt (om 
Band), *åg-lændt; jfr. låg-lænde, n, 
*flat-lænde. Moget f., aper a⸗ 
dere blive, fatne, ar (f. E al), 
fiine, ar. Sv. flatne. Mk. —— 3 
Beboer m — *f.-bygd, mots. 
fjel'-b.; a3: toradet Byg; f.- 
gjord, f., 2: el Slag t nde, brede Baand 

am Rar; "f. -gyrd, 9: forſhnet meb faa- 
ant Baand; *.-hjul, fom gaar vanbret 
(jorhjont); *f.-lækkje, flad el. bred 
jæbde; *f.-lus, Fladlus, pere pubis; 
*f.-mage, Svømmeblære i ftor Fijt; 


Fladbrød — Flane. 


189 


#f-mynt, ED almasa or abnefett | på ert eg.: e In flagranti, 


inbbøtebe 2); *f.-nasa', 3: 
*f.-rausta(d) (-rostad, -røist), 3: med 
noget fladt Tag, mots. brat'-r.; *f.-sæng, 
eie paa Gulvet; f.-side, 3: re 
Bredſide; f- -tælgje (hogge, -rødje), 3: 
tilbugge Tømmerfiolte ſaaledes, at Si-| 
berne blive fabe, mots. *rund-t, 


ti Dea 3: Bund med liben Gelt- 
ning; *£-by abbøgget (Baad); 
— (adj, lom Sø med vagt hælbende 
Grund; å-grynne, n.; *f.-hakke (eg. 


sv. Ha A gre, og. brænde Søbber | 
m. m; flå-kjæft, m, faadbmunbet Berj.; 
f.-lændt, >: fvagt bælbende (Mart); f- 
mælt, 5: kaabmundet. 

Fladbrod, flat-bran(d), n. $., mygt og 
fint, lefse, f. 3. med Smør paa, kli- 
ning, m., kling, m. Gt Sdys tylt F., 
lire, f, him ë, m. 


Fladbrød-Nu e, rul', m., kjævle, n, bak- | 


ster-kjævle. 
get se Lathyrus. 

abe (flad og jevn Marh, flåte(o), £, 
flat-lænde, n., flå't(o), f, flate, f. (futu); 
(lavtliggende fa ), Bg- lende, n n. 8 bid, 
itranliggende, flæd, f, flæe, F 
om Stjør i Søen?); (Bidbe), *f18'n, f. 
Også om vatnflate. F., øphøiet, ”hjæl', 
m, pal’, m., sta’, m., tram, m.; (bed 
et Bjerg), 1 læ f.; (liden, paa en Fjeld- 
top el. lippe), sate, m. Se Piat- 
poi, "Terrasje. F. fmal å en lippe, 

ell. Slipper, hjæl', læge(e), m., hille, 

T få, f; to, f. 
Fladhugge (tilbugge Stokke paa Siderne), 
tælgje(ar), slinde, ar. 
Fladfide, fmal Flade, ſaaſom paa tilhugne 
Stolker el. Bjælfer, slind, f. Sv. slind, 
Side. F., Fladtant (ben bredeſte Side) 
flask, m., flaske-sida, f., flasme, f. (t. 
»læg stejnen på flask el. på flaskene); 
*klejve på flask (flasken), 3: Høve Træ 
erne i en Linie, fom ifie gaar lige ind 
mod Marven. Jfr. *faske-kløjvd, *flasme- 
ka mots. *stav-k. Sv.” klyva på flask. 


ar S Flagge), flag”, n, flagd, n? Sv. | 


fag E: F. heife, flagge, ar (og -de). 


lage, Se Flag heife. 
age, fak, nm, t e isflak. 
nn. svæbe-broder (Fr. Hamm.), 
svepebrødre? piskeb.?; selvhudflættere el. 
selvpinere. H. P. S. 
— fugle-pipe (til at lære fugle at 


ermud (Aftenbakle), kvæld-skjæne, f. 
— is skin! "like, 
f, skin'-vængje, f, ”*skin'-flekefi), 


f., | _ færbi 
skjå-vængje, f, skyv, fy ve 'r-blåke(0), grine, at, fl 


f., flanger-mus, f. 


1 *mage- | 





— hete, Binde: brund, m, brand, 


m., ild; brune, m. (hals-b.). Jfr. Feber. 


| Blagre, flagse, ar (>f. med vingernee, B. 


B.); sv. flaxa; flangre(ar), flugse, ar, 
fingte(ar), skjene (ski-), ar (skjejne), 9: 
flyve fljævt; Tengen vingletar), svive 
svejv). Jir, Bimſe. F. med Haar, 
offer, Iufse, ar. ,, Moderen {atfen med 
foinfende Strig”. Fr. Bg. Et flagrende 
Bæjen, føgle(y), n., av fugl. 
lagren, — . Jfr Flag ze. 
fat (n. f. flatt, E fad)! ae *grun; 
(Sand), *sler' (ee), *fla't, låg. Mk. ”flat- 
lændt, -lænde, n., låg-lænde. 2. Flat, 
fatning fudybt Sted), grinne, m, grun- 
ning, m., grynne, f., grynsling, f. 


Flalte, fakke, ar (gl. n. fakka, sv. flacka), 


ræke (e, — rak), rakle(ar), le(ar), 
rakke, ar (rage), — ne al 
ljep, lep; laupte), renne (ran'), drive 
(drejv), farre(ar), færle(e), ar. Jfr. færel 
e) m Bei, Gangfti, Fobfpor. Pial- 

e, ' rækande S. (omflaft.), *hejm- 
laus. ff. Perf, rækarfe), m., farre, m 
Gl. n. farri. 


genie *flak'sam, *. — 
Flaklen 


, ratling, f., fak’, 


»*Koma på 
f.x Jfr. Dmjlatfen. 


Siam flaske, lugtevans-fl. 


lamme (blusjende og fpragende Şb), 
bra's, n. (sv. brasa), brise, m. (i), bris- 
eld, m., brising, m., ljome, m, (lemme, 
som remme av jome; væl n ljomi), 
låge(o), m. (gl, n. logi, sv. låga), flam- 
mje, m., av lat. famma. Se Blus, Lue. 
— å Er as JAR Føsast (test), 
Gl. n. æsast. i Fyr og $e 


— brase(ar), brise(ar), lågefø), ar. 


Se Blusfe. 


Flammefigur, famme, m. Web F. mafe, 


mase, ar. Jfr. masa-mål, n.; ejke- A 
f., 9: Maling med bueførmede Figurer. 


Ji. sv. masur, 9: flammet Træ; gl. n. 
måsurr (»2e). fa — 


— (om Træ, Bed), *svejpot, *rikkot, 


3. Bed, rikke, f. (2: — ae), 

Egne , lokke-v., ri'r, m. (ri, rildjel), 

sv. * vrid, vil; lunde, m., ja'r, m, 

z el, m., runne, m., Frunnen ved. Mk. 

bjørk, f., -fjøl, -skaft, -sky (makrel- 

EN runne-ro't, E lunne-skaft, n, 1.- 
stav, mM. 


Flane, *a'k, na, flåksfo), f., gute-f., 


heje: £. Jfr. ' Roin vindfoll, "retfindigt, let: 


I * er flane(ar) 


ågseto), 
at løbe blindt ben; pt glo, flirre. 


190 Flanere 


Flanere, drive (CR rangle, ar, ræké 
(-ra'k), e . Flatt 
fanevoren, *økesam, jer 
ante (en Gers), side, hærside; side-linje, 
flej, f£ Flej eri” = „olante, 
Side, Sidebygning”. 
nfere, skyte langs el. og fra siden; 


dække, flive siden (hærsiden); få istand | 


e (side=v.). Også = fireife om 

se Streife) og leve pbjelt (se Quguriere). 

— flaske, f (fæske). Mk. flaske-for(oo), 
n., f.-korg, 

Slate fig PÅ F Baren), lykkes, gå heldig, 
sig gøre. Jfr. Gaa an (Gaa). 
— kærtegne kæle for, høle (-te), 
gjøle (-te) (føre, y, med). Jfr. Smigre. 
Hlatteri, kær-tegning. 

Smiger. 


S.), vi 
Flau Ge S ertystt Dro”, Molb.; holl. 
flauw), (mat), ufrisk; delio, ynde- 
ms (fynde, 3: — fje), mo'n-laus(u), 
*omeleg, *dauvleg, 2: Tjedel., ifer om 
et Sted el. en Filftand; også *utriveleg; 
je Smag, „iſcer af ebt uben Salt el. 
rhbber*), *smeren (ee, smejren), salt- 
laus, usalta' (Lm.), *van-salta(d), *dauv, 
*usmakeleg, *dåm-laus, *dauv-smaka", 
valg, kjærv (tjærv, sv. kiirf, gl. n. bjarfr, | 
ufbret), *doven og *glæ (t. e. vin, øl), 
vassen (o: banbagti D H. Ibs. (Som 
iffe har rigti SEN *sve'plaus; (ffam- 
fulb), *fla't, Tille komen. Se Forlegen. 
(Som iffe fan vælte Mod; om Tilftand), 
motlaus: »de'r så motlaustr; doven, f. e. 
om marknad. Lm. (Uanfelig), *tvåge- 
leg (jfr. Forflidt, Safet); *u-yndeleg, jfr. 
Utættelig. (J Kjøbmanbsfproget), ikke! 
søgt, uavsættelig, uavhændelig, ikke efter- 
spurt, uten avsætning. lane Jndfald, 
tar, n 4. Smag (Fedtfmag), smere- 
smak, m a valg-s., — f. F el. 
edel. Ting, hyggjelejse, f. 
ate-vise, f., hærke-v. 3. blive ka 
dovne, ar. 
Flauhed Paet Tilft), daudlejk, m., mod- 
løjse, f.? (til *modlaus, motl., 3: flau; 


jfr. 4 

så gr Hle'tføre seg, ta" håld(o), 
s føderkd, *ta livaure (livejre), Fra | 
få i [seg i forlåg(o), n. (follaug), i 


fålge(o), £. Jfr. gln. fulga, 5: Dpholbö- 
figo og forlag, 2: Soen e. Likeså 
nd — n. flet, o: Se 


jr flet-føring, f. 


Hjøring, en, foderåds-man, kårman, 
forlåps-man, hålds-m., -kone, -folk, 


fålge-man. 
giledfarings-Rontralt, hålds-brev, n 


ulv. 


Jfr. Karesſering; 
gamat. sees vindspænt (H. P. | 











— Flid. 


Digne (eg. Slimvæbfie), blod-slim; kild- 
blodighet, kåldsindighet, ro, langsomhet, 

senhet, tunghet, tungvinthet, gt 
slap'-sin(d). H. Ibs, H. D. Slap 
a hjælpeløs, 2. efterlaten, uvir 
H. D. har og slapsindet, 9: flegmatift. 
Slap heter ellers i % sla'k el. slak, Gl. 
n.sla'kr, sv, sla'k. Gl, n. har dog sleppr, 
ə: slap (som slæpper, slipper). Jfr. 
Temperament, 

——— tungvint, tungfør person, 

dblodigt m.ske, *lang-drøg? 

Flegmatiff, eg. med slimet blod; kåld- l 
blodig, -sindig; tungfer, -vint, langsom, 


De 
grei, gloende, brænnende. 
lade-sted, halv køpstad; *plas. 
lelie, bøje (beflinere el. fonjugere). 
e'n, kløft, *gre(j)n; (,Gaffel*), kvisl, f. 
lenfe (n. f. flenfen), spække (skære spæk 
av hval). Jfr. længe. 

Fle'njtallet, skallet ON Mae uk a 
efter I, Aasen eg. d, s.som i dansk he 
fronftalbet (Molb.). Flejn, 9: blottet; 
flejne, f, blottet Steb. i Siob, Hoved, 
afbarfet Sted paa Træer. 

Bier *ut-grejna(d). 
lere (9. e aige, *flejre? emse (der 

emlig sammen! igning i finder sted), 
gler 1* ig flejr-; men — fe 
m.-før, 9: bygtig i flere Henf.; m.-luta, 
o: belt i flere Dele el. Rum. I sv. både 
fler- og mang». 

Fleſt, flæsk, n. Mk. — Hy 9: 
sr Febt af F; f.-snej, fy 9: Stive 
af F; f.-svor (-svol), 3: ud. paa F. 
fefte-jærding, flykkje, f. Jfr. Stinfe. 
fetning, flætte, f, flætting, f. 


lette, flætte, ar. Gl. n. flétta, F. ind, 

tætte, ar, av tåt, >: got. F. jammen, 

tætte: F. Bart, Næver, lejpe bårk, 

næver. 

ienr, blomst. 

— fi — dop-k.? (med dop el. 
sko på), P.S, 

frie, Eeg. 


ferion (af Drb), bejning (ords), ord- 
fer f. Lynd 

ibnftier, sjø-raver; s-plyndrere, -snap- 
3 ere, -ranere el. -haner. H. P. S. 


då t. Fleiß mf. Fliet, Holl. vlijt), 
ek. — — 
hadde slik ej 'v. med dete), ån fs an- 


sæmd, f, nøjting, f, (jfr. *nøjte seg), 
om-hug, m., strævsomhet, …, OVET: 
breven, træ'lskap, m. Fe fN ig, Mor 
(00), m., stræv, n, pågår å 

tingfi), £ Jfr. Arbeide, ramset 
Strebfombhed. Mangel paa fladig F., 
trot'løjse, f. F. gjøre fig, gjære seg 
umak, g. seg ferely), *læggje seg om, 


Flig — Flodgenius. 191 


*ikke (idke) Med F. (2: med fr *n-hag: »uhag sme(d) tæk 
jæt, Ay Ho vilje, *viljande, or To 
— — Dan gjør Fortræd inte D, be seg op, ta seg fram. - 
— på. Med megen | eng hævskap, m, hævlejk, haglejk 
x% jp Jfr. Dmbyggelig. ), fram-færd, f. Se Dygtighed. 
vasse egen F. — eng *sjøl- Flint, 1. (t. Flinte), berse, f; 
stejn, m., — Sine: he (sså 
tig. nd Lap el. Lamelle), blåkefo), f., | turt som t.s t. Sv. flint. ge 
3 bi nå f., læpele), Då — i F., fare ell. fljugei flinter bag fin 


ie flindre, f, 5: Splint, tynd Skive. 
Flip, flik, n., flepe(i), m., læpe(e), m., 
snippe, f. , snepel(i), Gl. n. snepill. 
Şe — opreven i Huden, tist; m 


Me fi's, f, Se Splint, Spaan. ad 
tynd Splint, — Slifer jante, flise, 
ar, Efter H. D. har Splint også i dansk 
været den »oprindelige mærkelse« av 


PE ag (fad og tynd Sten), hælle (hædle, 
hædde, hylle), f. H. D. Jfr. Stenftive, 
Fliſer Bryde, *brjote hællor. 

Fliſet (opreven), *istot. Å. gjøre (oprive, 
plintre), flise, ar- Y. (el. trævlet Hag 

verfladen) blive, *flisast, *tistast. 

— re, bågef(o), m.? sprætte-b. 


guie, — ig EMO glit'r — 


eres f neip, f, snippe, £ (snip", m), 
snepel(i), m z slætte(e), fE (3: Piat, 
noget fom bingler el. flagrer“, kjole-s.); 
fang), slimse, f. (sv. simma, å se 
Strimmet, ), kluse, m., Hie 
vi f. (2: Pjalt), flepe(i), m ab 
; (runbagtig), jark, n. Stisd 
pas Rieber, blåke(o), Se 
bøining, fom ligner en ne væng, 
m., ving. Gl. n. vængi, vængr, 3: Ub: 
bygning. F., fom fan bgie op, op- 


slag, m. 
Fliget (lappet), blåkot(o). 
FE (Lap), Do't, f., læppe, m., læp, m 

lap', m.; (paa Sto under Hær Le Saale), 

støjt (tå:s. h m, flæk, mj (paa Doer: 

fæberet), grime, f. 
Flitte, lappe, ar, bete (-te), 





*grime, ”støjte. 


Å. jammen, kluse, ar. Jfr. Flit. D., gk or fla'r, n., krws, n, gli'm og 
liffer, batar, m. (sko-, gryted). n. runt Stads, Pragt. hag 
(ikring (ning), — — flare, ar. 
fifværf, klusing, f, klus, n, skrå- Şlittig, fan”, *annig, ånnog(o), *an'sam, 
værk, n. *kræven, $stræven, *strævsam, *nøjten, 
Flint, *hag; *hæv, ə: — har meget; | “graven, *gravsam, *balen, trottig{oo), 
sek (fak), feber fag (HD), tråttog(0), *arbejdsam, *flittig byder 
Hrø'k, — , frøken, ”fræ'g (gl. n.| —tybft"], Fhæv, even), nota 
frækn, frækinn), *fw' S, gild (Chr. Flor), | sv. idog, d- * idig. Også H. D. 
dreven? *naten (dig) *nask (isl. na-| af egen Drift, sjel(v)-ånnog (jfr. %.- 
tinn, naskr; jfr. Raft, Driflig), *snål| beden, i, >: som beldejr sig selv, *5.-mint). 


(snjal”, snjæl", snjad", snjål, gl. n. snjallr, 
dygtig, og; sv. snäll), *svejpeleg, svep- 
leg, søjpeleg; spræ'k (H. Ibs; jfr 
Raft, Dygtig); "kunstig (-stog, -strig), 
*knøt net", *fljot, flyten, *flejt; 
*kræv, *krævog, fkræven (se Raft, Drif- 
tig); ”Het-fængd, *ram-kjøm, — 
*ye >: flink til agte paa Tingene 
og vide Hefted (jfr. Dpmærfjom, Dpvart); 
tysam (ombyggel. for at holde fine Ting 
i Sy av tye, ordne, tilrebe; #stant ; 
(prařtijť), *grej (J. Lie), Førejsam, — 
tek, *grejfer, -faren, 9: fom veb at rede 


fig ub, faa Øreie paa Tingene; *raust | 


rausta’), *knap', 3: raff (dv. — 
hard, 3: dyglig: »hard til å løjse tim- 
merete (H, Sch.), nettog(y), jfr. kelig: 


*fæ'] (til å springe, danse, hoppe, semje); 
*ra(d)-før (gl. n. hradförr); (nem), *sleg, 
*snodig, jfr. — Meget f., svær 
(5. til å springe); *hækla". $. være til 
at, *kunne med. Jfr. Duelig, Dygtig. 


Blod, L re: flod, 


— 





F. være, iklcelat), idke seg (Lm). SR 
n. iðka, o: ubrette; sv. idka, 3: 
Forretninger. F. Arbeider, gravar, ogå 
strævar, m., træl, m., slæpar, m, 
hol. vioed, t Fup, 
* f,-å Labre Forentng ( pde), 
å-mot, n. , mobfat Ebbe (fjære), 
fold), — f; (Doerjogmmelfe), - pr 
f., flø(d)e, n. (vas-f.), um, m. = 
fiden Flod og Ebbe (om en Tid), små 
sjøa(d). Mk. rer Deg fledarmål- 
(gl. n. flædarmål), 3: „ben Søide, hvor- 
til Søen ftiger i Flobfiben”, d. s: som 
*#flod-bråk, me 4flod-tid, -mund, n., 
— rå aa fage høie: fig 
o g agffød. fri, tig- 
sende ovenfor Flodmaalet. 
ælve-kvisl, f. 
ælve-bare, m., «bakke, -bråt(o), 
-stø, 


grotje ( (ig ved Flod), fede, ar 


lobgenius, gri'm, m., fosse-gri'm. 


192 


Flodleie, ælvefar, n. (L. K. D.), åfar, n| 


ælve-løp, strøm-renne (ikke flodseng el. 
Ieje). Yey udvidet til en — lang⸗ 
agtig Sø, stil'-vætning, m. (L. K. D.). 
Av stil og vatn. 

Flodmunding, o's, m., *ælv-os, Fælvår- 
p n., -”kjæft, æ-ta'k, n. Jfr. Ubløb. 
dmusling, vener, f. 

fobørret, ælve-kjøe, m. 
(og bræn(ne-jæmne-lære. 

ijf, bræn»bare, *brænnande. 

(ob, Stare), flok', m., vase, m, 
— folke-, saue-v.), horg, TE (horv, f., 


harv), smale, m. e å 5.4 Sv, smale i 


ly(d), m. (lyr), ı lefd), n, (i). 
RÅ Mk. %bru(d)-1. (Brubefølgd, 2 (Fa: 
milie); — *mang-l. gle, 
fugle-brej(d)e, f . Faf Brahe usle, 
m. (utle); torp, m. F. liden, lop', m., 
dot”, m.; (ftor), dråselo), m, rome(u), 
m, ælde, ES — re ER — 
(80 Sti. evægelje, fremflridende 
skrei, TAG ulve-), fær(d), f. (fiske- 
f., fuple-, lik-f., brud-f.), rækkje, f. I 
fore %. fride fremad, strejme (-de). 
Se Gob, Mængde, Slæng, Følge. 
Floffe, *flokke (i hop). F. fig, flolfes, 
flykje (-te), flykkjast (jfr. flokking, f., 
3: Sammenftimling); hope seg (ar), *ho- | 
past, flokkast, fókke seg, *dyngjesegihöp, 
dene(y) (te), ræppe seg (ar), kry seg 
(-dde), krulle seg (ar), *torpast, torpe 
seg. Gl. n. Pyrpast. 
Flokelr), flugse, f, flysse, f. 
(2: føgende Støv). 
Gnefloffer, sno-fille, f., -floke, m 
-flysse. 
For vis; i F., i flokke-tal. 


n mjal', f. 


—J ugse, 


olfilfe (t. Flockſeide), rå-silke, utvunnen s. 


lom, *flaum, m., flod, f, fede, n. (vats- 
f), Mk. *flaum-bæk', -kvæm, -sag, 
tid. 


Homme (t. Flaumen). —— istre, 
*f. (i * istra), istre-båke(o), f, -blæje, f, 
blome, m., fet'"-lag. 

Flor, et (tyndt, gjennemfynligt Tpi), skug' 
(skyg), n., 2: tej, som »det skygger pår, 
som en mærker lys og skygge gennem; 
(fer) skær-dug. 

Flor, en (Belmagt; at florere, Blomfiring), 
blomstring, f., blome, m., bløming, f., 
blomster, m, (og n.). Også H. D. GIL 
n. blömstr ei. blöm, blómi. Blomfter- 
ee pet, blomster, nellik-stand 

5.); blomstersamling. Landets 

a, ri vælmagt, f.; blomstrende 

tilst. (te. Kunstens). Flori ter 1. fjøs- 
golv, 2. fjes. 

Flora, blomster-gudinne; samling av blom- 
strende vækster. Flora norvegica, de 





Se Fnug, Fnad. 


Flodleie — Flugt. 


norske vækster, 5; væktsrike, »plantee- 
rike (skildring derav med farger og — 
Toral, blomster-, blom-. 
førén, Florin, gyllen (en mynt). 
førere, "bleme, *blomstre, stå sig godt; 
trives. 

tt se Fleuret, 
forifeginn, blomster-samling (s, av men- 
sterstykker, læse-bok). 

Flørimån, blomster-nar, b.-galning (som 
sætter overdreven pris på blomster). 


| Bios Sad blomstrende. 


Ios („Zand el, Zun paa Klæber”), ylling, 

(fom i Biopek Hatteflos), fo's 
(das) n. (gl. n. flosa, men med noget 
ulik RR = Fnug), nap", t, klute- 
Ty 9: ji Zapper, indvævet i Seng: 
Teder; A rejst, n., *ras, M, *rus,n., 
*skav, n Ytafs, nm. Have, m. g. fætte, 


nappe, ar. 

GFloskel (eg. Blomſt; Talepynt; lat. flos- 
culus), små-blomst, pryd (tale-p., jfr. 
vægge-p.); tale-blomst, -blom(Lm.), -pynt; 
kno't, n, k.-ord, n. 

ds blomstrende, om tale el. skrift, 
fosje (gjøre Uldtøi flosfet el. ligeſom 
nappet), ylle (-te). iosfet blive, yllast 


gjføt ( di og n. |. flott), flytende, istand til 
at flyte; (øk; overflødig, polet, Iyftig 
(leve flot“), løs-sl uppen us; #stor- 
tøk, *stor-gjær, romhændt, *drus, 
— (raus), *romus (3: rom-hus, gjceſt 
mit), gavmild; *kaut, jfr. spræk; 

å — kåt, munkåt; (vindig, tapet), 
spræt", *sprætten, spræk (?), blæret. Se 
Rundhaanvet, Spendabel, Generos. F. 
Perf. (fom lever flot og mageligt), god- 
dags-fugl, m. _ Jfr. sv. goddagspilt. Jfr. 
aw Lyfliat F. leve, leve raust, drust, 


gøtille, liten flåte, lilleflåte (H. P. S.), 
i — med lille-finger, -hus, -kammer, 


gine ( t liege), fluge, f. (gl. n. fluga, 
SV. fa ga). 
seer åa — muscarius), flue-sop', 
n. 
gines CDA vejt, n. (vit', veter, — 
| — — Lægge 2Eg, og vejt-fluge, f., 








EN pa bra og nf on straks, uop- 

delig, *radt. Fr. Bg. 

Flugt (Flyven, t giua, flugt, f., låge), 
n.; (at flygte), flugt, f reming, f 
i — #flugt, flåg(o), flage-værk, — 
rivin m rensel, Do rem i), n. 
—— skvætting, f.; (uftadig), Ee 

| -ming(i), f. — i p linje med, 
i række med. ER age, «alke flugta, 
flugte(ar), reme (-de), *ta' kuten, *læggje 


Fluidum — OF 


til kuts, ta' til kuts. udmattet, 
*for-ælt. W a. 


Fluidum, *rennande (?), *brå'en el. Stilen, 
9: smeltet (æmne), væte, f.? ra siges 
i* om ,baade Barer”), Jir. Bæbfte. 
Flytende (et) el. flytenhet vilde være 
nordisk æn tysk. Flyte er i * 
bare mots. synke. Vatnet flyter ikke, 
men renner. Flytende er i dette sam- 
- menhæng mots. ter el. fast, og fluidum 
skulde derfor hete væske, f. (for vætske). 
Fluftuation, rugging, f., husking op og 
ned (til *huske), skj angling der rar 
*bølgegang; stig(n)ing og fal'; rigling, f., 
ustehet, ustadighet. Se Ballen. 


ee å huske ke (op SE ned), rugge; 
bolge — op og ned, ride 
(rer) regel), ar, *rigle. Yluttnerende, 
op og n ende; bølgende. Se Şor- 
pe Mg attende. 
Flunlende (af Hol. og n. f. flonkern, 5: 
pr gniftre), glinsende (i Talemaader 
€. „f. ný“), *spildrende. Sv. spiller, 
spillernaken. 
alt i, En 1. mg Reparere, 2. Staffe, 
be (tilb.), forberede, 4. Tevere, 
— I disse fire mærkelser er Fly 
nu mest trængt ud av vårt bokmål og 
navnlig ved de nævnte fire tyske ord: 


berbefjern, ſchaffen, bereiten Gu=, vorber., | Fi 


bebanbeln) og liefern, I * brukes fli 
-dde) ænnu å mærkelserne 1, 3 og 4. 
(Fly fine Klæder): i... klæde, jfr. 
Iſtanbſcette Jfr. *Ai mat, * huset, fli 


meg staven. aden, * Fstelle 
til maten. Mk. "vel flid”, vel tilavet, 
mots. *ille flid. . fig til med Sne, 


*snøe seg ut (snjøve). Fli mig Staven, 
*fi meg staven, jfr. lange, ar (fly i = 
berne; ie Ratte, Levere). Fly i 
— , se Slaffe. Sv. og d. * ar 
fly, fiye. „Eg. fremmed Ord”, n. t. fligen, 
gis hå pynte. å det ) 
ieben), f dde), reme, e (ryme), 
ta faga E #strjuke av, *ford)e 
*få ber(y OG Gl. n. flfja, fifa. Å. 
fen til (tage fin Till. til), *fly til. Y 
(med Obj, — Ho), Fly, styggjast 
PERE sky {-dd „Nyere Drd" (t. 
deuen). Den ad E flyer, der ingen 
gi * jote. (4 A 1. at fiyd 
g, fljote (-flaut), 2: at flybe, mots 
imie, *sække; 2, flyde frem (itie fore 
paa Grund : igjenom sundet); 3. at 
firømme over: *det faut al’ marke. For 
flyde i annen mening siges i * rænne 
-ran'). Blod, vatn ræn(ner). F. op, 
tnefo), ar. F. over, *rænne ut-øver(y), 
fløte (-faut): »det flaut med blo(d)«, 
. fammen, ast, je 


*mængj seg. 
, tungt (meb Banftel. ), fmare. »D'er 


sødere rede 
E — pomad (eg. sag m. (J. Lie), 





ge, ar. F.: fan til ati. * 
HE, (te), flåte(o), ar. Mk. for 
seg godt, 3: flyber let. — 
at, følger (de ikke norske mærkelser 
flyd e kommer vel fra t. fliesfen?). Mærk 
— fljote: ”flaume, *fle(de), *vælle, 
fybebro, Åløjte-bru, f. 
lybende, mots. fast, *rennande. $., 5: 
af Vadſte beftaaende, *våt. Mk. *vit- 
vare, £., våte varor. F. omfring (paa 
Å rækande GA For * Ting, 

e paa andet, ræke(e), m., 

rak, n. Se Brag; Drive. F.: å f. 
Tunge, Jet-mælt, de 3 blive fmete), 
rænne, *bråne, *tine, *smælte. 
terie, kvek(i)-, t te k.-lejr, -sand, janne 
Sv. * kvik. 8. Stilling, >: Flyden, 
fito) n.: få ejn båt på f, Fbåten lig 

2: er Har af Land 
dr), renning, f. 


flær; ” gl. n. fs} 
fljøt, fløjt, m., ARto), nu KS m. (næt- 
kavle). Se Byie. orfyne, 


kavle(ar), flæ (-dde). ne fæing, f 
ugel, vingeredskap. H. P.S. Norskere: 
vinge- el. væng-gagn. Gagn (gågn) = 
redskap: Så vævgagn, d. e. væverstol; 
eldgagn, d. e. ildtang el. glorake. 


Flygte (t. — stryke av — 


røme (de); *fly, ta til flågsfø); »und- 
viger, renne unda, ta til fotane; spor(d)e 
(svel eg. vende Gelen til”), spræne (- -te). 
v. spræn, m., spræne, f, 3: Gn, fom 
pe fet blir ræd og flygter. — skvær, 
m. %. plubfelig (flyve op, rende bo bort, 
om Fugle, Dyr), skvætte (-skvar), s. op, 
unda, støkke | -stok'), skyre (-te), tær 
om Fill, haftig ned i Dybet. Blygtet, 
*undan-rømd, fiyd’, stråkjen(o), av strjuke 
(-strauk). 


Flygtig (vilb, urolig), Aågsam(o), *Hrid- 


fårolfø)? ? (jfr. gl. n. vidförull), *vid-faren? 

vidde Fyid-svivande, *vid-ræsen 

p vidræss), vid- o)? *vid-osen (sv. 
* vidåsen), fomskifteleg; (uftabig), aem 

laus-låten, L-lyndt (-lynd), 

upålitelig, *laus, fvinglot (vinglen), svev- 

i), *varren; hug-stut' (fom let so 

Sind), kvekålji-o' ), *skåtal, o, skåt(o)- 

jfr. Bæpgelfindet. Se Dmflaffende, så 

Dmtij ftelig. Å ud af Fjas el. F 

fatb), —— asl — av 

omtr. 


ji , på fogta, 
-ham(o), jm. GE PR L, 


Snbjald) hug-svev(i), n, b 


194 Flygtighed — Flænge. 


Med f. Lighed, — sve'p-lik(i).|  færbig, om Unger), Højgd. Fuglen er 
. Jfr. Gighed. Behandle f., røre løselig | inkje f. med di, han kjæm ut av æggete. 
- ved, fare let over, f. over med harefot. Niite til at fu *u-flejgd. 

fygtighed, laus-lynde, n. Fiyvehavre (Bvinehavee, Avena fatua), 

yatning, reming, m., remnings-man,| flåg(o), m, f.-havre (land-, svart-, trol- 

Jandslaupar. Fiygtninger, o und-| havre; fal", T, kryp-havre).  - 


vekne. iven, fjuging 
Flyndre, flundre, f. (sv. flundra), skuldre | flyvende, — Fe Å Sammen- 
Ckur. D.: Skulle, Skulde, Mærk ætning, *fejgd: let-f., tungt. Jie 
skjæbbe = sand-s,, f.; flate-kjælle, f.,| fe *u-fijugande. F. Bevægel Gr o), 
et Slaga F. Jfr. Suntjøn. Gu et Slags | n.; f. Drage, — e m; i art, 
Pleuronectes Solea), tunge, f. F. med! i fult får; f. Gniſt, flugse, f; f. Saft, 
rek vig — Side end be pyrige,| bræn"-hast, k Wain 
rang-fl — fljugar, m. 
Flytte mi VE Stedet, overføre), flytje eek sand- -flugt, f., drev(i)-sand, sand- 
(flutte, flut’; få flykje, flyte, fløten k(ø), n, fåk-sand, fykes., *fjuke-s. 
føre (-de), forde), ar (gl. n. forða), brett flipe (Aejpe), ar, grine (greja), 
skjote (skaut og ar): skj. øver elvi,| sipe, ar (sæppe), *gjære læpele), sni 
sundet, fjorden. Mk. *flytje in, %f. ut,| ar (snippe), gjejpe, ar; (hænge med 
a: til Gaard, Bofted. Morte, Kippe berne), myle (-te). Jfr. Grine og Sur: 
— »eg van ikkje å kippe dete mule. Mk. *gjære læpar, ò: grine, 
idt tilfibe), — ar (tåke, o, gl. n. siste fure Miner”; *hængje på læparne, 
oka), ake (ok), åke(o), åte(o), ar, skuve| 3: „vife Tegn til Utgft eller Bekymring". 
skauv og ar), *vinse, *vinke (av *vind, — fliping, f., gjejping, f. 
2; skær?). F- fig lidt 6 jer el. fær, fek, m.; bot, i. Mk. *fejtfek, 


fidbende Stil. t), tokke * (sv. * tocka), | +føde-f., *hej-f., kål(o)-f., *sne-f., *so't- 
Fgive seg, ake seg. fangjomt GN Es endvidere: bp flækken, 3: paa ſelve 
` noget Tungt, *ake, «Fare fæn=| Stedet; det kom inkje av f, 3: iffe et 


gere ind, indre(ar), mots. ytre, ar. $.| GStridt vider .. Fækkot. 
med Gods el. Husholdning, *bu- For ”flæk-laus. ed, Uden 


flyte. Flyttes (jom fan f.), flyt Å 
jandefy). Syttende Perf. el. Familie, ziee, — flække, ar. glet 
flytning, m. (flutting). Stang til at Bone en, se Blete. 


noget med, ake-tre, n., våg, f, lun’ 
p landep k, f. Jfr. Søfteftang, | tætte (øve, KEN ee — 
Flytning ørfet, ot bet at flytte), — * "Klipfifd, *klæp — affet 


fying f — fib ing), me JONE, Fill, klæp-fisk, klev-f. G. Stallen af, 


f., for(d)ing, f. å ing, f ap b 
(Fremeyining), skåv(o), av *skuve (skauv, rør nl Bat, faa HAN 
skåve, o) G. ind Å et ant Glem, | fete Cte el. ar), ae (dd, låstefo), 
hejmkome, f., bufår, o, f. Dv. hejm- ar, løjpe (-te). glæltes, dage, ar, flakne, 
veiltsle, -el. F. med Kjør til Sæter år ol ne fake — 


el. Derfra hjem, bu-får, f, -færd, -fe- 
ring, f. Hertil bu-føre (de), fre, o. el. tinde Sliver), *Aysjast; (revne fra), 


å løs, sva": »Siljen svare, Mk. flækkje, 
GI. n. biför. Ya fifie, fra Sæteren,| Å S fromt Stofe, Glive, Blade; 


bufar-venda, f. 
; f.-kniv, rå at flætfe yif med”. Mk. 
Be bee a (D ' låste(o), f., Træftamme el. «Stump, fom 
ag, far-dag, m.; ag, ba manj er plottet for Bart, afbarfet Birk; Maling, 


flytter med Fæet), bufar-dag, m. Mk. 
bufar-hælg, f, bufartid, f, grant; m.,| fv Barffletning. 


--læfse ISA y), f. Flætter (fom flælter gim, fiækkjar, m. 
iy E se Fold. fælning, fækkjing, t 
fyttefolf, flytningar, m. Biene: i F. (om binanben, uben Balg), 
1w, fljuge (flyg, dang! Tiago, o); (om| *i fæng, påslump (5: „paa bet uviéfe”), 
ET 


te), snejse(ar), tejne(ar), rive (rejv), | Uten plan; *til blands; *på ejt rus, 
AA, 0 — z) I side sa *sam-fengt, *likt og ulikt, Jfr. 
bare om at fare med hjælp av vinger. Forſtjel, uden. 
Om annet, som farer gennem luften, |Ølænge, flæng, m, flængje, f, 2: Hug, 
siges *fjuke, ”drive, *sprætte (det siste | Rift, Stramme; færre, f., rift, £, flætte, 
f. e. om fliser). F. fljæ eit: skjene (ski-),!  f., skråme Gå Stramme), funge, f 2 

ar (skjejne). fiand til at f. (flyve | glænge, at (rive el. fljære op), flængje 


Fløde — Fod. | 195 


(te el. ar), *skråme, rispe(i"), 
— — flinse, ar, å 
Bløde, fløjte, m., nome, m. (rjøme, rjume, 
ryme, rome, rømme; sv. " remme, 5 
isl. rjómi), file, m., åfal”, Ti., trygel, m., 
dv. av-tryglear) = avryme. — gedejte 
Melt under F, rjome-skjør (sky-), n. 
ange med Å, paa, rjome-kolle, f., 
file-bunke, f. + (bunk, m.) (sv. filbunka, 
AF ) pjelle, Åtalls-ringje, f. Sar 
ret si, rjome-but’, m., -stråkke(0), 
atte, filast (også fel). F. af: 
Meg av-ryme (-de). 
Bløde, zy, fioldje > 2: stige, som havet i| 
tiden. 
gøre (Zømmer m. m.), fløjte (-te), fåte(o) 
ar, drive (drejv); fylgje. Sv. flotta. 
, rjome-graut, m. 
er, fløjtar, m., bråtnings-man(o), 
ig m, fylgjes-man, flåtar(o), m., 


jæg, en, *jepling (gyp)). 
Flødelljægget, dunhaket. 
abdning (Blaabning), brå'tningfø), f, 
å-drift, f., fløiting, fa, fiting, f., driving, 
st ne > fylgjing, f. 
pi (Bimpel), vind-hane, m., f. Cen e 
Ord”) — flåj; flejel. Ure HAN, FE 
Bindfl impel. 
Sli (t. Sigeh, flej, f.; (Flanke, Sibe), 
Mk. flej-man. %& af Dør, 
refert Madbod, veng, m., vængje, 
£. (ving). Mk. og vænge-bord, n. Gl. 
n. væn — 3: Udbygning, Sibebel 
af en F, længde? vest- øst-l. 
D. læng: sig 
Fløiel, føjer n. Holl. fliweel. 
' føien, øm SER flågen(o). 
lipite (n. lentes t gme, fejte, f. 
(„nyere Des. (fort Pibe), tvit, m. 


Flpite, at (f. ©. en Melodi med Munben), | 
© blistre, ar (B. B:), #blystre, plystre, ar, | 


lustre(ar), plistre; pipe. GI. n. blistra. 
5. med enfelte afbrudte Toner, *tvitte. 
pre: gaa f. (platt.: fleuten gabn), gi 
tapt, tilspille, gå væk’. 
gi — *pipar. 
Fløs (dum Saps), eg eg. nok #Ħtru't, m. (sv. 
” tru't, o: Bab’), tryne, d. e: fremstående 
el. kanske bare gapende mun". Derefter 
2Dumhed og Taabelighed, som saadan 
Mund udtrykker«. P. E. Miller. . 
inte (t. gg, gang G , lag, n. 
2 flo, SER — — 
vandrette —— melk iite el. ovet- 
lag. Flage (H. D.). Således flige- 


b(jjærg, -dannelse, -kalk, -sandsten. Dette | 


flage skulde da være det gl. n. flaki, 
i* fake, m. Han jfr. også is-flage (i* 

isflak, n.) og lag. Hos norske er *flo, f. 
(f. der) og lag kommen i bruk. Flo, f., 





Fua (Stav, Uo 


et en Masſe, fom ligger jævnt 
Fr gr 408: fade, 
ifær hvor ber er flere Sag, bet ene Søen: 
paa det andet” (te SGidt). Dv. * 


aisssjen, feber (Olufsen), 3: ihndt 


fler, fom falde af beb 
Vævning og Vallning), fjom(oo), n, 
få'n, f, lo, f., toftføo), n, nupi, m. 
Jfr. *nuppe, d: plute. Jfr. Fnug. 


berg-flo mell. ft Hoveblag. 


Fuat’, skab’, n. (lat. — de, ut- 


slæt. Sv. klåda. Gi. n: 


Fami *k18'-mak! 


mig, smål'(o), m. flir, m., glis, m., gis, 
m., knesing(i), f., glising, f, fiin, 
— f ge å. gln, 9: — an 


guile Gea) ar ar (smålkef[o], ar Boge ge 


flire (-te) (H. Ibsen), knese(i), ar (gneste, i, 
kniste), kvese(i), ar, flme (-flejn), flise 
(sv. flissa), glise (-te), gise (-te), pglumse 


(ar), tessefi). 
gang (Flofter, fygende Støy), fjom(oo), n, 


— ær (mjæl'), f, fjukr, n, 
toftloo), n. F. pan Gløder, fall, n., 
falske, mi — — i Fatajte), 
10, gå nup’, fly; — 
LEN (fn, fon) feao elo) m 3 Å en 
øv, ore-hy, n. ende 

*eld-fjom, n. å Blive å Fe, Hanast. 
»Det * borte. Jfr. fen. 


Funje (eg. ,udftøbe Manden Haardt v 


del. jo Næjebor, fom Dyr, 
tede å Utaalmodighed”), fnøse (fnaus, 
fnøsi), sv. fnysa; frese (-te), gl. n. 
frysa; fræse (-te), frøjne (-te)? snyde 
(de), *blåse. Jfr. Snøfte, Prufte. Mk. 
spikande sint, 3: fnbfenbe bred, av spike, 
1. fplintre, øve, —— 2. være 
Baard, 


ig. 
Sob, fot (pl. føter); (paa Dyr), loke, f. 


fr. Qab); (Lab), feti), m. (fjore-£./ 3: 
irben), gåse-f. (Lycopodium annotinum), 
kråke-f. gan clavat.), Fod under 
et Sar, f. € paa en Gryde, stæt”, n. 
Rar med Fødder, stætte, f, 3: Salje 
med tre lange Staver, fom tjener til 
— GI, n. stettarker. Fod, bed 
bende Barer, ifær Tran, se Bunbfafb. 
L. En gods Bredde, fæ? — 
Bor Rode, op- og ned-føre(y). Jfr. nb- 
tagelje. INK 8 ode rybde, stuv-rødje, y 
(-rudde, u faa ned for Fode, Ar 

ned føre fot. Paa mates Fod, se 
Nedkomft. Paa fri dr *på laus fot. 
Komme paa fri $., kome på remdi. 
Leve pan fri Feu fare høgt? dere paa 
kg — — i — *yilje være 
i i røjken. Med 
Tabber ande; Sote. Dv. fotald). 


196 


Fodblad — Fold. 


Pan Sødderne (igjen) Pomme, rejse seg, | Jfr. og *lang-fottte, f, *Ru 
rise (rejs). Jfr. Forbinde. Fröſt de m., forføtte, n, von (at), forføtting, 
- Sjpdderne, fot-frost, n. Liv paa m., overføtte(y), n., *an'føttes, fjamf. 


», heg-færd, f. Rum for F- seg 


go sa? *fot-folk, 


m Skade i Br — Maaden e, fot-fæste,n., f.-stad, m., f.-ta'k, 
at bevæge F. paa, *læg-lag. I Fød- , faa, *fyte seg. >D'er tå gange, 
berne faar, *fot-sår, fot F — ejn inkje kan fote sege. e 

, *fot-vejk. Med — $. små-| rase, kome på ras. Jfr. lide (fra i 
før. Jfr små-bi -hændt, Bøbgjænger (t. Filhigånger), "gan T 
-lemad(i). Med P A —— an- . »Han er — kle'n gje 
føttes, til-f., motf., *tvi-spænnes. Jfr. | *ganp-føre. Mk. gl. n. — 
(at) *anføtte. Foden Løfte op fra Grun- maðr, fotgöngumadr. Noget fotgeng. — 
ber, — FAR Ea de ætte til G. *stige| med etil omlyd — finnes derimot ikke. 

F. n tage, jfr. take hoper (til Dyr), fængsl, £ Jfr. fængsle, 

av Ey å til fotane. : binde, fæfte til et Sted. F. til Hefte, 


Fodblad, fot, m. (jfr. *lab', *ra'm, m., 
lamp, m., lo'm, m., hov, m, klauv, f.; 
fot-fjel, f., jark, m.. kværk, m. 3% 


se Hilde. 
Toblas, *fot-laus. 
Fodrap, *tidt-fet' (jfr. *t-hændt), Hot- 


bred, *Harke-brejd. Jfr. jarke-brejd', f., | snar. 

Gaalebredde. 4.8 Kant (ifær ben Bre: Dre, fo(d)re (ar), fostre, ar. 

befte Det), jark (jærk). ødring, foster, n, fo(de)r, n. Jfr. kus, 
Fod(Sjbred Jord, fæt-måle = -0), m.| smale-foster. Gl. n. fóstr Karrig Fe 

»Han ejg ikkje ejn f.e, 3: faa meget,| svælte-for, 


man lan jætte Foben paa. 
Fodbræt (noget at fætte Fødberne imot, 


Fodjaale oinberfiben af | 


obblab), LE 
me iljar), ilje, Pa i 





i Seng), spænne, ny fot-s. (pl. iljar). Sv. * il. 
Fode å noget), *fote se; »Han er|Sjobdjaar af et — imod en Stub el, 
ſtaar ilfert, Mk. tilf, stuv-laup 


godt tp EE 
*fot-fas 


Hoder, L fo(de)r (fod), n.; foster, n. (gl. 
n. fodr, sv. foder). 


F. til — 


ØK Fore — spænne Cte), *sparke, 
204 — f. (gl.n. skör, Trin), 





(Sø og Halm tilf.), 10(4), f. Y. af| fots. (gl. n. fotskör), skammel, m, (gi. 

r — *hævde-for. En Smule| n. fot-skemill), krak’, m. 

Fe strå, n. »Dej hadde kje. strå i il Føbdflifte (Maade at bevæge Fødderne ene 

husete. — strå-laus, s.-gjeven, 3 fom | —fot-bord(u'), m., f.-lag, n, f-færd, 

itte har et Straa af F. igjen, Så ar| Gl. n. fotaburd. 

udgivet ben ſidſte Reft af Foderet. Løv Bodfyor, fot-spår(o'), n., f.-far, n.; færel(e), 

vg Bær, — — til JE r; Oy mel et — fæ' bier Gi ste "gli. $ 
2: de - Ge (under — 5 oh stāp', i 

Rieber), To'r, Efter I. A. samme ord É å PR 


(Flaftef.), fo'r ("flaskef.). 

Jfr. Foberal, Hylfter, Kapjel. 

ØFoderal 33 gemsel, me-hus 
(H. P. 5.), hylster (H. D.), hyltre, f., 
skjej, f., folder, n. (jfr. Goder 2), 
+roderal (fodrial), n., *hus (brille-, kamme-, 
klokke-, navar-, nåle-h,, sand-h., blæk-h.). 
ten — — om kjærne-, 

» penne-h. Hyller. 

goder, bejt, £, beg å mårk(o), f. 


— laus, +fo(de)rlaus. Dr. *o"- 


som 1. ovenfor. 


— bu-nau(d), A fo'r-n., marke- 
n., vårs-n., fo søre å … loløjse. Jfr. 
— — magret ved Fe 

vårs-krake, m., -ra'k, n. ma om Baaren, 
jfr. Baar. 


goret (2), (beftaffen med Genf. a Bøbber), 
Het. »Den hesten er godt f. har 
vakre F. Jfr. *stor-, låg-, "er -føt'- 


gobftuffz, fom noget ſtaar paa, stær", me, 
fot. Mk. stætte-fat, n., 3: ide 
Hebr fot-bunald), m., hyre, n, 
Pvandring, gang, I Å  gånge(o) f., fot- 


rejse. Bedre vel 


pet — po 


e 


permand (t. Fuhrmann), vågn(o)-man, m. 
(Fygen), drev, n. (J. Lie), å'k(o), m., 
~: — a (gy-). gjej-ving, £ 


Jfr. 


gjøjve, f 
— n. 


let 


gberi, —3 na fylke? 
— 


Ma foi, min tro. 
ol, nederste segl på formast. 


Foiblesse, se Faib. osv. 
otmaft (Høll.), formast, - motsat bak-mast 
(mesan-m.). 
sång, eg. arne, arnested; bræn-punkt. 
olb til Roeg, kvi, f. (kve, Ea kvæ, 
kvie). n kvi. Sv. £ kvi, kvia 


opet — er kru, tre(d)e, n 


Fold — Folkerig. 


(træ'e), tå'g, n, fæppele), £, steld), £, 
-sto'l, m., grind, f. (dl, grindar). eote 
fold), grindar, f. pl, pre Dag 
grind-rej, f. Dert. grind-gang,.m, Mk. 
kvi-bud, 9: liden Sytte ved en kvi; 
kvi-eng = k.-vål, 
pæret kvi; k-gard, Øjærde om kvi. 
ag F. Drive, kvie, ar. J Folden 
— , kvie seg, torpe seg, torpast. 
yrpast. 
get Å E alte, plica), fælle, £, rukke, f., 
Dert. tvi-, tri, mang-fald (og 
SØ 2: sfolbig. 2. (indbøtet ant paa 
Klæder; gl. n. — sv. fåll, Rantføm), 
fald, m. Dert. falde, ar. Jfr. Rant: 
ning). F. (el. "missing dobbelt, tvi- 
bråt(o), n. Dert. tvi-bråten(o), 2: to 
Gange ombræffet eller ie ka par 
* T, fald, m., bræt, m., leg, n 
gold (Korn-, Folbrigheb), fr, n, får (o), 
n. pl, (fåld, o). 3 Fold, Stil fal's. 
— * kor til f Få give då vart 
lite" i o ange be, fålle(o 
Hert. fållin; Er se MID Udbytte. or 
Folde (t. falten, n. f. folden), fælle (-te), 
rukke, ar; lægge fællor el. rukkor. %. 
. €. Seil, duke, an fælle (-te); (Qen: 


|, læggje ihop, *1. saman. 
fbefuiv, falle-kniv, m. 
fdig, -fald, -fæld(e). —Ein-fald, -fæld 
osv 


Foldmave (omasum), Ål', m., *lake, mar- 
Er — er m. Jfr. Bladmabe. 


yt ork — fållog(o), fål'(o)-rik. 
fe, — m.; mi eng å oppe), felje, f. (y), 


t (0-0), et Slags 
pe ni i efins Fedder 
Foliant, halvarks-bind (bok av halvarks 
størrelse — som har blad av helvarks 
længde og bredde); to-bladning. H.P. S. 
Jfr. Kvart, Ditav, Duodez, Sedej, > 
fireblads-, otteblads- osv. fr. Folio. 
Folie, glans-blad (H. P. S) (bak spejler 
og under ædelstener; underlag, som tjener 
til at uthæve annet); ramme, 
~ Fkvarm, Farm: (yi). bu (pos)? 
Øoliere, glans-»belægge«. H.P.S. Bedre 
uten »bee: glans-lægge, lægge — 
under. 3, skrive blad-tal, (at) tal-mærke? 
blad-tælle el. mærke? give blad-tal el, 
sidet. (det siste heter egentlig ikke 
ap men pagineré). Jfr. Paginere (om 


h.-blad, halv-ark (Svart blev da fjærding- 
gt el, bare fjærding, Ditav otting-ark, 
Duodez tolvdelt ark, Gedej sekstendelt 


ark); blad, ə: side (i regnskapsbok), side- | 


sdobbelte-side, to-blad (H. P. 8.). 
Ea fir-blad, otte-b., tolv-b., seksten-b. 


naftgtte, fom har 





197 


for Avart, Ditav, Duobez, Sedez Jud- 
— pan Fe på blad (i banken, i ban- 
ens bøker). Mk. blad-gul', b.-selv, 3: 
Guld, Sølv-Folio. 
Folium, blad (i el. banks bøker). 
Folk (Mennefter), "folk. Ved talord brukes 
andre ord, som *mænneskjor, *man 
(tolv man osv.); (Nation), folk, n., folke- 
slag, n; (Samling af Mennefter), lyd, 
Bort skur-, dansar-, ung- 
Qllmuen, bag 


R — n. rår, «gr 
ol! D [lets Masje), Umugen 
+ ikke Eg altså —— 
v et i et t (Me 
eb, PA e Hange Arbeid- 
folk, — Jfr. folke-fræg 
endte om gård, som kræver mange 
arbejdsf. %. og Fe, guds-lo't og mans- 
le't(u'), Lm. iseto A maslet). og 
mindre anfeede, m. formu 
folk; (i pl}, små-mænne, n, Gtiltelige 
Ba folk. Follez, jfr. Menneſte⸗ 
om itte by arbeide (Emaabørn oo.) 
ugagns-lyd, m. (jfr. umage, m. og 
e, f) Gom har faa Y., fk 
van-hjælpa(d), *van-mænt. Gl. n. fáli a 
Som F. i Cmind., dk Fsvart og kvit, 
ålmugen lik». Mk.: »han er inkje mejr 
æn mans maker, 2: ” end F. i Almind. 
Bænne til Omgang med F., folke, 
Sv. folka. Befolfe, *folke: sÈ op ejt 
lande. Mk. folke-magt, 3: Menneſte⸗ 
Træfier; -mat, >: Mifleføbe; -namn, 3: 
Berfonnavn; -rik folkot; -ræd, 3: 
m,feftg; *folkesam, el folks ind 
kot, o: meget beføgt af Ei nes 
el. -skapnad, m.flelig Sfiffelje; -skifte 
y — tning af Arbeidsſolk; — 
eftjæmmelje for et &. (for et 
Så ; regn) my å å 
of, Følge; 
ere van, *-gjængd og and, 
5: vant til Dmgang med F.; -vand, 9 
fræjen i Balg af Seljftab; -ver, Deir, 
fom F. fan være ude i; -vet(i), m., 9: 


Mennefteforfiand ; -vond el. -ful = man- 

vond (om Dyr). 

- jed, folke få" T, n. pg 
ærd, — n., folkeslag, n., slag, 


æt”, er folkefærd „meffi. Ad⸗ 
farb, Sortert Drden". 
Folfehob, *folke-hop, m., -vase, m., man- 
vase, m. 


Folio —5 eg. (i) Blad; halvarks-størrelse, dot bg (paa et Steb), +man-kjænd. 


p (Folfeeienbommeligheb) for 
— * in finnes ikke i ioh ) 
Folfemangel, *folkelejse. 

ffemængde, man-ta"l, folke-t.;n., -mængd, 
Gr man øde m: ! 


*man-tjuk. aD'er mantjukte, 


198 


amling (ftor Saml. af Folk), ålmuge, 

* rig Allen kyrke-å. 

Folteftif, folke-sæd(e), m., lag, n, -vi's, 
f.g * f., -færd, f., -gjærd, f., lydske, 
£; (Mationalftit), lydske (gl. n. lyrka). 
Til Holleftit og Orden vænne fig, 
Holke seg. Fra god F. afvigende, 
Hydske-laus, Dv.*L-løjse. Uden mindſte 
ğe jfr. »han er, som han var komen or 
hejdne haugen, komen ut av fjællete. 

æmfel, man-skræme, f. 
, folke-styg", *man-s,, *folke-ræd", 
anlets(i-bljug ; 
ejlag), lands-lyd, m. 
mmel, man-vase, m., *folke-v. 
olfetom, *folke-aud(t), *få-mænt. GL, n. 
fámennr, fámennt. 


olfetrø (gammel F.), påtru. Lm, (ikke i»), | 


pment, varmt omslag, kryder-pose. 


ond (Sne-), fån'(o), f. (fan, fane, få”); | 


jfr. skavl, m., bre'e, m. Fl. fånner 
(fænner; fanner), Gl. n. fönn (fannir). 
Fond (Gob, Forrand, Masfe), *stok, m. 
ort-s.; eng, stock), ifer om Spillefort, 
om iffe er ubbelt til Spil; 2. Fond, 
Fonds, eg. bun', grun"; gods, jordegods; 
penger (til særligt bruk); grun-sum, hoved- 
stol, grun-stol (H. P. S.), om »kapitale; 
e-forråd; riks-forskrivninger (»Stats- 
— Fond perdus, — 
ige penger (som bare gir renter). 
aE, Iytlære: røst-l. 


HR, iyd., lydende, om lyd(+en, ene). | 


F. (Unberføgelfe m. m), (unders.) om 
lyd. F. (Retjtribn.), lyd-ret (staving), 
lyd-(staving)? mots. lærd-st,, d. e. etymo- 
fogijt Retftr. H. P. S. har lydlig; jfr. 

- sydlig, stedlig, hvidlig, av syd m. m. 

gont, eg. kilde; (Døbe:), dåp-fat, dåps- 
kilde (H. P. 5.), døpe-fat? 

Fontenele, kunstigt sår, flyte-sår. Jir. 
luft-hul. Luftstræke ær mindre godt, da 
trække ær tysk. 

fontene (otaine), jfr. va(dsspring og 
spring-vatn; i * spring, m. 

Før (rapot) brukes i * 1. i talemåten 
Fkvat for? 3: Hoad for? hvilfen? »Kvat 
for slage?, »k. for nåkot(o)e? 2, i ut- 
rop: for ej skam! 2: bvilfen S.! For 
ejn tul’! Ellers heter det føre(y), og 
Hor istedet for dette *føre skal bare 
være landskaps-bruk. For (fonj.), "for, 
Høre, y (for »føre di, ate), 3: thi, fordi 
For og fore (Adv) er ikke lette at få 
ret på. »Dansk-norskens fore heter i * 

føre (fyre), og nogle sfore likeså, 

men andre »fore ombyttes med »fram« 
ramfot [>: frembeen, -føb, Molb.], 
ram-ende, længs, *fram-tak), Andre 
»for« heter »fore også i *, navnlig det 
sfore, som tyder saltfore ("for stør, for 


tvær-styg (meft om Børn). 
Lm. | 





Folkesamling — For. 


liten, f. sejnt). Vigtigst må det være at 
få greje på de ruget er inkommen 
fra tysk, og som finnes i sammensatte 
ord. De »fore i sammensætninger er 
mest nordiske, som brukes om tid el. 
rum, = foran, forud: forbud = forut 
sendt bud, forside, mots. bakside, ”*for- 
ord, — forfædre; *forståve, *for- 
sæte, *for-sjåleg, eller som t noget 
galt el. ondt, å pen hr a E Fay): 
*for-drive, —*for-kjøjre; *for-stafdjen,. 
"legen, *-vaksen, el. et misgrep (= mis: 
lig, feilagtig): *for-læggje noget — for- 
liggede. varer —, *for-sætje, -*gjejme; 
Ffor-haste seg, *f.-sove s. *f.-take sq el. 
en hindring: forbud, forfal', *forbjøde, 
skade: for-gøre, for-løpe sig. De »fore 
derimot, som kommer fra tysk sver-e og 
iblant fra »vor-e, er fremmede og fin- 
nes bare sjælden igen i *. Således »for-e 
o: ver- i tillægsord og navneord: for- 
korte, for-kulle, for-gude, for-tyske, for- 
andre, for-drage, *for-nøgd, *for-stand, * for- 
søk (efter: vertürzen, verfohlen, vergöttern, 
derbeutfdjen, veråndern ojo.) I andre 
ord: foranledige (t. veranlasſen), foran- 
stalte (beranftalten), forarbejde (berar- 
beiten), forbinde (berbinben), forblive 
(verbleiben), forblaffe er for- 
borgen (verborgen), fordele (vertheilen), 
fordrage (vertragen), fordærve (verberben), 
fordøje (verdauen), forene (vereinen), for- 
fatte (berfasfen), forføje sig (fidj ver= 
fügen), forgjæves (vergeben) og m. fl. 
er for- fremmedt, unorsk. Nogle av våre 
»for-« svarer vel til tysk »ver-« og er 
kanske fra først av for en del efterdan- 
nelser av tyske ord, men kan dog gælde 
for nordiske, når deres »for« går in 
under nogen av ovennævnte norske »fore-, 
Således kunde f. e. forhugge, forbrænde 
vel gælde som norsk, når for- er = for 
meget. Ellers brukes i * skam-, mejn- 
og naud- for slikt: *skam-hågge, -rive; 
*skamrstor, *-tung; *mejn-hard, *-varm, 
*-stire; naud-læje, -stire. Jfr. Altfør, 
Idelig, verft, . Fremdeles kunde for- 
agte, forbande (efter berfludjem), for- 
dyre, fordømme, forfalle, forføre, forgå, 
forgabe sig, forgifte, forgribe sig og lig- 
nende vel godkænnes; ti her har afore 
tydning av noget galt el. ondt. Hvilke 
»for« det er, som er lovlige, idet de 
peker, el. i alle fal fra først av har 
pekt, hen på en stilling i tiden el. rum- 
met (se næst ovenfor), er ikke nu altid 
av sig selv inlysende. De vil derfør i 
det følgende bli påvist, forsåvidt de gen- 
finnes i * og i gl. n I * er føre (fyre) 
langt mere almindeligt æn for. Nogle 
»fore i dansk-norsk (mots, nu el. siden) 


Foragt — Forargelse. 


heter vel så efter tysk »vore i stedet for 
sfere: se på — for Tiaan, — 
tiden (Vorzeit 7). Oi i * synes dog 
afore at sk tiden, såsom i for- 
ejg, >: Forvarfel, >: varsel forut, 3: 
førut, Likeså *forældre, I andre ord 
av samme mening har vi føre: føre-rone, 
føre-fær(d) (bægge=Forvarfel). I svensk 
finnes bare för og före, ikke forel. fore: 
«gardiner för fönstren, klockan går före; 
förbanne, förbereda, förbigå, förbjuda, 
föregå, förelåsa osv. 
Foragt (t. Berağtung), uver(d)nad(y), m., 
van-ver(d)ing, y, f.(Lm.), van-ver(djsle(y), 
f., ri gt, mis-agt, van-agt? ed jtor 
F. behandle, svi-ver(d)e(y). Gl. n. svi- 
irda. Jfr. Afſty ytre; Beftjenme. 
Foragte (t. veradten), uver(d)e(y), van- 
værde, jfr. van-mæte (-te), mus-mæte 
(matte, -te), >: ha ringe tanker om, se 
ned på, misagte (H.S.), overse. Se 
Ringeagte. 
Foragtelig (t. verådtlid), meget, svi- 
— ver(d)eleg(y), van-ver(de)leg, van-ærleg. 
Foran (t. voran), forved (J. Baden, Dr. E. 
Jessen, d. +, H. D.), mots. bakved, for- 
om (H. D., Hegsgaard), mots. bak-om; 
fortil (på forsiden av), føre(y), fore, *at- 
føre. »Han gik fore, de efter». F. er 
som forholdsord kun 100 år gammelt, H. D. 
Noget, fom gaar f. (forud), føre-far, n., 
Fy f., -gang, m. (y). 
Foranderlig (t. verånberlid), omskiftelig, 
skiftende, *skiftande (3: „jom man fan 
ifte el. bele”), *brigdeleg, kvekål (i-o), 
us-låten. Jfr. Bægelfindet. 
Forandre (t. verånbern), gere óm, rette 
på, snu óm, skape óm, omskifte (Molb., 
H. Di), brigde (-e), brjote (-braut), 
brøjte (-te), "vende, ændre. . Sind 
(el. Mening, Henfigt), skifte sin", om- 
sinne sig (H. D. F. fig, *brigde, 
*brigdast, brjøte av, — skape 
seg om, y) seg; (f. fig til, nærme 
til), brøjte at-på. Forandred meget 
rtig, tvi-ældast. Jfr. Dobbelt. For⸗ 
andreg til, verte op-i. —»Isen vart op-i 
vatne. Forandret, *omvend, *omsnud', 
ombrigdet, omskift. Meget f, *av- 
kjænneleg. Som laber fig f *brej- 


tande, 
Forandring (t. Veränderung), ændring, 
brigd, f., brigde, n., åbri n; ven- 
ding, vende, n., bytte, n, ombytte, 
skifte, n. (også d.), skifting, f, om- 
skifte, n., omskiftelse, skjæpl, n. (skipl, 
n), skjæpling, f. (e); av-brå't(o), n., av- 
brøjte, n, av-brigde, n, Ybrøjting, f., 
ombrøjte (»for mange ombrøjte, 2: (for: 
pen er ingi ombote, 3: er ingen 
F. til det Bedre; »for mange byte er og 


Foranftaltning (t. 


Forargelfe, synd-auke, 
FO x 


199 


til lyte«), omslag, n, 3: baftig F. 
(„Overgang i en Tilftand“), DRE: 
m.; (,grabbis Dvergang*), mon(u), m. 
(nå fek åkren m.=; »ejn ser monen føre 
seg kvar dage; jfr. dags-m., veke(i)-m., 
års-m.). Jfr. Mfvigelfe. Ge, liden, små- 


mon, m.; fynlig, synda-mon, syns-mon. 
2 unbergaa, å mantel I GJENG 
K. Elster. F. 


uelferne, — 
Afverling) i Kofthøld, mål-byte, n., 
«skifte, n. (»gjære s. påe). G. i Sim, 
hugskifte, n. (hu-s., H. D.), hug-vending, 
f. G.i Stil, sed-skifte, n., sede-brigd, 
f., -ombrøjte, n. F. i øy mål- 
brøjte, n., -skifte, n. , å Stemme, 
mål-skifte, -vending, f. F. paa Grund 
af Miber, alders-mon, m. g., fom en 

ing fan fan paa nogle Timer, ektar- 
mon (ejkt) m. Før en -S Styl, 
føre(y) ej sedebrigd, f. — føre ejt sed- 
skifte, n. 9., lettere at moærfe end at 
forklare, *tokke-mon. 


Foranledige (t. veranlafjen), valde (ar, og 


væld — vålde, o — valdet), vålde (-vålde, 
våldt, o); gilve) åføre (>: Anledning), 
Lm., give tilføre (til), Lm., *kome ålej- 
des, *k. å lej', *kome å stad, *avle. 
Jfr. Anledning. 


Foranftalte (t. veranftalten), vålde, o 
Ge — vildt, o), *stelle til, tilstelle, 
age (til), tilrede, rede til, rejde til, 


late (left). »Han let byggje, skipe(ie. 
Foranftaltet, *tillaga', *tilstelt, *tilrejd. 
eranftaltung), til-bu- 
ning — s f, stel, n, til- 
laging, f. (jfr. Foranftalte), *åt-gjærd, f- 

m.). Se Anftalt. Sv. åtgärd. F. 

æffe, gjære(-gjorde): g. lag, brudlaup; 
gere vej, utvej; *sjå til (at), *stelle til, 
lage til, 4 


Goratbeide (t. verarbeiten), arbejde (F. e. 


jærn el. i jærn), gøre, tilvirke (fisk, ul), 
værke, e (ar), fremme. Jfr. Bearbebe; 


Forberede. 
Forarbeidelfe (t. Berarbeitung), ing, 
fa værknad, m., tilvirkning (av varer ...). 
Horarge, gë vondt føredøme; *stere (-de)i 


forføre. »>Om din fot forfører dege. Lm. 
Forarges (væmmes, bli fraftøbt), styg- 
gjast (-dest) (gl. n. styggvast), arges. 
Fr. H. »D'er så, at ejn kan styggjast 
vede, De argedes kun derved.” Fr. H. 


Forargelig (fom giver Anledn. til Synd), 


syndog (-ig, -au), usømmelig, *styg', 
*hunde-, *bikkje- (som i: h.-levnad, i; b.- 
leven. Jfr. Unftødelig. F. Samliv, 
synd-auke, m. F. Samliv føre, *syn- 


dast. 
m., vondt føre 
e op-harming (Lm.), *ulevnad, 
*støring, f. »Syndauke hævesure fruktere. 


200 


»Ulevnad er ingen trivnade. Give F., 
syndast. Perfoner, fom giver F- ukru( (d), 
utjo, n. (ukjo el. -kje). 

Forarme (t. berarmen), "arme (ut), ede- 
lægge, sprænge. Forarmes, bli fattig, 
tr, Fat'rast. Forarmet, ut-armet, 
*ut-arma", —*fordejlt, Bisleten (i), bu⸗ 

sprængå (Lm.), fundankomen, 3: f. ub 
af af Stand; røjt'. Jfr. Udplyndre. 
De blev f., *det gjek ut med dejme. 
De ere ganfle f., jfr. »dej er rejnt ut 
på marki komnee. 


—— A Fre pg Å — — 


at'ring, f. ad, m. Jfr. 
aar, vår. "Mk. vår-grør, mM., "Foraars: 
miir Fvår-lag, Ẹ.8- Beftaffenh. (Luf- 


Jordens), ”Hvårs-l Je't(i), m.s 
ge? tyårleg, foraarsagtig; vår-måne, 
m, F.3-Maaneb; uer «talet, -tid, 
vårs-bålk, vår-part(en), Foraarstid; 
—— Foraarsveir; sf Hue JÅ 
-ån, ig av vårvinne, at), >: Baararbeide. 

aaret, på vår-siden. J. Lie. 
— (t. verurfadjen), vålle, avsted- 
komme, fræmkalle, være man for, være 


skyldig, *avle, vække; gøre (gagn, 


skade). 

Forbage (t. verbaden), bake, b. op (10 ten- 
ner rug, m. m. 

gjørbandr (bittert beflage), banne, ar; 
(ønffe ondt), *banne, *forbanne, *ban"- 


— -støjpe, -sætje, -lyse. $—t, *for- 


—— u-be'n; f., vå-be'n, f., *ban- 
ing. Forbandeiſe f &. 
— van-skæpne, synd, 
»D'er s. føre dejm, i dejme. »D'er stor 
s. i dejme. Sy.: »det år synd'om deme. 
Forbarme fig, miskunne sig (Molb.), misk. 
seg øver(y), ar fm), ha(ve) medliden- 
het, medynk med, ynkes over; ge anke 
(ar), Fykkje synd i. Lm. Sv. tycka 


— miskun, f., miskun(d)het 
(Landst.). Jfr. Barmbhjertighed. 
Forbauſe (hol verbazen), klomse(n) ar, 
fjetrefar), — forstekkje (-te). Dv. 
forstøknad. Jfr. D — Forbauſes, 
— — — e, bisne (på), 


Sorani fele — J) £, fjetring, f., 
ur(d Je, 

rian nå bisneleg, *forbisnele; i 
— (gl. n. farduleg2), — 


*ovunder, ə: Bibunber, Særfyn). 

fr. Dverordentlig, Imponerenbe. EN ), 
*fælt. Jfr. 

Forbanfet (n. f. berbauft, Hol. verbast), 


Fforstekt, *fjetra(d), *forfj., Øver-tæken 
(y ~e); klomsa"(u), *forfjamsa", *forfælt, 


Jfr. Bankerot, Rui- | 


pa 





Forarme — Forbeholde. 


— (2: faa — at man ite 
s man 5 )-dotten 
fø: L osk du *hand- 
— ee — (årig, 


— Fr pderit kål-svart(o). 
kere er vet-skræmd (i i), liv-skr. Jfr. Sies 
— F. blive, gjære augo, fjetrast. 


omsast(u). 

rbeder (t Hivbilter), tals-man, *måls-m. 

pst tande, *betande 
orbedre (t. verbefjern), bedre (As; amed 
formål at bedre verdene, 
bedre (Fr. Bid.), "bere (bære, bere, 
>: at bedre); bete (-te), *om-bøte, *å- 
bete, *råd-b., fli (-dde), lappe (jfr. Bly, 
Ponte, Fftandjætte, — o 
auke (inkomster), rette på (jordbruket), 
hjælpe op, fræmme; (SJorb), hævde, 
dyrke, ar; (læge), "skape ; (tugte), levjety), 
ar. Gl. n. gi a, læge (løv, n., a sj 
døm). det Ene ved at —— bet 
andet, jfr. stake av fjoset og på 
lø (d)ae. Jfr. hasjen Forfebre " om 
Synder), *gjære bo på 3 fig (Pris, 
Kurs), stige, gå op, i 
bedres, R odas (sv. * go'na), 
*få bot, *batne ; mone, u 
shan har mont — 3: blev 


r ud- 


sig (på helsen), *besne (mols. vesne); 
(fomme i bedre Stand), #retlejdast, *ska- 
past, 3: helbredes, Som fan forbedres, 
boteleg, bøtande. Mots. botlaus, Fasbot- 
le; 


g, *u-betande. 
Forbedret, *botar, *betar („i E. Kalle 


botar”). 


Forbebring (Afbjælpelje, Lettelfe, t Ber: 


befjerung), ut-bedring (»sigte til m.skets 
udbædringe, Fr. H.), be't, fẹ *om-bot, 
*råd-bot, -bete, nm, ombeting dm): 
efter ombete, 1), betring, f. (bering); 
af 200), log-bot, rettar-bot, f., as 
— batning, f., — n., bes- 
? (efter [at] e, >: bli bedre; 
— væfrjsne, bli værre. Derav vi is- 
ning. Jfr. Forværrelfe). (Jordens F), 
hævd, f., hævding, f.; — 
framgang, -steg(i), n, fræmde, m. Wd- 
w, bote-vo'n, f. Middel til g., 
bote-middel, -råd, f. Mangel paa 
Midler til &., botlejse, f. Jfr. Jftand- 
fættelfe, Bedgjørelfe. Jfr. 0 Sine 
rhen, fram-fot, m. Mots. 
rbehold (t. Borbehalt), dn na skil- 
ord(i), n, løjn-tanke, m. baltais, 
bak-hånd (sha i b.e). Jfr. Refervation. 
Uden F. et å fin egen Sag), sægje si 
sannin tage, skile(i), ar (unda"). 
Jfr. Peting elf 
Farbeholde fg å fidj vorbehalten), trygge 


Forbeholden — Forbistret. 


sig a: fig); tie med, hålde hos 
v, seg til handa (Lm.), ske 
(forat) inge åg tinge på; td 

jp os ti at 
ag his den RG Sjælens. 


Asbj. »Han tog af I Hud i Gaarden«, 
— fdwlsam, *lejnsam. Jfr. løjn- 
ful', 3: umſt, furende”, og *løjnsk, 
i: „inu, fnedig, unberfundig”. Jfr.*og 
e aen ed e: F. være, 
jfr. Fordolge, Fortie. 
gorbemelbt (t vorbemelbet), før omtalt, 
nys nævnt. 
heneg, ben-hærdes? bli (til) ben, benes? 
rbenet, bejn-gjængen. Lm. 


æmne(ar) til, på (noget, f. e. et skaft 
*lage til, stel til *rejde til, "bu (-dde), 
tilæmne (L. K. D.), gøre istand, *skjepe 
(ski)  Æmning siges om en person, 
som forberedes, »bearbejdes«, en Lærling. 
p w Csi (faa ben poa ge inlede, 
fram und ET. RA 
seg til (Lm.), *fær(dje 
redt, Norge Aa 
at *hændt, Di Å vile h, som 
hevere, „han er forberedt paa noget af 
hvert”. >Eg var ikkje tænkt på dete. 
belje (i irene 0 føre-ar- 
bejd(y), Lm., *ti AR seg Por til- 
rejding, f., tilredelse, — 
bunad(y), *til-b., — —— f. 
Jfr. Preparation. Sublebning), *fore- 
mæling; — Altså vel; æmnings- 
— «klasser. Forberebelſes⸗, jfr. for- 
(som i forskole, for-øvelse 
— (se Forbeholde es 2. "tinge 


Boretybe( Gt. vr varsle, vetre(i), 


——— (t. Borbedeutung), se For: 


gorsi rå porbei), "om, *fram-om, bort-om; 
Ffram-med, *al' (>: fortæret, ubtømt, 
Drt): zhan var mest al'e, 2: næften bød; 
ge sv.: maten är al, mina peningar äro 
alle; *ute, omme; — *Ut om næsset(e), 

ub forbi N.; *op-om kneet, 3: op 
førbi (over) Å; *ar 
om fjorden, — *fram om os. Jfr, 
fom ejt år, >: naar et Har er forbi. 
aNaar det lider om Gamlen, så?e j 
hadde gjænget om (garden) Mo. t 
er ute; d'er ute med dejm; præken er 
ute. Det vejt ingen si æve, fer ho er 
al" (ol); det er inkje atter, som av er; 


berede (arbeide paa, t SER | 


de har slåt av, 3: fil Ende. Nu er bet 


f (overftaaet), *no er det frå seg gjort. 
ham er bet f., jfr. »ban hæve gjort 
sit sprange; »han hæve spunnet av rok- 


ene, 2: har opbrugt alt fit; »han syng 


- på siste versete, 


18 


Forbinde (t. verbinben), sambinde (med, 


Forbinding (Baand, t. Berbinbung), 


-om væggen, *bort- | 


201 


verset sunget«. jordens jfr. lide (-lejd 

det lejd dejm * åt far io Je hae og AK 

fnart forbi med bem. Det lid kr 
fisken, o: YErterne, Fiften er fnart Togt 
(færdig). F. gan, *om-fare = misfarast. 
Oftere omfarast, forfeile hinanden, ibet 
man flulbe møbes. Me omforost, me 


hadde omfarest. 
bide, *skambite, skade-bite. 
orbigangen, som var, — som inne var, 
førre(y), for-leden, *fram-faren, for-gangen. 
Den måned (*månad, ar pe som var. 
Veka, (som) inne var. Førre veka. 
Forbi(garigen), av-leden(i): DÅ kvile- 
var avledene. 
Forb saa E vorbeigehen), *gå — ir 


om, f.-med, springe over, omgå, tilsid 

sætte, u utelukke. å Forbigaaende, lej- 
lighetsvis, i omgående?; leselig. Jfr. 
Flygtig. 

orbifjørfel, om-kjejring 

orbillebe (t. Borbilb), Gade eler 
gel(e b m: (spejel). Jfr. spægle seg Ko: a; 
tage Advarſel af. 


Lm.), -fæste, hålde sammen; (Saar, om⸗ 
ville), fætle (fæsle, e), rejre (-de), røjrge, 
*igge. Jfr. Bille, Surre. (Forene), 
*samlage. F. fig med, slå sig sammen 
med, gi ngi lag med. F. fig til, binde 
sig til, påtage sig. Forbundet, sam- 
bunden; f. (Baand, Fod), *rejrd. 


Forbinbelfe (t. Berbindung), band, n., sam-- 


band, n., lag, nọ, samlag; (tjemiff), sam- 
binding (Lm), sammenhæng ;. ening 
tening. (Rjøbm.), jg å 
ningse - samkvæm, — — mellem- “ 
værende; »forretningse-ven, handelsven. 
F. med, sammen med. H. D. 
ndgan, gjære sam-band, n op 
med, skille lag med. Asbj. — 
bem er hævet, det er ikke noget (noget 
mellemvær.) imellem dem (længre), det 
er gjort om intet (»inkjer) mell. dem. 


ding, f., bindsl, n., bind, n.; ( — 
fog), røjring, i. 1 arge: VE: Sar 24 
paa faaret em) d. Farſte F. paa 
et Saar, *blod-band. 


——— Bygning, band-stok”, m., 
Borbindtlig (Rjøbm., t verbindlidj), an= 


svarlig, skyldig; bunden; 2. jfr. Artig, 
Hi å (RD 
hed (fjøbm., t. Berbinblidteit), 


—— pears, ſ. —— m; == 
YUrtigheb, Fjenftvillig b. 


*sint, 
vond, "ay, ——— 


202 


olmes (-mast), yy >: være, Bli arg (olm), 
a: forbiftret. 


Forbitre (t. — ærgre, Færge, || 
tirre (i, tærre), * 
Forbitret, *vond, 5, vil', farg, sint, 


— van-skipad(i), "*ilsk, *galen, *op- 

*erim. Se Forbiftret. F. galt, *ov- 
å ov- som i f. e *oy-låke, d: pyberft 
ae. Jfr. Dprørt, Sidfig, Dpbragt, 


Forbitrelfe, ilske, f. (og m.) Farghet, *il- 


Forbitre — Fordanske. 


jærning, f., *il'-gærnin; -D., Molb.); 
«brå't e pa eget bråt igjen Då 
binders. H. Ibs. Jfr. Brøde. 
—— brå! ES Lm., bråts-man(d) 
bråtsli . Ibs. il' gærnings-man; 


orbryd ', HD 
rbrænbelje (Affvibning), sviding, f. T. 
Berbrennung. 
Forbrændes (om Mad, t, verbrennen), 
aag -svej). 


skap, vil(d. )-sin(d) (Fr. H. III s. 286), | gorbud ( ægtelie), for-båd(o), n.; (f.e. om 

sinne, n. Jfr. Girme.  »Af Ilske sval! | skys), føre-båd alo); ( (Boron te a Fføre-båd, 

hans Hjerter. * Bg. varsl, n. par en Ulytte, 
Borbjerg (t. Borgebirge), næ's(e), n *forely) — pa forbåd gjære 

næs (jfr. Pont); (malt), odde, m.; (pet mange forbråt(o)e. De tre siste — 

el. rundagtigt), mule, m. (også i gl. n),| kunde vel og gælde som norske. Jfr. 

myling, m or høit, huk, m, 


Horblande, blande, mis-b. (7), forblande 
(da »for« her tyder: galt, ondt). 

glinn (t. verblenden), blinde; *kværve 
synet, "ville el, vende synet. 

Forblindelfe (t. Verblending), blinding (det 


at — blindhet (tilstanden), syn- 
kværving, f., synløjse, f.; dårskap, m., 
ari A Jir. Blænbværk; For: 
blindet. 


Forblindet, ”syn-kværyd, *syn-laus, *dåra'. 
F. blive, blindast. 

— hlindast. 
rblive (t. verbleiben), vedblive, være, 
fræmdeles være, blive. Dermed forblev 
det, dermed blev det. %. (pan et Sted), 
være (-te) seg. >Han vilde ikkje være 
seg here, Jfr. gl. n. værr, 3: rolig, og 
væra, vile. 
rbliven paa et Sted, væring, f. 
— (t. verbliimt), gåte-ful', utyde- 
lig 


gorbløfte stigen, skræmme (-de), 


For. 

Forbund (t. Berbunb?), sambund, *sam- 
lag, Mag, semjefe | f., pakt, f; (Union), 
sam-fæste. Lm. Give fig å F. med, 
*slå lag med. Lm. 

Borbunden, *bunden, *skyldig, ned'; tak- 
Ftaksam. 
—— *for-bjode (-baud), take av, 
*mejne, *mejnke. T. verbieten. gor: 
budt, av-tæken, e (= umuelig, ikke at 

tænke dg *for-banna(d). 

Forbygni (i Band), — dæm- 
ning, f. (dæming, f.); (= Mur, fom i 
Beis, Gabes, Gus), — fr, hus- 
borg, 3: svil-mur), bål-værk, o, (rifar 
— Bandet", gl. n. — sv. bål- 
verk); bægje, n. Av (at) b t 
indre, — drive tilbage el. En 
å då SER g en Strøm, straum-gar(d), m. 

Te 

garbon, den Ag Å 
yee, kraft, styrke; eftertryk; våld; hær- 
magt; (i Rortjpil), stå-kort, stander 2), 


happs, ar, klomse(u), fjetre. d. e. en, som ej kan stikkes. Høve 
HForbløffet, *hap'-er, For fjansr, Hjetra', | 8. å, være stærk i, 
klomsa', slagen. —»Og skjønt han fandt | forcere, *nejde, *jage, ar (ikke jog); 


sig noget slagen ved . . . Argum.+, 
Foroaren (t. verborgen), skjult, gemt, 
lenlig. mt (H. D.), blind(t) (skær). 
Forbvug på erbraudj), bruk, op-b.? (av 
sbruke ops, ikke forbruk, av noget 
sbruke fore), *tæring: »sætte t. efter næ- 
tng*. Til eget F., til hus-bruk. 
Horbruge (t. verbraudjen), bruke op, gøre 
med, VEn wi *klåre, 
tære (-de): »Kroppen tenar og kroj 
— Jfr. Fortære. Forbrugt, Pki 
, #tilgåd’, med-gåt. 
gjørbeyde | (alien, Retten) for-gjære (Lm.); 
ar Straf), *gjære til («han hadde 
ikkje gjort nåkot tile). F. fig, forbrjote 
(seg?). T. verbreden. 
— (t Berbredjen), bråt(o), n., 
råt (om »for-« jfr. Forbub), mis- 


ej(d)e (-de), | 





føjse (-te; sv. fåsa), flyte (-te), Ftvinge 
(ar, ikke tvang), strængje (-de), — 
overdrive, overvælde, *for-trøjte; „Saft 
ning), storme (sterme, y, Lm.), ta 
storm; sprænge (spræng-tage) en * 
et skar, en bro. Forceret Læsning, 


spræng-læsn, l på spræng; jfr. 
biåt(o): »det gjæng på b.e, əfiske Fa 
b.e Marſch, spræng-»marse, s.-færd? 


$.-gang, ; våldsom gang. Mk. —— 
Spræng i": voldſom Anftrængelje. For 
cering, nejding, f., jagster, m, spræng, 
m, storm, storm-l 
Fordampe (t. verda A pi *ejme, ar, gåve(o) 
bort, ar, ølje(y), ar, rjuke (fryke), lynge 
bort( -de), *sigre (av sige — sejg); rene, ar. 
Fordanfle, oversætte på dansk. Danske 
noget?; jfr. (at) norske, svenske osv., 


Fordel:— Fordring. 


ð: for-norske m.m.? (At) danske, j 
og tyske havesi $, o: tale dansk, jy(d)sk, 


goel (t. Bortheil), lettelse, nytte, gagn, | 


n, hjælp, f, bate, m., vinning, f., ut-v. 
(jfr. Udbytte), fromela), ma, Janne, my 
lun", lunnende, n., »fortrine, *gode, m., 
god side, dyd (en, f. c. én d. — 
den); beste, tarv (Molb.), tårv(o), f., 
frem-tarv Edo), mon(u), m. (M. Thor.), 
*eode, m. «Det var liten g. idete. 
»Det gjorde ikkje nåkon(o) goder. Dansk: 
»det gjør ingen godes. Jfr. Gavn. For- 
del mots. bakdel er norsk. Jfr. For, 
Bedre var å vel fræm- (fram)-del. Sv. 
sg fremfør, —*føre-mon(y), 
å “ubi gt til F., bate-von, m. 
S ia 3. have Sr lg — fbate: m batar, 
fromer ikkje stort av dete, Liden F. 
abe, verte mindre mon utav det: Søge 
n Øy snu seg. Søge indbildt kg 
jfr. *gripe etter skuggen. —Gjter [maa 
Å jærfig, mone(u)-kjær, -sli. Graa- 
er ğe, mor(djgjerog (gi). Jfr. 
—— Bore til ven dæme seg. 
gtig, monleg(u), —— — 
poe lovende, (*fro'm?, u), gagnleg (Lm.), 
nyttig, *bateleg; (inbbringenbe), *fejt; 
(fom giver af Få ), *gjæveleg, flensom, 
ande; Få 


yite, bate-byte, å F. 

Kjøl, ut no Mk. ord, 
Hjate-laus. nå å 
Fordele (t. vertheilen), grejne, ar (figefom 


i Ørene), dele, omdele, sprede (skyer), 
fote ut, 3: ublobbe; "skifte, *ætle, *byte 
F. en vis Afgift, likne, ar. Dr. 
likning, likningsman. 

Fordeling (t. Bertheilung), grejning, f. (av 
arbejde); (Ubligning), omlæg”, n 

Forbeimefie, *jam-faret (av jamfaren, 2: 
„omtrent ligeban overalt”); *mest, mesto 
(meste, -sta), *oftaste. 


Gam, forety), *føre-di; av-di (Lm.), etter- 


Bordet ( (t. verdoppeln), PN 3: 
— tvi-skrive (H. D.), sv. tv: 


— (t ——— — 
rdom døpt Gu t. Borurtheil P), tru 

hænget viser, den er falsk), in 

— mening, vilfarelse;  vrang-lære, 

yangam el. «tanke? Efter Hv)rang- 


— +(v)rang-tænkt. 
drag (t. Bertrag), sæmje(e), f., sæt”, 
m., *pakt, f., overenskomst, avtale, for- 
a Ji. Rontratt. 1 lide (feid, ledd: 
rdrage (t. vertragen), lide (-lejd, lede), i), 
Der ren stå ut, hålde ut, tåle (o, -tålde), 
finne seg i; bære over med? »Han lejd 
ikkje hejre. dete. Det kan eg lifde)«, 





203- 


3: „det huer mig”. »Dej kunde il 
lide hånom(o)». »Dej Fe ild Age gå det 

Fordragelig (t. — *lideleg, god- 
lidende, *tålsam(o), tålog(0), tålelig, ut- 
håldelig;; forlikeli geleg » 

Bordvngelighed rå Alne eit), tilelig- 

het; overbærenhet. Jir. 
PRAE RIN 

Fordragjom (t. vertragfam), — tål- 
sam(o), og(o), overbærende. Jfr. 
Tolerant. 

Fordraaber, fore-dråper (føre-dr., y?). 

Fordre (t. fordern), krævje (-kravde), på- 
tåle, krav, påstand gøre, koste, ar (»det 
kostar møde), *sperje etter (»det spør 
etter god hælsee, >: bet kræver ofv.), 
*take (rdet tæ'k for møket rom, tok 
for lang tide; *take skat", rentor, land- 
skyld; t 12 fi føre mårki, 0), trænge, 
vane (Lm,), venast (3: vente, jfr. *ve- 
nen, forbringsfulb); mangle, ar: shan 
man je på de'«; jfr. å-mage, å-måle(ar), 
2: e paa Bane, gjøre — om 
paa. prbreg, kræves, 
til, må t, skal t, går t, hører til, "Je. 
det (der) trængast, det gælder om el. 
at; det spers om. Mk. »det vil anna’ 
tile, »Det vil møkje tile, »tid tile. Jfr; 
—— Som (pasfende) fan fordres, 

T: 

Jorbreie (t verbrehen), (gjøre utjenbel.), 
*for-skape, *av-lage, rængje (de). F. 
nfigtet, grine (-grejn), *glejpe, *skjæpe, 
avlage seg, avskape seg, vanskape (dv 
*vanskapna", 3: vanskapt skikkelse, og 
*vanskapning, m «a 9: vV. person) gribbe 
seg, ar (jfr. Ørimacer). F. Ens Ord 
jfr. Bringle, Bribe. F. en Sag ved 
fnedige Panfunbd, kroke(ar), — 
kar, forvende (-de). Jfr. Renter. F 
$Øinene, *rængje augo, vrænge sjnene. 
— erj., krok, m., krokar, 

4 (vridar? egentl. vridar i en der; 
sat. Jfr. Rabulift; Sykofant. For⸗ 

et, *ivær-snud, *ranp-s., — 
forvreden, *for-vend, *skak'", — 
skapa" (-skapt). 


Fordreielſe Berbrehung), krok, n., 


kne'p, n, vride, f., for-vending, fy 
fante-læte, nm, *snare-snak”, n., (v)ræn- 
ing, f., vinding, f (3: ,Bribning*), 
9: Udflugter; jfr. bruke krokar, b. fante- 
stre'ker. Jir Fordreie 

Fordring (t. Borderung), krav, n., ng, 
m., . krævjing, fa *kravs-mål, m Lm. 


— m F. om porene Berit 
* er — Å, 

afpru drags-mon(u), m 

pan (vindicere), kanne til tye siese 


å fen S ort, *gange 
— — a 


204 Fordringsfri 
Y fine F. brai, *kræktig. Eu, 
fom har gorbringer, krævjar, m., *kravs- 
Jfr. Areditor. 
ver å, se Forbringölga. 
rbringsfuld, —*kravsam 


v-star?), 
kravs-fol (Lm.), 


$-litsam Aan eg. 


tillibsfulb), *venen, *for-v. (som Fyvonar | 


SA *vønast for meget), "ampen, *ampe- 

; *værdig (værau), *væl-v. (jfr. Selv- 

408); fom eu fig fortjent til før 
mærtf.), *sjøl'-skyldig, *væl-sk. 


værdig, *gjen-værdog (-værd), ør | 


*stor-voren (eg. ftoragtig), *kræsen, unej- 
som? Ystortur(f)tig, *vandsam, 5; Van: 
flelig at tilfrevsftille; om fætter Prifen 
høi), *dyr (»han er d. på dete); (fom 
venter formeget af andrej, u-skjenog 
sky-). Jfr. Befværlig, Paatrængende. 

— ty(k)kjast til seg kome. Jfr, 


ee, vandsæmd, f., krav- 
sæmd? (efter *kravsam). Jfr. ellers Forz 
` bringdfuld. 
Forbringsløg, kravles (Nordre Bergenhus 
Amtstid.), kravliten? *let- , *små-n,, 
— , 3: fom tager lidet; *små- 


Orie (t. vertreiben), 

Jage av (bort, ut), *skysse væk (bort), 
*kjøjre ut (frå seg), take, ar (»det tæk or 
* (Jen); ræke (bjørn); (Sygdom, Tiden), 
D'er vondt, som vondt skal 
— »D'er den gode vanen, som den 
vonde skal d,« »Kjærlejken driver 
otten» (Frygten). »Drive, korte, *trøjte, 
trøje (-dde) tia, tidie (trø, t. av tia). 
Gl. n. Preyja. Dv. trøjsam (fornøielig, 
sv. * trösam) og trøjskap, 2: Tibsfor⸗ 
driv. F. ved Trolddom, ved ubefjendte 
Kræfter, hemmelig Kunft (bortmane), 
vikje (-kte). Han kunna vikje vargen*; 

v. udyr. Dr. vikjing, f. 
Er (t. Berireibung), skys’, m 


$drive, d. bort, 


rbruffen Perſon, *fylle-fant. 
Dulgt, *av-duld. Jfr. Fordbølge, Fortie. 
dum, 


*fordom, —ej-tid, føre-mejr(y), 
ide i — 


Gl. n. forðum. Jfr. For- 
— k verbunfeln), demme(i), mer- 


Koly), *skypgljje, over-s., *bime. Jfr. 
Bejtygge. — Fordunktes (fan Å hh 
Sars) himast, overskygges, mørkne, 


- demmast(i), demke(i). Forbunflet (over- 
trutten), — 

ig (t. Berbunfelung), skygging, 

Ye, n., demming(i). Jfr. Veſtyg⸗ 


tje. 
gørbunfe (t. verbiinften), av-angast (3: 
tape sin *ange, om drik). Jfr. For: 


dampe. 
Fordunfining (t. Verdünſtung), rening(ee), f. 


— Fordærve. 


Fordybe (t. vertiefen), grave el. gøre 
pere. å. fig, dukke sig ned, Bry z 
pere. J. i Gføven, komme langt 
in i, bliborei—. førbybeg, *djupne, 
— saihi — fvag! (me et mere 
end byb), Sv. * flå, Mk- 
pet gt på) Ea 
- 5 mg - for- 
tænkt, *tanke-ful 
Barbybuing ig Bertiefung), lægd, f (av 
åg, 9: lab), sænkning, insæn 
(Dyb), djupe, m.; (Gulning i Jorden), 
dump, f. (og m.), gåre, f, dåk'(o), f.; 
(i Slede el. Vogn), dump Gr. Gulning); 
(liben Hule i Jorden), gro'p, f; (bybt 
Sted i Bandet), djuping, m. (aping). 
. mel Bølger, *båre-dal, 
alde-dal, F. i Clveleiet, i Bunde 
(byb, Funbagtig), he'l(y), m., kul 
Sexe, H. L., H. PA i en je 
T skar, n. ie. aa en ade, 
m., PAR EG halda) E Ey isl. 
seila, > $utning. 5 i Jørben, lang, 
gjejle, f.; skåre(o), f; (fang, med fugtig 
Grund, uben — Belte ag væte(e), 
f. (våte, o, våtu, ul Jfr. de'l, f, dæld, 
f, — m., dåk” (0), f. (Lavt liggende 
Flabe), kold, i Maaſte til kolva, 
kvelvae. tang Å — fom fig: 
ter en ende, slåke(a), sløkje, 
slækje), slægd, f. (slegd, seie Y. 
+ slågd. Jfr. meo m., bred 
ben, slakke, m. g Taar 
F. ge 


Sfraaning. 

gjote, f., -hals, - 

Sonet, tvejt, Fa; "fr. 

rdybning, omgiven af tipper, djuv, 

n. (og f.) (dju, i juv). Jfr. Bjerg: 

løft. AF F me , *djuvot, dåkkot(o), 

dåk'-lændt(o), *sejlot, Eeey 
Forbyre (t. Dertheuern), gere dyrere, skrue 


p (prisen), sætte, lægge på (tennen, 
SSO Fordyres, — stige (i pris)- 


pep (t. — — 


fm jab? el. 
u , m 
Go buet, i 


Å Rende. 


rd skjult, lenlig, 
rbærve (t. Gen, — fare ilbe 
med), tyne (-te), t. ut, tjone(ar), #for-t., 
sjde (-de), ejdelægge, *sk(jjæmme at; 
bort, forhage, ar (gl. n. forhaga, > 
misbruge), u-gjære (-gjorde), spille (te) 
(spylle), meget de) skam-føre (-fare, 
«fere), ar (-te). Sv. * skamfera, -fara, 
gl. n. skamfæra. (Spilde, unyttig gjøre 
noget), gjære ubyde, n. (,ijær om Børn”); 
— Norden, ifer ved uheldige For: 
pg til Forbedring), van-færde (dv. van- 
færding, f); dræpe(e) (-drap, mest 
sDræp ikkje rokken min !« rdærveg 
tynast; (faa Afſmag), vrinke, ar (vrinke- 
småk, o), lægne(e), ar (lågne, o), *ulne, 


Fordærvelig — Forekomme. 


Milne, *kase; (forværre fig), *u-gjærast, 
ugjære seg, væsne(ar), eg. værne. Ikle 
z Pon Barer), stande seg. Jfr. Rolde 
Fordærvet, t 05v.; *fordærva". 
Piu alisei (t. berberblidi), s skadeleg, *skad- 
sam, *skade-, ødelæggende, 
Fordærvelje (å. — tjon, n., TE 
n., tyning, f., tynsel, f., tjoning, 
skamfærd (H. D»). Vinden hæv * 
ejt tjon på husome. »Gifting på ej von 
er mange til tjone. (øbelæggelie, «spille, 
n. (som i man-sp.), dråp, n. (mk. *hande- 
dråp); (Banart, ondt Sindelag), ukynde, 
n. (sv. okynne); (aanbelig), synd-auke, m. 


Fordærvet (ladet), *ynt, *ut-t., *sprængåd, 


ødelagt, tjont; (fom i Gaand og 0d), 
færde — oe banartig), *u-kyndt. | 
skam-: *5,-slå, -hugge, gjære 


Sn | 
Hordøie . verdauen), mælte(e), gl. n. 


melta; smælte, e (ar og -e, sv. smålta); 

*ejre, døje: »ejn skal ikkje — 

ejn kan ejre«. =Du kan ikke deje 

sa! hane. -(Døie, finde fig t), tære as 

stå ut, hålde ut. »Han fek tære dete. 
— —— — f., *mat- 

— smæ! — 

Sorbølg e, gjejme av, 

under — dylje (-dulde), lejne (-de). 

ortie. 


Jfr. | 
Sorda selje, løjning, f, dwl, f; du'ls-| 


lejndom, m. 
— duls-man. Lm. 
ømme (t. verdammen). *fordøme (da | 
»for« her siges om noget ondt, er det | 
her i samklang med norsk »fore), under- 
kænne, vrake ga lære), demme, dom- 
fælle. 
—— fordemeleg. T, verdamlich. 


rdømmelje, *fordeming. T. Verdam- 


sender (y 
Keo) ky! 


re ing i * føre (fyre). 
rebriuge (t, vorbringen), slå fræm, med- 
dele, pe. Jfr. Bringe paa Bane, 


Forebygge (t. borbauen, med mening efter 
vorbeugen ?), av-værje, *værje føre, *føre- 
gjære, gøre for (»han kunde ikke g. f. 
dete), *hindre, *av-vende, av-bejge (Lm.), 
av-styre (-de). Sv. afstyra, >: afbeja, 
afvårja. 
tæken, *av-styrd, 

Forebyggelfe (t. Borbauung), fore-gjær(d), 
f., hinder, n., hindring, f, *av-styring. 
Foredrag (t. Bortrag), (i en Sjorfasnling), 

tale, m., forelæsning, meddelelse, fræm- 
stilling (sakens), framsætning (Lm.), ut- 


(Bi: 


E kjæle, 


Bait Dot), — 


— m. Jfr. sva'l, 


g- undan, *stinge | 
|Foregivende, læte, n., slå-ved, n.  (,8 






Forebygget, *føre-gjord, *av-| 


205 


læg (Lm.), 9: at ut (om), ord- 
lag (H. D); (Stil, Fremftiling), ord- 
lej(djing {Lm h fram-flutning, f., mål- 
føring? (F. måten at «foredrager 


på: godt, livligt osv.) H. D. foreslår 
uttale, efter d, *%.  Fored y) eri* 
Borfpring, Fortrin. F., tybeligt (ren 


Bdtale), *grejt mål. 
Foredrage (t. vortragen), fræm-sætte, lægge, 
meddele, talefar), hålde tale, fore-læse, 


*ørejske (Sendm.), av (at) greje. 

Foredæmme, dæmme (de), dæmme op 
*stæmme (-de). Gl. n. stemma. Sv. 
stämma. 

Forefalbe (t. vorfallen), hænde, falle føre 
(fyre), høve (-de), hæppe, farast. Jfr. 
Ind irceffe. 

GForegaa (t. vorgehen), gå for sig, 

Al kange (-e), tildrage sig. Jfr. — 

Brame ti jfr. Forrige. 
oregive (t. vorgeben), *læst (låtast, låst), 
*bære føre, 7 til undskyldning næml.). 
Jfr. segjast, 2 ge fo Man føregiver, 
det heter, d. *hejter, at. 

Foregiven, ut-given for („ben før Bræft 
udgivne“). »Doktoren(som) skulde værer. 
F. Kjærefte (som bare skal — 
anbre Beilere”), be(d)le-vækkjeli),. f. 

el 

B. Berb.: flaa bed”), læst, m. »De" var 
NOD læta hans, læsten hanse, »De' 
var bærre æssome (læst-som). 


| Foregjøgle (t. vorgaudeln?), fore-spejle, 


inbille. 

| Foregjøgling, gåte, f. (2: „et Paafund før 
s — el. forvirre En“). Jfr. Myfti- 

ation, 

Forehavende (t. Vorhaben), forsæt, formål, 
fore-ta'k, *tilta'k, n., tiltekje, n.; starv, 
n, stel', n. Jfr. Sysfel. 

Barehalse e vorhalten), *minne om, lægge 


gele. KG n noget) I kaste i næsen, næse- 
kaste, *brigsle, ejse , næse), 
#snikke, *nækkje — *næksle, %næsle, 
*næfse, Fsnæfse, *snej(d)e, snærte, stikle 
på. T. vorwerfen. Jfr. potte, Drille, 
Bebreibe. Gl. n. hneisa. Sv. * näjsa. 
nese. 
rd len (t. vorfommen), komme i for- 
kepet, komme fore (føre); hindre, av- 
værje, av-vende; finnes, råkast på (ord, 
vækst sforekommere):; hænder, meter 
jlighet); (= tylle8 at være), falle 
det fæl småt, knapt, jamt); synes 
(mig, os), *synast (»det synest være sår, 
adet syntest meg sår, 0); også pers.: 
eg synest; tro, *ly(djast. »Han trodde, 
at —e; seg lyddest så, at han —r. $. 
af og til, slænge (-slång, 0). »Detslæng 


206 


pako godt i blande, 


— (om Perſ.). snil(d), *ty, 
saim "ild, pda (værende), æve- 
var ævelege dage. »På kvar 


aDet s. nåko' |. 


—— Stade. Jfr. sv. hvar eveliga en. 
aged (noget, fom vijer fig), syning, 
É; se, n, m. Se Fenomen. 
Soreligge (i. vorliegen), ligge bart, åpen, 
være fremlagt, fore-lagt; *læggjast til. 

»Det lægst altid nåkot(o) tile. 

Forelle, ørred, *aure, m., ej: erret, så- 
længe vi ej skriver linnet, lærret, hovet, 
market, foget, månet. Mk, dog levnet 
(ikke levne: D 


Forelſte fig e, Må sin" til, få 
hug til, gas ke ak bli glad i, bli 


«tafge)t i. 
gorele, hjærte-sku(d)t (Molb.), hug-brænd 
m.), intagen (-tat) i, glad i. Mk. 
giftar-blind, 3: „meget forelftet". Jir. 
Forvirret (af Elftovstanker). 
Forelyve (t. vorliigen), lyge for (ljuge føre, y), 
lyge i hop el. op (noget for en). 
Barelagge (t. vorlegen) lægge fræm (fram), 


Ms a (t. Vorleſung), lære-læsnad 
Lm.), føre-læsnad, m., føre-læsing, Lm. 
Foreløbig (t. vorläufig), intedende (23: »for- 
beredende«), forut-gående, for det første; | 
midlertidig (H. D.), fere-gangande (Lm.), 
som snarest. Å. Hetjendtgjørelfe, fere- | 
F. i de H føre-råd, f. 

8. Biong — F. Maal 

maaling), fere-mål 

Born af em Baad, fram-skåt(u), m. 


— Å — samle, binde sammen 
el. i hop, hålde sammen, slå sammen 
(to rum); pe fig), gå i lag med, gi sig 
i lag med, slå seg i hop med, slå sig 
sammen med (Fr. H.); forlike (stridende 
»partere); ha" samlet, ha på en gang 
(f. e. lærdom og »beskedenhede); *sam- 


lage, ene (Fr. H., Molb.), sæmje (samde): | 





aVil 
Forenes, *sæmjast, sæmje seg, være 
sams; enes; (om), enes om, være samde 
om. Sv. sämjast, >: , forliges”, »=Dej 
samdest ikkje godte. Forenet, samfæst. 
Def. Riger, Stater, dej samfæste (samde) 
rike (Lm.); dej sambundne rike. Lm. 
Forening (t. aid, Å Berein), (Sel: 
po), lag, sam l. Gr, Fr. 
H., Molb.); EN. — KREA bolag; 
(ædlere), samfund, f. (arbejder-s.); ening | 
(Molb.: kalmar-eningen), ning, — 
— Helhed. Gl. n. eining, >: Én: 
ad ven rs Dette, Bø, Jule 
(4 Er er, Dølt=, gule: 
gilde), Ea om gl.-danske 


ene tidsånden med kristendommen. | 


Forekommende — Foresætte sig. 


broderskaper uds-g., Nicolay-g.) og 
om skytter- skytegilderne i en od 
annen by. Den —— 
gilde er i d. som i Eae 
fomft til Fornøielje, kr i sv. 
der Samleie, Jfr. sormr 
F. med, sammen med. F. 
banne, læggje lag. 
kina ikid samfunds-frihet (H. D.), 
samlags-f. (?). 


Boreningslov, samfunds-skrå (H. D.), gilde- 


å 
Førerindring (t. Vorerinnerung), forord, 
fortale. 


Forefige (t. vorfagen), sægje førefy), 3: 


— mots. efterfige, 3: sige (en re) 
efter. 
Foreſtrive (lære), sægje føre(y). Pore- 


— Hføre-sæt", 

reflag (t. vorſchla en), sætje fram (Lm.), 

også byde, tilb., b. (til ai være pie ij; 
(fr. „Dpforbre”, Tilftynde), "støre (-de), 
æggje, ar. F. felv at gjøre, tilbyde sig 
at . + 4 byde sig til at . 


Sorefpænbe (gel, belte (te). i Forefpændt 


— A — seg, spørjely 
føre; rådspe fr. Sjorhøre HØ — 
fpørge fig. 

Garefvarofel, pe lg mg sr f, fere- 

rsle, £.; (Beføg for at forhøre fig), 
ad Jfr. Beiøg. Hjælpe fig frem 
ved F., spørje seg fram. 

— (t — — Je fr es 


for, e. 


m: | Føreftille (t. — de for), jfr. 


(som) skal være (=være-skullende«), +Hus- 
bonden, skal være». »Dej skulde lejke 
brudlaup, og så var der då. ej brud, 
skulde være, og ejn brudgome(u), s. v.s 
F. en Perf., spelefe), ar. Jfr. Agere. 

Foreſtilling (t Borftellung), vilring, f., 
tankje, m., *fram-syning, f. F. buntel, 
føre-svev (y-i), n. — flyg: 
tige, sd Å n. Jfr. Indfald tir 
fom opfylde Eus Sind, hugtejk. Jfr. 
adet lejkar i hugene, om Tanter, fom 
opfylber End Sind. F., friftlig (mod 
Nogen el. noget), in- læg, n oreſtil⸗ 
linger gjøre En, *tælje føre ejn. Jfr. 
Dvertalelje, Raad. 


Forejvæve (t, vorſchweben) virre, ar (»det 
virrar i dejme), *grille, ar. — * 
kvat som grillar i hånom(o)e, fom 


ſtaar ham for Hovedet; svive — 
»Det svejv i meg« el. 2d. svejv 
a: „bet faldt mig pludſelig inot Det 
sviv ever hånom(0o), >: „bet tommer 
flunbom over ham”. 

Horefætte fig, *sætje seg føre, skjepe, ar 


Foretage — Forfinelse. 


—— aSk. seg hejm-attere. Ty fig 
Boretoge fe: , take seg fere(y), ta' sig til, 
"ta! 


— (Tilareb, Forføg), til-tak, n. 

— esaund, fram-færd, f. Jfr. Drif: 
igbeb. 
retagende, bragd, f., starv, n., årke(o)- 
far, n., foretak ( Foretag"), tiltak, n. 
-Det hjælper ingen tanke utan tiltake; 
(foretagen Gjerning, ijær noget briftig), 
tiltak, — Jir. Bert. F., nhel- 
bigt, Tast-vær 

grusomt, fram- tak, n., -tøke, n. 

retrætte (efter t. vorsiehen 2), like best, 

vælje (bruke, ta) fræmfor, ville heller, 
helst ha el. gøre, ta ut, hålde på (med 
tryk på bålde), se ut, gi prisen (»for- 
trinete); kjose (eg kys — kaus), kåre(o), 
ar. Sv. Dv. *kjosing; jfr. *kjo- 
sande, værd atf. Av tvau vonde kirlo) 
skal éjn kjose det minste«. Jfr. sv. före- 
draga. 


SForevende (t. bortvenden), på-skyte, år- 
sake seg med(o), bære førely). Jfr. 
Foregive. 

Sorevending (t. Formen funder, n., 
læst, m.; (,,bebre”) læte, f. føre-bæring 

e), E, føre-bærsle, f., på-skud, på- 
"ES Jir. *fundre, 3: ſyſle med i Stil- 
peb; lure, lifte. 

ge (t. vereiwigen), gøre udedelig (eg. 
evige, evig-gøre). 

Forevife (t. vormeijen), vise (-te), syne (-te), 
s. fram, te (-dde). 

Forevifer, synar, m.; visar siges nok i % 

om ur-viser, ikke om person. I 
vi brukes »fræmvisere. Molb. 
Viser siges der om ur-viser og om bi- 
dronningen: viseren. 

Forevisning (t — syning, f., 

f., fram-syning, f. 

oral (at noget er er forfaldet, t. Borfall), 
for-fal', n., for-fål, f. 
forfal; gl. n. forfall); 
falber, t Berfall), forfår, forfål; ned- 
fal, n. (=huset er til Dase, 3: falbe= 
ardigi); hus-fal (>: Huſets J ved For⸗ 

ibelje vg Forraabnelſe) Oprettelsen av 
us-fal kalles *hus-bot. Jfr. Aabot. (Ris 
lig Tilft.), bræst-fælle, f, van'-hår, 
Forringeiſe y Gaard, "gord), øvde: 
lejse, f. GF. tømme, kome i av-ælde, £ 
(Alder), forfalle, forfarast. 

Horfalde (t. verfallen), fårnast (o, av fårn, 
o, 3: gammel), gange atter (5: til o, 
— misfarast; ugjærast, 9: for: 


Sorfulben ( (ubløben Tib) — (til 
Udbetaling, om Begler, Gjæld), rfall rfallen, 


utlepen, dag-fallen; (om —— Liv), 


„a © (eg. n. pl. av | 
2. (at noget for⸗ 





207 


Å. (om Tings Tilftanb), *van- 

Hforfaren, falle-færdig. 

, falske, ar. T. berfålfden. 
på or tig, fusk(u'), n. Jfr. Berfålfdjung. 
rfare — — Hor-fare. 
Te Befare; Er 

Forfatning (t. — tilstand, vær(d)e, 
n, fot (krigs-f., freds-f., på fri f., leve 
på stør f, på god f, komme på bedre 
f.), skik', m., skikkelse, n., lag, n. »Det 
er i godt lags, »fik et annet l.e sDet 
fek være i det være, som det vare. 
(Evne, Formue), fore, f F færdeleg 
god, ovstand, n, ov-lag, n., *overlag; 
(daarlig), ustel’, a ulag, n. Jfr Stand, 
Stilling, Tilftanb. 3. — F.5-form), 
grun-lov, riks-skipnad(i), yg- 
ning? ; styre-sæt (t (ryngie ard. ord, ” med ear — 
ase); likeså styrelses-sæt (med s — s — s). 
H. D. Jfr. Ørgantfation. 

Forfatte (føre i Pennen, t. verfafen), 
skrive, stile (ar, -te), ut-arbejde, sætte 
op (*sætje op, i hop). Dv. kunde tå 
ledes opsæt for t. Opſats (Muffat), 
sætter, opsætjar for t. Berfafet, o Fåne 
fatter.  Opsæt er nu i * „Beb pemaal” 
efter en annen mærkelse av sætje op; 
men dette er ikke i vejen for, at ordet 
kan mærke d. s. som t. Aufſatz, likesom 
mærkelsen Bæbbentaal ikke har været til 
hinder for, z samme »*opsæte også 


— 


brukes om »Dpjætning" og 2. om 
Foderaad, endr . Også: lægge. 
Gl. og nyere dansk. ,Sægge — 


Lindberg. Lægge Danmaris Grundlov. 
Fr. Bf., F D. Sægge en Bife. Mk. og 
ang , 9: raabflaa. Jfr. Digte, 
a 

Forfattelſe (Fremftilling), stiling, f. Mk. 
— o: Meſter i at t file. 
orfatter (t. Berfafer), stilar, m., 

— — jfr. Striftſprog, Easa 
rune-mester (Fr. Bfd.), bok-skriver (0. Vig, 
Jacobi), bok-man (Lm.), *op-skrivar, op- 
sætjar (u-e). Lm. Daarlig F., smører, 
blæk-sm., skravl, m. (? eg. , Storfnatter, 
Drdg! pber*). Ellers vilde allerede avfatter 
(efter ,affatte noget”) være en lit mindre 
ram tyskhet æn forfatter. 


— bok-gjærd, f., bog-skriv(n)ing. 


eile (t. verfehlen), ——— (2: tage 
ser EL SN — ) (3: gribe ben 
urette). dl. 
Forfine (t, — gøre finere, *fine 
ar (af. sege, 9: pynte fig). Forfinet, 
til-finad. Lm. 
— me *finelse; n. (efter 
Ñ *fnelse, m = en 


—E Berfeinerung 


208 


Forfjamfet, fmen, ”forfjamsa', Hforfjetra”, | 

på «Forbieret Forbløffet. 

Forflere, ske; fler-fålde, *aukle (3: akle, 

gåen f; op-f., fræm-f. 

orflytte, flytte, om-f.; op-f., fræm-f., over- 

f. — annet kal). 

Fo pien, vilter, Fvil', kåt, *galen, løs- 
smp letsindig, *aus-låten, spræ'k, 


ar igel), *skripen, *kipen. Jfr. 


85 yatia. 
Å (t. vervoriheilen), gere uret, 
vålde tap, skade, *gjære uskjel, *gange 
for nær. Jfr, — 
rira, *framma(n)-til 
me, hjælpe frem, h. op, fremde 
(ar), fræmme (-fræmde), fræmje (framde?); 
pate, fræm-f. (til bedre æmbed, bedre 
stilling). Forfremmes (i bet Gode), 
*fræmde seg, gere fremgang, *fræmdast, 
a — kome seg, k. s. føre(y); man- 


erfremmelje (Fremftridt, Lykke), fram- 

gang, m, f.-kome, f, f.-tak,n., fræmde, 

m.; opflutning(u), f., *framflutning. Mk. 
, 3: 8, fom gaar frem i | 
D €, friske(ar), f. op, kvejkje (te), | 

— ar), — e), —— koser). 

Jfr. Rage, I (Dpvarme), væse (-te), sv 
-te T. 

. fig — varme fig), svæse 
orĵrijtes , levne op, *friskast, friskne(ar), 
bli friskere, *kvejkne; *krå seg, kråne 

ar), kome seg, kry seg, kryast. For⸗ 
iffet, Kose "Jfr. og Forfriftes. 

Borfriftelje, o — friskelse, n, op-f., 

miske, m., k, m., friskning, fa 
sing. 3 kvejkjing, -ning, f.; væsing, f. 
f., *helse-bot. | 
gjorfrifuing, se Forfriftelje. F—ger (Mad), 
pere, n., nering, f., nærsle, f.; kosing, f. 
(*kose, gjøre tilgode). F- ger indtage, 
få noget at — av, at styrke sig på. 
Mk. nørsle, f. 

Forfrosſen (fom fitbner i Lemmerne af 
Kulde), *kalen (gl. n. kalinn); *for-frøjst, 
Ffrøjst (av *frøjse, ubfætte for ar 
f. — ſtadefrhſe), for-frosen (-fråsen 

Om »for-« her, se under Fors, 

Borfufte t. Veg aiei skæmme ut; 
Fklatre, *larve, *tufse (med, på?). 
Forfuflet, — Mk. *fatafin, 9: 
altfor fræfen el. fornem; fata-mejs, may 
Klodrian; fatavise, fọ, flau Bife. 

gorfæbre, *fæder (fædre), ”for-f. FI. til 
forfader, 2: Stammefaber. 

Forfængelig (om Ting: ,unyttig, værdløs, | 
gavnløs”), *få-fængleg, oftere" *få- 
fængjeleg, *få-fængd, unyttig, uten værd, 

«laus, intetsigende, tom; upas: 
se ujømmelig: „tage forfængel.”, 





1. n. svåss, milb, behagelig. | 


Forfjamset — Forføie. 


misbruge), fåfængleg, 
om fætter Pris pa ste AR ri 
ær | kle) Fa — det 908 I 
felv), få ængjeleg (è), fåfængelig (EL D), 
ljos-gjerog (gi-); (= „begjærlig efte — Pot 
og Stads“), knoten (jfr. 
pynte); forgængelig, — — 
Sv. fåfånglig, fåfångt. 
Forfængelighed, få-fæng, m, få-fængd 
Em.) værdløshet, tomhet, intetsigenhet 
Jfr. — kg våg 
skit-lsete, f., skrip, Jfr. 
ng Sv. fåfänga. Jfr. og Ag pe 
Farfærde, skræmme, vet-skræme(i), kvækkje 
Ce) støkkje (-te), *øgje (-de). Mest: 
—— 3 gjære seg — 
blive f e i vel *fo 
av åre, 3: *fare, da og hr 
mærket rigt. Av tillægsformen *for- 
færd, 2: *forfært (*forfælt) er da vel gjort 
ra navneform, »infin.e, (at) gre 
graahærdet for — 
— Ved Fare = ie a. 
förfärli og forfåra, 9: mo vælte 
LA likeså farhåga, Frygt; jfr. 
sv. farh HForfærded, fælast, fæltast, 
r, egjast, egnast 
i e al ærdelig, apie (sv. Po fø], 
*fælande, *for-f., fæleleg, *an-f., fæls 
kjeleleg; gruseleg, grysjeleg, hæskjeleg(e) 
(sv. hisklig, sv. * haskelig, kjele) 
græmmelig (Landst.), ruveleg (jfr. ruve, 
m., >: Sirel), rysen (resen), ryggjeleg, 
uryggjeleg, u-styggjeleg, (,bebre”) ov- 
styggjeleg; øgjen (2: ejen, ejen; fl. 
egne), øgjeleg (ejeleg), ageleg, og 3 
3: . Ting, fur(d)e, f., bisn, n, (jfr. Under, 
ibunber), gru, f, "røgdiy) f, fælsn, 3 
J 
Y gter., Foritrætkel., Gyſelig Te 
teen (Adv.), fælt, 


fælelege 
gretelege, hejdneskele(ge) (eg. bebeni), 


| jelege, kjølelege, kaldlege. 
Forf: 


rbelje, fælske, m, ruve, m., fæle, 
f, *an-f,, gru (grav), f. (»det var rejn 
ej g.t), egje, m. (jfr. ge Sosfebeig. 
var rejnt ejn e, ə: no TÆT 
Jfr, Skal, selje. É 
Forfærdet, *forfært (-færd), av Hfåre, 5: 
gare; *for-fælt, — 3: sjenpte 
or-regdad(y), av T ae el; 
— (y, +de), gie *anfælen (2: fom 
gruer), *kvækt, *stekt, fskremd; (mez 
get), Fiv-ræd, vet-skræmd (i), Fyet- — 
Uenig "i (t. verfertigen), — 
fæ: A , virke, tilv., vær ele), ar; 
*make, fed firda, fila. D. de 
hr spå fig (t. ſich verfügen), ha(ve) seg 
. seg hejm, op, ut, undaf[nje), døre 
— ar), ”kome (på vægen, e, til bords, 


Forfølge — Forhadt. 


i er for(d)e seg, (gl. n. forðast); 


Free 
z vinde, Lifte fig bort, Palfe 
jorfølge (E. verfolgen), forfylgje Leda, 


ælte, è (e), ræke, e (rak — FAN ar. 

*; fare etter: seg tykkjer, det fær 

etter meg“, 3: ben Tante G pinlige 
Erindring forf. mig. Jir. Jag 

Forføkgelfe (t. Verfolgung), — f 

— ag — ed F. indhente, 

gjorfølger lagene "E Berfolger), 


sending, m., avinds-man. Jfr. 


ut- 


lage 


aanb. 

Forføre (t. verführen), for-føre (-de), vild- 
føre (Fr. H.), dåre(ar), lokkefar), støre 
«de; stære, stere, styre), forlede. »Selv 

udvalgte skulde vildføres, hvise osv. 
Dej størde meg til det. 
rfører (t. Berfiihrer), lokke-fugl, m 
(farlig, fnedig til at forloffe), lokker, m 

Zorgabe fig å (t. fid verga en), bli in- 
tagen i (2). Forgäbet, *orstirt, *for- 
bina(d), 3: forundret; *forbisnafd), fåtid 


l. n. fåtidr), *avgapa’. Jir. For⸗ 
Get 

Forgabelfe, skit-fysne, f. (i). Jfr. For- 
undring. 


eerd (t. Vergangenheit), fortiden? 


Forgan (t. vergehen), g ut, ut-gå (et ut- 
gåt vækstliv, Asbj.), *for-gangast, "gange 

EL *verte op-i inkje; blive (i elvi osv.), 
bli borte, gå for det. Jfr. og Dm: 


Tomme. D for-åsgsty), A å 
par) ij, fø 1 Førre en, 
— f pr førre keen, — 
Bi E aftes, Mk. *i før-nat, >: Nat 
ilig: — om Np 3: iğ 3 Morgen; 
for'-aftan (fer-æfta), i F.5 Cjtermibs 
bag. Mk. og % før åre næftfidfte Aar), 
*i før-års. Dertil *f.-kofrn, *-avlen. 
——— (t. Vorgemach), forværelse, -stue, 


rate (t. bergiften), — — 
rgive (give der ai tg ver 
*forgive; (ved Gi he "krig — 
— forgive i *); (give feil, f. €. Kort), 


—— (efter t, vergepen), glojme (-de), 
gersjælet, (efter r b oaf verfdulbet n, 


gersjengeig è (t —— AATE 
(>: som snart går værv, *kværven, 
*kværvsam (som snart *kværver), *kort- 
— *skry" ? (skryv), skry'pleg. Gl. n 
jåpr, sv. * skryp (skrup), 
Borgjen ænger (t. Borgänger), — 


J fram- m. v. före- | 


ay 


*gjæld- 


209 
Forgjæved (t. vergebens), le: nytte, *til 


få-nyttes, *til ugagns, *få i) 
må-få (mk. må -arbejd, -rejse); *i AN 
ng im, gåim.), * å få-fengen, *uil få- 


fængs. 
Borgjøre, *forgjære(e). Se Forhere Fore 
gjort (forheget), *for-gjord. 
Forgjørelfe, gjærd, f., gjærning. Jfr. »ejt 
— våre, »ejt trol-vére, Jir. 


| gorglasje (t. verglafen, gjøre til Glad el. 
— Materie), *glase (ikke ⸗ss⸗, da 
las, glaset har a). *Glasere sma- 

* på t. glafiren. 


rglemme glemme, glejme (av). or- 
—— #verte avglejmd. Forglemt, 
— (gaaet af Brug), *av-lagd, 

*ned-lagd; forældet, *komen i gløjme- 
boki. 


m. Forglemmelſe, glemsel, *glejming, *av-g., 


glejmske, f., van-minne, m. 

Forglemmigei ( is a: is), minne- 
blom (»?e), mari-auge, vesle-blom, trafd)- 
b’ T: ergiĝmeinniðt. 


Forguave, branke, ar. 


Forgnavet, *bran- 
kot. Jfr. Gnabe, Guide, S 


frubbe. Jfr. 


ibt. 
— Guden), snage, ar. Jfr. 


— — i Suben 
orgnidning a 
—— se et niende. 


orgrene fig, *grejne seg 1a — sig 
(R. Nielsen), nast, *dejldast, kluf- 
tast (2: Møfte O terad Forgrenet, ut-grej- 
na(d), av-g. Lm. 








—— É, Brejning; £ (ui 
gremng en! År avgren eh avgrening. 
Arm af Flod, gr Fielbryg), grejn, 


m. Følge alle ğ-, f alle grejnar. 
Forgribe gribe feil), *for-gripe seg; 

(forfe fig), 

hænderne. sine, *for; 


*gjære seg ufrels, *skjæmme 
Forgrædt, *for-grår Me gråt, 
1 
— *ut-gråten. Om dette for- på 
u 
Forgude (t. vergöttern), gere til avgud, 
avgude (Lm.); jfr. sv. afguda; dyrke, 
tilbede, guddommelig-gjære. Lm. 
Forgudelfe (t Bergötterung), avguding, 
Lm. (jfr. Forgube), tilbedelse, dyrkelse, 
— a -d. med, *dyrkna', herlig- 
Jfr. Lutherdyrkelse, St St. Seres- 
> (S. Kierkegaards) (E. Bogh), Napo 
leons-d. (-»kultus«), d. e, »forgudelse« av 
L., Kierk., Napol, avgud»eri« med dem. 
(Endelsen »erie er tysk-latinsk-græsl 
- Borge (t piggen *gylle, gul- — 
). Gl. n. gylla, gull-leggja. 
i ——* ”gylling. 
orgylder, 7; 
| Forhabt (t. — illelikt, fhatande 
14 


210 


Lyd man maa — ar 


for: 

pb L) Dyr, Mike, 

i Br u ———— å is Bir, pie 
ED 


udyr, Tag 


Utual Jfr. Ulbyr, Sleng, Bal, 


e 
orjale (Tiden, vpfætte), år ut, av- 
lej(dje (+de); *dvælje (ayalde, sir 
(de): pH drygdest«, 3: bet to 
B. B. t, "drage a (sda drog 
længe, — y]. han kome), drygjast, 
vare længe, bli utsat. halet, av- 
lejd', av-drygd. F. til bet Pberjfte, 
Fnær-trejt. Jfr. Nøle. 
Førhali av-lejding, f. (av-lejde, f., av- 
Asle. ), Laii, Si n., dryg, 
m., drygsi{e), f., drygjelse, n., drygjing, 
i av-drygsle, f. fi drag, Dj vi dri 
ut-drag, n., utlåge(o), f, teving, 
Fo Hede siter tang Mas — íf. 
è a det hænde sejnt og 
si(d)an, Jfr. Forfintelje, Jer, rift, 
Henftanb, Rølen, Dpfættelfe. 
Borhandle (t. verhanbeln), tinge(ar), *dag- 
tinge, * e, *samrådast, *råd-læggje, 
tale(ar), dreftely), *råd-slå; (Rjøbm.), 
sælje, ut-s., av-sætte (for annen mans 
regning: *fram-handel [?]; jfr. *fram-| 
Je o: bibere Fremgang, *fram-lån, n., 
: bibere aan, %. paa anden 
bade Vaagan trane < DH, 
sam! D.), ordast om, samtale 
om, føre ee om, 
avtale om, tinge om. 
Unberhanble, 


av-talg, gore 
Jfr. Debattere; 


Forhandling (om en Sag, Døerlæggelfe, 
E Berbau, Å an gr (BD D.h 
*råd-gjærd, f, (Lm.), der, yr "råd" 


læggjing, f., tinging, f., dag-t., ta'l, ne 
tale, m. (det vart ikkje langt talete; 
skome i talee); (ijær i Anledning af 
Giftermaal), om-tal, n, (dv. *omtals-el); 
(Gjenfan» for F), sk, f. (med greja, 
gren, som under-avdeling av asake). 
Ger (man, tusl (tutl), n. »D'er ejt lite’ t. 
dejme, 9: en bis Forftaaelfe imel 
lem dem, & en vis F. indlade fig, 
tale i nåkot( (eg 
For haſte fø i Talen, gjejse (-te), forhaste 


Borg feje (Butte) E Je. 
9 e (Fufteri), van-gjærning, 
furberi, outa, Fuſteri. 
orhaabe (t. verhoffen), ge hå) 
eten Å pa — (te), 
venast. Sv. hop; 


— — (t. berhofjentlia), vænteleg, 


—— it. Berhofnung), vo'n, f; 
at Løfte), i-drag, n. Gode F. vælfe, 
tælje gode voner. Lm. 


and. | 


Forhale — Forhold. 


——— *ſore·hand. əSitje i f.e, mots. 


orhaanden (t. borhanden), tilstede, n 
ore-stående, F. bære E Geer, , bid 
(bei), finnast, gives, "være. »Det 
inkje i husets, >Kvart ejt liv, som på 
garen bejde. ə*Av det slag, som ere. 
[ARE ore serende, bidande, bideleg. 
*bidig. »Kvar bidige daga = sk. æve- 
dage, 3: hver enefte Dag 
orka ane (t ver öhnen), al De (de 200), 
nide seg inpå, 3: „an| me 
ii ———— niða, ee 
SE) a Også svivərde y de), 
BESES Gl. n. svivirda. Jfr. 
—— E Berhöýnung), nid, ne 
nid-ord, på mk.: *nid-vise), ”hæding; $ 
(Lm.), — f. Gl. n. svivirda. 
Jfr. Haan, Spot. 


R Forhen (t. vorhin), Hør, — (før er 


»meft almindel.”, Kreider 
leden (dag, uke, måned ma pr 
til, *føre-dags; (førend JG her- 
Jfr. Forbum. 

Borgere før-værende, H. D. 
rherlige (t. — herlig-gere; 


ik for- 


ee rs hellige, vie; Ære 
hædre, "gle 
Borberigelje. Berherlidung), lov, Da 
— til lov og ærer. »Ha lov og 
gorheritende (t. rosja, over-vejende ; 
over-mægtig, 


Forheze, ee Salle, tauvre(ar), *sætje 
gand i (jfr. Fortrylle); or bag jer galt), 
-kværve, kværve syni på. 
theret, *forgjord, *trolla', — 
K. Elster). $igefom fa trolsleg ; for- 
voren, Gl. n. tröllslegr. 
Forhexelſe, for-garelse, trolling, *trolskap, 
tauvring (tauver, nm); jfr. Rog (fygbom : 
Sal) i å- «kast, n i (yet Slags 5 m, 
gan', ga'n), gand-skåt(o), n. 
safe er DAGEN, ”hindre, "hæfte, 


e av, 8. uden Glannfel, *take 
ned-føre. Jfr. Formene. —Forhindret, 
*av-tæken(e), *ay-styrt, hindra". 

Farhinbrikg: å —— ), brigsle,n., 
hindrin hinder, Gå 
KÆDER Fopsæt' ( hi Fkå- 


huga(d), *for-huga' Er en) *for- 
vilt etter, *sli etter (jfr. Glem); spånå- 
sg g jfr. Nysgjerrig. Jfr. kleje etter, 
2: Han er nu tetobjat paa benne 
ar , Molb, 

Borhiftorift (Olbtib), — ubeskreven (L. 

K. D.), 3: uomſtreve 

ohjei e (t vertelfen), hjælpe til, 

rhold (Handlemaade; t. Berhalten, Bers 
Datume 7), levnad(i), m., fram-færd, f., 
t-færd (gl. n, atferd), åt-bæring(e), f., 


Forholde — Forholdsregel. 


«bærsle(e), f. 2, (t. Berhåltnif, jfr. 


de ), må't, m (råke måtet, „træffe | 
vette 8."), m Te heve, n. aij 


* — »i ejt annet h.«), — 
(jfr. Grad), må't, mål, n, mon( 
>i same m. som —« T gjårgolbene ere 
re (f. &. i Engl orges Natur), 
eter, målestokken osv. Bore fjeldes 
—— — jætte-mål. F., 
lene, jævn-mål (Molb. i 
å — n. J Broportion. F. pas- 
De, same, m. 
ømme). Det rette F., medel(i)-vægent(e). 
Rigtigt F skik”, m, ska'p, n., lag, n., 
i'm, n D'er "ikkje rim i dete, Ji 


bet hasſer iffe til bet votige. Jfr. Orden; | 


milieforh. W., urigtigt, mis-heve, n., 

«høve, *van- «heve, Så noget, Jammen. iffe 
er rigtig pasfende, iffe ere — 
F — Det rette F. iagt 

tolk, måten. Som fiaar i 
til, fom Nous til bet viriel F., som 
svarar til; svarer til virkeligheten. F. 
Gi mbese Betybn. om Livets Bilfaar, 


flænbigh., Betingelfer, forfaavidt disſe 
jætte bet ene Mite i gorbind. med andre | 
og i en vid Stilling med andre” (Molb.), 


stilling, sammen-hæng, mellem-værende, 
+til-høve, n (Lm.); stel, n. (»d'er nā- 
kot[o] s. millom dej me), omst omstøde, f., 
omstand, n. Jfr. bigheb, Til: 
ftand. Mk.: xi vore samheve« 

Lm. % mellem bem var hævet, sam- 


laget mell. dem var ute. pe en 
s 


ere faabanne, *det svarar 
Taar fe o8 om, hvorledes F. filer fig, 
me fær nå sjå, kor detsvararseg. Dette 
er et andet F., d. er en annen sak, an- 
net tilfælle; sammenhænget er her et 
annet. Et Lands P. (Inddeling, Orden, 
Beilbrelfe), lands-skipnad(i, m. — Bort 
Lands naturlige — — — 
naturgivne, *meds! e , egenskap. 
orholdene i et Qand, tilstand(ene), f 
e. nordenfjæls; forekomsterne (gul'-forek. 
i Finmarken, 3: „Guldforholdene i F”). 
— iEger, lign.-stellet iE. 
Lokale 5 — på stedet, stedlig 


tilstand. De mørfle %., de norske gøre- 
mål? Jfr. AE i anne rager big 
mine private F mål). Søm 


faar i F. til, —— til. »D'er 
vondt føre(y) dejm, som va'ra til hå- 
nomf(ø)e. Alle dej, som til vara. Jfr. 
fvarnad, 2: Glægtninger, Paargrende. 
F., nært, skyldskap, m.; venskap, m. 
Jfr. sde er gode venner, kænninger; 
— jfr. »det er så hævt med dejme, 
i sea fe frørt AE Byase: 
… Å e 1 ygge⸗ 
Bor (i Berlin"), bygge-stellet, 


igeligt | 
hov, | 


» (jfr. same, ar, >: pasje, | 





211 
— rmførhjoldene, form-lag (Lm.); 


tý., *skuld: sstande i Se; 
FAA (or 3 Søpavsfarten), is-grejerne, 
«tilstand el. bare isen, isene?; 


ap ljod- 

lag (Lm.); — p-vægle), m.: »i 
penge-vægen« (2: å be pefuniære F); 
så og »i arbejds- mat-, klæde-vægene. 
Beir-, Barmef. (Climatifte Fi) ver, 
f ———— pen 
3J: T lø 
*god hår-kost, m. Gude y Å 
*sodskin'-kost, Benytte Ti € 
nytte el. passe lejligheten, ebena gang, 
— Bar Forholdet bet an- 
kim, ete het ig, 0 opsign (are) 
y et bi a-o); 

. Dpfigelje, Dpjlag. til En, 

, bedre, »krigse-f.). 9 Fork, 

i Prop. J etter heve, n., etter til-heve 
Lm), etter måten. Lm. 9 p til, 
også: som til. »Som en arver tile; 
på arbejder tile. Også = for, efter, 
mot (»stor for sin aldere; sskyter til efter 
sin formuee; fa Pr liten mot hame); 


id 
— ſtaar i det «er 


ssom 


i den stilling til bi 
F. til Udlandet, ut-ad, ut-byrdes. 


gorholde En oia. (t. verhalten), *for- 


halde (hældt) 
skjule, dølje, tie med (sanheten). F. 
fig (opføre fig; t. fid —— stælle 
Sa seg, håtte seg; være (så el. så) imot 
; bære sig ad, tesig, — skikke 
Forholder fg, har sig; står. (stænd) 
i (væl, vi Pr f. så som årsak 
til virkning). . 5 — 
(så el. så) sammen. Det or, fat langt 
anderledes, jfr. »d'er langt av 
gen(e)e. — Hvorledes vil dette Ex * 
kvat skapnad (Stil, Orden) er på 
detta? rholdes: fan fial fa, gås 
fræm, gøres. Gorholder fig til, er som. 
»Det Folkelige og det Kristelige er som 
Deig og Surdejg; det Sidste skal gjen- 
nei det Førstee. Jfr. *høver til. 


hålde tilbake, nægte, 


Berboldsbegre), — (). Se om 
z — Kaſus), stillings-form, 
t 


olbsmæsfig (t. verhåltnifimåfig), efter 
ten (tiden, alderen, standen, styrken, 
asv.) *heveleg, til-måta". Dette ord 
finner H. C. Ørsted »>næsten  uundvær- 
ligte, mensynes, det dog er altfor 2 
ae å — — i — 
> et e lunde (sv. lynne), 3: 
Maade, Natur”. Han minner om ingen-, 
nogenlunde. H. P. S. har bl. a. for» 
holdse-svarig, >: f.-svarende, 
—— stillings-ord? 


orholdsregel, åtgärd (sv.). I * „Bed: 


Forholdsvis 


212 
gjøre! z på e. at noget gøres ved (saken). 
re F. tage, skifte åtfærd, Lm. 

For HEE va rom ah, efter 
måten (Lm), * ve, efter omstænd., 
efter alderen, eier det foregående, el. 
hvad annet man tar til målestok; efter 
målestokken; jævnføringsvis? (lettere ord 
æn j. — og sammen gin gr, 

sterk — Fhuve (*hue), £ 
be —— Bartøi, *hude, over- 
hs klæ. Jfr. klæ et hus. 
goriugge skam-hugge, *skam-føre (-fare, 
fere, ar), øde-lægge (en skog), for-hugge 
(om >to — se under Jor); (f. en Bei), 
le b 
— (t. Berhau), bråte(0),"m. Allen, 
H D. Jfr. Barrifabe, 
Forhuſte fig, *mis-minnast, 
hugse i mist, i møs' el. mist. 
Forhutle (t. verhudeln), skemmeut, #lyte, 
mispryde, vanpryde; mk. *larve, tufse, 
*klatre. Jfr. me 
orhutfing, ut-skæmme, f., *lyte, n. 
— Fyinne, — op-nå, *kjone, 
l, lægge si til, "avle, 
Sarine, I lej(g)e de) de) (-de), fæste 
i €, 
Forhæug, tjald, n., for-t. (Lm.). 
tjald. Sv. tj 
gog E sberhårten), hærde (-de el. 
— Forhærdeg, *hardne, 
bå d; — gore sig hård, Forhærdet, 
*for-barka, *hard-stadig. Jfr- og 
Forhøie, høgre(ar), høgje (-de), 
højere, «ophegje; hævje (-hov el. hårde: 
*anke; (Pris) e på. 


GL n. 


Forhøielje (af prih, vain, hæging, f.| 


(Lm. p av håg, ə: bpi; mots. læging, f. 
(Lm.), av låg, 3: av; Søftnina), hæv- 
jing, f, — hegring? (efter høgre). 
enk korn laget »højne og løfter. Dertil 

se Par SK ophegjing (efter 
e jfr. F 


piet (noget — £op-høg, *op- 
d; *havd, *op-havd (av *hærje, 
“havde, D'er ophegt i midtene. Jfr. 
hegje, ar. (Rettere“: ev te). 
AA haug, m., — 
g 
tog i, r at [tige op paa), tram, m. qm) så 
stær (gl. n. stett), tråp o) fa 
klap 9 Ek. hjær, m. hja'l (et). 
Ordet har kort selvlyd over hele norden 
i oldtid og nutid (så nær som i fynsk). 
Jfr. Terrasje, Tribune, smal, Galeri. 
(Buttel), kuv, m.; (Bold) langs en Strands 
bred, bale, m; (høiefte Punkt af en 
sg ef. Sjørbryg), reld) (i), bog re'sfi), 
-n y fab — P's .„ frem- 
vagenbe, brat, nås(o), Fa "tjødfuld, 


gump, m. (især om — som 


— | 


— Forkert. 


ellers heter *gom). F. fnubret, rovle(u), 
- 8, fang, ry], m; 3 
— opholet fom en Ryg el. Bølge. 
fang, i ener skalle, m., 
Barnet æ vide J—— Deg 
antfifteri. $., langſtra AV 
ad en Fjelbjide), — * m, 
reme(i), m., rape, m., rab’, 
m. y, fenig, tør, pan Jorden, sal 
m. Dv. *skallot, o: ujævn. %., flenig, 
nevie holt, m. (sv. * holt, nm). Tør 
i Ager, skalle, m. Feu tværtlig- 
genbe, tvær-høgd, f. Fuld af F- *hau- 
sot. (*Hause, 3: Bjerginold). 


Forhør, *forhejr, —— utheri 
(eo) vitnet. (Lm.), fræging(e), f., Tan- 
saking. 





(til spørre el. høre en ut), fretting, 


Forhøre Vg — spørje ut (i retten), 
avkræve oplysninger, *høre, h. ut (ut- 
høre), *frette (ee - e), fræge (e- ar), grave 

— om, Fhøjre yr 
nd seg føre, — etter, ”forhøjre 
S- fig om En Bejindende, 
— til ejn, *sjå in til ejn, Yy(d)e 
in til ejn, *lydast om ejn. 2. $. fig, 
høre *fejl, *mislydes. 
orfjørsbommer, fritte- (frette-jdomer? 
orinben, for, forut; invendig, in-i. 
orivre fig, forlepe sig, *for-renne sig. 
orjage (t. berjagen), age bort, *jage av. 
tjafle, — ut, rej(d)e til, r. seg til 
(på klædern 
Bor (af ja), love, tilsige (sige ja til), 


løfte om. 


gort — — E greip, m. . (r, 
mold- å tju e, i, korn-, bre 
| et — i + I. kæp, "Sniper, 


2, halv-råtent, morkent tre, Også tjuge, 
f. Jfr. Gaffel. 
orfalfe, gore til kalk. T. verfalfen. 
m (efter t. verwerfen 7), *kaste å 
, *k, bort; ikke mottage, ikke 

på vrake, slå vrak på, *vande, 

vise av, under-kænne, nægte; (et = 
flag), ræke (e-rak). Lm.  Forkaste er 
i mist. Dertil 


Š 





kaste fejl, *miskaste (?) el. *kaste 
Fmiskast, n 
| Forkajtelig, ubrukelig, av-viselig (jfr. "vise 
av, 9: afvife); last-værdig. Om for- i 
— (af en 200), nægtelse. Fr. H. 
orfert (t. de (vjrang, vrang-vendt 
H. D., H. P. 8.) 

— *ryær-bejnt Gaja då 
urimelig (m.ske, levemåte). %. ved 
tamd. Jfr. *rang-synt, 3: „lom opfatter 
Tingene urigtigt". F. yderlig, *top- 


ord som dette se denne bok under Gjør. 
“ *V.4 ende-v., 

båg; 

drageljen, *skak- kjetj)rd, DE 

galen, *toppende g. Jfr. sv. topprasande. 


ane — Forkynde. 


Anſluelſe H. . 
iv ee ng il dd så pe KA 


gorfjere, skæmme ut, forkæle, Fkjæle op, 

Fskripe. Om for- i dette ord se For. 
ælelfe, kjæle, £. Jfr: Øppigt Liv. 
ølet, *kjælen, *kvælen, *klejen. 

Folt, *blaut-karle (Fr. Bg.). *blautingar. 

Førkjætire (t. vertegern), skylde for »kæt- 

aar (vranglære), tillægge k., demme 
pb, for-kaup, n., *føre-k. (y). 

fø for Horkaups-ret. 
ple (tjøle for meget), for-kjøle. 

rtjøtetj (Sygdom), *forkjeling, kjeld, 
fa krim, n. (jfr. Ratar); (ftæerf), kål- 
da(o), f. Isl. kalda, Kolbejyge. 

gori øre (brive for ftærtt), Hfor-kjøjre. 
age Ag — klage (en) for en 

annen, k 

Forklare E — tyde (-de), *ut-t., 

» lægge ut, *greje, g. ut; herlig-gere; med 
glans, lysing, f., omgive. 

Fortlaret, *ut-tyd), ut-grenald). F. Bif, 
strålende øjekast). 

— (t. Bertlårung), tyd(n)ing, ut- 
t., oplysning, utlæggelse, retlejding (Lm PÅ 
rede-gørelse, klåring (2: Dpil.) gr 

(mål-g.), grejing, ut-g. (fom pe 

uttalelse, vitnesbyrd („afgive fin F."); 

(Sbealifering), op-klaring, opklåring 0) 

Jfr. Jbealijere. 

Forlleine (t. verkleinern), nedsætte, *klejne 
(ybefuble"), laste, sy-halle(ar) (fav-hal, 
3: frahældende); sværte, Jfr. Dadle. 

Forkeinelje (nemlig paa Wren, t. Ber- 
Heinerung), — kaptein van- 
hej(de)r, m., klejne, f., Flat, Riit; 
nedsættelse, '#skam. 

Forklæde, KH i * førklæ(de) (y) n.; (libet), 
blåke(o), £ 

— at (t. vertleiden) *klæ(de) ut, 
lagge, om-bu (dde), *forklæde (til 

en Forklæd, *ut-klæd*, *for- 

8, ——— *kjælle-klæd", 

Å “ab *kjælle-klær (Avindetl.). *For- 

Klæd" er eg. = for meget klæd'. 

— for-*kræmje (-kræmde), 
*kræmte, ar (for = altfor brukes også 


i 7). 
sortnule, aldeles knuse, k. rent, krase 
sund (til *sund-krasad). Mk. frase, Pi 
Anuſe, ftøbe i fmaa Smuler". 
GSmuler, Sv. krasa, krossa. 
Forfnyt, *hug-stålen, *h.-sprængd, *for- 
skræmt, *modlaus,  mot-las, ned-slagen, 
*nedslægen(e), ned-trykt, *ned-tyngd, 
Hite(t) føre seg (y), vejk-hugald) (Lm.); 
*kviden, *kvideful; *kvidesam; *ræd”, 
Eaei, *maur. Mk. og magt- og 


Kra's m, 





for- | 





213 
— (e-o) Jfr. Forlegen, Ube- 
Jien om 

rinytte, “sætte filbske (i vækst), få til 

åå sture, sætte "i stagge, Ti nukken, Fi 

knåt(o) ; (jfr. i Stampe); ned-slå, skræmme, 

magt-st(jjæle, es, ?, kue (ar), (magt- 

hug-stålen[0] finn es): Forfnyttet i 

Værten, knåt'-vaksen(0), vantreven, *nuk- 
Jfr. Banireven. 

gortuntitfe i Bætt, knåt(o), m., nuk, m., 
stagge, f.: *det stænd i knot, st. i stagge, 
2i nukkene, 9: flaar i Stampe. 

Forkomme, *forkomme (noget) (7), miste, 


misse (miste), tape, *kaste bort, tyne; 
(bli borte), — (fom Å Kulde), 
orm- årm-) orne (år, 
Gan. forint; gorbo Forfommen ene 
men), — 
Forforte (t verkiirjen), kortefar), k. av 
støtte (y-e; av *stut", 3: 


— elar), *styve, *k (kabbe); 
ort); knappefar), 
*minke age). ets — "ejet, 


— — 
Forkortes, rel — ar; * 
skjer, forminbffe, aftage, ind⸗ 


inde” 
atasalia (t. Berkirjung), *korting, av- 
k., stetting(y), f. Jfr. og Perfpeltiv. 
Forkradfe t — — *må (-dde): 
må av, må ut. Jfr. radje. 
oriramme, se Mer 


tfrænfe, skæmme, skade, krænke; 
— (te) o: „ifade, bryde, for: 
ride”, 


Forkræntelig, forgængeleg (7). Mk. for- 


gangast, 3: ,forgaa, øbelægges". Jir. 
Forgjængelig, Mk. forgjængd, 3: „ 
tigt gaaenbe”. 

Yo ænfelighed on — dødelig- 
het, falninp-stand, n Mk. *falne, 
= aftage, bæmpes 


urfrølle, se Srl e 
rine, kue (se Forlnhtte), forskræmme, 
nedbaj(g)e, under-trykke. 

Fortulte (t. vertohlen),- brænne til kul, 
*kå'l(o)-brænne? (til »kå'lbrænde, o- e), 
2: kulbr. Forfulet, kul- (kål-, 0) brænd. 

FSR Træ,  kål(o)- brand, m., 
o), n 

Forfunfile (t. vertiinfteln), *vanskape, *av- 
skape (?, efter Tavskapa', 3: „renget, 
eh 

Forkvalle (t. verquakeln), *skjæmme ut, 
skam-føre (-fare, fere), forhage, ar. Jir. 
Fordærve. 

Forkynde (t. — Å PE 
*kynne, *lyse, til-l =, 
gjære, bære bud Voie. o ei oj; i 
sige til, s, fra (om noget), *vitre, *vitue 
me (ældre dansk) kynde. Jfr. M Melde og 

fære. 


214 


Forfynbelfe (t. Bertilnbigung), båding(o), 
lysing, f., kungørelse, kungjæring, f., 


vitterlig-gørelse, 
Forfynber, bud-bærer (om), lyser? med- 
vind utbreder (til [at] *lyse, meddele, 


Bare Ge 

abe (t. verlaffen), fare fra (landet); 

1a(de) fare, la' være, *forlate, vende, 
fjærne sig fra (fædrenes gud), nægte sin 
hjælp, la" hjælpeløs, Kg (svejk); (til 


give), *forlate. F. fig pan, *lite på, | 
tru (ejn), sætte lit til, stole på oy: 
fadt, forlate. , Steb, Hiv-laus, 


2. Forlade (Baad, Gevær), "forlade (om 
for- i ord som dette se or). Jfr. for- 
læst, 3: forlæsfet, overlæsfet. Mk. *for- 
lastad, 2: for tungt ladet; om Partsi. 
Barfadelje, foriating, F, („oftere“) for- 


Borladning, føre-lad(y), n. 
Mine, saure, ar, 3: fylbe 
rfag (t. Beslag), kostnin; me m. 
Voller Ri pe utgiver- laget? 
ge 
Forlagshanvet, utgiver-handel? 
—— (til en Bog), utgiver-ret? 
"ER ft (hans, bereg ofv.), utgiver- 
Forland tife. Å Boelan, næ"s(e), ny fram- 
land? fram). Jfr. for- 
bend De Stade ved Søen under 
et Fjeld" 


ping ferland, Dy d: staben 
, uden Stjærgaard”. GÅ. n. for- 


Selenge (t geriama) *fale (»den, som 
inkje falar, inkje fære), *krævje, 
ket om: ville have, *højre etter. F. 
en vig Bris, *take: shan tog 1 $ 


gorien” *ut-leden(i. F. Uge, *veka | 


som) var(i), v. inne var (el. enne, 3; 
nbe, tilenbe, var?), mots. v. som kjæm, 
, Dag, hær om — (2: nyligh, *ejn 
gen; isin’, n. (sin' eg. = tid, gang), 
i sin; sin i veka(i), si helg. Jir. 
vrige. Til *i sin", = forleden, mærk 
ta(d), 5: nys, nylig. — sin, 3: i tid; 

i stad, 3: i sted, rum? 

51 (forvildet), *for-råd', *forførd. 
legen (t verfegen), (i banftelig Still., 
i Knibe), Tille stad' („iibe ftedt”), ille 

, *ille faren, *ille en, *van- 
komen, *for-råd', op-råd' (føre, y), van 


råd', — bryd', *trungen (jfr. Be: 
træng ast (*stande f, * sej 
£), skår(o)-fast, -laupen, — 


sæt, e (,tg. fat paa et eter, Hor. 

or gere Al 
Å n(o jælpelaus; 

KEN *fla't (jfr. Unbfelig); (ilde tjent 


lægge i en | 
Å rug. 





Forkyndelse — Forlidet. 


el. bjulpen med), *van-byrg, *van-ber- 
; (feng for Midler), "ta'k-sæt'; (und- 
elig, meget) bljug (ov-bl. d *blaut- (jfr. 
seg 9); (forvirret), kju's (reg vart k. 
med dete), «faren. F., meget, naud- 
faren; — — — åt- 
omen, nu i erit, 
komen, *ut-berdesty). — — 
Gjelpeløs. "+ for, trængende til, 
gm, fore, Fkvile-, liggje-trængd. 
før dr, *mun"-valen, *mål-halt, 
målbunden. 3. for Svar, er svar 
skyldig, -laus, svarløs (Molb.), 
være i bejt, F. blive ved due man 
yer fagt, *tale seg fast (om selvmot- 


For! egenhed (t. Verlegenbheit), rådlejse, fa, 


-fæste(o), m., van-råde (Fr, H.), tve 
føre (Fr. H,), trång(ø), m, uråd („Raab 
for Uraab”), klæmme, f. (sklembee), 
kni'p, m., knipe, f, vande, m, vå 
vankome, f. (jfr. ubelbig Still), floke, 
m., prøsje(y), f. (presse), skruve-stikke 

m) lægerval', m: (?), leland, mi, 
bejt, £. brer e); — i Talen), 


7 i Å FRE ud: 
—— LA — sell: 


beit i] b kår-sætj 
SEER: — å Şi — ved me 
elbige Raad, r-råde (-de). 
som forråder, ær Mforrådar, — fig 


sig] Komme i F., skår-lan i Q 
* »eg — LNS som —— 


roras. GH. fætte, — e Voikon), sette 
en) fast, få ta'k — -ba 
Deti g Hide fg n 20 

m 1 om-rome pa 
— S. 


ræke(e) seg, områ(de) seg. 
pi Heggen berga(d), *frelst, *fløjød, — 
være, komme 0.). »Då var han flej 
F. med, bryd med. 


ğorlene (t. verlehnen), gi som "len, n. 


gi bruket til; give, unne, tilsi Mk, 
og lene (-te), låne (-te), 3: „overlade til 
Brug". Dertil le'n, n, 9: Lehn, Om⸗ 
bubsdbiftrift". GL n. lena, give, rlehne. 


— fig (t ſich verlieben), se For⸗ 
Forlid 


5 alifor L), van, Have van- 
højrt nåkot, o, 3: have hørt n. altfor 
libet, altfor fjelben. sDet er ikkje van- 
hejrte, er ikkje vanseten(e'), 9: 
* å ør à bet ofte nok; Gar ask 
-$ purd, -staden, 
— ie (2: jovet før fidet), -voret, 
-talat (-snakkat, -rødt). Have van-se(e)t, 
«kjænt, -komet, -gjænget. Jfr. gl. n. 
vanr, 9: spe e, blottet før. Jfr. 
*van-agte, 2: forfømme; *van-brukad, 
(for) Tibet — *yan-flid*, 


Forlig — Forlængs. 


behandlet; *van-færdig, itte ganfe fuld: 
ført; TE Tor Livet prøvet. 

Forlig, sæt, m. n. sælt, f), sæmje(e), 
i Jir. Ad Molb. hår ænnu 
Saat for Forlig, faat f. forligt, 


Forlige (forfone), sone, ar (dv. soning, £); | 


sætte (H. D.), efter *sæt", 3: Forlig, 
og ufantte, >: uforligte. Gl. n. sátt = 
sætt, Forlig, såttr, forligt, usáttr, ufor⸗ 
igt. FA godgjære seg, bli venner | 
(igen). Jorliges (0 pen overens), sæm- 
jast, samstævjast(e), samstavast, *heve | 
* — orligt(e) om, samtykt(e) 

J, *samd(e), *samråd(de), *sams, 
sam-stælt(e). Samtykt, i ental = til- 
freds, fornøiet 


méd, 
Forligelig, helg (fredeleg, i), — 
ktig nbanffelig at forliges med”. 
gorigelighe, Fvet(i), medgerlighet, frede- 


Sor igeljestommisfon, — mot, n. 
(sætte-?); sætte-nævn, H. 
orlgetjeltommiser, — Lm. 
—— Bare), for-lægen(e). 
, sætta-mot, n. (sætte-?), fred 


Ber | È Bertai, ta'p, ør — mis- 


— nevn m.i tibg-), sje- 
skad 3 br ' rer ag 
E per a (om Ea strande; 


gorl pr tape, 
G ft"): ”forlise; lide sjø-skade, lide 
skip-brud (-bråt, 9); (fætte Livet til), gå 
for det (H. Sch): »han gik for dete 
(jfr. Omtomme), blejv, druknede, blev 
borte. 


Forloren (t. verloren), tapt, for-t.; opgiven 
(„iom har givet tabt >: ji falsk, — 
modß naturlig": Længe, Hofter), kun 
stig: E Blomfter, T. Arm. Molb. y, 
gaar, —— sau, m. F. gan, gå 


gorlov (n. f. Bertso, +. Urlaub), Mor, 
n., for-lov,n., tillatelse, frihet; (Tjenefte= 
fribeb), lov. Se Permisſion. 

Forlove (t. verloben), *tru-love, *forlove, 
love ægteskap, *fæste(e); av-sværje, for- 
love (brænne-vin); gå i borgen for, inne- 
så rå — * svare eg Ge (se 

avere drage 

„trætte fig fammen“), skulle ha’ F 
el. den): ola skal ha Anner, »det 
rer — par av deme (dejm); bli 


—— — fobung), be(d)l 
GE et gr 


rioveljesdage, *giftar-dagar. 

lovelſesſel ab, bedle(i)-stæmne(e), f., 
fæstar-øl, n., ee lis f. 
oriover, forlover, trolover; bo 

Fore: trolovet, *tru-lovad; nEn Ran), 





215 


fæsting, m., fæstar-man, -svejn; (Pige), 
bedle-pike, ' fæstar-pa -jænte, 
jænte. Forlovede fæstefolk (H. D.). 
bk D. — også om SE -mø, 
— -guld, -ring. Jfr. 
n eag K 18) Pen Fkjæraste ; 
puten (hennes), *jænta (hans). $. være 
med, have lovet (en). »Han havde lovet 
en anden, sa" hane. Asbj. 

— (t. verlauten). ae) ge siges, for- 
tælles, spørjes (-rres); låte tet låtet). 
pr forlyder, at —, ordet går, at —; 

så gårsnakke(t), at —; *det hejter, at — 
(jfr. Sebbe). Det læt så, at han skal 
kome, Han læt så, at han vil fare, o: 
laber fig f. med. Bade fig f. med, 
mine sig med el. u. så, give at forstå, 
te. 
riybenbe, sigende, sægjande, n., sæg- 
kn f. Efter %., efter sigende, efter 
folkesnak. 


Forlyfte (jfr. dt verluftigen og beluftigen), 
een ar (jfr. Møre; sv. roa), troje 
iae (te; pa * trå, tröj), trøjte (seg), 
0), ar, nåsse (o, ar), jule(ar), hugge 
i frygde, ar. fig, moroe seg, 
trøje s., låste s, skjæmte seg (gl. n. 
skæmta sér), nåsse s.; frygde s., kose s., 
byggje — s. Jfr. Gotte. D. * hu-ro 
sig. H. D. Dertil hu-ro og hu-rolig. 
Bl med (ngbe) heter i * ikke njote 
-naut) 
oriyftelfe, moro, f., hugna(d), m., hugge, 
vr eli, frygd, f., 3: lee, Bioeren, 
Se ellers Fornøiel e 
Forlægge (t. verlegen), flytte (riksstyrelsens 
sæte til annen by, tinget til andre * 
sd) (lægge paa gal Plads el. fan, at 
bet Gjemte ilfe tan findes), forlæggje; 
(f. Bog), koste (den) trykt, koste tryk- 
ning på, la' *prænte, *prænte. 
orfoægger (t. Berleger), utgiver. 
rlænge (efter Tid el. Mum), længje (de), 
længte, ar (pellere rer AS jte (-te), 
tøjgje (de). Jfr. Strætke, Ubi 
zay —* — længre), 
ast, ig ast, tågne, o (gl. n. togna, 
— Este — Kle længte, 


lange, ar. 
rune * 


fr. 
Eon an J 
gorl tængji 
— Aie — — 
—— OE 
ng(o), f., 


ting, å ammen Ti; 


— ma (pining), tgn 

ning, -gjin 

Ens Bajon (GL lobs el. Stol id 
Fødber, naar han ror), — 

Forlængs, *fram-længes, fræmlængs (FL D.) 
mots. bak- Sv. framlänges. 


216 
ae læn, sel trådom, m., tråing, 
f., attri eri angen. 


Forlængft X borläna fD, længe siden, 
långe(o) (*långo, 0), långe si(d)a(n), 3 
 fiben. Den sne, som fal' ifjor, er långe 

- glejmd«. Sengit = forl, altså = 

længe fiben, er ikke engang tysk. >Den 
"længst afdedee. Jfr. sdet skulde långe 
vore" gjorte. 

Ton (i. Berlauf): Efter en Tids, Dage, 

Mars F., efterat en tid osv. var gåt, 
var tilende, efter en tid, dag osv. 


Forløbe (t. verlaufen), (Band, Blod), lepe | 


bort, 
jast: 


*renne b.; (om Tiben), lepe, #dvæl- 
jfr. dap-dvælje, 2: Tidsførbriv. 
fig (eg. ſtade fig ved at fpringe), 


forsenne seg, *forlaupe seg, *forfjatle| ek. 
| Formalijt, 


Jfr. skome som se 

-- den i hejte utene; adej have brænt 
mnasernee. Em et el. Fam fuld efter 
at have f. fig, * 
faar efterat have været paa ångulen, 
paa Krogen. Forlaben, *av-ledeni(i), 

utleden. Jfr. Forleden. 

Forløber (t: Vorlåufer), penge (Lm.) 
*øre:laupar, fore-leber (Fr. H er 
noget, fom gaar ferud), føre-far(y), n 
Forløber for en Fraværende, fom er 
paa Beien, til Stedet, *hu'g. -Eg 
højrde hugen- hanse (eg. hans Tante el. 
—— gif forud for ham). fe: 
gl. n. for- (fyrir-) rennari, fyrirr: 
ørigfte, borgen. Jfr. Raution, 
orløje (t. erlöjen), *frælse, fri, *berge. 
Forlgft med Barn, *framkomen (-mi). 

289 er f.x F. blive, lette (ee) seg (ar), 


: føde 
Forløsning, ut-løjs(njing (Lm.), frælse, f.; 
bergning, f. 
Bartøve, gi lov, gi hjem-lov. Se Permit: 


gom skap, ta *skapnad, maksel, skape- 
lun, n., »skikkelse«, dannelse, gjærd, f. 
er fek ej ånnor g.e); menster ; *form 
som et æmne en vis form i, f. e. 
knapform, kakkelovnsf., lysef.); utvortes, 
ytre (mots. inhåld, æmne, indre, »ma- 
teries); tilstand, væremåte (f. e. dråpbar 
form, flytende 4 Å op skik, vedtægt 


seg, forfare seg. 


(selskapelige f.). In pa forma, i| 
Beste orden. forma, før syns 
skyld.. Afvi gene grejn, f. Jfr. | 
Art, Ufart. Med god S skapleg. Jfr. 
skaplaus, >: uforuelig. 
Formal el. formel, f. €. f. Daunelfe, 
forstands-d., ævelse i at tænke. å 


Tænfning, ren tænking (uten hensyn til 
det tænktes inhild); form-gyldig (H. P. 
S.) form-, i el. efter formen. Formel 
(Perf.), stiv, avmålt. 


ngel-sår (også fongul-), | 





Forlængsel — Formatior. 


— tanke-dannende el. oe 
nde. Prof. Rovsing. 
gormae, utvortes, skikkelse. 
ormale, at (t. vermalen), male ` (korn), 


 gjørmalier, Formalitet(er), skikke; ved- 
tagne, foreskrevne —— for- 
skrifter; form-skik el. -sak. H. P, S, 

—— (af Korn), —— 
ormalifere fig, form-stete sig, 3: ,ftøbe 
fig over formen el. formerne«. H.P. S. 

Formalisme, utvorteshet (overdrevent hens. 
til det utv.), form-gyldighet (H. P. 5.), 
form-tjeneste (?) el. -trældom. Form- 
avæsene ikke så vel, da -væsen er tysk. 
Formdyrkeri? (H. P. S.J). Bedre da 
formdyrkelse, da sie her egentl. er fræm- 

form-tjener el. -træl; form- 
dyrker. P S. 

gormalitiff, form-tjenende, -trællende, -dyr- 
kende el. -bunden? 

Sømand (foran i Rælfen), *føre-man; 

Anfører), føre-man, *føregangs-m., 

høvding, hovuds-man. (hevs-m.); (ifær i 
Fifterlag), *ba's, m.; (for Befætningen 
paa en Fifferbaad), *styre-man; (jom 
har bæret før en anden), føre-man, f- 

gangar, »forgængers (såsom i æmbed); 
E t), om-råde, m. Jfr. (ben) For- 
nemfte. 

Gormane (t. vrrmabnen), lægge (en) på 
hjærte, minne (alvorlig) om, på, råde, 
be alvorlig, *formane (, nyt Dro"); vare, 

ar (ferefy], om), *åt-vare („efter banji“), 


tælje føre. til, mane til. Lm. Jfr. 
Dpfordre, Opmuntre. 
Formaning, varægsle, f. (,maaffe af 


(sv. * — 
føre-tåle(o), f., 
føre-t. 


eggja“), varnagle, m. 
2: abbarende Exempel), 
føre-tæljing, f., tålor (o, pl), 
T: Ermahnung. 

Formajte fig (t. fid vernefen?, om fræt 
Forvovenhed), være ugudelig, laus 
nok til, forvåge seg til, friste vårherre; 
jfr. læggje til at, tru seg til, at; være ublu, 
skamløs (nok) til at; kome seg til at, 
trøjste seg til, djærvast, dyrvast. 

Gormafelig, *vileg, Horvågen. Jfr. hard, 

speleg (ting), Fstorfæld, *toren, 
ER 'skamlaus, delig, *gudlans. 
Bis ior Ba Tale, vå-snak, n. „Nyere 
tb for Baargda, Banta'l el. beslige”. 
tså: vå-rødande, vå-talande? Jfr. For: 
mn 
Ses 


ormat, (ark-)s 


dløjse (La.) skjøjteløjse. 

størrelse, *-storlejk:; el. 
målestok? form-mål. H. P. S. Jfr. 
Folio. 


Formation, (krid-, kalk-) dannelse, lag?; 
skikkelse, opstilling (av manskap), 


Formaa — Formindskelse. 


— — — ar (også i 
H D., ; formå („nyere 
magtast, en Fyære mænne 

Då me til, tråttefo), ar, ævle (e), være 
god til (for), vinne (van), *være mekjen(y), 
magte. - »Han er ikkje så møkjen mane. 
»Han strævar, mest han vine, »Eg 
sprang, mest eg vane. »Eg van ikkje 
e længere, sAlt det, vi vandte 
D.). =Vinne seg hejme (»kome seg 

h. «i vV. seg ul, op >: formaa at fiaa 
SÅ g Stand (i S. til). 


— mægande(e): 

Fo: * I (Senfigd) de-mål, føre-m.; 
Gjeni |, ende- Tag ; 
(Gj nb), æmne; jfr. mål-æ.; (Beftem- 
melje), hes. m. 

Forme, danne, til-d., tilskære, -hugge, 
«klippe osv.; *skape (-te), *forme, lage 
(ar). Formet, skikka(d), *skapt, laga(d). 

— ft (t. vermittelft), ved hjælp av, 
på grun av. 

Hormeget, |*for-: -Hbrænd, 
-Fete (seg). 

— m jfr. opskrift, opsæt, forskrift, 

ordlyd, f. e. for en kontrakt (sæmje), 
8 — Geometriſt F, g oP- 


germ se Formal. 

rmelde (t. vermelben), tale om, gå ut 

på, vedkomme; meddele, tage med. 
min Hilfen, helse fra mig. Jfr. Melde. 
rmelje, *skaping. 

ene (t. — mejne (ste), Kr 

for, *iru, tænke (jeg tænker, at); 2. for- 
byde, *forbjode, nægte, hindre, *mejnke, 
*mejne, Gl. n. meina, 
aane Nægtelfe), *mejnking. 
rmeut(lig), at-given for, trod; påståt. 
Den f. Prindå er borte, —— 
pan %kulde være, ær borte. Delf. 

titigheder, de påståtte r.j d. T. (han, 
man) trodde på; de inbilte r. Jfr. Fore: 
give. 

Formere (t. vermehren), auke(ar), eke, fer- 
fålde(o), mejke (mejrke?), aukle(ar), 
— 2. (t. formiren, af latin), danne, 
gere, utfærdige, ut-stede. . fig (til 
tage i Tal), yngle, *yngje, mone(u), øj- 
kjast. Øjørmere8 (om Hob el. Mængde), 
vækse, aukast. Dv. auking, Formerelje. 

, em Linie, *stelle op i rad. F. en 
oft (i et Regnftab), in- el. opføre et 
sæt? Jfr. Poſt (mk. ,Saté”, bet fom 
fætteg, 2: et sæt). g med noget vag 
(førnye, forplante), eksle (ekle, aukl 
Økle seg, 3: forplante fig; ekle bu- 
skapen. Gl. n, æxla, av vexa, Óx. 

Formerelſe (Fornhelje, „ifer om unge 

Areaiurer, hvormed Bejætningen pan en 


»han var ikkje 


*forstaden, 


Forman til, | 





217 

Sapi rane forøges”), øks! (ekl), 
ing, f. 
grierng or op stilling. 

rmidnbel, —— ”rædsom, Føruseleg, 

— — fæleleg, ”fælsleg. Jf. 

rygtel 
Bormidbagle) morgonen (mols. *aftan, 
Efterm.), morgon-sida, f., -ta'let, n. +på 


m.-sida, -talet, om g. F.3 Midte, 
mid(i)-morgon (kl. 7—8). Mk. midm.- 
Di 


stad, Sted, * Solen ſtaar ved 
medm.; m.s-øjkt, f. dt ben førfte Mr- 
beibsſtund paa Dagen. 

Formilde 


OEN Hæg *dejve,  lene(i), 

av len (ə: lind), *linke, lindre (sørg); 
lette(ee), mildne, (Debre) *milde, *hugge, 
stille, stagge, av-væpne; *mjuke (>: blød- 
gjøre), *mejkje (-te; av mauk, ,Mab- 
væbfle”, e op), mykje (-te), 
9: gjøre *mjuk. %. Ønften, ye. Dv. 
lye, f, 5: Mildhed i 2., av ly, 3: milb, 
Iun, lidt barm. Formildes, *blidkast, 
*blidne, *døjvast, *lyast, *lyne, tykke, 
lykkast, "læne (ar, av "læ, 2: milb, iffe 
fold), blyrast (ò: linbre8); rennast (eg. 
mette); gilve) seg, *linke, mildast; 
*mjukne, *mykjast, blåtne(o), mejjet; 
smække (3: ftilleg, tage af, av små, 
om Bind og Søgang); (fagtne), lene(i), 
lenast, lindrast, *linne, linnast, sævast(e), 
gl. n. sefast; (ijær om Veiret), lettefee),. 
ar, lettast, *letne. 

Formildelfe, *milding; (Lindring), bly'r, 
M., døjve, n, *dejving; (Stands, z 
olb), le" nl), n.; (ftprre Blpdhed), mjuk- 
ning. F. i Luften, lev(y), f., ly-ver, n, 
linne, m., linna, f., linning, E lin-ver, 
n: (en bið Barmegrab), lykke, f., læke, 
"av læ, 2: mild, lind. 

Jormindffe (t. vermindern), minke, ar 
(o; D.; gl n. gr omfavne 
(Molb., H. D.), vesle(ar), 1 
låg, 9: lav), kværve (-de 
(knæppe), ar; (aftnappe), Siae Car è 
skar(d)e; (indfnibe, gjøre fmalere f. 
paa et Strittetpi), *fælle, mots, *auke, 
ubvibe. Formindſtes, minke, ar (Ma. 
H. D.), min(d)skes (Molb.), "drage i 
minken, *veslast, skrædast (-dest), skjær- 
(djast, kværve («kvarv), tværre (tvar, 
tvorren), jfr. Gvinbe ind; smække, ar 
(jfr. gl. n. smækka, forminbfte, av — 
(bli altib fjelbnere), æ — (ut; - 

Det formindſtes hurtigt, * er — 
men i detse Førmindjtet —— 
av-minkad, -tvorren ; (Pris), foed-sæt”, 

Forminoſie lſe (t. Kerner minking, 
f., minskning (Molb.), min(d)skeise (Moll, 
H. D.); øjdsle, f., skar(d), n.; (lFfnap- 
pelfe), knæpping, f, mink, m., avlagelses 
(gradvis), fav-fælling, av-minking ; (haftig), 


je qae, av 


218 


F. i en vis Grad, — 


kel F. i Bægt, letning, f. 


mon(u), m. 


Formode (t. Vermuthen), vone, ar te) | 
elar’ 


vane, (,oftere") vanast — vænt 
— tænkje (-te), spå (-dde): 

år de'e, 25., at er komene; — 
ar (også H. D.), sv. gissa; *gjete (gi-; 
-gat — gjetet), gætte, hove(oo), ar, 
vente. Jfr. ter, *torer: 


shan tør snart | 


Formode — Fornemhed, 


le værje, f., — Mk. *land-, 
je-værje. >V; erre er 1 e 
dårarner. Jfr. »det, som siea 
vet, fær lukka milar el. sd'er lukka, som 


så Pad e  Bormunb aft), *værje- 
mål, n —— mag 


a; Formøle (t. Sermåblen), gifte med, vie 


, med, ægte-vie. 


De Myformælebe, 


kommer; adet torer hænder. Jfr. For⸗ de nygifte. 
mobentlig, F. (Hær = frygte), tvile, ar. | Formærte (t. vermerken), mærke, ar, komme 
»Eg tvilar føre dete. Eg t. på, det| efter, k. under vejr med, (-dde), 
er for sejnt«, 2: jeg er bange for —. hå (-dde). 
Formodenilig (t. vemutilid), vist, nok,|ørmørke, — (y, -te), for-m., skyggje 
vel, tænker jeg, vet jeg ("vejt eg): shan -de). merkjast. 
der vist, dər nok, dør vel nus, »Han| gormø: fe KO 109 hindrer Lyfet), 
— vet jege; — (*væntelege),| merkje(y), n., *formørkning, -kjelse, n. 
Fornagle (t. Sad *spikre — 
ormoni på sermuthung), vænting, f.,| i — på grovskyt', kanon), til 
vo'n, Er Te EE u), m., gæt-| nagle 
—— a (også H. D.), gjeting, f. | Fornavn Va — depe-navn, forn., 
MGE —— — gisse, ni | + føre(y)-namn. 
Suntel ), grømt(y), m praa *nedantil, *nedre. Jfr. Neb. 
lunk), *tvilsmål, rejk, m. Jfr. fe. Apnelfe. ritebre, nedsætte, — Fag) 
vg (P8, tynt, m. Ji. Gjette. En nedre. Gl. n. nidra. Å. je 
. have om, være ræd, grone(u), gl. n.| seg? Gl. n. lægja. Av Ao 
gruna. »Eg er ræd føre(y) dete. »Eg| lægst). Fornedrende EJ 


er så ræd, at han ikkje v dete. Å. 
ytre, hemte(y), temte(y), ar, tønte(y). 
Jfr. Ømte, Gjette. 
Formue (t. Damdan), medel(i), m. (3: 
Midler, Eiendom), ævne Es d, Evne), 
0), avl, m., kraft, magt (*ha m. 
S å koste, *kome til m.), råd, f. (r. til, 
F. til), ejgn, f., mår, m., fore, É 
(dæ den, Då Evne), instøde, 
m. e n. instædi, n, -da, f., 3: Ka: 
pital), bæring, f.: »bu og bæringe (per 
ve | eg. dd Mk. og *velstand, rik- 
Å. el. Midler i et Bø, bu: 
pars buete; jfr. moner(u). »Dej hava 
store monere. Gang Formue fan an- 
faneg til et Tuſen, *han er god på ejt 
tusunde. 


Hermuende, hær (jfr. Mægtig), velstående, | 


*rik. Dive f., *rike seg. 
ri E om *rike-puke. 
Formular, Formel, mønster, forskrift. Fe 
Bop væ, m; (,iær om Bers el. 

Age fom indeholde et Beirmærte el. 
[.”), rune, f. Jfr. Formel. 
AG gi form, skikke? form-sætte 
(H. P: S), i det (rette) uttryk, opsætte, 
sætte op (en »kontrakte, et brev). 
Formumme (t. vermummen), se Maſtere. 
fig, “hame seg til. Jfr. Forvandle fig. 
Formur, *borg, f. (ifær Beimur, Havem., 
erg unber Træbygning); ESN 
værje, f, værn 
"Sormynder (t. Mee, a. ſ. 0 t 
Mund, >: Forfvar), formynder m 


F. Mand, 


krænkende, nærgående anke, påsagn el. 
siktelse. 

Fornem (t. vene, Fojær, *mæ't, *stor 
(jfr. s.-kar, s.-folk), fornem C nyere 
Dri”), *stormanlig? av højere stand; 
(anfelig), *høg. Mk. astort skal storom 

ylgje=; s*stort høver storo(m)e. BA 
sæte, th. stand. Jfr. høg-bord, 3: By 
(blant flere) nærmeft Høifædet; -sæte, 
n., hegsæt-bænk, heg-tid. (Af f. Byrd), 
heg-ætta' (Lm.), * £båren(o), ætstor, stör- 
ættet; (fræfen), *fin, *storvoren, stor- 


gt bd De fornemme, *dej store, de 
> a: høie (Sætersd.). F. Berf., 
stor-kar, -sælle, m., -kjælle, 


J 
gel toring(ar), stor-folk, stor-fantf(er). H. 
Sch. Mk. "sto: rgar(d), 3: Derek 
Bondeg., Bofted for fornemme Foll. 
Stand, fræmmend-stand, n, (*framands.). 
F. Bis *stor-vis, f. Halv=f., *halv- 
stor; Half. Berf, halv-storing, h.- 
koring, -kovringf(o' h oftere” h.-kauring, 
m. Jfr. kovre(o"), erhverve. Den for: 
nemjte are, taabende, gg 
*han sjøl, "ho s, "dej sjølve, 
folket. — tue, Mer 
peer) í Fornemt (el. Toft- 
bart) leve, jfr. "leve på ejn stor fot, 
fleve høgt. F. tale, knote, ar nd å pynte, 
seni. Sproget, Talen), hås ke(o), ar, 3: 
prybe (gl. n. horskr, — fin, bannet), 
braskefar), danskefar), mots, bondske, ar. 
Fornemhed (t. Bornehmbheit), stormanskap 
(2: at være Stormanb)?, hej stand, fin- 


Fornemme — Fornøden. 


219 


pr m. Gan 3 har tillagt fig et Stin | vis, — (2: billig og god at lomme 
af Fy — hæve grave" gryterne hjå 


tilrette m 


ti 
feto, FA te (9: fom tøtler fig 


dej stores. Jfr. høg-færd, 2: at leve på ; forstandig; (billig), ret- 

stor fot. slut(tig), rimelig, klo'k, sl skiel- 
Fornemme (t. vernehmen), også i *, men| lig (Molb.); jfr. bii (*skilleg): — 

lyder fornæme, e -namde; også nam — | kjæm ofte skillege ord or skorpen 

nåme", 0), næme, e& (-nam — nåme", o), B være bælge. F. (Mfte), vike 


næmje (-namde) (sv. Frie ha — 
— *åt-gåst (til *gå åt, atgå, -dde) 
(gå = mærke), kænne (eju smak, *ange, 

, svæmnen, jfr. Føde, Moærte); 

komme efter, få vite, — > bun- 

< Telt, tæfte, ar (til tæft, f., „Suet, Beir 
af noget") (jfr. Nys, Beire); (noget ondt), 
verte føre (y). »Eg vart ikkje føre 
— ufrede. Lade fig f., te seg, 
— (te). »Det synte på 





hånome(e O: J . Se, Synlig; Erfare, 
Fornemmelig (i. sormnehmlid), især, mest, 
vandlege, *i vissa. 2 (t vernemtid), 

mærkelig, kænnelig, * de. 

— (at mærfe noget), fornæmsle, 
-næming, -næmelse, ni; kæn(d)sel 
G. Ros:), — f., kænsle, f.; | 
k, —— (av sanse); *minning 
* minnelse såsom av en sykdom), snæv, 
m., ———— m F. af (~ Nys om), 
f m. . af et Dyr, v, m. 
buntet, tejst, m. Jfr. Unftrøg, Smag, 
S., ond, vondske, f., ilske, f. 


"ar uhyggelig, nog”, m. &. have af 
self ct Fn 
e någ”, 0), Vi e 
(kerak. — oriee 
å, Lm. Jfr. For⸗ 
eg 


Fornuft (t. Bernunft, Gol. 28 — Ver⸗ 
nuft), vet(i), n, manne-v. (Lm., G. A K.), 
man(d)eved (H. D.), —— fram-vet 
(Lm.); visdom, klokskap, skønsomhet, 
højere  tænke-ævne, — skiel 
— Jfr. skil(i), n. „Orden, Nede, 
[arheb”. »Komme El Skiels Aar og 
Alder, 3: til Fornuftens Aldere. Molb, 
(1859). 


piges ord (: 
— gr, jønfombed”) nu er »næsten for- 
svundete. 
Fornuft, for tiden i alle fal » ikke md- 
væres, kan dets bruk dog minkes, navn- 
lig i sammens., og tankes, tænke-, tan- 
kens, tænkning(en)s, ånds-, åndens m: m. 
nyttes istedet. — fuld (peb fin — 
F, „have fin 3.9, ha 
rette vs, 2: 30 alke ge Mk. — 
vetet, *gange fra v, >: blive gal; shan 
var rejnt av — »dej hadde skræmt 
v. or — (0). 

AG ftermanl, forstands-, ene fa 
(t. vernünftig), vetogti), deg 
y — med vet; *rettænkt, 







Molb. klager over, at dette før | 
(= Stid = ,, For: | 


ag å og Bevidfthed. Kan ordet | 





må 


— AK fig), *folke seg. 


Sr io tanke-liv, ånds-l. 
føv, tanke-lov, åndens 1. 


fære, tænke-lære. Jfr. Logil. 
jen —— *ret-laus, Los. Jfr. 


—* — (Ufornuft), *vetlejse. 
— tanke-ret orden, rimelig, 
skjel 

gorsuftgibentfed, ånds-vitenskap (?), mods 
serfaringse-v. 

Forn e, gøre om, føde, *om-bune(ar 
jfr. — ENGLE ar, pg 
Jir. Førmere med noget Nyt. FB, 
nyast opatter. f—t, opatter-nya(d). 

ba e, jfr. Fornye, Formerelfe, 
ornægie, av-vise; fra, nægte, ikke 
vedkænne sig, ikke vedgå; av-sige; (ifle 
erkjenbe), nejtte(ar), fornejtte(Lm.) (nejgte, 
nejkke). 

Fornærme, *fornærme (, Dro”), 
*gjære vondt, g. uret, gere — 
gange for nær, mejde (-de), mejnef(ar) 
S. med Ord, nejse (te), "tale (ga) for 
nær. Tilbøielig til at fa, uvetog(i). 
Jfr. Uforſtandig, Henfynalød, Grov. For- 
nærmet — *furten; (fpottet), *nejst; 
(fettelig f.), *sår, furten. Jfr. Branten. 
En, fom fet blir fo furt, m. $. føle 
fig, blive, være, furte, ar (sv. * furre). 
Dv. *furting, Fortrybelfe. 

Fornærmelig (fræntfende, om Tale el. Dp- 


Ufor⸗ 


førfet; til 5 pr fedt ing, Minde 
urteleg. F. Ord, Yttring noche, 
skam-ord, n., ar klængje-o. (jfr. 


kl.-stær, "Ayers, -*vise), — *fant- 
ord, *hejtings-0.; *nejtings-o., skit-o. 9 
-orde (y), n. (jfr. Spod), *rætk-e 
spit, n, spit-o. (og s-ørde), nejsing, f 
nækkjing, f, næksle, f, skjæmsle, f. 
Jfr. Fortrybelje; Hentydning, 
Fornærmelfe, spi't, n, u-byde, n. (jfr. 
Fortræd); forfang, n. (sv. förfång), mejn, 
n., mot-gjærd, £, uskjel, n. (ukia 
n " uskill, — Di m (gl. mn 
Overgreb, Snbdgreb. Med 
pe sp) tee. nide seg in på. 
rbig med F., aus i munnen, 
— — med von —— 


e Ri 
Forn. f Gog m meget, eget fom behøve), 
F. være, blive, turvast 


220 


(tarst, turtest, turst), tarvas (til tarve, ar 
= behøve), likesom turve (-turfv]te — 


tur't). Jfr. Begøve(a). 
enhed, naud-syn, f., tårv(o), f. — 
i fl. otte tarver (gl. n. þörf, f. þarf 


arfar), 
t t (gl. n. þurft), naud, f., trång(o), 
— ahe 5 trång sm 
dete. »Det var vel t. tile, o: bet bar 
vel en F. Hus-tarv, skolet; 3: For⸗ 
nøbenheder i hus, skole. »Du bedst min 
Tar og Trang, o Herre, kjendere. 
Jder f E. Siole, Gaards-, Krigs-), 

grejer, *tarver, *stel, saker, 

Som har mange ff., jfr. stor-nejten, 2: 
fom behøver el. nyder meget. Jfr. Red- 
fab, Retvifit. 


— 


Fornøie (t. vergnügen), fyllest-gere, til-| 


freds-stille, *forskylde (en for umaken); 
gere el. være til lags; fagne(ar), fægne(e), 
ar, moroe (jfr. More), negje (2: neje, 
l. n. seein trøje (-dde), nåsse(o). S 
nA ejen); l. seg, mores., hyggje Se 
gode s., n seg: 
Fornpiclig (t. vergnüglich), hugleg. hugne- | 
leg, huggeleg, hugal, hupsam (L. Er.) | 
hvgnadleg; glædeleg, fyndarleg, *briken, 
*gild (han var så g. av det), gamansam, 


trøjsam (B. B., L. Er.); spøkeful', kose- 
leg, *snå'l; rosom (N. M. Pet.; jf. sv. 
rolig), *morosam (*morot, o0); (fet at 


tilfredsftille), *negsam, nejsom. 
Fornugielje (t. Øergnågen), mora, fa; lystig), 
f. (»d'er ej 1. å sjå»), hu-ro (H. D., d. *), 
adspredelse, glæde, f., glædskap, m., 
hugge, m., hyggje, n., hugna(d), m, 
fægnele), fy fagna'skap, m., *fagnad 
(deter ofte f. i fatimans hus og sorg 
under silkeklæde« ; jfr. Morftab); (fort 
varig), skripne, f.; gaman, n. (gl. n. 
gaman, sv. amman); ynde, n. (gl. n. 
ndij, trøjskap, m., trøjsomhet, 3: Mor- 
b (B. B.), 
gilde, f., lejk, m.. bri'kne, fẹ, une(u”), 
m. (jfr. Tilfredshed), mon, m. 
stor m. i hånom, o; (Spftigheb), turing, 
f., husk, n.; (Behag), tægd, f (»have t. | 
ave). underlig … Sæle, f. Se Glade. 
Finde F- i, 
ykkje mon i (jfr. »eg tykte gaman i 
dejme), hygje seg (til, med 7). Med For 
med godo, m. godo hjarte. »Han gjek 
— m. godo hjarta«, Tage imod med 
Ma" É take imot med både håndøm(o). 
ed F. tilftaaet, *u-spart. aDet skal 
— a: det ſtal bu med F. 
fan. ed DÅ afftaa, =skuve etter med 
både håndome. Gom man mobitager 
med -y ftægdig. Jfr. Belfommen. 
Fornøie festonr, Ffojk-færtd) (Lm.), moro- 


færd el. sving? 
Gornsiet (tilfvebsftillet), *fornogd („ný 


*toler. | 


tidsfordrev, sællejk, m., | 


sD'er | 


Fhugnast, like, Hyste, | 





Fornødenhed — Forpleie. 


orm”), *nøgd (najd, H. be), glad, 
gild (shan var så g. av det, at —«), 
fægjen (fæjen), — — (meb noge J- 
#samtykt. Bel f., 

: ins — -ord(y. — 
orordne (t. verordnen), lage, *stelle til» 
fore-skrive, byde, på-b., insætte, tilskikke 
(R. Keyser), >: beftilte. Sv. tilsätta. 

— (t anse forskrift, 
(konge)-bud, påbud Lygre kungørelse, 
konge-brev, skipnad(i), Lm., rettar-bot, 
Lm. Rettar-bot i * er Forbedring, Ur 
hjælpelfe af en Mangel el. Worben“. Gl. 
n. réttarböt, >: fongel. Forordning. (Guds, 
ə: Drdning), laging, f. (flagning, -gelse). 

| foroven, *ovan-til, *oppe(u). Tir. For- 
neden, 3: *nedan-til, nede. 

Førover, fram-aver(y), *f.-etter, f.-længes. 
Mods. bak-øver, -længes. 

Foroverboiet, Hu't, *fram-l., *gruv, fram- 
gry(v)t. Av *øruv = *lu't, og *gruve. 
Jir: Næfegrus. 

Borpente) pakte(ar), *forpakte; leitg)e; 

gsle, "fæste, tilfæste sig. Molb. 

på 7 mod Afgift i Barer (neml. mod en 
el af Gienbommes Affaftning), *o'tlu)- 
bruke, -drive, -vinne. Bortforp., sætte 
bort (gården), *bygsle, lejge — til- 
bygsle el. tilfæste (en annen en ). Mølb. 

Forpagter (,Leiebruger*), paktar, „leigar, 
m, leje-bruker; lejer (også av tol', fi 
tiende 2); fæster, bygsel-man, dar 
Mk. Tot(u)- -bruk, -brukar. 

Borpagtning, går(dylejge, f», forpakting, 
f. (? av Fforpakte, ar); også fæste (få f. 
SN til-fæstelse, bygsel, f. 

Worpatte, pakke "bort (så det »forpakkede= 
ikke kan finnes igen); pakke for meget 
i (på), p- for tæt, hårdt. Jfr. Patte. 
I bægge disse ord er afore norsk. Jfr. For. 

Forpaute, pantsette, sætte i pant, *pante, 
*sætje i væd', Forpanta i * er: þe: 
fat, iffe ledig. 

Forpantning, pant-sættelse, *panting. 

Forpaa (paa Borfiden), Hramma(n)-på. 

Forpilfet paa, opsat på (Fr. H.). >Zwingli 
var opsat på krige; ; i * også opsæt'(e); sli 
etter. Jfr. Slem til, Forhippet. 

Forplante (t. verpflan sen), flytte, over-føre 
(vækst til annet Sted); utbrede (en lære); 
fler-fålde(o), mangfåldig-gøre (jfr. *plantre, 
fplæntre, ə: flytte planter), > 
—— (ekle), ar; øksle seg, 2: f. 

SA Formere. F- ger ee fr 
ngle. F. fig med så se 

son antelje AA Siegel E Borpilanpumg), 

kvek(i), m., kvejk, m. »Der var 

minste kvejken attere. 








orpfantning, eksling, f. Jfr. Forplante, 
orpleie (t. verpflegen), sorg for, føde, 
nære, fo(d)re, ar. F. rigelig, *nere, 


Forpleining — Forrest. 


d. e [abe nyde, av nåt, 0, n., 
ie — Eg. Myden. Jfr. 


— (t. Berpflegung), forsyning, 
„f. Jfr. Jntenbantur; Pleie. 
pepligte SA verpflidjten), binde (-bat'), 
el. påbinde skyldighet, skyld- 
binde: Se til tro og håp og be- 
kænnelser (Fr. HL). Mk. binde seg i 
hop, 3: 
*B. skuld, 2: fætte fig t Gjæld; jfr. 
*skuld- — 
Forplig je (t. Berpflidjtung), ansvar, n. 
r ~ skylden zA syd. f., skyl- 
— 5 til at indeftaa for noget, 
>: Ynfvat. Jfr. Reſiko 
X pr at "holde puine paa en Gaard 
veblige, å-bud, At opfylde Denne 

Pligt, beder), GL. åbåda. 

gjorpligtet, *bunden, "fast, *skyldig (-dog), 
*skuldig. F. være til, *bære (2: være 
bebyrdet med): »d'er han; som bær dete, 
a: fom bør gjøre bet. »Det var han, 
som bar skyssen=, >: fom bet tilfaldt at | 
flybfe; skylde, ar a?e. 

Forplumre (t. verplåmpern), grumse, gurme 
(ar), gøre — Dee gruggast, 
gurmast. orplumet feurmot, rug- 
got, 2 (om Benifab), skite lik. *Det 

sk. med dejm. 

— op-kep, forkep. Mk. »komme 
en i forkøpet». 
pranger, opkeper, forkeper (?). 
rpurre (n. E berpurren), se Forſthrre. 

uftet, *an-pusten. 
Trang, over-mon (y-u), m. 
trafie, uventet overfalle; overliste, lure, 


stæle sig på. 

Forraad (t. orratb), mængd, f., råd, f. 
(mjølke-, penger., 9: pan Mel, 
Menge), god råd (2å), have, f. (sv. hát 
vor, pl: shær ser du hejle hava mie), 
tid, f. (god t. på fisk, på pængar), for- 
råd, £. — føre-rådly), f. færd, f. 
(jfr. FU fang, n; ( oplagt), 

lag, n. (jfr. Jorfyning). Or — 
Hgt, tilfirett ættel., negd, f, no'g(oo), m. 
»Han hadde nogene, >: bar rigelig for: 
fynet. »Hær er negda av dete, De 
have et betydeligt F., »dej er vel under- 
budde=. ff, Inapt (4 FRE van-råd, f. 
F- fort nof, byrgsle, f. fel. SoN, 
utilftrælfel,, van-æmne, n. (-ømne). $p. 
at begynde meb, under-bunad, m. &-, 
bøbbelt, have (til at itifte), ha! ombyte, 
n., omskifte, n. Søm F dobbelt F., 
tvi-berga(d). Have godt, lidet, F., 
være så ille, råd" på, være lite 
Bang flafje, byrge, ar. Banjteligt af 

angel paa Å, *vandt: »>D'er v. om 

tr. »Det vart ikkje v. ome. Jfr. | 


an fig fammen; gifte fig. | 





221 


Mangel. Mk. og d'er let å tandon), ; 
når annat er tilhander, >: naar gobt 
er forhaanden. 

Forrande (tuffe Tilliden, forlade i Nøden, 
t. verrathen), eg. mis-råde; svike (svejk; 
gl. n. svikja), være utro, v. ioios mot, 
hjæl ens) fiende (mot en ven?), *åpen- 
— — 

Forraadne (efter t. verfaulen 9), Fråtn 9): 
—— gauſte, pin 

ynde at for e lægne(e 
ne, sume; Jfr. Mugne; Affmag. 

| Forrandnelfe, råtning(o), rå't(o), n. 


fom foraarfager h} røjte, = Tf. aab- 
benhed og Raab: . å Grunden, 
ved Moden rd ` Morn), under-rå't, 
n Y- begyndende, ulke, £, ulning, f 
Jfr. Wuggenheb. Begynde at gaa Ky Å 
*ulne, bli u'l. Jfr. Mugne. 
Forraadnelſesfeber, rejte-sot? Røjte er 


ellers „en vid Sygdom, hvorved Haar 
el. Hud falder af”. ; 
rraadshus, jfr. Magafin. 
orregue fig, *misrekne (seg?) (misregne 
sig, Molb., H. D.). Sv. misrikna sig. 
Førregnelfe. Fx perene fee) f. (mis- 
regning, L. D.), 2: Feilregning. 
Bore (t. berreijet?), bort-rejst. Jfr. Bez 
Få 


Forrende fig, forrenne seg (skade sig ved 
at *renne, springe). 

Forrente, svare rente (lejge) av, ranet 
give (,inbbringe”) i rente. F. fig, Fre: 
seg, give renter (av sig); lønne sig, svare 
regning. 
orrentning, renting (efter at] rente). 
orreft, *fræmst, længst framme, *fram- 
længst. Forreſte (fremfte) Del af en 
Ting, —— H. D., mots. bag-rede, 
H. D. rejde, 3: Rebitab, Tilbehør); 
også forelo't G (y- u), m. e, fore- 
ende, m. $- (foran, paa Forfiden), heter 
1 * ofte fram-: ET se e 
f. Rum i en Baad; fr.-blåke(o), ` f. 
Skiod el. Flig paa " Forfiden; fr.- 
f., >: ophøjet Rant paa Forfiben, f. €. 
paa en Sabel; fr.-bu(d), f, 3: f. Rum 
i en Sæterhytte, = Hut-sæl; fr.-ber- 
da(d) (yj, o: tungt Belæsfet foran el. 
paa Forfiden; fr.-dejld, £, 9: f Del; 
fr-fjordung, m., 3: enafbef. Bjesbinger 
i Sub el. grop; fr-flåg(o), 2., det 
Korn, fom ruger fængft frem i 2 
ningen = "fal", 3: bet tyngfte, b 
R; fr-fot, fr. håvet), f, >: {f gal- 


bel; Te 3: Stueb øgning, mots. Ud⸗ 
fas i høg, 3: pgi i f. Ende; -kar', m., 
2: f Tværfide Kars Glade el. Vogn; 
sjark > rn 4 3: f Haretolb; las", n., 


3: f Del af åt flørt Qes (sv. EPP ); 
last, m., 3: Rafti Forrummet ipatti 


222 Forresten — Forrykt. 

længst, 3: foret, Iængft fremme; Piatt; a sund; (faaret), *mejd; 
-lo't, m. (n.), f. — om, Mer Er ven(i). å 

Rum i Baad; i Borrige, tam), . n. fyri, — 
re Rinder; -rən UA om eg dre, forleden ; — eg, 
lommer paa Forfiben øget var — rs dej samer. Bruke si gamle * 
rønt«, 3: bet var fnap Sidevind); -sa'l, | »Alt med det gamle». »Gamle-åringen, 
i; 2: Dverbærelje til Gaden; -segl, n, | -snøen, -folkete. 


fr. M e ape 
0 MLS ER 
somar(u). e, Har, i 
åre". Rækken KR være: p — 
— først. Det mellemste av — — — 


rjeil; AmE) 2: — sid, 
DE foran end ; 
iie 2: foran; — fds mn 


forveb Maften; -skaut, n., Bane Stød 
ne Seil; «sko't, m. (u), 3 orenben | førre — er da trængt tilside av det 
el. f. Stavnrum i Baad; f.-stamn, m., k forrige (vorig). %., også sin’, n. *Sini 
avn; -ståve(o), f a: Stue" ti veka, 3: å f. Uge. Sinne sundag, df 
aben; Pike, n., 3: Forfiykke i åre Søndag. Jfr. "i sin, hær i sin, 2: aner 


— Sig førubfeenbe; -sæte, n, 2:| forleden. Sin brukes og som adj. (sin — 
ir f, Ei Vogn; -tåg(o), n, 3: ar ME) og er da = næftfi ess 
gong å i orfane paa Fartøi;| helg, 3: neppe tiata 

Forta dag, måndag. 
* , ellers, os (ellest, helles, -lest, | Forringe (t. pecriugenn), tyne (-te), *skjæm- 


me ut; lyte, ar (2: nebfætte å Bærb). 
ældre ret, forhånds-ret, *føre-ret. Forringes, +veslast ; æn u-telast(i), 


oe OG lg av telast, 3: Tomme trives; jfr. van- 


Forretning (t. — tung), geeni (også | trivast; smækkast; (forfalde), ugjærast, 
A y — PR a f, de *forfalle (til *forfallen). Noget, fom 
beid — er) OM 

bætite), n.; (Funftiou), *æmbætting, f. 3 
mar E kje (Lm. ; i * ery. = Materiale); — Ci fr Qat Gan, fal’, iij 


(andel), varp, n. (rajte * si v % ker T A 
(eufelt), "handel, ajse, f; (Redfættelfe), lyting, f. 
… heldig, uh. handel), e Siin e| 8: ved en Ting el, Perf., lyte, n. Mk. 


Næringsdrivendes famlede Birkſomhed) 
handel, næring. %. Å Kirken, teneste, f. ef 
Urrejt: … fængsling. YAuttionéf., kap- å 


lyte-alder (som ved hest), -gamal, -fejt, 

er, stor, -tjuk, F. i en Mands 
amilie Unfeelje, manne-mink, m. 
Beſtjcemmelſe 


fr. folke-skjæmme, f. 

ynåf., *syning (dansk?), skjøn I j y f, le 

rn G'g. gjøre, ha god handel, | K Folt ÅGE m — — 
od næring, sitte i god næring. Üben Sbudfal, n (ar). Gh — 


wembettes · laus, ledig. Duelig nof 
+. = 
ER G- ehbe ar, paa en Gaard å Stand, Abud, egentl. 


rretningsbrev, handels-brev. 
+ = Beboelſe. Gl. n. Abid. 
———— føre-standar, *råds-man, — skam-rive (-rejv). 


område, m for et Selffab el. bo 
ren anden, jfr. *svarsman, 3: Er rroi, PN kay sen oa R 


om ſtylder at [bare for en anden el. for | 


Også = Forfømmelfe af at Holde ing 


norsk. 
— (i Se Bo fram-rom, n., føre(y)-- 





et — 

vretuingsliv, nærings-drift, S 

prreiningsmand, handlende, nær; vrufte, *ruste, 
En n po (efter £ verrenten?), viklefar), 


skjeple(ar), *av-lage, flytte om, *rykkje 
av lage; *rugge, *rumple, *uroe. Jfr. 
orftgree. Forrytles, av-skjepast (ski), 


æm » Statsman, bokman, og på 
den andre siden arbejdsman). 
ØForretningsven, handels-ven, nærings-v.? 


RÅ 
gi seg, *skrek(kjast(i), ar. 


GÅ. n. skjö 
Jfr. Kunde. JÖp-- 
; ; last, Gorrylfet, av-laga', av-skjepa (ski-) 
— skontorestil, hverdage gard oe. PEGE), 
Forrette (t. verridten), gere, *gjære (te- —— vikl, n., skjepl, n., skjepling,. 


neste, skjot m. m.), utføre, iværk-sætte, | 
stelle (med?), *æmbætte (ar). Jfr. Beftilke. 
Forrettende (fom gjør Ljenefte), *=m- 
bættande. Lm. 

Furreven, skam-reven(i), lurvot (jfr. Lafet, 


Jfr. Forrykk. 


— (t, verrückt), "galen, *tullen, *tom-- 


sen, *dårleg; *ersken, 
ikke *samler, sanseløs). 
sing (H. Ibs.), nde 


pr ped: som 


Pig 


Forræder — Forskaffe. 


kør (forvilbe), Fy se Jor: 
prtumlet, — 
Forræbder (t. Berråther), svikar (gl. n. svi- 


kari), m. (Lm.), (en) troles, utro, *for- ere, 
Borræberi VA ge kje eg. — | 


rædi), utroskap, falskhet, troleshet. 


ræberløn, — 


ikful, *sviksam, *svikal, 
*kot, osv. Se Forræberli). 
Øorrøget, til-rəkt, røket (ə: sotet), 
Frøjkot. 


on rn jfr. Atkordarbeide 


age (t. verjagen), y avsige ( (Molb.), *av- | 


sægje, av-sværje, ge sig, sky, for- 
love (f. e. brænnevin), hålde sig fra, la! 
fare, sige Dej Å til, — Cte), opgive, 
late av fra, la" fare. Jfr. Renoncere. 
2. (t. ver sies h, la' motet falle, bli el. 
den mo! ds — Fhug- 


arag (i Ka ver vent Jabafd, *piuk Gv. 
pjukig, — vil’, Per 
z SE en en 
— er inkje f. ae s — 
øver(y)-gjeven (-goven), *iruken, Ftran- 
dig, ot-laus, *maur, *vankvæden 
(vakv.), *vanhuga"; vonlaus, fhug-sprængd, 
«stålen(o); (mobip3; fom dr: tabt), 
— Dry. tykkjelejse, f. Jfr. 
iøkrøttig, modig, Foryi, Forlegen. 
F. bære, vankvædast. 
Forfagthed (t. Bergagtheit), vonlejse, råd- 
jse, f., mis-mot, motleshet. 
mie tt. verfammeln), *samle, *sanke, 
kalle sammen, *samne (gl. n. safna). 
Forſamling, *samling, — sam- 
kome, f., møte, n.; ting, 
— (t.Borfånger), krke sanger (degn, 


okker), føre-syngjar(y 
Forjat med t eg ER femit Til: 
ke blandet med, tilsat med. 


I (ikke fortfat til, f. € om en Officer), | 


lyttet til. 

— *sole (at). 

orfaaling, soling, f. 

or fig (bag en el. et), for-siå seg; 


2. (tage feil), misgå seg Cade); (gjøre 
vr * — (gjord GL m 


geriedje ab E lav g (av *slysne, 
3: fommen for Skade, at —; gjære ej 
5, 3: g. noget galt); — mis- 
gjærd, f., u-gjærd, mis- ing, tak, 
n., skyld, f. (jfr. Brgde). T. Beriehen. 

Forſegle, *insigle („nu oftere forfigla”); | 
lakke, lukke (brev), sætte segl for. Jfr. 
insigle, n., ,oftere" insegl, n, 2: Segl 
paa Dokumenter. Gl. n. innsigli. T, 
verfiegeln. Forſeglet, inseglad, Lm. 


223 


lakking? Jfr. Forfegle. 
— sende bort, *sende 


| Born C 


av. 





Fer rſiden 
(forfra), +frama(n), — * F. 
fang Ei tg) sik, S 
svik- | fjørfigtig Bo! s o var 
(Asbj.), “glog, e: mhyggelig, varleg jer 
om Bol ling), varlåten. varsam, 
(om, føre, 3: med, f. €. n 
pa pm) — — 
æmpeleg, oms 1 
rådleg, forsjål(eg) (dl. n. forsjåll, já- 


legr); (nøiagtig), *net', *plænt, #gleg', 
lagleg, *agtsam; (fparfom), *net; (til- 
bagejolben, BLY), svedvoren, -øven, 
varlåten, *gran-var, *hå-var, *åkår, *plænt, 
skår(o)-mærkjen. fr. Unbfelig. 
hver, *aud-var. Å, blive, varast. 

jfr. sgange P kattar-foten». For⸗ 
fati tigere blive, g løggast. 

kr gtigen, vart, Fvarsamt, varlege, læmpe- 

e, med læm 
gorfaigje Bord) omsyn, fram 
f., læmpe, f. (også H.D.), neg 
dm), varsæmd, f. (Lm.), ,fæbb." 
— — ål porene), 
t khu 
ga øret verfidjern), sige for VEL vi visse(ar), 
tå; innestå for, love for, 'Sbyrgjast, à 
byrgsle, våge, *æventyre sv. åfventyra, 
2: sitte j: (fig felb), tryggje (45 
seg, vi s seg, (en anben), uyggje 
vilkåre, 3: Iove Betryagelfe. Jfr. Ms 
rere, Garantere. 

Forfifring (t. Berfidserung), visse, f på 
stand, m. m. (se Forfifre), åbyrgsle, f. ig 
åbyrgsling (jfr. Anfbar, Borgen), trygd? 
tryggje, f., vilkår(o), n. Jfr. Asfurance, 
Betryggelfe. (Søfte), lov-stad, m., lov- 


Forfinle, sinke, sejnke(ar), hindref(ar), 
hæfte (-e), *for-hæfte, ke det; 
Hindre. Å teve (-de), 
tørre, ar; ford 
attrast (av fatter, ettrast (av 
sejnkast, kome at-om. Forfinfet, he 
atter-h,, sejnka". 

Forfinfende, hæftesam, hæftal, sejnken, 
tevsam, tøval (teven) og tafsen (3: mpi: 
font, „ijæt om Føret": ealt, tafs. føre); 

*tvær (,faafom om Bind og Beit”). 

Forfinfelje (Ophold), hæfte, n., hæfting, 

pak per sejnke, f., sejnkiig, fi teving, 
— f, håft(o), f. Jfr. Tids: 


seri E va een, få — hit, 


[brænne-]); lade 
a Al * lage til, til-virke, A 
å op-arbeide; tjene, *tene (pengar). 


F. fig, råtde) sig til (f. e med. kl klæ"e), 


* 


w: 


ke , 
e seg. 
— 


224 Forskandse — Forskud. 


refjide seg, r. seg ut forsyne sig (*for-| GL n. ýmiss, ymsir.  Hvidbjørnen slog 
syne: „libet brugel.”, i * næmlig). | dem ned paa ymse Sider. Asbj. H. D. 
Forjfandfe (t. verſchanzen) om-skanse?| tilråder: skellig: Fiy to brenn er 
BÅDE ig værn (jfr. Standſe), værne om? | meget skelliger. %., N *ymisleg ; 
(noget so Fulikleg. pan f. D f: — 


ft. Berfdjangung), vål(o),| ymist (imist, omse, y, imse). ætte 
m., værn, n., bol-værk(o), n. (,ifærimod| paa be for Hjeligpe Ting, likt 
og ulikt. Tale om de t 2008 Pate 


Bandet”), borg, f. €), stængel, m. (?), 
— E Gå jfr. brystværn, hjørne- 
værn. * er værn = ,Jorfvar, Ves 
Hete; borg, f, er ormur, Forbøgr 
ning. Stængel, m, stængje, n. 
stængsle, f. er Bom, Skodde, Stængjel. 
Jfr. Standfe; Barrifade. 
Forffaane (t. verfdjonen), fritage, spare 
(for), *live. 
Huorflaaren (for meget Vegaren), for- 
skåren(ø). be 
Forſte (t. forfden), frettelee) (-e), røkje gortønneije (t. Berfdjönerung), prydelse, 
(-te), røjne (-de), grave (grov), sokne(ar), — Mk. pryde-værk, 9: v., som 
preide, lejte(ar), grænske, ar, granske. 
et efter, etter-røkt. | garffuing (t. Forfdung), rekjing, É, rek- 
Softer C (t. Folden, gravar, m., røkjar,| nad, m., etter-lejting, f, etter-røknad, 
er, ransaker. ransakning, f., etter-kjænsle, f, gransk- 


om likt og ul. F. (Nyheder m. m.), 
jfr. sv. spriddå, strödda, skilda, ømse, 
olika — 


og 8 He hed, ymisskap, m. 
Dr fet veriden mlt tape, 
øde, forbryte. Jfr. Ford 


Foritjønne (t. ocijene" — gøre 
fagrere; fejre (H. D. fegra 
— ikke i +), re sv. fägring, 3: 





orffjel _ (t. —— BD. *forskjel| —(njin (ittig) etter-graving, «f., spur- 
gøre Drt”) j D. efter Kr. Pe- dag), m a n. — ot 
dersen, on a i i f mk. 5 — Jfr. — 


skille ad); mon(u), m.; (noget, ſom gjør 
Tingene ulige), avbrigde, n., skjels-mon 
(ski-), ulikhet, skjel (ski-), n. og f, 
skil (Fr. Bfd.), skilning (Fr. Bfød.), skjel- 
nad (ski), m. Også H. D. taler for 
askele, som kænt både i ældre og nyere 
d. (gl. n. skil). »Der er vidt skil mell. 
at — (Fr. Bfd.). Der skjel på dej 
tvor, Forffjellen er iffe rar, d'er liter 
som skjeler (ski-). -3. paa Folt (at 
ben ene anſes for mere Å den anden), 
mannemon (əm. er store). Gl. n. manna- | 
munr. $. paa Luften (el. Barme) inden- 
for Bæggene og udenfor, væggje-mon, 

brev, brev 


m.; jfr. dags-, natte-m. »ldag er det på. 
god væggjem.« F, uhjelbig, mis-mon, | Forffrætfe, rædde, ar (ræde), *skræme. 
Jfr. Forfærde. 


Fore (paa Heft), *framsko. 
ift (nviantng), ras f., fere- 
skrift(y), f., føre-sægn, f. (gl. n. fyrir- 
sögn), fore-skrift (Fr. H. ), sætning (jfr. 
Regel); (Mønfterftr.), Hføre-skrift. 
Forffrive (t. vorfdreiben), skrive efter (ved 
krivelse tinge el. kepe); gi »forskriv- 
ninge (gældsbrev, — pat 
sætte (hæfte?), *tin 
sig, — sig? — si se D lieke 
— ftligt lefte, ,,Forjfrive fig til 
jævelen”. 


Sorffrivelje, nitg, t-sættelse, pante“ 
brer. bafta? seini: lofie, pælds- 


m.: agjære m.e, 2: bære partiji. Uden 
F. (i leng), *sams, *sam-fængd; blan- | ğorffrættelig, = Forfærdelig. 
det re, skjelne; skjele, ar (ski-), | Forſtrceltelſe, skræme, f., for-støknad, m. 


skilje (-de). H.D. har skelle, 3: svære 
forskel på«. Til. være, skilje. »D'er 
ikkje stort, som skil+(i). »Det skil sege. 
Dét skilde møket«(y). Fe, fettere at 
merte end forklare, *tokke-mon. 

ellig (t. verſchieden), *u-lik (3: „ulig, 
forftjellig"; sv. olik), *mang-faldig, ad- 
skilig (H. D.; almind. i ældre d., nu! 
optat på ny). »D'er ikkje ulikt hånome, 
3: bet ligner ham. „ife altid ligedan, 
enê), skjels (ski-), *ymis (imis, ymsen, 
imsen), u-jamn (-javn), —— Fit. 
ymise (imise), emse, imse, emse).|  (-stok"). 
*I ømse høve, 3: i forti. ilfælbe, På omo, E Borfduk), (faa) ut-tak? borg, 
ømse sidor, paa f. Siber. Sv. ømse.| n. *ta(ke) ut, 3: borge; ta' på for- 


(Lm.), jfr. Forfærbelfe, Frygt; Doer: 
taflelfe. Mk. »han såg som trolle på 
solis, 

Forftrætfet, ræd' (raid', rad"), for-skræmd, 
flan-ejgd (flam-), *folen, då(r). GL n. 
dátt (Adj.: dår) Dødelig f., THiv- 
skræmd (Lm.), *vet-s,, jfr. *liv-ræd (som 
tror, det gælder livet). Jfr. Banift Skal; 
Forvirret, ganffe. En blive, få — 
skjælv, verte (så) dår vi” Fk: 

-kvak' — kvokke'), kvæppe (-kva'p), 
Kippe seg, skvætte (-skvat'), stekke 


Forskyde — Forsove. 225 


skud, ta' ut SÅ bo: Give F., *bor -bed at have bet ibelig å Hænderne 
(en. noget). Setit. Fl SE valke, ka (vålke, o OG andsolke. Jfr. 
Gnave, ØGnibe, Sfr he. Forſlides, 


forskyte kan s å for ret gode norske 
ord. 


Forftyde (t. voridiefen), betale forut, 
borge. 2. (fade ved Sfybning), skam-, 
— Forſtudt (Stib, æftning), 
men-skut, skade-s. Jfr. Anftudt. 3. slå 
vrak på, vrake, ikke vedkænne sig, av- 


| brankast, slitneli), ar, slitast (slist — 
slejst), gjærast (»det gjærest alt, som 

— a *jå, tjåke, *yå Jfr. ge), 
fides bort. Som itte fet f., tål 

Jfr. Bari Udholdende. Forflidt, m 


av-, ut-m sleten(i), for-s., — 


sætte, bort-jage, -vise, skille sig fra, ved —ven(i), ut-ræken(e); tafsen, "sot; tvåge- 
(sin kone); skjote (-skaut), rate, ar (ræte), | leg{o). Jfr. Trævlet og jaltet ber- 
sv. rata; våtte bort, vande(ar), vanske(ar).| lig f., skam-sleten(i). "bed Gnid- 


ver ie (at noget bi Å lidt), slit 
idelfe (at noget blir forflil slit(i), 
veden slitning(i), f. fa b brank, 

> — fa tjå'k, n. 


Jfr. Brage. Forſtudt, — 
Lm.; *vanda'; (ubftubt af et Selſtab 
Fit-sløg. F. fig (om Ladning), jfr. skjo- 
tast, kome i u-lag. Jfr. omskåt(o), D., 


ai Ba teRventeg. Se Forrylte; For- ngen, se Øraadig. 
freti orjlæbe fig, forta(ke) seg, foret s seg, 
goriye ( t. verſchulden), fortjene Lon slæpe(ar), strævef(ar), starve(ar), træle(ar) 


Om dette »for«, 39: g 


fom forffyldt”); gengælde, *vederlæggje, | for meket(y). 


Fforskylde. meget, jfr. For, Altfor og Dvermaade. 
Förflag it. Borjdlag), fram-lag (Lm. Nr f- 2 mag, *føre-smak(y). 

varp, n. (Lm.), fore-slag (Fr. H.), maa, forsmå (-dde), gl. o. fyrirsmå; 

f. (n). 2. Forflåg (med Tryt paa font: — — — — våtte 

Simero ete Variabel, dyg Ma | ybe. 

drygd, f., drygje, f, drygsle, f., -dry- orimelining. "(af ern), udsmælt(n)ing. 


gelse, n., drjuglejk, m., dug, m., mon(u), 


m., utslag (Lm.). »D'er mon i mindre gjorfmadelig e [vers] — skamme- 
æn hejle fanget fuldte. »D'er liten| lig, vanærende; *van-ærlig, *van-verleg 
mon i detz; »det gjærer mone. %ag,| (død), — — hete), utålelig, 


rasende, bitende, skærende, orveleg. 
Forſmeegte (t. verfdmadten), bli avmæg- 
tig, ør-mægte(ar), kjene(ar), kjenast, et- 
kjenast; (ueg.), forgå (av hete, tørst). 
Jfr. Banfmægte, Udmattes, Mak 
Forfnakte fig, forsnakke Did”), 
*mistalé seg; (tage fei ar Geta Drdet), mis- 


ps ber er F. i, ejt mona tak. Der | 
Pa » å det, — 

gen (t verfdjlagen), *sleg ug 

(la), stig, ful, inful snedog(i), Gi. 


slægr. 
Sorilan, "forstå („nýt Drb”), "slå til, *slå 


tie 
fram, ræ -ral strække (— 5 — | gjete — gat) t fi — 
mete er a A] (dagen. Som tot formater fig, 


hyre(ar) til, klække (-klak') (»det klæk" 
ikkje åt hanom=, o), klætte (-klat) (adet 
klat' ikkje endåe), tylle (-te), tølte (y, -te), 
— ved, stoppast (»det kan ikkje s,«, 
fan albrig bli nof), standast »det 
ee hånom ingen ting«), våtte (»det 
våttar ikkje storte, >: bar ille ftort at 
— ty («dde): adet tyr ikkje tile. 
I n. týja (tæja, tjöa), sv. tya (ty). 
— — *slå, botne(ar):  »Snøret 
slær ikkjee. — ' veridilagen), *skam- 
slå, ne skamslå seg, 
3 — 
slægen, e 3. Fe drive (tiden), jage 
bort (griller, sorg). Som forflaar, 
mo'nleg(u), *gaguleg, *til gagns: »Ej 
leg veg Jfr. Yretfefættelre. 
må (-dde), gl. n. må, sv. 
2: rydde bort; branke(ar), slite (-slejt), 
skam-file(ar), s- slite, tyne (-te). F. bed 
Gniduing, skave (akov), gnage (-gnog). 
Dr. guaging, f., skaving, f. %. noget 


Borfone | 





oa freds-stifter, — 


Jtr. Fortale fig. i 
DE lige, t. verföhnen?), sone, ar 
(„libet brugel."), utsone, forlike, sæmje 
(-samde), fede imellem, stille (vrede), 
stille tilfreds (person); gøre fyllest for, 
bete, lide for (synd); (berolige), szegi 


(de); jfr. Tilfredsftille. Sone i 


aneddbysfe”, pirin ei —— på 
*nedsone. . oneg, 
Forfønende rå tale — > alt fl 


det Bebfte), tælje til godes (t. goda 
mots: t. te vondes, 3: ie. £ 
oning, forlik(else} fa; *bot, *fyllest- 


gørelse, soning, f., *ut-s. 


på *ret(i). 

orførg (t Borforge), omsorg, om-hu(g), 
syting, f., om! bod(ø'), m. Jfr. 

dere sove bort (1 D middågs- 


maten), *for-sove. Å. forsove seg. 
For: er her = formeget. ' Se For. 
15 


226 Forspand — Forstrækkelse, 


and, se Forfpænb. sa'm, nm, sam-hald, m., EN 
pil (Br ælubium), forespe, n sæmje(e), I. (gl n. samhald, eldi); 
vilde t, spille (te), tape, misse Cte), ortroligheb), samlag, n.; (et vift 
sprængje (-de), skjæmme ut, *skamføre sorbol), stel’, n. »Der er ejt stel imil- 
(fare, — ødelægge. *Spille sin ret.| lom dejme, Jer. Enigheb, Food: 
Jfr. Forbærve. g embede, — 
pilbelſe, spilling, f. orftemme (t berftimmen), Silke 
ilber, ejde-læggjar, m. Jfr. Forøder. |. (s. fela), forstille el. skamstille? (i 
pije fig, for-ete seg. Spise er t.| med skam-fere, -håggefo], m. f). 
ſpeiſen. Forftemt (om Perf. 2 *u-melt, *i ulag, ti 
F (t. Borfprung), (Fordel fremfor | ulone, *iumøle, *u-vær. Je — 
e), mon(u'), m. (shan hæv ejn m,| Stemning, Oplagt. F. — 


føre hine«), føre(y)-mon, -steg(i), n.,| mis-like(ar), bli lej over, synes ille om, 
laup, m., er n, unda(n)-mon. Som oe til mistykke. H. D. 
har faaet Fe unda(n n)-komen. Forftemthed, mistykke, n. T. Berftim- 
ordre i Qndvoldene (Heft), *våmb-| mung. 
gjørftene, sten-hærde? sten-binde. K. Elster. 
—* Gorſpand) bejte, n.; (til 1, 2,| Forſtenes, stejn-gange. Lm. 
o, ejn-, tvi-, tri-bejte. Forftenet, sten-hård ?- sten-stivnet (R, Niels., 
= spænne føre, bejte (ste). d. norske Folkeskole 1870, s. 394), stejn- 
parse fo (uforfe fig i at fpørge”), for- | prom (Lm.), sten-artet (Asbj.); (af 
(y). — stivnet. Jfr. Forbaufet, For- 
gori | (E. For) — D ner optaget meft 
efter 1800". — (blive til Sten), sten-hærdelse 
Forſtad (ved 48 — m., skjækel(e), (ding)? Jfr. Forftene. (Ting)? Jfr. 
m. Lm. Jfr. Ubfant. Fosfi 
Forſtand (t. Berftand), vet(i), n, skjen | Forftiffe (t. verden skam-stikke; gæmme 
(2skyne), n., — n, næme, n., skjøn-| (gemme), gjejme (-de), *g. av («putte 
sæmd sky), f. ., vis-mon; håld(ø), n.| tilsidee), skjule. GF. fig, gjejme seg. 
(>have h. på«, o: fatte) 3. faa, få — len-gæmt (H. D.), inne-gæmt. 
ve ny pp vetjast, vikkast (9: vet- 
kast a F. gaa, misse vetet, gå fra Bertie fig (t. fig verftellen), skremte 
v., Værte galen, gå fra sans og samling. ev. 5 — i * skrymte, ar), lade som 
God F. have, əh. hovudet på rette en- Flæst (så el. så). Se Simu- 
dens, ha godt vet. ør. — etae, *på-smurd(Lm.), 


nber i t. Vorſteher), føre-stan- 
— Å Jeder, rå n -herre, genene w — 





——— H. D.; 

gn (zhovd.«); også værje (kyrke-, læst, m., læte, f. alskhet. Mk. *p 

riks», lag-v.). F. paa Fiflerbaad, ba's,m.,| læst, på skremt, — — 

man (hovuds-man), — Hføre-m. | gengives både i vort mål og på sv. ofte 

— ab, *føre(y)-ståde, f. | med skin-: s-grun, -dyd, — efter 

føre-ståde (y - o), f, føre-| t. Schein: ſcheintodt m. A. I + fattes 

standar; *råds-kone, mor. skin denne tydning el. mærkelse av det 
Barftandig (t. verftåndig), vetog (i-u), B. — Jfr. Hytleri, Stin. 


; skjensam (sky-), *vi's, *klo'k, klyftig | tbig, skog-man. Lm. 
T * fti oe skjønog (gl. n. skynugr). (øv, skog-lov (H. D.), s-ordning, s.- 
ef, vetogskapii), , oftere" vetog- forskrift 
Darparir (t. verſtockt), hærdet (f. e. i ond- 
gni — sårende m., — skap), hård, hård-hjærtet, *har(d)-nakka", 
En, fom j r fin Blans i g. og be=| h-sær(e). 
ee Dil. af Seilhalfen, — For ſto ppe (t. verſtopfen), *dytte, lukke, 
fylle (igen), tætte; binde. Forſtoppet 
gajian (t. verftehen), skjene (sky-) ar, (altfor fuld), *for-stapp 
ha" vetfi) på, ha — fre) på forsik ; Forfioppelje (jfr. Db hrutfion), bindelse, 
hyggje (de); "kunne (»han hand-| n., hard- — n. Sygdom af F. (hos 
værkete, shan kan syngje«), take (shan| Dýr), 
tok det radte, jfr. * fatte); AR goeste. — la få ee få 
mistake, 3: misfors! aget: en daler ori arbejdslen). 
ion SR png 
aa ve id), skjenleg (sky-). ætfelfe i Lemmerne, sle't(i), n. (» 
Se maefje (t Berftåndnif): god F| eit si —5 Smerte af F. t fem- 


Forstue — Forsværge. 227 


merte, sle't (i), n, ne't (i Son rib el m. s fek 
ejt ne't i ryggene, ræt 
F sletne (i), Po e. et — 
Forſtue (t. — *fram·stave (0), “stige 
0), der(y), f, ut-der, sva'l, f., skåle 
(J Lie), m. (2: Biflag, Fordør). 
- Forftumme (t. verſtummen), tagne (ar); 
(fagtne), stilne(ar), stillast; tie, hålde op, 
stanse, tystne (H. D.) Sv. * tagne, d. 
* taune. Tyst el. tvist i * er „tau, 
tantefuld". Forfinmmet, tagna'; (fom | 
— Difput), *bunden (jfr. »nå bat" han | 
ed: mål-bunden; (fom af forvirring, 
— mål-laus, mål-stålen(o), Å 


søkvibenttak, EET H. D. 
æfen, skog-stel', n. (Lm., norsk 


Folkeblad), skog-hævd, f.? 3: , Fredning 
og Dpelftning af Stop". 

Forfiyrze (t. verſtören, jfr. zerſtören), sjde- 
læggje, tilintet-gøre; rive ned, av-lage (ar), 
få (føre?) i ulag, uroe, skjeple, ar, 3: 
bringe af Lave (B. B.); *stanse, hindre, 
hæfte; rumple, ar (jfr. Omkumple), *ru- 





ple, skjejvle, ar, 9: gjøre skjæv; (rotte), 
skrekef(i), ar; (forvirre), trylle (-te, dv. 


n.; (tiltagende Styrle), stærkning, f. 
. af Kulden, frost-hærdsle, f. 

orftærfning, n t (el. mere) manska 
— (t. berfiofien), *jage bort, F; av. 
Jir. Forſtyde. Forſtodt af at ride, Høre), 
skum 

Forſtorre (efter t — ?), gøre større, 
auke (ar), a. op ( aukle (ar), vide 
pk — (H. D.), mn Jfr. Forøge, 


— se Mikroſtop. 

orſtovet, dummot (-mb-), ful av dumme, 

ef er pr duft, f. ke) 
nite (En), sulte, s ut, svælte (e), 

Bone Å t, fsvælt, *ut- s 

Forfulten (ben enkelte Gang), ho'l (0”), 
ho'l-to"m, *holen, ho'l-svolten (0'), skrub- 
sulten. Jfr. Graadig. 

Forfvar, forsvar, n. (f), værje, værn, n., 
værning, f. (oftere) varning, f. Gr. Bern, 
Dmværning), an-stæmne, f. (jfr. Mob- 
værge). 3. i en Sag, værje-mål, n. Ej 
henne værje er værre æn ingi, ell. („îi 

nhere Form") ej skiti forsvar er 0. 5. v. 

Forſvare, forsvare, værje (-varde), "fri 
(a), bar-frie (shan fri'r seg vele). %. fig 
(møbe et Angreb), an-stæmne, Fbar-frie seg. 


trylle, f, 2: Forſt remo. F. En (af: | Forfvarer, værje, f. ca, ), værjar, m. 


brybe fam, faa han taber Traaden el. 
tningen), *blingre, *brikle (ar), "ville, 
Fun Herligt ( (el. venſtabel.) forhold, 
jfr. læggje seg imillom bårk(o) og tre 
8. Pigevægten, skjækkje (3: flatte) jam- 
vigt Lm. F. Beifreden, bryte v. 
Forftyrtelig, øjdelæggjande m. m. 


Borffyrrelfe (i Hovedet), ørske, f., Førsle, f.; 
(Omvæltning), omstøjt, m. , -støiting, om- 
snuing, omsnunad, mM., skjepl(ski -h Ba 
gjør Mp Å omflytting, rumpling, f. 
$. af Glæden, glædes-spille. H. D. 
Mk. og man-spille, n., #tid-s. 
Forſtyrrer (Roligheds-), uro - astiftere. 
(*Stifte: „nyt Ord” 
Horfiyrret (t. verftört), (førrgttet, fommet 
af Lave), av-skjepa(d) (ski-), u-skjepa", 
skjepla', *av-laga"; (utøet), rupla’, rum- 
pla. 5. blive, *rumplast, skjeplast, av- 
skjepast (ski-), kome i ulag. F. i Gove- 
det, føren, *arsken, *tuslen, -lot, tom- 
sen(u), hovud-tulla", h-laus (jfr. Sandſe⸗ 
Iø8), "galen, trøren, vetlaus(i). Jfr. Sr 
tet, Tosfet, orvirret, Fortumlet. 
fom er f. i Høve det, f. Perf ul, m, 
tulling, Ma tomsing(u), vet(i)-villing, m., 
vet-løjse, f.; styring, vils. &. i Hove- 
det blive, anast (-test). 
Forftærte (t. verftårfen), gare stærk(ere), | 
— styrkje (-te). $—8, stærkne(ar), 
styrkjast. A; ; 
Forftærfelfe, styrkning, f, -kjing, -kjelse, | 


*Lag-, land-, kyrke-værj 
Forjvarlig, god ide «skikkelig. Jfr. lag- 
leg (pasjende, ordentlig), skap-leg (,pa8= 
fonde, velftilfet"); (dygtig), mona(u), 
monleg, *rejdeleg. 
orfvarsløg, værje-laus, vær-laus. 
vrſvinde (t. verſchwinden), falle bort, 
kværve bort (-kvarv); (ophøre), falle av, 
late av; (bli borte før En), snærke (-snark), 
smætte (-smat), s. seg: shan smat fra ose ; 
shan smætte seg ave; shan snark (snork) 
ave (væk); bli borte, æjdast (-dest) ut, 
komme væk; (gaa tabt), *fare sunder, 
gange (gå), rejse (=nå(o) rejser- snøene, 
pengarne rejste snart«); jfr. adet fær 
føter å ange På (jfr. Forpbe8) ; sine (-sejn, 
sene”, j: »det sin? av, 9: forfo. å er 
jerne; adej seno or augnesynie, 9: for- 
bandt for D.: — fnige fig bort), 
Ara av (-strauk). ⸗8. åt skogene, s. 
unda(n). Jfr. av-stråken (0). Jfr. Flygte. 
Forfvinde pludſelig (rende, løbe Dajtin), 
sjode av (jom med en fybenbe, ufende 
203). Jfr.Brufe. Dv. av-såden, 0,9: for: 
NEDE — *ſarande fnart 
ærv, kværven, beman Jfr. 
Ari el, Udrøi. Forſpunden, kvor- 
ven (bort), — senen(i), av Senenli), flå- 


— kværving, f., bort-k. (Lm.), 


sining, f. 
Førjværge t verfdiivåren), av-sværje ; 
sværje for (*sværje føre, 3: nægte med 


. 228 


an es — ikke s. for at— banne 


er 


- Forsyn — 


e forsyn, £ 


fruve fo. forsynde seg, *gjære 
fidj verfi tinbigen. 
gerne ed (te), „libet brugel.“; 


de (»h. med mat, klæder), berge, ar 
rs er bergade), platte, ar, *byrge, ar 
(hørte, »for byrgtee »?«), røkje (-te), 
rejde; (ijær med Blader), hyre, ar (»h. 
seg til, ute), *plagge. Jfr. Udrufte, Ub- 
fyre. F. rigelig, se Forpleie rigel F- 
fig (med noget), — seg — SE med 
klæde«), byrg , røkje se Pære 
om n fig, hjælpe fg felo7), i 'seg til 
a mate); (mætte fig, Spife 
sorg f. fig vel), mat-stelle seg, mat-rejde 
(også i ældre d.), grave i seg, ta 
(godt, vel) til seg, *ulyste seg. »Da 
Gutten havde madstelt sige, Asbj. Dyg- 
tig til at f. fig, *byrgen. 
Saripul}, rejd’, ut-r., fo(d)ra' (»det er 
n vel fo'ra' miede); (forførget), Ffor- 
; (bjerget), platta’, berga' ; — 
— *mæt. Å med, *råd' p 
råd”, bud' (med?), velbud, — Mor 
t, bert). Jfr. Fulb af. F. til 
eget ehon,” sjøl(v)-byrg, s.-berga', -*hjæl- 
pen, -platta". T — tviberga', 
tvi-hjæl Daarlig f., vanråd', vanm- 
bud”, Bra f ferit af, SER (vel, 
a — Udruftet. Rigelig f., stor- 
Pe rigtig f., u-skjepa' (ski-). 


— — m, om- 
P ruſtning), rekjing, f. 
J; (tilftrækfel. Forraab), byrgsle, É 
ge d Forraad); (med oder), pr 
Tælfer Mad, kræsing, f. Sn Ds 
vei AG Gud mejas m. Jfr 


Beinlig, res (ig), omsynleg; *nyt- 

gsam, avlesam, 9: , flint 

til at fra] 7 bet Høbvenbige"; (flog i us⸗ 
penge ager) hus-rådig, karsam, 

are, 3: iffrabe. 
nok, *van-rådog, -dig, -den. 
Fe pia føde-vet(i), n., *nærings-v. 
a, Vane 
Ayr verjenten), stænge ved sæn- 


re (av store sten), til-sænke (gjøre 
D 


— ved at nedſcenke). H. D., 
Bfd. 
gøriæt (t. Borja), for-sær(e), n. („libet 
brugel.”), vilje, m., førefy)-sætning, f, 
tanke, m., råd, f, fore-sæt. Fr. H. 
Med F, viljande. Sit F. opgive, falle 
fra, vikle, ar; jfr, gi' sig, *svigte. 
orjætning, fere(y)-sætning 
ætte (t. verſehen), (f fy, en Dificer), 
flytte; over- el. om-f.; tilsætte (kobber 


alte f el. driftig. 


Forsømmelse. 


merke tin), blande. Forfat (Embedsmand) 
Boripe å verfiifjen); sete, ar. GH 


gorfødelfe. (fom gjør Raben — forſo⸗ 
bende Ting), seting, f., 

Forføg (t, Berfud), ——— m. — lukka 
vantar, gjæng ingen f, Frame; frejsting, 
f., prøve, f, tøke, n., røjndom, m., 
—  røjnsle, f., røjnande,n., tilbåd(o'), 

AE (Foretag), varp, n (første vær 2: 


f. Forſeg; gjære ejt godt v.; 2: et hele 
det å ( —— tiifærd, tie 
=5 til, t. på; jfr. tilfarande, 
3: — har — Mk. og tiltak, til- * 
sprang. F. paa noget Svært, tak, dy 
raspan, n. »Me lyt ta' ejt tak wide, 


F- pjentaget, atpå-kast, n.; (noget o= 

veligt Bj marfrejstnad, m. alte manp-fr.). 

Ét %. gjøre, gjære ejn frejstnad raf. 
tigt F. njøre, *tvær-røjne. unyttige F. 
gjøre, vasle(ar), "prime, *teve, ase, 
tulle. Et. værd, *frejstande. 

Forſoge (t. verſuchen), rejne (de), frejste, 
ar (friste, H. Ibs.), "prøve, -de (nyere 
Drd, nærmeft af Prov“), bjode til (-baud) ; 
(Begge), *fare til; (gjennemgaa), stå ut, 
prøve, gå igennem. 8. fig i noget, 
fare med: »dej foro med — 
p fmaat, lirke. ar. SER lirka. — 

nit f., *rejnsam. Bærd at fr * -bjo- 
dande, rejnande. Gom f. meget, *frej- 
sten, frejstesam, mangfrejsten (mar-). 

Borfølve (t. o over-sølve? sølve(y), 
ar. y, 

AE (t, verfåumen), efterlate, *for- 
some, bedre æn — på e) (jfr. sv. 
försumma, — ikke -sema), glejme (-de), 
la være (jfr. tablad, (behandle frjøbeå= 
Løft), eg van-skjøjte (-te); van- 
ver(dle, y (e); — sv. vanvårda. Jfr. 
Banrøgte. orfømt *van-stelt, *van- 

brukt; *vanflid*, «skjøjt, *u-stelt. Jfr. 





vanlaga!, van-skje a" (ski), 2: „iffe bragt 
i vette Drben", 5. tigge, — Tilfyn, 
slænge (slång,o), ræke (raid. Det For⸗ 


dend indhente, 


— *yan-råden, *like sæl, Aike 
vantreven(i); (fom — 


tage sin mon igjen. 


olbåregler), u ; (Uffe driftig el. for- 
bnlig nok), — (-dig), *u-forsyn- 
(glemfom), håt-laus. 

| goder beg Mangel paa Forfynligheb), 
van-råd, f., u-førsyn, f. 

Forjømmetje (t. Berfåumung), van-røkt, f., 
van-hævd, f. (Dagbl., n), vanskjøjting 
Lm.), uråd, F, u-røkt, f., van-ver(djsle 
Yh fa van-gjærd, f.; (at noget tffe ev 
vel forbaret), van- gjøjmsle, f. R (Forgaling), 
av-lejding, f., -lejdsle, f. (jfr. Ubjættelje); 





Eee løjse, f. Jfr. Shhedes 


— t — sørge for (sørgje, 
y, føre, ,fjælbnere”), syte (-te), *for-s.; 
; Jfr. og Forfyne. F fig (proe for 
meget). Om dette for jfr. For. 
Sorførgelje (t Berforgung), for-syte, n. 
en orsyte-laus. 
Forjørgeljesderettigelje, hjemsteds-ret (H. 
D.), hjemstavns-ret. 
ørgeljesberettiget, sogne-fast (H. D.), 
med hjemstayns-ret. Hejmfast i * er 
"poffit, boſiddende“. 
Forforgeiſesfieb hjemsted (H. D. ), hjem- 
stavn, hjem? Jfr. Domicilium. 
ereer, sytar, ma, *for-s. 
ri (t. fort: ?), fræm-ad, -over. F. = 
, Snart, er norsk. F. i ord som 
fortfare, keg d. e. fræmad-fare 
0.85. va, er tysk. Det gaar f., »det 
gjæng frå handi«, el. »det g. utav rokken». 
Fart, Førteresfe, (liten) fæstning, pr 
»skanse« (t. Stange), værn, fæste (H. D 
#skans; jfr. borg? små-b.? fame 
(H. P. S: fast-værk). G. detadjeret, ene- 
værn. H. D. Jfr. Gitadel, Kaftel. 
ar barn tape fa Dan miste (rent). F. 
— g under Beſtuelſen), *for- 
nå se] 
Fortabel € — Fie el. æres); fordem- 
melse, fordøming, f.; under-gaug. 
Førtabt, mismodig ; *motfallen, mot-fæld(e), 
ned-slægen, €.; hug-stålen(o), *hug- 
sprængd; *for-bina", *for-stird, *forfjetra" ; 
opgiven (vis på deden), *livlåten. I * 
opgjær = hjælpeløs af Udmattelje”. 
¢, tale ille om, ned-sætte, ned-rakke, 
 baktale, sværte. F. fig, forsnakke seg 
(ungt Dro”); snakke, tale, sig fast (i 
en gendrives med sine egne ord). 
Fortand, framtån' (0). Med umpe F—t., 
*ryær-tænt. 
, Stærkt. 
sæ (t. o, op-tegne, -skrive. 
F. = tegne galt er norsk. Om for i 
dette ord, se 


Forteguelfe (t. Gunn) optegnelse, 


opskrift, liste, f.; tavle, -tal (land-, man-, | 


namne-, salmet., 5: Dpregnelje). Jfr. 
Gifte og Regifter. 

Fortepiano (eg. stærk-sagte), tone-red (2: 
-redskap, norsk: *gagn). H. P.-S, Tone- 
red el. -gagn blir altså bare = Ynfiru 
ment; men dette ord (I.) brukes jo pen 
tidt om epiano (om arten). 

Fortid (t. Borjeit), føre(y) -tidi (tid), f., 
før'(y), *før-mejr, "i gamle al 
rtie (efter i. verfdjmeigen?), tie med, 
tægje på (Lm.), delje, y (-dulde), hålde 
skjult, h. lenligt, i — stinge under 
stol. Fortiet, *av-duld. 


Forsørge — Fortrin. 





229 


Fortififation (Tingen), vår, yelas (H.D.), 
værn, fæstnings-værk; (Gi erningen), vær- 
ang, ds vål' byg(nling (H. D.); hær-byg- 
nin 

rtil (i ben forrefte Del), Fframmarstil. 
ortinne, for-teneli), *tene, ar. 
ortisſimo, meget stærkt. 

Fortjene, tjene, tene (ar, -ofte -te), *for- 
tene (nhere Drd”); være værd. Gan 
fortjener iffe bet mindfte, jfr. shan te- 
nar inkje salt til sapar. T. berbienen. 

Fortjenefte (ifr. t. Berdienfi), vin 
in-tækt, f, forteneste, f. („nyere e Bid”, 

Jnbtægh; gærninger 


optåke(o), f. (jfr. 
onde el. gode, såsom i nlønnes efter 
ortj.”); ros, rosværdig gærning, *væl- 
Sp fat mann en); jfr. 
vb. Se og Fortrin. enefter (som 
: Mand af ftore F.), adkomster? (Fr. 
, III, s. 183, 184), jfr. fværd-skyld, 
f. (Lm.), +værdlejk, m. (Lm.), *værd- 
skap, m., værd, n. Gl. n. verdskyldan. 
»Når alt "skulde gange etter værdlejken«. 
Mand af F., gjær m, gjær og gild 
m, ”hæv m, *ov-man, *fram-ifrå el, 
*ut-ifrå man. Jfr. Udmærket. G., uret 


— synde-pengar. Efter %., vær- 
— (E verbienftlid),. ros-værdig, 
h 


æderlig. 

Fortjent and), sværd, *værdig 
-rog, -raug, varog, valog), god, *gjæv, 
gild, ros-værdig; jfr. *vel-låten Pi vel 
omtalt), vel-gjeten? (jfr. *il'- og = 
gjeten). Tru-, 105, mærk-værdig, 3 
fortjent til, eller fom. fortjene at ro, 
rofe. Jfr. Udmærket, Ypperlig, For: 
trinlig, Mand, fortjent. 

Hortløbende (i uafbrudt Følge), *an-fares, 
fetter rad, føre(yjende, Heretvært. 


roe tolle, ar (av, fere?), læggje tol’, 
betale T. 


gortiduing, tolling, f. 

rtoldnings-Ungivelfe, tol-opgift? -op- 
gave. 

«tolte, tolkef(ar), over-sætte, lægge ut. 
oriolfer, ut-læggjar, m., ut-tolkar, m. 
ortone fig, vise sig (så el. så). 

ortoning (Hol. Vertooning), (havstran- 
dens) utseende. 

Førtoug, hælle-væ"gfe), m., fortåg, n. Sy⸗ 
nes at hore ſammen meb øl. nm. tå, 3: 
Bei". Altså heller fortå æn fortog el. 
fortoup. 

Horten, mi se Forplante, 
ririn, mon, m. (også H. D)), ford) 
mon, -ste'g(i), n, ever-mon (2:- høiere 


Grab, — Jy  Fovan-m., Sværd, n, 


(værig, 


gjæve, f. a, gjævskap, mM., gjevleik, m., 
vinning, pris, m., ever-gang (ejn 
ævergangs kar, 9 nen, fom overgaar 


` 230 


anbre”; jfr. ”fri-kar, 3: ,Mefter, en, 
fom ingen fan kappes med eller ober: 
vinde”; frifant [efter »Dølene]); hæv- 
skap, m. (5: Bærd, Gobhed); *ovan-bakke, 
*bakke-mon (ə: ben Fordel at være 
ovenfor, have Forhaanb: sha ovan- 
bakkene); jfr. øver-ta'k, m, over-vægte. 
sHan hæve mon føre hiner. Sv. fər- 
mån(o). Gan har Fortrinet, han er 
den likaste, h. er basen, fer lauken i 
laget. Til *frikar mærk: »tgange frie, 
3: pvære filter paa fin Dverlegenhed", 
og »han gjeng frie, 3: ,han bærer 
Brifen for alle, er uovervunden". Jfr. 
Dverfegenhed. F. paa Grund af Alder, 
*aldersmon. FF. ved en Gaard, lun- 
nende, m, lunne, m., lunnar, m: pl. 
Jir. Befvemmelighed, Herlighed. F. hos 
Perſ. *manne-mon. 

Fortrinlig, ypperlig (jfr. *yppare, -aste), 
*gjær , hævleg, gild, *ov-g. (meget 
fi), frak! på * frak[k]), *ov-god, fro'm, 
uw (ifer i” -are, -aste), utmærket, ov- 
(fov-gut, -kar, -man), *overs, *mæ't, | 

jsterleg, ofseleg, mæteleg, gyllen, 
fram-ifrå. Jfr. d. * adel, sv. * adal: 
»en adel heste. Jfr. Fortræffel., Ud⸗ 
mærtet, Ypperlig. Hoiſt f., Äovlegr 
Fortrinligere, *yppare; sup. ypparste 
(paste) er „mindre brugt”, 
jortrinlighed, se Fortræffelighed. 
ririndret, føre-ret, m., for-ret. 

(t. vertrauen), tro (noget til en). 

B. B. Jfr. Betro. 

Førtrolig, *hejmsleg, hejm-hålt (-»holle), 
hjærtelig, åpen-hjærtig, tillits-ful'. Jfr. 
Familiær, Intim. Berisolige, kæn- 
ninger, venner (gode, fine), gode busser, | 

husvenner. F. blive med En, 

t til ejn. Om dyr også hyllast 
-test). GL n. pfdast. F. blive med 
innnden, semje seg (om dyr og m.sker). 
, gjøre fig med en Tanke, sætte sig 

vin i, forlike sig med, småningom gå in 
å, leve sig in i. F. tale, god-rede 

tde), god-svalle(ar), god-snakke, ar. Dv. 

-sval, n., godsnak, n. Man fan 

tale ret f. med ham (utbungent), »d'er 
så dælt å tale med hane. Gl. n. deæll, 
3: [et at fomme tilrettes med; til: | 
gjængelig. Jfr. sv. + dåldare (kompar.). 
JF. med ujet? Folk, *hus-varm. Dy. 
hus-varme, m. F. med Stolelivet, 
skole-vant. 3. Bekjendt, vent). F. 
Omgang, sam-lag, n., tydskap, m.; kasse- 
lag, n. (Fælles pung?). F. Samtale 
el. Underhandling, du'n-skrift, f. »Eg 
gjek i d. med hånom(o) om dete. De 
er faa fortrolige med hinanden, jfr. 
adet er så hævt med dejme. Jfr. For: 
hold, nært. 


ty(d 





Fortrinlig — Fortræd. 


Fortrolighed (t. Bertraulidteit), tillit (gen- 
sidig?); (Friheb i Omgang), dælskap, 
m., av dæl, 3: tilgjængelig. %., over 
dreven, skitli)-fysne, f. $., færdeles, 
samlag, n., skræppe-lag (eg. JFælesjtab 
i Madpofe), *prinse-lag. 

Portryde (angre), *fortrjote (nyere Ord”, 
«traut), angre(ar), træge(e), ar, træge på 
(ar), ønske ugjort (hvad en selv har 
gjort), harmast på, anke på; (trebes 
over), tykkje (te), take til tykkje (es), 
harmast, tykkje på el. føre. »Tyk ikkje 
på, at eg uroar dege. »Han tykte på 
dete, Å. paa, optage ille, mislike (-te), 
ille, ar, Å 

Fortrydelig (vred, opbragt), (v)rejd, *fur- 
ten, gram, *arg (2: ærgetlig), *grætten, 
*tykkjen, mistykk(jjen, for-tråten(o), fsær 
(ynhere Ord”), mis-negd. Jfr. Branten, 
Fortørnet. Y. (født, fornærmet) være, 
tykkje (-te) på, furte, ar (»Alt mens 
Akilleus furtede, Fr. Bg); (misfornøiet 
være), træge på. &. blive el, træffe 
fig tilbage, pike seg(o), ar, *furte. 
Som fet bliver f., tykkjesam; jfr. Virre: 
lig, Utaalmodig. En, fom lef bliver f., 
furt, m., på'k(o), m. 

Fortrydelſe (Misnøie, Misforn., Harme, 
at man føler fig fornærmet), tyk', m. 
(gl. n. tykkr, ə: Fortræbd), tykkje, n., 
mis-tykk(j)e, n, græmme, n, gram, ny 
træge(e), m, træg, n. (gl. n. tregi), 
harm, m., anger, m., fortråt(o), n., ku' 
m., furt, m., furting, f. Jfr. Lune, 
ondt; Uvillie; Anger. Grund til F., 
tykkje-mon. 

Fortrykke, undertrykke, trængje (-de); 
(feiltrytfe et Ark), mis-trykke? 

Fortryktelfe, trængsle, f., undertrykkelse, 
forfølgelse. (I * haves forfølgje, y). - 

Bortrylt, trykket, illested”. Jfr. Forlegen, 
Knibe. 


Fortrylle (førhere), *forgjære; jfr. trolle 
(ar), trylle (-te), *tauvre (jfr. t. jaubern), 
—— Jfr. og Henrive, Henrylke, 

nbtage. 

Fortryllelfe, forgørelse, trolskap, m., trol- 
ling, f, tauvr, n.; (fortryllende Ggen- 
fab), ynde, yndighet. Ynde i + er 1. 
Lyſt, Glæde; 2. Behag, Tele. 

Fortryllende (jtjøn), *nau-ve'n, -vakker, 
-fin, nau'ende ve'n. Jfr. nan'-tægleg. 

Fortryllet (jfr. forheyet), *for-gjord, *trolla', 
*rylt; glæde-drukken, elskogs-d., *sæ"l, 
salig, sjæleglad; berg-tagen; *klomsa', 
Ffjetra. Mk, si den tredje himmele. 

Førtræd, lejid)e, n., ,oftere” lej(dJelse, n., 
lej(djsæmd, f., lejdskap, m., mejn, ną 
mejnsæmd, f, mejn-gjærd, f. (3: Stade), 
spilt, n, ugagn, n. (gjøre ug., B. B.), 
u-skjel (ski-), n, forfang, n, hinder 


Fortrædelig — Fortvivlet. 


ulejlighet), nid. n., smejt,m. (3: Glade), 
š F. (3: Hindring); mot-gjærd, 
f; —— u-byde (obyde, obye), 
n. (gjære 
— ni'd, n. (ejt stort n, 3: 
eget fortræb. —— Til 
tværke. Noget, fom er til 
ugjægne, f. $ gjøre, *kvæm-lej(dje, 
amlo(d)e; (En), g +++ uglad. 
gjøre med Flid, Far a Trob, gjærast på. 
En, fom kun gjør Şe amlo(d), n. Gf. 
isl. amloĝi, Stymper), kvæm-lej(d)e, f. 
(kvam-). Riog til at gjøre F., mejn- 
klok, m.-vi's, -vetogfi), -sleg. Jfr. — 
fuld, Snedig. Oplagt til %., * 
Filbøielig til at gjøre F. — 
*ubyden; jfr. Trodſig, Uartig. Lyſt til 
at gjøre Fy, mejn-hug, m. 
Fortrædelig ue Ting,- Tilfælde), mejn- 
sam *fu’l, lej(djsam (sv. ledsam), *arg, 
å — *mejn, mejn- (som i 
*m,-spel, -Ykast), mejn-given (>: pift 
ubeleilig), "gram, trægeleg, e (til at 
ærgre fig over); Kian forheret), *for- 
gjord, trolsleg, *forvoren, Fatal (åtål), 
atalsleg (gl. n. atall, o: fortræbelig; 
Se ægge, ærte), tvær, harmeleg, fung- 
leg (jfr. Tangleg, >: bitter, fornærme: 
lig), u-hugleg, skitleg(i); (modbybelig), 
+mot-skapt; (opirrende), *spiten; (Stil: 
ling, Qmftændigh.), *full; (om Perf.), 
lej(d)sam, *sur, krækseleg, 'kvæmlej djen, 
*erætten, nd Fil", sint (jfr. Pran: 
ten); (om Ting), gl Pi lÆ'k. Jfr. | 


"E, 


2: Stade, „ijær om Børn"); | 


231 


leg, mørt, — fram-ifrå, *ut-ifrå, 
— (is. dågöår), ska(d)-; god, koste- 
— Udmært., Dp Doperlig. 

å faar til med bem, *d'er 
med dejm. Noget Fortræffeligt, gjøle, f. 
 Bortrefjelighed, gildskap, m., — 

f., over-l: Be Tape f. 

Fortrælte, rippe( Jfr. 
Bakke fig, vo å Få 46 — få 
flet(y), få fåk(o). UR —— (Mart) 


an fek bør, »han laut for(dje (for') 
Bege, jfr. shan vart inkje gamal i gar- 
dene. Gl. n. fordast. &. WUnfigtet. 
nyve (-de) seg. Jfr. Forbreie; Grimacer, 


g. |Fortrænge, trænge ut, t. til side, klemme 
ut? borttrænge (Fr. HE). T: fr 
brången. F. er i + trænge for 
stærkt på. 
ortrængfel, fortrængsle, f. 
ortrøben, se Fortrydelig. 
ørtrøfte (berolige, t. — ar 
(med noget, med, at . . .) (trøjste). F- 


fig, lite på, sætte lit til 

Fortrøjtning (t. Bertröftung), tro, tillit, f., 
vo'n, f, til-hygge, n. Fu vid a er 
*tillitsam. 

Fortfætte (t. vortfegen), blive ved, *halde 
ved (på, ut), vedblive (Molb.), halde fram 
(føre?), prege olb.), halde fram 
med (Lm.); 

Fortfættelfe o free, *fram-hald, n., 
fræmhold (Molb.), pen 14. vedbli- 
velse (Molb.); »mejre (Lm.), mere, 9: 


Fortjættelfe følger; T fortſcettes. 


Hinberlig. så Å — , mejn-kast, rtſcettelſesſtole Sery , fram-halds- 
Da «spel, m F. afund, mejn-bragd, skule? efter-skole. å 
f., skalke-stre" Ag a mej STG f. Ji. prenie (bebøves), — ar. 
Şntriger, Rænfer, ag, leden vortumlet, *fortulla, *sviven, —— 
sak; nid, n. mø jer det er (forvirret, fløy), evjarsam(y). Ein, 
forsande. Fr. Bg. %. Tilfælde, mejn-| bedet, *vimlen, jfr. Forvirret; — 
fælle, n., IET n. (inderlig) Ting, | Perſon, fom let blir f., evjar, m., 
mejn-bægj (-bægse, e). ; (L| ove £ Jfr. Døfig. F- * svjelyh 
le) Tift., pos m. $. og latter-| ar (dv. ævjing, f.), vim elan), *tulle, 
igt, *både ilt jet). vingle, ar. Bort rtuntling i Hovedet, 


gorteædelighed I Frio e) u-hyggje, 
n., u-hugnad, m.; (Ufpft), u-hug, m; 
misneje, lejhet, grættenhet, sinthet, ær- 
se, *ærgelse, n.; (Uhelb), smejt, m. 
Jfr. Bran villighet, pf, Misfornsielje, 
Beiværligged, Bryberi. 
Fortrædige, skade, *bry, ulejlige, mene, 
ar, "gjære ubyde, n., *g.uskjel, *g. for- 
— kvæm-lej(d)e. Jfr. Fortreed gjøre. 


ig, gauv (jfr. gauve, mi, 3: an: 
— mægtig — pir (H. Ibsen), 
gjær, *hær, s (grus k, == 


R) 
— *ejgna, gjæfta, mona (f., g., m, 
man, pe makeles, *gild, gildsleg, 


gyllen, mejsterleg, *ginsk, ginskleg, grepa | 


leg(i), Fgrepali), ov- (som: ovkar), overs- 





*gjøla — valg man), grum(u"), | 


vime, m. 
oriuna, lykken (3: Å. som gudinnen). 
ortune (læs Forthn), lykke, god frem- 
gang. Øjøre ., gere lykke, ha lykken 
med si; 

Fortvivle E bergiveifeln), op opgive håpet, 
tape motet, *or-vonast (er-venast), *for- 
tvile. 

Fortvivlelje (t. Verzweifelungh, mis-håp, 
— vonlæjse, Ê, or-von, f. (Lm.), 
ær-ville, f. (Lm.). 

Fortvivlet, or-vønen, erveneleg, håp-løs 
(jfr. Haab), — hug-sprængd, 
mod-stålen(0), Jam; -j over-git (»give sig 
overs); (mk. fopgjæv el. opgjeven, 3: 
pbjælpelgs af Udmattelje”); trøstesløs, 
utrøstelig, *om-komen, hjælpelaus; ra- 


232 


sende (f. e. Angreb, ågang), med %il- 
hærdske (?), 3: med ,tiltvungen Driſtig⸗ 
bed”. Mæften f., *nær-komen. Rent f. 
bære, jfr. vilje gange ut or sit gode 
skin 


Førtn(blffe, oversætte på tysk; gere tysk 
(t. e. f. Almuen). | 
riylfe, gere tyk(kere). T. verbiden. 

nbe, gøre tyn(nere), tynne (y, -te), 
ut-t.? (om BVæbfte), spæde (-de), spæ op, 
blande op, lene(i), ar, mejkje (-te), 
linke, ar. Sv. späda, Jfr. Spæbe, 
Slappe. Mk. møjke, f., Veedſte at for: 
tynde meb (av mauk, n, 3: ,,Wab: 

- bæbdfte”). ortyndes, tynnast(y”); (bli 
til Støv, Fnug), fanast. Jfr. *fa'n (fån, 
fen), f., 3: Støvdalke 


Fortydske 


— Forud. 


Fortøiningépenge (før atfortøie veb Ringe 
paa Holme, Skjær), ringe-penger- . 
OP EOE, fæste, n. (e); fæste-sted. 
. Lie . 
Fortømme (paa Fiftefnøre), for-taum, m., 
vald) (vå), n, forsyn(d), fy y 
af finde", 3: lade foømme. Gla m. 
vadr, m. Jfr. Angelfnor. 
ortømre, timre over? timre om? 
ortømring, jfr. Fortømre, 
riørne (t. ersiirnen), gøre vred, arge(ar), 


— jfr. tirrefi'), ar, ærte (€), 
æggje(ar), rejte(ar). Jfr. Srænte, For: 
nærme, ille, YErgre,  Fortørueé, 


harmast, (v)rejdast (-dest). 
Fortørnelfe (,ftærfere end Førtrydelfe, 
ringere end Vrede; omtr. lige meb 





Fortyndelje, tynningiy”), f, tynsle(y), f.| 


(dv. t-1å, 3: Å, fom er ftjærpet veb 
Udhamring”); (Spædning), meiksle, f., 
mæøjkjing, f. 

Fortælle, fortælje (-talde), sv. förtålja; 
skjepe (ski), ar (jfr. Berette), inne (-te). 
Gl. n. inna, fremføre, G. om, sægje ta 
(2: av, utav), s. frå. 

Fortæller, upaalidelig, 
Strønemager. 

Fortælling, fortælnad, m, -tæl, n, -tæl- 
ning, f., -tæljing, f., sægn(e), f, såge(o), 
f. (gl. n. saga, akk. sögu), sågn(o), f. (gl. 
n. » pl sagnir), frå-sægn(e), f.; 
ålle(o), t., æventyr, gile, f. Jfr. Hiftorie, 
Ramfe. F., fabelagtig, gåte, f. (dv. 

gåte-bok, f., jfr. Eventyr). F., gam- 

mel, sægjande-sågn(o), f., frå-sægn(e), f. 
* g, rukse, f F, upaaltdelig 

(med Overbrivelfe), skrynje, £., gysje, fa 

gjejse, f. Jfr. Sfrøne; Upaalidelig 

Mk. *gysje, 2: flabre; gjejseleg, 3: noget 

utrol. (om fortælling). 

Fortcente, demme ille om, tænke ondt om; 
Hortænkje („nbere Dro”); mis-tænke, 


mis-t je ARE 

— mistænkelig. 

ortære (t. verzehren), fete op, bruke op 

drikke op, tære (-de); (fom Ruft), fære; 

(fom Sorg), "tære. Sv. * tira. Kroppen 

tenar og k. tærere. Jfr. Forbruge, Forøde. 

urtærelje, tæring, f. 

ring (Underholdn.), tæring, f., kost, 

m. Fri Fey kost, m. 

Førtætte fig, tetne (ce), ar (tettast el. tette 
seg?), *sige i hop, tjukne, ar. 

Fortættelje (at fortætte), tetting; (at bli | 
tættere), tetning, f. 

Hortøie, fæstre(e), ar, fæste (e, Lm.), land- 
fæste (Lm.), gere fast, 9: gjerde 
(+gyrder). 

Fortøining, fæsting, f., land-fæsting? land- 
fæste, n. (også H. D.); (Jangeline), 


m. 
gjejsar, m. Jfr. 


5 


Harme”, Molb.), harm, m., (vjrejde, m. 
Jir. Fortrydelje, Brede. 

Fortørnet, “harm, *(v)rejd; torstten (sv. 
* gritten), *furten, fgram (gl. n. gramr). 
H. D.: gram er (i dansk nl.) = varſt, 
bps, forbitret, Jfr. (mindre æble Ord) 
*arg, Færgerlig, *il', vil’, sinna", *vond. 
Se og Gtødt (under Støbe), Fornærmet. 

Hortørre (gjøre tør og haard el. flrumpen), 
skjæne (-te), sl «te), av *skråen, 
halvtør; flrumpen. Forterres (ifær af 
Bind), skjænast (av *skån, 2: arb 
Storpe), *skrænast (,f. ©. af Binden“), 
skråne(nr), hæse (-te); *turke, visne(i'), ar, 
tår'ne, ft. op, t til, *tusne, turkast op. 
»Dej skjænast ope. Jfr. Tørre. Før- 
tørres af Soljftin, skine (-skjejn), ski'n- 
hæse (-hejse):  »Graset skjejn ave; »bå- 
ten skin sunders; jfr. hæse (-te); (af 
Hede, om Græs og Korn), trene, ar (>: 
Bli flio, tør), svide (-svejd); (veb Tørte 
ſtandſes i Værten, om Korn), tæsast; 
jfr. Stampe, i; (bli utæt), ovne (dv. 
ovning[00], 3: Fortørrelje; jfr. Giliue); 


p Træer), gjædde(ar) seg. Dv, gjædda’, 
ortørret. Jir. Fyrretræ. Faa til at 
fortørreg, sejre (-te). Sv. * sør, 39: 


visfen. D. * sørret, d. e: raabben. 

Fortørrelje (Tørheb, Tørke), hæse, f., hæ- 
sing, fa, tår'ning(o), f., turk, m., skjæ- 
ning, f, væteløjse, f.; (Bind, jom tørrer 
flærtt), skræning, m. F. i Siop el, 
Træer, sejr, m. Jfr. barsøjr, 3: at 
baret tørker og faller av. 


| Soriørret, vesen(i), vætelaus; (angreben af 


Førte el. Solhede), skjenen (ski-), *for- 
skjenen, 3: ſtadet af Tørke. + Plet 
pan et Træ (hvor Barken har været 
angrveben), tur-laup, n. 

Forub (t. voraud), ikke i *; undan (jfr. 
i Forveien, o: i føre-vægen). MÅ i 
Fariøi, framme, fram-i (sjå fram-i), i 
stævne (H. Sch.); (i Forveien), føre, 





føæster(e), f., landtog, n. jfr. Fortøie, 


framma"-fere; (før Tiden), føre, fi X 


Forudbestemmelse 


i forskud; fræmfor (for aubre); fer (2: 
før noget hænder). Gan f., gå føre. | 
Betale f., *b. føreåt. I sammens. har 
dansk-n. her iblant forud, men mest for- 
el. fore-, i * føre(y), som i: Forbud, 


førebod(o"), n; førubgangen, *fere- 
farande, -faren; forebygget, føregjort; 
Forhaand, føre-hand; Forlabning, føre- 


lad, n.; Førfpring, føre-mon; førnd- 
vidende, fore-vi's; Forudvidenhed, fere- 
veil). %. underrettet (undervift), *føre- 
synt. %. finnes dog også i sv.: förut. 





Forudbeſſemmelſe, *lagnad, skjepnad (ski-), 
skjejpne, £ Jfr. Stjæbne. - 
Foruden, uten-på, *utvendes, mots. For: 
inben, 3: *innan-til, *invendes (jfr. For⸗ 
oven, Forneden, 3: *ovan-til, *nedan-til); 
utan, *så nær som, 3: undtagen (=her 
kjæm ingen u. due); *om-fram (omframt, 
uframt, omfræmdes: »han fek 5 daler 
omfr. handpengarne); fraregnet; (iffe 
med, uben Brug af), utan (utten, åtå, 
foråtå): sutan mat, pengare. Sv. för- 
utan. : 
ubfatiet (Mening), se Fordom. 
vudfølelfe (t. Borgefiihl), von, f., føre- 
kjænsle, f. (Lm.), hug-bod(o), n. (gl. n. 
hugbod, Foreftiling), otte(o0), m. Jfr. 
Anelfe, Forvarſel. F. have af, Totte, ar. 
rubfat, givet. 
tudjeende, lang-tænkt, -*synt, fræm-vis 
(H. P. Holst), *fram-tænkt, *fram-synt 
(syn). Gl n. framsýnn. 
rubdjætning, føre-sætning. 
rubjætte, sætte, gå ut fra (jfr. Untage), 
gjete (-gat) (gi). »Eg gat, om det var 
aldri så lengte. »>Gitar er samme ord 
som dansk-n. gjætte. Jfr. Formode. 
Foruleilige, umske(ar), bry (-dde), mede 
(-dde). Jfr. Uleilige. r 
Forulempe, *bry, *skade, *hæfte. Jfr. For- 
træbige, Fortræd. 
rulyffed, mis-lykkes, gå galt, strande. 
rum, torg, n, åpen plas, ting-sted (der 
tingene, folkeforsaml., håldtes i Rom); 
domstol, ret; dom-ring (H. D.). Gla n. 
domhringr, 3: ,Domiredö, Jndhegning, 
indenfor bvilfen Dommerne Hidde“. Jfr. 
Tribunal. F. eompetens, lovlig dom- 
stol, værneting (når talen er om ferste 
lovmål el.  Jnftans*). 
uvedkommende domstol. 
Forunde (give af Gunft el. Belvillie), 
unne Ger »Det skal være dig vel unte. 
Forunderl g underleg, fur(d)eleg, tejkne- 
leg (av *tejkn = vidunder, - mirakel), 
mærkelig, *mærkværdig. , Ting el. 
ændeffe, under, n., bisn, T, bine, n., 
-bine, n., fur(d)e, f. (gl. n. furða). 
Forundre fig, forundres, undre seg, un- 
drast, furdast, dåfurde (dåfole), firmast, 


F. ineompetens, | 


233 


Som 


— Forvanskning. 


gape (tc), bine(ar), bisnefar). 
gjerne f. fig, fundersam, *undren. 
Fornndret, Hor-undrig, *for-undra(d), un- 
dersam, *firnesam, undrog, -drig, undren ; 
*for-bisna", for-fur(dja, bisnande, fjetrad, 
klomsa (2), gapande. F., høift, — 


Meget, pes f. være, då-fur(d 
*ofsnast (åsna). 

Forandring, under, n., undring, f., bis- 
ning, f., fur(d)e, f., bn, n, bining, f.. 
bisn, f. (Lm.). = var rejnt op i 
undere, ə: bar flagen af I F 
ætte, undre(ar): »det skulde undre megs. 


om let falder i F., *undersam. Sv. 
undersam. Jfr. Forundre fig. 

Forurette, "gange for nær, klive (-klejv) 
in på (dv. å-klev[i], n., jfr. Overgreb),… 
gjære u-skjel (ski-), gøre uret. fr. 
»Han tala dejm for nære. %. ville, 
*forvilje. »Den, som ejn annan forvil', 
han sjøl" forgjængste. Jfr. Fornærme, 
Fortræbige. 

Forurolige, uroe(ar). Foruroligende, uro- 
vækkende, T. Beunruhigen. 

Forvalte (t. Verwalten), styre, forestå, 
passe (æmbed), skjøtte, *skjøjte, røkte 
(dert. skjøjting, om-sk., røkt). 

Forvalter, opsyns-man; gårds-fulmægtig, 
gårdstyrer? (2: som styrer gården, »god- 
sete i ejerens sted); forstander, fere- 
standar, ombods(o')-man, m., føre-valdar 
(Lm.) (altså av valde, 9: „raabe over, 

ave i fi Magt“); jfr. *råds-man, ə: 
orftanber, Beſihrer, og (gl. n.) år-man. 
Fr. Brandt. 

Forvaltning, styr, n., styrelse (ring), æm-- 
beds-styrelse. Jfr. Abminiftration. 

Forbandle (t. verwandeln), *skape om: 
(jfr. Forvandſte, Forbreie), vende (-e). 
snu om, gøre til. »Lånt gul vendes. 
til blys. D. ordteke, »Gəre sort til 
hvidte ; «gøre en fra ven til fiender. $ý. 
En til en Fugl ofv., Å kaste fugle- (krøter-,. 
heste-) ham på. Worvandleg, *skifte ha- 
men, verde omskapad. Lm. F. fig til, 
Fværte op i (det vart opi molds), skape 
sig (om); (faa nyt Udfeende), hamast.. 
Mk. fhame seg til, 2: fæbe fig ub, for- 
mumme fig. m fan f. fig, På 
H, D. et n. hamramr. pe Fskifte 

m og *ham-skifte, 3: anbling. 
Forvandlet, *om-skapt, *om-snud"; (ll 
Deft, Gem m, m.), forskapt. S. Bugge. 

Forvandling (t. Verwandlungh ham-skifte, 
n.j omskapnad, m.; (Dmbæltning), om- 
snuing, f. 

Forvan(dlffe, forvende (-de), skjæmme ut: 

rt) Jfr. Fordreie, Fordærve, For: 
utle. Forbandffet, *forvend; (uførme-- 
ig), favskapleg. 

Horvan(djitning, *for-vending. 


234- 


Forvanbdt (t. Berivanbter), (fjernere) frænde; 


skylding (Delen), m., fl. *skyldfolk. 

8 — blods-frænde. H. D. Jfr. 

Glægtning, Paarørende, å 
Horvare (t. verwahren), gemme, (sjeg 


gjemte dit Ord i mit Hjerter), gjejme (-de), 


passe på, *var(dje. i ; 
Foroaring (t. Berivahrung), værje, f. (ha 
i si værje), være, n., varvei(tjsle, f., 
var(dling, f., gjejmsle, f, vare-tækt, f 


Jfr. Baretægt. REA have, ha' under 
hænder. obs i ğe gjejmsle-gods, n. | 
(Depofitum). 


Horvarfel, varsling, f., varsl, n., var-ljos, 
n., tejkn, n., førefy) -ronar(u), pl., føre- 
bodio), n., forejgn(o"), £.; (et Bæfen, fom 

tros at gaa foran En og varfle om hans 
Komme), foring(o'), m., hug, m., ham, m., 
vardevle(y), n., fram-fare, m., føre-færd, 
f. Jfr. Forløber. 


Forvanget, *for-vaka', forvakt, 3: utvåkt, 
træt av at våke (*vake). 
Forveien: i Å. (forud), *undan). Kom: 


men å F. fere(y)-komen; (forut for fit 
Følge), undan-k. Meiftig., unda-gjæn- 
gen, -faren. Bære langt å F. *ha ejn 
stor unda'-mon. Jfr. Forfpring. 

FHorvende (f. €. fin Stemme), vende (-de) 
(målet), *forvende, *skifte, *av-skape, av- 
lage, (vyrængje (jfr. Forbreie); fra-vende 
(en hans FÅ F. Sandheden, små-ljuge, 

falske. Forveudt (Sind), bak-vendt? 
vrangt (vendt til urette Sibe), jfr. for- 
vend, 3: fordreiet, forvanflet. Dertil 
forvending, f., Forvanſtning. 

Forvente, vænte(ar), *vone, have * i vænte, 
stunde(ar) (etter? til?), hike(ar), hipe, ar? 

Forventning, vænting, f, vo'n, f, voning, 
f; hugbod{o'), n.; (Saab), gåning, m.; 
(filter), vis'-von, f. %. ubehagel., kvild)e, 
f. Af Å. fuld, hipen (hippen). I F. 
om, i påvænte av. Henjo: al 3., tor 
væntes. Udmaling af fine 4 
mæling, f. 

Forvegle (t. verwechſeln), *kjænne rangt, 
ta' »fejle av (ad), *forbyte; forblande, 
blande, miskjænne (-de), mis-take (en for 
annen), take for, »Han tok mig for min 
brors. å. i Erindringen, mis-hugse, ar. 
Forveglet (fom itte er ben vette), *rang: 
ai endene, srange vægen(e)«. Jfr. 
Feil (adj.), Konfundere. 


* 


Forverling (t. Bermedjelung), forbytting, 
f. (B. B.), mistak, n., tvita'k, n. (jfr, 
gamle). F. ved Hukommelfe, mis- 


minne, n. 
Forville (t. verwideln), *rere el. rivei hop, 
presjely), ar, tulle i hop, tove(oo), ar, 
nuré, *snare, Hfloke, flekje (-te), *vringle, 
*gjære ugrejt, *g. fokot, usse(ar), tuste(ar), 
vase(ar), ugreje (-de); valle(ar), tville(ar), 


Forvandt — Forvinde. 


tulle(ar), kykse, ar (d. * kykke, Hob, 
De. sea vitdeelg A 

vg “reren, rersam, rvilles, snu- 
rast, snure seg, ar (o: Danne Rurrer), 


ussast, fjetrast, drevlast(i), flokast, flokne, ” 
fløkjast; tovast, tovne. »Det fjetrast føre 
hånome(o), >: „bet gaar ganjte i Staa 
ur am”, 

orvifler (: forviflende Perføn), foke, m. 

—*2 *snuren, -rot, ler tulla”, 
*mang-slungen, *ugrej, ftoven; (banffel.), 
snurot. F, blive, jfr. Filted). F. 
Masſe (Hob, Klynge), hurv, f- (sv. * 
hurva); vase, m., usse, f. (f. e. av tråd); 
(f € Haar), klagde, m., lagde, m. 
larke, m. Dv. klagdot, larkot, fammen: 
filtet. F. Traad, tvillot (tvillen), tulla(d), 
snurot. $. Omftænbigheber, feke, n. 

JForvilling (t. Berividelung), floke, ms 
flokning, f., fløkjing, f., u-greje, f, 
kykse, f., bal’, m., balling, f., vase, m., 
vav; ny vave, m. (bære i vare, 3: Urebe, 
gl. n. vafi; jfr. vav, Svøb, "vave, bille), 
rere, f., grejnløjse, f., presje(y), f., sna'r, 
n., usse, f.; (Rurre paa Traab), (v)rang- 
lykkje, f., *snar-L, -*rukke, f., snurle, f., 
snu'r, m. (jfr. Løfte), s-lykkje; (Røre), 
sumpe, f.; (uegentl.), knu't, m., knute 
— i skuespil), bak-lås, nm. Jfr. Ban: 

elighed, Forlegenhed, Kurre, Lvift. P. 
i Øienhaarene, mejn-bræe, f., av *b 
Øienhaar. Opløsning af F., ut-grejing, 
f. Uden USA *grej, orvillinger, 
vringlor, f. øbftob en Y., jfr. »det 
kom ejn snur på trådene. 

Forvilde, ville (-te), vil-lede, føre på avvej, 
dåre(ar); (førlebe), *forråde; (føritprre), 
trylle (te). 8. Synet, *kværve syner 
(H. Ibs.), fvende s., *ville s. Forvil- 
deg el. forvilde fig, *mis-fare, fare vil", 
ville (-te), v. seg, villast, fare vilt, 
*gange v., *kome på vil'-steg, k. på vil- 
gras (sv. villgrås), *på vil-strå, på avvej, 
tulle sig væk (B. B.), vingle seg bort, 
*kome bort i villa; (Langt Bort fra jem- 
met, f. E. om Dyr), kome på viddi; 
vimel(ar), vimre(ar), *vidre (for vil're). 
Jfr. Fare vilb. K 

Forvildelje, villing, f., ville, f., vilske f.; 
(Bilderede), mis-ville, f. Jfr. Forvikling 


Forvildet, *forvilt, *vilt, vilter (»han vart’ 


vilter på fjælle"e), *vil-farande; -vil: *dag-, 
er», hus», æt-, råd-vil; (forledet), *for- 
råd. F. Perf., *vildring, m.; vil'-basse, 
m., vilgast, m, -skyt', m., -styring, ma, 
-ur, m., villing, m. Jfr. Galning. 
Forvinde, over-vinne, over-stå (stå over), 
jfr. hålde(ut), stå ut; (færfig om at f. Tab), 
rise (-rejs) etter, 2: rejse seg etter ejt tap; 
ro seg op (>: to fig op mod Binden), 
ro seg opatter, 3: vinde Ufdriften til- 


Forvirre — Forværrende. 


adet går overe, 
Forvirre(t.verivirren),Frøreihop; skjeplelar), 


bage, komme sig efter. Mk. talemåten: | 


235 


f, vissing, £, ful'-visse, £, vishet. »Han 
fek. visse på de'e. (guld BSitterhed), 
ful'-visse, f£. Lm. 


trylle (te) (eg. = trolle), *kumle (dv. Forvisſe visse(ar), Hul'-visse, inne-stå for; 


kummel, n., Fkumling' , kvifse(ar) øre 
f. i Govedet), — Sire 
(fomme i Bilberede), vinglast; kvaklast. 
Som let fr vinglot (vinglen). 
Forvirret, Hfjamsen (i fjæmsen), 
(kvismen), *handfallen handfallen); 
øvjarsam, y (jfr. Døfig); 
vil”, skjåslen (jfr. skjåsle, famle, se 
Zumle); (i Urebe), jnar-laus, skjepla(d); 
(fortegen), *kju's — vart k. med dete), 
faren, jfr. Bogn tabt bag af ; (opftræmt), 
kvifsa(d), forkvifsa'; BIG Hovedet, fandfeløs, 
fortumlet), *irylt, fgalen, før, føren (Lm.), 
Fersk (B. B.), „oftere“ ærsken, ærslen;| 
Hallen, tullet (B. B.), fortulla”, *tusla?, 
hovud-laus, *tanke-vil”; (forvildet), «vil: 


kvimsen 


*dag-, æt"-, hus-, råd-vil; (forførætfet), 
fla'nejgd; (Ting), floken, flokot. $. af 
ser ovstanter, «2 ftar-blind. F. af Overs 


elfe, *forstekt. Jfr, — Dyer: 
i et. Fuld af f. Snaf, *r 
ganffe, jfr. shan kom, så an 
utanpå hovudet; 
var i ejt kalvskine. 
ar. Jfr. — 
Dv. ævjing, f. 


augo låg 
shan tykte, kinden 
Å. tale, hæl-ore(e), 
3 — evjely), ar. 
Sag, susle, f. 
Sunat, oa å Berfe, font et 
bliver f., vingel, m. 
Forvirring (t. Berivirrung), ville, f, vil- 
ske, f, vave, m, skjeme (ski-), m., — 
m. (det EE kaj grejnarlejse, Ei 
kvak], n., kvakling, f., floke, m., vase, 
m. (jfr. — wrelſe). trylle, 
f., ukjere, f.; (Omvæltn Dav snunad, m. ; 
— ving], D.G; i r Stynbing), 
dreveli), f.: »det gjek i ej d.« (jfr. Tum: 
Maos), røre, f., ugreje, f., urede, 
År. å polje); (Sammet, | DOptøb), 
. ærske, f. (ere, 
f.), ærsle, f. EN n. ærsl, ærsla, sv. yr- 
sel), vime, m. Jfr. Sandfløsher 3 
F. gaa, gange og tulle. 3 F. tomme, 
kvaklast. F. løbe om, fjamse(ar?). 
En, fom bringer F. i Tingene, vinglar, 
m., vingle-stikke, f. 
HForvife (t. ve 
HHand-lyse, land-vise 
seg ut-sløg. F. 
lyst, -*vi'st. 
Bord visne (i — 


ert 


ap bort, v. ut, 
Forvift (ud | 
å “Bandet, *land- 





orvisneiſe, visningii'), f. 

ørbi'gning (lang ,i) (t. Verweiſung, 
bort», utvisjpjing. Lm., landdys(njing 
(Molb .-} utstetelse, ban-lys(njing. Jfr. 
Band batigheb, Proftription. Jfr. Rands: 


Forvid'ning (fort ,i) (Defræftelfe), visse, | 


— *råd- | 


Forvolde, valde 


vitne om. >Det skal eg visser, 9: love 
for. Forvisfet, *ful'-vis'. 

orvitre(8), vejr-smuldre. H, D. 
rvitring. (t. Berivitterung), smuldring, 
vejr-brud (Fr. Bf.), ver-eting. Lm. 

(ar el. væld, vilde, o, 
valdet), vålde, o (-e), pådrage; avlefar); 
vække, fræm-kalle. Forvoldende, *val- 
dande. Jfr. Volde. 


Forvorpen (t. verworfen), *rond, ondskaps- 


Gi 
3 


ful", *ukyndt (*ukynde, n., sv. okynne, 
9: Panart), æreles, samvetsles, gudles, 


*gudlaus. F. Perſon, ugudelig krop, 
skamløst m.ske, trol', udyr, avskum, 
uting, n, asen. Jfr. Udſtuͤd, Rygges— 


løs, Scelerat, Roué; Berme, Bunbfald. 
orvorpenhed, ondskap, *ukynde, m., gud- 
løshet, ugudelighet. 

orvove fig, forvåge seg. Mk. her *for- 
vågeleg, >: meget vovelig. Forvoven, 
forvåga", lågen, *marfrejsten, *stupen, 
(dr. *stup-ord, brøle, driſtige Orb), 
uverdjen (y) u-skjøjren, skjøjtelaus, 
*vå-værken, grov-spøkj Perf, 
skjøjteløjse, f. før. D Dikmbeiftig. 


—— skjejteløjse, f. 


orvogen, *for-vaksen; (overmaabde ftor), 
*ov-vaksen; *lyte-stor, 2: utætlelig ved 


fin ufædv. 'Størreli fe. 


Forvride, skjækkje (-te) (av skak’), skjejve 


F 


Forvridning, 


Forvrænge (Øinene), 


(ar), 3: gøre skæv, *skejv, krænkje (-te); 
(2edemod), vi'kle(ar), kjejke, ar, kjeke 
(-kjekke), ar (»ki kar), brigde (-e), rele(ee), 
ar (,maaffe for brible”), (vjrængje (-de) 
(f. Gr. Foden), branke, ar. 
orvreden, skak”, skak-snud, -sæt(e); (før 
ftærtt bøiet el. "trummet), for-krøkt. 
krænk, m., reling, f, 
re (vrængsle, f., skjækkjing, 
kjejk, m., kje'king, f. "(ki-). . af 
Sem, brigde, n, Hden F. *grej. 
+v)rængje augo, 
skin(i)-(vjrængje (-de), >: ,benbe Fet 
rer (flinnende) ub”. F. Eus Ord, jfr. 
tingle, Bride; Fordreie. 
Forvænne, *skjæmme ut. T. verwöhnen. 
Forvænnet, *forvand. 


Forværtk (t. Boriverh), uten-værk (ved fæst- 


ning), for-værn. 


Forværre, gøre værre. F. fig, u-gjære 


seg. — værrast, oftere værsne, 
ar (væs'ne, p n. versne, vesne), bli 
værre (mots. —— *batne), argast, 
*låkne; (førringe8), u-gjærast. 
rværrelfe, væflr)sning, f. 
orværrende Puha: pA 


skærpende 
(breden, straffen). J er 


averende. 


236 Forynge — 


Forynge (t verjüngen), gere pe el 
ung igen, *op-atter-nye, Tyngje op-aiter. 
ory huged, yoe yngjast op-atter. 

Føryngelje (t. $erjingerung), op-yngelse. 
Jfr. Sørine. 

Foræbdle, gere ædlere, dyrke, adle, rense, 
rejnske, ar, — opheje. g—8, fræm- 
dast. Jfr. Dannes. T. veredeln. 

Forædling, fræmde, m.(jfr. Fremgang, Dan: 
nelje); (Borfjønnelje, F E. af Mennefte- 
natuten), tilskapnad (Lm.), mots. van- 
— hæslig Snit? Jfr. For: 

hebr! 


Jorældes, bli for gammel, bli avlagt, bli | 


lemt, bli gammel (-dags). T. veralten. 
orældet, +foraldra", 3: „noget for 
gammel” sv. föråldrad), *ut-æld (»d'er 
utældte), av-ældet (gamle, afældede Hi- 
storiere, J. Lie); over-levet, opgivet, for- 
lat (som standpunkt), ut-brukt, ut-levet, 


*av-lagd, ned-l. (fløifet), avlæge, gåt av | 


bruk, *glemt, *av-gloj jmd. 

Forcere (t, verebren), "give, forne(ar) (fone, 
fenne). Gl. n. óra, 2: give, ofre. 
Foræring, *gave (gåve), giving, f. å a 

give og bet Givne), *fæng, 
fengr); (til Gjæftebub), — iP — 
fon, fone, funne, fen m. m.; gl.n. — 
— Offer), fering, i bending, u 
ar, f. pl, R S niste, 
— Fe, til fængs. Faa Ar Ger +få 
fl givande, til givendes, til giving. 

Forpde, for-duble, ar (,eg. forøde ved 
Dobbel, >: Spil”), for-sætje (-sætte), sætte 
til, øjde (de), *for-doe, øjde-læggje 
(lagde), kaste bort, sat te), sejre (-te), 
skutre bort, vesle b. ( (ar) (eg. gøre ves, 
vesle, 2: liten; jfr. Forinindſte), skræd 
skrype (eg. ar en —— 
el. skusle bort D), *fante bort, 
*klåre, „oftere“ — Forades, *gange 
(gå), søjrast, skrædast, "rejse, »Det gjek 
etter kvart, som det kome. Gom jor- 
pber, sjdsam. Jfr. Forfvinde. Forpdt, 
ae. op-ejd? Førødende, ejden, 
øjdsam, skrædsam, spil'sam. 

Forpdelje, ejding, f, æjde, f. (jfr. suvl-, 
smør-øjde), øjdsle, f., sjdnad, m., søjring, 
f., skræding, f., skutling,f., bort-skusling, 
spille, n. (sgange til spilles«). Gom 
medfører F. el. er fet at f., *spilsam, 
ejdsam. 

Forøber, øjdar, m., *stor-øjdar, ejdeland, 
n., ejde-læggjar, m.; byre-sopar, M., av 
*byr(d)e, jtor Hade. »Det kjæm ejdar 
etter avlare. Jfr, Øbelanb. 

Forøge, øke, auke(ar), æjkje (-te), aukle 
(ar), *øksle (eg. la" våkse), å-mone(u), 

mejke (0: mejrke?), å-måge(o), *fjelge, 
PERA på ma Foroges, auke (på), 
vækse (-voks), *v. til, aukne, aukast, 








Fotografisk, 


ta" til, mone(u'), ar, fjølgast; (formere 
- fig), øjkjast. Forøget, mer-: mer-intækt, 
Ber «lillæg, Mk. løns-till., 3: før: 


øget Søn, 

Førggelje, 'auke, m., auking, f., aukning, 
f., auknad, m., mon(u), m., framslag, 
Dag våkster(o), m, vækst, til-vækst, til- 

gift. (»Arbejds-, ords-, synd-, sårs-auke). 
fr Zilvcert. (Tilføiet Stykte), auke, m. 
(taums-, man"-); skjøjting, f., skjøjt, m., 
— tilskud, ved-skaute, m., pålæg 
(H. C. Ørst.). P, liden, små-mon(u), 
m. RA å Qubdtægt, Udgift, mer-intækt, 
-utgift. Jfr. Forøge 

Forønflet, ensket, ønskelig, velkommen; 
efterlængtet. Som H. D. siger, er denne 
form egentl. fremmed i dansk ænnu, da 
dansken ikke som norsk og sv. siger 
længte (a), men længes, og altså (har) 
længtes istedet for længtet, långtat. Men 
længte kan og bli dansk, når de danske 
selv så vil have det. 

Horave, eve, ut-ave (efter tysk), gøre, ut- 

— fr. — ig 
98, fos' (fors), m. — o'), 
n Mf Fobjer fuld, *fossot. (0) 

go's, Foſer (fr. — fatit, uægte), under- 
stikker(e) (H. P. S.), 3: kort, »som der 
ikke kan ventes stik Die Jir (d.) under- 
målere, 2: fom iffe holder Maal, er 
*unde 


Fosfor (eg. Sysbarer, Lysbringer el. fører), 
lys-æmne, lysende æmne; jfr. mor-ild> 
H. P. S.: gledel (fordi fosforet likesom 
gløder). 
påførift, lys-»bringere, lys-bærer? 
osforus, morgen-stjærne (Venus). 
nåfe, fosse(ar), fesse, y (-te). Dv. fos- 
sing, f., fessing, f. Gl. n. fyrsa. 

Fosfil (Ubj.), jord-graven, -funnen, berg- 
graven; sten-hærdet (»forstenete), sten- 
artet (Asbj.) J) stejn-gjængen. Lm. Fos— 
filier, jord-gravne el. funne »sakere, 
pea pe (H. P. S.), stejngjængen 
levning fra førverdenen; - stengangen, 
jordgraven ting (dyr, vækst), gravfund, 
berggods. 

Foſter, foster, n, håmn, o (homn), f. (gl. 
n. höfn), bo'r(u), m. Mk. her %bora'- 
ku el. bora(d) ku, 5: brægtig Ro. År 
ufuldbaaret, skåtning(o), m, (*kalv-, fel- 
s.) Jfr. Abortere, 
ojter- (Søn, Barn), *foster-. Jfr. Pleie: 

potogen, lys-æmne? 

— H. D. 

otografere, lys-spejle (H. P. S.), Iys- 
tegne? Å 

Fotografi, lys-billed, lys-tegning (H. D.), 
lys-skildring (skildr., ere rene 
av lyset), lys-spejling (H. P. 

Hotografift, lysbilledlig (H. Dy 3 nøle 


Fotolitografere — Fraktion. 237 


agtigt, lysbilledlig gløgt, med et lys-| punkt; *midje, "med, *mitte (2: mid- 


billeds gleghet. punkt); sæte -for et onde; daglig-stue, 
olitografere, lys-trykke. H. D. el. varme- og hvilerum i et skuespilhus. 
Litografi, lys-tryk. H. D. ta, også +unda(n). »Ej mil unda’ lande. 
tometer, lys-måler, abede Å Sam ta(ke) seg unda’, be(dje) 
(er ment Sysatmoffære), lys-| 
kværv? (*Kværv = hverv, 9: kreds; | —— A — -drag, m. 
t, Areia). ald, frå-fal. 
flop, lys-viser. fden, frå-fallen. 
o)urage (midald. 2. foderagium, af L| vaffytning, frå- — 
Jarrago, Blandkorn), fo(de)r, n. | Wragil, sker (*skyr, yy). 
Fjø)uragere, samle, hente fo'r; fol (d)re | ragment, stykke, brud-s., brå" to, ma, 
* Te fo'r?), fo'r-rejde seg (jfr. #mat- | beteli, m., måle(o), m. F. af en Bife, 
= proviantere, som også eg. | ise-stub. gt, også strø-tanker. 
— at forsyne en annen). Jfr. | gjragmentarift, i brud-stykker, stykkevis, 
Broviantere. av-brut', stumpevis (bedre: i stubber el. 


F(ø)uragering (pabulatum ire), fo(de)r-sam-| stubbevis). Jfr. — Jfr. Aforismer. 
ling, -henting (f.-køring), ”fo'r-fængting, f. | Fragt (Holl. — odtgørelse (for vare- 
(av fængte, ar, 3: a5 alle om for at| førsel), lej(g)e, f. Skips., førings-l.? 
SE noget, f. ©. Foder”), for-fæng, | første-len?; (ærlig for et Fartøi), syssel- 

av fæng, m., 3: — Fangft),| sættelse (J. Lie), starv, n., starving, f., 
fodring, f. Q), fostring (?). Mk., ati| lejge? (5: at være leiet); (jfr. — 
likhet med ing, *lauving, *fisking,| Emploi, Engagement) (Barerne, fom 
2: at famle, forføne fig med Sø, Løv,| befordres, f. feile med balo F.), 
Fill, kunde vel ,orfyning med Foder,| farm, m., — føre, n., føring, f. 

: Fodring" hete — el. *fostring.| (Molb.); (Plads i et Fartøt til Befor- 

k. også mat-rej 3: Borihning medj) bring af s poa Barer), rum, skips-r. 
Mab, æn —— ing? Jir. Befr 

S(o)urer (mibald. £. fodrarius), under- gregelbaad HON førsle-båt, m,, lejgo-båt 

offiser, hær-skriver (ikke »felt-e, som er| (Lm.). 

tysk), moenster-skriver (som fører bok —— «jfr. Konosſement, Certeparti, 

over soldaterne — hærsvennerne —, får! Ge 

husvær, mat til dem m. m.), “rejdar? | Fragte or — *lejge. $o jfr. Be- 

(samme ord som i *skips-rejdar, Stib- | fordre. 

reder). Rammer-ğ., som tilveje-bringer | ——— jfr. førings-man, m. 

husvær for en drots felge. »Skaffer«, | ğragter, jfr. Befragter. 

som H. P. S. tilbyder og herbergesk. | ragifarer, førsle-siglar!, -man? 

(H. D.), er det for os mere mening i; Fragtfart (før Andre end Rederiet), jfr. 

men det ér jo rav-tysk. Bedre: hær-|  førsle, f.? vare-førsel, -føring? førings- 

berger? (ikke hærbergerer) el. hærbergs-| —færd?, førsle-sigling?” 

man? Rej(djer? ro — i Tikhet ragtfri, lejge-fri? 

med — , også forbud, 9: er førsle-gods, -varer, føre, 1, 


— — — (t. ver⸗ Er førsle-pris? 


ke rd tilveje-sbringee, *fli, syte trum, skips-rum. 

føre. sHan hær mange til å syte føre, ye. | Fragtſats el. -Stipulation, lejge-sæmje, 
~ »Syt meg nåkon(o) tråde. Jfr. Forfpne,| f. (?), -avtal, n., førslesæmje, -avtal (7). 

Staffe. | ttagt, førsle-takster, m. (?). 
Flo)urniture, forsyning, rej(djing, f.1 på — *av-hal', Om jorden nær 

ge m.; rej(d)e, f, forråd, oplag. 

Jfr. Levering. ap G (Dvertrøie), uta(n)på-trøje, f. 
Jonrrere, eg. fore (et klædeplag), helst fommen (abjlilt fra de andre), ser(ee)- 

med pelsværk; overdrage (en mynt med | komen, utor-komen. Jfr. Jraftilt; Bort- 

dyrere metal, altså fore den utvendig); fmuttet. 

overdrage (træarbejd med tynne skiver|fraltinn (eg. Oran) bryting, f., brud, 

av gildere træ); ogsk, I men mindre godt, | brå't (o); brut' tal, »brøke; arti), flok: 





kalt at sfineree. Dv. fourreret (ikke| brøkdel, ho'p, brud-del (H. P. S), sær- 
fourneret) Arbeide, over», nt-foret (?)| samfund (H. D.). — So e 
arb., mots. foret på undersiden. (horv, 2: et slæng), Er jin ea bråte (3 


vrure, fo'r-værk, pelsværk. mangfoldighet, med tanke om s»blandet 
er, eg. focus, arne, ildsted; bræn-| selskape). Om vi lar det tyske »brøke 


238 


e ellers, kunde det og brukes for 
Sen = Parti. 

Fraltur, brud, benbrud (-bråt); brut' eller 
kantet skrift, norske (danske, sv.) bok- 
staver, norsk skrift (gotiſte Bogftaver). 

Premie, fransk kvinne; lærerinne i fransk; 
en 
sin fransk. 

ØFrancijere, »forfransker, gere fransk, fran- 


sker; give et fr. sving (f. e, skabelong 


f. -lo'n, sv. skaplynne). 
anco, fri (postfri), frigjort (Betalt). 
rant, fri; frimodig; åpenhjærtig. 
ranfere (Brev), fri-gere (H. D.), »betale« 
forut. F. bed paafat Frimcerke, (at) 
frimærke. (Forslag av H. D. og H. P.S. 
Franleret, fri-gjort, frimærket (betalt). 

Øranfomant, franker-galskap, -sot (over- 
dreven forkærlighet for Frankrike og 
fransk). 

Franſt, *fransk. Sammensat, *frans-: 
*Fransman; sv. frans-man. Jfr. engels: 
*Engels-man, -*ul', -væv. Sv. engels- 


— 


man. 
Frappant, slående, på-fallende. Jfr. iøjne= | 


fallende. ren H 
ere, slå (»det slog mig, at—e, H. 
Bren klomse(u), være påfallende, undre 
(adet undrede mig«), gere intryk (t. Gin: 
brud). Jfr. Forbauſe, Dverrajte. 
Fraraabde, tælje frå, t. av, av-tælje (talde), 
fry (-dde). »Eg fryr deg te (å) gjæra 
da'(t)e. GFraraadet, *av-råd', *av-tald. 
Gl. n. frija, ,frafjende En noget (f. Er. 
Mad), latte for en vis Mangel”, 
— (Å), frå-tæljing, f. (avtæljing? 
ing? 
saja, frå-sægne), f- 
raje(r), kling-klang, tale-måte, -vending, 
snak, ord-lag, fagre, (men) tomme ord, 
store ord, ord-glimmer, -klang; skravl, 
n., Ording, f- (3: Drdbram). 


Frajemager, ordgyter ; *ordgjotar eller -gy- | 


tar, skravl, m. 

Fraſeologi, klingklang-forråd, ordlag-sam- 
ling, -forråd, samling av talemåter, ven- 
dinger. 

Øraffille, take unda(n); (Sfinb, Barh, 
flækkje (-fakte).. Jfr. Flæte. Fraflilt, 
ser(ee), ser-lagd, -havd, -skild, -tæken. 
T. Del, undanta'k, n. 
raſtillelſe av-skjel (ski-), n., frå-skilnad, m. 
* Gortſtodelſe), frå-stejt, m. 
ajtøde (afftrætte), styggje (-de); („mere 
alm.”) styggjast, o: flg, undfly. Fra 
fløbende, lej; styggjeleg (mk. stygge, n., 
styggedom, 3: noget Fraftød., Aflrætk.); 
(af Ubfeende), *styg'; il-håtta". Jfr. 
Bart. F. Perſon, stut m., stygging, 
m.; lej(djing, m., >: en lei, fjebelig Berfon. 
ater, bror, —æmbeds-bror, 


ransk dans, Å la fọ, på fransk, på | 


Fraktur — Fredskongres. 


(«Laugsbr.«). Mk, *lagman, d. e. Ram: 
merat. GÅ. n. lagsmadr. 

Fraternifere med, ha omgang med, om- 
gås med (som broder, broderlig), være 
væn av (ad), husvæn av, til, være hus- 
vant hos, here til (ens) brorskap el. kam- 
meratskap; gøre fælles sak med, slutte 
sig til, hålde med; være vel kænt med. 

— brorskap, broderlighet. 
raværelfe, frå-være, n. (£?), gl. n. frá- 
vera, f; (Ibeblivelfe), borte-være, f. 

å-værande. 


eee e, ; 
Fraade, frådelo), f, frau(d), f — fraud), 


skum(u'), n.; skram(v), f. (Stumtop). 
Sv. fradga; sv. * fra'a, fraud. 

Fraade, at, frøj(d)e (-de) (frame, froe), 
skumef(ar); (af Munden), tyggje frau, 
*t. mo, t. skum; (om Sgen), gjejve (-de). 





Fraadſe (freåfen), over-fylle sig, storete? 
(nl. efter *stor-etar, -drikkar, og *stor- 
eten, 3: fom æber, briffer meget, for 
meget). Mk. og kråse( kræse (-te), 


ar) = kr 
leve lattert. Jfr. Boe bed, -mund. 
Jfr. 


— ov-nøjten, stor-eten. 

Taabig. 

Fraadſer, etar, m, æder (Molb.), *stor- 
etar, fin-etar?ov-etar, o , Åtar, åte-sæk, 
m. (jfr. Slughals), — -våmb(ø), 
f, glejp, m, u-nejte, n. (o, å-nøjte)- 
ov-nøjte, f.; flår, m.  »Leve som ejn 
flåte, »mæt som ejn fee Flåt = hatle- 
flåt (= kinneflåt), Irødes ricinus, 3: 

— ê 
raadſeri, etarskap, m., eting, f., ov-eting, 
f; jfr. gl. n. ofåt; jfr; og kråsing (23: 
nlætfer Unretning*), kræse, f 

Fred, fred (frid), m. Mk. ejn fredar (fre'a) 
man, ejt f. hus, ej f. stund. 

grenas, fre-dag(ee), m. (frædag). 
rede, ”frede, værne, (oftere) varne, ar 
mme vane). F. Engene efter Sne- 
løsningen om Baaren („for at Kreatur. 
itte fiule fordeerve Græsbunbden”) sna- 
varne, ar (snjo-vanne), værje (-varde), 
vår-varne. Motsat vårbejte. 


Fredelig, fredleg, fredsam, spa"k-lynd (jfr. 


*spakne, ə: bli mere f, jfr. og Sempe- 





lags-bror. | 


lig, Spagfærdig, Stille); *nådig. Gl. 
n. nådulegr, 3: fredelig. Jfr. Funsdig, 
a: fiøienbe (Barn). 

reg fred-lyse (-te). 
redløs, *fred-laus, utlæg"; (ubfat for 
Dverfalb), fred-laus, u-fredog. Jfr. Land: 
flygtig. 
redning, værning, f. 
rebningstid (ba Søfuglenes Rugepladſe 
er fredlyfte), varne-tid, f. 

jort se Fredskongres. 
redstougres, fredsmøde (Allen, H. D.), 
fredsting (foreslåt av H. D.); fred-stæmne, 
f, sætte-stævne, H. D. (gl. n. sættar- 


Fredsommelig — Fremkommelig. 


stefna). Av sætte, forlige. D. + usåt- 
tes er kænt i Sjælland. Je Kongres. 
— Ffredsam, Jfr. Frebelig. 
tuning, fred-gjærd, 
Møde til F. fred É 
ebstraltat, freds-brev. Allen, 
underhandling, freds-værk. Allen. 
Bergner, vår-hæse, f., v.-gjæle, f., frækne, 
1 el. fræknor, ft. (fraknor, fruknor, jfr. 
— Nukr). Isl, frekna, sv. fräkne,m. 
regnet, vår-gjælot, fræknot (fraknot, fruk- 
» froklet, flukret), Gi, n. freknéttr. 


Freidig, (t. Freubig ?), u-*forfælt, *uræd, 
*hug-hejl, "frisk, *fri-modig, tillits- fal’, 
m-fus, *fram-huga, Hram-gjængd. 

Øreidighed, også *framhug. Jfr. Freidig. 

Frelvent, hyppige (t. håufig), (tidt) gen- 

tagen; folkerik. 

Fretveniere, (Stole, Sted), søke, søkje (-te), 

flittig el. ofte søke, tidt overvære. 

Frekvents, sekving (skolens), tilløp; 

mængde; »hyppighete, gentagelse, f. e. 
tilfællernes. . Jfr. Hyppig, Hed. 
Freljer, lejsar. Lm. 
em, fram, sv. fram. Fram høres og 
sommesteds i Jylland. Fram-, framme 
brukes i * for for-, forover, forut, i mot- 
sætn. neml. til bak, bakover, -ut, tilbake. 
Jfr. *framfot, -*tan, -*ende, ikke for-fot, 
-ben osv. rem: for det nu brukelige 
pr: finnes og iblant i ældre dansk. 
marel, -ftavn, -ben. Til Frem: = 
For⸗ jfr. sv. framstam, framaxel, fram- 
sida, framsäte. rent (fra) bag (f. fra 
Stillingen bag), da(n).  »Soli kom 
unda' fjællete, 3: frem over F. Frem 
forbi, Eam kely. +f.-om. 

fremad (videre frem), ”fram-til,'+fram-etter. 

Længere f., *framlejdes. F. med (i 
Retning med), unda(n): əro u. vinden, 
straumene. »Gange u. solie E E 
2: meb Solen, ———— motsat (vjran 
seles. Sv. råttsols. Gaa fangfomt f, |O S 
skride (-skrejd). 

Fremabbøiet, — (ho't, lut’), i fram- 
SEP -gryvt; se *gruy, 
va. Gl. n. framlutr. 

Siema? nende, *fram-synt, "tænkt. 

æben, fram-hug, m. Jfr. grem- 

—— — -fus ; *fram-huga(d). 

Frembringe (t. hervorbringen); av-sted- 

kome, vække, skape (ar; -te), gøre, *bære, 
avle, *fostre, ful'-føre, virke, til-v., få 
istand, av-give. Jfr. Producere, F. ved 
at flyde, skjote (skaut): »s. holfo') i ej 
skiver; skjote knoppar, u', aks, s. ruk- 
kor på skallen, s. kry'l p ryggen. 
ringelſe, skaping skapelse, n 
tilvirk(njing; vare; — Borden), avl, 


— 








239 


avle, m., avling, Bi —— 
dråt', m. Jfr. Brod 

rs, an fram beding, f 

bærelje, fram-bæring, f., fram- 
bord(u), f 

—— *fram-lejdes. 
rembrive af fig felv, *skjote (reter, aks). 
embrivelje, fram-kjejr, m 
rembrivning, skjoting, f. 
emfør (he ere end), fram-ferely); (frem 
forbi), f. -om. >Framføre alt annate, 
aHan gjek" framom os'e. 

Fremfufende, *fram-fus, bejn-styren; *slum- 
pen, fsen, *skjøjren, *fram-laupen, *til- 
lejpen, — Jfr. Henſynsles, 
Ubefindig. F. Færd, vil'-styr, n., — 
løjsely). 3. gap, n, gape, f., 
framfusing, m., ver(d)lejse, f.? — 
— skjøjre, ar. — Jfr. Blindthen 


—— ofse, m, 
remføre («bringe), "bære (b. ærend, vitne", 
b. op målet). ført, Hfram-havd. 
Fremførelje, fram-føre, n. F. af — 
fram-bord(u'), f. (gl. n. framburör). Dv. 
*frambordsam, 3: bøgtig til at frembære 
Wrinde, = frambærleg: 
remførjfel, fram- elit | f. 
emgang (Bevæg. fremad), — 
fram-gang, m., gånge, f.; skred(i), 
n; (jfr. Spio, — Ty trevnad(i), m.; 
væ"g(e), m å god v.«, »det kjæm 
ingen ve. ee tig, fram-skå' Ho), m: 
3 jøre, TA st emftelbt. Gunſtig før 
ortſat $., Hram-gjængd: »der er f.,« 
3: ber er Veilighed. Som har For 
*fram-kjem. 


Fremgangsmnade, færd, f., åt-bærsle, f., 
åt-bæring, -færd, til- -bor(d) (u) m. Be- 
synde» med en anden F., jfr. take å skjej(d)i 
i andre handi, el.: take seg ejt annat 
tyte-far. Egentl. om kværn: 

Frem, herflenbe”, overvejende, rådende; 
almindelig. 

gjrembhytte, *skremtefar), gi i sig mine av, 
late som, *læst, bære * stille til skue. 
»Han læst være så hellige. T. (Qervor)- 


heudjeln. 

Fremhæve, lægge Teat på, utmærke; 
"åmåle, *minne om. ide rer heben. 
emile, skynde sig fræm, T. stilen. 
remfalde (f. E. ry Teatret), rope framfar). 
Sv. inropa. 

miåaftet: noget F. fram-kast, n. 
remføgle, trolle fram(?), mane fræm, ved 
trølskap el. synkværving vække el. kalle 
frem. T. «gaufeln. 

gremfommelig (fo (fom fan betræbeå af Difter.), 
haller mene, *fram-kjem. Mere 

live, forast. F. gjort, fopvægadle). 
Jfr. Farbar, Banet. É 


240 


Fremfommen, *fram-komen; (opftaaet), 
*ri|-komen. 
remfonit, — f., f-kjømdå, f. 
remiasi, fram-lån, 
remlæg (paa Baaven), lag, n., fram-lag, 
ræk(e), n, bærjef(e), f. 
— (paa Forfiden, i ben forrefte Del), 
framme; sv. framme. I nogle sammens. 
med igen (præpos.) brukes fram for 
framme: fram-føre, f.-i, -med, -på, 
-øver(y). F. langt, *framarleg ; 
framarlege. 9.4 længft, *fram- 
*fræmst, 


mme, fremde, m., —— 
emme, at, fræmje (ar? amde?), 
fræmme Cde), fræmde(ar). Dansk-norsk 
fremme er nu trængt tilside av , befordre" 
efter t. fördern, befördern. 

Fremmed, *fremmend(e) (-mind, — 
*framand(e). Sv. främmande. Mk. fræ 
mend-(framand-)folk. (>: Gjæfter), mål, 
-namn, -sæd(e), -skap, 2: fr. Be: 
ſtaffenhed; f-stand, 2: en ny Stand, 
fornem Gt.; f-vare, f., 3: ubenlanbft 
B. G. Tiljætning, på-hæng. Molb. 
emmebdagtig, fremmedlaten, H. D. 
remmedhjed, fræmmendskap, m. 
remmedørb, låne-ord. 3 
temmelig er i * bare = frugtfommelig, 
ikke = fremſtreden el. biberefommen. 

munyire, se Mylre. | 
rempible, tyte (-te, og -taut), tjote (-taut | 

- tte, o') 

— (spab), rise (-rejs); — 

Kageſar), skjote ut. Om en odde. 
fear Fremragende ang 
Roget F., sny't, m, (snyte, f.) 
Jfr. Spis, Top. 

Øremragen, *rising, re's, n. Jfr. Volu⸗ 
men. Y—nde, hri, Ting, skage, m 

Fremme: i f. Alder, *til-komen. 
— flytning; skåv(o), b 

*skuve (-skauv — skåven, 0). 

ridung. 

Yes — (frembaaren), — 

elfe, fram-sægn(e), f. 
, se Staffe. 

remjlitfe, *sende fram. T. fortſchicken. 
rem ide, gå fræm. Skride er i * bare 
= glibe og flytte fig faa fmaat, altså | 
bare i legemlig el. egentl. forstand, og | 
ikke = fortfdreiten. F. langjomt, sige | 
t-seig). Jremffreden, framleden(i). Frem: | 
ftridende (fom gjør gode Fremtridt), 
*fræmdeleg. 

Fremftriden, — f ; (langfom), se'g, n. (i'), 
Hramseg, Jfr. uts., om Fifte- 
ftimernes Gang * ed Myten. 

— fram-ste'g(i), n., -tak, n.,-tøke, 


-under, 
(adv.), 
længst, 





av | 
T. Bor- 





kome, f., mon (əd'er m. i min- 


dn), fram-skå't(o), n, fram- færd, f., | 


Fremkommen — Fremvælde. 


fræmde, m. (»d'er stor f. i gutene), 
Jfr. Fremgang. ğ. gjøre, *kome seg, 
ta' seg fram, op, kåvre seg (0'), "fræmde 
seg, fræmdast. Lyft til Fe fram-hug, 
m., fræmhu (H. D.) 

Yremfribsaand, fram-hug, m. 
(fram-?) stræv. 

Fremffridtsmand, fremtids- (framt,-?) man, 
framstegs-man. 

Fremflyde, komme op, skjøte op (om 
— om at dukke op av van(d) 


(raro) 

bring, fram-skå't(o), n 
3 maende, fram-. Fram-mynt, -nasa', 
på iA -tænt, 3: med fremftaaende Mund 


fræm- 


mde, *skunde på, *drive på. 


gremhitte, skyte fræm; jfr. rise (-rejs), 2 
rage op iblandt el. over. 

Fremſtille (efter t. darftellen ?), føre fræm, 
sætte fr, komme frem med; lægge ut, 
greje ut. Fi Orb, *ord-lej(dje, ord- 
læggje seg, ordlejde seg, 

Fremftilling (i Did, Foredrag, Stil), *ord- 
lej(dJing (Lm.), ord-sætning,f., — 

. Af en Tante (Forklaring), — 

, af en Sag, mål-bæring, T. T. RE 
elung. Gunftig F. give, *tælje ført, 
mots, t. ufert. 
emfirømning, ræsing, E 
emfiyrte, se Siyrie. 

emftyrtning, *rynjin, 
re pd, fram-<kålfo), D NE gg for 
— Tilvært), *lå 


mp 
ğremjynet, *framsynt, *syn, *synen, sk 
(Molb., Fr. H.). 
Fremfætte, *bære fram. Likeså isv. Dr. 
frambord(u), f. T. vorſetzen. 
| eniai fram-sætning, f. 
temjøge, *blæ" ut, lejte ut-or (fram? op). 
T. hervorjudjen. 
mt: faa f,, "så framt. 
remtid, fram-tid, f. 
remtidig, *u-komen, u-vorden, muelig. 
Jfr. Gventuel. 
mioning, fram-syning, f. Jfr. Fenomen. 
emtrylle, se Fremfogle. 
emitrætte, drage fræm, hjælpe f., op. 
trængelje, fram-trængsle, f. 
remtrængende, fram-sekjen. 
emture, bli ved, *hærde (-de) på 
remtbinge, nede fræm, *drive fram. 
embandring, se Vandring. 
vante, se Bante. 
—— vise (-te), — (te), syne fram. 


empiéning, vising, f., syning, f., fram- 
EERGATIE, spire (-te), spille (-te), sprute 
& fome(ar) — stojan (AA ias 


— gjejse (-te), skvale(ar), spræne (-te). 


Fremæske — Frisk. 


— kræve, kalle, stævne, mane 
Seni (f8), galskap, m., galenskap, m., 


van-vet (-avide). Vanvet i * er „Dum⸗ 
— Taabeligheb”. 

enetiff, gal, vanvittig, rasende. 

fog, hjærne-kyndig, hjærne-gransker 

P. S.), skallegr. el. -skuer, 3: 
”hjærneskal-g. Hjærneskallen heter i * 
haus, altså haus-granskar? 


Frenologi, hjærne-lære, >: hjærneskal-l., 
— haus-lære, h.-tydning? Se | 
enolog. 


Freuologiſt, skalle-, haus- (el. hjærneskal-) | 


granskende, -skuende? 
Fresco, frisk, livlig, levende. 
Fresco-mal eri, murmaleri, vægmaleri (på 
frisk, ænnu våt kalkgrun'). 
resſen: REEN F. jfr. »mat for 
nn (H. D.). Jfr. far på møllene. 


Sri, "fri; (fø8, færdig), *klar an CS, jfr. 
undan: b. seg u, slæp li 
for Fare el. teilig! he ”(ubefværet), 
let(ee): əl. føre brjøste'e; "Priftig, uge: 

. nert), *hejmsleg, *hejm-hol. Aldeles fri, 
svar; ejd-svær, 3: fom fan fværge, at han | 
itte har —. ie ub i bet F., *på 


i Gan Te 


der, *lause hænder; ſom 
are Flaushændt. %. før Af- 
fg od-dæmd. F. for Berme el. 
mndfald, *ski'r, *skiren. Å for Skyer, 
Hår. . før Sygdom, *god-dæmd. 
Grtlæretfri, *fri-sagd. Frit beliggen ide, | 
ljøs bær'(e), man-bær". aHer er 5: 


bærte. Det laa frit å Søen, f. å det. 
fen, *de låg i lause sjøen; i PET 
lufta. 
gr (befri), fri(e), ar, *frelse. 
ri (beile), frie far. el. -dde), be(d)le(i), 
*yilje. Sv. gilja. Gl. n. gilja, [otfe. 
Jfr. Beile. 
Brier, friar, m., også beiler, bedel(i), m., 
bedlar(i), m., bel, m. (av bede). Jfr. 
Beiler. Friers Talsmanb, kvambe”ls- 
man (av gl. n. kvån, Kone ,2"), kvæm- 
mings-man, djle-man. 
erkein, friar-gang, m. 
eri, friing, f., Frinrskap, 
friar-brev, «dagar, - tankar. 


— T romerſt Bab”), svale- 


t, —— Cos, (frigi. fig fra al 
Sang) *slå seg I 


ihed, fridom, m., frskap; m., frihejt, f. 
f Ret til ”Senyttelfe), frelse, n. 


I at rande 
KE f.: Å fø i 
før megen F., jfr. få 


Mk. og 


felv, sjøl(v)-ræde, å 
rå vildifnne). faa 
for lang taum: 





Paa f. Fod, *på laus| 


241 
»*han fek for 1. taummene. Større F. 
ve, Frive taum. 

Fr adelle(r), stekte køtbåller (-kaker? for 
det mere fremmede båller?; bal”, m. om 
mat er i * = *klo't, *komle, kompe, 
*klub, og altså ikke av ket), brad-bolle 
(Molb.), fyl-brad (H. P. SJ, >: stek av 
fylle-mat, stekt f. Jfr. »fyldt Kalvebryste. 
Men »brade er jo tysk; gammelt ord i 
Danmark, men fræmmedt hos os. Ket- 


kaker? 

Frikasſe karve-køt (med saus). je karve- 
kål, 3: karvet, småskåren kål. In- 
stuvning? (H. P. S.), d. e. skjød, der 
tillaves ved at stuves ind (el. op) med 


sause, 
S. fig ſelv, 


Friljende, — (-de). 
take seg fri. 

— (lat. fricare, guide), gaidsjng 

H. D.), srivninge (ribe for gribe, f. 

alerfarve, »ftøtter fig nærmeft bre se 
thbfle reiben”); gneking(i), f., gm 
f., bakslit (Lm.). Friftious- ein 
Svovlft.), gnide-stikke, stryke-s. H. D. 

Friktionsild, *nau(d)-eld, red-eld(i), 
Fride, 3: vride. Sv. * vrideld, 
fand, fri mark. 
e frille, f. (frigle, frigde). 
fridl 

Frillebarn, frille-barn, n., hor-unge, m., 
lausing, m., laus-unge, m., lausing-barn, 
lausings-unge, lausbarn. 

Frimodig C uforfagt), *fri-modig, *fri-huga", 
— JE Brelbig, Uforſagt, Ubekhm⸗ 
ret, Tryg, Silfer. 

Frimodigen, *frit, ”frimodigt. 

— (n. f. fripoftig), altfor fri, altf. 

tillitsful'; jfr. vippe skam-løs 

Frifere (eg. eg mr träufeln), *krulle; 

ppm (n. s. Trullen), opsætte J; 


te; hår-sætte el. -pynte (H. P. S.). 
fen, hår-skærer, hårsætter, — 
p fridoms-hug. Lm. 


Gl. n. 


— Lm. * kvie) 
friskleg, og, 

Aae Mr `; gg Bruns. GP risk, *friskleg; . 
(und), helseleg, helsog (-ig), *hejl; man- 
hejl (ser det manhejlt i bygdi?e): (eig 
lig, ved Helbred), Hær(djig; 
triveleg; (raff), *treventi), ap 
jog(i); (raji, Dygtig), *treven (gl. n. 
finn, birtfom); (trivelig), *freken, trive- 
leg; (fund, om Ting), Frejn-dæmd, 
leg, rejn-smakande (luft); (øm Staar i 
Fre): ki'r; (om Farbe), bjart (bjærten, - 

bjert); *friskdæmd (>: fom bar 
— 
ſtarp el. 


om Bind), *skurande; (no i 

ært), *snjæl (s. el, >: ØL 

fom ftiger — Hovedet); aft, Livlig), 

rætt ræk, jen 

(fyrig, — ag AR: ne 
16 


242 


+ 


(ein f. de 
farve); (mu 


gl. n. fjör, iv); fræ'k, e 
miegi 0: — AUnfigis- 

J, «dre, 
gladværog, let-lynd, let» — — 
krydig. Friſt for færsk, ny, er tysk. 
Om melk, smer, bred siges i * færsk, 
ny-mjølka", mny-kirna', ny-baka', Å 
iblandt, *ri(d)-hejl (o: ri'omtil hejl). Han 
var f. og munter, jfr. shat var både 
lejkande og læ(gjjande». te rigtig 
*y-mølen. Jfr. Tilpas; Upasjelig. 
være, trivast — F bli ve, 
friskast, kome seg, kvikast(i' kvikne(i'), 

seg, ast, krå seg, kråne, *kvatne 
(dv. kvatning, f.). 


Friffe (op:), friske(ar), kry(e), kvike(i'), 


Friske — Fronton, 


ging(e), f.; fretting, f, 9: at frette 
nad, retning, fy 9: "Tidende, Srittig 
til at f., $fretten, fretsam. 
Frivillig, fri-viljøg, *u-kravd, *u-nsjd, 
sjølv) viljande, viljande, villeg. g. 
erning, sjav-vil, f. (-vile, for pel- 
vilde). GL n. sjalfvili, >: fri Billie, 
Frivol, letsindig, kåt (i denne mening 
ikke i *), letfærdig (mots, alvorlig), Fr. 
Pei — for- (få-) fængelig, intetsigende, 


ig, ussel, 
er letsindighet, letfærdighet, kåt- 
het, tomhet. 
Fro (t frob), "glad, glad-hjærtad, glad- 
værog, gladlynd; (tet f.), glad-voren. 
Fre le , Hraudig; (græsrig, frugt: 





— (-kvatte): »k. ej pi "ka = *snarte, 


berte e å o: pudfe en Lyfeftikte. 
vr jfr. f. blive. 
r (Springfyr), spræt", m., sprættar, 
— (1). Jfr. Sprabe. 
Bred, frisklejk, m., kviklejk(f), 
dl økne, f.; trivnad(i'). Jfr. Trivelje, 
58, fri« «skys' —— Ma fri-skjot, m. 
(t. Frifl), utsættelse, dag, a frist 
ins m., tid, om-røme, n., 
i nftanb, "Som ingen F. tan vente, 


Frifte øde, jennemgaa), de (lejd): 
Mide reg ve) godt å lide, shan 
lejd ikkje godte; 2, sætte på prøve, | 


stefar). Sv. fresta: Livet (t 508 
friften), *berge $ F. Lylten, 
make fromme(u). 


ve dr 


ar), *lo-rik, -meken(y); (tætvorende, f. 
E. Sbb), luveleg, F. boge, trivast 
(trivst — trejvst), 

Solen (m. f. Frufoft), morgon-mål, n., 
d(d), en at md »dagverde), 
å-bete(i), m., å-bi't (B. B.), 
mid-morgon(i'), m 3 — Si fvife, 
#biske. Før $., *på fastande hjarte. 
otojitid, mid-morgon(i'), kl. 73 form. 
om, *mild, *god (»ej g: BEER: 





Feet (fpl), fristad, m, live, n., ly. 
Ije, frejsting, £ (sv. frestelse). Mk. 
år katten fær si mætte, så stæl(e) han 
inkje. »D'er første frejstingi, ejn skal 
mest varaste, 
Fil til at — Lm. 
ur, opsat hår, hår-sæt, -pynting, här- 
ynt, +Hårkrullin ling — 
gritage for, fri(e): >Det blæs så meket(y), 
det friar rorene, 9: fritager for at ro. 
Fritalende, ”djæry- -mælt, mål-djærv (Molb.), 
fund. (Allen, H. D.) bærleg(e), bær- 
målog, bær-søgjen (av *søgje, 2: tale, 
fnatfe), tale-ram (H. D.); jfr. *fram- 
talande, >: aabenhjærtig, fram-bærleg, 
ljos-gjæv, *ram, *ord-ram, kjæft-ram. Jfr. 
og *mun-drjug, 3: tilbøiel. til at over: 
brive el. fige for meget; *mun-stærk, 3: 
ftortalende, *ord-kvas, 3: flarp i Dr, 


Mots. +mål-halt, *mun-valen, +mål-bunden, | 


mål-stålen(o). 
Sritis (da man er fri for Arbeide), fri-tid. 
— stund, f, -time. Jfr. 
eri 


tte, frette, ee (e), fræge(e), ar (sv. 
)y grave (grov), naud-sperje(y). Gl. 
n. frétta. Mk. frægar(e), m. og fræ- 


*godig, godeleg g, *god-kynd, *god-lynd, 
*blid (fr. agtmobig); DE 
gudleg, — Kail; (venlig, 
snil', god, gild; setrit * 
From(a) iot fortrinlig; bygg. E G 
Berf., god-mænne, n., god-sau, m. Gl. 
n. godmenni. Meget E M.fte, *guds- 
Fromme, gagn, n., bate, m., vinning, fa, 
frome, m. (5: Gave; frome, ar, gavne); 
Slumpetræf) vingl, pa Å E og 
4 på måfå (sv. på måfå), vona 
voni). Jfr. make from" og søye 3 
orføge til Binding el. Tab. Mk. vingle- 
von, f., Forhaabning, fom fun Beror 
paa et Slumpetræf". 
gronden, Bondepartiet, slyng-»partieta, 
slyngerne. H. 
ondoſitet, stor ve Lm. 
ront (eg. Pande), panne, — for- 
linje, for-stilling. H. P. S. Øjøre F- 
mod (jfr. gjøre Seyit imod ?), vende sig 
mot, gå å (fienden) forfra, vende bred-- 
siden til (eg. om fartøj); gøre motstand 


(mots. vende ryggen til, rømme). 
Fronteſpice, forside, «gavle (røst, raust, 


n.), hoved-gavl. H.C. Ørst. Jfr. Gal, 
Fronton, i 
Frontforanbring, menings-skifte, (gøre) 


omkring (hejre om, venstre om, 5: bli 
mere el. mindre »radikal« æn før). 
Fronton, raust (rest), n., bjorlad; rausting, 
f., røjsting, f., rejste, ne (3: Gavi, Tver: 
væg); sta's-røst, -*brest (brjost)? (trekant 
over der el. vindej).. *Brøst (brjøst) 


- Froprædiken — Frydefuld. 


mærker ikke alene tværvæggens „Oanl“, 
røstet, raustet, men ,,ogjaa Forveg et. 
Forſide paa en flørre Bygning". 
— (t. Frühpredigth, morgen- 
; — otte-sang(00), otte-prejke, f., 


Frødjen, fråsen(o'). 
»Fnå t, make. %. ar (Barfroft), har- 
dang, m. (halang, -ång). F. paa Over- | 
fladen (Jorden), klaka' Pta flaken, 

"kl (av spækje, 2: ftivne, Mafne), 
F. Skorpe pan sed (tynd), klake, 
m., skarke, f.; (thf) tæle(e) m. Dy. 
*tælefri, tæle-botn, Mi p, n. 

(ftor Kulbegrad), frost, n. (gl. n. 
er frost, n, jfr. fr. Kube) ; (Fornemmelfe af 
Kulde), frost, — f.; (Blag, 
Hær i Jorden), fråse(o), m. (jfr. Jalag). 
F. inde i u et, ståve(o)-frost. Wa, fl 
goal- — n.; (forftærket Fr.), frost- 
hærdsle, f. Mk. *frost-hard (Cqn). 
foagere, men bog følelig, *hokre(u')-frost. 
Nat med F., frost-nat, f. Af F. blive 
sd (om Sorb), tæle(e), ar, *skjærkne, 

ftivne (om Sorten), 

— ”*klakne; (om Bandet), *krave. 

Hf F. foulme (om Bandet), ore(ar), 

— kjøre (-de), — (-te) op. 


aard, tæla'(e): 


ttet « U-fråsen(o'): »halde 
seg ufr.+ or J. ger paa Køb: 
Pas MN For F. filfer, *frost- 


For %. udfat, frost-hær, f-næm, 

S frost-lændt, -kjænd. Mk. *frost- 

Send, Sanditab, ubfat for F. paa Afgrøs | 
p 4. ødelagt, av-fråsen(o). 


Sraten 0» — m., -gåvelo), f. 
”BUVE, U, 
— el. on i Guden, saks, m. 
pitveir, frost-ve'r, n. 
— gnide, glatte, *blænkje (3: pusse, 
po 
Frue, fru, f., oftere" frue (fruve, fruge). 
. n. fm, sv. fru. Bor $., *vår fru, 


— Maria. Jfr. mari-, som i mari» 
kåpe, -lykle, -mes. 


Fruentimmer, eg. fruer-stue; kvinne, f., | 


kvin-folk, n., kjækse, f, kvænde, n: 
(som mest brukes »kollektivte), kvin- — 


S- | 








m., kjælle, f, meg fn sæggje, f. 
(sigge), — Svari Ta, frigge, 

— «+ gimpe, 
f. Aldrende Fr., kjærring, f. Å jane 


el. trobfigt, kjækse, tete, tettel å fæsje. 
Fruentimmeragtig, Jvænde», kvinfolk- : 

kvænde-færd, -buna”, -ham, -lag, -værk; 

kvinfolk- klær, -arbejd. Jfr. r. Roine, Rvinb- 

føll. Mk. og kvændeleg, 3 — 

Jir- kjæfr)ringsleg, «tjerlingagtig". 

p som i fruer-bur, -hund, -pige. 
* kvænde-, kvinfolk-, kjælle=? 


243 


—— mej-sal (mejesal);m. „3 gamle 


rage tarvelig, måte-hålden, nejsom. 
ugt (Træ), alde, f., — å a 
arso ært), T 
m., æring, f. (av ÅR — diab, 
etter-sæt, n.; gagn, D. na n. („nyere 
— , bate, ma folling f. Jfr. pre 
ivsfrugt, 2: foster, n., håmn(o), f. 
tetning) stad, m, (sejn ser ikkje nå- 
kon(o) s. etter dete); $ — værking(e), 
f., værknad, m., værkning, f. G.,umo- 
den, kart, m., kort(00), m. Jfr. Brugt: 
Inube. F. bære (om Ve Træ), *bære 
fade! tree" bær i år), fruktast. Til . 
ubville fig (om Værter), karte seg. 
rugtaar, ald-år, n. 
tugthar, fruktsam, *frøj, *fraudig ; * gror- 
sam, lo-rik, lo-məken(y), berdig (Fr. H.; 
sv: bördig); (om Jorb), *god, frej, 
grøde-før (Asbj.?), —sæde-før (AP); 
(Qorb, Sandjtab), *våkster-rik(u), 
(fom har os t Mræv (fro, 
— sv. * frö), * å nm. fræ'r, 
frjör. SE SM g; — *frukt- 
rik. JF. være, bære. g. gjøre (giødfle), 
frøje AR S- Var, god 
Frugtbargjørende Beir, gror-ver, 
grøde-ver; grødande, grødsom. H, 
gjrugidelg, 'skålm(o), f. (skalme, skjælme, 
skjølme), hjælm, m. Jfr. V&rtebælg, 
Frugte (nytte), fruktast, nytte(ar), „nyere 
Drd", gagne(ar), folle, ar. 
Frugteslgå, *frukt-laus, få-fængd, u-nyttog, 
gagn-laus, *få-nyttig, (-nyt), få-fængjeleg 
når 


n. 3 
D. 


(»forf.«): sanger er fåfæn ingi 
ombot fylgjers. (Ungttig), ærings-laus 
(jfr. isl. åran Drv. æri jse, 


2: unbttigt Foretag, fjær Reife. ring, 
f. er , Xarsvært, Afgrøde”). 
rugthave, — m., -gar(d), m. 
rugtfnude, kart, m, knæppe, m; (tib- 
Ligfte), knyting, m. F. danne, karte seg, 
— seg, i knytast. — 
ommelig, "diger, *t Eg 
om-hænder, — ae Og 
vejkleg, halda", bann å — 
farande, så vori. øijt fey nær-komen 
(-mi), nær-buen (-bui), på fallande fot. 


Jfr. Nedfomft, Barfel. » bære, tjukne 
(ar), — til, digrast. , Rone, barn- 
om oa”) 

ug tiræ, alde- 


—* ort A sør f., glæde(e), £., hug- 
agna-skap, m., sæle, f., gaman, 


n T. Freude, Mk. lyksalighet. I gl. 
n. er frygd, f. ,Jrugibarhed, Bragt, 
Herlighed”, 


be, frygde(ar), sælefar), lyksalig-gøre, 
ydefuld, hjærte-, sjæle-glad, lyksaljg, 
salig, tap], ov-glad (?), *stor-glad. Frygdr 


a gruve(ar) ; , 


244 


ful i * er gr Dig, vatier, livlig” rom 
en Gan, et 
rybløs, de u-glad, usalig, *vesal. 

gt, (t. urdi), rædsle, f. (gl. n. hræzla, 
3: ræsla; sv. råld]sla), („mere almind.*) 
rædså (ræssel), m. og n, ræde, f., ræd- 
hug, m. (Lm.; sv. råddhåga), hjælm, 
m., blaut, m., fæle, f, fælske, fo 
skjælk (52), ri a: n. skelkr), a A 


gru, f, rej f. (gL n. h 
Seøvelfe), v dad Å F — ogn 
00), 00), m., otte, m. 


træt, Borfar belje, LEngſtelighed. 
Tubjelig, stek’, m., kvæk", n, kip’, m., 
— (Uro i Sindet), og m. (jfr. 
gl. n. éast, frygte); (Refpett), oge, m., 
ogn(o0), f., otte, m. (00), age, m., 
vægje, m., råg(o), n. sDet følgjer(y 
É — — »dej ha ingi oge føre(y 
hånom« (o). Jfr. Wrefrygt, Reſpelt. 
"i pinlig, hjarte-værk, m. — Jfr. Eng⸗ 
Pelie. Arg. el. Wvillie berge fig borte, 
gjast: »dej stygdest nom(o). 

T el. Uvillie ind 100 kr gje (-de): 
shan stygde deim. få ade nogen 


pent, Fottelaus. 


Frydløs — Frænde. 


skad-god, 3: fortræffelig. Jfr. Doer: 
mande, Dverorbentl., Uhre, Di mi 
Brygteligt, noget, fælske, f. 1, Tøgd(y), f. 

ejt øgje ting, 3: en frygtelig Tingeft;. 
fæle ting, grove t., skræme fa, s 

sel, n., skræme-syn, f. Jfr. Betybel,, Wbez 
tyder, å Bevægelje el. Tummel, stygge- 


rusk F. Nederlag, skade-dråp, n 3 
F. Stri, (ejt) øgje læte. Jfr. Uhyggel. 
| Brygfindgydende, ¥ognog. Jfr. Smpone: 


tløshed, u-rædsle (Lm.), av *uræd'; 
ottelajse, £ 
Frygtfom, ræd', *fælen (Fr. Be. ), Hfælsken, 


Fotte-fal', *kulsen, rædvoren, ræd-hu a, 
rædsam, *skvætten (Asbj.), hd 


tet føre seg, *for-øven, sl Låropmerkjn, 
*skjær (som *ta'k-skjær; n. skjarr); 
*skjælv-ræd; (unbfelig), ipen. Ji. 
Siy. Ultfor for *skri Noget f., 
skjærleg. P. Perf, blauting, m. Jir. 


Kujon, Krvfter. 


ord, SE skjær'lejk, m., blaudskap, 


m., rædlej 


, fan Fndpaé, sgjære s å red. Som Fryndſer, sprang, n. (*sprangler; gl. n. 
E 


inbgyder J ug'leg. Uden Fr. (Abv.), 
Fufæles, *frit. 


Frygte (t. fürchten), være ræd', ræddast | 


rædast), rædde seg, ottast(00), myklast 
sv. myklas, mekles), øgje (-gde), Sun (te), 
„mere almind.” fælast, fry (-dde) (»>eg 
frydde, at eg hadde laga' for lite" tile), 
(begynde at f), blaute, ar. 
»Ræddes har ingensinde helt været tabt 
i dansk bogsprog« (H. D.). (Øyfe for), 
ryggjast (-gdest). Ej nogen per 
være ræd' ejn (et). an til at f., ræde 
(de), sætje stek’ i, („mere almind.”) 
— skræme (-de), skjærre(ar). Be⸗ 
pynde at f., fæltast. Gl, n. skirra, sv. 
+ skjarra. Sv. * räda, rädda. Mk. og 
kvækkje (-te), kvæppe — kippe 
seg, støkkje (-te). Jfr. Forſtr 
Frygtelig (t. firdterlid), — av- 
skræmeleg, a(gjjen, øgjeleg, *styg", sty. 
gjeleg (jfr. HFifrættende); Falate (kaldad, | 


useleg, *kusen (sv. * kusle g) il'-hærve- 
leg, *fæl, fælsleg, fæleleg, fælande; 
kjøleleg, ageleg, gruseleg, hæskjeleg 


(hejskjeleg, hejsleg, sv. hisklig), spekjen, 
spøkjeleg (jfr. »det spøkjer føree, 5: truer 
meb); (om Beir og Bind), *galen (ejt 
galet vere, »ejn galen storme), jfr. sejt 
e(glje grs ejt aga vere, Jfr. Bold 
fom, Raſende, Forfærdel, Strætfelig, 


Forftrættelig. Frygtelig (en), Adv., gre- |F 


telege, kaldslege, kjølelege, bejsta (eg. 
bestialsk), bejstalege; naud-, skam-, mejn-, 
skad-: mejn-hard (o: frygtelig b.), nand- 
skrike, skam-stærk, skad-stærk, skad-rik; 


grande, —— frunsa". 
faffat med bunbrebe Kvarter af å 
traad”. Fr. Bg. A 

Fryſe (føle Rude), frjose —— — 


sprang), skuv, m. („imaa Duſte i Ran- 
terne af en Dug“), feks De frunsor fi 
pl., men *ejt fruns. GL n. skult | å 
frans. T. ranfe, av fr. frange. Ma 
bejætte, sprange(ar?), franse, an 
Rani er 








ar, hestre(i'), 
Rule; tage tare eger R), jae — 
orden), klakefar), *klakne, spækie vi te): 
Jfr. — (masten), kul 

(dv. kuls, m., Fryſen), hustre, ar. 


— (te), 3: pe til så a F år 


vet, frøjse se: ev (om Band), 
frjose atter. m fryfer (tuldjtjær), 
frostal. 


fem, frjosing, 
Frysning: bed På blive tilfæftet, frjose 
grend, frost-mål, n., -må't, n 


æt (Tale, Mund), '*grov, *kyndog (-dig, 
-naug), uvetog(i), *ubljug, *skam-laus, 
*ære-laus *4-buen, *å-båden(o). Å. vind- 
e flak, n. Jfr. Ublu, Uforftammet. 


rote, — Fredjheid), fyle, f. (av *fu'l), 


yndogskap, m md til at fornærme), 
der Jfr. W orftanbig. 


rænde, frænde, m., >: Slægining i Side 


se bi er — Hfrænke, 
(ofteft) Fætterfte. Gl. frændi, 

Glagining. Sv. frinde, Gvoger. Jir. 

frænde-laus, 2: uben Slægtninger. 


- Frændskab — Fugtig. 


(Stægtftab), trænd-skap, m. 
i), lop', m., sommer-lop (B. B.), 
Så frosk, m. (fransk, ba, frjøsk), 
hop a — År Sv. * fraud, 
F. grør), padde, 
f. (pode. å då sd Greta Fe 
ung, lop™unge, m. Unge af F. (Frø- 
unge), rumpe-trol", n., *rovet. Frøeré 
Heg, froske,-gå't, n. (0), loppe-grå'l,m. Slim 
sm grøers MEg, loppe-frau(d), f. (-fro), 
. sli, padde-sly, n., — My ER me 
Frø, fræ, — (frjo, fro). Gl. n. fræ, frjó 
Græs el. Ukrud blandt Rornet, 


Ber (am, 


lappe 
GÅ 





245 


Fugl, fugl, m.; (liden), titing, m., tite, f 


(tete, .tjete, å tor pe ee, Spur 
el. lignende". vende 
F- fugle-færd På — + Vild, 


ut-fagl, m. Dy. utfugl-æg), * å 

af Sofugle, f. E. aager”. 

arre fig, fuglar fivle, vive, vine, 

2 jom førvilder el. fortryller Gores 

enn), trol-fugl. Som en Fugl pibe, 
bre, tite, ar. 

ugleart, fugle-slag, n. 

ugfebøsfe, fugle-berse, f. (y). 


F. af uglefangift, fugle-vejde, n. 

mælde, n, mænnel, m, saur, m, TO uglefof, breje, f, fugle-b., -vinde, f., 
(roe), m. Dv. ro-såld, n. = mælde-s.,|_ vinde, f. 

a: Sold til at ſtille *ro el. *mælde fra | Guglejænger, fugle-fangar, m. (ikke 
Kornet, Frø fætte, fræ seg (free seg), | fængar). 

ar, fræ(vjast; (faa), fræe, ar. Bed $ ng ker es (Alsine media), arve, m. og a- 
ne , så seg. Tid da Bær-| gras, n, svin-arv, blaut-a., vas'-arv, 
erne fætte %., fræ-tid, f. — vas'-havre, kul-h., ku-gras. 

re fræ-hus, n., hamar. „Efter Ud- 
1" hammer. Jfr: me "9ørtebælg, e de jfr. 


—— 
øtiynge, ripe, m. pg 
øfnopperne affan ro tør, Hamp), 


— n. 
thar), frælaus. Dv. fræløjse, f. 
, ka'lne(ar), morkne(ar), *fårnast(o). 
Gl, n. fyrnast. Jir. Gammel. 
Frøynet, Fkalen, *maren, måren(o), mor- 
kjen (morken, moskjen, møskjen, møjsk- 


E 33 
— — ng Alf med 


Frøhus), 
— må mrk, kurv, 


hamre 
ploru, 


p8 (ufr 


ø el, Blomfter), 
rispe, f., *fræ- 
kolv — skolbee. 
F- paa Bært, busk, m. 
også = ,Blomft, Begynd. til Frugt:* 
e, raune-, jordbær», molte-vise. 
Nødbelnop heter *nate-vise. 
Ftiſis (Phthi-), tæring, *tærels”, 
djefdjmanger, spyt-slikker. H. D. 
uge (t. Fuge; igen), mo't, n. (fjøle-, 
tilje-m.), fælle, f. (gl. n. fella), sam- 
koming, f.. skar, n., su(d), f., skjøjt, m., 
jfr. Raad; (Stotfenes i Bæggehjørnet), 
vægge-mot, n., «far, n, laft, n, nåv(o), 
fo nate), m. Jfr. Hjørnefuge. Fuge i 
en Fjælevæg („ifer re jælene ere 
jammenfælbte veb et aafnit i Kan⸗ 
ten”), *skjærving, *skaring, av *skjærve, 
skare, 3 : ,fælde Fjæle jammen veb Siran- 
fit”. Fuge mellem Stoffene i en Beg, 
fom tæftes med Mofe, måse-fælle(o-e), 
f., med(i)-drag, n., med-far, — 
Fuge heter. også læsing, f, — Ti: 
spærre-, styre-, punge-lås. F. indſtjcere 
i en Ramme, gåtte, ar. Å. Borr 
i en Ramme, git, f. (gotyo). Mk. 
duragåt. Jfr. Fals. 


fr. Mør, Stjør, Raadben, Smul- 


Jfr. vise, m.. 


| å 








pi pa Hale. 
Fuglehud — M. fler, „pritet Gud”), fugle- 


ham, m., -ho 

fefuld, fu Je-føde, n. 
uglemøg: Gjødfel af F., fugle-tad, n 
Jir. Guano. 
[å HØ fugle-sång(o), m. 

elfe, fugle-ham, m., -skap, m. 

ig, fogle-læte, f. 

æmme, fugle-skræme, f.; (et Slags 

ifte, fom breier fig for Binden figeført 
Bingerne paa en Beirmølle), vind-kal', 
m., :kjægle, vindkegle. B. B. Somme- 
steds kalt *vind-hane. 
ae por, fugle-far, n., fete) n 
—* me, fugle-læte, f. 

unge, fugl-unge, m. 
lecer EU 


ae fandten), yake (ati), vite 
n), e (ar?), væte (te), 
dåggel(o), ar, — ar, svejtte (Lm. 
ap ar. Sv. * söfta. Det suftar seg, 
det blir fugtigt, ubfbeder Saft. 
Sugtig E feudi) (onae, regnfuld), svå'k, 
t-fængd, *kvapen, frå, 


——— Fråsken, *råmen; (noget), våtleg, 
våtsam; *muggen, sufsen, sufsot; (ifær 
om Fobtøi), *slomen; (om Luft), Sslyen; 
(Sne), *kram; (Grund, Mark), våt-lændt, 
-fængd, sæven, e (sv. * såver), rålændt, 
*klæk, klæk-lændt; (fibt vand), Se 
(svægen, e, svejgjen), *søp" (sv. * 

og sygg). . om inene, e 
f. under inene, *tårot. . paa en- 
felte Steder (Jord), dilot. F. blive, 
*slagne, slå — — *råne, våtne 
(ar), råkast, råke seg, sævje(e), ar, svejgne, 
søggast, eten råne. F. gjøre, 
— »det råar åkrene; sstejnen råar 
frå sege. Holde noget 'i en barm og 
f. Zilftand" (lade bampe el. bunfte”), 


246 Fugtighed — Fuldstændighed. 


side £40 : »gå ogsøjde i same klæder. |Butdbringetfe (t — ful'-ending, 
il — indbjærget, rå-bærga' (rå-| f., -føring, f., end ing, f. 
SE » Damp Uddunſtn. af f. Ting), | Fuldbroder faher, $sambro(dejr, -søster(y). 
våtrøjk, m. F. fmal, Flade (lang | Jfr. Fuldføffend 
Myr), slor, f. 100). F. Forbdplet, vætele), ———— jfr. Fuldbring e 
f, våte(o), f. Dv. våte-stø'e, n, 2: ufbbygtig (fter? nof til et Arbeide), ful". 
Sted, hvor der famler fig Babe, F. taka. »Jfr. gl. n. fullafla«, 
let (ifær t Ager), dile, m. Gl. n. dili, | Huldelig (tilfulde), fullelege, *til fuls, til 
fit. F. Riøligi ed, våt-kjøle, f. (-kjølsne).|  fulnad (-nads), fulkomlege; ful'-vel. %. 
F. og-fold Luft, rå-ver, n., rå-kalde,|  orbnet, ful-skjepad (-ski-). 
-kulde, m., 3: ”Rulbe med f. Luft (av Fuldend el €, ending, f, ful-e., -føring, f. 
*råkald, 9: f. og fold). F. Beir, våt-| fr. Fuldbringelje. 
ver, mots, tur-ver. ulbendt, ful'-gjord, -ferd, -end (?). 
Fugtighed (t. Feudtigteit), væte, f., væske, | Fuldføre (tilendebringe), *trøjte; (ubholbe), 
k, n, råe, m., råke, Ma —— m.| | trøjte (natta, etår); også *ful'-føre, «tende. 
(ål. raki), vitr, råme, m., råske, m.,| Fuldført, jfr. Færdig. 
våtlejk, m., svejte, m., mugge, f., svalde, ulbhed, *ful'skap, m. 
m.; (D amp, Ẹ. af Sved i Klæber), | Fuld! og ren bar fin fulbe Forftanb), 
søj(d)ne, f; (panfommen Bæde), slag *ful-klok. 
(fær fammenfat: væg'-, jord-slag, 9: 3. Fuldlommen, "ram, mejster-, mejsterleg, 
ag orden). Jir. Sump, Moje, Myr.| *ful-komen, *rava. «Ejn rava fante, 
Id, kald-væte, f.; (langvarig), rejte, | - 3: en f. Praller. »Ejn ram (2: durt: 
Å år yet ende fra Grunden, se dreven) tjuve, mejster-tjuv. (Adb.), Hful'-, 


vr tiltagende, råning, f.| rav, rava, — *kav, *kavende, 

ER tegn el. Sne, svå'k, n. Jfr.| ål. *Ful-mågen(o), -ne negå, -nog, 9: 
be. F. å Jorden fra en Bandaare| f. not; *ful-før, ode. a: f. flilfet, dues 
pi Kilde, våt-segli), n. F. under Træets | lig; ful" -legen(e"), f. ubbvitet; *ful'- 
Bart om Baaren, svade, m. (save, m, | tru (-trugjen), f. hør alv fulvis, 








sævje, £); jfr. Saft. Barme — ug⸗ 2: f. bis", Kav åpen(o), kä 
tig ed, sej(d)ne, f, sej(d)sle, F. aaj Ray vil, rav-ruskende, rayem 
virkning af F. søjding, f. Af F. an⸗ (sv. raf galen). Ål-vaken, -færdig re 
ne *muggen (måggen, o); jfr. Stim-| vælt, 9: f. ømvæltet. Jir: Ganfte, Dee 
let. S F prua mågne(o), ar| alt, verft. E 
(mugne). Wf $. udvidet (Træ), truten. | Fuldfommenhed, fulkomenskap, m, g 
gul, efter Molb. »led, styg, fæle. Egent- skap, m., mejsterskap. 
lig »forraadnet* (t. faul); derefter om | guld aftig (fom iffe behøver at te, 
»det, som i sit Indre er fordærvete. I*| ut-kråpen(o), 2: som har krøpet fra sig 
er fl 1. þarf, ilbe fmagende el. luge] ikke er barn læn 
tende, 2. bred, bitter, 3. geil, brunftig, | Fulbmagt (Raabigbeo, t. Bollmadt), om- 
4. banjtelig, indvitlet; flem, fortrædelig, |. bud(o”), n. 
5. liftig, fnedig. Gl. n. føl er 1. „raad: | Fuldbmagtsbrev, ombuds'oj-brev. Lm. 
ben, ſtinlende, 2. erig, afitbelig, iſer ğuldmaalt (Rar), mæt'(e) (3: her: mættet). 
i moralft Henſeend uldmoden, *takande, ”te'k. i 
Fuld, *rul'. F. af (indeholdende, foriynet | Fuldincegtig, en, ful'-magt, f, ombuds- 
med, rig paa), mekjen(y): liv-, kjet-,| man (Lm.); (ifer hos Foged el. Soren: 
mat-m.; (i Gammenf.), *kjænd: fjæl-,|  firiver), hå-man (hovman); ombud. Molb., 
gras-, stejn- vas-k.; frost-kjænd(t). Fuldt H. D. Sv. ombud. 
op, fult op. Ja Raadighed: fom | Fuldproppet, av-flojgd. 
— R., ful'-rådig. Fulde Seil: for | Fuldftab, "ful'skap, fylleskap, m. Mk. 
Seil ganende, ful-sigld. %. SiMer:|  fylle-ståk, n, >: Støi af fulde Fol. 
heb, ful'-visse, f. Fuldt bejat, ful- guldjovet [jom har fovet længe nof), ful- 
(ski-); (bevæbnet), ful'-våpna';| sevd, *ut-soven. 
TERR *ful-rejd'. Fuldftændig (t. vollftåndig), *hejl, *ful'; 
Fuldbefaren (Sømand), Hul'-god? ful-| utførlig; (vel ubført), *hejlsleg (hejlsk- 
vn «før? Halvbefaren, halv-faren, | leg). Jfr. Fuldfommen. »Ejn ful' time, 
før? - hejl t.e. 
guldbringe (t. bolbringen), ful-føre (-de); Fulbftænbiggjøre, fylle ut, å-bøte, gøre 
trøjte (-te), ful-ende, gøre (Molb.). Gl. fultallig. fulne, ar. Jfr. Su pplere 
n, fullgera, -gjøra, Også: stelle (-te): | gulbftændigheb, fylle, helhet, hejlskap, 
shan steller det ikkje ejn dage. (Det m., utførlighet, fulnad, me T. Vo 
tyske bringen kan altså undværes). ſtändigleit. 





Fuldsøskende — Fusk. 


Fuldføffende, sam-sestken {y - i), ”sam-bror, 
Magne Mots. *halv-søstken. Sv. sam- 
— sambro'r, -syster. 


terte, *ful"-takke 

— (Sang, Spil),  Fhejlsleg 
*klang-rik. T. bolltönenb. 

eda *vaksen, *ful-v., *fram-v.; 

(Bige), Ke piftande, *man-! tèk; netop f., 

er GL ser frumvaxta. — 

erſ.), iram- tring, m., m- 

a m. ir Fi fræmste — Jfr. 
—— — (fljægløs), *rysk. 


— — lyn-gnistrende, ild- 
sprutende, tordnende (f. e. »artikkel« i 
et blad), stormende, *dundrande. 

Fulminere, lyne, tordne, larme, smeælle, 
*dure, *dundre, *ljøme. 

Fumaria officinalis, akersissel (Gunn.), 
fru Mari (Gunn.), jord-rek. Sørens. 

Bund, fund, m., fining, £ Dv. fundar- 

—— grun', grunvål, grunlag; grun 
sten, grun-mur, fot-stykke; første — 
ner Gelementernes), grun et, for- 
kunskaper, grun-lærdom. Fundamentum 
——— dejldar-gran (Lm), >: Ind⸗ 
elin 

Fundamental, grun», til grun liggende, 
grunnende, ey for, fe 
funb. Runda er, for-kunskaper; f. Ind⸗ 
deling. grun-indeling (som man ved indel. 


med); Ligning, grun-l.; 

fn, grun-løv; f. Bim grun-, hove 
— grunlægge, *temte (Lm.), 
*tufte (Lm.), *tefte(y). Dette siste ord 
kal være best, — av tuft, £, ikke av 
—— som skal være særlig østlandsk. 


Sv. tomt. 
Fundation, grunning, grunlæggelse; 


dator, grunlægger, grunner, — 
undn(t)8, stifte(lses)-brev; skrå (H. D.: 
gilde-, samfunds-, bank-skrå). Mk. stifte- 
brev, av stifte, i likhet med skifte-brev, 
av skifte? Skifte er dog eg. tysk. Jfr. 
— Fundation. Se 
ndere, grunne, grunlæg; underet 
(Rjøbm.), med pant. F ng mr jæld (Stats-), 
grunlagt g., riksgæld sa Å me (i riks- 
intækt el. i riksejendom, til trygd for 
— og lejge). Bel f. i, vel hjemme 


ndig i. la 
meratier, jordefærd. Jfr. Begrabelfe. 


tef- 


— æmpbætte(ar), tjeneste, virke, 
»forretter. anger) tjenst-gørende. | 
Molb., H. D. 
— KA Funle), gnist, *gnejste, m., 
, gl. n. tandri, JU. 


gutte å {t "funteln, bol. og n. f: flonfern, 





247 


o: glimre, gniftre?), *glime, *glitre, glo, 
faen, snitt, glitter (lit) 
en, gleming(i), ter tr), n. 
unttion, — . D.) 
n, æmbætting, f., virk omhet, gøremål, 
tjeneste, syssel, gærning, æmbeds-g. Jfr. 
Beftilling, Forretning. 
Funltions ygtig, æmbeds-før (H. D.); ar- 
bejds-før (i den el. den stilling). 
Funftioncer, tjeneste-man, æmbedsman; 
(lønnet), lentager (>: lønnet tjeneste- 
man, håndskriver, penne-fører). Sv. lön- 
tagare, >: aden, som åtnjuter årslen«. 
Jfr. Forretningsfører; Sekretcer. 
Funt (Debe⸗), fant, m. Gl. n. funtr, lat. 
fons, Kilde. Dv.*funta(d), bøbt, baaren 
til Daaben. 


Fure i Sten, Træ, 


gåre, f., skåre(ø), 
Jfr. — 
n. — sv. 


te, f£; mejt, f; 
ke), E G f. øke) 


— he. 
tvejt, f. F. el. erite i i — (fom 
efter Snejtred), rå's, f. (0). Furens 
følge (om fåre-bakke, m. (forar-). puren 
plge (om eft), fåre seg. — 

Are(o), ar; (v)rejte, 3: F. g. tA 
gear galskap; rasende vrede, — 
ustyrlighet; ildhug. Jfr. Begeiftring. 

Furie, hævn-gudinne, helvet-g.; pm 
Kvinde), *argt kvinfolk, — (Aften- 
posten), trol', n.; jfr. skræme, f. ‘a Skræm- 


sel, n., folke-skjæmme, f. Jfr. kors, 
— vond vætte, utsending. Se Megære 
og Kvinde. 
Furienz, furis, vanvittig, gal, *galen, 
ustyrlig, rasende, stormende. 
vor, *galenskap. F. poeti skalde-) 
— skalde-flugt, skalde- vo — 


gjøre, gere stormende lykke, gøre storm- 
l., ov-lykke? 


uriiv, lenlig, st(jjålen. 
ee (af po a: baftig, Molb.), 

'osse(ar), gjøjse te) frøse (-te). Jfr. 
End le. $ Fen (soere overifet"), 


jfr. Bruſe, Brufen, Fremfufende. 
må Da — (»dårligte) brænne-vin. _ 
tul”, m., tulling, m.; skravl, 
m. ae vase-kop", m., vimring, m. |(Lm.), 
tev-bette, f., gal'ning, m, gap T., 
sjel(v)styring, m., vilstyring, m., 
m.; fram-fusing, m. (Lm.), i * = rn 
Berfon” .Politiſt F, jfr. kanne- 
støper. 
ga ** €, skyte, 5. pe (arquebufere). 
ot, sam-smæl ting, -roering (Lm.), 
galt å (daarligt Arbeide), fusk, m, 
larving, f., — n, fausk, ny Ar): 
n., kålking(o), f., kalter, n, klat'r, m., 
klatring, f., fuskar-værk, n., fæs', n., 


248 


fæs-værk, n. Jfr, gl. n, fox, n., (kaup- 
fox), Bebrageri. 

Fufte — poker baarligt Arbeide), 
Flarve(ar), slarve(ar), klatre, 
Fkulke, læve fa), balle, Ftufse, tåse(0), 
ar, fate(ar), *fatre, *fjatle, ”fitle;  *fikle, 
*fjakle. Jfr. Slufte, Stjødeløs. F. i 
grad larve(ar), fuske, ar. %. i Sko⸗ 

fuske, ar. , med, kvakle(ar), 
kåke(o), kålke(o), kåkle(o), *klatre, *kaltre. 
Å. med noget, *vasle. Jir. Forſog, unyt⸗ 
tige, gjøre. T. Pfuſchen. 
peng, f., tufsing, f, larving, f., 
klatring, f. 

Fuſter rå Arbeide), tre-hest, m., -næve, 
m., kniv, m., fuskar, m., tufs, m , larv, 
m., kålkar(o), m., klatre-smed. T. Hiujdjer, 
fleragtig, fateleg, *læven (o: fljødeløa i 

Arb.); dg om Arb.), vankunneleg. 

Fuſt (daarl. Arb.; Forbaftelfe), van- 

ærning, f.; ( baari. Kram), juks, n. 
Brugt i Byerne”, 


Jfr. t. Guds (Ju), | EM beftgjør 


Fuske — Fyndig. 


Fylag, *vaktar, — as· o d 
Je. Benite, mope. Å & 

Fyld (Udfyldn. af veg Rum), fl, fi 
(Grus pan Vei), fyr, fylling, £ 

rm — ra ylle, f 
e (o et Rum), fylle: 
big gjøre), *fylle (f. talet); — 
noget), "fylle. F. fig (britte), *fylle seg. 
(Stoppe), tæmbe (-de), *tæmje(e). Tæmbe 
i seg, æde og briffe meget. Isl. pemba, 
—— Mk. fyllast, blive fuldere el 
yldelag, fylle-lag, n 
ylberi, fylleskap, m., fylle, f., dryk', m. 
de, ful'nad, m., like, pn gengæld, 
vederlag, mn. tgærel rejsning, 
ret, m, ombo't, fa skjel he) 
»Han gjorde. skil føre lenie. »Det 
rer 5. føre pengarner, >: ét, 
Penge værd. Jfr. Erftatning. — Fik 
skjele (ski-), 3: have fuldt 
i €, ful'-nøgje (-gde). 


pe 


ocus, tbig (fjødri ), Flubben, kjet-meken(y), 
—* GR Canna, *tre (*silde-tre), *vel hålda" 9 a: ved godt Hulb, mots.: 
Jfr. Fad. lite" h d-laus; *håldog (-dig), godt 


a fradrag, — av-kort(n)ing 


(for fræmmede el. ubrukelige æmner i| 
en vare, som stilker, småsten m. m.) Jfr. 


Refattie, 
Futil, pesten am tom, ynkelig, ringe, 


tilitet, — intet⸗igenhet, grun-leshet. 
— se Foberal. 
ur (den ne jor å Rlasjen), jfr. sinke 


sæk , i en lek nl., efter førster, ander, 
— osv.) minste-man, siste-man, si- 


— (i Famil), jfr. askeladden. Jfr. 
Fi, I (flærtere), æ! fı 
y i, el. gd — «tyne då: 


ære, ar (ækte, æskre), — ar. Jfr. tvie 
(ar), tvitte, 3: fige: tbi! 

Syge, fjuke (-fauk), * ard drive 
-drejv), snare, ar (3: i Lufte ften), 
slætte (-slat); (brive), — (-sprat) ; 
(om Baud), rjukje (-rauk). GÅ, n. fjúka. 
»Det gyv forely) talene. Det gauv av| 
mjølsækkene, »Skoen slat av fotene. 
Faa til at f., *føjkje: əf. dumba or 
— Jfr. Ryge og Drive. Fygende 

ó L, folk let f., Støv, Dun), 

Enron at f. føjk, m. dv føjkje, 
f., Drev, Snefog; Hø:kjing, ev, Mk. 
fjukande, drivande, rjukande, >: fygenbe, 

Fygen fåk(0), n. Mk. fåk-ver, n, f.-sand, 

Flyvej., f.-jord, 2: et Slags meget 
Tyè og let Jord. 
Fylatterinm, (et) gemme, litet skrin; trygge 


middel, tryggeråd? 3: sikkerhets-middel, 


trygd (imot noget), *tryggje, n 





— ə: med god bo'l, g. krop, 


*fejt, triveleg, *fejt-lagd, *rund, fyll llog, 
(lig), *fyrog, diger, *drjug, Nero 

hyldig (H. D); (fy), ”fyrog; (brøl), 
åte e); (vel afrundet, om DE, — n) 
bola(u); (rund), *stok'-lagd, dg 
(føulmende), *sprikjen, — ; (æg 
tig, om pany Fstri(d), jfr. Degi eb 


ftore og fyld. Lemmer, — 
(bonor, u, Lemmer), ”stok-vaksen. 
blive, hålde seg(o) (av "hold, irb, Guid Å 
håldast, nas, bolast(u), "bøte segin 
ge have god håld(o) fg hold, on 
Figur, lub', m,, lubbe, f Øyldie " 
gere blive, trakse e), træ”kne. 
Byfdighed (Gul), hilde), f fee £ 
fejte, fa digerskap, me træ'klejk. Sv. 


gylbing. (indfærbt Rude eller Skive, fom i 
Dør), fylling, f. 
Idning, fylling, f. 
ijlloxera, vin-lus. 
und, fynd, f., vend, f. (»det er ikke no- 
gen v. med dete), klem(b), m., kra 
pre uDører giv — 
til n nbe. Jfr. sv. mia: 
opfinbjom. Er nordisk, om æn ikke 
særlig norsk. Uben 4., "tur. F. og 
— jfr. *god: »>han kom god, då han 


— *fyndig, fyndarleg, grundig, sal- 
—— (gribende), vækkjande, vækkje- 
leg. % "Ord, — Fynd, fyndig 
er ikke tysk (jfr. bündig). Det kommer 
av »fundene. Fyndig er på sv. den, 
som er god til at finne på, f. utvej, f. 


Fyr — Fæ. 


råd, f. ord, især da heldige, eftertrykke- 
lige ord; altså æegentl. — opfinsom. 
Først er 'da personen fyndig, idet han 
finner på, f. frem kærnefulle ord (og 


tanker), dernæst kalles slike ord (tanker) | 


selv fyndige.. Fynd tyder i sv. et fund, 
något, som blifvit funnet, påfunnet». 
Gl. n. fundr — at finne en, møtes med 
krop', m., sæg", m. (gl. n. seggr, 


en); dansk: Sund 
Fyr (Uingerfuen ), fyr, m. (også d. o — 
>Levande(i) krop«, — ke g Karl. 
m. mun- 


En morfom %., 
ter, Iyftig g Hr lyst sa sælle, krop, 
*gamsing. n. frar, 

Fyr (Træ, Pinus is), a u'), f. 


sylvestris 

(gl. n. fura; sv. fura, furu); (ung), tår (0), 

sv. toll. Mk. Hure-bar, n., -kongul, my 

-kvå(dje (-kode), f., -lav, n., -mo, m., 

arot, fa, -skog, Ma — my oife 

Stamme — fure-læg” À m 

tr (91b) — ee 
øre * — g F. og Flamme 
tomme, sjode op, — (i, »livne«). 
»Du kan tru, han livna fr. Brufe 
op, Dybruåning. 35F. ag 1. jætte, 
gle (-te), øse (-te), a. op. Jfr. Opflamme, 
e 2. (et Fyrtaarn), fyr, m. 
e), fyre (-te); (flybe), *fyre, skjøte 


Ophid 
et ik 

eg — m., eld-t., fyrt. Holl. 
test, "Jfr. eng- test, Digel; lat. testum, 






T. 
prig, * Hfrisk, *eld-f., kvi'k(i), 
ejk, kvikleg * forog (gl. n. fjör, Liv), 
kjen (jfr. t fibhn), *kav Chen hesten, 
var så k. og gælen«), *sprikjen, Hfjåg, 
fim), *færm (fjærm) *skjæft, kvalt 
(sdej kvate fær føde dej later), *tidig 
be oplagt), fljot, ærat(ej, kriog, *spræk 
#spræklejk), fus, hug-stærk, lystog, 
livlig, levende, *kå't, — see, 
(frift, Iyftig), krydig. T. 
blive, kvatne, kvikne(i), — ) Fvakne. 
8 pære, frygde seg 
Fyrighed, ild, ildful'het, liv, livlighet, 
friskhet, kva'tlejk, m., kviklejk, m; ægse, 
n, gjæld)e, n. (gl. n. ged, Sind), hwg, 
m., — m. (Cyſt, Mob paa no: 
get), hyr, m. Dv. hyra(d), >: Ibften. 


bo 


Jyrretræ, barføft førtørret, di nefure, fy 


ert may gad'-fure Lg 
3. var meget 
rer: i 
fiim — CA S. 0 ki 
gul-bærkje, f. 
etyve, ferti(y)- 
, føre(y), nm. 
al, "eldjarn, n. 
ft. Fürſt), drot" (=dend, Filoktetese, 
T- Bg); lan lands-d., lands-herre; prins, 


. | Fyfiologi, 


249 

Fyrſte⸗ 

gyrftelig (t. fårftlid), — lands- 
herre-, kongelig, 

temord, drottens-mord. Im. 

(Boletus fomentarius), knyske, 

f; — knosk, m. (00, knjosk, 

njosk, knjøsk), knusk. J- Lie. Dv. 


knøske-glo(d), f., et Stylke — 
rinarn, vet-varde(i), Lm. Se 


— ofte = konge-, 
kongs 


— eld-føre, n. (gl. ran — 
(n.) og tinne (f.). Jfr. Flint. 
gyrvertert ri Ylb), fyr-værk?, fljug- 


br m. 


— 


fn 
å AEn aa f. E Underſogelſe, (unders.) i 





SEE (u.) om naturkræfter el. -lover, 
) på naturlærens område. 
vital, læge-æmbed. 
fer, natur-kyndig, natur-lærer, 3: som 
lærer fra sig natur-lære (Fofit). 
— naturlig guds-kunskap el. 


vita “Bands, Stads * læke. Ved 

ands- kunde i nedigt fal lægges til akon- 
gelige, til skilna’ fra andre læker på 
landet. 

Fyfisgeni, gomi, nator-tilblivelse, skap- 


ningens ophav: — 
ets-gransker, 


Syftognom, «gnomiler, 
åsyn-tyder, anlets-tolk? 
gyfiagnomi, anlets-skikkelse, -dannelse; 
utseende (i det hele, ikke bare »ansig- 
tetse), anlets-drag 
Fyyfiognomil CONOR -gnomonif), åsyns-, 
—— -granskning, -tolking? 
Fyfiognomijere, tyde anlet, t. åsyn, spille 
anlets-gransker. 
pe anlets-tydende, a.-granskende. 
natur-skildrer. 
agel — -g — livs-gran- 


sker el, -lærer 
ped av — (av dyre- 
og vækst-livet og m.skelivet i sammes 
— og naturl. tilst.); livs-lære, — 
njing el. livsytrings-lære. H.-P. 

Rait (Underf. m. m.), (u.) Da av; 
over livslæren. 

Fyſiſt (Kraft, Marjas m m) 
natur-egen (H. P. S.), legemlig, utvor- 
tes; sanselig (f: ë. remo ae Fyr, 
Naturlære), naturlærig. H. P 
Opbragelje, legemlig opdr. %. vat 
mot naturlovene. ES Berden, legem- 
verden. 

— vækstliv-lære? (lære om væks- 
ternes liv el. livsytringer). 

|Fytotemi, vækst- (el. plante-) skillekunst. 
Efter Meyer. 

Fa, fe (fæ), D, *buskap, fenad, m., 
ling, m. (jfr. Roag); (omanje: haar, 


naturlig, 





250 Fæavl — Fællesnavn. 


. jeder), smale, m., smæd”, f., smæe, n. 
smee), smålåg(o), n. pl. Sv. + smale. 
ileg af 9. fil Fodring, påsæt. n 
(Om Perf.), *tul, *tusse, *toke, *styving, 
jåling, m.. sgap, naut, *tosk, gåre, m., 

åle, m.; (Quntjøn), *dele, gjæle, jåle. 

iggenbe ), ejendom, medel(i), f. 
medlar; rikdom, bu, n. Jfr. Klenodie. 
ænbl, fæ-aling, f., -avle, m. 

brene, fafder- (fade-, fars-): Fader- 
folk, n, -gard, m., -side, f. Jfr. *moder- 
under Mødrene, 

Fæbrift, feavle, m., -avling, f. Jfr. Fæ-, 
Kockgavl. Fedrift i * er = drift fe, 3: 
en Hob Fæ, fom flyttes fra gt Sted til 
et andet. Mk. og: liggje under *fe-fot 
(*bufot), 3: som betesmark; *fe-gang, 


2 ep: mind -gar(d), m., 3: Plads el. | 


aabent Rum ved Jndgangen til Fæ: 
-gate, f, 9: Bei fra Fæhus til 


-hage, m.,5: Øræsgang; -hund | 


(fe-bikkje), 3: Syrbehund; -hus, fjos, 
n.; -hyrding, m, 2: Qprbe; -kar, Sæ 
Banbler; -kaup, n, 3: Fæbhandel; -lag, 
>: Sameie, fels Jord el. Mark, ogfaa 
faldt ffelands-mark; fe-læger, n, Sted, 
hvor Fæ lan hvile eller finde Græs for 
en fort Tib; fenad, m, Fa, Kvæg, 
Samling el. Befætning af reat.; fe- 
røkt, 2: Tilſhn med Fæet; -sykje, f., 
2: Kvægipadom; -tråk, f, 2: Bladfen 
nærmeft bed Indgangen til Fæbujene; 
-væ'g, m, (e), (stig, -råk, -rækster), 3: 
Dei for Fæ. 

driver, bu-drivar, drifte-bonde, d.-man. 
gte, fikte, ar. F. med bandi, 9: flaa 


om fig. 

ægining, *fikting. Lm. 

fåhig (fom Gof, Tivoli), -værdig, -før, 
-skikket, -våksen. H. P. S.- Hof-fer, 
tivoli-våksen. 
Hund, bu-bund, bu-rakke, m. H, L. 
hus, fe-hus, n., fjos, n. (fjøs, n., m.), 
fo'r, m. Jfr. Stalb, Ros, Faare:S. 
Mk. fjo's-hjæl, -læm, flor-skuk', m., 


flors-læm, >: Stalbloft, Fæhusloft; fjos-| 


ko'k, Møbbding; -væ'g, 3: Bei til Fæ: 
hufet. Aflukket Rum i F., garld)e, m., 
stille, n., stakke, m., stækkje (e), n., 


bing, m. 

gæl, ”fæ'l, *folen. Efter Molb. må fæl 
i dansk være = fælt fiyg: „Den Grad 
af Styghed el. Hæslighed, fom forfærder". 
Jfr. Grim, Hæslig. I * er fæl = , friga 
telig" og hører sammen med *fælen 
(aaplelig”), *dælen (,jfrættel."), *rysen 

(yttræktel., forfærbel.”). 

Fælde (fom Mufe:), fælle, f. (jfr. Bind- 
fælde). F. for Dyr, gildre, f. (gilder, 
n.); gl, n. gildra, sv. giller (jfr. Snare); 
(Snare, hvori et Dyr fæftes om aljen 


Fældning af 








og vippes opad), op-hærjel(e). £ Stille- 
pind i Fn spraut, je . opftille, 
— Dv. gildring, f., 3: Dpitil 
ing af F. i 
Frælde (overvinde), kabbe, ar»). g. fam- 
men, skjote (fjæler ihop), fælle (-te), 
*skare. Dv, — F Fjæler fam 
men ved ffraa Tilhugning paa Eu- 
derne, *skarve, ræ'k(e)-skjøjte. Dv. skar- 
ving, ræ'k-skjejting. Jfr. Feie $. 
Hagret, ræke, e (-rak); rajte (rate) (-te). 
»Hesten hæld på å reke (el å røjte«). 
Haarene jævnt el. overalt paa en 
Gang, sva(d)-røjte (-te), F. til Jorden, 
jorde, ar. Dy. jordast, falde til Jorben. 
F. Taarer, -stekkje tåror. Mk. *fælle 
utgar(d), ə: fælle træer til *fællegard 
el. *hagfælle — ikke at blande sammen 
med *skigard. . 
aaret, røjting, f., hår 
ræke(e), m., *fælling, f., -røjting, -skifte, 
n. 2. (f. ©. paa fbunding, >: Strilfe- 
tpi), *-fælling; (af Fjæle, Stolte), *fæl- 
ling; (Guge), fælle, f. Gl. n. fella, 


Fælge (t. Felge, Ring paa Hjul), fælle, 
julri ed(i), 


-… hjulring, m., laske, m., ring-v 


m., hjul-ved. 
Fale (Mebbeltager i noget), *lag-man; 


også nejte: mat, kvile, sænge-, tale- 


nejte, m 


Fælled, bymark (som bejte), sam-bejte, n. 


almænnings-bejte; fe-lag, n, felands- 
mark, f. (?). Sv. fälad. Således vel 
av fæ, *fe og ikke av t. elb, omgjort 
til Felled, som Held i ældre dansk til 
Helled ? 


Fælles, *sam-, *sams, % hop, *i lag, hope-. 


Brug, sam-bruk, n, F, for flere 
iere, sam-ejgen, *-ejgeleg (Lm.). GÅ. 
n. sameiginn, sameiginlegr. ed f 
Fader, Moder, sam-fædret, -modret 
(H. D.). Efter gl. n. samfeddr, -mæddr; 
samfedra, sammædri. %.Forfvar, sam- 
værn. H. D. F. Øræsgang, sam-bejte, 
n. Mk. felag, n, hope-mark, f. Se 


Fælled. F. Kongre ( — 
ment), sam-ting, H. D. $. pie, sam- 
træl, n., -stræv, n. . Nytte, sam- 
tarv (H. D.), sams fo), f., sam- 


bate, m. (?). 


Fellesarbeide, sam-arbejd, n., hope-arbejd, 


samstræv, n. 


Fællesbeityrelfe, samstyrelse, samvælde. 
H. D. 3 
Fælleseiendbom, sam-ejgn, ,oftere” sam- 


eige, f., hope-ejgn, f. Jfr. hope-mark, f.; 
fe-lag, n, felands-mark, f. 


Fællesforfatning, — (sam-rike)?, 


sams grun-lov, 
fesnavn, sam-næmne, n. (Lm.). Jfr. 


rins hope-kaup, n. 


Fællesregjering — Færge; 251 


*sam-næmnd, o: falbet med famme| være ved, *drive på, *halde på at 
gjallebregjerin lde. H — fr fs å tor e Bess: 
f 8, samstyrelse, -vælde. H.| var åt lyste» („bet Gavbe beg 

D. Dertil samvældig. Jfr. Kondominium. Ian), »Han 8 ved og skal ay 
gællesflab, lag; n. (fiske % lag), samlag | færdes med Befvær, rakle, ar, Dv. rakle- 

(også hos Meld); sam-låge(o), f., hope-| fere, n., -væ'g(e), m., >: baarligt Føre, 

lag, sam-ejge, f. F. i Bolig, sam-bøle, | Bei. 

n; (i Giendom), sam-ejgn, f., -ej(gje, |Færdig (beredt, jfr. Jftandfat), *færdi 

hopeejgn (»hopeejgni er ofte u-hæve,| (dog), *buen, jfr. *grej, *rejdog; (i 

ubaarlig, uduelig” el. »ofte fåhære ¥ at tages), takande; (fom tan tages), 

å Fieri), sam-fiske, n. (jfr. ”samfiskarar); | *tek; (l3, om Fartøi m. m.), *klar 

(i Grædgang), sam-bejte,m.; (i Qushold:| (her ikke *klår); opgjord; av (ta, tå). 

ning), bu-lag; adpofe), skræppe-| T. fertig. Ha "tå gjort, 2: have gjort 

lag, n., prinse-. (jfr. Fortrolighed); (i en| fra fig. Jfr. ha! "tå ete(t), ha —— 


wig Nydelſe), sam-nøjte, n. ha ædt, fnaffet not. Fiften er fart f 
ællig, lag, n. (fogt), det lid fisken. Færdig i + tyder 
mart, bu-mark, f. Jfr. — friſt, førlig (mots. *ufærdig); også bygtig 

bri E mærkes-man (Molb., H. D.).| (= ftærf), som det ikke ger i dansk- 

Mærke = Banner brukes og i * norsk. Derimot brukes det i dansk-n. 

gbar, *fængeleg. for 1. nærved at gjøre (som i ,græbde- 


ge, ne, fate(ar), *fatne; (fmitte), |- færdig"); 2. fulbført, tilendebragt (pAr 

Mk. *fænge-hål(o), «kru't, -nål,| beidet er færbigt”); 3. billig, rede 

gende (f. ©. om Fyrtøi), "kvæ'm, |. bon (,bob-f., tjenft-færdig”); 4. øvet, 

Fa 1) — *fængen. Jfr, eld-f'm.| dygtig ee) (ven f. — Kr f: 

— (fom let augribed) jfr. Mod:| Tunge”), Hvorledes disse 4 »færdige 

bedre gengives i *, jfr. derom: Let, 

senger (å, Finger), — fugle-f., m.| Tilbpielig, Futdbringe, Billig, Dygtig, 

er pe d. e -*gangar. Hurtig. Fife f., uråd. F.,, ganfle, 

fængsl, n, fanpe-hus; mørke(y)-| *til-buen. Ilke ganſte f, Fvyan-færdog. 

2 ansie fe) Gm). Eies = mørtt Gu8.| 9. tidlig, tidig, Mæften f. med et Ar- 

Sk, Chr. myrkva-stofa, 2: Fængfel. Gl. beibe, *nær-komen. %. blive med noget, 

d erkestowæ. vinne (-van'); gjære frå seg; få frå seg; 

ag — sætte fast; fasthålde (ens! stelle (»han steller det ikkje på ejn dage). 

trylle, *fjetre, forgere,| 3. blive hjemmefra, kome seg lans. 

JE ür Sædet (Stalen, Kratten), | Jir. F. gjøre. F. gjøre, bu ado færde 

sæt (3: krak-sittende). (ar), *lage til. Ẹ. gjøre fig, færde seg 

Fenomen, pr sær-syn, sær-skue (H, D., fil, lage seg til. F. gjøre fine Urbeider 

Ge M. Pet.), syning, f., synelse, n. i rette Tib, *gjære unda(n). Jfr. (å) 

" augnesyning (Lm.), synlighed (T. Rothe), | jour. $. være, være tagende. B. B. 

syns-ting (Riisbrigh); fore-komst (Molb.), | Det er f., *det er frå seg gjort. Hau 

fram-kome, f. (I. A.), fore-teelse, fræm-| er f. å fir Kunſt, * »han trivlar inkje 

trædelse (Dyrlund), fræmsyning (frams.,| etter die. Bet at blive f, med, *snar, 

Lm.), tilsyne-latelse, tilsyne-komst (XVe |  snøg'. »Snar væ'gleje. »Snøgt renda. 

i Mørgenbl., Almuev., Drams.-Tid., Ny jfr. Tiet, Raff. Søm let blir f., *snar- 

ill. Tid., L. Teodor, jfr. hos Meyer), buen, "kjæm, -komen, F. ftaa til at 
fræmtoning, — — tilsyne-kom-| løbe el. gaa, stande på spranget. 

(m)else. B Færbdighed (t. Fertigeil), lag, n: (R L på 

Fenomenal, — særsynernes (t. d.| arbejdet, jfr. Øreb); tame, m. (jfr. 

Øvelfe). Se Ferdig. Færdighejt el. 





gen Bijer, si mag — slikt finnes ikke i %. Se under betje, 
(Udfærb, Gang), *fore. »Han — grue, Lethed, Raftheb. Færding, f. 
gjort tri forore, 3: været ude 3 Gange flandbfættelfe. 


hen til et Sted). Paa Færde, *tids, Færd el, færdskap, m., oftere” færdsel, 
te. »Han er ute og gjæuge; shan er| m. (2); ,bedbre" færdsle, f. (i Lm.); 
` ute med sine prættore. »Eg visste ikkje, | (Rørelfe), fersle, f. For Å. befværlig, 
kvat som var tids (2: somt.var).. Også:| bauffelig, uferleg, one *mejn-lændt. 
åt (i Beien): d'er altid nåkot åt med! Jfr. Vefare, Egn, Vildmark; Uveifom, 
dejm=». Give fig å F. med, take i hop æntet, Snæver, Trang. Uhelbigt ` 
med, ta' på at, sætte i at, gi på, gi nd for F, u-land, n. k 
seg til, *fare til. Dv. *tilfaren, 9: i røe, færje, f. 
Færd med. Bære i F. med, være åt, | Færge (at), færje, ar. 


252 


rgeføn, færje-tol', m., sund-pengar. 
rgemand, færje-man, *sund-man. 

gefted, færje-stad, m., sund-stad, m., 
sund, n.; (i em Glv), ro'r, m., før, n; 
(bare paa Pitlanbet), sund, n. 

Fæfte, “fæste (-e), *binde, Flæse (te). Jfr. 
pie jammen, F. fammen (fy Igfeligt), 
ate, ar. Jfr. Traafle. VF. fig (å 

fafi), "fæste: 
(jfr. Klæbe og Genge ved); 
bekast(i). Beges. — fæste 
korn; støjre G e). Dy. støjring, f. — 
— pll), bygsle, ar | 

altså både om ejer si lejen; 
stede (-dde); også byggje. Gå. n. byg- 
gja. ag — — seg borte. Dv. 
bygsl, f. iftermaal, *fæste. 
Jfr. — F. til — Hfæste, 
en, Em i (de), é Dv. sted, 3: 


— FAR), 


fæftet. Na går Ffæsten. Fee⸗ 
ſiet, — (lebig), u-bygd, av 
byggje, 3: 

gele (å iranere, — f.; (Baand), fæste, 


nå; (Sted, fom noget fan fæftes til), 
fæste, n. (jfr. hand-fæste, fot-f.); (Buntt, 
hvor noget er fæftet el. tillukket), lå'5,n.: 
— styre-, penge· IAs. F. pan Sa⸗ 
bel, Gaarde, fæste, n? hand-f? F. af 
Jord (Dver øke af en Gaard til Brug), 
bygsl, f, lejge, f£ gar(d)-l. 
Fæfiebaand fæste-band, n. f. i Kanten 
pa et Seil, smet (i), m „gormod. 


— *bygsle-man, lejglænding, m 
Gl. n. leiglendingr, 

Fæftebrev paa en Gaard, *bygsle-brev, 
-sætel(e), m. Mk. og bygsle-jord, f. og 
sr m., 9: fortrinsret til at leie en 


— fæstar-fe (-fæ), n., -gåve(o eg £ 
fe, stednad, m. (stena), steds-m: 
(Sefæftning), fæsting, f. 
Fæftemand, fæsting, m., fæstar-man, -svejn, 
m.; steder — n., 3: Brud: 
gomå-Gmne 


Sing 'første-gave (fø'ste-gåve). 
ilde, se Fæftendøl. 
Spl (Sortoveljesjelfad), fæstar-el, 


bele-vej(tjsle, f. 

ê (Baandbpenge til fæftebe Tjenere), 
stedpengar, stednad, m., fæstepengar, 
stedsmål, n. Sv. stidjepenning. 

Fæftepuntt (Hald), lag, n, læk', 
Rev-(i)lag, skjærding-l., kåle-(o)lag. Jud⸗ 
retning meb Fæftepuntter Ope Fæk) | 
til kig ftille noget høiere el. lavere, | 
lækkje, f., kåle-l,, sag. 


— af Jord, lejglænding, bygsleman. 
ebonde. 
B, fæstning, m. 


3 Belter), søstkenbarniyri) å, 


2*det vil ikkje — 





m.: 








Færgeløn — Føderativ. 


frænde, m., søskende-barn, Fr. H.: »Hans 
(Steffens's) s. Grundtvig lystede til hame. 
Mk. og bredrung, m., 3: Farbroders 
Barn, og søstrung(y), m, Mofterå Om 
(gl. n. brædrungr, m. z brædrung, f. 

systrungr, m. og systru f.). Sasirun- 
gar er , Børn af to Spite.. Jir. Søfter. 


— det ter, galning, m., A, m. 
er! SEIN n. (y-i), frænke, f. 
= fem ftjæler levende veat.), går- 


tjuv(o), m. Sv. går-tjuv. 
Fævang, *bu-gang, «hage, hamn, f., hamne- 
goel met Oire pas begge SB Å 
ævei med Gjærde paa begge Sider, ifær 
fra Fjøfet til Havnen, gje gåte(ø), f- 
JFævogter, gjætar, m., g-gut, m., -jænte, 
f, gjæltjl, m., in -jænte, 
taus. Jfr. Bogte, Kvæg, og Hyrde. 
Føde (at), føde (de) ejge AG Ho 
hadde år ejn sån(o)e. Dv. barnejgn, f., 


Barnefødfel. F. (nære), føde (de). HF. 
op, føde op. W. rigelig, ”nøre, nåte(o). 
Jir Forpleie. F. over interen, Føde 


fram (om Dyr); framfed*, født over Bin: 
teren, Født, *fad'; (paa | et opgivet Steb), 
barn-fed (dær og dær). Føde brukes i 
dansk-n. i flere sammenhæng æn i *. 
Men disse flere mest billedlige bruk 
ligger så nær, at de likesom følger a 
sig selv, f. e ,føbe Misundelfe, For 
træb, Worden”. Også siges i ei 
egentl. mening bare om miskr, i dansk- 
n. også om dyr. I * føder ikke hopen, 
koen, sauen, geten, katten, hunden, men 
hoppen (fmærra) *føler el. får føl, koen 
el. kalver, sauen lammer (læmmer), 
geten kje(djer (el. kje'er, i), katten kjæs- 
ler (kjætler), hunden kvælper (kvælp, 
o: balp). Ellers brukes i * unge el. 
yngje, 9: ngle. Mk. og: føde, f, 3: 
Næring; føde, n, >: Kulb af Unger 
(flag, lægde, n., bele, n.); føde-bele n., 
— pir met deni. til Næring (agodt 
f.«); f.-flage (= *ri(d); ljøsrid); -flæk"; 
-hejm, 3: bet jorbifte Bien i Mobf. til 
*andhejmen; -naut = *foldjer-naut, 3: 
*naut, ubfat til Fo'ré; -råd, 3: Reife: 
toft; Uftægt; -stad, m., «stund, f., -ve't, 
a: Næringåvid ; *foding, f; 3: Føbfel, 
Hødnad, 3: Kuæsfodring — ), fødsl, 
fja: Fødfel, "fødsle, f. on Dpfoftring, 
ifer Krentur:, = fedna 
Fødeegu, "øde bygd; Ti: fhejm-bygd ; 
fedestad, 
ødefand, Hheim-land, føds-land, n. 
— sambunds-, samlags-stræv? 
-sin? -Ân 
Føderation, ad: — (jfr. Decen⸗ 
tralifation), gde-vælde. H. D. 
Føbderasiv, Ar sveret, sambunds-, sam- 


Føderaad — Følelse, 


bunden. Å. Syftem, sambunds-ordning (2: 
flere fri riks-samfund i samlag, samfæste 
- el. sambund inb 
Føderaad af en 
n håld(o), n, forlåg(o), n. pl. (follaug, 


foddog), gl. m. forlag, Unberholdning; | 


også *føde-råd, f., forsyn, f., liv-sjre (-aure), 


f. Gl.n. folga, Dpholdåmibler. Dv. *folge- | 


man, -folk, *håldsman, -kone, -folk, 
Føderaadskontratt, hålds(o)-brev, kår-brev, 
-sætel, m. Mk. *folge-fri, >: fri før Af⸗ 
tægt; *kår-fri. 
ebe, sambundne (»allierede=), sam- 
bunds- el. sambundets (f. e. hære). 
ødefted, hejm, m. Jfr. Fødeegn. 
$ødjel, *feding, fedsle)l, f. F. i Dølga- 
maal, len-fødsel. H. D. Dert. lenfød(t). 
efshjælperfte, jfr. Jorbemober. 
elsjmerter føle, *få barn-il't, ”få barn- 
vondt, *verde barn-klen(ee), *b.-sjuk. 
gre (n. f. føge), liten; kort. 
e (t. Fug), god grun", skællig, *skilleg, 


grun. 
Høie, at (t. fügen), lage(ar), læmpe(ar), stelle 
(+te), *snu (til). Jfr. make, ar. $. fig, lage 
seg (B. B.), lagast, læmpe seg, *låte 
etter (2: tale efter Munden), gi' etter, 
 dragnefar), "fare undan, gi seg, fire (ar), 
være (de), vægjast, *vike, måte(ar), 





tl (81. n. horfa (være bendt), høve (-de); 
(om Omftændigh.), bejne seg; (træffe til), 
= svare til. Han lyt vægje, som vetli) 
høve. sDet kan vel horve seg el. h. så 
file, 9: lage sig. »Me få nå(o) sjå, kor 

Å det svarar tile, 9: hvorledes bet føter fig. 
OG. fg efter, *fare etter. Lm. Høie En, 
Også relle sig efter, "gå etter, *gjære til 
"vilje, mote. g. til mejns, trobje Det 
føler fig faa for dem, »det lagast dejm 
så tile. galde til Føie, falle(-fal): shan 
tok til å faller. Jfr. Føie fig. F. fam- 
men, knæppe (-te), sv. knäppa, læggje 
samen el. i høp (hænderne), mots. læggje 
sunder, 3: abflille; sampe(ar?), læse (-te) 
(av lås, n). Jfr. Finne Fuge. F. Stot- 
fene i en Bæg fan fammen, at Fu— 
gerne gaa vandret, sam-søkkje (-te). F. 
til, læggje til. føiet jammen (bygget), 
*slungen. *Vel, ille s. Jfr. *ejn-s., 3: 
fimpel, jævn; *mang-s., 3: forvitlet; løg: 
i MH. Egentl. Partic, til” *slænge. 





— 
arb, folge, f., kår(o), | 


253 


følger Andres Raad), litog (av lite — 
lejt, 3: følge Ens Raab”); (om Vind), 
berleg; (Beit), *letleg. Altfor f., ”fante- 

. 3. være, "fire, gi etter, "gi godt. 
Jit. Føre fig. 

Føieligheb, *etter-læte, f (Lm.), gå n. 
eptirlæti, m.; læmpelighet, medgerlig- 
het, vægje, n., vægjing, f. (Lm.). 
pining (fammen), fælling, f 
pite, *ralle, *rakle, *rasse. Å. om, få ge(o), 
flågse(o), ar, flugse (ar), "være på flåg(0), 
v. på rallen. Jfr. Vimſe. Dv. flågsfo), 
n., flågsing(o), f, 2: Føiten. Flågs(o), 
f, fetf. M.fte. Jfr. Fiane. 





ar), horve (-de): h. seg el. h. så | 


| rer frugtbarhet. 

øl, foly), n.; (oppe), feljely), f.; ung- 
mær, f.; (libet), føls-unge, m.; (bøbfødt), 
fel-skåtning(o), m. Hoppen siges 
Med F. (drægtig), fəl- 


*følskåten[o). 
diger, -tung, -ful', -stin'. 
gøte (t. fühlen, n. f. følen), kjænne (de), 


kjænde (J. Lie), sv. känna, gl. n: kenna 
å hungren, svæmnen(e), drykken, 
kj. svie, værk, kulde, k. ejn smak, ejn 
ange), gå (dde) (»eg går så til, sidan 
han rejste«, 3: jeg føler et Savn ſiden —); 
mærke, bli var; (gramſe), kave(ar), *krafse, 
kafse(ar); *ha(ve) (værk, svildle, skjælv, 
sorg, harm, gaman, hugnad). Gan følte 
det ilfe engang, *han kjænde det ikkje 
på seg. Gan fil f., det var fandt, "han 
fek’ så sanne. $. det med Smerte, 
kjænne det sårt. F. fig (være felbgob), 
od-mæte seg (-te), *tykje om seg. i: 
fis for, trivle(i'), ar, kjænne seg føre(y), 


kramse, ar. Jfr. gamle F- fl, 
kjænne seg frisk. F. fig truffet, kjæn- 
nast med (det). &. pan (berøre med 


Hænderne), "ta" på, *kjænne på, *finger- 
fare (-for), *hand-fare (isi. handfara). Jfr. 
Røre, Berøre. Føle Kræfter til, kjænne 
sig magt til, k. seg god ti. F. Met- 
telje, kjænne seg til mats, k: seg mæt. 
Hele ord-ætten »føle» (t, fühlen) er ute- 
stængt fra svensken, som altså hverken 
kænner til fəla, følsam, følelse, felelig, 
følesløs el. til ufelsam m.m. Følende: 
varmtføl., hug-varm. Lm. 
Følehorn (fom paa Jnfelter, Krebsdyr, 
Snegler), horn, n., *vejde-h. T. Fühlhorn. 
Følelig (t. fühlbar), kænneleg, *kænnande; 
stor, stærk. 


tig, flu. p 
gøielig (jfr.  filgfam), læmpeleg, med-ger- | følelje (Formemmelje, t Gefihl), kjænsle, 


leg, eftergivende, god-håtta', råd-tægd 
(gl. n. rådpægr), etter-låten, *vægjen, 
vægsam (Lm.), *viljog, vs *led(i} 
sinnog (Lm.), *snarbeden, *snild (jfr. 
Artig), *mjuk. Jfr. Lemfældig, Lempelig, 
Mild. (Gobtroenbe), saufængen (eg. 
faareagtig); (fet at fomme overens med), 
*grej (»han er ikkje g.); (fom gjerne 


f. (sv. känsla), kænsel (»tabe kjendselen, 
ubehag. kjendsele, A. Ros.), kjænning, 
f., hug-kjænning (Lm.); jfr. medkjænsle, 
f, 2: Medfølelfe, etter-kjænsle, Efter⸗ 
følefje, Minbelfe, jamliks-kjænsle (Lm.), 
— hud-kjensel (Asbj.), 

ubfølelje. (Indtryk fom man 
tblfes), tokke, m.; (Sind, Gemyt), lynde, 


254 


n. (Lm.); hjærte, varme, liv; 
(røre en vid Streng”). ka af (f. Ef 
en Syghom), snæv av, m., kjejm av, m 
Tir. Mindelje. F. Hert, ild, hete. Š., 
uhyggelig, kald-tokke, m., k.-hjælm, 
m. Jfr. Gyſen, Mobbybeligheb. F. for, 

- Sans for, *ans (n.) føre(y). Uden Şe 
fhard i hugen. 

Folesſos (t. gefiibllos), thard, h.-hjarta”, 
utan kjænsle; (fom iffe fan elite), hug- 
stålen(o); (lam), dværg-slægen(e), draug- 
sløgen, nåmen (nomen, nemen), gl. n. 

uminn, sv, * nummen. Dv. nåmen- 
San m., 3: Lamhed. F. af Kulde, 
*vałen, låppen (0). F. være (om Lem: 
mer, under hindret Blobomliøb), "sove. 
F. blive (paa Lem), *sovne, *dovne. 

Selga gagtig a til at følge, al 
herig, hørsam, jrs., 3: opmeærfjom, 

*fylgjesam. T. folgfam. 

Salaratigheh, Følgfomheb, „nýt Ord; t. 
Igjamfeit”. Molb. Men når % har 
gjesam, mon JER ikke — f.2 

per e, en (Birining), fylgje, f. (sv. feljd, 

f.) virkning, værknad, m,, etter-kome, | 


stræng 





f., «kjøme, n, å-kome, f. $., et (Sed 
fagelie), fylgje; n, felgeskab (old), 
med-følge (Molb.), sam-felge (H. D.); 
(Selftab), fylgje, n. (gl. n. fylgi, sv. 
felje, n.), rej(d), f. (brud-, jøle-, åske-r.), 


led(i), ni (brud-1., >: Brudefølge, bu-led, | 


9: Familie), etter-færd, f., heske(y), n 

(gl. n. hyski); (medfølgende Ting), fylgie, 
f. (*hejman-f., Ke vn (Flot), 
rækkje, f., åråse(a), (fom gaar i 
Førveien), 'føre- færd, E ' oemtrinende 
(fort) F. el. Masie, 'skrej(d), f., strå'k(ø), 
m, folke-s. Mk. red), f., Tejg, m. 
Med fiort, lidet F, mang-ledali), få- 
— Av led(i), n, Følge. J Følge, 


Følge, at, fylgje («de), halde (-hæl"t, »heldte). | 
»Halde rette lejdi«, sh. same vægen: (e). 
Følges ab, fylgjast. Stilfet fil at f., 

— -byrg; (tilbøielig til at f.), 

se Følgagtig; (værb at f.), fylgjande. 
(Som Tan f. med) (f. €. i Stolellasfen), 
ete. (Rogei, fom følger efter), etter- 


— (Bætte, fom ſiges at følge el. 
gaa foran et Mennefte), fylgje, n., var- 
døvle(y), n. (-divle, -divel, -døgle, -døgre, 
val: Jfr. foring, m., føre(y)-færd, 
2: orvarſel, el. varſlende Bætte”; 
— mi, 9: Pages Genius, 
alha ig Følgefoend*. * vård, våre, 


gølgelig (Adb.), fylgjelege; så. Eg kom 
sist, og så kan du kvat eg feke, 


| gøre TBtsente til at fare), føre, n. 





Følgen, fylgnad, m., fylgjing, f, fylgje, 
n. »Halde f ylgje«, 


, Følesløs — Først. 


Bølger 8 Vagn) fylgjes-man, fylgjar, 
ølgetan ( 8 Singer, Tei f, fylgje, n 


— fylgje-svejn, m. 
pile (faa Fel), følje(y). 
pljom, *kjænnesam, *mjuk, mjuk-sinna”, 
hjarte-mjuk, blaut-hjarta”; (font [et røres), , 
kløk'sam, kløkken. Sv. känslig, kinslo- 
full. Jfr. Devæget, Øm. F. — Be- 
breidelſe — Htykken, tykkjesam 
om-tålig, il-tålog, u-tålog, *så'r — 

— (Sind, fom let fan paavirteð), 
tykkje, n. >D'er ikkje t. i hånome (0), 
han er ligeghldig for al Tiltalte, 


| Søn, ”fre-ul' (fræ-ul), f., føjk, m.; (Saab, 


Stimmel), hy, n 


n, f. e. orch Mk. hy- 
— 


Mar Snug (fi'n, fan, fen). Sv. 


a å 3* Hør. *Xor og stærke, 
Jfr. Fyldig. Mad og ftærf blive, *ta' seg. 

Før, føre(y)-mejr (Lm.). Jo før, jo bedre, 
d'er først best. 

Føre (bevæge), bære; (transportere), føre 
-de); (lede i en vis Retning, om Bei, 
fib), føre; (om Dør, Port), bære (in, 

ut til). »Bære hovudet høgte; ab. FR 
terne tidt»; əb. årame for høgte; 

jåen lete. Dv. hovud- yen m., Re 
b., handeb. F. affted el. 
Kraft, fure, ar. »F. ge amie i 
Saft. >F. på=, brive dygtig paa. HF. i 
en vis Retning, bære. «Straumen bar 
ine; =det bar ut på havets. &. ind å 
Munden (fluge, æde), bære i seg, lægge 

sig: ng (fomme med), bære: 

* Toart, ærend, vitne; b. op målet, 

er fin Sag. % til, *gange 


Sv. 
före. fal’, n., førelejse, fa 
—— A F. haardt, brå't-føre, 
n. (0), bråt-skare, m. 

Børhjor: ig. i for-årsfy). 
avlen, -korn. 
orhed ar digerskap, m. 

, forleg, terig 
, førlejk, m, 


ariig (i 
mla 
— føring, f., førsle, f., 


T, kumse (kums), m.; (et 
Slagé ftor ) sam-børding(y), m. 
— ſom kun drives — Varer, 


Mk. før års- 


3 are FAN a f — 
førstly) (fyst, fest), 0 
— ma en Tid, dem * først nl- 

nå førstes (»fyssta«). F- og fi 
x — og nedlag. fra Sa til Sid, 
jfr. fra od” og til ende. ørft (Abu. j) 
ferst(y). Jfr. Tidlig. Før det Forſte 


Førstefødt — Galgenfrist. 


*på første res 
dd er I: 


Viner å. Sav Salo, 


Forſte VEgtemage, 


EE -kone). 


fromse(u), 
f er( ape fete frp —— 
vort Yh prfte Traftigfte e 
af Maltet og — (RA *fram- 
varter). ngling og Fulbvogen. 


Førjtegave ag ærejte, første(y)-gåve(o), f. | ptus, frukt-spire, livs-frukt. 


255 


Børegrøpe (primiti), Dy, m. ny- 


gd froms — — (som) kjæm. Sundag, 
Å kal 


(som) kjæm, mots. sundag, var. 
Bjørftning(en (førfte Del af en Tid), ferst- 

ning, f. . (y), førefy) -lejte, n. Sv. först- 

ning. [i] för- 


stundes. 


fim., i ferstningi, 
Jfr. Fofter. 


G. 


Gat, gap, glup, n, glejp, m., glejpe, 
f., glipe, f, slu'k, n., svælg m., stu'p, 
m.; (aabent Rum), åp(o), n. (op, 00, ep). 
Jfr. Slug, Svælg. 
Gabe (holde Munden aaben), gape (-te); 
(af Søvnighed, Kjede), *gjejspe (gl. n 


gaspa, sv. påspå). Jfr. dansk gi 
„lort og tungt Nandedræt, fom me 
Si bg Molb. (Bære lidt aaben, 


flutte vigtig fammen), glipe (te), 
or Fan. Stan og gabe el. manbe, 
E hire (-de). ©. 9 i dum Nys- 
, ope, ar (glo). Jfr. Stirre 


op ieaie: ba dholdende 
gjeisp m al edholden er 
rn É; mg | E 
7 sape-stok”, 
Å KEN gad', m. Tal n. gaddr. 
bhvr en — pad Er Mark), 
T gåtbire (0-0), f. Mk. gåt-fisk, 9: 






RØE, såtstad eller -plas", >: Gyde- 
Øabe, gate, f. Dy. gate-fåk, n, 3: fygenbe 
E a g.-mo't, 3: Badehjørne. G.,| 
ro i br stræte, Gln. stræti, Gabe, 
g street. 
Gabdedør, ut-der, f. 
(t. Gabel), gaffel, m. Grs fe). 
aiel, nejp, m., tjuge, f øftet 
ebjtab, Fort; gl. n. — *høj-, 
korn-, brejdsle-tuge ( »Døtyb ge 
poftei * greip, f; — en Tløftet Gren, 
Gage, len, f., års-løn, æmbets-1,, lønning, 
takster, m. Lm 
Gagere, lenne. 
—— e Lm. 
mg, len(njing, f. en 
——— ftem, lennings-: H: D. 
Saf Drei *frå seg, *ør, *vetlaus; (rent 
- *ras-galen. »>Han var rejnt frå sege. 


gjer det sanne=; »den galne 


>Den ære sæ : 
sægjer sanningi«. ($ibfig, vild, uftyrlig), 








*od, Jfr. ode seg, odast, 
(Itte den rette), — te enden; 
ta'r. hat. (Urigtig), ulik. >Gjære nåkot 
ulikte. Jfr. »d'er rejnt borti væggjerne«. 

- I Affedi, og Sammenſ. ofte *gal-: ar 
skap, gal-låten. ©. (i Hovedet, 
ftyrret) Perf., galning, m., vetlejse, f., 
vet(i)-villing, m. &. fter fler, galne-folk, 
m. Jfr. Halvgal. 

Galan, ælsker, tilbeder (H. P. S.); (Voler), 
fri-ælsker. H. P..S. 

Galant, forekommende, fin, høflig, op- 
mærksom, insmigrende, ridderlig; pyntet, 
staselig; gild; høvisk, dannis (H D.). 

O. Eventyr, kælent, ømt (H. P. 5.) 
ælskogs-. Jfr. Artig, Prægtig; Gentle- 
man. 

Galanteri, fagnad, m. (Lm.), fin levemåte, 
høflighet, ridderlighet, forekommenhet 
(især mot kvinner); forelskelse, ælskog; 
pynt, stas. Jfr. Artigheb, Søflighed. 

— —— handel med »galanterie- 
varer, med pynt, med pyntesaker, med 
stas (uten tillæg av — G—haudler, 
finvare-handler. H. P. 

— — (H. D.), fin- 
varer. H S. 


flaa fig gal. 


| Galanierifygom, jfr. Benerift. 


Galde, gal, n 
Galdeblære, gal’, n., galder, m. (n.). Gil. 
n. gall. >Galdre' var sprængd på 


mannene, 


| Galdefprængt, gal-sprængd (f. e. om 
fisk). 


Galdre, Galdrehamp 


| Gatehojpital, RENEE H D), pp UP fa 


dåre-hus, n., gale-hus. 
Galei, ro-fartej, ror-skute, f. 
Galgenfrift, jfr. brå- fængje, ÅL 
my b.skjøjte, n, 5: til Sjælp for P 
blittet, men ilfe mere; grå garnd heeii * i 
liv-længje, f, d.e. „noget, hvormed man 
tan Bjerge Sivet for en Tid”, 


256 


Galium verum, *fægre, f; gulf, gwl- 
modre, -maure, f.; frisme-gras ata Strøm: 
mari-fægre, op-skrid-f.; gu'l-maure (Se- 
rensen). Om Å. Aparine, klængje, f., 
klængje-gras, n., klænge-maure og 4, 
boreale, kvit-maure, se Agerfnærre og 


Engerede. 

Galla (fr. gala), stas, hej-stas (H. P. S.), 
skrud (H. DJ, højtids-s. (H. D.), fest- 
klæder (H. D.); hoffest el. højtid. 
Galla, helge-klæd' (Lm.), fest-k., i stas, 
i stas-klæder; i stor-stas. Meyer. Galla- 
diner, stas-middag, fornæm m. 

Galle (t. Galle, rund Ubvært paa visje 
en jfr. tyte, f., tåte, f. Jfr. og 


Galleri (fr. med en I; t og n. meb 1), 
(i Sal el. Teater), skue-gang (H. P. 5.), 
træv(e'), n. (O. Vig, B. B; om Stor: 
ihings:G. Lm.); hjær m. (i * kjær, 
d: * hjeld, sv. * hjælle), læm", m., op- 
sval (O. Vig), aver-laup, n. (over-, ivi-l., 
over-lå'p, o, -lep), ram, n. (alle disse 
ord så nær som det siste brukes også om 
»gallerie el. »pulpiture i kirker). G. i 
Hus, Grabe el. Fæfining, gang, m. 
(åpen på den ene side), svalgang (E.Sundt), 
sval, É, svale (H. D.), svale-gang (H. D.), 
loft-sval („t 2ben Etage"). Jir. Beranda, 
Loggia, Loft, Dverværelje.  Billed-G,, 
billed-sal, kunst-s., -hal", samling (kunst-, 
maleri); utstilling (av mesterværker, 
klassikere. Billedligt uttryk, idet utgi- 
velsen i række, værk efter værk, billedl. 
kalles en billedsal). 


Gallicisme, franskhet; uttryk, lånt fra fran- | 
. Germaniöme, Angliciame ofv. | 


sken. 


— 
Gallikanft, fransk (i kirkelige ting). 


Gallimathiad, tev, n, vås, n., skravl, n, | 


pølse-snak, galmans-s, Jfr. Baas. 
Gallion (fr. galion), 


Meyer), bog, m. (boug, på fartej); 
em (H. D.). 6—3 gur, — 
billed, H. D. 


Gallofil (ph.), galler-ven, franker-ven, 

VGalloman, galler- el. franker-galning. 

Gallomani, galler-sot el. franker-s.? fr.-gal- 
skap. Jfr. man, Mani. 

Galmandö Adfærd, galenskap, m., galne- 
færd, f. 

Galning, *galning, villing, m., vil-styring, 
-basse, -gast, -skyt', villur, m.; jfr. Rra: 
bat; (dumdriſtig Perſ.), liv-leitdje, f. 

Galocher (itte Galoger), over-sko 
H. D.), utanpå-sko, m., Tøver-sko(y). 

Jir. Ralojje Med 6. 
forfynet, *tvi-skod". 

ØGalonfer) (Sølv-, Guldz), sølv-, gul'-*band, 
Mist, -kvare, m. (kant, -fald, -bryning, 


Sv. öfversko. 


£, Mk: kant, m., fald, m., kradje; 
og bryning, f. har efter I. A. i * mær- 


gl 






skipssnute (Molb., | 


(Molb., | 


Galium verum- — Gane. 


kelsen ,,Borbe”, ,Bræmme”, , Kantning*, 
ngantføm", Lift). 

Galonere, selv-, gul'-bryne (-te), -kante, 
ar, *falde. 

Galop, jfr. Firfpring. 

Galopade, springe-dans. 

Galspere, jfr. Firfpring. 

Galftab (Raferi), galenskap, m., kap, 
m, ras, n., vetlejse(i), f.; (Ibefinbigheb), 
vil'-styr, n. Jfr. Ubefinbig, Fremfufenbe. 

Galt (danft), *gjæld-gris, 3: en gildet gris. 
Galt i * er = rone (d, Drne), 9: „pan: 
Svin”, Jfr. Gris. Mk. pgaltestøk', 3: 
plubfel. Afftrættelfe (og Flugt) fra noget 
paabegtyndt. Jir. Panik. 

Galtetand (Stachys palustris), svine-rot, 
*s,-kjænne, *s,-kjæld (åkergalte 274), galte- 
tån'(0'), £ Stachys sylvatica heter *tæv- 
gras, lufte-gras, sau-nætle (»?«), saue- 
brænne-nå"t(0). Gunnerus: dul', holnuttu. 

Galvanisme (Berprings Elettricitet), dyre- 

ravkraft (2); malm-ravkraft; galvani-lære. 

| Jfr. Glektricitet. 

Galvanoplaftik, galvanisk billedkunst. 

| Gamafter (her), over-hoser (-»stremper:), 
lægge-stubber, m. pl., knappe-stevler el. 
«strømper (3: hoser) H., P. S. Før 
Støvletter. Jfr. Kalofjet, oversko. 

Gamin, gate-gut, ærend-sven,  visarbarn, 
n, -gut, -jænte, -taus. ey å 

Gammel, *gam(m)al (>: Tommen #1 en bi 
Alder): tvau, tri år g., kedag-g., 
(fra Dbtiden), *fårn(o) (fonn, foda). GL 
n, gå. d. og sv. * fom. Av samme rot 
haves i * førne(y), 3: „gammelt, vidnet 
Gres”. Den. fårne tidi, 3: idi, 
Oldtiden. Jfr. Did». G. (2: tidligere 
tilfommen; fom bar været længe), 
mal: sgamle ståvae(o), i mots. til my- 
ståva; g. vægen, sneen, åringen, 3: 
fjorgl. Afgrpde; gl. folket, >: bet ældfte 
af to Ægtepar paa en Gaard. G.,over- 
mande, *ov-gamal. Jfr. UEldg JA 
©. nok til noget, *fal'-aldra(d). OG 
blive af Udfeende, *kallast. ə: bli kal 
(kæl'). G. blive el. førøbelig (mørne, 
raadne), fårnast, o (gl. n. fyrnast); fren- 
nes (Molb.), frønne (frynne), H. D, Jfr, 


w 
SO 


Frønned. G. Græs, fårne(o), m.: (n.), 
førnefy), m . enneffe, *gamal- 
mænne, n, mots, *ung-mænne. Mk. 


*gamlen, *gamlingen, gamla, *gamle 
guten, g- kallen, g. kjælla, 2: ælbfte 
Mand ofo, paa et Sted. Mk. og * 
gamle-Ejrik, g.-Sjur, se Fanden. 
"Gammelagtig, *gamalvoren. ©. Nb- 
feende, alders-svepli), m. 
Gammelhed (2), *alder, gamalskap, m., gar 


maldom, m. 





m, | Gane — go'm, m., himling, 
(himmel). 


Gang — Gantes. 257 

Gang, (Gaaen), gang, m., ginge, f. (o). gjængeleg; as , Rur), nugældende, 
©., d. e Maade, hvorpaa noget gaar, (Bare), avsættelig pe 
farer, — f. (far). »Det fær samme — glon. — gængs og gæv (H. D 
færdie, bet gaar — ©., þar| gild og gæv. H. D. Gjængs ikke i * 
famme Stjætne. «Det, fær ingi Tør. Gyldig. ©. i et Sand, lands dig? 
færde; »første farete, Mk. *velfærd,| land-gængs. H. D. 6. — (gi ælde), 
*+ufærd, (Mbfart fom for at hente noget), *gange. Ikle g., u-gængs. 


vending, f, vende, f., fore, 
toko det i tvo  vendingare. 
(Fremgang), gjænge, n., »det skal ha sit 


ame 


ge; ad noget gaar ke el. faa), far, na | 
stand, ME 


n.: bu-, helse», årke-far(o), 2: 
Ei Helbredens, Arbeidets ©., 
at — sftrømning), rå's, 
E, Jir. Beljærd, 
Bær, "nine at at År pan), gang-lag, 


» gånge, f. (0). 


fattes paa en ©.) sæt"(e), n.: tvau try 
sæt, 3: 2 el. 3 ganger. (Det, fom no: 
get gaar i), gjænge, n., 3: Spor, H. D. 


å — er mi; br pe Fang 
., siging, f.; (møifom, a 
noget ed tungt og Pepai bert, n; | 
(flingrende, Fis? ale), humsing, f. &: 
humse(ar). Se Gumpe. Fattmæsiig 
fot-slag : ul f. (om soldater). Mk. 
skjele (»skiler), 5: „holbe Tatt”. IG, 
Tomme (bli løg al færdig), låsne(o), ar, 
kome på låsfø), låsefo), ar; løjse (-te). 
Komme i ©. med noget, kome å Iej(å) 
el. gni CA n. áleiðis), komast til 
med, fote, sætje på tråvet, 
låse(o), ar. — 1 ”gang-ste. 
Som har en ftatelig, anftandsfulb G,, 
gang-prud (H. D.). Gl. n. gangprudr. Gang 





(om Tid, Stund, enkelt Tid el. Tilfælde ; t | 


Mahi), gång(o), m. og f, — fa sin", n 

(gl. n. sinn), rejs, f., Tej{d), f. j sen", Da (bare 

med sie og Goms), »Alt å lej 2: 

alt paa en G., ved famme — 

sin, 2: engang. *Ænder(e) og g — 
gången, 


s., paa en ©. el, ab Gangen, (i send, 
i senne, om sende). *Ejt i sin (sv. i 
ER, — EG S nd i sen, — | 
en vo i (om) g gen alt iej | 
To i angr, tvi-. Jfr. Soltet $a | 
enfelt ©., ejn-vending, f. Der lje 
gjort i ej ejnv.; fore, f. (ban hadde gjort 
tri foror). Baa (i) en ®©., i a renne; 
Fbråt', brå-, tvær, tvært Brå-vende, 
tvær-kaste seg. Jfr. BPlubfelig. En 
(Rum mel, to Hufe), stamn, m.; 

ang, fmal Ubbygn. paa ibin af et 

ug), gång(o), f. FL — ©. mel, 





— erne i et n$, millom-gang, 
i ved en LADE ut-dør(y), 
E Jir. Forftue, S 


Gang, bar”, jfr. — *gangfør, gån- 
gefer, 3: fom gaar, fan gaa; (gjeldende), 


Jfr. Bending. | 


(Omgang, bet, fom | 
— (Kræft), Et, n, brune(u'), 


Ganger (Heft), gangar, m., — 1* 
er gangar også = 1, Fobgjænger, 2. 
— oe) 
angflæder, igangs-klæde, n., av *igan E, 
Klæder at gaa i Gl. n fgangs dele 
Ganglem (Bob el. Laar af Der), gang 


), 
ar (Silt. Sanglier), nerve-knute, 
nerve-vær 


Ve 
pge (Indgang til et Bærelfe, Entré), 


m. (?), 
brand, den hete b. (mots. Ro brand), 


— 8, brand», med br, brandlig 
angrængøå, brand-, m 
Pr "fe" — d der fn 
e"), D., vin — vin 
spel-vær ie „(i * også = „ipilenbe 9n: 
ftrument”). 
— 


or, Kar Må Gi en 


Pe Breat., jfr. Rreatur. 
Gaugvei, ræse-væ'g(e), m., rå's, f. 
Ganfte, *hejl(t) (»det på — — 

av fulle hjærter, H. D. —— 
imot, Frejnt, der *kav og ka- 
vende, *rav- og ravende, *slet", *driv- og 
drivende, går, gårende(o), å- (aF), 
bliki}, 'blikende, snau (også = neppe), 

*snupt, *ut-, £. e. rejnt galen, — 

ålljost, slet inkje, drivende kvi't, ful'-må- 

gen(o), f.-nøgd, ål-vaken, alt bøte 9: 

like hit, blik- el. blikende stil, snaut av- 

skrapa’, snau-bejt, -gnaga*, snupt avbrå- 
me 5: tvært, belt igjennem, ut-slok- 


en, rav-vil, r.-råt 


m Gl 
Dave, gang. G. 


en. Enb- 
bibere: radt pte så hardt, at d'er radt 
som stejne); lukt (»dej kunde slæget seg 
lukt ihæl, e), død-(stille), grav-(stilhet); 
skillege, skjele (»de" var s. som ejn skimte, 
>: ganffe fom et 25"); ravruskende, 
jnlege, ållo, o (av *al), ållunges, o 
— n öllungis) ; (jfr. *gul'-, gullende: 
gullende rejn; jfr. Fulbfomment); *rejne 
(2d'er r. fælte), spænt (shan kunde — 
et seg s: ihæl); — —— 
— «råten, -god, 2: helt igjennem); 
ret (han er ret bra). G. vift, jfr. Sit- 
feri, Jfr. — Fulbkommen, Deget, 
Merſt, Dverørdent 
GanteB, *gantast see Saa en m., #nar- 
fjällelo) Ex rolle spoke ben. 
0), ar (sv. fjollas spøkje «te), 
*gamse. Jfr. pias, Spøg. 
17 


258 


Garant, borgen (Molb.), borgner (H. D.), 
trygger?, — MAD) 9: hs i, 
Fórløfte, løver for, indeftaar for. vil 
t 


Øarantere, borge for, gå god for (dv. 
godgang el. -gåelse?), svare for, være 
ansvarlig f., stå inne f.; *æventyre, vil- 
kåre(o), *åbyrgjast, åbyrgsle, ar (åbyrst, 
obrest, 00), visse, ar, trygge (som i | 
mærker bare „anje for trhg"), give, yte 
trygd. Jfr. Forfifre, Asſurere. 

— borgen (Lm., H, D,), åbyrgsle, 
f. (Lm, G. A. K., H. D.), tryggje, f. 
(n.), tryghejt, f., visse, f., ansvar, n. 
Jir. Borgen, Sillerhed, Raution. 

Øargon, gut, tjener, oppasser; ungkar(l). 
Jfr. Opvarter ved Bordet. 

Garde, vakt (drottens), liv-v., vakt-man- 
skap, hird (Lm.), væpning, værn (borger- 
v., 2: Borgerg., liv-v., 9: 
Artilleri, Jnfanteri, Kavalleri, 5: ild- 
værn, fot-, hest- el. hov-v.), hirdfylking 
(H. D; gl. n. hiråfylkingr); for-svars- 
stilling, varsomhet (mot overfal'). Œn 
Garde! dæk! 


sförlefter (med tryk på for»), trygå, | 


Livg.; jfr. | 





Garbebas (paa Vogn), skvæt-værn, -værje. 
Hein, se Guarbein. 

Gardere, værne, værje, dække, tryggje (-de), 
live (-de). Garderet, været, *livd. 
Gardez la reine, le tour, var dronningen, 
tårnet! H. D. 

Garderobe, klæde-kåt(o), n., -kammers, 
-skap (-”skåp), -forråd, gang-klæder, 
klædestel', n. (2: Ting, fom vedfommer 
Beflædningen). Jfr. Kicedning, Klæber. 

Gardez, pas på! 

Gardin, forhæng, omhæng, n, omgjærd, 
f, tjæld, n? Jfr. Forhæng, Sparlagen. 

Gardinpræten, lejn- (lejndar)-skrape, f., 
-skrub, n. Jfr. Srettefættelfe. 


Gardift, Garder, livvakt(s)-soldat, -karl | 


(H. D.), birdman, vakt-hærsven, v.-man-| 


skap; jfr. ungt m., 3: ung soldat. 
Garn, (Traat), *garn, to, n. (*lin-, 
ul-to). ©. af Hør el. Hamy 
m. k. garn = næt, n., 2: Fiftegarn; 
garn-avl, >: Maje af fammenvitlede ©, ; 
g-bruk, 2: Filteri med G.; g.-beting, 
f, g-fsk (g.-sild, — g.-hske, n., 
,-hæspe, f., 3: Traadhaſpe; g.-kort, 
tot eller Rulle at træffe ©. over; g.- 
lækkje, „oftere“ -tænkje, o: Rette af 
se ©. i Søen, g--lund, fy 2: 
Maade, Tranden findes paa til 
Nendegarn, mots. væft-l.; g.-sæt, n, 
a: Ubjætning af G., g.-sætning = g.- 
lækkje; g.-skåt(o), n., Toug, fom banner 
Kavlen paa et Garn; g.-vælte, f, 3: 


er 


tona(d), | 





Hob af løsrevne ©. i Søen. G. med 
fore 


affer, rom-næt", n., mots, fang- | 


Garant — Gartnerisk. 


næt. Mk, vete(i), m.. Garnbøie, næt- 
veie (sv. vite, vette); pgarn-toug, 3: 
ZTrætketoug i Hjørnet af Fiftegarn; også 
ut-far, n.; var-gam = bægje-g., 3: O. 
jor at aflede Fiften fra en vis Udgang; 
*ay-nætje — tage Fiſten ud af 
©. Midten af &. et, Bor, rom-garn, 
n Grund til at fætte Œ, yaa, næt'- 
ste(d), n., næt-von, f. (eg.: Garnhaab). 

Garnbons (i Bævftol, bak-rev(i), m., -ræfte, 
m, rul’, m., *store-rev. 

Garnere, *bu, >: forſhne, utstyre, *rejde, 
infatte, sætte i, »Lesætter, kantsætte (H, 
P. 5.1, kante (*falde?), lægge i, pryde. 

te Garni, Fbud', ejd, ven. 
Botel garni, hus med *buna(d); rum, 
værelser med husbunad (m. bohave, *n- 
bo). ©, et Stibsrum med Bord, Nærer, 
Matter, foldjre. 

Garnering (ſaaſom Perlebaand el. guld 
virfebe Baand), la'd (H. D.). Jfr. gl. 
n. blad, 2: Byntebaand og Had, n, 9: 
et Hovedſmytke, en Krans meb Guld- 
traad, Løvvært el. lignende, brugelig til 
Brudepynt; >besætninge, kant-sæt, kan- 


ting? 
Garnhafpe (en Snee Traad, hafpet), 
e; f, hæspel, m. — Medftabet at 
haſpe (hæfpe) med heter *hæspetre, n. 
og er sommesteds det samme som (garn)- 


vinde, f., g-«hæspe, f. Mk. garnnøste, 


3: Garnnøgle. 
Garnifon, by-, fæstnings-manskap (til stedets 
forsvar), stand-håld. H. P, S. Jfr. Be 


fætning. @©.S-tjenefte, fæstnings-tjeneste, 

el. by-vakt? niiae 1 Garnija jfr. ligge 
i borge-leje. Molb. 

Garnifønere, ligge (der el. der, nemlig 
som vakt). 

Garnifønstjenefte, tjeneste i by el. fæst- 
ning (mots. Felttjenefte, el. tjeneste i 
marken, på hærfærd, paa ,Feldttog”). 

Garniture (jfr. Befætning, Jndfatning), 
infatning, kanting? utpyntning, omgjærd, 
f., stel" (av kniver, tallerkener, øreringer, 
halsbånd). Jfr. kvarm, m., mM, 
råme, — som »l. også mærker infatning, 
altså Garniture. 

Garunøgle, nestely), n 

Garrot, jfr. Knevel. 

Garrotere, jfr. Knevle. 

Gartner (t. Gårtner), hage-man'? hage- 
dyrkar (Lm.). Molb.: haveman(d), urte- 
gårdsmand (fer), podemester, havekunst- 
ner, plantemester. H. P. S. også have- 
mester. Om endelsen -ənere avløst av 
-» mane, f. e. *skuldman for Styldner, 
kunstman f. Sunfiner, portman f. Port: 
ner, *lotman f. Partner, se Kunfiner. 

Gartneri, havekunst. Molb. 

Garineriff, hage- el. hagemans-? 


B. B. 


Garve — Gaa. 259 


Garve, *garve. Dy. *garvar, *garvin 

Garverbark, hud-bårk(o), m £: 

Gaé, Iuft-æmne, -slag (->art«), gjærings- 
luft? 

Gasometer, gas-måler, jfr. Gas. 

asje, gasse, m., gåse-stæg, m: (»gåsar«-). 

Gaft (ond Mand, "Shøgelie), gaat m., jfr. | 
Demon; (flem, banartig Peri), gast, m 

Gaſtriſt, ape (mave-), underlivs-, % | 
magen; mavelig (jfr. pavelig, av Pave). 
H. P. 5. ©. Onde, mage-onde, onde i 
magen (gaster, 9: mage). 

Gaftronont, koke-kunstman (-ner), mat- 
kunstner, kunstkok; matkrok, *krås, f., 
Fkråsar; mat-kænner. H. D, O. Borchs. 
Jfr. Fraabfer, Sæffermund. 

Gaftronomi, matkunst? hejere matlagning 
el. matstel”, kokekunst (matstel-kunst å 
— 5 kræsing, kråsing, fn 
kræse, f., 3: ofin — Anreining"; 
etar-vetenskap(i). 

Gaſtronomiſt, — *Fkræsande, 2: 
fråssende. @., f. E. Fremſtridt, fram- 
steg i g.; (Unberføg. m. m), i, om Be 
højere) mat-stel, matkunstner-. H. P. 
har ganedyrker, -dyrkende og — 
om »den tilbeielighed el. lidenskab 
at pleje sin mave ved vellevnet«, Han 
sætter da ganen i magens sted. For 
gastronomiske måltider foreslår han gane- 
kildrende m. 

Gave, gåve, f; (ifær — til Giceſte⸗ 
bub), forn(o0), f., sending, f., bejningar, 
f. Ad — F givende, z, "til — 

giving, 9 til — 

n. — sv. gåfva. Jfr. Anlæg, 

Evner. G., ftor, stor-gåve. Mk. ive 
brev, -kyrkje, ©., jom fjendes til Fra- 
værende, sendegsve: G., uden, *gåve- 
laus. Med gode G. førfyne, mynje, ar. 
Gaver fende, fornejoo), ar. Jfr. gl. n. 
förn, 3: Gave, Offer, og fórna, give, | 
ofre. Mk. *forne-korg, *sending-k., 
bejnings-k., *forning, >: Fremſendelſe 
af *forn. 

Gavi (Tværvæg, paa en Sturbhgning, paa 


ser 








et Hus), IEE, f.(n.), ra'm, ma 
gavl? m. (n raust, n., tøjste, n., 
brjost, n., bjorlad, n., ramlæ(g)je, D; 
(inbvenbig, — under Taget), ra'm, 


m, Tot, m, ræve, ving — rost 
(røste, rost). Meb G., ”kvas- 
rausta’, brat'-r., mots IV med lågr. Jfr. 
Tag, ‘Reining. 


Gavlvæg, tvær-væg", m. 

Gavmild, *såv-mild, oftere *giv-m. (sv. 
gifmild), "rom, *rom-hændt (»ej rom hand 
skal inkje vantee, »altfor romhændt stænd 
atter tomhændte), *raust, *raus, *drus 
(drusen, dres), fgåvog, *mandoms, *man- 
domsam (»ej m. koner, 2: bøihjærtet, 


gavmild £.), *tøkjeleg, *tøkleg, teklen, 
*mild (»han er inkje m., den mannens; 
jfr. MEdelmobig), *fus, *storgiven, *stor- 

æv, *god-vær, *frels, gjæfta (vel egent: 
ig“ gjævda), *vælgjærdsam, *hjartig 
Gia fatigaste er den hjartigaster), *riv 
isl. rifr). Jfr. Rundbhaanbdet, Gobgjørenbe. 

Mk. også "smuk (,maajle dett. fdmud, 

o: valfer”), o: gavmild, samt motsætn.: 
*små-given. 

pen, gjævskap, m., gjævlejk, m., 
— kap, m., manddom, m. Jfr. ber 
id 


Gavn, gagn, n. (gl. n. gagn), ne E 


… Fil nyttes. 
blive til G. el, Stade, todet er von 
og vågan me die. Tilgavns, *mon- 
lege(u”), *til mons. 


Gavne, bate, ar, *gagne. Jfr. Baade. 
Gavnlig, *gagnleg, *nyttog, *monsam(u'), 


*monleg, gagn-gjærande. 


Gavnløs, *gagnlaus. 
Gavnlgshed, gagnlæjse, f. 
Gavntømmer, *gagn-ved(i), *=mne-ved, 


ved, æmne-tre, n., — t. d. 
til økseskaft. Jfr. Material” 


| Gavtyv (t. Gaudieb), skarv, m.y adelss., 


utlært skøjer; knigt (?), 9: sen Stall, 
en trobfig Rrobat”. Jir. Stjelm, Stall, 
Slyngel, Durtdreven. 


Gage, for- d slør-tej, -duk. H. P.S. 


Jir. Flor, Slør. 


ger gange (gjæng, gjek', ee og i, 


ænge), »ofteste *gå. OG. befværlig 

med ta — Lyd, harke, ar. . lange 
fømt, *si ge (seig) (B. B.), stauke, ar 
ijær med Stav”) Dv. stauk, m., 
pen gammel Karl”. G. fagte, %stabbe 
(stable; sv. staple), tusle, ar, tasle, ar, 
stumre, ar (dv. stumring, f., stumr, mi), 
rikse, ar, rikte, ar, rakle, ar; jfr. ratle, 
Spabfere, er jagte og forfigtig, krejke, 
ar; (for at fe fig om), luske, ar (sv. 
luska). ©. fent, flæ ende, — 
sagge, m sigge; ar, sugg 
sæge(e'). Jfr. Sen, Senji. &. feit 
og daarlig, krjupe (-kraup), skride 
(-skrejd), krake, ar, kræke (e, -krak), 
*starve, *rjåle. Jfr. Slæbe fig frem. 
= meget jent (nøle, dvcele), sele(ee), ar. 

ffjødesløfi, labbe, ar, skåkle{oo). 
— Sjokke. ©. tungt fom med en 
Byrde, tvege (ar?). GB, tungt og fjødes- 
løft, jfr. Gumpe. Gaa ufilfert og pat 
lende, rigle, ar, tvege, stabbe, stable, ar (sv. 
stapla), — Tu; arfomt el. fa ar. 
Jir. e, Balle. varſomt el. 
*rusle (rutle). B. B. . 
(fent, vaklende) "vade — ved ere 
(»d”er knapt så møket, at han starvar 
og gjæng*). Dv. starving, f, *starve- 


260 
leg, *starven, 3: fbag, udmattet, Jfr. 
Bade. G. med ftiv Holdning, rampe, 
ar. Dv. *rampegast, 3: rang med 
fit 4. el. Gang. ©. med ſtore Skridt, 

rampe, ar. . med vuggende Be- 

rægelje, rugge, ar, vagge, ar. Dv.rug- 
ging, vagging, Jfr. Rolfe, Bugge. G. med 
pugg. Bevæg., være tung paa Woden, 
kvege(i'), ar. Det gaar, om end mant, 

»det lid, medan det skride. Det gaar 
a en Maade, *det harkast av —: 
, af (om Stub), smælle av (smal). 

®©. an, *slænge til: »det slæng tile (3: 

paa en Maade); (faar taaled), *det riv 

av; (labe fig gjøre, være mueligt), *gå, 
e fore seg, la seg gøre, gjegne 

(a: »dette kan inkje g.e (2: pasje fig, 

ømme fig), horve til (-de), 3: falbe be- 

fremt; (er godt nok), *tenar (åt dej); 

(lpftes), *ly(dje; shan hæld fram, alt 

medan lyde vile. Mk. *lydesam, fom 

gaar'an. Gl.n. blydisamr. Ø. fra En 

(g. raffere enb), gange unda(n). >Dej 
jek' unda’ ose. Jfr. *undafaren, reift t 
— nr, er har er 
orfprang. ©. elv, bågne(o), ar, 

blåtne(o), ar. 1 bmyges, er 

G, igjennem (lyftes), gange fram. Lm. 

G. omtring, ræse g Jir. Flatte, 

Streife. , Dber til, forandres til, 

*yerte op-i. ©., opover (om Bei), det 

bær opover. Strømmen bær ut (tilhavs). 

G. med (om Solen og tildels om Maanen), 

gla(d)e (-dde), ovre, ar. Sv. * gladas, 

Ja's. Mk. sole-glad (solar-, sola-; sv- 

solegladning); *gladen, nedgaart. ©- 

paa (ftorme frem), ruse fram (-te). G. 

paa Stump, *ruse til: *»han le't det 

ruse tile, Jfr. Slump. ©. afjted, bære 

av, læggje av stad, av dje. 8. 

forbi (om Tiden), lide (-lejd). G. for 

bidt, "det bær rejnt av. G. gia (efter 

Døden), *gange hejmatter. . ijtyiter, 

Fbråtne(o). Lm. GI. n. brotna. &, føk pan, 

då åt. G. dygtig I. paa, — 
rundt, *s vive rundt. Lm. . rundt 

ubenom, gange utomikring. Belvem at 

g. paa (Jord, Is), *gjængd. » Der var 

godt gjængte. Mk. *hard-g., *let-g., 

„n 9: bidtløftig. Førlig not til at 
-r Fgang(e)fer. Skiltet til at g. lange 
ie, *ræse-før, *rækster-fer. Den, fom 

er *ræksterfør, bar *rækster-hold, ə: 
wb. Stærk til at g., *fot-hard. 
tært mot til at g. (om ſyge Fold), 

rigle-før. Nvillig til atg., fot-kvi(d)en, 

fe't-traw, -traudig, 2: fom nøbig gaar. 

Euduu have et Stylte at g., “have 

nåkot ugjænget. Bære i Stand til at 

B rjåle, ar. Saa lyft, at man fan fe 

at g, *gang-ljost. Sad g., I. faa til, 


Gaade — Gaardsrum. 


Fat det ruse til (ar, -te), lat skure, ar. 
Som å PE fot-fim, fo'r-gjængd, av 
fo'r(oo), rafi, hurtig. Jfr. Færbes. 
Gaade, gåte (gl. n, gáta), spurning(w), f., 
s — n spremjættelfe G. til - 
påning, pøåte-lejk, m., -spurning. 
Klog til at ipfe Œ., gåte-vi's. 
Gaar, se Igaar. 
| Gaard (Bojted med Hufe og Jord; By- 
gaard), gar(d), m., tu'n, m., 9: Bebbg et 
Sted; bø, m. Gl. n. bær. Daarlig 
Œ., torp, n. og m., skarve-gar', *torpe- 
sæte, »Hejm i tunete. sEjn gar med 
tri tune, 3. med tre Dpfibbere, der altså 
tuner = et Sat af Huje til et enkelt 
Gaardåbrug. ©. delt i to Brug, med 
to Husholdninger, tvi-bele, n. Dert. 
*tvi-bølt, tvi-gara', mots. ejnbelt, ejn- 
tynt. Arving til en Œ., jor(d)-ærving, m., 
jøgut, -jænte, -taus, g (jor Å 
r(dJe-jænte. olt fra famme G., 
gars-folk, -barn, -gutar, -jæntor. Jfr. 
soknefolk, -barn, >: GSambygbinger; 
likeså bys-barn, 5: fra famme By. Halv- 
delen af en &., jord-hålve(o), f. Gaards 
Vdijtrætning, jord-vid', £ G,5 Værdi, 
Bengefum at fjøbe en ©. for, jord- 
være (værde), n, -vørde(y). Mk. til 
ars, hjem til Sufene; *av garde, bort 
a Gaarden; gard-imillom, >: frå Gaard 
til anden; *garde, >: banne Ringe, om 
Vand, naar noget kaſtes i bet; garde- 
byte; — 2: Seuta Gaard- 
bart; -man, 2: Jordbruger; g- 
gate(o') = gards-væg(e), 3: Bei til en 
enkelt ©., mots. bygde-væg; 8--gkgnlo), 
2: Gaardsredſtaber; g.-lag, 5: Nolte, 
Kreds af Gaarde, = g-krul", g.-ræp"(e), 
m.; garde-lægje = stav-lægje, f., 9: 
Tagſtot, pverfte Stof i en Sidevæg; 
gard-skam og g.-tyne, fom er til Stam 
el. Stade for en Ø.; g-skifte, 3: Deling 
af G.; p-slåt, 2: Slaat nærmeft u 
fene; g--vord(oo), m., om en Berfon, fom 
altib er hjemme og bolder fig i famme 
Sug. Gl. n. garðvörðr, >: Gaarbvogter. 
Jfr. Jnventarium: Gammelt 3. 
Gaarbmanb, jord-man. Gaardpart, jord- 


part, m. 

Gaardsarbeibde, jfr. Arbeidstid. 

Gnardsbrug, jord-bruk, n. 

Gaardstarl (i Byen), gårsgut. Formand 
for Arbeiderne, Fjenefarlene, *gards- 
dreng, -gut, *råds-dreng, husbonds-kar, 
*husbond-dreng. 

Gaardåpladg, bu-gard, m., tun, n. B.B, 

Gaardbårunt, tun, n., *gard, bugard, tun- 
gard (to'ngar, to'ngal). Mk. tun-fugl, 
3: Susfugl (,ifær om Staben"); t.-gras; 
t.-kal, 2: Rigfe; t-tejg, 9: afgrændfet 
Engſihtke tæt ved Hufene; t.-tre, t.-træ'l, 


Gaardstaxt — Geil. 261 


5: en gammel Tjener, = t.-vor(d), som 
er — tufte, tunkal, 2: Gaardens 
aand el. isje. 

- Øaardstart (i Matritulen), jord-skyld, f. 

Øaardsvaaben (Spyd el. lign., fom fra 
i ee Tider — — jord-, 
-værje, jord-, gards-våpn, n. 

Gaardyætie, nisse, m., tunkal', tomte-gubbe, 

gar(d)s-vor(d). 

Øansö, gås, fl. gjæsser. Han-G., *gasse, 

Foåse-stæg". Mk. Grangané, gagh f; 
Je-reip, n: = gåser. 2: „en Rab af 
bende Gjces“. Skætte Pand paa 
s jfr. »det er som ejn skvætter på 

hejte stejnen« el, ssom ejn s. vatn på 


gåsi«. 

Gaafegine (Anførfeldtegn), ordlyds-t. (?), 2: 
tegn på ordlydende, ord-ret gentagelse 
av noget sagt. 

Gebet, område (Allen), vald, n, >: Siret 
ning, fom En har at raabe over (»på 
vårt v.e); grun, mark; også strækning, 
land-s., strøk, enemærke (H. D.); rettere 
vel endemærke, n, 3: hderſte Punit, 
Ørændje; landeje (Molb-), ejgn, f.; (innen) 
ramme, grænse. fr. Egn. 

Gebis, tan -række, -gar(d), -sæt (2: sæt av 
tænner), kunstige t - Morgenbl., H. D. 


Øebrætfelig, *krank, kryle, *lyta'; mk. | 


æktebrøten, *iktarbroten, o', vanfer. Ge⸗ 
bræt. M.jfle, vanfering. Magd. Thoresen, 


H. D. Jfr. Strøbelig, Putfelrvgget. Ge-| 


broffen, bruden, H. D.: bråden, 5: brå- 
ten, broten, »brudte. Formen broden el. 
braaden er kænt fra Wessels »Braadne 
Kar i alle Landes. Jfr. brjote atpå, 
brigde (-e), brøjte (-te), 3: tale gebrot 
Tent >Det brjoter atpå vårt måle, 9; 
det nærmer fig vor Tale. ©. Sprog, 

- jfr. Jargon. 

Gjeburtsdag, fødsels-dag. 

Gebyr, avgift, ytelse, godigørelse, påsken- 
nelse? (for noget, som er utfærdiget); 
skriver-penge, len. Kjendelſe = Afgift 
opgives av Molbech som ,førælbei*”. Jfr. 

ederlag. ©. for Dokument, fom ind- 
frieg, brev-penge (Molb.), brevløsning 
(H. D.), efter ordlag som: »løse adgangs- 
korte, sløse tegne. Brevpenge-mærker 
og Brevporto. Molb. Gl. n. brefalausn. 
Jfr. Sportel. 

Gehærde (Bevægelfe af en vis Bethon. med 
en el. anben Del af Legemet), færd f. 


(jfr. *hande-, fot, augne- f.), later (H. | 


P. 5. har også hånd- og tegn-late og 
«ter), bragd, f, hår, m, håtting, f., 
»oftere= håttels; åt-færd, f., adbyrd (, før- 
ølbet”, Molb., men optat igen av flere 
danske og er det første ord i H, D's 
»Dansk hjælpeordboge; gl n. atburdr; 
sv. åtbörd); baråtte, f. (gl. n. barátta), 





av berja; mine (Å. minor), f, læte, n. 
»Zaber” er bet banfte Ord, fom nærmeft 
ubtrytfer bet 1. Gjebærde”. Molb. Fag- 
ter går efter Molb. på legemets rørelser 
i det hele, Zaber særlig på anletets. Jfr. 
Miner, Bæfen. &., latterlige, glejping, 
f., fløgnefærd, av legjen, 3: Ipøierlig. 
®©., underlige, avlæte, n. Stygge G., 
jfr. Unober, Grimacer, Mk. håud-, arm- 
rørelse. k 
Gebærde fig, avlage seg, avskape seg? 
(efter *avskapleg, avskapa'). Jfr. håtte 


seg, bære seg. z 
Ged med Sammenf., se Gjed. 
—— gvæfs (kvæfs, *væps). Jfr. 
veps. 
Gedigen, rejn, ren, ublandet, kærne-, kærne- 
ful”, *ægte (ægt, ægta), *skir (o: fjær). 
øse ert og skrint, sandet hejland 
å and, skrint, sandet hejland, 
mòts. Marſt, >: fet’ lavland (jfr. fet, 
i, fr, 2: „lab Gresplan ved Bandet); 
sand-lænde, nm., skrin-lænde (?) (efter 
*skrin"-lændt), skrinne, f., skrinne-mark, f. 
Gefreider (t. Gefreiter), eg. soldat, som 
er sfritagens for at stå skildvakt (jfr. *fri- 
kar og >Dølense frifant); fange- el. slave- 
fut (-foged), -gjætar (?), -(bjjuring (2). H. 
D.: vaktfører. H. P. S.: fri-man. Jfr. 
Gevalbiger. 
Gehalt (i Mynt m. m.), in-hålå, innehald, 





n, fylle, rikdom (inhålds-), inbål'sfylle 
(Fr. $ibb.), metalværd (Molb.), håldig- 
het (D. ill. Tid, Allen), værd, indre v., 
ægthet? Dm Gølv: ledighet, finhet. 
Mk.: gul'-, selv-, jærnhåldig; ledig; jfr. 
Karat. Bogens G., sanne værd. 

Gehaltfuld, -føs, inhålds-ful, -rik, -les, 
-tom. 

Geheimie), leinleg, i lejnd, lejo. ©. 
br Eur ry (2Guds pe løjn- 
5 f Lm. Jfr. lejntanke, m, 

eheimejfriver, lenskriver (gl. d.); 
(samme tanke som i Sekretær). Ge- 
heimetabinetsfefretær, lonskriver. H. 
D., Molb. Geh.-arliv, jfr. Arkiv. 

Gehæng, hæng (øre-, kårdeh., Molb.; 
jfr. Forhæng, Omhæng, Tilhæng); (Sa- 
Bele), sværd-bælte, -rem (H. Dy aksel- 
rem, sabel-rem (H. D), livrem (Molb., 
H. D.), aksel-hæng, aksel-skærf (Molb.); 
fate, n, fæsle, fọ fætel(e), m. (Lm.), 
bærfætel, e, hængsle, f. Se og Stulber- 
baand. For Øregehæng har »Dagbl.e 
(n.) øre-hæng. 

Gehør (for Muffi), ere, ørelag Y: Vig), 
tone-sans, t.-hørsel (-højrsle, f.)? ö. 
finde hos En, få, finne are(?), mottak- 
somhet. — fundet ©. hos En, ha' 

ens øre. Glafje ©., hjælpe til ere(n)lyd? 

Geil (om Dyr, ifær Hundyr), *o'(d), 0's(00), 


262 


Føs, # , Fgra(d), Ykrydig, *ful, 
pah od», rund- (som * — 
— brund-stw t, -ve'r); (om Dør, 
pr vr), *be'l. Kåt brukes i d. og sv. 
for geil, men ikkei*. Jfr. Brunſt, Barre, 
— ften, Abledygtig. (Om Defter), 
en? *kjæsken, *skjæsken. G. 
—— T, oding, m. . Ford, Vært 
(altfor fed og ribelig) ov-*frej. Dv. 
ov-frøje, f. (»frøjder), Geilbed. Jfr. 
— — ©. blive, o(d)e 
— Fodne. 
Geil ilhjed, — f., gra(d)skap, m., o(d)- 
— græde f, kva'tlejk, m. Jfr, 
ru 
Geift, ånd; spekelse, *vætte, *gast; ånd- 
t 


ER 
— præsteleg, andeleg (Lm.), præste-. 
Også kirkelig, f. e. æmbedsman. B., en, | 
præsteman. 
sem præsterne, 
eleagtig 


Geiligheoem, pr 
#rad, *radig, *radfer; ra-vin, 


Gelatingg, se 
Gelåufig, 

let, letvin. Det gif gel, d. gik radt, 
glat, let. 


Øelånfigfeit, tunge- el. finger-færdighet, 


radighet, radførhet? efter fradig, *radfer, | 


— (eg. 38), gye f. (Lm.), sus', n. (jfr. 
kalvesus, >: Ralvegelé); tyksaft, kunst-is. 
Jfr. sli, n., slie, f., slepe, f, sejge, m.; 
stivning, stiv-saft. H. P. 5. 
Sne, ot (Lm,), *sussot (Lm. 
o. bla lase JE gåple(o), f. F 2 
el og Dosie D 
Geled, 


er , rad, f., råd(o), f. (sv. 
rad, gl. n. 168, "fl ra ir), led (samme 


ord som * led, i, m.): Molb., H. D., | 


N. M. Peters. „Sibft jeg flob 1 Smbe 
ved forreft i det førfte Gap, . Bfd. 
nå forrefte Led", P. Claussen. I * er 

dette led, m., bl. a. = ætled, 9: Gen 
ration, som også får en til at tænke på 
en række, et Geled: Iste, Ydre, 3dje 
ed, om tre rækker av inbyrdes sam- 
tidige, som hver følger efter den andre 
i tiden. 
Geleide, ledsage, føre, lede, "lejde, * følge. | 
Gelænder paa Trappe el. Gang, redli'), n, 


hand-r. — i), *hand-tre, række, ræk- 
værk, Lytra'lværk, n, bri'k, f, 
grind, f. Se æfvært; Vittervært. 


Gemal, jfr, sa'l, m., stas-værelse, hal, f. 


Gemal, -inde, ægtefælle, man, ægteman, | 


kone, hustru, makje, m., gifte, f. Jfr. 
9Ggtefælle, «mage. 

Gemen, *ring, *kle'n; *skamlaus, *ærelaus, 
lå'k. Gjemejn i * er I, fæbbanlig, 2. 
omgjengelig, nedladende. Jfr. Simpel, 

lump, Lav, Redrig, Sumpen; Lødagtig, 

Ublu. ©. Soldat, menig. De Gemene 








Geilhed — General-Adyokat. 


mots. Officerer; Jfr. og Under: i Under⸗ 
Hasferne”, 
— jfr. Nedrighed, Uhxviſthed, 
———— omgang, samkvæ 
Gemme, ædelsten (hären; pt i finger- 


ring 
Gemy A A mt, e-grøn 
H. D, — — 
Grønpe. Gem. brukes dog næppe i 


Norge. 
Gemyi, lynde, n. (lynne, Fr. Bg.), hug- 
lynde, sin, sinnelag, huglag, n., hjarte, 
n., hjartelag, hå't, m., givnad, m. , yede, 
Dey hug, Ms giele’), n, gjete; n, (sv. 
*eåt), 3: lune, sin. *Gjære til gjetes, 3: 
til fags. ©., ondt, ukynde, m. (sv. 
okynne). Jfr. Banart, Af ©., -Hlynd: 
god-, vond-, laus-, trå-lynd el. "Ayndt. 
| Gemytlig, *godlidande, *godlynd, *gods- 
leg, *hjarteleg, inderleg, åpen-hjærtig; 
oyad, hyggjeleg. Også H. D. 
fjæmt, brådles sk. H. D. 
|Øemytlighed, godslighet, hjærtelighet. 
Gemyisrigdom, jfr. hjærtelighet, hjærte- 
rikdom? inderlighet (?) (tl *inderleg, 

lege?) Se Rordialitet. 

Gemæng, jfr. Haandgemæng. 

Gendarme, Fl. gen eg, eg. våpenfolk, 
(ridende) vej-vakt, ver (til hest), 
>: Veipoliti. H. P. S.: rets-væpner. 

— rets-væpning el. rets-værn 
H. P.S. "Jf. arme. 

Gene (Genance), plage, ulejlighet, bry, n 
(sv. bry), ulæmpe, tvang, mejn, n., 
umak, n. (Lm.), mejnlejk, m., Moget, 
jom £ til ©., lejde, ne, lejdelse, n., 


— lej(d)ende, n. leilighed 
— — (H. D.), -kænner, 
ætte-gransker. H. D 
Genealogi, æt- -kyndighet, ættegransk: 
(njing By ætfəring (H. D., Dr. Viborg), 


(Genealogi Snbin ERE e 

enealo tudium, æt-granskning Jfr. 

n. ættvisi, fa o: „g, Rundiiab*. ©. 
Faber, ætte-tavle, -tal (Molb.), Gl, m 
ættartal. Sv. åttartafla. 

Genegen, hællende, som gærne vil, til- 


bøjelig. 
General, -rel, almen, almindelig, over, 
hoved-, *sam-, jfr. *sam-ringje. 


General, fører; (naar Talen er om en 

Hær), hærfører, overhøvding (gl. å), 
hær-hevding. H. D. Jejuiter- 

Ø., stormester, høvding, øverst, forman, 
overhoved. 

General-Abmiral, over-admiral (jfr. Wdmi- 
ral), over-hærfører (tilsjøs). 

General⸗Advokat, riks-sakfører. 


Generalat — 


Generalat, hovdingskap, hærfører-æmbed, | 


formanskap. 
Generalauditør, over- el. øverste hær- 
dommer. PÅ 
Generalbas, grun'tone-lære, tonesætter-l., 
t.«kunst, sharmonie-lære, 3: samklangs- 


lære. 

General en chef, over-hærfører. 

General-Feldtmarffalt, over-tøjmester. 

General⸗Fiſtal, riks-sakfører. Jfr. Fiftal. 

General-Forjamling, fælles-mede (H. D.), 
ålmæn-, almen- el. alman-stæmne (Lm.), 
fålmænningsmete, alman-møte (jfr. *al- 
man-vægen, *åilman-vægen el. *ålmæn- 
nings-vægen); årsmøte, stormøte (0. Vig). 
Jfr. sv. bolags-ståmma. 

Generalguvernør, over-landshevding. 

Generalijation, almen-, almindelig-gerelse. 

Generalifere, almen-, almindelig-gere, til- 
læmpe på alle. 

Generalisſimus, overhovding (H. D.), 
øverste hærfører, riks-h., hær-drot. Molb. 

Generaliter, i det hele, over det hejle, 
*Slmænt, ålmænneleg. 

Generalitet, hærfører-råd, hærstyrelse. Jfr. 
Armedepartement. 

Øeneral-Jnfpeltør, over-opsynsman (-til- 


synsm.) 

General-Jntendant, over-forrådsman” (jfr. 
forrådshus = Magafin), over-forsynings- 
man? (som sørger for en hærs forsyning 
med mat, klæder). 

Gjeneral-Jntenbdantur (Dverforraadåmandå 
Embede), over-forsyning(en)? 

General⸗Konſul, over-»konsule, stor-konsul 
Lm.). Jir. Konſul. 

General-Marfdj, almen-mars, hoved-m., 
opbruds-m.; høj el. 

General-Nævner, hoved- el. almen-nævner? 


fælles-nævner. »Almindelig i vore nyere 

Regnebøgere. H. D. 
General⸗Omkoſtnings⸗Konto, over-, sam- 

omkostnings-regnskap? 


General-Brøve, hoved-prøve, slutnings-p. 
(før et stykkes opførelse). 

Øenerakrand (franft), jfr- amtsformanskap. 

afregef, hoved-regel. 

Øreneralrevu, hoved-menstring, hoved-hær- 
skue, almen-h. 

Generalſalve, hoved-affyring, sams-aff.? 

Generaljiab, (et) hær-råd. fem af &., 


, (en y 
Øeneralftaterne (Stortinget å Holland), 
»riks-stænderner, folke- el. riksråd(et). 
General-Superintendent, over-biskop, -til- 


synsman? | 
General Bare-Konto, over-vare-regnskap? 


— — 
pneratio æqvivoca, (2: originaria, spon- 
danea), ferd -avling (Molb., H. D., 


aflarm-m. H. P. 5. | 


Genialitet. 263 


3: at noget levende fødes av sig selv); selv- 
dannelse (Molb.). 


| Generation, avling; led (lste, det osv. 


led), ætled, åld(o), f.; menneskealder (en 
33 år), aslægt-«følge, samalder (Lm.), 
ætlæg (emigranterne og deres første æ. i 
Amerika: L. K. Daa's »Tidstavlere), 
avbyrd (H. D., Molb., Fr. H., L. Moltke, 
Heimdal.) Gl. d. afbyrd. Generatinné-, 
avlings-(organ m. m.). 

Generativ, »forplantender, fræm-avlende, 
fræm-, her i enhet (likhet) med * i fram- 
hald, f.-lån, 5: »fortsate. 

Genere, ulejlige, hindre, umake (Lm.), 
bry (-dde), mejne(ar). Mt g. fig, plente 
seg, pålægge sig tvang, bry seg, ulejlige 
sig, tvinge sig. Jeg generer mig før af, 
sdet er så lejt, at —«, sjeg kan ikke 
komme mig til ate, »jeg nænner ikke 
at—e. Jir. Snfommodere. Som ille 
generer, *mejnlaus. Generende (Genant), 
mejnleg, hinderlig, lej, til ulejlighet, 
brysom, *mejn, mejnsam. Jfr. Førtræbe- 
lig, Befværlig, Slem. ©. (Belysning, 
mejn-ljos, n., mejn-lyse, n. Her er faa 
genert, her er så man-bært(e), ,om et 
Sted, fom ligger frit for Alles Pine“. 

Generet, bryd, tvungen, hindret; *As't, 
*ille komen. Mk. verde flat i anletet, 
3: „oife Tegn til Stuffelje”. Jfr. For- 
legen, Unbfeelig. 

Generiſt, almen, mots. , Sperifil' ? slægis-, 
slægtlig (jfr. vestmagtlig, folkemagtl.). 
H. P. S., Meyer. 

Generøé, ædel, ædel- el. hej-modig, ædel- 
sinnet; gavmild. 

Geneſis (Geneſe), avling, opkomst, tilbli- 
velse, skapelse, ophav; første Mosebok, 
2: skapelsesboken. 

Genetiff, avlende, avle-, avlings-, efter op- 
rindelsen, tilblivelsen; efter sit ophav: 
G. Definition, »def.« efter oprind. G. 
Kraft, avlende kraft. i 

Øenever, enebær-brænnevin. Molb., H. P, 
S. I * ejne- (-bak, -bar, -bast osv.). 

Geni, naturgave (Anlæg"), oplagthet, 
flågfo)-vet, -haus, m., -næme, n. (alle i 
Lm.), gave, snille, (kunst-, skjalde-, måls., 
ord-sn. >: Beltalenhedé Gave, kraft-s., 
2: raftgent). Stort G., stor-næme, 
s.-snille (H. D., Fædrei., di, ov-haus, 
m., ov-skalle, m. (Lm.). Jfr. Soteb. 

Genial, ånd-ful, -rik, snil-rik (dert: snil- 
rikhet), snille- (snille-værk, H. D.). Sv. 
snillrik. G. Tanke, hu-syn H. D. 
Forslag? G. Berf., snille, kunst-s;; jfr. 
skalde-s. H. D. 

Genialitet, flåg(o)-vet (Lm.), f-næme, n. 
(Lm.),åndig skaperkraft, skaper-ånd, snille, 
snilrikhet. 


264 Geniløshed — Geraade. 
Geniløsheb, van-snille (H. D.), u-snille. | Geograf, jord-kyndig. 
Begge brukt i ældre dansk. > entre Jordkyadigket, land-kunskap, 
Genitalia, konslemmer, *ejge-stel, n.;| jordkunne (Lm.), land-k. f.2 (i medfar 
(om Barn), *hejmel-ting. Sv. hemmel-ty.| av *landkunnig); jord-skildring, land- 
ning, ånd; alv (lys-, svart-a.), vætte, m| deling (B. P. $.), landlære. Lm. 6, 
(god-, vond-v., u-vætte, men-v.; gl. n.| fyfiff, naturskildrende jordkunne. 6, 
mejn-vættr); vord(oo), m. (gl. n. vördr, | mathematiff, målende (og regueude) 
av varða, vogte), fylligje, f. Jfr. Følge=| jordskildring, talj-. G, politiff, borger- 
aanb, Stytsaand; Demon, Vætte. Spro-| lig jordskildning, samfunds-j., samfunde- 
G,, dets ejendommel., medfødde,| nes j e Kur, kunnig finnes i 
i e natur. Tidens G., tids-ånden,| *# Kunskap, m. likesd. ,Gt Subit 


tidens, samtidens særegne tænkemåte. 

Genre, slag, n., fremstillingsmåte; grejn, f. 

Genremaler, huslivs-maler, folkelivs-m., 
folke», hus-maler. 

Genremaleri, folkelivs-billed,-tavle, -stykke, 
stuelivs-bill. 
livet el. hv l. 

Gens d'armes, se Gendarme. 

Gentiana campestris, *styng-urt, -gras, hald- 
gras, ikte-g,, trol-g. Dr. Sch. Jfr. Entian. 

Gentil, fin, *hevisk, dannis (H. D.), rid- 
derlig; *gild, *grum. Jfr. Elegant, Preg⸗ 
tig; Mulig. 


Gentiles, hedninger. 

Gentleman (fint, bannet Mand), man av 
opdragelse, m. av , av levemåte, 
av fine sæder, hofman, verdens-mand; 
(æbelttænt. M.), en brav man, hæders- 
man, (en) ærens man (L. K. D.), danne- 
el. dannis m. (H. D.); hærre. H. P. S. 
Jfr. Ravaler. Danne, dannis og gl. n. 
dándi = dugande, bhgtig, hæderlig. 
Danneman, -qvinna er og svensk, 3: ak- 
tad och hedervird bonde, hedervird 
bondhustru. 

Gentlemanlife, dannis (H. D.), høvisk, 
ridderlig. Jfr. Elegant; Artig. 

Genil 


emanbvæfen, dannished (H. D.), he- | 


viskhet, ridderlighet. ) 
lægre adel (i England). 
Gennin, naturlig, medfød; ægte, ren. Jfr. 
Gedigen. 
Genus, ken, slag, »slægt«, æt. G.—Sye- 


cies, »slægt — arte (som eg. begge er | 


tyske); norsk: overslag for Genus og 
slag el. (der tydelighet kræver det) under- 
slag f. Specied? At overslag også bru- 
kes om budget, er ikke i vejen, da et 
ord jo ofte har to og vel indtil ti tyd- 
ninger el. mærkelser. 

Geocentriſt, i el. fra jordens mitte, jor(d)- 
mitte- (j.-mittes?). 

Geobæft, -befie, landmåling, jord-m. (H. 
P. S.), utskifting? 

Øendbæt, landmåler; utskiftnings-man. 

Genfager, jord-ætere (på Java, Martinique). 

Gengeni, jorddannelses-lære, Molb, 

Geognøji, bergkyndighet, berg-kunne? jord- 
skorpe-lære. Jfr. Geologi. 

Gepguoft, bergkyndig, berg-kænner. 


H. P. 8), bill. av folke- | 


Runna, f. er t i nyere Strifter i 
Stedet for bet ubefvemme Kunnigheit - 
Eyndighed), f. €. Vankunna, Faakunna, 
Jordkunng, Maalkunna“. O tyskerne 
bruker Kunde om kunskap, vitenskap, 
t d. Kräuterkunde, Sternfunde. 
Gengrafiff, jordskildrende. G. Længbe og 
Bredde, lengde- el. b.-grad, nordl. b., estl. 
l. &. Mart, landtårto). ©. Mil 
dansk (tysk) m.; sjømil, *, norsk m. 
Som har g. Kundjtaber, *landkunnig, 
be bar Kundftab om andet el. 


ene”, 

Geolog, jordkænner, jordkunnog (Lm.), 
jordkyndig,. jord-lærar (Lm.), jordbyg- 
nings-lærer; fjæl"-kænner? Jfr, Geologi. 

Geologi, -gnofi, jord-lære (H. D)? fæl- 
lære (Th. Kjer.), jordbygningslære (H. 
P. 8.) jordskorpe-lære (Lm.), jordbunds- 
lære (Th. Kjer.), -kunskap, jørdkunne f. 
i medfør av *jordkunnig, 3: „jom bar 

nbffab om Sordarterne), -kyndighet? 
Geologiſt Kart, jordbunds-k., k. over 
jordbunden. 

Geometer, eg. markmåler, landmåler; rum- 
lærer, jordmåler, %mæle-mejster. 

Geometri, landmåling, målekunst, rum- 
lære, rumdelings- el. -målings-lære. H.P. S. 

Geometriff, måle-, rumlære- (el. lærd), om 
rumlære? G. Bord, måle-bord. ©, 

rår størrelse-»forholde. — Jfr. For: 
old. G. YJmdhold, utstrækning, vidde, 

vid, fẹ flate-fang (H. D.). Jfr. Rubift 

Jndholb. G. Legeme, rum-legeme, del 

av — G. en goe Så 

kant- rute-mål. + Brogresfion, 

størrelse-række. G. Proportion, ster- 

relse-jævnmål. ©. Sfridt, målt steg, 

landmåler-steg, = fot. 6, Tegning, 
landmåler-tegning, t. efter mål, efter san 
størrelse, mots. Berfpeltivtegning, 2: efter 
tingenes u e på avstand, eller efter 
tilsynelatende størrelse. 

Georama, jordskue, jord-oversyn? 

Georgica, kvæder om jordbruket, landmans-k. 

Gerant, fulmægtig, styrer, bladstyrer 
(Dagbl.), utgiver, —»forretnings+-fører, 
leder. Jfr. Forftanber. 

Gerande, falle i, bli utsat for, stædes i, 

kome i (i ulag, strid, fåre). Det g. 


 Gerere — Gide. 


ham til — det er, det må 
regnes ham til ære, til ros; det kommer 
ham til intækt. 
Gerere (Kjøbm.), styre, lede. G. fig, 
te — bære s. ad, skikke seg. 
gammel-tyskere. 
Germanien, Eames det fårne 


German, old-tysk, fårne(o)-tysk, gammel- | 


Germanidme, tyskhet (tysk ord el. ord- 
lag, — i annet mål). Jfr. Danisme. 


Gerundium, sjemeds-form. Meyer. 


— oldings-råd, -geråd. Molb. 


Geandi, sendebud (Molb.), s.-bo(d), na | 


s-herre (Molb., H. D 
D., atsending ( (Molb.), (en) sende-råd 
(H. P. S.), riksbud? H. D, fraråder 
avsending (,Affenbing"”), som dog fin- 
nes i ka 2: „afjendt Perſon, Udſending“. 
Jfr. Rurér. 

Gefandiffab (,Gefandt med hand Betjente | 
og Bølge", Molb.), sende-fylgje, — 
sendeskap (N. Folkeblad), s.-råd (H. 

5, H. DI, s.-færd (Fr. Hamm.), 5 

Sv: sindeskap. Dertil: 


attaché, 
D.) s: Ga sendefærd (Molb. ), 
2; 6.5 Reife 

ete, senderåds-hus. H, D., 


Gejandiftabstriverfe, senderåds - brev, 
skriv, n. (?), ordsending (H. D.), sende- 
skrivelse (H. D.), riksbudskap? Jfr. 
Kurer. 
itte, historie. Jfr. og Strøne, 
, Sven, håndværks-s. 
må, mur-krans (-kant, -rand), mur- 
H. D, 


b 
etjeftig (t. gefdåftig), fem), Lm.; 
esles, optagen („meb — 
seres opskjørtet, i vinden, på 
— Jfr. Travl. 
kelse, — skrømt, n. 
Jfr. — Spø pene 
fr. Grittelfe, Form, AN, 
oa y skapnad, m., maksel, 
Gejtifulation, jfr hande-færd, f., i -burd, 
m, (forutsætter "fare med hænd., bære 
hænd., om „Haandhever elje"), spil? 
(hånd-, arm-, mine-sp.), d-, arm- el. 
tegn-»bevægelsere (9: rørelser), *læte, 
n, akter; medkvæde, n. (mekve). 
Gjeftifulere, røre hånden, armene? bruke 
armene, spille med arm., gøre arm- el. 
-rørelser (likesom tale med armene 
Jfr. kave, ar? fikte, ar? 


;), 5.-man, sending, 


nr 3 
senderåds-med- 








265 


næmlig med hænderne; arm- el. tegn- 
fægte. H. P. S. 

se Årg rørelse, spil? Jfr. Bebærbe, Ge- 

i 

Ps fil Beng, fot-ra T. Baggo), 
ben-rap (H. D.) — Fsnar= 
*snar-gjængd, h t- femi), *fot · har(d). 
Rap og rask finnes og i %. 

Gevaldiger, slave-fut, -pjætar, «(hjjuring ? 
-vækter? Jfr. Gefreiber. Jfr. se fer. 

I Gepalt, vald, n.; oftere våld, f. (o), sv. 
våld. Jfr. Dverlaft. ©, ranbe, rope el. 
skrike om hjælp. 

Gevaltig, våldep, vældig. 

Genandt, klæde, klædebon; jfr. skrud (H. 
T); dy ringere Mening), jfr. tjæld, n.; 
Draperi. Ifort ©., skrud-klæd. 


Gein. vinning, f, bate, m., vinst, m. 
(sv. vinst), fortjeneste, overskud. »Vinst 
er ikke alene sv., men og dansk * og 
fortjener at optages i del alm. Skrift- og 
Talesproge. Fædr. (d) 17, 9. 69. Jfr. 
Fordel, Avance. 

Geir paa Hjort, Elg, kron-hom. H, D. 

Gevorben, hvervet, men også hverve er 
tysk, nemlig werben. G. skulde da 
heller hete: fæstet, lejet (*lejgd), stedet 
(*sted'). Hvervede soldater kalles da 

og lejetropper, lejet manskap. 

Gevælfi, se $Hvælving. 

Gevær, berse(y”) (ikke besse), f. e B.);- 
(riffet), rifle, f. (,ftulbe her hebbe Nicie”). 

I (Bagt), jfr. til våpen! el. i v.i 

Gevær jabrit, zfaftori, berse-smi(dj)e, f. 


Geværfolbe, bersestok, m., -kolv, m., 
«tromp. Asbj. 

le, REER fa * (Asbj.). 

*Lad er også = hele ladning; 


Hørelad er da = en 

Geværlaaö, *borse-lås, n. (og m.). 

Geværpibe, borsepipe, £ 

Gevært, oksel, n. 8 n. æksl), våkster(ø), 
m., utvækst 

Giaur, vantro, va (hos Tyrkerne), >: 
en ikkemahomedaner. 

Gibårør (Phragmites), van(djrer. Sør. 

Gid! giv! tru! Giv han må kome! Giv- 
det var så vell Gud give, han må 
friskast) Gudde han måtte leve! (For: 
Gud gje' de", at —; jfr. gid for gi de, - 
a: giv det!) Tru eg var der! 5: tænk 
om, sæt at (jeg var der)! 

Gibe, 1. (funne, formaa, overtale fig til), 
i(d)ast (-iddest), time (-de), timast, "nen 
nast, ville til, late seg til, bry — 
give om, anse, ar. Jfr. W€nbje, — 
Stjøtte om. Han idast inkje røre seg. 
Sv. idas. Han timde inkje gjære nåko'. 
Han nt. det vel, når han læt seg- 
til. 2. (atttan, lyſtes veb, f. €. han 


266 


gider gjerne waea godt), ha lyst til, | 


pe (e). Beg gab vide, eg undrast på, 
kvat han vil sægje. Eg undrar meg på, 
undrast, om dej er komne 


— gisl, n. lidet betjenbt”). Gl. n, 
er en ift, *forgift, f, ejter, n. 
(give til YEgte), gifte; Fe, seg, 


iftast; (bortgifte), mannefar); (faa til 

te, in g.), "få (Ola fek Ane) Gift, 
gift, G. igjen, *opatter-g., *atter-g, 
opg Bære g. med, ejge, 
han ejgde (hadde) Kari. 

Giftefærbi iftande. G. Pige, kone- 
el å iftende jænte. Jfr. Enke. 

Øiftermaal, gifting, f.; giftermål, n. 

pH borde S agiftar-tanker, g.-hug; mk. 
*giftar-blind, 9: blind af ©. f 

Giftig, *forgiftig; (af ©. fulo), ejter-ful 
(gl. n. — ejtrog. 
ejter-orm, Brand, 
ejter-tange, m. 

Gigant, *jetul (jøtel, jutel, jutul); trol", 
*berg-trol, rise (røsefy], røsel(y]). Gl. n. 
risi. Jfr. ”Rjæmpe, 


ejter-tag, m., 


Gigantiff, kjæmpe-, jætte-stor, -stærk 
jøtun-, feb, -, ustyrtelig (*usturteleg, f. e 
hær). Jfr, Kolosjal. 

Gige (t. — yngre lat. giga, ital. giga. 

. gigue, 9: Dans), gi gigje, f. (gl. n. gigja), | 
fele, f. Jfr. ys in. | 

Gigt (il. ikt, t Gidt, n. f. Jikt, 


jigt), ikt (sv. * og d. * ikt), få N 
led ds m. tør værk (Molb», hig- 
Kontrakt af ©., ya 

T. 


værk, *tur-v, 
bråten, o (fækte-brøten), værk-b 
Bærtbruben. 

— ikta(r)-værk, m., tur-v., flåg-v. 


gi i fit Slag), *gild, ful'-god, gæl- 
* gild. Jfr. tvi-g.; 

fom Sar bokpelt Bærdi, gjælder for 

rå af famme Sort, Mk. *broderg., 
om Søfter, fom gjælder lige med Broder, 


Gilde, (før), brorskap, lag (»laug«), sam- | 


lag; jfr. Mutiben8 Klubber; (nu), sam- 
kvæm, gæstebud, drikkelag, gilde, n. 
(barsel-, bryllups, hest-g.). Jfr. el: 
bar(n)s-, *fæstar-, *grav-, hejmkome-el. 
Gl. n. gildi. Sv. gille. I * brukes 
gilde nu mest i ordlaget »gjæstebod og 


ilder, 

Gibe, at, gjælde (-e), gjælke, ar. (jalke); 
skjære (skar). Sv. gälla Gifbet (Gan: 
— — ©, Sejt, gjælk, m., gjæld- 

Gi — za m., skjærar, m. 

Gilder (Snare), gildet, n, gildre, f., 
snare, f., stok (fuglestok), m., fælle, f. 
Dv. gildre, ar, og gildring, f, 3: Dp: 


G ping (Kaftrat), 
Kaftrat. 





have, Olav, | 


lange, | 








Gidsel — Give. 


pr af Fælden. Gl n. gildra Sv 


m. Jfr. 
Gild)far (fom ØL gjærer i), gi lkar, — 


rgi lså, m., gange-kjær, n.; av *gi'l, m, 
— font ftaar i Gjæring. GL n. 


gjælding, 


åning (Raftrering), gjælding 

Gille, gillie (elfte, beile til, — til El⸗ 
flov), i * gjilje, ar. Gl n. gilja, for: 
loffe, Sv. gilja. 

Gimmer (ungt Faar, fom endnu ikke har 

havt Sm), gimber (A. -brar; gymber, 

mmer), f. 
mmerlam (mobf. ee gimber- 

lamb, n., gimmer-l. (mots. ver-lamb), 

sympe (simpe), f. GL n. gimbr, gymbr, 
sv. gimber, gimmer, eng. gimmer. Se 

Lam (Qun) 

Girandole, arm-lysestake, arm-stake; dia- 
mant-prydelse; (i Fyrværkeri), ild-hjul, 
ild-sol. Meyer. 

Girant, Girat, Giro, Girere, jfr. Enbosſe⸗ 
ment, -fent osv. 

Girobanf, bank, som tillater inskyderne 
at overføre sit tilgodehavende til innen- 
bys folk ved æanvisninge; overførsels- 
bank? 

Gisning, gisse, n., gissing 
— t(o0), na — 

n. grunt. »På 


G 


, f, gisning, É, 
Å grone(u), m, 

gissee, 2: paa 
Mk. -gisse-mi 


g--mil, g.-time, 
di omtrentlig Maal osv: 
Gispe („træffe Beiret fort og med Ve 
alsje (are — å — ar. 
e (gjøre Gisning, jfr. Øjette), 
ar (sv. gissa), gjete Lap *hote LE 
(byte, hette). Gjøre fig Gisninger, 
pr ar; jfr. Formode.  Opgive f 
eløb paa Stump, #skjote pi 
til at 8; gjet-vi's (gi-). 


Gi (utæt), sjen (J. Lie), *læ'k, 
EE eg pe — 
utæt, med ps ellemrum. Isl. gisinn, 
sv. * gi 

or ee 
Gitter er eie fom omgiver et 


Bee: å Gitter, Gatter), traler, f. i 

(sv. trall), trale-værk, på rækværk, ræ! 

f, grind, f. Mk.: itterformig Stive, 

rist, f; Øitterport Uvjærdelev t &) 

grind, f; rund Spile i et ©., stolpe, 

Er: Gitterftang (Stang i et &.), spålelø), 
<, språte(o), m., re'm(i), 

Give, *give (gav, gjeve"; gje, gji, git); 
give igjen, gjengjælde), give atter; 
ormeget), *forgive; (g. sl, fom ford), 
forgive: ie, give brjost, é suge, 
6. sb, give kaup. &. gode Ord, 
*give godt, mots.: give vondt, ə: pde 


Given — Gjenne. 


SOREN OG. Selffab, gjære gjæstebod, 
lag. ©. efter (frafalde fin Beftutning), 
*falle (shan tok til å tee rakne: 
gnam, som pamare. grie fig. 
Give Slip, *give etter. 
g fig, give seg, falle (-fal”, folle'), *vike, 
vægje. Me få vægje føre verdi, ho 
vægjer inkje f. os. Der bedre vike æn 
vælte, Han skal vægje, som vet hæve, 
9: ben Fornuftigfte — Han giv seg 
inkje føre ejn mons skuld, giver itte 


tabt for — Vasfende til at g., | 


givande, om giver libet, smågiven, 
mots. storgiven. Det Givne, det, som 
er Gives, givast. Der gives dem, 
jom, det er dej, som. Noget, fom gives 
(i Sammenfætn.), -gift, f.: — av-g. 

Given, Givning, giving, É, 
(Bortion), gjær, f, *gjæft, 
(Fkort-g.). Jfr. hk pen 

Giver, Uddeler, gi 

Gjalde, skjælle — 'skrælle (-skral'), 


Fgift, f 


er -smal"); jfr. gnælle (gnal'). Gl. 
i skrålla. Se Stralde, 
Rnalbe, 
a gjejt, £. Mk. 


gjejt-halsa”, 3: atle 

E: siias 7,3: — ijær Cm Set; 

? gjejte-klauv, f 1, 1. Gjedeklov, 

reg 8. = iritunge; g.-kvan, 

rå = g--jol Psløkje, *skog-stul, ra, 
2: Angelita; *g.-rams og *g.-skjørpely" 
a: Liljefonval; *g-skin; gskjøg, då: 
syr Qageltjøg; * gelag, 2: Art; g- 
— Anemone Hvid- 

mat i Øjnene. P 
e et havt Rid, ha(d)ne, f. 
(hajne, håne, hejne). Gl. n. hadne, „et 
af Gjebens Navne i Ebba". Sv.* — 
henna. G. med Skindlap under 
verne, lykle-gjejt, nykleg. ©., Bu på 
Kb tiljammen, gotte na mig — 


m., gjejter w J grå 
Se D., Gebelid (mots. — 
rækje, lg 


Gjeden — at *bræke 
*blækte, bækte, *bækre), *mækre, jærme, 
ar. Dr. jærm, n, jærming, E Jfr. 


Bræge. 

Gjedde, gjædde, f. 

Gjemme, gjejme (de), læggje under låk, | 
mute, ar. Gl. n. geyma, sv. gömma. 
©, pan urette Sted, derine Værd 
at g, *gjøjmande. Gode, fom gjem- 
meg, ' gjejmsle-go(d)s, . n Ut noget itie 
er bel gjemt, vangjejmsle, f. Jfr. For- 
mette; Depofitum. 

— gjøjming, £ 
eg gjeøjme-stad, m., gjøjmsle, f., 


katel, — f., gjejmsle, f. 
gjenid, 1. (imo), i * tildels gjen: 


— tabt, | 


givning ; Gi 


— 


267 


jfr. Brænbing; *g.-slag f. e. fra et smie- 
sted; 2, (atter, tilbage), i * med i for- 
ved, igjen: no er han her igjen. Lat 
igjen deri(y). Ellers brukes »attere i 
begge disse tilfæller. 

Gjen (gjennere, gjenneft), *gjegn (bare 
*gjegnt og *gjegnaste). GL n. gegn, 9: 
1. ben, vet, 2. retfinbig,. 3. paleala, til- 
pag. Sv. gen, 2: ben, vet; sv. genast, 
ſtrax; sv. gcnt emot, 2: bent imod, „lige 
overfor”. *Gjegn er og = næm, pas- 
sende. 

Gjenbø, tværbue, m. (ikke tværbu). 

Gjendrive, sætje, s. fast, målbinde; (tvinge 
til Yndrømmelfe), gjægne (-de), ræke, e 

rak). »Han le't seg ikkje ræke«. Jfr. 

— 

endrivelſe, motkast, n, ræking, f. 

Gjenerhvervelfe, atter-vinning, f. 

or ærd (afdøde M.ffers Skygge a Zig: 

nelje), gengangar, atter-gjænge, f., atter- 
gangar, dauding, m., draug (B. B.), (dråg, 
©, drauv, m.), atter-far, m, ha'm, m. Jfr. 
Sppgelje. 

Gjenføbelfe, opatter-feding, f. (Lm.), atter- 
fødsle. Lm. Gienia: 
enganger, se Sjenfær! 

Sienie , ret", m., like, f3 
derlag, n. >Væ 
lage. Byde til 


løn, f., ve- 
jærd skal have veder- 


"an læggje imot. Ham 
faar god G. for fin Opofrelje, "han 
hæve skaden tapt. 

Gjengjælde, Ca fei gjengi *iye 
atter, lene (-te an etg ælbt 
han = like f 8 ee 
engjældelje, atter-; — f., motgjæld, f. 

Fatter, —— Fa- 


0), f., hålvår(0-0), 
bpr? I. A.) agn- 
åldur(o), m. 


enfalbe, take atter, *gå att på sine ord. 

enfjende, *kjænne — (g. et Sted), 

*k. seg attar; (f. binamben), *kjænnast. 
Gjentjenbelfe, atterk(Jænske, f Å kieno, 

f., kjænning, f. "bære e 

kænsl på; gl. n. ben de Sr draga 


nbløgning, *atter-lej 
G Slendo een (Belder, — Sib), 
ny), m., dre'n(y), m., `re'n(y), m. 
(run), atter-ljod, ün ljom, m . (fra fjællet), 
galder, m. og n, om, m Give ©., 


aflyse, a skrælle (-skral), *svare: adet 
svarar i fjællete. Ljome(ar), galdre. 
Gjenmæle (fvare), jægne (de). Mk. 
ægne, n, 9: nit, jom man bar 
lige foran fig, fom op møber el. nær» 
mer fig til paa em Bei" (t. Gegenftand), 


Gjenfage, = (ang 
— 


halv-or, 3: 
hald. n 


*g,-0'5; I Gjenne, gjæte (J. Lie, jfr. Bogte; (drive 


268 


tilbage), gjægne (de); vende (-de), bægje 
-de), mete (-te). å 
nem, eg. forbundet med »ie likesom 
i svensk: igenom; gl. n. igegnum. I 
sammensætning heter det *gjænom(e): 
barka’, g.-fråsen(o), g.-hejt, g.-kald, | 


. (ub el. ind ab), *om. Fuglen flaug | 
ut om porten. | 


in om gluggen. k ] 
Det gjæng ind om det ejne øjrat og 
ut er der andie, G.- også pa 
*mar-rå, >: meget raa og blød; gårrå, 
gå'r-lat, >: gjennemboben; g.-blaut, g.- 
råten. Jfr. Ganſte. Mk. videre: *in-god, 
3: gjennemgob; *nå-kald, o: g.-foldb; 
fop-råten, 5: gj.-raabben; ”*gro-skiten, 
9: mis (faa Smudfet, afvadftet, 
ligeſom >grors ud igjen. ©. Mund og 
Næfe, *om mund å nase, Jfr. Ganſte. 
ennembartet, *inbarka(d), også — -hærdet. 
ennembløduing, vås-bud, f. GL n. vás- 
búd. Jfr. Møijon, Strabads. 

rei (i baade Kleber), våt, 

Å iklæd'. ; 


Gjennemdrive (en Sag), efter t. durchtrei⸗ 
ben? jfr. Fulbbringe, Tilendebringe. l 

Gjennemføre (efter t durdfilkren?), jfr. 
Fuldbringe, Tilenbebringe. 

Gjennemgaaelfe, aver(y)færd, f Jfr. 

— e — m i 
ennemgang (Sted for en Gjennemſtrom⸗ 
ning), ræse, n. ; (Sti, fmal Bei), stråke(0), 
f., stræte, n Jfr. Pas, Pasſage, Sirøm- 
ning. 

Øjennemgangébillet, =fragt, gennemgangs- 
kort, -sætel(e), m., -lejge, fe Vedkom- 
mer *førsle og *skys med ulike midler, 
som løser hinannen av innen samme 
fr. — 

Gjennemgod, in-god; jfr. gjøn-god, Til 
gjen- mk. *gjøn-fager, -vakker, gjøn-væl, 
3: særdeles f., v. Gi. n. gin- i ginhei- 


lagr. 
Gjennemhegle, *skrubbe, *skure, hevle(y), 
ar, *vandivle, rejde, av (-de), >: tiltebe. 
"Jfr. vandivle (-evle), m, Stymper. 
ennemhjegling, skuring, f., skrub’, n, 
skrape, f., hevling, f., *vond-ord, skjæm- 
sle, £ Jfr. Jrettefættelfe. 
Gjennemfald, nå-kald (ə: lik-kald), %is-kald, 
isende k. 
Gjennemløbe, jfr. Befigtige, Gjennemje. 
Gjennemløben, gennem-syn, etter-syn, ever- 
færd(y), f. Jfr. Øjennembrive. 
Ea arne, rund-jule. B. B. Jfr. 
rhale. 
Gjennemraadden, opråten(o). 
emrnifte, kav-riste (-e). 
ennemijig: 
skær, gjenn ig (2), *skir. Dertil skir- 
lejk, n., klåre, m, (f.). Jfr. sv. genom- 
skinlig. Bære g., *skyggje igjenom: 










tig, *klår (luft, hud, perle osv.), 


Gjennem — Gjenstand. F 


»det s. igjenom dete, f. e papir. Jfr. 


Kryſtal, *skyggje-stejn. 
— — 
Gjennemjnit, ſnitlighed, tværmål, n., 
trlinje; (i G.), i eja tværssum«, i tvær- 
tal? Lm. Mk. tværmål for Diameter. 
Snit er tysk, I + snej(d), f. og sned, 
n, 9: Snit, Skaar. Jfr. Ribt og Skribt, 
som og er tyske, Jfr. Midbeltal. 
Gjennemfnitlig, fnit, *samfæn; 
eg. uben Sortering med noget af hvert 
Slags); al-fares. Jfr. *medels, lagleg. 
Se og Middel, Midbelmaadig (Normal). 
Ejn m. gard, ejt m. år: som. 
flerheten; hverken av de beste el, de 
værste. Mk. og jævn, som nemlig iblant 
også kan brukes for ,vegelmæsfig”, i 
motsætn. til undtak, 3: til, hvad som er 
over el. under det jævne, det „gjennem 
fnitlige". Jir. Dverhovebet. 
GjennemfnitSmaal, jævnmål (H. D., Fr. 
Bfd.), middel-mål (Asbj).  »Men de 
Konger — hævede sig dog ikke i det 
hele over Dygtighedens Jævnmåle. Allen. 
Mots. højmål og lavmål. 
Øjennemfiulfen, el. g.-rodet, smågen(o), 
— —— 
ennemſn, ever(y e), f., oversyn, 
f., gjenom-s. Jfr. Befigtigelje. 
Gjennemføge, *forfare, fare ever(y) ©. 
Band, sokne, B. B. 
Gjennentrulfen af Band, *vas-drukken. 
Gjennemvaad, *ål-våt, Alende våt, al-vin- 
dande v. (3: om klær, — så våte, at en 
kan vinde, 3: vride, dem). ©. blive, 
jte 


på 


land. — ål-væte (-te). 


enoprettelfe, genfødelse, oprejsning, gen- 

— Jfr. ——— Heftau- 
tation, Reftitution. 

Gjenpart, avskrift, utskrift f. e. av protokol. 

Gienregning, mot-regning, »kontrae-r. 

Gijenfivig (t. gegenfeitig), *inbyrdes, ømse, 
y (Lm.), på (fra) begge sider, "åt, f. e. 
*fylgjast, *lejdast, *hjælpast, *skiftast, 
*skiljast åt. 8. hjælpe hinanden, jænke, 
ar (for *jamke, sv. jemka, el. for gjænke 
= gjængne, e 2?«). G. Hjælp ved Ar- 
beidet, *byte-lag, n., -arbejd, byte, n. 

Gjenjidighed, jfr. skifte, f. e. ord-s., hug-s. 
enflin, atter-skin, n. 

Gjenjtand, formål, mål, ting, m., sak, f., 
slag, n, mon (H. D.); jfr. fejgna-mon, 
= ejgnalut, fjordmon; æmne, n. (jfr. 
+mål-æ.), føre-mål, sjemærke (Eilschow). 
©., buttet, rund, kolv, m., kult, m., 
sug”, m. (f. e ftor pif). Ubuortes ©., 
jfr. Udvortes. OG. være for, være mål 
for, æmne for, formål for. OG, jfr. 

jægne, n, ò: Punkt man har lige 
pr fig, fom man møder el. nærmer 9 


Gjensti — Gjælde. — 269 


Bei. Jfr. t. nftand. Gjøre til 
O: for, f. E for Daertl, sætte, tage 
under overvejelse. 


Bering «Liste misse (tese), "båg, | 


*bæpjen, —— *tyær-før, —— 
v.-villi; gjegn-ordig, 9: noge 
— frætteljer. Fe 

var, svar, Ty *motsvar, tilsvar. 

5 — attersyn, 


A 

har er Diri OG eg 
oj . OR ng gere, 
El al G. å — —— 
-te). Jfr. € ærd af g., “opatter- 
fa oie FE entagen, Korte hard, 

— 
seg ISEN atter-tak, n.; atter- 


Gfentagende, *ideleg: mange idelege gån- | 
ger(o), 2: „mange gjentagne — 
Gjenvet, gjægn-væg(e-e), J —— 
-ste'g(i), m., snar-v. ©. af 1 Mir (1 
Mil paret), *] mil til bejnlejk, mots. 
* I m. til kroks 
Gjenvordighed, mot» g, m, fal, n, 
van-føre, n. (eg. — paa Føre), 
— vanh: i vanlukke, f., 
3: baarlig Lytte, — m. Jfr. For: 
træd, $indring, Banftelighed, Trængjel. 


Gjerne, *gjærne. »Det er g. så, at ..e| 
(2: fæbvanlig). »Det kan g. hænder. | 


fr. Billigen, Muligvis. 

— ærning, f, værk, m., gjærd, 
f. ned e gada: Si 
gjerning, - Gobgjørenhed, Beværtning; 
føre-g., åt-gjærd. (Foretagende), bragd, 
f. ©., daarlig (Fujteri), vangjærning, 
f. ©., unpdig og frivillig, sja-vile, f., 


sjel(v)-vild, f, sjavilskap, m., »sjel(v)-| 


— m. Mk. »take viljen for vær- 
kete, 9: for Gjerningen. Gjerning er 
i den nyere tid trængt noget unda især 
i højere målføring. Molb.: „Man figer 
jom ofteft: en ftor, ædel, bhdig, fljøn 
Handling, og bruger overhovedet i nyere 
Tid oftere Gjern. om det, der enten fler 
blot veb legemlige Kræfter, eller om faa 
ban andl., hvortil ingen Anvendelje af 
Sjælens høiere Evner ubforbres”, „3 
bore Bibeloverjætteljer forekommer bet 
par Gjern.) bog overalt iffe alene i 
emeldte Tilf., men ogfaa hvor man nu 
fnarere bruger Handl.” meget Mol- 


bech. Begge deler viser, at tyskheten | 


har fåt overtaket over det nordiske, her 
som annensteds. «Handlinge burde nu 
trænges tilbake og gjærning adles påny. 
Gjærn. kalles i * en »handlinge især fra 
sædeligt standpunkt, >: som ond el. god. 
Vi har ænnu det rette ord i bruk t. d. 


i rækken: (synde) »tanker, ord og gjer- | 








ningere, ikke st., o. og handlingere. Like- 
så i »apostlernes gjern.«, ikke »ap.s hand- 
lingere. Jfr. Sanble, Handel, Handling. 

erning8mand, gjærar, m. 

8, gjerog, -rig (gi), "sli etter skil- 
lingen, etter monen, *mon-sli, *mone- 
kjær; *sjuk (,uegentl. betegner sjuk ogſ. 
misundelig, gjerrig, Iumpen“). Sv. 


Pi gjerogskap (gi-), m.; »ofteree: 
— f G A 
jette, gisse, ar, gjete (gi-, gat, gjete 
©. paa noget, hettely), tymte, ar, tynte, 
ar; hymte. Jfr, dagen »Dej t å 
hånome. Dv. — ſvpa dl 
[på ride å feil. misgjete. 
Klog til at g., Get — Fig 

sen. Gjættet, gjeten. 

Gjeting de Gisning), gisse, n., gjerne, 

ng. Efter en ©., paa Stump, 
ejt gisse, på ejn: hit(f). 

Gjord, gjord, f., 3: Baand, Bælte; jfr. 
*liv-g. og kvild)g., 9: Buggjord; bt 
lig om Zønde-», ateg), ), gjerdelgy-), £ i 

— — BE) gjørde (gy-, de). Gl. 

Jfr. Omgjorde. 

ojat aate; t "oe, amlo, n, nar, nm, 

gik), m. »Være nar føre nåkone. 

e man briver ©, med, er *nar. 

Drive ©. meb, gjære nar av; ape med 

. Lie). ©. i Setybn. Spottefugl 

, Drillemefter”), narre-stikke, f., spe-kråke, 

f, na'r, n. (fpottelpften Peri), ærte-krok, 

m., «kjæp, m., ærte-stikke, f., -spilk, £, 
ærtar, m., ærte-gast, m. 

Gjæffe, gjønast, jåme, gjække, ar? Jfr. 
Drille, Spotte, Tirre. Gjætfes med 
hverandre (fare med Galftab), *ærtast, 

e (-te), *ølast m *skalkast („libet 
brug.”), esle (ar), esast (-test) med, gan- 
tast med, (Spøge, fjafe), Fglænte, glante 
(gl. n. glensa), *gamse. 

Gjæfferi (Drilleri, Narreſtreger i Spøg), 
gjøning, f£, gjenor, f. pl. (av *gjøne), 
øneskap, m., øsle, f., ølsle, f., «ling, f., 
narreskap, M., — Nag n strek, m., 
fanteskap, m., fantri, n. Fuld af FG, 
*øsen, folen. Fare med G. blade 
(ar); jfr. Fjafe. 

Gje ai, ig f skuld, f. GL n. og sv. 
skuld. i: G. natfe med — — av 
fjøset å læggje på le(djar gjøre, 
*binde skuld. 6. inbfordre, krævje 
skuld. J ©. ftaa, stande i skuld. Søm 
har Œ., *skuldog. Jfr. Gjælbbunden. 

Gjældbunden, *gjeld-bunden, *skuld-bun- 
den, *skuldog, *uts. Mk. *skuldfr, 
*gjældfri; skuldman el. *gjældman (De: 

EE Ea 
jo aa ban Spil), gjælde t, gol- 

det). Det gjælder om, *det gjæld om, 


270 


det stænd om (»det galt livete); liggje 
ved: »det lig" inkje vede, 5: bet — 
iffe; »det lig inkje mejr vede, 5: bet 

har” ille mere at betyde; *det nøjder 


på (ae), fdet røjner inkje på, det lejter | 


inkje å. D'er godt å ha, når det ngj- 
der på. 

Giceldende (gangbar), jam gjænge- 
leg, *gild; jfr Gyldig. Gjøre g. 

øjeldei, * tgjældfri, skuld-fri, s-laus. G 
ældfri, ældfri, s -fri, s--laus. 4 
men iffe pr jfr. somi ejg seg sjøl og 

je mejr. 

Gjæller i iff, ugge, f., tokn(oo), f. 
(tålknfo], ikm, ga'n, n. (sv. gan), sylter, 
f. Mk. tokne(oo)-trol, n. (Lernæa bran- 
chialis), Gjællerorm. Mk. og Benet bag 
Gjællerne, ugge-bejn, n, øjre-b. 

— (2øb, hvori noget gaar), gjænge, 

Jfr. spor, fals. 

søjænger (t. sgånger), -gangar, m. (ikke 

jænger), f. e. føre(y)-gangar. Sv. fore- 


gare. Jfr. Ganger E og Gjen: | 


ganger, — vi altså allerede har det nor- 
diske - 
— (ef "gaa, n f. gånge, t. gång), 
eg, brukelig, rådende, utbred, 
re (i likhet med *gjængd?); jfr. 
*ålgjængd, *ål-gjængen, *ålmen (sv. all- 
män), 5: gjængs overalt. Land-,' by-, 
søkne-, bygde-gjængs? Efter H. D. 
Gjær, Gjær ugøftof, gang, m., kvejk, f., 
gjær, fa rme, m., gjæster, m ”Sætje 
— på gjett, Mk. kvekef(i), n., 


Gjærd Går. Ven a: gjøre), gjær(d), f. 
gjærning, f. I d.norsk bare i ordlaget: 
svære i gjære el. — — n. gerå. 

Gjærde, gjærde, na Gig) 
hage m. (hågå), ha" å xi Mor. sv. hag 
hag-fælle, f. Jfr. garde, m. = bing, 
m., stækkje, n., stille, n, 2: afgjærbet 
Rum for Sauer el. Kalver i Fjøfene. 
Mk. gar'-bålk(0o), 3: Gjærbefiplte; g- 
Hojgd (g-fløjg, g-hard, -il", 
= "gjærdesprungen), om Ro, Hejt, 
fom har vænnet fi 


ss gards-fång(o), f. = gjærde-fang, n., 

ioia: gard-rot = g-far, n., 
ə: Stebet, hvor et ©. har flaget; g-- 
rust, f. og hage-rust, f, 2: Sebninger 


af et Gi —— gard-smær (e), m. el. g.- 
små åge(0), ə: Gjærbejmutte (også *nave- 
ist); g-stede, n, g-stad, H et G. 
nar el. har ſtaget; g.-ved(i), >: Gjærde- 
fang, Gjærbfel; gjærde-vånd, n. GE til 
Risgjærder; gl. n. gerdivöndr); gjærdes- 
gard, omfring Engmarfen paa en Gaard; 
fælle gar, >: fælbe Trær og *fællegard, 
til hag-fælle, f.; gjærdi jærdsle, 
fa o: Qndhegning. Ea af Clænger, 





ig til at fpringe over | 
Bj (beføge), *gjæste, 
Gj 


Gjældende — Gjæstebud. 


rætte-gard, av *sprætte, f., o: Stang, 

ile i en Grind; — (slåte, 3: 
Stang, timb Treftamme). nf tynde 
tigvede Træjtammer, ski her B.). 
GI. n. skidgardr. Sv. skidgård. ©. af 
nedlagte — este Mab: 
ning i ©., led(i'), n. Slik åpning luk- 
kes med en grind, f. el. etled(i), n. 
B. B. Ø. mellem to Udmarfer el. to 
Gaarde, *hage-gard; mærke-g. Gr 
g), *skil-g., skifte-g. ©., fom finar paa 
tvær, tvær-gard. Træer hugge tif ©., 
våndel(o), ar. 


Gjærde, at, gjærde (-e). Mk. g.atter, > 


itenge; g. ute, 3: ubeftænge; g. inne, 


3: — e. 
ØGjærdfel, fang, n, gjærde-f., vånd(o), n., 
gjærde-v. GL n. vöndr. 


— at (t. gåbren, påfen, gåføen), ase 


(æs — os — aset), æse (-te), æsje —— 
sy. äsa, esa, jäsa); (om Øl), fgjærast 
-gjordest, gjorst); (figurlig om noget, 
om forberedes, ulmer), jfr. brænne (-bran'), 
bryggje, ar, syde, *koke, gå.. »Det går 
i bame, »Det kokar i dejgene. sHan 
gjek længe og bran’ med dete, >Det 
bryggjar til ejt uvere, 


Gjæring, a's, n., æsing, f, 25, m., æst, 


m. røre (Aftenbl.), gang, m,, gir Gjær 
i Madvarer, fur Gjæring). »Sætje gang 


på elete. Y ©. være, gjærast (gjordest 
— gjorst). 
3: | Gjæringsfar, jfr. Gilfar. 
Gjæsling, gås-unge, m 
ı | Gjæft; gjæst, m., fl. gjæster; gast, m., 
kome-man (libet brugel.”). om G. 
indbbuben, *gjæst-bå(djen. Den mor- 


ſomſte &., beste — i laget. Mk. 
*gjæstebod, -hus, Herberge, Hotel; 
£ 9: Selftab af G.; g-rom, m, 
jæfteværelfe; *gjæsting, *gisting, F gist- 
ning, gistnad, 2: Beføg; — 
fommen el. modtagen fom ©. (gl. n. 
gestkominn); g „mild, 9: gjæftfri; gjæst- 
— Í EBjæftfelheb; gjæste-vo'n, fep 
: Gjæftemad, Kager, Battelfe. 

*giste, 

lag, n, bod(0o”), 

Wi vei(tsle, f. (gl n 
veizla); drykje, f. Også: -el, f. e- 
barns-, fæstar-, grav-el. 6. i Yuled- 
ving af fuldført Bygning, kranse-lag, 
m, (murveisle); jfr. tækkje-di G,, 
p hver bringer fin Sune gi til, 
agge-lag, n., kag'-əl, n., *skåt-el, sam- 
menskuds-lag, — f Jfr. Biltenit. 
gira af et ©., el-trøjte, også 
Al-t, f. Je være, *skjale seg, ar (gl. 
n. skjala, prate). Mk. klævekone 
(2 - 0”), rejde-k., -kjærring, *rejd-deje 


ebud, åte, se 
gjæste-b., — 


Gjæstefærd — Glace. 


(og *re'e-kvinne), >: Rone, fom anretter 
Maden i ©. å 
Øjæftefærb, gjæsting, f., gjæstnad, m. 
Gp , *gisting, gistnad, m., fagnad, m. 


- Jir. Beværtning. 
æftfri, "vælgjærdsam, *gjæstmild, *smuk’. 
fr. Gavmild. G. Folk, vælgjærds-folk. 
cd, gjæstmildskap, m., vælgjærå, 


f., fagning, f. 


, Se Øjette, 
ævheb (jfr. Bær, Fuldkommenhed, Forz | 
irinlighed), gjæft, f, gjæve, f, gjæv- 
lejk, m., gjævskap, m. 
Gjø (bjeffe), gjej (-dde). ©, efter Cu, 
sekje (-te), gaue, ar, glæfse (te) fklæfse, 
glækse), glyfse (te). G. idelig, skvaldre, 
ar, snaldre, ar. (5. meget efter en (el, 
noget), forfølge med Gjøen, stride (-de). 
Dy. striding. Jfr. Jage. 
Gjøbe (Dyr), gjede (-dde), av god. Gl. 
n. da. Dv. gjødsle, gjøding, f., 9: 
at gjøde Dyr, Mæftning. Mk. Fgjedsle- | 
alv, g.-gris. 
pdefti, se Fedefti. 
pen, gau, m. (ge; gl. n. gaud, n), 
(gåt, m.), *hunde-ga't, gjejing, f. 
Gjødning, G.s-Middel, kvisle, f, tad, 
m, lo, n. »?«, hævd, f., mek, f., fraufd), 
f., sæte, f., gjødsl, f., gjedning, f. 
Gjødfel, se Gjødning. orrand of ©., 
fom en Befætning afgiver, tad-fal, n. 
©., fom ubfpredes pan Ugeren efter 
Pløiningen, 3-tad, n., ever-t.; (før Bløin.), 
under-tad. Yord, fom fræver megen 
G., figek at være *tad-fræ'k, *fraud-f. 
Œ. at udbrede, jævne, sle(d)e (-de), jfr. 
slofdje, m., stok-s,, 3: Redſtabet bertil, 
MK. te(dje, f. (toe, tee), kvie-vatn, 9: 
Gjødningsflof, gjødende Bædfte i Jorden; 
binge, m., 2: Gjøbfelrum. 








ji 

Gjødjfelbrag (ajødende Babie fra Fæ | 
bufene), tad-seg(f'), n., lo-seg, hævde- 
drag, n, sæte-stræke, —sjøl(v)-tad 
(sjælta”), n. 

Gjøbdjle, at, tædje (-tadde), gjede, lo(ar), 
frøjde (-de), kvie (-dde, ar). 

Gjødsling, tædjing, f., hævding,f., kvise, 
f, gjeding, f., gjødning, fa, gjedsle, £ 


g, gauk, m. 

Gjøgemab (Giggfyre, Ozalis acetocella), 
gauke-sure, f. (-syre), e-syre, gauk- 
lefse, kvæld-svæve, nat-s. 

Gjøgeurt (Orchies maculata), mari-hand, f., 
mari-gras, n., mari-klo, mari-juver, tvi- 
rot, f., hug-vending (-vendel, -vendelse). 
Dr. Sch. (Orchis bifolia), nat-fol, lang- 
horn ae. 

Sjøgeærter (Orobus tuberosus og vernus), 
*knap-urt (Dr. Sch.), *napholt-gras, ærte- 

ap, om, *æ.-nap, gauke-mat, kråke- 
ærter, bjørn-æ,, juv-æ. (Dr. Sch.), mus-æ. 


271 


Dr. Sch. Mk, pauke-ri(d), f, 3: Seg 
— i May; gauks-messe el. gauke-dag, 
1 ag. P 

Gjøgle (jfr. eng. juggle, fat. joculari, n, f. 

göcheln), iugle, ar, *fare med narri, gøre 
narrestreker, - *ville synet, *kverve s.; 
ville (-te), forville; jfr. *narre, >: flute. 
Gjøgiende (lig en Drøm), draumleg. 

å — draum, m. 
eigen e af en død el. fravær. Perſ. 
am. Jfr. Gjenganger. 

Gjøglelys, vætte-ljos, n., Fdraug-l., skygge- 
billed. 

Gjøglen, narri, n., narreskap, m., narre- 
fi 


ærd, f. v 
Gjøgler (t. Gautier), jfr. skalk, m., hærmar 


m., prætte-makar, hærme-fugl, -kråke, 
-gast, m. 

Gjøgleri, synkværving, f. Se Gjøylevært, 
Blænbdvært. 


Gjøgle(r)værk, vipre, f. (jfr. Cermoni); 
draum, m., draum-syn, f, syn(er). Jfr. 
synkværving, -villing, f.? 

Gjøglefpil, narre-spil (Molb.), vipre, f. Jfr. - 
Gjøglevært, 

Gjøre, gjære (-gjorde), gere (gl. n. gera). 

d.-norsk er gjøre trængt meget til side 
av det t. handle. Handle (halne, hain- 
nel) i * er 1, haandtere, bebanble, 2. 
(med »om«): omhandle, indeholde (om 
en Tale el. Bog), 3. brive Handel, fjøb- 
faa (nyere Brug efter Toften”). I gl. 
n. er handla (= handtaka) 1. gribe, 2, 
aandtere, behandle med Hænderne. G. 
g til af, “gilde seg, gildast. Jfr. 
fe fig, Dovere. Œ. fig tvær, vred, 
gal, *slå seg rang, vond, vil, galen. 
G. En til Behag, *gjære ejn til viljes. 
S. glad, gilde, ar. 6. bet godt, vejde 
væl: han tykst ha’ væl vejdt. 6. godt 
igjen, *bete (Lm.). G. Smerte (ondt), 
fom ved at fløde et fygt faaret Lem, 
sårke, ar, gjære sårt. G. noget paa 
Trods *gjære ejn nåko” til mejns. 
gjør ilfe noget, *det kan inkje vare. GI. 
p. varða, bl. a. = »interesserer. Det 
gjør mig ingenting, "eg er like hændt; 
jfr. Ligeghldig, Ligemeget (under Lige). 
Gave noget at g. med, %ha' nåko'(o) 
hope-havande med. 6. af med, dræpe 
pamp kværke, ar. G. ved (for) bet, 
gjære til (føre, y) det. Mk. Ørabe 
gjorde han, »tgret (gråt) gjorde hane, 
asprang g- han ret tilgagnse; »rodde 
gjore me, alt me årka(de)e, o. 

Gjøren, gjæring, f., gjærsle, f., åt-gjærsle, 
f.; Bedgjøren, ved-gjærsle, til-g. 

Gjører (Gjærningamand), Fgjærar. 

Gjørlig, *ejærande, *gjærleg. 

Glace (eg. J8, funftig, fpifelig 43, 


Meyer), 
mat-is?; (paa Bagvært), — 


skorpe, sukring, 


272 
las, spejl. Meyer. - Glacé- 


—— — B.) Sans handsker. 


— eg. la(te) fryse el. sterkne; sukre, 

er-s, (?); gøre glinsende. 

Glacis (en Fæftnings), mark-brystværn, 
åning utenfor og nedad fra en fæst- 
ing; hal'-b. 

Gid, 


fügen): shan var så f., som han finge 
ejn heste el. »som fuglen til ljøse dagene. 
Mk. are), vel tilmodbe; *glad- 
lege (Abv.), 2: gladelig; A "ett — 
a: munter af Sind; lad-værog. M 

glad, *stor-glad. då i, kjær er 
k. føre, y. 


Gladiator, fægter, slåst-kjæmpe. Lm. 
— fægter- (t. d. stilling). 
Glam, glam, n., >: Larm, Bulder, Gl. 
n. en, n., Sarm, Støt. 
Glamme, glamre(ar), glame(ar), 3: bulbre, 
larme, ſtralde, altså ikke netop „gip“. 
Gifandel, >kærtele, ejtel, n. 
Glands (jfr. Glimmer), glans, m. („vel 
nærmeft 
«krans, «skin; helgenskin; glåing, f., 
glitring, f., skin, n., blænkjing, f, 
gli" m), nå (i Fyrvarteri), g lans-sol, 
H.P.S. Der ftaar G. af det, *det skin 
- idet. Ø., også tir, m., jfr. tire (-de), 
have en vis Glands (i Pinen (Øienå-= 
ft, sier ors ov-sve" gm 
en bis 
stejn, Jfr. WEbelften. 


og Farve, gle'm- 
©. — gline 
(-glejn), glime (-glejm). sneke(i), 
ar, skjene (ski-), ar, sætje skj — Mic. 
skjena-brəd, sneka-læfse, £. Jfr. Ølimre, 
Ølapfi, vir 
apfti, vi — 
Glas gla's, n. 
— J — 


Glas, glas, n. 
ftump; Feki) > 
Fan m., hule Glastugler, brugt fom 


. gla's. 
Sv. glasögon, Jfr. 


glas-bråt(o), Glas⸗ 


Tybholt paa Garn; g.-kvarm, m. (-karm), 
inbue&farm; g-luke, Vinduesſtaade 
(jfr. lem, el; g mile), Gtasftump; 
g -råme, i >: Vinduesramme; g.-rute, 
induesrude; g-skallot, 2: flaldet; g- 
pure 0), Stadsſtue; g.-værk, >: Glag- 
hytte, -puftert; g-ejgd, a: noget 


hon piet *Glas, Glastar, 
itleglas Flafte; g rer 3: Glas⸗ 
far, Fla 


Pr glafuren, glafiren), glase, ar 
- (oftere bet eg. fremmede Drd) glasere; 
lasse? 

ur, over- glassing?, 


ov 
Sias glas- skorpe, 


bakke, 
*glad, *sæ'l (inderlig g.; »han er | 
like sæle), fæ(g)jen, e (gl. n. feginn, sv. 


G. blive, fægnast, fægne 


efter t Glanz”), stråle-glans, | 





Sa jfr. Bragt. | 


Bindueaabning; | 





Glacere — Gletscher. 


ve har „8f“ i disse ord, Tysken „|“ 


at (i (ifer om baade el. bløde Ting, f. S 
, *slejp (J. Lie; jfr. Glibrig); (om 
Bei, gøre), glætten; (om haarbere Lina), 
hå'l (haul; gl. n. håll, sv. hal). ©. 
(itte det) sletfee), jamn. Ø. (fan 
bet glinbjer), slikjande. „S0. — 
d. glat er fun den høitydfte pr a 
glad”, som i gl. n. er = blant, glind=. 
jende, glat. å. uden Lu, nat, G., 
o: fuld af 33 (fet), hålkot. ©. J8, 


hål-is, m., 68. blive (ifet), bålne, an 
hålkast. G. i Grunden (om Jögrunb, 
fom er ſtjult af Sue), svikli)-hål. — 
Sted, hålke, m. B.B. Ø. Stof 
træffe over, slejp, m. Jfr. slepe, 
tjøre paa slejpar (lunnar). Å ie 
lætte-fere, n., hålke-f. 

Gl athaget, skjæg-laus. 

Glathed, glætte, f. (eg. Glidning); (Vær 
rm Beiene, af 38), hålske, f em, 


Glathubet, *krop-god. 
Glatte, slette(ee), strjuke (-strauk). 
pia f., Afglattelfe, stråk(o), 48 
, f. (Polere, firyge, f. ©. Zin: 
men), sil slikje (<te). Jfr. slikje-bejn, «stejn, 
en el. Sten at polere med. 
pis, blå-øjet (Palas Athene). 
å (dan glaven, n. (Landstads 
viser); *spjut (Spyd). T. Glefe, Gleve; 
fr. glaive; gl. n. gladel, gladiel, efter 
lat. gladiolus. 


Glechoma hederacea, sjølvgrede, jord-rev 
(Gunn.), kors-knap. Sør. 
Slemme, gene Cde). ©. efter fig, tg. 
ormaalet, »gange vægen 
gb ng Œ. noget man 
har lært, "kaste bort. Det burde iffe 
femmeg, »det var inkje glejmandee. 
Gom man fan glemme, glejmande. ` 
— til at g. (ifer en Ulykkeſ, ne- 


— glejme, f., glejming, f, glejme, 
n, glejm, m. Mk. *kome, skrive i 
gløjmeboka, kome i glejme, *gange or- 
gjetes (el. or gjedet), glejmast, >: gaa 
i Glemme. 

Glemſom, *glejmsk, *hå-glejmsken, *hå- 
laus, *ør-minnog, uminnog, *stut”-hugsen, 
*hup-stut, — *mis-m., glej- 
sg Meget g., minnelaus. 

aar ETAN sanse, mærke. Hå etter, 
hugse, minnes. 

Giemjombed, minneløjse, f, hålejse, fuy 
gløjmske, f. (m.). 


| Glente (Falco milvus), "falk? *hauk? 


Gletfjer (t. Udtale af fr. glaciers, af fr. 
glace, 98), isbræ, jøkel, m. 


Glib — Glo. 


273 


Glib (Garnrufe med bred Wabning, enea (Sten, fom adfliler fig i 


til en Ring af Træ), gli'p, m: 

Glid: fan paa G., lejpe (-te); skjøte 
(skant) Somme paa G., rape, ar, 
rase, ar, låsne(o), *kome på rås, låse(o), 
ar, kome på lå's/o), kome på løjpti, 
renne (ran): shan r. stae, »han skaut 
stas, 0: gled og faldt, 

Glide, glide (-glejd), 

(skrejd), glætte (-glat), rape, ar, rase, 
ar (sv. rasa). »Ejn g glat han, ejn 
g dat hane. —>Det rapar ej stjærner, 
5: falder et Stjerneflud. >Tidi rasar 
snarte, (Falbe ub af fit Beie), sleipe, 
ar, skride (-skrejd), rape, ar (B. B., 
glætte; (fyrte), rote (-raut); (løbe, f. €. 
om Baad, Glæde), skjote (skaut). G. 
paa Bunden (fom Anker, Dræg), krake, 
ar. ©. bort, sige undafn). ©. fra 
hinanden, *sige sunder. G. hen (firide, 
om Tiden), lide (-lejd). G. los (glippe 
af Haanden), slepre(i), ar (slapre, ar). 
©. ned, rape, ar, skride (-skrejd), glæppe 
(glap). Jfr. Styrte ©. ud (fade), 
*skjøte (sdet skaut unda hånom føternex). 
©. ud (fomme ud af Fugerne), skjøtast 
»kantarne have skjotest ome): 6. meb 
ben (træde feil), rape med foten, 
snåve, ar (dv. snåving, f.), skrævle, ar. 
G. med Billie, for Moro, *skrejde seg, 
renne seg, *skride, løjpe (te), sigle. PE 
vindjelig, skræppe (-skrap'). 6. ſagte 
(ffribe langſomt afſted), sine (-sejn), mare, 
ar, sige (-sejg). 2Ha 
2: gled Iangjomt forbi. Fan til at g., 
renne (-de), lejpe (-te), skrejde (-de). Mk. 
ake, åke(o), åte(o), tokke, skuve (-skauv), 
då (futte). ragt til at g., lejpt. 
lidende Masfe, skrede(i'), f. (skriu, 
skruu, skrue), skrej(d), f. 

Ølibebane (fraa), skrejde-bakke, m., 
renne-b., rennar-plas, -stad. (Flad Bane 
heter skjej, n., frenne-skjej). 

Ølideføre, - renne-føre, n. (rennar-før, 


-føre). 

Gliden, Glidning, raping, f, ra'p, n 
glet, m, glætting, f., ras, n, løjpt, 
f, skred(i'), n; (fangfom), sining, f, 
siging, f. 

Gliedermann, halling-man. Jfr. Mannefin 
(fr.). H. P. 5.: led(dje-dukke, sprælle- 
man(d). Mk. nikke-dokke. 

Glideftof el. -rulle (fom Underlag for 
Noget, der fal træffes el. {lebeg frem), 
lun, m. Gl n. hlunnr. Uen ©., 
*unne-laus. G. lægge ned, lunne, ar. 
Dr. lunning, f. 

Glimmer, gåing, f., glemli'), n., glitring, 
f; (Stabs og Fijas), fjegl, n. Dertil | 


„lidet bengel.”; skride | 


»Han sejn fram-ome, | 





fjøgle, o: prunte. ©, el. Flitterftans, 


glim, n., kru's, n 


tim fante og bøielige Blader), e 
sølv, k.-gul', n. 

Glimre (glindje), glanse, ar, glitre ar; 
gå (gl. n. gljå), gleme(i), ar, glime 
(-glejm); brikje (-te); (ifær i afbrudte el. 
enfelte Glimt, om Solen), brækje (-te). 
Sv. glimma. 

Glimrelyft, skit-læte, f. 

Glimren, glemingfi'), f., skrip, n. 

Glimrende, *briken. 

Glimt, blenk, m, skimt, m. Et ©. af, 
ejn glyt av. Lm. 

Glimte, glitre, ar, skjøme, ar, skimte, ar, 
glæse (-te), fglimte, bleke(i"), ar, blekte(i'), 
ar, kvite, ar, blakre, ar, brage, ar; 

*bragle, bre(d)e, ar, blinke, ar, brå (-dde), 
(om Nordlys); tindre, ar (tintre); {tyje 
igjennem), glise (-te), glire (-te). Det 
glimter af Kirfen, »det kvitar på (i) 
kyrkjas. Det g. i de hvide Tænder, 
»det kvitar i tænnerne». Jfr. Blinke, 
Gtindje. ) 

Glimten, glising, £ 

Glimtende, glemen(i'), om luften; (flyet 
med [øje Melemrum), *glanot, glejnot. 
Se Himmel. 

Glindſe, gleme (-glejm), glo (-dde), slikje 
(-te), tire (-de), ar, skine (-skjejn): adet 
skin i dets, 5: ftaar Glandö af bet; 
glore, ar, gløse (-te), glanse, ar, blænkje, 
(te); glitrefi'), ar (sv. glittra), lyse (-te). 
»Hesten var så fejt, at det slikte i hårie. 
fr. limte, Glimre, Blinke. 

Glindjende, glitrande, gloleg, glesen, 

*slikjande å blant). Mk. slikje-søleje, 

f, >: ge Bomi. ©. Brød, jfr. Naa- 

melt. ©. Ting, glor, m Smaa g. 
fetter, f. €. i Sten, glitter, n. G. i 
uden af Sved el. Fugtighed, *m 

svejt. Jfr. fmo, *mo-varm, 3: hummer- 

varm. (Giat) og g. være at fe til. 
slikje fe. G. gjøre, jfr. Glands give. 

G. glat, slikjande; g. fort, *skin- 

svart. 


Glip (at noget glider, løsner), glæp", m. 
(e). aa OG. af, *gå imist, *slå imist, 
Fpanga til glæps; jfr. *imist. »Det skal 
være miste (myst). 

Glippe (ifr. glide ud, blive rokket), glætte 
(-glat"), glæppe (-glap"), kvæppe(-kvap"), 
dragne, sletneti'), skrekast(1); (flan feil, 
skjotast (»det kan let s.e); (flan Riit), 
klække (-klak"), klikke. G. med Øinene 
(af Frygt), blunke, ar; (uvilfaarlig), 
blinkefar) plykkje (-te)? Som fet glip- 
per, *glæpsam, *glæppen. Dv. glæp- 

ing, f, Glippen, 

Glo (Ipfe, tindre), glo (ar el. -dde), glose 
(te), glore, ar (gl. n. gl6a); %. (ftirre), 
kone, ar, kope (-te), kote, ar, gape (-te). 

18 


274 


Jfr. glo (dde); glose (te). ar 

— de stk, fire eidet, ar, 
pe (te, 

Globus, kugle, især kugledannet jord- el. 
himmel-kort, kugle-kort. 

oe bry), gloande, glo-raud. Bære 

*glød 
oh „ jfr. 0 hæder, navnkundighet. 


ere, ære, højhet, herlighet; Æren (som 


Oker helgenskin, stråle-krans (på tegning, 
om en helligs hoved). 

Gloriere, rose sig STÅ — av, være 
kry av, gjere sig til Jfr. Juble 
Dovere. 

Glorieux, ære-ful', pris-værdig, glans-ful'; 
stortalende, skrytende, 

Gloſe, Gloåfe (eg. Tunge; Tungemaal), 
nyt ørd (før læseren næmlig), ny-ord? 
sjældentel.ukænt ord ; fræmmed-ord; *fant- 
O., *slæng-0., ”spi't-0., fsnej'-0., spydighet. 
Jfr. Gluffer, potte». Randglosje, rand- 
tyd(n)ing, r.-mærk(njing, vedtegning el. 
utlæggelse i bladkanten, i randen. 

Glosfarinm, ordsamling (især av sjældne 
el. avlagte el. fræmmede ord); ord-tavle 
(H. D.), ord-liste (ikke »fortegnelse«). 

Giosſator, utlægger (av ord), ord-tyder, 
-tolker. 

Glosſe, se Gloſe. 

Glubende, *glejpen, * 
9: *sluke, *svæl(glje. 

Glubſt, *glu'p (  Jjælben"), — m.- 
gjær", m.-fræ'kle); (om Dyr), pre 
Gl. n. skæðr, 3: ſtadelig. Jir. Driftig. 

— snej'e (-de), nejse (-te), snikke, ar, 
— kje (te). 

Øluffer, spi't-ord, n, *skarv-o., *skam-o., 
Ffant-o., *snej-o,, *hå(dlings-o., nejsing, f. 
Jfr. Spot, Spotte m. fl. 

Glug, glugge, m. Studt for G., *komen 
i sumpren, Forsumpra". 

Øiut, i dansk = et litet barn, uten hen- 
syn til ken. I * er glunt det samme 
som gut. Sv. glunt, 3: »sterre gosser. 

GSlutings, *klejmen, klejmsam, klæssen, 


klæssot(e), *klejsen, *sejg, Timbåldig (lim: | 
„bet føbe Princip | 


vagtig”). Jfr. Rimbrig. 

Glycerin, olje-søte? (2: 
i Dlierne". Meyer). Jfr. sjøbe, -sote i 
Stenføve, *stejnsete, *skarsøte (Entian). 
Jfr. Sødme. 

Glyfil og pk, billedhugger-kunst, 

stenskærer-k. Meyer. 

Sly, ut-skåren, Tundbilled, mots: flat- 
billed i tegning el. maling (jfr. skilnad 
mell. stereometri og planimetri). Rund 
er her = stereo- el. plaftijt. 

— mejtelværk-samling? (*mejtel, 

m, tr Meifjel, >: Huggejern). Omfatter 


glupande, av *glupe, | 





Gloende — Gnide. 


både billedhugger- og billedskærer- 
arbejder. 
|Sie», glæde, f. (e), fægne(e), f., fagnad, 
(gi. n. fagnadr) fægenskap, m., 
more, k hugnad, m., sællejk, m., hugge, 
m., byggje, ny hyggjelse, n., fægele), 
f, — glædskap ; sæle, f. Jfr. Fornøielje, 
Syd, eee. G,, taabelig, skit- 


Glæde, H glædje (-dde), fagne, ar, fægne 
Gi j år hugne. Almindeligst: glea, glee. 
fig, fagne seg, fægne 5., fægnast, 
je s., glædjast. 
Glædelig, *fægneleg(e), ”hyggjeleg, hug- 
sam, *glædeleg, *glædsam, *hyggjesam, 
*hugnadleg, *huggeleg ; (høift behagelig), 
sæl; sej sæl stunde, »sæle dagare. 
»Nå(0) var det inkje sælt å være uter. 
©. Tidende, fægens tildjend, f. (fejens- 
tiend). 
Glædelgs, *glæde-laus, *hyggje-l. 
—— hyggje-lejse, f. 


| Glæberig, *glæde-rik. 


Gjlæbesbag, glæde-dag, m. 
Glædedrud, fysne, f. »Denne fysna fær 
— ender. — 
ædedinnrer, fægeste 
Giø», iofd), f.; f. gle(de)r (gl. n. glóð); 
(bren ende), *værme-glod. Hob "af Gløder 
— Ildſtedet, glo-dunge, m., g.-haug, 
m., skjøre, f., glese, f. Mk. glo-skjøre, 
f, Emmer; jfr. ej-myrje (å-m., eld-m,), 
Afte med Gløder; glo-slejv, 3: ea, 
Gløderne paa Jldjtedet beffe, rake 


— r. ljoset, r. gloderne, *skare 


Gige. (opa løbe), fglede, fglese, 

Glodhed, — — Glødljed være, gløde 
(-de). Gl. n. pe 2; 

Ølødning, glesing, f., gle's, m. 

Gnafte (tygge Herlig), knaske, ar. 

Gnav, gnag, n; (Dverhæng), gay, n, 
gnyssel, m., attergny, n.; (gnaven Peri.), 
fen) hus-g., græt", m, 9: grælten 

erfon. 


Guave (bibe, gnide, fubbe), gnage (-gnog), 

#nage, *jarve, rei Gaile. nagge 
(sv. nagga, bibe), fnafse. G., om tr, 
— — — ar, skure, ar, 

ke, ar, tj dde), ame, ar, nyggje 
å någ’, 9), ag , #skave. — 
ted (Saar), någ(o), n, skaving, f., 
gna'g, m., am, 


na 

Ønaven, nag, n, någ(o), n.; (vanitelig), 

jfr. Branten. 
Gneid, se Granii 
Gnid —— " get”), f. Å 
Gnibe, snildje (-de og gnejd), gnekefi), ar 
(kneke, en neke(i'), ar, gnue, ar, gnure, 
ar; jfr. knyre (-de), 2: frpite, BENS 
skure, ar, gnage (gnog, gnæge 


Gnidning — Godhed. 275 


nagge, ar, mnugge, ar, nyggje (-någ)| 


någget, o); ame, ar, gny (-dde), fure, 
ar, mele, ar, snugge, ar, 3: flubbe; må 
dde), tjåke, ar, tå (kjå), -dde. Jfr- 

tubbe, Sfrubbe, nate, Guides (for- 
graves), tjåne, ar. Mk. »båten nyg seg 
mot bergete. »Selen hæv' nogge hæ- 


stene. 2. (Bære fmaalig, fparfom, gnie, | 


ubbele fparfomt), *mele, pine (-te), pire 
«te), gneke, i (kneke, neke), ar, klype 
fre gnaure, ar, gnigge, ar, nigle, ar; 
flå fluge-foten. G. ind i, turke på (ar), 
t.ini. Gnidende, *nuggen, *gnagsam. 

Ønidning, am, n, gneking(i), f, nag, 
n, gnaging, f., gnuring, f., nug’, n. 
Bed ©. fide, nyggjast. 

Ønidre (gjøre noget altfor faat), gnitre(i'), 
arn Dert. gnit(te)r (i), n, >: Hberlig 
maa Figurer Strivning, Tegning, 


ftjæring. 

Gnibfel, jfr. Gnidning. 

Ønier, gnekar, m. (i), gne'k(i), m., knek, 
m., knipar, m., kni'p, m., nau(dja(riman, 
m., pir, m. (pire, f.), pining, m., piring, 
m., pist, m., niding (niting), m., kly'p, 
m. (klype, f), gnaur, m, sulting, m., 
iglar, m., smule-gråt, m., smæling, m,, 
oftere små-s. Gl. n. smælingr, 3: uber 
tydeligt Miſte. G, fom maa ud med 
en Gabe, »det sprat hål på nidingen«. 
Mk, og »det vært ingen niding negde. 
Jfr. sv. smulgråt. 

Øuieragtig, Ønidff, goeksamli), gne! at), 
*nidsk, *pruten, knekjen (nekjen), *sår, 
*små-sår, *melen, *tiglesam, *nau(djar- 
fængjen, *knipen, *mat-sår (masår), *pine- 
sam, *pinen, *piren, *lusot, nå-nøjten, 
*klypen, *klypot, *blå (sv. blå), *nauv 
ge Jfr. Gierrig, Karrig, Knap, 

maaliga. G. Husmoder, pire, f. &. 
føde, udſulte, pine (-te), pire (-te). 

Guieragtighed, jfr. Guieri. 

Gnieri, meling, f., tigl, n., tigling, f, 
klyping, f, gnekingii), f, pinsle, f., 
paudardom, pruting, f; Cumpent 6&.), 
nidingskap, m. 

Gnift, se Guieragtig. 

Ønift, gnejste, m. (knejste, m., nejste, m.); 
tandre, m. (gl. n. tandri, Jib). Mk. 
gnejste-få'k(o), n., Drev af &.; g.-fos', 





k.-ord, fynd-o. Jfr. Fynd, Fyndig, Strø- 
tanier, Strøgodé. 


Gnsmiffe Digte, strøtanker på vers. 
Gnomon, viser (på solskiven). 
Guoſis, kunskap; højere k.; lønlig k. el 


lærdom; indre åpenbaring. 


Gnofticiåme, lon-lærdom? løjndarlærdom? 


(efter * løindar-brev, -ord, -råd); fore- 
given åpenbaring. 


£ 
Gnoftifer, (foregiven) inblåst el. invigd 


gransker; løn-lærd? 


Guy, gny, m., buldring, f., stå'k, n styr, 


m. (n.), du'r, m., sma'l, n. (m.), sjat, 
m., leverne(i), n. (levan, læven). Jfr. 
Støi, Larm. 


Gnægge, knæggje, ar; (fagte, om — 


humre, ar; knisle, kåkrelo), ar, bråggeļo), 
ar, bræsje(e), ar G. flærtere, jfr. 


Vrinſte. 
| God, *go(d),*hæv, snil” (J. Lie); (drøj), hål (0): 


sej h. tunnee; (velvillig, bjælpfom), 
raust, Altfor g. (føielig), ”famte-god. 
Mk. og godtul', m., -tulle, f, -fjålle(e), 
f. NMjæbvanlig g., *ov-god, *då-g» Jir. 
Godmodig. Blive g. med Tiden, *god- 
jære seg. Bær faa f, gjær så væl! 
Sage før g., *god-mæte (-te). Godt! 
Fjajal (jajja, jæjja). Saa godt fom. 
Fil å kalle: shan er skuldfri til å k.e, 
sdet er avgjort til å k». God — bedft : 
snår det beste kjæm, må det gode viker. 
God Dag! (til den, man møder paa en 
Bei), *god dag! *godt mot! *guds fred! 
*sit i frel gak i f.l; (naar En iræber 
ind i et Qu8), guds fred! godan dag! 
god-dag! g. kvæld! osv. (Gode Dage, 
god-dagar, m, fl. Mk. goddags-fugl, 
fom lever flot og mageligt Sv. god- 
dags-pilt. G. Gaard, Jord, *ej hær 
jord. I * er god iblant = beste (slag), 
såsom: god-korn, n, god-el, n, go'- 
ved(i), m. Mk. god i sammensætn.: 
*god-far, 3: VBedftefar, go'-mor, Bedſte⸗ 
mor. Jfr. *godforældre, o: Bedſtef.; 
god-barn, ə: Barnebarn; *godså'n(o), 
2: Sønne: el. Datterføn; *goddåtter(o), 
a: GSønne- el. Datterbattér. *God- 
gælder her altså både fræm-ad og til. 
bake. Se ogsa: Bebfte, Dlde-. 


Goddædig (t. gutthåtig), *godgjærande, 


velgjærds (-folk). 


Strøm af ©.  Gnifter forude under|Gyde: et Ə., "god ting. Jfr. tåen ting 


Hammeren (om Jern), sindre, ar. 

Øniftre, gnejste, ar (knejste, nejste), 
tandre, ar, tindre (tintre). Jfr. Tænbe, 

Gaeta F 

ng, gnejsting, f. 

Gnome (jfr. Dæmon, Genius, Mand), vætte, 
nisse, tus’, m. Mk. berg-ånd, jord-ånd, 
natur-ånd, 

Guomer, >tankespråke, kærne-sanheter, 


= bette Ejn ting — noget. 
(moralit) ©., "det gode. e En til 
©., *sjå ejn til godes (goda). Fil ©. 
gjøre, godgjøre, se Gubte (Gotte). 


Godgjørende, *god, *vælgjærsam, *raust. 


Jfr. Gjæitfri, God; Artig. Mk. *væl- 
gjærds-folk. 


Godhed, god-hug, m.- Hav den Œ., at—, 


*vær så raust, at (å) . . . Gave ©. før, 


276 


hævskap, mM., gjæft, f., gjære, f., gjær- 
lejk, m., gjævskap, m godskap, „oftere” 
godhejt, godvilje, godlejk, m., gode, m. 
(gl. n. godi). Jfr, Gaver, Fordel. »Det 
gjærer inkje nåkon godes; jfr. dansk: 
bet gjør ingen Gode, G. før En, *god- 


vilje til. 
Godhjertet, hjartig, *god-h., *blidsleg, 
snild), *god-lyndt (Fr. Bg.) *god- 


kyndt, *god-kåtta(d), godig, god-sinna", 


god-vær. 

Godhjertighed, snil(d]skap, m., godkynde, 
n., godvilje, m., snildhejt, f. 

Godljende (efter t. gutheifjen ?), san'-kænne, 
samtykke, gå in på, like; gilde (Lm.), 
sv. gilla, >: lade gjælde. 

Gjodlidende, godlidande, godlåten, godsleg, 

voren, omgjængeleg; *hyggjeleg. 

Godmøbig, *godlåten, mejnlaus, fgodvoren, 
odslig(]. Lie), snil (J. Lie). Se Gobbjertet. 
Godmo ig og fvag Perſon, god-sau, m., 
dot, m., god-fjot, m. (?), god-tul, -tulle, 
f., god-fjolle, f.; god-mænne, n., mejn- 
løjse, f, o: en Niftadelighed. 
godmenni. 

somrene godlynde, n. GL m god- 

i 

Gods (vørligt, Løsøre), varer, ejendom, 
medel(i), m., gods, n. Jorde⸗G. (jorde)- 
gods, n., ejgedom, m., gard, m., bruk, 
n Stam gods, ættegård, odelsgard, 
odelsjord, f. obs, jom er fendt, — 
fom Eieren iffe felv medfører, *sende- 
gods. Med alt fit ©., *med pik og 


ak. 
Gapsbejidder (Broprietær, t. Gutbeſitzer), 
ejgar, m, jorde, storbonde, herre- 
man? Jfr. Mand, mægtig. 

Gobseier, jfr. Godsbeſidder. 

Godsligt Miſte, god-mænne, n, god-sau, 
m., mejnløjse, f. 

Gobtbefindende, tykke, god-t. (efter sv. 
godtycke?), skjøn (skyn); n., vilkårligt s. 
(Molb.), frirådighet (Molb.), toknad, m. 
Holb. har godtfindende (Molb.). 

_ tykkje, n. = ,2htfe, Mening, Stjøn”. 

Godte (Gotte) fig, nåsse seg (0), ar, kose 
s. (ar), gode s. (ar), godgere s. (ar), 
nere s. (-de), låste s. (0), ar, make s. 
far); kårnåsse (0-0) seg. ,Dunkelt". 

Øodiroende, *ruskyldog, *truen, *god-t., 
*sau-fængjen (eg. faareagtig); godig, en- 
ate 

Godtytfe (jfr. t. Gutdünken), tykke (H. D.). 
Jfr. Gobibefindende. 

Godvillig, *godviljog. 

Gold, ukjem (jfr. ufrugtbar), *tur', *gjæld, 
fom Handhr 
jord), *skrin, *mager, *skarp. 


Som 


GL. n | G 


I * er) 


Godbjertet — Grad. 


hug-bære (-bar). (Fuldfommenhed, Værd), | 


har været gold to War (om Ko), *vi- 
gjæld. »Dej hava tvo kyr, som gange 
turres. »Kua vart ture; mk, *mjelke- 
tur. Œ. noget, *skrin-voren. Ø, blive, 
*skarpne, skrinnast; (om Sø), tårnefo), 
ar, *turkast, gjældne, sine (ar og sejn), 
s. op (hører efter I. A. til sine, 'sejn, 
som altså også eg. er = bli tør). Sv 
* sina, >: hen⸗, ubtørre8, f£ e en Del. 
Œ. Jord, skrinne, f., s.-mark, f. 
Mark, jfr. Stræting, ftenet. 

Goldamme, ter-amme. Morgenbl. 

Golf, bugt, hav-bugt, bo'g), vik, £ 

Gondol, båt, lystbåt, telt-b. (H. D.) 
»ballon«-kurv. 

Gondolier, båt-fører. 

Gongong, klang-tromme. H. P. S. 

Gople, se Metuje. 

Gordiſt Knude, jfr. Knubde. 

Gorgo el. Gorgone, skræmsl, n., folke- 
skræm{m)e, f., spekels, n., båbbe(o), 
m., buve, m., båkke(o), m. Jfr: Bufe 
mand, Stræmfel. 

Gorgoniſt, rædsom, fæl. 

osſips, små 





-prate Sv. 

| Gutte fig, se Gobte fig. 

Gourmand, slukhals, m., krås, f, mat- 
krok? Je Lætfermund, Fraadfer. 

Gourmandife, slukenhet, grål, m., *mat- 
g. gråde, m. Mk. *grålig, 2: graabdig. 
Jir. Graabighed. 

Gut, *smak. 

Goutere, finne smak i, like, ar, synes om; 
samtykke, gå in på. 

Gonvernante, lærerinne (» private), opdrager- 
inne (kortere: -ske). 

Gouvernement, riks-styrelse, styrelse; (i 
Rusland), regerings» kredse (-krins,-kværv). 
Jfr. Regjering. 

Gouvernør, lands-hevding (h. over et land- 
skap el. en stad); stathålder, styrhålder. 

H ES, 

| Grace, — tåkke{o), f.; ynde, tækkelig- 

het kke(o), m. * 

Gracienx, yndig, livsalig, (»intagende«), 
— —— nådig KG — »hulde 

O ti 


< 





gildet, kaſtrerety)/ om | 





Grad (Maal, en Del mere el. mindre), 
mon(u), m, (rejn m. størree, »ejn god 
m. mindre«, 3: meget mindre), må't, n., 
lag, n. (»i grovaste, finaste, hardaste le). 
Ø. (Zrin), steg(?), tråppe(o)-s., fet, n. 
Jir. Trin. G., afademiff, akad. værdig- 
het. Magifter=, Doftor-&,, magister, 
doktor-værdighet. Jfr. Atademi, Uni- 
verfitet, Doktor ofo. J den G., * 
måta, *så pas' („nyere Brug”). høj 
©. (meget), *rettelege, *story rt, 
#storom (*stor-bælje, -eten, -gaule, -glad 
«gråte, -logleg, -smælle); også *så (so): 
*det regner så. *D'er så kaldt ute. Jfr 


Gradation 


- Dvermanbe, Dverorbentl. I høiefte &., 
… Fofsaleg, ofselege; i fe lag, *mest: 
shan strævar, mest han vin'e, bet mefte, 
han formaar. G., høiere, øver-(y)- 
mon(u'), m. J pasjende G., *måta, 
måta stort. Rette G., måt, n. (»d'er 
vandt å råke måtete) Med måt, a: 
med Maade, i pasfende ©. Mingelre) 
©., *halv-, f. e. h.-glejmd, -stor, -tulla”, 
-vaken. Grader, streker (Folketid.): 

— strekers frosts. j 
radation, »trinfølge«, stigning (trinvis). 

Graduere (ved Univerj.), grad-hædre; (ellers) 
grad-dele. H. P. S. 

Gradvis, jfr. Sukcesfion. 

Grafik, skriftkunst, mere omfattende æn 
skrivekunst, tegne-k,, maler-k., som alle 
har med flatbilleder at gøre, 
Plaftil, som ger rundbilleder. H. P. S. 

Ørafiff, skrift-, skildrende, tegnende. G. 
Figurer, skrift-tegn, G. Forftjel (f. &. 
mellem d og ff), skrift-skilnad (3: i bok- 
staven, i skriften). 

Grafit, blyant, kul-blænde. 

Gram (vred), *gram. Gl. n, gramr. 

Grammatif, mål, »språke-lære (Lm.), 
-piogia (2: måls). H. P. S. 
Målkunne (Lm.) skulde da tyde Filologi, 
GSprogbibenffab, i likhet med jordkunne, 
landkunne (om Geografi. Kunstordene 
til Grammatiffen er ikke intagne i denne 
ordbok, da de kan finnes i nyere lære- 
bøker, flest vel i dr. E. Jessens Dansk 
sproglære« 1868. 

Grammuatifer, mål-kænner, mål-gransker; 
sspråkelære-» forfattere, mållære-skriver. 
Grammautiff, -titalff, mållære-, i (over, 
efter, vedkommende) mållæren. G. Under- 
føgetje, undersøkelse vedk. mållæren. 

. Rorrefthed, riktighet efter mållæren. 

Gramje (med Hænderne ligeſom for at 


førede el. bortvifte, plufte el. røre i| 


noget; jfr. amle, Gribe om Hg), gråpe, 
ar (dv. gråping, f,), greipe, ar (dv. grej- 
ping), kramse(ar), "kravle, kavelar), kåve 
(ar), *kafse, krabbe, ar, råle, kråle(ar), 
krafsejar); (fnappe efter), *hæmsele), 
*hæme, græme (-de), kangle(ar); (nappe 
hurtig), grejpe(ar), gripe (-grejp), trive 
(-trejv, -de), knipe (-knejp), knipse(ar), 
knippe(ar), tikse, ar (>: flibe, rive, ruſte, 
vøre i), handske, ar. Gl, n. gråpa. 
Grams (Forjøg til at bide el. gribe noget), 
glæfs, m., glæfsing, f. 
Gramjen, Gramfing, hande-krafs, n., krafs, 


motsat | 


— Granum. 277 


bar, n., bord, n., -holt, m, 3: [iden 
Granſtow, -kongle, f., -kvåldje, f, tar, 
n., Granmoé (Usnea), -skog, m., -stuv, 
Granftamme, -timber, n, -tuste, f., 3: 
„lav ©. med bred Top“. 

Granat, brand-kugle, spræng-k. (H. D). 
Jfr. Bombe, ftørre. Bear — 
kunde brukes om et brandskip). H. P. 
5. ©. (Edelſten), «delblod. H. P. S. 

Øran(d) (jfr. Smule), kråte, f. (0), grand, 
m. (n). Isk grand, n, sv. grand, n. 
Jfr. dust, f., suft, f, luk’, m, pele(7), 
m., tære, n., smetter(i), m., smule, m. 
Se Smule. 

Grand, *gran', *grej; (grandgivelig, tybe- 
lig), gran, *gleg', net, *grejnleg. Mk. 
foran"-synt (gleg-s.), g.-hejrd, >: granb: 
feende ofv. 1 

Grand-, eg. for: G.-Mama, *be.iemor, 
*go'-mor, f. G.-Bapa, *bestefar, *go- 
far. Grandonkel, *beste- el, *god-far- 
bro(dejr el.-morbror? Dertil vel *beste- 
faster el. -moster om Grandtante Hos 
os vil beste- hær svare til beste-far og 
beste-mor, likesom «grande i fr. sættes 


til père og mère så vel som til onkel og 
tante. H. P. S. har højonkel og hoj- 
tante. Men da skulde det og ha" het 


højfar og hejmor om bestefar m. m. 
Jfr. Fader, Moder, Bedftefader, Moder, 
Didefaber, «Moder. Grande i Spanien, 
en av rikets »storer, høj-adelsman, mot- 
sat Hidalgos, o: fimple YAdelsmænd. 
H. P; S.: stoør-adelsman. 


| Grande, granne, m. 





Girandeur, storhet, værdighet, højhet. 

Grandezza, storlåt, m. (Lm., efter *stor- 
låten, 2: fioragtig), stor-læte, n., for- 
nemhet, højhet, værdighet. 

Grandios, hej, stor, ophøjet, storslagen, 
sstorstilete, »majestætiske, storlaten (H. 
D.), stor-»artete. 

Grandivjitet, storhet, storslagenhet, maje- 


stæt. 
rie (t Vhiſt), storstikker. H. 


Granit, *raud-kerning(y), m. (Lm.), 3: 
rødfornet Sten, , Stenart med røde Kjert- 
fer”, Ellers *grå-stejn, kamp, m., 

kampe-stejn, „om Granit eller neia 
Granitjaft, fast som fjær. 

Graumos gran-lav, n, grå-lav, m; kråke- 
lin, -stry, n. Jfr. Birfelav. 

Granffe, grænske(e), ar, ransake(ar), rekje 


krafsing, f, kav, n., kaving, f., grej-| (te), lejte(ar); *drefte(y), ee), 
ping, f., tiksing, f, kravl, m, krav-| grave. 
ling, f. | Grannløs, kornet, komig. 
Øran (Træ), gran, f. (grån, gren). Gl. n. (Granum: eum grano salis (eg. med et 
ar). Jfr. Naaleiræe. ©, med | Korn af Salt), med ånd, med forstand, 


grön 
meget blpd Bed, *soppe-gran. Mk. gran- 


m, skønsomhet, ikke efter bokstaven. 


278 
Grasſat: Igbe g., *Ayle) gal, løpe gal; 


gå på skej; gøre gate-uordener. 

øsasjere (løbe gal, grasfat), gjejse, ar 
(jfr. gl. n. geisa, 2: ftorme frem), gå 
på skoj; (om Sygdom), gripe om sig; 

fare, rase, hærje. Dertil farang, ma 

farsot, f. Jfr. Epidemi, Omgangsſhge 

Øratiale, gave, gengæld, godtgørelse, 
vederlag, forskylding? (av *forskylde 
en noget el. for noget), påskønnelse, 
(en) velunnelse. H. P. $. 

Øratie, ynde, yndighet. De tre Gratier, 
de tre yndigheter, »huldgudindere (Bag- 
gesen, efter t. Holdg. ). Jfr. Grace. 

Gratififation, jfr. Gratiale. 

Gratis, ukjøpt, frit, "til givendes, "til 
giving. 

Gratift, frilærling; frimedlem (2: fom itte 
betaler Kontingent el. Tilſtud). H. P. 


S.: friganger. 

Øratiftpladö, -Stole, fri-pl., frisk. Fri- 
skole brukes nu o i annen mærkelse, 
omtr. som frikirke, frilæge. 

Gratios yndig, yndeful. Se Gracieur 

Gratulant, lyk-ensker, -anskende. 

Gratulation, lyk-enskning. 

Gratulere, lyk-enske, ønske tillykke. 

Grav (Fordhbning i Jorden), gro'p, f 
(H. L.), (sv. gro'p), veite, f., håle, 
(0); græft. f; (til Sia), grav, f, gråv(o), 
f. Gi. n. gröf (grafar, fr). Den, fom 
graver en Grav or en anden ofv., »den 
som græv ej græft 
sjølv stupe ie. »Den, som gildrar åt 
ejn annan, han gjæng i ej gildre sjølve. 
Mk. *fylgje til jor(dja, 2: følge til Ø.; 
*grav-bakke (g.-stad), 3: ØGravfied; grav- 
fæste, 3: jorbfæfte; gravfæsting, f.; grav- 
haug, me, graving, 2: Øravning; også 

= Stab, Arbeide, Smerte, ag, VEng- 


ftelje; grav-lagd = graven, 3: begraven; | 


grav-minne, n, (g-kros', -stejn, -skrift); 
v-rust, 3: tærende Ruft f. E. paa 
nibe; gravsam, 2: ftræbjøm, også flittig 
til at fritte; grav-salm, m., -sång; grav- 
stikke, f. (på't, o, n); legstad (gl. n. 
legstadr), 2: Gravfted. 
Gravamen, anke, klage. 
Grave (rode i Jorden), grave (-grov), rote 
(ar), påte(o), er (sv. påta), grovle(u'), ar, 
øvle(y), uke (båke, 0, buke, sv. 
böka), måre(o), ar, *skjære (2 vatnet skjær 
seg in under bakkens), håle(o). Grave 
i * brukes mere æn i norsk-d. I * er 
det — 1. grave, begr., 2. fritte, forſte, 
3. nage, ængfte, 4. — ftræve, 5. frige 
fom en Krage el. Ravn. 
Graver, gravar, m, 


Øravere, 1. skære ut, *in, 


ut-grave, | 
*prave, prænte (Molb., H. D.), pitele)? 


Jfr. stikke (i kobber, stål), kunst-stikke 










| Øravitetifl, alvorlig, 


åt ejn annan, skal | 


Grassat — Graa. 


P. S.), riste. Jfr. Indgravere, Ub= 
jære, Ubfy. Graveret (udjftaaren, om 
Splvtøi), *åreven. %. gjøre mis 
(graverende Omftændigh.), mistænkelig, 
mist.-gørende (omstænd,). Graverende er 
og = tyngende, (brede-)skærpende, »føre- 
værrende. 3 

Gravering og Gravure, sten-skæring, 
stempel-s„ kobberstik, stål-s. (-skæring, 
-skur?), drev(i'), n. („paa Sølv og andet 
Metal”), gravster, m. (gravst), kråting(o)? 

Graving i Jorden, bauk, m., rot, m., 
roting, fy grav, n, graving, fy på- 
ting(o), f. 

Gravitation, tyngde, tyngde-kraft, tryk, 
dragelse, stræv (henimot), tilstrækening. 

Øravitere, tynge, trykke, stræve (ved sin 
vægt), dra(ge), drages (imot et annet le- 
geme), stævne mot. Lm. 

Øravitet, tyngde; alvor, værdighet (også 
søkt, påtagen værdighet); hejtidelighet 
(i Bæfen, i Holdning). Mk. *værdlejk 
= *værdskap, 3: „Barb, Betydenhed; 
Berettigelje, Fortjenefte". 

højtidelig, vigtig, 
hej-» forneme, vøridjeleg(y). Jfr. Gravitet. 

Gravften, minnestejn. 

Gravure (?), stik. Se Gravering. 


f. | Gravøl, grav-el, n., likvejsle, f., sjaund, 


f., ærve, n, sælabad, n., lik-fær(d), f, 
lik-bor(d), u. 

Gravør, kobber, stål-stikker, stempel- 
skærer (træ-s.), billed-s., form-s.7 kunst- 
stikker og grav-stikker. H. P.S. 

Grazie, se Gratie. 
Graa, "grå. G. med buntel el. noget 
mørt arve, ijær om Hefte, *huskor = 
mørk(y) ulsblak'; jfr. høskot(y') = høske- 
grå, 3: graalig, graafprængt, med huskot 
farge, 2: bvibgraa. Heſten kaldes husken 
el. huskot-gampen el. ul(v)s-blak' (= ee 
blak), o: bvidgraa. G. med blad 

Stjær, *hejd-grå (*hejd = lys; gl. n. 

hejör, >: far). Se g. ud, gråe (ar og 

-dde). Mk. og *grå-aur, Haard Grus: 

jord med graalig Farve; *grå-bejn, >: 

Ulv, gråbejn-sild, 9: tildels ftor og mager 

Binterfild; *grå-berg, >: Klippe af Graa: 

ften, Urbjerg; *grå-blak, bleggraa; *grå- 

bu (sv. gråbo), 3: Artemisia vulgaris, 

bu, bu-gras, bu-rot; *grå-dyr, 2: 

Nenddhr; *gråe, m., >: Granhed; *grå- 

flækkot; grågås; grå-hå — hå-gjæle 

(en mindre Saiart) ; *ørå-hærd; grå- 

imot (=*apal-grå), 9: graajtimlet; grå- 

kald, flpet og fold Luft; grå-kollot, 3: 

graa i Toppen; gråleg, 2: Qraaagtig; 

*grå-lejt, 2:, graalaben; *grå-lysing, fu 

2: Daggry; grå-man, >: graaflædt Berf., 

Døl, Fjelbbonde, motsat blåman, 3: 

sjøman; *grå-måse, 3: Braamange; 


Graaagtig — Gribe. 279 


gåen) — 2. gry ab Dag, 
tisine (om pr ee ryg 
1. Graaning, 2. Daggrb; 
grå-ore — *grå-rikkot, 2; graa: 
— faret: "grå-sej ( iff); grå- 
sky: grå-snigel, -sporv; fgrå-ejgd. 
Graaagtig, *gråleg, *grå-voren, —*grå- 


laten. 

Graad, *gråt, m.  Høirøftet ©., VG; 
n, skryling, £, skræ'l, n.  Brifte å 
slå i og gråte; skære å 

, nåse-gråt, m., 9: frembytlet, — 
gen ©. Jir. Gra væbe. 

Graabig, *grådog (grålig, grålen), fsna'k, 
*snaken (jfr. fsnake), *nask (etter), *sko, 
*fræ'k(o), *slu'k, riv (əgjejti er riv i 
åkrene); jfr. *grov-led'; *mat-brå, *m.- 
hær, *grå(d)-huga', *frøken, *stor- 
turlfjtig, sluken, *glejpen, *spå-nåsen(o), 
*stor-nøjten, FKA- -huga', *stor-eten, ål, 
*ræven, *ål-æt (mk. al-æte, f, graabig 

erfon), mat-er (gal efter Mad), *sopen 
ftrubfulten), *sli (etter), *hæken; jfr. 

len (av *snåle, 3: fnage). 5v. snålas, 
være begjærlig. (Som fortærer meget 


Foder), hard-fostra', mat-meken, y, hard- | 


fød", mat-fræ'k(e), m-gjær. ©. blive, 
hæknast. ©. være em hike(ar), sikle 
(ar) etter. Altid g, *si-tur(fjtog. Jfr. 
Umættelig. G. drifte, helje(y), ar (dv. 
heljing, f.), jfr. Paje. ra (te). Jir. 
Spbe. »Han gav på å helja' å drake. 
OG. finge, rive i sig, *glæfse (glæpse, 
glækse, *klæfse) i seg, glejpe (-te), 
hækse i seg (-te), glupe (-glaup), *mauske. 
Meget g. Dyr, ræ-dyr, -bejst. Jfr, ræ- 
bikkje, 5: — graabig unb. 
n, 2: bød Krop). Mk. og ho'l(e!), 
mg hol-æt, — 2: meget — 
g, af Sult. 3 
— E laje, m., sliskap, m, 
snåling, f. (jfr. sv. snål, gjerrig), fræ'k- 
30 m., hæknele), f, grå'l, m., ma't- 
jær'skap; m, Falme, É sikling, 
Es ne lugen), ar FE f, hæksing, f 
GL n. gráðr, grådi, ©., ujæbvanlig, 
aner eg pr er, m., mold-gråde, 
m. G. ſtille (før det Førfte), #rive 
— av seg. 
— gråttyk. — Elster. 
Graadhr, rejn, m., grådyr, n. 
Graagaad "Bildaaas), gagl, f. 
vred ,hærdet”, ”hærot; *grå- 


Øraane i Haaret, *hærast. Graanet 


Haar, *hære, f 

Øraafpur», *hus-kal”. 

Graavært, ikorn-skin". Å 

Greb, et, (Hold), *gre' pi), n. (bet at gribe); 
tak, m., næme. n, n, hand-fæste, 
a; (Suit, Manér, Haandgreb), band- 








fuld. 
Greb, en, — fa kvisl, £ fn DA kloftet 


G. paa en Kunft, vå'm, n, lag, 
E P Kons på nåmete. »Han sætte dej 
på nimete. Gl n. nåm, Kundſtab. ©. 
pan noget faa, *få sne(d) på: rhan fær 
inkje s. på detz; "få lag på (jfr. hand- 
bragd, n. Maade at arbeide paa). 
(Moget at gribe i, paa Kaarde, og of.) 
hævel, m., ihald, n., hand-fan; h- 
grep, n Jfr. Gant. G. i "anden, 

met vr — å og be 
andre, greip, f, grepe(!'), m. *Grejp 
og love (gl. n. 166. sv. lofve) er = 
Haanbflaben, den indre, og = Forftgkket 
i en Sandfle. Stedet, hvor man har 
grebet, og Sporet af Gribningen, gre'p, 
n, »Ha godt grep påe. Mk. greping(i), 
m., grepeli), m., krem 1 grejp- 
næve, m, 2: Haand 


Gren). jp-ræk(e), f., Mulogreb, 
mots. — Mulbſtuffe; grejpar- 
skaft, n. , Grebitafi; grejpar-tåg, f., — 
pa en &.; r piene m., 2: ZTværir 


i 6. 
Grel"' (tybft), for stærk, skarp, skærende, 


gloende, skrikende (om farger). 


Øren, grejn, f.; (liben 6.), kvist, m.; (før: 


tørret), krake, m.; (froget), krækle, 
krækse, f. , fom man har hugget 
Løvet af, — ma tangl, % Grejn i 
* er både 1, ting (Øren) og — 
(»handling«) el. tilstand, — Stil, 
Drben, Hede; Afgjørelje. 


Grenade, brandkugle — = Granat 
Grenader, brandkugle-kaster, storm-soldat 


(fer). Meyer. 


Grenet, *grejnot. 
Greve, grejve, m. (gl. n. greifi), FjarL 
Grever (n. f. Greven, Affald efter Smelt- 


ning af Sfter, Talg), skræfd)er,… £. 5 

(for skrædor), skro't, na kråte(o'), f, 

„mejt i Fl": kråtor; (Zangreven), korg, 

m, gragse, m. , dragse, m. Jfr. Berme. 
refvar. 


— grejve-døme, n., grejvskap,n. 
— — m, 

revflab, grejvskap, n., grejvedeme, n. 
Gribbenille (artigt, flsiende, vel og fivgt 


og aldrende Kvindfolt”), tror, n, jfr. 
*kjækse (av *kakse), trønske, f, gimpe 
(av gamp? $eft), gribbe, f, *stygge- 
rysse, slumper. De tre siste ord peker 
hen på stygheten. Se og Arrig. Mk. 

eg m., grib’, m, 3: „grim el. 


ifer Å erfon”. 
Gri gripe Gere) ), fate, "take; ry 


el. med et RYD, trive (-trejv) i (B. B.), 
kippe (-te); ge take etter (vinden, 
3: fnapve); fat paa), trive i (sti). 
©. til tit (tage få, —* Fre gripe 
til, "råde på, ta ejl tak; (pludjelig, be- 


280 
gømbe pan meb ftos afty *renne i (ut 
*trive ti. Cu, fom gjør , ev en 
*riv-ti (til). G. fig an, take sig nær, 
ta! å (uti), ta! ta'k; nøjte seg (te). ©. 
feil, *take (vjrangt, t. i mist. 6, imod 
Œn (Gt), take imot. ©, om fig (udbrede 
fig, gjøre Fremgang), *nere ikring seg 
Lm.), være om sig. Lm. G. — jætte 
fom, take fast, *sætje. »Tjuven er sæte, e, 
3: T. er arreſteret. G. fajt og filtert, 
mejn-take; jfr. *mejn-halde, 3: „holde 
faft el. ftærtt”. 
Der er iffe andet at g. til, d'er inkje 
anna" føre(y) handi. Befvem at g., 
Hrivande. Maade at g. paa, gre'pii), 
n. Jfr. Snit, Manér. Som griber 
røff til, *snar-tek. Gom man fan g. 
eller med Haanden omfatte, *gripande. 

Øriben, gre'pli), n 

Gribende (fyndig), *rækkjande, vækkjeleg. 
Gripande i * er „fom man fan gribe med 

manden”. 

Øridjf, *gridsk, "lysten, *forkun', *na-bejt, 
*nau'-bejt, sluk (på), *elup, *fus, *sko, 
*hæsk, hål (>: hul), hålen(ø), *hæken, 
*håsken, Jfr. Graadig, Begjærlig, Lyften. 
Bære g. efter, hike, ar. 

——— (l. med vinger og eme- 


Griffel (t.), griffel, m. 

Grille (fir Je), grille, f., femorå), £ pl, 
n ne tusl, n, tulleskap, m., skrul" 

(skryl), m. (mest i A.: skruller 

jfr. *skryllot, fuld af G); (urimel. Jnd- 

falb, wuforftandige Forfæt), se Nytter. 


G. have (nære en vis Jndbildn.), skrylle | 


Gje?) — av *skrul'. Det er blevet en 
+ det grillar, det virrar i hånom(o). 
Jfr. Forefvæbe. Grille utledes av lat. 
llus, Græshoppe. Dv. grillot, ə: fom 

Bar underlige Indbildninger. 

Grillefænger, tul’, m. Jfr. Særling. Der- 
til grillot, >: „jom har riller el. under- 
lige Indbildninger“. 

Ørillere, riste, glo-steke? steke på rist, 
o: over Gløder, rist-steke el. brun-steke. 
H. P. 5. 

Grim (hæslig), grem'(e'), *afager, *ufri(d) 

(ofri), *styg, *ljot, *gribben (jfr. gribbe 

seg, 3: fordreie Unfigtet), *skryten, skryt- 

leg. Jfr. gribbing, m., gribbe, f., grib’, 

m., grim el. bijter Perſ. 

nile 6. blive, skrytne. Ho va' kje 

ofride te sjå, o: rigtig baller; jfr. 

Hæslig. 

rimacer, græ'n(e'), n., grin, n, læte, n., 

vrænge-atræke (>: drag), H.P.S. Der- 

til vrænge-mun for (en) grimacier, H.P. 

5. Også: vræng-later (H, D.), gjejping, 

f., grænjing, f. (av grænje, e, 5: grine), | 

glejping, f. Jfr. Gebærber, Miner, For: | 


Griben — 


Dy. mejn-ta'k, -tøk, | 


BA 213 | 


Gro, 
breielfer (Anfigté-). G. gji 


Her O, giret erie 
(-grejn), gjejpelar), glejpe(ar), skjæpe(ar), 
skjækkje (-te) munnen, skape seg, SS 


(ar), avlage seg(ar), flejne (-te). 
Fordreie. 

Grime, grime, f. (sv. grimma); jfr. mule- 
band, n. Jfr, Mundkurv. . lægge 

| paa, grime, ar. 

Grin (Fordreining el. Rynte i Anfigtet), 
grin, no; (ubøvift Latter), jfr. fi'r, m., 
firing, f, 3: ,bæmpet Latter”. Mk. 
kald-flir, m. 2: Haanſmil. 

Grind (Led), grind, f. Mk. g-remfi), f., 
2: ZTværfjæl i en G.; *g-stolpe, fom 
Grinden [piver i. 

Grine (fordreie Anfigtet), grine (-grejn), 
gjejpe(ar), glejpe(ar), grænje(ar), gjære 
læpar(e); kald-flire (-te), flire (-te), fgjære 
nyve, *drage på gjejpen. „Prinſesſen 
drog paa Gjejpen”. Asbj. Sv. grånja, 
grina. (Bije Tænderne, haanle), glise 
(te), grise (-te). Jfr. nife (Være 
vranten, fe misfornøiet ub), grætte (+e), 
mule, ar, mulke, ar; dv. mulken, 2: 
furfeenbe. Gl. n. grettast. Jfr. Anurre; 
Branten. 

Grinebider (En, fom ler idelig og paa en 
fttg Maabe, Molb.), jfr. Ẹni. Grine: 
bider opfattes nok annerledes hos os, 
næmlig omtrent som gii'n, m., grinar, 
„en barff og vranten Berfon". 

Grinen (Anfigtsfordreielje), grin, ny græn- 
jingle), f, græ'n(e), na gjejping, f, 
glejping, -f., fliring, f. Jfr. gnis. 

Gripomenus, -minnud, rets-tjener, (en) ta'- 
fat el. gå-på? triv-ti, m.? Jfr. Gride. 
Jfr. og en hug-av. H.P. S.: en gribe- 
sven(d)e. 

Grippe (la gr), krim-farang, m, omgangs- 
snue el. forkelelses-feber. H. P.S. Jfr. 
Influenza. 

Gris (danſt: Svinets Unge til en Alder 
af et Mars Tid”), *eri's, m., gris-unge, 
m, *må-g. ©., liden, kyting, m. 
Svinet heter i * gris uten hensyn til 
alder eller ken. — Hannen; galt, m., 
gåsse(0), m., gylt, m., rone, m.j hunnen: 
su, f., sugge, f., purke, f. G, den fidftei et 
guld, bog-gris (sv. * boggris). „3 Sprg 
ogjaa om ben hngſte Søn i en pamite“. 


Altså omtr. som *skrape-kaka? G. føde, 
grise, ar. 

Griſekuld, grise-bele, n. 

Grifette, sy-pike. (Av fr. gris, 9: graa, 


altså gråklæd). Forestillingen om løshet 
i sæder vil slutte sig også til vårt ord, 
når sammenhænget viser, at det tales om 
Paris-sypiker. Efter H, P.S. 
Ørisfel, grisl, f. Sv. grissel. i 
Grø, gro (-dde); (vore til), *gro(dje seg, 
gredast. G. igjen (om en Rift), *renne 








Grobian — Grund. 281 


Faa til at g: (helbrede), gr 

ei er ,blive sa lægt”. — 
ende, gred”. Mk. vårg., 9: tiblig 
groende el. grøn. — grødar, Saar⸗ 
Iæge, og grøding, f, Lægedom; Hel- 
bredelje. 

Grobian (grov Verf.), å m., slamp, 
m., slusk, m., u-frjone, f. (jfr. gl. n. 
úfrýn, ubenlig), lurk, m, paut, n. Jfr. 
og hejm-aling, m., "hi -føding, m., h.- 
støding, m, -støjt, m., u-veting(i), m 
Eg. ejn grober Jan el. Johan? En grov 
kar: e I likhet med en dovning, 
en stygging, en gamling, av doven osv. ? 
Jfr Piump, Bengel, Tolper. 

Groom, tjener, stal'-kar, heste-gut, »ride- 
knægte. 

Gros, et stort dusin (Meyer); stor-tyllv)t?, 
9: tolv dusin (12 X 12). En gros, 
i det store. 

Grosſerer, stor-handler (mots, små-handler, 
2: Detaillift, Kræmmer), stor-kepman 
(H. D.) 

Grosjerer-Societet, storkepmans-lag. H. D. 


Groteſt, (selsom), rar, underlig, unaturlig, | 


æventyrlig, latterlig (Meyer), overdreven, 
forvreden; fante-flirande (Lm.). Jfr. 
Grandis, Dverorbentlig, Dverdreven. 

Groteſter, drømme, hjærne-spind (i bil- 
leder); lune-værk. Meyer. Jfr. Fanta: 
fier, anaf. Figurer. 

Grotte, grå ERA f, kvælving, m., hællar, 
ma glåppe(o 


Grov, Ferovi i, jbær, flyg), *hundsleg | 


(hundsam, "hundeleg); (plump), -*bjern”- 
i un, naute-f,, *nauten. G., grot- 
faden, med frort el. bredt Anſigt, grov- 

lagd (o: „af grove, tffe Dele fammen- 


RE, —— (jfr. gribbe seg, fordreie 


nfigtet), *grov-lejt; *stor-l., stor-slægen(e). 
Med grove Trævler (Bert, Rjøb), stor- 


resen(i). G. i Talen, *grov-mynt, g- | 


talande, -svallog. ®©., noget, *grovleg. 


Grovt Brød, stomp(u), m. ©. Sold, | 


gråp-såld(o'), n. (grå'p, 0, m, grovt 
Me). Groveligen, grovt, grovlege, 
nau- skam- : naukyte, skamskjælle. Grovt 
malet (Meel), fsådot, *grov-malen, grå'p 
(0); m Mk. stor-gryt”, grøvfornet, be- 


{tanende af ftore Stytker (,egentl. ftor- | 


ftenet”). Grovere blive, grovne, ar. 


Grovhed (Tyttelje), grovlejk, m.; (Plump- | 


hed), grovskap, m., sed-løjse, f. Jfr. 
PBlump, Uartig; Zølper. 
Grovmale, grøjpe (-te), gråpe(o), ar, grupe 


-graup), grypje (-te), pripe (te) Jfr. | 


tte. Grovmalet Mel, gråp(o), n. 
Grovjnmed, grov-smedli), m. 
4 gru, å (gruv), styggje, m., — J 
fa ' fæle, f. kvild)e, f, — 
Gru, noget Frygteligt, røgd, £., styggje, 











gejelse, m, stygdom. Jir. Eng: 
felig eD * 


Grubbe, —— pig-male? 

Grube (i Bjerg), gruve, f. (sv- grufva). 
Efter t. Grube. Gravet Fordybuing i 

orden, grov, f. (sv. gröf), Grab. 
røft, hvoraf Jord er pl afte, op- 

Ørudl i D ) l — 
ruble (grunde paa), gruvle, ar, e 
(på); (plages af Tvi Uro), — 
på, ihugast, fire på, il'hugast, — 
Mk. shan fek' tankescetele e, 3: han 
noget at g. over. Grublende, Hor- 
grunig, tanke-ful”. 

Grublen, grune(u"'), m., hovud-bråt(e), 14 
grunding, f.; ihug, m., ang ank, 
Da hug-værk, m., ir 

Grue for, yvast des, grue(ar) — 
pe gruve, ar (sv. grufva sig); 

brynast, jfr. ibryneleg, 3: ubehagelig, 
og gl. n. bregda i brún, o: bli underlig 
tilmode; kvide og k. seg (gl. n. — 
mot, ved, føre; sutre, ar, ire (-te) på 
*irast, *yanove seg (-de), *myklast (sv. * 
myklas, mekles), fæle (-te), syte fere 
(y, te). Mk. kvidestund, 2: Tib, ba 
man gruer for noget, fom foreftaar. 


| Sruetig, *gruvjeleg, *blodog: b. strid, 


Øre, se Grufom. I * er grum = kofte 
fig, fortræffelig, prægtig. Så og i ds * 
og sv. *. 

Grumé, grug, m, aun m., grut, D., gurm, 
D., gjerme (gy-), f., gragse, m., dragse, 
m., korg, m., gjørje (gy-), f., kur, m. 
Jfr. Berme, Mubber, Gytje. 

Grumſe (plumre), aure(ar), rere op, rote 
op (ar), gurme (ar). 

Ørumfet, gruggen, got, *gmten, -tot, 
*gurmen, -ot, gjørmen (gy-), -ot 6. 
blive, *gruggast, *aurast. 

Grund (Bund i Jorden el. Bandet), grun', 
mi (og n.), fe. berg», sand lejr-g. Jir.aur, 
m. (Øienbom), grun", vald, n. Jfr. 
Jordfiykte. (Unberlag, Bund å Tpi), 
grun’, tæ'l(e), n. (øt Bante Å — 
skalle, m., klak', m. Mk. *skalle-botn, 
fe «fisk; kallot. (Gevæggrunb, Aarſag) 
grun" Cfjæfdnere”), tot, fa rækje, n., 
av råk, Spor, Bet, D'er ej rot til 
møke vondte. sD'er inkje minste rækje 
ul dete. Jfr. sdet hæve korkje rot el. 
fote, a: bar ingen Grund. ©., op- 
høiet, pal', m.; jfr. Platform, Forhøi- 
ning, Terrasje, &., Jordgulv i Arne- 
fteb, bæd, f; jfr. bedfe'), m, Dyne, 
Underbyne, Gl. m. bedr, te Bett. 

G. a and el. Smaaftene, *små-grynt. 

G., jom der voger Skov paa, skog- 

våkster(o), m, s.-vaks, ne JG Grunden 

glat, ?under-hå'l (med Is under Sneen). 


282 


G. Har, *under-klår. J Grunden 

orrandnelje, under-råt(o), n., ifær i 
Korn paa ro ape — — 
aure, ar, øjre (-te), øre; pelo), (ar). 
Dv. æjring, f., gråping, f. Til Ørunde, 
til gruns, til — Grundene i et 
Farvand, med dem bekjendt, grund- 
k(pænd. Mk. forynne, 9: naa Bunden, 
bunde; grun"-ejgar, -fast 
{jom holder fig paa Bunden); -fråsen(o), 
-god, 2: god belt igjennem; -graven, 2: 
opgravet til Bunden; -hejl, 3: bel å 
Grunden; -klår, Har til Grunden; -lad, 
Ts; Gjrunbften el. Mur under en Træ: 
Hyaning; -mål, 2: 1, Dybmaal, 2. pas- 


fende Ufftand fra Grunden; n’ 
mo(de)r, >: 1. ftørjte Bølge i en Bølge: 
vælte, 2. Underfø (= n'-støjt), 3. 


ol, en fabelagtig ftor Fiſt; grun- 
jf, 3: bet Strøg, fom de ſtore Fifle- 
ftimer ftrømme frem i; grun-skide, f., 
2: Grundſtok under en Aværnefal = g-- 
slå, f. = g.-toske, f.; grun-skåt(ø), 5: 
1. Ørundftud, 2. nederfte Kant paa ifte: 
garn; gøskrift, >: Driginalffr.; -såg(o), 
n, >: [maa Spohr, fom tærer paa Fijten 
i Garnene; -stålen, 3: grobelig beftjaalen; 
«stø, 9: filfer, grunbfaft; -stejt, m., 3: 
1. Grundftød, 2. Underfø; -tågfo), n., 
2: Grundtoug til Fiſtevad (not); -vatn, 
a: Grundvand i Eng el. Ager, = *kald- 
væte; grun'-væl, o: meget bel, nøiagtig, 
meb Glid; grun-vælting, >: Ømbæltning 
fra runden, Dmityrining; grun-væs, 
m., 3: Srykeformular til at mane funtet 
Gods og af Bandet (i Folkefagn); -våk- 
ster, m., 3: Bundbærter i Søen (orakler 
pfv.); -ved, ligejaa om fiprre Bærter; 
-vål' (0), m, Underlag, gl. n. grundvöllr; 
grunnung, 2: Smaatorjft, — tare-torsk; 
grunning, f, Grunding, Grundlag. 
rund (udhb), grun! (gl. n. grunnr); (om 
Giv), *vadande. G. Jord, grund-lænde, 
m. Dv. fgrun'-lændt, mots. djup-lændt. 
G. Sted i Bandet, grunne, m, grun- 
ning, m., grynne(a), f- (grynsle, f.). Mk. 
grun-brå't(o), n, 3: Brænbing paa 
tundt Sted; g-sjea', om Spftyfie med 
iben Dybde, G. Søbund med liden 
Hældning, flå-grynne, n Søen felv er 
ber *få-grun'. OG, Big eller Bugt, fom 
Søen tildeld overflyller, sejle, f. rundt 
udover fra Land, ut-grunt, langg Dy. 
ut-grynne(a), f. - Grundere blive, gryn- 
nast: det grynnest, >: bet bliver fortere 
til Bunden. 
Grundbygning, under-bygnad, m., u.-lag, 
nm stede, f. Jfr. Forraad. 
Grunde, 1. (grundlægge), temte, ar (Lm.), 
tufte, tyfte (-te), Lm.; 2. (grundbmalfe), 
*grunne; 3. (fpetulere), grune(u), ar 


-fæste, -fisk | @ 


Grund — Gruppering. 


lon. og sv. gruna), gruvle(u'), ar 
| — Sy. grind, — g, 
Ørublen. Jfr. Gruble, Ten. 


Grundeiendom, jfr. jord-væ g(e), m., jord, 
grun", m. 

Grundformue, under-bunad, m., jfr. *under- 
bud, o: ubruftet fra førft af. 

Grundhed, grunlejk, m., 3: „liben Dybde". 
rundig, *grundig (med lydeligt ad); jfr. 

grun", ikke grund. 

Grunding el. Bante, fom firætter fig ud 
fra Land, skage, m. (jfr. Rev); (langt 
ud fra £.), ut-grynne, f. 

Grundlag, grun’, m., g.-lag,n., underlag, 
n., underste(de, f, u.-bygnad, grun- 
vål'(o), m.; (Anlæg), oplag, n. Jfr, 
— Med godt ©., væl under- 


ud. 

Grundleie, ”jordlejge, *land-L, fı, grun- 
frelse, n. 

Grundlov, grun-låg(o), f. 

Grundlovmæsfig, grunlov - medhåldig, 
-hjemlet (Hejmdal), grunlovlig. H. D. 

Grundlægge et Hus, se Grunde. Grund- 
Tagt, grunna", *oplagd. 

Grundmale, se Grunde 2. 

Grundmur under et Treehus, borg, f, hus- 
b., svil-mur, m. 

Grundrig, *grun-rik, *ov-r., *hund-r.; jfr. 
*hund-gamal, -klok, -stærk. Se Dver- 


mande. 

Grundſtok i et Gus, svil' (syl), f., grime- 
stok', m., tømte-s.; (i Tværvæg), ”rvær- 
svi. Grundſtokkene i et Hus, grime, £ 

Grundſcetning, grun'-sætning, f. 

Grundtræl, grun-strøk (N. M. Petersen), 
grun-tegning. 

Grundvoſd, grun-vål(o), m. Jfr. Tomt. 

Grunter (fparede Penge), gru't, n Eg. 
Bunbfald. Jfr. Bærme, Grums. Jfr. og 
Formue, Midler. 

Gruppe, jfr. vase, m, >: „en tæt, fammen: 
ftimlet Fiol” &man-, folke, fugle-v.), 
lag, n., krans, m., krase, m, krul’, m., 
flok”, m., floke, m., fylke (H. D.), ho'p, 
m., dot", m. Også knippe: „de Trende 
banned et ræbfomt Knippe“. Welhaven. 
Jfr. Klynge (klynge, dansk?). pdgruppe, 
jfr.ljudflock. C. Säve. Øgruppe, e-flok 
(L. K. D.; efter sv.?), e-gård (Erslev, 
F. Barfod), ejlag (e-lag). Fr. Bg. » 
på 40 skiber. Fr. Bg. Mk. *floke og 
avase (tæt ©.) om flilleftaaende Ting 

man-, folke», saue-v.). Flok belft om 
ttelige eller rørlige Ting. 

| Øruppere, flokke(ar), dotte(ar), hanke(ar), 
*krulle, »Dej dotta seg ihope; »hanke 
fisken i hope. 6. fig om, fylke sigom, , 
flokke sig om. Også i *. Se Dmringe. 

— fylk(n)ing (H. D.), fokking? 
m. m. Gruppere. 





Grus — Græs. 283 
Grus (ni Drb; Kol. is), aur; m. m., 3: en*gråtmild person. Sed- 
Mk, mrd ad mer selt £. —— tat ge — 
©., grov Sand og Smaaften, grov-|Grædefærdig, gråtfærdog. Jfr. gråtsam, 
fornet Sten, singl, n. Med G. el.| gråten og gråtal, >: tilbøtel. til at g- 
Band blande, tilbæffe, aure, ar, sjre| Græden, gråting, f. 






- (te), ære. Græfenfand (efter t. Griedjenlanb), Grækar- 
Grusagtig, Tauren, *aurot, meøren(y),| land (Lm.), Grækland. H. D. GL n. 
— Grikkland, Girkland. Sv. Grekland. 


grynen. 

Grufom, *hjarte-laus, *mejn-hard, *styg',| Græmme, krænkje (-te), ærgefar), harme, 
*il'-gjærsk, "hard, synd-h., *1S'k, *synd-| ar. 6. fig, *græmme seg, *græmmast. 
Dv. græmmelse, n, 9: [ønlig Sorg. 
GL. n. gremja, fortørne. Jfr. Gram. 

Grammelje, græmmelse, n ©. panføre, 
krænkje. 

Grændje, grænse, f. (,fjældent [i *], efter 
t. Grenze, fom felo i Zyft er et nyere 
Drd af flavift Herfomft'), mål, n. (som: 
*flod-, fjøre-m.); dejld, f. (by-dejldi, Lm.; 
»flytja deildernae), skjel (skil), n. (Em.; 
land», marke-, væ"g-s.; «i skjellet mel- 
lem nat og dage), skil-vange, m.; ene- 
mærke, n. (før rettere vel: ende-mærke, 
ə: grænse-linje), mærke, n, rå, f 
Ørændfjer af Landet, land(e): mærke, 
«skifte, -skel. Molb., H. D. 68. meli. 
Rat og frembrydende Dag, dag-skel. 
D. +, H. D. Dag-skil i n. * er „iyot: 
ſtjel mel, Dagene”. ©., omtrentlig, 
kanne-byte, n, kan", n. Det gif over 
alle Œ., »det var inkje måte påe, =det 
bar rejat ave, »d'er (var) inkje med 
nåkot måte. Jfr. Maade (med). Som 
har fælles &,, sam-grænsende. H. D. 
«Norge er 5. med Sveriges. Allen. 

Grændje til (jir. vende mob), vejte (-te), 
*spu mot. Œ. til hinanden, *metast. 
Gl. n. mætast. 

| Grænbjelinie, dejlde-streng, m., mål, n. 

(flod-, fjørem.). 6,8 Endepunkt, et 

Sted, hvor to el. flere G. ftøbe mod 

hinanben, stav-sto(d), f. GI. n. stafstéd, 

| Grændjels3, ende-laus (dv. endeløjse, f.), 
fumælande, umæleleg. G. Mangfoldig: 
hed, *endeløjse. 

Grænbjefjtjel mell. Gaarde, dejle, n., 
dejld, £, byte, n, b.-stejn, m, mærke, 
n, skjel, n. (sskile), mærke-stejn, m., 
skifte-gard, m., marke-dejld, f., rå, f., 
rå-dejle, n., rå-mærke, n., skjel-gard, m. 
(økt), sæmje, f., >: et Punit, man er 
bleven enig (*samd) om. 

Øræå, gras, n.; (nhvoyet), gro'r, m.; (tid⸗ 
Ligfpirenbe), vår-gror; (tætvorenbe), tav- 
gras, tuv-g., tov(o0), n., smele, n, 
læst(e), m. (jfr. *rug-læst om Spirerne 
af Binterrugen), rusk, m, røskje(y), n. 
Sv. * tov. Jfr. BølgeBunle. G., gamt- 
melt, visfent, fårnefo), m, førne(y), n., 
ælje(e), £, sene(i), f, daud-s., daud-ælje, 
sene-gras, fuske-g. Gi. n. sina, sv. * 
sena, forna, ferna. ©. med tyndt, 


teg (adv. syndlege), *hejdnesk, *hard- 
hjarta". G. Haudlemaade, synde-værk, 
nm G. Mennefte, uting, n, udyr, 
rovdyr. 

Grufomhed (Ufølfombed), hjarteløjse, f., 
synd, f.: »gjæres. på(ejn«), o: bære grufom 
(mod En). 

Grutte (Malt; fraa") grøjpe (te) 
gråpe(o), ar, grupe (-graup), grypje (-te), 
skræ(dje (-de). Sv. skråda; sv: " grypa, 
grjopa. Jfr. Male grovt og Stram. 

Grude: paa G., *å grulv)e, på grue (Å 

. gma); liggje å grue (el. bare *1. grue). 
Mk. *fare fram å grue, >: falbe forover. 
Gl, n á grufu. Jfr. Neſegrus. Hit 
hører og *gruv, Iubenbe, fremabbøiet; 
*gru(v)e, (at) Inbe; *ram-gry(v)t, for-| 
pverbøiet. 

Gry (at), ime en dagen(ar), glime 
(«glejm), lime (-de), lyse (te), elde (ar 
og -de), atter-lyse, *gråne. 

Gry, et, lysing, f., grå. f., dags-brun, 
f, d,-mejt, f, d.-rand, f, atter-lysing, f. 

Gryde, gryte, f. (gl. n. grýta); (itor G.) 
— Mk. g.-hådde(o), 9: San 
g-stejn, Kleberſten. i 

Øryn, gryn, n, grjon, grøn. Mk.g.-kværn, 
-såd(o), -graut. 

Ørynte, rjote (-raut), knurke, ar, gryle 
(te), ryle (te), gryte, gartefar), grømje 
(y; -grumde). 

Ørynten, gryling, f. | 

Gjræcigme, græskhet, græsk ord el. uttryk 
inlemmet i annet bokmål, f. e i norsk 


tekst. 
Øræde, gråte (-gråt, har gråt”), *gråte 
(græt — gret — gråtet), ”blejte augo. 
egynde at g., *take til gråten. Staa 
færdig til at g., stande med gråten i 
halsen. faa til at g., grote (-te): »g. 
barnete. G. høit, skræle (-te?), yle (-te), 
ule (-te), skryle (te), stor-gråte (jfr. små- 
ga 9: fagte), skojefar. Dv. skryl, 
skryling, skræ"l, n. Jfr. Øyle. ©. ud, 
gråte frå seg, g. seg mæt. Stærkere: 
g- seg tur. Det er ille værd at g. for, 
det er inkje gråtande føre(y). Uden at 
g., *u-gråtande. Filbøielig til at g. 
(græbenem), *gråtsam, *gråtal, =| 
gråt, foråten (gråssen), *gråt-mild. Mk. 


284 Græsart 


bøieligt Straa e-strå, ny 
e Med &. bevøge (græšgro), 
val-gro (-de) (dv. v.-grod); hå seg, gras- 
seg. ed G. bevoyet, *gras-vak- 
sen. Daune tæt Doæfte af G., læste 
fe). Men OG. bælle, *hå (jfr. hå, 9: 
Griet) Med G. dalket, *gras-bun- 
den, læsta'(e). Med G. nylig dettet 
(Ford), *ny-grod'. For G. renfe (luge), 
grase, ar. guld af G., ”grasot. Man- 
ger sæ Gi., grasløjse, fe Jord, fom 
. tan bøge pan, gras-vaks, n. (eg. = 
Græsvært), gras-våkster. »>Ovanføre gras- 
våkstren»(0), >: høit til Fjæld$. >Kome 


op om gras-vaksetr, 2: È op forbi Ør. 
Græsart, «slag, n, = gråsfo), Ål. av 


Seras » paa Muddergrund, veise- 
gras. (Mk. vejse-jord, Sumpjord). Græs- 
arter med hoi Top og |male, tæt- 
nende Blade ved Moden, bunt, m. 
funt, punt), bunt-eng, f., punte-strå, 
bunk(e), dag-ra'p, n. (-rab', -rabbi), fræ- 
eng, f, akse-gras, n. 
Øræshund, gras-botn, m. Jfr. Grønfvær. 
Øræsdælte, grend, f.; (nylig fremtom- 
met), nygre(d)e, n. (jfr. *ny-grod'); (be: 
gyndende), lådning(o), f. 


fvær. 

Græsgang for Kvæget, beite (J. Lie), n., 
hamn, f. (bu-h., B. B.), bu-mark, ham- 
ning, f., hamne-gang, fe-gang, m., (-hage 
osv.), hage, m., bu-h., gjænger (fl. av 
*gång, o), bug. ©, langt fra Gaar- 

I, ut-hage, m. Mk, haust-, vår-, hå- 
bejte, gjætsleskog, m., bejte-mark, f.; 
hamne-fe, n. 9: $ 
vis ©. for Betaling. ©., affibes med 
Sommerhytte m. m., sæter, f. Mk. 
sæter-bo'l, n. (eller) -bøle, n., 3: Sæter 
fom Eiendom; s.-dej(gjje, -jænte, -taus, 
-kulle, -budeje, 2: Sæterpige, Malfepige; 
s-dråt", m., >: Melfevarer paa en g: 
s-færd, bu-får(o), f., bu-fering, f., 9: 
Flytning til S., s.-hus = sæl = støls- 
bu; sekvi, «mark, -bejte, -hamn, -stel, 
svang, -væg'(e). Mk. og sætre(ar), 3: 
have S., Græsgang paa et Sted; sæ- 
tring, f; gras-lejge, 2: Leie af Ø.; også 
Betalingen for ©. G., fælleg, sambejte, 
n: sdet gjæng hom om horn og klauv 
om klauve. $jørenes G. fra Middag 
til Aften, lang-bejte, l.-økt, f. Jfr. mor- 
gon-bejte. ©. af Rensdyrmos, måse(o)- 
bejte. J. L. Til ©. bruge visje Mar- 
fer, bejte (-te). Mk. bejte-stad, -ret; 
*u-bejt, *av-b., svart-b. Waa G. føre, 
sætje på gras. Bana G. føres, havnes. 
H. Se Sygdom hos Kjørene af GS. 


arne Ba, gror-sykje, f., gr.-sot', f. | 


+ likeså gror-digre, f., -størde(y), f., 


m., (især An- | 


cægbælfet | 
pan Jorden, gras-svoren, m. Jfr, Ørøn- | 


æ, fon holdes i en) 


— Grøn, 


om Opblæsning og Lanbed — 
Aarſag; gras-sjuk, fyg af for ſteert ©. 

Græshoppe, gras-hop’, m., slipar; m., eng- 
sprætte, f., eng-tyte, f. 

— *gras-land, bejte-L… Jfr. Græs- 
mart, 

Græsmark, val- (vål-, 0) -mark, fa laut; 
f. (eg. ,30rbybning i et Zanbjfabt; jir. 
Flute — lutte, gl. n. luta — laut), gras- 
lende, -mark (nær Gaarden), hamning, f- 

Græsning, bejte, n., bejting, f., hamning, f. 

Grægorm (et Slags fiore grønne Jujelt- 
larver), gras-mak", m, 

Græsplan, gro(d)e, m. (n.), grøde; n, 
gras-runding (?), vang, m. Jfr. Grønning, 
Grædplet. 

Græsplet, gras-flæk", m., gras-to, f.; -bot, 
fa -hekfi'), m., -pletef), £, rjod, m 
(gl. n. rjóð). Liden G. i en Ager, 
gras-galte, m. 6., fang og ſmal gras- 

gre m., -gjejle, f., -skjængje, f. Større 
+ (ifær i en Stov el. mel. Klipper), 
tvejt, f., grast., glænne, f., gras-g. Jfr. 
Grønning: 

Græsrig, lo-meken(y), gras-god, -kjænd. 

Græsje, *bejte (J. Lie), fete. Grase i 


| er = luge. Lade g, *bejte (te), 
Fgjæte (-te). 
| Græsfelig (t. aråflid), *styg, Mæl, 


gru(vjeleg, rædsam. 3 
Græsjlette (Engflade), vål'(o), m. B. B. 
Græstory, jfr. Grønfvoær, Torv. 
Græsdyært, gror, m., gras-vaks, n., g.-våk- 

ster(o), m., grend, f. Mk. sovanføre 

grasvåkstrene, o: til Fjælbs. Fordyb⸗ 
ning med god, tæt G., laut, f., gras-l.. 

-håle(ø), f., -kjo's, m., -gjote, f ord 

med Henf. til G., grasjord, f. (god, 

läk). Beir, jom er gunftigt for ©., 

- Foror=, gro-, grø-ver. 

| Grætten, vanskelig, sær. Se Branten, 

Grævling (Meles Taxus), svin-tåkslo), m., 
tåks, m., svin-såk(o), -såks, m. (,% æl 
bre Skrifter”). 

Grød, graut, m. (gl, n. grautr). Mk, graute- 
fat (-»tare-fat osv.), -mauk, na 9: Band, 
(Melh til at foge ©. af; -mjel, -skjej, 
-suvl, f., 3: Sul til G., ifer Met, = 
g-glætte, f, -væte, f. 

Grøde, se Afgrøde. G. paa Ageren, rajve, 
ær »D'er stort r. på åker iåre. Jfr. 

Graft (jfr. Grube; Sted, hvoraf Jord er 
opfaftet), opkast, n., græft, f. (gl. n. 
gröftr, gröptr; sv. grift); (til Bortledning 
af Band), veite, f. (veit, veet), vrejte f, 
rejte; f. Jfr. Rendbe. Mk. vejte-bar(dle 
(9: Rant), m., -fyl', -gravar, -røjr, nm, 
5: Bandledningarør. 








Grøfte, at, vejte (-te). 
Grøn, *gre'n; (mørtegrøn), tol'-g. (3: 


Grønagtig — Gul. 285 


fom Farubar). ©. fe ud, grene, ar:| Gudelig, *gudleg. Gl. m: guålegr. Skrift 
det grenar på sjøene, G. Hatfejpæt,| el. Tale af g. Indhold, guds-ord, n. 
grøn-spætte, T., gul-s. G. Piet, grønske,| Gudfrygtig, eg. gudræd; *gudleg, gudelig 
f. (også = grønne Barter i — (gl. n. gudhræddr), *snild, »from«, Mk. 
CA rier malet, *gren-rosafd).| og troende og hellig. Frum i * er „for: 
g. Tiljtand fortørreg, om Korn, trinlig, ppperlia; dygtig”. Jir. Religiøs, 
gren-hæse. Gudfrygtigt M.ffe, *guds-barn; Fguds- 
Grønagtig, grenleg, -laten, -voren. Den| man å 
er f, *den grønar. Gudhengiven, gudeleg. 
ØGrønfarvet, gear Gudinde, guds-fru (Lm.), di's. 
Grønhed (grønt Farveitjær), grønske, m. | Gudlss, *gud-laus. 
og É Gl. n grænska. G. paa Jor⸗ Gudsbejpottelig, gud-hædeleg?, -hådleg? 
den, grend, f. Jfr. Græsbælfe. *Hædeleg er = ,fpottelig, befpottelig* 
Grøntandshval filet paa Ryggen, uben| (gl. n. hædilegr), og *hådleg er „fam: 
Ryafinne), slette-bak, m. melig, befpottelig”. Gl. n. hådulegr. 
(Grønlig, *grønleg, Se Grønagtig. Gudsbeſpotielſe, gud-hæding, -håd, m. ?. 
Ørønnes, grønske(ar), grenkast, grønast. gud-hådings-ord? Mk. *hæding, fa, , Spot, 
Grønning (Græsplet mell. Skov el. Klip:| Haan“, *hæde-ord, ,Spotteglofer”, hå- 
ver), pletefi), f., rjod, n., rjote, f, grode,| ding, f., „Spot, Forhaanelje", håd-ord 
m., glænne, f., (gras-g., gras-tvejt). Sv.| og*hådings-ord,,Spotteglojer, bitre Orb“. 
+ glånna, isl. glenna, >: Mellemrum. | Gudsbevidſihed, vetende(i), n.? guds- 
Jfr. *glænnemark, 3: m. med *glænnor,|  kjænsle? Jfr. Bevidſthed, Følelfe. 1* 
og glænnot, >: fuld af glænnor. Ø, i| vitende, n, 9: „Vidende, Bevivfthed*. 
en Stov el. mel. golde Marter, vang, | Gudsforgaaen, ugudelig, gudles, djævels, 
m.; gras-flæk, m., -bot, f., -he'k(i), m.,| satans. Jfr. Forvorpen, Roggeslød. 
-pletefi), -to, f. Gudsfornægter, gudsnægter. F. H. 
Grønfaltet (jom fun har ligget fort Tid i| Gudsfrygt, guds-aga (e, mi), Lm.; gud- 
"Galtlage”, Molb.), jfr. *grønsalte, 2:| rædsle, f.? Jfr. man-rædsle, f,, 2: Mena 
ſalte Kjød noget jtærit og lade bet ligge| nejtefrygt. Jfr. gl. n. gudhrædsla. 1% 
i Lage", I. A. rædsle, »ofterer; rædsl el. ræssel, 3; 
ØGrønjel, gren-saker? grønt. Frygt. Se og Gudfryatig. Jfr. Frygt 
Grønjtolling, jfr. gjepling, m. (gy-). Gudstjenefte, guds-teneste, f.; (i Kirken), 
Grønjvær, torv, f., gras-svor(d), m. (isl.| mæsse(e) (messe), f. Dag, da G. hol 
ördr), gras-rot, f., -botn, m, Dælke| deg, *mæssedag, prejkedag. Tiden, ba 
is med 6,, grasbinde seg. Bevoget| G. holdes, mæsse-mund, m.; da G. ube- 
med G., grasbunden, -vaksen. bliver, mæssefal, n. 
Grønjoæbe, gronsåpe, f. Gudſon, datter, mor, -far ofo, *gud- 
Grønt, jfr. Grønjel. sån(o), -Fdotter, -*mor (fgulmor, guds- 
Guano, fugle-mek (også hos Molb.), -ged-| mor, gunmor), -Hfar (guds-far). Jfr. 
ning, ta, n. Fadder 
Guarbein, prober-mester, (bedre) prøve-| Guéridon, høj lyse-stake, alter-st., lys-stol. 


mester; mynt-stæmpler el. fin-s., H. P. PR 
S. Se Barbein. Guerilla, „den lille Krig" (ufred, hærstrid), 
Guardian, opsyns-man (over munkekloster), | småskrige. Jfr. Krig. 
kloster-provst; forstander el. forsyns-man. Guerillas, friskarer (,ubifriplinerebe Banz 
H. P. S- der“), let-væpnede (soldaterflokker). 
Gubbe, gamling, m., kal, m.; fæggar(e), | Guide, fører, vejviser, ledsager; jfr. *kænt- 
fl. — kallar. Gubbe i * er = kar), | man. Lo's, vej-leder, fører. H. P. S. 
man. Ønbben, >: *kallen, *den gamle, | Gnidekorps, vejfører-skorps+ (H P. 5), 
Fgamle-guten. Filjbarende fvindel. Ravn: | - vejviserne (ved en hær)? 
kjærring, f. Gubbe er kændt på est- — fal'-oks, fal(d)-ekse. H, D. 
Sv.: fal-bile. 


landet, men ordet brukes til dels som 

navn for fabelvæsener: tufte-, fjøre-g.,|(Guilløtinere, hals-hugge, fal-hugge (H, 
a: Tomte, Strandnisje, -Bætte. Sv.| P, S.), (at) fal-ekse(?). Ordet sksefar) 
gubbe, 3: sgammal mane. finnes i *. Gl. n. öxa. 

Gud, *Gud, *vår Hærre, *Hærren, *store- | Guirlande, blomster-kæde (H. P. 5.), 
mannen. Guds Gaver (Fødemidler), | -bånd, zlyngning, -lænke (H. D.), hænge- 
#guds-lån, n. (mest om korn og den| krans (Fædrel., d.), løv-bue (Molb.), ley- 
derav tillagede mat). hæng (Molb.), slyng-krans. H. P. S. 

Gubbont, *guddom. Også i gl. nm. Gwi, *gu'l (gl. n. gulr); (eggun, *gul- 

Guddommelig, suddomleg. blak', *glæ; jfr. *glæne, 3: blive gul 









286 


bleg, *glæ. G. være (gulagtig fe ud), 
gule, ar. ©. blive, — ar. 
gulning, T. G. Plet el. g. Farveffjær, 
le, f. Gul også = ,gulfarvet”, Mk, 
'gul-brun, -Hlækket, -*hærd (5: gulhaa⸗ 
ret), -frosot, o: gulblommet, -strindot, 
a: gulftribet, *gul-laten, -lejt, -voren, 3: 
gulagtig; *gul-måla, 3: gulmalet. 


Gulag eeann rage-strå, -punt, 
*anu'l-aks (efter Gunnerus). 
Guld, *gul.. Mk.: det ér inkje gul” alt, 


som glimar og inkje sølv alt, som sing- 


lar. Mk. *gul'-gruve, -kam, -krans, 
krune, -ring. 
Guld gen, gul'-slægen(e). 
Guldbille (Chrysomela), gul'-smed, m., 


-skurk, m., -hene, f, -tippe, f. 
Guldfmed menes i dansk Lidellula, å ”, 
som sagt, Chrysomela, 

Guldbrand Ade Finger), *gul'-brand, elde- 


brand? (ildeb.), tingling, m., flej(dJe-svejn. | 


Guldbræmme, sul'-spång, f. (o). 

Gjuldbæger, gul'-staup, n. 

Øuldbørjte, se Hypochæris. 

Guldfinger, gul'-brand, m. (o: 4de Finger). 
Jfr. Guldbrand. 

Guldtjæde, gul'-kjædjele), f, lækkje, f. 

en CR se — — — 
mdr (Mand), -smed(i), m. * 

— og Libella. (6 
ulvjmntfer, «ty, n., gul, n. (finger-g.). 

GSnldjpænde, risk med -sylje, f. 

Guldjtøv, gol-*duft, f? Jfr. Støv, 

Guldtræller, gul'-drager? gul-spinner? (som 
ger gultråd og galoner. Trætte er tysk, 
brage norsk). 

Guldvaftning, gul'-tvætting, f., -tvåt, m. (?) 
Mk. tvætting, f., tvætte, n., tvåt, m., 
tvåing, f., 3: Baftning. 

Gulpe (ghlpe; træffe op af Maven) op, 
take op; jfr. urte, ar (jorte), gulke, Dy. 
gulking, 3: Sløgen, foagere Brækning. 
Jir. Mløge. (Om Ravn), klunke, ar. 

Gulringet, gu'l-ringot. 

Gulſot, gul-sot, f. 

Guljpurv, gu'lskur, m., -spårv(o), m., 
pikke, m., titing. Jfr. Spurv. 

Gulo golv, n. (gl. n. og sv, golf), tele(i*), 

m (tæl, e, tæle, e, tele, y), bæl'le) el. 

bæl(e), m. 6. Tøft, laus-tele. Gi en 
Koftald mel, Baaferaderne, fo'r, m, 
GI. n. flörr, sv * flor. G. 
i Fæhus, til(d), f. (sv. * tilde). Med 
G. forfyne, golve, ar, tilje (-de el. ar). 
GL n. pilja. Sigge paa Gulvet, liggje 
på nedste hylla. Smuds paa et G., 
golv-saur, m. Jfr. Feieftarn. 

Gulvbjælfe, golv-ås, m., g.-fisk, m., tele- 

; m, tilfare, m. 

Gulvfjæl, tilje, f., tele-fjel, f, tælnefe), 

f., teleski(d)e, f. 





Med | 


el. Grund) 


Gulax — Gurgle. 


Gulvlagt, *golva', *golvlagd, tild(i). 


Dy. | Gumle (tygge langſomt og med Møte), 


gjejvle, ar (gl. n. geifla), maule, ar, 
jamte, ar, javle, tan(d)le, ar (av 3 
bearbeide med Tænderne); jfr. tur'-maule. 
MK. gjejvling, f. 

Gumme (Tandljøbet og Kjævebenet under 
bet), tankøttet, tanroten, gomarne, m. 
Munbhvælving heter i * gom, m. (gl. 
n, gömr). Mk. gom-røjte, >: Ømbed i 
Munden (Qudløshed); gom-sår, øm i 
Munden. Jfr. Gane. Gumme mærker 
i dansk ikke Gane el. MNundhværving 
således som vårt *gom, undtagen dær 
talen ær om dyr: Øreqummer.  Molb. 

Gummi, kvåldje (kvae); (af Birfenæver), 
kvæl(dle, n. G. elasticum, viskelæ(de)r, 
gummi-læder (H. P. 8.), turke, må- el. 
strjuke-lær? Jfr. Bijte. 

Gump (Vagende, Stjert, Rumpe, Arsbal⸗ 
fer, Boder; fjælben uben om Fuglene), 
jfr. gump, m. (gl. n. gumpr, sv. gump. 
nr ligejom , Sete" (>: sæte) em finere 
Benævnelje paa Tingen”. Jfr, rump, m., 
rauv, f., fu, f. 

Gumpe (vippe el. hufte op og ned), sikke, 
jukke (sv. jucka). Jfr. Befpringe, 

Gungre, *hurre, *dundre, *durre, *dunse, 
*skangre, *skrangle. 

Gunft, hylle, n, hyllest, f, lynne, n., 
elsk, m. (o: ,Dndeft”), *hål'skapf(o), m. 
(Lm.), medhåld (,Lytfens M.”, Molb.), 
velvilje, *vild, f. (ældre dansk: vil 
Partifthed: „Bild eller Venſtab“) god- 
vild, f. (gl. n. góðvild), fyndest, ære, 
f., unning, f.; (at En er afholdt, bel 
fibt), tåkke(o), f., man-tækkje, n. »Den, 
som er hæppen, fær hylleste. »Møke 
hyllest gjærer møke hate. »Ålmænnings 
hylle er gildt, men d'er så snarlege spilte. 
Han ha godt lynne mæ (gljento(m), 
o: er bel lift af Jenterne. »Den, som 
gjen ej ære, han fær ej ære attere. 

. forfpilde, *utykkje (te) seg med, 
lægge sig ut med. Y ©. fomme, *kome 
seg in hjå; i G. fommen, inkomen hjå. 

Gunftbeviåuing, ytring av velvilje. 

Gunitig, BERGE) (gl. n. hollr, hengiven), 
*ynnesam, *god-viljøg, -villeg, vildig, 
Fvæl-viljøg, vel-sinnet, venskapelig; (= 
betvem), fnæm, likleg, med-(som m.-vind), 
god (*godt mærke, gode tidender, *godt 
ver); (g. for Sreaturene), buve'r. n.; 
(om Vinden), berleg(y), heveleg; (g. for 
raſt Fremgang), *Ayteleg, flejteleg, fyt- 
sam, *flyten. Gunſtigen, væl: shan 
likar det v.a, optager bet g. Mk. *gro- 
ver el. gror-ver, „Beir gunitigt for Gres- 

Pie — PE 
un! ent A ] T. S Jer! vejen. 

Dap (gurglenbe Lyb give), snurkle, ar; 


Gusten — Gyse. 


agere), snurle, ar. Gl. n. snorpia. | 
fr. Ralle, Snorte. 
Guften, *blejk, gu'l; 


fi — i * er — vin- 
dig (av gust, f, Bi 


” Bindpuft, Luftftrøm- 
ning),” *grælen, 5: ,graableg". Jfr. 
Gulagtig, Gulbleg (under Gul). Mk. 
græle, f, Perfon med blegt, fygeligt 
Hdfeende. 

Guitaperfn, dråpe-læ(de)r (i likhet med 
gummilæder for gummielastikum). H. P.S. 

Ønttural, gane- el. strupe-lyd. Når teg- 
net for den er ment, kan siges gane- el. 
strupe-bokstav (istf. ganelyds-bokstav el. 
-tegn m., m.). 

Guvernør, lands-hevding. 

Gyde (lade rinde), slå ut i (ejt glas), 
hælle (-te\, renne (-de), støjte (-te) i; 
(fangfomt), *drejpe (-te), 2: labe dryppe. 
©. å en Form, gjote (-gaut: gjote knap- 
par, sv. gjuta), støjpe (-te), støjte (-te). 
Jir. Støbe, ©. Kogt, gjote; „mere 
almind.”: gyte (-te), jfr. Lege; tild)e 
— jfr. ”tidfisk), gåtte (-e). not 
om Rogn), gåten(o). Dertil gjoting, f., 
gyting, gåt'(0), m., 3: eg af Rogn. 
Mk gåtbåre (0-0), fe Øabbor, Baghul 
(anus) paa Fiftene; gåt-fisk(o), >: Leges 
fiſt; gåt-stad, -plasfo), 2: Øydefted. 

Øyde i By, smug, småg(o), n., gåte(o), fa 
gate, f, småtte(o), smætte(e), n, gjejl, 
f., smalgang, vejte, f, Lm,, krå'p(o), n. 
(av *krjupe, frybe). Renne-gard, 2: Bei 
med Gjærde pan begge Sider. 

Øybefande, renne-kanne? Jfr, mugge, m., | 
mugga, f. 

Gyldeuris (Solidago virgaurea), rejn-sure | 

Cies.) f, gul'ris, n.; grok. Dr. Sch. 
(i 





Gyldig (fom gjælder), *gild, *ful'-god, 
*god-kænd (for g. antagen). ⸗En gild 
og gjæv mande (Molb.), D. * gild, sv. 


ill. Dv. *gildskap, GWyldigbed (Lm.). 
ære gy gjælde (-gal't): »det gjæld 
ændåe. 
Gylpe op, se Gulpe. Jfr. Drøv. 
Gymnafiafi, Gymnaſiſt, lærdskole-gut el. 
-lærling. 
G — (eg. Exercerplads, turn-skole, | 
TOp-5.), jere almenskole, 1 ole, 
præsteskole (Fr. Bg.), lærdomsskole. Så 
kunde vi nu ha hat for- fel. under-)skole, 
* mellemsk. og lærd- el. lærdoms-skole, 
i stedet for tyskernes Forberebeljesiføle, 
Middelftole (Borbereitungsjdule, Mittel- 
fe jule) og grækernes Gymnafium. | 
Gymnaſt, turn-lærer? jfr. *tunne (eg. turne), 
5. fnu, fvinge fig. Gl n. turna, 3: 
bende. 
mmnafticere, drive el. øve idræt, turne 
nne). Jfr. Sport. I * finnes tunne, 
ar, o: ,fvinge rundt, hvirble*. Tunne 
seg, 3: „breie fig rundt, fvinge, banje”. 


287 


Dette tunne er „viſtnok oprinbelig turna; 
jfr. gl. n. turna, vende om; Angell. tyrnan, 
Eng, turn, omdreie“. Efter dette kunde 
vi kanske lyse de fra Tyskland i den 
senere tid inførte turne(n), turner, tur- 
nering, turnhus, turnkunst (lebre, :mejfter, 
plat, -fpiel, jeug, -3eit, tracht) i kul 
og ken. Lette og næmme er de i alle 
fal. Jfr. Turnering. 

Gymnaftif, turn-lære? t.-øvelse? idræts- 
9%, turning (tunning)? idræt (H. D.), 
dyst (H. D.), legemsevelse. Sv. idrått 
ær nu: snilleöfning, kunstöfning. Idræt 
finnes ikke i *. I gl. n. har iprétt 
annen mening æn Sporte. Jfr. Frihner. 
Turn. kan vel støttes til *tunne, 3: 
turne, og avgir mange lette og næmme 
ord. 


Gymmaſtiker turner, idrætsman. H. D. 

Gymnaftitofale, turnhus, idrætshus. H. D. 

Gymnaftifl, idræts- turn- f. e. evelse, 
idrætlig (jfr. forsætlig, retlig). 

Gynge, at, *huske, h. seg, ar, regeli), ar, 
reje seg (ar), ronse(u), ar, rugge(ar), 
disse seg (ar), rejle(ar), rugle(ar); ranke 
(ar), runke(ar); bævre, ar (om en blø 
Grund), ævjast(e), dyvje (-duvde), ef(de 
i), ar, vaggefar) vagle(ar). Jfr. Svaie, 

lingre, Rotte, Bippe, Bugge. 

Gynge, en, huske, f., reje, f., regarli)- 
skjol, n., huskes., disse, f., rejle, f., 
ronse(u), f. Sv. * ronsa. 

Gyngeleg, huske-lejk, m. 

Syngeline, huske-rejp, n: 

Gyugen, rugging, f, husking, f., husk, 
å agging, f., våggingf(o), f, dissing, 
— 6— 

Gyngende, *ruggal. G. Stilling, rej, n., 


rejl, m., re(d) (i), n., r.-vang, m, —»Stok- 
— Teje. 

yngeftol, rugge-stol, m., rulle-s. Lm. 
—— 


Gyncekologi, kvinne-naturlære el, kunskap? 
kvændelags-lære? (Kvænde-lag, e, 3: 
RKvindenatur. Lag, n, = Beſtaſſenhed) 

Gynceloman, kvinne-nar, kvinfolk-nar, -gal, 
-galning. Jfr. fkvænde-kjær. 

Gynæoløgi, kvinnelivs-lære el. -kons-lære. 
H.P.S. Dertil kvinne-kenlig, Feminin 
dærimot: hunkønlig. 

Gyrus, krins, m., kringl, m., runding, m. 

Gyfe, resje y (-ruste), nøgge (-nog), yre 
(rde), kræke, e (-kra'k; »det kra'k i 
megt), klække (-klak'), sv. kläcka; 
kløkke (-klok"), skvætte (-skvat"), kvække 
(kvak"), kvæppe (-kvap"), kolnetoo), ar: 
sdet kolna" gjenom megs; ryggje (-gde), 
askrast, iskrast (gl. n. askran, >: MNæbfelj; 
(føle Kulde i Kroppen), kulse, ar (blive 
ræb): »han kulsar ikkje føre dete; 
gresse, y (H. Ibs.), grysje (-gruste), 


288 


føle (te), resne(i), ar: vdet resna' 

— SM — de mege, »det for 
igjennom meg«. G. for, afjtrættes fra, 
øgje (-de). Som gyfer, *kulsen ffælen, 
i Jfr. St 


røsen, Y . Sky. ` ais] 
Gyfelig, *neg'leg, *krækkjeleg, gresjeleg | 


(y), *kjelsleg, kjøleleg, *kaldsleg (kaldleg, 
Kalleg’, *gruseleg, *husk(e)leg, *husken, 
*ryggjeleg (også u-ryggj 
kulsleg, 2: afftræti 
Jfr. Frygtelig. 
Gyfen, kje'l, m, kvæk", m., stek, m., 


eleg), "fæl, *fælen, 
be, rysen (røsen). 








kip’, m., grøsk(y), m., kjælde, f., kald- 
tå o), f., k.-hjælm, m. &., indvortes 
Ryftelfe, maur, m., mauring, f£. Dertil 


Gyselig — Hakke. 


maure(ar), >: føle *maur. G. føle, se 
Gyſe. 


Gysning, kalde-flage, f., jin f 

en m., kuls, m. GER 
m., skvæt', m., ra'sty), m., røsjing(y), f., 
yring, f., kvæpping, £, kald-hjælm, m., 
nog”, m., brjost-kjel", m, 


Øytje, jfr. gjørme (gy-), fua gjerje ey) 
Fj je, f. Gytje i * er Rognhinde, 
ben udtømte Ropnpofe i Sild. G. om 


Dond el. Slim paa Babefteberne er nok 
svensk. Jfr. Grumö, Dynb, Mudder. 


Goænge, se Gjænge. 
Gjøgle o. fl. med Gj- se Gjøgle. 


H. 


Sabeasforpusalt(en), man(s)helg-loven (Fr. 
H.), fredhelgs-lov, manhelgs-l. H. D. 
Habengut (eg. Habe und Gut), gods, ejen- 

dom, rerlig og urørlig. 
Habil, duelig, *dugeleg, *gild, skikket; 
- Jovskikket. H. P. S. Jfr. Dygtig. 
bituel, vant, tilvant, sædvanlig. 
abitus, håldning (t. Haltung?), utvortes, 
utseende, ham (hamn), m. (i klædsel, 
hudfarge m. m.); *bunad (Lm.); være- 
Peri E PS 
, ha't, n., ilske, f. (gl. n. og sv. 
illska), il'-vilje, m. (gl. (i avge in’- 
vilje, m, fiendskap, harre, m., sinne- 
tyk'; m.; (indgroet), hejt-rækje, n. „9ft. 
gi ge fare å i tr ge og 
an i, Uforfonlighed". Fri for H. 
tha tfi, Nære i ilskast, — 
Hade (t. hafjen), *hate (hatre), (stadig) 
*yære il", vond, sinna" på, *v. sint på 
illetar), ilskast. H. hinanden, hatast. 
Hadefuld, hat-ful", *hatig, *hatal, *hat- 
sam, *forhatig, fiendsleg. 
aber, hatar, m., fiende, m. 
abes, hæl-bjem(e). Gl. Grundtv., H. D. 
adebærdig, *hatande, *hateleg. 
adji, se Hadefuld. 
age, 1. (Ørog), hake, m. H. pan efie- 
flo, græv(e), n. ©. med fort Siafi 
Gugtzekrogh, klæp", m., fiske-krok, m., 
huk, m. Jfr. eng. hook. Sænfe med 
to $., tvi-hake („til Brug ved Tømmer: 
drift”). Medftab med H., hake: *båts-, 
hald-, band-h. Som har to H. (Kroge), 
*tvi-haka(d). Bred H. (Hægte) paa et 





Bælte, språte(o), m. Hæfte med G., 
hake(ar): h: i hop. Ryte til fig med 
en Krog el, H., huke(ar). Sætte H. 


paa, hake; (paa Hefteffo), grævjele), 
græv-sætje, Trælfe til fig med en $H., 
2. Sage paa Anat, håke(o), f. 
hoke, huke). Med dobbelt H. 
Forutsætter tvihåke, f., 

tvihake. 


Paglell 1, n. H. siges i * om 1. Hagl⸗ 

falb el. -Beir, 2. Hagliorn, 3. Blyhagl. 
Regubyge med H. iblandt, hagle- 

bræst, m. 

Seems se Haglſtur. 

agfbrev, fald, hagling, f. 


veit. 

agle (at), hagle, ar. 

agigevær, hagle, f. 

agliffur, hagl-eling, m., h.-skur, f, hagle- 
bar, n., haglebar-eling, m., h.-ver, m. 
aglveir, hagl, n., hagiebar, n., h.-ver,n. 
ai (t. Hai), (mindre) *hå, m. (gl. n. hår) 
ER Acanihias vulgaris). um annu- 
atum kalles hå-gjæle, f. Stor Hai 
(Scymnus borealis), hå-kjærring, f., hã- 
kal. (Den flørfte Art, Selache mazima), 
brugde, f. (brude, brud, brigde, brogde, 


Se Hagl 


brygde). Blanhat (Lamna cornubica), 
bå-brand, m.; hå-mær”, f. 

Haie: en haie, i række, i tvi-rad, i tvi- 
række, i ”gar(d)?, i “mangar. Ji" 
Rette, 
airogu, hå-æg", n. 
niftilfelje, hå-skap, m 
af (Staar, Ind ſnit), hak, n. Sv. bak. 

Sae græv(e), n., hakke, f, 
natfe, at, (hugge, grave), “hakke; *halde; 
knatte(ar), knarte, kakkeļar), *sakse; 
(ftøbe, f. €. i Kornbynge for at afftøde 
Avnerne), stauke, ar; (Iøjelig, grovh.), 
*grypje; (om Tænbderne), *hakle, “hakke; 


Hakkeblok — Halssygdom. 


Ol ned: ståte(o), ståtre Ke B.)- 


Jfr. og jamse(ar), *stame. Jfr. Stamme. 
shan putea, håggast. 
fot, hå'k(o), f. 2 stok”, m., hakke-s., 
ie (rygge), È, kupe, f, tro, fi 
nu(d), m). 
Hallebreet, rå Hakkeblok; 2. lang-spell, 
n. = lange-lejk. 


iv, rulle-kniv, m. 
alfemab (fpifelige Dele af Dyrenes Ind⸗ 
— mår(o), m. (gl. n. mårr), saksé- 
mat, m. 

Haffen, hakking, kak', m, kakking, f. 
*saksing; (i Talen), *ståting, *hakking. 
Jfr. Stammen, Stamme. 

aft, græv-skaft (e). 
— pæt(te), kak(ke)-spjot (av *kakke, 


Pato — spætte (e), f£, hakkes. 


JE. Træbitfer. 
affetrug, sakse-brye, f. Jfr. Gatfeblot. 
al, hal", f£, sa'l, I * finnes hal 


bare i gamle — Gl. n. höll (hallin. 

Ga'i n EL *slejp. Jfr. Glat, 
Slibrig. 

Hale, rove, f, rumpe, f.; (Stjert, ifer 
paa Fugle), stært, m. (start; gl. m 
stertr), styv, m., stuv, m.; skåft(o), na; 
vele(ee), n, styl, m. (gl. n. stjölr; sv. 
+ styl. H. ve Fill Spor m » (spol; 
sv. * spor, spol). Sort H. (fom paa 

stensbøer 
$. pan Sei, 


Harer, Gieder, spæ'l, m. 
speril; spærel). hale, m 
ippe $. paa Deft, tægle Cdc). Sina 
Halen mell. Benene, snejpe rova (el. 
rumpa): »den snøjper si rove, som kjæn- 
ner si sake. 
Hale ot („trætte“), hale, ar; (hale op, 
lette), *hævje, hive (-hejv el. -de). 
Haleben, rumpe-tange, m, rove+t., tart, 
m., rove-t., rampe- bejm rstokel(n), m. 
afefjær (Fjeber), vele-fjør, f. 
alehcenger rove-diltar. Lm. 
alerem (i en Seſteſcele), hale-rejm, fay 
-sta' gi; n., -stært, n. 
stært, n., bak-ole, f., b.-hele, f. 
aletudfe, jfr. Rumpetvol. 
ling (Trætning), haling, f. 
ale, thal’. Efter t. Halle, unorsk form. 
allin fajt, valler-kast, n., *halling-kast. 
Øucination, syns-villelse (H. D., olb. J 


ville, f., dremme-syn (ueg.), ərske, fl 
syn-kværving, É, syns-ville? (jfr. Sville 


syni *kværve syni; sv. 
Jir. Blændvært, Gjøgleri. 
Galm, halm, m. 
mene Stang, hvormed H. flyttes op | 
i en Lade, halm-sule, f, 
fmbaand, halm-snar, n. 
mføbder, halm-lo(d), f. 
Ammangel, halmlæjse, f. 
fmpude under en Kipo, strå-sæk, m. 


synsvilla). 





, talk, n, rumpe-|$afshvirvel, hals-led, m. 


289 


almjeng, strå-sæng, f. 
almitabel i Laden, halm-stål, n. 
almiftnb (efter afffaaret Korn paa — 
hælme, f. (hæme, hylme, helme; Te 
helma). Mk.: *halme, 9: Tjere orn- 
firaaene i en vis Gpibe fra Roden; 
shalme for høgte. 

Daien (tor), halm-våndul(o), m. Binde 
. fom til Rjgerne, de a 
Halé, hals, m.; (Jndløb), hals. (,3 nogle 

Stednavne ſhnes Hals at betegne en 
Munding el. Dale-AHabning”. IL AJ). 
(Svælg), hals, — f. $. paa Slede: 
med, paa Sk, bræt, m., hals, m 
hav, n., kran, f (Berfon, før. Sye 
halg, Šlugh., en haard D.), "hals (så i 
Fyåge-hals), krop. Ejn —— krop'?e 
Jir. — aard Der jfr. har(djing, 
m., e), m., h.-gjejre, m .. 
n. — "leidr h, godir halsar. De 
om Haljen, * fanget. Jfr. Omfavne. 
Give G. (om se? i Sind ou Perz 
jon), jfr. Raabe, Sirige. e 
fuld &., *il-skrike. trette ad 
bpit op), gane(ar). Sv. gana. Sel 
el. vride Haljen, *kjærrast, Dv.*kjærre- 
sot". Bære om en $., jfr. — 
fejg. »Det er ute med migr (dig osv.). 
Se og Fortabt, Redningålgs. 
alarm, hals-barm, m. 
— bale banan ke — Genndl- 
hælse(e), f. (halse, helse; gl. m 
alsben, *hals-bejn. 
afåbrynde, hals-brune, m., elding, f, 
elde, mi e-sot', f, *brænne-sot, brjost- 
svide, m., brænsle, f. 
alsbrælfende, livsfarlig, *liv-laus. 
— (Å ,Dævelje i aljen"), hak- 
bole, 


| Salshugge, også *avhovde (Lm.), *rette, 


avreite, ar. 

Halshul (paa Klæder), hals-smågfo), m., 

hovud-småttefo), f. Cm höfudsmått, f. 

Den sverfte 
el. forrreſte $. hals-knut (nut), m., 
hals-darre, darre, m. 

Halskrave (Bryftlinned”), hals-skjørte 
(sky-), *hals-skjorte. Av andre opfattet 
som *hal(v)skjorte. 

Sienan E paa Dyr), hals-krok, m. 
alsmuffler (Senerne melem Salten og 
Stulbrene), hals-bast, n: sE vardt so 
— i Halsbostå«(o). D. * halsbast, 


(hælm, bålm, båm). | gal(e)tarrig (t. halsftarrig), *trå, tråssi 


(trassig), stiv, stiv-sinnet, ”*strid, ssia(d) 
(o: „itæbig“), ”byfg)en, stind (H. D.), 
Astin” (2: „iiv, bani etig at gie” = 
Fstiv). Jfr. Haardnakke 
galstlote, hals-kjejk, E 


alsſygdom, Angr (ronbpjen, hals- 


290 


$a 
$ 


$ 


$ 


vg: f Andet Ondt i Haljen, Smerte 


hals-værk, m: 


ne piilee, hals-plag”, m., -klut, m., 
uk, 

alt; Shalt. Ste H., fot-fer. əHan er 

inkje så halt, som han hinkrar«, $. fr 

Grund af, at den ene Fod er for fo 

(favhalt), låg-balt, *stut'-h. (støt-h.) 

steg-h.(i). 


alte, halte(ar), bingse(ar); (humpe), skåke 
an stigte, ar. Jfr. Gumpe. Haltende 
ang, — f., hælte, f. 

atthe. hælte, f. 

alv, *haly. Mk, *halv-bard, rd ed 
h--bergad, h.-forfhnet; h.-blandad; h.-blind; 

h.-bror; h-bruk, "bh. ordbrug; h- -byg, 
Blandkorn, jfr. hamle-korn, hummel-k. ; 
h-dand; h.-dejld, f, (oftere) halve- 


dejld, halve-dejl, m., 3: Halvdel; h.-dorm, | 
afvbragen | 
ndebræt, | 
alvjagt Drb; | 


m, alojen; h.-drægen(e), 
(fejn = ande, eg. et halvt 
ueg.: utydelig eteme, h 
h.-eten, h. opæbt (jfr. ha 


halvete', 3: 


være hafofærdig med at I kp h. fillen | 


(sjø), o: midt imel. Flo 


h.-faren, 9: halvreiſt 


„ming, mM, Haad med 4'/a Rum; h.-fjor(d)e- 


seming, Baab meb 3'a Rum; ef or- 
S )ong (i), Halvfjerbing; h.-fled”, Sj eftegen 
Sø), 3: mibi imel, Ebbe og Flod; 
h.-galen; h.-gjængen (2: 1, 
(Be), 2. —— (ib), 3. midt i 
pangerftabet), jfr. h.-gjænget til mid- 
dags, h. til nons, (ofte h.-gåt osv.; 
ng h. opgivet, hb. opbrugt (om 
Binterføret — ), 1. h-moben, 2. 
iffe fulbført (h.-gjære, 2: gjøre — 
tg: h-gløjmd; — 
Eee "slætte(e); 
— f. ©. om Tale, fom er Halv 
venlig, h. fornærmelig; hi -grun', noget | 
grund; h.-grøjte, f, eg. Salvgrød, om 
Meltevælling, (thaiysupe); h.-helg, f., 
hb. Jelligdag, ijær om gamle nu neb: 
lagte Helligbage; h-bæmpe (f.7), = 
hykdvring(0), m., („oftere“) h.-kauring, 
2. ram erf., baſaa Igdende h.-ko- 
o alvbelen af o Pu 8”; 
jfr. *halvstoring ; h.-hærert, ba, 
blandet med Havre; h.=kanne, g gå «kast, 
= h.-stik”, 2: , Øaloknude*, agite, hvor: 
med man fæfter et Toug fe halfstek) ; 
h.-klæd'; h.-komen, 6. ubbillet; h.-kvar- 
tel, n, 3: ” Salofjerbing, Stjeppe; hv 
den, B.-fvædet; h.-lejre, f, et Slags ler: 
blandet Jorb; h.-lejv, m, H. Fladbrød- 
iive; hleden(i*), p sforløben Tid: det 
var alt h.-lede”; h.-lede’ til middags«), 
jfr. h.-gjængen; h.-ljos, heelys; halve- 
mål, om rer „med meget forfor: 
tede Dro“, f. &.: ER for Heft, Av for 


(Bei), h. ale re | 


h. «gaaet | 


— | 








$ 


Halveirkel, 


Halvdel, halve, f. 


$ 
$ 


$ 


å 


Halstørklæde — Halvknude. 


vi det — h-midt, > 
ten, Hønse; h.-mågen(o), h.-mobden; 
h.-mårk(0), f. >: 4 @; h- y); 
h-mæle, m, Halvſtjgppe; h.-nøjd, 
H.tbungen; h-plojgd, h.-pløiet (“shave 
h-pløgte); h.-rejn, Blandet, ifer om 
Korn oe *halv-byg'); h.-ring, Halveir⸗ 
fel; h.-rod', H.-roet eha halvrote, 2: 
være mibt paa Beien); h.-rom a el. fort 
Rum uden Aarer, i Baad); h.-råten/ø); 
hrund; h.-sæt(e)} 6. Labet (Baad); 
hsettefce), ə: D'a; halvskap, Salvbeb; 
h.-skålm(o), £, ben ene Skal af en to: 
ben Musling; à ,«skåren(o), h.-slægen(e), 


: 9. til 


flaget (»have — d: være halv: 
ærbig med Slaatten); h.-slætte, regne 
meb en Fure af Sne (flute); h.-sle- 
ten(i); h.-søle(oo), m., Halvjaale i Sio: 
tøj, h.-sole (at), fætte Halvjaaler i; 
h.-spænning, L, halvjpændt Stilling («det 
stænd i h.e, f. 6. om Børfelaad); h.-stor, 
2: mibbelftor; halv fornem; hsvævn, m. — 
at des; h.-systkin (jfr. h.-bror, -syster); 
h.-tækkje, f, Shir; h.-træve, m., , Rørn: 
ſtok af 12 Meg”; h. — ò: h.-forrytt; 
h.-tunne, f, Salvtønbe; h.-tur), tør; 
h.-tynne, f., liden Øre med ed Biad 
(et. n. halfpynna); h.-vaken; h.-vaksen; 

h.-våg, f, 18 @; h. -væges(e), % 5 paa 
halv Bei, z halvveis, iffe fulbt, 3. no: 
enfunbe; h.-værde, n. (halvære), h. bed 
Å Pris (shan fek ikkje halvværde føre 
dete; gl. n. halfvird BE „voren, 3: mib: 
belmaabig, taalelig; h.-våt'(o), m., Galv: 
are Le. = halvværde; h-øjd, 
3: 5. førøbt. Halv (Abv.), til halves. 
alvanden, det, hal(v)-an(nan), halt-anna’. 
alvbefaren (Matro8), halv-faren? — 
simpel. Jfr. ny-mænning, m., næming, 
m., unæming, m. Jfr. Helbefaren. 
bygij)e, n, halv-ring, 
Galvring el. ftor Bue, Bugt ved ft Band 
el. deslige), svarv, m. 
, hålve, o, halvpart, m, 
halvning, m., Thælning), hælming, m., 
hålming, o, hæl(v)t, f., sv. hälft. (GL 
n. halfa, sv. pak, $. af hvert Slags, 


hælfti ay kværjo. 
alvere, *halve, halvdele. Molb. Galve- 
halv- 


ring, kleiving, f. 

alvfornem, ser $. Perf. 

storing, m., h.-kåvring(o), m., N 
halv-kauring, m., halv-hæmpe, f. 
alvgal, *halv-galen ; jfr. tomsen(u), *tulla'. 
falvgal Perf., tomsing (H. Ibs. ), tum- 
sing, m.; jfr. , m 
alot, halvskap, m 
alv føvning, hælming, 


alvfnube (,Styngning, sr et Reb 
fæftes”), stik”, m; halv-s. 


Halvkoge — 
oe for-vælle (-de; dv. forvælling, f.); 


aane (maaneformig Figur), måne. 
— jg øker, B.), sko'm(u), de' mii). 
Sv. skum, 
Halvpart (anden lige — Del), vedlike, 
m.; strind, f. (f. e. av en klevet fisk). 
$Halvrandden, tråsleg(o), (, oftere”) tråsuleg, 
tråsål. Jfr. Bratte, Brøftfældig, Strøbelig, 
$Halvtredfindstyve, femti. H. D. oplyser, 


at femti var »almindel. i ældre Danske, | 


og at det nu hålder på at bli optat igen; 
da »det og dets brødre: firtix (bedre 
fyrti, efter uttalen førti, K.), »seksti, 
syvtie (rettere sytti, jfr. sytten, ikke 
syvten, K.) osv. egne sig fortrinlig til 
brug ved regneundervisningene. 

samme omtr. har prof. Rossing senere 


galois (ie Rigt), *boken. 


gatonngen GT itte fuldvoren) Dreng, slæng, 
; (næften boren), fram-sl.; styving, m. 

— fram-st., *framvokstring, m. 
Jfr. Dugling. $. pas slængje, fa 
fram-sl., styve, f. ijf, styving, m., 
fær om Hellefly nbre”, 9 Dyr (Fit 
og besl), kjævling, m. Jfr. k.-sej(d), ma 
Sei af Middelftørrelie. 

Halvø, næs(e), n.; (blandt) ej, f, f. e. 


gras-ej, skog-sj. 

Ham (Hub, Stinb), *ham', bælg, m. (jfr. 
hår-h., fugle-h.). Gl. n. hamr. Sfybe 
(fælde) $., skifte hamen.  (Stiffelje, 
Stabning), *ham. *Kaste fugleham på 

ejn, Jfr. krøter-, ar fåle-h. 

Samingt håm(0) «bot, f u knesb. Jfr. 
Krnæbaje. 

Hamle, >: drage i Hammel, i *tvi-bejte, 
— 8 op med (om Øeite), være *sam- 

*samfløjte; (uegenil.: være En 
— stå sig imot, være la lagfør, v. 
samdrøg, samfløjt, jævngod, «stor, -stærk 
med. * Jfr. *være jam-kultar, jam-nautar, 

amningar, jamlikar, være jam-taka. „Om 
— fom ere lige ftore, lige arbeids- 
føre": »dej voro samfløjte«. Jir. Sevn- 
lige. Hamle er i * = skote (u,y—te), 
ro baklængs ved at skyte årerne fra sig. 

ammel, humul, m. (hummul, håmul, o, 
hummel); (en fortere), stut'-h. 1 


Dv. bokne, 


— 


mem dråg(o)-h. 
Terne og Plov, Vogn el. læbe, skej(d), 
f., håmul, Gerutrog mel. H. og Pion | 


(Sogn), humul-krok, m. 
Hammelforn (rforn, — 
hummel-kyrne, n, (hammelkyn") >: Mg- 
forn (Byg og Rug å Mobfætn. til Havre) 
Gammer, *hammar (håmår, hamar), 
Stor $., slæggje, f. Gl n. sleggja. 


„danſt Dial”), | 


=] 


291 


Handelsbalance. 
Sv. igea, Spigerhammer, Stang- 
jærué-f.. *hammar-værk, m. 
amme: jæl, sinder, n. Jfr. — 
amp; Klemme at berede H. med, ham 
klove, m. Opbrudt arein nt nå 
. å, hampe-vælte, f. a galdre (ud- 





fille Hanhampen), galde (galle, gl), 

Mk. galde, m., 3: Gallerbamp el. 
amp. Sv. gallhampa. — at tte 
g til et gammelt gald, adj., Mr 

bar, — pol, (= gjeld), fo. gal, fo. 
+ gald 

ampedug, FR PSeitbug. 

ampelærred, -Tøi, hæmpe, f. 

ampetrævie (enfelt), hampe-tår, n. 

— hamre; (dygtig), slæggje, så 

ub (Jern), rækkje (-te, og rakte), 

» 198 paa, læmje — 
BE lamde på og slor. 

Samring, hamring, f., dængjing, f., dæng- 
sle, f. Mk. dæn; EEEE S $. Sk 
fmede Jaa med; *dængsle-jå, *tynslejå, 

3: En, fom er fljærpet ved Udhamring*” 


(og Bryne). 
ger (Bren), an. Han, he (0, fl, 
hans, hennar for den, beng efter ordets 
ken (som i sv.). Hatten — han. Luva 
ho. Han sættes i * som et slags 
kænne-ord (artikkel) til egennavn; *Han 


Å 


Olav; likeså: han far. Han brukes og 
for bet om vejret. »Han regner, han er 
kald. Mk. og: >*ejn — hane for ,en 


— en" el. „man — man”: Ejn kan ikkje 
få alt, som han vil. 

Handel” (i Sanden) 1. handel, m., (bedre) 
handling, f. . (siges både om den hele næ- 
ringsvej og om det enkelte varebyte), 
kaup, n., (ymere alminb.”) *kjøp, — 

skap, m. (kjøpenskap, manska 

„udtrykles ofteft med den fremmede Form 

handele). Jfr. Forhanble; orrterbere. 

Ufæbvanlig $., heljar-kaup. Til helj å 

jfr. heljar-kar, o: ufæbbanl. far, 

ferd Rar. Overlegen med Hj. til åg 
handels-vældig. H. D. Dert. handels- 


vælde. Jfr. Mertantil. Tilbagefalbelfe 
af en H., kaup-rov(ø"), n. Gl. n. kaup- 
rof. om gaar i $., kaupe-gods, n., 


-klæde, n, -korn, n., -ty. Mots. hjemme- 
virket klæde osv. 2. Handel (paa Pleil, 
Blob), hand-vål(o), m.; jfr. slag-vål, 2: 
Slagel. Se Haandel. 
Sandelig, *handleg, medgerlig, *rimeleg. 
Jfr. Haanbierlig. 
andelsagent, handels-utsending, m.? 
anbelsafademi, handelsskole. J. L. 
andelsartikel, handels-vare. 
andelsbalanee, handels-mon? Mon(u) er 
bl. a = Forſtjel; manne-mon, 2: por- 
jel paa Folk, bet, at den ene anſees 
før mere end ben anden”; væggje(e)- 


- 292 Handelsbetjent 


mon. jel paa Luften (el. Barmen) | 
rad ss og ubenfor. Handels- 
mon altså = %. intel. Bærbien af et 
Qanda Udførfel og Indf. J. L. 
anbefsbetjent, kjøp-(kaup-)svejn, m.. 
jr kjøpsven(d) (J. Lie), kjøb- 
sven (H. D.) (sv. kepsven); handels-ful- 
mægtig. 
anbefsborger, borgar, m. 
andelsfag, h.-virksomhet (J. L.); h.-kun- 
skap, -kyndighet. J, L. 
gjandelsisetitut, handels-skole. J, L. 
Handelskalender, handels-tal, n. *Tal i 
sammensætn. er fortegnelje, Lifte, Regi: | 


fler: land-tal, 5: Jordebog (Matrikul); | 
salme-t., man-t. 


— Harcellere. 


—— se Handelsmand 
aubling (t. Handlung), 1. gjærning, f-, 
Mk., at det i d.-norsk 


siges: 
„betale Enhver efter fine (hans) Gi er⸗ 
ninger", ynde i Tanker, Ord og ©“, 
ikke Handlinger. Likeså: Apoſtlernes 
G.”, ikke M.S Handlinger. I disse tale- 
måter har altså d. tyske „Handlung“ ikke 
trængt det norske (nordiske) Gjærning 
av veien. Glet $., u-stykke, n., fskarve- 
stykke, s-færd, f., *fante-færd (-stykke, 
-stre'k?). 2. $. (om, Stedet, hvor en vid Å 
Handeldrivea”, faafom i, Bogh.", „Riede 
handling”), synes selv Molb. at utlede av 
det tyske ,Qandlung" (Budjh.). Men 
Fhandling, f., er jo en norskere form æn 
*handel, og bokhandling tar(v) for så 


færd, f. 


Fe C Darai, Sae vidt ikke rettes til bokhandel. 
1 h e n 
Bn Of EG oaoa 
em — GENT Salten. — — kal; po e-kal, 
oner (Aommisfion, Kommittee ofv.). — lens ga ; rjupe-kal, 
gd — Hane, hane, m, tup’ (,egentl. ben fom 
Handelstarl omrejsende — *kram - kar, har Top el. Ram”; sv. tupp). »Han er 
på — gesten, PEREI Jfr. høgste hanen i korgi«, o: ben Fornemfie 
Bisfelræmmer. i Setftabet 2. (paa Rar), ture, mi, 
ja i 3 toppe, f., krane, f., tap -mor, f., tvi-tap, 
andelstømpa(g)ut, handeleiag. n. Lm. | ge, å: Binde, Bøde), hane, m 


mi, handels- 

andelskriſe, jfr. Krife, Bengeforlegenhed. 

andelsmand, handlar, m., kaupman, m. 

andelspolitik, handels-grunsætninger (riks- 
styrelsens). 

Handelsreife, kaup-stæmne, f. Gl. 


kaupstefna. 
Sanpete handels-folk. 
beføfyjtem, ha 
an handels-grunsætninger. 
Sannes lbunar, handels-domstol. 


n. 





andelsſtatiftik, handels-tilstandslære. 
andelsjted, kaup-stad, m., borgar-lægje, 
De mar 

andelsvarer, kaupe-gods, m. 

Handle faa el. faa (t. handeln), 1. gøre 
(sså skal du g,e; det må gøres noget, 2: 
ber maa Handles), *gjære (-gjorde), ad- 
fare (Landst.), "fare, bære seg åt, *fare 
åt, *f. fram (sf. som ejt barn, som ejn 
galninge, »f. med vete, »f. ille, fagert, stygt 
mede); jfr. Haanbtere. G. ufømmelig, 
*fare stygt åt, fram. JHe tale, men handle, 
i t, men virke. Handle er i * 1, 
Behandle, 2. kopslå, 3. (med some), om- 
handle, vedrøre. 2, (brive Handel), *kaup- | 
slå (og „jom nyere Brug efter Tybil*), | 
*handle. 

Handlemaade, færd, f, åtfærd, f; fram- 
færd, åtbæring, f., åtbærsle, f., åtbære(e), 
E Fr. Dpførjel. Ugndelig &., helve- | 
des-færd. H. D. Mk. dårefærd, o: 


Daarerd H.; ufærd, >: ffammelig $, Mk. 
og hærfærd, >: Krigstog. 





$ 


m, 
snåv. 


Hanchen: gjøre G. (efter t. Kratzfuß ) 

jfr. gere sig lækker for, g. sig fore (for 

el. med), *kruse(ar), *gjære krus fi ig 

Jir. Gjøre Kour. 

Hanebjælfe, vagie, m. (n.), vagl-ås, m., 
d: fort Tværbjælfe under Taget. 
anefjed, hane-skræv, n. 
ang (t. Hang), snæv av (utav), 
kjejm av, m. ilhug, mi; sv. 

Jfr. Filbøielighed. 

Hanhund, hund, m., rakk(jje, m. Mots. 
tik, f., bikkje, f. 

Hank, hånk(o), f, hav, n, hald, n., hærel 
(e); m, hadde, f, d-fang, n, kjelp 
(kylp, sv. * kilp), m., vætte, n., fa't, n. 
(til at få fat på, få ta'k i tingen med); 
æjre, n. (234). Gankehul; ogſag pre 
Stav paa Trætar, udffaaren til 4. el. 
Haanbfang), ejrestar, m. 

Hanlat, frås'(0'), m. (fres; gl. n, fress, 
sv. * fress, fråss), *kause, m. Motsat 
*kjøjse, "katte, *kjætte. 
anfjøn, han-slag, n. 
ant-2Gjte (26. med G. paa Laaget), tine, 
f., laup, m. 
anjeforbund, hanse-lag. H. D, 
ans Hvajt, stor-skryter. H. D. 
arang (eg. Tale, Tilt.), talestrem (H. P. 
S.J, præken, 
arangere, hålde tale til, præke for. 
mrangør, taler (kedelig). Jfr. skravl, m. 
arcellag, jfr. Drilleri, Spot, Satire. 
arcellere, gjække (el. gikke), gækkes 


Harcellist — Haspe. 


med, narrast med, små-ærte? skalke-hærme 
(Lm., jfr. Parodi). Jfr. Drille. 
areellift, Ea Drillemefter. 
re, BAS m., jase m.  Sittt=$., sætte 
(sæte), f., hare-gjejt, f., 
gjejt. ene f for H. ? hare-stok?, m., 
Gareng Hvilejted, huke, f. 
(hare-h uke). 


Hareſod, hare-fot, m., jaselab', m. Fare 
over st Pa or E stjuke med ejn 
harefot. Blantenavn, phalium 

Higgs had, M belg 
arem, fruers (3: fruehus, jfr. — 
bagets) H. P. S.; fruerstue; kone-hus 
(Lm.), kvinne-bur (H. D.), kvinne-hus. 
O. Borchs, H. D. 

Sareen el. «Raal, se Lapsana. 
areftaar, hare-mun, m., jasem. Som 

r $., hare-mynt (2: haremunbet). 
arte (rømme fig), kremte, y (ar), kræmte 
far), skryde (-de) ARY tyde (-de), 
høse (-te?); (,,frembrive Spyt"), rækje(-te). 
Av e Spit, 

Harken, kromting(y”) f.; (meget fvag), 
krømt(y), hese, f; (Dphoftning), 
skryde, f., — f. Jf. Hofte. 

Harlekin, prætte-makar, mi., skalk, m. Jfr. 
Gjøgler, Drillemeſter. 
arm, *harm, *harmful', *arg. 
rme, harm, m., gram, m., græmme, n., 
harming, f, harmelse, n. Q: VErgrelje); 

mmelse, n, 3: ,lønlig Sorg“. Fri 
or H. rm-laus, 

Harme (ad), harme, *æggje, *ærte, farge. 
SHarme8, harmast, argast. Som fet LA 


*harmsam. 
Harmelig, *harmeleg, *ireleg. ©. Ting 
sam-ljode (Lm.), høve (-de), 


(Dmitænbighed), *ejt stort nid. 
Harntouere, sam 
sæmje (-samde), sæmijast (sv. sämjast), 
enes, sam-stævjast, sam-stavast, sam-sure 
(ar), enes, forlikes, være sams, være 


enigfe), sam-svare, sam-lyde (Molb.), 
sam-klinge? (kl. sammen; jfr. Samifang, 


Molb.). »Dej heve vel ihope. > Dej 
høve kvart åt annate. 6. med, svare 
til, forlikes med. Jfr. Doerens. Faa 


til at h., *sæmje, *høve, samlage, ar 
Jfr. Pasje jammen.  H—nde (Perfoner), 
*samde, (vel) forlikte. 

Harmoni, sam-klang (Molb., H.D.), sam- 
lyd (Molb., H. D.), samtonighet (H. F. 
5.); sam-høve, n., sam-kjøme, n., sam- 
stævje, f.; enhet, ening (Molb.), sam 


svar? Mk. og sam-spel, n.? sam, n.; 
likevægt. Jfr. Gnigheb. Også: vel- 
klang, vel-lyd. 

Harmonijere, jfr. samlage(ar), 2: „af: 
pasje, bringe til Dverensft.”; heve (-de), 
samheve, sæmje (-samde). Lm. 


Harmonijl, *sam-heveleg, *sam-kjem, sam- 


-*binne, jase- | 








293 


lydende (Molb,), sam-tonig (H. P. 5:), 
sam-klingende, sam-svarende, sam-laga". 

9 Dannelfe, jævn-målt d., sam-svarende 
fler- el. alsidig d. Av jærnmål, 

„harmon. el. ligeligt Forhold mellem 
Delene i et Helt; Proportion“. Molb. 
Sarpe (at fyille paa), harpe, f, hårpe(o): 


slåt", m., -spel, -stok, m., 37 
Feber et i en 


Darpig (fol, harpuis), kvåfdle, fo Sv: 
åda, sv. * kvåda, kvada. Beicegge med 
EN kvæde (-de?). Sv. kväda, 3: fitte, 


lime. Belægges med H., kvåd-laupe. 
ul el. Spræffe, hvori H. har famlet 
g, kvåd-laup, n Blød paa Træer, 

renne-kva'e. Blød el. Typene Gu , går 

kvåldje (0), f. 9 famlet inden i et 

Træ, lejn-kvåde, f. 

Sapa, skutel, m. (skåtål). GL n. skutill. 

Fifte med 5., skutle(u'), ar. 

Garff, trå, *tråen, hærsk(sv. hårsk), *stækjen. 
H. blive, —— hærskne. H. Smag, 
trå-smak, 
arſtue, jfr. Gart 
artåb, nær ved, næsten. 
arttørn, jfr. jord-skyld, f, skyld. Slaa 
ar Ting) i H., skære over én kam, 


sammen. 
Garv, hårv(o), f. (jerv). Gl. n. harfr. I 
å som id, sas, ikke å (0): þarf, harfa, 


— — ar (jørve). 

arvetaud, harvar-tind, m. 

arving, hårvinglo), $ 

nå: fan ee — få råd med, ta av 


dage, *få 
ard 5), P l, -#stykkı 
rE KDE * io. Par hazard, 


tilfældigvis. 
afarbere, "våge, sætte på spil. 
— lykke-spil. Fr. Bfd. 
F 3 I. (Bobfener), knes-bot, f., håm(0)- 
» kalv-b.; (paa Dyr alene), 
— m. — hai), høkel, m. (hykjel, 
hækjel, gl. n. hækill); („ijet paa Hefte”), 
spire, f. Drv. *spirsleten(i h >: pforftræt 
tet å Fødbernes Sener“, Hama, 
Noddebcelg), hams, m., nate-h. 
Safe, at, hamse, ar, 3: „tage Nødberne 


såle *habbænde, 2: knipe haserne 
på kreatur in ved et trangt bånd, så 


— 


dyret må gå langsomt; *hase-binde. 
Nedenes. 1å. håbinda. f 
Haſpe, Jernh., hæspe, f, hæmpe, f; 


— hæspe, f., hærve, f. (sv. 
hårfva), h: sm, (svinde op en hæ- 
spela). Cs ebſtab til at palpe Garn 
paa”), hæspe-tre, n. 

Haſpe, at (binde Tranb i Haſper, vinde 
bet ſpundne Garn af Tenen paa Hajpen*), 


294 
Å de (-vat! 

— se Nkr S 

såe ET sp 


— — *hasle-band. 


»vinde op 
. noget 


al 


"hasl. Sv. 


$jelbuff, hasle-run', m, 
Slelfnop Gratie), hasle-komar(u), m. 
— m. 3: Hunblomſten. 
ellund, hasle-holt, n. 
på elnød, — (meb gulbrun Farbe), | 
gul-tening( 
Ei tHo, — m, (i spek). 
ngjelffov, *hasle-skog, *nate-s., >: Røbbes 


flov 

—*2 — Tere hasle-rænning(e), m. 
eltræer: en nf H. hasle-holt, n 

ft, hast, fẹ furing, f., fu! T m., fåk(o), 

m. (av fj juke), fart (unor Drt“), skun- 


Jfr. 


ding, f., fikt, f, kjøjr, m., rip'y m. Jfr. | 


Travihed. Stor $., brå- hast, £. Fbræn-h., 
— Es dreve, f. (i). Jfr. rive 
a op deris, 2: aabne D. i 
— op or svævnene. oR 

"med n av sege. aR. frå segs, o: jafte, 
jøre — iem H. R. i sege, 5: 
uge. Mk. og: »Han gjek, som han 
skulde gange med glødere. Begynde 
pan med fior Q., *trive til. Fare i ğu 
og Q., "fare i lykt (Luft) og sky. Føre 
pe i $., hamse, ar. Save $. (fræve 
Styndfomsed), haste, ar. Save nogen $., 
små-skunde seg. Klerde fig i en 9. 
hæmse (hamse) seg til, h. på seg. Pynte | 


* — 
ER 


Hassel — Havareret. 


ærdi (findet, Haftig,  Opbrufende. 
pò er sokia, ——— oc. $ DM, brå- 

daude, m. b.-eld, m. i fal', n; 
*b.-fejg, b adle b-fængen el. fængd, 


2; fom man Jon faa i en Saft, b.-fljuge, 
b.-før (raff), b.-gjængd, b.-gjærast, modne 
haftig, -hejt, -hippen, >: meget nySgjer- 
her -heteli'), -komen, -kulde. 
, bråe, m., brålejk, m. 
moi, Glet til Brede"), *hastmodig, 
Sadie *tintren; (utaalmobig), *brå-hu- 
d, b.-lynd, "brå, *skjot-l Jfr. 
eg Heftig, år Spor Brufende, 
ae $ $. Perf., fyk-op, m.; (b. z 
eng P.) hane m. Sen er meget hj 
«han er ikkje lang å tøj(gljer; shan er 
ikke lang under augome, 
3 modighed, brå-læte, n 
sg hastværk, n Han har meget 
$,, =han fær(e) som ejn føjke, el. »som 
han hadde ståletfo) både båt og fører 
(5: Ladning), el. »som han hadde faret 
— nær-konee; som ejn snælde-rennel, 
Holtetrinbfe. Perf., fom jævntig 
VAR $., *ejn triv-til (el. triv-ti, 3: triv- 


uti). 

Safærtsarbeite, brågjort værk. Asbj. 
at", hat" m.; (brebffygget), *sol-hat; (lav 
el. råe hatte-kå't, m. (kaat, ,egentl 
Knort el. Knude?“). G. fom gjør si 
fig, *hulder-hat, *dværg-h. Jfr. gl. n, 
hulinshjalmr. 
hatte-stabbe, m. 

hatte-tov (00), n. 


ru 4, snærte(e) seg til, ttepuld, hatte-kol', m., -kop', m. Sv. 
AE sg vi ar), po maske hattkull. i 
ihop. > e ' hejet, før pa adle gge, hatte-bejt, f, h. — 
regnet kjæme. Beslutning er i $ | Dausje og "rea (bers-prisernes stig- 
hast-råd, f. Som har H., *brå, *brå- njing 


huga. Jfr. Sfynding, Fart. 

Hajte, haste(ar), skunde seg, røkje seg (-te), 
rade BE være *rad, fike på far), kviste 
(kvaste, koste, 00; sv. qvista), jfr. kjøjre 

på; *snarpe seg, tævle(e), ar; fore(ar), 
Forie(ar), f. seg (av *for, fnar, gl. n. 
forða, 3: paaftynde), anne(ar), a. seg, a- 


på (ejn), snugge seg, e), — (seg? | 
le), svinte seg, | 


si færd?), snøre 
spepe(i), ar (jfr. Slo eme seg (i), tippe 
ar), kile på (ar), klæmbe på (-de), kjage 
ar), ånøjte (-te), finde paa. Jfr. Rappe 

s Rende, Løbe, Hajtende, femen, i. 
gal færdig ( (fom har Sajt), får(o), framfus. 
L n. 


Saig, År (d'er b. barnehuge); (plubfe- 
lig), *hastig, *brå (jfr. b.-sinne, n.); 
(om en Bevægelje), brå (b.-sving), *tvær 
(sej t. vendinge, t.-kaste, t-snu, -stadne; 
sv. tvär); (ffynbfom), brå-fer, Skundsam ; 
(ilfindet), brå-huga", *brå-lynd, *hastig, 
*hastmodig. Jfr. Qurtig, Klubfelig, JU 








Q 

— stærk højning el. utrunding, 
5: med stærkeste uthævelse fra grun-flaten 
(om billedværk av marmor, malm, træ), 
stærkere æn Demi: og Badrelief. Jfr. 
Konver. 

Hab, hav, n.; også *blåmyra, *stor(e)myra 
(sjå ut på storemyri, 9: veife, fare ud 
paa Havet); (i Spøg), hyse-bygda (O. 
Vig); jfr. "fiske-bygda, 2: Bandet, Havet. 
Stævne ud par O., «halde til havs. 
nd fra H—t, utan av el. uor. Utan 
med strandi, 9: ind fra Gavet langs 
Stranden. Klar over H—t (om Luften), 
*hav-klår. Havets Bund, hav-botn, m, 
gone ER, hav-svælg, m., ma'l- 


straum, m. Jfr. Malftrøm. 
$Hav-, mar-. Jfr. Sø. Marlauk, m., 3: 
Havbændel (Zostera); mar-mæle, m.y 


Havmand. 

av-Aborre, jfr. Røbfift. 

avarar sø-slået (H. D.), sjøskade-lidt. 
H.P 


Havari — Haand. 


nyari, sje-skade. 
— (efter — — f., legne(y), 
f., løgje, m, stille, ov, D, "dus, n. 
GL n. logn, sv. lugn, n. 

Havbro (en), rettere be: f. Dette 


(havbruna) er ved gal opfatning 
gjort til bru, som næmlig også i bestemt 
Forme lyder EEE (ni). LA I 
Sendmøre: stor-æg (storæggja'). 

Havbændel (Zostera marina), marlauk, 
m. — ek, man-l.), sje-gras, åle-g., 


P ein — f., halde, f; (ben! 


pie og langjomme Bølgegang i pav: 
p tung-alde (-olde), f., tung-sjø. 
fr. Søgang, høi. 
(ibet eg brydes mod £anbet), hav-bråt(o), 
Day h.-bræst(e), mM., bre'mf(i), dun, m: 
(den, y), brem-tå't(o), n. 
Have (Urtegaarb), hage, m, gar(d), m.: 
*#käl-g., æple-g., alde-g. Hage er også 


Græsgang, hamn. 
at, #ha(ve) (hadde, -hat'). $. fa fat 
tilbag 
(aa Bjengialv) 


i, ha "ti (uti). - 
$. — jætte, Fha(ve) 

Fhavande. 
Fie men 
hægen), *have-kjær. berf h., 


Savgasje — arrigt Pl. fle), illing; m., 
ed ., il-bøste(y), n, il-mænne, 
* kvæfs, m. (2: Qvepö). Jfr. Hidſig 


Sahh I hav-kant, m., side, f., hav-ær, 
E, strand, f. aben H. (uden Yndløb 
el. Bugter), forland, n, for-lænde, n, 
Tfr. Ayft. Beboer af $., havman, m, 

PEA imbre, m. (ymmer, FR 
avloppe, (Cancer puler), mar-flo (fied, 
-fluge), f. 

Havmand (,fabelagtigt Bæjen”), havman, 
marmæle, m. Mk. hav-fru, (>: Havnymfe) 
avmaage, svart-bak, m., hav-skår, m. 
avt, hamn, f. (m.). Sv. hamn, m. GL 
n. höfn (hafnar), f. I sammens.: ste(d), 
f. Mk. Nar-stø, Brækkeste. Riben £$ 
nær Havet ut-hamn, f. Jfr. avn. 
Somme i $., hamne, ar. Ømby ing 
af 8., hamne-byte, «skifte n. keg i 
en $. med pi, SRE eh È 

Mangel paa H., hamnlejse, f. Uden 
É., havnløs. H. D. 

Sabnaal (Syngnathus, en liden Fifi), sje- 
nål, f, tang-n., grun-nål, f. 

Havre (Avena sativa), havre, m. (hævre, 
hægre, hagre, harve, hærve), m. $., ait- 
gre ett af Sornbrand, *mold-h. 


og Rug blandjanet, kap'-sæde, n. (kap: zl 


Havbølgernes Lyd 











295 


så, n). Sv. fkampsåd. Jfr. Blandtorn, 
— p bevo, h 
avreblan ævertje), 
— jfr. pe 3: 
vg 
Bane 1 (Holcus avenaceus), *hest-havre. 


hæralt, 
andet med 


avreiſe, hav-færd, f Jfr. Havtur. 
avretop (-Az, :Rusme), havre-risle, f. 
Risle, f, 3: ZTrætop med Grenene par. 

Havfide, jfr. Havkyft. Beir fra G—w, 
hav-æt", f. Hav-ve'r, n. er derimot 
„Beir fil at færdes paa H.“ 

Havjnegl, kuvung, m. (gl. n. kifungr, 
sv. kupunge), bu-hund, m., ku-ho(rje, 
n., kukke-lar. 

avsnpd, sjø-naud, f. 
azard, «Spil, se Hai. 
von, f (27 håp, EG Ahe Ord): 

von ome (el. på). gav meg 

på dete. »D'er Pa va v., 3: H om 
sm Piv. Gange på tvo voner«, 3: gaa 
med [vagt $. »Være utor vonome, 9; 
have Jutet at bente. Mk. For-vonast, 
ørvenast, 3: opgive ©. fave opgivet 
&. om at fe En igjen (el. i Live), *ha 
sørgt ejn av. 5. om Forbedring, *bote- 
von, Mangel paa $., vonlejse, f. 
guld af H. — Zvonsam, 
Ton vone(ar), *vonast (vane), #håpast 
v. hoppas), vænte (på, efter). 

o obeju! b, lovende, sam, æmneleg 
gl. n. efnilegr), æmneful (ungdom), 
'ka'rs (0: Karls), fagna (barn). H. — 
jt ka'rs æmne, mans-æ,, fagna gut; (Jng 
ling), æmneleg ungdom, godt mans-emne, 

$anblø8, or-venen, orvenleg (ærveneleg, 
ærvensleg, ervønskleg), or-væn(t), von- 
laus. Jfr. Bente. $.(Tilftanb), råd-laus. 
»Det var rejnt r.e 

$aabløshed, vonløjse, f., ørvene, f. (»er- 
vænee), rn f.; (aabløs Tilt), 
rådløjse, f. 

Haalal forms borealis, før Carcharias), 
hå- Te oai ., hå-skjæring (hås-kjærring), 

sår (t ' Son), spot", f, håd, n., håding, 

hæde, , hæding, a vanære, f, 
— n kald-flir, m. 
Gaand, hand, f. — n. hönd. Galy nl 


ri 


fet H. gaupn, f., ,fjelbnere” gaupe, f. 
luke, £ Jfr. Gaanbfulb. Den hule $., 
luke, f., gaupn, f. j ken göpn), næve(e), 


m. '»Gripe gulle' med gaupnar, Hoire 
H. fager-hand (fagrehandi, ,i Samtale 
med Børn”). TO a £., kru(m)ma, 
f., Mk. drage, e, 
— krumme. Gl. n. 
krumma, Haan Mk. og kl forte! 
ful" kl., ta op i kl. Gaa iĝ, 

lei(djast. Gan til aande, hjælpe; (før), 
gi sig under, bli ens (håndgangne) man. 


296 
Det a t, *det gj frå 
e gr ee paa tede Ge, jfr. 


han trivlar inkje etter di. Glas $—8 
af En, opgive, overgive. Jfr. Forlade. 
faa itte en ©. for fig, jfr. han 

såg inkje næven(e) føre nåsi (o). Oſe 
med G—n, *gaupe, gaupne. S—n 
i Munden, for hand og i mun". For 
G—u, jfr. Gribe til. Under H—u 
(,hemmeligen”), lenlig, stil-tiende. Jfr. 
Hemmelig. Siffer paa Sa (vel øvet), 
handtamd; (til at træffe), *vis'-hændt, 
*hand-vis. Som gjerne bruger H—u 
(f. &. til Slag), *laus-hændt, laus på 
handi. Mk. shan læg inkje loven imil- 
lome. Allehaaude, allehanda. Berøre 
med Hænderne, jfr. Verøre, Behandle. 
Pruge H.ne verelvig, hand-skifte, n., 
h.-byte, n.: »gjære handskifte —«. Give 
hinanden H.ne paa, hand-takast, h.- 
rækkjast (om). ribe med begge Ñ., 
jfr. fta’ imot med både håndom (mots. 
skuve etter med b. h.). Gave nuber H.r 
(Arbeide), ha å handom. Somme i 
ode $., kome i god mans hænder, 
ed begge $., tvi-hændes. Holde med 
begge $., 
Se Redftab. Som bruger begge Q. med 
lige Færdighed, *kap-hændt. ed 


fman $., små-hændt. Jfr. Fod. Be- 
eresie med H.ne, hande-krafs, n. We | 
vægelje med H.ne, hande-færd, £. Hvile 


for H.ne, hande-kvild, f. Maade at 
bruge H.ne paa, hande-bor(d) (u), m. 
Beitafjen m., H. t. Gne, -hændt: 
stor», mjuk-, let-hændt. 
andarbeide, hand-gjærd, f. 
andbag (den ydre Side af H.), handalr)- 
bak, n. Gl. n. handarbak. 

Haandbevægelje, se Beveg. med Hand. 
(under Haand). 

Øaandbred, tvær-hand, f, love-brejd', fa, 
levd, f. (gl. n. læfå), næve-ta'k, n. 
$Haanddaft (Slag i Haanden), love-dask, 
m. (?); (Slag med $.), dask, m., love- 
slæt(e), m. Til *slætte(e), 3: flænge, 

Tafte, flaa. 

aanddug (Haandkiæde), hand-du'k, m. 
mandel Pleielſtaft) hånd-vå"lfo), m. 
aandevending, rap, nm. *I rappet, 2: 
pieblittelig. FJ em H. ra(d)t: sog det 
T. opr. 

Haandfang, hand-fang, n., -ta'k, n., hav, 
n Gl. n. handfang. H. pan et Lang, 
grepe, m. ajre, n. Dv. æjrestav, m. (på 
et kar). Jfr. Sant. 

Haandfaft (ftært), *hand-fast, taken, 3: 
„iom tager fraftige Tag”. 

Haandflade (den indvendige H), hand- 
lomloo), m., grejp, f, love, m. (gl. n. 


tvi-halde. Jfr. tvi-hænding, m. | 


Haandarbeide — Haandled. 


löfi, sv. lofve); (ben ubbenbige $.), han- 
dafr)-bak, n. Mk. love-våt (0), m. (lo- 
våt) = hejl v., >: Bælgvante, motsat 
*fingervåt. 
Haandfuld, næv(e), m., gaupn, f., gaupe, 
f, gaupe, m., gauping, É Erepingti), 
m., grepe(i), m., jfr. luke, f.; ippe), 
hændle, f., hænde, n, klype, f. ipa, 
klipra), grejp-næve, kræmming, m. Sv. 
öpen, D.* geve, gjøvn. Jfr. i 
Id (under Øreb). Mk. gaupe(ar), gaupne, 
3: øjei Haandfulde; næve(e), ar, 3: famle 
med Neverne, 


Haandfcerdighed, hand-tame, m. Mk. 
hand-tamd, 3: bel øvet. 
| Øaanbfæfte, hand-fæste, n. »Få h. påse, 


2: faa Tag i, paa. 

Haandgemceng, hande-krafs, n., nærstrid 
(Fr. Bg.), hånd-mæng(e) (en, hos Molb.), 
hånd-slag (Molb.), h.-fægtning, h.-skampe, 
nær-k. el. nær-fægtning. H. P. S. Til 
h.-krafs jfr. Gramſe Y G., man mot 
man, hug-kamp (N. M. Pet.), hånd-mænge 
(et, H. D.). 

Ønandgreb, hand-grepli), n, -færd, f; 
(Tingen), hand-fang, n., -fæste, n., -fa't, 
n, fate, m., skaft, n, skjæfte, n., hævel 
e), m, Jfr. antf, Greb. H. pad en 

re, lom, m., årel. Isl. blummr. 
Eng. loom. 6. til at brive Haand- 
fværn med, se u. Haandfværn. 

Haand heſt Reſerveheſt), var-hest? (jfr. Res 
ferve, *var-), løs-hest, overtallig h. 

$Ønandhæve, hævde(ar), hånd-hæve, hålde 
Fr hålde vedlike, hålde (måte). Jfr. 

ævde. 

Haandjern (at fætte paa en Fange), hand- 
kluve, f, h.-klauvar, pl. Sv. hand- 
klofvar. 

$Haandkæde, hand-klæde, n., h-duk, m., 

$ — me 6 3 

Haandkraft, hande- og Å jørt me 
H. amis i 

$Haandfværn, hand-kværn, f., *inne-k. 
(inge-k.).  Haandgrebet (Svingefem) til 
at brive ben meb, måndol, m. (o - u) 
(monnol, mungel). Sv. * mondel, mon- 
gel; d. * maannel, kværnmangel. 

$Haand(e)lag, Hav, hand-lag, n, -gjærd, 
-bragd, n, -færd, f. »Ejt godt hand- 
lage; (flet), handlejse, f. 

Haandlanger, hand-langar, m.; visar-gut, 
*sendar (2: En, fom ræffer En noget). 
Jfr. Levere, Rælte. 

Haandled, hand-led(i), m., handskomings- 
led(u), vesalle-led, uv-led brer ovle, 
avle, omle). Gl. n. ulflidr (efter ulven, 
som bet hånden av Ty). Gmerte å 
Hue, gjejr (gjejre), m., gjø f 
renelees, P 





Haandløfte — Haard. 


aandløfte, hand-ta'k, n., håndslag. Molb. 
aandpant, jfr. hand-fåt pant. 

aandpenge, *hand-pengar; (til Tjenere, 
fom fæjtes), Hiet bg sted-p., 
Er m., stedsmål, Sv, stådje- 


— ruſer, se Manſtjetter. 

andsbredde, levd, (gl. n. læfd), 

*tyær-hand, love-brejd’, f, næve-tak, n. 
ift, hand, f., h.-skrift, fa (bo; 
Jfr. Kragetæer, 

— syd o — m. 

aan Betrettelje, hand-ta'k, n. 

Give 1 — £., hand-takast, -ræk- 


ndfpiger — f., bro't(u), m 
gasnbiiger oh lun”, m, våg, f å fytte 
med A brote(u), ar. Jfr. Brætftang, | 


de ng Sten (jom netop fylder £.), 
hand-fylling, m. 

$Haandtag (fom Straf), jfr. Haanddaſt; 
Haandfang; Haandjlag 

$Hanandien, de 1. hand-tejn, m., 
handtejo-rok", m. 

Øaandtere (en Ting med Hænderne), hand- 
same, *handfare, *hand-valke (o: til- 
fmubfe), *stelle med, gi sig av med, 

med, Eng på, Fhanddrage, 

, stjorne, ar (skjødna); 
moget Tungt), øgle (-de), *rå med, 
magte. Jfr. — Behandle. Kunne 
… Tåld)e med. Sv. — DE 

tore. Vet at å. 
nd Muetig "at * pt re 
yrke til at h. noget, ævle, n. Mk. 
og avl, n. (m.), avle, m., d.e. Sthrke, 
Kræfter. 
—— næring, 


guandierlig tilfe altfor ftor et. tung), 
vinneleg, *let-før, *ævleleg (avl-), *hand- 
samande (Lm.); (i Sammenf.), -vin". Jfr. 
Bekvem. »Ejn vinneleg stejne; *let-vin, 
ra(d)-v., tung-v. (Pasjende til at bruge 
el. have i Haanden), handleg, hand- 
høveleg. 

gandbaaben, jfr. Haandvarge. 
manbbirfet, ”hand-værka'. 

aandbærge (Kjæp el. andet), hand-værje, 
f., hand-evle(y), n, vævl, m, Jfr. 
Rolle. 

gandværk, hand-værk, n. 

gandbværfer, *handvæks-man, håndværker 
(som efter Molb. er tysk). Hette i ældre 
— beds og —gjærnin 


Mir t Hohn), spot, f, hå(d), n, 
hå(d)ing, f., hæ(dje, n., ing, fr van- 
ære, fo svi-vørdely), f., kald-flir, m. 

aane, spotte, ar (gl. n. spotta), jfr. 


å 


h 


nærings-vej, æm- 


f 


.| annso: 


Då | 


297 


Spot; hæde (-de), spe-skjære (-skar), 
spee(ar), van-verde (y, -€), kald-flire (-te), 


jække(ar), svi-vørde. 
$å-faren,-*åt-funnen, *ft-led, utled 
aan. 


(Let). 
— se $ 
annlatter, hådings-låt, n, grænjing, f. 
manle, fire åt, kald-flire En grine 
(gren), grænje, ar. Jfr. nije. 
Haanlig, van-ærleg, van-ver(dejleg (y), 
hådleg, hædeleg, huteleg, forhuteleg. 
Behandle H., hute, ar. Jfr. guie 
Srania Mbp., låkt? Fr, Bg. 
aanlig H. "behandlet, ine 


beten SÅ 
rd, hå(d)ings-ord, n., hå(d)-ord, n., 
spe-ord, 'åt-finning, ie 
Goar, hår, n Enlelt Q., hårstrå (sv. 
hårstrå), hår-kvejn, f. Kvejn er ellers 
piyndt Græsftraa".  Grovere $., 
bust fy tagl, n. Kort, krollet $., — 
Haar(et) paa Hovedet, hætte, £ 
— m., hædne(e), f., lug”, m. Tire 
Hovedhud. Stitt H. ug. Fylt 5., 
pra — hår-hætte, f. Jfr. Paryk. 
yndt 





$. — den H. *hår-laus, 
*snan". Trælfe i Haaret, Shårdrage. 
Paa hengende G., jfr. »det var på. 
håp'(o) og glåp'«(0). Jfr. hap', n., 
Sylte, og *gleppe Cølap). Paarets 
gane, hår-dæme, n., hår-le't(i), 
af H. hår-sime, m. — Stil 
Ting og Bort, hår-stø(de)?, n., hår- 
sto(d), f. — var Belt * sg pi 
stene. på ært og affenhed („ifer 
på dy bår-lag, n.  £Littie, hvor 
ji r ig til begge — hår-rejk, 
SR „rejt, f. En vid Sygdom, — 
9. (eller i 


ud) falder af, rajte, F 
Ge Lide fn — å figefom tæres 
Dp, hårmak, m., 


åt (n.) i håret. Be 
* med $., lådne (0). Dv.lådning (0), 
begyndende Haarbært. Drage ved- 
Saaret. top-leje (-dde). he $., 
snyast, *snøse, snejast (snøst); (færftitt 
om Dyr), rækef(e) (ra *k); (uvirt, b Frøjte 
(te). sHesten og rejter». 
Katten snøst (2: snyast, snøjast). ifte- 
— ar Hytte T 8-1, var — 
Jfr. rojte e -lugge{ar), . 
*kilvinke, hr Rylle hinanden- 
iĝ., — hård. Jfr. Treffe 
efter D—t. ti t, kilevink, m. 
Som ille taaler — Ø—t, Fhårsår, 
Mk. sden, som hæve håret gult, vil ha(ve)- 
det krulla(t)e. 





; pedætni D M 
Saart Å — (paa Dyr og Menneſtets 


aarbold, fin'-bal”, m., trol-neste(y), n 
aarbørfte, hår-kost(00), m. (-kvost). 
aard, hard; (ubøielig), spenen, ulæmpe-- 


298 


leg; i (tu), *snarp; (ftært, heftig), *tung 
(t; slag, støjtar, » sværn, rus, suk'; 
seg vilde ikkje take så tungt på mun- 
nens, 3: fige fan haarbde Ord); Pitat, 
hard-fisken (jfr. Boldfom); (ftiv), *spenen; 
(ftiv, firib), *hærren; (om Jernrebftab, 
itte blødgjort nol), u-dejg; (faft, tæt), 
#traust (om træ, læder, ket, fisk m.m.); 
(fnubret, om Vei), hard-før, -gjængd, 
Fharkal; (lem), åk; (befværlig), *rejn- 
sam, trejsk; z. (om Føre), hard-vægalt 
fe, adj. n.); (Søreife, Farvanb), *hard, 
h-fængd; (baarbelig), syndele' (sme 
strævde så s sa). . at male, *hard- 
malen, $. at melle, hard-mjælt (-milt, 
-mylt, 3: -mylkt); (tung at flaa) (Eng), 
*hard-sleg, -bejt. $.nat tillanje, *hard- 
læ'st (sv. hård- a $., tung, at plgie, 
hard-pløgd. ®©. ifj jødet, hard-kjeta'; 


Å Sindet), *hard-sti'lt it 'Bidfig, Bold: 


bee) 


om); (af Stemme), *hard-mæ"lt, -talande; 
(af Beir), tver-hard, hard-søkt (-sokt, 00, 
sotta); (i Wg en hard-æggja. Med 
haard og fienig G. *hard-lændt. Med 
> Søgang, “hard, ”h.-sjøa, *h.-bar. 
føre, — nog hark, n; (fh. Sne⸗ 
føre), hardang, m. (jfr. skare, mi, let- 
tang, m.). » nude („Rnort”), Han: 
fom i en blødere Stenart”, gjejtel, m. 
(hertil : *hard-gjejtel = *hard- gren — 
som siges om en hårdfør kall: 
gjejtel, m., hikkjel, m., he-, berge DÅ 
hej-ejtel. „Omtrent fom ejtel“. iv, 
hard-bænde(e), n., bindelse, n. så Brøve 
(Ramp, Anftrængelfe), hærde, f, hær- 
ding, f., hard-skaving, f. £ Tiber, 
hard-æve, f. G. (fortørret) Træ, ,ifær 
Fyrretræ”, hærde, f. G. Beir, hard- 
ver, 1, (ejt) hardende ver. Mk. har- 
vers-dag, -nat, æt. Meget haard, *il- 
hard, *gnal'-h., — å i, 
— -voren, *hard] +, hærld)e 
te). "Gjøre de (fa! å — Ce). 
læ Bel Då trøjste, m., — 
ive r(d)ne{ar), hær(djast. Haardt 
bunden, *hard- — den. Jast, Gal hard- 
bundete „fige3 om Beir og Føre, naar 
Jorden er ſicerkt tilfrosſen“ G. fovende 
(tungføvende), *hard-svævd, tung-svær. Sv. 
hårdsöfd. 6. tvunden, hard-*tvinna. 
Dragende H, (fom rykter h. til), *hard- 
drøg (især om hest). 
nardbagt, *hard-stejkt. 
anrdfør („jom taaler megen Smerte el. 
Mangel uden at Mage”), tålogfo), u- 
kvælen (av *kvælen, 3: fjælen, pm: 
ſtindet), *hær(dlig, *hærden, *hardugen 
(:hugen?), hard-bar, -balen, ng 
-tålog. 8. Karl, hard-hause, m., il- 
harding, m. (-hali ; hard-gjejre, Tiy 
h.-gjejtel, m. Haardførhed, hærde, f. 








Haardbagt — Haarskjæl. 


— ed, hardlejk, hærdske, fa, dje, 
Boldjomhed), hard-fang, n. edle 
Sanz el. Golbfomt), hardende, n. Å 
hardindi. Ejt har(djende-ver, 3: 
Baardt 3. Tiltagende hærding, f. 

Haardhjertet (grufom), ”har(d), synd-h,, 

— jg dere FÉ: Sig PR 
nardhændet, *nyven (jfr. B Bold» 
font), *hard-fængd, h hendt. om gax 
haarde Hænder), hard-hændt; (fom g 
haardt til), ee tek, h.-før. 
anrdfogt, hard-såden (o). 

— hard-kjæfta”, stiv-k., hard- 
vikt 

Haarduaktenhed (t. Hartnackigkeith, stiv- 
sin, ubejelighet, stridighet, stædighet 
(staf[d]het?). 

Øaardnakfet, har(d)-nakka", -sæt (e), -sinna", 
*trå (dv. tråskap, m.), *trejsk sv, tredsk), 
*stærren (dv. stærring, f, >: lang Strid 
el. Anftrængelfe), sterren(i), Fram (dul-r,, 
hug-r., 3: bibfig, livenftabelig), *stri(d), 
— Bære h. (ftritte imod), *sterreli), 

€) (starre). 
5* ende, kvas'-mælt. ` 
janrdug, tæppe, hære, f »Gl. n. hæra 
(av £$ — 

Haarduſt Panden, bruse, m., buk’, m., 
sart (ub af vebhængende føje Haar) 
ag af ve snanar øje Haar 

9 add aaret, - att So) 


goar "nirin, -gran’, *hårende gran'. 
ælbing (paa Dyr), hår-fælling, f., 
-skifte, n, -ræke(e), m., -røjting, f. Jir. 


H 

— (paa Govebet), hår-gard, m. 
Sv. hårgård. 

Haarhvirvel, kværv, m., kværvel, m., ring- 
— m., krune, f. (krone). Ji. 

afe. 

— hår-kamb, m., hovud-k. 
aarfløveri, jfr. ord- "klejving. Jir. Bringle, 
Brænge; Sofifteri 

go (fammenvittet), hår-floke, m., -vase, 

+; (liben Haarduff), tægle(e), f. (av tagl 3) 

gorriei, hårløjse, f. 
narløsning paa Sfind, røjte, £. *Elve- 
rejte (-ar-), *kalk-r. 

Haarmofe — Polytrichum commune), 
bjørne-måse(o). 

Sanrfber hårs-mon(u), m. Sv. hårsmån. 
aarfiden paa en Hud, hårham, m. 

Oserin (El I OR å J 
aarjime (til fog Heſt), hår-snor. Jfr. 
Haar: Reb af. < altså ikke = 

ime, sime, m., 3: — m, 
3: Toug, fpundet af Haar. 
a , se Haarfeælbning. 
aarſtjcel (Gaarf), åke, f, flosfu), n 
Jfr. Stjæl. 


Haarskjærer 
sad! , klippar, m. 
yaarjot, lejst, m., lådde, m.?, lab, m. 
S—fer (Flert.), låddar(o), luggar, lejster, 
Tabbar, raggar. 
Saarfiruttende, strid-hård, *ruven (Lm.), 


- ragget. 

Snatiop, 1. (Sovebhaar), lug’, m. (B. B.), 
hår-lug (J. L.), håt(o), m., hædne(e), f. 
Sv. lugg. Mk. hædne-dragast, o: ryte 
hinanden å aaret. 2. (et Slags Pynt), 
vrins, m. Baand omkring en $., teple- 
band(y), n. 
aartruffen, hår-dragen. Sv. hårdragen. 
aarvært, hår-våkster(o), m. — 

., lådning(0), f. om har fin fulde 
» (meb ben dertil hørende Farve, om 
fr), øver-hærd, y- 

, *hejt. Blive heb, *hejtne, hetneli). 

Heb (fom Endelſe; t. heit), i * sjældnere: 
-hejt, oftest: -skap, m., -dom, m., -lejk, 
m. For-fombeb: sæmd: sparsæmd. For 
Rorſtheb siger Lm. da heller norskdom, 
-lejk, normanskap; -hejt tiltrænges ofte 
ikke på grun' av annen utvej: Haard⸗ 
førheb, hærde, f.; Gpagfærdighed, spækt, 
f.; Helheb, hejling, f.; Enhed, ejning, £. 
Taushed, tågn(o), f. 

Hede (af hed: fter! Varme), hete(i), m., 
værme (varme, V: e), m., tusk, m., 
hete-flage, f, *heting, *hetning. Som 
tanler tert £., *hejt-fængd, h.-hændt. 
Jfr. hejt-eten, fom taaler at fpije hed 
Mad, Mk. *hete-blæmme (Table), h.- 
moe, Svlrøg, fært Barme; h-sky, É 
(jon bebuber flært Barme”), 

Hede (ubeboet Egn, ifær fub af Lyng⸗ 
værter; tør, ſandig Flade med Syng og 
Stot), mo, m. (mog, mo'n, gl. n. mór, 
sv. mo), lyng-mo, I.-mark, f.; jfr. hej(d), 
fr pifær om bitliggende flovløje Mar- 
fer": ,GHpifletter, Fjeldbmarker, Fjeld- 


vidder, ofte ogfan en Fieldryg“. GL m | 


heid. Sv. hed. 
Hede (hedde), at, *hejte, (yt en ftor Del 
af Landet”) *ejte. Gl, n. heite. Det 


feber (man figer), at, fået hejter, at. 
»Det h. så, han skal komes. s»Det laut 
så h.e (om en befmyftet Sag). Også: 
*åte (0: ,forlybe"): de" læt så, han vil 
ikkje farer. 2. (gjøre bheb), hejte (ar), 


— Heftig. 


edenfatt, *av-fær(d). Se Geben, 

edent, *hejden, *heidnesk. 

edenſtab, hejdningskap, m. ; 
edera helix, berg-flette, ved-bænde, livets 
længde. Tyldalen. 

Hebning, hejding, -ning, m.; (gudløs 
Perf.), avgud, m., "hedning, hejdning, m. 
„Du er en Hedning Mittel”, som ikke 
læser for maten næmlig. Asbj. 
edning (at ophede), bak, n. 

onidme, lyst-lære. Fr. H. 
efte (t. Deft) pas Knap, hæmpe, fa 
lykkje, f, stæt, n. (e). Jir næste, n. 
o, mælle (e), f.; (Raardeh.), kårde- 
(Gogb.), fugge, m., næsting, f. 


ep. 

den 
NA f nap), "hæmpelaus. 

Hefte jammen, at (t. Heften), fæste, Fnæste, 
sætje ejn næst å bæste, *hæmpe i 
hop, *næle (av ), tråkle, hængje i 


hop (>: befte jammen); krake(ar) (kr. 
atter ejt hål, o, jfr. Stoppe); "fængsle, 
%sætje, *s. fast; (paatlæbe), *kline, 


*klejme; (hænge ved), *klesse, *klistre, 
klejme (-de), kl. seg, *klængje, jfr. 
*klese; (være faft), *hange (h. i hop: 
sgarnet hæng i botnen); h. seg ho: 
opholde fig over. „Det vil ikke hefte”, 
vil ikke hænge fast, „Der hefter Gjæld 
pan Gaarden”, hviler, er g . . . Hefte 
i * ær finte, binbre. Jir. Klabe, 

elfe, fængsling; gæld, krav. 
efteplafter, klejm-på ter, m.. (n.)? 

ig (t bertigo), kvas, *brå, b-huga!, 
-lynd, "hastig, ofseleg, *hu'g-ram, *ofsen, 
*ram-bejt, *hejt, *kav-huga”, *kvas-lynd, 
salen, rasande, å-båden(o"), glødende 
(ha't, kærlighet), våldsom (storm, vind), 
*morsk, *balstyren, -rig, *ægst (dertil 
ægse, n., Dpbrusning); (flærk, ſaaſom 
Kulde, Bind, Storm, YI»), ”stærk, *svær, 
stri(d) (gl. n. stridr); (haard, fter), 
*tung (t. slag, stejtar, fal); (ftært, 
ffarp), *nidleg; (haftig, ivrig), å-føjgd, 
voftere" å-flejgjen; (ufthrlig), *e's, *vil, 
*hard, ustyrleg (jfr. Boldforn); (hidfig, 
forig), *ægst, å-flajgjen; (meget begjær 
fig), *sli(d), *lej', *styg' (etter brænnevin 
m. m.). Jfr. Jlfinbet, Hidfia, Boldjom, 
Dpfarende, Jovrig. ft, gir, m. 
©. Brede, stor-sinne, n. . å Brede, 


(øfteft) heteli). $. pp, bakefar): *b.seg,| *storsint. Blive h. jfr. Brujeop. Õe 

a: varme fig og. Mbv., *hå-vært. >Eg vilde ikkje take 
Heden, Adv. (herfra), +heda(n). are h.,| han så h. hældere. Jfr. isl. hávær, 3: 

fare av. Dv. av-fær(d), 3: Sedenfart, | —fiøtende, pirgftet. 

Bortgang. Gl. n. hedan. Sv. hädan. | Geftigheb (Hidfigheb), åflygje, n., sliskap, 

Mk. *heda' og deda', 3: fra ømse kan- i brå-hu'g, m., kap, 


ter. Jfr: Deben og Geden. 
Sedenfaren, (bjejten (eg.: kaldet). Jfr. 
Salig. »Han fa'r hejten. Ho mor hejti, 


a: jalig 3, M. Jfr. isl. heitinn og m*o 


aiten i samme mening. 


m, gr 1 My 

m, ild (,Rjørlighedd J0“), ofse, m, 

gofs, f., fere, n. »Han var komen i 
jt stygt ferer. 3Take til med ej gofse. 

etting, næsting(e), £, tråkling, næling, f., 


klejming, f. 





300 


egemonift, overvældig. > 
egemoni, styre (Lm.), over-s,, hevding- 
skap, stor-vælde (H, D.), overherredømme 
(H. D.), overvælde (Molb., H. D)), 
magt, -ta'k, magtstilling? overvægt, 
ledelsen, æresplas el, -stilling; jfr. være 
forgangsman, »spille første fioline. Jfr. 
Principat. 

Hegle (efter t. Hedel?), en, hækle, f. 
Sv. häckla (av hake, gennem t.?, gl. t | 
hade) 


Hegemonisk — Hellebarde, 


grøde (ar, -de), lækje (te), *gjære gi 
atter, hejle(ar). Jfr. Lg EN -8 eli 
Sygdom, skapast; (om Saar), gro (-dde 
, atter, hejlne, gredast. : 


g 
bende lækjande, grødande. 


elbredelje, lækjing, f, lækning, f. (gl. 
lækning), batning, f., hejlning, fa, lækj 
dom, m., friskning, f., greding, f., skap 
n $. af Saar, gror, m., grading, 

aab om (Ubjigt til) H., lækje-von, 
(lækjarvon). 


egle, at, Fhækle. Helbre der (Læge), *grødar; lækjar (dokter 
egling, hækling, f. Jfr. Læge. 
egn, gar(d), m., gjær(d)e, n, ha(g)-fælle, Held, 1. lykke, medgang, hæppe, f 


n, hægn, f., hage, m. Jfr. Gjærde. 
egne, el, *hage, 
et! hej!, hej då! hej så! hej dær! Dv. 
*heje, 3: „raabe hei, juble”, 
eire (Fugl), hægrete), f. GL n. hegri. 

regres (Bromus), faks, n. 

eije (t. pien, sv. hissa), hive (ar og 
-hejv), hævje, vinde (-vat", vunde), *hisse; 
jfr. hale(ar), træffe til fig. Dv. haling, 
f., „rætning. En, fom — vindar, | 
m. Tyngde el. Portion, fom bliver 
ophjeifet paa en Gang, vinde, f. 
eijeindretning, vinde, f. Jfr. Binde. 
eisning, vinding, f. 
ettifl, tæring-syk (H. P. S.), bryst-syk, 
-svak. 

Het (itte fplittet el. revnet), *heil; (af et 
elt Style) *hejl, heilgjord; (fuld- 
ændig, fomplet), heil: *hejle gar(djen, 

*h. dagen, *h. pengar. Mk. hejl-fet,, 
-hændt, >: uſaar paa Fødder og Gender; 
h.-veda(d)i, 2: fri før Sprætfer i Træet; 
h-bejna(d), fri for Benbrud (hejlom 
bejnom); h.-håggen, h.-skåren(o), -smid'. 
$. og holden, *med skin’ og skjækel(e), 
m. Blive H, (gro til), *hejlne. 

Helbefaren (Matros), hel-faren?, ful'-god 

el. av første klasse. Jfr. Salvbefaren. 

Helbred (Sundhed), hejl-brigd (helbr.j, f., 

hælse (eg. hejlse, av *heil), h.-far, n. 
Sv. helbregda. Jfr, gl. n. heilbrigår, 
adj., 3: „ved 2 Gelkred”. Søm har 
fin 9. (frit), *hejl, hælseleg, hælsog(e), 
hejlsam. Mk. shan hæv ikkje ejn hælse 
dage. »Ho vart ikkje hælsemænneskje 
mejre. Gr det vel med $.n? (paa 
nævnte Sted), *er det man-hejlt? Jfr. 

Sundhed, Sund. Mk. hælse-bot, f. (2: 

Sægedom), -dryk", m., -laus, 1. meb ned- 

brudt H. 2. farlig for $.n; h.-leise, f., | 

Heljeløshed; hvad fom medfører Helſe⸗ 

føshed. Fremdeles *hælse-mærke, 3: 

næegn til en vis Selbredåtilftand, ond 

el. gob“; *h.råd, f., 3: Sundhedsregler; 
h.-slægen (e), skam-sl.; -stærk, -vatn, 


-vejk. 
$elbrede, hejlbrigde(ar), skape (ar, -te), 








Held. 
Heldig, sæ'l(e), Fsælsleg, hæppen (e), hæp 


|e 


å 


| 


8iſt. 
eliøtrøp(ium), solyender (M ; (Helian- 
er op ), solvender (Meyer); (i 


hæpne, f, hæppenskap, NY 
(fr. uham og uhæmje, o: Ulplfe), giv 
nad, m. Jfr. Lylfe, dptkan Shan 
træf. H. ifær med Sreaturer, hæmin. 
(e); f£, au(d)n, f., trivnad, m., trivskap 
m. Mk. gl. n. hamingja, 2: Qgffe, o: 
heill, 3: Sotte. Jfr. *hejl, *hil — sor 
hælsing; hejl, bonde! hil, man! Likes 
— Hil! 2. (gælbning), s 


leg, ”vælfaren; (fom har Syfte til Ana 
*#vejden, ©. med Genjyn til Bin 

el, til at faa Bør, barsel (H. D.) 
Mots. børlausfy). GL n. byrsæll. Bit 
ben felu er berleg(y), 3: heldig. Jfr 


unjtig. 
eldigen, *hæppelege, "væl i hand. 
eldigvis, hæppelege. 

eldøre, Heldøret, se Pietiſt, -tiftiff. 

ele (gjøre helt, læge), *hejle. 6— 
hejlne, >: gro fil. 

elg, hælg, f. (hælj, halj, hæg). 

elgen, hejlag-mænne, n. (Lm.), guds- 
barn, n, -man 


Gelgenglorie, helgen- (stråle-) krans, h.- 


gisel. Fr. Bid., H Gl, n. geisli, 


m., Straale, 
Helhed, hejllejk, m., hejling, f., hejl- 
skap, m. I [hejlinga, o: å et belt 


Style, 

eliocentriff, sol-mittes. 

eliofob, sol-ræd (H. D.), lys-ræd, l.-sky 
(-skyr, jfr. SE), lys-fende (H.D.). Dert. 
lys-rædsel, «fiendskap. 

eliøgraf, sol- el. spejl-stelegrafe. 
ion, sol-kikkert. H. P. S., Meyer. 
elioftat, solgangs-kikkert (H. D.), sol- 


fæster. H. P. S. Dertil solfæstende for 


olfilfe), solvendel, m. H. P, S.: 
sol-øje. Men soleje el. soleje siges jo- 
om flere blommer? 


Hellebarde (t. Hellebarte, gl. t. Barte, >: 


øks; fr. hallebarde), strids-øks, spyt- 
(spjot-) øks (Lm.), spyd-søxer. Molb. 


Hellebarderer — Hemmelig. 


Aebarderer, hærman, livvagt, stridsman. 
Jfr. Drabant. 

mbre, hælle-fisk, m., kvejte (J. L.), 
f. 


„Stal egentlig være hejlag fiske. 
Sv. helgflundre. Isl. heilagfisk. Mk. 
ep å a: — -uggar, 


phængt 
OG Sorring å Med i entette Sni paa 
Giderne, *skår-kvejte. 
—— (Allehelgensdag), helga-møs, f. 
grjemis, helmes); egentl. helga messa. 
— fuld, — -ful”. 
ellenigme, græsk ånd, g. tænkemåte. 
eller (meb ftørre Qyft), "helder; (fnarere), 
*helder, fer(y). »Eg vil før tape det 
æn krævje dete. 
ellig, *hejlag, (oftere) *hellig, *dyr; 
ü — Tale), *dyr. »Så dyre er dej 
moders orde. »Dyre be(de)dag«, 3: ben 
almind. Bededag. »Sværje høgt og dyrte. 
aGjære sin dyraste ejd påe. “Sobbelt 
y *#tvi-hejlag (f. e. juledag på sendag). 
e fanfaldte $—e, flæsarar, *læsar-folk, 
*bene-folk. 
— mk. helg-brud. A. D. Jorg, 


— hejlag-dag, hælg-dag (e), 
hæl(ge)-dag, m., hælg, £ (hælj, halj, 
hæg; gl. n: Beler, sv. helg). Halv. 


halv-hælg næften gelligbag, ier 
Dag, fom før har været $.), = *lappar- 
dag (låpradag, o) =*romhælg = *prik- 
ke-dag. S. o8 Gøgnedag, hælg og 
søkne (H. Sch — (yrke), f. 
Hut, sen) Å af ©, "lang- 
hælg. folde H., *halde hejlagt. Jfr. 


»værkt(y) og hejlagte. Pynte op til H., 
Fhælge. l sienne til h ——— 
Mk, hælge- (hælgar-) -be'lG), 3: — 

hvilfen en $. indtræffer; h.-brigd, 
h.-skifte, n, 9: Afvigelje fra ben — 
Stil i en Helg el. Høitid; h -bunad, m., 
omg, fom brugeg om $.; b.-hald, n., 
— -mat; h--imillom, mellem Ø.ne; 
— hvis, f, 2: $.8 SHE 
eligos m (t. Geiligtum), hejlagdom, m., 
|heilngskap, m; (= hellig Ting), hejlag- 


seigi olde, *halde (jol, lag, høgtid). 
selligholdelfe, hejlag-hald, n., hælge-hald. 
delligtrefongersbag, trettande(ee)-dag, t= 
hælg. , trettande-aftan, m, 
pelme (ftanbfe), hålde op. Se Ophore. 
velminter (Jndbolböorme), invols-mak'? 
(Invålfo], m., er Jndbbolde). 
Jeføter, træler (under det gl. Sparta). 
nelotiff, trælbåren. 
eljen, 1. *hælse. Dy. hælse-stærk, -vejk, 
"aus, 2. Helfen er efter Molb. også = 
Hilſen. Sed. o. 
Selføt, hælsot'(e). f. Gl. n. helsótt. Jfr. 


DEM | 


301 


*hæl'-hunger, h.-maur, hæl(j)orar, 3: 
hunger, krisling, ærske, som forbud på 


døden 
ge sbt, *hejl-rent, h.-støjpt. 
el! øffende, sam-søstken (y, i), n. pl. (“sam 
bror, -søster), *rette-søstken (rette- fra 
-søster). Sv. samsyskon ¢ -broder, -syster). 
Gelt, 1. (t. Held), kjæmpe, f., *hær-k. (Lm.), 
stridsman, ov-kjæmpe, b kappe, m. 
Landst.). GL n. kappi, kempa. 
oman, Stuefpil), hoved-man, -person? 
—ne i Oldtiden, *gamle-karane. 2. 
Fiſt, Coregonus lavaretus), sik, m. 
gel , Mon. (lige, fra el. til), *alt. »Alt 
på havet«, »Dej nådde alt hite. 
"Helt er = albeleg. »Han erh. hjælpe- 
laus 
ettemæstig, jfr. Martialft; Reder de 
eltefagn, kjæmpe-sægn(e), f., -såge(o), fu 
„Sagn om Bedrifter i Oldtiden”. 
Helvede (,af Hel og Vite, 2: Straf”), 
helveteti), n.; gl. n. helvíti; daudings- 
— Lm. Mk.tilhelvetes, Ejn helvetes 


— (alene ved hoilhs Dag at 

am fe), hønseblindet. Meyer. 
miari a halv-ku{g)le. 
cærifk, NE A halvkugle-, 

eilit, halv-vers. 
emme (t. Gemmen), hæmje (ar »?«), hindre, 
stanse, stagge(ar), ståggelo), stop e) 
stivle, ar (gl. n,-stifa, eng. stifl 
Farten), strike (-strejk). Gl. n. SEM: 
(hamda). I. A. Sv. hämma. 
fremme, jfr. stælpe (-te) — hjælpe (-te): 
sDe stælpefr) mejr æn de bjælpe(rje. 
Jfr. Standie, Stoppe, Hinbre. Hemmeg 
ved Forvitling, *fjetrast. Dv. fjetring. 

Hemmelig (a. f. hemelik, t, heimlich), lejn- 
leg, *løjnd (jfr. Sumft, Burende, 3: 
Lure); (ufjenbt), *blind, *lejod; usynlig; 
under- «jordisk (Bolitif, Renter). $— 
glen), Xov., lejnlege, løjnt, i løn, i len- 
dom, fi mutom, i duls mål(u”), +i dule, 
*i dulom, i duldi, *i mug', i dulhejmen, 
Fi hjartat, lønligen. Det gjek så løjnte. 
Jfr. stæle (-stal): s. bort, 2: tage bort h. 
»S, seg til el. ave. Forhore fig e 
*have sine runer ute. Jfr. Spionere, 
Speide. ert noget H. (f. E. drikke), 
mugge(ar). AHi ləjne (-de). Jfr. 
Fordølge, S ude Dy. løjning, For- 
bølgelfe, Som bør holdes h., lejnande. 
$. $% løjn-brev; (duo) — 
n: — rd » lejngang; 
myting, m, 3: En, fom yora fig h; u 
(»maten er — myting«, god 
jør fin Birining). £- Wave (hemmelig: 
PDD, mute-gåve, (jfr. — 
jfr. og mute-bete(i), m, >: Mad, 
gives h.; Fmute, >: gibe bh. Gaver. $. 








302 


Kunſt, myte-kunst (mute-?). Sysle med 
en (fpaa, figne, mane), rune, ar. 
, Tuning, jfr. Qexeri. &$. Midler, 
runer, f. pl. Bed T a ad bakveje. 
$. Dverbringelje, myting, f. $. Sag, 
løjndom, m., dulsmål(u), n; (alt fom 
holdes b.), dulsmål. &. Sprog, myte- 
mål. Yndvake. H. Sted (Skjul), Løjne, 
n., jfr. lejn-krok, o: Sønvran. &. 
Taule, Sfrift, Rum, UAnjlag, Vei, 
jn-tanke, m., -skrift, f., -rom, n, -= 
4, -væ'g(e), m. Jfr. Hemmeligheb. 
Hemmelighed, mute, f. (,bare": i mutom, 
5: hemmeligen), lendom, løjndom, m., 


løjnd, f., mug, n. (fi mug, hemmel.), 
gåte (Andv.). Jfr. Smug. $., ejn 
løjndom. Lm. »Flere nyere bruge nu 


landom, m. (en), ligesom helligdom, me- 
dens det tidligere kun brugtes med for- 
holdsord forved: i løndome. H. D. 
Molb. har: Guds Søndbomme (Tausen). 
„Gud Herren Tankens Lønbom feer" 
(Ingeman). „Den, 
Chr. Winther, Q ol Ø., % skug og 
skjol. Paalidelig (til, i) at bevare $., 
du'l-ram(u*). Jfr. Taug; hemmelig Sag. 

Hemmelighedsfnld, *lejn, *løjnen, *lejn- 
sam, løjndomsful" (Lm.), *in-fu'l, muten, 
a: fom jøger Stjul, Jfr. Siu, Snedig, 
Underfundig. 


$Hemmuelje, stivling, £.; (Standsning), *hæv- | 


ling, av vle, ar, 9: fagtne, ftanbfe. 
Hemfo (Hemmefto, t. Hemmiduh), jfr. hal- 
dar, m., 3: , Redftab til at holde el. 
pppe med”; spænnar, m., stoppar, m., 
slæ'p-s 


hjulhäfte. 
Øen, *bort, *åt, av, stad, Favstad. Åt- 
båren(o), >: baaren hen til. Hvor ffal 
bu hen? kvart skal du av? *Avrette, 
sv. afritta, >: henr. Hen i (i), fram i. 
Han vil ikkje læggje seg fram i det», 
o: blande fig—. Jfr. shan hæv" vore" 
fram-i dets, o: har bæret oppe i bet, 
på forjøgt bet. Hen til, "til, åt. Hen, 
enne, se og Bort, Borte, Ved nogle 
ord er »hen« måske kommet av heden 
(herfra), sammendraget til hen, som me- 
den(s) til men. I de fleste tilfæller er 
det derimot det i tysken så utrolig tal- 
rike hin, I svensk finnes det næsten ikke. 
For »hene bruker svenskerne bl. a. af-, 
afsigt, afseende : afrygka, afriitta, afsomna, 
aftåra (hänsyn, hänseende finnes dog). 
I * brukes mest »borte (også fram, in, 
ut, op, ned). Gen paa, hen i, hen over 
blir da *bort på, i, over. Henne blir 
mest til borte. I sv. bort, borta. Der 
henne fra (Herben), *borta(n)(u), b.-etter, 
batil (2: hinjfibes fra); (længere henne), 


fom vor g. fjendte". | 


ko (Dagbl., n.), slæbesko (H. D.), | 
hjulsko (H. D:), hjul-tvinge (H. D.). Sv. | 


Hemmelighed — Henrive. 


*bortan-føre(y), -på. brukes særdele 
ofte som ee — og åa 
vel mest efter tysk foredemme. No 
mænnene nytter det en del mindre. Sål» 
des siger vi ikke lettelig med de danske 
henaande, henbølge, hendaane, hendale 
hendvale, hendysse, hende, henfalme 
hensegne, hensmelte, hensværve, hensynke 
hentrælle, henregne, henhvile, henjaske 
henklinge (henkoge, 3: bortkoge hs 
nogle norske taget i bruk i den senest 
tid), henlege, henlyne, henraadne, her 
sigte, henskrive, henskylle, bhenslid 
(Tiden), henslæbe(?), hensmægte, hen 
sprede, henspege, hensnige sig, henstede 
henstræbe, henstrømme, henstævne, hen 
sukke, hensuse, hensværme, hensynge 
henserge, hentage, hentumle, henskyd 
(Skylden paa), hentvine, Henvej, hes 
vinke, henvifte (Alt efter Molb.). I d 
andre med hen-, som henbringe, henbære 
henbæje, hendrage, hendreje, hendriv 
osv. kan hen- enten, som sagt, ombytte 
med almuens in, fram, ut, op, ned, til 
og da især med bort, el. samme her 
kan bortkastes: vende sig for henvend 
sig, el. ordet med hen- er unorsk og ka 
helst utgå. Således kan henrette, henrykke 
Hensigt helst bli borte. 
døet, jfr. Henſovet. 
enfalden (flem) til noget, EK (til 
drikke), *styg, *lej', *svær (f e til 
ljuge). 
| Hengiven, *tru, *under-pjeven. Mk. sv 
till-gifven (med till for tysk hin) & 
til Ondt, svær, *fæl, *styg, f. € tila 
drikke, spille, slås. Jfr. Denfalden til 
Hengivenhed (Gulbffab), truskap, m., hår 
skap(o), m. 
Henglide: hengleden, sinen, avsenen. MA 
sine (-sejn), 3: glide fagte. 














Henhore (til), fylgje: =det skal f. gardene 
mod, *fram-åt; (næften), fram-åt 
f-mot, at-åt (at-åt væggjen, atåt e 
femti * å 
Henkommen, *av-komen, ned-komen. Dë 
vejt ingen, kvar han er nedk.e, 9: € 
bleven af. 
Henlægge (en Sag), lægge til side(s) (Lm.) 


enpøe sining, f. Jfr. Forfvinden. 


l. bort, 1. på hyllen; gravlægge. Hen 
fagt, bort-lagd. Lm. 

| Øenne, *stad; se u. Hen. 

— *reite, *refse, avlive. I * rette 


ikke henrette. Gl, d. rétta. , For Smei 
at r. Bager", 

envettelfe, refsing, f, avlivelse. 

enrive, rive med (Lm), bortrive, inta(ge) 
Jfr. Henryffe. Blive henreven (5—8) 
fjælgne (ar), 3: blive varm. Henreven 
(efter t bingerifen, opflammet), "hug 


Henrykke — Hentæres. 


tæken(e), *intæken, reven med. Fr. ig 
«enrytte, — i den uegentl. 
orsk. Bedre *trolle fofortyllee) 
*æle, *tanvre, *kværve, *målbinde, 
rd berg-take (til *bergtæken, & = 
*ipkværvd, 3: intagen i berg, bortført). 


E, 

— fje, ru's, n. (sv. ru's), jfr. rus- 
mod, n., glædes-rus, fysne, f, glædedruk- 
kenhet, "salighet. Han gjek i ejt hejit 
å 3 — Stemning). Jfr. For- 

elfe; 

venje (til en Sinb), se på. 

senjeentde, grejn (Lm.), stæmne (Lm.), væ'g 
(e), m. (fi penge-, mat, klæde-vægen), 
måte (»gild kar i alle måtere; adet er 
vist og sant i alle m.e). Jfr. Anliggende. 

Ø. til, i: i længd og brejd; i st 
og storlejk. I denne H., i dette sty 
i den ting. J den 6, 4 å den — 
#føre(y) den skuld. Sv. för den skuld. 

Jfr. i så måte. Så — $., i alle ting, 
i alle måter. fe $., i some ting. 





ban ..e, 9: 





303 


meb i Størrelje. ⸗1 
rikdom overgik da »Være ræd føre 
klædome. »Vondt føre fiske, —»Det er 
høveligt med viddir, 5: meb 9. t. Bid- 
ben. »Dej er like på høgd, på våkstere(o). 
Være rik på pengare. »Spare på matene. 
Dette jar $ tit (foter til går på, 
tyder på. ilbørligt $. til de Soft, 
man far før fig, manver(d)nad(y), m 
pe $ til, sæte (-te), sv. ga 
seg *agte, *anse | 
20 — (Fr. Bg.) — fe Ne 
gl. n. vátta, 9: bidne, befræfte; se 
ħa syn for, ha for aje, lægge mærke til, 
ænse, rette sig efter, ta med i opgøret, 
ta med i overvejelsen. »Dej våtte de” 
ikkje storte, »Eg sæter e, kå (kvat) 
han sægjere. Jfr. Agte. at tage 
» til, sæte: det sæter ikkje, = 
ikkje sæt på det, 2: bet har iffe fort 
at betyde. Je (værd) at tage 6. til, 
ikkje sætande. 


senfynstuld, emne ES *folkeleg (=hu- 


senfigt (t Hinfidt, T enfyn), mål, for-| mane), 

måi, endemål, ende, øjemed, *tank(j)e, — uvetog(i 5 ——— rørd- 

mejning, vilje, *ætling, stil, f. "Ta vil-| laus, "grov, nærgående; våldsom ; *bejn- 

jen for værkete. »Det var tankjen«, bet| —sty ren. E Üforftanbig, Nbefindig, 

par Ø.n. Have til $., stile på (ar). tvorren, tjøbesløs. H. (driftig) Berj., 

Dan jule kan Guy jfr. shan skyt inkje | —— BR: EN An vor⸗ 
renbeb. 

ennie — have for øje. av — — ver(d)lejse, f. (y). 

senfigtsmæsfig, tjenlig, fi rådelig, | — , sætje — eh 

tilrådel., „ge enieg, god, nyttig, #næm. | enjættelje, sætning, f., — sætna'd, 

Jfr. Bekv m., („oftere“) sætjing, £ 


Jenflydbe (in Sag), anke, in-2., på-a.; — ſamle, bjembringe, fange), *take 


skyte el. skjote til. Jfr. Appelfere 
— henjlængt ligge, ligge og 
slænge. „Baad, ber flang nede ved 
Stranden”, J. L. 

renjmutte, se Smutte, 

veninægte, se Smægte. 

enſovet, *ut-tirad, ”ut-torad ; av-sovnad. 
Jir. Udfluttet. 


senjtand, *frist, frest, m, (gl. n. frest), 


utsættelse, områd, f., omrøme, 0, 
(Lm.), tid. Kort $., liten dag (Lm.), | 
snåve-rom, n. »>Føre ejt se, for en | 
fort Tib, til en Nødhjelp. Jfr. Morato- 
tium. 
senftille, stille, *stelle; *sætje (i vindejet 
f, €.); overlate til, *sætje til: »eg sæt 
det til dege. 
— Binføjtvinben ?), *kyærve bort, 
(»tiden går«); forgå, ”*forgangast; 

— bort. Jfr. Svinde. 
venfvinden, mink, m. 
renjyn, *omsyn >umsyne); skuld, f. (»føre 
mi sy f. — si] sk, f hennar Si È 
moro 8.4, 5 af enfm til ofv.). 

$. til, av, i, med omsyn på (Lm.), 
førely), med, på. »Av sterrelse var 


| 





Hentydning, *vitring, finger. pel, 


sta høj, korn, poteter, sild, sej«); (tage 
imod; borttage), hente — gl. n. 
henda, 2: gribe (med Haan $. ind, 
ta! — Jfr. Indhente. 

enti, se 


T), 

entyde til, "tale på, *stikte på, *grunke 
(også i sv. >), grømte(y), vitref), ar, tyde 
å, *pejke på, imot, varsle om, slå på 
den stræng, at), ha for eje, la skimte 
frem), at, *snide på (-snejd), *demte på 
ar). Jfr. Ymie. 
pr til, 
varsel om; (dunkel), grunk, Junk), 
grømt(y), ms; (fornærmelige, "e — 
slænge-ord (E. D:), nejsing, f., *snej-ord, 
*spe-ord, spot-ord. Jfr. Bint, Ba m 
Spot, Drilleri, Stikleri Spybigheb, 
tire. Gjøre fornærmelige Hent., gletie 
(e) >Han plætte til mege. — 
glettast, 3: drilles meb En. Slige £. 
kalles *glættor (f. av glætte, f.) og 
*olæt-ord. 

tærelfe, tæring, f. 

tære, *avgjærast, (mærgast ut), *tæ- 
rast, talme (ar), „oftere” talmast. Jfr. 
Udmagres, (Jndjfvinde, Hentæret, Fut- 


304 
ed øv avgjord. 


Henvende 
Jir. Ub⸗ 


— fig til, søkje (-te). = regjeringi, 
s. dokter. envendt, *ven 
Øenvendelje, tilvending — 6 er neml. 
tysk. 


Serije Sy — jote til (Lm.). &. til en 
P styre cao, stere (-de), 
kk EAr Tr, Anbefale. 

Hepatica triloba, blå-semre( y), vejs, m.?, 
=vise, m., -vissel. 
eptaeber, syv-side, -flate. 
eptagon, syv-kant. 
eptanbria, s hannede . . . 
eptarki (i Ena — gr jfr. 


stjærne, syvsover. 


syv- 


Her, *hær, Hift og den SES og kvar. | 


Mk, hær til, h. in, h. h. i frå (om 
tid), h. føre(y), 9: forben: Hærom, 
-med, -av, 9: om, meb, af bette, af benne 
Ting, er „neppe brugt” (i * nemlig) 

agligtalen, men pasſer bedre til 
Anis og findes ſaaledes ogfan brugt i 
gl. n.« Jfr. Derom, Deraf osv. 

Heraclenm sphondylium el. 
*bjørn-kjæks (bund-k.), —gjejta-kvanne. 

— åpen-k våpen-lærd 

,  våpen-kyndighet, pen»! om 
(om Abeliges Vaaben med tilhør. Net- 
tigheder og Megler“), våpen-kunst (Molb.), 
våpenkunst- el, våpenskjolds-lære, H. P. 5. 
eraiditer, våpen-kyndig, -kænner. 
eraldift, våpenskjoldig (jfr. enfoldig). 
H. P. 8. Dert. våpen- el. våpenskjøld- 
kænner. $. Marke, skjoldmærke. H. D. 
erbarinm, vækst-samling, urt-s. 
erge, hærbyrge, n., hærberge (gl. n. 
herbergi, herbyrgi; sv. herberge), *hus, 
hus-vær(e), n., husrom, n, læg(e)-stad, 
m. (»legstade), »Dej ze her til l.e, 


d: overnattebe her. Regge å Hy se 
Sndkvartere. forlange reg “pelda om 
— Tage &., *lægre seg. Jfr *kome 


til lægers, k. til — gjarpfigtetje 
til at flaffe H., nat-hå 
— hyse (-te), — (-de). 
erbivora, vækst-ætende (dyr). 
efter, etter-dags. Lm. 
fra (om Sted), hæda(n), e (gl. m bé 
dan, sv. — hær i frå; (om Tib), 
gesten Are * Chr. Flor) 
mit (t. Herfunft), bre (Chr. Flor), 
æt, f., fav-byrd (H. D., Fr. H., jfr. 
Molb.), fødsel, ophav, mn? 
be D.), av-ætting Cm): (font et Sprogs), 
kome, f. Lm. Jfr. ”Ajftammelje. 
ger uliſt, trol’ i, Fjetul-, kæmpe-, 
t. d. kræfter, kæmpestore k. 
Herlig, "herlig (,nyere Drd”), *prydeleg; 
*prud (jfr. Prægtig), *stormansleg, 


ken, fbrikna (briknaleg; ejt b. barn, ve i), 





æt-føring | 


— Herre. 


#herre (ejn h. ret, ejt h. mål, leve må 
h. vis), *rusande? (jfr. *rus — Henrhl- 
tetje); (ftabfetig), *grum; (ypperlig), — 
velsignet, *vælsignad, gyllen, dyr, * 
ypperlig, utmærket, *oy-, *overs, — 
leg. fr. Anfeelig, Fortræffelig, ut- 
mærfet, Dyperlig, — Fortrinlig. 

Herlighed (t. Herlidfeit), ære-glans (Lm.), 
ære-rike (Lm.), brikne, f.; (Salomons), 
grumhet? (ftor am Fornøtelje), skripne, 
f $H—der ved en Eiendom, Gaard, 
til-fang, n., tilliggelser, lunnende, n., lunne, 
m. (pl. lunnar). »Han fek hejle gar'en 
med Pta) og lunnende el. med lut og 
lunnar«, 5: med alle Zilliggelfer, med Ret: 
tigheder og Herlighedber. Mk. *unneleg 
(gard), føm har lunnar, lunnende; lunne- 
laus (gard), fom er fattig paa lunnar. 
Dy. lunneløjse, f. 

Hermafrodit (se Tvetulle), tvi-toling, 
(2: med to toler, tvi-tusling), ding, 
m.; tvi-kønning jfr. lenning, av len. 
H. P. S. Dert. iviskønlig (jfr. lenlig, 
sønlig). Bære h., *have tvau-bæggje, 
være tvi-tola(d). 

Hermafrobitiff, tvi-tola', 


ma 


tvi-kønnet? tvi- 


tullet; tvi-tullig. H. P. S. 
Hermelin (M: erminea), røskat (J. Lie), 
Me kat, *kvi't-k., lekat»e. GI n. 


hreysikåttr. 

Hermenent, utlægger, uttolkar, m.; over- 
sætter. Jfr, Jnterprei. 

Hermeneutif, utlægge(r)-kunst, lov-, skrift- 
— -utlæggelse, 
ermenentiff, utlæggende, lovtolkende. 
ermetift fulfet, igensmæltet,  lufttæt 
Molb.); luftfri, l-tom. $. neblægge 
tatuaren, henkoke. Chr, A, Thorne. 
Morgenbl. 9. 1. 80. Jfr. og Remifl. 
Herm. Filvfofi, gul'maker-kunst. 
ermitage, se Eramitage. 
erver, se Heros. 
eroine, halvgudinne, utmærket kvinne 
(ved stor»dåde, storværk, ov-værk). 

Hervill, storslagen; hejhjærtet, opofrende 
jfr. stor-sinnet, storstilet, ”*storlynd, 
storhuga"); kæmpe, kæmpernes (tids: 
alder). 9. Digt, saga-kvæde. $.-tomif 
Digt, apende saga-kvæde (ape i * e 
„orile, drive Øjæl med“). je Epiſt og 
Epos. H. Handling PR Bedrift, > 
gærning), *mans-værk, *ov-v,, stor. 
værk, ©. Sagu, halvgude-sagn, s. om 
halvguder. 

Hervidme, kæmpe-ånd;; hejhjærtethet, stor 
sin? Jfr. Gervift. 
erold, hærbud; utroper, sendebud. 

Seras (Fl. Server), — kæmpe. 


erre (>: fornem Manb), herre, m. (gl. n; 
herra), ”stor-kar, *storing, m. Jfr 
Fornem. 


Herred — Heterotodox. 


FE brugt”, 


Herred (Zinglag), hærad, n. 
så Be-, Næs-, 


nær som 1 egennavn: 


Lunde-, Kvin-h. Gl. n. herad. Sv. härad. | 


Jfr. Kommune. 
ag/*råds-møte. L. L. Daa. 

7 seri vald, n., herredom, n., h:= 
dome, n., h.-stand, n., h.-vælde, n., 
overvælde (y - e), rike, n. Jfr. Magt, 
NRaadighed. »Des større rike, des sterre 
rekneskape. »Hans rike fek snart ender. 
Have, fan £. over fig felv, "råde med 
sig. »Då ho atter rådde med sege, 9: 
ba hun famlede fig, fom til Bevidfthed. 

Herregaard (med fornemme Folli, i Norge 
tben adelige Rettigheder), *herre-sæte, n., 
*h.-gard (som ikke er el. ser ut som 
bondegård, sv. herregård), stor-gar(d), m., 
håv(o), n. Jfr. *håvman, -dreng. 

gerrekat, rettere Hærffjold. Gl. n. 

herskjöldr. Jfr. Avinbjtjold. Mots. frið- 


skjöldr. 
Serrejæbe, herresæte, n. Jfr. Gerre 
— E Herrfdjaft), herredemme; her- 


— 2: herren (på hvert givet sted) 
i — if er „et ftort 
Følge”, = 


PIN (t. — rå(d)e (-de), rikje 
(te); styre (2: regjere, -de), være herre, 
have magt over; — dere), ombåde 
SM ar (dv. pod sHan råder og 

ere. n: rikja 2. finne sted 
binde ver geritede); være almen (pat: 
tigdbom herſtede der” ). Herke er i * 
„larme, ftøie, gjøre Ufred". 
er, rådar, m., *herre, (den) rådende, 
drot, rå ds-man, Fråds-herre. 
erfferbud, herre-bud? konge-bud? 
erinde, *råds-mor; dronning. 
1g, ”*ejnrådig, 'Yejnråden, Frådrik 
GL n. rådrikr), *rådriken, magtsyk (Fr. 
H., Dagbl., n.), magt-kær (H. D.), -ly- 
sten, ombådsom(o), råde-lysten? -syk? 
fmyndog. Jfr. 
» Rvinde, *råds-mor. Eg. arket 
erf. (Mand), Fombåds-kufte oh f. 
(fpotvis*); *hovman; *rådsherre (,jpot- 
pig").. Eg. Forftander el. og Raabs- 
erte. Bære h. e herſte, raabe over 
ndre), ombåde(o), ar. 

SHerftefyge, *råde-lyst?, -syke?, -sot? styre- 
sot? magtsyke (Fr. H.), ombåding (0), 
f, 9: at En gjerne vil gribe ind og| 
raabe over Andre. Jir. Herſteſyg. 
ertil, Thit, hægalt) (e)- 
ejt, *hest. Også gamp, m, (B. B.), ejk, 
m., gad, m. Øjk er hest uten hensyn 
til køn el, alder, d. e. hest, hoppe, fel. 
Undertiden siges SE sik netop i mot- 
sætning til hest, altså for rosse el. mær. 
Jfr. Hoppe, *mær, mar. 


305 


mær heter dog ,meft almind.” mærra-, 
„men i Bergens Stift” mara-. Daarlig 
$… rak, m, skark; on., *bejn-rangl, 
*krykke, f.; krake, m. D., udilidt 
ski’ t-gamp(o), s.-mær”, — Seit 
fom flagtes ved Stud”, Wammel d.. 
skark, m., skarre, m. Jfr. fskarke, 3: 
gan tungt og flæbende; *skarre, 3: gaa 
fent og vaklende. Stribet ., skjæng, m 
på med rødlig Farve, men med hvid 
an, er *li'n-faksot. $., fom ofte vil 
Hvile, *stut'-dreg hest. $., fom gjerne 
vil gaa til den ene Side, *ejn-vikt h. 
Mk. kvik-skod(i jfr. Rjøblet i $00.). 





Bybende, Ggenmægtig. | 


. ke (ig mara-bytar, 
ov (Tussilago) — mi, 


Knorter el. Mdværter i Huden (paa 
Geft), fler (fejr), n, fejn, n. Jir. 
Dævelje (Spat). Mk. *mare, Igbe i 
Brunft, av %ma'r, *mær"; *hærkje hesten, 
a2: ftramme — at ben ikke faar 
bejte. Se og Stulbertræ, hevre,n. 
ejkje-bejte, n. se ste m., Øjkje-far, n. el. 
«fe't, n. el. -slag, 3: Er efter Defte; 
-fofd)er, m, -magt, f, 3: heste-kraft 
-skap, nọ 3: Sfiffelfe, -slag, >: 1. Race, 
2, = heste-far, m; ~ e (verde), m., 
Bærbi for em H. For øykje- brukes 
sjældnere — som skoa. D: FØL 
-mat, mM, — Portion me en Seft; 
heste-truge, f 1 9: Snefo for en 9.; 
æjkje-kjær, Begjærlig efter Selftab (om 
hester); laus, -lejse, f, 2: hefteløs, Man- 
gel paa Seftehjælp. 
vere eflag, hestesmie, n., -smi(d)ing, £; 


Heftedærten (under Patſadel, de Å ljo, f., 
ljo-få't(o), f., le-fåt, å-fåt, klev-fåt (y-0). 
Jfr. le-rej(de), m., -skin, n, som er til 
samme bruk. Dette fåt, sfo'te er fit. til 
fat, 1. Fab, 2. Haandgreb, 3..Bedætn., 
Klæbe. Gi. n. fat. 


| Hefteflaaer, *mara-f 
> ok (Epos, ta stejn-fluge, f, ste. 


kn 1. (Holcus 
eg. linn-røjr; 2. (Holcus 
gras, m, hest-havre, m. 


mollis), mee i 5 
i), havre- 


L-gul, 
pe, f 
Tot. *man- 


Bladene 8. lejr-skræ 
Hefteigle, mar-igle, m, *ros-i. 
i, 3: Blodigle. 
etrop, mara-krop, 








Sammens. av | 


maal, stolpe-mål. "gebig stolpe, m 

ejteman, mara-mån, f. 

efterare, heste-slag, n. 

ejteffjærer, heste-gjælkar, m. Jfr. Gilber, 
gjældar, m 

eiteftald, mara-stal, m. 

ejtetagl, mara-tagl, LA 

eterotodog, avvikende en i religionen), 
vrang-troende, -lærende, særtroende, an- 
nerledes-tænkende, fritænkende, fri-tænker. 

20 


306 


H. P. 8.: fri, skil-troende (som skiller 
sig fra andre). 

Heterodoxi, avvikende lære (el. tro); vrang-, 
fri-, sær- el. skil-tro (H. P. S.), vrang- 
lære. 

Geterogen, av ulike slag, ulike-artet. Mots. 
omogen, av samme slag, ens-artet. 
ære, eg. veninne; frille, f, elskerinne. 

etæri, brorskap, kammeratskap. 


euriftil, opfinnings-kunst. 

rijtiji, *opfinsam. 
bit, se Hævn. 

, Hæsse-kjærring, potre(u*)-k. (påtre-kj.). 
Før e af r bel onde Sander, fom 
tenies at ribe i Luften"), gand-færd 
(gangfar, -fal), jole-rejd, åske(o)-rejd, f. 
Gl. n. gandrejd. 

feber, seks-side, -flate. 

agon, seks-kant. 
egameter, seks-føddet (-føters) værs, seks- 
fots-værs (E. Begh), seks-føtting? (jfr. 
tvi-føtting, m, 3: ,toføbet GSfabning*); 
seks-måler el. s.-målerværs. H. P. 5, 

ametriff, seks-målt?, -føt? (værs). 

ze, rune(ar), *kaste runer, fæsse(e), 


dre, gande, ar (ganne), trolle (ar), 
tre(u), ar. Hi” er = 1, fluge, 2. | 
bibe ad En. Hexet paa (En), *på-gjord. | 


For hexe, *forgjære, *sætte gand i. t 
af Huldren, *huldren. Gom f—t, reint 
"tå ganda, *trolsleg. Paahexet Stiffelje, 
trol'-ham, m. 
Geres, jfr. trol’- (-dans, -færd). Jfr. Tryllee. 

Sv. troll-. 

edrif, trol'-dryk', m. 
egelunft, trol'-kunst, f. 
egelyndig, trol'-kunnig. 
egemefter (mandlig Her), trol-man, -kal", 
potre(u)-kal, rune-k. 
heter i våre bibler Sroldfvinde og T.:mand. 
»Hekse«ordene er altså inflyttet i den 
seneste tid. Jfr. Molb.: Ser. 

cord, trol”-ord, n. 

i, runing, f., gand, m., galder, m. (n.) 
(gl. n. galdr), galdring, f., trolling, f., 
trolskap, m., troldom, m, Frem dalde 
ved $H., trolle(ar): t. op ejn storm. 

y Fune-spegel, m. 
iatus, ga'p, hul", åpning; 
pap, -åpning el. «hul. H. 

Hibernation, overvintring; vinter-ophåld, 


(i Bers), Iyd- 
Pu 


vintersøvn, -dvale. 

Hibridiſt, hibriſt (Hybr.) blandet (av to 

slag, to slags dyr). Jfr. Baftard. 

Gib (hertil, hit, *hægalt), e; (fra Sted 
figenber for), *bortaln)-etter, -til. GI. 
n. hi(n)gat, hegat. $. igjen, *hit-atter, 
*hæg-a, Jfr. hæga'-føre = hita(n)-føre, 
mots, bortan-føre, *Hæga på = hita(n)- 

*Hægare, -ste *hitare, -taste, 


eN jeg har det (eg.: jeg har funnet). | 
i t 





Her og Geremefter | 





Heterodoxi — Hie. 


2: nærmere, =mefie. Nærmere hid, hit- 
etter. Jfr. hit-om, til denne Side. Se 
og Hidvendt. 
Hidalgo (eg. Søn af Noget, 2: af For: 
mue), adelsmand (slet og ret, ikte grande), 
SHidfe (t. hetjen), 1. (Hund), *hisse (sige: 
his!), *hirre. . en Hund efter, stride 
(de). >S. gjejt'ener. Også hunden siges 
da at stride. Jfr, Gjø. 2. heteli), ar, 
vålde hete; ægge, tilskynde, *ærte, tirre, 
*oldje. H. op, fjælge (de), sætte op, 
æggje(ar), mane, ar. H. hinanden op, 
æggjast, 
gidig (t. bitzig), hetende (sykdom), het? 
natur); (Drif), het (»h. vinere); hastig, 
ejt (ram-h.), *o(d), *brå; *sint, *sinna 
(skjærre-s.), opfarende? (efter t. auffah⸗ 
tend), *il-sint, il", fgalen, *vond, bet- 
sam(i), *vond-lyndt, *v.-kyndt; (ærlig 
om Dyr, ifær Der), *olm (jfr. Herrig, 
Bifter, Dpfarende); *græen, *kvas (jfr. 
»han lyfte hamaren for høgte, 2: gif 
for hidſ. tilværts), *heljog, *ægst; *fa'l, 
”vil', vild (H. L.), varm-blodig (jfr. 
Heftig); (opfarende), *il'-bræden, *il'-håt- 
ta(d) (3: h. af Natur), *il'-fængen, *il- 
kyndt, il'-hærdsken; (oprørt), vanskipad(i'); 
(fuld af Wrgrelfe), *truten; (haftmodig), 
*tintren; *tirren (terren; jfr. Zirre); 
(ivrig), *trå; (graabig), *riv, *sli etter; 
(famplyiten), stang-vi's (3: fom vil ftange); 
(lyften paa), *fu's, mord-gjerog (gi-), 
fiken (jfr. ny-fiken), forhuga" (på? etter?); 
jfr. Begjærlig, H. efter noget, håsken, 
*hæsk; (Begjærlig), *nask. Jfr. Øraabig. 
Lidt h. (el. vred), *purren. Jfr. Fpurre, 
5: tivre. Hoeri hu galint. G. Peri, 
fu'l-mænning, m., illing, m., il'-mænne, 
n. (gl. n. illmenni), sinne-tag", m., -påse(ø), 
m., -blåse, f., kvæfs, m. (2: bep), 
il'-huge, m., il-bræde, f., il-nøjte, n. (2: 
. rabat), il-beste(y), m., bust-yvel, 3: 
indfvin. Jfr. beste(y) seg, 29: reife 
Børfter. Jfr. og Havgasje. p, 
jfr. h. Perſ. Blive H., fjællgjne; blive 
el. være h. olmast (y, -dest), ilskast, 
værte il', illast.  »Eg vejt ikkje, kvat 
han gjæng og ølmast feres. Jfr, «brase 
op som ejn raud-ejner, 9: fom tør Gner. 
Tale h., *bite (-bejt). Jfr, *b. frå seg, 
3: sætte hårdt mot hårdt. 
Hibfigheb (t. Hitzigkeit), vilske, F; (Dp- 
bruéning), ægse, n. (av æggje?); (Brede), 
græe, n., il'-huge, m. ə)e; il'skap, ma 
ilske, m., sinne, n., skjejm, m., får, nm. 
(rhan fek ejt og anna’ får«). Jfr. gråe, 
m., 9: Uvenjtab, Uvilje, eg. Eraahed 
Jfr. Dpbrusning, Lidenflab, Heftighed. 
Røbe ydre Tegn til H., græast. 
Hie, bidie, n., hid), n. Gl. n. hidi, hið. 
Sv. hide. 


Hierark — Hindbær. 


Sierark (pretan, kirke-høvding (H. D.), 
præste-konge Dh, præste-berre?, 
3 præste-, kirke-, pave-»herskere. 
H. P. S. Men »herskere er tysk. 
Dierarli, præste-vælde (Molb., Allen, Fr. 
præste-magt, -styre, kirke-vælde (H. 
; hellig- el. pave-vælde; bispe-vælde 
Œ. D.), præste- el. kirkemagt (H. P. 5.). 
Pati p.~ el, k.-vældig, -magtlig, -myn- 
dig for hierarkiſt (H, P. S.). Også vær- 
dighets-følge (ovenfra nedad el. — 
srangestige, r.-følge, stands-stige? Mil 
tært &., magt-, rang- el. trinfelge (H. 
P. S.) i hæren m. m. 
Dierartijf, præste-vældig (H. D.), bispe-v. 


— kirke-v. (H. D.), præste. 8. 
rfatning, præste-styre. 
pieratift (Strift, hellig, præste-(skrift), 


mots. demotiſt Skrift, 
menig-mans-skrift. 
Biersdu'l, helligdoms-tjener; kirke-tjener. 
Piersfant, overpræst; stifts-præst, stifts- 
forstander. 

Øiersglyf, billedstav (H. P. S), billed- 
bokstav. H. D. —er, billedskrift. 
Biersglhfiff, billedlig; lønlig, gåteful, merk. 
erofrat, ti, -tiff, se Hierark, fi, -tifl | 
ige, b. ; efter, mob, hike(ar) etter, fike(ar) 
etter, hipe (ar?), stræve etter, trøjte seg 
etter, på (-dde) etter r (täs, stundef(ar) 
etter, til? tråtte(ar), gire (-te), slimef(ar) 


folke-, almu-skr., 


jfr. — ke a (Lm.). Jfr. 
tagte, S | 
Digen, attrå, re f., trå, f, trådom, | 


m., tråing, f., fikne, f. Jir. Rængfel. 
Sitfe, at, ”hikste (hikse). Gi m. kirta. 
piffe, hikste, m. (*hiks). Gl. n. hixti. 
Bi, hejl, n. Gl. n. heill, Sylte. $. 
være ham, væl være hånd roll Hejl, 
bondel omtrent som: Goddag, Mand! 


| Himmelhøi, *himmel-heg. 





Silarant, friskende, kvikkende, opmodande. | 
Lm. 
— lystighet, glæde, kjæte, f. (av 


ea i blandet | 

nes 

Dilde RL Hefte), *futul (fytel, fetel, i, 
fikjel), m. (gl. n. fjöturr), hælde, f, (sv. 
+ hälla), håft(o), f. (0: hæfte, hindring); 
(mellem Forbenene paa Dor), stut'-håft(o), 
f, mots. lang-håft, >: $. mel. For: og 
Bagbenene, *lang-hælde. 

Dilde, at, "hælde (ə: sætte "hælde på 
hest), *hæfte, *futle; fange; forføre. 
fr. fjætre; gl. n. fjötra. 

Sildaing Ginding mi Gilbe), hælding, f- 
Hæfting el. futling? Jfr. Gilde. 


lyst-sørgespil, 





Billemænd, år (ved be) hellige Mænd! 
Jfr. Saamnænd I 
Vilje, "helse, ar (en el. til en, personlig | 


307 


og ya ved bud el. brev). H. hinanden, 
gil — *helse-sed, 
iljen (Buditab), *ordsending (gl. n. ord- 
sending); (at bilfe), *helsing, helning. 

En $. em“ Ire tteſcettelſe) —— 
ES heter derimot elfen, *helse, 
itte iljen. Molb.]. 

Hilsning, *god-nat: »Helse god-nat frå 
osie 9. til dinne helsing, fu; 
(ofte) a H—r: Brev med H, 
helsar-brev, n. 

Sine aat heling, f. 
ime (gaa i Forraadnelſe, f. &. om Fifi), 

ulna. Jfr. Bedærves. 

Sinte — Taie til himmels. Himle i * 
er 1. blunde, 2. bygge Soft (Simting), 


Himmel (jfr. Luft), himmel, >: 1. pimmel- 
hvælvingen, 2. Himmerige, 3. en vel 
bing, 4. Telt el. Tag. 9.5 Udfeende, 
himmel-bragd, f., lag, n. (Luft uden 
En hej dn n. »Han er klår — 

AEE Har Luft. Gtyet $. 


od entelte ‘tante Mellemrum siges 
at være *glanen, *glejnot, *rluggot el. 
at glane(ar), 2: Ipfe, glimte, Åpningerne 
selv kalles gla'n, n., glot (y) m., glætte, 
n. (m.), glåt'(o), f. (m., n.), glåtte(o), £ 
fr. Luft. Under aaben H. "ute 

H mmelbyg, torn (Hordeum coeleste), 
tore-byg”, n,, ftorne-byg. Av *tora, torna, 


PE Torben. ) ERa 
immelegn, æt (ægt), f., himmel. r⸗ 
vildet med Bent til $., Tæt"-vil, -galen, 
3: som ej vet, hvor nord, øst osv. ær. 
immelfart, himmel-færd, f. 
immefjartsdag: Krifti ©., *hejlag-tors- 
dag, hejl-t. 
(Abv.), *him- 


mels-høgt, "i himmels høgd. 

immelforn, se 9.-byg. 

immelft, elsk. 

immeltegn, himmel-tejkn, n. 
immerige, *himmerike. »Eg. bimenrike, 


gl. n. himinrikie. 
„den anden (af fo”), 2. 


Hin, thin, ə: 1. 
ben forrige (b. førre): hin foten, hisida, 


hi veka(i), hit" året, hit folket, >: (be) 
andre Mfter; «alle hine, 3: alle be 
andre (øvrige). „Begrebet: ben førft- 


nævnte (hin, mots. benne) er her frems 
mebi”, nemlig i ht 

Hinanden, ye -annan, kvar-a. (f. kvar- 
andre). ej læja kvart åt annat, 9: 
han og pan fe ab hinanden. [H. finnes 
ikke i biblerne før efter 1750, Tidligere: 
hveranben el. hverandre]. 

Hind (Sun-Hjort), dyr-kolle, f., hjort-k., 
hind, f. GÅ. n. hind, hjortkolla. 

— bær (bræm ræm-b., e, brågne- 

b.[o]). Sv. bringbår, brambitr. 


308 
inbbærb Rubus id y my 
—— n. ae sne ble'm > 


blejm, m. 

Hinde, hinne, f., him, n, (om tynde skyer, 
= hime, f, — om rim el, sne og om 
tyndt skum); (fom ligner Sfinb), skinne, 
f.; (Sty-:), hime, f, slime, f, dæmbe, 
f, tåm, n, tåme, m.; (fom til Lygte, 
gjennemfigtig), skjå, m. 63* skjår, gl. 
n. skjár). g tynd, pit, jo m. 
(jfr. eng. film), skjåtre, f., skj n 
paa kogt — snærke snærk, sv. F| 
snark), m., flo, f, flågge(o), f. (skum- 
fl, fejt-fl.); jfr. flinge, f. og flukke, f. 
s ntynd Storpe”. Likeså fålge(a), f. 

tyndt Dette, ijær af Sne. . el, 

iyuh Hud; „den $., fom dætter Kjøbet 
ses pen indre Side, f. €. i Fiftenes 

, Tågge(o), f. (raugg J råv(o), jfr. 

* 9: FA frumpen H., 


— $., *på tværke, *til mejns, å 


*i mejnsko (stande). Staa til, være t. 
$., stande i vægen(e), fyæreiv. Der) 
er intet til H. jfr. *d'er inkje i vægen 
føre det: Jfr. Stoppe, Modfitræbende; 
se indring. Noget, fom er til $., 
tvær-tre, n., mejn-spærre (2: Tværtra), 
mejn-spi'k, f. Mk. »det sægjer neje el. 
adet sa stops, om en bindrenbe Om- 
giret, 
*meten, motstrævende, ”*tvær 
— om Bind og Beir”), Fvær- 
laga(d), *tværleg, *mejn, mejnsam, mejns- 
leg, *bægjen (bejen), bægjeleg, "Dig, 
Fhæftesam, hæftal, Ba — eg, 
menlig (E. Sundt, eget h., 
tnejn bg. os ), fang A S afon 
hæfte-krok, m.; Ting, mejn- 
bægje, n. — øse, — mate, n- 
38 (for Færdjelen), *mejn-is. $. $rum- 
ning, mejn-bog(u), m., *mejn-krok. H. 
Š, ar ag (05, D., m-lyse, D. 
Hin! re inber), hindre(ar), bægje 
je, — mejne(ar), *mejnke, *mete 
te), sake (»det sakar inkje«), hæfte (-e), 





gjægne (de), blækkje (-te), *vende 
(kreatur, som vil i åkren), *grande; 
stælpe (-te). Bare som motsætn. til 
hjælpe:  »Dæ' stælpe mejr æn dæ" 
hjælpes. Sv. stjelpa, 2: ffabe; jfr. | 
holl. stelpen, >: hindre. Mk. lægge tre 
Stilfer i Kors (for en), Asbj. Søge at 
— an(d)øve (-de) fo: and-heve, gl. n. 


andbæfa), hamle (ar); (forfinfe), drabba, | 


ar. Jfr: Standfe, Gemme, Stoppe, Mod- 


—— (t. Hinderniß), hinder, n., hæfte, 
n., hæfting, f, håft(o), f, mejn, nm. 
hærke, n., møte, n, stans, n., ophald, 
1, veder-mot, n, anstraum, m., *stælp 





Hindbærbusk — Historie. 


adæ" va" mejr te! s. æn hjælpe): ( For⸗ 
æd), van-bejnke, f. Jfr. »der vart ejn 
strek{i) i —— Der er tommen en 
9. i Beien, jfr. »der er komen ejn stejn 
i vægen«(e), el. »ejn man med ejn slede 
ive Stor $., mejn-fælle, n, mejn- 
heve, F Hindringer, vanføre, n., mejn- 
sæmd, f. (gl. n. meinsemd, Stade). $. 
(til) at Hjæmpe med, strid, m. 

Hingit (t, Singft), hest, motsat *mær, 
vrysse, *rosse, “horse. "Mk. og gra- hest, 
y 9: ugældet hest. Mots. gjælk, 

* Er Gilde fan og Balat. E 


ingfiføl, hest-føl, n. 
ingjtgal (Hoppe), *hest-gala. 
inte (t. binfen), *hinkre, håkre(o), ar, 
stigt ar). — gl. n. hokra, o: halte Hot. 
fr. 
si i håkringto), f., hinkring (7), håk- 
0), n. 
ip om Gap, yt som byt, Lm, 
ippocentaur, man-hest? (man for-oven, 
hest for-neden). 
Ppodrom, ride-vål", skjej(d) skjejds- 
| Stoa m., heste-vål", fame. — — 
mo, r.-skjej(d). Jfr. Cirkus (= cursus). 
Bipvogrøf, vinget hest (med næb), heste- 


— eg. heste-kjælde (-»kilde«). 
Jfr. Suttungs mjød, Mimers bren (0. V.). 

Hippolog, heste-kænner, -ælsker. 

Hippologi, heste-kunskap, -kænskap, «lære. 

Hi pofogift, heste-kænt (2: „jom Fjender 

efte”), -kyndig, «lærd. 

Simo, fægtning til hest. 
ippoman, heste-nar, -galning („lidenſt abe⸗ 
fig Hefteeliter”). 

Hippophae, se Bigtorn. 

Hippopotamus, nil-hest, »flodehest. 
Hippuris vulgaris, heste-hale (Serens.), 
vas'-rok', *hest-rumpe. 

Sirjøfænger, (lang) skytter-kniv? vejde-k. > 

agte-kniv. 

gise (n. f. og t. hißen, fr. hisser), "vinde, 


op. 

gise (efter t jenſeits el. af hinſides 7), 
hinsides, Finnes ikke i * el. i sv. 

Sit og þer, hær og kvar. Gl. n. her ok 
kvar. 

Gire sågefo), f 
sågn(o), f. 
sægunere), ålle(o), 


y særn(e), f., frå-s., 
(rdanden aea på alle 
f, — f. (B. B.), 
*fortælnad, -ning, -jing, jom Natur⸗ 
biftorie), skildring Jeg  Sefrivelfø), 
(Snat), redor, f. pl. (3: Hiftorier). Jir. 
Fortelling, Sagn, Anekdot, Sfrøne; jfr. 
og JFabelagtig. Lang $., rekkje, f, 
rådde(o), f. (,Fortælling, Diit, Ramie”), 
Av — = radde(ar), fnatte meget, 
vamfe, vrøvle”, Fortælle lange H—r, 


Historieskriver — Hjem. 


ålle(ø), ar. Til "ålle mærk vælle (-val'), 
fpruble; vrøvle. Gl. n. vella — vall — 
ollinn, >: boble. G. med mange Gjenta: 
eljer, rægle(e), f. Jfr. Ramie 4 
.… fra ub jent Sted og Tid (sen 
oman el. desl. “), hejmlejse, f. 
Hjemløshed). Halft, opdigtet el. twivljom 
+, Skrone, f., skrønje(y),f. Mk. skrone- 
bo'k, f., -makar. Jfr. Sfrøne. Liſtig 
po Tukse, f., respeli), f. Sand, virke 
——— san'-såge, f. Gl. n, sann-saga. 
Toiv jomme — skrå” klo), n. (gl. n. 
skrök), skrone, f., skrenje, f. (y). Upaa- 
fidelig $., hergije(y), P Forfælle droie 
Hr, skroe(ar), rjoe(ar), skrone, ar 
(skrjone), skrenje(y) (-skrunde). Jfr. 
Svadje. Opdigte — —— (-de). 
hørgje-sægn, 3 upaalidel. Sagn; 
h.-bok, -vise. En, fom opfinder H—r, 
*hørgje-mejster, hergjar. 
Hiſtorieſtriver — skriver, saga-man 
(,-Stjalbe og agamæend  Kuniterne 
dyrke"); mm ær i * , Hjemmels- 
mand, den, fom man har faaet en vis 
Underretning 
Hent —— ENGER 
ijtørifer, saga-gransker, -skriver (-for- 
- tæller), saga-man. H. D. vil ha dette 
ord brukt bare om historisk fortæller, 
ikke om hist, samler, f e; Suhm. Molb. 
har ikke Sagamanb, men nok Saga- 
fortælling, Kreds, -Strift, Skriver, 
-Skrivning og “Tid. 
i pringraf, jfr, Hiſtorieſtriver. 
tinge , histori(e)-skrivning. 
itøri fl, også saga-, og: nedarvet (igen- 
nem — H. Digt, saga-kvæde. Jfr. 
Epos, Cpifer. 


iftrioner, skue-spillere. 
— (uventet), "finne. H. — 

*hitte på, *finne op, lite (-te): 

litte meg den rådie. 
ive (fafte), *hive, *hæv(j)e (e). 
jefm, hjælm, m., stål-huve, f., jærn-hat 
(Molb.); hat (på brænnevins panne). 
jelmbedættet, hjælmet. Øhl. 
jelmgitter, jir. Viſir. 
jelpe, se Hjerte 
jem, et, hejm, m 5 (Opholdsfteb), hejm- 
vist, f. (m.); (ftfert Dyholbsfted), vær- 
stad, m. øge fit forrige H., »*lejte 
op gamle tuftere, Tilfredshed i H—t, 
hus-hugnad, m. (Abv.), "hejm. H. igjen, 
hejm-atter. Jf. hejm-atter-send, -førd, 
-havd.  Øjemime). Mk. *hejm-aling, 
-føding, -ste(djing, >: $jemfødning; 
ek -gåve, -gift, >: Medgiit, 
Udftyr; h-gjord = -rejd, 2: udſthret; 
— -rejdsle, 3: Forberevelje til 
Udreife fra H—t; hejm-båd(o), >: Bub 
til 9.; -bygd, 5: Fedeegn, Hjemftavn; 


ortælling. | 








309 


*hejme, 3: hjemme (med »i, på, mede 
brukes hejm for hejme: »han stod hejm 
å gardene); hejme-bakad, >: hjemme⸗ 
agt, -brænd,  pryggjad, -smid”, -spunnen; 
h.-daup, m. t; -folk(- man, -kåne, 0), 
som entelte Fel, fom forblive hjemme, 
medens be øvrige ere borte fra Gaarden"; 
h.-gjord, -hage (mots, rm pige 
= -hamn; -hus, 3: ,$uje — 
Gaarden i Modfætn. til Stovbuke, Ster 
huſe ofv.”; *hejme-kom (-byg, -rug) om 
hjemmevoret Korn; hejmel, m, >: Bo: 
have, nyttig Ting at have i Huſet (gl. 
n. heimili, n, Bo, Jndbo); *hejmeleg, 
2: bjemmebærende; *hejmel-ting, s: 
Kjønslemmer (sv. * hemmeltyg); -lærd, 3: 
oplært hjemme; -mark, 2: Marker nært 
ved Gaarden; -ret, 1. Underret, førfie 
Inſtants, 2. Ret, jom grunder fig paa 
gammel Bpgveftit el. fom fan bli fyldeft- 
gjort uden Søgémaal; *hejmeror, m., 
2: Fifteri, font man driver hjemmefra, 
uden at flytte til et Fitevær; -slår", m. 
= -slætte, n., mots. ut-eng, heje-slåt og 
fjæl-slætte; ty, o: bjemmevirtet Tpi; 
-vaksen, -værka(d), -vævna(d) (e), voren; 
hejm-færd, 3: Gjemreife; færdig, 9: 
færdig til at fare hjem; -fred, 2: Si 
i H-—t; -fus, 3: ivrig for 'at tomme jem 
(gl. n. "heimfiss), = -kynt, = -hugad; 
-føring, 5: Gods, Barer, man fører med 


; «gjæld, f, 2: Sjemgjæld, Gjen- 
Å -havd, 3: h.-bragt, hentet; 
-hål”, 0, »Jæbdanl,” -hål't, 3: 1. hjem 


lig, fortrolig, 2. briftig, fri (gl. ‘n. hei 
mill, -mull, senere og heimhollr, -hølt, 
2: fri, E —— jfr. heimullegr, fors 


trolig); — n, 3: I, geng: 
fel til 9. 2. yſt til at være 5.; 
-hugad, 2: fom længes %.; -kjær 2: 


uden Reifelyft; -heve, n., >: noget, fom 
pasjer for $—t el. til at bruge h.; 
-kynne, n, 2: Mindelje om $—t el. Løft 
til at tomme b. (have h.-kynne, el. have 
h.-vetet, om pr, ijær Defte, fom vide 
Beien til H); -land, Hjemland, Føde- 
Land; -laus, hjemløs; omflytttende ; *hejm- 
leg, hjemlig, pasfende for H—t; h.-lejd, 
Hjemvet, Retning mod $,; -lov, nm 

= lejve, n. 3: ob til at fare bi 
-løjse, 2: 1. Hjemlpshed, 2. noget, fom 
har ingenftedbs hjemme, f. €. Hiftorie fra 
ubefjendt Steb og Tib, Roman el. besl; 
-rast, f. (Debre -råst, o; gl. n: heimråst), 
3; „nærmefte Græœsgang el, Udmart ped - 
a Gaard”, mots. ut-rast (i Fjælbet); 

h.-rejd, f. (3: Voldſomhed i anden Mands 
Hus, egentl. Hjemriduing); — m., 9: 
Hiemreiſe H. -sæd(e), m., : Gjem: 
mejftit; -sjå (seg) 3: beje fit brtommende 
$.; -sjåing, f, 9: 1. at hejmsjå seg, 


310 


Hjemfalde — Hjulkjæde. ` 


2. Gjæftebubd ved gt — — hejle-skål, f., hovud-s., skalle, 
emfie! 


n = he % «stad, 3: 

-stæmne, 9: Aaſtedsmode; -stol = h.-sæter 

(mots. fjæl-sæter, hej’ "stel, lang-stel ; 

hejm-til, 2: hjemover; -trå, i, 3: Læng: 

fel til O—t; -vægte), 3: 1, Hjemvei, 2 

eije; -vo'n, >: Saab om at fomme 

Bg på E. til Natten”). 

Sinf — Apr leng En jom ben vette 

Gier), * til? falle til (en), tilfalle. 
«Qemfafsen Arp", 
raik (6098). 

gi emfomft, hejmkome, f. Jfr. hejmkom-al, n. 

jemle (give Ret, Grund til), hejmlefar), 
njæbb. i ben banffe Form" hjemle. GL 
n, heimla. 

Hjemløs, *vær-laus, *hus-vil”, *hejmlaus; 
(i Gpøg), hi(d)e-laus, 5: uben Sie, 
jemme: fom er hj., hejmeleg. 

me og ude, jfr. *i lag og az lyd). »Han 

Sjemmelen, "hej Hor X 3 

jemmefra, *hejmaln), h.-frå, -til. øær= 
E be hejma Den Reijt h., h.-faren, 


nep jma-færd, f. 
Hjemme, hejmel, m., (ofte) "hjemmel 
(dansk). Gl, n. heimild, f. 


Hjemmelsmand, hjemmel, h.sman, også 
d (Allen, Guldb., H.D., Molb.), 
$akge-man (som en har en tidend fra); 
man. Have H. ha man føre seg, Gl. 
n. sögnmaår. Sv. sagesman. 
——— hejme-sæte(e), n. 
emftavn, hejm-bygd (også H. D.), f. 
hjem-sted (H. D., P. Dass), *hejm, m., 
bustad, m., *hejm-stad, Jfr. hejm-vist, f. 
Opholdsſted). Gi. n.heimvist. Sv. hemvist, 
d, hejm-rom. Se og Hjemftavn. 


Hiemfaldet til Kon⸗ 





jemjøge, lejte op (Lm.); *refse, *hejm- 
søkje, la lide, la stå ut; talme(ar), Gl. 
n. hejmsækja, bejøge. 

Hjemve, hejm-sykje, f., hejmfar-s. 
hemsjuka, d. Hjemſygej), længting, f 3 
längtan). Jfr. hejm-hug, m., stengjer | 
til emnet; Syft til at bære hjemme”, 

ple $., længte(ar) hejmatter (sv. 
längta), længjast hejm, *lange h., *trå 
h, irast, ”stunde (hejm?), *være irsam, 
have hejm-kynne, n. Som føler p 
*hejmsjuk, *irsam. Sv. hemsjuk. Jfr. 
hejmkynt, „fuld af Længfel til Hjemmet, 
ivrig for at fomme hjem”. Likeså hejm- 
fus, h-huga". *Hejmkjær siges om den, 
som ikke gjærne vil ut, bort fra hjemmet, 
Den *hejmkjære er det da, som siges at 
ha! hejm-hug, et ord, som dog og brukes 
om Lengſei til Sjemmet“. 

Gjerne (gl. n. hjarni, sv. hjerna, t. Gehirn), 
(Gælden) *hjærne Gema 
er hejle, m. Gl. n. heili 


»Ræften alm. 4 








—— — hejle - risting, f.? hejle- | 


—— 


+ (sv. skalle), haus, m., skålt(o), m., 
si get. f; 
Sien ag, hjærne-slag, n. 
— pind, jfr. draum(ar), *draum-syner. 
og JFantafier; Bana. 
gjere <A — bonasia), jarpe (jærpe), m. 


— ne n. (Å. hjarte, i 
erie, ar hjarte-rot, f. Smerte i $—t, 
hjarte-værk, m. H. til noget, nænne, n. 
Lægge paa G., *hugfæste. Gl, n. hug- 
festa, . Lægge fig paa $., bry seg om, 
gjære seg ejn kur m.) føre(y). Det er 
ille af $—t, jfr. »d'er inkje av lunga, 
d'er bærre av tungar, el. »d'er tunga 
og inkje Le Hun havde iffe H. til at 
fe paa bet, sho var ikkje man til å sjå 
dete, 
— (i Spøg eller Spot), lene 
knusende? -*knasande? -~ ande? 
Ken bringe-håla(o), f. 
jertelag, hjarte, n., h.-lag, n; (g9dt), 


n- 


godskap p; m., godhejt, f. 

gj jertelig, hjarteleg, vel-ment. 
— — — edule), selje, 
Éa — 
b.-skjæl, f. 
jertepung, hjarte-hus, m, -sadel, 
jerteſyge, skjærve, £. Jfr, Brokfygdom. 
— jfr. 'ulykkes-budskap, sørgelig 
tidende. 


Sior (ifr. Kvæg), buskap, m, *bu, n, 
*fena(d), m. (ee), baling, m. („fiort og 
fmaat blandet”). $. af Sorntvæg, —* 


n., stor-fe, n., naut, n. af Smaafæ, 
låg(o), n. pl, 


smale (flok), m., sk 
små-f., 
— (jon, fom flyttes), bu-færd, 
drift, f. 


4 b-skjæl, bombe(u), 


f 


små-fenad, m., 


tr * — 


jort, hjort, m., raud-dyr, no Huuhj., se 


gjøre, *hjorteraud? Mk. raud-dyr. 
— (Rhamnus catharticus), trol'- 
ved(i), m., »det tre, som fanden flådde 


gjejta under (i)«. 
Å L mn Hol — idet 


Hjul, hjul 5, 
gjængle, f. r; (ene 93, rer He), n. (især 
mindre; gl. n. hvel, eng. wheel). Mindre 

» fom drives af et flørre, snælde, f. 

— hjul-ås, m. 

— *bjug-før". 

— hjul-spång, f. (0), -smide, n. (?). 

Vejlag. 

— hjul-bår, £ 

ul-Øge, hjul-spi'k, f. (t. Speide). 

— trind, rund. Jfr. Rund. 

[ulfælge, hjul-fælle, f., fælle, ringved, m. 

jultjæbe, -tvinge (jfr. t. Nabfperre og 

Berafto), *spænnar, *stoppar, *haldar. 


Hjulmaterialier 


julmaterialier, (Træ-), hjul-æmne, n. 
nav, *hjul-nav, nm, haus, m. Sv. naf. 
fpor, hjul-far, n. 

jælp, hjælp, f., — f, led(i), n. 

paee ejt l.*, 3: bife en jenefte), bejnke, 
— m., bejning, f., gagn, n., 

«bøte, n, gode, m. (»det var 
liten på i det«), stad, m. (sd'er ikkje 

nåkon s. i dete), rn y) 

nad/y), stætting(e), É vo: 

(Fordel, Forflag), met. m., måtf(o), 

m., dug, m; (ZTjenefte, Bitlighev), til- 

ve'k(i), D, åt-vek. sDet gjærer mons, 

av bet gjør Birining. Ejn mandoms man, 

5: en bjærpfom og dygtig Mand. Gjære 

te, være til ftor $., gjøre en Bel 

gjerning. Somme tif Š., led(i)-renne. | 

Dv. ledrenning, f. Han behøver ingen | 

* jfr. »han er komen så langt, at han 

sege, Egentl om jmaa Børn”, dg 
behøve &., jfr. stande på sin ejgen 


se e, hjælpe (-te), bejne(ar), — 
(te), bejnkef(ar), bate(ar), batte (H. 


>Skjoldene battede kun lidte; jfr. Baade, | 


at), *tene, led(i-renne, lede(i) (ar), ledast 
til, stætte, ar (gl. n. stetta, gavne); (for- 
flaa), mone(u'). »De' monar litete. »Nå 
(uo) monar de(t)«. &. til (holde meb, 
ne stødje (y, -studde) op-under; 
til. $. St foven til at gro, 

kvele (-te) skogen. H. fig felo, jfr. 
når ejn dæt", er det ingi bætre råd æn 
å rejse sege. Som man fan h. fig med, 
%byrg. Gan har iffe ſtort at h. fig 
med, >han hæv ikkje stort å fikte med». 
jælpes ad, hjælpast åt, hjælpast. 
Şul ulpen, *berga", *byrg. Bel h., *vel- 


Sjælpeløs, *hjælpe-laus, ever-gjæven(e'), 
*om-komen. (»Me var rejnt omkomne«, 
jfr. Fortvivlet); ut-berdes, y (eg. uben- 
bords, jfr. — slap" (han er ikke 

5. ændåe and), råd-laus (»det 

-er rejnt rate); åg shave korkje navar 
elder nagler, »h. korkje mauk er 
mjøle. $. Berføn, Amise (o, o), f. 
Se Forlegen, Ubebjælpelig. H. ai ub- 
mattelje, *op-gjæv, op-gjæven(e), av- 
tråta', tråta', © 

Sjelpelgshed, hjælpeløjse, f., u-mægd, f., 
botlej 

å —— hjælpe-råd, f. 
jælper, hjælpar, m., hjælpes-man, hjælpe- 
-svejn, -deje, fa stødjarl Yh m. 

Hjælpfom, tekjeleg (tekleg, tøklen), *bejn- 
sam, bejnksam, *bejnen (-ug, -og), *hjælp- 
sam, ledsamii), mandomsam, ledsinnog(i). 

Hjælpjomhed, ledsinneli), n, 
Jfr. Tjenfivillighed. 

Hjørne, hemne, y (henne), n. (gln. hyrna, 


f., sted-| 


*mandom. | 


311 


. sv. hörn); (fant el. Snip), nejp, f., 
skjækel(e), m, utskjækel, m.; ajre, n. 
(no't-ajre, 2: 9. af et pb; ejre-bålk, 
o, m., Øjørneftytte af et Fiftevod). &. 


— Hobevis. 


pe et Gus (indvendig), nåv(o), © &. 
nbvenbig i Hus — krå, f. (fi. krær), 
kro, f. (fl. krer) rå, ro, f. Gl n. 
kró, rå, rő. Sv. vrå, sv. — 


i Træbygninger (Fugen), laft, — PG 


f. Jfr. flafte (læfte), ve; hugge 
Flaft. H. i fammenj. også — horn- 
lad, n, -stejn. Stjæv i Ọ—ne, horne- 
skak’, -skå(y), *skak’. — 
— (0-0). Sus ve $us- 


hjørnerne, nåv-tå't, n. (0-0). 
jørnebejlag, ho — 
jørnebænt k (kro-, ro-b,), m. 
jørnefuge i — na't — 
laft, n., *nave-håg(o), nåv(0), f. Stof. 
fenes Ende ender Gjengen, *nave- 
hovud. Jfr. Fug 
jørne hylde, spidd, lle (kro-, ro-). 
prueffab, *krå-skåp , 10-). 
jørnejten, "therne-stejn |, *horn-s., *nåv-s., 
aftes. *lad-s. 
jørnefiolpe, herne-stav, m. 
jørnet {fantet}, -bernotfy), 





f e tr, 


— beteli), m. — Sv. bete. 
jørneværelje, herne-rom[y), 
nt, et, kremt(y), m. Gige ET Krom), 
>: barke, rømme 
Hong, — skrone, E Jfr. Strøne; Hi- 
Sob (af Dyr el. Mer), ho'p, m., bråte(o), 


a horv, m., rone(u), m. (av rynje, 
flørte ned), ælde, n., haug (sand 





LÅ 
fise), smale, m., NE (Flot, Sleng), 
hurt, f., bårg(o) (2: Mengde); (Skare), 
torp, m. Gr. Flot, Salge) muge, m, e 
Mængbe), erje, Gh £ » flok’, Tr. 
Dynge, Masje. Liden $. (Dot), ie 
m. (sky-, røjk-); (Flot), 8 m.; (amp, 
Slynge, liden Hob), vn m Stor $., 
ur, m., er 7). Stor, fremftrøm- 
mende — strå: Ke) n. o e. folke-s.), 
skrej, f., 1ej, £, rejg, m. (f. e. brud-r.). 
$. af nedbrudte ad nedhuggede Træer, 
bråtefo), m. (gl. n. eg sv. — SE 
bre breanig. 
-rive f.). reg $. E pg af af Eten 
varp, ne VÆrp, D; kast, n. („tit 
å til Minde om en Hegivenheb"), vale, 
(*var, vår; jfr. Dynge). itor: 
hentig $. af alftens Ting, bråte, harke, 
Mk. bharke-hus, -loft, 3: uiter: 
Hobe fammen (jfr. hobe, Dpbbnge), 
kase fo kåse(o), ar: må korn, k pe sd 
ig mme hopast, haugast, flokkast. 
|Øobevis: i Q., *i Aokke-tal,- -vis. 


fniser: 


Hoch — Holde. 


D.; gl. n. hirdmadr). GI. n. hof er = 

Sus, Gaard. Hofsinn? måtte altså bli 

omtr, som huskarl, 

ofmand, hird-man. Lm., H. D. 

ojjæb, hyrdmanna-sæd (e), Lm. 

ofte (forhen Guft, t. Güfte), mje(d)m, f. 

(mjemn, mjen). Av mid »?«, 9: 
uMidte", „Brydning med U-Dmlpb? ” 
Got. miduna, 5: Mibte, Heter også 
båft(0), f. Halthed og Feil i G., mjedne- 
føenb”, For $of- kan iblant brukes| hælte(e), f., efter tysken.. Gom rætfer 
kongs-, kongens el. konge- ($of-poet,| med H-n, mjødme-si(d). 
zbigter, præjt, EL -flriber, ſmigrer, Hoftelnubde, mjedme-ku'l, m., m.-knu't.f 
ſorg, flat, sfæber, tjener, -tone, væfen, | Hofteled, -nube (paa Dyr), rænol, m, 
yndling). Helst skulde $of ombyttes| Jfr. *rænol-bejn, >: Softeben paa Dpr. 
med kongs-gård. Men da dette ord ikke | $ofuspofug (Taſtenſpilleri, Blenbværk”), 
som Hof er en-stavelses, er det ikke næmt | synkværving. Jfr. Gjøgleri, Forvandling, 


312 
fod (9: Å. hooch), hurra! level Jfr, 
Tuvat. 


pdegefig, Hodegetit, vejledning. 
jpdeget, vej-viser, vejleder, 

of (t. of), kongs-gård, m., kongens g., 
k.s hus, håv(o),, m. (gl. n. hof, „u3, 
Gaard“), hird, m. (Lm.), jfr. gl. n. 
hird. Mk. *håv-dreng, 5: Midberfvend 
og ”håv-man (håmman), 2: ,Zjenefte: 
mand hos en Høvding; Ledjager, Følge: 


i sammensætn. For $offryb kan ikke| Blendvært. 
siges kongsgård-kryp, og kryp i kongs-|Holeus lanatus, *Aøjels-gras, lodne-gras. 
gården er også noget langt og tungt.| H. mollis, lin'-røjr, *li'n-r. 


Det tyske Qof vil altså bli tråt at få | Gold (Tag, Haandfæfte), se Greb; (noget 


bort. Andre ord, som også har været 

skreven med f, før, da f. = v. ænnu 

ikke var avløst av v, skrives nu ob, 
og Sov er der nordisk såvel efter tyding 

(stor-gård, herre-g.) som efter uttale: 

Hov-arbeide, «bonde, bag, -folf, -gaard, 

gjerning, -forn, labe, -marf, -maal, 

reife, -ftalb; Hoveri, Hovning; jfr. til 

Howe, bed Hove, der Hov dog er = 

kongsgård. Til Hof og Hov hører også 

høflig, Bøvift og kanske hovere. Hof: 
ærbig fører Heinsius til Hof, men andre 
til bod), likesom Hovmob, med overgang 
fra bod (høg) til hov, fra g til v, som 

i mager, maver, fager, faver, skog, skov. 

Sv. högfærd, högmod. I gl. n. er hof 

(læs hov) 1. hus, gård, 2. tempel, 3. 

fæst, Også dær tales om hoffolk (2: 

hov-folk), hofgardr, hofmadr (hov-man). 

Her menes dog ikke just konges, men 

bare „fornem Mands el. Kvindes” folk 

(2: følge), gård, (tjeneste)-man. Ved 

hofprestr menes der  Bræft ved Afguds⸗ 

tempel” og ved hofhelgr „eft, der hol 
bes i et Tempel”, I svensk er ut- 

talen av hof den nordiske (hov, 3: 

håv), men meningen er den tyske, like- 

som i dansknorsk: hofrätt, læs hov-ret, 
håv-ret. 

- Hofbal, kongs-hal (Lm.). Jfr. Bal, Dans. 

ofceremoniel, hof-skik. Molb. 

offolk, hyrd (Lm.; for gl. n. hird?), kongs- 
— Lm. ſahi 
offähig, se -fåhig. 

FL (,ftolt og pragtfgg”, overmodig 
pg glimrelgften), *stor-låten, *stor-fært. 
*stormodig. Jfr. Stolt. Fattig og hoff., 
stor-stakkar? Jir. Hovmob, 

Øoffavaler, hof-sinde AR D,; efter gl. n. 
sinni, m., 2: Følgejvenb), hirdman (H. 








Holde (hvile, t bøtten), 


at holbe i), hald, n.; (Styrte, Bariahed), 
hælde, n., håld; (Forflag, Værd i), mon 
i (M. Thor.); (Sting), hald, a., styng, 
m.; (i Siden), *hald-styng. Mk, at 
*hald tyder 1. underhåld, 2, varighet, 
3. hank, grep, 4. række (list) på en væg 
(enres halg, at sætte en rad kniver i), 
. ophåld, stans, 6. sting. 

*stanse, sta(d)ne, 


stågge(o), ar. . af, like, ynde, mynje 
far). 9. af ai dør, til Benftre), *ta' 
av. . før (trø), *halde føre; (bæffe 


el. ftoppe med Haanben), *halde atføre. 
Gan maa h. for (det), det går ut over 
ham, han må bete for det, *må om- 
gjælde (2: unbgj.), *må ta støjten. H. 
paa (ftøtte), halde ti (o: uti). $. ud 
(vare), *standast (»det stændst ikkje 
klæder); (h. ub = taale), "stå (stande: 
shan stod det godte, shan kan ikkje h. 
i dete), trotte(oo), ar; (h. bed), trøjte 
(Fr. Bg). 8. bet ud, *bærge seg, 
*bælle, *hærde (f. e. at høre på), "platte 
seg (plette s., blætte s.), trajte (-te), t. 
på. ©. ub til en vis Tib, trøjte (»når 
eg trøjter alni, kan eg og t spant Je 
3 Stand til at h. ud, *plartig. Muelig- 
bed til at h. ub, plat, n. Jfr. *ber- 
gande, 2: ubbholdelig: »her er ikkje b.e 
H. ved (vedvare), Thaldast. H. fig (for), 
berge seg føre, la være; *halde; også 
halde seg føre: *h. låtten, h. gråten, h: 
seg føre lår. H. fig (vedlige, iffe for- 
bærves, om Barer), *stå seg, stande seg. 
Det holder fig ikke, "det stænd seg som 
smer i solis, &. fig til En, *rette seg 
etter, hyggje seg tl. $, fig til hin- 
anden, *halde seg saman (el. i hop). 
$. fig til noget, stødje seg. $. fat, 
*kvær'sætje (gl. n. kvirrsetja). $. 


Holder — 


ard ub gr brain om Fartøi i 
m), *rure. Det folder haardt, det 
ikar hardt. * nær til, *halde åt. 
$. opret, ste(dje) (-studde ; gl. n. stydja, 
sv. stedja). $. tilbage, *halde atter, 
h. ati, stagge, stågge(o), ar (jfr. Dæmpe). 
$. vedlige(FIb), "nere. H. Manden, halde 
anden, h. "pusten. $. et Løfte, halde 
å Ge ej lovnad. fe h. et dr 
alove og ljuger. &. Stand 
CH fig), *stå seg. Q. ren Mund, 
være tet'(ee), hålde tæt. $.meb begge 
— *tri-halde. &. ved Magt, 
alde ved lag. H. Cu faft, faa han 
intet fam udrette, *mejn-halde. Jfr. 
mejn-take, mejo-tak. $. med 
stø(dje), y, stø op-under, *halde med. 
porer Fhaldar. 
pldefted, stoppe-stad, m. (Lm.). Jfr. 
skifte, n., s-stad, m. Jfr. Station, 
Senha ft (Rari), *traust. 


oldhage, hald-hake, m. 
Holdig (efter t. «Båltig: følvholdig, +. filber- 
alt) har l medhåld i *, som siger 
de mål, *halde vægt. H. D.: bæ- 


rende. Th. Kj.:  Jern-, gul-ferende 
(ag, elv).  Gul'-bærende, gul- (berg, 
gatbuing (t Galtung), legems-stilling; 


(Reining), hovud-sburd«, m.; sammen- 
hæng, - samhåld (delenes, enkeltheternes 
samsvaring) ; stehet, fasthet (i »karaktere, 
Å måten at optræde el. te sig på); lag, 

jfr. Bæfen). — (vant, fold 
af … *hertig, *kjejk. Stib $», fæt- 
ting. "Av *fat 5: 
tilbagebøtet. „Sang kliar ab. — rigtig 
$.", hængsle, f. Jfr. hængslot, >: 


jer jom har en artig p” Faa 


ælfere $., *kjejkne. Gaa med ftiv 

ap brætte (-e), Fram Dv. ram 
gast, Jfr. Perſon. Have $., å * (iblant) 
bære seg. Bære sig goni (0. Vig). 
Han bær seg godte, har freibig, 
tjet $. »Han bar 8 Mes, 5: Han 
ene og jamrebe fig. »Han grelt og | 


sege. Han ropade og bar segs, 


———— løshet, ustøhet, *sling-| 


olt (þul Træfnub”), i * holk, 1. = 
$ TEA (kjær, *så), 2. = libet Kar 

lg stamp, *stråk"[0], til smør, ost; 

jfr. holke, y, kol, m.), 3. = Spand 

meb Saag at bære baa Roggen"; (Ring), 

holk, m., jfr. Dopſto 

øllænder, *hollænding. 

— stort fæ-håld, stort fæ-bruk, 
fæ-avl, bufæ-avl. [Håldes buskapen mest 
ikke for at fedes ogslagtes, men for til- 
virkning av mælk, smør og ost, blir det 
-et *melkebruk]. Jfr. Meieri. 








313 


Sehat €), holm, m. (holme). Gl. n. holmr, 
+ Dannet ved Sibegrene af 

re kvis (=D), f. 

Holt (nu foreldet i Danm., men tilftede i 
danſte Ggennavne), i + holt, n. (2: liten 
skog, lund); rust, f., kjærre, m., kjos, 
m. Dy. holte-mark, f., 3: „Mart med en- 
felte imaa Sfovpartier“. I * finnes og., 


Homøopat. 


holt, m., o: en Bakke, ,ujævn, ftenig 
| ge E Holt, som i Jbenbholt, 
lapb., Krumbh., Boktenh., Strygh., er 


fel det tyske Dolz- På den mening 
grunner sig vel de danskes træ" for 
zboli”, f e Jbentræ. Jfr. wed? Så 

PETA i * in-ved, m., 3: Indholt. 

Holtfueppe, rugde, f, *blom-rukke, blom- 
rikke, f. 
smagial- >, lens-ed. 
omagium, hylding, ærbedig underkastelse. 
Jfr. Grbødighed. Hylling i * ær ,dulb= 
fab; venlig Mobtagelje". 

$omerormaftig (, Griedabler"), homeravepe. 
omicida, morder; *dråps-man, mandraper, 
*man"-dråpar. 

Somicibinm, tmord; 

„Slagteri“. 

Smilet, kirkelig, gudelig taler. 
omiletif, præ(di)ke-kunst, kirkelig, præste- 
lig el. gudelig talekunst; (Teorien, geiſt⸗ 
fig Taletunfi”), samme 'ord; ; jfr. præke- 
lære? forkynner-lære? Mk. forkynne finnes- 
i *; bedre dog *kynne. 

Homiletifer, kænner av, lærer i præstelig 
(el. kirkelig) talekunst. 

$Homiletiff (velje, Studier), i prækekunst, 
i kirkelig talekunst, præke-, forkynner-. 

Homilie (eg. Omgang, Samliv, Veiled⸗ 
ning), bibel-læsning, utlæggelse av bibel- 
steder. Jfr. præken, som har et enkelt 
æmne (»temae, »tekste) med tilhørende 
in-deling, hvad homilien, evangelie-utlæg- 
gelsen ikke har. 

—— se Homagium. 

omo novas (eg. et nyt Menneffe), man 

uten forfædre (ə: uten navngjetne forf., 
uten Aner), opkomling (L. K. D.) ny- 
bakt adelsman (jfr. Mbel, nybagt), ny- 
bryter (Lm.), lykke-fugl, brev-adelig (H. 
D.). Altså ikke fød adelsman. 

Gomogen, samme slags, av s. slag, ens, 
sams; ens-»artets, like-artet. Jfr, Gete- 
rogen. É 

prod enshet, ensartethet. 
omonym, Abj., ens-lydende, likelydende 
(men av ulik tydning el. mening}. 

Homunkulus, jfr. stakkar, aA 
skræling, m. (gl. n. skrælingar, pL), 
vg r Meng BG tårv, m., sæling, 


*dråp; dræping, f, 


tasse, 
| gompojon, iyá- lignende, lyd-lik. 
ompopat, helbreder ved likt (likt med 


Fredrikoo bad 


Folkebibliotek 


314 
likt, f. e. frost med kåldt omslag, snø, | 
is). Jfr. AMpopat. 


pneflere, hædre, ære. 
onnet, ærlig, redelig, ærefast (H. P. S.), 
ærekær; sømmelig, sædelig, ædel; pynte- 
lig, brav; forekommende; (mod mig, 
dig), velvillig, veltænkende, snil (gild, 
god), opofrende, offervillig; rimelig. 
Honneur (-ør), ære, hæder. Å, ære 
visning(er) el. ære-stas (H. P.8.); gæsters 
mottagelse. Gjere $.8, være vært, fore- 


Baner, helbredelse med likt. 


stille v., være goe el, den mot- 
ende. Jfr. NRepræfentere. Jfr. og 
Komplimentere.  Honngrer (i Rortipil) 


ære-kort, -blad(e) el. (i Pilet) ære-række, 

ære. H.P.S. Point d'honneur (eg. 
YErepril), æreskænsle (-» følelser); æres- 
sak. Meyer. 

Honning, honing (w), m. el. hånning (0). 
GI, n. ONE, m Bild H., humle-mjed, 

m., vin, m. 
tise, csie brod rnaj a 
— æreful', hæderlig. 
pnorant (af en Berel), frier, — 
onorar ium), æres-len, -lenning (H. P.5.). 
forfatter-løn, lærer-1., læge-l. (gl. "danske 
ord); ellers Ven, betaling ; vederlag. J.L. 

Honoratiøres (Byens, Bygdens), stor 
folk(et), storkarer, stormæn(ner), . stor- 
mænne, n, de fornemme el. fornemste? 
(jfr. Fornem); stands-personer, myndig- 
heter (unorsk), æmbeds-mæn. 

Honorere, hædre, ære; betale æreslen (til 
forfatter, lærer, læge), ærelenne?; (Begel, 
Anvisning), infri, inløse, »betalee, ved- 
tage, godkænne? 

$onteng, hånlig, skammelig); 
*blyg, *blygd. Jfr. Unbfeelig- 

Soy, hop", n., beks(y), n Hit Hop, 
*Sprang-hop. 

oppe, *hoppe, bokse (y); (banfe, gjøre 
enfelte Spring; om Kalve, Kid og fl), 
skrikkef(ar). 

. ned, *dumpe. . med fammen- 
uttede Fødder, *hej -bøkse, *hælde-b. 
(9: hoppe i hælde, > : ,Hilbe”). * paa 

en Fod, Hlakke, "hoppe. &. til Side, 
— seg, tvær-slængje s. , af 
Glæde, *kjæte seg (Lm.). 


skamful' 


glad. 8, op over Bandet (om Fit), 
spår-støjtdo), «te. Jfr. Luftſpring. Gop- 
pende, *bøksen. Søbe med H. Be 


vægelje, bøkse ; (fom Hund), *bikke. 


Hoppe, en, mær” * mæ'r, f., fl. mærrer, | 


mærrår, marar). „Werer baade var 
— Befte”. Fr. Bg. Gl. n. merr. 
Sv. mårr, sv. * marr, mer, Også rosse, 
fẹ resse (y), f, skjut, n. (eg. svensk), 
horse, f. (hors, n; „egentli. en oppe”; 
jfr. Kvindfoll). Sommesteds æjkje, f. 


$. efter (følge meb), *pilte. | 


Av *kåt, 9: | 








Homøopati — Horn. 


Ellers ejk, m. både om han- og hundyr. 
Meget id den H. — Ung 
$., Helje, *ung-mær. u $. 
fol-mær, fol-øjk. Geil $., — E 
oppeføl, "horse-føl, mare-f,, mærre-f. (y). 
oppemelf, *mærre-mjølk (mara-m.) 
oppen, "hopping, bøksing, "f. 
or, hor, n. jøre fig ſtyldig i $., 
læggje seg bort (el. væ'g); gjere ægte- 
skaps-bråt(o). Lm. 

Gora, time. 

Horde, flok (av bu-drivere, nomadeflok); 
folke-følge. H. D. Jfr. Nomade. 
ore, hore, f., skjøkje, f., ræde, f. Mk. 

Beria. Loe skjøkje-færd, 
f. Gl n, skækja. 
ore (leve utugtig), ræde(ar), *hore. 
orebarn, — m. 
øreri, horskap, m. 
oriſout Coni) syns-grænse, -rand (H. 
P. 5), syns-mål, n. (nyere Dro“), sy- 
ning, f., synsvidde, syns-ring (Lm.), 
himmel-syne, n., lejte, n., himmel-lejte, 
auglejte, n., himmel-vidde, himmel-bryn, 

. Elster, H. D.), hejm, m., kim(m)ing 

danak sjømans-ord), blå (blåt'), n. («fare 
frå blå til blåe; »fare øver —— 
Jfr. Blaane" i Den eng. gobs. J 
*i himmel-synet, 2: „pan bet pher 
øverfte Punkt af Gynskrebjen”. — 


innen syns-vidden? 
fate Side af H—n, g på 
syning. De forfvandt Fr: H—n, dej 

seno(i) or augnesyni. Av *sine (-sejn). 
Horifontal (-jont—), van(d)-ret —— 

vas-fla't (0. Vig), (d, +) — H. D. 

liggende (»Berlingskene). ertital. 

Setalt (Abv.): ligge h. f E — Baad), 


ma'rvæge è (vo i 


| Horkarl +hår-kal" (for hor-kal, »?«), munk, m. 


Horn, horn, ni (at blæfe i), horn, n., 
tu't, m, stwt, m Dert. tute(ar), tuting, 
f. Jfr. Qur, Trompet. &. ifær til 
Gjemjel for Olje el. Smørel e — at 
bænge paa en Beg, stu't, m. Dyr med 
$. (ijær om Faar), homely), f, = 
horn-sau; herning(y), m., spire, f. Jfr. 

ejn-hørning, staur-h. $undyr uden G., 

kolle, f.: dyr-, hjort-, elgs-kolle. Også 

om ko, mest som navn: s*Raukollae, 

»Gråkollae. Gom har ringbøiede Gr 

*ring-hornot. Lobe H—ue af fig, jfr. 

brjote brodden av seg, stange horni av 

seg. Goru- (Sammenf. i NF): horm- 
holk (paa Kniv); lad, n, Mur under 

Hjørnet paa et Gus, -stejn og -lad- 

sten 3: Hjørneften i Bygning; -rot, 
y Sted paa Hovedet; -skap, 

—neg Skilkelſe; -skjejd og -spon, 
i Hornſte; -slo, f., 2: Horntap. 


Horndrager 


vene å (Orchis maeilata), — 
ding, f., -vendelse. Se Gjøgeur: 

ornet, hernt(y), *hornot. Mots. — 
ornfiff, gjedde (Belone vulgaris), homn- 
gjæle, f., næbbe-sild, f. 

Hornivæg, Fstor-fe, *bu-fe, n. hret, 
bu, n., *naut, an-marke, n Mk. 
og smalee. GL nm. búfé. 

Hornig, kollot, kullet (H.D.). Sv. kullig. 
GL n. kolléttr. Mots. hernt, hornot. 
Hornfpid3 (den Yberfte Del af et Horn), 

stekel(i), m. 


$Homiftøf, horn. »Det er hardt som h.» 
Mk. *horn-knap, -*skaft. 
ir klundre, f, nyvel, m., 
Horntay (den popie —— indvendig i il 
£.), slo, £, kvekii'), m., fir, m., | 
stokol(u), m. (stekel). 
Torey, leg.) time-viser (H. P. 5.); tegn- 
tyder (Meyer), skæpne-tyder (Meyer), 
Sficroetyder. Meyer, Stille Ens $., 


læse, tyde, gøre op ens skæpne- el. fød- 
sels-tegn, -stjærne (H. P. 5.), tyde ens 
stjærne-kort? t. ens skæpne (>: efterse 
timeviserens tal og stjærnernes stilling i | 
ens fødselstime for at opgøre, hvad hans | 
lagna efter dens utvisende vil blive). 
Jfr. Nativitet. 

prrend, se Horribel. 

orribel, fæl, gruelig, *pgruseleg, styg, 
øigljeleg (øjeleg), rædsom, oprerende. 


Jfr. Frygtelig, Forfærdelig. 








Horror (eur), rædsel, rædsomhet, fælske, 
f, gru, f, styghet, styg’, m., stygge, m. 
Se Horribel. Horror naturalis, medfød 

styg', m., medf. motbydelighet (f. e. den 
ene ægtefælles for den andre), 
org (2: Gefi), ers, n. 
ors de combat, eg. utenfor kampen; 
»kampe-udygtig, ikke våpen-før (våpen- 
vanfør? vanfer, motsat før). 

Horfegjøg (Scolopaz — — 

-gjelt, £, 


ee — jor(d)-gjejt, | 
GI, n. | 


*ryssa-gauk. 
Jfr. Dpmuntring. 


— t-g» 


———— Viskyndelse. 
ørtifultur, yrkning. 
OTÆ, synge- el. bede-timer. (Hora — time). 
08, *hjå (sjå), *in-med, *at-med, *med, 
(delvis ogſaa) *ved, *jet-ved, nær (jeg 
jtob hos og faa”). »Ho æ hejme me(d) 
(el. hjå) forældrome. »Eg fek dæ" mæ" 
ER man, — —1.- oS er eg. dansk 
sv. *hjåstaur, 2: Straaftøtte 
— af et Gjerde (gl. n. hjåstaurr), 
hjå-svæve, n, I. Sengefammeratftab, 2. 
Smnefammerat: hjå-sæte, n, Sæbe ved 
Siden af En. Dv. hjåsæte-man. $08- 
lagt, hosføiet, SPUER vedtegnet. 





— Hoved. 315 


Soie håsefo), f. (hose, 00), såk"(o), m. 
l. n. hosa. Jfr, Strømpe. Gjøre fine 
SE —r grønne (efter tyft?), jfr. gøre sig 
ækkere. Jfr. og Gmigre for, Rofettere. 
øfefoffer, hose-læst, m. 
pipice, se Hofpitium. 
pjpital — ), fattig-hus (el. -hjem?); 
syke-hjem (sv. sjukhem), røkt-hus (, Bleie- 
hu8*)?, sykehus, spital, n Gl. n. spitali. 
H. P. 5.: sykegård (fordi sykehus er like- 
som smittet el. utskæmt ved at være 
brukt bare om »simples« hospital). Mk. 
* — sygehjeme. 
pital (Adj.), gæstfri, -mild. Jfr. Gjæltfri. 
pjpitalitet, gæstevenlighet, gæstmildhet; 
gæste-ret. Meyer. Jfr. Gjæftfribed. 
Soipitium, hærberg, gæste-ly (H. D.), 
gæste-hus (Molb., H. P, S.), gæste-hær- 
berg (Molb.). GL n. gestahds. 


h | mi fen), ry(dle, f, 
Er LE 6 
mere hete Anjfald af H., hoste-flage, 
f, -ri(d), f£ Have G., hoste. å fr. 


fe oj * 
— orden I truten pan Hefte), 


ofte. — natver-brødet (i kirken). 
woſtil, fiendtlig. 
ôte: table d'köte tgiver-bord (Molb.), 
petban (Molb), fræmmed-bord rd (H. 
P. 


goter, 'gjæste-hus (Molb.), hærberg (hær- 
byrge), n., gæste-hærberg (Molb.), gæst- 
giver-gård (Molb.). GL n. herbyrgi, sv. 
herberge. &. garni, *husvære med bu- 
nad? bud" husvære, n.?; sværelser ledige« 
(uten kost). (Øragtbygning), hærre-gård, 
ES n, borg, ridder-b., hærre-borg el. 
-hus? 
oe (Seftena), hov, m. (f. hever). Be 
fraffen med Henſ. til $., moraa): vel, 
ille h. Brüſt og Kjød i Heis H, 
fråsk(o), m. Kjedet i Heftens Hover, 
slo, f, kve'k(i), m. Jfr. slo-sid = kvek- 
meken(y), 2: fom har ftor *slo el. *kvek 
i Hoverne. Mk. og kvek-skod, o: „ilbe 
foet, faa at Sfofømmene naa ind i Rip- 
bet” (*kveken, i). fe $., jfr. Be 
fjære 2. Gov- fom i: Hovarbeide, 
bonde, Hoveri, se Hof. 
fians (Anlæg), hovud, m., haus, m., hause, 
, hjærne, foa meg å my skålt(o), ma 
skjælte, f., hædne, f. (jfr. sv. hinne, 
hårna). Nfædvanligt Geni), 
ov-skalle, m., ov-haus, m. als 
og Ø. Hovde-stup. (Hoved feri *haus: 
“pipe Bredt $. pan Søm, kåpe, f. 
fr. kåpesaum, m., 3: Spiger med bredt 
6. ğan paa $—t, jfr. *få på kularne 
sine, *få på kassen. Se Pulfel. Gjøre 
En H—t frufet, gøre — tullen, 


316 


ør? Senge na — er lute 
te e ; pd, bry el. 
3 an — Mk. hovedbråt, hovud: 

z t(o), n.  Ryffe (roffe, med mm 
fangfomt, *kinke, *kinkse. fænge 
med H—t, *kimse. Stan En for Ø—t, 
*ørille, »Eg vejt ikkje kvat som grillar 
i hånome; virre(ar) i ejn (de' virra' i 
dejm). titte $H—ne (ammen, slå ho- 
vudi ihop. Stige til $—t (om in) 

anga til hovuds (gå i haue). Tabe 
6: — en, t. Sands og Canine), 
(misse pg gå fa oi SAP 
Sr age (Tappe af (fom a 
gin, *avhoyde Fase afhöfd fan *gane, 
ganar, m., ganing, f. Sort for 

i FAR, *små-tykkjen, *kort fer" 
Adel-gade 


oved· (fortrinlig), adel». 
(H. D.), o: Øovebgabe; adel-bonde (H. 
D.)3: vægte, æbel B.“; adel-fylking 

, D.), 3: ,Gliteirop*. 

e f. (malm-£, ) adel-timber, mn. 
-stok', m., -tre, n., -ved, n. Jfr. gl. n. 
adalbo'l, Hovedgaatd, adalritning, Qoved- 
ſtrift. Hoved» og Bi- hoved- og med-, 
under-? (sætning, forslag). Ell. oversæt- 
ning og undersætn.? Hovedsak og under- 
sak? ell. oversak, undersak? Mk. *hovud- 
bunad, >: $ovedtøi; -duk, = *skaut, 
= falt, 3: H-Bedeækning (Hat, Hue); 

h.-galen, = -laus, = -tulla’, a: forftyr: 
ret i $.; -gul', 2: $.-Smyffe af Gulb; 
-il'ske, f., 3: ond Fornemmelje. i 6: 
«kast, 2: Raft med $.; -kyrkje; -lag, 1. 
= h-gjærd, 2, $Hovebbaandet paa et 
Bibdfel (sv. hufvudlag), = h.-mæle, m.; 
-ljon, n., 5: Anfald af Svimmelhed, = 
hær, n; -orar (pl.), o: Svimmelhed, 
brugt i Formen: (i) hovud-orom, hau- 
orom, gl. n. höfudérar; -ørsle, f., 3: 
— -rike (i et Forbund); "sak, 

$.-Sag; er, 2: meget 
dei: — Met Dødninghoved; 
hovndsman J: — 
Å GER Sipan; -småtte(o), f., 
3: BR DAVE paa Klæber (Stjørte); “sokn 
(00), f.; — a: fom itte let ſpimler; 
-stup, T., 
om 755), jfr. Hovedlülds; -sølv, 3: 
rubefrøne; -tre, n, == væginde(e), 
(vejen), 3: ,Zværnagle i en Slæbe"; 
«tænne(e), = hædne(e), f, 2: Stind af 
Dyrs H, = b-får; -tun (o: -turn), 
Hovebfvimmel; -vejk (fbag i $. — — — 
let ſvimler), — -vesle, f., 9: 
belfe; -ør, n., Unfald af Pr 
-øren, fom bar *h.-er; -ørsle, E 
Svimmel, 
Hovedbrud (Grublen), hovud-bråt(o), n. 
Gjøre fig 5., læggje hovudet i blå't(o). 
Govrdug, aver-kast(y), n 





Tir. adel (a'l | 


: Fald med O—t nedad (ofte | 





Hovedbrud — Hovere. 


ovedganrd, hovud-bele, n. 

ovedgjærde, hovud-gjær(d), f, «lag, n., 
Sebine, hednele) f., gm 
ovedhaar, hædnele), ug", m, o), 
er hætte, f. —t, *luggen, *nuven. 
Mk. *ugge, *nuve, Se Nytte. 
Hovedhud (paa Dyr), hædnefe), f., hovud- 
tænne(e), f, h.-flår, m, Jir. sv. hånna, 
hårna. 


Hovevisje, hjasse (isse) m, krone(u), fa 
kværvel, m. Jfr. Isſe. 

$Hovebkulds, hovudstup (hovde», haude- 
stu'p, hovu-stup", sv. hufvudstupa), hovud- 
stupande, *å hovde, fram å hovde, À 
gruve, å rame. 

$Hoveblin (et Slags), skaut, n. (J. — 
Einſtrimmel oee Kanten af en Gue 
li'n, n., skaut, 

Hovedpine, Forud re; m., (ftærk), hovud- 
spræng, m.; *vondt i h. Jfr. hovud- 
ilske, f., 3: „onb Fornemmelje i H—“. 
Gl. n. hofudverkr. 

$Hovedpynt, — yes m., -plag", nm. 


(h-sta's, -p ful. 
$uoeblageti gig rå hpuntaarid), især, mest. 
odeord, fom i be fenere De- 
rron — indſneget fig”. F.L. Mynster. 
— (Skind af Dyrs $£.), hovud- 
, -tænne, f., hædne, f. Jfr. Sfalp. 
oues mytfe, jfr. ' Hovedppnt. 
D, hovud-stad, m. 
** eb (i Bygden), *hovu(d)-stad — 
ved Næs kirke i Hallingdalen el. ved 
N. Aurdals kirke i Valders). 
$Hovedjvimmet, ørske, f., ør, n., hovud-er, 


h.-tun", n. (Tun, 3: tum = $jvirvel). 
Jfr. Svimmelhed). 
— #sla-van (»slag-vatne). Sv. 
vatn. 
govbnnnbsng, *slavans-æg' (*håvans-hus, 
*hau-vans-æg 

Hovedvei, — gle), m., kongs-væ'g; 
*al'man- el. *YIman-væg, alfar-vej. 

hovedet: barh., ftorh., *bær'hovdale) (bar- 
haua), stor-h. 

Goven, truten (tråten, trøten, gl. n. pe 
tinn), bålen(o), *svollen, *kvapen. 5 

ap ne. 

Sovenfeb, Trip, n. (f. ©. om bet hovnede 
Rigb i et Zaar); (fær i Koens ver 
ved — —— Å Meld), fresmeli), f. 
(flesme), stalme, m. (stålme, o). 

Hovere (t. hofieren, af Hof? eller ifteben- 
for obere, af I. ovare, el. af evoe? Sv. 
— »juble«, svære »stolt« av, være 
kaut, kry, selvtilfreds, v. *kipen, v. 
spræk, livmøkenty), berg(y) av; grepef(i) 
seg (av gl. n., gripr, o: Kofibarbed), 
børte(y) seg (-te), "make seg ar, gjære 
seg brejd; — briske seg, gilde seg, 


Hoveri — Huggejern. 


egnast, brækje (-te). Jfr, Bryfte fig 

Jule, Jubilere, — å 
Hoveri, arbejd på gården (husmannens hos 

05); husmans-arbejd? »pligte-arbejd. 


Y, værke-jam, n Jfr. Bejtjære. 
Hovmeſter, hus-lærer. 
pomy Å Hochmuth), *ov-mod, ee 


mod, *stort — stor-læte, n.y gjæe 
(jfr. gl. n. gå, >: Spot). Jfr. «toltjed. 
2Ovmod og armod vil inkjehøver. »Ar- 
mod er god føre ovmode. »Stort mod 
stænd føre fal'e. Jfr. Hoffærbdig. 
Hovmsde fig, hegmodast (sv. högmodas), 
ode seg, være kry, v. storfæl!t, v. 
storlåten. Jfr, Bryfte fig, Juble, Hovere. 
oomobig (t. hochmüthigh, *hegmodig, 
ee og (modig, motog), ”*stor-modig, 
Tstorvoren, *kaut (dansk + kout, kouten), 
*gjæ's, *stor-fæl't, *storlåten, berg(y), 
*storb. H. Perpa, *stor-nakke, m., s.- | 
sælle, m., gjæsing, m. &. og uſtyrlig 
Peri., ov-rike, n 
Hovne (ſpulme), *hovne, *tru'tne, ar 
tråtne, 0, gl. n. Pritna), *kva” pne, 
- bålne(o), De op, svælle (-sval”); stokke 
— I veret, stalme-sætje (e), 
— ovnet (om Yveretſ, fres- 
mald), i, *stalme-sær. &. ftrømmet 
Blod, *blod-sprængd. 
obføn, hæs(t)-sko-saum, m. 
pytang, hov-tång (0), f. 
ovtrang (snæverhet i hoverne, derav værk 
el. halthet), hov-trång (0), m. 
u, også = *maka' råd. Med velbernad 
Se, *med vilje, *viljande, *med maka’ 
med forsæt (men ikke med Flib). 
Jfr. Raad. 
Hu! (ved Fornemmelfe af preon el. grof), 
hul #huttetu! fufl *ussa 
Hub, hud, f.; herold, D Torong, hån g). 
G Sub, Rigb el 


I 


AR n. gir år Vig 

op. in G., "kost, m. Mk, 
#*krop-god. Tr paa Underfiden, 
læge(e)-sole, m. an hæv god le, 3; 


vil ligge fænge. Lap af opreven H. 


hud-flætte, E Ridfer i G.u, hud-rå's| 
(9) f. Saar el, Stade i t, mejding, 
f. Flaa Hen af, få (-dde og fo), 


Fhud-take. Sætte H. paa, hyde (-de). 
sHye seg) 3: — til, faa nh H. Stjælbe, 
Skicende En Hen fuld, rejde av, *dejle 
på, ra av, kyte på (te), hejdre (ar), 
eg. hæbre; også *hund-låte (-le't), jfr. 
Bog e-beten (i). Jfr. og SJrettefætte. 
e have me haard $., jfr. Ȍ'er 
— både sidore. Dertil har 
an for haard $., jfr. »de'r for sejgt 
han for Haar til D Som iffe tanler 
par Berørelje paa H.n, håld-sår. Av 
d(o), n., Rigb. Jir. Ømftindet. 





317 


ubfarve i Anfigtet, *vo'r-le'ti), 
7 Jir. AnfigtSfarve. 
— dængsle, f Lm. 
ælbing, hud-skifte, n. 
ubløs: blive h. (af Stød el. Gnidning), 
*sva(d)ne. 
Hudſtade (ved Rivning m ved Betænbelfe), 
svedje, f., svåde (0), f. 
art møring (Dragt Prygl), hud-deketi), f. 
uge, hyde (-de), dængje (de), 


wla 
Gubjieygelje, hud-stråke (0), f. 
f, deke (i), f, dængsle, f. 
Bant. 
mbfygdont, hud-sykje, 
me, at, like (ar), — (eid), *ha hug 
på (til), *huge, fagne (ar). -»Det kan 
lider, Jfr. Behage. Det huer mig 
itte, »eg synest ikkje om dete, 
Gue, en, lue, £. (J. L), lulvje, f. (d. * 
Lue, sv. + luva) hulvje, f Op- 


« hyding, 
Jin Pepsi, 


kol'-, øjre-, kjel-h. (2: „9. meb fjøl 
formig orhøining fra Panden til Naf 
Ten”). &. af Linned (Konedragi), skaut, 


nm oe med *skant, *skaute. 
, huve-bråt (o). 
gut, , huve-stabbe, m. Jfr. Hatteblot. 
neffjorm, yoge, skjold, m., huve-slag, 
n,, -skj old, 
$ug', h FEE n; (Tværhug, hvormed et 
ære afhugges el. fældes), tvejt, £ Sv. 
— *tyejt, m GStadeligt H., mejn- 
h 
Hu'g: fidde paa $., Tae på hu'k. Mk. 
*huke, *hykje seg. Sætte fig pan $., 
Gam Sket y hykje, hykj ( 
uge, «tel, hykje, hy Å 3 SV. 
huka), kruke (-te). Fan t pa at ý, 
*hykje (-te). Mk. huke, fa — 
2: Stjul (der en huker sig ned), fhuken, 
Fhykjen, o: frum, nedbøiet; *huk-lændad, 
kruk-L. (jfr. Øøirpaget), *huk- -vaksen, 3 
Sg — af Vert. Jfr. kru'k, m. — 
> En, fom gaar nebbølet; MANE 
3: Eepe kråken (0), 9 fom bøier 
Ryggen; kroksen (u), keråksen (oh > 
nedbøiet; krokse (u), >: gaa nebbytet; 
kruke-dans, 3: Dans i en hugende | 
Stilling. 
Pugge ges (o); (fælde), *hågge, "fælle. 
geav. ©. om, ned, *styve, 
re "mpå ge. ©, jagte el. fmaat, 
små-hågge p $. af en Fræfamme, 
skåre (o, ei å »S. sunder ejn stok!e. 
Gl. n. skora. Djærv til at h. til, ”håg'- 
ram(o). Raff til at h. til, håg- "fe mi). 
Filbøielig til at h. el. ilaa, #håg-fus. 
Som man fan h., påggande (0). D, 
hvor der er h. hig g'(0), n. 
en stabbe, m. (B. B.), håg-s. 
uggejern, jfr. ar 


Opſlag 


318 
uggefrog, jfr. Hage. 
nggen, hågging (0), f. 
nggerevitat, häg'-jarn. 
uggefpaaner : imaa $., nek(i), na, 
mårk(o), n. (murk, murkl, murkr), skår 
(o), s-tvejt, m., tvejt, m. (sv. * tvejt), 


on, n, rade, m. (sv. * radå, Zevning, 
rd mål-ved (o-i) m., me'Ky), n. 
Jir. — Splint (Fis, *spon). Jfr. 
og Sagflis, 

uggetand, båg-tån, f. (o - o). 

— hågster (o), m. — 

D a fr. *i luft og sl 

— g Daft, j g sky 


Ønisfier, bud, Ft H. PS; 


sr — med langdragen, ſyngende 
hue, ar (huve, huge, hodt hute 


de * (ar), kauke (ar). *joe, *jue,| 


*sjue; *hauke (B. B.), *skrikke, ar (sagt 
f. e. om barn); ( (med mindre ensformig 
290), lirle (i, lidle, lille, lilje), jals, 
, i Et væl, ni'-hauke, B. $ 
af unter eb, *krie, ”skrie die 
*heje. Jfr. Dvere (Dovere), Juble. 
Øujen, hauk, n., hult, n, kauk,n., hning, 
f. (hu'g, bøy n); lirling, f.; læte, fa 
a: baarlig Sang og desl. $.,hvormed 
man foter Kreaturer, lok”, m. 
Hujus, dennes (3: denne måneds), i denne 
åned. 


gal. hu'k, m. (fremragende Bjerg”). 

utmaaling, vinkel-måling. 

$ufommelje, håt, m, *hugs, n, minne, 
n. Danrlig $., minneløjse, f. Sør 
beles god H., Aåg(o)-minne, m; jfr. fåg- 
næme og (Ém.) flåpvet, >: snille, Sjent. 
Svag $., gloimske, f. Med god 5., 
Yhugsen, *håttig, lang-minnog, *minne- 
sam, *minne-spak, m.-stærk. Med ført 
$., *stut'-hugsen, stut'-minnog; med 
latg H. lang-minnog. Med jiet H., 
er-minnog (-nig), minne-laus, +glejmsam, 

*glejmen, ran; -minnog, *håt-laus, 
gu mmelfesfeil, misminne, n. 


o 


ri 


utommeljesvært, minne-værk, n. 
P, et, hål(o), n., åpning (0), f 
ni, glyls, n. (glyfse, — (ftuftet, 
ijer med Kniv), ga't, n; (Gab, Mab- 
ning), glå'p(o), n. (jfr. glåp-mark, f., 
-ur[d], £.); (bpb Hule), glajpe, f. Smalt 
$., båre(0),- f.: nase-, spæne(e)-, gå't(o)- 
båre, f. ig fen, 2 k(0), n., vå k(o),n 


"EP, 


*skjærpe,o: grave efter Metal 

Bei, f. &. et Hjulfpor, staup, n 

AG ef. bybe Spor, *staupot. 
raving (ifær 

n. Med gravet 

makkje-s, $. for 

top, fløjt, n., honbåre(o), f. (hambåre, | 


+ te 


Gravet. i Jorden, skjærp, n. gi jfr. | 


bul i Tre), småg(o), 
» i, smågen(0), op-s., 





uld af | 
Hul efter | 


Seilrebet i en Majte: | 








Huggekrog — Hulning. 


båre). ve h h lyfse (-te 
Elange et dele } 


gwi (Adi. ), 1. *nå'l(o), *n-hål (o; indhul, 
hul inden i); 2. (fonfav), in-hvælvet, in- 
hu'l (mot mitten, som glas); 3. (Møfd), 

grov, Fhæs, Fhås e 4 (tiftig), fyl, 
ful, *sleg. Træftamme, bål(o)- 
stuv, m., — n Den hule Haand, 
gaupn, É, luke, f. Blive H. (udhuleåi, 
rør Å hålnefo) (ar). Hamre noget hult, 

Guld (Fedme), håld(o), f. (n.), hæve, nm. 
lupaa Kreatur”). Fan $., hålde(0) seg, 

fhåldast. Give $,, hålde(o), hæmlefe), 
ar. »Hæmle sege, 3: Dli følbig. Jfr. 
hejmte seg, 9: faa fin Styrke og BE 
bigheb igjen. Jfr. eng. recover. Wel 
— beſtaffen med Heni. til $., hålda(d), 
o: *yel h., lite Som har. godt $., 
håldi fo). Mas ‘*häldlaus. 

Guld ( i, t hold), (gunftig, velvillig), 
hår'(o): Fh. og tru; (hengiven, trø), hål"; 
elskværdig, yndig, yndeful'. Gl. n. 
hollr, „hengiven, velfindet". Bære H., 
*hylle (-te). 

Hulbgudinde for Ordet Gratie ær efter 
ve forst inført i dansken av Baggesen. 

uldgöttinn. 

guld g (t. holbreid), jfr. venne-sæl, *ven(i)- 
disken, en(i-tyd, 9: „omgjengelig, 
artig". Ven(ijsæl er = afholdt. Gl. m. 
vinsæll, yndet. Jfr Hengiven (fine 
Benner 

Hubdfalig (t. holdfelig), liv-salig (Molb.). 
højst elskværdig, *ven(i)-elsken, *ven-tyd, 
— Jir. Huldrig, Indtagende 

Hulbſtab (Gunſt), hylle, n, *hyllesta, f., 

(one) hyllest, f., hol'skap, m.; hyl- 

ling, fae 9: venlig, huld obtagelje. 


Gl. n. hollusta. Stadig $., truskap, m 
Hule (= Fordhbuing ?), halte), sejle, f 

— te er — KE = 

y Oh fi 

dålp(o), fa; (RK — — 

feler ms; —— zlip i i 


slope), f z 
. i Jørden (dybt O.), jord-håle(o'), f. 
. før "ibs, Dyr, hifdje (hr), n.; faa- 
fom pi Ulv, Ræv, Odder, græ'n(e), n.; 
gl. n Jir. Grotte, — H 
—— "Jorden, grov(o'), f. 
ule nd, skålme(o), ar. 
ulning (Forbybning), håle(0o), f., — 
f., dump, f. (m.), sek”, fa svæk', f 6 
svik”: svåk”, oh} ay, n. (E); P m. 
— slåke(o), £ a vejte, f; Oa et 
ning), skår(ø), f., ar Å 2 skorte(oo), 
OG (Sulhed), hålske(o), f.; (liben Fors 
dybning, f. &. Snbbøintngen i Midten 


af Fodfaalen), svælt (e) (svik?, 
svåk, 0), søk", f. G. i ner gro'p, fa 


; Huljern — Humoristisk. 


grubbe, f, grumme, f., ple, f. $. 
(liden Dal), omgiven af Bjerge el, Bat⸗ 
fer, j m., ho'm(00), m, kvælv, m., 
kvær, m., kvæle, f. ĝi H. med 
go Græsgang, slåtte-laut, f. G. i 

nnden af et Band, kope, f. Jfr. *kupe, 
*kulp. Langſtralt $. i Jorden, gjote, 
f. (gjete, gjet; sv. * gjuta, ende): 


(med Balke paa begge Sider), skår(o), f. | 


. med Band el. Dynd i, jfr. Byt, Dam, 
"Bpl, Mubderpøl. orar Go Yt, Dam), 
helje(y), ar. Jfr. Udhule, Stjære, Fuld 
af 9. el. Huller, hålot(o); djuvot, dum- 
pot,  gråfsot(o), grepot(o0), grubbot, 
staupot. 

Suljern til at ubhule meb), skålpe-jarn(o), 
D., skålp, m., hol-skavl, m. 
Sulfe (fnappe efter Beiret, 
Graad"), *hikke(ar), snurkle, hikste (-e, 
hikse), tokne(o0), talkne, snyktefar), 
*snykte-pråte (gl. n. snökta); *skoje (3: 
firanle, fe el. græde høit; skåje), *skryle 
(te). Jfr. Snøfte, pyle Sv. snyfta. 
Sulfen, snykting, f., skry'l, n. (o: høirø- 


fiet Graad), skryling, f., *skåje-gråt (jfr. | 


skåje-låt'), »krampee-g., hikste-g., hik- 
sting? Jfr. Hulke 
ullet (fulb af uler), *hålot (o-u); 
(porøs, jfr. Gvampagtig), skråven(o), 
råven(o); (aaben, iffe tæt), glåpal, o (av 
glåpe, ar, o: gabe); (ujævn), glåpot(o), 
dåkkot(o), dålpot(o), glyfsot. 9. 48, 
Fråv-is(o), 004 Jfr. isl. skrof (= 
*skråv-is). Blive h., hålast(o) ; (b. porøs), 
råvne(o), skråvne(o). 
sulrygget, *sal-ryggja, *s.-for, kejk- 
tyggja. Jfr. Sveilgjrhgget. 

sulter til Bulter (gaa, ligge), kant i kant 
(11. Sch., Østg.), "t over ra't (rut = 
Uro; Uorben; rat = Strammel, 
snføiet, *hål-øjgd(o), *in-sjgd. 
inneygår. 
Amat, eg. mænneskelig, m.-kærlig, -ven- 
lig, *mild, *man-mild, velvillig, godslig, 
venlig, snil, god, *man-god, *folkeleg, 
*rimeleg, skjønogiy), dyrket (ånd)? 
amaniora (før eg. en Lærbom, fom iffe 
var Teologi, aljaa fra ,Gjenføbeljens”, 


aff). 
GL n 


Renaidfancenö, Tib — lat. og græfte 
Digtere, Tæntere, Talere og Hiftorikere), 


skolelærdom, fordannelse, almendannelse 
(fra først av utelukkende >etisker el, shu- 
manistiske« æmner, åndsdannende, al- 
mendannende æmner); moanster-skrifter; 
(i mere indffræntet Forft.), menneske- 
æmner (mots, matematik og naturkunskap). 
dtntanifere, danne, mildne, adle, dyrke, 
2: skultiveree. 

mntanift, latin-elsker, 1.-ær, -ven, -kænner, 


9: elsker af navnlig de gamle (græske | 


faafom i| 


| (ar), 





319. 


og lat.) digtere, tænkere, talere og hi- 
storikere, samt af de gamle sproge. 

Humaniftiff, f. €. Fag, eg. mænneske- 
fage, 2: de f. (æmner), som vedrører 
mænnesket, men ikke videre den andre 
skapning (naturen), felgelig særlig skal- 
dens, tænkerens, talerens og sagamannens 
arbejd. Qum. ær da mænneskelig, al- 
men-m., almen-dannende. $. muner 
(„ag“) kalles og historiske el. »etiske«, 
motsat natur- el. areale fag med matematik. 
Nyhumaniora ær efter-romerske, altså 
ny-europæiske, Sumaniora. Nyhuma- 
nift ær ny-europæer, — som skoleman, 
>pædagoge, nemlig. 

Humanitet (Dannelje, modſ. Raahed, Vilt- 
beb), mannaverde(y), Lm., manne-milde, 
f. (Lm.), mænneskelighed (F. H.). Gen- 
timental $. (mod Fattige, Forbrybere), 
sykelig hjælpsomhet. Se Human, 

$Humbug, kytor (f., Lm.), juks, n. (lat. 
joeus), snytarskap, m. (,,Snbberi"), *nard, 
skry't, vind, vindighet, fanteskap, m. 
(ffantri), fant, n., blêr (H. D.); jfr. ffø'l- 
hejt, *fu'lskap, fusk, n., fusking, f. (9: 
„Fuſteri, Forfalitning*), fuskar-værk, n. 
Jfr. *fuske, o: bruge Kneb, Svig. Mk. 
ad'er fulhejt i alt, så nær som i nysila 
mjelke. Jfr. Braleri, Svindel, Fujleri. 
Dm Perfon: *fuskar, vindmaker. 
umenr, se Humør. 
umie 1. (Dyr), "humle, f.  Surrende 
Lyd af $., humle-sång(a), m., -tåt(ø), n. 

til af 5., humle-styng, m. 

umie 2. (Blante), humle, m. Mk. humle 

humling, f., >: at jætte ©. paa 
ØL; humle-gard, «hage, m., -kol, m, 
-låg(o), m., -sma'k. 

Humleblomit (Geum rivale), humle-blom; 
også val'-humle, teril”, ro'n-bjelle. 

SHumlerede, -bøf, *humle-bo'l, n., -bøle, n., 


«by, n. 

$Humme (flytte tilfibe), "home (seg); (gaa 
baglæng8), *home, håpe(o); (faa til at 
gaa baglængs), håpefo) (hape, ape, åpå), 
ryggje (-de), at're, home. Home ær 
også d. * og sv. *. Likeså fhåpe, 

Summer, hummer, m. Gl. n, humar. $—8 
Sar, hummar-klo, f. 
ummerfaugſt, hummar-fiske, n. 
umor, eg. Fugtighed, Bæbdfle; jfr. gaman,” 
n., legje (leje), n., skjæmt, n.; trøjskap, m., 
lystighet, lune-vittighet. H. P. 5. Der- 
til lunevittig og lune-ter. 

Humørefl(er), Iuneful”, morosam fortælling; 
lune-vittigheter. 

Humørift, luneful, *morosam, spøkeful, 
*gamansam m, især om bokskriver. 


perso 
Humoriſtiſt, luneful', morsom, spekeful”, 


lystig, trejsam, *legjeleg, gamansam, 
løgje-ful', lune-vittig, l,-ter? Jfr, Qumor, 


. 820 


Sune = godt Å. 
kænnes dog ikke i *, 
Tunefulo = humoriftift. 
Humpe (,gan klodſet“), *tasse (sv. tassa); 
jfr. *tusle, *tasle, 2: gaa fagte; (halte, 
gaa flingrende), skåke (ar), humse, ar (dv. 
humsing, f., fljøbesløs Gang), skåkle(o), 
finketar), lumsef(ar). Jfr. Ginte. 
Jumns muldjord, muld, mold, f., mat-jord. 


Humpe — 


, Stjæmt, Vittighed, 
i tså heller ikke 


umusſyre, muld-syre. 
umør, lag, n, lå't (»lote), n., låte, o, 
m., me a føre, n., mole, 
n, lone, f, (lune). Godt G., "god- 
od-lone, f., *godt lag, *god-mele. Ondt 
5, ulone(u'), *ulag, umele, n., *lejt, 
stygt føre; furt, m., græt, m. Q godt 
$., ti godt lag, *glad, *gladvoren, *glad- 
vær, *gladlynd, *kvi'k. ondt $. i 
ulag, *grætten, fumelt, Bære i jlet $., 
*sture, grætte; *furte. Jfr. Dyrømt, 
Nunterhed. Jfr. og Lune, Stemning. 
møs, muldet, muldig. H. F. S. 
un (Vron.), *ho. Se Han. ; 
un (Subft.): Dyr (og Ting) af Hunkjøn, 
mægge, fa, rugge, f., kjælle, f,, tette(y). 
Mk. *flate-kjælle Flyndre; *kvite-k. 
= Birl; *gamle-k. = Jorden. Gun- 
Ræv, ræv-gaupe, £.  $.-Ulv (Ulbinde), 
varg-gaupe, f. i 
Gund (uden Henſ. til Kjøn) hund, m. 
Også bikkje, f. og rakkje, m., brukes 
til dels så; (meb Foragt), *hunds-bikkje; 
(Tispe, Tæve), ti'k, f, tikse, f., tæve, 
f, bikkje, f. Liden $., hunds-unge, 
m. Jfr. valp. True H. til at tie, 
*hute (sv. huta, 2: fige: hu't!), tregtefar). 
Det var faa, at iffe engang en H. 
funde udholde det, »der var ikkje hund- 
værande.  Sanhund, rakkje, m., hund. 
Hunde», ofte bikkje-: b.-skin', n., -fot, m., 
-ve'r, -bet(i), n., -kjæks = hundkjæks, 
n., = hund-sløkje; -beten(i), 3: bidt af 


en Hund. 

Øundeagtig (bunbft), fhundfængen, *hunde- 
(ejn h.-levnad, i). Mk. *hundsleg, *hund- 
sken, 2: flyg, ubehagelig, grov. 
undebid hunde- el. hunds-be't(i), n. 

ndedage, *hunde-dagar. 
undeglam, hunde-sål(0), m., -gåť m. (f) 


gjøjing, f, 
Hundegræs (Daktylis glomerata), *hund- 
røjr, £, hundagras. 
unbehale, hunds-rove, f. 
undenntnr, hunde-lag, n. 
unberace, hunde-slag, n. 
unbeffittelje, hundskap, n. 
unbejpor, hunde-fæ't(e), n., -slag, n. 
undejteile (liden Fijt), stikling, m., horn- 
syl, m., stejn-bit, m., tind-auger, m., 
-aure (-auring, -aukje), m., -murt(u'), m. 
Hundeøre, hund-ejre, n. 


Hurtighed. 
Hundrede, *hundrad, *hundrede (hund'r, 

hun'er, hunder). Gl. n. hundrað. Sv. 
hundra, hundrade. . 


uunbredevis: i H. fi hundrad-tal. 
undſe, hutefar). Sv. huta. 
unbfi, *hund-fængen, *hundsleg, *hund- 
sam, *hundeleg. 

— se Troldheeg. 
unger (Sult), hunger, m., svælte, f. (sv. 
svält) »*Hunger fige8 ofte for Mablyfi, 
Appetit. Om en pinlig h. figed hellere 
svelte. Jfr. Gult. Føle G. til hvert 
Maaltid, *svælte til målene. Fri før 
$., *hunger-laus. Stille fin ftørfte H. 
rive hungren av seg. 

$Hungrig, *hungrog, 
*svolten, *svulten. 


Qun und, se Hund. 


*hungren, sulten, 


Sv. svulten. 








vad — w i å 

unfjøn, ho-slag, m. o av slaget, *ho 

utav slag, *ho-. Hf H. tav hoslaget. 
Dyr, Kreatur af H., *bo-dyr, -krøter- 
H. hos Miter skjelnes ikke så neje I 
* som i dansk-norsk. Ben og Beninde 
heter bægge *ven(i), Røgter og Røyterffe 
Frøktar, Danjer pg sinde *dansar, m. 
Om dyr og ting av hunkjøn brukes iblant 
ordet kjælle, >: Rvinbfoll, Kjærring. Se 
u. Hun. 
nunren, simle, f. Asbj. 
urlumhei, renne-drev(i'), n., -få'k(o). Jfr. 
Stynbing, Tummel. 

Hurra (før En), leve, L-rop. 

Hurtig (t. hurtig), sneg, y (H. Werg., 
B. B); mæl („de fnælt henfarende 
Stibe”, Fr. Bg.), *knap", *snar, *fljo't, 
fløjt, *rad', *for (ofteft: forare, forast), 
fe mi), *snarp, *svint, skjo't, *røkjen, 
*kværv (kvirv), *svirp, *snærten, *ra(d)- 
vin", *rad-før, *snar-før, *snædden, *rap" 
(r. på foten; sv. rapp), *hastig; tvi- (jfr. 
Dobbelt). H. pae Haand, *rad-hændt, 
*knap'-h. (fr, *radgjængd, *knap-fet'). 
9 til at beftemme fig, snar-tænkt, *snar- 

d’. Jfr. Raf, Snar. Hurtig i * lyder 
hertigly) og ær = Ineifende, — fom 
har en vant og ſtolt Holdning. Jfr. 
bårtog (o-u), „flint, dygtig”. Blive 
hurtigere, fljotne. Bære h., skunde seg, 
svinte seg, ralde) seg. $urtigen (Adv 
*fort (fortare, fortast; forare, forast), 
#radt, *røke(t), *kringt, *tidt, *radlege, 
*kjapt; *snar-, "knap, *tid- (snar-gjængd, 
-føt', tid-føt", -hændt, -gjængd, knap-fet', 
-hændt). SIA tidt, 3: med hurtige 
Slag; *ro tidt, >: med rafie Aaretag. 
Gan h, gange frå handi. 

Hurtighed, *knaplejk, radlejk, ms, skjøt 
lejk, snarlejk, hastighet. tor H. hast, 
f., fwr, m., furing, f, skunding, f 








Hurtigløber — Husholdersk. 


Surtigløber, springar, m., stor-springer. 


Vig. 
ati ende, *snar-sigld, s.-siglande. 
ift, snar-skrift?, rad-s.? 
rtigifriver, snar-skriver? ra(d)-skrivar? 
$urtigtalende, *rad-mælt, *kring-m. (B. B.), 


*snar-m., *tid-m. (tidt-); (fpstvia), *tid-| 


kjæfte". 
us, hus, n. $. til Beboelfe, sæte-h. (e, 
sætu-h.). , fom ftaar udenfor Gaat- 
ben, ut-hus, n. H. hål(o), 
Da. 3: ; kå t(0), na 
kåte(o), f . (kutu), *kjøjte, f.; *koje, f., 
*hus-kåt, hytte, £ (nyere Drd”), heske 
(y) n. Gl. n. kot, eng. cot, sv. kåta. 
— nabent H. skygne, n. Ufrebe= 
` ligt H., bet-bo'l(i), n. Pe te-bele). Sæt 
pa Guje til et eket aardsrum, tun, 
ng 9: Stue, Mabbob, Lade, Fehus. 
I Sujet, inde i H., Yin-hyses, motsat 
Futhyses. Begynder i H.t, — 
m., ny-boling (-beling), m or Støi 
å St, jfr. »det var, som er stod å 
ende, el. 
Hver Mand af 
(det gjek —). 
mon, m, Jfr. Møbler, Jndbo. 
Størrelfe, hus-remd, f. Fra $. til 
*huse-millom (husane mill). fir en 
ent. til $., *husvand. Afdele 
um (ved — Mellemvægge), 
gjølmefar). Dr. tvi-gjølma(d), på 
Jfr. gjelming, m., , fom er fra: 
flilt peb Mellema. Jfr. gimling, 2 
Mellem: el. Stilevæg. Have eget H., 
men uden ord, sitje busæte (e). | 
Komme til $., kome til husa, k. til 
husane. Qabe H.t ftaa tomt, jfr. sætje 
stång(o) føre der(y). 
ad'er korkje sæng elder ses'e, el. »dej 
have sopat væggjerner. Modtage i| 
bt give Adgang til G. (behandle ven: 
lig), *hylle. Jfr. *hyllande, 3: værd at | 
modtage; hylling, £ 
a Sted, *huse. Mk. 
i 6t; -båt, B. med veg 
(berg, + -bjerg, f.), 3 behov, Hus: | 
rug; -bje(r)n, 5: $.-Tbran; -bonde 
fed, -band, -pand); -bondfolk, 5: Hus- 
ond og Rabmor; -bond-dreng, 2: førfte 
Tjener; 


et $; 


jendel å H.t, hus- 


—— 


med 


t; -bergnin og å 


-borg, £, 2: Grundmur unber 
"bolt, f, 2: Mabob; -breje (-prei, 
ei -prej fl o Tordenftrald; -brå't 
(eo), > — op $. = — 

gning; -bun 1. huslig *. 
el. Drdning, 2. Gusrebffab; -ejgar; -fal', 
ð: Tidend Birining paa ne; «fang, 

at bygge 5. af = h. verke (y) n. 
(-værke, di -folk, 1. F. af famine på 
. med 5. uden Jord; -fred; -freje | 
2: Hus moder; -gåsn(o), > : Rope 


(274), 


som h. stod på ejn nagler, | 
tj *man av huse! | 


H.t er tomt, jfr. | 


Sætte Huje ms | 
*hus-arbejd, 2: Y. Snie (at jfr. Husbehov. 








321 


per og Rar; -grin, m., >: branten Hus⸗ 
bonb; -grind, Rammen i en Stenbygning 
(2: Bindingåværtet): -hald, 2: Hushold⸗ 
ning; -baldar, 3: — hieraa 
ml 2: Glæde i Sima; -hyre, f. i: 
ejge, f; *husing, f., 5: at bygge $.; 
jæring, 5: Sone, fom Ve $. for Å 
elv = h.-kone; h.-kal, aldrende 
and med $. uben Jord üf. hus-kone, 
Hering) ; -kald, 2: buskolb; -lægd, f, 
at en Fattig førs paa. Dmgang i 
di Grænd; -lejge, f. (-hyre); Ri m., 
2: Husf fott, Familie; -løjse, f., 2: Man: 
gel paa Husrum; «man, 3: forpagter 
af iffe flylbjat Jord (i Bergens stift: 
*plasseman); -må't, n,2: Qusbefgfigelfe 
(eg: $.-Burbering); - o), m2: 
mog, paa el, mel. Stolferne; jasi 
a: Indbo; -navar, „et Slags Bor”; 
-pryde, f., 3: Pryd for $.1; -råd, f., 9: 
1. Forraad i $.t, 2. fimpelt ”Lægemibbel; 
-rådig, 3: forſhnlig; -rom, D, 9: 
rum, 5% usteilighed; -rømd, f., 3 — 
Størrelje, Rummelighed; -sæte(e), f. 
Husmands Stilling (sitje hussæte, 2: 
at bo i eget 5. uben Jord); -styr, n, 3: 
Huavæfen; — og Deden i $.t; -tavle, 
È; -tækkje, f., 2: $ustag; -tuft, fi 
-va'n (om Dyr); -vand, 3: trajen med 
Genf. til $.; -varme (-fjælgde); -væ (o), 
m., ei mel. $.ne; -værk, 9: hus 
ligt — vil; -vist, f., Bolig, Dp: 


bholdåfted. 
i asap 98 soe D H. *halde kor (>: 


chor) morgen», aften-b. 
Jfr. Andagt. 
Huåbehov, hus-bergning, 
get T È -bruk, n, -tarv (H. D.) 
H. jir. Forſhnet (til eget Behov). 
nåblag (t. Haufenblafe), fiske-lim. 
uSbonde, hus-bonde, m. (-bond, -band, 
-pand), sælle, m. >*Sællen sjøle, 9: 
erren i Huſet. ©. og Mabmobder, hus- ` 
bond-folk (ikke husbonds-). 


f. (berg, f, 
S sit 


ufe (tafe — hyse (huse i * ær 


aper (fr. i haufieren), hålde (stygt, svært) 
hus med? spille hærre over, ”*bråte(o), 
(ar), tore far). 


ugflid, f. 

Sus olt T ok jør én ao, rat 
m., h.-folk; gi erende), ”hus-folk. 9 
med egen Husholdning, basiske na 

eraab, 


Husfreb, hus-fred, m. 
hejm-rej(d), de KA — — 

usholber, hus-haldar, stjornar, m, Jfr, 

Øfonom. 


Shold t. haushålterifdj), 
ie a 
21 


322 
usſsholderſte, hus-haldar, m., råds-kone, f. 
oldning, hus-hald, n., styr, n, ma't- 


styr, a m,-stel', n., stjorn, f. (og n.) 
gan, skjødn), stjorning, f., styrnad, 

, styring, fẹ, bunad, m. (»sætje seg i 
b. — a: fætte Bo), hus, n. (halde h.a), 
buskap, m. (*be til b.s, 2: famfe Korn 
til ny 9.). Jfr- Madſtik “aarlig $., 
u-forsyn, f, >: Uforſhnlighed. Foreftan 
H.n, *styre huset, ”*stande føre h., halde 


hus. Foælles H., bu-lag, n. a ta 
n. bilag. Å sv. bolag, 9: 

Selftab. jødeslgs Sag bet 
an paa clump). karve. Ordne H.u 

UG. efter Flytning, omerning, bu- 
Ad eg Ordne Hen fra å af, 


busætje seg, s. seg i bunad. H.s G «på 

el. I URand, bu-far, n. 

bar diket (Boftab), bunad, m., 
hus-råd, 

guihoidningsmand, — n., styr- 

nad, m., stjorn(oo), f. 

eee Tog i$., *hus-rådig. 
uffe, rar (ar) huge), hå "(«dde) etter, 
båttefar), ome i hug, minnast. 
Sv. hugsa. ope *mis-hugse, m.-min- 
nast. Som ofte H. feil, mis-minnog, 
— *gløjmen. Som mon fan h. 


sande. 
gusis (= „ulidelig Perſ.; Tyran”), 
uprøt, n., u-grøde, n., Ugrøt, eg. u- 
jot, 3: „ilet Sten el. Stenart". Jfr. 
gran. Jfr. og Hustyran. 


guitud (ifr. Jndfald, Inbftydelfe; sv. hug- 


skott), *hug-skåt(o), n, >: Indfald. 

$Husleilighed, hus-være, n, hær-byrge, n. 
(hærbærge), hus-rom, n., hus-vist, f. (mi). 

Suslig: Judretning — Styre: 
maade), hus-bunad, m., h-styr, n. 
Syster, stjorn(oo), f. (og n.) 
beide, hus-værk, n. 

Gushj, "hus, *h.-vær, tak over hodet. Jfr. | 
usleiligeb. 

Suslog (Sedum Telephium), smər-buk’, m., 
hus-lauk, m., *fejte-buk*. Jfr. Røjenrob.| 
Sedum acre, ' berg-knap" , ”knup", hus-| 
Tauk, m., *stejn-blom, *mosot-gras, måse(o)- 
blom. *Berg-kong, -*nutar, *mutul| 
(Wille). Sedum annuum, vorte-gras. 
Dr. Sch. 

Gusmanb, også plassing, m,, *plasse-man. 
$ FE *plassingar, *plasse-folk (man og 


ne). 
gusmandsplabå, hus-være (-vær, -værelse), 
n, *plas?, torp, n. (og mi); torve, fri 
*sitje på si ejgi t.« 
Husmandsfiilling, hus-sæte, f.: »sitje h.s, 
a: bo i — us, uden at have Jord. 
port ( *hus-folk. 
njira, Air *kjær(rling. 9. finnes 
alt i bibelen av 1550. Fra først av 





$. Ar 


» 


Husholderske — Hvede. 


bruktes hus-frue og så ænnu hos A. Vedel 
ved 1575. Siden blev ordet omgjort til 
Huftru. Gl. n. — -freya, 
Ke Å ørn, m., skas', 
L n. skass, Troldkvinde). Jfr. 
Fokjæsse, Sættefvinde; briftig el. over⸗ 
modig Krinde. 
ustai jfr. Bohate, Møbler, Indbo Løsøte. 
ufvale, *lette, *lindre, *hugge, *hug- 
svale, trøste (ar). 
— lette(ee), m., lindring, f., hug- 
Gl. n. létti, m., léttir, m Jfr. 
Er bele 


— rn, *hus-va”n, *folke-v. + 

nåvanben: gammelt, nedarvet H., jord- 

værje, f, land-v., våpen, n. 

$Huåvild, *hus-vil, jm-laus. Den $. 
siges at bu på Vidhejm, Alstad el. Ingen- 
stad. »Ola Ingenstade. 

—— hus-styr, na, hste, m J. Lie. 
Jfr. »styr og stele sondens). 

gut (t —* se Forhutle. 
vad, "kva(t) (i mange former); k. Pride, 
k: tid, k. dag? k. mænner var k. 
for ejn? k. slag, k. for s.? Soa aia 
han. lever el. HM fænten (anten) han 
1. el. d., kort(oo) h > osv, Gvad heller 
han ` amtyffer ef, ei, ænten han s. el. 
ej Gvad om Du? om du? æn om du? 
Æn om (det kom ejn storm)? Æn om 
eg inkje fek det? 
vadfombhelft, kvat du vil. 
ver *kval m &. med en Top paa 

Myggen, tovehval, m. Jfr. Top. * 
So kval-bruk, n., hval-grind f. H: 
dfiraale fra $., kval-blåster, m. 

valbarder, kval-tokn(00o), f., kvals-bejn, n. 
valfanger, *kval-fangar, k.-vejdar. Lm. 

val, kvælp, m. (gl. n. hvelpr), hunds- 

valpe, * *kvælpe. 
valen (Sperma ceti), kval-skjæl, f. 
valros, ros-mår, ros-mål, m., 
Gl, n. rostungr, rosmåll og rosmhvalr (2?»). 
valt, hvalvt, *kvælvd. 
valo, vælv (paa Baad), kvælv, n. 
(kvålv[o], kålv, 0). 

Hva, *kvas (Fr. Bg.), #bejt (o: fom biber), 
*snarp, *skarp. Site h., *ukvas. Med 
hj. Tænder, *kvas'-tænt. Med h. Tag- 
ger el. Bigger (om Fjeld), *kvastindald). 


Jfr. Spids E — 9. t Stemmen, 
#kvas-mælt, Medftab (at hugge el, 
fljære med), hå (adj. ai sbruke k.s, 
»bære k. på sege, Svare el, tale) hvaſt 
*hækse, *bite. T: 

Hvashaaret, strid-håret; (Wb), gjejten? 
(ə: gjejti), ragget (2: med rag). 


vaspiet, *kvas-sjgd, *orm-s. 





Suns *kvaslejk, "biting, fy bet ns (i). 


vede, kvejte, m. 


Hvedebrødsdage — Hvidte. 


$Hvedebrødådage, kjæledagar, m.pl., -månar, 

mm. pl, skrip-måne, m., flikre-månar. Av 
*flikre, o: fjæle. 

Hveben?, kvada(n)?, "kvar i frå? 


Jfr. 
Deden og Heden. Gi. n. hvadan. 


Frege (bevæge fig bid og bid), kveke(i), | 


ar; (batie, bære uftadig), kveke. Gi. 
nm. hvika; sv. * hveka. 

Hvegelfindet, se Bægelfindet (kvekol, i). 

Hvem, *kvæn (kæn, kvan’, kvær). Hvis 
heter i * kvæn sin (si, sit: k, si bøk?) 
Fra, til, med hvem? kvæn frå, åt, mæ” 

Øvenegræs (Agrostis canina), kvejn, f. 
gvejn, vejn; sv. hven), engja-gras, n., 

ja-strå, n., li-brod”, kjose, f. (kjøse). 
Hundehvejn. Sør. 

Øveps (1. vespa, d. Hveps, Vespe, Gedez 
ham), kvæfs, m. (kvæps, kvæks, kvaks, 
vals, væps). 
vepfefube, se Hvepferede. 

Depjerede, kvæfse-bol, n., -bele, n. 
vepfeftif, kvæfse-styng, m. 
ver, "kvar, *kvær. ver anden, *annan- 
kvar, anna”-kvart. ver femte, tiende, 
femte-kvar, tiande-k. H. af to. kvar 
kor, 00). Hver enefte, k. ejn. Q. for 
g, *sér-kvar (mest ser-kvart, se'-kort), 
GL n, hver. Jfr. Enhver. $.fim. Det 
heter ikke: vi fik hver vår daler, I fik 
h. eders d., de fik hb, sin d., men: vi — 
h. sin, I — h, sin, 3: vi fik (alle sam- 
men dalere, idet) Aver (fik) sin (daler). 

Øverandre, *kvar-andre (Å. til *ejn-annan 
og krvar-annan). Jfr. Sinanbden. 

Hverdag, *sekne-dag(y), *verke(y), 
— yj. Sverbag, kvardag. e 

Ugen, verka (i veka), ”søkna(y). Huer: 
bags, *kvardags. Mk. kvardags-klæde, 
-gjæst, «mat, -la'g. 

Sverdagdagtig, kvardags, 
(kvændagsl., håndagsleg). 
verbagsdragt, sekne(y)-bunad. 
verdagålig, kvardagsleg. Jfr. Hverdags⸗ 
agtig. 

Soer arn, værken, m. 


f. 


verfen, korkje(oo). 
verv (t. Gemerbfe)?, n. f. Barv, Werf, 
Molb.), ombud, ombod, œ (Lm.), gær- 
ning (at utfere), opgave (at lese), gere: 
mål, ærend, f. og n, gjærd, fi, *kal', 
pålæg. Jfr. YAnliggenbe, Optrag. 
verve (t. werben), *ste(de), Hej(g)e (folk, 
soldater), Lm., fale(ar); (fe til at binde 
Tilhængere, Stemmer), vinne, tinge? 
fale?  Hvervede Tropper, lejge-hær, 
-manskap, lejge-folk? -»tropper». Lejge- 
folk i * ær eg. „leiede Arbeidsfolt 
Øverver (til Arigatjenefte), fæster? lejlgjer? 
steder? (av *stefdle, o: fæfte til Tjenefie). 
ne stednad, m., stedsmål, n. 


|Øvide (Egge-), kvite, m. 


*kvardagsleg 


323 


Hvi? kvi? fr. kvi-føre (2: hvorfor), 
kvat-føre(y) pe sol, 3: At bet? 
Hvid (Mynt, '% Still), kvit, m. Jfr. 
Penning. j 

Hvid, Adj, "kvit. G. i Beben, *kvit- 
ve(d)ad (kvitvea). H. Slange (i Sagn), 
kvit-orm, m. Med h. Hjærne (om Korn], 
*kvit-mata(d). Det Hvide i Øiet, kvite, 
m. (sv. hvita), aug-k., kvit-augstejn, m., 
kvite-bikkje, f. Bære h., kvite(ar); »det 
kvitar på kyrkjas. Farvet med å. 
Ringe el, Bælter, kvit-gjor(djot. Gaa 
i h. Bølger, kvit-bære (-te), av *båre, 
3: Bølge: gå med kvite båror, 2: Bølger. 

Svidagtig, kvit-voren, kvitleg, kvitlaten; 
(af Anfigt), *kvit-lejt. Se h. ud, kvite 
(ar): »det kvitar på tænnerne=. 
vidbjørn (Jöbjørn), kvit-bjølr)n. 
vidbladet Piletræ, —— m. 
vidblommet, -blomitret, 


-TOSOt, -Frosa. 


vit-bloma(d), 
(mòts. raude 


el. gu'l-æg"). 
vibe-TirSbag, *fejte-tysdag. 
vidfarvet, kvit-leta(d), i. 
vidgarve, *mænte, *sæmske. Sv. simska. 
Mk. *sæmska-skin”, mæuta-brok. 
vidgarver, *mæntar. 
vidgarvning, mænting, f- i 
vidgraa, *ul(v)s-blak', *el(g)s-b.; (bleg: 
graa), kvitgrå; (hvid og granfpættet) 
*hele-grå. Jfr. Stmlet. 

Gvidhaaret, *kvit-hært; (i Øienbrynene), 
*kvit-brynt. 

| Hvidhed, kvitlek, m. Tiltagende $., 

| kvitning, f. 

Gvidtliotie (Campanula latifolia), stor- 
klokke, f., gauple, f. 

Hvidklaver, kvit-kol", m. 
vidfaden, hvid-let (H. Ibs.), >: *kvit-lejt, 
vidling, Øvilling, *kviting, m. (*kvitling, 
— Eg f, blejk, m. (Gadus 

s 


bidne, Fkvitne. 
vidplettet, *kvit-flækkot. 
vidringet, *kvit-ringet. 





te ` 
vidroe, se Noe. 


vidræv (Canis Lagopus), fjæl-rakke, m., 
mel-rakke, m. (mjøl-r., mær-r.), kvit-ræv(e), 
m. GÅ. n. melrakki. 

Hvidfippe, (Anemone. nemorosa), kvit- 
semre(y), f., gjejt-s., -somar(u), gjejte- 
simber, kvit-vejs (-vise), m., -somar, saue- 
somar, m. 
vibffunmende, *kvit-bærande, -fossande. 
vidilange. kvit-orm, m. 
vidipraglet, *kvit-prikkot. 
vidlpættet, kvit-flækkot, k.-prikkot, 
-spræklot. 

Hvidften (Kvarts), katte-stejn, m. 

Gvidite, Hvitte, kvite(ar). Snøen kvitar marki. 


324 


.); kvit-mo, m. 
*kyite- blad, *olje-b., -blåkke(o), f., *heste- 
blad, *hest-øjre, f., sau-spræng, mM., 
skore, f., heste-s., rejn-tistil, ulve-lin, n.; 
(om Bladene), kvitmoge-blækkje; (om 
Blomſten), kvitmoge-blom, m. Jfr. Tibfel. 

Øvidtorn (Cratægus Oryacantha), hag- 
tolr)n, m. (hagton", hav-ton). Gl. n. 


hagporn. 
$Hvidved (Blaaveb, Gebe, Alburnum), yte, | 


ka gjate, f 
Hvidgiet, kvit-auga(d). $. med fort Ring 
(om Helt), ka'n-ejgd, ring-e. 
pil (udhvilet), *kvild. 
vile, kvile, f., ro, f., kvilande, n.; (Hvile: 
flumd), kvile, n. (=Gud signe kviletle), 
blåsn, n.  Zrængende til $., ”kvile- 
trængå, liggje-t. Glad i $., *kvilekjær. 
Hvile, at, kvile (-de), ar, "puste, *blåse, 
*kure, hæse (-te); "take (»stokkjen tæk"'e 
på midta=); ( 
n., Dpholdaveir efter Storm); være ſtand⸗ 
fet), stå Arbeidet hviler, a. stænd. 
Så om maskine, kværn, ur. »Klokka stod 
å 120. jens Blikke hviler paa, Sørg 
. over, jfr. Ruge. H. fig, *kvile, k. 
seg, kvilast. H. pan fine Fødder, stande 
(stod). HG. nd efter et Arbeide, skåfte(0), 
ar. Holl. schoften. %&. lidt (lægge fig 
ned for en liden Stunb), halle seg. Lade 


„ kvile: ak. hænderne, føterner. Bei- 


fle, fom Cu fan gan uden at h., 
vile, n., skjej, n., k.-skjej,n., kviling-s., 
kvilande, n, blåsn, n., rast, f. (rastan, 


tst, 0). 

Øvilefand (fom før var Ager), ækre, f., 
ækre-mark, atlæge(e), f. (atterl.), B. B.; 
træ(dje, n. (trø'e, sv. träde), kjælve, f. 
(kjølve, kjolve). Mk. kjælve-hej, n., 
-foldejr, n., «korn, n., ækre-hej, n. Jfr. 
Bute, Brak, Bral-marl, -land. Til 
$. udlagt Rude el. Teig af en Ager, 
træ(djes-lag, n. Jfr. sv. trådesfålt. 
ilemart, se Hvileland. 
pilen, kviling, f. 

Øvilepuntt, se Faftepuntt; jfr. Fals. 
pilerunt, kvile-rom, n., læge(e)-rom, n. 
vilejted, kvile, n, k.-stad, me Jfr. tigge- 

ted. Sidſte D., bejn-læge, f. (e). 

Øvileftund, skåft(0), n Jfr. Slutte (Ar- 
beidet ofv.) 
piletid (rette), kvile-mund, n. 
vilfen fom Relat., "som. Paa, til, fra, 
med ofv. hvilfen: Sted, paa h. han ftod, 
*sted, som han stod på. H. af Delene 
(af to Ting), kvår? kvæn? (håkken, 0, 

kken, vikken). H. i Udraab, *for . 


(H. Ibs.), *tl (te), *så: »for ejn stærk | Hvirvle (indvirt.), kværve (-de); 


gut!« »og så vakker dal» »Til ejt verle 
Hvilling, se Hvibling. 


ndje), duse (-te; dv. dus, | 


Uvidtidsel — Hvirvle. 


widtidſel (Carduus heterophyllus, Circium | vin, kvi'n, m. 
— * pk tn moge), pye fa kvinin 5 


gnæl", m., kvæl, kvæl- 

f, gnælling, f., rikting, ” 

gi: gy R læte, i — 

ne, kvine (-kvejn), pipe (-pejp); 
(-rejn), *skjælle (-skal”), e Vignal’), 
knærke(ar), knarke(ar), gnikse, ar (sv. 
gniksa), gnistrefar), riktear), låte (186) 
Jfr. Knixke. (Strige), *gnaldre, *gnælle; 
(ft. hvaft), *rine; (om fljærende Skig), 
ræmje(ar). B. B. H. for Ørene, kvine 
føre sjrom. 
vinen, gnalder, n. 
binende, *kvinen, *kvinal, *gnæl", *gnæl- 
len, kvæl", *skvællen, . Perf. ar 
taler 6.), kvi'n, m., gnællar, m. fe 
med h. Stemme, guælle (-gnal'), kvælle 
(-kval'), *gnældre, *gnaldre. Sv. * hvilla, 
gnälla, 3: gjenlybe. Mk. guæl"-mælt. 

Hvirvel (Aredögang), tun, n., tul', m., 
kværv, m., svejv, m.; (f. E. Haarhvir- 
vel, $. å Haaret), kværvel, m., kværv, m., 
krone(u), f., ring-våkster(ø), m.; (i Band), 
svejv, M., kværvel, m., tunning, f.,-»ildjee, 
f, ævje, f. (e), atter-ævje, atter-ide, bak- 
ævje, op-æ.; atter-bære, fa -kippe, f., 
-renne, n., -renning, f., -rækje(e), n, 
ma'l-straum, m., *ring-s.; (Bplge H., fom 
naar noget falber i Bandet), org, m. 
Smaa Br (Bobler, Ringe i Band: 
fladen over en Fijteftim; , Bevægelfe å 
Bandet ligefom af [maa Regndraaber"), 
op-far, n., rævje(e), f. (rev), yr, nm, 
avgjærd, f. At skyte slike Q—rt op heter 
at *yre, rævje(e), ar, 3: banne Ringe, 
Bobler. (Start Vevægelje i Bandet), 
grejvl, m. Fuld af H—r, ildjot. (Ring), 
sværkel, m.; (i Bandet), sværkel, m. (jfr. 
Kreds); (Lægne å Kjæde, „bevægelig 
Nagle i en Kjæde, før at denne ille fal 
fammenflgnges ved Bridning*), lejkinde 
el. lejkjende, n., laupar, hæ's(e), f., sværvie), 
m.?, sværkel(e), m., kværvel, m., snuel, m. 
pirbeldand, svivar, m. (= *tullar?). 
ide ng rygrads-dyr. Mgbl. 
virvelled i et Baand, se Hvirvel (Lægne). 
pirveljnætte (Tritonium nudatum?), ku- 
vung, m., (ku-ung, -ungje), bu-hund, 
*fjøre-kung, *ku-ho(r)n. Sv. kupunge. 
Se Søfnegl. 

Hvirvelftrøm, tun-ild)e (-ævje), f, kring- 
vade, f, ide, f, ævje, f., atterrenning, 
f., -bære, f£., -kippe, f, svejv, m. 

Hvirveltop (Lægne) i en Kjæbe, lejkjende, 
(-kinde), n., laupar, snuel, m. Jfr. 
Kjæde; Hvirvel (Lægne). 

virvelvind, kværvel-vind, m., knut, m., 
vind-k., kværvel-k., kværvel-flage, f., 
*tunnar-knu't. 

(vinge 


om, gaa i Ring el. Bue; v- n.), kværve 
(-kvarv, kvorve'), *laupe i tun; (fbinge 


Hvis — Hybentorn. 


runbi), *snu, svinge(ar), tulle(ar), tunne 


(27), — (e), spinne gr eng. spin 
jfr. Dreie; (løbe rundt, i 6. Bam) , 
*laupe, *springe, "snu Apes: — 


svarv), tulle(ar), tunnefar), 9: turne? 

L n. tuma, vende om); se sn) 
sværre, ar (dv. sværre, f. og 5.7 
snøre-kal", >: Top, et Legetøi); ile (4), 
i aften *evive rundt; snare(ar), 3: bb. 

en Ås Foge). G. fom A ar 

(fr. *mal-straum); (breie fi 

— rundt; (gaa rundt), tunne a 

tulleseg, gangei tun", svive(-svejv); (ffvulpe 

ONE grejvle(ar); (boble, banne fmaa 

inge, om ben Bevægelfe, fom vifer fi 

i Bandet over en ftor Fifteftim), rævjele 
(ravje), *yre; *lejke. 

8, om, dersom, bare, i fal, erså(o) 
(= er det så, at?); res, æste), #der. 
»Der du ikkje lyder, fær du skrub«, 
»Bare du kan lokke, sa’ konene. $vig 
itte, *der — ikkje, *annaft), *minder, 
ə: meb mindre. »Han vil ikkje ha’ det, 
minder det er DE »Du lyt kome, 
anna" du vil. 
Fkyis? kven sit kvat si? 
kvat føre, kvi so? 

vife (mumle), mulle(ar), umle(ar), ymje 
(yt) (jfr. Dmte), sese (-te), kvise(i'), ar, 
kviske(i'), ar, kviskre(f), ar, potre(u), 
motre(u), ar, pese(ar), *snakke i make. 
Gl. n. hviskra, kviskra. 

— — ). £, kvisker(i'), n., mul- 


— kvisje(ar), kvise, I (-te); (give ſagte 
Lyd, røre fig), rusle. Mogen ruslede | 
bed Døren”. B- B. 

Soini se Hvidte. 


Jfr. kvi-føre 


bitting, se Hvidling. 
vivtfæde (om Haaret, for Sue), jfr. 
*panne-terklæ", skaut, n., plag”, n. 
Hvor (fom relat, Ydbv.), "som, *der. Der, 
hvor, *der, som. Mk. derſom = hvis. 
Eg. der, som du gjør det, (så). Dette 
gjom" for Hvor" (t wod finnes en- 
kelte ge ænnu i nyere dansk. Jfr, 
„Da han Tom udenfor den Byen, ber 
(fom) orgemefteren var”. Asbj. »Det 
lig? der, som det låge. »Der, som han 


kom frå». »Der, som han sade VE B.). 
eds udeladt fom): aDet lig, der det 
». $. (fom Bindeorb), der, som. 


ab tæntie, at ber man ingen Nytte 
funde gjøre, ftulbe man iffe —", Hvor? 
(paa ee Sted? fyørgende), kor(00), 
*hor, Kor som relat. i  Sanb8- 
oj — kortil) er efter „Dan: 
ften“: — hvor — i 

Øboraf, kva(t)-av (ikke: Jfr. 
skvat det var føres. 

Hvorfor, *kvi? kviføre(y)? kvalt)-føre? 


av kyat). 





Hvis? (pørgente), 





325 


Hvorfra, *kvarifrå? *kvada(u) (kvå'a, 
kvar i frå)? 
vorhelft, *kvar-helst, *kvar-stad. 
vorhen, *kvart (kort, hort). Sv. hvart. 
vorledes. *kor (kos, hos). =Me sjå, kor 
det gjæng« (korlej[d]es, koslejn). 

Hvormeget end, *alt (det). Men alt 
— nad, faa Kjøerne ftøgge ub”, 


overtar (paa bvilfen Tib), kå-når (ko- 


goor ombelf, overalt, kvar helst (Lm). 
Mk. kvarstad, 3: alleftebå. 

Hvorvidt, kort(oo), *om. »Eg vejt ikkje, 
om det var sante. 

Hvelv (noget, fom er hvælvet om, fı €. 
Baad), kvælv, n. (kvolv, kolv). sKome 
på kvælvete. 


| Øvælbe (vende om, vælte), kvælve (-de) 


(kvære, kvolve, kolve); (tømme ub af 
bed at h.), fkvælve (skornet utor tunna, 
vatnet or bøttar, (y). 9. mod hinanden, 
— i hop. Bære (ligge, ftaa) hvæl- 

bet (omvendt), kvælve (— kvalr — 
kvolve"); "(vende fig om, kvælve: »*båten 
kvælvder. 

Hvælving, kvælv, m., kvælving, m. (kvol- 
ving, kolving). Mk. kvælvings-bru, 2: 
Stenbro i Bueform. (Bueformigt Loft), 
himling, m. (*himmel), kvælving Bygge 
H. (*himling), himle(ar). Jfr. bimla(d), 
2: forfynet meb himling. 
pæfe. kvæse (-te), kvære (-te), fræse (B. 

$ ye FÅ sv. ee å n. ha 

ere en PE Epb), kvæsing, f. 

tb Bryne), bryne (-te), *k 
(dratt) 6 ; (med *hejn), *hejne (jfr. — 
(med fibeften), jfr. Slibe; kvæsse (-te), 


bejte (-te): ab. jåene; strjuke (-strauk). 
bä stråk(0),1., 9: Bryne ; strjuke-stikke, 
f. (til jå). 


Øvæsjen, kvæssing, f.; strjuking, f. 

Øvæsfeften, bryne, n, har(d)-stejn (gl. n. 
hardstein), sænde, n. (av sand,>: Sand⸗ 
ften; sv. * sinna, sända, f.); (fin $.), 
hejn, m Gl. n. hein, f., sv. hen, m. 
Jfr. Bryne, B--Sten. 

Hhader, eg. regn-stjærner; syv-stjærnen. 


Hyben, njupe, f, hjupe, f, nype, en 
(J. Moe). Sv. njupon. 

ØHybenblomft, klungerrose, f, k.-blom, 
vise, m. 

— «hæf, klunger-mun, ma, 
-rødely), nm. 

— hjupe-stejn, m; (i Fi), 


Sybentrat, klunger-kjer, f, -buske, f., 


grbenfig klunger-kvist, m. 


ybentorn, 1.  lvkgeenll, fa  klunger 


326 Hybentræ 


ag B.); tom (ton'), tørner (tynner); 2. | 


e Detre. 

Hybentre (Rosa canina, villosa), klunger, 
m. (klung, krungl), tom, terner(y), m., | 
gl. n. þyrnir, sv. törne; njupe-tre, -torn, | 
nype-tejn, -klung. 
ybridiff, se Ba ard. 

Bra, vas-orm ; -hundre(d)-hoved. H. P. S. 

nbranlif, vas- (2: vatns-) kraft-lære (efter 

L. Meyer), 3: van(djlednings-kunst; vas- 

ee, — -bygningskunst 
-lære. Efter H. P. 

ee, van- (el. vas H bygger? -byg- 
mester (Meyer); va(t)nværk-bygger (H.P. 
5.) (fvas,, vats-). 

Sybraulift, van- (*vas-), f. e. vur, pe 
vatnkraftig el. v.-værklig. H. 
$. Presſe, valt)nkraft-presse. H. Få 5. 

Hydriatril, valtjn-lækekunst (*vas-, at hel- 
brede ved vatn). 
nbrodynamil, vas'kraft-lære. Meyer. 

Sane, +vas-skær', *vas-styggen, *vas- 

g? Efter *, 
oyrot, vand»skræke, vas-styg, m. I 
vas- (for vatns-) og styg’, m. Hunde- 
galskap. Jfr. Banbjiræt. 
bro — øje(n)-vassot (-=vatersot«). 
yero 26 (fyta), vas-vækster (»vand- 
planters). 
Si VAD mene vas-æ., »brinte. 


Sete sambinding (»forbindelsee) 
med vas-æmne. 

Hydrograf, vas-skildrer, vas-kænner? (vas, 
5: vatns, hær at forstå om hav, sjøer, 
oe pe kyndig el. va(t)nlep-kænner. 


KG vatnleps-lære (H. P. S.). 
Ønbdrograpift, f- E Kort, elve- el. sje-kort 
(a. P. S. 56 va(t)n-kort. Motsat f. e. land- 
ort el. geogr. k,?, berg- el. orograf. kort. 
yoroteramon, va(t)n-keler (vas-k.)- 
mdrologi, va(t)n-lære. $.-giff, vatnlære- 
(f. e. granskinger, Studier). 
hdrologium, va(t)n-ur, 
brømani, valt)n-galskap (*vas'- mots. 
pbrofobi), lyst til at springe i vatnet. 
å mnd va(t)n-luftsyn (tåke, regn). 


— va(t)n-måler (*vas'-). 
— — vatnbruks-læke 
(*vas-) 


MG 
Ppop = == narre vatnbruks-lære 
kekunst. H. P. 
— — ai, vatn-bruks- f, e. 
= e. H. 
hydrops, uti fen, vassotting? (»vater- 
sottige); vas-sot”, f. 


pon Dp, vas-ur GBand-Uhe*). 


mbrofiatif, vastryk-lære (om flytende le- | 


5. Sygiene, 


som helbreder ved vatn); | 





— Hylde. 


— tyngde og likevægt). Efter 


eyer. 

hdrotefnif, vasbygnings-kunst(, Banbb.*). 
nbrotelt, vas-bygmester. 
ndroterapent, * vaslæge (-dokter, — som 
læker ved vaft]n). 

Øydroterapi, »van(d)-kure (>: vas-røkt), 
vas-helbredelse (3: ved hjælp av va[t]n). 

Øydrotorag, valtn i brystet, bryst-vassot 
(2, Datterfot”). 

Hetometer (Dmbrometer), regn-måler. 
nage, hugge, m. (£), hyggje, n., nåt(ø), 
n. å njote — naut), fjælge, m., "fjælgde, 
ggelse, n., hugning, f., hugna(d), m 
ougdellg hyggjeleg, sam, fjælgsleg, hug- 
sam, Ah Jfr. Behagelig. 
seine  (Svgiaftif), helse-lære 
(Lm., Get.s H. tid.) helse-kunst (vej- 
ledning til at bålde på helsen el. „Des 
bare Cunbhebenr “jy jfr. sv helsovård ; 
helse-rekt el. -tilsyn (»offentlige); sund- 
heistjeneste. H. P. S. Dertil sundhets- 
tjenlig for bbgienifl. Men både (Ge): 
funbbeit og Dienft ær jo tysk. 

Hygrometer (el. op), s svåk- el. råe-måler, 
fugtighetse-måler. H. P.S: Men Fug⸗ 
tighed ær tysk. (Råe, m. ær nede, 
Fuatighedb", — svå'k, n. ær ,Fugtig 
På Regn el. Sne”). JÉ Fugtig. 

æn, helse-gudinne. 

Sil mi (t. heuchleriſch), skremtet (Molb.), 
skrømtende (Molb.), falsk, *slejsk. $. 
— øjen-kristendom. Efter et 

lad. 

Hytte (t. Heudjeln), jfr. slejskefar), *slejkje, 
*smejkje, late (som), skulle likesom (f.e. 
være hellig), låst (læst, lést, ha" — 
falske, ar (dv. falskar, 3: Sytler 7), 
— (også d. Molb., sv. skrymta, 

bytte), $. Kriftenbom, Hellighed, 
jer. (han) later så krist., hell., el. dette låter 
så helligt. Jfr. fektere, Forftille fig, 
Anftille fig; Sledſte, miepes Smigre, 
pilet Grand, nase-gråt, 

Hytter (t. Heudler), kremler (Molb.), 
skrømtar, y (Lm.), øjen-skalk, -tjener 
Fangnetenar): jfr, farisæer, farisæiskhet. 

Hytteri (t. Heudjelei), skremt(en, Melb.) 
skrømt(y), n. (Lm.), øjenskalkhet? fari- 
sæiskhet, læte, f., læst, m. (*liksom, 


*læsft]som. »Det var gjort på læst, på 
liksom el. læssom). Jfr. orttidelle, 
Bovenivende, Affettation, Sfin. Skrymt 


* ær = Spøgeljer. 
out, Gylen, *hyl, m., hyling, É pria 
yl, uling, wh, våling, f, *vå" 
kvå'l, n, u'l, m. 

Hyld (Sambucus nigra), hyl, ma hylle- 
tre, n, Mk. hylle-blom, -bær', "te, n 
Hylde, én, hylle, f. (hille, sv. hylla), tvær- 

lag, n. Biden $., ifær i et Hjørne, 


Hylde — Hypotese. 


spjæld, nm iden, ©. paa Storfteus- 
mir, mantel, m. — Gl, n. man- 
tull (måttul), 3: Mappe. G. i et Stab, 
golv, n, pe ) n att $. Rar 
ko) le, f., skuffe, f. å n 
et S gavl, m. Jfr. Sæbbit. og 
med oyhøtet Kant paa Forfiden, gavl, 
m. Komme paa fin rette Q., *kome 
på rette hylla. 
Hyde, jfr, hylle (-te), 3: „vife Lal, 
Handle venlig”, er bylling, f. | 
lig Mobdtagelje"; . hylla, gjøre 
og gunftig); Cine sebiged og Tro 
FAG hol skap og truskap. i 
Hylde hylleste, f, ,, oftere” hyllest, fn 
„Ouni, Belvilie”, GL n. hollusta. | 
Jf. hylling, f, 3: „venlig Modtagelje". 
yle, ule(ar), B. B.; yle(ar), hyle Cte), | 
våle(ar), gl. n. vála, >: jamre fig; fkvåle, 


tute(ar), tjote («taut), skrike (-skrejk), | H; 


stor-5,, gråte, skryle Ge skræle (-te). 

pia ”skjule, dække til. 
ullife, helk(y), m. „ olik, hollik), 3 

ovedlin for Børn 
Syl fo'r, n. — flaske-f. (,Frem- 
med Form“), *foderal (fodrial), n. (gl. 

n. födr, sv. foder), >: Ravfel. (8 Fy 
Frugt-) $., hams, m.; (ifer Frugt ale) 
hjælm, m, (jfr. hjælmast, 5: bli moden), 
skålm(o), f., skålme, f; hus, n. (brille-, 
nåle-, navar-hus, jfr. snigel-, mak"-h.), 
hytte, f. (*tå-h. = *tå-lad), hætte, f., 
husk, m., hyltre f, hyse, fy ilåt n 
om-slag, vær, n. GÉ. Dele, mfl) ; 
(til Aniv, Sabel, — (d), £, slifd)re, f. 
for, n. $. med to Run, tvi-slire, 

— el. Hymenceus, ægteskaps-gud; 


— Inſekter af d. R.), åre-vin- 
gede. (netvingede). 
Øymne, — højsang; [hej-lovsang. 


rusen, salme-kænner, s.-historiker? 


fmmnoføgt, salme-kænskap; s.-historie; 
løy-prisning: (ved hellig sang, lovsang). 
yntnologiff, salme-historisk. 


pude (Pude at fidde paa), pute, f., stole- 
i bænke-pute, kådde(o), m. (gl. n. koddi, 
Qovedpude; sv. kudde), sæte, 1, 
orde. n. (hyende, »høgindee). Gl. n 
hægindi (av hæg, Befvem); sv. hyende. 
ers, jfr. fov: *ov-god, ov-fin, *ov- 
pp Jfr. super-: s.-fin, sklok. 
Gyperbol, overdrivelse, kraft-ord el. -ordlag, 
er overnordboer el. højnordboer 
(H.P. S.); også = særling, raring. 
Poræiff, overnordisk el. hejnordisk 
SED —— folkeskikken. 
ed overdreven kraft. é 
pperitum (Hypericum qvadrangulum og 


H. perforatum), *perikum, *pirkum, *e”|- 
kong; pirkum-brænnevin. 
gren overtallig. 
yjpertritit, for stræng dom, ov-strænghet 
(ov-menstring?), laste-syke (ikke dadlesyke), 
hårkløveri. 

Hyperkritiker, lastesyk, kunst- dommer, 
grætten el. ”grinot skenner?, hårkløver 
(som kunst- el. bok-dommer). Jfr. ritit, 

| stifter, 

J overfinhet, overdreven finhet. 


327 


ybpernorft, jfr. Super-. 

yperortobøg, overdreven el. altfor rettro- 
ende, blind-tr. 
>kulsviertroe. 
yperſtepticisme, overdreven tvilesyke. 
ypertrofi, for stor legems-fylle. 


Dv. $pperortobogi, jfr. 








Snypotel, 





aperats, overdreven pirrelighet, o. 

rhet (*sårlejk); ordsårhet, grættenhet. 

ypnum loreum, skog-måse, hus-måse(o); 

jælre, gjældre. (Gunnerus). 

| Bypoehæris maenlata, buk-øre (Dr. Seh.), 
gul'-børste (Sørens.), gris-ejre, svæve, 
skøt-blom(o). Også heste-, fante-, slåtte- 
blom, 

Hypokauſt, kæller-ovn (som sender opvar- 
met luft om i overliggende rum). 

Sypokondri, tung-sin(dighet), milt-syke 
— H. P. S.), tunge tanker, *tung- 

ynde (til *tunglynd?). Jie stag, M., 

Py (o) og levre-håg" i * brukes nok bare 
i egentl. mening. 

Hypofondriff, tungsindig; grætten, vanske- 
lig, sær. 

Øypokondrift, milt-syk, *tung-lynd, tung- 
sindig (person). 

Hypstrit, — hellig, skrømter? Sv. skrym- 
tare. Jfr. 

Sypomoflion(d)), våg-mat, underlag, hvile- 
punkt (under en løfte- el. vægt-stang). 
(under)-pant (i fast ejendom); 
— — antvord (H. D.). 


pe — — p 
Wrevior, panthaver (J. L.), omdr 
tore . 
— grunnet på pante-forskrivelse, 
pant-givende el. -havende, pant-. 

Sus anf, pantelåns-bank? pante-bank? 
landmans-bank (i Danmark). 
— antvorde (H.D.). GI. n. and- 
varða, 2: overlevere. H—ti (om Penge), 

utsat i (en fast ejendom). 
ypotelgjælb, pante- Foli J. L. 
hpotellgan, pante- 
ypotefsobligation, akter E q- L) 
p-brev, p.-forskrivning. 

Hypotennfen, stor- el, lang-siden (i en tre- 
kant). Jfr. Rateterne, 2: kortsiderne, 
små-s., retvinkel-siderne. 





Øypoiefe, eg. underlag, grunlag; grun- 


328 


sætning: forutsætning ; gisning, gætning, | 
sforklaringe, sforklaringse-måte, fristnad- 
lære (-mening), f. e. Darwins $. om ar- 
ternes oprinnelse; forslags-mening? (efter 


sv.) Det givne, mots. det, som først 
— bevises. Jfr. Formobning; Belin: 
ele. 


upotetif, sbetingete, tænkt, sat (jfr, »sæt, 
ate, alad os tænke ose), på vilkår; gættet, 
fortsat. 
Hyppe (Poteter), rauke, ar (røjkje), rejte, ar. 
Hyppig (t, häufig), tidt-gjængd 1 
abedre Sagen s , almen, — 
delig, ut-bred', sædvanlig, jævnlig, tiere 
tiest; *riv; rikelig. Jfr. (der) ær fult 
av; *ideleg @: jævnlig indtræffenbe, 
vite fornyet”), *stadig, *stedog, stændig, 
3: bebholbende. »Ideleg uro, strid, 
klager. »Mange; id. gångere(0). 
>mangejn ædeleg sosy T ED, 
pir rejnen være rive. Angels. rif (ry), 
tert Altfor hyppig Brut, si-bruk 
Av atidte, hyppigen, kunde ut- 


fæ: adj. tid, altså; tid — tidt — tide. | 


»Tid Iæsninge, stidt skifter, stide metere. 
Gl. n. har og tidr, tid ved siden av 
(neutr.) titt. — Øyppig(en), Mdv., tidt, 
oe jævnlig, SE idelege (jfr. Ide⸗ 
Sebe i ejn-, si. 
or hyr(dling (y h m., -gut, -jænte, f. 
g, heling, juring, kjuring), gjætar 
— Bg.), -gut, -jænte, gjæ(tjsle-gut, 
lg (gæsl), m. Gl. n. gæta, gl. 
d 


— gjæ(t)sle-kvæde, n. (?). 
mrdedreng, bu-svejn, m. Jfr. Hyrde. 
nrdefunbd, bu-hund, m. 

joik Å Hyrde- Pige, hyrding-jænte osv. 


Hyrd 
b Al 
Capela parayi 


yre, ag hyre, e, f., len, f. 
gie at (feie (st hyre (nt. hiten, 
eng. hire); jfr. *tinge, lejge (-de), *ste(de). 
refuff, vogn-man? (som lejger ut køre- 
pa JR Rub, 
mretjener, lei(gje-tjener, -*tenar.. 
jrevogn, *lejge-vogn. 
nå! *sjul 
yaje, ier (ikke [tysse; sv. hyssja); *sjue. 
ijſteri, moder-syke; tung-sin. 
Hyiteriff, moder-syk; tungsindig ; »krampe- 
agtige (senedråttig), f. Č. h. Latter. 
Hytte, hytte, f. (nyere Ord efter bet t 


Bursa Pastoris el. 
"J, *taske, t.-gras, svålu- 


Hütte”), bu(d), f. (fjæl-, sæter-, høj-b.); | 
(otur lidet us), hykje, f. ( oftere ud: 


hykkje«, av hok’, 2: Aflulfe, libet 
sær stue (H. Sch.), liten stue (H. 
W.) ehoelig $., sæte(e)-bud, f. (setu-). 


Jfr. | 


Hypotetisk — Hælde. 


sr meb — halv-tækkje(e), f. Jfr. 


s forsvare (en), værje. 
$. fig, "hytte seg, ta sig i halde 
seg, bærge seg, blætte seg (ar),  blættast. 
gttefad, fiske-kiste (?). 
æder, hejder (gl. n. heidr, sv. heder), 
m, ære, f, sømd, f. (gl. n. sæmd), 
væl-sæmd, f. lbjæbvant. GR re 
Noget, fom er til H., søme, f, ære 
(»d'er ikkje stor ære i dete}. Jfr. Pry- 
belje, Mk, hejders- (ære-) gåve, f, -tej- 
ken, -minne, -plag”, n. 
Hæderlig, *hejderleg, *ære-ful', *ærleg, 
verde! H. Sag, (ej) ære-sak. 


deleg(y). 
æderlød, *hejder-laus. 
æderåbevisning, *hejdring: 


å 


Derödag, *hejders-dag. 

æderåmand, (ejn) *ære man; jfr. fejn 

frægde (frægdar) man; en ærens man; 

| Jfr. Mand, Udmærtet. 
æderåplabå, ære-sæte, n. 

æbre, *hejdre, ære(ar). 

æfte, se Hefte 
æg (Pranas Padu), eg, m. Mk; hæggje- 
blom, -rose, -vise, m., -bær, -lauv. 

Hægte (i — hekte(ee), n. —— f. 2* 
næste(e), m Gl. n. nesti. 
par (*krok og rn Kian jer Å ⸗ 
ter, hekte-ring, m. Jf: Å Te Hage. 4 

Gæste, at, hekte(ee), „forbinde ved 
Hagter, Kroge”. 

Hel, 1. (t. Hede), levende gærde, busk, m 
run", m. (runne); %. (Seketrybbe), hæk”, 

| m. jones at være fremmed”); 8. (i 
Dur, t. Hede), rede (i buret, om kanari- 
fugler). 

Hæl, hæl, m. Mk, *hæl-bejn,-bækte), 3: 
Skjærhed i $. (paa Støvler), -bot, 2: 
Lap paa Strømpehel; -bete, 3: sætte 
hælbot på; -jam (paa Stotøi); -kappe, 
m., -stad (paa Strømper), -stykke (i Sto), 

Sælde, hal", n., halling, f. 

Holde (ligge ſtraat, ftaa ftjævt), Ble) 

fyære hal’, vejte (-te), lejde (-de), 1 
— pei, ar ae seg, 3: læne 

; så Siden alle seg (j 
med Hovedet, lute (-te), kure (-de), 
halle på hovudet; (ueg.) kure (-de), sture 

(de). Jfr. »få ejn kure, sfå ejn sture. 

>Det kjæm kur etter kjætee. Sv. kure, 

bære i Ro. Det hælder indad (om Land: 
flytte), "det kvælver i ar — , som haller 
så, at den ta'r in val at skjære. 

H. fvagt (gaa fraa på ualde å (de 

(sla — sladde), sla(d)ne, ar. Jer 

2: faa en fvagere Gælbning, blive uber 

Gældende, hal”; (om Mart), hal-lændt. Gl. 

n. hallr. Gældende faa, at ben ene 

| Ende ligger høiere end auden, 





Hældning — Hæs. 


hal'-fløjt. Isl. hall-feyttr. H. 

jekta dr kippe mettet, ar 
E Marl, hal — i, h-ræe, f; Å. 
, jfr . Sette i h. Still., 
— C h. bin , h. på hovudet, h. 

øget H., *hallen. Stærkt 

—— el”), er Svagt 
(om Jord), *hal'-ret; (f. € . om Sustag), 
Ha't (samme ord som lat, 5: boven; jfr. 
lat, Mbv., o: noget ftraanende el. hæl: 
— (om Bandets Bund ubfra Landet), 
-grun'(t) = *utgrun(t) (sv. lång- 
dn i), hældende (om Mari), fiå-lændt, 
grund (sla'en, slanen; sv.*sladar, slad), 
sla'k, *slag, *jang-slu' t, Flang-flå(t), *la't. 
Svagt ý. Plan, sla(dje, m. Jfr. Siran: 
fabe. 2. Hælde (Band), hallefar), slå 
(ut, i), kvælve (ut-or). Jfr. Gyde, Romme 
i ©. Bandet af, tære (-de). Jfr. 

Soi f, hal il 
d(njing, lejn, f, iy Dy s D. 
Se en Mendes). Mk. li(d), f Jfr. 
Štraaning- Balfe med fvag $., bal- 


get | (jure Tyvegoda), hæle(e), ar, gjejme 
føre(y) ejn. 
æler, hælar(e). >Ejn h. og ejn stælare(e). 
ælvt (Salvdbel), hælfte), fe Sv. hälft. 
»Hælfti av kværjos, Halvdel af hvert 
Slags. 
orragi, eg. blod-brud, 3: fræmbrud 
(H. P. 5); blod-flod — n. 
Hæmorraider, den gykd)ne åre; (blinde, 
h. coecæ), stakkere, den blinde gyldne åre. 
Hende (fe), hænde (e), h. seg, hændast, 
Fbære til, *hæppe, *hæppast, verte SN 
»Om det skulde verte guten nåkote(o 
Jfr. Træffe. Det fan bande 4. og iffe 
b, jfr. kan både hæppe og 
Å et feder 
— hænde, n., hænd, n, — 
n, hændskap, m., hænding, f H Git 
fælde), til-bur(: (d)ar(u”), m.pl., tildragelser. 
Ny H., jfr. Nyhed. 
Hændig (til Arbeide), *hændig, — 
Ffri-hændt, fnet-hændt, *væl-hændt. 


»det 


til no se Hang. 
— — hes har det i dansk-n. | 


rækken: hænge — hang — (hungen), 
invirkende: hænge — hængte — hængt. 
I *. (uvirk.) hange — (eg) hæng — hek’ 
(er), hænge(t) og hæng — hang — hunge’, 

invirk.) hængje — hængde — hængd. 
— n. likeså to te font. 
hanga — hékk — hanginn og hengja 
— hengde — hengd. 1 -dansk-n. har 
bægge rækker fiyt i hinannen, og det 
ikke alene i nutiden, men ofte også i de | 
to andre hoved-former, især dog i da- 
tiden, idet det ofte heter hatten hængte 
i stedet for hang, men på den andre side 


329 
: shan hattene, der det skulde 
het: əh. he G. (bingle, — i 


Klynge el. å nogen Mængde), Have. Gl. 
n. lafa, hænge, Dv. Hav på trær, $. 


peb, (lade, fæfte fig). llac), o (er, =), 
*ø, Fluve (dv. luv, n.), lave. Jfr- 

å vidlåde, ə: hænge beb. — 

ikkje le a: iffe fæfte fi 

Klæbe, P om gjerne vil 4. ved å. ae 

g fajt, *hængsam, *hængjen. Punit, 

vori noget H. faft, hænge, n $. ned 


(sie fig nedab), slape (-te), lape (-te)- 
lave (-de), slute (dv. slut, jfr. — 
Medbøtet). Jfr. lap-øjrd. >: fluføret, = 
lav⸗sird. H. med Læberne, *fipe,- 
*myle. Jfr. Flæbe. H. med Hovedet, 
hængje hovudet. 

Hænge, v. a. (bringe i hængende Still), 
hængje (-de). Lade h., hængje: h. ho- 
vudet, læpen(e); h. hænderne, 3: fibbe 
prlesløs. G. fig, strype seg (-te). 

pe hængje-bjerk, f. 
ængebynd, dye, f, hængje-dy, n, h- 
myr, f., søkkje, E. s-myr, -dye, -dike, 
-dy, n., dike, nm, d-myr; dæpel(e), Deg 


surpe, f. 

Hængentan, hænge-mån, f., falle-m., hængje-- 
faks, n. 
ængetræ, jfr. Dagdriver. 
ængel (noget fom hænger ned), hænge, ne 
ængning (Spbængelfe). hængsle, f. 
ængjel, hænge, n., *hængsle, f, hævel 
(e) m.; ; (bevægeligt Fæfte paa et Laag, 
en Dør el. besl” i SA i Dør, Binbu), 
gjænge, n, *gangj er. gång-jårn; 
også H. D:), ante I i Jfr. gjænge- 
enn 2: „beſtadiget i £., om Dør, Lang 
og besl.” 

Herd (t. Herd), åre, m., ild-sted, (dansk) 
arne; avl, m., smi"-avl, (dansk) esse. 
,Smede-Eåje". Molt: 

Hærde, trøjste (-c), — (uegentl.), 
*barke, *hærde. Jfr. Haarb erdes 
(bli faft, flært, om vorende Planter, 
pgjaa om W.jter, faa Kræfter, vore fig . 


færi), trene (ar). Eg. bli haard fom 
Tre, blive Tre. Hærdende, *hærdande. 
Hærdet, trena(d), treen, *hærd, *bar- 


ka(d), *gjenom-b.; (haarbfør), *in-barka'. 
Jfr. Trængtig. 
seede , hær(djing (hosting), f., hær(d)sle, f- 
æretifer, særtroende. Jfr. Sjætter. 
, *hær-førar, m. pvab ber fiubed), 
e(t bbe, borttage alt, hv er finde 
pl Se *rane, * KE jde (dv. snøjding, 
f. rå (panføre Krig), påføre ufred. Jfr. 
sider åg også hær-stævne. Molb, 
ærvært (Ødelæggelfe), *hærværk, 
œS (uftittet til at tale el. fun 


f 
Røften), *van-mælt, %mål-laus, bå's (gl. 


330 


n, håss); (uiar å Nøften), *råm ap Ti 
råmr, sv. ), rusten. — »Så-råm som 
ejn ramne. Blive h., ræmast. 

Hed B(8) (tanii), kom-stak („fom fætteå — 
for Laden“), I * ær hæs(e), hæsje(e), f. 
Stillads til at tørre Dø el. Korn paa”. 
Sv. hessja 

— tale (meget fort), gåse(0o). 

ed, hæse, f, ræme, f. (isl. ræma), 
ae $ 

Hæsje, hæsje, f. (hæs, f.). Jfr- $æ8(8). 
Til hæsjen hører *stut'-ved, d. e, lodret 
stående stænger, og lang-ved, d. e. van(d)- 

geni (e pabi id) el 
wålig (t. ich) *styg", Ffæ'l, motbyde- 

g, Tskryten ( (skrytleg), *styg”, stægleg, 
ANEA *ufjælg, ugodsleg (-skleg); 
*oræm (jfr. Grim), u-nåsleg, ljot (jet), 

*Hjøtleg, u-hamleg, hunde-, bikkje- (ejt 
h- el. b.-ver, n., -levnad, m.). Jir. 


Sthg. Roet b., *styg'leg, *stygvoren, | Hævn 


ljotvoren. Blive h., stygne, skrytne(ar), 
#ljotne Gjøre h., van-skape(ar). GAI 
Billebe, skræmsl, n., skræme, f. Jfr. 
Uglebillete. H. Figur, trol'-ham, - m. 
$. Lyb, ulyd, u Et Deg gge-læte, f. 
ulæte, f. H. Giittelje, jfr. deslighed. 
Stygt, noget, s g & n, styggjelse, n., | 
stygge-ting, n erjon, stygging, m.; 


n m., stygga, i. 
Sæbllghed, fjord jm, uskap, na van- 


skapnad, m., stæg", M stygdom, m., | 


— jt, f. Jfr. Modbydelig. 

Sævd (Ret til at beholde fom Eiendom), 
hævd, f. (»dej hæve fænget h. på dete); 
— iſcer til Jord"), fylgsl, f. 


ee. (verre fig Ret til at have el. 
bruge"), hævd på, hævde(ar); (folbe 
veblige), *hævde, hålde oppe, h. ved 


lag. 
Hævdelfe (Bedligeholbelje), hævding, f. 
æve, hævje, e (— hov — hovet el. havde 
— havt; gl. n. hefja — höf — hafit; 
sv. hiifva — hof — håfvit ), løfte, lyfte 
(e), yppe (ar, te), o: lette op, løfte; 
rejde (-de: »han rejdde næven åt mege); 

. Sygdom, Strid), gøre ende på; 

temme, Farve), gi styrke; 

øn), ta ut, t: imot p, hævje pengar 
(,maaffe nyere Brug"). $. et Garn 
til Banbjladen, hævle, ar. H. ar hæv- 
jast (rhan havdest på gangaren grå), 
stige (-stejg); (rage AE op), S hildnan, 
rom Ting, fom vife 
enb be ere”. Dyv. hilder, n., hildring, f. 
Jfr. Fata Morgana,  Hævet, havd, 
hoven(o). Syndredning til at hæve med, 
hævje-greje, 

-Hævelje tanieje i i ſyge Lemmer), tråte(o), 

m.(trøte, tråte; tråtå, gl.n, proti);trutning, f., 


Hæss — 





(Penge, | 


fo ftørre og pp | 


Hø. 


o: Dpfoulmen. Dy. tråte-vå'l(o), m., >: 
fangagtig do: pe Segemet, op- 

tommen Hævelje, f. fter et þaardi 
Slag. (Byrd), bålet * — bolde 
kaun, m, (kång), svål (o), jfr. Svulft, 

Byld; (Anube, fom Taner er Byld, men 
fom ille bryber ub), tur-værk, m.; blod- 


tråte. å med underløbet Blvd, blod- 
kyle, f $. i Paloti, kusme, f., kin" 
taske, f. £$, i Sjødet, kva 


pan Legemet efter Stød el. Era, kah, 

m. (kule, f); kyle, f., huv, m. 

Saar (Rojen), ro's, f. H. med Kunder 

(jfr. Sane) i Heſtens Fødder, kjeli 

Ga jølte), n + Hjalt, 9: Spat 

med *kjelt ſiges at bere eie 
eller kjølte-bejns'. H. i Yveret. me 
palalo) f. (-bölu). Jfr. Betænbdelfe, 
Byld. Angribes af H., trutne. 
$Hovne, Svulme, Bulne, 
, hæmn, m., hæmd, f. Eg. hæmnå 

Gl. n, hefnd. Šv. hämd. 

| Øævne, hæmne, e (hæmde — hæmt). GL 
n: hefna. Sv. hämna. $. fig pi fin 
Harme, *hæmne harmen sin. 

— hæmnar, m. 
ævngjerrig, hæmn-gjerog (gi), - 
hæmnesam. 

Hæbning, hav, n, hærjing, fa 9: søt 
nin (Landetö, Kviftend), stig(njing 
(Dpdragning, — faafom af Fijter er) 
hav, n. 

Sævnplaner, hæmne-råd, f. 

Gp, hej, n Fint u, *ul-h; (fort 
fmaat), små-hej, stut'-h.; (fort), Hang-h 
Smuldret $., høj-mug' H. L.), fhej 
må(d) (o), na, -fræ, n. Byrbe 5., høj 
byr(d), £. Favn fuld. $., høj-fang, n 
-fangan, n., -fængje, f. Haandfuld H. 
jfr. Hoviſt. Lag af G., udbredt for a 
tørres, hej-brej(d)e, f.s "flæk", m., -rækje 
fi kver n., kværvel, m., kværvle, f 
(høj-). $. af gjødet Eng, tø(dJe-høj, n. 
«for, n. Sv. * taduhö. Ladebrceudi $, 
sta(d)e-brænt h. Nyflanet $., rå-hej 
ljo, f.,1.-høj, n, Jfr. ljo-rake, 3: famt 
og udjævne Hi be) til Tørring. Sam 
menpattet H. i en Lade, hej stalde 
3 stål, n, -stabbe, m., -kagge, m 

9. og Galm I fammen fom Foder, lo(d) 
H. ind, *heje, bærge h 
Dv. er fo hej-bærgning, fi Fa 
$. fammenraget, få hej iså't, sæte (te) 
te, 3: jætte *såte. Dv. pr 
Gjøre ©. (,fprebe, rive, ftælfe $ 5 
høje(ar), e høj. Dert, hejar, m. 
hejing, © Bende kå. Dv. kåing 
2: Høvending. Jor LS. (god, baar 
lig), hej-jord (god, låk, klen), hej-land 
«bol, «lænde, n. 


Høbunke — Høibjertet. 


— ban Marken, såte, f. (gl. — 
sv. såte, m.); Gedynge), — 

røde (true), hytte, ar (hete, hote). Gln. 
håta, sv. hota. 


fig (t. — oe (ærig), *fin, *ty 


O. Vig), *tægleg. ægilegr, 
per 5: one EE Brig. gd 
alant. Meget h., *smiten. Jfr. Ind⸗ 
fmigrenbe. 
side (t Höflidkeit), æruge, m., 
varde (y), f. 
ppføder, Hojo), f Blottet for £., 
Fhejlaus. Mangel paa &., hejlejse, f. 
soler ii vek Høtdy, 
søg, *ha H. over H., sd'er hauk 
øver rd 
søgaffel, ne , tjuge, f., sule, £ 
søgenurt — Pilosella), svæve, 


små-s., *sove-blom (,bisfe Blomfter [uffe 
fig om Aftenen” fom ae Søvn), *saue- 
blom, mus-øjre, *gri H. murorum), 
— stors., ilden, m.). Jfr. Bol- 
verleie. 

— gård-kirke. A. D. Jerg., H. D. 


en, baug; m.; (Bakke, fenig og ujævn | 
m. Flad, Jen H. 


— ee 

av $., ho'l(oo), m, 9: 
og — 
liggende Flade. Liben H 
(rølt), håv(o), n Stor $., 
Stenet H., hause, m. 


kol, m. 


pi ir" "høg, ,fjælben" håg. Dv. | 


høgre, høgst »*H.t tal, h. pris, h. 
æres. Def er paa h. Tid, »dæ =" på 
høge" tide. Gaa (En) en h. Gang, 
*gange ejn heg gang. &., også raust-: 
raust-lænda(d), 2: bh. i Sænderne, jfr. 
r.-nasa(d), 2: Frumnæfet. Hoit anlagt 
(Zæntning, Lærdom, Fremftilling), *heg. 
Tale, Iæfe h., snakke, læse høgt, i høgt 
Cpi høgt, 2: i høgd). Bære meget h. 
række op or graset, mots. kome bort i 
g $. — med ý. R., *heg- 
rat SB: 
m ERE — granne t. Qeranne 
ilten) $. heg sjø, 
— ride 4 Mand * — 5 
3 Mand h., i ka 3 rækker. Blive høi- 
ere, “hegne. - Dv. hegning, >: Stigning. 
Mk. høg, 9: 
har gåt av bruk i * ‘på grun av villedende 
likhet med heg, 2: høi, så nær som i 
Sætersdalen samt i ‘hegre hand: og en- 
delig i enkelte sammensætn., som *hegleg, 
3: magelig, høgfer, 9: fpaljærdig, heg- 
vint, 3: letvindt (Jord), [et at byrte. 
Mk. *heg-aldrad, >: meget gammel, 
-barda(d) ars -bala), 3: bøiborbet, 
ard prie Sider (Baad, Færge), også 
h.-borda'; — = h-føt, 3: — 
fobet (benet), 2. mægtig; -bord, 3: 


tør | 
ger, i Myr el. paa lavt | 
$. rålt(o), m. | 


Stemme, heg, gran”, fin røst, | 


let, nbefvem”, magelig, | 





331 


det nærmeft Høifædet (i ep re 
bet er flere Bord); -bords-enden 
Ende af Stueborbet, fom er På 
Hpijæbet; -båren(o) i høgd, hø hogh 
maid), 3: bøilaftet (beg-færmå), 
Fartøi med Ladning, fom rager høit oa: 
-færd, 9: at leve høit; -fjæl, -fjælla(d) 
(fæle), hej"; >: Bølttiggende Fjeld mrs 
-hjartad, 3: bebjærtet; haginde (hegjende, 
hejend), 2: Synde, ude ar høg, 3: 
betvem); -land, -tænde, n., Høiland; 
høglejk, m., 5: Høide, Søand] -lændt, 
høitliggende; -livad, 9: ftormavet; 
Jod = høgmål, -mæle, 9: 1. høirøftet 
Snat, 2. almind. el. offentl. Omtale; 
-lærd, meget lærd; -modast, også heg- 
— seg (sv. högmodas), 2: bryfte fig, 
— fig; — DL —— 
pirøftet; hegne, forhøied; forhøie 
(sbedre: hegra, VA korig, Forhøielje, 
Stigning; hegra, f., o: Høiren, h. Haand; 
høgre, >: forhøie (men libet kena lige: 
fom høgja, er); heg-raud, bpirøt, 
— -rejst 2: med høt Reisning 
ggja(d); -sæte, 2: Høijade; 
ØRE ftiltet, i ftor Anſeelſe — 
(om Søen) ftanende bøit; -slaga(d), 9 
høiborbet, om Baade med byit „Slag“; 
-slætte (-slåtte), n., 9: høitliggende Field: 
mar! at flaa p i; hegstdags-lejte, n.; 
høgsta, f., 3: ben førfte Del; heg-ståvelø), 
jfr. Sal; -somar(u), o: Mibfommer; 
Zsvallande, ə: bøirøftet; -tid, -tide, gjøre 
meget Bæfen af, -tidleg; -værdig; -vest; 
-verd(y). 


Høibordet (Vaat), heg-slaga”. Jfr. høg- 
barda’, stor-berdiy). 
Søibryftet, raust-bringa(d). Av raust, n., 


2: Ta gle) 
— hegsæt-bænk, m. 
fre, høgd, f.: (hoit Punti), hegd, f; 
(af en opftablet Gob), op-bord(u), m. 
(obbor, u), op-bærsle, f. »Dæ vart ejn 
stor'e opb.«; >: en ftor Halmmængbe. 
$ yan en Bjergryg, hø, £ Omringet 
f 6—r, in-kvælvd, -kvævd. Jfr. Inde⸗ 
uttet. Sted, omringet af $., in- 
sef (Bj), hogst, å hø 
pte Å øgst, 1 to. Mk. 
rpm lage, 3: — Pra Mk. — 
høgst å dag, 2: mibt paa D.; h. å når, 
somar, h. å vetter. Jfr. høgst-dags, 
fed Anfeelje i Sam- 
pihjed, d, £; (Rang, eelfe i ž 
"ey tegt : køer — op i høgdie. 
g 


Kongel bå-tign. Lm 
pe ertet, *hug-stor, *raust, gåvogfø); 
[mobig, ”Vialpjom), +mandomsam, 
—— *mandoms-. »Ejn mandoms 
mane, »ej m. konee, Høeghjarta i * ær 
= bebjærtet. 


332 


Spiloft, — op-ståve(o), f., heg-s., 
sits Dag (ved), hapt å dag. 


gimegfe, heg-mæsse, f. 
gimod Å *hug- stor, *heg-tænkt. Heg- 
modig ær i * 1. meget mobig, briftig, 
tjet, p hovmodig, ftolt, Se Høibjertet. 
pire, *hegre (mots. *vinstre). H. Gaand, 
—— f.; *retta, rette-handi ; gr 
pirygget, heg- — eget h, 
ryl-vaksen aaia h Pi med 
SE Lænder, ed, 
Høifindet (nobel), *ærog; *gjæv, "hug-stor, 
øijlette (ubeboet Fjælbmark), hej(d), f. 
pijt (Abv., om Grad), svært, fælt, *ov-, 
*ovende, *overs, *ovlege, oversleg(e), 
*framifrå, 3: overmåte, særdeles. føteft 
dærimot (om sted) heter *høgst. Jfr. 
Øvermaade, Øverorbentlig. 
piftammet, høg-lægga. 
pitid, helg, f., stor-h., høgtid, f. 


pitbelig høgtidleg. Meget h., *ov-hej- | 


gøitidelighed, væl-sæmd, f. Jfr. Fefiligheb. 
Hoitidsdragt, helge-plag”, n., vælsæmde- 
plag. (Plag ær dog bare det enkelte 
klædningsstykke). Mk. buna(d), m 
pitravende (føulftig), *traten ej, stor- 
kode de (Lm,), — pekte ac s 
Stil, *blære-stil (Vinje); kling-klang. 
Gritjirebende, *stor-tænkt, *hug-stor, 
— *høg sjø, flod-mund (eg, flod- 


Pr (t. Höker), *små-handlar, *smer-h. 
(Lm.), fejte-vare-h.? el. bare handlar? 
(når — oplyser). Mk. hand- 
lende N. 
øferagtig, ener. Lm. 
pni pe, hej-våndel(o), m. Jfr. Høvift. 

øl (Byt, Dam; i Bunden af Bat, Ely), 
hel. m Gl. n. bylr. Sv. og d. * 
— one $., hølje(y). Fuld 
af H. ljot{ 

plade, bejle, £ 3 -hus, -bu, f., 7 mO, 
D., -skj øladning, hej-farm 

g-e, (ljå, m 
ile, se Suite. 
øfoft, lidet, hej-træv(e), n. 
pieg, Bøj-las. 
pne, trappe, høne, f. Jfr. Hane, tup". 
Høne, Høns, i * likeså (*hene, *hens). 


Gl. n hæns, sv. höns. Stang, fom 
png (el. anbre Fugle) hvile ors om 
atten, vagl, m. og n. (vagle). Jfr. 


vagle(ar) seg, 2: fætte fig til Svile; om 


Fugle, Vagl-ås, m., fort Zværbjælfe | 
nber Taget. Mk, høns-æg, hense-hus, 
se 


mi Yhanse (t. hånfen, holl- hansen). 
øn * (Cornus svecica,) skrubbe, f. 














Høiloft — Høslæt. 


skrub-bær jærrin; b, *svin-skrui 
— *kj — 


Hønjehøg, — m. 
Opening (Bønfelag, o: -gæstebud), han 
l. hanze, t. Hanſe. Selskap = 
— udk får Shans av en ny kammera 
Jfr. Rammerat, nå. 
Sør (£in, — hår' (0), m. (gl. - 


hörr), "lin (,fom og er — 
— — ss — 

er, d Prager. rfet 
hårren(o). s 


ørbar, jfr. erlig. 

pre, højre (-de), lyde (-de); (være Ti 
hører veb), Iyſd)e, f. e, 1. messe, 1. prejke 
&. efter, hejre etter, Åt. H. lasede hej: 
åt, lyde på (præken). Samme ord so: 
lyde = adlyde. Gl. n. hlýða Tilfce 
dig lomme til at h. pan, kome t 
— (lynnas). A 9 ilde, få ill» 


læte, © Søge at h., lyde (-de). JE 
Lytte. Saa langt fom man fan h 
høre-vidde. H. D. Jfr. bære-, række- 


skud-, syns-vidde. Gom hører god» 
gran"-højrd, *let-h., gran'-her (H. Di 
dr — flarp Horelſe; lyd-hør. Molt 
Det var faa, efter hvad man Tund 
þ., *det var så hejrande. &, til (vet 
tomme), *hejre til, Iuefar). lus 
ie" den gar'ene. $. il, 
til. Hører SE i* — tilhører; hen 
hører til. —— ber, "være — 
dær. ” Rabe fig fig 3. (funne fljønnes), he: 
rast. »Det højrest, kvar han hæve vore(t)- 
Værd at h., *hejrande, Høre op, *hald 


op; falle bort, stanse, trjote (-traut). € 
jammen, *høve (væl) i hop. Jfr. Df 
høre (aufhören), 

ørelje, højrsle, f., hejrsl, f. 

pret, hajring, f. 

ve von H., av omtale. Jf 


Rygte. 
ører (Tilh.), hejrar, m. 
grig R börig), lydog (-ig, -den). 
*hejrsam, 2: ,hørfom, opmært[.” 

m. Øørlig, højrleg. G. — Afftand (f. E 
Rotte), *lyd, *lyd-bær. 
priom (,195ig, ablybende"), se Sørig. 
— i Baben), bro't(u), m. (bret 
bråt, o "| 

Saiten (paa tolæft), husk, m. Sv. hysk 
hösk. 

Gøjlæt, slår, m., slåtte, f. (slætte). Gl, n 
heyslåttr, sv. slåtter. Gafletten, sonani 
vinna, slåtten (slåtta), slåt-ånni(ø), høj-å. 
«vinna. Mk. slåtte, f, 2: „Mari, hvo 
man flaar p"; slåtte-blom, m, 2 
pen jom — ved Høflætten: 

ynbelſe; -bu(d), £, >: Høbod paa er 
pe deg — Græœsmark; -dåg"|0). f. 
Dug, fom letter Søflætten; *slåtte-folk 


Mk 


Høst — Iagttage. 333 


; -laut, E, >: liden Dal el. Hul- pe å Sage at træffe Hø med i Laden" 
g med god Græsmart; -lænde, n.,| _ (p3 fra *hej-sta'en). Jfr. Kornla 
9: slåtte-mark, f.; -mål, nm, 9: Gng: — — m., garn ANN 
— ee ubjør 8 Stænger r Længde de hejtærre, 3: arbeide tirs 
be (*stång = 6 Alen og 1 Haand⸗ AE 
Hr små Ka f. = 4 slåttemål (jfr. — — for Kjør, opføgt par 
Maal Bondi Ses Ge 2: Engjtrimmel; 29); høj-lå m. 
-ver, n.j -øl, n., 3: Gilde, Gjæftebud ved Gro ing, herding m. (båvding, 0), hærre, 


Søflatiens Slutning. «man. Tjeneftemand emand Gøtgeven) hos 
haust, m. Mk. % haust, — h., Š» Bree le) i a ). GL n. hot 
*i førre h.; *til haustes, "i h., ae kjæm. 

Mk. haust-beite, n, bë ——— == z - sved “Ro, Dre, Kalv), naut, n.; stor-fe, n. 
bilk, = h.-sida; -bær (Ko), pvedåmand, *havsman (»for hovudsman, 


Di hbær ku; fiske, nm; Aaum; — på fiskerbåte); høvding (>hovdinge). 
(0), > hugget om $.; let, Øøft:| Mk. #skjæv, efter fr. chef. 
fare; Fine, 3: $.-maaned; -h.-næm, | Høviff, hej-dår(0), m., -tap", m., -våndel 
«og Sord, fom faar tidlig 9.7 -plegje,| (o), m. (vandel, vendul, valle), hålge/0o), 
pigie om 6.; -sæter; -tal, p | m. Sv, % hälge; halje; vandel, våndel. 
på h.-talete, 2: ub pan 9); -ver;| Danne H.r, våndle (0) (vandle), hålge 
— >: plpie el. fade om $.; -vinna (o), ar? 
Haviſt (Adj.), *sameleg, *sømeleg, *fin, 
øttatet, høstål (B. B.), høj-stå'l, n., h.-| *folkeleg, *høvisk (gl. tysk höviseh, 
sta(d)e, m., -stabbe, m., -kagge, m. Stor höfsch ; te hübſch). med folkeskik (jfr. 
$. paa Marken, stak', m., hej-s., kur, å folkevis). Gl. n. hæverskr. Jfr. 
H.ien affidesliggende Eng, vætter- pre Bekvem, Gøflig. Se og u. 
hærs(e (vinterhæs), f, hej-bo'l, n, 3:| $of ovenfor. 
Høftaf i Utmarken. Døitat før en Nat, | Havl, hevel(y), m., låkar, o (ijær om gang: 
såte, — sæte), Gætte Saate, sæte (-te), | bøvl). Sr. hyfvel. $. før ta Berjener, 








site, f i såt, Dy. sæting, É oks-hevel (okse), tvimænnings-h. 
økarbeide (Jnbhøftning), haustin’ (0), £,| hevel-bænk, m., -skaft, n, ERTE 
vinne, Ê, lofd)ing) £, av-l. -stok', m.; ; høvels-tån'(o), f. 1 2: Tand. 


feenbe), hauste(ar); (v. a. in peie), polen, «ling, høvling, f. 
— — Je bergen), lo(d)e(ar), av- | øvlipnan, kurle-spo'n, m., høvel-flis, f., 
L:4 |  kaure, m, låkar(o)-spon, m. Sv. * kåra, 
ilig, — 


Tvege, 3: Itand: Træftylke at P eb 
——— — — (kue) Søvitan in dte 10 
højfyk,m. Jfr, høj-krok, m., >: vipis | Gaule, høj-mejs, m. 


(v. n., lide mob Søften; fan fé pftligt Sei hevle(y), ar; skjote (-skaut). 


I. 


= (Præp.). I + næsten aldeles som idansk-| bags, *om laurdag. Jfr, at fremtid også 
norsken. Mk. dog: fi sættes — bruker om, ikke på. Sammenhænget 
med neb, pp, ub, til "ni, *pi, #ti, 2:| viser, om det menes fortid el. fræmtid. 
ned-i, op-i, ut-i. Likeså brukes det som | »>Han var hær Yom søndag og kjæm at" 
forstavelse for „îi en við Grab, noget, om onsdage (3: „paa Dnödag*). Likeså 
lidt”: i-blå, 3: blaaagtig; i-brå'en, 9:|- i svensk. 

{ibt fmeltet; igri, i-gren, igul (jfr. | J (Øron.), i* = *de (di), f. til du. 4 
agtig). *I sættes iblant uten styrelse og | og de brukes og for du som mere høflig 
har da større tyngde. aD'er ikkje mejr| tiltale. Dv. (at) *ie (die) ejn, 3: sige 
č komete (o: fommet deri), Låst inkje| *I, sige Yde i stedet — >: butte, 
å være (o: labe, fom om ber bar intet i| sige du. »Han *ia' 

bet), Aften, I Aftes, se Aften. JLør- Jagitage (lægge Merle iD, gå gi (dde), 


334 


M. T 


Jagitagelie, *mærkna(d), m., røjnsle, f., | Jbel, "bare, *rejn, *ejnarld) (; 


gåing (gåning, m.), gåel 
agttager, tilhøjrar, m. 
Juli (i alle F.), Fi visse. Jfr. Silfert. 
aner (Gaugianer), jfr. -er el. -ing. Grundt- 
— el. Gr.—ging. Ellers -ven, -man: 
re Thrane-man. 
—— iben-træ. Flere danske. 
eregue, regne med, medregne, rekne(ee), 
ar. »Eg reknar "ikkje dettar. JG 
(influfive), medregnet. 
bident, sammesteds. 
ig, nil-hejre (fugl av storkeslægten). 


Ne — Il ⸗. Ichneumon, Ichthhophag 


pe »forestilling« ; mønster-tanke 
(Lm.), høj-tanke (H. P. S. ); grun-tanke; 
lys-tanke (H. D.), livs-t. (H. D.), hu(g)- 


se, n 


syn. Lm. r I. "grille, fọ delvis 
verse Jfr. Fix og Grille. 326 og 
irfelighed, jfr. drøm og dåd, drøm og 


virkelighet. 

deal, et, menster-billed,| hej- el. tanke- 
Paea (H. P. 5.). dealer, syner, store 

» forbilleder, avguder. 

rent, sel, ⸗alſt, tanke-, menster- (m.-gyl 
dig, m.-værdig), menstelig, ful-endt; 
fulkommen, overjordisk, —oversanselig, 
er (L. Kofod, d. Folkekal. 


1871). J Sfjømheb, ful'-endt fagerhet 
el. finlejk; gude-, engle-fægre(e), fu 
*makelaus, over , «menneskelig fager- 


het, fægre, finlejk. Y. Stat, menster- 
rike? -samfund? 9: Berden, menster-v.? 
oversanselig, overvirkelig v.? 

Idealiſere, fræmstille som mønster, adle: 
*hævje? *høgre (3: opheje), fulkommen- 
gøre (i tanken næmlig), åndelig-gøre, 
Binefar), 3: forfine; pynte; sælde og 
skire (Lm.), op-klåre. Lm. J—ende, 
opklårande. Lm. 

Idealiſer ing, ful-kommen-gering, åndig- 
gering? (-else). Jfr. Jbealifere. 

Jbenliéme, uvirkelighets-lære el. -tro (om, 
at de sanselige ting ikke ær virkelige; 
om, åt til begreperne svarer ingen san 
virkelighet). 

Idealiſt, monster-tænkjande (Lm.), m.- 
ven?; (i bhøilefte] Grad), jfr. himmel- 
stormer; drømmer, tul’, Jfr. Sværmer, 
Fantaft. 

Sbenlitet, menster-gyldighet, over-virkeli 
het, over-sanselighet, finhet, finlejk, m. S, 
himmel-stræv? (mots, matstræv el. mam- 
mons-tjeneste, , Materialigme" m. m.). 

Joé-Asfociatiou (, Jbeforbindelje*), tanke- 
sambånd, -sammenhæng. 

Ideel, se Ideal. 





Iagttagelse — Idiokrasi. 
gå — gå til. S—enbe,. flarpt, Eleg, | Fhetreba, tanke-ring. Lm. 


Jfr. Sbe c 
(gl. meiner) 
enfelt, fimpel, oprigti kli 
bær (€). — ai, skr, åk »Bær 


klåre sanden=. Jfr. Lutter, Gries 
Jöelig (vedvarende), *ideleg (»id. ur 
klager; smange id. gångers, o; gl. 
idulegr), jævnlig, stadig, vedvarend 
uavbrut, æveleg, ævensleg, ævår(d)sle 
(0), si- (si-regne, si-renne, si-drju 
»Ej æv, lejer, >: en —— 


Bevægelje (Slid og Slæb), bråkin: 
f. 3b. efværinger, gnå"l, n, gm 
ling, f. Jfr. Dverhæn 


L 
siling, f Jir. Uopbørlig. belig(en 
Ubo., *idelege, altid, ejn-, si-, i, nild) 
naud-,… Således *ejn-våle, >: tube dell: 
ejn-skrikke, 3: ibel. hoppe, ejn-værkj. 
«gråte, -svide, -klæje. — Si-regne, si» -målog 

fnattefalig; si-renne, si-risse (Faar 
kyllin ing), si-sinna", si-våt. — I-længjas 
Gore ftabig Rængfel", i-læjande, fom I: 
ibefig: Ni-bedjeli),  ni-stire, —mi-; 
Naud-bedje, -lokke, -stire, -gråte. Jf 
Rophertig Også: tråt. Jfr. Bedholdend 
Bande idelig, tur- = na 
Gjentage id., tyggje op-atter. er 
Dverhænge. Træbe id. (trampe), trec 
(-de), trakke(ar), tråkkefø). 
dem, det samme, et og dets. 
idem, det samme og det s. 
Jtentidem, alt imellem, oftere; »ret, sos 
det ere. 
Jdentificere, gore til et (med), slå sammen 
dentififation å sammen-smælting (av fle 
til et), samling; sammen-blanding. 
Qödentifl, ens, sams, 3: den (det) samm 
(som), enstydig (med). J. med, samme 
fallende med? Dette er id. med, d 
er det samme som, fallerj sammen me: 
er ét med. De ere ib, de ær d 
samme, de samme (ens), de dække hi 
annen. 
Identitet, enshet, væsens-enhet, samsh 
— -), ejnskap, m? (0: Enhed, Si 
eb“). Kouſtatere Ens J. få slåt fas 
få godtgjort, at han er den el. den (de 
rette, den, man trodde han, var). 
Ideolog (jfr. Metafbfifer), en tankens mar 
tanke-skuer (H. P. $.); også drømme! 
tul, m. Jfr. Sværmer; Upraltiſt. 
Ideologi, grun-lærdom fon „Erkjendelſenẽ 
— metafysik), højtanke-lære (E 
P-S» i livet uduelig lærdom, hjærn 


ge Saed di. 
betmindfte, *minst, Xi minsto. 
minst ejt hundrade. 


Qbivfrafi, natur-egenhet (ved menneskes e 


Idem pe 


>Det v 


Idiokratisk — Ihjæl. 


dyn logem), særegenhet, ejendommelig: 


Øv Nor natur-egen, legemsegen? ejen- 
dommelig, sær-egen. 

Siom, sær-mål, landskaps-mål, *målføre, | 
bygdemål, mållydske, f, mål-grejn, m., 
”mål-egenhet (i ord, ordlag, uttale) (H. 
D.); særegenhet, egenskap, ejendomme- 
io (især vedkomm. et lands mål, tunge- 

fr. Dialekt og Sprog. 

pen 7 mål-egen (egen for et tunge- 

mål). 


sbinpati, sær-sykdom (særskilt vedrørende 
en enkelt legemsdel); stærk drift til el. 
motbydelighet for (noget), sær-lyst el. 
-ulyst? 

— åndelig særhet (Fr. Krebs), 

ånds-særhet ? særegenhet (i sjæl el. legeme), 

særlyst el. ulyst (til noget.vist), natur- 
egenhet; særlyst el. sær-ulyst. H. P. 8. 

Fdiofyntratiff, særegen (for en personlig). 

Kbit, stusse, m., byt(tling, m., gap, m., 
tomskolt, m., ket-hode, +10(r)ske-hovud, 
to(r)sk, m., tomsing(u), m., tosse, halv-t., 
tusse, m., naut, n, fe, i. ©: fæ), fæ 
hode, tul', m., tulling, m,, sinke (sejnke, | 
fær = Forfinkelie), ånds-krøpling (H. 
D.), åndssvak (pers.), få få-vetrng(, m 

Jfr. Fjante, Dumrian. (Fjol”, n., fjol. 
ling, f. ær Svitighed, Fjaö). Idiot ær 
og = enskilt man, əprivatmane; almues- 
man. 

Kdioti, Ere ) n., tulleskap, m., fjollet- 
hed (H. D.). fr. Fbiotifl. 

Fdiotiſt, *stnssen, tullot, tomsen(u), *tus- 

len, *tullen, fjollet (H. D.), tosket (dum 
ær hær tysk), halv-tosset, *h.-tullad, 


h.-gal, *nauten, *få-vis, -vetog, ånds-slev | 


(H. D.), svaksindig. Jfr. Fjantet, S£øv. 
biotisme, mål-egenhet, eget målbruk, 
målfælle, n., *målføre, *mål-mærke, n., 
mål-lydske, 
xbiotfføle, I Miafeit, skole for åndskrep- 
linger — D.), åndssvageskole (Nørrebro, 
Bakkehuset i Kjebenh., bægge for barn 
av samme slag). 
KDL, avgud, avguds-billed. 
gbolgiri, avguds- el. billed-dyrkelse. 
Kbræt, legems-øvelse, id-trot (Lm., gl. n. 
fhrött), gærning, adfærd el. opførsel 
(Molb.); virksomhet, »flite (Molb.), id, 
È, ild)n, £. Jir. Sport, Gymnaftil. 
pb(ejvand, Tie, f. (for ide), ævjele), fa 
-æ., atter-renne, f., atter-bære, f. 
Tir. Hvirvellſtrom), Bagrem, 
oyl, landligt kvæde, gjæ(t)sle-k. (3 Hyrde⸗ 
t), jæter-sang (O. V.), sæter-vise (O. 
V.); landlivs-billed, -skildring, Jfr- folke- 
Ie eteris (1 od elr før). 
— — J., hjonleg hus-hugnad. 
an, 








landlig-, landlivs-, folkelivs-. 
3 
sy — fjorgamle poteter. 
— Fførre(y) året, fer' ret, fi fer års. 
i før-aftan. Se Forgaars. 
ti færd, 3: åpning på klær, støvler), 
eld: opal aften, stan i ielai SME 
igulkjær(e), n. (julkjær, il'kjær, ul'kjær), 
(avil ikkje kome der oftare«); (tilbage i 
tere); (tilbage, efter), Fatter: (ssitje alter, 
(gaem vederlag, gengæld. 
Fynsbel, (agemene), 
Jquominigö, van-ærende, skammelig, ned- 


335 
Ioynift, landleg (Lm.); enfoldig, uskyldig; 
ald, i fal. „Nyere Udtryk“, om, dærsom, 
jor e pe Har), "i fjor. Dv. *fjor- 
el, *fjors-: fj — høj el. fjors- 
flæng, *i — om hinannen, uten val(g), 
uten pia n, på ejt #m's. Fleng, mi, 
— ift. Rus, n, Stump, Stumpe- 
rgnarg, både re *føordagen, Fi 
. førre natti = *i før'nat, 
7 — til iforgaars. *I før-morgon, 
ginting #ifylling. 

8; =ha(ve) på seg, *klæ på s, 
Hate på s., "fare i (mots. *fare or; dv. 
pr i (sskjurta hær alli vori kome ie). 

f. fig i Haft, kaste på se — 

Igaar, rn Hoi Ja 

ten, Diorgenen før ignar (i Gaarmorgeö), 

*jgår-nat, igår-morgon i: å 
Jaeltjær (Sp — Sø-Bindfvin, Echinus), 

is-kjær, kr le(o), m., kjærring-b. 
Bajen, Fop-atter, *at' (sjeg naar den nok 

at'r, H. L.; jfr. Op og Paany), *oftare 

forrige Stilling), igjen, *atter; (til), 

fatter, *igjen (luke atter, late igjen døri); 

(tilovers), *atter (»hær ær ikkje stort at- 

sætje, gløjme a. kome, vende a.; finne, 

sjå a.», »drive, fjuke, frjose a.e). Golde 

igjen, halde atter. 

gle (Hirudo), igle, m; En annen igle ær 

mar-, hest- el, rås(o)-iglen (som aldrig 

blir Tar). 

uædel, lav (låg), 

stygft). 

værdigende, æreløs. 

guorabef, unedig at vite. 

guoran(tjg, uvitenhet, 


vankundighet; 
uduelighet. Meyer. 

Jgnoraut, få-kunnig (pers, Lm.), van- 
kundig el. uvitende; sinke, stakkar (i 
kunskapsvejen), efterligger. 

Jauorere over-se, låst ikkje sjå (Lm.); ikke 
vite, ikke ville vite. 

Igt (blandt ben danfle Almue), *ikt, led-(i)- 
værk, L-sot. Jfr. Gigt. 

9 (t 36), nej I å nej! 
jæl, ihæl(e): valia, frjose, ete seg, læ 
seg ihæl. Jfr. hæl- færd, -hunger, -maur, 
-orar, -søt, -vete(i), n; hæl- -fråsen (0), 
-slægen(e). 





336 


+i hug: komme i hug. 
ænbehjaver (Defidder), — mm, 
enmon (di), farao-rotte. 
tones, avbildinger (112), billed(er). 
Stonifi, i legems-sterrelse (billed næmlig). 
— billed-ven (som lægger sig efter 
eje billed(er). 
oyfonottaft, billed-bryter, -stormer, -knuser, 
(-knækker). 
Dremani billed-strid. 
Tonomani, billed-sot el. galskap, svær 
lyst til billeder, malerier. 
JMtyofag Ichthy⸗ fisk-æter. 
Hyografi, skildring av fiskene (f.-skildr.?). 
fyofolla, fiske-lim. 
Sityolog, fiske-kænner. 
pfjaur, fiske-fjorfetle (Lm.), fisk-øglen. 
L(t. Gile), drevi'), n, hast, f, brå. 
brålejk, m., bråskap, m., bråe, m., kvast, 
m, fe m, kut, m, kuting, f., skun- 
ding, f. Jfr. Haftighed, Skyndſomhed. 
(bud, SEM n. (Lm.), snar-bud. 
In, eld (f. eldar), m.; ljos; (fom bar 
mende), værme (varme, verme, værmåe), 


inne-h. 


m.; fyr, m. „Oeit om en ftor J, et 
Baal”. — skyr korkje vatn elder 
væmmes, er før m brænder paa en 


Gang) elde(e), f., elds-mål, n., elding, 
f., elds-mæle, n., fyring, f. Jfr. Møbilb. 
Stor Y., brising, m., bål n, bål-eld, 
m. Gl. n. bål. Svag 3, ro'kling(u), 
f. Bearbeide ved Eg renje, elde Ce) 
fyre (te): selde malme, 2: tøfte, ub 
Drande Metal. —»Fyre ej tunnee, 3: 
,gjennem-fvide - et nyt Rar”. Bearbei⸗ 
deife ved Jib, elding, f Fatte Fld, 
tandrast. Jfr. Tænde, Antænde. Som 
Tet — Ye, eld-fe'm(i). Gl. n. eld- 
Id give (om Fyrtøi), elde ad 

Gate . paa (berøre med 3), tan 
ar). Mære Ven, elde (-e), nare i 
ænde J., "elde, "nere op, *n. på 
möra), kvejkje (-te) eld, k. 


(sv. 


op værme, slå ljos (ljas). Han er filtet 


mell en dobbelt J., jfr. shan sit imillom 
tvo eldare el. »dej stande imill. sted og 
hamare. Gitfer for J., eld-fri. Spaa- 
ner at tænde Y. med, eld-kvænde, n, 
nere, n., nøre-fli's, fa «stikke, È, -ved(i), 


— — k.-flis, -spo'n, f, -stikke, 


ks, f 
gi vek, adelig, vred), *il (sv. * ill, 


l. n illr, fem) D i * er 1. ond, 
flem, 2. biter, frnestelig, 8. hidſig, bred, 
= il", *vond, Av dette også 


danske "silde — hos Molb. ænnu: 

ildtlog 3: klog til at finne på no 

Abe 3 — 9: som ej kan 
ibt“; ilbvillig, >: som har ,,ilb” vilje, 
pri a Jbgjerning og Jldgjerningö- 





få 
Ildfu or e 
3 SÅ — Ji. Jri b 


idly, brand, 





Ihu — Ildstrøm. 
Jr. Guffe: |Jlbe, at (tænde Jib), elde (ar og 


— elde, hejte (hete, i), ar. hære 
«te). 


gie p.), *ille (vær', værst).  »Sjå ill 
ute, være ille ute, værde ille (ilt, 1R) ve 
(med). Ile baka', malen, stejkt; i 
faren (med), 3: ilde tjent (meb), i. komen 
i låten; ille råden, >: ftebt; il'-nøgd 
i, tilfreds, il-rusken, i. tilpas. Befind 
p iltrivast. — Gjøre i, ved (mb 

, gjære synd P ejn. Optage i. 
illefar). Tænte om, ille: »du m: 

ikkje ille meg fere(y) dete. Mk. i 

tænkt, 3: ilde troet. Som gjør fi 

Arbeide i, il'-verken(y), rusev. Gon 

biber år if-bejt (3). le ide 


giibebelinbrnde, ilske, f., i'r, ma vondske 
f, utidske, f. Jfr. Strantenhed. 
Jidebraud laus-eld, m., elde-brune, m 
Lm.). Skade FEM eld-skade, m. Jfr 
[dblps og Brænbfel. 
3 —— il'-smakande, -smaka", u 
md. Mk, udæme, n., ubehaget. Lug 
Ibevarjiend Ei — påande. 
varflende, Fil'-sp 3 
a *eldfri (2: branbfri, filter fo 
, Sten, jfr. eld-stejn, m., 2 
Pl F. om taaler megen J0“ 
ry jom, n., fjom, D. Y 
SEA eld-få'n (fan), f. Jfr 
jte WRA 


unte, t tandre, m 1. n. tandri, Si 
Idgjærning, fyl f, mis-g., u-gær 
ning, u-gjærd, f. 
gibhus, eld-hus, n.; (flørre), eld-ståve(o) 
f, mat-s. — masstu). 
;| Ping, elding, f., — hejte (hete, i), 1 
lòfugle, forvende i Luften, ver-brand 


m, (vederbr.). 
m., skad(e)- )-eld m. 
-værme, *aus-eld, Faust ljos, hus-brand 
elde-b. (Lm.). 

Idrød, *eld-raud, *gloande, — 
vid (Stuffe), eld-skåre(o), f., 


ve ‘Staol, se Ildſlovl. 
Idſtaul, eld-jarn, n. 
fdfied i au åre, m. (B. B., are, 


glc 


m., 


grulv)e, f. Lie, B. B.; også d. Fik: Q 
sv. *), mu'r, m.s oma m., stejn, m 
*pejs, m, *år-hælle, *4r-stad, m 
årstejn, m., — i gaa fri Mart 
ælte (e), fo ejse, Jfr. Arne, —— 
(el. egentl. —— af I, 
løberne famled”), — , „Paa Spni 
mør Talbet Bed”. = $Helligbom a 
n.). ob af Gløder og g Affe paa J 
eld-rejd, n., glo-skjøre, f. Jfr. Emme 


Ild ſtram, eld-sprut, m. 


Ildstøv — 


øv, jfr. Ildfnug. 
baade, jfr. Ildlos. 
eld-tång(o), f, «klype, £, glo- 
tång. 
e (t. eilen), snærte (-snart), renne (-ran'), 
je (av stad, av ste til havs), 
 svepe(i i), ar (gl. n., svipa); ra(de) seg | 
(av ra", 5: hurtig), anne seg (ar), 2- 
kvaste (kviste), ar ar, kute (-kaut), knappe 
seg, skjægte (ar)?, strjuke (-strauk), fjuke 
— skunde seg (ar), haste(ar), springe 
-sprang), fljuge (-flaug), ånne(o) seg, ar, 
nejte seg, være snar- 
Ilex agvifol., bejn-ved. Jfr. Krifttorn. 
Sffærdig (t. eilfertig), skyndsom, skjæg- 
tende (,Rjærringen fom fljægtende”, 
ED: ånnog(0o), tannig, *brå, *hastig. 
Slfærbdigheb, snar-lejk, m,, snar-vending, f. 
Jfr. Eravlheb. 
Iing, See, n, eling (æling), m., skur, 
(bøje); flage, fa, fold), a- (E), 
TOG kovw(oo), kave, m. Gi. n. 
Jfr. By bøge. ad fom jing ed 
dufter Udſigten, m. 
Luften af dm ER Ps å 
Trætte op til en F, elefar). 
audabilig, u-rosværdig. 
sr lov-stridig, ulovlig, ulovhjemlet. 
egitim, utillatelig, ulovlig, uægte (barn); 
ulovhjemlet, lovstridig, ugyldig; uten 


arveret. 
uægthet. Se 


legitimitet, ulovlighet, 

Legitim. 

iberaf, ufrisinnet; uædelmodig, uædel 
å tenkemåte), umild, hård, snæver- 


v (låg). 

— (om Gjældsforbr.), > omtvistet, uklar, 
ikke hjemlet («ubeviste), ikke god-kænt, 
ikke vedgåt el. vedkænt. 

Jullimiteret, ubunden, u-avgrænset, u-omgr. 

fr. Mindjfræntet, Ubegrænfet. 
iterat (uftuberet), ulærd. 

Illoyal, eg. ulovlig; ikke lov-tro, ikke 
trofast (mot konge el. gældende ævrig- 
het), ikke undersåtlig rs tænkemåte), 
u- (ikke-) -kongelig-sindet el. -venlig, 
ikke konge-tro? Jfr. Lohal. 

indere, narre, undvike, undgå, o! 

øre fruktes-løs; gække, hålde for — 

Jlumination, ljos-brænning (Lm.), fæstlig 

oplysning, — fæstlys(nling?; farge- 

lægging, utmaling med farger (av teg- 
ning, landkort og lign.). 

Jlluminatør (nant, minerer, -minift), 
utmaler, fargelæ; 


argelægger. 
Illuminere, brænne ljos (Lm.), fæstlig op- | 


utmale med farger 


I f: lyse?; 
lyse, fæst(op)lyse — 


tegning, — fargelægge. 


e Eae A 


syns- vildelse (Molb.), synvendin; 


Imbuere. 337 


(tvende syni e syni, o: „fot: 
bilde Eng — blende, fordlinde); 
skygge. billed, forespejling, inbilning, 
tro? (»den poetiske tro på —«). Arrebo 
har Øienblending (el. ,-blinbing*). Molb. 
fr. Blænbvært, 
Jiuforifl,  vil-ledende, *dirande, 
kværvende, syn-vendende? Jfr. Illu 
og Skuffende. 

Qiluftration, avskjældring, f. (Lm.), tejk- 
ning (Lm.), billed, b.-prydelse; oplys- 
ning, tydelig- gerelse, levende-gørelse (ved 


tegning, farger); herlig-gørelse, glans, 
glimmer, glm, m; mnavnkundighet, 
hæder. 

Silluftrator, oplyser, pryder (billed-tegner 


el. -pryder?); utlægger. 

Slluftrere, oplyse, pryde (med tegning el. 
farger), L med billed, billedpryde 
(H. P. S., H. D.); fræmdrage, ophøje. 
Ft, ut-skjældrad (Cm), — 
— billeder,” m 
fargelagt (sv. fårglagd). 
billed-blad, -tidende (H. D.). 
billed-bok, b. med billed(er). 

Dele (fort, hurtig N."), snar-færd, hast- 

f., spræng-f., brå-færd el. rejse? Jfr. 
Haft, Haſte, Forcere. 

Fifindet, *hast-modig, *hastig, vand 
brå-lynd, *brå-sinna", *bråld)og, 
huga”, *snarsint. Mk. brå-! ET 
— ghed. 
fftrift, driver (t Ciljør.?), se Hurtig —. 
fjöm (t. eilig, eilfam?), *snar, ”skundsam, 
*skunden, få'r(o, gl. a — Hramfus, 
TDK), žannig. Jfr. 

fter, *snarsint, *ilsleg. Jfr. — Hiv: 
fig, Dpfarende, — gi 
m., il-nejte, n., il'-beste(y), 

VG, jfr. ilske, f. Jfr. "Atter, SL 
finbet. 

Vag (noget at lægge i el. udfylde meb), 

| m. 

— tænkelig. 
— finbil(n)ing, tanke, infal', 
grille, f.; inbil(n)ingskraft. 

— optænke, finne op, f. på, hitte 

inbille 

— Se (ikke virkelig), inbilt; 

et (f.e, vinning). - Jfr. Formentlig. 

— eg. stakkar (av bacillum, liten 
stav); *svak”, *skra'l, magtstålen(o); sløv, 

| Fskrælen, — Diek svak- (el. 
dansk) skør-ho(ve)det; — eg 
— H. P.S. Y Berf. sløv 

, m, toke, f., byting, m. Jfr. 
Kode 
— suge in, *s. i seg, s: åt seg. 





måblamabel, ulastelig. 
mbitere, gennemtrænge med, *dynke i el. 
med; in-vie i. 

22 


338 


medeng, *medan, *med. 

, *medan (seg vart længe ute, 
og medan hadde han gjængete), "så (»det 
ær fulla dyrt, men så ær det då godt»), 
*des-imillom, fi millomtid, "like vel. Jfr. 
Dog, Alligevel. 

itabel, eftergerlig, efterlignelig. 
tion, eftergering (H. D.), -gorelse, 
«ligning, -følgelse, -apelse. 


— efterlignende. 

tere, *efterape, göre, -ligne, gere 

(noget) efter, lage efter, se efter, ta' til 
forbilled, til mønstér. 

Jmmatulat, flæk-fri, smittefri, wusmittet; 
arve)synd-fri.  *Smitte(ar) ær „nyere 

b” = Mængje. 

Imman, uhyre, vil, rå, *hard, umænne- 
skelig, uhorveleg. 

Immanent, iboende, iværende (H. P. 5.), 
virkende; *inværtes (-vortes). Jfr. og 
inne-gæmt og len-gæmt. H. D. 

Immanere, ibo, være i, hænge sammen 


med. | 
Ymmaterialigme(LærenomsjælensUlegem- 


lighed), ulegemlighets-lære. 

Ser aterialik, ulegemlighets forfægter, -til- 
hænger el. -man. H. P. S. 

Jmmateriel, ulegemlig, usanselig, åndig, 

åndelig. Æmnelaus i * ær , blottet for 
Materiale”. 

Immatritulation, inskrivning (i rullerne, 
i protokollen); inlemmelse (i samfund). 
Fmmatritulere, skrive in, inskrive, in-tegne, 

inlemme, inføre, optage; 
maturus, umoden, utidig. 

mmediat, uten mellemman; like fræm, 

like til. 

emorial, *uminneleg. 
mmeng, umålelig, 'grænseles, uendelig, 
umæleleg, uhorveleg. 

Jmmer (t. immer), stadig, stet, 
stændig, evig, *jam{n)t og samt. 
ftanbig og fiebje ær tysk). 
vom. ev et toft Ord, fom uagtet VEldres 
på Nyered Brug (endog Å ee Grundtvig) 

vig fan blive bani. Det famme gjæl 
ber om ,,immerført” (fom Guldberg bru- 
er. 1765) og ,immerhin" (fom Gram 
ar brugt 1750”), 

Qmmergeve, dyppe ned i; nedsænke i, 
duppe(ar), duve ar) i. 

JYmmergrøn, altid-gren (H. D.), *si-gren. 


*støt og 
(Be: 


Jfr. belig; Overalt. 
== tud, uforskyldt. 
Qumierfion, ned-dyppëlse, néd-sænkelse, 


wedsytik(njing, intrædelse (av et himmel- 

legeme i et annets skygge); dåp, m., 

daup; m., de(j)ping, f. 

mmerfør, doljjpar, dop 
grant, nykommer 

ter, nybygger (ikke invandrer). 


ar. 


Imedens — 


Molb. siger: | 


LK. D.) infyt- 


Imperativ. 
Jmminent, overhængende, truende, nær 
| forestående. 
mera truende nærhet. 
mutinuere, minke (»foreminske), svække. 
Jfr. Formindfte, Forringe. 
—— minking, svækkelse. 
mmisſion, eg. instikking; insættelse, in- 
spræjting. 
mmigtion, i(n)blanding. 
mmobil, fast, urerlig; (Hær), avvæpnet, 
*ustelt, *vanstelt. 
—— fast ejendom, urorligt gods. 
mmoderat, u-måtehålden, umåtelig, over- 
dreven. 

Jmmoderation, umåtelighet, måteløjse, f., 
skort (m.) el. vanting (f.) på måtehåld. 
Immodeſt, nærgående, påtrængende, ublu, 
skamløs, æreles; mene Jfr. Ube: 

ſteden, Fordringsfuld, gret 





mmolation, ofring, opofrelse. 

mmolere, ofre, opofre. 

mmoralitet, usædelighet, usæder. H. D. 
Jfr. Liderlighed, Ryggealøshed, Tøilesløsb. 
mmøraljf, usædelig. 

mmortalifere, gere udødelig. Jfr. For⸗ 


evige, >: eviggøre. 

mmorteller, evighets-blomster. 

mmortififation, ubotfærdighet. 

mmunis, skatte-fri, byrdefri, avgiftsfri. 

mmunitet, avgifts- el. skatte-frihet; frihet, 

fritagelse. H. P. S. ig 
mmutabel, u-omskiftelig, *skiftelaus. 
morgen: Jm. Aften, *annan kvæld, Til 
imorgen, ”te' mørgons. J(bag)morges, 
% morgo(n) (men »*i morgon vars, 4 
m. kjæme, dær tvetydighet var tænkelig). 
myparitet, u-likhet. 
artial, uvildig, >partisles. Jfr. Upar⸗ 
tijt, Neutral. 

Prenon uvejsom, ufremkommelig, ikke 
*fram-kjem, uoverstigelig. Meyer. Jfr. 
Pasſabel. 
mpatibel, utålelig. 

mpatience, utålmodighet. 


mpartialitet, uvild, partileshed. 
patiens noli tangere, sprætte »?*; spring- 


Te. Sørens., Gunnerus. 
mpediment, se indring. 

ner for e, truende, øver-hæn- 
gende, nær. 


Qmpendigs, kostbare, *kostafr)sam. 

- kostsam. 

Impeuetrabel, uigennem-trængelig, uut- 
grunnelig, uransakelig, usporlig ; luft-tæt, 
van(d)-tæt. 

Qmpeujer, omkostninger, kostning, kost 
nad, m., utgift. 
mperang, den bydende, rådende; herren 
mperativ, byde-måte, -form. Dert. byde- 
måtig (H. P. S.) el. -formig. Jfr. mid 
delmåtig, også av måte, ə: Maabe 


Sv. 





Imperator — Improvisere. 


ategoriſt Y., bud, əpligte-bud (H. P. 

Sj set sædelighets-bud (Meyer), skyldna", m., 

Pligt". P Mandat (fil Folferaadet), 
ai el. bunden ful'magt (?). 


Imperator, over-hevding (H 


snille (H. D.), h.-gave(r). 
mperatoriſt, bydende, myndig; kejserlig. 
myeratrig, — kejser-frue. Lm. 

—— fel, umærkelig. 


perfeltibel, *u-betande, uten fræmgang. | 


Jir. Uforbederlig. 

Qmperial, kejserlig, kejser-. 
kejser-størrelse (-»formate, 
størrelse). 

Imperialisme, kejserlighet, kejserskap (H. 
P. S.), kejser-venlighet, 2: kejserligt stel, 
sinnelag; enevålds-sin'(nelag)? Jfr. NB: 
folutime. 

Jmperialifter (i Frankrige),kejserlig-sindede; 
kejser-flokken (el. »partiete). 
re kejserlig-sinnet, kejserlig. 
mperinn, over-hærredømme, overstyrelse ; 
— makt, vælde; rike: kejser- 


dømme. 

Jmpertinent, eg. uvedkommende; uopdra- 

gen, grov, rå, nærgående, påtrængende, 

, ublu, løs, uartig, næsf(e)vis, 
usømmelig (ytring m. m.). 

JFmperturbabel, raust, stø, nruggelig?, 

med utapelig ro, i dypeste ro, fulkom- 


J.Folio, 


største bok- 


men (aldeles) rolig, kåldsindig(o). Jfr. 

— Uanfægtet. Jfr. og For- 
e, Mo 

mypetrabel, opnåelig, — som ær at få. 

my se Heftighed, Hibſighed, 

Boldfomhed. 


QJmpetups,*biå, *bråhuga", brålyndt, *kyas', 
*hastig, *ofsen, —— , ”hejt, Jfr. 


TOR Hidſig, Voldſom, Dpbeufer 3 


Jmpietet, ——— ondskap; hensyns- 
løshet, hårdhet, skort på taksam hengi- 
venhet, ukærlighet, utaksomhet. Mk. 
— agelojse, f., styrløjse, f., Rygges⸗ 

—“ fhard, u-miskunnelig, miskuns- 
løs? u-tmiskunsam. Jfr. Ubarmbjærtig, 

Føledløs. 

mate, uforsonlig. 

ned in-åra(ge) i i, in-blande i, blande 
t pe ren > kommen med i, 
inblandet i: medskyldig. Jfr. Indvitlet. 

JImplieite, medforståt, underforståt (uten 
at være uttrykkelig sagt), forutsat, skjult 
(tilstede), inne-sluttet. 

Qmponderabilier (-ia), 
(som lys, varme), tyngdeløsheter? 

ml * pålægge; 


age (jfr. erd ee 
— D, ret Mk. og *klomse(u), | 


. D.), over- | 
hærfører; — J. Talent, hærfører- | 


339 


*fjætre(e). Se og Forbaufe, Forhere, 
Dvervælde. 9 me storslagen, størar- 
tet, vældig, *øgjen (ejt egje' fjæl'), ogeleg, 
agjeleg, ognog(00); ageleg, agande (Lm.), 
bydende; fjætrande(e'), klomsande(u), op- 


hejet. Jfr. Wrefrygtbydende, Forbau- 
| — Dierraftende. 
|Jmport, in-førsle, fp inførsel (vare). 


Her, infarsels-varer. 

Qmbportance, vigtighet, vægt, værd, mæte, 
i iepak m, gjævskap, m. Jfr. Be- 

enhe 

Important, vigtig, magtpåliggende m. m. 
Se Importance. 

— føre in, in-fere; give av sig, 
lønne s 

gmport-handel, -handler, ⸗hus, inførsels- 





uvejelige æmner | 


gøre intryk, | 





handel, osv. 
— — til. ulejlighet, 


*åbrængjen; våldsom, 


gi sørinnitet, påtrængenhet, overhæng; 
våldsomhet. 
mportør, tator, inforer? 
mpoſant, se Jmponerende. 
myposfibel, umuelig; hård-hjærtet, uben- 
hørli 

gmpotent, u-formående (jfr. uformuende), 
H. P. 8.7 gagn-laus (ganglaus), ikke 
avle-før (dygtig). — imp. (til Av: 
ling), av-manne H. D. Jfr. Kaſtrere. 

Qmpraltitabel, ugerlig, uutførlig; *sær, 
grætten, vanskelig (pers., 2: v. at om- 
gås); ufræmkommelig (vej); umuelig. 

Jmpresfion, påtryk, inprænting; intryk 
(på sinnet), rere 

Jmprimatur, må trykkes; trykke-lov? 9: 
lov til at t. pågjældende håndskrift. Jfr. 
rejse-lov el. tillatelse. 

Qmprobabel, upåvisekig; *usansynlig; last- 
værdig, forkastelig. 

Qmprobation, under-kænnelse.. Jfr. For 
faitelfe. 


Improbere, underkænne, mislike(ar). Sv. 
ogilla (norsk: ugilde?). Jfr. Forlafte, 
Misbillige. 

QJuprobitet, ugudelighet; uredelighet; 
uhæderlighet, skarve-færd, f. (skarv- 
»agtighed«). 

Impromptu, eg. ved hånden, færdig; eje- 


bliks- el. lejlighets-infal" (Meyer), brå- el. 
snar-kvæde el. -værs? brå-vittighet? (brå- 
spiudseli «), værs på stående fot. Jfr. 
Qmprovijeret. 

Qmprovifator, taler, skald, tonesætter på 
stående fot (brå-taler, -skald, -spilleman ?). 

Improviſere (honis, Berd) stævjast, 
hålde tale, gere kvæde, spille én slåt 
(et tonestykke) — fot: bråtale, 
“kvæde, -digte? over på stand (Molb.), 
på stående fot (værs, tale, lag). (Brå 


340 
ær hær = »blubfelig”, muforberebt”). 


H, P. 5.; stand-digte, -lave. Et stand- 
lavet (imp.t) selskab. 


Imprubdents, uforstandighet, uklogskap, 
fåvet, m; ' uvarsombet. Jfr. Ubelinbigs 
ped, Ubetæntjombeb. 

e, in-sprænge. Qt, i- el. in- 


sprængt med, blandet med, mættet (med 
et i en nævnt flytenhet — fluidum — op- 
løst legem). 
Jmpubes, umyndig, 
giftefærdig. 


mindre-årig; ikke 


Impudent, skamles, *skamlaus, ublu. Jfr. | 


græl, Uforffammet. 

Impuls, stet, fræmstet, påtryk; vækkelse, 
påvikning, tilskyndelse, tilstyrkelse. Jfr. 

pmuntring. 

Qmpulfiv, pådrivende, 

- styrkende. Molb. 

Impunitet, »strafe-frihet, -løshet (ə: ref- 
sing-?), reker Jfr. Straf, Straffri. 
mpur, uren, lortot. 

putabel, — 
mputere, tilregne, *skulde føre(y), sækte 
"Send ar, lægge til last, påsige. Jfr. 
É. 

| bre utilstedelig, uvedtagelig? 
nadverteng, uagtsomhet, uvarsomhet, van- 
vare, gaumlæjse, f, tankeleshet. 
Stjøbedløshed. 

Qnadælvat, ulike, u-samsvarende? uhevelig ; 
(infonfetvent), tanke-stridig (Molb.), følge- 
stridig. 

Inaltion, uvirksomhet, arkesleshet. 
nanitet, tomhet. 
nappellabel, u-påankelig. 
nanguration, invi(gjelse, 
*yigsle. 

—— in-vie, højtidel, sætte in. 

Ca i nærværende tilfælle, i dette tilf., 
hær, denne gang. 

Jncesjament, uophåldelig; uavlatelig. Jfr. 
Ufortøvet, 

Yucesfibel, uavståelig (uavhændelig), *u- 
overlatelig. 

ai blodskam. 
ncident, forefallende, tilfældig. Juei- 
benter, tilfældigvis (H. P. S.), i om- 
gående. 

Qmeiden(t)öpunkt, side, »bie-punkt el, 
utenoms-sak? ; side-omstændighet; mellem- 
tildragelse. 

Jueiden(ts)vinkel, infals-vinkel. Jfr. 


Dinkel. 
Jnd (i et Mutfet Rum), *in'; (indad fra 
Dverflaben el- Udlanten), Tin; (indad 
a Havet), tin; (fammen, til mindre 
mfang), *in (krype, turke, koke ine). 
Således mere, omtr. som i d.-norsk „inb“; 
»*fore in i listae; »in under helgie, »in 
på ejt hundra'e, »læggje in ejt jord- 


«trykkende, til- 


invigsle, fa 


Jfr. | 





Imprudents — Indbjerge. 


stykke, take in ejn stad, krævje pengar 
in, løjse in ejt pant, sætje in ejn man i 
æmbættet, vigje in ej kyrkje, ringe in 
helgie. Mk. og: »in og norde, 2: ind 
mod Landet i nordligere Retning; i nord: 
pft; »in og sude, >; omtrent i Syboft; 
»in og ned, in og ope; in atter, 3: 
igjen; in-etter, 3: bak. in”, 2: inb i, 
inbbenbig; in-med, 1. indad, langs med, 
2. inde vet, nærved; in-på, >: indpaa, 
nær inbpaa; inpå-komen, >: næften blot 
tet, tommen i Mangel. Fud fra, “utan. 


ub fra Havet el yjien, *utan av el. 
or: »Vinden stænd utan ave. Bejnt 
utan ors. 


Qudad, *in-etter, *utan, uten-fra, «til, in(d): 
»søgte ind Sundete. J. Lie. J. langs 
Stranden, *utan med stranden. 

Jndagation, etter -spersel, -tspurnad, 
-Fhøjrsle, £, -lejting, f., -røknad, gransk- 
(njing, ut-grunning. 

Indbefatte, inne-hålde; med-regne, sam- 
men-fatte, Jfr. sv. innefatte = innehi 
Sndbegreb, samling (til et hele), sammen- 

fatning, sam(men)-her. 

Indberetning, båd(o), Lm., budskap, for- 
tæljing (Lm.), framtæljing (Lm.), med- 
delelse, vitring, f., rede-gerelse. Jfr. 
Melding. 

ndberette, *sægje frå om, gøre rede for, 
avlægge regnskap for, sige til, vitrefar). 
Jfr. Referere, Melde. 

Indbilde (t. einbilben), *inbille (-te), sv. 
inbilla; in-tælje(e) (-talde), få til at tro, 
narre, sætte i en, trykke i en (en skrøne, 


en historie). Jfr. Bilde fig ind noget, 
BD. fig ind af. Judbildt, ugrunnet, 
falskt. 


Jndbildning, inbilling, f., drejming, m., 
draum-syner, f. pl, hug-syn, f (Lm.). 
Støre J—ner, store tanker. Jfr. Fan- 
taji, Fantasme. 

Fndbildningskraft, tanke-syn (Lm.); jfr. 
—— Foſter af Fe hulgjsyn (Lm., 


ndbildff, storverdig(y), -veren(y), *stor- 
fælt, *kry, *kaut, hoven, *storlåten (2: 
nitoragtig”); *sjel(v)-god, *stor-tek, stor 
på seg, — vis, -*klok. Jfr. shan 
tyks have tie mans vet(i) og tolv mans 
styrke liksom bjørnene. Jfr. Stolt, Stor: 
agtig; Anmasſende, Fordringsfuld, Ube- 
ſteden, Hovmobig. 

Indbilbſthed, selv-tykke (Molb.), sjel(v)- 
vərdna’ (y), m. 

Indbjerge (Hø m. m.), *ta(ke) in, Må in, 
bergelar), *lo(d)-b., *berge in (sv. in- 
berga); la(de) (-de). Jir. Høfte, Ind⸗ 

; hørte. Have indbjerget (Korn m. m.), 
ha” i huset, *h. av-lo(d)a, *h.in'-lo(da). 


Indbjergning — Inderlig. 


Jubbjerguing, bergning, f., lo(djing, f, 
avlo(d ing, f. 

— fig å (Bedre: blande), læggje 
seg å, l. s. frami, 1. s. imillom (f. e. i 
en trætte, for at gu 3 Mk. lægge sig 
imellem bark og v F. fig i Andres 
eger, og føge at SE ober dem, om- 

bodet(o"), ar. 

QJndblanding (efter t. Ginmifdung?), 
iblande, f., også (rettere)*iblanding (Molb.), 
iblænde, f. I * ænnu bare i egentlig 
mærkelse. Jfr. Jfælbe ved Siben af Jnd: 
fælde. Molb. 

sr in(d)-syn i. 

Indbo, hus-bunad, 
(moner, pl.), in-bu, n., bunad, m., stel, 
m (sæter-5., sæter-inbu). Jfr. Møbler, 
Bokhave, Boffab, Løåpre. 

Judbringe, få in (redskap), føre in; gi” 
av sig penger, lønne sig, kaste av sig. 
Sndbragt, *in-havd, *in-sæt, 


Molb., Fr. H, 
m, h.-mon(u) 


Jadbringende, gjær (»Kaffeen blev så g.» | 4 


.); flønande, lennende. 

byot (i eitab), belde) (bidi 

mdbyde (ti ), de) ("bidje), 

bjøde (-baud); (f. ©. til et Møde pan 

opgivet Sted), stæmne (-de): s. folk til 

seg. Metet heter da *stæmne, f. 
Jubbybelfe, i in-båd(0), n., inbud?, inbjøding, 

f. Sv. inbjudning 


gudbyderjeskrers (S (Snbbubskreda, „det Di: | 


fritt, i hviltet man indbyber Gjæfter”), 


bed-lagti), n. 
QJubbybelfesffrift, inbuds-skrift? I * in- 
båd(o), n. og ee f, a; ar 
bydelfe (sv. inbjudning). Jfr, Tilbub, For- 
Sub, Dpbud, ikke Eie. Kortere 
og lettere ord, især til bruk i sammens. 
Vi siger jo ikke f. e. ægteskaps-tilbydelse 
el. infersels-forbydelse, men -tilbud, -for- 
bud, altså vel og inbud. 
—— båds(o) man; (til Gjæftebub), 
bedel(i), m. 
Ynbbygger, in-byggjar, (, hellere”) ibyggjar 
ibue, m.; i % (i sammens.) ofte -vær, 
-væring, -byg', «bygding, -bule), og det 
or med egennavn: — — 
tværing, g, ranværing, ka å e 1 
skjold- bu, jærbu, d. © i of Som, 
Jælbejren ofv. Jfr. fjæl-, dal-byg; 5 Sp 


eg , Øj-væring, nord-bygdi 
Etorby ugberne, dy zA id 
indre Del af et and, eng, ig 


mots. *ut-man, ut-lænding. 

Indbyrdes, seg imillom, Koineimillom; Al 
byrdes. Det er i. tigt, *d'er ser(ee) likt, 
5: bet ene er fom det andet. 

QJndbøiet (indtrytt, indineben), *kyven, 
*kræpt. Bære i. ventil lom Kar), 

, kuve 9. i Kanten, Bues 
formig. J. i Ryggen, R — sejl- 











341 

ryggja', -nasa”, -fat' ja, fat i ryggen 
(jfr. Sveirya ge). J—be Læber, *in-* 
munt, Jfr. pride fat'-læggja, fat- 


halsa. 
Jnddelingögrund, dejldar-grun. Lm. 
ubbragning (Træt inbab), in-drag, n: 


Inddrive: Inddreven (Gjæld), *in-kravd, 
nbdryppe, fdrojpe (-te). Gl. n. — 
ndbryste, AG — i (in i)? |. 


og drjose Chan) å bryde. 

——— *svære (- (de) (2: få til at sove). 
— æmme, *dæmme (-de) in, av (til fast 
and 

Jude, 0 *inne-bygd, -fråsen(o), -gjærd. 

Ande, i * oftest = hanken: lærar, 3: 

Lærer og Rinde, Likeså mjølkar, ven(i), 

m, trektar (2: Røgter og R.ſte), værar, 

m, = Baverfle og Bæver; syndar, m. 

= både Synber og Sinde Mk. vært, 

m, værte, f; sug, m. og sugge, f, 

3: "fenfærdig Perf., pr og hun. 

ndecent, usømmelig. Jfr. — 

udecig, uavgjort; tvil 

ndecifiv, uavgerende. 

ndefatigabel, utrættelig, uopslitelig. 

nd hel, uskad. 

nbefinite, u-avmærket el, -avgrænset; utyde- 

lig, ugrejt- 

JIndeholde, ihalde. Lm. Dærtil inne-hald, 
Dag in-hald, n. Ihald, n. —— noget 
at holde i“. | 

qndeklinabel, ubøjelig. 

Indelitat, ikke (eller litet) hensyns-ful'; 
usømmelig, uhøvelig. Jfr. Delitat. 

gndemnifation, skadesles-håldelse, godt- 
— lidt tap), vederlag, oprejs- 
Din; 

Fudemnijere, hålde skadesløs, godtgøre, 
tyederlægge, gi bot. 

Qudemnitet, ansvars- el. brede-løsning? el. 
«frihet, ə: godkænnelse (av det, som ulov- 
lig ær gjort), ansvarsløjse, f.?, skades- 
løshet, straf-frihet, avlesning løsning („Nbfolu- 
tion”); ss gengæld. 

— (førend), innan, innast. 
ndenbordå, *innan-bords. Mk. i.-gards, 
-lands, -gjældes, -gjærdes. F 

Judenfør, inna(n), inna'-føre(y). »Gjejmd 


— inna(n), inna'-etter, 
mbenlandft Perf., inlænding, m. 
— fawi og Adv.) *in-rikes, 
Genti — 


Jfr. 


inna-til, inna', mots. uta(n). 
ndependance, sjel(v)- rede; f, ubundenhet, 


frihet. Jfr. — ig. 
QJndependent —— hængig), ut-tråd, fri- 
— irke-man? 


BE |, uavbedelig; ubenhørlig. 
nderlig (efter t. innig?), *hjarteleg, *inder- 
leg („nbere Form, bannet af indre”, fer 


342 


brukt for invortes, 3: *inværtes, *inven-| 


des), hjærtelig, varm, dyp, stærk, levende. 
Mk. sv. inviindes, invertes. JInderlig(en), 
Adv., inderlege, Jfr. innarleg, >: fom 
er noget langt inbe (i Qufet el. Landet). 
Juderlighed, det indre; —hjærtelighet, 


Jude prate. se — 
, *innarst, *inst længst; (en), 
jfr. Yndfidder. 


Suvefaner, , inne-sæte(e), f. 


lærd. 
— omringe, fokke sig om, *sanke 
gøre man-gar" om, *kværve 
(jend; ' #stængje inne, ”gjær(d)e inne, 
ringe inne, bygge inne. J—t (fom mang: 
fer fri niiae. el. rigtig Bysning, Luft: 
ning), *in-kvælvd, in-kvævd, *kvav(t) 
(sv. qvaf, o: fvalm, lummer: »der ær 
så kvavte); (menneffeffy), *hulden (hul- 
dren); (orbfnap), se Taus. 
oe, stængje (-de) inne. Jfr. Inde⸗ 


— stængjing, f., stængsle, f. 
Mk. stængje, n, 3 inbeft eftængt Rum. 
Ynbeftaa for, *svare til, *s. føre(y), våge 
(ar), borge for. »Eg vi 
tviler ej på ham. Jfr. Borge, Ravere, 

Judeftanen, jfr. Borgen, Kaution. 
determinabel, uopgerlig?; tvilsom, uvis. 
Jir. Ubeftemmelig. 

ete Å pyi-hug, m,, tvil-rådighet, 
uvishet. Jfr. $ 

Jndeterminidme, " fiviljelæret, lære om 
viljens fulle frihet. Jfr. Determ. 

Jndevot, vanhellig, pgudles, gud-forlat; 
værdslig, kåld(0), kåld-sindig. 

E, viser, navne-viser (navne»registere), 
side-viser 6 3: »paginae-»fortegnelser el. 
-register); liste, inhålds-l. (ikke forteg- 
nelse, t, Bergeidjnif). 

Ynberteritet, udygtighet, uskikkethet, 
u-hændighet? handløjse, f. Mk. fuhæn- 


dig, 2: ug, "Bobfet", F. ær da 
motsat hægd, f., haglek, m Se Flint 
hed, Behændi bed (u-h.?), 


Judfald (t. Ginfan, femeti), £. (jfr. Griller, 
Nyrer); (flygtige Tanter el. Foreftil.), 
hug-svev(i), n.; Indſtvdelſe), hug-skå" Ho), 
n, hu-skud ud (H. D.); (Baafunb), vavring, 
f. (av *vavre, jfr. Svave), vipre, f., vis- 
bænde, n. (jfr. gl. n. visbending, Bint, 

Tegn). Jfr. *stinge: »Eg vet ikkje, 
kvat am stak hånome (o); »det stak i 
megs, bet faldt mig plubfeli 
Tanbelige F., ør-gjenor, f. pl. Under: 
lige Y., tulleskap, m., tul', n, vim, n. 
Jfr. Nytter, giat; Underlig. Unyttige 
e HÅ s(o), n. Jfr. Forøg; Tave. Fuld 
af Fe, kvik’, *ord-hitten (jfr. Bittig); 


— 


der, også: stne-gris. Mk. og stue- | 


ågar hånom«, 3: | 





Inderlighed — Indgravere. 


Sipate — *vimen, be Jir. 
hatig uld af tanbelige — 
En fom er fuld — Nytter), 
kve' mi), m., kveme, f., kvener kveme- 
skalle, m. Berjon, fom har underlige 
Ju wur, m, vimur, m., tulling, m., Ta- 
ring, m. Jfr. Serling. Have underlige 
É… tulle, ar. Man hører fnart et nyt 

sy jfr. »d'er ikkje længje same slåttene. 

| Jubfalden, inslakna, „f. €. tg finder"; 
jfr. ho'l(o')-kjaka" (2: hu'l-k.); og Dyr), 


*sk; karp, *skrin', slunken. $. i tet, 
*skrin'-lejt, mager, interket. Jfr. Mager. 
Qndfart (t. "Einfabrt), in-færd, f. Også 


hos Vare Indreiſe og Jnbtog; 


Fart. 

Jnbfatning, omgjærd, f., tråm, m., karm, 
m., kvarm, m (aume-k., a: Øielaag, 
dør-k. el. PN, råme, f., grind, f. 

QIudfatte, omgive, inlægge (f. e'i gul). 
Y—t, fom-klæd; inlagt (i). Jfr. Ramme. 

JIndfinde fig (t. id einfinben), mete (-te), 
komme (til stede), vise sig (dær el. dær), 
*te sig. 


Jfr. 


rd iffe, fælle in, kile in 

nb pdelfe (t. Einfluß), —— (Lm.), 
in-virkning, virkning, vælde, n. (5: 
noget at sige, et ord med i laget: » 
litet vældee). Jfr. Magt, Raab. Have 
3; paa (virke paa), *rine på, *bite på. 

* Jar megen F., shan er meke'(y) 


audit, *il-flut. F. ved Giftermaal, 
*jn- 
— — og tilf en forflibt Kant 
pan Klæber), tindre. 
Judfordre (t. einfodern), *krævje (-kravde), 
kr. in; drive in. Jfr. Inlasſere 
gndførlivelfe (t. Ginverleibung), in-lem- 
melse, optagelse. Jfr. Amalgamation. 
Judfri, løjse (-te), in-løse. 
ubfrier, lejsar, m. 
foning, ifylling, f. 
ndjælding, ifelling, f. 
nbfæfttting, fæste, f., tilfæstelse (av gård); 
fæste-penger, bygsl, f. 
å sig fælle in, sætte in. Jfr. Føie. 
mbføre (i Bog), '*skrive in. 
mdgang (Anfomft), inkome, f.; (en Bereld), 
in-frielse, in-løsning. J. L. 
Qndgaa (om Berel, Anvisning, Gjeld- 
forbring), bli in-frid', in-lest, 2: betalt. 


J. ). 

a (t. eingezogen), stille, usel- 
skapelig, for sig selv, ensom, som ene- 
boer. 

ndgive, *sætje: s. liv i laget, 5. mod, 
harm, hat, rædsle i (folk), vække. 

Judgrave(re), prænte (H. D.), riste (H. D.). 
Jir. Grave, 'sibfe. Riste i * ær skjære, 


Indgreb — Individ. 


— gokje; sprætte op. GL aj 
CE i 
re! OT- 
fång), ' vejn, na ee SENE 
gne Frugt, afinal *styggje 
-gde). »Han s de dej fr å sege. Jir. 


Ea eres in, næle in (mål), fæste 


Snbhegning, gjær(dling, f, gjær(dlsle, f.; 
Hegn), gard, — — ærde, 
gn. Ind hegnede: hage, m., — 

n., gjorde (jore), n. Jfr. Fold; Jord: 


Snbhente (fange), (*nope), nå Cåde) 
atter, J. ved gortøtselfe (Dyr), *jage 
op, *stave(ar), ta' — (»du stavar han 
snart«), , Å Løb, ta(ke) på sprang, 
råke (»men jeg Ps nu efter og råker 
dig tilslute, H. Ibs.); (om Fartøi), over- 
hale, o Å er I * finnes hale(ar), 
2: tri e til Y. det Forfømte, *ta 
sin mon ig 

2 — (Samling), henting, £. 

bhold (t. Jnhalt), inne-hald, n., inhal 
n.; (Sybelje), Iyding, f., ord-lyd. 
Jubholt, in-ved, m.; (tværs over Kjølen y 
en Baad, Knæ, Spant i Farø), 
E ry ph — (rång nær — 
nauv-r. Mk Bjeleant over Judh. i 
Fartøi, far-ved(i), m 

Indhus (modf. Udhus), Hfram-hus. Jfr. 
Baanings hus. 

qubbylle," #svejpe (in), *tulle in, skjule, 
dække til; gæmme (gj-), *hamse; hølje(y): 
— 2: fljuli. »Hamse seg tile, 


— 
FJudhe ke inl., avl. Dv. avloing, 
Yndhøfining. Jfr. Gølte, Indbjerge. 

— tilsige, varsle. 

— tegn, kænne-t.; spor, (mistæn- 
kelige) omstændigheter, kænsgærninger 
(som gør det ænnu ukænte sansynligt), 
sansynlighet. Jnbicie-Bevis, "sang 

bevis, 4. mob, mærke på. Lm. 

Termine eg. ens, uten skilnad; like- 

gyldig, udeltagende, kåld-sindig, lunken, 

like glad, *1. sæl, sut-laus, hug-laus. Jfr, 

Ligeghldig. 

ubifferentiere, sætte i likevægt. 

ubifferentift, likegyldig, like glad person. 

nbifferentigme, likegyldighets-lære; like- 
gladhet 6 sinnelag). 

Judifferen(tjöpuntt (der + og = hæver 
hinanben), likevækts-punkt. 

Judigenat (>: -t8-ret), inføds-ret, borger- 
ret (som en infød næmlig). 

FIndigen(t) å, tring, vanting, f., skort, m., 


gubigchion (Mangel pan Forbøielfe”), 


d, 


343 


svak mage? — — *låkvoren 
mage- mat-mælting, *klen mage? 
Indigitere, peke på, gi finger-pek om. 
fr. Alludere. 
re TO harm, m. (sv. harm), harm: 
fulhet el. harm-kænsle?, uvilje (t. Un: 
mine, mishag (stærkt), ærgrelse, ærgelse(e), 


Jfr. Wigerlig; Forirybelje Vvilje 
* ær 1. Ulyſt, 2. Ugunit. 
YQmdignere, hanme(ar), oprere, harm-slå. 


H. P. S. Jfr. Førtørme. J-t “harm 
(over), *harmful el. -fylt, *ærgerlig; *vil, 
sint, vred, oprørt; harm-slåt. H. P. 5. 
Jfr. Dykragt. 
Judiguitet, uværdighet, usemmelighet. Jfr. 
— Stjænbighed. 


mete ska -farge. 
8, kænne-mærke, -tegn. 
ndifativ, sætte-måte Œ. P. 5.) utsagns- 


formen, 
Indiligent, efterlaten, forsemmelig, doven; 
*like sæl. Jfr. Forfømmnelig, GSkjøbeåløg. 
Jnbdirekt(e), om-vægs (Lm.), 2: ad om-vei; 
omvejs (H. D.), ikke likefræm; lønlig, 
i stilhet, umærkelig. Jfr. Middelbar. 
3 Balg, val på andre hånd, andre- 


Jnbijciplineret, utæmmet, utejlet, *age- 
laus (sv. agelös), uopdragen?, u-avet 
POLA uaget, ustyrlig, tuktles. ær 
QJubiskret, jfr. uvarsom, %uvarleg, * n(o), 
å.-munnet, | %å.-skår, få, * — 
-kjæfta', *Aåsen, flåsot, uskønsom, nær- 

— næsvis; — hensynsløs, 
— (uvetog, Di (jom røber noget), 
utæt? Jfr. Ubefinbig, Habenmundet, Saad 
munbet, erat 

Indispenſa , ueftergivelig, vigenkallelig, 
ufravikelig. Jfr. Ubetinget. 
— ille oplagt, "i uag. Jfr. 
plagt. 
qubiøponibel, ikke ledig, ikke til rådighet, 





ikke at få; uavhændelig. Meyer. 
qndidpofition, uoplagihet (av naturen el, 

midlertidig); ævneløshet; mislune — 

ondt lune, *ulag, *umele, m, VON 

fa ilske, F. Jfr. Jldebefinbende. 
— uimotsigelig, uomtvistelig, 


big ipiøfortabel, uadskillelig. 
ndiftinit, utydelig, ugrej; uklar. 
ndivid(uum), enkelt pers. (el. dyr, vækst), 


sær» vyæsene olb.), ejn-steding, m. 
(Lm.), 9: ae Ang; enlig Bert; 5 
ejn-mænne, n. (om 


enhet. Også sjel), rå ”hoved(er): 100 
sjæle. »Uroligt Hovede. »Såmange Ho- 
veder 5. — apr. Hovede; jfr. »over- 
hovedete. og snute: Snudee. 
Judividet, — Skatte: ul fmen ve 
beftaaende (Dyr, Mifter), *små- 


344 
»Ejt sm. folkeslag«, Ørsted: et enster, 
Dærtil ig. en et ene (jfr. et 
hele, av hel). H. P. S. retter dette til 


set sær-enee (jfr. særegen, av egen) og 
foreslår dærtil et »enehovede at bruke om 
mskr, og dyr, idet et ene, et særene bley 
sagt om ting. Andre: særvæsen, enkelt- 
væsen, enling. For Qubividuel og 
—nlitet tilråder H. P. 5. endommelig 
og ehet uten at rotformen »ejendom« 
dærfor skulde brukes for Snbivib. J—fere | 
blev da endommelig-gøre. 
Qndividnalifere, eg. gøre enkelt, enkelt- | 
gøre, fræmstille el. gennemgå el. tage | 
enkeltvis, t. hver for sig, en for en (et 
for et), særskille? (f. e. inhåldet av et 


begrep). 

gni ivibaalitet (Enë), særlighet, *lag, ejget 
1. (Lm.); særgivna(d) (Lm.), båt, m.?, 
personlighejt (Lm.), mans-mærke (Lm.), 
ejendommelighet, selvegenhet (H. Ørst., 
H. D., ə: Driginalitet, eienbommelig 

Natur); enslighet (3: enfelt Perf.). J, 

{agt for Dagen i Tænfning, tænke-sæt. 

Qudividnel, egen, særegen (H. D.), særlig, 
enkelt; personlig; selvegen (2: original) 
(H. Ørst., H, D.), enslig. J. Bratt, 
særkraft (Birkedal). J. diening, Stem- 
ning, særsfølelse« (H. D.), -kænsle?, 
særtykke. Molb. J. Originalitet, sær- 
kænnelighet. H. D., Birked. %. Zanfe- 
retning, tænke-sæt. H. D. Først sv.: 
tänkesätt. 

Yndjage Frygt, skræme (-de), sætte *stæk' 
i (3: s. »Skræke, el. egentlig bræst, 








spræk, i). 

qnbfalde, jfr. Indſteevne. J—dt, *til- 
kallad, in-klaget. 

Qndlasfere, in-kræve, kr. in; (med Streng: 
het), in-drive. 

Indkaſt (,noget, fom kaſtes i”), ikast, n., 
— m. 
nbfjøb, in-kaup, n. 
ndfjørjel, in-kjøjrsle, f. 
ubflamre (t. eintfammern), hake (in)? 
tr «Hæbdning, iklæde, iklædning 
Molb:). 

Judinibe (formindſte, gjøre Mmappere), | 
kværve (-de), rykkje i hop (2: rynke, f. 
E Kanten paa Klæder); (gjøre fmalere), | 
*kræppe, *knæppe (-te), fælle (te, f. e. 
på bundiog, ,Stritfetøi”); *svænge (av 
*svang, fmal), mjåkke (av *mjå; gl. n. 
mjökka), trængje (-gde). Jfr. Jnbfnøre. 
Indkneben (trang), *in-kvælvd, *trængd; 
(fmal, f. €. Baad), *klypen. 

; e e kniping; f. 
udføge (t. einkochen), tvinne, ar (tvine). 
Dv. tvinnast, 3: førminbffe8. 

—— kalle in (til byen m. m.). 
indfomft(er), inkome, f, intækt, f, op-| 








Individualisere — Indolent. 


tåke (u - o), f, in-stede, n. Ældre d.: 
Fm Ge ud de 
stæda, f., 3: Kapital. 


ndfredje, ringe(ar), r. inne; kværve (-de). 
ubfræve Gjælb, krævje (-kravde) skuld. 
nbfvartere, *lægre, give hærberg; lægge 
in. Mk. lægre seg, 3: ta Hærberg, ind- 
fvartere fig. Jfr. Kvarter. j 

Jubfvartering, inlæg (Molb.), borge-leje 
(Molb.), hus-lægd, £.? lægring, f.? Efter 
— seg. Se Yndlfvartere. ji 

Indlade fig pan (t. einlafjen), tru seg til 
(el. om: seg trudde meg inkje om dete); 
gå in på, gi seg av med, *fåst med, 
*ejge ved, *ejgast med: snu seg til, 
*smikke til, *så til, *la' skure, 1. ryk- 
kjast. Jfr. Befatte fig med. 

Indlaud (fom ligger Langt fra Havet), mark- 
land, n, Mk. og in-bygd, f., 3: 8. inbe 


i Landet. 
Qndledning (t. Ginleitung), inlejding, f.; 
(rd, — en Sag bringes pan 


Bane”), ording, f.; (Forberebelfe), til- 
laging, f., *stelling, f., rejding, f., 
rejdsle, f. 

Judledningsord (i Foredrag el. Wrende), 
*føre-mæling, f. (y), ingang, m. 
ublevere, ingive. Se Levere. 
— la få husvær, få hus. til, 

Judlutfe, lukke in (i huset), “latein. J—4, 
Finlaten. 

Jndlyfende (t. einleudtend), fulkommen 
klar, over-tydende, sole-klar. „Ryt Drd”. 
Molb. 

Jndlæg (Noget, fom bliver inblagt”), in- 
læg, n. . paa Slæber (Kjole), jfr. 
fælling, f., kræpping, f., in-drag, D, 
rykkjing, £ J. af Eotdater, jfr. nb: 
frartering. J. i en Sag, in-læg, n. 
udlægge: indlagt (ilagt), *ilagd. 
udløb (Indfeiling; jfr. Munding, Bugt), 
in-laup, n, mynne, n.; (Jndftrømning), 
in-rensl, n.; (indabgaaende Strømning), 
in-fal”, m. I. mod Laud, in- 
seg(i), n. B. B. (Av *sige in). 
nbåøfe, løjse (-te) atter, *L in, in-fris 
nd er, løjsar, m. 
udløsning, lejsing, £, *in-lejsning, *atter- 
L; (Søsningåfum), løjsn, f . af en 
Gaard, jord-lejsning, f., -lejsn, f Gen- 
fiand med en J., lejsnings-dag, m. 

Judmeide, føre in, la" tafge) op, skrive 
tegne (in?). 4. fig, la' seg ta? op, skrive 
sig, tegne sig. Jfr. Melde. 3 
ndocil, ulærvillig; tungnæm; ustyrlig. 
ndolent, uvirksom, makelig, slev (*sljo, 
*slø, *sly), likegyldig, sorgles, kåld-sindig, 
like-glad, *utidig, *tung, *la't; vånde-fri 
— Jir. Slipo, Siap, Treg 

orſt, Flegmatiſt. 


Indoles — Indskrænke. 


— — natur-lag, lag, n, 


— utæmmelig. 
— på ryggen, Ea baksiden (av en 


Synbosfat, fere, -fement, se Endz. 

Jappalt, HE Br B. Jfr. Batfe (at). 
nbpas (m. f. Inpaß), adgang, in-gre 
* forfang, n. (sv. förfång). -F 

ange, o: f. nbpas, 

forud ætter ft. pasfieren), 
komme in, ge) in, fare in. 

Jupplante (t. einpflanzen), flytte in (vækst), 
in-give, med-give.  Molb. 

— sætje på (kopper).  J-—t, *på- 


qndprente, *prænte i, in-tælje (-talde). 3. 
fig, hug-fæste, prænte i * Fr. H. 
mbprentelje, in-prænting, f. 
udpresje, trykke in, t. i hop, *prænte i ini 


ndpriffe, *pote in i, *prikke in i. 
Jndproppe (t. einpfropfen), —stappe(ar), 
pakke i (ar). 
Qndpræge (t. einprågen), prænte i (in i) 
(Molb, H. D.) *prikke in, *pote in, 
grave t grov, — i sten el. malm). 


gire (inbyendig), *in-, *inna(n)-: In-mat, 
m., in-råte(o), m. (jfr. Raadbenheb), in- 
søle, m., inna"-skjærs. nbre med én, 
ét, f. & en indre Strid regnes av Molb. 
blant nyere tyskheter. Se hans Inder, 


Indere. 

udrede, jfr. Rede. Indredet, *in-rejd. 
udredning, inrejde, n., inrejdnad (Lm.), 
bunad, m. Biottet | før J., rejde-laus. 

Jndregifirere, føre in, 
-skrive. Jfr. Enrollere (Jnbr.). 
dreife, *in-fær(d). 
nbreifende, infarende; infaren. 
ndretning (t. — stel, n.: (B. B), 
stelling, f., inrejding (Lm:), inrejde; Ma 
skjepna (ski-), m., laging, £, lagning, 
f; om; (Ting), værk, m, greje, | 
£, stel, n.; (Tilbehør), rejde, m. (»ej 
skute med segl og t.e, »ejn værstel med 
al sin r.e; jfr. Redftab); (Maftine, EE 
— disse ord, Jfr. og Anfta 

RM — fante-stel. Y., rige 
— . (=få s. på«), stel {alat os 
få deti stele) 

Indrette (t. einigten, lage(ar), hage(ar) 
(gl. n. haga); og lager, rejde 
(-de), stelle (ete) til, skjepe (ski-), ar. 
Ri (ordne fine Sager, indr, z bedre), 
— seg, — e] seg), stelle 

g, *rette føre seg, de) seg. - Jfr. 
Brianining, Frit, genftan», Seilighed. 
g til Sellads, *segl-bu seg. Maade 

= — hem: — m. en 
fig, skjepsam (ski- 


art in-rejd, *skjepad; råden. | 


345 
ai mi ille re Ji vel, skjepeleg. 
ife ri Ues! 


i., u-skjepad. 
nbrettel a dra til-skjeping (ski-), 
udride: indreden, reden(i), skole-r., ig 


est). 
QJudrullere. skrive, s. in, infere i rullerne. 
Jfr. Enrollere. 


, | Judryk (at mange tommer til et — 


intak, m, tillep (av fremmede). »Hær 
ær mankjømte. 
; drafge) in. 


— føre in, la 
— Fiſtens * ad, in-seg(i)- 


— (t. einräumen), tilstå, medgive, 
sanne(ar), gi magt, ved-gå; overlate, 
unne (-te). Det indrømmes, jfr. »det ær 
en given sak, ate. Jfr. sv. medgifva. 

Jndrømmelfe, — -givelse, til- 
— eftergift. Fr gjøre, *dragne, 





bok-føre,  in-tegne, | 








Jubjamle (hente, t — Fhente, 
Fhemte (bær). Jfr. But! 

udfjamler, hentar, m. 
nbjamling, *henting, *hemting: 
ubjats (t. Ginfah), in-sæt (Molb., H. D., 
allerede Langebæk), inskud (Molb.). fr. 
tilsæt (Molb., >: Tilſats), forsæt (t. Bor: 
fat). Se og Opſats (opsæt). 
ubjaale (Binbfaale), in-sole, m. 
ndje (t. einfehen 7), se skjøne (sky-). 


ubjeenbe, in-syn (Molb.), til-syn. Jfr. 
figt. (Opsyn ær i * = „Anſigt“, 
a Diner"). 


Qndjeiling, insigling, f. 
ndjender (til Hvis), tilsendar. Lm. 
nd — ng or 
udſidder (jfr. Jnberft), busæte, m. 
ud a Å 
ndjigt (eg. Indſhn; t. "Ginfidb), vetfi), n., 
in(d)-syn (i egentl. mærkelse hos 
kyndighet, skjen Er -) n, kunne, f., 
forstand. Jfr. Forftand, Stjøn; ndblil. 
Judligtsfuld, *vi's, forstandi gi klok, *klyf- 


tig (sv. klyftig), Ftænkt, >D'æ kar, som 
— 
ubflibe, *ski Jfr. Babe, 


bitining, in-skiping, f., ”færming(e). 
Jfr. Labning. 


Sirte, (ON art i et Gjeld), skar (et). 


Judftjærype (t. Ferien), minne, påminne, 
je maban fræm-hålde, prænte i (in i?). 
* Jfr 

— (t. Fe fdreiten), 
fat, blande sig i, lægge sig i el. 
Jfr. er 
nbjfrift, p 
ubjlrive, p Indſtreven (indrulleret), 


skreven. 
mbi ante (t, einfdjrånfen), knæppe (-tel, 
— (ar), *k. af ipe in, knappef(ar), 


ta i (med), ta 
mellem. 


346 Indskrænkning 


kræppe (-te, av *krap', 9: trang), kværve 
(-de, Lm.), minke(ar), støttely), e SE 
stut', a: ort), #svænge. mj ikke, 


ar (av *mjå, 9: final, | jme en), strøjpe 
(te; dv. strøjpen, -ping, f.), in-snævre, 
trængje (-de) saman, t. i hop. p or⸗ 
mint F Inbknibe, e, Betlippe. fet 
vift Rum, ejn-stake (>: gøre 2 nstaka). 
Lm. Jfr. Sfolere. EN re Son 
Rum), trång(o), t.-voren, t-rømd; *knap”, 
— — *krap”, ikke vid; bunden, 
ufri; tvungen, omgrænset, omgærdet? 
(som ikke kan Ain el. — sig 
selv), inne-gjærdet. Jfr. Snæver, Trang. 
Mk. trång-lændt, o: fulb af Sinbringer 
for Færbjelen. I. (af Jorftand, — fom 
iffe ved meget, enfolbig), stut'-vi's, *sty- 
ven, Dærtil styving, m., „enfold. Meje“. 
Jfr. Bornert. I. monarlift (fonfiitutionel), 
avgrænsad kongelig (Lm.); (Ronge), hånd- 
nl (H. p ——— tvi-styre 
ved og folk), ufrit, delt ene-styre, 
vælde? Jfr. Konftitutionel, På 
—— ng (af — — 
(»stande te, faa i Beien 
gmi, — n; trång(o), 
>: tran Å PE 7 Beg 
aisling f 


strøjpe, n. (2: Jnbfnævring); 
y: a riheden, band, n. 

Andfind, in-skå't(o), n.; (Bidrag), tillag, 
n, ti TA -låge(o), f., tilskud, 
tilskå't(o), n. Jfr. Bidrag, Jnbfats. 

Indſiy delſe, in-skå't(0), n., *hug-skåt (sv. 
hugskott), ingivna(d), m., ingivelse? til- 
skyndelse. Jfr. Inbfalb, —— 


*slagte (til vinteren 


ndlumre, *slumre, 
nbjlutte (t, einidliefen), lægge in el. i, 
stikke in; stænge inne, in-, om-ringe, 
kringsætte, *kværve (-de), *holme, gere 
mangar(d) om. Jfr. Dmringe. J—t 
(eve), 1. for sig selv; innestængt (dyr), 
(by), kvælvd, *in-k., kværvd. 
S Gi, —— kvælv, ma, van, mi. 
do pe Fliskre, smejkje (+te), 
slejkje (te); *høle, hosle(u), *skripe, 
gae Og EG sg. føre el. med ejne; 


rd smejk, m., hu Lm. 
38 migrende, smejksam, (eteren mek. 


jen, SPEEA ER såe) e iten, 
len, pen, skripot; (i — ttig 
Genfigt), *snikjen, lov-s.; Dyr) 
ælskjen, ve'n-ælskjen, 3. F dele , skri'p- 
læte, f og n., skriping, f., iplå't, n. 
Indſmugle (t. einføjmuggeln). liste in, 
lenlig 


*stæle(e) in, lure in, *myte in, 
føre in. 
ubfuige, liste in, 
i gubjuit i Einſchnitth, skårefø), f. (skoro), | 


lure in, myte in, 


— Indsvinde. 


tvejt, f. (jfr. Sug, Tværhug), skur, m. 
skar(d), n. (*ska'l, gl. n. 

mange dybe I. (øm Band, Berdenddel) 
fjord-skåren. H. D, Efter gl. n. våg 
skorin(n) hos Snorre. 


y nære, *snare i in, ar. 
ndnærpe, *snærpe -te), av *snarp, 3 
kvas, ie snærkje ås h JB, snærke 
— snærpe (-snarp), s. i hop. 
— — Sted), se Snævring 
— einſchnüren), strupe (-straup 
og -te), sirejpe (strype) (-te); sv. strypa 
rykkje i i hop, 3: ne, if. ©. Kanter 
paa Staben Jir. Klemme, Knibe, Jnd 
Inibe, Kvæle. Jndfnørende, — 
„i ©. om Klæber”, Dv. strejping, f, 
Tilſnoring, Indknibelſe. 
Sn ov(njet, *av-sovnad. 
nd prænge, sprøjte in. je (-de 
beftrø, befprænge. Jndfpræng 
— forjtl. Farver, ”spræklot (3: ,fprag 
let”), — 


— db stænge inne (-de). 
ditifte å fitten), prute) RE 


— 
n ming, m i) jm 
nbitille (E (t "einftellen), {= fe ne over 
late; forelægge, tilråde; fore-slå (ti 
æmbed), a (fine Sellin fa) 
stanse, — Ifr. Dphør 
Stanbfe. pe einftellen), møte (å 
Qudjtilling Så ig Ap op-nævning, f. 
(Regjeringö-, vred hjfr.vedtagelse 
utslag, råd (tilråd?); rede-gørelse, ut 
talelse. Mk. t. Berit, ikke Ginftelfung 
er ane Ystrande. 
ndftrømning, in-rensl, n. 
(FiftenS mod Land), in-sig, n. 


B. B. 
pareta, lære, e 
, *grænske. Jfr. Indprante (fig) 
— (t. inftånbig), alvorlig, *inder 
leg (innarleg, >: ſom er noget Lang 


5 


Jfr. infal, n 
H. L. 


sig, | in-øye 


inde), varm, benlig, hjarteleg, intræn: 
ende. J. bebe, naud-be(dje). Jfr 
vermaade. 


JIndjtævne (før Retten), sak-søke, stæmn 
(-de); også in-kalle, in-klage. Dv.stæm 
ning, 2: Jnbfaldelfe. Mk. og stæmne 
brev, -sætell; (e), >: Kalbåfebbel; -vitne, n 

Ind unten (forbybet), hål(o), >: hul, *in 
sokken. je trumpen, Svunden (ind) 

Indfvindelt et aſchwinden), fkværve (-kvarv! 

*tværr , gl. n. Pverra); sn 

skræppe —(-skrap"), skrekk. 

kråk”, o), etaa Giet S., som 
skifte kjæme), e(ar), av-gjærast 

*minke av, ryrkast, *ryrne, *tvine (sv 

tvina), mjone, skrøkke (-skrok), snærk 

(snark), sl — tærast, laupe saman el 

i hop, skråne(ar), svangne(ar), svængjas 


Indsvinden — Industri. 


lm. j i £ P j jfr. 
f fe snor ke gre 


svene(i), ar, svane, ar (»svællen, tråten, o, 


svanare). RÅ ved Kogning, *tværre i 
KAA + plubfelig, tvær-tynnast. 
F— ube, hop-gångol(o), svanande osv. 


Se Indſvinde. Jndfounden, tvorren, av 

tyærre (-tvar), skråppen(o), *av-minka", 

ihop-kråpen(o), kvorven, skråkken(o), *in- 
sokken, in-skjærdt (-skjørt); (fmatnet), 

in-smalkad, mjåkks', mjåna”, stråpen, 0, 
strøjpt. 

Noe ldben, bing, tæring, £, sveningii) 
E, svæng, m. (av *svang, flunfen), skræk- 
king, f., av-minking, f., kværving, f., 
snærping, f., tæring, f. 

Jnbjvøbe, svejpe (in i?) (te), binde, ar. 
Jndjvøbt, *til-svejpt. 

rd æntning, jfr. Qulning, Fordybning. 

Jnbjø, in-sje, m., sjø, m., (sjå, sæ), vatn. 
Stor Ye, fjord, m. Nord-sje, Rands- 
fjorden. Siden Y., se Mjør. Inderſte 
el, pverfte Gude af J., vas-botn, m., 
-ende, m. Udlobsenden af J., vas-os, m. 

Yubtage (efter t. einnehmen, >: erobret), 
hær-take (Lm.), hær-vinne (Lm.), vinne 
(-van'); (vinde for fig), lokke(ar), dåre 
(ar), >: bebaare, fængile. Ju, glad 
å, in-tæken(e), *h 
(bortført, f. €. af Underjorbifte), in-tæken, 
in-kværvd, berg-tæken. Qnbtagende, set, 
yndig, yndeful', yndeleg, elskelig, el- 
skande. Jfr. Indſmigrende. 

Indtagelſe (Sted, der noget tages ind), 
inta 


mi | 
Jubtil, *til des. »Lat de være, til des 


han kjæme. 

Jubtog (t Cingug), in-færd, f Jfr. *ut- 
færd, 3: Ubreife; hejmfærd, >: Hjem- 
reiſe, Hjemlomſt. 

Indirine, træde in. I * trå el. trø (— tro 
— trae). Se Trebe. 

Jndtryf, *værkning, -nad, *mon, *lag 
adet har ejt undarlegt l.e, 3: gjør et 

fynberl. J). Gjøre F, hug)-fæste 
sig. Fr H. Som gjør godt Yu, “felg, 

i 


yggjeleg. 
yndtrytt (indbøiet), *kræpt. Jfr. Indknibe; 
jfr. Snbjvinde. 
— *trolle in i Jfr. Here. 
JIndtræde, *trå in, komme in (i salen); 


(f. & i en Orden), in, gi sig in; 
(begynde), *bærie (?), gå in (»hundedagene, | 
vinterene); (træffe, nbiræffe), *hænde, | 


*høye, *hæppe. J. (Bunden paa Kar, 
Søm i ob), tre(dje in. 

Yndtrædelje, den, in-stegli), n., in-træde. 
Sv. inträde, Til intræde jfr. ores, 


Sammentræde. | 
Inbtræffe (t. eintreffen), "kome på, *hænde 


-tæken; jfr. Senteben; | 


347 


(e), høve (-de), *hæppe, farast (færst, 
— — — — forst 
imillom dejme, o: fom be fom i Strid 
om); (falbe ind), *slå til tg år til 
regne); i opfyllelse (spådom); 
*bære —— til, 2A farely). Sal: 
(føre: salt som føre fæle); falle in (f. e. 
å en sendag). J. pinbdfelig, smælle 
-smal'): »Det smal" med nordvestene. 
Indtrætte, dra(ge) in (forposter); dra sam- 
— (sejlene); samle in, kræve in (pen- 
ger); sige op? 
qubdtrænge, — 3. fig, 
*trængje seg in 
kraftig, 
P. 


trykke in. 


Anbtrængende (t. einbringend), 
virksom, *fyndarleg, fyndig, "med klæm( 
Jfr. Gjtertryttelig. 

— jfr. Indkomſter. 
buftion, forførelse, forledelse, over- 
talelse; over-føring (Lm.), fræm-slutning? 
(fra det enkelte til det almene, fra grun- 
nerne til utslaget, 3: til , Refultatet"), 
prøvelse, prøve (mange naturlove har 
man lært at kænne ad prevelsens vej, 
H. D.), slutning (fra kænsgærninger, fra 
*røjnsler). H. P. S. har lede-slutning. 
Jfr. Debuftion (denne går fra det almene 
til det enkelte, hin omvendt). Beviſe 
bed J. >: godtgøre ved »eksemplere, 


kæns i 3 
qmduttive sidenttaber, røjnsel- (viten- 
skaper)? Jfr. Gmpirift. Motsat Deduttis. 


In dulci ju ile, eg. i søt »jubel« (jfr. 
Jubel); 1 sus og dus. Jfr. Sus. 
Indulgens, overbærelse, -bærenhet, efter- 
givenhet; også til »beenådning; 
avlat (Abfolutton). Benaadning; 
Begunitigelfe. 
igent, overbærende, eftergivende; til- 
givende. Jfr. Staanfjom. 


Jfr. 











Indulgere, bære over, tilgive, eftergive; 
læmpe sig, se igennem fingre med. 

Indult, frist, henstand, utsættelse? fribrev, 
nådebrev (især pavelig tillatelse til noget, 
som ellers ær forbudt); av-lat. Se Mora- 
torium (indultum). 

Ynduration, »for«hærdelse, hardning, f. 
(2: at bli ”hard); hærding, f., hærdsle, f. 
(2: at gere *hard); ubotfærdighet. 

JInduftri, kunst-flit, nærings-f., -drift, vin- 
skipelighet, håndværks-virksomhet (J. L.), 
afabrike-v. (jfr. pabr; håndgærning; 
arbejd? årke(o), È (,nabnlig om foin- 
belig J.“, spinne og væve, jfr. Qué- 
fib); strævsomhet, mnærings-stræv, jfr. 
nærings-vet; stræv (dær sammenhænget 
viser, hvad slag). Mk. og slegd, f. (sv. 
slöjd), haglejk, m., bægd, f. Likeså 
yrkes-flit (sv.); bruks-drift. H. P. S. 
Deærtil br iftig for inbuftriel og bruks- 
drivende el. -driver for frridrivende. 


348 


(Jern-3. så —————— -avl?; ($u8-), 


Industribranehe — Infamere. 


| Jubvilge, (villige; t er pekte re 


hus-flit, -sløgd? Sv. husslöjå. Sløgd, e gå in på E med på, tilstå (= 
f. ær eg — GÅ. n. slægð, indrømme), ger). 

AL hed, Jfr. Daniati, 3udveldle), — m. : (gl n. innyfi 
Fabri innylfi, sv. NG Å inder, f. (gl. n 

SED brande, vinskipelighets-gren (H.| innr, idr, n, pl.). i Fit gjænn 
D.), nærings-gren? (gjærne), n., slo dg "sl. sióg) Dv 

qmditeet, kunstflits-, nærings- (arbejd,| slo-sild, 9: 6, om bare har Pio, itt 
ee osv.) ant ee A A Rogn el. AG Jfr, za no), fl. galr; 

pers.). Lm. Den ag ighed ner, 2; Zarmer, fmalere Dele af Sk 
et golf, folke-flid. et i, Gel * Y, fom tjener til Mad, *in-mat. 
næringernes (el. — vinskipelig-| met, fom J. ligger i, — n, vær 
hetens) område. Flit ær ellers tysk.| n. krof), skråv(o), n. Smerte i væ 
Jfr. lib. liv-il'ske, f., — m Sygbom a 

Qubdnfiririddber, lykke-ridder („efter t| Gnyltebyr i I., makkehole n Gtitf 
Gliidsritter”), æventyrlig lykkesøker| i DÅ sårstingeo). JF. udtage (af FY 
(Molb.), lykkefrister. 

Judufiriftole, kunstflits-skole, husflids-s. udvortes, E ERE i (-værdes, % By in 
Dagbl., n.), håndværkss., arbejds-s.?| vertes; *in-: *in-sjuk, in-frisk. Jfr. Ind 
håndgærnings-s. bendig. 

Jnbuftet-tbfilling, kunstflits-, nærings-, medita (EL), for utrykte (skrifter). 
håndgærnings-, arbejds-u.? (av det norske, effigie, i billed (mots. i virkeligheten) 
SV. osv. arbejd). Jnegal, ujævn; ulike. 


Induſtriss — strævsom, opfin- 
som, nærings-driftig (J. L.), kunst-driftig 
4 L.). Mk. kunstig, peia 

udvalfe, stampe, teve i 
udvand (efter t Binnentvafer), se Indſo. 
ndvandre, flytte in. 
udvandrer, in-flytter, nykommer. 
ndvarfie, stævne in, inkalle. 
paaner (t. Ginvohner), se Jndbygger. 
dpende (t. einivenden), sige mot, *læggijje 


mot, Dv. motlæg, n, 3: Sndvending; 
Modgrund. 

Jnbdvendig, *inleg. J. Dele, Organer, 
in-rejde, m. (Sid. J invendes (sv, invän- 
des). 3. fed, fri, haard, hul ofv., 
in-fejt, -frisk, -har(d), -hål(o),… -råten(o), 
-varm. $- revnet, in-sprotten, 


QJudvending, jnsigelse, mot-læg", n, mot- 
mæle, n. (Lm.), motsægn, f., in-kast, n. 
(Lm.) (in i talen nl., sv. inkast), anke; 
snare-snak, n. Jfr. Fordreielſe. Befva- 
relfe af en J. mot-læg. 33 gjøre, 
hamle(ar), hgj mot. 
gjøre, *krangle krångla). Jfr. Rives, 

tætte, Vringle, Ejnvending i * ær = 
nen enkelt Gang” (,Uogang, Reife”). 
pe bytte til sig. 
ndvie (figne med Korſets Tegn), *vigsle, 
vi(gj)e (-gde). 

Jubvielje, vigsle (vigsl), f., vigsel (H. Ibs.), 
in-vigsle, f. 

qubieiesai, vigsle-tale, m. 


udvitle (t. einivifeln), se Bille. I. fig 


å, lægge sig i, blande sig i; *balle seg Jufamation 


fast, 3: pinbvifle fig i en Sag”. Blive 
st let i, ome Fen å 4 (ban: 

ig), fa'l, flokot, *flokjen, *ugrej, 
f jnlaus, * 


grej mang-slungen. Jfr. Forviklet. 


J. unødige, | 


Snelegant, uprydelig, upyntet, ufin, uklæde 
nel (8. aprydeligh xi 
nelegan uprydelighet osv., uklædelig 
het, eA ip Se Jnelegant. 
Inept, uduelig, *uhændig, *uhag, *gapen 
PG td få-vetogli). PE 
uti narre-streker, dårskap, tev, n 
T 
Jnertie, van-magt, kraftløshet; uvirksom 
— æørkesleshet, lathet, ledig-gang. Meyer 
T ts. 
In essentiali, i hovedsaken, i kærnen, 
hvad kærnen vedkommer. Jfr. Bæfentl 
Jnegalt, ugran, ugløg, uagtsom, *uvær(d)en 
Jfr. Nøiagtig (med u-?). 
Jnexigibel, ufulbyrdelig (dom), uindrivelig 
Juexorabel, ubøjelig, urarlig, ubanherlig 
Gnegpiabel, uforsonlig, ubotelig, uoprette 
lig, *bot-laus. 
Quegplorabef, uutgrunnelig, (-granskelig?) 
uransakelig, usporlig. 
In extenso, ordret, ord for ord, ordlydende 
uavkortet. 
Inextrikabel, uopleselig, ugrej(d)eleg, uop- 
trævleli 
Br å sufejlbare, u-vilfarande? sube 
dragelige, uten *mis-tak, u. *mis-grep, u 
mis-steg(i), n. 
Jufam, *ærelaus, *skamlaus, uærlig, vam 
ærlig, fæl, styg, giftig, skammelig. 
brænne-mærket, sort (svart), *il'-gjeten 





Jfr. Ryggesløs, Stjændig. 

(mering), æreləs-gerelse 
(Meyer), sværting? vanæreflse),. til- (el 
ned-Jsrakkelsee. Jfr. Beftjæmmelje. 
nfamere, gøre æreles; bære ut, føre u 
(blant folk), baktale, nedsætte, til-(ned- 


Infami — Ingenium. 


»rakke«, sviver(d)e(y), vanvørde (Lm.), 
sværte, tilsøle, svine til; — pynte. 
Sfami, vanære, sviver(dje, y, E, ære-| 
Joshet, æresta'p, skam; vanærende med 
færd, æreles, skamles gærning, kæltring- 
strek. Med I. belægge, brænne-mærke. 
em (fante, -fantinde), kongesen, 
al 
sufanteri, fot-karl (H. D.), . *fotkar? 
Vilde svare til fi. #fotfolk for Infanteri 
som *hest-kar (Rytter) til *hestfolk, 3: 
Kavaleri; men som (ungt) manskap siges 
om enkelt person i samlingsnavnet sman- 
skape, så kunde vel ét fotfolk, ét hest- 
folk siges om enkelt person under »kol- 
lektivetr fotfolk, hestfolk. Jfr. og et 
manfolk, et kvinfolk, jævnført med manf., 
kvinf. om en flerhet av mæn, kvinner. 
Dærtil kanske *fotman, *hestman like- 
som ”folgeman, *kårman(o) til *folgefolk, 
*kårfolk. 
— utrættelig, uslitelig, — 
Fufaborabei, fiendtlig, motstrævende, mis- 
likende. ål qunfig Bære inf., mot- 
stræve en, *m 
, smitte. — Smitte (at). 


Ul , Tingere stand, undergivenhet, 
undermagt, PR — værd; *være 
mindre-man, fy 


, Tingere, — underordnet, 
undergiven; jfr. ”mindre-man, *anderman. 
Ynfernalfl, helvetes-, satans-. H. P. S.: 
helvedlig. Han jævnfører se 


billedlig. 
Ynfejtation, jagfnjing, forfølgelser 


seere, be å ee Kb re 


uflcere, smitte. Jfr. Smitte (at). 
, utro, troles; vantro. — Juſideles 
n en i slutningen, tilsist. 


ikke-kristne, vantro. 
Jufinitefimal-Regning, det uendeliges reg- 
ning (r. med uendelig små størrelser). 
yufinii(umn), (det) uendelig(e), endelese, 
grænseles(e), uavlatelig(e). 
Ynfirut, svak, sykelig, kraftles, avkræftet. 
Jfr. Svag, Svagelig, Gtranten, Strøbelig. 
n — på fersk gærning. Jfr. Pla | 


vom mabet, tændelig, brænnelig, *kvejk- 
jande, *brænnande. 
Ynflammabilier ee bræn-æmner (, Brænb- 
Por, brænne tang 1. 
ammation, tændelse> (for »beet. », 
brand (het b.)?, brune, m.?, vondt 
»sæt v, i såre'e). Jfr. Suppuration. 
——— (betcendelſes agtig“). med 
el. av tændelse, brand- (t. d. feber, fræm- 
, forekomst). 
mere, tænde? vålde tændelse (»beet,); | 


æl- 





349 


gå it, ta til at brænne, at tænde sig; 
bli sår, bli rød el het, brænne? gå i 
brand? Meyer: gaa i Betænbelfe. Jfr. 
Hidfe, Hidfig. 
eftere, bøje, b. av, in, ned. 
nfleribel, ubøjelig ; stivsinnet, hård, sten- 


hård, , *stiv, *stim 
Yniligere, ve gøre (en noget); ft- 
byrde (straf). Jfr. Zilføte. 


FInfliktion, tilkænnelse (av astrafe); foul! 
byrdelse (av refsing på forbryterne). 
Jnflorefcens (»den særegne måde, hvorpå 
blomsterne på en plante ere stillede el. 
sammenst.«), blomsterstand, stilling, 
sætning. H. P. S. 
In floribus, i gammen og glæde, i »fryd« 
(Erea, f.) og gl, — og i gl. (som 
— man). Mk. i sus og dus. 
— smitte; vinne, underkepe. 
Meyer. 
Inflnens sence, invirkning, på-v., 
ning, f., værknad, m. Jfr. — 
Jufluenza krim-farang, m. Aja e), 
= omgangs-»snuee. Jfr. S 
Jnfiuere paa, ha inflytelse ER Einflug) 
på, virke, invirke på, eve tryk på. 
vlintur, blad-prydelse, løv-værk. 
orm, misdannet, vanskapt, styg; fæl.- 
rmation, undervisning, forespørsel, 
— 
rmativ, undervisende; lærerik. 
nførmator, lærer, hus-l.? »private-l. 
uformere, lære (fra sig, docere), under- 
ini la vite, *varsle, sige til. Jfr. Melbe, 
Underrette. 
Informitet, formleshet, uformelighet, mis- 
taira dlgnilstem, under (cm) 
Trå under (ens) værdighet. 
Infrekvent, litet sekt, folketom, øde. Sk. 
man-fåt, få-mænt (adj. Sy i 
Ui ere, bru i 
3 — — gøre på, g. ingrep 
Infu kipete 
Infundere, spe i el. på, hæle på el. 
over, øse ajte in i. 
Jnfufion, pågytin)ing, på-esing, påhælling, 
væting, f, insprøjt(njing; det på-øste, 


insprøjtede; inskytelse (guddommelig), 
ingivelse. Jfr. Inſpiration 

gmfafionsdyr el. — eg. Paaghd⸗ 

ningå-Dyr, fmaa D., fom alene Tan feed 


med vel nede no, dråpelivs-dyr el. 
dråpe-levére („fom fomme tillive el. leve 
i en Draabe"). H. P. S. dråpe- 
levende for Infuſorift. 


Ingen, *ingjen (f. ingi, m inkje, fl. ingi, 


og mange sideformer). Jfr. Intet. Paa 
ing. Mande, * 
Jugeninmt; naturgave, *givnad, næmme, 


» hoved. 


350 

QJngenigr ter? værk-bygger 
(H. FP. S E Ai ari R —— 
skrigse-b., hær- el. hærmanlig (Lm.) 


værkbygger, vål" (vold-) -bygger (H. D.); 
nl vei-bygger, -bygmester, vej-bryter, 


— opfinsom, snil-rik, kløktig. 
ugenſteds, *ingen-stad, «stald)s. 
ngennitet, åpenhjærtighet, troskyldighet, 


— utalcomhet· 
— uten ynde, *yndelaus, utække- 


——— blandings-del (H. P. 5) del, 
mang, n., slag, ting. »D'æ godt å lage 
mat, når Sp hæv godt mange. 

In grosso, >: en gros, i stort, i det store. 

Fngvinal, alyskeer, røjr-: Q.-Brøt, rejr- 
brok, røjr-seg(i), n. 

Juhabil, — *ugild (9: som ikke gæl- 
der). Jfr. Habil. 
nhala bg in-ånding, kunne 
nhibitorina, forbud(skrivelse). Meyer. 
uhofpital, ugæstmild; ubod’, ubygd, ede. 
nhuman, umild; hensynsløs. Se Human. 

njereng, —— tilfældig egenskap, 
tilfældigher: påst: 

Jnhærent, sekser iboende; medfød ; 

- vedhåldende (siu påstand). 

Jnhærere, hålde på (mening), fasthålde, 
ikke fravike el. opgive. 

Inikvitet, »ubillighete, uretfærdighet, hård 
het, urimelighet. 

uopnåelig ; 


Fuimitabel, u(efter)lignelig, 
makeløs. 

In integrum (statum) restituere, sætte i 
Ex gamle stand igen, gen-oprette, gen- 
øde. 

Initia, første grunner, forkunskap, d. første, 
nødvendigste 

Jnitialer, for-bokstaver ———— * 


for-prydelser (H. P. 8.), pryd- el. krus- 
bokst.? Om krus, n. se Stab. 
— invielse, le, fi, *vigsle 


Jfr. Ynbvielfe. 
guitain, forslags-ret (H. D.); in-ledning, 
første steg, itak, tiltak (Lm.), forhånden 
— sætte sig i7?), utspil (spille ut). 
tage, vække el. rejse spørsmål om; 
gøre el, ta! tiltaket, ta ordet (for), gøre 
(først), gi stetet (til), vækkelsen 
ntet Fu., ingen foretaksomhet, i. 

— Jir. Bane. 
nitiere, inføre, opta(ge), — invie. 
nitium, in-gang, m., in-lejding, f. Jfr. 


eonoj. 

RA ion, jfr. Indvending; insprəjting. 
juria temporum, tidens vanskelighet. 
Jnjuriant, fornærmer, ære-tyv, -krænker, 

-fornærmer. Jfr. Sfjænbegjæft, 
Jnjurie(r), skæls-ord, skjæm-ord (Lm.), 





Ingeniør — Inkludere. 


*håd-ord (Lm.), ukvæms-ord, ærerari 
fornærmelse, ærekrænkelse. Real⸗J 
fornærmelse i gærning. SBerbal-J., fo 
nærmelse i ord, Jfr. age Ju 


jurie-Proces, æres-sak. Jfr. LEren 
Injuriere, fornærme, ærekrænke. Jf 
Fornærme. — J-nde, mrekrænkend: 
ærerarig. ge 


QJujurigd, ærererig, ærekrænkende, + fo 
nærmeli 
nfaltulabet, uregnelig. Jfr. Uberegnelig 
ufamination, inledning for retten av e 
sak. Js Unhængiggjørelfe, Jnftant: 
Lovmaal 

Jufaminere, sætte igang, in-lede (sak 
Av cammino, ital., — chemin, ti. 

Jnfantation, maning, signing, trolling 
trolskap, m., runing, f. Jfr. eyeri, * 
jværgelfe, Mane. 

Inlantere, signe, mane, *rune, ”fæsse(e 


Jfr. Deres Mane, 

Jnlapabel, ”dug-laus, ikke å stand ti 
Jfr. Udygtig, Uduelig. 

Jufarnation, kots-påtagelse, i-ketnin 


(Lm.), legemlig-gerelse (av en ånd 
mænneske-værdelse (Kristi). 

Jufarnere, ifəre legem (ket). 9, På 
tage sig mænneske-skikkelse, å ~ ke 
3—t, ketbleven (Fr. H.: —— 
Djævel”), kedelig-gjort. H. P. S 

— SSD in», op-kræv(a)ing 
-krærvelse b.) krærvjing, f 
penge-indrivelse el, -indragelse. J. I 
RA $-Forretning, inkrævnings-, krævjing: 
(el. kravs-) næring. %.5-Brovifion, ir 
krævjings-godtgørelse. 

Qnlasjator, in-, op-kræver? *krævja 
*kravs-man, rykkjar, m 3 fom Sam 
fundsonde, fireng, wiar, 
suger, -igle. Til kræver, opkræver jf 
Molbechs Stattefræver. 

Inlasſere, kræve op, in, krærvje(e), driv 
in, drage in, rykkje? (til. rykkjar nl. 
J. o, Strenghed, jfr. få (dde 

nne, 

Jutfination, hælling, halling, f., luting 
f.; hæll. til, hang til, * til, pare 
(Dagbl., n. X hugdrag, n. (Lm.), kær! 
het til, tilbejelighet, dragelse (jfr. Skin 
tion), 'yndest. Også den yndede e 
elskede pers. kalles ens Smil; (f. + 
første) kærlighet. 

Jullinere (til), hælle (til), hallefar), Tut 
(te) (jfr. Søraa, Straane); ha lyst ti 
være oplagt til; (i Danjen), val(g)-bukk 
el. -neje H. PS. Deærtil val(g)-be 
ning, -dans, vælger-dans. J. for, håld 
av, likefar) godt, hug-bære (-bar). 
have *hug-lagt. 

| Jntludere, jfr. Indeſlutte. 


Mi 


Inklusive — Inkonrant. 351 


— (dæri) medregnet. Jfr. Ertlufiv, 
fraregnet, ikke medregnet. 


lig; usammenhængende, les, motstri- 
medregne dende. Jfr. Ubeftanbig. 

ufognitø, (Adb.), u-kænt, under fræm-|Qnfonftant, ustadig, uste, *laus-lynd. Jfr. 

medt navn, under tiltaget (ikke dt) Flyatig, Uftabig. 

navn; (Subft.), navns- el. stands-dølgelse Mtoukitationel, grunlovstridig. 

(efter Meyer), dulsmål (i *) på navn|Jnfonjulie, u-overlagt, tanke-lest. 
fonteftabel, uimotsigelig, avgjort, e= 

snløjerrens, usammenhæng, -enhet (til — åpenbar rd Så 

usammenhængende),  samanhængsløjse? ; Jufontinent, uavhålden, — som ej kan 

meningsløshet. Samanhæng, f. og -løjse| —hålde sig, styr-laus. Mk. og *vil, *galen, 





finnes i *. Til *-løjse jfr. Mangel. les-sluppen. 
inføhærent, usammenhængende. qutonvenabel, *uhagleg, — fuheveleg, 
«ntomnmenfurabel, vsammålelig (H. P. 8) S) #u-kvæm, "Favægjen, lej, *ufallen, 

uten fælles — sammålsles? Jfr. umå: Fuvejden. 

lelig, av m FYnfonvenien(t)8. bry, n., ulæmpe, £ Jfr. 
rodde jfr. Mfeilighed. Blage, Uleilighed. 


mfommodere, vålde umak, bry (dde), | Snførboration, in-lemmelse, optagelse (i 
ulejlige, være dl byrde. Jfr. Genere,| samfund, rike); også = Jnlarnation. 


Bejvære, Plage, Dverhænge. Jfr. Indforlivelſe 
infommobitet, byrde, ulejlighet. jr pseete, in-lemme. Før: in-live. 
Amfommodum, ulæmpe, skade. Jfr. Be: S: 


foer. nforrekt, fejlful, urigtig, *galen, ikke 
Iufomparabel, *ov-god, ov-stor osv., make- Satsene JE: Feilagtig. 

laus, ypperlig, pen dl u(»fore)ligne- Intorrigibel, als fore)bederlig; u-betande, 
lig? (t. — u-fliknande, Lik-| botlaus, ubotleg. Jfr. Wøprettelig. 
nande i * ær „pas jenbe at fammenligne". Inkorrupt, uskyldig, skuldlaus, ren, *u- 
Intompenſabel, uopvejelig? uundværlig, | skamførd (-faren, -ferad), uskad, *skade- 
*bot-laus, ubotleg. Jfr. TMerftattelig. laus. Mk. lyte-fri, mejn-fri, svidlaus 
Yntompeteng, stenje, —uvedkommenhet| (sne-1.). Jfr. Ufordærvet. 

(ere), rd uduelighet, udygd, | Juforruptibel, uskjæmmande? ægte, uty- 

, dugløjse, f. nande? (til *skjæmme, *tyne); usårlig, 

—— uten ret til, ukallet, u-lev-| skade-fri, skud-fri; uforgiftelig?; u-mute- 
hjemlet, utilstedelig, uvedkommende, ugyl-| leg? (til ”+mute, >: undertjøbe). Jfr. Be 
dig, u-gild. Lm. Jfr. Rompetent. ite, > 
Ynfomplet (Bog), *u-hejl, ikke hel, *sund, — uskyldighet, renhet, uskad- 
skadelidt; uful'tallig, undertallig? Jfr. het, skadeløjse? (efter * skadelaus, ə: 
Dverfomplet, overtallig. Molb. uftadt”). 
Yufomplæfance (-plaiz), ubjælpsomhet, | Jufredulitet, vantru, f. 

utjenstfærdighet, vrangvilje, tværhet. Jfr. | Inkrement, tilvækst, tilvåkster(ø), m. 
Utjenftfærbig. Serine sikte (for brede), skyld-sikte 
— bel, ufattelig, uforståelig. | (H. P. S.), sak-søke, sak-give; skylde 





Jfr. egribel. (for), skulde (føre, y). Jfr. Beſſhlbe 
ompresjibel, usammentrykkelig. ufroyabel, utrolig. 
ontifiabel, uforlikelig, u-*samkjem, | Jntrufiation ne — Forftening), om- 


———— — u-sonlig?,| bylling. Th. Kj 
usæmjande (av sæmje, e, >: jammen: |nfruftere, selen med skorpe Se sten 
pafe sie). el. annet). Qt, stenskorpet ( 
Jnfongruent, u-*samkjøm, u-*samheveleg, || set, kalkdækket). 
u-samsvarende; usemmelig, *ulik; *uste, |Qnlubation, ligging (barns ved 
ærvn. Jfr. Uregelmæsfig. henes på æg). Jfr. Rugning; I s 
—— følgestridighet, selvmot- — inprænting, inhamring. Jfr. 
sigelse, (vjrangfølge (Lm.), vang friga Indſtjcerp 
(Lm.). Molb. har tankestrid. (9 Skrive | Jnfullere, — in; banke in, hamre in. 
maabe), ulikhet (Madvig), wujævnhet.|Jutulpabel, ulastelig, *ulastande uskyldig, 
Mk. og uam, n., usamna', m., og| skyldfri, *skuldlaus. f 
usæmje(e), f., som dog egent. mærker | Inkulpere, sikte (*sækte), *skylde, give 
Uenighed. I skyld, *skulde (føre, y). Jfr- Beffølbe. 
ynfonjefvent, selvstridig (H. D.; sv. sjelf- Jufurabel, uhelbredelig, *ulækjelig, *ulæ- 
stridig), tankestridig (Molb.), følgestridig, kjande, uavhjælpelig. Morgenbl. 
selvmotsigende, ujævn. Jauko)uraut (om nie ay uavsætte- 
Ynfonfiftent, uvarig, ustadigu, stø, omskifte- | — lig, ikke sæljelig. 





352 Inkurie — 


læjse, f. z 
Juturrere (f. E. Anfvar), komme i, falle 
i, bli skyldig el. delagtig i; pådra(ge) 
sig, bli utsat for. Jfr. Geraade 
Jfr. 


Jnfurfion, infal" (fendtligt), overfal'. 
Streiftog. 

Inlviet, urolig, ængstelig; uroende. Jfr. 
Bekymret. 

Qnkvirent, gransker, forhørsdommer; rekjar, 
m., ransaker. 

Qulvirere, undersøke, utspørje, here ut, 


røkje etter (-te), ransake efter, lete efter; 
forhøre, forhejre (seg). 


Qukvifit, en, (en) påklaget, forhersstillet | 
(H. P. 8), tiltalt? ; 
Jutvifition, ransak(nJing,  gransk(n)ing, 
forhør, forhøjr, n, *fretting (jfr. For⸗ 
pr); kætter-ret.  »Folketid,e. Jfr. In— 
irere, .8-Sommisfion, ransakinjings- 
-utval(g). Q.8-Cribunal, 


kætter-ret (-domstol), tros-ret. Meyer. 
SInfvifitor, ransaker, forman i retten, »for- 
hørse-døommer; kætterdommer, -mester? 
Stor⸗J. over-kætterdommer. 
SJubvifitorifl, strængt undersøkende, ut- 
hørende? ”frettende, ransakende. 
In loco, på stedet, hær. 
are i randen, på jare'n. ge. 
nd 
In mente, i tankerne, i hukommelsen, i 


minnet. 
In — — i virkeligheten; liv- 


In pg *naken. In puris mat. 
*spildrende naken, splitter n. 
Junavigabel, ikke sejlabare, usejlbar, u- 
*sjglande. Jfr. Seilbar. 
Innocent, uskyldig, enfåldig, troskyldig, 
us; kunstløs, ukunstlet. 
Junormal, regelstridig; naturstr. Mk. og 
avvikende, sær, sær-, egen. 
Qunovation, genfødelse, oprejsning ; nyhet, 
nydannelse (t. d, i bokmålet), ny-mode; 
— ændring, (nye) påfund. Jfr. For: 


Co 

Junovator, genføder, nybryter, nybaker? ; 
(som det nybakte kommer fra), nydanner, 
«bøter (mål-, lov-b.). Mk. og nyland, 
n ny-Jende, n., ny-bråt(o), n., eg. om 
nylig opbråt jord. 

Snnovere, inføre nyt; ny-danne, — 
istandsætte, opfriske. Jfr. Fornge. 
*nyskapad, 2: ,nylig bannet el. fat i 


nå Form”, 
In nuce (eg. å i — i gjærne), i utdrag, 
kortfattet, sammentrængt. 
Juobedien(t)8, ulydighet ` Jfr. Inſubordi⸗ 
nation. 
Juobfervan(1)8, uagtsomhet, gaumløjse, f., 
vanvare, m, 


Isenkramhandel. 


mhet, vanvare, m, gaum-|$Qmobor, uten lugt, luktles 


eyer); ute 
ond lukt. Stanke og ftinfe har anne 
mærkelse i *. Jfr. disse ord. 


ei pligtestridig, lovstr.; utjens 


grorslation, (in-)pot(n)ing. 

nofulere, pote in føje Å 

Fote i * er ftilfe za 
kop-pote (H. P. $, SS — ope p 

— vrangtroende. Se fe: 
petto, i bakhånden, bak — 

In regula, si regelen, for det meste, 
almindelighet; jfr. *plar, 5: pleier. 
Jurøtulatiou, inhæfting inpak(n)ing 

retsforhandlinger. Jfr. Fotu ation. 

Inſatisfaltion, utilfredsstillende tilstane 
skarv, n. 

|Ian inskære, 

Sun ett(er). De. kryp, k.-dyr. Andre 
led-dyr. H. P. S.: snid-dyr (hellere æ 
snit-dyr) el. kvikling (av kvik, d. e. li 
lig; jfr. isl. skorkvikindi, 3: levende, me 
skår, skur el. insnit). Efter sniddyr € 
kvikling fik vi da sniddyrs- el. k 
lære for Qnjeltologi el. Entomolog 
sniddyr- el. k.s-kænner el. -gransker f. 
Slon e el. — og sniddyrs- el. k.-s 
om el. av m. m. som till.-or 
(Abjett.). — bfattebye ar man bi 
od Dverførelje af et fat. Di 
billet kalde Jnfefterne . . . „Folk 
ſproget“ (det danske) „har for bidje Di 
fun Ordet ryb“, Molb. Indſnit het 
ellers i * skard, n, skåre(0), f., snid, m 
snejd, f. Men det danske ,Rryb" - z 
Ynjeft kan foruten ”trol' (sv. * troi 
også d., se Molb.) — kræ'k(e), 1 
og krækelde, ng 9: „ryb, ryben 
Dyr"; også krjupar ær = Krybby 
sTendyrenet omfatter i våre lærebak 
både Snjetter, Ebberkoppe, Tufenben c 


Arehöd a man yvenbe fi: 
* Pr så £. Jfr: små- — 
om små krypende dyr). Se Mid, Mp 


er iende Gi (ifær Myg og Fluer), "hate 
na åt, n, avåt, åter, n, ormåt £ 
med haarb, ftribet Skal, skarp-trol, = 
skrup-t,, skrukke-t., skurk, m. J. fo: 
biber (Cus, Mya), def), n, åt, n. 
Inſektlarve — f., mak', m., kvejs, 
le, (se under "Matt i *), være, n 
faa af F., åme-bøle, n. 
Jnijeltolog, leddyr-kænner el, -samler? |! 
njelt. . 
FInfektoløgi, leddyr-lære. Se Infelt, 
Juftinft, drift, hug, m., givna’, m. 
pp gode, onde Du jfr. Li 
, Natur, , Sang. 
arn-kram, 


F 


» jærn-varer. 


am, j 
gjen, frå etere H:I 


Insensibel — 


Inſenſibel, "hard, hjærteles, karihi 
umærkelig, enes Jfr. Foleslos 
Ufølfom, Ubarmbjertig. 

Qnferat (i et Blad), inrykkelse (t, Gin- 
tildung), stykke, inlæg (H. D.), opsæt, 
et) insendt, kungerelse, lysing, f. Jfr. 

pjata. Y.-Gebyr, lyse-pænger. 
, lyse (te), kungøre; inføre, la 
trykke; sætte, stikke el. fælle in. 


Injertion, insættelse (f. e av tænner); | 
Qufpetiøe, tils tilsyns 


E 
I er, bakhåld, *luring; fantelæte, n, 
lejna, Es mejn-råd, f. Jfr. Renter, 
— + forf: fter- 
urende, *luren, forfølgende, efter- 
Støvende. F. Peri. i , luring, 


+ fuling, m. 
m. Jfr. Liſtig, Snedig. 
Qufignier, tegn, kænne-t tignar-mærke 
(Lm.), hej-tegn (H. P. S.), stands-tegn, 
hæders- el. værdighets-t. Nigé-Y., riks- 


sklenodiere, -kostbarheter (krone, spir, | 


riks-æple). Jfr. Slenobier. 
nnant, jfr. Indſmigrende, Indtagende. 
— intagende venlighet — 
heling, f.; lonlig inskytelse (el. inblåsing); 
lenlig siktelse (at give noget at forstå 
p en skjult måte), fingerpek, tillejding, 
perme mistænkelig-gørelse ; påsagn, | í 
Jfr. Smiger 
jurunere give på forstå, la" forstå 
Allubere); lonlig sikte, sværte; aber 
inskyte, tilhviske; overgive, ingive. 
fig, insmigre el. inynde sig, 
o'-venner med, vinne for sig. Jfr. Ind⸗ 


j gre 
ib, usmakelig, *dauv, — 
* urimelig, — *tullen (person). 


miner paa ha ning m. mn), hålde då 
— pås 


vedblive, fasthålde, lægge 
på, ej ville slippe. 
ynftr bere, føre in (i bok, i liste), skrive 
in, tegne in; navne-fæste, døpe. Jfr. 
Ind ſtrive. 


3. 


Juftription, inskrivning ; inskrift, påskrift, | 


overskrift. Jer ($.), riks-»forskriv- 
ningere, riks-gældsbrev, ə: „et Slags 

ag Navn dende Statsobligattoner, fom 
tær forefomme i Frankrig 


Inſtrutabel, uutgrunnelig, une 


usporlig, uransakeli ig. 
ee skære in, *grave in. Jfr. Øra- 


ynfociabet, folkesky, folkeræd, *man: 

— Jfr, Ufelftabelig. 
prial, samfunds-stridig. Molb. 

pleng (ce), skamløshet, æreleshet, ublu- 
E het, grovhet. Jfr. Frælhed. 

— nærgående, næs(e)vis, kry (mot 
en) Jfr. Jmpertinent, Kjæpbøt, 

n solidum, jfr. Solidarift. 





gøre sig| 


353 


Jnfolvent, uformuende (til at betale), bu- 
sleten(i) (Lm.), bu-sprængå (Em), *ant 
(han er aldeles f.e}, øde ; upålitelig; 
avmægtig? umuelig? Jfr. anterot, 
armet, Fallit, Uveberhæftig. — 
ſig inf., stænge, lukke (boden, — 
(H. D.), gøre opbud? 

|In specie, særlig, især. 

Jnfpektion, opsyn, tilsyn, man omsyn, 
f., inseende; øjesyn (tai øjes.), m i 
syns-forretning? Jfr. Befigtigelje. 

opsyns-man, 


Instituere. 


fører 

ufpergere, sprøjte in el. på, strø på. 
uſpicere, se til, tilse, efterse, ha tilsyn, 
mma med, ha et øje med, hålde øje 


gufpiration on, in-Ånding;; inskytelse (Aftenbl.), 
ingivelse (guddommel.), fingivnad, ib! 
ster, m. (Lm., 2: Ynbblæsning), invielse; 
brå-tanke (jfr. Blubfelig), lyn- el. lys- 
glimt; leftelse, varme, ildhulg), lykkeligt 
infal”. Jfr, Begeifteing. 

Jnipireret, in(d)given fb. B., H. P. 5); 
hellig (de h. profeter osv.). Se Snfpi- 
tation. 
nftabil, uvarig, ustadig, uste. Jfr. Uftadig. 
nftalfation, insættelse (i embed » højtidelig), 
nftallere, sætte in, insætte, føre in, in- 


vie. Jfr. Beftalling. 
| guftané, lovmål (Molb.), domstol, ret 
(første, andre, tredje ret el. lovmål: 


underret, overret, højesteret); trin (L. K. 
D.). Mk. hejme-retten, m., værnetinget. - 
Jfr. Forum. 

Instar omnium (vnum), ejt for (føre) — 
Lm. Exempel instar omn., 
— som noget, et så godt som alle 


guanration gen-oprettelse, «SPreis(n)ing, 
gen-insætte! Jfr. R 

aurere, — rette, 

Sa gation, tilskyndelse, øsing, f., æggjing, 

f., purring (til — a: opægge). Jfr. 
— Dpmuntring. 

at , sætte i en, *æpgje, *purre. 
ftillation, —— — ; i el. in 
'drejping? (til drøjpe, 3: 'drjupe}. 

JInftintt, drift, medfød z naturdrift, 
kunst-drift, lag (»fisken har de lage), 
kynd, n, givna’, m.; (om M.fter, gode, 
onde I. y, igivnadli); (den) umiddelbare 
sans. N. Birked, Jfr. Natur. 

, | Jnftintimoæsfig (agtig), av (el. som av), 
efter, ved naturdrift, natur-kal, natur- 
driftlig? (jfr. skriftlig av skrift), medfød, 
iboende; uvilkårlig. 

Juflitnere, (in)stifte, sætte in el 
grunne, grunlægge, meike —— 
undervise, lære. Mk. og 
stelle til, Jfr. Dprette, Byen — 


354 Institut — 


Jnftitnt, værk; skole; stiftelse; lærd sam- 
fund. »Penge-værk?e«, »lære-værke („zane 
ftalt*”). Jfr. Inbretning. 

Qnititution, værk (Lm.), rets-v. (Lm.), 
lands-v. (m.), stiftelse; tilstelling. Jfr. 
gin een I 

k. og laging, f., lagning, f. og lagelse, 
n, 9: Ordning, Indretn. Også disse 
ord av * kunde vel tillike siges om ting. 
Jfr. Indretninger. 

Suftruere, vise el. foreskrive fremgangs- 
måten, lære, 1. op, lede, vejlede, retlede, 
Fret-lej(d)e, hjælpe til rette, gi i 
»forbåldsreglere, forskrifter; inlede (en 
sak) til doms. 

Inſtruktion (-ftrug), vejledning, under- 
visning, retlej(d)e, f., -lejding, f., føre-(y)- 

E, tilvisning, f. (Lm.), lede-tråd, 
forskrift(er) (vedkom. æmbed el. , Beftil- 
ling), finger-pek. Jfr. Bint. 

Snftruttiv, oplysende, lærerik, *lærande. 
Jir. Belærende, 

SJuitrultør, vejleder, lærer, rådgiver; (veb 
en Stueplabå), rolle-mester. H. P. S. 
Juftenment, redskap, værktøj, hånd-red- 
skap el. -red (H. P. S.), grejer, gagn 
(gågn, o, f.), n. (eld-, væv-g.), ambo(d), 
f., stel, n., bunad, m.; (at fpille paa), 
lyd-føre (H. D.), spelli), s-værk, n., 
-gagn, "føre, m. (Lm.), lyd-gagn? tone- 
redskap, tone-gagn?; (blæfende), blåse- 

jer (Asbj.); bevis-skrift, brevskap, 
——— inlæg). Jfr. Apparat, Majtine. 

Jnjtrumental, redskapelig? redskaps-, med- 
virkende, hjælpe-; (Mufilf), spil (mots. 
sang el. »vokal-musike). 

Jnftrumentere (jætte Mufik for ulige Tone- 
rebffaber), sætte, utsætte; (gobtgjøre ved 
Dotumenter), — brevefar), brevgjære(e), 3: 
abetræfte bed et Dokument", haves i +, 
skønt kan hænde i lit avvikende mær- 
kelse, nl, om at betvæfte" ved nyt 
brevskap. 

$ ntering, utsæt(n)ing. 
nitrumenimager, ambo-maker?, fli-maker? 
Fli, n = ,Særttøi, Redftaber, iſcer til 
fint Arbeide”. Jfr. Jnftrument. 

Quijnbordination, ulydighet, op-styr, n., 
skort på eller ingen manstukt (i tjenesten), 
tugtbrud (H. D.), genstridighet, over- 
hørighet (utgåt fra t, überhören, 3: veb 
Uaglſomhed iffe børe?), selvrådighet, 
ustyrlighet, styrløjse, f.; balstyrighet 
(*balstyren el. -rig ær også d, * 

sv. *); opstand, oprers-ånd. Mk. og 

agelojse, f., vanage, m. Jfr. Dpfætfig 
ad Dro), Difriplin. Også Dpjtand, 
tpr. 


In subsidium, i bakhand (om det ferste 
middel, forslag osv. skulde slå fejl). 
Qnfuffifance, -fufficienté, utilstrækkelighet, 









Gr, grejer?, *stel.| 


råd, gig 


Intellektuel. 
uformuenhet (til); duglejse, f. Jfr- 
Tvederhæftia(hed), Ubygti het 
Sufulaner, — —— øjeman, 


m, ej-lænding, m., ejing, m, ejværing, 
øje-folk, n. 

Infular(iſt), o-, ejing-? elandsk? Jfr. 

nfulaner. — 

Infult, overfal (uventet, bråt'), mishand- 
ling, overlast, overmodig medfærd; spi't, 
n, s-ord, n., spot, skæls-ord, spe, n. 
Jfr. Fornærmelfe: Angreb; Fortræd. 

In summa, i alt, til-sammen. 

nfnperabef, uovervinnelig, uavhjælpelig 

(Morgenbl.); makeløs, uovergåelig(Meyer); 

u-*tålleg(ø), 


jfr. uopnåelig. 

Qufnpportabel, u-lidande, 
ulidelig, uuthåldelig, *lej. + 

Qnjfurgent, eg. oprørsk, selvrådig; oprører 


| (efter oprør), *folke-rejser? Jfr. Dp- 
| rører, Uroſtifter. H.-Ghef, oprører- 
høvding, oprers-leder, -fører. P. S.: 


rejsnings-fører. 

Inſurgere, gere oprer; rejse (mot riks- 
styret), true, ægge til rejstnjing. J—t, 

rersk, oprørt, rejst. 

qufurrektion, *oprør, *rejs(njing (hittil 

| bare i eg, mærkelse?). 

Sarerea, oprørs-, oprørsk. 

n suspenso, tvivlsom(t), uavgjort, åpen(t) 

» svævende: 

Intaglio, Fl. Intaglier, inhvælvet billed- 
arbejd, hu'l-billed?, inskåret biledskærer-. 
arb. Jfr. Ramé. 

Qutegrerende (Del af et Hele), ufraskille- 
lig, uavhændelig, uundværlig, med- 
hørende? 

Integritet, helhet, ful'stændighet (eg. tysk), 
udelelighet, sammenhæng, -her? opret- 
håldelse, uskadhet, ukrænkelighet (at 
noget er ukrænket: ukrænkethet), rede- 
lighet, renhet, retvishet, skikkelighet. 

Yntegument, overdrag (-stræke), hinne 
(på invendige deler). Jfr. Hinde; Bes 
dækning. 

Jntelleftunlitet, det åndige (hos m.sket), 
åndighet (Meyer). 

Jutellettuel, »forstandse-, forstandens, ånds-, 
åndens (mots. moralff; jfr. hoved, mots. 
hjærte, ånd mots, vilje el. hjærte); for- 
standlig? (av forstand, som [mandlig av 
mand og landlig av land). H.P. 5. 
Det er en ulæmpe, at vi ikke har noget 
till.-ord av »Forstande, et, som mærker, 
»hvad som vedkommer Forstand«, men 
må stadig bruke enten sammens. (For- 
stands-) el. dette langdryge latinske ord 
(intellektuel), som de fleste av os ikke 
engang skønner meningen av. Det var 
dærfør nokså vel, om det foreslagne 
mål-rette (ssprogrigtiges) »forstandlige kom 
i bruk. Vi har nok forstandig (9: som. 


Intelligens 


— om forstand), men det svarer ikke 
ynfetligens, veke Ç), m. (Lm.), velg) 
vetskap(i'), m. (Lm.), ve't(i), 
n, vetsæmd(i), f. (Lm.), åndig kraft, 
else, kunskap, ia SeS, 
prere (, Dronning 'argarita befibber 
ſjelden å højdannelse. H. P. S.: 
åndelighet, —ſen (fom Bartinavn), 
forstands-folket (Lm.), fin-partiet, Lm. 
(Del.), dannelsen, modenheten? 
Yittelligens-Bad, nyhets-bl. for kunge- 
relser, lyse-blad? (Jfr. *lyse-brev, „Bez 


pe). Q.-Aontor, k. for *ly-| 


sing, for *kun-gjæring, lyse-kontor? Jfr. | Interesſauthed, 


Kontor. 
poet, oplyst, dannet, klok, kyndig, 
orstandig, —vetog(i), ånds- 

ge 


Yntelligibel, — fattelig, kænnelig, 
— g- — int. Berden, den over- 


sammen — — skørt på måte- 


— på > ie utidig. | 
ani NCE), over-tilsyn. 
«sy forstander, styrer, leder, *råds- 


herre, -man; også over-leder el. -for- 
stander, over-tilsynsman; regnskaps-fører; 
(i Hæren), matsteller el. mat-reder? (jfr. 
F — General⸗J., over-, øverste 
ni 

Yutenbantur, overtilsyn; regnskaps-førsel ; 
År — forsyning fo: som forsyner), 
f. (hærr., -forsyning), mat-for- 


syning, m., -stel? kost-greje? mat-greje, | 
fr Gå >; norfpning meb Mab”, matrej(d)sle, | 


matreje seg, a; forjgne fig med 


—— — ikke bare = „Mad: 
Iavning”). 

Jntendere, være var, hålde øje med, 
mærke sig, passe på; have til øjemed, 


være til sins, agte(ar). 
— Fstra'm, spænt, stærk, kraftig; 


yntenfion, eg. spænning; stramming ; kraft- 
økelse; indre kraft el, styrke. 

Jutenfitet, eg. stramming, spænning (spænt- 
het); styrke; kraft bog utstrækning, 
Ertenfitet). Inderlighet, viljekraft; in- 
håld (mots. omfang, Grtenfitet). 


Intenſiv, av inhåld el. kraft; motsat i om- 


fr. Ertenfiv. 
—— agt, tanke, ejemed, forsæt, 


Yntercedere, gripe in, lægge sig i (det) 
el. imellem, blande sig i (det), være 


mellemman, *frede; *midle, *sone, be 
for, lægge godt for. Jfr. Mægle. 
Yntercesfion, inblanding, mellemkomst; 


forben; insigelse. Jfr. Mægling. 
JYntercipere, nappe (til sig), fange, trive, 





— Interesse, —— 355 


or knipe (-knejp), kippe (-te). Jfr. 


Interdi , bansættelse; kirke-ban, k.-forbud 
(forbudt adgang til kirkens goder), kirke- 
ligt forbud (Fr. Bfd.), folke-ban. H. D. 

Interesſant (fornøielig), morende, *moro- 
sam, *hugnadleg, hugleg, huggeleg, 
hugsam, hugal, hu-rolig (H. D); dra- 
gende, fængslende, deltagelig (R. Rask), 
*gild, smakelig, tiltalende, *fyndarleg, 
vinnende; rørende; spænnende, *forvit- 
neleg; mærkelig, vækkende. Jfr. Under⸗ 
holdenbe, Fornøielig, Indtagende. 

deltagelighet (ord fra 
797, nu opfrisket igen). Jfr. Interes⸗ 
fant og =resje. 


Interesſe (jfr. Loit, en, Tragten, Bez 
Tilbøteligheb Wi hug, m., hugmål 
iD adhu(g) (d. *, H. D.; han jfr. 
gl. n. athugi, m., „Opmerti., Giiertante”), 
forvetenskap (Lm.), trå, f., attrå, trådom, 
m., sans, ta (»ha t. fore), lyst, dra- 
gelse, hjærte, tilbøjelighet, kjænsle, f. 
(yølelje"), *medkjænsle, f. (jfr. Sym- 
pati), deltagelse, omsorg, f., om-sut, f. 
(Lm.), strær, læ 1; tarv (»det er hans 
te, stil h. te, 5: ligger i hans J), vel- 
færd, beste, vel-gående, værd („bette bar 
ingen 3., 3: værd, fer mig"), bate, m 
(Lm. +ha" bate ave, 3. af); nytte; 
rente. Mk.: »det er mpå (moro, „got: 
nøielfe”) i dete; »d'er ikkje nåkon(o) 
mon i denne boki, 2: noget J.fant deri. 
RS —— stad-bate, m. (Lm.); parti⸗ 
fær De sær-tarv. Også bare ordet 
for vont.” med tillæg av min, din, hans 
osv. Privat F., — 
Em. Stands-J., stands-bate (Lm.); 
(f. ©. UniverfitetetS), tarv. Jfr, Forbel, 
— ie (fang, mine), længsler, at- 
omar (Lm.), omsorger, gøre- 
— grejer, stræv, formål, yndlings- 
tanker, klog m. (»det var nu hans oE 
jfr. Auliggende). De materielle der 
legemlige el. utvortes goder, 
gods, gode ting, penger, pengers — 


mit — rå utvortes g ? matstræv 
getu skillingss. Store 9. 
aa pe ÅT, det gælder mangt og meget. 


Hand — varetage, se på hans beste; 
Å Imieresie, magtpåliggende, av vig- 
tighet, av værd. Tiden + jfr. hug-laus, 

„ligegyldig, ulyiten. Jfr. Smbifferent. 
Gave 3. for, ha lyst til, hug på (til, 
for), sin" til, hjærte, hjærtelag for, sans 
for, smak for, være glad i, ha samhug 
med (for?), kar til; hugse(ar), hug-bære 
(bar), tænke på. Fatte y. phi bli glad 
i, kome til at like, jfr. hug-læggje, hug- 
PER få hug på (til, for), jfr. hugast, 


ENN NAV 


1 ent, deltager, del-haver (Molb., 
J. L.); del-ejer, samejer (Molb., sv. sam- 
ägare), — lod-ejer, -tager (i et — 
tagende, en handel, et handelssamlag), 
Jotman(u), flagman. Jfr. Aktie-, Attionær, 
Marticipant. 
Qnteresfentftab, samlag (for at drive en 
vis intæktsvirksomhet), lot-lag (u, Lm.), 
sameje (H. D.); sam-ejge, f, -ejgn, f. 
Juteresjere (fig for), gøre av, huge(ar), 
hugne(ar), *hup-bære, ha tilovers for, 
tænke på, ligge (en) på hjærte, være (en) 
magtpåliggende, ta" del i, ta sig av, ha' 
moro av, ville gøre noget for, synes om, 
like, dra el. bære *omsorg for, bry sig 
om, ha' eje (el. øre) for, *skjøjte om (jfr. 
Stjøtte), kjære (-de) seg om. F. Eu 
-for noget, få en med på noget el. in., 
vinne for, vække sans, lyst, opmærks., 
deltagelse hos en for. . + Det i—rer,det 
vækker opmærks., det tiltaler. 
i—rer mig ilfe, det vedrører, rører, 
vedkommer mig ikke. H. P. S, foreslår 
(at) del-egne, (en) delegnelse og delegne 
sig for, d, e. »tilegne sig som sin egen 
del el. som sit egete. Juteresſent blev 
da, mener han, delegner el, del-ejer og 
Q-flab delejer- og delegnerskap. Del- 
tagelse liker han ikke ret, men vil heller 
ha deltagenhet likesom deltagen i — dog 
og delegnet i — for interefjeret i, For 
Snteresjer har han magtliggenheter (av: 
„bet ligger Magt paa bet"). Han tæn- 
ker og på »tarve, men vil ha det »for- 
stærkete til »indtarve, som skal være = 
indre tarv. For intere8fant har R. Rask 
deltagelig, H. P. 5. delegnelig, dog og 
asom højere graders fængslende og spæn- 


nende. Hans tiltrækkende, -kelig 'og| 


-lighet ær av tysk rot (-træk-). — Juter- 

eåjeret, huga' p som liker; vinnesyk 

(jfr. Gjerrig, Egennhyttig); 10'thavande 

(u, Lm.). 4. ær også = egennbttig. 

Jir. Delagtig. I. Tilffuer, deltagende 
tilsk. Jfr. Jorig. Kirkelig int., vakt, 
kirk. v.? 4. el. engageret for en vis 
Sunt, som svarer for el. tilsvarer (f. e 
i en brandskade). 
faftforretn.), jfr. med i, deltager i... 

Snterferend, (lysstrålernes) gensidige invirk- 
ning (på hverandre). ==. 

Snterføliere, gennem-skyte, -drage (med 
rene blade). Molb. 

FInterim, fi millom-tid, »imidlertide, intil 
videre (ad. int.); foreløbig, *til brånøjtes. 
Gi J., mellem-tilstand el. tid. H. P. 
S. Dertil mellemtids for 3s (f. &. Kvit- 
tering) og for interimiftiji mellemtidig, 
et unægtelig bedre ord æn det halvtyske 
smidleretidig. Mellemstunds? 

Interimiſtiſt, brå-be'lsii), Lm., bråfængen, 








DÅ (f. C en Tra | 


-356 ` Interessent — lnternuntius. 


«fængd, 3: „jom man fan faa i en Gait“; 
midlertidig (efter t, mitlergeit?), Andre: 
mellemtidig. Jfr. Foreløbig, Interim, 
Midlertidig. 

Ynterim8-Regjering, millombels(ij-reg. Lm. 


| Interfalarid, skud-(dag, år). Jfr. Skubaar. 


nterfafere, skyte in, fælle in. 
nterlinear, —linje-imellem? mellemlinje- 
(L. K. D., f. e. oversættelse). Jfr. *hom-, 
gard-imillom, dik'-imellom; manna-millom, 
garde-millom. 

Interlokution (;Iolut, «Lokutorium), »fore- 
lepige dom, forhånds-d. (som gælder et 
sidespærsmål ved en rettergangssak, og 
som på forhånd avgøres). 

Intermezzo, mellem-spil, mellem-stykke 
(Molb.), *millom-slæng (eg. , Dmlvæb i 
Midten af et Bers”). Jfr. Mellematt. 
Febers J., fs hvile (k.) mellem»friste, 
rild)imellem? 

In terminis, i slutnings-»formularene (Fr. 
Helveg); i de rette ordlag; ordlydende. 
In termino, på den fastsatte dag, på 
dagen? 

Intermisſion, efter-, und-latelse; utebli- 
velse, avlatelse. Jfr. Forfømmelje; Dphør. 

Jntermittere, stanse, uteblive (for en stund). 

—nde, avbrytende el. avbrut (H. P. 3% 

. Feber, m. m., f. med hvile, f. m. 
mellemrum (Zden, 3dje, 4de dags f); 
9. Puls, ujævn, ulike (idet et slag imellem 
utebliver); jfr. *tid-gjængd, 3: som går 
tidt, kommer tidt igen. 


— inskud, in-skåt(o), nm. 


| Yntern, indre, invortes, invendig; innen- 


landsk. 

Jnternational, mellem-riks-(ret, lov) el. 
-rigsk (H. D.), tandsk, -folkelig, sam- 
folkelig? verdens- (sdet geogr. verdens- 
mete i Paris 75e, efter sv.), folk(-Jimel- 
lem (3: mell. folk og folk). Jfr. trans- 
iterende (f. E. Telegram). (Mynt, Maal), 
verdens-borgerlig (L. K. D., »Tids- 
Tavlere). 3. Handel, verdens-handel, 
J. arkæofogift Kongres, mellemrigsk 
oldgranskermede. Dr. Ros. , Met, 
folke-ret. J. Tribunal, folke-retlig dom- 
stol. Internationale (Socialift-Forenin- 
gen), mellemriks-laget el. -samlaget: 
almen- el. alfolke-laget? (for det har el. 
ger regning på at få medlemmer fra alle 
el. dog mange folkeslag?). Efter danske 
blad. 


| QYnternere, lægge sig imellem, gå im. (jfr. 
| Mæle); forbyde; flytte (nogen) til det 


indre (av landet), inad-flytte. 

Ynternunting, eg. mellem-bud; sendemar 
av andre rangen; uten-oms (særskilt, over 
tallig, o: »extraordinære) sendeman (på 
velig). Jfr. Geſandt. 


Interpellant — 


Qnterpekant (?), jfr. *spursman; fore- 
jer — 

on, fore-spørsel, spurning, f.; 

—— insigelse; fn (SE at be- 


QJuterpellere, falle (en) i talen, bryte av; 
gøre insigelse; fore el. til-spørje.  Deærtil 
da fore-, til-spersel, -sperger el. spørjer. 
H. P. 5. har og: stille spørsmål, men 
stille ær jo hær tysk? 

Juterpolation, inskyt(nling (av ord); in- 
skud (2: noget i tekst inskut”). 
nterpolere, skyte el. kile in. 
nterpret, uttolkar, m, utlæggjar, m., 
oversætter, tolk, m. Gl. n. tulkr. 

Juterpretation, ullæggelse, tydin)ing, ty- 
ding, f., oversættelse, tolking ? (til *tolke). 


Quterpungere, skil-sætte, tegn-s. (H. P. S.) | 


sætte skilletegn. 

Jnterpunktion, «tation, egosætning. %.3- 
tegn, skille-tegn. 

Jnterreguum (efter Ronge, Pave), konge- 
lejse, f, kongeløse (Fr. H.), pavelese 
(Fr. H., H. D.), kongeleshet, (Ikke 
Mellemrige el. R- repiecing): 
nterrogation, spersmål; tilspersel. Molb. 
nterrogativ, spørjende (-rg-, -rr-). 

Interrumpere, avbryte, falle i talen; hindre, 
hæfte, 

Intervalſlum) (i Muſikken), mellem-rum 
H. D.), avstand, frastand; gap, åpning. 

ueida intervalla, lyse øjeblik. 

QJutervenere, lægge sig imellem, blande 
sig i; *sone, frede, *midle, »forlikee. 
Jfr. Mægle. 

Jutervenient, mellem-man; *skils-man. Jfr. 
Voldgiftsmand. 

Jutervention, mellemkomst, 
Jfr. Intercesſion, Mægling. 

Yntejtat(us), (død) uden (efterlat) siste vilje. 
Hæres tatus el. Jnteftat-Arving, 


inblanding. 


intes 
lovlig arving, fødselsarving (H. P. S.) 
naturlig a, fød arving?, a. efter loven. 
— invåls- f. e. orme (-mak’). 
mtet (se Ingen), inkje, "ingen ting, *inkje 
slag, *inkje-vætta. . »Det er ikkje føre 
inkjer, 3: bet er iffe uden Grund. »Det 
vardt op i inkjee, 3: blev til intet, blev 
intet af. 3. at gjøre med, jfr. (uden) 
Midler og (tomt) Hud. Til inkjese, 
3: til intet; til ingen Nytte. »Han er 
rejnt til inkjese = shan er inkje tese, 
5: han fan intet ubrette, 
Intim, inderlig (0. V.), kammeratlig (0. 
V.) vel kænt (med), god ven av (ad). 
er i., ær gode, fine venner, hjærtens- 
Yu *gode bussar. J. Forbindelje, neje 
sambånd. Jfr. Fortrolig, familiær. Mk. 
adet er så hævt med dejme, 9: 
et ſtort Benffab imellem bem”. 





ner er | 





Introducere. 357 


Intimation, inledning; kungerelse, til- 
kænnegivelse, - 
Jntimere, inlede; stævne; kungere, til- 

kænne-give. 

Qutimidation, skræme, f., skræmsle, f., 
skræm-ord, n., stokking, skjærring, f.; 
klumsing, fjetring. 

Jutimidere, *skræme, *fjetre, *klumse, 
*stekkje (-te), skjærre(ar). Jfr. Strømme. 

Jutinitet, nøjeste venskap, tydskap, my 
brorskap; inderlighet. Jfr. Jntim; For- 
trolighed. 

— utålelig, ulidelig. 
nans, net, — — 
ge(lses)-lyst. fr. vforbrag"jomhed; 
— (mad u-3). e 

Jutolerant, utålsom (u-overbærende?). H. 
P. 5. har og tilles og tålleshet, av tål, 
ə: tålmodighet, Jfr. målles av mål. 
tonation, jfr. Intonere. 
nionere (jfr. Stemme, Tone: give T. an), 
slå op el. ut? in-tone? *note, 3:,angibe 
Tonen el. Melodien (til en Gang); 
iftemme". Jfr. kome på noten, 3: viai 
Melodien rigtig”. Mk. sstemmer (tysk), 
slå sane (tysk). 

Intoxitation, forgiftelse; drukkenskap, rus; 
blindelse, blindhet; forgerelse, 

— ingang, inledning, forspil. 
utrader, intækter, inkomster (»især offent- 


lige«), riks-ink. _ 

Jutraftabel, *uhandsleg (dansk: uhande- 
lig); ubøjelig, lej, sær, *ordsår; stiv, 
stædig, umedgerlig. Jfr. Haandterlig 
(med tillagt u-?); Uomgjængel. 

Jutransparent, uigennemsynlig, u-asigtige. 

Jntrepid, u-Fforfærd, *uræd, *djærv, Fram, 
*hejl-huga", *fri-huga”. 

Jutrigant, *listig, *fu'l, ”*inful, leg, 
vreden, ugrej, træsk (*trejsk). Jfr. Rente 
ful. I. Perf, fuling, m., fulas, ræv, 
vrejst, vriom-pejs, med fantelåt, med 
*fantelag. Jfr. Reenkeſmed. 

Jntrige (jfr. Rænter), skalke-råd, f., kne'p, 
n., fulhet, listig strek, list, fantelæte, n.; 
lenlig elskog. Mk. og floke, m., knute, 
ugreje; kærlighets-forståelse; (Forbilling 
i Gtuefpil), jfr. foke; knute, vase, m. 
H. P. 5.: slyng-knute. Dærtil slyng- 
knute-stykke, knute-s. for J⸗Stylle 

Intrigere, fare med knep, med *fante- 
læte, *spike på knep; gå på ræveklør; 
lenlig virke, bruke list, knep. Mk. og 
vrildje, *vringle. Jfr. vridor, f. pl, 5; 
„lift, Renier“ og *vringlor, Borvit: 
se og — — 
nirifat, floket (Lm,), ugrej, den, vrang, 

iaia *snurot, *snaren. Jfr. Kurre. 

Jntroducere, infere; insætte (i æmbed); 
inlede. 


358 


også ingangs-stykke; in- 


skrivnings-penger. Jfr. ellers Introducere. | 


Yntrubere, skyte el. kile in, sprænge in; 
pånøde; trænge sig in på. Jfr. Paa⸗ 
trængende, Paanpde, Paatvinge. 
ntnition, skue, syn; indre syn. 
ntnitiv, skuende; sanselig. 
utns-Suåception, insug(n ing, in-optagelse 
(som dyr og vækster i sig optar 
mede æmner). Jfr. Afimilatwon. 
numbration, overskyggelse (»be«sk.). 
nundatign, *flaum (flom'), flod, f., flede, 
nm, ves'-fløde, n, ov-fløde. »Oversvøm- 
melser (3: t. Ueberſchwemmung). 

Inundere, sætte under valt)n, 


svømmer. 

Fnvalid (Adj.), *svak”, Fskra'l, vanfer, *u- 
før, *krank, *helselaus, *vejkvoren, *kle'n 
(klejn), *låk, magt-stålen(o), 


TOVET- 


utslit, ut-tjent; ugyldig, ulovformelig, 
ikke lov-medhåldig. (Subft.), uttjent el. 
avlægs soldat (hærman), kropling(yhiLm.; 
skræling, m. (3: som ær *skra'l). 


3 


og bae o, 3: Brubftyffe: kjærringbråt, | 


kal'-bråt. Jfr. klokke-, rokke-, stol-bråt. 
mvalidering, ugyldig-gerelse (omstøtelse). 
— uomskiftelig, *skiftelaus, ens, 


Svafion, infal (fiendtl.), inbrud (H. P. S.), 
overfal (brå, uvæntet), pågang? (fra annen 
magts side), ågrep? hærnad (Lm.), hær- 

færd (Lm.); (billedlig), flom, flaum, m., 

soversvemmelsee. Jfr. Angreb, 

V, overfallende, ågripende? 
nveftiv, utfal (imot en), grov fornærmelse, 
*hæl(dlings-ord, *spit-o,, 
Askarv-0., fant-0., grov-het(er). Jfr. Spy: 
bighed, Spotteglojer, Spot. 

Snventarium, stel”, n. (»sæter-s.«), grejer 
(f. e. læremidler), lasøre (laus-øjre, m.), 
in-bu, n. (inbo), hejmel, m., hus-bunad, 
inredning? Iblant: (op)tegnelse, tal, liste 
(over, hvad på et givet sted forefinnes, 
lesøre-tal?). Jfr. Apparat, Udruftning, 
Ubitgr, Redftab. Gammelt F. (i Spøg 
om en Perſ., fom ftavig holder fig til 
en vis Baard el. Hus), jfr. ”gar(d)-vor(d), 
m. (eg. Øaarbværge, -vogter), *tu'n-vord, 
*tu'n-kal', m., tun-træ"l, m., *tufte-kal 
(også: Waarbånidje). Mk. gård-vætte, 
hus-nisse; inbo? Jfr. Nisje, Stytsaand, 
Batte. 
ventere, finne op, tænke ut, hitte på 


mbention, opfinning, påfund. Sv. upp- 
finning. | 
Snventipg, *opfinsam, klektig, ”kleftig(y), 


Fhitten, hiten, *kunstig. 
Snverfabel, uomstetelig, *ste(d), *traust, 
*ubrøjt. Jfr. Urotfet, -Helig. 
Qnverfion, omvending, vrænging; omflyt-|; 


ufærdig? | 
ubrukelig, ikke arbejds-før, utjenst-dygtig, | 





ukvæms-0., | 





Introduktion — Ironi. 


, ændret (usædv.) ordfølge, ord-om 
stil ing, ord-omsætning. Meyers 
Fare omfiytte, omordne, vende op (0g 


— iklæde; (i Embede), insætte 
(fortene), gi bruks-ret, *lejge, bygsle, az 

Inbeſtigation, opsporing, eftersp., € 
søkelse, gransk(n)ing, ransakning, f. 
rekna’, m., *etter-røkna". 

| nveftitnr, eg. iklædning (Molb.); højtideli: 
insættelse (i en værdighet). 
nvetereret, forældet; hævdet ; in-grod, in-æt! 


nvicem, skiftevis, inbyrdes, gensidig 
Fymist. r 
Yunvibigé, misunnelig, avindsyk, *åvund 
sam(o), -sjuk. 


nvincibel, uover-vinnelig. 
uviglabel, ukrænkelig; »ubrødelige (ubry 
telig); helli 
anbret, uvoflet”, 
JInvifibel, usynlig; u-*tilgjængd, u-til 
gængelig. 
Invita Minerva, uten (naturl.) kal, ukallet 
uten hoved. 


Jnvitation, inbydelse, inbud? 
tilbud. lin til inbud: rer kr 
— (bjem Så fig), bjem-byde (H. D.) 


in-b 


—— E reine, tilrop, bən, til 


Jnvofutrum, omslag, svejp, n. (d.: Svøk 
hylle? hylster, hyltre, f. Jfr. Sylfter. 
Juuolvere, inne-hålde, medføre, omfatte 

inslutte. 

—— ulike, ujævn. 
næftimabel, uska»tter«lig, uskattelig 
H.), unævnelig (av værd). Jfr. adel 

Jrafribel, vredlaten, *hastig (av sin') 
*brå-hugad, brålynd, opfarende. GL rv 
brådlyndr. 

Jrettefotte (ftrengt), skure, rejste(ar) (eg 
avskrælle, skrape), rej(dje av (-de), hud 
stråke(o), beste (bejste), ar (gl. n. beysta 
2: banke, ikke = børfte); — 
høvle, y (ar), klå are klegjet), hæse 


Mk. * ubrøjt, 3: „ufor 


å 


—* skrate(ar), pynte(ar). — Jrettefa 
ftrengt), *ay-rejd (2: tilrebet), herla 
skrubba", skura’ m., fl. 


Jrettefættelfe, skuring, f., rejsting, f., hev 
lingfy), £, av-rejdsle, f., skrub", n., klånad 
m, hælsing, fọ, hælse-far, n, sending 
f. (altså på avstand), vond-ord, n., il'-ord 
skæmsle, f., skrape, fy skrate, f., sanse 
Kike E; bost, Ty dejlsmål, n., hete(i) 

(»eg fek ej god h.»), tutle, f. (se 
å dejm ej tutle), hejrilt (Lm). Jf 
Etjælde, Stjænde. 

Irgang (t. Jrgang), vil-gang (Molb.). JE 
Labyrint. 
ring, se Lygtemand. 
toni, skrømt (Molb.), spe n., spottand 


Ironiker — Isflag. 359 


baktanke (Lm.), ende-vending? Jfr. Spot, is, m. i Elvene, ra'n, f., ro'n(u), 
vending? Jfr. Spot) 98 38 | tn. 100 


— elje, Gulleri. 

Ironiter, *spe-fugl, *-kråke, *spotte-gauk. 
anifere, *spee, skremte, ar. 
roniff, på skrømt (Molb.), *skrømta(d), 
*på spe, skrømtvis (Molb.), *på læst 
(læssom, læstsom). Mk. Læst, m., „gote: 
givende”. 

Srrationel, vetles (jfr. Ufornuftig); uregne- 
lig (størrelse)? 

rre, fare vil", "ville, være på vilspor, v. 
på vilstilg). 

Jrreflektiom, tankeleshet, tankeløjse, f., 
vanråd, f., skort på eftertanke, paa over- 


ok Jfr. Ubetæntfom. 

FJrreformabel, uomgørlig, uænderlig (u»for- 

anderlige), ubederlig (u»for«bed.)? 

Grregulær (Tair), regel-løs, uregelret, uor- 
dentlig, ustadig, uste, *ujamn. Jfr. 
Uregelmæsfig. 

rrefommendabel Ting), utilrådelig; (Perf.), 
urosværdig. Jfr. Anbefale. 

Srrefevant, uvigtig, litet magt-påliggende, 
uavgerende, intetsigende, uten vægt. Jfr. 
Ubetydelig. 

rå ligips, vantro, ugudelig, gudles, gud- 
orlat, 

ovibel, uavsættelig. 

Srremunerabel, ugengældelig, ubetalelig, 
uten vederlag. 

Srreparabef, ubotelig, uoprettelig, u*be- 
tande, ubotleg. 7 Veg 

Sjrreprefenfibel, ulastelig, ulastande, skuld- 
mate bend uskyldig. 


fribel, uimotståelig. 
rrefolut, *hug-vil”, tvivl-rådig, *tvi-rådog, 
*vi-tænkt, tvihuga", *u-råd'. Jfr. Bal- 
” Fende. 
rrefponfabef, u-ansvarlig. 
peren’, ogneløjse?, ogelajse? (av ogn, 
f. og oge, Ma, 2: „Rejpelt for en Per: 
jon”). Jfr. Wærbøbighed. 

Srridere, le ut, gække, gøre nar ad, *spe- 
skjære. Jfr. Spotte 
rrigatisn, vanning (vatn-); dynking. 

Sering, ville, f, vilfarelse, misforståelse. 
H. D. 

Yrrifibel, latterlig. 
rifiøn, kaldfir, m., j my spit, n 
Jfr. Spot, Bejpottelfe, Haan, 

Jrrifør Geur), spe-kråke, f gæk (fgik), 
*ærtekrok. Jfr. Spottefugl. 

Srritabel, *amper, brå-lyndt, vanskelig, 
*ørætten, sær, lej. Jfr. Branten. Irritabile | 
venus, utålejlegt(o) slag (Lm.), det 
ordsåre folkeslag. Jfr. Birrelig. 


tig 
Jøba! 
sval 





n, jfr. rn, È i og 
Beie, sval" (Østg.), svæl", n. (sval, svol, 
svod’; gl. n. svell, sv. svall, s.-is), — 
m. (skug'ål), hålke, m. (L. K. D., 
L:). Mk. og kov-svæl', n. og ore-sval, 
kjev-svæl', n, isar, m. pl. 8. blant, 
skugpe (skug'), m.; (blant, glat), stål-is. 
98, dobbelt (nyt Jölag ovenpaa et ældre), 
tvi-sta(dJe, m., tvi-botn, m. 
fljult af Sue, blind-hålke, m., b-svæl!, 
n 98, 198, hullet, skråv(o)-is, råv-isfo). 
Jfr. skråvento) — råven(o), 3: hullet, 
orøs, — å, tynd, fom ilte hænger 
fammen, *krav-is. Is blive, med 38 
elegge, isefar), sårre(o), ar. Med 
blant og glat 3 belagt, *skug-hål. 

Med feri Is belagt, te'ld(i), >: guib- 
belagt. Med J8 tillagt (at færdes paa), 
*is-før, *is-farande. Mf FE glat, *svæl- 
lot. Mt Is danner fig, *krave, “kaste; 
krake, jfr. (at) klake (om jorden). Sv. 
* krava. 38 ligger, is-lægefe), f. 
Bryde løs (om Jfen i Elvene), ronefu), 
(rane, råne). Paa Iſen glide, s o 
%skore, *skrei(d)e, *renne. Mf faft 
omringes, *frjose inne. Mabning i Jjen 

aa et Band, o's, m. Jfr. ose, 9: 1, 
firømme ind fra en Giv, 2. tære el. 
ſvcelle Jen ved Sirømning. Redberſte 
slag i dobbelt 38, stål-is; jfr. tvi- 
stade, m. Cn vis Lysning i Luften 
over Iſen å Rordhavet, is-blekii, n. 
nere brugt i en anden og mindre rig⸗ 
i — is-blinke, m. 

e (93, opſpulmet paa Marten), ore- 
7, ma, (jfr. Foring, f., 9: at oresvæl 
danner sig), kov-svæl', n, kove-svol', m., 
kovle-s. 


Isbjerg, is-berg; n. 
— *Rexit ᷣjolr)n. 


brand, svæl'- (svul-) -brune, m., (oftere) 


svol'-brune, is-b. 


gsbrub, is-bråt(o), n, is-løjsing, f., is-færd, 


f, -gang, m, -vækkje 


gsbræ, is-bre(djefee), m., is-bræ(d)e, n, 1, 


av *brejd, brejde, 2. av bråd (>: Smelt: 
ning), bråden, *bræde. 


Qabrændt, svæl"-brænt (svul'-b.). 


Sbælte, is-spång(o), f. Gl. n. spöng. 
feenefotning (af et Skueſpil), opsætning. 
Morgenbl. Sv. uppsitning. Jfr. Scene. 
Sdannelje, krav, n., is-k., is-sår'(0), n. 
sdcettet (AXbj.: ifet ubenpaa), *is-laupen. 
fenfram, jærn-vare el. j.-kram, -varer. 
Flere danske, Jfr. Jernfram. 


Srritament, spore, æggelse, tilskyndelse, Ffenfræmmer, jærnvare-handler, jarn-kræ- 


vækkelse, kvejkjing, f. 


mar. L 


m. 
Sjrritere, ægge, spore, *påre(o), kvejkje| JSflag(e) tvært over Ya el. Fjord, spång(o), 


(te), prikke, øse (-te), ærte. Jfr. Pirre. 
Srruption, inbrud, infal. Jfr. Jnvafion. 


f 8, tyndt, pan Stenene el. | å 


stejn-snærke, m. 


kår [3 


en), *ti(d), *ti 
mf: I $ 3: Mont re Sp, kjen, ay, 
Fore, 
— ban 'anbet, is-trem, m., -bråt'(o}, n, 
zE 
det, (0), n. (sary sær, ser’), surpe, f. 
; (løft el. afbrudt), is-flake, 
k (H. Ibs.), (is-flok, m., is-klake, 
Fötold, is-kald, — (oftere) jukle- 
kald. Gl. n. jökulkal 
Seer rioa Fi 'is-sår(o), n; is 
i Jorden (Storpe), tæle(e), m.; 
t), tæle-botn, m.; (tyndere end *tæle), 
elg m. Fri for Å. i Grunden, *tæle- 
fri. J. faa (fryfe, om Jorden), tælast, 
tæle(e) Dy. tælad (tøla*, tåla'), 9: 
frosjen. På tæla” mark, 2: paa frosjen 
Mart, Med I. belægges, svile (-te). 
Mk. tæle-frost, m., haarb Barfroft, 
farep), n, Smeltning i frosfen Jord; 
t-håg'(0), n, o: 1. Øre at op ugge 
frosjen Jord meb, 2. en vis knitrende 
2: Jordens. Smeltning om Baaren (jfr. 
tælegrop), 2: at ben skyter tælen; t.-skrej, 
f, Jordfald foraarfaget ved Smeltning 


dr gje eci & 

(Sine): Lag af I. paa Ban: 

Byd klank, m, klake, m. 
STEN "are 
(9, ar. 

fom lægger bhb Tæle i "Jorden; t.-gro”p(o") 
Syd i Træ, fom brænder; t.-skåt(o), n., 
i Grunden. Band, fom famler pven: 


aa et Jölag, op-stap’, n. . pa 
iene, is-hælle, f. (-hylle), isar, (A. 
til Fis). 
lagt, *svi'lt. 


fan (eg. ber rette Tro), mahomed-troen, 
"dommen? Jfr. kristentroen el. -dommen, 
hedendommen. 
Jölandft Mos (Cetraria Islandica), mat- 
se(o), m, braud-m., islands-m. Bedre 
matlav (A. Blytt Dgſaa gjejtabraud 
imbes anført”, 
(i a men; m. (e), væfting, f., 
m låt, m. l n. veftr, sv. vift, eng. 
weft. GE Fvarp, m; 9: Rendegarn. 
Traad til Y., væftargarn, ne Mangel 
Der tilftrættelig J. væftarlejse, f. Med 
med 


førfyne, yene »Det er væfta 
T. Werft. 
Jömart, bræ (H. Wergel.), is-bræ. 
bre. 


m| 











lamb-ul”«. Sv. varp. Eng. warp, 
Jfr. 

este. faft paa Fjæld, se Jåbræ. 

me, hu'g, -sin, venlighet; -het, ord. Så 

i Batridtisme, fædrelands-hug, el. -sin. 

Royaligme, konge-venlighet. Germanisme, 


Isfri — Isotherm. 


Fſodynami (WtvipollentB), kraft-likhet, 
— age jævn-styrke. 
gfodynamift. ike kraftig, like el. ens: 


* 
Leies Jacu 
aeustris, svane-gras. Efter H. 


Linier, linjer for magnetens 


stølen e ens-tonende, med røst af samme: 
eyer. 

— T, like-jordvarme-linjer (linjer 

mell. steder med like årsvarme i de øyre 


jordlag). 

ogon, like-vinklet, ens-vinklet. 

pogone Linier, like-misvisnings-linjer, 5; 
l., som viser like magnet. »deklinatione. 
Jfr. ifoftiniffe Q., 1. for like inklination 
av magneten, like hældning mot synin- 
gen. Jfr. Horizont. 

Sfograflit, jævn-tegnet, like-tegnet, -teg- 
nende. Meyer. 

Hjotronift, — samtidig, 9: som 
varer el. og følger i i like lang tid. 

yia ital. for insula, 23: Ø. 
olation, -lering, friståenhet, avstænging, 
sundring, f. Jfr. Afjøndring. 

Iſolator, av-stænger; ikke-leder, særskiller 
(jfr. særskille og særskilt. Molb,). Jfr. 
Glettricitet. 

Iſolatorium, særskillings-stol, av-stængsel ? 
»isolerings-skammele. Meyer. Jfr. Iſo⸗ 
fering og Stammer. 

Iſolere, »avsondre« (jfr. Afſondre), skille 
særskille, fraskille, stille ene el. ensom, 

en(e)stille (H. P. S.), en(e)skille, sætte 
(en, et) for sig selv, avstænge, ejn-stake? 
(efter * ejnstakast, o: blive enlig, ftaa 
alene tilbage, ,ifolere8*). Dæriil ene- 


skils- for Jføler: (skammel el, krak). 
H. P. S. J—t, ene, enlig, (ejnsleg, ejn- 
leg), alene, for sig selv, sær-skilt, ser- 

havd(ee), ser-skild, ser(ee), sær-stillet, 


«stående, fristående (Meyer), av-stængt, 
-spærret, *ejn-staka (sv. enstaka}; (øm en 
Gaard), ejn-belt (L. K.D.). I. (affided) 
Sted, —— n. . Ting, — 
(ding, m. J. Perſon, ejn-støding, m. 

Iſolering, avstængsle, f.; (at være ifoleret), 
ejn-stø d)ingskap, m. Lm. Jir. Jfolation, 
omeri, like-deling; like ret el. krav. 
omorf(ift), like-dannet, like-formig. 
onomi, like lovgivning; likhet for loven; 
ens in-deling, 

Jfonomift, styret efter like lover; over- 
alt lovgyldig; in-delt efter like mål(estok). 


operimetrift, av like omfang. 
opoliti, borger-likhet, likh. for lovene. 


Norvagisme, (en) tyskhet, norskhet, et | Jfoft(h)eni, jævn-kraft, -styrke, like kraftig 


norsk ord el. ord 
ae (gaio), ise(ar). »Det isar i kroppen«. 


natur. 
Fjot(h)erm (termal, -termift), like varm, 
jævn-v. inier, jævnvarme-linjer 


. 


Ispil — Ivrig. 


i kortet, mell. steder med samme år- 

e »middelevarme, *medels v.). 
— m: Magſte egentl. Isbild“. 
resp m., Sabejern til Harefadn.). 


Eg hjasse, m. (gl. n. hjassi, hjarsi, 


Sv. 


361 


hals, jord-h. (Molb.). GL n. ejö. | — 
ed. Jordtange (og -tunge) tyder i * 
odde el. en banke, som nemlig — 
tange, en tunge. Dærimot har jø et ejd 
mindre likhet med tange (tunge). 


sv. | 38vand (Band, fulbt af JöHumper el. 


hjesse); („mere almind.*), krune, f.,| Sue), stråppe(o), f. „Omtrent fom *krave, 

kværvel(e), m - (gl. n. hvirfll); jfr. kor, | Qöbei: pan $ — tis-lej(d)es, Fjs-fares. 

m. (sv. full). »Han er i kollene. — vækkjing, f. 

Jfr. Haarhvirbel. Fra I. til Sjodfante, fi visse, *i-ser(ee), *i-sær, *serlege. 

> fra kværvel til ilje. Lm. Sleen Tag? kyve-tak, n. (med å [el 
nye, Vises (paa Bandet), krav, n.| flere?] flater, uten røst). 

ad kra'p, — is-krav, n, krav-is, | telt, i like måte, likervis, likeså, 

m., ibflggeto), £ … Sår (sor', sør; ag terntion, gentagelse, ng atter-tak, 
sørja, jfr. isl. sori, m., syra, f., n.; (Dprippelje), atter-gny, n. 

Grus; (paa Jorden), klake, m., sæk. tinerarium, rejse-dagbok; rejse-bok. (Så 

m. Jfr. Storpe. cd JG. belægges, Buntings L, Reysebog). 

eld, ar (sårre, sare, sære), sårkel(o), | Itu, av (»slå, skjære ave; »det dat, gjek, 


krave, EG (te). Q. danne, klakefar), 
tklakne, br (spekje, spejkje) (-te). 
Jfr. Frøje. JF. faa, svile (-te), spækje. 


2Flæsket frys inkje, og turfisken spæk- | 


jer inkje«. 
Jöflag (paa Træerne), ver-is (og ve-is, 5: 
3 paa *veden). »Vidise. 
y ffe, se Isklump 
ftandbringe, Fotie (bringen er tyft), få 
istand, færde, ar (»f. rejdskapene ; 
ældre d. færda, sv. * fåra, fåla), rejde 
EA lagelar), makefar), bøte (te), stelle 
-te), vole (vele, -te): (Klæber, Bærelfer), 
ty (-dde), fli (dde), fjælge(ar), bu (-dde), 
ynte; (helbrede), *gjære ved, g. åt. 
ufene paa en Gaard, bete, fbads, ar. 
Ffand⸗bragt «ji, til-lagad ; færdig (-dog), 
leg, bud”, til-bud, ved-gjord, åt-g., 
ift., *u-stelt, vanskjepa" (ski-), *van- 
slelt; Fvanskjøjt 
itgjærd, f. (agjær, agjæl), 


Jitandjættelje, 
vælsle, fx f: g f., åbot, f, vele, f., 
vøling, f. (fomveling), ved-gjærd, f., 


gjæring, f., -gjærsle, f., om-flinafd), m., 
omrejdsle, É; (af Sujene paa en Gaard), 
åbot, åbud, A huse-bot, f. Jfr. Beb: 
gjørelfe. 
J8tap, jekel, yon m. (jekul, jukul; gl. 
n. jökull), %s-j., svæl" 
larne hænge i ufsen (5: 
ilden god iomnene, Bokmålets (islandske) 
jøkel heter i * bree, sbridee, m., 9: 
Bre, Jire. 
Yftemme (t. an=, ein-flimmen), ),, begynne (at 
synge); samtykke, ne med, 
Yiter, istre, f., båkef(ø), f. 
båke, f., istre-blæjer f., istre-båke, f. 
re kagge, m.; tvimme-k., 
erpil sc Salir pentand 
se Salir pe ra. 
Sine (mus, „Jordtange, Lanbtunge”), 
ejd, Å hals, m. På dansk: ejd og 
(H. D.), tange, land-t. el. -tunge, 





RA sNår jøk-| 
agffjægget), er! 





Vfterflomme, |- 


ave, 9: braft itu), fi tvau (brjote, slå, 
rive i t), *sund (*slå, s, gå s). Mk. 
sundbråten, -håggen(o), -reven; foten var 
— ke A Ejt sundt glas, ejn 


kant. av-slægen (e). 

z t. Gifer), fre, Deitgpen), ån(o), 
Omhu, Midfjærhed), i-huge, m., nid- 
Le varme, ild; (Udbbolbenbeb), trot' (00), 
m., trådom, m., tråe, mM., stræv, n. 

(Sverig (t. jerfidtig), Habryen, Ssrart- 
sjuk (sv.). Jfr. Stinjpg. J. være, åbry 
(-åde), mis-tryggje (-de). 

Jverfyge (t. Ciferfudt), 
— m., åbrye, n Er n. åb 
Saks , mis-trygn, f. . Stinfh org 


Jure, være nidkær, v. trå, *stræve, s. tråt, 
%trild)e (for, mot). Mk. tive, 9: óp: 
bh og ivrig, 2: þibfig, — * 

fom dog maafte kunde fiøtte 


per 


yva og *øvar (*yve = ubfpile, Å 
= I opægge). 
Qurig, *hug-stærk, *-ram, -meken(y), 


*åfløjgd, åfløjgjen (dert. å-fløjgje, n.; jfr. 
Fvrig, plagh), *ægs, e (der. ægse, n, 

Dpbrusn.; Ip en, strævsam, 
Kan, Fram, — *kvas", *brå, tidig 
* idig), stri(d), *fus (sfor 


(sv. 'idog, d 
fus i førstningi er lej i længdie). Jfr. 
Heftig, Libenjfabelig, $afhnobig. y. 


(hibfig) efter noget, *forhuga' på, sli etter 
GF. Forbippet); *riv (jfr. Begjærl., Granz 
big. I. for noget, stor-huga(d). 

for at fomme affted, frem, fårjo) (gi. 
n. forr); framfus. 9. for-at tomme 
hjem, hejm-fus. J. for at * ar 
big, *hastig, en J. i et Ars. 
Heide, *kjæppen, (,bedre")-kjæpsam. J. 
å at ſoge noget, *søkjen. J ng lige- 
gylbig friftevid, flåsot(o). Jir. flåse(o), 

f, Sidfighed, greie Å —t (Bidfig, 
med Kraft, Abv,), *tråt, idt. g: ar⸗ 


362 


beide, *stræve, trøjte, *anne på, a. seg, 
annast. Jf, brive paa med noget, stride 
(de); (med et Arbeide), maske(ar), kjæp- 
past. Jfr. Jafe. Rafte fig for fer 
over noget, åkave seg. J. å 

tråsse(ar), stride. 
længer, Jfr. Udholdende. 


ræbe v 
»Me Stridde — re 


Ivrig — Jammerlighed. 


ve I. føge efter (væve, begjære) 
ører, storm-løper, skråler, skrikhals; (en 
nidkær, (en) stræver (tros-s.). 
ætte, *gjære, føre ut; jfr. utførske 
, 2: ,Ubførelje*, 


J. føge,|VJøinefaldende, *ut-synt. 


J. 


Ja. Ja, fanffe det, du sægjer nåkot(ø). 
a, det fan man vel fige, ja sæg (2: 
Øg), ja sæg då, ja sæg det då. Sige 
CA ette ar (jakte). Gl, n, játa. Gige 
a til alt, jabbe, ar. 


Jabrobør, jattar, m., jat'-med, m., mæ-hæ, | 


m., med-hangar,m. Mk. og nikke-dukke, 
halling-man. 
Jage, skunde seg, *kile på, kjøjre (-de) 
å, jfr. læggje av stad, 1. av garde (se 
Safe, le); (eter Biby, jagtelar 
gange på vejding, g. i vejdeskog, 
vejdestig, på skytteri, vejde (-de), skjøte 
(skaut), ræke, e (ml): r. bjørnen; 
(bribe Kreatur, forfølge), jage, ar (mk.: 
jagade, ikke jog), hasse(ar), tassefar?), 
3: jage med Vilraab: has! tas!; ælte 
(e), fdrive; stekkje (-te; stækkje); jfr. 
Strømme: ss. fiske, næml. hen til fiske- 
plassen. Jage har i * altid formål (Dbj.), 
= brive, bortdrive, frembrive, ikke = 
gaa paa Jagt. Altså kan f. e „jage 
affteb", „i efter Fornøieljer” ikke være 
efter*. 3. Kniven i Œn, kjøjre kniven—, 
kyle(ar). Gl. n. kýla, 5: fylbe, proppe. 
9. bort, Hage av, *ælte, *drive, o: for- 
drive; skysse (-stse«), ar: ədu fær s. 
etter dejme, 2: fremme bem bort. F. 
(tragte efter), *jagte etter. J. en 
ob Kreat. med em Hund, stri(d)e: əs. 
- gjejt'enee. | i 
Jagen (Drivning), jakster, m, jag, n., 
sky(t)s, m., skjøt, n, skjer, n.; (meb 
Barm, Bem, føjsing, f. »Han gjorde ejt 
skjot (skjør) etter dejme, 5: gjorde Jagt 
efter dem, føgte at ſtreemme bem bort. 
Sagt (Jagen), skyttar-gang, m. (jfr. Stytter), 
(„oftere“) skytteri, n. („fremmed Form”), 
vejdeskap, m., veid, fa vejding, f., 
vejdn, f. (n.). I * også jag (bjørnarj., 
a: Klapjagt paa B.). Paa F., på vejde- 
skog. Lm. Gjøre J. paa, skjotelar), 
jagte(ar), gange på vejding, vejde- 
skog. Paa JG gaa, bruke skogen, vejde 








-de), gå på vejdeskog. Sted, Befeiligi 
Dr J. vejde-stad, m. 

Jagt (Fartøi, enmaftet; hol. jagt), jagt 
(jægt), £, skute, f. (gl. n. skúta, sv. 
skuta); (liden), skjøjte, f. Jfr. holl. 
schuit. Mk.: jagt ær dæksfartej. Jægt 
har dærimot ikke fast dæk, men bare 
løse luker el. lemmer. Mk. og jagte-farm, 
m., j.-naust, n., -segl, n. 

Jagtbytte, vejde, et (H. Sch.), vejde-fang, 
n., vejding, f., vejdn, f. 

ett se Jagtfelt. 
agtfelt, vejde-skog, m., -stig, m.; von(er), 
f. Eg. Udfigt (til at fange). 

— vejde-børse. Lm. 
ngifrud, vejde-krut. Lm. 

ngtlylte, vejdne, f. 

agtrefvifiter, vejde-bunad, -stel. Lm. 
ngtrevier el. -bane, jagt-mark, -område 
(H. D., efter sv. jagtmark), vejdeskog, 
«stig, m. Jfr. Bilbbane, Jagtfelt, Diftrikt. 

Jak(o)ufi (Stinfyte), misunnelse, svartsykje, 
f. (jfr. SJverihge); vindus-»skærme. Jfr. 
Stjerm og Vindue, 

Jaloux (ſtinſyg, iverfyg, af 

| Gifer); HSL *åbrudig, 
åvundsjuk(o), misunnelig; emtålig, nid- 
kær (Molb., Øhlenschl.), *gleg', *var, 
sår. Jfr. Pee. JF. være, åbry 
(dde), *mistryggje. Gi. n. afbrøda. 

Jambe, bak-tung el. efter-tung? el, to-én 
(motsat én-to om Trofa), H. P, S.: op- 
ganger, opfot (idet tung stavelse regnes 
for opad, let s. for nedad). Jfr. Trote, 
Dafthlus, Anapæft. 

Jammer, Jamren (t. Jammer), ank, n., 
stank, n, låt, ng læte, f, ej, nm, vej, 
n, vejing, f, gnæl', m., kvejning, f., 
jammer, n, („nýere Orb” i *), sanger, 
n, sangring, f. 
ammerlig, *u-sæl, ynkelig, ynkværdig. 
ammerlighed, ynkelighet, jfr. usseldom, 
m., vesaldom, m. 


t. Schein 
sg 


Jammerskrig — Jobber. 


Jammerffrig, ynkeligt skrik, vej, ma | 
ganer iig), % (ampere Ord") 
sJamre p *jamre, j; seg (r Å 
*barme, b. seg (sv. * barmas), "läte, | 
åle (ar), anke (ånke, unke seg), 
(jfr. Klynte), kvejnefar), kvidle, 
ar(kville; sv * kvidla, kvilla), kvinke(ar), 
kvine (-kvejn); kvinkre(ar), -kvænkre, ar, 

*naukre, gi sig, givast(i'), *eje, føje (seg), 

veje, ar (jfr. gl. n. vei, >: bel), jeje seg, 

2: fige: å jeje el. å jeje meg! 2: al! 

be mig), yle (-te), ule (-te), hyle (hert. 

yl, m., yling, jfr. pi), tute(ar), bære 

seg ae) a fatte i at tube og bære 

fig ilte“, Asbj. J. fa nanawe are 

ha" mun'tål(o). Jfr. nbtaal. (Mindre 
flærtt), kraunefar), kvide (-de), sutrelar), 
syte (-te). 

Janhagel, rips-raps, pak, fante-p., hærke, 
0 bærke-hårg, o, f., h.-muge, m. (Lm.), 
hurv, f., hårg(o), f. (hejle hårgen). Jfr. 
Stang, Pat, Pobel. 

Januar, jole-måne, m., tors-måned. Alman. | 
I så fal ær Febr. »torre«, og Marts 
sgjøe. Om julenattens nymåne varer 
julen ut, til trettendagen, blir December 
jolemåne; Januar blir da »torree, og 
pebr. gjør. 

Fargon, hærkemål, n., kråkemål, skejer- 

, vrængemål (H. D.); piperviksk (mål). 

Jaſte (fra fig), ruske(ar), r. frå seg, *rafse, 
våndle(o), ar, hurve (sv. * hurva), maske 
frå seg (ar), rote(ar), hæmse, ar(e) (sv. | 
hamsa), læpe(e), søle (-te) (søjle; sv. söla, 
d. søle), surpe frå seg, vikle, ar, fikle, 
ar, fitle, ar, fjatle, ar. Jfr. Mfjærbige; 
Sluſte, Slurve, Klubre, Stjødeålps være. 
Jaſtet Arbeide (Jaſten), hæmsing, f., 2: 

` „ýaftigt, Iøfeligt Arh.” | 
fter (En, fom jaſter), ruskar. ? 

utt, eg. fastende; (flau af Smag), 
smeren, vansmakelig, smakløs, *van- 
salta'; ter, kedelig, fåvetog(i), få-vi's. 
Jfr. Flau. 

Fern, Ham. Sv. jem. Udfmeltet Masi 
J. å et Jernværk, fælle, f, malm-, 
jam-fælle. Rujern, jam-malm. Jfr. 
Jernerts. Myrjernö ditvirtning, jarn- 
blåster,m. Som har mange I. i Ilden, 
*mangfaldig. Bejana el. belægge med 
J. jame, ar. 

Jernbane, piee z — spor- 
vej, jærnvej (sv. jernvåg). > af 
dette ord (jærnvej) viser ikone 
meningsløse talemåder som: sjærnbanen 
ær kommene; »nu går jærnb.« H. D. 
Svenskerne bruker ellers >banee mere æn 
nok, de også: »Vestra-, södra-, Östra-, 
morra», nordvestra-stambanane. For Bane 
fegeme brukes i sv. ban-vall, 3: vold). 








363 


Jernbane-Træn, vogn-følge (H.D.), (vogn)- 


færd?, -række? skrej, £.? 


Jernbejlag, jarning (Fenning); (paa Stæde 
jarn-skoning, f. Glæde med Fy, mM 
Jernftinner, jarn-skoning, mM., o)- 
slede, m. 

Jjernbeflagen, — jarn-slægen(e) (fjøn-slien, 
jar-slejen). 


ernerts, jarn-malm, m. 

ernfilfpaan, sinder, n., *smie-s. 
ngitter, jarn-grind, f. 

erngrube, jam-gruve, f. 

ernfrog, krampe, m. (nýt Drd“), kjæng, 

m. Gl. n. kengr. 


yom paa Fiftefnøre, jarn-stejn, m. 
fænte, *jarn-lækkje, f, jam, n. 
»Læggje jarn påe. 
—— e, jarn-saum, m. 
runætter, *jarn-næter, dumpen. Sv. 


jernniitter. i 
gernplade, liben, med Hul i, „hvori Spib: ` 
fen af et Søm Tintes faft”, ro, £. GL 


» Få» 
gjeruftiune, jar-spång(o), £. Jfr. Jern: 


beflag. å 
ES qe *jarn-ræke(e), f. 
eruftang (Brætftang), *jarn-staur, *-stång 
(0), fa -spet), n. Je tynd, jam-tejn, m. 
Jerntøi, -redffaber, jarn-fang, n., -smi(d)e, 
n. Jfr. æg, eld», baksterj., be t. i· 
Sy. (gammelt), jarn-skrap. 


| Yornvarer, jarn-kram. Jfr. Jfentram. 


ernvært, jarn-værk. — — 
ertegn, (Prov, Bevis”), jar-teign, fi 
underværk, under, n.; varsling, f. Jfr. 

PÅ Barfel, Mirakel. 

nit (og 08), jfr. *fuling, m., ræv, 
*fulas. Jfr. og Intrigant, Ræntefmed. 

Jettons, spel-mærker (Lm.), regne-penger 
(ifr. drikke-, nåle-penger. H. P. S.: 
slæntringer (= Regnepenge. Molb.). 
won, se Jævn. f 
9 (fom i: „bu fan jo”), jfr.” Sagtens. 
go — jø (b je — je), *åi — di ("te — 
te), des — des (gl. n. Pess og prvi: 
også: *som — til, så — til (»som eja 
bryggjar til, så drik eja tils, 9: „0 
bedre el. værre, beg" eller „jo“ Jfr. 
Defto. ife — at jø, *ikkje — at ej, 
shan er ikkje så stærk, at han ej kan 
trøjttaste. — Jo (efter Spørgsmaal med 
Nægtelje el. Tvivl), *jan. Mk. og: »jau, 
det lagar seg godte; »jau, jau, han er 
ikkje rådlaus, den gutene. Jau visst, 
jau men „bruges ofte ironijt". „Det 
banfte jo har ere Betybninger, 

(i +) ere fremmede”. 

Jobber (Stodjobber), bers-spiller, »aktie- 
ryttere. Spekulerer el. spiller han på 
kursens stigning, å la hausse, kalles han 
(i England) spotvis okse (bul) —, 


364 
å la baisse, bjørn r). J. ær eg. 
— me; Sk: dd — | 
Jobberi (Spetulation, ifar Vørd:), bers- 


spil. 

Jøden, stal'-dræng, ride-d, (dræng = tjener, 
tjenestegut), hestedreng (som røkter — 
steller — og rider hester) H. P. 8. 
også: stal- og ride-sknægtr; heste- 
handler. 

- „oble, jfr. hue, hauke, *kaue, kauke, 

*heje, *spræng-hue? Nærmere til jovle 

svarer *hjale, *lirle (lile). Jfr. Fiftel- 

toner, sprængtoner. 

pli, fager, *snodig, søt, pæn, lækker, "fin, 

plie, *skip(s)-båt. 
omfru, ung-mej (Lm.), »jungfru«, "jomfru 
(-frua, -fruga, jamfrjuge). Gl. n. jung- 
frå, jumfrá. Sv.jungfru. 2. (Broølæager-), 
jomfru. 

Jomifruagtig, jomfruelig; (om Mandfort), 

- jomfrunalsk? 

Vonglgr, agøgler« (t. Gautler), trolman? 
(pærhllehunfiner*"), tusen-kunstner, syn- 
kværver? (til fsynkværving, kværve syni). 
Jir. Taftenfpiller. 

Jord (Muld), jord, f.; (Grund, Jordflade), 
mark (sv. mark). aa ben blotte F., 
*på bærre marki. Ned til J.n, "ned på 
marki. Udover F.n, ut ever marki. 
F, den bare, Juelsfe, bærra, f, bærva, 
f, bærka, f.; tåa, fo Yu, fin og tør, | 
se Sand og Støv. I, frosfen (tyndere | 
Sforpe), klake, m.; (tylfere), tæle, m. 
Jfr. slag. J, uftiftet, hope-mark, jfr. 
*samejge, f sam-ejgn, f. J., den ind- 
hegnede omfring en Gaard, be, m., 
gjærde, n. Gl. n. gerði, Hertil hører 
vifinot ogfan bet føndenfjældfte Jorde 
(jorde, n.), ba nemlig Gjorde for Gjerde 
allerede findes i gl. Breve”, Mk. Sille- 
jord 5 Selju-gerde), Håjord, Fossejorde. 
Je, fom er opdyrket til Ager el. Gug, 

d, f. J., jom intet voger i, daw- 
jord, f., d.-mold, f. % 
tidlig i, er *snim. D 
fænge paa J.n (om Tra), — 
Som mangler Y., jord-laus. Gom iffe 
naar G.n (opløftet), #jord-fri, laus. 9.8 
Ari og Beſtaffenhed, jord-kynd, f. 
(-kynde, n.). 8 Bearbeidelje ved 
at pløje m. m., jord-kjøjring, f. 3.8 
Dyrkning og Forbedring, hævd, f, 
hævding, f. Lyb i F.n fom af Yord- 
ſtjceln jord-don(u), m., -den(y). Smelt- 
ning i J. om Baaren, tæle-grop(e), n., 
-skåt(o), n. 9.8 Uddnuſtniug: Sygdom 
af 3.8 U., jord-slag, n. Med Jord om- 
give, se Hyppe. Jorden, *jordi, jord- 
rike, n. (jardrike, jarrike); *gamle-kjælla, 
*gamla. Gl. n, jardrike. Je, hele, 
*yid-hejm. Å 


fom bet gror 
m har ligget 





Jobberi — Jordisk. 


Jorbart, 4ord-slag, -kynd, f. («kynde, n), 
— Hordkst Jfr Mibbel- 
pri 7 * a 

SED Arrebo. (M., 2: Diameter). Jfr. 


o 
ordbelte, *jord-bålk(o), jord-strøk. 
ordbrug, jord-væ'g(e), m.; (ubetydel,, 
liben Pads), torp, n. (og m.), jord- 
torve, f. (»sitje på si ejgi t.e; sv. jord- 
torfva); (bobbelt, at en Sanbmand driver 
to Jordbrug), tvi-bruk, n. Jfr. Gaard, 


rund. 

Jordbund, jfr. Jord, Jordart, Muld. 
2God, skrin” jorde. Y. (Land) m. $. f. 
Betvemhed, til-lænde(e), n., lænde, n. 
Godt lænde -til kjejrslee, 9: til 
fjøre paa. 


at 


Jordbænt ved en Bog, *mold-bænk. Jfr. 
*aur-bænk, >: „B, hvis Unberrum er 
fyldt med Jord”, 


Jordbær (Fragaria vesca), *jord-bær, fjar- 
bær; (F. collina), n Dsk mæl(e)- 
kump. 3. med filøde, jordbær-sål(o), m. 

Jorbbrot, land-drot", m. (gl. n. lands- 
dröttin), *ombodsman, *jord-ejgar. 
orbdøn, jord-do'n(u), m., -den(y), m. 
orde (begrave), jorde(ar) (are, Hale). 

keleg, lanat, n. Roten GE 
ordebog, land-ta"l, n. (Matritul), 
reed] jord-fær(d), f, *lik-f. 
gravelſe 

Jordegobs jfr. Jordeiendom. 

Jørbeiendom, land-ejgn, f., jord-gods, n., 
jord-mon, m. ,$elft i i”, jordmoner. 
ørdeier, landdrot, m., jord-ejgar, m. 3 
ordemoder, Hjor(d)-mor, 1jos-m., lys-moder 
(H. D.), strå-m., *nær-kone, -kærring. 
Gl. n. nærkona, sv. + nårkona. Mk. 
*ljos-barn, -sån(o), -dåtter, stråbarn. 

Jordepart (Gaard med al den Grund el. 
Udmart, fom hører dertil), lejge-mål, n. 

Jorderige, se Jorden, Mk. lejge-bol, n., 
ə: — Jord, fom udgjør el. til⸗ 
hører en Gaard”, 

Jørdfald, tæle(e)-skrejtd), f.; (Elvebrud), 

Badan n., jord-fal, n. 
ordflæt, fugtig, salte (sælte), f.; Å 
skalle, de PA — i Peu 

Jordfceſte, også: *grav-fæste (som og fyder: 
at holde Kigtale). 

Jordgniv, aur-golv, n. 

Jordhytte (Finne-), jord-gamme, m. J. Lie. 
Gl. n. gammi. 

Jordiſt (efter t. irdiſch?), 1. *jord)-, på 
jorden (jord-livet = I jorden, 3: 
bet j. Liv), 2. sanselig, forgængelig (ikke 
himmelsk el. evig). Jfr. Forgjængelig. 
For jordiſt vilde jordlig (over, underj.) 
være bedre, mere norsk. Jfr. nordlig av 
nord. Nord»iske har dog tat noget om- 
råde fra nordlig. Men en og annen, 


jordbok. 
Jfr. Be 


Jordkjælder — Jubilar. 


som ikke vil ha med nordisk at gøre, 
skriver norå-folkene, n.-målet, -værnet 


«el. og nordens folk, mål el. folkene 


osv. i norden. I, Aasen: ordiſt, o 
fom tilhører Jorden. GI. n. — 
ogſaa jardeskr. Bekvemmere: jocdleg (gl. 
n. jardlegr)«. Underjordiſt heter i 
—— (ikke: -jordisk). Men * 
er „nit Dro“. Jordiſt heter og fværdsleg. 
ae (8. i Jorden), jord-kjællar, m. 


——— jord-kaup, n. 
Jor 


jord(i). Pir. Jorden. 
Tiu — mold-ko'k(øo), m 
ndig 
arterne), 


(fom har Sanbttnber om Jord: 
Hjordkunnig. 
Jorbing: med tyndt J. *grunlændt, mots. 
uplændt. Dærtil grunlænde, n. 
en (efter t. Ebtårper , jorden, 
—— len, jordkloten> Jfr. Banelegemet 
(Babnidrper 7). 

Jordbløber (Carabus), skurke-trol”, n., skurk, 
m., skrukke-trol", skrup-t., skåp trolo), 
n., skarp-t., hæl-stikk: elo), han-klokke, f 
ordmangel, "jordlejse, f. 

Yordnøb (Bunium flexuosum), — 
rdpaafaftelfe, mold-kast,n., gravfæsti ing, f 
ordplet, jord-flæk", m.; (liden), jord-spåt'(0), 
m. Jfr. åker-spåt". 

Jordrøtte (Lemmus ane vånd(o), 
m. (vend, vand), jord-v. (motsat 
val t]s-v.), mr -bauk; mold- 
varp, „jom bog eg er et andet Dor 
(Talpa), þer i ndet pel, bekjendt”. 
Mk. vånd(o)-bauk (vånde-boku), 2: Jord⸗ 





også 


rottens ng el, Sule; Mulbhob, op- 
kaſtet af Dyret. 
Jordryg, Banke); (mel. dybe 


Tyg yr 
Hulninger el. . Barkelsby, hole, m., rost 
(u), £; jfr. rab", m, rane, m., ran 
m., *rante, m., *rape, m., ribbe, m., 


remeli), m., rinde, m. Mk. ' rabbe-mark, 


2: fuld af *rabber; rabbot. 
Drøg, se Fumaria. 
prdffjælv, jord-skjælv, m., -skjælte, m. 
Ta n. jarðskjalfti) (jord-skjelt), 
orbffred, — n., ova'-fal', n, jord-fal; 
(feb), svår(o), £. 
Jørdflyld, leige, fi f; — efter Smør), 


aup, ”smør-l., f, smer- 
lejge, f. 3., fom ubgjør * en 
Sejre, mark-lag, n., k, Jfr. 
Matrikel. 


Jordsmon, jord-vej, -ejgedom, m.; (Jor: 
bens Bejtaff.), jord-kynd, f, -slag 
PiE jørd-bålk(o), m. Jfr. Sorbbelte. 


tdjtyife, jord-bålk(o) m., -flæk, m., 
marke-måle(o), m. 3. med tyndt Øræå, 
tunke, f. Mk. t.-be, m. = skrinne, f, | 


smark, 2: 
hegnet, gard, ms, 


mager Engmark, J., inb- 
gjærding, f. Jfr. 


365 


Did. &., idet, indhegnet (tilbeld ag 

or Gaarden), gjærde, m, før n 
, malt, mell. to Band el. jel, 

hals, m. Jfr. Sfimus. Je nylig ryddet 
og indhegnet til Eng, *ny-mark, £ I 

en Græsvært, snøj(dje, f. J., med 
fj. t. Hældning, vende, f.: Aust-, vest-, 
nord-v. Ømbytuing af F., tejg-byte, n. 
Stade pan F.. jord-spille, n. 
| Fordjvamp, sop, m Jfr. Skamp, NE 
ordtange, *ejd, n. Jfr. 

ordvold (ophøiet Flade), pal', gap (Bante), 


jerve, m, 3: Grushob efter obftat. 
Gl. n. jörfi. 

Jordbvæg omkring Hytte el. Sjælder, 
ile, m Jfr. ile(ar), 3: omgive et us 
med File. 

Jordvcerge, jord-værje, f, land-v., gards- 
våpen, 2: Spyd el. andet, fom følger 
Gaarden: 


Jouisfance, nytte og bruk; tilfreds-stillelse, 
vinning; glæde. Jfr. Benyttelje. 

Jonjon, lertoj; ku(g)le-fang el. -fang(s)- 
spil. H. P. 





Jour, dag, — (H.D.), tjeneste (»det 


er din daga); lys, (over)! — (på ma- 
leri). Jfr. Belysning. — ha dag, 
dag-tjeneste, vaktdag, v — er: 


fonen, fom har F., (den) dag- el. vakt- 
havende, dag- el. vakthaveren (H. P. S. 
den tjeneste-gərende. jour, til p 
dagen, til siste dag; undan? (jfr. *kome 
u, arbejde sig u. *gjære u, 3: gjøre 
fig å jour), Holde fig å jour (au cou- 
rant, au fait) med, være å: med, hålde 
sig i højde med (tider), hå de steg, trop’ 
(2: Sfridt) med, hålde sig i tidsemæs- 
sige (2: svarende) højde Morſt Stoletid.), 
ha gjort unde”. n er med tidens, 
»følger med (t.)e, med tingenes gange; 
shar gjort fra sige (f. e. i sit kontor). 
Mots. (shan er) efter tidene, ser el 
ligger bak-u't», »ligger eftere, »er efter- 
ligger«. Jfr. Drienteret, 

surnal, dag-bok, dag-blad; tidsskrift. 
ourualifere (Rjøbm.), føre in i dagboken, 
bokfi 


Yournalift, bladskriver, -leder, »tidning»- 
— dagbok- «hålder, d.-ferer. Jfr. 


gonrnafitil, bladskriv(njing; bladene, 

| dag-bl., dagpressen, dagbladpressen; tid- 
skrifterne (på given tid og sted). 

Jonrualifif. tidende-skrivande (Lm.), dag- 
blads-, bladskrivende, b.-ledende. 

Jovial, lystig, glad, *let-lyndt, *kåt. H. 
P. 5.: lune-glad. 

Jubel, glædes-skrik, Top; glædes-ytringer, 





fagna"-rop. Lm. (*F agna(d! J m., „lede, 
Fornøielje"). 
Jubilar, Jubelolding, jubel-ålding, -hål- 


366 


der (H. P. S.), hæders-gamling (el. -ål- 
ding, som er et mindre ægte ord). 

Jubilere, *krie, *heje (3: rope: heil), 
*skrie (ikke = skrike), s. glædes-skrik, 
s: av glæde, Jfr. Hovere. 

Jubileum, jubel-fæst, -dag (H. P. S), 
tusenårs-, hundreårs- osv. høitid, -fæst; 
glædes-år, hæders-år (jfr. guld-, sølv- 
brøllop). Nogle siger årsdag: 100—50 
—g5de årsdag. 
mble, *krie, *skrie, *heje. Se Jubilere, 
ubaisme, jødedom. 
udex com etens, lovlig, vedkommende 
dommer; » incomp. uvedkomm. dommer. 

Judiciel, dommer-, dommerlig. H P.S. 
Han jfr. til dommerlig: sommerlig, kum- 
merlig, jammerlig. 

Jubicinm, ret, domstol; 
dømmekraft, skansomhet; vet. 
ugement, sken, skansomhet. Se Jubicium. 
gere, dømme, skønne, avgi(ve) skøn; 


mene. 
Jugge — med fremſtaaende Rende), 
næbbe, f. - Kanbe, 
Jugular, BAL UAE, J.Beue, hals-åre. 
Te 


Meye: 
gul, Hul (jol, sv. jul, gl. n. jól). 
#jul-aftan, — «skrej', 3: å 
(,Mögaarbörei") = gandfærd, gangfar, 
«fel, ganfar; jule-svejnar (2: umber: 
jorbifte paa Julebejøg), jule-dryk", -vejsle, 
-øl, -gjejt og -buk (jule-masker), 'jul-otte, 
f. p: juledagsmorgen, »froepræken-tid). 
Dagen før J., *imbre-veka. Søndag 
før 3. (tbe Søndag i Advent), *imbre- 
sun: Lørdagen før 4de Adv.-Sgn- 
Dag. bre-laurdag, *i.-aftan. Tiden 
nærmeft før Y., skarka, f. (5: *klaken). 
olde Julegjceſtebud, drikke jul. J. 
elligfjolde, *halde jul. Mk. bære ut 
forlabe Huſet igjen uden Jule- 
Hule seg ær ufornøie, 


Per 


jula, 3: 
beværtning. 
forlbfte” fig. 
— ng, jule-fagning, f. 
— jule-helg, f. 
ft: Forraab af I jule-rej(d)e, £. 
Yan iffe har J., jule-laus. 
Quleneg, spikke-band, n. 
e. sm fugl. 
ulep, kole-drik, svale-drik. 
ål elftab, -Gjæftebubd, jule-dryk", 
«lag, n., -vejsle, f. 
Juleveir, mildt, kake-tejr, m., k.-linne, 
f., lefse-tøjr, d. e. mildt Beir paa ben 
Tib, ba bet laves Rage ofo. til Jul. 


m., 


uli, ormemåned (Molb. ), hø-måned. Alman. | 


— e Siv. 
re ung-man, H. P.S. 
— (Molb.), sommer-m. 


— (den) yngre, 


dom, kænnelse; | 


Av. spikkje, d. | 


Jubilere — Jus. i 


Junler, ”junker, junkar, gl. n. jungherra, 
jungkera, -keri (t. Junter, eg. Jungs 

3: ung erre, Adelsmand), hird- 
sven (H. D.; gl. n. hirðsveinn), 9: »page, 
junker, kammerjuskere. 

QJunterere (t. junkeriren, juntern), leve på 
herrevis, 1. på stor fot, på stormansvis. 

Junoni plan herre-vælde. H. D. 
unonift (igur), som Juno, fyldig, værdig, 
»majestætiske. 

Jura (Jus), rettigheter, krav ; rets-vitenskap, 
lovkyndighet, retslære; lov og ret el. 
lov-ret. H. P. S. De jure, lovlig, efter 
loven, med retskrav. 

Juribiff, — retlig (ikke retslig, jfr. for- 
sætlig, undersåtlig, folkeretlig, sjøretlig); 
lov-retlig (H. P. S.), rets-gyldig, lov- 
formelig; lovlærd. , bannet, lov-lærd 
(Molb., H. D.), lov-klog (Molb.): JG. 
vigtig er. forfvarlig, lovgyldig.  Molb. 

vig, lovgyldigt, retsgyld., retligt 
y RA Bøger, rets- rets-bøker; retsvitenskap 
el. b., lovlærde b.? 3. Dialettiler, lov- 
snild ' (pers, H. D.), lov-kræ 
-vrænger (H. D.; jfr. BULE. Ear 
mer, rettergangs-former. %. Projesjor, 
lov-lærer (Molb., H. D.). 9. Studerende, 
loy- el. rets-st., l.-dyrker, rets-lærande» 
Drive j. Studier, dyrke retslæren. 

Jurisdiktion, rets-, dommer-myndighet, 
dommer- el. dømmende magt, domstol, 
doms-ret (Molb.). „Den fitfel. Doms 
—* (geiſtl. Juriéb.) blev hævet”. Fr. H. 

J. = Reisdi iftritt), domar-lag (Lm), 
sete ting (Thing), tingsted. 
Meyer. Rets-skifte (el. -ting?, av at 
askifte rete) skal efter Molb. være for- 
ældet. 

—— Myndighed, doms-ret. Jfr. 
Jurisdiltion 

Jurisprudens, lag-kunna (Lm.), "log-kunne, 
f., retslære, retskyndighet, lovkyndighet, 
lovlærdom. 

Juriſt, lov-kænner? lov-kyndig, -lærd, lag- 
kunnig (Lm.), lovman? lovdyrker? rets- 
læ: , fin, jfr. Rabulift og Juridift 
Dialettiker. God I, god retslærd. 

urifteri, vringling, lov»trækkerie, lovlærd 
ensidighet, lovlærd (den el. de lovlærdes) 
lags-ånd. Jfr. Rabulift (Lovtrætferi). 

Sum $ se Journal. 
urt, lagret (O. V.), nævn (O. V.), doms- 
nævnd (Lm.), nævninge-ret (H. D.), næv- 
ninger (0. V., Fr. Barf.), sam-nævn (H. 
P. S), —— (t. eidgeſchworen). 
Hærtil edsvoren, nævning (H. D.), sam» 
nævning om hver av medlemmerne. Jfr. 
Kommisfionsmeblem. 
urybiftrift, nævningelag. H. D. 
uš (ubt. Sjy), kok-saft el. ket-s, (H. P. SJ), 
størknet kraft-sod', (-»suppe«). 


Jus — 


må (fe Jura), ret, lov og ret; domsret; 
krav; (jurib. ——— kunne, f., 
lag-kunnef(o). Lm. pansret i 2, 
Jov-snil(d) (Allen). I likhet med ord-snil, 
mål-s. Jus asyli, fristeds-ret; manhel 
s — s Safrofanttus. ber li 
í ret at begynne u og 
gut fred. d. e. freds- og ufreds-ret. 
J. canonicam, kirke-ret (den pavelige), 
veret, kirkeloven. H. Rørdam. 
Rano ift. J. civile, den verdslige el. 
Borgerl. ret. J. dominii, ejendoms-ret. 
J. ecclesiasticum, protestant. kirke-ret. 
J. gentium, folke-ret. J. natare, natur- 
ret. J. patronatus el. vocandi, kals- 
ret (til at kalle præst). J. positivum, 
lo , lovfæstet ret (vedtagen). J. 
publicum, stats- (>: riks-) ret. J. sne- 
cødendi, arvefelge-ret. J. talionis, gen- 
ids-ret. J. tralatitium, nedarvet ret. 
, utendi, bruksret. J. vitæ et necis, 
halsret, r. over liv og ded („hpiere 
Kriminal-Jurisdittion*”). 
ujt (lat, juste), *ust, så, ret-så, *vandlege, 
ret som (2: ba); i det samme, Jfr. »ret- 
som det vars, sjust som han: . . . (jus- 
som, jusso) el. >best han gjek, såe —, 
abest som det vare, . » Jfr. Netop og 
Gjanfte. 


Eg 





aste milieu, den gyldne >middelevej. Jfr. 

Mibdelvei. 

uftement = Juft. 

(Mynt, Vægt, Maal), rette, heve, 

2: give nøiagtig ben rette Tyngde, Længde, 

Rumfang; (naar Rettelfen er i Orden), 

stæmple, *kryne (-te); mønstre, avpasse, 
e, godkænne, lovhjæmle. Juſteret 

Jiten, rettet, lovhjemlet alen, *krynt a. 

Jfr. Afpasſe. 

uftermefter, måle-mester? måler; menstre- 

man? 

uftifitation, 


retfærdig-gørelse, forsvar; 
gennemgåelse, 


mønstring, stadfæstelse 


(av regnskap); domfællelse ; avlivelse. Jfr. 


Henrettelfe. 
astitia, retfæerdighet. 
aittialiter (tiltaltm.m.)lovformelig, retlig? 





ujtiliariug, rets-forman (H. P.5.), øverste 
dommer (i sammensat ret). J. kalles i 
loven om Kristiania byret forman og 
Asſes ſorerne medlemmerne. I Morgenbl. | 
var foreslåt lagman for %. og bydommer 
for Asſesſ. I Morgenbl. er Asſesſ. senere 
kalt medsiddere (tt). 
uititiel, retlig (f. e. tiltale). 
2 unt, »tinghelligte, retshvile, r,-aferiere, 
an”-fred, m. (også = Frihed for Ting: 
føgning å ben frablefte Aarstib"). 

8, eg. retfærdighet; rettergang, Tets- 
aplejee; retstjenesten el. retten (H. P. 5.); | 
tet, domstol, J. holde, hålde ret, h. 


367 


orden. Qnftitiens Filtale, rettens t.> 
retlig tilt., riks-tiltale (>: offentl. T). 
Jufttts-Brotofol, tingbok (for 
gøremål el. sforhandlingere). Y.-Reføru, 
rettergangs-bot el. -beting? Retterbot er 
lovsforbedringe. 

uftitsminifter, lov- el. rets-kongsråd? 
jtitSmørd, rets-mord (Lm.), uretfærdig 
avlivelse (»henrettelsee). 

niftitsraad, rets-råd. H. P. S. 

uſtitsſag brøde-sak, misgærnings-s. Jfr. 
Kriminalſag. 

Suvel, ædelsten (især slepen og infattet), 
glans-sten (H. P. S.); kostbarhet, pry- 
delse, lo't(u), ejgna-1., -ting. Jfr. Klenobie. 
uveler, gul'-smed, 
uvenil, ungdommelig. 
ug (l. jocus), skrap, n., rask, n., snytar- 
skap, m., i nm. Jfr. Bedrag, Be: 
brageri, Humbug. 

yde, Hute. ,Stulde egentl. Hebde Jote. 
Gl. n. jótar, pl.« 

Jæger, skyttar, m., *vejde-man, vejdar, m. 
»Fek vejdaren alt, han vilde, så vart dat 
for meket«, y. Jfr. Skytte, Jagt, 

b, jarv (jærv, ærv), m., *fjæl-frås(o) 
(fille-frans). 
Jætte og Jættelvinde, se Jøtun og J.- 


Jævn. 


Kvinde. Mk. jøtul-værk, n, 2: Sætte= 
bedrift; *j.-gryte, f, trol-g., >: Fætte= 
gryde. 


Jævn, *jamn, jam- (n. jamt for jamnt), 
*jamfingen, ens (med), lik (andre); *sam-, 
*si-; #slet, fat. Dej er jamne«. — 
Mk. ”jam-byt', 2: j. fordelt; j.-red', 3: 
meb lige gode Roere for alle Harer; 
jrsæt' (Baad), med pasjende fordelt Lad- 
ning; -sid, 3: lige fib overalt; -sild)es; 
«skift, 3: ligelig ſtiftet: -skjær (Rornager), 
>: overalt moden til at fljæred; -skyad ; 
«sleten(i); -små; -snøg”, a: jæbnraff; 
-spelt, 3: meb lige Kort for begge Par- 
ter; -stærk, -stor; -stråka(o), >: ubjæp= 
net, j. paa Dverfladen; -stut'; -stø, 3: 
adig; -taka (Perfoner), >: lige frærke, 
L arbeidsføre; -tet; -tjuk; -tåkalo), om 
Hustag, lige bredt paa hver Side; -træd", 
a: med jævne el. jævnt ordnede Traade; 
«trøma”, 3: bredfuld jam-ful', = 
-brejddad og -bardad; -tur"; -vaksen, 3: 
ligelig ubvitlet; -vår, Fornarsjævnbøgn; 
-vægt, Sigeboægt; -vel, 1. lige vel, 2. 
enbogjaa; -viljog, 3: jævnlig redebon; 
-vørd(y), 2: lige anfeet.  Sam-god, 3: 
ligegod overalt; -grå(om Haar), -mågen o]; 
-skyald); -stor, -vaksen (Sfog), -våkster(o), 
sam-dreg, 2: jævnftært (Qeft), -fængt, 
ligelig el. į. blandet, f. ©. Lin, 2: uhat- 
fet; -raud, >: rød overalt; -saltald). Si- 
brejd, 9: jævnt udbredt overalt (jfr. Dber: 
alt); si-fænt, 3: jævnt fnedælfet; si-tjuk, 


368 


Så et ag ona gr 
, 9: jævn paa Roggen. Jævn 
ra En jævn Mand, ge 


blive, 

meine, like venlig, snil, »nedla- 
tende, omgæn; man. Jfr. Simpel. 
Ye ! and, slet-lænde, n. J. Qepe- 
maade, tarvelig, »simpel«, middels. J. 
Mark, slette(ee), f. I. i Omgang, 
*u-vand, uvandsleg. Jfr. Ligefrem, Sim: 
pel, Omgjængelig. 


ål 


Jcevnaldrende, sam-aldra(d),(en) jamaldring, | 


m., jam-aldre, m. (gl. n. jafnaldri). »Me 
er jamaldrare, shan æ jamaldren mine. 
Også jamgamal. 

Jævndøgn, jam-doger, n.; (Foraarö-Y.), 
jam-vår, m. 

jævne, jamne(ar), slette(ee), bejne, bejnke, 
strjuke (strauk). 8. fig, *retne(ee), 
sletne(ar), rette seg (sde" retter seg noke); 
(føle fø), bejne seg, — seg. 

Jævnflint el. -raff til Arbeide, *sam-flejt: 
dej våro samfløjtte«, Jfr. Samle og. 

Jævngod (med be andre i famme Kreds 
el. Selftab), Hag-for. Være næften j. 
med En, gange ejn høg gang. 

Jøævnhed (Lighed), *jamne, m, jamna(d), 
m. jamskap, m. 


Jævnaldrende — Kachere, 


gg jamning; f, strå'k(o) 
n, strjuking, f.; (fglattelje), slettingies, 
f£; (Tillæmpelfe), til-bejning, f; (Sige 
mand), jfr. Jævnlige. 
Jævnlige (En), jamning, m. (gl. n. jat 
ningi), likje (like, f. likar), m., jam 
like, m., vedlike, m., jam-nautar, fi 
(gl. n. nautr, Felle) Komme famme 
"med J., kome i lag med sinome, + 
Jævnlig(en), jamlege, (,,0ftere”) *jamt, jam 
nan, jamnaste; ra(dje, o: flebje, flabig 
Jir. Tivt og Dfte. 
Jævnfideð, Fjamsides (-sis); (i lige Stil 
ling), jamt. 9. meb, i brej(d) mæ", b. 
med (sv. brejd-vid), *etter rad. Jfr. Nat 
ævanftor, -ftært, *kamp (jam-kampe: 
>Kampe karare, 2: Ligemænd i Styrke 
ævntyt, tånglen(o). Jfr. Tangftilf(tongul) 
pde, fjude, Jude ær eg. den rette form 
for Jøde, Sv. jude, gl. n. juĝi. Lat 
judæus, hebr. j(eh)udim, 
Jøtun, Hjatul (jetel, jutel), *bergtrol", ris 
(risel, røsel, røse), trol, n. Gl. n. risi 


Jøtunkvinde, *gygr (gyvr, gjure, risg. 
gjøgr; gl. n. gygr), skjæsse, f. (gl. m 
skessa), trol-kjærring. 


3 





k. 


Kabale, len-, svik-sambund, lenligt samb., 
I, motstræv, efterstrævelse. Jfr. Rænter, 
Jutrige. (J Kort: „en vis Oplægning 
ar — oplægger el. spålægger. 


Kabalere, lonlig motstræve, bruke knep. | 


Jfr. Jntrigere. 
Kabbala, len-lærdom? -visdom, (trolkunst?). 
Rabbaliftiff, len-lærd (trolkyndig). 
Kabbeleie (Caltha palustris), *hov-blom, 
hov-soleje, f, blek”, skålp(o), va(t)s-s., 
sega(ijblom, m. (seke-b.), dele-b., myr- 
soleje, gul-s.,- selgje-s. (y), smer-blem, 
mjelke-b., trimjelk-blomster. Sv. * tri- 


mjölksgris. Bladene kalles solejhov, 
«hestehov, ryssehov, gjejthams, skålpe- 
kåpe, f. 


Kabel (t. og Hol; fr. cable), kabbel, m. 
(sædvanl. 100—120 favn lang). Jfr. ka'l, 
m., 3: „Toug af bet meft almind. Slag”. 

Rabeljlaaet, *kabbel-lagt, ə: lagt *ranp- 
søles, 1. mot solen, altså snud fra hejre 
mot venstre, 

Kabinet, kammers), len-k.; in-kammer, 
9: indre k. (H, P. S.); kåve(o), m., 
klæve(e), m., arbejds-rum ; samling (Natu- 


raliefab., „Myntt.”); (i politiſt Forftand) 
råd, kongs- (kjejsar-) råd (Lm.), stats-råe 
(è: riks-r.); hof-kammer (H. P.S.), råds-k.: 
riks-k.? Jfr. Minifterium. Kabinets 
Styffe, utvalt stykke. 

Kabinetsordre, højeste (o: kongel.) bud. 

Kabinetsjetretær, løn-skriver (Molb., H. D.), 
hånd-s. H. D. 

Kabinetsſtrivelſe, lanskrivelse. H. D. 

Kabinetsſporgsmanl (for et Statsraad) 
liys-spørsm., s. om være el. ikke være, 

ſtabliau, torsk, m. (tur -fisk, m., klæp'(e)-f., 
klev(y)-f., berg-f). 

| $abotage (Stibsfart fra Havn til G. lange 
Kyſten), strand-færd (-»farte), -sejling? 

Kabotere, drive strand ferd? fare langs strand- 
siden. Jfr. Kyſt. 

Kabotier, strand-farer, Jfr. 
Fragtemand. 

Kabriolet (let Enfpænber-Njøretøi meb to 
Hjul"), karriol, m. (som er fransk : carriole). 

Kabuds (lat. caputium), hætte, f (enten 
med slag ned om erene el. fæstet tip 
kappe el. kåpe og til at drage over hodet), 

Kabyds (Holl), skips-kekken. 

Kadjere, skjule, delje (-1g-). 


-farende. 





Kachot — Kali. 
anot, hul’, fangeh.-b. (Molb), merke-| 


stue Winther, 


(Molb., Chr. H. D.). 
n. myrkvastofa, Fengſel. 


Efter gl. 
Mørkeståve i * ær „et mørkt $u38". Jfr. 


Arreſt, Carcer 
Sabaver (til af Taipa lik, gen 
re dau(d)-skrot (Lm.); Å Krop af 
Dyr), ræ, n., ræsle, f, åltsel; (Mfte 
med ilbe Ubfeende), dedning el. ådsel|$ 
(H. P. S.) *åte?; (Loffemab for Rov: 
byr), åt, n. (åtol, n), åte, £, ete, £ (6) 
(etor, u), ælt)sel, e, n. 
Zadean, gave, liten vænne- el. æresgave; 
minne-, — vænskaps- el. hæders- 


ve. 8. 
se (eg. Falb), (i Talen), ed: avmålt 
tone-fal; avrundet sætnings-kæd e; vel- 
— er mien: — -fal”, slutnings-f. 


pode, kline n. (Lm.), hær-lær- 
ling (9: Krigsfioledifippel). H. F. S. 
har unggut; men dette vilde bli tvitydigt, 
da det ellers brukes om en nærstãende 
klasse av hærmæn, nl. Retrut. 


Sabre (i en Her), ramme, hær-r. (d. Je 2 | 
kærn H. 


e? 
stam-folk. 


hær-»stammer, hær! 
har stam-manskap, 
stamme er jo tysk. 

Babrille, avdeling, sam-klynge (H. P. S.); 
ti Danbs), — — fir-r, el. (iblant) 
firdans. H. P 

Sabut, — — av-fældig. Jfr. 


ælbig. 
Sabducens, herold-stav; merkur-s, ; (»slange«- | 


stav el. orme-s.?). 
Bafé, kaffe-hus; kaffe-stue (jfr. læse-, billard-, 
vin-stue). H. P. S. 
saffe med Brændevin i, knært, m. 
Bag (n. f. Raat), stolpe, m., påler m. stav. 
rede: kake, £.; Baffelje, Sager), gjæst-vo'n, 
mnp, liben), kjuke, f., især som i 


om halvku(g)le-formig kake. $., | 
tynb, fa ſteges pan en Jernflive (hælle), | 


*hælle-kake. 
og kakee. 


K. gjøre, kake, ar. »Bake 
Kake seg, kakast, 9: ,mænge 
fig, holde Vinen i Dm Deig". 
bagie in. f. fafeln), tjote (-taut), kåkle(ø). 

Jfr. Snabre, Svabje. (, gle, tjær 

Gpfugle"), kade, ar. Om fugler siges 

ellers låte VE t) Om setgle, især 

måker: kli(e), ar. Dv. kli, m., ugle: 
flrig. Om duer, l Øe kite), 
om ryper karre, ar; (ifær — Stjæren), 


skrate(ar), skvatre(ar) (skvate, skvake), 
*skrækje, *skrikke, Dv. skvatr, a 
skvatring, f. 
Saglen, kad, n. 


agpid e, -firyge hudflætte, fpejse, fdæn 
*hy(dje ved ed Sagen, 2: pælen, — 
(hær = gapestokken?). 

ayt, væng, m., skips-stue. 


— 








369 
RK. fornd, lugar, m. er Baad — 


— båt, m., hus-båi 
tdreng, eten; 
Sia — væng-glas, m, Vindue. 
Kai (n. f. Kaie; jfr. fr. quai), sten-brygge, 
-dæmning ; *stejn-sæt! bolværk (ved elv 
el. havn); strandgate (langs en skait). 
Kaiage, a ai age 200 hen 
kæle el. smigre: for. Jfr. Logre. 
Saleta å Kachekſth, sykelighet, nedbrut helse. 
Jfr. Stranten, -tefpge, Strøbel. 
Kaklelovn, (n. f. Radel Lertøi), omn, m. 
Kalofoni, mis-lyd, -klang. 
Kalamitet, ned, trængsel, elendighet, vinde 
m — bare ⸗ Vanſtelighed). 
T. Elen! ammer. 
Kalas, se Rolais. > 
Kalcinere, »forkalker, kalk-brænne? 
Kald, kal'; — Mk. Gu, ſom 
har s afgjort &. til noget, *hejlhuga ( (man), 


Kaldarium, varmbade-hus, varmbad-rum 
el. bare varmbad? Jfr. Bab. 

Kalde (tilraabe), *kalle, ar (in, fram); 
(nævne), kalle, ar; (loffe), kalle (k. 
seg). * om dyr; om m.sker: — 
ubnæbne), kalle (til præst). dog 

lle føre(y) retten, *k. > iden "Kalle 
æri*a = ubfljælbe; *hæ" og kalle, 
«skjælle og k. Det fan man falde 
enge, da va då namn te! Dar: 
alde op, *kalle op-atter.… *Til 
>: nogenledes.  »Han er skuldfri, miT 
kallee. 

Kaldelſe, kal, n. 

Kalbsſeddel (til Forligßskommisſ.), stæmne- 
sætel, e m. 

Ralebasfe, flaske-græskar. 

— doge se hal(v)- 
tak-vogn. Kaleche Eſche) uten tillæg av 
»vogn= kunde hete hal(vjtække. Molb. 
har halvskur.  Hal(vjtække ær i * et 
skur, som bare har den ene side av et 
sædvanligt tak over sig. Mk. *hus-vogn, 
a: Iuffet Vogn. Se Karret. 

Ral — fyr-bøter. 

Kaleid ”(Ral-eido-itop), 
— eg -kikkert); 


gafomi(ejurlg), »borgere (d.), kæller-man, 
ord-spil el. -lek, billed-gåte. H, D. 

Kalender, ie Brimstav ; almanak, ve'r-bok, 
f., dag-tal (O. V.), tidviser. Meyer. Jfr. 
Me gifter. 

galeidje, se Kaledje. 

Salfatre (Fartøi; fr. calfater, ital. cals- 
fatare, Meyer), tæppe (-te) (e), drive (5: 
stoppe med *drev), Mk. og tette(ee), ar, 
døtte(y) og *digte, „fom er ben nedertybfle 

orm“ for tette; ende-vende, 


fager-skue, 
billed - kikkert. 


H. P. S. adi lut-salt. 


24 


370 


— (Løb, ul tlgang) * *storlejk, vidde, 

vidde-mål (H. D J. Je(a)oo), f pA 
ete å D.: — l. er 7 tom- 
mer); le-mål?, boremål (H. D., H. 
P.S) munningsvidde? åpning? lood-slag 
(Lm.); jfr. mule, m., 5: „Munding paa 
et Rør, f. E. paa Gevær”. Mk. lo'-stor, 
3: — om Gevær"”, Kaliber ær 

dhet, værd, to, n. De er af 
Es eg, jfr. »de ær to alen av samme 
stykker, »av samme surdejge, »av 5. dejge 
el. (av?) *s. ullae, 

Kalt (jom Alter, t. Keld, lat. calix), kalk, 
M., Pekan, m.j staup, M; (Qibelfe), 
bekar? dryk’, m.? Jfr. Smerte. 

Kalt fat calx, Dr 2), kalk, m., l'm, m 
Sv. gå. * lim; gl. n. Åm. En 
vis AKA jom ligner &., kalles i * 
lim-søster, -y. Fin &, lim-mjøl, n 

— #kalk- (æmne t. eh *Flim-. 

alfe, *kalke, ar, *lim-kaste. 

Kalfograf (€5.), se Robberftiffer ev Gravør. 

Kalfjlaaet, *lim-kasta(d). 

Kaltjien, *im-stejn. 

$talful, regning, *rekning, overslag, over- 
regning, ut-regn. (?); regne-måte. 

Kalfulateur, -tor, regne-mester; regnskaps- 
fører. Meyer. 

faltnlation, regning (»ber.«), utregn., 
efter-r. (3: atregne efter), over-r., over-slag. 

Kallulatoriſt, påregnelig. H. P, S. 

Kalfnlere, regue ut, r. over, slå over (ikke 


beregn 
se Rolat og 


Eje 
Salila io: 
Kollation. 
Halla (Calla palustris), myr-kongle, f., 
bjern-blækker(e), f? „En Sumpvært”, 
Rallefværn, se Aværn. 

Kalligraf, vel-skriver?; kunst-s. 
Kalligrafi, velskriv(nJing (jfr. sv. vilskrif- 
ning), fager-s.? ve'n-s.? 
Kalligrafiff, —velskrivende, 
(1. d. dygtighet). 
vere m. m. ær tysk. 
Kallun (n. ſ. Kallunen, t. Ralbaunen, 3: 
Indvoldene, ifær Maven og Tarmerne 
af agtet Dyrt), jfr. in'-mat, m., in'-mæte, 

nJudvolbe, fom tjene til Mad", 
Sv. fl 
Kallué, træler (i hænderne). H. P. S. 
kænner hær som så tit ellers ikke norsk 
el. sv. Han foreslår derfor hård- el. horn- 
hud og for kalles hårdhudig m. m. 
Kalmus (Acorus calamus), saltblekje-rot 
(Dr. Sch,), kalmus-rot. Sørens, 
Kalokagati, sædelig fagerhet, ære (jfr. man 
av — hæderlighet? Mand med Q., 
ing (Molb.), hæders-man, 
Ga ære-man. 
trinlig, Utmartet. 


collatio), 


velskrivnings- 
Skjøn- i sskjønskri- 


*ovman, 








Jfr. Hædersmand, For: 


Kaliber — Kameraderi, 


„| Ralofje, — over-sko olb.), *uta(n)på-s- 

Gom gaar med — 

Salot, kol”-huve, f., smek'-lue (0. V.) 
hætte; isse-hue (H. P. S); (i fi Seno) ny- 
måne? 3: mørk m.; jfr. ful'-måne, > 
ftaldet Hoved. Jfr skalk, m. Gugle- 
fafot (:Segment), kule-skalk? — "Skalk 
ær ,Endejtibe af et Brød”, 
Kalotſte, kugle- el. rund-ske. H, P. 5. 

Kalumniant, bak-taler, -=vasker« (som eg. 
ær tysk). Jfr. Bagtale, Snfamere. 

| Kalv, kalv, m. (kælv, kåv'e), kusse (kisse), 
m. Jfr. Øvie. Pløie med Andres Å, 
jfr. fpløgje med annan mans ejk. 
ta(ke) kalv, 3: bli brægtig. Kalve-hjælm, 
m, 9: Sinde, fom omgiver R. i Fofter- 
livet (jfr. forneste, >: Fofterhinde); kalv- 
hage, m., -ku, 2: brægtig Ro; -kvige, 3 
Fog fom førfte OG. er drægtig; i 
dræm(bje, f. (kalstræmbe), >: Krampe, 
fom angriber en Ro i Kalbningen; -sjuk, 
«skin; -skå't(o), 9: at en Ro aborterer 
— siges da *kalvskåten, 0); -skrybbe, 
n., "et lags Mad af Kalvfjød = #kalve- 
sus’; *kalve-dans; kalvs-lægje, n., 2: 
Bofterleiet i Ro (d. Ralvebør); i 
m.; -trø(dje, f., >: Roens — 
forub for Kalvningen; k.-tung, o 
k.-stin?, -meken(y), >: ftiv og tungi 
(Ro) paa Grund af Folteret. (Drittefar 
for R.), kalv-ask, m., kalve-kjærald, n., 
-kop', -stave, f. 

Kalvbenet, *krak"-føt". 

Kalve. *kalve, "bære, *kjælve (dærtil *kjælvå, 
3: brægtig); (om Rensdyr), nækkje [næk", 
>: Renfalv). (Som fal £ om Somme: 
ren), sommer-bær. . B, B. Halve for 
tidlig), *skjote kalven. Jfr. Abortere. 

Ralvefrydå, rød, (t. Brie; ifr. Krøs); 
bryst-strimmel (på skjorte), *ru i brystet 
(ru, f, Qøsulb, aab), (bryst) *krullar, 
m. (2), (b.-Jrukker, f. (8). Jfr. Kruſe. 

Kalvinisme, kalvindom el. lære? 

Kalvinift, kalvin-ven? 

KHalvinijtiff, kalvinvenlig. 

Kam, *kam, *kamb. Gl. n. kambr. Tand 
i en &., *kambe-tind, m. 

Kamarilla (eg. pet Kammer), hemmelige 
rådgivere (L. K. D.; bedre: lenlige r., 
len-råd?), sængkammerstyre (ved yndlin- 
ger); (med Uvillie), hof-slæng, hof-»kredse 
(H. D.). Jfr. Rreda. 

Rambiv, »veksele. 

Kambift, »veksele-handler, pengehandler. 

Kamé, billed-sten (med ophejede skikkelser 
på). Meyer. Også H. P. S. 

Ramel, kamele, f. 

Kamera o obscura, merk-kammer el. -kasse. 

P 

— (Rammeratffab), *stal'- el. 

*stål-brorskap? Jfr. Aammerat. 


Kameral — 


Zameral, -raliftift, rikshushåldning ved- 
kommende. K. Bidenffab, rikshushåld- 
ningstære. Jfr. Finan(t)3-. 

Sameraliftif, rikshushåldnings-lære, 

Sameraliftifer, rikshushåldnings-lærer. Efter 


Meyer. ; 

Samfer, kam-for, n. 

Samjormig Hdvært, "kamb. Mk. *hane-kam. 

Samille (og Kamilleblomft), se Matricaria. | 

Zamin, ler-ovn? Kakkelovn, som eg. tyder 
lerovn, er nu hos os av jærn, og sten- el. 

js-ovnen kalles kamin. 

Sammer (font å Sfatfam., Kunfif), kam- 
mer, n.; (Bærelje å et Hud), kammers, 
n Sv. mers. Mk. og klæve(e), 
m., kåve(o), m., kåt(o), n. 

Pammerat, kammerat, m. (»meget brugel.«; 
ital. camerata), lagsman, m. (»aldren er 
ejn lik le), Fstal'-bror, *stål-bror (og | 
-søster), sælle, m. (»gode sællar gjære korte 


kvældare), busse, m. (»dej er rejnt gode | 


bussare); bro(de)r (stal'-, med-, leke-, dus- 
br.); sam-broder (H. P. S.) (i * = $el- 
bror, motsat Halvbror), -fælle (eg. dansk ?): 
bord-fælle, by-f. (jfr. sambygding), han- 
dels-f. (3: Kompagnon), hus-f., kals-f. 
(H. D.), menings-f., omgangs-f. (H. D.), 
rejse-f., stands-f. (3: Rollega), tros-f., 
værk-f.; kals-broder, om -væn el. 
bare væn(?); *gjelikar el. *gjedlikar 
(pl), eg. sinslike >: likesinnede. I * 
gje(d), >: sin, n., tanker, minne. Gl. 
n. » sin. Jfr. Staldbroder, Foftb. 
= Kammerat. Med-: medlærling, 3: 
Stoletam. Å. (i Sammenfætn.), -naut, 
m.: Hamnautar, 3: Sigemændb; mäge- 
nautar, „Mend, hvid Koner ere Gøftre". 
Mat-naut finnes ikke nu i *, men vel| 
matnejte, n, = matlag, n, 2: Bord- 
felffab. Jfr. kvile-, sæng-, tal-nøjte (2: 
fom En fan nalte med). @., Ivindelig, 
stål-søster. K., ung (En, fom førfte ©. 
er med paa en GSøreife), skårung, m., 
eg. en Maageunge. Dertil ung-tol”, 
m. = hans, m, 2: Beværining, fom en 
askårunge gir Reifefelitabet. Selskapet, 
som får shanse, kalles hanse-lag, n. Jfr. 
Hønsning. Ordet »kammer«- må nu reg- 
nes for vårt, men kammer-at røjer (røber) 
sig som fræmmedt både ved mærkelsen 
og ved trykket på siste stavelse. Des- 
uten ær det til fortrængsel for innen- 
landske ord av samme mærkelse. 
ammeratlig, stal-, med-, (sam)-broderlig, 
kals-brod. 

ammergodå, kron-, riks-gods. 
ammerjunfer, bird-sven (H. D.), (før) 
kammer-sven. Gl. n. hirdsveinn. Jfr. 
Page, (for) kammerdreng. 
er kongelig sanger. 





ammusling (Pecten marimus), øjre-skjæl, 


Kandelaber. 371 
f., (trol'-) —— n., harpe-skjæl, 


f., mjel-s,, hane-s. 

Kamp (t. Rampf), strid, m.; ta'k, nm., taks- 

mål, n., dragsmål, n. (av takast, 
9: brydes), bask, n, basketa'k, n., bænde, 
n., *slagsmål, heteti), f., skåv(0), n. (av 
skuve — skauv), (0), f. (gl n. etja, 
Hjæmpe), bardage, m., bejte, my svejy, 
m., lejk, m. Jfr. Dyft, Brydning. Kamp 
og kjæmpe (at) finnes ikke i * uten som 
*kap', 2: kappe-strid, -stræv. Sv. kamp. 
Dv. kämpa. K. (Anftrængelfe), hærde, 
£, hærding, f K., haard, jfr. »dej skal 
tafke) det med blodote fingrare. fg. for 
at fan noget frem, knælte, f. 

Kamp (haard Sten, Graaften), kamp; m., 
fkampe-stejn. 

Kampagne, hær-tog, -færd, 

Kampdygtig, *stridfør, våpenfør. Jfr. Kom: 
battant. 

Kampere, ligge i lejr, ha lejret sig, ha 
tat hærberg? Jfr. Jnblvartere. 

Kampleg, jfr. Brydning. 

Kamplyjten, revsam(i), rev-sjuk, 
— (3: fom vil ftange). 

Kampplads, vig-vållo). Lm. 

Kamptummel, kamp-stå'k. Fr. Bg. 

Kampus (Synsfelt, i en Kittert), synsvidde? 

Kameleon, (ueg.) vejr-hane; »vende-kåpee. 

KHamoæleontift, *laus-lyndt. Jfr. Bægel- 
findet, Uftadig, Lunefuld, 

Kan heter i * kan; også må (-måtte-måt'). 
2Eg må ikkje sægje det, >: jeg fan ofv.; 
du må så sægje; det må han vel, 3: 
det fan han gjerne. Mk. *må tru, må 
veteli). 

Kanaille (alje), skarv, rad; pak’, skra'p, 
hærke; n., (asen), knægt, fant, skarve- 
pak, fante-pak, bærme, avskum, skarn, 
skarns-folk. En canaille (behandle), 
som hund, på hundevis, som pak. 

Kanal, renne, lep, gang, rer (va[t]n-, 
blod-, mælke-r.), vej (luft-vej i lungen); 
kjejle, f, kjøjle, £, T a skips- 
renne, 0. Vig. K., liden (Andløb meb 
Brygger ved), pir, m. Fr. pierrée, Stenz 
tende; eng. pier, Brygge, Hrofar. 

Kanalifere, bygge el. lede renne (renne- 
bygge, t. e. en elv?). 

Kancelli (eg. Stranke, Rælværh), skriver- 
stue, »kontore; avdeling av landsstyrel- 
sen, Regjer. 

Kancellift (Setretær i et Ordensſamfund), 
skriver, penne-fører? Jfr. Sekretær, 

Kancelliftil, æmbeds-stil. 

Kande, kanne, fe Gl. n. kanna. Lat. 
canna, et Rer. K. Tiden, med frem- 
ftaaende Nende el. Tub, næbbe, f.. Jir. 
Junge. Tud paa K., næb”, m. 


*sko-bejt, 


| Sanbelaber, lyse-krone; stor lyse-stake; lys- 


hålder. H. P.S 


372 Kandemaal — Kant. 
Kandemaal, kanne, f »Ej k. mjelke. Kanonikat, dom-herre-kal' el. -gods. (I. 
San , kanne-stejpar, m. P fr. præste-kal. 


bejtøber 8). Ji 
Kandidat, æmne; (= fom har meldt fig | Ranonifns, Kannik, domherre. 
til), jfr. søkende, *søkjar; (beb et Balg), | Kanonifation, helgen - vielse (Aftenbl.), 
vallg)-bejler el. val(g)-stillet (H. P.S.).| -kåring (Fr. H.), helgning? 
Dærtil val(g)-bejlerskap for Kandidatur, | Sanonijere, helgen-vie, -kåre (H. D.), opta 
Teolog. K., præste-æmne, præst-lært?| på helgenlisten, (kirkelig) adle (hi 2 
Således også biskops-æ. (gl. n. biskups-| utnævne, ophøje til el. optage som hel- 
efni, H. D.); skolemans-æ., valg-æ., for-| gen; skrinlægge (den kanoniseredes lik). 
mans-æ., tingmansæ. (H. D., Lm.),| Molb, H. D. 
stortings-æ. (for st.-mans-æ.). Jfr. tillægs- | Sanoniffe Bøger, ægte bøker, tvillese el. 
form for tillægsords-form, uvirkende ver-| -fri b. (om hvis ægthet det ikke ær nogen 
ber for uindvirk., gjenvirkende verber f.| tvil), inblåste b., menstergyldige b., 
jensidig virk. Jfr. Brætenbent (til en| mønster-b. Motsat apokryfiske b., 3: 
tone, 3: kongs-æmne). Jfr. og Aſpirant. vægt e el. — b. eg Ret, — 
karm-slæde, m. (e), *kar's., *styr-s, | €l pavelig kirkeret, kirke-løv, . 
— *trom-s. fo t. Kahn * f| Gtraffe, refsing efter kirke-loven. &. 
canot, Molb. Balg, val efter kirkeloven, kirkeretligi 


Å si val. 
ner ripa Epa HAE Sang klokke Qanot), helbåt (av ét eneste stykke 


å læ" . tre). 
— sv S ~| Rang (fr. chance, fat, cadentia), kans, m.. 
Ranetpi, stas-sele, sondags-s:, kirkes. tilføre, n. (Lm.), å-føre (Lm.), heve, n 


æraer el. m (und ne apeh Anledning. Dv. kanseleg, 
rol y tælle), na 2: egentli X "rs n 
Bæv i et Slæbningsftytfe (i Modjætning | YE — erd grå Ag 


Kant, kant, m., list, fẹ nåv(ø), f., bryr 
(fjæl-, hav-, himmel-, mur-, tak-, skog-. 
vej-bryn, H. D.), brun, f., brad, n 


til bet, fom fættes ubenpaa famme, faa: 
fom Brodering, Nop el. Frynbfer)". 
Kanfrøs, kræft»agtige, kræftig? (av kræft 


som kraftig av kraft?). myr-b.), d), n, bar(d)e, m. (elve-. 
Kanneleret (Spile), riflet (H. P. så med — h yra — ——— 

rænner, furet (stolpe, stabbe, stav). *brejd’ (elveb.), trom, m.. (skoge-t.) 
Ramnibal, mænneske-æter, *man'-etar. Lm. | barm, m. (note-b., segl-b.), rer, f., herne 
Kannibalft, umænneskelig. (y), n, ja(da)r, m; (Snip, Hjørne) 
Rannit, dom-herre. — fimp, m. (,ifær paa Slæder*); (Sibe 
Kann, jfr. eke, ejke el. ejkje, f. „| Simmelegn), ær, f. Jfr. Spibå, Hjørne 
Kanón (ælbre banit), kanone, f. (uægte *;| Binter, Rand, Bred, Snip. Klippekant 


efter ital. cannone). H. P. S. har ild- 


n ma, klant, fr. Klint, nt 
svælg, ildrer. Dertil svælgskyde og et ant, m. Jfr. Klint, De 


Bjergtnold. Fra en vis K. (aaſom 


-ning for kanonere og -nade. Bedre vel 
skyt, grovt s., grovskyt (ikke -skyts, 
med den unordiske lydstilling »tse, som 
man si de nyeste Tider har forvansket 
Ordet tile, Molb.), grovskyte (el. -skytte ?), 
grovsky't(n)ing og grovskytter. Jfr. Skyis 
og Artillerift. Slagé fman Kanoner, 
*stykke(r). Efter Molb. ær ,Stylfe" en 
tyskhet likesom Styk i Stykdef, el 
sjunler, «Tnegt, -tubjf, «fugle, luge, -boft, 
bogn, =beb. Styk: som enstavelses-ord 
ær dog næmt i sammensætn,, og dets 
bruk for kanon har altså medhåld i 
vårt *. | 
Rånon, forskrift, mønster, regel, liste, 
menster-liste, helgen-l., »fortegnelse« (?); 
grunskyld (til grun-ejeren). -H. P. S. 





Bind), -*ren: aust-, vest-, nord-, sud- 
land-, in-, ut, fram-ren. GL n. -rænn. 
Dy. land-røne, f, ut-rene, 2: Bind frø 
Landet ofv. Pan alle Kanter, *på allı 
lejder. Sant, afſtaaren, ut-skurd) m 
Rant, ophøiet (paa abftillige Redſtaber) 

b, m.; (Tværfant, fom i en Slade) 
ro't, f., rång(o), f., kvarm, m., styre, n. 
brugd, f. (stols-b., sledeb., sa'l-b,; jfr 
brugde-stol, m., -sxl, m), kar, m 
(fslede-k., stol-k., bak-, fram-k.); (li 
en Kjøl pan en hvælvet Baad), kje'l, m 
RK. (Snip), rundagtig (fom paa Stind) 
jark, m. $., flarp, æg'(e), £5 (Hær par 
Sten el. Klipper), nibbe, f. Jfr. e) 
n., nåv(o), f., næb', m, nåb' (0), f. St. 
udvidet, udadbøiet (f. €. paa en Klokke) 


skjæl, m. ,Maafte af Staal”. K., ud 
videt, f. €. paa Trompet, so'p, m. Jf 
styre-sop, 9: ben nedre (brede) Del af e 
Ror. & af et Fjæld (tallet Fjældryg) 


Kansnade, *grov-skyting? Jfr. Kanon. 

Stanonér (til Søs), grov-skytter? Jfr. 
Styts; Kanon. | 

Kanonere, grov-skyte? | 


Kantabel — 


kamb, m., fjæl-k. Kanten af Fodbladet 
(fær å ben brebefie Del), jark, m. Dv. 
jarke-brejd, 3: bred i $odblabet. &. af 
Haand aben, kap m &. om Nab- 
za en paa et ig (Grøde, i 
Bolle), bejt, f. Jfr. borg, f., >: f 
„ben pverfie Ning 


bet tomme Rum i et Rar, fom ifie 
fylbt; ben Del af en Baad el. — 
fom er over Bandet”, også kalt bar(d), 
m. (bal). »D'er er ejt stort bord på 
tunnar, 2: T. er Langia iffe fulb. 
shave. ejt bort fere(y) båra«, 2: have 
en maabelig Labning, faa at der er godt 
Styllerum for Bølgerne. Å, pan Hlæder, 
kant, m., bryning, f., kanting, F., limp, 
m., fald, m., kvar(d)e, m Tfr. Bord, 
Bramme, &. poa et Geil el, Garn, 


tenel, m., telne, f. — norne belig 
til tenja«, Sv. teln. — PA n., 
garn-skåt. Hjul med ta &., ka 

hjul, n. vere K. paa Dearie mn 2 
f, æg'(e), f (jfr. res, i, n, rost, u, * 
(af et ar — æg, f] 
Jar erie &. (Bryn) af en Jats rar, f 


. bords-rer, Jfr. stande å rør = st. 
r æg, 5: fian paa Rant; Fdejve rørerne, 
a: afglatte be ftarpefte Kanter. 
vogende &. omkring et Skaar (Sop 
hug et Træ, gro- ne ømme Ve , fil: 

uggen paa Temm 
anterne afrunde paa en gjel, — 
(e), streke(i), ar. Dærtil stre”k(i)-hevel(y), 
: $. til at »streke« med. Kantbanne, 
Skjækle, ar. Av *skjækel, >: Å, Snip. 
(I Kanterne jævne el. beflippe, nakke, 

, skjækle, ar. &. jævne paa en rund 
Slive. ring-kværve (ringværve) de). 
Kanter — paa, liste, ar. 
list-hevel er $. til at »liste« å 
Filhugge —— (i Enderne) skalle 
far); (paa Siderne), skante(ar), redje, y 
mia, tålgje, o Gå e), tælgje (tægje), 
-de Paa Kanten hvile, li gje å æg (eh 
få ror.  Sfyde en fad Ting fremad 

med Å. foran, skive, ar. 
Fantabel, *syngjande. 
Gantate, sang, fæstsang s 
nane (i Rant poa *kante man 

, et Fiſtegarn med Toug, skjote (garn), 

— skaut. £. Seil el. Garn, tenle, ar 

(teine). 

Santet (Perf, Bæjen), *uhag, uhændt (>: 
tlodfet), *ulageleg, *ej. 

Ranihugge (Tømmer), *skante, *tolge, ta 
av. Jfr. Rant (Tilbugge). 

Santine-Soldat, syke-bærer. H. D. Jfr, 
Ambulance. 

Ranining, *falding. Jfr. Ombøining. K. 
paa Garn (Toug, fom fyes til Ranterne), 


; større san; 


aa en Bolle”, og 

bord, Deg noen pverfte Kant af et Rar; 

ERa, landskap? fylke?; (i Sğiweiş), 
land? 


| Kan(t)sler, forman? (ved et 
Til- | 





373 


Kapel. 

fælling, f., skå't(o), n. . Mk. fællings- 
TERT n, garm-skit. K. paa Slæber, 
se Kant (paa $.). paa et Tag 
(anemi. Torvoler paa Siderne og Bind: 
feber paa Gavlen”), Mag: m. 
Dert. rin; et ar, jætte ringved 


paa et Bred g, nedentil paa 
Stjørt, sko du'k, m. 


riks- 

Kantonnement, -nering, (hær-manskaps) 
ophåld i fast hus-være (i by el. bygd), 
i hus-lægd, f.? i hærberg, mots. i telt 
(eld. Motsat Bib(ojuafering, vakt- 

ring på åpen mark. Jfr. Yndfvartering 
hade Molb.). 

Kantounere, lægge i hus, i hærberg. Jfr. 
Kantonnement. Hantonneret, i hus-lægd, 
f.?, 5: ikke i telt el. å mark. 

— kirke- el. forsanger; sang-mester, 

gem, Sanger. 

ber | Rantre | (Falbe om), kante(ar), vælte Cral), 
valtre(ar), *rulle, *trinte, *krinte. Dv. 
kant, n., Dmvælning. *Kome ka 
3: rulle. Faa til at E, kante, 


vælte (-e). 

Mee 
en: N værje? (2: , Patton", 
»Styts"herre); (i Statdraad), forste- 
kongsråd? ; (i en Ret), forman? (i Eng: 
land), segl-gemmer (-=,,Bevarer”). 

Kantføm (paa Rieder), fald, År falding, 
f. Gl.n. faldr. SYK, * falde, GL n. 
falda. Sv. fålla. 

— (af en beſtemt metriſt Form. 


Ras (Gha-), eg. gap), jfr. ginnunga-gap; 


e f. er 2 

erede (H. ; suppe, serpe? 

Birvar, ant Ruſtomſnuſt 

Kavtiff, røret (-ot); *floken, *fokot. Jfr. 
orvirret. 

Kafo)utfdul (0. e. Gummi-elaftitum), 


gummi-læ(de)r (H. P. 5.), viske-lær. 
Kap, *næs, forrest odde? Forbjærg, efter 
t. Borgebirge? 
Kap: om ør fi kap, 
-5p In: 
ft — i stand til, god for, *være god i til 
el, føre, Y, være skikket til, dueligt., *v. 
man til (for), 3Ho var ikkje man til å 
sjå på dete. Jfr. skjænne seg man tile, 
Kapacitet, rummelighet; evne, fatte-evne; 
duelighet, »dygtighete; (om en Perjon), 
(o — (brukt av danske, efter 
), en sterrelse. En videnſtabel. 
Ra RE: — Evner. Aftenbl. r 
Rapel, bedehus, små-kirke? nedkirke? 
(3: , Surrogat" for kirke), *kapel (*ka- 
pelde); (Mufil:), spillemans-lag (3: slut- 
tet lag av tone-kunstnere), spil-kammer. 


*kap- (renne, ro, 


3874 


H. P, 8. Så bler kapelmester til kam- 
mermester, helst uten »spil-e. Mk. og: 
(en) kammer-musiker for kapel-medlem el. 
lignende? 

Kapellan, *kapellan, m. (kapellån, kappe- 

), fast hjælpepræst, under-p. el. med- 
præst? — Mejiberende $., bosat hjælpe- 
præst? — Berfonlig R., hus-præst (ə: 
hus-hjælpep.). Meyer. Likeså slots- og 
borg-præst. 

e (fr. capre, om Skib og Gtibsfører, 
Ferden mob SHanbelsjflib), sje-rever 
(med ful'magt, under riks-flag), fri-rever? 
fri-krysser? fribytter (Molb.), t. Freibeu⸗ 
ter. Viking? snap-hane, o: Fribytter i 
Krig. Molb. Jfr. Rorfar. 

Kaperbreb, frirøver-brev? —fri-brev, fri 
krysser-b.? 


sser- 
eri, fri-kryssing? fri-reving? . viking- 
— el. -færd? Efter gl. n. viking- 
skapr, m. 
Kaperfaptein, jfr. gl. n. vikinga-hefdingi. 
Kaperftib, jfr. viking-skip. 


Kapgang, kap"-gångelo), f. 
Qapilar., hår hår 
Kapill 


», hår-fin. 
uritet, Ta ee a vedhæng(n)ing. 


H. C. Ørst,, H. 

Rapitain —— høveds-man, hevding, 
m.; (shovdinge), *hovuds-man; skips- 
fører, skipar, m. 

Kapital, formue, rikdom, grun-formue (in- 
sat i en forretn.), insæt?, (mobjat Ren: 
ter), hovud- (2: hoved-) stol (hovde-stol, 
Lm.), in-støde, n. (gl. n. instædi, n., inn- 
stæda, f., Kapital); penge-råd, f. (Lm.), 
midler, medel(i),m., under-bunad,m. Penge- 
stok? Jfr. kortstok. &., død (fom iffe 
gå Udbytte), død formue, død *medel? 

apital⸗ (f. E. Forbrydelje, Vildfarelfe 
hovud-, grun'-, hovud-stor (Lm.). 
og døds-, dødelig (f. e. synd). 

Kapitalifere, omsætte i skapitale, i for- 
mue, 3: flerfålde (multipl) rente eller 
annen årlig intækt med f. e. 20 el. 25. 

Kapitalifering, omsætning i formue. 

Kapitalift, penge-man, rik-man, riking, m., 
puke, m., *rike-puke. 

Kapitel, stykke, hoved-stykke, æmne; balk 
H. D.), fbålk, 0. I Kr. IV.'s lov: 

ingfare-Balcken, Wdfare- el. Landværne- 

B., Mandhelge-B., Arffue-B. Også i sv. 
er balk »en hufvudafdeling i allmänna- 
lagene. St, (Dom:), samfund el. sam- 
funds-mete. H. P, 5. Likeså Orbens-£., 
5: samfund el, s.s-møte el. -ting? (Døde 
af Stiftsfiyrelfen), domherre- el. stifts- 
herre-møte? stifts-m.? Kapitel holde, 
hålde samfunds-møte, h. ting. 

Kapitelstaxt, korn—(vare)-takster, m., korn 
strå (H. D.), 9: gennem»snitse-pris, 
stifts- el. lands-kornpris? 


Kapellan — 








) 
Mk. | 





Kaprifolium. 


Kapitulation, overgivelse, Eg. Forlig 
verenSkomft. Jfr. disse ord. ; 
Kapitulere, give tapt, avtale forlik, giv 
sig, overg. 5., dagtinge. Molb, H. P 
5. ttil dagtinging for Kapitulation 

Jfr. Reglement, 


| Rapitæl, søjle-hoved. H. P. S. Jfr, Spile 


Raptjøre, -tjørjel, *kap-kjejre, -kjejrsel, f 
Kaplaken, (eg. le, D. e Tpi, til Rappe) 
len i vare, vare-len el. atpå-lən; skipper 
penge? -skilling? 3: tillæg til skipslejer 
(Fragten), sædvanl. tilfallende skipperen 
Kapløb, kap-sprang, n., kap'-laup, n. 
k.-ren', n., -renning, f., sending, f. 
Rapløbe, kap-springe, -renne. 


Kapo: da capo, *ejn gång till 


Kaporal, se Korporal. 

Rappe, kappe, f. Fruentimmer:K,, kåpe 
f. ; snu käpa etter vinden le 

Rappe (n. f. Tappen), av-stybbe, ar? (æ 
*stubbe, m.), kabbe (kappe), ar? gan 
(ganne), ar, skåre(o), ar, styve (-de) 
Jir. Stævne, Tværhugge. Mk. og but: 
(butte), ar, >: „jugge Træ i [maa Stum 
Per”, i Fbuttar, >: kubbar, kabbar 
*smætte (av små, småt). 25m. terer 
&. Top el, Grene af, kylle (-te), kolle 
av *kol', Top. K. Træ, jfr. Stævne 

— Jejk, 
ap(pe)leg, kap'-lejk, m. 

Kappelyft (Lyf ål at overgan andre og 
gjøre Dpfigt*), ågjægn, f.; ågjærn,f., ov 

jægn, f., kjæpne, f., kap-hug, m. Ti 
jærn : gl.n. £girnd, ågirni, Begjærlighed 

Jir. WErgjerrighed. 

Kappelyften, *kap"-fus, *kap'sam, *kjæppen. 
*kjæpsam, > 

Kappes med, tævle med(e), ar; kri (-dde): 
kappast, kjæppast; jfr. Ykap- (kaplæse. 
«kjøjre). Gl. n. tefla, 2: fpille Tavl 
Sv. tåfla, tappes. 

Kappeftrid, tævling, f., kap", n., kjæppe, 
f., kap-stræv, n., -ta'k, m Jfr. Beter, 
R., ftor, kap'-jag, n. 


| Rayen tale), ange (kopmansakip).. Før 
bringe. 


Kaprice, lune; egensin, særhet, sær-lune 
(H. P.8.), låt(o), n, *vim, n., visbænde, 
n. Jfr. Indfald, Nytte, Paafuno. I + 
ær lune = „Stemning, Humør”. 

Kapriciøs (zeur), luneful', *lunot, låtot(o), 

imen, *lune-fængen, 

Kapride (Raprende), *skjeje. i 

Kapridning, skjej', n. Bane til £., skjej- 
—326 Jfr. Bæbbeløb, 

Raprijolinm (Lonicera Periclym.), ved(i)- 
vendel, m. (vivendel, vibendel), ring-ved, 

ariv-ol el, revåle 


m., ræv(e)-klo, f., 
(sommesteds) bergflætte, f. Bergf. ær 
ellers = Hedera helix. Lonicera Xylo- 


steum, i * led-ved (lea-ve). 


Kaprioler — Karatere. 375 


Staprisi(er), bukke-spring, luft-s., (bedre) ne; skaplynne. Gå. n. 1 
-5 — |” Genit Sind- K. (af udienjd 35 
Kapel, gjejme (gej-), n., hus; n- (som i* en stæmpel, særmærke, avbilled 
hus) — f. Mk. pese (pæskje), f.,| (Fædrel.), utseende, (»præge ær op) 
skålmfo), m. Jfr. Frøbælg, Frøbus,| H. P. S. slipper let fra det hele. 
YErtebælg. Jfr. og Dyer Foberal ? har »præge, indpræg, inde — 
en („med bera følgende Misunz| navne- el. titel-p. G. — 
Fr el. Uvillie*), åte(o), f. GL n. etja, t Solen), vitnesbyrd, sken? en, 
jfr. Rang, 
sapian (t. Kappzaum), *mule-band, tvangs- — — (i Grammat.), kænne-bok- 
stav, mærke-! 
Kapistio benevolentiæ, eg. fangst, fiske | Raratterfaft, -ftærf, hu-stærk (H. D.). Der- 
efter yndest; tilsnikelse av yndest; ben | til hu-styrke. H. D. Hugstærk i * er 
om velvillig overbærelse el. *gaum (op-| „forig, mobig"; også „ivrig, heftig". 


mærksombhet). GL n. hugsterkr, mobig. 
p8, listig, *ful'-kyndt, *krokot, — Karalteriſere, mærkje, -te (Lm.), kænne- 

dog (-ig); (befnærenbe), *snarande, snare- mærke, -tegne (H. D.; efter sv. og HEN 

spørsmål, m. m.). Jfr. Befnære, — sær-mærke (H. D.), sær-tegne (H. D.), 

big, Sofiſtiſt. sær-skildre? sær-kænne. E. Sars. Mk.: 
so — 2: ,Dpbringelje”; taget| „Attributer, ber færtjender benne Helgen”. 

skip, å B. Leffler. „De Sager, der færl. y 
Rapur Ta gapaun; Kaphabhn), gildet hane| ældre Jernalder”. R. fø særkænne 5: 


(Molb,), *gjæld-hane? gje-hane? gjedsle- — D.), særkænnes. H. D. Saratik 


hane (efter *gjød-kalv, *gjødsle-k., *gjed-| feret, særmærket, skildret, 
sle-gris?). Karalteriftit, skildring (av en el. ved en 


Sapni | rå capòt), fortapt, dedsens, fejg,| billed. Eus &.,.. . særmærker. 
væk. Gaun er E, det er ute med ham; råere (i Logaritm.), kænne-tal. 


e — sh. er døde, Jfr. shan er sålt 
Saratteriftifon, mærke, sær-mærke (H. D. D.) 
Be — el. ftore), kjærald(e), n. gi kænne-mærke, kænnings-m. (H, D.), sær- 


amn: balje, f, så, m., bune, f.j| kænne, særkænnelighet. H. D. Jf. 
pienie: 4 ; (mindre), bidne, m., but, | _Rarattertret. 
m, kjær, n. „Raar Spomelf vanter i| Saralteriftiff, særegen, ejendommelig, ut- 
Kjær", Fr. Bg Jfr. Balle. &, — mærkende (for, hos), særmærkt (Lm.), 
og med foret, stamp, Mm, *tympe, f. særkænnelig (H. D., Birkedal), særteg- 
stæmpe, f, helke(y), n, bålk(ø), m.| nende (Dr. Ros.). Sv.: knne-tecknande 


K., fmalt, (Eræ-), stråk'(a), m., strum (2: som viser kænnetegn på), känne- 
mi, strype, n,- strykkje, n. (strykkjende). mårkande. Göt. H. Tidn. Jfr. kjær 
&., ftort, piumpt el. ubelvemt, u-kjærald, | tegne (vise tegn til el. på kærlighet). 
n. &., meget ftort, af Træ, så, m.:| Moget arafteriftift, (et) særkænne. Å. 
Froste-så, *gi'l-så, *barke-så. &. af Træ,| Ciendommelighjed, særkænne, særkænne- 
Tibet (et Slags Spanb), kak”, m., kop',| lighet. H. D. &. Gag, kænnings-sak? 
m, ask, m.; jfr. stave, fy strip e, f. i Jr Repraentativ Mand. 
K. af mindfte Slags (meget liden Krukte, | £. Tilbehør, sling H. Di: Jfr. 

Roy, e oiv), tint, m. KM. meb Bund Attribut 
egge Ender, tvibetning(y), m Sarakterløft Mennefte, vind-driver (H. D.), 
med —— el. Stropper at bære Melk | *tul? Jfr. Jabroder. 
i, kagge, m., bære-k., flaske, f. „Brodne | Saraftermafte, særmærkt maske, *sær-m.?; 
Ki alle Rande“, jfr. »d'er trås(o) ialle|  stånds-m. Efter Meyer. Jfr, Maffe. 
skogare. Jfr. Svag, Sar, som i Blod⸗ Karaktertreek, særmærkt drag, ejendommel. 
” Far, i * kar, *kjær? da ee d., særkænne, hug-drag (Lm.), 
Karabin(e), stub- el. kort-børse? hestkar-b.? 
Karabinier, stubbarse-man?, -kar; let- — sammenstet. Se og 
rytter. H. P. 5. Kollifion. 
— (Cha⸗), stavelse-gåte. fH. P S. | Karambolere, støte sammen. 
Sarantæne, avstæng(n)ing (L. K. D.), 
— sær-mærke (Lm., Fr. H), ejn-| vænte-dag. H. P. S. 
kjænne (Lm.), særkænne; kænnemærkefr); Haratere, gr DA (ædle metaller med rin- 
(Gemyt), sin, sinne-lag, n., tænke-måte, | gere). Dv. »karateringe, rn til- 
grun-årag, Thug, huglag, n., lynde, n.,| sætning (av ringere metal til ædlere). 
hug-lynde (mk. god-l., laus-l.). Jfr. sv.| Tyve-karats gul" =— 20 deler gul + 4 


år 
ERE 
2 


å 





376 


deler - ringere metal en Brev mark. En 
mark ær nemlig 24 kara! 

Sarabane, handlar-skrej? re handlar, 3: 
Handels mand, og *skrej(d), f, 3: frem: 
ſtridende ob, Følge), aeae, 
f. (i likhet med nordfarst., i Bergen), | K 


kaup:s.?, 3: Ganbelsfærb; stor-fylgje, n. | 


Lm.), 'stæmne- færd, f, (kaupmans)- 
Igje, n, -strå'k(o), n., *folke-strå'k, 
rejse-lag (handels-, —pilegrims-, færde- 


mans- | 
Karavanefører, skrej-førar? ke ir a 


fərar? -lej(djar? (*Lejdar 
feber). 

Karavanferai, hærberg (i Tyrkiet, stort), 
vejfarer-hus el. -hærberg. H. P. S. 

Rarbaft (Arad.), pisk, svepe, f. (av læder, 
remme). 

Karbonade, ristet køt (rist, f. finnes i +, 
men ikke rista, 9: stejkje på rist). Glo- 
— (2: stekt over gløder). Av carbo, 

: kul, kul-æmne. 

Rarbonnri (i Ftalien), kul-brænner, Rar: 
Honariéme blev da — kulbrænner-tro, 
3: den »politiskee. Jfr. Rulfvier. 

Karcer, fængsel (navnlig ved skole eller 
univers.), fange-hus, n, hul. Jfr. Arreft, 
Kachot. — stængje, n, stængel, 
Z — 


der, Bei: 


vaktar, m. 
Karbunkel, -funtel, hejrsd rubin. 
sie (til Ulv), 
(n ul'-k.). Sy t. Karde, lat. carduus, 3: 
istel, , Tibfel”, grun av de mange 
— bri — *kare, Fkale, 

dansk arte, . Sv. karda. 
garde at, *kar(dje(ar), *kjæmbe (ul); 
te). 


gatbialgi, trykning for brystet, klæmming, | 


i kværing, f. Jfr. Beklemmelſe. 
gaidinal, kirke-drot (kirke>fyrstee). Sar- 
Binal», hoved- (-dyd, -tal). 

Kardinaltal, mængdetal. Bedre æn gruntal, 

Kardning, kjæmbing, f. 

— (af fr. cartouche), papir-påse (at 

skåren rektobak i), karduse, f; 
— hår-lug (əta en i kar- 
usene), hædne(e), f., BÅL (0), m., lug", m. 

Karduspapir, tykt p 

Karesje(r), kær-tegn, 
skri'p, n., he”l-ord, n., heling, f. 
Kjæleri, 

Karesjere, kærtegne, kæle-tegne (H, P.8.); 
skripe(ar), fikre føre(y), ar, flere(ee), ar, 
kause(ar), kæle for, *kjæle med, *høle 
føre; *klappe, *strjuke, smejkje (-te); 


GOPR T P.5.); 
Jir. 


en k klejme (-de), sv. klema; jfr. 
hinanden, *skripast. Jfr. | 
Kjæle, —— Ynbdfmigre. Kares- | 


; bång(o), m. Jfr. Bom, 
frante. | 
— (Slutter), fange-foged, fange- 


dje, f, kamb, m. | 





Karavane — Karl. 


— — *skripen, *miten. 


Rares * — f., skriping, fs 
er nm. » skrip-låt, a, "Iæte, 4 gr f.)- 
— f., flikring, f. 

skips-L.; vare-liste 


90, 
(Mie, fe 2 nå ortegnelfe over Sab- 
ningen”. g skips-kepman- 
Rargadeur, «bør, skips-kepman (?). Ær tc 
skipskepm. på samme skip, es den 
ene super- (el. over), den andre under- 


— 


kargo 

Sargæjon, ladning, *f: 
ben-åt (ben-kræft; — -ædder). 

n. ær bl. a. =  Aræft, Tering i Kjød 

Karklud, jfr. Bajterlud. 

Karl, (efter Kjønnet), *kar, *kar-man, *gu't, 
busse, m. , krop; m.; (ygtig R., voren 2), 
Fkar, *dreng (H. Winsnæs, J. Lie 
—— *kar (som i husbonds-k.), 

*svejn, dr (yngre), Fvi'k, 
slan, styving; (WM — — (knåpe), 
m. (»ejn hejl k.«, 5; 


åt; 


Me: Åre H 
fr. Derion. 'aiferhelvedeg £. 
pe ),  hæljafr)-karle), -båbbe(ø), 
«gubbe, -knagse. Jfr. Potters. — lig, 
røjving, m., ovr., Lm., &, 
slo(dJe, m. . (av slode, * brage, — 
slå'p, m. (B. B.), slo'k, m., av sloke, ar, 
3: gaa tungt og fent, flæbende. Gl, n. 
slökr. &,, bygtig, håggar(o), klejvar, 
m., kluvar, m., klippar, m., sule, m., 
sular, m, søjtel, m., sug) m.; (bystig, 
driftig), so ay 9: En, fom feier om 
å Mint (Mener) Heian fn. RAS 
ff, kult, m. R., pole p tyk, fork; m. 
dærav førkje, Y, førfemmet Kvind- 
off), Tark, m., sväik(o). m, 3: eg = 
Bengel, „Bhal, 3: tt Kjær el. Stav. 
Je sv. — a: fyl. K. høi og 
mal, hækel(e), m., hike, m. $., meget 
— 5*— il-harding, m. 8. het el. 
volt, knagse, m., gnasse,m. &., lyftig, 
lejk-fugl, m., lystig sælle, m. (jfr. Fyr, 
Fætter); Inftig, munter, *tule. Jfr. sv. 
ture, sv. * tule. &., màger, uanfelig, 
hek(i), m, hill, m.; (mager, ang), 
BR m. ; (opløben, tang), strik, — k). 
, Wem, låking, m. K., fmalvogen, 
— (spjæling), m. Jfr. *spælen, 
2: fort og fmal mob Enben. &., ftolt 
og bijter, bårre(o), m. — Eg. = 
Ber (Aertium Lappa ) $., ftor, rusul, 
m., 9: rise(i), m.; (ftor el. bygtig), sær”, 
sug”, m. (sog'); (ftor el. forig), svægge, 
ar sug", m., sæg”, m.; (ftor, før), rug", 
(fr ej rugge), gast, m., ” basse, m, 
soitel, m., sole, m., gåsse(o), m. Gf. 
Rolos); (ftor og jtært), ståle, m. (av 


Karlsvognen 
*stål?); (fork ført, bygtig), — 
gosse, 2: gut). tyf og liben, knarve 


m. (eg. en læ — (uanfelig, Tiben), 
Folk. Eg. en vis „Fifi, liden med ftort 
Hoveb” = *marulk. R., njæbvanlig, 


jfr. Potters. Det var en fed R., »*det 


var rette mannens. Karl finnes ikke i 
%*, men kar og kal' som to ord. Kar for 
karl hg også i Sverige almindel. Jfr. 


Kneg 
vet (den flore Bjørn), i * vagna 
agnen, vangen), m. (n.). *Vagn-stjærna, 
= dag-stj. = stjæma, ær derimot = Ark- 
turus, nederst i bootes, oksedriveren. &., 
fom — ge vagn-båge(o), 


m, vagn-sk: 
tarm (Ramme, Yndfatn.), kar, m., "karm, 
varm. (Ramme) om en Habning, 


gaupe, f.: Å ass ljore-g. 
Farmin, fineste høj-rødt. 
Rarmofin (Rarmefin), hej-red, *heg-raud. 
Starnalje, se Kanaille. 
arnap, ut-bygning (på et hus, for at få 
syn til siderne). 
Rarnation, hud-, drev hud- el, køt- 
H.P 


tarnenal, fastelavn, fasten. —Siges helst 
om fastelavns-moro, -lystighet, -løjer. 
Raruid, søjle-krans, billed-k. Se Kornidje. 
sarte (t. Karren), kjærre, f£. Sv. kärra. 
arré (Duarré?), firkant (H. D.); firkantet, 
færnet, rutet; (i Piletjpil), fir-hånd (H. 
P. S.), sen afsluttet samling av fire 
hænder, to forhånde og to bakhåndee. 
ere &,, danne en firkant (eg. med 
like sider og like vinkler). Jfr. Øvabrat. 
star(rjet, (ældre banm) karm (H. D.; nu 
næsten glemt, men dog igen optat av 
enkelte skalder), *hus-vogn, f. „Dette 
fremmebe Orb (R.) yor i J— Tider 
aldeles fortrængt bet banfle farm“. 
Moib. Storvogn (O. V.). 
Rarriére, vej, *skej(d) (kere-s.; livs- el. 
leve-vej, æmbeds-vej el. skej'). Jfr. Bane, 
som er tysk. Gjøre £., ar sig vej, 
komme i vej. eftens R., firsprang. 
H. P. S, taler om R. som »fuldspringe 
i motsætn. til er EA skal svare til 
halvspring. Jfr. Firfpr ing 
Rarrig (t. farg), *karg, *k.-hændt, *små, 
*snæv (snev); *spa'r (gl. n. sparr), små. 
fængen; små-fingra(d) (jfr. *små-given, 
; fom giver Fr *små-hændt, *små- 
— *små-rådleg, *små-sår, *sår, *sår- 
fingra”; knap’, *maur, *klypen, *ni(d)sk, 
Higlesam, *rejsk, *nøg,, -sjåog, 
knær-sed', *na, *tur (shan er t. med 
dejme, >: giber bem lidet), *u-mild. K. 
paa Mad, *matsår, *naudarfængen, *nauv 
(nav, nauver, nauger). Jfr. Knap, Gnier- 
agtig. &. være, I. føde (ubjulte), 


| artere (Brev), in-føre 





— Kartoffel. 377 


ine (-te), pire (-te), klype (te), knipe 
(ner). På Perf., piring, m, tigl, n., 
udar-man, *pist, m., kni'p, m., *knipar- 
Meget t. Perf, niding, m. (niting). 
nier. 
Sarrighed, karglejk, m., nidingskap, — 
insle, f, *naudardom, *tigl, n., 
ling, f., *klyping, f., *nauvlejk, m. 
Sar(r)ifatur, vrænge-billed, forvræng(njing, 
vrang- el. vrænge-tegning? —spe-værk, 
spotte-v. (Lm.), spotte-skapnad (Lm.): 
jfr. forvending, f. (eg. Forvanfining). 
Kar(rjifere, vrænge, forvrænge, vrang-tegne?> 
*forvende? (egentl. forranfle), overdrive, 
låtterlig-gøre. Sarrileret, vrængt, for- 
vrængt, vrang-vendt (H. D.); forvendt? 
*av-skapa(d). Lm. I * rangvend, rang- 
snud", 3: ,forbreiet", 
Karir)iol, *karriol. Fr. carriole. 
Karronade (Kanonport — vid Munding), 
— ing. H. P.S 
r)odfe, stads-vogn. 
—ã— ridder-s; 


Jfr. Karret. 

— til hest), 

ringren(ning); i (paa Barti m. m.), ring- 

el. rund-skej'? ring- el. -kørsel ?; 

(åDreiegynger , om en Leg for Børn), 

? ring-kjøjring, f 

FAT - D. 5. har dreje-vogn, -bane, 

-gynge, og Meyer-Dahl dreje-kors. Men 
dreje og bane ær jo tysk og gynge ikke 
norsk (= "huske el. tonse, en). 
Jfr. Gynge. 

Kärſe, (Cardamine pratensis), *eng- 
karse, blejk-urt. 

Karſt ———— tarj, n. f. tarit), 
risk, *hejlbrigd. n. karskr, 
„tai, Rolig”. Dv: — 
I * ær karsk = ſmidig, let. 

Rart (carte), kort, land-, sjø-kort. 6. 
— frie hænder, uomgrænset ful- 

gt. Jfr. Blanket. Se og Carte. 

Kartel (Feibe= el. Ubdforbringåbren), stævne- 
brev?; (om Srigsfanger8 og overhovedet 
Rømningëmaænds ogForbryderes gjenſidige 
Udlevering), bjemsending-pakt, bytte-brev 
el, -pakt, løsnings-forlik ? remnings-forlik, 
*ramings-sæmje, f.? Det siste ord kunde 
vel brukes for alle tilfællene. Jfr. Şor- 


lig, Dverenskomſt. 
E en liste, in- el. 


bok-føre? skrive op, jkne op, skrive 
in. Karteret Gods (par Dampitib), in- 
skrevet g., bokført g.? (og således un- 
der skipsførerens være, „i Mobjætn. til 
det Ipfe, fragtfrie PBasfagergodd”). J.L. 
Et annet kartere se under Gh(artere). 

— brusket (ig); av cartilago, 

uff 


Kartnegl, *kart-nagl. 
Gartofel '(banft-tyft), *potete, f., B. B. (tate; 
pote), jord-æple, n., æple(e) *kantoffel. Hal- 


378 


Valders. Efter nt. Santiffel. 
— Se Boal. Mk. potete-gras, n, -lauv, n., 
«réjt, m, 3: Uger. 
fartograf, kort-tegner (ikke kart...) 
Kartografi, kort-tegning. 
Kartogra it (Dygtighed, Hjælpemidler m. 
m.), korttegnings-, i, til korttegning. 
Sarton, tong, pap, pap-papir; pap-æske; | 
»mappe« ; kort-papir; prøve-kort; utkast, 
rer (på grovt papir). Jfr. 


— se Kardus og Kartctſche. Be- 
tyder og det samme som Arabeſter. Se 
dette. 


Nartove, grov-skyt, kort og tykt, med svært 
kuglemål. Jfr. Raliber. 

Kartætfdje, små-jærn, "skrå, f.; sprede-skud ? 

Karuds, karus’ (Cyprinus carassius). 

Karve, at, (inbftjære), *rite(ar); (fljære 
fmaai), karve, hakke, små-skære, sen- 
der-s., "#sakse. Jfr. Ribfe, en og at. 

Karveſtol (at fljære Morte i for et pift 
— i en Dptælling), tal-stok, m., skår(o)- 

jævle, n., *skår-stok'. Jfr. Mærke, 


galdet, se te 

Raje, kå's(o), f. Å ae ibl. — *dynge, 
fa *ko'k, m., *haug. Dansk bare i 
Kokaſe. Lure (naute-), f. 

Kajein, oste-æmne? (o: oste»stofe). 

Kajematte (casa, Gug, og matto, blind”), 
vold- erd -, 0) kæller el. -hvælving (H. 

. 5, H. D.), -kvælving-m. Dertil 

vål- el. kæller-hvælvet for fafematteret. 

Kaferne (casa d'arme, >: Baabenhus), sol- 
dat-hærberg el. -hus, hærmans-hærb. el. 
-hus (Lm.); hærgård. Forslag av H. D., 

Kajernere Soldaterne, lægge s. i hærmans- 
hus? lægge i hærb., læggje i lægd? med 
tillæmpning av Hægd på ikke-fattige. 
Jfr. Rantonnement. H. P. S.: boligfæste. 
Kortere da: bo- el. bu-fæste? 


Kafino (eg. libet Hus), lags-hus? samlags-| 


el. samfunds-hus (gilde-h.?); lag, samlag 
(gilde). Jfr. Forening, Selftab, Klub. 


et fos', m., fos-håg'(o), n, fosse 


Raste Caiete, liben Hjelm el. Storm: 
hue), hjælm-lue el. -hue?; flat-lue (av 
lær el. klæde). Det siste efter Meyer. 


Rasio, skip med tilher, — krog , "skråvi(o), 
ai mots. ladning. J. Sjurance, 
proa. < 


Pieria (z % — Å kiste, f. — n: 
pænge-k,, -skrin, - asse; fr, -skap; pænge- 
forråd. Ved el. pr, R. være, ha(ve) 
pænge ved hånden, h. p. liggende. Pr. 

kassa betale, betale i rede pænger. J. 

L. Ital. cassa, av lat. capsa. Kasſe, 

fior, fæftet til en Baer, bing, m.; sv. 

pse d. bing, H. D. Korn-, *salt-b. 
Å, final, skrulle, f. 


| gakk (ovna, at 


Kartograf — Kasteraket. 


— (Klæber?), RXastande, til at kast 
$asfation, tilintet-gørelse (såsom av gæld: 
under-kænnelse (av én dom; jÉ 
, 3: over-dømstol, over-ret); a= 
sættelse ; — 
Kasfatorijff, under-kænnende; avsættende 
& røe Deha Toni 
asſe⸗Beholdning, tilstede-værende 
forråd? kasse-forråd? * 
Kasſe⸗Billet, papir-pænge. Meyer. 
Kasje-Kommitté, regnskapet g). aa 
Kasje- Mangel, -Defelt, t, kasse 
#skort, m. ?, -bræst(e), m. * r. sv. kasss 
brist), -svig (Aftenbl., Morgenbl.). Se 
| når talen har været om — 
| skort? gelejse? Jfr. Mangel. 
Kasſere, eter gare, aeria unde: 
kænne; avsætte, kaste (stortingsman: 


vrake. 
Kasjerer, skat-mester, kasse- forstanden 
mester? ; regnskaps-fører. 
Kasjerølte, kobber - panne; 
yte? skafte-g.? 
|Sajetton | (i fetbet Soft), in-dypninge 


Kaſt (af Unger), i * lag, n, bele, 
e Ny lægde, n. “Kast bl. a 

4 stykker. 1% bl. a.: fjogo Kor 
16 st. &. med giffevab, kost, n., varp 
n Somme i £. med, "Aomen i la 
med; også k. i strid med, k. til at nap 
pes med. ĝ. gjøre med Groppen, s 
Slæng(e). 

Kaſtagnetter, rangler, hånd-r. (at ledsag 
danseslåt med). 


låk - panne 


ud 


Kafie, *kaste (gl. n. kasta), varpe(ar 
værpe (-varp); (flænge), gryte a ræk 
(e, -rak), flejgje (gde). &. *fon 
kaste. &. DP, brjote seg (3: ii sig! 
Å. ud, smite ut (-smejt). Å. fig, varp 
SE (blive jev, ERE): K. fig ge 

ve, 0) 


En, (guve) (— gauv — 
rjuke fk) pi. »Han gauv i DEE 


hi hånome, ə: * — i Bryftet. 
— paa (hæmse) se: 
. på seg. 


a pr stand; arvestand? 
— de *kaste-kjæp (også d.). Jfr 


Def) «kaste Ma av ret 7 
i en da aste ev «kast, n 
Saftel, borg, — vrede — (H. 5) 
Jfr. Stanbfe. Mk. og værn, virke (by 
værn, by-virke). Suft-Sajiel, luft-aslote 


| $taftellan, borg-foged. 
iaee: gring, kasting, f., gryting, f, var 





meat (til Stibbrudnes Frelfe), — 
D.), »rednings«-blide. H. D 


mine D. Jfr. Redde. 


Kasteskovl — Kattefod. 379 


Zaſteſtovl, — my fjøl, f.,| krim-sykje, f, kvæv, n. Gom liber af 


-spjæld, n., låve-ræke, &., fkrim-sjuk, -ful'; (R. hos mange 
— — jfr. Harpun, paa en Gang), krim-farang, m. 
Satictørflæbe, tjæld, n Jfr. Raftellæbe. | Rataratt, fos’, m., fosse-stu'p. 

Stajtevod (>: Kaftegarn), kaste-not (-noter), | Hatarralff, snue-, krim- el. forkølelses- 

9: et mindre, for 4—5 personer. (feber m. m.). H. P. S- har og snuelig 
staftigation, rettelse (av no; skrevet); | (i likhet med gruelig, jomfruelig). 

refselse, tugtelse. Jfr. Straffe. Katafirofe, omvæltning, brå-vending, 


Saftor, bjor, m. (bæver, d.). Gl.n.björ.| lykke-v. el.--skifte, omslag; knutens les- 
Staftorhat, bæver-hat, bjor-hat? ning, oplesningen. 
at, gjælding, m. (g.-dung; nijer om | Gateder =tb-), lære- (el. lærer-?) stol (H. 
gildet Dife), gilding (d.); (om $eit),| P. S.), også læse-stol, talerstol; bok-stol, 
gjælk, m. (jalk, gl. n. jalkr), skåren hæst.| H, D. 
Da gjæld-buk, -ver, -nejte ikke uten i|Øgtedral (th-) Airke, dom-kirke. 
spek kunde siges om Kaftrat, måtte det Katedralftole, dom-skole el. stifts-s. (ou 
— *gjælding er — At også bare i navnet dom- el. stifts-). 
ord egentl. vi ommer dyr, ær ikke klasse, avdeling; begreps- om- 
til hinder for, at de kan overføres på — paper å ( 
m.sker; ti gilding må jo og eg. tyde | Øgtegoriff (Grilæring, Befteb), avgørende, 
gjældet dyr. P. M. Møller har halv- avgjort, fyndig, med klem. ` 
man(d): lytte til ben forte Halvmands gatefet, sparjar(y)?, overhører (H. P. S), 
Triller“. Kaſtraterne, de skåme? gjæl-| (sv.) skole-præst. 
dingame? | AE Kateketik, sperje-kunst (i at undervise i 
pe vender — — spørsmålsform), spursmåls-kunst. Lm. 
mere, "gælde, € (å. Elde, "gjællkt, , spørsmåls-vis; i sp. i 
skjære (-skar); rense (for feil, skrivf.). — — spørjende; E E 
&. (paa en egen Maade”), klakke, ar.| Sts Sede: $ ; gg 
— — — adj. el. gate fation, spurning, overhering. 
de S * Kaiekiſere, overhøre, spørge, *sperje(y) i 
Kastrum doloris, sørge-sæng el. -gulv (H. 7 y ; y 
P. 8), igseng (M olb.) lik-strå, (lik-) aere dg hvor man fatef., spor- 
utstilling pal. a D. barne-lærdom; 
Kaſuiſt samvets-lærer? særfals-l.? floke- —— høre-b. LP.) "Ene 
leser? særfals-grejer? Mk. casus consel- kjese, f., (,oftere”) #katekisme. 
entis, samvittigheds-tilfælde (Fr. H.), Katelumen, lærling, lære-barn? skole-b.; 


ser-fælle, n.?, 3: ,etujædvanl. Tilfælbe”, p S 
Rafuiftil, 'samvets-lære (efter Meyer). floke- ældre lærling. ME. læresven for Died 


løsing (, Anvisning til at Ipfe Samvit- | Kateter, tapperer (H. P. 5). Dærtil 
tighebe-Zvipl*, Meyer); særfals-lære? tappe el. blære-t. for kateterisere. 2. 
(Ginzelfall-lehre), greje-kunst? små- el. kortsiderne (i en trekant). Egentl, : 
— (f. & Tilfælde), særfals-(tilfælle)? z — i motsætn. til Sppotenufen. 
fal, tilfæll mstændig- * 
Fn — — Kat’ exoken (Kar' ekoyny), især, særlig, 
Stat (Hanz), *kar, frås(o), m. (fres), kause, fortrinsvis; utelukkende. Meyer. 
m., purre, m, måns; (Qun-), kjætte, f., Katolicisme (th), pavetro el. den kat. 
kjøjse, f. (kjese, kjes), "katte, (fan og| tro? pave-kirke? Eg. den almengyldige 
Hun), "kat, *katte, puse, m. (Søm Katz| (>: rette, sanne) tro. 
ten forftaar fig paa Sennep), jfr. »så | Øatolicitet, almen-gyldighet. 
møket(y) som kui skjøner (sky-) seg på | Satolff (sth-), almindelig; pavelig, pave- 
myljee. S og A e — F or (i Rye), — 
Sat, pisk, *svepe, f., pejs, £, tamp. Jfr. | delige, fælles (ikke sendt til nogen vis). 
Bant. m P JEJ Ut ol, -Licisme. HP. 3. har 
Katafaltf = Kastrum doloris. Se dette.| stam-kristen, -kristelig, -kristendom. Skade, 
Statafømbe(r), lik-kjællar (Lm.), grav- el.| at stam- ær tysk, så kort og næmt, som 
lik-hvælving (*kvælv, m., -kvælving, m). | det ær. 
Katalog, liste, f, ta'l, navnete'l, n. Jfr. | Satoptril, -optrift. H. P. S.: spejl-lys- 
Fortegnelſe, Regifter. | el. spejlsyns-lære (om lysets tilbagekastelse 
Katapult, kaste-våpen (blide), pile-slynge.| fra spejl). Dærtil spejllys- el. spejlsyns- 
Jfr. Ballift, som nærmest ær sten-slynge.| el. spejlsynlig (f. e. billed). 
Ratar’ (-th-), snue (7), forkølelse, kri'm, n. | Ratte, *pejse, tampe. 
(krime, f. og m.; sv. * krim, krime), | Sattefød (Grophalmn dioicum), hare-fot, 








380 Kattegat 
m., katta(r)-lab', k.-fot (jasa-lab, -lamp), 


guste-gras. à 

Rattegat, eg. kattehul. 

Rattehale —— Salicaria), silke-dokke 
(Dr. Sch.). Ellers katte-rove, f, 

Kattejammer, se Katzenjammer. 

Kaittefiling, Tunge, *kat-unge, kjætling, 

1, n. ketlingr). Mk. katte-fe't, 3: 
or, -klo, -læte, 9: Stemme, -lab', 
-rove, «skap, 9: Sliftelje. Kuld Killin⸗ 
er, katte-bele, n. — Jøde Killinger, 
ætle. Sv. kåttla, 

Kattemufil, katte-blåsing. Lm. 

Kattepine(i), (i) bejt, f, knipe, f. 

Kaiteryg, *kjejse-ryg. 

Kaitefljøæg, verhår, n., ver-korn, n. (sv. 
våderkorn), *vejde-hår, *vejde-buster. Jfr. 
Mulebørfter. 

Hattin, bomuls-tej (med påtrykte tegnin- 
ger og farger). 

Katugle, kat-ule, f. 

Kabtenjammer (tyf), fylle-syke, brænne- 
vins-s., kvejs, f., ir, m.; jfr. hi'r, m; 
øl-kvejs, f. Bedre vel al-syke, f., da 
øl-kvejs også vil sige: Dranfergaljtab. 
Jfr. ha" timmermæn (tem-) i hodet. 

Kandervælft (t. taudern, tale utydel.; værst, 
3: ubenlanbff), skøjer-mål, kråke-mål, 
labbelændsk (sv. labbelitndska). 

Kanfal, årsaks-, årsak(e)lig. Molh,, H. P. 
5. For årsaklig (3 stav.) taler: daglig, 
av dag. K.⸗Forbindelſe (-Neruå), år- 
ere følge (M. A. Sigh.), å-sambånd, år- 

ig s. 

si bg årsaklighet. Jfr. Raufal, 

Kauſeri, snak, prat, små-p.? Jfr. Snaf, 
Pasfiar. 


Kauftif, bejse- el ,ætse-kunst(ætse — tysk?). 
Jir. Beidje. 


Kanftiff, ætende (o: æbfende; t. åkend), | 


brænnende; skarp, lut-sk. el, sl som 

lut (H. P. S.); kvas, bitende, spydig 

gie), av spyt, spjut, med lang y. Jfr. 
pdig. 

aar. snakker, prat-maker, skravl, m. 
Jfr. Snalter, Sladrer. | 

Kanføje, sladder- el. hviske-sofa, -stol (H. 

. S.), »hvør To kunne sidde i mag og 
sladdre el. hviske sammenr, 

, varsomhet; (Forbehold), for-ord, 
kår(o), n., skil-ord, n. (jfr. Betingelfe, 
Forbehold, Nejervation); varsomhets- 
sregele el. -råd. Jfr. Regel. 

Kaution, borg, n., borgen (Molb.; gl. n. 
borgan), åbyrgsle, f., åbyrgsling, f.; (i 

Form af indbetalte Penger), sikkerhet 

(H. P. S., men ordet ær egentl. lat.-tysk); 

trygd? Forlefte, Molb. 


— Kaal. 


(»gange i borg fører), love for (sjeg 
skal love for, SEERE 2 våge (2: tes 
eg Vi „ åt —+), svare for, 
visse(ar), stå til 
(H. D.). 

svare. Sv. ansvara. Jfr. sv. sgå i e 
Jfr. Garantere. ; — 

Kautioniſt, borgen (Molb.), forlover (e 
ord, søm særlig brukes om Kaution vec 
ægteskaps ingåelse); (ældre dansk) borgs- 
man (sv. borgesman), borgner (H. D.) 
løftes-man (Allen), borgens-man. Molb 
Om endelsen -»nere se under Runjtner. 

Kautſchuk, se Kaoutj. 

Kavalér (lier), ridder, hærre; æres-h. (jfr 
æres-dame), H. P. S., ridders-man, hof 
man; baldanser. &.-Parole, æres-ord 

Kavalierement, ridderlig;  hejtravende 
— på hærre-vis. Jfr. Nonchalant 


Kavalkade, ride- el. rytter-tog el. optog (H. 
P, 8.), stas-rid(n)ing. For tog og optog 
(t. Bug og Aufzug, det siste egentl. om 
at dra [jiehen] tæppet op ved skuespil: 
begynnelse) burde vi nok heller sige færd. 
Jfr. brudefærd og likf., ikke så vel brude- 
tog, liktog. 

Kavalleri, hæst-folk. 

Kavallerift, hæst-karl (H. D.), *hæst-kar. 
FL hæst-folk. Molb, 

| Ravere, se Rautionere, 

| averne, hule, glåppe(o), f, gråfs(a), £, 
hæller, m., håle, f.  $tavernøg, hullet: 
svampet.. Meyer. 

Kaviar, fiske-rogn (saltet). 

Kavitet, hulbet, hule. Jfr. Gulning. 


Save (Flybhori), aa, i. Al», fle), fijo't, 


m., kavl, m. 

Razile (Caciqve), hevding, konge (blant 
ville). 

| Ran (Milite), kaje, f., kå, £. Sv. kaja. 

Raabe, kåpe, f. 

Haab, *kåt, lystog; *kav (jfr. kav-huga’, 
3: heftig, hibfig), ustyrlig, *kipen, spræ'k, 
*il-frisk, *yr (B. B., H. Ibs.) Sv. yr. 
Jfr. gi. n. œr, >: gal; (letfærbig), les- 
munnet, uver(d)en, *hejot (av *heje, 3: 
ftøie), hensyns-løs; (geil), vellystig, *fø'l, 
*galen. Jfr. Dvergiven. S, Yndling, 
glp, m., kåting, m., *vil-basse, villing, m- 

gandhed Eyſtighed), kjæte, f., kipne, f, 
ville, f., *vilskap, ras, n. Jfr. Bilbftab 
og Spyitighed. 

Kaadmundet, laus-munna*, -kjæfte; flå, 
*flå-mælt, -kjæfte. K. Perf., få-kjæft, 
m, (flåg-k.), åpen-k (o). 

Kaadmundethed, flåskap, m. 

Kaal, kål, ono Grøn jom K., *kål-gren. 





Kautionere, Kavere, innestå for, gå god 
for (»gange god føre pengarnes), borge | 
for (H. D., Molb.), gå i borgen for | 


Gjøre K. paa En, gjære ramne-mat av 
ejn; kåle(ar), >: pbelægge. Skjære Yia- 
dene af &., kåle (kjæle), ar: k. næpor 


Kaalbøtte — 


Bqalhøtte, se — øtte. 
Jaren, Bal d), (oftere) kål- 


aaform Carne, åme, f.; gras-mak', m., 


Baalrabi (t. Koblrabi), kål-rabbe, f., -rot, 
f., rabbe, f.(m.?), rot-kål, n. Sv. rabba. 
Mk. rabbe-kål, 3: Blade af R., -fræ, Ds, 

-rejt, m, 3: iden Uger til R. Fimad 
af kø fløbt el. baniet &., rot-stappe, f., 


Bar, O n, val, n; tilstand. Jfr. 
Forfatn 

Zaarbe, kåre 

Faarbejæfte, "kårde-greb (Molb.), kåre-hald, 
m? (rhald, n. i Greb til at olde i) 

Saardeklinge, k.-blad. Jfr. *knivs-blad, 
for (t.) -klinge 


taare, at, kåre(o), ar, kjose (-kaus), vælje | Kilde, 


(valde). Sv. kora 

Paas (fr. cours, Søb), ko's(00), m., stæmne, 

segle ( t. — jfr. ”sukkertop), 

egle egel), top, m. (jfr. ertop), 
e, m, ne ma m. »Slå kilere. og 


Matemat.), kile, m., MØRE? 
tert kile-ku(g)le. 
terium (S4—th), bånd-dyret. 


Å ae Kaare. 


Hos 


Beier, kjejsar, m. Sv. kejsare, 3: kjejs. 

Bei — kjejsardeme, n. 

Seiten, kjejva, f., vinstra, f, årv(o)-handi 
(år- angi, åre-kjejva). Sv. * keva. Slag 
med K., kjejveslag, n. 

, *kjejv-hændt, *vinster-h. (vingster-h.), 
(v)rang-å., årv(o)-h.; — kjejveleg, 
Kr Goes *tung-fængd, *u-hag, *u-hændt. 
örfhendr (örvendr). Jfr. Ubehæn- 

Så Robfet, Plump. 

— kjejv-hændt, mots. ret-håndet, 
H. D. foreslår. Mk. * rette- og 
fagre-handi („i Tale med Børn"). Å. 
være, kjejve, ar. &, el. ubehændig Perf., 
kjejv, m., kjejve, f. 

Felner (t. Reiner), LE kæller-sven; skæn- 
ker (H. D.), *skjænkjar, ,Ubftjænter, 
Kjælderfvend”. Jfr. kjællar-man, „ben, 
jom beførger Ubftjænin. i et Gjæftebub*, 
Jfr. Dpvarter ved Borbet. 

Femi (G6.), æmne-lære (H. D.) skille-kunst 
(Meyer), grun-skilning (H. P. S.) Kemi- 
ker blev da grun-skiller. 

——— æmne-lærer, skille-kunstner. Se 

emi. 

Zemiſt, oplesende. L. K. D. M, f. €. 
Dpløsu., go: i grun-æmnerne. 

Rerub og Seraf gengiver H. P. S. med 
lyn- og lys-ængel; ild-bud (bibelsk ånd). 

than (Gan), hærberg (i Tyrkiet; mindre 
æn karavanserai). 


tid, kid (kje), n, kidling, m. (killing), | 





Righofte, 


Kile. 381 


n. kid, kidlingr. 
K. af aarsgammel 

Å. føde, kidje(i'), ar 
Rige, glatte (y, -e), 


kike { en a å rådets) 

e (ar og -kjej njosne(ar), o 

ar; elar), e(o), ar?, kope nA 
kote(ar), tire Cde), skygne (y, -de), glire 
(te), glåpe, £ , Blane, glose. n. 
kaga. Jfr. — Gpeide, Stirre. 

Kigen, gl ping, f. Jfr. Rige. 

kikje-hoste, *kik'-h. Jfr. kikje 
(te), tabe Beiret. 

Kighul, glett(e), m. (J. Moe), glugge, m. 

Kiftert (og Kiggert, n. ſ. Rieter), se-rer, 
kikar, m., (,fremmeb Form”) kik'ert, m. 

abe i Ken, stile. på (ejn, ejt). 

Kil (fmal Bugt), kil, m. 

4 kjælde, fa opona f. (ok-, uk- 

Me) orkome, f., ile, f. (Østg.), ålle(e), 

ålde(o), £ (sv. "er ålla), væl, n, 
nen n. (værsl, værmsl); (Bandaare), 
PARES (0p-5., sy og — 
tte a en pe, berg-å(de)r, 
på R. å ofdt Band, kald- mars fi 

— . Å. med meget foldt B., kald- 

spyte, f. &., fom ilfe fryfer, tild)e, f., 

ti(d)-værr)msle (ti-værsle), vær(myl, n. 

(væsl). Gl. m vermsl, n. Sv. * vårmsla, 

vilsla, visle. K., jom banner Sump 

om fig, dy-kjælde, £, dy-kolle, £. Gum- 

— ile-støldje, n. Bede i Jorden fra 

kjælde-se'g(i), Hi derne ere. 
mange (Aarfag.?), E »det ren" mange 
bækkjer til den elvi«, 

Kilder, kitog(i'), kital, kitlog — sva 
kittlig); (p nbtlig), *sår, Ford-s,, il- 
tålog(o), u-tålog, *kjælen, *fin, * glog. 
Mk. *hold-sår, 2: ffindjfaar. &.: ag 
t. Punkt, mejn-stelle, n.; vanskelig sak, 
sår s. Sv. kittlig. Jfr. Svag — 

Kildefpring, op-spyte, f., op-kome(u), f. 

Kildeſump, væl'-myr, f., ile-ste(d)e, n. 

Kildevand, væl"-vatn, n, orkome- (åk-) 


vatn, 2: opk.-v. 
Gilbre, kite, ar, kitle, ar (kisle). Sv. 
(Dpflamme), 


kittla. Sv. * kitta, keta. 
ele (-te), øse (-te). 
Kildren, kitl, n., kitling, f., kiting, f. 
file, flad, kile, m., amp m., bløjg, m. 
(blejg, blej', blæg'; sv. * bligd, blåjde, 
bläje, d. * Bleir), — m. (sv. vigg, 
sv. * vägg, d. Vægge, gl. n. veggr, eng. 
wedge); (mal el. fpids), spjote, m.; 
(Strimmel, af glade, Sini, gj — 


Gl. n. geiri, sv. 

laske, m.; Host] pt nal Batang gi 
m., kaure, Me iire i 
Trænagle, at ren m "sliver ub, å- 
rette, m. (ee), f. (å-røjte, -røte). 
RK. pan Briften i Stindhojer, plese, f. 


kid-un; m GL 
Gje b, kidle, f. 
Gjed, kidje-kid, n. 

(ofteft *kjee) 


382 


(sv. * ples, 5: 
m. På 


Kileformig 


file). Dv. plese-støvel, 
med, splint, f. Jfr. 
Tværnagle. , drive ind, kile, ar. 
Med Kiler fæfte, befætte, *kile, å-rette 
(ar). Mk. *kile på, 3: flinde fig. Mied 
K. Høve, fyrænge, kluve (— klauv), 
bløjgje (de). Tilfpidje i Form af en 

sile. vade (d). Av*væg' = bloj 
ileformig, væggja(d). Av = bløjg. 
R. (tretantet) 8 4 bjore, m, Gl. n. 
bjór, Strimmel. Jfr. bjorlad, n, Gavl 
i et Zømmerhuå. 

Riliade, 1000 ting; 1000 år, tusen-år, 

Riliarf, tusen-hevding, t.-fører? 

Kiliasme, tusenårs-læren. 

Kiliaft, tusenårslærens tilhænger. 

Killing (Kattens, Haren$, Kaninens Unge), 
kat-unge, m., kjætling, m, (kjæsling, 
kisl.); har-unge, jas-u. 

filte op Klæderne, *brætte op, stette op 

(y-e). Dv. støtte-band, n. Jfr. Bælte. 

Rime (med Klolfe), kime (-de?), time (tine, 

-de). Sv. kimma. (Spire), *åle. 

Rime, en, brod”, m., 1, m. Jfr. Spire. 

Him(m)ing (Holl. og n. f. Kim, Kimme), 

Sme meer), kjeme (ki), kinke(sr 

ê, ar), kjeme (ki-), kinkef(ar), 

i ar); kaste seg, k. på s., *k. med 

å) nakken, kinke med (el. på) hovudet. 

. ad, blåse åt, *gjære nakke. Gom 
fimfer, *kinken, kinksam. 

Kimſen, "kast med hovudet, kinks, m. 

Kimære (€4-), fabel-dyr, trol; hjærne-foster, 
spin" (-spune, m.?), drøm, grille, f. 
tul’, n., tulleskap, m. Jfr. Baag. 

Kimæriff, urimelig, inbilt, vrang, opdigtet. 

Rind, kin, f. (og n.; gl. n. kinn, og 
vange, m. ere tun-v,, vang-skæg). 
Fyldig være i Kinderne, Tha store kin- 
fiskar. Stærk Hævelje i £. (Sygdom), 
kin-taske, f., kusma, f. Mødhed i & 
kin-råde(o), m. 

Kindben, kin-bejn, n.; (Dvertjæve), kin- 
kjælke, m. Jfr. Rjæve(ben). 

$indhjeft, f'k, m., øjre-f., -dask, m., øjre- 
"tæve, f, lørung, m., killem, m. kil(e)- 
vink, m. Jfr. Ørefigen. 

Kindljøb, kin-fisk, m., -pust, m. 

Kindtand, jaksle, m. (jakle, jæksle). Gl. 
n. jaxl. Sv. * jåksl, jåkkel. 

Kippe (fimpelt Værtshus; n. f. Miffe, ə: 
usfel Hytte), skænke-sted, -stue, al-hus> 
-utsal(g); fante-kå'l(o), n, f.-bele, n.? 
Bele, n. = ,Smuthul”, hål(o), n, = 
nbaarligt Sug”, Danse-bod el. -hus? 
— (bele?) som i sanger-bule. Jfr. 

netpe. 

Kippe (rytte, nappe haftig til fig), kippe 
(te). 8, til, skvætte op (—skvat. J. Lie. 

Sip(pjre, væve med vend. Kiprei Tpi, 
ty med vend, f. Kipre er i * = bødkre. 


~< 


“u 











ee paiet: i hænderne, hånd-gigt: 


. Gig 
Kirke, »kyrkjee(y), f. (kirkje, kjørkje, 
kjørke, Fei GI. n. kirkja Sv 


yr 

Rirtegang: Kone, fom iffe har gaaet i 
Kirke efter Barſel, ſiges at være *hejden, 
2: hebenft, el. at gange i hejde, f, >: 
gaa i Hedenftab, i hedenſt Tilftand. 

Kirlegaard, fgrav-bakke. 

Kirtefommifion („jom varetager el. brej- 
ter Gager vedfom. Mirlen"), kirke-nævn. 
H. D. Jfr. Kommisſion. 

Kirkeſanger, *klokkar, *dækn, forsanger. 

Kirograf (€$.), »simpelte gælds-brev (uten 
pant), bok-gæld. Å L. 

Sirografarift, håndskriftlig (bare, uten 

ant), H. P. S. 
romanti (€f.), spådom av hændeme, 
hånd-spådom? hånd-spåning. H. D. 

—— *kisse-bær (kjeseb.). 

Kirjebærtræ (Prunus Cerasus), kissebær- 
tre, n, (kyssebær). 

ſtirurg (Feltftjær), sårlæke, sår-lækjar, 
grødar. 


Kirurgi, sårlæke-kunst. |: 

Kirurgiſt, f. €. Operation, sårlæke-, av el. 
ved en sårlæke. H. P. S.: sårlækelig, 
håndlækelig. Når kirurgisk modsættes 
medicinsk (f. e. avdeling), foreslår han 
sårsyk, mots. livs- el. sot-syk. 

Rifet, flint. L. K. D. 

Kisfelinfe, lest kvinfolk, fla'k, n. Jfr. 
Kvindfoll, 

Kifte, kiste f. (kjøste); (Daare:), direk, 
f., *dåre-hus; (ales), ål-kar, n. (i en ælv). 

Kiftebejlag, *kiste-smie, n. Jfr. Bejlag. 

Kifteglad, sjæle-glad, lyksalig, sæl. 
spøkende tone). . 

Kifteflæder, kyrkje-klæde, n. pl, sen- 
dags-kl. 

Kit (Cement), kiti), n. 
Cement. 

Sitte, kitte(i), ar. 

Kittel (t. Ritter, lærreds-kjole? 

Riv, kjangl, n., klander, n., kjækl, n, 
kjækling, f., kjav, n, kiv, n. (m.), 
trætte, f, dejlsmål, n., krang], n., krang- 
ling, f., kivsmål, n., kav, n., beti), n., 
b.smid, n. (bisting, f.) &. og Strid, 
usam, n, u-samnad, m., u-sæmje(e), f- 
Idelig Q., kiving, f£, trætting, f. 

Rivagtig, kivsam, kranglesam, kranglete 
(L. Er.), fkranglesam, *kjæklesam, *trætte- 
kjær, «sam, -*fus, -sjuk (Lm.) (til ”trætte= 
sykje). Sv. tritsam. Kivagtigt Guð, 
be't(i)-bo'l, n. &. Perf., trætte-makar, 
*t.-gast, *t.-bror, krangle-mejster, m,; 
(og larmende), marekat, m. 

Rive, kive(ar), „oftere“ kivast, kjoef(ar?), 
trætte (-e), klandre(ar), kjækle(ar), kjake(ar), 


T. Kitt, Jfr. 


Kjed — Kjendetegn. 
bitast, dejle (-te) (gl. n. deila,| bast, m. (ty-b. ty-ved, tived, m., kjusb., 


Dele; tviftes), kuet kjavefar), 
Kjævje(ar), kjangle(ar), antre(ar), u-sæmje 
$ e), — krangle(ar), prute(ar), 


pe ike(ar); *rejtast, >:  tirre — 
gik de og kjejkede og trætteder. 
As »Beste venerne ymist (av og til) 


faii- leja) (L av, ut-av, åt; L det, i sø gjelle, kjælke, m 


kot 0), kjejd (i ordlaget +l lej” og kjej" 
kjeid er i * ellers = træt, utmattet); 

(fom har tabt Lyften, obermættet), *for- 

nøgd, *ulyst, *ulysta". 

2Dej vart vel ulyste ta die (utav det). 

Båt fjed, kitl leji). Blive £ af, 
ane Se og Blajeret. 


ede fig (lenges), Tije langt. Dett) — 


— eg. lej(djast edes, lejdast. 
sjebel, kjel, m. (kjætel, e, kjetel, kjejl, 
faste: gl. n. ketill, fl. katlar; sv. kettel, 
kittel). Mk. kjel(s)-bejt, f., 3: ben ned: 
bøiebe Rand Kii en &, k .-botn, k.-brænd, 
9: fveben i R, (Fkaslebrænd), kjetel- 
(kasle-) -betar, Dotar, -lapper, 3: Kſedel⸗ 
flitfer; -ost, o: D, af Raamell; -skove, f. 
“jebelfrog, skore(00)-jærn, D., skåre(o), É; 
skjær(djing (skjæl., skjel,), m., av saa), 
forbi bet er ſtaaret, — å — 
skjærding-lag, >: nygnævn ndfnit. 
jebelig, vhyggje-laus Fej(d)voren, *lej'- 
sam, lej'sleg, dr Ftrausam (jfr. Tri 9 
mon-(u)-laus, uvleg (Lm.), —tjåleg, 
røiteleg (jfr. Modbydelig), *stusleg (B. 
B.), stusle (H. L.); (øm Sted), *to'mleg 
tomsl. ger (flau), ynde-laus; 
poes imb), tur", emeleg; — 
To er ikkje langsamt, lenge 
je ansamte. Tør. Flau, Å. el. ubehag. 
M.ffe (Dyr, Jing), lej(djing, 
lejtdjende, n. l. n. leidindi; 

Ting, — f.; Ting el. Til gn 
i løjse, f. R. Tilftand, jfr. Flauhed. 
ne , jfr. ”Rjebjømbed, Flauhed. 
bom melig), lej(d): (ubebagel.), lang- 
sam, kvem-lej' (-lej(d)en:; Mak: HG Jfr. 
kyemlej'e, f., leje, f, 3: [et Berfon; 
ERE delse var Ting, befværlig, leje, 
——— "lie, lej'skap, a hyggje- 

1 pinsle, f., lej(dje, fi, langsom- 
FE ”langsæmd, f sied. er god for 
— K. volde (gjøre led), Gilde, 
»Han tok til leje sege, >: gjorde 
vred”. 
jelber, kjællar, m. (kjillar. GI. n. 
kjallari. T. Seller. Lat. cellarium. Mk. 
k-luke, >: Faldbør paa R.; -man el. 
-svejn, 3: ben, fom førger for Udftjænkn. 
å et Gjæftebub; -strupe, m. (el. -hals), 
3: Nedgangen fil K 
jelderhals (Træ, Daphne Mezereum), tys- 


>Ete seg — | 





383 


— trol'-ved. 

tivel-b. 

efberjpend, #skjænkjar, *s.-svejn. 

— (å 08 Molb.), — he hjær- 
av hjæl", m, et pus”; 

als vel = Rattelpb, tert, Jfr. nat- 


laupar, m. 

Sv. kälke Mk. k- 
drøgje, n., [tbet Les, fom fan brage8 
paa *k.; -far (3: Spor), -føre, -mej", m. 
R. med Meier af Fjæle, fom flaar paa 
Rant, gylte, f., krubbe, f, slådde, £ (0) 
(som og ær = stejn-slefdje, st-mær, 3: 
BStenfluffe). 
eliring, skarv, m, fark, m., fant (en 
, låking, m. I * ær kjæltring, 
m. „Sn iber, Bedrager”; kjælter, n. ær 
»Svig, nyderi"; kjæltre, ar, J 
fn be, bedrage, faafom i Handel”. Sv. 

tring, Tigger; Rigeuner. Formodent⸗ 
lig fremmede Drb*, Kjæltrin on 
1. Pralfer, Stodder, Randig 
af den Tavefti 


Sv. tibast (tis-b., 


e Almue ig 


Bedrager, flet Karl, Molb. 

Kjende, at, *kjænne (-de); vite(f). Vite 
vægjen. *Kjænne ret, k. rangt, k. atter, 
igjen, k. til. Rjenbe = bømme ær ikke *. 
I * ær kjænne derimot — føle. Jfr. 
Føle, Følelfe m. m, Jfr. Erljende. Re 
— skjele — — Skjelne 
og & gi , *skilje trætte. 

ag HE de gin pl), *kjænne, *k. 

*k. etter. Nem til at fjende noget 

* kjænne-spak. Sv. kännspak. jen- 

des ved, "være ved; kjænnast med el. 

ved, vedkjænnast, *kanne, Fkannast med 


€; + 


ved). 

p | Sjende, en (0: Smule, Lidt), kjænt, m., 
gran(d), m., smule, m.; eje-blik, Jfr. 
——— 
ende, et, se Kjenbemærke 
endelig, fet, *ut-kjænd, *aud-k.; (fom 
man fan føle), *kjænnande; (føle ig), 
uae: (fom fan tjende8), kjænneleg. 

fremfor andre, *ut-mærkt. 


— *dom, skjen (sky-). Jfr. Rjenbe 
mme, 


Sjendemærfe, kjænne, ne k.-mærke, n., 


*mærke, sær-m. (Lm.), *kan', n., *kjæn- 
ning, f.: take) k. på. 

Fjenden Msn), kjænning, f, 
kjænsle, £ *land-kjænning. 


— et hvormed noget ub- 


marker fig fra anbre Ting; ijær om 
pisfe —— ved en Kunſtners * 
beibe“), sve'p(i'), m. Jfr. svep-hag 
—— — fom gjør ſmult Arbride: 
svep-hægd, f., 2: Mejterftab, ftor Kunfl: 
færdighed. 


384 Kjending — 


ending (Verfon), kjænning, m. 
enbingånavn, op-navn, op-nærmnefe), i; i! 
serings-namn »?e (hos Landstad sirin 
Av ser(ee), Dativ til seg? — 
#sering, 2: fraftille, gratte 
Sjendagjerning, — f., røjnskap, m., 
avgjort sak. Jfr. Faktum og Bait. 
gjendftab til — —— Man- 
gel paa &. til, fåkunna til (om). Lm. 


Kjendtmand (Beivifer paa en Søreife), | 


—— (kjendm.). Jfr. Lods. 


Riep, se 


erne, 2 tene. 


de ljos, n, blus. Jfr. Faltel. Gi. | 


n. kerti, £08, finnes ikke i f, men nok 
— 9 2: fløbt 298 (Talg=, Bor-). 
Mk. k.-ra'k, Vege i Lys = ljos-rak, n. 
— ejtel, m.; (i Sten), ejtel ter =e), 
te, f, kjerning (ky-), m. Stribe 
— ——— efter Gnidningen af Sjertler, 
te-far, n. Fri for Rjertler, *tyte-laus. 
kårer af $ (vi), ig, 
gdom (en vis), ejtle-brå't. 
Bertel om Sten), kjørnt (ky-): stor, 
små- tytot. 
spr, kjole, m. (jfr. — kyrtel) ær 


fatte 3 

Kjørtel, se eig 

Slave, kjede å ©, Kjeje (2: kjædje). 
æde, kjæ e) e (2: 
Gennem Rede ao Rette) på LE 


Glen. Sy. kedja. Jir. Sænte. Hvirvel-| Sjæl 


tap i &. Game: yd ſt Lege, — 
hæs, f. (e), fl. hæsjar (hæs', fl. hæsser, e 
Fkring-hæs, lejkinde, n., lauper, m. 
sværv, m. o sværkel, m. (e). Gl. n. 
hes, Nib til Q. (Renbing), varp-al", f 
Hang Fvarpe, ar = læggje op (væv), 
gjøre lag til en Bær, omlægge 
Kiæven. K. til Bæv, varp, n., rennin 
f., renne-garn, n. Mots. væft, Åp i-slåt, 
m, væfting. f. Sv. v R. af fam- 
menbundne Stoffe til at ftanbfe bet 
nebflybende Tømmer, lænse, f. Sv. * 
linsa, läns. Egentl. lændse, >: Land⸗ 
end * Eller længse, f., ə: lang 


gjæpelen I i Zi pant se Rjebe (Hvirvel⸗ 
tap). Jfr. Lægn 

siek md de f (fpotbis”), eg 
pen, Aabning. 

Kjcet (t. fed), *djærv, *færm, *modog, 
heg-m., *ra'm, *ny't (gl. n. nýti), *kjøn, 


*spræ"k, traust, hejl-huga", mansleg, | 


svejpeleg, hertigly ), *staut, *kask. Jfr. 
Driltig, — Tapper; Raſt, Flink. 
»Den kaske 


K. af Soldning, kjejk (»keike), brat, 
— (2: fpradende), berg(y). Jfr. 


Sag — . RNeifekj, Dyer: | 


— med ulykka basker. | 





Kjæmpe. 
— kjønskap, m., *mandom, manhejt 
Sjøl, Bjæge, Sæge (om Baafen); jfr 


Pr jentegn, kjæle Cte), de va 
flikre(ar), lergje(y, -ar), pe(ar), Hers 
(an, kause(ar), flejne eg — 

klejme an Sv. klema. &. 

ein å , før he (S, Fot 
gjenpiDig), søte se smøjtast: T. For 
tjæle; Kysfed. — fom gjerne jer el 
— etan) m., kjæle-klo, fo, 

f.; han ær da klejmsam, klejmen. 
Tende — skri — Fftej- 
nen fi. Peri ejme, fy eg 
—— 


Kjælebægge, kjæle-barn, n, 
Kjælemaaned, skri'p-måne, m. Jir. Hvide 
brodsdage. 
Sjælen (fmigrende), *kjælen, *skripot, *skri 
(løbagtig, forljæle ; Fjelen, *fin 
—— — 


Dyr), — *elsken; (fom taale 
reg tæmper(e), *sår (»på "åraste sider 
. fj. = blødagtig, næst fer); (fræ 
* fin), "tærten (tærte-pæ"n?), Ybrættog 
luvlåten (,manaffe ljuvlåten*); jfr. Omfinbt 
lig. Det er Hjælne Sager, jfr. »det tåler(o 
korkje vind elder væter. &., for Beiret 
*ve —— (vederv.), 5: som vander, 3 
vraker, ve'r. 
ab, kjæle, f., Heleg, f.; (nar 
agtig), *skitli'-læte, f. Å 
ælenrd, jfr. Kjær. 
æleri (Sjælen), flering, f., flikring, f. 
skri'p, n., skriping, f., skriplåt, na, skrip 
læte, m, flejpe-færd, f., flejping, n flej 
— f., kjæling, f. Jfr. Smiger, Karet 


feri 

på — se Rjcerlingetand 
cempe, at, stride (-de), *slåst, dragast 
takast; *tævle, kappast, kjæppast; (fo 
Morftab, pg), rivast, preve styrke, ta 
tak. Jfr. Brydes. . om, *nappas 
(dv. — Frykk: må) — 
*stridande for bet, 
noget godt af, >værje som hunden før 
højstakkene. 

Kjæmye, en (ftor el. før Mand, Kjempe 
trop), rise(f), m., rusul, m., røse(y) 
resel. R., ftor, orkiem e, ov-ryggje 
f. (av rug", m., en Tyktert?), ov-rejving 
m. &., liden, kimpel, m., 3: Er, fon 
er — gi fin Bert ca hør (Be 
egent empe æmpe-grav 
H "greft, — Gravſted fra Oldtiden 
2n f., o: ftor GStenhob, opkaftet 
Didtiden; -sægn, f, -såge(0o), f., 2: Sag: 
om Bedrifter (af „Helte“) i Oldtiden 
«stærk, «talk, 2: ftor Styrfeprøye, ufæd 


Kjæmpedysse — Kjærnestav. 


vanlig Bedrift; -vise, ə: Kjæmpevife, 
jempedysje kjæmpe-rejs, fa, «haug, m., 
jempenespg, kæmpe-, kæmpelig (H. D.), 
— (ftore — fierte Mend), kjæmpe- 


jens rise våkner), m 
pevært, ov-værk, n, jfr. 
nere n. 
jæ, tejn. m., stav, m., vå'Ho), m., *kjæp' 
(i * også = Trøftamme, =ftof); (Stane), 
ripel, m.; (Stol at føre i Haanden, Red⸗ 
ſtab; Bærge), hand-evle(y), n., -ivla, fa 
-ivle, n., -ylve, -hevle, -ømne, Jfr. påk | 
(pjåk), tynd Kjæp. Sv. påk. , Til flig 
en Krop er Paaten for myg”. "H. Ibs. 
S., rund, kavle, må ne (tynd, — 
svejg, m., svege, svege(i), m., 
svålk/o), m. — . (svålk) bante, 
svålke(o), ar; *påke. 
— (Inblingsfiræv el. TEUN 
*plog. »De' va” ha(n)s — 
Sjcephei, *rist-heg, mme 
strid), tråssig, 5 fom — vil se frk 
Sjær (Bandpyt; liden Indſo) kjen', stjørne 
(gl. n. tjörn, sv. tjårn, d. * kjærn); | 
kjær, n., *blaut-myr, f, dape, m., | 


sjøtul Vi) 





fæ'n(e), m., dike, n., lo'n, f., fpyt, dy, | 
n., dye, f, He), m., sejle, f. Mk. 
ij blom, Vandlilie; -mark, f., fum: 
pig Flade med enfelte Bandpytter; «vatn, 
n., tjern-fy, n., grundt Bandftabe (= 
floe, m.), tjørn-ste(dje, n, Bandhule 

landt ør)? jernet, fumpig, fulb af 


arad 
ær, kjær. K. eties ab, *kj. føre(y), 
k. etter, glad i. k, *kjære være deg! | 
Jfr. fkjæren min, Ser mi, 2: I. Perf. 
Jfr. *kjære ejn, >: fige: kjære! til En. 
Min Kjære! fuglen min! „Gt Kjæleord”. 
tjære, — seg føre(y), klage(ar) 
Hjæremaal, klag, n, klage, f, — 
klage-mål, n. 
Pjærefle, *kjæraste få han og hun), også 
e, n, 2: Bebhæng, noget, fom hen: 
ger bed; næme, n. »Han hadde fænget 
seg ejt lite" næme«,  »Guten (hennes)«, 
sjænta, tausi Phansje Gave til 
elskug-gåvel(o), f. 
mygg kjæresteskap. Det fik 
heller være med hele kjæresteskapen da, 
sa! Prindsessene. Asbj. 
b, *kjærlejk, kjærskap, m. 
mmen, *væl-komen, -signad. 
ærlig, *kjærleg: 
lidhet (tjært. Stemning), — 
*kjærleghejt (gl. n. kærlejkr. sv. kårlek); 
elske, f. Jfr. elsk, m., ords fag 


385 


»Læggje oe pie (til). Jfr. *få, have hug 
ugle 
sjærtabedsing om iffe fan elfte), hug- 
- ee) *Hær ogsa = forjfagt, for: 
i 


Kjærling, kjær(rjing, e (meft almindb. Også 
*kjælling, kjædding). Kjærring svarer i 
meningen til *kal’, o: aldrende Kvinde 
og Mand. Til *kar, ə: Sarl, svarer 
Tiot *kjælle. Hær tænkes ikke på 
alder, men på ken. Stalkels £., kjør 
ring-brå't(o), n., -græv(e), n., -krøkje, f 
Mk. kj. — m. (kråke-b., igul- kjær, 


2: Gøborre; k.-knu't (mots. råbands- el. 
båsmans-k.); k-lejse, 2:  Konelpåbeb, 
ors vg -mål (Øvindeftemme), -råd, £, 


«ris, 9: 


Dvergbirt = rab”; rok (- snælde), 
2: Padderot kjærringsleg, 2 


L-agtig; 


-spe'l, o: fimplere Spil (kort), re = 
øjreskjæl = harpeskjæl, ə: et 
ftor Musling. 

Rjærlingagtig, eg, ”kraunen, 
— h — — — Fhug- 
sprængd gm Mand, kærring - man? 
kærring "(av en man el: k. til man). Se 


og Rvindagtig. i 

Kjærlingetand (Kjell) (Lotus corniculatus), 
gul'-sko, m., jomfru Maria gulsko, mari- 
løkle(y), m., tiri-tunge, f. (tiril-t., tirli-t.), 
smør-soleje, Fa hane-kamb, gjejt-klauv, f. 
Jfr. Naanerude. 

Sjærlingfnaf, bakster-snak”, 
ftufnat, Pølfefnal. 

Kjærne, kjæ(r)ne, m. (gl. n. kjarni, sv. 
kårna); (ben bebfte el af en Ting), 
*malm, m.; *adel, m. (mest om malm i 
træ), ei 0, E Borende R. i Korn» 
ag, mat-flo, f. (-flåge, o). Me &. fylbt 
(fom Korn), ' mærga(d), mata(d): »d'er 
lite" mata"e, 3: er fvangt, magert, Sætte 
K. (om Korn), fmate, *mærgast, *mærge 
seg. Mk. *kjærne-rik, -laus, -skap, 3: 
K.-Stittelje; *adel-rik. 

Hjærne (Smør-), kime"), f bede(i), m, 
stråk'(o), m. Isl. strokkr. $., jom dreies 
med en Svingel, vind-kirne, av *vinde 
(vat), 3: sno, snu. * kirne-bete, m. 
(»kirnarbite«), — 

Kjærne, rå kieli J; ( ) — 
ærn! adel-god (a'l-go), „om Træ”, 
Benet *malmen; (om Træ), *a(de)l- 

god; *kjærne-rik. Jfr. Rjærne. 
— — Jfr. Svang. 
—— TE, *saup. n, blæng, m Gl. n 


Rjærnejajt, »ftof, f. E. i Korn, skjør (skyr), 
n, mærg(e), m., mjølke, m. 

Kjærneftav, «lang, tværel(e), m. (tvirel, 
tvaral, tyrel), kirne(i Vivaro), f f, kime 
tre, n. (kin'-tyl). 


n. Jfr. Amme: 


25 


386 


Sjærneveb i — all, ma malm, 
m., målmef(o), f., a(de)-ved(i), go'-ved, m. 
ærning (at fjærne), kirning, f.; (Bortion 
— at fjerne paa en Gang), bede(i)- 

Sjærre, 


(jfr. 
slæde(e), m. 
ærtegn, smejk, m, Jfr. Raresjer, fering. 
ærtegne, *kause, *strjuke, *klappe, 
smeikje (-te), x smeka; (firhge over 
Anfigtet), * Se Karesſere 
— fivel, myr·f. — 
ink de — -ul”, -dup", per KM 
hår-kal, m. (som og ær = nar 
Se En guld. 
Kjøætter na Reper), "kjættar, *vrang-lærer; 
tru-vrængje, f. (Lm.); særtroende. C. Ros., 
H. D. 


Kjærneved 


kjære, f. Rarre), hjul- 


Kjætteri (t. — vesper, vrang-tro 
(H. D.), særtro. 
ætterfl, vrang, — særtroende, 
vrangtr. H. D. (vjrangtruande, 

Kjætting, kjætting, m., av lat. catena, 
gennem t., Rette. 

Fieve, — m. (kjækje, kjejk, — 


Å keh n, Toth fy 2; 

agerfie Del. 

Kjævle, kjævle, n. (kjøvle, kjælve, kjølve), 
kavle, m. 

gjæbleri, — bikkje-biting, f. (Lm.). 


sten Kiv, Trætt 
ones, kjæklast, kjærje, 


(vjrængjast, ord-vrængjast, 
SL fame, -mast (med ejn), tamle. Gå 


siab, kanp, (oftere) hd — 
w Fbate-kaup. g eg Ag u-kau P 
u-kjep, ok.). an Rip oven i 
Com ed (u-), ændå til. Sil- 
EE jade Hep file 
€, *kaupe (-te), epe + for 
dyrt —— — dt f, ”kau- 


gipbetontratt *kaupe-brev, købmål, H. D. 
SL å kaupmáli ær Afforb, men ikke just 


Sjøben ($n nbtjøb), pre kaupskap, m 
øker, *kaupar, — kjejpar, kjøpar. 
SEN kaup-skål, fy njes-minne, n. 

n jøsm., ljøsm., jos-mynt, jesmye). 
ge — jusminne. 
*kaup-slå. 
sfted, kaup-stad, m. 


== bbørger, *borgar. 
bite (ganbelafeerb), — ig 


på kaupstefna), 


ran, ngle(ar), 


ad en et Legeme), *kje't (*få k. på 

seg: hold, n. (ringen hatar sit ge 
h.e); (fom Jøbe; Qegemet, mobi- 

ben), *kjøt. Hold, f. (og n.), ær: Qulb, | 








— Kjølig. 


Fedme. 


Kjøpet i Gover el. Klover 
kvek(i), m. 
kvicka. 


+j (i Heftend), fin, m. Sv 

ES nærmeft Huden, hold, her 
old,n. Gl, n. hörund, 2: „ubt, Rjød el 
Krop”. R., raat, rå-slag, n., rætte, m- 
K. med enj. til at bet villig geji 
gro-hold (»godt g.e), n., *gro-kjøt. Rup 
af &., kjøt-must, £ Gtang til at hæng 
K. paa, kjet-ale, m. Rive i Kjødet 
kvektikrive; (ftiffe i &.), *kvek-stinge 
Mk. og kvekskod, om hest, når skosørm 
merne når in i oe Riet be *kjete 
k. seg, kjetast. beftaffern 
— »hard-, —— a 

an agtig, *kjøten. 
ødelige 'Ssrælbre, — mots 
Stif:, Stet. R. Broder, S 
*5am-bror, -syster. Jir. Delføftende. 
oe (itte Fofterbarn); sgr barn, ER 

e, -trevle, kjøt-tåg, f. 

* Id Del af Legemet  (Kjøbmadje 
dåv, f. (0). 


Kjødgryde, kål-gryte, f. Av kål, også = 
Kjødfuppe. 
tom-skolt, m. Jf. Tosſe 
Zaabe, Dumrian. 


Kjødhoved, 
Kjødmeife, spite), m., kjet-mejs, f- 
talg-okse(u), m. Sv. talgoxe. 


Kjødpølfe, —— m; a (peget), mår 
Hærtil mår-båge(o), m- 
Tatie), m. » rtærning, m. 


ne 5 (oi, kjøtad, kjet-meken (my 
øt-rik, -ful', -skrejven; fyldig 
"ng lem Dyr). 


Kjødfide paa Hud, kjøte, f£. (kjekke, kjøt 

* deg f, -led(i), £. Fi 3 
ive, tynd, kjot-fi’s, £; (afftaaren) 

Kjer f. 

Kjødftyffe, kjet-måle(0), m. 

Kjødjuppe, kål, n. ——— meb *kålrot) 
såd'(0), n kjøt-s., spa(d), n. 

Kjøgemefter Tea. Gygemeten), *kjøke-mejste 


Blive f., kjøtast 


(fkjøk-m., kje-m., kji-m.); føre(y)-tals 
man. Lm. Jfr. klæve(e)- kone, et Slag: 
Lindel. Å. 


. | Hjølten (n. 4 Kite, t. Ride, forbum ü 
djen, fat. coqvinz), kje'k, m. (kjøken) 
sv. kök; stør-hus (støres, sturus), eld-hw 
(H. D.), d. * ild-stue. Gl. d. stegers 
3: Stegerhus. Jfr. mat-ståve(o). 

Bø pa $ mat-salt, n. 
øl (paa Fartøt), Jie" 1, m R$ forreft 

Del, skjær, n.; *drag-hal 
Hjøle afs), kjele (te), pir ar OR. 
ae å mrk øl ai 
pline elast. ne(00 
—— ølend paa 
flig, *sva'l, kjølen, hostren(u) noget 

— * blive, svalast. Jfr. Rjøle 

Å. Bind, Luftning, kjele, f., svale, i 


Kjølighed — Klammeri. 


387 


"jølighed b (tob TUR.) SÅ Jida, f (sv. köld), Kladſte, klæsse (las), klæske (-klask), 


* —— ai i 8 i lejk, leiate å (smal), 
ning (Uftjølelje), kjøling, f. Mk. kje- (t. Haffen, >: fljælbe, bruge Mund), 
Pee 3: Deiglfump til Omflag paa| *baktale. Jfr. 'Ba HA 3 
iv Slafjer (t Rafer), vi, baktaler, baktale, m. 
vin, kjel-sviP, f, o: ben Stof, hvor= | Klage, en (Tryglen), gnål'(o), m. Å. føre 
a Maften ftaar. øver, *klage, anke(ar), på-anke, på-klage, 
Sjølvand, — n., vår(o), m., kjøl-| påtale (noget). Molb. Søge sijale 
vain, -far, n. Mk. kjel-drag (-far), >:| ved &., *klage av. tdbryde. å følr 
Mjølfpor, -fure for Baade, Font drages &., slå bandi (båndi, o) av seg. Uben 
paa Zand; kjel-hale; kjel-kværv, n.,| lage, klagelaust. 
2: Bundplankerne nærmeft Kielen; Klage, at, *gnåle; (bellage fig), *græmje 
k.-sprængd, >: bræffet i £. seg, *kvinke, Ykvistre, Fk e); (an= 
tjan (fmuf), "vakker, — *fri(d); tæk-| Mage), "klage. K. fig, se Klynfe, Jamre. 
kelig, *pæn; hovisk. Av t tpn, gl. Eon er at È over, #klagande. Som 


. ken, 2: mandig, modig. 

bin, et, slag, n., fjælben kjen (»kyne). 
Han-slag, n., ho-slag (shan, ho av slaget). 
Man-kjen, van e}-kyn. 

Sjønrøg (n. f. Keenroot, t C Rientup, *kjen- 
røjk; SAR — (ål? m) n; 3: 
Sod, Farvejod 

eft), re i) 


Sjønslem (fær paa 
rede). Sv. * rår, re'r. 1. n. hred- 
D. —— Ra 


ar — (scrotum). 

Dyr, pejs, ma, senli), f (okse. 
— u, *bukke-sen). Især oksepejs som 
svepe el, bånd. Sv. * pes; holl. pees, 
Sene; lat. penis. 

Sjøre, at, kjøjre. K. ær og = jage, 

k. eja ute; — flis i fingere. $. 
*skarre, i Ring, Flejke (med Se) 
K. to Ta (dele Læsfet ved en for 
joer Dalle), tvi-kjejre. Dv. tvi-kjøjring; 
*kippe-vending. på 
skjej(d), n. 
are (Daft), gjen m., skunding, f., brå- 
— m., fwr, m, furing, f. 
* ane, skjej(d), n, kjøjre-s. 
z ENFAN kjejring, B kjøjrsle, 
jøjrs — » "gut, -væ'g(e), m 

Pjøretøi, ake-greje, GE — -bunad, 
-ty, akedoning, f. g. Lie), kjøre-doning 
(Asbj.); jfr. sv. åkdon; (før én Hei), 
ejn-bejte, n.; (før to $.), *tvi-b., tvi- 
drætte, n. 

Hjørevei, gåtefo), f, ifær — Gjerde 
pan begge Sider. , mellem grene 
paa en Gaard, skjej(d), n. 

Fjøter (t. Köter), gårds-hund, band-h., bu-h. 

Flabbe. (n. f. Kladde), utkast (efter ft. 
Entwurf Å), klak”, m.; (jøbm.), klatre- 
bok? (5: Klubrebog, Kladdebog, Manual), 
klakke-bok (hvori be baglige Bereet | 
minger foreløbig optegnes”) kline 


eds re'r, 


brive: 


i- Dy. 


Mudre). *Klak ær = „liben Klat et. 
pr Ea tilføre, — 
aa, f. ir r. Ko 

aberi — n., rask, eR 

Aadſt — Lyd), klæs(e), m., 
smæl'(e), m., klæt'(e), m: 


fin | 


fagte, | 





tye at £, kjøjre-| 





erne Mager — til at flage), 


agsam. — Måten, låtande. 
Jfr. Alynfende. C fom Hager over over alie- 
haande Smaating, ål-gjeje, f- +ål- 


gjejen, utaalmobig, fom altib pa noget 
at Lafte el. Hage over. 

Hlagemaal, kla'g, n, klage, f; (bet at 
Hage), klaging, f. (anke, m.), på-ankelse 

-ankning (Molb.), på- ru (Molb.), 
ide Molb. 

Klagen, utidig, skit(i”)-læte, f. 

Klager, klagar, m. Jfr. Anklager. 

Kla røbffur (Kær; ital. chiar-oscuro), haly- 
mørke, skymring, f. Sv.skymning. Jfr. 
Lysdunfel. å 

Klairvoyance (Klær-), fræmsynthet, fræm- 
syn. H. D. Framsyn, f. i * ær: „êt 
Blik fremad; Forfigtighed” . 

Kla irvoyaut (Rlær- ), *synen, *synsk, klar- 
synt, fræm-s. 

Rial, bunge, f., ruge, f., klyse, f., kåke(o), 
f. (eg. = kake), ' ma 
»ut-kaste, op-sæt (Molb.). Jfr. Slabbe, 
Klat, Klump. 2. (claque) klap. &. 
jætte paa, klakke, ar. 

Klafør (claqueur), klapper (i skuespilhus, 
især betalt), klapper el. leje-kl. H.P.S. 
Slam (Sne, Kutt, 9 f. Ham), "kram (krær), 
læpjot, e (,f. €. om Stinbiløber, fl, 
vand”); kaldvåt (0. V.). Sv. kram. Gl. 
n. krammr, Jfr. Fugtig. 2. — 
kræmme (-de), kræme. Sv. * kråmma. 
K. blive, mast, bd *Kram 
om sne ær mots, *mjøllen, *mjæl" (mjæl- 
len, mællen, e). 
— langt, kedeligt *klagemål, 
skrape, f. (skriftli j ramse, remse, f, 
5: „lang 'Diregnelfe” Jfr. Qrettefættelfe. 
Klam mer (, flemme, Rebab til at Hemme 


el. knibe meb”), klåmber(o), f., klæmme, 
f. (sklembee), klåve(o), m., *hake, 
hald-h. 

inma (ife. fr. clameur, lat. clamor, 
trætte, f., be bee krangl, n., krang- 
ling, £ Kjævleri. R. uppe, 
BE mare, ar. Dv. #mare-kat, 


n 


388 


3; vende Krabat. * Dave. en 
… U-styrje, f, ufred, m., u afr)- 
å Jfr. Støi, urolig Per. 
Kiampe, klamp, m., 2: ſtlods. Sv. klamp. 
fr. — M jf. RI is 
amre fig faft, jfr. Klynge fig- 
Klamreå, jfr. Rives, Trætte, 
Ria'n (jtotfi, æt (L. K. D.); ætte-høvding. 
Slang, klang, m, Tjod, n, ljoding, f., 
ljom, m., tone, m., singling, f. 
Slangløs, *klang-laus. 
Slangrig (fulbtonende), *klang-rik. 
lap, *smikke, f., blåkef(o), f., blæk"(e), m.; 
en klap', n., klapping. K,, fom fan 
aes op, opslag, n. 
Klapjagt, jag, n. (»bjerne-j.«). 
jage, ar. Jfr. ringe inne, 
»Ringe, kværve ejn bjørne. 
Klappe, klappe, ar. K. En af Belvillie, 
smejkje ae strjuke (-strauk). Jfr. Kares⸗ 
fere , Mand og Kvinde fammen, 
*syeise . . . saman, i hop (sjofdje = 
svejse). 
lappen, klap”, n; klapping, f. 
Klapperflange, skratle-orm (Lm.), skrælle- 


&. gjøre, 


orm? Mk. skrælle, o: flralbe. Skrælle, 
f., Stralde. 
Klap(p)re (t. Happern), *skaldre (0: 


føralde), *skrælle (skral); *skangre (som 
tænnerne i munnen), *skrangle, *skramle, 

Klap(p)ren, skrangl, n., skrangling, f., 
skrælling, f. 

lar, *klår, *bjart (H. Ibs.; bjært, bjær- 
ten), "blank, *rejn, skilleg(i'), skil-viseleg; 
(Sag), *ljos. Soli skin bjarte. Sv. bjert 
(om Farve). D. bert. H, D. Mk. *bjart- 

jgd, *blank-ø, *klar-e. Det er Hart, 
det ær skil på, &. (f. & til Afreiſe), 

*grej, *klår, "klar. &. pan enfelte 

Steder (om Luften), *ljorot, Tljøren. 
Mk. manm i Luft, Ñor, n. Ille 
rigtig t., *u-skir (oskiren). K. Stribe 
i bet øftlige Skydætte, austa(n)-glætte, 
m. K. Beir, klar-ve'r, n. 
skillege, skjele, ski- (skjele, y). 

Qiare (renfe), klåre(ar); (hælde Bandet af 
noget, fom er ubbløbt el. fogt), tære (-de). 
Klare fig, klåre segar), berge seg; *ut- 
væge seg, e (2: finne utvæg). &. fig 
med Banffeligh. (flide fig igjenne m), 
*hangle fram, *h. med det, tigle, ar, ſt. 
for fig, om-reme seg, om-råde seg, rette 
for sig. 

Klarere, klåre (klare), ar, gøre op (regn- 
skap), kvitte; (pan Tolbboden), tolle(ar), 
betale (flæggje) tol; sægje frå, 9: „an: 
give Fortoldning". Klareret (op: 
gjort, afgjort), "klar, 

Klarering. betaling, avregning, kvitting, f. 

Klarhed, *bjartlejk; grejhet (J. Lie); (Rede, 


kværve (-de). | 











Klart (Abv.), | 


Klampe — Klavring. 


Drben), ski'lfi), n. (og f.), skirlejk, m. 

(Renbeb), klårlejk, klåre, på * 
Klaring (Rensning), kåring, £ q 
Riarne (om Veiret), letne(ar), klårnef(ar) 

(om Bæbfle), *skirast; (banne ou 

*sætje seg, *sætne, *skirne, skirnast. 

op (Iyåne i Luften), *ljore. Ad 

Klarning i Luften (blaat Rum melen 
Skyerne), glætte, n, gler, me læt (e! 
m., glåt (0), f., glåtte(o), £; ( Sabie 
skirning, f.; (Opflarelfe), klårning, f. 

Klarfynet jfr. Klargiet. 

Klartjeende, *ret-synt, 3: „jom fer rigtigt” 

Klarpiet, klar- (klår-) ejgd, bjart-e. 

Klafe (fom: Bær:), krase, m., kångellø! 
m., kring, m., hams, m, krans, m. 5% 
* kånga. Jfr. Klynge. 

Klasje, avdeling; lag (læse-, leksel.) 
stand (»de lavere klassere); (Sfole-), o 
steg(i), n., Lm., 2: Dpftigning. kE: 
fætte med, sætje på same fotsom. Lm 

Kinsficitet, mesterskap; mensterstil. 

Kilasfififation, in-deling; (af Stibe), klass 
indeling (skips-tal? bokførsel? bokførsl: 
f.), efter bygningsmåte, alder, styrk 
sjøferhet (-dygtighet) altså eg. vær: 
sættelse. Vid-kænte er samlagene: de 
franske Lloyds med sit skips-tal el, -list 
Registre Veritas, den engelske Lloyc 
med sit Register of shipping og d 
norske Veritas. 

Klasfificere, in-dele, ordne; (Stibe), sæt 
i klasse, bokføre (værdsætte) ; klasse-grejt 

Klasſiker, menster-»forfattere. Jfr, Fo 
fatter. 

Klasfift, av første klasse, ypperlig, menstes 
møenstergyldig, utmærket; forn. Lm. * 
Bartl, mester-, mønster-v. Den I, DE 
tid, den græsk-rom. oldtid, 

Klat, klar, m $., ffab, salle, f. 

Klatre (t. klettern), se Klavre. 

Klatteri (itte forfvarligt Arbeide), klatte 


n. Jfr. Jaſte; Sur. 

Klanful, tillæg; kår, vilkår(o), n.; sær 
av-gjær(d) el. skil-ord, sær-vilkår? J 
Betingelje, Forbehold. 

Slanfur, innelukke; inne-stænging; klost 
tvang (forbud mot at forlate klostere 
bok-spænne; bræt (i bok), ombejning 

Slave, jfr. Klove. 

Fiavehant (-Løkke), hav, n., hår-(o)-vælde, 

Klaver, se Fortepiano. 

Kiavid, eg. nakkel; gripe-stok (-sta 
bok-spænne (?); mål-nekkel (ordbok, 1 


læggelse). 

Klavre (n. f. Hauern), *klive (klyve) (-klej 
(ofte), klivre(i), ar, klængje (de), : 
klingja, klifva. Gl. n. klifra. J 
Klyve. Flint til at E, *klængje 
Klive ejn gar(d), 2: £. over et Gjærde 

Klavring, kliving, £.; (idelig), klivring(i'). 


Klein — Klik. 


bein, *kle'n. Klen i * ær 1. tynd, fpæb, 
2. moalig, lumpen, 8. fvagelig. 
Sleinmod ig, mis- modig, 
*hug-sprængd, *mod-fallen, -laus. 
reinjmed | — oe fin-smed el. 


— som i ravnekrok, småstads-, 
ravnekre 

at fen (Fond), klæm, m., fynd, f., vend, f. 
»Han gjorde ikkje stor vendae. 
ave, ha sau(d), f. Eg. ha koking. Med 


+ 


ay jfr. *god. »Han kom god, då han 
han kome. Pan Q., *på glet'(y), *å| 
lærre. 


Flements (-mence), nåde, mildhet. 
Naade, Barmbhjertighed; Gunit. 
Slemme, en (hvormed man tilbereder Lin, 
Dør og Hamy), garm, m. (sv. * garma, 
gårma), klåve(o), m., hamp — mykje, f. 
Jfr. *mykje, o: tilrebe i en bertil 
indrettet &. Jfr. — f., bråk, f., 
bråte, o, f Mana at inibe meb), 
klype, f., klåmber/o), f., krejst, m., 
klæmmet(e), f., klåve(o), m. Jfr. Rlammer. 
(Bresfe), klæmme (klæme), f., kluve, f.; 
(Zrang-pas), eju-stig, m., ”trång, M. 
kræp, m.  (Rnibe), pe, f., uføre, 
D., U-frælse, f. ee, Snærvring, 

Bas; Forlegenhed, Knibe. 


Jfr. 


glemme, at, klæmme (-de), (klæme, klembe); | 


klæmbref(ar), knipe (-knejp), klype (-te) 
(klipe [-klejp], klipre); ing arvet (-de), 
klæmbref(: er å kræmte, ar (sv. * krimta, 
krimta), kræmje (-de), kramlefar). Jfr. 
Knuge, Repte. (Tilfnøre, nibe over 
Segemet, om Klæder, Baand), rad 
—straup), kjerkje (ky-), *snøjpe (-te); 
tegite), svære (-te), — gjøre 
trang); (trytfe ferti), trøste (y, -e), krejste 
(ar). »De svære fer" brøster, Dv. svæ- 
ring, f. (Befvære), stage, ar. >D'er 
nako’, som stagalr) * az: me 
na (brive Pan, hafte), *klæmme p 
vrenge på, "kile på, spøne (-te), jfr. 
*spøne-ror, m., 5: An ængt Røen; (gribe 
fig an), *dræmbe seg, krejste seg. Dy. 
dræmbe, f., dræmbing, f., Anfpænbelje; 
jfr. krejsting, f. *»Lat det nå skure«, 
3: lab bet Van til. R. pan En (gaa 
dygtig løs paa), *kile op (k. op-atter). 
K. (Dygtig) til (at Flaa, gaa), — 
til, læggje til, smikke til; *sætje åt, *s. 
ini Jfr. Sina, Dafte. or tif Stade, 
*klæmbre; klæmme seg, *k. fingren sin. 
Je ro — R — strupe 
— straup), strøjpe (-te), strype 
sø pe Hemmer — Bryftet, »det 
knytest føre brin , knyting, f., 
-= Sknytelse, 3: — — for 
feiden flemmende (jom Iniber, ind- 


, *klæmmen, *kjerken (ky-). &.| 


*hug-stålen(o), 


* 


389 


(pinligt) Tryk, klæmber, m., *klæmring. 
sHan fek ejn n klæmber på fingrene. glemt 
presfet), *klæmd. 

Klemmelfe, se Betfemmelfe. 

Klemte (med Klotte, ringe fagte); klyk- 

| kje (te). 


Kfemten, klykking. Lm. 
| Rlenovie (t. tlein, >: liben, og Dob, 9: 
Gods; jfr. Feudum, oa: Feh-ood, 3: 


ftattepligtig Eiendom, og Alobium, 3: 
Hel-Giend.), (en) kostbarhet, skat’, m, 
lut, m. (f. luter, gl. n. hlutir), ejgna- 
Bi igna ting, m.; gørsom, et D.). 
n. gersemi, Koſtbarhed, Rlenodie, 
teit (eg. Røvere), hevdinger, hær- 


— — men raſt peit”; Riep: 
per; n. |. Heppen, >: løbe pi); jfr. 
hord-fjording. 


Klepsydra —— 





Klereſt, Klerus Kleritat, as A 
-stand. Hele Rlerefiet (fpotvig) hele 
slænget, klatten, — H. 

Klerifal, præsteskaps-, -skapets, — 
præstens; pavelig, Den eritale, kirke- 
mænnene (H. D.), de pavelige el. p.-sin- 
nede, pave-venner, -strævere? 

Klerk, præst; skrift-klok, -lærd; skriver. 

| Klerk i * ær , Mefter Ten Runi”. Jf. 
negre: i *munke-værk, n, eller -arbejd, 

” 3: Mefteritykte. 

Riev, efter Mole, „en fnever, VA afffaa- 
ren Fjelblløft Norg“. Altså et 
Pas? Klejv (kløjv) i * ær „hpi Balle 
— vik eller „brat Balte i 

”, „Sævvanlig tun om en Kiippe- 

r > i gaar en Bei el. Gangjti". 
el eg. et Sted, hvor man tan flavre 
over” (klive-klejv). Gl. n. kleif, „Alev, 
brat Balte = Fife (av Ea jfr. lat. 
no — klev. braut, 


grå —— Affald), skræde, T., såer, 
f. pl. „3 Byerne”: kli, n.: Ellers for 
bet mefte ubetj.” Gl. n. sai, Ei Sy 
sådor (pl.), skräde, afskride. 
Rlient, tilhænger, husven; myndling. 
Silienter, hans flok (»parti«), hans 
»kunder« (tysk), hans værnede?, 
sparte (i retssaker). Jfr. "varnad, m. 
(, Paarørendbe, Glægin., Familie, ifer 
Børn”), som egenil. ær samme ord som 


personer, som 
nå har vård om, familj ; äfven hustrur. 
fr. Runde, Patron. 

Klik, klejne, f. (dv. klejnot, befublet), fæk, 


ml g o), f.; Ko fø — m, 3: 
am — fi 
x få paa gata 


paa En, 
glat Glas &.. klække. klak’), — 


890 


Rlite (fr. clique), kammeratskap, kjæn- 
nings-lag? brorskap? sær-samfund (H. D.); 
jfr. ma't-lag, n, mat-nøjte, 3: Bordkam⸗ 

- merater; skarve-lag (O. V.), slarvelag 
(0. Vi; sl 


Jir. 
PÅ a (om siat i slå klik; 
— ttes), 
— iraran Straaning, nl. fra 
loati r mob Polerne), himmel-strək 
(segne er unordisk), himmel-lag (Lm.), 
himmel (>under en mildere h.e), luft, 
vejr-lag (Fr. H., d. %), ver-lag, n. (Lm.) 
(jfr. *ver-slag [»veder»-], *ver-hår, * 
veråtte, f., ver-brå, f., ver-stå[d], f. S 
ver-steldje, n.; æt, f.)- R, tempereret, 
»middels« vejrlag, *medels (-varmt) ver- 
lag? medel-varme? (jfr. *medel-pris, 
-stand, -væ'g [-vej]). Med barit £., 
vejr-bård, fyer-h. Gl. n. vedrhardr. 3 
alle R., i alle jord-strøk, i alle ætter. 
re, vejrlags-, vejr. &, Forhold 
. €.), vejr-lag (vejr-tilstand). 
Ri —— , vejrlags-lære? *verlags-, *ver- 
slags- *verh , *verbrås-tære? 
Klimatologift (f. €. Underføgelfe), vejr-lags-, 
om vejrlaget. 
Å opgang, sti 


klanke (Gr Vg), ng 
arne å Vig), single(ar) (singre). 
singling, f. 


Kline (til), kline (-te) (>:  Uiftre, Hebe“), 
klejme (til), -de. Jfr. Klæbe, Kliſtre 

Klinge, klinge (-klang), *låte (om Spil) 
*syngje, ljo(d)e(ar), ljomef(ar), singlear); 
pr: E Gjenlyb), rene (give Lyd, runge), 


ing. 
Klaver), fingre (0. Vig), 
Dv. 


e stejnen, så det 
rader (o:i Grunden). Jfr. Klirre. 
, Mat, tinkle. Jfr. tinkl, f., Bjælde, 


Tiden. klingende (£y, Høtt), klingande, 


klang-ful", 

Klingre (om — „fin og klingende Lyb" 
end klinge), *single (?). 

Klinik, ut-evende (,praftij.”) læke-kunst; 
syke-røkt, syke-»behandlinge, -vedgør 
(gjøre ved be Syge”) ?, sykeåtgjær(d), £.> 
Dert. st for Klinifer og ved- 
gorende for flinift? Mk. *åtgjær! ær 
n»Bebgjørelje (gl. n. atgerð); Jftanbjæt- 
telje, Reparation. Iſcer om Foriøg til 
at fordrive en Sygdom”. 

Klinifer (prattif. Læ e), eg. syke-røkter; 
lærer i kr (Pleie ær — Pflege). 

Eliniſte Øveljer, evelse i syke-røkt. 

Klinke (paa Dør), klinke, f.; krampe, m., 
spångto), f., at holde noget fammen med, 

inke-nagle, -som. 

inte, at, (Spm), klinke(ar), njofd)e 

(— nau’), nuve (— nauv), nyve (-de), 


nådde(0), ar, GL n. hnjoda. Dy. nåd(o), | 


ı skreje? (som i *fante-| Sil 
j f (hejle horvi el. slæn-|&linfeplabe, ro, f., 








Klike — Klister. 


2: filflintet © ved af et Søm. Jir- 
. 2. Klinfe med Glasjene geri 
mit ben Gläſern fingen), klinge (-klang)? 
single, ar? 


e)bygget, jfr. Kravelbygget: 


» ror 
Klinking (af Søm), njodin $ f. å nådding(o p 
Klint, klæt, m., kor — koat’, us 
klub', m, klant, m., klæp, m Gl. m 
klettr. 
fl, klæp(e)-fisk, m. — leppe Då 
Me fløve), *klov-f: (y), >: Høver 8.3 
— (tørket på berg, motsat je a 
tispe (t. Klippe), berg, n, fæl, nm, 
knaus, m., kult, m., kol', m., knat', m., 
knab’, m., klæt”, ma knippe, f Jir. 
Sje, Bjer Inolb. R., brat, hamar, m., 
ufs, f. (m.), stup, a, *berg- — (jfr. 
Præcipice), brå't(o), n., Måg"O), n. Jfr. 
Brink. K. Pa uben Jord, svali), n., 
skarv, n øi, nut, m. H. Sch. 
R., nøgen, skarv, n, skjærv, n., svad, 
m; sva'-berg, n s-knaus, m. Fuld af 
feile R., hamrot, ful av hamrar. &., 
ubeitigelig, flå (9), n., flåg-berg, «fjæl. 
A. med trapp sige Lag, ofl 
Jfr. Zerasje. jom ræffer op af 
— el. op i Ger, skjær, nm. 
R. i Havet, skjær, n, bå(d)e(o), m. 
klak’; m., skalle, m. 
Slippefaft, *berg-fast. 
Klippefulb, bergot, *knausot; *berg-lændt. 
, Gat, berg-lænde, n- . 
Klippegrunb, berg-grun', m. K. bar, 
nøgen, svatd), n., sva'-berg, n.; (beb 
Streb el. Vandſtyl), svald), svå Xo), f. 
&. å Jorden, skjær, n. (»byggje på s.e); 
sva(d), n. Cfjælbnere"); (t Søen, Bandet), 
sva(d), svad-botn, m 


Klippehi — ie 

$tippehul 

Klipp å, fr SØ klæt, m m., bergs- 
rer, f. Jfr. Klint, Bynt. & 3 
ftaaende, bergs-nær(e), n, b.-nååø), E 


R., øverfte, bergs-bru'n, f., bekant, m., 
Ffjæl'-brun. 

Klippetføft, revne, berg-klype, f., bergs- 
klipe, f. Jfr. Bjerglløft. 

Klippeland, berg-land, n. 

Klipper Haarſtſcerer), — 

Klipperyg i Søen. svald), n 

Klippeftært, jfr. stærk som fjæl". 

Klippevæg, berg-væg', m. Rs øverfte 
Kant, hammars-brun, f, -kant, -rer, É. 

Klirre, jfr. skramle, ar, skrangle, ar; 
single, ar (singre), B. B. Gl. n. og sv. 
ing, 


Riten, singling, f. (skrangl, m, skrang- 
eiiie (Mel:), klejme, £ Kliftér, se Rlyfter. 


Klistre — Klud. 391 


Rifre, delen (-de). — Kleebe Sliftret, | — *djup-tænkt, mu Hddrjug; 
. &. paa, (findrig), *slag, slegleg; a etæntt, o 
atit i ante), grande, m., Pi ser å Tale, Dpførfel; inbfigtsfuld), *vi's, Pen 
m. Dy. grande-jord, £ Å P — leg, vetog, i (shan kom visare attere); 
nær bed Elv; g-mark, f, 3: M. med *spak, bare sammensat: *kjænne-spak, 
der; grandot, o: fulb af tørre| minne-s., væ"g-s.; (meb fin Følelje el. 
anter. ftarp — iſcer om Dr), — — 
stlø, klo, f. Mk. *kloast (*kløre, klene); | m kænn, 3: kyndig; en 
*klo-bær'(e), 3: begjærlig (eg.:  fomfiile| m.m. Jfr. gös. RK. ba ar age — 
fer pp frem"); *k.-dyr, >: D. med | Tro fig Hogere end ar re, jfr. shøjre, 
md x fæste, n., 3: Greb med K, (få | kor graset grore. &. Berj., kloking, 
k. på) = *k.-hald; k-mærke, n, 9:| m, vising, m. K. blive, *klokne, ar. 
Spor efter R., *k.-stærk. Å. bære, »ha' kvan’ i skoltene, (*Kvafrjn 

Stlonf, skam-rende (Molb.), (eg. = lort-| kalles visse ben i hjærnen på fisk). 
ledning); dy-, sejle, surp-, dyngje-, Klogſtab — m., ve't(i), n., — 
går(0)-renne? avløps-renne, hul-vejt, -dike? skapli), m., („oftere“) ed 
skylle-renne el, -vejt? saur-vejte, f.(Lm.). | *kjønskap; føre-tan! 

Rlode, klo't, m. (Lm.), kule, f.; (Klump Støtte (at inge med), klokke, £; (Slagur 
rundagtig Rage, ijær et Slags Boller af el. Sommeur), klokke, f; (Ro: J, bisle; 
— — m, *dub', m., ”kumle, f, f, dingle, f, &., liden, mål-vækkje, f., 

*dum-v., *stal'-v. Hvormange er RI 

Riobrian | til at arbeide), kjejv, m., kjejve, | (hvad Tid er bet?), *kvalt), som lid)? 
F, » ludrer; kjømse (ky-), f, jfr. | kvat som lid dagen? natta? Hå lier 

9: Forvirring; staur, m. (jfr. |  da'en, natta? hå lier de nå? Eg vejt 
— — m, fåme, m., stuv, | ikkje, kvat som lid. Gom itfe ved, 


ma and-ere, f. (jfr. gl. n. öndurdr =| Hvad ÅL er, *dag-vil”. Mk. *klokke- 
r, 3: mobvendt; foran værende; | hus (i kirke og ståve), -skål, -kop', m. 
beghndende); fata-mejs, m., vimring, m (i et slag-ur). 


mi Ad tur, m. Te fig fom em gt, Kiolteblomft (Campanula rotundifolia), 
blå-klokke, f., -bjelle, f., -blom, m., 
Ribs. t. Klok), kubbe, m., kabbe, m.,| bjelle-blom, finger-bjer(g), £. Jfr. Blaa- 
kumb, m., knub', m., kult, ms, lump, | Toke. 
m, bose, m, bus, m., but”, m., kluns, stottetievet, kolv, m, bæl', m. (bædi, 
m. (sv. kluns)  (Trælap), klamp, m., 
laske, m.; (Stump, unpttig), mblag th ; eter, ”klokkar, kirkesanger, *dækn. 
ev og brøi Fingeft), drumbe, f. (gl. n.| Sv. klockare. 
drumbr, Sor Gyr, plump ir |Kfofteflæt, klokke-slætte, n, k-slag, n. 
bagge, m., ele En ser ig | ol time-tal, n, >: Tib paa Dagen. 
(R, liben, run g), kl g arn ved Siden af en Kirke, 
klåtegras, n, 9: Borre, — A ul(o), m. 
rund, at flan meb), klubbe; f. Jfr. Klump. går me, klokke-time, m., mots. *gisset. 
(R. at figbe med), stejt, m. (R., ubannet), | More? se Kradſe. 
styving, m. Jfr. Enfolbig erf. Jfr. og Kloſet, se Lotum. 
Klobrian; Uprattift, Tyf. Kloſter (lat. claustrum), kloster, n.; inne- 
Klodſet, *u-hag, *kjejven, *u-hændt, *hand-| lukke, jfr. avstængsle, f. (>: Affpærring), 
laus, *hejm-alen, sålot (jfr. sål, o., Stym:| avstængsel? (fra den ugudel. verden); 
per), fstejten, bultot, fataleg (jfr. For-| også hærberg. Jomfrue, grøten», Fruetl., 
fuftet), u-svepleg, i (jfr. Utætfelig), tung-| >: hærberg for ugifte kvinner, „For⸗ 
vindt (t.-vin', -vinna', -vunnen), nauten.| førgelfe8anftalt". 
Jfr. *lubben, *lumpen, >: tyf, but. Jfr. | Rion (FL Klove el. Kløe), klauv, f£., Mk. 
Keitet, Ubehænbig, Ubelvem; Klubre. K.| klauv-dyr, n., -far, n., -hælte, f. (-Galthed). 
Adfærd, kjejving, f. K. (ubehjælpelig) | Klove, *klave (til Dør). Mk. ”klave-bunden 
Perf., hejm-aling, m., -føding, m., -ste(d)-| (ku, naut). 
ing, m., -stejt, m. &. og valtende gaa, | Klovn, *slamp, *svålk, o (person i lægre 
kånke. Sv. kånka, kanka. Mk. kånkje,| eng. lystspil). Jfr. Klods. 
m., våndel, på — * Klods — — klub, — CSR — jfr. 
t Ta eide gjøre, fate(ar), g, brorskap, gilde, ub ær 
sg *fjatle, file. Jfr. Fuffe. : * også et slags mat: også kalt fkumpe, 
Slodfethed, handlejse, f. , klo't, m, bal, m., kumle, £. 
Klog, *klok, *fram-synt, lang-s.; *san'- stub, klut, m. (gl. n klutr), tafe, m., 
tænkt, "tænkt (d'er kar, som er te, 3:| larve, m., fille, £, tave, m., trave, mM., 





392 i Klude — Klæbe. 
tufse, f, trafse, m., trifse, f, tråfse(o), | Slumpet, *klumpot, *kokot, kāklot{o), 


f, lake, m., spje'r, f., flysse, f, rave, 
m. Jfr. Lap, Pjalt. , liben, smug, 
m., Jfr. klutenap", n., o: Nopper el. 
Flos af opffaarne Kluber. 
Alube (fliffe, f. jammen), *kluse(ar). Jfr. 
klus, n., klusing, f., >: Flitvært, Lapperi. 
Aluderagtig, *fateleg, *klatresam, *bal- 


— på (av lip’, A ar Wif, 
a); et), tle). MØ. en⸗ 
er dr ler Mr 
klumpast. > 


Kiuntet (af n. f. Klunt, >: Klods), — 


ven, *uhag, *u-hændt, *tung-vint, *lum- 
en (9: tH). 


sam, *ballen; (ubehænbig), *tufsen, kål- | Klynge, en, flok, m., lag, n., krase, m, 


kot(o), fåklesam(o), kåkjen(o) (av kåke, o, 
a: Hubre). 


Kluberi, larving, f, larv, n, tufs, n, 
tufsing, f., kåk(o), n, klatter, n, knå- 
ding(o), f. 

Riuderværi, rakl, n., bratl, n., bratling; f., 
balk, n, kålk(o), n., kålking(o), f. | 

Kludre (gjøre tlodfet Arbeide), våndle(o),| 
ar, rotefar), klusse(ar), bratle(ar), klatre | 
ar), kvakle(ar), larve(ar), —slarveiar), 

ke(o), ar, kåkle(o), balle(ar), fate(ar), 
fatre(ar), fjatle(ar), fitle(ar), læve(ar), 
tufse, fuskefar), klunse(ar), kåke(o), ar; 
(arbeide fent og uben Fremgang), kåke(o), 
ar, kjejve(ar), balkef(ar), fikle(ar), fågle(o), 
ar, *bratle, kåsse(ar?), tufse(ar), balle(ar), 
rakle(ar), bagle(ar?), slarve(ar), knåde(o), 
ar, prutle(ar); valefar), kleje(ar), klere 
(det). Dv.klejing, Stjøbesløshed. Jfr. 


Arbeide. 


kyng, m., kring, m., krans, m., kångel(ø), 
m., tuste, f., svejp, m.; (liden ob), krul’, m. 
R., nedlagt (ijær af Siraa paa Ager), 
lægd, f. &., fammenvillet (f. €. af 
Traad, Snøre), oke, m., *fløke, m., 
toke, m., vase, m., stwl, m. Jfr. 
Rnippe; Forvirring, Q., ,trulfen paa 
et Baand”, hånk(o), f., hank (H. Sch.). 
R. af Folk, man'-vase, m., folke-v.; (af 
Straa el. fmaa Værter), brusk, m.; (af 
Træer, liben), busk, m., run', m. 
Klynger rive fammen, *vase i hop. 
&. jamle fig, ræppe seg. Q tætte 
. boge, bruskast, J K. (ujævnt) 
voxende, bruskot. Jfr. Gruppe. 


Slynge fig, flokke seg; (vore tæt), brus- 


kast; (f. fig til), *fæste seg til. hænge 
ved, klængje Sery R. (En), op, hængje 
(-de) op. Som I, fig, *klængjen. 


sutre(ar), kvejne(ar), kvine (— kvejn), 


GStjødedløa, Genfærdig; Forføge; Fuſte; Klyntke, låte (— let), anke seg, kven), 


Riudren, klatring, f., larv, ne larving, f., 
tufsing,- f, fusking, f., kålking(o), f. 


kålk(o), n. 

Riubrer, fuskar, m., larv, m., tre-hest, 
M., tre-næve(e), m., tre-kniv, m., tre- 
hænding, m., tre-finger, m., tufs, m., 
kålkar(o), m., tre's, m. Dærtil tresåt, 
ubehændig. Jfr. Stymper. 

Riubret (uheldigt) Arbeide, bratl, n., brat- 
ling, t. Jfr. Arbeide, 

A , klunkefar). Sv. klunka. 2. (om 
Bæbdfle i et Kar); sukkefar), sukle, susle 
(ar), svakke, ar. Klukkende Lyd, klunk, 
m. Sv. klunk. Han drak, so ejn 
hejrde klunkarnee. 

luften, klunking, f. 

Klump, klump, m., klæp"'(e), m. (,f. € i 
Melmad”), klad', m., kok, m. (mold-, 
sne, mjøl-k.), kåkle(o), m., kåke(o), f., 
tas, f, *klub’, *kumle, f.; (lat, liben), 
ruge, f. (rue, rye, ruve, ruke; gl. n. 


kvinke, ar (Fr. Bg.) (kvinkre, kvænkre), 
kvistre(ar?), gnistre(ar), gniste (-e), kraune 
(ar), pipe (-pejp), piste (-e), gilve) seg, 
bære seg (J. Lie), syte (-te); (før at faa 
noget), *gnåle; (pibe, tale med Hyntende 
Stemme), sangrefar); (fmaagræde, om 
Børn), *nejre, *nastre, *kjastre, *kvinke. 
Jfr. Jamre. »>Troldungen kvinkede og 
bar sig ildee. Asbj. &, og jamre fig 
uafbrudt, *ikkje ha mun'-tål(o) el. mun'- 
ro, f. Jfr. Jbelig (ejn-, nau'-, ni-, si-). 
Silynlende, *kvinen, *kvinal, *låten, 
*låtande, *syten, *pisten, *kraunen, 
*sangren, *nejren, fvankvæden (vakvæ"en). 
R. Spb, nejring, f. &. Perf., litar. 
Å. være, vankvædast. 


Klynk(en), sutring, f., ille-låt, n., låt, n., 


læte, f, låting, f; kvejning, f., syting, 
f., ank, n., pist, m., pisting, £, sanger, 
n, sangring, f.; gnå'l, n., guåling, f. 
fr. Jamren, Å, utidig, skielmet), £ 


hrúga, sv. * ruga, roga); (Masfe, — | Slyftér, tarme-bad (Molb.) H. P 


klæsse, f. (klæsje, klækse, klyse, klysse); 
frue, tyffere Punit paa Traad el. 
pi), dålg, o (dålk),m. &., flab, salle, 
f.; (langagtig), tamp; m.; (let el. porøs), 
pe f.; jfr. *plesen, 2: plubfet, op: 
Imet; n. s. pligig. R., vedhængende 
(ff. E Sne), klab’, m. Mk, klæppe- 
skå'(0), o; Sygdom hos Dyr, fom faar | 
Klumper i Jndvoldene. 





ende- el. in-bad (>: indre bad) el. in- 
sprøjting. Dærtil tarm-sprøjte for Klyfter- 
fprøite. 


—— klyver, m., sned(i)-segl, n. 


æbe (t. Eeben) op (f. &. paa Væg), 
klejme på (de) klime(ar?), kline (te), 
klejne(ar?). $, veb, klejme, k. seg; 
klejmre(ar), hange ved (—hek", — 
klæsse (-klas') (sv. * klessa), (klasse, 


Klæben — Kløgtig. 393 


errari kl ar), klejse( ar), 
låde(o) på, Hate — —— 
re (om Melet i Kværn, hænge ved), 
peme Seg; (om Sne), klabbe.  Slæbet, 


— — f., klæssing, f. 
Kilæberfien, gryte-stejn, m., blaute-grjot, 


n., — m., æsje(e), f. Jfr.) 
Slæbrig (t Heberig), *klejmen, klæssot, | 


ejmsam, fejmen, klabben, klæssen(e), 
*klassen, klejsen, hængjen, hængsam, 
klejme-fængen, ”sejg, >: flimagtig. &. 
Badjie (Slim), fejme, m., klejmer, n. 
St. være, se Klæbe ved. 

læbe, et, klæde, n. 

Stlæbe, af (be: og -paar), — Cde). Å. 
fig of = or ødem, RK. fig ud, — 
seg ti . paa i Haft, kaste på se; 
Seia oi dg A SEE 
tilpalfe fig med Rlæber. Jfr. *vampen, 
fyl, bred, af en drøi Paatlædn. K. 
(pynte) fig, bu (-dde) seg.  Klæbe, jfr. 
Ynftaa, heve (-de). Riædt, bud'; (daar⸗ 
fig, meget ilbe), *naken, *skam-naken. 

Slæbdebsn, plag, n, klædep.  Drbret: 
*klæde-bunad. 

— klæde-kvåst(o), m., båste(o), 


+ (bus 
Slæbebragt (ftit), [buna(d), m., klæde-b., 
klædnad, m. 
Klædelsfi, turke-loft, n. 
— klæde-bod (H. D.), - 


— (Klæbning), klæde, n. på. MNye 
*gang-k, prægtige, skart, n. 
JE. ragt, Stabs. Gi Sæt &., ifer 

, gang, m, klæde-g., gang-værje 
et) Sine 9. forflibe el. for- 
bærve bed Sved og Væde tvage, ar 
Med K. forfyne (ijær til en Reife), vede 
(-de), væde (væe, væ; -de), væse (-te). 
Dy. væding, f, væding, f. Vædning, f. 
ær da klæderne selv. Gan med aabne 
&., gå og flængje (-de), flikje(-te), flake, 
ar (flækje). Klæderne selv siges da at 
flejpe, ar. Klæderne led meget, *klæde 
fo'r ille. Slutte Å. tæt til Kroppen, 
knæppe åt seg klædi. Med Kleber 
udruſtet, udſtyret, ved’, vad”, væst; op- 
kæd". Uden Å, klæde-laus, Snaken. 
Dv. klædelejse, f. 

Klcedeſtik se iædedragt. 

Slæbning (en fuld Dragi), klæde-bunad, 
.m., klædnad, m., ee raz T. 

(Bebælkning), -fat, n. „Run fammen: 
pi hovud-fat ; jfr. hud-fat; i fl. (fot, 0”): 
sko-fot; jfr. åfot, ljofot, kløv-fot( y)- 
Slædningsftytte, pe osv., jfr. Parma: 
ammelt, forflidt), rone(u), fi (fidt, 
må el. Kappe), slefdje, f. Gl nm. 








slæda. Mk. klæde-byte, n. pe 
n. Omſtiftning af k.-kåt(o), n, 
av Babelan Ti hank! m., 3: Nagle 
at hænge R. paa; k.-sleti), ny 4: 
Klædeflid; -stel', Ting, fom hører til 
R. el. Betiædn.; klædnad (kiænna'), 1. en 
fuld Dragt, 2 Klerdeſtik; *klædning, 3: 
Paatlædning. 


læg (Tabanus), klæg”, — blind-k,, blin- 


m. Gl. n. kleg 


ding, 
Rieg (fugtig, Flæbrig), * «dark, klæk-lændt, 


a: med blød el. leragtig Jordbund 


Klætte (ruge ub), klækkje (te), bræde (-de), 


eg. fmelte; værme (-de), eg. varme; 
vas de). Klættet, *bræd., *klækt, 
legen(e'); (halv Hæltet), stråppen(ø). 
2. (jfr. Forflaa), *klække: »det klæk inkje- 
åt hånom«; klætte (— klat”). »Det klar" 
ikkje ændåe. 


Slæffelig, jfr. som moner, som forslår. 
Klø, en, klå(d)e, m. (gl. n. klådi, sv. 


klåda); (rilen), maur, m., mauring, f. 
Biegne i Taa med K. kl” e-kyejse,. 
f., -kjøjne, f. Mk. *øjre-klåe, 3: ftor- 
rige å finger-k., o: *hande-k,, 
ver Lyft til at røre ved noget". 
* føle, »klæjer, ar, „alm.“ *kleje. 
pee KR, *u-klådog. ,Spotvis om 
m ar faaet Prygl“. 


Ris, at, *maure (»det maurar i foten); 


(itrabe meb Meglerne), klå (— klø, h. 
kleje’, sklegete). — klå(d)og. 


hal. | Ripen (Gnidning), klånad, 
Kloft, kluft, f. (klyft), silm, f X SØ (Mevne, 
— klåve(o 


Spalte), klåv a jfr.. 
Bjeretløft ; (labning), klåve, f.; (Binkel), 
klåve(o), m., kluft, f.; (faafom paa et 
Træ el. visje —— sule, f., kluft, 
f., jfr. nejp, f; (Ølemme), kluve, f.,. 
klipe, f., klype, f. (Rløften imellem et: 
Mſtes Fødber), sule, f, i ni 
klåv(o), n., kluft, f. (R. i Stolper el. 
SGER klauv, f. Mk. klauvef(ar),. 
fammenfælbe Stoffe ved Kløfter i 
dele. (R., lang og fmal, at pe Å 
— paa), klave, m., sule, f. 
haspe op paa or din *sule: — 
sule, ar pA yle). imal), klipe, f., 
(klype), gjel (gil), A ar trang), klæmme- 
(klembe), f. , banne (forgrene2; om. 
Neie), kluftast. Mf løfter fuld, Heluftot. 


Sløftet (grenet), klufta'; (fuld. af Støen), 


Fkluftot. , ob, se Klov; (L Stang 
el. Stof), klåve(o), m., sule, f. 


Siløge, kli (-dde) kine — — T 


— — let væmmes, 


Gulye. 
sisa, — klyftighet? Jfr. *klyftig, 
få aust *klyftig, klo'k, *mejn, Yam; 


#sleg, *mang-rådig, *mang-slungen (jfr.. 


394 


„aiet fammen), *mang-tænkt, snilrik? 
— 2: opfindſom. Jfr. fmang-vi's. 
— i mange Ting. 
sløv (patjabet), Klov(y), f (8. kløvjan). 
= Y, mejs n. Fyldniug i en 
y mejs-lag, n. "Topp : at lægge un- 
der &., klev-få't(o), ERR jo-f., å-fåt, le 
skin, Da, le-rejde, m. PS føre, rejde 
(-de), 2 : [abe ribe; ræke, e (—rak). Rf. 
lægge pan eft, klevje(y), ar. &, fam- 
— fom er lagt pan Heſten, 
e, klykkjefar?). Dert. klykkje-band, 
+ tage af, av-kløvje. Mk. klev- 
— — -korg, f mejs, m., >: Bibie 
huet til Klørjadel. Med Å. belæsjet, 
kløvja(d). Stærk not til at bære Ñ., 
*mejs-før, *mejse-byrg. 
løve (fpalte), kluve (klyve, kljøve) (klyv 
klauv — klåven, o), kløjve (-de), 
*fækkje(—flakte). Gl. n, kljúfa —klanf). 
Dy. kløjving, f., bet at fløve; klejvning, 
m. = klåvnin 2(0), m., bet Høvede, 9: 
Halvbelen. s Træ i tynde Splinter, 
spike, ar; *smætte (av *små). &, fra 
arten til Marven, — Ads 
stav (på stæve, ej mots: på 
flask). Kleves, Pioo — fan 
Høves, *klojvande. Cr, fom E, kløjvar. 
Jir. Dygtig Karl (= klaver, kli pe 
Kløvet, — &. Brænd 
ski(d)e, f. &. — —— 
m. Østgaard i flore Styller, stor- 
kløjvd. 
Kløver (Trifolium), smære (smere), m. (sv. 
* småre, m., isl. smári, pl. smærur, 3: 
Aleverrod; n. t. goe, rn alle 


(nyere Ord”). , hvid (Trifolium re- 
pens), Had mm. kvit-smære, m., 
kvæld-søve, f., *små-kløver. $&., rød 


(Trif. pratense); raud-kol, m., kløver 
m., smære, m., nikol, rånd:botle Rike 
ker-blom; sete-kol'. 





Kløv — Knark. 


Snagindreining,knag-række (H. D., Molb.), 
*nabbe-tre, o: Lift med Nagler at hærge 
Klæder paa, 

nali (t. grin smæl', m. (sv. småll), 
- kræl!, . (sv. skräll), klæt", m, bræst, 

mi (ons) knæt', m., klik’, m, knært, 
-; (forfærdeligt), — K.i Luften 
(af ubeti. Xarfag), ve'r-bræst, m. 
frembringe, smælle (-te): shan s. med 
svepar »Skjælle og smællee. 

Knalde fvagt, knætte (ppt knat' — knotte'), 
klikke(ar), klætte —klat'), ee 
knæste (— knast), knærte Einar) 

Knitre. Dærtil knær", m., 54.9 

3: fragt Knald, knitrende Lyd. K. flærtt, 

*stor-smælle. Snalbende Lyd, — 
Knalden (gjentagne Knald), smælling, f. 
Knafdhætte, smæl-hætte. Lm. 


| Analdfats, knal(d)-ladning. H. D. 


Knap (i Rieder), *knap; (op), Yknap, 
mA nagle-, spikar-h. &. af Læber 
(i Stindtlæder), knarve, m. EO 
Ven a RK. — n, hånk(o), f£ Mk. 

p-form, -hål(0), -makar, -laus; *knæppe 
(knappe). 

Kuap (trang, liben), Tam — fattig), 
vern, Sing (ringt åre), ni; Nape 
fuld), snau (T. Lie, Asbj.): ej s 
(farrig, fparfom), "knap, *næt (shan er 
næt om pengarnes), *knæppen, *nikker, 
småleg, småvoren, små (»han er av 

seg); (trang, ufel, baarlig, om Du 

ftændigheber), små (»det er småt med 
dejm»), fattigslig (J. Lie), *fåteksleg 

(fatigsleg, -le), farmodsam; (,fnibenbe”, 

om Sinden), Fnauv (nev, nauver, nauger): 

akome ut i de" nauves, 3: ngbe til at 
ftyre prit mod Binden; ə*styre nauvte, 

2; ft, for høit mob B. Jfr. *naure, 

3: Tnibe Binden. (For liden, om en Por- 

tion), *vangjeven; (tarvelig), snæv. (3: 


Kløvfurv, mejs, m. (f), klev-m., — f.,| fnæver). *nauv (nev), *fatig. K. blive 
tejne, f. — Kførkurve med Baand og) (aftnappes), *knappest. — (neppe), 
Sigening Spamo kl meg Me ed) 
ning (Spaltning), kluving, f., kløj- ppaste. »Eg var in : 
ving, f; — af en tløvet Stot), før ...c R. tilftrælfelig, tnæt: »det 
vnin; løjvning, m 1) tælning(e), var n. så meket, at han nådde tidie. 
selle for for Telgning”. Det er I. nof, »det er ikkje mejr æn 
Ripoja med Tilbehør, kler. -sa(djel, m.,| såe. K. an, trejne (-te). Dærav 
k.-rejde, m., k.-bar, m, (klybbar, klub-| trening, f, Snapheb. Knapt, også 
bar); Ke Slags), trygje, n. | van», vand: »d'er vandt om det; det 
— nagge, m., nab”, m, (B. B.); plug”, | vart’ ikkje vandt oms, Jfr. Forlibet, 
m., tol, m Sv. plugg. Jfr. Pind. Manget(fuldt). 
ſtnage, knake(ar), knarke (knærke), ar, —5* *knaplejk, *knaphejt, *nauvlejk. 
*gnurke; (om Trævært, knirke), *tjoste.|Anaphoved, *prjone-knap. 
Jfr. Tjostolv, -vald. ere Byd, | Anapsit, *kna-ost. 
kna'k, n., , *smæl", m, skræl', | Ønappe af, knappe(ar), knæppe (-te), 
m. Jfr. nal. #skar(d)e — *minke. Dv. knæp",m. 


Mnagen, kna'k, n., — trøsly), m., | Rnappenaal, knap-nål, prjone, f. 


trøsjing(y), f, bræsting, f dk 'bråk 


m 


ari, knar, m., græt, m., *grin, husg. 


Knarke — Knippelbrænde. 


Rnarfe, knarke(ar) ; — — knat! fr. 
— Knirte, R ( sike 
Stnarvurren (Enurv.), "nen *grinot 

nen, -nal), *sær, *lej, vanskeleg. &. 


bære, være grætten, *grine (— grejn). 
H. L., Jfr. Branten. 

nad, kna's, n., kra's, n.: slå i knas (el. 
i grei la 3: Enufe. 


¢, knasefar), krase, ar, "knuse. 
mn. f. Knaſt), knu't, m., kump, m., 
sd m. Jfr. Knort, Knude. 2. — 


mel &., gl. —— m, gl. græt”, | 
Rueb, pg m , list), E — n. (i'). 
Jr. Ri 


Rüebel, se Knevel. 

Stnebelsbart, mun-skæg, n. (Lm.), 

— (Molb); (i Spøg), *ver- 
orn. Jfr. Mulebørfter, Ra! 


Over- 


jæg. 


— se Klapre; (uegentl.), skravle, ar, | 


Rade (t. kneten, poll. kneden), knå(d)e(o), 
ar (knee, —— Sv. knåda. Gl. n. 
knoda. Jfr. EI 
Knegt (i norft Mening), knigt, m., knes, 
Ma m., *hake-fant, skarv, å 
rad”, m., filler, slure, m., bejg, 
Jfr. Rrabat, Slynge. &. (balvpogen 
Mandåperi. ; Mol), styving, m., fram- 
slæng, m, framrstyving (jfr. jøpling, 
spypl-*); (Rart i padra Tjenefte), 
dræng, m., gut, m. (kjøjre-, hæste-g. h 
kar (f. e. hæst-k., 3: Ravallerift), svejn, 
m. —— bu⸗sv. jfr. brud», fylgje- 
— onp: , hærsvejn; (i oripid, 
m. (fl, m, store, lillef. 
= -, *under-fil). *Knigt si 
Bøbber-, Ra erfnegt. — 
Gtiver, Støtte, svarer til * 
Hæsjedræng, 3: „løftet Støtte E ai 
bruge, naar man opfætter Heijer". 
Fneipe (t. Kneipe), kippe (Molb., H. P. S.); 
skænke-stue, elhus, el- el. brænnevins- 
utsal(g) (bule?), (simpelt) værtshus. Jfr. 
Kippe. 
Kneiſe, rise (— rejs), brikje (-te). — 
kelig riser han jo blandt Buskapens.. 
Fr. Bg. En risende Højder. Fr. Be. 
R. med Nallen, brikje seg, kjejke seg, 
gage seg, fætte seg (av fat = kjejk, 3: 
een, Sueifeude (ranf), *kjejk. 
Dert. *kjejkne, faa en fjætfere Hold⸗ 
ning. &. Strand, +fæl(d)bygd strand. 


Fr. Bg. 
uep’ (t. Sui), kræt', m Jfr. Knitren, 
Knald, De 


og 


nipfe. 
Sosa (i Bjelde Klokke), kolv, m., bæl,| 
ædl); 2. (Rlemme, til uftyrlig | 
(sv. brems); (til Rib, 


ef), brems) 
, brems(i), m. 
fom. afvæmned, * e) ny kavle, m., 
val i ægge (paa Kid), 
kjævle(ar), kiple(i), "ar, kavle, ar. $ 


395 


| per — at bet ille flriger, tryne- 
vidje, f. — tvær-tre, -pinne. Jfr. 
an. 


Kapbhun, 
Knevle (t. Inebeln), mule-binde. &. en 
Grid (at den iffe rober), rane(ar), knavre 


fer}, kneppe (te). Jfr. Ringe (Svin)?, 


Tryneknap. 
Knibe (Borlegenhed), koi'p, m., knipe, f, 
kræppe, f., prasjely), f. (labejte, E; å 


Beit, t. Labét, efter fr. la béte); 
Stilling), snærre, f, brængje, f.; fe 
gel, Nød), knælte, fa ufrelse, f.7 klipe 
(B. B.) Jfr. glemme, Forlegenhed, 
Uføre. (Trangt Sted), mot, n (jfr. 
Snævring); trång-stig(o), m. Jfr. Pas. 
F Å. bringe, fætte, presje, y, for-sætje 
— I £. lommen, for-komen, *for- 

Det er en rigtig flem K., der 
på forsæt”. 

Knibe, at (Memme), klæmme (-de), knipe 
(— knejp), klipe (— klejp), kliprefar), 

e, strupe (— straup), strøjpe (-te); 

nfjælds), klype (gl. n. klypa); 
(fpare), *knipe, tigle(ar), klype (te) & 
ind, knæppe (te). Å. jammen, rykkje 
i hop (3: rynke). 

Kniben (Klemmelje, — kne ”pÅ), 
n, kniping, f; (med $ Fingrene), kly'p, 
m., klyping, f; (Rniberi), klyping, *tig- 
ling; (Smerte), kne'p, rev(i), n. 

Finiber — *knipar, kni'p, m,, klyp, 


m., klype, f. 

— ne as i,  hov-tång; 
hov-tang. Molb 

Knibſt (paa en upøftig Maade tilbage: 
holden, Molb.), *karman-*styg? kald- 
voren? Mk. og *kvas', *kvæst, *spisk 
i svar nl.), *gleg' (punbfeetig, tilbage: 
olden*), ov-gleg?. 





Kinippe, hånk(o), f. (fiske-, løkle-, nøste-h.), 
hænde, f., hændle, fy knæppe, n, kuæp- 
på m., knippe, n, kippe, n. (gl. n. 

i), bundan, n., svejp, m., brugde, 

E Eme as (Riian. roldi br Å 

d. Varde, Vorde). Jfr. Snes, halvt. e 

Øs — — — Ge 

ibet, næp Jfr. 

Fat tal grt (E E af alm) stråt (0), 

Knipper binde, knippe (te), 

ei. opera ar, våndle(o), ar. 
Dv. reik "kr 

Knippe, at ke(ar), kjæmbe (-de). Jfr. 
Knippe, € et. 

— (t. Fma, fork, m., kjæp m., 

M., stav, Me stång(o), £., —— 
m, på'k, m.; kavle, m,, kjævle, n., 
kævle (E. D.). Jfr. *urke, 2: banke 
med Rjæp, Knippel, *svålke. Jfr. Bante. 

Snippelbrænde - (,af runde 

Pa made nd (H. Paral 





396 


el. kjævleved? rund-ved (i likhet med 
rund-timmer?). 
Knipje og Kneppe ær efter Molb. det t. 
- nipjen og knippen 1. give Lyd fom 


et Knep, 2. frembringe en fanban Ly», | 


et Knep; jfr * knætte (— knat). Knipse 
i er 1. nappe, 2. fluge. 

Knirke, knærke(ar), knarke(ar), knærte 
— kvart), *skrape, låte (— le't, ee), 


urke(ar), rikse(ar), rikte(ar), *skratle, | 


gnælle (— gnal’), pgnistre(ar), *gnikse; 

(om Eyben af tørre Sinb, Papir, Løv, 

foagere) — — skråpe, 
e (— sl ') Jfr. Knage. 

Ruiten kuet, knært, m, knær", 

m., gniksing, f., riksing, f., rikting, f., 

istring, f., gnister, m., Iling, f.; 
aping, ”*skråping, ”lriving. ig Jfr. 
enii C — — 
(t. kniſtern), sprake(ar), gnikse(ar), 
gnistrelar). Jfr. Rnitre, Rnirte. 

Rnitre (t Mittern), klætte (— klat), 
knase(ar), knætte (— knat'); (vedvarende), 
brase(ar), sprake(ar), frase(ar 2); tråse(o), 
ar, trøsje (y, — truste), „fom naar noget 

— f, bi 

en, ing, É, bra's, n., trøsjing(y), £. 

Kniv, kniv, m.; (liben), motel(u), m., 
knivs-m. (møtål, måtål); (ftor), saks; n. 
(gl. n, sax, >: lort Sværd), Især = 
Ffiske-kniv til at *flække fisk med. K. 
med fmalt Blad, skje, f., *stingar-kniv. 
R. med Træffaft, tre-skjæfting, m.; med 
Benffaft, bein-skj. R., treffjæftet (at 
ftjære Zønbebaanb med), *band-kniv. $, 
at tilffjære med, tållo)-kniv (rålekniv). 
Gl. n, tålguknifr. ed Kniv fljære, 
tilft., snikke(ar), — smide(ar) ; 
førte el. fljære) motle(u) *smukle, 

m 


gate(ar). Dy. gating, f., „Stifning, Ud: 


ffjæring”. Mk. *knivs-bakke, 5: Hagen, | 


Ryggen paa et Knivsblad, *-bla(d), 


-æmne, n., -fli, f, 3: Sib e i et 
Knivffaft; kniv-skjej(d), f., knivs-od', | 
kniv-skjæl = lang-s., f, o: et Slags 
fange og fmale linger; -sip = 


uke = knyske (kvitknyske, knæske- 
kjuke, kvitknusk), >: haard Svamp at 
frilfe Anivsblad i. 
Anivbeftil, sæt (av) kniver (med gafier). 
Knive (Smør, >: renfe for Haar bed gjen- 
tagende at fjære det nytjærnede Smør 
igjennem med en Brødkniv med Batfen 
Brugt fom JEg), hære (-te). 
Anivffede, kniv-skjej(d), f., slire, f. 
Knivjnit; kniv-skåre(o), f., -skur(d), m. 
Snivjiuttet Gul, ga't, n. 
n., 3: Rnapbul, 
Ruo (Fingerleb), knue, m. (knuv, knu, 
knoe; knukle, f., knjuke, f., njotre; gl. 


Dy. gat-hå'l(o), 





alke. Web R. flilte (ftjære) Hul, | 





Knipse — Knude. 


n. kndi, sv. knoge). Jfr. *knue, *gnue, 
>: trykke med * LE | 

uogie I Begeme, kne — 
ogle eme, kno'k, m., kno'p; bejn, 
n; (paa Bor) *kåtre, f; (fremflaaenbe 
Led, „ifer om Knæ og Albue”), knoke, 
f. Norsk *knokle, se nort. 

Knold (t. Knolfen), knut, m., knote, f. 
(jfr. Knort); (Bjerg:), knab’, m., knat', 
kamp, m., nut, m., kult, m., knaus, m., 
knol, m., knolte, m., klæt", m., klæp", 
m., kol, m.; (Riump), ko'k, m. (mold-, 
sne-, mjel-ko'k), klump, m., klæp", m., 
kāke{o), f.; (ubehøvlet Berf.), jfr. stamp, 
m., kjejv, m, slams, m, svålk, m.; 
hejm-aling, m., hejm-feding, m. Jfr. 
Klodfet Perfon, Klodrian, Tølper, Løm- 
mel? 8, (Buklel), kas, m. Jfr. Fors 
høining; Putkel. 

Knop (Spire), more, f. (muru); knop'(u), 
m., knap’, m.; — m. (både om 
lev- og blomsterknop, 3: om gemma og 
amentum ; jfr. Hatle), krom(u), m., prjone, - 
f., bro'm(u); (umoden Frugt), kart; m., 
knart, m., kortfoo), m., knyting, m., 
knæppe, mn Sv. knopp, ugtknude. 
Jfr. Amort. Knopper flyde, knoppast(u),… 
brome(u), ar, få knoppar; karte seg, 
knytast. Sv. knoppast. 

Knort, knart, m., knultre, £, kowt, m., 
nut, m., nute, f., knoklar(o'), pl, kjuke, 
f, hulk, n, fin, m. (vorte, f, gjejr- 
vorte), knote, f., knurp, m., klundre, f, 
hurkl, n., kvære, m.; (liben), *notre; 


(umoden Frugt), kart, m. Jfr, Knop. 
Å. (Rnube) — valk, m.; træl, 
m.; (efter et Saar), jark, m. &. paa 


Jorden (Tue, Top), håt'(o), m. Knorter 
el. vift afhugge, karte, ar. 
Knørtet, knurpot, knultrot, kartot. Jfr. 
Knudret. Å. Negl, kart-nagl, m GI. n. 
kart-nagl. 
Knub, knub, m., kubbe, m. (kub”), kumb, 
m., but, m, katse, m, lump, m. Jfr. 


ods. 
Kuubbe (puffe), knubbe(ar); (fnuge), knue, 
ar. Jf 


Jfr. Knuge. Knubbes (bares), kam- 
past, især bare med  Ræve mob Nepe”. 
Knubbet, jfr. Knudret; tråssig, stridig, 
*knoten. KuubbedeDrd give, Fgje vondt, 
mukke(ar), knote(ar). Jfr. Knurre. & 
Ord, knub”-ord, n., *knubbote ord, Han 
giver f. Ord, jfr. shan væl (>: vælger) 

inkje ordi åt deje. 


| @nubjtol, kubbe-stol, m. 


Kunde, *knu't, m., klundre, f. (jfr. nort), 
tuste, f.; (Saar, Skurv, „ifer paa Hefte”), 
flejn, n., flejr (fløjr), n., ryl (ryll, 

m.; (paa et Straa), led), m.; (Paa 
Rør), kne, n.; (Udvært paa Træ), kåte, f; 
(Banftelighed), knut, m., floke, m., 


Knudret. — Ko. 


u-greje, f, pyi 
svejp, m., (*nåm). 
førmig, kjegle, f., kule, £. (R. Giben, | 
fremftaaende), tåte, f. (R, vanffelig at 
Ipfe, lafe, jfr. »Øorbift R.”), hård-knude (Molb.), 
k. (H. D.). (Det er Knuben), jfr. 
— det, som munkarne slåst ome, (Til 
— oe fig, g å Č. om Frugt), 
ytast, knyte seg. Jfr. noppes. 
dens Løsning), grejing, f. (ub af £.), 
knutot. Mk. råbands-knut, 3: rigtig &. 
= bå(tjsmans-knut? Mots. kjærring-knut. | 
Kuudret, korpot, knuvlot, knoklot(o") 
*snarp, knutot, nutot; u-jamn, u-sletfee); 
(røget, om Træer, Slov), klungret, klu- | 


fs — — 
K., pan Træ, Ing! 


Tot; (Jord, Bei), hulkot, hurklot, krung- | Rnyttepind, spete(y), f. 
| spete(y), 


lot, klundrot, hufsen; (om ub), jarkot. 

Runge, knuve(ar), knuvle(ar), knurvefar), 
—— nyve (-de), knoke(ar), krumse 
(ar); knåde(o), ar, knuske(u”), ar, knøjve 
(-de), knesje, y (— knuste), knyre (-de), 
gnure(ar), krysje (— kruste) krejste(ar), 
krumpe(ar), næve(e), ar Å ælte meb 
Næverne); totle (u, - ar). 
Å. med 

Knugen, knejving, f., næving, f., gnuring, 
f, kny'r, m., krejst, m., krejsting, f. 

Sum ( Hen, Klage), mjarring, f., marm, 

; jfr. gnå'l, n., mukking, f. 
Ranft igla JERN knur', m., hur”, 
m, rjo't, m., auskjær-r., rinald, m., svin- 
e f., bo'l-rå't(o), 2: Trætte melem 
Folt, fom ligge fammen (*bol, 3: eie, 
rjote, fnurre). 

Kunrhane, se Knurfifl. 

Kunrre, prs *gje vondt av seg, 
låte (— le't), knote, ar (knaute, knutre, 
sv, knota), gurkefn, knurke(ar), gnadre, 
ar (sv. gnadda), kny (dde), mussefar), 
*knyste (-e), Å E (— grejn), kald- ne, 
— te(o), ar, ryte (B. B.), 
rjote (— ai, tjote (— taut), — 
marmef(ar), frotte(u). Jfr. Muffe, Mumle. 

rrende, grinal, *grinen, *grinot; 
*knoten, *grætten. 
Kuurrebaéje, d. e Ruerepotte, 
— , fjotin mo f., knoting, f., rjoting, 
Sto), n; taut, m., to't(o'), 
nag om 


Smirre,” 
rende. 
si-tørren. 


ang-ryte, 


fer — Bader. 
Jfr. Knur⸗ 


— *tjotsam. 


oh ar (ofte) treste(y), melje. (y, 
Fm — krase, ar (sv. 
støjte res læmstre(ar), — 


sr 
+ smæle, smelje), smuldre(ar). Dv. 


(Enu: | Kuh, 


397 
der, n Smaaftytter. Jir. Bratte, 
Knælte, Sue, Soren J 

Kuuſen, tresjing(y), f., støjting, f. 

ma gå trøsjar(y), m. 

| Sun, rjvamp. 

Ft (cut , rem-pisk, pejs, f (m.). Jfr. 


idfl. 

Kuntte, pejse(ar)? Jfr. 00 

kn yst, m, muk", m., knæt", 

Say (matte), kny (dde) | gay Cade) I knyste 
(-e), mussefar), knætte (— knat). Jfr. 
Mute, Mumle. 

Kuhtte knyte (te), ride (— rejd); (irite), 
— (— bat'), spete (y, -ar). Gl. n 


ta. 
Kuytten, -ning, knyting, iy — n 
… snejs, É 
Knæ, kne, n.; (paa Straa), kne, n; (paa 
t) kne. Som et K. bøiet, 





fr. Bramme. | 
Rnæerne, kne-gange pa gjek?). | 


Meget È, si- em (nøftere”) 
Runje, *knuse (*knyse), trøsje (y, ruste); | 


krasa, | 
i knas (i kras), —— 





*knea(d). Med Anæerne Enuge, ned- 
trykte, ——— e. Pan yt, 
fkome på kne. Naa op til £., nå til- 
knes. Paa K. ftaa, stande Å kneom. 
Y &. fmidig, kne-mjuk. Stiv i K. 
kne-ster(d), y (-ste'l). Maade at De- 
væge Å. pan, kne-bor(d) (u), m, kne- 


nat (fnælende Stilling), kne-fal, (ai 

(Bænt at tnæle paa), kne-fal’, n.; Fe) m⸗ 

gang ef Alterfolt), *kne-fal', blæje, f., 
wk. 


— håm(0)-bot', knes- bot, f. Se 


Knælhjøt, *kne-heg. 
Fino' ae kne-høgd, f. 
Ruai, *falle på kne, *kne-falle, *falle 


gaet, *knæk", m., krænk, m. (jfr. fkrank, 
*krænkje); trøsty), m., 3: fnagende Lyd; 
(Svættelje), bejg, m. 

Knælte, knække (-te og knakte), læmstre 
(ar), tresje (y, — truste); (øbelægge), 
dræpe, e (— drap): »dræpe rokkene, — 

* »det var det, som drap ose. $, Nødder, 
bite næter(e). Kucelles, knække (— knak). 

* knäkka (— knak), Jfr. Knage, 
Brage, Knuje. 

Knæftal, kne-skjæl, f. Gl. n. knéskel. 

Kuæfætte, kne-sætje (— sætte, e), knee, ar. 

Kuså, jepling(y), m., styving, frams., fram- 
slæng, *fram-vækstring. Jfr. Hagling. 
Knøs i * ær  Ønegt, rabat”. 

Ro, *ku, *kyr (å. kyr). Ko, fom nys har 
falvet, ny-bærk., ny-bære, f. I Sammen- 
sætning oftest ku-: ku-bås, -bjælle osv, 
Ko med levende Hofer, kve'k-kalva 
(-kåva, -kjælvd, -kjær) kyr Qo, fom er 
tidlig drægtig el. fom alver tidlig paa 
Binteren, ær *snim. Gl. n. snemt, tidlig. 
Jfr. *snæmme, Mbv., 3: fnart, lettelig. 
Gl, n. snemma, tidlig. Roen Flejser, 


398 


når den reder sig til at kalve, Faa 
Melt i Nveret (om brægtig Å.), se Løbe, 
Jir. Kvæg, Kreatur. angfti for Ko, 
ku-, bu-rækster, m. (e); ku-råk, f, -rå's 


f. Binterfodring før en Ho, ku-for,| 
Portion Foder før en Ko, | 


n., fod. 
ku-vor(d), m., kyre-vor. Mk. ku-våndel, 
m. (o), ku-dot, -tap. En Kos Berd, 
ku-vær(dje(y), n, -værd, n. . 

Koadjutor, hjælper, med-h. 

Kvagtig (tung, plump, ftiv), *ku-fængen. 

Ron €, størkne, stivne. 

Koaliſation, -fition, sambund? samband 
(Lm.), samhald (Lm.), lag, samlag, n. 
Jr. Forbund, Alliance. Koalitions- 
Minifterinm, blandings-(kongsjråd, so- 


nings-kongsråd? &. indgan meb, slå 
sig sammen med. H, D. Jfr. Forlig, 
Kompromis. 


Koaliſere, sambinde. 

Ronrguere, overtyde, gendrive. 

Kobbel, et (t. Koppel), *hals-band; dyr i 
h, i samband (7); 2. em (t. Koppel), 
*tejg? (deler av en gårds dyrkelige jord, 
som skiftevis hævdes efter forskrifterne 
for sædskifte og »brakninge el. hvile). 

fobbelbrug, så(d)-skifte, n., skifte-bruk 
to-års, treårs-bruk). 0. V. 

Robber, kåpar(o), m. Gl. n. kopar. Sv. 


— 

Kobberagtig, kob(b)ret. Molb. 

Kobhererts kåpar-berg. n., k.-malm, m. 

Kobberfarve, kåpar-let(i), m. 

Kobberforhude, kobre. Dv.kobring. »Alm. 
sømansorde., H. D. 

Kobberforhudning, kobber-hud. Molb., 
H. D. 


Kobberkar, kåpar-kjærald, n. 

Kobberruft, kåpar-ejr, n., ejr, n. (sv. erg); 
jfr. fejre, 2: erre, jætte Robberruft; *ejr- 
lagd, Fejrot, >: belagt med Å. 

Rob Ritter, jfr. Gravør, Gravere. 

Robbervitriol, blå-stejn. Sv. blåsten. 

Kobjælde (Pulsatilla vernalis), mugubbe, 
mugop', m., gjejtkilling-blome (Dr. Sch.), 

jejtivel, -blome. 

Roble (t. foppeln), sambinde (hunder); få 
giftet sammen; få sammen til løslevnet, 
til utugt. 

Kobler, hore-vært? 

Kobfomme (Caltha palustris), se Rabbelrie. 

Koblære, ku-blåse, f. 


Kobold (t. Kobold), vætte, tus’, m. (haug- | 


t), tusul, m.; rise; (fvinbelig), *tyfse, 


*tysje. fr. Demon, Geniu, Bætte, 

Dverg, Nisfe. 

— (t. Kobalt, lat, cobaltum), berg- 
t? 


Kobremå (Oestrus bovis), "klæg?, m. 
Ko⸗Brol, raut, n. Dv. *raute, 5: brøle. 
Rodney, spræt", m. Jfr. Sprade. 


Koadjutor — Kogetid. 


Kobe, Sober, lovbok, lovsamling; hånd- 
skreven bok, håndskrift, old-bok, skin"- 
bok. Kode (Antel:), se Anter r 

Kodicil, tillæg til (ens) siste vilje; efter- 
vilje? tillægs-seddel (til siste vilje, »Te- 
stame), H. P. S. 

Kodillen: ftyre hele R., styre hele stellet, 
være sjælen i, 

Kodillebet, tvilling-ål (bet-ål). H. P, S. 

Kudiviflon, side-indeling, med-ind.? 

Kodriver (Primula officinalis, Molbj P. 
acaulis), ku-symre (ku-simbre, -sumar), f. 

Roëffere (Kvif.), opsætte hår. Se Frifere. 

Koöfjenr, hårskærer, -kruser, -krullar? (2: 
krøller). Se Frifør. 

Koöfjeufe, pynte-kone. 

Koefficient, fler-fålleren. H. P. S.: for- 
tal el. forfolder, 3: multiplikator, 

| Roëffure, hode-pynt; sæt. 

Koercere, holde i temme, tæmme, age. 

Kveriften(t)8, med-tilværelse. 

Koeriftere, samleve (med), 
tidig med. 

Koffardi (fart; t. Kauffahriei, Holl. koo 
faardije, 3: Kjøbmanbsfart), handels- 
skips-fart (J. L.), sje»farte, sjefærd, fa 
sjø-handel, kepfærd (kebfærd, H. D., 
gl. n. kaupferd). Også sigling, f. »Han 
er ute på se, 5: han farer meb Gan: 
belsfartøi, = til Roffarbis, 3: på han- 
delsskip, i handelsflåten. 

Koffarbiflib, handels-skip (ikke »krigse-s., 
hær-s.), kebfærds-skib. H. D, 

Koffre, Koffert (Ruff), rejse-kiste (Molb.), 
-kasse, -skrin (I. A., seRuffer). S.-ført, 
jærn-penge-kiste el. skap. 

galler ku-fæ't (-fe't), n. 

Qofte, *kufte, over-treje (lang af Skind), 
skin-stak, m. H. D. finnetufte, mud', 
m., ffin-mud, finne-pels (I. A.). 

| Rog (lad Raag), ko'k, n, 3: *koking, £ 

Koge (indvirk og uvirk), koke (ar og -te), 
sjode a saud), jfr. Syde. (Mit Blod 
togte mig), fadet ran’ i mege. &. over, 
*gjøjse (-te), gjøjve (-de). »Når 
gejser, slår ejn kaldt vatn is. Jfr. Bp- 

ge og Syde K. jagte, putre. H. Sch. 

Jfr. Boble. Som fan toges, Fkokande, 
Dplært el. øvet i nt foge, *koke-fer. 

ad, fom koges, koke-mat, m. Mel 
at f. Mad af, koke-mjel, n, masting, 
m. Kogt Melmad, mat-gjærd, f., ma- 
sting, m. (27). 
fngehud, *ster-hus, eld-h. 
Kogi , ko'k, n, koking, f, sjoding, f, 
d(o), n., såde(ø), m. 
Roger, kokar, m,, kok", sjodar, m. 
Kogeredſtab (Gryde, Kjevel), eld- 


(gl. n. eldgagn). 
etid (ba man pleier at foge tilset vift 


være şam- 


ym 





naltib), koke-mund, n. 


Kogger — Kold. 


Ftogger n. f. Roter), kolv-hus? I likhet 

rik brille-hus. Jfr. Foberal. 

— jfr. Kongle. 

Rogle, at i gaulcjfeln, jfr. Gjøgle, Gjøgle:), | 

kokle(u'), 3: øve Gignekunfter. Jfr. 
Here, Signe, Dr. kokling(u'). 

oglen, Kogler, -eri, se Gjøglen osv. 

Fognal, (fransk) drue brænnevin. 

Roguat (2: nedftammenbde fra En med Roin: 

ber fom Mellemled), kvinne- el. mors- 

ætling, mor-frænde (jfr. Agnat), møderne- 
frænde (E D., Molb.), frænde på mo'r- 
siden. * (d.) mor-folk, mor-æt, f. 
et, *skylding på morsida. 
f er oe — 
-side ognatio spiri is, dåpsskyld- 
skap el. nikas — 


Stoguatiff, på mors- el. kvinne- lel. spinne- | 


siden, -linjen 
Soguing (at toge), såde(o), m., såd(o), n. 
(»gryta er nær ved sådene, 3: er ss 
at fyde); — soj(d)ning, f., 
sådning(o), f. (Saameget rå foges pn 
en Gang), kokning, f., sådning(o), f., 
koke, f. »Ej kokning fiske, — ejn koke- 
fisk, m. pe til &. el. Madlavning, 
mat-ståve(0o), f. Forjynet til en f., 
— Oplert til øvet i K. (til 
foge), Tkoke-før. 
pe kunskap; undersøkelse, gransk- 


Shore) (eg. "1,9 Region), (ens) tilhængere; 
se 

fo mA Å a E 

Kø — Kohceſion, sammenhæng; sam- 


Perm — hænge sammen. 
Kohceres, med-arving. 


Kole, skips-sæng, baus, m., [koje, f. 
Holl. kooi. 
Koincident, sammen-fallende (med fælles 


tid, sted), sam-mətende? 

SKoincidentå, sammen-fal, (sam-)mete. K.⸗ 
Bunlt, fælles-p unkt (p- -, som flere f, e. 
arter har tilfælles og som utger deres 
slægtsbegrep), fællesskap. Mk. sam- 
høve, n., sæmje, f. 

— møtes. 

Roin on, med-o «tilsyn. 

Koitus, sam-leje. — 

ok, "kok", *kokar, *sjodar. 

Fofarde (af cocg, Qane, altfaa er 

Hanefam), hue-kam (H: P. 
batte-ykkje grine tysk) el. -rose? 

Kokaſe, ruge, f., lure, f (kur. kul), 
*rygje, f. (jfr. gl- n. hrøgja, 2: opbynge), 
ræpe, f. (sv. * ripa), fo f. (sv: 
ko-r.). 

——— kul; kraft-kul, H. P. S. 

Rolet, hølsam, hug-smikjen (Lm.), kæl- 
øjet (»forsåvidt koketteriet udføres med 


bel 


— 


399 


— H. D.; jfr. ”smejksam ; *gute- 

gutt, Gå en høiere Grad”), *gute-galen. 

— f. (Lm.), — (H. 

P. 5.) Mk. gjelar, flågsjo), f., gute-f. 
Se Flane. 

Kokettere, hug-snikje (Lm.), smiske (Molb ) 
og tiske; smejkje (te), o: p fig 
behagel.”, fikre føre (ar, y); flågse(o), 
ar, fjålle(ar), *gjele (-te), je te) 
(med, føre, y) (Lm.), gole(ar), *skape seg 
føre, gøre sig til for; kæl-əje (H. P. S.) 
Jfr. Sefe, Bole, Fiane.  »Prindsessen 
tiskede og smiskede for Guttene, Asbj. 
Å. med noget, stille til skue, gere sig 
til av, *gilde seg av. Jfr. Jndfmigre, 
Smigre, Bryfte fig. 

Kofetteri Beagefvan), kæløjethet (H. P. 
5.), tække-syke (Folketid.). Mk. heling, 
f., gjeling, f.; hel-ord, n. Jfr. Sefleri. 

Rottepige, one, *kokke, *rejd-deje; *kokke- 
taus, *-pike. »D'er klen rej(d)deje, som 
svælter seg sjøl(v)e. 

— — officinalis), "kokleare, 

gatlafte Pelle f, dingle, f. (dingl. 
Neden 

Roton, Silke hus (Molb.), spinne-ham (H. 

— 


Piu- okker, -boler, -kveiser, 


Soto 
— påka(r). 
— L (liden tof), kolv, m; Tromme-, 


børse-k. da (Deftiller-K.), dråpler-glas+ 
alibata pa Haa, R. — el. —— ape 





I gold, 


kråke, stupe hau-kråke Bt 
hav'e-stup (3 FA hoved-st.), pe stål- * 
Fstumpe stærte, *stumpe gump. 
stupa kullbytta. Gl. n. kollr, — 
og byts, ſtifte el. ſt. op og ned, 
*kald; *kald-kjelen (luft), -snækjen; 
(ubertagende; flolt); *kort, jfr. *kortsva- 
ren. serte (affjølet), *ut-kald, *ut- 
kolnad! er meget, bderlig, om Luf- 
ten), ”smæl Fare ala (sv. smållkall), *styg"-k., 
*gnister-k., *gnistrande k. Dy. gnister- 
kulde, m., 9: Hingenbe &, = gnal- 
frost, n >D'er så rype at det smæl 
i væggjomr. Noget È, *kaldsleg, *kald- 
voren. &. blive (om Mad, Dritte), rene 
(ar), kolne(o0), ar, kaldne. Løbe koldt 
ned af Ryg gen, eg r. ne' avel(y) 
ejn. 16. VE og Ryitelje. Koldt ryge, 
kald-rjuke (— rauk). &. fmile, *kald- 
smile, -flire (-te.) * pr kald-flir, 
m. old Damp, kald-moe, m., frost- 
— m., f-gåvefo), f., -gub”, É vi 
oa kald- -hjælm, m., kalde-flage, f. S 
d-tokke, m., kjælde, f., kjel, m. &. 
Qatter, kalde-1åt,, m.; jfr. kald-flir, m 
K. Lufiſtromning kald-snoe, f. Ñ. Dm 
flag, kalde-ba'k, n. .Sved, kald-svejte, m- 


400 


Dært. kaldsvejtte, ar. &. og tørt Beir, 
kald-turk, m. &. Bade, kald-væte, f. 


Koldblodig: rigtig $., *hard i hugen, hard- | 
ta 


hugad, *taug-lynd, Jfr. Uforfærbet. 
[dn ë), jfr. kålde(o), f.; kalde-flage, 
av elver) i Aj AE Febertulbe”). 


*Kolde i * ær ,ftært Forfjølelje el. en| 


Sygdom, fom er foraarfaget breved”. 
Solbfeber, kolden. H. D. I ældre d. 
0; kolde-sot. H. D. D. * kolden, 
sv. kålla. H. D. 
Roldfindig (uben Deltagelfe), kort. Mk. 
like glad, 


oydig. 
foldftaal, kald-skål, f. 
Rolera, galle-pæst (ikke: g.-syke). 


ferifer, varmblodig person. Jfr. Tem: 
perament. 
Koleri (se Temperament), galle-sottig 


(Meyer), varmblodig; ild-ful”, vilje-stærk, 
foretaksom; myndig, magtlysten, *råd- 
riken (>: herſteſygſ; vredlaten; vil'-sin- 
net (H. Ibs., H. D.). Sv. vildsinnad, 

i Jfr. Heftig, Gidig; Myndig, 
Gerjtejpg.  £. Temperament, vil-sin 
(H. D.); varmblodighet m. m. Se Kolerift, 

Rolibri, honning-fugl. 

Kolif, mage-»krampe« (Meyer), tarme-gigt 
(Meyer); jfr. mage-ta'k, n., -rev(i), n., 
-kne'pli), n.; buk-vrid; mage-, tarm-vrid 
(H. P. 8.). D. * klemsel, klemmelse 

. D.). I samme mening sv. klimm- 
sel H, D. Som har Å. (MNavefmerter), 
rev(i)-sjuk. Bly-K. (Maler-K.), tør tarme- 
gigt (gigt, i * ikt). Å i 

Kollaboratør, med-arbejder, med-hjælper. 

Kollateral Linie, -Stlægtning), side. G. 
Arvinger, arv. på sidelinje. K.-Slægt- 
ninger, side-*skyldfolk (av en sidelinje, 

_ ay bror el. søster). 

Kollatiøn, jævnførelse, sammenstilling, -lig- 
ning; (i Danmark?) = mellem-måltid, 
let-mål (H. P. S.), 3: mellem-mat, æfta- 
svæl. Jfr. Kollats 3 

Kollationere (to Renſtrifter af famme Ind: 
fold), jævnføre, sammen-hålde el. -ligne, 
— hålde æftasvæl (»sexa«). Jfr. 
0! 


nøerere. 
Hollationering, gennemsyn, jævnførelse, 
arketælling (hos bokbindere og bok- 
handlere). 


follator, meddeler; bortgiver, utnævner, 
kaller (en)?, kallende (til æmbed); jævn- 
fører (av skrevet el. trykt). 

Kolla(t)å (lat. collatio), te-bud (?); sam- 

* menskuds-lag. Jfr. $itenit 2 Kollats 


brukes (i Danmark og Norge) også om | 


bispens kals-seddel, 
skolelærer, 

Follatur, kals-ret. 

Kollega, med- el. æmbeds-bro(de)r, -fælle 


utsted til præst el. 


ike sæll, *l. nøgd. Jfr. Sige: | 


Koldblodig — Kolon. 


(med-lærer, -tjener osv.), kalds-fælle (EL. 
D., Fr. H., L: Kof.), stands-f.; sælle, m. 
K. i Yrbeide, værks-fælle (H. D.), ar 
bejds-f. Jfr. Rammerat. 

Kollége, højere almen-skole; studenters. 

| Sollegial, æmbeds-broderlig, kals-br. (H. 
D.); (Styrelfe m. m.); råds-(styr. m. m., 
av like-mæn, som t. d. våre fo | 

Kollegialiter, æmbeds-broderlig; i lag, : 


samlag, 

Kollegialitet, æmbeds-broderskap. Meyer. 

Kollegium, samfund; lag (»Lauge), ; 

(Coll. medicum, helse-råd?), rådsmøte, 
samråd; råds-sal (el. -kammer); forelæs- 
ning; student-hærberg (Borchs m. f.s 
Roll), fribolig (H. P. S.), student-ly (? i 
likhet med barne-, aldersly). H. D. 
Kollegie⸗hefter, forelæsnings-h. 





Kollekt, insamling (av gaver), gave-saml. 
(B. B.), gave-insaml. D. (3 Kirken), 
alter-ben (forved alteret), mæsse-bem 
(H. D.), samben el. samlings-b. pa 
præst og menighet i samlag), H. P. 8,; 
fælles-b. Th. Kruse. Gaa med K., 
gå med bønne-brev (i velgørende øjemed). 

ollettanen, samlinger, optegnelser, ut- 
drag; småpluk, sammendrag. 

Kollektiv, samlende, fælles, *sam-, sams; 
(f. €. Note, Strivelje), sams, fælles, 
(to-, tre-mans-), sambunds-? sam-(brew, 
-skrivelse, av flere personer sammen el. 
om flere ting); (Hanbel), lags-, samlags- 
h., bolags-h.? fælles-, sam-h.?; handels- 
fællesskap, handels-lag, -samlag, sam- 
nemne, n; (I. UAnfvar), sams ansvar 
(Del), sam-ansv.?; (Nomen), samlings- 
navn el. -ord, sam-namn. Koll. mærker 
en flerhet under entallets, »Singl.se, form. 

Kollektor, samler, in-samler (H. P. S.) 
insæt-samler (»indsatse, for et lotteri). 

ollidere, støte sammen, komme i strid. 

Kollier, hals-bånd, -kæde. 

Kokifion, sammenstet (H. D.) samstet: 
sam-, lettere form for sammen-), tve- 
øre (sFalsterske, H. D.); riv(n)ing, 
bryt(nling; jfr. rivskap(i'), m., — om 
Kampleg — (saman-?) støjt, m., støjting, 
fa riving, fa rivsting, f. Jir. Rafuifl 
riftil (om eollisio officiorum); Strib, Riv- 
ning, Gnidning. Å. (Stibe8), på-sejling, 


over-s. 

Rolo (et entet Stykke Fragigobé, pl. 
Rolli), pakke, gods- el. vare-p.; gods- 
stykke (H. P. S.), næme, n., *stykke, 
nummer, ejge, f, (eg. Gienbel). 

Kolludere, spille under dække med, 
i ledtog el. forståelse med. 

Stolinfion, lenlig, uærlig forståelse el. av- 
tale. Meyer 

Rolon, peke-skel (H. P. 5.), tvetegn. 
Dr. Jessen, 


være 


Koloni — Kommandere. 


— ny-bygd (R. Rask, Fe Bid. Fr. | 

H., H. D.), nybygge (Fr. H.) -bygd 
(L. K. D.), under-bruk (Lm.), bosættelse 

)? nedsættelse (2: t. Nieder: 
fiung?). %. kunde vel og nævnes efter 
likhet med nybrut" aker: ny-land, n- 
ny-lænde, n, ny-brå't(o), nm; ny-sæte? 
ny-bygd. 8. grundlægge, bryde bygd. 
Fr. H. Koloni, nift, niſere: Ordene 
med plante-, som: pl.-stad, -sted, -land, 
borger; plante = sætte, beplante, ær 
golsnist-andet, 
al⸗Han bygge-h., 
foversjøs) h? &. "Probultet, nybygde- 
varer? &, Syſtem, nybygger-stel? 

Kamias, «jering, ny-bygging (-gelse), 
land-nam ? 

Rolonifere, ny-bygge. Jfr. Koloni. 

solonift, nybyg (alt 178. ny-bygger (Fr. 
H, EL, Allen) ny-lænding (Molb.), rydnings- 

man (H. D.), landnams-man? Jfr. land- 
— fa. Gjerningen at tage Land, ned: 

Rolonnade, »søjlee-gård; (i Muffet Rum), 
søjle-gang, -rad (Molb.), -række, «stilling; 
-hal' (H. D.), støtte-rad, -række? Jfr. 
Bille, Støtte, Spile, 

Rolonne (Kolumne), »søjler, støttely), f. 
(Lm.), jfr. pilai), m., stav, m., stolpe, 
m., standar, m.; billed-stette, sule, f.?; 
(militær), hær-række, søjle el. -arm 


(Meyer); hær-dypning? fylking (H. D.); | 


——— Baek m? JÅ. marfdjere, 
i lang-rute, l.-række el. i skrej? 


skylde. 
pryde, «trykke. 
Roforifation, farve-givning. Dagbl. (d.). 
Zolorift, farge-blander, -giver. 
Roforii, farge, f, farge-blanding; farge- 
spil, «tone; farge-skær. H. P. 5. 
* (ftor Perf, Kjæmpe), kæmpe-skik- 
go *-skap, Deg rise(i'), ma jøtul, m., 


jotun, jætte; *størje, f., ov-røjving, mM. 


ov-ryggje, f. Jfr. Krop. 
Bylosjal, kæmpe»mæssig« (H. Ibs.), k 
vældig (H. P. S.), kæmpelig (H. 


=P 


Bedre: kæmpe-stor; jfr. overnaturlig (stør- | 


relse), overvirkelig. Motsat le; tor 
(Sig. Müller), >: Sa naturlig Storrelſe 
Også: *rise-, kæmpe, jætte, Fjetul-, 


jøtul-stor? trol-stor? ov-stor. 


risen(i'), -slagen, stor-stilt, rum-stor. Ø. 


ur, kæmpestort bilæte (Lm). | 


etagende, stor-værk. Jfr. Bedrift. 
Belperiasion, "tering, bok-bæring. H. D. 
Solportere, bære omkring, ombære; byde 
fræm, rope el. skrike ut; ut-høkere, 
falbyde. 
Sglportør, ombærer, fræmbyder, falbyder, 
utroper, (bok-sæljar, Lm.), bok-bærer (H. 


oversøisk | 





Komiſt, 


Jfr. stor- | 





401 
Di); (af Ege Bøger, navnl. Bibler), 


bibel-b 

Kolv, kolv, m., pil, m. (el. £). Ji- BL 

Rombat, jfr. Kamp, Strid. N ne - 

Rombattant, *strids-man, *hær-man; våpen- 
førende? v.-før (man), værne-før (H. D.) 
i motsætn. til de mange andre, som gør 
tjeneste i hæren ved annet æn v 
el. vr: — uføre, vanfare. Jfr. Jnvalid. 
I fl. (R.ter), kamp»dygtigte manskap, 
9: e *dugande, *stridført m. 

Kombination, samstilling, sambinding; ut- 
regning; gætning (*gisse, n.), gissing, f. 
Jf. Kombinere. 

Hombinere, samstille, sambinde, blande; 
samføre, sam-regne, jævnfere. Qomt- 
Bineret, sammensat, blandet; ( Angreb 
samlet, sam-håldende; (Stole), tvi- (f.e. 
skole, for latin- og real-lærlinger); Pian), 
pr dreie tyunnen (sammen til 


Somediant, — (især omflakkende 
og av ringere slag). 

Komedie, lyst-spil, stæv-lejk, m. (Lm.); 
skue-spil (som ikke just ær lystspil). 

Romei (af koma, Haar, altſaa Stjærne 
med Daar), hår-stjærne, hale-s. (H. D.), 
*risestj., f. Også en ut-vanker, 3: som 
svæver utenfor vårt søl-samher (-»systeme), 
motsat vanker el. in-vanker, >: Blanet. 
H. P. 5. Vanke ær i > = „bante, fare 
omfring”, efter t. wanten, 

Kometofogi, risstjærne-lære? 


| Komfort (af lat. comfortare, ſthrke 
— farge, Flete(i), over-male; und- | f 5; pie Å 
Jfr. Befmytke. H. P. S: farve-| 


styrkning, hjælp; hyggje, m, koselighet. 
I * ær koseleg — „be bagelig, hyggelig” 


Komfortabel, hyggjeleg pen gså H. D.), mot- 
leg, * eg; modleg, >: „Behagelig, 
Livende”. 


| Komfur (bol. komfoor, konfoor), eg: kul- 


panne; koke-ovn, grufvje. Molb, H. D. 
Somif, lystspil-digtning (-skalåskap). 
Komiler, lyst-spiller? (for lystspil-spiller); 

lystspil-digter, -skald, Mk. og sørge- 

spiller for Zragiler, Fra spille utgår 
både spiller og spil. 
morsom, *morosam; latterli 

lig, lystig. Jfr. Pubfig, jubferlig. 
Somitier, folke-mete, ting; (i Rom), val(g)- 

mete. H. D., Molb. 

Komma, m p —— (H. P. S.), skår 

(Meyer, H 8.), :skårtegn. Dr. Jessen. 
Mn enl (eg. en el. den Bydende), 

hære (fæstnings-, plas-, slots-). H.P.5S. 

Høvding el. høveds-man (på Bergenhus. 

R. Kejs.) Forældet? 
Kommeuandere, byde, b. over, bjode(— baud); 

(færlig om mundtlig at t, ord-byde (H. 

P. S.); styre (jfr. Befale); (regiere, pif bife 

fig mynbig), *amstre, ombode(o'), mestre 

mønstre, mostre(oo), ar? (jfr. t: muftern); 
26 


402 
frue, fiøie), sti » stor 0 R. 
fen el e ir a grr 


fare-bud. Far- el. farebud : „et godt, fore | 


ælbet Dro”. Molb. Som gjerne vil 
f, ombådsam, o (ombøsen). Jfr Herſte⸗ 
ibg. Kommanderende (bydende, forbrings: 
fulb), fampen, bydende (f, e. tone), &, 
paa et Fartøi, *hovuds-man (*hevsman). 
Ind steg som Høvsman Odysseus den 

… kloger. Fr. Bg. 

Kommandite, handels-lag, -samlag, h.-hus. 

Kommando, bud, påbud, pålæg; (hær-) 
ledelse, -førelse, -førsel (Molb.), -styring, | 
f. En R. Soldater, et utbud (H. P.S.), 
en fylking ?, hærflok. Molb. Øeneraf:K., 


over-ledelse. $,-SHb, flag-skib. Jfr. 
Admiralftid. 

fommandør (Styrer, Fører), drivar, m., 
styrar, m. Jfr. Chef. R. (f. €. af 


Dannebrog, eg. Komthur, Forftanber), 
høj-kors av D., (som vilde høve godt i 
rækken: sølv-kors, ridderk., hej-k, og | 
stor-k., alle brukt om personen, som 
har korset). H, P. 5. | 
Komme, kome (— kom). &. fig, *kome 


seg, k. seg førely), *dørne(y), år, man- | 


nast, frægast (av *fræg, bygtig), mone(u), 
monast; (bli friffere), *råne, *kråne, 
*rakne, *rækkjast (eg. vette fig op igjen), 
*krå seg, *kry seg, kryast; (faa fin før- 
lighed igjen), hejmte seg; (fom efte 
Sygdom), *vilkast, kome til dern(y) 
atter; (È til Bært el. Aræfter), trivast, 
stå ©) seg (dv. ståmnad, o, >: fommen 
i Bært, i Udvikling, jfr. Stamme); (trives, 
boge), telast(i'); (hurtig), tvi-mone(u), jfr. 
Dobbelt; (famle Midler), drage seg. Q. 
(Salt, Suffer) i, late (— le't), *slå, ha 
hælle (-te), renne (-de) i. »Late mysely”) 
i vatnete, »slå vatn i gryta=; »hælle, ha 
el. renne vatn på ej tunner. &. fig efter 
et Tab, Gade, rise (— rejs). . am 
pan, gælde om (— gal't), rette sig efter, 
gå efter (»det gæld om å være snare; 
s*han vart ræd', når det galt om«; »det 
går ikke efter ken, aldere osv.); »(det) 
kil seg (»det s seg, kor han er laga(d), 
20m det er nyt elder gamalte). Fræm- 
deles; stå til (»det står til dige at, om . ..), 
liggje lag på (Lm.); ær om at gøre (»det 
ær om at gøre, ate); *det spørs (hænger 
av? hviler på?); *det stænd om (livet); 
*det vælst (»det vælst [o: vea fig], 
kor det lagar sege); røjne på (-de): 
»Han gjek frå, då det røjnde på«. Jfr. 
Bero paa. K.af Stedet, gnætte (— gnat’) 
te seg(ar), (i), slæppe fram, nite 
Ene: adet nejt ikkje frame, 2: man 
af St. Å. afſted med noget, 

kome ålejdes med. &. op (i Band: 
fladen), kute (— kaut el. kutte): »kobben | 





Kommandite — Kommilitoner. 


kaut opattere. Det f. yaa Et ub, *de 
er det samme; det gjæng føre det samme 
det kvittar meg ejt; eg er like hændt 
Han Å. ingen Bei, jfr. shan lejp som 
ejn tordivel i ejn tjere-kope. 1 
ftunbom over ham, det sviv over(y 
hånomfo). Det (Dnte) fommer fnart og 
fvinber efterhaanden, det lejp å og 
skrid av. Gr ie fommen langt endnu 
jfr. (du, han) ær ikkje langt på fjorden 
faren. Endnu iffe fommen, *u-komen. 
Kommen i en vis Henfigt, *ut-gjængen. 
ut-gåd”. »Han er utg. på narrestrek(i'), 
>: for at gjøre Narreftreger, Jfr. ajeg 
mener, du er udgaaet for at maalbinde 
mig du, jege? Asbj) Somme bort, 
Hor-komast, &. efter noget, “kome 
under med. Lm. &, bel fra noget. 
*gange ut med, K. i Anjeelje eller til 
eg (til Folt), kome til mans, mænne 


seg. op (bli befjenbt), kome op ` 
høgt (>: høgd), &. pan noget (.i9u) 
råke på (ar), *himpre på, *hæmse på 


K. til Mette med, *kome av med; jfr. 
»han er inkje å flå som ejt annat svine. 
&. til Sime, *kome fram. Dv, fram- 
komen. &. tidsnok (ueg.), få ber, y, m.. 
få føk, o. —»Han fek bør, fåk, Øyte. 
Jfr. Patte fig. Å. til Udførefje, kome 
til seg. 

Komme (Anfomfi), kome, f., koming, f. 

Kommemorabel, minne-værdig. 

Kommen, jfr. Kummen. 

Kommenfaler, bord-fæller, matnøjte, n., 
kostgænger (bedre: -ganger). 
Kommenfurabel (d. e, font har Maal 
fammen), sammålelig. H, P. S. Side- 
stykke: umålelig. Sammålt? (var let- 


tere). 
Kommentar, station, utlæggelse, utlæg 


(Lm.; av at lægge ut, — jfr. Foredrag), 
ding, f., tolking? Av *tolke, 2: fors 
tolke. 


Kommentator, *tolk (o: , Dverfætter”), ut- 
læggar, m. 
Kommentere, tolke(ar), greje el. lægge ut. 


Kommerce, handel, kepmanskap; omgang, 


samkvæm, sam-lag, n.; lystigt lag, drikke- 
lag, moro, f, morskap, lejer, *skej? 
rassing, f., stim, n., stiming, f. Kommers 


— stime(ar); ”rasse, Sv. stimma. 
il %* rasar m. Jfr. Spettakel. 
Kommerce - Kollegium, handels- råd? 


Kommerce-fæft (22 Tønder el. 4000 8), 
handels-, kepmans-læst? skips-læst? 

Kommerciel, -al, handels-, kepmans-. 
Det E Gebet, handelens område. &. 
Supremati el. Hegemoni, handels-vælde 
(Allen). Dv. handelsvældig. 

Kommilitouer, våpen-bredre; med-lærlin- 
ger, med-studerende. 


Komminister — Kommune. 


— — hjælpe-præst, andre-p. (jfr. 
tredje-p.); med-tjener. 
Kommisg, ful mægtig, handels-f., -»beetjent; 
- jfr.krambod-sven. |. bohjngeur, rejsende 
ven, handels-rejsende. 
Kommisbrød (Soldaterbrød), hær- el. hær- 
mans-bred ? 
ein, med-ynk, m.-lidenhet. 
Kommisfariat (Her, forpleining"8- Em⸗ 
bebe), hær-rekter-æmbed ? hær-røkterskap ? 
Kommisfion (Øver), gøre-mål, ærend, n. 
ombud (Molb., H. D.), ombåd(o), n. 
gjærd, f., ut-retning, pålæg; ful'magt (7); 
opgave? Jfr. Sverd, Dpdrag, Mandat 
GI., n umboð. Pr, Kommisſion, til 
utførelse, for en annen, for fræmed reg” 
ning, for annen-man; til utsal(g). (Sam: 
ling af Perſoner, udnævnte til et vift 
verv), næmning, f. (Lm.), nævnd, 
nævn. . D. vil ha nævn, ikke nævnd, 
i likhet med, at gl. n. hefnd nu heter 
hævn, vernd heter værn, Jfr. Øommitté. 


Forligeljea-K., forliks-næmning? sætta- | 
Av sæt”, m., 2: Forlig, og | 


mot, n. 
mot, Møte. Gl. n. sætt, fa, sátt, f. 
RK. vedfomm. Armeen, Marinen, hær- 
nærvnd, -nævning; te-nævnd, -næv- 
ning. &., permanent, råd (som skole-, 
fattig-, forliks-råd). 
Kommisfionsartifler, annenmans- varer? 
tillits-varer el. framhandels-v.? »forhand- 
lingss-v., v. til »forh,« Til framhandel 
jfr. fram-hald, n., fram-lån, f. 
Kommisflonshanbel, fram-handel, mellem- 
(mans)-h.? (for fræmmed regning nemlig). 
Kommisfionshjus, mellemmans-h.? (når 
talen ær om handelshus). 
Kommisfionsmeblent, næmning, m.? næm- 
ning(s)-man?, nævnsman. 
Kommitte- Medlem. 
Kommis VIS, for annen-man(s regning). 
Kommisfionær, mellem-man? utsending, 
m, ombud (Molb.), ombuds-man? (fan: 
befg-K.), framhandler? Jfr. Rommisjær. 
Sammisforinm, ful'magt, f.-s-brev (H. D.), 
næmnings-brev? n.-folmagt? opnævnelse, 
opnæmning, f.(?). 


$tommisfær, fair, fulmægtig, tillits-man? | 


mellem-man?, ombud, ombuds-man. 
Bægge: Molb., H. D. I + brukes om- 
bed, n., ikke om person. Sv. ombud, 
ombudsman, Gl. n. umbodsmadr. 
Sommitte, næmning — I. Aas.), nævn 
(et, H. D.), utvalg) (dansk?). H.P. S.: 
sammen-træde, et. (Som Stortingö-), 
orskåt(o), Lm. Utskott (sv.) ær gjort 
efter t. Ausſchuſs, men Ndffub, i + ut- 
skå'tfo) ær = Braggobs el. Afſtum. Ut- 
skåt kan således vanskelig bli fælles 
nordlandsk (skandin.) ord. Fet, fæst- 






Kommittemedlem, nævns-man (H 


$ommittere, gitve) pålæg; 


Kommuoditet, 


H. D. Jfr. 


403 
nævn (H. D.), fæst-utvalfg). Jfr. og 
Kommisfion. 

. D., efter 


Sv. Grundtvig og Dyrlund), næmning(s)- 
man? — 


Kommittent, »ordre«-giver (J. L.), ful- 


magt-g. el. -givende, sendar, m. (9: eg: 
Afſender), vare-tinger ——— (efter 

J: L); væljer. 

tinge (hær: 

„aive i Rommisj. at flaffe”). & En 

Fitte fjøbe, la(dje ham kepe. Jfr. Be 
ute, 


Kommobd, heveleg, makelig, næm. 
Kommode, kasse-drag, n, dårag-kiste, f. 


H. P. S.: tre-skuffe (jfr. tredækker, tre- 
fot [krak], trefork). 

høvelighet, makelighet, 
næmhet. 


Fommonfeng, sund forstand, jævnt folke- 


vet, ve't(i') *mans-v., manne-vet [mandevid). 


Kommunal, hærreds-, sokne-, bygde», 


el. byens (f. e. utgifter. &. Gelvftæn- 
dighed, bygde- (by-) -sjøl(v)-styre (Lm.). 
— — bygde- el. hærads-valret 
(Lm:). 


Kommunalbeiiyrelfe (i By), by-råd, by-styre 


(Lm.); (paa Sande), hære 
sokne-styre, sokne-råd (Lm.). 
af R., byråd (en). H. D. 


ds-styrelse, 
Medlem 


Kommunaleienbom, ålmænning, m. 
— for Sjøbftæderne, kobstæd- 
OV. 


en. 
Kommune (Folket el. Almuen i et Diftrikh), 


ålmuge, m., ålmænne, n. (gl. n, almenni), 
bygd (by), gjældet (Lm.); (paa Sanbet 
jærlig), hær(rjed, hæra(d), n. (altså hær- 
reds-utgifter osv.); ålmænning, m.? menig- 
het? mejnighejt, f. Da menighet ær tat 
i bruk bare om »den gejstlige kommynee, 
vil H. P. S., at menigskap skal siges om 
den verdslige, så fællesskapet mell: de 
to kommuner kunde komme tilsyne i 
selve ordene menighet og menigskap. 
Også alminding byder han fræm for 
»kommune«. som på ældre dansk virke- 
lig hette alminding, med till.-ord almindig, 
5: kommunal. Men i Norge kan det 
tilsvarende almænning næppe brukes så, 
da vi har det i en annen altfor nærlig- 
gende mærkelse om kommune-sameje og 
riks-sameje, og da vi desuten har optat 
hæreds (hered, herred), om landkommuner 
at sige. Men for ret at bli av med det 
franske ord skulde vi strække hæred ut 
også til bykommune og altså sige by- 
— y og 3 landh. — — har 

ing for fig felv, ting-lag,n. Romme 
ban Kommunen, kome på soknet, kassa 
vage =), *på bygdi. Kommunens Mar- 
er, ænning, m. 


404 


Fommunemand, sokne-råd (Lm.), sokne- 
råds-man (Lm.), (ejn) bygde-råd. Lm. 
Kommunicere (En noget), meddele, kun- 
gjære (gjorde), gøre vitterligt (*vitelegt, 


7), gjære kunnigt; jfr. Bitterlig; (med 
En, oli), sam-færdes (H. P. S.); være 
i forståelse med, jfr. Forftaaelfe; i Rit: 


fen), *rå til alters, *gå til gudsbord. 


Roy municerende Rør, sammen-hængende 
(Th. KG 2 ror med samkvæm? sam- 


— deltager; alter-gænger (bedre: 
-ganger), -gæst? natver'-gæst. I fl. 
*altars-folk. 

——— med-delelse, kungjæring, 
f., lysing, f., jfr. Betjendbtgjørelje; sam- 
ferdsel) samkvæm (H. D.); fri adgang. 

Kommunitationsmiddel, samfærdsels-mid- 
del, samkvæms-middel (H. D.), ferings- 
rejdskap. Lm. (Fering, f, ær ,førfel, 
Transportering”). 

Sommunifationdvei el, -linie, færdsels- 
vej. H. D. 

— fællesskap; alter (faltars-)- 


— formues-fællesskap (L.K. D.), 
samejgarskap (Lm.), samej(ge, f., sam- 
ejgn, f. (Lm.). Eg.: sameje- (samejgn-)- 
lære? (Ænnu kortere: samgods-lære); 
(Tro paa denne Lære), sameje-venlighet 
(3: at være væn, tilhænger av denne 
lære). Se fommunift. 


Kommunift, sameje-væn? samejgn-v.? sam- | 
| Hompatibilitet, enelighet. 


gods-v.? likhets-man? („fom vil ubjævne 
af Ulighed i Raar”). 

Kommu — sameje- meg Å 

pds-v.? Mk. samejgeleg, 3: fell eg 

for flere Eiere. Til -vænlig jfr. regjerings-, 
bonde», russe-vænlig. 

Kommunitet, fri-bord (dær studerende får 
fri kost). 

Kommutabel, omskiftelig, *skiftande. 

Kompagni, , sam-låge(o), f.; 
— n. 


Rompagni andel, fælles-, sam-h. 
Kompagui! 3; fælleiska (Molb.), lag, 
samlag, bolag (sv., også H. D.); fællig 
(Molb., H. D.), sameje (H. D), sam- 
ejgn, f., samejge, f. Med fællig og 
fælag (félag) jfr. Beirlig — Beiclag, 
"Å A gaa, fælle med. H. D. 
Gåilag med? Frita Sam: 
z sgot el. Mart. Jfr. Kompagni. 
` Rompagnon, med-deltager, fælle? (handels- 
rejse-), drifts-fælle (H. D.), samejer (sv.: 
samägare), H. D.; med-handlende, fælles- 


man (H. D.), lag-man, mM., 9: ped: 
deltager i en Handel”. Jfr. sfammerat. 
Kompalt, fast, tæt (*tet, ee), hård, sterk- 


net? *stind? *stappa', pakket. 


— N. og samlag | 





Kommunemand — Kompetent. 


Komparabel, jævnførlig. 

Komparation, -raifon, ligning, LANE 
samstilling, jævnførelse; (i Orammatil), 
»grade- el. »trinebejning. Sans com- 
araison, l. uten at misbruke jævn- 
ærelsen, 2. makeløs, ujævnførlig. 

Komparativ (Anatomi, Sprogkundſtab 
m. m.), ,Jævnførende, sammen-lignende; 
sammenli vis; (i Gramm , mel- 
lemtrin (den højere grad mellem under- 
— overtrin, 2: Superl,). H. P. S. 

har: sættegrad, højeregrad, — 

*| Romparent, (den) møtende, nærværende 
(for retten), tilstede-vær.; vitne? 

Komparents, |-rition, nærværelse, - mate 
(i retten). 

Komparere (ot lovretlig Forftand”), — 
give mete (i retten), fræmstille sig, fræm 
stå; vitne; (i Grammatil), grad- el. $a 


bøje. 

Kompad (Magnettasfe, &.-Naal), *kompå's, 
m. (kumpas; gl. n. kompås, ital. com- 
passo, Girfel), nord-viser, nord-nål, styr- 
nil (H. P. 5.), lede-nål (H. D.), lede- 
sten (palm. i ældre b.” H. D.) Mk. 
sejlsten, , bet gamle Navn paa Magneten”. 
Molb. Jfr, Magnet, 

Kompasfion, medlidenhet, -ynk, -»følelsee 
(-kænsle). 

Kompasſtreg, vind-strek(i'), n. 

Sompatibel. *sam-kjøm, forlikelig (med), 

releg — enelig (ikke: »fore- 

jfr. enes med, ening); sømmelig 

Jir. Rompatibel, 

Kompatisfant, medlidende, deltagende. 

Kompatriot, lands-man. 

Kompendium, ut-drag; lære-bok, lede-tråd, 

Kompendigs, kort, kortfattet, sammen- 
trængt, næm. Meyer. 

Kompenfation, eg.: opvejelse; likevægt, 
utjævning; gengæld, , skade-g. (gl. Grundt- 
vig); jfr. Erſtatning. (Kjøbm.), mot- 

regning, mot-krav (til at opveje en an- 
nens krav). Jfr. Likvidation (opger, av- 


enelig; 


regning). Green jer K., skadegælds- 
krav. H. D 

stompenfationspenbel, rd tre: 
(utj.s-?). 75: 


Kompenſere, — veje op mot, jævne 
ut, svare mot, la(de) gå op mot. Jfr, 
Likvidere. 

* | Kompeteure, tent, adkomst, ret til at 
være med, kal”, kallelse; rets-hjemmel 
el. -gyldighet ; medbeilerskap. S., ude- 
Iuffende, enedemme. H. D. GL n. 
ejndæmi. 

Kompetent, lovlig, lovmedhåldig; lov-, 
rets- el. sak-hjemlet; sak-kyndig (H. P. S.) 
kallet (med moralsk, vitenskapel. el. 
lovhjemlet kal); (I. fil at dømme om), 
menings-før, råd-fer (H. D.), dom-før 


Kompilation — Koncentrere. 
Komplottere, 


(Lm.; sv. domför siges om komp. dom- 
stol); (£. til at føge om), søke-før; med- 

i bejler. Til »før« jfr. skrive», pænne-fer. 
»Berettigete og »beføjetr ær tysk. (Den, 
be) Kompetent ær og = rette vedkom- 
mende. Jfr. Meningsberettiget. &. 
— lovligt, lovhjemlet værne-ting. 

mfompetent, ukallet, ulovhjemlet. 

Fombpilation, ut-drag, samling, sam(men)- 
drag; sammen-smør; s.-pluk, blandgods. 
Jfr. Rujfomfnuft og Mijtmaft. 

$ompilator, samler; smører; bok-maker. 

— (et Vært), samle, sammendrage ; 

. sammen-arbejde (H, P. $8.); 
(potvid, smere sammen; jfr. “ruske el, 
ON 

Komplaifance, tjenst-villighet, imøte-komst, 
Fet-skyldighet. Jfr. Beredvillig(hed), 
Artighed, Føielighed, Høfliglhed). 

Komplaifant, tjenstvillig, >heflige, »anige, 
forekommende, imæte-kommende, *et- 
skyldig. 

Komplement (mentum), ut-fylling, ->ninge 
(gærningen og tingen); ful'-endelse, ful'- 
byrdelse. 

Kontyplet, hel (*hejl), falkommen, ful-tallig, 
ful", fulendt; *4-bør, a: udfyldt, fuld: 
ftændiggjort*. Jfr. Jnfomplet, *u-hejl, 
*sund (2: sønder, istykker). 

Somplettere, fylle, f. ut, ful-ende, 
hel,  folkommen el. ful-tallig, færdig; 
å-bete. Jfr. Supplere. H. P. S.: ful- 


gere. ; 

gomplettering, utfylling, ful'-endelse. 

Kompler, 
(fold)? sam(men)-her?; kæde, *floke, 
vase; omfang. Jfr Indbegreb; For- 
villet, -vitling. 

Komplegion (Legemabeftaff.), jfr. hælse, f., 
*hælse-fare(e); (Anfigtsfarve), anlets-farge, 
utseende, vore t(i), m, bham-let, m., 
di'm, m., dæme, n. 

Kompliceret, floket, sammensat, u-grej, 
— (grejnarl.), For- og in-viklet 
å & Aer Noget), i(n)blandet i, 

— i, me dig i. 

— eg. bøjning, bukking; lyk- 
ønsking; (iblant =) shilsene, +helsing(e) 
(sv. beling); 2); (gorbindtigheb”, Artig⸗ 
bed”), jfr. disse ord og Smiger. $—r, 
fagnad (Lm.), krus, ns >gjære k. føre 
nåkone(0) = *høgtide, *kruse føre ejn, 

gjøre R—r. Sv. krus. 

shilser, *hælse på (sv. 
helsa på); ære-hilse (H: P.S), ta til el. 
lefte på hatten for, bukke for; enske 


velkommen. Jfr. og Bifit — bund) 
me ej or B 
n-råd ? 


gare 


Komplot Gu 
sammen-sværjelse, opstand?, 
Mk. lejn-mete, n. og løjn-råd, al „hem: 
mel. Unjlag. Jfr. Mytteri, Gtemplinger, 


floket; sammensat; (et) fler-fål| 





405 


stikke ho'derne sammen, 
flokke sig, sammen-sværje sig. 


| Hompløtør (zeur), urostifter. 


Komponere, sammensætte ; finne op; (Sang), 
ton(e)-sætte (Fr. H.), ut-sætte? 

Komponiſt, tone-sætter, -digter, tone-skald. 

Komportement, håldning (t. Haltung), være- 
måte, adbyrd H. D, gl. n. atburdr, sv. 


åtbörd. Jfr, * thard, 9: , Adferd). Ad- 
færd, »opførsel« (levemåte, folkeskik). 
Jfr. Bæjen. 


Kompartere fig, fere el. »opf.« sig, skikke 
sig, te sig; snu seg, stelle sig. 

Kompofition, sammen-sætning; (af —— 
blanding ; (af Toner), tone-digtning, -skal 
skap; tone-sætning ; (ten Bog, et — 

an, te 

Som po Fm, blanding, alle-hånde; sammen- 
sat ord. 

Kompoit, ” bland-gedsel. 

Kompst (fortet rug), sylte (pære-, æple-). 
Efter H. 

Rompre, — Het, stappet; (i Rirur⸗ 
gien), tryk-bind (på sår), presse-b., klemme, 

-; (È BøgiryÉ), tæt-trykt. 

gompre on, sammen-trykking, klemming. 

Rompresjiv, sammen-trykkende (Meyer), 
trykke- (t. d. kraft). 

Kompresſorier, presse-redskap (brokbånd, 
årepresse, skruebånd). 

Komprimere, sammen-trykke, 
tæmme, hålde i tømme. 

Kompromiö, våldgift, forlik, n., midtvejs- 
forlik el. -mæte? utjævning, , man- 
lågeto),, f.z sæmje(e), 5 Eg, om at ville 


presse; 


ta en *skjelsman — 2: våldgiftsm.) 
el. beje sig under … Jfr. Dber: 
ensfomft, Voldgift. 

Kompromittere, våldgive. K. En, in- 


7 
blande en (i en sak), stille bar? (»blote 
ær tysk), av-dække? av-slere? sætte i 
gapestokken, i knipe. 

Komptant, se Der 

Kompte, regni 5 

Komptoir, eg. sj ARE „Dif, se Kontor. 

Rom forift, se Kontoriſi. 

Somft (i Sammenjætn. Å «kome, f.: Fram-, 
hejm-, ut-kome. 


Romte, -tesfe, greve, grevinne el. greve- 
datter (ugift). 

Konmynte ( entha arvensis), mynte, f. 

Somøg, ſtarn, *ku-hærd, f., -frav, f., 
«lo, n, ta, n. Jfr. Mpg 

Ron (con) amore, med Ta m. forkær- 
lighet. 


Koncedere, tilstå (en noget). Jfr. Pevilge. 

Koncentration, sammendrag(ning) (til et 
midpunkt), sambøling. Lm. 

Koncentrere, samle, 


fokke (Beans —jin og Borimni. 


406 


Koncentreret, sammen-trængt, flokket 
(om manskap); kort-fattet; kraftig. 

Øoncentricitet, eg. midpunkt-fællesskap; 
-sam-mitte? Til sam- jfr. Fælles. 

Koncentrift, med fælles (*sams) midpunkt 
el. mit; m., sam-mittes? (H. P. S.). Jfr. 
Excentriſt. K. Pd, skyting mot ét (fæl- 
les) punkt. K. FTilbagetog, t. mot et 
og samme punkt. 


Stoncept, ut-kast (efter t. Entwurf? jfr. 
Efigge), klak, forle)-opsæt? (o: forut for 
det renskrevne opsæt) el. bare opsæt? 


(jfr. Opſats), f. e. brev-, stestamente-, 
skontrakte-, pgrunlovs-ops., i motsætn. 
til renskrevet brev m. m. Til for- el. 
fore- jfr. Forberebelfe (foregjærd, y, føre- 
greje). Tabe Houcepierne, tape fatningen, 
tråden, hodet? kome av det (fkome utav | 
det), gå fra det. „Oan tom ub af K.", 
jfr. »*det dat" av føre hånom«(o), »det 
gik i stå for hame, »det gik istykker for 
hame? S$tonceptpapir, grovt skriv-papir, 

— — 
uception, undfangelse (conceptio imma- 
culata, [arve]-syndfri undf.); — fatte- 
ævne, Jfr. Ubejmittet. 

Koncert (eg. væddestrid), tone-spil; sam- 
spil (av en flerhet); samtoning (H, P. S.), 
samklang. Jfr. Harmoni. Sammenhæn- 
get vilde vise, om talen var om Gar: 
moni i den gamle mærkelse el. om h. 
= Koncert. 

Koncertmefter, tone-mester; ſorspiller 
(Meyer); forsanger; samspils leder. Mk. 
*sång-mejster(0), 3: ,Sangmefter”, " 

ON, tilstedelse, frihet, lov, 





minne, n, ja-minne, ja-gjæve, n. (gl. n. | 


jågæti, jfr. jåkvædi); (aftvungen), ned- 
lov (H. D.); (Bevilling), tillatelse (hvad 
tillatelsen gælder, ligger ikke i dette ord, 
men heller ikke i Ronce8fion); ret, lov 
(kongel. tillatelse: lov, brev, fribrev, 
konge-brev); samtykke (f. e. til at bygge 
ej, ikke sinrømemelse, da slik 
oncesſ. ikke blir nogen avtvungen). Jfr. 
Bevilling. 
Soncesfionere, tilstede, tilstå, samtykke, 
gi lov. St, tilståt, samtykt. 
Koncesfionær, »bevillings=-haver, -havende ; 
den, som har fåt tillatelsen (brevhavende? 
brevman?, 3: han, som har brevet, kouge- 


brevet). 
Konciliation, forlik, utsoning, soning? 
(efter *sone, 3: ,forlige”). 


Koneiliere, utsone, "sone, utjævne. 
Koneilinn, møte, råds-møte, samråd (H. D.), 
råd-stæmne, f., samling; (tirteligt), kirke- | 
møte (el. -ting?), k.-stævne; lærd møte. 
Konein, av-målt, passende, net, pæ"n, fin. 
Kouciønator, folke-taler; prædikant. 
Kuncipere, gøre »utkaste; Fsætje op, stile. 





Koncentricitet — Kondolancee. 


Mk. sætte i stil. »Avfattee ær E ab- 
faen. Jfr. Redigere. 

Roncipift, utarbeider, *stilar, opsætter? 
t. e lov-ops. for Lobfoncipift. Opsætter 
(Lm.: uppsetjar) ær ellers ordet for For⸗ 
fatter; men når det forfattede siden skal 
underkastes et gennemsyn, således som 
et lov-utkast el. -forslag, da blir dets 
»opsættere at forstå som Roncipift bare. 
Jfr. Forfatter. 

Koncis, kortfattet, sammentrængt; stærk, 

kraftig, fyndig, kærne-ful. 

goncisked (scifton), korthet; styrke, kraft; 
(i Rægek.ft), sønder-skærelse (Meyer), i * 
karving, f. 

Kondemnation (nering), dom-fællelse (let- 
tere: -fælling); fordømmelse, fordem- 
ming, f; (af Sfib), prisdemmelse (»for 
god Prises, J. L.); (af havareret SHib, 
at bet iffe er værdt at fætte iftand), 
vanding, f.?, under-kænnelse? usjødygtig- 
hets-dom? *av-raks- el. *utskåts(o)-dom? 

Kondemnabel, domfællelig, som kan pris- 
dømmes, *rækande(e)?, tvandande? 

Kondemnere, pris-dømme (et fartøj), dom- 
fælle (skip som ubrukeligt). &—t (Stib), 
prisdømt (Allen); under-kænt (som usje- 


dygtigt). 

Kondenſabel, (=fors)-tættelig?, sam(men)- 
trænge- el. -trykkelig. 

Kondenſator, tætter, sammen-presser. 

Kondenjere, tætte (tette, ee), gare tæt, g. 
tyk. K—t,sammentrængt ; (Melk), mælke- 
kraft eller kraft-mælk? ? 

Kondiment, krydesri«, kryder, krøddety), f. 

Kondition, kår, vilkår, forekrav (Lm.), 
skil-ord, n. (jfr. Betingelje); stand, til- 
stand; tjeneste, tjener- (tjenende) stil- 
ling. Jaa &., få tjeneste. Jfr. Anfæt- 
telje. À condition, på (visse) vilkår. 
Conditio, sine qva non, grun-vilkår, 
hoved-v., ufravikeligt vilkår. 

Konditionere, tinge E forbeholde fig, bez 
tinge); tjene, være i tjeneste, være i (ens) 
brød. K—t: bell., i god stand, u-skad, 
*u-skjæmd, *vel vedlikehålt. Jfr. Ge 
ftaffen, Bedærvet, Forbærvet. K. Mand, 
Boll, »dannedee, sbedree folk; folk av 
stand. Molb. Mk. herre, dame. Fra 
almuens side; »fornemmes f., storfølk, 
storingar, storkar(ar). Sv. herreman, fit. 
herrefolk. Jfr. fornem. Mk. og *bra 
folk, >: velstående f. 


| Stonditør, stifter, grunner; 2. sukker-baker 


(t Buderbåder), kunst-baker? 
Konditori, kakebod? fin- eller kunst-bakster? 
(-»bagninge). 
Honditorjager, »sukkerbakværke, fin-bak- 
ster? sukker-brød. 
Kondolance (-lentd), med-sorg, med-del- 
tagelse (H. P. S.), deltagelse (uten »medr, 


Kondolation — Konform. 


da dette ord egentl. alt ligger i sammen- | 
idet talen ær om en annens| 


hænget, 
sorg), med-kjænsle (-følelse), medynk. 

Sonbolation, se Kondolance. 

Rondolere, ytre deltagelse å sorg), ynke 
(mots. lykenske). Jfr. Betlage. 

Hondomininm, sam-styrelse, -vælde (H. D.), 
med-hærredemme ; jfr. ler ee idet 
sam-eje (H. D.), sam-ejge, f., ejgn, f 
med-ejendom. 

Konduite (eg. Adfærd, Dypførfel), skensom- 
het, vet(i), n.: sejt godt v.e; fin leve- 

e (Meyer); forstand, klokskap, grep | 
— — grep), grejførhet, grejhet, klok, 
forstandig adfærd. 

Sondnite-Lifte, adfærds-opger (over under- 
ordnedes adf., deres duelighet og virk- 
somhet); +forhåldse-, adfærds-, »opferselse- 
liste (el. -tavle). 

Kondultør, leder, fører, vognfører (H. P. 
5), køre-sven, -gut, kører; postferer; 
opsynsman (ved bygging, vejbygg., op- 
måling): vejmester, land-måler (E. Dahl), 
— forstander, bygmester? Stads 

: Bys) R., — 

Ps konefo'), *kjærring. &., meget 
gavmild, slumpe- «kone. &., fom faar 
mange Børn, *barn-kjæsse, Hun siges 
i spøk at *kase, kåse el. kjæsse barn, 
3: opdlnge. Mk. *kone-byte, n; el. 
«skifte, n., 3: at et Hus faar en ny Hus- 
moder; -æmne, n, 9: Pige, fom fat 

giftes; -laus, 3: uden Rone. 

Sonebrud (fom har været Brub før), kone- 

rud, f, mots. krune-brud, f., >: Dr. 
med Krone. 

— kone-bunad,  »Særskilte: k. 
-huve, f., -plag", n., -skaut, n. 

Stonemangel itang, af R. el. Husmoder), 
konelejse(o). 

$tonfelt, ssukker-bakværke, — fin-bakster? 
(jfr. Ronbditor). Gaard — grov med- 
færd? 

Konfer! jævnfør | sammenlign? 

: nce (rent), mete, n, ting, sam- 
råd, f. (også H. D., Molb.), overlæg 
— avtale. Seog Forhandl., Under⸗ 

handling. 

Konferere, sam-rådast, samrådeseg, samrådes 
med (H. D., sv. samrådas), rådslå med, 
rådføre sig (med), samføre seg med (Lm.), 
samlage seg; overlate, tildele. Jfr. Kon⸗ 
- fulere. &. noget med noget, sammen- | 
hålde, jævnføre, sammen-ligne. 

Ronjerering, sammenligning, jævn-førelse; 
— »Overdragelser ær efter t. 
—— alger), *grønske (Asbj.), 
ver, Alger), ønske j- 
eng ge 
tnøkke-skjær, *perleskjæg. 
Ronfesfion, tilståelse; tros-vedkænnelse? ; 





407 


tro; tros-samfund ; skrifte-mål, — Confés- 
sions (Bogtittel), tilståelser, skrifte- 


mål (ueg.). 
Kon fedre skriftefader. 
Konfesſionel, i, efter tros-vedkænnelsen. 
Konfesſo: ben tilstår, vedgåt, vitterligt. 
Konfetti, eg. sukkerærter (2); gibs-kugler 
(ved ren i Italien). 
1| Sonfibence («denid), tydskap, m., neje, 
innerligt venskap, tillit (når talen ær om 
gode venner, »gode bussere); lenlig med- 
delelse (lentale?). Jfr. Forbrolighed. 
 $tonfidentiel, tillits-, lenlig (f. e med- 
delelse), under-hånds (H. D., „unter ber 
mb“), i stilhet, mell. man og man. 
. Sfrivelfe, lenskrivelse (H. D.), lən- 
brev. Molb. Jfr. Privat; Fortrolig. 
Konfiguration, skikkelse, omris’, maksel. 
Jir. Figur. Et Lands —, lands lag (Lm.), 
— Stjernerne, stj.5, stilling 


Sonfirmant (manb), læsar, A L-barn, n. 
Flæstra-b., læsar-lyd, m, L-umægd, f., 
*metings-barn ; — -jænte, «taus; 
nadver-b. Fr. Bfd., H. D, Sv, natt- 
vardsbarn. 

Konfirmation, stad-fæstelse, -fæsting, f., 
massion, f. („en — forkortet orm; 
det gamle Orb er ferming, f, af ferme 
= lat. firmaree); (i Kirken), dåps-fæste. 
Lm. Sefe til &., mote, læse føre præ- 
sten, *gå å læse. 

Konfirmationsdag, dåpsfæstar-dag. Lm. 

Konfirmations-Ungdom, læsar-lyd, m., 
ent. f, møtingsumægd. Jfr. Ron: 

an: 


Konfirmere, stadfæste (-e); dåp-fæste. Dær- 
til dåp-fæster og -fæstelse. Efter H. P. S. 
— in-dragelig (i offentl. skat- 


Sorfiftatirn (Beflaglæggelfe), bort-tagelse 
P vagt heten, til intækt for rikskassen). 
kv 3 

R ere (bi i: , ind K 
— 


pris-demme, hjemfælle (>: lade hjem- 
falle. H. P. S, H. D. Dært. hjem- 
fællelse (lettere: -fælling). Rt. for- 


brut', borttat, 3: som det ær gjort nam 
el. inførsel i, tat utlæg i (for rikskassens 
regning ?). 

SKonfitent, skrifte-barn. > 

— tilstå, vedgå, san-kænne, *stå 

Jfr. Betjend e. 

Son fiturer, sukker-godt; sylte-tej. Meyer. 

Konflikt, sammenstet (H. D.), strid, riv- 
(nling, bryt(n)ing. 

Konflur, til-løp, tilstrøm(nling; søkning; 
in-ryk, in-tak, n. Jfr, Gnbryf. 

| Ronform, ens, sams, ens-dannet, liked 


408 


likedan: høvelig, samsvarende, svarende 
til; like-lydende. 

Konformitet, likhet, enshet. Jfr. Dver- 
ensſtemmeiſe, Harmoni. 

bror, æmbeds-b., ordens-b., 
b; jfr. lag-man, 9: ,Kammerat; 
Medbeltager i en Handel of." 
Koufrontation, krys-forher (?). 
ere, spørje ut (forhøre) flere sam- 
men, samtidig, sam-forhøre (H. P. S), 
forh. (2). 
[i] , blande, sam-røre, *skjeple; 
(førbegle), forbytte, ta — for (»han tok 
for — at være — min brore), for- 
blande; blingre, *brikle (en, 9: „ior: 
e, sforbløffe e"), Jfr. Forverle, 

Konfus, "ør, *handfallen, *vinglen, fjetra(d), 
*røren (Berf.); (om Ting), —— *skjep- 
lad. Jir. Forvirret, Forſtyrre 

Konfufion, erske, f, ving], S u-greje, 
f, rere, f., floke, m., vase, m., rer- 
sammen, kvims, m., prup, n. kvakling, 
f., skjepl, n., skjepling, f. Jf. gor: 
virring, Forbilfling. 

fiongmager, (en) sam-røring; rer- 
kjærring, *vinglar, *vingle-stikke. 


— sætje fast, målbinde. Jfr. Gjen⸗ 


Konføderation. H. P. S.: 
ening. Men bægge ord ær tyske og| 
skulde hos os heller hete sambunds-lag 
q — riks-sambund? el. sambunds- 


— sambunden, i sambund, sam- 
lag el. samband med, &—be, sambundne, 
jfr. Allierede, 

songé, í farvel, avskjel, n., væl-far, n. 


— ê '"konge(oo), m (kong, 
enti, en Forfortn. af onung. GL. 
n konungr. Sb. konung. —=Worfort.: 
kong, kunge I sammensætn. oftest | 
… også *konge-: *kongs-barn, 
— nm, *konge-rike. Mk. "konge 
brev, 
fæftet af end *k,-laus, -leg (for kongleg, 
konungleg), -lojse, f -rike, -skifte; 
kongs-barn (-dotter, sån), -gard, m., 9: 
„Slot, Hof”; -kar, 2: Soldat, milter 
Perf., -stol, -sæte, -væ'g(e), m. (sv. kungs- 
våg), æt”, f. 


Jfr. 


00, kung). 


Rongebolig, kongs-gard, m. Også hos| 
Huitfeld, Øhlens. (-gård). 
Kongedømme, konge-styre, n. Lm. 


Kongelyg (Verbascum nigrum), bagen 
n, «stake, -gras, gu'l-rok, m. 
lunge-rot, f., *1.-sot-rot, H- * RE er 
brukt som råd mod I 
Rongemangel (Interregnum), sl MR 
Songejceyter, riks-, konge-spir. H. D. 
ion, blodstig(njing (til hodet), blod- 


forbunds-for- | 


uDotument, ubftedt el. fiabe | 





Konformitet — Konkav. 


stemmelse (Molb.). Blodstæmme, f. ær 
i * Standsning af Blodet i et Saar“, 

Rongle (Frø), kåkul(o), m. (f. koklar), 
(kogle, f, kokle, f., jule, fa kongol 
ig -uvj, m.). Gl. n. kongull, Klaſe 
v: * kokkel, o: Klump. 

Songlomerat, alle-hånde, sam-tulling? 
-balling. Av *tulle el. "balle sammen. 
Konglomerere, sammen-dynge, tulle sam- 
men; jfr. *sam-røre, 2: ,mænge el. 

jævne med Sammenrøring”, 

Kvngregation, lag, samlag (Fr. H.); 
bro(de)rskap ter gudeligt); kloster-, 
munke-lag (H. ds-mete (kardi- 
nalernes). 

Songregere, samle, stifte bro(dejrskap. 

Kongres, mete, n., stæmne, f, ting, N., 
sammenkomst, sam-ting (et), H. D.. (af 
Konger), kongs-ting (Lm.), konge- 
(kongs-) stæmne, drot-samling ; (af Diplo- 
mater), sendemans-ting (Lm-.); (Fredé-), 
freds-møte, forliks-m., sætta-møt, n.; 
(Sprog⸗, som i Stokholm juli 1869), 
mål-ting? 

Kongruent, sammen-fallende (med), — 
kende (2: likedan og like stor), sam 
fældig (H. D.), samfallende, H; P.S S. 
Dert. samfallenhet. &. være meb, falle 
sammen med, dække el. dækkes med, 

| Kongruen(t)8, sam(men)-fal, dækkelse med, 
samfældighet. H. D. Efter gl. n. sam- 
fallinn, >: overensftemmenbe. Jfr. Ron= 
gruent. 

Koniſt (kegle-), kile-formet, -dannet. Jfr- 
Regle, Konus. 

Konjettur, gætning, ging (ning), f, 
gisse, n. Bed K., *på ejt gisse. 

Konjefturere, *gisse(ar). Setbig til at E, 
*gissen. 

Konjugation, bejning. R, Rask. 


| Ronjugere, baje. 


KonjunkHion, sam-bund, -bånd, ening; (i 
Aſtronomien), jfr. sam-heve, n, sam- 
kjøme, n, samkome, f., samstilling, 
mete (av stjærne med 5,), med-stilling 
— motstilling, 2: Dppofition); binde- 


fr. D ppofitiøn. 
— iv, forestillende måte (R. Rask), 
forestille-måte. Dr. Jessen, H. D. 


Konjunttur(er) (Tibsforhold), til-stæmne, 
n, 9: „ät Dmitænd. føle fig paa en 
viå Maade”, tingenes gang, filen), 
tider(ne), *til-bejning, f., 3: „en vis 
Retning el. Bending i Omftænd.*, til- 
standene, tids-somstænd.« Uheldige &., 
van-hæppelege tilhøve, n. Lm. Jfr. Om⸗ 
— orhold. 

Konkav, hul-rund (Molb, H. P. S:), mots. 
hejrund, rund-hu'l (Molb.), in-hvælvet 
(Molb.), -buet, motsat ut-hvælvet el. -buet. 
Dærtil hul- og hejrunding for Rontavitet, 


Konkavitet — Konsekvensmageri. 409 


Konveritet, R. Glad, Speil, hul-gles| pes, og tævling, f. Sv. tåfla, Sv. méd- 
(Molb.), -spejle. tåflare. Jfr. Rival. 
SKonkaviiet, in-hvælving, rund-hulning. Honfurrere, *kappast, *tævle, kap-renne 
onkét (quête), landvinding; hær-vinning,| (-de), skjeje(ar); gå i vejen for, gå (en) 
hær-fang. inæringen. Jfr. Kappes. Konlurrerende, 
Kontlave (eg. Kammer), vallg)kamm *ævlande, medbejlende?, pris-æskende, 
(adær pavevalet går forsig*). H. P. S.| H. D. &S.-Sang, kap-sang. H. D. 
Ronfludere, demme, slutte. Konkurs, opbud, overgivelse til skifteretten. 
Rontiufion, dom, slutning; slutnings-følge| &.-Bo, -Masfe, opbuds-bo; den hele 
(Meyer), folgesætning; ut-fal, ende.| formue i boet. 
Jfr. Præmis, 3: forut-sætning. I Morgen- | Ronfvæftor, land-vinner (»erobrer«). 
bladet ær brukt for- og efter-sætn, om | Ronfylie (eg. Sueglehuö), skal-dyr. Dertil 
Præmis og Konkluſ. skaldyr-kænner el. -samler for Rontyliolog 





Sonklufum, dom, slutning, av-gørelse;| og skaldyr-lære for R.gi. Ell. sneglehus- 
(Beflutning), vedtagelse, råd, kænner, -samler m. m.? Konkhlier, skjæl, 


Souforban(t)8, >overens-komste, bibelviser f. (skjel). ,Rollettivt", Jfr. Musling. 
(for Bibelfprog: og Vibelorb-viser, >:|onkylioliter, forstenede (»stejngjængner, 
bibel-ordbok); sam-svar? d. e. påvisning| Lm.) skal-dyr. (Skjæl-stejn?, 3: st. av 
av, at ingen bibelsteder ær i strid in-| skjæl; jfr. skjælsand, o: sand av skjæl). 
byrdes, men samsvarer med hinannen. ——— kunskap, kænskap, sken, 
Jir. Harmoni, Overenskomſt. Honnaisjenr, kænner, skønner; kunst-k. 

Konførdat, soverenskomst« (Fr. H.), for- Konnetabel, riks-marskalk, over-stalmester; 
lik, avtale, ening, »pakte (mell. paven |  over-hærfører. 
og en verdslig landsherre om gudelige Konunegioufer), kænskap; samband, n., 
ting). | mellemværende. K—er have, jfr. ha 

Konfordia, enighet, ening. Koukordie:| kænninger (dær el. dær), være kænt av 
Formelen, enighets-boken, enings-b.? el. med, hænge sammen med. Jfr. Be 

Konfret, virkelig; legemlig, sanselig. Jfr.| Hjenbtitab, Forbinbelfe. 

Anvendt (Appli). K. Gjenfianud, syns- | Ronniven(t)S, utidig overbærenhet (over- 


ting. Molb., H. D. Jfr. Abiiraft bærelse, eftergift); stiltiende tillatelse. 
Øonkretion, sammen-vækst; (ueg.), inlem- | Konnivere, bære over med, se igennem 
melse ; størkning, stivning. fingre m., lukke øjnene for, lade gå el. 


Hontretum, virkelig ting; særting ? virkelig-| skure, tåle. 
hets-navn (Meyer) (konkreter, subst. | Konnosſement (fr. connaissement), »fragte- 
konkr.). In concreto, i virkeligheten, i| brev, ladnings-brev (H. P. S.), lade-brev 
et foreliggende tilfælle, (J. Li), farm-b.? skipperbrev (vare-liste 
Fontubinat, frille-levnet, -liv (Molb., H. D.) til ladningen med kontrakt mell, frak- 
frille-levnad(i), m., utugt, frille-ægteskap, | ter og skipper). Efter Molb. 
fri-ægt. el. frilleskap (H. P. 5); (om |Ronnubium, giftermål; samgifte (mell. 


ben ene er gift), hor. Jfr. dog Ronfubine. | stand og st.?). 
å 2 — > Konrektor, med-styrer, med-, næst-, under- 
Soufubine, frille, f; (hos gift Mand), rektor (av en skole, hvis ellers ordet rek- 





med-hustru. Ældre d.: slegfred. 
Sonftibitug, samleje. Samlæge(e), f. ær| for skal gælde). H. P. S 
i+ , geit i famme Seng”. Ronfeil, råd; stats-r. Bedre: kongs- el. 


Sonfurrence, kap, n, *kap-stræv (Lm.),| viksr.? Stat (status) latin. Konſeils 
kap-ta'k, n., laris i — kap-prøve præftdent, første-statsråd; statsråds-formau. 
(H. D.), kapping (Lm.), kappestrid, | H. D. å Gr ER 
vædde-s, tævling, f., rift (»svær r, om oe oe hellige, velsigne; in-stifte. 
billettere), kjæppe, fy *kap"- (kap-drikke, | Ronfetven(t)3 tce), (Følge; Birining), 
«fljuge, ro m, mj). Jfr. kap"-gåugel(o), med-fylgjely"), f., ret-f. (Lm.), selv-følge, 
f, daup, n, -lejk, m, -ren, n., -ren-| sammenhæng; sam-band (Lm.), *sam- 
ning, f, -riding, f, -kjøjring, fẹ -ror,| stævje, f., sam-heve, n; (Perfoneng), 
m., sigling, -sprang, n., som i * ænnu fasthet, følge-strænghet, tanke-støhet; (i 
bare brukes i egentl. mærkelse. Sv. *| Tingen), medfør, følge, selv-f., felge- 
Kapp; lam. sætning. Jfr. $armoni, Dverensiem. 

Renfurcencelorefæstiinger, prove-forel.| ., naturlig, PPE ger , m., 8-fylgje, 
(Molb., H. D.), kap-f. H. D. f. Som el, i Kønf. af, i medfør av 

Konfurrent, med-bejler, med-tævler?| (loven t. d.), i kraft av, i medhåld av. 

Å *skjej(d)bro(dler (på banen, skjej'et, moen); | Kouſelvens mageri, folge-makeri (Eilschow, 
med-søkende. Jfr. tævle(e), ar, 3: fap=| Molb.), slutnings-m. For endelsen -eri 


410 


el. i var -ing at vælje ; -making (el. -laging). 
Dertil -maker, -lager. i 
Konfetvent (Perf.), tanke-ste (K. K., god- 
kænt av O. V.), ord-ste (som ikke mot- 
si sig selv); jfr. *sam-stændig, 3: 
„itabig, lig fig felo“; (Perf., Ting), *følge- 
stræng, følge-fast (H. P.S.), tanke-ret 
(H.D.); (Ting), følge-ret, -rigtig, saman- 
hængjande (Lm.), følgelig (»det var en 
f. sak, at —«, H. D.), selv-følg., sam- 
tænkt (Lm.; dærefter samtanke for Konſe⸗ 
Tvence?), sam-*høveleg, 3: indbyrdes 
overensſtemm. K. være, sam-stævjast? 
a: harmonere, *heve i hop, hevast, »høve 
kvart åt annate? Eg. møbe, treffe 
jammen. Det er E., d'er følge-ret, ret- 
følgeligt, følge-strængt, det er en selv- 
følge. Konſ. — infonf., selvfølgelig 
— selvstridig (H, D.; sv. sjelfstridig). 
Fonſens, samtykke, tillatelse, 
Ron — vedlike-håld(else). Jfr. Be: 


varing. ; 
Konſervatisme, stilstand, n. (Lm.), stil(le)- 
stands-stræv?, vedlikehålds-, atterhålds- 
stræv el. -håldsomhet, at-hald, n. Lm. 


Honfervativ, atter-håldsom, genhåldende | 


(Fr. Stang), gammel-kær (mots. ny-kær, 
H. D., og ny-fiken), g-tænkt (Lm.), 
sejg, påhåldig (et norsk blad), vedlike- 
håldsøm?, -håldende, hævdsom (H. D,), 
nyhets-sky; efter-liggende. De Konjer- 
vative, de gammel-kære, atterhålds-folket 
(-mænnene), efter-liggerne, bak-stræverne 
(jfr. Realt.), stiv-stikkerne (eg. stive stik- 
ker el. pinner?), stilstands-følket, stille- 
standerne (H. D.) vedlike-hålderne?, 
mot-stræverne (når talen er om nyt, som 
vil fræm). Mk. højre, højre-man, hvit 

it), mots. venstre, v-man, red, 2: 

pofitionen, motstands-flokken. Selv- 
stemmig? Stemme ær tysk. 

Konſervalor, vedlike-hålder; opsyns-man. 

Konſervatorium, tonekunstner-skole, tone- 
kunst-s.? (»musik«skole). 

Konſervere, vedlikehålde, hålde i stand, 
h. ved lag, tage vare på. &—t, vel, 
ilde, v., i. vedlikehålt, i god, dårlig, stand. 
Fr. Bevare. 3 

Konfiguant, av-sender (av vare), sender 
vare-sender). 

Konfignation (Rjøbm.), vare-sendelse (til 


sforhandlinge for avsenderens regning). | 


J- L. Ordet mærker ellers: tegning, 
mærkning; optegnelse; liste; med-under- 
skrift; forsegling. Meyer. 
Konfignatær, mottager (av varer); med- 
undertegner (især til vitterlighet). Meyer. 
$tonfignere, tegne, mærke; optegne; sende 
(varer) til ut-sal(g), til »forhandlinge; 
over- el, tilsende; Mandſtab i Safernen), 
hålde hjemme el. inne (til øjeblikkeligt 





Konsekvent — Konspirere. 


bruk i påkomm. tilf.). H. P, S.: bud- 
fæste el. hålde budfæstede (bud = Rom- 
mando). Konſignerede Tropper kunde 
vel og kalles hjembundet manskap (som: 
ikke må forlate hærmans-hærberget, Ra 
fernerne). 

Konſiliarius rådgiver; rådsherre. 


ontent, råd 


Koufiftent, tæt, fast tyk, dryg, varig. 
Kon! — tæthet, tykhet, — ghet, håld, 


varighet. 
Sonfiftere, stå ved lag, hålde ut, s. fast; 
s, stille. Jfr, Beftaa. 


Konſiſtorialis (en) råd, kirke- el. over 


kirkeråd (H. P, 8.), medlem av kirke- 
råd, av stifts-styrelse. 

Koniiftorinm (= Collegium academicum 
hos 08), universitets- (højskole-?) råd el. 
-styrelse; kirkeråd, stifts-styrelse; præste- 
lig el. kirkelig domstol, ret. Ordet 
mærker nærmest målstue, gl. n. mål- 
stofa, 2: samlings-rum el. -værelse, 

Konſtribere, utskrive (til hærtjeneste). 

Konffription, ut-skrivning, hær-opbud, 
hærbud. 

Konſol el. -borb, vægbord? vægfast b. 
(naglefast); spejl-bord. H. P.S, Konſol 
ær ellers kragsten, 2; fremragende Sten 
el. liben Hhlde paa en Bæg, Meyer. 

SHonfolation, trøst. 

Konjolidation, -dbering, fæstelse, styrkelse; 
(Statspapirers, ,faafom ved Pantjætt. 
af en Statsindfomft” til Sifferhed for 
Jfændehaveren), trygging? (jfr. Be 
tryggelfe, Gitring); ombytning, nl. av 
ulike til like rente bærende gældsbrev 
(Obligat.). 


Honfolidere, fæste, grunf.; (Statspapirer), 
trygge?; dække, »sikre« (jfr. Sifre); om- 
bytte. &. fig, fastne. —t, sam-fast. 
H. D. Jfr. Solidarifl. 

Konfolé (o: consolidated stocks el. e. an- 
nuities), tryggede (»sikrede«) pante-brev? 
(nl, stats-, riks-p.). 

— medlyd, medklinger. 

Stonjonanté, lyd-likhet, samklang, vellyd. 
Jfr. Harmoni. Mk. Disſonants, mislyd, 
misklang. 

Ktonjorter, eg. stal'-brødre, hjæl til- 
hængere; (ofteft med nogen HMingeagt), 
medhængere (H. P. 8), hale- 5 
(ens) slæng, (ens) skapninger (, freaturer”). 

Konfortinm, lag, samlag, n, bolag, sam- 
fund; fællesskap, staldbro(de)rskap. Jfr. 
Kompagniſtab; Slæng. 

Konſpeltus, oversyn; inhålds-liste. 

Konjpirant, urostifter, oprørs-st. i 

Konfpiration, sammen-sværjelse, Jfr. Myt- 


fe: ånde 


teri. 
Stonfpirere, sammen-sværje sig 
ammen), 


sammen, 3: ftiffe Hovederne 


Konstabel — Konsulent. 411 


m DEE oprør, gøre opstand, sætte 


dl (eg = = Kontubernal, >: Meb- 
— Itbrober, Staldbroder ?), (i 
Artilleriet), fyrværker, fyr-man (H. P. 5.); 
grovskytter ; (i Politiet), gate-vakt; rets- 
tjener, -bysven (ældre navn på politi- 
betjent). H. P. S. Jfr. Artilleri. 
oriant, fast, stadig, stãende, vedvarende, 


ei godtgøre; klar-gøre, påvise, 

stadfæste, slå fast, f. e. en kænsgærning, 

gøre handgripelig, soleklart, vitterligt. 

Dnfiatering, stadfæstelse m, m. Jfr 

Konftatere. 

puiftellation, stjærne-stilling, -billed; sam- 

stilling; samstand? 

miii] ation, gru, rædsel, rædhug, m. 

m e, skræmme, *klumse, *fjetre, 
»Han hlev rent slagene. Jfr. For: 


— jfr. Konſtituerende Forſaml. 
pnftituent(erne), fulmagt-giver (Meyer); 
grunlov-giver(ne). 

onftituere, grunlægge, fastsætte; insætte; 


midlertidig ins. (Én i en Andeng Sted), 


la' avløse; ut-gøre. Konſtitueret, midler- 
tidig, midlert. til- el. insat, av-løsende 
el. re (for den el. den), vå-sæt 
— J bellij-sæt'. Lm. Jfr. Midlertidig; 
eſtikke. Konjituerende Forjaml., grun- 
lov-givende, -stiftende ting (mete, riks- 
mete), grunlovs-ting. 
pnftitution, eg. oprettelse, istand»brin- 
g»else. Dv. vel betydn. grunlov, 2: 





samfunds-oprettelse ; riks-skipnad, ” (Lm); | 


tvi (dær både folk og konge styrer); 
(en Konge), håndfæstning (H. D.); 2 


midlertidig utnævnelse el. tilsættelse (til- | 
sætte for »anssætte); 3. helbred, helse, | 


h.-far, n, h.-lag? legems-bygning, legems- 
tilstand, K. mærker og »væsene og 
egenskaper. Jfr. Forfatu, Organ: 
— Kionftitutions-Rommitté, grun- 
Joriutvakg), nævndi for riks-skipnaden, 


oeritniisnalisme, grunlovs-strær; fler- | 
vælde (H. D.), tvi-vælde (H. D.), grun- 
lov-styre? folke-kongedemme? 
Sonſſitütionalitet, grunlov-medhåldighet. 
*onftitutionel (Ronge), bunden, grunlov- 
b., folkeb. konge (folke-konge?); grun- 
lov-sinnet, grunl.-tro k.; hånd-fæstet (H. 
D.), rets-omgjærd (La), (k.) med folke- 
råd, halv-fri, h.-rådig? fler-vældig, tvi-| 
vældig (H. D.); (Styrelfje; Adfærd, Tente- 
mande), grunlov-medhåldig; g tro, -ret, 


-bjemlet, vås frihetselskende ; grun- | 
lovlig (G. A. K), i grunlovens ånd. | 


Motsat grunlov-stridig, >: ufonftit. ik 
Ronftitution; Indſtrenket monar 





ar findet, grunlov(s)-venlig (Morgenb! 
Forfatning, Regjeringsform, FS 
Aar riks-skipnad (Lm.), bland ? 
sam-styre?, fler-vælde (H. D., sv- = 
välde; jfr. ğler:), tvi-styre (H. D.), næm- 
lig av konge og folk. I * er tvistyr, 
m „Arbeide paa to forfil. Steder” og 
det passer da på samarbejd av 1. fegje- 
ring og 2. storting Jfr. Koniftitutton; 
Repræfent. K. Monarki, tvi-vælde, 
fler-vælde (H. D.), folkeligt, kongedømme 
Dagbl., m), samstyring, £. Lm. &. 
temmeret, lands-val(g)ret (Lm), riks- 
valret. Lm. Mots. hærads- el. bygde- 
valret. Lm. Jfr. Kommunal. K. Syg- 
bomme, 5. på grun av legemsbygningen 
el. -laget. rtjætte fine Foretrædered 
fonft. Traditioner, blive ved som ens 
foretrædere at hævde folkefriheten (i mots. 
til at hævde æmbeds-magten el -vælden 
el. den kongt. selvmyndighet). En fønft. 
Beajeringe ne vedtage, håndfæste sig. 
.D fonft. Magtførhold*, 
dere deling (fordeling) av — 
En virfelig fonft. Sampirken mellem 
Regjeringen og Stortinget”, Konstit. 
ær hær det fræmmede, som hyller tanken 
in i en tåke: grunlovret? »forfatningse- 
»mæssige ? 

Konftitutib, -væsentlige, sær-mærkende, 
hoved-sakelig, fastsættende, avgerende, 
lovgivende. 

Sonftitutor, ordner, stifter, bygmester 


ae gger). 
iftor, sammen-snærer, klæmmer, kry- 
— i * (ejn) krejst, m Boa fonfir., 


b. krysteren el. *krejsten? 


Konſtruere, sammensætte, sætje i hop (Lm.), 


bygge, rejse, »opføre« (aufführen); tegne, 
— ; sanselig-gere; påvise ordfø! 
ng 
gånger on, sammen-sætning, bygning, 
rejsning (Meyer); lemme-bygning, sæt- 
nings-b.; tegning, for-tegning, rissing? 
(til risse; jfr. Ronftruere), omris, sanse- 
lig-gerelse (av noget tænkt, »anskuelig- 


erste, ordnende, byggende. Jfr. Dr- 
ganijfere. 


| Øonftenktør (-teur), tegner, mønster-t.; byg- 


mester. 
Ronful, eg. råds-herre; »statse-fulmægtig, 
riksfulm. (for pre fræmmedt de grej(d)- 
ningsman (Lm, grej(djar, m., 3: 
En, fom — el. rå noget i Drben”, 
Ronfularagent, under», med-? skonsule. 
— riksfulmagt (abstr. pro konkr.), 
grejer-skap? Til *grej(djar for — 
gontetgebte grejings - godtgørelse, 


— ah, — (ftabig), råd-hjælper 


412 
(H: P. 8), rådsman — Pen) 


sådspørjande(s), y (Lm.), sak-kyndig; 
yrkes-råd? (3: rådgiver med særlig »fag«- 
kunska; 


Konsulere 


p). 
Konfulere, rådføre sig med, rådslå med, | 


samrådes (-dast) med, rådspørje(y). Dert. 
rådførsel, samråd, f. — 

Konſulta, riks-råd. 

Konfultation, samråd, rådførsel (gensidig?), 
rådslagning, råd-spurning, f. 

Konfultativ, rådgivende, samrådende. 

Koniultere, rådføre sig med. Jfr. Konfulere. 
nfument, bruker, »fore-b., opbruker? 
køper, mottager? 

Sonfumere, bruke, b. op; *ejdeop. K—3, 
også: avsættes, sæljes. 

Ronjumtion («fumering), bruk, op-b.? av- 
sætning. Jir. Guébrug, >: Hus forbrug. 
Forbruk, -er ær unorsk (t. Berbrauğ, 


ser). 

Konfumtion(safgift), torg-tol el. -skat? 
land-tol (Lm.), tol' av fødevarer; port- 
told). H. D. Jfr. Akciſe. 

Kontagion, smitte, s.-syke, əpæste, Smitte 
ær eg: unorsk. Jfr. (at) Smitte. 

Koutagiouift, (en, som forsvarer en sykes 
smitsomhet), smitte-man? Til -man i 
dette ord jfr. Runftner. 

Kontagium  (Berøringåfmitte), hud-smitte 
(H. P. S.), (vedjrørings-smitte; smitte- 
æmne, forgift-æmne? Jfr. Miasma, 3: 
luftsmitte. 

Kontagiøs, smitsom. R. Stof, (hud-) 
smitte-æmne. 

Kontaminere, sele til; "lorte. Besudle er 
unorsk (t. befubeln), »smudse« likeså. Jfr. 
Beſudle, Smudſe. 

Kontant, i pænger, i rede p, i mynt, på 
hånden, fop'-i handi. firkanter, pen- 
ger, rede p., sølv. H. D. Betale £, 
gi på hånden, *greje op'-i handi. Mk. 
rejde føre seg, r. skattarne, greje frå seg 
skuld. Pr. Ront. (el. par comptant), 
til) at betale i rede p. el. på hånden. 

. Betaling faa, ”få pengarne el. få 
greja gi handi. 

Kontemplation, syn, skue; granskning, over- 
vejelse, dyp-sin, dyp eftertanke. 

Kontemplativ, dypsindig, granskende, *for- 
grunig, tanke-ful", selv-skuende K. Liv, 


tanke-liv, åndeligt 1. Jfr. Gruble,| 
nbe. 


Kontenanee, fatning, ro, sins-ro, selv- | 


hærredømme (,,Selvbeberflelfe”). 
&., hålde øreme stive, h. gode 
atil slet Spile. (Mk. slet, o: t. ſchlecht 
Kontent, tilfreds, najd, fornøjd. 
Køntentement, ilfredshet, nøje,n. (»negjer). 
Jfr. Fornpielje. 
Kontentum, inhåld (jfr. Snbhold); ut-drag, 
hoved-punkterne. 


Holde 


— Kontor. 


Konteftere, stride; gere stridig; vitm 
stadfæste. 

Kontert, sammenhæng. 

Kontignation, bjælke-værk, spærre-v., tin 
mer-v.; stoky. Jfr. Etage. fr 

Kontinent, fastland. 

Kontinental, fastlands-, 

Kontinentalfyftemet, fastlands-tanken (N: 
poleons), 

Kuntinenter, i ét, *i ejt standande. Jf 
Uafbrudt. 





miner | 


Kontingent, tilskud, utredsel, ytelse, *tol 
m. (færge-, skule-, klokkar+t.); del (sha 
er min d.«). 2Bidrage ær t. Beitra: 
R. betale, tolle, ar. Jfr. Rontribution 

Kontinnation, vedvarelse; fræm-båld, fran 
hald, n. S—8-Søgömaal, till 
fræm-hålds-, efterskuds-s.? — — 
amen, efter-preve? Pro continnation: 
som fræmhåld. Se og Fortfættelfe, 

Kuontinnere, vare, vedvare; (inbbirl.), već 
blive (noget), ikke avlate, hålde på mec 
Jfr. Fortjætte. 

Kontinuerlig, vedvarende, uavbrut, uar 
latelig, sammenhængende, sam - fæl 
pe samful”. Molb. „Ti famfult 


ger”, 

Konlinuitet, varighet, stadighet, uavlate 
lighet, sammen-! (mellem før o 
siden). Vingenes Q., t.s kæde. 

Konto (Fl. Konti), regning, avregn., ul 
regning, regnskap; (færftilt Wfbeling 
fom En har i en Andens Regnſtabsbog 
blad? (folium, i regnskapbok nl.). Pei 
fonlig (levende) &., pers. regning? r. me 
pers. Døde Anti, upersonl. regninge 
«skaper (over livløse æmner). Å eonte 
på regning, til avdrag. K. give, giv 
på borg. Ñ. tage, ta’ påregn., på borg 
borge. 

Kontoir, se Kontor. 

Kontofurant (-cour-), (,førtfat Regning el 
Melemværende fammen med en Anden" 
løpende regn. el. løper. (H. P. Sj 
mellem-r., mellem-værende; regnings 
utdrag, -utskrift; (= Kontofurant-Bøg: 
person-regskapsbok?; ( K. om Fortegnelf 
over Barer med hosføiebe Prijfer), vare 
el. pris-liste. 

Kontor, *kantor (efter n, s. og holl. kam 
toor), arbejds-rum (for køpmæn, æmbedsm. 
driftsherrer), skrive(r)-stue (Molb., L. K 
D.), skriver- el. brev-stue. H. P. S 

Dærtil da skriverstu(e)- el. brevstu-hålde 
og -håld for Røntordef og Kontorholb 
Også avdeling, under-avd, (av bank, han 
delshus). Fræmdeles — præster 
(studer)-kammers heter nu p.s Kontor. Mk 
og stue: de kontorskes stuer i Bergen 
Kontors, også skriver-, som i skriver-stol 





-pult, «kjole. H. P. S. 


Kontorforretning — Kontribution. 


Bonforførretning, skrive»rie, penne-føring? 
fi, Kontorfolk, skriver(e), skriver- 
karfljer, bok-hålder(e), bokførar? (til *bok- 
- førsle, o:  Bogførjel, Jndførfel i Bog”). 
Sontorlvere, vrænge, avskape? (til *av- 
skapad, 2: ,brænget, førdreiet"). 
Sontöur, omris (-»ridse), rist (jfr. *risse, 
a: pafridfe”). Jfr. Dmriba, Stipe. 
n, (ilmot, gen-: mot-preve, mot- 
»revolutione, gen-+beseke. H.P.S, Jfr. 
Plengjeld, eg. mot-gæld, mot-betaling. 


et contra, for og imot, fra bægge | 


sider, gensidig. 

Pontrabalancere, danne motvægt, opveje, 
hålde i likevægt; mot-væje. P. S. 
Sontra⸗ (el. fr. contre-) bande (eg. contra 
bannum, mob Forbudet), forbudt vare, 


nfrit gods? Jfr. Smugle, Gnige. Jfr. 
Smugle⸗gods. Hanbel drive med Å., 
smugle(ar). 


Rontrabandift (:bandbeur), smuglar? 
Ronirabog, mot-bok (Lm., H. P. 5.; sv. 
motbokj, gen-bok (Molb., H.D.). Sontras 
fasjebog, mot-kasseb.? 
Rontrabogholder, jfr. efterregner, -tæller 
(fom prøver, om noget er regnet rigtig”, 
OLD. |. 


Roniracitant, mot-klager, klager? Jfr. 
Gjenpart, Gjensenning; — bog, 
brive, -gjæld, hilſen. 

Zontradans (eg. countrydance, Lands- ef. 
Lanbsbybans), landlig, land- el. landbo- 
dans. H. P, S. 

«tontrabdiftion, se Contr. 

stontrafei (eg. fr. contrefait, b. e. mobgjort, 
eftergj., efterlignet), billed, gen-b., av- 
bildning, skilderi, "skildring. Jfr. Portræt, 

oniraførdring, mot-krav, gen-k. (Molb.); 

modgjæld. Maolb. 

Rautrahent, dag-tinger? (efter *dagtinge, 
a: alfordere, underhandle), avtaler? 

Ronirahere, sammen-drage, korte av; tinge, 
*fale, *dagtinge, *ordskile(i'), bli forlikt 
om, gøre avtale. K. Gjæld, gere gæld. 

ontrafaution, mot-borgen? gen-b.? mot-, 
gen-åbyrgsel? Jfr. *gjen-os, *gjenslag, 
2: tilbake- el. mot-støjt, -slag ; *mot-kast, 
Fmotslag, *motvægt. 

tontralantionift, gen-borgen? 

Aontralt, avtale, sæt”, m., *forlik, sæmje, 
fa ord-skil(f), n, brev (*kaupe-b., 2: 
Kjøbek.) (jfr. Dokument); kaupmål (Lm.), 
samdrag (Moth, Molb,, H. P. S.). Der- 
til samdrages om at fontrabere og sam- 
drager for Kontrahent. Jfr. Dverens- 


omit. 
Roniralt (i lemmerne), krympet, sammenk. 
(el. -krøpen, *ihopkropen, 0"); værk- 
bruden. 


Sontrafthandel, vare-kep på dag (at av- 





413 


give innen en vistide, „pan Leverance”), 
til fastsat tid. 

Kontramandere, tilbake- el. gen-kalle, sige 
av. »Møtet er avsagt igene. Hertil bl. 
a. atter-bud., K. en Beftilling, av-tinge? 
avsige. 

Kontramine, mete-grav, gen-mine (Molb.); 
(Rjøbm.), mot-arbejdelse, -stræv? (mot 
kursernes stigning). 

Nontraminere, mot-mipe ("mine = minere), 
imete-grave; jfr. stagge, sætte skarpt imot 
sk., magt mot m., list mot l., krysse 
(ens planer). 

ontramærfe (contre-marque), utgangs- 
tegn (i skuespilhus). 

ontraordre, avbud, atterbod, o" (attrabod), 
attring, f, gen-bod; tilbake-kal. Sv. 
återbud. 

Kontrapart, mot-part, motstander, in-stævnte 
(mots. Gitanten). 

Kontraprøve, mot-preve. H. D. 

Kontrarevolution, omvæltning av omvælt- 
ningen, *omstejt av omstøjten ; gen-om- 
væltning, gen-omstejt; atter-omvæltn., 
-omstejt? Jfr. Regning og Gjenr., Kvad 
og Gjenlv., Lyd og Gjenlbd. 

fontrariere, mot-virke, mot-stræve. 

Kontraſignal, svar-tegn. 

Kontrafignatur, med-underskrift. 

Koutrajignere (eg. mobunbertegne), med- 
undertegne (og derved svare for brev- 
skapets inhåld, el. til stadfæstelse av 
hoved-underskriften). Jfr. Barafere, 4, 
med-underiegnet, -skrevet. 

Kontraft (av kontrastare), motsætning, mot- 
stykke; mot-billed. Molb., H. P. S. 
ontraftere, danne stærk motsetning til, 

være (påfallende) ulik, *brjote av. 

Ktontraftævning, gen-stævning (Molb.), 
mot-s., svar-s.? 

Kontraſogsmaal, gen-søgsmål. H. D. 

Kontravenient, overtræder, lov-o. H.P. S. 

Kontravifit (Gjenbejøg) gjøre, se til en igen, 
*ly(dlast til ejn igjen. 

Kontrefftarpen (contr-escarpe), mot-vål' (hin- 
sides fæstningsgraven). j 

Kontre-trandé, məte-grav, mot-løpegrav. 

Stonttibuent, skat-ytende; tilskyter? fæ 
gir tilskud, 2: Bidrag, t. Beitrag), *tol- 
lar (til *tolle, 2: fontribuere). 

fontribnere, tolle(ar), yte, skyte til, lægge 
til, sætte in, skatte, gi skat, gi tilskud, 
medvirke til, fremme, hjælpe til. Jfr. 
Bidrage. 

Rontribution, tol, m., *tolling, fọ, skat', 
m., tilskud, tillæg, utlæg, ytelse; pålæg, 
utrejdsle, f., brand-skat (H. D., 3: 
Krigs-⸗K), avgift; tvangs-ytelse; H. D. 
Jfr. Bidrag, Kontingent. Sætte i R., 
lægge i skat, skat-lægge; brand-skatte; 
vålde ham utgift. 


414 


Kontrol (eg. contre-råle, mot-liste; ,,Dobbelt- 
Regifter over Udfærdigelfer” ofv.), tilsyn, 
eftersyn, over-haling (?), gjæting, f., vakt, 
o : Lm. Jfr. ransaking, f. 

Rontrolere, have tilsyn, til-, på- el. efterse, 

asse på, "granske, *ransake, prøve, 
hålde bok med (Meyer), ha øje med, 

nnemgå, gjæte på (Lm.), overhale. 
øntrolerende, etter-sjåande, til-synande. 
Lm. 

Kontrolør (eur), tilsyns-man; (ueg.), vakt- 
mester, (vakt-hund), vakt, *gjætar. 

Kontrøver$, (lærd) strid, stridighet, uenig- 
het, »kurre« på tråden (*snorle p. t.), 
tvist, m.; tros-strid. (Søm Abj.), stridig, 
motstridig, omstridt. Meyer. Jfr. Rurre. 

Kontrær (:air), stridig, motsat, motstræ- 
vende; sættende motsat f. e.: >hvit'e ær 
k. motsat »sorte, men kontradiktorisk el. 
nægtende mots. »ikke hvite. · K. Bind, 
motvind. Binden er fonirær, v. ær 
*baut, ær imot. 

Kontubernal (eg. Medlogerende, i famme 
taberna el. Telt), stal'-bror (*stå'l-b.),| 
telt-b., sambo (H. D.), stue-skammerate | 
(H. P. 5.), hus-fælle (Molb., H. D.), 
sambo. H. D. Sambo er hos Molb. 
1. fælles Bopæl, 2. den Tilftand, at to 
el. flere bo fammen. Da Gjenbo i *| 
heter -bue : *tværbue, kunde vel Sambo 
på norsk hete sambue. Gl. n, bie. For | 
-bue siges dog i * ,oftefi” bu: *dalbu, 
*fjælbu. 

Kontuberninm, eg. telikammeratskap, sam- 
bele, n, 9: „bet at flere Perf. bo fam- 
men el. ligge i famme Bærelje". 

Kontamacia, trå's, overherighet, ulydig- 
het (undladelse at mete i retten efter 
stævning). In contamaeiam, for ute- 
blivelse (fra retten). 

Kontumatg, karantæne. 

f, se Kontour. 

Kontuſion, stet, stət-sår, ublodigt sår, ut- 
vortes skade, Jfr. Kvæfte. 

Ronu, knot, m., kile, m. (kegle), top, 
m., rund-kile? Mots. flat kile: blejg, 
væg, årette. Jfr. Regle. 

Konvalejcent, tilfrisknet? (sv. tillfrisknad), | 
tilfrisknende ; opkommen (av sykesengen). 
Gan er Q, h. ær i bedring, h. kom- 
mer sig. 

Konvaleſcents, opkomst (av sykeseng), til- 
friskning (Asbj.), bedring, friskning, f. 
Jfr. Retonval. 

Konvalefcere, bedres, være i bedring, friskne 
til, komme sig, k. op (av sengen), k. til 
kræfter. 

Konvenabel, passende, semmelig; *hagleg, 
*horveleg, heveleg, næm; passelig, til- 
pas, passe; gagnleg. 

Konvenere, falle (»dersom det faller for | 


Kontrol — 


Se dette ord. 





Konversere. 


mig, såe), være til pas; passe, 
sig; *høve, horve (-de). Det 
d. bryr (mig). Jfr. Beleilig. 
Konvenien(t)jå («benance), vedtækt, skik « 
bruk; høvelighet, horv, n. (?), passelighe 
semmelighet; sæmje, fọ, samhøve, 
Jfr. Befvemmeligheb, Pasfelighed; OG 
moni. pa + »fornufta-gifte?, klo 
skaps-giftermål ; lejlighets-parti. H. P. 
Konvent, mete, samling, sammen-koms 
kloster. Rational:Å., riks-møte, -sar 
ling, -ting. Præfte-G., præste-råd, -san 
råd el. -møte, KØ, *tyn-drikk 
spis'sel, n. (spes'-el). Se Tynbtøl. 
Ronventitfel, len-samling?; smug- el: læ 
møte (H.P. S.); (hus)-opbyggelse. Hol 
&., h. opbyggelse (hus-, sprivate 
(Sladderjelffab*), skvalder-lag?, slarve- 
Mk. kråke-ting, n, Jfr. Anbagt; Sladde 
Konvention, avtale (avtal, n.), overens 
komst, forlik, n., sæmje, f., pakt, sætta 
mål, -mete (Lm.). Jfr. Dveren&fomfi. 
Ronventionel, vedtagen (stiltiende), bruk 
lig, vedtæktlig. 
Ronvergen(t)8, nærmelse (inbyrdes), san 
8 nærmelse? 
onvergere, e sammen, je si 
(>Atter det sete bøier sig ol 
tiden vorder det et«), nærmes (inbyrdes 
samles. floubergerende, sammen-løpene 
(linjer). J. Kraft. 


seme nr 
E in 


| Ronverfabel, *snaksam, meddelsom, *spr 


tog, *snakke-før, *pratsam, morosam 

K. Perf., *pratar, snakkar, m. Alif⸗ 

A fig skravl, m, tã'thā'l(o, oj 1 

Jir. Sladre, Banje, Unberholbe. 

Könverſation, snak, n., prat, n., pratir 
f., tevan(d)s-snak, ts-»passiare (»Folke 
Avise), språt, n; tale, m., samtale, m 
Også omgang. Jfr. Fabterflabber. Ri 
geriføn, eg. samtals-, omgænges- (+*un 
gjængjer, n.) el. samlivs-ordbok. Eft. 
meningen likeså gærne »almænnings-ore 
boke. Jir. Aminding, 3: Sameie, hs 
da åndeligt, altså = ordbok til almei 
dannelsen. — omgangs-»språk 
-mål. $.3-Stylte, borgerligt skuesp 
(Meyer), hverdags-skildring, -billed (m: 
leri) (jfr. Sverbagsbiftorie). S.8-Them- 
samtale-æmne (lettere: s.-tals-æ.). få 
Tone, omgangs-tone, samlivst. Ki 
Bærelje, tale-stue (Gl, Gr, H. D 
Meyer). 

Konverfatorier, evelses-meter el. -sammes 


komster. 
— å et Klofter, læg-broder, -søste 


Konverſere, prate(ar), snakke(ar), språte(ar 
samtale, fa, *ᷣvalle. Jfr. Badfiar 
Snalke, Undberholde, En at E mei 
tale-nøjte, n. 


Konvertere — Korde. 


Stondertete, omskape; byte (-te), ombytte, 
omskrive, omsætte (riksdaler til kroner, 
H. D.); om-vende. Jfr. Førbanble. 
FAouvertering (-verfion 
D, omskrivning (av gældsbrev). 


Kondertit, om-vendt, ny-omv. Jfr. Profelyt. | 


ftonvez, ut-buet (-buket), ut-hvælvet, hej- 
rund, *kuva(d), *op-k., *kuven, *åkuva), 
*kuvot, *ryngjald). Gl. n. kuféttr. Jfr. 
Rontav. R.. planconver og Fontavfonv., 
d. e ut-hvælvet, flat-uthv. og hul-uthv. 
(eftersom glasset ær hvælvet på bægge 
sider el. flat på den ene el. og hult på 
den ene og hvælvet på den andre). 

Qonvift, fribord, fri kost. 

Sonviltion, overtydning (av en påklaget, 
tiltalt). 

Konviktorium, matsal (ikke spise-s.). Sv. 
mat 


sal. 
Konvivium, gæstebud, gilde, lag. Magister 
bibendi, eonvivii, »værte, sætte-vært. 
Somvoiere, ledsage, følge (for at trygge 
mot overfal), dække (tysk?), *tryggijje, 
værje, gæte (gjæte), gå med, *berge. 
Dærtil Øonboi, ledsagelse, vakt (av hær- 
skip, for handelsskip); også handels- 
flåten selv, som farer under vakt. 

Konvokation, sammen-kal(lelse), sammen- 
tromming: 

Fonvolut, omslag (om brev). 

$tonnnlfion, sene-dråt(i), m., fang, n., ned- 
falsot, f. Jfr. Rrampe. 

Konvulſiviſt (frampeagtig), senedråt-; fang-. 

Kooperation, fælles-foretak (H.P.S.), sam- 
arbejd, samvirkning (Molb.), sam-stræv, 
n.. hope-arbejd, n. (, Arbeide i Fælles: 
Pab“), samvirksomhet (H: D.), med-hjælp, 
-virkning (Meyer), samvirke. H.D, Til 
samvirke (ikke -ken) jfr. fore- el, sammen- 
træde (ikke -den). 

Kooperere, sam-virke, med-v., hjælpe. 

Rooptation (Balg af nye Medlemmer bed 
de gamle), selv-vakg) (Fr. H.); in-val(g)? 
I likhet med in-avl (husdyrs), meotsat 

sning ? 

Ronptere, selv-vælje (è, efter selvvalg?), 
-in-vælje? Til in-val(g) næmlig. 

stoprdbingtion, side-ordnet stilling, 
still., jævnlikhet, jævnbyrdighet. 

—— — ee res 
op, kop", m. Ropper og Sar i et Gus, 
hus-gågn(o), f. Liden Å. af Træ, 


paut, m. 

Ropar, påke(o)-mærke, n., kvejs-ær, n., 

påke-ær, le-ær. 

Roparret, *kvejs-ærot, fkvejse-graven, fsmå- 
kåp-ærot (-ærete), *bole-graven. 

Ropatte, ku-spæne, m. 

Ropi, jfr. ut-skrift, av-s., f., or-skrift, f., 
ren-skrift; (af et Maleri og udført af 
Maleren felb), gentagelse; (af en Anden), 


like- 


, ombytning, byte, | 


415 


gen-billed el. gengivelse (H: P. S.), efter- 
maling, -tegning? efterbilled? efterdan- 
nelse(Dagbl., n.); av-stepning. Bidimeret 
&., vitnes-fast avskrift (Meyer). 

Sopibog, brev-bok, avskrifts-b. Meyer. 

Kopiere, skrive av, s. ut, ta' avskrift; ta" 
utskrift; ta avtryk, tegne, male efter 
(eftertegne osv.), gentage (Maleri), etter- 
måle. Lm. 

Kopiermaffine, avskrift-m., -greje? -gågn 
(0), £ el. -redskap. Jfr. Maftine. 


|Ropi(i)ft, skriver(Molb.), avskriver ; renskriver 


(som i et depart., Aftenbl.), håndskriver 
efter-tegner, -maler. Molb. siger, atskriver 
i adskill. tilfæller er uttrængt av kopist 
og sekretær. 

Kopis, ku-land, n. 

Kopiss, rikelig, fyldig, talrik. 

Sop(per): Barnet., påke(o), f., *små-p. 
(d. * pokker), kvejse, f., ef. Dr. 

åsætte-påke, 2: inbpobet Å, påke-sætel 
le), m., Bafcihations-Atteft; kvejse-sætel, 
bole-s., kvejse-pas, n. 

Koprolet, mek-sten, Th. Kj. 

grat, koppe, ar. 

Kopjætning: Jorn til R., kop", m., blod-k. 

Kopula, bånd, sambånd; binde-led. 

Kopulation (sering), vielse. 

Kopulere, vie, ægtevie. 

Kor (Chor), rund-dans (med sang), rund- 
sang?; sam-sang (2: ©., ber udføres af 
Flere, Molb., H. D.); sangerne (i græske 
skuespil), sanger-flokken i stjærnekor, 3: 
st.s runddans (om jorden); (fom Del af 
Kirken), høj-kirken?, opkirken? (da koret 
i kirken ofte er noget højere æn skipet; 
man siger og: op til, oppe ved alteret). 
K. finnes også i *. R, heter sommesteds 
sånghus(o), 3: sangh., næml. dær kor er 
= læm,træv (Pulpitur); hej-gulvet. H.P.S. 

Korag, forsanger (el. -danser, ved de gl. 
græske skuespil). 

Horal" (lat. coralium, gr. xopakkov, xop1 
dhos?), se-blomster (ə: sjeblom) (hos 
Molb.), grunvåkstr, m., hav-stening (H. 
P. 8.), sten-dyr. Meyer Dært. hav- 
stenlig for forallift. 

forat, kirke-sang, salme-sang. 

Koralbog, note-bok. 

Koraliſt, kirke-sanger; sang-lærling. 

Sorallli: sjøblom-skalle, m.?, -klak", m.> 

Koralperler, korel, m. (koril). Dv: k.-band, 
n., Perlebaanb; k.-stejn, m., Glasperler. 
Gl. n. kurel. 

Koralrev (Rad af Koralklipper og Banter), 
sjøblom-grunne, m.(?), *grunning, m.> 
Jfr. Koral. 

Korbær (Rubus cæsius), *bjern-bær, blå- 
bring, n., kol-bær(o'). —*Bjørnbær siges 
og om blokkebær. 

Korde (Chorde, eg. Tarm, Tarmefirena, 


416 Kordial — Kornneg. 


Snor), stræng, bue-s. (ret linje fra endej fial fljære R), *skår-mål. 
til o av en bue). K.) (el. Melmad), gren- ud ae PN 
Kordial, hjærtelig, åpenhjærtig, troskyldig.| tjenligt til Mad, mat-ført k. Å, bank 
Sordialitet, jfr. hjærtelighet, godslighet, | md af rene paa et Neg, *skjædde 
pene, (2), inderlighet, varmt bjærte, | Mk. skjædde, f., >: Redſtab at fskjædde 
jærtighet. Jfr. Gemytlighed. med. K. i fmaa Dynger pan tiger: 
Kordon, kæde, stængsel? gar(d) (jfr. tan'-| lægge, rauke, ar (røjkje), krejse, ar 
gar), man-gard, m., man-ring (H. D.),| $. opfætte pan Stavrer til 
man-s ting (J. Moe), hærman-kæde| støjre (-de), *fæste. Dy. støjring, f. 


(-række), værne-kæde. fæsting, f. |&. frille fra Avuerne vei 

Korduan (>: fort Saffian), karduan (fin-| at afte bet over Løgulvet, kaste, ar 

jdet af bukkeskin). Dv. kaste, f., = låve-fal', m., 2: Por 
Korender (Korinther), tørrede druer. tion, fom kaſies paa en Gang. K. 


Korherre, stifts-præst, s.-herre, domherre. | *skjærek. &. i Staf fætte, skryve (-de) 
Korift, kor-sanger (så går dog endelsen -»iste | Spire (om Korn), äle (æle), ar, brødde 
ut), flok-sanger? (mots. solosanger). (y, — e), ål-renne (-ran'). 
Kork, spo'n-bårk(o), m., >: Korfetræets Bart; | Kornart, korn-slag, n. 
kork, f., Z. top", m. Jfr. Prop. K.|Kornavl: Jord med Hit. R, *korn-jord. 


fætte i, korke, ar. -land (god, låk). Jfr. k.-bo'l, n, (sged: 
rop, kork, £ kri *korn-god (gard). 
Korkeircetter, korke-skruv, m. Kornbaandene: banke K. (fan bet tyngfte 


Korkmos, (til bleg Rødfarve, Lecanora| mobnefte K. tan falde af), skryfte, ar 
tartarea, Stenlav), korke, m. Mk. korke-| D. * skrifte. Sv. * skrifta, Dv. skryfte 
le't(i), m. og korkeraud le't, >: „en bleg: | rug, m., 2: ben mobnefte, vægtigfte Rug. 
tgd Farbe af Stenlav”. Kornblomft (Centaurea Cyanus, Blaa 

ført, korn, n. (kon). GL n, kom. &.| muntle?), kornblom, m., *-blomster; korn- 
og Halm tilj. (R. i utærftet Tilft.), lofd), | knop-urt. Sørens. (Cent. Jacea heter 
f. Gl, n. lod. Sv. * lod, lo. Størnet| engknop,-urt. Sør. Gunn.: knap'-gras. 
(Rornhøften), fmaten: »få m. av åkrene. | Wille: kat-auge, eng-kofn]gle.). 

&., blandet (ifer Byg og Havre), bland-k., | Kornbygd, -egn (gob), Fkorn-bygd (med 
n, hærvert(ejbyg, *hummel- (humle-,| god k.-jord), fgren- (grjon-) bygd. 
hamle-) k., *hummelt k.; (ifær om Rug | Kornea, horn-hinnen (i øjet), 

og Havre), kap"-sæde, n. (kap-såd). Sv.|Sornet, *grynen, *auren. &, blive, 
+ kampsåd. J ringere Sort, mælder(e), | grynast. 

m. (meld, me sv. * malder. K., ſpangt, Sornét, +fændrike, fane-sjunkere. 

goldt, tjærneløft, skjelefee), n. (av *ska'l, | ornhøft(en), skurfen), m., skur-ånna(o), f., 
na altså for skjæle), "lette, n., *l.-korn, | -vinna, f. Mk. skur-folk, -graut, -el 
tom-*såd, f. Mk. — -grøn| (3: Gilde). É 
(;grjon), -mjel — om Brød, Deig, Mel, Korniche, karnis, krans (av koronis, det 
fom er blandet meb *lette; jfr. lette-| højeste, kronen på værket). Meyer. 
dryk, -øl, o: Zyndtøl; skjele-bran". &.,,|Kornkasfe (faft ved Væg), korn-bing, m; 
tyngfte og bedfte („jom ved Kajtningen| _ (p8), korn-børe, f. (-»byrder). 

paa Zogulvet falder nærmeft mod Væg: | Kornläg, i Labe, nederfte, rejsing, f.; (paa 
gen”), *væg-fal', væggje-korn, -rand, f.,| Logulvet, faameget K. fom paa engang 
«nært, m. R., Rorndynge, tærflet, men) nedlægges til Tærftning), bærjele), fa 
iffe renfet, dråse(o), m. (drese, drosse,| framlag, nm, tinsle, f, ræ'k(e), n.; (tær: 
tråse, 0). Sv. dråse. K. vægtigt, flet R. i Qoen), tinde, f, låve-fal', n- 
*stri(d)-korn, -havre, -byg. Jfr. Drøi.| Mk, korn-tjuge, f., Hpftet Stang at bruge 
R, fom har fuldt udviflet Kjærne, ful'-| ved Rornetd Oplæggelfe i Laden. Jfr. 
mata" k. $&., fom førft En udpan Som- øtto. 

meren el. mod Søjten fommer op mell, | Koörnmangel, kornlejse, gren- (grjon)- 
de ældre Stran, gren-malm, m., si(d)-| løjse, f. 

gro, f., si-rone(u), m., etter-skåt(o), n.| Korumaal, omtr. = t/a Tønde, såld, n. = 
(Østerd.). &., fom faar å *rauk (5:| 5 askar el. 5 sognske mælar. Dy. såld- 
i Statte eg Ageren), rauk-lo(d), f. Yv-| såd), n 

ner og Affald af R., hære, n. (hæle, | Rornmo, kom-moe, m. 

hele). Mad, Matvarer af Å. (el. Mel), | Kornneg, kornband, n., bundel, m. Hob 
grøn, n., g.-mat, m. (grjon). (Ø. til Ti:| af K., opreifte pan Ageren, rauk, m. 
ende), *rejde-k. (Kornet Udblødning til| (røjk), lang-rejkling, m., krejs, m, Jfr. 
Malt) (Etph), staup, n: ssætje k. i! Sornftabel, fat. Q., tørre i be tie 
staupe. Mdmaalt Stytle for En, fom | men iffe i Straaene, fige8 bære *korn- 





Kornpose — Korrigere. 417 


turre. Mk. 20 træver (3: 20 X 26 %band) Sorpulent, jfr. før, tyk, tyk-fallen, fyldig, 


ær en tejg, m. fet, svær; sid-buket (H. D.), over-fyldig 
Sornpofe om Hovedet pan en Heft, mule-| el. tyk-laten. H. P. S. 
- påse(o), m. Korpus, krop, legem; samfund, lag (»kol- 
— -puger, korn-opkeper. legium»); samling (avskrifter). €. delieti, 
aane mafine, drøfte- el. drifte-| brødens, forbrydelsens, misgærningens, 

H. | legemlighet, dens hovedæmne; o 

— — d. brødens kænsgærninger. C. juris, lovbok 
Sornrummet i A Lade, korn-bro't(u), m. | (romersk). C. juriseanoniei, kirke-retten. 


— korn-såld, n, k.-harpe, PÅ In corpore, alle som en, alle-sammen, 
høresdld, mn. måte (0), av| a. key synd R.(«bogftaver). H. P.S.: 

Kart a: Affald af Hø, Halm. større- el. stor-tryk, hoved-t., mots. lille- 

paa Ygeren, bråd(o), m., ål, | tryk el. mindre-t. for »Petite. 

ma, gg f. (og n.) (ejgind, jend, in). Korrekt, rigtig, fejlfri; kunst-rigtig. Jfr. 

Sv. * ejen, öjel, ågel. GL n. eigin.| Rigtig. 

Stade paa Q., ejen'-fal', n. Qorretibed, rigtighet, fejlfrihet. 

Pornftabel, korn-stål, n., -sta(d)e, m.; | Sorreftion, »forbedring=, bedring, rettelse; 
mes paa, Igerer), rauk, m., krøjs, m.,| _ refselse, 
m — ing, m., 'skruv, m., Korreltionsanftalt, »forbedrings= - hus, 
 træve,m. Jfr. Stabel. »rednings-anstalt« (bægge ord ær tyske), 
goenfiat af — faa opreifte Meg, rejs-| frelse-værk? bergnings-v.? (-stiftelse); tukt- 
sette, f. (ee). hus. (Bergn. og fr. finnes i %). 
Jornftabre, -ftør, rå (rjå, ryå), m., *rd- Korrektiv, rettelse, n., 3: noget, som ret- 
staur (ra-s.), m., korns., snejs, © o| ter; rette-middel (ŒH. P. $.). Bedre vel 
fammenbundne Neg paa en K., red), | bote-middel el. bare midd. (mot) el. *råd 
mn og (eg. — vi vride »?e; d, Bridb,| (mot, for). 

sv. * vred), m., snar, n. —ZætKorrektur, rettelse, n., tease) E — 2 

bejat med &., malet (ed). gennem-syn, bot, f.? beting, 
Bornjtran, Ipfe, fom rages jammen paa| rettelse, -beting, £? 

Ageren, ræksel, n. praa «), drægse(e), n. Korretturart, prøve-avtryk, p.-ark, sætter-2.? 
— kjørne (ky-), n Sorrelturtegn, trykfejl-tegn. 

rutørring, lo-turk, m., korn-tærre, m. | Korreltør (teur), retter? tryk-retter, tryk- 
— gren (grjon), ng g-vare, f| fejl-r.; stil-r. el. -beter? 

-føde, f. Korrelat(er), sam-svarende, (hinannen) mot- 
Porn , korn-våkster(o), m. svarende (ting); sam-, mot-svaringer? 
Borograf (Cho), land-skildrer; kort-tegner. | Rorrelation, samsvar? motsvar? Staa i 
Forogra ,landskaps-skildring, kort-tegning. | $., samsvare, 
æorollarinm, tillæg, tilgift, følge-sætning. | Korrelativ, samsvarende. 

Roroner, lik-synsman (Meyer) (som foretar | Øørrefponbance, brev-skifte? (jfr. ordskifte, 
lik-syn, -sken, -skue på unaturlig dede).| 9: skiftevis tale; skifte — og hug- 
Sorporal (af ital. capo, caput, Goveb, fr.| skifte, Molb.), brev-skrivning (J. L.); G 
caporal), under-fører, *kapral, under-offiser, | %vi8), brev, brev-sending, 3: Re Artittel. 
H. F. S. har vakt-mester og eve-mester. | orrefponbent, brev skriver; (Rjøbm.), han- 

Sorporalſtab, liden Afdeling Soldater, jfr. |. dels-ven. 





rote, f. Korrefpondentg, -danee, sam-svarfighet)? 
gorporation, samfund, *lag. sam-stævje, f., sam-heve, n, sam-kjeme, 
Zorpore: in t., se under C. n, sam-lag. Jfr. Dverensfomft, For- 

ye rede (Biram, m.), legemlig, legems-, ſtaaelſe. 
. Sv. kroppslig. | Rorrefponbere, skrive brer, skifte b.?; 


or på ee; Bort kår og korps), legem, | svare, sw. til, *heve; hænge sammen, 
et hele, et samfund; hær-avdeling, hær-| samsvare. K. Heder, fulmægtig reder? 
flok (Lm.), hær- „mengd. Lm. 6. de| tilsyns-r., styrende r. Etter]. L. —rende 
6, vakt, v.stue; vakt-manskap.| Rør, samkvæms-rer? 
arde du corps, liv-vakt. C. de genie, — Erektion), irettesættelse, skjæmsle, 
hær-bygmester-lag (singenieurkorps=, .; tuktelse, tukt, f., refselse. 
»genie-k,e). Efter Meyer. C. de logis, — irettesætte; refse. 
hoved-bygning (ikke flej). C. diploma- | ſtorridor, (en) gang (fælles for flere væ- 
ê, En sende-mænnene (ved et vist relser); jfr. sval-g., sval, f. 
: Epe o egislatif, lovgivende samfund, Korrigenda, sætter-fejl, tryk-f.; rettelser, 
Bue — €. volant, let-væpnet Fretta(r)-beter. 
manskap. | Rorrigere, rette(ee), ar, r. på (E e. ut- 
27 





418 


arbejdelse); av-hjælpe, bedre, bøte; lede, 
— (H. D.), styre; laste; refse. 
Kan »korrigere Stile« hete at rette, må 
vel Å at »korr. Tryke kunne hete så. 
Sorrigibel, avhjælpelig; som kan rettes 
på, *rettande, Fbøtande. 
Korroborantia, styrknings-midler. 
Korroborere, *styrkje (— styr'te), fmagne. 
$torrobentia, åt, ætende væsker (2Æbfez el. 
Beidfemidler, t. åben, beigen). 
Sorrodere, æte (bort), *ete, tære (-de), 
grave. Jfr. 


pje. 
Korroſiv, åt, æte-middel. Jfr. Korrodentia. 


Korrumpere, skæmme, s. ut, skade, *falske | 


»forfalfte”) ; 


Så forføre, mute, ar („bes 
Jfr. Beſtilke. Sv. muta. 

Korrupt, skæmt, ut-s., *falskad; muta(d). 

I, skade, utskæmthet; muting? 

(til *mute). 

inie utskæmmelse, skadet tilstand, 
råtenhet; muting (, Beftilfelje"), falsking> 
av *falske, a: forfalfte); for-fal' (sædernes). 
fr. Forbærvelfe. 

Korg, kros', m.- (ikke n.); (Plage, Byrde), 
kros, las’, n. Nordenfjæls: kors, m., sv. 
kors, Gh n. kross. rybe til Rorjet, 

*på (el, ta") til bene-boka. 
mr, (currere, løbe), sjø-røver, rever- 
skip, viking?; rov-krysser, — el. 
fri-snapper. H. P. 5. Jfr. Å 
KorSbaand, *kros-band (i Hirap 
e Cette Kors), krosse, ar. 
#krossot. 
£g snør-liv, liv-stykke. 
Sorsfæfie, *kros-fæste. 

Morslægge, *læggje i kros, 
(føterne). 

Korslcend (paa Dyr), kros-bein, n. 

Horåmesfe, kros-mæsse, f. (kors-mas). 

Korånæb (Fugl), kångle(ø)-bi't, m., kros'- 
næb, m., *k.-fugl, 

Sorio. leg. Rurfus, Løb, Bæbdbelpb), 
ide-skjei(d), n., — kap-riding ; renne- 
banen. Brukes efter H. P. S. om en og 
annen by-gate i Danmark likesom korso 
i Malia, fordi heste-kapsprang (cursus, 


skjeid, n.) før har foregåt dær. 

gorfol, opkirke-stol? (sæte i kirkens kor 
for det hejere præsteskap) el. sanghus- 
stol? Jfr. Ror. 

Øorbvei, *kros'-væ"g(e), m., tvær-v. (e), 
væg-skifte, n, væge-skili), n. (vægne- 
skil), -mot, n. 

Korsvis lægge, læggje i kros, krosse, ar. 

Sort (Spille: og Land⸗), *kort, n Kor— 
teneg Uddeling, kort-giving, -gåvefo), f. 

Kort (Tid, Tilft), "kort, "stut' (H. Tbs.: 
ssengen er ste); ståkkot, o (»d'er st. 
stund, at venlejken varere); (om Bei i 
lige Linie), *gjægn (gjen; gl. n gegn, 


kros-kaste 


e“), kepe (en til noget, >underkjebee). | 








Korrigibel — Kortvarig. 


stutleg. Jfr. og But og M É 
'ær fra latinen (curtus) gennem tyske 
(furaj) kommet in hos os, efter gk ns 
tid, har trængt skam (skamr) = kor 
og stut = kort tilside og hålt bægge ut 
av dansk-norsken. &, før $øvebet (fet 
telig net Fsmå-tykkjen, Rori 
*nauven sins), *smopen, snuppele; 
(eg. but, Bump), Ford-sår, stubbot (stub 
ben), »kort for nasa og pokker ae 
K. wer i Tiltale og Svar, "snuppe 
(snop, m, 3: Stump, Tibet S 
*kort-svaren. Jfr. Birrelig, — 
&. blive, kortne, stutne, kortast, Qor 
tere) ee (forkorte), korte(ar), støtt 
ma Dv. korting, f., stetting, f. Ti 
fomme, *rjuke. De kortefte Dage 
Maret, skamtid, f., jfr. gl. n. skamm 
degi, n. Som drager i forte Wyt (0; 
faa hviler; — om Pet), *stut'-drøg 
Med f — pre -lejt (jfr. lang-lejt 
rund-L). Lom Fstut' 
minnog, å — Med i. Hænder 
*stut'-hændt.  & i Myggen, stut! 
på jald). &. af Bært, stut'-vaksen 
;Bingerjpand, jfr. Spand. K. Le 
ft, stut'-orv, n. K. Slæde (Tener) 
— ma, dråg(o), f, drætte, n. 
vage, f. @. Stof cl. Hjæy, stetting(y) 
m. Sorte Stoffe el. Planlier, stut 
vedli), m. $. Ting, stetting(y), m. 
Kørtaget, stul-ækst, -aksa(d). 
Kortbenet, stut'-fet'. 
Kortege, følge (»fyrsteligt*), hof følge (H 
P. 5), æres-f., stas-f. Meyer. 
Kortelig, stutlege. 
Kortes, storting, riks-t. (i Spania). 
Sortebarer, >: varer, som ikke måles el 
vejes, men sælges stykke- el *dusing: 
ftelte)-vis. J. L. 
Kortfattet (fort jagt), stut'-mælt (Lm.), "få 
ordig. 
Øortfingret, *stut-fingrald). 
Boripe», oi *stut"-hærd; (om Dyr), snau 


); jfr. g-væg, Gj Ro 
sv. gen); jfr. g.-væg, Gjenbei, a 


Korihed, stutlejk, m. 

Øortlevende (fom bør tidlig), kort-livad 
sEjt kortlivat folkeslag« (æt). 

Hortnorfet, *stut-nasa 

Kortfigtig mo an 'Sigt), kort-lepende 
J L Jfr, 6 

Kortſpil, — m. 

— of, kort-stok', m. 

met, *stut'-synt, nær-s.; (billedlig; 
— trång-tænkt (Del.), smålig 
snæver-hjærta" (Lm.; *snæv, e, >: trang! 
Jfr. Dornert. 

— india skyr, pak 
3 ski eg, *skyver, *ryr. nm 
— Hire el. foag. Jfr. Staliet 
drøi, Forgjængelig. 


Kortvillig 
—— (t. kurzweilig, *morosam, *gild, | 


— "iom Sau), nuvot, kuvot. Jfr. 


W, vil, *ståkande, *stimande, 
stormende, *gal-låten. Jfr. Støieinde). 
Storybon, ulykkelig ælsker (i hyrderoman). 
Storyfæ, korferer, forsanger; fordanser; 
forman, hevding, leder, mærkes-man 
(H. D.); etor-kar, (en) størrelse (i em vis 
oven el. ring). Jfr. Manb, anfeet; Type. | 

— *Roktar ær, = 


pynte-»middele 


KN lageret, fager-, pynte- 
Fo8miff (b. e fom vedkonmer Berdens- 
rummet el. Berbensftoffet), verdens- el. 
kimmelrummets; verdens-æmnets el. -æm- 
neres. ſt. Sndflydelfe, utenjords in- 
flytelse (på vor jord), inf. av legemer 
om jorden. Materie, verdens- 





4 


— alverdens-naturlære? 

Rosmogoni (Læren om Berdeng Tilblivelfe), 
verdens (-) skapelse, verdens-fødsel?; v.s- 
lære. Jfr. Kosmologi, 

Kosmolog, verdens-gransker, -”kunnig el. 
«kænner?, alverdens-k. ? 

Kobmologi — om Verdens Bygning 
el. Dannelje), verdens-lære el. verdens- 
*kunne, £? -kyndighet? alverdens-k. Til 
-”kunne jfr. jord-kunne, f. (Lm, 9: 
Geografi), mål-kunne (Lm. >: Filologi). 

Kosmopolit, verdens-borger. 

Foſsmopolitisme verdensborger-ånd, -likhet. 

Rosmorama, verdens-skue, -billed el. -maleri. 
HP S. 

Ktobmns, orden; prydelse; verdens-ordenen; 
verden, verdens-altet, alverden. 

Kosmotſhſeisme, verdens-»foregudelse (at 

d og verden ær et). 

Stojt (Føde), kost, m. (som *brudlaups-kost); 
(fimpel, grov, asjende ved haardt Mr: 
beibe), er m. Jfr. Arbeide, haardt. 

fr. Kraft, nærende. — 
— tør &., tær p Da tærping, f. (e). 
Jfr. Svælge. €n, fom holder fig elv 
med Soft, de Arr g, m., -haldar. | 
Gu, fom har fortæret Ho (Reife-), 
kost-tråten(o), -laus. Om : Fraftig, 
— mat-møken(y), Jared: *ma't- 

*mat- 

oi” (med Lyd af o, ikke aa), kost(oo), m., 
kvåst(0), m., rd sope-l,, sopling, m 
(sopel, sovl, solv). Jfr. tie. Sv. qvast. 

moftalb, fjo's, n, naute-f., flo'r, m. Sofiet 

… fjos-hjæl', m, for-skuk', fjos- 
el. flors-læm. 

Rojibar, *dyr, *gjæv, kostafr)sam, *dyr- 
kjøjpt, grom(u), jfr. Prægtig; (altfor £), 


419 


*ov-dyr. Mk. kostal, befoftelig. &., 
noget, *dyr-voren. sag å gjøre fig, gere 


sofaen, — m, jfr. Koſtbar. 
der, jir- Klenodier. 
Rojit: mk. det, som lite kostar, er lite 
verdte(g). å. (bøefte), kosteloo), ar, 
)h ar. Dv. kosting (kvåsting). 
goftelig (herlig, værdifulb), kosteleg, hæv- 
leg, dyrleg, "dyr, *dyr-værdig, *dyr-lagd, 
— h.-rete. »D'æ lang herre- 
rejdsle, d: Anretning for en ftor Herre 
fræver fang — Jfr. Fortrinlig, For- 
— Ubmærlet, Ppperlig. 
, gods, n.; (X90ez), Hjuve-gods. 
and, kost-råd, f. 
fo — teg ng Marr n, 
r i &., mat- van: 
iĝ, mat-skifte, ki mat-brigde, 
n., byte, n. Tegu til daarligt &, 
matmor-skam, f. »Det syner ingi m. på 
ræjen med $H. til R., *kost- 
vand, *mat-vand, *mat-gran? 
RKoftholder, kost-haldår? (efter *kost-hald, 
n., se Koftholb). Sin egen Q. (fom fol: 
ber fig felv meb Mab, idet han arbeider 
for en anden), sjøl(v)-fosting, m., *sjølv- 
haldar. Mk. sjel-føding, m., 2: enlig 
Perſon med egen Husholdning. 
Rafting, * — kostning. Jfr. Bes og 
Om⸗ko 


—— — (Lm.), klædsel, *klæd- 
nad (på vis tid og sted), *klæde-bunad, 

skrud; landsskik, tidsskik ( (jfr. Sio tume). 
T. Tradt, Dragt. Jfr. Drage, Drapere. 

Koftumere, klæde (efter vis tids og steds 
skik), iklæde (H. P. 5), *bu.  f—t, 
skrud-klæd (H. D.), *bud”. 

Kotand, kolp, m. 

Koteletter, stekte ribben (st. *rev, m., st. 
ribber). 

Koteri gt —— 
— selskap 

uredd af 3 

(1. D:), slæng (H. D. 
lag, n., mat-nøjte, n., ”etarlag, 3 
felftab. 

Koton, (eng. cotton), bom-ul'; bomuls-tej. 

Øottage, litet landsted; hytte; lyst-hus? 

foturner, tyksaalede sko, 
(Lm.); højtravende stil. 

Kotyledouer, frø-blad. 

Kouche (læs fujj), læg dig (til hund). 

Konlid (i Kina), bærere; simple arbejds- 
folk, 

— farge, m. — — le sl), 

Af den el, or 

R(o)ulørt sø farget, ke pro ide 
»fårvede« i 

Kounti, grevskap, — 

Koup, "slag, stik, støt, lg: kast, ta'k, 


— Koup. 


kammeratska 
gren: kænningskap? å 
Å ). sær-samfund 
) Mk. vg mat- 
STN 


TA 


gang-styltar 


420 


ystre'k, skud, fangst, vinst (,,Gevinft”). 
Gine en god Ñ., jfr. shan hær gjort 
ejt godt varps. Coup d'eclat, mester- 
strek. O. d'essay, preve-stykke. G. 
(etat, stats-strek, uventet og våldsom 
riks-gærning, vålds-strek? C. de force, 
vålds-gærning. GC. de hazard, vige- 
stykke (våg, n., vågespil). C. de main, 
(hånd -strek, P. 5.) jfr. Doer: 
rumpling. 

Roupé (forrefte Afdeling af en Diligence), 
for-rum (H. P. $.); jærnvejs-vogn; spor 
vogn? 

Koupere, skære, klippe; avskære (vej, til- 
førsel); *kylle (kolle), *kabbe (>: tappe), 
*styve. Stonperet (Terræn), ujævn, *dalot, 
bakket, gennem-kløftet (H. D.), skortot 
(av *skorte, 3: liben Bjergtløft), gennem- 
skåren grun, land, mark, *djuvot, *dok- 
kot (2: ful av dækker, av *dok", f., 
Gulning, Forbhbning); dal-bugtet (H D.), 
dal-strøget (H, D.); *ulændt (uland, n., 
ulænde, n.); glå'p-mark(o), f., av *glåpe(o), 
a: gabe; *rabbe-mark, *dokke-mark. 

Kouplet (eg. Beråpar, Dobbeltverd), vers, 
vise, sang; sam-vers (H. P. S.); vise- 
stub; *spe-vise (2: Gpottevife). 


K(o)upon(8), (rente)-kvittering, - -kvitting, 


f.; av-klip, rente-klip, -klipning el. klip- | 


seddel, H. P. S. Følger med riksfor- 
skrivninger, »Statsobligationere. 

Sour (eg. Gaard, Kongsgaard, ,60f%, 
foretræde (Dr. Ros., H. D.), mottagelse, 


helsing, hofməte (»der er k. idage). | 
Jfr. Audiens. &. paré, hejtideligt mete | 


(til hove). Kourdage, hofdage (da der 
er k.). Gjøre &, til en, flikre(ar) (jfr. 
Sndfmigre), gøre krus for, bejle til ens 
yndest og nåde, kærlighet, g. haneben 
til (for?), gøre sig lækker for, g. sine 
hoser grenne hos, g. av, g. sig fore med 
en, lægge sig efter. 


Kourå, pris, pris?; omløp, vej; 
stæmne, lej(d) m. m. Se Retning, Kurs, 
Luv, Luvart. 


Kourage, mot, manddom, djærvhet. Jfr. 
Freidig(Ged). 

Rourtage (eg. Affortning, for Mæglerens 
Bryberi), *mægler»-løn el. -penge (H. 
P. S.) mellemmands-len? Jfr, Mægler. 

Sourtier, mellem-man? mellem- el. under- 
handler, dagtingar? (til *dagtinge). Jfr. 
Mægler. 

Kourtine (lat. cortina, Dælfe, Forhæng), 
mellem-vål (-»volde) nl. mell. to ba 
stioner (H. P. S.); forhæng, (sænge-) 


omhæng. 
Koiirtifan, hofman; øjentjener. 
Kourtifane (Bolerfle), fri-elskerinne (jfr. 
afri Kjærlighede; H. P. 5.), frille. 
Konrtifere, ly(djes til, »helse« på, gøre 





Koupé — Kraft, 


sig føre med; (i Spøg), lægge sig efter: 
bejle til ens yndest; *gjele, hoslela ME 
indfmigre fig hos; veletar), lørgjely), ar 


Jfr. Jndfmigre, Kotettere, 
Kourtoifi, ridderlighet, forekommenhet. 
Fsnilskap, krus (gøre k, for), fnlejk 


(Lm.). Jfr. Artighed. 

Koutume, sædvane, skik, bruk, skik og 
b., vane; vedtagen avgift, "tol. 

ouvert, dækning el. opdækn. er en vet 
et bord). H. P. S. Jfr, Mabportior 
(*ma't, m.). Å. til Brev, se Kouvolut 
Å couvert, 1. uten fare; 2, for hver (9 
i betaling for hver persons måltid). Pei 
convert, under omslag. 

ftouvertere, forsyne med omslag; sends 
i omsl. 

Rove, kåve(0), M., ko't(o'), Dy klævef(e' om 

Rovende, *kuvende, >: vende om og gac 
med Binden; motsat ,ftagbenbe", vend: 
ped B., gå over stag, gå gennem vinder 
så fartøjet vender sig på den andre bog) 

vende ær og = at vende af fig felt 

under lgi Bind, ba Fartøiet iffe lyſtrer 

Kop, se Staal. 

Rovus, sam-tidig; jævn-aldrende, *sam: 
al 


Rogie (Anthemis arvensis), aker-gåseblom 


ape (t. Karbatfd ti), f 

fra! t. Karbatſche), svepeli), f. 

Ørabat, rad", m., ok ES m., snye 
f.; (uftiffelig Dreng), knigt, m., kne': 
m.; gnasse, m. &,, omflaffende, slye 
f. („ifer om unbe“); (urolig, uregjerlig 

bilt), rangle-basse, m., -fant, m., *varg 
*yargul, m.; vil 5 0 h m 
-skyt, m., vil'-styring, m., vil'-ur, m. 
villing, m., rase-basse, m., -kop', m, 
ageløjse, fa; mare-kat (av *mare, ar 
foærme om; gjøre Støi; jfr. Speftafel) 
(Smaagut), igel, m. Jfr.Knegt. Kraba 

| sforvringdt af Croate. Dalin. 

Krabbe, krabbe, m.; (med pigget el. tor 
net Skal), *trol-krabbe, hevring(y), m 
(hørving). 2. („Anier af Træ med int 
fattebe Stene”), krabbe. m., krake, m 


Jfr. Dræg'. 
Kradſe, kråppe(o), ar, pråkke(o), ar? klos 
ar), B. B., klene (-te), skrubbe(ar 
krafse, rive (— rejv), *skrape. 
Huden, *rive skinnet, &. Bogjtaven 
krote(ar), *klore. Jfr. Ribje; Rable. 
Kradjejern, skrape, Å. 
rabjen, kloring, fa, skraping, £, klening 
f; (om Strift), kro't, m. Å 
Kraft (gl. n. kraptr, 2: Magt; virfjo 
Hjelp; unbergjørende Evne), (Stork 
gegem8-), styrke, m., magt, f., krævlej! 
m., avl, n, avle, m., tak, n (sd 
ikkje nåkot t., 9: Kræfter, i hånome, c 
forlik, m., du'g, m, måt, m; (Dy 





Kraftanstrængelse — Kras. 


-tigheb gre m.; (Mob, Sindsſthrke) 
pon (eg.: mi Maiei aterie: ad" daa 
i den —— let er godt tæla'«); 
Raringsftof), must, f.; (Birining, Egen⸗ 
ffab), gjærd, f »Fela hadde den gjærdi, 
at ho fek alt folk til å danse«. Qi 
Mad, kraft, £, kost, m., dyglejk, m.; 
ærende, mættende R), mat-mon(u), m. 
»d'er ikkje nåkon m. i dets). &., bir- 
be, drev (H. D.), sjæl. Jfr. drev(i), 
n, „Doller og jul i en Maftine 
Kræfter (Anlæg, Midler), æmne, n. 
Staffel m. Q. t. Kræfter, krake, m. 
Jir- Staffel. Kræfter have til, magtast, 
Høje (e å t. seg til. Jfr. Vrøfte fig 
til fomme, e seg, dørne(y), 
ar, kome til dern(y), f. S ne $. ope 
byde, take mandomen føre(y) se 
jpare, terme (y, -de) Gl. nm. pe 
Jir. — fare. $. tabe, 
føk, ar. Af Å. fvag, krakeleg, 
Fhrakot. Jfr. Svag, Gtrøbelig. 
Kra grafanfrengefe Fita'k, n 
fraftig (font giver Kræfter), 
styrkjeleg, styrkjande; *magtig, mægtog, 
mærg-ful, mærga(d); *stærk, fer; 
Ystærog, *tærog, —trottig (-ttog) (09), 
*krær, *malm-rik, tæla(d), e (jfr. Stof); 
(nærende, føberig), Fmætteleg, *kostig, 
(d), "or in *dyg, *dygdig; 
(a (af Seeme, — *magtig, frøken. 
p8, *duglaus, *magtlaus, Fkraftlaus 
(år. dugløjse, £, kraftl., f., magtl., f.); 


u-dygdig, *vejk, "syk, væk (e); +mærg- 

sloppen, -stålen, laus; (føm * — 
ub), u-trottog. Jfr. Svag. &., noget, 
vejkleg, sere erf., staktkjar, 
(kal). Jfr. Perfon. 

sr — f., vejke, f., *vejk- 
lejk, ma 


frage (uan, kråke, f£; 2. (Træftamme 

meb forte Stumper af Grenene, at bruge 

jom Stige), krake, m. *Kråka græv, 
3: graver, om dens skrik. 
Kragebær (Empetrum nigrum), krækling, 
m. (skrækling), krækje-bær(e), 
kråke-bær. Gl, n, krækiber. Sv. kråk- 
bär. Dr. Sch.: tyste-bær, migadal. 


Kragebærbuft, krækebær-lyng, n., krækling- 
ris, n. 

Kragemaal, kråke-mål, n., skejer-mål 
(->5prog*). 


— (tetea h kråke-føter, 
m. pl, klorin; *klore; se Sat 
Bogit.), Piteo) A — retingli), f. ^, klo. 
»Jeg kænner hans kloe. &. ffrive, krote 
(ar), reteli), ar, risse(ar), klore, ar. 

Krate (,Sø-Uhyre” J, krake, m., sjø-k., 
sjø-hårv, f. (0). 

Sratilff, *vrang, vrangvillig, lig, 


tvær, stridig, | Kr 
umedgørlig, i(d)-rådig. 


* ær iP-rådig 


krøkje, | 





421 


„Aumſt, fulb af onbe Planer”. K. 
Peri., il-mænne, n. Jfr. Brutal; Toer- 
briter. 

Kram (lettere per kram, n. 
(kråm; gl. n. kram), k.-vare (baarligt), 
fille-kram, skrap, m. 

Krambanmbuli, gyllen- 
valt)n (Danzig-). 

Krambod, kram-bu(d), f. 

Kramboddreng, *krambud-svejn. 

. | Srambodhylde, krambud-hylle, f. 

Kramhanbler, *kram-kar; handels-kar. 

Kramme (fnuge, tilfmubfe), kramlef(ar), 
kræmtef(ar), tutle(ar); valke(ar), hand-v., 
kræmje (-de), handskef(ar), *varle. Jir. 
Fyale, rulle, firhge, en Bay. Sv. + 
Fkrimta, krimta. 

Krampe (Jerntrog, fom An fæftet eg 


er), krampe, m., 

(pan Bog), — n. E a. 
jænge (kinge 

Krantpe $ Segemei), (,Lammelfe, noget 
fom ligner et Slagtilfælbe”), mot, n. 
(,forbum anjeet fom Følge af et Møde 
meb en Dødning, en Bette”); sene-dråtfi), 
m. (Lm); (meb Bribning af Dar, 
kjærre-sot, f. (av — — 
vride Saten), T. Krampf. a 
krampe, 1. Buftbæffter, 2. — 

Krampeaunre (variz), åre-knute, 9: op: 

ſpulmet Blodaare. 

Krampeagtige Trælninger å Mulllerne 
a et enkelt Sted, le(d)-mus, f. (noget, 
om le'er sige), liv-mus, f. Sv.* lemus. 

Krampeagtig e ending, strembe, f. 

Kramsfügl, trast å trost), m. 

Kran ($. tabu), krane, f, vinde. e 

— (ringformig Flætning), Ko m. 
m. kranz), g m; (,Stjørm", 
G planten, kvast,m. R. af Gypaaner, 
kaure, m. 
Ørandje, *kranse. Jir. Betrandfe. 
Kraudſelag, kranse-lag, n.; pe *tækkje- 
dugnad, m., mur-vej(tjsle, f. 

Srandsfonval, jfr. Con 

Kranioløg, bjærneskal-kænner el. «lærer? 

Kranioløgi, hjærneskal-lære —— 

hjæme-lære (Molb.). Jfr. gtenoløgi. 

Kraͤnium, bjærneskallen, hausen, m. 

— (ag f ferøbetig), *krank; (baarlig, 
ap), 

Rrap, dr — *snæy (0: fnæver), 
nap, *snap. 

Srapfarve, gre ge Jfr. Korkmos. 

Krapjø („ſaaſom hvor Bølgerne møbes i 

en Strøm el, et Tilbageftød fra Landet"), 
krap-sjø, m, *stople-s., mangl, n. rugl, 
n., krak’, n.; av fkrakke, 3: gaa i forte, 
givne Bølger. 
p kras, nm, 9: Smuler; knas, m. 
grad E. Birtelighed, Materialisme, *tyk, 


422 Krase — Kredit. 


* rå, grov, stærk; pgrovsanselig.| likesom fbuskap og *beling; eining 
Barit måt-stræv? paa en Gaard), bu,n. Jfr. ev ON 
Ørafe, *krase, fknase, *knuse. «færd, -fot, «føre. $., eg. lat. Hai 
å, blanding; Jegems-safternes blanding | 93: skapning, m., dyr, husd. O 
stemperamente); naturlag (»Sindsbeskaf-| ting, n. (ikke m.). Å. Bejen, inget. 


enhede). Hob af Ra, -neite, n. Bare sammens.: 
Sraftinere, opsætte (noget), dryge (med| bu-, 'ung-, dr å (Got, Mængde), 
noget). usle utle), m. n. usli, ausli, 3: 
Krat, rede(y), n. (ejne-, klungre-r.), kjør',| „Stabe, gjort A — af K. 


f. (bjørke-, vier-k.), kjær", n., kjærre, ofo.” R., meget pt ryggje, É. 

m., snår, n. (snar; sv. snar og = jom flal opfoftres (motsat Slagte f), 
ris (gl. n. hris), n.; krampe, m. (krape liy-fe, l,-kreter, l.-bejst; særskilt: liv- 
k-skog (jfr. krag”-s.), små-s,, små-kjer'. | gris, -kalv, -sau. ife et enefte $., 
Jfr. run", m., runne, m. Jfr. "Syng. ſt., ikkje ejt hår. lle R., kvart ejt hår. 
tæt, u:tode(y), n n. R. udmagret af Fødermangel, vårs- 

rater, bæger (*bekar; *staup), støp, ketel? | krake, m., ra'k, n., vårsr. Så 
svælg? trægt, o: Tragt; (Mabningen i| jfr. Opfoftr. ; Bormerelf Drive . Pad 
Sldbbjærg), ild-gap? mun? (som spyrild), | em Vei eller Gangfti, Trækje. (-te). 
munning? grue (»Ygruve«), ild-grue.| Rode $. ligge ude (om Sommeren), 
H. D. ggje ute. godre Ñ., *agte, fanse, 
Kratfløv, snår-skog, n., snår, n., snære, n.| #stelle, *stille, *stulle, fambætte, #stie, 
—— IBGE kjos, m., Buſtads. Se! starvefar), stjorne(ar), *vakte. De ele 
at, arier med &., kjer-lænde, n,| ingen &., jfr. »dej have korkje ku" elder 
f. Med Å. bevøget, *kjørrot. sus. —g Flytning, bu-fəring, f., 
eran I *krav, krævjing, f.; mangl, m., på-| -får(o), f., -færd, f. Dertil bu-Aytje 
SR flutte) = bu-føre; bufar-hælg, -tid, 
Pes uro, oplep, larm. f., -graut, m., -læfse, f., -klev(y), E 
Bravat, hals-bind, "terklæ(de). Gang før K. (K.-vei), rå'k, f. (| t) 
Ørave, krage, m. Sv. krage. K. skal eg.| rå, f. (bu-, gjejte-r.), ræse-væ"g(e), m., 
være = hals, m. &., nedbøiet (lig:| ræsing, f., råst, m., rækkje, f., rækster(e), 

ende), *falle-krage. Greb i Kraven| m., bu-væg(e), fo. , bu-stig, m. 
Q Bronin), limpe-tak, n. Av limp, m4 $viteplads stø, f. Jfr. Malleplads 
ant, Snip, Hjørne. Ide og Froft pan R., se Banfmægte, 
gravebfomft (Pyrethrum inodorum, Matri-| Uveir. på paa K., bu-naud, fa bu- 
caria inodora), balder-brå, f., — ri(d), f. øy Ophold i Græsganigene, 
barbrå-gul*, ny *krage-blom, f *præst ute-gånge(o), f, ute-gang, m. Sygdom 
«krage, p.-gul, *munke-krune, *skjære-| paa &,, bu-sot, f. $., fom En der 

blom, sikjur-gal, *blind-blom, *b.-soleje, | modtaget til Bevogtning, vakte-fe, 
*blinde-kjuke, %*låtte-blom. Dr. Sch.: — og Kuk Sammen), tola), 


håman. Jfr. Chrysanthemum og Matri- 
caria, J—— — — fødsle, f. 
Krabel'bygget (Stib), glat-bygget? (2: med | Krebs (t. Krebs), "krabbe, Gl, n. krabbi. 
glatte sider), motsat Klintbygget, der | Krebje, fange krabber. 
pe med sin nedre kant ligger utenpå — — — krabbe gang, 
planke.. J. o 
gele, Lar (B. B.), *krype, *kravle, mn kose Sil — ə: på Ver 
*aule, kræke (om mak og lign.). B. B. gang. Krebsg. og krabbeg. ær da bægge 
Krayon (craie, creta, 2: Kridt), tegne-pen, av | = gal gang, at det går galt. 
rød-krit, blyant el. annet; tegning (rødkr.-, | Mredentö, bord, skænke-bord, 
et J; ut-kast (til slik tegning). S- | Kredenit)fe, smake (på, og derpå) overgive 








ér, krit-maner. | Poker el. dri 
— tegne, *risse, "gøre utkast Kredentſer (FL), krus. Jfr. Kompliment. 
(med z on). Kredentfer, en, munskænk. 
vefob), se Lycopodium. Kredit, tillit (jfr, mis-t., >: Miskredih), til- 
Kraal I), hottentotter-by, -lejr. tro (tiltru, f.), *trunad, — handels-tillit 


, krel(ee), m, fugle-mage. Gl. n.| (Meyer); — Ptr ut på borge), 
— f., Spiſe. Gaaſekr., gåse-mage. borgon, f. (jfr. gl. n. borgan, —— 
, køt-æmne (-»stof«e). henstand (med at betale); forskud; til- 
reg krøter, n. (bu-k., smale-k.), bejst,| dgodehavende, krav. &. el, Srebitfide 
ng fe, n.; jfr. *naut, kvikjende, n. Fe| (i Sanbelsbøger), tilgode, har tilgode, 
brukes mest som samlingsnavn (koll.), | eL tilgodehavende (H. P. 5.), intækt-side. 





Kreditbrev — Kredsgang. 


R. give, borge(ar), låne (-te) eR 
forskud; id, Jfr. Sen tå 
Termin. Far st. kid eng ba Å 


borg, *låne, bære op, ta forskud. 

de e el. $rebitiv,. llitsbrev? a 
magts-b. (H. D.), låne-brev (Meyer), 
tællings-b. el. forskuds-b.? Jfr. tre: 
bitin; (i Diplomatiffen), fulmagts-brev. 


ge slags »kreditivere kunde vel og | 


hete Hillits-krev, 

ord. 
tillæmpet bruk av et gammelt. 

føre til intækt, godt-skrive (J. 

L.) tilskrive (mots. fraskrive, 5: bebitere), 

2. borge (ut), ar (Molb.), sælje el. over- 

ae (varer »på henstande, 3: på en vis 

tid, på *dag). Jfr. Rrebit 

Streditering, 1. godt-skrivels — L.), godt- 
skrivning (J. L.), —— på intækts- 
siden. (Efter meningen = tilintækts- 
førelse, dannet som tilintetgjørelse). 2., 
jfr. Rrebitere 2.: borging? Mk. og av- 

gangs- og tilgangssiden i et p 
(E. — — og utgifts- 
» e (sæt? 

—— låne-kasse, forskuds-k. 

Kreditoplag, tol -oplag? Kreditoplags 
Angivelje, tol’ oplags - opgift? opgave 
over nye varer, som kepmannen vil få 
henstand med tollen på. 

Strebitor, tilgode havene -havende, *krævjar, 
*kravsman (Lm.), mots. *skuldman el. 
*gjældman, >: Debitor; långiver (H. D., 
Allén; sv. långifvare), mots, låntager; 
lånar, m.; skyldherre (Molb.; skal være 
det rette d. ord), gæld-herre (Molb., 

. Selde: (sv. gåldenir) ær = 
Se D. — Gældner er i gl. d. 
Kreditør, — = Debitor. H. D. 
hålder på gl. d.; da vi har skyldner for 
Debitor. Mk. sv. borgenår, i — 
R., fom on (Ram D, 
— — malere »-nere 
(skyldner, gældner) se Sunfiner. 

are pilde, tillits-spille? 
ftem, jfr. borge-stel? -greje? (o: 
— æjen”), lån'-ordning, -stel? *lån-reg- 
leme, som en stat følger ved låns op- 
tapelse avbetali 

freda er iror), fros-vedkænnelse. 

freds (t. Kreis), ring, m., kring, m. — 
gel, m., krins m. (»eg. kringse), *krin 
sel, lejte, n., kvarv, n., kværv, m., muin- 
ding, m.; bil na kvæ'Ke), D.; krin( (d)s 
(hos N. M. Pet.: Bibrag ofo. IV, s. 
123). H. D. taler for ring, ænda han 
— mærkeligt nok — tror at måtte la 

Kreds gælde for »godt danske. — 

å ringe, 2: rundt, —»=Stande i ringe, 2: 

fet i en Krebs. (klynge Tiven 
5), ' m; (Selftab), kule, f£. På 


så slap vi at lage nyt 


Folk går dog lettere in på en! 











423 


hejle kula«, for hele Selftabet. Jfr. 
Barti,  (Ræffe), lag, n, gard), m. 
ali fjæl-, fal-, man, s — 
ygde-, tin skyla, 
bakkelag: Å. = ,Difttilt I vie 
man indbyber Gjæfter”, bed-lag(i), 9 
g. af indbyrdes Gjæftebenner. Sa 
—— *bispe-, pave-døme, n. Mk. 
-d. (Lm.), 3: Eprogomraade: Ariftø-+ 
ort et K,, rikmans-ringen. Lm. Rabo:&., 
granne-lag, n., grændarl. OØmgangå-&., 
(omgångs)ring. B. B. Gyné-$., iie 
Horizont. Frylle:R,, trol’-rin 
Benne-K., vg (før veasrk ET g, 
af Gaarde, kværve, n., grænd, f., bygd, 
f., ræp'(e} m. (isl. hreppr), bygdelag. 
uE og sokn, f. — ær eg. Klynge. 
Dv. ope My Nabo (af famme 
tæp}. ræppe, "fame, ſammenhobe. 
den * nærmest — j.s skive, jord- 
skiven, altså som flate. L. K. D. har 
»jordens runde, som da høver også til 
jorden som kugle. P. Claussen siger: 
„Berben Kreit oc runde Bold"; di i 
Snorres tid var jorden en rund e 
Kreitz, orbis terrarum), men i P. Cls 
tid var den en Bolb, en kugle. Bolden 
ær hær smuglet in av P. Cl. for Snorres 
regning! &. af Mennefter, man(d)-ring. 
»Hed stod yterst i Mandringene. Sigv. 
Pet. Mk. Kjørering for Vo; d i 
i Kristiania orgenbl., Aftenbl.). &, 
omiring et Bord, bord-sætning; f — 
fom man fan nag udover, rækking, f. 
nåing, f. Jfr. Rettvidbe Q., fom 
om ver noget, kvarv, n., om-kværv, 


m., omkværve, n, hu'v, m., 
»Gar el. huv om månen«. bero jen 
— 


bagved Boven, bog-ringen, 
ži kring, *i tul', % tun', — 
kværves. Finden! en vis &., "på lang lang- 
lej. F vor R., fi vårt lag, i v 
ker, i vår flok. Udenfor ben ora 
R., *utan-fares. Hele Krebjen over el. 
igjennem, omgangen rundt. $. daune 
omfring, flag, flutte &. om, ringe in(d) 
(H. D.), *ringe inne, slutte ring om (Fr. 
H), kværre (de). Å en 8. ge, ringe 
. (ar), f. e. om et va(t)n. — 
f. ©. et Toug, — bringe 
løbe, sværve (— svarv); * — 
kværvar. Jfr. Ovirvle. . frille 
fig omfring, *sætje AR = *gjære 
man-gar' om, Jfr. Omringe. 
Sredsgang, -løb, kring, m., tul’, m., tun’, 
n, tunning, f., sviving, fos kværvel, m., 
sværv, M., ring-straum, ma Ps Da 
omgang, rundgang; gar(d), m. Jfr. 


birvel. »Gangeitul'e, »laupe, springe 
s seg i tune. »Ejn gar kringom 
m: e. 


424 Kredsskole — 


Kredsffole, jfr. (sv:) roteskole… I * ær rote, 
f. bl. a. , Diftrilt, fom beførger en vis 
MEA, ſaaſom at opholde en Skole”, 

Rrebulitet, let-troenhet. 

— ſtabe), vælje, utnævne, Jfr. 


e 
Aröme Kream), fløte, fete-mos. H. P.S. 
remor Tartari, renset vinsten, 
Øreneleret, *tindet (jfr. gl. n, tindóttr, 
— har ſtarpe Kanter”), tagget, hul- 


tandet. 

&reol, europ-amerikaner (fød i Amerika 
av europ. forældre). 

Sreofot, eg. ketberger (2: Bevarer af 
Kjød); skin"-smørelse? 

fröpe el. Krep, flor, krus-for. 

Ørepere, knake; revne; springe (som bom- 
ber); starve av (ar; sv. * starva av), 
styrte; dø, himle!; ærgre, krænke, 

—— krus-flor. H. P. S. 

Krepitation, *bra'k, n. (som ildens), spra- | 

ing, *knætting. Jfr, Knitren, Knirfen. 
y knake. Jfr. Knitre. 


gre kruse. 
cendo, stigende. Mots. belrefcendo, 
avtagende, 
Kreftomati, læse-stykker, utval(g)te stykker, 
læsebok. 


| 


mønster-st., mønster-samling, 

Rrethi og Plethi (eg. Bøddel og Løber), 
fante- *hærke, n., skrap; Per og Pål? 

Sretiner (af kreta, 2: Krib), eg. krit-hvite 
m.sker, kritling? (t. Øreibling); bytting 
(dansk) skifting. De egentl. Rretinere, 
de å Schweitz, kalles av H. P. S. for 
bleklinger, 3: de bleke, i motsætn. til 

itlinger, 3: de hvide, Albinoerne, som 
har megen likhet med K. Kretinisme 
blev da bleklings-syke el. -svakhet. 

Srevekoeur, hjærte-sorg, harme, græmmelse. 

Kri(b)i, krit, f. Med R. mærke, krite, ar. 
Paa Å, *på krit, >: *på borg (så kr. 
må brukes, optegnelse gøres). 

Fridtagtig, *kriten?, som krit. 

Kribtbelægning, kri(d)tlag. H. D. Dær- 
til krit-lægge. 

Kribthud: være i &. Hod Eu, være godt 
likt, meget avgjort, "være inkomen, »Han 
var så ink. hjå præstene. 

Krig (Bugt, Hjørne el. Krog, ifær fom 
en Legemsdel banner”, Molb.), jfr. — 
m., lykkje, f., kro'k, m., krå (fl. krær), 
f., bugt, f. »*I krok og i krike. Jfr. 

*krike(i'), m., 9: Arog, Bøining; 
skrog, Udfant”. *Handarkrike, >: ben 
rummede el. indbøiede Arm. Tak bar- 
net på handarkrikene, 3: paa Armen. 
For Diekrig har * augne-krå, f.; for 
Mundlrig *mun'-vik, f., for Laarkrig 
Hrøjr, f. Jfr. Albuekrig, Laarkrig, pro 

Krig (et nyere Ord, t Krieg”, figer 
Molb.), u-fred, m., strid (gl. n. strid, n.), 





Krigsrustning. 
m., *hær-s, — hæœrſærd, f- (dette 
»hære ær i Herrefcerd og $.-fljøld om- 


— — — æ ): 

> „Dg derfor flormed jeg 

rrefærd". „Opnaa noget uber Speri: 

g*. Molb. har over 150 ord, som be- 
gynner med Krigs, Krigs=, Kriger, altså 
foruten dem, som ender med slr. &. 
til Bands, årlåg (0-0), n.; orlog. Maolb. 
Krigé», *ufreds-, *hær-, strids- (ufreds- 
tider; hær-man, hær-skip, *strids-man). 
Nederlag i R., jfr. liv-spille, n; *man- 
Sy man-tyne, n, man-slægt, f | 
om &., ufreds-tildJend (tind), f. Barjel 
før &., lyd-tromme, f. (-atrumbae), *duste- 
el, dyste-tromme, 

Brige, ha ufred (med), stride (-de), slåst 
med. Jfr. Kjæmpe. | 

Øriger, hærman, m., stridsman, m, Gl.m. 
stridsmadr. D. Strib3mand. 

Krigeraand, stridsånd. Lm. 

Mrigerft, *mandig, *stridsam; størjot/y), 
glad i strid, i ufred; hær-før; kamp- 
djærv.. H.D. Mk. kamp finnes ikke i *. 
T. Rampf. (K. vebfommende), se Rriga-; 
Gampbygtig) *stridfør. 

Krigsan — D. 
rop, 3: aab, Løfen". 

Krigsartifler, hær-lov. 

Krigsbanner, hær-mærke, n. 

Arigöberømt, hær-*fræg. Lm. 

Arigsbytte, hær-faug, n Lm. 

grigsdygtig, hær-fer (N. M. Pet.), *strid-før. 

Krigserflæring, ufreds-brev? skrigse-bud. 
Fr. H. (Astså ufreds-bud). 

Krigsfjaget, -haandværlet, hærmans-syssel? 
Efter * sysle, ar. 

Svigsfange, hærtagen man, h. kvinne, hær- 


Lm.: hær- 


Lm. 


ange 
| Srigsfornødenheder, hær-bunad (L.m.), hær- 


. Jfr. Rrigsmater. 

Krigshær, strids-hær. Lm. 

Krigsfammerat, hær-fælle? »kampe-f. (H. 
D.), med-hærman el. med-stridsman? Jfr. 
Kammerat. 

Krigskasſe, strids-kasse (Lm.), hær-k.? 

Krigskontrabande, forbudt hærgods? ufrit h. 

Krigslyft, strids-hug. Lm. 

Krigslyften, strids-huga(d) Lm. Jfr. 
Stribdlyften, Stribbar. 

Krigsmagt styrke, m, hærs. (Lm.), hær- 
magt. Lm. 

Krigsmateriel, hær-bunad (Lm.), hærgods, 
krigse-tej. H, D.. $Hærgobå ær efter 
Molb. ,Øob8 og Redftab, fom hører til 
og følger med el. efter en Hær". 

Krigsminifter, hær-styrer. H. D. 

Krigsmoleft, fentlig medfærd?. Jfr. Dier: 
Taft, Fortræbd. 

Krigsplan, hær-tårke, m. Lm. 

Krigsruftning, hær-bunad, m, Lm. 


Krigsrygte — Kritik. 


freds-ti(d)end, f, strids-ord. 
reg ref Rygte. (a) 1 
HD, hærskip (Lm), årlågs(c0)-skip, 


Krig. 
ale: hær-skule, m. Lm. 
eplads, ufreds-stad (Lm.), hær-sk. 
(t. Rriegsfteuet), hær-skat, lej- 


— styrkje, m., hær-st. 

strigstegn (, Tegn paa, at man vil angribe”), 
hær-skjold, >: Baabenfrjold (H. D.), ikke 
herre-skj. Se Krig. 

Rrigåtid, ufreds-tid, f. 

Rrigstjenefte i aaben — (Lebing8tog), 
utfare-leding (Allen, H. D.), lejding, 
m. (gl. n. utfararlejdangr), hær-teneste, 
f. (Lm.). Nu mots. sted- (»lokal-e) for- 


svar, — NUdfrrivning til 


Å, udbud. G. d 

Srighiog, leding, Jeiding, m., hærfærd, 
f. (Lm.), hærfærd (ikke herre-færd), H 

D.; ledings-færd. 

Strigstrompet, hær-lur. H. D. 

Rrigõvæfen, — (Lm.), h-greje(r), 
hær-skipnad, m. Lm. 

Kriland (,bet mindſte Slags Bilbanb*, 
Molb., Anas qverqvedula), krikt, f. 
*krikt-and (2). Sv. krickand, Anas crecca, 
(Er da Anas qverq. og crecca det samme?), 

oe | —— Set), krake, m., — m 

Mk. n n. 

M antriyning»; : — 


I, 
grille, kri kritle(ar), hatre(ar);] maure, ar (mure, 
murre), f. e. „efter Saar el. Froſt“; ete 
(—åt). Jfr. Kildre, Rip. 
Krillen, kritl, n., kritling, f, hater, n., 
maur, m, mauring, f., hatring, f $. 
seft før Døden, hærl(e)-maur, m, ni- 


og våg, n., 1 


Ørimen, brede, bråt'(0), n. el. misgæming. Jfr. 
Forbrydelje. Cr. eapitale, dedssynd, 
halsles gæming. Cr. falsi, falsk, 
læsæ majestatis (Majeftætsforbr.), høj- 
forræderi. Jfr. Forræbderi. 

Kriminal, -nel, skyld, misgærnings-; lov- 
bruds- (H. P. S.), bredemåls- el. — kortere 

nærmere det sv. brottmål — bråt- 
(f. e. -ret, -dommer, -lov, -sak). 
Til H. P. SJ's lovbrud vilde da slutte 
sig som egentl. tillægsord lovbruds-retlig 
el. (lettere) bare bruds-retlig (jfr. bråt- 
i ordet bråtmål og brøde = lovbrud, 
som og kommer av bryte), (Motsætn. : 
eieil og civilretlig blev da borgerlig og 
berger-retlig). Dærtil lovbruds- eller 
bråtmåls-gransker for Kriminalist og lov- 
bruds-, om lovbrud el. bråtmåls- for kri- 
minalistisk (undersøkelse m. m.). Straffe: 
ær tysk. 


å gringie (Brød), kringle (klingre), f. 


| Krinoline, sprike-stak (Lm.); 


425 


Kriminalbommer, brade, *misgærnings-, 
'Fmisgjærd-, *il'gjærnings-domar? 
Kriminaliter tiltale, inlede — 
in-klage en for brade (i 

Kriminallov — vik «lov, 
eigen brøde-lov? —bråtlåg(o- o). 


— brede-ret, H. D., G. A. 5 
Kriminalſag, -proceé, brødemål 
og Fr. H.), brøde-sak (d. Fædrel., 6 Rg 
K), brødemåls-sak (H. D.), misgærnings- 


rå sak (H. D., Fr. Bfd). Efter sv. brott- 

mål? 

Ariminator, klager. Se og Antlage, 
flager. 


a jfr. krims, n, 2: „paafatte 
igurer”. Dert. mann) ar, >: gjøre 
al udſh, ubffjær 


Kringelfrøge (Granbeltt. ), jfr. vil-stifgjer? 
Fkroking (>: froget Gang"), av-kroker, 
krok-vejer. Jfr. Krig (3: Krog). 

Sn 
ær i * også 1 — Skive På Blade, 2. 

ZTridje, lidet jul. Mk. hejmskringla 

(Jorbjliven) og kringlebord, rundt Bord. 

strut -værk 

el. stivkjole. H. P. S. Jfr. stiv-krampe, 

-nakke, -sindig o. fl. 

Kriſe (-fis), dom; avgørelse, endskap, ut- 
slag, omslag, vending (i sykdom; også 
moralsk), vende-punkt, farlig stund, f. 
tilstand, avgerende øjeblik, ri', f., knipe, 
f, naud, f., kræppele), f., spræng, m 
minister-, penge-, handels-s. 2)  Benge- 
a penge-knipe, -ugreje, -ned. Jir. 
Pengeforlegenheb. 

Kriftenbom, *kristendom, hellere: *kristen- 
tro. H.D. (Uvibenheb i R), hejdning- 
skap, m (Berfon uden almind. R.S- 
ſtundſtab), *hejdning, hejding. Gl. n. 
heidingi. 

Sriftenhed, *kristendom. 

Mriftentøi, kristne-klæde(r). 

+ | Øriftianifere, kristne, omvende (til kristend.J. 

Kriſtiaui ering, kristning, f. (dåp). 

Kriftianisme (sanitet), kristentro(en), kristen- 
dommen, kristen-tru, f. 


Krifti-Himmelfartédag, *hejlig- torsdag 
elge-tos-dag, hejl-t.). 
fr —— (bøbe), *kristne. $—t, *kristnad; 


*kristen. Mots. hejden, >: iffe T., ubøbt. 
— kristen-folk, *kristet folk, *krist- 


griftørn (Ilez), bejn-ved(i), m.; (fomme: 
ftebå), tindved, m. Jfr. Bigtorn, som 
ellers kalles tindved. 

Øriterinnt, kænne-mærke, -tegn; sær-kænne, 
-mærke, skelne-mærke 

ritil, dom, sken, deming, f. (Lm.), om- 
deeming, fay omdeme (sv. Ok. —— 
kunst-deming (Lm.), deme-kunst (Lm.); 


426 n Kritiker — 
prev prøve-kunst, drøftelse, sigt- 
(ning 0), gransk(njing, gran-syn? ap 
gran*-synt, nitarpfynet"), ransakning, f. 
tykkje, ny ever- y) fı åt-finning, E 
(2: at være skritiske). (R, Inftende), 
last, n. (og m.), last-ord (Lm. J) av- 
demi m.); (rofende), vel-læte, f.; 
(maa), *monstring(y). Belvkritik, 


selv-prøvelse, selv-døme (Fr. H.), selv- 
E 


Qi ” * 
Stritiler, ceſtetiſt, smaks-dommer, bok-dom- 
mer kunst-d., skenner, gransker; deming, 


(Lm.). 

meiir, see (sky-), *deme, *preve, 
Fransake, sær-skille, -skue 
fa. P. ss Wåte (vel, ille), låte øver(y), 
(mynstre, Holb.), *mostre(oo 
efter t. muftern); rette på, utsætte p: 
vrake); mestre, 3: efterfe med 
maalia Røiagtigbed jfr. Befigtige. ga 
vil deme, men fåe kan dikter. Jfr. »sjå 
eter i — — og Dømme, Be: 
ømme. + Mbillig, jfr. e med 

hunde-tannen. H. D —— 
Kritift, demande (Em. ) jfr. Analgtift; 
om Perj.), åt-finsam (av *finne åt, 9: 


e Feil, laite; (jfr. B fig), = 
eil, lafte); (jfr. Banftelig), — 


som (E. Sundt, H. D.), — 
*gransynt, *gleg', *gran 
ørende, misli farlig; ' kræsen, fvand, 
&. Gave, Evne, deme- 
åve(o), f, «kraft; (Sants), omtanke 
H. D.); prøvelse, prøve. H. D. &. 
aterie, sykdoms-æmne. K. Tegu, tegn 
til Rrifi8, til utslag, vending (i pågæl- 
dendes tilstand). &. Tegu ær også = 
randmærker av en »Kritiker« i et skrift 
Kro, gæstgiver-sted, el-hus, el- -utsal(g), 
skænke-siue, værts-hus, hærberg lom 
— lags-hus, gilde-h., hærberg (som 
skomaker»). 2. fuglemage, kræl(e), m. 
(N. s: Krog, holl. kroeg, t. 


Krus). 
Kro fig (af Rro, Fuglie; eg. ye Kroen 
og), mænne seg, briske 
Fv. kaut. Jfr. Bryfte gg Ask 
seg „ignes at bære fremmedt“. 
ao G £), nokke (nakke), m., klo (ankar- 
klo); (rumning), kro'k, m., næk', m., 
Ka m., bugt, f; kråke, tis krik(i'), 
m., krike(i'), m. (edet gjek i krok og 
krakje« el. si krok og krike); (Bintel, 
tvær Rrumning), krik, m., klure, m.; jfr. 
bette(y)-klure (Hanfen ag en Bytte), 
klave-k. (at [uffe en Slave meb; isl. 
klura „om noget lign.”); (Omvei), kro'k, 
m; (Braa), kre, f. (fl. krer), krå, f. 


Krug, 3 


*Kro 


fl. krær), re, f. (f. rər), krok, mọ, av- Sromati 


krok, krikeli'), m. Torvirøg (jom fæjter 
S paa et Tag), krok-raft, f., 
torv-krok (gl. n. krökraptr). 


nsam; av-| 


*yære kry, | 





K. at hænge | Rrone, krune, f. (gl. n. kråna). 


Krone. 


noget Paa, høkje, f. Jfr. hake 

hook. kake, — Å —— —— 

Grene ka zi at pange i noget paa” 

Jfr. Hage. at tage (i B i På 

med, AERE , My kjæl uer 

käks ær Baabshage. å 

kre'k, m &. paa Beien — * 

ut og in. Med R. gribe el. trælle 

fis, krøkje (-te): »kom og krøk ile sk; 

E md sk, en — ed Krogen). 
pan, kroke(ar), no! ar 

po ] Jêr. Ritte. Med K. — 


roget, — *u-bejn (jfr. Krum), krinklet 
(k. løp, J. Lie); (bugtet), kinkot, — 
jfr. jeise, 2: gaa i Rroger, Bugter; 
(fnubret, om Træer, Kvifte, ER 
klurot, *krunglot. an Pringle. 

Orb, *krokordig. Gang, kroking, f. 
K. Gang gaa, krokelar), ei krok 
(ut foriti. — SEN Ng 

krok-rand, f. Bilgal. Q. Rogel, 
krok-løkel(y). — Perf., kro'k, 
m., kru'k, m., krekel, m. $,, å 
Træ, krækle, f., krokis krake, m., 
— f., krung! le, f.; krup’, m., krusk, 
n. R. Tingeft Dyr, intenneite) nokke, 
m. R. blive, krøkje gel krøkjast. R. 
gjøre, krøkje (-te). Figurer gjøre, 
krikle, ar. 

— trotte, *dra(ge) krok, *d. (ang 
krome(u).… Jfr, drage krumse, f. el. 
krumme, f. Krumse ær = krumme; 2: 
Gaand med bøiebe Fingre. Altså = 
dra krok, men med den hele hånd. 

— (Udflugter), krokar, m. pl. (»bruke 

krok-ta'k, n., saare-stnk, listige 
— Jfr. Forbreie, Bringle. 

Ørogrygget, kas'-vaksen, *krok-vaksen, 
*kysen; kryl ggjad, kus-ryggjad. Jfr. 
Bullet. &. Bennet efie, krok, m., krøkje, 
f., krøkel, m., bøjg, m., begrely), t 
Krogvei, krok-væ" gle), m. Srogveie, kro- 
kar, m. pl, kroking, f. Cut, fom gaar 
g. (er vanftelig at tomme til Rette meb), 
kro'k, m., krokar, m. 

Rroifade, Sruf., kors-færd, -»togr. 

Krotodil, nil-*irfot, m., el. fjor- el. r- 
føsle, f. Jfr. Firben. 

— nase-gråt, m., »hykler«- 


Krolis (quis), grun-ris', gelinjer; ris'-teg- 
ning el. for-ris' (»-ridse). H. P. S. Dær- 
til ris-tegne for rotere, Risse i * ær = 


ribje. 
Aroma, farge-blanding; hud-farge, hud- 
le't; utseende. 
fl, eg. farget; med farge-blanding. 
— —— frugib.), Kkrune Ar⸗ 
or- 


g., Srep- 


Krone — Krumme. 4 


ter og Migsæble, kron-gul(d). * H; D, 
— or spd hovud-kam, m. &. 
paa Træ entrants), , mi: (kaje, 

kave), grejnarne? — å 
*krusken på kirke-spiren). Jfr. tuste, f. 
Se Træ, lavt, ofv. 

rone, at, kryne (krune, krene, -te). Dy. 
kryning, >: Sroning. 

Sronglas krune-glas, n. 

Srongods «Land, Lehn, riks-gods osv. 

Sronif, årbok. K. flandaløg, by-snak, 
sladder, bygde-snak, -sladd., skam-tkre- 
nik, £.? Jir. Sladderhiftorie, 

ronift (Sygdom, mobj. alut), varig, lang- 
som, langvarig; in-grod, gammel. »Sni- 
kender ær i norsk = ,jnyltenbe”. 

Sroniſt, årbok-skriver, krøn(n)ike-s. 

Rrouoløg, tids-kyndig, tids-regner. Meyer. 

Sronologi, tidsregning, tids-følge (H. D.), 
års-følge. H, D. Dert. tidsregner for 
fronolog? Efter R., efter tidsfølgen. 

Sronologiſt, tids-, tidsfølge-, over el. efter 
tidsfølgen, f. e. Tavler, Tabeller. &. 
Ørben, tids-følge, års-følge (H. D.). Sv. 
års-føljd. Mk. tids-stridighet (H. D.), 3: 
Brud paa E Orden. Jfr. Anatronidme. 
Å. Tabel, tidstavle. Fr. Bfd., H. D. 

>ronometer (eg. Tidsmaaler), sjø-ur (H. 
P. 8.), kunst-ur? mester-; mønster-ur? 
Også = taktmåler, 

Srenprinds, kongs-æmne. 

Sronprætendent, jfr. kongs-æmne, bejler 
til tronen, tron-kræver (L, K. Daa?) 
tron-søker. H. D, 

Brop (Segeme), krop”, m. („nyere Drd”), 
slikame, (,,jæbvanl.”) ia, m. (gl. 
n. líkamr); bu'k, m., liv; bo'u), m., 
bolung(u), m. (bolang); også skrot, m. 
— skrott, jfr. gl. n. skrokkr); (Perf.), 

p’ *bo'l, m. 
inkje bære bolene; (ftor og fylbig), dun- 
— — — f. — skrot', "5: 
tingle), m. (lating). Sv. låtting. * 
død AMabſel), ræ, n. (gl. n. hræ), ræsle, 

f. Q., fort og tyt (ifer om Dyr), knåt”(0), 

m.; (Dyr el. tylmavet Berf.) kagge, m., 

*våmme-kagge. $., meget mager, rang], 

*bejor. K. jøng, nå(ejting, n., nå- 


Dy 
ældefe), n., vejkbol(u), m. Jfr. Ban:| 


trivning, Staffel, Stymper. R., tung, 
jtor, dyvje, f. (eg. „iom gaar fan, at 
Jorben bæver”): sejn dyvje gampe, 3: 
en fior Heft. R., tyk el, fior, lug', m. 
(met om Dyr”); (ujædvanlig ftor), ov- 

gje, f, ov-rejving, m. Jfr. Rolos. 
R ugudelig, gudløjse, f.; (urolig, uftyr- 
lig), ra's-kolle, f. &., opflaaren, af flag: 
tet på *krop, kråv(o), m, skråv(o), n. 
&. uden Judvoldene, kråv(o), n. (gl. 
m: krof), skråv(o), ną skrybbe, n, 2. 


»D'er klene føter, som | 





427 
(Øeftfygbom), kvær(e)-syl", m., kvær- 
sot", f. 


Kroſtue, skænke-stue, gæste-stue (i skrør). 
frøtaler, rangler (kastagnetter). 
$tronpier, hjælper (bankhålderens i lykke- 


spil), len-hjælper. 


Krueifig, gkers billed (den korsfæstedes b.) 


H. P. 


(rub, *kru(d), n., bedre nok æn krat. Jfr. 


t. Braut, som i * blir brud, ikke brut. 
Mk. og *krydde (>: at krydre), *kryd' 
og krydding, f, 3: , Ørydberi", alt med 
d, ikke t (æn mindre krudt). (Sv. Erut, 
n. 5. kruud. holl. kruid). Anderledes 
ær det med krid, i * krit; n. s. krite, 
lat. creta. Mk. krud-horn, -må't, 3: 
Maal, *rejk. Gan har lugtet &., jir. 
shan e) set det raude (blodet) rennes, 


Krudel, hårdhjærtet: Jfr. Grufom. 
Krubitet, råhet, usmæltelighet (u»fordejel. e); 


grovhet. 


Kruel, hård, umænneskelig. 
rutte. 


Efter n. s. krake. Jfr. eng: 
crock, Mk. sKrukka gjæng så længje 
til kjælda, at ho kjæm ejngång havlaus 


hejme, 


Krum (t. Irumm), *kroken, krokot, *ubejn; 


(nebbøtet), *huken, *kruksen; (Iubenbe), 
*krug', k.-hærda', kruken, krukal, huken; 
(jom bøjer fig meget), krekjen; (font 
bøier Ryggen el. Kuæerne), kråken(o); 
(frøget), kjejsot. Jfr Bie. &, lidt, 
bågen(o), bjug, au’), bjugleg, *kru- 


ken, »Han stod som ejn meje 
el. »som ej håddee(o), f. Ø. i aljen, 
krok-halsa'; (i Myggen), kus-ryggja', 


* n, *krylen; kråken(o), begrel: i 
— Jfr. Pultelrbgget, SE 
rygget EEE er h aer, — 
rv Å o) ne(0), — av 
id pen) 3 — Kå r Vette 
ibe, . Jir. Puklel. am 
Laf den Pr væks ned liksom 
ku-rumpa (-rova)». &. Figur, bjug, m., 
båg(o), n., bagrefy), n; (om Berf, neb- 
bøtet), *bjug, bøjg, m., kru'k, m. 
I, Peri. el. Ting, krøkje, f. Jfr. Strøg, 
Staffel. K., bueformigt Redflab, kro'k* 


m, hake, m. 
Krumbenet, *krok-fət', bjug-f., hjul-benet. 
Krumbøiet (lbt frum af Vært, hu'k- 


kas-v.; (med indbøiede Rne), 


vaksen, 
krak-føt". Jfr. Salvbenet. 


Krumhed, jfr. Krumning. 

Krumbølt, kne, n. 

Krumme (i Brød, t Krumme), "krumme? . 
Krumme, at, krekje (-te), slå krok på, 


kurve(ar), krokefar), bejgje (de), bugte, 
ar (bjugte); (til Bue et. Ring), krullefar), 
k. seg, krullast; (bøie ind, trytfe fammen), 
kræppe (-te); bænde (-de) (gl. m benda; 


428 


eng. bend); (frøge), jfr. Nitte og Klinte, 
Krummes (bugne), bjuge(ar); kråkne(o), 
ar, bøjgjast. Krummes lidt, bågnef(o), 
ar, bjugne(ar), bjugle(ar). Dv. bågning(o). 
Krumme fig (f. ©. fom en Fit), bugte 
seg; (jom Dyr i Kulbe, Uveir), kræppe 
a krap’), ryggje seg, starve(ar), kråke 
(0), ar (d. + krøkke). Mk.: kure seg 
ned (-de), hykje seg (-te), huke(ar), 9: 
frum el. lav gjøre fig. Som let f. fig, 
pen, kræpsam. 

Krummet, *krakt, *bejgd, *bænd. 

Krumning, *kro'k, m., bog(o'), n, næk”, 
m., kjejs, m; (noget Biet), bejg, m., 
baug, m, krike(i), m., å-båge(o), m.; 
(at bpie), krøkjing, f., krekning, f.; kræp- 
ping, . Jfr. Bugt, Bug, Krog; Bøile, 

op, fangagtig, bug, m. (gl. n. bugr), 

krok, m.; (naturlig), siel-bejg, m.; 
(uheldig, hinberlig), mejn-krok, -led(i), 
m., bug, m. Mk. tværkrok, 3: tvær S. 
K. å Aarerne paa Træ, tvær-ved(i), m., 
*an-ved. &, pan Sti, Slæde, hav, n. 
Eg. Qævelje. Y mange Ø—r, * krok 
og i krikli). Hf R—r fuld, kjejkot. 

Krumuejet, *krok-nasa”, *bjug-nasa”; („hoig 
Næje er høi i Midten"), kryl-nasa 
kroknasa? 

Krumpen, kråppen(o). 

Hrumilutte, krok-sætte? -lægge? 

fru 
fom i Danbé*), kast, n., rund-k,, halling- 
kast. Mk. og kjæte-sprang, n., av *kåt, 
o: munter. Jfr. Luftfpring. 

Krumitav (t. Krumftab), krok-stav. 

Krumtap (fom i Møkehjul), krok-tap"? 

Krumtømmer, træ, -veb, jfr. Krumbholt. 

Hrumvoget, *kryl-vaksen, *krok-v., *bjug- 
v., *ho'kev.; (Træ), sjøl-bejgd. 

Rrus, et, kru's, f.; jfr. staup, n., bekar(i'), m. 

Krag, Abi. (n. i Krus, t. Kraus), se 
Trøllet. 


rus gjøre af En el. g. Krufer for En 
(Molb.), *gjære krus føre(y) nåkon(o), 
gjære høgtid føre; kruse(ar), høgtide 
føre, krysse(ar). əHan vil, at eg skal 
høgtide føre hånome. Jfr. Bæfen (gjøre 


af En). 
Kruje, Krus (t. Krauſe), krul’, m. Kruſer 
for Hænderne (fer Haandruer, o: Man: 
etter), hand-krullar? hand-rukker? Jfr. 
alvetrhbå. 


Enie at (jfr. t. fråufeln), krulle, ar. Jfr. 
tølke. 

Krufemynie (Mentha crispa), mynte, f.? 
Ørufet (frøllet), *krulla”; *krullot. 


K 

u 

u 
Krußhaar, krul'-hår, n, 
Krusning, krul', m. 


Kruftaceer, eg. skorpe-dyr; skal-dyr, panser- | 


dyr (krabbe-lignende led-dyr). 
Krufte, jfr. skorpe, skal, bark 


ng („lette og Eunftige Spring faa: | 


Krummet — Krydse. 


Rruftere, skorpe (2: overdrage med *skorpe). 
Mk, Pri skorpe leggje, 2. fa 

Kruftsderm(er), panser-fsk (hårdhudet f.) 
skal- el. skorpe-fisk? å 

Krug, kors, kros, m. Crax grammatieorum. 
j — pinsel, en pæl i ketef 
or m. 

Kryb, kræ'kælde (e-e), n, krypel SONE 
Møt, Mid), —— Re Thoe 
(Staffel), kryp, m., grav-ælde(e), m.. 
krekel(i), m. Jfr. Bantrivning. &. å 
Band, va(t)s-kræ'k(e), n. Jfr. Arybende. 


Krybbe, krubbe, f.; jete, £, he 
ren ætefe), f. p — 


D. + Jade, s 
Sv. * jeta, jetu. 


Hjade. 
— Sv. krubba. Mk. 
bbe- nm, 9: 
bideik 


Tilbgiel. Hi af 


Krybdyr, kræ'k(e), n., trol, n,  kræ'k- 
ælde (e-e), krikel, m. Af Å. fulb, 
trollot. 

Krybe, krjupe == kraup), kræke, e (— krak), 
krabbe; (gaa langſomt, om Miter), 
kræke (jfr. Slæbe fig); (,paa neer og 
Albuer”), gange fjorom-fotom. Å. ind, 
jfr. Keympes. K. fammen (bli tættere), 
Htoyne (i hop), tevast (av *toven, filtet; 
jfr. Balte, Filte); skråkne(o), ar, skrapne 
(— skrap), skrekke (— skråk”, o}. Dy. 
— 3: Krybing, Inbfvinden. Jfr- 


Krymped. A 

Kryben, krjuping, f., kråp(o), n., kræking(e), 
f., auling, f, aul, n., >: langſom Gang. 

Krybende (fenfærbig, langfom), *aulen, 
krækande(e). &. Dyr, krjupar, m, ; (fmaa), 
små-kræ"k(e), n. 

Kryber, krjupar, m., kryp, m.; (Smigrer), 
hølar, m. 

Kryberi, heling, f. 

Kryb-Ranuntel, dåkke-ro't(o), f., trauske, 
f., trøjske, f. unculus repens. 
Krybflytte, vilt-tyv (dansk), i * snike-skyt- 

tar? Jfr. Snylte. 

Krydder (aromatifte Værter), krydde, f. 
(kryd", n.). Sv. krydda. Gl. n. krydd. 

| Srybberi, krydding, f. 

Krydre, krydde, ar. Krydret, krydda', 
krydde-: krydde-luft, f., -smak, m., -våk- 
ster(o), m. Jfr. Aromatiſt 

Krydé (Korg), krys, n.; (Streger, fom 
frøbfe bhinanben), kros', m. . fætte 
paa, * (gl. n. krossa). 
(el. Rorsfigurer) tegnet. 
R., paa Dyr, kros-(kors-)bejn, n., lænd, 
f., korsryg, dåv(o), f. 

Krydsbaaud, kros-band (mell, Stolperne 
i Stavbygn.”). 

Krybsdands (hvori flere Perf. Løber irys- 
vi“), kros-dans, m. 

bje (Igbe forbi hinanden, hver til fin 





ide), krysse(ar); krosse, ar; (lavere, 


Krydser — Krænge. 


t. freujen), k 4 *baute, kjejke(ar), 
Sagstad, beit (10) (Dyr) lame (yr 
slagene næmlig); (om Bøbleren), *krysse. 
Mk. krys-jarn, n., til at *krysse meb, 


kryssing, f, 5: Sture i Zøndejtaverne, 


og 
ber Bunden fal fian. 


strybfer, kryssar? bautar? slagar? (til *kryase, | Kr! 


bante, *slage?). Jfr. Ørbbfe. 

— * utligger. H. D. 

strydsforhør, jfr. *krokta(ke)? 3: „tage 
paatvært, fætte i Forlegenhed ved uven: 
tede Spergsm. el. Jndvendinger"”. Dær- 

grat Få doge Da pjnebigt Angreb”, 
ang, kros-gang, m. 

Srydsning, krossing, f.; (under Seilabs), 
banting, f., slaging, f., bejting, f.; (i 
fiert Modbind), tværslag, n, Dert. 
*tværslage. 


E Pyre nant gjøre, tvær-sperje{y). 
m 


Krydevis, "i kros, #kros. &@. lægge, 
krosse(ar), læggje i kros, kros-kaste, ar. 

Rrylle, krykkje, f., hekje, £. Jfr. “hake. 
Gl. n. hækja. Eng. hook, 

Krympe (Klæde, faa til at frybe fammen), 


teve (-de); krøjpe (-te), 3: lade frybe, 
av *krjupe (— kraup). Dv. k. seg (i 
hop), 2: frybe fammen. Jfr. Balte. 


Krympeg, tovne(ar), tøvast, krjupe i hop, 
laupe i hop, skårpne, o (ar), tværre 
(— tvar'), kræppe (— krap), kråkne(o), 
ar, snærke (— snark), skrøkke (— skråk, o), 
skrække (— skrak), skræppe (— skrap); 
trene til. Mk. og s (ar), kværve 
en et Se Skrumpe; Jndfvinde. 
Krympes fammen (om Lemmer), kråpne(o), 
Ske ympe fig (om Tpi), tovnetar), t. 
i hop; (ifær for Froft), hokre(u), jfr. 
hokre-frost (se Froft); (flyde op Ryggen 
fom fryfende Kvæg), ryggje seg; *starve, 
kråpe(o), kræppe (— krap). Jfr. Krumme. 
K. ub, krumpast. , fig før, van- 
modast, kvi(d)e seg føre, k. seg mot el. 
ved; kraunef(ar), syte (føre), gi seg føre; 
*piste (fpistre), ikkje nænne.  »Han 
næntest ikkje koste dete, »Han gjek og 
piste føre dete. Som 1. fig, *kraunen. 
Kryptlirfe, eg. skjult kirke; under-kirke 
(H. P. S.), kæller-k.? (kælder-k. H.D), 
nl. under gulvet av en annen kirke. 
Srypto=, lenlig: F.-Kalvinift, -Jefuit, 
lenlig (=hemmelige) kalvin-man, jes. H. 
D.: løn-: løn-kirke, l.-kalvin. 
Kryptogam, blomster-les; len-blomstret. 
Asbj. Sr, eg. longifte (vækster) el. 
lenkens-vækster, lønbo(-»plantere). Der- 
til lønkens- el. len-kenlig for trypto⸗ 
gamijf. Jfr, sønlig av Søn, benlig av 
Bøn. Jfr. Fanerogamer. 
6 len-gifte, len-ægteskap (mute- 


429 


Vryptogr med hemmelige Te lon- 

skrift ( kr — f. — 

Aryptofotyledoner, len-frebladede (3: med 
ukænnelige freblad). 

Kryptonmani, lenlighets-syke, lendoms-syke 
— — popen i 

yfograf, gul'-maler (med gul'-farge). 

Kryftal (eg. 38), "krav, n., is-krav (stejn- 
krav?), *dværg-smild)e n, dværg-stejn, 
m., *skyggje-stejn (3: gjennemfigt. Sten); 
(om Glad), ædel-glas (H. P. S.; fineste 
glasslag, kviteste glas). Berg⸗K., berg- 
glas (»fin, gennemsigtig kisele). 

Kryftallifation, fering, *kraving? sten-k.? 

Kryitallijere fig, "krave? (eg. om is), sten- 
kravesig? krape(ar), fkrake. Mk. *krave, 
krav, n. siges eg. om den første isdan- 
nelse, idet va(tmet stivner i skikkelse av 
nåler eller stråler og vinkler; jfr. snø- 
floker. Uegentl. om visse is-lignende dan- 
nelser i sten, sukker. 

& fane, «linfl, dværp-stejns-? Jfr. 

vita 


t z 

Kryſte, klistre(ar), krejstefar), knyre (-de), 
kræmtefar), kvåste(o), ar, kræmje (-de); 
(bribe, bearbeide), *mænte (ar), "vinde 
(— vat'). Jir. Øuuge. 

Sryften, krejst, m., krejsting, f., kræmting, 
f, køyr, ma 

Kryſter, blauting, m., blejting, m., ræd- 
ding, m, sæling, m., stakkar, m., krabbe, 
m., krikel, m., krejst, m., kryp, m., 
krjup, m; (fom Wynter for Smaating), 
pist, m.; (fom fnart [pber bort), spræ"n, 
m, spræne, f (av *spræne, -te, 9: 
fprøite; rende bort, flygte); skjælvar, m., 
rædde-skvæt", m. 

firæ (Dyr, færdeled om Kvæg, Kreaturer), 
jfr. Kreatur, Kvæg; usfelt (Dyr el. Men- 
nejle), trave, m., tarve (tarv), m.; nå- 
ælde(e), n., kræ'k-æ. fe - e), kræ(dje, f., 
krake, m., ra'k, n, krikel, m. Jfr. 
Staffel, Stymper, Bantrivning. Kræ'k(e), 
n. ær krybende Dyr, ryb. 

Kræjt (jo. kräfta, hol. kreeft, t Krebs, 
a: „tærende Svul h å't, D., tæring, f. 
Således tan-åt, Tæring i Tænderne, I* 
også kraft, f. (fræmmedt). 


Sræftagtig, *åt-? 
Græftffade, tæring, f., åt, n. 
Sræmmer, handels-kar, -man, kepman, 


kramhandler, kr.-kar. 
Sremmerhaå (Tut), skru't, m., strunt, 
m. Østg. 
Kroæmmerfvenb, ”kaup-svejn. 
Srænge, vrænge, *rengje (av rang, 3: 
vrang), flå (ved at vrenge Stindet af; 
(Fartøi), lægge på siden; (lægge fig paa 
Siden; om Fartøi), rankefar), 
ka, 2: balle, Jfr. Slingre, ie. 
R. Gelbe) en Band, faa at Bandet 


480 


as "Slin ring. 
Stanle, € (t tränten), — 
(gl. n. mejda, ſtade), gå for nær, 
se Eo; — brjote (— braut): 
b. oj, b 


Krængning — Kueue. 
EEG inb i ben, tgedejpe Som | Krøbling, j, kraplingty), m. 
E — i | „Stat! 


Jfr, 


fel, fosg og ffrøbelig 
— g frø 


3; 


u 
GI. n. fon" 


miej(d)e — — krøkje (-te); ſtrumm⸗ 


fr. Krumme og Krumme 
— pg Å 


syd Klinke. 


freden; (plage, volbe Sørg, | Krøl, krul m. 


Øræmmelje), såre, harme(ar); spe-skjære Rrødle (n. f. A ER jite 


— skar), krænkje (-te). Jfr. Befove. 
— *harm, Thama, Srænfende 
(om Tale, Dpførfel), *næden. 

fe, uret, fornærmelse, mejn, *hå(d), 
sår, *spe, n.. *kaldflir, m., uby(dje, n.; 


(2ergrefe) harming, f, 1 Dy 


harm 
— (Letter) krå's, f. (gl. n. krás). 
; Ma — — 
greien [nøieregnenbe), *van andsam, 
Frandig (vannau), tærten, Yfin, *fin- 


Mk. 


voren, nsam, pærten (alt for fin; | 
sv. * — (jærlig i Mab), *mat- 
, *kræsen, t-vand, *krællen(e); 


gran” 
jfr. Lælfer; (af Fortjælelfe), *skripot; 
å — brættog; (tilbøielig til at 
p *kårvand, *galden (jfr. $amp); 
(angi at omme fet fornærmet), 
van-kvæden (for vand-k, 374), 

Jfr. gl. n vandkvædi, >: banflelig Sag. 
2Gapen er inkje vand om venerne«. »Han 
tåler(ø) inkje sjå ej fluge på væggenes, 
av er meget f og vanſtelig. 


prial m fil Beilere, *man-vand; (til 
iggetteb), me (til Selftab), 
Hag-vand; (til Beivet), *ve'r-vand. . i 


at vælge Folk, *man-vand. &. Perſon, 
krås, f. &. være el. leve (ubføge fig fin, 
Latter Mad), kræse 
far?), "vande mat. 
Jfr. Forfuftet. JMe f, *u-vand; 
æt (ål-eten) (5: som æter alt). 
itte jan f., sban klir inkje 
Av kli (-dde), væmmes, ville 
Noget È., jfr. »han lid inkje bås(o) i 
matene. o) n, pen Stjæve, en 
meget liben Stump". Jfr. Nøieregnende, 
Kræjfenhed, vandsæmd, f, vanding, f, 
kræsne, f.," gransæmd, f.? (til fer ee), 
finskap, m.; E (overdreven), skit-leteli PG 
Kræve, — (—kravde; krov); *mangle, 
— åmage (gl. n. åmålga, åmaga, 
— spørje(y) etter: »det spør 
— od helse«, 3: udfræver — &, 
med Sirængheb, strængje. »Eg vil 
inkje s. hånom etter dete, 
m.m. &, til Bidne, *lyse til vitnes. 
Krævek, gjælde: adet gjæld om å skunde 
sege. Det fræves noget ganfle andei, 
adet vil anna" tile. Jfr. Fordre. 
reven, krævjing, f., krav, n, kravsmål, n, 
ber, vjar, m., V5-man, m, Jfr. 


Krebitor. 


«te; kråse), krælle 
Itfor T, *fata-fin. 

STE 
jan er 
det«, 


ajte op, 








K. med | 











Jfr. Streng | 


',m, kurle, m. 

kaure, m., tul', m.; (fammenfnoet Sor 
el. Tot, faafom" af UD), vindel, m. Mi 
Krøller fuld, *krullot. 

Krølle, at, Cukr n ſ. frilfen), krulle 
(ar), kurve(ar), *ka ure, knurve(ar), fknøjve, 
*tulle (i hop). Sv. krulla. Jfr. Krumme 
Krympe, Anuge, Kramme. K. fig, krulle 
seg, krullast, kurve seg, kårer kaure 


kaurast. 
Srøliet, kle, kaurot, tulla(d). R. Haar, 
krul"-hår, 
Krønike, Srbok, krenik, f. H. P, S.: tid- 
ning. Før bruktes” tide-bog. Molb. 


abelagtig, opdigtet Fortæl”), jfr. 
pi rie, upaalibel. ; Er, a 


mæ Fedthinde imel, — iet Dyr”, 


rös) l. -saks, = — e 
(es e, f.; jfr. talg-blæje, våmb-bl, o). 
alvekrøs. 
Sube, jfr. ku'v, m.; (for [maa Dyr), bo'l, 


, bele, n.; (før Bier), kabbe, m. 

gubere (ubregne et Legems goen fler- 
folbe et Tal meb fig felo 2 Gange), 
tvi-selvfålde?  Selvfålde ær ml. at fler- 
fålde et tal med sig selv (1 g.) altså = 
fvabrere.  Kortest var det at avlede et 
ord for fubere av tærning (Rubus), altså 
(at) tærninge. Jfr. Kvadrere. 

Kubil», rum- (K.-fob, rum-fot, H. Da, Dr. 
Ros., rum-alen, Fr. Bfd.), motsat flate- 
el, rute- (som flate-mål). $.-Alen, -Mil, 
«Tal, «Tomme, tærning-alen, -mil osv.> 

g-Maal, inhålds-mål, tærning-m. Jfr. 
en rat. 

Kubift, Kudoidiff, tærningdannet (med 8 
retvinklede hjørner og 6 likestore flater, 
9: like lang, bred og tyk). &. Indholb 

rum-indhåld, rum, rum-fang, Ørsted. 


| Rubus, tærning, m. 


Kubdfl, *kjøjre-svejn, *kjøjrsle-gut; køre- 
sven(d) (Fr. H.), kjejrar, m. Jfr. skjot- 
kar, skys'-man. 

Rue (undertvinge, nedtrytte), kue gon 
ar, Sv. kufva. Gl. n. kúga. Smet i 
— *nukken, knåt"'(0)-vaksen. Jfr. 


g(nerele (qverela), klagemål; *kiv, n, 
*kjav, n, *kav,n., *kjækling, f., *krang], 
n, Jfr. Rjævleri, Trætte, 

Kuene (Kø), eg: hale; (i Pillarbfpil), ste- 
ter, støte-stok, -stav, -stang; række (N. 
Folkeblad, — av ventende f. e. ved et 


Kuffert — Kulmule. 


431 


utsal), vente-rad, hale?; ende, slutning. | Sulde, kulde, m., kuld, f: (gl, n. kuldi). 


R., danne hale, H. P. 5. 

— se Koffre. 
old- el. gammel-arabisk (7de til 11te 
hundr.-år; av staden Kufa i Mesopotamia). 
ugle, kule, f. (sv. og gl. n. kula); lo(d), 
f. (tore-1.); dempet), (Knap, liben, hæn= 
gende), dålp(o), m. Kugle med age er 
da vel efter t. Kugel. &., liden, kåtel, 
m. &. (el. Klump) libem, kom, n, 
hagl, n *Krud-, sand-, salt-, gul'-korn. 
muglebane (t Rugelbahn 7), kule-skjej? Av 
kule, f., 3: fugle, og og skjei, n, 14 9: Bane. 


Rugleformig, Fru 57 kuler. Q. Udvært 
a Træ, kule, £, kjøgle, f, nute, f. 
fr. Knort. 


stujon (coion), *stakkar, hykje, £, hare-h., 
skjælvar, m., rædding, m., ing; ma, 
blej' e f. (av bland, >: ræb, bly), blej- 
ting, m, Hykje, av huke, fay Stjul, | 
— f. E. Harens. Sv. * harahu'k. 


fr. Krøfter, 
— skræme (-de), rædde (ræde), -de; 
kue, forkue. Ellers: sviverde (-de), 
fare vanverdeleg(y) el. vangslig med; 


*ape, *narre, være lej med, *øle, *gjække. | | 


— haane Drille. 
aL klo) ; ) (ko'l), n. £. brænde, kjelje, y 
ge "Med K. fværte, kåle(o), 
R. fvoærtet, *kålot. 
gal, Sub (,forældet”), kol’, m., 2: runb: 
Top. Jfr. Töovedruldg (fhovudstup), 
b (fi en, Kulblafte, «feile. 
Ku fie sac, jfr. under C. 
Rulage, læking? Av *læke, e (— lak). 
Rulant (coul.), (om Brevftil), flytende, let, | 
utvungen; (pm Forreiningsfold), imete- 
kommende, eftergivende; *snar-råd', -rå- 
dog, *snar-buen, 3: ,,bejlutfom”, fom fet 
flaar til, ikke tinger el, pruter for længe. 
Jfr. Allordere. 
Stular (Brandar), kålfo')-aksjn., *mold-aks. 
Fulblaa (fortblan), *kål-blåfo). 
Kulbcekken, kul-panne. 





Aulbøtte, -bute, se Kolbøtte. 

guld (,Affom af famme LEgtefab"), il 
denne mærkelse finnes kold, f. ikke i *; 
skifte, »Tilhørerskiftere (hos en højskole 
lærer). Morgenbl. &, Sloleborn, lag 
sk.? skifte sk.? (Dm Dyr: oDngel, føm 
fødes eller udtlætfe8 paa een ©“), kold, 
É, e n, lag, n, bøle, n, lægde, n 
Mk. barme, m., Unge af famme Å. Mest 
i fl Fbarmar. 9 &. og Sjøn Iyfe, kuld- | 
lyse (Molb.), nm (A. D. Jərg.), æt- 
lede (Molb.), æt'-lejde (-de), 3: lede i 
æt, jfr. Adoptere; gl. n. ættlejda. Mk. | 
knæsætte. Molb. Dv. kuld- lysning 
(olb. ), ætleding (Molb.), knæsætning. 


Sul banip, kål(o)-0's, m. 








Jfr. kjeld, f., kalde, m., kole(u), m., 
*kale, m., fkjel, m. Sv. köld. (For⸗ 
fjøletje), kri'm, n., kjeld, f. &., meget 
werf, nase-bi't, m. Å per — 
kulde, m., *spræng-k. R, ufædvant. 2 
ov-kulde, m. $. med fiille Beir, er 
kulde, m. Fornemmelſe af — 
sing, f, kuls, m., hustring, © Få ejn 
kul i seg, Ji gyfe af R, *kulse. 3 
føle i Fre indvortes, kulse, ar. 
Som fornemmer &., ig. 
Kuldegysning, jfr. Kulde: : Fornemmelf af. 
Kuldet o (tullet), kolle, f. Mk. dyr, 
hjort-, elgs-kolle. Mk. *kollot (føm iffe 
har Dorn, gl. n. kolléttr), mots: *hornot- 
Kuldeiaage, frost-røjk, m 


Kuldetid ær om — kjel, m, 
kald-ri, f., Je m. Hærtil rejns-, 
elgs-kjøl, 


Kuldkaſte, "raste i koľ’, *kol-kaste, kolle 
(ar), kol-støjte. Sv. kull-kasta, -stöta. 
Kuldfeile, *kol-sigle (-de), sigle seg i kol’. 


»Ejn k. like snart i ov (y) som i 
ubørene. əSætje botnen op, øver sege. 
Lm. 

Auldſtjcer, *hustren, *kulsen, —*frostal, 
frøsten(y), *sår-kalen. &. i Tænderne 


(? ved at briffe Holdt) *kjøl-tænt K. 
— frost-bøjg, m.; (meget å), frys- 
ihæl(e), m. 

Rule (n. f. Kuhle, „ſtort Hul i el. under 
Jorden, tær optaftet ved Kunſt“: Starn-, 
Kaller», Løve, Røyer:K.), — n, 
håle(o), f. Jfr. gro'p, f., kupe, f, ko'k, 
m. Se og Hule, Fordybning, rotte. 

Kule („tage paa at blæfe fiærli*)? Kule 
i * er „lufte, blæfe lidt”, 

Sulgrums, -gruå, kjølsne (ky-), f., kålfo)- 
aur, m., mure, m., 1-mure(o), kål- 

stub", m. (-styb)), usle, m. (utle, gl. n- 
usli). Sv. kolstybb. 

SKulinariff, koke-, kekken- (av culina, 
køkken). &. Kunft, kokekunst, mat-stel. 

Ruling (,frift, ſtrygende Bind, iſcer en 
haftig opfommen Bind, Stormb ge”), 

vind-flage, f, -kule, F, Vind bei m.; 
(fvag), gråe, m. Ku'l, fi i ær ft 
ning, føag Blæft”, Jfr. Bind, Storm. 

Kulisje, fal- el. skyte-væg (H. P. S) 
steatere-væg; væggeramme. L. K. D 

Kuller, kolje (»kolge«), f. Se kolja. 

Kulminatisn, hej-mål (H , gang gen- 
nem rep kastar ser av mid- 
dagshøjden. — S.øpuntt, højdepunkt, 
middagshøjde. Jfr. Marimum. 

Kulminere, nå el. ha' nåd middags-højden, 
være på sit højeste; være på ærens top 
el. tinde. Sulminerenbe, de æri fmid- 


dags-staden. 
Kulmule (i Leg), kål(0')-kjæft, m. 


Kulot — 


432 
Kuløft), kak barn i fa- 
mil må el. — gre — 


kop; bun'- (botn)-fal'; blomsterbæger. 
Rulote, bukser. Sanskuiotter bukseløse, 
fille-fanter, slusker. 


Kulpa, skyld, brede. Im culpa, *skyldig. 
Idi 


Kulpabel, 
fet, kålfo" flæk”, 
Ruljort, -mp nette y) Sk svart, 


”kålende merk, svart; ”stum-merk, *ram: 
svart. Jfr. Bel, gmørt. 
Kulftribe, kål-rand, f. (0). 
Huljtøv, se Kulgrums. 
Kul viet, *kål-brænnar, kjeljar (ky-). 
Kulfviertro (efter t. Röblerglaube), blind- 
tro; bokstav-tro. Morgenbl. 
Rultivere, dyrke (jorden, forstanden, ånden), 
— sede(e'), ar, odle (H. Ibs., H. D.; 
„odla, 3: 
adle"), sædeliggøre; folke på (Lm.). 
R.S bed Omgang med Folk, folke seg. 
Mt, dyrket, dannet (fdanad), odlet?, 
adlet, sædelig, *sedad, *sedog. Se og 
Penn; — Søflig. K—t Perjfon, 
dannet menneske. 
— (fom Jordens), dyrkelse. -ning, 
dyrkna(d), m., drift, hævd; Aandens 
dyrkelse, dannelse, *daning, f. (som især 
i sammens. ær næmmere æn dannelse, 
sv. daning), ånds-dann., oplysning, op- 
dragelse, »forrædling ; sed-hævd, f. (e' -e), 
Lm, *seding, f., sedskap(e" J — 
ve(t)smonti), Lm., vet-hævd (i-e) Lm., 
*opseding(e'), Lm.; odling (N. M. Pet., 
H. D., L. Kof.; sv. odling, 2: dyrkn., 
dannelse); fræmsteg ; skik, folke-s. („fan 
Stil pan fig“); dyrket ånd; ånds-liv. 
Jfr. under Dannelje. K. "også avl: 
Østers-avl. &. fom Udbytte, ånds- 
arbeide, ånds-dannelse (f. e. den romerske). 
— odlings-f.? danings-f.? ånds- 


Sult hifi (2: fulturlig), sedskapleg(e”). 


— lære-værk; lærdoms-sæte 
(Fr. H, H. D.), skole. 

Rulturlivet, åndslivet. | 

Kultnrfprøog, odlings-mål? ånds-mål, sedings- 
m.? eding, 2: ,Dannelfe, Opdragelje, 
FLilvænnelje til gobe Sæder". R. (mod: 
fat bare talte Sprøg?), bok-mål. 
Kultuå (fr. culte, eg Setelo, guds-dyr- 
kelse; kirke-skik, k.-tjeneste. 

Kultusminiiter, kirke-kongs- riks-, stats-) 
råd el. bare kirkeråd? —Kirkeråd (en, 
ikke et) nævner intet om skolen, som 


kirke-råden styrer; men det gør da Rul: 


kryp pa 

Kultusminifterinm, kirkestyrelse, -styre. 

Kum(me) (Holl. ne. n. Gene 
dyp skål (jfr. Spølfum), kjær (0: kar, | 





dyrke, danne), adle (for: | 


Kundskab. 


j n kop", el, gl. n 
boy) (mr Go e pringoad) 


ær(e), n n.), så m 
ig allel), f. "fr. G af belt Ero 
nu, m. (no, nuv), nøle, f. (nåle, 0), 
bry(djje, f., tro, fẹ, Fvas'-tro, — pi 
kule, f., paut, m., *stok". Sv. * fe 


— Staal af Stentsi, kop’. 


Kummen (carum carvi; it, og fr. carvi), 
karvi, n. (karve, m., karv, n., karvik). 
Summer (t. Rummer), værk, m, — 
big hug-sot,, fa *bringe-værk, nag E; 
m., fihug, ank, n., kur, m, kur, m., 
varig sorg, græmmelse, n. Jfr. Betym- 


ing. 
— trång(o), "knap" *fatig (av 
| kår), fatigsleg, nedarleg (»det gjæng ejn 
n. gangs), farm, armodsleg, armodsam. 
Mk. sdet gjæng på kneome, >: kummer⸗ 
ligen. St. ernære fig, *tigge livet sit. 
Øl Banftelighed. . leve, fharke, *bale, 
krape, *grave. K. Tilit, hark, n., 
skarv, n. 
Kummerfyg, *hug-sjuk, *hug-il". 
Kumulation, jfr. op-bor (-»burde), m., 
opkast, n., oplag, n. Jfr. Ma$je, Dynge. 
Kumulativ, — sement 


Kumulere, dynge op; saml 

Kumulus, dynge, h og; man) råke(o), 
m. Gl. n. hroki. Ser på 

Kun (iffun), *ikkje EN *bare, — 

#ikkje bærre, o gt ikkje uta(n), 
einaste (Lm,), * 

$undbar (t. handbar), ”Fkunnug, -nig (gl. 
n. kunnigr, sv. kunnig), *kjændt, viteleg 
p vitterlig; gl. n. vitanlegr). Gjøre 
>» gjære kunnigt (vitterligt), *lyse (-te), 
*kun"-gjære. GL n. kunnr, 3: ,befjenbt". 

Kunde (t. Kunde), i * eg. kunning, m., 
kunne, m,, >: Sjenbing, Bekjendt; (Hand- 
fenbeå), keper; handelsven(ner); (andres), 
nærings-venner)?, søkende? *søkjar (mine, 
dine osv.). under have, h. søkning. 

Kundgjøre, *kungjære (sv. kungöra), 

-Jkynne (kun sammensat: *forkynne). 
Gi. n. kynna. I * haves fkun-gjord. 

Sundgjørelfe, “lysing, kungørelse, "kungjæ- 
ring (gærningen næml lig), ”lysing, kun- 
gjæring (skri ved Fra kungor noget). I 
sv. likeså, 1. 

Kundſtab, — (sv. kunskap), kynne, 
m. (dog bare i sammens.: *kynne-hus, 
*hejm-kynne); (Bibende om Roget), vis’- 
— m., vitskap, vetenskap, m. (i), 

agere & Form”. Jfr. yndi koeb, Biden: 
ab. Oplagt til at amtie $ og Mis paa 
om, vetsam(i'). Jfr. D * ig paa 

Ri fvæl-lærd, *klok. 5 — lg 
kunnig (0: sv; gl n unnigr' 

Sands for gå ve —E ), f£ Lm: 


Kundskabsfag — Kure. 


Stundffabsfag, *kunskap, lære-æmne, 
i a anb, "lærdom. 
tunbffabsvæjen, jfr. bok-avl, boklighet. 


Se og Litteratur 

— kile-dannet, bløj(g)dannet el, 
blæg'-d.? 

Runttator, jfr. langdrog (person), — 
(til *tøvre, 3: ,tøve, bie”, og tøvring, f., 
5: „Benten, ”Forhaling*). 
sen i vendin 

ftem, langdrag, langdrags-måte. 

na), vete(i'); *kunne. s»Han 
dete. Dej vejt (rad Å 
snu Mk. *kunne til (noget), 
pære tilb i noget; fk. føre, y en, 
3: A afhjælpe n, L gjøre bed bet; 

(n.), >: være fjendt meb, øvet i. 
*Kan hvide 2: maaffe, *kan-skje. 

Kunſt, kunst, f. (av *kunne, ikke konne) 
(også kunst, m., fl. -ar, kunstr, m., fl. 
-rar). Sv. konst. Kuniter 
ar. En, fom sg: H r (of 
mine-mejster. For føg 
anden &., mine(ar). ont * 

* mange &., jfr. »han hæv lært mejr æn 
mate sege. &,, hemmelig, frikunst, f. 
f. (jom man ilfe mebdeler andre po 
fun bed færdeleg Gunft”) Med 
melige &. fyåle, *rune, *fæsse(e), 

fe. Dv. runing, f, 3: at [påle La 
hemmelige K. Jfr. Here, Bank, Signe. 

Er fademi, kunst-skole, H. D 
shag og hændige, »hag og hæve, svep(i)- 
hag, kunstig, fri-hændt (ə: fridd. se), 

*net-h., opa »Hag hand fær mangt 
i stande’ len gjærer) hage hæn- 
dere. &. Perſon, kunsting, m, *kunst- 
man. Jfr, flinf, Bebænbig. 
eunififærdighed (t. Kunftfertigfeit), hag- 
lejk; m., bægd, £ (av *hag); (for), 
svep(i)-hægd, f. »Haglejken 5! halve 
tidi (el. halve medae). Jfr. 
Øveljer (tame, m.). 

Zunſtig (om Arbeide), hagleg, "kunstig 
(fin, sk *tærog. 
med Kunſt), *kunst-værk. 

rang kunst-håndværk el. hånd- 


unike ( (gjøre — for — — 


på 
+ kunsta(d). 
— — — ov-kunst? Om *ov- jfr. 


Kunis 

Sunfilg, *u-vand. Jfr. Simpel, Bruntløs. 
>unjiner (t. Kinjtler), —— (fe. 
en flink smed), smed), m., kunstnar 
Tm. ), Fkunst-man. Endelsen -»ners ær 
meget næm, som i — Skyldner, 
Gartner, Partner, Falfner, (Šale ynt | 

ner, men unorsk ær den jo, — tysk. 


Langdrager? 


Zunktatorſ 
Funne (f 
vejt å 


øre, kunste, 
ve Karl), 
jøre en el. 


ærdig (t. funfifertig), *ha'g (Lm.), | 


erffab; | 


R. Arbeide pod | 


433 
* brukes oftere -man: *kunstman, skuld- 
man (jfr. Stylbner) For Kunfiner i 


sammensætn., dær kunstman kanske vilde 
klinge noget tungt, kunde brukes kunst-, 
såsom i kunstner-bane, -evne, -hånd, -liv, 
«len, -skole, -stand. Kunstner-bane, -evne . 
ær jo næmlig også kunst-bane, -evne. 

gunfinerift reg Stof til £ B. 
kunst-æmne. H. K. Prod 2 
konst- øvelse Mol), k.-skapelse el. 

-avl? (i likhet med bok-avl). 

ret ang kunst-vare; kunst-værk. 
KHunjftværf, udmærket, ov-værk, n.; jfr. 
ov-bragd, f., >: Gtorbært, og ov-grepii), 
n, 3: Mefterftylte. Mk. *ov- ær snart 
lov, = ypperlig, snart last, = altfor: 
ov-kar, -kone; ov-drikkar, ov-etar. 

Kuperet, se. Kouperet 

Kinpiditet, lyst, *trådom, længsel, attrå, 
trå, f., tråing, f. Jfr. Begjæring, Be: 
gjærligheb. 

Kupon, se Koupon. 

Buppel, hjælm-tak (lik en hul halv-kugle), 
ring- el, rund-hvælving? (ikke tenne-hv.), 
kedel-hv.? 

Kuplſp)el⸗ (Repot) Ovn, rensker-ovn? (til 
at omsmelte og rense råjærnet). 

| Sur, helbredelse, ku'r, m, åt-gjærd, f.; 
læke-måte; (Pleie), tilsyn, røkt, A syke-r. 
Mk. vedđ-gjærd E A — f., ved- 

æring, f., å tgjærld), f. a mijer om gor: 
be til at fordrive en Sygbom"; rå 

ære åt, 3: gjøre ved. Brønd- el. 

ade-R., Tlækje- el. helse-bad? En 8. 
foreftrive, fore-skrive råd. JE. Læge». 

Kura, tilsyn, omsorg, omsu't, f. Jér. For: 
forg, Ombhu. 

ſturabel, helbredelig; som kan lækes, *læk- 
jande; *grødande. Jfr. u-lækelig for in: 

— 
vant, ende, gangsbare (jfr. + 
gande, s gang-før, 3: som — 
PS (mr (mynt); (let) — R 
grov, større mynt el. pengeslag, stor- 
mynt, *hejle-pengar (dalere, marker), 
mots,  skille-mynt, -m, Små-pengar. 
Pris · K., vare-priser, pris-liste (over gang- 
bare vare-priser). Au courant, jfr. Jour. 

ſturatel, værjemål, tilsyns-råd (H. P. S, 

— D.) deep: 
rator, formynder, forsørger, værje, lag-v.; 
å et Bo: C. bonorum), tilsyns-værje (H. 

P. S.), bu-styrar? bu-værje? (jfr. bu, n. 
i skifte buete, »sitje i uskift bue); foster- 
fader; forstander, værje (for universit, el. 
annen stiftelse). 

Kuratorinm, formynderskap, utnærnelse 
til værje. 

Sure (bære fil, holde fig i Ro, fore Sp 
paa Eggene, jfr. Ruge), kure. Kure 

ær 1. lube, bhænge * — 


Kurér 


(v. kura); 2. h fove (jfr. *kur, 
7 Fkvær, jør, *kurre; gl. n. 

kyrr: »Olav na 3. bære mat, flap; 
nebflagen. Kure seg, >: hule fig, gjøre 
fig liben. Kure seg ihop, flbnge fig 
jammen; (om Fugler), jætte fig til at 
jove. Mk. kurre, bringe til Ro. 

Kurér (fourer, Kourrer), sende-bud; snar- 
bud na Eat bub) brå-bod (Lm.), SE 
løper (»hurtigs- og »il«- ær tysk). t 
binet-&., riks-bud. R «SKib, snar.seiler? 
K—$ Reije, sende-færd, H. D. (P, Claus- 
søn). Gl. n. sendiferð. 

Surere, helbrede, gjære åt, *g. god, *g. 
ved, gøre ved (5: reparere), g. frisk, 
gjære god atter, lækje (-te); (Saar), 
ge (de). Jfr. Læge, Helbrede. R—t, 

t-gjord, m. fl., helbredet, *lækt, *gred”. 

Ku e (t Rur, fuhren, norſt taare), 


valfg)-drot? kår-drot? 
$urial, formelig. K-Stil (Kancelliz, 


-434 


Departements⸗St.), rets-skrivemåte, retlig | 


(jurid.) skrivem., æmbeds-stil. Molb. 
Kurialift, pave-ven el. -stræver, pavelig- 
sinnet. Jfr. Klerilal. 
Furialifiiff, hejpavelig. H. P. S., H. D. 
Quriat-Stemme, fælles-røst (dær flere sam- 
men bare har én rest). 
Øurie, rådhus, stifts-hus; 
pave-stol. 
urieng, -øå, *nyfiken, *hipen; rar, un- 
derlig, mærkelig. 
rinfitet, nyfikne, f.; sjældenhet, mærke- 
lighet, se-værdighet, mærkværdighet; sær- 
het, underlighet; snurrighet (H. P. 8.); 
apeskap. Lm. Ster, Suri t, sjælden- 
heter. Jfr. Nhåajerrighed; Sjælden, 
Kurre (om Duer), *kurre, tut're (Lm). 
Jfr. *karre (om Ryper) og *kurle (om 
furrende el. rallende 245). 
Kurre (Pleielbaand), kurre, f. 
Fraad, nokke-snu'r, m., *snar, n., snar- 
lekkje(y), f£, -rukke, f, rang-løkkje, f., 
tvisme (tvejsme), f., tville, f.  &—r 
banne, *snurast, snure seg (ar), snare 
seg, tville seg. Af R—r fuld, >: fur- 
rei, , *snurot. Der fom R. paa 
Franden mel, dem, vdet kom ejn snur 
på millom dejm. 
Kurrende, omgangs-brev, 
stikke, f. 


domstol, ret; 


jfr. 


Kurrent-Strift, sædvanlig, gængs (gjæn-| 


geleg) skrift (små-s.). 

Kurrifulum (vitæ), levnets-lep, livsførelse, 

udi liv, Å (å) 
rå, , omløp, vej (væ'g, e), lej(d), 
fa — GL D) SNE (efter t 
Ridtung?), styring (H. P. 5.) gang; 
stævne, stæmne, f. (»sætte s. mote, 9: 
R. mod). *Sigle i same stæmne-lej, f., 
stamn-hald, n, Jfr. Retning. Holde R., 


— Kurv. 


halde lej(d)i. Sætte lavere Å, piei 
av (-de), (høiere), *bejte. SF, tage mob. 
stævne, stæmne (-de). Jfr. og Retning. 
Luv, Luvart. 2. (Benge:, Papir:), (le- 
pende el gældende) pris, markeds-pris, 
ni. på pænge-slag (-,jort”) mot pængesl 
el. på utenlandske veksler, statspapirer, ak- 
sier (lotbrev, u) osv. mot rede penger: 
penge-pris, -værd (veksel-, lotbrevs-)- 
mellem-gift?, d. e. det som »gives imel 
leme, når to ikke bytter likte el. »parie 
H. P. S.: mellem-løp. 

Rursberetning, kurs-tidende, pris-tidende 

Kursdifference, kurs-mon, pris-m.? Jfr 

Pi å ml ( 

ere, på, være i omlep, i DIE 

Penge, Mynt). »Den mynt går ikke here 

Kursforhold, kurs-, pris-stilling? Jfr. For 
hold (*have). 





Å. paa | 


bod(o")- | 


Kurfiv: K. Strift (hældende, ſtraatliggend— 
©., modjat Antiqva), hal-skrift? (av *hal' 
a: hælbende flraa), hælle-s.? (, Hælde"ftr.) 
hal-bokstaver? Jfr. *halbakke, 3: hæl 
dende 3. 

Kursliſte, prisliste, -seddel, nl. når taler 
ær om prisen på pengeslag, aksier, stats 


papir. 
gurføeiff, uavbrut; leselig. $&. Læsuin 

(eg. fpringenbe), leseligere, lesere (son 
| ikke avbrytes med ord- el. form-ul 
gelse osv.), mots. flatariff (eg. ftanende) 
grundigere, gleggere? (Snar-læsning og 
aring (lat Søk) | 

uå (lat, cursus, Løk), , skjej(d), n 
(*renne-s,); skifte? dd dar G 
(skys-) skifte og et annet).  ”Skjejd æ 
1. Bane, Vei, 2. Løb, Fart, Beiltykte 
fom man fan tilbagelægge i et Træ 
uben at hvile. K. i Stolen (Rund 
ftabö-A.), skjej', n. el. skolesk.? Jfr 
sv. skede, n., vågstycke; også om skole 
skursuse (nylig — 1873 — brukt on 
avdelinger av latinskolen, hver på fler 
Klapy). H. P.S.: — Jfr. vædde- 
evnets-, over- og in-lep. Hø ande 
R, jfr. Iste, gien lære, — skole 
trin? s.-skjej? (ell. bare) *skjej. Fuld 
bragt afodem. &., ful'-endt ak. lære 
Iære-år, -tid? »Begynne en lærer, »ful” 
ende en lærere? K. i Regn, Eng. 


et skjej, en skole, et skole-skjej i regn. 
sKort, lang, toårig skolee? 
l. n 


engelsk? 
Kurv, *korg (korj; estl. *korv; 

korfr, sv. korg), kjæsse, f. Jfr. 
| E R. af Spaan el. tynde T 
kaur-tægje, f., av *kaure, m.y 9: 
flis. R., hoi og fmal af flettede Spaa 
ner, kunt, m. (kunte). Sv. * kunt. $. 
imal, skrulle, f. &. at bære paa Ryg 
gen, kas’, m., kasse, f, tåge, m., skrinde 
fi Sv. skrinda, >: ,Glabeturø”. GÅ n 









Kurvatur — Kvaksalver. 


‘kass, kassi, o: Kurv. Sv. kasse, Fiſtel. 
Give, faa Kurven (t. einen Korb geben, 
befommen), gi, få nej. (En) Hane i &. 
(t ajn im Korbe fen), jfr. beste 
laukljjen i laget, *basen, *mestermannen. 
urbatur, Kurvitet, krok, bue, *boge, m., 


bog, n. 
urbe, kroket, bøjet linje, krok- el. bog- 
linje? (da frum ær tysk). Bog, m = 
jning, bue. - 
turbfone (Sælget,), *korge-kjærring. 
Ruijin, -ine (Fætter, Fætterfle), sesken-barn ; 
e, frænke. H. P. S: 
Rujte (af fr. coucher, i Bybeførm, 5: lig, 
læg dig!). »Sige kusk til hunde. I 7 
Mk. hul, „et Tilraab, hvormed man 


byder en Hund at tie eller være rolig”. | 


ajaa ſvenſt“. Jfr. Hundſe. 
Fuſtoden, vakt. 
Rutomhoufe, tol'-hus, tol'bod 


Rujos, *vakar, *vaktman, *vaktar, m. 


*gjætar, opsynsman; følgeviser (Meyer; | 


a; stikord, ord el. stavelse nederst på en 
side, som næste side skal begynne med). 
Futume, se Rout. 
gt ER Sm) å lød (-lo't) 
m ), gruve lo't, 9: 
Attie i Grube, i Bjergvær!. Jfr. Attie. 
Ordene på Q(v) infælles her under K. 
qva), som, i eg p av. 
Lota vulgaris, en Fifi), lake,"m. 
Sv. lake. 


3: „blb, bæbftefulb", og kvap, n., , blød 
Masje, Gele, blødt Rigb, ofo.” 

vab (Digt), sang, kvæ(d)e, n. „Meft i 

Sammenſcetn.“ Rvad vanter i *. For 
omkvæd siges omkvæde, n. 

stbader el. R-ften, tærning(-sten), sten 
tilhuggen på alle sider. Meyer. 

gvabrangulær, firkantet. 

avadrant (Fjerdbedelen af en Cirfellinie el. 
et Redſtab af ben Form), fjærdedels ring- 
bue (-båge), fjærding-bue? H. P. S.: 
svinkels-måler (til måling av vinkler, 
højder). Så da og setting el. s.-bue for 
Sertant, otting el. o-bue for Dtant. 
Mk. at målet ting (2: ie fjærding, 
"fa, tønne) heter så, ikke seksting. 

Rvadrat, rute, f. (L. K. D.), firkant; m., 
tavle, f., like rute, f. (like sider og 
vinkler, mots. skak, skæv rute). $.-rob, 
første rot (Kubikrod — andre rot?) Roa- 
drattal, selvfåld (av det el. det tal). 
+Firkante sat in i stedet for Øvabrat el. 
Kvadrattal ær vel ikke mere ufatteligt 
el, urimeligt æn ordet Kvadrat selv før 
slikt begrep? Mk. *ejn-stængel, m., 
altså vel og tvo-, tri-, fir, seks-stængel, 
3: Rube paa 1, 2, 3, 4,6 Maaleftæn- 
ger å Længde og Br. Jfr. Rude. 





En | Kvatfalver (n. 


435 


Maaaleftang, stång, f, *mælestång, er 
fæbbanl. 6 Alen. Kvabrat-, rute, tavle, 
i firkant (f. e; alen, mil). 
Kvadratindhold, Aate-inhåld, f.-rum (si fir- 
kante ær vel hær undværligt). 
Kvadratift Ligning, ligning av (den) andre 


Kvadratmaal, fate-mål (Erslew), rute-m. 

Kvadratmil, rute-mil (Fr. Bfød., Lm.), 
tavle-m., mil i firkant. Likeså S,-Men, 
908, Havn: flate-alen (Ørsted, H. D.), 
rute-alen, flate-fot osv. (H. D.). 

Kvabratur, firkanting? K—rer, Maanens 
(b. e. førfte og fibfte Kvarter), (månens) 
side-skifter. H. P. S. 

Kradrere, selv-fålde (flerfålde, smultipli- 
ceres, en størrelse med den selv); over- 
føre til firkant(-form), firkante (?) et vist 
flaterum, som ikke ær firkantet; (uegent- 
lig), passe sammen, heve, rime sig. 

Kvadrienninm, fre-år. K—ennal, fre-årig, 

Kvadriga, »fr-spæne (t. Biergefpan), *Ar- 
bejte, m Mk. tvibejte, m., tvi-drætte, 
na >: Lvifpænd, 

Kvadrigati (nummi), firbejtinger? (mynter 
med billed av et Firfpænb). 

Kvabrifolør, frle)-farget. 

Kvadrimetriff, fir-månedlig. 

Avadrinomiff, fr-ledet, med 4 led. 

Kvadripartere, fir-dele. 

Hvadriremiff, fre-året. 


| Øvadrifektion, fir-skæring (sørnderlemmelse 
stvabjet, Tvabbet, se Saffet. Jir'J'kvapen,| 


i 4 deler). 

Kvadrifyllabiff, fr-stavelses. 

Kvadrivaskulær, med 4 rum, 4 frøhus. 

Kvadrivinun, (kvatuor viæ), fir-lærdommen, 
d. e. 4 vejer til filosofien: Yrithmetit, 
Geometri, Aftronomi og Mufil Jfr. 
Trivium. 

Kvadrumaner, firhændede dyr, *firhændte 
(med 4 hænder). 

Kvadrupeder, firføddede, *firføtte dyr, 
firføttinger? Jfr. Antipode, anfet(t)ing. 
Mk. og *gulfetting, m., 3: et Slags 
Mange med gule Fødder. 

Kvadrupel, frfåld. K.Alliance, frle)- 
magts (»forbunde), H. P. S., -lag, sam- 


| — Jfr. Trippel· A., tremagts-lag, -saml. 


plere, firfålde. 
Fvadruplicitet, frfåldighet. 
Svabruplif. Skulde heller hete Reduplit, 
3: SE på klagerens Dupli Jfr. 


Kvadruplum, (et) firfåld, fir-dobbelt (noget). 

Kvag ær et tvilsomt ord. Kanske en mis- 
forståelse for kav, 3: „Dybet, Yfgrun- 
ben”, GL n, kaf. 

Kvatle, *kvakle, o: ,fufte*, ,Hubre” ; gere 
ugrejt. Også *kåkle, kålke. Jfr. ſtiudre. 

Kvalleri (Riubring), kvakl, n., *klatring. 

. og. eng. gvacksalver. 


436 


Molb. I. A.: þol. kwakzalver, t. Duad- 
falber), bonde-dokter, *kvaksalvar, klok 
man (kone)? åtgjærds-man («kjærring); 
(pynteligere) fri-læke, fridokter; under- 
(mirakel-)dokter. Kvat skal være gl. d 
= [p3 Snal, Drdayderi, Stryderi, og i 
æt med vakle, Kvatlert, forkvalle. 

val (t. Duaal), pine, f, værk, m. svie, 
m., naud, f.; plage, f., nag”, n. 

Kvalfuld, pinlig, *pinesam, *sår, *værkful. 
Jfr. Smertelig. 

Kvalificere, egne, gore skikket, duelig, sætte 
istand til; nævne (med navn el. tittel). A. 
fig, gøre sig duelig, skikket el. værdig; 
svare til. På fig til, egne sig til. &—t, 
duelig, skikket, værdig, egnet, egen- el. 
sær-skikket; av rang, av stand, av *vør- 
nad (Anfcelfe). R. Forbrydelje, Straf 





pfo., forbr. med 
heter, grov misgærning, t. d. gr. tyveri; 
*framifrå; særmærkt; skærpet. Mots. 
fimpelt (Tyveri ofv.). 

Kvalififation, adkomst (til noget), hjem- 
mel, rets-grun; duelighet, de nødige 
egenskaper (til); dueliggerelse (til). 

Kvalitativ, egenskap(e)lig (H. P. 5.); i lag: 
i egenskap. Sval. og Kvantitativ Fur 


skærpende omstændig- | 


Kval — Kvarter. 


bepftighed; Lummerhed. Jir. Bæmmelfe, 
Betlemmelje. 

Kvalme (væmmes, føle Kvalme), ulefar), 
ilefar); — iglefar) —ælgjete), undle(ar), 


eagje, ars, 

Kvantitativ (Forftjel ofv.), mængde-, om- 
fangs- el. omfangets, størrelse-, tal-, vægt-; 
i mængde m. m. Se Kvalitativ. 

Svautitet, størrelse, storhet, mængde 
(*mængd), omfang, tal, vægt, mål (Molb-.), 
mon(u), m.; (i Gramm.), længde (stavel- 
sens), lyd-længde (H, D.), lyd-mål (H. 
P. S), tidsmål. En Domé K., dens 
omfang (almind. — særlig — enslig). 

Kvantåvig: paa K. (n. f. og hol. qwants- 
wies, af n. f. Duant, 2: Stin el. forftik 
Ganbl.), for syns skyld, på skrømt. 

Kvantnm, vis størrelse, mængde, mål 
vægt; slump (sv. slump). &. fatig el 
R. fufficit, så meget som tiltrænges; til: 
strækkeligt. $-Sav, kepmans el. han 
dels-sag (som skærer til utførsel, ikke ti 
husbruke). 

Kvarantæne, ferti (fyrti); tid av eg. 4 
dager, da skip og færde-mæn ær av 
stængt fra land som mistænkte for smit 
som syke; helse-preve el. -varetækt 
stængsel? av-stængning. L. K. D. 





fljel, skilnad i godhet (rang, værdighet) 
og i storhet el. størrelse (mængde m. m.). 

Øvalitet, egenskap, Flag, godhet; "rang, 
tyørdnad. ft, — Rvantitet, inhåld — om- 
fang, størrelse. 

fvalived (Viburnum Opulus), kros"-ved, 
m., skog-hyl", m., bejn-ved, m., *ulv-ved, 
ulva-raun, m., gjejt-læg, m. Gl. n. 
ulfvidr. 

Kvalm (= tvælende — 1. jfr. 
Kvalme; 2. (tryffende Luft, n. f. Qualm), 
kov, n.? (00); jfr. gåv(o), n, BD) f. 
(se og Luft); 3. (o uubehagel. 
Urolighed, bøvende Støj”): Gjøre £., 

- #gjære ståk, n, bråk, n. styr, m. (n.), 
sjau, m., stås, n. Jir. Dptøier, Støi, 


(krangl, n.) J. L.; krangling, f. 
Kvalm, Avj. (lung, trykkende), "mo, *mo- 
varm, "mosen, *kjeven, *koven, *kvæve- 
, an"-kvæm, *sølen (sejt sele'vere), 
kvævd (om sted: kvart). Mk. og *let- 
tenfee), *elgjen, lettad(ee), vimlen, 3: 

plaget af Kvalme. Jfr. Summer. 
Kvalme (Bæmmelje), let'(ee), m., l-æling, 
m. kvingl, n, undl, m, ule, m.; Oy: 
kaj fra Maven), re'm(ee), m.; (med Til 
ømning af Band i Munden), 
vas"-bet; (Beflemmelje med 


n., vas"-æling, 
anfeet fom 


Brælkning), mo't, n. („fordun 
et Møde med en Dødhing el. 


m 
ummel; Zravlhed. 4. (Strid), krangel | 


vart, fjærde del, fjærding; (Bog), fir 
blads (jfr. Folio, >: tviblad, Dias 
otte-blad); (i &., inEgvarto), i fire-blad 
fjærde tone (over gruntonen); tredie 
strængen (fjærde-str. efter navnet) p 
felen; (i Fægtefunften), fjærde støte- el 
hugge-måte. $. Art, fjor-lagd ark (Lm. 
Altså vel og tvl-lagd (med utelat ark; 
5: Folio, åtte-lagd, >: Ditav, tolv-lage 
2: Duodej, sekstan-lagd, 2: Sebez. Å 
af en Time el. Alen, *kortér (körter; 
(af Mil, Tønde el. Pund), fjærding, fjo 
dung, m.; *kvartel, n. (alen, tønne: 
Best vel, om de fremmede, kvartel o 
korter, gik av bruk, og fjærding ble 
tat i tjeneste overalt for ‘Ją Da via 
siger en fjærding tobak (3: "a 4), pc 
teter (3: ', tenne), vej (2: "h mil 
kunde vi vel og sige: klokken ær e 
fjærding over 12 (ə: ' time). M: 
fjærding-ark for kvart-ark, ' ark 
fjærdingår (o: Wa år), fjærding-kar (' 
skærpe): Se og MOSE: 

Kvartal, fjærding-år; (i By), fjordung (Lm. 
m. (fjærding?), husfirkant (Dagbl., n. 
jfr. lån, f, pen Sibe af et Ro. å 

By"; (Haandværl.), lags-møte (-ting? 


hug-be'tli), | R.-«Gtrift, fjærdingsårs-skr. 


Øvartaliter el, fvartalsvis, fjærding-årl 
(ŒH. D.), f. e. lenning, fjærdin i 
hvert fjærd-år. 


ge al 
Bale"); (.foælende Fornemmelje, hvor: | vartan, fjærdedags (nl. feber). 


ved Aandedraget hefværed”), jfr. Tung: | Kvarter (af en 


Time), fjærde-del, *kortér, n 


Kvarteranvisning — Kvinde. 


fjærding (el. fj-time [H. men 

ikke — som ær dn A 

fjærdingstund); mk. og fjærding-vej, -mi 
und; (af Alen, Tønde), fjærding, fjor- 
ung, m. (se Roart); (Maanens, førfte, 


D.], 


fidfte), side-skifter el. før-, efter-skifte | 


H. P. S.); (i By el. ave), fjærding 
(H. D.), hus-firkant; sæng (hage); (i 
aaben), avdeling; likeså avdel. av skips- 
folk (til vakt og tjeneste på skipet); 
(Soldatens), hus, husvist, f (og m.) 
husvære, m, nattely. Jfr. ogis; Ran- 
tonnement. I R. lægge (indtvartere) 
lægretar), inlægge, lægge i hærbærg. 
Blive lagt i &., Tomme i &., bli lagt 
in, komme i hus. Jfr. Snbfvarfering. 
Har fit K. der, har sit ophåldfsted) 
dær, sit stade dær, ophålder sig dær, 
bor dær. $oved-K, (Dverførerenå), 
hoved-standplas (H. P. 8.), -stade? &. 
brukes og for Parbon (tilståt en over- 
vunnen fiende), nåde, fred, grid? Jfr. 
Kvart. 


Kvarier-anvisnuing, billet, husvære-seddel? | Øv 


Kvarterfrihed, frihet for hærbærging; 
lægrings-frih.?; også hus-frihet, hus-forret 
"før sendemæn. Jfr. Indkvart. 

Avartermefter, underoffiser, 
mester? 

Kvarterin, se Mulat. 

Kvartet, fr-sang, -spil, -klang? (tonestykke 
for + ard el. 4 »instrum.e, 
gagn). Jfr. Juftrument. 

Kvartd (oibie), Fkatte-stejn. 

Kad, tråsfo), n, t-ved(i), m., ved-rask 

O. V.) >D'er trås i alle skogare. Se 
Kviſte, afjaldne. 

Kvaſe: Fiftelv., fiske-jagt? 

Kvaji (lat. qvasi), halv-, halvvejs el. et 
slags (H. P. S.), et stykkke av, likesom, 
tilsynelatende, næsten, — f. e. skald, 
tænker. 

Svaft, kostloo), m., visp, m, vippe, f.; 
jfr. top", m., kol’, m. (»ejne-, fure-kol«), 
vise, m.; brusk, m. (jfr. Træ og Top), 
skuv, m. (gl. n. skifr); (Bi, Gren med 
fammenvillebe te joke (jfr. brake-f.). 
Jfr. Top, Duit, vift. K. af Varkvifte 
(at feie el. fure meb), bar-tvågefo), fe 
R., naturlig, paa en Gren, mare-kvist, 
m., -kvåst(o), m. (sv. marqvast), simon- 
svepeli), f., mari-so'p(00), m., mar-klunger, 
m., gjøgrafr)-sop, m. Med Q. firyge, 
røre, vispe, ar. 

Øvatember, fjærdingår; f.-års første dag 


hærbærg- 


(jfr. Zamperbag). 
Kvaternær Berisde, fjærde-tids-rum i 
sgeologiene, fjæl-læren. 


Kvatribunm, fre dager, (et) fir-degn? 
Svatuorvir, (en) firer el. frmænning? (med- 
lem av et fvatustvirat, eg. firmanskap. 


tysk; jfr. d. | 





| Svithvede 





* 


437 


Jfr. tvi-mænning, tri-mænn. Se Duumvir, 
FTriumvir). 

fveld, se Kvæld. 

Roem (gl. d., nu betvem), *kvæm, *let(ee), 
*næm. Jfr. Betvem. 

vidder, kvitter(i'), n, læte, f i 

Kvidbd)re, låte — le't), kvit're, ar (kvitre, i”), 
kvistre, skvitre (om fugler). &. fl 
(ef. meb en ftrigende 9b), kvine (— kvejn). 
Jfr. Pibe. Sv. qvittra. 

Kvide, "værk, især *hug-v., *pinsle. Jfr. 
Smerte. 


m . 
Kvidefri, værklaus (kvidelaus[t] i * ær 
= „meb roligt Sind”). 


| Rvidefnld, vånde-ful? (Fkviden, *kvideful', 


Fkvidesam æri * = nængftelig, mobløs”). 
Rovie, *kvige. Avier og Kalve (mobfat 
Maltetiøe), skvigindee, n. (uttalt kviend). 
Mk. lause-naut, n., laus-fenad, m., gjæld- 
fe, g.-nøjte, n. Jfr. Ungfæ. 
Øviefalp, kusse, f. (kisse), *kusse-kalv, 
*kyr-kusse, m. Mk. kvig-kalv, m., 3: 
Kalv af dunfjøn. 
ielø, kvige-kyr (som skal bære el. 
har båret sin første kalv). Jfr. frumse, 
E, 2: , Ro, fom har baaret fin førte Ralo“. 
Jfr. Kvæg. 


| Kviejcent, avtakket, uttjent (person), »av- 


skedigete. 

Aviefcen(t)g, hvile-stand, rolighet, ro. 

Øviejcere, hvile, være rolig; la' det bli 
derved (ved en fallen dom), ta for god. 
&—t, rolig, tilfredsstillet. 

Svietigme, rolighets-lære (om tilintetgørelse 
av al følelse, kjænsle, f., som vilkår for 
salighet). 

gvietift, rolighets-ven. 

Svit (levende), *vikl); (fyrig), kvik), 


livlig. 

Rvitgræg, se Kvithvede. 

(Triticum repens), ækse-rot, fa, 
æksing, m., kveke(i), f. (kvuku), kveke- 
gras, n, røjr-rot. Dr. Sch. Sv. qvick- 
rot, gvicka. 

Avitjand, Svægf , kvik-sand, m., -sænde, f. 

fviljøle, se Kvægjøld. 

Kvindagtig, aopla. ANES — 
olk-, kjærring-; (umanbig, feig), *u- 
mansleg. $. Beri., kviding, m *kjær- 
ring, blauting, m. Jfr. ujon. 

Kvindagtighed, jfr. *kjærringsleghejt? (efter 
— Fe kvite f., blaut, m. Jfr. 

ælen , Blødagtig. 
*kvi — *k.-folk, 
e), snot 


Kvinde, *kvinne, vin-man, 
kvændef(e), n, kjælle, f.; (Pi 
f. (gl. n. snót); (Rone el. Bige viv, n. 
på i Berg og Bifer". e Dril 


skjæsse, f., skånske, f. ; (førlemmet), ferkje, 
av *furk, 3: tyf, fylbig Rari. —(Furk, 
eg. = *lurk, 3: tyl , svålk, o). 


R., svermobdig, skjæsse, f. Eg. jetun- 


438 Kvindearbeide 


kvinne. &., fljødesløg, sløre, f., sløjse, 
f.; (ftært, haarbfør), gimpe, f., »av gampe? 
da- gamp ,figes om Korte Mandsper- | 
joner”,  &. trobfig, trønske, f. Eg: | 
trauske, 9: Ranunculus repens. K. uing- 
tig, sløje, f. Sv. * sleja. &., fom fan 
ag Barn, *barn-kjømd. 
ar egen i et Selffab, *olde-mor. 
En Sfræl for Kvinder, kvinfolk-skræm- 
sel. Om en person: kvinfolk-skræme, f. 
Borjen hos Mænd, fom behager K., 
kvinne-tække. så: dametække. 
Kvindearbeide, kjælle-arbejd, n. 
Quindecimviri, femtenmanskap? En av 
dem: 15-mænning. Jfr. Duumbir og 
svinder *kvænd berft £ 
ær, *kvænde-kjær; (hberft f, utug- 
tig), *kvændsk. Å 


Kvindekjøn, kvænde-kjøn (-kyn),n., kvin'- | 


kjøn. 
Kvindeffæder, kvænde-, kjælle-klæde(r), n., 
bunad. I Mvindeti,, kjælle-klæd”. 
Kvindelig, kvændeleg. &. Opførfel, | 
kvænde-færd, f. Kvindelighed, jfr. Kvinde: 


natur. 

Kvindemennefte, *sæggje (sigge), *kjælle, 
rugge, f, — L,ofteft om En, fom 
— Opſigt el. tylfes at være noget 

ori”). 

Kvindenatur, kvænde-lag, n. Mk. kv.-hug 
og *kv,-færd. 

Kvinderegimente, kvinne-vælde, H. D. 

Kvindefelffab, kvæude-lag, n. 

Kvindeftif, kvænde-lag, n. 

Svin Helje, kvænde-skap, n. 

Kvin! me, kjælle-mål, n., *kvænde- 

gvindfo —— j 

ijær fremmed), tete, f., kjøjte, 

de — f. Jfr. Kvinde. R, egen | 
finbig gjejt, f.; (ført og fyldigt), sugge, 
F; (ført, tylt), rugge, f., magge-dyse, f. 
ij * marduse, maduse); (haarbført, bri- 
gt), skjæbbe, £, skjædde, f.; (herfte: 
uek ds-mor, f. (eg. Forftanderfte); 
utugtigt), ræde, f., hårs(o), n. Hårs ær 
eg. oppe. Dv. hårse(o), 3: gaa paa 
fetjærdige Eventyr, og hårsingfo), f. 
Jfr. ræding, f., 9: letferd. Opforfel (Re, 
letfindigt, ublufærd.), fla'k, n., fa's, m., 
flågs(o), f., gute-flågs; (ftarptalende, barf), 
skjærpe, f.; (ftjødesløft el. plumpt el. 
— f. pel store, linge- 
slæmbe ; t og berffefgt), hov-man 
(båman), skånske, f.; (ftort og tiobfet), 
rysse (5: Hoppe), stygge-r., slumpe-r.; 
(taabeligt), gjejt, f, gjæle, f., jåle, f. 

Jfr. Taabe, Losje. ($., trodfigt), kjækse, 

f. Av se.  (Arrig RK), jfr. Furie. 

(R., fom plubrer, fnalfer meget), rere-, 

wase-, tøve-kolle, f; (R, fom gjerne 


K., fom føre» | 


ibfigt), ra's-kolle, øse-k.; (letfærbigt, | 


— Kvistering. 


finfer med Ungfarfene), siges være *gute- 
kjær, og (naar bette gaar til Øderli Å 
*gute-galen. K, fat til et vift Arbeide), 
-kulle (ellers kolle), f, -deje. Sæter-, 
stil-, rakster-kulle; sæter-, bu- rej(d)- 
deje. (R, ftøtende, fom fnatter el. fer 
meget), heje, f., galne-heje, f. (Starnö-A.), 
trol, n., skarve-kvindfolk, n., fantekjær- 
ing, -jænte, gro, f. (3: Tubfe, Bufo), 
å gr, Jfr. Kvinde; Laptafte, Jfr. 
Arrig, Ondfiabsfuld. 

Kvintvagenaring, (en person) i de femti; 
femti-åring. 

Hvinfvangulum, fem-kant. 

Kvinlvangulær, fem-kantet. 

Avintvennal, fem-årig (5 år gl.); fem-årig 
(på 5år, femårs); hvert Ste år. 

Kvinfvenninm, (et) fem-år (tid av 5 år). 
Mk. ti-år, ikke årti. Se Biennium, 

Kvinkvevir, fem-mænning (medlem av kvin- 
kvevirat, fem-manskap, femmans-råd, 
f.-slag. Jfr. Duumvir, tomænning. 

Kvint, eg. femte; femte tone (femten, — 
fra grun-tonen opad); den fineste s 
(fn-strængen? fu-ing(en)? jfr. raring, 

stygg-ing, *sæl-ing, *lej(d)-ing, gam'l- 
ing); femteren el. femten? (2: femte 
støte- el. hugge-måte); jfr. førster, an(djer, 
tredder, fjærder. vinter, fægter-streker; 
knep. Jfr. Renter. Kointmager, se 
Ræntefmed. 

Kvintal (Gentner), 100 Æ. 

Kvintana, femtedaps-feber. 

Piens (eg. ben femte Esſents el, 
kemiſt ubbragne Kraft), kraft- utdrag; 
kjærne-kraft el. kærnes-kærne (H. P. 5.); 
det bedste, fineste, ypperligste, ædleste ; 
kærnen (i lægre målføring: fleten). 

Kvintet, (en) femmer? fem-spil, -sang, 
-klang (tonestykke for 5 røster el. sin- 
strum.«, 5 *gagn). Jfr. Duet. 

Kvintin (b. e. ' £0b), fjærding-lod. H. 
P. 5. Jfr. fjærding-år. 

Kvintnplum, fem-fåld. K.-Aliance, fem- 


magts-samlag. 

Kvift: Stump of en frønnet R. å en 
Plante, *spil-kvist, m. (av *spille, 9; 
fordærve). (R., tynd), snejs, F; (tynd, 
bøielig), vændle, £. (vifte, affaldne å 
Stoven), trå's(o), n. GL n tros. Sv. * 
trås. (R., afftumpebe), tangl, n (tangel, 
m.). (Som har tynde R.), gran'-kvista”. 
(Uden R.), *kviste-laus. 2. (Kvift paa 

$), kvist, m, ark, f, buv, m; (paa 
irfe), “ta’k:rider. N. Niċol, H. D. > 
|Avifte (afftjære R), kviste, ar; (give Sug), 
rise(ar), dængje (-de), *ris-dængje, 

Kviftebrænde, bra's, n., trå'sfo), n., trås- 

vifter g (ber flere Kvif b i en Ring 
| ng (ber flere e bore udi en ; 

. Kreds om Stammen), kviste-lag, n. 








Kvisterod — Kvægnes. 


Kvifterod (Kraft; Puntt, hvor en Gren 
har voget ud), kvist, m. 
kvistot. 


439 


R. Iyftig el. længe, fkvædelinke. Maaſte 
DT kvi i (i 


Kvæbde, et, se Kvad. 


vit (fr. quitte), fri, les, ledig; uttemt,|væden, kvæding(e), f., kvædskap, m. 
Fopgjæv, tråta', avtråta”, "kvit' (»han var | Kvæg, Kvit (o: levende; fyrig), kvi'k(i). 
rejnt kvit'«), Yende-på (shan var så rejut | Kvæg (Beſcetning af Kreaturer), bu, nm, 


endepår); (opgjort, fri for Krab fra 
nogen af Siderne), *skult. Også per 
sonerne ær ”skult (*kvit), når ingen har 
noget at kræve av den andre. Sv., * 
skullt, K. blive, *værte av med, *v. 
kvit", *slæppe. Bære glad ved at 
blive l., jfr. »han kan skuve etter med 
både håndom- (0). 

Avittance, se Kvittering. 

Quitte, lade gå fra, fradrage (i et krav, 
hvad en anden har tilgode); (opgjøre fit 
Melfemværende), skulte, ar (skylte, sv. * 
skullta), kvittefi”), ar. 

Kvittere, frikænne, fritage; skriftlig vedgå, 
at et krav ær avgjort (*kvittere) el. vedgå 
mottagelse (av noget, f. €. et brev), kvitte(i ); 
forlate (skolen), nedlægge, opgive(æmbed). 

Kvittering, skriftlig vedgåelse av, at pen- 
ger ær mot-tat el. krav avgjort; mot- 
tags-»bevise, opgers-b. (3: -brev, -seddel), 
kvitting, f. 

fivodlibet, alle-hånde, røre, smisk-maskr, 
dit og dat (E. Bøgh), »rusk-om-snuske, 
blandinger (skrift av blandet inhåld), 
*blandkorn (Delen), bland(ings)-gods. Jfr. 
Sammenfurium. 

Kvodlibetift, blandkorn-skriver? (-utgiver, 
forfatter ?). 

Boota (pars) el. Kvota-del, (tilkommende 
el. tilfallende) del, lod, tilskud. ang, 
min, bin $., hans del, min d., din d. 
Også mit, dit, sit el. fyllest (for mig m. 
m.).  »Jeg har fåt (el. gjort) mit, du 
dit, han site, el. jeg har gjort (fåt) fyl- 
lest for mig, du for dig. H. P. S. har 
andel, forholdsandel og forhoøldsdel. Men 
sane og sforholde ær tysk. Pro kvota, 
for mig, dig, sig el. for min del m. m. 

Kvotation, -tijation (Delberegning, Andels: 
beftemmelfe. Meyer), ut-lodning (Molb.) 
(-lodding, -loting,u?), ut-skift(njing (Molb.), 
skifte-regning (så hver får sin del el. lod). 
Mk. Flute, 5: „befe i Lobber”, FL. ut, 
mublobbe, ubbefe", Skifte, 2: „bele, 
ubfflifte”. Jfr. Forbeling. 

— daglig. $= , hverdags- 


feber. 

Kvotidienne, dagblad. 

Kvotient, gang-viser (som viser, hvor mange 
ganger divisor innehåldes i dividenden) 
el. del-viser (som viser delenes tal, »antals). 
H. P. 5. Jfr. Dividende, Divijor. 

Svotifere, gi hver hans lod, lodde ut, 
lote(u) ut, skifte (-e). 

Roede, kvældje (e, — kvald) Jfr. Synge. 





buskap, m. (H. L.), beling, m. (H. L.) 
fe(ee), n., kreter, n.; an'-marke, n. A 
Fa, Rreatur. K. (Horn-), *stor-fe, *bu-fe, 
Fbu-krøter(mots. *smale, m. ; små-fe, smale- 
kroter). — Avægets Behandling, Pleie, 
ambætting, f, sti, n, stulling, f., starv, 
n., agt, f., ansing, f., fe-stel. Lm. R—8 
Bevogtning, gjælt)sle (-tle). &—8 Flyt 
ning til el. fra Gresgang, bu-færd(e), 


f., bu-får(ø), f., bu-føring, f. Mk. bu- 
far-dag, -hælg(e)-tid. %—8 Græsgang, 


se Øræsgang. Kvæget pleie, ſysle med, 
ambætte{ar), stie(ar), stelle (-te), stille(-te), 
stulle(ar), *bu-stulle, starve(ar), stjorne(ar), 
agte(ar), anse, ar. , flippe om Baaren, 
*late ut. Å. paa Stald jætte om Hø- 
ften, late in. Lammelfe i Munden el, 
Svælget hos K., tauver, n. Eg. For: 
begelfe, t. Zauber (tevr, tåvr, torv). GL 
n. taufr, Troldbom. Jfr. ftauvre (tevre, 
taugre), 3: forgjøre, paaføre *tauver. 
Dyr, fom har tauver, er tauvra”, 3: for: 
gjort. Mk. tauverben, f, 9: Signe 
formular at bruge mob tauver. 

Kvægavl, fæ-drift, fe-avle, m, -aling, f. 

Kvænbejætning, jfr. Kvæg. 

Svæge, kvikke, *kvikef?), friske, *kvejkje, 
kose, *kjone(ar), >: forfriffe. T.erqviden. 
&. fig, *kose seg, godgere sig, Sy 
”nåsse s. (0). Jfr. fkvejkjast, fkvi'kne. 
K. Jiden, *nere varmen. »*Kvejkje 
varmene ær ikke opfrifte Giben, men = 
stgjære op varmene, 3: tænde. Soa: 
gende for Sindet, hu-rolig (d. * ; H. D.), 
huggeleg, hugsam, hugsvalande. 

Svægelje, *kosing, *kvejkjing, *kvi'k- 
ning, *kvejkning, kvejk, m., nering, 
f., nersle, f. gf | 

Kvægfold, tåg, n., (vofteft”) tåje (taje), n., 

kvi, f., trø(d)e, n., grind, f, kru, Ei 
stø, f, ste'l, m. 

Kvæghandler, drifte-bonde (H. L.), fe- 
l), bu-drivar, *drifte-man. Í 
Svæghjorb (fom drives enfted8 hen), drift, 

f., *fe-drift. 

Kvæghunb, *bu-hund, bu-rakke, mi., fe- 
bikkje, f., *fe-hund. 

Kvæghyrde, *bu-svejn, gjætar, hyrding, m. 
(høring, hjuring), pgjætar-gut, -jænte, 
gjælt)sle-gut, -taus, -jænte. 

Svægler, *kvi'k-lejr, n. (lejre; f.) 
*dy, n, fhænge-dy, -myr, f. 

Kvægmarte, *fe-mærke, n: 

Kvægned, kvikast(i'), kvejkjast, kvikne(i’). 


Jir. 


440 


Svægrøgter, rektar, fe-r., aktar, m., aktar- 
deje, -taus, anse-kolle, f., *bu-dej(g)je. 


and, se kan 
Kvæg for bu-slag, n 
fjes, n. 
, bustig, m 2» bu-væ'g(e), m., bu- 
rå'k, Í, «rå!s, f. 3 -rækster, m., ‘rækkje, f. 


råst, m., fe-væ" gle), *fe-råk, 
Rvægipiv, ! #kvi’k-solv. 
bogter, jfr. Avæghyrde. 
e, eg. skælverne; vennesamfundet 
(tros-samlag i el. fra England). 


——— se Kvilhvede. 
(om tt Se Rjætte. 
Hvæld, kvæld, m. 


væld (Bel), væl, n, føpkome, £o 


— gjejs, m., ile, f., Adeſo), f., 
ånle(o), f., værmsle, f. Jfr. Kilde. 
Kvælde (blive Aften), *kvældast. Sv. qvål- 

. Kvælde i * ær mest = hålde kvæld, 
slutte arbejdet. $, brukes i d. for: gå 
ned, om solens og månens nedgang 
GER) 2. (vælde, om Band), tyte, 

— les *putre, Fejøjse, *skvale, 
Ffrøse, *fosse. 

Kvælding (Mørtning), *kvælding, f. 

Svele, a) (danft?), strøipe (te), strupe 
(— straup og -te), strype (-te) (sv. strypa), 
kværke (kværkje), ar, kjerkje dy, «te), 
se kerel dek kvæve (-de), kvæve, e 

kvavde); (f, ©. Grædfets Bezt), 

Sajde (de). b) (tyf, quålen, gl. n 
kvelja, 3: pine, plage), pine (-te), plige 


(ar HA nagge(ar), agge(ar); (om Sorg fær: 
fig), kvælje. , ” Jfr. gl. n 
k — iner, et Slags Bøddel; 


ee pen a) Kvæles, dyne | 
far) B avne, år (Pkvamne, *kvavne), 
rn ar (kjørkne, ky-), vimlef(ar), 
>: føle Kvalme. Jfr. isl. kvafna, kafna. 
GÅ. n, kafna. b) Rvæles (af t Age 
pinast, plågast, værkje gr 
hugast, anke, ar. 
Giant, Røg el. Band, *drukne. 
Kuælende (af t. Doaal), *kvidesam, nag- 
gande, aggande; 2. *strejpen 
Kvælftsf, kvælt ti likhet med brint for 
og ilt for Gurftof). Foreslåt 
av Deichmann Brandt i fortalen til hans 
naturlære, Efter H. D. Sv. qvæfve. 
Svær (fille), *kvær, *kvar, *kur, *kjer.. 
GL n. kyrr. Sv var, 3: efter tilbage. | 
»Her er så kvart å stilte, 3 Ea 
kore fr. — — å 
0; o æ g; an 
åg i Ave, bringe Ha Stilhed. 
— og Stille. 
Kvært (Strube, Hals), kværk, våt 
om fiskenes strupe i +. 


ve 


verk, £, 5: uden af Qagen og Gallen I yu 


Kvægrøgter — Kylling. 


bannede Binte”. Mk. Kværken pam 
GStibåtnæ, 5: den indre krok el. 

Sværke (fvæle), *kværkje, *strype. K. ær 
i * 1. strype, 2. bg gore av med, 

| 3. skære strupen ut 

Kværke SES 5 ef — jfr. *kvær- 


sil el. , m., *kvær-svul", d. è 
Jorn EN 3 . Gl. n. kverkasullr, 
Må værten, Halfen. 


fværleie (Beilag), *kvær-sætjing? (efter 
kværsætje, e-e), 9: , holde falk — 
Beflag paa". — under Befla 


hette i gl. d,: meldes i ——— a i 
kværleje. Nu på norsk: *kvar-sætjast? 
*Kvær-lægje, n. ær hittil brukt om 
»Shgeleie". Jfr. Befla 


Kværn med Kal (banft: Katletværn — fv. 
grann fom og tyder Mølle" med va(t)n- 
ret H — Arel” —),” kværn, f. 
Jfr. M 

Pling *8 Rjærtel i £., 

tel, m., » £. Dy. *Htyte-far, D, 9: 
Ger SEER efter Tyternea, Kjært- 
lernes Gnidning. Jfr. Levnet. 

Kværfætte (A. Vedel, Øhlenschl.), 1: „lægge 
Bejlag paa”, 2, nlæsge (Etib) i — 
feie (Molb)), rsk *kvær-sætje, 
kvær'-læggje? sei siste ord efter "Evet 
lægje, n, som egentl. mærker at ligge 
rolig, *kvær" el. kvar, på — Mk. og 


*kurre(ar) og kvare, „bringe til 
Ro(ligheb)”, 
t, eg. søker; under-søker; søkende, 
— klager. tuf 
bæfte (t vetſchen, se e) Tstøjte. 
* ea r — * tejte, 
ON (qvæstio), spørsmål, opgave; pin- 
ligt forher. Qvæstionis, omapur(g)te, 
omtalte, omhandlede: Ġvaæstio Å 


øTsm. om kænds-gærningerne (ved saken). 
væstio juris, rets-spørsm. Manden, 
ingen qvæstionis el. em question, den 





Kvæles af — | 


(ayb 


jn-førleg. 
Jfr, svale, rå ren-liv el: levnad. H. D.s for- 


omhandlede, omspurte man, ting. 
Kvæftionere, sperje ut, Hfrette(ee), "fræge 
(ar), "grave etter; forhøre. Gl. n. frétta, 
—— (for frega); 
ing, udvortes skade, sår, 
fa or, — regnskaps-fører; kasse- 
ester. H, P. 
Svæftur, — skatmester-æmbed, 
førsel; kasse-stuen. H. P. S. 
„È huik, t. keuſch, lat. castus, 
3: S: altjaa rettere Ip enb Hybfl), 
ed avhålden, måtehålden (med heusyn 
til kensdriften), ”*rejn-færdog (-færleg), 


»Almindel. i ældre d« Gi. m. 
part 

*dryle, *slængje, "hive (2: fafte). 

, kjukling, m. (kykling). Sv. kyck- 


Kymi — Køter. 441 
ling. Gl n. kjuklingr. .-førg, kjuk-, el. Kyft”, Molb.), >: Landſide, ſom ven⸗ 
ling-sorg? der mod Søen”, MK Karelstranden (9: 

Kymi, se Kemi. Kyſten) og strandhug, 3: Kyjtpiyudring. 
Kymus (Chymus), mage-vælling, går(o), n. ag mod Kyſten, (in) under land. Ude 
GÅ. n. gor, Sv. gor, går. aa i ra &., unda’ land (ej mil u. 1L). Nær- 
Danmart”. mere ved fyften, *ytre, f. e. ytre lej(d)i, 
Synde (nu forældet), kynde, n. (3: Sindez | jfr. y(t)st ute, næml. ved havet. Jfr. at 
108, y rett), *kynd (2: — Slægt). | Kyft i+ også kalles utland. Wyfte i 


fokyndt, 3: 
uret: *okynde, Banart. Sv. okynne. 


Kyndelmisie *kynnes-mes. Tiden mel, | 


og Faftelavn, *kråke-halsen. K.⸗ 
"LARGE 


*kynnesmas-knuten. Mk. kyn-| 


nesmes-lejte, n, -be'l(i), m. 


udig (gl. m kyndug(r]), fkunnande; 
oi (-nog, 9: enn, kænt (med). 


R. — Fmangvi's. K. tilftrælfel., 
ul'-kunnig. 

Syndighed, — —— , kunnigskap, z — 

a jord-k.; -k 


var; some len ær nl. „et ubefvemt 
re er kunning, m 


ynning; 
KDE jfr. NG vejde-kunst. 


- kunne, 


Jfr 

Kynisme, jfr. Cynisme. 

Kyradö (,0" er her falſt; jfr. fr. cuirasse, 
fat. coratium, coriaceus, av corium, 


Seber), brynje (av jærn el. læder; panser Kul 


og harnisk ær unordiske). H, P. S. 
Kyradſer, brynje-bærer, (man) med brynje, 
je-klæd (hestkar). 
e, o herre. Å. eleifon, herre, for- 
barm dig (hav medlidenhed med mig). 
5, Ma se't, m. (give søten, 9: 
gibe et R), smajt, m., smejk, m. 

Kyfe, — (kvinfolk-h. ), kjøjse, f. (key-). 
„Baa Oſtlandet Ryfe om et andet Slags 

pr 

Ryfet, skræmt; jfr. vet-skræmt. 

Ky fe, kysse (te), *søte, give munnen, 
*mutte. Jfr. gi fanget, 9: — gi 
breste’, 2: gi »dier. Tilsv 
mun”; jfr. shan fek både fang å mun'e. 

e3 (njenfidig), sete seg(ar), munnast 
fi Tale fil Børn? ”), mulast (, foragteligt”), 


Fsmøjtas 
—— nå kysse-trængt, k.-kær. 


NK Å o 
Fr tt Pr "mavkant (Lm), jek, 


”sje-side, utbygd, f, *hav-side, hav-æt, 
anit), 1 


pr A danſte Strifter for Are 


af ondt Sind, van=| 


Sami — *hav-land, hav-lænde, n. 





sammensætn. skulde helst ha et tilsva- 
rende i norsk med én stavelse, og det 
kunde være snart  hav-, snart — 
snart kanske land- (motsat va(t)n). 
(ef. Strand) uden Landingsfted, vr 
for-land, n., forlænde, n., u-land, m. 
R., farlig, u-land, n. *bale-land. 
boto, hav-byg? strand-bue, m. (s.-bo, 
i —— b E Aal m., #ut- urter 
Fut-man, strænding, m., *ut-lænding; 
jfr. og sje-læ 1 2: „En, form boer 
bed Søen”. Mots. *oplænding, *fjæl'- 


man, del, m 
Syjtbebogtningemandftab, strand - håld, 


RK — strand-farer? »fragteeman,. 

Lm. 

Skana, ut-bygd, f. Mots. fjæl'- 

øvd fab, — 

fværtt, strand-værn el. hav-værn? 

Relve, se Kalve. 

Kemner (lat. camerarius, t. Kåmmerer), 
kasserer, by-kasserer (H. P. dærtil 
bykassen om Sæmneriet); skatmester,. 
— (0. SE regnskaps-fører. 

Kersfyllum, se 

Raie i Farigi, lur, m. 

Kolle (Dun at tørre Korn paa), jfr. kjølne, 
f. (kylna, sv. kölna), >: ,Tørrehus, Jib- 
hus, hvori man tørrer Korn”; kjone, f., 
baståve(o), t turke-ståve, f, turk, m. Mk. 
angels. cyln, Dyn, 


+#fà | Sølle, klubbe (gl, n. klubba), lurk, — 


vå Sko) m . Mk. "tustar-, hand-, 

R. at bruge ved Filvirtning af 
pr nydje, f. Jfr. isl. hnydja, o: nub, 
Blok; sv * nydja. D. * nedde (Køle). 
Rolle ær vel eg. kjelve, sideform tib 
kavle, kjævle. Jfr. Cylinder. 


tre (Malt), kelne-brænt? Jfr. 

Rabe! 

Røllert (t. Koller), læ(der, læ'r-brynje 
(fler-b., med ee). 

Kømrøg, i se Kjønrøg 


Rater, se Kjøter. 


Ladning. 


L 


42 La la — 

£a fa, så så, så n så. H, P. 8. 

Rab, lab, m., loke, f., lamp, m., lo'm, m., 
ta'm, m. G =M hrammr, BSV. ram): jfr. 
fe), m 
fjor-fe't, 3: Firben 


Rabe, slikke, ar; slejkje (-te); (fom Katten), 
læpje (— lapte), siple, ar. 
isl. lepja. 

Raber (Holl. labber, gene), le'n(i')? tskra'l. 
Jfr. Slap, Svag Bind. 

Fabial, læbe-, *lippe-. 

Jorant, eg. arbejder; —— skille- 
kunstner (Meyer); gul-maker? 

aboratorium, værk-sted, arbejds-rum. H. 
P. S., som vil ha ordet forståt særlig om 
kemikerens, skille-kunstnerens el. s. 
lærerens værksted, kaller Lab. skils- 
„ værksted el. -værkstue el. bare skils-stue. 
"Dærtil da skilsstue-kar(I) for Sabor.- 
Karl, og skils-arbejder for Laborant. 

Labørere, eg. arbejde; lide av, være bryd’ 

med. 


Labyrint, vil'-gang (Molb., H. D., H. er 
vilsom or å slyng-gang (H D.); 
(uegentl.), jfr. ville, f. (>: ,Bilberede, 
Aørvirring”"), vilske, f (= *ville), ville- 
rede (Molb.). Jfr. og Bilbnis, Bilderede. 

Labyrintift, vil'-snud' (-»snoete), vilgang- 
lig, vilførende. H. P. S., 

Laerymæ Christi (et Sio. Bin), Kristi 
— el. kristtårer. 

Lad (boven), *a't, ae. *umak-ræd"; 
råten(o), dål Ho). Mk. *ed (0) -lat, 
*går-doven; — m, 3: yderſt 
lab, yderlig L Krop. Jir. Dorft, Doven, 
£. Perf., læting(e), m. (lating), "lange-L, 
ledløjse(i), f., dauv-mask, m., d.-tamp, 
m., danving, ma, skrot”, m., *daud-s., 
— -strækkjar, m., dålg(o), 
m. (dålk, o), lat krop’. Dovning, m., 
ær „en fipo Perſon⸗ Isl; letingi. Sv. 
låtting. Meget lad Krop, $skjælte-læting. 
Lad blive, latne, ar. £, være, ”liggje 
på late-sida, lætjele) agen), læte seg, 
date sig. Asbj. Sv. littjas, 

Lab (fom Dreielad), -stol, m., -bænk, m.: 
Bråd-, svarvar-, høvel-bænk, sage-stol, 
svarve-stol, taum-stol (i sæle-hevret). 

Lade: GeL, Je f., "hej-l., lade, f., 

lø(djelå'n, f., låve, låve-h us; n. 
GL n. blade (akk. hlödu). Sv. bia 
— i £,, fom Hø el. Gin oplægges 

, bro't(u), m. (brøt, y — brot), stål, n. 


Sv. läppja, | fabe, late (læt, let, latet). 


Hej-, korn-brot. Gl. n, — Tilbyg: 
ning re Siden af £, lang, m., 


sk 
Gåse-, kråke-fet fam EN sabe ( (no lade (-de), lædje (e, -tadde) 


før tungt, *for-lastad. £, njævnt, 
pme Te i 
Gl. n. låts 


læt — lét — låtit). Sv. låta (låter, 
lät, låtit). Efter Molb. har. det. tyske 
yen i nogen mon villedet os i bruker 
plade". Således i talemåten: „bel 
mad man fade ham, >: tilftaa, am 
pære, “ikkje vær(dle(y), *ikkje 
»Aå verd lagg dets, Asbj. E ar ikkje 
sjå dete, 3: fe iffe pan bet, cends bel 
ille. AG være, at —, jfr, »eg var til- 
freds, om (det var aldrig så r: 
Lad gan! (bet er itte faa farligt), »*dei 
lig inkje mejr vede; »lat det skurele 
2. (dømme, ublabe fig om), dte qa o, 


»Han læt så, at han vile, 
əl. illes. »Han let så tile. Jfr. på 
2: Iabe til, lyde. >Det lua'så på svare! 


hanse. 3. (have Anfeelje af), klæde (vel, 
ille); synes; se ut til. >Vinteren ser ui 
til at —«. gabe fom, *læst (for låtast- 


læst, 2: »lætst« — lest, ee, — låst). 
GÅ. n. látast, Sv. låtsa. sNu læst de 
mest ikkje se mige. Asbj. Jfr. Anfi 


fig. Det lader til, det ær likt til 
Oo fig, *late seg ae ) lætje seg 


Q 


læggje seg (el. liggje) på lat-sida. 
Ladebrændt (Öp), Pa (Morn 

*bunke-brænd(t). Jfr. bunke-smak, m., 

3: „Aidt muggen Smag af at Kade å 


Bunte el. Donge”. 

Ladebygning, se Lade. 

Sabefoged, jfr. gards-dreng, m., *husbonds- 
dreng, #råds-dreng, Formand for 
Tjeneſtelarlene. 

Ladejern (at aarelade med), bild, m. (bill, 
bi'l), snellert, m., snippert, m 

Raden, lating, £, som i: *in-, op-lating. 

Lader (Befen), båt, m., båtting, f; håt 


åtfærd, * tåkke(o), m. Jfr. 
Gebærder, Miner, B æfen 
——— «pladg, lald)-sta(d), m. 
Sabhe gr iska m., råtskaplo) 
; e), f. " 
| m. Gl. n. leti. latha Gi SLS 


Ladning, farm, m., — last, m. 
K ) bunke, m., føre, n., føring, E (Molb.); 
i Gevær), lad, n. Mk, førelad(y), n. 


Lady — Lamhed. 


2: Forladning i Berſe. 2. (at fade), 
færming, f, lading, f, lædjing, f., 
ding, f. Uden Ladning, Pra R. 


lægge i Fartøi el. Gevær, lade (-de); | 


ladde, lede, lædjefe) Sv. ladda. 

ffjævt lægge, *sætje båten bal. 
Sanningsmani eft, ladnings-liste, vare-]. 
(over skipets ladn.). Jfr. Gerteparti, 
Gertifilat, Konosſement. 


zady, — frøken (i omtale); adelig frue | 


SOM nådige frue, (hennes, — 
nåde. Svarer til lordship, (hans, Deres 
herlighet. 
zaft, Ef f., nåv(o), f, na't, m. Gl, n 
nöf. 
terne; "lafte(ar), læfte Ce). I sammen- 
sætn.: nave-hog", «hovud. 
sag (Stilt), lag, n., nai n; (f. €. Sue), 
— f. (flon, få, FEER) per, fler); (Reife, 
b3), lag, na rad, f.: bord», hune-, 
—— sj berg», ås-, bakkelag, n 
(Selftab, Fjorfaml J lag: ”bryllups-l., 
dansar-l., handværks-l, 2: ,2aug"; jfr. 
— #samlag. Mk. *læggje lag, 
2: banne en Forening; brjote lag, halde 
lag, være i lag med. 8, omgaaende 
(f. €. af Stoffe i en Bygning), kvarv, 
n., kvårve(o), f, *om-kvarv, — na, 
om-lag, m; stokke-hvarv. H. L. Jfr. 


Dmgang. "Lag, omgivende (f. &. vifte: 


om et Hølæs), omlag, n., omlåge(0), 
Hi Mederjte L. i - Stabel (af Hø, 
Halm), jord-sætefe), f. £ lægge, *Éo- 
læggje, flee(ar?). 3 fladt L. lægge fig 
(om Røg, Damp oppe i Luften), bjælle seg. 
age, lakje, m, Mk. *lake-brænd og 1.-tur". 
Sv. lake. Med £. overgyde, lake, ar, 
zagen, lakan da (i n. Og Sv. Takan), 
bleje (bleje), f. 
— (t Cai — — pak-bod, 


s , Yare-hus, nm. v-loft (jfr. 
Ba Pal); (felve Barerne), oplag, 
vare-opl., v.-forråd. 


"agerbog (med Kontoer. over modtagne el. 
afgivne Barer), vare-bok. J.-L. 
angre, lægge op; være oplagt. 
rer, oplags-varer. H. D. 
2aquner, sjrland? øjr-mark? (av *aur, 9: 


Lagrede 


Dry. åte #nave, >: fælbe Stot: | 





443 


løjse, uverde(y), f, skøjtelejse, f., let- 
sindighet. 


Sal (Segl-), lak’, n.; 2. 100,000 (rupier). 
£. jætte paa, lakke, ar. 


Lalere 
Salte | (ffride jævnt frem), lakke(ar); rug 
(ar), >: gaa meb en vuggende Bebægelte. 
Jfr. og Zrippe. Lakke ær i * at hoppe 
pi én fot. &. affted, rangle. B. B. 
affe nd Aften, kvælde(ar), -ast, kvælde. 
H. D. Sv. qvällas. et faffer mob 
Enden, det Ballar unda(n), h. etter, mots. 
d. h. imot, 3: gaar opad. Også: *det 
lider. »Det lid(er) Pris (med det), 
Lafoniff, kort, fyndig, kærne-ful? kort- 
fyndig (H. P. 5.); ord-knap. 
Lakonisme, fynd, korthed (i talen). 
Lakri(t)s, ordret: *sete-rot; #treakel (tre- 
hakel, treak). Sv. *triakel. Eg. Theriak, 


z | Satrymatorium, tåre-krukke. 


Lakuune, hul", gap, åpent el. tomt rum. 

galle, javlean), n vavle(ar), vase, ar. 

Salle (Pote), lab, m., ram, m. Jfr. Lab. 

Lam, lamb, n. Mk. lamb-sau = ær-sau, 
3: Faar, fom har Lam; lambe-lamb, >: 
2. af sarsgammelt Sam. $Hur-Lam 
(Gimmerlam), sympe (simpe), gimber- 
lamb, sejde, f.; (Qam, fom enbnu iffe 
þar fart Ram), gimber, fi (gymber, 
ymmer). &. føbe, lambe(ar), læmbe (-de). 

Lam (ftiv i Bemmerne), *vam", trena(d); 
(faajom af Trætheb), "doven dærtil dove, 
m., p,Lammelje eller Stivheb i Lem- 
merne”); (paralytift), nåmenfo), draug- 
slægen(e), *dværg-slægen; (følesløs, om 
Lemmer), visen(i). Š., noget (iv el. 
noget lam i Legemet, fom efter en ftært 
Anftrengelfe), *lamen (lim, lamd), *læm- 
ster: Fl. og lamen. GL m lami, 9: 
fam. 8. (ftiv) blive, trene til. R. 
(ftiv) være, sove (om et lem). %. i gd- 
derne, *romen. Gl, n. krum, >: fbag, 
vanfør. Li Munden (maaliga), klum- 
sa(d), klomad(u). Mk. og *mun-valen, 

»famlende i Talen, forlegen for Dri". 

Q i — (maaliga) gjøre, klome(v), 
ar, klomse(u), 


Grus), opskylling, opskyllet land, grun- — "E, tynt blad, tyn'-blad 


ninger? (som grenningen (2: grun-), 


grønland ved Kristiania, grønland ved |Samentation, Klage, åt, n., *læte, n, 


Drammen). Mk. og låglænde, e n. 
om lågtligg. grun el. mark. 

lagvis lægge, *fo-læggje, flaefar), la(de) | 
ag flosætje. 

åg Le), sang, klagesang. 

TD, herre, herreman; jord-drot, 


ai 
saisser-aller, jfr. la det skure, la stå til, 
la 5 være — likeglad (være); +umake- 


— m., ank, 
entere, klynke, klage, *låte, gi(ve) sig, 
— Jir: Jamre. 
Lamhed, pm $i berne (paa 
rein, Ser ør — 
(0), 2: —— f. (krekle, y), rome, 
m. Jfr. Ben! — Dv. rome-brå't(o), 
n.; *rome-bi angreben af 2. (el. 


FRE Lanhmbalbun:=4 Land. 


Benftjørhed ?) — — a: Benbræt, | 


8. i Munden ( aallashed), klome(u'), m. 
Lamium album, *dauv-nætle, ”blind-n,, f.; 
devnæsle-tvetand. Sør. 
Samme (famflaa, mørbante), læmje (- lamde); 
(ubmatte), læmstre(ar); (I. Mobftanden, 
zberen), av-væpne, magt-stjæle; (fæfte til 


Stedet), klome(u), ar, fjetre, ar; (fore | 


here), tauvre, ar (taugre, tøvre), Jfr. t 
gaubern. Lammesg (Rione), smed 


visnefi'), ar, trene, ar (3: blive fom Er | 


jfr. Daries. 2, f. Œ. ved fljæv el. 
reden Stilling, *dåne, "dovne, *sovne. 
Sv. domna. £. af Sfræf, *tvær-kvække. 
` Lammet — #yalen. Dansk: vaalen. 
Sv. valen. £. af Stræf, *klomset (B. B.), 
*klumsade. Mk. fjetrald). 

Lammelje (Stivhed i Lemmerne), dove(o"), 
n; å Fødderne (efter flært og langvarig 
Gang), spærre, f., *gangap (Rrampe, 
„noget, om ligner et Elastilfælde" } 

Til mot, n. jfr ampe el, 
deg £., faa en iffe fan pini af 
Stedet, fjetring, f, klomsing(u), f. 

i Halé el. Svælg (en vis Koæafy om”), 


tauver, n. Å, panføre, tauvre, ar (taugre, | 


tøvre). Eg. forhere. 
— lampe, m. (f.); (Tranlampe), kåle 
è (0), 4 Sh het 1 8 m. i drel, 
a! ang, fæ Væggen i en Are 
pr den fan vendes MG ge Sider, 
—— . (hjælm), — ev. (0), f. 
— pfeftage, hængende paa Bæggen 


Lamijlaa, se Lamme, 


Lancet(te), late-jærn (Molb), —årejærn | 


— ), blod-nål, H. P. S. Jfr. Sabe- 


and, I land, må Poet ia — Rige), 
Hand; (Grund, Jord), Hand. —*Åker- 
i ' skog-land. Lands Stitteife ef. 
bjeende, land-skap, H -skapnad. %., 
ufrugibart Å ub rfefigt, uland, n, 
ulænde, n. uheldigt Å så Bærdfel 
el. Ophold, — n VE 
tomme, *kome vader 1, pe ne — 
Grunden, om Baad), tænne (-te), tændre, 
ar (e).  »Så snart — re tænte 
tændra') i land... : Dibe, hugge. 
pine, *sjå land. CE , omgivet el, 
fljult, ”ilændt. Jfr. , ilend, 3: 
værende i Bandet) & 9 Mil fra) g., 
*ej mil unda’ land. Mk. land-aust, m., 
2: fybofilig Mind; l.-bakke, m., 9: 
Halle i Søen nær bed 2.; -bue, m., 3: 
Sanbboer; -*bær, 3: blæfende fra "2 
«drot, 3: "gjordeier; -ejøn, f., 9: Jord: 
eiendom; -farsot'; -fast, 2: 1. befæftet i 
R. (Blade), 2. forbundet med Fafilandet, 
mots, *kringflejt; -fæste, n.; -gange (-gå), 
o: trøtte langs 2, (Baad); -gjælv, m., 


Speil indenfor), spejl- (lyse-) stage? | 





ftært Spgang nær 2,; -gole(u), f.- 
Bind fra £,; -hald, n, 3: 5 ti 
Dpbhold paa anden Hands Grund (fom 
ved Flødning); landing, f. = lænding 
9, 9: 1. Landſtigning, 2. Sandingafted 
3. Seilighed til at lande; *landjørd, 3 
Landet, bet — -kjænning, f, 1.-kort- 
Tj l.-kunnig, o: lanbfyndbig; -laus, 9- 
løs fra 2. ; Handleg, 3: landlig; — 
e), E, Opbolb i Q; "lægd, fro: g 
ilitærbiftritt; Jage f PEY "Seje af & 
el. Grund; -livd, f., 3: 2y for Binder 
langs meb 2.; -mærke, n., Kjendemærte 
pan £.; L-imillom, >: fra 2, til 2. = 
landa millom; -moe, m. = rejk, 9: 
Solrøg; -mælar, a: Landmaaler ; -lande- 
låge, f; *land-ren, >: ftanenbe fra 
R senectae næmlig ( *in-ren): 
Lene, f., o: Landvind, øl. B., mote 
— f; +landsbunad, Lanbåftit, f 
EG. Alædedragt; landsbygd, 5: 
Sanbbiftritt; *landsæť, 3: epſat paa 
2.; *lands-folk, 1. Lanbboere, 2. Lanb3- 
mænd, fra famme Lanbftab, = lands- 
mænner; *lands-gard, >: Band — 
sfteb; *land-side; -skap, n, L 
Stitfelje, 2. Landitab; ”.skjel, m — 
a: Landågrænfe; -skå't(o), n., 9: Unber⸗ 
bygning paa Derne af en Bro; -skåt- 
ning(o), m, 9: fydlig el. fydoftlig Bind: 
-skyld, f., 9: aat baddde (aarlig Afgift a; 
feiet Gaard); lands-lag, n., 9: et nå 
Beftaffenhed; «laupar, 1. Styging, å 
Lanbfirbger; -lo't(u), m., nb: 
flab, 2. Landlob af en Fiftefangit; ny 
m. (Lm.), >: Nation; -man, 1. 'Jndb 
ger af £, el. Landſtab, 2. Sanbaman 
Mebbørger, 3.. se Flands-folk, 4. Land: 
boer (mots. *byman), 5. Dplænbding, å 
Landmand (mots. *sjøman); *-mål, 
1, Foltefprog, 2. Talebrug Í Banbbifteit 
terne; ”-ret, 3: gjældende Ret i et 2. 
lands-sæd(e), m., >: Zanbåftil; -skjepnac 
(ski-), m., 3: Bands Forhold (3nbveting 
Ordning, Jeftyrelfe); ge n. og -sty- 
ring, f, 9: et Lands Beftyrelje; land 
stad, 9: 'Sandfiad:; pod Ya 2: Strand: 
bred (ber man fliger i ); «straum, 3 
EA i Søen nar ved 2,; -sud, m. 
fybøfilig Retning (Bindend); L.-syn 
ning, 3: er Landvind (Syboft); kaid 
væ El), ? Landebei; -sæte, n, 9: Band: 
L-tal, n, 9: Jordebog, 'Matritul 
ve dr T, 5: Landsſtit -syn, f., > 
Afſtand, fom man fan fe Lanb i; jfr 
land-te'md, f, -te'm(i), m, 9: fængft 
Afſt. ofv. ; > trol, om Perf.» fom fom 
mer for fent til Søn for at funne bliv: 
med m Leiligheb (əstande landtrole) 
Leve’ n — paa Landjorden („gob 
Le), 2. B., fom hindrer Spfolt i at fan 


Landauer — Landværts. 


ub, 3. Bind fra Landſiden; — 
2: landbbeid; -værje (landvær, -væring), 
1. = værje, gards-vå) a: 
udbaaben, 2. Zandværn, 3. 
ndvernet; 1.-værn(e), n., >: Lanbbærn; 
L-vid", f., 2: et Land Størrelfe; L-ejde, 
f, 3: Ødelæggelje for et £. 
Randbaner, firehjuls-stasvogn. 
anddiftrikt, bygd, f., land (mots. by), 
lands-bygd, f. (også gl. å. i skikkelsen: 
landbygd, H. D.). % Banbbijtrilt(erne), 
å landet, på landsbygden. Jfr. Diftritt, 
meg Dmegi. 
; é, *lænde (lande) (-e). Gl. n. lenda. 


Qeilighed til at L, lænding, f. 
Landemøbe, præste-møte (stiftsvis i Dan- 


mark). | 
Lanbderhvervelfe, land-vinning. Jfr. Erob⸗ 


ring. 

Land Etat, land-værn (H. D, H. P. S.), 
mots. sø-værn, 3: So⸗Etat; landtjeneste. 
H. P. S. (ikke landeværn). 

Landevei, lands-væ"g(e), m, *alman-v. 
gil), *kongs-v., *ålfaren v., stor-v. 

1. n. almannavegr. Sv. kungsvig. D.: 
Kongevei. i: 

Sandflygtig (t. landflüchtigh, *ut-læg (uslæg, 
utslæg) (gl. n. åtlægr, 3: pode *yt- 
sleg, fred-laus (fredar-l.). 

Perf., lands-laupar, m., reming, m., 
3: Aømningamand. Se Landsforviſt. 
Banbflygtighed, utlændighet, land-reming? 
land-flugt? (efter røming, f. og flugt, f.; 
jfr. *røme landet, garden, huset), utlægd? 
(efter *utlæg); utvisning. Således i bla- 
dene, når talen var om Slesvigere, Jfr. 

Landsforvisn. Forvisn. 

Kandgang gjøre, landgange (Lm.), lande, 

lænd å 


Landhaudler, borgar, m. 

Landing, lænding, f., land-tøke, n. 

Sandingåfted, plads, lænding, f., ste(d), 
f. (B.B.), ståd(o), f., båt-ste, land-steg(i'), 
n., land-teke, n. Stenbrygge ved £., 
vår(o'), m, B. B. 

Landinſelt el. -fryb, land-trol', n. 

Sanbtjending, land-kjænning, f., te'mii), 
m., temd(i), f. »FåÅ temen av landete, 
Kjænning, f. ær og = mærke (på lan- 
det, at sejle efter). 

mer, * 
gæstgiver (Asbj); 
(anen) "gla 
3 ce), "gi 
— fi likhet meil 
spel, n., I; » E) 

Landſedrager, —— Laneier (t. Zangen- 
träger), lanse-fører? lanse-bærer (H. P. 
S.), 

Lan! 


aven-kar? Jfr. *hest-kar. 
*land-vist, *land-lyst, 


dels-kar, skræp 


n (glavel), lang- 


fe, “land-vise, ”land-lyse. L.-vift, 
*utlæg. 






(bortrømt) 


songar Of. Sandhandler), 
pe- 
ppe-man. Se og Bisjelræmmer. 


langspan", £., lang- 
| Band 


445 


Landsforvisning, land-lysing og l-vising? 
(efter *land-lyse, *-vise nl.). Samme ord 
måtte kunne brukes om landlyst person: 
en landlysing, en L-vising, i likhet med, 
at adskill. andre ord på »-ing« mærker 
snart gærning, snart person el. ting: 
dovning, f., >: at bobne, om el m. m., 
og dovning, m., 3: boben Berfon; grej- 
ing, f, Drdning, at greie, og grejing, 
m., en grei, flint Rar. Likeså om gær- 
ning og ting: av (at) *kjørne (kyr-) kom- 
mer kjørning, f, >: at fætte Korn, Mob- 
ning, og kjørning, m., >: Rjærtel i Sten; 
alle tre ord kommer av korn. g til 
*knyte, >: at Inptte (Knute) hører både 
knyting, f., >: Gjærningen at knytte, og 
knyting, m., 3: bet, fom Inytter fig, 
pa Frugtfnube. Se ellers Forbi'Sning 
og Landflygtig. 

Lands, fyrfte”, lands-herre, drot? (når talen 

8 - * land). 

a øvding, hærse, m. 
å bihor. Fortell”) jarl. 

sJandfi: inden», uden⸗ *lændsk; ut-, op- 
lændsk. 

Sandflab, land, n., landskap, n. (,nhere 
Brug"), lands-lo't(u”); (Landjtytée), -lænde, 
f.: høg-, låg», u, ny-lænde, n. &. ved 
Havet, hav-land, n. Jfr. Kyſt. 

Landſoldat, borger-»soldate, land-hærman 
(2: utskreven h., mots. hværvet). 

Laubfteb, land-sæte, n., lands-gard, m.; 
løkke, f., lyststed. 

Landsſtryger, (fte), fark, m. (B. B.), fusse, 
m., fant, m., *fante-gut, *-jænte, *-kjær- 
ring (fl, *fante-folk), skøjer-fant (B. B.); 
strå-fant, m., -fænte, f., *langfærda fant, 
lang-fant, splint m., mjel-tråvar, m., 
lands-laupar, m.; runte, m. Jfr. Løber, 

g —— tiv, f 
andåfirygerliv, fante-gang, m. 

Landsftrygerfelffab, fante-fylgje, n., så 
n., -bøle, n., -lag, n., -hærke, n., splinte- 
lag, -fylgje, n, runte-fylgje, -pak'. Jfr. 


Sleng. 

Landſtytte, jfr. Landſtab. 

Landjætte (drage paa Zanb), *bryne. »Liten 
båt er let å bryne«, 

Landioug, land-fæste, n. (også H. D.), 
fæster(e), f., fang-line, f., land-tåg(o), n. 

Landtunge (mel, to Lanbsbele), ejd, n.; 
jfr. hals, m, pfmalt Jordfiykfe mel. to 
Bande el, ogjan mel. Klipper". š 
fom løber ud i et Band, næ's(e), n, 
tange, m., odde, m. 

værn (Tropper af ældre, i Armeen 
ubtjente Soldater”), land-værn, n. 

Landvcernsſoldat, land-værje, f. (landvær, 
m., landværing). 


|Laudværts, landleds (H. D.) el. -vejs 


446 Landvæsen — Langsynet. 


Ib.) ; "land-væges(e). =Mots,: sjøleds, | Lange (Fifi, Molva vulgaris), långe(ø), £ 
— *sjø-lejdes. Jfr. *byrke-långe, 3: rak abyssorum - 

Sandvæfen, land-bruk, *jord-bruk, *gard-| *blanke-l., o: alminbel, 2; valt, er 
bruk. liben £, Gl. n. langa. Sv. lån 

Sang, Mang (længre, „mef almind,” læn- | Lange (at), nå — rækkje E rak. 
ger; længst). Om »længst, forlængste| rokke”, o'); (ræffe €n noget), langefar) 
istedet for „længe fiben", se ange. | rette (-e) (ee). 8. mob, HI (efter?). 
og fmal, jfr. Sangvoren; (f. E. om Dyr), | o: føge at naa, gripe, ta' imot, til, etter? 
lang-sleken. £. af Anſigt, *lang-lejt | Langeleg (Gaffebræt, Molb.), lange-lejk, m., 
(-lejten). £. Fortælling, DELES: lang-spe"1(e'), n. Hos E. Storm: Sangfpil. 


f. 2. Reife, lang-færd, f. (også H. D.), | Sangfingret, lang-fingrad ; (lidt iyvagtig), 

2. Stræfning, længse, f. (lænse). | lang-fingrad, møssenly), av — —* 

Tid, lang-æve, f., længse, f., længje, f.,| 1. plutte, 2. (nappe, rapſe. 

længd, f. 8. Ting, længje, f; jfr. op-|Langhalm, *avbærje, n., 2: bet, ſom er 

længje,f. Ufæbvanl, I, Ling, tvi-længje, | *avbart, av-træsket. Tærfteg, (>: gjøre 

f. Paa L Afftand, *på lang le. Mk.| unpttigt Arbeide), træske avbærje? 

lang-ælde, f., 2: ,Sangjø, lange Bølger | Langhaandet, *lang-hændt. 

å rum Sø”; L-armad, 3: Larmet; -ås, | Ranghaaret, *tufsen; *lang-hærd, *lufsen, 

ma 9: „Ojele, fom ligger panlangd i| *sid-hærd. 

en Bygning”; -bejte, f£, o: Kjøerneå |Laughilde, lang-hælde(e), f., lang-hå o), f. 

Græsning fra Middag til Niten (mods. | Sangha (længjte og bedfte Græs), lang- 

*morgon-bejte), = *lang-øjkt; -bænk,| høj, n. 

a: EN ved Langvæggen; bord, 3: |Langhøvl, lang, m., låkar(o), mi, skåt- 

Stuebord af tylfe Planter; -bro'k, f.,| hevel (0-y). 

9: fobfibe Burer; -*bugad, ə: fom ban: |Langjern å Plov, ristel, m., skjære, m. 

ner en fang Bue; -drag, n., 9: Lang:| Gl. n. ristill. f 

brag; -drægen(e) = l.-tejed, 3: Iang: |Qangmobig („fom ikke fet bliver o J 
en; *dræpe, 2: bræbe Iangfomt;| *lang-modog, *tejg, lang-tejgd (>: lang 

-*drəg (-drøgd, -drøgjen), >: fom ub:| å tejgje), *taug-lynd, tålog(9), ——— 

holber længe at drage; -*dans,o: Lang⸗ nådig. Sv. tålig, tålsam. Jfr, Sagt- 

dané (Ringbans); *lange-fasta, 5: (Lange) | modig. 

Fallen; -fredag; lang-ækst, 3: [angaret; Langnerjet, lang-nasa”. 

lange-lejk, m., >: 1. et Slags langvarig | Langs, *langs. Mk. langs etter, *1, med, 

Dané, 2. = lang-spe"l, o: Langeleg;| Paa g., "etter langen (længsen), e. lang- 

lor, 5: Lur (lang); -etång(o), f. = "lang-| sida, e. lang-veden(i): *på langs, *på 

finger = *langeman = lange-stång(o), f.;| længs. *Langs mæ" sjøen, L op mæ" 

lang-farande, >; langveis reijenbe; faren, | garen. 

a: langt tommen paa en Reife; -fægen(e) | Langflde å Træ, lang-sida, fa, lang, m., 

(fejen), o: glad for lang Tid; -Hærd,| lang-ved(f'), m. 

3: fang Reije; -færda (som adj.), frem: Rangdgiig, længe-løpende (med længre 

meb; -færding, m., en, fom fommer lang=| løpetid; om veksel). J. L. Jfr. Sigt. 

beid fra; -få, o: fvagt Hældende Marl; | Langftaftet, *lang-skjæft. 

«framand, 2: fommen langveis fra; -fet' | Rangfribö, *lang-skips. 

= heg-fet, s: langbenet; -fette, f., | La tågal(o), *taug (og 

* 





ugſom, langsam, 

Edderlop med meget lange Fødder;| tai); (fenfærbig), *sejn-før, taug-før. Dv. 

-gårot, o: firibet paa langs; -godfar = taug-dans, „et Slags langfom D.” Jfr. 

lang-bestefar, 3: Dlibefar; -godmor =| t. jåhe. Ght. zag. Eng. tough. Holl 

lang-gomme, også gamle-godmor, 9:| taai. Jfr. Sen, Senfærdig. Q. i fin 

Dbemor; -*grun(t) = utgrunit) åå Advilling, sejnkomen. (f. E. til at 

långgrund), o: gvunbt langt udover fra| betale, til at gjøre fin Pligt), *sejnvoren, 

Kand; - » £ = l-hej = -äs (jfr.| *sejn, *sejg. 8, fare, gad el. tomme 

*lang-stel), 2: Fjelbmarfer, Græsgange,| affted, *si (sagge, sugge), segefi); 

fom er længft borte fra den Gaard, de| »fare osv. i mak(e)e, sf. maklegee. &. 
tk SE TL 

agtig, *langvoren, eg. mot å ende, *taug-mælt, 

Bangbenet (fom Tan ta! flore Gtridt),| *sejn-m., sejn-talande. Jfr. sejn-tænkt, 

#skræv-stor, sejn-røjven, sejn-vaksen. &., toget, taug- 
Langbolb, lang-bal> Spille Q., slå bal'| leg, taugvoren. 

?). Sangjomhed, langsæmd, f., pinsle, f. 

£angbænf, lang-bænk, m., pal’, m. Gl. n. | Qangftratt, *lang-lagd, *L-tejgd. 

pall. $ Langfynet, *lang-synt. 





|, Flangt. , Fpi lan; 
ge) 200, 0 et 


Be "det gjæng nær di. %. om længe, 
ar Mk. I. på hausten. "Så 
langt (2: ,vibt") ær det Fonmit: *Langt 


mindre. 
Sangtalende, lang-re(djog, *1.-snakken, *-ta- 
lande, *-svallog. 


Sangtandet (Ram), *lang-tinda”. 

— iffe, ikkje nime nær, *ikkje nær 
til, ikkje bråt”. 

Langt-ræffende (Gevær, Kanon), *lang- 


skjøjt. 
de, lang-stegad(i), L-skrævaldl(e 
Sangtftigen pr g-stegad(i) a(d)(e). 


—— lang-tækkjeleg; mots. *brå- 
— tyngsle, f. Ve oroi ae 


løjse, f., av „ivag å pe 
merne”, Jir. Ting, Stage, Mat- 
heb, Døfigheb; D 

lbet, *lang-ult. 


Langvarig, ævor(d)sleg (ævorskleg), æve- 
- leg, ævensleg; (vedholdende), trå Gui |g 
vere, »tråve'r«), *sejg (»det gjek sejgte, 
3: tog lang Tid), lang-varog; (ifær om | 
Binden), *stærren(e'); sejgvoren; (Arbeide, 
fom man fent bliver færdig med), *lang- 
trøjt; (L og re Jengleg, (oftere) 
langsam; vanjteligt, 
»både sejn og ube; oi irer 
(21bv.), ævelege. g Kulde, Tørke, tråe, 

m. &. Raan, *lange-lån. £. Ophold, 


lang-vistande, - 8. Regn, regn-bålk(o), 
m., regning, f. 8. Benten, pinsle, f., 
talm; m., talming, f. 

Bangvarighed, e, m. (før om Beiret, 


Binden, Tørke, Kulde), længse, f.; ære, 
f. (det blir ikkje nåkon æve«). 8. for- 
træbelig (ogfan om Smerte, Sygelighed), 

insle, f., *lang-p., talme-sykje, f. 


f. Jfr. lang-æve, f, pen ee fang Tib”, 
LangveiB, +lang-væges(e), *l.-lejd 
Langvod, "anot (fiske), på rager 
— Gang. (lang og fmal), Yang, *lang- 


Langvæg, rige mots. vær-væg. 
; lang-ajgà, 2: føvnig. 


ang-øjrd. 
Sap, bot, f., lap, m., flugse, f., fiysse, f., 
lake, m., tufse, f, (tofse), tave, m., tafse, 
m. "latv, m., å m. (trafse, ne 


trofse), grime, fs A T 


m., larve, m., 
bläkke{o), £, — i; (Klub, —— 
spior, f. (spiorre, a (lang), 
slimse, f.; (liben), — rl af Laber 
el. Glind), skrå, f. (som *be'k-skrå). Sv. 
slimsa. Sv, * larv. Jfr. kr git, 
- Bjalt, Klub. 


Larve. 


Lapidariſt, sten-; 
kærnekort (stil), 
Lapidarffrift, — «skrift el. sten- 
skrift. Molb., H. P. 
Lapidarftil, inskrift-stil Va P. S), sten- 
skrift (Meyer), fynd- el. kærne-mål 
— (ke): 
p(5)Eau8, pluk(ke)-køt. Jfr. pluk(ke)-fisk. 
Lappalier ft. Lapp re 


447 


sten-huggen; kærne-, 


Bapyeri (t Lapperei), tufs, n., fanteskap, 
m., fantri, B., fllekrim, nm, fille-værk, 
a, Skrap, rask, n, bråt(ø), n., 
n Mk. eja — m., en Kludrer 
gen med Lapperi, fille. 
- |Lap3, mode-nar, frisk-fyr; sprættar, — 
m. Mk. brætting, m., 3: 
— en ſtolt — Jfr. Sprdde. 
Ei (ard er-risle. Også hare- 
— — hare-mad. Sørens. 
r rætting, f. 
let, *sprætten, rat, *brætten, *byrg; 
kaut, kry, vindig; næs-vis. 


n., 





T 


J 
r (Endetøshed, Evighed), æve-længd, | 


sus calami, skriv-»fejle, penne-glip 
L. K.D.); 1. lingvæ, forsnakkelse, for- 
talelse (at fortale, forsnakke sig), tunge- 
glip? GE. — 1. memoriæ, hukom- 
melses-fejl (tungt ord), hugse-fejl. Bedre: 
fmis-minne, n. Mk. mishugse, mismin- 
nast, 3: hugse fejl. 

Lapia fte Skarns Molb.), 
trol',… fante-kjærring, *skarve kvinfolk. 
Jfr. Kvinde, Kvindfolk. 

Larm (t. Lårm), a's, n, sma'l, m., buldring; 
f., dwr, m., during, f., Jjom, m, råving, 
rå rynjing, £, *rikting riksing), glam. 
ne glamring, f, regjersle, f, gay, m., 
erd o (B. B.), levnad, m., ”leverne(i'), 

n, balder, nm, baldring, i, 
bal, n, styr, m. (n-), ståk, n. (Fr. Bg.), 
brå" Ye, n Der faldt Kongsgaarden min 
med Braak og Rammel«. H. Ibs. Jfr. 
Brag, Anagen, Støi, Bulder, Stramlen. 
Pludſelig Bevægelje med L. og Bulder, 
runs, n., runse-vad,n. Komme brufende 
med megen Sarm, kome som ejn bråten 
(0) sja, 3: fom en bruden Bølge. 

Sarme, ] Tarm (ar), tuske(ar), buldre(ar), ase 

baldre, dure (ture), ar; smale(ar), 

trøsje, y (= truste); tråse(o) ), ar, ståke, 
ar ke; stuke), ve(ar) bråke(ar), re- 


* -de), Ij Å 
— F Fig — 
rene), *rikte; (gjøre Dphævelje), ER 


ski-), ar. Jfr. e, Siøie. Larmende 


Larmøyant, mere À S.J; i tårer, 
under t; 
Larve (larva, — gn f, *mak'; 


448 


maske. Sarver å Bandpyt, spræt', m., 
sprak”, m. (sprakl), vas'-kal (»vatse-), m. 
Jfr. gl. n. spradka, 2: fyrælle. 2. af 
Myg (i Bandet), ug, m. 8. (Ynjfett-), | 
om udvifler fig under Huden paa et | 

yr, lejn-trol, n. 
Barvellynge, åme-bele, m. 
Lafaret — syke-hus; 

Jfr. Hofpital 
re red *uhovisk; ken 
— — sten, vellystig. Jfr. 
eil, Raab, Sikelio: 

gate ee f, trave, f., larve, f., flugse, f. 
Mk. "laser, 97 Rrøbilig, Se Bjalt, Lap, 
Bafet, *fillot, *larvot, tufsot, tufsen, tvåge- 


hær-sykehus. 


leg(o). £. blive, tufsast, fillast; fjørast 
ikesom få fjær). 
Bajte, flaske, m. (Laske ær i + — 1, kile, 


3: in-fæl't stykke, 2. påfæstet stykke på 
visse Fører føl mot slit, 8. hjulring. 
Rafte, at, — Sv. laska. Mk. Taske- 


syl, varp 
Saffet (å ig far engene fedt Sjød"), 
— 


åsen i 
Jr tiple te mam 8. Peti N 


jt, — 
lubbe, T 


Beftning, lask, m. Mk. laske-sprotten, 9: 
„yennet i GSømmen, om Støvler", 

Lasfø (20330, Lazo), kaste-rep (sv.), renne- 
snare, r.-løkke, åt-renne, n., kaste-rem. 
Å. T. Glørsen. H. P. $.: Pape 

Laſt (noget Tungt), tyngd, f, 

(t.-stejn), tyngsle, £., jfr. re Få teje, 
tungt Dverlag at — noget 
med”; (Befvær), byrde, (efter t.: bie 
Laft?); (i Fartøi), jfr. Så ning; (afte: 


rummet), *last-romet; (Trevarer), last, | 


må Hre-last. Gl. n. låstr, kar lastar, 
„Stil, Lyde, Mangel”. 2. (Rjøbm.: 
) skyld, gæld; (t = „til Debet 
for); (om Berel), avgiven, atrukkene (på 
den el. den person). 8. (Dabel), jer n. 
(og m.). »Få, give laste. Lægge Gu 
noget til £., *tyngje på ejn. 

GER E vat Satte), ler, mv. Cuiri, L 
u-dygd, f., stor-synd (Lm.), vane-synd 
(Molb.), synde-vane?, synde-levnet. Molb. 
Feil, Lyde. 

Baftdrager, bærar, m., sjauer; 
skip, fersle-skute, f. (-båt, m.). 
edyr: pas paa £, — Frejde, 


førsels- 


jfr. 
Laſte — fate. ar (gl. n. lasta), *finne | 
åt, klandre, ar 


ar (gl. n, klanda, sv. klandra), 

*låte ille; forvite(i'), ar. »Han forvita' 

3 ge dete, Gl. n. vita, firaffe. 

B, *vandivle. Jfr. *vandivle (-døvle), 

n, Stymper. Som lafter (om Tale), 

lastleg; (fom gjerne L), åtfinsam, åt- 

finnen, åtfinsleg, *last-fus. Laſtende på 
el. Omtale, last-ord, n. aftet, ill 


*grald), *krydig, | 








Larveklynge — Latterlig. 


låten, "il'-gjeten, erning, fom blive 

E En. mit TS t aftes 
laste-laus, 

Lafterum i Baad (frit for Naver), bunke 
rom, n: En båt med bunkerom kalle 
bunkereming, m. 


Laftværbdig, — Mots. laste-laus; 


Latent, skjult, usynlig, usynl. tilstede, løn 


lig; løjnd, ufri, iboende, bunden, so: 
vende (spire, muelighet). %. Barme 
bunden varme; innne-gæmt (H, D.), ler 
gæmt. H.D. 

— side-, f. e. arvinger, 

Lateris (summa, om Summen fra den hel: 
Side), tilsammen, i alt (på den hele side) 
H. P. S.: at overføre (på næste side nl.) 
Jfr. Transport. 

Raterne el, Lanterne, lykt, f.; lanterne 
f, 2: Glibslygte. aterna magica 
trollykt;. tryllle-lygte (Molb.); trol-lygte 
(Baggesen). Det siste ord har jo bedre 
klang, faller lettere at uttale. Jfr. rune 
* egel — My — — —— 

yrus pratensis, gul'-kam ts 
——— Gun.: — Su flat 


———— 

Latiniſere (gjøre latinft, overjætte par 
Latin el. give lat. Endelſe), latinske 
N. M. Petersen. 

Latinisme den) latinskhet (lat. ord el. ord- 


fælling, Sý 
n. | Batitubinarierne. G England), de bred 


kirkelige. Fr. H. bry pe 
Latitubinær ær ellers = pa å tråden, 


el. som la'r det skure, —— 

Latrin, eg. len-sted; Mr hus, høske(y), 

m, lillehus. H. P. $. Mk. nat-stol 
n.-skrin.  Bægge hos Molb. Jfr. Qolum 
og Privet. 

Latter, låt’, m. (låtter, låtr, n., læt", lægt; 
gln, hlåtr). Mk. og ramne-gal, n, „Om 
Støi, Latter”. £, bæmpet, flir, m., 
gli's, m., smil (0), m. fli’ $ m, smi, 
m., firi knising gli’), f skrassel. 
Asbj. Mk. — (skrasle) og *skratte, 
a: le høit. Jfr. Fuifen, Smil. L., fang- 
varig, knæg; ing(e), f. Jfr. — 


ter. illie el. PErgrelje, kalde- 
lår, m. Glen. — ba er kald- 
flir, m, 3: uQaanfmil*", og Spog 

lår! og går je, n: Bryde ar ig, E 
io e); *sprute. ut i — fr. 
Brifte. ære førpint af L. 


ar, Dy. tetri * f Jfr. R 
ai a hage ie ve 


e (Stof til Latter), jfr. lagje, n. 


Jir. Løter. 

våtterlig, le » læleg, legleg, løgjeleg, 
an”-løgd, an løgjen, låtteleg. 
Sodeke. aade fortræbeligt og L, 


Lattermild — Lazzaron. 


både ilt og legje'. Q. Gebærbder, lagne- 

“færd, f. àle, legne-snak”, m. £, 
Ting. åt -legje, n. 

Sanin, an-løgjen, legje-ful', låt-mild. 


Jr 

Lattermund (fom idelig ler), fir, m. (? altså 
om person); læjar. 

Latværge (a PEAR] saft-omslag, tyk 

” saftmoos av allehånde urter. Meyer. 

Landabilis, rosværdig ; meget godt (fom, Ra- 
rafter”). L. præ cæteris, utmærket godt. 

Randabilift, (en) meg. godt. 

Landannm, valmue-saft (Opium), sove-drik. 

Laudato loco, på nysnævnte sted. 

Pandator, lovtalsr. L., te — acti (se 
puero) lovpriser av de gode gamle dager. 

Lang, lag, — (skomaker-, skrædder- 


m. m, de (dansk?); gilde, n. ær 
peat, ammenkomſt til Fornøielje”. 
Fa g. 
Bangmand, lag 
suge © Gingvioner), lagret, m. Gl.n 
— 5 


Laugværge, lag-værje, f. 

aure, laurbær-træ; laurbær-krans. 

Laureatus poeta, kronet skald. 

Bav, jfr. Lag. 

Lav (paa Træer), lav, n.; *gran-lav 
lav), kråke-stry, m., kråke-li'n, n. (gå 
hvid, Falfagtig, paa Klipperne, (kvite?), 
ble'k(f), n. Av lave, 3: henge ved, 
bingle, flænge. Jfr. ”lav-dog", 3: hæn: 
pen ende Dugperler; *lav-regn, med Draa- 

Tre hængende paa Træerne (dærtil Flav- 

regne); *lav-skog, 3: fnebætt Støv; *lav- 
snø, Sne, fom ene paa Beben; *lav- 
— 3: — med nedhængende Ører, 


Sav (ej ør: Stilling, Stemme, Stand, | 


par (lægre, lægst; gene, -gaste). 
an. låg, Sv. låg. S (unpig, om 
om) ”hængje-lændt. £., noget, *låg- 
lågleg. Med I. Gavi, grn- 

sadi 'me Bandftand, lige) 

Bert, låg (mots. heg), %1 
lege de bed Enden af en Bjergryg 
ef, mell. to Bjerge, roec f. Save 
lågt. Mk. snakke lågt. 8. flillet, 
Lavere Domfiol, under-ret, m.; (1. Lab, 
under-mængd, f., under-ta'l, nm, Jfr. 
Mængde. Lavere blive, lægjast, lågne 
(lægne); sakke(ar), jfr. Synte. £. gjøre, 
lægje (-de), duve, ar. &. fætte (3: ned: 
trøtte, bøie), lægje (-de), duve, ar. 

Lava. Det nordiske ord for tingen, raun 
(isl. hraun), burde vel heller gøre tjeneste 
æn det unordiske Lava. H. D. med fl. 
hålder på ren, ren-strækning. 

Bapart, lav-slag, n. Se: 


— 


| Lar, laks, (fmaa, 





Usnea barbata, | £a33050 


449 
Evernia jubata, Islandi 
Peltidea, Stier, ut 


parietina og er — (Stenlav), 


Lecidea — 

Lavbenet, *låp-fet". 

£aybordet, låg-borda" (-børd, y', 

— låg-slaga (båt). 

va * lag, *av lage, i pe 
AfL — skreketi), skiple(i'). 

Lave, at, Tage, 1. til, stelle år id 
(blæk, deig), make(ar): m. råd, 3: op- 
lægge Raad; m. frome, m. (u), >: gjøre 


-barda'). 


orjøg, frifte Lykken; pot øre fær: 
goria, file 8 jfr. On f fig (ub- 
ville fig), “skape seg. í, snugge 


seg, stelle seg. Jfr. pes! 
Lavement (eg. — t om Klyſter) 


skylning. H.P Tyfter. 

Savenbel-Dlie, spiker-olje, m, Jfr. sv. 
spikolja, holl, spijkolie. Af Plante- 
navnet Lavandula spica“. 


n. | Lavere, at, *krysse, *krosse, gøre slag, 
*bejte, 


*slage, *Daute. Jfr. Krybfe. 


| Lavering, "being, *slaging, *bau 


Lavét (af Vaffut, af Justis, en to), 
kanon-vogn, k.-blok; blok-vogn. _H. P. 5- 
Se — halt, *stul"-h., *låg-h. 


FS PE ek, *ægd, f. (lågd), 3: lav 
Stilling. 
Sarine, pe, A 


Sneftr 
Lavland, under-lænde, n, *låg-lænde, *låp- 
land. 2. Lavlanb(føab), ut-bygd, f (mots. 
fjæl'-bygd), ut-land, n.. Jfr. Ryft. Be- 
boer at —— —— m., ut- 


Tarmeli, ee ler 
Lavning i Jordsmonnet, lægd, f 


orbybning, Lavtligg. Sted. 
— ag hængje-hærda(d) (-hela). 

ammet, *åg-læpga”. 
Savtliggende ( Eanbhratning, 

—— fjøre, f. (foremeftebå: 

*låg-sjø. De. låg-sjøa(d). 

Ravværge, se aner 
areunger), læksing, 
m., pjak", m., tart, m., svelung(i'), m. 
(silung, svele). 

Lar (lat. laxus), vid, —— *sla'k, 
”laus, ubunden. Tir. & 

Rarativ, lese- el. — »middele). 
É. P. S: Jfr. Purgativ. 

Eazejansk: Sted el, FJudretning til 8., 
værpe, Mk. mare, f., gilje, f, 9: 
stillas for den vakthavende fisker. 

Sagere, avføre, lese el. løsne (H. P. 5.); 
ha løst liv. 

Lazurſten, blåfarve (»ultramarin«). 

Lazzaron, b posili; sjauer (brygge-s.?), fille- 
29 


Se 


s.-fån', s--rap, n 


Jfr. 


låg-lændt. 
fjære), 


450 


fant, J (H. D.). H. P. S, har pjalt- 
dragere (som er minst 
sjauere og strand-æsler. — 
Rand, Lob (Stav, Fnas, Uldflokker) lo, f., 
tofi(oo n & ef, Lu paa læ 
ylling, f. Jfr. Flos, £, paa aar (ført 
— f. (ruv, — 
n Dy. ke, m, -garn, 
Je — 
— A(d)en, o od. Mots. *snau, 
snåden(o). Gl. n. lødinn Gule, ſtrid⸗ 
aaret), *ruven, ruvleg. . tøærtover 
ftet, kroslåden(o). 8. m ; fæld, 
m,, tuke, f. (tuku); >Bjen-, ulve-, 
tukue. 


(test) — af Stimmel), hye seg, 
hyast. øre, hye, ar. 

Søadbenhed, lådneto), f., låde(o), m., lo, f. 
Gl. n. loĝi, ə: Pels. Mk. lådne-fætar 
(€), på, 3: Sto af aadbent Stind“, 
lådne-hjupe, f., 2: rosa villosa. Om 


far(d)e, FR mygla f jfr. Stimmel | 


b, af aar, , hy, n. £, 
p (firidt, ar og besl. J 
fure (fuar), f. Dærtil flure-byg”, n., 3: 
3 rå ubfpilebe Nr, fepradet D.; -gra'n, 
f, 2: [av G. med krogede vifte; -gras 
ny 3: G, (Urter) med udfpilebe og — 
Blade; — ——e— :  ubfpærret, 
urebet, a (vunbaget), lo- 
hako (jfr. Saab = go. 6) e og 
hy-vaksen, Laabben af emnet 
Sang (Dætjel, Ctjærm, f. E. over Gtorftena- 


ra hat, m., hætte, f.; låk(o), n £ 


om tybed fra og til, skå'te PA (fo - o). | 


skuve-l., R, jætte paa, — 
— (Sia for en Dør), låke(o), f. £. 
Å ind, skåt-låke(o), f. Jir. Slaa. 
ell lån, n, borg, ne £, paa lang Tid, 
Re i Mk. »Lån ær ingi pr 
sLængje t er inkje pgivete » 
Mar sin ve'n og sjå sin uvene. høy 
og lejge er i ngi ejger. £, optaget, sætje 
seg i"skuld, låne (-te). 
Sanne, låne (-te), få til låns, borge rgelar), 
ta(ke) ut (på borg); (udlaane), Måne, 
rge, lene (-te) GL n. lána = lene 
(te) ljá, laane. &. Øre til, jfr. 1 de 
etter, Ao på. £aant Gobs, I 


Laanen, Håning. 

Laauer —— janar. 

Raar, lår (lær), n., skånk(e), f. (skank, m., 
skønk). Fl. skjænker. Sv. skank, m. 
Laarene udfpærre (gaa med Lange Skridt), 
ri på (ar). Jfr. klåve(o, -ar), skræve 


Laarben, lår-læg", m. 
Laarkrig (paa fer), rojt, f rejs, É; 





, Tu-dot', | 


; "tråd, m. 
R, plukte J ' Faarene, | 


purke- | 


£., firib! aret Zin eft mD T), | 
ruvel, m. — lådne, pai Bial 





Led. 


(paa Dyr), svange, m., nåre, m., lår 
krike, m.? Gl, n. nåri, Jfr. Lyſte 

Laas, lås, n. (og m.). GÅ. m. láss, m. 

"D.G sv. lås, n, *Lås ær og = fuge", 
som i *spærre-, styre, punge-lås, jfr. 
børse-lås. Raag, ,britaaende af en Strue: 
mor, fom er {tilet faalebe8, at ben til- 
fvarenbe Skrue fan bruges fom Røgel"”, 
prøsel(y), m. £, og £ nife. stængel, m., 
stængsle, f. Feil el. Brøt i en L, 
mejn-læse, n Gager å £, (va nøgler 
mejn, n. Jfr. Menlbife. Luflelſe ved 
£., læsing, f. Silt paa en £, (Der- 
filt), *låse-skjold (H. D.). I * ær lis- 
skjold, m. = ,,Røgelplabe, Liben “Blave 
omkring Møgelbullet i en Saas", Kar 
Sear Kiſte) med £., lås-kjærald, n 

jemt under 2., ned-læst. Sætte £ 
paa, låse(ar?), 

— — aere Plade udenpaa en 

108), 

Baaje, læse me 
lukke i lås, Gl. n. læsa, Sv. läsa. 
fet, "læst. 

Laaſeſmed, ens 

Laave, låve, m. (lave) 

Re, hå (le; gl n ljár, ljá, 16). Bue, 
— feen danner paa Engen, maar 
man flaar øp, ljå-drag, n, skår, m. 
Ryg paa Le, ljå-bakke, m. fe til Staf- 
tet binde, ervely), -de.  Bærd at fare 
over med £e (værd at flag), ljå-farande. 

Le, at, lælgje). Le af (bele), læ(je) åt, ut. 
Re høit, skratte, ar (Fr. Bg.), *stor-s., 
Ystor-læ, skrælle, e ag * Dv. skrælle- 
låt", m. Sv. jer: Re af fuld Hald, 
jfr. Gloggerle. Mk. »det log kvar tånni, o 
(2: Tand) i hånom«(0). ge idelig, knikre, 
knæggje, ar. Le faa fmaat (jagte), små- 
læ(je), smile (-te), smålle, o (ar), smålke, o 
(smugle), myle (-te), flire (-te), Jfr. 

ile, gnije Faa til at le, legje 
(-løgde), fan-løgje. Gl. n. hlægja. Dv. 
legje, n, 3: pier. —>Du løgjer mege. 
»Han legde os alle ihop«, -Når løgje, 
n, blir »udtalt lejes, blir vel og (at) 
løgje uttalt løje? Ovlagt til at le, an- 
legd, lår'-fol", latter-mild.. Mk. ke- 
ful’, 3: fulb af Latter", og *lår'-mild. 
Til at fe av, *læ(jjande; også — [eenbe. 
Œn, fom ler meget, Vælj)ar. Som træn- 
ger til at le, lælje)-trængd, an-løgd. 
Jfr. Lattermild, 

Lebaand, ljå-tåg, f. 

Lecanora, jfr. Stenfav. 

Leccage, se Læltane, affads. 

— —— *stejn-skrift, *gu'l- 
ble'kii 

Leçon, lære-time; undervisning, læring, f. 

Lectnre- steur, se Lek. 

1. Leb (i et Legeme), led(i), m. (f. leder, i) 


B; sætte lås for; 
Raa- 


Led — 
16. Rø —— leting, £. Beng og møl 


(gl. n. uas; (paa Bert, 


Lefle. 451 


EE ange — — —— Tid), leden(i). Mi 

: Tøre. om est sammen- 
det Stiv i £,, led-størd(y). €n: sat: —— — tårleden, *dag- 
Telt . Bugt i en Kjæbe, lær, | F 


m. ling e. ejn læk er bråten, er 

bråti«(o). 2, i en Slægt, led, man’. »Til 
niande lede, i. >Det var 'Bte mannen 
— hånom-, o. Jfr. 


d tes i Oj de, — 1. 

ær ih n. 

hlið), grind É på bare 
åpningen i ge meg 


»Man etter mane. 


— 


9: led, som utger et helt, mots. skutel- | 


mi n., Ao: 1. med løse stænger (skutel, 
m.), som skytes fræm tilbake; led- 
"t (i-o), n., Bret i ef Seb, Gjerde 
ar pan Siben af et £,, pea f. 
Led (Sibe, Kant), ledii'), f. Gl. n. 


4. Tab (Bei, Gang), lejd, f. Dette „Zeb“ 
ær av Molb. urigtig ført in under Ved 
= Sibe, Kant, eilleb, Dagsled ut- 
ledes av lide, 3: gaa. Mk. lej'-ljøs, 3: 
jaa 198, at mar fan fe det vette Far- 


Bed > (dj) ær eg. den dansk-norske form 
for lej(d), men har en stærkere tydning : 
*fæl, *styg, mot-bydelig; lk, vond, 
Atrollot. *Kjejd og *lef svarer. 
lej og kjej'e. 
8. gjøre, lei(d)e, ar, 
304, a: vife — £., noget, ”styg'- 
*stygvoren. Œ, (fjed), yberft, skjet- 
— (meb Fur: mel, Træftolkene), 
lækkje-hårv(o), 
Leb(bjeløå, Plans ulænkelig? Jfr. 
ulænke, f, 3: „lang og flunlen Figur”. 
geb(djeøshed (ftor —— jfr. bejn- 


løjse, f., 2: nlos Ellers om 
et fmibigt gene”, 4 
le, n. Jfr. Mob: 


Sede, stærk — jhend⸗ 
adle Hi, enl (osb), | Be 


EN 
lej(djast (-dest 
Rebe 2: Inbe Te I — gaa), lej(d)e (-de), 

hinauden (gaa 


*føre (ved hån 
k —* (-dest), 
til 


»Han tok til leje 


aand i $.), *gå i lej'- 
stand. ant til at de g I., lejsdsle- 
tamd, £. til (føre til), horve (-de): 
adet er vant å vite, kvart det horvere. 
Bede (føge), leite(ar), forfare ~ for), ran- 
sake, ar. GL a Ikke: *søke. 


sLejte ettera, F R, efter, noske 
sA noelefa, nutle, adde. — om 
jøge ger Gieb at I. (føge) 
att ` lejtarstad, 
ja Tejding, f. "Vidste, f føre(y)-gang, 
: Anførfel. 


gedemod, led(i')-mot, n 


Vine | 


Jå. Ried, Fortradelig. | 


2 |geder å — lejdar, m., feregangsfy)- 

man, ferar, m. (mest i sammens. som: 
-ferar); (Søger), lejtar, m. 

djesvejn, m., fylgjes-man. 


Jfr. Brudefven 
Ledig (ubunden), *laus, *av-l., ledog(i), 
laus og ledog; (ubefat, itte optagen), 


ledog; (tilfals), *fa' på (iffe leiet), u-bygd 
(jfr. Fæftet); (f. Gr. Slade), "tom, ejn- 
tom (»kjøjre ejntome sledene), let (ce). 
Jfr. laus-rejpes, tom-r. £, gaa, slarke(ar), 
drive (— drejv), *d. dank, *rangle, 
slætte, e (— slat’), sluntre, ar (slunte), 
ræke, e (— rak), skåfte(o), ar, slænge 
(— sling, o). 7. slængje dag. 


Lediggang, slæng, m., slængjing, f, rang- 
ling, f., driving, £. slætting, 420 ' g, er 
en Rod ofv., »yrkjeløjsa er mo'r til 


mangt ilte, ser ophav til alt ite. Til 
2, tilbøielig, *slyngjen. 

Rediggjænger, dag-driver, slark, m. (jfr. 
slarkot, 3: uflittig), slåt'(0), m., slængjar, 


— få slyngjar, m.; slå P m., 
slætte, f. hi laste) £ i ng. om Kvin= 
ber”. Av *slænge(e), >: brive, Jfr. 


Dagdriver. 
godt, rer Læbife, 
din atog), le m. Se Krig. 
Repingabenge, —— lejdning, m 
Lebmyg, led(i)-mjuk, ledogfi), "kring (gl. n. 
kring). Jfr. Smidig, Bøielig. 
— jfr. Leſtaft; („ben nn) fom 
arl fan naa meb Seen“), lådrag, 
n., ljå-rom, n 
Sebjage, isje (de), gå med, være med, 


| følge 
ev aaye (Mebfølgen), lejding, t fylgje; n. 


edjager, fylgjar, m., fylgje, f. 
—— fylgje-svejn. 
ngerinde, følgeslagerske. Lm. 
Redfyge (et Slags Gigt), led-sor", f. 
— (Ral egentl. være BVeifællesftab), 
— lag, n, samlag. Jfr. samråd. Seog 
perensfomit, Konference. 
Ledvaud (Sygdom, Vark i Knæet), Ied- 
vatn, n. (vatn i kneet sy 
Been, se Latter. 
Leevange (paa Fartøi), 
>: Jernbøile paa Bagd 
fæfte Toug i 
Lefle Aae Å af t. liebeln, >: tindbelnd 
lieben), gole(ar), gjøle (-te), fjålle(ø), ar, 
daskel(ar), liggje i — (med), førkjely), 
flangse(ar), fl — Sv. * daska. 
fr. Kofettere. Seflenbe Kvindfølk, jfr. 
fane, Rotette, Bolerfte. 


3 fylgjes- 


t. løvang, m., 
att, brugt til at 


452 


rober, jfr. tanse-fu't, m., 2: ,Tøfes 
ged, vi fom løber efter Pigerne”; 
Nm 


tause-dil", å 
efunft, se Kofetteri. 
elyft, flangse-lyst? flågse(o)-l. 
elyften, fjær, jfr. *gute-kjær. 
Rolet, Letfærdig; Letfindigt Mennelte. 
en, i, fjållo), n, fjållingfo), f., 
slo), n., flågsing(o), f, flangsing, f. 
sere Rotetteri. RURE 
efyg, jfr: *gute-galen, Se Kolet. 

Reg, lejk, m, spell, n; (Lyftighed, Dans), 
lejk-stæmne, f.; (Inftrument, Strengeleg), 
spel, n.; -lejk (som lange-l.). £, og Støi, 
ra's-magn, f, tur, m. Personen kalles 
en *tmre-gast, Sammenfomit til Leg og 
Morftab, lejk-stæmne, f.. Se ovenfor, 
Som gaar med £., leikleg. Jfr. Lyflig. 
Filbøielig til Leg, lejken, Mlejksam. 

Beg (Fiflez, t. Laid), rogn, f. 

Segal, lovlig, *logleg, log-ret (Lm.), lov- 
formelig, lov-medhåldig, rets-gyldig; lov- 
bunden, -fast, -grunnet, -gyldig, -hjemlet, 
«ret, -skikket. Molb. Jfr. Sovmæåfig. 

Regal-Jnjpetktion, lovlig syning (Molb.), 1. 
syns» forret«ning. 

Regalifabel, som kan gøresretsgyldig, kan 
stadfæstes; lovtagelig? log-takande? (Efter 
lovtagen, -taken?). 

Begalifation, lovlig stadfæstelse, st. efter 
loven, lovfæstelse, -tagelse. 

Legaliſere, sætte lov-stempel på, gøre lov- 
el. rets-gyldigt; lov-hjemle (H. D.), lov- 
lig-gøre (H. P. S., H. D.), lovta(ge) 


(løg-take, Lm:.), -fæste (Molb.), give 
rets-kraft, stad-fæste, slå fast. St, jfr. 
lovtagen. 


Segalitet, lovlighet, lovgyldighet (Molb.), 
lovhjemmel. H. D. 

Legat, et, gave (ved siste vilje, »testament«), 
gave-gods? gave-brev (oprette); gave- 
stiftelse el. gave-stol (H. P. 5. Han 
kaller næmlig kapital for penge-stol el, 
bare stol. Jfr. hoved-stol, et ældre navn 
for kapital). 

Legat, en, se Geſandt. (Hos Romerne), 
hærfører-ful'mægtig, stathålder-, lands- 
høvdings-medhjælp el. -hjælper; næst- 
fører, -høvding (jfr. næstforman = vice- 
forman); (nu), sendeman (riks-). 

pepe, sendelse; sendelag, sendefærd. 

e Geſandtſtab. 

Legations-Rand, «Sekretær, sendelags-råd, 

— — — H., D. 

ator, giver(en, av Legat nl.). 

Begatportion, lod. H. D, 

Rege, lejke(ar), 1. seg, spele(ar), s. seg; 
(fpille pan Snftrument), *spele; (om haſtig 
bævrende Bevægelfe), jfr. lejke (pom Hjul, 
Arel“; sskaftet lejkar el. spelar i handie); 
(boble, hvirvle, f. Ex. om Bølger, kogende 


Leflebroder — Legislation. 


Jfr.| 


Band), lejke, Jfr. Spille. (More fig, 
leve ipftig), turefar): at. jol, bryllanp« 
efter lat. durare »?e, blive beb, holde ud). 
. Rege (om Fiſt, t. laidjen), gyte (te), 
gjote (— gaut), gåtte(ar?), tide (-de). 
Se Sybe. (Om Fugl, lejke(ar). Jfr. 
tiurlejk, lejkfugl, m. 

R ER lejke-bal', m., sop", m.; (Stumpel: 

), jfr. skyte-skive, kaste-kjæp', m. 

(èg. „en ringe og uduelig Ting“). 

Segefift, tid-fisk, m., gå'tf. Jfr. diſt, ſom 


gyder, 
Legem(e) (eg. Lif-Gam), likam; m. (lekem, 
, likom, n.), (ofteft) krop, m. Sr. 
lekamen, Også "liv. »Til liy og såle. 
»Få nåkot i livets. »Take om le 
Segemefier, lejk-mejster, m, lejk-fugl, >: 
Ayſtig Karl", 


| Legemlig, likamleg, kropslig? Sv. lekam- 


s lig, — 
egemåfeil, vank, n,, skavank, m.; pejl, 
. (eg. „Drift, Spratte, ſaaſom i Tre“). 
Legems æåter, likams-styrke, m. 
Segemålyde, krop'-lyte, n., lyte, n. 
— lovbeſtemt, refsing, f. 
Segemåftørrelfe, overnaturlig, jfr. Rolos. 
Legemspvelſer, lekams-lejk, i (Lm.), lejk- 
stæmne, f. Jfr. Jbræt, Gymnaftil. 
Legen, lejking, f; (om Fifi), gå'tfo), n, 
gåt’, m. Også den gytte rogn kalles 
gå't, n. Mk. tid-fisk, 9: $., fom fanges 
i Hegetiben. 
Segendariff, sagn-hellig. H. P. S. 
Legendarium, helgen-bok, jærtegu-bok. 
Legende (eg. noget til at læfe), mynt-in- 
el. om-skrift: sagn, æventyr; 1 
historie el. -krønike; helgen-sagn (H. D., 
Molb.); hellig-sagn (H. P. S., »før 
helgen-[s.], som — efter H. P. S 
egentl. er en altfor tyskagtig forme), 


kirke-sapn, H. D. 
Legeplads, lejk-vil'(0), m, *lejkar-vål, 
mara:stå(d), 0, fe £. for Dyr (Parringö- 


feb, ifær for Hjort), re'd(i')-stal', m. 
Leger, lejkar, m. 
Regér, let, fri, utvungen, hændig; letsindig, 
kjøjte-laus; letfærdig. Jfr. Flygtig. 
Segere, sende; give (ved gavebrev, altså 
til ikke-arvinger); 2. = ligere (2: binde), 
blande, tilsætte (med ringere metal). For- 
sætte er tysk, berfeljen. 

Legering, iblanding, tilsæt (-»sats»). Jfr. 
Dpſats. 

Legeſiue, huske-stue (husk, >: Fornøielfe), 
lejke-ståve(o)? 

Legetøi, lejke, f 

Region, bær, (8000—6000 man 
hos romerne). På gl. n. gengaves legio 
med fylki, n. og fylking, £ 

Legislation, log-giving (Lm.), lov-stiftning, 
lovgivende magt. 


Legislativ 


nings-. 
Pegidlaior, lovgiver. 
Øegislatur, lovgivning, -stiftning; lov- 
givende råd (ikke »forsamling«), folke- 
råd(et), lovstiftning(en). 

ift, lovkyndig, retslærd, 


egitim, lovlig, — lovhjemlet ; 
ægte, lov-ægte (H. sj jfr. selv-ægte 
for autentifl og — mots. påtet); 
ødels-båren (til tronen). Jfr. 
Dærtil har H. P. S. lovægthet for Legiti⸗ 
mitet; lovægthets-man el. -væn for 
Segitimift; lovægte-sinnet for legitimiſtiſt. 
Pegitimation, eg. lovlig-gørelse ; lovfæstelse, 
lovtagelse; gyldig-gørelse; gyldighets- 
sbevise, redegørelse, retfærdigg.; lysing 
i kul" og ne (av uægte barn). 
Kuld og Ris 
Peer Bet As fom Rigsdagsmand, 
vallg)-brev. H. D. 
egitime, på lovlig vis, lovlig, efter loven. 
Pegitimere, gere gyldig, lovliggere, lov- 
hjemle; godt-gøre, gøre rede for; rete] 
hjemle (H. P. 5.); (Barn), ætlede, æt 
kåre, knesætte, lyse i kul’ og ken. Jfr. 
— — og Kuld og Mjøn; 
Berije £. fig, godtgøre sin adkomst, 
sin ret, sanføre seg (Lm., 3: bevise at 
en er den, han siger sig være). H. D. 
har sån(d)før, >: troværbig. 
Legitimifter, arve-kongelige, odels-kongelige. 
Pegitimitet, se Legitim. Også fedsels-ret, 
arve-ret, odel, odels-kongedømme. 
Se(h)n (t. Gehen), eg. lån, låne-gods. Len 
ær dog kanske ikke rent umueligt også 
set norsk. I * heter låne næml, somme- 
teds også *lene. Gl. n. léna ær = 
Tatt: forlebne”, Om jord og annen 
fast ejendom brukes jo ellers *lejge, byg- 
sel (fæste? jfr. arve-fæste, arvelig bruks- 
ret) for ln. l,Dmbubsbiftrift*), le'n, n. 
—— ljå-drag, m, o: enfelt Sug med 
Been. 


Seide, frit, fred-hel ej-fred. 

Som har faaet EON a oa Ri ST D; 
Gl. n. fri jer G, skal komme av 
t Selde: n. t.: Seide. Seibebrev,… jfr. 


geie. Cie, læge(e), f, læ'g(e) ny 


«lægje, n, (*kværnar, vetter-l.; 


log-kunnig. 


kalv-, føls-1.), læge-stad(e), m.; (erten) | 


læ'gstad(e). Jfr. gl. n. leg, Gr 


(Eiagen), Higging, eg, få E gvilepantt, | 


f. €. for en Tap), lag, n.: kåle(o)- 
— rev(i').. (på ”vævg o; 
fom Si Bjergard) flo, f. £. før jeg 
n.: mus-b., humle-b. 
tr T., «renne, å. Fifterleie, sog 


— Leilighed. 
Segiålativ, lovgivende, -stiftende, lovgiv-| 


Segal. | 








453 
vær (som dog ikke er fast bosted). For⸗ 
— ſit (om lv), aurast. 

Leie (Brug pra visje — lejge, f.: 
aha til l.e; (aan), lejge, a fæste, f. 
(3: Tilfæftelje) £, af Ford, bygsl, f., 
jord-lejge, £. Betaling for É, lejge, f. 


Reie (fæfte til Brug for en vis Tid), lejge 


(-de), fæste (-e); (ubleie), Teige. GL n. 
lei: Sv. lega. Leiet, *lejgd, tast, 
ede Rolf, kjge-folk, n. 


Leiefontraft, lejemål (H. D:),lejge-sæmjéi ddr 
f? I * ær. lej DET Å 
Kontralt. 


eier, lejgar, m.; (af Jord), lejg-Jænding, 


m. Mk.: både ejgande og lejgjande, 3 
baade Gier og Leier, É 


— tutiage for utillabel. Samleie), 


ægemål(e), n. Jfr. gl. n. legord. 


Jfr. geicpold (Borlegenhed, t Er — 


— m. Van -fæste(o-e), 

ni, rådlejse, — Eg. = %, 
n, *leland, 2: Sa et paa Læjiden. I: 
denne mening skrives ordet i — 
Lægerval. Jfr. Lægerval; Forlegenl 


— 


Leiefvend (feiet Sv.), Hlejge-svejn? I a 


het med *lejge-man, -*jænte. 


å feietjener, jfr. — veb Borbet. 
Leilighed, 


——— av *leleg, o 
le(d)leg, i, 9: befvem, beleilig, Sanfta), 
adgang, igang, m., re f. (få, have 
lejd til, 2: -lejd ; tid (jfr. 
Forraab, — (Anledning), tilfælle, 
: (sv. tillfälle: »tilfælle gjærer tjuvars; 
tid og tilfælle hæve ingen i handie); 
Anledn., Muelighed, Udvei), lej(d), i; 
heve, n, *tilheve, syn, f., råd, f., e 
rom, n., kans, m. (»ejt og annat heves, 
»sjå seg syn tile, »få lej' tile); (Formue, 
Evne), råd, f. (»ha lita råde, har ikke 
r. til); (Træf, Tilfælde), — n. (sejt 
godt r.e, 3: et Heldige: T); (Gang), kast, 
n (sejt. og annat k.« €, til a blive 
pa ljød, m. (og n.). å. HE at føre. 
over Band, * n., far-greje, å 
å og for(djing(oo), f n, forld)ning, f., 
f.-skap, før(d), f., føre, n. (gl. n. færd; 
færi, 3: Leilighed; jfr. Beforbring). »Få 
seg far øver fjorden». Q, til at tomme 
frem, prs un fo & at fomme 
til med Baad, åt-ror, m. Å. ua — 
fig, om-råd, nm, om-røme, n. 
tæntning, Frift, Henftand. Q. pr 
syn, f. Q, til at binde (feire), å m.: 
sder fek eg t. på hånome(o). at 
virfe, magt, f.: selden fek for mek) 
magt. Jfr. Døerhaand. £ — 
vær(e), n.; hus-vist, m. Jfr. 3 
lighed.  &. (Mdgang) Jet, Jane, HL 
*slæppe til, åt; å sjå, højree. 
»Han fek ikkje kr det, in vilder, »Eg 


slap ikkje åte. Jfr. *slæppe in, ut, 


454 


bort, fram, hejm. 
syn til. £, fi 

L,, jfr. » 

famme £,, *med same, *med 


same. 
Leilighebsorb, həve-stæv(e), n. (om visse 


2, finde til, sjå 
it tra! 


munheld el. talemåter). 

geilighebövig, *annars-imillom (ans-im.), | 
*med kvart, 

Beir, læger (lejr), n. ? (gl. n. legr, sv. låger). 
*Læger, n. ær 1. Ligge-, Hvilefted, 2. 


Markedsplads. g. fiaa, leire fig, slå 
læger, lægre seg (ellers = indfvartere fig). 
Seire fig, lægre seg; også; sætte sig, lægge 


sig; bo(t)nfælle seg. 
Betat, se Varta. 


getrog, ljå-krok, m., kjo, n. (»tjod«), 
Leltie, bibel-stykke (at oplæse i kirken, og 
som hverken ær av evangelierne el. 
brevene); læse- el. "lærestykke, læse-mål 
P. 5.), »lækser (jfr. Penjum); en 


(orke (nu avlagt i denne tydning). | 


m (eg. Zæsning), forelæsning; lære, 
undervisning, læring, f,; læretime; »leksee 
(se Bettie); advarsel, irettesættelse; skrape, 
— *nejsing („en Mæfe”). Jfr, Jrette- 


e 
Lektionskatalog, læse-liste (over, hvad og 
ni hver — — —— fore- 
æsnings-liste, -tal (3; optælling). 
Leltionstabel, time-tavle. H. D. 
Sefior, -cteur, læser, fore-l.; (før) læse- 
mester. 
Bala eaa, OA fom Tafet anai 
ve, læsning ; (bet, fom læfe: ing, 
Hæsna(d), læstr, m. i k 
Lem, et, le'm(i'), m. femmer (Lægge el. 
Armé), bonor, f. pl. Med ftore 2., 
stor-bonot (u - u), stor-lemad(i). eflaffen 
med Henfyn til L., lemadii'). »Han er 
ry Le: tjuk-lema", mjuk-l. Have fine 
ae Brug, njote seg (— naut). 
Jr. Smidig. 2. Lem (f. Er. for Bandet), 
læm”, m., luke, 
Binduesſtaade. 
Lemfælbig, Mæmpeleg, mjukleg, le'n(i'), 
lin, linvoren, *liven, *mild, *hovsam, 
heveleg, *mjuk, *mjuk-hændt, *let-hændt, 
— 
(Molb.), *mjuk-malen. Jfr. Spagfærbig, 
Frielig, Sagtmodig, Skranfom. 
Semfældighed, linlejk, m., læmpe, f., hov, 
n. Med Betæntfomhed og Lemf., "med 
ar og læmpe. Jfr. Spagfærbig, Lem⸗ 
'ælbig. 


Sv. lim. 


— skamføre (-de), skamfere, ar! 


skamfare, — for), *skam-slå, -*hugge, 


"stikke. Jfr. tyne (-te), skam-raske, ar. 


Lemlæftet, skam-ford (-faren, -ferad). 
Lemlæftelje, se Fordbærvelje. 
Lempe, pe, f. og n, må't, n >D'er 


pe, sjå seg om. | 
fek vilje-ve(djret site. 
, det! (gl 





f., gla's-luke, f, 2: | 


(-færdeleg), varsom, nænsom | 


Leilighedsord — Ler. 


l., som i længdi skal vinne«, Me £., 

*med måt, "med læmpe, *i make. — 

, Al, stelle (-te), rette (-e), hage, ar 

l. n. haga), læmpe, ar (sv. låmpa), 

bejne(ar), bejnke(ar), sam-lage(ar), *sæmje 

— samde), "heve, bri — »Eg vejt 

ikkje, kor eg skal bri de'e, Jfr: e 

8. efter en vis Plan, *sam-lage, sam- 

føre (-de). Dv. samlage seg, samføre 

seg, 2: raadfore fig for at tomme til 
en fælles Plan el. flutte en Dverens= 
fom Jå. Rar samfoærr, 3: oberens⸗ 
mende, Øg, bejnke seg, hage seg; 
Uone Manabe), folke seg. g fig 5 efter, 
are etter, Lm. £, efter Leilig⸗ 
heben, s*fare som ført ere. 

Rempelig, læmpeleg (sv. lämplig), liv, 
sæveleg (e, sv. siflig) *spækkjeleg, 
vetog(i), skapleg (jfr. Rimelig), 
gerlig, *god-håttad, *god-kyndt, folke- 
leg, Sonila, *ma'k („ifær om Bind, fom 
itte er ſteerk“); (fom lar fig ftyre el. 
raade) — (føtelig), råd-tægd g 
n. rádþægr), mpeligen, *med spækt; 
*spaklege (jfr. Sagte), tant, *lagom 
(sv. lagom), Flint”, liklege; (med Maade), 
hovelege. Qempelig behandle, spare 
-de), live (-de). Mk, live seg, 3: fpare 
g felo for Bejvær el, Umag. &. blive, 
*spakne, spakast, spækkjast. |. før- 
føge, lirke(i'), ar. &. røre bed, lirke 
(ar), rikle. ar.. £, være, *give kaup. 

Lempelighed (mildt Sindelag), god-kynde, 
n. Jfr. Lemfælbigheb. 

Lendſe for Binden, se Lændje, 

£eniment, Lenitiv, lindring(smiddel). 

Lens (n. f. og boll. lens, eg. tør, uben 

Band), *an(d), *ute (f. e. for mat), *snau, 

"fri, *nækt (av *nækja, blotte, >: gjøre 

naten ?); (blottet for Midler), *ta'k-sær'; 

(fom iffe har mere igjen), tråten(ø): 

Mat-, kost-tråten. WMæften b, *nær- 

komen, *aj(djen; *redigiy), *to'm. %, 

gjøre, snejde (-de), nækje (-te), ajde 
) Jfr. Dlotte, 


(-de) f. e. føre 
Renfe, teme (de), ause (ejs, — auste). 
»Åuse båtene. »Ause op ejn brun'e. 
Lensmand, *læns-man (læs-man, lins-m.). 
GI. n. lénsmadr. Sv. länsman, 
— autumnalis, se Apargia autum- 
na 


Leonurus Cardiaca, mordul", svartdul, åske- 


næta, Alt efter Gunnerus. 

gepra, spedalskhet; utslæt, klåe, m, Gl. 
n. i. Sv. klåda, f. L. norvegica. 
rate-sjuke, m. (f.). 

fer, lejr, n. Søle af blødt L., lejr-dye, f. 
Med L, beflan, lejre, ar. ed g til 
ati, lejr-slægen(e). Graa fom £., 
jr Bers (Stentøi), *krus-: k.- 

brått (0: Potteffaar), *fa't, n, «ty, mn. 


Leragtig — Letsøvnet. 


Seragtig, "lejren. 
Serbund: 


fiad 
fanbig Bund, 
lejrevadele, 
lejr-botn, m, 
Reret, — 
Serfulb, 1 
Lergraa Farve, —— 
Bergrube, lejr-brå'k, f. 
Sergrumfet Band, lejr-skålfa), £. 2 
und, -bante, lejre, f, lejr-grun”, m. 
L, fajt el. haarb, lejr-hælle, f. (Chyl). 
Bakle na fyntende £,, lejr-fal', m. 
jr-aur, m. 
fer! re ord, lejr-aur, m.; *lejr-jord. 
ar, lejr kjær, n. el, — Mk. krus-fat, 


"vel, m E 
av — 2 i — 


«kjærald(e), n., 3: af fer. 
Lerpibe, krit-pipe, — erte 
Serred, se Lærreb, 

Herjtifer, skal-berg, n. (?), 3: „en Bjerge 


art, fom let lader fig fmulbre og Høve 
i Sliver”, Mk. og skivestejn, m., 
Gtenart, fom lettelig klobes i Stiver". 
aft, orv, n., ljås-orv, lang-stut"-orv. 
Lepe, se Laspe. 
Leſtage, intagelse av ballast (*barlast). 
Set, lete), skrap”; (magelig, — fom 
ae fnart blir færdig med), let", *rad 
: shan læste radte, 3: flybenbe), 
mr umak-laus (dv. umaklejse, f., 
Lethed), Flejkande; (befvem den, 
*snærten; (158, om gne Fhejd Gir z 
hejdr, 2: fiar), *hejden, *let; (om % 
Føre), (det ær) *let-ført (gl. n. — 
Også -*næm: -næm (vårbrå, m) 
*frost-n,, *is-n., sot'-n., ros-n. (3: fom 
fet faar Smitfot el. Rofen). Mk. læren. 
og tor-n. (2: tungnæm). Set og ført, 
jfr. »det gjek, som det var smurte. * 
noget (el. ubetydel.), *let, *letvoren, *let- | Le 
fængd, 2, Føre, lettang, m. R, (fjærne= 
ipft) ørn, lette-korn, n., lette, n. Dv. 
lette-mjel, -gren, n. "fo: -Deig), -brød. 
2, i Bevægelfer, *let, let-før, let-flejgd, 
. Jfr. *radfør. Pi Vægt, tlet”, 
skro’ miu). Jfr. Løs, Utet. £. pan 
Haunden, let på handi, let-hændt, Jfr. 
#rad-hændt, at arbeide, let-vin' 
(-vind, vint, -vinna, -vunnen) Sv. * 
låttvind, -vindig. Set at bede (vittig), 
*snar-beden. at re (om Bei), 
*snar-faren. g at behandle el. byrte, 
Hviljog, *villeg. 8. at beftifle meb, 
*bejn. £, at bevæge, flytte, Het-før 
(gl. n. léttfærr); uste, R.atbære, *let- 
bær, -bærleg(e). %. at byrte — 
=let-fængd, *let-vin', *let-lændt. %. at 
faa, *let-fængd, tilrenneleg. å at finde, 
*snpar-funnen. &, at forhaa el. Behandle, 
*grej. £. at bli færbig med , *snar, | Qetfi 
*sneg': »ejn snar væ gefe). »Snart ar- 


Grunding med. leret al 


455 


bejde. —— ærende. 
ærend, n. j — fous — 
£. at — error. 


gjøre (nælten gjort af fi ng ea 
gjord. &. at gribe til, tilrenneleg. £, 
at haandtere, sve'm(i).  £. at fomme 
L #nær-fælt, *kvæm. S. at laafe, 
Fjet-læst. 2 at malfe, let-mjælt, field, 
nere”) laus-mjælt (-milt, -mylt). &. at 
overtale, *u-ste. at ro, *let-rod" 


(red), Fr. Bg. (sv. Tått-rodd). E, at 
— paavirfe), *laus-låten, ; Nta (0). 
at fe, *bær-synt", bær-synlig (eg. bar, 
5 det kan ses). &, at flifte, snar-skift. 
2, at jian (om min *let-sløg”, snar- 
sleg; (om Græs), *let-bejt, *laus-bejt. 
2, at tage el. befomime, snar- kerne), 
-fængen, sneg-fængd. £, at 
*snar-kvejkt. 8. (rai) til at — 
let-fængd. Mk.*lat på foten, på handi, 
om hjartat. £, til at gaa, *rad-gjængd, 
rad-føt, let-gjængd, let-før, let-før'. £. 
til at løbe, let-løjpt. Jfr. *rad-løjpen. 
R, til at tale, let-mælt. Jfr. *rad-mælt, 
ə: „lom taler hurtigt”. øjørt, *snar- 
jord, *snar, *snepg, *snar-vint (-vin'). 
fabet, *let-lad", lasta". £R, flyet, let- 
skya’, "let. 8. foømmende, *er-sumd. 
R. tilfredsftillet, *snar-nøgd. Gom let 
befinder fig el. fatter fig, *sneg'-hugsal. 
Som let bevæger fig, *let-for, let-fær 
Gl. n. lettfære. Som let alder i Søvn, 
*snar-svæv, . Mettere blive, 
letne, at. Dv. ts f 
Betal, dedelig. 
Let(h)argi, dvale, des (jfr. * dus, n, 3: 
ort og Hat] duse), tunge, m., tyngsle, 
; deds-søvn, sove-syke; (ueg.), desighet 
— sk); og h ji Dorit, 
largit ded lignende, dvale-; sovesyk; 
* ng avkreftet desig (jfr. fdusen); 
i uvet, uten samling, 9: #vet(i)-laus; 


sorgløs, la't. Jfr. Dorff, Mat. 

Letbevægelig, *laus-låten, *laus-lota; mild 
som i * id-mild, + gråt-m.). 

Setfærdig (t. teiditfertig), some *]aus- 
lynd; usædelig, utugtig. fe (fær 
om $vindfolt)," fla'k, n, — fs gute- 
flåksfo), f. 

Bethe, glæmsels-strømmen. 

Sethed," letlejk, m.; (Mageligheb), lejk, m., 
lette, mą let-vinne, f.; pr dk kvæm- 
lejk, 

Free *snær-klæd”.  (,Maaffe snerr- 


klædde, 3: av tsnerren = „raf, haftig*). 
Qetne, — — Kr på e 
et-sinna” nis, ı hanot (jfr. 
— —— -kjær. Letfindigen 
— fjåfle(o), ar. 
— ponet (fom let vaagner), *let-svævd, 


456 


Lette, 1 (optøfte), jte (af: pr 
stok”), iver; (lappe, f, ér 
Baanb), leneli'), ar, frøme; (hjælpe 

see Kj flyte os, B op, yppe u 

Fyppe Lette fig op. Ret- 
pe (gu A — taf Fremgang), lette- 
leg, flyteleg, fløjteleg. L. Arbeide før 

— jfr. læggje lunnar føre(y) andre 


getteligen, *med lette, flet”, letlege. 
Lettelſe pop fra Grunben), fløjt, m., å 
— ~; (Hjælp), lette, m., letting, 
nå t(o), n., nåtning(0), f.; (ihjæly å af k 
Mangel el. Worden), rettar-bot, f., bøte, n. 
fetter, lettar, m. 
Settre, tryk-bokstav; (pan Rur$jedler »L.e), | Q 
sæljere til, udbudt til. Mots. A(rgent), 
kepere til, bydes til (den og den pris). 


L. 
— (let at narre), *truen (trugen), 


ar); ( 


fl. trune; *ov-truen, *snar-truen, »Truen 
som trollie. - £, Ber. god-tul, m.; god- 
tulle, f., -fjolle, f. 
Lettroenhed, ov-tru, 
— pr (Ask. ), *let-vin! (letvint. 
tl, 


um, manne-bot. 


Lev (Brød), lejv, m.; læfse, f. (læpse, lepse, | 


lefse) og læfse-klining, m. 

Levanten, eg. opgående (sol); østen, øster- 
leden, æsterland (helst østenom Mid[del]- 
havet). Se Drienten. 

Sevantiff, esterlandsk, æstens. »Lad kun 
østens drot blandt køpte frillere osv. 

Levation, (op Moſtelse. 

Leve, leve(i', de). Gan lever, men iffe 
vel, jfr. *»han lever og lejkar litet«, 

7), ar (limne). Som iffe 


Reve op, levne( 
rig tykt til at faa L, *liv-laus, a 


låten. Jfr. ad'er ikkje til livs sjåe, 2 


ber cr ingen Ubfigi til at bjerge Livet. | 


Jfr, Livsfarlig. om lever længe (om 
Slægt), lang-liva' (folkeslag). reatur, 
fom ftat al [., liv-krøter, n,, liv-fe, -bejst, n. 
Levebrod, leve-braud, n. 

Levebage, *liv-dagar. 


—— Hiv-før. 
sechar liv-kjær (ræd for at de). 
— rm Gia), bergsam, 2: dær en let 


— Er ESSEN liv, n., leving(i), 
f., leve-vis; folke-skik, -vis, folke-bragd, 


gtighed" , leve-evne (Aftenbladet). 





Lette — Levested. 


Artig, Tetlelig. Lære L., folke seg. 
Med L, (Peri. y *folke-van; folke-gjængå. 
Jfr. Erfaren. Mfle uden £., #hejm- 
— m.; van-seda(d), sedlaus. Sv. 


— levande(i'). £, og Livløft, kvi’ keti’) 
og u-kvikt. £. Barer (jom Kreatur), 
liv-vare. Molb., H. D, Bæjen, liv, 
n., levende(?'), n., kvikjende, n. (kjukand J. 
aKvart ejt live. »K. ejnaste levendes. 
GL n. kvikindi, kykvendi. 2. født, 
*liv-fød'. Mots. dau'-fød'. Mk. »aldrig 
i mine livfødde dagare. 

na (i Sndvold), leveni’), f Pan L. 

rig, fattig, (veDlevra'(i), lite" levra (fisken). 
Rever, fr., *rising, f., opstandelse (i egentl. 
tyding), — morgen-sbesek«, 
-»visite, 3: *-vitjing, Jfr. dog Bifit. 
H. P. S.: morgen- el. formiddags-op- 
vartning.. Jfr. ”varding el. *varting, 3; 
Dpvartning. 

Leverauce, Levering, over, av-givelse, 
rejdna', Kt rejding, f., tilrejding, f., 
mæt v; (Barerne, fom leveres), sen- 
ding, f. (Lm.), *føring, Er las! n., farm, 
m., ladning, ber(dXy), f.; også utskriv- 

(2: hvad en fiende kræver, utskri- 
ver, i det fiendtlige land); ytelse, tilveje 
»bringelser; handel. Levering, en (Del 
el. Portion, jom fjendes paa en Gang, 
en et Hefte af en Bog), sending, f. 

aa £, (tigbe, fælge), på (til) senere av- 
givelse, på rejding? på love? på dag? 
termin), til fastsat tid. Jfr. Şrift, en: 
and, 


nd. 
Leberance- Forretning, «Handel, rejdsle- 
handel? (2: på fulbyrdelse i eftertiden). 
Leverandør, *sendar?; reder?, *rejdar? til- 
virker, *sytar (En, fom ftal ttaffe el. 
beførge noget"), handlende, kepman. 
ok, hof-køpman. Leverance og 
md ær ikke fransk; men kan vi 
ikke finne avløsere til dem, skulde de 
dog heller gøres til levering og leverings- 
man; avgivelse? ytelse? avgiver? 
Levere (overrælte; t liefern, fr. livrer), 
-e) (ikke srækkee), sende (¢) 
»*sende kome, å. & „lange Rornet 
em til [ Reblægning i aben“), få (—fek), 
la få, fli (-dde), lange, ar. —»Han rette 
handie. Få meg krite'e. — (Afgive 
Haff), *lage til (100 rifler, 200 sadlere), 


fi «lag, har gr pg æroge, m., høviskhet, | værke(ar), til- «virke; yte, —— Fsvare 
dannishet (H. D.), finlejk, m., somme- orn; skatter), *rejde (-de). 8. (fr.) 
lighet; (bgi), heg-færd, f. 7 (uorbentlig), roteft, optage insigelse (fær Berel- 
sal, n., ralling, f£; rassing, f. * ær) proteft”). 

levemåte desuien = Næring, Ophold, Levering * ieferung ), se under Reverance. 
som i d. og sv. %, Q, have, *være folke- — (ret Slags E Snbvolbsorn i DYE, 


van (9: vant til at omgås folk); *være m: 


ærog. Gom har £., vel-sedad, Iſr. — levestadl(i'), m. 


Leversyge — Licence, 


4bT 


<everfyge blandt Faarene, mingle, igle | Salten, drik-offer. 


senei, 
æve, f. 
ho er ål'«(0). 

Setir, *vær-bro(de)r. 


leve-tid, f, liv, n.; liv-dagar; 


Jfr. Svoger. 


Gepirat, værbrolde)r-gifte?, »svoger«-gifte | 


(åt en enke giftes med sin avgangne 


mans bror). | 
Repfoi (eg. Svidfiol, Acuxöv lov), »lakeje 


(blom). Da imidlertid levkojerne »snarere 
have alle farver end den Kpa var det 
bedre at kalle dem høj-fioler. H. P. S. 
evne, *Hejve (-de; løjve), la være igen el, 
til overs, lægge efter (sig); spare. 
nede Midler (fterfabenftab), lejvn, f 
Lejve — men ej levne — svarer til five, 
o: leve, som bejte til bite, Ite t. et 


jfr. fløjte t. flyte, røjke t. ryke. 
live altså * 


, &r eg. være til overs, 
pesnelje (Gjterlabtf) 1 

e rlabelfe), lejving, 
"epnet, liv, n., levnad(i'), ,m — 


limna (sv. lefnad, gl n. lifnadr), leverne 
O Ty leving(i”), f 4 levan, n.  »Ejt 
gt live; »træle-, hunde-live. Nyt 
Koret vg mbe, »take seg ejt nyt tyte- 
fare. er jærtel, Koern. 
epnetsbefirivelje, levnet, levnets-løp, livs- 
førelse, livs-saga. 
JepnetSmidler, guds-lån, f, vælfærd, fa 
mat-vare, f., levemåte. Jfr. evemaaabe. 
Zevning, leive, f. („meft å Fit.” som etter- 
lejvor, *av-l), lejving, fẹ lejvning, m., 
— m., av-låting, m, årm le(o 11 
„Met i Fl, år-målare. »Vel egentl. 
— gl. n. örmul, Ruiner“ Også 
leiv, f. (buste-1.). GL n. leif. 
snusk. Jfr. snuske(u”), >: fnage efter 
Mabden. - dele (tage hver fin Del af 
Reften), *skjærve. Lepninger, *etter- 
turftingar. Q., bortfaftede, rask, n., 
rusk, n. &, af en nedreven Bygning, 
rov(o); n n. >Tækkje med rovs, 3: t meb 
gammel Never. 
tegres (om Blob), levrast(i'), stårkne(o), ar. 
— A ene lækse, f., lærestykke; 


etater, ordbok vedkommende, ord- | 
orråd. 


W, osdboks-, ordboklig. Dærtil ord- 
iver (H. D.) og -skrivning for 
Serifograf og -gral 

Zerifografiff, — H. D. 

Periføn, ordbok. &,s , ordboks- 
— stort otteblad ? (soktave). Jfr. 


Folio 

eriloguå, ordsamling. 

Aiaifon, forståelse, samlag, n., sambånd, 
sammenhæng ; elskog, *elskhug, m. Jfr. 


Forhold. 


»Det vejt ingen si æve, før'(y)| 








Ribel, eg. liden bok; bæn-skråit, klage- 
skrift; skamskrift, nidskrift 
Vibellift, Vibelftriver, nidskriver (for nid- 
skrift-skriver. Jfr. — for lystspil- 
spiller, PEERED or æmbedsmands— 
røve, stortings-val[g] f. stortingsmans-v.). 
Lihellula (Gulbfmeb), styng, m., *bu-s., 


*auge-s, ajre- el. øjma-s., #orme-s., 
stingar, m. 
Riber (Bakkus), sorg-frieren? bergeren> 


(som berger, frelser, »redder« fra sorger}. 
Frelser har alt en annen mærkelse. Æn 
leseren? 

Liberal, frisinnet, frisindig (H. P. S.), fri— 
lynd (Lm.), mots. ferbil, træl-lynd (Lm.); 
ædeltænkende, hejsinnet; tålsom, over- 
bærende; gavmild, *pgivmild, gjær, 
*flu's, raust, *romhændt (rundhåndet, 
rund); rimelig. Jfr. Sfaanfom. &. Dan- 
melfe, jfr. højere dannelse. De Liberale, 
de frisinnede, frihets-mænnerne, friheis- 
vænnerne, mots. de Servile, de træle- 
sinnede. 

Liberalisme, frihets-stræv (især for frit el. 
frisinnet riksstel, Politil); fri riks-skepnad,. 
fri) grunlov; tvi-styre; jfr. Øonftitutionel. 

Riberalift, ov-frihetsman (væn av altfor stor 
fr, ov-frihet)? 

— gav-mildhet, *mildskap, fri— 

ynde. Lm. I likhet med *god-lynde, 
— Jfr. Liberal. 

Riberi, tjener-klædsel, -»dragt« (særmærkt); 
liv-tej (2: tjener-buna', som bl. a. viser 
herskapets livfarge). H. P. 5. 

Ribertinage, tojlesløshet, letfærdigt levnet, 
fri-liv? fri-levnet? d.e. frigjort el. les- 
sluppen, »emanciperete, i liv og levnet, 
likesom fritænkeren i tanken; *ukjure, 
f. (subyrdae, —— ulevnad(i), m., 
ubluhet, (Lm.), skamløjse, 
E e f, ærelest el. skamløst liv; 
jfr. rassing, f., 9: bilb Lyftigheb ; ralling, 
f., uørbentlig "Sevemaade; rang], n. 


ar. | Bibertinfer), eg. frigiven, løssluppen; jfr. 


ugudelig el. usædelig krop, ublu, skam-- 
løs, løssluppen, *ukjuren person, stygge- 
ting, n.; skamlejse, f. (om person næm-- 
lig), av-gud, m., ukjure, f., trol, n., 
fæl fant; fritænker. Mk. og buk', gete- 
buk. Jfr. Liberlig, Ryggeslgs. Jir: og- 


— 
Libidinift, rase-basse,m. Jfr. Liberligiheb) 
aim (ri *galen. Jfr. $ 
libitum), efter tykke; som en. 
vil. VE De 


hag. 
— eg. liten bok; —— 
el. ordlyden til et synge-stykk 
Licence. lov, n., tillatelse, +fi-brev, frihet,- 
tvang-f., tøjlesløshet, ubundethet, — 


458 
rådighet, — styrlejse, vilskap, 
m. Licentia poetica, skalde-frihet. 


Qicentiat, fri-lærer? fri-man? Jfr, fribager, 
frimester, fribytter, fri-læke(r). 

Lichen island., se GöL Mos. 

Picitant, lav-byder osv. Jfr. Ricitere. 

Bicitatisn, (borttinging ved) lavbud, under- 
bud? nedbud? Jfr. Muftion, oprop, n., 
over-bud? høj-bud (Molb., H. P. S.). 

Ricitere, lavbyde (Molb., Hammer; „iyot“, 
under-byde? ned-byde? Mots. højbyde 
om Auftion (Molb., H. P. S.). £. bort, 
tinge bort? tinge i kost, lavbyde bort? 
sætte bort. Morgenbl. £iciteret bort, 
bortsat. Dagbl. å). 

Rid el. Lide ær efter Molb, 1. Side, Kant, 


Berbendegn (Øfter-, Befterlide), 2. Batte, 


——— Bjergfibde, 3. Eng, Slette. 
1. se Sibe, Kant, Berbenshjørne. 
* Che) 2, — heter i * li(d), 


. Dette *li’ skal være 
— Hjejde, 9 
Hejne) og *lejden, d: fvagt hælbende. 


Se og Hælde, Sælbende, Hvorledes Molb. 
blander Led, 9: Sibe, Kant, og ng 3: 
Jed), E, Bei, se under. Seb (2; 


Gang). 

dag? n, (og £), tillit, f, å-lit, n. 
Vide, "lide (— lejd), *tåle, utstå, hålde 
ut, &, for Roget, vg Je føre, n. (-svej). 
San lider intet On shan er 
korkje våt elder valene. an 
i denne Tid, *han lid vondt i d. t. 
Bibe ondt (fryfe, krympe fig for Frofi, 
Uveir; om Dyr), starve, ar. 2. (fordrage, 
finbe fig i), Hide. »Han er så sær, at 
han lid ikkje seg sjel. 3. (bet fan, maa 
deg lide), *like, synes om, hålde av, 
Mide. 4. Ride vel, ilde (befinde fig), 
stå vel, ille til (med). 

* (fide), vi (— lejd). >Det lid til 


Lide paa, lite på (— lejt og litte; også 


aare), stole(ar), stole seg, sætje it til, | 


tru (-dde): »dej er ikkje til å true. »Lite 
ejn el. 1. ejn åte. Sv, lita. Bærd at I. 
F jagte pan, I — sætande. »Dej er 


Sidelig (fo (iaie, “idelig. 

£Libelfe, liding, f. W avd pisales f 
værk, m. svi(d)e( Jf. merte, 
Lidelse i * ær = liding, f. = pek 
Lb”. Vejt du noke om Lidelser) ot 
vet du hvad tiden lider? Sindslidelje, 


— igo, *ank. Se Belhin⸗ 
ring, Ru 
SAN, fet, eliten, Mite(t). Den litlei'). 


liten, ho liti (om barn). For 
Ålen — små- i fl. og sammensætn., 








bælbe [vagt (jfr. | 


í. meget | 


* Dry. Jen rien, *for-| 
— lej(d)e, 3: eg. labe gaa, føre ved | 
Haa nden. 





Licentiat — Lidt. 


både av danske og norske: *små-læ; 

små-gut, ag Dog pe Heen 

-reven, i Bævftol), -sigla 
Storbaad), fv De danske ud 

ve noget annerledes æn vi. Efter en, 

omsagnsord (Præb.orb) siger 
de fore lille: en L ——— et i hus. 
— var en Tid, da jeg var ganske lille« 
(Bagges.). Omvendt har de iblant liden, 
— for lille: »den liden og vævre Flue« 
(P. M. Møller), »Det Lidet, han kunder, 
Også lidt bruker de annerledes æn vi. 
Hos os ær Lidet = ille Meget, hbt = 
itte Intet (i * altid litet, ikke lt). I 
dansk sættes gibt både for Sibet og 
Lidt (lidt), »>Lidt er bedre end Intete. 
om ikke — — — lini 
en, * : sej stunde, » ogne 

Jfr, Bar Ubeiydelig. idet, f. Er. be 
vandret, bekjendt, duelig, +f: få-faren, 
få-gjeten, få-før, få-dugleg; (oe i 
ae Grab), *smålege; (før lidet), 
*van-. Jfr. *van-kokt, -kvilt, -kundig, 
lærd, -salta", -stelt. 

Lidenhed, smål jk, m., litenskap, m. 

ei, | Lidenffab (t. Re enfdjaft), (ftært Bevægelfe 
el. ), ir, m, gir, m.; ov-hug, m., 
a: „mepet flært Lyft, uftbrlig Drift, 
Livenffab” ; (Qibfighed), skjejm, m., skjeme 
(ski-), m., og my sni (jfr. Dp rus: 
ning), eåfsto), f. -i fysne, f. (jfr. Begjær- 
Hødd Senrottelte), re f. Gr * 
pruning, 3: pludfelig paatommenbe 
Lyft); (en bis Svagheb, Lidenſtab el. 
Uro i Sinbet”), sykje; f.; vilhet, vil- 
skap, sins-lidelse. Jfr. Heftighed; Dp: 
brusning; Voldſomhed. »Det sætte gir 


i dejme, De fek ejn gir i sege. Jfr. 
gire (-te), > fte, bige efter. GL sv. 
gire, Begjærli Je tig Sin 2. dæmpe, 
Fstyre seg. Somme i £,, alast (-test), 
æsast (-test). £, skal først efter 1770 
ha kommet i bruk, næmlig for Pasſion, 
2: barig 2, og affekt, 3: forbigaaende L. 


sibenffaelig (t. FE reidenfdhaftlig), Fhug-ram, 
-mæken(y); å'1- huged), 3: forbippet; 
trend), Lm. JA Deio, DRNA, 
— 2, blive, øsast (-test). 
Liberlig (t. liederlichſ, *ukjuren, *ubljug, 
usemmelig, *skam-laus. £. tale, naute, 
ar $, Menn nefle, stygge-ty, n. Jfr. 
— Pat, Starnẽ Bole £. Gnat, 


m., naute-5 


gideriighed, a ulevnad(i'), m, (Lm. ), Flaus-l. 


(Lm.), ukjure, f. (Lm.), ubluhet, skam- 
se, f., styggefærd, f. 

Lidfjøk, kaup-skål, f Gln. u ny ØL 

ge (t. — lat. lcium), snor, f, band; 


; lissi 
gidt (en SEN, #lite'-vætta, *litet, nåkot(o), 
»FLite' længere. »*Kvile seg litee. 


Liebhaber 


2 efter 8,, *med kvart, etter k., 
sminngon m fag — el, % 
— lyst-] — 
for), — moro, f. 
|, sanger-lag, sang-»foreninge. 
rele sambinde. £—t med, nær el. nøje 
sambunden med. 
«jenfenant, lejtnant, *letnant (lyt'-nan. 
-man), næst-høvedsman? (>; Bicelaptein). 
at, berge-båt?, aredningse-b. (livbåt? 
(t lieblich), søt, mild, yndig, Medl 
j *hugal. Mk. ljuvleg, Hjuveleg, 
Jfr. gl. n. hufr, o: fjær, fjørlig = t. 
lieb, lieblich; sv. ljuf, ljuflig. 
— JJ, lik. 8. blive, *likne, Q, være, 
ast. fan er IL fin nærmefte Slægt, 
jfr. — hæve inkje langt å likjaste. 
ig, et, li'k, n, nie, m. Dv. nåblejk, 
-kald Så bleg, Tolb fom et 2); nå-ljos, | 
«lys, É — -ælde, n.; «dæmd; nåeleg | 
(nåsleg). også død krop og æt)sel,| | 
D, 9: be. Jfr. Soltemad, Gl. 


ig dar Seil, lik, n Gl, n. fk, sv. lik. 
igament, bånd, sambånd; led-bånd (H. 
S.J); ledemots-bånd (Meyer), sene (H. 


— Ligemand. 





D.); sår-bånd, bind, fætl, e (fesl). Jir. 
Bandage, Forbinding. 
jgatur, bånd, bind. 
— lik-bår, f. å 
gbegjængelje, se Ligfærb, 
lg lik-blejk, *nå-dæmd, 
An (ret), ret'(ee), *kroklaus, *bejn, ben 


ret, me, be ”ra(d) (han gjek 

e), *ra'k, *stra'k, — J 

Tige lige Grab, #til-liks. J lige Linie, ban 
lej(dles, *ret, *ret fram. p 3: 

overalt, jamn: »tråden, vinden uden: 

is — (effen, om Tal), Hamn, 

Størrefjer, jamne st. Se og Jævn 

og E Dveralt. £, blive, *retne, *stra'kne, 

*a'kne, bejnkast. $. gjøre, *beinke, 

rette, ar. Sige for Lige, *like føre(y) 

like or Jfr. skarpt mot sk.=; sråt for 

ete; løn som forskyldte, Han fek 

like føre dete. iden £, uten make, 


è bejne 





*make-laus, *utan like (jfr. Sigemanb); | 


(overmande), *ut-ifrå, *fram-ifrå. Lige 
(Abv,), *bejnt, *ret, "ende, Frakt (fram), 
Suke. »Han gjek rakt sin væ'ge(e). 
»Dej sprang lukt in i eldene. »S1å seg 
lukt i hæle(e). 8, (til), Ve ee S 
tvært, >: fpringe tvært af; 

falde lige neb); (vet frenabd, b bet, 


Frake(t) (»vinden sto’ rakje nora'); (i 
famme Grad), *like, slikts (elt), *alt, | 
*radt. »tAlt frå det første«, 


»Like til kvældse. 8, efter mig, ra(d)t 


459 
dre (Asbj.). &, fornd, midt framan- 


2. frem an ert famme Netn.), 
Fa ejn-lejdes, 5 j i lige Linie; 
(ad Fortefie — Sade, — bejnaste ; 


bejnt, sta'-b., *gjægnt, ende-fram. 2, op 
(ret opad), rake op. Å, op, ned, *ende 
op, n., flike o over, *midt op- 
overly) £. til (indtil), like til, radt til 
(byen). £, duelig, jam-for, * jam · 
taka” (om like arbejdsføre pers.). £, fulbt, 
like ful't, L vel. £. glad, like nøgd, 
*L sæl. Å. — pe klok, *L vi's. &, 
meget, *tilliks; — *slik ba: (B: 
B). Jfr. 5 et være, 
*kvitte. Det kvittede, — dè fik ham 
død el. levender (Asbj.). Det er alt 
ejte, sd. er det sammer, 2: det er I, 
meget. %, bet Samme, *net d. same. 
K ftor, bred, dyr, jam(n)-stor, -brejd, 
Også: like: #l-stor. 8. villig el. 
— Hjam-fu's. 
Rigeaarig, jævn-aldrende, jam-gamal; jam- 
aldra'? Efter jamaldre, m., "dring, m 


n. | Ligedan, ens, *ejns, «like ejns, — 


eg lag »te), ge er altsaman sliks s.« 
røvde ej til, og det gjek sl. 
. overalt, i n)-fængen. Omtrent 

*am- faren. 
sian (Mand), *ende-fram, *bejn, *grej 
(J. Lie), *eju-slungen (mots. fmang-slun- 
gen); venlig, snikd), *omgjængeleg. &. 
Omgang, u-vand, uvandsleg. Jfr. 
aon, Simpel. Dmajængel. Han er L, 
'han er — bejn-faren, -farande, bejn- 

kjøjrd, bejns 


i (fom i „ben lige Bei”, Viet, Vigegyldig ia igang er glad, *1. 


nøgd, ligenøjd syten, FI, 
sæl, 4. hændt, — u-skjøjten (jfr, 
Gtjøbeålgs); (modløs, forfagt), *gkkje 
laus; (uopmærtjom), dauv-øjrd. 
L, *det er det same, Jir. Lige — 
Det er mig f, *det skil meg ikkje, 2: 
bet gjør mig inaen Forftjel. Av skilje 
(skil — skilde). &. være, jfr. ha" tjukke 
ejro; Å. være, hvordan bet ganr, jfr. 
være like sæl, kvat ende som op snur; 
anten han sok elder flyt. £, 
dauv-øjre, f. £., Snaf, Tale, masing, f 
Bigegylbigheb (Uførfonthed, Sløvhed), tyk- 
pr > Med L. høre, jfr. »slå slu't- 


ra tile. 
Bigeledes, like ejns, og-så(ø). 
gi elig e Fordeling), Fig SE 


mågen, 0). 
ubbeft vr rift, — j 
ubvillet, *jam-vaksen. E Borfold; uår 
nad, m., jævned, H. D 
ti ge(mand), —— Ma ved-like (sv. veder- 
EN — — — 
maki), m., am(n)-likje, jamning, m 
jævning, Flike-man (rhaardt 1,7), jfr. gl. 


z 


460 Ligeoverfor — Ligue. 


n. vidrlikr. »Han er ikkje mejr æn 

mans maker. — eee el. 
råe, *jnm-kultar (jam-kuvlingar 

— (efter t. gegenilber 4), *bejnt 
imot, *midt imot (sv. midt emot), *midt 
føre(y), midtfor, for»an«, (bedre) forved 
(itan foran, forved en ny Forefomft”), 
tvært imot} ågjængs (,maafte for 
aagjegnt*); vedkommende, hvad vedkom- 
mer(ham, dig). Jfr. sv. gent emot. »Huset 
stænd midt imot kyrkjas. >Det lig” m, 
imot glasets. Jfr. Overfor. 

Ligefaa, like ejns, lik-sålo). 

Bigejindet, *sam-lynd, Gl. n. samlyndr. 

s om, *ik-som (ikke — on ` 
evægt, jam- 36 f. mn-vigt, Lm.); 
på — [de — Møie L. (fom 
i Drukke ve være, vas vog). Jir. 
Balancere. Komme ud af L., skrekast(i). 
Som har tabt £. (er oprørt), van- 
skipa 


Bigfærd, — vel, n., ta a n 
æ.-e], mariam f., pr mM., 
file-vei(tjele, £ ., sjaund, f., jord-færd, f., 
naud-syn, f., sæla-bald), n. Gl. n. sá- 
re Ligfærd. 
pige, se Ligfær 
Li ng liggje (— låg, leget, €). 8. og 
ange, og ræke, e (— ra'k) £. 
pit (om dur m, i Tange), hildre, ar. 
i Graven, jfr. *liggje under Tåk(o). 
£. længe, jfr. læggje seg med henom 
og stande op med svinom. Vedblive at 
— læggje seg fere(y) Gom ligger 
længe, læge-trøjten(e'). Som gjerne 
vil I, læge-kjær(e'). Der ligger noget 
under, (noget) *bur in-under. Liggende 
Stilling, lægd, f.: kornet lig" i lægd. 
Siger: fom ar I, nogen Tib, legen) 
Zår-lægen, marke-1., sje-l.; "Hforlægen, 
3: og har I. for længe. 
Siggebag, liggjar-dag, m. 
gen, ligging, f., læge(e'), f. (legu, lugu); 
Pate em lang-læge, f. Jfr. Sygelig. 
Biggendefæ, midler, midel(i'), m., loter(u'), 
ejgna-l., ejgna- mon. (Ejgna, 2: bpper- 
Og, E ejeform av ejgn, Eiendom). 
iggen ege, mobfat Kvæg, eg. Kvæg: 
r 3: levende Fæ, jfr. *kvikt og ukvikt 


ang). 
siger (i Mølle), under-stejn, m. Jfr. 


Riggerum, læge-rom(e), n. 
$iggefed, læg(e)-stad(e'), m., liggje-stad, 
. (gl. n. legr, sv. liger); (før 
Kreatur, ifær Svin), lætrefe), n. (sv. * 
låter, låtter). Jfr. -lægje, n.: kværne, 
skips- vetter-lægje ; (Softerleie), lægje: 


d(i | 
Sigfarve, I 248 leü) m Som har £,, | 











kalvs-, følst. Gl. n. lægi, sv. läge 
Kræfen med Genf. til L, lege-randi? 

"Liggetid, liggje-tid, f. 

Lig ed, liklejk, m., likning, f.; liknelse 
n.; (borgerlig), jamn-ret', m. (Lm. 
(evnet), — m., jamnad, m.y jam 
skap, m.: &, i Udjfeende, svd pl), m 
3: nen let bemærtelig £.", av *svepeli" 
Ar, ligne, minde om. »Ho sveps 
å — sie, »Han hæv svepen av mo" 
— L. fjærn, te'm(i'), m. Mk 

i), svem(i'), m m. »Han hæv ejn ter 
go'-fa'rene, 2: ligner Bedftefal 
pe flygtig, bær, m, av *bæve (-de), > 
være noget lig; de'm(i'), m, Mk. *sver 
fem. Gom har fygtig R., sve på 
Meget fluffende L., *naud-lik, 

Bigtifte, lik-kiste, f. 

£igtlæbder, lik-klæde, n. på. 

Si tondut (1), Hordefærd, *likfærd, 
(Overhofmarskallen om Fr. VII's Me 
gravelſe). 

Liglagen, ene — (bleje), *lik-b 
-lakan, vejpe-lak: 

Siglugt,' taft, f ER nå-tæv(e), m. 
-ange, m. -gje'm (gi-), m 

siger (være Ta), iese “(ikke likne 
skjotast på; *være lik, svepe på (i, — ar) 
brå på (sv. * brå, brås), *brægde 
far, — de; gl,n. bregða); *bæve (på 
D'er altid så, at ungen brår 
Jfr. Slægte. (Sammenligne), — 
+], i hop. Mk. likne at'-åt, >: ligne bet 
pose liknef(ar). — no; — 
nærme fig til), stævje, ar (stevje Bg 
at L, *hærme etter. »Hærme etter by 
folket, setter dej — 

Lignelſe, en, liknad, m.; (Grempel), lik 
ning, f., liknelse, n. 

Lignende, Hik, *dilik. —»Slikt og dilikt- 
GI, n vilikr. Sv. dylik, FÅ uogei 
svep(i' ik (svejp-1). En L Ting (Efter 
lign., Billede), likning, f. 

Lignin, tre-æmne (-»stofe), ved(i), m. +E; 
tre, som er hardt i vedene, 

Rigning (Sammenl.), likning, f., liknelse 
m.; (Ubligning), likning, f. 

Ligningsmanb, Fliknings-man. 

Lignes, "træet, trænet, *treen (3: , træ 
agtig”), trena(d). 

Ligpræten, -tale, lik-tale, m., grav-t. 
*ørav-fæstin (som og tyder: Jordpaa 
fielfe). £, holde, *grav-fæste. 

2 — grav-salm, m, -sång(o), m. 

Ligſeng, lik-strå, n. aHan lig" på La 

Vig seg lileståve(o), 

Ligtorn (n. t. Li os lik-tå, f. (liktårn; 
kvære, m. 

Ligue, samlag, -bund? »forebund (kongs- 
drot-?); sambundne, sambunds-mæn. J 
Alliance, 


Liken — Lindukke. ; 461 


Zilen epi — n. (på træer) ; måse, m. (0'), | Limonade, sitron-va(t)n. 
ndieug, islandsk mose. Jfr. Limftangen: løbe med 2. („girre forgjænet 
Cris Arbeide, gan forgjæved og desl”), j 
— eg (Beftrivelje af | *imå-A, "på må-få (*gange, renne o. Å 
Mk. måfå-færd, f måten, f., -stræv, 
— T tyn'; klar, ren; (om! n., >: forgjæves Ferd ofv. 
gre ab pp godt jort, u-omtvi- | Sim, li'n, n.; (utilberedet), hår'(o), m. Pr 


til betaling); avgjort (sal-| n. hörr. Mk. *linsyster, 2: „Cam 
— sr og rener. sativa (+e) &. el. Lintøi tilvirte, 
Sifuida, flytende (medlyd). tone, ar. Dv. — m. (sv. * tonad). 
Rilvidant, den opgerende. Jir. Garm. Bundt È sr fom indeholder 
Pifvibation, opger, avgerelse, avregning,| 12 Smaaknipper (*brugder), tolv-bryg- 
— opskrift over krav;| ding, m. undt 2. af 24 Duffer 


*skarving, f.; utjævning, *kvitting (av (oregded, Jin lime, m. Redſlab at til- 
— krav), utkvitting. Lm. erede £. med, skåkefo), f. (skoku, 00, 
tionstermin, kravs-tid? („inben hvil: | skuku), av *skåke. Gied, hvor £. rød- 

fen Kreditorerne i et Konkursbo have at | neg, lin-å, f., -røjte, f 
indgive fine Fordringer'); opgers-dag | Linaria vulgaris, *ku-blom, kjærring-tån" 
(ba Dpgjør efter en Differencehanbel (o), røskje(y), maure (Dr. Sch.), lin-urt 
I finde Steb“). Efter |. L. (Strøm), torske-mun(d) (Sørens. J, fluge- 
Lifvidere, jævne ut (ved tillæg, fradrag), blomster. Wille. Til*maure jfr. Enge 

gøre op, la gå op (mot hinannen); 

Skolten, skarve(ar); 2: ,o0pajøre Mellem: Bind, Hin (mots. *stin'), le nl). Le'n ær 
repning, ifær efter Stjøn eller med vel- egentl. ssmme ord som lin", men mindre 
villig Gjtergivenheb”. Jfr. sv. skarfva,| i bruk. (Mirb), ly, "læ. Dv. *læke, 
m je ha fammen, »Eg vilde skarvemed| *læne, 3: bli lindetre, mildere; (mild, 


degs. Mk. og kvitte(ar), >: opgjøre et | bigd), *tyd. =Det var ikkje * spur- 
Regnſt. ningare, bet var meget vanſtel Spørgs: 
Lilvidbum, uomtvistet — maal. »Han er ikkje tyd, til å lejke 
Silvor, væske, dråpe-flytende legem (ting); | mede, 9; gir iffe let tabt. (Om Luft og 
kraft-va(t)n; vin-ånd. | Bind), lom'(u). Sv. ljum. Dv. lumme, 


Lifør, kryder-brænnevin. H. P, S.: brænt| m., varm Luftftrøm, og lemme(y); 7: 
va(t)n, kryder-v.; (destilleret over forskl.| Barme, fom f. Sr Don gjør. 
frugtkjærner el. desl.«), kærne-vatn. | ind (Tilia), lind, f. 
Bilafarvet, blek-fiolet (b.-blå? blå-svart?). | Linde, lene(i'), ar, y (fortynbe), 





Lilie; lilje, f. linkef(ar); oee linn ar (Tappe), 
Silictonval, skjerpe (sky-), gjejt-s., gjejte-| reme (-de). Reme 
rams m., *konval, lilje-k. Linbetrat, — 
Liliput (ill. —), tommeliten-land. ; Lindhed, lin’ — 
Siliputiauer, tomme-liten. Lind lin'-koka(d). Jfr. lin'-salta', 


lim, m Lim ær i * også = kalk, «stejkt, -turka". 
likesom i Jylland. Dv. (jydsk) kim- Kindorm, lind-orm, m. 
brænder, Limovn, Limsten. I*lim-mjel, | Linbre, lindre(ar), lenefi'), ar, dejve Easy 


lim-stejn. lettefar), *hugge, trøste(ar) (trøjste 
Limbus, limp, m,, fla'k, m., snip". Jfr.| linkefar); (Smerte), lovje, y. Gl n. lytja, 
Snip, Kant, Hjørne; Flig, Lap. læge. Jfr. Dulme, Formilde. Dres 
— at, Hime. Tindrast, linke ar), lenast, blyrast; (af- 


— AVR, man ne, ma, sopel,| tage), svane(ar), dvine. Gl. n. dvina, 


Ranie £inprende, dejven. 2. Drif, 
Sim, Søta (e ert bjemmebørende i| dojve-dryk”, 
fritt), —— strandbue, inbring af Smerte), lindring, f., blyr, 


— mme brusen 4; strænding, m. med — - lise, f. (sv. 1a), hug- 
tillæg av manskap? sjø-værner? — hugging, f., dvining, €, leviy), 

imitariøn, av-græns(njing, omgræns.; in-| n. (gl. å lyfh døive, n. , dajving, FR, 
græns(nling? Jfr. Ynbjtrænkning, | føle, hugg 


Simite, tum, -to, eg. av- el. om-græns- gibringsibdet, døjve-råd, f., lev(y), n., 
"ning; nøjeste (laveste el. højeste) pris.) *lækje-blad (Jækjings-b.). 
Efter J. L. Sinbutte, faa thf, at man juft toe ribe 
en (begrandfe), av-, om-græuse, in-| om ben or Fingrene, brugde, f. 
ve den yderste pris, kurs! *brugder jammen: brygding, m. At 
mi g Petante. | binde brogder: *brygde. 





462 - Line — Liste. 


Line (Toug), line, f. (ikke linje, f. e. ikke — kers — mots. ente: 
ne ES Tougbans). Gl. n. lina.|-letvæpnet manska pep Å and > 
Eg. free jfr. lat. linea. Jfr. Toug⸗ Linflæbe, lin, n. f 
kg a ea a, a FORE, aaa 
nealis regula), rip-må't, n., | Linnea lokke-stræng, 
-mo't (av *ripe, firege, tibfe, rip, n.,| (narisle-g.), ),vonel-gras(Dr. Sch,), tørværks 
ripe, f, Glure, Streg; sv. * ripa), rette- — Sch.). Brugt som middel mo⸗ 
spi'k? rette-spele? (e°) (jfr. dansk Spile) Jfr. Gtarlagensfeber. 
fr. rette-skive, f., 2: Hlegulerings-tive — lin-klæde, n. pl., lin-klæ(de)r, 
i et Ur), ret-sholte. Molb., H. P. S.| f, linty, n, linan, n. (linent, Se 
Jfr. Regel, Norm, >: Rettefnor. "ry jfr. — RR ser nd 
Lineamenter (Stræl), anlets-drag (sv. lin», lærefts- (e, € 
anletsdrag), ere 2. hånd-linjer, — A (Sharp) lin-skav, n. En 
hånd-drag. Meyer: SQnanb-tret, Men| Felt T, af 2., lin-tår, n 
Træf ær tysk. Qinning, Tiniäg, m. , baug, m. (eg. Ring) 
Linear, it — streket, med — a — E Sv. linning. 
ker. s ming, tegning véd linjer, , Im-olje, I, 
og streker. rawie i Rinfpinding, lin-spone(u'), m. 
Ri ¢, snære-fiske, n., line-bru'k, n. Linftrimmel, line, f., lining m. 
Sinerle, ærle, f., *lin-æ, (linille, 'ninille), Bintilvirkning, lin-værknad, m. 
ring-æ. (ringille), ægde(e), f., disse, f. Lintraad, lin-garn, n. 
nfrø, lin-fræ, n. Lintøi, jfr. Linneb, 
ov — to, f., tonad, Rå lin-to, f. —— cum, vil'-lin (Serens.) 
lin-tej (H. P. 8.); lærreds-handel; 
— len Sire (at. yra), hårpe(0), f.; (Gaanb-Drgel) 
Singval, tunge-bokstav, 


Å mål-gransker, lærd, mål-kænner,  girenbeeier, lire-spiller. 
—— *målkunnig. Dærtil mål-kænskap, | Sirte, — ar, — ar. Jfr, Rotte, 
a ing for ingbifif og målkænskape, e z ei — fr. an pe 
måldyrkende el, mål- for lingviftift. S 2 —* — E n. er er 
, eg t 

Pingviftit, mål-granskning, målkyndighet | Sy ig i Sining,  Bormilbelje 

ingrii: S, Standpunkt, mål-kunnelegt gijer, blind. eE hial E 

vinie, line (linje), f, rad, f., strind, f., Lispund, linspund, n. (lisp., pinoa 
stripe, t. tind, E (rand), — —* Gl. n. linspund. fire £, 
Tip, D., ripe, f, stre'k(i), n., stryke, m.; 
å Vers), vend, ia (>eg kan "bærre fyrste 
venderne); (fang Rab el. Raætte), rækkje, 
i, prao f; mejt, f., gåre, m, 
skåre(o), f., vejte, f; i, tomme. Jfr. 
Stribe. Q., ret, stræng, m. Linier i | 
Bog, rader. L. K. D. Cu vis £. af 
en Slægt, grejn, m., kvisl, f. Ned- 

gende £,, ætlinger "fa: ibam; op- 

igenbe, ætfædre. Linien = Wivator, 
jævneren, jævndegslinjen, *lina, *sol-lina. | 

lige £., bejot (fram). 3 lige £. fra 

æåjet, bejnt av næset(e). Barallete 
Linier drage (mellem Stoffene i en Bag) 
med(i')-drage. Dv., med-drægen(e), 
parallel. Jfr. Zømmergafjel. &. — 
file, *stake op, ut. 

Liniere, rite(ar), rete, i (ar), strekeli, ar), 
«slå streker, mejme, ar; *ripe(ar), *riple, 
ar. Jfr. Ridfe. Hærtil riping, f., rip- 
ing, f., *mejming, f. 

BLinieftib, hærskip (stort, med over 60 ka- 
noner), »range-skip (rang er fransk — 
rad, række). 










gif Gus, Paafund), list, f., kne'p(i'), n., 
fulhet, vele (vejle), f. C ofteft i FL” 
velor, velu), vredor(i'), f. pl.; slæng, m 
(sleng), luring, f. Re Rænter. Anlæg 
til £, — m Nden 2, % god 
tu. Bed Q, tilvende fig, narre, ar. 
»Han vilde narre det frå mege. 

Lift (Rani), list. Malet 2. paa Fartøi, 
gang, m. Svøbe:L,, linde, m. (sv. 
linda, gl. d. — gl. n. lindi, Bælte), 
list, f £., tyl, „paa ben inbbenbige 
Side i en Baad, anbragt noget neben- 
or Borbfanten og i lige Linie meb 
enne”, æsing, f. (fl. æsingar). Dv. æsing- 
spor(d), m., en bagefte Enbe af 
WÆfingen”, g” (jirlig Rant) — 
streke(i'), ar, liste, ar, ræfte (-e). 

gifte (arte G) E (itak 1i 
e gnelfe), listei’), ital. lista, 

abirftrimmel), ræmse, f., opskrift, £, 

op-tal (O. V.), opreting(i), f, tavle; (i 
Sammeni.), -tal, n.: man-, land=, navne- 
salme-tal. Mk. rægle, f., rispe, f. Jfr. 
Regifter. 


Liste — Liv. 


463 


“ifte (fnige), lure (-de), stæle, e fra skr.; lærd el. lærdoms-man? bok-man el. 


(— smejt — smitet). > 
av, 204 tile. sStæle seg tile (noget), 
»smite seg av, unda’, ut, ut-or, væk'e. 
8. fig, stille seg (46), stille på (Asbj), 
— ente ind paa; f 
lirkel(i'), >: L fig frem med noget 
(sv. kirka); 'smatte (— smat’), s. seg(-€). 
»Han smat" frå ose. »Han smætte seg 
av=. 8. noget bort, myte (-te), *smause. 
Dv. smaus, n. *[ smausom, 9: i & 

2. fig bort, snærke (snark — snorket), 
seg unda’, »Han snark av, væke. 
Jfr. —— L. fig frem, småkle, o 
(smukle), *smyte på *myte seg; Hurke 
lynskje. 8. fig ti leskjely),. * 
tæerne, *kome på ti, luske(ar). 
*iflhørt. list-hevel(y), m., strek(i')-høvel. 
Jfr. Gift (Rant). 
"itig, ge) (og), krokot, luren, *lurande, 
han er så h. som ejn ål«), 
— ang *mang-slungen, *sleg, 
fu'l, Yin-ful, fo'l-kyndt. Gl. n. slæ 
Jfr. Borflagen, Renkefulb, Snedi ER 
nem til at syrene Puds el. Drillerier, 
— tevis. under Ubjeende af 
mhed, + — Noget liftig, *små- 
fu'l. —— el. Udflugter, 
— f. pl., snare-snak, n. For⸗ 
— Bringleri. Q. Fremja? Ture- 
færd, 2. Perf., luring, m., fuling, 


eigd, m. 

it de skue-sæng (H. P. S.); jfr. 
lik-strå, n. Jfr. Castrum doloris, 

itani, ben-sang (H. D.), sang-ben?Jjfr. 


klage-sang, bede-s., bot-salme. 
åtlbjøfyter. sten-vækster (på mell, 
sten- og vækst-riket), vækst-» ingere, 
de Forftening. 

t(hjograf, væg (H. P. S.), s-skri- 
ver (Meyer); s.-trykker. Meyer. 
ith — stentrykker-kunst;  stentryk 


), sten-tegning (H. P. 5). — 
— Molb.), sten- (H, 
g på sten: Lit(høgrafere. 


STANG "Suprumest, stenknuse(r)- 
Sår) . ågn (gagn) se Red: 
— — farvet stentryk. 
s pg, sten-k 
på det njing Ë blæren). 
i — sten-dyr, Jfr. al. 
gant (Em, fom få Der — sak-giver, 
«søker. Jfr. 


itigere, føre — PÅ Procebere. 
itigigå, tvilsom, omtvistelig; trætte-kær. 


ittera (A. B. C. m. m.), bok-stav; (slitr.e 
foran egelubfiebers tavn), ut-sted av, 
avgiven av. 


itteraf, bokstavelig (mening). 
itterat(us), bok-skriver, tidnings-skr., blad- 


seg| boklighets-man. H. P. S. 


| Litterere, at, bokstav-mærke. 


Jfr. or» 


fatter. 

Sitterator, bok-kænner, -kyndig; lærd. 

| Litteratur, bok-værk KO V; * — 
bokhejm (Lm., »F: ejmene), 
verden (H. Brun), bok-gjærd (G. AK), 
bok-rike (i * ær bokrike = Førraab af 
Bøger), skrift- ke (Fædrel,, H. D., Molb.), 
bok-nyt (H. D.), bok-verden (d.), bok- 
vækst (Romsd. I udstikke), bok-skriv(n)ing 
(Dalen); boklighet? (svarer til boklig 
som Sifteratur Sil litterær). Dette siste 
ord ær nu optat og knæsat av flere, som 
L. K. Daa, — også av danske, bl. a. 
av H. P. S., som synes at tillægge sig 
dets opfinning for Danmarks vedkomm., 
medens jeg — K. — for mange år siden 
har opfunnet og sat det i omløp hær hos 
os. For £, (bokavl, boklighet osv.) siges 
også »Sprog« (bokmål). Hos Holberg 
ær det at skrive beker el. oparbejde en 
bokavl det samme som »Sproget at po- 
lerer. N. M. Peters. siger, at »Ulysses. 
von Ithacia er den mest — Pa- 
rodi i den lavere Komik, som noget 
nyere Sprog (3: Litt.) kan opvisee. Ikke: 
bok»væsenle Bæfen ær tysk. En hel 
£, (over et Emne), ej hejl bokhylle. Lm, 

Litteraturhiftørie, bok-saga? (kort og let- 
vint ord). 

Litteraturo t, -Revu, bok-sjå, n. (Lm.), 
bok-skue? Jfr. blad-skue; — 

H. P. S. 

Litterær, *bokleg, lærd; vit(en)skapelig. 
2. — bok-domstol (Lm.), bok- 
i Produktion, jfr. bok-avl 
Cher L. Kofod), bok-avling? (siden b.— 
avl siges om det avlede, om $itt.). 

Littoral, strand-, f. e. vækster. 

Biturg, eg. folketjener; forsanger; kirke- 
tjener; præst. Meyer. 

—— guds-tjeneste, kirke-bruk, -skik 

Liturgil (Læren om Ordningen af ben ub: 
vorte Gubsdyrtelfe), kirke-bruk, -skik 
(tære), gudstjenst-lære (HL P. 5.), lære 

om kirkeskikken. 


siasi (ran, Un Unberføgelje m. m), 
-kelig?), gudstjenstlig; 
sen el. kirkeskikken. 
Situud, krum-stav; bispe-stav. 
Liv, liv, n.; (om Kroppen, navnlig Smal: 
Kropp), "liv. —»Take om livete; »få 
nåkot i livete. əTil liv og såle. »Halde, 
late l.e »Være i lives. Faa (nyt) Ke 
levne(i), ,meft alm. limne«; *kvik 
kvikast, *kvejkne. Holde Livet 
levje(i). — Livet agn; levje(i') poke 
Der er endnu am, han, 
tirer ændå, Jfr. — (fvagt). Det 


4654 Livagtig 
gaar pan Livet løft, jfr. »d'er hand i 
år og kniv i strupe. Jfr. »det var rejnt 
liylauste. QJutet Fegu til £. at mærke, 
højre korkje hund el. hane. Tegn til 
£. vife, spænne * span’).  Upers:: 
adet span’ ikkje i hånome(0). £., også : 
verdi, f. (Berben). -Kome til verdis, 
»fare av (or, ut or) verdie. (Fyrighed), 
hu'g, m., kviklejk, m. &., forargeligt, 
u-levnad(i), m. Jfr. Libertinage. &£.,fraf- 
tigt: Merke paa L £., liv-mærke, n. 
Q., fyftigt, uroligt, ſtormende, leverne(i), 
n., levan(i),n., levnad(i), m. £., Iyftigt, 
mageligt, *god-dagar, pl. En, som har 
goddager, ær en *goddags-fugl. Jfr. sv. 
goddags-pilt. Itte et Q., *ikkje ejt liv, 
ikkje namnet. Jfr. Levende Bæjen. For- 
Tængelje af Livet (noget, fom man 
bierger £. med for en Tid), liv-længje, f. 
aab om £, liv-vo'n, f. (livs-v). En 
tamp før £., *ejt livs-tak. Af Livet 
Hjed, *iv-lej(d). Dv. livleje, £., en dum⸗ 
driftig Peri. Som har Liv, kvikli'). 
amet *skinande? hånd-gripeleg, levande 
i), livleg. 

Livegen, træl, m. 

Bivegenffab, trældom, m. 

Rivgarde, *liv-vakt. 

Eivgeding, årpenge(r), livs-eje („haar bet 
er en til Brug overladt Cienbom”); 
enke-penge (Fr. Bfd.), -hævning (Fr. Bfd.), 
enke-forsørgelse; (iblant) enke-gods, -sæte. 

Sivgjord, *liv-gjord, f. 

Livid, bly-farget, lik-f., aske-grå; mis- 
undelig, avindsyk. 

Rivtjole, kjole, m. 

Livlig, kvi'k(i'), livleg, liv-meken(y), le- 
vandeli'), livanes (J. Moe), kvikleg, 
kvi'k-før, *kvejk, *kvisten, *kvejkt, 
frisk, *fjåg (ə: fjælg), *briken, *fjørog 
(gl. m fjör, Ziv), *kry, *frygde-ful*, 
*færm, vak (eg. bangen); (friji, raft), 
*sprættog, *spræ'k; (om Gan, Sted), 
let'leg, liv-møken(y), triveleg; (liv8glab), 
let'livad, *let-lynd. £., meget, *eld- 
frisk; *sprikjen. Jfr, geit Fyrig, 


Munter. 
Vivlighed, *kvi'klejk, m., liv, n. 
Kivlæge, egen læke? (hans, min), ejgen 
lækjar (dokter)? 

Livløk, ukvikt(i'), liv-laus. 
ukv., 2: Kreatur og anden Gienbom. 
Sivløshed, livlejse, f; (Mangel paa Liv 

og Rørelje), ”livlejse. 
ve levne(i), lemne(i); live op, sætte 


L 
— fig, livje seg, berge livet, friste 
ivet, 
Livré, tjener-»dragte, -klædsel, -buna'. 


Livret (Ret, fom er Enë Liv), beste mat. 
Mk, ov-fagning, f., ov-mat? 





Kvilkt og! 


— Lods. 


Rivsjare, livløjse, f. JF 2, Hivlan 
Mk. liv-låten, o: vis paa Døden. 
Livsfarlig, Miv-hæt", Hiv-laus.  sDet va 

rejnt livlauste, 2: „ber bar ingen Udfis 
til at bjerge Livet". Jfr. Leve. 
Bipsglad, *let-livad. Jfr. Oprømt, Munte 


Livstraft, liv, n. 

Bivskraftig, *liv-stærk. 

Livslyft, frygd, f. 

Bivstegu (T. til Liv), liv-mærke, n.; (2 
paa egg og Yraftigt iv), li 


mærke. 
Livstid, *liv-dagar, leve(i)-tid, f. »Aldri 


mine livfødde dagar . . px 

Livftytfe i Klæder, liv, n., liv-stykke, 1 
(lystykkje). 

Livvagt, liv-vakt, f. 

$i(jjønbdö-Lift, handels- og sjefærds-tidende 

,«Megifter, skips-liste, -tal? Jfr. Rlasf 
fifation. Mk. (fransk) registre veritas o 
det norske veritas, som også »besigtiger 
* og opgør skipslister. Jfr. 8: 

agtige. 

Qo, *låve, m. Mk. *#läve-bti'k, 2: „la 
Fjælevæg paa Siden af Logulvet”; L-bru 
L-fal", o: „bet Korn, fom paa en Gan 
tages op af £."; L-stav, , Stolpe ved 5 
el. å Midten af Laden". Se Lande. 

Lobelia Dortmanna, #botne-gras, *vas 


gror, ~*kros’. 

Bocus, se Lokus. 

| 20b, et, lod', n; (ør @) lod". £. pa 
Fiftefnøre (uden Henſyn til Materie 


stejn, m.: *bly-, jarn-s, Jfr. *stejn-ban 
= *søkkje-b. 2. 205 (en og et, 3: ti 
faldende Del), lot(u), m. Sv. lott. Fo 


ening af Berfoner, fom hver faar fi 
£., lotu-lag, n. Falbe i Es & 
timast. »Det timdest os inkje«. GI. - 


timast; hændes. Det falder fædvanl. 
nng Q., "det lagast hånom(o) til. 
Tfjende, lo'te(u). Mk. *lote seg in 
2: fræve Q, i en vis Fangift el. bes 
Lodder hænge (paa Garn el. Vær 
kljå (dde). Gl. n. kljå. Mk. kljå, m 
Fk -stejn (klå-s.), o: Kod, Tongefjten”. 


Lodbrug, lo't(u)-bruk,n. Dærtil *lot-vinn 


-drive, -bruke og lot-brukar. 

Bodde (oplodbe), lodde, ar. 2. Å. (Vi 
fmeltet Metal; t. Iöthen), lodde(ar), lød 
brase(ar). Sv. löda. Eng. braze. »Jf 
ang. bræs, Kobber”, 8. £. ub, lote(u) u 

Lodden: Samment,, lodding, f., brasing, 

odden, jfr. Laadben. 

Lobhavende (belagtig), *ot(u)-havande. 

oe aftning, lo't(u)-kasting, £.  » 

”-kasting. 
obret, Hod bejn, bejat op og ned (O. V. 





næften [., om Klippe), arr 
obs (n. f. Loots, þol. loods), *losfo 


Lodse — Lokalisere. 


lo's); jfr. kjæntman ande-), dr ,Beiz 
vijer paa en Søreife, ifer paa mindre 
javiøter". 


Altiebrev. 

Lobtager, lo't(u)-man, m., deltager,"del-ejer. 
Sv. deläpare. 

Soft, over-værelse, *loft, n. (lopt), himling, 
m., *sal (sals-hegd, 2: anden Gtage), 
r ståvelo), f. (idet si re i Fegufe), 

7, m. (sv. * skunk), (2 a e el. 
malt jælegulv), spångfo), f (Fjøse, 
ør», Lade⸗Loft, Helft med føfe Bord el. 
Stænger til Gulv), ter), n., skjæld- 


tele (eg. Gulvet i Loftet), hjel, m., | 


træv(e), n., læm! (o), m., ram, m. Over- 
rum i kirke kalles og træv, m, læm', 
m., kor, n., hjæl", m, —— — — -y). 
Jfr. — Jfr. Stænge. (dansk) 
=z taket i et værelse å Sinner 
bed. Stue med L, loft-ståve(o), fa 
mots. *røjk-, ljore- el. ro't-ståve. $øverfie 
Q, (Rummet mel. Laget og det øverfie 
Stofvart"), *evste-loft, 
Loftgulv af Tøje Fjcele — n læm(e), 
m., hjæl'(e), m., ev (Gan 
um, læm, m. 
— Luge, hør — f. 
Softtrappe, loft-stær'(e), n., «tråp(o), f. 
Rog (eng.), eg. trærbloke, *kub?, træ-kub(be) 
fart-måler (på skip). 
— kænner. Sttyolog, Zoolog, Wghpto⸗ 
: fiske», dyr-, Ægypt-kænner. 
sogailme fer ” gorpubstan) rot-tal. 
5.  Dærtil rot-tallig for logarit⸗ 
mik Meyer: Forholbstal el. vijer. 
Men Forhold ær tysk. Jfr. Forhold. 
£ogbøg, skips-dagbok, sejle-bok el.sejlas-bok? 
Loge (i Skuefpilhus), inne-lukke? avlukke; 
tilskuer-, skue-kammer(s), særiukke (5: 
sær-kammers) (som mindre fornemme ord 
mk. kåte) n., 3: „libet Bærelfe, Mf- 


— 


lutte“, kåve(o), m. og klæve(e), m. = 
kåve); É imurer=2.), sal; sam-hal (H. 
P. S.J; (Perjon.) frimurerne (på et givet 


- sted), frimurer-lag; handels-stue. H. P. 
S. g. (i Hus i Dal Jy jfr. skult, m, 
skur, n, skå't(o), n, skjo'l, m 

Logement el. ogis, bu-stad, m. (bosted, 
H. P. S.), husvære), m, husrom, n., 
*hus-vist, hus (som i: »kan jeg få hus 
her i nat?e), hærbærg, hærbyrgje, n. (gl. 
n. herbergi, -byrgi), hus-ly (H. D.), gæste- 
hus, -hærberg (Molb.), gæste-ly. H. D. 
Zorlange Q., *be om hus. GL tage, 
hærberge (Molb.), *hær-byrgje (-de). 
Mindre godt ær bærbærgere. 

Logere, bo, huse (Molb.), — -te), huse 
(ar), halde seg (dær el. Hyse 
også = give husvær, Pe Logere 


——— lot(u")-sætel(e), ma, *L-brev. Jfr | 


Logograf, 
Logogri 
H. D., 











fig ind (dær el, dær), leitg)e sig in, 
leje-boer, hus-lejgar jfr. *huslejge, f. 
Logik, tænke-lære, tanke-l. (H. P. S); 

ning i det? 
Stary, firæng L., 


465 
tinge sig in; lægge sig in 

Lygerende, busæte(e), me, — Å 
Mk. lejgar, >: Seier. 

Roggia, svale (H.D.), sval, f. Jfr. Galleri. 
tanke-følge. H. P. S. 
bet? ær det sammenhæng i det? . 

Logiler, tænke-lærer. 
skarp tænker. 


| Qəgi, Logishus, se Logement. 


Logiſt, tanke-ret, retfølgelig, tanke-ste. 
H. P. 5.: tankelig. Jfr. Konſekvent. 
Logofor, tale-rer? (med vatn-rette rər i 
jorden; eg. ordbærer). Megen 
«skriver, sagn-s. 

(aryf), bokstav- (el. dede 
: P. 5., Meyer. 

Logomali, ord-strid (trætte om ord, ikke 
om ting), *vingling, *ordklejving, *hår- 
klaving (ikke -»erie). 

Logos, tale, ord; sagn; tænke-ævne; hen- 
syn; n; lære-bygning ; »Ordete (i 
bibel 

| Logre for En, høle (-te), gjøle (-te) (føre, y, 
med cjn), flikre(ar), skripe(ar), slejkje 
(te); jfr. kjæle (-te), kause(ar). Se og 
Slebſte, Smigre, Kokettere. Q, med 
Halen, *vispe (B. B.), v. med rumpa 
a — *dille rumpa, *d. med rova. 


— Fset, søt-talende, *slejkjen. Jfr. 
Smigrende. 

Rof — — f., lok, m.; — 
spit, m.; (Bundt), svejp, m. 
dele fig, lokkast, Jokke seg. F 2. delt, 
lokkot. 

Lokal, stedlig (Fr. H., Molb.), sted-egen 
(Molb.). H. P. 5.: sted-bunden; sted- 
gyldig; åsteds-, åstedlig (av åsted). Dær- 
til stedligheter for Sotaliteter. ga 
Vært, bunden tilet vift — 
melegn), jordbunden. D. Jfr. sted- 
egen. — DE Sotale, det sted-egne, 
steds-laget? ( = eitafjenheden, — som i 
Sindelag, "landslag, n.), stedegenheten? 
den stedlige tilstand, de sted-egne fore- 
komster? („be fofale Forhold”). Å For- 
del, stad-bate. Lm. agt, sted-sagn 
(H. D.), bygde-sægn. 

Sofale, hus, n, — n, -lejlighet, 
— jfr. bu-stad, n., hejm, m. Jfr. 


voretfutomimelje, sted-hukommielse. 
Sofalifere, in-stede (N. M. Pet.), hjem- 
fæste, sted-fæste (Soph. popen Å Sv. Gr., 
Fr. Ha H. D); (om Krig el. besl), 
land- a sted-fæste; (et Digt f. 
tillæmpe. H. D. 2. rigen, omstængje 
30 


466 


ufreden (Lm.). Lolkaliſeret, kænt (på et 
ivet sted), sted-kænt (H. D.), sted-kyndig 
olb.), hjemlig (hær, dær)? hjemme-vant 

. H., Molb.), *hejmfast (eg. Fr) 
jmsleg (eg. familiær); (i et 
hus-kænt (H, D.); vej-kænt (H. D.); 
aftlimatiferet), sted-vant. H. D. Jfr, 

ienteret. S. være, sted-kænne sig. 
H. D. Jfr. Ørienteret. 

Sofalifering, sted-fæstelse. Soph. Bugge. 

Lokalitet, lande-læge(e), n. (Lm.); — 
het. H. P. S. Til -læge jfr. Liggefted. 

Lofalfprog, bygde-mål. 

Lofation (Avlfot,), in-deling, 2: følge, 
række-f. (nl. av kravs-mænnene i et op- 
budsbo, fastsætt. av den orden, de skal 
have utlæg i). 

Boffe, lokke(ar), kalle på; (færlig om Dy 
kaue(ar); (brage), velefar); (overtale), 
lokke; (opnan bed at I), lokke. »Han 
lokkade det ute.  »Dej lokkade det 
frå mege. 

Roffefugl (eg. og billedlig), lokke-fugl, m. 

Roftelje, Loffen, lokking, fa, lok", m. 

Loffemad, lokke-mat, m. &, for Dyr, 
AG re dr n, ete, f. (etor, 

-) åtul; (for Fiſth, Ay, n, agn, n, 
St, n. Mk, *flye, o: ubfafte *Ay. 

Lolfenavn for Dyr, kalle-namn, n. Vel, 
ord til aar, kå's, f, kur, m. (sv. * 
kura); (til Gjeder), kille (»kidlee), kirra, 
kissalt, kisseba(r)n; (til Satte), kis, 
mis”, pus, pis, purre, pise; (til Ripr), 
kus, kis'!t 

Soffer Tilſthnder), lokkar, m. 

Roifet, *lufsen, *luspen. 

Rofomotiv, »damp=-hest (H. D., m. 4.) 
-vogn (*ejm-, *gov-); drag-vogn? drager? 
drag-værk (>: -maskine). Damp ær t. 
Dampf. 

Lofum, jfr. Privet, H.P. S. har avlukke, 
lille-hus (Molb.) el. -kammer. 


Lokus (-cnå), sted. L. classicus, hoved- 
el. mønster-sted. L. communis, almen- 
sted, almensætfling; hverdaps-talemåte 
(raje) Loci communes (Melanchtons), 
kristelige hovedlærdomme (Fr. H.); (eers), 
vedtagne sætning. (Cs. Canti). L. pa- 
rallelns, »paralelested, lignende sted, 
oplysende s., side-stykke. L. probandi, 
bevis-sted, prov-sted? Jfr. Bevis. Mofo: 
in loco, pà stedet, hær (på det sted, 
som talen ær om). Loco citato, på op- 
givne sted. Qofo-Bare, 1. eg. tilstede- 
vare (som nl. avgives på det sted, dær 
den ær sålt, i motsætn. til vare »abe et 
annet sted, t, å. Kornvarer ab Dan- 
matt, o: til utskipn. fra D. Jfr. Ab). 
2. færdig vare (i mots. til „Paa Leve: 
rance”), 


pus), 


Los(8), gaupe, f Han-L,, gaupe-kal 
308) gaup: gaupe- 


Lokalisering — Lov. 


Lokvacitet (que), snaksomhet, *teving, *va- 
sing, *skravling, *javling, *drøsing. 

Som (Colymbus arcticus), lom, m., *storl., 
mots. små-l., 3: C. septentr. Mk. *top"- 
lom (Søfugl); loms-æg, n, -unge, mM. » 

Lombard = »assistense-hus, låne-hus. 

Somme, lomme(u), f.; (mindre), fikke, f 
Sj ficka. Væske, f. ær ,Zajfe, Stind- 
pofe”. 

Sommebog, sætel(e)-bok, f. 

Lommeprofurator, se Tingftub, Rabuliſt, 
Sytofant. 

Sommeffilfing, kåvring(o), m. (kaur.). 

LSommetørkiæde, lomme-duk, m., *nase-d. 

Lonicera, se Kaprifol. 

Loppe, loppe, f. (før: flo, f). Nf Lopper 

lb, *loppot. 

ford, (nådig) herre (eg. bredpasser el. 
-våkter). 

Lord-mayor, 
London). 

Sordfhip, herlighet (hans, eders h.). 

Borgnet, sje-glas, se-glas; lomme-kikkert. 

Forgnettere, forgnere, se på, kike på; glo 
på (gennem seglas). 

Bort, lort, m. 

Lo8: Tafte los (Fortøining), "kaste laust. 

Lof(o)å (paa Jagt): faa, have L., jfr. få, 
ha' veret, tæven, gå'tet (av, på ejt udyr), 

 m. 

a kat'-gaupe („ingen egen Nrt“), o 

ræv-ganpe, f. (en vis Nrt el. Afart ai 
£.”, Felis Lyns; sv. råflo). 

Losje (tømme), losse(00), ar. 

Lotteri, Lotto (t. Lotterei), lod-spil (Meyer), 
tal-lodspil, klasse-lodspil (Meyer), lykke- 
tals-spil (Meyer), lykke-spil, lykke-hjul 
(H. P.5.); jfr. lot(u)-kasting, f. 2, („ofte“) 
lod"-kasting, lod-kast? *på-kast, n. 

Sotteri-Laan, lodkast-lån? (Iodkastnings-lån 
ær tyngre ord). 

Lotus corniculatus, smer-soleje, f., *tiri- 
tunge, f., *mari-lykle, m. Jfr. Maane- 
rude, mari-lekel(y), m. 

R(o)upe, sje(n)-glas (H. P. 5.), øke(rjglas, 
ə: aukarglas (»forstørrelsesglase), kige- 
glas (H. D.), se -glas? 

Qov, lov, n. (gl. n. lof}, lov-ørd, n., 105, 
n. (og f.). Mk. flovleg, *lovande, 3: 
rodværbdig. 

Lov (Tilladelje), lov, n., løjve, n. (g n. 
leyfi) &, give, løyve (-de). l. n. 
leyfa. Uden £. (Tillad.), løjve-laust, 
*uløjves. 

Rov, lågf(o), £ (gl. n. lög, n. pl., sv. lag), 
ret(ee), m. Deer same retten føre(y) 
aller. »Ha" retten føre seg«. Mk. lag- 
ret, m., -værje, f. (ikke låg-, log). Mk. 
som ord av »Landsmaalete: lågbådlo, 0), 
a: Lopbud; låg-bok, f., -bråtfø), my 9: 
Forbrydelſe; 1.-bunden, l-givning, fas 


borge-mester (første b. i 


Love — 


1.-kunna, 9: Lotfyndigheb;-kunnig, lydig; 
L-løjse, f, 9: ete låg-ret, 3: Ivy: 
meåfig ; L.-sætning, f., 3: Lobbeftemmelje; 
L-take, 5: bebtage fom £.; L-tyding, f., 
å 1.-værk, ny 9: — 
hſtem. om £, vedtage, lov-talge), 
låg-take. Lm. Det er fe 8, e de; 
— jfr. »det stænd inkje på 


Bove (jfr. Tro og Love), love, f. (levu). 
Tro og Love (jfr. t. Treu und Glaube) 
skal tyde slefte og tilsagne regne 
Jir. at *tru også ær — Wrilighed, og 
Hove, f. = Løfte, Tilſagn. Nogle ser 
i dette Sove ordet love(oo), 3: aand: 
fabe, Haandſlag, Løfte. 

Love (Korn), se Laave. 

Qovfortolfning, låg(o)-tyding, f. Lm. 

Lovgivning, låglo)-givning, f. Lm. 

Rovfyndig, låg-kunnig(o). Lm. 

— 1åg(0)-kunne, f. Lm., 

Bovlig (af Lov, Nos), priselig, *lovleg, 
Aovande; (temmelig), Fret, brav, *ål- 
lege(o). Det var tålle(ge) storte. ; 

Qovipshed, låglejse(o), f. Lm. Jfr. Anarli. 

Qoymanl, rettergang. Jfr. Proces. 

Lovmasfig, lovlig, lov-bunden, lov-hjemlet, 


lov-ret (Molb.), låg(o)-ret (Lm.); lov-| 


medhåldig. Mots. lov-stridig. , Løvmesfig 
ar, jom flere med -, mæsfig” fammen: 
atte Dro, et altfor fiærtt Preg af det 
Ydſte og undgaaes i ben finere Sprog: 
ea gode og dannede Stil, ligeſom 
et gjøres overflødigt ved flere banfte Drd: 
Iøb-grundet, [ovgyldig, Iovlig, lovret, lov⸗ 
friftet". Molb. Dette vitnesbyrd av 
Molb. skal mærkes, da han i det hele 
ikke ær kræsen ad tyskheten. Jfr. Segal 


og -mæsfig. 
Lovsvertrædelje, lov-brud, låg-brå't(o), n. 


Lm. 

Lovfang, lov-sång(o), m. 

£ovfyften, låg(o)-værk, nm Lm. 

Røvtale, lov-tale, m, vel-læte, f., ever- 
reten, f., skrøjting, £. Jfr. Ros. 

Lovtræffer, jfr. Rabulift 

Soyal, lovlig; redelig; tro; trofast, konge- 
tro (n. Dagbl.), lov-tro, lovlydig, konge- 
lyndt (Lm.). Mk. og *heg-var, *gran'- 
var, 3: hensyns-ful'. 

goyalitet, Loyauié, lovlighet; redelighet; 
trøskap, undersåtlig hengivenhet, konge- 
troskap, -lydighet? lov-troskap, lov-sin 
el. lovsindighet (H. P, S.); gran'-varhejt? 
efter *gran'-var), hensynsfulhet. Jfr. 

elitatesje. 

Øy, lo, f. Sv. lo og lugg. Wben 2., *snau, 
lo-sleten(i). ; 

Lubricitet, »slibrighete, *slejpe. 

Lucifer, lys»bring«eren (bedre : -fører,-bærer), 
morgen-stjærnen; fanden, 


Luftblære. 467 


Lund, luft, E (sv. Iwt), tvætte, n. Baffe i 
EE, — st Jfr. — 
luting, f., 9: at Iube. 

Rube (Fiji), “lute (fisk), ar. i 

Lude (bøie Hovedet fremad, Ia" bet hænge 
ned), lute (-te), luve (-de), kure (-de), 
nupe (-te), *dubbe, drupe (-te), gruve(ar) 
grue, g. seg). Gl. n. låta, grifa, dripa. 
tndende, *lu't, *luten, *huken, *hykjen, 
*kuren. Jfr. huk-vaksen, >: ibt frum af 
Bort; kas'-vaksen. Jfr. Krum. L. Stil- 
Ting, luting, f., kur, m., kuring, fa 
gruve, f. Gruve bare i: *å, i, på gruve. 
»Liggje å gruver, »fare fram å g.e, 3: 
falbe forover el. hovedftup. Også i 
Sverigee. Gl.n.ågrifu. Jfr. Nefegrua. 

Ludimagifter, skole-mester. 

Lue, lågefo), m. (gl. n. logi, sv. låge), 
også ljome, m. (lemme, for ljome som 
rømme for rjome, 2: Fløde). Gl, n. 
ljömi, m., flært Glans. 

ne, at, lågef(o), ar. 

Ruffe, jfr. Sube, Krydſe. 

Luffer, 1. jfr. Bælgvante (Flove-våt'), 2, 
(Svømmeføbber), svejv, m. (især om kob- 
bens), slejv, m. E 

Luft, luft, f. (lukt, lykt; jfr. n s og 
holl. lucht for t. Luft), ver, n, vind, m, 
sOp i verete, »Stige til verse. Ver- 
båge(o), m, 2: Regnbue; v.-ljos, n., 
Synilb, Nordlys; v.-strupe, m., Zuftrør. 
Luft å Judvoldene, vindar, m. pl, vind- 
knut, m. $uftblære, vind-bole, f. Luften 
(Himmelen), ver-ståva(o), f. Mk. »No 
er storeståva opskura'«, 3: nu er Him: 
melen bleven rigtig Har. £., Har eller 
fet flyet, let-ver, n.; (fold, fugtig el. 
taaget), kald-yrje, f.; (taaget), øsmely) 
(jfr. Difighed); (ullar, taaget), dumbe- 
ver, n; (utlar, ſtovſthet 8.) siges være 
*fejmen. Jfr. fejme, m., Frdthinde, fed 
el. Hæbrig Bade, fom flyber ovenpaa 
Bandet. (S., ujund, i Rum, fom længe 
Bar fanet tomt o — øjde-luft, f. 
(lukt), sjdne-tær(e), m., å 
(varm), elly), m. £, gi ventigt Ud⸗ 
feende ær *ljostejt. Mf X, fulb, *vind- 
ful; (i Luften tørret), ind-turka”. 
Luften formørte (om Regn, — kjove 
(-de): »det kjever tile.  Øvirvelfirøm i 
Luften, vind-kværvel, m. Lyd i £. 
fom af en fjærn Torden, ver-do'n(u), m. 
Luften er fommen i Oprør (el. Ulag), 
»d'er ej låk ro't i verete. Jfr. Art. 

Luftagtig. *luftfængen (jfr. bjørnfængen 
for bjørnagtig), luft-lik?; som luft. 

Luftartet, jfr. Luftagtig, agtig. 

Luftballon, luft-bal”, m., luft-skip (Molb.), 
L-sejler (Molb.), luft-sbolde. H.C. Ørsted. 

euftblære (Boble), bole, f£, vindb., f., 
vind-kmu't, m.; (Svømmeblære), flat- 





468 Luftbølger— Lugteredskab. 


mage, m., *sund-mage, sund, n., såg=|.Lufttørret Faarelam, speke-bov. på 


mage(o), m. 

Suftbølger, bra'g, n., så-bivn (bevn), f, 
-brign, -gidn, f., -gidder, m., -gitl; sol- 
gn «gitl, vår-gidn. Se Suftfpil. Jfr. 

ebægelje. 

Lufte (blæje lidt, fan man fan feile), dæte 
te), gjose (— gaus), gjoste(ar), guste(u'), 
ar (gl. n. gusta); (,tjær om fold Bind 
fra et Dalftrøg”), snoef(ar), snære (-te). 
Sv. * sno, så, (WUblufte), lufte(ar). 

Sufthul, vind-båT(o), n., *verh.; (paa 
en Tønde), svik, m.; (paa en Væg), 
glugg(j)e, m. (glug”,n.); (i Taget), ljore, 
m., ljor-hål. Gi. n. gluggi og gluggr, 
sv. glugg. Dv. glygge, n., Mabning, f. 
Er. mellem Stjerne; glyggje(-de), anbne 
fig, fan man fan fe igjennem. 

Luftning, drag-vind, m., gufs, f. (L. Erl), 
vind-ku'l, f, -gol(u), f, -gost(u), f., 
-gufs, f., -kjøle, f.; (Bindpuft at feile 
meb), dæ"l, n.; (Lufttræl, „ijær om ben 
tobe Luft, fom flrømmer ned ad Dal- 
ftrøgene i Frofiveir*), snoe, f. (sno, snå, 
sv. * snå); gnærre, f., snære, f., nare, 
m, skjælle, f. Sold L., kjell, m. For 
Fold £. udſat (Sted), *snohard(t). 

Sorturi i Raften (i Fartøi), hud- 
at, n, hudfats-rom, n. Gl. n. húðfat, 
Sengfeld, Rpie. 
ftrør, vind-røjr, f. Luftrøret i aljen, 
barken, m., ver-strupen, m. (sv. väder- 
strupen). Mabrøret, Spiferøret heter 
vælende(e), n. (væle, vajle). 

Luftſtipper (efter t. Luftſchiffer?), luft- 


sejler (Molb.). Altså vel og luftsejling, | 


-sejlsads«. 
Luftſpil (Lufibølger), vår-gidn (gi'-), f., 
sig., solg.; så-bi'vn(i), f., -brign(i'), 


f, -gidder, m, -gitl, n. Av gidde 
(gjedde), >: bæve, og gitle (gjetle), bæve, 
r 


e (rifte). Jfr. Quftbølger. 

Luftfpring, kast, n., rund-k., halling-k. 
sprang-hop", n &. gjøre, kaste seg; 
kante bje(r)n; slætte Pr seg. 
ftilrøm, vind-strejm, m.; (, Ubbunitning”), 

jo's. m.; (Luftning), gufs, f, guft, f; 
gå's(o), n.; (Damp, fom fra et meget 
varmt Bærelje), giseto) f. &, varm, 
lumme, m: Jfr, Zummer, 

Luftſtromming, jævn, fjølig £., nare, m., 
snære, f, snoe, f, gnærre, f. Sv. nare. 
Jfr. Luftning. 

Lufttræt, gjoster, m., gjoste, f. (gjeste), 
dragvind, m., gjosing, fe Dærtil gjoste 
i = guste(ar), >: pufte, vifte, (San- 
om fra en Aabning i en Bæg), vind, m.; 
vind-drag, n. Jfr. Bindpuft, ſvagt. Se 
og Suftning. £,, foldt, gufs, f: »den 
kolde Fjældpufse. Ta 

Rufitæt, #vind-tet (ee). 


Ruge, luke, f, læm'(e), m.; (Xabning, 





ul, 
i Jeg, Gtibsfide), glugge, m, (Q, fom 
[ulfer for en Nabning ved at indftpbed 
i en dertil indrettet Fals), skrej(d)e, f. 
(8., fom fan ſtydes fra el, til), skå't- 
luke, £. (2, Ramme, overbragen med 
Stjaaffind, at dakke Lufthullet et Tag 
med), skjå, m. Jfr. Sinde, En annen 
ee til ljoren — skjo'l, n. — 
skjå-grind, f., -stång(o), f. (Med Zuge 
— luke, ar, å ( i 


(Ruge, at (n, f. ten, frij. Luke, „træffe op, 


prutte af”), rykkje (-te) op, resk(je (-te); 
grase (gr, lin, poteter, hagen), ræ 


rejn-). 
Rugge el. Rug (paa Kar), lå'g(o), £ GI. 


n. lögg (laggar). Sv. la 


EE- 
Lugge, at, Tlagge, skære låg'(o). Il. 


lagga. Mk. *lagge-jarn, -band ; “lagging, 
Hagpar. Jfr. Bødtler. i i å 


Lugt, luft, f, ange, m., då'm, m,, tær(e), 


m, stam, m. (til stamme, ə: flinfe; 
sv. * stamma), se'm, m. (Damp, Lugt), 
wek: m.; (Beir af noget, fom er i 
Nærhed.), tæft f. (B. BS tæv(e), m., 
tæk(e), m., ver, n., snæv(e), m., 3 
f., snuk’, m. (snug"). Mk. ve'r (»vedere)- 
hår, n, -kom, n., 9: DMiulebørfter. (Ui 
bunftning, fom af Madvarer, iugtende U) 
most(u), f. (jfr. pb meske(y), m., 
muske, m. Jfr. 2uft og Ubbduftn. (£. af 
noget, fom brænder), ome, m, ejm, m. 
jfr. im, m.), gjejm, m., gje'm (gi—). 
(&. af Brændt, Stegt), re'm(ee), m. 
(2. af Strandmubberet), fjere-tæv(e), m. 
(£,, fin), jfr. Bellugt; (ond), u-dæme, n, 
tæv(e), m, *utæv, ”*il'-tæv, luft, fa 
sne'k(?), m., nok, m., nis', m, nes(y), 
m., stam”, m, stæk, m. jfr. Stant. 
(2., frarg), brisk, m. (jfr. Smag, fars, 
Bitter); (ftært, fjær frift og frydberagtig”), 
bråt, m.. (brjål); jfr. fbråle, 3: give flært 
Bellugt; (fvag), ve's, m. 


Lugte (give Lugt), dåme(ar), tævjele, ar), 


ange(ar). Sv. ånga, Gl. n. anga. »Her 
dåmar så godte. (Dufte), væselar); 
(ftinfe), "stamme. Sv. * stammaf(stimma); 
(have Beir af), tækkje (-te). Mk. tæve(e), 
ar, 3: fnufe, fpore efter noget. Tævje(ar) 
ær: give Lugt af fig. (Snufe efter, 
trætte Beiret til fig for at opjpore noget), 
vere (vedre) (ar), vinde(ar). »Han gjæng 
der og verare. (Damp), seme, ar? £, 
fil (noget), ange på(ar), nusse (nuse), ar, 
spekel(i), ar, snukke(ar); (mest om — 
#nase, È, ilde, lufte(ar), tævje(ar), 
tæve(e) ar, snekef(i), ar, stækje (te), 
*stamme. Lugtende ilde, *fu'l. Jfr. 
Stinke. Å. flærtt, *strinke. 


| Bugteredjta , ver-kom (værkedn), n. 


Lugtesands — Lund. 469 


Sv. — »Ha g Er v.e, have 
ftarp Lugteſan Jfr. Mulebørfter. 
gl fom har god L., nase-fe'mli). 
Lulaf, en, kåve(o), m., klæve(e), m. 
Rufe, "late fin, ut, atter) * lett, e es 
(igjen), *1. atter, stængje (-de), klæmbe 
ide): »klæmme atter døre; (op, ub), 
. op, ut; Hukke (-te), luke ar), lykte 
(ar); (tilftutte), botne(ar), lukear)i (et 
ul), døttely), ar. z — Saag, læse 
(te). Dv. læsing, f. Mk. flæse o 
med en Siaa —— o É), kelo), 
ar, *bånge, lukke, ar? £, fig (f. € 
Bfomfier), krøjpe seg i hop. & fig i ind H 
læse (-te) seg inne. 8, Bøgerne (i en 
Stole), læggje saman. £, Munden, 
halde munnen. £. Porten, læse atter 
— 2, Røghullet, læggje atter ljo- 
£. inene, læggje augo atter. 
Siktet, Slukt, luka', lykt, atter-laten. 
£. Bogi, hus-vogn, f. 

— låking(o), f£; -lating, £ (op, 
in-1. 

Lufrativ, in⸗bringende · lennende. Jfr. 
Forbelagtig. 

Lufrere, vinne, bate(ar), høste nytte, gøre 
sig en intækt av. 

Sufrum, vinning, f. L. eessans, mis-vin- 
ning? (el. misse-v.; jfr. *misse-mål, ə: 

nMaaltid, fom man gaar Glip af”), ute- 
Pleven intækt, uteblivelse av en påregnet 
vinning. 

Lufubration, natte-arbejd, natte-sidden (9: 
-sitting), n.-gransk(n)ing (H. P. S.), nat- 
lig g; n.-arbejd (2: det, som er utarbejdet 
om natten) 

Lufulent, klar, tydelig. 

Lukulliſt, —»fråssender, ypris" ne 
tyske). Jin epikuræisk. Muaalti 
etarskap, m. (etarlag, n. ær = Mad- 
ee, ooterie"), fin-etar- el. stor-etar- 

fin-åte, f. el. storåte? (åte, f. ær 
Glen, av ete, 9: œde), ov-gæstebud, 
overs g. . kråsing, f 
kråser, f. pl, kræse, E, 9: „fin, lckker 
Anretn.“ Jfr. Frandfer, Fraadjferi; Bet- 
fer, L,-biflen. 

Rulle En i Søvn, lulle, ar. 

Rummer (om"Luft, 9: 
aanbe i), sådden(o), flummer (fun ær = 
„noget barn, lind, milb”), ”mosen, *moen, 
*mo, sydde- varm, *koven, *kjøven. 
FLumren i * ær 1. hørg, iieo, 2. tynd- 
flyet, dunkel 28 fille. Lummert (fvalmt, 
om Sted), 
kumt) £. Luft (thf 2. med Bindftille 
og nogen Barme), lumre, f., lumre-ver, 

n, (lurme, 1,-ver). 

Lummergrees (Lycopodium Selago), vippe, 

f, v-gras, n., rjod-visp, m. ,Døjaa 


kræsing, f., | 


hed, og tung at| 


*kvavt (kvamt, kvært, kovt, | 





Lommer⸗ På Lumbergras findes an= 
førte”. Jfr. Biji 

Lummerhe Š arne, mo-varme, m., sydde- 
varme, m. Mk. og moe, m., el-røjk, 
m., disme, f, — n., Sol-nisl el. 
nisler, n., 5.-røjk, s-moe. 

Lummervarnt, *mo, *mo-varm, *mosen. 
Jfr. Summer, Rvalm. 

Lampen (usfel, vinge; jfr. Rump, 3 
Fille), naudarleg, Gruer — 
fille-, — som i naudar-dom, n. ting, 9 
ringe Ting, naudarman, 2: fmaalig 
Mand; fille-gamp, -hus; (manlig). sne 
leg, kle n, lå'k, "kring (eg, tysk), *sjuk, 
fanteleg, fantefængen, storkarsleg. 
Daarlig, Usjel. >Det var ringt gjorte, 
a: ump., — Lumpen ær i * — 
lubben (luven), o: „thë, but, runbagtig”. 
g, Adjærd, Handfemaad: €, skarve-færd, 
f. Q. Gjerning, skarve-stykke, n. e 
Gnieri, nidingskap, m. Jfr. Karrighed, 
Gnieri, " Smaaliahed. Q, (ubeiydel.) Sag, 
fille-sak, f. Lumpne Folk, skar(n)s-folk, 
n. &, Karl, skarv, m., niding, m., 
rad”, m., knigt, m., fant, m Jfr. Ånegt, 
Krabat, Slyngel. 

Lumpenhed nidingska ap, mi (en 8), jir 
nidings-værk, n. effyldning for L, 
skarv-ord, n. 5 PEN 

um (gl. n., lymskr), arg, i 
Soje ÆP-rådig, *fu'l, *in-fu'l, — 

-vi's, *sleg, Aldok, -vetog(i'). 

i eid Com. angriber paa ka 
por f. E. med Kniv”), *stæl-vik(e). 
Maaſte for stelvige. Av *stæle, e 
Mk. og svik-ful'(7), svikal", -kot, -sam. 
2, — — fu Ligel, m i, fili 
(fulas), m ps nd, giyme (-de). 

Lumſthed — p, m. 

Qun (mild), *ly, *læ, ae (om saft og 


Mivd, liveleg; (lind, mil 

Bint), um, Sv. ljum. D Å 
, frille —— — f. & a ro⸗ 

lide Sted, „ibt ufiitert”. 


Qunt (Adv i EN lient (långt, lungt). 
aDet lig" så Bente Sv, lugn. 

Lunar (riff), måne-. f 

Lunarium, måne-gang? (3: redskap, som 
grejer ut månens gang). 

Lunatikuå, »månesyke nyere: månedsyk, 
Molb.), 2: gal en gang månedlig, »måne- 
vilde; søvngænger (2: -ganger), Meyer. 
Mk. månesyk peker hen på månens in- 
virkning, månedsyk på ny ri (Anfalb, — 
af Galjfab el. og af Søvngjongeri) hver 
måned. Jfr. Maanefyg. 

Lunatiff, måne- el. månedsyk. Jfr. Sune: 

Š. 


tifu 

Sund (liben Støv) lund, m, hole, m., 
holt, n., rust, f., kjærre, m., kjo's, m. 
Dv. rustot, 9: fom har Flætter af Skov. 


hl 


470 
Kjærre ær især av små træer; 
ere 
bjørk. 

Lunde (Søp egøte, Mormon aretieus), 
lunde, m. £.,$ Unge, tole, m., lund-t. 
sJunde: mange», ingen-, nogenlunde, 
«ledes, *lej'es, -Flejs. Gl. n. lund, f., 


P Mande, 0 Maade, 
E) *luns-stikke (sv. luns-stikka), 

Seas (yh f., var-nagle, m 

ik M m mning) lone (lune), E, lag, n., 

, føre, n. (som især ær = „0p: 
vg Sind), 18't(o), n, låtef(o), m., tral’, 
ng (Ftralt: »då han var komen — en 
t:e); (oprømt £), *god lo 
#god-mele, *god-lag (B. 3 Sae 
-1å't; (ondt 2), *u-lag, u-mele, 

vondt lag, u-låt(0"), n. (dv. ulåten, jfr. 
Uftitfet, ide oplagt), ulone, Jir- 
Hurte, 3: bære ftøbt, furting, f., *furten, 
>: fom furter; furteleg, 2: til at bli f. 
for; furt, m., 9: furten Berfon, alen 
af ondt £,, får, n., furt, m, »Han fek 
ejt og annat fåre, % rette £,, lunsa’ 
(for lundsad, av lund »?«). Jfr. Dplagt. 

Lune (tage af. før — formilde Luften), 
lykke(ar), lye(ar). 
(y, -de), fjælge (-de). 

Lunefuld (vægetfindet), *lune-god, -fængen, 


flåsot(o), låtot(o), lunot; — vittig), | 


— morosam, godt låten(o), skæmt- 
gamansam, *legje-ful', legjeleg. 
Lunetie » (8 liben Maane, Salvmaane), 
øje-glas, brille, kikkert : halvrund åpning; 
sky-lap (for hæster); brille-skanse (som 
dækker et større utenværk). Jfr. Standſe. 
Senne, — 
w hadom, lunge-sykje, f., -sot, f. 
Sune, åg lenlo), f. Jfr, dåv(o), n., dus, 
3: Sagin — Synd Aflageiſe 


e, n., løgne(y), f. 
dk ”fløe, gut lykke 


floe, ar (gl. n. per 

(ar ar), lunke, ar. —— lum-ke af 

lum?e Sv, ljum, sv. * lum. Jfr. Lun. 

Sunten, lunka(d), fle (fød', flet”), Fly (isl. 
hlýr). Mk, kuld-slåt, mjølke-fled, Di 
melfevarm; elja(d)(y). Jfr. Lun. &. 
blive, Tunkast. 

Lunkenhed (en liben Grad af Barme i 
Bærelje el. Luft), lunkje, m. (lunk). 

— lyast, lykkast, lunkast, *lænne, 

: læne, lynne(ar), 3: ly-ne, flane(ar), 
fj ælgne! ere Mk, legne (y, -de), leg- 
tg tilne, fagtnes, om Beir, Bind. 
Luntuet (,nindre lyften”), *hug-fallen. 

Lunte (at tænde med), lunte, f. 

Lunte (gaa el. fpringe fmaat), lunke(s an, 
loke(ar), — ar, rjone(ar), drunte 
Jfr. e(a , år, o: gaa fille fom for at 
Iure efter noget. 

, lunk, ar. 


fr, Iunke(ar), lemme | 








Lunde — Luslidt. 


kjos ær e 
rust er mest av or og små- Sue (iona lu'r, m 


4 lange-lur; (tørt), 
— m., tut, m. Dert. tute(ar), tuting, 
Ri b, blæfe, lure, ar. Mk. lur- 


— m, 

Lur — lur, m Tage fig en £., 
lure(ar), >: blunde. 

Lur: paa 2,, *å lære > å om-såt. Lm. 
(Omsåt, u, f., 3: træbeljer”). Jfr. 
sv. försåt, 3: E Stan, gan, ligge 
pan 2., *stande, gange, liggje på lur, 


stande å lære (gl. n. standa 4 ler), 
gisle (ar), gisse(ar), — skugle, 
stande i skugl el. på sk Mk. »han 
hejrer sjældom sit lov, som ger lur stænde. 
Lure (fpeide), lure (-de), glire (tej, gjæte 
(te), pgisle(ar), joke, ar (sv. * juka), njosne 
is ar); (lytte), ard lære(e), ar (gl. 
n. hlera); lyde (-dde); (lifte), fundre, ar 
(2han fundra? seg ave, o: bort). Lure 
(En), lure (-de), lynskje (te), narrefar), 
*dåre, over-liste. Q, efter, lure etter, 
*sikle etter, *gjæte på, *luske etter, *stile 
på, 2: L yan Seilighed til, sæte (-te), 
jynte dar Dr . Per jynt (gynt). T. 
gyne, 5: Iure. Han er glag', som gjæ- 
ter, han er gleggare, som sætere. de 
noget bort, smause. Dy. smaus, nm. 
I smausom, ə: å Smug. £. fig frem, 
skulke(ar), skuglefar), Burke, mote) 
(L fig tilfide), —— stæle(e) 


Jfr, skugle-gjæte, 3: vogte paa n. — 


prm dt g til at, løjne seg til at — 
Lm. , paa Ens Ord, mærkje ord 
(-rte, ås Lurende (liftig, fralfagtig), 


Hurande, luren (lural), *in-fu'l, *lynsk, 
løjnsk, løjn-fu'l; (fom holder fig i Skjul), 
myten; (lumfi), *lejn-fu'l, *lejnsk. Jfr. 
Lumfl. 8. fe ud, glyme (dej. 2. Stil: 
fing, skugl, m. 

EN (Sytten), læring(e), f; (Speiden), 
luring, f., gisling, f., myting, fa, gjæ- 
ting, f. Mk. glire, f., urende But el, 
Dickaſt. Jfr. gl. n. gisl, Bevogter, Lurer. 

Lurendreier (t. Lurren:, Lurdendreher), 
*fa)] fant, Ffuling (*fulas), m., fwl-igel, 
B , FÆV, m., *snytar, krok Q: „iu og 

ftig Peri.), "luring, m. 

ser 9 Speiber, Stain, * glankar, *skulkar. 

Lurvet, lurvot, fillot, larvot (av lurve, f., 
2; ille, larve, m., 9: fille); (fattig, 
fnap), snau. B. B. 

ug, lus, f. (fl. lyser, lysar, lys); jfr. be li), 
n. åt, n Med £, befængt, lusot, *ful 
av 1. For &. renfe, “luse (luske, løske). 
pi ubfat for £. (Utøi), *lus-alen, 
-væli 

Lujte, — lone(u), ar, lurke(ar). Sv. 

* Jus! 


Lujlibt, snau-sleten(i), lo-sleten. 


Lustral — Lyd. 


Luſtral, renselse vedkommende. Luſtral⸗ 
and, vie-valt)n. 

Sujtration, eftersyn, — højtidel. 
renselse, rense(lses)-offer. 

Suftre, glans, lys-g.; — herlighet; lyse- 
krone. 

erii mønstre, efterse; oplyse; herlig- 


ya fem-år. 
Luth (itor), jfr. stræng-lejk, m., 


spell, n. Jfr. Langeleg. 

Lutter (t. lauter), bare, *bær'le), *rejn, 
*kjår, *skir (skjær), *skinande, *stin. 
D'er bærre stime gule (sel, stål). 
»Bærre stinne løgnie. »Bærre skire gule". 
»Bærre skinande vatne. Jfr. »ejn ski- 


nande fante. Jfr. og Gedigen, Jdel. 


Lut(tyre, ren-gere, rense,  re(j)nske(ar), 
skire (-de). 

Lut(t)ring, — renselse, *re(j)nsking. 
Jfr. Rettifikatton. 


Lutulent, gjermot (gy-), *lortot, *skiten, 
*gruggen, gruggot, *gurmen, gurmot. 
Jir. Srumfet. 

Luv (høiere Kurs), luv, my hegd, f. 

Luvart, Luv (Bindfiden i Fartøt, Holl. loef), 
høgd, f., vind- j Dy mots. *le, 3: 
Leæfiben. sLæg del i høgde (ikke: 
hegdi), »sæt deg i høgde, 3: til Luvart. 

Lave (tuffe op å Binden), luve(ar), *lufse 
(ar) prise høgdi, bejte (-te), take høgd. 

halde høgdi, 3: holde fig paa fin 
Sinie, faa man iffe driver af. 
ftake ej høg stæmne, *styre hegt, *stæmne 


op: ae vinden. Jfr. Ørybje, Kurs, Ret- | 
Lycopodium — (en Farve: 


Supfiben, se Luvart. 
Sur, ræv, listig person, luring, m., fuling, 


fulas, m., fu'l-igel, m. Jfr. giftig Perf., 


urendreier, Nanteſmed. 
— forvridning, forstrækkelse, kjejk, 
vikl, J brigde, TY 
vjrængsle, f., (v)rængjing, f.; (at noget 
* En Reb), skred p H. D H. D. 
har: aksel-, hofte, knæ-, led-skred. 
Skred!i'), n i * ær „Oliden, Sinfning, 
Nedftyrining”. Skride i * ær og = 
glide, „falde ub af fit Leie". Dærtil 
aram, Hofte-, aksel-, knæ-, led-skreden. 

H D. 


Sugere ——— Tængje (de), rele(ar) 
vikle(ar), b » kjejke, ar 

Luxuriere, frie — edselt (jfr. Fraadſe); 
fprunke, *lave Det laver av henne«. 
»Det lyser og laver av hennes. +Ho var 
så stasa’, at jer: ret utav pre Jfr. 
laveleg, 3: y elig, rigt ubftafferet”. 
(OmBærter),”fraudig være. Lugurierende 
fom Bært), Hfrandig, *frej — #ov- 
vaksen, —*for-v.). ærtil frau(d), f., 
frøjde, f, 2: Frodighed, Gaftrigdom. 


Også 





471 
Jir. frau(d)-eng, f., -bjørk, f., ved 
Mk. *luven, luveleg, ubben, 3: — 


fyldig, trivelig. 

Bururisö, ødsel, sta(d)selig, — grim, 
Fgild, *oy-gild, pek, 
*drusteleg, ov-, — Mk.Ftarv- 
laus (o: overflødig), u-tarveleg? *prun- 
kande, stormansleg, 3: berlig, presne 

Ruru, »for«finet levemåte, bledsagtige L 
forkjælet liv, vellevnet, vellyst, n ytelsen) 
syke; (,Stadå, HNppighed, Braa 
krusing, i, heg-færd, ov-bunad, m., ov- 
vis, f, ov-levnad i), m. (Lm.); tarv- 
løjse? (av *tarvlaus), — — 
mans- el. storkars-stel? Om £, 

ejn ordsauker, 3 H 
sRejnlejk er “ingi 
ov-læte, n., „Over: 


»det er bærre til 

at gjøre Bind met, 
hegfærde, Mk. og 
drivelfe, Umaadelighed". Jir: Bragt, 
Brunt. Uden £, FA Bragt), semeleg, 
tarveleg. 


Luzula — *små-frysle (-tl-), f.; 
(maxima), frysle, f. (-tle); (pilosa), spire- 
gras (Dr. 'Sch.), hår-frytle , - Sørens, 

2y HB — livd, f., live, m, 
skjo'l, n, le, n., Læfiden, £y, 
*jn-under (stå, sitte). 2, give, live (de), 
*ta? av (for uve'r). 

Lyceum, lærd skole, højere s. 

Lychnis Flos Cuculi, hane-kamb (»?e), 
hana-blom, silkje-visp. D, sylvestris, 
flejels-blom, -pung, raud-soleje, raudsot- 


gras. li. viscaria, tjøre-gras, -blom, 
-soleje. L. dioica, *raudsot-gras, *hana- 
blom. 


plante”), jamne, m. jafni. Sv. 


jemna. L. annotinnm, —— sj 
spil vippe L. clavatum, kråke-fot, 
-fet(i), n. Dansk: ulvefod. 


Lycopsis arvensis, krumhals. Sørens. 
Lyn (Tone), ljod, m. og n. (gl. n. hljóð, 
sv. ljud), læte, f., læte, n. (sv. Lite), 
lit, n. (låt, f, låte, £ D mål, n, (>han 
fek m. i fela«), låting, f.; („ifer flært”), 
*ljod, ljo'm, m. (gl. n. hljömr). R. af 
noget, fom falder, dump, m., dunk, m., 
duns, m. (sv. duns) Cx £. fom Barjel 
for rig (8. ved Hordffjolv?), — 
tromme, u (trumbe), duste- el. d 
£., flyg, il-ljod, m £., ftærk, fær 
dump el. rungende, i nogen Fraſtand 
1jo'm, m, (ljom, Hor jo ai —— fan- 
ſaaſom af Bulber i —— fftanb), o'm, 
m. Jfr. gl. n. émun, Røjt, *øme (de), 
2: mumle, ømje (y, -de), brumme; 
(gl. n. umla), bøifte.  &, uhyggelig, 
— f; (vedvarende), ljoming, f. 
— uge, ljodefar). 8. (Tone) 
pk fø låte (læ't — let ee — 
vn 1. pibe, e, kagle, flrige, 


472 


iube (om dyr og Sed: 
ſtrabe (om livløse ting); 
(om spil og instrum.). 
låta, gl. d. lade. gpr adet laat i Hal- 
sen paa hame, &. give (lade fig høre), 
reste seg. R, — fudende 
(fom Bind, Sp, o8), et ote (— taut), 
Jfr. tjoting, f., tå't(o), n. ge fbag, give 
(jom naar en meget Has vil tale), kvære 
-te). Jfr. kvæse (-te), 9: være, pufte; 
bisle »Dæ' kvære i hals'ae. 
kvara (kvåras?e), Mrt af L, hodas 
n. gor L. tilgjængelig (om Hus, Bæ: 
xelfe), *lyd(t), lyd-bær(t) Her er så 
ly! 


dte 
ybagiig tig), Flydog (-dig, -den). Gl. 
hlyĝinn 


Ryde (tone), Jjode(an; (fom — ), låte (H. 
Ibs.), ljome (H. Ibs.) - »Stryge (p 
ssaa det ljomer udover Engeneer, (Dave en 
bis Drdlyd), lyde (-de). renne 
2. Ryde (være at høre, fade til, fimes), 
Iuefar). >Det lua’ så på svara ha(n)s. 
Lydende: Hart I. (f. €. Hlotfe), "lyd. 
de (adlybe), lyde Gde); (føie fig), lystre; 

ar. Man fial yr ge mere ofi., 
ad'ær høgt herrebod(o"), men høgre guds 
bode. 

Lyde (jfr. de Ari), lyte, n. (av *ljot, 2 
fthø; g n: lýti, sv. lyte) tyne, Me 
tjon, * ”utjon, u-tår, m, u-gjen (gi), 
f, me, m, mejn, n, vank, n. (m.?), 
ska-vank, m., vanske, m., vejle, f., 
skjæmsle, f., ut-skjæmme, f. &. paa en 

anb, man'-tyne, n; (noget, fom gjør 
Manden mindre agtet), manne-mink, m. 
2., ftor, *mejn-lyte ; (fimlig), sjås-lyte, n., 
-mejn, n, Jfr. sjås-be'n(ee), n, -flæk, m., 
a: Saar el. Plet paa et nøgent Sted 
(ifær Anfigtet). (For visfe Lyder be- 
folde), lyte, ar. ære til £8), lyte, ar. 
— fom lyder), utjonsleg. Jfr. 

ammelig, Styg. (Alder, fom er til 
£.), lyte-alder, m. (f. e om hæst). 

Lydefri, -lø8, *lyte-fri, -laus, teres-laus, 
sned(i')-laus (seg. ubeffaaren“); 

ad. Jfr. Pletfri, Ulaftelig. 

Lydelig (fart, tydel.), "lydt. 

Sydelje, lyding, f., ordlyd. 

Lydelgs, se Lybefri. 

Eybforbindelje ( (f. & 49, ri, nd), lydstilling. 


Lybdforhold (i et Ord), ord-lag, n. 
ganer Om, ) Hjod-nå'I(o), n- 
Soois, se Sybagtig. 


lyding, f. 
bid, *ljcd-lans; (fille, emelig; Iya() 
Sgt er 2 lydt, pre n ie ein 
andes. Med I. Frin gaa, stille seg. 
Jfr. Lifte fig. 


2. hvine, initie, 
3. Ihbe, klinge 
GÅ, n. låta, sv 


sv. | Bygte, Da i 





å fela), 


hejl-ska- | 


Lydagtig — Lykopodium complanatum. 


Sybftifte, ljod-skifte, n, (l. -brigd, å, 
-brigde, n.). Jfr. Forandbrin 
(eng . af lennem atigi Stind 
» $ kjå * 


2y hs blå-lyse, n., var-ljos, n., vætte-l. 
Er vitteljus), draug-1, 1 vas- — my 
skit-fot(i”, m »Blaalysblink pan Vild» 
sporsyeie. H. Ibs 
Lytfe, lukke, f. (,Søndenfjærdar: lykke), 
(ha'm, n., brukt i uham, n., mje, f.), 
med-gang, m., vælfær(d), f., vælsigning, 
f. (-signelse, -signad, m,); (Fremgang), 
triv(i'), n. Edej stræve møket, men d'ær 
on nåkot t. med dete); (Gelb), hæppe, 
f, (ijær med Areatur), hæming(e), m., 
au(d)n, f, trivnad. m., trivskap; („Oers 
Lighed, Fornøielje"), bri'kne, f; (Førngi- 
elfe), sæle, f. (ad'er ingi s. med syndie); 
(Belbefindende), sælke, f. Q daarlig, 
van-hæppe, f. , ftor, sæle, f. (»some 
sove seg til s.e); (uventet), ej guds lukke, 
L. å høiere orit., jfr. Lyljalighed. Q, 
til at vinde Yndejt, seger(i), m, aD'er 
s. med hånom«(o), 2: der er noget Ind⸗ 


tagende ved ham. Lytfen forfpilde (felv 

kaste seg bort (væk). Sytten frig : 
*make fromme (frame). An give, e 
Belſigne. 8. (fin) gjøre, sæle seg(ar), 
sælke seg. San er ftolt af fin L., shan 
tykjest have vel vejdte. Av fvejde, også 
= have 2. til Fangi. Lyllen var bedre 


en Forjt., lukka var bære æn åtfærdie. 
Begunftigetfe af Lytfen, hæppenskap, m 
gdåfald, der betragtes fom en g., 
— fom har 8. med 
g, lukke-fugl,m. Med L. *hæppelege. 
uffe, jfr. og Løfte; Jndelukke, 
— jfr. Lyfferidder. (Jæger ær 


sykelig, — *hæppen, hæppeleg, 
*52"l, sælsleg. , Stand, lukke-stand, 
m. R, gjøre, sæle(ar), sælke(a). £. prije, 
#sælke, sæle. Eg. kalle sæl, 

Lytfeligvis, *til lukke. 

Lyjtleridder (efter t Glücksritter), lykke- 


frister (Molb.). Jfr. Bovehals; Dum- 
briftig. 
Lyffes, gange godt (Lm.), viljast (»de" 


vilst førefy'] dejme); (f. Er. Fifteri), 
Fslå til; (gaa an), lyde (-de); ellers luk- 
kast (shan hæld fram, alt medan lyde 
vile). Søm tan I. (fom gaar an), lyde 
sam. >Det vart" inkje l.e, 2: Folk vilde 
ikke taale det. 
Sytfefpil, kast, n., påkast. Jfr. Lotteri. 
pe øger, aR Søtferinder. 
ffetræf, hove, Da hæpne, £, hæp", m, 
— m (het'), rå'm, n., bjørne-vejdn, E 


jørnefangft. 
Lyka — complanatum („en Farve— 
plante”), se Lycopodium. 


Lyksalig — Lysglimt. 


2yffalig, sæ'l. 

fjalighed, sæle, f. 
Syfgnffe, enskje(y) til meg Fvælsigne. 
Stanſtuiug, vælsigning, f., -signelse, n., 


am ad G. —— resa Pr ham in- 


2yntfe, dreg 3750? vandig 
væske i — rør: save, m., svald)e, 
m., sævje, f. 

Ayn, elding, m., ljon, n, lysing, m., 
lufting, m. (lukting), ver-ljos, nm, (væ- 
ljos, vedeljes), ve'r-lejk, m. 
skimt, m., tore-skimt, børting(y), m 

zynafleder, lyn-værje? 

ynd-Lov, jfr. selvtækt. 

2yne, *ljone(ar) (*lygne, *ljune); skimte(ar). 

(Erica — lyng, na, bustel, 
ad (7); Fbitling, bilt-lyng, n., 
bresling(i'), 3: tevs()-lyng, bu-lyng; 
bisling Dr. Sch). Man siger også 
*blåbær-, blåkkeberfob — mjel- 
bær-lyng. Mk. og pe gren f., -mo, 
m., rab", m., -tuve, f. &. fante, lynges, 
ar. Med g. bevozet, lyng-vaksen. 

2yngbatfe, lyng-rab', m 

2yngbund i Jorden, lyng-rot, f. 

2ynggrøet, lyng-vaksen. 

yndede, lyng-mo, m, 

yuglint, ljo'n-blink, 

—— lyng-kvist, m. 
pe Hljon, n. (*lygn-eld, lygne-varme). 

Lyn. 


— *tore-brænd; (ueg.), jfr. tova(n)- 
dotten, klomsa'(u), fjetra), kål(o)-svart. 
Jfr. Dvervælbet. »Eg tykte, eg var kol- 
svarte, o: jeg var fom re Mee 

tyre i Taget, jore, m. Gl. n. ljéri. 

Zyril, sang-skaldskap, sang-vers, sangdigt, 
«kvad, -kvæde; »felelsese- el. kænsle- 
digtning, k.-skaldskap, kvæder? Mk. 
sang, sång(0), m., vise, f, kvæde, n. 

tyrifer, sang-skald?; viseskald (digter), 
sang-kvæder?, sanger (skalden kalles 
sanger); kænsle-skald?; -digter, - 
digter. 


tyrijf, syngelig (syng»bar«), kænsle-ful’, | 


kænsle- (t. d. — hugvarm (Lm. ), 
højt-flygende. skikket til at spilles 

lyren. e Sigt, kænsle -kvæde? 
sang-digt. Jfr. Sprit, 

pri lyre-spiller. 

48, et, (Rlarhed), ljos, n. Gos, jes, Jen 
løs; EN n. ljós, sv. ljus), I er nej 
til at lyſe med, — OE), ljos, 
*jærtet. Mk. ljøs-f por -mål: — 

Bæge), -stubbe, m., talg, £ 

fom brænder Dial, og ika, af 
sl 


Bae uren Talg, ”skræde-ljos, Jfr. 
er, Sys, font man fan fe, sjånad, 


(veteik), | 





sang- | 


473 


brand, -skar. Mrheide med Lys Mor- 

gen, , Miten, #sitje otte, *s. kvæld-sæte. 
ng Lyſet føre — das Kor Deere, 
narre; (flærtere), huge... 

Skuffe. Staa fig fe fu i Syet : — i 
ljøset og mørkre seg sjøl(v). 

Sys (ar, oplyft), "os (jes, jos, jos; lys; 
gl. n. ljóss, sv. ljus), *bjærten, bjart 
(H. Ibs.). Noget É ljosleg, ljosvoren. 
Bed I. Dag, *jose dagen. Q. Farve, 
*joslejk. Fuldlommen hyft af Dagen, 
aver-ljost(y), ål-ljoøst. 

Sysblag, *hejd-blå. 

Sys bringer", lys-bærer, Mear. Jfr. bud- 
bærer for Bud, bringer”. 

Lysbærer, lysar, m. 

Lysdunkel (elairobseur), ljos-dem'(P)? ljos- 
bimot? (dim", o: buntel, himot, 3: Mfg), 
halv-ly s? h-merk? 

Sy i (finne), — — tire (-de); (holde 
48 for), *lyse; or Å belg o, 4 
Fl, op; (fundbgjøre), "lyse. Gifter yje, 

Hyse etter. Syjende, *lysande. 

—— lyse-hælle, f., *spi'k-h. 
ejtage, stake, m.; ; Hljos-stake. 

Sylettfe, være £, snærte, f., spik, E 

tere(y)-flis(y), f., tøre-stikke, -spo'n, m, 
-spik. Flamme m 2., spike-låge(o), m 
Mk. repies 9 Sysning af spikar, 
d: af brændende Spaaner. Træ til L., 
Hspike-tre. Blade at lægge brændende 
SR paa, spik-hælle, f. (-hylle), o: Lyſe⸗ 

ade 


plade. 

Sysfarvet (fom falber lidt i bet poide), 
*ljos (mots. mørk, y), ljos-bærf(e), 2: 
fet at fe; L-blå, -botn, 2: Grund, fom 
er let Ki je, 3: grund og fanbig &p- 
bund; 1.-brand, 9: brændende Brand, 
mots. * kålo)-b., 3: Hutt Brand; 1.-bræn» 
ning, f., 3: Forbrug af 298; -brun; 
«brynt; 2: med Ipfe Øienbryn; Temi 
o: Iysladen; -flækkot; -gjerog 
ærgjerrig; -gjæv, 2: anbenhjertig, Sr 
—— fig frit og ligefrem; -grå, -gron, 
-gu'l; -hærd, 9: lyshaaret; ljoske, 3: 
lysne, Mares (fær i Skyerne); ljos-klæd”, 
«kronefu), -laus, uden 298 til at brænde, 
«leg, 3: noget 198, «lejk, 9: 198 Farbe: 
«lejt, 2: 1. IpSladen, Blond, 2. Iyft ub- 
ſeende, blid, venlig (om Luften); ted), 
3: af 198 Farve; -løjse, -mak, 9; 
Hans-Drm; -mor, se Forbemør; aalo) 
= -stubbe, o: en Stub 293; ljosne, 2: 
lysne; ljosning; ljøs-ra'k, n, 9: Bege; 
-raud, -ri(d) = *føde-ri', -flage; -ræd; 
«side, 3: oplyft Sibe; — = -brand, 
3: Zande; -saks = ”tång(o), 2: Spfejar, 
-sån(o), jfr. -dåtter(o), -barn; -stake, 

-vatn, 2: Døbevand,,?”, -voren, 3: noget 


198. 
— sjun (sjon), f. Tande i Sya *jos- Lysglimt, lyse, n. og f., børtingfy), m., 


474 Lyshaaret — Lystighed. 


bragd, n, glet(y), m., glætte(e), n. (og 
m.), glåtte(o), f., skimt, m.; ljoske, m., 
sær om Nordlyfet, jom og falded *ver- 
Le Jfr. Glimt; Aabning. 2, lidet, 


glis, m. Av *glise (-te), glimte, lyſe 


jennem en Nabuing. Å. give, *ljoske, 
… Jfr. Glimte. ) z 
Lyshaaret, ljos-hærd; (paa Hienbryn), 1j0s- 


brynt. 

Byffe, reir, f., rejs, f.; (paa Dyr), svange, 
m. Jfr. Laarfrig. 

Lysladen (blond), *ljos-lejt, -dæmd. 

Sysne, *ljosne(ar), loskelar), lyse (-te), 
een. ev gjel, då det lyster Mk. 
fjor, n, Slarning i Luften. 

Lysning (Stin), lysing. f., ljosing, f., tir, 
Tr Å at put, ljos: ader var I. i 
glassete. Q., begyndende, tendring, f. 
»Måne-t.« Q., Har, skin(i'), n. £,, ftært, 
ljome, m. (lømme, gl. n. ljömi), lyse, 
n. Jfr. Flamme, Lue. 2,i mørke Skjer, 

la'n, n. (M, Thor.), glet, m. $., fom 

Ser. glime, f. >»Sol-, sne-glimee, 


& pr vijer fig pan et M.jteé Haar | 


læder (,fordum anfeet fom Varfel 

for et Døbsfalb”; eg. Liglys), *nå-ljos, 

fejgd(ar)-ljos. Se Lygtemand og Lynilb. 

2, flygtig, uftabig foraarfage, skjome 

ar). »Dej skjoma' fram føre(y) ljosete. 

» flygtig give, skimte(ar), skimle(ar). 

Jfr. Glimte, Lysning om Sol el, Maane, 
d), m., huv, m. 

Sysplettet („broget med Iyje Pletter”), 

*ljos-flækkot, *skimlot. klår-skim- 


lot, 9: ſmaaſthet med Hare Mellemrum, | 


, hug, m., sin’, n. (hadde ikkje s: til 
ms trå, f — m., fyse, 
f, vilje, m. (»det vanter ER: mane), 
m. (əd'er m. i dette barnete); (Tilbøie- 
figh.), un, f. (el. uner, fl.), une, m. 
(unne, ugne), m., sd f, låst(o), mm, 
mod, n. (sha m. päe); (Fornøielfe), 
lyst, f. (sv. lust): »det var ej 1. å sjå 
det». Jfr. Sigen, Begjærlighed, Længjel, 
Tragten. (Appetit), skjæsse, f., låst(o), 
m; (Mod, Byrighed), hyr, m., hyt, 
m.  »Eg er ræd”', at hyren gjæng ave, 
a: at man faar Ulyſt. £. til at ud» 
meærte fig, glimre, å-gjægn (-gjegn), fa 
å-gjærn, f., ov-gjægn, f. Jfr. gå n. 
ågimd, ågirni, Begjærlighed. je Dp: 
gt, WErgjerrighed. L., tanbelig, skjet 
ski-) -fysna, f.; (uftørlig), gren 
m- $, have, jfr. Lyfte. a Ün, til- 
——— ha' el. få sin vilje. £. vette, 
lyste, y (-e). »Det lyster meg å sjå 
dete, ed Lyft, villege. Som har 
afgjort Q, til noget, ful'-huga'. Som 
ar tabt Syften, hug-fallen. Som ilfe 
B., trau (trå, o), *trau(djig, mots, 


Lyjter (jfr. Begjærlig), lyst, y’ (gl. n. Es 


Lyſtig, lystog(y 





*fus. Gl. n. traudr. Som iffe hor L 
til mere, *ulyst, ulyste”. Seg 
ave £, jfr. Gide, Jeg har itie 2. 
í det, veg ær ikkje om dete, Lyſſter 
driver Bærfet, sd'er viljen, som driv 
værkete. »hugen dræg halve lassete 
Eſter 2. Tommer Ulyft, »det kjæm ku 
etter kjætee. 


Syfte (have Loi), lyste, y" (e); huge(ar), 


hugast, fyse (-te) etter, *kleje etter, skoe, 
ar, kjæske (ar), skjæsse (-te), oftest med 
på, etter. Gjøre, fom man Iyfter, *ha 
sin vilje. Wde fnameget, fom ma» 
í., ulyste seg. 


Syjtelig, lysteleg, y’. 
Lyjt(e)mad, fyse-mat, m., skjæsse-m., *skjæs- 


sen mat. Jfr. Sætferbiften. 


ofteft lyste" y' («eg var ikkje 1, på dete), 
låstog(o), fysen, *tid' på, tidig, få-tid, 
mæsken(e), skjæssen, kjæsken; hyrad, 
hyttad, hugad, forkun', modog (-ig, tog). 
Jfr. ful'-, hejl-, tvi-huga". Lige Iyften, 
sam-tidig (-tiog); (L, meget, bderfi), for- 
hugad (på), *stor-h., ål-h.; for-vilt (etter). 
Jfr. Forhippet. L., mindre, *hue-fallen. 
£. være paa, *sikle Oo fe L, 
uhyrad, uhugad. Jfr. Utilbøielig. Fife 
ping L, tidvand. Jfr. Øplagt; Sune 


futb. 
Lyfter, et, ljøster(oo), f. (gl. n. ljøstr, sv. 


ljuster), skutel(u'), m. 
), lejkleg, læntog(e), *skri- 
pi (-pot), *kåt (J. Moe), kipen (J. Moe), 
åtleg, *krydig, gal-låten, kjæte-ful”, 
snodig; de morosam, lystog; 
(fulb af Paafunb), girot, *giren. Jfr. 
Munter, Fornsielig; Overgiven. A, 
blive, kåtne, ar. &. leve (løbe efter 
Seg og Morflab), *ruske, *huske, *tuske, 
*duske; *kjæte seg. &. bære, styre (-de), 
kjæte seg, ture(ar): »ture jul, brydlaup, 
jæstebåde(0". Én faadan *turende 
erſ. er en *ture-gast. &, Karl, kåting, 
m., tule, m. Jfr. Karl. 2. Liv, tur, m. 
(jfr. ture, ar), tusk, n, turing, f} vær- 
skap, m. Jfr. Gværmen. 8. Paafund, 
gire, f. £. (jpøgefuld) Perf., gire-kop), 
R, ØBrygl, jfr. «ej fagna dængsle«. 


m. £, 
Syftighed (Morjtab, Leg), lejk; m., lejk- 


stæmne, f., moro, f., husk, n. (»gange 
på h.e), kåtlek, m., tusk, n., styr, m. 
(og n.), ras-magn, f., *turing, f., kjæte 
(jfr. Overgivenhed, Bilbflab); (Leg, Dands 
Pa stim, n. (jfr. stime, ar, 3: „tuntie 
fig i Leg og L. fom Børn”); (= Iyftig 
febe), tur, m., turing, f, tusk, n., husk: 
n. (agange på tuske, spå h.e} & å el 
Seljfab (Støi, Tumme, ålto), m., 
ålder(o), m. (gl. nm. öldr, Drittelag) 
ålstring(o), f. Dv. ålder-kong, m., [hftig 


Lystkvarter — Læge. 


ere vn ålder-kop", fløtende Perf. 
og fep, fom ender med Uvenſtab, 
m. Jfr, *snu gråsida ut, 9: pez 
gynbde at vife — —— £., bilb, 
rassing, f. I S. og Gjcelleri overgive 
(f. Er. SE Børn), alast (-test). Jfr: 
ruje op. Efter Leg og £. rende, 
Halle. Jfr. Føite, Sværme. Med Q. 
og Seg tilbringe, ture(ar): »ture dagen 
ute, ət. jul, markene osv. 
efter Q. og Selffab, økesam, -kjær. Jfr. 
Vetfindig, Flanevorn. 
arter (2: , Blomfierfvarter, Blomſter⸗ 
plads i en Have”), lyst-fjærding?, blom- 
ster-sæng. Jfr. Kvarter. Mk.: lyst(y”) 
ær i * ikke alene Syft = ilbøteligheb, 


men og vornsielje, Glæde”, altså omtr, |- 


som det t. Zuft i Luftgarten, haug, luſt⸗ 


wandeln, Jfr. låst(o), m. f. e. i låste- 
— 3: Lyſtemad, jelben og [effer 
M 


yftre, lyde (-de), lystrefar). £. Roret, 

lyde styret. »Båten vilde ikkje 1. 

— Til *lystre = høre jfr. gl. n. 
t Øre. N. t. luſtern. 

fre ange Jif), ljostre, ar, skutle, ar 


(fjøstre, jostre). Dv. Pre fa, Fijteri 
med Siji: *skutlin; 
sis lyde (-de), — ar, Syv, * lyda, 


Gl. n. hlýða. Jfr. Sure. 8. efter 


— — læggje øjrat til. £. 
flyde åt; ha gode ojro. Tie og | 


L (før at høre Ens — #give ljod. 
Bærb at I, til, *lydande. Dier ikkje 


1, etter dete. Det at man L omlring 

fig, om-lyding, f. 

ytten (Gjerpøren, lyding, f. 

yve, ljuge Å ug). &. far — 
*små-ljuge. å. for Morſtab, jugle, ar. 

Jfr. Fabel. Mk. sian pia så fort, som 


hesten tvi-renner (el. tråvar)e. 
ce (Læfiben), le, n. (gl. n. hlé), *le-bord, 
le-side, f. Mots. fhøgd. Jfr. gub. *I le, 
2: paa Sæfiben, „til Læbord”, mots. *i 
hogd. Sandet i Ræ (paa Zæfiden), le- | 
land, n, Mk. #live, ljo (ljo-fot), le-| 
skin, le-rej(de). 
æbe, lippe, £, jfr. vər, f. (gl. n. vör, 
vör). Læpe(e), m. håldes for lægre, 
Yuyandere, og brukes om — om men- 
mesker bare i s Mk. små-, stor- 
værrad, 2: meb Ta maa el. tynbe, med ftore 
Seber. Med Læberne hænge, myle (-te), 
jfr. fgjære læpar, o: grine, gjøre fure 
Miner; hængje på læparne, 7 — Tegn 
til TOR el Bekymring. Slobe, 
Grine, Surmule. Som. har Tande R 
(0: „ilappe Læber, jaa en Fold el, Rynke 
vifer fig indenfor Kanten”), — 
tvi-vørrad. Lebernes Stilling, li 


lag, flæpe-l. Mk, *lippe-laus, 9: pe 


Som løber | 








475 
178; meget tynblæbet; *li id; <a: 
Tabet get th ppe-sid, 


Lebefiſt (Labrus), berg-gylte, f; berg-galt, 
m., berg:sugge, f., råte(o), £; Ta 
raud-næb", 

Lod(dik (i (i Rifte, Strin), lærk, m; gavl, m, 

Læber, le'r, n. (lær, læd, læ). Mk. le'r- 
— f., o: en p Hub; ler-måle(a), 

y Di et Stylle 2.; ler-skræppe, f. 3: 
Laber ritræppe. 

Lædere, *skade, *mejde på) 
— uret. Gl. n. meida, 
SE maj, se Krimen. 

Læld)ffe, læske(ar), svale(ar), u-tefrjste, y 
E): møjkje (-kte), av *mauk, Bæ 

fig, væte halsen (-te). £. fig tifftræt- 
Telig, u-terste(y) seg, drikke seg u-terst. 
Læbitet, *u-torst. 

Læld)jtedrit, røre svale-drik (H. 
D.), kvæ H. 

Reg (Mand), Hæk; å av folket, menig- 
heten, ikke av præstestanden; verdslig; 
ulærd, halv-lærd, s»ustuderete. Mk.: 
Læg-Broder, «Byfter, verdslig b., 5. (2: 
ikke optagen i klosterets orden, arm 
gørende tjeneste dær). Sægpræft, ikke 
munkeviet præst. Sægmand brukes og i 
motsætn. til Fagmanbd, ørkes-man? $Så- 
ledes 8. i Botanik, i Kjemi. For Læg- 
præbifant siges iblant matpræst. 

Rep, en, leg, m.; tjuk- læg, gran fr Mk. 

høg-læggjad; læg-diger; l.-heg, 
bøibenet. Læg i + SVEDE = 
ee. Still: farm-, hand-læg; fure-, 
bjørke-læg; navars-, pipelæg. ”Foggend 

Bagjide, kalve, m. 

(arm)-kalve = —— AS Bagfiden 

af Dverarmen. Ben i en £L, læg- 

bejn,n. Mk. læg '-lag, n, 3: yMaade at 
bevæge Føbberne 4 paa”, Å -lejr, n. (Strømpe= 

—— fps Ma -spik, f. F — 

pibe i Zeggen, = spjælk; læg-somar(u), 

ben førfte Del af Sommeren. 


gå for nær, 
ade, Crimen 


Læg, et, læg, n. (in'-, ut-), låge(o) f: 
-, føre(y)-, utlåge; man-l. (>: Bold- 
gift), for-låge, Stjæbne. Jfr. mind. 

| Lægd (Rode i Dærværjenet), lægd, £ Lægdö- 
Forſtander, *lægdar-man. 

Lægdålem, *lægde-stakkar, m, -kal', 


-kjærring. 

Rege, lækjar, m., dokter, m. 
Læge, at, lækje (-te) (jfr. gl. m — 
levje(y), ar (gl. n. lyfja, læge), bete (te) 
ære god(t) atter; friske(ar), gjære frisk. 
g Saar, grade Cde). 2. ved Trolbom, 
ar); — galdre(ar), u). 
Jfr. igne, — — pae 
ring; rune-kal, -kjærr.; po f, ru- 
ning, f. Mk. og ed, po »: Veb- 
gigrelie, a: at Føjære åt, gjøre (noget) 
bed (Dndet). Dærtil åtgjærds-kal”, -kjær- 


476 


ring. Læges, *batne, lækjast, gro (-dde); 
(om Saar), gredast, laupe saman; (tomme 
fig), friskast. Legende, lækjande, bot- 
sam. &, Drif, helse-dryk, m., lækje- 
d £ Kræfter, lækje-kraft. £. Salve, 
lækje-salve, m. Band, helse-vatn. 
8, Bæbfle, hejle-våg, f. (gl. n. heili- 
vågr).. Urt, lækje-blad, -gras (sv. 
läkeblad). Jfr. *gro-blad. Regt, "god 
atter, *g. igjen. 

Søgebog, lækjar-bok, f. 

Sægedom, jfr. Lægemibbel, Lægelje. |. 
ftaffe, gjære åt (føre ej sykje). Haab 
sm Q, (at faa), *lækje-von. 

— læge-len. H. D. 

nft, lækjar-kunst, m., dokterskap, 
m. Sv. låkarekonst. 


Regefynbig, *Iækje-kunnig. 
“agel edel) lækning, f, poftere" | 
lækjing, f., lækjedom; friskning, f. 


Lægemiddel, lækjedom, 'm., råd, f., lækje- 
36 10) n zu n. lyf); bot, fa, helse- 
bot, f; bote-råd, E; dokterskap, m; 
-sak(er), f., *hjælpe-råd. ↄSaa gaves 
der hverken Hjælperåd el. Helsebod el. 
Drik for Dødene. Asbj, Jfr. Medicin, 
eee, | Sundhed. Fo fimplere, hus- | 

fa Tkjærring-r. Brug of L, Ft- 
bærsle, f. Av bære &'t, 2: bruge £, 

Lægerand, helse-råd, f., *lækje-r. Jfr. 
Sundhedåregel. 

Lægeregel, se Lægeraad. 

Rægerval (Stranibred, font Binden faar 
ned paa, og fom Stibet fan fomme til at 
firande paa, n. f. Legerwall), le-land, n. 
sKome i leland«. Jfr. og Leiervold. 

Sæge-Beronita, se Veronica officinalis, 

Lægge, læggje (— lagde). Lægge an paa, 
stile på(ar); G Stilhed), på ure efter. 

Se og Sigte, Bønje. L. bi 

øve (-de), L. efter (af Forglem- 

melje), glejme atter (-de), læggje atter. 

Lægge å fig, bære i seg. Sluge. 

L. igjen (Ager), læggje — 2. ind, 

jfr, fælle (hose, bunding), knæppe (-te), 

— Ee). Jfr. Ind * djnøre. 
2. og (af fin Jnbiægt), gjejme unda, 
i hop, læggje seg tilgodes el. -gode. 

3 jammen, læggje saman, *l. i hop. 
ane (øge), å-mone(u), ar, *læggje til. 

til (fryje), læggje seg, *kaste. &. til 
ts læggje (f. e kalvar), *ale, 

2, op. Mk.: sgod kyr at læggje el. 

ale unda”e. A tilbage Bd) (efter t 

zurücklegen ?), læggje ner l atom, 

leggje bak seg, *fare. til Laud, 

læggje åt. £, tilfibe mia. Fojejme 

av, *g. unda. . ud å Farto), 
jse or hamni. &. alt 

, Bærfte, tælje til did — 

fig (i il Hvile), læggje seg. Man havde 





, jfr. an(d)- | 





Lægebog — Lækkerhed. 


lagt fe folket var ned-lagt. færbi 
nt I. fig, *liggje-færdig. $. fig 0 
sig i £, fig til (erhverve), — sez 
til, koste(ar), grave seg til, 
med, u-tykke seg med (-te Ii 
berue i Etjøbet, jfr. læggje SE for 
Kartofler, Ærter, sætje jord-æpler, ærter 
Sv. sätta. &, et vad, læggje (?) ej vise 
(Mel). L. Morte til; mærke(ar), tak 
mærke på; lyde etter. 
Læggen, lægging, f., lægster, m. Lm, 
Lægger, læggjar. Fram- op- ut-l. 
Rægning (Maade at lægge paa), lægging 
f., lægster, m. (Lm.); (noget, fom lægge; 
ag, In’, ut-læg. Fram, i, om- 
—— under-lag. 
ni m (også H D) (mal Stan ) 
vo n . å Grind, Stalit, re mi) 
el. Stoffe, fan lægges paa et Tag for 
at holde det ——— hekte(ee), n 


3 læggje seg i el. frami. Sv. lägg 

g- åt seg, kjone seg til an E 

l. seg til. Se og Ørfeslps, Drive. R 

Jir- Digte. &. Melt op, jfr. Dplag 
Læggemaade, se Sægning, 
| Lægne (Hvirveltap), jfr. Svirvel, Kjæbe. 

pan é ét Sted el. paa én Gang), læg”, n. 
Regte (a. SE lætta, t. Latte), skuftung, m 

br Ak GI. n, spölr. ægte 

Let, — lækal, e (læ'k læken, Talk 


ad and 8, blive, gjesne (gi-). 
"Spratt: læk(jje,e, m. Gl. n. leki 
Hads lekat’, m., røjse-kat (Germelin). 


Læffjeb, gjesning (gi-), f 

Lættage, kabs (Holi. Leccage, eng. leakage, 
J. L.); (at Iætfe), læking(e), f. (G), ut 
lækning (J. L.); (lælfende Revne), lækje 
e) m, revne, sprække; (nebdryppel 

abie), læ'k(e), n. Gt. læke, e, la'k — 

læket, e), o: tinde, broppe ned; bære 
utæt); tap (på ladning el. skipsforråd ved 
karenes utæthet). 


|Lætte (være utæt), læke, e (— løk — 


læke", e), renne (— ran), drjupe (— draup). 


| ætter E leder), *for-kun", *skjæssen; (om 


Perf), "net, fvakker. Jfr. Smil, Ryde: 
lig. 2 jøre fig for En, jfr. Kotettere. 
Lælfert leve, kræse (-te), Terie an Jir. 
& være, £, være, kræse (-te), "være 
mat-vand, *v. kræsen. £, Ting å 
— £, Anretning, kråsing, f. 

renf `a, Mad, Ret, spis, ny —— 
Å offerbiften. Boriyning med I. 

Mad, kræsing, f.: *kræsing og bræsing, 
9: Tilavelfe af I. Koft. 

Solferbiften, krå's, f, kræs (H. D.), god- 
bete(i'), m., forkun' -mat, m., lyste(y!)- 
mat, m., *fyse-mat, Bste(o)- mat, skjæsse- 
mat. Gl. n. krás. £,-ner tilfave, kråse 
(ar), kræse op. H. D. 

Kræjenhed. 


£Lælferhed, kræsne, f. Jfr. 


Lækkermund — Læs. 


2—der (Balkelſe, Frugt el. bezt"), 
'p, M. 


sno'p, m. 
qeffermund, krås, f., kråsar? Mk. mat-| 


krok; Smørbut. Asbj. 
æfferjulten, *mat-vand, *kost-v.; *kræsen 


— — 2. være (leve letkert), 
isefar), kræse (-te). 


tire, jfr. Sæffer være, Q. leve. 

emme (føde Lam), *læmbe, e (lambe). 
wnd, lænd, f. (lund, gl. n. lend), kros'- 
bejn, n., dåv(o), f.; (Hofte), mjem, f 
(gl. n. mjödm), hoft, f. Mk. *huk-lændad, 
5: med lave Lænder, høirygget. 
ændfe (holde af for Vinden; Holl. lenzen), 
gange unda’, sigle unda' vinden. Mk 
ha" bør(y), med-ber. 

æne (t lehnen, eng. lean), lene(i"), ar, 


*sejle (te) (əs. seg åt væggene), ste(dje) 


seg, y (studde). GL n. stydja. Sv. 
stödja. Jfr. Qælde. Også lene seg, stø 
seg. Jir. *lejne, o: flraane, og lejn, f., 
Skraaning. 
æne, ste(d), y, f, stedjely), f. 
ryg-»stø«. 
ænejtol (af t. lehnen), 
— Th I * ær lene = 2 — 
og kvarm, 9: Indfatning, 
og *kar, Ryhgfiø (*stol-, slede-, bak- 
«kar'). Jir. og *karmslede, 9: 
med Indfatn. 
kvarm, 3: Jnbfatn. 
æængde, længd, f, længje, f. *Hus-, båts-, 
stokke-længd. ør, længse, f. 


Sængben, % lang-draget, "i længdi. 


Arm-, 


SL 





arm-stol? karm-stol | 


Likeså *glas-, augne-| 


ænge (,ben Strætning af en Gaards Byg | 


ninger, fom ligge i én Linie; en Flgi; 
ogfan en Nad af Duje”), jfr. Længje, f. 
ken; f., lån, f, væng, m. Jfr. ipi 
Enge, “læng(jje. Ved *før og *sidan 
heter det Winde (rlongor). »Långe si'a'e. 
GÅ. n. löngu. £., meget, langsamelege; 
*i langsam(e)leg tid. Gaa I. fom, 
»Han var glad, han 


enges („have Lengſel“, flunde), længte 
2-3 længjast, lange, ar (gl. n. langa), 
gne, trå SE Gl. n. prå. Sv. 
trå. 2. efter (bite), *kjæske, *skjæske. 
£, efter Forandring (fjede fig), tykkje 
langt. £, ibelig, naud-stunde. 
pinast, i-længjast. Bære at I. 
etter-længtande. &, med Uro, 
B. B. 
eigjel, længting, f, længsel, m 
engjeløfuld, *længten, længtande. 
eugft (el. forlængft, t. längſt) iftebenfør 
„ior længe fiben”, i * långe (»longoe), 
el. *långe sidan, 3: længe fiben, om- 
tales av Molb,, som dog ikke ær av de 
kræsne, hvad tyskheter vedkommer, som 
sen Germanismee, og det en »fra nyere 


å 


slap 


efter, 


. meget, | 
ottast. | 
trå, £ | Læs! 


| 


ATT 


Tide. Jfr. »Gravmuldet længst har om- 
favnet den Sangere (Øhl.), »har ikke 
længst til Rejsen jeg gjort Opbrude? 
(Pal. Mill), med *adet skulde linge 
voret gjorte el. (det sk.) »långe sidan 

Sante, TEO, lækkje, f. (lænk 
ænte, (e) m, lækkje, f. je, 
lænk). ENS Keke ; 

£ænfe (lægge i Senter), binde (— bat”), 
hæfte (-e)? Lækkje (-te) ær ,fiille el. 
fæfte pan et bift Punkt”. »L.ned grytar, 
»]. op kålae(0) — *hekte, ee (op, ned). 

Sænkehund, gar(d)-vor(d), m., 2: Gaart- 
vogter; fband-hund (2). 

Lenkeknap, lækkje-knap', m. 

Læy' (Flig), læpe(e), m., lappe, m. Drv: 
læpe-længje, f, 3: Strimmel af Udkan⸗ 
ten paa en Hud. 

Lærdon, lære, f., lærdom; lærddom (dd). 
N. M. Pett, (Dplæretje + et Fag, Stu: 
bering), lære, lærdom, 

Lære, lære (-de), take etter; (lære andre), 
ære. Gl, n. læra. »Lære seg tile, 
2; øve, vænne fig. . op, skule, ar. 
2. om igjen, lære op-atter. Have lært, 
*kunne; (bære poet), "kunne, *k. med. 
Mk. slyde og lære er ungdoms ærer, Nem 
til at [,, lærsam, lærkunnig. Jfr. Nem. 
Mk. lære, f., lærdom, m., lære-bok, f., 
«kunst, m., -lyst, f, -måte, m., -mejster, 
m., -pengar, m., -rik, -stykke, n. (jfr. 
Penjum), -tid (-dagar), *lær-viljog; Iæ- 
ring, f. 

Lærenent, *næm, *let-n, lærsam, -kunnig. 


Se Nem. 
Lærer, *lærar, *lære-mejster, #skule-m., 
lære-fa(de)r. Gl. n. lærifadir. 


Særerinde, lærar; (gammel), lære-molde)r 
(H. D, Molb.), skole-mor. Molb,, Holb. 
„Elſe Stolemør" i P. Paars. Ordet ær 
brukt ænnu efter 1800, Gl. n. lærimoåir, 
Dærtil svarede lærison, -dóttir. Jfr. inbe 
Endelſen). 

Lærte (Fugl), lærke, f. „Blid fom en 
g“, jfr. »blid som ej smør-øskje«. 

Lærletræ, lærke-gran (?). 

Lærling, lære-svejn, m, *-gut, næming, 
ra — mM, — — m., 

-mæring, *-mering, *ny-æmning, m. 

Lærred, leret, n. (e, e), li'n-ty, n. GÅ 
n. lereft, -rept. Sv, * leråft. Sv. lärft. 

Lærvillig, *snar-tek. Jfr. Nem. 

Lærvillighed, *etter-tak, n., -tøke, n. 

", las', n, føring, f. GL m blass. £,, 

fidfte, af en ob el. Dynge, skrap-las. 

Jfr. Strabe. Antal af R., lasse-tal, n. 

Mk. % lasse-tal, „oftere” % lasse-vis, 3: 

i Mængbe. Uden L., *tom-rejpes, Flaus- 

rejpes.  Fulddygtig til at drage L., 

*asse-fer. Gom fnn drager (maa £. 

(om eft), *små-læst. 


478 Læge — 


Læfe, læse, e (— las — læse”). £, Skrift, 
*sjå skrift, 8, en igjen, *læse op-atter. 
Jfr. herre SA R, til —— Foå 

og læse, *l æsten(y). Bærd at 
fate, Fjæsande, nn i at læje, *læse- 
for. San pl at man fan l, *læse- 
ljost. Som læfer godt, fejn god læsar. 
ceft(oplæft, gjennemlæft), Flæsen (låsen, o). 

Ræfebog (modjat Sangbog), "læsnad-bok, 

*jæstre-b. - Proja. 
en, læsing, f. , læsnad, m., læster, m. 
sleng Jæse-far, hok-synt. Jfr. brev- 
eg ig (tydelig, om — læseleg, 
Sæjelyft, læse-hug. 
epult, bok-stol, m. 
ejtylfe, læsnad, f. e. bord-l.; læster, m. 

Lætide, se Zæ, 

Sætion, skade (på kroppen), skavank, m., 
> ALDRE A — n. fornærmelse; uret. 

Leeſte, se La 

Rejp, "læs vrir (se under *klejs), *klejs, 
*k] — *blæsk(e) (blejsk), *klaut, 
srærk(e)-mælt, *klæssen(e), klæs'-mælt(e). 
Gl. n. blestr, blesmæltr, kleiss. 

Sæjye læspe(ar), ee klusse(ar). 

æfpende, jfr. Læjb. 


Læjpen, klejsing, f. 
je, lese. = p hlessa. Mk. læssar, 


sæsjerek (at o fat — Res med), læsse- 

SP, — Sro (gy-), f, g-tåg(o), 
([gljure-tan), tång(o)- 
RENES m. 
Læsjetræ (Ramme af — nt presſe 
et gæs fammen med), tång(o), f., læsse-t. 
Mk. tång-fæste, nọ, tång-re' må”), f. 
*Tång hær = Xøsfetræ. 
Læft (12 Tønder), læst(e), m. Fl. læster. 
GI. n. lest, £. Sv, låst, m. 
der (Stomager:), ), lejst, m. (læst, skolæst). 
til begge Sjødder, — mots. 

niako I Bundt af Læjter, lejste- 
kfo), f. Paa £. forme Sfotpi, 
lejste, ar. DE 

Sætte, skade. Jfr. Semlæfte. 

Læjtedroægtighed (Fartøis), rummelighet, 
romleik, m., skipum; (med Genf. til 
Laft fom Bægt), bære-evne. 

3; — pb, laup, n, skjelv), D., ta'n, n, 

er E Ej aergje), £ f., ren”, Dy renne, 

S; f låpe(o), f. »Take ej dørjer. 

ig dit 'skjejd, i ejt tan, i ejt ejnaste 
sn e. Q, (i flyvende Fart), ta'nsprang, 
(Fart, Glidning), lejpt (lejft), f; 
(fom Slobets), flåg(o), n.; (f. Ge giffen), 
tensel, n.; (8 di, f. © Fiſtens), rensel, 
n: (»sætje garnet midt i renslete); (Sb 84, 
laup, n. (sin"-, ut-laupe); (i Tonetunften), 
laup? skifte, AE (Efter >*flejta vil ikkje 
skifter, o: iffe flippe ben ene Tone og 





Løbe. 


tage ben andre); (Sted, Hvor nog 
fættes i Gang, É &. Balke, — 
man nedſthrter Bed el. Tømmerftoti 
rensel, n, laup, nm, løjpe, f, kast, 
(timmer- el. ved-kast), skå" to), n Skr 
hvori noget gaar (fom Nygelgang i Lam 
Bøsjing om en Axel), gjænge, n £ 
hurtigt, springing, f., sprang, n., flåg(c 
n. Øeværløb, berse-pipe, fa 

Jo, f. Mk. lo-stor, a: ftorløbet; 1o-sæt; 
ly — Judhente i i Løb, "ta(k 


2. Pa (Sordityld). g, San (en v 
Jordjtyld), laup, m. — 2 våger fisk e 
"ly sk@ tunge. Vik. laupe-skyld, f 
laupe-jord, f., 5: Skyld, orb, rep 

er "laup. 

3. Løb (fle, Kurv), tine, f, laup, m 
(,Saafurv”), laup, *så-l. (at have s 
kornet i). GL n. laupr. Lob 2 og 
ær eg. samme ord og av annen rot æ 
Løb 1, ligesom av annet ken. 

Løbe, springe (— sprang), renne Aeg fijug 
(fyg — flaug, flåge, 0), fly (fyr - 
flau — flyt, idet fljuge [— amie) e 
fly — flydde på østlandet ær bland 
sammen); laupe (lejp — ljøp — laupe: 
også ljøp, lep, laupte). Mk.: det dansi 
=springe= heter i * hoppe, bøkse, 
(+te). 8. (renbe) heter også tane, a 
tænje (— tande); eg.: ftrælfe ub; (rend 
BA ee skjej(d)e(ar); (trippe), piltelar 

Trippe; (om Strøm, Hjul, 
—— laupe, &. ført, haftig, ftært 
springe, renne (-de), r. av, kute (— km 
el. kutte, sv. * kuta, kutta, Igbe), senc 
(-e), læggje (avstad, av garde, til fjæls; 
sjode av (— saud); eg.: ved sprang: 
fremkalle en sydende lyd (dv. av-såden, © 
o: bortloben, forføunden); tævlefe), a 
spøne (-te), *skjækte. fom Jante 
(gaa et Brende), snærte (-e).  »Ha 
snærte op i gar'ens. »Eg bærre snært 
ine. Jfr. svinte(ar), *s. seg; fjuke (— — 
L. med hoppende Bevægelje (fom 
den, aren), bekse, y. £. af alle fir 
med al Magt, *ta'n-springe, Hae 
epson — ringe, naud-tæn 
Sur GI, enja (— tanda 

T yibio, — spejs'-rota. Efte 
t " Spiefiruthe. Q. fin Bei, renne a 
(-de), fijuge av, *take kuten, #take t 
laups. Jfr, og Potfe fig. £. å Ban 
Binene), *valt)s-renne (Lm.), -”fljuge 
om Tænderne), jfr. sikle(ar), slagge(ar 
9: fagle, — slære(ar), e »Bjørnen sil 
lede efter Honningene. Asbj % m 
gå (vel, ille). &. afſted, rele af 
tg or 38. av, me A L. a 
ved Fugtigheb), ejre(ar), ruste(ar), jarne 
ar Ga A s} . blindt hen, vere (vedre 


Løbe — Løftestang. 


ar, vimre(ar), tulle(ar), vimef(ar), vingle 
lg fjamse(ar), jane(ar?), ane(ar), ænje 
ar), åndre(ar); (bufe frem), skjøjre(ar). 
vott. gl. fo. skör, letfindig, utugtig; 
— fv. skörlefnad, b. Stjørlevnet”, 
bort, sope av, laupast (gl. n. hlau- | 
past), reme (-de); (i ſtrygende Fart), 
sope i vægen(e): »han kom sopandee. 
Jfr. Fly, Flygte. L. bort fra Tje 
nejte, skjej(d)e ut (ar); (fra fit Hjemfted), 
laupast. £, hid og did, vippe(ar), vingle(ar). 
8. hid og Did uden at udrette noget, 
*tvadde. Dy. tvad', m., Tibsſpude 
£. omkring, fåge(o), ar — "være på flåg(o), 
laupe i kring, flågse(ø), ar, *skjækte, 
— rå ao kufting, f., „omlig: 
en", = flåg, flågsing. Jfr. Føite, Flate, | 
Stretfe, Bimje. g op (vore hurtig), 
*renne op, stige (til så el. så stor sum). 
Jfr. Dpløben. L. op (Kjolen i Sømmen, 
Maften i Strømpen), rakne(ar), rækkjast | 
op. Q, rundt, *laupe tun”, *svive rundt. 
2. fammen (bli thf, om Melk, laupe. 
Dy. løjpe, 2: få til at *laupe, få til at 
bli ost, = bræste (-e), 3: lage ost. Hos 
Asbj. briste. Jfr. Sprænge. £, til 
(fætte fig i Bevægelfe), *læggje til; (tage 
Xilløb); læggje til ta'ns, 1. til sp , 
ta! til flågs(0), renne til (-de), dergje(y), 
arà Sv, % dårga, dorga, dørja. Se og 
ovenfor under gbe. Q, ud, jfr. Løbfl. 
R. i Brunft (bile parre fig), *aupe. 
*L. fu'l, vil’, gali (om hundyr); (om 
-Handhr), brundef(ar), jfr. Brunft; (om 
paar og Gjeder), blæsme, e (ar), *laupe, 
1. blæsme. (Bl. ær = ,Parringåbrift”). 
2. paany (om Hundir), laupe op-atter, 
rene(ee), ar. Mk. de pl ralle(ar), 
fljuge. Bade løbe (faa til at L), løjpe 
—— renne (-de), skrejde (-de). aL. 
ned) snørete, sl. timbere (timmer). 
sRenne sege. »Skrej'e sege, o: „rende 
aa Is el. Sne”. Staa færdig til at 
… stande på spranget. Somme løbende, 
#kome læggjandefe). Raſt til at L, 
jfr. være ejn flåg(o)-rakke, m. ,,€g. om 
Sunde”, Jfr. Raji. En, fom lober hur- 
tig, rennar, m. Gan løber iffe langt 
(0: Holder fig rolig), Than gjærer ikkje 
stort spranget. Beien løber, v. går. 
abe (,ojtengtig Melfevæbjte”), kjæse, m. 
gbebane, «JG, n., rennes. Hans L, 
er endt (det Bebfte er forbi med Ham), 
Fhan hæv gjort sit sprang. 
øbedag (fra Forfaldåtiden af 
Henftand. 
ubegrav, lejn-gang? -væ"g(e), m.? 
sh e (iom fan træ op, Drag: 
fnube”), lekke-knute? drag-lykkje, f. (>: 
» Sløife, Dragknude“) 
wen (,Springen, Omfværmen”), renning, 





* Bane. 
), jfr. Friſt, 





479 


f, flåg(o), mn. (avære ute på fe, 3: ,i 
Lag ar ; (Renden), sending, f., 
kuting, f, ku't, m. (og n.); (Dmjiatien), 
lauping, f. £., idelig, rensle, f., ren- 
ning, f.; (flærk), sprang, n. (språng). Jfr. 

Omflakken, Flatte. 

obepas (Borivisning af Tjenefte), *rejse- 
as, pas', n. (pars). Jfr. Afſted, Pas, 
kudsmaal. 

Løber, springar, m.; (Surtigl.), springar; 
(Omrender; om urolige, rajte Drenge- 
børn"), flygel, m.; (Dmflafter), laupar, 
lands-l., laupar-fant. Jfr. andftryger. 
g. i ent vært, overstejn(y), m. Jfr. 
Ligger, erstejn. 

Søbejedbdel (,Seddel beftemt til at bringe 
et Budſtab hurtig omkring fra En til 
En Anden"), jfr. budstikke, 

Lobft (= vildt, blindt hen), *av-laus. Kjøre 
I., fkjøre spjær" (el. spjæ"r). Løbe L, 
springe av-laus, lepe ut; jfr. skjærrast, 
Ji "Blive flg el. frygtfom”. —Skjærrefe) 
ær „remme, gjøre fip". 

Eob aroe) or, m., fargfjje, m Sv. 


g. 
Lpde (om Ko), *gjære under seg (med tryk 
på under), lejse (-te), sætje n'i (o: ned 
i) juret, rej(dJe seg, mylkjast. Jfr. Yver. 

Lødeguld, -følv, rent, fint g., s. 

Løbdig (el. 16-tødigt, om Sølv, t löthig), 
fint (rent, ublandet). Tolvlobigt ær 
14 sølv og øy tilsæt(ning); -loddig, -lods? 
12-, 15-, 16-lods? 3: med 12- osv. lod 
sølv på vægt-marken. 

Lpdighed, finhet, renhet (større el. mindre); 

.holdighed (d. Illustr. Tid). Efter t. 

Hiltigteit. Jfr. filber:, eifenhaltig ofv. 

Av tillægsordet -loddig kunde kanske 

gøres et nyt ord loddighet: 12-, 15- 

loddighet? 

, *lovnad, m., lovstad, m., love, f., 
ja, ja-minne, n., ja-kvæde, n. ja-gjæve 

(gl. n. jagæfi), ord, n. (»halde, brjote 

sit o.e), lov, — L på«). Til *lov- 

stad jfr. bønstad, m., 3: Begjæring. 

Halvt L., i-drag, n., von, f. 

intet £., jfr. »eg fek korkje ord elder 

ejd på dete. Gabe, fan Q. paa, *have 

lovnad på. Golde lidet af fine L., jfr. 
slove rundt og halde tunte. 

Løfte: Bægt, fom man fan L med Hæn- 
derne, lyfte, n. (lyftan, n.). sEjn mans 
lyfter. En sten, som ær *lyfte, kalles 
Tyftestejn. Jfr. Søfteftang. 

Løfte, at, lyfte (-e); (je, = lette op), 
yppe (te ar). om man fan 1, 
lyftande. °, aanden mod En, rejde 
endt, 5 gjøre 9. rede. Å Svinge. 

elfe, *lyftmg; ypping, f. 

Lofteſtang (ftor), våg, f., lette-tre; hand- 

spik, f.; (liben), bro't(u), m. (atil brjotae), 


2 


g 


480 
lun', m. Gl. n våg. Sv. våg. Hvile⸗ 


unti under en L, våg-må't, m, Jfr. 
Begtftang. Med 8. opveie, løfte, 
— e a vog). »Væge op ejn stejne. 


gafining (Opløftetfo), I fting, f., hævjing, f. 
Søg (Allium oleraceum), lauk, m. «a Føras-l., 
Feng-lauk, Stovløg" (Bjørneløg), rams, 


m. Mk. ramse-mark, f., -smak, m. 


Løgn, legniy), f. Bed KN 'opnag, ljuge ut. 
Mk. ljuge seg fram. 
nagtig, *lygen. Gl. n. lyginn. $. 
naf, *ljuging. 


Løgner, ljugar, lygar, Mk. løgne-hit, f., 
-påse(o), m. er å bikkje.  £,, ftor, 
stor-ljugar, m. Drive En til Løgner, 
drive til løgnar (til legnas). 

Qpi (om Binden), *ma'k, ma'kleg, "doven; 
jfr. *spa'k. GL n malir, a: pasjenbe, 
R. blive (fagtne), *make seg, legne(y) 
(-de). Jfr. og Bind og Svag. 


— høgjend(e)-bænk? Av høgjende, 


oe Pude. Jfr. Sofa. 
gøre af (om Vinden), make seg, makast, 


løgne, y (legnast, av logn, sv. lugn, 9 


rolig), læggje seg, stilne(ar), stillast. Tir. | 


maks-ve'r, 3: roligt Beir. 
— moro, f., morskap, legje, n., frasor, 
fa pl, galskap, m., åt- le(g)je, n, 
ejt lite’ løgje«. »Låt' og legjer. 
£. med, *flågse med(o). Lm. 
— løgjen, løgleg, *gild, morosam, 
g Perjon, raring, m, tul, m. 
JÈ. — 


Løitnant, under-fører el. næst-fører. H. 
P. S 
premier- og — ombyttet med over- 

under-(1 

sø (Bugt, pa mg lykkje, f., åt-renne, 

f., renne-snare, f., snar, D, SDUT, M. 
snar-lykkje, f., -rukke, f., kast, nọ, himp 

(0) fo, hæmpe, fa snore, f Gl. n 

lykkja. Sv. lycka. »Det kom ejt kast 

på snørete. Jfr. Kurve. 


Sømmet egen plump og hard Perf. pl 


Simmel), jfr. lurk, m., hake, m., 
rie m., svålk(o), mm, jer M, 
slamp, m. Se og Ræfel, negt. 

Bøn, punetre (Acer plat — — 

Sv. lönn. Gl. n. hlynr. 
ær Søn = Acer EE — 
kalt Balbirt og Naver. (Valbjørk i * 
— en Knuder el. frumme Aarer i 


Løn (Bjengjelb), le'n, f., veder-lag, n. 
Mk. gjære like føre(y) leni, ə: gjøre 
Fyldeſt for fin Løn. 

e i Bøn, *i lejado, % lejnd; lejuleg, 

ind; 
*i mute, *i mug. Løn, *løjo-. 


*% løjndom, *i skug" og si 
S 
lejn-gang, m., -krok, -væ'g(e), m., 


»Gjære | 
Gjøre 


Håldes Søitnant ved, foreslår han | 


i Løftning — Løsen. 


Longang, braa, «vet. Mk. og løjndar 
råd, f., -brev, n., -ord, n. Jfr. Gemmelig 
Lønbo (om Vært), "jfr. Seyptogam, 
Lyndon, lejnd, f., lejndom, m 
Qønlig, lejnleg, løjnd. Jfr. Hemmelig 
Sønligen, løjnlege, løjnt, i løjnde. 
Lønne, lone (-te) Bærd at (belønne 
lenande. 
Lønning, lening, f $ 
Lønvet, løjn-væ'g(e), m. ; ho'(o'}væ'gle). 
Lø$ Grattlt, itte fafibængende), aus 

(utæt, porga), *laus, håsen(o), skro'm(n) 

(uhindret), laus (»slæppe l.e, sha laus 

hænders; slaus elde); (lebig, ubunden 

*aus (kar, folk); (fbag), *u-traust; (fe 

at rive), råven(o); if færdig til Afgang. 

ar lår). 2, noget, lausleg. tø 
aft, likt og ulikt ( (Fagripe L LES 

g five, låsne(o), ar, (* pma 

*kome på lås(ø), n. n. losna. 

bryde, ue (-te): »no løjser det å 

regne. et brød løft, *det bar laust 

2. fare paa, rjuke på. Gaa I. pa 

(En *give på el. gje på Go), guke 
el. uti (sv. ryka). Gan, fare "da 

hinanden, *njose el. rjuke i hop. 

dygtig Å. pan, *kile op, k.opatter. De 
gaar I. (begynder for —— *det syn: 
op. Gave en Skrue I, (,ei være ve 
fin fulde Forfiand”), halv» alen; jfr 
tomsen(u), tulla”, vetlaus, 

(jætte fig i Bevæg.), låsefo), arg Jri 
på blive. Løft ftaa, "lakre. Jir. $ i 
Rolfe. Q. tvunder, Flaus-tvinna', 

(utæt) Brøb, lause-bred, n. 

lidelige) Ord, laus-ord, n. 

(uden Tjenefte el. faft sier Jaus-gang 

m. — ær da *lausgangar, lav 


sing, 
298 Gornet, fom fet drysfer), ryen (ryd— 
*rynen, 
Løsagtig (ufug 
fom Mandfol ren 


Fskjæsken; raven 
ved, kvændsk(e). 








*kvænde(e), n, 3: ——— fr. Site 
lig ——— Geil. bg 
hårs(o), n. (3: Qoppe), ræde, f 
Kvindforl, Kvinde. g 

-limna’} 


Bøsdagtighed, laus(e)-levnad(i'), m 

p| Jfr. Libertinage, Liderlighed; Sefleri. 

Løfe (gjøre, faa vam, jætte i Gang), lejs 
(-te), o), ar; (inbløje, indfri), løjse 


l. atter ("I in, f. e pant, gard), jfr 


31, av; (opløfte), lejse q: op, f. e band 
knut). Jfr. Løsne. - Bad, Fartpøi 
kaste laust, låse(o), g #gjære laus 


Mulig at E løjsande. 
Søjelig(en), lauslege, laust, *lint, føre(y 

lenigen, ə: ife for Alvor. ltfør I 

behandle, jfr. "fare ever med ejn harefot 
I Bøfen (af Skyts), fyring?; (Feldtraab) 


Løsepenge — Machiavellisme. 


hær-rop, Lm., hær-skrik. Jfr. og Stil: 
ord og "Slagord; Parole, 
øepenge, %ejse-pengar. 
er, Fløjsar. 
zøsgjænger, ”laus-gangar. Jfr. Lø8tarl. 
— — lats-gang, m 


bad Å 1 Jfr. 2ø8 
ausing, m. T. ænger. 
ppsladt, *laus-låten. sjeng 
Rasne (fomme paa Glib), løjse Pa Å 
seg (sisen l. i elvie, jfr. 2ø5 frode) | 
låse(o), ar, låsne, o (gl. n. foren); sjel 
les af), *fakne; (Ønude, Søm, Baand, | 
Tri), 'dragne, *råkne, tågne, o, slitne(i'), | 
sprætte (— sprat): »bandet sprat ave, 
ssaumen 8. ope; sprotne(ar); jfr. sprokne 
(ar) (dærtil dragning, fy igning, Fslit- 
ning; (om Bart paa Træ), laupe (— ljop), 
gange (— gjek'), svade (de) flage(ar), 
e el. *Øakne (dv. flakning, È); 
(faa til at L, fog Iøå), løjpe, *svade, 
flættefar og +), 1 ed ar. Jfr. Flætke 
— et — fyre (-te', av?), lejse ejt 


kå't(o), n 
Spbning tajaa Dpløan.), lejsing, f. (is, 
snø-l.), 1å'sfo), n., låsing(o), låsningfe), 
f.; (Gnbløsn.), lejsn, f., lejsning, f. Mk. 
“kome på lås, 3: tomme i Bevægelfe. 
Ji Bing Henjtand med Judløsn,, lejs- 
ag, m. 
— løjsn, fF, løjse-pen 
fe, flætte, f- Jfr. længe. 
Sarenet È t-sloppen. 
Bøsulb („tort og løs uib — Bram, 
ru, f., væft, m. (sv. * vift). Mk. 
floke, m., ru-garn, n, ru-tråd, m. ra 
plukfe af Faarene, rue, ar. Tir. uh. 
Røsøre, laus-øjre, n. (m.). Jfr. Møbler. 


lauslejk, m. 


Spy, lauv, n. £., affaldet (visfent), rake- 
lauv, daud- (daue-) 1. Baal of tørt £., 
lauv-brising, m Den Bind, fom blæfer | 


Q, ned om Søften, lauv-ristar, m. Q, | 








481 


— lauv-buske, f., 3: Øren, Top 


ed Løv. 
fn løve, f. Efter t. Wwe. Gl. n. ljón, 
león (efter latinen). 8. (Dagens), agna- 
man. Lm. »D'er skil” på fant og fagna- 
mane. Jfr. »han er hegste hanen i 
korgir, el. »han er beste lauken i lager. 
Løvefød (Alchemilla —— fælle-stak”, 
a *rukke-s,, skåkke(o), f., fryde-kjole, 
(fra Salten) (frue-kj. »?e ) miari-kåpe, 
menns" (muru-s.), kåpe, f., kåpe-gras. 
Lpvehale, se Leonurus. 
Løverdag, berie neft almind.” 
laur-dag (langdag). 
I Qpvetand (Leontodon), fivel, m., f.-blome, 
"boste, m., -hauk, ma kvæld-svæve, 
f. (-svøve, -svævling), *nat"-svæve, *kvæld- 
kippe, *heste-blomst (J. Lie), *aue-blom, 


smør-b., *lekle-gras(y), *lækkje-blom, 
*kappi-laup; (med moden Frøiop), hår- 
kal', m- 


Søbfald, lauv-fal”, n. 

Løvhugit, jfr. Søvfamling.  Løvhugiten, 
lauv-ånni(o), f. 

Løvkniv (, ort Segel til at hugge Kvifte 
med”), lauv-sigd, m., -snedel(i), m., jarn 
(=snå'l, -snøel, -svivel). Gl. n. snidill. 

Løvtkuifte, lauv-rs a n. Stabel, lang, af £., 
lauve, f. Knippe, lauv-kjærve, n 
-kjærv, m. Sv. kårfye, m.). 

gøsjomtin til Foder, lanving, f. m; lanv- 

hågster(o), m. Gaa ud paa L., gange 
i lauv-skog. 
Sovipring, — -sprætting, f., -spræt'. 


søvjter (af — lauv-stak”, 
Løvtræ, lidet (ijær Å buske, E Lå 
Top, buske-top, m.  £øvtræer, -ffov, 
lauv-skog, *brom-s., mots, *bars. Øugge 
Toppen og Grenene af £. („for at be- 
nytte Løvet til Foder”), styve (-de), 

kylle (-te) (kolle). Gh n. stýfa. 


aa (grønneå), lauvast, lauvgast. 2, famle, — (fom Probelfe), -lauv, n., rosor, 


ante (til Sreat.), lave (B. B.), *lauve | 
ar), *lauvge. Bevorxet med vi lauva(d). 

Løvblad, fer, n, blåkke(o), f., *lanv-b. 
Tynd fom et £., *lauv-tun', 


f. pl. Jir. Snirkel, Blomit, Figurer, 
Udſtjcer. Spænde med R., lauv-sølgjely), 
f., -næste(e), nm L. paa et Spænde, 
sølgje-lauv, n. 


M. 


Macabre: danse macabre, dødning-dans, 
døde-d. (kvad, »digt*, med billeder, der 
døden danser avsted med først paven, 
så kejseren og så ned til tiggeren). 


Macerere, blejte (-te); ut-tære, ut-magre | 


(t, m. ul); plage. 


papir-dej(g), pap-d 
Ma chà 


— eg. tygget; konsti opblet'. Papier 


ère (eg. min 


jære, m. Beninde), 
elskerinne, frille, 


tøs, løst kvinfolk; 
hors; m. 


Madiavelligme, ræve-styre, n. Lm. 
31 


482 


ahina, se Maftine. 
—— se Mat, 
mat n M.e, nren el. uſund, 
— M., varm (fogt), — 
maggjær, magjær, mæggjær fr. 
—— — 


«, 5: hverken til åt ee el. | 


d nf, | 


Å — 
til at foge 
ea DM., font re metter. 
men tun — Madlyſten ER Smule), 
hunger-vækkje, f. W., fom iffe mager 
el. ret vil glide ned, på koken, *kjekjen 
iky). Jfr, — (48) anftrænge fig 
for at fvælge noget, = kyngje (-de) og 
kjørkje (-te; ky-). Også *kjørkne (ky-), 
have Myie for at foælge sKjørkje i 
matens, Ko'k, n ær Svælg, Hals, 
iben Portion M, muse-bete, m. (i'). 
Forfyne fig vel med M, magne sg 
ave, mattlage seg, mat-rejde se 
«stelle s., -yrkje 5, *matrej(d)sle (seg?). 
De. lave til;et vift Maaltid, *munde 
Av *mund, n., Tidspunkt, M. 
ftaffe, mate, ar. »>Han kan mejr æn 
mate sege. til — mat-fisk, m. 
Forraad af Me., mat-råd, f. Forf ning 
med M., mat-greje, f. Stor Nød for 
M. ae eb w at nære frø), GE 
—* mforg m w mat-su't, f., 
Efter Me — i het fe — — 
ga orfulten), "mat-er. 
Karrig ver MW, 7 *mat-sår. Jfr. Karrig. 
Kreeſen paa M., *mat-vand, -gran'. Jfr. 


(ar). 


Kræjen. Som behøver megen W., mat- 
—— $mat-hæv, -gjær, -møken(y), 
mat-brå, o: graadig, Jfr. Graadig. 


Madens Forbedrin 
mat-bot, f. Moget, fom gjør M. drøiere, 
matalr)-drygje, f., -drygsle, f., -drygjing, 
f. »Lang bi(d)in eringi —— 
Med Henſyn til D, i mat-vægen(e), m 
Land el Stad m. sel pr å 
n. sEjt godt m.e erjon m. 8. t, 
Behov af M., mat-man. -Ejn liten 
m.e Jfr. ”matliten, 5: fmaatærende. 
Madam, jfr. mør (mor Olsen, Hansen). 
Madbod, bud, f, stab-bud, f,, bur, n., 
stabbur, n.; mat-ståve{o), f., mat-kammer 
(Molb.), fate-bur. Molb. Jfr. pif(efammer. 
mabit (Drm, Grægorm, Kaalorm, Jn- 
ſeltlarve, Leverorm, Traadorm), mak, m. 
(kjet-, tre-, gras-, jord-, fjøre-m.), mark, 
> joe, m. (,fædvant. fun i Fit"); Ime, 
f.; igle, m. (2: Leberorm), værefe), m.; 
kvejs, f. Egentl. madk, jfr. gl. n. 
madkr. Sv. mask. Me, ftor, i Migrene 
(anfet fom Larve af Skarnbasſen“, 
JÆnrbibelen"), *mold-okse, *åker-kjætte, 
*så-gylte, 
er angrebet af M.; makke-bele (-bo'l), 
n.j -Bål (o), n., -hus, -mat, m., «ruge, f., 


Machina — 


»Korkje til brads | 


(F. å Roftholdet), | 


H. t M., mat-land, | 


Mk. mak-åte, É, noget, fom | 


Madportion. 


o: rund Sandhob, frembragt af Hjere 
makken; m.-skrej(d), f., >: *budrag, n. 
= — n. (sv. sölvskred), eg: 
vandring, 3: „Hob af meget fmaa Dtme 
fom ſtride frem i en lang og tætjlutte 
Melle”. Dyret selv heter *skrej-mak 
sv. hirmask. Mk. og makke-små'g(o) 
ng ò: OQrmhuler i Tre; m-s 
(jfr. Træorm); mak'-eten; makke-tid, f, 

Made (give Maden i Munden), mate(ar) 

| (meb Sk), møjkje (-te). Av mauk, n. 
Madvædifte. 

Madforraad, mat-råd, f. 

Madgryde, koke-gryte, f., *manpjels-gryte 
maggjars- (matgjærds)-g., masti- (2: mat 
sti)-gryte. 

Mading (> , agn, m (J. Lie), Ft, n 


bejte, f. Med Me. forjyne, ægne, « 





(dø). Dv. — K. afd ef. Ind 
boldene q om bi ummerfangjt) 
benyttet til M., sav, n. man 


Madkammeratſtab?, matlag, n., mat-nøjte 
n. Jfr. Bordfelſtab; Koteri. 
— *mat-hæppen, *-kjær, tidig 
vite; junge, Sv. * junge, jon; 
matkniv, m. Tir, B ordkniv 
Madkrog (fom er flint til at forſhne fig) 
mat-krok, m. Jfr. *mat-raust. Se og 
Madlyft. Hos Molb. i egent). medi 
— mat-stæl” (o, n, «laging, f. 


-rejdsle, f., -gjær( ne m styr, n, man 
gjel, m. 6) sej(djing, f. (sådning, o) 
Mk. gjekanse, -gryte. Gns til M. 


mat-ståve(o), f. 

Madlens, jfr. Madløs. 

Miadlyft, skjæsse, f., mat-låst(o), m., mat 
hug, m., -hjarte, n., -lyst, f Som ha 

god M., *mat-kjær, — -raust 

Sidig (mattian); mat-vi's, 3 rbintig ti: 
at ſorſyne fig”. Som har t M. 
*mat-lej; -beten(i). 

Madlø8, mat-laus, kost-tråten(o), kost-laus 

Madmangel, matløjse, f. Av *mat og 
*bræst, *skort: mat-bræst(e), m., mat 
skort, m. Jfr. Mangel. 

Madmoder, *mat-mor. Mk. *ho m., henne 
m. — om konen i huset. Dv. matmor 
skam, f, >: Tegn til daarligt Kofthold 

Madmoje (? ,islandjt Mos"), mat-måse(o) 
m. Jfr. Cetraria og J3L Mos. 

Maduyttig, *mat-hær, *mat-søkjande, "mat 

god; (Vær om Korn), *mat-før. 

Madnyttigheb, mat-værd, n, 

Madolie, mat-olje, f. 

Madonna, eg. min frue; vår frue; der 
hellige jomfru; maria-billed: M.-Mnfigt 
vår frue-anlet, maria-anlet, 

Miadpibe, vælende, n. 

Madportion for En, *ma't. 
5 matar på bordete. 


» Der stor 





Madpose — Mager. 


Miadpofe, *niste-påse(o), -skræppe, f 
niste-bomme, f., -laup, m., -skrin, n. 

Blabrag, se Matras. 

Nadret ved én Berfon, ma't. Se Mab- 


Mrabrigal, hyrde-digt; 
lent (+ømte) kvæde, 

Mabflif (Kojtholb), mat-gjær(d), 
i "bag, m., -hæming, m., matskap, m., 
mat-stæl(e), n., «styr, m, -sti m Jor 
anbring i den daglige M., mat-skifte, 
D., vending, f., mat-brigde, n., -byte, n., 
mål-skifte, n., byte, n. 

Madftrin (mat bomme (»bumbee), £., niste- 
bom(me), f. (J. Lie, H. Sch.); "Mad: 
bomme. Molb. 

Madſmule, mat-så(d), f. 

Mabfort (Slags M.), mat-slag, n 

Wadftof (Nceringsſtof, ifer om Kjærnen i 
Korn), mat, m. »Det kjæm mat i kor- 
nete, 3: Å. fætter Rjærne. Jfr. Mobning 
(mating, f.). 

Madtid (&pifet.) mat-tid, f. 

Madvare, mat-vare, f 

Madvcedſte (Vand, Melt, Valle, — jam: 
menmænges meb Melet til Mad), mank, n. 

Madæffe, tine, f., 

Maiftofo, majestætisk, hejtidelig. 


If. 


Maijtro (>: Maifter), mester, lærer, tone-l-, 


(musik-l.); hærre, foresat. 

Mag (Ro), mek, n. (el. m,).  Sædvanlig 
båre med sie: *svære, sitje, stande i 
make. „Ellers oftere i en Dativform”, 
make: »fare, gange, ro i er. Sv. * 
i mak, 9: jagte Mk. og *maks ver, o 

roligt —— B. 
fpieligt, gunftigt 3. 
„mageligt B. paa "Søen, uden Storm 
el. Søgang”, Isl. smáviðri. 

Magafin (par en Gaard), bur, n., stab- 
bur, stor-bur (O. V.) (se Madbød); op- 
lag, vare-o., oplagssted, pak-hus, forråds- 
hus, «kammer, -sal ; samling (bok-). Molb. 
har vare-hus, -oplag, -loft, — 
Magaſin ſom tidfalgsfted, bu(d), f 
-handel — kram-bud, ut-sal(g) (også 
utstillin Så ved Slæbesr, Glass, 
Møbel: ih, Dærimot heter det krud-, 
hær», flåte-oplag, ikke -bw el -utsal 
Mk. *korn-, sjø-, fol'-bu. 

Magafinage, 1. ligge-tid, 2. oplags-pæn- 
ger, pakhus-leje. 

rage ere, lægge op, ta Å oplag. 

Magafinering,' optagelse på pakhus, op- 
læg(njing. Efter J. L. ær Mag.-nage 
og -nering det samme, nl. 1. optagelse 
og 2. -leje. 

Magafinier, pakhus - »forvalter«, 
-mester, *-område, m. 

Mage (,ben el. det, fom er lig en anden”, 
Sige, Ligemand), make, m. »Maken til 


-man, 


*gætlekvæde? kæ- 


f., -greje, | 


483 
gut skal du sjældan sjåe. »Eg hæve 
aldrig hejrt makene, — »Det finst ikkje 


mange makarnee.  »Han er ikkje mejr 
æn mans maker, o: er fom Foll feit. 
(l€gtefælle), make, m. (om kvinne og 
man); (ben ene af to Ting, fom høre 
jammen), make, m. (Sto, Banter m. 


m., altfan fom Mj)? I * brukes vel 
bare navneordet. —»Våttame ær ikkje 
makar el. pare. Men hvad heter en 


umage Sfo, umage Banter i *? *make- 
laus? ME Ting, fom mangler Mage, 
umake, m. (altså ikke som — 

Ting el. Hondelje, hvis M. man ei 
fan minded, u-minne, n Banfleligt at 
finde M. til, make-får (til.ord i intet- 


Mage (date faa iftand), — lage in 





laup; m., leb (p). B.B. | 


Maga Beir =] 


jfr. *små-ver, 9: | 





e råde, a: oplægge Raab. Jfr. 
romer M. det faa, lage det så, er 
til at — det så, "make det så. 

Mage fig, pare seg, make seg 

— obt befvem), — Flet-vin! 
(jfr. $etbind); *medelaus, *snædden(e), 
*y-trøjtes, o: uden Møie; (fom ifte 
fofter Ynftrængelfe"”), umake-lans; („lom 
iffe Fofter meget”, Tet), koste-lans; (om 
Binden), *ma'k, makleg, #spa'k, *spak- 
fængd; (Bei, Føre), Met, *let-før, Het- 
gjængd, rad, »D'er letførte, 3: let af 
fomme frem. må Bør, jfr. ejn sægls(e)- 
vind. W. a Søen, små-ve'r, n 
M. blive (om Bin en), make seg, makast, 
April , M. fare frem, jir. Sagte, 

pare. Gjøre fig bet m., make seg. 

W. leve, *gange på fagre-foten. Mage- 

ligen, *letlege, *let, Hetvint, SEEI 
*med lejk. ife rigtig m., 

— let-vinne, f., lettefee), m, 

k,m. (»fare med le, lejkande); (Fribeb 

for —— umake-løjse, i (gobe 


— sæle, f. Jfr. sæle-kjær, 9: fom 
elier W. 
Mageløs, make-laus; u-hejrd. M. Ting, 


makelejse, f. 

Mageløshjed, makelejse, f. 

Mager, ager, *skrin” '(skre'n, skra”n), 
— (nåsleg, neleg); håkeleg, håken 
går Spinfel), *skarp (skarp og skrine), 

r(rjølen; skir-lagd, skranglet ØAsbj.). 





»Saa traf han en styg skranglet Mande. 
Mk. skir-bonad (bone, bune, >: Ben), 
2: flig, at Benbygningen vifer fig; skir- 
senadli"), flig, at Senerne — 

bær, bær-senad (e - i). iigtet, 
skrin” -lejt Jfr. Sian, rå skrinn. 
Jfr. Syintel. M. af Naturen (førd- 
Temmet, fpinfel), ”skrin'-lagd. M.,fpinfel 
Perſon, håke, m., hækelle), m. M. Eng, 
skrinne, f. Med m, Jord, skrin -lændt. 
Mk. *tur'bygd om „en Gan, hvor ber er 


484 
mager Jord, el. hvor ber panier tør 
pe Je 'plive, magrast, skrinnast, 
klinkast, skarpne(ar), magne(ar) (for 
magme »?«). Dærtil magring, f, Ud: 
magrelje. — blive i fort MG ' tvær- 
tynnast. M. gjøre, magre, ar. Rå 
ss skrinvoren. Altſor m., lyte- 

Mager gler, Magus, jfr. Simon M.) 
(østerlansk) vis, visman, lærd, natur- 


kyndig, stjærn-k.; præst ; trol"-man, under- 
gører (efter sv.) Jfr. Heremefter. 
Magerhed, magerskap, m. Wt. formedeljt 
fnap Fodring om Baaren, vår-næk', 
m., vår-nuk', m. Mk. vårs-krake, m. og 
vårs-ra'k, n., xreatur, fom er udmagret 
af Fobermangel”. 
Magejtifte (Bytte af urørlig Eiendom), 
mage. ah i make-skifte (-e). 
& e-skifte (-e 
Magi, troldom, trolskap, m., *trol" ka 
trolling, f.; sorte- (svarte)-kunst. 
leri, trylle- ær mindre norsk. Jfr. Bernd 
gler Hrol-man el. -kal", *t.-kjærring. 
fr. Ser, 
agiff, trol'-, troldoms-, ved, i, om trol- 
dom el, trolskap. 
Miagijter, mester; lærer, lære-mester. 
Magifterinm, mester-værdighet; lærer- 
ombud (i de gamle mål); (i kjemien), 
mester-pulver. Magis um perfectum, 
det fal endte mesterskap, 9: at ha funnet 
de vises sten. 
Magifter-Promotion, ophejelse til mester, 
til m.-værdighet; m.-utnævnelse?, -val(g)? 
Magiftra, lærerinne, *lærar. 
Magiftral(fl), skolemesterlig, skolemester- ; 
myndig, bydende. 


Magiftrand, vordende mester (magister), | 


mester-æmne. Til æmne jfr. Kandidat 
og Wjpirant. 


— by-styrelse, by-»evrighete (O, 


karer fom, råds-herre, råd-man. 

Magijtratur, rådmans-æmbed, rådmanskap? 

by-råd? 

Sagiåirere, tage i skole, skrubbe, mestre, 
mønstre. 

Magna charta, det store frihets-brev, grun- 
Toven. 

Maguanint, hej-hjærtet, stormodig (Meyer), | 
hej, ophøjet (av tenkemåte). 

Magnat, storman, storing (O. V.), stor-kar, 
drot, hevding. 
store el. stormæn, hej-adelen, Jfr. 
Sunorat(iores), Mand mægtig, Matador, 

Magueſia, bitter-jord, »talke-jo Meyer. 

Magnet (naturlig), (før) — (Molb.; 
isl. seglstein); ledesten (»almind, i ældre 
danske; H. D.); (funftig), lede-nål. H. D. 





(3 Fli.), de store, rikets | 





Mager — Magtsprog. 


Magnetijere sejlstene, 3; give magne- 
tisk ane — bles, Å — til at gå i 
søvne, 

Magnetifering, meddelelse af sejlstens- 
kraft (magnetisk kr.), helbredelse ved 
sejlstens-kraft KE: sejlstening). 

Magnetiſt Detlination, misvisning (av 
kompasset), 2:  »Vinkelen mell. den 
magn. og den geogr. Meridiane). W. 
Batteri, = m. Magafin, sejlstens-lag, 
-lad, n., -stabbe, m. el. ståpul(o), m.? 
fr. Stabel. 
agnetidme, sejlstens-kraft? Jfr. ravkraft 
for Gleltricitet. Til -skap jfr. trolskap, 
borgerskap (Lm.), herskap, av navneord 
med tillæg av -sskape. 

Magnetologi, sejlstens-lære? 

Maguetometer, sejlstens-måler? (for s.stens- 
krafts-m,, som ær for tungt ord. Jfr. 
stortings-æmne for stortingsmans-æ. el. 
gen-virkende for gensidig-virk.). 

Maguificenlt)8, hejhet, herlighet, — 
dighet, stor-skrøjve, m.? (3: „noget, fom 
så fort se Jfr. gerligfed, Bragt, 

ørnem(hed). 
— herlig, kostelig, *stormansleg. 
aquifitud (Rektor univ-s.), prisværdig, 
herlig. »Hans herlighet? 
eee, stortalenhet. Jfr. Po 

Magt — æfter), magt, f., mår, 
styrke, m.; (Myndighed, bane) 
*magt, vald, n., vælde, n.; Raadighed 
æverråd(y), f. . »Ha' vald øvere, sha i 
sit v.e, »ha lite" vælde«, 3: have libet 

fige. (M,, føagere), under-magt, f. 
(Med M.) (Tvang ), *med vondo, *med 
har(dJom håndom( 0). (Have fine Lem- 


mer i fin Mi), *njote seg. (folde ved 
M.), hålde ved lag, ved like. (Staa 
ved M.), gælde, stå ved lag, Epilde 
fin M.), jfr. spele toppen av seg. Jir. 
»dej have tæket (e) toppen av hånome, o, 
5: gjørt Ende paa Hans Magt. (Tag e 
M. fra En, i: , bed at oe ham over 
Hænderne), "ta? vældet fr ejn. 
Magte, *ma; 


gtast. 

Martcsløs (Magtløs) (fraftløs), udygdig, 
magtlaus, *måtlans, mærg-stålen(o), mærg- 
— (uegentl.) žu- -agtande, u-gyldig. 

Magtforhold (et Fols), megtaileg (i 
Europa). 

| Magtfuldkommenhed, også magi-fylle. 

| Magtyaaliggende, vigtig, av vægt, *an(t), 


om at gøre. *aDe' va' så ant ome. Av 
*anne, 3: ipe brive paa, Anne på, 
2: bære fii M, være, *liggje ved. 
Det er iffe m., »det nejder ikkje på« 


(*nøjde = være fornøben), *gjælder ikke 
på, *de' spørs ikke om, *de' ær de 
same, 


Magiſprog, magt-bud, myndig tale. 


Magus — Mala-fide. 485 


— , se Magiijer. Matel, se Matula. 

Mai (Foraarsløv), ny-tev (0. V.), ny-|WMatination(er), list, f, kne'p(?), n, til- 
våkster. O. V. ME, Maaned, blomster-| stelling, f, kunster, fante-læte, n., *kro- 
måned. kar, m. pl, krok-vejer; påfund, Jfr. 

Maibden ſpeech, eg. jomfru-tale, svenne- el. | Hænfer, — 

øve-stykke (i veltalenhet, i parlementet). | Makinator, ræv, m., fuling, m., fn'Ligel, 
ataie (ut), jfr. Udmaie, Ubftaffere. m. Jfr. Rænkefmed. 

Main, hånd. M, morte (manus mortua), | Malinere (,fmibe Renter“), spike på (ar?), 
uayhændelig grun-ejendom, evig stiftelse. | stile på (ar), stelle til, fare med kne'p, 

Maintien, opret-håldelse, hævdelse, hånd-| bruke krokar. Jfr. Rænfer. 
hævelse. Matte (efter t. maden), blande, røre sam- 

Maire (Mayor), borg- el. borge-mester| men, mængje(e). 

Molb.), borg-mester (H. D.), byfoged. | Matter (n. f. Makfer, >: Spil⸗Feelle, 3: 
Borg- el. borgemester = den, som råder| „jom be Spillere, ber holde fammen mod 
i borgen, d. e, i byen, ær vel rettere| be øvrige”), med-spiller? sam-s.? (motsat 
æn borgermester, som man siden har| mot-spiller, *mot-man). (Daarlig WM), 
rettet ordet til, — efter t. Bilrgermeifter. | *stakar, mis-mænne, n., *u-mænne, van- 

Maitre, herre; mester; lærer. M. de| mænne, skit-mænne, flak, n, fa's, n., 
plaisir (, Muntrations”eaad), morskaps-| rating, m., rate-man, *skarv. Jfr. Pjalt, 
råd. H. D. M, en chaire, mester av| Daarlig Karl. Jfr. Perſon, uduelig, 
stolen (blandt frimurere). M. és arts,| wuværbig. Også Staffel. 
smagistere, mester i de frie kunster. Malkerſtab, fællesskap, *lag, sammen-spil, 

Maitresfe (eg. Herffer- el. Herre-inbe),| sam-spil? 
frue; herskap; ejerinne; kæreste, elsker- | Matrel, makrel(ee), m. Efter holl. makreel, 
inne; frille. Meyer. Eng. mackarel. Wt., liden (Smaa-M.), 

Majeftæt (før Naade”), hejhet, kongel. jejr, m., pir, m., spir, m. WM., ftor, 
h.; glans, storhet, kongelighet? hej-| forie Slags, stok”-ål, m., stokke-makrel. 
vælde el. -vældighet (H. P. S.), hej-| Mk. makrel-størje, o: Tun fifÉ. 
magt, -mægtighet (Molb.); drumb, n., | Mafrobiere, længe-levende, "lang-livad. 
drusk(u'), f. (Lm.), håglejk (Lm.). W. Makrobiotik, helse-lære, »sundhets«lære (om, 
(paatagen), dramb, n. og drast, £ Lm,| hvorledes man skal bli gammel). 
sFare med dramb og druste. M—38 Før-| MafrofoSmos, al-verden, verdens-bygnin- 
brydelfe, højhets-brøde, hagbråt(o). Lm,| gen. Jfr. Mikrokosmos. 

Majejtætift, kejtidelig, *drusteleg (Lm.), | Makrologi, tov, va's, n., vasing, f., skravl, 
ophøjet, stor, storslagen, herlig, konge-| n ma's, n, masing, f., *røding, *segjing, 
lig, kejserlig. gg må ros (Fr. Bfd.),| seg, n, ording, f. Jfr. Baas, Snaf, 
2: majest. ro. Jfr. Brægtig; Ppperlig,| Drdayderi, Drdbram. 

Vragt-. Mafron, mandel-skive, -kake. 

Major domus, jfr. riks-»hovmestere, hus- | Matula, flæk; skam-f.; lyte, n, skjæmsle, 
mester (? H. Ibs.), drost, riks-d., drot-| f., skjæmd, f. 
sæte (dröttseti, jfr. vårt Marftalf; jfr. |Matulatur, pak-papir, rusk-p. (O. V), 

(bibelens) hus-foged (hos enskilt [privat]| —raske-papir (H. Brun), surke-p, el, -p.? 

man). H. P. S.: hus-hofmester, hus-| (Klak', m., Klak, liden Klat el. Klump. 
forstander, hus-fører. Surke, f, Urenhed, Smuds). 

Majora vota, »stemme-eflerhet, røst-fl.? Matufere, flække (sætte fæk på), søle til, 

Majorat, forste-fodsels-ret (førstefød[tls-r.), | *klakke. Mt, *skjæmd, *ut-s., *sulkad. 
jfr. åsætes-ret?; (et) åsæte? o: åsætes-| Jfr. Tiljøle, Befudle, Smudſe. 
ejendom (som altid går i arv til den |Mafulering, tilseling, sulking? Efter 
ældste i familien). *sylke, 

Muajor-éu" (annus), myndig. Matvært (Matferi), dårligt gods, skrap, n., 

Majoritet, flerhet, flertal, overtal, over-| rask, n., skarv, n., tufs, n., fæs, m, f- 
mængde, øver(y)-mængdfy - e) (Lm.), mots.| værk, n. Jfr. Fufl. 
der net Å overvægt, Jfr. Mi- | Mal-adresfe, ubændighet?, uhjælpelighet? 
noritet. —$tyranni, flertals-vælde.| (fragår »ber), uhaghet, Efter *uhændig, 

*yh: 


H. D. ag. 
inffel-Strift, Majufiler, store (tryk-)|Mal-adrøit, *uhændig, ”uhag, *tre-hæn 
penere i er re *tufsen, *hand-fallen. *rådlar», Børn 
Matadamifere (en Vei), små-stene? 2:| på tværke. WM. Perf, *ire-kniv, *tre- 
sætte med pukket sten; skærve-lægge| næving, -næve(e), m. Jfr. Reitet, Klodſet 
(H. D). Har stette i sv, * (skärv — | Mala-fide, uærlig, i ond mening; i ond tro. 
stenres), men næppe i vårt *. Aftenbl. Jfr. Fides 


486 


Malakit — Malm. 


Malatit, gren-malm (kobbermalm, blek- Mafevofen(t)S, ond vilje, fiendtligt sinne- 
t 


, gennemsynlig, til kunstsaker), 
Malan ropos, i — på urette sted, 
Malar a dat malus aër, ond Snft, i Mellem- 

Stalien), u-luft el. vond luft? Mk. u- = 
omb, som i Ubaab, Hgjerning, Uraad. 
fr. Stant. Uhejl luft? (Fuhejl, >: ,ufund, 

elig for Helbreden"”), u-tæv(e), m, 
Q: „Stani, ond Lugt”), stam", ma 
nes (if), m: sne'k(i'), m., stæ'k, m., jord- 
stæk? stæk-luft? 

Male (Korn), male (— mol). Dv. maling, 
f, malar, m. Jfr. Møle. M. grovt 
(grutte), *skræ(dje (-de); grøjpe Cte), 
grypje (-te). Sv. skride, Mk. *sand- 
male, >: fljærpe en Kværn ved at male 
Sand. Jfr. *sand-drage, o: „udjævne 
nye Mølleftene ved at male Sand i bem”, 
Betvemhed til at male, mele, n, *Godt, 
likt m. (egentl. om kværn, som maler 
gods ille). Stiftet til at m, (om Kværn), 

1 (melt). Malet: det, fom bliver 
el, er m, (Kornet, Melet), mæld, m. Sv. 
mild. Mk. mæld(er)las”, n,, -sæk', m. 


en fung el, utilftrættel. | 


Malet efter 
Tørring (Korn), ”råmalen (-t), Mk, *sam- 
malen, 2: 1. m. fammen af to Slags 
Korn, 2. malet uben Sortering el. Sigt- 
ning. 

Male med Farver (overfiryge), måle(ar); 
RIO, måle; *skildre. Sv. måla. Mk. 

5 Ma «kunst, m., -lære, f., 

«stykke, n., 3: Maleri; måling, f., 9: 
det at male. 

Maledicere, forbanne, ønske vondt over. 

Maledidet, forbannet, fordømt ; *harmeleg, 
*trægeleg, *mejnsam, *tvær, *argleg, 
Fej(d). 

Malediktion, forbannelse; baktale. 
Malefattum, ficium, forbrytelse, brede, 
ugjærning, f., misgj., f., il-gjærning. 
Malefitant, forbryter, mis- el. il'-gjærnings- 


man. 

Malen, Malning (bet at male Korn), ma- 
ing, f, mølne(y), f, *mælder, *mæld, 

Gl. n. meldr. Malen (med Farve), 

måling, f. 

Maler (Korn-), malar, melnar. Sv. mjöl- 
nare, Maler (med Farve), *målar. 

Materatelier, maler-stue. Molb. 

Malerfarve, må'l, n., måling, f. 

Maleri, Malning, skildring, f., *skildri, 
måling, f., målar-stykke, n. Lm. 

Maleriſt (t. mahleriſch), maler, *målar-; 
*målande, *skildrande. 

Malerkofik (Biyo), tør tarme-gigt (-ikt). 

Maletand (dens molaris, Rindtand), jaksle, 
m. (jakle, jæksle). Gl. n. jaxl. Sv. * 
jökkel, jäksl. 











lag, hat. 

mMaljenr, ulykke, uheld, vanheld, ukæppe, 
fn u-hæmje, f, uham, n., sløsne, f., 
slese(y), n. Gl. n. slys. Jfr. slysinn. 

Malhonnet, værlig, uredelig, uædel, måte- 
leg (»slete), *il', *1å'k; usemmelig, *ukjur- 
— usædelig; grov. 

Malice, ondskap, ond vilje, vrang-vilje, 
fante-lag, n., fante- el. skarve-stykke, n. 

Malicieng, *il'-tænkt, -bygen, -rådig, filske- 
ful, il(d)-villig (Molb.), vrangvillig, ond- 
skapsful. Jfr. Dndftabsfulb; Mrrig. 

Maligne, ondskapsful, til", *ilske-ful'; 
misundelig; ond(»artete), *vond. Jfr. 
»den vonde sjukas, 9: ben ondartede S. 


| Malignitet, ondskap, fante-lag, fante-tår', m. 


Maling (Korn-). se Malen. 

Malte, mjelke(ar), 2: trette Mel af. »Kui 
mjelkare og »budej(gj)a mjelkare. M. 
(fan til at give Ben, mylkje (-te), 
mjælte, ar. Malfende (fom giver Melk), 
mylkt, mjælt (milt): ful'-; hard-mjælt 

u). Mi fuldefte Maal, *ful'-mjælt 
-mylt, for *mylkt). Som iffe malter, 
gaa fa: å. gølb), mjəlke-tur. Jfr. 

EE ai 

0, mjelke-ku, -kyr, mjælte-ku, -kyr. 
Også *drag-kyr. — — 

Malfepige, mjølte-taus, £, bu-deje(-»dejgje«). 

Malleplads, mjelte-stad, m., sto, f. (jfr. 
gl. n. eldsté Ildſted; ang. stöv, Plads), 
støl, m., tre'n, f. 

Malkeſtol, mjølke-krak*, m. 

Maltetid, mjælte-mund, n. 

Malining, mjelking, f, mjælte, m., mjøl- 
ter, f. pl. 

Malfouduite, uforstand (i adfærd), uklok 
adfærd, forløpelse, misgrep, mis-færd, f. 
Jfr. Maladresje. 

Malfontent, *misnegd, utilfreds, 

Malle (liden Ring ei. Bile, f. €. i Geg- 
fer og Gpænber), næstefe), n, (gl. n. 
nesti, nisti), lykkje, f, mællefe), f., 
malje, f. (sv. malja, >: Lølfe, fr. maille); 
(paa Knap), hæmpe, f., flykkje, *mælle, 
stæt'(e), n , Mk, molle (modde), se 
Menlytke, 

Malm (Gris, Sten, fom ig age Me- 
taller), malm, m.; (Metal, ifær Stobe: 
jern), *malm; (Metalblanding), jfr. Me- 
tal. Gotisk: malma, Sand. Jfr. sv. 
malm (Norr-, Söder-m.), >: Sanbbaffe. 
M. i Træ, malm, m., vite í: 
godved(i), m. (go-ve'), adel (a1), m., 
adel-ved (a'l-ve'). Mk. malm-å(dejr, f., 
2: Malmaare, gang; *-berg; "malmen, 
av Hjærnefulb, om Træer, = adar 
god; -fælle, f., 3:  Masje af Jernmalm 
t en Smelteovn; en enkelt Smeltning 
(ifer af Myrmalm"); *omn, 2: 1. Don 


Malmaare — 
Støbejern, 2. Smelteotn, — 
a ene — O, ~ -rukke 


en rød MS aa Jord el. Dynd, oe 
inbebolder Si rmalav: *.s]a — 9: 


Værk til Smeltning af Malm (fjær Mye: | 


jernmalm). 
Malmaare i en Klippe "spring, m., gang, m. 
Malmrig (om Træ), *malm-rik, *malmen, 
Fadel- Erik. 
Malplaceret, på uret sted, uheldig. 
Malprøyre, urenlig, skitenfærdig, *skitsam, 
- slusket, *uliklig, *ukjuren, *uvøren (-yrd-). 
— *ring-straum, *mal-s., fhav-svælg, 


Ba gjtrøm. 

salt, malt, n. GL n. malt. W, tilvirke, 
mælte (-te). GÅ. n. melta, Sv. målta. 

Malte Korn (lægge i Blød til Malt), | 
mælte (-e), stejpe (-te). Sv. stöpa (säd). 
»Sætje korn i staup«. Mk. *det gjærer 

seg til, >: bet blir til Malt. 

Maltefar, mælte-kjær(e), n. 

Malifølle (ovn ?), jfr. sån? (asonne, n.). 
Dv. ”-turke. 

Mattlavning, — staup, m., støjpe, 
n, mælting, f. 

Maltovn, Naltkolle. 

Maltrætere, mis-handle, fare ille med; få, 

Maltvand, (det Band, hvori Korn er ud- 
Blødet til Malt"), barlåg(o), m., *korn-l. 

*Bar, 2: form. Lat.: 

Malurt (2: Mørurt, til på fordrive Møt), 
mal-urt, f. Sv. malört, >: Artemisia 
Absinthium. 

Malverjation, mislighet, svik, utroskap, 
len-svik? Jfr. Unberflæb. 

Mammon, sul-avgud (Meyer), gud, »gul- 
kalvene; skatte, rikdom (forsåvidt de skat- 
tes altfor kejt) Mk. mammeons-træl, 
-dyrker. Jfr. Materialisme, 

«MAN, -gal, -nar, Så franker-, britter-, 
adels-gal (»den adelsgale borgere. Molière). 
Galler-nar el. — 

Man (fom Subj,), en, *ejn (nåkon, o), 
*dej, du. — »Ejn skal ikkje tru alt, som 
ejn højrere. »Dej sæ(g)jer så mangte. 
>Det susar, som du høne ejn fose, 

Ma'n (langt a), må'n, f, faks, n Dy. 
faksot (så el. så). Gl m mön (manar), 
sv. man. Jfr. *falle-mån, — — ar 
— — 
mejte (te). Mk. skår(o aar f., tippet 
Linie i en Staaman. Jfr. Mante. —* 

Mandjet(ter), se Manitjetlter). 

Maucipere, over-late, sælje. 

as BESES ejendom; træl, 


Dana "(Mandfolt, et), *man? (mænner), 
Fkar, *-mænning, m. (ny-m., tri-m., ål-m. 
an, mots. kvin" -man (jfr. Mennefte: 
*man-vond); (VÆgtes), *man, *kal': sk. og 


kor-gamme, f., kring-våde(o), f£. Jfr. | 


ippe, manke(ar), | 


Manddom. 487 


kjærringe; (Dpfidber): »d'er fre man på 
gar'ene (altså fire bruk). Også sennep 
m. Bare sammensat: braten i GL 
n gumi. Mk. *blå-; — 
fr. Menneſte, Karl, Berfon. Ma 
ujet, *sællen (sjal), jfr. *kallen. 
— M. fra Søbygd, *blå-man 
*orã-m., om *fjæl-man (, Øgenavne*). 
aldrende, *kal (2: Karl), H. L. 
M., Anjelig (Dygtig), Ffagna-man, *man. 
»Dæ' vart man ta" hane (av — 
»D'er skil på fant og fagnamane. 
anfeet, mægtig (ifær om Bonde meb * 
Eiendom), fkakse, *bause, ”knape (stor-k., 
»ejn hejl k.e), båkke(o), *bugge, Fbikse, 
hyggje- gn Jfr. og: *meste-mannen, 
| noen mægtigfte el. meſt anfeede” ; 
varende, sofa-b.; likeså *stor-mænne, 
se el. mægtige Folk”. Sv 
ortjent, *gjæv m., »gjæv 


RESEN 


e, 


% gilde m. .,- fov-man. Jfr. Ppperlig. 
tiden, el, m. „ Gift med 
å Stones Spite øfter, dove(oo), m., vær- 


søster-man. Mænd, gifte med to Søjtre, 
ær altså hinannens dovar el. måge-nautar. 
M. efter M. (om Beboerne af en Gaard), 
fægge etter fægge(e); (2Etling i nebftigende 
Linie), man etter man; »femte mannen 
frå hane. Mands Høide (fom Maal D) 
mans-høgd, f. onb — 


manna minne. For hver M., 
mannen, *til mans. 
an, *fare manne- sere Som 
cæver mange M., 2: mange Arbeidere 
(om Gaard, Beri), man-fre'g, -fræ'k(e), 
folke-fræg, -fræk. Slaar i en M$ 
Anjeelje, manne-mink, m. 

Mandag, måndag, m. Gil. n. månadagr. 

Mandant, ful” magt(s)giver (H. P.S) 0: 
fulmægtiger); væljer, sendar, m.; hus- 
bond; (Orbregiver), ærend-giver? Jfr. 
Kommittent. 

Mandarin, lærd æmbedsman — 
præst, høvedsman (Officer). 

Mandat (ſaaſom til Storthing), ful 
(norsk); val(g)-brev (dansk), — 
brev Ar jfr. ærend, — 
mål, ombud. Ymperativt pålæg 
av væljemne. Tir. Hvert, Kommisfion, 
Bemynbigelje. M. nedlægge, lægge ned 
el, gi tilbake (sin) fulmagt. 
datum, ex mandato, efter pålæg, efter 
fulmagt. 

Øiandatarliud), fulmægtig; sakfører; om- 
bud, ombudsman, sending, m., utsend., 
fsende-man, tillits-man, 

Mandbar, *giftande, *man-tøk. 

| Mandbjørn (jom anfalder Mfter), *man- 
bjørn. 

Mauddom (menneffel. Natur), *mandom, 
(Mands Mo»), fmandom. i 











488 
Manddomsprove, man-røjne, n. 
n. mannraun, f. 
Maunddomsveerk, mans-værk, n, 
Manddrab, man-drå'p, n., man-slægt, f. 


Gl, n. mannslekt, 
Manddraber, morder, *man-dråpar (gl. n, 


Jfr. gl. 


pari), *dråps-man, bane, m., *bane- | 


man, man-slagar. 

Mande, 1. gifte (bort); 2. (befætte med 
Mandſtab), manne(ar). Manna", be: 
manbet, 

Mandel, mandel, m. 

Mandeligen, mannele(ge). Se Manbig. 

Manbeprøve, man-rejne, n. 

Mandfald, man-dau(d)e, m., mande-ded 
(Molb,), man-spille, n., man(d)-slæt. Molb. 
Se Mandjfade, Manddrab. 

Mandfolf, *man, *man-folk,jfkar-f. (koll., 
mots, kvin-f.), *kar-man (mots. *kvin- el. 
kvæn-man, e), sælle(e). 


ee (til Arbeide), *karmans- | 
seg f. 
Mandhaftig, *karsleg, Frøseleg, gjele (»ejn | 


g- gute). Jfr. Manbig. 

Mandig (dygtig; uforfagt), *manlnelleg, 
*manf(s)leg, fmandomsam, Fka(r)sk, *møkje 
føre seg, nyt (gl. n. nftr), *karsleg, 

(»på mans vise, 23: paa m. Bi). 
M. Bæjen el. Adfærd, mans-fær(d), f, 
mans-lag, n., manskap, m. 
blive, *mannast. 

Mandfljøn, man-kjen (ky-), *man-folk. 

Mandlig, *mans-, *kar-mans-.  Mans-side, 
f, mans-mål, m, karmans-klæde, n., 
-mål, n. 

Mandløs (Rvinde), #man-laus. Dv. *man- 
løjse. Jfr. "konelejse. 

Mandoline (firftrænget Citar), hind-lur. 

Mandolm, *man-vond, *man-bisk, *man- 
olm. Også Molb. 


Mandragora (Vært, fom paa Grund af! 


Lighed med mit. Stiffelfe tiltrobdes Løn- 
lige øvernaturl. Kræfter), al-rune (-rot). 
Atropa mandragora. 


Mandrit, kloster-bror, munk, Jfr. Arki- 


mandrit. 
. Manbsbragt, mans-klær, karmans-klæde, 


n., -plag". 

Manila (Fole), manskap, n, *magt; f., 
mans-styrke, m.; (ftort), mang-mænne, n. 
(mang-man”, m.). Gl. 
aSværge En Troskab og Mandskabe. 
Mk. og -mænning(e), m., 2: „Mand el. 
Mandjfab”: Ny-, tri, å'l-mænning. Se 
Mandftært, 

Mandjfabsbog, rulle, f. 


Mandjtade, man-tyne, n., *folke-t, = 


*man-fal, 3: Mennefletab. Jfr. *man- 
skade, 2; „bet, at Folk tommer til 
Alhylke f. Er. paa Søen”. Jfr. Nederlag. 

Mandjtifte i et Hus (at en Mand afgaar, 





Mere m. | 


n. margmenni, | 








Manddomsprøve — Manér. 


en anden fommer i Stebet), *man-, 
(manne)-byte, n., -skifte, n. 
MandåHæder, se Mandsbragt. 


| Manbéling, manne-liknelse,n. Jfr. Staffel, 
| Stümper. 


Mandslinien, *mans-sida, f., far-sida, f. 
Mots. kvinnes. Jfr. Mandsſide. Se 
Sværbfiden. 

Mandslod, *mans-lo't, u (som i fiskefangst), 
Fil mans. 

Mandflæt, jfr. Manddrab. 

Mandåpligt, mans skyldighet. T. Pflicht. 

Mandsjadel, skræv(e)-sa(de)l, m. 

Mandsjide, mans-side, f., 
-handa. O. V. Jfr. Mandslinien. 

Mandéjlægt, mans-sida, f. Jfr. Agnater, 
9: faldejr-folk, n, (*fars-folk), fa”r-frænder, 
mots, Kognater, mor-frænder. 

Mandsfiemme, mans-mål, n, 
mål, n. 

Mandftærk, *man-stærk, *fjølg (talrik; 
dv. fjelde, m., stor-f.; gl. n. fjöldi, m.; 
fjöld, f.), "fjøl-mænt (Fr. Eg), *mang- 
mænt (2: med mange man). Gl, n. 
fjöllmennr. He m. nof, *van-mænt, 
F-m. Jfr. Faatallig. 

Mandtal, man-ta'l, n. 

— — man-våksen, *giftande, *man"- 
tek. 

Mane (idelig minde om, t. mahnen), mane, 
ar (sv. mana), male (— mol, — om, 
på?), minne om el. på; *gnåle, gnage, 
god, nyggje (— någ”, o) “gny (fr. 
gl. n. gnydja); (minde om et Krav), 

je (— kravde). Jfr. Purre, Dp- 
muntre, Dpforbre, Ophidſe; Trygle; 
Dverhænge; Paatrængende. M, ved 
Trolddom, *rune, fræmkalle, stævne (for 
sig). Mk. *fæsse(e), *galdre, *putre; 
(fordrive), vikje (-te). »Han kunna 
vikje vargen, 2: forbrive ved Trolbbom. 
Jfr. Gere, Signe. 

Manege, ride-skjej(d), n, 3: -bane; ride- 
kunst, -skole; kunst-gre'p, kne'p. 

Manegemæsfig, kunst-ret, skole-ret. 
anen, maning, f, opæggelse. Mk. 
runing, f., 9: , Gegeri, Fortryllelje". 

Måner (lat. manes), (av)dades sjæle, heden- 
fame ånder, »skyggere, gengangere, 
ng, m, dødninger. Jfr. Dæmon, 

te 


+y 


karmans- 


ætte. 

Manér (Stil, Fremgangsmaade), svejp, 
m., sve'p(i), m., sve'm(i), m., sne'd(i), n.; 
(Maade, Stif), gjær(d), f, håt, m. (»på 
mange håttare); (Drben, Sti), læte, f. 
»Han fek ikkje sned på dete. 2D'er 
ikkje nåkon svep med dete, o: bet har 
ingen rigtig Art (jfr. Art). »D'er ikkje 
nåkan(o) læte på dets, 2: nogen rigtig 
Stik. Jir. bragd, f., skik, m., bruk, n. 
lag, n, vane, mọ, færd, f., åtfærd, 


Manerlig — Mangle. 489 


fremgangsmåte; uheldig egenhet, ejen- 
ee, u-natirlighet, tilvant ens- 

het; vis (spå den vise, »på alle 
veg Mk. mei »mæle 


i alne-vise, e i våge-visr.  Deri- 
mob er Drdet8 rug fom dv. 4. Er. 
parvis) i * noget fremmed”. > el. 


Ceremoni), — vipre, f. GL n. 
vipr, vipur, daarlig, 
u-bragd, f., — f. Mi at bruge 
fire Hænder el. Fødder paa, hand- 
bragd, f., -færd, -gjærd, f., lag, n, 
hande-bor(d) (u), m.; fot-lag, — s 
fote-bord(u), -færd; 'gang-lag, n Mi 
et Arbeide, maksel, m., grep), A En 
vis M. i Talen, ord-dæme, n, 
ER vifer Kunft og — då" m, 
. (jfr. Snit). Jfr. dåmlaus, >: Hobfet. 
Maneter, jfr. sæder, adfærd; tilvante 
egenheter; (dumme, tosfebe), gape-lag, n 
Jfr. Gebærber, Fagter. Mands —— 
el. Bæjen, *manslag; (Drenge:), #gute- 


lag. 

Manerlig, semmelig, pyntelig; *tægleg, 

Maneter, jfr. Meduje. 

Mang (Blanding), jfr. Blanding. Mang i 
% ær ,Qngrebientjer, Stof, hvoraf noget 
tilfaves; maafte egentl. Blanding”. I * 
haves og mængsle, f, mængjing, f., 9: 
Manging, Blandelfe, av *mængje (å e), 
3: blande. 

Mangefodet, "mang-fet? (om smådyr). 

Maugehaande, "mangt. 

Mangel (t. angel), trång(o), m. (knælte, 
f.), van-råd, f, skort, m., vanting, f. 
(ikke *vant), u-tid, f. (f. e. på fisk), 
uråd, f. (mots. *god råd, forråd)? trå"t(o), 

n; audn, f. (»d'er slik a. føre fiske); 
(Ufulbfommenbeb, ifer ved et Arbeide), 
van-gjær(d), £.; — Mobning), *vangjærd; 
(Feil, Lyde, Brøft), me, m. (mk. *me- 

laus), bræst, m., brist (Fr. Bfd.). >D'er 

mange mear pié, 3: mange Feil ved bet. 
Jir. u-, van-, -løjse, f.: uføre, n., uro, f, 
usam, n, 2: M. paa Føre, paa Ro, 
paa Enighed; krisen fa ulag, 3: Mis- 
lighed; van-greje, f., Horden, van-helse, 
f, Sygelighed, vanhug, m., Ulhſt, van- 
æmne, n, Uutilftræff. Midler; sne-løjse; 
sollejse, minneløjse. Jfr. og vandt ("vand 
el. av *va'n-). D'er v, om dete, 9: 
er M. paa ben Ting; »det vart ikkje v. 
oms, 3: bet fom rigelig, WM, — Over- 
Hod, naud, f. — negd, È, vanse, m. — 
ofse, m. SD" er ingi naud og ingi nøgde. 
>D'er anten ofsen elder vansene. — 
mangle: Undertiden tillater vel sammen- 
hænget at sige savn, savne, i * 

og sakne. Gavne 3. hos Molb. er = 
fattes, iffe have, Så og H. D. Mangi, 


> 


n, ær i * Uro i Bandet, Bølgegang; 
mangl, m. ær — Paatale. M., bes 
bibft, sakn, n. M, fulbfommen, ra- 
kande utid, f. e. på fisk. Mk. *rakad, 
3: afraget, albeleg => WM. paa 
Flid, u-trot'(00), m., jfr. Uflid; (par 
ober), bu-naud, Fag folde)rlejse? (efter 
fo'rlaus), SERPE EA (paa Forynlig« 
beb), — f; (paa Husdrum), 
løjse, f. (paa Klogftab), — 
mi — en dygtig Mand), manloko Å 
(paa Materiale), værkeløjse, f. (verke-, 
ørke-, y); (Paa Maabeholb), van-hov, n. ; 
r Dverlæg), vanråd, f.; (paa Penge), 
løjse, f., pengeløshet ; pan Tugt 
rben), van-age, m. Ti ibe (efter 
åg Eroon Ftære på Fe Aa f en el, an⸗ 
den M. lide oae of prejt el. Paste aa 
tur-timast (tår-t., o). Jfr. Vantrives 
— WFhjælpelfe, —— £ 
-bøte, n. 

Mangeled(e8), *mangelejs (-lejn). 

Mangelfulb(t), Flyte-ful, *4-fåt (Lm.). »Der 
er altid nåkot åfåte, 2: ber er altid noget 
at ante over. Også *van-: *van-før, 
v.-helse, van-agte, o: forfømme, -takke, 
van-bud', baarlig forfhnet, van-faren, jfr. 
Brøftholden; van-færdig. 

Mangelspolt, 'utsættelse (ved regnskap). 

Mangelunde, *mangelejs. 

Mangen (En, mang en, mangt et (ilfe 
mangen et), mang ejn og ej, mangt ejt. 
Fl.” mange, *mangfaldige, *mangfælde(e). 
Dærtil ”flejre, "fleste, Også nåket kvar 
(3: noget nær enhver). Uten navneord 

efter brukes *mangt uten *ejt. »D'er så 
— som ejn gløjmer«. Spor av gl. 
s. margt finnes i *. Så i *mangfrej- 
Sea ' (mar fr.) *mangleda(i), *mang-mænt, 
også marg-l, -m.; *mallæte, *mall 

Mange eig. (af Dygtighed), *mang-før. 

Mangejtedbd, '*mang-stad, -stades, mange 
stader. Sv. mångstådes. 

Mangfoldig, *mang-faldig, mang-fæld(e), 
#rik (or. gåvore, ar. fisker); (vidtløftig), 
er Å (ov-f.); (talrig), *fjølg, fjølmænt. 


F: 

Mangfoldighed (af Dyr, Mer, Ting) 
bråte(o), m., *horg, f. H , fjølde, m., Skrev n 
rone(u), m., vase, m, kå's(o), £, kru, 
n (is. kru), vælte, £, svæle, f. (av 
*svå'1, m., høirøftet Snat, Sti), melskety), 
£ melse(y). Jfr. Mengde, Sob, Brinmel; 
Bynge, Masje. M, grændjelgå, ende- 
lejse, f.; (ftor), stor-fjølde, m. 

Manggods, blanding, f., 3 : , blandet Masaje”. 

— (lanbingstorne ) jfr. — 
korn, *hummel-k,, ,tjær Bog og 

Mangle (t. mangeln), fattast (»for ei 
el. fættast?«), vante(ar), skorte(ar), reste 
(ar og — rast), trjote (— traut), bræste 


490 


- (— brast), breste (Fr. H.). Sv. brista. 
Gl. n. vanta; gl. d, vante. Mangle i * 
ær: 1, rulle "Alder, 2 Fræde (* 

o). »Det vanter Lidt i Hjemme- 
— mit endnus, Asbj. »Der vanter 
ikke andet end Made. Asbj. »Det 
vantar nåkot på væl-gjortr, 3: ber er 
endnu toget at gjøre. Jfr. »det vantar 
try pund på vågis (som nl. netop ær = 
3 [bismer-] Ø), >: ber ev intet gjort, 
Giv, det aldrig må trjote! Sv. * vanta, 
Eng. want. Der mangler itte meget, 
d'er ikkje stort, som skil (av *skilje). 
Som mangler, manglende, -laus, -les, 
Fu, van; åfåt (gl. n, HA): ad'er 
altid nåkot åfåte. #Fo(de)r-, fpenge-laus, 
brå -laus (»båten er b.e, 3: tilteænger 
Smurning, brå[d], n.), mat- laus, make-l., 
råd-l.; u-dugleg, u-fredog, 9: fredløs: 
*u-hændig, 9: flobjet; *u-kvild, 3: fom 
mangler Spile, træt; *van-før, fom m. 

— *van-hejlag, *van-klok. Det 
anglende ubfylde, ful'ne, ar.  Dærtil 
fulnad, Udfylbning. 

— (med Mangleſtok, t. mangeln) Sie- 

ber, me vævle (dv. — f.), 


Mangle — 


mangle, ar. Sv. — Jfr. Rulle. 
manglet, mlle-fjøl, f, -gagn, n 
n, ok 


Mangierulle, rulle, f. Mk. rullebutd), f 

Mangleftøf, rulle-stok', m., rul’, 

Ma 
m., sot, -syke (2: overdreven lyst, f. e. 
spille-syke). 
Napoleonsmani, 9: N.-syke, -sot, Napo- 
leons-dyrkelse (2: -» forgudelser). (E.Bøgh). 
Jfr. St. Sørens-dyrk. (Kierkegaards d. 
E. Bøgh. NM. for noget, orm. Molbi, 
H. D. sDette er nu hans orme. Men 
dette er efter t. Wurm. Mk. og kæp- 
hest. Jfr. «ma'n, = -gal. 

Maniatus, van-vittig, gal-man, vet-lausti), 
vil-styring, galning, m., nar, tul, m. 
fr. Sværmer. 
aniereret, søkt, kunstlet, tvungen, for- 
skruet, ens-formig. Jfr. Afjelteret, Mo- 

mManifejt, I talets 
an un-gørelse, ut-! &, Op-rop, 
EN iber (El D. 57 ber 2 
Me fide. fi forsvars-skrift, rede- 

Jir. Ladnings-M. Pr. (Avjett.), 
mv bær'(e), håndgripelig, på- 
tagelig, isjne-fallende, aje(n]synlig. 

Mianifeftation, kun-gørelse, rede-gør., frem- 
læggelse, *utgrejing, åpen-baring, fytring. 

Manifejfte, håndgripelig, grangivelig, *gran- 
lege, *gransamt. 

Manifejtere, kun-gøre, gøre vitterlig, lyse, 


åpen-bærre(ø - * åpen-bare, -*dage ; lægge | 


for dagen, ytre. 


Manufaktur. 
Marin (paa Recept), hånd-ful'; (Solda⸗ 
m ni, Meyer: rode, 


Manputat Dit, *hand- faing? efter *hand- 
or knåding(o), f. — gnid- 
(njing; hande-krafs, n., "han y m, 
Jir. Manipulere. 

Manipulere, ”handsame, "handske, "handle, 
*handfare, *kramse, *krafse, *kråle, 
knåde(o) (ar), ta' på, kænne på. Jfr. 
Knuge, — Trytte, Gramſe te, 

Mante, faks, n M$ Stilling 
paa — må"n-ste(d)e, n.: shan hæv" 
— m.e Jfr. Rygbørfter, «haar. Mk.: 
»sætje op uggene, >: reife Bprfter, bli 
vred, Se og Man 

Mantement Sels jfr. Feil; Forfømmelfe; 





, galskap, galenskap, m, vanvettf | 


fr. Gallomani, Angfom.; | 


Mangel. 

Mantere (que), *vante, bræste (— brast), 
briste, *trjote, *skorte, fattes, slå fejl, gå 
Ems) gere opbud. Jfr. Mangle, 

eil 

Mankeſtok (i — gh n. (herve, 
hevle). Gl. n. hyfri 

Mantet (Heft), — *kvit-, lin-f, 

Manto, skort, m. Jfr. Defekt, Mangel: 

Manna, himmel-mel. H. 

Mannetin (equin), Ted(dje-dukke, halling- 
man, *tre-man (man av tre, med rørlige 
lemmer, med ledder); viljelest m.ske. 
Tir. Gliedermann. 


"| Manfardletage), hel-kvist. H. P.S. Sæd- 


vanlig kvist måtte da hete halv-k. 
Manft(jjet, hånd-strimmel, hånvd-kruser 
(Molb., Meyer), (fer) hånd-nier; hånd- 
krage? hånd-lin (H. D.), h.-linning el. 
linning, H. P. S., Mobb. Stødt paa 
M—ne, stet på ærmet (H P. 5.), s. for 
hodet. Jfr, tråd! på tæerne, på liktåen. 
Manſtjetſtjorte, krage-skjorte. H. P. S. 
Samel (t. Mantel), kappe, f., over-kjole?; 
pe, f. 
Mantelet, liten kappe. 


Manteli jæt, tvær-sæk (Molb.), vadsæk 
(Molb.), rejse-påse? 
Mantille, kåpe (kort, dame, kvinne-), 


halv-k., liv-kåpe (som slutter sig nærmere 
til livet, kroppen; jfr. liv-kjole). H, P. S. 

Mantié, jfr. Profet. 

Manual, hånd-bok, dag-b., jfr. Kladdebog 
(paa Orgel), gri — jæmlodder (til 
esse Rå nd-lodder? , håndvægtefr). 
E. h. 


| Manudueend, lærling. 
Manuducere, vejlede, lede; hånd-lede (H. 
P. 5.); undervise (til æmbedspreve). 
Manundultør, leder, vejleder, lærer; hand- 
leder (H. D.). Efter sv. handledare, 
— Ferwighed m. m.), hånd-, hån- 
H. P. 5.: håndlig (i likhet med 





— landlig, av Mand, Land). 
| Mannfaktur, eg. hånd-gærning, hånd-værk 


Manufakturbutik — Marionet. 


— vær-, lærreds-), slegde-værk? 

. sløjd-værk), værk-hus? ty-værkstad? 
Sende hal) *yævar-hus, *spinnar- 
hus (?, o: Fabrik for ren Spin⸗ 
beri), spinne-værk (H. S.). Fabrik 
skulde da hete parene efter bruket 
av hammer og ild, hvad dog nok ikke 
altid følger mèd ordet Fabrik, som nu 
ikke alene siges om værksted med i) 
og Gammer”, men er ganen over til 

at omfatte begge Slags Birkjombhed" 
(J. L.) og altså brukes også for Manu- 
fattur (glade, Bapirfabrif). I sammen- 
sætninger kunde vel og spinne- el. spune- 
brukes for det længre spinneværk-: spin- 
varer,  spune-handel. Jfr. Induſtri 


Fabril. 

Mannfakturbuiikf, klæde-bu(d) (H. D.), 
-hal'. H. D. 

Manu — sløgd, f. 


— altur ES klæde- bolag. 
ørannfatturift, tøj-virker?; værk-ejer (som 


og vil kunne belyde fabrikant). 

Manufafturvare(r), (ifær) vævede varer og 
tejer; værks-vare (ikke håndværks- el. 
husflits-). Ordet vil og kunne omfatte 
Fabrilbare, I bægge tilfæller siges det 
om, hvad som ær tilvirket i det store og 
med gang- el. driv-værk (Majtiner). 

Manuniis ion, fri-givelse, les-latelse. 

— propria, egen-hændig, med egen 

nd. 


Manuftript, hånd-skrift; håndskrevet ar- 
bejd, bok. 

Manus mortua, jfr. Main morte. 

Mannfinpration, selv-smittelse. 

Mangere (-oeuv), hånd-grep, kunst-grep, 
fræmgangs-måte; (hær)-evelse, -5 
(nling, våpen-evelse (H. D.), (skips)- 
vending, -svingning. 

Mangvrere, gere vending, sving(n)ing, 
rørelse, foretage hær- el. skips-evelser, 
vendinger; gå (så el. så) fræm, lirke, 
stelle. Jfr. Qaandtere, Behandle. 

Mappe, brev-taske, skriftt. (H. P. S.), 
brev-bind?, omslag; kort, land-k. Taske 
i * ær en pung. Jfr. — 

Mappere, tegne. Jfr. Ridſe. 

Mappor (eur), kort-tegner, 

Mar, i gå. d. ogfan Mær (gl. n. marr, 
t. Meer, lat. mare), sjø, hav. I dansk 
og i * finnes mar bare i sammensatte 
ord (*mar-bakke, -flo, -halm, -lauk, 


taum). 

— munk, hellig man, helgen (øster- 
landsk); helgen-bosted (helst et helligt 
gravst 

Maraude, -rode, jfr. Udmattet. 

Marbalfe (ogfaa Strandhakke), mar-bakke, 
m., marald, m., 9: „ſtcerkere Skraaning 


| Mar 





| Maring, skum-kaker. 





491 


langsmed Strandbredderne frar neben 
for Ghbemaalet”; marælde-bråt(o), n., 
mårælde-bakke, © mol- -bakke, m.-bråt, o, 

m.-rejne). I færskva(t)n kalles det mær- 
rejn, -rejne, f, mer-bakke. Gl. n. már- 
bakki, marreins 

— kopman. 

Mardjandere, *tinge, Male, prute(ar), 
Fkanp-slå. 

Mardjandifer, al(skens)-kræmmer (Meyer), 
skrap-handler? (som handler med brukte 
klær, brukt inbo og lign.); gas 
handlar. H. P. S. 

Mare, se Marſch. 

Mare (fom rider), mare, f. (muru). Gl. n. 
mara. Dy. —— murure'en), 


Marédal, se Mar 


| ſtalk 
Marehalm (af Mar: el. 'af Marie? Elymus 


arenarius), rug-gras, nọ, sand-rug, m., 

strand-rug, mal-rug »?e. — Marhalm i * 

ær Zostera marina, også kalt sjø-gras, 

åle-gras, mar-lauk 

at (t. Meerfahe), ape-kat. 

Marefvinde, hav-fru 

Mareløt (Sammenfiltning i Saaret), tus'- 
flætte, f., mare-ris. H. Strom, Molb. 

Maremmer, svovel-land (i Mellem-Italien, 
av lat. maritima). ie Malaria. 

Maretorn, se Mex el. Krifttorn. 

Margarin, se Stearin. Margarin-Smør, 
fet'-smør. 

Marglen), rånd, f, rand, blad-r. (H. D.), 
trø'm, m., bar(d), n., kanten av bladet. 

Marpinaler, rand-mærkninger el. -mærk- 
na(de) 

sarjalm (Havbændel, Zostera marina), 

se Marehalm. 


| Mariage, giftermål; bry 


Maringlas —— i  Bimmerfølo 

Mariehalm, se Galium verum, Jfr. 
Engerøde. 

Marilo P ayaning, fom vifer fig i Søen, 
naar man rører i den i Merket; oafan 
om en lignende Lydning i raa Fit og 
tilbels i randbent Træ”), mår-eld(o) 
(*maur-eld, muru-værme, e). Sv. marele. 
Det d. og sv. navn til mar, 3: 
Sø, men de norske bedre til isl. maur- 
ildi. Efter L A. 

Marine, — -magt; flåte (orlogs-, 
handels-). Dè. (meb — Manb: 
ffab), jfr. gl. n. skipaherr. 

Marinemaler, sjø-maler? 

Mariner, sjø-man, sjøværns-man (H, P, 5.), 
sjø-hærsven, 2: orlogs-matros 

H, P. S. 

Marionet, dukke (do-), — — rer- 
lige lemmer), dukke-m: 
lede-man (O. V.), led(d)e-dulke (Folket: 
Avis); vilje-les person, dot. Jfr. Fjante, 
Gliebermann, skanneti etin. 


492 


Marionetspil — Marskalk. 


mere dukke-spil. Molb., Eilschow. | Martis Gaw), «fife, (egentl.) mark-greve, 


Maritim, sjø-, strand- (f. e. vækst), 
Mariæ Bebnbeljesbag (2/3), vårfru-mæsse 
(8), f — Fmari-mæsse (mari-møs, -mys, 


mørimes'). 
Mart (3 &), mårk(o), f. (*mark), fl. mær- 

ker. GL n. mörk (markar). Dv. mårka- 
skåre(o), f, Sture for fub Mart paa 
Bismeren. 2. M. (Mynt, 24 8), mark, 

fl mark. ,Beft og norb i Landet 
falbed denne Sum (24 $) en Drt, medens 
co tildels betegner ben gamle Nigs⸗ 
m 16 


pr. 
Mart Ad Grund), mark, f. (sned på 


markie} lænde, n.; (Landftrætning), 
rast, f.: hem-, ut-rast, Gl. n. röst 
— a: et Veiſthkle, en Mil. M., 
ndhegnet, jorde, n. J. Lie. W, ind- 


en Gaard, be, m. 
— pvfgs, bær'-snøje(e), f., 
gr 5 (ovenfor Skovgrændfen), 
bær"-snøje, bær -fjæl", n., snan-fjæl", vede- 
— M, ujævn, med fange For⸗ 
ininger, rinde-mark, f., rindot, m. 
arfer med lidet Grad, *skrap-mark, 
skrinne, f, s-mark. Førlig nof til at 
gan med i Marten (om Dyr), *mark- 
før. Av sammensætn. med mark = jord 
kan mærkes: marke-byte, n, Sfiftning 
af Udmarf; m.-gång, m, Vefigtigelje 
af en Gaards Udmatfer; markegångs- 
sak, — Marternes Deling; marke- 
e, f., idelig Gang i Udmark.; m.- 
ægjen, om Træ, fom har ligget Tænge 
paa Jorden; m,-måle(o), m., Jorbfiykte; 
m.-slætte, n Søflæt i Fjelbmarf; m.- 
teg, m., udſtiftet Styfte i en Utmark; | M 
m.-vid”, f, Ubmarfernes Vidde; *mark- 
lag, ps mindſte Enhed af Jordflylden, 


ar 

aråvfarbeide, jord-arbejd. 

Marked, markna(d), m. (martna, markn, 
marken), stævne, f. (0. V.), kaup-stæmne 
(gl. n. kanpstefna), ke — (H. D.). 
GI. n. marknadr, mark Sv. marknad. 
Mt, brukes og om handel, om køp og 
sal(g) (jfr. Ømfætning) og om handels- 
sted. Mk. marknad-folk (2: Markeds⸗ 
gjæfter), -helg, fẹ, o: Fritid i Markeds⸗ 
dagene; -vekeli'), f. 

Markedésplads, *lens-berg (»lejdingsberge). 

Markere, mærke; tælle, optegne; uttale 
med eftertryk; give hals (om hund). 
Mt, mærket, utm., utskilt (fra de 
andre), iejne-fallende. Meerkede Træt, 
særmærkt, ejendommel. anlet. 

Marketenter (omjffabt fra ital, mercatante, 
Handlende), mat-handler el. “sljer? lejr- 
vært, hærkok? (ssoldaterkoke). Jfr. 
Reftauratør, 

Marfetenteri, hær- el. lejr-værtskap?> 


hegne, omfrin 





Martife per Vindue —— tjæld? 


(H. D.), sol-sejl — , H. D.), sol-telt, 
vindus-t. H. P. M. opjætte, tjælde? 
H. D, 


Peaca alh underjordisk måle-kunst, 
jfr. l. geometria sublerranea. 

Mar djeider, måle-kunstner (i bergværker). 

Markſtriger (t. Martifdreier), marked-skri- 
ger (Fr. H.), utroper? Jfr. Brafer, Siry⸗ 
der, Orbgyder; Humbug. 

Markſtykke Solvmark), markafr)- PE n. 

Marfør, mærker? tæller. H. P. 

Marmelade, inkokt frukt-saft. 

Marmor, marmor-stejn, m. 

Marmorere, åre. H. D. Mt, året, 
åresprængt (H. D.), flammet? Jfr. aaret 
Træ og gulaaret Marmor hos Molb. 

Marodere, ligge efter el. bak-ut, skulke 
(for at røve, plyndre). 

Marsdør (eur), efterligger?, 
(Lm.); land-stryker; røver. 

Marotin (quin), marokko-skin, 
kansk lædere; saffian. 

Maronage, slave-flugt. 

Marouneger, borttepen sort (neger, morian), 
busk-neger. H. F. 5. og fl. 

Marſch (fr. paria, eg. gang, m, færd, 
f., dags. (-rejse), mars, m, hær-gang 
T. Kok, H. D.); vej, vejstrækning; 
et Mulil), mars, m. 5 spil-gang (H. 

S.), gan … Forceret Mi, se 
EAST General M se General 2. 
era jfr. fræm-ad! fram! gå på! i 


der, se Marjtalt. 
War gb er, Marfi, se Mar. 
dere en om at gaa i Tatt el 
— med fafte, arm Rade ee gå, 
gange? skjele(ar) (ski), 2 : „hobe Tatt, 
gaai jævne Stridt", Mk. sdrager (av 
sted), fare, sætte sig i gang, fare bort. 

Marjdj-Linie, gang-linje, far-l, færde-vej. 
Mk. farlej(d), f., 9: , Dei, Stævne, Re 
min 

Marj Ordre, farbud, L. Kof., Molb., 

mraridpenge, *tære-pengar, rejse-p. Molb. 
Gl. n. tæripenigr, > rød de] å 

Marfdjronte, far-vej, farled. H. D. Jfr. 
Route; — Tinie. 

Marft at i i. Mard), jfr. låg-lænde, D., 
*myrl., pent, f. Mk, fe't(i), £ (f. 
fetjar, i), 3 „Gngilette, lav Gresplan 
r Bandet. "Mk. og ste(de) el. stedje, 

„Engflade langs et Banbdrag”. 

Marital, Marjdjal, hofmester, hus-h., 
stallar (O. V.); festleder, færdstyrer, 
eder? (som ved likfærd); over-hærfører, 
H. P. S.: marsk. feltmarfl, blev efter 


etter-liggjar 


amarok- 


Marsvin — Massakrere. 


ham »felt«marsk el. (bedre) hærmarsk; 
Hofm. Goſchef) blev hofmarsk el. og 
idet ældre drost. Hofm. hette ellers i 
Danmark hof- el. overhofmester. Jfr. 
rigshofmester før 1660. Feft- el. — 
— æres- el. ordensfsrer. H. P. S. 

… Maj or domus. 

— Delphinus delphis), springar, m. 


Marter, værk, m., pine, f., lang-pinsle, | 


f. Jfr. Smerte, 

; It, ”strid-før, *stridsam, kamplysten, 
*kjejk, djærv, fram”, *morsk, *nyven, 
vældig, *røseleg, staut; stor-s Mk. 
å *storvaksen, *størvaren. (er) } 

jfr. *rug', *sug", *gosse, *rise(i'). 
Kjæmpe og Sjæmpe-, 
Martre, lang- na piep. 


Marlt)å, go), f. n gåi, gæ. 
Ellers v måned og — Jir. Ja⸗ 
nuar. 


Martyr, [vitne, sanhets-vitne, blod-v. (sv. 
blod-vittne), sannings-v. (Lm.), tru-vitne 
(Lm.), blod- el. son-offer. H. P. S. 

Martyrinm, -dom (testimonium), blod-vit- 
nesbyrd (Th. Elmqvist), tros-, sanhets-v., 
vitnedøemme. H. D 

Martyrkrone, (et) blodvitnes krone, troskaps- 
kr? Jfr. , Bær tro indtil Enden og... 
Livfeng Krone”, 

Martyrologium, blodvitne-liste, -tal; mar- 
tyr-bok. Meyer. 


— (en FE Cottus), *marulk, *ulk, | 


Ffrusk, m. (tforrosk), fiske-sympe, f. 


Marv (i Ben), mære(e), m. (marg); (i Æra), 


*mærg; (Kraft), *mærg. GL n. mergr. 
Sv. merg. Mk. *mærg-stæle (-stal), 2: 
aftræfte; m.-svælte (-e), 3: udmarde bed 
Sult, WM. fan, mærge seg, mærgast. 
M. tabe (ubmarve), mærgjast ut, 
—— mærga(d), ”mærg-ful'. 
Warvløs, *mærg-laus, -sloppen, -stålen(o). 
Maſt Comte af Malt), drav, n, (sv. 
draf), drævje, f. Mask, n. i ær 
1. {maat Affald, iſcer Spaaner Då rase 
af Træ) — n nug’, n, flis, f, jfr. 
Spaan); 2 Stei, Tummel. 
Maffe (i Garn, i Strømper), måskje(o), 


m. — maske, gl. n. möskvi, t. 
Majdje). Dv. m.-sprotten, 2: — 
enkelte Maſter. eb ftore M. (om 


Garn), *stor-bunden, -bændt. Maſter 
danne, måske(o). J Mafferne feſte fig 
(om Fijt), måske (seg?), *nætje(e) seg. 
Mk. måskje-bi't, m, 3: Zob at hænge i 
Ber naar man binber Fiſtegarn; m.-fal', 
"Sted, der en M. er opreben; m.- 
kierie, n., 5: Model, fom M. afpa ga 
paa i Garnbinbing; m m.-må'l, 3: 
Størrelje. 
Maſte (fr. masque), grime? ham, m.? (som 
i »*kaste fugle-, heste, naute-h. på 





493 


nåkone, o); jfr. ældre d.) ræd-grime 
nen Sam at ræbe (jfræmme) Børn — 


M. også = FAR Teri, jfr. skrømt, flag 
(falsk flag). Waffen kafte, jfr. *skjote 
hamen, *snu (vjrånga(o) Far Brang- 


fiben) ut. 
Majtepi (Holl. — Handelsfor⸗ 


Bindelfe), lag, n., stel’, n., sam- p om 
gang; igang (eg. Yndtræbdelfe). 
sIgang med de stores. Igang i * ær= 


— J M. med, i-gå(e)t med. 
safes i et Garn, Striffetøi, se Dm- 


fr. | Marterade, ham-dans? grime-d.? (jfr. 
Maffe), grime-lag (Lm.); mumme-dans 
(Molb.), mumme-spil. Molb., Fr. H. 


Eg. tysk. 

Malfere, klæde ut, ta’ el. gi grime på; 
skjule, dølje. Jér, fhamast, 2: „forvandle 
fig, faa et nyt Udfeende”. M. fig, 
hame seg til. M—t Batteri, skjult, 
usynlig kanonvåld. 

Mafline, *værk ("sage *slag-, MTspel-, 
*stampe-v., *hjul-v., *træskje-v., ejm-v., 
Då Dampmalt,, Lm.); gang-værk, driv- 
værk (Molb., Lm.), greje, f., stel, m, 
gagn, n. (gågn, o, f). H. P. S. taler 
for red (el. rede, nu forældet = Red- 
ffab): koge-red, meje-red(e), 3: Meie- 
mafine. Svenskerne siger hjelpreda, 3 
Apparat. H. P. S. (og H. D. med ham) 
foreslår også: virke- (el. værk)-rede; 
sejle-r., tone-r., hånd-r,, drejer. for In: 
firument el. Mafline, Seilapparat, mufi- 
falit niie, Haandinfirument, Dreie- 
mafine el. Dreie-Apparat. I * har vi 
-gagn, m. el. -gågn(o): — 25 
væv-gagn. Symajline, sy-rok. 

a O: = viljeles person; den 
i * sug”, gosse, rug”. Jfr. Rari og 
exſon 

Maſtineri, greje, værk; hjul-rede (H.D.), 
*hjul-værk (H. D.). Mk. og *fttedags- 
værk, 9: Ditebagaubhr; jfr. Mafline; 
(uegentL., Madinering), listige planer, 
råd, *ætlingar; kne'p, fante-streker, 
fante-læte, n. Se Matination. 

Muaffinift, værk-bygger, -maker, gagn- (el. 
gågn)-maker? Jfr. ellers Maftine. 

Miaffinmefter, værks-mester;  v.-bygger. 
Jfr. Majtinift. 

Minftinmæstig (uden egen Tante el. Billie), 
*vilje-laus, vet-l. (i), rejdskapleg. Lm. 

Maftulin, manleg. 

Maéovn tt. Maßofen), malm-omn, m. 

Masſakre, nedsabling, dræping(e), £., dråp, 
n, mord, blodbad, slagting? myråing, f 
(m: ring), manslægt, f. 

Masſakrere, hugge el. sable ned, e. 
Jfr. Masjakre. ev 


494 


Masje, mu(g)e, m. (og muf a 5 gl.n. 
mugi, sv. * muga, muva, eg. Deig, — 
Klat); hop, m, mængd, f., mukke, f. a 
klump, m., mølske(y), f., mårke(o), m., 


merjey) f. ” erjely), *væle, f., vælte(e), 


f, vase, m., bråte 0), m., nog, m, 
svæle, f., fyll UNE FH — m. 
& kunskaps-), et a ruke, f. 


f 
bag jle rukae, >: å, Mængden); ælde(e), 
d,o (gl. n. öld), jfr. Flot, Mængde; 
ERA ER kumse, f., smejte, f., kås(o), 
fa kåst(o), m.; (Røre), smælte, f., money 
xhejle smæltae, əh: smerjar, hele 
lumpen); (Fond), stok, m. (mk. korte) 
jfr. Stabel; (et Bos), formue — J 
ejendom? = ejgnad, m., = ejgn, Jfr. 
Sang, Fe Masſe, 
f. blød, fugtig, degeli "j, f 
fr s ege, ar, 3: Bævre, og *dege-lændt, 
fusnpig; (fom bet hovnede Righ i Saar), 
ew Pi n. (kvab”, om blød Ford), drævje, 
læsse, f. ap Røre; Babftefulb; 
Svei, Jon De., blød (om baade 
— og Klæber), læpje(e), f. Jfr. lape 
(-te), hænge flapt ned; *lapen, nebbæn- 
gende; — blød, vand. We, ben- 
— lap, n We, —— af 
folke-straum, m. ra 
—— å en ende, ro"n(u), n, 70 å 
m., rynje, f.; skuve (skur) m, Yako o) 
n, (folke-s.). WM., frygtelig, forfærdet. 
Ystygge-mukke, (ej) SE m. (sv. 
måkka), stygge-mølskely), f. Dt., for 
met, grå p(o), n M., løsnet, lejse, f. 
M., muggen, må'r(o), n — — 
a: opløft, lidt raaden. … mør, È 
net, mimeo) t M., nebftyrtet, 5 
m,f GE Jord el. Sand i en Balke, 
M, — løjpe; f. Jfr. Dpfog. W., 
porgg, skrom(u*), n. RÅ —— — 
(Røre, Mængde), møke(y), n 
aum, kykse, f. D. * 
M., fannienftampet ln 
el. banfet Frugt”), sta pe, f, stap 
Me., fammentrængt, stål, Ba sta(d)e, m. 


#Fiske-, silde-stål; korn-, hej-s., i Taden 
næmlig; hej-stae. Jfr. Stabel. M. 
mr låse(o), f., Mængde; gjørme 

arve (er) f., mårke(o), m., 
— rå svæle, f., u'n, m., erjely), 
É, arel), Dy pe f, 9: Mængde, 
»Silde-tyngdi sig ine. W., tynd —— 


Ølurten udvirfes”), råste(o), m. 
æltet, dejg, E (og pe knådefo), f 
gjon, n  Masjen Folket (å 
ben ftørfte, — ben varſie Del af 
Joliet”), mængden, *mængdi, ål-mæn- 
ee m., mugen, m.? ål-mugen, m. 

M. af Jernertå, m er oplagt til Ud⸗ 

uding, råste(o), T. Moft. 

1 is-bre(dJe, m; M. Sne, jammen- 


Masse — 


— va | 





Aie | 
kykke, >: Dünge, | 
abret af po 








Match. 

en med til fe Kant, 
frøen m. Jfr. i "ala — M. af tør 
Sue, ser Ale Å gi M. af — 
Ting snr, vw af Kii), rå't(0), uo R., 
font ma, tyngd, f. »Bilde-, 
viske e Å ver Del forøger — 


a*det gjærer kvart sin mone, Jfr. sall 
moner drare. Meije fig en masse, S 
alle som en, *(det siek) — av huse. 
Dv. manhusing. L. K 
Masfiv, tæt, fast, hel ikke bu Ij; Fsvær, 
*drjug (dryg); grun-muret, brand-fri; 
Sa u-havlet, ufin, u-vørden(y). Jfr. 


tump. 

Maft, master, f. (nogle Se mast). 
Mk. *master-laus, -tofte, f, -tre, m. 
Sul med ete øverft å en M., hån- 
båre(o - ogå » flejt, n. Maſten reife, 
mastre, ar. 

Mater, herre; lærer, lære-mester. 

Maſtetop, master-top", m., hom-klak", m. 

Ma matig, lugte-kva(d)e, røkelse. 

on (FL. -obonter), eg. vorte-tan (et 

tænner, som ær 

likesom fulle av, — med, bryst- 
vorter). Mastos = 

Maftupration, Maftur! — se Manu⸗ 
ftupration. 

— (t. matt), tung, svak, avkræftet, 

; (buntel), såmleg (av si'm, a: mørke 
— fortagtig), *dim', "dum', en, 
tåma(d), uklar, uten glans; (flau), *doven 
(øl); Fu-frisk; (bøfig): Hole *døjven, 
iren, umren ; piig, brer * 
oplagt), Au (gl. n. lúinn, til Iyja, [pati 
*u-hyrald); (ftiv i Lemmerne), kana 
*homen, dig *tamd; (om 240), 
*dum” (dv. dum-højrd, mee f. EN 
(ubtømt), *klår, *arm, *op-gj 
magt-laus, al" (jfr. tomatit, Š ta' ra 


— dyr, m 


*mo(d). »Trøjt og mol(d)e. Jfr. *fot- 
mod, and-mo", pa ne jan en 
f, 3: Sygdom med megen Svat eiſe og 


Mathed, GA n. mödr. T. milde. Dv. 


—— M. af Farve, kå'm. Sv * 
M. af “Barme, *mosen(o0). WM. 
— Øine, daud-øjgd; gjejte. M, at 


være, hire (-de, -te). Jfr. Døfig, Flau, 
Gøy, eat; Difig, Nilar. 


Måt (mn. f. og Hol. Maet), dreng, gut, 
under. — Baadåmandömat, Kofsmat, 
båtsmans-dreng, uwunder-båtsm., Kokke- 


dreng, under-kok. 

Matador (eg. Drabsmand, af I. mactare, 
o: flagte; altfaa ben, fom bræber Tyren, 
i Tyrefægin.), storkar, stor-hans (dansk?), 
stor-man (fl. storfolk), storherre (H. P. 
SJ, høvding, *kakse, *bikse; (i Kort), 
høj-kort el, blad. H. P. S Jfr. Hono: 
ratiores; Mand, anfeelig, mægtig. 

| Math (Barti), gifte, giftermål; (Jagt- 


Matema — Matrasse. 


parti), — væddemål, *opsæt, n. 
— Parti. * 
Matema (e 2), — lære-sætning. 
Mathemata eneyeliea, almen-dannelse, 
skole-vitenskaperne. 

Matematik (Mateſis) (-th-), størrelselære 
(Meyer, Hejmdal), måle-kunst (Meyer), 
målings-lære? réømne-kunst? utmål.? (av 
sammenhængende el. usammenh. størrel- 
ser). Æn regning, *rekning (i videre 
forstand altså) for Matematit? Mathesis 
pura, den rene; applieata, den tillæm- 
pede. (Aritmetik, tallære; Geometri, 
rumlære osv.). 

Matematifer, regne-mester? (som altså fik 
utvidet mening), rejkne-mejstar (Lm.). 
Matematift, — regne. WM. npi- 
agtig, talret. Di E. Under- 
føgelje, — — gransking i el. ved- 
kommende størrelse-læren el. måle-kun- 
sten ; jfr. og stræng, grundig ; u-omstetelig. 

Materiale, -fang, n. — — 
f; *tre-, fjærn-f.), til-fang, n, ty, nm, 
øse ke), virke (bygnings- 
ørkje; sv. virke), virke Vy 
å forråd. Ikke — it 
(f. e skrivessakere). Ji. Materie WM, 

narligt, klatr, n Dertil klatre(ar), 
3: — med daarl. N. M., tyt, 


ny- — hm — — — n; 
upasjel. el. utjenlig u-verke(y), n. 
——— for M., verke(yHlaus. Mau- 


gel pan W., værke- el. verkelej 
— Materialier til et 
nelser, samlinger. 
Mater ke P Aa eg. 
«skriver? oplags-skriver. Jfr. Munitionær. 
Materialhandel, råvare-handel. H. D. 
aterialus, tilfangs-, vørke(y)-, f. el. 
æmne-hus? 
MNaterialifere, legemlig-gøre (tillægge noget 
åndeligt legeml. egenskaper). 
Materialisme (Tænferneö), ånds-nægtelse 
(Fr. H.), ånds-fiendskap; (fom ære), 
legemlighets-lære; (i Livet, pratit"), 
mat-stræv (Lm. ) mad»stræb (Fr. H. 
mat-sut, f. (2,5: ,Omforg for Næringen”), 
nærings-vet, dans om gul-kalven; nyte- 
lyst? køts-1., køtets evangel, mammeons- 
tjeneste, nyttighets-srær. Mk. og verds- 
lighet, sanselighet, kedelighet, om finere. 
Materialift (fom Tænter), ånds-nægter, 
«fiende, åndelighets-fiende; (i Livet), jord- 
træl (H. Ibs.), mat-stræver, jfr. fyilifler; 
(Rjøbn.), æmne-handler, råvare-h., er- 


E Okiki 


h. (fkrødde, y-, krødding-handlar?); (fom | 


handler i det ſtore med ipotsterbarer), 
— gape: Jfr. U ex, 
, Til »rådse- jfr. Farmalologi. 
Deraf — (H. Ibs.), mots. 
«vendt (HL D. J matstrævende, 





åg rå-æmne, verke(y), n. (værkje, | 


tilfang-pæmmer, | 








495 


M. Visdom, —— Lm. Mk. 
*ma't-vi's (Lm.), d. e. „ilog paa Nærin- 
gen”, Jir. Materialisme. 

Materialiter, av inhåld, efter inhåldet. 

Materialitet, legemlighet (at noget ær 
bare legem, »materie«); (av en 
sak). 

Miaterialffriver, jfr. Mat.-forvalter. 

Materialvare, æmne? rå-æmne> 

Materie, æmne, n. (e), rå-æmne, ved(!), 
mi, ty, n, to, n. (og E), toe, £ (sv. * 
to, n), tæ"ke), n, mauk, n.; oppgave; 
legem(e); også — åføre (Lm.), tilføre 
(Lm.), > nledning, »D'er godt ty i 
klædome. »D'er godt to i dete. sEjt 
tre, som er hardt (traust, kvit”) i vedene, 
Jfr. in», væpg'-, hæs(e)-ved, m.; lang-, 
stut'"-ved, m, „om Treveri el. Træ- 
materiale til bisje Yndretninger”. Me. 
i en vis Masſe, ifer i Sten, mo'r(oo), 
nm (mo, moe), grjot, n. Jfr. raud-mo'r, 

net Slags rød og meget fljør Bed i 
—— Jfr. Stof, Bonitet. F 
ran Mi (om Bøger), i rå tilstand, uten 
bind, u-inbunden (H. P. 8.), løse ark. 
M. (Slim, i Saar, Bylder, ijær Øien-), 
våg; m. (gl. n. vågr, 2: Boer), var, 
m. GE var), værk, m. WM., blød, kva'p, 

Jfr. Masje, Blød, Materia - 

læren om sår-lækemidlerne, sår- 
ækerådene. M. medika, læren om læke- 
midlerne. M, morbi el. peccans, syk- 
doms-æmnet (-»stoffet«). 

Materiel, æmnelig? sanselig, legemlig, jfr. 
tinglig, utvortes; timelig, verdslig, jor- 
disk, mots. åndelig (H. Werg.), tyk, fast, 
Ed formel), i Å å i id. 
nieresjer, mit o T. 

esſe. 2. Materiel Sut), 5 Emi 

fende WM., mll bruks-æmne? el. ag 
råd el. -buna(d)? 

Maternitet, eg. modferjskap; mo(dejr-stand 
(det at være mor), SP 
Meyer. Jfr. gaiei, i* faderskap, m 


Mateſis, se Matemat 

Mathed (t. Mattheit, Datigkeid, tyngsle, 
f, magtløjse, f, hi'r, m., dovenskap, 
m., av-magt; Milarhes), Gus, f. (jfr. 
— i, dæmbele], f., hime, f.; tim, 

eg: om uklar luft. Se og Difighed). 

Mufeld of M. og Svimmel, dåver, n. 
Jfr. dåe, m., >: Dvale, følesløs zint, 
og dina, Sygdom med megen 
kelſe og W., me(d)-s0t, f. Jfr. Døfighed, 
Flauhed, Sløvhed, Slaphed. 

Matiné morgen. M. musikale, musikalsk 
morgen-»underbåldninge. Meyer. 

Matraslje), sænge-=bolstere (gl. n. bålstr, 
d: Bube), — f. (eg: Ander⸗ 
bime”) 


496 


vilb, 
$roveblomft 

Matricaria inodora (Pyrethrum inodorum), 
se Kraveblomft. H- chamomilla *kamille- 
blom; k.-balderbrå. Sør. 

Matrice, EEn hul-skrue, hun-s.; 
støpe-form (til — bokstaver); stæmpel, 
m. (med præg på, i myntværket, mynt- 
»væsenet«). 

Matrikul (fel), navne-tal (ə: tælling), 
navne-liste (Meyer), *and-tal, n.; jord(e)- 
bok, f., jordskylds-b. ( Meyer). — 
ny W., gl, ny skyldsætning. Jfr. 
tegnelje, Regifter. M. — skyld- 

k. H.Lehm. $øit tageret i M—u, 
hø skyldsat, *dyr-lejgd (2: 
Tir. Matr.ffyld). 

PSr EN infere, inskrive i navne-boken, 
bok-fere; (naar Talen er om Matritulen), 
— (dv. skyldsæt', e, 2: matri 

I 
— — bokfering; skyldsætning, 
f., skyld-deling (Aftenbi.). 

Matrituleringsfommisfion, skyldsætnings- 
næmning, f. Lm. Jfr. Konimisſion. 

Matrikul VED, leige, f, skyld, f, fjord-s. 
M. fajtjæt *skyld-sætje. 

Matroue, rd kone, hus-mo(de)r, hæder- 


se Matricaria inodora, 


med dyr 


lig kvinne, hæders-k., danne-k. (H. P. S.). | 
Mk. *gumme, *mægge. 
Matro (Holl. matroos), hå-sæte el. oftere” | 


-sæter, m. „Om enhver af Mandſtabet 
paa et Fartsi, undtagen Styrmanden", 
Gl. n. háseti.  Skibskarl (Molb., efter 
Moth). Ældre dansk: »baadsmand, baads- 
karl, skibsmand. Molb. [*Matros'(s) 
matras', matrosse, f.). 

— at (trætte), *møde (-de), »*m. sege, 
a: anflrænge fig; mase utfar), magt- 
stæle(e), *arme ut, tråte(o); dejve (-de), 
„iigoe, affiumpe”. Mattes, åovne(ar), 
mokne(oo), ar; moknast. Av *moken, 
Bj ropfig, føvnig, fløb". Jfr. Sløve(a), 


appe(3), 

Matte (t. Matte), flætning, flætte, f. (siv-, 
halm-f.), kjæsse, f. (baste-k.). 

Maturation, gjærd, f., gjærsel, f, 
ning; påskyndelse. 

— gøre moden, g. mågen(o'), buen, 
Frigor, Jfr. Moden. 

Maiuritet; modenhet. Jfr. Dygtighed. 
M.-$-Gramen, modenhets-, dygtighets- 
prøve, navnlig om examen art., stndent(er)- 
prøven. 

Matutine, morgen-mæsse; (Froprælen), 
otte-mæsse, f., otte-prejke, f, otte-sang, 
morgen(guds)-tjenest e 

Mauſolenm, kosteligt (Fkostalt el, kosta- 
samt) *gravminne, n. 

Manuvais Sujet, dårlig karl; 
Jfr. Karl og Perfon, 


mod- 


skarv, m. 








Matrem — Maabe. 


| Mave, 


sm, (gl. n magi, sv, mage), 

liv, n. (»*få nākot i livet«, »ha — 

til livse); (mindre æbelt), *våmb(o), 

bu'k, m., bælg, m. ee kake-stad, a 

»Det kvitlar i kr, M. fræver Mad. 

Sv.: sdet kliar i br Jfr. Bug. 

Bom, Jndbølde. Hver av de drøvtyg- 

gende dyrs fire mager har særskilt(e) navn 

i *: 1. våmb (går-våmb, 0-0), 2. huve, 

f. (fager-h.), 3. (omssum), lake, m. (mar- 

lakje, fil’, trolpåse, o, lejsnings-p.), 

4. botn, m. (botning, m., betning, y 

vin[g]ster, f, fele, f. M., meget ftor 

gå'r(o) bag; m. , går-kagge, m, -påsefo), 

-sæk', m. vi ib(o), FE 193 om Perſon 

med Dyr med enkelt M., mage- 

dyr, n. (-krøter, -bejst). Perſon, fom 

har liden M. el. fom indjugrer M. 

med mange Klæder, våmblejse, f. ME 

Fedthinde, våmb-blæje, f, talg-b., nætje 

(9: f Må Over ytdelfe med Mat 

Drikke, våmb-spræng, m Portion, 

(om tan fylde Éw mage-fylle, f., 

våmb(o}-fyl', fẹ o: Bugfold. M. faa 

— faa thë M), —— M. fylde 

fom Dyr), bælge(ar), 

»Belge i sege, toppe i fe Jf 
sr Ben har „ *han er våm 
ind, svængje seg (5: gj 

md SaS M. udtage (opitiære TA 

mage/ar). Friſt i Maven, *mage-hejl. 

Smal over M., "svang, rand 
våmb(oj-laus. Dy. våmblajse, f. Syg 
ogera) i M, *mage-sjuk, *liv-klen 

yt over M., våmbad(o). 

Maremaal, mage-måt, n »Hå m.s, 9: 
„itte forfylde fig”. 

Mavemunding, mage-mun"', m., -mo't, m: 

Maveryftelje (Buften, Stønnen, heftigt 
Nandedræt), våmb(o)-kast, n 

Mavejmerter, mage-rev(i, n, -værk, m.; 
liv-værk, liv-il'ske, f., *bælg-rev. Syg 
af WM., rev-sjukti). 

Mavefyge (ipabo), magesykje, f., fliv-s.. 
liv-strå'k(o), n. e M., *ha" vondt - 
magen el. til livs. M. med Tdjlæt (ho 
Børn), rev(i), n, reveli'), f., revje, £ 

Mavevælling (Chymus), ro), n Gln 
gor. Sv. gorr, går. ”Dgiaa i Danmark” 

MK. og *mage-mælting, 3: Forbøielji 

*mat-mælting); *mage-tæl(glje, 3 

m e pmmerfiolie, jaa at Sibera 
blive lidt ubbugebe i Midten". 

Maxime, grun-sætning. 

Magininim, det højeste, d. meste; (iim) 
højeste pris, vægt, tal, mål; hejmål 
mots. lavmål, 2: Minimum. 

Mayor, se Maire. 

Maade (n. f. — heke(i), ar, homefar) 
gape (-te) ; *såme, hire (-de, -te), hipefar) > 
hånef(ar?). sHan stod og homa' og tagde 


Maaben — Maale. 


inkje gat (o: sa") nåkon ting. Jir. 
n, Losje. Jfr. og Døje; Sløv 
(være), Dorft. Maabende, *såmot, *så- 
men. WM. (borf, fenfærdig) Perf., seme, 


f. y ma 

aaben, jfr. gaping, f., hiring, f. Jfr. 
Maabe. 

grande, måte, m., lag, n, håt, m., vis, 
f; gjærd, f, gjærst, f. Mt at være 
pan, "lag. B. B. M. at ftyre paa, 
styrna(d), m., styre-måte, m. — (Grab, 
Maal), lag, ne >I sedvanlig Le >På 
lag som ej mile. 
>Over lagetr. Med M., hovelege, “lagom. 


Paa den og den M., så og så. Til 
M., *til måte, *til lags, *til hags. M., 
holde, hægde seg (ar), folke seg. Gl. 
n. hegda, >: indrette, ordne. Han fan 


iffe pasfe Mt, "han hær ikkje hov i 
hændom. Det er iffe M. med, *+d'er 
inkje horv med dete el. shov med dete. 
Jir. Lempelig. Det gif til paa den M., 
*det kom så(o) til. Werf., font iffe hol 
ber M., måteløjse, f. 
«lejs (-lejst, -lest, -lejn, -lejsen forlej(d)es, 


av *lej, Bei): *ej-lejs, ejkor-1., nåkor(ø)-L, | 
ingi-l., annar-l., same-l., mange-l., alle-1. | 


(*mange lej'er, alle lejer); så-lejs, kor-l. 
Mk. og 
gam-l, væft-l. Jfr. ånnor-lund, >: ander: 
lebeg; nåkor-l. (nåkol.), 2: nogenlunde, 
i nogen Grad. 

Maadefhold, måte, m., måte-hald, n., må't, 
m., hov, n.; (i at gribe til), hande-hov, 
n. (gl. n. hof, sv. hof); (Sparſomhed), 
hægd, f., hægding, f. Jfr. *halde måte, 
»Det var ingen mate pår. 
best låtene, 3: Middelveien er bedft, 


egentl.: er bedſt omtalt, holdes for bedſt. 


Det vil være hov med hejdrene. »Hov 
er altid hollastee, >: ſikreft. »Hovet er 
vandt å hitter. »Det skal være hov med 
med hastis. —»Måten er vand å rakee. 
Mangel paa M., van-hov, n. 
Pinadeholden, må'tsam, hovsam, måteleg, 


tarveleg, små-fæl't (mots. storfæl"t), jfr. | 


Spagfcerdig; (fom tager libet), småtek; 
(fparjom); hægdesam (hægden, -dig), 
folkeleg. M. være i at benytte en Ting, 
hægde(ar). »Me få h. med dete (el. »på 
dete). Sv. higda. 

Mnadelig (padjende pasſelig), måteleg, 
måtsam, hoveleg; (tinge), *ring, Må'k, 
*ecleg; (ife ret god), i: 
turveleg. Måteleg har i * altid god mær- 
kele. Saa mandel., *så og så. WM, 
(pasfelig), Adv. *måta. »Måta storte. 

Riaadelighed, måte, m. 

pe (arende, fjær Svøger, Svigerføn”), 
*må'ø, m, 5: ,Svigerjøn, Datters Mani”. 
Sv. måg. Gl, n mågr (læs måg—r). 


»Gjære ejn til lagse. | 


Mk. endelsen | 


Hund, f, >: Mande: bi(d)-lund, | 


»Måten er | 


ymis; (tarvelig), | 


497 


Maage (Larus), måse, m., mik, måke, 
-måre, sv. måse (heter i gl. n. må[r); 
(ben almindelige), kvit-måse; (et Slags, 
Larus fuscus), æd-måre (emåre, emor), 


gu'l-fetting, m. — Graamaage (Larus 
—— sæfd)ing, m. (gl. n. ingr). 
Havmnaage, svart-ba'k, m, Suylte- 


mange (Lesiris parasitica), kive, m., 
jo, m., jo-bonden; levre(i')-jo, tjuve-jo. 
M., ung, skåre, m., oftere” skårung, 
m. Gl n. skári. 

Maal (Udftrætn. m.m), "mål; (Marke, 
Ørændje, Punkt, mål, n (*skåtfo]-, 
flod-, fjøre-m.); (Wdmaaling), mål, n. 
(2ta" m. på ejn stoke, »t; m, til klædere); 
(Maateredfiad), “mål (kanne-, alne-, 
heste-m.); (afmaalt Stytte), *mål, mæling, 
f; jfr. ”slåtte-, åker-mål; (en beftemt 
Størrelfe: Længde, Høide, Vidde), *mål 
(halde m., *give drjugt m.; rå'k-m., 9: 
DM. med Top, strå'k(0)-m., 3: uden Top). 
Mål siges og for "måltid (»ejt m. mate) 
og om den mælk, som blir mælket og 
opsat på en gang. »Ejt m. mjølke. 
aMorgon-, kvælds-måle. M. (Grad), 
pas, n, 9 fuldt M., Trikelege. »5å 
om pase. “Til pas, ə: til Maade. 
Me. Ford (50 X 50 Alen), mæling, m. 
Mk. måls-væg (e), m., 2: Sængben af et 
M. — nemlig 8 Maaleftænger (48 Men). 

(Se Høflæt).  Jordftykte paa 6 M., seks- 

mæling, m. W., omtrentligt, kannings- 





mål, n. Jfr. k.s-mil, f. M. pan Bredde 
el. Ty e, tvær-mål, n. Pè, til Rieder, 
skant, m WM. til Udmaaling nf fmaa 


Portioner, må't, n.: ”kru't-m., *s 
mål, >: ét M., fom fælges for 1 $. 
vift M. naa, *kome op i, fk. fram. 
»Det kjæm op i ejt hundrafdje. an 
er endinn lige langt fra Maalet, »han 
er ænnu like nære. Som holder M. 
(Bord, Tømmer), måls- (-bord, -timber). 
Som holder rigt ML, mål-drjug. fr. 
ə*give drjugt måle. %M., fom er mindre 
end det ſtulde være, under-mål, n. 
»Undermåls-timbere m. m. 
| Maal (Taleevne), mål, n, mæle, m, røst, 
—— mælee«); 
»hegt, lågt, grant, 
(Sag, Handel), mål, n. 
sv. Bære op målet site. 
giftar, vædde-, søks-, tvilssmål. Mk. 
og: have mål, 9: funne tale; motsat 
*mål-laus, u-målog ; mål-binde, *få-målog, 
si-målog. Jfr. Tale, Snalke 
Muaaldjærv, *mål-djærv. 
| Maale, at, mæle (-te). »M. av, op; ute. 





W. rigelig, top meld , 3: med *top 
el. *råke(o) på. Je. de, Stoppe. 
M. fig med En (i eg orft.), mæle 


seg; (t uegentt. Forft,), jfr. Rappes Kon= 
32 


498 Maalekar — Med. 


kurrere. M. med Fingrene, spanne(ar). 
Dv. spanning, f., av span', f., >: Finger- 


Dag sg Tib, fom i forrige M.” (for 
— siden?). i — 


maal. Wè. for dom, *spanne, | Maaneformig Figur, *måne. 


*mæle. Maales: jom fan m., mælande. 
Miaalefar, mål-kjærald, n., mæle-kjær, n., 
-kjærald. Gl. n. mæliker. 
Maalefjæp (til Kar, indvendig), skant, m. 
Maaletunfi, mæle-kunst, m. 
Maaler (Opmaaler), mælar, m. Jord- 
maaler, *mæle-mejster. 
rek mæle-tråd, m. | 
Maalejtang, stång, f., mælestång, f, 


ære m. 

Miaale of, mål-stok', m. 

Manling (Dp-, Ur), mål, n., mæling, f. 

Maalløé, måltaus; (ftum), u-målog. Jfr. 
klomsa'(u), mål-stålen(o), mål-bunden, 
*mun-valen. Mk. og fmål-halt, >: fam⸗ 
lende i Talen. Gl. m imålugr. Sv. * 
klumsen, 5: *valen, Iam af Froſt. Dt 
gjøre, klome, u (ar), klomse(u), dr. Mk. 
klomse-bete(i); m., -korn, n., 3: Middel 
til at faa En til at tie. I Spøg ogfan 
om —— Truſel, Loſte. Jfr. Bez 

elfe. 

Maalløshed, mållejse, f., klome(u), m., 
klomsing, f. 

Manlsmanb, (Talsm), måls-man. 

Maaljnifd (fnilb i Tale, veltalende), 
Fet(ee)-mælt, *ord-hitten, *ord-vis, əf: 
„ilter i at finde pasfende Dro”, 

Maattid, måltid, f. (ikke n.), mat-mål, 
n, mål, n. (»ejt m. mate), -vær(d), m. 
(vorfd], vo'l): »>Morgon-, aftans-, kvæld-, 
nat-værde; »ejn kars vor'«, Madret for 
en voren Karl”. Jfr. Davre. Mt., fort, 
tæmbe(e), f. Ferno) ee ubed Hjem- 
flytningen fra en Sæter". M., fom 
man gaar Glip af, misse-mål, n f- 
fald el. Levninger af et Wt., bord-mållo), 
f. Tid fang not til at holde M., 
*matlang ri(d), f. Det er et udrøit M., 
fom man har baaret hjem (Iaant el. tig- 
et), *han er ryr, ejn båren(o) vor(d). 

ellem Maaltiderne, *mål-imillom. 


Manltøude, mål-tunng, f, stråk'(o), m., | 


stråp”(0), m. 

Maane, måne, m WM. voger — aftager, 
m. monar — minkar. Mk. fvæksande 
m., mots. tværrande el. minkande m. 
M. fommer fent op, *måhen sit(-ter). 
Tiden, da M. begynder at Infe, måne- 
tændringfe), f., „da Nyet tændes”. Tiden, 
da my M. indtræffer, måne-skifte, n. 
M—3 mørke Del (undertiden fynlig fort 
efter Nyet), måne-tæ'l(e), n. 

Maanebane, måneskie td n.? 

Maaned, måna(d), m.; ,ofteft” måne. Mk. 
månads-pengar, -ting, n. M—$ Udgang, 
måne-mot, n. *Månemot brukes og om 


oMaanedådagen derefter”, om ,famme | 


Maaue prmørtelje, måne-merkje, n. (?)- 

Maanegaard, måne-gar(d), m. $ 

Maanelyg, et, måne-ljos, n.; (bi), fmåne 
ljos, mots. *måne-mørk(y). 

Maanering, jfr. Maanegaard, 

Maanerude (Bothrychium lunaria), mar 
løkel(y), m. (-nøkjel,y). Marilekle(y), m 
ær dærimot Sjællingetand (Lotus corna 
culatus). 

Maanefyg, *måne-sjuk? (o: hvis sykdor 
hænger sammen med månens gang). Jf 
*mæna-sykje, ,langvarig Syge, mbdvor 
tes tærende Spgd.“, og *mænast, „irante 
vantrives, plages med en langvari 
Shgeligh." Jfr. Lunaticus. 

Maar (Mustela), mo'roo), m, (»mord« 
mol, må'r, mar). Gi. n. mörör (mardar 

Maard (Maar), mej, f. 

Maafte, "må hænde, *kan h, »Dej hav 
alt gløjmt det må h.e Ja, m. de 
jfr. »du sægjer nåkot+(o). 

Maatte, jfr. Matte. 

Mantte (1. have Adpang til, Grund tir 
jfr. kan; (2. bære ſtyldig el. nødt til 
ljote (lyt — laut — låte”, o), *må, frå 
(3. funne antages, fines at være), *må 
Navneformen (infin) finnes ikke i * 
maaſte maaga el, mega«, Til 1,: »E 
må ikkje sægje dete. »Det må han yele 
2: bet fan þan gjerne. >Det var s 
nær, at cjn måtte sjå dete, >: funde j 
bet, Til 2. »Han må tåle(o) dete, »De 
måtte tile, ⸗2Det laut isundere.  »Ha 
fek el. laut gjære dete. »Han laut til» 
2: maatte føle fig. Til 3. »Det m 
være ejn draume. Jfr, Nøbjage(d). 

Medjanceté, ondskap, styg strek, kæltring-s. 
*fante-str. 

Med. M. brukes i * oftere æn i dansk-n 
næml. i st. for ved, hos, av, nærve 
(at at"-, in-med). »Ho er hejme me 
orældrome. »Eg skal ha" ejn dalar me 
(bjå, av) hånome, o> >Ejn dunge me 
fiske. »Utmed haungarner. »Være me 
kyrkjar, »Med dagene, »Medsomarene 

. Barn, jfr. Frugifommel. Hunde 
er m. Hvalpe, Th. skal kvælpe. ve 
er m. Halv, Fk. er*tid. WM. Et, brå(d) 
uventet. Jfr. Pludfelig. Golde det m 

, Fstå sig mot ejn, kjæppast med ejr 
jfr. kappast, o: fappes med hinander 
Jfr. Hamle. 

Med (Maal, Sigte, Formaal; bet, ma 
meber til”, Molb.), jfr. med(f), f. 3 
ped, Mærte, hvorved man fan kjent 
et Steba Beliggenhed eller gjenfinde » 
vift Punkt, fær paa Søen. Jfr. og Me 
= Wærfe, Kjende“ (Molb.). —Dært 


Medaille — Mediein. 


stage W. Sosi noget”, jfr. *take med, 
A A ærke for at funne gje nbe 
— vis Plads (pan alle 
(af), Mk. medlejse, f., — 


— Med el. Merker“. 
aile, minne-penge (Lm., Aftenbl., 
«se ), skue-penge, -mynt; ære-penning. 


rebai (Rjender og Samler af Siue- 
penge), myntsamler, -kænner. 

Medaillon, stor minne-penge, skue-, sre- 
penge; elt, askilte, som bæres til tegn 

el. annen tjeneste el. „Beftilling”. 
aleri „en m on" fa: i skikkelse 
av skuepenge), rundlatent minne- el. 
skue-billed, rund-billed? 

Mednillør (eur), stæmpel-skærer, 

Nedbeiler, også med-tævler? (efter *tævle, 
ſtride; kappes meb) Jfr. sv. med. 
tiflan, 3: kap-strev. DM. til Embed, 
medsøkende. Beiler heter i * bedlar(i) 

bedel(i). 

Redbeileri, kap", n, kap-lep, 
kjæppe, f. Jfr. Ronfurrence. 

Debbefiddelfje, med-ejendom, *Sam· ejge 
— ejn-ejge), f., sam-ejgn, f, Jag, n. 

T. Befifen, -ung. 

Medbragt {t teineen), *med-havd, *med- 
tækenf(e). 

rie med-deltager, -tagende, med i 
til 

Mevbelagtighed, sam . Jfr. Fælles: 

Meddele En noget, bære n.' fram føre n. 
Im. T. mittheilen. 

Meddeltager f. E. i en Handel, *lag- 
man. Jfr. Kompagnon. 

Mede (,Underfiof i en Gløder”), mej(d), m 
Gl. n. mejør. Sv. mede. Den Forrett 
(opabdbøiede) Del af en WM., mejdar-hals, 
m, mej'-hav, n, -fåglo), n., -hovud, 
kra'n f: 

Mede (,figte til, pre at naa el. ramme"), 
jfr. mede(i'), an 2: 1. „tage Med el. 
Morte pan et Sted (jfr. Heile); 2 - „nate 
til noget, tage Sigte”, Jfr. sigte (at), 
som finnes i *, men ér ,fremmebt, lige- 
fom Gigte, nn af t. Sigt”. M. er og 
= „fifie med Sng, r_i * mejte(ar?), sv. 
meta; ångle(o), (dv. mejting, f. og 
fnejtemak” 
kippe (te), kjølpe(y), ar? påtefo), ar., 

Medeie, — -tjge, f., -eje, *hope- 
ejgo, fe-lag, 


paa 


-strær, 


sam-lag, n 


Medelrog, bagelle), m, m., hro'k, m., fiske-k. | 


Gl, n. öngul 
Medemarf, mejte-mak', m., *ångels-mak", 
Fraud-m., *agn-m., *jord-m., *bejte-m. 

; mens, ma (9: med), 
sHan var her, mæ" me kvilte«, 


ebe | Med 
edefpor fo 


| Medhjælper, 





sv. metal): (paa Søen), | 


Fme(djan. | 


499 
Medeſnor, ångels-taum, m., snøre, n., 
— efter Sled 
pr, GStribe, e, 

——— f. (mæd”), m.-far, 1., 
ækkje(e), n., dergje(y), f m, £ Mk. 
og dråg(o), f, fa T, Ba slo(d), f. *Hjul-, 

Pr ski- -ækkje. ) Jf. Spor. — 
edeſtaug, — i m, mejt-s, ag), 
fiske-stång(o), fay f-tro(d „fg (pa a Bpen). 
kippe-tro dje £, 'påtar(o)-t. Jr. — 
En, fom fifier med Stang, og *påtar-fisk. 
Sv. mel 

Medetøi, i a EE E EE 2 

Fe bade fmed-fær(d). Også hos Molb. 

Medforlover, med-borgen (som med en 
annen ifinestår for noget). 

Medfølelje (Sympati), med-kjænsle, f, 
sam-hug, m.; (WMeblidenhed), die, m., 
hjarte, n, Mk.samhugast, 3: have Iled- 
føtelfe. Jfr. Medlidenhet. 

Medfølende, deltagende; (medlidende) *god- 
dåig, *dåig, *ynksam. 

Medfølgen, fylgje, n Jfr. Ledjagelje. 

Medfølger, fylgje, £ „g. Er. om Brude- 
fvende”. 

Medgjang, med-gang, m. 

nr (forbrugt), til-gjængen, *til-gåd.. 
me bgift, også hejman-fylgje, f., h.-færd, 
f, -gave, f., -gift, f. 

Med jørlig, $spa' k, *rimeleg. 

Medpandie. Fare med, Fstelle med, gare 
med, Se Behandle Mt, *med-f areli, 
*med-stelt, T. Behandeln. 

Medherfter, med-styrer Je, -kejser), 
med-hevding, -årot? T. Herſcher. 

mæ” hjælpar, +hjælpar, 
fhjælpe-man, =*svejn, -dej(glje- 

Medhold, samtykke, med-hald, n, med- 
hælde, n. . fan, jfr. få vatn på si 
mølne(y). 

Medholder (Tilhænger), medhaldar, m- 

Medhænger (Cjterinakler), med-hangar; 


mæ-hæ, m, jabro(de)r, *attar, *jat- 
med, m. 
Median, mellem-, m.-stor; mid-, midt-. 


Medianen, mellem-åren (blod-åre) i albu- 
kriken (mellem to andre årer). 
Mediation, — i(n)blanding, 
smæglinge, *midling? (efter *midle, 9: 
mægle), soning, f., forlik; forben. Meyer. 
Jfr. Mægling, Metemhandl. 
Mediatifere (gjøre — en Stat — mitler- 
bar, >. e” afhængig, felofnbig) jfr. 
avhængig-gøre, in-drage. H. 
Mediatør (eur), mellem-man; —— 
Se og Boldgiftsmand; Mediation. 
Medicin, læke- «vitenskap, kunst; hælse-råd 
(N. F, Sørens.), -bot, råd, fa, *lækje-r- 
Hælseråd(e) i * ær = Sunbhedsregler. 
Jfr. Lægemibbel, Medicina forensis, 
retslærdes el. den retlige æmbedsmans 


500 Medicinal 


lækekunst (den lækekyndighet, han til- 
trænger for at kunne dømme om legems- 
skader og sykdommer). Meyer. 

Medicinal, læke-, helbredelses-, hælse-. 
M.-Vøægt, læke-vægt. H.D. Mi-BVæjen, 
læke-stel? Jfr. Væren. 

Mediciner, læke-lærling; l.-kyndig, læke. 

Medicinere, bruke lækemidler, b, lækje 
råd, f., b. *dokter-saker. 

Mebicinft, læke-, lækjar-, lækeleg (H. P. 
S. og fl.); helse-, lækjande (f. e, kræfter); 
lækevit(en)skapelig, f. e. bøker. Læke- 


hjælp, lækjar-bok, -kunst, -kraft, f.; 
hælse(e)-dryk", m., -råd, f. Jfr. Sund: 
hebsregel. (Modſat Hrurgiff), sot-syk, 


sot-syke- (f. e. avdeling av et sykehus) 
Jfr. sårsyke-, sårsyk for firutgift. H. 
P.S, Dærtil sot-læke for Mediciner, 
mots, sårlæke for Kirurg. Mk. rhan er 


n, 95: Lindring, Lægemiddel, Medicin). | 

Mediere, *midle, sonef(ar), forlike, ut-jævne, 
stifte fred, *frede (mellem dem, os); dele 
halvt. Jfr. Mægle. 

Medifament, jfr. Lægemibbel. 

Meditafter, jfr. Kvatjalver. 

Medituå, læke, jfr. Kirurg og Feltfljær, 
d. e. sårlæke (som gir sig av med ut- 
vortes skader). 

Media, mitten, midt i. 

Medisfritet måtelighet jo efter *), måte, 
m. Jfr. Maadelig(-Ged), og Midbefmaad. 

Mebijance, last (mots. lov, ros), baktale, 
Fille-læte (il-læte), f£, åtfinning, f., svær- 
ting, ned-rakkelse. 

Medifter (t. Mettwurſt; af Mette, o; ſtjcert 
Kjød, eng. meat, Rjød), istre-pelse? istre- 
kurv? Jfr. Rjødpølje. 

Meditation, grunding (på noget), f., over- 
vejelse, efter-tanke. 

Meditere, overveje, tænke; grunde(ar). | 
Også H. D. Jfr. Spekulere. 

Medium, mitte(n), det mitterste, mellem- 


ledet; (Midbelvei), mellem-vej?; hjælpe- | 


middel; mellemk in-blanding (i andres 
mellemværende); (Clement), om-givelse, 
liv, livs-vilkår, livs-æmne? (som han ikke 
kan leve foruten): Bandet er Fiftené | 
Medium (el. Element), Luften M.ſtets, 
begge bisje Gælhundens. Jfr. Og dit | 
Liv er dit Fædrenelande, 3: du kan ikke 
ret leve utenfor det; det er dit Element, 
Medkriften, *med-kristen. 
Medlem, felagi (Lm.), *lag-man. 
Medlidende, dåig, ynksam. Jfr. Meb- 


følende. 

Medlidenhed (t. Mitleid), då, f, dåe, m., 
med-ynk, vår-kun', f. Jfr. Medfølelfe,| 
Deltagelfe. M, ven med, vår-kunne, 
ar (-kynne, -te), gl. n. vårkunna, -kynna, 


| Megat(hjerinn, 


— Meie. 


Jfr. Vntes. Mk. »Ha vondt save. 
tykte synd i hane. 

Med mindre, "mindre, *minder (minders) 
utan. —>Det blir ikke av, mindre d 
vile, Jfr. Uden. 

Medregne (i Betragtning tage), reknefee 
»Han r. ikkje detta, 

Medſtabt, ”med-skapad, *med-gjeven. 

Medtagen (angreben), *til-gjængen. 

Medtjener, *med-tenar. 

Medulla, marg, m., kærne. 

Medufe, gåple(o), f., sjø-kalv, m., *klyse 
f, *glye, f., kobbe-glye, kobbe-klyse 
*malr)næte (mannæte). Sv. manet, jfr 
t Merrnesfel, eng. seanettle, o: Sø 
Nælde (Nælde, *næta, e, nata, ”nætla, €) 

Meduſahoved, ages-hjælm. Lm. 


sE: 


Medvirkuing, med-værknad, m. 
| Meeting (eng. ikke: meating el. meathing 
arm, som etter levi skal lejte« (lev, y, | 





el. meething), møte, nm, stæmne, f. 
sammenkomst. 

Méfianee, mis-tro, mis-tillit. 

Mejitig, utævs-pud»innee, gudinnen fo 


sstanke? »stanke, usund luft. Jfr. Stanf 
Mefitijt Eph⸗), illeluktende; kjøvande 
>: fnælende, fvalm. Me. Dunfter (Stant) 
nev(i'), m., *kjøvande, "mosen v 
n. el, gove, f., tæv(e), m, utæv, m. Jfr 
Malaria, Stant. 
Megafosmos, se Makrokosmos. 
Megalometer, størrelse-måler, 
Megalouyg, eg. stor-klo; kæmpe-k. (jord 
gravet dyr). - 
Megalofauruå, stor-firføsle (jordgraven). 
Megameter, størrelse-måler (til at mål 
stjærners inbyrdes avstand el. og læng 
den, østlig el. vestl.). 
kæmpe-dovendyr (jord 
gravet). 


| Megen, mekjen, y (mekji, mekje'); makje 





finnes bare i sammens.: Møkle-by, -stad 
»Mekjen skogs, »møkje mode. Møkje 
sættes til ethvert ken og tal: møkje tid 
m. pengar, m. fisk, m. til man, 5: er 
mærkel, WM. Altfor m., ov-meket. Fo 
meget — for libet, ofse, m., elder vanse 
mo »D'er anten ofsen elder vansene 
Pè. (ftærtt), "il": il'-hard, -skarp, -neg 
«skrike. Mk. fmøkje rik, m. længre 
men *iangt mindre, 3: meget m. We 
meget, mesta, fi meste lag: »han e 
mesta store. »Her er m. hejte. W. (Å9.) 
så(o): »det regner sår, =svi(de)r såe 
»Han er så ræde. Den megen Mad, v 
f, al den mat, vi fik. Det er mig 
ige meget, jfr. »jeg er like glade, »de! 
kommer mig på et ute. 

Megære (ond Kvinde 7), drage Are] 
troi, m, asen, gro, f, ”fu'l-gro. J 
Burie; Kvindfolt. 

| Meie, jfr, ”sk(j)ære (korn); (med Le), *slå 











Meier — Melde. 


Det er Tid til at m.; de har afmeiet 
heter i *: »d'er tid te skjære«; sdej ha" 
alt avskåre'«. YAgeren fan meieg, *åkeren 
er skjær el. skjærande. Ageren fan ſnart 
meic, å. — skjærnar. W. Eng el. Ager 
efter Maal og for en vis Betaling, *slå 
mælt, *skjære mælt, 

Meier („Sgweier“), avdrætter? dråt- 
mester?, d. e. som tilvirker *avdråt, altså 
smør og ost av mælken. Meierffe kunde 
gærne ha samme navn som WMeieren, 
som så ofte er tilfællet i *, idet samme 
ord brukes om bægge ken. Jfr. «inde. 

Meieri (t. Meierei), mælke- (mjølke)-bruk? 
(jfr. Fabrik, ə: bruk, værk), melke-stel" 
(A. Ros.); dråt, m., av-dråt, m., bu- 
dråt, m.? som egentl. ær = Meltevarer, 
Affaftning af Kvæget. »De har et stort 
mjelkebruk, en sams „ av- el. bu- 
dråt dæri bygdene? H. D.: Mælke»rie. 
Han tilstår dog, at dette er »en ikke 
videre god fordanskninge. Vi har og 
hørt »ysterie, 2: Diftelavning, for Meieri, 
Det hele bruk har da navn efter en del, 
hvad jo også ellers ær sædvanl. nok. 


Meieribefirer, melke- (mjølke-?), bruks- 
mester? Jfr. Meier. 

Steierimefter, også røktar, m., fe-røktar? 

Neieriprodukter, dråt", m., *av-dråt, *bu- 
dråt”, bu-mat (Asbj.), bu-varer? melke- 
(mjelke)-varer. 

Meierivæjen, melke-stel', -bruk (mjelke-). 
fr. Meieri. 


d. *, skånsk), bu-dej(glje, smer-deje, 
H. D., som siger, det svarer likesom 


melke-deje til norsk budeje. Mk. og 
bu- el. fe-røktar. Jfr. inbe. Se Meier. 
eining, skur(d) m. Mk. fskure-dag, 


folk, -graut. 

Meiran, se Merian. 

Meije (Fugl), mejs, f. (mejs), mesette, m. 
Sv, mes, sv. * meshåtta. , „iom 
gjerne æder Kjod“ (Musvit), kjet-mejs, 
m., ”kjet-spikke, "gren-s., kjøt-ejrik, m., 
Ftalg-okse. Mk. og tite, f, 3: „en 
Tiden Fugl: Meije, Spur og lign.” 

Meijel, bejtel, m. (holl. bejtel), mejtel, m. 
M. at tilhugge Jern med i fold Til- 
fiand, kald-bitel, m. Sv. kallbit. Weifel- 
graven, *mejtel-graven, av ”grave, også 
if = ftilte, gravere. Med M. hugge, 
mejtle (mejsle). 

Mietanif, rorelse-lære; (en tings) bygning, 
led- el. lemme-b.; gangværks-lære (, Ma- 
ffin”lære). H.P. 5.: yterkraft-lære (mots. 
inderkraft-l. el. bare kraftlære for Dyna- 
mid), hjulkraft- og hjul-værkl. Mefa- 
niøme (en) skulde da hete hjul-kraft, 
-gang el. -værk, Mekaniker bjul-værker, 


| Mel, mjel, n. 


erffe(t Meierinn), melke-deje (L. Kofod ; | 








BOL 


hjulværks-man, og metanift yterkraftig, 

hjulkraftig, hjulværklig. 

Metaniler, gangværk-bygger (2: , Maftin"- 
bygger), værkbygger, værks-mester, værk- 
tej-maker; hånd-arbeider (mere dannet 
æn en almindelig hånd-værker). 

Mekaniſk, værks-, drivværks-, gangværks-; 
viljeles, (iblant) tankeles; ævet, med 
færdighet (uten højere ånd el. selvtænk- 
[n]ing); utvordes, Lm.; (Læsning), bok- 
stav-ret; (lbdenablæsn.), ord-ret. Mt. 
Hrbeide, jfr. finger-færdighets-, næve- 
nyttighets-, håndværks-arbejd, hånd-arb., 
-gærning; tankeløst, åndløst arb. WM. 
Sant, jfr. haglejk, m., hægd, f., hånd- 
snille [H. D.), sløgd, £.? Jfr, sv. sløjd, 
2: me, Runt. Se og Temil. i 
Talent, hændighet (H. D.), hånd-snille 
(H. D.); næve-nyttighet, finger-næmhet. 
H. D. Dært. bånd-snilld), 3: fom 

met. Talent. Jfr. Bebændighed; Induſtri 

Metanisme, bygning, indre b, sammen- 
sætning; driv-værk, n., gang-v., hjul-v. 
Jfr. Maftine. M—ni bet bele Muiverfum, 
verdensbygningen.  Molb. 

Metontent, se Maltontent. 

Gl n. mjöl, sv. mjöl 

grovt, grå'p(0), n. Av *gråpe(o), 

*grupe, = *grøjpe, 3; male grovt. Jfr. 

Grutte. grovmalet, *rubbe(t) 

*mjel. Mè. at foge Mad af, koke-mijel, 

masting, m., mots. *bakster-mjøl. è 
måre-mjel, 2: Støv af raadbent el. op- 
gnabet Træ; måtte(o)-m. 

Melagtig, målmen(o), *mjølen (potet). 

Melampyrum sylvatienm, *flurre, *slurve- 
gras, *humle-g., haus-mjælt =s, mari- 
mjælde (Dr. Sch.). Andre: haug-smele, y 
(-smele), haugs-mjød, mari-mjøl. 

Melange, blanding, -dings-gods, bland- 
tobak gar D.) i likhet med bland-kom. 

Melantoli (eg. fort Galdefot, Meyer), 
tung-sin. 

Melanfolifer, tungsindig person. 

Melantolft(eg. fortgaldet), tung-sindig, tung- 
blodig, u-glad, mørk, sørgelig; *tung- 
lynd, tanke-møken, y (Lm.), hug-stur 

- (Lm.). Jfr. Temperament. 

Melasſe (af mel = Honning è“), slim- 
sukker (som flyter fra det raffinerede 
sukker, Meyer); sukker-bun'-fal”, s.-hon- 
ning (efter tysken). i 

Melber (Arbutus Uva ursi), mjel-bær, n. 
Mk. mjelbær-lyng, n. Sv. mjölbår. 

Meldle) (Chenopodium album; Atriplex), 
*mælde-stok", Flort-stok, Hrø-stok. Chenop. 
og Atripl. skal dog ikke være samme 
vækst. Air. kalles hos Ser. Gvinc- 


Melde. 
Melde (t. melden), kept no 


sige til, 
*sægje frå, vare ad, vitre(i'), ar. Gl. n. 


502 


vitra, anbenbate. Hiſtorien melder, h. 
fortæller, aplyser, vitner. Mt, fig, mete 
fræm (fram); (i en Forfamling), bede om 
ordet; stige op, rejse sig; tage ordet; 
indfinde fig prany give fig tilfjende”), 
minne seg (-te . fig ind, ud, gå 


el, skrive, tegne seg in, gå ut, stryke 


ut. 

Melting, varsel, n., varsling, f., tilsigelse, 
tidende, tiend, f, frå-sægn(e), f., sægn, 
viti), 1, Vitring(i'), f.; (Ordbesetning), 
bod(o'), Lm., budskap, rede-gørelse. > 
òm ny Bog, bok-nyt. Jfr, Anmeldelfe. 

Meldrøie (Spermoedia Clavus), mjel-drygje, 
m. (?), -auke, m., mat-auke, bågne(o), f. 

fr. Svingel, skja'k, n. 
elé, slagsmål, fægtinling (jfr. Gaand: 
gemæng); skarp ordstrid. 

Mele, mjøle, ar (mjølve, mjelge). 
Stage, skrape (eld) under si gryte 

Melere, blande. M. fig med, gi! sig av 
med, *fåst med. 

arve”; changeant), isprængt (H. P. 

-), spraglet, ”spræklot; fler-ledet (H. 
D.). Jfr. * mang-leta(i')?. Jfr. ler- og 
Broget. 

Melet, mjelot. 

Meletema, k(n)ing, overvejelse. 

Melica cærulea, ledløjse, f., *borde-gras, 
n., *blå-top", *pipe-rejnskar, spræt", m. 

We(li)lotenplafter, honning- el. sten-klaver- 

laster. Meyer. Melilotué, sten-kløver 

(honning). Dv. Me(fi)løten-Plafter hos 


Melivration, bedring, betring(e'), f, bat- 
ning, f. Jfr. Forbedr. 

Melis, halv-fint sukker (halv-»raffinadee). 
n»Mellem Sumpen og Raffinabe”. Meyer. 

Welf, mjølk, f. (mjøk, mjælk, mjåk'). Gin. 
mjólk. Sv.mjölk. Jfr. Malfe, M.blanfur, 
nattegammel, renne-mjølk, f., tyn'ske, f. 
Mi. oplagt, tjukke, f. Dv. t-soppe, 
Ret af opl. Met, M, flarp, noget 
furnet, ær snjæl — M., fur og 
gammel, kvite, f. a Wë, kur, m., 
skjør (skyr), n., tjuk”, m., *su'r, m. Gi, 
n. skyr; sv. * skyr, skör. Dy. skjer- 
møse(y-y), 9: Balle af tyf M.; skjør 
ost, May 5ft af tyt M. Mk. skjør-skjælte, 
m. (jfr. Stjælven). Me., fprængt (ferf 
DR), kjore, m., kost, m, kjuke, f., 
østel(y), m., mjælk-ost, 
mjelke-råd, f. nal W., mjølke-mål, 
n, (ejt) mål m., mjælte, m. {ejn ku-m.), 
Liden Portion Di mjelke-su'p, m, 
-dåg'(o), f., -skvæt", m., -våt, n Den 


M,, man paa en Gang faar af en Ro, 
kyr-mjælte, m, (kyrs-m.). Den År 
at af: 


ar henfat pan Hylderne for 
fede Sp eg een fer M., 
jom fal oftes, laup, n. M. med bræt- 


M. fin | 


Meleret af blandet | 


| Melfegrød, tukke, 


oreaad af Wè., | 


Melding — Mellemfrist. 


fet Brød (Madtet), mjølke-sol', m, & 
af W. og Gryn, mjølke-gryn, n. 
aa å Yveret, se Løbe. retten oploſe 
wſolki skjær seg. Sv. skära sij 
fr. Oftes. Mi i git se Melfe, Mi 
*mjølke-blande, 2: Blanding af M. o 
Band; m.-blom = tri-mjelk-blomste 
3: Caltha palustris; m.-båle(o), f., 9 
Sævelfe i veret; m,-bri'm, m., 9: fir 
ornet Dft; m.-ku, m.-laus, m.-løjse 
m.-skjo'l, n., 3: Melfefanmer i en Sete 
hytte; m.-sto'l, m., >: Melteftab, -Hylte 
m.-supe, 5: WMelfefuppe; m.-turk, m 
Tid, ba M. ev vanftel. at faa; m.-tur 
1, jom iffe malfer (gold), 2. om en Til 
da der er Mangel paa M. 

Melfar, mjel-kjærald(e), n, -kjær(e), n 
«laup, m., -sære, n.; (flørre), mjel-ber 
(byrda), f., -kiste, f. 

Melte, Mell (Sad i Hanfifl), mjelke, m. 
mjælte, m. 

Meite, se og Malte, 

Mellebod, mat-ståvefo), f. Jfr. Syife 
tammer. 

Melfefift (Hanfifi), mjelke, m., *mjælte 
fisk, mots. rygne, f. 

m. Maaſte for Tjulte" 

Meltetar, bu-kjærald, n., mjølkek. ME 
og mjølke-bytte, f., -flaske, shitt (0), m. 
-hølke(y), n. W. at file Melken å, fon 
fættes hen før at blive tyt, — rundt, favt 
mjølke-ringje, f. (ryngje, ring), -kålle(ø) 
T, rask, m, -bunke, f. (bunk). Sv 
bunke. 

Melfefo, drage-ku, f., mjølke-ku; drag 


yr, f 
Meltemad (Fødevarer af Kreatur), bu-mat 
m., dråt", m., av-dråt", m., *bu-dråt. 
Melfemangel, mjolkeløse, f., -turk, m. 
Meller, mjelker; også = Meltepige. Jfr 
sinde. 
Melterig, *mjælte-god, 
Meltefyge, jfr. Yver. Se og Svulmen. 
Meltevalle, mesely), f; (jur), sur-mese 


syre, f. 

Melfevarer, dråt, m., av-d., bu-d., fed 

Melfevarn, mjelke-fed". 

Melfeveien, ver-(veder-)braut, f, vetter-b 
ge vinter-færel(e), m., vinter-gata 

+ Vinters-væ'g(e), m, stjærne-braut 
hele-b. (o: Rimvei), sne-råk, f. (sny 
rævel, e m.). Til sne jfr. Sne. 

Meles (fan Melk å Vveret), mylkjas 
(test). Se og Løbe. 

Mettematkt, mellem-soptoge, -spil, -stykke 
-bålk(o)? *mid-bålk? Mk. *millom-slæng 
(eg. JOmføed i Midten af et Vers”). 

Mellemart (fort), *millom-slag, n. 

ee å Fmillom-be'l(i), n., -rom, n. 
«tid, f. 


á 


Mellemgift — 


Mellemgift i en Byttehandel, millom-lag, 
n, mellemlag. Molb. 

ekemgjoærde, *midl(i')- smo Ji. 
Mellemgulv og Mellemitjel 

Mellemgods, *medelsvare? 

Mellemgulv, midi”)-gar(d), m., tinder, f. 


Isl. pind. 
Mellemhandler, mellem-man, dag-tinger? 
forliks-man? Jfr. Mebiatør, Mægler. 


Mellemhandling (Mægling, — 
Ta 


mel. to Parter), *millom-kome, f. 
Mediation, 
Mellemtjendelfe (interlokutorift Dom, Er- 
agtning 2), millom-dom? 
Mellemfomft, millom-kome, f. 
Mellemlag (Udfylbning), se Melemgift. 
Melemmad (om Formiddag), føre-beteli'), 
m; (om Gftermibd.), kvæld-bisk, m., 
jfr. ø(jjkte-bete, e.-mat, m., undorn, m. 
(undål), aftans-vær(d), m. (æftasvær). 
Mellemmadstid (efter Midd.), eljjkte-dag, 
m. Jfr. non, mid-kvæld, m., *mid-aftan. 
Melemmaaltid, millom-mål, n. 
Melemplante, mid-bord, n. 
Mellem punkt, millom-stad, m. 
Melemregjering, -rige, kongeløshet, 
*kongelejse; styrløjser (9: Regjeringö- 
1ø3hed). 


Mellemrum, be'lli), n., millom-rom, n. | 


sEjt bel imillom bergome. Mè., anbent, 
Bart, i Skov, glænne(e), f. (glejne). 
Dy: glænnot, 2: fuld 
glænne-mark, f. Isl. glenna, Mellemrum. 
Sv. * glima. W., aabent (Afbrydelſe), 
glæp, m M.ifmalt, tvejt, £ Jis 
Grasplet. 

Mellemitjel, *mærkjes-gar(d) (mellem to 
gårder), *skiftes-g., *skil-g.(i'), 

Metlemfpil, jfr. millom-slæng, m. 
Melle makt. 

Mellemſtaaende Ting, millom-steldje, £ 

Mellemjte, *mid- (m.-bålk, -dejld, m., -rom, 
n, -saum, My -VÆg, € m.), *midt-i-, 
*millom». Den m. Stolpen, Fjælen, 
midt-i-stolpen, -fjøla. Jfr. Mibte. > 
Del af Legentet, midje(i'), f, mid-liv, 
n M af tre el, fen, midling, m. 
(meling, -lung). 

Meliemfted, millom-stad, m. 

Mellemiior, «god, *medels stor, god. 

MNellemiftilling, mid-lung, m. „Run i visſe 
Forbindelfer, fom: midlungs-folk, >: F. 
med midbdels Formue, hverken rige el. 
fattige”; midel-stand, n. 

Mellemſtunder, Adv., millom Åt. 

Meltemtid, millom -tid, f, 
stunde-b. 

Mellemvei, mid-væ"g(e), m, millom-v. 

Mellemvæg, skils(i')-væg, m., millom-gjær(d), 
f, bålk(o) m. 

Meltemværende  (Tviftepunft), millom- 


af *glænnor, og 


*hag"-g. 
Se 


BD a] 


Memorandum. 503 
ste(d)e, £ ; (ellers) hope-hav, n, -havande, 
n, millom-være (e), £ 

Melmad, mjel-mat, m., gjon, m. 

Melmangel, mjelløjse, f. (2). Av *mjallaus. 

Melodi (Tonefølge), lund, m., note, m., 
tone, m., tral, m. (sv. trall), tone-føl 
(Molb). W., raff, tral'-slåt, m. DE, 
fimpel, for improvijerede Bera, stæv(e)- 





lund, m., *s.-tone: Mk. *kome på noten, 
d: træffe Melod. >Det gjæng med same 
notene, 3: med famme W. Aſdeling i 


Midten af en M. (Slaat), vekli), n., 
vekeli), f., optak, n. Ømperling i W., 
note-skifte, n. Med en vis M. frem- 
ge (fvæde), syngje (— sång, 0). M. 
femme, angive, note, ar. »>Eg kan 
verset, men eg kan ikkje note dete. 
Som [et lærer W., *note-næm. … Jfr. 
*note-stø, 2: fom let finder og faftholder 

|- Melodierne, 
Melodilgs (fom mangler Melodi), *note- 


laus. 

Melodiſt, vel-lydende, -klingende, *syn- 
gjande, syngelig? (ikke syng»bars). 

Melodrama, jfr. sang- el. synge-spil, sang- 
el. synge-stykke. 

Melonta'n, musik-nar. Meyer. 

Melomani (,lidenftabel. Kjært. til Muti”), 
synge-syke (Meyer), -sot? 

Melsi, set-agurk. 

Moelpsje: Vælg el. Skindpofe at bære 
Met i, mjel-bi't, £ 

| Meljmule, mjel-så”, £. »Der var ikkje m. 
i husete. 

Melſpilde (Forøbelfe af Mel), mjel-ejde, £. 

Meljtøv, mjel-duft, f£, -dumbe, f, sope- 
mjel, n. 

Meltrævle: Trævle af Stal el. Riit i 

| Mel, mjel-så(d), f. 

Met-pje (af et Muslingftal, jfr. Kammus— 
ling), mjel-skjæl, n. 

Membran, hinne, f., bok-skin (»perga- 
mente); skin-bok. WM., beffreven, hånd- 
skrift. 

Membrangd, huds»agtige, hinne-, hinnet 
(:nd-). Jfr. -agtig. 

Membrun, led, stykke. 

Memento !, hugs! tænk på! 2. (n. 0), min- 

| nelse, på-m,, minne-seddel; sanse-kake. 

Mentoire (Promemoria, Memorial), fore- 
stilling, tilskrift (til en, H. P. S), skrift- 
ligt opsæt (Meyer, jfr. Opſats), in-læ 
bøenskrift. Memoirer, minne-skriftfer), 
mærkværdigheter, optegnelser (av ens liv), 
oplevelser, minnefr), n., minningar (Lm.). 
Jfr. livs-førelse, levnet, levnets-lep. 

Womoirift Memoireſtriver), minne-skriver? 

Memorabel, *minne-værdog, mærk-værdig, 
fminnesam. 

Memorandum, minne-skrift, optegnelse; 
m.-bok. Jfr. Stambog. Se og Memoire. 





1 


504 


Memorere, minnast, hugse(ar); lære utenat, 
hu- el. hu(g)fæste. H; P. S., H. D. 
I * ær hugfæste ,inbprente fig, lægge fig 
aa Hjerte”, 
femorering, utenats-læsning (el. -læring?). 
Memoria (rie), hukommelse, minne, n. 
Memorial (Kjøbm.), minne-bok? ə: „ben 
foreløbige Handelsbog, hvori Regnings- 
pofter noteres”, forut nl. for Journal 


el, særlig Ronto. J. L 
Men, *men, *æn. »Æn han dåe? 


Men (Fein, mejn, n; (Fortræd, Trods 
mejn (gjære til mejnse); [Sib #mejn ; 
(Feil, vedvarende Mindelje af en Stade, 
man engang har faaet), lyte n, ved- 
kjænne, n, vana-bejg, m.; (fynlig), *sjås'- 
lyte, s-mejn, n. Sarigt Mt. van noy 
pen, vana-bejg, m. . pan Segemet, 
nag”, iy någ"(0), n. Fri før M., mejn- 
fri, -laus; lyte-fri, laus. Jfr. Løbe, 

Menage, hushåldning, hus, hus-liv, -førelse 
el, værtskap (H. P. S.), hushald, n., 
hus-stel; sparsommelighet, tarvelighet; 
ma't-span. Meyer. M.-Lamye, -Ovn, 
Suppe, spare-lampe osv. $ 

Menagement, måtehåld, varsom medfærd, 
livd, £. Jfr. Staanfel, -fombhed. 

Menagere, hålde igen, spare, knipe, tigle 
(ar), mingle(ar), live (-de), spinke, mele 
(ar). . fig, spare sig, s. på kræfterne; 
styre sig, st. sit sin, være lempelig. Jfr, 
Spare, 
meling, f, 5: nieri. 

Menageri, dyr-håld? -samling, dyr-hage, 
m. DR eier, dyrhåld-ejer?, dyrhålder, 

tæmmer. 

Menagerlig, sparsom, hushåldersk, kni- 
pende, *knipen, *knap, *tiglesam; var- 
som, lempelig. 

Mene, *mejne, *tænkje, *tru. Han mener 
noget andet, end han figer, jfr. shan 
slær på sleden og mejner mærrie. Jfr. 
Henfigte, t 

Mene (En noget), *mejne, *mænke (for 
— hindre. 

Meneb, (v)rang-ejd, mejn-e,, m., falsk ed. 
GL nm. mejnejår. 

Meneder, *mejn-ejdar, mejn-svering. Lm. 
Sv, menedare, 


Menederff, *mejn-svoren. Sv. menedig. 

— *van-fer. 

Menføre, mejn-føre, n., >: hinderligt føre, 
*u-fore, Sv. menfåre. 


Menig (m fj. meen, mene; beraf ældre 
danjé men, fenere almen), eg. hel, sam- 


let („ben menige Ulmue”); almindelig, | 


ejnig (*mejnige man; „bet menige 
ebfte";  Menigmand”, >: Mængden, 
nØeden). Bægge tydinger ær efter 


rän] 
slikt»?, 3; men Hoad ffal nu Sligt til? | 









nie, Mk. #*melen, >: fparfom; | 





Memorere — Mennesket. 


Molb. nu næsten glemte. „Menig Sol 
dat" ær efter Molb. galt, — hel Solbaii 
Menighed (n. f. Meenhet; ældre bani 
Menheb, fenere Al-meenhed), Fmejnig- 
hejt, M. ær eg. helhet, almindelighe! 
og har været brukt, 1. om „et Sam 
af Mennetter, ber ftaa i en bis For: 
bindelje” (Jöraels M., ben Trifine M.): 
2, om et helt folk; 3. („i ben fibfte Tid) 
for det franske: commune; 4, om „êt 
Meligionsjelftab"; 5.  færbeles om Jol- 
fene i et Sogn, der have feles Gudå- 
tjenefte” (t. Gemeinde). Se Menig. 

Menigutand, *ål-mænningen, m., ål- 
mugen, m. 

Mening, mejning, m. (og f.), tankje, m., 
tru, f., 9: antagen M.; skjøn (»skyne), 
n. (sefter mit s.e); (foreløbigt Begreb om 
noget, man endnu iffe har unberjøgt), 
tok'nad, -ning, f. Det fyntes at være 
M—n, jfr. »det var så hejrande« ; »det 
var h. til dete. Følge de aubres M., 
jfr. fylgje straumen, mots. stræve mot 
str. Mk. »han strævar som kjærringi 
mot str.« 

Meningsberettiget, menings-før, dom-før? 
Cion, ə: bygtig: arbejds-, skriv-, læse- 
er. Jfr. *vanfør, *u-før, 2: u-dygtig. 
Se Dygtig). Jfr. Kompetent, 

Meningsfælle, jfr. syns-fælle? Jfr. 

Meningsftrid, u-samtykkje, m., 

m., usæmje(e), f., u-sam, n. Jfr, Tvift. 

Menlytke, vanlykke (lukke); (i Saag el. 
Nøgletam), meijn-læse, n., 3: funftige 
Snit el. Gjænger i en Laas og i den 
Dertil hørende Nøgel”. 

Mennejtet (i Amindet., M.ffeflægten), 
mænneskjale), f. (gl. n. manneskja, d. 
Menneften, sv. menniskan); (Mfte, Per- 
fon), man", m., *mans-barn, *mænneskja 
(Fkar-man, *kvin-man); (M.ifte, Mand, 
med $. til Kræfter og Dygtighed), mænne, 
n. sammensætn. brukes i * ikke 

mænneskje-, men man- (mans-, manne-), 

folk(e)- og -mænne (mest som siste del 

af sammens.): manne- el. folke-kjet, n., 

-bejn, n., -magt, f, manne-blod, n, 

#folke-ræd', folke-vi's, f., man-fjølde, m., 

mans-vet(i'), m, manne-mon, folke-slag. 

God-, il-mænne, n., ov-m., stør-m., ung-m. 

M. blive (iføre fig m.jtelig Natur), Htalke) 

mandom. M, å Dyreftilfelje, varulv, 

w. Pe, godlidende, mejn-lejse, f. Eg. 

en uskyldighet, uskadelighet. Wt, langt, 

magert, rane, m. WM., ordentligt, folk, 

n., sVerde f.« »Dej gjorde f. av hånome. 

Me., ffræffeligt, jfr. *udyr, asen, u-vætte, 

n., Skade-dyr, uting, n., trol, n. ag 

på og enfold., dot, m.; (ftort og an= 

eligt), rusk, m., sug”, m., gåsse(o), m. 
Jfr. Karl. M., udueligt, mis-mænne, n., 


Menneskealder 


vanm, u-dygd, f, u-dygje, f Sv. 
på Jfr. Staffel Om forvovent 
Mie el. ufredeligt, jfr. Mer for litet 
til trol og for møket til mane. Han 
fer ud fom et almindel. Mffe, shan 
er ålmugen like. 
af Menneffer, old, £ (gl. n. öld, g. 
aldar); (ftor Mængde Tt), man-skare, 
m. Jfr. Mængde, Brimmer. Må 
— man-hejm, m. „3 gamle Bifer”. 
— Stemme, manna(-ne)-mål. >D'er 
slikt ejt bråk, at ejn kan ikkje højre m.e 
Med fun faa Mffer (om Sted), folke-, 
man'-fåt", få-mænt(e). Mf Mfler be- 
trandt (f. E. Fjelbmart), *folke-faren, 
*man-faren. Komme til Mffer (til be- 
Doet Sted), kome til manna el. manne. 
Menneffealder, mans-alder, m. 
Mennejfebilfede, mans-like, n. Gl, n. 
mannlfkan, >: Billede. Jfr. Portræt. 
Menneffe-Damp (D. af mange M. i et 
Bærelje), man"-el(y), m. 
Menneftefiendft (om Dyr), *man-vond, 
man-olm, *man-bisk, folke-fu'l; (om 
M.fte), *vond, vondsleg, hatig, hate-ful”. 
fr. Branten,- Grætten, Ondjtabsfuld. 
enneffeforftand, folke-ve't(i'), n. *mans-v. 
bat rar manna-hatar. Lm. 


Menneffeheden, #man'-ætti (Lm.). Jfr. 
Menneſtet. 
Menneflelhjærlig, *man'-mild, *-god. 


Menneftefrebö, man'-gar(d), m., -vase, m. 
Menneffefræfter, manne-magt, f, man- 
styrke, m, *folke-magt. 
Mennejffelig, mænneskjeleg(e), 
man-, mans-, manne-, folke-. 
færd, folke-færd, £. M. Sfabning, 
man-likan, n. WM. Stiffelfe, folke-skap, 
«skapnad, m. 
Mennefflenatur, folke-kynd, f. 
Mennejteify, *folke-styg", *man-s., *folke- 
ræd", -skjær”, -skyr, *man-ræd”", fhulden, 
Menneffeflyhed,man -rædsle, f., ejsmal-sot, f. 
Mennejfejlægten, mænneskjale), f, man- 


ætti, £. Jfr. Møtet. 
Menneffefpor, folke-far, n, -slag, n, 
-fet(e"), n. 


Menneffeædber, man-etar, m, 

Mens (for medens), fmedan, *me(d). Gl. 
n. medan. Sv. medan. 

Mens: in mente, i tankerne; bak æret. 

Menjal, bord-. M.-Gods (eg. Koſtholds⸗ 
Gods), præste-g.; kron- el. konge-g. 

Menjalgaard, præste-bol, n. 

Menjtruation, måneds-tider, *tider. »Have 


sine ejgne t.», sejgje-plågee, f. (,Dnbde, 
We. og men» 


fom En har for fig felo”). 
firueret, måneds-lesning og øst. H. P. 5, 
Menfur, mål, av-måling, f, av- el. in-de- 
ling; måle-stok (Taft), tids-mål, avmålt 


ob el. Samling | 


— Mesallianee. 505 
tonegang; (om Strangene), hove, m, 
sæmjefe), f., >: rigtigt Forhold mel. bem. 

Menjurabel, målelig. 

Menfnrere, måle, avmåle, ut-måle. 

Mental (f. €. Tilftanb), åndig, åndelig, 
sjælelig, invortes, sjæls-, ånds-, sin(d)s-. 

Mention, omtale. M. honorable (imig: 
rende Omtale”), væl-læte, f. (Fvæl-låten, 
2: bel omtalt), ro's, n. (£) (sv. ros, n), 
skræp", n., av skræppe (-te), 3: tofe. 





folkeleg ; | 
Pr. Å: 


Mentionere, omtale, minne om. Jfr. Bane. 

Mentor. H. P. S. har påminner, hov- 
mester, opdrager, vejleder, fører, råd- 
mester, råd-værje; i * minnar. Mk. og 
(ens) god-vætte, lys-alv, fylgje, f., gode 
ængel, annet (andre) forsyn, forsyn. 
Se Demon, Genius, (Spottende), amme, 
barne-pike. 

Meypria, tilsidesættelse, mis-agt, ringe-agt. 

— Foragt. 


epriſaut, misagtende, van-vørdeleg(y), 
Fsvi-v,, hådleg. 
Meprije, mis-grep, -ta'k, n., forseelse, mis- 


gre 
forståelse. Jfr. Feiltagelje, Feilgreb. 
Merian (Origanum vulgare), berg-mynte, 
£., skog-mynte, rejs-post(»?e), kongs-gras, 
n., *skar-mynte. 
Meridian, middags-*kringel? *-krins? *mid- 
dags-stad, -linje (Molb.); *-stre'k(i'), m. 


H. P.S, 

— middags-skilnad (-for- 
skel). 

gg ats , bredde-grad. 

Merite, *væl-gær(d), godværk, n; ros, 
ære, dyd; *vællæte, f. (0: „fordelagtig 
Omtale”). Jfr. Fortenefte. Meriteret 
(Mand), vel-tjent. Ellers »foretjent (t. 
verdient). 

Merkantil, handels-, køpmans-, i handelen; 
køpmanlig (H. P. 5.). Mt. Forhold, 
handels-forekomster, -grejer, -stel”, n. 
M. Hegemoni, Supremati, handels- 
vælde, Allen, H. D.  M,-Syftemet, 
handels-lærebygningen (el. -læren?, 2: 
rikshushåldnings-lære om handels- og 
næringsflids overveiende vigtighet). Jfr. 
Handels. 

Mertur, også = kviksølv. 

Merfturiallff), kviksolv-håldig; urolig. 


Merleſpiger (Jernfpibs at bruge, naar 


man fplibfer Toug”), ma'l-spikar, m. 
Merſtum (t. Meerſchaum), hav-skum. H. P.S. 
Merveille, under, u.-værk. METV., 

ypperlig, makelast. Jfr, Mirafel, Bib- 
smerpeid underlig, utroli hændig, 

erbeillen erlig, u ı over-hændi 
estere a PARA SA udade- 
lig, fofseleg. Jfr. Bibunberlig, Dber: 





ordentlig, Uforlignelig, 
Mesallianee, mis-gifte. L. K. D. 


506 


Mesalliére — Metallisere. 


Mesalliere fig, mis-gifte sig?, g. sig under| Meſtits rød-blanding (av europæisk far og 
sin stand. 


Mejanmafi (mobf. Stor- og — el. 
Formaft), bak-mast? Holl. også Besan-. 

Meslin (quin), gnier»agtige, *tiglesam, 
Fsmå-hændt, *mat-sår, *kneken, knap”, 
Fspa'r; (i be ftjønne Runfier), fattig, 
mager, tør; jfr. smålig, *klen, *låk, 
smakløs; dårlig, ussel, lurvet, *lurvot, 
a: llet, »pjaltete. 


Mesmerisme, Mesmers lækemåte (ved dy-| 


risk »magnetismer), mesmerskap? 
Mesjage, budskap, fordsending, f., bod- 

sending(0"), f., bud; ærend, n. 
Mesjager, bud, 'sendeb,, bod-bærar(o" ) m 

fr. Mesfage. 
esſe (efter Entoljt Sprogbrug), mæsse(e), 
f (-mæs", -møsse, -møs'), gudstjeneste 
(med altergang, højmæsse); (Bræftens 
Sang og Læsning forved Alteret), alter- 
tjeneste; gudeligt tonestykke (som op- 
føres under mæssen). Mk. messing(e), | 
f, 2: Mesjejang, mæsse-dag, m., -fal”, 
ng - jm, -mund, n. 2. (tyft), stort 
marked, *markna: å, fkaup-stæmne. 8. (eng. 
mess, efter fr. mets?, Meyer), bord-lag, 
*mat-lag, sams bord (som o hålder 


for sammenskutte penger), fælles-bord el. | 


sambord (H. P. S.). 
SER mæsse(e), ar (messe). 
g (t. Meffing, fo. messing), massing, 
m. (masing, spe e er, 
blad-massing, m. Mk. massing-stræng, 
my ò: M-Traad; må, f o: Mesfing- 
nagler, pusa, til 'Brpbetje f. Er. paa et 
Sang. Hærtil må-bælte, n, B., beſat 
med må. 
Mejtendel3 (Holl. — *mest, 
*mesto. Jfr. Forbeimefte. 
er, meister; (flint Karl), jfr. Mejkar, 
ippar, ba's, m.; (fom į ba fan tappes 
meb), fri-kar, m., jfr. *fri-tråvar (om hest), | 
frifant (Delen), skud-fri (2: over al fritil); | 
(ormand), område, m.j *smedi(i'), jfr. 
Kunfiner, dygtig Karl. Mt. i en iy 
(En, fom gjør fint og kunſtigt Arbeide 
rer „ m. (eg. en lærd). Mk. munke- 
k, -arbejd. 
pg en. 
Rerlettie, øverste klasse, 
efterlig, mejsterleg. 

— (i en Kunfi), mejsterskap, 7 Å 
-deme, n., sve'p(i')-hægd, f. (e). 
Adige. 
Mefterfiytte (Storvært), mejster-værk, n., 
mejster-stykke, n., ov-værk, n. stor-v., 
ov-grep(i), n, ov-gjærd, f. Jfr. ov- 
gjægn, f, 9: „noget ubmærdet el. uſced⸗ 

vanligt". Jfr, Bedrift. 
ertag, ov-ta'k, n. 
ært, jfr. Mefterfiytte og Mefter. 


Se Mefterftykte; Dver- | 





est- el, vestindisk mor). Jfr. Mulat. 
Meftre (fommanbere), *amstre, *mostre, 

Fønse; te med finaalig RNøiagtighed), 

mønstre(y), mostre. Jfr. Ariticere. 

Mejure, mål, Mejures, tilstelningfer), til- 
laging, grejer. Jfr. Forholbaregler, For- 
anftaltninger. 

Meta, (pig'-jstolpe, (pig- -Jstabbe (på et køre- 
skiijej; grænse, *rå, f. ; ende; mål, sigte; 
sjemed. 

Metabalié, «fe, over-gang (Degresfion), ut- 
vikelse, ulskejelse, avsteg(i), n. Jfr. Gpi- 
fode, Digredf. 


Metacentrum, tyngde-punkt (i skip), svæve- 


punkt. Meyer. 

Metafør, uegentl. uttryk (grunnet på lik- 
he billed, lignelse, overførelse. Metas 
for! iit, uegentlig, billedlig; ligningsvis, 
overført. 

ed ordret oversættelse ; omskrivning. 

Metamfit (ben mere overfanbjelige Del 
af Filoføfien), grun-lære (Eilschow, Meyer), 
grun-vitenskap, oversanselighets-lære (lære 
om det oversanselige, 1. om de siste grun- 
ner til vor forstand paa tingenes natur), 
grun-naturlære, over-naturlære (naturlærens 
sfilosofis); grundyps-lære (H. P, 5.) el, 
-gransking. Dærtil grun-dyb, -dyplig el. 
grun-skuelig for metafyfifl. Tu Meta: 
grammatik, Metamatemalik. 

Metafyfifer, grunlære-kænner, dyrker av 
overnaturlæren, oversanselighets-lærer? 

Metafyfiff, oversanselig; i (over, om) grun- 


læren, f. e. undersøkelser. 
Metagrammatit (Gramm.s gitojof), grun- 
mållære? over-mållære? Jfr. Metama- 


tematit, gi 

Metatritik Efterkritik), efter-dom, senere 
dom; dom over dom, overdom, sken 
over sken, oversken; højesterets-dom 
(uegentl.). 

Metal, *malm, m. (Molb. og *); (Malm: 
Blanding tjær meb Kobber), “metal, 
Også H. P. S. taler for malm. Stenen, 
som innehåller metallet, kunde da enten 
også hete malm (to mærkelser av samme 
ord, søm så ofte), el. og malm-sten, om 


— het ellers vilde opstå. Klippen, 
— — M., es Pr 
Guld, uægte g., blad-gul. M.-Splv, 


uægte 5., ‘blads. — Stemmens Dt., Te- 
stens malmklang; malmful røst. Jir. 
— føge efter M., skjærpe. J. L 
etalanrer: føge efter Ik., skjærpe. . 
Metalliques, riks-gældsbrev (fransk); lyder 
på mynt el. sølv og (for-jrentes med 


samme, 
Metallifation, omskapelse til malm. 
Metallijere, til malm omgere, omskape, 
tilvirke kunstig m. 


Metallisk — Midaftensmad. 


Metalfiff malm-håldig ; malm-lik (lignende), 
malm. H. P. $.: malmlig el. malmig. 
*Malmen brukes ænnu bare om Malm 
= a'l, adel, m., som i malm-fure. 

Metallografi, malm-skildring, malm-»be- 
skrivelser. Metal- el. malm-skrivelse, 
-skriv(njing? Jfr. Beftrivelfe. 

Metallofjemi, malm-skillekunst (skillek., 
tillempet på malmer). Meyer. 

Metallurg, =urgift, berg-man, berg-kyndig; 

mskiller. H. P.S. De 
skilfnling og malmskillig for Metallurgi 
og -urgifl. 


Metallurgi, berg-kyndighet, berg(værks)- | 


vitenskap. 

Metamatematif, over- el. grun"-størrelse- 
lære? Jfr. Matematit. 

Metamorfiſt (Stifer), om-dannet. L, K. 
D jerulf. 


— Kjerulf. 
Metamorføje, omdannelse, omskapelse, 
form-skifte, Jfr. Forvandling. 


Metapolitik Politikkens Filojofi), over- 


rikslære el. -riks-stel? Jfr.. Metafyftk, 
Grammatik, -MNatematit, 
Metaftafe, omflytting, overfl.; ændring, 


skifte (jfr. Forandring); omvæltning, fom- 
støjt, m., omstøjting, f. 

Metatefis (-thefe), om-stilling, omflyt(n)ing; 
bokstav-flytting. 

Metempfytefe (Sjæle, vandring”), sjæle- 
færd (gennem ulike legemer, et for et), 
s.-rækster(e), m.?, -vide-vank, n.? 

Meteor, luft-syn, -tegn (-forekomst). 
Fenomen, 

Meieoril, vejr-kyndighet, ve'r-kunskap?, 
ver-kunne, f.? (jfr. mål-, jord-kunne), 
vejrlags- el. vejr-lære. 

Metearift, luft, himmel-, vejr- (f. e iagt- 
tagelser). 


Jfr. 


Meteorognofi, vejr-tyding, -kyndighet. 
sne åg vejrlag-skriver (-abeskr.«). 


fr. Bejtrivelfe. 
eteorolit(h), se Meteorften. 

Meteorolog, vejr-tyder, -gransker, -kyndig 
(Molb., H. D.), -kænner? (J Spro), 
vejr-spåman. 

Meteorologi, vejr-sken?, -kyndighet, -ty- 
ding, vejr-lære (Molb., G. A: K., H. D.), 
vejrlags-l.? vejr-gransk(n)ing, -vetenskap 
(Lm.), luftsyn-lære. Jfr. Meteorit. 

Meteorologifl, vejrlags-, veirkyndighets-; 
om, over vejrlaget, f. e. granskninger, 
iagttagelser. M. Inſtitut, vejr-stiftelse, 
-kure (H. D.), -skole, -varde (G. A. K.), 


vejdags-værk; i spøk kalt vejrfabrikken, | 


9: vejrværket. Lederen av det blev da 
svejrlagerens el. tve'rmakaren. Meter. 
Beiroverfigt, vej-kort. H. D. 
Meteoroffop (et Redſtab), vejr-viser, -iagt- 
tager, ve'r-synar? (*synar, 9: Forevijer). 


rtil malm- | 


507 


| Meteorſten (Jern, «Staal, luftfallen, him- 
melfallen sten, himmelsten, luftsten. H. D- 

Metier (af Minifterium), håndværk, næ- 
— leve-v,, syssel, kal", yrke. 
Tir, Fag, Sysſel. 

Metode (th), -du8, fræmgangs-måte, ar- 
bejds-, bruks-, lære-måte; måte, m., vi's, 
— lag, n, grep. Jfr. Maner, 

egel. 

Metodelære, Metodit (fom paa Semi- 
narier), lærar-kunst (Lm.), lære-k., måte- 
lære? 

Metodifer, måte-lærer? lære-kyndig? 

Metodiff, skole-ret, kunst-ret, følgestræng, 


lov-bunden, »regele-bunden. Jfr. Regel. 
Metodologi, se Metobik, 
Metonymi, eg. navn-skifte; uegentligt 
uttryk. 
Metril, vers-lære, verse-kunst; versbyg- 
nings-lære el. versbygning. H. P. S. 
Metrif, av-målt, *av-måta(d), bunden; 


vers-lagt el. -bunden? 

| Metropolis, mo(de)r-stad; hoved-s. 

Metropolit, stor- el. over-biskop. 

Metropolitan, erke-biskopelig; stifts-. 

 Metropolitan-Kirke, erkebispe-, moder- el. 
hoved-k, 

Metropolitan-Stole, hovedstads-skole (la- 
tinsk), el. stads-skolen. H. P. S. (I 
Kjøbenhavn: vor frue skole) 

— mål, stavelse-m., vers(e)-m.; fot- 

H. P. S. 


mål. På . å 
Metøfer (i Athen), fremmede (uten borger- 
tet 


Menblement, Meubler, meublere, se Møb—. 

Mezzanin(⸗Etage), mellem-højde, m.-»stok- 
værke; halv-vindue (el. stor glugge over 
et større vindue). 

Mezza tinta, mellem-farge, halv-f.; lys- 
avskyg(njing. 

Miasme, smitte, luft-smitte, sykdoms-gift, 
s,-æmne? Jfr. Malaria, Mefitis; Kon- 
tagium, Smitte (at). 

Miasmatiff, smitsom. 

Mid (Acarus), mit, m.; (Møl el. Midbder), 
måt'(0), m, mål' (0), m., måre, m. Is. 
mor n, 9: Støv og Dibber. GL n. 
motti. Sv, mott. Dv. *måre-mjel, 
*måtte-m,, 9: Mel af opgnavne Ting; 
mål-eten, 3: mølæbt, qnavet af Midber; 
måtte-hål(0), o: Hul efter W. Mk. Foste- 
mak, krypel, m., 3: „libet Kryb, Mg, 


Mid», mid(i)-: mid-nat, f., -nætte, n., 
*mid-bergs, -fjords, -vatnes. 

Midaften (omtrent Kl. 5), ekt, £ (oft, £); 
no'n, n. (B. B.), undefr)n(o'), m. Jfr. 
Mellemmadstid, Mibbagsmaaltib. 

Midaftensmad, jfr. Mellemmad. M. fpife, 
none (nene), ar, *halde non, ete til nons, 
ete økte-bete(i), m. 








508 


Middagslinie, jfr. Meridian. 

Middagsmaaltid (el. egentl. ved KI. 3), 
undofr)n(o), m. (undål, undel, vundel). 
Dette måltid regnes sommesteds for , Mid- 
aften”, 3: non, n., økt (oft). 

Dagsfiund, middags-stund, f., -be'lti), 
m., “lejte, n. 

Middagstid, hegst-dags-lejte, n., *hegst å 
dag, middags-bel(i'), n., -lejte, n. Mots. 
høgst nattes, høgst å nat. 

Middel (t. Mittel), råd, f, hjælpe-r. (mot 
sykdom el. skade), råd-gjær(d), f; (gl. n: 
rådagerd); ut-væ"g(e), m. W., blodſlil⸗ 
lende, blod-stæmme, f. Mi. at gjøre 
noget med, rejdskap, mo; greje, fS gagn, 
n., gågn(o), f. Jfr. Rebftab. Middel, 
jfr. og Pelem. 
iddelalderen (i Hiftorien), mid-alderen 
(Fr. H., Gl. Gr., Fr. Bfd.), med-aldaren 
(Lm.). Andre: mellemalderen. I * ær 
mid-alder Midten af et Menneſtes eyes 
tid”, »Ejn midalders mane, 9; paq en 


40 Har. 

Middelaldrende, *mid-alders. Jfr. Middel- 
alderen. 

Middelaar, *ejt medels år. 

Middelbar (t. mittelbar), ad omvej, ved 
mellem-man, ved en annen. Mots. like- 
frem, like til, >: umiddelbar. Således 
nm. Henvendelfe til En“, >: henv. ad 
omvej. M—t, omvægs(e), Lm.; omvejs. 


H. D. 

Middelhavet (efter t. Mittelmeer?), mid- 
landshav(et), (»det middellandske haf=). | 
„Alm. å ældre danji”. H. D., Molb., 
Fr. Ham. | 

Middelland, 1. (omringet af andre Lande) 
mid-land (Molb.), *markland, n. (9: 
uSndland, fom ligger langt fra Havet”) 
2. (midterfte, inderfte Del af et Land), 
*midland, n. Jfr. *midlands, ə: midt 
i Landet. 

Midbelmaadig (t mittelmåfig), (i god 
Betydn.), måteleg, måtad, *medels, lag- 
leg, tålleg(o), sanneleg (o: „antagelig 
el. fom fan befræftes, af sannae); (i mindre 
god Bethdn., vinge), *ring, «åk; (jom gaar 
~an), *halv-voren, fhalv-stor. Jfr. Daarlig, 
Simpel. M. nogenlunde), Mdv, midt 
imillom. 

Middbelmandighjed, middels mål. Frn. Roll. 
fr. og Middelmaadig. 


Middagslin 


" 


idbelpunft (t. Mittelpunkt), mid-stad, m., | 


-må't, n., -håg'(0), n., -mærke, n., midli'), 

n., mid-hære, n, midje(i'"), £, mid-dyke, 

m., -tåge(o), m, midt, m. (pnyt Dyd i 
Stedet for Mid og Midja”). 

Middelprid, midel(i')-pris, m. 

Middels (efter t. mittela?), *medels, 


ie — Midlertidig. 


m.-stand, n. (midlung, i, m.), -væ'g(e), 
m,; mid-væ'g. Jfr. Midbelmaadig; Mel 
femftilling. 

Middelsfior, *halv-stor, *villings. »Ejn 
villings fiske, *v-s glunt, *v-s jænte. 
„žil et eanne vilung, £, ife til ville 

Pre Middelftørrelje. 

| Middelftand, midel-stand, n., midlung, m. 
Jfr. Mellemftilling. 

Middelftørrekje, mellem-størrelse, mid-st.? 
Jfr, Midbbelsfior, Middels 

Middelial, millom-tal, n, tvær-ssume 
(Lm.); tværtal — som da ej ær halv 
latinsk — vilde svare til tværmål, ną 
3: Maal paa Tykfelje el. Bredde". 

Middeftilfiand, mellem-tilstand. 

Middelting, mellem-ting. Jfr. Adiafora. 

Middelvei, midelli')-væ'g(e), m., *mid-væg, 
mid(t)-vej (H. D.), mellem-vej (Fr. H.). 
M. er bedft, =*måten er best låtene. 

Middelveisfjarer, millomvægs-farer (Lm.), 
mid(t)vejs-farer (H. D.), midtvejs-man. H. D. 

Midder, måre, m., måt'(o), m., mit, m. 
fr. Møl. 
idje, mid(?), n, midje(i'), f, midt, m. 

Midle (mægle, være Mellemmand), midle(ar), 
pe brugel.”; frede (mellem). Jir. 

orlige. 

midler (t. Mittler), mellem-man, freds- 
»stiftere, forliker? sæmjar? (efter * sæmje, 
ar). Jfr. Mægler. 

Midler (Formue), midel(i'), m., moner(u), 
jfr. ejgna-mon(u); bæring, f. (sbu og 
bæringe; „er del egentl. Berging”), 
*magt, fang, m. WM. i et Bo (2: Boet 
felv), bu, n. —»Skifte buete. —»Sitje i 
uskift bue, W., disponible, rejde pen- 
gar. Lm. Jfr. Kontant. sg Mil 
pauni van-æmne, n. (-ømne). For 

. blottet være, jfr. »kome med tvo 
hænder tomes; »gange med tome sli ras, 
5: med Stede uden Aniv. M. have til, 
Fmagtast. Iugen Mt. have, *»ha" ikkje 
til å vedsætjee. ugen M. have at 
gjøre med, jfr. »d'er korkje tuft elder 
timbers, el. »d'er korkje varp elder vælte, 
ar Nending, Jflæt. Der behøves M., 
jfr. »d'er inkje å take med tvo hænder 
tomes. Der behøves ſtore M., d'er 
inkje fatigmans førere. Sine M. forgde, 
jfr. spele toppen av seg. Jfr. »dej have 
tæket(e) toppen av hånomfø), 5: gjort 
Ende paa hans Magt. Alle M. op- 
byde, »have alle garn ute«. Saa fore 

. ere iffe lette at ftaffe, jfr. ader 
inkje tæket op or sårpete(0), 2: af Feie 
flarnet. Have ødelagt fine M., jfr. halve) 
spunnet av rokkene. Jfr. Forbi og Øbe= 
lægge. Mi. (Nedflaber), se Middel. 

Midlertidig (t. mittlerjeitig), "var-, *vare-: 





midel(?)-, mid(i')-: »Ejt medels åre, »ejn 
m. garde, sejn m. mane ; midel-pris, m., 





varsstyre, n., >: mibi. Ror; vare-bru, f, 


Midshipman — Milliard. 


m. Bro. Dette vare, var, tillempet på 
person, kunde kanske gøre tene for 
ntonftitueret”, om man fant, at ,mibl.” 
smakte av tysk. Var-dommer, var-vært. | 
Jfr. Referbe, Surrogat, Nødhjælp, Vice-. 
, ær næmt ord for ,interimiftift", 
men — imidlertid (o: % millom-tid) 


v tysk æ 
Midihipman, sjø-kadet, e ag 
— høg-somar(u”), 
håbar, m. (hau[gibaP, havol, — 
håvon), — ”l(e), m., mæ"l-ån*(o). Jfr. 
jonsok-lejte, n. Sv. * hobal, hovil, 
huvul. | 
Midt», ut, pan, *mid-, midt), *midti: 





mid»: «dypes, -fjæls, Heme -lies, -strøj- | 
mes, -vatnes, -væges(e); *midt-i-stolpen, 
-fjøli, -romet. Mk. t å dag, h. å 
nat', h. å. somar(u), h — Midt 
i Landſtreeiningen, mid-lands. 

Midte, mjad’, £ Se Middelpunkt. Mid⸗ 
— Fmid-: mid-dag, m., -dæge(e), n., | 
2: W. af Dagen; mid-djup, n., Dt. af 
et Dyb; — n.; M. af en Landftrækn. ; 
m.-liv, n, M. af F Seg emet; m.-veke(i"), £ 

Midten, midt, Smid, *midlunges, 

Fi midet(i'). Mid-gran', «tjuk, 2: mal, 

fyl iM; m.-heg, høii M.; m.-lides, 

å M. af Lien. Sik. midt å nat, midt 

av el. i tvau. GJ M. Lidt nedbøiet (Sti, 
artøi), kje'l-gjængen. 

Midterjt, jfr. "midt i, 

Midtpunkt, se Midbelpunkt. 

Mignon, Mignard, net, pen, tækkelig, 
snodig; kæle-dægge, *k barn. Jir. Foli. 

Migraine, hoved-pine (i den ene side av 
hodet). 

Migration, færd, ut-færd, flytning, flutning, 

Jfr. Bandring; Emigrant. 


srigvare, flytte, fare om (ut, bort). Jfr. 
Flytte, andre, Udvandre. 

— *fin (tyn, *gran'?) røst el. 
mål, m 


Mitrokosmod, verden i det små, 9: men- 
nesket; den lille verden. H. P. S. 
Mifrolog, småhets-kræmmer; hår-kløver. 
Mitrofogi, småhets-ånd, — (Meyer), 
ord-klejving. Jfr. Haarlløbert. 
Milrometer (at maale fmaa Ting meb), 
fin-måler? hår-m. (hår- som oftere om 
det små og H. D. 


fine). H. P. S, 
M.-Sirne (meb færbdeles fine fmaa 
Gjænger), fin-skrue? 


Mitrometri, fin-, gløg?- el. gran-målin ? 
(m. av små ting). Mk. gran"-hejrd, g E 


synt, gleg”-synt, 9: som hører, ba 
(nt, grant). Jfr. Nøiagtig. 


509 


tysk (,før=", o: er:); »foresterrings-glas. 
R. Ros. (noget lettere). 

Mikroffopift (fom iffe feed med bare 
Pine), bitte liten, *ør-liten, *erende 1. 
Mil, mil, f. (f. miler; efter talord mil: 
8 mil), 26 ft Maalt M, *melt 
m., mots. *gisse-m. Jir. Rlokfetime. 

Mk. mile-skifte, 3: Milemcerke 

Mild (om Beir), *mild, lenti), tlin, ly, 
læ, flo (fed), "fly; sævelege(e); =mjuk;, 
mjukleg, *m.-voren; (flaanfom), *nådig; 
(find, blød), jfr. Lind, Blød. Jfr. og 
unten, Lunte, Lunte8. M. Beir, ly-ver, 
let-v., n M. Bind (med Tøveir), læ- 
vind, m NM. Vinter, læ-vætter(e?). Tid 
med m. Beir, læ-bålk(o), m. M. af 
SHjertelag, Sajak- Iyndt. M. i Talen, 
mjuk-talande. Jfr. Venlig. M. mod 
(iffe haard), *god med, snil med (el. 
imot). Noget m., *ly-voren, Flæsvoren, 
*mildsleg. Mildere blive (i Sind), 
*mjukne, mjuklast rå (fagtne), 
sævast(e). GL m. sefast, 9: p blive mildere 
Femi”, Jfr. lyast, Flyne, lykkast. For⸗ 
milde Luften (om Solen), lye, ar. 

Mildhed, milde, f., mildskap, m.; mjuk- 
lejk, m. (jfr. Formildelje); hjarte, n. M. 
i Luften lye, f, lav(y), 

Milien, mitten. Juste M., mellem-vejen?, 
mid-vejen (jfr. Mibdelveten), mid-vægen 
(e), midel-vægen(e), m. Jfr. Midbelpunkt; 
Medium. 


Militant, herman (Lm.); hær-svejn. Lm. 
fr. Soldat. 
fitarisme, sværd-vælde (H. D.), hær- 
vælde. <D. 

Mili(t)s, Milice, væpning (H. D., efter 
en dansk lov), landvæpning (H. P. Sil; 
Jandværn; se rn > hær-stel, h.- 
greje, h= — (£.-Bærn), 
strand-værn. Jfr. Kyſt, >: strand, 

| Militær, S hær; hærmanleg. 

En Me, hærman. Lm, DDE paa 
Landet, lægd, f., lands-l. Jfr. Robe. 

M.-Dejpoti, stime (Militærregjering, 
-regimente), hær-vælde (H. D. h sværd-v. 
(ŒH. D.), hærmans-styre (Lm.), låg(o)- 
laust hærmans-rike (Lm.). Se Militaridme, 
Jfr. Stratokrati. — hærmans- 
klædsel; [*mundering, f. (Cd, hær- 
mans-ed? fane-ed (Meyer), 9: ed til el, 
om mærket, hær-mærket. Lm. LE 
Gjjelter, hær-grejer?  M.-Holøni, hær- 
nybygge. M.-Somitte, hær-nævn (H. D.), 


hær-næmning? Jfr. Kommisfiøn. M.- 
Stat, hær-rike. M,-St hær-styrke. 
M.-Bei (t. $ ), hær-vej. 


Molb. 


Mikroſtop, øke-glas?; auking(s)-glas. Lm.|Mille, 1000. Pro m., av tusen. Jfr. pro 
Forftørreljesglad ær for tungt. Bedre| cent, av hundre. 
da forstørre-glas, som og dog ær halv- Miliard, tusen millioner, 


510 


Millionær, million-ejer (en el. flere mill.). 
Milt, milte, n. (gl. n. milti). Mi. iDyr, 


ramne-stejk, f. f 3 

Miltbrand (,Betændelje i Milten hos 
Hornfvæget", Kvægpefi), brå-sykje, f., 
-sot, f., -mejn, n, -fængd, f. 

get milte-styng, m., -håg'(o), n., 
levre(i)-håg. 

Miltfyge, jfr. Hypokondri. 
ime, mine, tegn-spil, etter-hærming, f. 
(uten ord); (Berjon), mine-, skuespiller 
(hærmar, m., etter-h.?). 

Mimefid, *hærming, f, etter-hærming, f., 
etter-gjær(d), f., efter-apelse. Jfr. Ge⸗ 
berde, : 

Minretifl, efter-apende, *hærmande. 

Mimit (Gebærdetunft, -fpil, Meyer), mine- 
spil, efterligning, efteraping? hærming, f., 
Fetter-h., hærme-kunst? Jfr. Gebærde. 

Mimiter, mine-spiller?; efteraper, Fhærmar. 
fr. fhærme-fugl, -kråke, f., -gast, m. 
imiff, efterlignende, -apende, -hærmande 
(til *hærme etter). M. Foreftill,, ord- 
les (fun, taud”), forestill., tegn-forest., 
-spil (3: uten ord), ordlest spil, Mt. 
Kunfiner, skuespiller. 
Mimiter. 

Mimograf, forfatter av mine-spil? av tegn- 
spil?, tegnspil-digter (-skald)? 

Mimolog, jfr. hærmar, efteraper (Meyer) 
(av en annen, for at gøre nar ad ham). 
Mk. *hærme-fugl, *-gast, *-kråke. 

er Gjom en Gedebuk"), *mækre. 
in, "min (ikke mi'n), mi, mit'(P'). Min 


for eg, som din for du: *min arming, | 


fm, galning! Din krok! dit svin! 
Også i sv. 

Minaret, smal- el. rund-tårn RE H.P S. 

Minde, minne, n., gje, n, (»det gjek meg 
or gjer, gl. n. ged, Sind), hukommelse; 
(Samtykke), minne, n, *ja-minne, n., 
(det, fom minder om noget), minne, n.; 
(bød Mands Staal), minne? Jfr. Minde: 
bæger. Gl. n. minni, n., 1. Grindring, 
2. Gamtytte, 3. fylt Beger. Paa Mt. 
lægge (jøge at erindre), minne seg på 
-te), gjøjme (-te). i Bevare. Mf vi, 

or-gjetes, Tor gje(djet, or minne. 
jek meg orgjetese, — »or gjedet«. 

Minde (Aabning), munning, mynne, n, (av 
mun’) „FTildeis Minne”. 

Minde En om noget (for at faa ham til 
at huffe), minne OG, om; -te), på-minne; 
(før at faa ham til at gjøre, opfylde), 
marme(ar), mase(ar), brækel(e), ar. Jfr. 
og Dverhænge, Trygle. Dv. minning, 
fi; ma's, n., masing, f., marm, n., bræ'k(e), 
n., bræking, f. (Jfr. Dverhæng). Likeså 
mk. brækel(e), bræ'ksam, masen, masa- 
sam, åbrængjen(e). 

Daet, mi 


sDet 


minnar, m. Jfr. Mentor. Min- 


Millionær — Mine. 


beg, minnast (-test). Som man fet min- 
deg (mærfelig), *minnesam. et, man 
iffe m. noget Grempel pan el. Side- 
pr til, u-minne,n. Som fet m. noget, 
i m, -spa'k, minnog, 

Mindebæger (Staal), minne, n. 
ord som minde Hutommelfe. 
Minde. 

Mindefeft, minne-dag, m. 

Mindegave, minne-gåve, f 


Samme: 
Jir. 





Mindelig, fredelig, venskapelig (uten ret- 
tens mellemkomst). 

Mindelfe (PBaamindelfe), minning, f., å-min- 
ning, f.; (faafom af Sygdom), mynie, f., 
snæv(eh m., kjejm, m., etter-kjænsle, foy 
minning, fu, m. Jir. Spor, Men 
Ån 

| Piindeften, minne-stejn, m. 

| Mindetable, minne-tavle, f. 

| Minideværbig, Fminne-værdog. 

| Mindre (Adj), *mindre (minder; gl. n, 
minni); (YAbb.), “minder, mindre (gl. n. 
minnr). Det hastar minder med dettas. 
Med m., "minder. Jutet m., slet ikke, 
langt (i) fra (bægge i +). Me. blive 
(ufalde til i mindre Mængbe”), småne, 
ar; (fvinde inb, f & bli fmalere), 
smågne(o) (av smågen, o; >: „irgben, 
muttet“). Mindre Meimre, jfr. sgjære 
ejt my (Mpg) til ej mær'«; jfr. »dej sjå 
myet, men inkje mærrie. 

Mindremand, i danſt = Tremarfsmand, 
Falftner, „jom er fovfældet pan fin Wre“, 
æreløs man. * ær M, en, som „êr 
underlegen, flaar unber andre i Kræfter 
el. Formue”, ær underman. Mots, *meste- 
mannen, 9: „ben mægtigfte el. meft ans 
ferde". Jfr. *minste-man, o: „Den mindſt 
anſeede i Selſtabet“. Jfr. og Shunpelftud. 

Mindretal, se- Minoritet. 

Mindjle (gjøre mindre), minke, ar. Mind- 
jies, minke. 

Mindfrelfe, minking, f.; (en vis Grad af 
M), minke-mon, m. 

Mindſte: iffe det Me., ikkje ejt liv, levendeti) 
el. kvikjende fange). Jfr. Sjæl, Smule, 
Gran. 

Mine (t. Miene)samine, f., bragd, f., vor, 
m., op-syn, f. (n. sv. uppsyn), (Ubfeenbe), 
val, m., vøllejk, m. Jfr. Øebærbe, Mn- 
ſigtstreet. Me., fur, bred, gri'n, m., 
nyve, f, grining, f. »>Gjære nyvors. 











En, fom m. omj 


M., truende, grining, f+; (Hær truende), 
baråtte (gl. n. barátta, Ramp, av berja). 
Miner, barffe, hættor(e), f. pl. Jfr- 
Bifter. Miner gjøre, minefar), gjære 
minor. . Barfe M. gjøre, *il-grine. 
Truende M. gjøre, olme(ar), grine åt, 
g. føre, y (— grejn), nyve seg, gjære 
læpar(e), gjære hyvor. Give fig M. af, 
Flate som, *læst (låtast) Give fig em 


Mine — Misagte. 


en vis M. (Udfeende af noget), skape 
seg til, skape sig. 

Mine (Grube), gruve, f, mine, f.; (Anlæg 
til Sprængning), mine, f, spræng-grav 
(Meyer); (billedlig: hemmet. Anflag), 
lejn-råd, f. Jfr. Rænter. Miner fyrænge, 
skjøte (— skaut). 

Minearbeider, *berge-brytar, grufve)- 
arbejder. 


Mineral, *berg, *b.-slag, stejn-s. (0. V.), 


grjøt, n, g.-slag; “malm. Mineralier, 


berg-gods. Meyer. 

Mineralog, sten-kyndig el. -kænner, berg-k., 
«kænner. 

Mineralogi, sten-lære (Th. Kj.), malm- 
lære (H. D.), berg-kunne? b.-kyndighet, 
bergværks-vitenskap el. -lære. Mk. -kunne, 
f. (Lm) = lære el. vitenskap. Jord- 
kume = Geogr. Mål-k. = Filologi. 

Mineralogiff, berg-, bergværks- (f. e. stu- 
dier). . Gyitem, stenlære-bygning? 
el, bare stenkære?> 

Mineralrige, malm-rige (H. D.), ster-rike 
(Th, Kj. H. D.). Sv. stenriket. 

Mineraljamling, -Kabinet, berg-gods-sam- 
ling, sten-s.?, stenslag-s. Stensaml. ær 
jo lettest. 

Mineralff, til stenriket horende. 

Mineralvand, helse-vatn. 

Minere, minefar), skjote (— skaut); gøre | 
spræng-graver. 

Minerer, ur, minar, m., berg-man, *berge- 
brytar, gruve-arbeider, løngang-graver? 
(lettere: langraver), sprænggray-arbejder 
(lettere: spr.-graver). 

Miniatur (Maleri), fin-maling el. små-m.? 
En miniature, i formindsket mål el. 
målestok, i småt, i det små. Miniatur- 
Udgave, små-uig.? utg. i det små. 


Minimum, lav-mal (0. V.), minste mål; | 


det minste, laveste. Jfr. Maryimum. 
Minifter (i Kongerige), — (Lm.), | 
astatse-råd, riks-styrer (H. SJ; også 
bare råd, i sammens. — Så: HEY 
kirke- (2: Rultus-) råd, SE (Juftits 
hus-hålds- (FinantS-), hær-, flåte pk 
værns-), indre- og eftasyns-råd. Jir. 
Departement. Også om fristats-ministre 
(Republ.8) kunde dette råd brukes, ja 
ænog kongs-; ti en ældre tilstand el. 


| Pinifterinm, 








synsmåte efterlater ofte spor i målet, i 
aspråkete, som vi taler om solens 
op- og ned-gang, el. om september, ok- 
tober, november og december som om 
de ænni var årets syvende, — 
niende og tiende måned, hvorvel de hos 
os ær den Øde, 10de osv. Mini 

brukes og for sendeman. Jfr. Ørfanbt. 


511 


råd-knipe, *-spræng, m. (= 

— Tie ie i it 
inifteranfbarlighed, diplomatiff å-byrgsel 
for vår utlændske råda-gjærd (Lm.), 
kongsråd-ansvar(-lighet)? 

Minifteriel, «al, kongs- (el. riks-) råds-, 
fra kongs- (riks-) rådet; på æmbedsvegne 
(Meyer); (f. Gr. Blad), regerings-; (jom 
folder med Biinifteriet), regerings-venlig. 
Mt. siges og for præste-, præstelig el. 
kirkelig, f. e. m. Forretninger. Mini- 
ſterial-Bog, kirkebok, dajpe-bok, f. 

kongs-råd(et) (bedre æn 
stat ær unorsk), riks-råd 
el. riks-styrelse. Således kirke-, rets- 
styrelsen for Kultus⸗, Juſtits⸗Miniſt 
Under hang M., under hans styrelse, 
Minifterier (fom afløfer hinanden), re- 
gjeringer (Dagbl. [n:]), styrelser. Mimi- 
fteriet bimisjionerer, tilbyder sig at gå 
av, »ingiver sin avskede. Aftenposten. 

Miniftrere, gore tjeneste, særlig degne- el. 
klokker-t.; være kirketjener. 

Minnejangere, elskogs-skalder (-sangere). 

Minorat, sistefoødsels-ret. Jfr. Majorat, 
forstefadsels-ret. 

Minoren’ (annus, War), mindre-årig. Jfr. 
Majoren. 

Minoritet, mindre-tal (mots. over-t.), få- 
tal, under-tal, n., *uuder-mængd (Lm.). 

Minor., fåtallig. Jfr. Majoritet; 
ængde, mindre. 

Minotaur, eg. man-tjor (-tyr) el. tjor-man, 
okse-m 


Spreng- 


»statse-råd, 


Minftrel8, méster-sangere (eng. og skotske). 

Minnende, gran-tal. Jfr. under Karbinaltal. 

Minus (med Fradrag af), "mindre Cder); 

fraregnet (10 *mindre 53 = 7); un 
skud, skort, m, fradrag (et), vanting, f. 
»Ejn vig, mindre tvo — atvo 
alner m. ejn tomee(u). Jfr. Pius 
inner Sirf, små (tryk-) bokstaver, 
små- 

Minuthandel, små-handel, h. 
Jfr. Detailh. 

, | Minntigs, smålig, altfor nøje-regnende. 

Miocæn (cen, i Tertiærtiden), færre-nylivs 
(Th. Ki) Jfr. Eo⸗ og Pliocæn. 

Mirabile dictu, visn, med undring at sige, 
at skue. 

Mirakel, jer-tegn (jar-tejgn, f. ær „Prov, 
Bevis”), under, n. (og f.), under-gærning, 
-værk, ov-under, n., tejkn, n., furde- 
værk (Em). Jfr. bine, n., å-bine, n., 
bisn, n., stor-syn, £. Jfr. Bidunder. 

Mirafelmand, jfr. Heremefter, Magiter. 

Mirakulos, under-ful'; under-gørende, under- 
lig (Zeqn og underlige Øjerninger”), 
vidunderlig. 


i det små. 


Minifter-Præfident, pe første- | Misagte, også mis-mæte (-te), ringe-agte, 


kongsråd el. -statsråd. M.-Gri 


€, kongs- | 


van-vørde, y (—6). 


512 


srisensefule (srefommuanbere), læggje vondt 
føre(y), tale mot, ned-sætte, sværte. Jfr. 
Bagtale, T. mikempfehlen. 

Misant(hjeøp, menneske-hater (-fiende, 


-sky); gri'n, m., hus-g. Mk. man-skræme, | 


f., gen grov og bacit Perfon". 
Misant(hjeopift, menneske-fjendsk; jfr. 

folke-sky, V-ræd, *.styg; *ørinot, *ørinal, 

Forætten, sær. Jfr. Branten. 
Misbillige, mis-tykke (Landstad); jfr. mis- 


likefar), vrake, vande(ar), under-kænne, | 


Gl. n. mislfka. Jfr. Forkaſte. 
*mot-sagd. T. — 

Misbrug, mis-bruk, 

Misbud, svarende u misbyde; finnes hos 
Molb. 

Misbyde (byde for idet el. lavt), *mis- 


wiideeller, Miscellaneer, blandinger, opsæt 
av blandet inhåld ; blandkorn, bland(ings)- 
ods. Jfr. Potpueri. 

iisdanne, *van-skape. M—t Skabning, 
van-skapning, m. 

Misdanuelfe, van-skapnad, m 

Misdaad (t. Mipethat), mis-færd, f., -gjærd, 
f, -gærning, f,  ”il-gæming, 
*y-gjærd, f, u-d 


Mt, 





Misanbefale — Misogyn. 


Misfofter, *mis-foster?. (efter *mis- og 
foster, n.); jfr. van-skapning, m. 

Misgjerning, mis-gærning, f., mis-gjærld). 
f., il-gjærning, f. Børnene maa fide 
før Foreldrenes Me, jfr. »sui bryt 
ungarne nytt, el. adet sui gjorde, få 

iserne gjældee. 

— mis-gre' pli'), n, «tak, n. 
miss 

Misgunft (t. Mifgunfi), uvilje, m., mis- 
tykke (Molb.), mishag. Jfr. Ugunit. 

Mishag (t. MiBbehagen), mis-tykke, n. 
(også Molb., ED; )» wtykkje, utåkke(o), 
Ma unåt(o), b: nåt En er ilde 
Tibi”), budt ) my van-hu'g, m. 
(3: Ulyft), *mot-hug, *mis-hug; motbyde- 
lighet (for), ulyst (til). 

Mishage (n. f. misbagen), mis-tækkjast, 
mit (Molb.); vække *mot-hu'g 
et, *samhug, o: Sympati), v. ulyst; 

bære mot, *bjode mot; mik) 

ikke like; *utykke seg (med nåkon). 

m. hart, *han mislikar det. 


Sv 


— *fare ille med, *skam-raske, 


ufgje. T. mikba mbein. 


låge, å 
u-gj., mishandling (t. Mihhandlung), hård med- 


færd, Jir. Behandl,, Oberlaſt. 


ME (t. — — Mishaab, — #vonlejse, er-væne, 


il-gjærnings-man. Jfr. Forbryder. 

mije — (jfr. es), in-skud. Mise 
en scene, (ijscene-sætning (andre bedre; 
opsætning), spil-sæt(n)ing? (for ispilsætn. ; 
jfr. landsætning for ilands.), tilstel(n)ing. 

Diiferabet, ynkelig, ynkværdig, ussel, fat- | 

Jir. Elendig 

mifere, ned, *armodsdom, *usseldom, 
*stakarsdom, *yesaldom; småting; små- 
lighet. 

sisforbindelj — cegteſtabeligh, mis- 


————— dd ma, mis-heve, n., | 
#u-heve; (i Alder), mis-ældre, n, (i VEgte- 
flak), mis-gifte. T. Misverhålinig. 

Disførusielie (. Midvergniigen) mis-tykke, 
Te (også ha Molb.), mis-nøgje, n., 
u-nøgje, nm, u-hugnad, m., u-hyggje, n. 

Misjornsiet (t. midvergniigt), *mis-negd, 
mis-nøjet (Oehls.), *mis-tykken, *(vjrang- 
såt', *iren, *unøgd, *il'-nøgd, *ille — 
M. være, misnøgje seg; gg ar, 
anke(ar, M, være med fit pholdå- 

mer vantrivast (der), ikkje une væl (der). 


— (t. mißverſtehen), mis-tyde (-de), Mismod, u-mod, n., 


mistake (-tok); 
vanskjenad, 2: 
af Mangel paa Dpmcærfjombh.), mis-gå 
«dde); (ved at høre feil), mis-højre (-de). 
Bjørfianetje (t. Mipverftåndnig, Der: 
fand), mis-ta'k, n, -tyding, 


van-skjøne (sky-) (til 


snur, m. Jfr. Surre. 





ty f, -ning | Misdngøie, il 
(H; D), mis-gåing, f., højre få (Zvi), | Fn æpteskaps-fiende. 


f. Gl n. örvæni, n. Jfr. Fortvivlelje 
Miskende (fjende feil), mis-kjænne (-te). 
Mistlang, u-ljod, n. (m.), mislyd, 
Miſtmaſt, blandings-gods, røre, f., alle- 

hånde, ‘mång, n. Jir. Ruſtomſnuft Kom⸗ 

pilation. 

| Mistredit, mis-tillit, mis-tru, f. 
rin geagt. 

Miffunde, miskunne(ar), vårkunne, ar; 
bære over. GI. n. vårkunna, Bære over. 
Jir. Barmbjert. 

Mijtundelig, *miskunsam. 

— vårkun", f., miskun, f. 
n. miskun! 

Mislig * migtid), *låk (Lm.); misleg, 
3: ufitfer, uvis. W. Deling, — 

gnir tg (t. Mifligteit), mis-heve, n., 
ulag, n, ustel, — Aiea af W., 


, “tanke, m.; 


GL 


rettar- «bot, f., bet 
Mislytfes (E mifaliiden), van-lukkast, 
u-hæppast, *van-hæppast, mislukkast 


(lidet bruger"), gå galt, *mis-falle. Som 
alt m. før, ide Ham, n., ytte. 
Jfr. gl. n. hamstoli, 3: vforftørret, gal”. 
Fvan-mod, van-hug, 
m; van-kvæde, n. 


„itte vigtig forfinet”); Mismobig, van-huga(d), van-moda', *van- 


kvæden, *u-modog (-moda' NM. være, 
vanmodast, vankvædast. M. blive, van- 
trøjste seg: Jfr, Redflagen. 

”-tykke, n., mis-nøgje, n 


pg Hm, kvinne-hater, kvinfolk-sky (person). 


Misolog — Mnemonik. 


Miſolog, forstands-(»fornufte-)-fiende (på 

av åpenbarings-tro). 

— (for Mistreſs, udtalt forbeb Familie- 

navn Misſis, forkortet: Mif), frøken. 

Misfale, messe-bok, alter-bok. 

Misfion, sendelse, kal”, livs-k-, -opgave 
, D.), gærning, gøremål; (i firfelig 
orjtand), forkynnelse el. -kynning? (av 

kristendommen næmlig). I * haves (at) 
kynne og forkynne. (Hverv), *ærend. 
Lm, Opfylde fin M., gjære si gjær- 


ing. Lm. 

Miskonstolegium, kristen-råd? kristnings- 
råd? (noget tungere ord). 

Misfionær, tros-bud, hedning-lærer el. 
-præst. 

Misfive, brev, brev-sending”; omgangs-brev; 
brev-taske, brev-gemme, brevbok. 
Cirkulcere. 

Misſtemning, mis-hug, m. (i likhet med 
med-hug, >: Sympali, og mot-hug, 3: 
YAntipati), mis-negje, n., *u-lag, *vondt 
lag, u-mele, m (mots. *godt lag, *go"- 
lag, *zo-lone, *go-låt, *go"-mele). 

Mistanke, mis-trygn, f. (»der m. kjæm in, 
gjæng elsken ute), il'-tanke, m., *l-tru, 
f., *utru, fp läk tru (til); (før Utrojtab, 
jfr. Stinfyge), *mistrygn. M, fvag, 
tynt, m. Av tynte. Jfr. Gjætte. 

Mijibænt, *mold-bænk (sv. mullbåink), 
driv-bænk (Molb.; sv. drifbink), driv- 
kasse. H. D. Jfr. te Miftbeet. 

Mifte, "misse (-te), — undvære, være 
foruten, Fvære on, *on-være, v. om- 
bære(u), *von-være, *misse. Gl. n. missa. 
Mk. smisse mejr føre mindre«, 5: „ipare 
Lidt og tabe Meget". sNej, kjære Vene, 
sa(gde) Troldet, jeg kan ikke miste (>: 
misse, undvære) Brønden mins. Asbj. 
M. ved Ungtfømhed el. Glemfel, tyne 
(te), tyne bort (væk”, kos’), *kaste bort. 

Mistillid, mis-tanke, åk tru (til). Se 
Mistanke. Mistillidsadresſe, votum, 
jfr. Mistillid, Mistro, Mönsie, Votum, 
Adresſe. Jfr. Adresje. 


Mistro (flette Tanker) til En, utru, f. | 


(+dej have ej utru til dege); mis-tru, f., 
il-tanke, m, il-tm, £. fr. Mistanke. 
Med Pt. betragte, skugretar) Have 
M. til, mis-tryggje, il'-tænkje (-te). 

Mistroift (utilbøielig til at tro), *ran- 


truen (-trugen). et mt, jfr. shan 
trur inkje sine ejgne hændere, Se Mi- 
tentjom. 


Mistrøft, mis-tru, f, -tillit; håpløshet, 
vonløjse, f. 

Mistrøfte, van-trojste (-e), mis-trejste. 

Mistrøftig, vo'n-laus, M. blive, van- 
trøjste seg. 

Mistvivle (grue for Udfaldek), or-vænnst 


Jfr. | 








513 


(-venast, -vinnast), or-vonast. Jfr. gl. n- 
anistyde, mirtyde Cde). Jfr. Misforftan 
i é, mis-tyde > i å 
Mi tante, —— (åa), mis-tryggje (-de), 
Fil-tænkje; også *tænkje, *fortænkje. 
»Han æ tænkt te' dær. Mi Å 
HP'-tænkt. M. En for Tyveri, tjuv- 
kjænne ejn. Dv. tjuvkjænd. 

Mistænkjom, *mis-truen, *mis- jen, 
%i-truen, *il'-tænkt, *i-hugsen. et 
tte, *vond-tænkt. 

Mistænkjomhed, utidig, skjægling, £, 2: 
Stelen. 

Misunde, mis-unne (-te), åv-unde (ov-) 
(ar), åv-undast (på). Jfr Misunbefje. 
Misnndelig, Åvundsam, o, også *sjuk; 
(meget), åvund-sjuk. … Dærtil åvund- 
sykje, f. Gl. n. öfundsamr. M. (ondt) 
it, Åvunds-auge, n ka'g, n. Mk. åvund- 
stejn, m., Middel el. Amulet imod fovunds- 

auge el. *kag. 

Misundelje, vund, f. (ovund). Gl. n. 
öfund, sv. afund, WM. nære, åv- (ov-) 
undast på. Fri for We., åvunds-laus (ov-). 

Misvife, mis-vise, ar. 

Misvært, mis-våkster(o), m. 

Misværtanr, u-år, n., gren-år. Jfr. Maar. 

Mitigantia, mild(n)ende, lettande, dejvande 
(døjvne) »midlere, råd, døjve-råd, f., 
lindrings-råd; mildnende omstændigheter. 
Jir. Sindre. 

Mitigation, lindring, £, lette, m., dejve, 
n; døjving, £ 

Mitra (= Venus, Hog be gamle Berfere), 
kongelig hovedprydelse (hos de samme), 
bispehue. 

Mitraille, skrå, f. 
Kartetſter. 

erre skyte med jærnskrap, med 


skrå, 
Mitrailløfe, ku(g)le-sprejte. 
Mixed pickles, serpe, sur-serpe (!), Lm. (?). 
Mirtisn, blanding. 
Mixtum compositum, alle-hånde, skrap- 
sammen. Jfr. Miſtmaſt, Ruftomfnuil. 
Miytne, bland-drik, blande, f., læke-årik, 
heise-d., lækje-suppe. Lm. 

Mejave, *nik(vje, “amle, elme, Hamse, 
*jamte. Sv. jama. 

Mjød, mjød, m. - 

— (Spiræa ulmaria), mjed-art, f. 


jæm-skrap; Jfr. 


mjurt), %møj-gras, kors-gras, bænke-græs 
Dr. Sch.), snjo-mål (Sch.), Sv. * mjödört. 

Mnemonik (-nentif), minne-kunst?, hugse- 
kunst?, hukommelses-kunst. Men dette 
ord ær langt og tungt. Bedre da at sætte 
in minne for hukommelse (minne-kunst). 
I * finnes således minne-værk for hukøm- 
melsesværk, minnestærk for h.sstærk, 
minnefast m. 


33 


514 


Muenoniker, minne-kunstner, -kunstman, 
hugse-k., -mester. Om «ner se Kunſtner. 

Muenotetnilt, -tefnifer, se Mnemonil, ter, 

Muium (Mosart), *mærle (*spri'k-, *lang- 
mærle). 

Mob, hærke, n, hærke-mug, m., ravne- 
krokinger?, *uty G Utøi), skrap, n, 
æsler. Jfr. Pøbel, Bat. 

Mobil, rerlig, fyttelig; (om Hær), »mars«- 
færdig, gang-f., væpnet, kamp-færdig, 
slag-færdig. Perpetuum mobile, uende- 
ligt gangværk, selv-g.? evindelig uroé 
fa: Bendel). Jfr. Mobilifere. 

Mobiliar-Førmie, lest gods, løs-øre, laus- 


ajre, f., rarli; . Motsat fast ejendom. 
Mobilier (Ea), jfr. Møbler; også rørligt 
, løsere. 

Mobilifere, gøre »mars«færdig, væpne, 
gøre slag- el. kamp-færdig; (Flaade), 
jfr. gøre sejlfærdig. Motsat avvæpne. 
Jfr Begarmere, 

—— , opsætning på krigsfot (hær-?). 

bl. (n.); opsætning (gen. Grimsg.). 


— ustadighet, omskiftelighet, lune- 

et. 

Mod (jfr. Driftighed, Kjæfbed), mod, n. 
(ofte *mot), hjarte; n., mandom, m., 
manskap, m., manhejt, f., kjenskap, m. 
(fr. t Hihm); (Fyrighed, Djærvhed), 

gje, n. (»d'er for lite" gje i hånome, o); 

(Sindsaftyrke), tæl(e), n. (ad'er godt t. i 

den gutene, jfr. Stof, Materie); (Lyft), 

hyr, m., hyt, m.; (Stemning, ijær Lykt, 

Aitraa), la'g, j 

Humør, Soft. 


n., mod, n., æp56, ny jfr. 

»Han hadde ikkje mod 
på dete. Have godt mode. »Være 
ille til modse. M., ftort, stor-mod, n. 
M. til at foretage fig noget, til-ræde, 
n, tiltak, n. Jfr. gl. n. tilrædi. M., 
voldfømt, opſtruet, il'-hærdske, f. (av 
+il' og hard). Mk. *ilhærsken, ə: hidſig. 
M, fatte, modast. M. give (opmuntre), 
mode(ar), styrkje (-te). Jfr. Dpmuntre. 
M. have til, trøjste (-e), t. seg til. >Me 
trøjste ikkje fare ut i slik storme. Jfr. 
Bode. Sit M. Høle paa, kele sit sinne, 
sin harm. W. tage til fig, manne seg, 
magne seg, kome seg til, take mandomen 
føre(y) seg, modast. Blive ilde til 
Mode (om Frygt, Harme, Sorg), *værde 
ille (ilt) ved (med) el. *til mode. Jfr. 
Nedflagen. Som ike taber WM., *hu'g- 
fast. Gom vætfer M., modleg. Som 
iffe fan vælfe M. (om Tilftand), *mod- 
laus. Dv. modløjse, f. »D'er så mod- 


lauste (mot-). Med kncellet M., hug- 
bråten(0); jfr. hug-stålen(o), *modfallen, 
modfæld(e). 


Mod (træt), *mod. 
Mod (imod, Bræpof.), *mot, imot; (i For- 


hold til, i Omgang med), mot (adet nye | 


Mnemoniker — Modeartikel. 


er klent m. det gamlex). Også *med 
aHan er god med deje. »Han er fo 
stræng, strid med d.e »Fare vel mes 
klædome. »Agte seg med ejne, »Vær 

, lydig, tru mote. Mod hinanden 

-føttes, *mot-føttes, til mots.  »Sitj 
til motse. I sammens. også *an- (and- 
gjen. Så i *an-straum, -vind. Gjen-o 
-slag, Jfr. gem; g-ordig. S 
Modfigelfe. Mod hinanden vende, an 
føttel(ar). 

Modalitet, gjær(d), f, håt", m, lag, n. 
være-måte? (muelighet, virkelighet, ned 
vendighet). 

Modanjtaltler), jfr. mot-stræv, -stel?, *-råd 
f£ (0: Planer til Mobftand), mot-ta'k 
n. (2: Forjøg til Modftand), mot-værk(er)? 

ot-værje, f.; (billedlig), mot-slag, n. 
2: Gjenflag, Tilbageftøb. T. Gegen 


anſtalt. 
Modbefaling (Kontraordre), av-bud, atter 
bod(o'), n., tilbake-kal(lelse). T. Gegen 


befehl. 

Modbemeerkning (Svar paa Bem. el. Jnd 
vending), *mot-læg', motsigelse. 

Modbefhyldning, mot-*skulding, f., -*sæk 
ting, f? Jfr. Sigtelfe. 

Modbevig, mot-prov, n., mot-påvis(ning) 
T. —Betveid. 

Modbeviſe, imote-gå, motlægge. B.B 


T. —bemveifen. 
Modbevægelfe, mot-rerelse. T. —Bewe 


m. 


gung. 
fr. | srodbydelig, mot-bjodleg, motbor(d)sam(u') 


fankvæm, ankvæmleg, an-kræmleg, raj 
teleg, il'-hyrjen (-hyrden), *mot-skapt 
` Fstæg'leg, *styg" (sv. stygg), styg le; 
umaltjsleg, ugjedsleg (isl. Ggedslegr 
Fyond, *lej, *u-fjælg, "fæl. M. Ting 
ufyse, f., stygge-ting,n., styggedom, m. 
styggje, n. WM. Tøt, stygge-ty, n., styg 
gelse, n., an-kræne (m.?), f. Jfr. Hæslig 

Modbydelighed, mot-bor(d)(u), m., stygge 
m., ufjælge, m. (u-fjælgde, ofjælde) 
ufyse, f., stæg”, m., styg’, m.; (Lede) 
lejdende, n. »Ete seg til l.e = set 
seg lej(d)an«. M. faa for, lej'ast (føre 

è ved?). Mt. ytre, tviefar), >: fige 
Hvil 2: fpytte ad. 

Modhør, mot-ber(y), m., -vind, m.; ber 
løjse, f. 

Mode (nyt Snit), måte, m., py-m, m 
(på nymåten, 9: efter nbefte M.), snote 
m.; klæde-skik? dags-skikken? ny-bruke! 
(el. bare b.)? Gan af M., jfr. gå a 
bruk. Efter M, leve, leve efter skikken 
folkes. J M. være, v. i bruk, v. *p 
måten. GSlilte fig efter WM., fare ette 


nymåten. 
Mode (Landemøde), mot, n., møte, nm. 
Modeartifel, ny-vare? ny-stas? 


Modedukke — Modløshed. 


Mobdedulke, stas-dokke?, dokke?, 
f., Tape-kat. Jir. Stabs. *Skart-, 
el. FF? 

Mo røe, ny-måtens le't(i')> 

Modehandlerinde, pynt-handlerske? 

Modeherre, jfr. Sprade. 


mægge 
*pynte- 


Model, mønster, n. (Lm); form (stepe-f.), | 
(Lm); ape-f.), 


1, m. (dærtil *maksle for movel- 
fere?); levende, naken pers. at tegne efter. 
Modelkunft, forme-kunst, maksle-k.? Se 
Model. 
Modellere, forme, gere mønster, av-forme 
(Meyer), av-bile. 
Modellør, former, form-snekker el. skærer, 
form-dannet (-maker) (Meyer); menster- 
maker. 


Model ærer, form-skærer. 

Modeljføle, forme-skole. 

Moden, mogen(o'), *gjor, fbuen, *takande, 
— Så fom har Korn, Kjærne); (om 

Uger), *skj 

komen. Noget el. næfien nt., *%-mogen(o'). 
M., jævnt, *sam-mogen. 4, tidlig, 
*snar-komen, *snar-mogen.. Mk. *snar- 
lændt, om sted, dær korn, frukt tidlig 
modnes. 

Mokas, stas-nar? *ape-kat, m. Jfr. Mobe: 
utte, 

Modenhed : Mangel paa M., van-gjærfd), 
Moder, "mor. Oster mor, — 
Min, vor M., mor, *ho mor. 
fee, Siomober) "mor Som me ende, 

mor-! 


ænne 
Moderade, måtehålds-man. M—hbøg, måte- 


Moderamen, — ledning; måte-håld, 
lemfældi 

sRoderantismte, måte-hald, n. (i tænke- 
måte, i tninger, i landsstyrelse). 

Moderat, måte-hålden, måte-haldande(Lm.), 
rimelig, læmpelig, varsom, skøensom, 
pyntelig, pæ"n, snil, *mjuk, *m.-malen. 

Moderation, hægd, f., hægding, f.; (Rjøbm.), 
nedsættelse, av-slag, nedslag, Da 
sætning, f Jfr. Moderat 

Moderator, styrer, leder. 

Moderere, hålde måte med, stagge, hålde 
igen, styre, tæmme; nedsætte (pris), slå 
av; milde(ar), *lette (straf); jævne, minke, 
ar (krav). Jfr. Sempe. 83 fig, styre, 
tæmme el, tvinge sig. 

Moderlig, *moderleg. 


hu'g, m. 
Moderløs Tilftand, morlejse, f. 
Moderi(e), nymotig el. nymotens, på smo- 
tene (*måten, 3: *ny-m.), efter skikken, 
efter dagens bruk; (mots. antik el. Old⸗ 


tibå-), nyere, nutids-; nu- el. ny-tidig? | 


(i likhet med fræmtidig). 
Modernijere, omdanne el. gere om (efter 
nutidens smak, synsmåte, krav osv.) 


M. Sind, mo'r | 


ær, matald); (ubbittet), #til- | 


(Fofter= | 





| 


515 


tid-læmpe, -heve el. -jævne el. -skifte? 
2: høve noget ti til tiae, ens egen tid. 
Moderffjød, mo'r-fang, n. 
Modersmaal, mors-mål, n. („fom er en ny 
Form” for mo'r-mål). 
OS jfr. (ejt) liv, n. «Der kom 
ikkje ejt liv til hane. Jf Levende (Bæfen). 
Moderfnge, mo'r-sykje, f- 
Modejt (Klædeplag), darre, m., hals-dæk- 


ker, -stykke H. P. S. 
Miodejte, sædelig, pyntelig, pæn — 
tilbakehålden, *gleg, *blyg, *var-låten. 


fr. Befteden; Undſeelig. 
Iben, se Modløs. 

Modforeftilling, mot-læg, m., mot-mæle, 
n., mot-kast, n, mot-sægn(e), f. 

Modgang, mot-gang, m., an-straum, m.; 
(uheldigt Tilfælde), mot-fal”, nm R. 
finde, prøve verdi. 

Modgangåftød, smejt, m. Jfr. Uheld. M., 
aardt, hjarte-støjt, m. 

Modgift, mot-*forgift, f. (?). 

Dabgreó, mot-ta'k, n, 3: ) getøg tl Mob: 


fi 
Modgrund, mot-læg”, n. Modgrunde an=- 
føre, læggje imot. 
— se Gienhage. 
Modhug, atter-håg' D. 
Modificere, *iæmpe, till. (H. D.), om-l. 
(H. P. S.) tilskipe (ø, Lm.), *rigde 
m) sæmje (— samde), måte til, 
kape til, lage(ar), ændre, jamne(ar), 
(elm kr) erd š — — 
eſmytke), snille pi m og Lempe 
mai fation, læm; p(njing g, av-læmpning 
(K. Elster), til-L, brigd, f. (Lm.), æn- 
— av-ændr., Pa jamning, f., tilbej- 
ning, f, læmpelse (H. D.), heving, — 
Modig, modog (-dig, motig, -tog), modal 
(svære m. påe, 2: ha Syf til), kje 9 


gje'a” av gje, m, bl. a. Mod, Fyrig eo), 
*djærv, *kjən, *hug-stærk; — — 
oplagt), *skjæft. »Han var 


og kjejke. Jfr. Rjel, Driftig, —2 
Dylagt, W. gjøre, mod-gjære, mode(ar). 
»Modgjære sege, 3: Bryfte fig. 
Modiolus vulgaris (,etflags ftore, aflange 
Muslinger"), o'd-skjæl, f. (0-, ov-, ovd-, 
vor-s.), *gje-s., *toske-s., *heste-s. 
Modløs, u-modog ( (-modad), mod-laus, 
«fallen, -fæld, låg (»det var l. hjarta 
i hånome, o), "flåg-hjarta”, ned-slægen(e), 
hug-laus, hug-fallen, hug-bråten(o), om(u)- 
hugad, æver-gjeven, y (eve-goven, Yh 
van-kvæden; (for! — ligegyldig), tykkje- 
laus, hug-stålen(o). Nedſlagen, For⸗ 
faat. MW., noget, Ele van-moda(d), 
WM, blive, ar-venast, or-vonast. Mè, gjøre, 
mod-stjæle. B. B. M, være, van-kvædast, 
Modløs! Barra m., modlejse, f., hug- 
lejse, Elynken), van- kvæde, i. 


516 
(red); (Ulpft til at foretage fig noget), 


u-nænne, n, U-mod, n. «n, únenning, 
Mn — af W., såk' Mo): adej sætte såk 
i hånome(0), 3: gjorde ham forjagt. M. 
føle, vantrøjste. seg. 

Mobnes, gjære seg, kjømast, gjærast, gjor- 
nast, *gjorne, *mate (om kom), guine(ar), 
Ymognast, *mogne, skjærne (korn), kjer- 
nast (ky-). Sv. mogna. M. med bob: 
Helt Hurtighed, tvi-gjærast. Mk.-*kjem: 
Snar, sejn-kjømt (korn, frukt). 

Modning, gjorning(0'), mogning, f., gjærd, 
£, kjøring (ky-), Fy — f, gul- 
ning, f., mating, f. M., ulige, mis- 


jærd, i 3 E ſtaudſes, sløjme (-de), | 


sløjse. Sv. * sløjm, sløjmsåd, ə: ſpangt 
Korn. Jfr. Svang. 

Modpart, metar, *mot-man. 

Modparti, mot-side, f. 

Miodjat, *mot-vend. M. Side, *mot-side. 
M. Side i Horizonten, an-syning, f. 

TM, *klandre. M. hinanden, an- 


æglast. Modſigende, ot-sægjal(e). 
Fir F vifte, Trætte. 
øbfigelje, mot-sægn(e), f., mot-mæle, -n 


(Gjendrivelfe), mot-kast, n., mot- bor (o), 
a -; (Ubfættelje ved), klander, n. M—r 
pre, an ee , prute(ar). Jfr. Banjtelig- 
for GM. indvie fig, "tale seg fast. 
il WM. tilbøielig, *gjægn-ordig. 
Modfiger, an"-gjejne, f. Jfr, Modſtander. 
Modjot, mo(d)-sot, £ (2: „Sygdom med 
megen Svællelje og Mathe eb”), Mk. og 
rots, f., 2: pen indvortes Svaghed med 
i pr el, Mathed i Lemmerne". 


Mobjtand, motstand, n, mot-ber(y), m., 
møting, f£ M., overvældende, ov-ævle 
(e), n. " GL n. ofrefli. Forjøg til M., 

- mot-ta'k, n. M. gjøre, *take mot, 
*bjøde av, *bære mot, *spike imot, 
*sparke imot, *stande mot, stratte(ar), 
#stritte, sterre(i') mot (stærre, starre), ar; 
tråsse, ar (trasse). M., langvarig, gjøre, 
trautefar) mot. Œn, fom gjør lang M 
el. obfigelje, traute-bror, -mor. fr. 
Mob ander, 

Miodjtander, mot-standar, — metar, 
antring, m., *antre-gasi 

pe — jfr. E obanftalter, Mod 
firæben. 

Modſtaa, *stande imot. 

Modfiræbe, an(djeve (-de), tværkelar), 
hamle(ar); (vife Ulyſt), tråke, ar. Jfr. Hindre. 

Modfiræben, an(djeve, n, trau(d)skap, m., 
trålæte, n., tværke, f. 

Mobftræbende, *tran(d)ig (jfr. *trau, Ftraus- 

, ”tvær, *tværken, *træg", *trå, *trå- 
kal, *tvær-bygen, motbor(djsam, u), *an"- 
vig, *an-vendig, — Se Utilbøie- 
fig; Uvillig; Di. eller uvillig 





Modnes — Mokassins. 


Perſ., an(djøve, n, Jfr. 
Tværdriver. 

—— el. ⸗Bolger, an-straum, m., an- 
sjo, m., — m. 


Modjtød (f. €. af Binden), mot-kast, n. 
fr. Støb. 


stødjate fig, mete (-te). Jfr. Hindre, 

tand 

Modjættelje (noget at fætte imod), mot- 
sætning. 

Modtage, take ved, MW. venlig (Hær i 
Gufet), hylle (-te); fagne(ar). skr skulde 

aldrig h. slike folke, o: give bem Nd- 
gang til Hujet. M. villig (tage til 
Talke med), tægde, ar. Jfr. Beltommen. 

Modtagelig før, *næm. Ru's-, sot-n., 9: 
m. for Hus, Sygdom, *Frost-, i is-næm. 
M. være, take (— tok). »Tåke It 
koking, elde; »take tukt, føre(y) tål tor. 
fæle, bot, skadee. 

Modtagelje, mot-ta'k, n, taking, f., tak- 
ster, m,; Å genet god), ov-fa f. 
M., vent ig, hylling, f. Regel for 
takster, m.- Jfr, Regel. 

Modulation, tone-skifte, tone-overgang (fra 
tone til t.; stigning og fal’). 

—— tone-skifte; lyd-skifte?, la" stige 

falle?, la skifte? (toner), låt-skifte? 
råt æri* = Syb, Lone, og "skifte 
brukes om overgang fra tone tilt, Mk.: 
»fløjta vilikkje skiftes, 3: ,vil iffe give 
be forfil. Soner, fom man onſter“. 


vrejst, m. 


| Modus, måte, m, vis, 


f. 

Modvillie, tværke, fis um, mot-hu" 
mot-bor(d) (1), m. Jfr. Modftand, Stob: 
fitæben. 

Mobdvillig, *an-vig, “ansam, *an-vendig, 
*and-æren *bå g, *stri(d), *stridig, *rang-vis, 
*rang-voren, *trå, ser-klok(ee), *tvær, mejn- 
sam, *mejn-spærren, tvær-fer. Jfr, Toer, 
Egenfindig; Branten, Modjtræbende, Stiv- 
findet, Trodſig. T. Widerwillig. M 
Perſon, and-yrje, f., an'-tyrje, f., antring, 
m., antre-gast, m, Jfr, Tværdriver, Mod- 
ftræbende. 

ae 
(tras'), tværke, f. A 
trås, *til mejns. 

Modvind, an-vind, m., -ve'n n., fram-vind, 
3: fra Forfiden; *mot-vind. Jfr. 
orka. 

Modbvægt, mot-vægt, f. 

Modværge, an-stæmne, fọ, mot-værje, f. 

Moiré, flamme-tej?, Homer silketøj. 

Moirer (Mører), skæpne-gudinner, norner? 
lagna's-åsynjer? Jfr. Parcer. 

Moitié, haly-del; make-»fællee (i dans, 
ved bordet, i spil). Jfr. Matter, 

Motant (equ: 3), *spotsam, spotsk, *spitig 

Motasjins, ls -sko (2: fel-sko?), tele 
støyler (hos de ville i Nordamerika). 


(v)rang-læte, fn trås', m. 
or at vife WE, +på 


Mokere — Monomaki. 


Molere fig, ophålde sig over, gøre sig | 


lystig over, »rynke næsen ad«, le ad, 
je-skjære, kald-flire (te). 

moter Egu), spot, f, spi't, n, kald-flir, 
(mi, spe-ord, n. , hådings-ord, n. , fant-ord. 
f Spot, Spydighed. 
oført -queur), spotte-fugl, hærme-f., *spe- 
kråke, spotte-gauk, m., narre-stikke, f. 

Mol, den blete tone-art (>: -slag). Meyer. 
fr. Dur. 

fbalfe (fienig Balfe i Gio el. Band), 

mål(o)-bakke, m., -bråt(o), n, -rejne, f. 
Av mål (mol), f, Banke af Smaaften. 
Jir. Strandbatte. 

Mofefule(r), små-deler (-kupler); »steve- 
gran, 
geme, som til ær). Jfr. Atom. 

Moleft, skade, me'n, mejn, n., mejn-gjærd, 
É, mejnsæmd, f, *ugagn, ubyde, nm., 
bry, n, prak', n, møde, f, skam-færd 

Ham.), u-færd (H. D.), skam-fering? 
i våld, våldførsel (H. D.), men- 
arsel (salm. ældre d. «, H. D), ulempe, 
ulejlighet, over-last, over-hæng. Jfr. For: 

— Fortræb. va: 

ere, gore overlast, g. ugagn, g. skade 
på, g. imot, plåge(ar), mede (-de), bry 
(-dde), overhænge; menføre (»alm. før i 
die, H. D} mejne(ar), *skamfere, våld- 
føre. H. D. 

Molimina, stræv; bry, n., ulejlighet. 

Molles ſe, blethet, Kælenskap ; vellyst; blet- 
het i omrids, i farge. 

Molluffer, —— blet-d., bejnlejsor, 
f. på , Å Søen, sje-trol", n. 

Molo, dæmning(e), E, sten-d., belge-bryter 
(0: breakwater), havne-dæmning. Jfr. 


Kai. 

— øje-blik, nu, blink, m.; mo'n(n), 
m. (»alle moner drare; »d'er m, 'i mindree, 
3: der er Virkning i bet, fom mindre 
er end dette); inflytelse; hensyn (0: ting, 
punkt, som det må tages h. til); vægt, 
vigtigt æmne el. omstændighet; tanke, 
forekomst. »1 hans Tale var der et 
Moment, some: 9; et punkt, en mon, 
et, en forekomst, som . > > 

Momentan, øjeblikkelig, kort-varig. Jfr. 
Siyntig, For gjængelig. 

Womiff, *gjækkande; 
Jir. Drite. 

Pion? tru? skal (eg) tru? må (eg) tru? 
Tru han kjæm? 
Monade (= Atom), enhet. Jfr. Moletul. 

Tal (1—9); minste-dyr (jfr. Infuſions⸗ 


byr). 

Monakisme (å), eg. eneboerliv; munke- 
liv, -stand ; = 

Monaforb, en-stræng? 3: tone-redskap med 
bare én stræng, spille-gagn, enstrænget, 
Jir. Inſtrum. og Mufitalft. 


lastende, refsende. 


augne-gran, søl-gran; (minste le- | 


517 


Monatus, munk, eneboer. Mk. ejnste(d)ing, 
m, Å e „en enlig Berf, En, fom lever 
for l feio". Sv. enståding, 

Monar ene-styrer, -herre (-»herskere ær 
tys 

Monarki, ene-vælde, -styre, enmans-styre ? 
enevålds-magt. M., abfølut, nindffrænt., 
— n 3 — m, ubundet ejn- 
— M., Tonftitut., folkelegt 

or ane Lm. Jfr. Ronftitutionel. 

Womarfiff, ene-vældig (H. D., Molb.), 
-styrende, -rådig (Molb.); (Stat), ejn- 
styrd (Lm.), er (Lm.). Jfr. folke- 
styrd (Lm.), — Jfr. og 
Ronftitutionel. Mt. Princip, ene-styre(t)s 
grun-sætning. M. -demofratift, ejnvalds- 
folkestyrd. Lm. 

Monarkiſt, ven av ene-styre; konge-ven. 

Monafterinm, kloster, k.-kirke, stifts-k. 

Monaftifl, klosterlig, munke-. 

Moudur, Montur, hær-klæder. 


| Monitisn, på-minnelse, varsl, n., varsling, 


f, vitter, n.; vitring, f. 











Monitor, tårn-skip, jærnbarde Œ. D.), 
jærn-kupe, f. (Lm.); advarer, “minnar; 
under-lærer. 

bry | Monitorinm, varsel, v.-sskrivelser (ser- 


indringse-s.), v.-brev. 

| Monitum, varsel, påminnelse, minning, f.; 
»utsættelse (sbemærkninge, især i regn- 
ska! 

Monitor, p minner, 'advarer, *minnar, *råd- 
givar. fr. Monitor. 

Monnaie, mynt, rede penger. 

— *mon, fl. mone(u'), aDet mon 

e. 2Dej mone vel gjære dete. 

Datid åmonde er „jeben“. 

Monodon, — en-hjørning. Ejn- 
hørming(y), m., ær ,et Dyr, fom har 
tabt bet ene Horn 


— en-gifte (H.D.). Jfr. Bolygami, 


flergifte. 

Monogamiff, en- 

Monsgenejid, er avling uten par- 
ring. 


Monografi, sær-skrift (Fr. Bfd., N. M. Pet., 
H. Di); sær-skildring, billed, 3: Nibil- 
ning af en enfelt Gjenftand. 

Monsgrafift Arbeide, jfr. Monografi, 

Monogram, navne-»træke, «drag?, navne- 
slyng(n)ing, navne-floke? (sammenslyn- 
gede forbokstaver av et navn, ved under- 
skrifter, på signeter). 

Monokolon, kvæde av ét vers-slag. 

Monokotyledon, en-frø-bladet. Hos Th. Kj. 
M—uner, enfrøbladede (vækster). JÅ. 
Dibot, 

Monotrat, ene-styrer. 

Monstrati, — -vælde. Jfr, Monarki. 

Monolog, ene- 

Monsmati, ti — Jr. Duel, 


518 


Monoman, halv-gal; 
les, delvis gal, *grillot. 

Monomani, delvis galskap, halv-g.? grille, 
£., skrue løs; skruelesagtighet! E. Begh. 
fr. Fir Ide, Grile. 

nopat(h)i, en-lidelse? (i legemet ene el. 
i sjælen ene el. under én lidenskap). 
Mk. ejntævrle(e), 3: ,ftræbe uafladel. 
efter Noget”. 

Monopol, ene-ret, ejn-ret, m.; ene-handel 
(J. 1.), ene-sal(g) (el. utsal) (uten med- 

ere). 

Monopolifere, give eneret, ene-handel. 

Monopolijt, ene-handler, ene- (læke, sak- 
fører 0. 5. v). 

Monofof, ene-visman, ene-klok; ejnvis, d. 
e „leloni, fom iffe bil høre Andre 
Raab" Æn ejn-klok? ) 

Monvfofi, ene-visdom (Meyer), -klokskap? 

Mon fasit, enstavelses-; ordknap. P 

Mio red enstavelses-ord, 

Monot(hjeigme, en-guds-lære? -tro, -lær- 
dom. Jfr. Bolytheisme, 2: ,,Flevguderi”. 
Men seri" ær jo tysk. 

Monotheiftiff, enguds-? 

ton, ens-lydende, -formig, *skifte- 
laus, u-skiftande? (efter *skiftande) ; kede- 
lig. Jfr. Kjedelig. 
Å, ensformighet, skiftelejse, f.? 
(efter *skiftelaus; jfr. Monoton). 
Monjfeignenr, nådig el. nådigste herre. Meyer. 
njieur, eg. min herre; hr. (N. N.). 

Monjtran(t)å, det aller-helligste (eg. gemme, 
som hostien, d. inviede kirkebred, ob- 
laten, ær lagt til skue i). 

Monftration, fremvisning, fore-v., 

inp, f. 
Mankralin, forevisende, fræmlæggende. 
Moa m (fler), u-dyr (>: „et fælt, van- 
t Dyr”, Molb.), trol’, n.; vanskap- 
ning, m, vanfød(njing (Molb., H. D), 
misfoster, vanfoster (Molb.), skræmsel, 
Mk. skræme, f, ,,Strælfebillebe”, og 
skræme-syn, f., 3: ,,afftrælfende Syn”. 
Jir. Ubyre. Moufter- (ftrum) Meeting, 
uhorveligt (2: ,umaabel,") folkemøte, 
kæmpe-mete. i 

Wounjtrøs, vanskapt, misdannet, uformelig, 
u-naturlig. Dertil Monfirofitet, misdan- 
nelse m. m. 

Monfun (foon), årstids-vind? (som blåser 
til visse tider, mots. Pasſat, som ær 
års-vind, blåser hele året og fra samme 
kant), halvårs-vind ? 

Montere (udrufte), *rej(de, *bu, *ty, *for- 
syne (hærmæn med hær- el. tjeneste-klær, 
hestfolk særlig med hester, grovskyt 
fArtilferi] med blokvogn [jfr. Lavet] og 
skip med manskap); in-rede (H. D.); 
infatte; la stige, Jfr. Ubftyre. 


fram- 


— sædelig, ”sedog, 





Monoman — Mord. 


Montering, Mundering, forsyning. Jfr. 


Montre, ur; glasskap (til utstilling). 

Monument, minnes-mærke pr 
n. H. P. S.: minne-værk. M, over en 
Afbod, ære-minne. Sv. åreminne, 

Monumental, minne, menster- (fi e 


bygning). 

Mor (t. Stoor), myr-jord, m.-lænde, n. 

Mora, opima, sinkelse, hæfte(e), n, hæf- 
ting, f. 

Worabs, måse(o), m., myr, f., myr-lænde, 
n. Jfr. Sump. Mk. og ubrøjte, n., 
ulænde(e), n. 

Moradfig, myrtændt. B. B. 

ral, sæde-lære, dyds-l., leve-visdom; 
sædelighet; (i Digt, Fabel), sanheten, 
den almengyld. sanhet, kærnen, lærdom- 
men (at dra" ut). M.-Filofofi, gransk- 
ning i sædelære el. levevisdom. M. Prin⸗ 
tip, sædelærens højeste grunsætn. M.-Sy- 
ftem, s—s bygning. 


Moralifere, præke sædelære, hålde fore- 


læsn. over sædel.; (før En), minne el. 
påm. en om hans skyldighet (»pligt«), 
fore-hålde en hans skyldigh., tælje(e) 
førely) Bis Dv. føre-tåle(o), f., -tæljing, 
f., 3: Moralifering. 
Moralift, sædelærer, dyds-lærer. 
Moraliiet, sædelighet, sædel. renhet, ret- 
vishet, ret-rådighet, sædel. værdighet, 
sedogskap, m., sedoghejt, f., dyd, dygd(y"), 
f., dygdar-dug (Lm.); ære. r) 
*sedig (sæderne 
. sædeloven vedkom.). M. Perſon, 
samfund, samlag, lag (tænkt som en 
pers., mots. en virkel. pers.), uegentl. 
… (sammensat personlighet. M. 
Evang, sædel. ufrihet, viljens ufrih. M. 
i ueg. mening som i mot, Dverbevisning, 
Harjag, Birining, Jndtryl og lign. 
kan ikke vel gengives med sædelig. H. 
P. 8. foreslår samvittighets- el. samvit- 
tig (som før har været i bruk, se Molb.) 
til Dverbevian., sjælelig til Aarſ. og lig- 
nende. Mor. Øverbevisu, kunde vel 
og kalles personlig overb., motsat „jurid. 
Dverb.” el. Bished, som må kunne godt- 
gøres og overføres til andre. 
Moratorium (Jndult, om Henftand med 
forfalden Ubtælling), fri-brev (J. L.), 
før: jern-brev (Molb., H. D.) (ə: for- 
svars-brev mot kravsmæn, kreditorer), 
henstands-b., h.-»bevilling«; områds- el. 
omrømes-brev? Jfr. Henſtand. 
Morballe, jfr. Strandbakke. 
Morbroder, *mor-bror (mo'brofr). M—$ 
Rone (, Tante”), *m.-kone(o'), moster. 
. og *mosester-man(y) (Onfel). 
Mord, *mord, *Mord ær og ødelæggelse, 


Mordacitet — Mort. 


(m.). Jfr. Arrighjed, Bitterhed, Spybigheb. 

Mordbegjærlig, mord-lysten; m.-gjerog 
(gi) = „vild, hidfig"; el og „graabig 
efter Sangft, Fordel”. 

Minrder, *mordar (meb thdel. ubtalt th“). | 
Dv. *myrde. : 

Morderft, -dift, dræpende, morder-; (i Spøg), 
*morsk. Efter I. Aas. til mor, m., 9: 
en Morian, altså eg. mørt, ført, Efter 
Dalin for morb(ift. 

Mordgevær, mord-våpen. 

Mordgjerrig, *mord-lysten, 
fr. Mordbegjærl. 

rogjerrighed (4), jfr. blod-sinne, n., 9: 
„det Raferi, hvormed višje Rovdyr an- 
falbe fit Bytte”. 

Møre, moroe(ar), game(ar), *skjale (gl. n. 
skjala, fnalte), trøje (-dde). Jfr. Fornøie. 
vi. fig (meb), moroe seg, ve moro, 
lejke, 1. seg, spele(e'), ar, s. seg, trøje 
seg (også tre s.; treste s.); hugnast, 
gamast, game seg, skjale seg. j 

Moreller (Amarelle, af amarus, bitter), 
syrlige kirsebær, vin-k, Meyer. 

Mores, sæder, levemåte. Lære Én M., 
læse (en) teksten, skure, skrubbe, hevle. 

pe 

Møreffer, se Arabefter. 

Morjens, savn-guden, drømme-guden; sev- 
nen selv. Meyer. 


Peoria, sovemiddel (H, D.). Sove-drik, 

-dråper. , 

Morfindraaber, «Hager, sove-dråper, -kaker. 
H: D. 


blod-gerrig. 


Morgana, se Fata M. 

Morganatiff (Ægteſtab), til venstre hånd 
(vielse, ægteskap), venstrehånds-gifte el. 
ægtesk. (H. D.); mis-gifte (lovfæstet; 
æptesk. mellem personer av ulike stand, 
en ulikhet, som slås fast i selve tro- 
lovelsen; barnene får bare mo'rens navn 
og formue). 

Morgen, morgon, m. (fl. morgnar), mots. 
#kvæld, m $ …w fi morgon, *ti 
morgons. Dette fi morg. siges både om 
samme dags m. imorges) og om| 
næste dag. For at undgå misforst. siges 
% morg. var el. *i morg. kjæm (2: som 
kommer). Også i da'ti'li im idag tidlig), 
og i måratili. God W.! go(d) mom! 
(gu mårn!). Tid til at ftaa op el. be- 
gynde Arbeidet om Mi. (Vinter-), otte- 
mål, n, -mund, n. Gi, fom er- tidlig 
oppe om Wè, otte-fugl, m., morgon-f. | 

øve længe om W., morgne seg (mænne 
seg). Mk. morgne seg (mønne seg), 

ə: „lomme fig og af Sømmen"; morgne 

sig (E. Sundt, H. D.). Sv. morgna sig. 





519 


Morgenanbdagt, morgon-ben, -sang, *-kor, n. 
badene a 


å (ved 2yå), otte-værk, n., 
arbejd, n. 


Morgenbelysning, morgon-ljøs, n. 
— (næfte Dag), — Jå. 
rgendæmring, lysing, £, å 
Dagbrækn. — 

Morgenfriſt (fom vaagner tidligt el. er 
vel oplagt til Arbeide om M.), *morgon- 
vak, -kvik(), *-tidig, *-kry; motsat 
*morgon-svævd, 3: fom fover bebft om 
M. og *m.-tung, >: føvnig om M. 

Morgenfrue (Chrysanthemum 
mari- Å n ne, 

Morgengave, bænkjar-gåve(o), f. (fra brud- 
gom til brud). 

Morgengry, se Dagbrætkning. 

Morgenmaal (Mell), morgon-mål, n. 

Morgenrøde, morgon-rådefo), m.; 
mo(de)r. Molb. 

Miorgenfideit, morgon-sida, f., m.-kvisten, m. 

Morgenftund (fær Bintermorg.), otte, f, 00 
(ofte, okte). Gl. n. ótta %9., inlig, 
otte H. L, M. har Guld i Mund, 
jfr. »morgonstund er beste munde, n. 

vi hårdt 
praenfyfler, morgon-stel,n. Mk. morgon- 
stelle (seg) (-te), fætte fig i Stand til 

agen. 

Morgue, lik-hus, lik-skue. 

Morian, neger, *blå-man, mo'r, m. 
som ejn more. Sv. mor. 

Morild (Marild), hav-ild (Molb.), mår(o)- 
eld, m. (maureld; muruværme). Se ellers 


Marild. 
til Bigebørn*"), 


Morlille 
*molla. 
Moro, moro, fa morskap. Jfr. Fornøielfe. 
Worojitet, surhet, særhet, grættenhet. Ji. 
Knat= el. Knurboren, Branten. 
Morffab, moro, f., husk, nm, trøjskap, m. ' 
(trøjte, m., *trøjsamhejt), glad-tun(»?), n., 
løgje, n., læntor, f. pl, gaman, n. 
»Gange på huske. Mk. *føre(y) moro 
skulde. Gl. n. gaman, sv. gamman. 
Sv, ro, sv. * mora, Morffabö-, moro-: 
Moro-bok, f., -vise, f., moro-færd, É; 
*gaman-færd, *g.-vise; B-sægn(e) f 3: 
Ayſtig Diftorie”. En, fom elfler De, 
moro-man. Iben M., moro-laus. 
Morjøm, *morosam, *moro (2?e, moroare, 
-aste), *gamansam, *trøjsam (tres., traus., 
sv. * trösam), løgleg, *legjen, *små-l., 
ord-hag (jfr. Bittig), *snål, *snodig (jfr. 
gl. n. snådigr, 3: tafi). Sv. morosam. 
Mort. Efter Molb. ær med N. Bruns: 
„Silb og Brisling og Morten forfølger” 
ment Merlangus ius, sv. 
mort. Men efter I. Å. ær *murt „Smaa: 
Fik, ifer Seie-Yngel”, og 2. Hødfralke, 
t)ns-fisk, Cyprinus rutilus. 


-en 


* 


dag- 


»Svart 


Kjcelenavn 


520 
Mortalitet Antal af Dødsjald), dejing, f., 


di t; høgdar-talet på døjingi. Lm. 
M., ufædranlig, dene, m. 
Morter (jfr. n. p murten, >: Inufe), mor- | M 


telfo0) (murtel), m. Sv. mortel. Gl. t. 
mortari. Lat, mortarium, Støberen (før: 
Stemplet, av ſtampe) heter *stejtar. 

Mortér (Morterer, fr. mortier), bombe- 
ketel (Molb.), brum-kedel el. brum-kaster. 
H. P. S, (av brummer = Bombe). Jfr. 
Mørjfer (t. Mörfer). 

Mortificere, eg. døde, dræpe, avlive; tæmme, 
spækkje (-te, av *spak); krænkje (-te), 
ydmyke; tilintetgøre; (veb Dom), gere 
magtesløs, sætte ut av kraft; ded-kænne 
(H. P. S.) Efter  bømme, ende bpd 
og magtesløs at bære“, I Svensk döda. 
Efter. M. Ham. 

Mortififation, spækelse (spak), tæmming 
(køtets), eg. dadelse; fornærmelse, kræn- 
kelse, nk, m, ydmykelse; utslettelse, 
tilintet-gørelse; ugyldig-pørelse, under- 
kænnelse. Jfr. Umortijation (Rjebu.). 

Mortififationsbevis, skriftlig ugyldiggørelse 
(av et brevskap, et »dokumente, så det 
ikke gælder, om det skulde bli genfunnet). 

Morinariun, se Main morte. 

Moræne, vår(a), m., jeøkel-gærde, grus- 

» Fr. Bfd. Mk. og ra(d), n. (af. 24), 
nen flor Banke af grufet el. ftenig Jord; 
en jævn og langftratt Fordrhg". | 

Mos, måse(0), m. (gl. n. mosi). hcen⸗ 
gende, lav, n., lav-måse, m. (dærtil lav- 
vaksen, 9: bevoret med Lav), M., iS- 
landjt, fmat-måse, *brau"-, m.,*islands-m., 
*gjejte-bran". M. med rød Top (Sphag- | 
num), raud-måse, *myr-m., *kvit-m., 
tyæggje-m., *igle-måse, *ros-m, (ros efter 
den røde top?). M. famle (til Fober), 
måse(ar). Dv. *måsar. Med M, tætte, 
mysje(ar). Sv. * mysja. Med M. til- 
groet, *måse-bunden, -fgrod', -fklæd", 
Mvaksen. — Mosbegroet Mark, *måse- 
mark, £ Sted, hvor M. voger nppig, | 
jaa Græsjet vantriveg, måse(o)-boin, 
m. Gump med et Dæffe af M., mäse- | 
foe, m. Biff af M., måse-dot, m. 

Mod (n. f Moos, t Muf, jom i Lunges, 

ære, JErtemo3), vælling, f., supe, f. 
fter Molb, ær vælling det rette danske 
ord for det t. Mu. 

Mojaif, sten-maleri, sammenstyk(n)ing. R. 
Nielsen. Jfr. sammen-sæt, — som ellers 

i om et slags bakværk, hvete-brød. 
mafai jødisk, Mose- (som -lov). | 

Mofe, myr, f. (J. Lie), myrlænde, n. (Sump 
med fiært Mosvært), måse(oj-myr, f., 
måse, m. Smål., Romerike. Jfr. Sump 
M., liden, myr-kjøjte, f. 

Mojeagtig, måse-, måsen? (i likhet med 
*mjølen for melagtig ofv., jfr. endelsen 





Mortalitet — Mouillere. 


søgtig under Agi); myr, myrot; (om 

Land), *myr-lændt. Dy. myrlænde, g 

Moſeboller, se Bollebcer. 

oſegrees myr-gras, n. 

Mvjejern, myr-jarn, n, 

Mo! div Scirpus cæspitosus), myrbust, 
f, båste(o)-gras, vindskjæg, n, "25. 
*bjen'-boko, bjenne-voku, bjen'-skjæg a?m. 
Myrbust siges og om Nardusstricta. Se d.o. 

ng myr-snipe, f. 

Mojetørv (Brende), myr-torv, f. 

Mojevand, myr-vatn, n. 

Mosfarve (bleggran F.), måsefo)-le'tfi, 
m., Jfr. og Stenfarve, 

Mosgroet, måse-lepen. »Dragerne var så 
— at —«. Asbj. 

Moflé (Kirke for Muhamedan.), guds-hus, 
hede-h. 


Moftit (Modqvito), myg. 
pjiobit, russer, rys’, m. 

Moſlus, se Desmer, 

Moslemi, (de) rettroende (Muhameds). 
Moft (L mustum), sfrugte-asafte (svarende 
til alde-lågfo], m.), bær-saft. O. V. 
Mofter, mor-sesterly), mo"-syster (moster, 
mosyst). M—8 Mand (,Onfel”), *mor- 
søster-man. M—$8 Søn, sestrung(, m. 
Moøsvært, måse(o)-våkster(o), m. ælfe 
af tynd WM., måse-hy, n. b fiært 

M. (om Lanbftab), *måse-lændt. 

Motion, rørelse ; forslag (i det eng. parlem.), 
framvarp (Lm.); ken-skifte (i mållæren, 
Gram.) 

Motionere, foreslå, fræmsætte forslag, rejse 
el. vække spørsmål, forsl. om? 

Motionær, forslag-stiller. 

Motiv, grun (,Bevæggr.”), drive-fjær, 
spore; grun-, hoved-tanke (særlig i et 
tonestykke el. maleri); (til Bearbeidelje), 
æmne. Motiver til en Lov, grunnar. Lm, 

Motivere, grunne (grunlægge, -fæste), stette 
med grunner; opgive grun, årsak (til), 
gøre rede for (redegøre); drive, få (en) 
til; overlægge. Jir. Begrunde, Mt 
(f. Gr. Artilfel), grun-stud' (Lm.), over- 
lagt (H. D.), rede-gjort; særmærket, ved- 
tagen, godkænt (dagsorden). 

Motor: primus motor, (første) ophavs- 
man, ophav, første årsak. 

Motto, jfr. ord-stær(e), n, ved-stær, n., 
ord-tak, n, ord-tag (H.D.), ord-tøke, n. 


Motus, rørelse, drift; oprør. Meyer. Jfr. 


Bevægelfe. Motu proprio, av egen drift. 
Moudje, eg. flue. M. vo ante, den flygende 
flue (et onde i øjet). 
Moumetére, *prikke, gøre spraglet (*prik- 
kot, dråplot, o, spræklot, e); hakke ut; 


pe Es 

Mouillere, eg. væte, dynke, dugge; blet- 
gøre (uttalen, i visse tilfæller, med 1, Il 
og gn). 


Mousquete — Mulde. 


z ete, se Muffet. 

— ere, skumme, bruse, 

Monjiadjer, se Muit. 

Mouvement, rørelse; fræmsteg; uro, sins- 
rørelse, opbrus(n)in: , ko'k, op-kotk; op- 
stand, oprør, n. DE Partiet, fræmstegs- 
mænnene, -fokken (-laget?). Jfr. Bez 
vægelje; Opbrusning; Parti. 

Miovere, røre, flytte; ægge, opægge 


make 
(ar); kalle fræm; foreslå, føre (a) på | 


tale, på glid (ikke bringe); (gjøre Motion), 
vække, rejse spørsmål, yppe (-te og ar) 


Dv. ypping, f. Jfr. Bane. fig, 
røre sig, r. på s, sættesigi gang; *mojkje 
seg. Lm. Jfr. Spabfere. 


Mudder (hol. modder, n. f. Mubbe), gurm, 
n, dy, 0, me't, n, møre, f. (mejre), 
aio) n , gjorme (gy-), fa gjørje (gy-), 
f., gysje, ER aE A — f. (saule, f.), 
dæmbe(e), f., ævje(e), f. n gyk Gysk), m 
GL n. efja. Sv. äfja Dynd, 
Berme M. i Stran iim —— 
Ebbemagalet, mar-dyne, f. Me. efter en 
— ulke, f. (elke). Lugt af M. 
——— i Gbbetiden, fjere- 


tær(e), m 

Mudderbund, går(o)-botn, m., 
(å Band), ——— 

Muddergrund, — «myr, 
— å om bore å M., vejse-gras, 
n. (vejse, f., Dynd Slam”), 

Mindderjørd, vejse-jord, f. 

— »pøl, går(o)-hål(0), 1: — 
(e), m., skitli')-søjle, f., vejse, © Gl. 
veisa. Sv. * vesa, veis. Di., — se 
vanffelig at tomme over, søkkje-dy, n., 
s.-dike, n. (sækkje-d.). Jfr. Sængebynb. 

Mubdderimag (i Fil), ævje-smak, m. 

Mubdbervand, myr-vatn, n 


Mindre, rejnske?  Gurmefar)ær = grumie, | 


* op. Mudret, — (gy-), gur 


*meren, moro 


Muelig, miede). #likleg; — 
»Ingen v. tinge, søle væroge slag 
»På nåkon v. stade, >: paa ——— 


Sted. Neppe maai ør-ve'nt (-vint, 
-»vænt«), Mit mueligt, *alt, som til er. 
— Avis, jfr. skal, skulde. »Om 
skal hænder. 
er 


Muelighed, råd, f, ut-væ'g(e), m., mågleg- | 


skap(o), m., -hejt, f. 
til), vo'n, f.; (til orbebring), *bot-von, f. 
Der er ingen M. for det, *det er råd- 
laust. 


id (eng. muff, hol, mofe), jfr. væv- 


Pul Svante. Efter Molb. 
ær E Mufiebifer hos almuen (dansk) = 
Pulsvanter. 


M. for (Udfigt 


unge (ufe, at), måke(o), ar, skjøre (-te). | 


»M, snør. +M. el. skjøre fjosete. Gl. n. 


ævje-b.; | 
år(o)-myr, f. | 
DE 





«Skulde han falle | 





521 


moka. Sv. mocka, måka. Dv. *måkster 


Q ə: måking euma med 
Fovl") skjoring, f. JE GS 
Wugge (aaben Rande), — m., 


mugga, f. Sv. mugg. Jfr. Jugge. 
Muggen, *muggen (moggen), *u'l (sv. * 
ul, ulen), ulna(d), Huken (*fyken), læg- 
na(d) (e) sina”, *kasen, såna. fr. 
møgla'ly), fara (»fardade), *hy-vaksen. 
Me., lidt, *bunke-brænd. M. Masfe. 
jfr. Masje. M. Smag, kasne-smak, m., 
dynkje-s. Damp, — af m. Masfe, 
fu'k, m. ae (fr. gl. n. fåki, Stanf): 


| Muggenhed, mug’, n., mugge, m., megle 


(y), È, ulke, £, ulning, f., *faune, f., 
žfojne, f. Se Slimme. Smag sf M., 
møgle-snak(y), m. Mk. fbunke-smak, 9: 
lidt muggen S. 

, | Mugue, mogne(ar), sjældnere mugnefar), 
dynkje, ar? megir. (fan ond Smag 
el. Sugh, om Kjøb, $i; furne), sinefar), 

€, år, ule, ar (urne), læ'gne(e), ar 


(lågne, 0), ka'sne, ar. 

Mut (£98), muk’, m, knyst, m., pist, m. 
»Inkje ejn p, te. 

Mulfe, mukkefar), *påte(o), *påkke, o 


(*pukke), gay (-dde), kny (dde), *knyste, 
kyte (te), låte (— le't), knætte (— knat)), 
*marme, *mjarre, mussefar), *kald- 
(— grejn), rjote (— raut), tråsse(ar). Jfr. 
Mumle, Knurre. 

Mutten, mjarring, fa, marm, m, mukking, f. 


Jfr. nur. 
— re moker), klubbe, træ-hammer; 
slæ 


Mat. Z Muggenhed, Skimmel. 

Mulat (af mulus, — eg. Blanding, 
figefom Muldhret er DL af eft og Efel), 
halv-sort, h.-hvit (avlet av sort og hvit); 
sort- el. —— (også om Zambo, 
Sambo, 5: barn av neger og mulatinne). 
Mestitser skulde da hete redblandinger 
og Terceroner, Kvarteroner tre-blandinger, 


firbl. el. og næst, lys- el. hvitbl. 
H: P.S. 

Muld, mold, f. (Fr. Bz). Gl n. mold. 
Mk. »svart som hejlag jorde, o: ført 
fom M. Art af W, -mylde, £, mold- 
slag, n. sRaud-, svart, sand-myldee. 
Dekning med W., mylding, f. Med 
W, beftrø, jfr. Mulde I M. fljule 
(Kornet), mylde (-e), molde, ar. libe 
tilfølet med M., molde seg ut. San 


Mulden er detiet (om Ager med Morn» 
fpirer), +mold-tækt. 
Muldagtig, *molden. 
Muildblandet, *molden. 
— (brybe Jorbflumper), målefo), ar- 
på *måle, m., Smule (jfr. — 
frø Jord paa Snem om 
—— mylde (-e), mæle(e), ar. Te 


Jir. -agtig. 


522 


aure, ar, og åte(ar),. beftrø Sneen med 


Muldet, -myldt, -myld (laus-, svart-myldt); 
(jom beftaar af Mulo”), *mold- (ikke 
*molden). Jfr. Muldagtig og Muldblandet. 

Muldgrube (at hente Jord af til Jord: 
Manding), mald-håle(o), f. 

Muldhob, mold-dunge, m. 

Muldjord: fumpig Flade med fort M,, 
mold-myr, f. 

Muldllunp, mold-ko'k, m. 

Muldmangel (M. paa ren Muldjord), 
moldløjse, f. 

Muldrig, *mold-rik. 

Muldvarp (Talpa, n, f. Multvorp). Dyret 
finnes næppe el. ikke i Norge og har 
da intet norsk navn. Vår M. ær Lem- 
mus amphibius (Jordrotte), vind(o) 
(vend, vand), m., *jord-vånd, *vasvånd), 
mold-v., mold-bauk, „vel ogſaa Mold- 
varp, bviltet ſidſte dog er et andet Dyr 

alpa), fom ber i Sandet er mindre 
ekjendt“. 

Muldvarpeftinb, jfr. det norske vånd- 
bauk, m., som og siges om jord-rottens 


gang el. hule i jorden. 

Mule („Lebe paa Dyr”), mule, m., n0's(00), 
f, råt (0), m, trant, m., gron („meb 
tydeligt aaabent o“), f. Gl. n. grön 
fl, granar), —»Katten slejkje graninnee. 

+ *stru't, m, 9: Gnude, og tru't, m., 
a: Gnude, Flab. 

Mulebunden, *mun-fatla'; jfr. fmun-valen. 

Mulebørfter, ve'r-bår (veder-), n., ver-korn, 
n., vejde-hår, v.-bust(er), f. Jfr. Ønebels- | 
bart. Se og Rattejtjæg. 

Muleturv (t. Maultorb), jfr. Mundkurv 

Mulepofe (før Heft), skryt-påselo), m. 

Mulgedium alpinum, jfr. Sonchus alp, 

Muilt)t, bot, penge-b. Wt. betale, bete. 

Mulltjtere, lægge i beter (botlægge?). 

Mullet, se Stimlet. 

Mulm (tyf, mørt SK el. Tange), ho'm(u'), 
n. (gl. n. him, Tuémørke), home(u"), m., 
jfr. ko'v(og), n., tjukke, f., kave, m. 
(sne-, vind-, regn-k.); (Mørke), mørker(y), 
n, kål(o)-m. Mk. ho'm-bakke. Se Sf | 
Dante over Gavet, Man jævnføre sv. 
moln, n., 3: ətät samling af vattenångor | 
i den högre luftkretsene. Mål(o), f. ær 
å * „imaa, abfpredte Skyer”; målen(o), 
NE plettet af fmaa Siyer“; mål- 
nast, „træffe op med fman Siber”. 

Mulmfort („jort fom Natten"), jfr. kål(o)- 
svart, -merk(y), bek(i')-svart. 

Multa, mange slag. Se Multum. 

Multe (moden), molte, £.; (umoden), myre- | 
bær, n. (sv. * myrbår), myre-kart, m., | 
korte(oo), £. Dv. myrebær-blom, -lauv, 
-mark. Mk. molte-dro"l(oo), n., 9: Sted, 

hvor M., gror (*dro'l, Sted: *bær-d.; | 





Muldet — 


Mund, 


sv. * drol, 5: Myr); m.-graut, m., -1å'g(o), 
m., o: Bæbfte af fammenpresjede M.; 
-mark, f., -somar(u), m., 5: 
med mange M.; m.-vise, m., 2: M-blømft. 
Multebær (Rubus Chamæmorus), se Multe. 
Multiplicere, fler-fålde(o), -fåldig-gøre, 
mangfåldiggøre (ikke: »foremere el. »fore- 
flere el. »forefoldige). Mk. *fjølge(ar), 
9: gjøre *fjelg = gj. »talrige, og fjelde; 
m., 3: Mængde, Mangfolbigheb. *Fjolg 
ær og = bidtløftig, mangfoldig. Jfr. 
Anbviflet, 
Multiplicitet, jfr. fjelde, m., fler-fldighet. 
Mots. Simplicitet, 3: enfåld, enkelthet. 
Multiplifande, flerfåldende, flerfåldelig 
(som kan el. skal flerfåldes, det f. tal); 
— — 
ifation, fler-fålding, mang-f., mang- 
fåldig-gerelse. M—8 Tavle, ferfåldings- 
tavle?, målene, f. 
Multiplikator, ferfålder(o)> 
Multiplum, flerfåld el. mang(e)-f. H. D., 
Multum — multa, i dybden — i vidden 
(dypt, £.). M., non multa, meget, ikke 
mangt; litet, men godt. 
Mumie, ter-lik? balsam-lik? Jfr. Balfamere. 
Mumle, potre(u”), kviskre(ar), tjote (— taut), 
mulle(ar), motre(u'), male (— mol): 
adem mæ"l uti die, ə: be øm 
bet; *muse, *musse, mysje (— muste), 
*muldre (sjeg småmuldrede paa en Salmee, 
Asbj.), *hulle, *tralle, sese (-te), ”sejde 
de), umle(ar), ømje(y) (— umde), ome 
-de), *surre. Jfr. Ymte, Hvifte, Sige 
alvhøit. Mumlende, *tjotande. 
Mumlen, tjoting, f, potringfu), fẹ mul- 
ling; (af Stemmer i bet Fjerne), saging, 
34 søgje, 9: fnalfe, ifær længe og bgi- 
røjtet); sol”, m., ol', m., older, m., so'g, 
n., sej(d), m, tå't(o), n., sul (B. B, 
sv. pe suring, f., såd(o), n, 9: Lyd 
kogende Band. Jfr. Brufen, 
i. 


om a 
arm, Støj 

Mund, mun’, m.; også mut, m. (i Tale 
fil Børn; dv. *mutte, ə: fysje); (føotvis), 
tu't, m. (jfr. Snude). M., fremfianende, 
tå't, m, råt'(0). »Gjære tå'te, »g. råte, 
2: tilfpidfe Munben, flybe Læberne frem. 
Pt., ftor, kjæft, m. I lægre talebruk 
også — mun’, m, W, paa Dyr, skry't, 
m. Må Srittel e („paa en Doreart”), 
munskap, m. erøre med Wunden, 
munse ar. Binde M, paa Eu, 
klomse(u), *mål-binde. WM. bruge, *gjære 
kjæft, gi(ve) k, *gi vondt. aa M, 
rigtig paa Gang, A munnen i malt- 
lag. Faa En til at holde M., jfr. »lyse 
fred æverly) ejne. . holde, *halde 
munnen. Sabe M. løbe, vælle (— val"): 
»han sit og væl'«. Jfr. Slabre, Snatte, 
Tale En efter M., låte etter ejn, Dy. 


Mundan — Munter. 


— Føietigheb. Pt. for fuld tage, 
G) M. tage meget fuld 

(me av 
fod rig ftille, jfr. »kjæften gjek 
som ejn hampe-klåve«(0), mots.: shan 

"si eg ger 3: man har 

paa — M. — 

gopel) gleipe skjæpe; 

3: „vride — til Bibeene”. 
ag gjejping, f., glejping, £. Sv.* 

jfr — — Saar i 
m-sår. Me. raff, fært (utrættelig 
i atfnalfe), —— (jfr. kæbe-stærk. 
H. D.). Se og Fritalende, Mk. *kjæft- 
hard, >: haard i M (dhgtig til at trætte 
og Waita Hudløshed i M., gom- 
røjte, å 

Mundan, jordisk; verdslig. 

Mundart (t. Mundart), *målføre, *mål, 
bygde-m., landskaps-m., mål-brigde, n., 
*.grejn. Tf. Dialekt. 

MRundation, rejnsking, f.; ren-skriv(n)ing. 

MRundbid, me'l(ee), n., mele(i'), f. Gl.n. 
mål. M. pan Bidfel, bet), n M. 


til Kib, kjævle, 2 kjepling ki), me, | 


kavle, m. Sv. ippel. 
paa, kjeple, ar (ki-), kjævle, F 
Mundere ”rejnske; = montere. Se dette, 
Mundering (se Montering og Mondur), 
hær-klædefr). Lm. Jfr. Ruftning. 
Mundet, *-mynt: stor-, brej-, fram-mynt. 
Mundfuld, mun-fylle, f, bisk, m., tugge, 
f, bit, m, beteli), m., glejp, m. (av 
#glejpe, >: gabe, jesd), glup, m., slurk, 
m., svælg, m., su'p, m. 
— krås, f. (jfr. Gæfferhedb). Mun- 
ær Bordøl, Mabdøl. I ældre 
hatt ØL 
gun) 
Mund 


arpe, ad -harpe (*-hårpe, 0), f. 
eld (Talemaabe, jævnlig brugt af 
jamme Berf.), mun-ta'm, m, Ford-t.; 
stæv(e), n, *ord-s. (or'stev, -ste), an- 
ser n., *ved-s.; ved-kvæde, n, ves, m. 
elb = ndeft. 


—— kjæftes, kap-kjæftast. 
Munding (Mabning), o's, m. (gl. m. 655), 


» lægge 


mynne, n; (i Stedsnavn), mun, m. 
»*Dalsmune.  »Årdals-, Lustra-mynne«, 
n. Munding, f i * ær , Benten”. Mk. 


og gime, f. og kjæft, m. »Påse(o)-, hite- 
kjæfte. M. af Plod, o's, m., øse, n. 
Mk. *infals-os og *utfals-os , paa 
et Rør, f. E Gevær, mule, m., 
råt'(0), m. 





Mundkaad (,letfindig i fin Tale, fom har | 


en fræt Mund“), jfr. *munsk, *mun-kåt, 
-kipen (som siges at være = munbfaad 
= fnaltefalig); *mun-stærk; (grop, altfor 
fri i Munden), laus-munna, -kjæfta, få- 
kjæfta, -mælt, åpen-skår. Jfr. Raab- 


523 


munbet, Aabenm. DE Perf., fleip, m., 
flå-kjæft, m. Dert. ”flejpe. 


, mauske(ar); (om Dyr) biske. | Mundkurv, grime, f., mule-band, n.; jfr. 


nase-grime (nåså-g., på hest næmlig). 
J.Moe. Jfr. Rapfun. (Hegentl.), klomse- 
bete, m., kl.-korn, n. (for at få vedkom- 
mende til at tie). Med M. paa, mun- 
fatla’; jfr. klomsa'(u). 

Mundlam, *kloma(d), *klomsa(d). Mund- 
fambed, klome(u), m., klomsing, f. 


ı | Mundlæ(djer, faf at lære? Molb.), mun-ty, 
n, siad’, m, snakke-tej. Som har 
gobt De, jfr. *kring-mælt, -kjæfta”, 


-målog, -svallande, mun(d)-kræng (H. D.), 
ord-kræng (H. D.). Mots. *mun'-valen, 
Jam; *mål-halt, *-stålenfo), bunden. 
Jfr. ritalende; Taus, Stammende. 

Mundſtjceg paa "Dyr, mule-skjæg, n Se 
Knebelöbart. $ 

Mundåveir (Drd, Tale, ifer lø8, letfindig 
henfaftet), snak’, n., lest sẹ skravl, n. 
Jfr. Baag, Drdayberi. 

ser (en Barnefygdom), mun*-skåld, 

Jfr. Tormentille. 

Mundiaal (rolig Stund, fanfon i en haard 
Sygdom), mun r-tål(o), n, mun-ro, f. 
»Han hadde inkje m.e, 2: han tyntebe 
og jamrede fig uafbrudt, 

Mundtlig, munleg. 

Mundum, ren-skrift. Pro mundo, for av- 
skriften, i — 

Mundvig, mun'-vik, 

Municipal, stads-, he M.-Nfgifter, stad-, 
by-avgifter. M. «Jorfatuing, braa 
hæreds-ordning, h.-styrelse. M.-Ret, 
stads-, by-ret. M.-Kand, by-råd. 

Municipalifere, gi kopstads-ret (f e. til 
et ladested). 

Municipalitet, — (-»ovrighet«), 
hæreds-s.; rådhus, råds 

Munificenlt)å, Balah '#gjævlejk, m. 

Muniment, forsvars-middel, værje, £ 

Munition (se Ammunit.), forsyning, væp- 
ning; forsvars-stel; hær-forråd, hær-grejer, 
-saker; skyte-forråd. IM —3-Depot, (hær)- 
oplag, oplags-sted, forråds-hus, forråd. 
Jfr. Ma på per M—s-Bogn, forråds- 
vogn; ( talen ær om en hær, om hær- 

grejer), hær-vogn. 

Månitisner, oplags-skriver, forråds-s.? 

Munkeorden, munke-lag. Fr. H, H. D. 
Gan ind i en M., jfr. klostergive sig. 
Fr. H., H. D. 

Munter, se Mynfter. 

Munter, (t. munter), kvi'k(i'), let (21. om 
hjartete), kët (J. Moe; gl. n. kátr), 
kå'tleg, øm — — 
*gladvær, -*rog (gl. n, gladværr; jfr. 
sv. gladlynt), ÅR ro fletsinna', *liv- 
moken(y), Ftrøjsam, *morosam, Sskripen 

t, *fjåg; *kipen (J. Moe). Jfr. islig, 


524 


ornøiet, Livsglad, Glad. 
3 — Het-liva", pak 
Udſeende, let-brynet (H. D.). GL n. 
léttbrinn. Wt., noget, *gladvoren. M, 
Sind, glad-lynde, n. M. blive (urolig, 
vilter), kipnast. Jfr. *kipen, urolig, 
fpringft. , bære, kjæte seg, *kåte seg. 
Munterhed, glæde(e), f., gladskap, m., 
glædskap(e), m. Mè., svergiven, *gal- 
skap, galenskap, m., *galningskap, leven, 
n, kjæte, f. (*k.-sprang). Gl. d. kæde. 
Sv. kåttja ær = Geilhed, M. 
Urolighed (Lyft til raffe Bevæg.), kipne f. 
Muntrationsraad, morskaps-råd. H. D. 
Muntre, live op, kvikke, more, *moroe, 
W. fig (blive Tvitfere), Højte seg, Fkåtne. 
Mur, mur, m.; (Bei, Haves, $u$-), borg, 
f Liden M. el. Bæg, lad, n.: *omn-, 
pejs-, horn», grun-lad. M. fætte (borg, 
hus-borg) under Gug, borge, ar. Mi, 


M, 
M. af 


opjat til Beſtyttelſe, var-mur. Jfr. For: | 


bygning. 

Murarbeide, muring, f. 

Mure, *mure; *borge. Jfr. Mur. 

Murer, *murar. 

Murre, *murre, *murle, *musse, *mukke. 
Jir. Mumle, Brumme. 

Murren, muring, f, mukking, f. 

Murftenjand at polere med, stripsl, n. 
Jfr, Trippelſe. 

Mus, mus, f. (fl. mys, også mys'er, -ar, 
-£). Mk. mus-boll, n., -bøle, nm, 1. 
Muferebe, 2. et Kuld Mufeunger; *mus- 
eten, 9: muSæbt; mus-fælle, f. (musa- 


fål, o, mus-fål", 0), mus-lin, n., se Sper: | 


gel; mus-rove, 
Mujehale, 
(Plante); mus-skjær(e), n., 3: Spibsmusa, 
sorex (musskjærel, også *vandskjær); 
pes) m., d: Skal og Levninger 
af Korn, jom er ødelagt af DME” 
fange, *myse (-te), muse. 

Mus, se Mos (Baling). 

plett, muse-fører (Apollo). 

Mule (en Digters), (hans) sang-fugl (Carl 
Andersen); sång-fylgje. Lm. 

— se Moslemin. 


m.-rumpe, 3: 1. 


Mujeret, pryd med mosaik, 
. Snit, snit med lavværk, Jfr. Snit. 
Mufenut, eg. musernes hus; samling (dyr-; 
vækst-, sten-, oldsak-, kunst-), kunstkam- 
mer, kunst-hal el. -stue (H. P. S.); bok- 
sal, boksaml.; læser-lag (-=selskabe); 


gjejmsle-hus (Lm.). WM. „med Billeder", 
billed-gård, »Hans lig hviler midt i den 


b, der rummer alle hans kunstskattee. 

Om Thorvaldsen. 
Musgraa, *musot, *mus-blak', *m.-grå. 
+ Gejt, muse, m. Jfr. musen med 


blak(kjen, rau'en, svart'en. 


Munterhed — 


med | 


2. Alopecurus geniculatus| 


Se dette. | 





Musselin. 
Muficere, spille (på fele, harpe, piano 


fløjte); synge 

Mufif, spel, n., ljoding, fa — il 
tonekunst, -lære; -stykke. oa! De 
sg s.-spil? Jnjtrument-M., gägnloy 
spe 

lg tonestykker, toneværker, 

Muſikalſt, tone-kyndig; vel-lydende, -klin 

M. Afademi, tone- 
kunstner-lag? M, Juftrumeuter, tone- 
redskaper, tone-gågn, n. (-gagn, n): 
tone-rejde, m.? tone-ty? -grejer? spe'l, n. 
Jfr. vævrejde(e), >: ,Bæverftol med til- 
prende Neditaber". Jfr. Redſtab og 

nftrument. 

Mufitant (Mufiter), *spelar, *spe'l-man, 
tonekunstner, lejkar, m. 

Mufiftnummer, -ftyffe, tone-stykke, slår, 
m., spel-ta'k, m, *fele-tak, spel, n 
*s,-slåt, lår, nm; jfr. lejk, m., gangar, 
m. M., libet, tu, m. Se og Melodi. 

Mufivarbeide, inlagt arbejd. Jfr. Mojaik, 

Mujivguld, -følv, maler-gul", -sølv (uægte). 


gende; tone-. 


| Muftel, våvde(o), m. (i former: vovde, 


vove, våd" o. fl.), sæge(e), m., sen, i 
(sen og sæger), f, trævle-knippe; 
(mindre), træge(e), m, Gi. m vade 
Dærefter har I. A. laget vodve, som 
ingensteds fins. G. h, t. og t. Bade 
(Sægmufter). Jfr. Trævle, Sene. Læge 
middel, et Slags, for Smerter i M.. 
se'n-olje, m. 

Mufteltraft, hær, m. Jfr. Elafticitet. 

Muflelftræng, se'n(i), f., sene. 

Mujteltræfninger paa enkelt Sted, le(d)- 
mus(i), f., liv-mus, f Sv. * lemus. 

Multet, berse, f. (y) 

Muſteter (Soldat), 
børse-man. 

Muftito (Mo), stik-myg el. -flue. H.P. S. 


børse-skytter; eg. 


i Mujtulariyftem Muſtulatur), trævle-byg- 


ning el, vovde-bygnad (-ning)? 
Muffuløs, senefast, -stærk, hånd-fast; 
vovde-stærk?; »muskele-stærk, -fast (H. 
P. 5.), før. Molb., Meyer. 
Musting (Concha), *skjæl(e) (skjel), skolm, 
f; (Den almindeligfte Art", Mytilus 
edulis), kråke-skjæl, blå-s. („Gt Slags 
enftallet”, Patella vulgaris), ålbåe(oo)- 
skjæl. Isl. olbogaskel.” (Gt Slags lange, 
fmale), *lang-skjæl, *knivskjæl; (jort, 
tyit, runbagt. Slags, Cyprina el. Venus 
islandica), ku-skjæl, kuv-s.; (et Slags 
ftore, aflange), se Modiolus. Mk. skjælje- 
otn, m., -rive, f, 2: Bunbffrabe, -sand, 
m., skjæl-sand, m, >: fnufte Musling- 
ſtaller; skjæl-vaksen, 2: bepøret med M. 
usſelin (Mousj.), nettel-duk (efter t. 
Nesfeltudj; ordet skulde altså hos os 
heller hete næsle- el. nætle-duk og på 
dansk nældeduk. Navnet skriver sig fra 


5 


Mussere — Myre. 


et ældre slags tei, som var tilvirket av 


er). 

nstn. se Mousſere. 

Musjon, se Monfun. 

Duſtacher, over-skæg. Molb. 

Musvit (Perus major), kjet-spikke, m., 
-møjs, f., eek talp-okse(u'), m., 
kjet-ejrik, 

Mut (mubt), pl (av anlet, YAnfigt), grinal, 


ot, *grinen, tgrætten(e); ord-knap, 
*nuv, nuveleg; tomsen(u). Jfr Taus, 
Dredknap. 


Mutabel, ustadig, uste, omskiftelig. - Jfr. 
Foranderlig, 1beftandig, Bægelfindet, 
Mutation, ændring, skifte, omskiftelse. Jfr. 

Forandring. 

Mutatis mutandis, med høvelig ændring. 

Mute — hævde (for sig), vinne drifts- 
ret (til). Jfr. Binbicere. 

Mutilation, skamfærd (Molb.), skamfering, 
f., skam-, f. e. skamhugging, -filing, 
-riving; «klipp ing; utskæmming, falsking ? 
(fore). Jfr. Toorbærbelfe, ,Semlaftelje. 
GL n. lesta, beftadige; gl. sv. lästa, 


Tabe. 
Mutilere, fskamfere(ar) (-føre, -fare); "falske 
(»for«-). Jfr. Fordcerve, Zemlæfte, 
Muttervits, naturlig eh medfød kvikhet 
(kviklejk, m.), sund m.ske-forstand, mans- 
vet(i'), ny manne-vet (=Mandevide); bråd- 
las skæmt ÆR D.), godmodig sk. 
— («feto-), sop-eter? (sop-etar?). 
Muycetologi (Feto: A sop-lære? 
yg, my, n. (myg', mug", myt; sv. my! 

* my; gl. n. mý); (med Tange Tee. 
den), my-hanke, m.; (om Myg og Fluer), 
hater, n, åter, n., å't, ny orm-å't, Si 
flyge (fye, fly), n. Mk. knåt(o), „et 
Slags Ii." "Gjær ejt my til ej mær'r, 
gjøre flore Drd af Sidet. Larve'af M., 
vas-kal, m., fspræt, m. (,Sprat i Bag 
fab”. H. Wergel.). 

*mjuk, *le'nii), tejgjeleg; (bløb, 
hi f. E. af Bert), silk (klæk"); 
(om Kager, Grod; Metal), *dejg (gl. n. 
deigr); (noget m.), *mjukvoren, mjukleg. 








525 
Minlady (Iæd: milæbbi, — Meyer), (min) nå- 
ken). 


dige frue (el. fre! 

Mylder, se Brimmel. 

Muyk(d)re, kræke (— krak), vælte (— valt 
— volte’), *maure, *aule, *kry (-dde), 
av *kru, 9: Mengde, *krykkje, arje, y 
(— urde) (også yre og ylje). »Det urde 
og. — (av tesje, y); jfr. Rasle. Jfr. 


gran ea: millahed, — Meyer), (min) 
nådige herre. 
Mynde, eg. *mjå-hund, >: smal-hund. 


Mindig, *myndog (,nærmeft efter Danſt 
3 Tydft Ligejom [*] Mynbling og [*] 
nder” me arin *yitne-fer (jfr. Bitne. 
— — røseleg. Jfr. 

gl. n. — fei Å 

Myndighed, magt, f., ret, m. »Han hæve 
m. til å forbjøde dete, Jfr. Nutoritet. 

Myndling, jfr. yndig. 

Mynter, se Mønfter. 

Mynjter, hoved-kirke, stifts-k., dom-k. 

Mint, mynt, f. Gl, n. mynt. M., fingeret, 
regnings-mynt. 

Mynte, at, *mynte. 

Mynte (urt, fat. mentha), mynte, f. 
Muyntner, mynt-mester, mynt-man, mynter? 
Om endelsen -anere se under funfiner. 
Mysdynatometer, muskelkraft-(vovdekr.-) 
måler (redskap). Jfr. Muſtel. 

Miyopi, nærsynthed. 

Myr med Freude Band, sik, f. Avsike, 
a: afſie Langjomt. M., Tiben, salte, f. 
M. afgrøfte, duke, ar. Duk, m. ær 
Dent — Teig i em M.” -Jfr 
Mofe og Sump. Mk. *myr-bust (se 
Hole) — (se vfegiøg); 
*myre-bær (se Htebær), -gjote, 
-gras, -hals, -hej, n., -jarn, -kångle (se 
Sumy), -kil, -kjøjte, f., 2: liben 

-kjel (se Sump), -lænde, n, 3: fumpigi 

Land, «malm, m., -mark, f., -mold, f. 

= myr-mø'k (se Sump), -måsefo), 3: 

S -råkke, o (se Mod), -sikje, n. 

(se ump), -slette, -snipe (se — 

-står (0), en bis Gredart; -svårte(o),. f. 


; big Sumpjord ; 
fr. Smidig, Blød, Lind. Mk. *mjuk-| >: Sværte af jernholdig 

Er -hærd, -fingra”, -lema(i'), -lyndt, — Fine 3: fumpig, myrvatn, 
- -taland i * 

å pt “Meget —— Myrde, myrde, Z paa (møre, y, myrje), 


migere) gjøre, mejkje (-te), mjuke(ar 
— (-te); (Flabbeøb), Pa sm 
(lær om Jern), dejgefar). Jfr. Bigb- 
jøre, Formilde; Sadie on M. 
live, Saikne #mykjast. Dv. mjuk- 
ning. W. at — t, ar *mjuk. 
elftif, my-be"t(i), na, hater, n, 
— my-han ke, m. 
hed, *mjuklejk. 
Bullet, sop-lære? 





slå i 
Myrden, — fa drå'p, my dræ- 
ping, f. (mering, y, myrjing). 


Myrdun (Eng⸗Uld. Eri 1), fivel, m., 
f.-rok', m, gul'-båste(o! kyæld-svæve, 
f; *myr-fivel, dun, Hop, Jfr. je 


Myre, maur, m.; (Formica — ejter- 
maur. Sv. * * mar, — em 
PE m, = -åskefø), f. 

å „imaa Sobe af Sand el. — poor 


526 


visje Arter af M ophjolber fig”. M, 
fom har fanet Binger, flåg(o)-maur. 
Myrebad (Bad i et Uffog af Myretuer), 
maur-bad, n.? maur-lå'g(o), m.? Ilik- 
het med *humle-, *bar-, *ejne-låg. 
Myrebjørn, maur-tas', m. 
Myrebo, maur-tuve, f. Mk. måur-væ'g(e), 
m, 3: spp ind Bei til 29 fra Tuen. 
Myreber (Oxycoccos), *trane-bær, myr- 
fy *myre-bær. 


Mireløve Sajet, jom fanger Myrer), | 
maur-nyk', 7 ha 
Myreftit, — i), n, -megh 
Buret, se Myrebo. 
ade 10,000; ustyrtelig mængde 
(Fusturteleg). 
Miyrjern-Bærf, myr-blæst, m. O. St. Hansen. 
Muyrfongle, se Calla pal, 


Myrrha, røkelse; bitter kvå(d)e (*kvoda, 

gl. n. kvoda, sv. kåda). 

myrpsatning måse-myr, f, floe, m. 

Myje, se Balle. 

Myjtagøg, in-vier, len-leder? (som invier 
i smysteriernee, i løndommene, i lenlig 
tro, lenlig gudsdyrkelse); løndoms-lærer? 
(som invier i [andre] »hemmelighetere); 
lærer i hejere visdom (i »esoteriske, løn- | 
lig »filosofie). Lenleder i likhet med 
andre ord med »lene-, såsom lenbo (om 
kryptogamerne), lønbrev, lenbud, len- 
råd, len-skrift, som alle finnes hos 'Molb. 
Likeså lendoms-lærer som sidestykke til 
løndoms-værk (Molb.), 2: „hemmeligt 
Bark el. Arbeide". 

Miyfteriarf, len-præst?, lendoms-pr.? (i 
lenlig gudstjeneste, i »mysteriere). 

Myfterier (hos de gamle), len(d)-tro (o: 
religion); lenlig gudstjeneste; lenl. lag 
(sforbunde). —Len-, i * lejn-, løjndar-. 
Jfr. Hemmelig. 

um, lenlig ting, lendom, len- 

Deligdom (H. D.); noget uutgrundeligt; 
kelse (Meyer); bibelsk skuespil. 

serte. lønlig; gåte-ful', under-ful, 
merk. Mk. *dem(i). Jfr. Hemmelig. 

Myfticisme, tro (grunding) på det len- 
lige, på åpenbaringer, på lanlige kræfter, 


. lønl. mening av bibelordet, gåteful" (lenl.) | 
jnad-vendt liv; | 


samkvem med vorherre; 
lenstræv? 
ificere, ække (gikke), *narre, ha’ 
ar 504 pe ner, er beste, *inbille 
(de) en noget; vil'-fere (H. P. S., H. 
D), villede. 
tation, narring? *narri, *narreskap, 
— gåte, f.; — (H.P, S. vå 
Jern I E and (savis-ands). H. D. Jfr. 


Drill 
mint I ÅR lære (Meyer) (lære om sjælens | 


Jenl. samkvem med guddommen; l. om 


Myrebad — 


Mægte. 
lønl. — lenstræv (især i gude 
tin; 
ft € (Myfte), landoms-elsker? (løn-lære 
el. -lærer) ; lendoms-kræmmer? (hos Meye 
Hemmelighedåt.). Jfr. Sværmer. 
ftiff, skjult, lenlig; gåtefol, merk 
med løn-mening; drømmende; over 
sanselig, over-jordisk. M. Fendent)S 
hang til len-stræv (>: til Myflit el 
M.-cime). Jfr. Sværme. 
Myte (-to8, dager sagn, old-s,, 
mk. og sægn, f., efo), fn frå.sægn. 
f, 3: „Sagn om und. jom Bar pent 
for længe fiben el. langt borte”; sa 
digtning. Jfr. Helteſagn, Fabel. Elflez 
af Myter, sagn-kær. H, D. 
Mytekreds (-Gytlud), sagn-ring? «kæde- 
-samher? Jfr. Kreds, Chtlus 
gre edulis, blå-sk; jæl, *agn-s., "kråke-s. 
ejtskæl, £. Jfr. uåling. 
Muti, sagn-, »fabele- WM., Hiftorie- 
Ge. 'M, Digt, sagn-kvad el. 
Svede. Den ut. Tid, sagn-tiden. 
— sagn-fortælier? ; sagn-digter el. 
ald?; sagu-skriver. Molb. e to 
— ord i likhet med Molbehs Sagn- 
fortælling og S.-bigtning). 
Muytolog, sagn-fortæller, -skriver; -kænner 
(H. P. S, H. D., -gransker, = 
kyndig, H. D. Jfr. Mytograf. zj 


— "lære, gude- og — 
ære- skeis de-sage (Morgen- 
bladet): esiga der. Sp 
ror 7 — mýt. Jeſu Hiftorie), 
gere til sagn, tage som sagn. 
Muytologift, — sagn-, Sagn-gran- 
skende; kyndig f. e. »forfattere. 
M. Galleri, billed-samling til sagn- 


lærdommen (saml. af billeder tilsagnlæren?) 

| Mytteri, opstyr, n., op tan Tm., op-rejst 
(Lm.), man-vase, m. Dpløh, Dp- 
ftanb, Dyfætfighed, gne, 

Muæenfis, forløsning, nedkomst, barsel. 

Mæentit, jordemor-kunst. Jfr. Jorbemoder. 

Magle (t. måteln), *midle (»lidet bruge- 
ligte); være mellemman; sone(ar), for- 
like, frede (mellem dem, os). Jfr. 
Mediere. 

Mægler, midlar (Lm., — efter *midle?), 
*mæklar, e (efter t. Mådler), sv. mäck- 
lare; mellem-handler (Molb., Fædrel.), 








mellemman, forliker? I * finnes midle, 
a: mægle, så (en) midler har støtte i *. 
Midling, m. (meling), >: den mellemste 
el. mellemmannen, kunde vel tages i 
bruk for det tyske Mægler. 

Meglergebyyr, mellemmans-len? 
gørelse. 

Mægling (t. Bermittelung), mellem-hand- 
ling (Molb.), mellem-komst, in-blanding, 

Wægte, årke(0), ar, formå (-dde), mek 


-godt- 


Mægtig — 


ævle(e), — trøttefoo), ar, *vinne, | 
Av, å, med). - =Vinne sege (op, ut, 


hejm) 
Mægtig (t. mådtig), «hær (eg. fom hafve]r 
meget), mægandele), *magtig, *mægtog, 
'ormående, magthavende; rådig, rådande; 
stærk, pide; (i — bred (gang, 
neg til, istand til, god føre(y 
Mand, jfr. Mand, anſeet. Være 
En m., rå(de) med. Den mægtigfte 
Wi., *meste-mannen. 


mMeælde, se Melde. 

Mole, "mål, mæle, n. Jfr. Stemme. 

Mæle, at, — -te), 2: tale. Gl. m 
pra, 2: tale; fige, ubfige; tiltale; af: 

T 

Mælk, se Melt. 

Mælte, mælte (-e), gøre malt. 

Moltning, jfr. Maltlavning. 

Mængde (og Masje), mængd, f, muge, m. 
(folke-, ål-muge), mølskely), f. (melse, Yi 

— y); merje(y), f., vælte, f., ho'p, 


telo), vis 

hær, m., kmu, n. 
(sv. smale), smejte, f.; Gut ſtor $0B), 
å f, ælde(e), n., usle (utle), m. (jfr. 
atur); (en flor Del), mekellejkly). 
Høje ær in-havt no, møkelejken ta die. 
M., fremftrømmende ja E of Kreatur.), 
rone(u), m M., ndre (Minoritet), 
under-mængd, *-tal. M. (Nadfe), ftor, 
tyngd, f.: »Sildetyngdi sig in mot lan- 
dete. M., uhyre, ov-svæle, f., ov-mængd, 
f., stor-fjølde, m. M, af jælpemidler, 
styrkje, m. Jfr. Hob Flof, Mare, gr be 
Mængde, ti fjelde. Fr. Bg. J ftor 

ep jfr. % lasse-tal, i lasse-vis. 

Mænge, mængje (-de), dv. mængjast el. 
mængje seg, >: fløde jammen; blande 
en, blænde(ar?), knå(d)e(o); også knae, 

M. fig, take sau(d), ta' kok, 3: 
fane fig foge; (holde fammen, om Deig), 
t, kake seg. Jfr. Blandbe, VElte, 

Menga, jfr. Manggods. 

Mængning, mængjing, fa mængsle, f. 
blanding, f., knåing o), f. (-od-). 

Mer, mær, f. (mar), rosse, f., rysse, f. 


horse, f. Jfr. set e 
Mærte (Tegn, Rjendet,, f få Bogftav), 
NM. (Tegn) til 


mark; n., mærkije, n. 
f, likjende,n. »D'er mark 





noget, likje, 
på trivna'e. »>Gamle mærke kunne o 
ljugaste. Morte i Bog (ombrættet Blad- 
Bjørn), bræt, m., hund-ejre, f. 
yit (Flat, f. €. paa Klippe) Blek(i), 
n, blænk(e), m., blink, m. » üt feile 
efter, med(i), f. Sch. Jfr. Sømærfe. 
paa Træ (Indhug, fom eflerlader 
198 Flæf), blæk”, m., blænk, m., ble'k(i?), 
n. æœrte(puntter) at fare efter i Øde: 
mari, gjægne, n. »Det gjæng etter g.e 


-mæssig. 


527 
M. til et. fr. Spor, å n. 
DE etan — Sr ette 
hd (Rar, Rieber), lig — jm 
på. M. udffjære for et bijt Tal, skåre 
(0), ar. Jfr. skår(o)-kjævle, -stok", 3: 
Karveftof. 

Merke, at (bemeerke, erfare; iagttage, for- 
nemme), marke(ar), mærkelar); (-dde), 
»gå nåko' el. åt me, (op: 
bage), uie. DM. fangt orte, jfr. 
Øine, Bar blive. M. fig (lægge Morte 
til, markefar), — mærkje Cte), 
fjåtte(ar), (— nam), Jr mee 
(— ps pr — €) (— namde el. 
-nam); hugse, huge(ar), hejre etter, give 
gaum etter (Lm.) , Træ (med ve 
guo), Klakk Go), blænkje (ste), 

(ar) rand, *være ilt var. 

Moærfedag, mærke-dag, m. 

Merkejern, mærkje-jarn, mærkjingsjarn; 
sved(i)-jarn. 

Mærfelig, mærkande, mærkeleg, minne- 
sam (gl. n. minnisamr), Frar; nåkot til (0). 
»Det var n. t. folke fr. Ufæbdvanl.). 
Jfr. Befynberl., Underlig; Interesſant. 

Meoærtelighed, for, uminne, n. 9: ping, 
Hændelje, hvis Mage man ilfe fan 
mindeg”, 

— (Jagttagerfe) — m., gåing, 

gåning, f. aring. 
maritis, — 

Morfer, *mærkjar, m. (,ijær en Tømmer- 


mærker*”). 
Moærtejten (Stjelften), mark-stejn, m, (marst.) 
. n. markstein (marst.). 
Moærtet (med Morte forfynet), pe 
(av *mærkje); (bemærtet), *gåd', ”mærka' 
(av *mærke). Jfr. Bemærke. 
Mærfning Å Betegnelfe meb Teta 
mærkning, f, „oftere” mærkjing, f. 
Mærfværbig, *mærk-værdi 
Mærling (Hol. TCS sejl-garn. 
ul. 


— (nm. ſ. og mars, eg. Surt, 
Maftturb), [mærs, n. 

Mæffe (fede, t. måften), jola); jfr. Bede, 
Gjødfle. 2 (røre alt røgning, t. 
meifdjen), mejske, ar (sv. mäska), råste(o), 
ar (røste, y). Dv. mejsking, L? råsting, 
f. Pe pany, *tvi-mejske. Meſtet 
Malt, råste(o), m. Gl. n. hrosti. Jfr. 
Maſt (*drav). 


| Mæffeftang (flad Stof at omrøre Maltet 


med i Meſtekarret), ror, m., *mejsk-ror. 
Sv. måskroder. Eng. * mashrudder. 
Re gljjøde-sstie? Om dette -sstie 


Me ag ning), *gjeding, gjedsl, f. 
op øåsle, de ae fy i —— 
sadlinger(no), krilla, f., krægda, f., kufsa, 


f., sya, f. 
-mæsfig. ,Slere med mæsfig fammenjatte 


528 


Dro“, siger Molb., Har et altfor 
æg af bet Tydſte og undganes i gg 
ber —— gode og dannede 
, ligejom be gjøres overflødige ved 
på danfte Ord". For -mæsfig kan 


brukes: 
-medhåldig : lov-m., grunlov-m. (jfr efter 
mn (til dels) -ret (bedre æn det 
tyske rigtig), £ e. låg(o)-ret (Lm.), skole- 
ret gre ), regel-ret (dv. regel-rethet, 
Molb.), kunst-, håndværks-ret? -hjemlet? 
ð: [oymæsfig, regelmæsfig osv.; -tro: 
lov-tro (jfr. lovgrundet, "gyldig, "lovlig, 
Molb.): bibel-, PE Ivvmæsfig, 
flviftm.; -måtig (Lm.): »regelmåtige ; 
-enig? (eg. enig med): grunlov-eni 
jfr. sv. -enlig: — Peai, 
- en, -gild? (lov-, kunst-gild); regel- 
bunden, 3: vegelmæsfig vfv.; -vig f. & 
på skolemans-vis, sjømans-vis, på æmbeds- 
Vis, 2: embedåmæåfig (på æmbeds vegne; 
som-, f. e. som (en) sjøman (se ut, gå 
fræm), 2: fømandåmaæsfig. Jfr. og "agtig, 
som og iblant svarer til -mæsfig. 
og E å som av flere — 
dr sed ret arving for ret: 
— g Arving; kæmpe-stor, kæmpelig 
(H. D.) for fjæømpemæsfig; hærmanleg 
(Lm.) for re jg å høvdinglig 
H. D., P. A. M.) for pe er 
(a. n höfdingligr); mk, endelig 0 
ætninger 


gruns 
Negelmæsfig kan undgås ved hjælp av | 


— ri uregelmæsfig ved regelstridig 


Met, — *ulyst (ulysta'); jfr. *utoſxst 
(drikke seg uterst). Wt. blive, mættast. 
Ebe fig rigtig m., *ete seg ulyst, Spis 
big m.! mætte deg! 

Moæthed, mætte, m. 

Mætresje, frille, frille-kone. Molb. 

Motresjeregimente, frille-vælde. H. D 

Miette, mætte(e), ar, u-lyste(ar) Mk. 
*ulyste seg, 3: ta” godt til fig. M. fig, 
få nåko" i krelen, magne seg, få seg mat, 
ete seg ulyst; (om Dyr), mage seg. 
Mættende, mætteleg, matleg; prateci, 
mat-meken, y. Jfr. Kraftig (Kofi). 
Kraft (i Mad), mat-mon(u), m.: — 
ikkje nåkon m.idæ"e, Jfr. teaft. Mot- 
tet rigelig (velnæret), op-matad (f. Gr. 
om Bil), fol'-mata”, Qvermttet, Fulyst, 

*ulys! 


metere føle (mæt bære), *kjænne seg 
til ma(t)s. 

p mej, f  Mej ær 
Kvinde); ; mk, fung-møj, Pa 
kjærring; 2. „ren Jomfru”, Jfr. *svejn. 
Mk. og *solmej, 3: Beirfol”, og *spå- 


-svarende (som i tidssvarende); | 


for princismasko, | 


Pige (ugift | 





sel: om en vis ,Bentnogle”, Se L A. | 
F; jfr. in-bo, bo-have (d,, bohag, sv.), 


bøskab å Ji lesere, hus-mon(u), m, 
hus-gågn(o), f. (eg. n. TES hus- (a) 
m., laus-øjre, m. (n), hejmel, m. 
Bobave, JFndbho. 

Mypdding, - måtting(o) (metting, mittin 
motting), må'k(o)-dunge, m. (-dyngje 
møkja-dunge, m., ko'k, m., må'k(o 
ko'k, fjos-ko'k, m., mekja-stee(y), n. 

Øiøddingpøl, måkdung-søjle, f., «dam, m. 
dunge-støe, n. Jfr. Gjøbfel, 

Møde (Møie, Vefvær), meld)e, £, medin 
f, stræv, n, kjåk, n (9), jfr. S 
Strabads; — Fortreeb), kur, m. 
*ank, My m , m hug-værk, m., grem: 
melse, E pie, ' Befvær. Møic hav: 
med, medast (-dest). 

Møde pa — 3: gøre *mo(d) 
(uleilige), fme(d)e, *bry. 

e (Sammentræf), mo't, n. (gl. n, mót) 
mete, T (Sammenfomfi), mete, n. 
stæmne, f, stævne (»naute-mete, *lejk- 
JM stæmnee|; (til — batstævne 
E egatta. aftalt, mot-la 

M., berammet til en lag: 

sær VE, og Bedømmelfe, dom-stævne 
H. Gl. n. dömstefna. Lylfeligt M. 
*rodt mot! (en helsing): gr — 
*imøte. Deltagelſe i ef Mi, meting, f 
Meije til et M, stæmne-fær(d), i ~ 
Teit, Temmentabt Kil et ØE. 
*mete-lag, Sted, hvor et M. el. Gjerne 
bud holdes, stæmne-garå, m. Tid til e 
DM., mote-stund, $. 

Møde hinanden, Mødes, *metast, *hevast 
*råkast, Jfr. Traffe(s). 

Myødefuld, djen, me(djel, medeleg. 
me(djesam, *slæpal, *slæpasam, *sejg 
Jir. Møifommelig, 

Mødefted, stæmne-stad, m.; (for Ung 
bommen, en ſtal overhøre), stæmne 
— Å 

Mødig, *med', *trøjt, *klår, ut-masa*, ut 
arma’, tråta(o), av-t. Gl. n. modr. "Tir 


Træt, Udmattet. 
Mødom, *mejdom. SÅ ved fin M. 
Mk. mor- 


*av-møjad. 

Møbrene, ”mor- (mors-, mode-). 
el. mors-arv, m.; mor-side, m.-folk, -æt', 
fo: Møbreneflægt. 

Meg, mek(y), f., ta', — lo, n. (f.?), hævd, 
bi fran, È sate f (af Sau el. Ged). 
talle, m. d m., melly) m.?, 
mæ"K(e), pe m — da talle 
Med : Bjødile, Ioefar). Mk. frau- el. 
ta- aske), > fom trænger fil meger 
Møg el. jøbfel. 

Møgdynge, hævde-dyngje, f, ko'k, im., 
måk(o)-kok. Jfr. Mødbing. 

Møge (gjøde med Mpeg), mekjely), -te 
tædje (— tadde), frøjid)e (-de), fraufd)e 
(-de), Beerse) hærvde(ar), kvie(ar og 


Møggreb — Mørk. 


pr gl re, mekre(y). Møget 


goare, mekje-kvitl, f., -styng, m. Se 


saka, jfr. Møgbynge. 

fump, se Kokaje. 

lg mede, f. (møje, „efter Danſt“, sv. 
möda), medsle, f., meding, f, ball, n., 
plår, n., træling, f., plås”, n; Bure 
D., Daud, f., hark, n- 
m., trav, n. 
Møde, Anftrængelfe, lengd 

SØ autom, medesamt. 

mede-laust, — Jfr. 
Med WM. erhverve, våselar). aa al 
Herlighed uden M., ia *kome til 


Med 
Uden M 


* 


Paradis på slette marki. Mè. have med 
niget, mødast, *træle, *bale, *balse,| 
alke. Stor M. have med noget, 


— Dr. tævling, f., Anftrængelje. | 


M. paaføre, mede (-de). 

Møifom, medal (meden), mødeleg, med: 
sam, *balen, balsam, *møde-fol', *an- 
vin’ (-vint), træglesam(e), vås-har(d), 
Ftrælsam (sv. trålsam), *strævsam j (stræval, 
stræven), *tung (t. ror, tak, vælg, føre), 
stretsam(i), travleg (travarleg, trevarleg, 
travali), *trauten, umaksam. Jfr. Bez 
fyærlig, Mødefuld. M, Udfart el. Reife, 
vås-bud, f.. Gl. n. våsbud, 3: , Stilling, 
hvori man lider Dnit”, Myifomt, 
smeligen, tråt (B. B.), *sårt, *surt, 
svært (f. e. slite).  »Det går tråt'e. 
M. Tomme frem, grave seg fram. Jfr. 
Forave seg hejm = starve seg h. Jfr. 
Siebe fig frem. 

Møt (Tinca), mållo), m.; krypel, m., ejde- | 
lus, f. Gl. n. mölr. Sv. mal. Jfr. 
Malurt, 2: Urt, fom fordriver *målen. 

Mølje, mylje, f. Mk. og smejte, f. (av 
Er og fiske-lever). Sv.*mölja. Dansk: 

Ile. 


Mølle, melne(y), f. (gl. n. mylna). 
om ig Gr — Fkante 
bje(r)n. 
Mølebantk, lu'r, m. (gl. n. hår, sv.* lur). 
Dv. lur-ås, m. 
Molledrift *molne, f. (y 9 
Mølte-Hué, Plads, and, kværn, f 
(kvæn") (gl. n: kvern), mølne, É; kvæm- 
(mølne)-hus, -stee, n., -lægje, n.; -vatn, 
n, «børly), >: Møllevand, nyt, 2: Til- 
vært ved Regn i Elvene. 
Møllejertt, sigle, n, spænelfe), m. (spæ- 
nol, -nor, spunur, spenulv). 
Sernbokt, ér en Sorfængelfe af — 
arelen og griber ind i #siglet, et Toer: 
jom ligger i *siglehaldet, o: i en 
Suinin i Mølleftenen, fom er huggen i 
den før at optage siglet. 


Jfr. Bejvær, Gtrabads, | 


Magelig. | 





529 
Møller, ge *malar. 


nari. Sv. 

— (af Ge sl&'k(o), ni, renne, fa, 
tro, f. 

Myllerpenge, malnely)-leige, f. 


Gl. n. myl- 


Molleſten, *kværn-stejn, kværn, f. M-å 
Svælg el. Şul, kværn-auga, n. 
| Møltetragt, tejne, f., kupe, £ Mebderfle 


Del af en M., svin, n., sko, m., kværne- 
sko (sv. qvarnsko). Til Mølle mk. og 
kværn-berg, -grjot, 1. Bjergart, tjenlig 
til Mølleften, 2. Klippe, fom Mølleften 
fugg ges af pi n. kvernberg); kværn-fal', 
anbfalb, bøit not til at drive en M.; 

fjær”, 9: oaio meb Mølteftensgruber : 
ta 'om en æl, ftor not til at brive 
en M.; -kal', SE ”opretfiaaende Møllearel 
(sv. kvarnkall). 

Mølædt, *mål-eten, -*graven. 

Møn (Tagrha), mene, mn Se Mønning. 

DÅ fore møne-ås, m. (mønes-ås, mansås), 


mæls-åsfe), m, 9: edel de 2 (Midt: 
bjælte). 

Mynde, se Mynde. 

Mynje, hej-rødt. Av rød bly-aske. 

Diraning (Tagtig), mene, n. (m.), bust, f., 
2: Borſte, bus, m., huv, m. Gl. n. 
mænir, m. WM., gjøre, *mene, ar. Mk. 


møne-næver, f, -stejn, m., troe, f., 3: 


Stang mell. de gverjte Fjæle i et Sperre: 
tag, huv-stejn. Sv. huf, Top, Sætte, 
Mønjter, mynster, f. (nyere Drd“), mak- 


sel, m. (jfr. — donni fore- 
demme. Jfr. € 
Monſterrulle (t. rd, folke-liste. 
Myniire, *mynstre; (efterfe for at faa — 
at laſte), — mostre( oo). -Jfr. Meſtre 
Mønt, se 
— m m 


Mar, — eyrr); 
målmen Ok målten(o); — 
ift), 1 — målten(o). Sfjør, 
punet. M., noget, — 


*mauren, 


prød, 
Mk. mårkenfø) (sv. murken; gl. n. mor- 
kinn), måren(0), *maren, >: ,opløft, [ibt 
raadnet”. MW. blive, mejrne, ar (dv. 
møjrning), mårkne(o); *maurast, maure 
seg; (ftjørne), måltne(o), målne(o), ar 
Gl. n. molna. 

Mørbantke, mykje (-te, o: gøre mjuk), 
Hulefar), *dængje, læmje (— lamde). 
GL n. lemja. Jfr. hy(dje, o: pifte paa 
bare Huden. 

Mørbanking, mykje, f, myksle, f, *juling, 
f., dængsle, f., deke, f., hud-deke(i), 

Mørkhed, merlejk, m. 

Mørk, skum(u'); (bunfel), homen(u), *kå'm, 
*så'm, dn: Hummel), somme 

(fort mangler 298"), mørk(y); untel: 

farvet, fortlaben), *merk; (misfornøiet 

af Aaſhn), jfr. Sur, Udfeende og For- 
træbelig; (nebflagen), se Bedrøvet, Tung: 
34 


530 


finbig og Redſlagen; (nedjlaaende), merk, 
jfr, Dedrøvelig; Sørgelig, Tung; (utybe- 
lig, uden Klarhed), "mørk. Jfr. Dunfel, 
Stummel. WM. (sel. dunkel“), meget, 
Svart. »D'ær sv. ut i fjordene, — sin 
ifjællomr. Mk. fstumende merk, *stum-m. 
* noget, møerkleg(y), *i-mørk, *merk- 
, *skumleg, *skumfængen, -voren. 
M. Hug, morke-ståve(o), £ Sitje i m, 
2: uden 248. Gl. n. myrkvastofva, 2: 
Fængfel. , Tale, gåte, f. M. Beir, 
mørk-ve'r, n. Mørkt) blive, morkjast, 
merknef(y). Jfr. Formørtes. M. gjøre, 
mørkje, y (te). Gl. n. myrkja. “>Det 
møerkjer huset« (el. % huset). M. være 
(fe dunkelt ub), merkje (-te). »Det mørkjer 
i skogene. M. (ublid) være (om Luften), 
#ulme. A 
Å «grå. 

siørtagtig. se Moerkladen. 

Mørke, merkery), n. (merkn). Gl, n. 
myrkr. Sv. mörker.  Merkje n, ær = 
Formørkelje, Stygge for Lyſet. (Dunkel- 
Hed i Luften), ho'm(u), n., home(u), m. 


Dv. hyme, 3: mørkne af Natten. Gl. | 


n. him, Tudmørte. I Mørke, i merkret. 





|Mørtning, morkning, f., 


Mk. "mørk (ikke mørke-)-blå, | 


Mørkagtig — Nagletog. 


Søm i M, gan, tumre(ar), stumrefar), 
tomefar). Jfr. gamle, Mk. *morkræd, 
mørkerædsel (J. Lie), mørkrædhet. H.D. 

Mørfhaaret, merkhærd(y). 

— ed: en vis Grad af M., merk- 
EJK; m. 

Mørtladen, mørkleg(y), *merk-dæmåd, skum- 
Jejt(u'), *merk-lejt. 

Mørtne, merkne(ar); (af Nat), hyme (-de), 
hymast (av ho'm, u, >: Mørke); sko- 
mast(u"), skyme Fi *skymre, *skymte, 
skrymslefar); (af Uveir), kjeve til (-de). 
Sv. skymma. 

skumting, fa 
skumskåt(o), n., skoming(u), f., skyming, 
f., ring, skymting; hyming, f; kvæl- 
ding, av-lysing, f. 

Mørne (oplpfe3), låpne(o), mårknefo), 
måltne(o), e. jfr. Mgr Dive, 
Skjørne, Frønned, Opløfes. 

Mørfer (t. Mörjer), »bombe«-ketel. Molb. 
Jfr. — 

Viøt(t)rik (t, Mitterid), skrue-mo(dejr, 





*skruv-mor, hun-skrue. H. C. Ørsted, 
Mots. han-skrue. 


N. 


Mabø, granne, m. Dette ord likesom granne- 
lag, -møde, -stævne ær efter H., D. i 
bruk i Jylland såvelsom i det danske 
bokmål, Gl, n. har derimot nåbui, dog 
også i, Sv. granne og nabo, Sè., 
pi alle, tofte(u”), m.; fl. tofte-folk, Jfr. 
Unberjorbifte, Ellefolf, Nisje De ner- 
mejte M., *nærmaste folket. Jfr. Nær, 
Nærmere. Aftalt Møde af Naboer til 
Raadførfel om en fælles Sag, granne- 


stæmne, f. Som N. upanklagelig, tgran”- | 


hæv. Mk. fnær-grænt, om „Sted, hvor 
man har Naboer nær ved fig". Nabos, 
gran-, granne-, grænda(r)-: gran-folk, 
-gard, m., -gut, -kone(o'), -taus; granne- 
fred, a -lag, n, -skifte = -byte, n.; 
nda(r)-folk, -lag, -ha't, n. 
nabob, stat-hålder; en Krøsus, 
man; rik *stor-etar. 
Raboegu, gran-bygd, f. Se og Naboftab. 
MNabofolt: Selftab af N., granne-lag, n., 
grændalr)-lag, n. Jfr. Nabo. 
Naboland, sam-grænsende 1. (Allen), gran'- 


land, n. 

Naboffab, grænd, f. (H. L.), grændar-lag, 
m, bygd, f., grændskap, m, (Lm.): Gl. 
n. grend. »Grændskap gjærer kjændskape. 
Mk. *ej bygde-skam, 2: en Sfam for 
hele N. (om pers. og ting). JR, til 


fadelig, *grænd-hævd. 2Dej æ"kje gr.e 
siges f. e, om husdyr, som gør skade. 

Madir, fot-punkt? (fod-»punkte, H. D.) 
for-stad (0. V.). Jfr. Zenith. 

Nadver, *nat"-vær", m. (e), kvæld(s)-vær(d), 
m. (Østg.), k-mat, m., k.-mål, n. Gl.n. 
nåttverdr. Sv, nattvard. Mk. (at) *nat'- 
værre (-vore) og natvær-laus. 

Nafta, bærg-balsam, sten-olje sn 

Nag (Anger), nag”, n; (Uro, Wngſtelſe; 
YErarelje), grav, n., graving, f., gravelse, 
n., *uger, ag”, n.; (Had), nag”, pik’, m. 
»Han fek ejn p. til dej«. 

Mage, *grave, *uroe; (plage, ærgte), *nagge, 
*agge. Jfr. Snerte, Engſte, VErgre, 
Harme. 

Magle (af Træ), nagle, m., snejs, f, tol, 








million- 


m.; (af ern), saum, m., spikar, m. 
bilt(o), m. Gl. m nagli. ar (juli 
(jom mellem to Staver, Tønbe:), blin- 
ding, m., 9: blind-nagle; dublung, m., 
dimling, m. Mk. *nagle-fast, >: fæftel 
med W., -hå'l(o), n, -hovud, -mo't, m, 
2: Rad af R., f. E. i en Dør. 

Nagle, at, nægle(e). Dyv. nægling, 3: 
Ragling; „det Punkt, hvori Sjæle el 
Planker ere naglede”. Maglet, *nægld 

Naglegab, spiker-hul. O. V. i 

Nagletog (Bolt med Huller, hvori Jern: 





Naissance — National. 


nagler formes”), lo(d) (o), f, *saum-lo, 
ikar-lo. Også å, *le. GL n. 184. 

Naiſſance, fedsel; æt, f, ophav. Jfr. 
Herfomft, Oprindelfe. 

Baiv, barnlig, troskyldig, *truværdog, 
Fruen. (fgod-t.), enfåldig, trohjærtig, 
medan & utvungen, usøkt, ukunstlet; 
åpen, åpenhjærtig, likefræm, naturlig, 
endefram. Lm. »Godtruen er let å 
lurer, 
som trollie. 

Naivetet, barneskap. Lm. Jfr. Naiv. 

ajade, valtn-gudinne, v.-vætte?, bække- 


»Truen som trolli — vert narra’ 





el, elve-vætte? Jfr. Nøt. 

Maffe, nakke, m.; (Paa Øre, Salfe), hamar, 
m. Gl. n. hnakki. Mk. *oksa(r)-hamar; 
nakke-bord(u'), m., 3: N&å Stilling el. 
Holdning (omtr. = hovudbo'rd), -hålefo), 
d: Naffegrube = n.-gro'p, f., -kjølve, n., 
3: Halsmuftfer paa Dyr. Kueife med 
MN,, *gjære nakke. 

Naklerem i et Bidſel, skalle-rejm, f. 

Nap’ (libet Ryk), nap’, n, nup', m., 
nyk’, m. 

Mapoleond'or, (en) Napoleon i gul", en 
gul-N.? Jfr. Louisdo', o: Ludvig i 
gul’, en gul'-L. 

Napoleoniderne, Napoléons-ætten. En N., 
en N.s-ætling? 

Mappe, nappe(ar), nuppe(ar), nykkje (-te), | 
rykkje (-te), *små-r., kippe (-te). n. 
hnykkja; kippa. N. i Haarei, ”lugge. 
Mappeg, nappast, næbbast, rykkjast. Dv. 
nappetak, n, rykkje-tak. Jfr. Dyft. 

Napæe, lund-gudinne, lund-vætte el. alv? 
Jfr. Stovnymfe; Skortrold. 

Mar (eg. tyi, (Sjæl, Taabe), nar, n. 
»pjære n. "ta, av, ejne); ukve'm(i), m. 
(jfr. Tosje); (Gjenftand for Spot), nar, 
n, Mk. shan er for god til nar og for 
klen til kars, 

Maragtig, *narreleg (Lm.), #narre-, *n.- 
fængen. M. Foretagende, *narre-værk. 
M, &jælenffab, skiti )-læte, £ N. Snaf, 
Fard, narre-snak, n., -sval”, n.; -fær(d), f. 

Naragtighed, se Narrefcerd, ftreger. 

Nardus stricta (b. Børftegræs), fin”, m., 
fin'-gras, n-, fin-skjæg', n., mare-top", n.p 
myrbust, f. 374, fin-tåt, m., — my 
vind-skjæg, n,  vil-gras, n.; - bust, 
båste(o). 

Narkotikum, sevn-dyssende, *svævende og 
således lindrende råd, værkstillende råd, 
døjve-råd, f. Jfr. Linbring, Formildelfe. 

Narkotiſt, søvndyssende, svævende, døvende 
(fdøjvande). Jfr. Bedøvende. 

Narre (bebrage, fnyde), name, Hukse 

brugt i Byerne”); (brille), *narre, *ærte 
le), *bry, gikke (3: gjølte); (loffe, for- 
ebe), *narre, vele(ar). - Let at m., *sau- 


581 


fængen. Eg. faareagtig. Narres med, 
narrast med, fantast med, 

Marrelyften, *narre-fus. 

Narreri, jfr. Narreitreger. 

Narrejftreger, *narreskap, -stel", n., -stre'k(2), 
n., færd, fant, n., fanteskap, m., gal- 
ning-skap, narri, n. (sv. narri); abie- 
fynter (Asbj.); slsle, f., øsle, fa ene- 
skap, m; („oftere“) oneris »Fare med 
fante, sf. med galningare, sgjære 
ningare. M, gjøre, ugle, ene (-te). 
Jir. Sjættes, 

Narthesinm ossifr., jfr. Benbrat. 

Marter, salve-krukke, »balsom-bassee, sme- 
relse-krukke. (Salve og krukke ær ellers 
eg. tyske, men finnes dog optat i I, Aasens 
ordbok). 

Narv (Qaarfiden paa en Hub), hår-ham, 
m 0 #här-ram), hår-rejm, f. 

Naſal⸗, næse-(lyd, m. m.). 

Nat, nat", £ (fl. næt'er, med lang æ); også 
nåt, o guld N., av-dapning, f.,. av- 
dag, m., avdags-tid, f; a-be'l, n. Det 
er fuld W., »d'er alt av-dagat, er alt 
avdage. guld N. blive, av-dagast, bli 
favdag. Mk. Yi nat, i går-n., i før 
(førre-, y)-nat; fi nat var (sv. natt som 
var), 3: å ben forløbne N.; fi nat kjæm, 
3: å den fomm. N.; *midt å nat’, *hegst 
å nat, *hegst nattes (Asbj.); "med natta, 
*angt å nat, 3: fangt ub paa N.; *til 
nattar, til notti En R, gammel (33), 
Fejnnæt'. Fiſteri om M., nat-fske, n. 
Gang om M., natte-gångeto), fe Mørke 
af Iè., natmerkery), n. Hvile N, over, 
*natte. Af Natten sverrumples (iffe 
nar frem med Dagålbjet), merknety) ute. 

Natfugl, nat-fugl, m. Også En, fom er 
meget oppe om Natten“. Jfr. fnat-ramn. 

Nathold (Forpligtetje til at ftaffe Herberge), 
nat-hald, n, 

Rathue, nat-lue; (Perf), dår'(o), m. 

Nation (= ,Folfejlag, Stamme”), folk, i 
* oftere folkeslag, n. (2: ,Folfeftamme, 
Nation“), folkefærd (i * bare om ,m.jtelig 
Adfcerd; Folkeſtik, Orden”); landslyd, m. 
(Lm.), tjød. Lm. 

National, folkelig (sv. folklig), lands- 
(H. P. S.), folke- (ånd, bokavl, m. m.), 
tjodleg (Lm.); folke-egen el. lands-egen 
(Molb., H. D,), folke-ejendommelig, hjem- 
lig, hjemmegrød el. -avlet (f. e boklig- 
het, — in-fød”, — — 
landsk (f. e. bygningskunst); landgængs 
(H. D.); borger. —Lands-bank, -skile, 
-»dragte. »Folkefrihete. — Borger-væp- 
ning. M. Judnftri, innenlandsk, hjem- 
lig, nærings-, kunstəflite, Jfr. Suduftri. 
J. Muff, hjemlig, innen-l,, infød tone- 
kunst, -spil, -stykker; tone-lære (alt 
efter meningen med Muſik“), N. Stjøde- 


532 Nationaldragt — 


Naturaliekabinet. 


— Jfr. folkesot, 3: National: | pen grun-æmnet i Natron. Se dette 


alfonabragt, t, lands-buna(d), m. 


Lm. 
Natisnaleien om, folke-eje. H. D. Jfr. 
eje i ene, sam, SÆT-E eje. 
National eft, lands-, folke-fæst, -hejtid, 


Jfr. Fe 

Nationalforjamling, folke-næyn (H. D.), 
folke-råd, Molb 

Nationalgarde, borger-væpning. 

Rationalgardift, folke-hirdman, Lm. 

— — riks- (əstatse-)gæld, lan- 

Hationdiifere og fering, se Naturalijere 

sation. 

Nationalitet, folkelighet, folke-ejendomme- 
lighet, folke-egenhed (Molb.), folke-enhet, 
folke-*lynde, n., -*kynde, n. (-kynd, f.), 
«fkynne, n., tjod-lag (G. A. K.) tjod- 
skap (Lm.), folkeskap (Lm.), *lands- Hyd, 
m. (Lm.). Mk. og folke-sjæl Er 
Birkedal), -ånd, -personlighet. 
siger I. Aasen: % enfelte nyere — 
er , jod” anvendt for Nation"; faa 
ledes ogfan: tjobleg, adj. national; 
Tjodilap, m. Natisnalitet; Tjoblag, n 
National-Eharatteer. 


Nationalitetsfølelje, tjod-lynde (Lm.), folke- | 


kænsle? 
Nationalitetsidé, folkelivs-tanke. 
Nationaltarakter, folke-lynde, n. (Lm.), 
tjod-l Lm. Se Nationalitet. 
atomet hjem-kirke (Fr. Roll), folke- 


srationalfonnent, lands-, følke-ting? 

` Natisnalrepræjentant, folke-ful'mægtig? 
folke- el. lands-ombud, -ombudsman. 
Jir. Repræjfentant. 

Nativnaljelvjtendighed, tjod-frelse,n. Lm. 

atap aard dake, f., lands-vis, f., -sed, 
m. dske, f. ær egentl.: „Slit for 
et culan et Folk, en Station (295, m.) 
og ſaaledes et meget nyttigt. Drd”, 

ne, folke-kryhet, *-storlæte, n. 
Jfr. Stolthed. 

Nationalgtonom (>: Lærer, Forfatter i 
Statsøkonomi), riks-hushålder? 

Nationaføfonomi, riks-, land-husbåldning, 
samfunds-h, Dagbl. (d.). 

Nativ, fød, infed; ophavlig, oprindelig, 
naturlig. 

Mativiter fødsel; æt; fødsels-time; skæpne, 

lagna(d), m. Stille 

fræmtid, lagnad, i stjærnernefs stilling i 
hans fødselstime). Jfr. Horoſtop 

Nattappe, helk(y), m. (hylik, sø per Eg. 
n. S., men finnes og i sv. og d. 

Natlig, *natleg, 

Nat(te)ravn — , kvældknar, m., 
nat-ramn, m. som *natfugl, m., 
om En, fom — meget om Natten. 


H. D. | 





Ens W, ER hans | 


patron, aske-lut, bord 

Kattefrieri, nat-stold), f. 
a teri, nat-laup, n. m., 
a: „natlige Beføg paa Kenii foja 
len) eller hos en Kjærefte”, 

Nattegammel, *næt" (i sammensætn.: 


*ejn- 
næt, tvi- tri-næt"). 


 Ratteieie ( (ingefted, Natteherberge), natte- 


læge(e), f, n-lægje, n. 

Nattely, hus, h. om natten, natte-hærbærg. 

Natteføber, *nat-laupar. 

Natteløberi, utpå-gang, m. 

Natteophold ( vevnattelje), nat-sto(d), f. 
Jfr. Natteleie. 

Nattero, natte-kvild, f. 

Matteftanet (F), *natte-stafdjen (-ste'en, 3 
som har ståt natten over). Jfr. natte- 
legjen, 3: eg. — 

Naiteſtoi, nat-sto(d), f. 

Natteſcede (at man fidber oppe om NM), 
*natte-sæte(e), n., oppe-sæte, f. 

Nattevandrer (somnambulus, Gøvnvandrer), 
sevn-gænger? (bedre: -ganger, "-gangar). 


Natur (jfr. Egenſtab, Beitaffenhed; Sind, 
Gemxt), nåttur, f., — finnes i *, som i gl. 
n. nattdra, Likeså *nåtturleg, *-kunnig 
(hos I. Aas. sat som uægte ord); lag, 
n, kynd, n, mynd, f, medfød, med- 
skapt lag, gjærd, fe drift, lyst; (Til- 
bøtstigger), to, n, lag, n; (Art, TEN, 
naturlig Egenftab), Ae T . (jfr 
Begavelje), snyg”, m., givnad, m »Vanen 
er den andre givnadene, »Det vil kvar 
sin givnad fylgjee (el. »si natur fylgjee). 
»Givnaden gjæng øver tuktie. ket 
(alt bet Stabte), skapningen, m., skapar- 
værket, n, skapnings-v., verden, den syn- 
lige el. sanselige v.; (ben flabende raft), 
skaparen, skaper «kraften, *skapar-magti, f. 
N., ond, u-givnad, my u-kynde, n. Jfr. 
Banart, Art, Anlæg, Egenftab. Mf ond 
MN, vond- «kyndt, *-lyndt. M., Lands, 
lands-lag, n et er den famme N.. 
jfr. adet er saw i re skine. Finde 

asſende til fin M., [Fnatture, Jir. 
agjende. 

Natura: i (in) natura, i varer (ikke i 
penger el. arbejd). 

Natural, naturlig. 

Naturalia, medfødde egenskaper og 
ævner; naturlige ting, krav, gæminger; 
også = Naturalier, In puris natura- 
libus, aldeles naken, i Adams »dragte, 


* | Rattevaagen, nattevakster, m. 


i ren naturstand (H. P. S.) 3: naken 
(d. negen}. 
Naturaliekabinet el, Kammer, samling 


av natur-legemer, av natur-ting. 


Naturalier — Navneforandring. 


Naturalier, natur-ting el. -legemer, -sjælden- | 


heter; natur-ytelser (?). 


533 


av de — (de sanselige, de legemlige) 
ting. Jfr. Syſtem. 


Naturalieſamling, råæmne-samling. Mots. | Naturtypus, natur-tingenes grun- el. men- 


kunstværker el. kunstafremi e 
(Artefakter). 

ee -jering (ind i gamma, 
ætled(n)ing, lysing i kul og ken, op- 
tagelse i familien, i barns sted, knæsæt- 
ning; (= Nationalifering), inlemmelse 


(i et — opgivet — folk), infedelse? (2: 
at bli infød, i likhet med genfødelse, 9 
at bli genfød?). 

vesken Patent, inføds-brev. 


H. P. S, 
Raturatijere, få inføds-ret, in-føde el. 
«lyse?, opta som landsman; inlemme 


(blant landets egne folk el. egne skip); 
hjemmestede (H. D.; jfr. sv. hemmastedd); 
knæsætte (jfr. Adoptere); (om Dyr el. 
Barter), vejr-vænne (H. D., jfr. Alkli⸗ 
matijere). Jfr. og Lotalifere. 

Naturaliéme, kærlighet til naturen; kunst- 
løshet, naturtroskap; naturtro (en), naturlig 
gudstro (= Deisme; mots, åpenbarings- 
tro, Supranaturalisme), 

Naturalift, naturgransker, -kyndig (person), 
natur-dyrker, -kænner, -m.ske (H. P. S.), 
«kunstner; selv-lært, selv-lærling (Auto: 
bibaft), natur-troende (som nægter åpen- 
baringen, Deist). 


Naturaliſtiſt, naturkyndig (Pnattur-kunnig); | 


selvlært; naturtroende (mots, kristen, jøde, 
mahom. osv.). 

Naturalpræftation, ytelse sin naturas, 9: 
i vare el. arbejd (ikke i penger), — 
ytelse? Altså: ytelse — med tillæg: 
vares el.-3i arbejde. 

Naturbeffafjenheden af et Land, natur- 
laget (Lm.), *lands-laget. 

Naturdigtning, kunstlest (ulærd, selvlært), 
skaldskap (ikke støttet til nogen højere 
skoledannelse). 


Raturel (= natural); 2. (et), natur, n.-til- 


stand, natur-lag, n., ven, medfødde 
egenskaper; naturskik. H. P. S. 

Raturforfler, —-forfluing,  n.-gransker, 
«granskning. 


Naturgaver, hejman-fylgje, f. m. Se 
Satt, Begavelte. 7o 
Naturlig, [natturleg, 
Dr frumboxet, s.-daud, s.-fylgje, fa, 
s-givna”, m., 3: Gelvfølge, naturi. Følge, 
—— 2: Je *med-gjeven, 


— (Søn, Datter), 
frille-. Te 


Naturligvis, 
vete, *som væntande er. 

Naturfære, grunkraft-lære? v: L. om natur- 
lovene. 

Raturfyftem, ordningen av naturtingene, 





*sjøl(v)- (*s-bøjgd, | 


aee vete (må'ta), "kan ejn 








ster-form. Efter Meyer. 

Nanmafi (ği), sjø-slag. 

Nautif, sjø- el. sjømans-lære, -kunst, -kyn- 
dighet, -sken; sjø-grejer, skips-g., s.-stel, 
sjømanskap. Efter J. L. Jfr. Bæfen. 

Mautifer, sjøman, sjø-farende, sjekyndig, 
sjø-kænt? 


: | Mantiff, sje-, sjemans-, skips, sjø-kyndig. 
Nav (Bloten el. Midbelftytfet i et Vogn 
hjul), nav (når), n, haus, m. Sv. naf. 


5jø-, skips-. 
rukt i 3 


Ken N-Krig, årlog(o), 
(bruk årlogse og i »*årlogs- 
Hs 
Raver, navar, m. — jfr. bår(o') og 
tvare, m, 9: I »Omtrent som 


rive-navare. Mk. ork 2: N.-Hyl- 
fler; -læg, >: ,Stilfen mellem Skaftet 
og Engen"; "skjære, f, 3: Eggen 


paa 

riket, sejlbare, *siglande; *laupande, 
(f. e. et sund). Jfr. Seil bar. 

Navigation, *skips-færd (-»farte), sje-færd, 
sigling, f.; styrmans-kunst (J. La, O. V.), 
sjemanskap. 0. 

Ravigationg-Mft, sje» fartse-lov (en 
N.-Eyamen, styrmans-prøve. 
styrmans-, sjømans-skole. 

Navigatør, «tor, sjøkyndig (man), skipper 
el. skipper-æmne. Til -æmne jfr. Kandidat, 

tavle, navle, m, 

Navleſnor, lek, m. (gl. n. — navle- 
band, -bast, n., -stræng, 

| Maple treng, se Nablefnor. Elippe R, 
af, *navle. 

Ravn, namn (navn, nabn, gl. n. nafn og 
namn, sv. namn), -næmne, som i: ”ut- 
næmne, *til-næmne. FJ Navnet, *te 
namns. Mk. »d'er mange til namns og 
fåe til gagnse. »Me fek ikkje namn til 
fiske, 3: iffe en enefle. >Det var namn 
til pengare, o: bet fan man falde Penge, 
R., færligt, ubmærket, at fjendeg ved, 
kænnings-navn (H. D.). Gl. n. kennin- 
garmafn. N., fom iff har rigtig Grund, 
Fslængje-namn (også = Øgenabn). Jfr. 
*slængje-ord om „nhe Orb, fom iffe have 
nogen rigtig Grund”. Kalde en ved 
N., trope ejn på namn. N., jætte paa 
(Mærte), namne; (= give Ni), ey 
*næmne. 

Navne, N—broder (En, fom har famme 

w.) namne, m, (gl. n. nafni), navne 
(Molb., H. D.), navne-fælle. H. D. 
»Han er namnen mine, 


Feng namne-byte, -skifte (Molb., 


eng. 168 P 


—— se Ravnebytning. 


534 


Navnelifte Opregning af R.), namne-liste, 


-tal, n. 

Ravneregifter, navne-viser (Fr. Bfd.). 
og Navnelifte. 

Navngive (betegne ved N.), *namn-kjænne. 

sen , næmning, f. 

Navnfundig, *namn-gjeten (B. B.), *ord-g., 
Fnamn-fræg Må n. nafnfrægr), -*kjænd, 
”kundog. N. Mand, *ejn gjetords man. 

MNavnløs, namn-laus, Dv. *namnløjse, 2: 


Se 


Ting, fom intet Navn har. Jfr. og! 
Anonymitet. i 
Naa 


nore); (ræffe, berøre), næme (-de), næpe 

(-te), tæpe (-te), tette, y (-e); (ftrælte til, 

vedbare), nå (-dde), række (— rak), 
strække (— strak), strækkje/seg. »Bor- 
det næmer bort i væggene. sD'er så 
brat’, at d'er knapt ejn fær tette på med 
tånome. »Tøtte på fotene, 3: træde jagte 
el, forfigtigt. =Det når ikkje til haustene. 
»Det ræk” (stræk”) ikkje lengte. Jfr. 
— A frem til et — kome 
seg (hejm, fram, ut, op), række (hejm 
Å ga) MN. hen til (faa fat i), nå i 
uti). 

Naad (Fuge mel, Stol vg Stot, Plante 
og Piante, n. f. Naad, boll. naad), na't, 
m., fælle, f, mo't, n., nåv(o), f., laft, n. 
I dansk tales og om M. på sko og 
strømper. Jfr. Fuge. Mk. *nate, 3: 
føle jammen. 

Naade, nåde, m., miskun', f. Gln. náð, 
f. Mk. fnåde-ful, -gåve, f., -lovna, m., 
«rik, -stand, n, -val,n. N. yije (Ge 
naabe), nåde(ar), miskunne, ar. »>Gud 
nåde deg le ed R., nådelege. 

MNandesbevisning (>: Gjerning), nåde- 
gjærd? Jfr. velgjærd, f. 

Nandejiød, jfr. bane-hug. O. V. 

Maadig, *nidig, *nådeleg, miskunsam, 


nåde-ful, -rik. 

Randle (naatle), *næste, *næle (-te), Peeste 
(e), tråkle (trofle, Molb.). Jfr. Naab. 
Nanabdjensaar (for Enter), nåds-år, n. „Retz 

tere nåde-år. Sv. vådåre. 

Naal, nål, f. Saum-, knap"n. MN. paa 
Træer kalles *bar, n. Enlelt Stilte 
(Zorn) heter og *nål: bar-nål, ejnar-n., 
fure-n. Stan fom paa Maale (have ftor 
Haft), *stå som (ejn stod) på glo'om. 
Baand med N. paa;Enden (Snørebaand), 
nål-rejm, f. 

Hua tot, nål-hus, n. 


Naaleſtov, *bar-skov (g). Asbj. 
Raaleſtik, nål-styng, m. 


Raaletræ (t. Nadelbaum), *bar-tre, motsat | 


lauv-tre. R., ungt (Fyr el. Gran), tælle, 
f, tolle, f, tæl-: tæl-bar, -skog, m., 
— m. Gl. n. bella, Sv. * tella. 
Raalegie, nål-auge (nåls-). 


Cenon *nå (sme nå ikkje 20 tun- | 


Navneliste — Nederdel. 


Naar, *når (*nær, *ner) Gl. n. nær 
Sv. när. Når er i * 1, naar?, 3: paa 
høilfen Tid (også når-tid? når helst? ko 
når? ko nær?); 2. da, faafnart; 3. faa 
fremt (også når som). 

Naarfømbhelft, når en (el. du) vil. 

Nebulisme, tåke, uklarhet. Nebuliſt, sky- 
maler, luftmaler. 

| Mebuliftift, tåket, skyet, uklar. Nebules, 

tåket, skyet, merk; grætten, sur, *sær, 


grinet. 
Necesſaire, rejse-skrin, færdes- el. færdings- 
skrin?, -påse, m.> Av necesſcer, b. e. 
nøbig, ,møbvendig”. 
Med, ned. Medad, ned, "ned til, *ned- 
etter, n.-føre(y), ut-føre (mots. oj 





*op-føre). ed ad (en Hældning), 
*unda(n). »Gange u. bakkene. »Det 
hallar u.e 


Medaf, utføre, undaln) 

undan, gl. d. unden), Jfr. Udover, Med 
af (fra den unberfte Side), undaln). «Det 
dryp u. takete. »Det drys u. kvistome. 
Rangere ned jætte (fornebre), #ne(d)re. 
GL n, nidra. 

MNedadbendende Side, under-side, f. 

Medbragt, *ned-havd. 

Medbryde (en Bygning), *rive, nedtage, f. 
e. en kirke. 

Nedbrydelje, riving, f., ned-bråt(o), n. 

| Medbøie (foætte), knækkje, *hykje. Med- 

| bøiet, *ned-bejgd, *Iu’t (luten), *nokeleg, 
*slu't (sluten), *huken, *kruken, «krok 
senlu), *kuren, *krug'". Jfr. Srum, (paa) 
Sug, Kroget; Nebjlagen. M. gaa, krokse 
(u), "lute; *huke; hokre(u), *kruke. NM. 
bære, slute (-te). Jfr. *slute-horn, >: 
nedabbøiet Horn; *slu't-ejre, >: nedbhæn- 
gende Øre (pan Dyr?). Jfr. Siaa hen 
(i Bind og Beir). N. Stilling, *kuring, f. 

Nedbøielje, ned-bejgsle, f. 

Nedbør, se Nedfald. 

Neddysfe, sone(ar), s. ned, dulke ned, Lm. 

, *ned-sont. 

kr soning. 

Nede, *ne(d)re. Noget langt n., *nedar- 


ege. 

Neden, ne(d)an. M, under: fra m-t, 
*undan, »Flytje krakken unda’ bordets, 
»Katten kom unda’ bænkene. 

ee nedan-føre(y). 

MNedenfra, neda(n), netter, n.-til. 











| Medentil (i ben nedre Del), neda(n), m.-til, 


n.-dejldes, n.-lotes Bk: N. forrandnet, 
under-råten(o). Greb n., under-tak, n. 
Nedenunder, *ned-under. k., *nedan- 
bæltes, 2: nedenfor Bæltet el, Baſtedet; 
n.-bråtes(o), jfr. Fjelbbryn; n.-bo'ls = 
n.-lives, 3: paa ben nedre Del — 
en; n.Jands, o: i ben nedre Del af 


andet. 
Nederdel (nederfte Del af et Klædnings- 


Nederdrægtig — Nedslaa. 


fylte), *ner-del (nefde]r-dejl), nedre 

… -loten(u), nedre dejidi. 

MNederdrægtig (t nicdertrådtig), Ek, 
*ring, *kle'n, *ratleg, *raten, *vanver(d)- 
leg, van-ærleg, *svi-ver(djekeg(y). N. 
Streger, fante-stykker. 

Nederdrægtighed, *fante-lag,-færd, læte, n. 

Nederlag (t. Niederlage), man-fal”, n., 
-slægt, f. (d. -slæt), -spille, n., -tyne, n., 
liv-spille, n., ned-dråp? (efter *ned- 
dræpen, e), ta'p, skade; usejer; *mord 
(f. e. på fisken, 3: ftor Fangſt); av- 
øjding, f. Jfr. belæg elje. R., frygte- 
ligt, skade-drå'p, n. R. lide, gyve 
(— gauv), rjuke (av stolen), >: bumpe. 
M, tilføie, *av-ejde. 

Rederlig (Lavt liggende el. fraaende), 
Fnedarleg. 

Nederft, *underst, *ne(d)st (ne'ste loten, 
vægen, €). N. Del (Style), under- 
bålk(o), m., under-dejld, f. M. Del af 
Roden, under-rot, £. M. Side, ned-side, 
f. R, (Adv.), *ne(d)st, [ne'st i, n. på; 
n. nere, ned-længst. 

Nedfald, *ned-fal", ned-vælte, f., rifo), $i 
råse(o), f Nedfald af Luften (Regn, 
Hagel), ned-bo'rd(u), m., ned-bæring, f., 
n.-bærsle, f., n.-bære, f. Sv. nederbörd. 
Dr. nedbørdsam, 2: rig par Regn eller 


Uveir 
ge — — — 
væ, låg, f. læge(e), £, ned-låge(0), f. 
Mk. lå m., lægje, n, 2: Bed 

af *låg. 


g-ved, 

Medfaldsføt, fang, n., nedfal-sot, f 

Medjart (t. Nicberfahui), ned-færd? F, til 
Helvede, helfærd (>: hæll-færd). H. D. 

Medjeie, “feie ned (fægje), *sope ned. 
fr. Feie. 

Medflyde, *renne ned (ikke flyte, som i + 
ær mots. synke). Jfr. Flyde. 

Medflytte, også *lækkje(e) ned (som 1. 
gryten i *skore-jærnet). N—t (filet 
noget Inbere), *ned-lækt, *ned-sæt. 

Nedgang, ned-gångefo), f. 

MNedgaaet, gante (om Solen), *av-fjælla’, 
av-tinda'. 

Medgleden, *ned-faren, 

Nedgliden, ned-se g(i), n.'7 *ned-laup, n. 

Nedgrave, grave ned, *græfte (-e?). 


Nep-ile, renne ned, *springe ned. Jfr. $le. | 


MNedfajtning, ned-kast, n. 

Redfommen (med Barn), fram-komen (2: 
-mi). Jfr. Forløft. 

RNedtomit (Barfel), sænp-færd, f. (av fare 


i sæng, 3: gjøre Barjel), også barsæng, | 


1, 
f., barsel, n. (2: barn»). Efter, før N., 
etter, før ho va(r) kanta’, 9: bar falden 
smiuld. Bente fin N., vænte seg (sv. 
vänta sig): »ho v. seg til nyårete; *skulle 
gøre (gjære?) barsel; *gange på ned- 


535 
vælta, *g. i nedvælto([m), fg. på ned- 
væltingi Jfr. *skrifte — omk a: 
gaa til Miers før Nedkomſten; Hdætte i 


— åre i kol. Hun venter daglig 

in , ho gjæng væntar om. 

Jir: Barſel. 3 * 

Nedlade, la gå el. glide ned, sænke, *lægje 
(2: gjøre lavere); nedre(ar). NM. fig, ta' 
sete; (t ſich nieberlafjen), bosætte sig, 
sætte sig ned; (befvemme fig til noget 
Smaat el. Simpelt), små-minke seg (al Å 
ai gøre sig til små-mænne (til en ringe 
Berf., nedværdige fig). Jfr. smånad, m., 
ə: noget, man *små-minker fig Veb. 
Egentl. for småmænke »?« 

Nedladende, *snild, fende-fram, *like-fram, 
*omgængelig(u), *uvand, —uvandsleg, 
vandelaus (om person?). Jfr. Simpel, 

Nedlægge, leggje ned, *1. av; hålde op 





med. Nedlagt Hoblel. Portion, *ned- 
lag, n. Jfr. Sipife. 

Nedlæggelje, *nedlag. Mk. slutna’, m., 
slut", m, 2: Slutning, Ende. 

Nedløb, ned-lanp, n. 

Medpløte: Gjødjel, fom nedpkøieg, under- 
ta(d), n., under-lot(u'), m. 2 

MNedpløining, under-såing, f. Jfr. Funder- 
såd', om aker, der komet ær såd' før 
plejningen. 

Mebraffe, *sværte, *rej(d)e av. jfr. Rafte. 

Nedramme, *staure (støjre) ned, kvæte (-te). 

Nedranduet, ned-råten(o). 

Medredelen af Kroppen, under-bolen(u), m. 

Nedrig (t. niedrig?) Perf., viding, m., 
skarv, m. Jfr. Sumpen, Nederdrægtig; 


Fr el. 
Redr aged, nidingskap, m. Jfr. Lumpenbheb. 
Medrivelje, *ned-riving. ; 
Mebfable, dræpe ned (*ned-dræpen, €, 9: 
nebfablet, flagtet). T. nicberjåbeln. 
Nedflylle (eg. *skole el. *skylje ned), 
*bælje i seg, *sluke (i seg), *glupe is. 
Nedflag (Regn, Sne), se Nedfald. 
NMebjlagen, *sturen (stur), kuren, kursam, 
ned-slægen(e), il-hugom, il'-hugad, il'- 
gjeten, *mod-fallen, -fæld (sv. modfåld), 
«laus, *kruken, *bøj *stus', *u-vær, 
omhuga(d); (meget), hug-bråten(o), hug- 
stålen(o); — førgmobig), ar (gl. 
n. dapr); (førgende over et el. en 
Gtuffelje), *snippen (snipleg, snuppen; 
sv. snopen). Han stod både snippen og 
snaue. Jfr. Bedrøvelig, Sørgmobig, 
Tungfindig, Modlos, Forjagt, Forknyt. 
N. være, sture (-de), kure (-de), sotte(00), 
ar, træge, € (ar), sørgje, y (de). 
Nedjlagenhed, stwr, m, kw'r, m, *mod- 


løjse, f., D . 
Nedſlaa, bejgje (gde). Jfr. Dömyge, 





Dæmpe, Nedſtemme. T. niederſchlagen 


586 
Rebflaaende, *tung, tungsam, *sår, stusleg 


(for stursle a 
Rebftamme fra, e ætta" frå, være ens 


ætman (Molb.), ættast ifrå (Lm.), ha av-| 


byrd fra; (om Orb), komme av. N—t, 
*ættald) (ægta). Jfr. Slægt, Stamme. 
, være runnen (fra) el. v. r. av rot. 
sHun var runden af ædlere rode, »Run- 
åg av borgerl. blod, af hedninge-rode. 
D, 
Nedftammelfe, avbyrd (H. D.), æt-fəring. 
H. D., Dr. Wiborg. Jfr. Defcenden(1)8. 
Nedftemme, slækkje (-te), reme (-de), 3: 
gjøre rummelig; fire, ar. Også slakke 
siges for slækkje, bægge av *slak' el. 
*sfa'k, "5: . Mk. og mykje yr 
møjkje (-te), lette(ar), stille (-te), lenefi), 
an linke(ar), stagge(ar), dejve (-de). Jfr. 


mpe. 

Nedſtige under Sanbflaben, kave(ar). Jfr. 
— Dærtil — kaving, f. 

Nedftigning, ned-steg(i"), n., ned m., 
as nd E gÜ), 1, gmg, 

Mebftoppe, stappe ned (ar). 

Nedftrømmet, ned-rund, f. e kor, av 


nje. 
seine, rynje (— runde), Ydrysje(— druste 
ry. Jfr. Sthrte. Nedftyrtende Mad 
skrej(d), f., skre(d)e(i), £, ra'p, nọ fån’ 
o), f.  NMebftyrtet, ned-råten, o (av *rjote, 
prte ned), *ned-rund, "rund. Dy. runde- 


rn. 

Nedſtyrtning (at fiyrte ned), løjpe, f., lej- 
ping, £, dump, m, ned-rå'sjo), f., ned- 
vælte, f., rjoting, f.; rune, m. (2: ned- 
drysjing); ramling (Lm.), av ramle (sv. 
ramla), >: fiyrte med Brag og Bulder; 
(Forb=, Stenftreb), ova-far, n., rå't(o), n., 

(0), f., råte(o), f., av rjote (— raut). 
sDet raut i rå'te, 5: bet faldt fammen. 

Nedſtode, stojte ned (-te), kvæte (-te). Jfr. 
Nedramme. 

Nedfunfen, *ned-sokken. 

Nedjænte, søkkje (sækkje, -te) ned. N—t, 
ned-søkt. 

Nedſcette (rive ned paa), lastefar), av-halle 
(ar), tyngje på; (Sfat, Pris), slå av på, 
*sætje ned; (en Kommisfion), op-, ut- 
nævne? Jfr. Rommisfion, Rommitte. N. 

Ø, jfr. bu-sætje seg, slå sig ned. Med- 
at (nedflyttet), ned-sætle); (om Bris), 
Fned-sæt, ned-slægen(e). Det, fom førft 

er nedf., under-sætel(e), f. 

Medfættelje, lægje, n. (av låg, 3: Tav); 
(i Pris), ned-slag, n., avslag, ned-sæt- 
ning, f.; (Udnævnelfe, f. &. af en Rom- 
misfion), næm(n)sle, f. (:); (Bofættelfe), 
bu-sætning, f. 

MNedtagelje, *ned-ta'k. 

Nedtagen, *ned-havd. | 

Medirytte, kue, ar (kuve; jfr. sv. kufva); | 





Nedslaaende — Negl. 


(pie neb), *kyve, *lægje.  əKyve i 

hope, 3: bøie Hovedet mob Brille, K. 

(lyme, —— 3: flaa Ørene ned; 

om Dyr. edtryft, *ned-tyngd; (bes 

| foræret), åfaren. 

Nedtryfkning, *kyving, lægje, n. 

Medtræde, træ (— tra — trae), softeree 

*rå (dde), trø (-dde); trakke ned (ar). 
Jfr. Trampe, Nedtraadt, ned-trakka”. 

Nedværdige, nedsætte (Fortjenefter), Fskjæm- 
me, *van-ære, *van-ver'e(y), svivøre (-rd-). 
It. fig, *skjæmme seg ut. 

Nedværdigelfe, nedsættelse, van-ære, f., 
van-ver'sle, f., svivere, f, skam 
skjæmd, f.; nid, n, 

Nedvævet (fulbvævet), *ned-voven. 

Nefas, se Fad. 

Nefrit, nyre-sten (xen leg-grøn sten»), 

Mefritig, nyre(»bee)tænnelse? nyre-sting, 
ondt i nyrerne, nyre-sten (sykdommen ul, 

Mefritiff, nyre; nyresyk. 

Meg, reift paa Ageren til Tørring, knak', 
m, sætte, f, hat, m., rauk (ru'k, rejk, 
rauke, raukan), m. (6 


Neg), skruv, n. 
e rukar, 2; 12 Neg), krejs, m., — 
. (ka's, d: 4 Meg), træve(e), m. (24 el. 
26 Neg). Også *band, n. (fkornband), 
bundan, n, bundel, m. og (føbligft i 
Smaalen.) ne'k, m og kjærve, n. 
(korn-kj.)? Jfr. Trave. Det øverfie Par 
af R. paa en Kornſtor, bråt(o)-snar, n. 

Negation, nægtelse; nægte-ord. 

Regatiousveien, nej-vejen, nej-måten (til 
gudskunskap, nl. ved at tænke alt uful'- 
komment bort). 

Negativ, nægtende, undlatende. Også nej- 
og ja- kan vel brukes for negat. og 
Sr Ja-varme og nej-v. (= kulde). 

» Giendom = gæld, skuld, f. $ 
Elektricitet, nej-elektr. (mots, ja-elektr. 
el, bare dekte) Jfr. Pofitiv. Jfr. Giel: 
trifitet. N. Gode, Størrelje, nej-gode? 
(frihet for det motsatte onde), nej- 
størrelse, mots. ja-gode, ja-sterr. FR 
— Stræben), nedrivende, *kald- 
irende, gækkende, undergravende; øde- 
læggende, Th. Kj. 

Negdynge, rauk (raukan, rauke, ru'k, rejk), 
m. (og n.), krejs, m., sætte(e), fa hat, 
m., røjkling. Gl. m. hraukr. Sv. rök. 

Negenpie(n), *ni-auge, f, lin-ål, m, Sv. 
nejonöga; linål pr. 

Neger, (en) sort, *mor, morian (Lm.); før: 
blåman. 


Megere, nægte, under-kænne. Jfr. Forkafte. 
Negl, nagl, m. Mk. an-nagl! (brukt i 
fl. annægler, o: Redner i Huden ved 
Meglerøbderne), an-spene, f, opreven 
Qudflip ved Negleroben. Isl. andnögl, 
2: Reglerødder. Eng. agnail. Mk. nagle- 
ro't, f, *kart-nagl; nagle-be't(i), m = 


Negligé — 


n.-frost, -sprætte, f, 5: Smerte i Negle 
— vybefie 
egligé, nat- el. morgen-klæder. 4 
ip jfr. halv-påklæd el. i —— 
og tøfler, el. i slåbrok og t. 
Segligence (Forfønmeligheb), efterlatenhet, 
skøtesløshet, skjøjtelejse, f, uagtsomhet, 
mefterrettelighet. Jfr. disse ord annensteds 
i boken. 
Negligere, van-vere, y (-de), ringe-agte, 
ikke bry sig om, ikke ænse el. skøtte — 
Negotiabel (cci⸗), avsættelig, sælgelig, ”sæl- 
jande, omsættelig. 


Megotiant (sci-), kopman, *kaupman, han- | 


dels-man, h.-herre (J. L.), stor-handler. 
JE- Grosferer. 

Negotiation (-ci-), forhandling, underhand- 
ling (jfr. disse to ord), (dagjtinging; 
penge-» forretninge. 

Negotiatør (-eur), dagtinger (i riks-gere- 
mål), mellem-man. Jfr. Unberhandler. 
Negotie (-goce), handel, handels-grejer, 

kopmanskap, »forretninge. 

Negotiere (-ci:), handle, drive handel ; sælje, 
omsætte (,ijær Berle“), mægle, under- 
handle (se disse to ord), få istand (lån); 
avtale, *tinge, *fale. N. Baan, rejse 
lån, r. penge, tinge 1.2 

Negrofag, neger-æter (-et,), -sluker, -fiende, 

hater. 

Negrøfil, neger-ven. 

Negte (afflaa), nejtte, ar (nejgte, negte, 
nejkke, nække). . noget ved Gud 
Navn, *nejtte gud. Negtes: fom Fan 
n., *nejttande. Mk. *u-: u-blid, u-jamn. 

6 å e, nejtting, f. 

Met, *nej. Mk. *svare nej, *få nej, Hå 

ejt kort n.; *sd'er ikkje n, i dejme, 

Sdet sægjer nej sjøle, 3: bet forbyber 


fig felv. Gige ofte el. idelig nei, 
neje, ar. 
Neie, ni(gjje, ar. GL n. hneigja og hníga, 


Dv. *nigjing. 
— , lik-æter (-et.). 
Netrofobi, rædsel for de døde el. for døden, 
dedning-rædsel. 
NRefroforer, lik-bærere. 
Nekroiog, saga-man, levnet-skriver, død- 
manshistoriker; levnetslep (av en nylig 


dad, se Netrologi), døds-rune (H. D., | 


sv. dödsruna), minne-rune (H. D., sv. 
minnes-runa, minnes-tegkning). Mk. og 
efter-mæle, ære-minne, minne-skrift. 

Mefrøfogi, levnets-løp (av en nylig ded), 
dødmans-saga, livs-førelse, liv, levnet, 
saga (sammenhænget kan vise, det ær 
nekro-, ær om en, som nylig er død). 

Nekromant, maner, ånde-m., trol-man, sorte- 
kunstner. 

Refromanti, maning, ånde-m., troldom, 
den sorte knnst. Jfr. Defværgelje. 


Neologisere. 537 

— dødning-stad, kirke-gård. 

Nefroje, ben-brand (Meyer), tør brand. 

— lik-skue, lik-syn. 
igtelfe. 

Mefrotomi, lik-åpning, lik-sku'r. 

Nettar, gude-drik, gude-vin; kostelig drik. 

Nettarifl, guddommelig, gude- (+set som 

| gudedrik«); kvikkende, kostelig. 

Neltarium, honning-kar (på blommer). 

Melde, se Nælde, 

Mem, ”lærsam, *lær-kunnig, snjæl', e (snæl, e}, 
s-vetog(i'), *tek, *snar-t, fem(i'), *næ- 
men, *næm, hyggjen, * 1, skjø't; - 
taken (jfr. Dpvalkt); (raſt, behændig), 
*næpen; (let, raji), *kvæm. Dy. kvæm- 
lejk, 3: Bekvemhed, Lethed. N. til at 
fære en Kunſt, *hag-synt. NM. til at 
fære Melodier, *note-næm. WM, til at 
mærfe noget, *fn. Meget m, *brå- 
næm, flåg(o)-n. Dv. flåg(o)-næme. Jfr. 
f.-minne, n >: flært Hutommelfe. 

Nemefié, gengældelsen(s gudinne), (den 
revsende, gengældende) retfærdighet; like- 
vægtens oprethålder; altså vel gengælds- 
el. hævn- el. motvægts-gudinne. 

Remhed, næmlejk, m., næme, n. 

Nemlig (t. nåhmlid, af Nabme), det vil 
sige. (Ellers springes >nemlige over i %), 

| Remme, at, lære (-de). 

Nemme, Vet, neme, n, (jfr. Fafteevne); 
(ypperligt N.), snille (jfr. Geni). »Godt, 
klent, tungt næmee, Mk. — 
o: med tungt N Mangel paa N., 
fnæmeløjse. For N. blottet, næme-laus. 

Nenie, se Nænie. 

| Nenfobi, nyhets-sky(het), ny-stygge, m. el. 
-styg", m.? Styg, m., 3: Afffb, Mod- 
bydelighed. Nyhets-s? Jfr. nyfikne, fa, 
2: bet mobfatte. : 

— nyhets-sky, ny-*styg"? nyhets-s.? 

ir 


Neofijt, ny-omvendt' [Molb.), nys-o. (H. D.), 
ny-troende (Meyer); ny-inviet (Meyer), ny- 
o (i et samfund, i kirken, i myste- 
rier). Jfr. Begynder. 

Meølog, nyhets-kræmmer, -lærer (Meyer), 
3: som farer med ny lære, om ny skik, 
nye ord, ny staving av ord osv.; ny- 
danner el. -baker?, ny-stræver? Mk. ny- 
fiken, ny-kær (H. D., Dansk Mag.); 
nyhets-syk. Til »>ny-kære jfr. gammel- 
kær, >: fonferbativ. 

Neologi (Soft til bet nye), ny-lære> (især 
i troen og i bokmålet), nyfikenhet (H. D.), 
nyhets-syke (H. D.), -lære (Meyer), mål- 
stræv; mny-dannelse, nye påfund. Jfr. 
Neologisme. 

Neologiſere, infere nyheter (nye ord, ny 
ordfælling, 9: -»føjning«, ny ord-mening, 
-mærkelse); målstræve? 


De 


' 








538 


togii, -skapt, nybakt, nydannet; 

— el, ny-kær? 

Neologismer, nyheter, nye påfund, ny- 
dannelser, målstræv, nybakte ord, nye 
talemåter osv. 

Nepot (Fit: -poter), eg. barne-barn; bror- 
el. søster-sen; ætting, m. (gl. n. ættingi), 
skyldning, m. (jfr. Glægining), Ål, *skyld- 
folk, æt"-folk. Gl. n. ættfólk. 

Nepotisme, forkærlighet for (sine) skyld- 
folk, ætte- el. skyldfolk-stræv? varnads- 
elsk? frænde-hjælp, -venskap el. -yndest. 
H. D. »Fættergunste | (Meyer). Men både 
Better og Gunit ær jo tysk. 

Neppe, *knapt, *vandt, *snawt, *nau(v)t, 
negt, *valla (valle). Gl, n. varla, valla, 
Med Nød og N., *med naud; #på det 

sjeptuuiit (i Jorbhgningslæren, Fjælb 

(i ordbbgningålæren, Fjeld 
5 Geolog.), i el. ved valt)n, vatn-, 
mots. plutonift el. vultanſt, >: i el. ved 
ild. H. P. S. foreslår havfør — ildfør. 

Neptunisme, iff, se Vullanisme 

Ne qvid nimis, alt med måte. Vor Ungd, 

Nerve (vu), eg. stræng, trævl. 

Nervefyften, nerve-net (i likhet med Telegraf- 
net, Jernbane-net), strængfe)-næt? 

Merops, nerve-svak, -svækket, n.-svæk- 
kende; *umjæl"(e), (ueg.), sene-ful', kraftig; 
fyndig, kærne-ful'. 

Mejte (hefte), næstefar og -e). 

Jfr. ble. 

Met (fr. net, t nett, a. f. net, eng. neat, 
lat, nitidus), ren, pæn, pyntelig, net, 
*plænt(e), næbbeleg, *knipper, “nipper 
(for også dansk), Ykneten, knap’ (om 
redskap), *knoten, *tærog, finsleg, “lagom, 
skrap", *snå'l, fsnodig (sv. * snudig), 
*snoten, snørten, y (jfr. gl. n. snyrtilegr), 
Hov-snikjen. N. gjøre, jfr. Pudſe, Bynte, 
Smytte. NM. udført, “amper, *kunstig. 

Net (Garn), nætle), n., 
Garn). N. paa Enden af en Stang 
„til at bringe Fijfen i Land med", hår, 
m. Asbj. J NM. fæfte, nætje, e (ar); 
især om fisk: nætje seg. Jfr. Qefte. 2. 
(Fedthinde), jfr. Nethinde. 

Netagtig, som et næt, næt-formig (el. 
formet). 

Nethed, snert(y), m., nætlejk, m. 

Nethinde (om Indvoldene i Dyr), nækkje, 
f. (»nætjer, nikju), talg-blæje, f., vomb-b. 


eo, at (6), sil ) i, røkjelefge) 
t-op (e), skille(ge), i, rekjele(ge), 
> rad (hs ske i Mk. *næt- 
hændt(e). »Skille' ytast på pyntene. 

aDet vog radt ej mårke(o). 
Netteldug (t Nefeltud), nættel-du'k, e 
(av *nætle, e, d. Nælde, Brændenelde), 
e (Musselin kalles Netteldug, fordi 


Sv. nåsta. 


garn, n. (jfr. 


Neologisk — Nische. 


slikt dl engang blev tilvirket av næsler 
[Meyer]). ; 

Netto, eg. ren (se Net). Mk. *rejn vinning - 
ren fortjeneste. Aftenbl., Aftenpost. S 
Brutto. Veier faa meget netto, i rer 
vægt (d. € med fradrag av inpak(n)in- 


gens vægt). 
Mettobeløb, sam-tal (5: Sum, H. D. 
med fradrag (nl. av omkostn.), ren-»belebe 
(J: L.), overskud? 

formue, ren, virkelig formue. J. L. 
ogevinft, ren vinning, overskud (på er 
»forretning«, nl. med fradrag av omkostn.) 
Rettoknrs, fradrags-fri »kurse. Jfr. Kurs. 
Mettoprid, fradragsfri pris. 
Nettoprovenn, ren utvinning, overskud. 
Netto-Tara, den virkelige »tara« (omslags- 
vægt). Mots. den sædvans-medhåldige. 
Jfr. mesig. 
Nettovægt, virkelig, vægt (efter fradrag av 
»emballagense vægt). 
Nettoyere, rense, Ai (dde), ty (dd), vale 
(-te), #fjælge (9: pudle). 
uralgi, nerve- lidelse, 
sp jmerke”). 
Neniral, »partir-fri, -løs, utenfor, u. det, 

utenforstlende (nl. utenf. partierne, jfr. 
Parti), ikke med (i en ufred, en trætte), 


R 
R 


værk (5: 


u-deltagende, *fredeleg (Lm.)? *fredsam; 
frå-haldande (Lm.); (Ørunb), fred-hellig, 
«lyst. »Gudskelov, en er utenfor det, 
sa' skolemesteren, (da) gutterne slogese. 
Jfr. Partis. N. være, hålde sig uten- 
for. MN. Ferrilorinm, jfr. fred-sted 
mam fredlyst sted, f. grund, område. 
Neuiralijere, jfr. jævne ut, veje op; binde 
(en hær f. e.), hålde i skak; gøre uvirk- 
som; forekomme. Mk. og vejkje (-te), 
slappe, gjøre fvagere”. Vejkje på take", 
aMmodbirfe Angrebet, faa at det bliver 
ibagere". Jfr. Dæmye, Kontraminere. 
Reutralitet, »partie-frihet, -løshet, jfr ikke- 
deltagelse (i utbrut ufred); rolighet, rc 
fredlysthet, -lysing? 
fråhald. Lm. Jfr: 
Bartilpshed. Bevæbnet N., væpnet 
»partieløshet, partifrihet under våpen, 
væpnet fred, fred under våpen. Garan- 
teret N., fred-helg el. -hellighet. H. D. 
Bryde W., bryte fredlysingen. G.A. K. 
Neutrum, intet-ken, det-ken. Jfr. fælles- 
ken, den-ken. 

Nevø (veu, gl. fr. nepveu, lat. nepos), 


(»iagttage rol.«), 
ikke-inblanding ; 


bror- el. søster-sen. 

Regus, sammenhæng, bånd, sambånd. 

Mi (9), *nie (ni, nio). Wi(er)en i Kort, 
id Fa dje, Fordyb: Mi t fætt 
e (Mide, Fordybning i Mur at jætte 
noget inb i), borg, f. (firkantet), huling 
el. in-huling? halv-hvælving. Mk, krok, 
m, kro, f (f. krer). 


Nichtswiirdig — Nobel. 


Sichtswürdig, uværdig, uduelig, dårlig, 
skarveleg. Jfr. Pjalt, Døgenitt, Sumpen, 
Nebrig, Nederdrægtig. 

Rid, misunnelse, åv-und, f. (ov-). Nid 
ær i £ Slam, Pefljæmmelfe; Fortræd, 
Ergrelſe 

åvund-sjuk. 

ififation, redebygging (-gning). 

Nidldjing, niding, m., skamlæjse, fa ære- 
les person, per näyn, utskud; jfr. 
ukjure, f., trol, n., aen; (ræd tf.), 
stakkar, kryp, m., krejst, m.; (Ønier), 

Did Gnier. Se o ' Starv. 

— -pærf, u-gærning, *nidings- 

in trad, spe-vise, f., 


s-kvad; (»sjel- 
dens) *nidvise. 


NRibingSffjold, se Avindsſtjold. 

Nidtjcer (fliniyg), *mis-tryggen, *åbryen, 
*åvundsjuk, *åvundsam, *svartsjuk; (ivrig), 
*an”, *annig, ansam, drivande, strævsam; 
stræng, hård, stri(d). Jfr. Sørig, Jalouz. 

Ridfjærhjed, *åbryskap, svartsykje, I, mis- 
trygn, f.; ansæmd, f,, ansæme, f., ån'(o), 
É, — m, strenghet, hårdhet. Jfr. 


Sver 

nE avindsyk (*åvund-sjuk), *trejsk; 
(gnieragtig, artig) *nild)sk, *niten, —— 
nejten, *gnekjen, *blå, *sår, *mat-s. Jfr. 
— Gnieragtig, Gjerrig. 

Nidſthed *nauda'dom, tigl, n., *tigling, 
matsårhet (efter *matsår), *nidingskap. 
Nidffrift, skam-skrift, spe-s.? I likhet med 
skam-ord, n., >: fornærmel. Drd, spe- 

ord, 3: Gpotteglofe. 
ibvers, nid-vers, n.? spev.? Jfr. Nib- 


førift. 

Nidbife, nid-vise, f. Jfr. Spot, Spotte: 

Miece, bro(de)r- el. søster-datter. (G 
— lat. neptis). 

Riende, *niande. 

Nigromant (før Nefromant, 3: egentl. Lig: 
fpaamand), sorte-kunstner. I * haves 
svarte-kunst, m. Om -ner se Sunfiner. 

Nigromantt, sortekunst, spådom ved hjælp 
av onde ånder. Meyer. Jfr. Bejbærgelje. 

Nihilisme, intethets-lære? (L. K. D.), 
tvi(v)l (L. K. D.), tvilesyke? nægtelse 


av udødeligheten; jfr. vantro, mishåp, |. 


vr riss vonlejse, f. 
Rihilift, vantro(ende), som i gudel. ting 
ingen tro har, — som ikke hører til 
noget troslag (-spartie), fritænker; gud- 
næpter. 

FH vantro, *vantruen, mistroisk. 
Se og ARR 5 
$, nik’, 


— (i Spone), duppef(ar), duve(ar); dubbe. 


mne, jfr. Gliedermand. 
Nitten, *nikking. 





1. fr. | 


539 


Nilotin, tobaks-olje (grunæmnet i tobakken ? 


5 Aer døjvande, 3: narkotiske, 
Rilomefer, nil-måler. 
Nilotiff, nil-, i, av Nilen: 
Nimbus, stråle-krans ; helgen-glans el, -skin 


(Molb. å; glans, højhet. 

Nippe, jfr. Nappe; (lure), pitlefar), nupi 
ar), pese(ar), — (te). Nip pe BL 
munse(ar). fig — om om el. 
Sødyr), suge (— saug). 

Nippet: Det var paa R, d. v. *på 
hækta, *på dasken; »det gjek cjn heg 

ge; rådet var hæt om dete; »det stod 
hær" etter dete; *ved det (»det var ved 
di, at han skulde dottete). Gl. n. hætta, 


Fare. 
Nips, Nippes, sta's, små-stas, -pynt, mote- 
stas, Pynt, kvinfolk-stas. 

Nisje, nis’, m, tofte(u), m., t-kal, May 

tun-vor, m., t-kal, *gar(d). «vor, tomte, 

mi, t.-gubbe, m., båkke(o), m., tølta- 
bonde. Jfr. Bætte, Bufemand. 

Nisſe, at, *tusle (gå sagte, liste sig om- 
kri 


Nilnå, stræv, drift. 

Nital, *nie-ta'l, 

Mitid, ren, renlig, pæn, net, pyntelig, 
ordentlig. É 

Nitrogen, salpeter-æmne (=,,ftof”). 

Nitrum, salpeter. 

Nitros, salpeter-»håldige. 

Nit(tje, blind-lod? (lod, som ikke medfører 
vinning 

Nitte fet Søm), nykkje (-te), njo'e (—nav), 
nedje, y nødde), nuve — nauv), 
NG nådde(o), neje (-de), H 

Mk. åd(o) Day 2: ge 
funnet Spits af et Søm", 

Nivenu (Mivaa), valt)n-pas; vatn-ret flate, 
jævn flate (d.) L. K. D. FR. med, ù 
i (jævnjhejde med, jævn- el. va(t)n-ret 
med? (Gl. fr. liveau, lat. a av 
libra, Bandbægt, Baterpaé). 

— hejde-måling? —like-stilling, 
utjævning. 

Nivil ere, ' måle stigningen (ved hjælp av 
va[tjupasj; jævne grannens stigning og 
fal), jævnmåle (H. L.); (uegentl.), jævne, 
utj. (samfundet, try e alt det risende, 
2: fremragende, ned til en vis fælles- 
højde for alt el. alle). 

Nivellering, stignings-måling, jævn-måling 
(L. K. D.); (ueg.), utjævning, likestilling, 
-deling (f. e. av stand med stand, av 
livets goder). 

Nivellør, højde-, stignings måler?, samfunds- 
jævner? likhet-man. 

Nobel, ædel, ædelmodig, ypperlig, 
heiet, herleg, værdig, ærog (ærig), hej 


= 


tå 


540 Nobelgarde — Nomination. 
sinnet, *gjæv, *hugstor, *gild; adelig,| at gjøre, "have ful't fanget. Metop no 
adelleg; hevisk, dannis, H. D. (jfr. j Mk. og nøegjen, -gjet, 3: neto 


gje, n. 
tilfivært. Mk, og sha(ve) nogen sine 
o: være rigelig forfynet, Mk. (Bd) 
ågo(o): n. mange, n. meket, længe, » 
vel m., meg. (næften for m.), fænge no 
(Bijtnof), *vist, *ret, fulle (ful, før”, fæl” 
nog: »Det var nog det bestee; sdej € 
vist se 3 SND fulle (el. ret) sant- 
Jfr. Sagtens. Not (t, nod), "til, ænnofe! 
æn-då, Ejntil, Ejngång(o)til; læggje 
sætje(e) seg til; ændå flejre. 


Artig, Gentlem.). Jfr. Ypperlig, For- 
trinlig, Udmærtet; Høihjertet, 2Ædelmodig, 
N. Pasfioner (, Sport”, Hefter, Hunder, 
Spil, Jagt), fornemme el. adelige kæp- 
heste? 

Nobelgarde, adelig livvagt (pavens). 

MNobilitere, adle (ophøje i adelstanden), 

Nobilitering, adling. 

Mobilitet, adel (ə: ædelhet), *pgjævlejk, 
gjævskap, m.; navnkundighet; adelskap, 


fz 


m., adel, m., adelstand, n, 
Nobility, den høje adel, hejadelen (i Eng- 


land). 

Moblesfe, adel, m., adelstand, n.; 
tænkemåte. 
Node, Note (fat. nota), note, m., tone- 
tegn. Noder (Noter), tone-skrift, 2. (Noter), 
akter, *læte, n., *håttar, m, vi'm, n., 
luner, griller. Jfr. Nytter, Unober. 

Nogen, -get, *nåkon(o), f., nåkor, nåko(t) 
(noket), fl. nåkre (nåkle); *ejn, *ejt, +, 
ejne; *ejt-slag. »Det var ejt, som dat 
nede, Det kunde hænde ejt værree. 
N. nær Enhver, *nåkot kvar (nåkon k.). 
N. af Hvert, sam-fængd (-t). Han fit 
høre n, af H. (ondt og godt), "han fek 


Nøt, Noffe (paa Snelde), 


: nokkje, mi 
(i Enden af Skibsraa), nokkje 


(nakke); 
m.? Isl. hnokki. Sv. nock. 


hej | Roljøn, *nogsam, 
R, * adel ær ansvar. Nolens volens, med el. mot sin vilje, H 


P. S.: motvillig — godvillig, villig — 
uvillig, villende — skullende, pipend: 
— syngende. 


MNomader, gjætere, *gjætarar, *hjuringa 


(fhyrdingar, y', Lm., *hyrdarar), *gjætle 
folk, hyrde-f., hyrding-f., drifte-folk (0 
på sæterfolk? flytte-f., flytte-hyrde (HI 
D.), jfr. *fiytfugl, o: Træffugl. Sammen- 
hænget vil vise, om det tales om almin: 
delige juringer, jætergutter el. -jænter 
el. om hvad på dansk kalles hyrder el 


det samfængt. NW. længe, *ejt-tak. N.| byrde-folk. *Budrivar (el. *driftebonde 
Ting, ”nåko(t) slag. Moget, *nåkon| dr. -man) vilde ved ordets deler: *ba 
ting. Der blev iffe n. af, jfr. adet vart) o: Buftap, og "drive, gengive inhålde 


op i strye. Moget, også *små-, i-: små-| på ret levende, malende vis; men si 
ful, 9: noget liflig; *i-gren, *-blå,| måtte målbruket (Sprogbrugen) lægge 
im 9), 3: noget gren, blå, moden. mærkelsen av Nomade in i ordet, ide 


Nogenlunde, nåko-lejs, nåkor-lund, (ofteft) 
nåko-lunde, nåkot så nær, ej-lejd (ejlejdes, 
«lejs), møkje(y) godt (»d'er m. godt»), 
nåkot på vægen(e); (itte faa ganſte ilbe), | 


det for tiden brukes om , Svæghandleren” 
EL P. S. foreslår og hyrding for Nomade 


Nomadifere, fakke om, rage, ”rakke- 
*rakle, *rangle, *svive om, ræke(e) (—ra'k)- 


tålleg (0). ; * %* å * 
$ z å jæte. Mk. og *bufere, *buflytje og *sætre. 
Nogen (inde, nåkon tid(o), nåkor-sinne, Somari sstathåldere, landshøvding, land- 
Mugenfteb3, nåkon-stad(s). foged (i gl. Ægypt.). i 
MNogentid, nåkon-tid. (9) | Romarti, stathålderskap, n., landshøvding: 


dømme. 

| Nomentiator, navne-viser (Meyer), namne- 
liste, f., namne-tal, n.; ordbok. 

Nomenklatur, kunst-ord, yrkes-ord?; navn- 
række; 

Nomen proprium, sær-navn (N. M. Peters., 
H. D.), egen-navn. Jfr. sær-eje, -tarv, 
-tryk, -ret, -sælning. 

Nominal (nel), navne, i, efter navnet, 
av navn. N.-Definition, navne-»forkla- 
ringe (omskrivning el. utlæggelse, knyt- 
tet til tingens navn). Jfr. Forllaring, 


Rok (tilftrærtelig), *nok, (rettere) nog(oo). 
l. n. nóg, sv. nog. Lang noge, »stærk 
nej »have sovet n.e, shave pængar(e) 
nog”, afå n.e; sher er n, av dejme, 
Også av (ut-av, ta”, 'tå), *ikkje van-:| 
»Ha tå-ete'e, 3: æbt nok; sha tå-gjorte; 
ð: gjort fra fig; əha tå-svalla'e, 3: 
ſnaltet nøt,  »Det hær" ikkje vanvoret 
såe(o), 3: bet bar ofte not været Tilf. ; 
adet vart ikkje vanspurt etter dete, 3: 
ber blev fpurgt not efter ben Ting. Jfr. 
sikkje have van-seet, v.-kjænt, v.-komet, 








v.-gjængete. Blive n. (forflan), *hyre(ar).| Definit. M. Prig, siste pris (men han- 
Det bliver altib n., *det tryt ikkje.| delen står nu stil). N, Bærdi, navne- 
Der Tan blive n. af det Glag(S), *det| værd, pålydende v., mots, kurs-værd el. 
kan rækkje til. Faa n., få sit ne(gjje, handels-værd. 


nm Gan fil n., jfr. han fek både mål | Romination, navngivelse; utnævnelse, op- 
og mætte. nbe mere end n, f. Ex. nævnelse, op-næmning, f. (u). 


Nominere 


Rominere, næmne op, navngive; utnævne, 
opnævne. 

=oi-Acceptatinn, ikke-vedtagelse. 

mondalance, likegyldighet, efterlatenhet, 

mhet, ringeagt, gaumlæise, f. 

— like” sæl, Mike 
glad; efterlaten, uvør(djen(y), verdlausty), 
skjøjtelaus, *slarven. Jfr. Flot, Stjøbes: 
løs, Tantelga. 

HON-ENS, (en) ingenting, uting, et intet. 

Bton-eriften(t)S, ikke-tilværelse. 

Bion-intervention, ikke-inblanding. 


Mon-interventionift, ikke-inblandings-man 


(ven)? 
Ron-interventioniftiff, 
manlig el. -venlig. 
Non iniruſioniſt, ikke-påned(ning)s- man 

(ven, i Skotland). i 
Monins, grad-deler. H. P. S., Meyer. 
Xon-jurors, eg. ikke-sværjere, eds-nægtere, 

jakobiter (i England). 
Non-fombattantikke-kæmpende,ikke-strids- 
man, ikke-hærman? u-væpnede? ikke våpen- 
førende. 
Non-fouduktor, ikke-leder. 


ikke - inblandings- 


Non-fonformifi, avvikende (av tro), anner- | 


ledes-troende (æn den rådende flok). 
Jon liqvet, (jeg) demmer ikke; hverken 
ja el. nej. 
Jon mousse, -senx, ikke-skummende (vin). 
Jon malta, sed multam, meget, ikke 


mangt. 

Monne (Moder? ben rene?), kloster-frue, 
frøken, -jomfru, -sester. 

Non-pareil, makeles, uten like, 

Ron-pareilfe, bl.a. perle-skrift (hos bog- 
trykkeren). 

Ron-participant, ikke deltager, utenfor- 
stående. 


Non plus ultra, grænsen el. den yterste | 


grænse, den y. yterlighet, top-punkt, 
-mål; makeles, uten like, krone, perles- 
perle. H. PS; 

Nonfend, usans, tev, ny va's, n., skravl, 
m, vavl, n, tul'", n. (Lm.) Jfr. Baas, 
Brøyl. 

Ronſenſikalſt, urimelig, meningsløs, intet- 
sigende. 

Non-folution, ikke-infrielse, -inlesning,"-ut- 
tælling. 

ten folden, se Inſolvent. 

Non-jolven(t)jö, »uvederhæftighete, ufor- 
muenhet (til at betale), fattigdom, snøjde, 
f.2 (til er Plottet før ideer) > i 

Non-valeur, (p et, men) uteblivende 
intægt; uvisse krav. 

Joppe (n. f. Nobbe), nap’, n. (iman Duffer, 
fom ved Bævning el. Syning fættes fafi 
paa Tpi“). 

Joppe, at, *nappe, Noppet, 

Fnap-ul* 


*nuppe. 
*nappa(d). Mk. 


*rye-nap', 


)|- og 


— Nordlig. 541 


(tort Uld, font bruges til N."), nappe- 
kjævle (,Balje, hvorpaa Nappet til 
fljæres”), klute-nap, 9: m. av sender- 
skårne kluter. 

Nor (Sund, ſmalt Jndløb), no'r, m. Ofte 
som stedsnavn. Jfr. Njørvasund i gl. n. 

narrow 1 eng. 
or (Spedbarn), jfr. nyfeding, m., rejv- 
ling, m., rejve-barn, n. 

Nord, Norden (jfr. Nordi), nord), m. 

| JFR. *nor(d)am)tl (nora-te). DN. 

vende fig, *nar(d(re seg, "gange til nors 

(om vinden). ØBlæft fra W., nordan- 

blåstr, m. Glybrag fra N. (2: nordlig 

Bind i Skyerne), nor'a-dråt", m., -drætte, 

n., "drag, n. Mord (Ådv.), *nord. Dy. 

adj. nørdre, nør(d)st. Mk. — 

fjæls, n.-folk (og nor'aette"-folk), n.-kjøle, 

E, 2: fbag Nordenvind; n.-snoe, f, 2: 
fold Luftning fra N.; n.-ver, n., -vind, 
-æt'—=nor"-ær, 3: 1. Rorbfant, 2. Bind 
el. Beir fra N.; nor-aust, m., 9: Nord- 
pit, n.-bakke, m., >: Skybanfe i R.; 
n.-del, -deling, 2: Én fra en nordlig 
Dal; -fælling, m, 9: — af en 
Slægt, fom er nordenfra, fe ©. Helt; 
n.-hav, -kant, -krå (-ro), f, >: Braa el. 
Hjørne paa den norbi. Side; n.-stæmne, 
f, 9: norbi. Retning; n-strek(?), m., 
3: RNordftreg paa Kompasfet; n.-vend, 
d: hælbende mob N.; n.-venda, f, 3: 
ben nord. Side af em Forhøining; n- 
ejing, m, = norøj-man, >: Jndbygger 
af de norbligite Øer, 

Nordboer, jfr. Rordlanten: Mand fra. 

Nordenfor, *nora-føre, *nora-i, n.-på 
(rnordane-). 

Nordenfra, nora' (»nordane), n.-til, n.-etter. 
N. tommende Perf., ner(djing, m, Mots, 
søf(djring(y), m- 

Nordenvind med Regn og Taage, våt- 
hambakke, m. (hum-). Mk. humbakke, 3: 
Banke over Havet med Norbenvind og 
taaget Beir. (Hom, u, n., 9: Mørke 
af optretkende Skyer"). 

Mordijf, nord-, nordens: nord-folket (B. B.), 
n-målet, n.-saken, -værnet (G. A. K., 
H. D.); Nordlandene, Nordens land, 
ə: be n. Lande. (Dette -en: norden, 
vesten, syden ær vistnok eg. tysk, Kunde 
dog vel opfattes som nord m. m. med 
-en til, altså som nordkanten, vestkanten 
osv. Jfr. verden, >: verd-en (*verdli, 
vær-a, væla), ørken, også ərk. Med 
ny -en (under-|verden-en, ørken-en. 

Nordfanten: Mand fra N., nord-væring; 
m, =man, -bue, m., -bygding, m. i 

Nordlandsfarer, nord-fare (-far),m. -Jøgt, 
Skude, norfar-jagt, -skute, f. 3 

Nordlig, Ndi. (jom er i N. el. vender mod 

| R., nordleg; (om Vinden), nor-ren, 





542 Nordlys — 
*nordleg. N, beliggende, noraleg (anor- 
darlegr). N. Metning, nordstæmne, f. 

m 


db.) (paa et nordl. Punkt), nor'alege, 
roligere, ner(d)re (nere). Jfr. d. nørre 

-port, pol). M. blive (Bind), nere seg 

Sad "gange til snordse. Nordligſ 
(d)st, *nordlængst. 

Nordlys, ve'r-lyse, n., lyse, n, nord-l., 

vind-l., ljoske, m., ver-l. (veder-), brag 

Jy D verb., vind-b,, ver-ljos, n. 
fr. Luft, Beir. M. med hvid Farve, 
snø-lyse, n. 

Nordmand, *nor(d)-man. Bedre morman, 
uten d, da ordet ved sin mærkelse (= man 
fra Norge, ikke man fra nord) peker mot 
landet, ikke mot verdenshjørne. Også 
Norge og norsk har jo git slip på »d«. 

Nordoft, land-nord, m., nor'-aust, m: 


Notion. 


skyfal, m. (sv. skyfall), draug-spy,, de 
smør se, Hrolkjærring-smer, glye, f. 


Metning, bejnt i ejn nord, N, Mota, (Note), tegn, kænne-t., mærke(mærkna. 


m.); mærkning (jfr. Anmærkn,), utsæt- 
telse (last); skrifil. uttalelse el. tilkænne- 
givelse, utfærdigelse, opsæt; vedtegning, 
utlæggelse (til sted i skrift); regning hi 
L.), inkeps-r., utskrift av en utregning 
el. et overslag. Tage ad notam, mærke 
sig (noget), skrive sig bak øret, ta til 
eftertanke, lægge sig på minne. Nota 
bene, mærk! mærk vell vel at m Gt 
Notabene, et mærke, en påminnelse, 
varsel, irettesættelse; øre-fik (en), -dask, 
mM., tæve, f., en på øret. 

Notabel, mærkelig, mærkværdig; utmærket. 
Notabler, utmærkede mæn el. person- 
ligheter, store, stormæn (H. D.), hev- 
dinger, mærkes-mæn. 

Notabelfongred, hovding-mete. 


Nordojtpasfagen, nordast-vejen, -linjen eller | otabiliteter, mærkelige, utmærkede mæn 


«leden? (jfr. Bergensleden m, fl.) 
Norboſtwind, land-ner(djing, m. (botning, 

m.) Gl. n, landnyrdingr. 
Norbover, *nord-etter. 
Seal, nordleding. 


trebo. 
Norbveſt, nor'-vest, m., utnord, m. Gl. 
n. útnorðr. 
Nordyefilig Vind, *ut-vest, ut-nər(d)ing, 
m. Gl, n. útnyrðingr, 
Norge, *Norig, å (*Norge, som ær „en 
Dativform af Norig”). 
Norm, rette-snor, forskrift, mønster. 
Normal, *lagleg, naturlig; regeleret, efter 
forskriften, mensteret; gennemssnitelig, 
*medels, middels; snor-ret (H. P. 5.), 
«like? - Jfr, Normal- Normal», (Uhr, 
Mien), grun- (g.-bekerne, rette-snorene, 
sde symbolske b.«), første (jfr. første 
fiolin, f. meridian), menster- (m,-mål, | 
-skole), hoved-; sædvanlig; mellem- (2: 
*medels, smiddels*, f. e. hastighet, 9: 
gennemsnits-h.). M. Metode, foreskreven 
m. R. Tiljtand, sund, san, god tilst, 


P. Claussen, 


Normere, ordne; foreskrive; sol-rette. H. | 





D. Jfr. Drientere, Requlere. 

Norſt, norsk fo = å). N. tale (om Frem: 
mebe), *norske. 

Norſthed, *nor(d)manskap, m. (Lm.); (fom 
Teente maade), normans-hug. Lm. 

Norvagisme, norskhet, norsk mål-egenhet 
(utenfor norsken selv). Jfr, endelsen 
isme. 

Noſografi, syke-skildring. 

Nojofom, syke-passer, -*rektar. Jfr. Pleie, at, 

Nojfolomi, syke-røkt, f., -røkting, f.y--plejer. 
Jfr. Pleie, en. 

Roſokominm, syke-hus, sjuke-h., m Sv. 
sjukhus, 

Nostoc commune (en Tare), trol-spy, na 


el. personligheter, mærkes-mæn? 

Notar (iud), brevskap-skriver, *brev- 
sætjar? (efter *brevsæt, e, 9: ,ftabfæftet 
ved et Dotument"), *brev-gjærar? (efter 
brevgjærd, f., -gjæring, f, 9: ,flvifilig 
Nffattelfe”), bokfører (»protokolef. (5: 
som opsætter. brevskap el. fører »forret- 
ninge i pennen); rets-hjemler (som gir 
brevskap el. bevis retlig troværdighet el. 
hjemmel) F D.); snar-skriver (hos ro- 
merne). Notarius publicus, offentlig 
skriver, riks-skriver, skriver (når sammen- 
hænget, likesom ofte ved skriver ist.for 
sorenskr., viser, attalen ær om æmbedsman). 

Notarial (Atteſt, Forretn. vfv.), stats- el. 
iks-skriver-, skriver-, retshjemlings- el. 
retshjemlet? Jfr. Notar. 

Notariat (Notar3 Embede), skriver-æmbed. 
Se Notar. 

Notat, optegnelse. 

Note (Diplom.), brev, »skrivelsee, sende-s. 
(H. D.), s.-brev, brevsending, f., bod- 

o (Lm.), ord-s., skrift-s. (H. 

riks-brev (brev mell, riksmagter), 

konge-brev (Lm.). Jfr. Depedje, Hent- 
melig N., len-skrivelse, len-brev. Molb. 
NM, (Bank), b.-forskrivning, banko-sætel, e, 
m., fbrev-pæng, m. Mk. og dalar-sætel, m, 

Notere, mærke, tegne, op-t., op- el. ned- 

ive; regne ut el. efter, slå over; 


Notering, mærknald), m., optegning, -nelse; 
bokføring. 

Motificere, kun- el. vitterlig-gere, *lyse, 
"1. på, til-lyse, tilkænnegive. 

Notififation, kungerelse, tilkænne-givelse, 
meddelelse, *lysing, ordsending, brev-s., 
f., budskap, fråsægnle), f. Jfr. Melding, 
Vetjendigjør. ; 

Notion, tanke. Jfr. Foreftiling, Begreb. 


Notits 


Sotiſts (ce), optegnelse, *mærkna(d), m., 
mærk(n)ing, G. A. K., tilsigelse, o 
skrift. Jfr. Melbing; An- og Bemer: 
ning. Tage N. af, mærke sig, ta" hen- 
syn til, bry sig om, ænse. Jfr. enfyn. 

Stotilt)8bog, tegne-bok, tejkne-b., f., lomme- 
bok 


stoforietet, -vitet, vitterlighet. 

Miotoriff, vitterlig, åpenbar, åpenbær (o, e). 

notre Dame, vår frue (jomfru Maria). 

Jotturno (-torno), natte-smusike, -sang, 
-spil, natligt tonestykke. 

de litteraria, lærde tidender, 1. ny- 
eter. 

Stovafe, nyland, n., Jænde, n, bråte, m., 
rø(djning, ny-brå't(o), m. 

Mov-antif, ny-gammel, halv-ny, h-gammel. 

Robation, omdannelse, - 

Novator, nyhets-elsker el. -kræmer; gen- 
føder; ny-danner; ny-baker? Jfr. Reolog. 

Movelle, fortælling (mindre, digtet). 

Novellift, fortæller, fortællings-skriver. 

Stobember, slagte-måned (Molb.). 

Btovice, prøve-lærling el. -munk (J. N. Hest), 
ung-broder, -sester (H. D.); begynner, 


uøvet, u-inviét, ny-kommen, nymænning,m. | 


Roviciat, prevestand, -tid, -år. 
H. P. S., Molb. 

Novitet, nyhet, "nyt; ny vare, ny bok; 
(t Sprøget ?), ny-dannelse(r). 

Nit, *nå(o), *nå. Fra nu af, *nå hær- 
etter(e), *hær ifrå, jfr. “hær ejn dagen, 
hær om dagen, >: nylig. Nu fnart, 
*nå hæretter. $ 

Judtil nu, *til nå, *tes nå. Nu og da, 
ri'om-til, ænder og då, då og då, ans- 
imillom (3: annars-im.), 4 bele-vis, bele- 
imillom, i bålkom(o), i bålkevis; ”takom- 
til, rykkom-til, faukom-til, *snart-snart, 
*stykjom-til, *stunde-millom. Nu vel, 
jaja (jajja, jæjja). 

Ruance (fh), avskyg(n)ing (H. C. Ørst., 
Molb.), blanding (»Racebl.e), brigd, f. 
(Lm.); overgang (fra farge til annen), 


H. D., 


ee handing (Matb); vekl’), n. (ejt | 


litet ve'k i talemåten). Nuañcer, små- 
brigde, n. N. finere, grannare avbrejte, 
n Lm. Jfr, Forandring, Foritjel 

Nuancere, skygge, avskygge (Molb., H. D., 
efter t. abf(datten). 

Ruancering (2: Gjerningen at nuancere), 
skyg(njing (Molb.). skygge-blanding, av- 
skyg(njing; gradvis overgang; fin skilnad. 

Ruditet, nakenhet; Fsnej(d)e, f. (det at 
være *snau[d], være »blottete);; fattigdom. 
N—ter, nakne skikkelser el. n. legems- 
deler. 

uge, narre-streker, tøv, D., va's, na 


skravl, n. 
Rul, *nul' (nol), m. Sv. noll. 


Rulfitet, ingenting; ugyldighet; ringe per- | 


prend nn, hær føre (e-y). | 


543 
| son, van-mænne, 1, *sæeling, mn, dot, 
stakka: 


r. 

Numteriff, tal. Y num, Genf., i tallet. 

Numerø, i, efter tallet, i talrækken, 

Numerus, tal, taltegn; talform (total, 
flert.); avmålt tonefal', velklang. 

Numerøg, talrik, i mængde; avmålt, vel- 
klingende, ful'tonende. 

Num(mſer, *nummer, ta'l, n., talmærke 
(Fr. Bfd.); stykkje, n.; lod (med tal på), 
næme, n. Jfr. Gremplar. t — 
uef. N. (f. Er. 9u3-), jamnt el. odde 
tal, *par — odde. Mk. »Museum, der 

| tæller over 10,000 stykkere. - I. Undset. 

Num(mjeration, -rering. tælling; tal-t.; 
talmærking (3: Betegnelſe med Tal. 

Nuam(m)erere, tælle, opt.; tal-mærke (H. D.), 

med tal. 


— Ny. 


2: mærke 
Num(mjerær, tal-, penge-, handels-, reg- 
nings-. Berdi, penge-v., el 


sw å 
handelen (mots. f e ,Afjeftions"-B.). 
Også: rede penger, gang»bar« mynt; 
gælde-middel, omsætnings-middel. H. P. S. 

Numisnatil, mynt -videnskab (Molb.), 
myntlære, -gransk(n)ing, -kunne? Jfr. 
Geograf (jord-kunne. Lm.). 

Rumimatifer, mynt-kænner (Molb,), -kyn- 
dig (Molb.), *gransker, -samler. 

Numismatiff, i, om, over myntlæren. N, 
Vært, mynt-værk. Molb. 

Nnmmi braeteati, se Brakteat. 

Nummulit, mynt-sten. Th. Kj. 

Nuncius (ting), eg. bud; sende-bud, sende- 
man (pavens). 

| MNuntupation, utnævnelse (mundtlig); ut- 
nævnelse til arving. 

 Nutation, jfr. nikking, f., rugging, f., 
skjangling, f., vingling, f., hælling, hal- 
ling, f. Se og Ballen. 

Nutriment, næring, føde, f, fo(dejr, n. 

Nutrition, fede, f, fostring, f, røkt, f, 

Nutritor, fostrer, #foster-far. 

Nutrig, "amme (*ame), barne-pike, *foster- 
mo'r, *barns-fostre. 3 

, eg. ned”. N. vomica, »bræke-ned, 
b.-»middele. Jfr. Brækfe m. m. (som ær 
tysk). In nuce, i utdrag, kortfattet; i 
det sm ka % i 

Ny, *ny. Paa ny, *på nyt, *p. m lag. 
K. på us Det nye, *nyen (3: ben 

| mye Grøde). - ="Prøve nyene, 2: forføge 
bet Nye. Nyt af Maret (Grøbe, Frugt), 
ny, m, myåring, m.  »Smake på ny- 
åringen, *bake av nae Af nyt Materiale, 

Fav nyo, ut-av nyo (av nyom, av nye), 

NM. blive, *nyast op-atter. NM. pjøre 

(fornye), nye. M., noget, *ny-voren. 

Gom fer ub fom ny, nyvoren. NM. Gen- 

belje, se Nyhed. Mk. *ny-baka(d), 9: 

nybagt; -båren(o), -bola(d) = nybelt, 3: 

nylig bofat ; -brå't(o) = ny-lænde, m. = ny- 








544 


land, >: nýlig opbrubt Ager; -bryggjad 
(ØD, -bræd, 2: nytjæret (eg. nyfmeltet); 
brøjt', 9: n. opbrudt (Bei), -bygd, f, 
2: nølig bebygget Egn; -bygd, 3: nylig 
bygget; -bær, jom nylig har baaret (Ro); 
«bære, f., -beling, m, Gr, font nylig er 
boſat = nyboling burejsing, m.; 
«drægen(e), >: nyhdbragen; -dræpen(e), 
2: nylig dræbt; -fallen (Snø), -faren, 
1. mn. veit, 2. n. befaren (Bei); -fken, 
3: nhagjerrig; -fikne, fa, jfr. Rysgjerrig- 
hed; -funnen; -fægen, e (ny-fien el. 
«figjen), 9: glab over noget nyt; -fælle, 
n, 3: ny Hændelje; -fængen(e), >: nil. 
faaet; -fød”; -gift; -grod', 2: nyl. grøn- 
net el. bælfet med Græs (Jorben); -grøde, 
n, 2: ver bør og nit af Aaret); 
-håggen(o), >: nyl. buggen; nying, m., 
a: er Baal paa aaben Mart (jfr. 
Baal, Blus, lb); -klipt (Sau); 


-kvat, 3: nylig flibt; -kvejkt, 3: nylig 


tændt; -låde(o), m: = hå (se Cfterflæt); 
nylejk, >: Nyhed; ny-mark, f, 9: nyi. 
indhegnet Mark (se Jorbftylte); -måla(d), 
>: nylig malet; -måte, se Mode (Tetter 
ny-måten, ny-måtens?, 3: efter Moden); 
-mænning, m., se Begynder og Lærling; 
-pløjgd; -rejd', nål. tilvebet; -rud*, nyl. 
rpbdet; -rune (u = o), m, nye Glud 
af Træer; -runnen, 9: nål. oprunden; 
-røjnd, 2: lig forføgt; -såd”, nylig 
anet el. tilf.; -sila(d) (Well); -skapad 
skapt); -skåren(o); -slægjen, e (Sfi 
ing; Eng); -sprotten, n. udſprungen; 
-takt, nil. tcettet, -tamd, 5: n. temmet; 
-tvægen, e, 3: nyl. baffet; -vaknad; -vigd, 
2: nybiet; vyrkely), n.; -værkadle), nyt 
tilvirket; -æmning(e), m, 9: Begynder i 
en Kunft. 


My, se Nynmaane. 

MNyde, njote (— naut — nåte”, o; njøtes 
nyte), *nejte; få, opnå; take (st. seg 
ejn sup, ejn lure); (fpifé, drifte), *nojte, 
tære; (forlyfte fig), *kose seg, nåsse(o) 
seg, nore seg (jfr. Gotte fig ved). >Du 
nøjter for litete. Dyv. stor-, små-nøjten, 
ov-nejten. N. noget af, smake (av). 
»Eg fek ikkje s. dete. N. el. bruge 
rigelig, *prise. Mk. p. hegdi, >: bolbe 
høit mod Binden for at have ſtort Rum 
at bribe paa. Pr. læggjerne, 3: løbe 
af al Magt. Pr. maten, 3: œde dhgtigt. 
Pr. somaren, u, 3: gaa tynbilædt el, 
barfodet. 5 

Nydelig, «lækker, *fin, nau(d)-f., *n.-vak- 

er, *n.-god; yndeleg, søt, *koseleg. 
N. Pige, fin taus. 

MNybdelje, *njoting (Lm.); tæring, f.j ko- 

sing, f, jfr. nering, f., nersle, f.; moro, 





Ny — Nyre. 


H., D.), fagna(d) m. og f., f.-skap, m. 
hugnad, m. Jir. telfe. = 
Nyden, njoting, f; (af Mad og Drikke) 

nøjting, f. 

Nyere: den n, Tid (modf. Dådtidben), ny 
tiden. GI. Gr., Ingem,, Fr. Bid., H.E 

Nyfødt Barn, ny-foding, m., strå-barm 
n., rejvling, m., *rejve-bam; hejdning: 
m, (hejding). Som i hejdnings-hår, m. 
-hud, f. Eg. ubøbt Barn. Jir. Sper 
barn. (3 Forhold til Jorbemor), ljoøs-barn 
(-sån[o], -dåtter, o). 

Nygifte, *ungfolk. N. Kone, fom gaar ti. 
Kirke i en vis Hoitidsdragt, etter-brud, f 

Nyhed (fom Gyenftab), nylejk, mj (np 
indtruffen Begivenk.), ny-hænde, n., -hæn- 
ding, f, -fælle, n. R—ber, "nyt (få 
vete; højre, frette, spørje nyte); nye på 
fund, nydannelser. Sted, fom man be 
føger for at høre N., kynne-hus: ade 
hadde han sit k.e, 3: fine Gjterretn. (fra) 
Begjærlig efter at høre N., *tidend-fus 

Nyhumanijt, se Humaniftifl. 

Ny (jaftigt Drag el. Ryl), nyk', m. Jfr 
— 2: nappe Feng pg haſtigt. 

Ny (m. f. Nud, holl. Nucke), vi'm, n. 

låtfo), låte(a), m. (gl. n. lota, YAnfalb) 

ma's, nyk, m., særheter, luner; vis 

bænde, e, m, femor(i), £ pl, snyg", m 

(barne-s.), Jfr. Øriller; Jndfald. Mei 

Re, *lunot, *lunefængen, e, låtot(o) 

*nykkot, fvimen. Mk. og *masot, maser 

(8: fom idelig har noget at bede, trygl 

om), *grillot. Gave Se, *vime; *grille 

»det gr. i hånom, o), "vasle, "prime 
am efter egen N., vedre(ar), *yime, 

*vimre, *vingle, *vime, tulle, Jfr. Blindt 

hen gaa. 1 

Nylig, *nylege, *nyst, "om dagen, *i-sta(d 
(H. Sch.), -nyomstundom, %i sin’, hær 
sin", *på nyom belom, i; ny-, f. e. ny 
bygd, fed". 

Nymaane, ny, n. (gl. n. ný), mots. ne(djar 
*måne-tændring, m.-skifte, n. 

Nymfe, halv-gudinne, kvinnelig vætte, vætte 
(dal-, træ-, skog-, eng- osv.); fager ung 
kone; brud; usædeligt kvinfolk. 

Nymfeum, fænum, bade-hus (for kvinner 

Nymfonran, man-kåt (H. F. Evald, H. D. 
*gute-galen (-alie), 

Nymfomani, man-galskap. Skal i * iblan 
hete kattesot. I. Aasen har katta(r)- 
sykje om Brunſt, Barringsbrift”, 

Nymfæa, punge, f. Se Nafande, Bandlilie 

Nynne, *hulle, *sulle, *tralle, *mulle 
*tulle, Fulle, N, en Melodi, Trøste 
v*han gjek og r, og sånge. 

Nype, se Hybentorn, Torn. 

Nuypræget, ny-slagen, n.-myntet. T.—pge 
prägt. 


f., trøjskap, m., morskap, hu-ro (d. *, |Ryre, nyre, *n., ryggja-nyre, nyra (A. nyra) 


Nys — Nær. 545 
Mk. nyre-hus — 2: ben Hulning, — nyår. Mk. nyårs-aftan, -dag, 


Nyrerne ligge i; n- 


o), m, 3: Fedt, 


g- 
font omgiver R,; SSR f. = n.-mår. | Nytte, — (gl. n. nyt, f); etter-sætte), 
n. SE 


Mys (om Noget), nesly), m. njos), 3: 
nbuntelt Rygte”, nysn, f., oe vit- 
ring (»få ejn v. ome), snæv(e), m., snoe, 
f, tærfe) m., tæft(e), f., tæk'(e), m., 
a: Beir, Lugt; også *røjk. »Han fek 
snoa av dete; shan hadde fænget ejn 
snæv ut av dete; »ejn rejk av det«. 


Jfr. Bini, Tegn, Spor. a R. om, N 


*højre gjete(t); njosne ut (Lm.), Å tæfti 
av, kjænne tækkjen av, *vere (vedre), 2: 


É iden (eller er få-nytte, 
f. Til N., Hil nyttes. Til liden %, 
Stil få-nyttes. Det fom til M., det 
för vel. Han gjør iffe N. før to Still., 
*han gjærer inkje pænings(e) gagn. R, — 
Fornpielfe, jfr. d'er korkje gagn eld 
gamane, 

tte, at, *nytte, *tene(ar) te'; (hjælpe, 
Trifa) fia (dde). >Det tyr ikkje tile, 


>: bet forflaar itfe. Gl. n. tyja (tæja, tjéa). 


beire, få tæven(e) av; *sperie, frætte, Nyttig, ny't (gl. n. nftr), nyttog, nytleg. 
id 


få lag på. 

Myje, *njose (nys — naus — nåse, o; 
nyse, nys'). Gl. n. hnjøsa. 

Nyje 

Nyfen, njosing, f. (njesing, nysing), nå's(o), 


etn., få-nyttig (få-nyt), GU. n. fánýtr. 
Bekvem, god at gribe til), tøkjeleg (tek- 
leg, teklen). Gl. n. tækilegr. 


ebfomme, se Volverleie Næ (før Næde), ne(d)ar, f. (m.?). »>Månen. 


er i nears, 


n. Anfald af %., njos-flage, f, nås-f,, Næb, næb', m. Jfr. *nibbe, f., 3: frem: 


n s-æling, f. 

— Røre (Achillea Ptarmica), kvit- 
koming, m. 

Nysgjerrig (t. neugierig), fgapen, *hipen, 


*forhipen, *forviten, i' (Asbj.), sv. för- 


fiaaende Rant, og næv, n., Spids. Mk. 
næbbe, f, o: Tiben Kande med freme 
ſtaaende Rende el. Tub; næbbested, 3: 
liben Ambolt meb en tynd Spids paa 


Siden; n.-tong, £ 


veten; *binesam, *bisnefus, *binen, siå-|Næbbes, *næbbast. 
fus (jfr. Stuelyften), *fåtidsam (sv. fåti- Nobbefild (Gorngjebde,"-fift), næbbe-sild, £, 


sam), *firnesam, *fur(djen, nyfiken; (fit: 


horn-gjæle, f. 


tig til at fpørge og fritte), *graven, | Nælde (Urtica), nætle, f. (næsle, nasle, 


gravsam, *grav-vi's; (begjærlig efter Ny- 
heder), *tidend-fus; (fom har fine Øine 
overalt), skjå'm-ejgd. R., meget, stir- 
ajgd, vet(i)-møkjen(y), vete-sjuk, *nase-vis, 
brå-fåtid, brå-hip(pjen. %. være, undrast 


nåtle, o, nåsle, o; sv. nåsla, sv. * nåtla, 
nåta), *brænne-n., ejter-n., brænne-nate, 
b--næte, e (-hæte, e, -hætte). Mk. *nætle- 
brænd, 2: fbienbe af N.; n.-brusk, m., 
>: Nældebuft, -Eynge; n.-svi(d)e, m. 


på, om, — hvad; undre seg på (2eg | Nænie, lik-sang, grav-s., sørge-kvad; vugge- 


« undrast på, kvat dej tænkjee), *forvitnast 


vise; klage-gudinne; lik-gudinne 


(gå. n, forvitna). Dderft m. være, *ofs-| Mænne, nænne (-te), —— (gide), 


nast (åsne). M. være (at fe, høre, 
vide), *kleje etter. bd ifær pa at 
fe, "fane. NM., ftirre, *glane. N, Be- 


Ftimast, *time (t. seg 
n. at, jfr. >*hadde ikkje nænnee (til 
det) 


tragtning, bining, fa, bisning, f., furding, Nænjont, *nænsam? spar, ”sparsam ; 


. M. Gtirren, *elaning, gaping, f., 
*koping, ko'p, n. R. Perjon, gapar, m. 


*mild, *lempeleg, overbærende; *liven. 
Være n., *livast (med). 


(gape, f.), gla'n, m., glanar; m. (glane, f.), Nær (i Nærheben), næme (nemme; ee, 


lå'm, m., kråke, f. M. og taabelig 

erf., fla'n, m., fane, f. N. Tilffnere: 
Hob af n. T., ko'p, n. 
tyegjerrigheb (t. Neugier, Neugierde), øjre- 
klåe, m, *nase-k., ny-fikne, f., forvitne 
(©), £ (gl. n. forvitni), fur(d)e, f., fysna, 
f. (Lm.), 9: — forviten- 
skap(i'), gapeskap, m.. Overdreven N., 
nasing, f. R., utibig, skjægling, f., | 
o: Selen. Utidig og taabelig N., 
flaning, f. Med M. fe paa, ”firnast, 
far(d)efar), *glane (glåne), *glåpe, *glime, 
*glose, Mk. forvitnast, 3: bære om fig 
før m fe, høre. N. væffende, forvitne- | 
legti”). 





sle, nysje (— muste), pusle, små-p,, 
tusle, 


nimme), *nærme, *nær (ne'r, ee, nere), 
i nær-monum(u). (bj.), *nær, nærleg; 
jfr. gl. n. nålegr, nålægr. Nær til 
(næften ind paa, om Sted, Tib, Tal, 
*mot; sDet lid mot haustene. M. ped, 
*ut-med, *at-med, nær-hændes(e), *nær- 
håndom, nær-mona(u'); (tæt henimod), 
at-åt (»at-åt væggene, »at-åt ej femti års), 
Bære n. ved, hålde på at, "vilje. »Båten 
vilde søkkjee; »Eg trudde, at huset 
vilde dætte nede. »Han vilde rejnt frjøse 
i hæ'l(e). Også fspøke føre, etter: adet 
s. føre, at hanry'kope. Faa det nær, 
*så nær som. Şie paa langt n., *ikkje 
nær til (o: ie nær faa meget), ikkje 
nime nær. Jfr. Langifra iffe, Mk. "så 
nær, 9: mæften, meget nær; *nåke (0) 
35 


546 


så nær, 3: nogenlunde; take seg nær, 
o: gribe fig an. »Han tok seg dæ så 
nære, >. Alvorlig. *Gå for nær ejn ting, 
2: benytte ben for meget. *Snakke ejn | 
for nær, 2: gaa En for nær i fin Tale, 
Nær ved Haanden, *nær-hændes. Å 
ved at føde (Kvinde), *nær-komen. R. 
fommen (om Tid), åt-leden(i'), nær-leden 
(2: næften ubløben), *nærkomen. Mk. 
»d'er alle like nære, 2: alle har lige 
Abgang, »>Han var ændå like nære, 3: 
lige langt fra Maalet, Mk. også: *nær- 
buen, 9: næften færdig (jfr. Frugtjomme- 
fig); n.-bygd, 3: 5. for tæt; n-djup (sjø) 
= tvær-d., mots, *utgrun"; *n.-fæl't, 2: 
nærliga., let tilgjængelig; n.-gangande, 
2: nærgaaende, paaatrængende (også 
nær-gångål, gl. n. nærgöngull); n.-gil- 
draft), 2: farligt; n.-gjeten (n.-gåten, o), 


o: næften gjættet, nær bed bet Rette; | 


n.-grændt; n.-hændeleg, 9: nær bed 
nden; n-hændes (Mdv.), 3: nær ved 
… (også n.-håndom, gl. n nærhendis); 
n.-kjemd, >: fom næften træffer el. pasjer 
til noget; n-komen, 9: fommen nær til 
til et bift Maal: 1. næften færdig (med 
et Arbeide), 2. næften blottet el. lend 
(før visje Midler), 3. næften haabløs 
(af Nød el. Sygdom), 4. nærved at føde 
(= nærbuen, om vinder), 5. fnart ub- 
føben (om id); n.-kone, se Fordemober; | 
p.-sjåog, nærjeenbe; meget fparfom, kar⸗ 
rig; n-skyld (gl. n. nåskyldr), 5: nær | 
beflægtet; n.-sæt, 3: nærftillet; n.-søkjen, 
a: nærgaaende, paatrængende (sv. * när- 
söken) ; n.-trøjt, >: forhalet til bet yberite ; 
n.-værande, e (gl. n. nåverandi), n.-være, 
n, 3: Rærbærelfe. 

Nære, *nære, føde, ale (— ol — ale”), 
levjeli), ar; (øm Jid m. m.), *nøre (på): 
an. på varmene. + fig, ge seg, 
levje s. N. fig for, (ikke) *klare sig 
for, leve for (myg, fluer m. m.). x 
fab, Tvivl, bære h, t, kænne h., t. 
Nære brukes ikke i billedlig mening i +, 
Bel næret, op-matad(d) (f. e. om fisk), 
vel alen. Banftelig at nære fig i (øm 
Tib, Sted), *hard-fød'. 

Nærende (føderig, kraftig, om Madvarer), 


Nære — Næse. 


Nærig, om sig (»han er så om sige), "som 
nøjter seg, *s. n. på (til); *med godt 
nærings-vet(i), n., *nøjten. 

Næring, føde, f, levemåte(i'), m. (også i 
sv. * og å. *), ut-kome, f, vælfærd, f.; 
(Forfyning), matvæ'g(e), m., (»i mat- 
vægene, 3: med Henfn til Maden); 
(indbringende Birfjomhed, Handel, Haand- 
vært), jfr. leve-vej, ophald, n., ophælde, 
n. (gl. n. uppheldi) nærings-drift, -vei, 
næring, f. Jfr. Underholdning. Der er 
Liden N. i den Mad, "liten mon, 1. 
magt, 1. måt", l mat-mon. Udſigt til 
at finde N., *mat-vo'n. 

Ræringsbrug, se Næring. 

Næringsbruger, nærings-drivende. 

MNæringsløs, jfr. *vondt føre leve-måten. 

Nærin Bjtof, føde-æmne (H. D., sv. födo- 
im); (Kraft), most(u), f. Jfr. sv. must, 

aft. 

Ræringsvid: fom har godt N., *mat-vi's. 

Mærfone Jordemoder), *nær-kone, *ljøs- 
mor, *strå-mor. 

Nærliggende, Fhitarleg. 

Noærmelje (til Land, Fiftend), insegli), n. 

Nærmere, -mefte, næmare, -maste (nem- 
mare, nimare, nåmare), *nærre, *næst. 
Sv. * nåmer, nämst, nemare, -maste. N. 
bringe, næmef(ar). ,Diteft” næme seg, 
nære seg, 3: nærme fig. N., -meft 
mob Bygden, Søen, Fjorden, *hejmre- 
hejmst-: »Hejmre- el. hejmste-been, 
-gar(dJen, -hagene, mots. *fræmre-: 
»f.-garden, -dalene osv. Jfr. og *hejm, 
hejme, mots. *fram, framme. Den Ner- 
mejte i en vig Orden, *næste-man.- 
Ban det R., *mest (sv. mest), "på det 
næmaste, *til kalle. sHan er mest vak- 

sD'er avgjort, te' kaller. sTunna 
er mest ful'e. 

Nærfynt, *nær-synt, *star-blind. 

Nærværelfe, nær-være, n, *ved-være. Gl. 
n. vidværi. 

Næs, næsfe), n Re, høit, huk, m. N., 

Tibet, fmalt, næs-od, m. J., tund- 

agtigt, høit, klub, m. Mk. #næs-(næsje-) 

tang(j)e, m., 2: Tange, fom gaar ud 
fra et N., og næs-(næsje)-od”, ben jjderfte 

Spids af et N., *næsje, >: bjærge fig 








*matleg, mætteleg, *mat-god, mat- 
meken(y); styrkjande, styrkjeleg, *dyg- 
dig, *dyg. Mk. dyglejk, Næringsfraft, 

Nærganende, nær-søkjen, åt-søk, hejmsleg, 
«hålt(0), *snækjen, *nærgan. ; (glubit, 
om Dyr, ifer Rovd.), “skje, Gl n. 
skædr, >: ffabelig. Jfr. Paatræng. 

Nærganenhed, å-klev(i), n.; (ved Drd), 
snækje, f. Mk. klive in på, 9: førurette. 
Se og Anmasfelfe, Dvergreb. 

Mærk 


mone, u, m.) 


(fort Afftanb), nærlejk, m. (nær- | 


(eg. naa frem til et R,, jfr. sejn skal 
først ro føre næste næse«); næsje, f., 
d: Jordtunge; næsjot(e) og *næsot, 2: 
fuld af N.; næs-land, — Be⸗ 
boer af et N. el Jubbygs. af et Di- 
fritt, fom hedder Næg, næsing(e), m., 
næs-bue, m., -bygding, -pjælding, -søk- 
ning, -væring. z 
Mæle, nase. f., nås(o), f., fl. naser. Gl, n. 
nös. Mk. nase-bejn, -bi't, m., >: meget 
fert Rulbe; -båre(o), f., -dråpe(o), m., 
2: Neſedryp; -du'k, m, >: Somme- 


Næsegrus — 


førflæde; -gråt, o: hyllet Graad; -kort, 

a: Ræfetip; -klåe, m, 2: Sæjefløe, ftor 

Nysgjærrighed; -skap, n., Mæjens Sit: 

telje; -tæppe(e), Stoppelfe i N.; -ving, 

Neæjefløi, Faa Nelen atie, jfr. *få 

naserne til stav. Mk, »få ej lang nåse, 

gange etter nasie, »sætte op nåsi og 

sægje neje. aa, give En en M., "Å, 

gi nejsing. Gl. n. nejsa, Sfam. Have 
æjfen alfevegne (peide, fnufe), nase(ar). 

Sætte N. i Beiret, gane(ar), -*gjære 
nasor. Sv. * gana. Tage Gu ved N., 
*enyte, ”kjæltre(e). Efter Næfjen (ret 
frem), kol-bejut. 
Med opadbøiet N., *kjejk-nasa!. Lang- 
næfet, hængje-nasa”. 

— Rå gru(v)e, *framstupes (B. B.), | 
(på grue, fi gr.). Også isv. * GL 
mn. å fu. Jfr. Gruve. 

MNæfefafte (forefajie), *nase-kaste. Jfr. Be- 
breide. 

Næfelg2, *nase-laus. 

Neſeſtyver (t. Naſenſtüber), nase-dask, 
drag? Jfr. Ørebaff. 

Ræsfefonge, *næsje-konge (gl. n, gen.nesja). 

SH falende, næst-bydande. 

Rotte (Medmennefte), næste. „Nyhere 

Dro”. Efter t, Nådifte, og dette efter 

lat. proximus. I gl, n. nåungr. 

æjten, mest, mesta (sv. mest), *næsta, 

"sA nær, *nær imot, *n. inpå, *snupt, 

*så godt som, ”snart å sægje (jfr. sv. 


| Nød! (Hasjel:), nåt(o), 





snart sagdt).  »Dej hadde så nær kol- 
siglde. Næften formeget, væl møket(y) 
mesta, bäste el. -ta(o). »D'er snart å 
sæpgje værrer. 

Ftæjtendels, jfr. Næften, 

Sæftforrige, ”næst-førre. Se Ræjftfibfte, 

Stæjtjidfte, førre(y), hin, *sin. Førre 
vekar. »Hi hælge. s5in sundagr. Også 
*sin i veka. Sinne sundag. Se Forrige. 

Reftføffendbebarn, tri-mænning, m. 

Nevið, stor-nasa(d), *nase-vis, hejmsleg, 
hejmhålt(o). 

æt, se Nat. 

Stæve, næve(e), m. (neve, nava, nåvå); 
loke, f, luke, £., lamse, m. Jfr. gaupne, | 
fa lom, m., hand-lom, 2: Saanbflade. 
Mk. næve-ta'k; o: Haandbred; næving, 
f., >: Berørelje, Bearbeid. med R.; næv- 
ræ'k(e), n, liben Tingeft (fom tan løftes 
el. fafted meb N). Med Næverne be- 
arbeide, di ar (neve), krumse(ar). 
Jfr. Knuge. ed N. famle, *nære, 
gaupe(ar), gaupne(ar). Med N. true, 
næfse (-te). Jfr. sv. näfsa, ftraffe. 

Acevedaſt, «flag, næve(e)-dask, m., -slag, 
n., -glækse, f., -håg(o » my labber-dus, 
m, føk, m. Mk. *daske, *fike. Jfr. 
Slaa til. i 





Zcvedyſt, jfr. Dyft. 


Nøddekrage. 547 


Nævefaft, *næve-stærk. 

Nævefuld, *næve, m. »Ejn n. korne. Jfr. 
Haandfuld, 

Næver (hvid Virfebark), næver, f. Glon. 
næfr. Sv. nåfver. R., fin, af unge 
Træer, save-næver; (haard, Thnteti, 
kårpe(o)-næver, *kart-n. Av kårpe(o), f., 
thf og Inudret Bart; »k.-bjørke. Jfr. 

itt. Taffe af R., næver-skrukke. 

Ræverflamine, nærver-låge(o), m. 

Ræverftabel, næverlad, n. (-færgje, fa 
-kagge, m.). 


| Noævejtært, *nævre-stærk; (fom [Haar tungt), 
Jfr. Tilbagebøiet. | e p e 


*tung-hændt, 

Nævne, næmne (-de), *kalle; (omtale, 
berøre), *næmne. Berd at n., næm- 
nande, Det er iffe at u. der ikkje å 
sægje av (ut-av). 

Nævnelfe, næmning, f Nævnt (ber), 
næm(v)d. 

Noævner (i Regn.), næmnar. 

Nød (Areatur), naut, n, Mk. *naute-fjos, 
d: Fehus, n.-gar(d), >: Gaarbsrummet 
tæt bed Fæbhufene; n.-kjøt, 2: Raf fo 
el. Dre; n.-lem(i), m. = n.-bone(u), £, 
Lem (Bov, Laar) af et Nød; nauts-fal”, 
Krop af et flagtet N.; n.-for, Vinter: 
foder for et N. N., ungt, ung-nøjte, 
n., laus-fena", lause-naut, gjæld-fe, n., 
gjæld-nejte, n, ung-fe, D., — m. 


f. (f. næter); (fulb- 
moben), teningti’), m., gu'lt Gl. n. 
hnot. Mk. val-nåt, ejke-nåt. 

Rød, send), f, nesyn, É, knælte(e), f., 
klæmmef(e), f., trængd, f. N. pan 
Kreaturene, bu-ri, f., bu-naud. FJ ftor 
Na, Tille ute (»han erille utee). Det 
p ingen R., det stænd (gjæld, lejter) 
ikkje på. Gan har ingen vir jfr. shan 
korkje svælteldersvidere. Naar der er R., 
når nåkot nejder på. Da var Nøden 
forbi, da var bikkja bergad. an maatte 
hjælpe fig jelo i Røben, jfr. *han fek 
ræke(e) på ej fjøl og hjælpe seg sjel. 
Mk. naudar-sykje, f., 2: Sygbom, bvor- 
ved man fommer i Rgd el. Mangel; 
n.-dau'e, m, Død, fom gjør en Familie 
hjælpeløs, Om *nau- (i sammens.) som 
nforftærfende” (ppi Grad) el. om en ,ivrig, 
uafbrubt Bedbliven eller „om noget ringe, 
usjelt”, se Dvermaabe, Overordenil.; 
Sbelig, Nophørlig, Herlig, Yderſt; Lum- 
pen, Ringe, Usfel. 

Nodadresſe (>: fubfibiær Adr.), nod-utskrift 
el. næstu.? (om den rette man ikke 
finnes); (Rjøbm., Berel vedfom.), ned- 
(in-]løser, infrier i nedsfal, nød-henven- 
delse? (om den rette infrier slår fejl). 

Nødde og *nate-hams, m. 

Nyøddefrage (Garrulus), skrikje, f., korn-s.; 
lav-s,, nate-s. Sv. nötskrika. 


548 


Nøddeflal, nate-skurn, f. Mk. n.-vise, m. 
3: ,gunblomfierne paa Hasſelen“, som 
siden blir til en nødde-krans; n.-skog, 
m. Gl, n. pataskögr. 

Nøde, nejde (-de), tvingelar), også *drive. 
NM. noget paa Cu, ruge n, på el. in| 
på. gisbes til, nøjdast. Nødt blive | 
til, se Nødfage. | 

Nøden, nøjding, f. 

Nødfoder (Bar, Vart, Lyng), Åt-fang, n. 

Nødhavn, *ut-hamn. 

Rødhjælp, nand-nytte, f, -hjælp,f., brå-fang, 
-fænge, n., -nejte n. Eg. „iom fan 
faaes i en Daft el, bruges i fort Tid”, 
Have til N., "have til vare. Jfr. Re: 


ſerve. 

MNødig, *naudig, nau'-turveleg, n.-synleg, 
-*synt, umistelig, umissande. N, have, 
trænge (-de), *t. til, om, "være trængd 
om, føre(y), fgjære med. »Me er ikkje 
trængd føre slikte. Jfr. Behøve, Som 
har n., trængd om, føre, -trængdå (kvile-, 
liggje-t.). Jfr. Nødvendig. 

Møbigen, *trau(dJom, *traut (gl. n. trautt), 
naudlege, jærne. 

Mødild (se Frittions-, 2: Ild, fom frem: 
fommer ved langvarig Guidning), nau'- 
eld, n.”-værme, m. (e), (vjrid-eld.  »Gneke 

neke, i) nau-elde. 

Nodlidende (trængende, forlegen), naudig 
(»Siden de var nodiger. Asbj.). 
(Om Berel), lyst, ting-lyst? >: protefteret. 
Jfr. Proteft. 

MNydløgn, naud-lygn, f 

Npdmiddel, brå-fænge, n, (Lm.). 
fængje kan og 





»Brå- 
vare længjee. 


Møbord (fom bruges i Mangel af et bedre), | 


brå-fænge, n. (av et ord), naud-berging, 
f. Jir. Nodhjcelp, Surrogat. 

Mødjage, nejde (-de). N—t, *nejd', *naud- 
stad”. NM. blive, 

»Du får tåle det, Blessomene | 


(= laug). 


Asbj. 

Rabata, naud-høve, n. 

Nødftilling, spareskilling, m. 

Npditrig, naw-skrik (na-skrik), n., 3: „edz 
holdende Sirig”. 

Nodtreengende (meget forlegen for noget), | 
naud-trængd. 

MNødtørft, naud-turft, f, -tårv(o), £. Sin 
NM. forrette, gjære frå seg, kokke(u), ar 


(kakke). Sv. * kakka. Lat. cacare. 
Jfr. Fornøbenhed, 
Nyødtørftig, naud-turveleg. Jfr. Nødvendig. 


Nødvendig, *naudig, naud-synt, n.-synleg, | 


naudsam, naudsamleg, naudleg, turvande, 
turveleg, uaud-t., tarvleg. Jfr. Nøbig. 
Mots. turve-laus, tårv-l.; (%09.), naud- 


nøjdast, *få, ljote | 





Nøddeskal — Nøie, 


naussen). „Sfer om at pleie Syge el. 
bøenbe M.fler”. i 
saøppendighed (t. Nothwendigkeit), trång(o), 


mi, naud, f., naud-heve, m, n-syn, fy 
*n.trång. »D'er ikkje nåkon(o) trång 
føre dete, 2: bet er ingen M.  »D'er 
ingi naud påe. >Det var ingi n. føre 
dete, »Det var vel tårv tile. Uden N., 
turve-laust, *i utrængsmål, n., *iutrængs- 
måte, naud-laust. Sv. i otringt mål. 

Nødværge, naud-værje, f. 

Møgen (blottet), *Aejn, *snau; (uden Klær 


ber), *naken. Sv. naken, t. nadend, 
nadi. N. blive, *nakne, *naknast, 
Ynækjast, *snejdast, flejne. Jfr. flejne, 
f., flejn, n, 3: bar Fief, å Støv, paa 


Træ; flejnot, >: blottet paa enkelte Punt: 
ter; flejnberg, Klippe, blottet for Jord; 
f.-skalla". Se. Klippe, snau-berg, n. 
N. Stribe, snau-strek(i'), n. 
Nøgenhed, *snaulejk, nakenskap, m. 
Nøgle (Røgel), løkjelty), m. (f. løklar), 
nekjel(y), m. (f. neklar). Sv. nyckel. 
Mk. løkel-hald, n, Ørebet paa en N., 
-hå'l(o), n.; -pipe, f, skjæg, n, 3: 
Nøglefam Glen -«hånk(o), f., (nøgle- 
hank, J. L.), 3: Nøglelnippe. 
øgle (Traad=), nykle, n. (fl. nykle) nøste(y), 
n., nå(dje, 0, n. Gl, n. hnoda. 
Nogleben, Soster-bejn. Mk. oster, £, 9: 
Hulningen ovenfor N. 3 
Røgleklynge, nåe-hånkd(o), f., nøste-hånk, f., 
Jfr. Røgle. PG 
Røi, agtig”, grejnleg, grejnog, gran" (sv. 
grann), gran-givelig, gransam, gran'-var, 
n-voren, gløg' (eg. om person), *net, 
lænt(e), negjen (ə: npie afpasjet); 
(puntilig, nøie beftemt), *næm (»det skulde 
være så næmte, 3: faa nøie, atfurat truf: 
fet), små-gran, *stræng; nær-sjåog, nær- 
sed'; (f. Ex. Afjtrift), *ord-ste (jfr. Drd- 
ret); (om Vegtredſtah), va'k (jfr. var, 
fin, +), ,fom ſtrax vijer enhver ubetyd. 
Forandring i Tyngden”; næpen (f. e. 
om en bismer; sv. nåpen, 9: fin, nel). 
N., yderit, Fmejn-ste, *an'-var, "hår-fin, 
*hår-gran'? (efter *hårgrant, Abv.). M. 
i Begreböbeftemmelfen, *gran-tænkt (jfr. 
Starpfindig). N. Efterforfluing, rekne", 
m. R.i fne Forretninger, grej, je 
sv. redig. EAN n. være, jfr. å 
fluge-foten. Møiagtig(en) (Abv.), *gran- 
lege, grangiveligen, frettogt, håg"-stet' (eg. 
træffende paa vette Punkt, Fhåg"?); *grun'- 
vel; *grant; (fnapt), nau'lege, *nauvt, 


*nauvert, >Eg såg det så grante. R, 
berft (Abv.), Srårgrant. Jfr. og sagtig 
endelsen). 





turvelege, endelege. N. være, gjælde 
(— gal't): »det gjæld om å skunde sege. 
MN. Gjerning, naud-syn, f (naussyn, 


Nøiagtighed, gran'skap, m., omhu (H. D.). 
N., fmaalig, altfor ftor, pruting, £ 
Møie, ”ret(ee), nauvlege, *grant, net. 


»Eg vejt ikkje ret, kor stor —s. 


Nøie — Objektiv. 549 
»Dler Nole (fpilbe Tib), le(ar), tvasle, 
eg, es 3) 


ikkje grant om dete. 
Nyie: lade fig n., lite seg, late seg lite | 
(med), negjast, negje seg, late s, negje. 
Han nøies ife med libet, jfr. shan er| 
inkje nøgd med naudardome. 
Nyieregnende, *nauv (nauver, nauger, nav), 
Føran', *vandig, *vandsam. —»Han er 
ikkje gran om dete. Jfr. Knap, Rarrig, 
Ønteragtig. %., nderft, Fau(d)-var. 
ene i Smaa ng, #smi-gleg', 


Rpifom, *u-vand (uvant heter i * u-van), | 
negsam; (om Dyr), *Ål-æt. Jfr. rejen. 

Rø", nyk" (fl. nykkjer), m. - (gl. n. nykr, 
fl. nykrar, sv. nåek), å-kal', m. 

Røfferaab, draug-ro'p, n. 

Noltern nüğtern), ædruelig (ædrug fin- 
nes i *, = *fastande). H. D.: ram, tør. 
Jfr. og "Befindig. 





te (-te), gi sig efter, gis. til, rjone 
eg roje 00), vænte, ligge bak-ut, kåke 
(0), ar, drunte(ar), "drome(ar), loke(ar), 
drøjme (-de), tevre(ar), bie. R. 
længe, fordry(gjje seg, *drunte for længe. 
Nylende, *drygjen, lang-drøg, sejn-råd*, 


sejo-rådig, drøjmen, lang-drjug. Jfr. 
Genfærdig. N. Perſon drom, m., 
drøjm, m. 


Nolen, drygsl, f, drygsle, f., drygjing, f., 
droming, f, ting, E rjoning, a 
kå'k(o), n., loking, f., etter-sæte(e), f. 
Mk. dromegang, m., >: Inngfon Gang. 

Nørre (2: nordligere), *nørdre — 
Mots, sedrefy). Mk. *ner(djst. GL n 
nyrðri (nyråstr). 


Naft, naust, n., båt-skur, n, Gl, n. naust. 


0. 


Ø! brukes i utrop og tilrop, men bare i 
bøker el. bok-tro tale, o: når en taler 
»som en Bog (»en Baage)e. Ellers å! 
Ingen siger: kom hit, o Jens! el. o din 
skøjer! men nok: å Jens, k. hit! å 
din sk.! Denne soe for å ær på lag 
likeså litet dansk (el. svensk) som norsk 
(inkommen fra græsken el. snarere la- 
tinen?). Molb.: »Det almind. danske 
Talesprog eller Hverdagstalen kjender 
egent], blot Jnterj. aa | som Skriftsproget 


ei har villet optages. I * brukes ål for 
bokmålets o! og ak! Je at! Ojeg 
Ulytfelige, *å jeje (jeje) meg! 


Oaſe, orkene (H. D.), ørken-grønning, | 
sand-e el. græs-ø (H. P. 8.), e (L. K. 
D.); (i en ebe), hede-e. H. D. Sprog- 
nåfe, mål-e? 

Obducent, lik-åpner, l.-skærer? 

Obducere (Lig), åpne, skære op leme(i'), 
ar; syne (lik, om læken?), 3 „befigtige. 
Jfr. Sonderlemme, Dpftjære. 

Obduftion, lik-skur, åpning, lik-åpn., lik- 
syn, -syning (3: syns-forretning, zobduk- 
tionse-forr.). 

ej n hærdsle, f.; — 


må Forbærdet, Forftoltet 
Obediend, lydighet; æmbeds-skyldighet 
(mot. foresatte). 
pit (ep. Spyb el. Gpid), sten-stelpe, 
pig'-5,, kile-s.? minne-stolpe; smal-støtte 
el, -sten (H. P. S.). (»Spidsstøtte«, 








»Pragtst,r; 

Pragt er tyske 
Obels, i, spyt, me "tj me (i liggende stilling 

— e på mistænkelige steder hos klas- 


erne). 

Peri (t. Döerft), *overst (ikke e å *: 
ovest, ovist, ogust). I ældre dansk, i 
bibelen : øverste (-n, -ster), som nu atter 
flere, som H, D., H. TF. Evald, O. Borchs., 
har vedkænt sig. 

Dberfilientenant, næst-*overste. (For for- 
men med e: øverste taler [en] ældste, 
næste, kjæreste —; »slik en næste som 
du« f. e. —) 

Obiter, løselig ; lejlighetsvis. 

| Objeft(um), eg. (som ær) lagt like å 
(noget) foreliggende; formål (føremål 
Lm.), mål, sak, f., ting, æmne, mål: 
æmne, n. Mk, og gjægne, n., 3: „et Buntt, 
jom man har lige foran fig, jom man 
møber el. nærmer fig til paa fin Bei". 

H. P. 5. har, med flere, genstand. Dær- 
til genstandlig for objettiv, genstandlig- 
het for Dhjeltivitet, og genstandlig-gøre 
for objeftivere. Stand om tingen, som 
»standere, ær — fans har side- 
stykke hos os. Jfr. Gien t. Gegen- 
ftanb) Man foreslog i sin tid Meeb, 
Die⸗Merke. 

borg — ep pr paks, motlæg, n., 

ng 


my både Spids, Støtte og 


insi 
Objektiv, u — — ubjeltiv = 
satt — er må 


550 


gyldig (t. d. kunskap, Molb.); utvårtes 
(Handlingen var i udvortes Henseende 
urigtige); virkelig, san”, håndgripelig, i 

virkeligheten. Mots. "inbildt, elt 
uvirkelig. Det Objeftive i Kriften- 
dommen, det urokkelige i kirken (Fr. H.; 

mots. den persønl. kristendom. Fr. H.). 


O. Sandhed, Grund, >: almengyldig; 
saklig (Grund; Aftenbl.). Obj. — 
utvårtes, virkelighetens magter. 
Bubjettiv. 


Objettivere, gøre til mål, til formål. 

Øbjettivitet, tilværelse ET e virkelig- 
het, sanhet, urokkelighet (-ruggel.). Jfr. 
— 

nt (oblata hostia, 3: frembaaret Offer; 
— [avlat, m.; alter-brød, kirke-b.; 
mun-lak (til at lukke brev med, Meyer), 
brødsegl? 

Oblation, ofring; gave, offer. 

Obligat (forpligtet), skyldig, »pligtesk.; 
sambunden ; uundværlig, umistelig, *umis- 
sande, Jfr. Reglementeret. 

Obligation, skyldighet; gældsbrev, »for- 
skrivninge. 

Obligatorift, tvungen, bindende, tvangs- 
f. è. skolefag. Mots, fri, val(g)fri f. e 
skoleæmne. 

Obligeant, imete-kommende. Jfr. Høflig, 
Artig, Tjenftvillig, Indſmigrende. 

Øbligere, tjene, gere (en en) tjeneste. De 
vilde obl, mig, jeg vilde være Dem tak 

kyldig, »forbundene; nede, tvinge. 
obligo å (ital.), forlefte, borgen, trygd, inne- 
ståelse, ansvar. (Endosfere Begel uden 
OÉ., overlate v. (til en annen) uten an- 
svar (for dens infrielse). 

Oblivion, glemsel, glejme, f. (gløjmske, f.), 
glejming, f 

Obreptiou, tilsnikelse, svik(i'), n. (og f.). 

Øbfeøn, *uhevisk, usemmelig, usædelig, 
ublu, Abluferdig styg. 

Obſekration, intrængende ben, overhæng, 
stormløp (med bønner), ben-fal'? 

Øbjervanlt)å, iagt-tagelse; skik og bruk, 
sædvane, vedtækt; ordenssregelr, lags- 
rettesnor, lags-forskrift. 

Øbjervation, varvejsle, f, iagttagelse (av 
f. è. polhøjde), måling; efterlevelse. £.8-| Qecul 

Qorp3, hær til iagttagelse (som skal 
hålde aje med fienden), vakt-hær? 

Øbjervator, -tør, iagt-tager, stjærne-kiker, 
stjærne-man. Grundtv. 


Obfervatorium, stjærse-tåm (H. P. $.),| 


stjærne-vare, Molb., Meyer; stjærne-kure. 
O. Borchs., H. D. 

* *kure, 9: 
ope". 


„ligge file, hvile, 
je kvar, kvær [e], kur, kjer, 


fti 
Øbfervere, se til, agte på, bli var, lægge 
mærke til, #yarvejsle ; efterleve, iagttage. 





(Kure, ligge i No! 





Objektivere — Odaliske. 


Øbfignere, under-skrive; forsegle; stadfæste. 
Obffur, merk, *skum, dem(i”), skummel, skyg- 
get, utydelig, uklar; ; skjult, lønlig;; navnløs. 
Øbfturant, »formorkere, mørkets, nattens 
man, nat-fugl, natte-ven, merkets el. 
mørkhetens ven; lys-fiende, -hater, lys- 


ræd, -sky (pers.). 

Obffurantisme, lys-fendskap, -skyhet, 
«rædsel, lys- el. oplysnings-ha"t, nafte- 
venlighet, -kærhet ? 

Obſturere, mørkje, y (-te), overskygge, 
stille i skygge, omtåke. Jfr. Formørke. 

Øbfølet, gåt av bruk, avlægs, gammeldags. 
fr. Forældet. 

Obftatel, hindring; hinder, n., motstand, 
bægje, n. 

Db ricil, jorde-moderlig. 

etrir, jordemor, #nær-kone, ljos-mor. 

Objtinafighed, motstands-ånd. H, D. Jfr. 

odvillig(hed). 

Obftinat, egen-sindig, stiv-nakket, umed- 
arlig, stri(d), E hård(-nakket). 
obie jtruere, stængje (-de), hindre(ar); tæppe, e 
cte), binde (magen). Efter bindelse, F 
Se Obſtrultion. Mk. tæppe-rot(e), f. 
(o: Middel mod ,Diarrhe”). 

Obſtrulktion, forstoppelse (»fore kan vel 
hær regnes for EA bindelse, n., bind- 


sel (Molb., H. D.), hard-bænde, n., 
hårdt liv, 'häft(o), £ „a tæpping, f, tæp- 
pelse, n.; hinder, n, hindring, fa 


stængsle, f. 

Remen, følgsomhet, hørighet, vægd, 
+, tydighet. 

Øbtemperere, fire for, læmpe sig efter, gi 
— SÅ lystre(ar), lyde (-de), vægje (-de). 

fr pte. 

Obteftere, benfalle, overhænge, trænge in 
på Jfr. Bejværge, Dverhænge. 

Å tinere, få, nå, opnå, vinne. 
Øbtreftation, ond eftertale, baktale, svær- 
ting, nedrakkelse, nedsættelse. 

Øbtendere, å-føre (-de), nede på, påtrænge, 


— imete-komst; frivillig gave, 
tilskud (især til kirker og milde stiftelser). 
Oceulta, lenlige ting, len-dommer. Ifr. 
—— å MARGE 
e o. non judicat ecclesia, kir- 
— ammer ikke om det indre, hjær- 
terne (eg. det skjulte, se Occulta). 
Ocean, verdens-hav, stor-hav (Molb., H. D., 
O. V.); avgrun, bunlest dyp, botneløjse, 
få ar mængde, (et) utal. 
Db, m; (liben), edde(y), m Det 
Boer ni en Od (paa — Spi, 
aver), be't(i)-korn, n. Mk. *od(de)- 
kvas, od-laus, oddot, >: fuld af flarpe 


Spidfer. 
Obaliste (el. -life), frille, medhustru (sul- 
tanens, av andre rangen). 


Odde — Offentliggjøre. 551 


Dibe, od', m., odde, m., snage, m. skage, 
m. (av skage, >: rage frem), næs(e), n. 

Odder, otero’), m. (A. otrar), ott'er (gl. n. 
“otr, sv. utter), slænter(e), m. Mk. oter- 
el. slænter-dråg(ó), n, >: Dbbers Bei 
el. Spor; oter- el. slænter-skinn. 

Obe, sang, højsang, lovsang. 

Obel, odel, m. Til O. og Gie, *t. 0. 0 
ejge. Mk. odels-ærving(e), m. ( 
odalkvist), -jord, f., -lejsming (= odels- 





— e), «man, -bonde, «ret, m. 

Øbdelsret faa (til en Gaard), odle, ar. 

Odeon el. «um, sang-sal, tonesal (2: skon- 
certesal). 

Ødeuré, vellugt, vellugt. saker. 

Ødipå, jfr. motbydelig, ærgerlig, uutståelig, 
lej, *hålig, flåk, *arg; hatelig (Molb.), 
hatande, Jfr. Fortræbdelig, Forhabt. 

Dedema, se Øyema. 

Dedematift el. «tøs, se Hiem, 

Oetonom, se Pi 

Deno, se Dno⸗ osv. 

Des, se Då. 


Oeuvre, værk. Chef d'oeuvre, mejster- | 


oraso) D, værk, n 3: 
nåla), hindring, ulejlighet. Jfr. or- 
nærmelfe, Unftøb. 

Øffenfion, pågang? ågang, m., >: „gnb 
greb, Dvergreb, Fornærmelfer". GL n. 
ågangr. Jfr. Angreb, Dvergreb, Fortræb, 
Fornærmelje. | 

fiv (,angribenbe*), pågående? Offen- 
bt, pågangs-vis (»angreps-vise) O. 
fliance, årangs-sambund, -samlag el. 
Jag? D, frig, pågangs-ufred? Jfr. | 
Angreb, Angribenbe. | 

Offenfive, ågang, »angrep«. Tage O—en, | 
gå pågangs- el. ågangsvis til værks. 

Offentlig (bet t ,öffentlid), „et ganfte 
Mbantt, i vort Sprog meningsløft, men 





fra det 175e Marh. almind. brugt og | 
indført Drd. Efter Analogien af aaben: | 
bar (offenbar) ſtulde bet hedde nabentlig”. 
Molb. Før mest aabenbare; også aaben- 
barligfen). K. GL d.: almen (»vil i 
de fleste tilfælde slå tile, H. D.), almen- 
lig (H. D., jfr. gl. n: allmenniligr, 9: 
almindel., mods. privat eller færegen); 
i * iblant åpen, o („i Gtrift — >. nørffe 
Folkeſtole — enkelte Gange åpenleg, 0); 
åpenbar (åpenbær' - o -e- Lm), ålmæn”, e, 
almænnings-(e), almænneleg (Lm.); bær- 
synt (O. V.), almindelig (0. V.), folke- 
lig (O. V.); “uten dulsmål. Også riks-, 
vitterlig, bygde, by-, sökne-; heg- (nl. 
kænt m., m. (se offentt. Omtale). I gl. 
n. gengives tanken i ,offentl.” ofte med 
almanna- (a-lejd, alfarvej, — 
alfarvej, aping, >: off. Ting el. Møde), | 





almennings- (a-far, 3: almindelig færge, 


a-merk, 9: almindings-skog) og her- 
(herbergi, 3: som berger, huser, hæren, 
de mange, alle og enhver. På sv. all- 
män: allmänt stille, 3: offentl. Sted. 
Mk. Holde aaben Bob". „Stan aaben- 
bar Skifte". »Ejn åpen væ'gefe), 9: 
Bei, »Halde åpi bufd)e, »*føre åpen 
stride, „Han (Bendefaaben) maatte aabent 
forfvare fig". Fr. Bid. Jfr Privat, 
enkelt-mans. Off. — Privat, aimæn" — 
ejnskild (Lm.), >: almen, almindelig — 
(motsat) enskilt; åpenlyst) — i smug 
(N. M. Pet.); åpenbar, »åbenbare= (åpen- 
bær, o-e) — i løndom, løjnleg (lenlig); 
(i) lys — (i) løn; åbenlydt, på prænt, 
i folks-augom, i manges påsyn (påher) 
— inna(n)-væggjes, jfr. finna-stoks, in- 
nen fire vægge. (fan), „jom fer i Løn- 
bom, fal betale anbenbare". , Lære løn: 
lig el. anbenbarlig mod... ben bell. 
Kirkes Tro”. Hos Fr. Bid. Det Offent- 
lige, samfundet; almenheten, riket. O. 
A ift fålmænnings-tol', m. O. Be- 
tjendtgjørelfe, lysing, f, kun"-gjæring, 
f. Til off. Brug til bruk for alle, til 
alment bruk. ©. Forelæsning ipen 
forel.? forel. for alle. ©. Øverv. hær- 
reds-, amts-, rlks-ombud, , Mening 
(ben), d. almene, almindel. m, folke- 
mejningi (Lm.), »folkets reste, ©. Mit- 
ler, samfunds-, riks-, hver-mans-m. Mf 
9. M., av rikets (astatense) m, el. på 
byens, suknets kostning, for byens, hær- 
rjedets, regning, for — pærger. 9. 

oral, samfunds-tugt (H. D.), -age, m.? 
Jfr. Anftændighed, Sømmelighed. D. 
Omtale, heg-mæle, f., heg-ljod, m., 
høp-mål, n. Mk, >Det kom i heg- 
mælee (i høgmål), i høgljøde, 2: blev 
befjendt, det fom op, man begyndte at 
tale høit om bet. O. Skjøge (ældre b.), 
menig qvinde, almen kvinne el. k.-folk? 
D. Errifte, aabenbart skrifte. Ældre d. 
D. Tale, en tale for alle, for hver man, 
D. Zjenefte, riks-t.? rikets, samfundets t. 
samfunds-tjen. ©. Nbftilfing, utstilling 
for alle, åpen, almen utst.? ©. Bet, 
ilman-væg(e), ,ofteft” *almanvæ'g; ål- 
mænnings-væg, alfar-vej, *kongs-væg. 
Offentlig beramme el. paabyde, lyse 
(te) på, til; tillyse. ©. forbyde el. af: 
affe, *lyse av. Dv. avlyst, 9: op: 
ævet, afftafjet. ©. gjøre, se Dffentlig- 
gjøre ©. Afbigt gjøre, stande skrift, 
f., gere avben for alle, i alles É 
Bære off. bekjendt, vedstå, vedgå for 
alle (og enhver). Sam gjorde det off., 
j. d. åpenlyst, i alles påsyn, åpenbær- 
lege(o). Gl. n. opinberliga. Jfr. Dverkyft. 


Ofjentliggjøre, lyse (-te), *kun'gjære, almen- 


gere (H. D.), gøre vitterligt, vitterlig- 


552 


gere; åpen-dage(0). Sv. almingåra (f. e, 
en — — Gl. n. lýsa. ) 

Offentlighet, åpenskap, o, m.? (Lm.), som 
hittil i * ær brukt for ,,Mabenhed”. 
Bruket av åpenskap for Dff. 
støtte sig til *åpen(o) for offentlig. 
Også: vitterlighet. O⸗den, almenheten. 
H. D. 


er, offer, n. Ofre blodige D., blote. 
r. H., Øhl. Mk. offer-mæle, m. el. 
-skjeppe, f, 3: en big Afgift i Korn 
til Præften. 


Øfferere, tilbyde, frembære, ofre. 
e, tilbud; gave, offer. 


cer svarer til leder, fører (eg. æmbeds-| 


man); hærman, hevedsman (Fr. Bfd.), 
hær-mester, jfr. Sfolemefter, Husmeſter, 
9: mester i skole, i hus. H., P, 5, har 
jenst-hærre el. -man. —Tjenst-, efter t. 
ienft, har dog ikke medhåld i *, som 
korter teneste (a) til tenest el. tenste, 
men ikke til tenst. 
Offieia, bona efficia, velvillig mellemkomst 
el. inblanding, v. forliks-preve. 


Øffirial, æmbedsman;  kirke- forstander. 5 
fficialia, æmbeds - saker, -arbejder, 
-gærning. 


Officiant, æmbedsman; tjeneste-man; hof- 
tjener; undertjener; tjenstgørende præst. 
O—er, æmbedsmæn; tjenerskap. 

Officiel, på æmbeds-vegne, æmbeds- el. 
tjeneste- (t. d. brev), tjenstlig (H. P. S., 
H. D.), æmbeds-medhåldig, i æmbeds- 
medfør, æmbeds-hjemlet, lovtagen (t. d. 
~om navn); æmbeds-manlig? (av æmbeds- 
man likesom bondevenlig av bondeven ; 
embættelig, Lm.). O. Dokument, æm- 
bættes-brevgjerd. Lm. 

Officin, værksted, arbejds-rum (især apote- 
kers og bogtrykkers). Jfr. Apotek 

Djficinal, -nel, lækende, helbredende, med 
el. helsebot. O—lia, læke-midler, 
L-råd. 

Officium, skyldighet, æmbeds-skyldigh.; 
guds-tjeneste, Ex officio, på mbedsvegne, 
i æmbeds-medfør. 0, supremum, den 
siste ære (»begravelse«). Sanetum 0., 
kætter-ret (inkvisition). 

Officigg, tjenst-villig (H. P. S,), fore- el. 
imøte-kommende, tjenstfærdig, halv under- 
hånds», halv æmbeds-, halv på æmbeds- 


Dfnius (ph—d), (et Stjernebitlede), orm- 
ålderen (ikke det tyske »slangee-). 


Dtaimalog G 

Øftalmolog (Dphtb:), sjen-læke. Dærtil 
-«lækekunst og -lækelig for O—logi og 
ø—lngift. H. P. S. 

Dfte, *ofta (-to, -tå), *tidt. Itte ofte, 
*ftidt, Oftere, ofteft, *oftare, mejr — 

. oftaste, st, *jamnaste. aHan kom 


måtte da! 











Offentlighed — -Oktavbind. 


der ikkje mejre. 
hejmer. 


Øg, *å. 

Dafaa (Da), *og (få, *au), *også, *me(d). 

Og faa videre —— er n 
fveiter”), m. m, m. fl., og så(o) bort- 
etter. 


aHan er nå(o) mest 


| Dangift, æld-gammel; jfr. *forn. Ør-gamal 


og *ut-gamal ær = udlevet, 
Urminnes brukes av nogle. 
minnog = glemfon. 
Øfeibentalff, vesterlandsk, vestlig, vester- 
ledens. Det o. Rige, det vest-romerske 
nee De 9. Sprog, de vest-europæiske 


mål. 

Okcidenten, eg. (solens) nedgående; vesten. 
vester-leden, vesterlandene (Europa, mots, 
østen, østerleden, østerland, „Orienten“. 
Dærimod østlandet — av Norge — ær 
mots. vestlandet). 

Oktaſion, lejlighet, høve, n., tilhøve, m., 
tilføre, n, (Lm.), åføre, n. (Lm.), til- 
fælle, n. Jfr. Anledning, Leilighed. 

Ølfafional, tilfældig, lejlighetsvis. 

fer, »metale- el. malm-jord; rust, jærn- 

kalk (som fremkommer av metal, navn- 

lig jærn, oplest ved syre). 

Ottultation, lejning, f, gemsel, gjejning, 
f., dulsmål, n. (-delgsmål). Jfr. Fortie, 
Fordølgelje. 

Ølfupation, intagelse, tilegnelse; syssel, 
stræv, n., stel, n. Jfr. Bejætte, Beinceg⸗ 
tige fig, Befidbelje, 

Olfupere, ha(ve) inne, ha under sig, h. i 
sin magt; lægge under sig, få i sin magt, 
tilvælde sig (H. D.), hær-take, in-ta(ge), 
hær-sætje (Lm.); syssel-sætte, ha bruk 
for, gi arbejd. O—t, at, optagen 

(optat); opfylt (med en tanke); (f. Œr. 
anb), hær-halden. Lm. 

Otlofrat (Øl), bonde-hevding, almu-h., 
ringte) hærke-hevding el, -ven? Jfr. 
pbel, 

Otfølrati, menigmans-vælde (H. D. forslag?), 
hærke-styre, n. el. -vælde (hærke, n. ær 
omtrent fom Pøbel*), 

Oflofratiff, bonde-, almu-, hærke-venlig? 
(I likhet med konge, folke-, bonde-, 
russe-venlig); hærke-styrende el. -styrt. 

Oktaeder, otte-side (en)? otte-flate? Øltae- 
briff, otte-flatig. Th. Kj. 

Dltant, otting el. o.-bue, otten'dels-krinsel, 
m.? -ut-snej, 9: Sektor. Jfr. Kvadrant. 

Øltav, åtte; åttenden (ə: den Bde?) åtte- 
tonen (den Bde tone fra gruntonen); åtte- 
blad, ottelagt (ark). Lm. Ottav- 

format. in octavo, otte-blads- (H.P.S.). 
fr. Folio. 

Oftavbind, -blad, åtte-bind, åtte-blad> 
Ditavblab kan vel ikke hete åttendels-bl., 


meget gl. 
* ær ær» 


Oktennium — Om. 


— dette vil gi annen mening ($ av et 


b X 
Ditenniun, åtte-år (jfr. tre-år, fem-år, ti-år). | 


fr. Aarhundrede. 
et, otte-klang, -spil, -sang, Jfr, Duet. 

Dftøber, sæde-måned (Molb.), | 

Ditogon, åtte-kant. 

>ftroi (af auctorium — auctoritas), nède- 
gave (kongebrev, jfr. Bevilgning, Bevil- 
ling, alt fra riksstyrelsen); forret, særret; 
(Sjøbm.), også love (for en bank, et lo't- 

» grun-brev. H. P.S. 

KHvroiere, give »oktroie, g. ret, lov, til- 
latelse, tilstede, tilstå (en noget). Ot 
Forfatning, grunlov, fristyre av nåde, | 
av kongel. nåde, som kongegave. Ot 

` Gelffab, lag, lo't-lag, med (kongelig, 
riks- osv.) stadfæstelse (vedtagelse, god- 
kænnelse). Kortere: kongel. lag, samlag 
med kongebrev, konge-tbreva(d), konge- 
*breysæt? 

Okular⸗Glas, sje-glas (i kikkert, jfr. Db- 
jeftiv=G,). O.-Bidne, «je(n)-vitne. Jfr. 
ærevitne, 

Okulation, -fering, poting (=ympinge ær 
tysk og i allefal forældet); knop-podning 
H. D.), mots. gren-p. (-poting). Jfr. 

obe, Jfr. og Bakrination. 

Dfulifl, eje(n)-læke. 

Omlijtit, sje(n)lækekunst. 

DI, Del (med langt o“), Old (80 Styl- 
fer), vwål'(o), f. Sv. val. T. Bal. 
Epgentl. samme ord som Olb = tidsalder. 
Dette Dib, gl. n. öld ær egent. = mængde, 
skare; dærefter tidsalder. 


Olafs Dag, St. (be Juli), ols-Akelo), | 


*olsok, f., Olavs-våkal(o). 
Øl», tid, tidsalder, *ta'l; 
ætled, mans-alder, n. 
Øl», ”fårn(0o), (som forslag) fom (H. D.), 
forn- (H. D.). *Den førne tidi el. *forn- 
tidi. Sv. forid)n(a). Gl. n. fom. I 
sammens. har sv. bl. a. forn-forskare, 
-kunnig, -kunskap, -lemning, -saga, -sak, 
«tid, -tida, -ålder. H. D. foreslår navn- 
lig forn-konge, -kvad, -man(d), -mål, 
-nordisk, -old, -sang, -skljjald, alt efter | 
l. n: fornkonungr, -kvædi, -madr osv. 
ole, ålle(o), f., 3: flørt Trug. Jfr. Trug. 
Øtdefader, *lang-gold)far, gamle-g., *lang- 
bestefar. 
Oldemoder, 
-gomme, 


Diben, ej 


(fom i Oldenpenge m. fl. 
Ølben-aar, åkolr)n-år. 

= meget fruktbart år, kron-år. 
Ølbermand, eg. =alder-man? Mk. alders- 


(Generation), 


— 
gamle-go' mor. » bl. = 
Jfr. Bebfteforælbre. A 


G 


jke-nåt(o), f., arte Aer Olden- | 


Dibenaar i * ær | 


553 


D kal" 


Iding, gamling, m.; m. Mk. og 

*pamlen, *gamle-guten. p—s Udfeenbe 
faa, kallast. 

Øldfager, jfr. Antifvit. 

Oldtiden, *gamle-tidi, *fårn-tidi, den fårne 
tidi, (i) gamle dagar. Jfr. for i vær(d)i, 
3: forbum; framan igjenom værdi, 9: 
igennem de fremfarne tider. Som till 
o. (antifj ær foreslåt *fårn, 3: fra for- 
tiden. O—8 Helte, *gamle-karane el. 
kjæmparne, *dej gamle. Dærtil kjæmpe- 
grav, f, -græft(e), f, -haug, m., -rejs, 
f. — om gravsted, gravhaug, stenhøp 
fraoldtiden ; kjæmpe-sægn, f. el. k.-såge(o), 
f.,2: Sagn om Bedrift i Odtiden. Om 
alderdommen for oldtiden — efter tysken 
— jfr. Alderdom. 

Olbtidsftudium, forn-gransk(njing. Lm. 

Oleander, gift-rosetræ? (t. Giftrofenbaum). 

Dlie, olje, m. (ulje, ölje, ölju). Sv. alja. 

| Olifant, »jagtehorn, skytter-h. (flakke-rid- 
dernes), 

Olifani⸗Papir, elefant-papir (p. av'største 
slag, til tavler og kobber). 

Øligarfi, få-vælde (H. D., Geijer), fåmans- 
vælde (H. D.), -styre (Lm.), -styrelse. 
Dertil s-styrer el. -ven for Dligark, 

Øligarfiff, få-vældig (Geijer), fåmans- 
vældig, fåstyre-venlig. O.-ariftofratijf, 
høvdinge-vældig. H.D. ©. Yriftofrati, 
høvdinge-vælde. H. D. 

Olive, olje-bær (frukt av oljetræet). 

Olla potrida (-drida), ruskomsnusk, misk- 
mask, lapskaus, allehånde; luktekrukke 
(med velluktende blomster, specerier). 
Jir. Sammenfurium. 

Dim, *olm, *man-vond (især om okser), 
int. Gl. n. ölmr. Jfr. Hidſig, Arrig. 

Ofmerdug, bomuls-værken (med *varp av 
lin og *væft av bomul). 

Olympiade, freår. Jfr. femår, tiår. 

Olijmpiſt, også himmelsk, guddommelig. 

Om, *om(u), fikring om, *kring om; (om: 

fring i el. paa), *om (»gange rundt om 

golvete, »fare vidt om landete); (i Søbet 
af en bis Tid), fom, "med (»om våren, 
om kvældene; »med natti, med somaren,. 

m. helgi); (anganenbe, egentl. i Dm: 

frebfen af), Tom (stale, sperje om en 

tinge), øver, y (»låte vel øver ejn tinge), 

*av. »Dej fortalde av dete. »Ha'hejrt 

sægje av ejn, vite av dete. To om 

Budet, jfr. *to om båten. Det er mig 

om at gjøre, de” spørs om. Det gjæl- 

der om, at —, »de' gjæld omr, sde 
spørs ome. Sebe om, lejte etter (om?). 
taa bag om, stå attanføre(y), stå bak- 





forman. 
Øldgefel, old-sven. H. P: S. 


ved. Jrf. *sitje fram-føre el. framan- 
fere. Om (fonj.), fom (som det skulde 
hændee); (hvorvidt), om. Om end 


(uagtet), om, om ændå, fordi om, omså. 


554 Omarbeidelse 
»Han skulde have det, om det var aldrig 
så dyrt». »Om det var bærre(e) skrap, 
så skulde ejn ændå rose dete, jfr Uag⸗ 
tet. Om igjen, *om-atter, Fop-atter. 
Jfr. Paany. lbe om, jfr. Dmfuld. 


Omarbeidelje, om-gjærd, f.; (af Strift), | 


om-stiling, f. 
ØOmarme, jfr. Favne, Omf. 
Omberammelje, om-lysing, f. 
Ømbinde, *binde om. Jfr. Dmgjorde, Bille, 


Svøbe. i 
Omblif (t. Umblid), omsyn, f. 
Omblceſt Træ, ned-blåst tre? vind-fal, n., 
ro't-vælte, f. 
Ømboltre, se Boltre. 
Ombord, *inna-bords, fin-børdes(y), *om- 
bord, mots. utber es(y). i 
Ombrage, eg. skygge; mistanke. 
Ømbrella, »solskærme. Jfr. Stjærm. 
Ombres, skygger. 0. chinoises, kines. 


skygges il, 

Ombringe, føre omkring, få, halve), bære, 
sente omkring, Jfr. Ombele Jfr. *unda- 
havd, >: bragt tilfide. „At bruge om- 
bringe for bræbe, tage af Dage, er en 


Germanidme, fom enkelte have brugt, | 


fom findes i Danfte Lov, og fom Bid. 
Seljt. Ordbog har optaget”. Molb. 

Ombrætte, bryte op? ; sprænge? (bogtrykker- 
ord). Jfr. Ombøie, Brætfe. 

Ombud, bud omkring (til); (Beftiling), om- 
bod(o'), n.; (fommisfionær), ombud (sv. 
ombud), ful 

Ombudébrev (Eirfulære), omgangs-brev. 

Ombudsmand (Beftillingåmanbd), tjeneste- 
man? ombudsman (sv. ombudsman = 
Beftillingsmand og Fuldmægtig). 
bodsman i * ær = jord-drot. 


Ombytning, ombyte, n., skifte, n, om-| 


skifte, n. ©. af Navn, om-næmning, f. 
D. paa Slump, hette-byte, n. Av høtte, 


>: gjætte. Jfr. *hitte: 
Ombytte (Varer), *vende vare i vare. O. 
Gaard mod Œ., *make-skifte. Noget 


nt o. meb, skifte, n »Han hadde ikkje 
sæ, 9: h. h. bare én klædning. 

Ombøie Kanten (fom paa Kleeder), brætte 

oe) brjøte (— braut), brigde (-e), falde 

ar). aBrigde, brætte el. brjøte op ær- 
marner. Dv, brætting, f, falding, f. 
Det Ombøiebe, bræt, m., fald, m., 
brå't(o), n. 

:Ombpining, dobbelt, tvi-bråt(o), n, Jfr. Fold. 
Hertil tvibråten = tvi-faldad, 3: om: 
brættet (folbet) 2 Gange, 

Omdrage (Rjøbm., jfr. t. umtragen), om- 
flytte, overføre (,Regningöpoft fra en 
Konto til en anden”). Dv. Ombrag. 

Omdragspoft, overførsel, -selsspostr (over- 
sæt?) o: ,Megningöpoft, af bvilfen der | 
gjøres Dmbdrag*, 


Om- 


— OQOmfavnelse. 


Ombdreie (t. umbrehen ?), svinge, *kværre 
*snu, vende, *tuir)ne, "tulle, *svejva 
snøre (-de), snurre(ar) »Snøre seg 
snurre segs. 

Ømdreining, (om)snuing, f., sving, mi 
svinging, f., kant, n., turning, £. »Ste 
nen kanta 5—6 kante. O. i Luften, rune 
kast, n. Jfr. Quftfpring. 3 

Omdrift (i Landbruget), skifte-bruk, n- 
s.-drift (Molb.); sæd-skifte. Jfr. åker 
skifte, n, -byte, n, 2: ,Ombbtning & 
Hare". 

Omdrive, *drive om, *rangle, slæng 
(— slång, o), ræke, e (— rak). 

| Ombriven, ræ'kte), n, rake-dis, m. (-dej: 
-dans, m.), slænging, f. O. paa Sande- 
rækster(e), m. Jfr. Drive. Mk. *kom 
på ræk, o: 1. i Drift, *Kome på rake 
dis, 1. blive flyttet el. benflængt pa: 
urette Sted, 2. Tomme paa Omflakning 
uben Tilſhn (om Kreatur). 

Ombufte, om-tange? 

Omegn, om-land, n, om-kværv, m, om 
kværve, n, grænd, f, bygd, f, gran'-b. 
naboskap, grændskap, m, grændarlag 
n. aHeri bygdie. »I vår bygde. > 
vårt naboskape (hær i n.-pet); toler, f 

| pl »Her i tolennee. Jfr. gn, Nabolag 

Omelette, panne-kake. 

Omen, varsel, n., forvarsel, forbud, føre 
færd(y), f., varsling, f., tekn, n. Jfr 
Forvarfel. 

DØmendfljønt, fændå, hvorvel, uagtet, Jfr 
Endftjønt. 

Omfang, om-grep(i), n.; (Bidde), ruv, n.. 
— m En På ruva), også re'sti), n. 
ruving, f., opbor'(u'), m.; (en Sag), 
bære-, række-vidde; træ'klejk(e), m. (jfr 
Tyklelſe, Fyldighed). Jfr. Bolumen: 
Stort O. have, ruve(ar), røjve (-de). 


Jfr, Strole: 

Omfangsrig, *ruven, ruvsam, røjven, rom- 
fræ'k(e), *rom-stor. »Rike folk er rom- 
freke«. 

Omfaren (rundt befaren), *kring-faren. 

Omifares (forbi hinanben), *omfarast, *mis- 
farast. 

ee om-færd, f. 

Omfatte, *fate om, *gripe om; inne-hålde; 
ful't forstå, fult skønne. 

Omfattende (indbolddrig), *ri'k; rum-stor. 
L 


m. 

Omfavne, om-fæmne, e (— de), fangle(ar) 
(fångle, fångsle, fång-slekje), *fange 
(fagne), fang-take (»fangtog hans Knæere, 
Fr. Bg.), *famne, om-fagne (for -fange?), 
g fanget. O, hinanden, fang-takast. 

. med et Greb om Haljen, hals- 
flængje (-de). Jfr. gl. n. halsfengja. 

Omfavnelſe, fang, n. (sgi fangete, shan 





Omflagre — 


fek ejt godt fang«), fang-ta'k, n, fang- 
ing, f., fang-lag, n. Jfr. gavne: 
Dmfagre, *flogse(ar), *fugte omkring, 


Fflangre. 

-mjafte *flakke, *laupe, *renne omkring, 
slættefe) (—slat'). 

Dmiflatfen, sviving, f, svev(i), n, om-s, 
slænging, f., slætting, f, rangling, f., 
lauping, f., ænjing, f. (e), vid-vang, m. 
(vide-v: n.), om-rækster, m. >Kome 
på vidvange, 2: Tomme langt bort. 

Omflaffende, rækande(e); *vid-faren, svi- 


vande, hejmlaus, vid-osen (jfr. *vid-ræsen, | 


5: bibt omfl.), vid-fårål(o-0), („mere alm.) 

vid-fårog, o (-farig'e, -fårau, vi'-fjørog). 
GL n. vidförull. Mk. sv. * vi-åsen. S. 
Berf., slætte, f., ræke(e)-kjæp', m, ut- 
laupar, m. £., forvildet, Dyr, rækjelde(e), 
m.; (Sund), slætte-bikje, f. 

Omffalfer, slette, f., fant, m., fark, m., 
renne-fille, f., land-laupar, land-strykar, 
lykke-ridder, svivar. 


Omiflod, om-lep, rund-lep, ring-straum, m. 
Jfr. Gvirvelfirøm, AredSlph. 

Omfiyde, *renne i kring, r: rundt, gå r. 
Omilydt, *om-flejt, *kringf. Sv. kring- 

mfytti kjepnad (ski); sk 
milytning, om-skjep ski-), skjæpl, 
n., skjæplingfe). 
m , hejm-laus. 

Ømiyttet, *om-fut", *om-lagd, 

Omfærd (Rundgang), om-færd, É, svarv, 
m. Jfr. Tour. 

Ømførjel, omførsle, f. 

Omgang omgang, m, fa'r, n. 


— 

(sførste farete 

svarv, n.; (enfelt Rælte af Fjcele Plan- 
fer i Fartøi), kværv, n; (af Majter i 
GStritfetøi, Garn), *kværv, omfar, n. 
fomfærd), snejs-gang, m.; (i Temmer- 
bygning), kvarv, n., om-k. (0m-var, -varv), 
kvårve(o), f, om-lag, n. ; (ved Altergang), 
du'k, m., blæje, f, *kne-fal; (Samliv), 
lag, n, sam-være, n, sam-kvæm(e), n., 
om-gang, m.; (ftabig), samlevna'(i), n., 
liv, n.; (fortrolig), ag. . med 
(Behandling af), måte, m., mgangs- 
måte. Berjon til O. (at fnafte med), 
tale-næjte, n. 

Omgangsbeftilling, 
-ærend, n., -ombud. 

Ømgangsfredé, omgang, *omgænge, n. 
(«han has liten 0.«), ring (B. B.), om- 
gangs. lag, omgangs-lag, venne-lag, 
v.-ring. 

Omgangéfyge, farang, m., farsok, f., land- 
farsot, språte(o), f., svejm, m., sotte-s., 
øver-færd(y), f., omfar-sykje, f. 

Omgaaende Sygdom, omfar-sykje, f., 
øver-færd(y), f. Med o Poft (L mit 
umgehender P.), med næste p., med atter-, 


omgangs - gøremål ; 


, *omfar, sæt; (Omløb),| 


Omhyggelig. 555 
bak- el. om-posten? Jfr. atterbud, 2: Til- 
bagebub; REE = atterskjot, 9: 
Returitgdå. 


Ømganeé, omgangast, *søkje. 15æg meg, 
kven du. søkjer, eg sægjer deg, kven 
du ere. O. meget, have samlag (med). 
— nt o. Foll, "folke-gjængd, -van 
-vand j. 

| Omgive (t. umgeben), være om. Jfr. Om⸗ 
ringe. De, fom o. ham, som ær om 
ham, som omgås ham. ©. meb Toner, 
omtone. Molb. ©. med Torbenilyd), 
om-tordne. Molb. 

Omgivelſe (t. Umgebung ?), (En), omgang, 

venner. 


linde(ar), gjør(d)e (gy-) (gjøre, 


omg 
Omgjorbe, 


jøle, gjure). Gl. n. girða, gyrða. Jfr. 
Gjorde," Sobe. Mk: gjerdye (gy-), E 
(gjyre, gjere, gjure), 3: Gjord, Baand, - 


fjær om Kar; gjer(dje-mon(u), 2: Smal- 
ning paa Rar mob Enden, også: gjyringe- 
m., gjørings-m. og gjure-staup, n.; gjøre- 
tåg(0), også gjyringtåg; gjor(d)ing, 9: 
Dmbindelje; også = (g)juretau, gjere-tåe. 

Omgjængelig, *om-gjængeleg, *man-tamd; 
(venlig), *ty', ty'sleg (gl. n. pydr), byg- 
gieleg, *man-ty, *u-vand, u-vandsleg, 

en-ty; (let at bli fjenbt med), kjænds- 
leg. Jir. Jævn, Simpel, Ligefrem. 

ØOmgjangelje, om-gjænge, n, omgang, m. 

Ømnjerdelje, in-gjærdsle, f. 

Omgjærbet, *inne-gjærd. 

Ømgjøre (fornye), om-bune(ar); *kumple. 

| ØOmgjort, fom-gjord, fom-atter-g., *op- 
atter-gjord, opatter-nya(d). 

| Ompjørelje, omgjær(d), £. 

|Ømgreb, om-grep(i), n. Jfr. Begreb, som 
og kan hete omgrep (I. A.). 

Ømhandle, *handle om, *samråde, *dag- 
tinge, rådslå, rådlægge om. 

Ømhegue, hægnefar), e 

—— hægning, f. 

Omhu (Forjorg), ombod(o'), n, om-hug, 
m, om-syn, f, at'-hu'g, m., å-huge, f. 
(gl. n. áħyggja), sut, f., syting, f., 
sut, omsorg, f, øje (»ha' øje mede). 

Ombhugge, fælle (-de), hågge(o) ned, styve 
(de). Jfr. Robtappe. 

Ombhvælvelfe, kvælving, f. 

(kvolvd, kolvd, holvd, 


Ømbhvælvet, "kvæld 
hold). 

Ømbyggelig, *om-synleg, omhugsam, 
*røkjen, skjepsam (ski-), vær(djen(y), 
vørdsam, *hyggjen, *syten, sytsam, *hyr- 





den, tru-røkjen (gl. n. trúrækinn, jfr. 
famvittighebsfuld), verk, y (»dej var 
verke føre hånome*, 9: pomjor i 
vørkleg(y), hålleg(o), mo'n, oo (svære 
mon ome, 2: þa forg for; jfr. gL n. 
muna, 5: erindre, sv. mon, mån); (fom 


| giør fit Arbeide med Flid), væl-vərk, y 


556 Ombyggelighe 


væl-virk, -verkjen, y, -værkjen) Om- 
hagefigen (med ftor Flid), virkta (gl. n. 

virkta vel; jfr. virkt, f., 5: Dmbu), verk- 

lege, y, hållege(o), hål-værkelege, meb 
lib 


Omhyggelighed (Droen, Renlighed), ver(d)- 
nad(y), m., vərdsle, f. 

Omhylle, jfr. Hylle, Jnbh. Ot, *om- 
klæd, *iil-svejpt. 

Ømhjæng, om-hæng, n.; tjæld, n. Jfr. 
Gardin. É 

ØOminere, varsle, spå. 

Omings, varslende, *varslande, forbudende? 
(av forbud = Omen). 


Omisflon, ute-latelse, efterlatelse; und- 
latelse, forsømmelse. Ø.$-Synb, efter- 
latenhets-s. | 

Omisfiv, undlatende, efterlatend(de), over- 
springende, 

Omtfalfatre, gere om, *skape om, om- 
danne, om-*kumle, stejpe om, bake om. 

ØOmfante (fætte Kant paa), *kante, falde, 

Omtap, *i kap, *kap-. »Gange, ro i kapr, | 
Ykap-springe, -renne, 

Dmtafte, kaste over-ende, fk, i kol, skjejvle 
(ar), rote(ar), ruske(ar), skjeple (ski-), 
rumple(ar), kumle(ar), rjuve (— rauv), 
Jfr. Smtuih, Dphæve. Ot, omkumlad, 

Omfaftning, -væltning, om-kast, n, om- 
kumling, f. (-kumpling, -kumping). 

Ømtlædning, om-hamsing, f. 

Ømflæbe (i anden Dragt), *om-bu (-dde). 

Omfomme, miste el, *late livet, "kome av 
dage, tynast (Lm.), bli borte, b. væk, 
sætte til, s. livet til, "gå til, gange føre, 
gå før det); (i Bandet færlig), blive, 
drukne, *låtast; (om Kreatur), starve(ar), 
dæse (-te). ©., ved Uforiigtighed, kaste 
seg bort, ©. Cu, av-live, ta av dage. 
Omfommen, *ilgåd, tilgjængen, *al 
(o: forbi), »Han er mest al'e, 9: næften 
død. Jfr. sv.: »hesten har blifvit alle, 
2: er bød. Gl. n. allr, Var þá öll þeirra 
vinátta, 3: Benftabet var forbi O. 
(Kreatur), ”dæst. 

Omfojtning (t. Unfoften), kostna', m., 
kostning, kost, m., "omkostna', -#stning. 
Mer D. forbunden, kostasam, *kostal. 

Omtreds (t. Umkreis), omkværv, m. (-kværve, 
n), omfang (ikke i *; sv. omfång), om- 

epli) n; (Stræking, fom fra et vift 
unit fan oberſees), jfr. lejte, n., kværve, 
Jfr. Kreds. 

Omfredfe, *svive om, "svinge, *tulle, *tunne 
el. snu seg i kring om, kring om. 

Ømtring, "i kring, kring, kring-om, *om, 
Fom-kring, fi tul, i tun", om-kværves. | 
»Fare vidtom«. »Kring om huset, foten, 
landete. O, i el. paa, "om, *om i. 


Omreiſe, om- 


d — Omreise. 


rundt om fjordene, a»Fare vidt om la 
dete.  sFlakke om i landete, i 

Omfulb, *i kor (»"fare, #dætte, stup 
rjuke, rulle i k,e), *ende (fdætte, "kan 
ender), ”sta(d) (»dætte, rive stas). J 
*sige i kol’ el. ned, kante(ar), tuni 
drive fram el, sta, hau'estup, o: fal 
omi. O. ftøbe, *kante, rive i kol, væl 
(e) *kol-stejte, *-kaste. O, fiirt 
trinte(ar), væltre, e, ar. Kolle seg = 
fare i kol. 

Omismple, *skjæple, kumple. Mk. *skjejvl 

e. 


p 

Omtumpling, skjæpl, n, skjæpling, e, f 
*omkumling, *omflytting. 

Omfvæd, *stæv, e, an-stæv, ette(r)-stæ 
ve(d)-kvæ(d)e, n., om-kvæde, n., vekti 
stær, n, ml, m, åtpå-slæng P; V: 
*etter-slæng? O, å Midten af Beri 
— m. 

Omlysning (Omvisning med L98), om 
lysing, f. 

Omlægge (i ny Orden), >kumple. Om 
lagt, *om-kumlad, *om-lagd. 

Omløb (Arebsløb), om-laup, n., om-gang 
m., omsvev(i), n.; (om Solen), kring 
svejv, m. (Lm'); (have D., i Hovedet 
h. tænksamhet? omtanke, forstand, vel 
Jfr. Ømdreining. 

Dmføbende (Vind), om-laupande. D, Rette 
*om-far, *omlag, n., om-kvarv, n. Jfr 
Dmgang. 

Omløber, jfr. land-stryker, *fark, lands 
laupar, *langfær'a-fant, langfant, *rangle 
fant, *rangle-basse. 


Omme, "omme, 


| Ommelbe, tale om, vedrøre, Jfr, Melde 


Omnibus, alleman, allemans-vogn. H.P.S 
Lettere; hver-man(s-vogn). 

Ømofag, råket-æter? 
Omordne, *kumple. 
Omplantning, om-sætning, f. T, Um 
pflanzung. 

Omrage, *kare i, rote i, kumle(ar), føre 
i ulag, skjæple, e, ar. Jfr. Røre, For: 


ville, Fo e Forrykte. 
irfefrebg), om-kværv, m., 


Omraade | 
-kværve, n. Også vald, n, 3: Bælbe; 
Grund, Cienbom.  »På v valde, 3: 
å vår grun, innen v. enemærker. Jir. 
lde, 3: eie, raabe ober. »Dæm valda 
åt elvene, 3: bereg Marler firæeller fig 
til Giben, 


- 


Omrebdaftion, jfr, ord-vending, f.?, 3: 


tj 


«Boranbeing i Drbene"; omstiling, f. 
»Dmarbeibelje i Skrift", 


Omregulering, om-skjepnad (ski-), m. Mk. 


og omskifte, n, omkumling (-kumpling, 


færd, f. 





Gange rundt om golvete. »Ræke(e) 


— 3: Omkaſtelſe, Omvæltning”, 


Omreije, at, "fare om, *f.i kring (jorden?), 


Omrids — Omstreife. 


*fare kring, 


Ffær'ast i kring. T. um: 
PEN 


— eg SES 
(0-0 an; djande. Jfr: z 
flaklende, Borel. * 

Anrids, om-*rissing, f., om-freting(i); kort 
fræmstilling (av historien?). Jfr. Gkizje. 
«mringe (faa Kreds om), kring-sætje, 
sætje kvarv om, sankast på; liggje om, 
kværye (-de), "holme (ə: inbdrjlutte, f. E. 
Dør paa Sagt), *sanke sol på, flokke seg 
om, flokkast om, fl kkjast om, *ringe 
inne (dv. inne-ringad), *gjære man-gar" 


om; redd Fkring-renne; — 
mere), DE gange. Jfr. kringse( ar), 9 
opftille A en Kreds, Dej kringsa' 
om hane. 

Jmroben, om-roting, f. 


Imryfte, *rykkje dver-ende, i kol’. 

dmryfte (Flafle), *riste, *skake (i hop), 
*skumple. 

Imryftelje, risting, f., *skumpling. 

Intrøre, røre om; (meng e meb en hvirb⸗ 
fende Bevægelje), tillear), Ftulle (med 
tvåre, o, el. turu). 

mrøriitg, rering, f. 

Imjeile, sejle sed: *kring-sigle? (i likhet 

med -renne, k.-sætje), *fare kring, 


f. i kring. Dv. *kringfaren, omsejlet. 
Imjider, *omsider, *endelege, tilsist. 
Imiiggribende, *lejten. 


eE (t. Umifidt), *omsyn, f. Også H. 


migterald, — (lig, H. D.), om- 
tænksom. H. 


ale lalen S Farve), skifte (-e), vende | 


BE målet sit), byte (-te); emse(y- ar). 
mberle. O—8, vende sig, vendast. 


Då *skift, "vend, *snud", *om-s., *om- 


>mififterig, skifteleg, 
tande. Jfr. Berl—. 
Omffiftelfe, skifte, n., *om-s,, skifting, f. 
omslag, m, skjæple, n Skjæpling, f, 
vending, f, om-brøjte, nm, om-byte, n., 
smunald), m., *omsnuing, brigd, f, brigde, 
T., — f. »fGjære skifte pie, 
3: afverle. »Til skiftese, vexelbis. 
Imfliffe, sende om, skikke om. T. Um- 
ſchicken. 

Omftjøttet, etter-kåd', om-vørd, 


Omjirænte, jfr. stængje (-de), — (ar), | 


om-gærde. 

smffydning, om-skå't(o), n. „Som naar | 
to V mer feibebe Kanter glide forbi hin: | 
anden”. Jir. Forſthde. 


rie om-slag, 1, omskifte; mg (jfr. 
Hylfter), vær, n. (av *værje), erep A 

(varmt), ba'k, n., hejte-b.; (følbt), kal 

bak. Mk. kjeling-kake, „liben Dig, 

Klump til Omflag paa faarede Zemmer”. 


omskifteleg, skif- | 


557 
h — Med varmt O. omgive, 
—— ”fate(ar), rigge(ar). Jfr. Svøbe, 


Bille, Omgive. T. umfåliefen. — 

Omilynge (t. umjdlingen), tulle seg om, 
krulle seg om, vinde el. snu s. om; 
røjrge(ar), vævje (— vavde), vævlefar); 
(om Boærter), ringe seg kringom. 

Omſmedning om-smiding, f. 

Omfnære, *snere om, omsnøre, *rejrge, 
røjve, *vavle, *vævle, fate, *rigge, "fæsle 
(fætle, e). 

ØOmfnøre, ombinde, omvinde. 

Omſonſt (t umfonfi), *fåfængt, % mist, 
Fre) fånytte; (mben Betal.), frit, for ingen- 
ting, *til giving S givande). 

Omjorg, omsorg, f., ombod(o'), n, om- 
hug, m., skjejte, n., omrskjejte (ting, 
f.), skjøjting, f, om-su't, f, om-syte, 
na, syting, f, anduge, my ansæmd, S 
*at-hug, atte-let, n. Jfr. Dmhu. 
far Næringen, mat-sut, f. For för D. 

or en ringe Ting, jfr. »for stort 
føre lite" huse. Mangel paa D., skjøjte- 

løjse, £. Fri for D., *omsyte-laus. D. 

bære for, *mynje, syte ferefy). Dv. 

*mynjalrjsam, >: ombygget, øm. Som 

bærer, drager O., skjøjtsam, *mon 

(være mon oms; sv. mon, mån, jfr. 

glon, muna, erindre). 


PREES, sytsam, værk, y. 


D. 





Jfr. Dm- 


— (omgjorde), spænne (-te), *s. 
om (med s ænne), *spane om (noget, 
med fingrene) ; om-spænne, in(ne)-klæmme 

| (som i Pa: (ængfte), — hålde 

ænt, h, i spænning. Jfr. Wengfte. 
Siope" til at ”omfpænde el. fæfte NE 
spænsl, n. Gl. n. — 

Om vændelje, spænning, f. 
Omipørge, frette(ee) (-e); (omhyggelig). 
nau(d)-sperje. Omfpurgt, fom-spurd. 

Dmitable, se Stable. 

Omftaaende: pan omfinnende Side (t. auf 
der umftehenben Seite), på den andre 
el. næste side. 

Ømftemme, *stille om (fela); få på andre 
tanker, *tælje (til, frå, av å pl til, 
frå, av, vende ge) om? O—t (fom har 
forandret fin utning), *om-hugad, 
*av-råd", *av-tald, *frå-tald, om-sinnet. 
D. +, H. D, Thyregod. Mk. rennast 
(dest), då formilbeg i Sindet. 

Omftimle, *kring-sætje, -rænne (fyre, *kry, - 
*aule, fmaure kring ejn), gjære man- 
gar(d), g- — (om). De kring- 
rendte hame. 

e- | Omftreife, *ranke, — *rækefe), — 

#rænne (-de). Jfr. Strife Omitreifende, 
rækande(e), slængande, slængjen(e). Ø. 








558 Omstreifen — Omtumle, 


s *rangle-fant, *renne-fille. Jfr. 
M er, Flakke. : 


fant, fark, lykke-ridder: ræke(e)-kjæp 
renne-flle. Jfr. Omflaffer, Dmitveifer. 


Omfireifen, ning, renning, f., også *svi-| Ømijvære, *svive om, *kvingle, kvemefi 


» SvejV, n, rank, n., ransing, f. Jfr. 
DOmfvermen, Omflalfen. 
Ømfireifer, *ut-laupar, landstryker, jfr. 
Vagabond; slye, £. (,ifær om Hunde). 
ØOmiiyrte, vælte — Se Sthrte. 
Omſtyrtning, -te 
ting, f, om-snuing, f., omvælt(n)ing. 
Omftændelig, neje, utførlig. 
O — tilstand(er), forekomst(er), 


tilhøve, n. (Lm.), høve, n., tilbord(u”) | 


m., omstand, n., omstede, f. (Lm.); 
kår (gode, trange k.; ikke efter *); (For: 
holdene: det at D. fører noget med fig), 
til-stæmne, n., tingenes gang (jfr. Ten: 
dents); (,Leilighed meb Henſ. til For- 
taab el. Formue"), tid, f. »Der var 
god tid på fiske. —»Han hadde god tid 
å pengars. D, EG, sutmål, n. 
Førvitlede D., floke, m. O., færbeles 
flige, *vilje-ver, n. (»han fek v. site). 
fei, ein D., lej-sæmd, f., lejelse, n., 
leje, f. (sej stor l.e); ba'l, n., ampe, 
m., lejt tilheve? En meget ærgerlig S, 
nid, n. (»ejt stort nide). O., fom har 
megen Judflyb, pan et M.ftes Liv, 
lagnad: »ejn god l.e, »ejn tung Le. 
En vis Retning el. Bending i Om- 
flændighederne, til-bejning, f. under⸗ 
ligt Sammentræf af ©., *ejt undarlegt 
heve. ©. føiede faa, *det hevde 
så til. Der er en DO. ved dette, d. er 
en het el. noget særmærkt v. d.; 
(indtruffen), tildragelse, hændelse. Der 
indtraf en flem ©., *det kom bjern i 
barnelejk=. Gjøre ©., gjære krus føre(y), 
kruse(ar), *hegtide føre ejn; 9. (gjøre 
Banfleligheder), søke utflugter, gøre in- 
kast, mot-læg, påfund, g. omveje. 
Kjæmpe med O., *bale. Fuld af D. 
*langdragen, lang-dreg. Uden O., uten 
videre, uten (å gere) krus (>: Kompli⸗ 
menter). 
Omfiøde, *omstejte, *kol-s., snu op ned 
(ikke: op og ned). 
Ømitødelje, om-stejt, m., omstejting, f. 
Omjving, sving, m., *svinging. Jfr. Om: 
dreining. 
Omfbinge, "svinge, *svejve, "snu, *vende (-e). 
Omfværme, *rasse om(kring), *ralle, *snære, 
#svive, Yskjægte i kring, flyge om (i lej- 
ren, hæren). Jfr. Streife, Flafte, Bimje. 


Omfværmen, ral', n., ralling, f., rassing, | O 


f., renning, f., sviving, f., slæng, m.y 


fe, om-stejt, m., omstej-| 


Omtale, at (berøre i 





#kvimse. Omfvævende, kvemen(i), kvim 
sen, kvimsot. 


| Ømfvæven, om-svev(i), n., svejm, m, Fkvim 


sung, kvin; 


gl, n. 
Omfvøb (fom fvøbes om, Indhylfing), svejp 


n., *omsvejp, omvej(e); utflugt, *inkast 
*påfund, avstikker, utvikelse (»digression«) 
N. M. Pet. O., unødige (el. Regler) 
vis-bænde, n. Jfr. gl. n. visbending. 
Bint, Tegn. Jfr. Ceremonier. Jfr. shan 
fek det bejnt op i øjrate, Uden O., 
*ret å(g) slet. Som er uden D., *bejn- 
faren. guld af O., *vid-ræsen. 


Omfvøbe, svejpe om, ha omsla , *svejp, om. 
Omihy kring-sy?; sy om (igen). 
|Omjætning (af Varer, jfr. t. Umfefsen), 


køp og sal(g), handel, bytte-h,, rusing, 
f, vare-bytte, udbyt(njing (Morgenbl.), 
rørelse, handels-r., omsætning? I? finnes 
omsætning = ,Dmplantning" (I A.), 
som det tyskdanske ord også egentl. tyder. 


| Omfætte (Barer, t. umfegen), bytte. 
Omtale, en, omtale, m., omta'l, n., om- 


røding, f., -rednad, m. (-rudna), om- 
sval, n., næmning, f., øver-læte(y), f; 
(gob, flet), ord (godt, Iåkt o.). 5., hpi 
røftet, rop, n. (sv. pin »kome i rope. 

fen), *næmne: 
»dej have ikkje næmnt ejt ord om de'e, 
Hørt omtale, hort gjæte (B.B.). Ø-t, 
vel, ilde, vel, ille låten. D, paany, 
opatter-havd. Meget o. ord-gjeten. Mk. 
vid-, vel-, il-gjeten. Basjende at om- 
tale, *omtalande. . 


Omtanle, "omtanke. Sv. omtanke. 
Omtaage, om-tåke, om-tåme, om-skodde> 


Jfr. Tange, Utfarhed (i Luften). 


Omtrent, -lig (paa bet nærmefte), omkring, 


*på lag (B. B.), "som (sdet kan være s. 
ej tunnee); *til kalle (»han er skulåfri, 
te" kaller, 3: næften gjælbfri); Heller så 
(zejn time e. sår), *på (å) gjære (sdet 
var så møkje' som ejt hundra, på gjærer); 
*så møkje som (»så m. som ejn dalare, 
— ejn fest er så m. s. ej ae ae 
*om ejn trint (t.? jfr. d. * på ejn trant); 
*mest; *fjærre ved (»*så fjærrer, 2: faa 
omtr., jfr. gl. n. eigi fjarri, o: iffe langt 
fra); også en, #ej (»ej 50 åre, sej nie 
tier); *gisse- (g.-mål, n., -mil, f., -tome, 
m.): Gig omtrentlig, hvormeget, *skjot 
på, kor møkje(y). 

mtrytle, trykkje om, *t. op (-atte), 


*prænte om. 


slængjing, f., flakking, f., rangl, n., | Omtrylle, trolle om (ə: orvandle). 
å på 
ran 


flåelo), n. »Kome 
på flage, f. e. om fylle-fanter. 


gle, »på ral, Omtræt, om-færd, *vide-vank; *rangling, 


om-*rassing. Jfr, Omitveifen, Omflaffen. 


fværmer, *land-siryker, ”*landlaupar, | Omtumle, *skumpe, *skumple, *skake 


Omtumling — Ondskabsfuld. 


(#rigge; *sikke), slænge, kaste omkring, 
hit og dit. T. Umtummeln. 
Imtumling, fen, jfr. *skumping (2: 
pibelig Støden el. Puffen”), skak, n., 
skaking, risting, vælte, f.; frækstingle), 
ræk, n., ræking (3: omdriving, på — 
på — hav); tulling, f., ænjing(e), f. 
kant, m., vimring, f., vingl, n., vam, n 
Kome på kante, 9: begynde at vælte. | 
»Være på ejn k.e, 2: 9. noget bruffen. 
Dmivifte, stride om, trætte om, være uenig 
om. Ot, "om-strid”, uavgjort, tvilsom. 
— *tyggje om. 


Dmtyft (vel, Sie), Flikt (vel, ille). Om- 
tykt i * ær = hyndet, anfeet”. Sv. 
omtyckt. 


Dmtærffe Korn efter at Salmen er fra- 
flilt, tine (-te). Dv. tining, f. 

=mvandre, -bandring, se Banbre, -bring. 

Dmvanfe, ræke, e (— rak), *drive, *rangle, 
#ralle, — om, slænge (-slång, o). Jfr. 
Flatte, Banke. 

Dmvei, — "g(e), m.; Erxrogvei), kro'k, 
m, fav-k. (krokar, Lm., 3: Dmøeie). 
D, af en Mil, ej mil te kroks. Som 
iffe bruger Ombeie, *bejn-faren. 

Omvende, *vende om, *snu om; (før: 
panble), *vende, *skape, om. Obt, 
*om-vend, *om-snud'; *(vyrang, *vrang- 
snud, dd rend (Lm »), ende-snud. 

Onvenbelfe, "vending, *om-v., *-vendelse, 
n; (GSindsførandring), *hug-vending, 
-vendelse, n, Hedningers ©., h.s skirsl, 
w då'p, m, overgang (til kristendom, 
Fkristning:?). 

Omvenden, om-vending, f- 


Omverden (t. Umivelt), sam-verden? Jfr. 
Samtid, 
Ompegle (t. umwechſeln), skifte (om), 


*bytte, ombytte, brejte (-te); emse, y| 


(ar) (imse, amsne, y) æmsast, ye Sv. 


ömsa. OØmbeglende, ymsleg, *skiftande, 
— Fskifte, * *byte, *om-b., 
megling, *skifte, *om- yte, *om- 
ombrøjte, n. Jfr. Omflag, Dmftiftefje, 
Forandring. 
— se Vifte. 
Omvikle, *rejre, *rejr *fate, *vave, 
*vavle, *rigge. Jir. Bille, Forbinde. 
—t, ikring-vunden. Lm. 


Omvikling, rejrge, £, rejring, f, var, ny 
vævling, f, *svejp, n. (3: Svøb). Jfr. 
Billing. 

Omvælte, vælte (— valt og -e), *kumle. | 


fr. Bælte, Forvirre, Forftgrre O—t 
reg *bankot. ©—t, ganføe, *ål- 
trælt. O—t Stilling, -vælte, f. 


»Liggje i ålv.«, 2: ligge pan Roggen, 
om Dyr 


Omvæltning, rolling, fy om-roting, f, om- 
støjt, my -støjting, f., kvælving. f., kum- 


559 


ling, fa om-k., om-kast, m., snuna', m., 
om-snuing, f, rot-vælting, f, vælte, f. 
»liggje å vælter), grun”-vælting 6 fra 
runden af), gnuring, f, guur, m., 
bauking, fn, om-skjepna(d) (ski), svev(?), 
n, sving, m., løjpe, f. (5: ing); 
(o); m.; — aDej hadde gjort 
gilde — habbe robet og rujiet 
fer, forfærbeligt. Jfr. Dmtaftning, Dm: 
fipining, Omregulering, Forftbrrelfe, Res 
volution. 

Omværning, værning, f., (oftere) varning, f. 
Jfr. Fredning, Forjvar. 

Omælte, *kna(dje om (kne, kna). 

Onani, selv-svækkelse. 

Dnd, *vond (værre, værst); (vanflelig), 
Trond, *vand (əv. at finner, »at gøre 
tillagse osv.); (fmertelig, ubehagel., mod⸗ 
bybelig), *vond, ka Sl, sår (adette 
herrens vonde vejrs, H ba); (ftabelig), 
vond; — trond, Ek, i, 
*trollot; (breb, hidfig, arrig), *vond, 
*fu'l, i], *vil, *smt, vende, ie (dv. 
ilske); žu: ti-vane, M. Ea 
ondt Ønfte. Jfr. Forhadt, Ske Ubetven. 
Den Onde, den vonde, d. låke. Jfr. 








Djævelen, Fanden Til bet Onde, "te 

vondes. Bejfaffenheb, *vondska 

D. Gjerning, u-gjærd, f., ugjærning, E 

u-værk, n., fante-stykke, n. Jfr. Brøbe, 

Miggjerning, pg len . Ting (et 
T, 


Dnbe), vonde, m VET, 
ruske-v., u-ver(ce), n Fan DEG 
va ve D. (være Sy 


ya (bli syk). 
*ha" vondt. Gave Ondt af, *synes synd 
(J. Lie). Lide Ondt, "1. å våtre(ar), 
såret) Jfr. Strabadjere. Ønfte Ondt, 
be vondt. Mk. shan er ilt ræd, som 
ilt gjærere, 3: ben venter Ondt, fom 
gjør D sD'er vondt, som vondt skal 
driver. 7 
Ønbartet, *vond, *låk, *av det vonde 
slaget. O. Bylb, ejter-kvejse, f., -båld 
(0), m., -kaun, m. 
og (noget D.), vonde, m., skade, m., 
lyte, m, vank, n., u-hæppe, f., tilfælle, 
n. (f. e. i ryggen, siden); used, m., i- 
skik, m., u-semd, f. O. ftørt, u-lukke, f. 
Det er et Onde, 'at, *d'er vondt, at . 
On dit, de siger. 
Onbftab, der å. vondske, f., ilske, 
f Fri for D., *mejn-laus. 
Onbffabsfulb, *vond, *il'ske-ful", *il-tænkt, 
*å-bryen, *å-buen, *å-gjøjen, *troll 
SIå'k, il-gjærdsam (il-gjærsk), ilbygjen, 
hjærteløs, *hatal, hatsam. D., meget, 
jfr. »han er ikkje anna" æn ilte. D. yr 
el, Mennefte, il'-bøste(y), ny fu'l-gro, f.; 
(Berfon alene), fu'l- -mænning, m, 5. al 
n., il-mænne, n., u-grø't, n. 
samele ER Plan, ve E D 


560 


Tingeſt, Pæjen (M.e el. Din ma iy 
u-grø(d)e, n., ejter-blåse, f., -påse(o), m 
=kvejse, f, -tag, m. Sv. etter-påse, 

Onlejirolog (el. -trit), dremme-tyder. 

Øn(ejiromanti, drømme-tyd(n)ing. 

Onera, byrder, pålæg, avgifter. 

Onerere, påbyrde, skat-lægge. 

Oneros, byrde-ful". 

Ongefær, jfr. Omtrent. 

Ontel, farbror el. morbror. Mk. faster- 
og mosterman hos H. D., om »halv- 
onklere. 

Onontaftifon, ordbok (med ordning efter 
æmnerne, inhåldet); navnedags-kvad. 

Onomatopolijëtifa, -tifle Ord, lyd-gen- 
givende ord, lyd-hærmende 0.7 lyd-ma- 
lende. H. P. S. 

Ouomatoppï (naar Ordets Lydindhord 
minder om Tingen Lyb-Mebfør, f. G. 
Sus, Brus, hvine, fnirke, brage, knage), 
lyd-efterligning, -hærming? lyd-gengivelse. 

Ononis arvensis, bejn-urt, f., -gras, n. 

Ønkbdag, onsdag, m, *mekedag (meke- 
dag, møkerd., mørked.). Jfr. mid-veka(i'), 
5: Midten af Ugen. Gl. n. midvikudagr. 

Øntologi, grun-lære, »væsene-lære. Onto- 
Ingiff, grunlære-, grunlærens. 

Onus, byrde, pålæg, skat. Jfr. Ønera. 
0. — bevis-byrden (skyldigheten 
at føre bevis, prov for noget), prov-byrd, 
f. (Lm.), prov-tungen (-ga), m. Lm. 

One, vægl, nagl, m.; (næglfarget) nægl- 
sten (en halv- ten). 

Op, *op (med o-lyd, ikke ad) (»upe). 
*Gange, stige, kome op. »Sigle op om 
mæsete(e), »ro seg ope („efter en Nfe 
bribning”). »Længer op i kjerka, 3: 
„mod Ehoret”, *Rise, stande op; Flæggje, 
byggje op. >Det kom ope, 2: „tom for 
Dagen”; "grave, lejte op. "Late op, 
a: oplukfe, *læse op, løjse, rive, skjære 
op.. Frjose, kjeve, svælle, trutne op. 


„Stelle, læggje, rade op („tit en ob“). |S 


Tælje, læse, rope op. Ale, fostre op. 
Varme, turke op. 
bart (træsket) op (av). Ete, drikke op. 
Brænne, tære op. p og med! jfr. sdet 
stundom fæl" (faller) og stundom flø(djere. 
Jfr. og »d'er fram å hovde og op attere, 
9: falle og rejse sig. Bende op og ned paa, 
snu op ped pa (ikke op CE n). Jfr. Enbe: 
bende, Op af, Top-or (op-po, po, uppo, 
p». Op forbi, Fopzom Gerd 3 i; 
op-i, *pi. »Han fek det pi handae. 
Op igjen, *op-atter. Jfr. Baanh. Op 


paa, *op-å. Op under, *op-under (oppe 
u.) (punder, pund). Op = paa (op- 
— fn) er tysk (auf). 


Opad (længre op), *op-etter; opføre (fyre), 
op-til; *mote, mots. *undan, 9: nebad. 





Have pløgd, skåret, | 





Oneirolog — Opbrusning. 


Opad Valfen, mote bakken. Det gaar 
oppad, *det hallar imot. 

Øpaf, uklar, merk, de'm(i), dum”, u-gen- 
nem-synlig. Jfr. Mat. 

Øpbhankning, se Brygl. 

Opbevare, passe på, gæmme (gjejme, -de). 
Se Bevare, 

Øpbevaringsfted, sjejme-stad. Lm, 


Dpbidjle, bejsle (besle, betle, bejtle; begsle). 


Av bejte, 3: la" bite; altså eg. bejtsel, 
idet t utgår forved s. 

Oppinde, «blande, -blante, -blomitre, se 
Binde op osv. 

Ophblusſe, *låge op, slå! ti. 

Opblæje, blåse op. O—8, *pu'sne, *påsne, 
råvne(o). Jir. Svulme. Spola, vind- 
ful’, råven(o), *påsen(o), *fo's, fosen; 
Des (2: opb, i Jndvoldene); („ipgelig i 

aven“), *stræmben; (efter t. aufge: 
blaſen ?), *kry, *kaut, hoven, jfr. Stolt, 
Jndbildft. Jfr. Porøs. 3 

Opblæfelje å Judvoldene, fylle, f, pus- 
ning, f.; vindsykje, f., digre, f. (3: D. i 
Maven). 

Opbragt, *vond, *sint, *sinna, *for-sinna 
(0. V.h al (»han vart f. på ose), 
S(v)rejd, il, vil", "harm, *galen, *u- 
n dig, ret ivrig, *tærren, tirra(i'), 

*skjepla' (ski-), æggja", ærta; opsæt (på? 

imot?), op-est. Jfr. Hibfig, Oprørt. D. 

Stemning, sinne, n., tykkje, n. 

Qybringe, ”ha(ve), føre op; (Stib), Flen 
jfr. Rapre (t. aufbringen); (opbidfe), 

*ivre, Dpbringe for ,opbidfe", , forbitee” 

ær, siger Molb., „en nu forfaftet Ger: 

manisme, af bet Tydffe aufbringen”. 

Derimot hålder han ikke opbragt = vred 

for german, | Opbragt (Sfib), fanget, 


ta(gejt. 
Opbrud (o: at bryde op, fare, fare affted, 
lægge i Bei), av-færd? av-gang. 
Opbrudsørdre, far-bud. 
Opbruge: opbrugt, fop-øjd, 


pbrufe, *gjajse, *gjejve, *øsast. Se 
Brufe. Opbrufende, *gjøjvsam, *gjøj- 


ven, *e's, øsen, øsefingen, æsleg, øslen, 
*hejt. Jfr. Heftig, Dyergiven. 
Opbrusning, gjøjse, f, gjajving, f., *gjeis, 
m, as, na, gjøjvsle, f, ose, f., esing, 
f., &'s, m, elsle, f.; svejm, m.; (oper: 
gn Lune), ese-mele, n.; (opfommen 
ft), *Aåse(o), fa, brå-lyst, m. ; (øpfarende 
Hidfighed), skjejm, m., skjeme, m. (ski-), 
fræne, f. (sv. * från, 3: Bidfig). Jfr. 
Dvergivenhed; Bilbftab; gita eb. Fil 
. bringe, ole (-te). —en lægger 
fig, *dæt" ned atter. Mk. »det svanade, 
der det sval'e, o: D. gif over, uben 
bibere Følger. O. i Sindet (Lyft, Liben: 
ab), gir, m. »Det sætte gir i hånome, 
3: fatte þang Sind i Bevægelfe. »Dej 


Opbryde — Opfange. 


EG å a i sege, 3: be blev ganfe hid- 

je 

NA ge te op (åpne på våldsom måte); 
(Ager), brote 3 — 

Dpbryder, *brjotar, som *stejn-b. 

Dpbrydbning, brjoting (av åk'r, stejn). 

Dpbrænde: ovbrændt (om us), *op- 

gjængen (opg: 

pus (til er RR far-bud, våpen- 
stævne? hær-stævne? ; (til frebitorer), 
opbud, opbod, 0, n, opgers-stævne? 
-stæmne, 3 : inkallelse, instævning. Stæmne, 
f. i * ær bl. a »Jubfalbelje for Retten”, 
Men da ligger det nær at bruke ordet 
også om inkall. til annet. Mk. og 
stæmnebrer, ,Jnbfalbelfeåbren”. 

Dpbyde (t. aufbieten), kalle til våpen, 
samle, stævne (til sig): (til Dans), byde 


g *bjode, *be(de); (fit Gods, «yde fine | 
ælde 


errer bet fil Deling), "gere op- 


bud; (fine Kræfter), late — til, ta(ke) | 


å ta” til — jfr. »læggje til med 
al si magte; (paa Huttion), byde op. 
Dybygge, bygge op; 

*upbygge? 
Dybyggelig (t. erbaulid), *opbyggeleg? 
Jfr. Anbægtig. 
Dpbølge efter t. aufivallen?), jfr. Opbruſe. 
ed (efter t. Mallung?), jfr. Dp- 
ugnin 


>ybage (af paa, opfpore), *kome etter, | 


på, k. ever(y), fornæme (nam, 
nome”, ofteft -namde, -namt), værte(e) 
var, *få gåt på, åpen-dage (også = 
røbe), ginelar), . jfr. Mærke; gaar 
Dfteft brugt *opdagad (oppe-, oppen-, 
åpen(o)-daga”. — , Nyere Ord”. Også 
*finne (et land); (faa Øie paa), ejgje 
(de), øjgne få e), jfr. ye, at. 5—8, 
— pdaget, sjgd (og sjgnd?). 
=pbagelie, finning; (af Sand), *land-f., 
land-fund (L K. D.); fornæmsle, f., 
fornæming, f.; opdagning, f. (Lm.), op- 
dagarskap (L m). 
Jybager, Ffinnar; (af anb), land-finner, 
D. 


— (t. erbidjten), *finne på, "f. o 
*lage (L, lave, en historie, hist. er laget), 
*lyge (juge) i hop, *sætje op ej legn. 
, pm (En, på-digte, d. på, sige (ham) 
Pini På: lyge.  Opbigtet, lågjen(o), 5: 
gg fom gjerne opbigter noget, 


ps ”+på-fund, *skrøne, historie; 
(om en), påsagn 

Dpdrag (t. Auftrag), ombud, geremål, 
ærend. Jfr. verv, Kommisfion, Drdre. 
Dpbrage, *ale op, "fostre, sede(ar). T. 
auferziehen. Opbragen, *op-alen, *fostra'. 
Ð. ilde, *van- 


Jybragelje, op-al, n. op-øle, n, fostring, 


(efter t. erbauen), | 





561 


foster, n, op-ælde(e), n. (Lm.: sætti 
gjærer maket, op-al rs mejre); (Dar 
nelfe), seding, f., fop-s.; (Børne-), barne- 
seding. Jfr. Dpfoftring 

Øydrager, også "foster far. 

Oypragning, dråt, m, drætte, n., dræt. 


Oybrive (t. auftreiben), *rejse (r. pengar); 
(i: — Dør), jage op 

Øypdræt, a'l, n. (av talo); (Dyret felv), 
ælde, n. 

Dpdrætte, se Dpfoftre og Lægge til. 

Ovsynge, *dunge, op, mukke, ar (i hop), 

(ar), måke, 0, mugge (i hop pen- 
— mygje (-de); (lægge mere til), 
— på, Jfr. Dinge O-$, læggjast 
føre(y). >Det lægst fører (om ubetalt 
gæld, ugjort arbejd). 

Opbyngelje, måking(o), f. 

Øpdyrfning, hævding, f. 

Opdætte, borde(ar), bord-sætje, dække op 
med. Asbj. 

Oybetning Vanem. for Gjæfter), bord- 
hald, n. 

Øppæmme, se Demme, 

Opelfte, rekte(ar), ale (— o'l). a. op, 
kvejkje (-te). 

Opera, arbejd, umak; syngespil, — 
— sångf(o)-lejk. Lm. 0. buffa, 
lystigt syngespil. 0. seria, alvorligt s. 

Opera (Fit), værker, Skrifter. lærde vær- 
ker, 0. posthuma, efterlatte skrifter. 

— sangspil-sanger el. skuespil-s.? 
Ellers bare sanger. Sammenhænget for- 
klarer. 

Operation, eg. arbejd, virksomhet; »for- 
retninge, strær, foretak, handel(s-foretak); 
(Saarlægens), skur, stiktking), avsættelse; 
(Gareng), foretak; (i Regnekunſten, ut- 
regning, arbejd; (i VEmnelæren), under- 
søkelse, prøve. O⸗6. Baſis, foretaks- 
fæste, -grunlag. DO—s-Linie, foretaks- 
ey arbejds-l. O-s-Dhjelt, arbejds- 

mål, O—$-Blan, arbejds-plan. Jfr. Pian, 
Udknft. O-$:Subjett, utgangs-punkt 
(for virksomhet). 

, | Operativ, virkende, virksom. 


' | Operatør, sår-læke , (tanlæke, brokskærer, 


stensnider osv.). 

Øyperere, arbejde, virke, gere »forretn.x; 
utvirke; (en Legemsdel, om Lægen), 
skære, stikke, avsætte. aSkære for 
tungebånde, »s. for *skjærve, for stære? 
DU opereret, bli tagen under arbejd, 

en — e — ært; i 

ette, litet el. mindre sangspil (san; 
AR skiftevis). Se Opera. Så — 
ft, opera- el. skuespil-sanger, sanger. 
Jfr. Dperafanger. 

Øpfange (mobdtage), *ta(ke) imot. T. auf: 

fangen. i 
36 


562 
rende (t. auffahrend), *hastig, Fhast- 
modig, *brå-lynd (gl. n. bráðlyndr), *brå- 
huga, *brå-sinna (mk. brå-sinne, m.), 
skjærre-sinna, briog (»bråduge), *il- 
hå! #il'-bræen, *snar-sint, *kvimpen. 
Jfr. Heftig, Hidfig, Haſtmodig. D, Perf., 
illing, m, il-mænne, n, il'-beste, m., 
møjte, n, il-bræe, f, a's, n, 255 m 

Jir. Brudhoved, Havgasje. 
hed, brå-læte, m.; (fom af Siret), 


kip, m., kvæk', m., støk', m, (?) 


Opfart, (rettere) op-færd. 
ing (t. Kufaung), skjen (skyn), n., 
syn på, næmme, n.; om-grep(i'), n., Lm., 
3: Horftaaelje, Begreb. 

Øypfatte, skjene (sky-), Morstå, Take. 
Eg tok det radt, kvat han mejntee. 
sDet var på tvo måtar til å taker, O. 
urigtig, *mis-talke). Som let opfatter 
urigtig, *rang-synt. 

Dpfinde, *finne op (på), *hitte på, tænkje 
… Gl. d. påfinne. Dv.påfund. H.D. 
ndelje, opfinning, f. Sv. uppfinning. 

Øpfinbfom, *opfinsam (opfinnog), *hitten, 
itsam, *kunstig. Mk. fordhitten. 

Dyflamme, nere (-de), *elde op under, 

glede (-de), kvejkje (-te), ele (-te), sætje 

op. Jir. Agitere; Tilſtynde, Ophidſe 
gs (henribes), fjælgne(ar). Jfr. fjælge, 
a: opbhidfe, eg. varme. 

— op-gleding, f., op-kvejk, m. 

Tir. F ed 


ghed. 
Dyflyben, AN m 
Dyflydt, op-fåtna'(0). 
Opilytning (Forfremmelfø, opflutning, f. 
Opflhven, op-fåg(o), n. 
Ørpfolde, brigde (-e) op, brætte (-e) op, 
brjøte op (— braut). Jfr. Ombøie; Dp- 
il 


Filte. 

Øpfordre (t auffordern), mane, ar (sv. 
mana, m. på, upp, dv. maning, f.), 
purre, byde, b. op, inbyde (til), tilstyrke, 
kræve, kalle, stævne, *stæmne (»han 
stæmnde os hitr, əs. folk til sege), be(de), 
æske (Fr. Bfd.), *råde (til), tilråde, til- 
skynde, lokke(ar), tele(i'), ar, tælje til, 
æggje(ar), ågange (— gjek'), støre (-de); 
jfr. føle, *øse. D, til 
fordre. 
Hakon til Konger. 
Kveldulv at komme til Kongens (R. Keys.). 
Gud kaller os til at —s. Tr. Dp: 
muntre, Øphibje, Dpflamme. Opfordret, 
tilskyndet, dreven. 

Opfordring (t. Aufforderung), opbod(o'), 
n., råd, f., ”tilråd, tilrådelse, tilskyndelse, 
til-lej(djing (Lm.), in-bud, op-rop, m, 
til-r., vækkelse, æggelse, opmaning (Lm.), 
stering, f.; (til at gribe til Baaben), jfr. 


ab. 
Pr (Dyr), ale (— o'I), *ale til, "fostre, 









Strid, jfr. Ub⸗ 
»Harald bed Bønderne at tage | 
»Harald krævede | 


Opfarende — Opgave. 


sætte på (O. V.), Flægge på (kalver). 
Bærd at 9,, *alande. a Dir, fom 
p., a'l, n., ælde(e), n., fav-ælde, unda-æ 
Jfr. Rare, gront Stambyr, Dyr, fom 
fal o., (ife flagtes), ale-dyr, n., liv- 
krøter, n, -fe, n, -bejst m Jfr. ale- 
hest, -kalv; liv-kalv. Opfoftret, *op- 
alen, fostra’. ©. Mffom (el. Yngel ai 
Kreatur, op-ælde, n. 

Opfoftring, a'l, n, ælde, n, op-ælde(e). 
m. (-a'l, -øle), foster, m, fostring, f. 
barn-f. 

Dpfoftringsanftalt, foster-hus (værk)? ( 
likhet med foster- i foster-far, -mor. 


-bror). 

Ovfriffe, "friske, #færske (»f. op atter«) 
kvejkje (-te), styrkje (-te), nere (-de), 
*kose (dv. kosing, f.), vækkje (— vakte): 
av. hugene. 5. Jid, berte, y (-te). 
B. kålafø), o: Lampen. D—8 (om Jib) 
glødast (»det g. i brandarne«), kvejkast. 
kvikne, kvejkne. O-t, *nørd. 

Ovfriffelfe, friskelse, n., frisk, m., friske. 
m., kvejk, m., kvikning(i'), f, kvejkjing 
E, kvekning, f, liv (»få ejt nyt Le) 
styrkjing, f., styrkjelse, n. 

Drfylde, fylle (-te), ful'-føre (-de), ful- 
ende(ar), ful-byrde. O-$ (gaa i Op 
fyldelje), Rome fram. Dv. framkomen 
3: opfyldt (om Forventning”). 

Opfyldelſe, opfylling, fe 

Dpfyldning, *fylling. 

Øpfødning, op-fødsle, f, op-fostring, f. 

Øpføre (Gus, Stuefpil, fig) ær efter t. 
Haus, Sdaufpiel, ha aufführen. I vår 
* har føre ikke slik mærkelse. I * 
bære seg åt, fare åt, skikke seg, stelle 
seg, te s., håtte s ar (gl. n. hátta, [abe 
inbrette). Mk. kunne leve iblant fra 
mandt folke, 3: flilte fig. ©. et Hus 

byggje, sætje op; (Stuefpil), gi(ve). 

Oførelfe (af Stuefpil), fram-flutning. Lm 

Ovførjel (efter t. Aufführungh, fram-fære 
(fremf., Molb.), adfærd (åtfærd, gl. n 
åtferd), åtburd, m. („libet Brugel.*), åt 
bærsle, f., åtbæring, f., bragd, f. 9. 
grov, plump, srovskap, m., naute-færd 
f£. D., njømmelig, u-dygd, f, u-læte 
n. Jfr. Sevnet, Forhold, Sæder, Dan 
nelje, Dpdragelje. 

Opgang, opgånge(o), f£, opgang, m.; (Sv 
lena), ovring, f., sol-o., sole-kome, f 
(»solark.«), sol-renning, f. 

Øpgangen, *op-gjængen. 

Opgave (at befvare), spursmål, n, spur 
ning, f.; (Arbeide at udføre), føre-låg: 
(y-0), £, ålag, n, årlag, lage, m. 
skant, m,; (jærbeleg banfiel.), traute, m 
(rlæggje trautar føre nåkon«). GL n 
brant. O., altfor vanfrelig, ov-ævlete) 
n. Gl. n. ofrevli, Dvermagt Paa 


Opgift — Opholdssted, 563 


dage fig ben vanfleligfte D., take ov-| påor ov-ert, av erte ste, 9: tirres… O. 
Areet på seg, blive, skjæplast. 
Dpgift (gift igjen), *opatte-gift. Dyhobe (lægge i Dynge), kåse(e), ar, 
Dygive (fade fare, t. aufgeben), *give Fy kjæsse(ar), kase(ar), sK., korne, 9: 
gi fra sig, la" være, læggje ned; (i nette Korn i *kaser, hver paa 4 Neg”. 
Hente længer), orvonast; (forelægge), bjøde. | sK. skog«, >: fælbe Smantræer og lægge 
SAR Korr. ig ER aldrig. læggje bem i se Jfr, Dpbynge, Dynge, Også 
det nede, en, fom har opgivet en hauge, » fig, hau op, "hopast; 
Bejntning efter Andres aan Er Hav» flokkast. fis — — 
tald, *frå-tald, Tavråd'. Opgiven (jom Ophobelſe, kasing, f., kåsing(o), f., kjæs- 
fortabt; hjælpeløs; ubmattet), *klår,| sing, £ ; 
*kvir, tråten(o), tråtad, *op-gjeven, "op-|Dpholb. (Stands, Afbrybelfe; Hindring), 
ge, av-gjeven, æver-g., æver-goven; ophald, n., kvild, f., hæfte, n., hæfting, 
(Døden Vig), Flivlåten; livlaus, 2: ,fbæ| f, hæfte-stund, fa; (mel. Jlinger), op- 
vende i Livsfare”. Jir. Udmattet, Mat. | lyse, me (Unberholbn.), op-hælde, n., 
Dpgivelfe (efter foreganende ISjtning”), | næring, f, kost, m., føde, f, ved-være, 
— dreie Jfr. Meds, por n. (gl. n vidrværi). Jir. Opholdelſe 
Udgift, 2: det Medgivne ojo. Sv. upp-| Næring. O., langt, lang-være(e), f., 


gift. lang-vistande, n. O. i faub, land-læge 
Dpgjæld (t. Aufgelb), se Agio. (e), f. ©. paa et Sted, tilhald, n., 
Dpgjodet, *op-kvid'. være, n. (jfr. Bærn; se Tilhold), sæte, 
Opgjør (Regnjfab), greje, f. f. (e): Hejme-, hus-sæte 9, paa 


pgjøre Mellemværende, skulte (skylte),| famme Sted, samvære, n O., fang 
Oval Sv, fskullta. O. en — varigt, paa et Sted, lang-vistande, n., 
skarve, ar (dv. skarving, f.); *kvitte.| «Øeller”, langvist, f, jfr. hejm-, hus- 
Jfr. Lifvidere. Opgjort, "kvit, *op-| vist) f. O.(s-ftund) i Beiret, ophald, 
gjord (2: færdig); *skult (skylt), om ting | %:+ oplyse, n., hej, n. (sejt litet h,«). 
og pers. »No er me skulte. Hererikke| ©. iUveir, glætte(e), n. D. i en Storm 





til skuld. (mel, Bygerne), mæl, n. (gl, n, mæl, 
Dpgjørelje, op-gjær(d), f., kvitting, f. mel, 2: Tidspuntt), dår(o), n., dus, n., 
Dpafødning, op-elding, f. løgje, n. (gl. n. lægi), leje (M. Thor.) 
ope (Begynbelje; Aarfag), ophav, n.| lågn(o), f, legne(y), fa legt, n. (jfr. 
Dv. *ophavs-man. skuld, f. »Det| legte seg fram, 2: nbtte Tiden mellem 


var di ej(g)ja sk.= S ne nr Keije til Bands); 
* ,| sæk, m (jfr. Standſe, fæke), van, n. 
loas (de! Sakala saelas D| Or Sagtning) sfo) n, Goti gl, a 
: vindslot). Tilladelſe til D. nden 

angfomt el. fuagt, søjde (-de). OG, Mands Grund, land-hald, n. 


Fhetne. ; å 
Dphjedning, elde, f., elding, f, heting(i), gg ete ete SON Fors 
f., bakster, m., sej(d)sle, f. | h. oppe, hålde vedlike; (hindre), hæfte 


Dphefte, -heife, hente, hjælpe, se Gefte,| (e), stanse. T: aufhalten. Opholdt 
Heiſe oiv. (næret), *balden (vel, ille). ©. fig 
Dphentelfe, op-tak, n. | (føgere), huse(ar), hyse (te), *halde til; 
Whidſe (flamme, t. auffegen), kveikje| (paa et Sted), halde seg, fvære (dær og 
(-te), øve (-de), øle (-te), øse (-te), op-9:,| — dær); sitje (— sat; dv. sæte, n, 9: 
sætje op, æpgje(ar), op-æ, *ærte(e), tire] Bopæl; liggje (>l. i land, i hamn, i 
(tærge), tælje til vondes, mane(ar), make(ar), fjælle”, i skogene). O. fig øver, hængje 
skjæple(ar), 9: bringe af Lave; (om Gund), | - seg i, *sægje på, *finne åt (dv. åtfinning, 

*hisse; (hinanden), øvast (til gl. n. æfr,| >: Laft, Dabel, Flaste, låte ille. 

hibfig), æggjast; (gjøre vred), utåle(o). | Øypholdelfe(Dprethold.)ophald,n.; (Næring), 

ar; (gjøre hed i Hovebei), Hjælge. Mk | ophald, n., ved-være, n, ophælde(e), n. 

fjælgne, bli opflanmet, 5. hidfig. Gl. n. uppheldi. Jfr, Underholdning, 
Sphidfelfe, e's, m., asing, f., æggjing, f| Dphold. 2 

tirring, f. (i * terring); (bære opbibfet), | Ophoidsmidler, væl-færd, f£. Jfr. Næring, 
sinne, n- Jfr. Dpbrusning, Qibfighed, æringsmibler. 

Sarme. Opholdsfieb (Bolig), hus-vist (f. og m.), 
Sphidfer, esar: Jfr. Agitator | hejm-v. (sv. hemvist;: leve-stadli), m.; 
Dykidfet (vild), əs, op-est (B. B.), esen| hælde, n. (rd'er der, han hæve sit h.e), 

øsleg (aslen), tirren(i'), æggja", skjæpla"(e), | bale, n., være), n. (mk. fiske, fugle-, 

Jfr. Geftig. O, sverordentl., ov-ørt.| dun-, æg"-vær); sæte, n. Således, herre- 


564 
sæte. Som egennavn sæter, n. og -sæt 
(n.?): Sætre, Arsæt, Forsæt. 
Øpholdöveir, ophald, n., oplyse, n, op- 


jost ver (sej opl. 
let'-ver. ©. og 
*små-ver. „Hertil 
Dphojning LEK 
oftning („Slim i Struben”), ryldje, f. 
skry(d)e, f. Av *skryde, 9: opbofte Slim, 
arle, = *ryde. 
Sh cordata, *my-blom. Gunn.: fkurl(e). 
paar A (Fartøi), *hågge(o) sundt. T. 


— (atttaffe), rake — av, *1. 
ned, *av-lyse, *av-kl avlagt, 
at're(ar), brjote, b. vn. (Lm.), ryggje 
(-de); (Qanbel, Aftale, Kontrakt), lejse 
(te), gjære om inkje, gere om, ræke(e) 
op (— ra'k), slå op, *sægje op, tilbake- 
kalle, *ta' tilbake, sige sig fra, sige op 
(E. Bøgh); jfr. kol-støjte (-te), — 
Tulblafte. Mk. op-ræ'k(e), n 

Opſigelſe; fopræksman, 9: ven I fom a 
før el. ophæver en Handel. 
ndelfen med, brjote laget kA #slå 
op-atter; (Beleiring), *ende, 
JE. Oploſe, Om rte, Afftaſſe 
Omfofin,, dele like på bægge parter. 
koem: itte oph., *u-atra. Jfr. 
rygget. 

phavelfe, at'ring, f., omstøjting, opslag, 
n. (?) (efter *slå op), nedlæggelse, ned- 
dag, 5: Gløifning, om-gerelse, omintet- 
gerelse?. Jfr. Dphæve. Or, stå'k, n. 
B. B. en gjøre, skile(i'), ar, 
gale go > gi pre Larm, tale høi: 
røftet; TE — g Uleilighed, Umag), 
gjære krus, kruse (føre ejn, y), ar, *heg- 
tide. Jfr. Omftændigheder — Mk. 
og gøre vanskeligheter, — inkast, 
g: mot-læg, g. tid (»han gjore slig 
ej tide). 

gr — (— havde), op-hegje (-de). 

fig af noget, børte(y) seg. Jfr. Prale, 
Bryfte, Dovere. Ophøtet (hævet), "havd, 
*ophavd, *ophe ; (i Midten), *kuva', 
*op-kuva, gja’ (jfr. nag M., pen buer 
formig For aming”). Jir. Konder. 

Ophør, avlatelse, avlat (H. D.), avlå't, n 
(gl. n. aflåt), "ende, *nedlag, n., *under- 
gang, br tråt(o), n. (tryte, trjote) *trjo- 
ting, 

Ophare aufhören), *ende, *endast, trjote 
— traut), falle bort, av, ned, *stanse, 

lutte, *halde op, Mate av (gl. n. låta 


— ophaldi 
Hegnebyger fi friftevig, 
et Adſ. småveralte, 


af, aflåta), *værte klår (klar). ©. med, 
Hate av, la være (Lm.).. Jfr. Forfvinde, | 
Stutte. Faa til at 0. (faa Ende paa), 


”trøjte (ət. natta, arbejdete, >: faa Mrb. 
fra fig, færdigt); sløkkje (tørsten, hungren), 
ss. ejt atte-le'te, 3: 


| Optalbe" 


Opi 
For⸗ 


e B| 











Opholdsveir — Opkomst. 


Uro. Ophørt, *avlaten, Slår (om m 
råd, 5: forbi), tråten, o (av tryte). 
af fig felv, sjøl-slutta (— slut”). 
Opiat, sove-middel. 
Øpifeg, håndværker, arbejder. 
or buing, op-elding, f. 
Opinion, mening, tanke, tro, sken. O—nen, 
d. »offentl.« mening; (bedre), folkemenin- 
gen, den alm. men., folkets røst, det 
almene tænkesæt (sv. almånna tånke- 
sättet), ene (»han har å. mod 
sige). =D. 
Opirre, — *tirre, *tærge. Opirret, 
*op-sæt. Jfr. Opbragt. 
Opirrelſe, spi't, n. Sv. * spit, Eng. „spite. 
Opium, valmue-saft, valmue; også i * val- 
„oftere“ v.mue. 
(efter En), kalle op-atte(r). »Ho 
kalla opatt. far sine. Dv. opatter-kalla', 
>: opfaldt igjen. Bære optaldt efter, 
*hejte etter. Jfr. Paany. 
re, se Dpbringe. 
plane, f. op (brætte fig), *brjote seg, 
spy; " (Sted i Bog), *kaste op; (Spørgs- 
— e, *vækkje, *rejse (spersm.). 
8 fo È tilta(ge) sig, gøre sig til. 
5. g til Herre, tilta! sig, sig 
hærredommet. O—t Hob, opkast, n. 
Oplaſtelſe (Bræfhing), oi f.2 (efter 
brjote seg), s ying, f. et Dpfaftede, 
tippe, f PIE Dyteming ibøelig 
orker *brigde op, *brætte op, stette, y 
(-e) op, 2: forkorte (av stutt). —Derti 
støtte-band, n, 3: Baand el. Bælte m 
oplilte Rieder med. 
arelſe i Luften (efter Regnbyge), klåre. 
» (op)klår(n)ing, f., lyse, nag op-lyse. 
A lyse-æling, m., hej; n. (sejt lite h. e). 
jfr. opljost ver; („ul el. Mabning 
Skyerne"), jore) n. Jfr. Dpholos 


Optlares (om Luften efter Boge), klårne(ar) 
*lyse, *letne, heje(ar), ljørefar) >De 

hejer ave. Jfr. hej, heje, n, [58, le 
Luft. O—t (Luft), *op-ljos, *op-let.. 

Optlaring (Fortlaring), klåring, f.; (aaben: 
bar Sunbjtab), ljos, n. »Det kom 
ljosete, 3: b. fom op. 

Optiynge, hængje, Thale, "vinde op. 


op 


Optog, op-såd(o), n. ©. give, "løjpe (»1 
D Jfr. d.-norsk sprænge. Ss 
Son vat, -ftegt). 
Dp e, *koke (sjode) op-atter. — 
tippe. Opfogt Masje (ifær giftes 
— Bøve ad vin el. andre Dyr), løjpe 
øjping, f. 
Dpfomme Er. Syge), kvejkjast, væk 
ye AA å VO atte) pe til 


Üe en vis Længfel, Lola. op-kome, f., kvejksle, f. 


Opkradse — Opløsning. 565 


Dptradje, -fravle, -truje, se Kradſe ofo. 
" Dyfradfet (fteiblet), råsot(o). 
fade, *late op, lukke op, åpne(o). O. 
, Hale seg op, åpne seg. D. ait, 
jfr. late op munnen. Oplabt, *oplaten. 
plag (oplagt Hob el. Forraad), oplag, n. 
>ylagt (, filtet, findet“), fop-lagd, *skikka", 
tid", tya(d) (jfr. ty, Ginbelag), *moda 
(mota, motog), "hændt, laga" til, låten(o), 
låta, o (vel, ille), *skjæft, *dan, *frisk. 
Jfr. Fyrig. Utfor 9, (til Ondt), *fæ'l, 
*svær (stil å drikker m, m.). Ille altid 
Da ti(d)-van(d). SER, rigtig o., *u-hyrad, 
*u-tidig, u-låten(o), *fåtidog, u-skikk». 
Jfr. Sipo og Døfig. Ilde o., *rusken 
(jfr. svevn-r., sv.-ruskig), *tung, *hiren, 
kvild)sam. Met o., *ægst, jfr. Heftig, 
Forig, D. vel, lundsa' (»eg er ikkje 
så l.«), *fæ"l, svær (»til å springe, hoppe«), 
*kry, mel (melt), *kviog, *tidig (»ejn 
er ikke altid like t.«). ige D, *sam- 
tidig. ©. tif at le, an-legd. ©. (lagt 
op), *op-havd. O. Sten til Beimærte, 


op-låge(o), f. 
Dplagt ed (Mob Stemning), ægse, n. Jfr. 
Dplagt. 


Oplandft, *oplændsk. O. Hvindbfoll, *op- | 


lændske. Jfr. fyrdske, „Kvinde fra Fjor 


dene”. Hær kan siges at ha gjort sig | 
en norsk form: ske (sv, ska: professorska | 


m. m.) som har bedre ret æn det tyske 
sinne, som igen ær omskapt til -»indee 
— hvad jo hværken ær tysk eller 


norsk. 
Oplede, lejte op (i * ikke gærne: søkje op). 
Dplive, nere (-de), kvejkje (-te), friske(ar), 
*moroe; (forfrifte), svæse (-te). Dv. svæ- 
sing, f. Jfr Dpmunire. Oplivende,*mod- 
leg (motleg), 3: fom gir Mod. Jfr. Mob. 
Øplue, låge(o) op. 


Oplulfe, åpne(o), Fate op, se Oplade. 


O—t, "oplæst (lås), *op-havd, *oppe, 
op-laten (-leten). ge Aaben. 

Oplukkelſe, åpning(o). 

Oplyfe, lyse (-te); (uegentl.), greje, vise, 
tyde; lære op. Det er opl., at —, *d. 
e. san”-røjnt. 

Oplysning, oplysning, f., vetsæmd(i), f. 
(Lm.), vetskap(i'), m; 2: Kundſtab; 
(Underretning), *retlej(dling, retej(de), f. 


Ovlyft, vel-lærd, jfr. annet. O. Mand, | 


D = å m., vising, m, 

plæg, o re(o), f. 

Dplægge å *make råd, smed maka’ rå(d 

ggjing); sm a Je. 

2: med velberaab Hu. j 

Oplænding, også *lands-man. 

Oplænfe, *lækkje op (som gryten i *skore- 
Jærnet, i skæringen). 

Oplærelje, op-læring, f., lære, f., læring, f, 

Øpløb (Stimmel, Tumult), op-laup, n., 


aab, *læggje råd, rådl. (dv. råd- | 


op-styr, n, skåv(o), n. (av skuve — 
skauv), røre, f., jfr. sål'(o), m. (i =sanke 
sål på ejne), rusk,n. Jfr. man j meg 
man-vase, m, as, n DD, y jfr. 


Dmringe. 

Øpløbe (indhente), tatke) igjen. Gjælben 
er opløben, gælden er stegen, 

Øpløben, u-lænkelig (J. Lie). DO. Karl, 
Dreng (høi og fmal), rage, m, (jfr. *ragen, 
ə: meget høi og (mal), raga-baust, m, 
rane, m., stri'k, m. (strikje; jfr. strake, 
m, 3: pen høi, rant Figur”, [men ille 
opløben]); (næsvig, umoden), jøpling, m., 
hane-kylling. Jfr. Figur. 

Øpløfte, lyfte (-e, lypte). Dv. lyfting, f., 
Dpløftelje. O—t fii itfe naar Jorden), 
Hjord-fri, *j.-laus. 

Opløftelfe, letting, f, lyfting. 

Obpløje, mælte (-e), m. seg (om frø, som 
begynner at spire); (Gæt), give fri, sende 

nan; (Baand), knyte op (-te), løjse (-te) ; 

(Knude), "få op, ha’ op-atter; (Forbin- 
belje), lejse (op), *slå op-atter; (Gæt: 
ning, Tante), greje ut, trævle op (B. B.), 
plukke op (jfr. Analyjfere), læggje ut, 
folle ut?; (i Band), blejte (-te), smælte 
-e), bræ (-dde); (føm 38, Metal), smælte, 

ræ; (Gaade), gjete, i (— gat); (1 Maven, 
forbøie), *mælte (gl. n. melta), fsmælte; 
(JEgtejfab), gere ugyldig, *lejse op? 
(som et bånd næmlig); (Søm), *sprætte 
op; (Strilfetøi), rækkje op-atter (te); 
(gjøre mør el. raaden), røjte (-te); (tære, 
æde fig inb, ſaaſom ufi), tære (-de), 
jfr. Tø; (rede ud), tove op; (optrævle), 
tå (-dde), tæ(gjje (-dde), tæse (-te), tåse 
o), jfr. Pille, Plukke; (afbrybe, futte, 
. Gr, Storthinget), slite (— slet); (om 
Mlthinget), av-lyse. *Slite laget. O. 
fammenfiltede Slynger, f. €. i Ub, 
tæ (-dde). Jfr. Dptrævle. løfes (Golde 
paa at raabne), måltne(o); (om Fil 
Kjød), 59 jfr. ulne(ar), såne(ar), 
lægne(e), råtne(0), røjtast; (om Fijtelever), 
råvnef(o); (jfr. Sfjørne, Børne, Smuldres, 
Frønned); — (Metal, Sukker, Salt), renne 
op (— ran), smælte (— smalt 272), bråne 
(ar), tine(ar), sige (— sejg) sunder (Lm.), 
morkne (Lm.); (om Rul), skjære seg e: 
fmulbres); *rakne, rækkjast op, trævles 
op; (abjplittes, gaa fra hinanden), sletne 
(i) sunder, Lm.; (9. til Dit, om Melk), 
jfr. Dfte8; (raabne), jfr. Raadne. Op- 
løft, målten(o), råven(o), måren(o), å 
låpen, kålten(0), "morken. _ Jir. Muggen, 
Anfommen; Stjør, Mør, Frønnet. 

Ovløfelig, *lejsande, smællelig, *smæl- 
tande? (o: jom fan fmelted), brånande? | 
Mk. og skiljande, oplejsande (? til løjse 
— Mk. og fbråne, bræ(de), ti(d)ne. 

Dvigsning, lesing, f, *op-l., -smæltning, 





566 


bråning?; jfr. morkning, f., morskning | 


(Asbj.), tining? råvning(o), sletning(i'), f. 

(av sletne, gl. n. slima, o: abfplittes); 

Adſtillelſe), flakning, f. O. paa en 
orviffing, greje, f., skil-g., opger; (af 
gave, Banftel.), ut-grejing, f. 


Øplpåningömiddel, skille-middel, s.-æmne? | 


emisk m. næmlig). 
Øyplpsningåret (Rigåbagö), hejmsendings- 
ret. Lm. 
OØpmand (n. f. Upman), skils-man(i'), mel- 
lem-man, op-man? Sv. skiljedomare. Jfr. 
Boldgiftsmand. 
Opmande, sætte mot i, manne (op), op- 
mode (Lm.), mænne, "støre, O. fig, 
Ftake til mandomen, magne seg, ta mot 
til sig, manne seg, størast. *Mannast 
ær = blive mere mandig, mere flært og 
dygtig. 
OØpmane, se Mane, Dpmande og Dp: 
muntre. 
Opmaafe, *mæle op (dv. op-mælt). 
Øpmnddre, rejnskef(ar). 
Øpmuntre (t. aufnuntern), teleli), ar, tælje 
til (-talde), styrkje (-te), 3: gi Mod, 
stolpefar), tilskynde, lokkefar), mode, ar 
(Lm.), opmode (Lm.), *råde, *r. til, 
støre (-de, stære, stere), manetar), friske, 
Fkvejkje (-te), 3: jætte Mob i; vækkje 
(— vakte) ; (glæde), hugne(ar), moroe(ar); 
(ben Bedrøvede), trøste(ar), vårkunne(ar); 
glæde (— glædde); (oplive), live op, 
kvikke; (opægge, tilftgnde), stæle (-te), 
3; stål-sætte (stære, jfr. *støre), stadje(y) 
opunder. $ fig felv indbyrdes, størast. 
Jfr. gl. n. stærast, 3: bli overmobig, 
bryfte fig. Opmuntre8, størast, modast 
(d'er ikke stort til å modast påe, 39: 
iffe fynberlig opmuntrende; jfr. modeleg, 


fom gir Mob); letne(ar). Opmuntret, | 


tilskyndet, *til-tald, *til-råd, *til-størd. 
Opmuntrende, hyggjeleg, hyggjesam, 
*vonsam; (i Sorg), Tiresteleg. 
Øpmuntring, tilskyndelse, til-tæljing, f., 
op-moding, f., støring, f., råd,-f., ste(d)- 
”nad(y), stødning(y); til-rop, op-rop, væk- 
kelse; tidsfordriv, moro, f., morskab (jfr. 
Fornøielje); (Trøtt, Dettagelfe) vår-kun', 
£; (nyt Mod, kvejk, m.; elfe, Hjælp). 
nå't(o), n., nåting(ø) £ ©. til noget, 
hug-vækkje, f. Lm. 
Opmartjom (t, aufmerlſam), agtsom, agt- 
pågiven(de), *gaumsam (mots. *gaum- 
laus), gaum-ful' (Lm.), *gåen; *påig, 
Hvar, *var-pjgd, *glog', *håttig, 5: efter: 
tæntjom, *gran'-var, omsynleg, hyggjen, 
vi's (2eg vart ikkje nåkot vise), vetsamii), 
m (d. * mærksom; dært. mærk- 
somhet, H. D). ©. blive, *rejse øjro 
(om dyr), "få ejn stir, *få gå't på, bli 
var, byggje (-de); gå (-dde). »Eg bygde 


Opløsningsmiddel — Oppebie. 


(el. gådde) ikkje, kvat han sa(gdeje. O- 
gjøre, vare(ar) føre el. om, varslefar), 
gøre var på, g. agtsom på, lære (docere), 
sægje frå el. til (»sæg frå, når du træng 
mejre), vitre, ar (dært, vitring, f.); (frem= 
hæve, faftholbe), jfr. hævde(ar); minne 
om, på, å-minne (-te), fatvare, å-måle(ar), 
åmage(ar). Gl. n. åmålga. Eg. føre 

Talen, Maalet hen paa Noget. Jir- 

Bane (bringe). Jfr. og Melde. O. være, 

gaume på, etter (ar), ænse, anse(ar), 

give ans på, gå (-dde), "give gaum, 

*ha" gåt på, gi agt på, meærke(ar), 

marke(ar), mærkje (-te), "ta mærke på, 

lægge m, til. Meget o, være, *ha" 
gode øjro, mots. ha" tjukke 6. 
|Dpmærtjombhed, agt, f, ans, n., ansing, 
f., omsyn, f, syn, f., Syn og sans, sans 
(for), mærksæmd, f., båt", m. (2d'erikkje 
nåkon h. i hånome, han er altfor lige- 
gildig), åthug, m., gåt, m., gaum, m., 
ing, f., *gåning, gåe, m., hyggje, n., 
tanke, m., (»det vil være ejn t. med 
alte), øreste(a), £, o: Eftertanke (dv. 
æreste-laus, 2: uagtfom). Gan venter 
fig megen ©. (er inbbilbft), fhan tyk- 
kjest til seg kome. Med O. høre, læggje 
øjrat til. ©. vife (modtage venlig), 
fagne, ar. Dv. fagning, f. 

Opnævne (visje Perjoner), *næmne op. 
Dv. næmsle, f. 

Øpnævnelje, op-næmning, f. 

Opobalſoni, mokka-balsam (balsam-olje). 

Øpofre, fgi til. »Hanga'meke' til, om —e 
Øpofret (overladt), *iil-laten. 

Opofrelſe gjøre, take seg nær. 

Opoin, *op-om (pom). 

Opover, op-ever, y. 

Opypatfe, "pakke ful’, *stoppe („iffe almind.), 
stappe(ar). 

Dypalning,”stopping, pakking; (Soldatens), 
bar(d), f., tar(dje É Fri for D. 
(expeditus), —laus-rejpald), —tom-rejpes. 
Tomhændet ær efter Molb. = uten gave, 
— om kommende el. avgående, 

Oppasſer, *ærend-svejn, *visar-gut (-jænte, 
-barn), *lejpe-gut; tjener; sko-svejn. 
Lm. Dp- i Dppasjer, Oppalte, -patning, 
opmærf. m. m, ær vel efter t. aufs, 

Oppe, Toppe. »Soli er oe »Dori er o,e 
»Sitje oppee (om natten), avære o.e (ikke 
i sæng). Oppe i (el. bare i), *op-i, 
"pi, *fram-i. »Eg vil ikkje læggje meg 
fram i dete, 3: blanbe mig å bet. »Han 
hæve vore" fram-i di. »Eg vart fram-i, 
2: bar vet ,deran", D. paa, *op-å. 
Der intet eftertryk ligger på „op“, heter 
det gærne spie el. å. »Stande på enden 
el. å ender. »Liggje på sida el. å sidae. 
Jfr. Paa. D. ved, fop med (ikke oppe m.). 

Oppebie, bie efter, på; vænte efter. 





Oppebære — Oprinde. 


Bære, *take imot; kræve op; *krævje 
in (skat, renter, landskyld). 
Oppeborſel mottagelse (av penger og an- 
nen avgift); inkrav? (at kræve in, op). 
Oppebørjelsbetjent, skatte-kræver. 
Oppefidden (om Natten), oppe-sæte, É, 0.- 
siting, f. 
Øppille, *pele op. Sv. pela. 
Dpplukte, *peie, *plukke op. 
Opplukning, tæjing, f. Jfr. Trævle 
— Cian nemlig), brjote op, *ta' 
op i 
Opponent, motstander, motstrider (Molb.), 
motstræver, antring, m., antre-gast, m. 
(Lm.), antre-kjægle, f. Mk. og hejren, 
højre-man, når venstren sitter i kongs- 
rådet, — og venstre-man, når højren sit- 
ter der. 2 
Øpponere, sige imot, gøre *inkast, gøre 
*motlæg; *hamle, antre(arn), tværke(ar). 


Lm. 
Øpportun, passe, velkommen, heveleg, 
*horveleg, Jfr. Beleilig. 
Opportunitet, jfr. Salebning, Leilighed. 
Opposita juxta se posita osv., jfr. #kvit 
imillom svart er altid bjarte. 
Oppoſitivn, motsigelse, motstand, *motlæg, 
motstræv (hos Molb. modstræben), mot- 
mæle (Lm.), motsætning, motstrid (Molb.), 
motarbejdlelse), antring, f.; (i Uftrono- 
mien), mot-stilling, mot-skin — 
jfr. Ronjunttion. Syftematift Oppoi., 
motstræv på forhånd, blindt, i blinde, 
stadigt, tilstelt m., m. vi ethvert til- 
fælles, selvsagt. Opl.s Avis. Oppofi- 
tionen, mot»partiet*, motstræverne, mot- 
stands- el. mot-flokken? motstrævet (Lm.), 
mindretallet (som arbejder, stræver mot 
det for tiden rådende flertal), motman- 
skapet? 
Øvpolitionel, antrande (Lm.), regjerings- 
. fiendtlig (Fr. Roll, mots. r.-venlig). 
Dypojitionsblab, motstands-blad, mot-b., 
motstrævs- (stræver-, strævende) blad? 
Dppojfitionsmand, venstremand. Fædrel. 
Se Dpponent. 


567 


| Pp; kringsætting. Jfr. Angreb, Be 
leiring. 

Opramſe, rægle, e. 

Opraab (fom paa Huktion), op-rop, n; 
(til Baaben), op-rop, hær-bud, op-bud. 
Øpraadne, råtne(o) op. Dv. op-råten, 3: 

uganfte forraadnet". 

Øprebdet (Seng), *op-gjord. 

Øpredning, op-rejding, f. 

Øpregne (anføre i Rad el. Hæfte), *nævne 
op, rete op (i). Ot, *op-tald. 

Opregning, -elje, op-næmning, fa op- 
reting(i), f., fnæmning. 

Opreiſe "rejse, sætje op; (gjenoprette, fom 
Ens re), fei bote Opreift, rag (H. D), 
(„forældet“) Molb. I * ær rak = bejn, 
ə: ret. Sv. rak, rått upstående, rått. 
O. føfelig, op-skrøjvd. 

Dpreife (en), op-færd, -rejse. 

Øpreidning, reistnjing, f; (før et Tab), 
ombot, f., fyllest-gørelse. Jfr. Erjtatning. 

Oprende (indhente), "ta igen. 

fe, *rejuske, *r. op. 

Dprensning „af et Kornlag paa Logulvet*, 
opgjær(d), f. (opgjåre). 

Opret (meft efter t. aufredit), *ret, lod-r., 
”å ende, o: lige op (-stande  ender), 
ret op, *ra'k, strak, *kjejk. Jfr. *å rør, 
2: paa Sant. »Stå ret ope. »Halde 
ret båtene (idet den blir sat på land). 
Sætte opret, "rejse. 

Opretholde, hålde vedlike, “halde ved lag, 
*hærde. O. og holdelſe for vedlige- 
holde osv. lastes av Molb. 

Opretjtanende Bjælfe el. Stol, fom en 
Fjælevæg nagles faft paa, op-længje, É, 
saum-slå, f. 

Oprette (fom report), *sætje op, rejse 
(nl. store hus); (Univerfitet, Stole), 
* en * ge? stifte; (Paat), 
gøre, rejse; (erftatte), godt-gøre, veder- 
lægge, gengælde, *gjære like fere, bete, 
gi bot (oprejsning). Mk. *få vederlag, 
bot, fyllest-(gærelse), */å like fere, *få 
ret for. en Skade, *rise etter 


ejn sk. 
Dyrettelig (Tab), *betande, *boteleg. Wop- 








Dppojitionåparti, motstands.» partie el. -flok. | ” rettelig, *botlaus, ubot(e)leg, *u-betande. 
fr. Parti, Oppoſition. Oyrettelie, *ombot, RE Jfr. Oprette. 

Oppofitionspresjen, motstands-pressen.| Mk. beting; botevon (2: von om »0p- 
Norge (blad). rettelser). 

Oppresfion, undertrykkelse, tryk, under- | Opribfe, *åpne(o), skære op, friste (gere 
kufgjelse. | split i iven). i; 

Opprobrinm, *spe, last, "skam, skamflæk, | Oprigtig (t. aufridtig), åpen - hjærtet, 
vanære. Fruen, , *truværdig, *rejdeleg, *tru- 

Oppudſe, -pufie, «pynte, se Pudſe ofv. røkjen (gl. n. trårækinn, nibfjær), færleg, 


Øppudéning, skuring, f., 
etien, areia, Pig Å 
ugnation, overfal, pågang? *ågang? 
eo ir også =, nbgreb, Overgreb, 
nærmeljer”. Likeså igl.n.). Storm- 


fjælging, til- 


*yæl-tænkt, *ste. Oprigtigen, 

tru, *trufast, "av hjartat, 
Oprigtighed, tru-rekne, f. 
Øprinde (Flod), komme fra, ha" sit ophav 

fra, "ha sine opkomer, f. (?); (Sol), stå 


% god 





568 


op, *ovre, *sprætte, renne; (flamme fra), 
*yære ættad frå (av), "være av (den el, 
den) æt; (øpfomme, i Sjælen), komme 
op, bli vakt, stige op. 

Oprindelig, ophavleg (Lm., G. A. K.), 
første, tidligste, ældste (Inbbygg. i et 
Band); fra først av. Se Original, 

Dyrindelighed, se Driginalitet. 

Øyprindelje, ophav, n., *kjælde, *opkome, 
tenning, f., op-r., f.; årsak, tilføre (Lm., 
3: Mnlebning), å-føre. Lm. ©. have, 


*kome seg, (Eg vejt ikkje, kor det 
kom sege); jfr. əvære runnet av same 
rote. 


Øyprippe, rive op (-atter); tyggje op-atter 
(shan tyg’ opatter det same«), ha", take 
opatter, *impe, gnåle på, låte (om, føre?), 
*koke op, mase (etter), ar; mejde (-de) 
opatter; (idelig), jorte(ar), tyggje (-tåg*, o). 

. afgjort Sag, tvi-tære (-te). Jf. 
Drøv, Gjentage, Idelig Ot, fopatier- 
havd; mejd’. Det blev tidtnor opr., 
jfr. *det vart inkje vantågget(o). Mk. 
*impen, tilbøielig til Gjentagelfer. Jfr, 
Dverhænge. 

Øprippelfe, -pen, læte, f, gnål, n, o 
kok, n., mejding, f., atter-gny, n. å 
af gamle Forvingen etter-tålor(o), f. 
pl. (av *tale). i 

Oprive, rjuve (— rauv), råve(o), ruske op; 
fen Kulmile), *rive; (Saar), mejde (-de) 
opatter. Gl. n. ma a, flade. Jfr. 
Gnave, Gnide, Skrubbe, Slibe, Trævle 
op. — råven(o); *tistot (jfr. tistast). 
S. Flip i Guden, tist, m. (fJ. 

Oprivning, -elfe (Sp:ittelfe), råv(o), n. 
Mk. el-riv, o: Skyernes Abſprebelſe 
efter en ling; *kaup-råv (kopråe, kubrå), 
d: Døflag af gjort Hanbel. Å af Strit- 
Tet el. Bævet, rækkjing(e). 

Oprybdet, op-rud”. Jfr. Rydde. 

Oprydning, -delfe (i Qu), soping, f., 
rejnsking, fjælging(e), veling, fe Jfr. 
Dppudsning, Pynt. 

Oprytle (f. Er. Lin), rykkje, røskje op (-te). 

Oprætfe, *rette op (-ej. Opralte Gander, 
*oprette h.? 

Oproge (faa Molb. Efter Danflen frulde 
ventes opryge), *rejke op (tobak); da 
de — mindre ret — siger: ryge en 
pibe (for rege). Jfr. flyte timmer for fløde. 

Oprømmet, «rømt (jøbm.; t. aufgeräumt), 
ryddig-gjort, ryddet (for en vis vare). 
Jfr. Blottet, 

Oprømmelfe, ut-reming, f. Jfr. Ryddig: 
gjørelje. 

Oprømt, let(ee), *glad, % godt lag, *i 

aget, "i god-lone'. Meget o., *kipen, 

kåt, lystig, *galen, *skripen, *liv-mekjen. 
T. aufgeräumt, Jfr. Munter. 

Oprør, oprer, rejs(n)ing (i ældre skrifter: 


| 





| Opjat paa, lysten på, glad i. 





Oprindelig — Opsigelse. 


oprejsn., oprejse), røre, fs; frafal, av- 
fal Oi ES ve føre, n. (shan va” 
komen i ejt stygt f.e). Mit Blod fonr 

u *det ran i meg el. *det ran i meg 


ej fræne. O. gjøre, rejse seg. ve 
Tomme, Peal 5. vælte, 2 
(folket). i 


Oprore, røre op, *aure, *rote op, *grugge; 
lægge til Oprør), rejse, P e 
Oprøreg, skjæplast (sejt godmænne kam 
også s.e); (føle AMO), askrast. GL n. 
askran, Afſth, Rævfel. 

Dyprørende, syndleg. 

Oprører, ufreds-man. Andv. Jfr. Jnfurgent. 

Oprorsaand, ustyrlighet, van-age, m., age- 
løjse, f., — 

Oprorſt (Folk), ustyrlig, urolig, stridig, 
utæmmet, selvrådig, *sjel(v)-styren, op- 
styrlig? 

Dyrørt (hidfig), vanskjepad (ski), harm, 
h.-ful', *sinna', *vil', #forarga'; skjæpla; 
jfr. »det ran i mege, Se Oprør, Jfr. 
Dpbragt, Jnbignerett). O. Sø, *ukjør 
sjø, gjælv, m. ere GI. n. gjalfr, 
jfr. Bølgegang. Meget o, være, gjejve(-de). 

Øpfamle (janfe), rækkje, e (rækte, rækt 

Opjamling (i. Cs- af 260, rækkjinge), £ 

amling (f. Er. a , rækkjing(e), £. 

Opjante *sanke (op). Jfr. Same. 

Jfr. For: 


Hippe 

Opfats (t. Aufſatz), stykke, opsæt? Opsæt 
ær brukt gentagne ganger av B, B, (Så- 
ledes i Norsk Folkebl. 18 70). Likeså 
av E. Begh. Med opsæt for Opſats jfr. 
forsæt for t. Vorſatz. Vi har og sammen- 
sæt, 2: et slags markedsbred. Opsæt 
hos Molb., H. D. er = „ſtriftligt Ub- 
fait el. Ubarbeidelfe, Koncept, Noget, 
man bar opfat paa Papiret“. Molb. 
har og Uffæt for t. Abſatz, Indſcet for 
jer lat baglig Tale bruges Inbſals ), 

ilfæt for FTilfaté. Toldſats kunde da 
hete tol-sæt, BranbjatS brand-sæt. D. 
paa Bordei, opsæt. Lm. Jfr. Forfatte. 

Opſeile (inbhente veb at feile), sejle op? 
ta igen? . 

Opſidder, bu-sæte(e), m., granne (som og 
a = ap Toode, amn (22 bender 
på gar'ene). ,,Dp" i denne mening = 
p ær det tyske „auf“. Gaard med 2 

- Dpf., *tvi-belt, *tvigar'a' gard. 

Opfige, sægje op, ræke op (— ra'k); (f. E. 
Arbeibsfolk, skjeje ut(ar), skje ut (-dde). 
fr. Afſtedige, Staffe bort. Opfagt af 

nede, ut-skjed'(ee), ut-skjeja”. Jfr. 


Pr he ågn(o), f. * 
el , op-s , f.; opre 
{i y DARO Tae Ga da 


ëh n. P 
jom opfiger f. E et Blad el. ophæver 


Opsigt — 
en Handel. O. gjøre, ræke(e) op. Se 
pf | å Auffidt), opsyn, tilsyn (som ær 


re æn opsyn, der »op-« er t. auf"), 


opseende? (jfr. sv. uppseende); opstyr. 
. (med), opsyn, tils., øje (shave øje 
mede). Noget, fom vælfer megen D., 


sta'r-syn, f, bisn, n., bine, n, åbine,n., 
særsyn, under, vidunder. Syf til at 

re D., ågjægn(e), f., ovgjægn, É 

. gjøre, vælte, vække undring, blive 
særsyn, *starsyn; *kome føre ordet, 
vække røre (H. D.), drage alles øjne på 
sig (H. D.), gje ejn stir (2: få folk til 
at stirfrje), værde ejt bisn, v: ejt bine, 
v. ejt åbine. ©, gjøre, med Sti o 
Lyftighed, — Jfr. Støi. Som 
gjerne vil gjøre ©., ljosgjerog (gi-), 2: 
ærgjerrig; (om Berfon), rejving, m. (jfr. 


*røjven, ruven, 3: brød, vibtløftig) O. 
vælfende, *minnesam (eg. fom er fliltet | 1 
Mk. Demie opfpift, *op-eten. 


til at fæfte fig i Mindet), *bisneleg. 
fjetrande, klomsande (u). 


Opiljære, *skjære op, flækkje (— flakte, | 


flækte), åpne(o), *riste op, *rispe op (fisk, 
skinnet); leme(r'), ar, *læmstre(e). Öp- 
finaren, *oprist; (rengjort, om Filt), *op- 
jord. Mk. fristar, En, jom opitjærer 


iit. 
Koren (Sønder:), "karving, åpning(0), 


kjing, f. 
Dviljørtet (vel, ilde), (væl, ille) faren el. 
*stad", sted”, *råden. 
Dp 
Op 


e, *stige. 
rift (Recept), *opskrift. 

Dyffræmt, "var, *varlåten. Jfr. Gfræmme. 

Opflydning, op-seg(i), n. (opseg-fisk), op- 
skåt, n, >: opfligenbe Bæbe el. Fugiig- 
beb fra Grunden. Jfr. Dpftigning. 

Dpitylle, *skylje (op), *skåle(o) (op). Ø-t 

rund, Land, ajr, f, grande, m. (jfr. 

g.-mark); flød", op-føjra! land (Flag, 
fo). Av aur, m., 3: Grus. 

Opilyfling af Grund, Fejring (av *aur). 

Opjlag (,Afbrydelje af et vift Forhold"), 
o 9), fy opræk(e), n.; 
falbelje af en Handel), kaup-rov, n. (gl. 
n. kauprof); Klap el. Flig, fom fan 
bøjes opab), opslag, n., bråto), bræt”, 
n, (huve-bråt, hose-b.). Jfr. Diunbøining. 
(Stive, fom tan (laacé op og ned), slag, n. 

Opilaa (Dør, Kasſe; Kundgjørelfe), "slå 
op; (i Bog), op; (Telt), *rejse, 
sætte op (t. auffdlagen); (JErmer), 
*brætte op, *bryte op, *brigde op. i 
Bolig, "slå seg ned, bu-sætje seg. D. 
Førlovelje, slå op-atter. Øpflaaet, op- 
slægen(e). 

Opjlide, tæse (-te), tæje (-dde), tå (-dde). 
Jir. Trævle, Plukke. 

Opjliden, tæjing, f 


7 *yve (-de), o: ubſpile. 
= Opipinb, hund, Å D., 


(Tilbage: | 


Opstaaen. 


minte, se Sminke. 

Opjmylfe, se Smyktke, 

Opfmøge (Total), rejkje (op); (ombøie), 
brætte op, *brigde op (ærmer). 

Opfnappe, *trive, knipe, *nappe, *talke), 
*kippe, fange. 

Opfuufe, *sparje, *frette(ee), tækkje (te), e, 
*vere (vedre, 3: vejre), få ejn rejk ta, 
Ffå tæven "ta; *ræke (ta = utav). Jfr: 
Stove. 

Opſpare, *pine i-hop. Dv. pining, m., 3: 
Ønier. 

Øpiparfe, *spænne op. 

Opipile, *sprikje. B—t Gab, gapande 

kjæft? ©. ğine, *sprikjande øjne? Mk 


569 


| tøv, 1, 

| skravi, n. 

Opſpinde (Løgn, Forræberi), *finne på, 
stelle til, *lyge ihop, *klækkje ut, *vase, 

teve. e 


piplitte, sprætte op (sem), *riste (med. 
kniven); sprænge. 

tæven av, lejte op? føte-fare 
(Lm.); rækkje. sR. vægen etter ejne.. 
»Dej have rakt ejn bje(r)ne. Jfr. Spor, 
Spore; Dpfnufe. Flink til at o., *nase- 
vi's. 


Øpfpæde (forthnbde), "spæde op. Sv. späda. 

Opipænde (Paraply), *spænne (gl. n- 

enna), *spane, » n. spana. 

Ophable (høit, Løft), *gildre, *lunne, *lynne; 
jfr. lunne, m., Stabel Tømmer-, Fobers) ; 
(ellers): *lalde), lø(de), *lane, ar (låne). 

Øpftabling, *låning, *leding, *lunning, 
lynning, f.; (fø8), *gildring: Jfr. Stable. 

Øpftage (Bei, Linie), *stake ut; *s. opfar)- 

| Dærtil fopstaka(d). 

Opiftand, rejs(n)ing, oprejst (Lm., gl. n. 
uppreist, f.), oprer, u, *opstyr, n. (Lm.),. 
uroligheter. Jfr. Oprør. $. gjøre, sætte 
sig op imot, rejse sig imot. 

Opjftandelfe. rising, f.? 

Øpftander, *opstandar, stav, m., brand, 
-May stake, m. 

Opftandërrot, opsta(d)-rok’, m, 

Opjtandervæb, opsta(d)-væv(e), my 0.— 
gågn(oh f 

Opitaan, stå op, *rejse seg op, *rise; (om 
Solen), *ovre (seg), *renne, *sprætte; 
(fra be Døde), frise (av graven?), fr. frå 
nåhejmen; (Krig, ny Lære el. Lærer), 
*kome op; (optræde i Forfamling, — fom. 
Forfatter ojv.), stå fram, gå fram? stige 
op, frise, rejse sig (av flokken); ikke: 
op- el. fræm-træde. Ot (af Sengen) 
resen, op-r.(i), op-sta(djen; (af be Døbe), 
opsta(d)en (-stæden, e). ©. igjen, opakter- 
staden. 


Øpfiaaen, *rising, opatter-r. (Lm.), re's(i), 








= 


570 


«ståde(o), f. Tiden til D., res- 
— — d-mund, n. 
Ø høgre? (jfr, Stemme ie 
ve s (Band), *stæmme (op). Gl n 
— auffteigen), gå op? h t 
; je ævjast, € 
SM (Tanter i ejeren), * kome op, 
Opſtegen, op-gjængen. 
Dpjti figning, 9 pgang, m., opsteg(i'), n.; 
abjtg, å — n: (jfr. op-flåg, valt)s- 
andets, ved Froft), op-skåt(o), n: 


ae 
skjepe (ski-); fylke. 8. fig ole 
tater), stelle seg op. Sv. på Å — 
ft fig nær til *stall, i Betydn. af Sted 


— 

ing, skjeping (ski-). 
S be, "stive (linty). 
Dpjtoppe *stoppe om. 


je é En Ysætje 


Opitrygning, jfr. Vant, Bryal. 
Opjinude, eg. koke op (om)? — op 
(med tokke, »tukkjer, på). Stuve. 


Øpflød, -ftødning (Luft fra o Maven), fle gjejs, 


m, re'm(ee), m., gurp; 


ave D., gj lese. Jfr. Rade: 
Øpiiøve, se Dyjnufe, 


-Opjummere, tælle op, lægge sammen, 
”Flægøje i hop, samtælle? 

Dpjv AKTI se Sbaie. 

ØOvibing, opsteg(i), n. Lm. 

-Dpjvinge eve sig, *stige, *svive op. 


Opjvulme, trutne, *hovne, *bolne, *pusne, 
*svælle; — Vandet fom fryfer), fore; 


AGE Ot, *op-truten. 
D. a ger — (u- 0), op-gjæn- | 


#truten, *hoven, *bolen, *svol- 


ep x opfoulmet, Jfr. Svulme; Hoven. | 


Øpjvulmen, svælling, f., pusning, f; 
(af 38), *oring, f. Se Svulmen. 
æve, svive op, 5. seg op. 
—— se Dpftyllet. 


bui — —2 n., opko'k, n. 
Spinn, € Rg (godt, ondt), augne- 
lag, n., — nber ſtrengt D. 


Tomme, jfr. *få kamb til håret sit. 
Dpjætning, op-sæt, n. (e), op-så't, n., 3: 
Sted, hvor Fartøier fæltes op. Gi. n. 


Opjætis (t. auffåbig), "stridig, genstridig, 
”tråssog (trassig), ulydig, "rang, vrang- 
villig, hårdnakket, umedgerlig, stiv, 
motstrævende, opstyrleg? (efter *opstyr, 
3: Dpfætfigheb), ustyrleg, *amper, sjel- 
en, -styren, *bå'g, bægjen, Fbalstyrig ; 
opsætlig? Av sætte blir sætlig i »for- 
sætlige. Jfr. *tilsætleg, 3: fom fætter 
mange Penger til. Jir. Dprørft. D. 
bo Fa være oe Trods), gjære seg 
byde (vjondt, byde trås, være 


— opstyr, n. m.m. Se Dpfætfig. 


te), | 














Opstemme — Optimist. 


Øpfætte, sætte op, rejse; (forfatte), sætje 
op; sætje ut? *drygje, *vænte (med 
noget); (Rniv), kvæsse (-te), slipe, an 
#sætje 0 D. ig, rejse sig, *rise (mot 
overman). ©. til bet fidfte Øie n 
drygje goe d. ut i de 
ytraste fænge fom | muligt, 
til fidfte Dag, Fejndage seg. ife 
lig, *brev-gjære. Mk. — e) 3 
Had fæftet bed Dotument" — forut- 
sætter brevsætje — brevgjære Dyfat 
(ubfat), inget ja *av-lejd; jfr. Møle, 
og Forhale plagt), *op-havd, *op- 
sæt”; — *op-sæt"; hvæs jet) op- 
sæt”, *slipt (>for slipade). igjen, 
opatter-sæt”. A 

Dpiættelfe, drygsle, f., drygjing, 
drygsle; *av-lejding, *avlej'sle, f. 

Opføge, lejte op, rekje etter, *ha ut; (ved 
Zrolbbom, >: bife igjen), fjæle(e), ar. 

Dytage Ager, Fhrjote, Fta(ke) op; ( in Løn), 

e ut, re op; (faa el. faa, vel, 
be take, ta” vel op, ta for spøk, alvor 
(hap tok det så tungt, let, lindt, tvært, 
kvaste); (Sandfort), "gjære, Stekne, *riss- 
kort, skildre (av? land, landskap, gar"); 
Borhes, Synsforretn.), hålde; (Sag til 

omå), inlate til d.? Mk. og »ta' ope 
om tid, rum, ta (en) op i huset, i fami- 
lien, ta o op adgangskort køpe op el. 
tinge). Då fg GE. — take): 
»Fta tunnee. »Så mange, som 
toke. ©. ilde, *ille. "øget at opt, 
optåke(o), f£. Jfr. Fortjenefte, Jnbtægt. 
Dptagen (iffe ledig), — )- 

Øpingelje, — n, taking, f. 9. paa 
nyt, attefrjta'k. 

Optaarne fig (fom Bølger ved en Klippe), 
stople(ar), stolpe (gl. n. stöpla). Dr. 
stople-sjø, 2: *krapsje, m. 

Optegne, *skrive, *te(jjkne (st. op, under, 
t. seg på ej lister), *sætje op 

Optegnelſe, ning, tejkning, E … opskrift. 
fr. Notits. 


Dpt: 

Optil, ) 
gang)» 

Optiter, = 
maker. 

Optimater, eg. de beste, *storfolk, *storin- 
gar, de sbra folke (i bygden; bra'mans- 
barn); adels-flok (-»partiet=). 

Dptimidme, eg. besthet; bestejord-lære (at 
vår verden ær den beste av alle tænke- 
lige); beste-syn? (som ser alt fra den 
beste, lyseste de), lyst, glad, *h helt 
livssyn, lys-syn? (motsat Tones me, 
merk-syn). Mk. og smilende håp, verdens- 
glæde, -tilfredshet. Jfr. Besfimisme. 

Dptimift, glad, livs- el. verdens-glad (en, 
den) (som finner denne verden god, ær 


*ay- 


er, *skrivar. 

lyslære (særlig om lysets ubrutte 
fr. Dioptril og Katoptvik, 
8, lyd-lærer el. -kænner; brille- 


Optimistisk — Opvigler. 


tilfreds med den); lys-synt?  Motsat merk, 
grætten (person). H. P. 5. har akt 
roser, motsat da al-laster, >: Pesfimift. 
Til — jfr, framsynt, klarsynt. 

Optimiſtiſt rose(n}-rəd (f. e. livs-syn). Jfr. | 
og Dptimift og Freidig. 

pr val(g), frit v. 

, 58-, øje-, syns- (øjen-glas, se-glas). 

OD. Illuſion, am kværrd ) 

Optog, fæst-færd (H. D.). Tog = fərd: 
*prud{e)-færd, *lik-f., jfr. fugle-f., fiske-f., 
3: -stim. + prægtigt, hærre-færd. 
A. Vedel. (Optog, jfr. Fil. Dptpier, >: 
Dptøger), bråt(o), n., opstyr, m., oprejst 
(Lm.), man-vase, m. = Att i Siue 
pil ær omskrift av t. Aufzug og går på 
(asigtere til) forhængets Wufjug, >: at 
nææppet", *tjældet (7), i ældre tider blev 
aufgezogen, når ny »akte skulde gives. 
Dptog og Dpirin (efter t. Muftritt) ær 
dærfor ikke stort mere norske æn Mit og 
Scene, Kunde ikke ÅH hete spil (1ste, 





Adet spil), og Scene hete skue el. syn? Øytørre, 


For handling = akt kunde bedre siges 
gærning. Jfr. Alt og Scene. 

Optometer, syn-måler (redskap til at prøve, 
i hvor lang avstand en kan læse skrift 
av en vis størrelse). I 

Opirin (t. Auftritt), se Optog og Scene. 

Optræde (t. auftreten), la(de) sig se, here 
(som skuespiller, taler), ta(ge) ordet, få 
ordet, gå fram? stige op? (ikke trå, 
træde op el. optræde); møte. ©. mob 
En (jfr. Svar paa Tiltale), *an-stæmne. 
Mk. motlæg", n, 2: pndbenbing", og 
motmæle, n., motsægn(e), f, >: Mob- 
figelje. 

Dytrække, dra(ge) op; (bedrage), *narre, 
snyte (3: sta ved Er .  Opirutfen, 
%op-drægen(e), snyt, narra’, kjæltra". Jfr. | 
Bedrage. 

Optrælfer, *snytar. Se og Bedrager. 

Optrælferi, snyteri (snyting var bedre). 
Jfr. Bedrag. 

Optrævle, tå (-dde), tæ(g)je, plukke op, 
ille Op, *skave op. Trevi og 
vrævle, Dv. tæjing (tæing, også tåing), 

>: Optrævling. 

Optugte, se Dpdrage. 
tukt (eg. fræmmedt). 

Opivinge, *drive, *skruve op. 

Optællet, *op-tald. 

Øptændelje, tændring, f. (av *tændre, 3: 
tænde), kvejksle, f. 

Optændt, *i-nerd, *i-kvejkt. 

Optænfe, "finne på, *tænkje op (ut?). 

Øptærife, *træskje (-te) av (9: til ende). 


Jfr. å 
Dptø (fmelteå), *tine (H. Sch.); (faa 
Eu gt Ge. Gl. n. ME 








I + finnesjtukte, 


til at | 
Dp | 


| Øpvigle, æggje(ar), tæple, 


571 


tørt, *tina", *ti(d'), Hti(djen. GI. n: pidr, 
pidinn. Jfr. Zø; Smerte, Jefri, 
Opisier (af Dptog, altiaa for Dptøger, 
* engang var i Brug; vilb og kaad 
pførfel; gale, uorbenti. Handlinger”), 
styr, m. (og n.), strå'kfø), n., *op-styn, 
*u-styr (Fr. FL), ese-færd, f., u-færd 
(Fr. H), *u-stykke(r), n. pl, mal-læte, 
n., ,oftere" mallæting, f. (,formobentl. 
af en ældre Form: marlæte, 3: mang- 
læte«, gl. n. marglæti, Sylliahed), vil- 
skap, m, uver'skap, m, verlejse, É; 
(mere godartede D.), strek(i), n pl, 
spik’, n., leven, n., leverne(i ), 14 præt- 
tor(e), f, pek, n. (pejk), pus, 1., fyn- 
tor, f, pår(o), n. Jfr. Spettatel, Stalte- 
fireg, Ubæfen. ©. gjøre, styre (-de 


størje(y), skjæppe(ar?), s. seg, osast (-test), 
gjære strå'kfo), stråke(o, - ar), mallæte 
seg (let? ar?). Mk. fmallætog. 

Øptømme (Gef), jfr. bejsle? (begsle, 
besle, betle, bejtle). 

, tørke op (på bord, golv), *turke. 

Opulence, lent, stor rikdom, formue, 
grunrikhet el. -dom? 

Opus, værk, kunst-v,, lærd v., skrift. 0. 
operatum, tankelest arbejd. 

Opustulum, Şi «la, litet værk, småbok 
fl s er ær i bruk). 

Opvatt (Hoved m. m.; fom hurtig fatter), 
kvi'kli), fklok, *tek, "taken (2: fom let 
tager), *næm, vetsamli). Sv. qvick. 

Øpvarme, værme (-de); (forfrifte, oplive), 
svæse (-te), væse (te). Dv. svæsing, f. 

Opparmelje, værming(e), f., ba'k, n. 

Dpvarte (t. aufivarten), gå til hånde, *stelle 

føre, tjene, agte(ar), røkte(ar); gå ærend 

for; for borde. H: D. Å z 
fagne med (i), byde (H. D.), dække op 
med; (med Drit), *skjænke. Jfr. Traftere, 
Beværte. 

Øpvarter (t. Hufwvårter), tjener, røktar?; 
(beb Borbet), *bord-svejn, mat-sven 
(Molb.), reje-svejn? (i likhet med *rej- 
deje), duk-sven (H. D.), gæste-sven (H. 
D.); vise-gut (Lm.). Jfr. agjer. 

Opvarterffe („jom bejørger Tiltedningen 
å et Gus“), *rej(d)-deje; (i et Gjæftebub), 
rej(d)e-kone, kj Mk. og fram- 
bors(-burds)-kone, „svinde, fom frem- 
fætter Maden i et Gjæftebud". 

Opvartning (t Aufvartung), om-rej(d)sle, 
f., røkt, f, røkting, f£., varting, f. Av 
varte, sideform til "varde, 2: bogte, Be 
flytte. GL n. varða, t. warten, sv. 
vårda. 9. gjøre (gjøre Bæfen af), 
gjære krus el. hegtid fere, hegtide fere 
(ar), kruse føre, krøsse (y, -ar) føre? 


Jfr. Opbidfe, 
Dpægge, Waitere. 
Opvigler, ægling, m., osar, m. Jfr. Mgitator. 


572 


vigling, ægling, f. 
Papar me op. Ot, *vunden. 
Øpvoge, vækse op (-voks), *kome til. 
Dpvozen jævnt (Skov), *sam-vaksen, 
Øppætte yppe (-te og ar). Jfr. Movere, 
Opvættelje (aandelig), vækkjelse, n. 
Dpvælde, gjøjse (-te), gjøjve (de), purle(ar), 
*paule, fejse (-te). 
Dpvæltning (af Masfer), måking(o), f. 
Opvært, våkster(o), m, op-v., fram-v., 
væksing, f.; (Ungdom), op-ælde, n. (op- 
al, -øle: 3i vårt op-ale). ©., jævn 
(ligelig el. famtidig Udviklingſ, *sam- 
våkster. ©., up (i Sfov), kvejk, m. 
—— Fi yngdi. Slutningen af 
hå Å 


Hfram-våkster, av fram-vaksen, 3: 


jg ) (al 

gge, æggje (op?), rejtefar), sætje op. 

* ef heit Bart mob fig, jfr. A i ejt 
kvæfse-bol. Jfr. Dphibje; Dpmunire. 

Opæggelje (ift Opbibfelje), *esing, æg- 


gjing, f. 

Oppsning af nybrygget ØL opskaking, f. 
Ølet selv kalles da opskåke(o), av *skake 
op, 9: oppfe. 

Øralel, gude-svar (sv. afgudasvar), åpen- 
baring, san-sagn, gud-sagn (Molb.,, H. 
F. 5.), gude-tale, g.-spådom, guds-bud, 
mørkt, gåtefult utsagn, mørk tale; fritte- 
stol (2: Indretningen, Stedet). GL.Grundiv,, 

D. 


H. D. 

Orafelmæbfig, gåteful", merk, 

Orateljvar, gud-svar. H,P. S, SeDrakl. 

Orama, skue, syn, oversyn, omsyn, f. Jfr. 
Gytforama, Kosmorama, Panorama. 

Orange, gul'-æple? gyllen-frukt, H. P. S. 

rangeri, bl. a. drivhus, vækst-hus, 

Ørangutang, skog-mænneske (et slags ape). 

Drarium, svede-duk, svette-klæde (en del 
av den græske og katolske præsteklædsel 
el. -buna"). 

Oration, tale, m. 

Orator, talar, m, 

Øratoriff, talersk, taler-, 

Oratorium (i Klofter), bede-sal el. -stue 
H. P. 5.), bede-hus; here-sal; (Mufif), 

eligt syngestykke ; gudeligt s., bibelsk 

synge-spil; hellig-sangspil el. -sangværk. 
H. P. S. 

Drbitulær, ringformig. 

Orbis, *krins, *krinsel (rund-skive, -flate). 

Orbitet, barnløshet. 

Ørd, ord, n; (Sætning, Udfagn), "ord; 
(Ørbfprog), ford; (Rygte), ford. Også 


-kvæde, n.: *Ja-kvæde, 2: Jaorb, ved-k., 


2: Drd el. Udtryk, fom ofte gjentages. | 
Fornærmelige, bitre, ©., klængje-ord, | 


n- *skam-ord, - hejting, f, hejtings-ord. 
Av *hejte, 3: true. Gl. n: heiting, hei- 
tanarord, 3: Trufler. Jfr. Fornærmelje. 
D., Inubbede, knub-ord, n., *knubbote o. 





Opvigling — Orden. 


Mk. *skrate, 2: give fnubbede D. ©., 
fom itte have nogen rigtig Grund, 
ngje-ord. Jfr. slængje-namn om 
uMaon, fom iffe har nogen rigtig Grund”. 
Uſcedvanlige el. fremmede ©. bruge, 
5 — Faa D. frem, ”få op målet. 
an fit ilte et D, frem, jfr. *han stod, 
som han var klomsa'. Jfr. Munb. Med 
©. fremftille, >: file fine D. paa en 
vis Maade, ord-lej'e seg (-dde).” Dv. 
—— ə: Stil, Udtrytsmaabe Jeg 
hørte ilfe et ©. (el. et Muf, jfr. »eg 
højrde korkje ord elder ander. Til Orbe 
Tomme, *få ljod, få øren-lyd. For Orde 
fomme, kome føre ordet. Mk. *ord- 
gjeten, >: tommen for D. Lade En 
omme til Orde, "give ljod. Til Orde 
tage, *ta' til ords. Tage fine O. i fig 
igjen, *ete sine ejgne. ord. Forlegen 
før ©., *ord-laus. Dv. ordlejse, f. 
Kræjen å Balg af D., *ord-vand. Gif- 
fer å at træffe pasfende O., *ord-vis', 
*ord-hitten, *ordhag. Sfarp iO., *ord- 
kvas’. Stadig i fine D. (paalidelig), 
*ord-vis', fordste, Rem til at finde ør 
Ford-hitten, *ordhag, *god til å ord- 
læggje seg. Stor i ©. og liden i Gjer- 
ning, jfr. stor i ordi og liten i etter- 
gjærdi. Mk. »dej er størst i ordom, 
som ræven i rovas. % Ordene flært 
ere — Erter Be- 
affenhed, Former, Lydforhold, ord-lag, 
n. Maion i Brugen af ©., ord- 
Med n. Fremſtilliug i ©., ordsæt- 
ning(e), f.; jfr. Stil. Leg el, Spil - 
* 


D., ord-lejk, m. Mistydning a 
. el 


ord-vek(i), n. Ombytuing af 
Udtryf, ord-skifte, n. (som og ær == 
Drbverel). Slags O., *ord-slag. Ret 
fornærmet ved Andres O., *ord-sår. 
Jir. Pirrelig; Ømtfølende. Som iffe 
beier fine ©., ikkje ord-vand. O. 
er D., Mand er M., jfr. »det er man, 
som hæld orde, el. »mans ord er mans 
ærer. 
Ordafledning, (ords) æt-føring. H. D: 
Ørdaliier), gudsdom(me), — 
(va[t]n-prøve, ildprøve, jæmbyrd m. fl.). 
Drdbram (,funftig Zal 
ram („tunjtig e”), ording, f. 
Ordbøining (Flerion), ord-vending, f. 
Orden (Rede; rigtigt Forhold), greje, fey 
Ski(hg., skil(f), n. (og f.), skik’, m., 
skap, n., grejn, f., lag, n., lagelse, n., 
stel, n., skapna', m., Tag sg hage, 
m, hag, m. (*mat-, *hus-h.), styr, n. 
(»halde s, på=); (Maade at inbrette 
paa f. Eg. i Husholdn.), skjepnad (ski-) ; 
(ftabig vedvarende Stilling), *lag (=kome 
i Le, sstande, halde ved l.e, akome av 
lages); (Stil, rigtig S.), hæming(e), m., 


Ordensinsignier — Ordne. 


horv, n, same, m. (jfr. Forhold, pas: 
fenbe), lydske, f. (gl. n. lyzka, SHI, 
Egenhed; jfr. lydskelaus, -løjse, f, 3: 
uorbentl. ofv.); *rad, f. (»stande i r., 
- take etter r,«, 9: ta *anfares, "fere 
tvært, *etter råke, o, f.), rækkje, f, 
følge (ord-, alders-, bokstav-, tids-f. H. 
D.); avdeling, klasse; stand ; (fom Munte»), 
samfund, *lag (med visse regler og ut- 
vortes særmærker), samlag (munkelag, 
Fr. H.); utvortes værdighets- el. æres- 
tegn. ©. i Arbeide el. Gurkan, 
skjepe-lag, n. (ski-). O. med Genf. til 
ud el. Gods, stjorn, f. (og n.). 
momi, ©., god (ef. Sammenhæng), 
grej'skap, m.; (Dmbyggelighed), verid)sle, 
fy), f, ver(d)na'(y), m. ufuldkom⸗ 
men, daarlig, van-greje, f., u-skjepna' 
ski-), m. 3 O. bringe, ”rå grejn på, 
gjære g. på, *gjære greje på, *sætje i 
lag, *ret-lej'e (-dde), *få i stel, 
skapna" på. Zlink til at bringe O, i 
Tingene, *grej, grejsam. Eu, fom brin- 
ner noget å D., grejar, m., grej'ing, m. 
Den gamle Tingenes O. gjenoprette, 
sætje alt i den gamle staden. Lm. O. 
olde (ftyre), skjepe (ski-). olde til 
., halde styr på, h. i age. mme i 
Ð., greje seg, grejast, retleje seg, grejne 
(ar). 9 O. fille, samse(ar). Sv. samsa, 
3: famle, forene. Y rigtig D. være, 
+være i skilom(i'). J gob ©. (færdig, 
iftanb), Hagleg. 
Ørdensinfignier, ordens-tegn; æres-mærke. 
Lm. 


Ørdensregel, skrå (en). H. D. 

Ørdenstal, rad- el. række-tal? 
Ordentlig, grejnleg, grejnog, "med grejn, 
js mots. *grejnlaus, 2: 
(nøiagtig), *grejnog; (fømmelig), skapleg, 
skikkeleg, skjepeleg (ski-); lagleg, *ret- 
tog, oftere — orm) *rektig, håt- 
leg (av håt, m., Maade, Stil), *vel-fid, 
vel-skjepa" (O. V.). ©. af Opførfel, 
folkeleg. Dærtil *folke-levna'(i), m., 2: 
ordenil. Levnet. O. Beſted; Sammen- 


hæng, greie, f. ©. Bryllup, rigtigt, 
skikkeligt b. ©. Hus pynteligt, *fjæl- 
gad hus, fint h. ©. Liv, semmeligt liv, 


folke-levna. ©. Profesſor, Medlem, 
rigtig? sædvanlig?, mots. over-tallig, 2: 
øverorbentl Jfr. Ordinær. O, tldgif- 
ter, sædvanlige, faste utg. Ge Noget 
ordentlig, sjå n. skikkelege. Han blev 
ord. grov, bl. virkelig gr. (næsten gr.?). 
Gan blev ord. vittig, h. blev så at sige 
vittig. 

Ordes, se Rygted. Ordast ær i * fnatte, 
famtale. 


Ørbfeide, ord-kast, n., ord-skifte, n. 


Jr. | 


+4] 





uordentl.; | 





573 


Drdførandring Boining, Flerion), *ord- 
vending. 


S 

Ørbforflaring, *ord-tyding. 

Ørdførrand, ord-skat. Sv. ordskatt. 

Drdføining (Syntar), ord-fælling? (ə: 
fælle ord og ord sammen; ordføjning 
ær t. Mortfiige). 

Ørdfører, føre-talsman(y), m.; *ordførar 
(nydannet Ord”). 

Ørbayder, ord-gytar, m, ,rettere” ord- 
gjotar, gamsing, m., kjæft-ause, fay k.- 
auke, m, k.-aure, m., garp, m., skrøj- 
tar, m, ral’-kal', m., røre-kop", m., «kolle, 
f., skravl, m., skropar, m. (jfr. gl. n. 
skröpa-madr, ğýfler), skravlar (s.-kop, 
-kolle, f.), grå'p-kå'le, o), m.y P- 
såld(ø), n., eg. grovt Solb. Jfr. Siyal- 
brer, Snatker; Baaler, Skryder Praler. 

Ordgyberi, rynjing, f., skravl, n., vælling, 
f. Jfr. Gnaf, Baas. Til © tilbøielig, 
*skravlesam, skravle-kjær, *stortalende. 

Ørdholden, *ord-halden, 'ord-fast (også 
hos Molb.), ford-stø, *ord-vis". 

Orbhvas, *ord-kvas', Fram, 
Fkjæft-ram. 

Ørdinandus, den in-viendef(s). 

Ørbinant, in-vier. 

Ørbdinan(t)é, lov, påbud; (fo: Kirken 1537) 
kirkelov, -ret, kirke-orden (Fr. Bfd.), 
kirke-ordning. Fr. Bfd. Jfr. Organi⸗ 
fatiøn. 

Ørdinaring, klasse-forstander, -lærer. 

Ordination, vielse, præste-v., vigsle, f. 
(præste-v.), *in-vigsle, invielse, insættelse; 
tinging (av varer). 

Orbinere, vie, invie; (til Præfi), præste- 
vie (Fr. H., H. D.), kal'-vie (H. P. 5), 
vi(gjje (-gde). ©. Barer, "tinge, skrive 
efter (»foreskrive, t. verfdreiben) ; (Mebi- 
cin), foreskrive lækeråd; byde. Ot, 
*rigd, *in-vigd. 

Ordinær, sædvanlig, almindelig; (om en 
Bare), *ring, simpel, hverdags, *u-vand 
Jfr. Daarlig, Slet, Maadelig. - 

Ørdlarrig, se Ordknap. 

Ørdliv, se Drdverel. 

Ordtlasſe, ord-slag, n. 

Ørbfløveri, ord-kløjving, f. Jfr. Bringle, 
Brænge; Svfifteri. 

Ørdfnay, "få, fleg, *få-ordig, *K-mælt, 
nuv, nuveleg; tomsen(u), *tulen. Jfr. 
Taus, Mut. Meget o. være, sinkje 
snakke hovudet av sege. 

Ørdkrig, jfr. Ordvexel. 

Orbleg (Leg el. Spil med Drd), ord-lejk, m. 

— (npiagtig), *ord-stø, f. e. Af⸗ 


— sætje i lag, kjone (tjone), 
E samde), skjepe (ski-), ar, 
greje (-dde), lage(ar), hage(ar?); 


*ord-ram, 


sæmje 


— 


| jætte iftand), ty dde), stelle(-te), fli (-dde); 


574 


(lave, gjøre færbig), snugge(ar). . Mk. s. 
seg, 9: [ave fig til, ordne fine Ting f. 

Ep til en Reife. ©. i Kolonner, fylke. 
H. D, Flint til at o. fine Ting, skjep- 
sam (ski-). Ordnet, laga”, skjepa, *til- 
stelt, grejd. D. vel, tgrejnleg. O, ilbe, 
u-skjepad (ski-). 

Ordner (En, fom ordner), skjepar (ski-). 

Ordning (paa en Sag), skil-greje, T., lag- 
(njing f., grejing, f., grejna”, m., grejn, 
f., grej'sle, f, skjeping (ski-), skjepe-lag ; 
(Jndrettelje, Jndredning, Jjtandfætt.), 
til-stelling, f., om-veling, f. (omvøle, 
-vølsle, -veling, ee); (Plan, ang forub: 
— D.), føre-skjepna" (ski-), m. 

Kolouner, fyl ping, H. D. D. 

føbig, føre-grejely), £ 


jepnad. 

Ordo (Drden), række, følge. 

Ordonnance, -nantg, påbud, bud, forskrift; 
bud-bærer, ærend-sven, tjeneste-vakt (hos 
en hevedsman, for til hver tid at kunne 
gå ham til hånde). 


fore 
De ny, om- 


Ørdpragt, ording, f., ord-*krus, n., -*kru- | 


sing, f., knoting, f., knot-ord, n., ord- 
stas? Jfr. Bragt; Flitterſtads, Prunk, 


er. 
pr bud, påbud, forskrift, til-sætning, 
fa pålæg; ping (av vare); jfr. Beftil: 
ling, Overv, Kommisfion. r Ordre 
(paa Berler m. m.), eller en annen (i 
hans sted), el. isted-træder? avløser? (som 


ejer av vekselen), efterman? (som ejeren | 


har »endosserete den til); fulmagt, om- 
bud(sman)? 0. de bataille, slag-orden. 
0. du jour, dags-orden. Som har faaet 
D. (beordret), *tilsæt(e) (o: fat til at 
gjøre noget). »>*Han var så tilsæte. 

Ørdrebøg, tinge-bok? (3: bok, som inkomne 
el. avsendte varetinginger [Beftill.] in- 
føres i). 

Ordregiver tingar? (til *tinge). Jfr. Kom⸗ 
mittent, Detile? 

Orbret, ord-lydende, ord for ord, *ord-ste. 

Drdrig, *ord-rik, *tale-rik. 

Orbffyl, ord-strøm. 

Ordflægt, ord-æt? 

Orbjlægtifab, ord-skyldskap, -frændskap? 
Paa Grund af D., på grun av (ordets) æt. 

Drdjnar, ford-hitten. 

Ordſprog, ord-tak, n, -tøke, n. (gl. n. 
ordtak, ordtæki, o: Talemaabe), språk, 
n, ford (»det er ejt gamalt o.e), ord- 
tam, n, jfr. mun-tam, n., *vedkvæde, 
rd *anstæv (jfr. sv. ordståf). 
Kina var længe et O. *K. var L ejt 


gjet(gi-)-ord (Lm,), ejt ordtøke. Jfr. Sen | 


tents, Gnome; Formular, 


Ørdfirøm, tale-strejm, m., rynje, f. O. 
ubfende, mølske(y), ar. 
Drdbegel (Difput, Tvift), ordkast, n., ord- 


Ordner — Orgel. 


skifte, n., Kome i ordkast, >: i Trætte. 
Sv. ordkastning. Jfr; Kjævles, I D. 
være, ordkastast, ord-rængjast. t 

Dreader, berg-nymfer, berg-vætter, 

Drfan, forældreles. 

Ørfanotrøfenm, barne-hjem, -hus, op- 
fostrings-hus. 

Organon), redskap (rejdskap, Lm.), værk- 
tøj. (-*ty);. sanse-redsk.; livs-r.; tale-r.; 
røst, *mål, mæle, n.; redsk. 3: mellem- 
man (for annen man), r., 2: ordfører, 
talsman (for en annen, for et »partie), 
tolk; r., a: skrift, tidsskr., blad, ens 
mun el. pen?, som en bruker for atut- 
brede el, forsvare sine synsmåter el. at- 
tråer (interessere), f. e.: Morgenbl, ær 
hans organ, ær hans blad; vitlen)skaps- 

| lære, rganer, indre, in-rejde, m. 

Ørganifation, -fering, eg. forsyning med 

livs- el. lemme-redskap(er); indre byg- 

ning, indre stel', stelling, f., lagning, 

f, *lagelse, sammensætning, dannelse, 

*skaping, skapelse, n, skipna' (som skule- 

Siy — lemme-bygning; (samfunds-) 
orden, -ordning. ds-skjepna*, 2: „et 
Lands Forholbe" (Jndbdel., Ordning, Be- 
— Jfr. Indretning 

Organifator (7), ordner, bygmester, skjepar 
ski), d: „En, fom opftiller ef. ordner 

ogei“. 

—— skjepsam (ski-). 

Ørganijere, eg. forsyne med livsredskap(er); 
bygge, sammensætte, danne, skape, * 
stelle til, *greje, skjepe (sl+-). 
Drine, Fndrette. 

Ørganiff, led-bygget, lemme-b., levende; 
lemme-byggende. O. feil, brist i lege- 
mets bygning. O. Sunjtvært, lemme- 
bygget-k.? velbygget, helstept k. O. 
Ron, lemmebyggende lov? (som skåper 
de ulike deler el. lemmer, som skal ut- 

øre et samfundshele, et »politiske legem). 

en org. Natur, den lemmebyggede 
skapning, den levende s., 9: dyre- og 
vækst-riket (mots. stenriket, som ikke ær 
lemmebygget, men er »an-organiske). 

Organisme, lemme-bygning, indre bygning; 
bygning; levende rier rester 
en helhet, et hele; værk, n., driv-værk; 
led- el. lemme-byggetskapning el. »væsen, 
dyr, vækst, 

| Ørganift, orgel-spiller, -mester. 

Ørganlære, (især om) hjærne-lære, 9: om hjær- 
nens »organere, dens infalning og den- 
nes sammenhæng med m.skets lynde, 

Drganoplafiif, lemme-dannelse? (mots- 
masse-d., grøtet klump). 

Orgel, orge, f. (urve). GÅ. n. organ, lat. 





Jir. 








organum: Jfr. t. Bfeifentonverk, pipe 
spil el. -værk? Mk. *orge-bælg, -pipe, 
-spe'l. 


Orgier — Orm. 


Orgier (eg. Balkusfeſter), svire- el. drikke- 
lag, fylle:l., svir, m, sviring, fe Jfr. 
Baltanalier. 

Orienten), eg. (solens) opgang; østen, 
æster-land(ene), øster-leden; morgenlandet. 
P. Moller. Jfr. Dfcibent. 

Orientaler, esterlænding (ikke: østlænding, 
3: fra østlandet i Norge). 

Orientalisme, esterlandsk mål-egenhet. 

Drientalift, dyrker el. kænner av æster- 
landske mål. 

Ørientalff, østerlandsk (ikke østlandsk); 
øst-romersk (kejserdømme). 

Ørientere, lede (H. D.), vejlede (H. D), 
sol-rette (H. D.), *ret-lej'e, 
vise til rette, sætte ini (historien; til- 
standene osv.). O. fig, kjænne seg atter 
(el. igjen), sted-kænne sig (H. D.), finne 
sig til rette, retvende sig (»jydske ; Molb. 
har retvendt). Som ille fam o. fig, 
Fæt"-vil", "galen, 3: forvilbet med Heni. 
til Berbenshjørnerne, *ætterne. Jfr. fdag- 
vil”, råd-vil; jfr. gl. mn. hefvilla, 3: at 
man ilke veb, hvor man er paa Havet. 
»Han vejt ikkje ver-ilene, o: bverten 
Syd el. Nord. Jfr. Beirftreg. Orienteret, 
ret-vendt (Molb., H. D., Fr. H.), mots. 
gal-vendt (jfr. Deorienteret), hjemme, 
bjemme-vant (Molb., Fr. H.) kænt, 
sted-kænt (H. D.), sted-kyndig (H. D.), 
vej-kænt (H. D.). Jfr. 2ofaliferet. >Fol- 
ket er orient. på dette Områder, 9: ær 
hjemme, ær kænt. 
(H. D.), kæn-spak (H. D.). I * kjænne- 
spak; sv. kinnspak. ©. blive, finne sig 
til rette. ©. være, være inne i. Jfr. 


Jour. af 

Orientering, se Drientere, 

Origanum, se Merian. 

Original, ophavlig, ejendommelig, ny; 
skapende, selv-skapende (pers.), opfin- 
som, selv-funnen, -gjort (ikke eftergjort), 
-skapt (N. M. Pet.), sjel(v)-tænkt (0. 
Vi), «gjort (0. V.), sjølv-funnen (Lm.), 
fra første hånd (ferstehånds?); med-fød; 
ægte; særegen (H. D.), sær-mærkt (Lm.), 
grun-egen (H. D, Aftenbl.); (i minbre 
gob Mening), jfr. rar, underlig, egen; 
(Perf.), *raring, særling (jfr. Særling); 
(Haanbjkrift, Sfrift, Bærk), grun-skrift, 
-værk?; (trjft), grun-tryk (H. D.); (om 
Kunfivært, Brevftab, Underſtriftſ, selv- 
hånd (H. P. 5.); (mots. øverfat), sjelv- 
skreven. Lm. Jfr. Oprindelig. Det o. 
Maleri, det første el. ophavlige m.? 
(mots. gentagelsen, »kopiene). 
bragelje i Tanfens €, tanke-fund. 
H. D. O, Udgave, første utgave, D. 
Salme, ny salme. Origina- Em 
«PBatning, den ældste, tidligste pak(nling 
(»hvori Varen er leveret fra første Hånde. 


retvende, | 


Hurtig o., snar-øjet | 


per hær-flåte, sjeværn, flåte(n). 
| Orlogsjæ: 





. Dp- | 


ballage, | 


575 


J- L) O.Tara, første vægt-fradrag 
(9: »Tara, som beregnes på en Vare ved. 
dennes Levering fra første Hånd). 
Øriginaliter, ophavlig(en), fra først av. 
Øriginalitet, selv-tænkning; opfinsomhet 
(L. K. D.), skapende ævne; selv-egenhet 
(H. C. Ørst., Molb., H. D.), sær-ånd 
(C. Ros, H. D.); rarhet, underlighet. 
- Se Driginal. 
Origine, kilde, *kjælde, e, ophav, n:i; æt. 
Originel, se Original. 


| Origines Havnienses, Romanæ, det ældste 


Kjøbenhavn, Rom. 

Ørfan, stor-storm (O. V.), ov-ver — 
na ”stor-ver, himmel-storm (H. P. 8.), 
rasende st, Fhar(d)ver; jfr. forve'r, n., 
a: „en meget fært Storm". Jfr. Drian- 


agtig. 

Orfanagtig, rasende, rykende? rjukande. 
»Ejn r. storme, 9: orkan? Mk. sv. 
orkanlik. 

Orfanpdelæggelfe, storm-slag. H. Ibs., H.D. 

Orkeſter, spille-plas, -rum ; spillere, tone-s., 
spille-mæn(nene), spelmans-lag el. -flok? 

Ørfefioman danse-syk el. -gal. Dærtil 
D.-mani, danse-syke. Meyer. 

Ørfeftrif, danse-kunst. 

rfng, dedninge-riket, skygge-r.; under- 
verden. 

Ørløg, ufred, hærfærd, leding, hærstrid. 
I * brukes stil orlogse og 20.-skipe, 3: 
i ufred til sjøs; sjø-hærskip. Gl, n. 
örlög, ə: lagna’, Stjæbne; sv. örlog, 
örlig, ə: skrige (sv.j; nm. s. Oorlog. 
Ru ifær om Søkrig og Krigstjeneſte til 
Soes“. Molb. 

rd, hær-færd, sje-hærf.?, h. til 
sjøs. 

Ørlogshelt, sjø-kæmpe. 

Orlogsmagt, sjø-værn, (riks-)flåte, sjø-magt. 


| Ørlogåmand, hærman til sjøs, sjø-hærman; 


hærskip (»man of ware). 

—— p Forlogs-skip, hær-skip, n. Lm. 

Ørlogsftit, hær-skik, -bruk. 

Ørlagsftand, sje-hærstand? h. til sjøs el. 
va(t)ns. 

Ørlogåtjenefte, sjehær-tjeneste? 

Ørlagåtog, sjø-hærfærd, 

Orlov (n. f. Dorlof, t- Urlaub), lov, m, 
løjve, n. (gl. n. leyf); hjem-lov, far-lov. 

Orm (i banft Mening), mak', m. (mark, 
m). Også åme, f, kvejs, f. (Zraaborm), 
igle, m, joe, m., være(e), m. Gl, nm. 
madk; sv. mask. Orm = mak’ finnes 
i * i dåg-orm(o), *kvi't-o., skål(ø)o. 

(skån-o.). Jfr. ellers Maddik; Jnjettlarbe. 

Jfr. og Slange. I de ældste bibler bri- 

kes Orm for Slange, som ænnt i sv. 

Likeså har vi hug-orm, stål-orm, lind-orm, 

midgards-orm. »Ormen var klogere end 


Fredrikstad Folkebibliotek 


576 


Ormagtig — Ost. 


se andre Dyre. Af D. lide, ha mak”, —— sepif, ret-tale, ret el. landsgyldig 


så) ille av mak. Orme, fom 
firide Reide frem i Ræffe, makke-skrej, f., 
bu-drag, bu-rejp, n ©. (Stjødefynd), 
lyte, ni, skavank, m. 

Drmagtig, makke, makke-fængen? Jfr. 


Perserne Middel, råd for mak”, 

Drmeføde. maåkke-ma't, m 

Drm: p, makke-småg(o), m 

la, rejn-fan", m, fa, «fa'n, «fa'r). 

Ørmerede el. -hob, makke-bele, n., åme- 
bele, n- 

Ørmeflægt, makke-slag, n., åme-slag. 

Ormefpind, åme-spone;u'), m, (?). 

Drmejyge (Sygd. af Snyltedyr i Jnd: 
boltene), makke-bele, n. — 

Ormjinffen (Træ, Potet), *mak-eten, makke- 


(0): 

— — m., pryde-værk, n., 
pryde, f, pyn 

Ørnamentift, o — (med Ringeagt), 
vægge-smerer. 

Ornat, eg. prydelse; højtids-klæder, -klæd- | 
sel, skrud, n. (sv.); (,præftelig Embeds⸗ 
bragt”), 'præste-kjole, -skrud (H. D.). 
GL n. skrud, feftlig Dragt, Sirte: 
peet kirke- «pryd: alters, prækestols, | 

dåp(en)s pryd(elser). ar Uniform. 

Orne ( anfoin), rone, m. (råne), galt, m. 
(galte), gåsselo), m. GL n. göltr, galti. 
Sv. * 1åne, rånne. 

Ørnitolog, fugle-kænner, -gransker; -samler. 

Ørnitologi, fugle-lære, -kænskap, fuglenes 
naturhistorie. 

Ørnitologijt Kabinet, fugle-samling? 

Ørnitvtrøfi, fugle-avl ; fugle-klækking (kun- 
stig). Jfr. Rlætte. 


Ørøguofi, berg»kyndighete, -lære? berg-| 


kunne? Jfr. jord- el. land-kunne (Lm.) 
om Geografi; målkunne(Lm.) om Filologi. 
Orognoſt, — (-kunnig, Lm.), 
— ker el, -kænner. 
agnofift, berg», i, (over, om) berglære 
einge (f. e- Underjøgelje). 
Orograf, berg-skildrer. 
Orografi, berg-skildring, fjæl-sk., -tegning ? 
fremstilling av (et lands) fj jæl-bygning. 


Drografi, berg-skildrende. ©. Stort, 
k. over berg(ene). Jfr. landkort, 
— (2: — hydrogr. R). 
Ørohndrografi, berg- og va(t)n-skildring. 
Ört (24 $), ort, f., mark, 


Ortobiotit (= Diætetit og Matrobiotik), 
helse-lære. 
Eran, ret-lærende; ret-troende, kirke-tro. 


Ørtobogi, ret-lære? (mots. vranglære); 
kirketro (rikskirke-tro), rettroenhet, ren- 
lære el. «lærdom? Mk. sv. renlirig, 
-lårighet. 





Jfr. retskrivning. 

Drtafoa (om Gtriften), lyd-ret. Lyd- 
stavende kan best siges om personen. 

Ortofoni, -nift, -niff, lyd-staving? -staver, 
-stavende, mots. lærd-staving, -staver, 
-stavende. Se Gtymologift. 

Ortografi, retskriv(njing, retstaving, bok- 
staving (ikke ter jfr. Drtofon og 
Etymol. Jfr. og Bogjtavering. 

Ortografiſt, i retskrivn., retskrivnings- el- 
stavings- (t. d. lærebok, regler). 

Denyar, skævhets-lære; rygretning (H. 

P. 5.). Dærtil da rygretter for Ortoped 
og rygrettende for ortopæbif. Qrtepæ- 
biff Juftitut (Drtopædeum), eg. skæving- 
skole, 3: for skævinger, skæve pers, 
retting-skole? Skjejving, f. ær ,fljæv 
Gang, Slingring”. Men skjejving, m 
kunde likevel mærke skjæv person. 

Øryttolemi, sten-skillekunst (>: skillekunst, 
tillæmpet på sten-æmner). 

Øryttologi, »forsteningse-lære. 

Orijktognoſi, sten-»kyndighete, -lære, stejn- 
kunne, stenslags-lære. H. P. 5.: sten- 
»artse-lære. Om -kunne, f. (Lm.) jfr. 
Drognofi. 

Os Eomp), *ejm; (ugt), o's, m. 

Øfrillation, vagging, f. (3: vugging), *rug- 
ling, *rugging, dirring (i * dirre, darre), 
dingling, bærring, e (musklernes, vev- 
dernes f. e; i * bevr, i, m.), rejl, * 

husking; stiging og fal; op- og 
slingring ; meningsskifte, ustehet, løshet ; 
vippelse(r). Fru C. Collett. Jfr. Bibra: 
tion. 

— rugge (L. K. D.) slingre, svinge, 
huske, dirre, bævre, bevreti!), *reje(ar), 
pe Jfr. Gynge, Svaie, Slingre. 

og — utidighet, gjejsp, m., *gjejsping ; 


oje p Tame, Lugte), ose, ar. 
ation, kyssing, f. 

Osmunda sr (net Slag liben Brege”), 
tår(o)-bola, f., luse-gras, n., *heste-spræng, 
harka-gras (Dr. Sch.), trol-g. (Dr. Sch.). 
nen olavs-skjæg. 0. sp cans, bjørn- 
amb 

Døfififatiom, »forbening« (av bløte legems- 
deler), ben-avling, ben-vækst, ben-sætning 
(alle 3: Meyer). 

Oft (fom i Syd, Norb-Dit, Ditindien), 
Faust, m. Efter t. Df. Mk. Var Dft 
i sin orden i de nævnte ord, måtte vi 
vel og sige Ditafrita, Dftamerila, Dit: 
afa, Ofteuropa, Folfevanbring fra Often 

Men det ær altsammen tysk, in- 

— vel i det sjøfarende Norge ved 
tyske kompas(sjer og sjøkort. 

Dit, ferft (bare frilt frå Ballen), (om) 
kjuke, f., kost, m., ostel(y), m.; (fin! 


Sv. osa 


' Ostebærme — Over. 


mjølke-bri'm, n.; (liben vunb el. fugle- 


formig); kjesel, m.; (tilberebet), ost; m, 
Mjelk-, brim-, ram-ost. D. tilldve, 
ste, y: (e), kjæse (-te), blængje (-de). 
Mk. *blængje-dag, - e ES., fom 
fænge er togt, krådde(o), f- 

), jfr. Balle, 









Oſteberme (bunbfalden 

Shtetjedel PERR kjend m, Mbari 
edel, este(y)-kjetel, m., akj. 

Hjtefogning, — £ 


g 

favning, ssting(y), f. 

eføbe, kjæse, m. 

emid, oste-mak”, m. 
fibel, foreviselig (som lar sig forevise), 

påviselig; værd at forevise, * de 
el. fram-synande?; foregiven, skrømtet, 

åt: ; iøjne-fallende. H, P. S. 
svir i øjen-synlig, hånd-gripelig; også 
= Pralende, Prunkende. 

Oſtentation, skryt, fåfængelighet, stor- 
talenhet, ords-auke, m., vind, skræp', n. 
(Prunk? prunke og t. d. prunkestove, 3: 
stasstue, brukes i * uten nedsættende 
baktanke). Jfr. Bram, Pral, Opfigt. 

Oſteogangtcena, ben-ædder, ben-kræft. 

Oftengeni, ben-avling (Meyer), ben-dannelse 
(Meyer). 

Djtevlog, ben-kænner, -gransker, benskyn- 
dige, bejn-kunnig? (kunnig i * ær = 
tyskdansk Eynbig). 


Ofjteslogi, ben-, benbygnings-lære (sv. — 


lära), bejn-kunne? (jfr. jordkunne, >: 
Geografi; jfr. Drøgnofi); benlivs-lære 
(H. P. S.), o: Benets Fyſiologie. 

Dfteologiff, ben-, benbygnings-, 
over benlære(n). 

Ofteopatologi, læren om ben-sykdomme, 
bensyke-lære? 

Dfteri(a), gæst-giversted, *pgastgivargar(d); 
værts-hus. 

Dftes (om Mell), bræste, e (-brast), skjære 
seg, skilje seg (?). Sv. skåra sig. Fan 
til at o., estely) (-e), løjpe (-te), bræste 
(-e), blængje (-de). Jfr. Si tillave. 

Jjtet Melf, dravle, m. (>: lindfogt OM. 
Jfr. haglætte, f., 3: Røboft, indlogt Dft 
af fød Melt, ogsåjkalt *raud-dravle; søst, 
m. (2: Søbdoft), gumme, m., melse(y), 
mølske(y). 

Djtevalle, mese(y), f. 


i, om, 


Atracisme, medborger-landlysing> tiårs- | 
land! 


l. (femårs i Syrakus), el. bare land- 
lysing (uten lovmål og dom). (Om 
Atenerne skrev sine røster på skålsbråt, 
på træbrikker el. på skæl [muslingskaller], 
må vel regnes for et spørsmål av liten 


Vi - 

i kvile, ro, rolighet, fritid, -timer, 
«stunder, æmbeds-frihet (Meyer). 0, cum 
dignitate, hæderlig æmbedsfrihet, hæd. 
æmbedsledighet. Jfr. Orlov, Bermisfion. 


577 


Øtiøå, jfr. unødig, overflødig, ørkesles (t. 
+ Spørsmål), utidig. 

Otteaaret Baad, *åt-æring, m. Båt med 
indtil 8 man heter dærimot *åtring. Ved 
tallet (6, 8) i båternes navn tænkes snart 
på årerne, snart på folketal. 

Øtten(de)det, åttung(o), m. 

Øtterflange (Hugorm, Coluber berus), orm, 
m. Jfr. Slange. 

Otting (1 Tønde), skjæppete), £. 

Ottoman, »loj-bænke (uten føter). 

Outrage, grov fornærmelse, mishandling. 
Jir. Fornærmelje, Fortræd. 

Øutrere, gå for langt (E »vidte). Jfr. 
Dverbrive, -breven. Qutreret, over- 
dreven, -spænt. 

| Ouvert, åpen, åpen-hjærtet; frimodig; 

åpenbar, — i Boftonfpil), 

H. P.S. 


oplagt. H. 
Ouverture, inlednings-stykke, ingang, forspil. 
L Oval, æg'rund (Molb.), langrund (Molb.). 
2. Oval (Mavneord), ægrundhet, ægrunding, 

— legem (ting), lang-runding. Jfr. 

bal 1. 


Ovarium, æggestok; frukt-knute (den ne- 
derste del av støv-vejen i vækster). 
Ovation, hyldest el. hylding (H. D.). I 
* finnes hyllest, f., >: Gunſt, Belvillie, 
og hylling, f, 3: venlig Modtagelfe. 
Også sejers-instoge, -*infærd, I. (av ringere 
slag, ikke som triumf, hos Romerne); 
liten el. mindre sejers-fæst. Jfr. Sndtog, 
Triumf. 
Oven, *ova(n), 3: ovenfra. Oven brukes 
| for ovenpaa, oppe (,uegentlig og ved et 
Slags Germanisme", Molb.). »Him- 
melen oven og Jorden nedense. (Man) 
sglemme ej, hvad der oven bore. (Dort 
oben?). »Pengene laa oven i Sækkene. 
Oven: (fom i ovenanført, -meldt, -nævnt), 
før, nys. *Ova"- brukes ikke således om 
| tiden. Oven over, op-ever(y). 
Ovenfaldåhjul, overva(tjns-hj.? (mk. *ova- 
fal, 2:  Medftyrtning, Jorbflred og Sten- 


falb i bratte Fjelbegne"). 
Ovenfor, *ova', ova'-i, ova-fø . sOva 
skogene. ©. Skoben, Maven, *ova- 


skogs, livs. 
Øvenfra, *ovan, ova"-, ova(n)-åt, -til, ætter. 
Ova-komen, 3: E ovenfra. »Ova fjællåe. 
Dvenikjøbet, *at'-på, *omfram, att (B. 
B.), "langs med. Gl. n. um fram. »Han 
fek nåkot mejr omfram:. Jfr. Desuden. 
Øvenpaa, *ova-på, *opå, *op-på, ovan- 





dejldes, ova-til, ova'-av. »Take ova-ave, 


2 t. af bet øverfte Lag. O. (ſtrax efter), 
al a e. 


Oventil kr CNA Føjver-klår 
en n er(y)-. ver- 
(luft, når dens nederste lag er tåket). 
Over (ifær naar Talen er om Moængde, 
Barb, Magt), *over (ellers: øver, y); 
37 


578 Overalt — 


(itu), "av (»brjote av, skære, slite ave); 
*om (»rejse til Italia om Paris; me toko 
vægen um Mo, 3: ben Bei, fom gaar 
over Gaarden Mo). Også "var (var-kofte, 
«støvel, m, vartak, n.). Mk. rhan låg dær 
natta ave (ober); »det gjek vel ave. 
Overalt (til alle Steder), *an-fares. sDet 
j anf.« (f. e. om en sykdom), 2: | 
bet Tommer overalt. Også *ål- (»ål- 
kjænd; -komen«, 9: fpiret overalt [om | 
kom, græs), ålskådda, 0, tanget overalt, | 
ål-skya, ål-svart); sam- (: »5.-grå, «gode, 
9: graa, lige god 0.); si-: »si-fænt'e(e), 
2: fnpbæltet overalt, si-brejd”, -brejdsle, 
f. ØD, lige, jam(n)-: jam-ækst, om Ager 
med ligeftore Ar, %.-faren, 3: eng næften 
overalt, .-gjo'r, 3: lige moden o, je 
hard, -klår, -komen (Mger), -letad(i), 
-mågen(o). Jfr. Jævn og Lige. O. ud: 
bredt paa Bandfladen, si-fejt (ski-fl., 
skir-fl.).  Si-fløjt siges og om van-flaten 
selv, som er dækket med timmer, fjæler, 


løv f. e, 

Overanjtrænge, tjone(ar), sprængje (-de). 
D. fig, *forta(ke) par — pr seg 
inkje«), fortrøjte s., forlefte s., sprængje 

seg. Jir. Doerlæsfe, Dvervælde. 

Dveranjtrængelfe, tjoning, f., over-læsselse, | 
på-vælting, f, spræng-tak, nm., spræng, 
m., for-læssing? (efter *forlæst, 3: over: 
Iæåfet; forutsætter forlæsse, -læste); (i 
Stolen), spræng-læsning; (ved Gang), 
Fang-spærre, f. »D'er stundom slængen 
(Ørlesløshed), st. sprængene. Jfr. Dverlæd- 

jelfe, Dverdrivelje. Død af D., død av 

å *ha" fortæket seg. Ødelagt ved D. 
(Gefi), *sprængd. 

— (t: überantworden), over-give, 
-late. 

Ovberbalance, overskud, ever-skå't(y, 0), 
øyer-laup, n. (sv. öfverløpp); mer-intækt. 


H. D. 

Dverbaand i en flyv, ever(y)-band, n, 
$å-band. 

Dverbebyrde, se Dveranftrænge. 

Sverbebhrdelſe, se Dveranftræng., Doer: 
Iæsfelje. 

Dverbefalingdmand, 
over-hevding? 

Dverbefolte, jfr. Befolte. Over = for- 
(ə: altfor), over, fov-; Mk. her *fjølg 
= talrig, *ovfjølg, meget taltig, og 
*fjølge(ar), >: formere, forøge”. 

Øverbefoltning (at overbef.), ov-bygging?; 
for stort folke-tal. 

Øverbegreb (terminus major), aver-omgrep? 
«tanke. *Omgrep(i) = Begreb. Lm. 

Øverbevife, overtyde, aver-vitne (Lm.), 
få på. »Dej fek de ikkje på hane 
(tyven). Fer: overvinde. 

Dverbevisning, over-tyd(n)ing, *tru, ful"- 


over - havedsman? 





Overdrive. 


visse, f. (Lm.), øver-vitning, Lm. Øanble 
efter, mod O., gøre (noget, det) i god, 
i ond tro; efter, mot sit samvet (Lm.), 
sin samvittighet. 

Øverblit, over-syn, f. T. Überblick. 

Overblive, bli til-overs, bli Hejvd. Over- 
bleven, *lejvd. Det Overblevne, *lej- 
ving, f, lejvning, m. Jfr. Levning. 

Dverbord, over(y)-bor(d), *føre(y)bord. 

Overbrat, *bråt'. Jfr. Blubfelig. 

Overbredelſe, over(y)-brejdsle, f- 

Dverbringe (t. überbringen), *bære, fb. 
fram, *gå, fare (dær el. dær hen) med 
(brev, varer), *ta med sig, *ha med sig. 
Jfr. Bringe. 

Øverbringelje, frambor(d),u", frambæring(e), 
. O., hemmelig, myting, f. 

Overbringer, (fram)-bærar? -ferar? D, 
nf Bud, bud-bærer, *båd-bærar (0 - e). 

Dverbuger, *var-brøker. Jfr. *var-kofte(u), 
varstøvel, y, 3: Overt, Overſt. 

Overbygning, over-bygnad, m. 

Overbære, tåle(o), være mild, snil’, #lin- 
færleg, "læmpeleg. 

Overbærelfe, tålsomhet, læmpe, f. (og n.), 
linlejk, m., milde, f., mildskap, m. Jfr. 
Staanfombed, Tolerance, 

Overbærende, *lin', *lin-for, *linfærleg, 
tålsam(o), tålog(o), *mild. Sv. tålsam. 
Jir. Fordragfom. i 

Øperdaad, krusing, f. Jfr. Luxus, Prag 
D. å Mad, eting, F etarskap, m. Jfr. 
Fraadferi, Umaaveligheb. 

Øverdandig, *ov- (som i ov-levna', ov- 
buna’), jfr. Qururiøs, Dppig. O. i Mad, 
*fejt-eten (Tstor-eten ær ,,graadig, fom 
æber meget"). 

Overdaadighed, jfr. Bellevnet, Bellyft. Jfr. 
Lupus. 


Overdel, aver-dejld, m. 

Overbrage (t. übertragen), overlate, yte (-te), 
av-late (shan avleet tn Flåte 
frå seg. O. flriftlig (ved Dofument), 
*breve bort. Jfr. Overlabe. 

— — yting, £. (), lating, f, av- 


Te 

Overdrev (fælles Havnegang for en eler 
flere Byer, i Danmark), jfr. sambejte, n, 
å'I-mark, f., ål-mænning, m.; bymark. 
Jir. Fælled. 

Overdreven (altfor flor), *for-hova', ov- 
båden(o'); (ubfmyffet), op-skrøjvd. +Det 
kan inkje ovbådet standaste. Jfr. »ov- 
vise kan inkje standaste. 

Overdrive (i Tale, Fortæl., t. übertreiben), 
skrøne(ar), skrønje(y), ar, ofse(ar), gysje, 
ar. Gom gjerne overdriver, mun -drjug. 
I * brukes over- el, over- (y) ikke om 
»svært megete, »for megete. Dette heter 
der: *for, *altfor, *ov-, *skam-, *ni-, 
fnaud-, *mejn-, *ejn-. *Ov-dyr, -ful', 


Overdrivelse — Overgang. 


«kulde, -meket(y); skam-dyr, -fejt, -stor; 


ni-stire, -be(de) (anidbidje«) ; naud-banne, | 


* «god, -vakker; mejn-halde, -hard, -trængd, 
«varm; ejn-stire, -tævle, trætte. Disse 
forstavelser vækker dog ikke altid tanken 
om noget galt el. misligt. Ov- f. e. er 
ofte ros: Ov-mand, -stand. Jfr. Altfor. 

pek (å. Übertreibung), f. & i at 

riælle, ofsing, fa gjejsing, f., ofse, m., 
ovlæte, n., pen S Én D. (over: 
breven Fortæl., Rygte), gjejs, m., 
f., gysje, f, drysje, f., s 
O—r afholde fig, hægde seg. Gl. n. 
hegåa, ordne. 

Overdyne, over-dyne, f., -sæng, f. 

Duere, heje (2: rope hejl), være sejersalig, 

"Av, kaut, *v. kry. Jfr. Suble, Zriumfere. 

Overende, op-ende? £ likhet med *op-lo"t, u, 
3: „den pverjte Del af en Ting“, o 
er E (One Se DA, 
(Adv.), ret-op, lod-ret, op; *i kol’. Jfr. 
Omfulb. Reiſe overende, r. op. Slan, 
fjøre, ride o., slå osv. å kor". 

Overens (t. überein) brukes sammen med 
ordene komme og stemme. O. fomme 
(forliges), heve (-de), sæmje (— samde), 
oftere sæmjast, enes, «*kome utav det. 
flomme v. om, jfr. enes om, 3: avtale, 
bli forlikt om, bli enige om, *værdee) 


5 jse, 


samstelte el. samhældige el. samrådde | 


el. samde om. Jfr. Harmonere. Mk. av- 
tala" ær — aftalt, vedtaget; avtald ær 
dærimot fraraabet, av *tælje av. fet at 
Tomme o. med, grej. 
DØverensfømmen, *samråd, *samd. 
DØverenstomit Übereintunft, hol. over- 
eenkomst), av-tal, n., -tale, f. (og m), 
samråd, f. (også H. D., Molb.), sæmje, 
f., samspil, samsvar? sæt, m. (gl. n. 
sætt); forlik, n. Nyt Ord". Likeså 
forlikast, >: Tomme overens. 
Øverensjtemme, samsvare, svare(ar), sam- 
stavast, sam-stævjast(e), sam-lyde, -klinge, 
sæmje (— samde). Jfr. Pasje. Tingene 
ær *samlaga", personerne *samråd. Ober- 
enSjftemmende, svarende, tilsvarende, 
samklingende, sam-haveleg, *sam-kjem. 
©. med, i samklang med, svarende til, 
efter (loven, avtalen). 
Dverensfiemmelje, jfr. sam-stævje, f., sam- 
menhæng, sam-lyd, sam-klang, svar? 
sa'm, n, sam-heve, n, sam-kjøme, m. 
J O. med, i medfør av. Jfr. Harmoni; 
Konfetvens. I O. bringe, samiagefar), 
høve i hop (-de), sæmje (-samde), få til 
at svare el. , samføre (-de). 
Overfald, over-fal', n. Frit D., fredt 
gl. n. fritt), mots.: "der er ufredt. Udfat 
r O., Fredlaus, *u-redog; d'er) 
ufredt. 7 
Overfalde, komme over, på (om uvejr, 


krynje, f. Fra | 





579 


natten m. m.); kaste sig over, gå på, 
ta på; *falle øver. Ø—u, aver-fallen. 

Øverfarelje (Befigtigelje), aver-færd), f., 
over-faring? Jfr. Befigt. 

Øverfart, ever-fær(d), y, øver-far, n., øver- 
gang, m. Gl. n. yfrferd. 

Overflade, tre'm, m. (tråm, trum’, tram, 
træm, e), valtjs-tråm (Bandflorpe), sjea- 
trom. T. Uberflåde. — 


| Overflabiff, grund (Lm.), laus (Lm.), fla't 


(Lm.); (Berf.), laus-tænkt (Lm.); (Tante), 
grun”-tænkt (Lm.). Molb. finner, og med 
rette, formen overfladelig „ben rigtigfte 
efter Analogien i vort Sprog", næmlig 
fræmfor overflabig, som Treschow har, 
og overflabift. 

Dverflod (t. Überfluß), over-fylle, negd, 
f, rikdom, m., *god råd (Lm.). = i 
som gjøjmer i negdi, han hæve i naudi». 


Jir. Dverfløbigheb. 


. | Dperfløbig, mere (flere) æn nok, for meget 


(f. mange), *rik, rikleg, *flu's, *øver- 
fljøtande (Lm.), *ever-ful”, *raust, *dru's; 
utidig, *u-trængå, Xi utrængsmal, *måte. 
Jfr. Ufornøden. Rikt fiskee, ar. gåvore; 
jfr. *vel råd på (det el. det). ©. Gjer- 
ning, sjel-vilskap, m., sjøl-vild, f. (sjavil- 
skap, sjavile, sjævela, Nedenæs) fan 
fit det o. (,1. Ex. Komplimenter el. ogfan 
det Modjatte*), jfr. "han fek til å smørje(y) 
seg med. 

Dverflødigen (i ftor Mengde), *u-nåpelt). 

Dverflødighed, *god tid (på), nog, m., 
negd, f; *go' rå(d), mængde, rikdom; 
jfr. *ej Guds gåve, Guds gåvor (av —). 

Dverfløie, jfr. kring-sætje, *k.-gange, 
kringe(ar), kværve (-de); (haftig), kring- 
renne. 

Dverfoder, se Tref, Betræk. 

Overfør, se Ligeoverfor. Molb. laster 
dette Dverfor (Ligevv,) som inkommet 
„efter germaniſtiſt Brug i den nyefte 
Tib“, for at gengive d. t. gegenüber. 
nMan tilføier ogfan det overflødige lige“. 

Øverfragt, jfr. Overvægt, ,Betale for 
Dverbægt*, nl. på jærnvej, »dampeskip. 

Overfralfe, kjole, m., rejse-k. ; var-kofteln), 
f. .: vara-trøje, f. 

Dverfuld, jfr. *smik'-ful', *smikkende ful, 
*brejd-ful"; *aver-fol”. 

Overfuldftændig (Bevis), *flu's, mere (fere) 


æn nok. 
Dverfufe med Stjælbsorb, *hund-låte; 
hejdre(ar). Eg. hæbre, altså spotvis. 
Øveriylde, sprængje (-de), åføre (-de), — 
t. d. med drik. i 
Overſiyldniug, spræng, m. 

Overfyldt, #for-stappald), aver-ful'(y). 
Overjørelje (f. Er. pan et Fergejted), aver- 
sætning (y, €). ; 
Overgang, ever-gang(y), m.; vending, f. 


580 


»Det er i vend,«, 2: i Fard med at for | 
anbre fig: D., lav, fra Fjord til F., 
el. fra Dalføre til D., ejd, n.; hals 

Dvergaa, gange øver(y). =*G. 
hine« (ə: a. de andre). 

Overgaard, se Forgaars. 

Dvergift (ager), ulovlig rente, synde- 
rente, øv-rente? ov-lejge? (av penger). | 

Overgiven, u-styrleg, *kå't, *kjæte-ful!, 
ipen, *øsen, *galen, let-liva', *gal- 
låten, gamansam, skripot (-pen), liv- 
møken(y), lystig, *spræ'k. Jfr. Munter. 

Lå *, o: ævergjeven(y) ær = ,ganfte 
ubmattet, hjælpeløs ; mobløs”, O. tune, 
øse-møle, n. Jir. Dvergivenhed. D. 

erf., galning, m, kåting, m., villing, | 
m., vil-gast, m., -basse, m. 

Dvergivenhed, ase-færd, f., elsle, f., øse- 
mele, n., galskap, m., galningskap, m., 
kjæte, f., kipne, f, ville, f£, vil'skap,m., 
ofse, m. Jfr. Munterhed; Kaadhed. D. 
faar en erfmæf, »elsle hæve ejn 
etterslænge. 

Dvergjentt, vinter-ligget, -gæmt (frukt). 

Overgjøbning, å-tald), n., aver(y)-tad. 

Øvergreb (efter t. Übergriff, „i ben nyefte | 
Tid”, Molb.), *ågang (Lm.), m., omgrep 

 (Lm.), våld(o), f., vald, n., forfang, n. 
(Sv, våld, förfång), å-klev(i'), n (av 
*klive in på, >: gaa for nær), uret, m., | 
mejn, n., vålds(o)-gærning; (Bolbfømbhed), 
aver-gang, m., (jfr. gl. n. yfirgangr, Doer: 
mob); (paa anden Mands Omraabe), se | 
Jndgreb; (i Brydning), ever-ta'k, n. 

Dvergroet, *aver(y)-grod'. 

Overgyde, lagefar); (med varmt Band), 
bakef(ar). 

Overgydning, lag, n. 

Øverhale, efter-se, sjå etter, sjå åt, sjå til, 
*forfare; (Fartøi), sejle op, ta' igen (jfr. | 
gjnbhente); (flænge til Siden, frenge), | 

ikke; („lpjelig tilbanne, undervife, 
veilebe”), jfr. skrub-hevle. 

Dverhaling, eftersyn, istand-sættelse, ever- 
færd (y - e), f., velsle, f., veling, f.; 
(Rrængning, Fartøid), duving, fa, bik’, 
m. Jir. Slingring. 

Øverhaand, ever-hand(y), f£., -magt, -ta'k, 
n, kast, m, vinning, f. ©, faa over, 
*vinne på, v. aver(y). Jfr: Beſeire, 
Bugt faa. Overhaandö, se Overordentl. 

Øverholde, hævde(ar), hålde vedlike. Jfr. 
Haandhæve, 

Øverhoved, hovud, n., *hovudsman, hev- 
ding, m. (»hovdinge). Jfr. Formanb, 

t. 


Foreja 
Overhovedet (t. überhaupt), alt i alt, under | 
ét, i det hele, i det store, "over de' hejle 
(Jerkin), *samfængt, *al'-fares. 
Øverhæng, tiå, n, tjoting, f., tråe, m., 
trå-ælte, f., ma's, n., truging, f., *trugs- 


mM. 
ø. alle) 





Overgaa — Overkrop. 


mål, trygling, f., etter-gang, m. 
(e), £, gnå'l, n, guåling, f., ågang, m., 
øver-ståde(ø), fy bræ"k(e), na nå (0): 
Ty kne-gang, m., guy, Dy atter-gny n, 
stim, n., stiming, f., storm, m., storming, 
f. Af O. befværet, "for-kava'. 

Dverhænge (trygle, plage, minde om), tj 
(-dde), bræke(e), ar, gnage (— gnog), 
klængje på, ågange, mase(ar), kne-gange, 
nygje (— någ", o), å-lejte(ar), truge(ar), 
storme, ar (»dej storma på ose, »han 
stormar etter die), være trå, trygle; *liggje 
om (dv. omlægje, n, Dverhæng). D. 
om toget, jfr. *strjuke på same siræn- 
en. Se og Trænge ind paa, Befvær. 

lage; Minde om. Glem til at o., 
*masen, masesam, brækal(e), fpnagen, 
gnagsam, bræken, bræksam, *åbrængjen. 
Jir. Paatrængende; Dprippe. 

Overhøre, sperjely). »Præsten 

og — o). < 
verhørig, ulydig. Jfr. Dpfætfig; Inſubord. 

—— (brive, fremſthnde for fiærtt), for- 
ælte (e), sprængje (-de). Jfr Dyer- 
anftrænge, Forcere. O. fig, jfr. forhaste 
seg, forfjase seg, forfjatle seg, forfare 
seg, forlanpe seg. T, übereilen, ſich i. 
Jir. Forløbe fig. 

Oberilelſe (t. Uebereilung), brå-læte, n, 
brå-sinne, n, bråskap, m., 3: m⸗ 
fuſenhed. Mk. hast-råd, f, >: ,,Bejlutn , 
fom man fatter i en Gait“. Jfr. Ft 

Øverjordift, *over-jordsk? I likhet med 
*underjordsk? 

Overtanten paa et Har, tre'm,m. »Det gjek 
jam(n)t med tremene. »Ete ned med tr.e 

Overfafte, *sprætte ut øver, *skvætte ever. 

jæve, ever-kjake, m.? 

Dvertliftvet, *til-klejmd. 

Dvertlog, ov-klok? 

Dvertlævelr), aver-plag'(y), n., -buna, m, 
«klæde, n. pl, utafn)på-trøje, £. ©, til 
Seng, bråt(o)-kvetel(i), m., ever-brejdsle, 
E, å-klæde, n Mk. og kaste-plag', 
aver-kast, nm. 

Overtlædning, jfr. Dvertlæder; Reifedragt. 

Dverkløgtig (fpottende), foverslege klok(?). 

Dvertomme (beftride), vinne Å fy, pi 
vinnast med, takast øver, række (— ei 
råde med. Jfr. årke(o), ar, trotte(oo), 
ar, Fvære til, fvinne. Jfr. ormas, 
Magte; Dvertage. (,Paatomme ufor: 
mobentl.”), jfr. Dverraſte; (ubrede, have 
Raad til), jfr. Staffe, Tilveiebringe; 
(treffe paa, faa Fat i), få tak i, inne, 
*. uti (ti), kome på. 2 

Overfommelig (Arbeide), *vinneleg, *vin- 
nande, mogeleg(o'). i 

Øverfomplet, over-tallig, tilovers, ledig. 
Jfr. Disponibel. 

Overkrop, ever-bo'l(y, u), m. 


ælting 


spurde 


Overlade — Overmaade. 


Øverfade (afftaa), late (-lot), Hate op 
føre ejn), *av-late, yte (-te). 
engite fig), give seg, f e. %i ukjura, 

3: til uordbentl. Levnet. O., bed Skjøde 

el. føriftlig Afftaaelje, *breve bort. 

Overladt fafftanet), *oplaten (-leten); 

— O. til fig felv (vanrøgtet), 
-Jaus. 

Øverlabelfe, *avlåt: sha nåkot til avlåtse. 

Sverlag, øver-lag, n. Jfr, Defe (Deken); 
Te 


Øverland (t. Oberland 7), højland, "opland. 

Overlaft (t. Überlaft: „Einem Ü. maden”), 
vald, n (ofteft i en nyere Form) våld(o), 
f. (sv. våld), valds-værk, n, ,ofteft” 
vålds-værk(o), *låk, hard, medfærd. >Ta 
med valdes. Se Moleft; Dvergreb. 

Overlegen (t. iiberlegen) *hæv, *gjær, 
*gauv, *gild, fov-g., *fram-ifrå, *ov-, 
*overs. Jfr. Flint, Udmarket, Fortrin- 
lig, Dyperlig. O. være (fom Ingen fan 
fappes meb), *gange fri. »Frie som i 
frikar, m.; -tråvar; jfr. Mefter, *være 
meste-mannen. ©. Mand, *ov-man, 
*over-stærk, ©. i Rigdom, *ov-rik. 
O. i Størrelje, *ov-stor. ©. i Styrke, 
*ov-stærk, ever-stærk (y - e). Mk, Overl., 
eg. overliggende? (2: o.-liggen? som 
-given for givende: agtpågiven, anger- 
given). Legen (-legen) finnes dog i * 
= som har ligget: *år-, marke-, sjø- 
legen. Av overliggende blev overliggen- 
het som av beliggende beliggenhet, nl. 
med utelat »de, som i veltalen(d)het, av 
veltalende. f 

Overlegenhed (t. Überlegenheit, eg. over- 
liggenhet, jfr. Beliggenhed), ever-ta'k, 
D, -magt, f., ever-hand, f. (over-h.), 
øver-mon(u'), m, ever-gang, m, skå'k, 
n; (Fortrin; Leilighed til at binde“), 
vinning, f. »Eg fek skåk (gl. n. skák, 
skåktafl, 3: Sfatfpil) med dejme, 9: 
fatte bem i Knibe. »Ejn overgangs-kare, 
>: ubmærfet Karl. ©. i Antal, ever- 
tal, n. Jfr. Fortrin. 

Overleve (En), *leve av. 

Dverlevere, se Levere. 

Overlevering (Tradition), frasagn JED 
jfr. frå-sægn, f., 2: Beretning, Melding; 
Diftorie, Sagn". T. Überlieferung. 

Overligger, *ever-stejn (som på en kværn, 
en forn-grav). 

Dverlifte (t. iiberliften), lure (-de), narre(ar) ; 
*krok-take (jfr. kroktak, n, 3: fnebigt 
Angreb), vele(ar), fange, "binde, >: sætte 
i knipe, i ,Forlegenheb”. Jfr. Dverrafte. 
Øverliftet, *lurd, krok-tæken(e). 

Qverliftelfe, luring, f., jfr. lure-færd, 9: 
liftig Fremfærdb. Mk, luring, m., 3: 


liſtig Perf. 
Dverlydt (ganfe hit), Aydt, *høgt, *lyd- 


D. fig | 





581 
bært, lydelig; *hegmælt, 2: ,høirøftet, 
raabende”, Jfr. *stor-, som i fstor-gaule, 


-gråte, -læ, -rope, «skrike. 

Dverlybt, for alle og enhvær; for alles 
ejne, i alles påher, påsyn. Eg. *ever- 
ljost, *ål-ljost. 

Øverlæder i Sfo og Støvler, averleder 
(e), n, øver-føtte, n., øver-lag, n. 

Øverlægge (belægge), *læggje (med stejn, 
bord); tænke på, t. efter, grunne på; 
*område seg, sidas, rådføre seg. *Sam- 
råde (seg) ær = avtale (med), Sv. sam- 
rådas. 

Øverlægning, -gelje, råd-lag, n, rådlæg- 
ning, fy oftere” rådlæggjing, f. Jfr. 
Forhandling, Raabflagning. 

Dverlæsje, melde (-de) (3: ,ubmatte, an- 
ftrænge meget”), for-læsse? Efter *for- 
læst (kort æ), 2: overlæsjet. ©. fig, 
forsætje seg, forkave seg. ØDverlæsjet 
(med Arbeide), for-tæken(e), forkava), 
*mød”, forbala'. - Bære ganffe o., »sitje 
i det op under øjror. ©.: mæjten D. 
være med Stad, jfr. "lave, »Ho var 
så stasa”, at det lavde utav hennee. »>Der 
var slik bunad (Pragt, Sugu) i huset, 
at det både lyste og lavder. 

Øverlæsfelje, påvælting, f. (Lm.), ikke i 
*; (i Stolen), på-læsning. Lm. Jfr. 
Dveranfirængelfe. 

Øverløb, -føbe, se Dverhæng, henge. 

Overmagt, aver-vældely), m, -hand, f.; 
«tak, n, -magt (mots, undermagt, Lm.), 
magt, f »Elden fek for meki magte. 
>Ingen trolskap hadde m. med hånome. 
Jfr. Dverhaand. ©. (Fordelen have, 
ha" øvermagti, øverhandi, taket; ha” bug- 
ten og bægge enderne, ha" føre-draget. 
Jir. Fortrin, Foripring. 

Overmand, over-man, m. 

Overmande, over-manne? (efter føverman), 
ov-rikje (-te), *busse-gange. Jfr. Doer: 
vælde, Betvinge. 

Dvermaade, ever måten, øver laget (»på 
ejt overlag, ovlage, Asbj.) ov-ævla(e), 
inderlege, ovbådlege(0), *storom, storlege, 
stor- (*s.-løgleg, -skratte), gjen- (g.-pod, 
-fager, -vel, jfr. gl. n. gin-: g.-heilagr 
o. f.), også *gjønende, yterlege, ejnke- 

lege, *ryset (jfr. rysen, 9: førfærbel.), 

hundelege (»h. kaldte), *hund- (3h.- 
gamal, -kløk, -kjænd, -rik, -stærk), *overs, 
overslege, *uhorvelege, utrulege, ovlege, 
avervættes (gl. n. yfirvættis), ov te- 
lege, *ovende, *svært, *fælt, urimelege, 
ovaln)-øver, *ofsa, ofsalege, umogele'(0'), 

*åbælla(e); *ov-, *ni'-, naud-, nand 

(lik), *mejn-, *skam (s,-fejt, 3: overm. 

feb, Fr. Bg.); ejn- (jfr. Overbrive); ar- 

(ur-, år-: *ergamal, -liten, -ung), førende 

(urende, årende); *då- (d.-fængd, -god); 


J 


582 


%stuv- (s.-rødje, yY, -hågge, o; s-trå, 3: 

— idelig); *dy- (*d.-våt, o: gjennem: 

vaad); 

f il-skarp, ufæbbanl. fra fr. 

— (k. gn k. råten ke 

går-råten(o). Jfr, og norsk-norsk, svensk- 

svensk, >: overm. nørff . .. Se YPberft, 

Udmærket, Ufædvanlig, Rigelig, Ubyre, 

Overordentlig. ©. wr lom, ov-flaum, 

ov-fløde, n., ov-valn, D. god Hærs 

ov-stand, n., orahin, my ov-lag, 

ſtort Træ, ov-tre, n, Således *ov-år, 3 

— ov-fagning, f., ov-frost, n., Ov- 

ov-gjærd, f., ov-haus, m. 

— ov-hejder, ov-hug, m sj D: Sidene 
fab, ov-kar, ov-kjæmpe, f. m, f. Mk. 
og "drivende, somi #dr. kvi't; også *driv- 
kvit. Jfr. Dverordentl. 

Overmaal Overmæettelſe), 
»*Til um.e 

Overmod, *stor-mod, stor-læte, n., 

1; gtor-vorenhet? storfælthet? Gere 
en 2: „itoragtig“, storfæl't(e), 
: oftormod ig." 

Slembe, — *kaut, Harp, 
*storfælt, børgiy), *stor på seg, *stor- 
låten, *stor-vor'en, *stor-verdig. 

Overmodigheb, se Overmod. 

Overmorgen, *øver-morgon, ,, oftere" over-m. 

Overmægtig, ov-magtog? (*magtog, a: 
aftært, fraftfulb"), *ov-stærk. 

Overmættelfe, ov-mætte, m.? Jfr. »få mål 

mættee, e, og fov-, 5: altfor. zi 
e, Fil umåte. Stiv, Tung nf © 
*ma't-diger, -ful' (om dyr). 

Øvermæt(tet), *ulyst (ulysta'), ov-mæt?; 
(tied af), *for-negd. Jfr. Blaferet. 

Overnatte (t. iibernadjten), *natte, få hus? 
(akan jeg få h. her i nate?), bli (dær) 
om natten, kome til lægstad, e (dar el, 


u-måte, m. 


kryhet, 


dær). 

Øvernattelje, *nat-sto(d), £ 

ØOveropfigt, over-tilsyn (bedre æn o.-opsyn) 
(dette »ops- ær tysk). 

Øverordentlig (Mdi, t. auferordent id), 
jfr. *usægjeleg, e, uendeleg, *makelaus, 
overmåteleg, overhændig (storm), *fæ'l 
(stil å sti ike, skrike, ljuge, springe, 
hopper), *ofsa, ofseleg, *grov, usædvan- 
lig, uhert, oversleg, *ov- (som i *ov- 
eting, ov-fagning, ov-gjærd, ov-grep osv.), 
æpgjeleg, styggjeleg; grueleg, urimeleg, 
usturteleg, utrolig, ualmindelig, ovbådleg, o, 
(jfr. Overdreven), ovleg, ovguleg (,ub- 
aaet fra ogorleg, frygtelig?"), — 

før Forbaufende), stor-slåt (H. D., jfr. 
randios, Storartet), ejnkeleg, grænseles, 

*stor- (25.-næme«, 3: 

f., Bibunder). 
D. Medlem | 


uhorveleg; også 
overord. Nemme, s- 
O. Arbeide, ov-værk, n. 


*jp*- C*il-frisk, 2: oberm. frifl el. | 


(fort 





Overmaal — Overskjælde. 


utenoms m., st.? Jfr. Gytva. ©. Berfe 
Ting, makeløjse, f. Noget Overord., 
ovbåd(0"), n, eg. pet ufædvanl. at 
Mk. og ov-gjægn, f, overlag, na 
noget udmærket el. ufædvanl. Boer: 
ordentlig (Abv.), furimelege, "fælt, "svært, 
overslege, fælelege, *ov-ævla, u-vørdes(y), 
u-vørdslege (jfr. Uhhre), ov-, naud- (n.-god, 
-mjuk, -svålten, 0), udømelege (gl. n. 
úðæmi, mageløs Ting), il- (il-bard, 
smeg, -skarp, il-skrike, -svide; sv. ill-), 
Mk. og hoved-, grun"-, sten- (hoved-rik, 
sten-rik-, grun-rik), spræng- (som ise 
kulde, m.), går(o): går-lat, -lej", -råten(o). 

Overardue, sætte (en) over la annen). 
en f. Gr. i en Hær, styres- 
man. 

Omer. ' dresjefy) øver, *sælde øver. 

Overraſte (t. — falle (uvæntet) 
over, komme på el. over, ta' uvæn- 
tet), lure sig på, stæle, liste sig på, *ta' 
(shan tok dej på sængie), slå å det slog 
mig, at —e) ; *fjetre, *klomse(u), fkvæk- 
kje, *ki pe "rookie (te); (en iende), 


knipe (— 
Overraftel Å men: forstøknad, m. 
8 (t. überraſchend) slående (op- 

lysn.), håndgripelig, iøjne-fallende; også 


utrolig, uvæntet, *utruleg(e). Jfr, Pub: 
felig; Dverorbentlig. 
Dverraffet, fjetra', klomsa(u'), forfjetra”, 


forfjamsa/, forstøkt. Jir. Sorbnufet D.: 
blive ubehagelig D., bli så el, så ved? 
»Eg vart så ille vede, Jfr. og Borlegen. 


"| Øverregne, rekne ut (over, etter), sl 
over. 
Dverride, ride ned, r. i kol’. Jfr. Dmlulb. 


Dverrisle (t. riefeln), *sikle, *sille, #sildre 

. øver (om de kan brukes »invirkende, 
transit.«). — Risle i * mærker ,brysfe, 
ftrømme ned”. 

Overridling, føver-sikling, -siling, -sildring? 
Jfr. Dverrisle. 

Overrum, øver-rom, n. 

— (t. überrumpeln), se Doer: 
raſte. 

Overrumpling, krok-tak, n., overlistelse, 
luring. f. Jfr. Dverraftelje. 

Overrcelle, rette, ee (-e). 
Levere, 

| Dverfave, *sage av. 

vesle, aa od på (indhente, feile forbi), 
sej eo 

Overjende E ber fenben), sende til. 

Dve de gi . 4. überfipen), o: ſidde over: 
børig, * overse? (>: late som en 
ikke Er om), ikke bry sig om. 

—— ee (»ha'g. på«), gren f 1 OVEr- 
skue (N. M. Pet), æver-syn, f. y 
Befted, 


Se Raælle og 


(Brofesfor, Storting), over-talligt m. osv., | | Øverffjærde, Hskælle ut. 


Overskjænde — Overtrædelse. 


Dverffjænde, skænne på (ut?), fskælle ut, 
Jeav; (yettenbe)” sner (eg. hædre). 


Dverifride, gå ut over, stige over. 

=p) idelje af bet rette Maal, ofse, m. 

=v ft, ever-skrift, f. 

=} D, (noget, fom bliver tilovers), ever- 
laup(y), n. (sv. øfverlopp), *over-mål, 
øver-skåt(0), n.; *avgang. sD'er skam 


i skorten og ære i avgangene (om at 
lage for litet el. rundeligt). 

Dv elfe, over-skåding(o), f., oversyn, f. 

Everjfuet, øver-faren(y). 

Overſtyde, blifve) tilovers, b. igen; skyte 

over målet. 

Overſtylle, flø'e ut-aver (landet), strøjme 
ut-ever) (-de). Ot (iier af Søen i 
føbtiben"), øver-flød"(y). Se Overſpomme. 

Overftyllen, -ling, fler, n, fold), £, 
al 


flaum, m. 

Overſlag, (Beregning), over-slag (som for- 
utsætter slå over, 3: tænke efter, rekne 
efter), sken (jfr. Tarere). 

overføre, *smerje over. 

Overfmgren, smerje, f. 

Ove 


over. 

Dverfoklfer), lad(dar), m, lab(bar), m., 
lug(gar), m., lejst(ar), m., rag(gar), m., 
lådda(r), o m. 

Dverjpringe, springe, hoppe, over. 

Overiprøite, "sprøjte over, skvætte over. 

Overjtabig fuld, drukten, ever-stegen(y-i), 
Foy-ful', ”smik-'f., *smikkende f., *ka- 
vende f.; vælsæt', e (eg. som har en god 
ladning). Jfr- Dverordentlig og Dber 
mande (som Dverftadig eg mærker). 

Qverftaa, stå over, stå ut, bålde ut, gå 
igennem. Overſtaaet, *av-trejt, *ut- 
strid', *øver-staden. 

Dverftemme (t. iiberftimmen), over-skrike, 
-røste? (3: ,oberbøye ved fin Røft i Tale 
el. Sang”); („overvinde ved Stemme 
flerheb”), over-røste? Sv. öfverrösta; re- 


nit, tvær-skur, m, 9: at fljære tvert- 


ste i * ær „ftemme og, nynner, ©, i 
Gang, over-synge. Molb. O. en Streng, 
over-spænne? 

Overſtige (t. iiberfteigen), stige over; vinne 
over, gå over, over; 


Dverftiger (ved Grube; jfr. t. ber Steiger), 
over-tilsynsman? gruve-mester? 
Overftrege (flaa Streg over), *strjuke ut. 
Overitride, stride tilende, s. ut, stå over, 
gå igennem. Overſtridt, *aver-staden. 
Dverftryge, stryke (som med stryke-j b 
jævne, *glætte, slette(ee); stryke pi 
smøre på, rjode (-raud, råde”, o); stryke ut. 


Dverftrygning, Overfirøg, sjoding. Jfr. 
Dverfiryge. 
Øverftrø, *strå ever, *sprængje øver, 


Fsprætte (utjøver, *dresje, sælde øver. 


Mk. saltsprængje. 


583 


Overftrømme, fle'e ever, È utøver, Fa 
strøjme (utever). 
pverfeømmelje af Band, se Band. 
Overſtrompe, se Haarlfof). 
Overjtyr: gaa o., mislykkes, gå til grunne 
S VES Bunden i Bandet”), gå *ned i 
ave(t), gå pokker (fanden) i våld (*vald, 
våld, 0). Sætte s, *forsætje, "ajde 
(gl. n. eyda), *o. op, gjære ende på, *øjde- 
læggje. 
Orv rte, overftænte, se S og Stænfe. 
Overjtøve, (t. iiberftåuben), *defte aver(y) 
(*dufte). Jfr. Støv. 
Oberſpomme, *flaume (fløjme) (øver, ut- 
ever, y), over-flomme (J. Lie), *flø(dje 
øver. Dv. øverflød, 3: overjtyllet. 
O—t helt, *skir-flojt (ski-f.), *si-fejt. 
Overjvømmelfe, faum, m., fom (Fr. H., 
Welh, H. D.), flo(d), fs feie 2., 
*va(t)s-f.; ov-vatn, -flaum, fe'e. èr 
overmande ftor, ofse, m. O.i Elvene, 
elv-våkster(o), m. (-våkst, -våks, 0), — 
f£. Bante i Elv, fremkommen ved O., 
fo’-skåt(o), n.? Jfr. Bante. Før D. 
filfer, *vas'-fri, mots, vas-skå, ubfat for D. 
Overfyn (omſtuende Blit), oversyn, f, om- 
skåding(o), f, omsyn, f. Jfr. Overſigt. 
Overjætning (over Band), ever-sætning; 
(i Logiffen), over-sætning. 
Øverfætte, om-sætje (Lm.), sætje øver? 
(som ligger til grun for *øversætning, 








(y-e) 

Dverfættelfe (Fortolkning), *ever-sætning 
(y-e) (nbere Brug”), omskrift, n. (Lm). 
Jir. Dverførelje. 

| Øverfætter, ut-tolkar, m. 

Overtag (i Brydning), »*yver-take, 3: over- 
ta'k; (pverfte Lag i Taget paa et Hud), 
var-tak, n, kvav, n, *kvav-tak. ” Jfr. 
Dverhaand. 

Dvertage (efter t. übernehmen), (fan Raa: 
bighed over), take (-tok): at. saki på 

w, »t. arven sine, st. gar(djene; st, 
ved BER riksstyret); (beftride), takast 
øver(y). 

Overtale, få til, snakke for (en, så at han—), 
*tælje føre, *t. til, øver. ©. til at tro, 
*in-tælje. 

Øvertalelje, til-tæljing, f, frå-tælj føre- 
me £. (fortålor, o), tå- 
lor (0, fl.). 

Overtro, ov-tru (Lm.), *påtru, n, *tru: 
»De' æ ej tru at —r, »ful' av 

åtrue. Efter t. Aberglaube ? 

Overtræde, *brjote, bryte (logi, bud), gøre 
imot? mislig-hålde (kontrakte); 

Hforsjå seg mot, forbrjøte s. mot, *mis- 
mæte, være ulydig, synde, imot. T. über- 


treten. 
Overtrædelfe, brud, forseelse, krænkelse, 
mis-gjærd, f., misgjærning, f., mot-gjærd, 








584 


f, ulydighet mot, synd (imot). Mk. o 
bløde, skyld, f, bråt. ker Jir. Ubai 
Overtræber, (en) ulydig, synder; forbry- 
ter, misgjærnings-mand, il '-gjærnings-man? 
Overtr (t. Beren, over-gå, gange 
øver, *vinne over, v. en). 
Dvertræt, -trætte, over-drag? vår (Molb.), 
vær, n. (fvar), øver-brejdsle, f. Jfr. Dm: 
flag, Emballage. Jfr. og Betræt, -trælte. 
Dvertrælte, klæ(de) (-de), tjælde; "ha vær 
på; (meb Ralf), rappe. Sv. rappa. 
Dverirøie, uta(n)på-trøje, f. 
Dvertvært(8), "tvært, *tvær-. Tværbryte 
(efter tværbråten [e - o], 9: ,tbært af: 
brudt”), -fykke. Jfr. Pubfelig. 
Overtyde (t. überdeuten), greje, få til at 
skønne, til at se, godtgøre (for en), vise, 
lære. ØOvertybende, klar, grej, hånd- 


gEnpelg, * 
— (vis') tru, mejning. Jfr. 
— — 

æppe, ever-brejdsle, f. 

Owertøi, se Dvertlæder. 2 

Dverveie, *væge mejr(e), *væge, e (Lm.); 
tænke efter, t. over, grunne på, granske, 
område sig. ©, en Sag med hinanden, 
samråde seg, samrådast. Sv. samrådas. 

Overveielje, *etter-tankje; *områd, f., om- 
tanke, m., overlæg. 

Øvervinde, *vinne over, fælle(e), *kabbe, 
knække (-te og knak). Jfr. Bejeire, Bugt 
fan med. — øvervunnen; 
(falben), råken(o). Eg. reken, av *rjuke, 

Dvervintre (om Blomfter m, m.: holde i 
Live Vinteren over), vinter-berge?, -værje; 
V.-leve (2: være, leve vinteren over på 
et sted)? Jfr. Berennerende. | 

Dvervinfring, vinter-berging?; vinter-leje | 
el. ophåld; vetterlægje, n. Jfr. Dyer: 
vintre. 

Oberboge, gro over, gro igen med —; 
(meb Græs), *val'-gro. 

Øvervurbere, værdsætte for højt, ov(er)- 
mæte? (av fov = for meget, mæte = 
værbjætte), Jfr. Vurdere. 

Dvervurdbering, *aver-vornad? *ov-*mæting? 
Jfr. Overburdbere. Mk. Anſeelſe, Agtenſe 
(med tillæg av *ov- el. *ever-?), 

Overvægt, aver-vægt (y-e) f. 

Overvægtig, for tung; overvejende, 
Dverlegen. 

Dvervælbe (en), over-vælde, n., øver-magt, 
f. Mk. vald, n, 9: ,Bolb, Dverfaft", 

Qvervælde, at (overlæsje), pådynge, på- 
byrde, *fortake (ejn); (betvinge), ov-rikje 
(te); (fætte i Knibe, en Mobftanber) 

igre (gl. n, sigra, >: overvinde; jfr. 
og Forlegenheb, Knibe); (overmande), 

— skam-raske, fare ille med; 

(En med noget), *for-k(jjile; (f. Œ. med 

Drif), å-føre (-de); (jfr. Betage), "take 





Jir. 





| Overvældbende, pa ; 


| Øvervære, 


Øver 


Ovi 


Overtræder — Oxe. 


(sdet tok meg så, at eg fek vondte, »sin- 
net tok meg); (gjøre Bold paa), våld- 
tage (Fr. H.). >Voldtage andre folkelig- 
hetere. Øvervælbet, *over-vunnen, øver- 
stegen(y - i); (Betagen af Forunbring, 
Frygh, ever-tæken(e); (ligeføm tifintet- 
gjort, af Forundring, Stam), *killo)- 
svart, o (»han tykte, han var kolsv.e): 
*for-kilt. ©. blive, *ryke (rjuke). ©. 
el. sverlægfet pære, jfr. ssitje i det op- 
under ajror, 


ee goet Dyerbælbenbe, For- 


færdeligt, vær Mangde, iver Flom 
oji), ofse, m. 

(altfor foær), 
D. Modjtand, ov-ævle(e), n. 
infinne sig ved, være tilstede 
ved. Jfr. Bivaane. 


*for-kosta”, 


Øverværelje, *nærvære, n., tilstede-værelse. 


2, (Loft), ever-røm(y), n., himling, m.; 
til Gaben) *fram-sal; (til Gaarden) 
ak-sal. Jfr. Soft, Etage. 


Overvættes (gl. n. yfirvættis, o: oper: 


vægtfe]8), se Dvermaade, Dverorbentlig. 
e (med Belgjern., med Grovheder), 
*ause øver. Jfr. Dverfufe, Dverftjænde. 


Dverøvrighebd, over-»tovrighejte. „Nyt Dyb 


efter T. Dbrigkeit". Sv. efverhet. 
rå, æglæggende dyr, æglæggere, mots. 
IVIpara, unger fødende. 


Din, *omn (ovn, obn, ogn, oo). IMk. omm- 


baka(d), >: bagt i D.; *o-båk(o), 3: 
Paneling paa Siden af Ilbſtedet (i Røg- 
fluen) = brike, n.; o.-borg, f., 3: fir- 
tantet Fordybn. i Muren unber en *omn- 
hælle; 0.-braud (oftest *om-brø); o.-bri'k, 
f, liben Ben ved Siben af Slbftebet, 
3: av *omnen = gruva, *åren; o.-hælle, 
f., fladtliggende Helle el. Stenſtive oven: 
paa Murværket over et Idſted okal 
m., 3: Øjørneftolpe i *omnbalken = 
kal'-hovde, m., -auge, n.; o.-krå, f. (of- 
test om-krå, iblant oms-krå), bet Sjørne, 
Ildſtedet fløar i; o0.-kro'k, m., 3: Don: 
tage = *kare-kjæp; o.-lad, n., lav Mur 
paa hver Side af Jldftebet; o.-rejr, fa, 
>: Donrør; o.-turka(d), tørket i D. 


Ovologi, læren om æg, æg-lære. 
Dore (paa den anden Side), *borte: »der 


bejnt bortee, 2: ber lige over for. Fra 
ber ovre, o: fra ben anden Side, 
*borta(n), b.-etter, b-til. —s»Bortan om 
fjordene, 9: fra den anden Side af 
jorben. 


Ovum (Embrhon), foster. H. D. 

Oxalis acetocella, se Gjøgemad. 

Orehis maculata og bifolia, se Gjøgeurt. 

— tuberosus og vernus, se Gigge: 
er, 


Øre, okse(u), m., bo'l, m. Gl. n, uxi; boli. 


Eng. bull, holl. bul. Jfr. Tyr. Ører 


Oxyd — Pakke. 


(.Stube”), øksne, n. Egentl. kollektivt 
men bruges ofte fom Flertal og opfattes 
jom yksnere, altså og »yksnefr)nee. 
Dnb (Metaltalt), ejr, m., rust, f. (raste, y); 
jarn-rust, kopar-ejr, m.; halv-syre. C 
Hauch. 
Drybation (Forkalkning), 


rusting? {til 


ruste, 3: ruftne), kalkning (2: at >fore-| 


kalkes)? ejring, f.? (efter *ejre). 
Iøsning. 
2 ere (forfalfes), ruste(ar; Molb.), rustne 
M 


olb.); ejre, ar. 


Jfr. 





585 

Oxydul (halv forfalfet Gjenftand), halv- 
kalknet æmne? - 

Dengen, sur-æmne; ilt. H. D. Jfr. Sur 


C. | Ogygenere, mætte med sur-æmne (5.-sstof«), 


ite H. D. 
Orygon, skarp-hjerne? Oxygoniſt, skarp- 
hjernet el. -kantet. 
Orymel, sur-honning (sirup av honning og 
æddik), æddike-honning. Meyer. 
Drymeter, syre-måler. Meyer. 
Orynitrum, salpetersyre, Meyer, 


P. 


Sabulum, fo(de)r, n., næring. 

"ace tua, med din tillatelse, 

Sacificere, stille (-te), “roe, *kurre, kjørre(ar), 
2: pbringe til Rolighed“; staggefar); 
stifte forlik, forlike, sonefar); fredlægge. 
H. D. Gl. n. fridleggja. Jfr. Berolige, 
Forfone, Mægle. 

Sacififation, forlik, fredsslutning. fr. 
Bacifitator; Mægling. Tyrtiets Pacif., 
T—s rolig-gørelse? I likhet med hellig-, 
herlig-, retfærdig-, umyndig-gørelse? Av 
Deroligelje kunde og Bes tages bort, så 
vi fik »roligelser, av rolig, likesom billi- 
gelse av billig. Kuring? efter *kurre, 
nbringe til Rolighed”. 

Sacififator, freds-stifter, forsoner. 

acta eomventa, hånd-fæstning (grunlov). 

tabbe (Strubtudfe, Buo vulgaris), padde 
(pådde, o), f., gro, f. (fl. grer), mold- 
padde, lappe-gro. Sv. groda, padda. 
Jfr. Frø (flop, lappe). 

zaddehat (, 
sog m., jord-sop (O. V.), blad-sop, 
blåkke(o)-sop. Mk. (Agar. muscarius) 
*fluge-sop, raude-, skurve-s. Likeså ku- 
sop, bu-sop, rejrs., stor-s., 2: Boletus 
bavinus. Sv. supp og sopp; isl. sveppr. 
Se og Svamp, Eli. Zræfv. Mk. og 
s*renne op som sope, 3: figbe og fom 
en Babdehat, i en Fart. 

sabdeleg, padde-sli, m. (-sly, n.). 

zadderot (Equi ), — fel-rovefy), f., 
ræve-rove —(frevs-rove, je-rumpe), 
stu'k, m., stuk’, m., ikorn-rove, -rumpe, 
f., kjærring-rok', m., -snælde, f., snælde. 
Et Slags P.", taise, m. NRodkuoller 
af P., stejn-bær, n. 

verge AA rumpe-trol", n., rove-t. 

add på med Gtallet paa), s al-ris. 
H. P. 


taganiff, *hejden, hedensk. 


| Page, små-sven, små-dreng. 





etus, Agaricus og 1.4), | 





Paganiéme, hejdenskap, m.; avguds-dyr- 
kelse 


Bægge hos 
Molb. ,gorælbede", nen nu optagne 
igen. H., D. har små-sven(d), hird-s. 
GÅ. n. hirdsveinn. H.P. S.: hofadrenge, 
adel-dreng el. liv-å. (Fer) skosven(d) 
(Molb.),kammerdreng. Molb. Tfr.fammer- 
junter. 

— side (i bok). 
aginere, skrive side-tal ; tal-mærke (H. D.), 
side-tælle (H. P. 8.). Pagineret Blad 
el. Bog, bl., b. med sidetal. 

Pagode, (avguds)-tempel, gudehus; hov 
(i India og Kina); avguds-billed, gude-b. 

Bagt (pactum), avtale, m. (og f), avta!l, 
n. Jfr. Overensfomft, Forlig. 

Be se Bær. 
af, pak, n., skrap, n., u-krut,n., hærke, 
n., *røte (av rot), bun-fal (botn-f.), uty, 
n. (utjo, n.), stygge-ty, fante-ty, skarve- 
ty, bærme, 3: Sfarns Folk. Jfr. Bøbel, 
Sleng, Men. 

Bafet(-flib, baad), . post-skip; dag-stet 
skip, dags.? (dag-, uke-, fjortendags-, 
måneds-skip?); jfr. »frakte«-båt, jagt, f. 
Jfr. tidsskrift, dagblad, uke-blad; dag- 
vogn (= postvogn?), som alle nævnes- 
efter tiden. 

Balfuld (fuldpalket), *ræve-stappa", *ro't-s., 

f. e. Lade. K 

Pakgods, pak", n, p--gods, fugge-varer> 
-gods? knippe-varer? Gods ær = varer: 
i * som i sv. og dansk. Fugge, m. ær 
„patte, liben Bylt". Knippe, n. ær 
Bundt“. 


| Patfe, en, pakke, m. (-ka, f); fugge, m., 


kuyte, n. (sv. knyte), bagge, m. (gl. n.. 
baggi), tul', m. (B. B.), dult, m., paltre, 


m. Mk. og knippe, n., kjærve, n., knæppe, 


586 


pe n Se Patgodba. Jfr. 
Bund, S 'B, af Bifer, vise-fugge, m. 

vd to pack, t, paden, indpalte 
Ane pe), pakke(ar), stappelar), dette, y 
(-e); å æt famnen), aN stæle (-te), 
av stål, n. (stæle, n), jfr. Stabel; fåge(o), 
fågle(o). atfet, *stappa". Jfr. rop: 
ful. P. fig (t fid — begie 


Jat. apage?), — ) seg 
Tord, 9: >: “Ty, a 


fore seg, ar 
seg (hejm, aS pa væk), jfr. ”stille 
— (bort, til, >: gående, — 
i shan fek’ skjote, 


Han maatte p 
»han. f. HA Hfar-skjote, shan f. 
Jfr. fEk(0), Ga 


gange sin væ"g(e)e. 

bør (shan fek f., b.e); »dej fek ragate, 

a: maatte p. fig. Jfr- Jorjvinde, for 

føle fig, Lifte fig bort; Fortrælfe. Bede 
mn p. fig, *vise ut. 

attepoft, vare-post, gods-p.? 

atlét, pakke, m., knyte, ną tul’, m.; 2, 

post-skip. Jfr. Palle. 
atføft, vare-loft. Molb. 
afning, 
alv 6, små-pakkker; pak”, n, med-føre, 
n, Vved-f., øl, Gods, fom En fører 
med fig paa en Reife”. 

Pee, — m, k.-bar, m. 

Mk. kærej'e, „Ålgojadel med tilør. 

Kurve og Sanger", Se løv. 
alvogn, sods-vogn. 

Balybermer, tyk-huder, tyk-hudinger (H. 
F. S.), tykhudede dyr. 

Paladin, ridder, hof-r. 
lykke-frister. 

— Palæ, Palais, hærre-borg, h.-hus, 

h.-gård (Molb., H. D.); kongs-gård. Jfr. 

Hotel; Slot. 
afantin (leng), bære-stol (astindisk). 
alatal, gane-, *zom-. 

Balet(te), farge-»bræte el. skive, «disk; 
maler-skive, -tavle, -*fjel. 

Paletot (eg. Bonbetjole, pant), rund- 
frakke el. sæk-f. H. 

Salitarer, frivillige, PEE rå (i Græk- 


Palinyiety skav-skin, skav- el. skrap-hud 
(skin-bok, »pergament«-bok med ny skrift 
ovenpå den utskrapte ældre). 
Palingeneſi, gen-avling, gen-fødelse; gen- 
oprettelse; omvendelse; opstandelse (fra 
de døde); tilkommende liv. 


Palinsdere, gentage; ta' 


alfabe eg. igen-sang; motsang; gen- 
allelse (av hvad ærerørigt en måtte ha 
omr tilbake-kal. 
HPalisfade — storm-p. (Meyer), 
vål'-p. 'Molb. + påle, op T 
pæle-værk, Jfr, Stante 


(Meyer); korsfarer; 


tilbake, ta il 


#pakking, stapping, f., stuing, FÅ 


Pakke — Palæoterier. 


Palisſadere, in-pæle (Meyer, Molb.), om- 
gærde. 
Palisſadering, pæle-værk (H. D., Molb.), 


— D.; pælesætning. Molb. 
pålverk. 
alla, "kāp é 

atlabinte, pallas-billed; (ueg.), værn- 


helligdom (»skyts=-), løn-værn ? (»mystiske 
værn), skjold-værn, trygd,f. Jfr. Amulet. 

Peel hestkar-sværd, »ryttere-sv. (ret, 
like 

Palliativ (eg. in-, til-hyllende), lindrende 
Geke helbredende) råd (middel, læke- 
om); frist-middel (3: som hjælper bare 
for en tid, mots. »radikalte midd.); snar- 
råd. Magd. Thor. Mk. brå-fænge, n., 
-nøjte, n., skjøjte, n. %.-Øur, lindring, 
lettelse, mots. rabifal K., fulkommen 
helbredelse: Jfr. Rødhjælp og Surrogat. 

BPallietter, jfr. Flitterlftas). 

——— se Palisſ. 

Pallium, kappe, kåpe; biskops-bånd, -bind- 
sel (hånd-bredt, kvit!, ullent, tegn på 
bispe-værdighet i den rom. kirke). 


Palma, Fo ER *palme, f.; sejers-tegn, 

hæder; *næve-tak. Jfr. 
5 Palmeſondag, *palme- 
sundag, p--helg, f. Mk. palme-laurdag. 


— alme. f. 
alpabel, Matrise lig, sole-klar; kænne- 
lig. Jfr. Soleha, £ nblyfende. 
Palpitation, hjærte-banking; pulsslag; 
bevring, f. (i), bevr(i), m., rykking, spræl- 
ling, spraling, f. (feprale, *spræle, 3: 
fyrælle). 
Bele Palais, se Palads. 
alæsfytografi, om vækster fra »førsynd- 
flodens, 2: antediluviansk botanik. 
alæoĵytologi, lereom førsyndflods-vækster. 
alævgrafi, de gamles skrivekunst. 
alæolog, gammel-kær, -venlig, forn-kæn- 
ner? -elsker. 
Paloæologi, gammel-kærhet, -venlighet (til- 
» hænger av gl. skik, tro, lære (motsat 
Meologi, ny-tro, ny-lære, ny-kærhet el. 





nyfikenhet), fornkyndighet el. -kunskap. 
Palæsnutografi, førverdens- el. førsyndflods- 
naturhistorie? (skildring av førverdenens 
jordgravne, »fossile« levninger). 
Palæontologi, fersyndflods-lære? (1. om 
førsyndflods vækster og dyr, om levnin- 
gerne fra førverdenen), førsyndflods-vækst- 
lære (-vækstrike), fornlivs-lære. Th. Kj. 
Palæontologiff Dyr, old-dyr (H. D.) 
forn-dyr?, (et) ur-verdens dyr? 
Balænjteologi, lære om førsyndflods-ben, 
om ben fra forn-livs el. ur-tiden. 
Balævterier, førsyndflods-dyr (-dyrerike), 
(2: det antediluvianske dyrerike skildret, 
| antedil. zoologi). 


Palæotyper — Pantserskib. 


587 


afresinper, ældste trykte bøker, første- — Skrat (Panil), vanvittig rædsel; 


utgaver, old-tryk? 

micænsonlogi, fersyndflods-dyrlære. Jfr. 
Palæoterier. 

miæftra, fægte-skole, »kampe-plas (hos 
de e). Mk. lejk-vål (0), lejkar-v. 

ling, Eylkens), jfr. *lukke-fugl. 

amiet, flyge-blad, -skrift, døgn-skr. (H. 
P. Jy Skam-skrift; nid-skr, Molb, H.D. 
Mk. *nidvise, >: Gpottevife, *nidord, 9: 
fornærmel, Drd. 

amfletift, nid-ssmed. H. D.s forslag. 

ampas (i Sybamerika), græs-sletter, ar- 
ken-sl. Jfr. Bræri og Gavanner. 

-mmpusfer, tej-tefler (makelige t.). 
babouches. 

søtt, buskap-gud, »hyrder-gud, fæ-gud? 

sanacé, almans-råd, hvermans-r. (smiddel= 
for [mot] alt), almen-råd, 3: »universal- 
medicine; al-lækedom. H. P. 5. 

Saname, hjælm-busk, fjær-b. 

Sande (Steqge-), panne, f. Lat. patina, n. 
s. Panne, a. s. panna. 

Saude (Hoved), panne, f., (oftest) ænne(e), 
n Gl. n. enni. 
skålt(o), m. 

Zandebraſt, skalle, m. Jfr. Vande. 

Sandehaar (ſaaſom paa Heft), båt", m., 
top', m, (*top-leje 3: [ebe beb Toppen) 
Jfr. Hovedhaar (hædna, f., hætte, f. ; lug, 
m., båt'(o), m.) 

sg panne-kake, f.; kvi-kake. „DUn: 

elt" 

Sandekter, lov-samling (romersk). 

Sandemi, land-farsot, folke-syke, farsot, f., 
omgangs-syke. Jfr. Gpibemi, Dmgangs- 

£ 


Fr. 


bør. 

Sandemiff, almen, omgangs-, omgående. 

Bandjer, se Panitjfer. 

Bandæmonium, allevætters-hus (hov for 
alle dæmoner og halvguder; jfr. allehel- 
gens-dag); djævle-samfund, satans-rike. 
Jir. Djævel, Demon. 
anegyriklud), lovtale, æres-tale; lovskrift. 

Saneghrift, lovprisende, lovtalende. 

Banegyrift, lovtaler. 
(efter Holberg). 

Bauet, -ling, bord-klædning, f, træ-kl. 
(H. D.), væg"-ved(i), m., vægge-klæd- 
ning (H. D.), sying, f., skjæld-tele(e - i), 

a, skjald-fele. GÅ. m. skjaldpili og s- 
fili. Fele(i) ær ,Fjælevæg . fo Rum 
i et ud". „Af Fjøl". 
Tag, 

Panele, 
big), bord-klæde, væg"-vede(i) 
under Taget, himla(d), 

Banelvært, tavle-værk, skjæld-tele(i), n., 
skjald-fele(i), n. Gl. n. skjaldpili, -fili. 

Sanit, jfr. livlejse, f; liv- ? (efter 

Hivræd*). 


Skalle, m., skjælte, f., | 


Mk. Rosiflængius | 


orfjetring? klomsing; (av forfjetra”, klom- 
sa', u); brå-frædsle, -*fæle, f, fælk 
f, -#fælske, m. (alle 4 = brå- og 
for Frat), galtestek' E Grife Strek, 
— (H. D.). Blive greben af 
p. ©., tvær-kvække (-kvak), bli #vet{i)- 
skræmd, vet-kvække (-kvækte), bli *vet- 
kvækt, ”bli liv-skræmd; jfr. vætta-skræmd 
adj. Gjessing), rædsel-slået. H.D. Jfr. 
øst og Pludfelig. 
antreas, den store mage-kærtel, (*-ejtel), 
anorama (eg. Alffue), rund-skue, -billed; 
jfr. om-syn, f., 3; ,Ibfigt, Stue”. 
Banjlavisme, al-slaviskhet? sam-sl.? Jfr. 
Bangermanisme, al-germaniskhet? sam- 


tyskhet? 

Pauſof, Bantofof, (en) al-vis, al-lærd (en, 
som gir sig av med at vite alt, en pan- 
histor.), *alvitande, al-kunnig? 

Panfofi (el. Bantofofi), alvisdom, allærdom. 
— Jfr. Banjof. Pand 
ani, pant, n. (El n. fr, n. 5 pa 

ee. ae P hr 





ante (ub:), pante(ar), gøre in-førsel. 
antegods, pant, n. 
anteisme, verdens»foregudelse, altguderi 
(Fr. H); (Jæren om) det alt-ene (Fr. H.) ; 
ee ulande pante-brev, -> forskrivninge 
(t. Berfdjreibung). 
Panteon (i det gamle Rom), alguds-tempel 
(båv?), alle guders håv(o)?; (t Paris) 
Pantograf (Redſtab til at efterligne, for- 
mindſte el. fo e Tegninger), al-skri- 
Eos oversættelse), storkenæb. Meyer, 
— 

Pantokrati, al-vælde, al-herredemme, al- 
Pantomime, mine-spil, tegn-s., ordløst (3: 
ut”) spil. Også = Pantomimer. 
Pantomimifer, -mimift, mine-spiller, tegn- 
sp., ordles skuespiller, sk. uten ord. 





ved. »Han sætte gar- 
den i væd føre(y) pengarnee. 
alguds-lære, -tro, -dyrkning. H. P. 5. 
Dertil har han alguds-lærig, -troende for 
Panteiſtiſt og alguds-lærer, -troende el. 
-dyrker for Panieift. 
ærens, minnernes tempel (hal). $ 
Pautofag, slu'k-hals, fylle-buk, -vom (Molb.), 
ål-æte, f., 0: påraadig Perſ.“, av ål-æt, 
a: fom æder alt, iffe vrager noget. Jfr. 
styre. 
Pantofrator, al-styrer, alråder, alherre. 
Bantometer, eg. al-måler; måle-skive (til 
Ban(t)fer (t. Panzer), (ring)brynje, skælb., 
våpen-skjorte. Mk. panser-særk. D.: 
jærn-klædning. 


Pantalons, lang-bukser. 

antefreditor, pant-haver. 

Slughals. 

målinger på himmelen og på jorden). 
pan (tjferffibskjola-skip (Lm.),jærnklæd sk. 


588 Pantsætte — 


ganai pante, ar. 7 É: 
gjøre alt, gjøre, 


Parallelisme. 


Jfr. lyksalighets-øen, alve-landet, dremme 
rike; gul'alderen. 


vad bet fal være), fuling, m, fulas, | Paradififf, lyksalig; overjordisk, himmelsk 
"|-mænning, m., ful-igel, m., ræv;| uskylds (klædebon). 
tusen-kunstner. arados, ryg-værn, 


anurg (eg. en, fom tan 
Pannrgi, fu'lskap, m., sløgd, f., falsk, n., 
svi'k, n. 


Papier-madé (eg. poet P.), papir-dejg, 


aradog, eg. lære-stridig ; av-vikende (lære? 
underlig, rar, rang (mening), sær, urime 
lig (tilsynelatende el. virkelig), på tværke 


pap-d. (til æsker f. e). (Lm.); (Berfon), *ranp-tænkt, *rang-vi” 
papilion (lion), sommer-fugl, fivrelde, n.,| (0. V). 2, $., >: Barabat (RIE 
#mari-hene, -hane (muri-h.). l. n| boya el. borer), tværdøme, n. (Lm.) 
ffrildi. Sv. fjäril. (en) menings-, tanke-, lære-særhet, under! 
Papillot(e), hår-krølle (av papir), papir-k.,| påstand el, -lære, vranglære, vrang-sæt 

-*krul", m., -*tul', m. ning? 
her: *papir, n. (påpper). Sv. påpper. | Paradorxi, menings-særhet, lyst til det sære 
l. n. pappír. $. med enj. til Tyl-| (i meninger og tænkning), tanke-særhet: 


telje, Faſihed, pærm, f. D'er god p. 
i boki«. 


Papirpenge, *brev-pengar (jfr. *brev-dalar, 
*b.-spejs). 

— pavedømme, pavelighet, pave- 
skap (H. P. S.), pave-sin, pave-styre? 
(Den rom.-fat, Kirtelære el. Kriftenbom), 
pave-lære, pave-tru, f. 

Papiſt, pavelig (»de pavelige«), p-sinnet, 
pave-tilhænger, -stræver, -man, -ven. 
Jfr. Ultramontan. 
eripe pavelighet? pave-stræv? 
npiftifl, pavelig, p.-sinnet, p.-strævende? | 


Paradoxmager, raring (når talen ær om 
meninger og lign.). 

— særhets-syke. 
arabør, stas-hæst, skolehæst (alt eftersom 
en tænker mest på dens utseende el. på 
dens rørelser), 

Parafere (et Brev el. Brevffab), stadfæste 
(den egentl. underskrift ved eget navne 
underskr.), med-underskrive, -tegne. Jfr. 
Kontrafignere, i 

Parafering, underskrift (H. D.), med- 
underskrift. 

PBarafrafe, omskriv(nling, omskrivende ut- 


apolatri, pave-dyrkelse, læggelse el. oversættelse. 
aquet, se Pakke. Paragraf, avdeling, stykke, av-»snite. 
ar, par, n. $., aldrende (UEgtefolf), | Bedre vel sne", f, »Snite ær tysk (jfr. 


ftilkomne folk. Par nobile fratrum, 
et vakkert bro(de)rpar. Jfr. ↄto alen av| 
et stykkee. 

Parabafe, baſis, overgang, sprang (fra et 
til annet). 
arabel, lignelse; >keglesnite. 
araboliff, lignelsesvis (tungt ord); i lig-| 
nelser(r). 

Parade, stas, skue, skue-stas (H. P. 5.); 
menstring, utstilling (til skue); skuefærd? 
(9: Dptog, Tog; jfr. brudefærd, likfærd); 
avbeting? avværjelse (av hug, stik); 
gli'm(i'), n., gliming, f., >: Glimmer. 

- erd stas-hæst. 
arndemarfd), hejtidelig fæstfærd (, Dptog" 
av hærfolk). 

Paradeplads menster-pla(d)s (Holberg), 
menstrings-plas, 

Paradere, stase, være i stas, fiffe (i * five 





og fiffe), *prunke, være »klæde, v. op- 
strammet; være på menstring, på utstil- 
ling ; være væggepryd. Jfr. Stats, Bragt. 
Paradeſeng, skue-seng, lik-sjå (Lm.), jfr. | 
ra (ligge på). k | 
Paradigma, monster (i — bøj- | 
— efterdømme (»eksempel«). 
Paradis, frukt-hage, lysthage? yndig h.; 
lyksalighets-lund, himme-rike (på jorden). 


i 


ſchnitt, geſchitten). Snej ær norsk (jfr. 
one snej[d]). å 
aragrafere, dele i stykker. 

araflet, råd-giver, trøster, talsman. 
arafrøtte (pan Vogn), skvæt-værn, -værje. 
atalipomena, eg. utelate ting; tillæg 
(til skrift). 

orallage, skil-vinkel. H. P. 5. 

arallel, jævn-sides (løpende), like-løpende, 
jævn-lebende (H. D., Molb.), side- 
lebende (Fædrl., d.; jfr. side-gate, -vej); 
sam- (*sam-gårot, 3: „jom har lige og 
paral. Striber”); mid-drægen(? - e), 3: 
dragen med mede(i); jfr. Tømmergaffel. 
P. Linie, jævnlebs-linje (H. D.), mid- 


—— 


— . 8. drage, *middrage. Med 
p. Sider, jævn-vid: »Røret er j. helt 
igenneme.. H. D. 2. P, ær også = 


sammenligning, sammenstilling, jævning 
(man-jærn.). Parallelt, jævnsides, i bred 
med, jævnstrøks. H. D. 


Barallelepiped(on), lang-tærning, jævn- 
flatfnjing. H, P. S. 

Para eltfere, jævnføre, sam(men)stille, 
-hålde, -ligne; la gå jævnsides, stille side 
om side. 

Parallelisme, jævnsides-løp, likhet, sam- 
svarighet? (-svarenhet?), jævnleb (H. DJ), 


Parallelkreds — Pari. 


jævn-vidde (H. D.), om skinnernes på en 


r jævnsides-ring, -krins? -krin- 

sel? (nl. med »ækvatore, med jævneren). 

-arakfefogram, lang-Årkant, jævn-tavle 
(H. P. 5.), lang-rute? 

=aralleljted, lignende sted, side-sted? Mk. 

side-stykke. 

=nralogisme, vrang-slutning (bedre ord 
æn sfejle-sl.), mis-sl. 

oatalyjere, læmje (— lamde), lamme, 


lam-slå. Gl. n. lemja (— lamdi}. Jfr. 
HR 
saralnfig, sla; r, Lamhe 
saralytift, Sk men (gl. n. numinn, sv. 


numen); eg værkbruden, værkbråten 
(e, o). Jfr. Lam. 

Saraneige, snø-værje (»sneskjærme). 

Saranomi, lov-stridighet. 

Sarapet (itat. petto, lat. pectus, Bryft), 
bryst-værn. 

Saraplegi, slag. Jir. Lambed. 

rap Cpluie), regn-værn, TI. ve (jfr. 
solværje, lys-v., ovn-W, -v. for Sol: 
fljærm osv.), regn-hat (B. B) — 
(H. D.s forslag), regn-ly. H. 5. 
Skjærm ær tysk: Søirm. 

Zaraſcenium, påklædnings-rum, -»værelser 
a skuespilhus). 
Sarafit, bord-ven; *snikje-gjæst, ubuden 


fr. Snyltegjæft. 
at. *snikjen, *snikjande (ssnyltende=). 
— *snikje-*våkster(o), m. Jfr. 


erne (Solftjærm), sol-hat, m., sol-skjold 
. D.s forslag), sol-ly (H. P. 5), sol- 

værje? Ji. Paraply. 

3 fføgidme, mis- el. vrang-slutning. 

Så eil⸗ 


Sør rede, rejd', rejden, rejdog; (om | 
Me færlig), *buen. Jfr. Øeredt, Færbig. 
Saratoni, overspænning, overspænt til- 
stand; ov- spenning? — av *o- og 

*spænning, f. —, spræng, m. Jfr. Dber- 
anflrængelje, Dverlæsfelje. 
zaratonnerre, torden- el. lyn-avleder, lyn- 
værje (-ge). Jfr. Sok, Seat; Don, 
Bind», Syje-Gtjærm, 2: -værn el. -værje. 
Se Paraply. 


saravent, vind-værje? 3: Bind, fjerm“. 
saravolfan, jordskælv-avleder, -værje? 
— tyve-skræmsler (f. e. »knal«- 


sarblen (eg. ved Gud, par Dieu); de 
hille-mæn, min sant, min tro. 
morbleu, 2: Guds ded, = (par la) Ta 
de Dieu. 

ar bricole, ad er 


t), jfr. norne(r), | 
are litet | stykke, (en) — Perne 23 





589 


skiftet lod, lu't, m., jord-stykke, litet 
bruk, stub, m. (av en gård), jordvej. 

—— stykke(ar), s. ut, Flute ut, 
skifte (-e), byte (-te), *b. sunder; (ved 
Lodkaſtning) pie å (Molb.), lød-skifte. 
Molb., H. D. 'n. hlutskipta. Jfr. 
Sønberlemme. mari Fsund-lagd, "havd, 
små-byt. Lm. 

Parcellering, byting, f, byte, n, skifte, 
n., skift(n)ing, f., utstykning. 

Barcellift, ut-flytter (fra hovedgården el. 
landsbyen ?). 

Vardon, tilgivelse; grid (Landst.), *fred. 

Parentalia, -er, lik-færd (jorde-færd), grav- 
al, sørge-højtid. Jfr. Begravelfe. 

Barenta on, lik-tale, sørge-tale, føravtale, 


*oravfæsting. 

Barentél, skyldfolk, *varnad, 2: på- 
rørende. 

Parentere, hålde liktale. Mk. *skjele 


(ski-), 2: holde avskeds- el. *avskils-tale 
i den dedes navn, idet liket farer til 
kirken. 

Parentele), inskud? inskuds-tegn, in-fæl- 
ling? klave, m. (Lm.), haker. In paren- 
— — inskut ; tallighetsvid ? som 


arere (ital), pryde, pynte; vædde, *sætte 
; lyde, efterkomme; — av-bete 
— støt); stanse. Afparere Krigen, 
bøte ufreden av. Lm. 
Barergon, side-værk, side-sak. Jfr. Bi, 
Bare, ike; like-mæn, jævninger. Jfr, 
Ligemand. 
aresfe, makelighet, dovenskap. 
ar Excellence, især, mest. 
arforeejagt, skyttargang, m. el. *skytteri 
med hund, *vej(djeskap (gl. n. veidi- 
skapr) med hund; sprængjagt? jagster, 
on åå spreng vejdeskap el. djine? æl- 


[fer BAMSE — rid(n)ing, spræng- 
ridning, spræng-*rej(d), f. 
å gt ej, -meri (fat. ig 2: røk)vel- 
å Å —— saker ; peter ta- 
kelse; jfr. ange, m. (gt 
ånga), dåm, m., tæv(e), m 
— øre vellugtende; jfr. ange(ar) 
* 4 * Bugt”; *dåme. É 
(mør), »parfumehandler, 
at eg ? fange-h. 
arfumvir, — 
ari, like, like av værd; jfr. jamnad, må 
jamne, m. Sedlerue, Uttierne er pari, 
al pari, >: 5, a. står like, ær å like- 
vægt, 3: betales med den pålydende sum 
uten at mellemlag (jfr. Agio) tages el. 
gives. Over, under P., over, under 
like, over, under det pålydende værd. 


ae (ital.), skøn (et), tykke, mening. 


n. angi, sv. 


590 
Paring, fødde træler, uten kaste. Jfr. Pal, 


Pobel. 

Paris qvadrifolia, *fjor-blad (Ser.), trol- 
bær, tusse-bær, n. 

Paritet, likhet (i rang, stand, ret), jamnad, 
m., jamne, m.; likestilling, likestand (H. 
P. 8.), jærnbyrdighet, likelighet. 

Paritetstabel (for el. til Bengejorter), jam- 
nads-tavle? jamsvars-t. ? 

Bart (t. Pferch, fr. og eng. parc), lyst- 
skog, lund; dyre-hage; dam, fiske-d., 
van(d)-gjæmme (Moib.). Wrtilleri-P., 
grovskyt-samling (2: 1. samlingen og 2, 
samlingens sted). 

Parlet, første plas (i skuespilhus, på gul- 
vet); tavlet, inlagt gulv. 

Bern dam-fisk. Molb. 
arlament (lement, -liam.), riks-ting (Lm.), 
lands-t. (Lm:), folke-råd, riks-møte; jfr. 
storting. pe lov, riks-vedtag(else) ? 
vedt, av (riks)-tinget, riks-*avgjær(d), f., 
stortings-avgerelse (-av-gjær). 
førm, omdannelse av (riks- el. stor-) 

+ — tinget. 

Parla(fe)mentair(-ær), mellem-man, for- 
liks-stifter, freds-bud (Molb.), dagtinger 
(H. P. 8.), sæmjar? (til sæmje, e, sæm- 
jing m. m.). Jfr. Underhandler. 
lag, freds-flag (H. D.), fred-skjold (H. 
Då Gl, n. fridskjeldr. 

Parln(e)mentariff, ting-, tinglig? riks-tings-, 
tingmans- f. e. takt. $, Regjering, fer- 
tals-styrelse; stortings-styre (Lm.); over- 
— el. overtals-styre? rikstings-st. (ikke 
TIKS» 

Parfa(e)mentere, tinge(ar), *dagtinge, fa- 
le(ar). Jfr. forhandle, Underh., Atforbere. 
arlere, tale, snakke. å 


P,- 


arleur (Perf. el. Bog), »språke-mester 


mål-m,?, -lærer? tale-mester, -lærer. 

peur, tale-stue, 
armelia parietina, gardmåse, gjærde-m. 
(nbedre”: -lav); (saxatilis), *stein-, le't(i)- 
måse(o); skjærpe; (stygia), *stejn-rag, 
*sau-måse, 

Parnassia palustris, augna-blom, jå-blom, 
haust-sømre(y). 

Barodere, -diere, vrænge, forvr., hærme, 
(-de), Fh. etter, ape(ar), efterape; skalke- 

me. Lm. - 
Parodi, 


vrænging, forvrængelse, vrang- 


el. vrænge-billed, *hærming (dertil hær- |$ 


me-stykke? -kvæde?), ap, n, apeskap, 
m. HE Fordreielſe 

Bursbiff, *hærmande, *apande, apeleg, 
apesam, vrængende, forvr., vrænge-, for- 
Vvrængt. 

Parvdijt, hærmar, m., *hærme-kråke, *-fugl, 
*-gast, skalke-hærmar (Lm.), *apekat 
*apefant, apar, m., *ape-gauk, -stikke, f 


Parole (gr. parabole, Gammenftilling ; dv, | 


B— ME | 


Parias — Parti. 


parabolare, parlare, parler; 5: tale), ære 
ord, tilsagn, lefte; »løsene (,førælbet- 
»feltsrop, hær-rop (Lm. ), hær-skrik. Ve 
hav, E. Bogh, Jfr. Løjen. Park 
(om „Samling af Officerer, ved Hvi 
P., 9: Feldtraabet, uddeles”), lejr-, vak- 
telt- hær-samling el. -mete? Para 
befaling (2: Bef. fra den Kommant 
tvende, oplæjt ved Parolen) blev da lik 
ledes lejr-, vakt- m. m. -bud, -påbue 
dags-bud? (»befalinge). 

—— ord-spil. 
arornéme, flage, f, ri(d), f., ryk”, m 
fauke, f., rep (e), m., tak, n.; utbru 
H. P. S. Jfr. Anfalb, Angreb. 

Parre (ordne parvis), *pare.. Å, fig, hjun 
ar (jfr. hjon el. hjun, n., 2Ggtepar), ma! 
seg, ræde, ar (jfr. gl. n: ræda, 2: part 
Iyften), ralle, ar (sv. *ralla), natture seg 
(om Fugle), fivle(ar), fyne(ar?), vine(ar 
vive(ar); (om Qande), brunde(ar); (0 
Hunbyr), laupe (-ljop og laupte), blæ 
me(ar), fljuge (-flaug), laupe full, 
vil", I. gali, øksne, y. $. fig med, ric 
(-rejd). 

Parrelyften, *gra (mest om handyr); (0 
Hopper), hest-gali (mær); (øm Ko), ga 
æksna(y); (ijær om So), be'l (jfr. bal: 
ar, 3: løbe i Brunft). Jfr. Geil, Bruniftis 

Avledygtig. 

Parricidinm, fader-el, moder-mord; frænd 
mord, drotmord (drottens-m.?) 

Barringsbrift (hos Dyr), ræding, f, lav 
ping, f. P. ytre, jfr. Parre fig. 

BParringsfted, red(i)-stal', m: 

Barringstid, laupe-tid, f., *brund-tic 
*make-tid 


Part, part, m., (en) lod, lø't(u), m., bålk(o 
m., , dejld, f., dejl, m, stykke, n. 
(i Rettesgang), saksøker eller og instævnt 
tiltalte. Min, din P., min, d. man; 
(Gnå), tilhængere; (med Ringengt), hale 
hængere. J Parter dele, lod-dele. Jf 
Barcelfer.  Judfalde, høre Parterne, 
h. de stridende. 
arteni, jomfru-stand, -dom. 
arteniere, jomfru-barn (Sparta). 





arteniff, jomfruelig. 

artere, dele, wutstykke, sender-lemm 
Flæggje sunder; leme(i), ar, læmstre(e 
ar, parte, ar. Jfr. Sønderlemme, Obducer⸗ 
arterre, stuen el. nederste hejde; (i Stu 
fpilbus), bak-gulvet (idet forgulvet het: 
Wartet). Par terre, på gulvet, i nede: 
ste højde (stokværk). 

Partes, gærning, geremål, ærend. Jf 


Hverv, 

(Barti (f. E. af Have, Landffab, By, Wi 
figi), del, stykke, avdeling, strøk, strå 
ning; (tal), del, ta'l, m, hop m 
flok”, m; (Øjøbm.), en større mængd 


Parti — Partition. 


ho'p (nl. varer av samme slag; jfr. Masfe, 
Mængbe); Egteſtabs⸗ il gitte, n. (og f.). 
Sv. gifte, n. Gifta, É * nå i 
VEgtemage. Mk. en-, , mis- 
ae H.D. Også kanti — 
flergifte og misgifte. For SS 

S (for gilbt Gifte), jfr. »det er for heg 
kribbe åt så låg heste. Enke-, Enfe- 
mandé-P. (pasfende), enke-, enkemans- 
høve, n., jfr. misgifte, >: upasſende Parti. 
Gang P., hans medhåldere (Molb.), følge 
(Sverdrups f. B. B.), tilhæng, flok, ven- 
ner; menings-lag (Dr. Ros, H. D.), 
menings-flok, særflok, særlag ME LØGET, fyl- 
king, (et) samhåld. Molb. Barti i 
Latin, lag, samlag; (Selftab), lag, i 
samlag, * (sv.); kule, f. »På hejle 
— d: FAAR hele Selft. el. Hufet", 

R., farligt at indlade fig med, kvæfse- 
bo'l, n. Barti (Gnå) tage, forsvare ham, 
stille sig på hansside. Jfr. Selftab, far: 
ligt. $. i Spil, Seg, ”spel (0. V.), 
#slag (kort), kule, f. (sv. kula). 2 Vinne, 
tape ejt spele. 
»Spele fem spele. Mk. *kort-kule, f., 
pet Spilleparti" ; *dansar-kule, en Rotte 
af Danje. Ban nyt P. (i Spil), *på 
ny kule. — Smaa Partier, små-slæng. 
L. Kof. — Deling i $., sunder-skil- 
ning(i'). Lm. 3 føre P. delt, *stor- 
byt. — I Partier el, partivis (tjøbe, 
fælge), i det store, i stort, i større — 
mots. em detail, i småt. Jfr. em 
(under En bloc). Parti egal, like * 
kår. Opl.s Avis. 


Parti-Anfører, fylkings-fører? fører, hev-| 
| Partiløs, udeltagende, utenfor strævet, sær- 


ding, leder. 

gartial-Dbligatien, — gælds-brev, 
(på deler av et større 

Partibus, f. €. Biftop in partibus, bisp 
uten bispedømme, navne-b. (2: „tituz 
lær” 

Participant, deltager, -haver, -ejer, lod- 
tager (Molb.), -ejer, -haver (H. D.), 
lo't(n)man (gl. n. hluttakari), medejer, 
lod-tagen i, (Molb,, Orla Lehm. ; gl. d. 
luttakin, H. D.); lag-man, handels-fælle, 
med-handlende, fælles-man (H.D.). Jfr. 
Nttionær, Jnteresfent, Kompagnon. 

ee ab, lag, lot(u)-lag, samlag, 
bol: 

participation, medvirkning, deltagelse, del, 
lod(i), lag, n., samlag, samejge, f. Jfr. 
Fællesflab, Delægtighed. 

Participium, tillægsform. Mk. Adjektiv, 
2: tillægs-ord. 

Partiel, «al, del-,. delvis, stykkevis; en- 
kelt, særskilt; av (i, på) en del (t. — 
Solformerk. P. Dom, sær-dom. H.D. 

Partigjænger, menings-fælle,… Dr; Ros., 
H. D. Jfr, Parti 


»Eg van’ første spelete. | 





591 

Partihandel, -handler, storhandel o. s: v- 
Jfr. Grosjerer. 

: | BartikFel, liten Å små-dejld (Lm.), smule, 

litet gran, grand, m: le(o), m.; jfr. 

m, tår, n, 


tære, — luk, m, pe 


vr 
m. Bir, små-deler, stykker; (om Dr! 
små-ord. Jfr. Atom. Å : 

Partifulariéme, særstræv? sendring 
len, Ploug, H. D.) — {H 
D.). Sv. söndring. I*sundring, f., av 
sunder, 2: fønder, Mk, og bygde-selv- 
rir (H.D.), bygde-vælde. H. D. 

p at særlighets-man. H. 
artifnlariftiff, særstrævende (i Norge f. 
e mots, skandinavisk sinnet). P. Parti, 
sær-samfund, H. D. å 

Partikulariteter, nærmere omstændigheter 
el. tidender; enkeltheter. Jfr. Omftænbig- 
heder, Detail, 

Partifulier, rikman, penge-man; sær-man? 
egen- el, selvherre. H. P. S. Jfr. Pri- 
vatmand. Mk. sjel{v)-fostring, m., sjel- 
føding, m., sjølhaldar, m., >: en som 
lever på egen kost el. på egen hånd. 
En particulier (om Breve, Mebbelelfer), 
egenhændig; enskilt (private), sfortro- 
lige. Se dette ord. 

Partitulær, særegen, særskilt, særlig, sær-, 
underhånds; delvis. %. Ateeptation 
(Ripo), delvist) infrier-løfte (? av en 
veksel), vedtagelse for en del. $. fred, 
ar me — — sær-tarv. Fædrel, 

Strivelje, enskilt (private) 
— som bare ær ætlet mottageren). 
Sa uel Speciel, Separat. 


duft, E smitter(i'), m., træv 


Då), 


(Al- 


— alene, ene. Mk. ejnste(d)ing, m. 
fr. foleret; Neutral. 

parties (Enå), medhaldar (Lm.); med- 
halds-man. Lm. Jfr. Partifan. 

Partipris, storhandels-pris? pris i stort, 3: 
„naar der Tjøbes i flørre Mængde”, 

Partifan ©: fang), tilhænger, medholder 
(Molb.); (Fribytter), jfr. Raper. 

Partifanle) (t. Bartan), spy't-eks, *spjut- 
øks? 3: øks og spyt på samme skaft. 
Jfr. Hellebarbde. 

Partiff, (før) vildig, villig (gl. d., Molb., 
H. D., H. P. S.). Til vildig, —— 
rer da vild (ikke i *) og villighed(ld) for 
Partiſthed. Sv. vild. For upartift 
U—hed altså dvildig, oväld. — ogå 
(dansk) hildet; ensidig; jfr. ufri, n 
være, gøre “mismon. Å (Ski 
Beretning), farget, (*farga), farvet). 

Bartifthed, vild (Molb.), villighet (Molb., 

D.). »Vild og venskabe. Se Pars 

* Mk. manne-mon, m., 9: „perfon 
Anſeelſe“, vForffjel paa Folk", 
| Partition, deling. Jfr. Divifion, 


ving, 


592 


Partitur, »stemme«-bok, alrøst-bok (over 
alle »stemmernee, resterne i et tone- 


stykke). 

Partner, stalbror, m., stål-bror, m., fælle, 
med-deltager, flagman, -nøjte, n., gjed- 
like, m.; med-danser, dansefælle, -spiller. 
Se Ranmerat, Participant. Om endelsen 
miner" se Kunitner. 
ariont, overalt; endelig, av al magt. 
arure, pynt, stas, prydelse, ov-buna', m. 
Jfr. Bragt, Stads, ugus. 

Parvenn, opkomling (L. K. D.), ny-kom- 
mer, > el. ny-storing? (storing i * ær 
»fornem Berfon”), nybakt adels- el. stor- 
man. Mk. bråriken N. N., bråstoren 
N. N. Den første blev siden fant (fat- 
tig) og kaltes da brå-fanten. Jfr. og 

OMO novus. ‘í 

Parvis opftille fig, *pare seg. P. ordne, 
pare(ar), *make (i hop). 

Baryt, hår-hætte, £, paryk’, m. 
arænefe, nefi, de. tminning, 
føre-tåle(y, 0), f., opbyggelse. Jfr. For: 
maning, Foredrag. 

Bas (Gjennemgang, Defilé, lat. passus, 5: 
Steg, t. Baf), stræte, m, sund, * klype; 
fa skar(d), n. (gl. n. skarð), knep(i') 
n., rev(i'), n, ejnang, m., trång(o), m- 
(se og Bjergtløft, -Pas); (føm fun En 

Gangen fan fomme igjennem), ejn- 
stig, m.; ejn-reme, f. (jfr. Snævring); 
(mal Nedgang?), hals, m. (jfr. Rjælber: 

hals); (,Reifebrep"), vej-brev (H. D., 

Allen), fribrev, *pas (*pars, rejse-pars); 

jfr. Leide; (Pas, læg Pa, >: Trin), steg 

Å dans. Pas seul, ene-dans (H. 

for p. de deux, de trois. Faux p. 

»fejlesteg, mis'-steg, n. Jfr. Stridt. , 

og hol, Paß, o: Maal, Maade), pas, 

m., hov, n. »Sætje hov på ejn ljåe. 

Mk. *så ompas (jfr. Omtrent); til pas, 


o; til Maade. Mk. "så måte”, av-måta', 
Ftil-måta', 3: . .. pasjet. 
Paſcha, lands-hevding (H. D., Molb.), 
astatehålder; hærfører. Tyrkisk. 
Pafjalit, landshevdingdemme, —astate- 
hålderskap. 


Paſigrafi, almen-skrift (forståelig for alle 
folkeslag), verdens-skrift. 

BPafilali, -logi, 
aspråke), alman-mål? (jfr. alman-vej). 
Ba elegrafi, almen-lyn- el. fjærn-skrift 
mukelig for alle folkeslag). Jfr. Tele: 

graf m. m. 

Pastil (-qnil), skam-skrift (Molb.), nid- 
skrift (0. V.); jfr. nid-vise, f., nid-ord, 
mn > d-« og »smæde-= er tysk. 

Pastillant, nidskriver? baktaler, æremorder? 
-sskjændere, 


Altså vel og tvi-dans, tre-dans| 


almen-tungemål (-tale- | 


Partitur — Passe. 


— spotte-fugl, ondskapsful' spotter 
T 


Pastinade, skalke-strek (Meyer), farre-færd 
f., -stel', n; spe, n, spe-ord, n., spi't 
n., spit-ord, hå(d), n, *hå-ord, *håings 

GSpydigheb, Spot. 


ord. Jfr. Stalke⸗ 
PBasfabel, tåleleg, tålleg(o), måteleg, have 


leg, nogenledes; fremkommelig (vej) 
*fram-kjøem. Lm. 
Basfjage (Gjennemfart), gennem- gang: 


-færd, overgang (over), oversfarte, ever 
færd, f.; vej, færdsel, sam-f.; (Strøm- 
ning), — n., stryk, m., brå't(o), n. 
stræng, m.; Stedet for en Strømning). 
stråk, stryk, stræng (jfr. Strøg, Strøm- 
ning); (i Bog), sted; tonelep, triller ( 
tonestykke) 

Pen, gennemgangs-redskap 
3: til at iagttage en stjærnes gennem- 
gang). Jfr. Redſtab 

Pasfager („ber betaler Fragt for fin Be- 
fordring”), rejsende, medfarer (H.P.5.), 
far-man (H. D.), *færd-man, *færdaman. 
Jfr. Reifende. 

Pasſagergods el. -Tøt, far-gods (H. D.), 
farmans-føre, n., -*gods. Jfr. Reifetøi 
(gods. 

Pasſant, gennem-færdendes (-srejsende«), 
-farende. En passant, lejlighetsvis, hæn- 
delse- el. tilfældigvis; løselig, i sforbie- 
gående (bedre: i omgående el. om- 
farende?). Jfr. Forbi. P. Liſte, opskrift 
over gennemfarende, færd- el. færdamans- 
liste el. «tal? Jfr. Basjager. Ved -tal 


se Megifter. 
asſat, (hel)-års-vind (d. e. som blåser 
hele året fra samme kant), årgangs-vind? 
Jfr. årgangs-melle, som ikke ær nogen 
flom-kværn, men altid har va(t)n; jfr. og 
*år-gjængd kvæm, årgangs-va(t)n. Se 
Monfun. å 
Pasſe (afpasfe, faa til at p.), passefar), 
fælle (5: få til at falle, 3: til at passe; 
-te), måte(ar), høve (-de), sæmje(— samde), 
råmef(ar), nate(ar, knæppe (-te, sv. * 
knäppa), skjøjte (-te), sinke(ar); (p. paa, 
vogte), vakte(ar), *gjæte (-te), agte(ar), 
passe (på), ta vare på; (indtil man naar 
til fit Maal), *gjæte op, ha gå't på (gl. 
n. gát); (pleie, røgte, f. Œ. Sej, røkje 
(te), “røkte, sytte(ar); (jammen, til hin: 
anben), høve (B. B.), *sæmje, horve (-de), 


|P 





gjægne |-de; gl. n. gegna), svare, ar (til), 
#rime seg, *falle, f. til (jfr. fælle = faa 


til at falle), Jfr. Træffe til, Harmonere. 
»Dej høve i hope. (Sømme fig), "same 
(ar), seme (-de), sømme sig, klæde, 


*gjægne (jfr. Anftaa); (tage fig ud), 
— pasſende), ride 50 
(om Rieber), *sitje, *stande; (falbe bes 
feilig), *falle til, *horve til; (p. Tiden), 


Passe — Pastelmaleri. 593 


*måte til. >Han måtar til, når folket gå igennem; *kome fram, slæppe fram, 
jæng ute. P. jammen (f. 6. omj kome (»ejn kjæm inkje øver fjorden føre 
Fortel. Mad), sam-stavast, -stævjast, | storme); færdes; hænde, tildrage sig, 
sam-surefar). $. fig, *vare seg. P.(pan)| *bære til, fore-falle, gå for sig; bli ved- 
fig felv, hotre(u) seg(ar), skjøjte seg| taget, tilstedes, gå uænset el. upåtalt, 
sjølv). Jfr, Stjølte fig. P. op (være! finnes tåleleg (jfr. Gaa an); de for 
til Tjenejte), gå ærend for, røktefar)?;| (f. e. for en rik man), gå for. $. Tiden, 
(før at fan fat paa), *lure på, sitjeetter, | få ende på t., få t. til at gå; slite tiden. 
jæte: på (-te), *gisle etter. Jfr. Speide,| Banſlelig at p., u-lændt. H. L. 
ure. P. Manden: funne pasje M. | Basferfeddel, tol-seddel. * 
(mel. at tage for meget og for lidet), | Pasfervcegt, minste vægt („fom en Gulb⸗ 
have hande-hov, n.  %. mnogenfedeg | mynt man have for at antages fom fulb- 
(ligne, nærme fig noget), stævje, ar! vægtig”). 
støvje). Jte pasſet fammen, *u-samd. | Pasſiar, ”snak, n., *sval', n., rød, n., frede, 
ing, fom iffe p. til fit Sted, uhøve,n.| f, språ't, n. Jfr. språtog, 3: fnaljom. 
Pasje (i Kortjpil), tie, sitte over (H. P. S.), | Se og Snake). 
la! på. nåfiare, språte, ar. Å 
Pasjelig, måteleg, måtsam, måte”; jfr.|Basfion (for), ov-hug, m., stor lyst, attrå, 
BPasjende. P. at have i Haanden, | trådom, m., længsel, gir, m, kærlighet, 
handhøveleg. (Abv.), flagom, *måta.| forkærlighet; lidelse, pinsel. Jfr. Siten- 





»Måta store. ffab; Lidelie, Smerte. 
Rasjelighed (Orden), horv, n, heve, n Pasſionere fig for, la sig intage før el. av, 
hov, m: *huglæggje, *læggje elsk på, bli glad i. 


ge ement, se Posjem. PBasfioneret, intagen for el. mot, stor ven 
Bnsjende (befvem, ftilfet), skapleg; lage-| el. fiende av, hater av, nidkær for mot. 
leg, måta, *pas' (meft i: "så pas; jfr.| Jfr. Sibenffabelig. 
så måta, >: faa omtrent); horvande (Lm.), | Pasſionskoncert, -Mulil, faste-spel, faste- 
#ret n r. laget, 9: i P. Grad, *på r.| samspil? ; 
staden); måtsam, mågeleg(o), passeleg, | Basfionsuge (Dimmelugen), d. stille uke, 
fælleleg, måteleg, heveleg, rimeleg;| 9: uken før påske. 
(bekvem, beleilig), *gjægn; (værdig), some- |Pasfiv, lidende; udeltagende, uvirksom; 
leg, (,, oftere”) såmeleg, 2: fømmelig. %.| tillatende, *viljelans. P. Modftaud, 
og Upasf., *likt og ulikt, løst og fast.| undlatende m., uvirksomhetens m, (idet 
idt mere end p., væl møket(y). Jife| man virker mot ved ikke at virke for 
anffe p., van-heveleg. Nogef, fom er| tingen, el. tilmed lenlig stræver mot den), 
iffe rigtig Pa, vanheve, n- Ø.gobtfor| stille motstand. Fr. H. 
hinanden (om ACatefolt), hjonslegete)|Padfivgjæld el. Pasfiva, skuld, f., gjæld, 
onale P. for W.ffer, folkeleg. P.| £ (man har at betale), ut-gæld, mots. 
pr en Mand, karsleg. P. for et godt| in-gæld? Jfr. Ativ og Aftiva — Pastva. 
Selftab, folkeleg. Jfr. Unftændig. P. Pasiv-Her el, handel ved fremmede, h. 
Bør, ejn segls vind. Je *mak el. mak-| for fremmed regning (fremmed-h.? mots. 
leg vind. . Forhold (Orden, rigtig | egen- el. selv-h., nl, h. ved landets egne 
SÅil), same, m.; skap, n »>D'er ikkje | folk og skip). Jfr. Attivhandel. 
nåkot skap med dete, 2: bet har iffe | Pasfiv-Jnfpirafion, lidende (tillatende) 
nogen rigtig Art. P. finde (være til fatet, el. *ingivna', m. 





freds med), "same. »>Eg samar de'e.|WBasfivitet, uvirksomhet. 
P. gjøre, *måte, *heve, *råme. P, Pasſus, stegli), n, felt (>: »fjed«); (å 
være, gjægne (-de), *rime seg, *heve.| Bog), stykke, sted (skriftsted, lovsted). 
$. at bære el. bruge blandt Holt (f.| Jfr. Skridt. 
Er. Klader), *man"-bær. P. at gjentage, | Pafte (eg. Deig, fammenæltet el. -fmeltet 
*opatter-havande, -takande. %. at fibde, asſe af Lal, Glad, Gibs m. m.), kna'- 
gjøre, sitjande, gjærande. »Der varikkje| sten? dejg-sten? (jfr. kna-ost); gips-avtryk, 
sitj., 2: der burde man iffe fibde. cA avstep(n)ing (av kameer) ; frukt-saft (stept 
at ſporge om, sperjande(y), etter-spørj, | i form og terket), forme-saft? Jfr, forme- 
Pasſe⸗parole, hærbud, ord (som går gret. 
muntlig fra man til man). Paſtel, farge-dejg, ter-farge; farge-stift (til 
asje-partont, hoved-nøkkel, sdirke (tysk). | tør maling). (Stift, t. Stift, 2: brød”, 
asjeport, vej-brev (Allen), rejse-pas. Jfr.| pig’) ale en pastel, m. med tør- 
Baz, Leide. farger. í 
er, passar, m. Pafteimaleri, krit-tegning. (med sort- el. 
jere (t. pasfieren), gå ”fram-om (»forbi«); | r1ød-krit; terfarge-malserie el. fargedejgs- 
38 


g 


594 


maleri (H. P. S), tørbilled (malet med | 


tørre farger). 

Paftor (eg. Hyrde, Gjæter), sjæle-»hyrder, 
-sørger, præst. Jfr. sv. kyrkoherde, P. 
fido, tro hyrdes; »smægtender elsker. 
P. loci, stedets præst. . primarius, 
første præst, Jfr. Hyrde. 

Baftoral, hyrde- ; landlig; præstelig, præste-, 

ræsteskaps-. P.-Brev, »hyrde«-brev. 
Beminarium (før Embedsførelfen), 
ræstekals-skole? %P.-Tevlogi (b. e. prat: 
kt Præftelære), præstekals-lære? æmbeds- 
ræstelære (homiletik, kateketik, liturgik, 
irkeret).  Buftoralia, -ier, præstelige 
gøremål, kals- el. æmbeds-gærninger. 
Paftorale, »hyrdedigte, -kvæde, -spil, 
> «sang, gjæ(t)sle-kvæde; landligt skuespil, 
landl. tonéstykke. 

Paftorat, præste-kal, kal (H. P. 5.), præste- 
gæld, gæld (»den gjæveste Bonde i 
Vinje Gjælde), sokne-kal; præstegård 
el. -bolig. Meyer. 

Paftorello, »hyrdes-kvæde, h.-stykke (gjætle-, 
hjur[djing-?). 
aftorinde, præste-kone. 
njigg, eg. dejget; blet, fet. 
atefaltion, åpenbarelse, vilterlig-gørelse, 
kungørelse, kun-gjæring, fa, lysing, f. 

Patella, liten skål; knæskal, kneskjæl, f. 
Gl, n. knéskel. 

Paten(e), >tallerkene, »brikkee (til alter- 
brødet og som låk på bægeret, kalken). 

Patent, eg. aabent (Brev); Heftalling), 
utnævnelse; konge-brev; lovbrev (H. P. 
S.); adelsbrev; fribrev, nådebrev; eneret 
— m.); kungørelse, lysing (jfr. 

latat). Sømandå-P., sjømanskaps-brev ? 

Patent-Vare, patenteret B., enerets-vare 
(som bare en, opfinneren, intil videre har 
lov til at tilvirke og sælje). 
ntentere, gi fribrev, gi eneret. 
ater, fa(djer; kirkefader; munke-præst 
(præst, som. er medlem av en munke- 
orden). P. noster, fader vår? kugle-snor 
(rosenkrans, at tælle bønnerne efter); 
perle-halsbånd, P. patriæ, fædrelandets 
f., lands-f. P., peccavi (tg. Faber, jeg 
har fynbet), *skriftemål, skrift, f., av- 
bøn, av-»bigte. Jfr. əta til bøne-bokae, 
k til korset. 

Paternitet, *fa(derskap, m., fader-stand, 
f, -værdighet. Jfr. Maternitet. 

Patetift, jfr. varm, rørende, eftertrykkelig; 
højtidelig, fæstlig, værdig, ophøjet, med 
salvelse, salvelses-ful”. Jfr. Føljom, 
Lidenſtabelig. 

Patience, tål(o), n., tålmod, tål- 

med 


e n, 
Patient, lidende, (en) syk, *sjuking, m. 
i -P 


(Lm.); . H. P.S. I * ær sjuk- 
ling ring; m, sykjing, m.) „et ſygt 


mi, 


P, familias, hus-far. | 


Pastor — Patrocinium. 


el. ſygeligt Menneſte“. 
»Strantning". 
Batoid, pebel-mål, hærke-m., piper-viksk 
(dansk), rennestens-»språke. 
SEM tale simpelt. 


Sv. sjukling, 2 


ntolog, sykdoms-kænner. 

atologi, sykdoms-lære og sykelighets-læ 
(H. P. 5.), syke-kunskap, -kunne? (sos 
jord-kunne for Geogr. Jfr. Bidenfiak 
Dærtil har H, P. S. sykdommelig, pate 
[ugift (2: i, om Sygdomslæere) og sy! 
doms-gransker, -lærer, -kænner el, syke 
stands-læke for Batolog. 

Patos, eg. lidelse, sykdom; varme; salvelse 
højtidelighet, højt sving, højhet, værdig 
het, højt alvor (i stil og muntligt »fore 
drage). Jfr. Lidenſtab. Walfl P., blær 
stil (Dølen), opskruet, opstyltet målføring 
(2: »stil«), kling-klang? ordklang, orc 
glimmer, Se og Drdbram. Mk. og orc 
notar, m. pl., ords-auke, m., ording, 

Patria, fædre- el. fede-land. 

Patriark, folke-fader (Molb., H. D.), ætte 
fader (Lm.), fader-herre (H. P.5.), fade 
drot? drot-fader? over-biskop; ærværdi 
gamling. 

Patriartalft, faderlig; fadervældig; dro 
faderlig; gammeldags, enfoldig, jævn 
B, Forfatning (el. Regjer.), fader-styre 

Patriarkat, fadervælde? (Forslag av E 
D., sv. fadervålde), fader-styre? 

Patriciat, adel, adels-værdighet, -stanc 
fødsels-adel, byrds-adel. 

BPatricier (i Rom), adelsman, »stame-adelsn 
H. P. Sj); (nbere), adelsborger. Ji 

lebeier. 

adelig, adels-borgerlig. 





atrimonium, fædre-arv, arve-gods, arv. 
atrimonial, arvelig, arve-, nedarvet. 
Gods, arvegods. Sp. Juvisbittion, arve 
lig domsret (som ejere av riddergods fe 
havde over sine undergivne). Ø.-Re: 
doms-ret. Molb. 
Jade fædrelands-ven. 
atriotiff, fædrelandsk; fædrel-sinnet. 
RBatriotiame, fædrelands-kærlighet, -sir 
rek (Lm.); borger-sin; almer 
d 


Batriftif, kænskap til kirkefædrene, kirke 
fader-lære, -kunskap? -kænskap? 
ntriftiler, kænner av kirkefædrene. 
atriftiff, kirkefaderlig?, om, av, til kirke 
fædrene (f. e. studium). 

Patrocinere, værje, værne om, fræmhjælp: 
ta sig av, tai forsvar (også for retten 
Jfr. Beſthtte. 

Patrocinium, yndest, velynderskap, va 

stunna'" (-»studnads»), m., værjemål, vær 

n, værning, f, omværning, vaming; f, 

forsvar (for retten), fredning. Molb, ha 








Patron — Paagyde. ; 595 


værne, værn og værner, men ej værning 
el, omværning. Jfr. Beflyttelfe. i 
patron (Bejfytter), værje (fværje, værjar), 
værn, forsvarer; velynder; forstander; 
»skyts«helgen (værn-helgen?); kirkeherre, 
kalsherre (som har kalsret, utnævner præ- 
sterne i et præstekal, kirke-»patrone); 
sakfører (patronus cause).  Syjtig, un- 
derlig P., L, u. *sælle. 2. krud-hylster 
(i * hyltre, f. for hylster), lad-påse(o), 


Lm. 
Patronat, værje-mål, værn, forstanderskap, 
til: 


syn. 

Patronatsret, værjemåls-ret; kals-ret (til 
præstekal, -gæld). 

SBatronesje, værje, værjar, velynder(ske). 
Til værjar jfr. endelsen =,inbe”. 

Batrontaffe, ladnings-påse(o), påse, les- 
lomme (uten opgivelse av, hvortil), lad- 
nings- el. lade-taske (H. P. S.), læder- 

e(soldatens,til»patronerne«). Meyer. 
Patronymitum, ætuavn; familie-navn (som 


Skjoldunger, Knytlinger, av Skjold, Knut). | 


Patrouille, omgående vakt, rund-vakt (H. 
P. 8.), runde (runden). 


Patronillere, søre runde(n), gøre nysse-| 


vakt, nysfærd (efter H.D.). Jfr. Speibe, 
der, Rekognoſcere. 

Patte (Bryftvorte), patte, m, pappe, m., 
fatte, m. (tisse, f.), brjost, n.; (Kv-), 
spæne, m. (gl.n. speni, sv. spene). Sv”, 
pappe. Efter lat. papilla. ober, fom 
giver P., såg(o)-mor, f. 

Patte, at, suge (-saug); (om Lam), tikselar). 
Jfr. Gramje. Patte Inde, *give suge, 
sejlede (gde); (Sammene), me(d)re(ar). 
Jir. Dier 

Pattebarn, -glut, suge-barn, n., såg(o)-barn, 
ung-barn (unge-badn); rejv-unge. Lm. 

pe tåte, 


f. | 
aule (t Paule kedel-tromme (Molb.), 


skål-tromme. 0. 

Paulun (n. f. Paulun, fr. pavillon), stelte, 
(*tjæld, n.), hytte; lysthus (i skikkelse 
av telt). 

Panperidme, *armod, f. (sv. armod), *ar- 
modsdøm, usæle, f, fattigdom (jfr. For⸗ 
armelſe); fattig-stel (-=væsene). Dertil 
Farmods-folk, -man. 

Ft see jfr. farmodsam, *armodsleg. 
anje, 


ophåld, hvile, afbrytelse, stans, stil- | 


stand, stille, stilhet, tågn(o), f., puste- 
rum; hvile-tegn. Jfr. Ophold 

Pauſere, hvile, stanse, puste; (i Mufiten), 
tie. 

Pauvre, fattig. P. honteux, ærekær fat- 
tig, blyg (2: undselig), *varlåten husarm. 

Pave, "pave. Mk. pave-deme, n., pave- 
tru, f., >: ben fatholfle T. 

Pavement, tavlet, rutet, gulv (især av sten- 
plater). 


Pavillon (l. papilio, Sommerfugl), Telt, 
tjæld, n. (?) (sv. täl), lysthus, hage- 
stue (med rundt tak); side-bygning; kup- 
pel-bygn., hjælmtak-bygn.; flag (sv. 
flagg el. flagga, n. s. og t. Flagge). H. 
P. S.: lyst-hus, lyst-bal, sommer-hal, 
— -bygning; flej-hal, -bygn. 

d 


ag, fred. 

kor *på, "å, Jfr. Op paa. På landet, 
sjøen. På enden el. å ende. På sida 
el, å sida. Midt på dagen el.åd. Ha- 
len på hesten, føterne på fuglom (2: for 
ejeformen, genit.). D'er inkje lyte på 
dejm. Kome på gang, på rækster. Stande 





på hal", på skå, på skakke, Gange på 
ej von, på uvissa. På vår vis, på tysk. 
Være il', rejd på nåkon(o). Snu på seg. 
Ser det på leten(i). Kjænner dejm på 
målet. Dej er like på hegd, på let(i), 
våkster(o). Stok på tie alner. Fisk på 
tolv mærker. Mk. *på længe, 3: paa 
lang Tid; *på nyt, *på tvært. 
anbegynde, jfr. Beghnde. 

naberaabe fig, på-kalle. 

anbud, på-båd(o), n. Lm. 

anbyrde, ”læggje på. 

BPandrage, drage over? (en), utsætte for, 
vilde, "avle, føre på, over. P. fig, også 

| få på sig, føre over sig. 

Paafalde (Sirer, Sygd.), komme på, k. 
over; synes rart, 5. underligt, *undrast 
på. Paafaldende (t. auffallend), rar, 
underlig, mærkelig, sær, iejne-fallende. 
Jfr. Dpfigi(vælt.). Det var mig p., “det 
rak meg. ' 

Ze ordre, *krævje, påkræve. Molb. 
anfund, påfund, n, Lm.; (Snbfalb, Nyt 
fer), visbænde, n. (gl. n. visbending, 
Bini, Tegn), mæte-gildring, f.; (brfynderi. 
Stif el. Geremoni), vipre, f, vavring, f. 
(jfr. Svære, Ujtadig), "slæng, m. (sleng); 
spel(e'), n, stre'k(i), n, hug-skåt(o), 0., 
meste) (Lift, Pubs), vele, f br 
fortræbelige, mejn-bragd, f. %., byftigt, 





gire, f. (fl. girer). $., fnedbige, ræve- 

strekfe-i), n. Jfr. Renter. unyt⸗ 

tige, u-bragd, f., tå's(o), n. Jfr. Taver; 
orføg, gludre. P. før at vildlede el. 
vvirre, gåte. f Jfr. Foregjøgling, 
pftifitation. Fuld af lyftige P., *gi- 

ren, — Perſon), gire-kop", m. 

anført, *på-havd, Lm. 

angjælde, vedrøre, komme ved, gælde, 


ut pi 
Baagjoældende, vedkommende, (den) om- 

spurte. 
Baagribe, sætje, s- fast, talge), fange. 
»Tyven er sæte, 3: ær tagen (tat). Jfr. 


Arreſtere 
Paagyde, *hælle(e) på, *ause på, tha på, 





Flate på. 


596 
angydning (Jnfufion), på-hælling. 
Bas äſpe, 
espetree 
Vanhefte, "fæste på. 
anhege, se Here. 
et, på-gjort Lm. 
Gies. påhålden (pen); *haldsam, 
-håldig (Lm.); ikke slæppen (»han er 
ikkje s.e); (brøi, ftreng), *åt-halden, 
Estrid, Se Rarrig, Gjerrig. P, være, 
halde åt. 
anhæng, se Dverhæna. 
aahør, lydna', m., hejring; f. 
ijro, mots. *på haket. 
Benni *å-kalle, 


aa 
ag 
*p 


Mk. op 


ønfaftelje, på-kast, n Lm. 
anfjære, klage over, på-klage, på-anke, 
«tale, kjære (-de, -te). 

Paafomme, verte (-vart). Om det skulde 
verte hånom(o) nåkote(o). Jfr. Gende, 
ZTilftøde. 

Panlidelig, *pålitande (Lm.), "stø, ærlig 
*tru, *trufast, *tru-røkjen (gl. n. trí- 
rækinn), hål(0): »ejn h. gut til arbejdse; 
sæteleg, sætande, ord-halden, *ord-stø, 
*stedog (stødig, „meb ipbeligt 5“); 
(taus), tet'(ee). Moget paalideligt, sæ't, 
n. »D'er ikkje sæ't på dete. Jfr. Rette 
fig efter. Jfr. Trofaft, Ærlig; Oprigtig; 
Ordholden, Ejterrettelig. 

Panlidelighed, truskap, m., tru-røkne, f., 
hålskap(o), m. 
anlæg, på-læg", n Lm. 
naminbe, minne på (-te), om, å-minne 
(te), vare(ar), *atvare, varsle(ar), vitre(ar), 
å-måle(ar), sægje frå, *s. til,” BØ, ibe 
lig; jfr. Overhænge. 

Paamindelje, på-minning, f. (Lm.), 2-min- 
ning, f, minning, f. 
Tjenefter o. j. v, etter-tålor(o), f. pl. 
En fjedelige, tjoting, £. Jfr. Dver- 
æn 


asminder, minnar, m., vækkjar, m, 
aanagle, *nægle på (-de). 
nany, Fatter, *op-atter, på nyt, fom, "på 
nyt lag; (fjældnere) *i-gjen. »Noer han 
i gjene, Finne, SØ kjænne atter, 
YOpatter bunden, o: inbbunben paany; 
o. gift, 2: gift igjen; -havd, omtalt 
— — PBaany optalde, *opatter-kalle, 
D at gjøre paany (gjentage), *op- 


atter-havande. Jfr. Op, Jgien. — Paauy 


indfinde fig (om Minbelfer), minne seg. 

Paanpde, nej(dje in på (-de). Paansdi, 
*på-nejd. Lm. 

—— pasſe, se Bakte, Pasje. 
aapalning fan, få på kassen, >: paa 
Puffelen. Jfr. Jvettefættelje. 

Baapasfelig, *gjæten, agtsam, *agtig, *var, 
Pgran-var; *nejten, omsynleg, *passig, 
*ilsynleg, *va'k, *vaken, vaksam; (lu- 


*hæspe (på, nl, fra snælden på 
et?) 


P. om bevifte | 


Paagydning — Paatrængenhed. 


rende efter Leilighed), *hitten, *hitsanz 

(jom Benytter Ut), nejtsam. Jfr. Ag 

fom, Harvaagen. 

| Paapege el. vife, syne(-te), *pejke(ar) på 
ut, take ut, 

— Tope op. 
anrenden, på-renning, f, på-rensl- nm 
-rensle, f. 

| Paarørende, varna’, m., skylding, m., („mer 

alm.”) skyldning, m., til-varande, *næ 

maste folket, (ens) folk, n. sHan vi 

vitje folket site. Jfr. Slægtning. 

nafat, *på-havd (Lm.), *på-sæt'(e). Lm 

najffe, påske, m.»?e 

na efejt, mere] f. i 

anjtjønnet: for lidt p., van-skjenad (s 

ad Sk ut-skrift, fa ta på-skr. a 
anjfind, — — påfund, n., slå 
ved, n. („vel egentl. Berb.: faa ved”), 

Paaſtyde, *skulde (på, føre, y). 

Paaftynde, *skunde, s. på, "drive på, rekje 
(te), snøgge(ar), snøre på(-de). »>Du kar 
tru, han snørde påe, a: flyndtr fig. Jfr 
Drive. Panffyndende (fom flynder paa 
Frøkjen, *røksam, nejtsam. Jfr. Flittig. 
Driftig. 

Panftyndelje, rekjing, f. i 

Baajtaud (i Retten), krav; utsagn, på- 

| stand, n. 

Paaftan (fin Ret), "stande på, stå på; sige, 
*mejne, *halde på, h. føre, ru. an 

paaſtod intet Mindre end ..., Fh 


mejnte så til. 
Paajtaaelig, *tå, #stri(d), *stri(d)sam, 
*kræktig, *si-målog. GL n, simålugr. 
ort fig for meget, *forkave seg, for- 
sætje seg, ta(ke) seg vatn øver(y) hoved. 
Jfr. Dverlæsie. . 
antagen (forftilt), *på-smurd. Lm. 
antale, en, kjære-mål, ną klander, n. 
l. n. klanda; sv. klandra. 
Paateguing, utskrift, £.; (Underftrift), 
hand, f. 
Paatrulue (ben), infrier (den vordende), 
inløser — Vexel). Jfr. rasſat(en) 
ng (f. E af Strømpe), pådrag(ing)? 
Av at »dra' på« (Strømpe). 
å-lejten (gl. n. áleitinn, >: angribende), 
etter-gangsam, nær-gangande, —— 
* en, Fønagsam, *kyndog. - være, 
*ågange (På gå), å-lejte(ar), gnage (-gnog). 
| Baatrængenhed, etter-gang, m., trå-ælte, 


anfyn, også åsyn, f. 
Beat Ante. Uden P., kjære-laust. 
Baatræefn 
Pantrængende, trå-ælten(e), trå-søkjen, 
f, atter-guy, 9: idelig Paamindelſe 





anjætning (af Fa), på-sæt(e), n. Lm. 
Paatale, at, kjære (gl. n. kæra), klandre. 

G 

*å-søkjen, nær-səkjen (sv. *nårsøken), 

Jfr. Dverhæng. 


Paatvinge — 


Sanibiuge, *truge på el. in på, *nej(dle| 
m * 

paatæntt, *tænkt. 
Banvije, syne (-te). 
ut-set (blant flere). 
(blæ, bledje). 
"anvæftning, — f. Lm. 


Paavijt, ut-tækente), 
Mk. og *ut-blad' 


keber, pepar(i'), m. Gl. n. pipar. 
Seberivæern: Munden gaar fom en P., 
kjæften gjæng som ejn hampe-klåve(0). - 
Befermø, gammel jænte, atter-gløime, f., 
mej-kjærring (sv. mökåring), taus-kjærring, 
blå-mej (0. V.). Efterglemme (sv * 
återglöjma). H. D. Jfr. Bige, gammel. 
Beberfvenb, gammel ung-kar, dreng-kal, 
m., svejn-k., *gu't. >Er Ola enkeman?e | 
sNej, han er gute. 

Sebling (Baba, 3: Bræft ?), skolegut. Mk. 
og jepling, hane-kylling. 

sedal, fot-»bræte (se Bræt); fot-tryk, 
træde-bræt (som en rok), trøe(d)e, f. 
D. Traad, sv.- tråda. 

zedalharpe, fot-tryks-harpe. H. P. S. 
Sebant, jfr. lærd nar (el. tul’), åndløs, smak- 
las lærd, skole-vismand, stue-lærd, bok- 
orm, -mål(o), m. (jfr. Bogmøl, orm), 
bokstav-træl, -dyrker, puge-hest; småhets- 
kræmmer, formhænger (som hænger i 
formerne), H. P. 5.; smålig, ov-gleg 


(person), hår-klever; særling, raring, 
vane-menneske. 
Sebanteri, spræng-lærdom, åndleshet, 


småhets-ånd, bokstav-dyrkelse, -trældom 
(Bogſtaven ibjælflanr” osv.). Jfr. Pes 
bant, tifi. Se og Nøiagtighed (altfor 
ftor Orden) og Dverdrivelje. 
Bebantiff, sprænglærd; smålig, åndles, 
s , kortsynt; ensidig, *ov-*gleg"?| 
(overbreben nøjagtig, ordentlig, mk. og 
små-gleg"); form-stiv el. -sær H.P 
S. P. være i at efterje, mestre, men- 
strefy), mostre. —»Jfr. t. muftern", Dv. 
mønstring(y), É | 
Rebel, bud, budbærer; vaktmæster? (jfr. | 
sv. vaktmästare, 9: »tjenare, som til- 
handagår vid domstol, embetsviårk, of-| 
fentlig inrättning m. m.e). Hos Molb. 
ær imidlertid or. Ander⸗ 
befalingsmand ved Rytteriet”. Skole- | 
tjener, skole-bud, hejskole-tjener, bud? | 
«edikularis palustris, *iglegras Gun- | 
nerus: myr-klæg, friar-gras, lusegras. 
Dr. Sch.: myr-gran (-gras?), myrpenge- 


gras. 
Segaſus vinge-hesten (Folkevennen), venge- | 
hesten (Lm), skalde-hest(en). Mk. Seip: | 
— — 
e, pejke, ar (peke, sv. aj. * 
peike-pinne, «stikke. g. fig frem, *halde 
fra 








seg fram. 
Segefinger, slejkjar-pot", m.;, «finger, m. | 


Pendelokker. 597 
sv. * slekeputt), slikke-bet, m., 3: jom 
iffer af Bpttier. H. Werg.: Slikkepot. 
Peile, meldje(ar), take medi), 2: tage 
Mærle for at udfinde et Hartøid Leie 

paa Havet. *Mede ær og — sigte like- 
som i ældre å. Mangel paa Leilighet 
til at p., medlejseli'), f. 

Pejerare, sværge falsk; bryte sin ed, bli 
men-svoren, b, meneder. 
ktorale, bryst-skjold (de katolske præsters). 

efnlinn, særformue. H, P, S. 

Pekunia, penger. 

Pekunicer (f. Gr. Eiendom), penge- i penger 
rede); pengelig (H. P. S., L. Kof). 
i FAG; penge-tap, -spille. Mk: penge- 


DE å 

lus, fæ, fæ-hoved, *fe. Jfr. Tosſe. 
tlagijt, hav-, i, over, av havet. 
elagoffop, sja-kikkert. 
êle-mële, om hinanden, ru't øver rat, 
jfr. miskmask, røre. Jfr. Gulter til Bulter. 

Belerine, pilegrims-krage el. -kåpe; også 
som kvinne-plag; pels-krage el. bare hals- 
E. Efter HP. S. 

Belifån, punge-næb, -fugl. 
pung-dyr, -rotte. 

Pelotoͤn, rote, f. (t: Rotte, sv. rote, m.), 
korporalskap (20—40 man under en fører, 
og som skyter på en gang). 
finnes rote, m., 3: „Slof, Gob; ftor 


H. P.S. Jfr. 


Mængbe”, Gl. n. roti, , Skare, glot”. 
P.-JId, roteild. G—viå, rotevis, å 
efter roter. 


Bels (t. Pelz, lat. pellis, Stind med Haarene 
paa), fæld, m.; (Stinbfappe, Iaadden), 
rugge-fæld, m, mud, m., *fin-mud. 
Mk. skin-blæje, f, -fæld, m., skin'-rugge, 
f. Gl, n feldr. Fan paa Peljen (faa 
Naapakning, faa paa Go'det), jfr. få 
skrub, *få på kassen, få hevling, skuring. 
Jfr. Jrettefætt.; Pulkel. 

et af vilde Dyr, vil'-vare, F 
eltiden aphthosa, *alv-næver (al-næver, 
øl-n., elv-n.), Felva-bælte. 
en, pen, m. 

e'n, se Ben. 

nal, se Bøna. 
enater, hus-guder, værn-g. (5: »skyts«- 
g): husalver (H. P. S.); bosted, arne, 
are, 


Pendant, drift, lyst til, hælling til (*hal- 
ling), forkærlighet for; jfr. sin" el, hug til. 

Pendant, en, side- el. mot-stykke, make, 
m., mage-stykke (Molb.); jfr. vedlike, m., 
2: noget motsvarende, til-sv. ; genbilled(e). 
L. Helveg. 


| Pendel, -dul, *u-ro (Molb.), svinglod (Molb., 


H. D.), svingvægt (i et væg'-ur el. hus- 
klokke), rugge-lod? Jfr. Berpenbifkel. 
Bendeloffer, hænge-stas. H. P, S. Jfr. 

Berlokker. 


Også i * 


598 Penetrabel 


BVenetrabel, gennem-trængeligs 
skuelig, utgrunnelig. 

Penetralia, det innerste (i et hus); det 
allerhelligste (i et tempel); det lenligste, 
d. skjulte dyp (i en sak). 

Penetrant, gennem-trængende, skærende, 
stærk; skarpsynt, gennem-skuende; in- 
trængende (med syn el. sken). 

Penetrere, trænge sig in i; gennemskue; 
ransake, utgrunne, -granske. Jfr. Trænge, 

Penge, pæng, m. (oftest Å. pængar), pæn- 
ning, m., skjelling(ar) (ski-). —»Kvat 


gennem- 


gjærer inkje tysken fere pængar? sa! | 


mannen, han såg ejn apekate. Yorraad 
paa P., pænge-råd, f. For P. blottet 
pengelgå), fpænge-laus, *skjelling-|. Med 
. bel forjynet, *pænge-stærk. Gjøre 
. å Penge, ut-vende Pe). 
Pengeførlegenhed, pænge-knipe, f., skjel- 
lingløjse, k og pængelejse, f., 
naud, f., -skort, m. Jfr. Kriſis Handels⸗ 
Pengegjerrig, fjær, *pænge-kjær, *kjær 
føre skjellingen. 
BengegræB, art, se Thlaspi arvense. Jfr. 
og Rhinanthus. 
Pengemand, rik-man, m., riking, m., puke, 
m., rike-puke. Jfr. Rapitalift. 
— jfr. Pengeforlegenhed. 
engepnger, puke, m., *prakkar. Jfr. 
Styverjænger; Prakter. 
Pengefum at inbløfe en Gaard for, jord- 
løjsn, f, -lejsning, f %. at Fjøbe en 
Gaard for, (ejt) jord-vær(d)e, n. 
tvæfen, pænge-greje, f. 
bel, pinlig, pineful', *pinesam; mej 
som(melig), *mədesam. 
its, se Ponit⸗ 
nnal, penne-hus (jfr. brille-, nåle-, blæk- 
hus); (fər), ung student, rus. 
Pennalisme, russe-lidelser (jfr. Pennal), 
-mishandlinger, -forfølgelser (som den 
unge student før måtte lide av de ældre). 
Jfr. Plage, f. 
Bennepoje, fjør-stylk, m. (»fjødere-). 
Benning (mindfte Mynt), pæning(e), m. 
Mk. fikkje pænings værd, *i. ke 
en 


Benjé, tanke, mening, infal. k 


stretanker, utkast (f. e. til maleri); fore- 


havende ; stedmorsblomst. 

Penſion, efterlen (isl. eptirlaun). 
dannet: efterlenne, -lenning, efterløns- 
lov (som alle jævnlig brukes av danske), 
livøjre (Lm.; jfr. føberaab); efterskuds- 
len (Berg. Tid.); nåde-len, nåde-penge 
(brukes bl. a. av stortings- el. riksdags- 
mæn, som gærne vil la æmbedsmannen 
kænne, at nåde går for ret). Nogle: 
hvilepenge, efter t. Ruhegehalt. 2. kost- 
penger (for barn i et lære-, opdrager- 
værk); kostskole. 

PBenfionat, kost-skole (Venfionsanftalt). 


Hærtil | 


— Perdu. 


Penfionere, give el. sætte på efterløn, efter 
er 


gan 
Penfionijt, livejre-man (Lm.), efter-lanner! 
D.) men dette må helst tyde en 
som gir efterlen. Daglenner tyder nok 
som tar, ikke gir; men det er gjor 
efter t. Tagelöhner.  Efterlønnet? 
onsfond, efterlans-kasse? 
enjionSfommitté, livejre-utvalet. Lm. 
e ær, kostganger (bedre æn k.-gænger) 
kostskole-barn. 
Penjum, Fl. Penfa (eg. tilveiet), opgave 
foresat arbejd; (ere), lære-stykke (også 
i *); skant, m., dagværk. 


entade, 5 stykker (år, bøker). 
entaeder, fem-flatning (H. P. 8.), fem- 
flate el. -side?, 3: med 5 (like) flater 








sider. 

Pentagfotte, bok på 5 mål (især bibelen) 
femmåls-bøk. 
entagøn, fem-kant. 
entaneter, fem-måler el. £.-vers (H. P. S.) 
femfots-vers, femføtting?, 3: vers med I 
føter el. pedes. Jfr. Herameter. 
entametriff, femfots-, femføt. 
entapla, se Pentagfotte. 
entart, femstyrer? (en av fem samstyrende 
fem, som i samlag styrer noget). Jfr 
fjærdings-»fyrste= (Tetrarl). 

PBentarfat, fem-styre? (av fem mæn), fem- 
mans-styre? 

rd bag femstavelses-ord. 
entatenken), mose-boken el. mosebøkerue 
femboken. 

Pr. (per), efter, for, med, ved, på, til 
over, gennem. Pr. Hamburg, over, “om 
H. (brevet f. e. skal gå om, gennem H. 
for at komme til sin man). Pr. Akkord 
efter avtale. Pr. capita, efter hoveder. 
like på hver. Pr. Foraar, til våren. 
Pr. Læft, Tønde, for 1., t. Pr. flauto. 
3: for fløjte. Æ pr. cent (el. pro et.). 
4 av el. for 100; 1 pr. mille, 1 av el 
for 1000, en tusend-del. Pr. (med er 
við Dag), forfallen (den og den dag) 
Pr. cassa, i rede penger. 

Per aspera ad as! (vejen) til højderne 
Gå) opad ert jfr. det koster a 
være kar. 5 

Per aversionem, u-talt, rub og stub. JE 
sælje, kjepe slumpen. Jfr. og En bloc 

| Perceptibel, mærkelig (-sbar«), fattelig. 
synlig, *grej, *klår, kænnelig, kænnande 
mottagelig, opfangelig. 

Perception (Dpfatning), iagttagelse, sans 
(njing, fornemmelse. Jfr. Fornemmelje 

erceptivitet, fornemmelse(s-ævne), iagt 
tagelses-evne. 

Perdu, tapt, »forlorene. Enfans perdus 

|" se Enfant p. Fonds perdus, se Fond 


Perduellion — Periodisk. 


ærbuellion, lands-, riks-forræderi. Jfr. 
Forræbderi. 
rent (e an bøl), ned el. bort med 


ap 
ham; — fanden i våld! el. til 
PE ET. jfr. et Fanden i vålds. 
Sregringtion, utenlands-rejse, pilegrims- 
Myk Barne. — e 
eregrinatør, *færd-man, *færdes-m. 
*færda-m.), far-man (H. D.); langfær- 
ing, m., *langfærda man, 


ere, *fare, færdast, være borte, 


leve utenlands; gøre pilegrimsfærd. Jfr. 


Banbdre. 

«eregrinitet, fræmmedhet, framandskap, 
m.; utenlandskhet; fræmmed uttale 
f. målføre. 


serentptoriff, avgerende, en gang for 
alle, endelig, uigenkaldelig, for siste 
gang, uten længre dag. $. Termin, 


(den) avgørende »friste, endelige ting- 


dag (hvis førsemmelse medfører rets ut- | 


lep el. forfal', Beremption, >: Præftrip- 
tion, >: frahævdelse, rets-tap). 
erendinere, opsætte, utsætte. 
serennere, overvintre, uthålde vinteren, 
leve året om, vedvare. Jfr. Dvervintre. 
«erennerende, flerårig, vedvarende; over- 
vintrende (vækster, som altså ikke dør 
om høsten), vintervarig el. -fast (H. P. 
5.), -stærk el. lign.? vinter-(vækster), 
stændi a ) I * ær stændig = 
uftadig el. vedholdende”. 
werennig, fler-årig, overvintrende, 
er expresse, ved et eget bud. 
er fas et nefas, ved ret og uret, ad lov- 
lig el. ulovlig vej. 
gå ft, ful'kommen, ful'endt, færdig; ut- 
ært. 
erfeltibel, fræmstigende? (som gør fræm- 
steg), »for:«bederlig, dannelig, boteleg, 
*rettande, betande, 2: som kan rettes el. 
betes. Motsat *botlaus, ubotleg, ubøtande. 
ærfeltibilitet, fræmstegs-evne, forbederlig- 
het, fram-gang, m, fram-våkster(o), m., 
dannelighet. Molb. 
ærfeltinn, ful'kommenhet, ful'endthet. 
ærfeltionere, fulkommen-gere, danne; ful'- 
ende; ene — EN 
ærfid, troles, forrædersk, falsk, *lyns 
*løjnsk, >: lumſt. Jfr. Bedrag-. 

Di, ditet, svik, n. (f.); svik-råd, f, 
2: „onbfabsfulb Pian“, 
ærfodere, grave igennem, $ 
erforation, gennem-boring, -stikking. 

orativ, «torinnt, hjærne-bor. 
ærgament, bok-skin"; skin-bok, håndskrift. 
%.-Bøg, skinbok. 
ærgamotte(r), konge-pære? 


Se Berga: 


motte(r). å 
érgola, levhytte; bygning, som ligner en 
levh. (lysthus); vinter-hage; tralværk 


599 


(Molb., jfr. Gittervært), *trale-værk; bin- 
dings-værk, stav-bygning, *stavhus; for- 
hal" (H. D.). H. P. S. har vinter-løvhal 
el, -hage. 

Perial, tu's, n., pisk, m, snur), m,, *tusk, 


m., svej, m. 
Perialiferet, drukken, *rusande, *ful', "på 
|. eja svej. Jfr. Berufef(t). 

Periferi, omfang (8 alen i omf., Molb.), 
om»kredse ring? (gange, stande i ring), 
hjul? hjul-ring, om-, ring- el rund-linje?; 
jfr. kværv, m., krins, m., krinsel, m., 
kring, m., kringel. H. P. S.: omrand. 
Dærtil rand-vinkel, utenrands-vinkel og 
innenrands-v. for Perif.-Binf, B. ubden- 
for P. og B. mel. Verif. og Centrum. 

di omskriv(n)ing. 

igænnt, jord-nære (nærhet ved jorden). 

Jfr. Apogæum, jord-fjærne (»=Maanen i 

Perig, M. i Apog.«). Jordnære, -fjærne 

bruktes fer i almanakken. Jfr. Perihel, 

Perihelinm, solnære (nærhet ved solen). 
Ji. Aphelium, solfjærne. Molb. har sol- 
nærhed, -fjærnhed. 

eg hjærte-pungen. 

4 


rifarpinn, frukt-gemme (Molb.). Mk. 
frøhus. 
Perillitere, være i fare; prøve, våge 
(vove. 








erifope, bibel-stykke (præken-atekst«). 
erifulnnt, prøve; fare, *hæt, m., våde, 
m. P.inmora, fare ved utsættelse, over- 
hængende fare. Jfr. Fare. 
— farlig, mislig. 
eritum (3: Hypericum), elkong, m., 
*pirkum. 


— omkant (H. P. 5.), omfang. 


eyer. 

Periode, tid, f. (som si den t., då han 
levde«, »i kong Haralds tide), tidsrum, 
tidsalder, tids-lep (N. M. Pet), tids- 
skifte (Cl. Pet.; jfr.: »i Tidernes Skiftere, 
Velh.), tide-hverv (H. Ibs., sv. tidehvarf); 
*bålk (balk, f. e. uvejr-b.); række, f. e. 
ne (i språklæren), sætnings- 

e. 

Periodicitet, ring-lep, »kreds«-lep, om- 
ləp, genkomst i visse tidsrum. 

Beriodift (fom kommer igjen efter en vis 
Tid), omløpende el. ring-løpende? *krin- 
gande? (kringe i * ær „gaa ien Kreds"), — 
årvis' (V. V); (f € Binde), *bålkevis 
(0. V.), u-jamn, *flagande? (2: stedvis, 
som kommer og går skiftende); (Føre- 
drag), avmålt (i sætnings-kæder næmlig), 
avrundet, velklingende. P. Kilde, tids- 
kilde (-fkjælde), skiftende, ujævn (»inter- 
mitterender). P. Skrift, tidsskrift. P. 
Stigning og Fald (Havets), tide-, tide- 
vatn (L. K. D.). . Sygdom, tids- 
sykdom, flage-s.? sykdom med tider? 


600 


(som har sine tider, 3: som kommer og 
går, el. som blir bedre og værre, *bes- 
ner og *væsner); ri, f, flage, E 
og flage-værk, m., mots. si-værk. 
arogpame. P. Binde, hel-års, halv- 
Se næst ovenfor. Jfr. Pasſat, 
Monfur. 


vipatetifer, aristoteliker, tænker av A.s 
skole; (i Spøg), omgående skolemester; 
fotgænger (rettere: -ganger). 
ipatetiff, omkring-gående, omgående. 
eriplus (Hannonis), (skips)-dagbok. Egent- 
omsejling (av Afrika). 
på 


Jir. 


Mk | 





li 
perihalti (eg. ſammenkrhmpende) 
orme-vis (orme-»agtige, ormelignende). 
Perifiykium), -ftblon, sejle-gang (omkring 
åpen plas), s--omgang (H. D.) s.-gård, 


«hal; *sule-gang? Gl. n. sul (højsætes- 


Peripatetiker — Persekution. 


jeneste-frihet (samme), —æmbeds-friket. 

ed P., med tillatelse, med *forlov 
Permisjioner (o: Burer, Ventlæder) 
jfr. unævnelige. »Mine unævn,e 

ret hjemlovs-brev: H. D. 

ittere, tillate, lejve (-de), gi lov, 

hvile, gi fri (for en tid); hjemlove. H. 

D. Permitterede Soldater, fri-folk. 

Molb. P. Soldaters Reijepenge, orlovs- 

penge (for hjemlovede hærmæn). H. D. 
Molbechs forleve brukes meget sjælden 
hos os. 

Permutation, bytte, skifte; (Forverling), 
mistak, *tvita'k; omflytting, omstilling. 
ernicipå, skadelig. 
er onor ef. onore, til ære (om veksler, 
som vedtages el. infries av en annen æn 
rette vedkommende). 


sulerne). Sule for t. Såufe skal finnes i | Peroration, slutnings-tale; en tales slut- 


dansk bygdemål. Jfr. Spile, 
Peritoneum, tarme-sæk. 
Ed apa men-ed, falsk ed. 
Bfion, risting (»rystelses), slag, stat, 
dunk, m. P. af el. paa Bryftet, dun- 


k(ing) på b. (for at granske dets til- 
stand). YP—8-, nedfals- (-berse, -lås). 
onlang, slag-lås (H. D.), hammer- 


Perkus 

lås? 

— riste (sryste«), dunke, ar. Jfr. | 
de 


føde. 
Perkvifitions-Proteft (Berel-B., fom op: 
tages, naar den Paatrukne ei ev at finde), 


eftersøknings-insigelse? *ettergangs- el. 
*etterspurnads(u")-*vitning, —-fvitnemål? 
Efter J. L. | 


rie, pærle, f. (pæle, pele). Koral⸗P. 

— (koril), p — — 
stejn. Gl. n. kurel. Lat. coralium. 

Perlebaand, pærle-band, n., korel-b. 

Perlelignende Sten: et Slags, pærle- 
stejn, m. 

Perlemusling, pærle-skjæl, f. 
erm — paa en Bog), pærm, f Fra 
P. til P., *frå pærm til p, "frå bræ(dJe 
til b., *frå bene(y) til b. Pærm, bræe, 
n. og bene, n. ær egentl. Plate, Skive, 
Fjæl. Sv. perm, bride (Fjæl). 

Permanent, stående, stændig (også i * og 

i sv, og d. *), varig, fast, blivende, ved- 

blivende, uavbrut", stadig. =Kampen 

. er ståender. Derav Permanentt)8, varig- 

het m. m. 

— — gennem-trængelig. 

ermis (fr,), tol-seddel. Jfr. Pasſer⸗ 
ſeddel. 

Permisſion, tillatelse, løjve; n.; lov (som | 
landlov, hjemlov [Molb,, H. D.], hejm- 
lov, n., hejm-løjve, n.), orlov (2 (Molb., 
H. D., gl. n, orlof, t, Urlaub, ikkei*); 
eg (H. D.); (Fortvarig), far-lov | 
(H. D.); tjenesteledighet (Morgenbl.), | 








| Perron, stal’, m., 


ning; soffentlige tale, især skole- el, 
øvelses (evings)-tale. Meyer. 
Berorere, hålde tale; h. skole-t.; tale vidt 
og bredt el. i høje toner; ende sin tale, 
erpenbdikfel, se Pendel, dul. 
erpenbifulær, lod-ret, *lod-bejn, bejnt op 
og ned. O. V. 
erpetrabel, gerlig, utførlig, muelig. 
erpetnation, vedvarenhet; vedlike-hål- 
delse, fræmhåld (*framhald). Jfr. Fort- 


$ 


| fættelfe. 


Perpetuel, -tuerlig, vedvarende, uavbrut, 
stadig, evig. Jfr. Permanent. 

Perpetnere, vedblive med, fræmhalde (>: 
nførtjætte”), vedlikehålde; fastsætte for 
altid (el. f. langtid); gøre til evig ejen- 
dom el. stadigt bruk (for nogen), henlægge 
til; drage ut, d. i langdrag; vedvare. 

Perpetunm mobile, evighets-værk. 
d.*. H. D. Se Mobil. 

Perpleg, jfr. *fjetra", forfjetra", klomsa'(u), 
målbunden, magtstålen(o), vetskræmå, 
bakbunden, gal, sanselas, *trylt (av 
*rylle, 9: forvirre), himmel-fallen (fova- 
dotten), *handfallen, *tankevil, *grejn- 
laus, *fælen, *forfælt, *forfjamsa'. Jfr. 
og Forlegen. 

Per proenra, på n. ns vegne, i n n:s 
navn, 


Av 


n om, tram, m., fri-, 
for-trap (Meyer); (paa Jernbeis,ftation”), 
løbegang. (H. P. S, H. D.). Jir. for: 
høining. 

erruque (av lat. pilus, hår), se Bart. 
er saldo, i overskud, til gode. Jfr. 
Saldo. 


* (Tpi), *pærse. 


| e Maſtine at perfe med), pærse, f. 


Se Presje. 

pa eien, pærse-jærn. 
e tion, forfølgelse, eftersættelse; fræm- 
håld, vedblivelse. Jfr. Fortfættelfe. 


Perseverance — Person. 


Perfeverance, rauts, vedhåldenhet, sta- 
het, ihærdighet. 

Perfienne, spon-(spån-)vindu-skygge, spon- 
sskærme. Jfr. Jalouſi, Stjærm. 

Perfiflage, fant-ord, *spit-ord, *snej(d)-ord, 
snej(djør (f. fl), snejing, f., slængord, 
*spe-ord, *narreskap, *apeskap, ægging, 
arting, ap, Dy Spe, n, spydighet. Jfr. 


Perſiflere (eg. udpibe), gore nar ad, *speé, 


*gjække, bry, ærte, ægge, tirre, *snej(d)e, | 


; gennem-hegle, *snærte. 
ærte-krok, *spe-kråke,*ærte-stikke, 


narres med 
Perfiilør, 
*ape-fant. 
tation, ransak(n)ing. Jfr. Forjtning. 
jon (jfr. Mand), mænneskje, n. (mæn- 
neskja, fe ær Mite.jlægien, Mitt. i AL 
mind.), man, kvinne; *folk (et manfolk, 
kvinf., ejt gildt folk; ejt vakkert f., ejt 
par i ) Likeså 
krop, m., sælle, m. (jfr. Karl, 
— (jfr. Mite.); (et) jeg; sær- 
man? likhet m. Særvæjen, 3: Indi⸗ 
vid). Ejn lystig sælle (el. krop), 3: en 
munter Fyr. »Ejn lat krope. »Ejn fra- 
mand krops. Der sat ejn krop, som 
eg ikkje kjænder. — »D'er misgjærdi, ejn 
skal hate, og inkje mannens, 3: y ær 
eil, men et Perfoner". — Beri. 
bið (ond) Beffaffenhed, hals (Molb). 
Hård hals, fylle-, skab-, skrål-, sluk-hals, 
våge-(avoves)h. Alt hos Molb. Dette 
»halse brukes dog ikke i *. Jfr. Mie, 
(Karl); Rammerat; Figur. Perfons Mi- 
eelfe, jfr. manne-mon, m., 2:,, forffjel paa 
ol”, mere og mindre gjæve, B., arrig. 


Molb., H. D. Også | 
Fyr) | 





ondffabå Ib, gro,f., fu'l-gro, f. Jfr. tab be, 
Skrubtudſe. , anbenmundet, se Raad: 
munbet. P, barft, ftreng, skrub, ‘m., | 
bjørn, m. $P., begjærlig, havejyg, hær- 
jar, snikjar. PB., bijter, grib’, m., grib- 
bing, m i (Kvindfold, gibbe; f. B., bleg, 


ingelig (en Stygge), — (bleg og 
ſygel. af Udfeende), græle, m.; jfr. fgræ- 
len, 2: guften. Skuggei* ær skjæle- 
navn: en liden Figur, en ftag Tingeft 
el. besl” P, ,bjærv, haftmodig", 

snærpe, f (,egentl. Sfarphed el. noget 
Hardt); (bjærv, haarbfør), gnasse, m., 


„ijær om urolige og brifti av Gert 
P., borff, boven, ledløjseli), f., dau(v)ing, 
m., dau-mask, m., dau- — +; (Avind- 


fol), dan galer: krop', m., skrot, m.; | 


rå-drøggje, n. (egentl. ,,£æs raat fø"; 
sigge, f. P., dum og fremfufenbe, 
; (bumbriftig), Fr f. (lej av 

divet). R, bystig. driftig trøsjar(y), 
ma, trøsel(y), nEgentl. i. En, fom bry- 
ber fig frem”, -r enlig med egen Hus⸗ 
ofdning, sjel(v)feding, m. P., flittig, 
bjom, tvæng, m. »Ejn t. te ar- 


ser ej storl.e, srejnt å Le, 


601 
bejder. H Arbeiter. Pu „fortjent, 
ket Mi; > pomodig, meju- 
løjse, f. , fremfu ende, tejse, f 

jfr. Buje fr — m. Jfr. Ube⸗ 


nbig, Fremfujende. ngtjom el. 
meget urolig, skvætte, ze ap før, ftor, 
sug”, m., *gast, Fbasse; (Kvinde), Sugge, 
f. $., grandig, hund, m. »Ejn h. et- 
ter godmatene, Rin grov, barff, man- 
skræme, f. P., haftig, opfarende, snærre, 
f. Gl. n. snerre, Angreb. P., haftmo- 
big, fy'k-op, m. Av *fjuke op, 3: fare 
op i Sidfinbed. et Stat. $., haard- 
talende, hbåg(o)- )-tån" (0), Egentl. Hug⸗ 
getand. E $ heis #lands-laupar. 
P., hovmobig, stor-nakke, m., gjæsing, 
m. (av gjæ's, 3: hovmobig); (fovmobd. og 
ufttrlig), ov-rike, n P., fjælen, *fager- 


fot, >: „iom flyer Strababjer og grovt 
Arbeide”. P., kjedelig, leje, f »Han 
a, untet, 


uanſeelig, lire, f. e, træjen, krås, f. 
P., meget lad, ER m, 9: 
En, fom fljælver for Arbeide. P., lang 
og mager, båke, mi, rane, m, hækel(e), 
m.; jfr. håkeleg, håken, o: fpinfel. 
farmende og uforfigtig, brytar, bråt(o)- 
hest, bråkar. W., liden, fyædfemmet, 
med liden Siyrke, krake, m. (»Rolv 
Krakee). Per ligegyldig (uopmærtj.), 
dau(v)-ejre, f. E liſtig, luring, m 
P. militær, kongs-kar, m. %., avjind- 
fom, *mine-mejster. %., raff, urolig 
(f. &. Smanagut), føjsar, m. (Ffejsin 
„Jagen, somari (raji el. briftig), 
lejse; f., lejsar, m. P., ringe, ſtrobe 
lig, græv, n., krypel, m. »Ejt kjærring- 
græv«, Jfr. Stattel. P., felsranbig, 
tvær, — m, ver, m. (2: 
Bæber). , fenfærdig, sug”, m sål, 
ng Se) Æ " pusling, m.; a), ” 
sigge, f, sugge (jfr. *sugge, o: fenf. 
være; nøle, føle), sæme, f., ing, m.; 
*faur, m. (jfr. *faure, a: lifte face 
Ffaureleg, ſtille, nebflagen); (til at ler 
beide), små-fær(d)ing. m. Jfr. Senfærbig. 
P., ſtjodeslos hund, m, gris, m. (»han 
et en h. med klædem sinome); vasp, m. 
(av vaspe, o: føle, vabe, jfr. Slaſte), 


slo(dJe, m. (av *slode, 3: — e), slams, 
m, slamp, m., slængje, f., — S 
slamse, f., slampe, f. Por fløv, så], n. 


(såle, sole), dovning, m.; (fløy, tung- 
nem), dauv-hovud, n, fe, nm. gauk, m. 
B., meget fmaatærenbe, kræde, £ P., 
fnalftelyften (også: utibig beltagenbe), 
kråke, f $., fnebig, ræv, m: 

fpøgefuld, gire-kop", F (jfr. Spøgefugl). 
Bo ftiv, ledlejse(i), £ P. med ftiv 
Holdning el. Gang, rampe-gast, m. (av 
Frampe, gaa meb flib 5.) P., folt, 


602 


ftortalende, gjejse, f., gjøjving, m. (jfr. 
Praler, Ordayder); (ftolt, fordringsfuld), 
u-væne, n. Jir. Forbringsfulb. $P., ftor, 
anfelig, rejving, m. (av *røjve = ruve, 
a: optage ftort Rum); (ftor, fylbig, før), 
rug!, m., sug", m., sugge, f. $., jireng, 

ajtmodig, hasse, m., *skrub-høvel. $., 

ært, gnust (nust), m., plug", m.; (ftært, 
voldſom, uforfigtig), bråt(o)-bjern, m., 
bråt-hest (-mær'). %., ftøtende, *ålder- 
kop(o), m. (jfr. Spftigheb); (frøiende, ſtog⸗ 
gerleende), skålfo)-fat, skål-tråg(o). Egentl. 
Styllevands-Fad, -Trua. Pa fvag, fy- 
gelig, nusk, m.; (fygelig), sygling (B. 
B.), sjukling, m.(sjuking, sykjing); {taas 


“Delig, nysgjerrig), o'p, m., av ope, 9:| 


glo; — 3: Gaben, dum Nysgjerrig: 


Hed, ; tungfærdig, ubehændig, mejs, 
f., >: Kurv, B., tvær og frafiødende, | 
stu't, m.; (tbær, ſtivſindet) strat, m. 


Eg. Still, Stub. Jfr. Tværdriver. P., 
tyi, Hodfet, rul', m. %., uanjelig, 
lury, m., lurve, f. (eg. fille; jfr. Bjalt, 
om person), totre(oo), f., *vesal-man. Jfr. 
Pusling, Staffel. P., ubefindig, vet- 
løjse(i), f., øse-kop", m., -kolle, f.; (fom 
vælfer Uro, gjør Ulbpife), glå'p,m. Po, 
abehændig, ialtlps, støjt, m., *tvær- 
støjt. $., uduelig, mis-mænne, n, *u- 
mænne, fvan-mænne (gl. n. van-menni), 
stakar, m. (stakkar, -kal'). vidi nfor- 
nuftig, vetløjse(i), f. P., uforſigtig, jfr. 


Vovehals; (uforfigtig, ffjøb åa trusk(u'), | 
m. z 


P., underlig, nnefuld, t 
tulling, m. Jfr. Særling; Rar. * 
underlig skrue, raring, m. Jfr. Særling. 
P., urenlig, gris, m. $., urolig, styrar, m. 
(størjar, y), basse, m., lejse, f.; (urolig og 
Hjødeslps), rassar, m., rasse, f., ra's-kop", 
m., ra's-kolle, f, ra's-basse, m. (jfr. 
Bildlat; Krop, uftbrlia); (urolig, uftadig), 
ve(djer-blåke(o), f. (3: Flaggermua); (uro 
lin, vild, hibfig), gast, m, vil'-basse. 
B., mjelvftændig, mæ-hæ, *ja-bror, nikke- 
«dukke. $., uffaanfom, *rivar, har(d)ing, 
m B., uftadig, flygtig, kvims, m. 
flåg(o)-ham, m. 
sjøl-søkkje, f., (uftbrlig, ubænbig), styr- 
løjse, f., ageløjse, f., ovrike, n. $ 


— 


r My 


* 


ljoting, m. P., uvarſom, 
Frivar. uvillig, modfiræbende, an(d)- 
øve, n. $., bilb, urolig, varg, m, Jfr. 
Vilbbasje. P., branten, gri'n, m., græt", 
m., gis, ma inar, m., knar, m. — 
B. fra famme Bygd el. Diftritt, sam- 
ibygding,m. P. uden alm, Kriſten doms⸗ 
Junbjfab, hejdinjing, m. — P., jom har 


P., ujtyrlig, farlig, | 


tabt fin Anjeclje el. er ruineret, rot- | 


per m. Jfr. Træ. P. fom gaar 
7 Nedbøiet, bejg, m., bagrefy), n.; 
k, m, no'k, m; (ifær om Kvinder), 


Peri. 


Perfonal, -nel, personlig, person-. 


Perſonalia, levnets-lep, 


$e 





Ferson — Personlig. 


krøkje, f. P. (el, Dor), fom er naim. 
driftig, graadig, arrig el. lign, trol, 
n. Jfr. Uhhre. P., fom fet bliver førs 
nærmet, furt, m. P., fom fei blir for: 
tumlet, forvirret, ovjar(y), m., avjefy), 
£. Jfr. Døfig, Fortumlet. P., fom fan 
føde fig felv, selvføding. H. D. »Al- 
mind. i ældre de H, D. I + ær sjølv- 
føding av annen mærkelse. %, fom 
holder fig fiadig hjemme, *hus-kal, 
— P., fom man gjerne Holder 
fig til, hyggij)e, f. »Hygga mie (min 
kæreste). $., fom taler fjvinende, kvi'n, 
m + fom vil være med i allehaande 
Selffab, ejn gak-med. $., fom gjar 
Opfigt el. Støi, gjejve, f. DEM fom ide- 
lig fnatfer el. fiøier, tå't-hål(o-o0), n, 
P., fom fører et fiøiende, Iyjtigt Liv, 
ture-gast. Jfr. Sværme, Liv, Libertinage. 
P., fom flider og fiber meget, tvåge(o), 
f. (jfr. Baftetlud; Strabads), P, fom 
venter for meget, ar-væne, f. Jfr. Bente; 
Fordringsfuld. 

onage, person, menneske, man, kvinne; 
raring, underlig pers. Jfr. Særling. 
Per- 
fonal-Arrejt, personlig hæftelse, fængs- 
ling. P.-Krebit, pers. vederhæftighet? 
pers. *tiltru, £. Mots, Real-Krebit, som 
ene el. mest grunner sig på ens formues- 
tilstand. (Efter J. L.). Berfonel-Ka- 
pellan, hus-kapp. (el. dog personlig k,). 


Perfonale, personer, flok, tal, hop, sam- 


ling, manskap (O. V.); jfr. lyd, m. 
»Slåtte-, skurd-, dansar-lyde. erer, 
— lærerne, lærer-tallet?, 
«flokken osv. 
livs-omstændig- 
heter, livs-førelse, levnet, levneds-opteg- 
nelser, levneds-tegning (H. D.), jfr. Bigz 
grafi; pgrovheter, hentydninger (til en 
pers) *fante-ord, spydigheter. Jfr. Spot, 
pdigheder. 


onel, "se Berfonal, 
omifi kation, personlig-gørelse  (fræm- 
stille ikke-person som pers.). 


Berfonificere, legemlig-gare, personlig- 
gøre. 
Perſonlig (i egen Perfon), *sjel («han var 


der sj.«); (modjat uperfonlig ?), ejn-mærkt 
(Lm.); (nærgaaende), *man-vond (Lm.). 
Eg. om dyr, mot m.sker. $, Grfaring, 
sjølfv) -*rejn, f. (Lm.). Jfr. Erfaring. 
P. Satire (paa Bers), klængje-stær, n. 
[e), -vers, n., -vise, f. Jfr. Gpigram. P. 
fitfer, fred-hellig (H. D., gl. n. frið- 
heilagr). . GSitferhed, fred-helg el. 
i D.), man-helg. Dærtil 
fredhelgs-loy (H. D.), 3: Lov om peri. 
Silt. P. Tillæg, særmans- eller mans- 
tillæg? (ikke fæstet ved hans æmbed). 


Perspektiv — Petulants. 


Berjpeltiv, se-rer, kikkert; fjærn-syn, -skue, 
frastands-syn el. -skue, syn i det fjærne, 
in i fræmtiden, utsyn, vo'n, fræm-syn; 
in-syn (H. D.), dypdemål (H. D.); (jfr. 

toportion; Projeftion); fjærnsyns-lære. 
gle. P, fuglesyn, f.-skue. Mk. og 
linje- og luft-fjærnskue. 

Perfpektiv-Tegning, —fjærnsyns-tegning?, 
avstands-t. (mots, geømetrift T, d. e 
efter de virkelige, ikke efter de tilsyne- 
latende mål). 


Perſpektiviſt, efter fjærnsyns-læren, med, | 


til fjærnsyn, fjærnsyns- (fjærnsynlig?). 
Perfpikacitet, gran-syn (Meyer: Grant: 

feenbheb), klarsyn, skarpsyn. 

eripifar, gransynt, klarsynt, skarpsynt. 

Jfr. Starvfindig. 

Perfpituitet, tydelighet, klarhet, forståelig- 
het, fattelighet. Jfr. Tydelighed m. m. 
Perfvadere, overtale; inbille, få til at tro. 

Jfr. Dvertale. 

erfvafiv, overtalende. 

erte (fr.), (et) tap, gijær Kursiab ved 

Beyelbetalinger". : 
Bertentlig, *pærten. - Sv. * pertentlig. 

Jfr. Kræjen og Snærpet. 
Pertinar, *stri(d)-lynd, *stri(d), stridig, 

stivnakket, stiv-sinnet, tråssig, *hard-lynd. 
Pertinentier (Tilbehør), tilhejrsle, f., til- 

hør (Molb.); (til Gaard), tilliggelser, 

herligheter, lunnende, n., lut og lunnar. 

ertinere, vedkomme, høre til. 

urbation, ulag, skipl, n., komling(u'), 
f., omkomling, floke, m., ugreje, f., grejn- 
løjse, f. Jfr. Forvirring, Forftyrrelfe. 


Perturbere, skiple(i') omkomple(u), *uroe, | 


føre el. få i ulag, *skejvie, fruple, rumple, 
*brikle, "ville, Stærkere: fjetre, forfjetre, 
forfjamse, klomse(u'), trylle (-te), vet- 
skræmme. 
erturberet, se Perturbere og Perpler. 
ervers, bak-vendt, ende-vendt, vrang, 
utskæmt, skak-kert (Del.), bortskæmt. 
Bervigilier (hos be Gamle), natlige fæster 
til gudernes ære; natlige gæstebud. Jfr. 
Prævigilier. 
Pervulgere, utsprede; føre ut (iblant folk). 
Pes (f. pedes), fot, A. fater (i vers). 
HPesjinidme, eg. værsthet (at se alt fra den 
værste side), mørkt livs-syn, mismot, von- 


løjse, grættenhet, græt", m., tro el, lære | Petr 


om verdens store ondskap: verdens-hat, 
menneske-hat. Jfr. Dptimisme. 
Pesſimiſt, (en) mørk-seende (en, som finner 


verden ond, splittergal, ser alting i det | 


værste lys), mænneske-hater, verdens-h.? 
Mk. og (en) grin Gir: en hus-grin), en 
utilfreds; misnejd alfontent). Blev 
Dptimift til al-roser (jfr. dette ord), måtte 
vel Pesſimiſt bli al-laster (for alt-laster; 


jfr. almægtig [ikke altm.], alvidende, | 








603 


5: mægtig til al 
blev dog altså ikke alt-, men al-. 
Beit, pest, m, (og f), pest-syke; jfr. fa- 
rang, m, sot, f., *landfar-sot, sotte- 
svejm, m., folke-ded. H. D. (llegentl.), 
ukynde, n. (jfr. Banart, Fordærvelfe), 
ondskap. Mk. og sjæle-mord. Jfr. Pe: 
ftilens. 


Pekaglig, artet, som pest. Jfr. Beftilen- 
ta. 


Peſtilen(t)s, farsot (H. D.), landfarset ITr 
H.), pest-onde, -sot, -gift P S) 
Dærtil pestgiftig, -sotlig. Mk. fulke-død 
(Molb.), man-spille, n, man-daude, m. 
(gl. n. manndaudi). Jfr. Beit. 

Pejtilentialff, dødelig, ded»bringende«, 
livsfarlig, giftig (jfr. Smitfom); ødelæg- 
gende, man-spillende; utålelig; sjæle- 
myrdende. Jfr. Fordærbelig. 

Petarde, port-bryter, -knækker el. -spræn- 
ger? mur-sprænger (ved hjælp av krud), 
spræng-æske? »sværmer= (i fyrværkeri). 

Petit, små-skrift. H. D. Av et vist slag, 
i boktryk. B.(Bogftaver, -Typer), se 
Korpus. 
etitesje, småhet, ringhet; smålighet. 
efition, ben, bøn-skrift, f., bene-brev, 
n, søkning, f, søkna, m.; klage; for- 
slag (til landsstyrelsen). Jfr. Anjøgning. 

Petitionere, give bønskrift in; klage; in- 
give forslag, ingå el. komme med for- 


vitende alt. Formen 


slag osv. 

Petitionær, ingiver av benskrift, søkende? 
(den, de), *søkjar, søker? bønstiller (H. 
È. 5.). Mk. og forslags-stiller.. Jfr. 

toponent. 

Petitio prineipii (ben Feil at ville godt- 
gjøre noget ved Hjælp af en Sætning, 
fom felo trenger til Bevis), »beviselest 
»bevise el. grunløs grun. H: P. S. 

Betitmætre, småherre, modeherre, sprade, 
friskfyr (Velh.), spring-fyr, spræt, m. 
sprættar, m. Jfr. Sprade, Laps. 

Petitum, benskrift, ønske (f. e. om at bli 
overhørt, prøvet). 

Petrefakter, +forsteninger:, stendannelser? 
sten-hærdelser? 
etrellen, storm-fuglen. 
etrificere, se Forflene. P—ret (ueg.), 
jfr. Forbaufet. 

tion, »forsteninge, stendandelse? 
stenhærdelse? Jfr. Forftening, -ftene. 

Petroleum (Petrelæum), sten-, berg», jord- 


olje. 

Petto (L. pectus, Bryft), bryst, barm, hjærte. 
Have in pọ beholde in p., ha i tan- 
keme; tie med, bære hos sig, skrive 
bak øret. Kardinal in pọ, utset (til 
k; — ikke utnævnt). 

PBeinlan(t)å, jfr. kåthet, kjæte, £.7 ublu- 
het, skamløjse, f., letfærdighet, letsindig- 


604 


het; galskap, vilskap, øse-færd, f. Jfr. 
Bildhed, Dvergivenhed. 
Í., se under 
ia corpora, milde stiftelser; sælebots-værk, 
«hus? Pia desideria, »fromme«, gude- 
lige ønsker, velmente ønsker. Pia fraus 
(fromt Bedrag“), gudelig uærlighet, 
shellige løgn, velment usanhet, ned-løgn. 
Piakulum, son-offer; stor ugærning (som | 
må utsones). 
Bien, fortepiano-spiller. 


inno, eg. langsomt; sagte, Jfr. Forte: 
no, 
be (at blæfe i), pipe, f. Mk. sdet kom 


annat mål i bjøllae, 5: nu fif Viben en 
anden Lyd, 2. (Tobaka-), pipe; (fort), 
snadde, f. (H. L.). Mk. *pipe-hovud 


el. *skalle, m., -rejr, f. (n.)el. -læg”, m. |. 


Pibe, at, pipe (— peip); (give en fong 
Lyd), piste (-e), pistre, ar (»Spurvens | 
Unger, de pistrende Småkræe, Fr. Bg.); 
(fløite meb Munden), blistre (blystre, 
plistre, plystre, plustre); (om Dyr, Fugl), 
låte (— let), kvine (— kvejn); (øm Mus 
og nogle Fugle), kvistre, *piste, jfr. 

vine; (frympe fig, Uynfe), *piste. 

Piben, piping, f; pisting, fa låting, f.; 
blistri f. 


ng, f. 

Pibende, kvinal; (Lyd), kvi'n, m. 
iber, pipar, m. 
EE 

e), stil m., pipe-stil, ræ"l, m. Jfr. 
er Pete 

kr pipe-læg, m. 
ible (ub, frem), tyte (-te el. taut, jfr. 
Sive, Svede), tjøte (— tant), syre (-te), 
sævje(e), ar, pire (-te); (ftærkere), spire 
(-de), spille (-te), jfr. Spruble, Strømme. 
Mk. og fpuple, fpurle, *bulle, *putre, 
2; boble m. m. 
podet, -purje, lomme-tyv. 
dji, *rå (bu-rå, 3: juring-pisk), vændle, | 
f., rødde(y), £, svålk(o), m., svegeli), f., 
svejg, m. (t. Zweig), pejs, m. (mk. okse- | 

pi), svepeli), f. Gl. n. svipa. | 

Bibife, *piske, pejse(ar), smerje, bare(ar| 
og -te), dængje (-de), hyde (-de), jule(ar), | 
strjuke (op), rise(ar). Reguet pidfler | 
(paa en), regnet balar, baskar, 
blaskrar. 

Pidfhiing, hyding, f., dængsle, f., dekei'), 
f., *hud-deke, 

Piece, stykke, penge-st.; (Kanon), jfr. 
Kanon; skuespil; flyge- el. døgn-blad,| 
små-bok, — — dings, n., 
tingest, ting, n. Jfr. Brodure. 

wi(ebegal, å fot-stykke (at sætte en bil- 
ledstette på), stær'(e), n.; stas-skap? (et, 
som ligner et fotstykke, fritstående). 

Pierrot, eg. lille Per el. Peter; jfr. hos 
Hol : Arv gårdskarl. 





Ph.- — Pikanteri. 


Pictet (Frombhed), gudelighet; højagtelse, 
hengivenhet, barnlig ømhet el. kærlighet, 
forkærlighet, taksam værdingfy), f., mæ- 
ting, f. (f e. mell, nybyggerstaden og 
dens mo[de]rstad). Jfr. ZErbøbigheb. 

Pietidme, gudelig vækkelse (vakthet), 
kænsle-tro (,,Følelfes"trø, Meyer), alvor- 
lig kristendom (som den gærne kaller 
sig selv); =hellighete (spotvis); falsk el. 
usund åndelighet, gråtmild gudelighet, 
gudelig gråte-færdighet, åndelig selv- 
godhet el. hovmod (*ovmod); læseri. 

Bietiftiff, vakt, »hellige, (falsk) åndelig; 
mk. og stærktroende. 

Bietift, vakt (pers.), alvorlig kristen, shel- 
lige, — av de helliges; hænge-hoved 
Molb.); læser (i Norge og Sverige). Jfr, 

letisme, 

Biy Pig, m. (sv. pigg), pik, m., stekel 
i) m, (fl, steklar), od”, m., tag', m 
(sv. tagg), tig”, m, torn, m, tind, m,, 
brod’, m. (dv. *brodde, >: sætte *brodder 
på), gad’, m. (gl. n: gaddr, 5. gadd); 
(efter afjfaaren Bufivært og lignende) 
gare, m. Med Pigger bejætte, tinde: 
AT river, Jir. Torn, Spits, Land, 

atte. 

Pige, *jænte, *taus, *vækje (jfr. väk m, 
2: Gut), *fæsjele), *ferkje, *pike drå'k 
(0) (f. dræker), djåke(o). A. s: Biga. 
GI. n. pika. Pigernes Yudeſt jænte- 
lynne, n. (agjen.«). P., gammel fater- 

lejme, mej-kjærring, taus-kjærring. Jfr. 

— —— B., fom har mange Beilere, 
gute-sprængje, f. . fom har havt 
Barn, (sommesteds) taus, taus-kjærring, 
fæsje, førkje. 

Pigebarn, vækj-unge, m., fæsj-unge jænt- 
unge, tause-barn, n, jænte-barn, ung- 
maj, f., små-jænte, -taus; (vildt, uroligt) 
føgle(y), n. (av fugl; jfr. uføgl [eg 
ord fugl] og gl. n. illfygli), galne-heiv, f- 

Pigejæger, tause-dil, m., -fut, m. (dir, 
m., 2; Bebhænger, Efterføber). 
igefjær, Hjænte-kjær. 
igemaner, jænte-lag, n. 
igefelffab, jænte-lag, n. 
igejtand, jænte-stand, n. 

Bee *nålot, *tindot, *stiklot, *bråddot. 
igment, farge-æmne (-astofe), farge; 
»sminker (t. Sdminke). 


igftav, pi'k-stav, m. GI. n. pikstafr. 


| arofa (Tidje, Hippophae rhamnoides), 


tind-ved(i), m. I Norge finnes tindved 
mell. Salten og Trondhjem. 

Pifant (piquant),- eg. stikkende; pirrende, 
kildrende, prikkende, skarp, Fram, bi- 
tende, krydret (pepret?), saltet; frisk, 
kvik, vittig. Jfr. og Stille, Drille. 

Pilanteri, kvikhet, kryderi; fant-ørd, n., 
snej-ord, snejding, f., slængord. (Ær ikke 


Pike — Pindebrænde. 


noget fransk ord). Jfr. Drilleri, Stifleri, 

Spybighed. 3 

ife (Pique), lanse, spyt, spjut, n: 

itere Piquere), stikke, pirre, ægge, ærte, 
fornærme, ærgre. Jfr. 

Pifant. . fig, sætte ære i, være kry 

av; være sur el, syrlig. WPileret, *fur- 

fen, fornærmet. Jfr. Stødt, Fornærmet. 
Piket (Piquet), hær-vakt (»felte-, forpost-v.), 

forvakt? utvakt> (ute i åpen mark). 
Bitte, pikke(ar), hakkef(ar), —knatte(ar), 

knarte(ar), kakke(ar), *klikke. Mk. tre- 


tirre, snej(dje; 


pikke, f., jfr. Træpiller; rur-pikke, f., | 
jfr. Strandløber. Lyden af noget, fom 


pilfer, pik’, m. 

iftelhue, storm-hat (av jærnblæk el, læder). 

iffenik (Biqne-nique), sammenskuds-lag, 

skåt(o)-el, n., splejse-lag (Lm.). Mk. 
fårnings(o)-lag, 1: Selftab, jom foran: 
ftalter et libet Gjeftebubd bed Sammenftud. 

iHøfofløite, lille- el. pipe-fleite. H. P.S. 

ifo, nut, m., fjæl'-top, tind, m. 

il (at ſthde med), pii, m. (el f), kolv, 
hos Molb.), skjækte, n. (-ta, f., 
sv. skåkta), „ijær ſom Segetøi”, Mk. 
skjækte, 3: ,løbe, rende affteb”. Mk. og 
-or, f. som i agnor, hålvor; jfr. ngel- 


m. (0: 


hage. 

Bil(lejgrim, utlænding, fræmmed; *pile- 
grim (gl. n. pilagrimr), gudelig færdman? 
bot-f.? valfarer (H. P. S.). Valfart og 
valfare ær dog mindre gode ord. Fart 
ær den tyske form for vårt færd. Wall: 


fahrt ær helt ut tysk, av et fvallen, „fom | 


bi intet Fjende til”, Molb. 
BPilegrimövandring, bot-færd? hellig-f.? 

sælebots-f,? (efter den gamle mening av 

*sælebot, gl. n. sålubot, 


Piletræ, pi'l, f. GL n. pill. 

Pileurt, vil'-rug, m, fugle-fræ, n. 
Polygonum viviparum. 

Bille, pilke(ar); (,ftøbe meb en Kjep el. 
Stilte”), stejre(-de). 

Bille (n. f. Piler, t Pfeiler), (Støtte, 
Stolpe), pilar(i'), m., stolpe, m. (gl. n. 
stolpi), stav, m. (*stavrad, Rælfe af 
tolper), standar, m., post, m., sajle 
(H. D.); (opretftaaenbe), opstandar, m. 
2. lat. ), kule, f. (sv. kula); 
3. (Smule), pele(i), m. 4. (Satire), fant- 
ord, *snej-ord. Jfr. Sentydning; Spot, 
Stilleri. 


Se 


Pille (plukke, jfr. Trævle op), tufse(ar), | 


tafse(ar), täse(o), ar, tæse(-te , tæje(-dde), 
tå(-dde), pele(i), ar (sv. pela), nuppe, ar, 
(sv. noppa, noppra), kroppe(ar); metef(ar); 
usle(ar). P. at (blotte, ribbe), røjte(-te). 
+ fig (P. af), fore seg(ar). Jfr, Bale fig. 


Hen, nupping; f 
illeri, ale, n., små-ting, m., pusl, n. 


a; Bob (Hjælp) | 
for bens Sjæl, fom vandrer, giver m. m. | 


605 


Pilot, styrman, *lo(d)s, *kjæntman (for 

kjændm.), 

| Pilotage, styrmans-kunst: lø'sning, lo's- 
penge; pæle-ramming; pæle-værk (H. D.). 

Pilotere, styre, 10(d)se; »ramme« ned p 
ler, pæle-rammer (H. D., H. P. 5.). 
Jfr. Pel, Ramme, Pæle. 
tløtering, pæle-sramminge. H. Di 
ilraadden, sop- el. soppende råten(o). 
Jfr. aadden. 

Pilt, pilt, m., vik, m, hyl, m. (byn), 
klæb" m. (sv. * klipp), gårre(o), m., 
lunt, m., kate, m: Jfr. Purf, Bog, 


reng. 
| Biløs, håret, hår-rik. 

| Pimpe, supe (-saup), ni-supe, små-s.(?); jfr. 
teple(i), ,brikfe [ibt og ofte". Dv. su- 
par, o: Pimper. Sv. supare. Som 
gjerne p., supe-kjær. Mk. si-sæmpe, £, 
„En, fom briffer jævnlig”. 
impen, suping, f. 
impinelle (Pimpinella Sazifraga), gjæld- 
karve (n. ?), skog-anis, tan'rot 
inagtig, pinlig, *pinesam. 
innføtef, billed-sal, -samling. 
inag, tavle, maleri, måling, f. 
incet(fe), liten tang, nip-tang (Molb.); 
sår- el, ben-tang. H. P. 5. 

Pind, pinne, m. (sv. pinne, gl. n. pinni), 
ræ'l m. (jfr. ræle, ar, 3: gjennemjtitfe 
meb Fræl), stikke (jfr. Stiffe, Splint, 
Flis), spræt, m., gand, m., tol', ms 
krafse, m., plug”, m., knagge, m., nab’, 
m. (jfr. Nagle), snejs, £. Jfr. snejse, 2: 
meb Pinder befætte, 2. opfætte paa en 

… Î ©. Korn til Tørring. Dv. snej- 
sing, „Korneta Opjætning paa Stavrer”, 

(„ Stift, hvormed noget ſlaaes faft”), bikse, 

m. P., bevægelig, at luffe før en Nab- 

ning med, f. E. paa en Væverflyttel, 

ræk(e)-spon, m. (-5po), drev(i)-5., drag-s,; 
og liben, tannar, m. R., tilfpidfet, 
spete(y), f. (spete, i) $., tynd, stil, 

m. Jfr. Stiffe; Viberenfer. å 

Liglifte, jfr. sv. spik i ens likkista. 

Det blir en P. til hans Ligtifte, det 
verd ejn nagle til hans kiste. + at 
fol med, nagle, m. P., „ifær til at 

e eller — Glind med", pikse, 
m. $. at pudfe en Lampe med, ber- 
tary), m. P. at ftiffe el. pille med, 
stangal', m: $. at fætte i et Hul, 
tap, m. Dr. — Mk. pinne-syl, m., 
plug-syl. — Med Pinder fæfte, speteli), 
spøte(y); *pinne, plugge, ar? Stan paa 

+ (før En), gøre herre-tjeneste. + 

Binde, at, «pinne (sko, støvler). Jfr. Sfo- 

pind. 


Pindebrænde, -veb, jfr. snår-ved (,9. af 
T halvraadne — Grene og Kvifte), trå's-ved 
o= i). 





606 


inds(e), "pins, *pins-tid, kvitsun' (»kviss.-e) 

ndåaften, kvitsun-aftan, m. 
bfebag, kvitsun-dag. Gl. n. hvítasunnu- 
, hvitasunna. Eng. whitsunday. 

nbfefeft, kvitsun-hælg, f. 
indivin (Erinaceus), bust-yvel, n., 3 
„den, fom hver (ubfpænder) Børfterne”; 
bust-igel. L. K. D. (Tids-T. IV, 365). 
fr. gl. n. fgull, burstigull. 
udfvintnop, jfr. Sparganium natans. | 
ine (fr. peine, lat. poena), (fjælben) pine, 
(oftere) pinsle, f., værk, m., spræng, m. | 
Jfr. Smerte. Gl. n. pína, 9: Straf, 


fnsl. 
pine, at, pine(-te), plåge(ar); talme(ar). | 
Pines (lide længe), pinast(-test), talmast 
(åfær om langvarig Sygdom"). 
Binegal (Molb.), binde-gal (Molb.), *top"- 


” galen, *toppende g. 

Pinlig, *pinesam (*pinen); (yberft p.), u-tål- 
leg(o), utålelig. 

fed insle, f, 
us abies, gran, f. (grån, o, gren). P, 
sylvestris, fure, f. (furu), tål (0), tal. 

ælle(e), f. siges om „ungt Raaletræ”, 

altså om både gran og fure. 
om (i Sfaffpil), bonde; brikke. 
ion(nijer, hærsven tilfots, (et) fotfolk; 
fotmanskap (folk, manskap = enkelt 
m.ske, et manfolk); »skansee-graver. Jfr. 
Stanje, t Schanze. 
ippe, åle(ar), ål-renne(-ran). — 
ipffjæg, dun (på haken), Moib.; dun- 
skjæg. Molb. 

— se Pit. i 
irat, sjørøver; viking; rəverskip. Jfr. 
Raper. 

Baer drive sjøraveri. 





irateri, sjøraveri. Biratiff, sjereversk. 

rfe, påre(o), ar?, påte(o), ar. »Påte tæn- 

nerner, 3: fange Tænd, Jfr. sv. peta, 
sv. * påta. 

Pirouette, rund-sving? (ridning rundt om 
samme punkt; sving på én fot), tå-sving 
el. fot-sv. (H. P. S.), snøring? (tilfsuere, 
a: hvivble, ombreie; snøre seg el. snurre | 
seg, 9: breie fig rundi). Mk. *snere-kal, 
*surre-basse (et Legetsi). 

Pirouettere, gere rundsving? svinge sig | 
rundt, snøre el. snurre seg. | 
vre, se Kildre, Krille, Jrritere. 
irrelig, "sår, *ord-sår, *grætten, *kort, 
sær, tykkjen, tykkjesam, il-tåleg(o), u-tå- 
log(o), utåleg, o (-lau), *vond-kyndt, 
«lyndt, *nauver, *hastig, *hast-modig, | 
*snopen, ilsleg, *ilsken. Jfr. Deftig, 

Dy, Ophruſende; Prippen, Vranten, 
pis, meg), n; (af DM) (af 
, meg(i), n; (af Dyr), tvag, n-i (0 
Ro), land, n. (gl. n. bland); (af Sef), 
stal’, n. Se Urin. | 





Bnr ynkelig. Jfr. Jammerlig. 


Pjalt, fille, 


Pindse — Plade. 


pisje, en ar, late vatnet, (plumpeft), 
ige (-mejg); (om Dyr), tvage (ar), (om 
Ro), *lande, (om Deft), *stalle. Gl. n. 
miga. A. s. migan. ØP. i Slæderne, 
mige seg ut. $P. under fig, mige under 
seg. Mk. meg(i)-trængd; megstam, 2: 
fom itte fan faa p. Jfr. Stranguri. 
foir, len-krok, -hus el. -sted. H. P. S. 
iftol, *pikstol (*pistol), hånd-berse. Efter 
Molb. 

Piſton, »stæmpele; pompe-»stoke; fæng- 
hætte (eg. knåtten, dær fænghætten har 
sin plas på perkussions-lås). 

Pisum arvense, *åker-ærter, vil'-æ., aker- 
el. grå-æ. (Serens.). P. sativum, ær- 
ter, f. (ært; fl. ærter), sæde-ært. 


ittoreff, målersk. 

esiderium, håplest enske. 
1879. 

f. (aden ejne filla dængjer den 

andree; »slaa fillorne sine ihope, 3: 

gifte fig, om fattige Folk), tafse, f, tapse, 


ium » Vor 
Ungdoms, 


m., tufse, f., rave, m, larve, m. (sv. * 
larv, isl. larfr), lurve, f, drægse, f, 
trave, m., trifse, f, slætte(e), f. (2: 


„Noget, fom bingler og flagrer"), klu't, 
m., palire, m., spjør, f, fla'k, n, Ål 

f., lake, m, tultre, f (i fl. tultrefr]) 
tåtre(o), f. Brukt i fl. tåtror. Også tul- 
tror, taltrar. Gl. n. töturr, m. (tötrar). 
Eng: tatter, n. s. Zaltern. — Jfr. Klub, 
Lap, Flig. — (Berjon), jfr. lake, m. (2: 
»Stymper, Staffel, men ikke foragtelig, 
gemen“); (daarlig Perf), jfr. skit-manne(e), 
n, flak, n, fa's, m. (se og Usling, 
Døgenitt); (,uanjelig Tingeft*, „om Dyr 
og Mitr.*), tarv(e), m. (eg. Fille), trave, 
m., Jfr. Zingeft. 

Pjaltet, tafsot, larvot, fillot, lurvot, flug- 
sot, tåtrot(o), låkot. $. blive, lurvast. 
Pjatte, teve(-de), gauke(ar), javle ar), jåle 
(ar), —— vase(ar), va(de) (vod). 

skrasle(ar). Jfr. Baaje. 

pre (opreven, lafet), Ftufset. L. Er. 

e d'armes, våpen-plas, fæstning, evel- 
ses-plas, Lettere ord: eve-plas. Molb 

Piacere, sætte, lægge, stille, la' sitte, l 
få plas, skikke til sæte, bænke (H. D.) 
(anjætte), tilsætte, sætte (en) til (at gare 
noget); (Rjgbm.), sætte in (i en bank? 
sætte (ut) på rente; bli av med (vare 
sælje; lægge i, sætte i (penger i et fore 
pk »anbringe= penger, 

Placering, -centent, in-, utsættelse o. s. v 
fia Placere, Anbringe. 

Blade (tynd Fjæl), fækkje, f. (2: nfflet 
fet Styrke), skive, f, spjæld, n., plate 
f.; (Stive i Bindet af en Bog), pærm 
f, bræfdje, n, bene(y), n.5 blæk, 1 

(jfr. Blit; -blad (årer, knivs-, sag 


1 
F 


Pladre — Plan. 


skjeje-bl.; hærdeblad, >: Stulderblad), 

jfr. *bladmassing 2: Mesi. i Blader; re 
Jern), skrå, £. P, fmal, spång (0), A. 
spænger (jfr. Stinne, Vejlag), stång (9), f. 
pen j P. (el, Stive), fynd, HRN 
a bl 


ærn-). 

ikke (o), £ (jfr, Klap, Bentil). B. ti 
Dætfelje a A paa aas), skjold (m, 
og p.); P. med Indſtrift tavle, £. P., 


jfr. Lyſeſtikke. Med Plader beflaa, 
stængje, spængje (-de): »sp. ejn sledee (e). 
fadre, *skravle, teve. Jfr. Bludre, 


[ads (t. Plab, fr. place, lat. platea), plas, 
m, (kvile-, mjælte-, fiske-p.); (Quömand3-), 
plas (dv, plassing, plasse-man, 9: SuSm.); | 
stelle n, lag, n. (skome i lage, ak. av 
lages); (Gidde-), sæs' (e) m., sæte (e), n. 
2Søkje sessarne sine;e (omgidne af Byg: 
ninger) *tun, gar(d). P., meget betrandt, 
optraadt (f. Cr, i Sneen), tiltrampet, 
gald (gal”, gad”), m., (dv. gald-trakka' 
>: baardtrampet), pal’. m., tråk (0), f, 
trå, o, f. Gl. n. trød. V., jfr. Anfættelfe, 
Beitilling. P., tilftræffelig, römd, f. 
(rymd, römn), P, indhegnet, jfr. Folb. 

…+ ingen, sesseløjse, f. Paa vette P., 





på rette hylle, $. give, gange or (el. 
av) vægen(e). %. gjøre (flytte fig lidt), 
give rom, tokke seg. Mk. værje romet sit, 
2: forfvare fin P.; stande i romet sit, 2: 
ftaa paa fin P. 

Pladsagent, fast mellemman, mots, han- 
dels-rejsende, Jfr. Agent. 

lade se Bajte. 
fadåforretninger, handel el, omsætn, (fo- 
retag) på stedet (bo-), bo- el. hjemme- 
stedshandel («en grose), innenbys-hand? 

Bladff, jfr. Pladſten. 

Pladſte, *baske, *subbe, *svabbe, sumlef(ar), 
svamle (ar), sufse (ar 7), skvale (ar), skåle (0), 
ar («det skålari flaska»), *slufse, ”damle, 
*bamle, *bæmle, *blaskre, *dæmle, klæsse 
(klas); (volbfomt), bauke (ar); (laa meb 
Bingerne), #flagse, *flugte. P. i Bæde, 
tvagle, tvåge (0), ar. Jfr. Stvulpe, Søle, 

Sprude. Mk. *bærle, 2: fivulpe (av *båre, 


Bølge). 

Pladſten, skå' 1 (0), n., skval, m. (n.), svamling, 
f, sumling, f. (suml, n.), slufsing, f, dæm- | 
ling, f, bask, n, våde (0), f. Jfr. Sfoulpe. 
Mk, og bærling, f., Stvulpen, Smaabølger ; 
flagsing, Fugles Pladſten med Bing. 

Bladåregn, Plaffr. (t. Plakregen), spil”, m., 
spille-regn, n., regn-spil,m. Jfr. Stylregn. 

Pladsſpekulant, bo- el. hjemsteds-hand- | 
lende? (istort; køpman, som ikke skriver 
efter el. fører varer ut fra sit bosted). J. L. 





— innenbys-veksel, 

lafond, himling, m., himmel, m. (i værelse), 
tak (i et værelse), bord- el. gips-tak; loft- 
maleri (*-måling). 

Plage, at, plåge (jfr. og ængfte), talme far), | 


my - 


607 


tvinge (ar), ”nau(v)e («d'er noko", som 
nauvar hånon); (tryffe), liggje ned-ever; 
liggje om; (hinbre, flade), *bræke (e), 
*skade; forige) bry (-dde), *brigsle, 
* prakke; (bejvære, overhænge), hr dd), 
brækele), ar, nyggje AE tjål-dde) ; 
(overanftrænge), tjone (ar). Gl. n. bis, 
tvinge, holde i Trælbom. Jfr. Angribe, 
Befvære, Genere, Dverhænge, Trytke, 
Ufeilige. Plage med Spøg, narre (ar). 
fr. Drille. "Dej narra’ henne med guten«. 

lages, talmast, tvingast. Plaget, (tryl- 
fet), prakka(d). Se mere ovenfor. ñ- 
gende, tjåleg, Plågsam, plårsam (2: „bes 
fværlig”). Sv. plågsam. 

Plage, plåge, f. (sv. plåga, gl. n. plåga), bræ'k 
(e), f. (shan hær” ikkje nåko bræke, 3: þar 
ingen Rød); (Befvær), ampe, m., kors (i * 
ikke=% lage), hus-kors; las" n.; (Dberhæng), 
tjå, n; (Tvang), tjoning, f; (haardt Mr- 
beibe), tjon, n.; P., langvarig, pinsle, f.; 
talm, n, lime, f, talming, f, åkast, n. 
P., ftor, u-tåle (0), f, 3: noget Utaale- 
ligt. Plager (Ubelb, Stade), paafom- 
mende, ever-gang (y), m. 

Biageaand, plågar, m, utsending, forføl- 
ger, *vond vætte, *plåge, f.; avinds-man, 
kors; (i $ufet), *hus-bjørn, hus-kors, 
* hus-grin, 

Plager, se Vlageaand. 

praan, utskreven, stljjålen. 
fagiat, -giunt, eg. m.ske-rov; utskrivseris, 
«ving? tanke-rov, ånds-tyveri (L. K. D), 
tanke*stuld? m, (5: t.-tyveri), ånde- 
lig stuld? bok-plyndring? Mk. Stylb. 
Molb. Sv. stöld, »Af stjålne 

Plagiator, eg. m.ske-tyv (Mk. Seelenver- 
kooper); tanke-tyv, boktyv (som stjæler 
ut av andres bøker, men ej bøkerne selv), 
lærd tyv. Sv. boktjuf. H. D. 
fagiere, skrive ut, stjæle (i boklig mening). 
falh, skotte-kappe (aftærnetul'tej); tjæld, 
n. (C. Ploug). 

Plaidere, føre en rets-sak, gå i rette (for 
en), tale (ens) sak, 

Plaidoyer, Pinidure, forsvars-tale (i ret- 
ten, — rets-tale? 

Plaifant, morsom, *hugnesam, *gild, 
skæmsom. Jfr. Førnøielig, Morfom. 

Plaifanteri, spøk, skæmt, moro, morskap, 


løjer, 

laiſir, Plaſer, se Morftab, Fornøielje. 
fafabef, »forsonlige, fredsommelig. 
fafat, Program, faafom Teater-), lysing? 
tavle? lyse-brev, n.; opslag, kungørelse; 
inhålds- el. inbuds-blad. H. P. 8. 

Plan (et), fate, f, flåte (o), £, At (0), f 
slette (ee), f, jævn plas; bær-tærle, n. (2: 
aaben LP); (rund), rundng, m.; grun- 

tegning (såsom til bygning, hage), ris- 

sing, f; (Anflag, Henfigi), mål, med, øje- 


PEN 


608 


med, føre-mål, n, forsæt, n, råd, f., æt- 
ling, f, forehavende, sti'l, f; (Snbretning, 
Drdning), lag, n, skipna" (i'), m., Hføre- 5. 
*skipe-lag, tanke (Lm.), op-lag, n, Jfr. 
Orden, Drdning, Anlæg, Udtaft; Flade. 
P., ftor, stor-råd (H, D.) jfr. gl. n. 
storædi. Som har mange P., *mang- 
tænkt, mang-faldig, *mangrådig; jfr. 


*mangfrejsten. Som har ſtore P., stor- | 


tænkt, stor-rådig (Molb.); jfr. Driftig. 
fan lægge, tænkje(»me hadde så tænkte), 
æggje råd ; jfr. »*oplagderåder;e svære 
med i rådi*, Som lægger vidtganende 
P., *råd-drjug, djup-rådig. Planer nære, 
jr. Bønje, Zure. Planer til pr red 
mot-råd, f. Nederſte Del af et Plan, 

. Er. af en Ager, låg" (0), £ 2. Plan 
Abi.) jævn, flat, slet, glat, like; fattelig? 
Plandje (1. planca, Plante), skive, £ tavle 


f, plate. 

Plandjette, landmåler-bord; tegne-bok; 
snørliv(sj-jærn (»Blanskjete). 
fandjevært, billed-værk, tavle-værk. 
anére(fnager mere af fremnedt end Blan), 
jamne(ar), slette (ee), glatte; jævne, jævn- 

+lægge, H. P. S. 

NE Banbreftjærne), gang-, vanke, svive- 

; eli bedre: svev-stjærne? (mots, stand-stj., 
a: fig, faf), flytte-stj., jord-stj. (H. D., 
sy, jord-stjårna, flyttstj., mots. solstj. H, D.); 
om- el. med-stj.? Ved some kan hær tæn- 
kes enten på omlepende, mots. fast, afixe, 
el. på, at stj. sviver om en annan, om en 
solstjærne (jfr. Firftj.), altsaa på det sam- 
me som ved med-stjærne. H. P. S. har 
vanker. Jfr. Komet. 
fanetariff, gangstjærne- m, m. jfr. Planet. 
fanetoider, små-vankere. H, P. S. Vanke 
brukes også i %, 

Planetolabium, planet-måler, stjærnemåler 
(idet sammenhænget viser, hvad for stjær- 
ner talen er om, neml. gang- el. vanke- 
stjærner). 

Planetfyften, samher af gangstjærner, gang- 
stjærne-samher. 
fanettavler, (gang-) stjærne-tavler. 
Tan-Geometri, flate-måling, Jfr. Stereo: 
metri. 

Planiglob(inm), fat- el. plan-kugle (2: 
kugle, avtegnet på flate). 
fanimetri, flate-måling = Plan-Geometri. 
lante, plankje, m., bord, n, skjej, £, 
skild)e, f; (i Sartri), bord, (»andre bor- 
det frå kjølene). Baad med 3, 4 PL, 
tri-berid ing, fir-berd. (y), m. Stuebord 
af tylte PL, uden Opflag el. Klapper, 
*lang-bord. Arbeide med Planter, bord- 
arbejd. De boiede Pl. å Bunden af en 
Band, vinse, m.  Dfteft" Å. vinsar. Plan- 
Ter nærmeft Kjølen (i Baad), huv, m. 
Jir. gl. n, hifr, Stibsfide. PL og Fjæle, 


Planche — Plastisk. 


bord-ved (i), m Med Planter belægge, 
borde, ar. Med P. belagt, *borda', 
*hord-lagt. 

fanfegjærde, bor(d)-gar(d), m. 

fanfejav, bord-sag, f 

fnnfevært, fele (i), n. Gl. n. -fli (flór-, 
låfa-f.), Jfr. Fjælevæg, Paneling. 

Planfonkav, flat (og) inhulet, inhvælvet (el. 
flat på den ene side og inhulet på dem 
andre). 

Plankouver, flat (og) uthulet, uthvælvet 
(2: flat på den ene og uthvælvet på den 
andre side). Jfr. Kontav, Konver. 

Planlos, uoverlagt, *tanke-laus. Jir. og 
ordentlig. 

Planmæsfig, med tænksomhet, m. eftertanke, 

lan-lagt (Aftenbl.); selvsagt, på forhånd; 

(Oppo fion >: ſhſtematift D.), gennemført 
forhands?), stadig, u-aflatelig ; (Jordbrug, 
»eationelt”), gennem-tænkt, vi(ten)ska- 
pelig. Jfr. Regelmæsfig, Drdentlig, Or- 
ganiferet, P. undlade, med forsæt, med 
vilje la' være. Jfr. -mæsfig; Dppofition; 
Syftematift. 

Plantage, plante-skole, jordvej, jordbruk, 
avls-gård. 

Plantago lanceolata, *små-kampe. H, 
Strøm: livgras. P. major, se Veibred. 
P. media, kampe, m., kjæmpe, f., kampe- 


gras. 

Plante (Vært i XImind.), vækst, våkster (0), 
m. gras, ny urt, f. („ilte meget brugt”). 
GL n. urt, 

Piante, at, plante, ar (plantre, plæntre), 
sætje (-sætte, har sæt). P. om, sætje om, 
flytje (flutte). P. en Fane, sætte fast? 

. Kanoner, kere op grovskyt. Plantet 
Træ, ale-tre, n P. Vært, plante, m, 
plæntre). 

| Blantelære (jom Bog), urte-bog. Molb. 
fanteftad (efter t. Pjflansjtadt), ny-stad? 
ny-bygge. Jfr. Koloni. 

— våkster (0), m. Jfr. Vegeta⸗ 

on. 

Plantør, ny-bygger (på landet); jord-bru- 
ker. Jfr. Por Ne 
lanum, jfr. Pian. 

Infter, (lat. emplastrum), plåster, m. (n.) 
Sv. plåster, 

Plaſticitet, dannelighet (det at kunne dan- 
nes,. formes). 

Plaſtit. forme-kunst, billedforme-k,, billed- 
forming; billedhugger-kunst (som bruker 
æmner, »massere, og danner skikkelser 
med legemligt inhåld, mots. Ørafil, 5: 
tegning og maling, som bare bruker linjer 
og farger, lys og skygge). 
aftiter, forme-kunstner; billedhugger. 
fajtift, formende, dannende, rund-formende 
(ikke med flate skikkelser som malernes); 





skapende. $. Sunji, formende (=model- 


Plat — Pleorama. 


lerende«) kunst. $, Ber, forme-ler (som 
let SET og fasthålder den givne, 
påtrykte P. Værk, formet v. 
ikke tegnet Å malet). 
plat (ganfte, 2 j. plati, *plænt, aplet 
*plette, i, Yblet”), rent, aldeles, ful't, 
P-kommen, oe a inkje). Jfr. Ganſte. 
2. flat, jævn, *slet; låg, ring, *ufin, uædel, 
vi Hikefræm. Ji. Flau, Simpel. 
y tt, Str. Løn. 
lat d'menage (eg. Husholdningsfad), bord- 
o {(-Dpfats), snuel-opsæt? ær 
op pirveltat i en ove Jfr. Øvirvel- 
(tap), Lægne, Kjede. at d'm. sviver 
på en tap, så hver — pr snud til sin 
side, hvad han vil ha fat i. 
Plateau, hej-fiate; 
Blatte), skive, tavle. Jin Bi 
Platform, flat tak, tak-flate; — jævnet 
plas’; tak- el. hej-sval (jfr. Wtan); stal', 
m, pal', m., tram’ (9: Forhøining, jfr. 
Perron, Terrasje): berg-flate el. -slætte; 
(et Partis P.), jfr. Program. 
— flathet? Jfr. Flau, Lav. 

n, Platina, hvidt gul, selverling 
(ordret oversætt.) el. ædel-sølv (efter pri- 
| el. prå-selv (efter fargen, leten). 
H.P, S. 


Piatitude Plathed), lavt, uædelt, 
grovt ord el. ordlag, ufinhet. Jfr. 
menheb. 

Blattenjlager (i. P.-fdlåger), plate-slager; 
(i u el. efterthſt Forftand), snytar, m. 

Plauſibel, rosværdig; rimelig, sansynlig; 


å, tækkelig. H. D. 
pla Fair Play, ærligt 


Å spil; skue-spil. 

killer, (en) borgerlig; borger, almues- 
el. menigman, små-folk. %., mobjat 
Patricierue, småborgerne — storb.? al- 

- muen — adelen, folket — adelen. 

Blebeiiff, uadelig, almues-, almu-, lav 
(låg), menig — små- el. lavborger- 
lig; ”hærke- (5: Jfr. Simpel. 

Blebifola, foren — (bondeven). 

Blebifcit(um), folke-vilje, f.-vedtag(-else, 
sbeslutninge); (fra nyere Tid: ”Masjer 
afftemning”), folke-røsting? alman-røsting? 
folkedom (Morgenbl.). 

Blebokrati, hærke-styre? Av *hærke. Jfr. 
Pobel. 

Blebs, almue, 
hærkemuge, m. 

are syv-stjærnen, 


le (t. pflegen), agte, ar (a. ejt sår, a 

— røkte, ar (gl. n. rækta), røkje 
(te), se til, passe, syte føre(y, Me, *anse, 
Fgi(ve) om; („antage Børn i Pleie"), 
fostre (H. D., gl. n. föstra, 2: ,foftte, 
pleie, opdrage”). Mk. og ætlede. Se 


ufint, 
Ge: 


menig-man; *hærke, n, 


*sjau-stjærna. 


hej- mar plate (t. | 








609 


dærtil Aboptere. Også *skjøjte. »Skjøjt 
læta(e) mile siges i dens navn, som av 
makelighet ber en gøre, hvad han kunde 
— P. — hyggje (-de), 

, fom ligger fyg, sitje opøver 
nåkon(o). $. Sreaturer, *agte, *røkte, 
stille (-te), *vakte, ambætte(ar), stie(ar). 
Jfr. Pasje. 2. (Bære vant til, t. pflegen), 
*være van, *v. vand, *plage (pla, plå, 
pa, plæge, e; gl. n. plaga, 9: forpleie, 
— bruge), pla van å, — og -te). 
Mk. og altid. —»Dej bruker kje de'r, 
Som det pleier, *som vant ær, *som 


vanten ær. Han er altid flittige, 3 
eg van-i gjære de', eg pla" van å gjære 
det. Han fær åt, som han pla" van å 
Pleie, en, agt, f., røkt, £ (gl. n. rækt, 
Ombu), røkting, f., tilsyn, su't, f., rape i 
string, f., opfostring ; eiet, å 
ftaben8), fremme? røkt, fram-h 
Mk. sjælerekt. Fr. H. 
Pleieanſtalt (for Søge), syke-huss. (før ov 
anbittige), sinssykehus, galehus, ad 
hus, -kiste, f. Jfr. $ofpital; Anftalt. 
feiefaber, -moder, *foster-far, -*mor. 
feieforældre, *foster-forældre, n. 
leiel (Tærfte:), flygel, m, slåge(ø), 
ment n (eslegele), tust, f. 
tustar-vål. 
Slagftoffen: — 
ei raktar; m. 
spræt', m. 
plenarforfamting el. «møde, hoved-mate, 
5: fællesmete av de å ulike (under-javde- 
linger av et større hele. Storting f. € ær 
lemmer; fultalligt møte, fultals-møte (H. 
P. S.); ful-mede. H. D 


pleier at være fl. Jeg pleier gjøre det, 

gjære. 

f., omskjøjting, f., veling, f. 

fræmde, m. Jfr. Ubøvelfe, RR 
. Biælpe øje), foster-hus? —fattig-hus; pe 
feiebarn, *foster-barn. H. D. 
leiehjem, — H. D. Jfr. — 
Pleiel Haft, hand- lo), M 

fefirum, ster (til Strængeinftrument), 

he'l-møte?, alman-ting? al-ting ? samting? 

plenum av odelstingets og lagtingets med- 
lenipstentiaire, PAE fulmagt (abstr. 


P. plenorum se Plenarforfamling. 
feonasme, jfr. overflod, -fladighet, -fylle, 
-læsselse, |-tallighet; ordfylle (H. Dy 
Molb.) el, -fyldighet, ordrikdom el. -rikhet. 
mE og ordstrem, ord-overflod og fording, 

»Drbbram, funftig Tale". 

PBleonaftift overflødig, overfylt, overtallig; 
overlæsset, ord-rik (uttryk, stil), ordfyldig. 
H. D., Molb. 

Bleorama (eg. Stibefærbabiled el. rue), 
rørligt el. skiftende skue. H. FP. 
sejle-rundskue (fordi det ser ut, som — 


39 


610 


Pleroma — Plovbræt. 


tilskueren for fra skue til skue og altid | Pleuritis, bryst-,lunge-»betændelse«. Jfr. 


fik se nyt). 
Pleroma, eg. utfylling; fulkommelse, op- 
fyllelse — -fylling); guddommens 
fylle. Meyer. 
oſaurus, hav-dragen. Hos Th. Kj. 
, flæk', m. (J. Lie; gl. n, flekkr), jfr. 
Eide; spåt (0), m, (isl. spotti, Stump, 
t) prik’, m., tere(ee), n.; 
gir. f paa Rieber), klejne, f., 
f; (geil), lyte, n., vank, n, ska- 
vank, m. 2. søl(v)-læg. "HLP.S. Alt- 
så sølvlægge, selvlag 
P. af Fedt (f. E. * Rieder), fejt-flæk", 
m. W. paa Bandet, blant og frille, 
ligejom af opflybende Fedt, fejte-lågn 
(oh På letter af Fugtighed fra Jor- 
paa Blegetøi), jord-slag, n. 


$ d t Rap, | 
Å fen — —— maner | 


pi» —— 
SB rn e Asa ben om iggende 
å, holm, ve … bartløs, fejn, 
ma Tef B. hvid: „man fer Kirken 
fom re bt *det kvitar på (el. i) 
kyrkja. vid, i Panden paa * 
stjærne, f. (skjænne ; dv. skjændrej, 3 
stjærn-rej som ko-navn). Ba noget fang 
(bred Stribe), skjæng, m. P., uøgen 
(f. &. paa Tana, skjærje, f., av *skjær, 
2: et Mk. *skjærje, ar, 3: ya 
enlelte fetier at Bottes (om jorden, 
— smælter bort); jfr. *skjolde, 
„banne enkelte Pletter el. Ruder, om 
jende Sne”. É tor, ftenig, å Eng 
Ager, skrab”, m, skab”, m., skalle, m. 
Som har fore P. *skjængjot. Med 
bunile P. indfprængt, *myrjot. Heg 
faar iffe tomme af Pletten, eg slæp 
inkje så langt, som eg er lang til. 
Pletfri, fæklaus; (tybetøa), *lyte-fri, *1.- 
laus, teres-laus. Ko ydefri. 
Blet(hji: Kreti og P., jfr. rips-raps, skrap, 
— blandgods (blandet »sel- 
skap «) 


fetere, eg. saft-fylle; ful'blodighet. 
Ketoriff, saftig, saftful' el. fyldig; ful- 
blodig. 

Pieu flække, ar. 
per selv-lægge. H. D. Jfr. gl. n. 
silfri: 

— (eg. en, fom — Pletter 
af Klæber), jfr. lap 

Plettet, fækkot, dråglot(o), — , spræk- 
lot, dråvnot(0), prikkot, botot, råglot(o); 
(befublet), , klejnot, klæssot; (rubet), skjol- 

Jfr. Spraglet. $P. blive, flække 

(ar), flækkast. 

Pleurenfelr), sort sem (på klær, sørge- 
klær); sort rand (på papir, på blad); 
sørge-kanter, -kniplinger, -rand 


dråvnor(o 


t for plettere, -vet.| 








Betænbdelfe. 

Bli, eg. fåld; vane, retning; dannet svæ 
sene, adfærd, folkeskik. 

Bliabel, bøjelig, læmpelig, eftergivende, 
firende, Jfr. Fpielig. 
fiere, fålde, beje, — Jfr. Krumme. 
ligt (orpligteif t. Bflidt), skyld, fa 
skyldna', m., skyldighet, børd(y), m., 
bert, m. (eg. hvad der ber være, * 
*børje, 3 burte: sædeligt bud. 
gorit, Regel, orpligtelfe, Styldig rå 
2. (n. t. Pligt, Holl, plegt, Bagrum el. 
$albdæt over Enderummet i Baad el. 
Stube), pligt, m, >: Bagrum i Baad 
el. Stube. 
figtaufer, stor- el. hoved-anker. 
ligtig, "skyldig deg): P. være, skylde 
(rare). Skylde. 

——— nid-kær (H. D.) skyld- 
tro (jfr. lovtro, kongetro, om person). 
Se og Lohal; Pligt (2: skyld). 

Blinte, seek (som søjlen, stolpen 
står pi 

Prlorænl cen, i, — flere-nylivs. 

Jfr. 


tocan 
piire * Dinene fammen), kise(ar), 
glire (-te), myse or 


Prende, —— > Yisa. (sv. kis-egd), 


firøted, *tis-sjgd. 
fømbage, «bering, forsyning med bly- 
segl; (af Tænber), fylling (eg. f. med 


bly). 

Plombe (Kjøbm »} bly-segl el. bly-stempel. 
J. L. Bly-lås? 

Plombere (Kjøbm.), forsyne med bly-segl, 
sætte blys. på (som tolsegl); bly-stæmple? ; 
fylle (hul tan, eg. f. med bly) 

Blonge, brystværns »skråhete, hælling. Jfr. 
Straaning. 

Plongere, dukke, dykker; skakke (gi en 
me Me tr fa — — 
ning), skyte nedad. ongereude 
Stud), nedad-gående, 
foton, se Peloton, 
lov, plog, m.; ar (al), m. Sv. Šrder, sv. 

+ al; gl. n. arðr. Greb el. Haandtag 
aa en B., plog-hald, n. Grunbjtytfe 
en P. grjot-vå'1(0), m m., il, f., aur- 

ski'e, f., plog+ill, fẹ kjøl, m., tale), mad 

Langjern i en P., skjære, m., plog-skj., 

gie, m. Gl. n. ristill. Materiale til 
$., plog-ved(i), m., -æmue, n. Muld- 

yar paa $., vælte-fjel, E  Bagerfte 
Stre el. Opfi aber i R., plog-fot, 
rætfetgi irp. (Stagler, Hammet 

m. m.), plog-drætte, Ty plog greje, $ 

fovaag, plog-ås, m., ar-ås, heme(i'), f. 

lovbræt, vælte-fjel, f. 


e 


Plovdybde — 


våybde (faa dybt fom leier gaa), 
ne fa -d —— f p » : ed 
plog-| 


Penne: Rente i en Py 
SE 














(0), 
prosin lat ubfljære Falfer aa plog, 
falje me 


m. Dærtil plegje (-gde), 3 
Plobhovl. 
PBlovjern, -ffjær, plog-jam, n.; (libet), 
ar-jarn, ar-væksne, n, vangste, m. 


, vagsne). Gl. n. — 
ſovlarl (Bløier), plegjar, m. 
slette (melem Aas og Sfagler), ar- 
lækkje, f., plog-lækkje. 
føvitjert, plog-styre, n. 
mudder, vavl, n.? javl, n.? (efter *vavle, 
Fjavle, 3: pludre), vås, n, (jfr. Baas). 

PIinddermund, tøv, m., tøvar, m., teve, fay 
tøve-kop, m., *-kolle, f., *vase-kop, 
*-kolle, skravl, m. 

Pluddervcelſt, jfr. kråke-mål, n, skøjermål. 
fr. Jargon. 

Pludre (t. plaudern), javle(ar), vavlefar), 
jfr. Salle. Mk. og kjave(ar), ralle(ar), 

jarpe(ar), harpe(ar), teve (-de), rabbe(ar), 

radde(ar), ravle, skravle, skvate(ar), 

#svalle. 

Plubfelig (t. piöpliğ), uvæntet, *då(t)» 
dåtteleg, *tvær-, hastig (Molb.), *hastig 
Geja h. ende«), *brå(d) (sv. "bråd, d. 
brad), sneg” (»ejn s. ende)e, snegleg, 
— en s. skader, »det var snip- 

et Tab fom uventet); (om Be- 

Piia, *tyær (Ge tvær vending«). Sv. 
tvär. Jfr. Hurtig, Daftig. (Xbv.), haste- 
lege, *brå- oe AE *tyær- (»tvær- 
tynnaste, »t.-snu«, st. «brat+), tvært (»han 
stansede tvie, B. *) *råt (Fr. Bg.), 

*skjot (gl. n. skjótt), med et, "med same, 

vom som det ere, sbest som det AN 
tums, styngs, styngse, hovedkul(d)s, 
*dår, dåttelege. $, paafommet Onde 
el. Befvær, å-kast, n., utsending, f., 
2: Paaført de Aom p. Sving: | 
ning, tvær-sving, m., *brå-s., tvær-ven- 
ding, f., brå-v. g Uveir, brå-ver, n. 
BP. Toi volbfomt) nare gjøre, *brå- 
eh *tvær-røjne. P, aftage, tværkast. 
$. falde, stumpe(ar), stupe (— staup), | 
— stute (-te), stupne(ar). 3 
higte, ftvær-skvætte. p olde « skræppe 
— skrap’). $. fafte FONG tvær- 
kaste, t.-slængj . (08 At rotte. tvær- 
3. kandfe, det — brå-s. 

J tude fab 


P. vende, 
tvær-snu, brå-s. x — tvær-v. 
vende el. rykte, tvær-skrykkje (ste). 
blive fyg, ”få vondt. 

et, *plesen, *pusen , 00, påsen, 

— DT puah, — 

vollen 


i 


P 


Plump. 611 
eea, les-fejt? (jfr. Plubjet), smik'-f. 
E smik*-ful”, >: bredfuld, albeled f. 
—— ples-kinna'? Jir. Blubfet. 
Iudsmundet, ples-munna'? 

Ing, jfr. Stopinb, 


fulfe ribbe, ar (fjer), repeli) ar, respe 


(i'), ar, — ar, nøsje, y (— nuste), 
pese, ar (pøse, y), pillefar), pilkefar), 
pusle (putle), nappe(ar), nuppe, ar (sv. 
noppa), neppe (y, -te), *næbbe, kråppe, 
krappe(ar), mete(ee), ar (jfr. Bille), 
rænske(ar); (ruffe i, re paa), tufse, ar 
(dv. tufs, n, tufsing, f.; jfr. Smaaplut, 
ærævle); (rive), tæse (-te), sv. * tesa, 
tejsa; tæje (-dde), tå (-dde), jfr. Trævte; 
(Bær), hæmte (hænte, hejmte, sv. hæmta); 
(Gamle), tine (te) (ifer om at tage Fijt 


oh 


Garn”; gl. n, tina, 9: plulfe, tage 
enfeltvid), "plukke "(plikke). GL. n. 
plokka, ang. pluccian, lat. pilare, ital. 


piluccare. Mk. »dej hæve ej høne til å 
lukker, 3: en Gaag å pl. Noget 
Biuttet (fammen), pluk’, n 
lutten, nupping, f. m. fl. Se Plukle. 
lukning, hæmting, f 
— smab, hatte-fjær, fjærbusk. 
P 
lump, grovslagen, grov-kornet, *bjørn- 
fængen, stor-resen(i'), >: meb flore el. 
grove Trævler; stor-slægen(e), mærreleg, 
stumpot; (ubehænbig, Hobfet, feitet), kjej- 
veleg (kjejven), *stuven, stutel —— 
>: fom en Stub), Wungfængd ; ubehænd 
taftlø8), *støjten, støjtsam; (grov), *u-toen ; 
(tung, ftit), * kufængen; (ftiv, iffe fmibig), 
ster (astyrde, stel, ste'r, stel, sjur), ster- 
ven(y), stejren, fr. Stiv; (plump og 
uforfigtig i fin Tale), stejren, "flå, flå- 
mælt, -kjæfta (mk. flå-kjæft, m., jfr. 
Kaadmundet, Mundkaad, Aabenmundet); 
(bær, tung at Haandtere), *tung-før; 
(tobjet, ilde gjort, f. Er. om Rieber), 
styg’. %. og rundagtig, fklubbot, kub- 
bot, klubbeleg, klubben, kubben, kub- 
bot; lubben. Jfr. Tyl Meget p., men 
og iijtig, — P. Adfærd, vaute- 
færd, f. Kar, P. Tingeft u-kjærald(e), 
P. (RIod8), ledlajse, f. 


— 
Ar ERE sedelda: — m. 
ale, glejp-o ga 

Piumpt E PE 
*klåsse, *l 


kåsse, *klamse, *klafse (klapse 
kjejve(ar). Jfr. Kludre. P. tlobiet) ga gaa 
fre nbehænd. være, stauref(ar), støjre 
— Komme paa en p., utæltelig 
ande, kome som ej fe-bikkje. P. op 
øre fig, naute(ar), fare åt som ejt naut. 
- tygge, “mumpe. 


— 


Se og — 


mer-intækt ; 

Plus og 
ja- og nej-. 
P,—minud, 





612 
— et, slump, m., skva'l, m. (n) 
m. 
fumpe, slumpelar), dumpe(ar), kulpe(ar 
inn (— amp e til, "ruse til, —— 
piumpbed Pix 
ump * grovskap, m alen 
flåskap, m., størlejk(y; »styrdl,e). Jfr. 
Stivhed. 
Blumre, røre op, rote op, aurefar). Jfr. 
e 

Piuralitet, flertal, flerhet, overtal, *over- 
mængd, f. 

Pius, overskud, (et) mere, 
tillagt, og (,2 + 3 ær 5"). 
minus kan vel og hete: 

Så ja- og nej-»elektricitete. 
jfr. og Poſitiv — negativ. 

— ——— (H. D.), -styre, 
futonift, Fa Neptuniſt. 
tyds (fr. „peluche, fat, pe Haar, t Plüſch), 
ul-flejel, piys', n. (Rendegarnet af Hør, 

Jflættet Eilte el. Kamelbaar, Molb.), 
skæg (Molb.), skæg-fløjel. 

Ølyndre, plundre(ar), rænske (rejnske), 
hærje(ar), hærge (Hi. D.), revelar) røjte 
(te), snøjde Gr nækje (-te), 3: gjøre 
mar nalen, jfr. Blotte; (ubpresfe Penge), 

få — klå (-dde), *hærje, jfr. Ub: 
regje. Sv. we 

fyndretog, hærje-færd. Gl. Gr. 
fyndring, plundring, f.? (efter *plundre), 
hærjing, f. (dærtil hærjar, Ubfuger), ra'n, 
n. (dærtil rans-man, -værk; jfr. Røer), 
rænsking (rejn-), hær-værk. H, D. 

Plædable (plaid:), forsvarlig, som lar sig 
forsvare. 
fæbdant, sakfører. 
fæbdure, forsvarstale. 
læne, Græsplæne, grenning (H. D), 

Fm græs-grønning. Jfr. 
TES: 

Plog, Bløk (m. f. Plugge, eng. plug), 
Fpinne, m., na (nud'), m., plug, m. 
Sv. plugg. Jfr. Stopind. 
tøgn, plug'-syl, m., #pinne-s, 
løie, plegje (-de), are (rardae), ar. $. 
Tøfelig, rafsefar;. P. el. opbryde til 
dobbelt Blovdybde, tvi-brjote (— braut), 
*aur-vælte, Dærtil tvi-bråten(o), tvi-bråt (?). 
fr. Dobbelt. Plpie en Alger fra mod- 

atte Sider, *sam-vælte (-e). Duelig til 

at p. med (om Heft), *plog-fer. Slik⸗ 
fet til at pløie(å), pløgjande Mk. 





gie simtea. mots, teig-pl -plegje. 
FA et, *plegd , “ard. Rid de' are og 
iaje de hare! A F aa Ageren og 
itte paa Beien. , plegsl, f. 
Bløining, — F. —— P—en 
om Baaren, Hoga, m:, plog, m., plog 
ån'(o), f., plegsl, f. $., fom baite | 


Plump — Points. 


Fureſtrimlerne til forfil. Sider, kalles 
*rvi-vælt. 
Pløiningstiden, plog-ånni(o), fy *plogen, 
—— 
på. mundet, -Findet ojo., se Pluds⸗ 
meumatif, luft-lære (om luft-æmnernes 
rørelse); ånde-lære (l. om ånder). 

Pueumatijt, luftig; åndig; åndedræts-, 
— gren ras 
vi aſtine, luftpompe. y 
ånde-, Kuler E Po ad 
vind-orgel (mots. vaftjn-orgel). 
neuntatolog, ånde-gransker. 
enmoni, lunge-sot, -tæring, — 
oa annua, tun-gras, n., hone- terling; 
(p trivialis og pratensis), * gjægle, Ftørle, 
'dag-ra'p, "dag-rab', fengja-gras. 

Poche, lomme; — pose. Pocher, hofte- 
puter. Jfr. T 

Bobane, — D:), fot-værk (Molb., 

H. D), fot-sot („gammelt“). Molb. 

Podagrijt, agrikus, person med fotgigt, 
fotsottig (pers.), fotgigt-lidende, 

Pobagrijtijt (f. Ex. om Fødder), med fot- 
gigt, fotgigtisk. 

Bode, at, — *Pote(o') ær „fitte, ftøbe, 
meb en Rjæp el. Stang". Sv. peta, 
ode, pote-kvist. 
øbeftå, amtman? land-foged, by-foged, 
politi-mester. Meyer. 

Poder, (finere Navn) bak-del, sæte, m. (e), 
gump, m.; (minbre fin), rump, m., rauv, 
f. (røv, ræv), fu, f, ras, n. i n 
gumpr. Sv. gump. Jfr. Bagdel; Gump. 

Poëm(a), Fit. Poëmata, Poëmer, kvad, 

kvæde, n., skalde-kvad, dikt, n., dikt- 
, dikter-værk. Jfr. Po eft. 
våfi, 'skaldskap, m., gt 
pët, skald, m., diktar, 
netafter, verse-maker, — 
petil, skalde-kunst, lære om skaldskap, 
skaldskaps-lære. 

Poetiker, kænner av skaldskap, kvæde- 
kænner? skalde-lærer?, 2: Lærer i Digtes 
tunften. Meyer. 
peti ere, gøre vers, dikte. Gl, n. dikta. 
netiff, dikter-, skalde-; digterlig (H. P. 
Sa som jfr. kejserlig, mesterlig, g, jammer- 
lig, datterlig); billed-rik, blomstrende; 

vers, i bunden skrift de Å 
tofa; festlig, hejtidelig, jfr. Proſaiſt, 
3: Fuerbagslig. B. Anlæg, diktar-gåve, f. 
Bog, M., bængel, m. (t. Bengel, sv. 
bängel, 9 : Kjæp), pilt, m, pøjk, m., 
e(0), m., gut-unge, små-gut; klæb'. 
Sv, klipp. Jfr. Burt. 
Prange) prik; stik, stet; (i Spil), stik, øje 
pft øjne, som på tærninger, i skole 
kamier sted, sætning, spersmål, 
* øjgje, n., 9: „ine i Rortjpil". taai 


Pointe — Politik. 


Tun ben banffe Form af auga«. P, dhon- 
Deur, æres» følelse , æres-kænsle? 

Pointe, bråd’, od”; forbjærg, næ"s; (tanke-) 
bråd, bitende vittighet. 

Pointere, stikke, prikke; rette (f. e. grov- 
skyt, skanone); "mede. Jfr. Gigte. 
Pokal, bæger, *bekar; glas, stort step, 
staup, n.; stor-glas (0. V.), 

V. 


Q, V. 

Pokter(8) („yanden“), *hund 
usædvanl. drejt, grovt), trol’. 
hund til kulder. >D'er h. til sæk så 
tunge. Også svensk. Jfr. hund-gamal, 
-kjænd (o: neje kænt), -klok, -rik, -stærk. 
Dette hund- hænger dog måske sammen 
med *hundrad (100).  »Det var trol til 
heste. Det var P. (jom P) adet var 


fom noget 


stor-bæger. | 


sDet var | 





trol, dete. Poffers Karl, hæljafr)-kar, 
-båbbe(o), -gubbe, -knagse. 
Potnlere, klinke, drikke, *svire. 
olulum,”bæger; drik. Jfr. Pokal. 
ol, eg. vending; jfr. sving, m., 3:,Dm- 
breining”, *snuing, *snunad, kværv, m. ? 
(kværven el. kværvelen på himmelen og 
på jorden, i likhet med hår-kv. på dyr 
og m.sker, 2: ,Bunlt, hvorfra Haaret 
ubbreder fig el. lægger fig til Siderne”, 
el. som hårene »drejere sig omkring); 
punkt, prik, jord-aksens endepunkt; leding 
(P. Claussen. »Ledingens Hejhede, 9: 
polhøjden). Nordpolen, polen, m., 
nordledingen. Å. Arrebo. agnetens 
oler, dens hovedpunkter, dens ender, 
tapper, ås-ender? Dette leding hører 
til led, ə: kant, verdenskant. Molb. 
nævner og Nøt: PØfter», Befter:, Sønder: 


feding. 

Polat (,en Polat libeg ife”, Rahbek), 
*skvæt", m. (levnet i et kar), dåg'(o), 
dæpel(e), m., såpe(o), m. Jfr. Slurf. 

Polar, pol, Så i pol-heøjde, ikke polar- 
højde. Men så burde vi og sige pol- 
landene,  polhavet, -isen. Polar: ær 
nemlig en mere unordisk form æn pol: 
olarbjørn, is-bjørn, m. 
plareirfel, Norb- Syd⸗P., nord-krins? 

d-k.? Jfr. Cirkel. 
vlarftjernen, polen, m. 
plenart, hær-fører, hær-kongsråd (, Krigs: 
minifter”*). | 

Polemik, strids-kunst, »kamp-« (bedre: 
strids)-lære; forsvarsl.; strid (penne-st.), 
ord-, meningsstrid, $. mob, utfal' mot. 


Jfr. A 

— strids-man (åndelig, lærd); 
— — 
femifere, stride(s), gå p: rive imot. 

Gnå Angribe; Trætte. 

Bolemiff, stridende, stridslysten, trætte-kær; 
slag-færdig? Mk. og *stridande, *strid- 











lynd, *stridfør, *stridsam. $, Yrtittel, 


613 
inlæg i en strid. $. Gfrift, strids- 
skrift. 


Polemoninm cærulenm, fjæl"-flok", Gunn., 


polere (fr, Bud f 

pliere (jfr. Pudſe), glatte, blænkje (-te); 

skure op GÅ Rye: file; "fine (5: bå 
fine); fin-høvle; slikje (-te); danne, gøre 
omgængelig. Mk. slikje-bejn, -stejn, 3: 
Ben, Sten til at glatte el. firyge med. 
P—t, glat, »slepene, *slikjande; dannet, 
høflig, *fin, pyntelig; listig, *sleg. 

Polering, *blænkjing, *slikjing? (til *slikje 
= polere), skaving, f. Jfr. Polere. 

Police, brev, trygde- (Ttryggje)brev el. 
-seddel? (-sætel, e), (5: som trygger 
ihænde-haveren visse pengesummer, »for- 
sikringse-sedd, el. -sbevise), love-brev. 

P: 


H. P: S. 

Poliklinik (Bolis, >: By), omgående syke- 
rekt? (mots. r. på sykehus), bysyke-sbe- 
handlinge (H. P. S.) el. by-sykerekt; 
-ved-gjær(d), -gjæring, -gjærsle (2: at 
gjøre ved = „behandle“, som ær tysk). 
Jfr. Klinik. Bysyke, ə: tilfældige syke 
hist og hær omkring i byen, mots, faste 
syke på sykehus, ,Qofpital”. Jfr. Be- 
Handling. 

Poliorfetes, kring-sætter; stad-vinner? Jfr. 
Erobring (landvinning, stad-vinning, -vin- 
ner). Jfr. Beleirer. 

Poliff, listig, *ful, snedig (også i +), 
*sløg, Jfr. amo. P. Perf., sluging, 

n as 


m., fu m, å 
Politesfe, finhet, dannet adfærd — 
verdens-klokskap. Jfr. Gøflighed, Artighed. 
Boliti, orden, by-orden, stads-0.; ordens- 
stel (2: ,goranftaltn. til Fremme af 
Orben og Silferhed i Byen"); ordens- 
vakt? »opesyn. Sv. uppsyning, 9: sall- 
minna ordningens vidmakthållandee. H. 
P. S.: byskik, 3: skik og orden i byen. 
Jfr. bordskik, som ær bord»politie, skik 
og orden ved bordet. Så blev da Politi⸗ 
mefter til byskik(s)mester. 
Politibetjent, by-sven (H. D.). Ordet var 
efter H. D. »almindeligt i det mindste 
til Chr, IV's tide. Han nævner adskil- 
lige nyere bokskrivere, som bruker det; 
deriblant Karl Bernhard og Pal. Miller. 
Politiembeds⸗ el. VBejtillingsmand, fred- 
man. H. P. S. Fred-våkter — 
(for torg», gate-, hus-fred m. m.). $ 
o jvedsbommer (England). 
politi ', regerings-kunst (O. V.), statsmand- 
skab (Fædrel., d.), stats- (bedre riks-) 
kunst el. statsmans-kunst (H. P. 8.), stats- 
klokskap (H. P. S.), kløkt (H. P. S.), 
riks-stel, n. (Lm.), samfunds-stel (B. B.), 
stats-førelse, -styrelse, -skik (H. P. sy 
stats-færd (Chr. Winther, C. Ros., H. D.), 
riks-ledelse; -styr, n. (s. og stel, Lm.), 


614 Politik — Polypodium. 


styre (bygges, 5: Bygningå-P.), -stræv 
(handels-, landvinnings-, —folkelighets- 
stræv, >: $Hanbels:, Erobrings⸗ Natio 
nalilets-P.); også framgangs-måte (Lm.); 
(fom Kunbffab), riks-lære (Lm.), »statse- 
lære, -vitenskap, -kunskap (H. P. S), 
samfundslære EVs Gangs); (Statsan- 
liggenber), riks-saker, riks-geremål. $., 
Øygde-, bygde-ånd, småstads-ånd ; Rirtez, 
k.-ledelse, -styrelse; Perſon⸗P. (motsat 
den, som går bare efter hensyn til saken), 

n- el. personl. styrelse, personlig- 
lighets-hensyn (nl. av regerings- el. stor- 

. tingsmedlem). — følge en fredelig P. 
føre et fredens liv (som rike), et fredel. 
riks- el. samfundsliv. 

Bolitifer, stats-man, stats-klok man, riks- 
stellar (Lm.), riks-stræver? (jfr. mat- el. 
målstræver); stats- ge: riks-) kyndig, -fø- 
rer, -styrer (H. P. S.), -leder. 

Bolitilns, stats-fikker (H. P. 8.), kanne- 
støper (H. P. S.), jfr. Politifer; sluging, 
m., fuling, m., ræv, m, Jfr. iftig. 

Bolitiperfonale, trygde-folk? ordens-vakt) 
fred-manskap? Jfr. Politiembedsm. (fred- 


man). 

Bolitijere, tale om »politike (se ovenfor); 
(vingeagtenbe), kanne-stepe. B—nde, 
riks-stellende (Lm.). 

Politijeren, -ring, riks-stelling. Lm. En⸗ 
KE orrae (pi), 

Politiſt, +statse-(riks-]klok, lærd, -kyndig; 
borgerlig (f. e. forfatning), samfunds-, 
riks- (riks-borgerlig). H. P. S.: stats- 


retlig, -vitenskapelig, -klok ; stats-borger- | 


lig; statlig? (jfr. efter formen: helstatlig, 
natlig, retlig, undersåtlig, forsætlig); stats- 
gyldig, stats-tjenstlig, -tjenlig. Også: klok, 
listig, snedig, *fu'l, *sløg. — P. Agita- 
tion, riks-æggelse? (jfr. Agitation; An⸗ 
Liggende), riks-sak; (Fanatisme), riks- 
utålsomhet, utåls, i riks-stræv? (jfr. Fana⸗ 
tisme); (Frihed), selvstyre(lse). 

Politur, glathet, glans; filing, skuring, av- 
pusning (H. L.); heflighet, »slepenhete, 
dannet adfærd, finhet, ffnlejk, pyntelig- 
het (i adfærd, i »væsene), *snilskap, 
*ærighet. Jfr. Yrtighed. 
olſt Rigsdag, kråke-ting, n. 
oljtdans, *pols-dans (*påls-d.). 
øltrøn, hare, rædhare, *stakkar, krejst, 
m., krabbe, m., kry'p, m, blauting; m., 
sæling, m. 

Poly», i + ikke: flejr, men mang-. *Mang- 
belt, 3: belt i flere Bofteber; mang-før, 
dygtig i flere Genf. 

Polya 


i, flermans-gifte? (en kone m. flere | Pol, 


mæn), mang-. Jfr. Poly 
Polyeder, mange-flatning (H, P. S), 3: 
legem med mange fater. 








Powar sluk-hals, ov-nøjte, f., stor-æter. 


Jfr. Graadig (Forflugen); Fraadfer. 


po i, slukenhet, grådighet. 
oly; 


gala vulgaris, blå-fedr, kros'urt, 
gauke-blom, gauk-tunge. 


Polygami, mang-gifte, fler-g. (bedre æn 


flerkonserie); jfr. sv. mång-gifte. Mots; 
engifte, Monogami. Jfr. Polgandri og 
Polhghni. 


Polygamiff, mang-gift, fler-g.; i, om 
manggi te, 

Pong otte, mang- el. flermåls-bok, -skrift 
i fle 


re bokmål, brukte jævnsides, f. e. 
med lat., fr. og eng. ordlyd, Tert). 


olygon, mange-kant, 
olhjgonometri, mangekant-måling. 


Bogen, m flermåls (i flere mål samtidig). 


Polygonum, skede-knæ. (Serens.). P.avi- 


e, tungras, væg(e)-gras, fugle-g. 
Sørens.: Vei-skedeknæ. Pa 
lus, åker-vindel »?e Sørens.: vindel-skede- 
knæ. P. persicaria, hense-gras, pile-g. 
Sorens.: Hensegræs-skedeknæ. P, vivi. 
parum („en Urt med mange bløde rund: 
agtige Frø”), fugle-fræ, n., harafrø, ha- 
rarug, titing-fre, titing-rug, m., kråke- 
mat, (i alt 16 navn, se I. Aasens avh. 5, 
13). Sørens.: Fuglefrø-skedeknæ. 


Polygraf, (Berfon), mangskriver (som skri- 


ver meget og mangt); (Ting), mang- 
skriver (redskap til samtidig at ta flere 
avskrifter el. avtryk). 


Polygrafi, mangskriveri (-skrivning) 
Bolygynti, flerkone-gifte (om man med flere 


koner). Flerkonserie er mindre norsk. 


Jfr. olbandri. 


Polyhiftor, mang-kyndig, -lærd (man), 


nner? spræng-lærd. 


mang-kæ 
Polyhiftori, mangkyndighet (bedre -*kun- 


nigskap), -lærdom, -læsning, mangesidig 
kunskap, utstrakt el. utbred lærdom. Sv, 
mångkunnighet. å 


Bolyfrati, regereri el. -re-syke (for megen 


inblanding fra styrelsens side), mang-styre? 
ov-styre (fov = altfor). 


olymat, se Polybiftor. 
olynefien, sydhavs-eerne, -landene. 


Borymat se $ mange-farget. 


Polyp(us) (eg. mange-fot, mangfetting, 


vækstdyr [Blantedhe] med mange føter 
el. amen, trådarm el. trådarm-dyr (H. 
P. S.), våkster-dyr (0. V.), halv-dyr (O. 
V) (ØB. if È Næfen), tråd-arm el. 
trævle-vækst (trævlet utvækst på menne- 
skekrop). Også blæk-sprut, otte-fot ær 
kalt Boise. i 

ium Dryopteris, kjæ'lg (kjæg, 9: 
telg). Dr. Sch. TEP teris, saulå”k(o), 
fugle-låk (Dr. Sch.), *fugle-burtn, *-blom, 
”små-blom. Gunn. : næbbe-blom, hænge- 


Polygramatiker — Portefeuille. 


ving, gjeske. Se og Stenføbe (Polyp. 


vulg.). 

Polypragmatiter, (en) stundesløs, mang- 
stræver. Jfr. Projeftmager. 
Iyfylabum, mang- el. flerstavelses-ord. 

Bolyjyllogisme, slutnings-kæde, -række. 
polyteisme, flergud»erie, ferguds-gyrkelse, 
lære. Sv. mångguderi. 

Palyteift, flerguds-dyrker. Sv. mångguda- 


teit 

olyteiftiff, ferguds-dyrkende. 

ofytetnif mang-yrkes-kunst el. -lære? 
olytetnift Stole, Juftitut, hindværks- 
højskole (Meyer), manghåndværks-skole 
el. mang-gærnings-sk.? Mk. sv. sløjd-, 
sløjdskola. Jfr. og Jnbuftri. 

Polytomi, mang- el. fler-deling (indeling i 

e deler el. underavdel.). 


Polyton, fler-tonende, mang-t. Jfr. Mono⸗ 


ton, 3: enslydende, -tonende. 

Polytrichum commune, bjerne-måsef(o), 
malte-m. (Wilse), gauke-ma't, (Dr. Sch.), 
sope-måse. Dr. Sch. 

Polytrofi, for stærk næring, over-nær?, 
over-mættelse, ov-nersle? (av tov- 3: 
altfor, og *nersle, 3: „rigelig orfin. 
med Mad"), mættelse. Jfr. Atropi. 

Polytypi, tryk-flerfålding, flerfålding, mang- 
foldig-gørelse ved tryk. 


Pomade (af fat. pomum, IEble), hår- el. hud- | 


salve (Meyer); glans-salve, hårglans (i lik- 


het med blyglans, spisgl.). Efter H. P. S. | 


omeridinn, eftermiddags- 
omolog, frukt-kyndig, -kænner. 
omologi, frukt-kænskap, -lære, dyrkning. 
Pomp, prunk (tysk, men i vårt * finnes 
prunke, prunke-ståve, 3: stasstue), stas, 
For-buna', fgildhet, *grumhet (efter *gild, 
Forum, 3: prægtig), dramb, n.; højtids- 
færd. stas-f., stor-stas (O. V.), fæstlighet. 
Jfr. Bragt, Stabs, Lurus. 
Pompe, "pumpe, f. 
Pompe, at, ge 
omperende pan Dæl af Fartøi, ku-dæle, f. 
ompefod, pumpe-so"t, n. (Bumpens Grund⸗ 
lag å et Fartøi*). 
t Sod, >: Brønd. 
Pompier, -erd (eg. Pompe- el. Sprøitema- 
ger), brand-, pompe», sprøite-man. el. folk. 
Soane flitterstas; ul'-dusk. 
ompa, *gild, staselig, "prunkende, *grum, 
*ov-gild, *grisk, glimrende; højtidelig ; 
højtravende. 
—— vejelig (som kan vejes). 


Sv. pumpsot. Jfr. n. 


ondus, vægt; byrde. 

ontifilalier, bispe-klædsel (-»dragte), 

-buna", -skrud ; præste-klædsel, æmbeds- 

klæds.; højtids-klær, stasklær. 
Pontifilat, —over-præstedemme, ypperste- 

præste-værdighet el. dømme, pavedømme, 

pave-værdighet. 


615 


Ponton, bro-båt (at lægge bro på). H. D. 
Sv. brobåt. 

Pontonbro, båt-bro (bro lagt på fartej), 
skips-bro, flyte-brø. 
ontonnier, bro-bygger (hærsven, Sølbat), 
oni, liten ridehest, dværg-hest? 
opand, skræmsel, fugle-skr., -skræmme, 
f., busse, m., båbbe(o), m., båkkef(o), 
m., buve, m. Jfr. Busſemand. 
ope, præst (av d. græske kirke, Rusland). 
oppel, poppel, m.; (pop. tremula), åsp. 
opulace, almue, menigman; hærke, n., 
hærkemuge; hærke-hårg(o), f. Mk. hærkf(e), 
n., Sirab. Jfr. Bøbel, Slæng, Pal. 

Populariſere, gere almenfattelig; gøre al- 
men-nyttig. 

Popularitet, folke-yndest (Molb.), folke- 
fagnad (Lm.) (*fagna' ær „Glebe, For: 
nøielje"), man-tækkje, n. (-ttåkke, 0), 
folke-tække? folke-kærhet. Jfr. Øunft. 

Population, folke-mængde, «tal, folk, in- 
byggere. Jfr. Befollning. å Til: 
tagen, folke-eg(n)ing (H. D.), -vækst? 
man-auke, m., -auking, f., aukna’, m. 
Alle tre auk- siges om Forøgelje, Til: 
vært. M. -auke også om annet. 

Poyulere, bygge, ny-bygge, nedsætte folk. 
Jfr. Befolke. 

Populifeitfum)l, folke-resting? folke-utta- 
lelse, folke-vedtak, -gelse?,>: Beflutning. 

Populær, folke-kær, -yndet, folke-sæl (Lm.) 
vennesæl), vellikt, om-tykt; folke- 
ig, jævn, omgængelig; (Stil), almenfat- 

telig, fattelig; ål-tydeleg. I A. 

Borcel([)ain, læn, fint stentøj, *postelin 
(porselin, bastelin; sv. porslin), krus-ty, 
n. Jir. Fajance. 
ører, små-hul, svette-hul; (i Ben), fejre, f. 
ørfyr, eg. purpur-sten (Meyer). 
— skeke-vælde (H. D.), frille- 
vælde. H. D. Gl, m har alt skokja. 

Pors (Myrica), pors, m. (pos', post). Gl. 

Sv. pors. 

Bort, 


sm. 

— flyttelig, rerlig. 
ortal, stas-dør, -port, hoved-in z 

Portatil, stativ, hånd-, lomme- (som hånd- 
sprøjte, lomme-ordbok), flyttelig (H. P. 
S.), bærelig, *bærande. Se Portabel, 

—— port-krok? 3: hængsle-krok, 
orte, bære- el. række-vidde, syns-vidde, 
skud-v.; fatte-ævne. 
ortedjnife, bære-stol; syke-båre. H. D. 
orfe-crahon, blyant-Jhus, fargestift-hål- 
der; — 

Borte-ebé, e-bærer; kårde-dusk. Bægge 
efter Meyer. 

Portefenilie, tegne-bok, bære-taske (H, P; 
S.), blad-taske (H. P. S.); stiv-lomme, 
brev-bind, -taske, brev-skjej(d)? (to stive 
bokbind, som tilsammen utger gemme 


616 Porte-manteau 


om skrivpapir, at det ikke krelles). Jfr. 
kniv-, sværd-skede, d.e, to skeder el. 
ı som »balge om kniv, sværd ; jfr. 
appe; ful” -brev (H. D.). Mini- 

; fler. kongs-råds-æmbed, 

Porte-manteau, vadsæk, læ(de)rsæk, tvær- 
sæk (sæk med åpning på siden). 
ørte-monnaie, penge-pung. 
ortentum, varsel, vitringii'), fere-færd(y), 
f.; vanskapning, vardøvle, n., misfoster, 
tirol, n, gast, m., buve, m., ufriskje, n, 
(m.). Jfr. Popans; Uhyre, Stræmiel, 
Bu(Sjjemand. 

Portentag, ille-varslende?; underlig, vid- 
underlig, rar, sær. Jfr. Selfom. 

Porter (eg. Sjauer:, Laftdrager-ØN, brun- 
øl (stærkt engelsk el, fra først av især 
funnet passende for sjauere. Meyer). 

Porteur, bærer; (Kjøbm.), foreviser, inne- 
haver, ihænde-haver. 

Bortfløi (Bori-Balvbøn, port-væng? (o: 
vinge). Jfr. Fløi. 

Portier, portsnere (2: pörtman). 

er. 

Pe dør-forhæng, der-hænger. H. 

Portilus, søjle-gang, -hal', dækket gang. 
Jfr. Spile. 

Portion, del, mål? bålk(o), m, gift, f., 
giving, f. (o: hvad som gives el. tages 
på en gang), turting, m. (»turftinge), 
ætling, f. (ætling, av ær", slægt, heter 
i * ætting, m.), ætle-vor(d), m., dags 
niste (for en soldat); lod, lo't(u), m.; 
arvedel ; (afmaalt Gtytte), skant, m. $. 
(Öp) til Åreaturene, ku-vor (kyre-vor), 
m., gift, f, gjær, f. (*giv, tgæft; d. * 
gift, sv. * gev, giv, gjåv, gl. n. gjöf, 

fi), våndel (vondul), m. (fl. -dlar). 
ER * vandel, våndel. Dært, våndle(o), 

a: gjøre *våndlar. $., Tiden, tint, m. 
f) slik', m.; (faameget, fom man be 
øver paa en Gang), små-tur(f)ting, m. 

(jfr. småturftig, ə: fom behøver Givet): 

skyld, m., skjærv, m. Jfr. Smule; Bi: 

brag. P. at tage pan en — bak- 
ster, m., båksta(o), f. P. fom brygges 
aa en Gang, bryg’ (brug?) n. Y imaa 

ter bele, granne(ar). Av gran(d), 
ma 2: : Smule. Det — te 
jfr. et var ingen sty(v)-mor-betef(i") 

Til *styv- jfr. Stedbarn. 

portique, se Portikus. 

ott ner”, portman el. -sven? der-våkter 

(0), *-vaktar (portvogter, Molb.); port- 

er, 3: sbøgter, H. D., H. F. Evald, 
fr. Runft ner”. 
bære-penger, -len, postpenger, brev- 


penger, 
—5* Dg, post-bok? 


ortofri, postfri; frit (0: betalt). 


Jfr. | 


— Positivisme. 


Portræt, mans-like, n., manlikan, n: (gl. n. 

en ud, av-tak, n., billed, 
et, avre't(i'), n, tegning, av-tej 
f.; gen-billed. H, ne re 

Bortrætere, male, tegne, ta" av (Asbj.), 
skildre. 

— — bryst-billed. 
ortrætør (teur), Portretmaler, billed- 
maler (Molb.), *anlet-målar? avtakar? 
Jfr. Portræt (om anlet og tafke] av). 

Borgé, hullet, *føjrot, *fejren, ot (3: 
boblet), skråven(o), soppen (2: fom y 
0. V.), og påsen(o), laus, håsen(o), 
råven(o). %. 98, råv(o)-is, m., skive - 
is. P. Masje, skro'm(u), n. P. blive 
G E. om Brød), bole-laupe; (om f. €. 

væ), føjrast. Ellers skråvne(o), råvne(o). 
| fo'sne (fese, -te, også av fo's, ær: 
| foulme og, opblæfes). 

Bofament- el. Bos(fjementnager (fr. passe- 
mentier), frynse-væver, -maker (H. P, 8.), 
snor, borde-maker. (Pasjementer, d. e. 
abordere, kanter, snorer; [Øtryn(dlfer], 
skuv, m., faks, n, sprang, m, duskar, 
m. pl., jfr. Borb). 

Bofe, påse(o), m., byngje, fu; kyte, f. (på 
klær el. krop), jfr. Bugle. Gl. n. posi, 
sv. * påse. Jfr. ”pus' (eng. purse), o: 
Sfinbpung; po'k, m, 3: Skindbælg af 





et mindre Dor; hit, f, af et ftørre 
Rent ud af Pofen, likefræm, uten (at 
gare) krus. 
Pofition, stilling, tilstand; lægd, f. (o: 
eliggenheb), stand; hærstilling; fot- 
stilling (i dansekunst); bokstav-stilling el. 
-følge (i vers); forut-sætning, sættelse 
(mots. nægtelse). P.$-Shyté, svært skyt 
(mots. »felterskytse). 
Poſitiv, fastsat, foreskreven, lovtagen, 
given; avgjort, vis, fast; avgørende. 
($ Grammatik), undertrin (mk. mellem- 
trin og overtrin, 9: kompar. og superl.). 
P. Lov, vedtagen 1. (Madv.), skreven 
lov (Fædrel.), mots. naturlov. $. Ret, 
lov-tagen, -fæstet, given ret, mots. natur- 
lig ret. P. Religion, åpenbaret el, dog ned- 
arvet, vedtagenr. $, Straf, foreskreven, 
fastsat, lovfæstet straf. $, Teologi, 
nedarvet, hævdet, skole- el. lærd teologi. 
P. — negativ, sættende — nægtende; 
opbyggende (Th. Kj.) — edelæggende 





(Th. Kj.), nedrivende; gørende — latende 
(forsømmende). »>Gjøre og lades ær gl. 
dansknorsk ordlag. Likeså sv. görande — 


latande, Jfr. plus — minus; ja — nej 
(ja-, nej-elektricitet). 2. $., hånd- el. 
stue-orgel. Mk, og spille-dåse el. -kasse, 


lire-kasse. 
Pofitibisme, ov-tro (>: Overvurder. af), 
på det hævdede, inførte, vedtagne, ned- 





arvede. 


Positivitet — Potentiel. 


vitet, vishet, sanhet. 

y €£. sat; sæt, at Li il 

t, stilling, legemlig »håldninge, 

oldning. 

Poſſesſor, *havar, *innehavar, 
haver. Jfr. Befibder. 

Posſesſoriſt Proces, lovmål el. rettergang 
om ejendomsret, 
Sfibel, muelig, gerlig. 
oåfidere, ha inne, ha i hænde. Jfr. Bez 
fidde. 

Poft, stolpe; rør (som i Bandp., 3: va[t]n- 
spring); sted, plas, stilling; vakt, skjold- 
askilde)-v.; ombud, æmbed; stykke (f. e. 
i en bok), del (av en sak), sæt? (2: sats, 
i regnskap); kedel, kår (jordfast vatn- 
post); sending (dag-, dagste), førsel (riks-, 
av brev, blad, færdemæn); tidend, bud- 
skap (jfr. Jobs-post). Jfr. ittera (a., b. 
osv. i bøker). Da littera hær også kunde 
hete post, kan vel bokstav stå for bægge. 
Ordet er kænt og brukt også av almuen, 


D 
Jfr. 


Pot = æmbed og Pot — sæt vel | 


undtagen. 
Poftal, Mit, postlig (jfr. vestlig av vest, 
østlig av øst, hestlig av høst). 
Poftament el. Voftem., fotstykke (til 
billed-støtte), søjle-fot, -stol. Jir. Spile. 
Poflanvisning, post-forevisn.? -syning, f.? 
Jir: Anvisning. 
—— land-posthus? post-åpning? 
oftbud (fom gaar med Breve, jfr. Yren- 
drager), brev-sven (H.D.). Gi. n. brefa- 
svein, I likhet med bordsven, bysven. 
Jir Dpvarter og Politibetjent. 
Pofidatere, efter- (fræm-) dagfæste (skrive 
en senere dag under æn den virkelige), 
fram-flytte? (=Udfærdigelsen blev fræmf. 
en Dage). Jfr. Antedatere, 
Poſtdiluvianſi, eftersyndflods-. Jfr. Antedi- 
lubiani, førsyndflods- el. -flodelig. 
Post epiphanias (festum), (de næste sen- 
dager) efter helligtrekonger(sdag). 
Poftere, sætte, stille, stede; sætte (i et æm- 
bed, »ansætte-), tilsætte (R. Keyser); 
sætte op, in, føre op (i boken), bok-føre 
(en sposte, et sæt, i boken). 
Poftering (at poftere), sætting? *sætnad? 
og re (bet Pofterede), sæt? sætnad. 
T. Po 


Poſteriora, bak-del, -stykker; bakdelen(e). 
Å posteriori, bek-fra; bak-efter; ved 
efterslutning, -kunskap (H. P. S.); av 
røjnsel, 2: av ,Grfaring”, hvilende på 
„Erfar.“  Apofteriorijf Vundiffab, k. 
av røjnsle? røjnsle-k.?, 3: Ørfaringa:K. 
Jfr. Apriorifl. 

erioritet, efter-rang (mots. forrang, 
anie efter-hånden (i, mots. i ferhån- 
den). Jfr. Prioritet. 


ihænde- | 


617 


Bofteritet, avkom, efterslægt, efterkommere, 
ætlinger, efterverden. 

EEr Non post-hus. Jfr. Grpebition. 
ofterpebitør, post-man el. -giver? Jfr. 
Erpeditør. p 

Fost festum, bakefter, for sent. Somme 
3 f., jfr. fkome i bakmessa, d. e. „naat 

et Bedfte er forbi”, eg. når Gudstjeneste 
ær til ende. Mk. gange i buslo(d)i. 

Poſthumus, efterfød (efter sin fars død); 
efterfød(nling (H. P. S.) ; efterlat (skrift). 
Jfr. Opera. 

Poſtil, præken-(år)-bok, p.-samling, postel, 
m., (,0ftere”) *huspostel; søndags-bok. 
H. D, Gl. Gr. 

Poſtillon, postfører, -kar(1). P. d'amour, 
kærlighets-brevdue, k.s-bud(bærer). 
pe post-hus. 
ojtlnbinn, efter-spil. 
ost nubila Phoebus, efter regn (kommer) 
solskin. Í 

| Post numerando, mot betaling bakefter, 
mot efterbetaling. Jfr. Prænumeranbo, 
mot betaling forut, forutbetaling. 

Poſto, fast stilling, fotfæste. 


— sætte bakefter; tilside-sætte. 


oſtporto, brev-penge. Jfr. Porto. 
Bojtyofitiv (Pariittel, Artitlel), efter-hængt, 
efter-stillet. Jfr. Bræpofitiv. 





åg ript(um), efter-skrift. 

oftulant, krævende, kræver, søkende. Jfr. 
Anføger. 

Poftulat, krav; påstand; krav(s)-sætning, 
»fordringse-s, (som nl. ikke trænger til 
bevis, — som faller av sig selv), forut- 
sætning? 

ulere, kræve; påstå; forutsætte, 
vſture, se Poſitur. 
wofthei, kongs-væ'g, *alman-v., fålman-v., 
alfar-vej. 

Poſtvis post for post, punkt for p., stykke 
f. S., sær" f. sæt? 

Posuit, posuerunt, har rejst, sat (nl. min- 


nesmærket). 
Pot (Maal), potte, £. (Sommeftedå por', 
m.) P., halv, tint, m. 


Potage, ket-suppe, *køt-såd(o), n. 
*supe, *supan. 

Potageſte, øse-ske (H. P. S., H. D.), suppe- 
ske (Meyer), fat-ske. 

Botaffe (t. Pottaſche), lut-salt (Molb.), plante- 
salt (Molb.). Jfr. Alfali. 

Pote, ram, m., lo'm, m., lab”, m., lamp, 


Mk. 








m., lamse, m., loke, f. $. ær „et rent 

toit Drd, fom man finder brugt i nyere 

Strifter om Kattens, Hundens og lign. 
Dørs Fødber”. Molb. Se Lab. * 

Potent, vældig, mægtig; formuende; avle- 
dygtig, *gra. 

| Potentat, magthaver, landsherre, drot, magt. 





potentiel, kraftig, virksom. 


618 Potentilla — 


Potentila (jfr. Tormentille); (anserina), 
ure, *mure-gras, *selv-gras(y). 
Øoten(t)ö, eg. magt, kraft; avlekraft; (i 
Piytol), åndskraft; (i Metanif.), mag- 
terne (d. e. vægtstangen, trissen, vinden, 
skråplanet, kilen, skruen); (i Matem.), 
selv-fåld (ə: at et tal fålder, flerfålder 
[multipl.] sig, med sig selv). Så i nyere 
danske skrifter, A, D. Jørgens, H. D. 
ifie, 2ben ofv. P., i lste osv. selv- 


Poten(tjere, gi magt, fulmagt; give rang, 
værdighet; opheje (et tal til højere værdi, 
højere »potentse), selvfålde (H. D.); 
jfr. Potents. | 
ptejtag, magt, vælde, myndighet. 
otet (Solanum tuberosum), æplele), jord- 
æple, potete, f. (pote, tate, potate), 

kantoffel. Hallingdal og Valders. Jfr. 
artoffel. 

Potior: å parte potiori (fit denominatio), 
efter hoveddelen, efter flertallet (retter sig 

på — navnet). 7 3 ; z | 
piponrri (av urrir, råtne, l. putrire 
— ——— Blendia», o 

raps, lit av hvert, bland-korn. Jfr, Miji 
maſt; Ruftomfnujt. ; 

otte, potte, f. Holl. pot. Fr. pot. 

Erter. *krus-ty, stejn-ty, m. 

Jfr. Stentøi. 


Botteffaar, kru's-brå'tfo), my skål(s)-bråt 
H. L.). Mk. *skålbrot, „en liben gam: 
faal". 


Pouille, potte(Molb.), sæt”, insæt' (2: Sats, 
Indſats)? Jfr. Jndjatd. 

Pousſere (1. pulsare), støte, drive; skyte 
(*skjote), skuve(ar el. — skauv); hjælpe 
el. drafge) frem, ta sig av. fig, 
komme sig, svinge sig op, *a(ke) seg 
fram (ə: gjøre Fremfrridt). 
ouvoir, magt, vælde, kraft. 

de sak-kyndighet, verdens-klokskap. 
Bragmatifer, se Pragmatift. 

Braqmatift (Perj.), eg. forretnings-kyndig; 
sak-kyndig, verdens-klok; (Ting), lære- 
rik, oplysende, almen-nyttig. Alt efter 
H. P. S. $. Hiſtorie, vitenskapelig el. 
tænkende hist. (i motsætn. til årboks- el. 
dagboks- el. lign. rå el. løse — 

. Megler, klokskapsr. (lærdommer, bud 

Sanftion, eg. bare = almennyttig 

avtale; almennyttig ordning, vedtag(else), 
tilstelling. 

Pragmatiĝme, tænkende saga-dyrkelse el. | 
-skrivning (som næmlig filosoferer, tæn- | 
ker, over historien, undersøker årsaker og 
virkninger). 

Øragt (t. Pradji), bærlighet, skart, n., ov- 

ov-buna', m., dramb, n. 

drams, n) (gl. n. dramb, Overmod), 

jegl, n, drust(u'), f, gildskap (Lm.), 





Praktikabel. 


m, stas, m. (nýt Dro“; sv. ståt, sv 
* stass); mk. og skrud, n.; (pragtfule 
Dragt), hejtids-skrud (H. D.). Baaren= 
hele $., vår-skrud(et), H. D., Magd- 
Thor. $., uſcedvanlig, ov-vi's, f. (-vise. 
f.). Jfr. Lurué, Stabs. »For maken 
skart er skame. Uden P., sømeleg, tar- 
velig. Jfr. Simpel, Tarvelig; Anftændig. 

Bragtbygning, hærre-gård, borg, hærre- 
borg?, hærre-hus. Jfr. Palads. 

Pragtfuld, *gild, *ov-g., "grum, *skarten,. 
gresk (Asbj.), drusteleg, *staut, drambs- 
leg, *prud, *briken, *glu'p, *brisen, 
*ora's, (grusk), hærre- (ejn h.-ret), pryde- 
leg, ov-svepleg(i). 
ragitlæder, druste-klæder (Lm.), hejtids- 

per (H. D.), ov-buna", m. Jfr. Stats- 
Hæber, 

Pragtværelje, heg-loft, n. 
Tir. Gtavsjiue. 
ragtvært, pryde-værk. Lm. 
raie, rope („til forbijeilende Stib for at 
give el. modtage Efterretn.“); brå (-dde). 
»Han brådde ved åt mege. Også *brå 

iiel uti 

Praie⸗ Hold, tilråps-avstand. 

Prairi, eng; stor slette (i Nordamerika). 

Bralfe (,erholbe ved idelig Beben, Tryg: 
fen og Dverhæng”), jfr. ”prakke, 9: 1, 
„trabe fammen, ubpresfe, 2. Befoære, 
plage, uleilige". 9. pan En, narre 
(Noget) på ejn. Jfr. narre . . , frå ejn. 

Braffer (forarmet og uveberhæftig Perf., 
n. f. Prager), fant, m., *fille-f., -rag”, 
m., -rad', m. —Prakkar i * ær „Puger, 
Styverfænger; nogle Steder oafan Visje- 


(høgeloftet). 


fremmer". Braktere, fante-folk. Jfr. 
Stobber. Blive til P., *bli fant, Fbli 
*busleten(i). Jfr. Ruineret, Banferot. 


»Han vært op-i fante. 

Prakleragtig, *fante-, *fille-, *hærke-. 

Prakterfoged, fante-fut? Jfr. Gtodberfonge. 

Prallerſtads [(n. f. Praderftaat), stakkar- 
stas? fante-stas? Jfr. Stodderſtads; 
Stobdberhovmobd. 

—— stor-stakkar? storstakkarslig? 
raftif, gærning, utevelse (av vitenskap el. 

kunst), øvelse ; oplevelse ; fræmpgangs-måte; 

skik og bruk; læren om veljlrlaget, vejr- 
spådom. Bonbepraftif(a), ve(j)rlære på 
bende-vis, efter bonde-opfatning el. iagt- 
tagelse, Praltikher (f1.), knep, kunster, 
krok-vejer, *kroker, ræve-streker, fante-str.. 

Jfr. Rænter. 

Praktika (efter Karantænen8 Udløb), helse- 
el. »sundhetse-brev? (-attest, -»bevise); 
frit samkvæm (med landet, om skip fra 
mistænkt sted), fri fot el. færsel (likesom 
før Karantænen). 

Brattitabel, gerlig, utførlig, muelig, iværk- 


Praktikant — Prate. 


sættelig; tjenlig; (Bei), fremkommelig | 


(gående, kørende, ridende), farende. 
Ørattitant, eg. ut-øvende; (Svatfalver), 
bonde-dokter; fri-læke (nyere, mere pyn- 
tel. navn for Kvalj.); frivillig (i en ret 
el. en skriverstue [kontor] for at sætte 

ig in i arbejdet, i »forretningernea). 
e)mager, fuling, m. (fulas), ræv, 
Fro. Jfr, Rabulift (Eobtvætfer), Bante 


imeb. 

Braltifer, ut-øvende læke (sakfører, skole- 
man); øvet, dygtig, klok, verdens-k, 
grej, rådsnar, skønsom (man); kunst-for- 
standig, -kænner. 

PBraftifum, (nl. Kollegium), fore-læsning 
med tillæmpning (2: med »anvendelser, 
øvelse i at iværksætte det lærte), lærdom 
med evelse, lære og liv el. levnet. %. 
(nl. Examen), dygtighets-, færdighets- el. 
gærnings-prøve (mots. kunskaps-prøve). 
rattikus, se Prattiker. 
raftijere, ut-føre, sætte i værk, gøre, ut- 
øve (kunst el, vitenskap, især om læker 
og sakførere), drive »forretningers, virke, 
være til (almenhetens) tjeneste. P. fig, 
stjæle sig, snike, liste sig (in, bort). 
Praltiſerende, ut-evende (læke, sakfører, 
uten riks-utnævnelse, „offentlig“ , Anfot- 


telje”). 
prat ut-øvende; utferlig, gerlig, gen- | 


nemførlig, tillæmpelig (jfr. Anvenbbar, 
Brugbar), tjenlig, bruks-tjenlig (H. Sch.), 
*brukfør (Lm.), *brukande, formåls-tjen- 
lig; klo'k, *næm, *letvin(t); me 


til nytte (»Telefonen praktisk anvendte), | 


i livet virksom el. ingripende; gærnings-, 
i gæring (f. e. pr. Dygtighed). — Jfr. 
Belvem, Henfigidmasfig. — P. Brug, 
dagligt bruk, hverdags-b.; (pr. Grfarin- 
ger), ytre, utvortes (Morgenbl. 77) røjns- 
ler; (pr. Foranftaltning) åt-gjærd, f; 
(bet pr. Liv), det daglige liv; (Fornuft), 
den (for viljen) lovgivende »forn.=; (Ji 
Lofofi), sæde- og retslæren, 2: den vilje- 
styrende visdoms-lære; (pr. Gjerning), 
bånd-gærning; (pr. enfyn), hensyn ti 
livet, virkeligheten, el. h. til nytten; 
(pr. Ariftenbom), kr. i ing; uterende, 
utøvet kr.; (pr. Mand), gærningens (2: 
Handlingens“) man (mots. ordets, tan- 
kens m,), også næve-nyttig, hændig; fore- 
taksom; mk. og *råd-vi's, -snar, -klok', 
-#rik, snar-rådig, skønsom, *grej, *g.-tek, 
før (man); (pr. Sands), skøn på, sans 
for utførelsen, tillæmpingen; (pr. Banfte- 
Lighed), v. i utførelsen, i tillæmpingen. 
P. nyttig, utvortes nyttig. 

Bral, brask (i + braske, 2: prale), *stas, 
skryt, n, vind, bolting, f., skrøjt, n., 
glimmer, glimre-lyst. Jfr. Praleri. 

Prale (t. prahlen), kyte(-te), røjte(te), geresig 








619 


tilav, briske seg, brækje(-te), gøre vind, 
skrøjte av (te) skare — , børte(y) 


.seg, bolte(ar), baute(ar), skræppeav (te), 
ofse(ar), *skruvle, *skravle (sv. fla) 
(også = vrøvle), skrale(ar) (dv. skra'l, 


n., Giryderi, Selbros), *skrope, *skrone, 
Sv. fskroppa. Jfr. Bryſte (fig); Prange, 
Prunke (med), Glimre, Bramme, ( Oo: 
vere, Braute, Overdrive. 

ralen, se Praleri. 

talende (fom gjerne praler), stor-ørt 
Czerd«), *storordig, kjøjseleg, *kyten, 
vindig, skrøjten, skrøjtsam, skræp'sam, 
skravlesam, -kær; (følt), brækjen, drambs- 
leg. *0 fræk(e) „Nærmer fig til 
bet t. fred) (ublu), hvortil fo. fräck og 
d. fret ogfaa frøtter fig". fr. Stor- 
talende. 

Braler, *reitar, rejte-kop", -stamp, m., 
rejte, f, skropar, m., skrøjtar, m., bål- 
tar(o), m., kytar, m, dramb-drysjar, 
stor-skryter (Molb.). . 

Braleri, rejte, f., skrøjting, f, skrøjt, m., 
skræp", n., kyting, f., dramb, m., bål- 
ting{o), f., ofsing, f., kyte, f, ov-læte, 
n, skro'p, n.; skraut, n. (»2«). Jfr 
*skrøjte og gl n. skraut, Bragt, Se 
Stryberi, Dverdrivelje, Drdghderi. 

Braleriff, *mun"-drjug, mun-stærk, stor- 
talende, skrytende. Jfr. Bralende. 

ende se Praler. 
tam (holt. praam, t: Prahm), jfr. prå'm, 
m., lerje, f, færje, f. Også *fersle- 
skute. Sv. pråm. Gi. m pråmr. Dv. 

råm-stå (-sstode), f. P.u, liden („el 
ærge, fammenfat af nogle faa Planter"), 
ejkje, f. (ejke). 

Brang, jfr. Bragt, Stads, Prunt. 

Prange („brive Handel, fær med Fødeva- 
rer og Kreaturer, fom man ſtylkehis op- 
Hjøber paa Landet og udfælger i Kjøb- 
ftæberne"), jfr. Fprange (3: p A 
ren med — fhandle, 2, 
t. prangen, „vife fig i Glands, Bragt), 
frygde seg (ar), brikje/-te), brikje seg, 
brækje(-te). Se Prale, Prunte, Bramme, 
Glimre. 3. (om Fartøi „forcere Geilad- 
fen"), spræng-sejle el. sejle på spræng? 
Jfr. Forcere, 

Prangende, jfr. Prunkende, Pragtfuld. 

Pranger, handels-kar, handlar, Jfr. Bisſe⸗ 
fremmer. $Heftepranger, *heste-handlar. 

Prat (n: f. Praat), språt, n; dros, m, 
ma's, m, les tale, j mj Tva's, nm. 
før. Snaf; Band. (Prat i * ær snak, 
samtale og prate ær: snakke om et og 
annet, bægge uten nedsættende mening. 
Likeså med pratar og *prating). 

Mrate, Have, Fvase, vavle, språte(ar) *skrave 
(gl. n. skrafa), *skra 


vie. 


620 

Prater, lyst-hage. Også Prabo, eg. en eng, 
en 
øse, *språtsam, *pratsam. 

Bee vranghet, ondskap, *låkhet (el. 
låkskap), låk natur, ondt sin". 

Praxis, gærning, ut-øvelse, iværksættelse, 
tillæmp(n)ing; oplevelse (jfr. Grøaring), 
øvelse, færdighet; sædvane, sædvanl. fræm- 

gsmåte; rets-sædvane; søkning, 3: 
Kunder. Dverleveret Pr., nedarvet bruk, 
n. sædvane, Prarid, i tillæmpingen, 
i utøvelsen, i livet (mots, i læren, i „Teo: 


rien“). Jfr. og Teori. 
Praad rl HS), rane, m., dåse, m., 


lys-stub (ljos-stubbe), berting (y), m.; | 


tere-flis (y). Lm, Sv. dis. Is. m. 
«sert se Bræfaution. 

recedent, tidligere tilfælle. Jfr. Prære- 

ben(t)8, -cedere. 

ecepteur, lærer. 


Breien, se Pretips. 


dåse, 


— av-grun', styrtning, flåg O ny | 


fs f, *bråt (0), n, ars-bru: å 
om 'Svælg) E 


stup, D, slu'k, n, (9: å 
kærnen, hoved-inhåldet ; avret (i), nm, 
ing, f. (jfr. Afribö), oversyn. 
EG erable, -rence, se Pref. 
jugé, forut-fattet mening, fordom. Jir. 
ke jubit: m 
reinir, -fær, tiltryglet, uvis, uste, u 
et ig; på — SENT bare, 
(el n. våskeytr. IVA, f. Tvivl). BPretært, 
kse (Lm.). "For lygselt), av ljugast, flaa 
Fi S Bandet, tillits-handel? 
Premier, (den) første, øverste, ypperste, 
over- G. — — $ =Minifter, 
første stats- el. 
Bren (til at flitte Tap par Gint T 
2: Spil, n. ng syl, Fead” GI n 


Prater — Prik. 


het, præste-æmb, ; kirke-råd, k.-forstander 
mete, ældste-møte (el. -ting). 

Prefence, nærværelse, overvær(else). Pr. d'e 
e ånds-nærv,, fatning, sins-ro, -like 


Ørefenning Hot), presenning, m., sejlduks 
værje? -tjæld? (H. D. var-duk? vare 
værje? tjælding; vogn-duk, -dække(n) 
H. P.S. Mk. og fyar-, 3: beftyttende 
*var-bord, -gar(d), «mur, -skin”, -tak 
*sole-værje, torvalds-værje. 

Preſent, gave, "giving, f. Jfr. Gave, For 


— (haardt Tryk), — f. 
kh hastende, — påskyn- 
dende; magtpåliggende. 
| Presje el. — — troen skruve, £ 
Mk, og klæmme (-mb- SEAN s 
Maftine til rer presje * 
rænten (Lm.); bladen — 
atte $. under pr de sætje leng 
| gen under form ynderskap, Lm. 
prese, at (ved tungt Overlag, fom f. € 
Sten paa Ræver, el. og at fanmentrøtte) 
Ffarge (færgje), — #klistre. 
krejste (kroste, krəjste, trykkje (-te) 
trøste (y, -e; gl. n. Pprysta); tutle(u’): 
Blader) P. med Skrue, *skruve 
— tvinge? $. Penge af En. 
plyndre p. frå ejn, pine ut av? *hærje. 
Presſefrihed, trykke-frihet, prænte-fr. 
Bresfereude, uopsættelig, hastende (som 
haster). 
Bred Eg tryk, — bry, *ampe, m. 


par 
— y) krejst, m., *krejsting, 
(Baatryfning, "vane #trugsmål 
— f. Jfr. Pres, 


refomption, se Prefumtion. 








add: i jf i a: Knap: | 
as Mi jfr. — — 
bat (Lott GRiD, prænt Å 

tente (hol. — * prænte (plænte), 


trykkje (-te). (Jnbpr., ”prænte in i), 
rentiting, prænting f. 
res (Irht, ER Dverlag el. Sammen: 


trytning), farg, n, (færg, n.), krejst, m. 

Mk færgje, f, >: Lag, Stabil, fom er 
- Dplagt til Sammenpresning. 
Presbyter, eg. olding, gamling; ældste, 


"| Pre 


dyrd (sv. forslag). GI. dýrð er 

kr Å veg Jir. Jilufton, Nimbus. 
Se Bræftigium. 

Prejto, Preſtisſimo, fort, meget fort (spille, 
synge). 

Bretenfion, se Prætenfion. 

Bretiofa, kostbarheter, *ejgne- moner(u 

5 (i —— H.P, 8. y 
etig: ostbar, kostelig, dyr; tvun 
søkt, opskruet (ulgjort sv). Jfr. pen, 
teret, Kræfen, nerpet, Fordringsfuld. 





kirke- el. sokne-forstander; præst. 

Presbyterial-Forfatning, Virkeligt folke- 
styre (2: k. ademokratie), 

Presbyterianer, bispe-hater, -fende (som 
vil ha kirken styret ikke av bisper, men 
av sældste,« av menigheds-valte mæn, kir- 
kelige »demokratere, friborgere, frihets- 
venner). 

Pres byterint; en ældstes æmbed, ældste- 


Presbyterium, ældstes æmbed el. værdig- | 


Bretigfe, Brecieufe, pertentlig kvinne, 
er, 


ssnerp 
Brevoyanee, forut-seenhet, framsynthet (til 


Fframsynt ə: ,forubfeenbe*); framsyn, f. 
(2: ante om remtiden; Forfigtighed”); 
framtanke, m, * føretank: ke (y). 


Briapift, liderlige, ublu(g), parre- — 
mår i, *os, *krydig, *galen, *gra(d). 
ET 


Prit, s Trif, eng. prick), 
— o i Fl. spræklor), tytel, 


Prikke — Priora. 


m. (jfr. Tøbbel). Med Britfer bejat, 


rikkot. 

mrifte (fætte Prilter), — (fritfe med 
Naal, Syl), pirke, prikke. y 

Srima (Sort, Kvalitet, Berel, Ballerina, 

Donna), første, første-hånds; beste slags). 

A første sangerinne el, skuespil- 


lerinne (ved en skueplas); første dame. 


P. instantia, underretten. Se dette ord. | 


P.nota=Kladdebog. P.plana, høvding- 


liste el. -opskrift (over officererne ved | 


et kompagni el. en eskadron, Meyer). 
P. vista, ved forevisning (at betale); fra 
bladet (spille el. synge). 

Primaner, (lærling) av første klasse. 

Primarinö, den første, ypperste, øverste. 
Baftor pr., første-præst, hoved-pr. 

rimas (FL. mater), første, ypperste, hoved, 
over-h. (blant præster el. »fyrstere); først 
blant de første? 

Primat, førstemans-værdighet, forrang, for- 
trin. Fornuftens P., fs. overhejhet. 

Prime, eg. første; førsteren? (jfr. i * til 
dels ander, tredder, fjærder), første tone, 
hoved-tonen, -røsten (av en »oktave); f. 
røst (»stemme«, i sang); f. fele (fiolin); 
Ê bedetime (kl. 6 morgen); f. fægte- 
stilling; f. ark-side. 

Brime, at, *prime, *teve, *vase; (berufe), 

i ho(ve)det, *gå til hovuds. 

Primigening, ophavlig, oprinnelig, første 

i sit slag 


Primitiv, oprinnelig, ophavlig, fra først av; | 


2. sstame-ord (bul'-ord?), rot-ord. $. 
Standpunkt, første skipnad(i'), Lm. 

Primitivitet, oprinnelig, ophavlig stand, 
tilst. el. lag (3: Beitaff.). 

Brimitiæ, første-grøde; (den, hans) første- 
fedde. 

Primo, forst. Pro primo, for det første. 
Primo i tonekunsten : hoved-tonen, -resten 
(2-stemmen=), jfr. Prime. 
imordial, oprinnelig, ophavlig. 
imørbinnt, ophav, ferstning(en); grun- 
læggelse. Jfr. Beghndelſe. 

primijtav (gl. n. prim >: Rymaane), *prim- 
stav, m. 

”rimula acaulis, ku-sømre (y), f., kur-so- 
mar (u), kusmos-blom. P, veris, nekle(y)- 
blom, *mari-nøkleband. 

"rimum mobile, første svinging, f. sviving, 
Ker f. svev(i), m (himmelens daglige re- 


Primus inter pares, den første blant like, 
første likeman blandt like, 
— motor, ophavsmannen, (første) op- 
Av. 
Primær, første, ophavlig, fra første hån 
ehånds-. B-Gjørm, grun'-form. $. 
Stoler, første- el. for-skoler. P. —frtun- 


621 


bær, —tertiær, forste, andre-, tredje- 

hånds, H. P.S. Br, fel, tertiær- 

fvartær-Tiden (Folkeven. XXIV, 5.388), 
|  første-, andre-, tredje-, fjærde-tiden? 

Princepö, d. første, øverste, højeste; drot, 
hevding, lands-hærre, 

Princip, ophav, kilde, årsak, grun"; grun'- 
æmne, grun-kraft; grun-svæsene; grun- 
sætning, -tanke, grun-tanke, — 
grun-lag (Lm.: »Gangværk, inrejdde 
slike g. some .,.); grun-sæt? i likhed med 
forsæt, insæt, opsæt; næmmere i sam- 
mensætn. og avledn. (grunsætlig f. e. for 
principmæsj.? men ej grunsætninglig). 
B.-Sypørgömaal, spersm. om en grun- 
sanhet el. grunsætn,, et grun-spørsm., 
hoved-sp., grunsæt-sp.? Til-sæt for -fats 
jfr. Sats. 

| Principal, ophavlig, hoved- (H. D.), første 
(forslag o.s.v.), førstehånds-? Mots. fub- 
fibiær, næste, andre-hånds, næste-h,, hjælpe- 
(forslag m. m.). 2. hærre, hovedman, hus- 
bond, hus-hærre, foresat(te), mester, brød- 
hære (H. P.5.), drifts-hærre, arbejds- 
giver, -hærre (jfr. Chef), handels-hærre 

.L,,3: ,Beftyrer el. Gier af et Handels⸗ 
us)"; fulmagt-giver, hjemmels-man. 

Principaliter, først, helst, især, i hoved- 
saken, som hovedsak (mots. fubfibiært, 
d.e. som undersak el. som næst-best, i 


bak-hånd). 
Principalitet, ypperlighet; forstanderskap, 
husbondskap, vdingdømme (-skap); 


overordning, overhejhet. 

Principat, ophav, kilde (*kjælde, sv. källa), 

| grun"; forrang, forsæte, overmagt, over- 
vægt, hærredømme (t. d. til sjøs), over- 
ordning, overstyre, overhøjhet, over-herre- 
dømme; stor-vælde (H. D.), høvdingskap 
(N. M. Pet), over-vælde (Molb.). Jfr. 
Dverlegenhed, Hegemoni; Overhaand. 
Som har $., overvældig, -mægtig. Madv. 
Jfr. som ær første el. beste-man, spiller 
første fiolin (fele), har forsætet. 

Principiel, første, ophavlig, grun-, P. Mf- 
vigelfe, avvikelse i grunnen el. hoved- 
saken. Jfr. Brincipal. 





| me , fe Princip. 
Tin 


cipils obsta, ta’ dig i agt for det 
første steg (»skridt«), — gir du fanden en 

. finger, tar han den hele bånd; edet er 
første frejstingi, ejn skal mest varaste. 

Prinds, *kongs-sån(o); kongs-æmne (3: 
Kronpr.); fyrster; Fprins. Jfr. F 
indſesſe, *kongs-dåtter(o); »fyrstinnee. 
rior, foresat, forstander (kloster-f.), for- 
man, provst (kloster-p.); forsyns-man (det 
danske navn i selve klostertiden, H. P, S). 
Mk. *råds-man, 5: ,Jorftanber, Beftyrer.” 

Priora, det foregående, tidligere tildragel- 
ser; tidligere ytringer. 


622 


riorat, forsæte, forrang, 
riff, se Aprioriſt. 
ritere, give forret, give pante-ret. 
riteret, pante-fæstet (H. P, S.), fortrins- 
fæstet (H.P.5.). B.(el.-ritet8-)Gjøæld, pante- 
gæld. P. Øreditor, kravsman med forret (m, 
føre-ret, y), forhånds-kravsman? pant- 
haver, med føre-mon. 
Prioritet, forsprang (i tid), føre-mon(y - u), 
m., forhånd(en), »fortrine, fortrins-ret, 
forhånds-ret, første-ret (B. B.), forgang 


(gå fore el. fræmmenfor en annen); pante- | 


ret (O. V.), in-tegning. L. Kof., H. D. 
Efter sv. inteckning (om panteret, — i 
æmbedsboken, Prototolen). Førfte, an⸗ 
ben ofv. P., første, andre hånds pant 
el. (have) første osv. pantehånd el. bare 
hånd ʻi den og den ejendom, H. P. 8.). 

Prippen (let fornærmet), prætten(e), Hfurten. 
Jfr. Birrelig. 

Brig (Vare-), pris, m., golde, f. (av gjælde), 
vær(d), n., vær(dle, n. (var, val, væl); 
lejge, f.; jfr. Betaling. —Foldelr-værd, 
-lejge; ku-vær'e, sjkje-være. Om Ẹri: 
fen forhøre fig, sperre på (en vare), 
fale,  »Han kaupar minst, som mest 
falere. Stige å $., *dyme, dyrnast. 
Stigen å P., dyrning, f. 2. (Forher- 
ligelfe), lov, n., *ros, ære. Gud have 
lov og takle Mk. Give til P., over- 
late, gi over, utsætte for. Give fig til 
$P., late seg til. Sætte P. pan, prise, 
mæte (-te). Brifen binde, verte basen. 

Priſe, prise(ar), love(ar), vælsigne, ar. P. 
Iytfelig, *sæle, *sælke. 

Prije, eg. et ta'k, grep, kly'p, m. ; fangst, 
hærfang, vinning; talgejt handelsskip, 
hærfanget, hærtaget (,erobret”) skip. 
Jfr. Rapre. P. Snus, (ejn) snus. Snus- 
tobaf heter (ejt) snus, n. 
if(elpenge, fangst-p. 

jeret, fangst-ret? hærfangst-ret? 

Sinrant, pris-liste (Aftenbl.), -tavle (H. 
D.), vare-priser (d. e- opskrift på —). 
Jir. Lifte, Fortegnelfe. P., ræfonnerende, 
pris-liste med mærknader. Jfr. Brmært: 
ning. 

Prisma (eg. det sagede, filede); (i Natur: 
læren), lys-bryter el, lysbråt'; (i Stereo: 
metrien), kantet »søjle« (eg. stolpe, stabbe), 
kant-sejte. H. P. S. 

Brismatiſt, som en kant-sejle (-stolpe, 
-stabbe?). $. Farver, lysbryter-farger. 

Brom, fængsel. 
ibat, enkelt-mans, særskilt, særegen, 
sær- (f. e særfred, særliv, mots. åpen- 
bær, Lm.), hjemme-, hus- (hus-+andagte, 
9: tpr. Sug), huslig; ejnmænneleg (Lm,), 
Fejnstaka (den e. mannen), lenlig (3: 
»hemmelig«), enlig, enskilt, *ejnskild 








(sv. enskild, — foreslås og av H. D, | 


Priorat — Privativ. 


H. P. 5. og L. Kof.). Mk. og æmbeds- 

løs (-fri), rolig, i ro. %. — offentlig. 

ejnmænt (Lm.), ejnmænneleg — åpen, 

åpenbær (0); *inhyses, innendørs (inna- 
stoks) — uthyses (i huset, utenfor h.), 
uten-dørs, Mk.: % lag og ly(d) (hus- 
lyd, ə: å familien), ə; ute og hjemme; 
i lys og løn. $. Andagt, hu g- 
gelse, huslig opb., *kor, m.; (p. Huden: Ja 
særskilt, lenligt færetræde, f. under fire 
øjne; (Docent), underhånds-lærer; (Flid), 
hjemme-flid, husflid ; (Forelæsning), under- 
hånds-forel. (?); (Ynftitut, Stole), enkelt- 
mans-sk., friskole (mots. stats- el. riks- 
skole). $. Siole ær engang i ældre 
dansk kalt særskilt sk. (en smule stette 
for enskilt, som dærtil har den ros, også 
at være svensk). $. Qnteresje, ejn- 
mænnings-trådom (Lm.) el. *bate, tarv; 
(Liv), liv i rolighet, husligt 1., æmbeds- 
frit l, særliv, ejnskilsliv (Lm.); (ytte, 
Sag), sær-nytte, sær-sak, enkeltmans 
nytte; (Perfon), særlivs-man, -menneske, 
ejn-mænne, n. (Lm.); (Ret, Rettighed), 
særmans el. særlivs-ret, ejuskilsret (Lm.), 
ret mellem man og man, ret manimellem ; 
(Sekretær), len-skriver, hus-skr., person- 
lig skr.; (Glriftemaal, 3: Ørebigi), arè- 
skriftemål (H. D.); (Time), hjemme-time 
— på skolen), hus-time? Jfr. Offent⸗ 
ig; Hemmelig; Fortrolig. 

Brivatbog (Kjøbm.), len-bok (handels-bok, 
or spon ikke lar kontorfolkene 
se). J.L. 

Privatbrev (Rjøbm.), len-brev (som de andre 
ikke skal se). J. L. 

Brivatlim) (Aby.), under fire øjne, lenlig, 
i løn, i enrum, underhånden, man-imillom 
(Lm.), for sig selv, uten vitner, i stilhet; 
inna'stokkes (Lm.), inhyses (>: i huset), 
ejn-mænt (Lm.); egenhændig. Jfr. Privat. 

Privation, jfr. unddragelse; avsættelse 

Å sblottelsee, 3: *audskap, 
snæj(d)e, f, snejding, f., æjding, f., 
*næking, f, *røjte, FE sakn, FG skort, 
m., *vanting, *tåt(o), n. (at det tryter), 
*utid, -løshet, -lejse (penge-, mat-, 
løsh.); fo(de)r-ned, bu-ned. Jir. Blot- 
telje, Mangel. 

— leve uten æmbed, 1. æmbeds- 
løs, -fri, 1. for sig selv. 

Privatisfime, i (al) stilhet, aldeles lenlig, 
fulkommen alene. 

Brivatisfimnm (kollegium), forelæsning 
for en enkelt el. enkelte. Meyer. 

Privatift, underhånds-s»studerender (5: lær- 
ling), sær-stud.? 


| Brivatib, sberøvendee, sunddragendee, fra- 


P. 


skillende; nægtende, utelukkende. 
Ret, utelukkende r. 


Privatkorrespondance — Produkt. 


Vrivatlorreſpondance (&jøbm.), lenlig brev- 
sending, len-brev, -skrivelser. 

Brivet, van(d)hus, heske(y), n., tyne, n: 
(av tun, n, Gaarbörum), kamar = 
mår) m. Vandhus«, fordi slike hus 
fordum ofte stod over rennende vatn. 
å å Fartøi, *skarn-skjul (*skårn-s.). Se 

m. 


Erivilegere, fritage (for en byrde); gi sær- 
ret, forret, særlig ret. Privilegeret, fri- 
tagen (f. e for skat, hærtjeneste); med 
særret; fortrin-stillet (H. P. S.);. [fri-fant 
(Dal.). P. Øreditor, jfr. Prioriteret r. 
P. (ubenlanbft) Stib, skip med forret, 
3: som regnes like med landets egne med 
hensyn til tol, laste-penger, fyr-avgifter 
osv. J.L. 

Privilegium, sær-ret (R. Keyser, H. Schulze), 
-rettighet, undtaks-ret el. lov(e), ene-ret, 
ejn-ret, m., for-ret, *føre-ret, fortrinsret, 
*føre-mon (Lm.), *fri-brev, frihets-b., 
nåde-b., værne-b. Jfr. Bevilling, Kon: 
cesſion. Per, friheter: 

Brig, pris. À tont prix, til enhver pris 
(hvor høj el. lav æn). 

Bro, for. for og imot. P, 
persona, for hver (person). 

Pro aris et focis, for altere og amer, for 
tro og ejendom, for d. himmelske og jor- 
diske fædreland. 

Probabel, påviselig (jfr. Bevislig); trolig, 

ig, rimelig; godkænnelig. Jfr. 

Antagelig, Plaufibel. 

robabiligme, sansynlighets-lære. 

røbabiliftiff, efter sansynlighets-læren. 

pbabilitet, sansynlighet, rimelighet. $,—8 

B , sansynlighets-regning. 
robat, prevet (H. P. S.), frejnd, god, 

pålitelig, tilfreds-stillende. 

Brobatin(n), preve, *fristna(d), *røjne, n., 
røjnande, n., e n; Åprov, n. . Jfr: 

- Bevis. 

Brobenreiter, -reuter, prøve-ridder, -rytter 
(*ridar), handels-rejsende (med prøver). 

Brobere, prøve, *byde til, friste, frejste(ar), 

røine; undersøke, fransake. 

bertani, prøve-kunst. 

roberften, prøve-sten. 

robitet, redelighet, retvishet, skikkelighet. 

— opgave, (vanskeligt) spørsmål, 


te, f. 

Problematiff, tvilsom, uavgjort; vanskelig, 
gåteful', mørk, 

Brocedere, gå fræm, til værks; gå i rette 
(med el. for en), ha(ve), føre sak; ting- 
rette. Nævnes av Molb. som forældet. 
Optaget av H. P. 5. 

Procedure, te; rettergang, 
sakførsel, sak-førsle, f., -førelse. 

cellaria, storm-fugl. 
ocellas, stormende. 


623 


ocent, av, for hundre(de), hundre(de)-del, 
Proces, sak, f. (»føre, vinne ej s.a; s 
| sak-førar, -sekjar, o; Gitant, sak-søkje), 
*rettar-sak, rettar-gang, m, (H. D., 2: 
nat ubføre en Sag for Domftolen”, Molb.), 
søks-mål, n, lovmål (Molb., H. D.), 
rets-sag (Molb.), rets-trætte (H. D., Allen); 
2, (Fremgangsmaabe, jfr. Behandling), 
arbejdelse (3: Bearbeid.), arbejd, gjærsl, 
f.y gjær(d), gang? arbejdsgang (*jærn- 





tilvirkningens hele gange ?), gennem-gang, 
omgang, skifte, overgang, om-arbejdelse, 
om-dannelse; (femift), arbejdelse, om- el. 
gennem-arb.? Menjeljeé-B., renselse, ren- 
gering, renskings-arbejd, -gjærd. Jfr. Wb- 
vitling (U—3-Proced), Bearbeidelje. P. 
gjennemgaa, g. omdannelse, arbejdelse, 
rejding, f., rejdna(d), m., rejdsle, f (2: Til- 
redelje, Slaveri laging, f., lagelse, n, 
gjærd, f., gjærsl, £, tillaging, til-rejding, 
f. Tysk Borgang ær vel ordret oversætt. 
av lat. processus- $P., ſummariſt, av- 
kortet rettergang. Berbal-B. (el. proces 
verbal), retligt forher; skriftlig fræmstil- 
ling av en tildragelse; utsagn, ført ipen- 
nen. Jfr. Protokfollation. — fort 
$., springe formerne over. 
Broceslovgivning, tingfare-balk. Molb. 
Procesſion, følge, række, færd (brude-f, 
lik-f.), fest-færd (H. D.), storfærd (Lm.), 
stæmne, f. (Lm., hejders-st.), framgang. 
Lm. Tog og optog ær t. Bug, Aufzug 


| Pro epia, For avskriften; for avskriftens 
et 


rigtighet (innestår N. N.). 

BProdigialitet, adselhet, *tilsætlighet (av 
at sætte — pænger — til). 

Prodigium, under, n, under-værk; trol, n., 
gast, m., ufriskje, n. 

ProdigigS, *underful”, overnaturlig, uhert, 
makeles. Jfr. Bidunderlig. 

prora jfr Forræbderi, Troløshed. 
roducent, tilvirker, -makar (f. e. sko- 
makar), *værkar; første hånd. —»Kjebe 
fra første h.e #Gaa over fra f. h. til 
andene. Jfr. Frembringe, Forarbeide. P. 
i Rettergang, vitne-fører. Dærtil vitne- 
mål, u., 3: Bidneførelfe (Molb.). 

Producere, avle, dyrke, værke, e (ar), til- 
tilvirke, gøre, lage; (om Sorben), bære, 
faive, g. av seg (ad'er klen jord, ho giv 
u lite”«), yte; fræmlægge (såsom bevis). 
Producerende, -bærende (H.D.), -førende, 
korn, bomul'- bær.land; gul-før. elv. 

Produkt (Frembringelfe), avkomme, f, til- 
virkning, foster (t. d. ånds- el. hjærnef.; 
mk. og hjærne-spin'), værk, virkning, 
avkastning (jfr. Udbytte); vare, f; (af 
Jorden), avle (avl), m., avling, fọ, ut- 
vinning, m. (jfr. Afgred ), 


e); (af 
dråt”, m., fav-dråt, *unda"-dråt, *bu 


624 
* Meieri) (i Matem,), fler-fål(d). 


, også virke: skog-virke, 
grob anbel, råvare-handel. 
obduktion, ed m. (avl: bi, korn- 
skvæge-a.), avling, f., — tilvirk- 
(n)ing, værking, f., værkna', m., jfr. til- 
jding, f, å yrkning (av poteter, korn 
mA ( ilveibringetfe*), fræmlæggelse; 
tar Midner), vilne-førelse (Molb.). Jfr. 
Fabrikation. P.S-Forening, arbejds- 
samlag. Dagbl. (n.). 
tids-frist. Jfr. Frembringelje. 
Produttiv, avlende, tilvirkende, skapende, 
Pa eg ba ; lannende, lønsom. Jfr. Frem: 
T 


Pro 


ngende, Frugtbar. 

Brobultivitet, avle-kraft, skaper-kraft; 
fruktbarhet. 

Profan, *vanhejlag, —“ — H.D.), 
verdslig; ugudelig, uren; ræstelig, 
ikke kirkelig, kættersk (H. ‘P, S ; uædel, 
simpel, lav ("låg); u-inviet. $. fribent, 

verdslig (ikke bibelsk) bokman? P. 


— e, verdslig (ikke kirke-)h. Jfr. 


lie vanhelligelse, nedværdigelse, 
misbruk, krænkelse, 
*vanhelge. Jfr. 


Profanere, vanhellige, 
Profan. 

Profesfion, eg. vedgåelse, tilståelse; skrifte- 
mål; tros-vedkænnelse?; ordens-læfte; 
håndværk; æmbætte, n, yrke (Lm.), 
næring, nærings-drift, syssel, kal". Gjøre 
P. af, drive som daglig syssel, som 
næringsvej; drive åpenlyst. Jfr. Beftil- 
ling, Forretning, Haandtering. 

Projesjionel (Gaandværts- el. falbamæsfig), 
yrkes-, håndværks-, kals-. $. Politifer, 
levebrøds-statsman, — st. 
Jfr. Polit.. ; -mæsfig. 

nif, Hindrek håndværks-man. 


D 

Fel D: s prof., forsætlig, med vilje; 

kals- el. æmbeds vegne; som nærings- 

Brofcsfor, suniversitetse-lærer, højskole-l., 
hejlærer (Birkedal, H. P. S); hejlærd? 
højskole-mester (Aftenbl. "la 59. Yuri- 
biff P., rets-lærer, lov-l.; (teologift P), 
præste-lærer. Profes jorat, «Bjur, hej- 
lærer-kal", -æmbed el. -stilling? 

Profet, spå-man, — framsynt (man), 
san(d)siger (Molb.); vi's-man, tros-lærer 
(hos Jederne). Gl. n. spåmadr. 

Profetere, spå, forutsige, prædike; san(d)- 
sige. Molb. (men „nýt og ufæbv.”). 

Profeti, spådom, forutsigelse, åpenbaring, 

2 


varsel? varsels-ord (H. D.), klarsyn 
framsyn? (til *framsynt, 3: ea fpaar*), 
san(d]sagn (H. D.); hos Molb.: — 


Tale, — , ikke s 
såge(ø), f. ær i * peng el. — 
Sijtorie”, 





B.5-Terminns, | 


Produkthandel — Program. 


Pro amie, se-erske (H. D:), velve (H. D.), 
spå-kvinne. 
Eeejent, spående, forutsigende, — 


framsynt, varslende, san-sigende (jfr. 
Brofetere). P. Kunſt, san'siger-kunst. 
Molb, $. Bog varsels-bok, Lindberg, 


H. D. Jfr, Anelſesfuld 

Profil, side-billed (b. av noget fra siden); 
halv-anlet (-ansigt). En pr. fra siden 
(set, tegnet). 

— lere, tegne fra siden. 
rofit, vinning, nytte, *bate (2: Baade), 
m., vinst? (sv, vinst), gagn, m; overskud, 
etter-sæt', n. Jfr. Gevinft, Fordel. 

Profitabel (,indbringenbe””), nyttig, len- 
nende, lønsom, *gjæveleg; lovende. 

Brofitere, vinne, dra nytte el. bate; jfr. 
spinne silke (ved, på; av?); gere fram- 
steg. 

| proforma, for syns skyld, på skrømt. 
P-Handel, -Rgb «Salg, - Segel, last. 

handel? syns-h.? skrømt-h. osv.? Skin- 

ær tysk, Shein. Syn- el. syns- ær let- 
tere æn skrømt-, som desuten ær lit tvil- 
somt (skrømt i * = Spøgelfe). Til 
*æst, m.: »De' va gjort på læste, 3: 
„det bar gjort paa Skrømt, for et Synd 
Skyld”. Jir. Skin. 

Profød, eg. foresat; stokmester, slutter, 
fange-, slave-foged (-fut). 

Profus, rik, rikelig, overflødig; ødsel, ram- 
hændt, Hraust, *flus, frels; utførlig, om- 
stændelig. Jfr. Dverfløbig, Gavmilb. 

Profylaktſtum, helse-værn, avleder (av syk- 


dom), helsebot. 
Profy altift, av-værjende, forekommende 
el. -byggende, avvendende. Jfr. Be- 


———— føre-gjærd(y), værn, f. f, av- 
værjelse, forebyggelse. Jfr. Beffyttelje. 
Prognoſe, -fi (Sygboms-), fram-syn, f., 
forhånds-sken?, kunskap på forhånd (om 
der Mk. føre-vetskap, m., fere- 

vet(y - i) 

Prognofihem, «følt, tegn, for-tegn (Meyer), 
varsel, forut-sagn (Meyer), forut-sigelse; 
vejr-tegn. Molb. Stille %., gøre 
og ens fræmtid, hans skæpne, sige hans 

, lagnad, forut. Jfr. Hattvitet 


et. seer, forutsiger; spåman. 
rogno ift, varslende, spående, forut- 
sigende. 


Pro gradu, for en højskole- (»akademiske) 
værdighet. 

Program (et Partia; for, fra et Parti), 
tanker, grun-t., yndlings-t., hoved-t., livs- 
t., ledende tanker; grunsætninger, med, 
øje-med, mål, formål, opgave, stræv 
(hvad partiet agter at stræve el. arbeide 
for); skrå, råd, f., lede-tråd (Aftenbl.), 
for(e)-skrift, for-ord (H. P. 8.); tro, tros- 


Progres — Prolog. 


625 


lære, tros-vedkænnelse; mærke (ə: fane| ”kjæmpe-kast, 3: stor sten), kaste-forlag 


med inskrift?), mejnings-mærke (Lm.), 
hær-rop (2: Zøfen); tavle? (ilikhet med en 
skoles time-tavle, som og ær fag- el. 
æmnes-t.). Jfr. Plan, Ordning, Tor j 
Fundag, Statut. P. til em eft, fest- 

(om plan el. orden i en vor- 
dende fæst-færd); (fra Stole m. m.), in- 
buds-skrift (H. P. 5.). Denne lettere 


form for »Indbydelsesskrifte ær foreslåt 


av mig (K.) i en bok av 1869, men, som 
det siden har vist sig, allerede 1861 av 
H. P. 5. og av samme Å 
korthets skyld. fr. Indbydelſesſtrift. 
B. til et Stuefpil, Koucert, inhålds- 
el, inbuds-blad el. bare inhåld el. inbud 
(H. P. 5.), inhålds-liste, -opskrift, -tavle, 
lysing? kungerelse? Balg med Stats- 
raadfagen fom P., val med kongsråd- 
saken for eje, v. under el. med stadigt 
hensyn til . . . Jfr. Blatat. 

Brogred, fræmgang, fræmsteg (ikke f.-skridt, 
9: t Fortchritth, fræmvækst, tilvækst. 
Progresſion, stig(njing, fræmsteg, »trine- 
følge (Meyer), 3: steg-følge, række, 

række-følge. 

Progresfift, fræmgangs- el. f.-stegs-man, 
*fram-fusing, m.? 

Progresfifiift, fræmgangs- el. fræmstegs- 
f e fok el. -parti), *fram-huga, 
fram-fus (>: „driftig, modig, ivrig for 
at lomme frem”), fræmsom (H. D.) 
Dærtil framhug, m., 3: ,Jremabitræben, 
Mod, Loft til at fomme videre”. Mk. 
En *framfus person 
fusing, m., som da vel blir = Pro: 
gresſiſt? 

Srogresſiv, fræmgående; tiltagende; sti- 
gende; steg-vi's, atrins-vi's. Se ellers 
Sukces ſiv. 

Prohibere, hindre, *mejnke, stanse, stagge 
ar), forbyde, stoppe(ar). Jfr. ormene, 

indre. 

Brohibitiv, hinderlig, motstands-; avstæn- 
gende, stansende, av-spærrende; forbuds-. 

Brohibitip-Syftemet, inførsels- el. utførsels- 
forbud (-ban? jfr. -ban i *mat-ban, m., 
3: Mabnøb, og ”fo[de]r-ban, 3: Foder: 

„ 2: *avstængsle, avspærring); han- 
dels-tvang (-forbud) el. -spærring (Meyer), 
forbuds-»syst,« . Ros), -ordningen, 
«stellet. vhibitivtold, værne-tol"? Jfr. 
Beflyttelfestøld. 

Brohibitorinn: (mob Sygbom), helse-værn. 
H. D. 

Brøjeft, tanke, råd, f., plan; påfund, n.; 
forslag. Jfr. Plan, Anflag, Forflag. 
Forehavende, Jndfald. 
pjefteret, påtænkt, foreslagen. 
pjeftil (jfr. Kanon), kaste-skyt (ikke 

”skysts«); (fom ſtydes ub), kast (som i 


grun, nl. forj 
by 





lles en ”fram- | 


(H. P. 5.), kaste-våpen. Molb. 

Projektion (eg. Frem: el. Udfaft), fræm- 
stilling (H. P. 5.), tegning, kort-tegning 
(2: utkast, tegning av tingen, som den 
viser sig fra et vist synspunkt). 

Projeltmager, *mang-frejstar? (efter fmang- 
frejsten?). Mk. og *manpg-rådig, 3: „jom 
har mange Planer”. Jfr. Anfialtmager. 

ata atA udkaste, ved tegning fræmstille. 
rofant(g)ler, næst-forman (ved univers.), 
også = forman (»kanslere). 

Protlama, *lysing, kungerelse; inkallelse, 
*inrop? varsel (i bladene), *lov-kal' el. 
-varsel.. H. P. S, H. D. 

Proflamation, kungerelse, *lysing, til- 
lysing; op-rop (Lm.), ut-rop (Lm.), opbud. 

Proklamere, kungere, utrope, gere vitter- 
ligt, *lyse, tillyse, opbyde. 

BProklivitet, hælling til. Jfr. og Skraaning, 
FTilbøielighed. 

Prokonſul, næst-»konsule (jfr. næst-forman). 
Mk. stathålder, landshøvding (hos de gl. 
Romere). 

Brofraftination, utsættelse, opsættelse, lang- 
drag, sinkelse, *tevring. Se og For: 
finteffe. 

Prokreation, fræm»bringelse«, avling; til- 
virk(njing. 

Prokura, sakførsel, »forretnings«-førelse; 
fulmagt; isted-trædelse (Meyer). Per 

rokura, ved fulmagt, på (N. N.s) vegne. 
b Sulbmast, underskrifts-fulm. 

Broturator, sforretningse-fører (en annens); 
sakførar. 
rofuratorium, sakferer-Fulmagt. 
vturere, sørge for, tilveje-»bringe=; styre, 
stelle med; gå i rette (for en), føre sak. 

Prokureur, sakfører; riks-s. saksøker 
(ranklagere). 

PBrofurift, »forretnings=-fører (for en an- 
nen), ful-mægtig, jfr. ombåds(o')-man, 
(ens) højre hånd. 

Prolapsus uteri, fræm-fal av livmoderen. 


oe 5 Avis. r 

Prolegomena, for-ord, inledning, underlag, 
-bygning. J": Forberedelje. 

Broletariat(et), «arier, armods-klasse, fat- 
tig-folk (fatik-manskap, Lm.), lavkårs-, 
småkårs-, ukårs-folk (H, D.; jfr. sidde 
i små kåre), de ejendomslese (i — 
det). Mk. *armods-folk, -*d -*man, 
SE -muge, m. tm), Farming, 
m., fu(s)seldo *stakkarsdomen, *stak- 
karne. P—3-Filftand, ukir. H. D. 

Pro licentia, for tillatelsen (til at hålde rof- 
fentl. « forelæsn.). 

Pro loco, for plassen, >: for utnævnelse, 

pri tilsættelse (3: »ansætt.«). men 
rolog, ingangs-tale, -sang, -! - 
Atid fortale, føre-mæle(y), PE 

40 


626 


fore-mæling, fa, >: Indledningsorb 
angstaler, 2: fræmsigeren av ingangen. 
prolongation, utsættelse, frist, opsættelse, 
f, omreme n. Jfr. Frift; For: 

—* elſe. 
profongere (forlænge), utsætte; tilstå frist; 
*længje område, 1. omremet, 2: „forlænge 
Henſtanden“. P. Vegel, *længje lape- 
tiden, gi længre omreme. Jfr. forlænge. 
ee, opføre forspil; gøre for-øvelser, 


Proluſion, forspil; for-evelse; tilstelling, 
inbuds-skrift. Jfr. Forberebelfe. 
omafog, forkæmper. 
romemoria, opsæť (»opsats*), utarbej- 
delse, forestilling, brev; inlæg, tilskrift, 
henvendelse (til). 

Promenade, >spa'sere-plas, -gang, *dri- 
ving, *ræking(e), *rusling, 
ræk'(e), n, *rækkljjing, *rangl, n. 

Promenere, gå (-han er ute og e), 
*drive, *rangle, *ræke(e), *rusle,*rækkje(e). 
Jfr. Spabfere. 

Promesſe, lefte, tilsagn; gælds-brev, egen- 
veksel; slotterie-seddel, påkast-brev? (ef- 
ter — ſtteſpu Lotterie”), lod- 


— raet av, for tusen (en, to o. 5. v.). 


Bromiskne, blandet om hinannen, i flæng, 
Fsamfængt, -fænget(e). 
romontorinne, næs, utnæs(e), n. 
romotion, *framflutning (sv. framiflytt- 
ning), ophøjelse (f. ei til lærd værdighet). 

å-poft, overgangs-, gennemgangs-stil- 
ling (Aftenp.). Jfr. Forfremmelje. 

Promotor, fræmfytter, værdighets-giver el. 
meddeler; (festens) forman, ordfører; 
ophavsman. 

Promotus, den »forfræmmedee, den nye, 
unge (i spøk den nybakte) doktor (ma- 

ter 0. s v.). 

Promovendus, >kandidaten=, lære-svennen 
(som nu vil bli mester), doktor- (magi- 
ster-) -æmnet? 

Bromovere, fræmflytte, opflytte, opheje 
(til lærd værdighet); ophejes (til lærd 
værd.). Jfr. forfremme, 

Prom(p)t, færdig, rede, buen, *svint, 
svim, *fim, snar, *snærten, uøphålde- 
lig, «jeblikkelig, *rask, punktlig. Gave 
in promtu, ha ` færdig, h , pårede hånd 
Jfr. Beredſtab. 
omnigation, *lysing, kungerelse. 
onomen, sted-ord. 
ononcere, uttale, fnæmne. sHan kan 
ikke — er'en«. Prononceret, stærkt 
utspræget«, særmærkt. (Lm.), z 
Repub taner, en avgjort fristats-man. 
Jfr. Bræge, 

Pronunciation, uttale, 


*rugging, | 


Prolongation — Proportional. 


Pronunciamento, soffentl.« uttalelse; in- 
sigelse, nægtelse av lydighet (mot dens 
gældende lands-styrelse eller mot det rå- 
dende »parti«), 

Poe, I jord-vendt, nedad (mot jordenj. 


Prop (1. f Propp, + Propfen), kork, eg 
tåp'(0), f. (jfr. tap", m., 3: , Tap, 
fom tilftopper et Gul”, og täppe, o f, 
3: „itor Tap, ſaaſom til. Bryggekar") ; 
Å pruns, jfr, sv. sprund). Mk- 
*tæppe, 2: tilftoppe, og Tap, Dobbelt- 
tap. P. i Bunden of Baad, negle(y), 

f. Dv.næglehål(o). Jfr. negle, a: fætte- 
Prop, Bundtap i. 

Propaganda, eg. utbredelse (særlig av en 
vis gudstro el. rikslære, Politif); tros, 
riks», mål-stræv? Således tyskhets- el. 
tyske-stræv som i Slesvig, i Posen; pare- 
stræv, 9: katolsk el og ultramentan. 
Brop.; stræverlag- el. skole, som arbej- 








der for utbredelsen af en vis gudelig el. 
verdslig lære, av visse prunsætninger i 
tro, riksstel o. s. v. Også (i Rom) en 
skole for (vordende) trosbud el. Misfio- 
nærer. Jfr. Agitation, 
PBropagandift, stræver (tros-, riks-, mål-s.). 
Jfr. Brofelgimager. 

Propagandiftiff, strævende (tyske-, pave-s.), 
stræver- (f. e. virkso 

Propagation, utbredelse, fræmhåld, øks- 
ling, f. Jir. Forplantelje. 

Propagere, utbrede, derfålde, mangfåldig- 
gere, *øksle. 

Propel, skrue, driver (H. P. S.), på dampe- 
skip (ejmskip). 

—— drive fræm. 
grr -penfitet, hælling, lyst, drift. 
fr. Lilbpiel. 

Proper, pæn, næt, *snål, *pynteleg, *snyr- 
ten; renlig, ren- 

Pro persona, for hver enkelt). 

Prapjald, *stap"-ful", *stappa', *stappende 


— nærhet; set skyldskap. 
roponent, forsl 
Proponere, fores! raii el.. 
spørsmål om, 

Proportion, jævnmål (Mol b.), 
mon(u), m, måte, m.; (ligeligt — 
rim, nm. (samme ord. som rim i vers). 
»D'er ikkje rim i dets, 3: bet paéfer 
ifte til bet øvrige. Jfr. Forhold. Den 
rette P. i et Perſpeltiv, ret dybde-mål. 
H. D. bdemålene i maleriet | ere 
gales, — 9 tut. Brop., tal-høve? Jfr. 
orhold. Geom, P., brøk-høve? — I 
top. (i Forhold til), etter måten (Lm.), 
etter heve. Lm. 

Proportional, -nel, tilsvarende, sam-sva- 
rende, høveleg, tal-ret. H. D. $. For- 


vække 


rejse 


sam-svar? 


Proportionalitet — Prostituere. ” 


hold så 
D. ellem-prøp., mellem-.have? 
Forhold(åmasfia). 


Jfr. 


Bropsrtionalitet(?), sam-svar? hevelighet. | Brørsgere (Parlam.), 


Jfr. Prop.nal. 


Sproportioueret: vel, ilde p., vel, ille våk- | 


sen. Mk. ulænkeleg; led-laus, 5: plump, 


ftiv. 

Propos, forslag; tilbud; forehavende, for- 
sæt. Å propos, tilpas, som kallet; pas- 
sende, heveleg; det faller (mig) in, — 
hvad (jeg) vilde sige (som overgang fra 
æmne til annet); *d'er sant, — om noget, 
som en hugser på. Også d. og sv. 
Mal-a-pr., på urette sted, i utide. 

PBropsfition, sætning. Pr.o major, over- 
sætning; pr. minor, under-s. (i en slut- 
nings-kæde). voppfition, forslag, til- 
bud; sætning. , in subsidium, hjælpe- 
forslag, ændrings-f., næst-forslag? 
opofitum, se Propos. 
oppe, stappe(ar), *pakke; —stuve(ar), 
døttely, - e), fåge(o,- ar), fågle(o), ,tfær 
om at lave Bølje”; (Blake), korke. Jfr. 
Zilftoppe. . å fig, bælge i seg (ar), 
læggje i seg, late (— let) i seg, gieo Å 
ar (av går, o, Mavebælling; jfr. går-sæk”, 
a; ftor Mave); (om Drit), høljely) i seg. 

(fulbpatfet), *stap'-ful", *stappa". 
pre-Handel, egen-handel (J. L.), mots. 
Kommisfions- el, Spebitions=$, 

Propre-Begel, egen-veksel (J. L.), 9: ut- 

sted av og på en selv. 


Propria auctoritate, av-egen magt-fulkom- 


menhet, egen-mægtig. 

Propria manu, "med egen hånd, egen- 
hændig. 

Proprietær, go(d)s-ejgar, m., jord-ejgar, 
m., stor-bonde, herre-man. Mk. sofa- 
bonde, *kakse, *bikse, *bækse, *bause, 
*bugge. Jfr. Mand, mægtig. 

Pro primo, først, for det første. 

Proprio Marte, på egen hånd, uten andres 
bjælp. 

Proprio motu, av egen drift Mk. Ex 
proprio, av egne midler, egen pung. 
SBroptrælfer, kork-skruv, m. Sv. korkskruf. 
Bropugnafulum, værn, formur, borg; = 
Profylalt. Jfr. og Barrikade; Slanje. 
Propylceer, forhal, forgård; søjle-gang, 

-gård, -omgang. H. D. 


Brøpædentif, for-skole, forkunskap (til en | 


vitenskap), inledning? wunder-bygning, 
under-lag, Jfr. Forberedelje. 

PBropæbdeutiff, for-avende, sforberedende=. 
P. Anſtalt, forskole, underklasser (for 
højere skole). 

Pro qvota (forholbsmæsfig), *etter måten 
(Lm.), etter høve (Lm.), hver for sin 
del, hver for sig. 

Pro rata, se Pro gvota. 


| Broffription, landlysing, fa 








627 


et Perſpektiv), dybde-mål(p). H. |Pro re nata, efter sakens natur (Flag), 


efter omstændigheterne. 

Prorogation, opsættelse, utsættelse, frist. 

ud -sætte (dansk 

tidsskr.), fræmflytte? Jfr. *framflutning 
og sv. framflytta. 

Proja, ubunden målføring? (el. stil), ub: 
skrift (G. A. K), *læsna(d), *læster, n. 
(mk. ”læsnadbok, mots. *sång-bok), rejn- 
læsnad (0. V.). 

Profaiff, i ubunden skrift; vers-fri? (i lik- 
het m. rimfri, 9: uden Rim); uten sving 
(0. V.), hverdags, hverdagslig, åndles, 
saltlaus (Lm.). Mots. fæstlig, 3: poetifl, 
højtidelig. Jfr. og Flau. 

Brofaift, Profailer, forfatter i ubunden 
skrift: læsna"-man? Jfr. Proja; Forfatter. 

Proſcenium, for-grun (dær talen ær om 
skueplas). 

Pro secundo, for det andre. 

Proſeltor (eg. Forftjærer), lik-åpner, -skil- 
ler (H. P. 5.), sønder-lemmer. 

Proselyt, ny-omvendt, nykommer (Dagbl., 
n.), over el. omvending (H. P. S.J; 
overløper, frafallen. Re⸗P. gen-frafallen, 
-omvendt. Biter gjøre, vinne tilhængere; 

PBroselytmager, omvender; mænneske-fan- 
ger? (efter et bibelsted), sjælefanger. 
HP. S: 

Proselytmageri, omvende-syke, omvendings- 
strær, sjæle-fangst? $ 

z f, vel bekomme! Hjælpe Gud! 
rotfribere, *landlyse, banlyse, gere fred- 
løs, gøre ullæg, utstede (av et samfund). 
Mk, sætte på det sorte bræt. 

l.-lysning 

Molb.), banlys(njing, utstetelse, Jfr. 

orvisning; Lanbflpgtighed. 

Prosobi, klang, k.-apræge ; stavelse-måling, 
tøne(n), tone-vægten; lydmåls-lære (H. 
P. S.J. Navnet ær da sat efter hoved- 
saken, læren om ordenes korthetel. længde. 
Dærunder ingår og læren om tonen, d. 
e. om tonede og tonlese stavelser. 

Brofobif, stavelse-måls- og tone-vægts-lære, 
skalde-lydlære, værsemåls-lære (en del av 
værslæren). 

Prosopopøi, personlig-gerelse (fræmstilling 
av ikke-person som person). å 

Prøfpekt, syn, utsyn; skue, fjærn-skue, 
by», lands-s.?; avri(d)s, tegning, avre't(i'), 
n, >: Uftegning. 

Proſpektus, plane, ordning, utsyn (over 
et bokværk, en inretning); f ds- 
(»førelepig«) oplysning, oversyn. 

Proſperitet, lykke, velgående, velstand, 
velfærd. Jfr. Held. 
øfternation, knæ-fal', fot-fal.  . 

Bio ituere, van-ære, skæmme ut; gøre 
latterlig, sætte i gapestokken, gøre til 
skamme, skamstille (H. P. $.); jfr. sneje 


628 Prostitution 


-dde), 2: gjøre fnau; nækje (-te), gøre 
aken, avslere. Jfr, Blotte. P. fig, 
stå, bli til skamme, skæmme sig ut; 
skamtale seg (Lm.), nækje seg (Lm.), 
syne for seg. Lm. (ə: s. fin Blufel). 
Proftitueret, av-sløret, naken. 
Proftitution, skam, skjæmsle, f. (jfr. Bes 
ftjæmmelfe, Blottelje), vanærende med- 
færd (Meyer), næking (Lm.); Kvindens), 
vanære, usædelighet, 
levnafd], i); latterlig-garelse. 
ptegé, yndling; kæle-dægge, myndling. 
ptegere, værje (-ge), værne om, ta sig 
av, hålde sin hånd over, frede om. 
Protektion, værn, værje-mål ( ge-), vare- 
tækt, f., var-ejgn, f, forsvar, n, livd, 
n., live, n. ; yndest. 
roteftionigme, hejmalings-værje. Lm. 
Brotefiionif, værnetols-ven el. -man? (som 


værne-tol", til ophjælp av innen- 
landsk tilvirkning). Jir. Prohibitio: 
Syftem Beftyttelje. 
oteftioniftiff, værnetols-venlig? værnetols-. 

! Ada rated Als væme-lære el. (tillæm- 

pet) -stel? Se Proteltioniſt. 

Øroteltor, *værje (-ge), værn, forsvarer, 
*værjar, velynder, værner (Molb.), tals- 
man (god-vætte, ə: »skyts«ånd, -ængel). 

Protektorat, værjemål, værn; livd, f., el. 
live, n., 3: Beftyttelje. 

Proteftorinn, værne-brev, frihets-brev (som 
for en tid værner mot personl. heftelse). 

Pro oe ed for tiden, nu for t. 

Protervitet, ubluhet, skamløshet, æreløjse, 
f., skamlæjse, f., uvet(i), n., uvetingskap, 

m. Jfr. Frætbed, Uforffammet(heb). 

Broteft, motsigelse (vel æn insigelse, 
t. Einſage, Einrede), gen-mæle (H. D.), 
gensaga (sv.), gensigelse (B. B.), mot- 
mæle, n. (Lm.), motlæg, n, nægtelse 
(f. e. av betaling); (i QandelSfproget), 
formeligt brevskap, »notarial-dokumente, 
mot gyldigheten søm betalings-middel av 
en veksel, som ikke blir infrid. 
Meyer. $. optage (Rjøbm.), optalge) 
tings-vitne? 
gare insigelse. Egentl.: skyte til vitne, 
ta vitner, ”skjote til skjæls(e) el. provs, 
*skjæl-skjote, lyse til vitnes, >: tage 
Bidner paa, „at man har iagttaget Alt, 
fom ifølge Lovene ubforbres for at be 
grunde el. bevare en Fordring paa Stabes- 
erftatn. bos en Anden”. J. L. Sjø- 
voteft, sjø-tingsvitne?  -tinglys(n)ing? 

egelproteft, veksel-tingsvitne? v.-ting- 
lysning? Jfr. Reklamation. 

Proteftaut, mot- el. insigende?, motsræ- 
vende, evangelisk (luthersk el. reformert, 
mots. katolsk: 

Proteſtantiſt, evangelisk (lære, kirke, land), 
insigende? mostrævende. 


hålder på 


løslevnet (*laus- | 


Efter | 


la tinglysfning foreta(ge), | 


— Provenu. 


BProteftation, -teftering, højtideligt vitnes- 
byrd; formelig insigelse (mot ta'p av 
ret, av krav); optagelse av »proteste. 
Jir. Proteft. 

Brotejtere, vitne mot, uttale sig mot, gøre, 
nedlægge insigelse, *læggje mot, sige 
imot; genmæle (H. D.) — P. de non 
akeeptatione, lyse (vekselens) ikke-vedta- 
gelse? P. de non solutione, lyse, ting- 
lyse (dens) ikke-infrielse, ikke-inløsning. 

Proteus, vende-kåpe, *lauslyndt, lunet, 
luneful" person, vejrhane. Mk, og tvisl, m,, 
vavre, m. Jfr. Uftabig (Perfon), Bægel- 


finbet. 

Ørotofol. H.P.S. har: sak-bok, rels-b., 
ting-b., dag-bok? æmbeds-bok, æmbæt- 
tes-b. (Lm.), stor-bok (O. V.). Molb. har 
tingbok om Rets⸗Pr. Skrå skal tidligere 
ha været brukt i * om en vis bok, ,,bel 
egentt. en Fortegnelje, . ... Protofol" L A, 
Jfr. gl. n. gera å skrå, setja i skrå. Hær ær 
daskrå = Prototol, Fndførjelébok* I. A, 
Føre til PS, føre til boks. Mk. *boke, 
bokføre. Lm. 

Protofoliant, -Mift, bokferer, forher(sjskri- 
ver. Mk. og *bok-haldar, som ænnu bare 
ær = Bogholder. 

Protokollation, inførelse (al, i ting- el. æm- 
bedsbøken), bok-føring (Lm.), *-førsle, f. 

Brotofollere, inføre (når talen ær om spro- 
tokole), bokføre, lovformelig optegne el. 
nedskrive, skrive op, "føre til boks, 
*boke, ar. 

PBrotomartyr, første blod- el. tros- el. 
sanhets-vitne (Stefanus), 
otomedilud, første læke, overlæke. 
totonotaring, første skriver; byskriver. 

Brotoplağma, første billed, grun-billed 
(»originale). 

PBrotoplafter, de først-skapte, ufədde, 
u-avlede mænnesker (»ur-emskr.), de er- 
gamle, ørgamlingerne? Jfr. Ur. 

Protoplaftift, først-dannet, skapt, ufəd, 
uavlet (som Adam og Eva). 

Brototyp, første menster, forbilled, men- 
ster-b., grun-b., grunform; første tryk el. 
foravtryk. H. P. S. 

Prototypifl, forbilledlig, mensterlig, men- 
ster-. 

Protrahere, drage ut, langdrage? (til lang- 
drag [Molb.], *langdrag); ut-tvære. 

Protuberan(t)ö (jom paa Sele utvækst, 

nute, tind, m, (o: en ſpids Fjelbtop”), 
ERE TEA Tai X 9 å 

PBrovektiored, dygtigere, *hævere, »videres- 
komne. Men videre hær ær t (weiter. 
I * haves fræmdeleg og fræmre i denne 
møærkelse. Dansk fræmmelig. Men dette 
siste ord mærker i * frugtjommelig. 

Provenu, inkomst (finkome, f.; ældre dansk 

| Sndbfomme., Molb.), intækt, vinning, over- 











Pro vera copia — Prunke. 


skud, bate; ut-vinning, etter-sæt", n, 3: 
prdabytte 2 i j i 
vera €0| or rigtig avskrift (inne- 
— gtig i 


Proverbial, -aliter, *ordtaks-, ordteklig? 
som *ordtøke (2: fom Drdfprog). 
Proverbium, ord-rspråke, ordtak, 

*ardtøke, n. 

PBroviant, mat- el. »mun-forråde (t. Mund- 
Horrath), levnets-midler, mat, mat-råd, 
f, mat-varor, f. pl., *føde-råd, f. (5: 
Reiſekoſt), niste, f., fedemidler. 

Proviantere, forsyne sig med fødemidler, 
*mat-rej(dje seg (når en ær mattråten, o); 
(til Reife), niste(ar). Mk. *matlage seg, 


matstelle seg, matorkje seg, y (eg. bare 


om at tillage mat, som en har), 

Proviantering (til Reife), nisting, f. Jfr. 
Proviantere. 

Proviantfammer, forråds-kammer, mat-bod 
(-bu(d); jfr. stabbud, f., *stabbur, n., fate- 
bur(dansk ?), *klæve(e), m., »spise-kammers. 

Proviantmagafin, mat-oplag. Jfr. Pro- 
vianttammer. 

ett mat-skip. H. D. 
oviantffriver, oplags-skriver? korn-skr. 
Molb. 

Provianttrain, vogn-række med matvarer, 
mat-vogner; mat-føring, f., -førsle, f. 

videntiel, fra forsynet. 

pviben(t)g, fræmsynthet; forsorg, for- 
synlighet; forsyn(et), forsyn, f. Provi⸗ 
Dere, forut-se, serge for, forsyne. 

Providering, forsyning (L. K. D.) 
stel, matgrejer. Forsyne finnes i 
ær „libet brugelig”. 

Provikarius, næst-foretræder, næste- el. 
under-stillingsman. Jfr. Bifarius. 

Provin(d) (nce), fylke (O. V.), Fland- 
skap, *land (land om landskap ær gl. 
n. og ældre dansk), landsdel. Provins- 
kan iblant gengives ved bygde-: b.-mål, 
-blad (B.-Avid), --politike. 

Provinsabis, utanbys-blad (Lm.), småstads- 


blad. 
Provinsforhold (for Er. til Danmari), 
bygdestand (Lm). Mk. under-bruk. 
Provinfial, -cial, -el, landskapelig, land- 


skaps-, 

rob — landskaps-ord, bygde-ord. 
rovinjial-Stænbder, lands-stænder, land- 
skaps-, ombud(s-mæn), -fore- el. isted- 
trædere, landskaps-tingmæn. 

Provinfial-Synode, landskaps-kirkemøde, 
L.-kirketing. 

Brovinfiel Autonomi, bygde-selvstændighet 
(H.D.), bygde-el. landskaps-selvstyre? -sjøl - 
ræde, f., 9: , Frihed til at raabe fig felv“. 

Provinfiel Politit, bygde-»politike, bygde- 
stræv? b.-syn? Jfr. Pølitil. Mk. bygde- 
vælde (H. D.) 3: aprovinsernes lyst til 


mat- 
1- men 


Da | 


629 


at sætte sine snævrere formål over fædre- 
landet i det helee, 

renen ff ut-by (Lm.), småstad. 
røvifion (jfr. Proviant), forsyning, mat-f., 
forsyn, f., mat-varer; e Mæglere m. 
fl), godtgørelse („for Ubførelfe af en 
Forretning for en Andens Regning”, 
J. L.), mellemhånd (H. P. S., 9: len 
til vedkommende, som tingen har gåt 
mellem hænderne s 

Provifionel (f. €. Forfitring), jfr. Midler- 
tidig, Foreløbig. 

Brovifions-Reifende, handels-rejsende uten 


fast len (men med »procentere). 
Brovifor (før Apotek), forstander, fere- 
standar(y). Mk. fføre-standarly), *råds- 


hærre, *råds-man, >: „ormand, For: 
ftander, Befiyrer". 








| Broer forstanderskap, føre-ståde(y-0),f. 
roviſoriſt, -midlertidige, »forelepig*, for 
det første, til nødhjælp, overgangs- (H 
P.S), bråfængen(e). Til bråfang, Tay 
bråfænge, n, 2:. noget, en kan ta' til i 
en hast. Mk. og brånøjte, n. $. Re- 
gjering, vara-stjorn. Lm. k. *vare- 
bru, 3: miblertibig Bro. Jfr. Midler- 
tidig og Rejerve. 

BProviforinm, »midlertidige ordning, på- 
bud, tilstelling el. styrelse; overgangs- 
tilstand, -lov, -stand, -tid (efter H. P. S.). 

Brovorcere, fremkalle, lokke, ægge, tirre; 
stævne; (appellere), se dette. Jfr, og Ub- 
fordre, Ubæfte. 

Provokation, tilskyndelse, maning, (op)- 
æggelse, *rejting, f., ærting?; henvisning, 
påkallelse; på-anke. Jfr. Appel; Dp- 
fordring, Ophidſelſe, Tirren; Opmunitr. 
robolatus, instævnte. 
rovſt (eg. Forejat, lat. præpositus), for- 
man (for stiftelse, kloster osv.), prost 
(fproest, *provast), overpræst? 

—— komme nær, nærme sig. 
rogminn, eg. forsang, -spil; forord, for- 
tale, inledning. 

Brud, *prud (2: „imut, anfeelig, prægtig”), 

| Foild, "grum, *staut; ædel, hej (av hug, 
av utseende). 

Prude, (en) snærpe, ov-pænt kvinfolk (jænte, 
kone); (i spøk): *man-vond, *m.-olm, #m.- 
bisk (eg. om dyr, som stanger, biter), f*kar- 
manstyg” (2: manfolk-sky). 

Bruderi, snærpethed. Jfr. Prube. 
rudenee, -den(t)å, klokskap, forstandighet. 
rub'homine, hæders-man; sak-, kunst-, 
rets-kyndig. Jfr. Dannemand. 

Prunella vulgaris, *blå-kol', *blå-skuv, 
æl-kal” (Gunn.). 

Brunt (n. f. Bruni), *stas, ov-buna, m., 
fjøgl, n., flar, n.; vind. Jfr. Glimmer, 
Flitter, Bragt, Bram, Pral. 





[runke (n. f. og hol, prunten), fjøgle(ar), 


630 Prunkende — 


* bragle(ar), blagefar), *prunke 
(.fjælden”), brikje (te), brækje (-te), skråme 
(ar), gl. n. skråma (o: Ipfe), flare, 5: 
runfe med Flitterftas, Jfr. Bramme, 
rale, Prange, Glimre, | 
Pruntende, *brækjen, *drambsleg, pryde- 
leg, *grum, kjøjseleg (»køys.«). Jfr, | 
Nralende, Prægtig, Pragtfuld. 
unfiød, *u-vand. Jfr. Tarvelig, Simpel. 
nijtytfe, *stas-stykke, pryde-værk, n., 
Jir. Stads, Glimmer; 


ryb. 

Prunfværelfe, stas-v., gla's-ståve(o), fu; | 
*prunke-ståve. 

Pruſte (,blæfe igjennem Næfen el. faa, at 
Læberne fættes i en dirrende Bevægelje”, 
om Dyr, n. f. pruften), frese (-te), fnøse 
(— fnaus), sv. fnysa; skjørpe (sky-; -te; | 
sv. * skörpa); snase(ar). Se Snøfte, 
Ønhje. Pruftende Lyd, skjørping, f. 

- (sky-), fresing, f 

Ørutte, prute(ar), kritefar), file(ar), gneke 
(i), ar. Hoen at p., u-prutande. 
witen (Avj.), *pruten. Jfr. Smaalig, 
Gnieragtig. (Subjt.), pruting, F., gne- 
king(i), f. Mk. prute-mon, m., >: Noget, 
fom fan afpruttes. Sv. prutmån. 

Pryd, Prydelje, pryd (gl. n. prýði), pryde, 
fa, prydna, m., pynting, f, pynt, n.; 

so'me, f. (gl. n. sómi). ære til 
e pryde (-de), skrøjte (-te). Noget, 

fom er til %., some, f., vælsæmd, f. 
Mk. vælsæmde-plag" (e-e), Stasplag. 

Pryde, *pryde, *skariefar). Jfr. Smytte, 

ynte, Ubſh, Brodere; Udffjære. Som 
pryber, prydeleg, pynteleg. Prydet, 

_*pryd', *pynta', *ut-sær'(e). Jfr. Pynte. 

Brygl (t. Prigel), dængsle, f., dæng, m., 
deke(i'), f., stråke(o), f., hud-s., stryk, | 
m. (Fr. Bg.), hāg'(o), n., myksle, f. 
mykje, f., hud-deke, f., hyde, f., hy- 
ding, f., bank, n, smurning(u'), f., ju- 
ling, f. (B. B.), svålk(o), m. (H. Ibs.), 
klåna', m., lusing,f. Jfr. Dragt (Brygd). 
2. (Berjon), svålk(o), m., lurk, m. (jfr. 
Sammel; 3. (en), svålk(o), m., lurk, m., 
kjæp", m., stav, m, på'k, m. 

Prygle (t. priigeln), dængje (-de), jule (op), 
ar, strjuke op (— strauk), gi" hå gfo), n., 
bande(ar), hyde (-de), svålke(o), ar, mykje 
(te), smerje op (y), banke, gi juling, gi 
smurning, *pryle (nyt Drd”), julelar), | 
påke(ar), luse, ar (eg. „renje for Utøi”). | 
Jir. Bante, Hudſtrhyge. Jule til Gavné, | 
rundjule (B. B.); (i Spøg), smerje med 
hasle-fejt, n. 

Ba (et), jfr. Fortrin, Fordel. 

HAdamitter, for- (før-)-adaminger? (for- 
adamitter hjælper ej stort). 


limmer-stykke? 





Prædestination. 


Præœbeudarius, domherre, stiftsh.; inne- 
haver av spræbendee, 

Bræbende, præste-inkomst (årlig, av jorde- 
gods el. av præstelig stiftelse), *Føde- 
råds-man og *føderåd el. *livaure, *fålge 
o Fhåld(o), *kår, kunde høve godt om 

ræbenbarius og Præbende, når de (man) 
vilde forstå ordene om føderåd til andre 
æn netop til gårdens førre ejer, t. d. til 
en præst (domherre), en »alskoler el. en 
højskole-lærer (professor). 

PBræreden(t)g, fortrin, for-rang, -sæte; 
forhånds-tilfælle? for-tilfælle _ H., P. 5. 
P—fer, tidligere tilfæller, tidl. avgjø- 
relser (el. domme i samme spørsmål, i 
saker av samme slag). Jfr. Ynteceben- 
tier (-tfer). 

Bræredere, gå fore, gå først (»forane), ha 
forrang; overgå. 

Præcept(um), forskrift; lærdom, lære-sæt- 


ning. 
Præreptor, lærer, lære-mester, huslærer, 
opdrager. 

| Præreptorat, lære-æmbed. 
ræripice, stup, flåg(o), n. (flag, n., 3: 

nDjergvæg*), av-grun, slu'k, n, ufs, fao 

brå to), n, hamar, m., tvær-brat fjæl 

(0. V.), *flåg-berg, *fåg-fjel', n. Brå 

djup i * ær = nær-djup, tvær-d., 3: 
„dhb nær bed Landet”. — Hærtil svarer 
H. D.s brad-dyb, 3: »som falder brat afe. 
Sv. bråddjup. 

Præripitant, *brå, *brå-huga" (2: som har 
for megen hast); *framfus, *hastig, *hast- 
modig. Jfr. og Fremfufende, Dverilet, 

|. FJifindet, Ubetænkjom. 

Præripitan(t)å, ned-fal, ned-ras; hastighet, 
brå-skap, m., brå-hast, f., fræmfusenhet. 

PBræcipitat, bun-fal" (botn-f.). 

Bræripitation, se Bræripitan(t)a. 

Bræripitere, falle til buns, bun-fælle; 
synke til buns; forhaste. Meyer. Jfr 
Forhafte; Dverile. 

Preecipuum (et), et forlods (H. P. 8.), et 
forlod (ved arveskifte). Meyer. 

Præcis, punktlig, nøje, ”nøjen, fgløg” gran), 
*gransam,*gran-var, -*voren, *plænt, fnøje- 
regnende; (i Bezler), uten løpedager. 

Præcifere, skarp (»be«)tegne (H. P. 5.) 
nøje opgive el. påvise. 

Prærifiøn, eg. bortskæring 
fledige); skarp opfatning 
korthet, fynd 
punktlighet. 

Brædecesfor, forman (i æmbed). 

Prædelineatton, —fortegning, 
mønster. 

Prod 

Præd 


av det over- 


= begreper); 
(i uttrykket); *granskap, 


sutkaste, 


mere, utse (til æmbed), ætle til. 
untion, nåde-val (forut), utseelse 





ØBræ-antecesfør, formans-forman (i et æm- 
bed). Meyer. 


(til)? føre-skipna'(y), m, *ætling. P.S- 


lære, lære om nådeval. 


Prædestinere 


PBroædeftinere (forud befiemme), ætle? se ut, 
vælje på forhånd. 

Prædetermination, forut-*lagelse (F-laging, 
flagning), forbånds-avgørelse (nl. av 
menneskets vilje, altså av dets gærninger), 
ætling? 

Prædeierminere, forut, på forhånd avgere, 
fastsætte (hvad m.sket skal ville, og altså 
hvad det skal komme til at gøre). 

Bræbeterminift, ætlings-man? (tilhænger 
av læren om, at vår herre æter, tildeler 
enhver, hvad han skal ville og komme 
til at gøre). 
rædicere, forutsige. 
æbditant, (gudelig) taler; præst. 


æbifat, omsagn; også fræm-sagn el. ut- | 


sagn (H. P. S); (Zittel), æres-navn. 
Fortjene P. af, f. navn av. Prædilatd- 


ord, omsagns-ord. 

Prædike, *prejke; (fommeftedå), *preke. 
Præfe for døve Øren, stale føre tome 

Prædiken ke, f. (prejk). Mk. *prejk 
ræbdifen, prejke, £. (prejk). k. #prejke- 
dag (mæsse[e|-dag), >: Prekendag; prejke- 
laus (Søndag), 3: uben Præfen; prejke- 
stol. Jfr. Gudåtjenefte. 
ræbiktinn, forutsigelse, spådom. 
ræbiftuå, førnævnte, før-omtalte. 
rædilektion, forkærlighet; forudfattet god 
mening (om en), gode tanker (om en); være 
intagen (for nogen, noget). 

Præbdisponere, forut påvirke, styre, lede 
(en til noget), gere oplagt til, mottagelig 
for, »stemmee (en for noget). —t 
imod, fere-furten på (y) (Lm.), forut 
intagen imot. 

Brædispofition, oplagthet til, foplag,' mot- 
tagelighet (for. Mk. ha el. få ejn 
snæv(e) av el. ejn kjejm av, >: Hang til. 
ræbinm, land-ejendom, gård (på landet). 
æpomination, overmagt, -h me, 
overvægt, overta'k, Jfr. Oberlegenhed, 
Principat. 

Prædominere, ha overtak, overhånd, spille 
mester. B—nbe, overvejende, rådende, 
overmægtig. Jfr, Dvyerlegen. 

Præeminent, utmærket, fortrinlig, *fram- 
ifrå, *ut-ifrå, mægtig, kraftig (personlig- 


het). Jfr. Dverlegen, Fremragende, For- 


trinlig. 
Præeminen(t)å, utmærkelse osv. (se Drærmi- 
nent); rising, >: Reiéning, Høide. 
Bræeriften(i)å, forut-tilværelse (sjælens før 


legemet). 

ræfation, ingang, fortale, inledning. 
Bræfelt, foresat, forestander, *rådsman, 

by-everste (H. D.), hevding, lands-h, 

— ær tysk); forsanger, fører 

ved sang). Jfr. Amtmand; Provifor. 
Bræjerabel, (til) at vælje fræmfor; bedre: 

ønskeligere, *gjævare, *mætare; som går 


— Præjudikat. 631 


| for(e): »Kongens tjeneste går for(e) guds- 
tjenester. 

Præference, -ven(tjå, for»trine, føre-steg 
(y, i), føre-drag, n, føre-mon(u), m. 
forrang; trumf-farge (-ve), hoved-f. Par 
préferenee, »fortrinsevis, fræmfor annet 
el. andre. P.Altie, foremons-lo't-brev, 
forhånds-1., føredrags-l. Jfr. Fortrinflig). 

Proæferere, foretrækkes, agte højere, gere 
mere av, gi foretrine, la(de) gå for(e), 
heller ville ha. 

åt gere, fast-sætte. 
ræfir(um), for-stavelse. Jfr. Guffir, efter- 
stavelse, bak-stavelse. 

Præførmation, forut-dannelse (den mening, 
at hvert dyr og hver vækst alt i spiren 
ligger ful't utdannet). 

Prag, *avprænting — jfr. avtryk, intryk —, 
særmærke (Fr. H.), gravster, m., skur, . 
m.; ($jenbeiegn, hvorved noget udmærker 
fig før anbre Ting), svep(i'), m. 

B, af, ha mærke, spor av, h. far 
(le't), dåm, m., dæme, n., av; svepe(i), 
ar. Jfr. Rjendetegn. 
Bræge (t. prägen), fgrave, fprænte. Mk. 
kråtefo). Bære præget af, være farget, 
mærket av. Jfr. Gravere, Stille. 
rægeløn, slag-skat[Molb.),mynt-skat. Molb. 
rægnant (eg. frugtfommelig), ful, vægtig, 
vigtig, megetsigende, tanke-rik, tanke- 
fyldig el. inhålds-rik (H. P. 5,), slående, 
*aryg, bugnende, dyp. 
æguanl(tjå, se Pregnant. 
rægning, gravster, m. Jfr. Gradering. 
Brægrabatisn, over-læsselse, over-sbee- 
byrdelse, ovrike, n. 
Prægravere, ned-tynge el. -trykke stærkt, 
tyngje (-de) på, over-læsse, *ovrike (»det 
ovriker mege), falle (en) tung, trykkende; 
klage på en, skylde ham særlig (»prær, 
fræmfor andre). %B—t, læsset, tynget, 
nedtrykt, påklaget fræmfor andre, Jfr. 
id olben. — 
rægtig (t. prådtig) *prydeleg, d, 
| hær (H. Ibs.), * — 
leg, ramaleg), *rar, *gild (H. L., B,B.), 
stormansleg. »Frieren var så gild, atdet 
lavede af hame (Asbj.); jfr. =det både 
lyste og lavde av hånome(ø), 3: han bar 
p. Hædt. P. Klæder, skart,n. Jfr. gl. 
n. skart, n. 
Præjudice, -cium, -juti(t)s, forfang, n., 
fornærmelse, ulæmpe, skade, ulejlighet, 
ingrep; fordom, forutfattet mening. 
|Bræjudicere, gå for nær, ulejlige, skade, 
gøre overgrep; eg. avgive en foreløpi 
dom. Jfr. Fortrædige, Foreløbig, t 
Berel, forsemt v. 

Vræjubifat, forutgået dom el. aygørelse 
(i samme tilfælde el. lign.), doms-mønster 
(Lm.), rets-avgjærd. Lm. 





632 


taution, varsomhet, varsæmd(e), fa 
(,fæbvanl.”) varsambejt, f., gleg'skap, 
m., årvåkenhet? avværjelse, H., P, S. 
Præfavere, av-værje (i tide), forekomme, 
forebygge. $. fa, agte sig, være var- 
som, v. "var, *varlåten, *granlåten. 
Proæklubere, lukke ute, stænge ute; av- 
skære, av-vise for altid, fradømme retligt 
krav (især som forældet, som for sent 
fræmfert). Sub poena præelnsi et per- 
petai silentii, under »strafe — av 
utelukkelse, av-visning. Jfr. Bræjtribere. 


Præflufion, utelukkelse (retlig), avvisning 
(især på grun av forsømmelse, forsin- 
kelse). 


Preetluſiv, utelukkende (å. e. som uteluk- 
ker fra noget, jfr. Brætflubere). P. Ter- 
min el. Fri i 
dag, da et vist krav el, klage kan gøres 
gældende). Jfr. Termin, Frift, 

Prætocitet, tidlig (for t.) modenhet, brå- 
modenhet; gammel-klokhet, vesle-vak- 
senhet. 

Prekoniſation, lovprisning ; overdreven ros, | 
o. lovtale. 
ræfoy, jfr. vesle-vaksen, gammel-klok. 
ælurrere, lope forut, forekomme, komme 
i forkøp, i forhånd. 

Præturfor, forleper; »spejdere. Jfr. Spion, 

ider, Retognof. 

rjøriff, foreløpige, inledende. 
rælat, høj præsteman, dom-hærre, kirke-h,, 
kirke-havding (Allen). 

Brælatur, kirke-høvdingskap, kirkehev- 
dings værdighet, el. hans æmbed, bosted, 
intækter, inkomster. 


Prælegat, forlods-gave (i, ved siste vilje, 


stestamente). | 

Præleftioner, fore-læsninger. Prælettions- 
Ratalog, forelæsnings-liste, opskrift over 
orel, 

Prælektum, ratihabitum, subskriptum 
forelæst, godkænt, underskrevet (med 
navn, under brevskap, »dokumenter«), 

Præliminarier, inledninger, forhånds-avtale 


el, vedtagelse, forelepigi samråd, fere- | 


buna'(y), m., føre-greje, f. Jfr. Forbe: 
reb. rebs. + freds-værk. er 

Bræliminær, forut-gående, inledende (mots, 
definitiv, endelig), »foreløpige (efter t. | 
borlåufig). P. Eramen, for-preve (for- 

elsesprave ær for langt og tungt og 

dærtil for tysk), inledende preve, almen-p., 
p- å almenfagene nemlig, i almen dan- | 
nelse (mots. i særdannelse, i sær-æmner, 
i brød-lærdommen). 

Brælle (for prale) af, jfr. *sprætte -sprat"), 
snærte (-snart), skjejne (-te.) Jfr. Streife; 
Elaſtiſt 


Prælubere, gere el. give forspil (Meyer); 


Şrift, avvisnings-dag (5: siste; 


Prækaution — Præparere. 


i 


Præludium, forspil, ingang, inled(n)ing; 
forbud, 
en føre-spel(y - i), n. 
ræmatnr, for tidlig moden, brå-moden; 
vesle-vaksen, gammel-klok; forhastet, 
oversilete. Jfr. Bræfor. 

| Bræmaiurere, drive for stærkt, påskynde 

for meget, forhaste, Jfr. Forcere. 

Præmainritet, for tidlig el. kunstgjort mo- 
denhet; overdreven hast, ov-hast? Jfr. 
Prematur og Prakocitet 

Bræmeditation, forutgået overlæg el. over- 
vejelse, *føre-tanke(y); forsæt, vel-råd' 
hu(g)? Jfr. dog Belberaab (Hu). 

Premiant, pris-mottager, pris-lennet. 

Bræmie(-ium), pris, pris-gave, æres-løn?; kap- 
len?; vederlag; (for god Dpførfel), dyds-len 
(H. D.), (før Flid), flids-len (H. D.; 
jfr. FUD); (i en Forfilringsanftalt), pris 
(trygde-p.?), av-gift; (i Sotterifpil, ,Bi- 
gevinft”), tillægs- el. med-vinning? %. 

or ffndt Rovdyr, *skåt-pengar(o). Dig- 
onto-B., forskuds-rente. Dyfindeljes- 
P., opfinner-len? Ud⸗, Judførfels-P,, 
ut-, inførsels-len, -penge, -pris. 
ræmiedygtig (el. iibi), #pris-gild. 
ræmiehandel, bers-spil. 

ræmisje, for- el. forut-sætning, over- el. 
under-sætn. (i en slutnings-kæde el. ssyl- 
logisme=); doms- el. rets-grun. H. P.S. 
Stemme med den el. den, men paa 
andre Bræmisfer, 3: ... på annet grun- 
lag. (,Norft Gfoletid.”). Præmissis 
præmittendis, forutsendt, hvad forut- 
sendes bør. Præmisso titulo, æresnavn 
i ære! (2: stittele, 
ukrænket). 

Præmnnere, minne om på forhånd, gøre 
opmærksom på, varsle, vare ad. 
Tænsnten, fornavn. 

| Prænumerandø, mot forut-»betalinge, pæn- 

| gerne forut. > 

Prænumerant, forut-»betaler«, 

ra iosi forut-»betalinge. Jfr. Be- 
tal. 

Bræœollupation, forut-intagelse; forekom- 
melse, føre-råm(y), n.; forutfattet mening, 
fordom. 

Bræparand, æmne (3: en, som skal bli el. 
oplæres til noget, f. e. præste-æmne, 
kongs-æmne). 

Bræparant, til-lager, tilreder el. tilsteller? 
(til *tillaging, *til-rejding, tilstelling). 
Bræparat, (en) tillaging, 3: noget tillaget, 

Jfr. Præparant. 

Bræparation, *til-laging, tilredelse, *til- 

stelling, *rejding, *tilrejding, *bunad. 


Præparatoriff, inledende, tilredende, »fore- 
lepige. 


Deres æresnavn, 





inlede. Jfr. Forberede. 


Præparere, "lage til, *stelle til, rede til, 


Præponderans 
bu, gere i stand. Jfr. Gorberede, Til | 


berede. 

Præponderan(t)å, over-vægt. Jir. og (po: 

fit.) Principat. 

onere, sætte fore, s, forved (3: foran, 
vor 
tiiv (Artikfel), forut-skikket, -stillet, 

— gende (mots. poftpofitiv, efter- 
hængt). 

Proæpofitud, foresat, forstander, opsynsman; 
provst. 

Bræpsfieritet, bakvendthet, vranghet, ende- 
— ak 

Præpoten(t)å, overmagt, overvægt, -tak, 
-højhet. Jfr. Principat, Hegemoni. 

Prærifer) (i Norbamerifa), mo (L. K. D.) 
græsmo (O. V.). Mk. eng-lænde, n., 
gras-l., gras-mark, f., *engjar (fl.), stet- 
ter, gras-, eng- el. ærken-sletter. Jfr. 
Savanner. 

Brærngativ, for-ret, fere-ret(y), m., sær- 
ret, formon (H. D.), føre-mon(y-u), m 
Sv. förmån. Jfr. Fortrin. 

Prærupt, eg. avbrut; brat”, (stejl, 2: som 
stiger?). = 

Preſagium, forut-fornæmmelse, forvarsel, 
forut-»følelser, forut-”kjænsel el. kjænsle, 
£2 eg k kænner det på mige, 9: jeg 
aner). Mk. og vilter, n, fvitring, 3 
Bint, Barfel, Sogn. 

Præfens, tilstede-værende, 


prerfent (Brefent), gåve, f.; giving. Jfr. | 
Gave, Foræring. | 
Præjentant (til et Embed), sinstillere? 
fræmsteder? (jfr. Anmelder), -forslags- 
stiller; (af en — (siste) ihænde-haver, 
foreviser. Jfr. Remittent. 
Proæfentat(um), inlæg, »insendte; 
ses-dag (-datum). 
Præjentation, forestilling, fræmst.; sin- 
stillinge , opnævnelse? (av nogen til et 
æmbed); ingivelse (,noget, fom indgives, 
inblevereg”, Molb.); fore-visning (av 
veksel). 
Præjfenterbatte, -bræt, stor-tallerk, byde- 
skive" el. -tallerk(en)? 
Bræfentere, fræmstille, forestille; (En for 
Nogen), stelle fram (Lm.), fræmstede (H. 
D.; jfr. at stedes for Kongen, Molb. ; 
dv. fræmstedelse, H. D.); »instille«, ut- 
peke, opnævne (ti æmbed); over-give; 
forevise; tilbyde, byde; helse (ved at 
hålde »geværet« forved sig). . fig, 
også — ta sig (vel, ille) ut, se ik 
Bræfen(1)8, uce, nærværelse, overvær(else). 
ervation, berging, f, livd, £, live, 
få værje; Værn, vedlike-håld(else), tryg- 


fr. Bevaring. 
— 





nærværende; 


ingivel- | 





Br 


633 


værn, avleder (som »lyn-avl.e) Jfr. Pros 
fylaktilum. 

Preeſes el. Præfident (f. E. i et Ting), 
ord-førar (Lm.), føre-talsman(y), m., ord 
styrer, — (Lm.), forstander, leder, 
styrer, *styrar, (2: ,Beftyrer, Forftander" A 
taleman, forman (som efter H. P. S. ved 
— avgjær (Bejlutn.) ær vedtat av 

ægge danske riksting). 

vr — stur (Vræfidium), forman- 
skap, forsæte, forstanderskap, ledelse, styr, 
n., over-tilsyn, ordførerskap. Morgenbl., n- 

Bræfibdere, ha forsætet, være forman; føre 
ordet. 

ium, se Bræfidentftab. 

Præjfribere, fore-skrive ; til-hævde. P—8, 
fra-hævdes, bli ugyldig, forældes (ved at 
henstå forlænge upåtalt). B—t, tapt, 
frahævdet (ved forsømmelse), forældet, 
forsømt. Jfr. Prætluberet. 

å — frahævdelse, rets-ta" 

præst, m. Bisſe narlige 
til P., præst-rejde, f.; jfr. præste-take, 
fa pen vis Afgifi HI P.“ Præftens 
Embedsdiftrikt, *præste-gjæld, gjæld, n, 
præste-kal", n. 

Præftabel, ypperlig; opdrivelig (ə: f 
tan ſtaffes) muelig. 


— Prætendent. 


Nrgifter 


: | Bræftandum (FL. -ba), hvad ytes (gives, 


gøres, ne bør, skyldighet (det som 


en —— 
Præftation, ytelse, utredsel, uttælling (skat, 
avgift, avdrag, »rentere): kunst-ytelse, 


«virksomhet, -gærning. foleg., skole- 
gæring. Præstatio damni, skade-bot, 
E Jfr. Erſtatning. 
bre jæld, ald. se Pref. 
— se Bræft. P. v 
hav-kal", Jord, fom er gt ef 
Ba eeo”. n., præstebol-gods. Ona 
nfe i R, præstlejse, f. Mk. og 
præste-skifte, n., -gard, m., -kone, f.; 
p--lære, 5: bet teolog. Studium. 
ve elig Bærdighed, præstedeme, n. 
da ordination, præst-vigsle, f. 
æjtere, yte, utrede, ut-tælle, svare (f e- 
— lægge ut; utrette, avstedkomme, 
gere. Jfr. Betale. 
prefigiim (BL -gia, -gier), -blænde-værk, 
værving, sanse» bedrag, trolkunst(er); 
— *trolskap. JE Blendvært, 
Sandſebedrag, Gjøgle. . 
Præfuntere, sætte, forut … tænke, inbille 
sig, vone(ar), gæl 
Præjumtion (Brefompiton), forut-sætning ; 
ilning; vo'n, f., gætning, gisning, 


Proæfumtiv, væntelig, sansynlig, *vonleg, 
forutsat; vordende, kommende, 
Ørætendent (til Trone), kongs-æmne; tron- 


vet, 


trege le -råd? værje, | kræver (L.K. D, H. D.), tron-søker, H. D- 


634 


Brætendere, kræve, gere krav, påstand på; 


foregive. 
fon, krav, påstand; inbilskhet, in- 


bilning (om sig selv). Jfr. Fordrings- 
$, krav-stor? *stortek. Jfr. 

tet fog 
t, foregivende, påskud, på-fund; 


nbjtyldning), føre-bæring (y, - ð; 
anden, na askinegrun', , utflugt. Jfr. 


sind dommer, overdommer (hos Rom.). 
prai, rianere (i — hird-fylking (gl. n. 
inråfylkingr), H liv-vakt; Dertil 
livvakts-karl. 
Pen, 


— skadesles-håldelse. 


D., 
H. D 


dom-hus (rom.), —ting-hus. 


valent, rådende, ledende. Jfr. Doer: 

— 
overvægt. 

Prævalere, gælde mere, formå mere (æn 
en annen), ha overvægten, overtaket. 

Prævaricere, misbruke tillit, være troles, 
uærlig, spille under dække (med mot- 
standeren), tjene to hærrer. 

PBrævaritation, utroskap, uredelighet, tro- 
løshet, forræderi, forsemmelse el. over- 
trædelse av æmbeds-skyldighet, misbruk 
av tillit, av stilling (æmbeds-). 

Prævenere, komme i forkepet, forekomme, 
fore-bygge; hindre, *mejnke (menke), 
Av-VÆTJe. 

yte ke forekommelse, *føregærd(y), 
foregri P--$fyftent, forekommende 

måte den nl., at man 
forekommer, avværjer forbrytelserne). 

— — avværjende, 
imet 

Brævigi ie hellig-aften (forut for en høj 
fæst). Jfr. — jer. 

Prøve, prove, f., rejn, f, rejne, i raj- 
nande, n., rejndom, m., røjnsle, f. 
ning, f., frejstna', m. $, haard, hærde, 
fa — f., hard-ta'k, n. - hard-skaving, 
f. Paa Å. jætte, røjne (isen, seg) (-de). 
Rigtig fætte En paa P., læggje trautar 
føre nåkon. Gl. n. þraut, £. Jfr. Dp- 
gave, Anfirængelje, fang. 

— — j2 fine — Frøjne | 

PB. paa, frejste på, stræve på, 
— (på). Jfr. Forføner Erfare. 

Rn, pm prov(oo), n. 
øvellud, prøve-klu't, m 
kjæp, m., kretelij-tre, n. 

vei røjnsle, f. Se og Peme 


soverlegenhete, overmagt, 


Jfr,” kråte(o)- 


øvefiytfe, prov(oo), n, preve, f.; (fvært, 
tyrfebrøve), traute, må 
visne — ejm, frejsta(d). For 


van-frejsta 


MU SAG lig sang, 'kirke-s., salme. 





4 rej- | 





Prætendere — Pubertet. 


jalmift, salme-digter. 

FÅ ban serion, -erinmnt, salmerne (i bibelen). 
eubiater, »kvaksalvere, bondedøkter; fri- 
læke. Jfr. Kvaffalver. 

Pſeudo⸗, falsk, uægte (f. e. kristen), tilsyne- 
latende, »skin«-, J. Skin. 

or vrang-lærer. 

udodoxi, vrang-lære, »kætterie.- 
fendograf(um), uægte skrift. 
fendologi, legn, falskhet; 
»kjtterie. 

— løgn-»profet«, løgn-spåman, 
fals! 

gjendomedikus, akvaksalvere, bondedokter. 
fr. Pjeudiater. 

Pfeudomenos, lagneren (en av vrang- 
slutningerne, sofismerne). 

Pſendomonarki, falsk, uretvist, tilranet ene- 
vælde; inbilt hærredømme. 

Pjeudonym, navne-skifter, -bytter el. -ven- 
der? ; påtaget navn (K. bjørn 
navne-skjul og låne-navn (H. P. S); 
(fom Adj.), falsk-nævnt (Meyer), navne- 
skjult. H. P. S. 

Pſeudonymitet, navne-skjul (H. D.) navne- 
skifte (Molb.), n.-bytte (at ta annet navn 
i stedet for det rette). 

Pienso, løgn, usanhet. Proton P., eg. 
første usanhet el. vilfarelse, falsk forut- 
sætning i en slutning(s-kæde). 

Pjeudofof, inbilt vi's-(man), »filosofus udi 
egen inbildninge. 

Pſytalog, sjæle-, hjærte-leder, -styrer, -bøjer, 
-vender; maner (2: Befværger). 

Pyle, eg. ånde, åndedrag; sjælen; sommer- 
fugl (billed på livet og udedeligheten); 
Amors elskede. 

Pete lete (Meyer), sins-, sins-syke- 

1. dåre-l. H. P. S. 
— sins-, ne. dåre-lækekunst. 
åndig, sjælelig; sjæle-, sjæls-, sins-. 
lisener sjæls-lid. P. Midler, sjæle- 
lige (på sjælen virkende) midler (*råd, 
Frådgjærd). 


vrang-lære, 


gJ 
Pſylolog, vile paste; -kænner, -lærer, 
s.-skuer. H. P. S. 
yfolagi, sjæle-lære, læren om sjælen. 
ntologiff, sjæle-, sjælen vedkommende, 
hfopompos, sjæle-fører (om Merkur, som 
fører de dødes sjæle til under-verdenen). 


Pſylter, kele-redskap (i brænne- el. brygge- 


rier), køler. Molb. 

Pteris aqvilina, eju-stape. 
bregne. 

Pteris erispa, se Osmunda crispa. 

Pubertet, kens-modenhet (H. P.S.); man- 
»barhet«, manbar alder. Som har nanet 
P. (om Kvinder), *giftande, 3: „bogen 
el. friftet til VEgteffab”, gitte færdig, 
gifte-før (Molb.), man-våksen. Molb. 


Se ellers Prene: 


Publicist 


Publiciſt, blad-skriver, -leder, »tidninge-skr. 
pi ati Avis. F 
blicitet, almenkunskap, vitterlighet. Jfr. 
Offentligheb. i 3 
Publit alkænt, vitterlig, åpen-lys; almen, 
almindelig. Jfr. Offentlig. , Spirit, 
almen-ånd, folke-ånd. Publica autoritate, 


med »øvrighetense samtykke, tillatelse. | 


Publici juris, hvermans eje(ndom); vit- 
terlig, al-kænt? 

blifaner, toller. 

blifatinn, -blicering, kungerelse, *ly- 
sing, vitterliggerelse; (af Bog), utgivelse. 
Publieatio bonorum, formuens in-dra- 


gelse. 

Publikum, almenheten, *ålmænningen, al- 
mindelig man (0. V.), *ålmugen, m., 
#mugen (Lm.), hver man, folk, folke 
(Lm.); (i Teatret), tilskuerne; (en For- 
fatter), læserne; (Præftens), tilhørere, 
yndere; tilhængere. Ellers: godtfolk. 


H. P. S. Betjendt blandt P., kommet | 


ut iblant folk. 

ord bår-støv, hår-mel. Meyer. 
ud(b)re, *drøsje spuddere |på, mele? hår- 
mele? 

Pude, pute, f., kåddeto), m., dyne, f. GI. 
n. koddi. Sv. kudda. %., liden (fom 
i Klæber), valk, m. (sv. valk). $., liden 
(under poret, påt (o), m., sele-bal, m. 
Dy. påttestad (paa GHefterbagen) $P. 
under Sæle, Bovtræ el. Sadel, båsse(0), 
E $. at fidde paa, sæte, n. Jfr. Hynde. 
ubebetræf, pute-vær, n, *dyne-vær. 
mdenda, skam-delene, køns-d. 
udeur (Pudor), blu-færdighet; skamful'- 
het, undseelse, blygd, f, blygsel. Jfr. 
Blufcerdighed. 

Wuds (n. fj. Puge, Stalkeftreg), strek(i), 
n., pår(o), n, prætte, f, pejk (pe'k), 
n, spik’, n., vele, f., (ofteft fl.) velor, 
snet, y (nit), m., læntor, f. pl., prejne, 
£, fynte, f, spel(e'), n, sned(i), n. 
%., fortrædeligt, smejt, m. (»dej vilde 
gjære meg ejn 5.«). B. af Stjebnen, 
vam, n. Jfr. gl. n. vamm; Spbe, Feil. 
»Han gjorde meg ejt godt sne(d). Kunde 
jeg gjere ham et dygtigt spik’ igjen, 
saas...» Asbj, De fan uot gjøre et 
$., »dej er ikkje te" å true. $. fpille, 
jfr. Bubje, Drille, Gjælte. Som gjærne 


gjør P., *prætte-ful", *prætten. Som 
fet finder paa $., *prætte-vi's. 2. Pr 
Buus (Pyt), pus, £, put m. (pyt) 


yt). 
Jfr. Pøl. på (Pynt), jfr. Pynt, Stads. 
Pudſe, narre(ar), purre(ar), prætte, e (ar), 


fantast (med ejn), jfr. prejnast, 3: brille 
hinanden; 2. skure op(ar), ty (-dde), 
J 


snørte, y (-e), vele (-te), fjælge(ar, -de), 
fli (-dde), hæmse(ar), hæme(e, -de), turke 
(ar), koste, oo (kvoste), ar, *five (fiffe), ar, 


— Puaklet. 635 


| hamsef(ar), stelle (-te); (Metal, Støvler), 
blænkje (-te); (pynte), svepe til (i, -ar). 

| %. (hidſe Hund), pl se B. Lyå, 

snyte (-te og snaut), børte (y, -te), brande 

(ar), skare(ar), snarte(ar). — Jfr. *snarte 

brand. fig (ordne fig, rebe fit 
Haar m. m.), puske seg til, fine seg 
til. Jfr. Pynte; Pubsning. 

Pudferlig, lojerlig, *logjen, løgleg, *an- 
løgjen, “morosam, *gild, *snå'l, Snodig. 
Jir: Satterlig. Mk. *legne-færd, 3: pubf. 

|  Gebærder, og løgne-snak, n., 3: p. Tale. 

| %. og ærgerligt, il't og lagje'. 

Pudſig (fom gjærne vælter Latter), *små- 
løgjen. 

Pudsmager, prætte-makar, m., skalk, m. 
Jfr. Harlefin. Anlæg fom P., skalke- 
lag; n. Mk. skalke-hærming (Lm.), 
«vise, £. Jfr. Sturra. 

Pudéning, skuring, f., blænkjing, f., fjæl- 
ging, f., valing, Isle, f., 


f., veale, f., ve 
turking, f., kosting(oo), f., fiving (fiffing), 
f, fP, m. 

Pueril, barn»agtige, barnsleg, gut»agtige, 
oplepen; jfr. »lapsete, vindig, *spræt. 

| Buerilta, jfr. gutte-, barne-streker, -værk, 
barnelag, -vipre, f. 

Buerperalfeber, barsel-feber. 

| Puf, skump, m, skumpan, n. 
ær ,Røgpuft f. Er. af et Stub", 

Puffe, skumpe(er), skumplefar), skuve 
(— skauv og ar), knubbe(ar). Skumpal(d) 
og skuvald) (skyva”), 2: ftøbt og puffet. 
Tir. Støde. Puffe i * ær ,udblæfe Røg 
el. Damp, tær pludfelig el. fiedvis”. 

Puffen, skumping, f., skumpling, f. 

Puge, skrape sammen, dynge op; *flå, 
*skinne; 2. lære uten-ad, 

Puger (Benge-), *prakkar, puke, m. 

Bugnacitet, strids-lyst, skampe-l., strid- 
sæmd, f.? (til *stridsam, 2: „ftribslyften“). 

Puisfance, magt, f, vald, n, vælde, n., 
herredeme, n. 

Pulke (Sten, knuſe), stejte (-te), s sund 
(0. V.}, stappefar), stampe(ar), knuse, 
knase(ar), krase(ar). Jfr. Rnufe, Stampe. 
2. (Ønurre), pokke, ar (pukke), kyte (-te), 
låte (— let), *være kry, knurre(ar), 
mukkef(ar), gjære seg gren. 

Pullel (n. f. Pudel, t Budel), skral, m, 
kryl, m. (krylt), kas, m., kus, m., 
kuv, m., kul, m. Sv. * kut. Gl. n- 
kufr. Jfr. Bugle, Bule. Faa paa Pul- 
Telen, få på kularne sine; jfr. han fek 
på kassen. Sætte Ryggen op i en P., 
skjøte kryl på ryggen, fskyte ryg (som 
katten). 
utfelrygget, kryl-ryggja', kryla". 
flet, *kylen, kryla’, krylot, *kas'-vaksen, 
Ykrylen, kryl-vaksen, ku's-ryggja, ku'l- 
ryggja”. $. blive, krylast. 


Puf i * 











636 
nin støjting, f., stamping, f. 

n p stappe-værk ? stejte-v. ? (jfr. Putte), 

stejn-stampe (0. V.).  Støjtar, m. 

stamp, m.(?), d. e. „en Støber, en Kolle 

til at ftampe el. figbe med”. Stampe, 

fy ær ,Stampevært, Valkemolle“, altså 
til tøj. Jfr. Balke. 

Bulb (n. f. Pole, eng. poll, 2: Hoved; 
Top), kol’, m., kop’, m. —»Hatte-kol, 

L 

ulnonar⸗ (nal), lunge-. 

ulpet, sned(i)-bord? hal'-b.? (hal-, sned- 

som i hal'-bakke, m., sne'- 4 staur, 

m, 9: hældende Balfe, Bjerg, St), P., 
også bøk-stol, note-s. 

Pu me (i Kirfe), læm'(e), m., ever-laup 
(3), n., træv(e), n. (B. B.), hjæl, m., 
kor n.; hej- el. hænge-stol (Hk D., 

. P. S5.) o: minbre Raåfe el. Stab 
paa Beggen. Jfr. Galleri. 

Puls (lat, pulsus), el, hjærte-slag? puls, 

"mm, blod-slag (H. P. S.) 

Sulfation, slag, banking, især hjærteslag, 
å Se Puls 


Pulsanre, slag-åre (Molb.), liv-å(de)r, fn |$ 


slag-å(de)r, f. Gl, n. lifædr. 
ulfere, slå, banke, pikke. 
Svante, værlung, m. (-ling). 


— uryds-kammer —(Molb.), 


Pukning — Purgativ. 


til det målete). Gtrib$-B., strids-æmne, 
Jfr. Ziböpuntt. P., blottet, sneje, f. 
*snau); jfr. Blet. Høiefte P. af en 
atte el. Forbryg, re'(i), nm, re's(i'), n. 
(ræs): smidt på re'et, resete. Bi, 1 
noget gaar befværlig, hærke, n, ,f. €. 
om Feil å en Laas“. 4 "e Fy i alle 
stykker, deler. Paa rette Sted el, P., 
* rette måtet. Jfr. "det kjæm ati same 
måtet, 2: bet Tommer tilbage til fin for: 
rige Stilling, til famme P. jom før. 
Skyde paa et bijt P., *skjote til 
Mk. skå't(o)-, flod-, fjøre-, vas"-mål. 
Punktere, prikke(ar), sætte prik; foreløpig 
opsætte forliks-vilkår. Jfr. Foreløbig. 
Puntterfunft, prikke-kunst el. -måte (3: 
-maner, — som gengiver et billed ved 
prikker, ikke ved streker). 
Punktion, Punktur, stik’, n., stinging, f., 
| styng, m, 
Bunktlig, ”plænt, grejnleg, grejnog, *næpen, 
næm. Sv. näpen, >: net, fin. Jfr. Røi- 
agtig, Akkurat. P., meget, *mejn-ste. 
Om »mejn-e se Øvermaabde. 
unktuation, første »utkaste til et (skrift- 
ligt) forlik, forliks-punkter, -sætninger 
67 Parterne have at holde fig til, 
nbtil ben fulbftændige Kontrakt bliver 
ubfærbiget*"). 








skrape-rom (Lm.); jfr. kast, n. (,Sted,|Punttum (Stykke fra P. til P.), (en) mening, 


hvor Ting henfaftes”), harke-hus, m., | 


harke-loft, n. 
n., rask, n. 

Bulver (Støy), dust, f., dumib)e, f, duft, 
Es per n., pulver, n Jfr. Støy. 

Pulverifation, stejting, f, m. m. Se Putte; 
Pulverifere. 

Pulverifere, knuse, male (— mol), fin- 
stete, støjte (-te), stappe(ar); skave 
(— skov) (krit, farge). H. P. S. ha 
støv-male, -rive. Jfr. Knuſe, Stode. 


pree, se Pompe. 
ernitfel, grov-brød, stump, m., stump- 


braud, n. (av fr.: c'est bon pour Nicolas). 
Pund, puns, n. (og m.). 2. (i det lavere 


Av harke, m, 3: skrap, 


engelſte Sofifpil, narren, galningen, 
*prætte-makaren. Jfr. Harlekin, Pubs- 

mager. 

und, pund, n. 

ung, pung, m., pus’, m. Gl. n. pungr, | 
uss, Eng. purse. Jfr. Poſe. abue 


ungen, *punge ut. 
unge nd, *punge ut. 


Bund, 


tion, refselse, refsing, fe Jfr. Straf. 
nit, prik”, m.; jfr. Affnit; (jfr. og Ma: 
terie), æmne Gils.) stykke, in-håld, 
sak, f.; (Moment), forekomst, tilfælle; 


gos Taler, Forfatter), sted; (Grænfe, 
+ Zinie), mål, n. (»han ær kommen 


Fi] 


kartagisk ?; troles, *sviksam, *svilk- | 


sætning, sætnings-kæde (når et *Punktume 
utger flere sammenhæng. sætn.), sted. 
stykke, brudstykke; (Hviletegn), prik”, 
Punctum qvæstionis, strids-æmnet. H.D. 
P. saliens, eg. hoppende prik, 3: det 
sted i æggeplommen, der det først viser 
sig liv; hoved-, kærne-sted. 

Puntlæder (Morb. har Pundlæder: „ubt. 
Pundilæder; maafte: Bundtl,*), punt- 
ler(e'), n. Sv. buntlåder. jfr. punt, 
m., pen Grædart”, for *bunt, 

Bupil(le), ejesten (eg. liten pike, dukke, 

| ə: billedet i den seendes eje av den, 

han ser på), aug-nagle, m., augne-stejn, 

m.; (Pleiebarn), foster-barn, n., mynd- 

ling, m., mindreårig, umyndig. 

— mindre-årighet. 
upilvæfen, formynder-stel, -grejer? 

Puppe (Inſekt i fin anden og næftfdile 
Forvandling), jfr. Jnfett-(Larve); (fom 
Silleorm8), spinne-ham. H. D. 
uppehylfter, makke-hus, n. 
ur, ren, skær (men ikke t. sidele el. 
sluttere), klar, ublandet, bare, intet uten, 
ene og alene. Burt Guld, *rejnt gul? 
Pura — applicata, almen — særlig? 

Burgation, renselse, retfærdig-gørelse, for- 


svar. 
Purgans, av-førings-middet 





— 
(råd, f.), rensende, avførende tråd; løse- 
middel. H. P., S. Jfr. Laratib. 


Purgatorium' — Pynte. 


gatorium, skærs-ild. 
rygere, rense, relj Joske(ar); rense sig 
om avføring); fralægge sig en *skulding 
jfr. Beftytdn.), retfærdig-pøre sig. 
mar, krul'-hår, n. ; (forvirret, uorbentf. | 
Gaar), puskot, puskjet el. ruskot hår, u 

Øurificere, rense, *re(j)nske, skirel-de), 
rengøre. 

prates, re(j)nsking, f., renselse; fri- 

else, -kænnelse (i + haves [at] fri- 
dene) 

Burisme, mål-renhet, *mål-*rejnsking (især 

overdreven); målrensker-stræv? 

y *mål-*rejnskar. 
i, mål-rejnskar-sot? (Sprogrené- 
ningåfyge. Meyer). 

Øuritaner, eg. rentroende (el. rene i »tro 
og vandele); svarer vel altså nærmest til 
de »hellige+ hos os. 
uritet, renhet; u-skyld. 

Puri, pilt, m, pøjk, m., pek; m, (sv. 
pojke, eg. finsk), pjok', m., *små-gut,| 
t-unge, m., klæb'(e), m. (av. * klåpp). 

1, n. piltr, sv. pilt. Jfr. Pog. 

Burke, purke, f., su, f, sugge, f. 
lat. porcus, Svin. 

ØPurpur, hej-redt; drot- (>: Fyritez) kåpe; 
drot-vælde, lands-herredemme, konge- 
magt; glans. Jfr. Bragt, Lurus. 

Purre (n. f. purren), røre i, r.opi; krulle | 
(ar), tulle(ar) (sv. * tulla); *minne 

ægge, *tirre, *arge. Jfr. "al 

mere, Dymunire, Dpfordre: ' Dverhæng e; 
aairengende. $. hinanden til vote 
(idet enhver vil unbbrage fig felo), mæt- 
jast (-mattest), ep Gl. n. metast. 
Sv, mäta sig, >: tappes. 

Purulent, ædret, *ejtrog, 
— i. 


Efter 


Fvåg-, med våg 


Paras poni; ensidig »fagmane (som ikke 
vet el. bryr sig om annet). Således 
putus filologus, p. p. Uffriver. 
P. , empirikus, >: ma Få efter opskrifter, 

vad han har set for sig, og ikke 
— selv. 
$ (Rat), puse, m., purre, 
(lat,), ædder, ejter, n., forgift, f. Mk. 
vi Ar var, m. Jfr. Materie (i sår). 

"an im, motfallen, motles, *låg, for- 
knyt, ræd, *hugsprænd, —— stak- 
kar, *krabbe, *krejst, *blauting, *ræd- 
ding. Jfr. orfag å 

Pustindet, - — ləs- el. *pus-kinna, 
«kjæfta? Jfr. Blubfet. 

Pusle (jysle med Smaating), pusle ar 
mutle(ar), tusle(ar), mete(ar), neebbe ar 
prikke(ar), stelle(-te), fikle, *kave, *fagge, 

dulte, fågle(e), ar, nesje (nesse), y- 
Jir. Klubre. 

Puster, — — f, fæggje, m, fæg- 

gja, f. Jfr. & 


637 


| Busferi, tusl, n, pusl, fr, Sman: 
føler. — Dag anvendt Vare *prikke- 


Brsiing, tusul, m., tasse; m. (jfr. Figur, 
uanfelig), totre(o0), f. (»ej lita — 
a: uanfel. Mike); (unberjorbijt), * 
bu (*haug-folk), nisse, vætte; (libet 
fær Dreng), dværg, tarv, m., vesling 
pa n. veslingr). Rusling * ær en 
enfærbig Per". ". Jfr. Stalfel. 

Puit, pet n ; (Sufiftrøn, za ), blæk", 

— goftta), f. — £; 

o m. z R f et 
ør piubfet el. frøbdig". 

Fife (lufte, vifte), blække (-blak', om 
vinden), blækkje(-te) 3: bifte med no et, 
„iſcer for at opfrifte Ilden"; gofselu), 
ar; (ftønne), kjåste (kjaste), ar, puste ar), 
tævele), ar, hæse(-te), blåse («ble's; ur 
Hd, *puste, Fskjote usten. Jfr. 

ub Røg el. Damp, 


et for ig", — P. tungt et pijet 
re pop — wi -te?) (sv. 
” påse), hæse (sv. t heia) *blåse. GL 


wai deg — f E J 


tønnen. 


tæving(e), 


ae bælg, m. 
uſterum, puste-rom, n, kvile, n., pust 
m., fære-rom, n. 


Pustula maligna, brand-byld. »Folke- 
vennent, 

|Puftaløg, *finnot, *kvejsot, 3: fwlb af 
Blegner. 


Butt — ve — 

utte (ftilfe ind), måge(o), ar, måte(o), ar, 

stinge (-stak”); — ert Aabning), 
smætte(-e), smøj(gjje de); (fom i en 
Stuffe), *smætte. Måge el. måte i seg, 
a: tage lidt Mad til fig. »+Stinge kniven 
i slira, skillingen i fikka, handi i barmene. 


. | Pygmæ, dværg (O. V.), *tarv, m. Mk. 


byting, m.; nisse (O, V.). Jfr. Dværg, 
synt af Land el. erg, odde, m., nabbe, 
m., rane, m. (gl. n. rani, Trone), pynt, 
holl. punt, Spids, eng. point) ; 

— aaende Rend: nære), T — f: 

ag brat, nipe, f.; (fom ſtikker ud i 
Havet), ut-næs(e), n.; (mob Gavet), ut- 

pint Staba) kart, n. (gl. n. skari) 

( , 3 n. n. rt), sta's, 
sd vb D; — — skrud, gla 
skrå feftfig Dragt), rej(d)na', m. 
(jfr. Foring Ubft å Giler $. be: 

gjærlig, *knoten. r P. blotte, av- 
— (-de). Av — >: fætte høit, 
forrofe. 


|PBynte, kjone(ar), finean), £ til) mepa} 


til, snertefy, -e), fjælge(ar), — 
kråte(o), ar, knote(ar), skarte(ar), hæmef(e, 
-de), stase(ar), hæmse(ar), puskef(ar); snilde 
(jfr. Befmytle); væne, ar (vene, ee), vale 


638 


(te) (vele), ty (-dde); (til Dvermaal), 
kruse(ar); (tette paa), næbbe(ar); (ordne, 
gjøre rand), fli (-dde), fly (H. D.), stelle 
(te); (ubfthre), sætje stad (2: avstad); 
(fpotbid, >: brigie), vele (vele), »Ejn 
skulde velt hånom«(o). Jfr. Bubje, Bryde. 
, og bafte fig, vele om seg. P. i 
ujet, *gjære rejnt i huset. P. fit Sprog, | 
knote(ar), brasketar), båske(o), ar. Dv. 
knoting, f, kno't-ord, n., fremmebe Ud⸗ 


irgi, Talepynt, Jir. Floſtel. P. fig i] 
; en Haft, snærte seg til (ar). P. op (fom) 
fi en $Helligdag, helge, ar Se og 


Bynten. 

Pyntelig, *skarten, *skjærten, rejn-s., Hjælg, 
snørten, y (gl. n. snyrtilegt), hæmeleg(e), 
*snoten, næbbeleg, *plænt; (orbentl, 
venlig), versam(y); (læmpelig, pæn), 
*spa'k, *ve'n, *spa'k-lynd, s.-voren. Jfr. 
eg Spagfærdig. P. (el. pæn) 


holde fig, versle seg(y). … grem- 

— ver'skap(y), m. alen, 

n-talande, fin-svallog. P. Ubfeende 

hæme, f. 

yutelighed, jfr. Pyntelig. 

ynten (Udpyntning), pynting, f., hAving, 

f., fiffing, f., 6f, m. Jfr. Sonining. 
Pyntet, *læd, *fid', nta, *bud’, 

*fjælga', *sta(d)-sæt. Å Tilftand, 

fjælge, m. 

yntning, kno't, n, knoting, f., tilfining, f. 


rum inodorum, *balder-brå, *krage- 
blom, *skjære-b., *munke-krune. Se 
Kravebfomit. 

Byretita, »febere-råd, -midler? 
hretologi, feber-lære. 
— ildkraft-lære 
some er). 

rofag, ild-sluker, -æter (et-). 
difolia *pærle-blom; skogs- 
apal (Dr. Sch.). Gunn.: sau-spring. 
hrolatri, ild-dyrkelse, «tilbedelse; 
hromant (,Brandftiftelfesfyge"), brand 
mord-b.-syke, -galskap?, mordbrænner-g.; 
ild-galsk. Morgenbl. 
— ild-måler, 


Byrotefnif, fyrværker-kunst. 
yrotelegraf, brand-»telegr.= (-lynskrift). 

hrroniff, tvile-syk, -sottig. 

rronisme, tvile-sot, «syke. 
yt, kjøjl, m., dam", m,, søjle, f., dape, 
Ne m., kjøjte, f., fioe, m. 
Gl. n. keyta. Jfr. Band: 

pyt, Pøl. 


asr jfr. velve, f. H. D. 

Bæon, Apollo (som lækekunstens 
gud): lovsang (til Apollo); lovsang (over- 
hoved) 
kunst. 


(om ildens 


hete-m. — (hetens 


| Pæretræ (. 
| Pærsværdighed, v. som overhus-medlem, 


kr hærke, n., h 





, sejerssang. Pæonift Runt, læke- 
Pædagog (eg. barne-fører), barne-lærer, 


Pyntelig — Pølsepind. 


lærer, opdrager; barne-leder (efter sv.); 
skole-man, -mester. 

Pæbagogif, opdrager-lære (lettere ord æn 
opdragelses-) -kunst, -vit(en)skap ; lærer- 
ære 

i| Pebagosiff, opdrager-, opfostrings-. $. 

fer, 5. om opdragelsen. 

Pediater, bame-læke, -dokter. 

Be Bal Kr 

æl (1 Bot, n. f. Begel), peil, m 
(pal). Dritfe til Pægla, *drikke ejn- 
skils (så hver drikker like meget, idet 
skålen går rundt). 


| Bæl (eng. pole, pale, lat. palus), påle, m. 


Mk. og stolpe, m., stav, 
ma staur, m., stikle, m., mår(o)-fot, m 
(mar-fo't). Jfr. Stolpe, Stang. 

pæle-bru, f, -brygge, f., -lag, m, 9: 
række. $., fom Fettes i Jorden til 
at binde noget fajt ved ee 
hæ"l, m., nab’, m. Gln. hæl. 2. 8o 


(sv. påle). 


se Peg 

Pale —— — — med P.) 
påle(ar), kvæte pålar 

Bælefompleg Gortøiningdpat, set 
af flere Pj, havne-pæl, H. 

Pæleorm (Teredo), jfr. — m,? a: 
— Larve, fom æber fig inb 

re” 

Pæn, *ve'n (væn), ve'nsleg, Yin; *f 
”fri(d), *snål, *fj jælg, *snild; blyg, blyg- 
voren, *uraven, *plænt, Hvar-låten, *ved- 
voren. Jfr. Net, Byntelig, Tælfelig, 
Batter, 

Bær (Pair, eg. fat. par, pares, 3 like), jævning 
(»Karl d. stores jævninger«), jævnbyrdig, 
like-stillet (person), like, like-man; over- 
hus-medlem (i Engl.; Frankr.: medlem 

av første el. øverste kammer i riksrådet 

el. stortinget). 


s communis), pære-tre, n 


jævningskap? 

„muge, m., h.-hårg(o), 
hårg(o), f., hurv, hekle, n 64 4 pak, D., 

— skrap, m., rask, — skarve= 


ak (Asbj.), æder, aty, n. (2: utej). Jfr: 
af, Sleng. 

|Bøbefagtig, or hærke», grov, ufin. Jfr. 
Simpel. 

Pødelhjerredømme, *hærke-styr? menig- 
mans-vælde. H. D.'s forslag. 


Pabetunge, skarve-unge -(Asbj.), *fant-u. 


Bør Budde, pus f., pejte, £, dike, 
n., *skit-d., dæpel(e), m., døvle(y), T.y 
ho'l-d. Ji Byt, Bandpyt. 

Bølje, polsely), f, kurv, m; Sv. korf. 
B. gjøre, lave, måre(o), ar, fågle(a). 
Jfr. Broppe. 

Polſepind, kurv-snejs, f. 


Pølsesnak — Radesyge. 


639 


Polſeſnak. tene mi, va's; må jfr. bakster-| Pønitentiaring, bot-doømmer (Meyer); bot- 


snak, n., 2: 6., fom fan forefalbe ved 
Mi 
Ponal, refsende, refse-. 
Feen, I bot (kirke-b.), botfærdighet, 
bots-øvelse, anger, m., trægele), m. 
tent botfærdig, anger-fal”, «given. 
gnitential-Anftalt, bots-fængsel (tukthus). 
Jfr. Hedningsanftalt, 


præst (Meyer), skrifte-far. 
ønitere, bete, gere bot, træge(e) (ar), 


f. Jir. ,Straf”, pan lide reling lp Straf*). 
a 


e paa, stile på (ar), lure på, *råd- 
læggje, spikefar?); jfr. Spefulere. Mk 
stil, f, 3: Plan, Forehavende. 

Ponjen, #stil, 3: plan, ajemed, råd-læg- 
gjing 


| Pøå (ibere nede end oppe), pes, m. 


Q se K. 


R. 


Rabalder, balder, n., baldring, f. Av 
*baldre, 3: larme. Jfr. Støt, Sarm, 
Bulder. 


Rabat, avslag, fradrag, avkort(njing (i han- 
— — (H. P. S5., jfr. fra- 
går — et); (imat Rant), 
opslag, ea 
h: 


(i Save), sæng, f., 
age-s. 3 

Rabatlonto, avdrags-, avkorts-regning (sær- 
skilt utregning av »rabatten«). 

Rabattere, avkorte, drage fra, slå av (i 

prisen), gi avslag; avbøte (støt el. hug). 

Rabbi, Rabbiner, mester, lærer (jødisk); 
lærd (som er både skrift-l. og rets-l., 
steolog og juriste); jedepræst. 

Rab(bjinisme, jede-lærdom, jede-præste- 
lære. 

Rabies, galskap, raseri. R. canina, hunde- 
galskap, — jfr, 9 pbrofobi. 
Dette -skræk svarer til styg’, Så Feist 
„nifty, — 

Rable (m. ſ. rabbeln, fø. rabbla); je 
*ravle (o: opramfe haſtig; lufte, f. 
ee for for fort, — jfr. Ramje); roa 

Dv. krot, n, >: daarlig Strift, Teg: 
ning. — Jfr. Baafe (*skravle, *ragle, 


— 

Rabulift (Lovtræffer), jfr. vrejst (i * = en 

Stopper), vri(d Jer, vringlar? lov-vrænger ? 
«for»drejere; ; Vriom-pejs, lov-krænger (H, 
D.). Se og Ræntefmeb, Fhingflub. Jir. 
*yringle, 9: førbille, og vringlor, f.. pl., 
3: pjyorbiklinger; fiftige Sndvenbinger 
og Udflugter er”, Mk. og tingstud (eg. 
tingstøtte el. «hjælper), hi(d)spå-fant. Jfr. 
Bringleir). 


Rabulifteri, *vri'eri, *vringling, *vrejsting 


til + vrejste, „ſtoppe, firæbe imod”). Jfr. | 


ordreielje. 


n R. af Kjør, bu-slag; n R, nd- 
mærtet, *ov-slag. 

Racedyr (fom er tjenligt til at tillægge 
Yngel af), ældes-fe, n, æ-krøter, m.; 
hest, m., -mær, f., -sau, m. 

Racetrig, folke-»krige, Jir. Krig. 

Rad (Rette; gl. n. red, fl. radir; sv. mad), 
ad f. (ro, 0), tie. f råke(o), 


å rand (rånd, rend), f.; i (f. af 
Planter i en Have), — , line, £ 
sstande i ej le). stande i 


take etter rad. J sad. å uafbrudt Dr- 
ben), etter råke, *an-fares, føre(y) tvært, 
føre ende, *etter rad. F R. el. Følge 
see (om Rreat.), *rækkje (-rækte el. — 

-te) Sætte el. lægge i Ry rade 

+ lang, stråke(o), f. — Jfr. Nelle. 
Ry, fom banner en Rant el. Stribe, 
strind, f, f e korn f et aks. Opftil- 
ling i Re, rading, f., rad-sætning, f. 
N., fom i Ben- el Dødningrad, grind, 
f, bejo-g., b-rangl, n. Jfr. Sfelet, 


Rygrad. 

Radbrælke (t. radbredjen), brjote (-braut), 
knækkje(-te). W. et Navn, et Sprog, 
Son ille med, forsjå seg på, forgripe 

| på, skamfere, ar (-føre), forfare seg 
på Jå Forfufte, Forhutle, Sørvanfle 

is 


Nadere, — ut, *måav, ut(-dde). Dr. 
avmåd", ut-måd. GL n- må. av * må, 
rydde bort. Eng. mow, t. måben, af: 

fjære, afmeie. — Også ætse (snarere 

æsse, på pe) el. ete, 3: æbe?), *risse, 
tegne (på en kobberplate ved hjæl 

en ætende væske). Sadergennd, "fant, 

«aaf, vand, ætse-grun, -kunst O. S.. Vs 

— Tonk var vel *risse-grun, -kunst 


Race, "slag (dyr- ; folke- el. man- ?), ælde(e), medeiyge (af nogen Lighed med Spedalflh.), 


640 


rate-sjuke, f-, flle-s., den vonde sjuka, 
av *rata, *raten, 2: flem. 

Madet, f. E. om Ar, *strindot. *Fir-, 
seks-str, (strinda"). 

R.-Krøne, stråle-k. 
mdiation, stråling, stråle-kasting; ut-stry- 
king (av et sæt, en poste, i regnskap). 

Mabdicere, slå røter; sætte i (penger i en 
gård osv.); dra ut roten. Habiceret i 
rot-fæstet; stående i, sat i (en ejendom, 
i jordegods 

Madiced, se 

Rabital, yterlig, 


Radet — 


adir. 
y.-gående, *ofsen, red 
*ram: rotfæstet, in-grod, dyp; ophavlig, 
fra grunnen av, grun-. Habifa e To't- 
huggere, storm-løpere, rede; rydnings- 
mæn Mk. og venstren, venstre-mæn- 
nene; derede. Jfr. Ronferbativ. Madi- 
Tal-Begreb, grun-»b.« (jfr. Begreb). R. 
Qur, grundig k., helbredelse fra grunnen 
av, til gagns, fulkommen; også = kraft- | 
iddele (H. D.), -råd? Det r. Ønde 


smil 
(i Menneftet), grun-ondet, arvesynden, 
det medfødde, arvel. o. Yt, Opløsning, 





opl. (av et legem) i grun-æmnerne, wele- 
menterne«. Ord, rot-ord; (Tegn), | 
rot-tegn (i matem.). R. Perfon, også 
ofe, m, ovrikje, n., styrløjse, f., løjse, 
f, stormløper. Se og Rabifale. Madi- 
falt, fra roden av. 

Rabifalisme, yterlighet, ofsing, f., ofse, 
m., rot-hågging(o), f. (Lm.); storm-lep. 
Jfr. Rabital og Dverdrivelje. | 

Radiometer, grad-bue (til at måle pol- 
højden). Meyer. 

Rading, stråle, m., gjejsle, m.; (Ege i 
Hjul), ejke, f. (ejkert, m.), hjul-spi'k, f; 
(Halvdiameter), halvt tværmål (halv- 
tværmål), stråle? H. P. 5.: halv-måler. 
Jfr. tværmåler (om Diameter) Mk. 
stråle-dyr. 

Madig, rot; ophav; rot-tal {Iste spotense); 
rot-ord, Fl. Rabices. 

Madiøs, strålende. 

Madotage, -doteri, təv, n., tøving, f.; 
vær, *vas, vasing; skravl, n. Jfr. Baas. 

Mabotere, teve (-de), *prime, *skravle, 
Jfr. Vaaſe. 

Madoteur, tev, m.; tevar, *tøvekop, -kolle, | 
f., -bøtte, *skravl. | 

adr, renset sukker, fin-sukker? 

Maffinaderi (Raffineri), kokehus (Meyer). 

— sukker-hus (Meyer), s.-værk. 


O: V. 

Maffinadør (Sutter-), sukker-(fin)koker, 
sukkersyder. Meyer. 

Maffinage (neri), rens(nling, *rænsking 
(2rejnsk.e). 

Maffinement, kunstling (3: at kunstle); 
*grunding (på noget); finhet, sløgd, fa 





Ragning. 


sløghet (til "sl listighet, *infulhet (til 
Saal). Jfr. SÅR, Sipo. 

Raffinere, rense, *rænske (»srejnska«), fin- 
gøre; finkoke (H. P. 8); på 
noget) R—t, fin, gennem-fin; listig, 
#sleg, snedig, *infu'l; fin-kokt. 

Raffraidjere, friske (op); kele, svale, kvikke, 
kose(ar), fnøre (-de). 

Roffraidisjement, opfriskelse, opkvikking; 
godgerelse, *nering, nørsle, f., *kosing; 
svaling, av-keling. 

Bole, kaste tærninger. 

Raft (Lægte, Sparre), jfr. raft, m., spærre, f. 

Rag" (Gjedez), rag', n. Sv. ragg- 

Rag, *ra'k, *stra'k. Jfr. Opret, Dv. rækkje 
og strækkje. Sagt Saar, *stridt hår. 

Rage (røre) i, *rake, *kare (sv. kara); 
(jammen), *kare i hop; (barbere), *rake; 
(vedfomme), råke (sv. råka); (g), rake. 
Sv. raka (d. rive). Tildcelte bed at 
rage jammen, *rake (»*r. gledernee, ar. 
værmene, ljose'), 3: „beffe GE paa Yid- 
ftebet med Kul og Afte”. M. frem (rætte 
ub el. fremover), lute (-te), skute (-te). 
Dv. sku't,. m. (skute, gl. n. skúti), 3: 
fremragende Klippe, tjer Bjergvæg, fom 
bælber ud over en Hule. »Ind mod en 
skutende Pynts. Fr. »Ludende 
Fjælde. Wilster. (Strøætfe fig ub), skage 
(ar), om Odde el. Landbtunge. Dv. skage, 
m., 2: Obbe, Næs, Gl. n. skagi. EY 
frem af (firætte fig opad), *stande op: 
»det stænd op or vatne'«, Jfr, »det 
stænd undane, o: „bet flilfer, vælter 
længer frem”. R. (høit) op („itige i 
Beiret"), rise (— rejs; dv. rising, f., Op 
fremragen), brikje (-te), *hildre, *gildre, 
skruve(ar?), *skruvle, skålle(ø, -te). Sv. 
*skulla. »Husi risa sværte. Jfr. Sfrolle; 
Kneife; Bolumen, Omfang. R. Ilden 
fammen paa Arneſtedet, *skare, *kare. 
Sv. * skara, R. å Slammeri, *råke i 
kjækling. Ragende: noget Frem- el. 

pragende, rane, m. rakar, m., 

2: En, fom rager fø; 2., jfr. Barber. 

Rage (at vage med), rake, f. (som i: *glo- 
rake 


Rage (udtales: Rafje), svær vrede; *galen- 
skap, avsindighet. En e være, i 
raseri være, tygge skum, fråde(o), ar, 
frøj(d)e (>: ftumme af Raferi. Mk. 
tyggje *frau(d)el. mo, om at tygge skum 
i — forstand. Jfr. Raferi. 

Ragelniv, rake-kniv. 

Rageri, rask, n. = 
rat, n., ravl, n. Jfr. 
= brage, kaſte bort. 


rask), 


skra'p, n. 
Strab. i 


*Rate ær 


| Rage (valle, rave), "rage, *ragle, *rangle. 


Sv. ragla. 
Ragning (af Sø), rakster, m. (rakst). Mk. 
rakster, m., >: Yfjalb paa Ageren (føje 


Ragout — Rand. 


Kornfiraa); *rakster-dej(gjje el. -kulle, 
RH — leiet til at rage; *rakster- 


'Magout, karve-ket (i likhet med karvekål, 
a: småskåret ket med krydret »sause); 
blanding, allehånde, blandgods. Jfr, 
Kvodlidet. 

MNagoutant, inbydende, lokkende, lystelig; 
intagende, yndig, lækker. Jfr. Appetitlig. 

Maillere, skæmte (med, over), gere nar av, 
gere sig lystig over, ha til beste, slå sig 
til ridder på, gække, spotte over, *narres 
med (en), *bry (en, 9: ,brille”), “ape, 
ærte (-e), tirre(ar). 

Railleri, skæmt, spøk, lejer osv. Jfr: 
Raillere. R. å part, spøk til-side, alvor- 
lig talt. 

Maillenr, spakefugl; *ærte-krok, -*stikke, 
#spe-kråke, *apefant; *hærme-kråke, 
fugl, *-gast. Jfr. Spotter. 

Rails jærnvej-»skinnere, -spænger (spång, 
fl. spænger). Jfr. Stinne, Bejlag. 

Maifon, se Rejon, 

Maja, ætte-drot? (sstamme-fyrste=), konge. 
Tir. Stamme; Fyrite. 

Rajas, eg buskap; under»såte; i fl. van- 
tro (9: ikke-mahomedanere). 

Stafet (ital, raggetto), brand-pil, -rør; (i Fjære 
bolbfpil), bold-fanger (H. D.; *bal-); 
(Redning3-), skud-kaster. P. 5. 
Jir. og Kajte-Ralet. 

Malitis (Rad.-), skævhet (i ryggen); en- 
gelsk syke. 

affe. I * ær rakk(j)e, m., en hund, især 
han-h., mots. *tik el. bikkje; også han- 
ræv. GL m. rakki. Jfr. Hund, Ræv. 
2, (til SKHS), jir. *rakkje, m, 3: „Ring 
paa Midten af Raaen". Mk. rakkje- 
tovle(o') og r.-tråsse. GL n. rakki. 

Matte til (fom Klæder), skvætte (-e), sprætte 
(-e) øver, utever(y); (nedfætie), fare ille 
med, *rej(d)e av el. til, skælle ut, *hejdre 
(på spe), feje av?, sværte. 
Snfamere, Bagvaſte, Frettefætte. 

alter (Naitmand), rakkar, m.. Efter m s. 
Rader, „af raden, 3: feie Sfarn“. (3 
Kortfpil), rakkar. 
*rakkar-knigt, -mær?. 

Ratferagtig, som en rakker, rakker-. 

— Frakkar-ko'k, -#grop, -*kupe, 
-*håle. 

Ralferfluffe, rakkarslådde(o)? Jfr. Sluffe. 

Ralfe (Blomfter- el. Frøkmop, Amentum), 
komar(u'), m., krom(u'), m., knup" m., 
prjone, f, brom(u), n, palme, f. (palm), 
9. Rafer, gjær om Blomfierne paa 
Beljetræet og andre Pilearter*. 

Ralfebærende Træ, komar-tre, n. 

Matie, *hurkle, *kurle, *rukle, *snurkle, 
*ore, *harke; (om Brhfiet): (brøstet) 
*gjæng på hånom. Dv. *brjostgang, 


H. 


Jfr. Spøk; | 


(Som Stjældssrd), | 





641 


Bryſtets Bevægelje af tungt Handedræt, 
jaajom i Udmattelje el. Sygdom”, Mk. 

20 — — e See 
allen (el. Snorten),- hurkl, o, hurkling, 
Først, ng er GN 

Ralliement, sgen-samling (som manskaps, 
stropperse). 

Ram, 1. (ffarp, bitter) fram; 2. (hos 
Molb.), *ful, *fulkommen: »for ramme 
alvore.  »Taleram jydske, *kavj. *Ejn 
ram tjuv. 7 

Nan, heve, n., råm, n, kans, m. Gan 
M. forbi, *på fri, stå el. gå skå't-fri. 
Se Mp *sjå sin kans. 

Rambut (t. Rambod), (danſt) pæle-buk. 
Molb. Jfr. Ramme. 

Rambus (rettere Rapfplufe, et Slags Kort- 
fpil, eg. ran, rov. 

Ramififation, utgrening, »foregrening. 

Ramie (om Garen: være parrelyften; t 
rammeln), fysast; (buldre), *ramle. Jfr. 
Buldre, Larme. 

Ramier (Han-Hare, t. Ramler), hare, m., 
jase, m. Mots. *hare-gjejt, "jase-g., sæte, 
f, (,oftere") sætte, f. 

Ramme «Jndfatning, t Rahmen), rime 
(rame), f., grind, f., kvarm (karm, kar”), 
gaupe, f. (durs, ljore-g.), tråm, m., om- 

jærd, f. Jfr. arm, Jndfatning. R. 
af Fjæle el. Bidier paa Siden nf et 
Læs, hække, f. (sv. häck), slede-grind, 
f., var-skie, £ Jfr. Ynbjatning. 

Ramme, at, heve (-de), råke, ar (Fr. Bz.), 
råme(ar).  »Han hevde alt, han skaut 
på». NM. Ens Taro, *råme, heve nåkons 
tårv(o). (Gaa ud øver), *rine på. Gi. 
n. hrina á (Pæle ned, t. og n. f. ram: 
men), *staure (stolper, staver), kvæte (-te). 

R(hjamnus frangula, se Trolbbæg. 

Ramponere, slå, bryte sender el. istykker, 
*dræpe (t. d. dr. rokken), *skamføre, øde- 
lægge, skæmme ut. Jfr. Forbærbe, 

Ramje (lang. Opregnelfe), rægle(e), fa 
ræmse(e), f.y=rune, f. (jfr. Formular); 
(fet og Ivftig Fortælling), rispe, f., rægle, 
f.; jfr. rådde(o), fı; (Drbftrøm), rynje, f. 
Jfr. Hiftorie, Anekdot, Fortælling. 

Ramſe op, *rægle, melske(y), ar, ”*ravle, 
*rune, ræmse(ar); fjavle. Mk. fskravle, 
*raple, *ralle. Se Pludre, Baaje. 

Ramfen, ravling, £ Jfr. Ramſe op. 


| Ran, ra'n, n. (gl. n. rán, sv. rån). Dært. 


*rans-man, *rans-værk. Jfr, Røveri. 
Rancon (Ranzion, Rangion), utfrielse (av 
fangenskap), leskepelse; løse-pænger, 
løsesum. Av nordisk »rane og soner are 
Meyer. Jfr. Portion. 
Rancounere, kræve løsepenger; ut-løse, 


-fri. 
Rand (Stribe, Linie), rand, f. (rånd, rend, 
fl. rænder); (Rant, Bred); kant, m., tråm, ms 
41 


642 


bar(d), m, bred”, f- R, Hær paa 

noget Bredt og Tyndt, jar se jådår, 

jær), m. Gl. n. jadar. Mk. jare, 9: 

1. betlippe Randen, 2. følge Randen. 

Re, ophøiet, omkring Skaar i et Træ, 

jar, ljo'r, n., lunde, m., ripel, m., runne, m. 

Randen af et fort Dyb, stup, n. Jfr. 
Afgrund. 

Randjel, skræppe, f. nt B. B.), væ- 
ske (J. Moe, H. L.), prins, f., (sv. * 

rins, pana), (frænsel, m., eft. t 
ängel). Stulderbaand paa R. fæ- 
telle), m. Fl. fatlar. Reifende med R. 
paa Ryggen, *skræppe-man. Mk. og 
prinse-lag, n. = skræppelag, 5: Fælles- 
Hab i Stræppemaden. Jfr. Bordſelſtab, 
Fællesjtab. 

Rane, rane, ar (ræne). Jfr. Røve. 

Rang (fr. rang), rad, række, orden; æres- 
plas, værdighet, stand, *hegd (»kome, 
være op i høgdie), »fornemhete, 
og sæte (for el, efter andre). R., R= 
joge, jfr. Titel, T.-fyge. I høiere R. 

me, stige. 

Rangere, ordne, stille i række. R. med, 
gå i srange med, inta(ge) plas; rang- 
træde. H. F. S. 

Rangle (Legetøi), jfr. skrælle, f£, skjælle, 
F e f. 

Rangle, at (give ranglende Lyb), *rangle 
*skrangle, skramle, relle (cskral) ; 
(vante om), *rangle, *ralle, *rakle, slænge 
(-slång, 0), drive (-drejv). 

Rangorden, gang-, følge-orden (som i en 
fæstfærd, et »optoge). 

Rangſtib, linjeskip. 

Ranimere, (op)live, (op)kvikke. Jfr. Dp- 


iite, Oplive. 
Rant (ret) af Vært (n. f. og þol rank, 
a: bøielig), frak, *strak (H.D.), *rei(ee), 


”bejn, rakleg, *kjejk (eg. tilbake- bajet), | 
fuldkommen, | 


*rak-vaksen, bejn-v. ag 
*kjært bejn. Ellers »bejn som ejt kjærte- 
ljøse. 2. Rant (om Stib, Band), frank, 
Haus; (om Baad færffilt), *skå-bygd. — 
R. og hpi Figur, strake, m, Mk. rane, 
m, >: „lang og mager Karl”. — R. 
af oldning, #kjejk, *brat', Fbirren, 
børg(y), hørtig(y). — Jfr. gjel. R. være 
(om Farsi, Franke. Sv. ranka, 3: 
valle, Dy. rank, m, Glingring. Jfr. 
Arange, Raufere blive, *strakne, *rakne. 
Rante (t. Rante), *tåg, £.? Tåg eregentl. 
rot-trævler, men i *tigebær (tægeb., 
tejeb.), 2: Stenbær, Sten-Klynger (Ru- 
bus saratilis), brukes ordet dog om det, 
som ær over jorden, om selve væksten. 
Nante fig, snu seg (som , Ranter”). 
Manfune, harskhet; nag”, n., lenligt fend- 


— 
Ran(d)føge, *ran-sake, *kanne, se efter, 





Randsel — Rapprochement. 


*mynstre, *grænske(e), røkkje etter (-te); 
naglefre (Cm). [ir Befigtige, Søge, 
Forfte, BVifitere. W. i Bandet, *sokne. 

Ranfagning, *ransakning, rekna", m. W. 
å Øujene pan et Sted, bur-gang, m. 

Ranunkel unculus repens), trauske, f. 
(t.-gras, trøjske, trøske), traunske, tren- 
ske; soleje, s.-blom, sæljeb.; kvit-røt, 
f., dokke(o')-rot. Trauske av trausk, 0: 
*frask, Frø, som ranunculus av rane, 
Frø(en). Se Aasens avhandl. s. 23. 

Ranunkelblomſt, *skål-blom. 

— Den, —— 
ap (nt. og hol, rapp, lat. rapidus), #rap'. 
Jfr. Raff, Hurtig. RM. til Fods, Tidt- 
føl" (*tidf.), rap”, fot-snar (Molb.), sneg- 
fet’ (Fr. Bg.), *snar-fet, *rad-føt, *let- 
før, -færdog, *snøg'fængd, *fot-fe'mii) 
*kring-føt. Jfr, *tidt-hændt, -mælt; 
*kring-hændt, -mælt. 

Rap (Slag), rap’, m. Eng. rap. 

Raparitet, rov-gerrighet, griskhet, slukenhet. 

Napar, rovgerrig (pers.). 
apé, grovmalet snus. 

Rap(pjert (Lavet til Stibskanon), jfr. 
avet. 

Rapfodet, se Rap. R. Perf, snæl-fot. 
»Den Snellfod Achilleuse. Fr. Bg. 

Rapgræs (Poa), tannar, m, Jfr. Foa. 

Rapid, strid, rivende; hastig, snar; levende, 
henrivende. Rapide, fort, i en fart, ti- 
vende (snart). 

Mapide (i Elv), stryk, m. (n.), strå'k(o), n., 
stræng, m., brå't(o), n. 

Rapi(e)r, fægte-kårde. Jfr. Fleuvet (Flø). 
Rappe fig, rappe seg (2: flynde fig), knappe | 
seg, skunde seg, svinte seg, femeli) seg, 

røkje seg (-te). 

Rappel, tilbake-kalflelse), hjem-kal (H. P. 
$.), bak-kal?; hjemkals-skrivelse; sam- 
kal" (9: sammen-, om fanen); lysets gen- 
peng Om bak- i bak-kal jfr. Til⸗ 
age. 

Mapport, bud, budsending, budskap, ti- 
(djend, fy fråsægn, fẹ tilsigelse; sam- 
menhæng, samklang; rede-gerelse. Jfr. 
Melding, Referat, I R. ftaa med, 
ha(ve) at gøre med, ha' mellemværende 
med. Jfr. Forhold. JR, fætte fig, 


sætje seg i bodsending(o'): Lm. 


| Rapportere, sægje frå, sende bud; — 


ar (dise, dese; jfr. sv. tissla, 2: hviſte) 
Jfr. Melde; Fisle. 

Rapportør (teur), bud, sende-bud, bud- 
bærer (ikke b.-bringere), rede-gerer? 
fortæller, nyhets-kræmmer, kynne-man? 
2: en, som opdriver nyheter, f. e. for et 
blad; jfr. fkynne-hus. Se Nyhed. Fisle- 
tut, *teseltut. Jfr. Øretuder, Fisletud. 


| Rapprodjement, jfr. nærmelse, sammen- 


flytting; ut-soning, forlik. 


Rapse — 
e(t. Raffen), små-stjæle (Molb.), *grande 
(ar); *naske, nesse(y), ar; snejre (jfr. 


se (nappe noget til fig, — om 
Dy) snake(ar), snarve(ar). Dyv. snaking, 
£, snarv, n., >: Rapferi. Jfr. Snappe. 
Mapſelyſten, nøssen(y), lang-fingta”, bek- 
— Molb. 2 
Rapegods, tjuve-g n. 
— folke-sangere (omgående, hos de 
gl. grækere), 
tapjodi, brudstykke (av et stərre kvad); 
blandkorn, blandinger, skrap-sammen (et) 
(samlingsværk av blandet inhåld). 
Napjodifl, av-reven, stykkevis, i brudstykker. 
å, eg. rov, ran; rild), f. »Han fek 
ej ri attere, Galne-ri. "ri, 3: Upeirs- 
i Som * ri brukes og tak, n., ryk’, 
, flage, f., æling,m. Jfr. Paroryéme. 


Rar (fat. rarus, fjælben), *rar = sjælden. | 


På østlandet har det også dansk tydning: 


ypperlig, og vestenfjæls ær det og = | 


vakker, fager. — Opal = anderlie: Dr, 
”raring (2: en Serling) =* tal, tulling, 
Fvimur.  Marisfini, meget sjælden. 
Gobmobig; Udmærket. 
mig dre ældenhet, mærkværdighet. 
nferende, »strejfende«, strykende 
— — — av en ting; siges om 
ku(g)ler). Jfr. — 
€, rase(ar), €, -de), *sjaue, 
skjælle (-skal'); (være gen elg), anast 
(test); ; (Om Beiret), ruske(w”); (om Storm), 
nåidet brugel,”, Jfr. og Fan: 
talere, 


Rafende, “galen, veilaus(?); (affinbig), *ga- 
len, *ra's-g., *rasande; (om O br), *man- 
olm, *m.-vond, *vond, *sint; — — 
sætter på« (fot), R. af Brede, *him 
mel-galen. R. Storm, Uveir, #galen 
storm, galet ver, ofse, m., rasande storm, 
ra's-ver, a's-ver, ejt himmels ver. 

Rafere, *rake; rive, bryte, ned, jævne med 

jorden; stryke henad, *snærte (-snart). 
Hr. Streife, Beilvhge, Nafant. R—t 
(om Linieſtib), revet, 3: med avtaget bat- 
teri og øverste dæk. 

Raſeri, galenskap, m., vetlejse, f. (sv. 
galenskap), storsinne, n., gofs, f., ofse, 


n. Til M. tirret, *ov-ort (for ov-ært»?a 


av Færte, også ort e). 

Majeur, “rakar, skæg-raker. Se Barber, 

Raff, rask (libet brugt”), *kværv (kvirv), 
— #knap, Fsnædden, *knipper, *snær- 
ten, $ka(r)sk - (sv. karsk, — a. karskr), 
#skrap', *snar, *s.-før, ap’, knøten, 
*kya't (23: kvas), — Fy «fængd, 
kring, skjøt (gl. n. — *5.-før 
(gl. n. skjötfærr), — leg(-le"), — 
kvi'kli'), *brå-før, *let-før, I, -flejgd, * fljo't, 
sve'm(i), fe'm(i), *snarp, ”snåp', *rivande, 
”ra(d), Fradig (gl. n. hradr), gd før (gl. 





Jfr 





Rasle. 643 


n. hradfærr), *svirp (Em; m.) Jetvint (H. 
Sch., jfr. Snig, for EN * på T 
— J; *hær, *gla'p, grej-fer, *færm, 
ørog (gl. n. fjör, Sir fram-kjøm, sn(j)æl 
— ſtyndſom), *snar-buen; (vinfende), 
sopen g raſt Bevægelfe; Feie); fyken; 
(af Helbred, frift), "frisk, ”frisken (jfr. 
Sund), treven(i), triveleg (sv. trefven, 
gl. n Pprifinn, >: birfjøm), lik; (fom 
iffe behøver at frybe), ripen o (jfr. 
Fuldkraftig); (friff, livlig), mee 
(til at brydes, banfe), spræ'k (H. 
»hvem er den sprækeste Jente i Ringen — 
(flint), ”sejpeleg, svejpeleg(i) ; svepleg, i 
(røriag), "flak'-før, Helſt om gamle zolte. 
Jir. Ketil, Hurtig, gr Deget f, *il'- 
snarp, U-snø; Noget ty voren, 
— pr t., u-lik. — MR. Beye 
gelfe, — f. Jfr. sope(ar), 3: rende 
bort, og *sope i vægen(o). fare affted i 
firbgende Fart, M, i fine Beveg., *snar 
i snuingi, *letfør, -færdog. meb 
ænderne, *knaphændt, *snar-h., ng 
snar (H. D.) tid(t)hændt, kadh 
pan Ganden til at fiaa eller Mk ê 
*skjo't-sløg. — R, til at beftemme 
”snar-råd”, -rådog. R. fil at dømme. 
*brå-sl , *rad-sluttig. „Nyere Drd”. 
N. til at fatte el. forſtag noget, snjæl"- 


vetog(i), snæl', næm, fe'mli), *neg'"-næm. 
R. til nt fatte en Beflutn. el. finde en 
Hdvei, *snar-tænkt (,njere Ord”, sv. 
snartånkt), *sneg-t. Jfr. narraabig. R. 
i at gribe til, Ysnar-tek, mol år R. 
til at gaa, let-gjængd. -Ea 
unge "-føt", snar-f., for fem). — ap. 


Mk. je! mi) på foten, 9: jeg til at løbe. 
R. til at ære, *næm, *tok. Jfr. Rem. 
R. til at tale, *kring-mælt, *tidt-m., 
%nartalande. Å. til at udvikle fig (om 
Bærter), *skjo't, fsnar. Gl. n. skjötr. 
R. til at æde, snar-eten. — R. være, 
teke segle , njote seg (-naut), nejte seg 

«te), kn: appe seg: Jfr. Rappe, Hafte. — 

nffere blive, femast(i), *skjotne. Mk. 
og *rad-løjpen, raf lil at løbe; radmælt, 
Fom taler hurtig; rad-vaksen, hurtig op⸗ 
vorende; rad-vin”, Iet, — fom en fnart 
Blir færdig med; rad-væ'g(e), let Bet. 
Raſtt (459.), røkjelege (røjkj-), — 
radlege, *radt, *fort. 1. n. hradl 

Rajfthed, knaplejk, m., kviklek(i), AT 
#snarlejk, fe'mlejk(i), ' tsnog'leik, #skjot- 
lejk, *radlejk 

Rasle (t. — rs J, ar (sv. ruska), 
*rutle(u'), brutle, — tøsjely, -tuste), 
Frikte (rikse), *knase, *sk ræppe (— 
skråpe(ar?), skråve(ar), skrape(ar), *skra e; : 
(ftærtere), tuske(ar), trøsje (— truste); 
(jom i tørt Græs el. Song), kvisje, ar. 
»Vinden ruskari lauvete. Mk. og *ringle, 


Raslen 


a; fingre. Jfr. Knirke. Raslende Lyd, 
tøsfy), m. Av tesje, 3: raste. 

Maslen, brutl, n, brutling, f, rusking, fy 
rikting, f., skråving, f., rotling(u'), f. 

Rasmus (beritejyg Kvinde), *råds-mo'r. 
Tir, Herftefyg 


Rafoir, rake-kniv. I spek også om men- 


— 

nfp (grov Fil), rasp, fe Dv. *raspe, 3: 

fle med R. T. raføeln. Mk. sai A 
5: Rafpejpaan, noget Afraſpet. Jir. 
aon: 

Mafpning, rasping, f. 


Masjnrant, trestelig, styrkende. 

Raft 53 Raft, eng. rest), kvile; f. (n.), 
To, f. 

Maijidag, kvile-dag, 

Raftløs (t. raftlos), urolig, uten ro, uten 
kvile, n., uten kvild, f., *ør-trøjten. 

Rajur, ut-stryk(n)ing, 

skrapet sted; rasp, m.; 


«skrap(n)ing; 
«skur. 

Rata (pars), lod”, del, mans-lot(u”), til- 
kommende del (som hver for sig får el. 
gir); avdrag. (De betaler) pro rata, hver 
for sin del, til mans, etter høve, hver sit. 
Motsat in solidum, 2: en for alle og alle 
for en. Jfr. Forholbsmeæsfig, Forholba- 
vis. Mk. og Bidrag, Kontingent, Lod. 

Matafia, kryder-brænnevin. 

Rate, pris, takster, m., »kurse, rente-fot. 
Rater, betalinger, avbetalinger, avdrag. 

Matebetaling, *dagste ut-tælling. 


ut- 


Matificere, stadfæste, samtykke. Ad ratifi- | 


candum, til stadfæstelse. 
Ratififation, samtykke, godkænnelse, stad- 


fæstelse; underskrift (H.D.). H., P. 5. | 


ja-fæstelse, god-kjænning, f. (e). Lm. 
Matihabere, stadfæste, godkænne, ved-ta(ge). 
Ratihabition, -Jering (i private Gjøremaal), 

se Ratifikation. 

Ratio, grun, årsak. Stat pro ratione 
voluntas, jfr. »der skal skapet stå le 
RH. (aBragttart') førsels-*takster. 

Ratiscination, cinium, overvejelse, efter- 
tanke. 

Mation, avdelt mål, mans-lod (-*lot, u), 
mål for en dag, dagsmål, dags-kost, 


«giving, f., -gjæft, f. (mat el. hestfo'r); | 


vo'r(d), f. (Lm.), *ætle-v. Jfr. Portion. 
Mationalisme (i gudelige Ting), selvtænk- 
(njing, fritænkning, frigjort gransk(njing. 


Mots. blind tro el. at ta »fornuftene, tænk- | 


ningen, fangen under troens lydighet. 

Mationalift, tænker, fritænker, d. e. som 
tænker frit og ej binder sig til kirkelæren; 
fri gransker; vantro. 

Rationel, -nal, »fornuftige, forstandig, 
skønsom, tænksom, vetog(i', u’); vitfen). 
skapelig; (i Aritmetil., „t en ganſte fær- 
eger og egent. vrangvendt Betyd.“), 
brek-fri? d. c., som går op i hinannen 


— Raa. 


uten — som uten brøk kan regnes 

ut, + Drift, vitfen)skapelig, gennem- 

— Ke hvilende 
på grunner. Jfr. Blanmæsfig. M. Stør- 
refjer, de st., som svare til hinannen, 
(jom fiaa å et vift Forh. til hinanden”). 

Rav, rav, n Gl. n. raf. 2, rav, m. (gl 
n. rafr), 9: finnerne av kvejten, helle- 
flyndren. Jfr. rækling, m., 3: Strimfer 
af Hellefiſt (af bend Sider). 





Rav» (,ganfte"”, aldeles), *rav-, ravende. 
Mk. *kav, *kavende. =»Rav-gal(en)e, 
»kav råtene. Sv. rafgalen. 


| Ravage, edelæggelse, hærjing, hærværk. 


Rave, rage (ar og -gde), *ragle, *rangle, 
*skjaltre, *skjangle, *stake (dv. fylle- 
stake, 2: ravende Perfon), *stakre, *skjage, 


*skjare, væge, e (— vog), *slage, slagre 
(ar), rige(i'), *rigle, *rugge, *rugle, 
tvingle(ar), tvinte(ar). Gl. n. staka, 


stakra, Sv. ragla, sv. * raga. Jir. 
Svaie, Slingre, Tumle, Bafle; Krybſe. 
Faa til at r, *rigge, *rugge, rugle, 
rikke. Jfr. Roffe. 

Ravelin (3: slæng), uten-værk, for-værk, 
for-bygning; halv-måne (-skanse). 

| Raven, raging, f., *rangling. Se Rave. 

Rabende (fvaiende), *ragen. R. Bevægelje, 
*rigling. Jfr. Rave og Raven. 

Ravgal, *top-galen, *toppende g, *rav- 
vil, *ør-galen, ras'-g. (Fr. Bg.), Tutor 
von og vet(i'). Jfr. sv. topprasande. 
Ravgalt, *strju-vil't (2: stry-). ; 

Ravn, ramn, m., korp, m, krump, m 
Mk. fram-, som i ram-bjørg, ram-svart, 
rams-øj, f. Gl. n. hrafn, Isl. krummi 
og krumsi. Sv. korp. Ravner gylper, 
— klunkar, græv (2: graver). Jir. 
rage. 

Ravndug (eng. ravenduck, Hol. ravensdock), 
tykt hampe-lærred, 3: h.-strie? 

 Ravneføde, ramn-åte, f., om fisk, som ær 
ophakket av fugl under terkingen. Ramne- 
mat, m., si om noget, som ær ut- 

| skæmt. Jfr. Ødelæggelie. 

| Ravneftrig, ramne-læte, f. 

| Mavnennge, ramn-unge, m.; 
(B. Bi), fant-unge. B. B. 

Ravnſort, ram(n)svart, framende s. 

Rayon (lat. radius, Straale), eg. stråle, 
m.; halv-tværmåler; række-vidde?, skud- 
v.; omfang. Jfr. Radius. 

Mazzia, jag, skjo't, ny skjer, n, ut-fal 

| (ikke i Å ut-flåglo), n, hærje-færd (Gl. 





skarv-unge 


rundtv.), skjærring, f. R, gjøre, skjærre 
etter (ejn). »Han gjorde ejt skjo't (skjør) 
etter dej(m)r, >: en Jagt efter denn 
Raa (fugtig), *rå; (iffe bearbeidet til Spis- 
ning), rå; (i Sæder), *sed-laus, grov 
(ikke: rå i *), ufin; (udannet), grow, 
ufin. Jfr. Plump i Dpførfel. R, (meget), 





Raa — Reagens, 


Bårrå(o), *marerå. R., noget, #rāvoren. | 

Mk. ”rå-hej, 2: v. p; rå-fang, m, 9: 

ye Materiale; (nyhug 

— gl z — nr af ai, 
ant. Fugtig. R. Stytfer, 

ji, rå-slag, n. R. blive, fråne, slå 
seg. Jfr. Barbarifl. 

-Maa (Seilftang), rå, £. FLrær. Gl. n. 
rå. Mk. rå-segl, m Dertil rå-siglar; 
rå-band, n, >: Naabaand (paa Seil); 
råbands-knu't, m. (jfr. Rjærling[-tnude]); 
rå-nokke, m. *Nokke, en jærn-krok, som 

på en *snælde-væng. 

Raa (Raadhr), *rå-dyr, n. 

Raab, ro'p, n. (sv. rop), roping, f, hej- 
sting, f R., fom man troede at høre 
fra et Sted, fom nogen var druknet 
pan, *draug-rop, *vas-rop. 

Rande, rope(ar), *høje, *højste. Gl. n. 
hröpa. Sv. ropa. R. med dempet 
Stemme, *små-rope. 

Raabert, ropar, m. Sv. ropare. 

Raad, råd, f. Jir. formaning. R. til, 
fra, tiltæljing, f, *frå-t.; (Foreftillinger), 
føre-tæljing, É, føre-tålor(o), f. pl. Jfr. 
Dvertalelje. R. (Anjlaa), paarligt, for- 
råd, f.; (liftigt), *skalke-råd; (nyttigt), 
*hjælpe-råd. Eng R. følge, *lite. »Han 
lejt meg ikkje. Give Ni, lite (— lejt, 
voftere” litte). »Han litte meg den 
rådar.  »Kvat vil du lite megte. Dej 
leto(i) hånome. (Give flet el. uheldigt 
R.), forråde (-de) (Andres R. høre), 

rådføre seg, rådspørje, samråde seg. (Å. 

oplægge), "make råd, *råd-læggje. Dy. 

*med maka’ råd, 2: meb Flid, meb Billie. 

(Se vide noget R.), ikkje vete si arme 

ri Sv, — sit armaste råd. (log til at 

finde paa R.), *råd-klok, -vi's, -rik, 

Hrådog. (Som gjerne følger Andres 3.), 

Hitog. Jfr. Føielig. (En, fom giver 

uheldige M), Horrådar. 

Raad d)en råten(o); (om Træ), ståra'(o). 
R., albeleg, *kav råten, *kavende r., 
*sop"-r., *soppende r. Å. Træ (Stof, 
fom bar ligget længe t Bandet og Lign.), 
såt'(0), m. R. Træjtamme, ryte, n., 
skryte, m R., frinfende Band i et 
Fartgi, Eg m. 

MRaad(dbjenhed, rt(o), n, råte(o), m.; 
(i Træ), står(o), ny im-råte, m., in-røte 
(Asbj.), stuv-rå't, m Mk. ”røjte, 3: 
noget, fom forantjayet R. Lugt af R., 
rå't-tæv(o-e), m., råt-luft, f. Smag af 
R., rå't-smak, m. Sigd af N. fom 
Svamp, sop"-råten(o). WFaldejærdig af 
R., *ned-råten. å 

Raade (give Raad, tilvaade), råde (-de), 
foive råd, tælje til (frå); (herffe), "råde, 
styre (-de); (bære boren), *råde med; 
(Gaade), gætte, gete, 7 (— gat). R. 


et) Tommer; rå- 





NRaadftcevne (Døde til 


645 
(over), valde(ar). sDej valda! åt elvie, 
å i — — e til "TER es 

g felv, skjøjte (-te) seg sjøl(v e 

seg. M. Bod paa, *råde bot på. å Som 
fader fig r. (føielig), *rådog. 

Raabelig, rådleg, rådande. 

Ranadende, *rådande. 


| Raaderum, *råde-rom, m, *spel-r. 


Randføre fig, *samråde seg, samrådast. 
R. fig for at komme til en fælles Plan, 
samføre seg (-de), samlage seg, ar. 

Randførfel, samråd, f., råd-førsle, f. a 

Raadgiver, *råd-givar, ”råds-man, *rådar. 
R., uheldig, *forrådar. 

Raadig (fom har Magt til noget), ”rådog. 

Randighed, vald, n., ombåd (u-0), n. (gl. 
n. umboð, Fuldmagt), råd(s)-, som i råds- 
dreng, -kone, -man, -mor; aver-råd(y), f. 
R. jan over, take. »7T. arven sine, 
st, garden, jordee, »t. saki på sege. 
R. have, *valde, ha vald øver. il 
fri NM. have, njote (— naut). Til fri R. 

frælsfængen(e-e). Ud af Ens R., undan. 
»Dej vilde drage godset undan hånom(oø)e. 

Raadmand, *råd-man. 

Maadue, råtne(o), stårne(a), ståre(o), ar. 
Sv. mttna. Faa til at r., rejte (te). 
Jir. Brønned, Oploſes; Stjørne. 

Raadning, råtning, f. Beir, fom befordrer 
R., jfr. Raaveir. 

andöherre, *råds-herre. 

Randjlagning, råd-gjærd, fa, råd-lag, n., 
råd-lægning, f., (oftere) rådlæggjing, f.; 
samråd, f. 

Randjlaa, *læggje råd, *rådlæggje, sam- 
rådast (sv. samrådas), *samråde seg, råd- 
fore seg. 

MRandflutning, samråd, f, rådgjærd, f, 
rådlag, n. 

Raadſporge, *råd-spærje. 

Maadipørgfel, råd-spurningtu”), fe 

Randjtue, råd-ståve(o), f. ; 

Raadſlagning), råd- 
stæmne(e),. ſ. 


Raadvild, Fråd-vil', *råd-laus, hjælpe-laus. 

Raadvildhed, råd-ville, f, rådløjse, f. Jfr. 
ForlegenGed. 

Raahed, råe, m., råke, m., råme, m., 
råske, m.; vilmanskap, Lm. R. i Sæder, 
sedløjse, f. 

Raamelf, kvæe (-d-), fy koe (-d-), £, 
mdr m Dært. koe-rjome, m, -smøer, 
n. Beftryge Brød med R., for at det 
ſtal glindje, *sneke. Dv. snekelefse. 

Også *skine-braud. 

Raaftof, rå-ty, n. (Lm.)i æmné, n, rå- 
æmne, -vare (| 5., H. D.), -fang, 
n, tilfang, - Jfr. Materie, -triale. 

Maaveir, rå-ver, n. (-veder), ræjte-ver; 
(i længere Tib), røjte-bålk(e), m. 


Reagens, eg. tilbake-virkende, gen-v.. 


646 Reagere — 
mot-v. Reagentia, bak-virkere? 3: til- 
bake-virkende midler, mot-midler eller 
(bedre) -råd. Om dette bak- se Tilbage. 


Mengere, tilbake-virke, mot-v., gøre mot- 
stand, 

Menktion, bak-, mot- el. gen-virkning, 
bak-slag (Fr. H.), bak-stræv? atter-drag 

bl, n.), mot-sted (Fr. H.), atter- 

segli), Lm.; om-slag, mottryk, atter-slag 
(Lm.), bak-ævje. G. A, K. Jfr. fkreps- 
ang (Fr. H., E. Begh), *krabbe-g., 3: 
fjv ang. 

Reattionsfnftem, baklængs-, bakgangs- 
stræv? Om »bak-e se Tilbage. 

Meaktionær, bak-strævende?, mot-strær., 
(iblant), frihets-ræd. H. D. De R—re, 
bak-stræverne? krepsgangs-partiet, atter- 
slags-mæn. Lm. 


Real, Reel (jfr. Reel nedenfor; af fat. 
res, Ling, Sag), eg ting-, sak-, sak- 
kunskaps-, tinglig, saklig (mots. verbal 
el. nominal); virkelig, tilværende, san, 
Frøjneleg (Lm., mots. apparent, filtiv el. 
ideal); vedkommende ting, fast ejendom 
(tinglig? mots. perfonel); virkelig (mots, 
imaginer, — i Matem.) (den virkelige, 
»realer størrelse ær enten »rationale, 
grej? el. ugrej, »irrationale, d, e. kan 
bare tilnærmelsesvis utfinnes); (= honnet), 
redelig, ærlig. — Eksempler, 
Arrejt, tinglig fængsling, forbud, mots. 
fængsl. av person. Jfr. Beflag. Me 
Definition, sak-tydning? (som hålder sig 
likefræm til det omspurtes inhåld, ikke 
til dets navn el. gir  Rominal-Definit.” 
M-Jndeg, sak-liste, sak-tal (3: optælling, 
opregning, som hålder sig til æmner, | 
saker, »materiere, ikke til ord, f. e. til 
egennavnene i et skrift). M.-Jnjurie, 
fornærmelse, overlast i gærning (mots, i 
ord), gerlig (H. P. 5.), håndgripelig (f. 
e. overfal, slag, støt, ikke bare ord, sik- 
telser el. grovheter). R. Klasſer kunde 
og kalles latin-fri el. 1,-løse klasser, mots. 
latinkl. M.-Kredit, ejendoms-vederhæf- 

… tighet. Jfr. Perfonal-Sredit. M.-Kredi- 
før, pant-haver, panthavende kravsman? 
R.-KAundffab, sak-kunskap (ting-, æmnes- | 
kundskap?, mots. Sprogfunbftab). N.= 
Rerifon, sak-ordbok, ordb. for sakkun- 
skaper (ikke bare til oversættelse av fræm- | 
mede ord el, t. d. som Forfatterlerifon). 
R.-Mynt, virkelig mynt, slagen m. Mots. 
Tegningsmynt. Si Net, tings-ret (mots. | 
personret).  M.-Støle, kunskaps-skole 
(borger-skole, højere almenskole), mots. 
lærdoms- el. lærd skole, »Verbalsk.+, 
>Sprogsk.« (særlig da for latin og græsk), 
som de gamle latinskoler, el. i alle fal 
mots. tankedannende (»formaldannendes) 








N 





Reassurere. 


skole.  M-Studier, sakstudier, sak- 
kning (mots, språkstud.). R⸗Thug⸗ 
fler, ejendoms-t. (som hviler på ejendom, 
ikke på person). M.-Berben, den sanse- 
lige v. (mots. idealverd.). R--Begel, 
v. på annen man, ikke egen-v. pe 
Bærdi, virkelige, sanne værd (ved myn- 
ter, mots, pålydende el. snominale-værd), 
handels-v., v. mell. man og man. Det 
Reale, det håndgripelige. 

Realia, kunskap, sak-k, især matem, og 
natursfag« (mots, mål-[»språk«-]k, el. 
verbalia). 

Realiſabel, iværk-sættelig, utførlig (bedre 
æn =-»bare); sælgelig. 

Menlijation, |-fering, —virkelig-gørelse, 
iværk-sættelse, utferelse; (Rigöm,), salg), 
avhændelse, avsætning. R. of Papi 5 
penge, p.s ombyt(nling mot mynt. 

Realiſere, virkelig-gøre, ut-fere, ful-føre, 
iværksætte; (Rjøbm.), sælje, gøre i pen- 
ger, somsætter, ombytte gældsbrev el, 
varer med (mot) penger. 

Realisme, virkelighets-lære el. «tro (om, 
at tingene virkelig ær til [mots. ben: 
lime] el. og om, at begreperne virkelig 
ær til [mots. Nominalisme]); (i Runften), 
jfr. natur-troskap, -sanhet, virkelighets- 
»præge (-spor, -mærker, -farge, -dåm, 
m., -dæme, n, -sve'p(i), m.). 

Realift, tilhænger av virkelighets-læren (se 
Realisme); (fom Kunfiner), natur-ælsker, 
-væn el, -stræver? o: en, som hålder sig 
nær til virkeligheten; (i Skoleveien), 
kunskaps-ven el. «man? (mots, lærdoms- 
Ven, ven av de gamle mål, som næmlig 
avgir litet kunskaps-forråd), tilhænger av 
den nyere europæiske almendannelse, og 
da enten av den smatem.-naturfagligee 
(se Realia) el. av den nyere »humani- 
stiskee (ny-humaniora). Jfr. Humaniora 
og Sumanijt(ijt), Rybumanift (nyeuropæer). 

Realijtiff, som vedkommer æ»realismene, 
virkelighets-læren; (i Runft), natur-tro el. 
«san, speglande lik (Lm.). R. Maler, 
san, matur-san, tro, naturtro m. (mots. 
»idealistiske, »ideale, overvirkelig, mønster- 
gyldig) R. Synsmaade (Stole), latin- 
fiendtlig, nytidsvenlig synsm. 

Menlitet, virkelighet, gyldighet, sanhet, 
røjnd, f.; pålitelighet. JSten, i saken 
selv, i sanhet, i virkeligheten. Debat 
om R.ten, ordskifte om saken selv (ikke 
om dens form), WMenliteter, faste ejen- 
dommer, urørligt gods. 

Reasſumere, ta! op igen, foretage (ta! for) 


på ny. 
—— gen-optagelse. Jfr. Repriſe 


Reasſurance, gen-»forsikringe (J. L.), mot- 
»forsikr.s Jfr, ASjurance, Rontrakaution. 
Reasſurere, asſeknrere, gen-sforsikrer, 


Reb — Reecitator. 


mot-trygge? gen-t., gen-*åbyrgjast (2: 
at en assurander assurerer det assurerede 
hos en annen assurandør). 


Reb, rejp, n, tåg(o), n. (gl. n. reip; jfr. 
Toug, Seil); (Stræng), kal, m. (kall) 
som klokke-kal. Ny at ombinde et 


Læg med, kar-bænde(e), n. gjer(dJe-tåg 
(gy-, 0), m R. at træffe med, drag- 
tejp, D., d-tågfo) R.i Seilet, Hvor- 
med det jammentræffes i Storm, hand- 
syfte, n. Mk. priar, m. Redſtab at flaa 
eb med, rejp-slåge(o), f, kjægle. Jfr. 
Rebvinde. Tage R. i Seil, HtarevliJis. 
Mebbøile (7) å Enden af et Bærereb, rejp- 
vore å hågåld (0, o), £, hælder, f, 
ægd, f 
Hebe, måle, op-m., ut-skifte (jord). Dv. 
Reh for opmåling, utskiftning (da de 
brukte tang for malekæde el. -stang). 
(R. Seil), syfte, ar (Lm.), reve (ikke 
hos I. A), duve (Asbj.). »>Duve seglete 
ær hos I. A, „trætte Silt længere ned”, 
Rebel, oprører, urostifter ; omvæltnings-man. 
H. D. 
Rebellere, gore oprer, være stridig, ustyr- 
— Jfr. Trodſe. 
ehellion, oprør, rejsning, opstand, opstyr,n. 
Rebelſt, stridi 3 kirkesig. selvrådig, ustyrlig. 
Reberbane måtte vel i * hete kjægle el. 
taumlæggje (idet navnet på en del over- 


førtes på det hele, på huset med inhåld). 
Jfr. Rebvinde. 
Rebſlager, jpar, ”rejpslagar. Gl. n. 


reipari, M,-Hjul, se Hebvinde. 

Rebflige (paa Faripi), rejp-stige, m, 

Rebung, billed-ordspil; billed-gåte. H. D. 

Rebut, avvisning med foragt; vrak-gods, 
utskud (-skåt); avskum, asen. 

Rebvinde, kjægle, f, taum-læggje, f., 
tåg-rysse. Med Vi. fpinde Tong, *kjægle. 
Dr. fkjægling. Mk. fore-kjægle, *etter-k., 
k.-hjul, -nåkke(o), m., -svejv, f. 

Merenfent, skrift- èl. bok-dommer (Molb., 
O. V.); kunst, smaks-dommer, skønner. 
Også gransker, ransaker, menstrer(?), 
skrift-prøver. Jfr. $ritifus; Anmelder. 

Recenfere, demme (om), menstre, gå igen- 
nem, om-handle (for almenheten), prøve, 


ranske, ransake; fræmstede (H. D.). Jfr. | 


nmelde og Kritifere. 

Recenfion, (bok-Jmenstring, gennemgåelse, 
eftersyn, sken, ning osv. Se Re: 
cenfere. 

Recenſiores, de nyere (»forfatterer). 

Mecepidje (scipisfe, -ceipt), mottaks-seddel, 
bevise, -brev, -kvitting, f. Jfr. Kvit⸗ 


tering. i 
Recept, opskrift; forskrift, - 
Meceptabilitet, mottagelighet, muelighet | 


(»antagelighete). 





647 

NReceptaklulum, samlings-sted, gemme-s.; 
frukt-bun (-botn, i vækst). 

Meceptere, (at) hærbærge? *hærbyrgje, 


hyse (-te); give opskrift el. Recept (på 
sykeråd, lækemidler); lage til E * 
skrift, Recept). 

Meceptibel, muelig (som kan mot-, op- el. 
»anstages), ikke umulig, mottagelig; *tak- 
leg, upåklagelig, tålelig. Jfr. Antagelig, 
Brugbar 


Reception, mot-tak (jfr. tilta'k, overtak m. 
fl), mottagelse; optagelse (i samfund), 
inlæmmelse. 

Receptiv, mottagelig (for noget), -tagende. 

Receptivitet, mottagelighet (for), motaks- 
evne. 

eres, forlik, forliksbrev, -brevskap; (Be 
ffutning af en Rigs⸗ el, Herredag), ved- 
tagelse, avgørelse, *avgjærd (riksdags-, 
tings-). Jfr. Forlig; Dverensfomlt. 

Medjerdje, undersøkelse, etter-røkna', m., 
etter-lejting, f, gransk(njing, ransakning, 
f.; efterspørsel; stræv (efter, for). 

Meridere, skære av. Jfr. Beftjære, Bez 


tippe. 

Recidiv (til Sygdom), tilbake-fal, atterta'k, 
n, atter-nækkje, n. 

Mecipe, tag, man tage! 3: opskrift, 

Meripere, tage op, t. for god. Rt, op- 
tagen (i samfund), vedtagen, brukelig. 


| Recipiendus, den, som vil bli optat (i 


orden, lag), den optagende(s), den søkende. 
Jir. Aſpirant. 

Meripient, optager, mottager; glas-klokke 
(ved luft-pompe); »kume, kar. 

Meciproritet, gensidighet, skifting, f., skifte, 
n.(:. Der er i. imellem dem, de 
byttes, skiftes til (at gøre gæstebud, gå 
i borgen osv.). 

Meciprof, ngensidige, inbyrdes, bytte-, 
skiftevis, fra bægge sider; tilbake-virkende, 
»gen-v.c Mk. ømse(y) og amsast. Jfr. 
Gjenfibig. Sv. ömsesidig. 

Meciproka, gengæld, gen-tjenester. 

Reciprolabel, brukelig, skiftevis, like-gæl- 
dende, Meyer. 2 

Reciprofation, jfr. skifte (som i ord-, hug-, 
brevskifte?), skifting, f., ombytte; gen- 
gældelse. M. i Arbeide, bytte-arb. (F. 
e. at naboer skiftevis hjælper hinannen). 
Jir. Gjenfidigihed). 

Mecit, fortælling, fremstilling, fremsættelse; 
skildring. Jfr. Beretning. 

Mecitation, oplæsfnjing, fræmsigelse. Jfr. 
Foredrag. 

Micitativ, sang-læsning el. s.-tale (H. P. 
S.), sang-tale el. tale-sang?; halv-sang, 
*messing, f. (mellemting av tale og sang, 
— toner, men uten takt). 

Mecitatør, op- el. forelæser, fræmsiger. 


648 


Recitere, fortælle, fræmsige, oplæse. Jfr. 
Detlamere, Forebrage. 

Reb, Rhedle), Rehd(e) (n. f. og t; holl. 
reed, fr. rade), rejd, f., åpen havn, halv- 


havn? 

Redaftion (af Blad, Tidsfirift), (blad-, 
skrift-) ledelse (H. D.), styrelse, styre 
(Lm.), bladstyre (Opl.s Avis), forstander- 
skap; utgivelse, utgiverskap, utgiver el. 
-re (skollekt.«), utfærdigelse, ordning; 
stedet for utgivelsen; (brugte Ubtryk, Sy- 
delfe), Iyding, f, ord-lyd, utgave, arbej- 

se, f e om ny Red," av en tekst; 
avfattelse (t. YAbfaffung). Jfr. Tert. 
R—3-Urtifel, leder (nyere bruk av or- 
det), 3: ledende opsæt? 

Medåltør, leder? (blad-, skrifi-j; jfr. og 
styrer, forstander, utgiver, utfærdiger, ord- 
ner; blad-styrar el. blad-mejster (Lm.), 


skriftstyrer. 

Redatere, se Antedatere; Poftbatere. 

Rebbe (hol, og n. f. redden, t. retten), 
#berge, fri, frælse (-te), "hjælpe. 

Redder, frelser, *frælsar, 2: „Frelſer, Be⸗ 

er”, 

Rede (nu ofte berede og forber., efter Tiyb- 
ffen), bu(-dde), *rei(dJe, Mage, greje-de). 
Gl, n. greiða, sv. * greda, grea. »Rejde 
skin'e. aR. ope (sæng) = —— op, 
*gjæreop, +R., mate, 3: lage (til mat, 
Også bare *rejde: »gange hejm og rej'e«. 
Mk. *greje håret, "g. garn. Webe for 
fig, greje (føre) seg. + En (ilde) til, 
rejde til, r. av. Rede en Sag, skil(”)- 
greje. Jfr. Berede, Forberede, Mk. 
grejar, m., og grejing, m., 3: flint Karl ; 
eg. Gn, fom reder, ordner. 

Rede (Klarhed, Orden), skilli'), ny 


Jfr, 


fa 


greje, 
en. R 


jsle, f£, samling, f. . Ord i 
fn pan, få ann, på, f. greje på; (for 


nbre), — — R. giore for 
greje førefy) seg, skjele(ski-). — 
int fil at faa Rede ban Tingene, 
grejsam, — Til Rede, til rejde, 2. 


) 
Redſtab, Tilbehør; i danſt nu forældet), | 


rejde, m. (gl. n. reiĝi), greje, f. (kjøre, 
fæste-g.; »med gagn og grejere). Mk. 
*bunad, m., bernad(y), m., tarvende, n., 
”bejne, m., *vælde, n, *ambod, f. 

Rede (færdig), rejdog, rejd’, Frejden, *fær- 
dog; likefram, endefram, *grej, *bejn, 
klar, sole-klar; (Penge), *rejdep. Gjøre 
fig tebe, lage seg til. 

Mede (fom Fugle-), rejd, n. (rejr, rej); bol 
(00), n, by,n. >Humle-by, -bo'le. Sv. 
* rede, Segynbe nt bygge R, *bære 
til rejds. 

Nedebøn, *viljog, *villeg, sjel-mint, "buen, 
*rej(dlog. ÖOgså*sjøl-beden. R, jævn- 
lig, *jam-viljog, 


Recitere — Redressere. 


Rededeie (Husholderſte“ Jfr; rej(d)-dej- 
(gje, f. Se Nedefone, } 

Redegjorelſe, også grejing, fa utgrejing. 

Redekam, Fenn TE EP 

Nedefone (fom anretter Maden i Gjæfte- 
bud, L A), rej(d)e-kone(0'), -kjærring, 
rejd-dejgje, også re'e-kvigne (Hedem.). 
Hos Molb. ær Redebeie ug olderſte⸗ 


(men , forælbet”) og Hedefone ær = pynte- 
one. 


| Medelig, *rejdeleg, *ærleg, skikkeleg, *tru, 


Fruen, *trufast, Jfr. Oprigtig. 

Redelighed, ærlegskap, m., truskap, m. 
Jfr. Dprigtighed, Grligheb, Troftab. 

Redem(p)tion, tilbake- el. gen-køp, inlas- 
(njing; utfrielse, løs-keping (-else); frælse, 
»forelosning. 

Redem(p)tor, *frælsar, frigerer, utfrier, Jfr. 
Befrier, Redder. 

Reder (Skibs-⸗), ”rejdar, skips-sjer. J. L. 
Mk. sHave ejn rik rejdare, 3: bære ub: 
Fyret af en rig Mand. 

Rederi, rejdar-lagf); Adruſtn. af Skid), 
jfr. ombuna(d), m. (u), ut-rejdsle, f. 

Nedhibere, give tilbake; ta" tilb. (en vare, 
fordi køperen med grun ikke liker den). 
Dy. Redhibition. 

Redigere (Blad, Skift), gi ut (som dog 
og siges om forlæggeren), lede? styre 
(Lm,), samle, ordne; (i be el. be Ubirgt), 
avfatte (eg. tysk). R. in (ad)absurdum 
el. ad incitas, gere (ens påstand) latter- 
lig; sætte (en) fast, sætte bet, *sætje i 
bejt, o: i knipe, i klemme; *skår-fæste 
(0-0). Jfr. Forlegenhed, Dilemma. 

Redighed (Klarhed), grejhet, J. Lie. 

Medingote, rejse- el. overkjole. 

Redintegration, istand-sættelse, gen-opret- 
telse, gen-(øp)rejsning. 

Redivivng, gen-opstanden, gen-fød. 

Rebmælt (forældet), *grej-mælt, *-talande 
(som tal. rent, tydel.). 

Redning, *frælse, *berging, hjælp; (a 
rede), *rejding, aging gn pe Pi 
R, el, Undergang, jfr, »det vert anten 
bot. el. baner, Jfr. »anten vil det bære 
elder bræster, 

hore de berge- el. frelse-værk el. 
-hus 

Redningåløs, opgiven, *liv-låten, Jfr. 
*liv-laus, 9: i Lipsfare. Jfr. Dpgiveln). 

Redningsmand, *frælsar. 

Rebningsvæfen, berge-stel el. -grejer? 

Redonublere, tvi-fålde, flerf., øke (styrke); 
eftertrykkelig gentage. 

Redoute (af lat. reductus [locus], avsides 
sted), firkantet »skanser. Jfr. Stanje. 


| Redresfjere, eg. gore ret, like igen; sætte 


Redskaber — Reflektere. 


i stand i gere godt igen, rette 
de bor på shots ai På 
Medffab(er), rejdskap, m., buna', m vælde, 
n, (*vårvinne-buna" el, «vælde, 9: R. for 
Bløining og Ubfæb), bejne, m., and-yrkje, 
n., rejde, m. (mk. værv-rejde, e}, tarvende, 
n., ambo(d),f., fli,n., greje; f., ty, 1, (værk, | 
sæle-,skrive-ty), stel, n, gagn, n.(gågn, o), 
-gagn (bakster-, eld-, væv-g.), gagn-bejne, 
m, -vælde, n., donskap, m. (fiske-d.), 
don, m, (sv. don), doning, f; tele, £, 
tolar, f. pl. (bare i fl.; gl. m. tél, Ret: 
flab; eng. tool), gjægne, n., fang, n, 
tilfang, n »Eg skal lejte i telom minom, 
ə: å mit Tøi, i mine Gjemmer*, Å, 
fljærende, *bit-jærn; kvast, m sBruke| 
kr; »bære k. på sege. Mebffaber fil | 
Jørddyrkning, ara-gagn, m.; (til Hus- 
brug), fara-gagn. M. til Søbrug, borna’, 
m, *beroskap; (,fasfom til iferi”), 
vel, f. (ee) (el. veler, pl), vælde, GI. 
m vél, Maftine. »*Sjø-vele. Mk. vele, 
f.," ofte *velor, om kunster, som brukes 
for at fange dyr m.m. Om vele(ar), 
gi n. véla, jfr. Snare, Lokke, Narre. 
. at renfe med, *rejnskar. Jfr. Pibe 

renjer. For N. blottet, *rejde-laus. 
Meducere, eg. føre tilbake; (Sterling til 
Sperier ojv.), utregne, omregne (H. P. 
S,), omg: overføre (L. K. D.); (Berdi, 
Mont), nedsætte, minke (>: gøre mindre); 
fræmstille efter mindre målestok ; avtakke 
en del av (f e. hær, flåte); omskape. 
R. ad (in) absurdum, se Redigere. Det 
rebucerer fig til, det »i nker« sig 
til, det blir til, går ikke længre (højere, 
dypere). Jfr. Svinde ind, Forminbite(8). 
Meducerei Perſ.), gåt til bake, *gangen 
el. komen til atlers (fatter, 3: tilbake-| 
gang), *atter-gjængjen (tænkes mest på 
orden, Urenlighedb"); magt-st(jjålen. H.D. | 
Meduktion, -ducering, eg. tilbake-føring 
(-førelse, — til det gamle, d. g. tilstand 
el. stilling). Også omflyt(njing, over- 
førelse, omdannelse (til el. i en ny skik- 
kelse); nedsættelse, minking (i størrelse, 
værd). R. af em Brøf, dens »for«- 
kortning, korting? MN. af en Ligning, | 
omskrivning (til simplere uttryk). R. af 
Mynt, Maal, Bægt, omskrivning, om- 





regning. Terminers N, utregning av 
nye betalings- (uttællings-)tider, Jfr. 
Reducere. 


Reduktionstabel, o ings-tavle. 

Medundanlt)å, overflod (efter t- Überfluß; 
men flod, f. = Dverjbømmelfe finnes dog 
i *), rikelighet, *flushet? *drushet? (til 
us, *dru's, >: rundhaandet); fylle, fyl- 
dighet, utførlighet. Jfr. Bibtløftig, Overs 
flod, -flødi 








lødig. 
Mednplicere, tvi-fålde. Se Fordoble. 


649 


Reduplikation, tvi-fålding(o). 

Reel (se Real), tinglig (Lm), saklig; vir- 
kelig, i gærning; san (nytte), forsvarlig, 
god (vare); grundig (kunskap); pålitelig, 


troværdig; retvis, bra, rettænkt. Jir. 
Objettiv. 
Meellitet, virkelighet; godhet, forsvarlig- 


het, redelighet, pålitelighet. 

Re-embarfement (-que-), gen-inskip(njing- 

Reerportation, gen-utførsel (av inførte 
utenlandske varer). 

Mefaftie, av-kort(njing (i vægt, mål —, 
fordi en vare er skad’, skæmt ut, læken 
el. runnen ut). 

Refeltion, frisk(ning?, opfriskn., *kosing 
(at kose seg, 2: godgøre sig, gøre sig til 
gode), *nøring, *nørsle, f. 

Refektorium (i Klofter), »spiser-sal, mat- 
sal. Sv. matsal. 

sm gen-drive. 

Referat, meddelelse (det at meddele), gen- 

i rede-gørelse, 
*hærming? (9: ,Efterfigelje, Efterjaan*) 
(jfr. Referere); inhåld (av en sforhand- 
linge), utdrag; optegnelse, opskrift; 
sægn(e), f, *frå-s. Jfr. Beretning, Mel- 
ding, Foredrag. Mk. og retlejde, f. og 
retlejding, f, 3: „Underretning, Oplys- 
ning”. 

å dt jfr. Adresſe 

Meferendum, saken, geremålet (som det 
skal gives meddelelse, uttalelse om). 
Tage ad referendum, avgive meddelelse 
el, om, sige sin mening om, uttale 
sig om. Jir. Betænfning, Indſtilling 

Referent, meddeler (en, Berl. Tid.); (Føre 
bragende), redegerende? meddeler; gen- 
giver, bokfører (som fører til boks el. å 
pennen, — for blad, tidsskrift), optegner, 
opskrivar (Lm.). (Min N), jfr. min 
såge-man(o), 3: ,Sjemmelsmanb, ben, 
fom man har faaet en vis Gjterrein. fra“. 

Meferere, meddele tidend, fore- el. fræm- 
lægge, fræmsætte, »foredrager, *hærme(?) 
(adet var ikkje ret hærmde, 9: ilfe rigtig 
refereret); gengive, gøre rede for, av- 
lægge regnskap for; skrive op (ned?), 
tegne op. Å. fig til, påkalle, henbålde 
sig til; have at gere med, være i »for- 
bindelse« med. Jfr. Berette, foredrage osv. 

Meficere, istandsætte; *friske (op), kvikke, 
kvejkje (-te), styrke, magnef(ar), nere (-de), 
kjone(ar), kose(ar). Jfr. Forfriffe. 

Mefleftere, kaste tilbake, atter-bjode (Lm.), 
genstråle osv, se Reflex; tænke efter, 
overtænke, -lægge, -veje, grunne på; agte 
på, tah (omsyn) til. ende 
melde fig (der el. der), påtænkende sige 
fra? (d. el. d.). Neflefteret (Peri), jfr. 
fortænkt. | 


givelse, gengift (H. D.J}; 


650 


Mefleftor, lys, stråle-kaster, «stråler. 
de ejl. Er P, 5. — 
melet gen-skin, -stråling, -speiling, -glans. 
«P. 5. Av-glans (Molb.); efter-skin. 

D 


H. D. 

Mefleribel, tilbake-kastelig. 

Referiou, tilbake-kast(n)ing, gen-skin, 
«stråling; tilbake-syn, eftertanke, over- 
læg, -vejelse, grunning (på, over); tanke, 
iagitagelse; utsættelse, vedtegning (ved 
noget, man ser el. hører). Jfr. Bemært- 
ning, Betragtning. 

Mejfleriv, tilbake-virkende, 5: bak-v. 

Refur, tilbake-strem(njing, bak-strøm, bak- 
*ævje Om abake for »tilbakee, se 
Tilbage. 

Reform, *bot, ombot, f. (u), ombeting 
Lm. 
omgjærd, f, (Lm.), omdannelse, ombreite, 
n, ombrøjting (Lm.), bætring(e), £. Jfr. 
Forandring, Ombannelje. . Å Lov: 
givning, lov-bot. Mk. Magnus laga- 
bøter, 2: lov-beter. Ønardnatfei Fiende 
af R—r, hard-sæt uven mot ombrøjting. 
Lm. 

Reformation, ombot, f., omskapnad (Lm.) 
osv., se Reform; (fom Luthers; Kirkelig, 
Kirlelcerens), kirke-bedring, -bot, lære- 
bot, lærdoms-bot (Lm.); tros-skifte, 
-bedring, -omgjærd. H. D. hævder 
kirke-rensning fræmfor kirke-skifte el, 
-fornyelse. N—n, kirke-renselsen (L. 
Wagner), kirke-sforenyelsen (Fr. Barf.). 
Udſigt til R., bote-von, £ Før R.S 

dtrædelfe, (i) botlejsa, £. 

Reformationsfeſt, kirke-bots el. -bedrings- 
hæjtid, «minne? 

Meførmatør, omdanner, beter (jfr. laga- 
bøter); kirke-beter? 

Reførmatoriff, omdannende, —ændrende, 
bøtende, rettende, rensende; (Rirfe-ref.), 


kirke-bøtende, -rensende, kirkelig gen- | 


fødende. 
Reformere, *bete, ombeøte (-te), omdanne, 


rette, omgere. Jir, Forbedre; Forandre. | 


R—t, ombet" (Lm.). 
troende (7), lov-tr.? 
Reformers (i England), bot-strævere? (som 
stræver med el. for at bøte på samfunds- 
bygningen, »forfatningene). 
stegs-mæn el. -vennerne el. -laget, 9: 
-partiet. 

Reformforening, ombots- el. ombetar-lag? 
Til *ombøte(u), 2: „forbedre, rette paa". 

Rejormidabel, fæl. 

Reførmift, forbedrings-syk (Meyer), bot- 
el. bete-syk? 

— ombrøjtes-man. Lm. 

Refraltion, bryt(n)ing (Ørst., Molb.), lys, 
stråle-b., «brud? (-bråt). 

Refraltor, stråle-, lys-bryter (idet strålerne 


De R—te, ny- 


; i * haves ombete, >: rette paa), | 





Mk. fræm- | 





Reflektor — Regelbunden. 


går igennem det brytende legem, ikke: 
som ved ,Mefletioren” kastes tilbake 
fra det). 

od jøder kølende midler (råd). 

Mefrigerator, keler, vankøler. 

Mefræn, -nin, omkvæd, stær; »den gamle 
viser, adet gl. gnage. 

Refje, *refse. Jfr. Straffe. Meffelje, ref- 
sing, f., tukt, £. Jfr. Straf. 

Refugié, remling, remnings-man (for noget 
ondt?); fredløs, *landlyst, utlæg (pers.), 
Hands-laupar. Jfr. Forviån,, Sanane 
visning; Flygining. i 

Refugium, tilflugt; utvej; tilflugtssted, 
fristed, -havn. Jfr. Tilflugt. .. 

Refundere, gi tilbake; gen-gælde, +veder- 
læggje, godtgøre; gen-skyte, mots. for(e)- 
skyte. H. P. S. Jfr, Grfiatte. 

Refus, nægtelse, nej; avslag ær i + — 
nedsættelse av pris, ikke; nægtelse, Jfr. 
Forkaftelje, Bægring. 

Mefufere, nægte, sige nej, gi nægtende 
svar. Jfr, Undjlaa, Unddrage. 

Nefufion, godt-gerelse, *like (»han fik 1. 
å dete), *vederlag, gengæld. Jfr. Gre 

ning. 

Re — gendrivelse, mot-»beevis. Jfr, 

evig. 

— gendrive, imete-gå. Jfr. Gjen⸗ 
rive. 

Regal, kongelig. M.-Bapir, konge-papir 
(næststørste »formate, næst »imperiaje- 
el. kejser-p.). 

Megale, kongs-ret, kongel. rettighet, k. ene- 
ret, kron-eje el. -ejendom. H. D. Jfr. 
Herlighedfer). ,Tobakshandelen er et 

.“, drives for kongens — reg- 
— Regalier, krongul(d), riksgul(d). 

Regalere, gøre tilgode (jfr. Traktere), lyk- 
salig-gøre; (med Dritfevare), *skjænke. 

Regard, syn; hensyn, henseende; agtelse, 
højagtelse. 

Megardere, iagt-tage, lægge mærke til; ta 
hensyn til, vedkomme. 

Regatta, båt-mete, -stævne, kap-roning 
ær kap-ro'r, m., kap-sejling (H. D,), 

ES 

Regel (Beftemmelfe), lov, sætning, f, sæt- 
na(d), m. (gl. n. setning); forskrift, ret'(ee), 
m. (»d'er same retten føre alles. »Det 
skal gange etter låg, o, og rete). Rette- 
snor, rettelse, n.; skrå (H, D.); ri'p-måt, 
n. (jfr. Lineal). R. for hvad fom ftal 
modtage, takster, m. »Ejt mærke 
(Erempel) er ingen takstere, »D'er ingen 
t. utan undantake, »Det pla(ga)r være 
takstrene. Takster ær av take som *bak- 
ster, *rakster av bake, rake. % Megelen, 
mest, gærne, sædvanlig, fjamt, fjamnaste. 

Regelbunden, jfr. Regelmæsfig. 


Regelløs — 


or ubunden, må't-laus? *u-jamn, 

Regelmæsfig, *jamn, ens, fast, *stø; — 
måtig (Lm.), lagleg (gl. n. lagh 
lov-bunden, lov-fæstet; jfr. og av- 
*dap-sta, -fast?, skrå-gild? Fr. Segel 
og -mæsfig; Ordentlig; Lige, Ligelig. 

Regeneration, gen-fødelse, -avling; gen- 
oprettelse, -oprejsning, fomgærd, omdan- 
nelse, omskapelse; gen-byrd. Baggesen, 
G. Ploug. 

erte, ny- el. gen-føde, -avle; om- 
skape, -danne, 

Megent, styrer, lands-s., drot, lands-herre, 
riks-styrer, -forstander ; styres-man. H.D. 


— student(er)-hærbærget (iKeben- | 


havn). 

Regime, Regimen, styrelse; styre-måte; 
leve-orden, mat-o. (»diæte). Ancien reg., 
den gamle samfunds- (el. tingenes) orden, 
gamle dager, fordums-dager. Meyer, 

Regiment, herredømme, herskap, magt; 
riks-styrelse; hær-bålk, o avdeling) under 
en *overst (»oberst+). 

Region, landskap, strek, jord-s., strækning, 

Fejte, m; fjærding (i 4 Hegioner, 2: 
i be fjærdinger); lag, luftlag (høtere R—r, 

højere luftlag), *remd (sv. rymd); (Søide:), 
højde-bælte Erste): = (av legemet). 
Jir. Diftrikt, Gan, 

Megisfør (zeur), — regnskaps- 
fører; »scenee-mester, spil-mester (ikke 
spille-) el. -forstander, H. P. S. 

Megifter, opskrift, liste, f. (namne-l.), op- 
tegnelse (2: opregning), tavle, -tal, n. 
(= opregning: *man-, namne-, land- [jfr. 
Matriful], salme-, sak-tal), «viser (side-, 
blad-v., namne-viser, 3: Mabnereg.); 
æmne-viser, 3: M. over Fndhold i Bog. 
Fr. Barf, H. D. Jir. fortegnelfe, Kata: 
log. 2. Pipe-samher (ə: ,,Syftem”, i 

orgel); lufthul (i smælteovn). Arkets 
bålker, »kolonnere, hålder sregistere, når 
de samsvarer, svarer mot hinannen. 

Regiſtrande, integnings-bok. 

Megiftrator, integner, bokfører; 

mmer., 

Regiſtratut, inførelse (på listen), opteg- 
nelse, bok-fersle, f. (det at bokfere, fere 
til boks); optegnings- el. inskrivnings-bok, 
-sted (rum, -værelse), brev-samling(en), 
brev-gæmmeft). Jfr. Arkiv 

— inføre, optegne, bok-føre (Lm.), 
føre til — skrive in, bokef(ar). - Dærtil 


bokførsle, f. 
Megiftry (i i England), inførelse, inskrivning, 
ammerets bøker, så de 


nl. av skip i tol 

gælder som engelske. Inskrivningsbrevet, 
»Certificate of Regters ær da med det 
samme »bil-e el. ge-brer, målebrev 


og sjøpas. Jfr. greorktation. 


brev- 


i | 


Regnmangel. 651 


Megjere, regjere(ar), $ -de), rå (-dde), 
pe — ee, Te pe 
ee: betvinge, og *råd-rik (-en 

e 

E naie jfr. regjering, fọ styrelse (at 
styre og Ja styrende), styr, n. (styre, 
n, ær i * Ror, Haandfang), styring, £, 
eee f, stjorning, f; lands-styr, n. 
paa, , riks-styr, lands-styring, -styrelse ; 

»Hans r. fek snart ejn endee. 

Hegjeringsfora, styre-sæt, riks-skipna", m. 
(Lm.), grun-lov. Jfr. Forfatning. 

Regjeringstommisfær, landshøvding. H.D. 

Megfement, forskrift, mønster-f., rette-snor, 
leve- el. arbejds-orden (2: sreglere for 
leve- osv.), ordning, *lagelse, n., vejled- 
ning (vejleder?), tavle, hus-t., dags-orden, 

kipna', føres. (Lm.), *skiping; skrå. 
Allen, H. D. 

Reglementariſt, efter forskriften, ordningen, 
*lagelsen, mønster-, skrå-. 

— forskrift-tro, foreskreven, 
påbudt. $ 

Regu, (meget fin), *regn-yr, n.; (ftabig, 
vedvarende), regning, f., regn-bålk(0), m., 
bløjte-ve'r, n., *si-regn, si-væte, f.; (ft 
tende), Fstøjte-regn; (meget tæt), “siller. 
R. i flille Beir, i Bindftille (faa Dran: 
berne hænger paa Træerne), lav-regn 
(jfr. lav-regne); *stil'-r. Dv. *stil-regne, 
Af R. udbløbnet, øyas” -bard. 

Regnbue, regn-båge(o), m., ve'r- (»vedere-) 
b. R., fort el. halv (fom Bare en liben 
Del er fynlig af), regn-stuv, m., vers, 


e'l-hovud, n., ve'r-h. 

Megnbyge, €1, a. (æl), Tee ig regn-el, 
skur, f, regns., -bye, f Jir. yge; 
Regnſthl. R., liden, — W, 
-fræ't(e), m., -spil, m. e fig fom 
R, i fang Fraftand, yre (te), «le(ar), 
kjeve (-de). 

Regne, *regne (ræ—, ri—). R. fmaat, 
#drusle, drevle(i'), tsmå-r. (dv. *små-regn); 
(tadig, — beregne, sile(ar og SÅ 


dv. ”siling, 9: idelig N.); (flærkt, e 
Regne (tælle, eftert.), rekne, ee (rejkne), r. 





ner), late ned, 


ut (etter), e(ar), *tælje etter (øver), 
$slå øver. s*Rekne dagarner, ər, pæn- 
gare. Mk. *rekne-bok; *r.-kunst, *rek- 


ning, 3: Regnekunſt. 
Regnfuld, pk våtleg, våtsam, *regnsam, 


Fregn-fal', leg (regnsleg), *regnot, 
— sommer, våt-somar(u), m., 
våt-år, n 


Regniling. SN n. (ee), -eling, m. 

Regning (at regne), *rekning; (til Indles⸗ 
ning), *rekning. 

Meguingsart (Species), regne-måte, *rekne- 
slag? 

| Regumangel, regulejse, f. 





652 


Regnorm, bejte-mak', m., agn-m. (ånguls- 
m.), ørje-m., jor'-m., rau-m. 
Regnpiber ( Charadrius apricarius), *hej'- 
lo, f, klyvje (klyvi), £. 
NR—3-hetjent, | 


Regnjfab, *rekneskap, m. 
Tegnskaps-fører, bokhålder. 
jærnt, regn-hat. B.B. Se Paraply. 
Regnſtur, se Negniling, Vyge. 
Megnjfy i Horizonten el. Fjælbdene, fuke, 
f. (dv. *fukot om vejr med enkelte regn- 
b j Ur Deg JG nn. Gl, n. år, Regn, 
Gjer e af Reguilyer, e'l-gard, >; Jing, 
jom lukker Ubfigten, Mk, *regn-himmel, 
J: — Luft, fom bebuber Hegn. 
Regnſtyl, regn-skål(o), n, flo(d), n. (E), 
fejde), n, flod-skur, f., flo(d)ing, m.; 
(jer om ZTordenregn), *tore-flod. my 


jont bebuder R. el. Tordenveir, flold)- | 


sky, f. Barmt el. mildt Beir med en= | 
felte R. flod-ver. n Trælte op till 
R., *Ao(dje(ar) Mk. *flo(djen (luft), 


jom tegner til N. el. Tordenveiv, 

Megnjtænt, regn-skvæt", m. 

Regujvanger, el-sår (luft, som forbud på 
et e'l, 3: en ,,Jling”), *regn-tung. Jfr. 
Negnfuld. 

Regnum, *rike; natur-r. (dyre-, vækst-, 
sten-riket). 

Regnveir med enkelte Solglimt, blekt") 


vern n. 
Negres, tilbake-gang, bak-g.? (jfr. bak- 


je, bak-skys, 2: tilbake-); tilflugt, ut- | i 
— åg eg EEG a | Reintegration, se Redintegr. 


vej, *bærgning; skadesles-håldelse, op- 
rejsning, vederlag, gengæld ; hævn (H. D.). 
Jfr. Returs, Erjtatning. 

Regresjiv, tilbake-gående, baklængs. 


Megret, sorg, sakn; anger, *træge(e), m. | 


GL. n. tregi. 

Megrettere, sørge over, ynke, *harme; 
angre, *træge på; *sakne, længte (læn- 
en efter. 


a (Regel) de tri(bus), treleds-regning | 


T: 
el. tresæt-r. (sæt = Sats)? R. malti- 
plex, kæde-regningen. R. de yvingve, 
septem, novem, 5-, 7-, 9-leds-regningen, 
R. societatig, »selskaps-« (lags-?)-regn. 
È. trium inversa, bak- el. omvendt tre- 
leds-regn. 
stykke. H. P. 
Regularijere, binde til en »regel«, til en 
vis leve-orden, -vis?, ordne, foreskrive, 
fastsætte, *greje. Jfr. Regel. 
Regulariter, ordentligvis, sædvanlig. 
Regularitet, aregelarethet, rigtighet, orden, 
grejnlighet? (til grejnleg, 2: „vel ordnet; 
atturat"), *grejn, f. (o: skik, orden, rede), 
Fareje; f, 
Regulativ, forskrift, rette-snor, ordning; 
skrå (en), samfunds-skrå. H. D. Jfr. | 
Reglement, 


Regulator, ordner, styrer, grejar, m.; stille- | 


R. de tri-Stylfe, treleds-| 
S. 








Regnorm — Reisebillet, 


inne? stille, n., stiller (mk. sstille klok- 
en, sol-skiven« osv.). 

Megulere, skipe(i'), ordne, rette(ee), ar; 
stille, sætte (et ur; jfr. under Regulator), 
retlede? fore-skrive, fastsætte; "opgøre, 
jamne ut (Lm.); lov-binde (sv. lagbinda), 
søl-rette. H. D. Jfr. Regularijere. 

Regulering, skipnad(f), m. Jfr. *omskip- 
nad, 3: Omregulering. 

Meguleringsflive i et Ur, rette-skive, f- 

Regnlus, små-konge, kongsling. L. K. D. 

Regulær (ait), »regeleret, efter (rette)- 
snoren, efter streken; ordentlig. Jfr- 
Negelmæsfig. R. Trepper, stående hær 
(fast manskap? mots, landeværn og fri- 
skyttere). 

Rehabilitation, tering, gen-oprejsfn)ing, 
æres-opr., gen-insættelse (i tidligere — 
retlige — stand). Jfr. »at ha" fåt sit bo 


igens. 
Nehabilitere, gen-rejse, gen-insætte, gi op- 
rejsning, æres-op. 


Keie (Spio, se Hæge. 


Reine-Claude (eg: Dronning Claude, 
Claudia), dronning-plomme(r) el. bare 
dronninger (H, P. 5.); konge-plommer? 


(t. Königs-pylaune). 

Re(i)nfan (t. Rainfarn), rejn-fan', m. (-fan, 
«far, -fær, Tanacetum are), tanse- 
gras, m Eng. tansy. Fr. tanaisie: Sv. 


renfana, 


Meije, fær(d), f. (brud-, bort-, hejm-, lang-, 
lik-f.; jfr. bretlands-, jorsals-f.), rejs, f. 
(t. Reife). Paa en fang N., % lang- 
vægen(e).  Gfiffet til at gjøre F., 
*rejse-for. Urolig nf Forberedeljer til 
R., *færda-sjuk. Mk, lang-færding, m., 
a: En, fom fommer langveis fra; lang- 
færda (= lang-væga), >: fommen langs 
veid fra; xejn langfæra fante (= lang- 
framand); *lang-farande, >; langveis rei 
fende; *lang-faren, o: langt Tommen paa 
en Ri; far-sæl (H. D.), >: heldig paa R. 
Gl. n, farsæll. Jfr. byrsæll, 

Reife, at, fare (— for), færdast (gl. n. 
ferdast), drage (— drog); rejse (-te), som 
i * nu tidt brukes for fare. T, reifen. 
R. affteb, leggje i vægen(e). Gom- 
reiſer ene, *ejn-for. 2. å til at frise, 
at stå ret op), *rejse (rejse); *brætte (-e) ; 
(r. Bildt), jage op, gå efter (skræmme 
op?) (hare, bjørn); (oprøre, ophibfe), 
ægge, rejse; (befræfte), stad-fæste, slå 
fast, godkænne (en dom, motsat fælle, 
underkænne); (foranledige), vække, *yppe. 
R, fig, reise seg, også rise (— rejs), yppe 
seg (-te og ar). Å. fig paa Bagbenene, 
*rise, Som fatt (øp)reifed, *rejsande. 

Reifebillet, far-kort, H. D. 


Reisedragt — Rekommandere. 


Meifedragt, Hæder (Dverflædning), vås- 
klæde, n, -kufte, fẹ, -plag', n., rejse- 
bunad, m,; også rejve eive), m: (eg. 
ullen på sauen); (Uveirsil.), vedning, f. 
Gl, n. visklædi. Jfr. Uveirstlæber. 

Meifedygtig (i Stand til at r.), rejse-før, 
rekster-f. 


Meifeerindringer, færda-minne, Lm. 
Meifefælle, se Neifefammerat. 
Meijefærdig, *far-buen, *rejse-før, („oftere“) 


jse-fær(d)og. 
Meijegilde, *kranse-lag. 
Reijelammerat, rejse-fælle (H. D.), *lag- 


man. 
gode kjole, m. Jfr. Reiſedragt. 

Meijetlæder, se Reiſedragt. 

Meijetojt, fode-råd, f., nisteli'), f. (nøste, 
nøste, y, nest), niste-mad (J. Lie). Med R. 
forfyne, niste(ar), n. ut. Dv. nisting, 
f. Mk. og niste-bomme, f. (-=bumber), 
-laup, m, -skrin, n, -laus; ut-nisting, 
f., 2: Forihning med R. 

Meifelyft, rejse-mod, n., -hug, m., -lyst, f.; 
fær(dje-hug, m. 

Reifelyften, ”fær(d)e-fus, *rejse-fus. 

Meifende, eg. *farande, *rejsande; "færde(s)- 
man, farman (H. D.), 
færde(s)-folk, n, *far-folk. 
Far, sagde færdesmandene. Asbj. R. 
med Randjel, *skræppe-man. R. fra 
re Steder, *lang-fær(dyingar, 1. fær- 

inger. Dramm. Tid. De Reij., færden. 
Østg. — Jfr. Pasjager, Turift. 
Meijerute (ronte), farled (L. Kofod, H. 
a) 9: den linje, de punkter, en farer 
over, ikke listen over dem. Jfr. Route. 
Mk. srejselister (»for Kongeriget Dan- 
marke, av 1875). 

Meijejeljfab, rejse-følge 
Ffær(d)e-lag, færde-felgje, n, ledtog (H. 
D.), far-næjte, n. Lm. Gl. m. farar- 
nautar, föruneyti, n. 

Reiſeſſeede, færdings-slede, m. 

Reiſeſti pendium, rejse-pænge 

— *ær(d)-tid, fartid, 
vinterfisket). 

— (ftort Reiſeſelſtab), stor-færd? far- 
skrej? 

Meijeføi, ved-føre, n., "med-føre, færde- 
bunad, m. Jfr. Tpi. 

Reining (Søide), reising, *rising, re's n.; 
(Holdning), hovud-bor' (-»burde), m. 

Reisvært i Bygning, *rejs-værk, rejsing, f. 

Meiteration, gen-tagelse. 

Rejeft, av-vist, under-kænt. M. gaa, falle 
igennem, bli av-vist, stryke, dumpe, bli 
kænt umoden. Jfr. Examen. 

Mejicere, stryke? avvise, la dumpe? 

Mefantation, aa are 

Refantere, genkalle, ta(ge) tilbake, ta' i sig 
igen. - 


God kvæld, 


) 
f. (såsom til 


*færd-man, fl. | 


(M. Hammerich), | Refoguofcere , 


(r) (M. Hamm.). | 


653 

NRefapitulation, gentagelse (av hoved-in- 
håldet, -punkterne), opfrisk(n)ing (av det 
foregående), sammendrag (av det hele). 

Nefapitulere, sammenfatte. over-se, E, 
stykkevis genta(ge). ' 

Refavere, stille mot-borgen, mot-ansvar, 
— £. (y). Jfr. Borgen, Ratz 
ion. 

Reklamant, (en) tilbake-krævende, 
krævende, hævdende (for den el. den); 
gen-kræver? motmælende el. -mæler? 

Retlamation, krav el. påstand på, gen- 

» krav (Molb.), tilbake-krav (bak-krav?); 
mot-forestilling (insigelse, jfr. Broteft), 
mot-læg, n, mot-sægn, f., mot-mæle, 
n.; lovlig påtale, inblanding? Reflame, 
jfr. 1. ReHamation; 2. skilt, uthænge- 
sk. (-skjold), »avise-skrik (Dram. Blad). 
lur- el. basun-stet? utbasuning (I. A.) 
utrop, n. Reklamen (Berfonerne), ut- 

roperne. Fr. Helveg. Mk. og skryt, 

vind. Jfr. Humbug, Dyfigt. 

Reklamere, gen-kræve (Molb.), kræve til- 
bake (H. D.) gere påstand på, krævje 
atter, hævde (for den el. den); gøre in- 
sigelse, motlæg", n, motmæle, n., uttale 
sig imot, blande sig i, lægge sig å l s. 
imellem. 

Rekludere, oplukke, åpne. 

Rekognition, gen-kænnelse, vedk., kjænning, 
f., kjænsle, f., vedgåelse; godtgørelse, 
(før) kænnelse, avgift (årlig, fast, for 
overlatelsen av visse rettigheter); avgift 
(til skifteretten for at siddei uskiftet bo); 
ave, drikkepenger, vederlag, forskyld- 
NEA (for)? I * haves forskylde, 3: 
ngjengjælde, vederlægge”. 

inhente kunskap, “speje 
(dærtil *spejar og *spejing), er 
njoske seg om (Lm.), pysse (H. D.); 
genkænne, vedkænne sig; vedgå, god- 
kænne; ssyner (ta i øjesyn), menstre, 
ransake, røkje etter. Jfr. Gpeide, Spio⸗ 
nere, 

Mefognofcering, nys-færd (H D.), njos- 
ning, f. Paa N., på kunskap. 

Rekolligere fig, fatte sig, samle tankerne; 
styrkes, *stærkne, komme sig. 

| Refommandation (—mend—), ros, godt 

ord (for), lov-ord, n., godt skudsmål, g. vit- 

nesbyrd. Jfr. Anbefaling. NR 3-Brev, 
vej-brev. = Gl. dansk. 


x 





| Refommandere, -mendere, tale for, lægge 








odt for, gi godt vitnesbyrd, rose, love 

fa Jir. Anbefale. R. En noget, lægge 
en på bjærte, inprænte, forehålde. 3 
fig, gå bort, forlate laget. R—t Brev, 
b. under vedgåt mottagelse (2: som post- 
huset har kvitteret for), b. med * 


kvittet (-*ta') brev? på-agtet? (særlig Å 


654 


Refommendabel, *rosværdig, prisværdig, 
*prisande? *lovleg, *lovande, *rosande. 
Reto €, len, vederlag, forskyld(n)ing, 
— "I s EE forskylde, ə S — 
sjæle, e, beberlægge”. 
mpletere, gere ful'tallig igen. 
RKelonciliabel, »forelikelig, »for+sonlig, 
medgerlig, bejelig, benherlig? (2: ben- 
hørig); jfr. ubenherlig, 3: som ikke 
hører, 


Retoneiliation, sforsoninge, utsoning, »fore- 
DE: — renselse (av vanhelligt sted 


Rnt tere, *sone, »foresone, »forrlike, 
sæmje (-samde); (Meninger), jævne, heve 
(i hop), *samheve, samføre(-de). Jfr. 
samheve, n., Harmoni, og samheveleg, 
9: rvefoncilieret. Jfr. og samstavast og 
samstævjast. Se og Forfone og far: 
moni. 

Rekonnaisſance, gen-kænnelse, 
vedgåelse; påskønnelse, skensomhet, tak- 


somhet; len, vederlag, gengæld, mottaks- | 


seddel, »-bevise. 
Retonnaisjant, skensom; taksom. 
Mefonftruere, ny-danne (H. D.), gen(op)- 
bygge, ombygge, genføde? nybygge- 
Martensen 


efonftenktion, gen-opbyggelse m. m. Se 
Netonftruere. N—å-Brev, ombygnings- 
brev (»-atteste). J. L. 


Rekonvaleſcent være, være i bedring, *krå | 


seg, friskne, tilfriskne, komme sig, *ska- 
past (efter 'sykdom). 
Mk. frisknin; 


und. 

såtanbatefcentt)s, opkomst, skap, n., 
bedring, bætringle), f. (efter sykdom), 
tilfriskning. Asb. Mk. *kvejkjing, -*kning. 

Netonvalefcere, *friskast, *friskne? (jfr. 
Ffriskning), bli frisk, *skapast, komme til 
kræfter, Jfr. Romme fig. 

Rekord, brevskap, »dokumente. 

Relorder, brev-gemmer? 3: 
ting-skriver, byskriver; ordfører; freds- 
dommer. 

Rekordere, minne om; hugse på. 

Metreation, SERENE opkvikking; 
moro, hugna(d), m., tids-kørt. 
efreere, kvikke, friske op; kvejkjel-te); 
opmuntre), *kvejkje, adsprede, more, 

oroe, 

Rekrimination, motklage el. motsiktelse? 
klage mot (over) klageren, motstævning 
skontrae-st.). 


t, eg. gen- el. til-vækst; (ung Sok | 


dat), *ung-gut, ungt, ny-utskrevet man- 
skap. 


Metentere, gore ful-tallig, utskrive el. | 


lej(gle, »hvervee, nyt manskap; *øksle? 


Tør. Ronvalefrent. | 
gı 2: Selbrebelfe, og «frisken, | 


sarkivare?; | 


ved-k,, | 











Rekommendabel — Rekvirere. 


3: formere med noget nht, fornye, fors 
plante". R$, ha' ae Fhan ao; 
Refrutering, ut-fylling (Lm.), utskrivning; 
økstl, n.? el. eksling, f? , gjær om 
unge Sreature, hvormeb Befætn. paa en 
Gaard efterhaanden fornhes“ Kunde 

vel og overferes på unggutter? 

——— avlang firret el. lang-ret (et, 
H. P. 8.). Bedre vel lang-rute (ruten 
medfører jo Fx tanken rette vinkler); 
ret-kant. Mey: 

Rektaſcenſion (Etjerned), længde (himmel-), 
(i øst el. vest for en given middagslinje). 
H. P. S. Jfr. Detfination. 

Rettififation, rettelse, bedring; gentagen 

njing. . Lutring. 

Rettificere, rette; gentagende rense, hej- 
rense (H. P. 8), retlægge (en kroket 
linje); lede, retlede, H. D 

eltor, skole-»beestyrer. Eg. bare s 
forstander, forman, leder. fa — 
hejskole- (> Universitetse-) EE el. 
forman. Hos os: forman i »kollegiete, 
9: i (højskole)rådet el. -styrelsen. 

Rektorat, formanskap? (skole-, højskole-) 
(9: srektore-æmbed el. æmbeds-bosted). 

Retueil, samling. 

Reiwi, 'tilbake-lop, spænning (av kanon el. 
berse). 

Rekulere hier 1 Studbaaben), spænne. 
spænnere. 

Meluperation, gen-vinning, tilbake-v. 

Relurrere, ty?) til, hålde sig til, seke til, 
in-anke for, søke vederlag hos, hålde 
sig skadesløs hos, ta sin tilflugt til, Jfr. 
UAppellere; Th. 

| Returs, tilbake-gang; tilflugt, utvej, bær- 
ging; tilbake-krav, oprejsning; skadesløs- 
håldelse, vederlag, gengæld. R,-Berel 
= Rilambio-3. 

Rekuſation, nægtelse, uvillighet, årsakelse? 
(i * haves orsake(oo) seg, >: undskylde 
sig), frabedelse, und-dragelse, føre-bæ- 
ring(y-e), føre-bærsle, f. Jir. Bægre; 
Unofglbning. 

Relvéte (-quéte), ben-skrift, ønske (skriftl.); 
tilskrift, henvendelse. Jfr. Andragende, 
YAnjøgn. E 

Nefvient, eg. hvile, ro; 
tilhørende smusike), 

Mefvirent, (den) krævende, søkende (se- 
ker? om begjærer Øvrighebens Biftand 
til at — en retlig Alt”), *kravsman, 
O: Kræver, En, fom har Krav”), efter- 
søker el. efter-spørjer (Meyer; Mobb. 
har Gfterføgelje, Giterfpørgfel, men ej 
jøger, -fpørger); tinger (av varero.s.v.). 


»Børsa 


sjæle-messe (med 


| Relvirere, bede, ønske, utbede sig, kræve, 


gøre krav el. påstand på; skrive ut, ut- 
skrive (ytelser, ,Severancer'); *tinge; 


Rekvisit — 


skrive efter. Jfr. ordre, Forlange; Be⸗ 
frille, Drbinere. 
ſit (Fornodenhed, fornøden Ting), 
redskap, "| (feld-g., *væv-rgogne), 
grejefr), tilher (Molb.), tilhering el. 
«hørende (Molb.), tarvende, n., bejne, m., 
buna, m., ambo, f., rejde, m., tolar, f 
pl. Jfr. Apparat, Fornøbenhed, Jnven- 
tar, Redſtab, Tilbehør. Sfolerefvifiter, 
skole-grejer, skole-*gagn, n.? 
Mekpifition, enske, krav, efterspørsel;; krav 
på rettens hjælp; tinging (0: at Beftille, 
ordinere); ytelse, tvangs-ytelse (H. D.), 
utskrivning, brand-skatning (ved fienden). 
R—$ Seddel, tingar-sætel(e)? 
Meladjere, slappe, spænne les fra; fire; | 
slappes, *slakes (slakast), *slakne (>: bli 
*sla'k, bli slap). *Slak mots. stra'k, stram. 
Nelnia, heste-skifte; skys-sk. 
Relaying, tilbake-fal”, atter-f.? bak-f.? (jfr. 
Tilbage), atter-tak, n., nække, n., atter-n. | 
Relation,eg. tilbake-føring; tidende, medde- 
leise; hensyn, henseende; samkvem, om- 
gang. Jfr. Beretning, Melding, Referat. 
or v, med hensyn til, i ligning med, 
Forhold”, mots. abfolut, 2: i og for sig), 
hensyns-gyldig (H. P. 8.) sær-gyldig 
= D.) (mots. almengyldig, selvgyldig). 
, Begreber, hensyns-»beg.e (som hvi- 
ler på hens. til noget annet, f. e. rik — 
fattig, hej — låg, stor — liten). Jfr. 
orhold, Proportion, Forholdsmcesſig, 
orholbåvis og Proportional. 
Relarere, slappe, lese, gi təm, gi taug, | 
gi efter, fire; utvide, lette, lindre; les- 


med, *etter heve, efter måten („i| 


| Rembonrf(ement), tilbake-betaling, 





late, gi løs, Jfr. Reladjere. 

Mefeqation, ut- el. bort-visfnjing; land- 
lysning (Rahb., Molb.), *land-lysing? 
til *landlyse), ban-lys(njing, ut-stetelse. 
fr. Forvisning, Proftript. 

Relegere, jage ut, J. bort; ueg. banlyse. 
Jfr. Forvife, 

Relevant, iejne-fallende; vigtig, vægtig, 
magt-påliggende, iøjnefallende; meget- 
sigende (omstænd.), »bestydnings-ful”. 

Relevation, lettelse, fritagelse, livd, f., 
live, n. 

Relevere, fræm-hæve, hålde frem, utmærke; 
lægge vægt på; være av vigtighet, av 
inflytelse, sige (noget), veje (noget); gi 
løs, fritage; stå under, høre til. 

Relief, ophejet (fra grun-flaten, ut-trædende 
billed-Jarbejd (hej-billed?, t. Hochbild, 
i marmor, malm, træ; mellem-ting, halv- 
vejs maleri og halv. billedhugger-arbejd). 
Mk. Bas⸗R. Demi-R, og HautA., d. e. 
1. svakt (ubetydelig), 2, halv, 3. stærkt 
ophejet. R.-Gjløber, kugle-kort med | 
ujævnheter, ujævne kugle-kort. Uegentl.: 
(noget) iejnefallende, fræmtrædende; 





Remise. 655 


glans, ære, *gjævskap, *gildskap, *mæ- 
ting. Jfr. arefeelfe, S i 

Religion, tro, tru, f, trudom (Lm.) 
tru (Lm), guds-lære (Jaab.), tros-lære, 
trulære (Lm.), guds-tro, (og hos os) 
kristendom ; guds-tjeneste, -dyrkelse. »Dej 
have å ånnor(o) tru i det landete. Po⸗ 
fitiv R., åpenbaret tro el. lære, mots. 
naturlig R. 

Religiøs, sudelig, *gudleg, »frome, tro- 
ende; samvittighets-ful”; gudelig, 3: 
gudstjenesten vedkommende, hellig, kirke- 
lig. R. Jver, hellig nidkærhet. R. 
Bog, trudoms-bok (Lm.), gudelig; hellig? 

Religipfitet, gudelighed (Fr. H.), gudeligt 
sin, g. liv, »fromhede, hellighet, tro. 
Jfr. Gubsfrgt, From, 

Relifvie(r), levning(er), helgen-levning(er), 
Molb,, efterlatenskap (efter hellige) ; hellig- 
el. minne-levn. H. P.S, Relikvie⸗Skrin, 
helgenskrin. 

Meling, se Reling. 

Rem, Frejm, f. GL n. reim. Jfr. *remse, 
£, o: fana, fmal, Strimmel. Liden R., 
visp, f. emmer tilffjære, risteli") rej- 
mar. Gl. n. rista el. rista (rist—reist). 
Læderrem, ol (ole), f I sammens.: 
Ba'k-ole, under-ole, ol-rejp, -taum. Jfr. 
*ore, 

Remarfabel, mærkelig, -værdig. 

Remarkere, mærke, bli var, *gå (-dde); 
uttale sig om el. mot, gøre utsættelse 
(gøre »erindringere ved). 

godt- 


gørelse. Jfr. og Dækming. 

Rembourfere, godt- tilbake-betale 
(bakgælde?). Å flg, & sig betalt Jfr. 
Betale og Tilbage (3: bak-). 

Renediabel, avhjælpelig, betande, boteleg. 
Jir. Dprettelig. 

Remedium, middel, hjælpe-m., *råd (mot, 
Ron Å R. juris, retligt — 

ælenet), spillerum („for igelſe 
fra den lobbeſtemte Finhed og Bægt af 
nter”, J-L 

emigrere, flytte tilbake, f hjem igen 
(efter utflytting, ut-svandringe). 

Rentinifcen(t)8, hukommelse, *minne, gen- 
minne (Molb., N. M. Pet, H. P. S); 
minnelse, minning, f., 2: Grindring; 
mynja, f. (som efter en sykdom). 

Remis (i Spil), opsat, utsat; H. P. S.: 
(en) utsætter, henstander el. bare strek; 
(i Staffpil), uavgjort, uoplest el. stående, 
: 8 


H. F. $. 

Remije, -misje (Nim-), op- el. ut-sættelse; 
eftergivelse; vogn-bu (0. V.), skur (vogn- 
s.), skjul (vegn-). I * skur, n., skjol, 
n, skåt(o), ny skjå, m 2. Remidje, 
mesſe, -mife, sending (av penge el. 


656 Remission — Rendebane, 


penges værd — at sende og det sendte); 
sendelse, oversend. 

Memisjion, Remis, tilbake-sendelse ; efter- 
givelse, nedsættelse, avslag; utsættelse, 
avtagende, sagtning. Jfr. Frift; Sagt: 


ning. 

sjenrivtent, tilsender, oversender; (Berel-), 
den første veksel-ejer (når v. går gen- 
nem flere hænder) Den siste kalles 
apræsentante, 9: foreviser?  Foreviseren 
(av vekselen til infrielse) ær dog iblant 
ikke ejer, men bare ejerens ful'mægtig. 

Nemittere, sende igen el. tilbake (bak- 
sende? ; jfr, Tilbage), overgive; over- el. 
tilsende (pænger el. »vekslere); eftergive 
(noget av et krav). 

Memmefnider (t. Riemenfdueider), safde)l- 
makar. 

Remonſtrant, in-sigende, insiger? (som ger 

insigelse, motforestillinger), mot-stræver 
el, -strævende? motlægger? (efter motlæg", 
n, 3: Jndvending). Jfr. Remonftration. 

Memoniiration, insigelse, mot-forestilling, 
mot-stræv, inkast (Lm.), inlæg (mot den 
el, den), *mot-læg. Jir. Fnbbending, 
Proteſt. 

Remonfirere, genmæle, motsige, optræde 
imot, tale imot. Jir. Indvende, Protefiere. 

Mentonte, utfylling, »fulstændige-gerelse, 
ny sg Ve — PE), til- 
gangs-hester (Meyer), heste-forsyning. 

Memontefommisfion, hestekeps - nævn? 
heste-nævn. D. 


Remontere (om Rofer), gen-blomstre(H.D.); | 


(ved Seftfolfet), forsyne med nye hester. 

— — rn ; avsæt- 
t avtak(n)ing (Molb., Meyer) el. av- 
takkelse 


Removere, fjærne, få bort; sætte av. 

Rempart, vål, hoved-v. 

Rempe, se Rie. 

Memplagant, avløser, isted-træder? stillings- 
man; *var-, vara-, f. e varman, -præst, 
lærer, -væljer (til storting). Jfr. *var- 
agn, 2: Meferde. Jfr. Bi 
pirant. 

Memplacere, sætte i stedet; træde i stedet, 
efter-træde? følge (efter), bli efterman, 
avløse. Jfr. Erſtatte. 

Memployere, ta i tjeneste igen, gen-optalge). 

Remſe, se Ramſe. 

Remuneration, tilbake-»beetaling, gen- 
gæld, len, like (»få like fore), veder-lag. 

Remunerere, gen-gælde, *forskylde (-e), 
lønne, veder-lægge. 

Men, *rejn, *skir (s. gul, stål), *skiren, 
også *hejlag; (ublanbet), *klår (klåre 
vatnet, kjøtet); (ublandet, ægte), *ejnsk 
(ensk); ubfandet, fun af et enefte Slags”), 
ejnar (gl. n, einardr, 3: entelt); (ufor- 

falftet), *ægte (*ægta, *ægt — „nijere 





ifarius, Sup- | 





Drd”); (ren, fund, f. Ex. Luft), *rejn-- 
dæmd. R. Gevinſt, *rejn vinning. Jfr. 
Gevinft. R. paa Haanden, *rejn-hændt. 
R. af Smag, rejn-smaka, -smakande. 
R. af Stemme, rejn-mælt, mots, ræ'k(e)- 
mælt. Bringe var pan det Nene, 
få greje på, N. Mund holde, "være 
He: lde tæt. R. og ordentlig 
vg fig, verldle(y) seg, verdsle seg. 

gb rene Former, *skir-lejt, fskir-lagd, 
skir-vaksen. Mk. »*så rent som rju- 
kande mjellie. ffe rigtig t., *u-skir 
(oskiren). 

Ren (upløiet Strimmel mell, to Agre, Ager- 
ven), rejn, £. Bare i Krist, stift. Ellers 
rejne, f. Gl. n. rein og reina, Dv.*rejn- 
gras, 3: ©., fom vorer i Men. 

Renaisjance, genfødelse, genbyrd, gen- 
blomstring, opstandelse, —H, kunst- 
nyfødelsen (og vitenskapens, i midalderens 
slutning), Efter sv. W.-GStil, genbyrds- 
stil? gijjenfedelses-stilen. Fr. H. 

Renbremå, rejns-fluge, f, 

Rend, et, ren”, n., dårg(o), f; dergtje(n), 
f. % ét R, Fi ejt (einaste) ren. Et 
gjøre, f. Er. paa SÅ, take ej dørje. 

Rendant, regnskaps-fører (kasserer, kasse- 
råd el. regnskaps-råd. Alt efter H. P.S.). 

Rende (løbe), kviste, ar (kvaste, kvåste, o; 
sv. qvista), frenne (rende — rent); "sende 
— R. en Bæv, *renne, *varpefar). 

. bort (fløgte), *sporid)e. „Bel eg.: 
vende Halen til”, til (løbe tin, 
dør(glje til (ar?), Sv. dårga, dörja. MR. 
ete tænje (— tande), tane(ar). Eg. 
træffe ud. - paa 38 el. Sme, se 
Glide. Mk. Rende 1. og Rende 2. hos 
Molb. svarer omtrent til *renne (rende — 
rent). Disse-to , Rendbe" tyder næmlig 
1. fpringe, 2. gyde, hælde, 3. lægge op 
(Bæv). Renne (rende — rent) tyder dog 
også 1. figbe (eg. la renne, 2. ſtikke 
(Kniv i En), 3. udvide (Prag i Bredden; 
jfr. *skøjte om Ubvibelfe i Lænaden). 
Om renne (— ran — ronne’), se Ninbe. 

Rende (Gant), renne, f, kjejle, £. (kjøjle; 

jfr. *kil, o: fmal Big el. Bugt); (Mølle- 
RJ slåk(o), n.; (af ubhulet Stol), tro, 
f., fl. trør; (Bandløb), rås, f; (fom Ban- 
det trænger igjennem), lækljje, f. (e). 
„oier om N., fom et Rar fan fætles 
under”, Mk, læke-stok, >: udhulet Træ 
til en Rende, Jfr. Grøft. R., aaber, 
i fen, råk, f. Sv. vråk. R., udhug- 
gen i 98, tveit, £. Jfr. Fure. R., Inf- 
et, rejr,n. R, i Ager el. Eng, rejte, fa 
vejte, f M., liden, å — dæle, f. 
R. (Fure) i Bunden of Ev, YI, m., 
djup-ål. 

Mendebane, skjej, n, rennes. W., brat 


Bendebom 


(f Gr. til Tømmer), laup, n, løj fi 
kast, n, skå't(o), n, rensie, f. SR 
bebom, renne, f, frenne-bom (-»bumbe), 
T.-stol, m., varpe, f. Efter Molb. ær 
(dansk) R. ikke = (norsk) *rennebom, 
men = Garnbom, ə: *rev, i, *store-rev, 
m., som rendingen *svejpes el. sviklese 
om på væverstolen. 
Mendegarn, *renne-ga(r)n, *varp, n. Sv. 
varp. Motsat *væft. Binde til M., 


(væv)-renne, f., renne-bom, m., kabbe,| 


m., renne-bord, m, -stol, m. 
Rendefjærling, jfr. *ror-kjærring. Asbj, 
Renden (Løb, Løken), ren’, n. (»i ejt ejnaste 

Te, 3: i ét Træf; se Rend), Frenning, 

f., rens{e)l, n., renne, n.; *sending. 

idelig, rensle, f. 

Rendere el. Rentere, svare regning, *rente 
seg, kaste av sig, lønne sig. 
Mendejnare, kuude, (renne)-lykkje, f£, £t- 

renne, f., renne-snar, n, 

Rendeſten, *renne-stejn; gate-vejte. Lm. 
Mendej-vons, stævne-mete, stævne, møte, 

sammenkomst, sam-møte., H, P, 5. 
ending (i Bæv), se Renbegarn. Mots, 

Fvæft, jfr. Sflæt. - 
Renegat, fornægter, frafallen. Jfr. Apoſtat. 
Renjærdig, se Renlig. j 
Rengjøren, elfe, fjælging(e), f, *reli)n- 


seng, klåring, f. 

Menhed, *rejnlejk, *skirlejk, klåre, m. 

Ren je gid, — mot- 
villig (*viljog), oprørsk, *balstyrig, ustyr- 
lig, *tråssig. Renitenter, mot-strævere; 

idere. H. P. S. Jfr. Opfætfig. 

Reniten(1)$, mot-stræv, mot-stand, gen- 
stridighet, balstyrighet, ustyrlighet. 

Henfalv, næk"(e), m., rejn-kalv, m. 

Rento, simle, f, mots. rejns-stu't, m., 
oksefu), m. R, fom gaar å Spidfen 
for en Flok, drag-simle, f, snoke, f, 
av *snoke, 2: fnøfte, fnufe. 

Renkontre, tilfældigt møte, *råking; sam- 
menstøt, trætte; tilfældig fægtning; hæn- 
delse, tildragelse; henvisning (til blad el. 
sidetal i en annen bok). J. L. 

Renlig, *rejnsam, *rejnsleg (rejnskl.), *rejn- 
skjærten, rejn-færdog, -førleg; ver(d)- 
sam(y) (jfr. Byntelig); *hæmeleg, e (om 
Hus, Bolig). Fanlelig r., *rejnvoren. 

Renlighed, ver(d)sle(y), f, ver(djna(d), m., 
hæmefe), f. 

erai — een ge 
godt, ondt), *gjet-ord (git-); ry, n. 
(tjer ondt Søgte”), Jfr. Stage. I*ry, 

navn-gjeten, 


n, Nygte, ifer ondt". 
Renonneret, navnkundig, 
*namn-fræg (gl. n. nafnfregr), ut-ropt, 
ut-skreken, *vid-spurd, *vid-gjeten, *vid- 
kjend, R. Perf. (ilbe), *bygde-skam, 
*gard-s,, gard-tyne, r, ættlarskam, f. (3; 


* 


ord 


657 


nen Stam for Slægten”); ille omtalt, 
utskæmt, brænne- mærket, il'-gjeten 


(person). 
stor-skryter; 


— Rente. 


Renommift, slags-bro(de)r: 
vil-styring, ovrike, n, *u-tange, m., bul 
biter. H. P. S. Jfr: on. 

Rendnce (nong), *fri, #snau, *au(d), tom. 
Jfr. gens, Brottet, 

NRenoncere, gi(ve) avkal el. slip (slæp”, m.) 
på, opgive, sige fra sig, *avsægje, fra- 
falle, avstå; lyse, kungere, gøre vitter- 


ligt. 
Renoneciation (-nu-), avkal, n., frasigelse, 
avståelse; uttalelse; vitnesbyrd? kun- 
gørelse? *lysing. 
Renovation, »forenyelse, opfriskning; (af 
el. i Bingen"), rengørelse, renselse; toem- 
ning. H. P.S. 


| Menovere, sforenye, *nye(ar), *friske op, 


*færske(e); renske (reju-), rense, "di, 
vole, *fjælge, *ty; (om Betel), »for«- 
længe lepetiden. 

Rensze, fom er Fommen ud af fin Flot, 
*ut-laupar. 

Renly), *rejn, dyr, n, *grådyr. Han- 

, Tejns-stut, -okse(u), dyr-kong, m. 

un-M., (rejns)-kolle, simle, f. Se og 

en⸗Ko. Mk. *rejns-stejk, *dyr-s.; rejns- 
brod”, m., >: Rensdhrhaar; rejnsfluge, f., 
5: Renbremfe, 

Rensdyrmos (Cladonia rangiferina), rejns- 
måse(o), m., *rejnsdyr-m., *kvit-m., "fjæl'- 
m., *fo(dejr-m. Renlav ær foreslåt. 

Renfe, *rejnske, skire (de), klårefar), 

høskje(y); (før Skyld), *hejlage; (pille, 

putte), mete(ee), ar; (jfr. Rybbe), skjøre; 
mk. *strænde (-e). R. (rydde, em Mab- 

ning, |f. ©. et Rør), vækkje (-te) (vækje, e). 

R. et Kar med hedt Vand, bakefar og 

-te), base(ar). Dv. ba'k, n R. et Hør 








med en Stille, ræle. Av ræ'l, m., 2: 
Stikke, Pinde. Jfr. ræle, f, Stang. 
R. for Haar (Straa, Stiller), *hære 
(hæle, høle, -te). . Dærtil hær-såld, n. 
(har-s.), hæring, f. Renſet, *or-graven, 
*rejn-gjord. 

Renfelfe, rejnsking, f., skiring, f., klåring, f. 

Renjer, *rejnskar. 

Rent (aldeles), *rejnt; (mindre almind.), 


*rejne. sDe" va rejne fælte. Jfr. 
Ganjte. 
Rentabel, lønnende, lensom, *lenande, 


rentebærende. 

Rentabilitet (at en Ting lønner fig), len- 
somhet? avkastning (at det kaster noget 
av sig). Mk. »at give overskude, *gjæv, 
2: „jom fan blive til megen Fordel”. 
Jfr. nd, bringende". 

Rente, inkomst; (årlig) avgift av lån, 
penge-lejge, f. (Lm.), fast årlig intækt; 
mk, tor. Betale R., *rente. Mod R. 

42 


å 


658 Rentefod — 


laaue, Frente. Mk. Forrente fig, lønne | Repertorium (for Teologer, Jurifter 


sig, “rente seg. 
Rentefod, værd-mål, Lm. 
Rente-Konverfion, forskrivnings- skifte, 
«bytte (at forskrivninger, »obligationere 
[sfats-] ombyttes mot andre, som lyder 
på højere el. lægre rentefot). J. L. 
Meniere, se Rendere. 
Hente-Neduttion, rente-nedsættelse. 
Mentier, -tenerer, -tenift, rikman, Friking, 
penge-man (som lever av sine renter). 
Jir. Rapitalift. 
Renumeration, tilbake-betaling (-gælding?); 
efter-tælling? 
Renuncere, eiere, se Renoncere. 
Renvafte (billedlig), *hejlage. Jfr. Renfe. 
Mt, *rejn-tvægen(e). 
Renverjere, kul-kaste, støte 'omkul, i kol! 
(rive, slå, støjte i kole), vende op ned 
j ende-vende,. vælte om, *kvælve? 
*kolle, *kol-støjte. 
Reol, *hylle, *bok-h., $ 
Reorganiſation, omdannelse, omordning, 
om-skipna', m., mling, f., om- 
støp(njing, *om-gjærd, f.; gen-opreitelse. 
Mevrganifere, om-danne, Jfr. Reorg.on. 
Reparabel, istand-sættelig, *betande, *bote- 
leg (jfr. uboteleg). Staden er r., *det 
er bote-von, det kan rådes bot på, den 
ær ikke *uboteleg, ikke *bot-laus. 
Reparativtt, istand-sættelse, ut-bedring, 
vedgørelse (av gore ved, gjære åt), åt- 
jær,, f; godtgørelse, oprejsning; *bot, 
bot, ombot(u), vele, f., veling, f., velsle, 
f., lap(ning. Se Jflandfættelfe. 
ere, istand-sætte, gøre ved, g. istand, 
bete (-te), *stelle (-te), *fjælgefar), lappe 
ut #fi, ty, Fvøle (gl. n. véla og 
væla) (-te), bøte (-te), "pynte (sko, klær); 
tgare, oprette, gengælde, vederlægge. 


—f, fvalt, "bet", pynta”, lappa (sko). | 


Repartere (f. €. Stat), ligne, likne(ar), ut- 
ligne (på), på-ligne (Molb., H. D.) omdele. 

Mepartition, likning, f. Også omdeling. 
Jfr. Fordeling. 

Mepasjere, atter gennem-gå, efterse. Jfr. 
Nevidere. 

Repeal, tilbake-kal, at'ring, f.; opslag. 
Jfr. Ophævelje; Afſtaffe 

Mepenjatiou, gengæld, vederlag. Jfr. Er- 
ftatning. 

Mepertusfion, tilbake-støt, -slag, *gen-slag 
(Molb., om lyden), bak-slag. Til sbak-e 
jfr. Tilbage. 

ertoire, bok-liste, bok-rad, -række, 
skuespil-rad, -række (opskrift, opregnelse, 
av de stykker, som et »teaters i det hele 
eller i en vis tid, f. e. markets-uken, 
giver); spil- el. skuespil-liste (H. P. 8.) 
«tavle? Stort R, mange stykker, m. 
nummer. Jfr. Nummer. 


Repressalier. 
ofo), 


samlinger (for . ..), finne-sted, *finning: 
stad, finne-bok (Meyer), skat-ksmmer 
nr dær en kan finne oplysn. om 
allehånde, .vedkomm. de æmner, som på- 
skriften opgin; 

Repetent el. =titør (eg. Gjentager, Ind⸗ 
øver), under- el. hjælpe-lærer (»manuduk- 
tere, som påny gennemgår forelæsn, el. tone- 
stykker). H, P. S.: in-over, øve-mester. 

Repetere (i Stolen), gen-læse (H. D, H. 

. S.) friske el. *færske (2: ,opfrifle; 
ogfan oprippe, gjentage”: »færske op 
attere), genta(ge), læse om el, op igen, 
læse over (el. om?); i * læse(e) op-atter. 

Mepeter-ur, slag-ur, lomme-slagur. 

Mepetition, gentagelse, frisk(njing, -else?; 
jfr. Repetere. (3 Stolen), gen-kæsnin 
d. Fædr, H. D.) R. å Mujit el 

aig, op-tak, m, skifte (O. V.), lime, 
m. Jfr. Berg. Repetitio est mater 
studiorum, >ovelse gør mesterens, . 

Mepletion, fyll(n)ing, fulhet (2: at være 
fylt); ful'blodighet; overlæsselse (magens). 

Repti, fild, ombejning, bræt, m.; ly, til- 
flugts-sted; —støtte-punkt, bak-stævne?, 
Fstæmne-stad, 2: ,,Møbefteb” (som en 
hær kan dra sig tilbake til?). 

Replicere, svare, genmæle, ta’ til orde el. 
genmæle. R. hinanden pan Berg, stær- 
jastfe). Dærtil *stævlejk, m. Ad repli- 
eandum, (til) at svare på, »beesvare, 

epliere, kaste sig in i. 

Replik, svar, gen- el. til-svar, gen-mæle; 
(i et Stuefpil, i Bereljang), tilsvar, stær 
(e); n, an(d)-stæv. Lm. R. for Retten, 
jfr. Duplik. 

| Repfitjfifte, tilsvar-skifte, svar-skifte? Jfr. 
ordskifte, brev-sk,, hug-sk,, om skiftevi 
at ha ordet, skiftevis at skrive brev, 
skiftevis at hugge. 

Reponere, lægge bort, L til side. 

Report, rede-gerelse; bok-føring (so 
fører »forhandlingere til boks el. i pen 
nen). Jfr. Beretn.; Brotofolation. 

| Reporter, eg. fortæller, med-deler, skriver 

bok-fører. Jfr. Referent, 

| Repos, kvile; kvile-punkt; av-sæt (i 

| — Molb. Jfr. Afſats 

| Repofitisn, gen-insættelse; led-sætning (2 

| å led sættelse). 

Repoſitorium, hylle, bok-hylle, bok-skap 

| gemme-sted. 

Reprehenfion, last, nm, skjæmsle, f, *vond: 
ord, tiltale (skarp?), skuring, skrub, ille 
læte. Jfr. Jretteſceltelſe, Dabel Shænd. 

Mepresfalier (tage), (gere) gengæld, ( 
hævn, (vende) skarpt imot skarpt, vend 
kloen til (som katten). Av ordlaget a*t 
igjen«, 3: gjøre Mobftand, kunde få 
ordet gentækt, som H. P. 5. og har, 


































T 


Repression — Repræsentere. 


men uten at støtte det til noget stage 
igjene. Han har også hævntækt, Bægge 
blir efter formen sidestykker til intækt, 
selytækt, våldtækt. 

Mepresjion, stans, n., stans(n)ing, mot- 
tå'k, n, mot-værje, f.; undertrykkelse, 
stilling, £., *dejving, hindring, nækkjing(e), 
f, av-værjelse. Jfr. Dampelje. 

Mepresfiv (eg. tilbagetrængende), hindrende, 


av-værjende, *stansande, *hæmjande, 2: | 


hemmende. 


mande, skuring, skrub, næse (jfr. | 


*nejsing), skrapé, hevling, skrub-h., *hel- 
sing (,ironift"), *helse-far, av-rejdsle, f 
Jfr. Reprehenfion, Jrettefættelfe. 

Reprife, gen-tagelse; om-arbejdelse, gen- 
tagen (»be«)arbejdelse, ny gennem-gåelse, 
gentagen opførelse (av et skuespil el. av 
et tone-stykke); tilbake-tak el. -tagelse. 
(av et taget, kapret, skip), *attervinning, 
5: Gienwindelſe. 


Repriftination, gen-oprettelse, -oprejsning, | 


-inførelse (av det gamle). 

Reprobatioin, forkastelse, vraking, fordem- 
melse, under-kæn: 
Bevis. 

Reprodje, se Reprimande. 

Reprødjere, fore-hålde, kaste i næsen, næse- 
kaste, *nejse (>: gibe en ,Næfe”), *snikke, 
*næksle, *nækkje (-te). Jfr. Forkaſte 
Bebreide, 

Reproducere, fræm»bringer igen, gen-avle 
(Meyer), skape, kalle fræm, *vække påny; 
oprejse, gen-oprette; føre motbevis, f. 
meot-vitner. ende (Sræfter), opbyg- 
gende. Th. Kj. 

teproduftion,sfornyelser, gen-avling (Meyer, 
Molb;), ny avl; n-vækst (av tapte 
legems-deler, Molb.); gen-givelse, av- 
spejling (av noget mottaget), gen-stråling. 

Jeproduktiv, gen-fræmsbringendee, gen- 
avlende, -skapende; gen-spejlende, -strå- 
lende; -givende. 

icpromisjion, gen-lafte, mot-l. Meyer. 

deproteft, mot-insigelse (nl. mot en annens 


insigelse). 
tepræjentant, ombud (Fr. H., H, D., 
Molb,, Allen), ombudsman (Molb., H. 
D.; også sv.), tillits-man (Fr. Bfd.), stil- 
lings-man, for-træder (N, M. Pet.), fore- 
træder; (DpIgsningenö, Danneljend), bærer; 
(Lovens, Sanbhedend), hævder; h, av en 
synsmåte; (Thbe), kænnings-man (H. D.); 
(Fuldmægtig, Talsmand), ful'-mærtig, jfr. 
Fmåls-man, *framføres-man; (fom Prøbe- 
exemplar), syne-man (Lm.), mønster-m.; 
isted-træder (Meyer, M. Hammer., ikke: 
Stedfortræder, t. Stellvertreter, da vi ikke 
siger „at ens Ens TOR Folke⸗) 
ing-man. Også H.D. , Og tingmans- 
— >: Rigsbagsfandtbat: H. D. Likeså 


nelse; mot-»>beevis. Jfr. 








659 


ting-val(g). I * brukes fombod ikke om 
person. Gl. n. umboð, Fuldmagt, um- 
bodsmaðr, Bulbmægtig, umbjoda, over 
drage Fuldmagt. R. før, framsynar av 

m.) utsending, augne-syning føre. 
Im. R. for en Dyrefamilie, kæn- 
nings-dyr. H. D. R. for Rjøbftæderne, 
kobstæd-ombud. Allen. Mi. før Den og 
ben Pulitit, bæreftn av d. og d, riks- 
stel. MR. for en Retning, mærkes-man. 
H. D. i i By- el. Bygdeſtyrelſe, 
forman, Formanskapet I har fåt et norsk 
navn; men så var de opråd, da forman- 
skapet II skulde døpes, og måtte så for- 
skrive et navn fra utlandet: Repreeſen⸗ 
tantffabet. Det første (I) kunde ha het 
by- el. bygde-rådet (for at undgå det 
lange navn: »det lille el. første råde), 
det andre (II, Repræf.) hadde da blet 
»storrådete, 3: det store, talrike råd, 
Det enkelte medlem kunde i så fal været 
en by- el. bygderåd (= forman); en 
storråd. Jfr. et statsråd [og en ståtsråd. 

Repræfentation, fræmstilling, fore-st, op- 
førelse (av skuespil); nævn (folke-n., 3: 
Folle.) GL dansk ord. H. D. Mk. 
forstanderskap, formanskap, fulmagt (L. 

D., riks-, borger-, by-, samlags-f. el. 
fulmægtiger, -stedtrædere?), ombud; til- 
svarskap. P. 5. Jfr. Rommisfion, 
Komittẽ. Ved stedtræder for istedtr. jfr. 
landstryger fori-1,-str., landsætte f. i-lands,, 
landlevnet f. på-landl., ə: leve på 
landet. 

MRepræjentativ, (ilsted-trædende; ombude-, 
folke-styret (f. e. samfund). R. Mand, 
kænnings-man . D.) mønster-man. 
mærke(s)man. Jfr. *mærkedag, 5: „en af 
de vigtigfte Dage i Aaret"; mærke-stad, 
m, 9: „Punit, man mærker fig til Er- 
indring”; *mærke-tre. Jfr. Raratteriftift. 
N. Sag, *mærke-sak?, ə: fom man 
mærker fig fom vigtig el. karakteriſtiſt 
kænnings-sak? Repreſentativer, sedler, 
pænges., pænge-tegn, *brev-pængar, 

papirpænger, = »*bankos-sedler. 

Repræfentativé Syftem (el. Forfatning), 
folke-styre. 

Reproæfentere, forestille (en, noget), fore- 
træde (en), framstelle (Lm.), bære frem 
(tanke, grunsætning), fram-syne (Lm.), 
3: syne fram, være av; mf. € 
Folkevillien), augne-syne (Lm.); være om- 
bud for (jfr. være inne-haver av); (gjøre 
Honngrå), være vært; tage sig godt ut; 
føre stort hus; opføre — Jfr. 
Honneur. R—t (f. € om et Fag i 
Stole, ved Univerj.), båren, hævdet, 
hålt frem, h. oppe; (ſaaſom en Slægt 
veb den og ben Art), tilstede (i artens 
skikkelse). Maleren B. er r. paa Md- 


660 


frillingen med et Maleri, ær tilstede, | 
Reni ge har medt frem med osv. 
tifie(r) , -dyr, krypende dyr; 

er i. P. S.); kræ'k, n, krækjelde 


ej, n. 

Republil, frisstate, fri-rike? folke-vælde, n. 
(Lm.), folkestyre (Lm.), —folke-»stats 
(Molb.), folkedømme, folkedom (-demme) 
(forslag av Get. H.-Tid. "Js 73), fri- 
vælde (L. K. D.); (rød R.), menigmans-| 
vælde, H. D's forslag? 

Republikaner, -niéme, friborger, -lighet 
(Meyer, Folketid.), friastatse-man, -borger ; 
friborger-ånd, frihets-ånd. 

Republitanſt, folke-vældig, fri-borgerlig, 
fri-statlig (f. e. grunsætning), frivældisk. 
L.K,D. R. Forfatning, folke-regering 
(Molb.), fristats-vælde (H. D.); folke- 
vælde, folkedemme. Bægge ord også sv. 


Reptilier — Resikabel. 


en Ubvei å R., halve) ej vare-vo'n. 
Jfr. Broviforift. 

Mejervefond, bakhånds-midler? var-medel(i'), 
m.? (*var- og *medel, i), var-agu, D., 
vare-vo'n, f., -våt, m.. Jfr. Referbe. 

Reſervegods (i Stib), var-gods? var-agn, 
ny 9: overtallige grejer. Jfr. Rejerve. 

Mejervelæge. H. P. S. avløser dette 
bedre med under-læke, anden- (andre-) 
1. (jfr. anden-præst, tredje-p.), da det 
slags 1. ikke egentlig ær bakhånds, men 
vel står under overlæken. 

Mejervere, forut avtale, *skile unda" (skjule 
u); er hålde — spare, 
gemme på, *tryggje. Jir. Betrygge, Şor- 
vare, Forbeholde, Betinge. Mt, til- 
bake-hålden, var, varsom. 

Mefervetropper, bakhånds-manskap; var- 
hær el. - på, m. at ta til. Jfr. 
Rejerve. 





Mepndiation, Repudium, forkastelse, op- 
slag (av forlovelse); forskytelse, skilsmisse 
(fra ægtefælle), *skilnad. 

Mepugnant, motstrævende; motbydelig. 

MRepugnan(t)å, -nation, motvilje, mot- 
sigelse, stridighet, motstand, tråssighet, 
ustyrlighet; motbydelighet. 

Repuls, avvistnjing, »avslag«, nægtelse, 
nægtende svar. Jfr. Afflag. 

Mepulfion, bak-støt, -slag, >: tilbage-støt, 
«slag, atter-støjt, m., atter-slag, n.; (bolb: 


he b er m. Jfr. Tilbage 
Repulfiv, Joriſt, tilbake-støtende, -drivende, 
fra-støtende. 


Reputabel, -terlig, hæderlig, agtværdig,| 


brav, skikkelig. Mk. mæ"t, hær, *gjær, 
vørdeleg(y), *verdande. 

Reputation, godt navn, godt ord (på sig), 
ære, agtelse, lov, n., ver(d)na'(y). Jfr. 
Henommé og Rygte. 

Mes, ting, sak. Res integra, urørt, u-ar- 
bejdet, upådeømt, sak. nullins, 
herre-les ting. R. publica, samfundet; 
almen-vellet; hvermans- (»statense) eje. 

Rejervando, med »forbehålde, m. forord, 
*skilord. Jfr. Forbehold. 

Mejervation, skjult mening, lenlig tanke; 
*føre-ord(y), for-ord, *skil-ord, vilkår; 
avtale; av-vikende mening (jfr. ,bisfen- 


terende Botum”). Stiltiende N., bak- 
tanke, forut-sætning. Jfr. Forbehold. | 
Reservatio honoris, æren ukrænket, 


u-ska(d)t, >: med »forbehåld« av æren. 
BR. mentalis, lenlig bak-tanke. 
Mejerve, varla)-styre, n. (Lm., O. V.), var- 
agn n., vare-ste(d) (n. Folkeblad), vare- 
£ (0), m. (var-våt”, eg. en Reſerve Vante), 
var-(v.-år, 9: R.-Mare); ned-hjælp; bak- | 
hånd, vare-vo'n, f.; varsomhet. Til (i) 
Mejerve, i bakhånd, fr, *til vare, Have 


Refervoir, jfr. "dam, dæmme, f., *stæm, 
stemme, f., va(t)n-»kume, -kar, -dam, 
hel; gæmme. Mk. gøjme, n, *gejme- 
stad, gøjmsle, f. Jfr. Helten. 

— (mere end Agent, mindre end 

ejandt, Meyer), sende-man, Jfr. Gn- 
pogé, Gefandt. 


Refiben(t)8, ophålds-sted, bustad, m., sete, 
n., *herre-sæte, kongs-sæte, konge-sæte. 


Molb. 

Nefidere, ophålde sig, bu — hålde 
hus, h. »hof«, være bosat (dær el, dær), 
ha (sit) sæte. 

Refiderende Kapellan, fast, bosat hjælpe- 
præst, andre-pr. (den præsten; jfr. 
andre-stuen, d. e. (i, fra] den andre 
stuen på gården). Ær dær to hjælpe- 
præster, uten at nogen ær person. kapel., 
da kan den siste kalles tredje-præst. 
Efter H. P. 5. 

Reſidnum, levning, bun'-fal (botn-f.?), 
bun-fælling? tiloversblevet, over-skud. 
Jfr. Neft. In residuo, i forråd, på op- 
lag, tilovers. 

Reſignant, nataring, -natair, (en, den) 

fratrædende (som opgir et æmbed el. en 

inkomst). 2 

ejignation, eg. seglenes borttagelse, åp- 

ning; formelig frasigelse, avståelse; æm- 
bedsnedlæggelse, avtakkelse, fratrædelse; 
oftest = hengivelse, gud-hengivenhet, 
selvfornægtelse, offervillighet, *offer-hug. 

Jfr. Refignere. 

Reſignere, give op (sin gård til sønnen t. 
d.), lægge ned, la" fare, takke av, sige 
fra sig, træde av el. fra, vike plassen, v. 
sætet; avstå. M—t være, finne sig i 
sin skæpne, være gud-hengiven, v. tålig, 
Funder-gjeven. p 

Refifabel, ferlig, farlig, *vågeleg, vågal, 
vågsam, ansvars-ful'. 


R 





Resikere — Ressortere. 


Meili)fere, våge(ar), *sætje på spel, være 
eo for; AR 5 p Pr stå på 


spel, 

nekto. fare, uvis utgang; utsættelse for 
tap; æventyr, n., utryghet (H. Lehm.), 
vågna(d), m.; ansvar, Mk. sak. Det 
blir din sake. Gr ndfat for R., ær sat 
på spil, står på sp. Mk. ta(ke) våg- 
na'en på sege. »Ha(ve) hejle vågna'ene. 
Tir. Fare, Bovefyil. 

Meer, «fiften(t)8, mot-stand, mot-værje. 
Jir. Renitenté. : 

Mefiftere, stå imot, stræve imot, stritte 
imot; stå sig. 

Reskontrere, 
gøre avregn. med, gøre op. Jfr. 
bere. 

Resfontro, Riff., Stontro = Kontofurant- 
på Sed 


g 
Rif, Skontrere, av-regne, 
itoi- 


og. 0, | 
Mejfribere, eg. tilbake-skrive, svare; til- 


skrive. 

Mejtript (eg. Svar paa Forefpørgfel), svar- 
skrivelse, svar, atter-skrift ; hånd-skrivelse; 
til-skr., skr. (fra overordnet til underman, 
H. P. S.); bud, påbud; avgerelse. — 
(Skrivelse ær vel ellers gjort efter t. 
Schreiben og ær mindre godt. Bedre: 
brev-skrift, *skriv, n.). Jfr. Girfulære. 

Mefolut, (folu) (beflutfom), *råd-snar, *rå- 
dog(-ig), -snøg', råd-snil”, *snarråd', 
-rådog (mots. sejn-råd'), -tænkt (sv. snar- 
tänkt), ånds-nærværende; vågsam, djærv, 
*hejl-huga", *toren, *ra'm, uræd, fore- 
taksom. Jfr. Nølende. 

Refolution, løsning (av en opgave), op- 
løsning (av et begrep); gendrivelse (av 
en asofismee); (i et Møde), (fælles)-ut- 
talelse (Morgenbl., Fædrel.); avgjærd, f. 
(Lm.), avgørelse, vedtagelse; svar, greje; 
bud, påbud. R., fongelig, åpent brev, 
kongel. rettar-bot? konge-bud (Arntzen), 
konge-bod(o'), Lm., konge-brev. 
Bejlutning- 


Rejolvere og Refolver(e)t, se Reſolution 


og Refolut, r—t, sejn-rådog, tvi- 
rådog(-dig), råd-laus. Jfr. Nøle(nbe). 
Nefonan(t)8, gen-klang, -lyd, gen-t 
Vj; gen-toning H. P. S.. Jfr. Ev. 
M—3-Bund, sang-bun’ (-*botn), klang-b. 
Rejpelt, agtelse, agt, højagtelse, age, m., 
verna'(y), m., oge, mM., ogte(00), m., 
otte(oo), m., ogn(oo), f. (gl. n. ogn), 
ræd-hug, m., styr, n, (halde s. på), vægje, 
n. (»ha v. føre«), håt", m., ug", m. (»det 


stod ejn ug av hånome), råg'{o), n., er, | 


m. Jir. 2Erbødighed, Værefrhat. Med 
M. nt fige, med tugt at $., med tillatelse, 


med *forlov. Mk. »De tillatere, Jir. 
Permisfion. Han fører R. med fig, 
det stænd age av hånom(o). Mk. *og- 


nog, jfr. Smponerende. 


661 
ettnbel, agtværdig, agtet, *ær(e)-vær- 


nere æreful', hæderlig, *agtande, *mæ"t, 
*gjæv, veridjande(y), værdleg, værdna 
(man), ære(man), * man), *mona 
(men), grepa(il(man), *mætande; mk. og 

ande, 9:- berb at agte el. rette fig 
efter”, = sæteleg. Jfr. Anfelig, Betyde- 
fig, Ugtværbdig. å 

Refpetiabilitet, mæte, f, gjævlejk, m., 
hævskap, m., agtværdighet. efpelt- 
bage (i Norge), tillægs-lepedager; (an= 
denſteds), løpedager. 

Reſpeltere, agte, nse, ver(d)e(y-e), *mæte, 
ta hensyn (*omsyn) til, agte, hejagte, 
blyges for (Fr. Bg.), ære; (jærlig om 
Perſon), fysel-te); (r. t E. privat Eien⸗ 

Ke spare. Jfr. Sfaane; Gtjøtte om. 





Jer 


åt (O. | 


Rejpeltiv, f. E. de refpettive Stibarebere, 
pågældende, vedkommende. R— be (Wy.), 
henhåldsvis, i den nævnte orden. 

Reſpirabel (Luft), *andande (av ande, ar, 
2: qande), 

Rejpirativn, and,.f., ande, m., andar-drag, 
n., andar-dråt (ande-dråt), m., jfr. Aande⸗ 
bræt, Også vind, m, ve'r, n, tæv, m. 
Mk. *drage, balde, take etter andi. 
*Drage vinden. Take vinden. Take et» 
ter v., 5: nappe efter Beiret. 

Reſpirator (et Reditab), ånde-drager (H. 
P. S.); luft-si. H. D. Si, i* sil, m. 

Refpirere, ande(ar), dra’ ånde, puste; pu- 
ste ut, hvile, komme sig. 

vr (Refpiro), henstand, utsættelse, *om- 
råd, n., *omrøme, n., frist el. (eg.) over- 
frist (H, P. S.), 3: frist efter løpedage- 
nes utløp (på  Berel”). 

| MRefpondent, eg. svarer; forsvarer, værje 

| (mot  Dpponent"). 

Refpondentiabrev, skips- utrednings - lån 
(H. P. 8.) skips-pantebrev? Jfr. Bob- 
meri og Søverel. 

Nefpondere, svare (for); forsvare, værje, 
genmæle, gendrive. 

Reſpouſabel, ansvarlig. 

| Refponjabilitet, ansvarlighet, ansvar. 

Rejponjorinnt, sveksele-sang (mell. præst 
og kor el. menighet), svar-sang el. sang- 
skifte? Jfr. ord-skifte, brev-s. (at flere 
skiftevis taler, skriver), hug-skifte, 3: at 
skifte hug el. hugge skiftevis. 


| Refponfnnt, svar, avgerelse, uttalelse (ef- 


ter tilskyndelse, i tvivlsom sak), av-gjær”, 
f. Mk. (et) sken, mening (Eragining). 


| sjeåfentiment, minnelse (av tidligere lejelse, 


ubehagelighet), sårhet, etter-far, n., etter- 
kjænsle, f.; harme, uvilje; hævn-lyst. 
Tør. Mindeffe. 

Mesfort, yrke, (arbejds)-område, -mark; 
omkværv, m.; rets-område (Furisbiftion) ; 
rådighet; underliggende. H, P. S. 

Mesfortere, slå in i, høre under (u, et 





662 
vist yrke, »fage); høre til (et 


e); have sit værne-ting (dær 
dær), Jfr, Sortere, 

Resj(o)urce, hjælpe-kilde, -middel, -råd, 
f, utvej, tilflugt. —— Resſurcer, 
ære vej, g. utvej. Jfr, Anſtalt (gjøre), 

ranſtalte. 

NReſt, rest, m., overskud, (det) tilovers-blevne, 
etter-lejve, f., lejving, f., lejvning, m., 
levning, skjærv, m., atter-stø'e, f. (sv. 
återstod, f.) R. (af en Beholdning), 
*slump. »>Sælje slumpene. For Rejten, 
ellers (”ellest), *føre resten(y), des-uten 
(ikke „for Øvrigt”: tysk). 

ance, Ftans, ubetalt gælds-»poste 
fsæt"?, jfr. Poft), rest- (el. lejve?)-gæld, 
«skuld, efterstand, Molb, H. D., M. 
Hamm. Jfr sv. återstod, Biliedlig: 
sejnkorn, -havre, m.(?). — R.-Lifte, gælds- 
liste? (over ubetalt gæld). 
stå til rest (med), efterstå. H. D. 

Reſtant, efter-stander (H. D.), efter-ligger?, 
a: fom iffe har betalt i vette Tid. Jfr. 
Reſtance. 

Reſtauration, gen-oprettelse, gen-insættelse, 
oprejsning, istand-sætjing (Lm.); (af et 
Sus), gen-rejsning (Morgenbl.); („Be 
pærining”, Spijelvarter), værtskap? (B. 
B.; t. Birtfdjaft), jfr. kost-hald, n, ko 
star-hælde(e), n., mat-gjærd, f., mat-lag, 
nè -nøjte, n. (eg. Bordjelftab); pjæste- 
hus (Lm.), mat-hus el. kost-h.? mat-sal 
ons: m.?e); jfr. og mat-stive(o 
Ar 

R 


el, 


f. 

Hus til Kogning el. eee 
nitratør(s0r), eg. istandsætter, gen-opret- 
ter; »Spise=-vært, kost-hålder (Molb.), kost- 


giver? (Molb., t. Roftgeber), mat-falde)r? | 


(jfr. mat-mor), mat-sæljar (Lm.), gjæst- 
giver, gast-gjevar. Lm, Eller bare vært? 
Jfr. Marketenter. 


Mejiere, være efter, v. igen el. tilovers, v. | 


levnet, efter-stå (H. D., sv. återstå); 
ligge efter (med betaling), reste (ar og 
«rast, 2: „refte, fina tilbage”), ennu skylde; 
sinke, *sejnke (2: gå for sent, som et 
ur). Mefterende (ubetalt; ugjort), efter- 
stående. Molb. 

Mejtitnere, gi tilbake, gen-give, gen-oprette, 
gøre god, helbrede; sættein igen. Blive 
T—t,. tilfriskne, komme sig, k. til kræfter, 

Reftitution (Forbedr., Helbredelfe), helse- 
bod (H. D.), *helse-bot, f.; ska'p, n, 
D'er lite" skap med hånomf(o), 3: Haner 
Få ftort bedre end før. Jfr. ellers Rez 
ſtituere. 

HERHnktond-Caittet, hjemfal(d)s-loven. Fr. 

am. 

Meftringete, omgrænse, omgærde, hindre, 


Stoppe, binde, hæmme; *snærpe(-te), 
res Sa e), kræppe(-te) i hop. Jfr. | 
Indſtreenke. 


Staa til R, | 








Ressouree — Retarderende. 


vist rets- | Reftriftion, eg. sammendrag, »inskrænk- 


ninge; *kræpping; bånd, byrde, tyng 
sel; forord, vilkår. Jfr. Forbehold, Snb- 
fræntning. f 

Reſultat, ende, ende-lykt, m, (Lm.; gl, n- 
endalykt, sv. ändalykt), endskap, m., 
endeligt (H. D.); følge, virkning, frukt; 
utslag (R. 7 Rask, på M. Pet), ut-fal', 
utgang; utkome(o'), f., utdrag, hoved- 
REM ta N 3 

Refultatløs, fåfengt, uten virkning; ende- 
løs. H. D. Gl, n. endalaus, >: uenbe= 
lig, uophørlig, »Endeles strid, € ord- 

Refulfafløsheb —— 

ultatloshed, jfr. uten endskap, fi 

(se Rejultat), endeløse. H. D Ende- 
løjse i * ær 1. Uendelighed, 2. grænbfe- 
løs Mangfoldighed. 

Refultere, folge, f. av, fræmgå, komme 
(ut), bli enden, »flyter«, 

Reſumé, oversyn, kort utdrag, k. genta- 
else, k. sammendrag. 

Rejumere, fatte sammen, overskue, korte- 
lig gentage, trænge sammen, 

Refurreftion, opstandelse. 

Ret og Stjel, *ret' og ski'i'), *ret og like 
(ee). Mk. *log ogret. R., fom grun- 
er fig paa gammel Bygdeflit, hejme- 
ret, m. — hj or al R., ret- 
tarløjse, f. Med R. forhvervet, *rer- 
komen, -fængen (mots. sr sv. 
råttfången. — Jfr. Retfærdig. Med Nette, 
*med rette, syndlaust: adet kan du krævje 


s.e. Til Mette, il rettese. »Læpggje, 
hjælpe, kome til rettesr. Til Rette 
hjælpe, *ret-lej(d)e (resleje). Søge at 


tale En til R, tælje føre nåkonfo). 
God at fomme til R. med, *ret-slut", 
sluttig. 2, (Domftol), ret, m.; (høiere), 
øver-ret(y). »Sitje rettene. Møde for 
Retten, rettar-stæmne, f. 3. (Mad), ret, 
(ee), m., vor, m. GI. n, réttr. »Rejdde 
rettere, 3: et belbefat Bord. 

Ret (Abj.), retlee), bejn, *stra'k, *ra'k, 
*krok-lans, *rad, raden. Jfr. Lige. 
R. fom et Lys, kjært bejn. Den rette 
ForHaring, sanning(i, -a).  »Vete(i) 
sanningie, 3: bibe bet Rette, Pan r. 
Bet føre, rette, ar. Met (Xdv.), *ret, 
bejnt, rakt, *ende (fram, op). M. faa! 
(jufti ben Retning), "så til! R, fremad, 
”sta(d)-bejnt. — Mk. Nem til at finde 
bet Rette, grej-tøk, ə: flint, behændig. 
Retten (modjat Brangfiden) pan vævet 
Tpi, retta, f. (mots. [vjranga), vend-i 


(-a), f- 

etablere, istand-sætte, gen-oprette, in- 
sætte. 

Retardation, forsinkelse, sejnke, f., sejn- 
king, f, hæfting, f., ophåld, sagtning. 

Retarderende, sinkende, *sejnkande, *sejn- 


Retentions-Ret — Retrograd, 


ken, hæftesam, hæftal, hæften, Jfr. Al 
celererenbe og Forfintende. i 
Metentivng-Met, forbuds-ret? genhålds-ret?, 
9: ret for »kreditore til at nægte ut- 
»leveringe av varer, ladning, m. m., 
intil kravet ær betalt. J. L. Jfr. Be 


flag. 

Metfærdig, *retfærdig (retfærfde]leg). ,Ny- 
ere Ord”, Se Retitaffen. 

rbiggjøre, *hejlage. 

Methed, bejnlejk, m. 

Meticen(t)8, fortielse, dol(gjsmål, *dulsmål. 

Retina, net-hinnen (i øjet). 

Metinafulnm, klæmme (redskap at hilde 
fast med). 

Metirade, håping, f., attring, f.; avlukke 
(jfr. Zofum, Privet, Vanbhus). Jfr. Re- 
trette). Fortſat R, lang-hå pe), n. 


(lang ap). 
nie fe. Snbgetogen), tilbake-hålden, 


stille, ensom. 


Metirere, håpefo), ar (hape, ape; gl. n. | 


hopa), vike (— vejk), træde el. gå til- 
bake, dra(ge) seg unda’, reme (-de); jfr. 
og: pi sig fra verden, slå sig til ro. 

Retlig Beftemmelje, ret, m, »>Ha" retten 
føre sege. »D'er same retten føre aller. 

Metføbende, rad, "raden, *radig, *ra'k 
(rak'), *raken. »Gange rađe el, radne 
vægene(e), Ty 

Retmæsfig, ret, lovlig; (egitim), *cegt 
(ægta, ægte). „Nyere Ord". 

Retning (Sinie, Kurs, t. Richtung), stæmne, 
f., hald, n, led (lid), f., lej', f., "kant, 
#*side; væ g(e), m., *far-lej, stæmne-lej, 
fram-stæmne. »Gange rette vægen, lejae. 
»Halde rette haldetr. >P alle si'ere, 
a: å alle Retin.  Feilagtig M., rang- 
stæmne, f. (Bending), til-snunad, m., 
til-stæmne, n.; (TendentS), tilstæmne, n. 
Gan (fare, ride, drage, ftyre) i en vig 
R., stæmne (-de), *skjære, *styre, "stå, 
Halle. »Vinden fæl", stænd (3: blåser) 
in fjorden, f. ut, f. nore, »Den ejne 
dalen skjær i nord og den andre i aust». 
Give en vis R., “styre. En vis R. 
have, *stå (stande). »Vinden stod bejnt 
etter fjordene. »*Elingen stod radt imot 
ose, Bede, vende i en vis R., veite 
(te). >V. vatne. Jfr. Bende. Girele 
fig i en vis N., rade seg. Han radar 
seg ut fjordene. Tage en bis R. kome. 
»Kome på viddie. »K. ut av vægen«. 
F en vis R. vife, *stæmne, styre (-de). 
aHan stæmnde os hite, »styrde meg hite. 
F R. fra, Tetter. >Ovaln)-, nedan-, 
utan-, nordan-ettere. Fremad å en vid 
Dt., Fetter. »Fram-, uts, ned-, nord- 
ettere. YR. med, *etter, *med. »Ut 
etter fjordene, »op €. dalene. »Langs 
ettere, al, mede. »Sigle med straumene. 





663 


GR. til (Søgen, Tragten), Fetter. *Trå, 
tråtte(ar), stande etter noko". J famme 


R., fetter. =Kome daltande eie »Det 
hallar ee 

Retor, tale, tale-kunstner; lærer i vel- 
talenhet. 


Retorik, tale-kunst, læren om veltalenhet; 
stil-lære; ordkunst (av Birkedal brukt før 
>Dialektike). 

Metorifere, spille taler. 

Metorijf, tale-kunstens (f. €. regler), tale-, 
før talekunsten. 

Metorfvendo, gengælds-vi's (Meyer), som 
el, til gengæld, til tak for sist. 

Retorkvere, bøje; kaste tilbake, gi (mot- 
standeren) igen, tilbake, gen-gælde (be- 
tale) en med hans egen mynt, sende (el. la” 
gå) hjem igen. Mk. og »steke ålen i 
dens eget fete. 

Metorfion, -tion, *gjen-slag, bak-slag, bak- 
støt, gen-gæld, betaling med samme 
mynt. Mk.og like for like, skarpt imot 
skarpt; ondt skal ondt fordrive. N.S- 
Syjtem (-Told), gengælds-tol. Jir. Neper- 
fusion, Tilbagejtød. 

Retſo ſuche, over- el. om-arbejdelse, o 
frisk(njing; bedring (jfr. *bo't, *beting). 

Retouchere, ta fore igen, over-arbejde (H. 
P. 8.), lægge siste hånd på, opfriske (et 
billed, et lysbilled, sfotografie), opmale 
igen; opstikke (sleten kobberplate). 

Ret(o)ur, tilbake-komst (el. bedre : komme), 
gen-komst, . hjem- (hejm)-komst, hejm- 
færd, f., bak-færd?, — *atter- 
væg(e), -vending, M-(abning, Stkyhö), 

k-, atter-, hjem-f(ladn., skys). Til 
bak- jfr. Tilbage. Befragte et Stib 
Tour og R., lejge skip (for) ut- og 
hjem-rejse el. for *hejma(n)-færd, f. og 
*hejmfærd. 

Retournere, vende tilbake, komme hjem, 
k. igen; sende tilbake. 

Metsur-Regning, skadebots-regning (2: 
regn. på skadesleshåldelse for en »prote- 
steret veksele). 

Retonr⸗Vexel (Re el. Ricambio), tilbake- 
vendende veksel (hjem- el. bak-v.? jfr. 
Tilbage). 

Metraktatiou,  tilbake-kal(delse), 
(delse). Fr, H. 

Netrandjement, værn, vål', Mk. brystværn, 
små-værn. Jfr. Stanbje, Forffandsning. 

Retrandjere, skærejav, korte, klippe (2bee-), 
minke, skille fra; værne, Jfr. Beklippe; 


orftandfe. 
—— tilbake-givelse; gen-gæld, 
vederlag, len. 
Retrodatere, se Pofjtbatere. 
Metrograd, -gradiv (f. E. Bevægelje), til- 
bake-gående, *atter-g. (efter *attergang), 
baklængs. 


genkal- 


664 


Retroverſion, baklængs (el. bak-)-oversæt- 
telse (fra overs. tilbake til grun-målet). Om 
Pak- se Tilbage. 


Retræt(e) (jfr. Retirade), atter-gang, m, 
7 — tilbake-gang; også = ensomhet, 
hvile, ro(lighet); hvilested. Bleſe N., 
blåse hjem-kal. H. P. S. Gina R., 


slå til atttergang, -færd (bak-færd?). 
Refrætepoft, hvile-post, alders- el. embeds- 
hvile el, -ro, æmbeds-havn? Eller bare 
havn, ro el. rolighet. . Jfr. »den trætte 
statsman har havnet (el. har funnet hvile, 
hviler sine ben) i et fet sorenskriverie, 


Metrætffid, vakt-skud (Indkaldelſesſtud 


er). 

Meisgerrint, fom gjør Jnbførjel i et Bo, 
inførselsombud. H. D. 

Retsbevibſthed, rettar-kjænsle, f. (Lm.), 
rets-kænsle? 

Retsdiſtrikt, ting-lag. H. D., 

Retsſerier, ting-helligt (Molb.), tinghelg? 
Men tinghelg i * ær ,,Xbingtib, be Dage, 
ba et Thing hſoldes“. Ting-hvil? t.-*kvild, 
f.? el. -kvile, n. Jfr. Ferier. M. å ben 


travle Aarstid, an-fred, m, „Synes 
forældet”, 
Metsforhandling, ret, m. »Sætje rettene. 


Protofol over R., ting-bok Molb, 
Metagrund, rettar-grun? Lm. 
Metjindig, *ret-tænkt, -slut, *retviljog, 
od: sej god menneskjer. Jfr, Ret- 


affen. 

Retſtaffen t. rechtſchaffen), *ret-rådig(Molb., 
H. og ret-vi's — #ret-viljog, *ret⸗ 
færdig, *ret-tænkt, -slut", *god, skikke- 
leg, rejdeleg, ærleg, skila (»ejns. mane), 
bra. 


Retſtaffenhed, ret-rådighet (H. D.), retvis- 
het, ren-liv el, renleynad (H. D.s For⸗ 
flag), GI, n. hrejnlif. „Nim. i ældre 

anji“. Dærtil renlivet og renlivsman. 
H. D. 


Retjfrivning, *staving, f. Jfr. Bogftavering. 

Metsorden, rettar-skipna'(i). Lm. 

Rette, rette (ee, - e), *bejne, *bejnke (bænke), 
Fjamne, strækkje, rekkje; (veilede), *rette 
(ar), *retleje; (berigtige), *rette(ar). R. 
nit, Flage til, dække op med, sætje fram, 
*bord-sætje, borde(ar. R. an fede 
Retter, bræse (-te), stejkje (-te) og bræse. 
R. fig efter (agie paa, Inde), take etter 

fem sæte (-te) R. fi 

om iffe længere holder Stil, jfr. *mede(i) 
å månen, 3: tage Med af M. Det er 

e noget at r. fig efter, d'er ikkje 
sært på dete, adet sæter ikkjee. Bærb 

af r, fig efter *sætande, sæteleg. R, 

fig op igjen (fomme fig igjen, fante fig), 

rækkjast med seg, “rakne, råde med seg. 

R, pan, om-bete (-te). Jfr. forbedre, 


efter noget, | 


Retroversion — Reverberation. 


R. fig nd, strækkje seg, rette seg (-e). 
Som fan retteg, sene ” 

Rettelſe (Berigtigelje), *retting, f- 

Retter (Veileder), *rettar. 

Mettergang, *rettar-gang, sakførsle, f. 

Rettergangsjag, *rettar-sak. 

meteren, Frettar-stad, 

Metterting, dom-stol, *ret, m. 

Mettefnor, rette-snor, f. 

Rettighed (retlig Adfomft), ret, m. »Have 
r. til å styrer. 

Mettroende, *ret-truande, 
etur, se Retour. 

— se Retouchere. 

mes let, herne-bejn(y) (mots. h.-skak', 
skål). 

Retvid, *ret-vi's. Eg.: „ilog til at fljønne, 

| hvad der er ret”, 

Metvogen, jfr. Rant. 

Renmatiff, fyge-gigt- (t. d. 
flåg-(o)-ikt-. 

Rennatime, eg. strøm, flod; værk, ter 
Va gigt (*ikt, £), flugt (*flåg, o) i krop- 
pen, flyve-gigt (Molb., H. D.), flygende 
ga brt (i lemmerne). H. D. 

Reunion (Gjenforening), gen- samling, 
-ening el. ny-ening?; forlik; sæt”, m., 
sæmje, f. Jfr. Forening; Forlig. 

Meusfere, lykkes, være heldig, falle vel 
ut, ha" lykke el. hel" med sig, sætte 
igennem, nå målet, 

Rev (Banke, ,Grunding, fmal, fom gaar 
ub fra Land”), rev(i), n. (gl. n. rif, eng. 
reef), tange, m. (som og ær ant: 
tunge), skage, m., snage, M., snav, M, 
grynne, n. Mk. skalle, m., 9: „en 

| Bante el. Forhøining å Bandet“, 2, 

Rev i Seil, rev(i), n. Holl. 

Eng. reef. 


Revakeination, om- el. gen-poting (om- 

| _ poting av kokopper). 

| Revafeinere, om»vaksineres, om-koppe el. 
ompoøte? 

Revalere (fig), jfr. Remburfere fig: ta sig 
betalt, få like for. 

| Revandje, gen-gæld, hævn, 

| -fyllestgerelse, ombot(u), f. 

| ning. 

| Revanijere, gen-gælde, hævne, gi like for 

ike. 


lidelser), 


reef, 


oprejsning, 
Jir. Erſtat⸗ 


| Reveille, H. P. S.: morgen-tromme, væk- 
ker-t., - vække-hvirvel, morgen-kal (2: 
Morgenappel, trommeslag om morgenen 
for at vække hærmænnene). 

Revelation, »avsleringe, *næking; *lysing, 
kungørelse; åpenbaring; —»angivelsee, 

| åpendaging? (til *åpendage, o, >: røbe). 

| Jfr. Melding; Røde. 

Revenn, inkomst, intækt. 

Reverberation, gen-stråling, gen-skin. 





Reverbere — Ridderaand. 


everbere, genskins-lampe, *kåle, o? (med 
hul-spejler). 

Meverberovu, genstrålings-ovn. H. P. S. 

Reverenter (talt), med tillatelse; jfr. Re 
fyeft (med R.); i ærbødighet. 

Reveren(t)8,-rence, ærbadighet, æresfrygte, 
hejagtelse, "age, m.; *oge, m., vægje, n., 
ver(d)na(y), m., vær(dling, f, vør(d)e, 
f, helsing, buk(king), nejing. 

evert, drømmeri, drejming, f., inbil(d)- 
— grille. Jfr. Fantafiler), Jndbildn., 

rille 


Revers, bak-side (f. e. aven mynt), skrift- | 


side (J. L.); den låke (»slette«) side, 
vrangsiden, skygge-s,; (pan 2Erme), op- 
slag, brå't(o), n.; utsiden (på brystværn, 

egrav); gælds-sbevise, -papir, -brev, 
skyld-brev (ikke rente-bærende); skrift- 
ligt lefte el. trygd, brev (om, på opfyl- 
lelsen av visse krav); i det hele brev 
(på noget, 3: «dokumente, skriftligt op- 
sæt, til trygd for noget: genbrev. Molb. 
Jfr. Mod forſtrivelſe; Konirabevis. Meyer). 


Meverjerefig, utstede mot-» forskrivelsee, gen- 
Mk. breve(ar), | 


brev el. Rontrabevis. 
brev-gjære(e), 3: ,inbføre i Brev, bez 
Fete ved Dofumenter”. Jfr. Dokumen⸗ 


e 

Meverfibel, hjemfallende; eg. omstetelig. 

Meverjion, hjemfal (ejendoms til sin gamle 
ejer). Jfr. Hjemfalbe. 

een klædning, omkl, (mur om en 
val). 

NRevibere, efterse, se igennem, gå ig. (igen), 
prøve, menstre, granske. R. flygtig, 
gennemøjne. Sv, genomögne. 
aver-faren(y). 


—t, 


y | 
Mevier (3: -viir), strøk, mark, område, 


strækning. Jagt-M., *vej(d)e-skog, -*stig. 
Også led, insejlings-farvalt)n (ved en bys 
havn); sjø-vejen (mell. havet og en havn). 


Revindikation, tilegnelse på ny, tilbake- | 


krav (av tapt ejendom). 

Mevifion, efter-syn, f, øver(y)-syn, ø-færd, 
f., gennem-syn, mønstring, prøvelse, 
gransk(n)ing, ransakning, f.?; ombøting. 
Lm. (til ombete, u >: „forbedre, rette 
paa"). 

nenio, efter-regner, -tæller (som prøver 
regnskap), gennemsyns-man (H. P. S.); 
ransaker, gransker. . 

Mevne, at, remne, i (»rivne«), ar, ke 
ar (gl, n. klofna), sprække (-sprak'), 
språk'ne(o), ar, språt'ne(o), ar, *springe, 
sprætte (-sprat). Mevnet, remna’ (arivnar), 
språkken(o), *vejl. 

Mevne, en, reveli), f, revjeli), £, rev, n. 
(i), rift, f., remne, i (arivner), f, sprunge, f., 
språkke(o), f., vejle, f., føjre, f. Jfr. Splint, 
Sproælte, Rift. Af Renner fuld, revnot(i), 
vejlot, føjrot. M. fan, vejlast, føjrast. 





665 


Redning, revning(i), f. 

Revocere, hjem-kalle, tilbake-k.; genkalle, 
ta tilbake. 

Revoir: an revoir! farvel så længe! (H, 
D.), på gensyn! (H. D.); jfr. »vi ses 
igen«. 

Revokabel, genkallelig. 

Revokation, hjem-kaldlelse), tilbake-k.; gen- 
kal(lelse), o: at ta” (ord, lefte) tilbake. 
Revotatorium, hjemkals-»skrivelser, -brev. 
Revolte, opstand, rejsning, »oprera, oplep, 

#opstyr, n. (u). 

Revoltereude, oprørende, forargelig, har- 
meleg, gruseleg, *græmmeleg. 

Revolution, omvæltning (stats-, riks-, sam- 
funds-), *kumling, om-k. (-kumpling, 
-kumping), kulkastelse, rot-vælting, f., 

nø-v.?, omstejt, m. el. -støjting, f, 
Lm.) omkast, n., kvælving, f, omsnuing, 
f, omstepinjing? Jfr. Forvirring, Dp- 
ftand, Dprør. NR 8-Mand, omstejts- 
man (Lm.), omvæltnings-man. H. D. 

Mevolntionere, vælte om, stete om (jfr. 
omstøjt, m. [Lm.), *kol-kaste, ”*Støjte; 
rejse (folket), vække el. rejse (en) storm. 
Jfr. Forbirre. 

Revolutioncer, ustyrlig (H.D.), samfunds- 
— -farlig, riks-farlig. Jfr. Ra⸗ 

ital. 

Revolver, mang-ladnings-berse. Lm. 

Revjelfe, se Ref. 

Revy (vu), menstring, skue (hær-, dyr-, 
bok-s.), omsyn, f., oversyn (Lm.); hær- 
syn (Molb.), hærskue; tidsskrift (uke-, 
måneds-, fjærdingårs-skrift). Mk, gran- 
sker, iagttager, ransaker som nayn på 
blad el. annet tidsskrift. Pasſere gi 
bli mønstret, gå igennem. 

Bez de chaussée, eg. jord-flaten; nederste 
højde, stuen i et hus, mots. loftene, 2: 
loftet og everste-loftet. 


RH står under bare R. 


Ribbe (afrive f. E. Løv, Frø), *kangle. 

Ribben, rev, n. (i), side-r., *side-bein, 
re'm(i), f. Gl, n. riff. R. med Hjødet, 
ribbe, f., *side, f, s.-rev. Det tynde 
$jød bagved R., *slak-side, *svang-s. 
Sv. slaksida. 

Ribbensſteg, rev-stejk? 

Ribs (-bærbuft, træ, Ribes rubrum), rifs 
(rips), m., or, m, orbær-tre, mo-vedl(i), 
m., *vinbær (vebær), *ulbær, *ulvebær 
(Dr. Sch.), (ulvil, urvil). Ribsbuſte, 
urvil"-kjør,, £. Frugten: *orbær, urvilbær, 
ulvbær, movedbær, vebær, vinbær. 

Ridder, *riddar, gl. n. riĝari, riddari, 9: 1. 
Nytter, 2. Stridbsmand t Almind., 3. 
Ridder. Ridar er bare Rytter, 

Midderaand, ridder-hug? 

* 


666 


Riddertog, ridder-færd (-hærfærd?). 
Midderværbdighed, riddarskap, m. (og n.) | 
Midbdervæjen, ridder-være (efter Landstad), 

«stel. Jfr. Bæjen. 

Mide, PAN (på et dyr); Golde før Mar, | 
g ti 
ge til Ridning), ride (ejn ny hest, 

t. hesten hejm); (holde fin PlabS paa 

Bandet mod Vinden, om Fartøi), *ride. 

»R. føre(y) ankare. sR, av ejn storme, | 
fade r. (o: føre i Rigo), *rejde. — 

Sfiffet til at r., *rid-for. Meden tem: 

met til ——— Freden. — Ridende 


— *ridar, 

Ridebane, skliej-vål(o), ride-skjej'. Se 
verne og Bædbeløh, 

Midefnegt, heste-gut, sa(de)l-dreng. Molb. 

Riden, rejd, f. („lidet brugt”), "riding, f. 

Ribetøi, sa(de)l-rej(d)e, m. 

Nidevætte (fom ſiges at plage Kregtu— 
verne bed at fætte fig paa dem”), *re- 
ham (sridhame), *tusse(n). 

Miditnle, latterlig. 

Ridifnle, latterlighet; arbejds-pose, sy-p. 
(fei for réticule, 3: litet net). 

Miditnlere, -lifere, gøre nar ad, g. latter- 
lig, *spee, *narrast med, *gjække, bry. 

Miding-coat, se Nedingote. 

Midö (Tegning), reti), n. 


Midfe (Strep), rite, f, rispe, f., skjerme 


Ridder paa), se Drille, Plage; nig 
A 





(sky-), f. Jfr. Stribe, 

Ribje (t. viten), ripe, ar (sv. repa; sv. * 
ripa), streke(i), ar, riple(ar); (tegne), rete(i), 
ar, rite (sv. rita, 9: tegne; gl. n. rita, 
a: fltide; eng. write), risse(ar); (ftrible, 
ſaare let), rispe(ar), skjejne (gl. n. skeina), 
s e, råse, o, skjørme (sky-); (frabje), 
#rive (r. skinnet). Jfr. Streife. 

RidSning, reting(i), È, rissing, f, ripling, 
f., riping, £ 


Midt (t. RHN, rejd, f. („libet brugel.”, jfr. | R 


jole-r., åske-r,), *riding. Jfr. Riden. 
sie (naadle), tråkle? næste(e) (ar og -e), 
næle(-te), bæste(e) (-te). Av bast əře, 
Dy. næsting, f., næling, f., bæst, m., 
bæsting, f. Jr. Naable, Trolle. 
Rif (t. Jff, føll. ref), rev(i), m (5: Bante, | 
mal, ub fra Land). 
I (Rifle), rifle, f. J. Lie. Eng. rifle. 





Rifle (indftjære jævnfides Rænder), strekeli), | 


ar, ræfte(e) (—e). Jfr. Liſthobl 

Miffe-men, re, skarp-sk. 

Ritt, rift, £., revii), n., reveli), f., remne(i), 
revne(i), f, skråme, f. (gl. n. skråma, 
ev. skråma; jfr. Revne, Stramme); 

(Sprækte), flunge, f., spjærre, f., flængje, 

f, flæng, m, Småtte(o), f. (fr. Split), 

tispe, f., språtte(o), f., stigle, f.; (Skaar), | 

gips, f., flærre(e), f£, gining, f.; (libet | 


Riddertog — Rigsdag. 


rives op), råk,n., råv(o), n. Si Huden, 
be'n(ee), n. Gl. n. ben, f- enjar, 
om. fiore el. farlige Saar. pr Rifter 
fuld, revot(i), Der er megen RH. om, 
dej rivast (dragast, takast, bændast) om. 
rik", *tet(ee); (ftor, betybelig, f. C- 
vel, rik; stormansleg (fr. Herlig, 
Prøktig).  (Uhyre r.), *ska'd-rik. 
paa, jfr. Fuld af. M. Mand, riking, 
m, penge-man. Å, el, mægtige Folk, 
stormænrie nm, Gl. n. stórmenni. ter 
r, Folls Grempel, *på stor-vi's. R. 
gjøre, rike(ar). Migere blive, frikne. 
n (pan Bartsi), tig, m. Dærtil “rigge. 
alle. 


r. 
Rigdom, rikdom, m. »Ingi naud og ingi 
R. famle, ike 


nøgd er rikd. noge, 
seg. 

Rige, rike, n. Jfr. Stat. Mk. riks-bank, 
m., grense, f, -råd, n, -ort (jfr. Mart), 
-ret", -våpn, n. 

Migelig Adj), rikleg, dugande, horveleg, 
god (»ej god stunde, sej god mile; 
sha g. råde); *rivleg (jfr. friv under 
Doppia); (ftor, fvær”), *slumpa („vel 
egentl. Gen. af *slump; jfr. fagna, mon: 
u, grepa, ie), slumpaleg; (fom falber r. 
til), stor-fængd. R g(elig) Bang, slum- 
pa-kast, n., s.-fiskje, n. (v.) Migeligen, 
Fdrust, *flust, *raust, rikelege, slumpa- 
lege, stormanslege, *unej(d)es, ”storfæn- 
gjelege, fult op, ful'-børt (»byrgte), ful”- 
(som i *ful'-mata', o: rigel. mættet, f- 
mjælt, 3: malfende r, ful'-berga”, 3: 
tilftrært. hjulpen, f.-rejd, 9: r. forfonet); 
mallege (mangl-27«), manlege, — Å, gi- 
bet, *u-spard. »Det skal være deg usp.e. 
Det fom r., sdet vart ikkje vandt ome. 

Righoldig (t. reidhaltig), rik, (som malm). 

„Nyt og efter bet Tyde”, Mob. 

igib, stiv, fast, sker (Meyer), stræng, 

hård, skarp, hvas (fkvas), *stram, *stri(d), 

*stin", ubøjelig, *stiv, stjur (stell, gl. n, 

stirdr). 


— hårdhet o. s. v., *stinlejk. Se 


Rigid. 
(Rigor, Rigorisme, -røfitet, alvor, stræng- 


het (i tanke el. gærning), hardfang, m., 
hardlejk, mọ hårdhet, stivhet, stridhet, 
ubøjelighet (i sinnet, i talen, i kunst- 
værk). E 

Rigoriſt, stræng sæde-lærer, pers. av alt 
for str. grunsætninger; *har(djing (3: 
»En, fom ev fireng og uftaanfom”). 

Rigorøs, reur, -riftiff, hård, hard-rådog, 
*h,-lynd, -lejken, -fængen, «fisken, *hard- 
bar, skarp, stræng, alvorlig. Examen ri- 

Orosum stræng, svær preve. 
Rigsarkiv, jfr. Arkiv. 


aar), plene(i), f.; (Wabning, det Puntt, | Rigsdag, riks-ting. Opl.s Avis. Dag, Tag, 


hvorfra en Ting letteft fan fylittes el. 





for mete, ting, ær tysk, 


Rigeforstander — Ringe. 


Migsjorfiander, riks-værje? I likhet med 
- kyrkje-værje, Í, land-værje. I * haves 
dog forstandar og førestandar(y), 2: pots 
ander, VBeftyrer”, 
götlenodier, jfr. Regalier. 

Rigsort (24 — jfr. Mart, 

Rigtig (Abj.), rettog, oftere *rektig (som 
ær ,en fremmed Form”); (virkelig, fand, 
ille tæntt, drømt; jfr. Egentlig), skikke- 
leg, *ret', *san*; (tilbørlig), *ret (»på 
R — (itfe forventet, Fret (mots. 

ng (spå rette sida«, »av rette slaget); 

å I fi tette Stand), Fretteleg (rhan fek 
ejn stejt, så han vart ikkje r. sidane), 
C rettogt, skillege (skjele); 
gagns, rettelege. »Han var skillege 
sæle, 3: rigtig glad. =Ho syntes skjele 
godt om dete, —»D'er ikkje rettelege 
voretr, 9: bet gaar ilfe rigtig til. Jfr. 
Ordentfigen. Paa r. Maade tilfommen 
(pret erhvervet”), *ret-komen. Som feer 
DP — Som tænter el. dpm- 
Er Ya "-tænkt. Jfr. *san'-drøjmd, 
-spåd!. 


Migtighed, ret", m., *rektighejt. 

Ritambio, Ret—, hjem-sveksele (som kom- 
mer tilbake, hjem, igen med insigelse), 
Skadegælds-el. -bots-veksel. fir. Ret(o)ur- 
verel og Skadeserſtatning. 

Nifodjet (Prællen, Prattaf). jfr. *byksing, 
*hopping, *sprætting, *skjejning, *skjej- 

ving. À ricoehet, ved »præle-skud, 

*bykse-skud? Jfr. Prælle, Streife. 

Mikoketere (prælle), jfr. *hoppe, *bykse, 
Bes NN —— skive(ar). 

Rikors Bexel, Niturö-B,, Ritratia, Retur- 
B., se Hetambio-(Begel) og Retourverel. 

Rim (i Bers), rim, 
ligt), rime vr 2. Mimlfrøfi), rim, n., 
hele, £. Gl. n, hela, im; hrím. 

Rime (jætte å Vera), EA RAS R, fig, rime 
seg. Mimet Styffe (Digt), rim, n. 2. 
(belægges med Rim, fryje), rime(ar), hele 
(ar), helast, fkvit-rime. Mimet, jfr. Rim- 
frosjen. 

Rimekunſt, rim 

Rimelig, — — mågeleg(o), 
hovleg, sanneleg, skapleg, fælleleg( le), 
Flik, likleg, vonleg, *vonande; (antagelig), 
tålleg(ø). Jir. Parielia, Sanbignlig., Mk. 
ikt og ulikt, likare. —»Langt likere 
er det hjem at styrer, Fr. Bg. Vardet 
likt! Østg. Det var likt til det. Var 
det likt seg, det? M. (Berjon), skjenog 


(Sky), ; Å 
Rimelige, *til måpgelegheit, o 
Rimelighed (Sandfynlighed), ve" n, E ri'm, 


(manlehejt). 
n »>D'er von til dete. 
ve »D'er ingi v.«, 9: ingen Ubfigt, 


Fil | 











nm ç R. batne Ginge | 


2D'er, mindre 





667 
Rimeligvis, *fulla, nok! (nog, nau) Jfr- 
Rof, Biftnok. 
Mimer, rimar, m. 
Rimfrosſen, rim-fråsenfo), hela”, helot, 
hele-fråsen(0), »På hela! marke. 
Nimpe, se Rie, 
— rimar, m. 
Rimjtumyer, førte, renne-stæv, n. 
Rhinanthus, se Stjalter. 
Rinde (om Bandet, Elven vf8.), renne 


(— ran’); ikke: flyte (jfr. Fløde); — 
af et Rar), renne (— ran), e e{— 

om Karret, Baaden viv., itie om $ 

n), læke (— lak); (opftaa, Solen), 
#renne, sprætte (— sprat), bryne (-te), 
*ovre (seg ?); (af Rod), —— Model, 
File, spire ga Jfr. Spire. R. i — 
*sj-renne, iR. {agies sige KT seig). 
Glide, Stribe, Side. med Å 
Syd, jfr. Risle. R.fnmåat, *sille, *sildre, 
læke(e), *sikle, tille(ar). Jfr. Dryppe 
R. op over Fjelblanten, bryne (-te). 
Av fbrun, Kant, Det randt mig i 
Tanfer, *det svejv meg, det skaut i meg. 
Tiben rinder, ft. skrid, "t. lid. Bringe 
til at r., vækkje (-te). >V. blode = 
fblod-vækkje.” Lade r., *renne (-de). 
»Renne vatn på ej tunner. Nindende 
fagte (om Glo, Bal), se'1(ee). Jfr. sel, 

ørbybning. Sv. * sil, sel og sevatn, 


tile el. dybt 3. 
Minden (Strømning), renning, f. 
Ming (seem kring, m, kringel, m., 
krinsel, m. ; (janjom Finger-), ring, m. 
R. paa Enden af Knivttaft, EE, 
m. J. n. holkr, sv. Å Deærtil 
hålke(o), 3: jætte Holt paa. R. om 
Sol ef. Maane, ve ”r-gar(d), m, (»veder-e). 
R. paa Svin, knap’, m, k na, 


rane, m. Ring e danne i Bandet, naar 

rer et eng i Vet gar(d)e, ar. Sjøre 
, Med, tal magten fra, spille herre 

oven #lejke med (ar). 8 R. lægge, f. 

Er. Tonig, 15805 *kringle, *ringe (i 

hop, . *ring-bejgd, -lagd (2: 

lagt i ENET ringe seg i hop (om dyr), 
pe 


sing ar (Turdus torqvatus), ring-trost, 
, Sy-svorta(o0), É 

Ringe (med Klokke), ringje (-de). 

saman, r. in ej høgtid. … 2. å 

pr Ara — (-te), knavrefar), rane 

9 Jfr. (Bjørn), *ringe 

r. inne), — SAGE kværv om, 

gjære man- ) o 

Minge (lidet værd, bei. ) ring (efter t. 

ving, tinge el. l. gering), *u-gjær, *ulikleg, 

— jfr. "skrap, Vraggedö), ”få-hæv, 

a 1. låge kort; 

% o, mots. heg-båren, 9: dr 
oa Byrd), Fskra'l (jfr. Grslen), små 


668 


»s,-vinning«); (Jndlægt), “mager; (Jord 

gr skarp, *mager, Jfr. Fet 

Glet, VÆK fig for r. til noget, for- 

små seg (-dde). >Han forsmådde seg 
inkje», 2: han afholdt fig iffe, traadte nof 
faa driftig frem. Ringere blive, *ringast. 

Ringengt, ned-sjåing, f., ned-syn, f. (Lm.). 
R. Ane; sætje op naserne, van-vør(d)e(y). 
. 16, 


gengte, *ned-sjå, se ned på, van-mæte | 


-te); for-små (-dde), vanverde(y). M—t, 
ned-sed', vanvørda" (Lm.). 

inget (fom Har ringfoørmige Striber el. 
Smdfnit, f. Ex. om Horn), *ringot. 

Ringfinger, se Guldbrand. 

Mingformig, —*ringa'; 
*kringlot. 

Mingle ſtramle), *rangle, *ringle, *single, 

— #*skramle. 
ngorm, gard-orm, m, (gar = Ring, 
freds), *ring-orm. 

Ringrenden, ring-laup, n. 

Rings-om (t. vings-um), rundt om, Zi 

kring, fi kring om, *kring-om. 

Mingfyge (et Slags Faareſhgd. Tumle- 
ipae), dubbe, f., tulle-sot, £, tulle, f., 
svive, f, s.-sot, tunne-sykje, f., ville-s., 

— me $- Š G i 
navoren, *ring-vaksen (o: ,ubbøret i 
en Kreds”); (tnubet), *rir-v. 

Ringveg (Ring, fom danner Siderne i et 
Kar, en VET, et Sold, Tine, Blikſpand, 
Sfo), trjosk(oo), m. ( 
trusk), baug, m. Gl. n. baugr, Ring. 


(fammenbøiet), 


Minggiet fom Har Hvid Ring å Øinene), 


ring-ejgd (hest). 
Rinoceros (Rf—), næste)-horn. 
den (i, næse-danner. Meyer, 
Minoplaftil, næse-dannelse (kunsten 
ive ny levende — sorganiske — næse, 
Rippe op, mej(dje op-atter (-de). Gl, n. 
meiða, ſtade. 


Srapé, skra'p, n, hark, n, harke, m. 
dv. *harke-hus, >: Pulterkammer), rask, | 


n. Jfr, Sammenfurium, Strabfammen. 
Ris (Buff, Krat), runne, m, snår (snær, 
snære), n, ris, m, kjær", fẹ, kjo's, m., 
rust, f, kjære, m., lyng, n. (blåbær-, 
blokkebær-, tytebær-, mjølbær-l.), pa's, 
n; (Øvifte af Træer), ris, n. (lanv-r., 
sopling-r.; gl. n. hris), sve'g(i), n., 
svegeli), f., spår, n. (skog-s., bjerke-s.). 
Sv. snar. R. fanle, rise, ar. - Gjøærde 
nf R. (Dufte el. Smaatvæer), på's-gard, 
ris-gar(d), m., -gjærde, n. ed, fom 
beftanr af R.: Hisved, Brænde, *snår- 
ved(i), m., resle-(r)-ved. Jfr. trå's(o)-ved. 
Mk. snårved-las, — om noget, som ruver 
stærkt, med ringe inhåld, Jfr. Sfrolle. 
2. Ris nt 
redde(y), f, spejs, f. (mk. spejs-rot, fa 


, trjøsk, trøsk, | 


flag med (Vidff), ris, n.,| 








Bingeagt — Rive. 


Spidsrod, efter t Spiefrutbe); Tug⸗ 
telje), ris, n. R, faa, RA bjørke- 
næs-futen. Med N. jflan, svege(i)(ar), 
tise(ar). 3. (Rorn), ri's, n, ris-kom, nm. 

Rifengryn, ris-gryn, n; ,ofteft med en 
fremmed Form: risen-gryne. 

Rifito, «fabel, se Ref. 

Misfontro, »veksele-sbetalinge (Meyer). 

pist Mer fot 

vajt (ftor Feickoft), resle(i), £ 

Risle (t. riefeln), sikle(ar), GE Fsildre, 
*purle, *bulle, 

Rislen, sikling, f., sildring, £ 

Ha be'k-tråd, skomaker-t. 

Rijpe (gjøre Ridfer i, fplitte), resteli') (—e), 
respeli), ar. M. ær ellers = ribbe (som 
løv av kvist). 

Risquere, se : 

Rift (Jern), rist, f. 

Rifte (fjære op, fl. i Stytter) respeli), 
reste(i') (— e 8. (lege over Gjøder 

- paa Rift), riste? Rist, f ær „en Rift, 
gitterformig Stive”. $ 

Riftornere (Kjøbm.), om-sætte el. -sposterer, 
av- og til-skrive, om-sdrager el. -flytte 
en urigtig post; (1 A8fur.-Bæfen), tilbake- 
betale »præmiene og en del av, den), 

Riſtorno Storno, Ritorno, eg. gen-komst; 
av- og til-skriv(njing (av en »poste, et 
sæt, i kepmans hoved-bok), omaposteringe, 
omsæt(ning)?; tilbake-betaling av sassu- 
rancee-præmie (av trygde-pænge), 

Rit, Ritbinder (t Mieth, -binder), se 
Bæver-Kam, m. m. 

Rite (Lat.), efter skik og bruk, lovlig, for- , 
melig, højtidelig, 

Ritje, se Ribe, 


efttere, 


| Ritual, kirke-bok (Meyer), alter-bök. Molb. 
at! H., P. S.: 


å kirkebruks-bok. Sv, kyrko- 
handbok, mess-bok. Jfr. gende, Mitua- 
fier, kirke-skikker. 

Mitnel, brukelig, efter skikken. 

Mitus, bruk, skik, kirke-s, 

Rival (af Int. rivus, en Bel) med-bejler, 
*skej-bror; med-søkende. Jfr. Kon: 
furrent. 

Rivalifere med, kappes med, bejle til 
samme, seke, om samme (æmbed, tje- 
neste), *tævle, kappast, kjæppast. Jfr. 
Konfurrere. 

Rivalitet, -lifering, -fation, med-bejling 
(H. D.), vædde-strid, kappe-s.; kappe- 
lyst; åte, f. (0) (gl. n. etja, ægge), kap", 
Tsy — Jfr. Ronturrenee. 

Hive (flibe), rive (— rejv); (fradfe, Hore), 
rive, *skrubbe, *skure, *skrape, *klore; 
(gjere maat, fint, fom Farbe; jfr. 

nufe), *raspe, gneke(i”), male(?); (ribe 
Hp), *rake; (gnide), gnide (-de og — gnejd), 
strjuke (əs. [ljjåene); (fplitte, oprive), 
*spjærre (spjære). Rive = gnide fanes 


Rive — Rode, 669 
i* „men bette ftøtter fig nærmeft til skote? Sfilfet til at ro paa, red”. 
bet tydfle reiben”. z: Frive ned, *r.| »Let-, tung-rod'e, Mk. Freld)e, na 9: 


stad (2: vælte overende), *r. sundt (»søn- 

dere), r. i seg (o: fluge). *Rive brukes 

og om „rivende Smerter (jfr. Flugt). 

Seog Oprive. W. artio (tage i Mængde), 

EG me. R. fil Skade, *skam-rive. 

af (afribbe el. ⸗ſtryge), repe, i (rape, 
ræpe, e: sv. repa). R. (rage) bort 

Løv, Kvifte af Eugen om Baaren, frø 

urydjer, — rudde), rejnske, tresje(y) 

— truste) Å. op, reskjely). R. fant- 

men (i Haft), *maske i hop; *råve(ar) i | 

hop, *rive i hop. R. t Haaret, reskje 
iy), *lugge; (i Kjøbet), kvik-(2) rive; 

(i Gemmerne) "Smerta), respeli); (i Næjen), 

tine (— rejn) fet at rive, råven(o). 

Som gjerne vil r., *revsamli). Mites 

——— prydes), rivast, dragast, takast. 
ivende (Afjætning), *fygande, *svint, 
*fejende; i ejn fej, i ejn fur, m.  Fejende 
i * ær Vare adverb. Feje ær vel gjort 
efter t. fegen; men i * blir dog sagt 
feje, om dette æn staves »fægje«. 

Mive (Qø-), rive, f.; (med Jerntænder), 
harke, fe R. at jævne Ygeren med, 
*krafse, f. Mk. resle-rive(i), 2: grov R. | 
Dv. resle(i), >: Iøjelig rage, rive, 

Mivejern, rasp, f. (potet-r.). Dv. at *raspe 
og rasp, n, 9: det raspede. | 

Miber, Rivemand (Hp-), *rakar. Rivar i 
+ ær 1. hanrbfør Arbeider, 2. ,uvarjom 
med fine Rieber”. 

Mivetand, rive-tind, m. 

Mivning, Riven, gnidning, eking (i), f, 
gnuring, f., riving, f., rev(f'), n sku- 
ring, skrub', n., *rasping. Rev o 
slet{i), n, 3: þaarbt Arbeide. R. i 
Legemet (Flugt), rensle, n, flåg(o), Bn 

… resping(i), fe Rivning i * ær = bet at 
revne (*rivne), og riving, f. ær „Sliten“ 
og „Nebbrypelje”, men ikke = Gnidning. 

Rizotom, rot-skærer. 

My, ro, f; fred, m.; (Hvile), "ro. Begive 
fig til Ro, *kvare seg, *kurre seg, *roe 
seg. Wringe til Mo, frede(ar); roe(ar). 
Komme til Ho, sta(d)ne, Gl. n. stadna. 
Sv. stadna, stama. Slaa fig til Ro, 
sta(d)e, ar; være (-te) seg, "frede seg, 
*hamne, roe seg. Jfr. Forblive (paa et 
Sted). »Hadde dej bærre vært seg derr. 
Være i R, være i gj Jfr. stande | 
i 2: ftaa flille, have flandjet. 

Mo, at, ro (-dde); (fagte og jævnt), kare, 
ar. Drive el. føre ved at ro, *ro. »Ro | 
båten hejme. »*Rosegope, 2: to høiere 
mod Vinden; rro seg opattere, efter Af⸗ 
drift at ro op til fin forrige Plads. 
Ro baglænge, *hamle(ar), skote(u), ar | 

» (skåte, oy ar). ME. andøve (-de). Ro | 
ved nt flyde Aarerne fra fig, hamle, 


jamtlige Xarer, fom hører til en Baad. 
Gl. n. redi. Støde paa Grund ved 
at ro, *ro fram-på. Stytte, fom man 
fan ro, ro-lej*, f. Bet el. Linie at ro 
i, ror, m, fbåts-r., ror-må't, n å 
leiede til at ro, *rofr)s-folk, -kar, -man, 
Roet, *rod' (av-, ut, op-rod'), *roen. 
Roendes Afjtand fra Land (et Stentaft). 
ror-må't, n. 

Moaftbeef, halv-stekt okse-kot, halv-stek? 

Robbe, ærkn(e), n., kobbe, m., sæll(e), m. 
Jir. Sal. 

Robe, lang-kjole, slæp-k. 

Roborantia, styrkeråd el. -midler, styrk- 
nings-m.? 

Robuſt, stærk, *hand-fast, kraftig, “staut, 
*traust (kar). Jfr. Bomftært. 

— tårn-lejre, -bytte, -skifte, -flytte. 

F 


Rod (paa Plante), rot, f.; (Dphav, Aarjag), 
*rot. Slynge af Rødder, rete,n. Mk. 
frot-spik, 9: sp. (Stiffe) av tørefy)-rot 
(tøre-flis); — » jfr. Rygſted *rot- 
håg (0), 2: Jorbiiykke, ber det ev rob- 
— Frot-mak', „Orm el. Larve, fom 

ader Roben paa visſe Planter”; rot- 
fæste, n, Grund at fæjte Roden i; ri'r- 
rot, f, R. med fnudet el. ringvøyen Bed. 

… fæfte, frote seg, røtast. GL. n. 
rætast. Mødder state, røte. R. finde, 
rote seg. JR. bejtaffen, *ret. JR. 
løsnet, *rot-laus. I R. ftor el. tyt, 
frot-stor, -tjuk, -diger. Uden Rob, rot- 


laus. 

Rode (,Afdeling i en Trop af Soldater", 
t. Rotte), rote, f.; (Afdel. f. €. paa Vei, 
t. Ruthe, Maal paa 5—6 ÅL), rote; 
(,2ægd, Diftrikt, fom beførger en vig Nb- 
rebjel, ſaaſom at udrufte en Soldat, at 
opholde en Stole, at holde et Beifiytte 
vedlige og besl."), *rote, lægd, f. 
*rote-man el, -mejster, >: Rodeforftander; 
*rote-stolpe, nemlig paa *rote-væ'g; rote- 
ståve(o), 2: Stolene for en vis Rode. 

Rode, at (oprive Jorden), — grave 
(— grov), påte(o), ar, spauke(ar); (røde 
usrbenil., vælte, omfafte), *rote, vase(ar), 
kare(ar); (fom Gvin), grise(ar), svine(ar), 
bauke(ar) (båke, o, buke); (føle), “bauke, 
*båsme(o), *rote. Sv. be Dyv. rotar, 
m.; rotal, >: fmubfig. R. i Sø el. 
Strana (æde begjærlig, om Dyr), mådde 
(ar) (0). Av måd(o), n., {maat Affald 
af Ho og Halm. , © Bandet (fjønpe 

med Bølgerne, om Fartøi), “bauke. 

Rodet op (omvæltet), *baukot. R. fig 





ind i noget (blande fig i), tulle seg in i, 
mængje seg i, leggje seg fram-i. å 
ig i Jfr. Blande. 


og vase sig in i, 


670 
Hoher (GERNE); rot, ng (Dmbæltning), 


uking, f. 
Modevei, rot-væ"g(e), m 
Modfrugt: Vært med 
mi, rot, f., røting, f. 

, få, *ro't-fæste, rote (-te). 
seg el. rotast, o: flybe Rødder. 
rætast. M—t, *rot-fast, ret". 

Mobfæjtelfe, rating, f. 
Robfappe (afhugge ved Roden), hågge(o) 
ned, fælle (-te), styve. 


Modkjævle, rot-kubbe, m., o: Rodſtykke af 


et Træ. 

Rodfnolb (t. Knolfen), rot-knu't, m. 

Rodlas, *rot-laus. 

Rododendron, alpe-rose. 

R(hjødomenia palmata, sau-så'l(o) (-sel, 
-sål'); brejd-tang (23). 

Rodontontade, skryt, n., skryting? (-»erie), 
skrøjt, n., kyte, £, *ky't, nm, kyting, fa 
skrøne, f., skræp", n.; selv-ros. (Efter 
navnet på en person hos Ariost.). Jfr. 
Praleri, Stryderi. 

Rodtrævke, tåg”, f. (fl. tæger). Dy. tåge, 
m., >: fmal Kurv, at bære paa Roggen 


(*kipe, *kase, *kjæsse); je, n., Krebs 
få draver: keked E G 

Roi , reting, f. Se Robfrugt. 

Noe, hvib, (Brassica rapa), næpe, f, 


rove, f. (,fjælden"). Mk. næpe-fræ, n., 

-gard, m., -kå'l, n, -rejt, m. (5: bråte, o), 

«trø, n., -stap', n. (3: kokt og sta[m]pet 
næpe) 2. Moe paa Saar, rove, fa 
rur, m. Jfr. sv. rufva, »skorpa på såre, 
M. jætte, *rure, r. seg, *rurast. 

Moen, ror, m., roing, f., ro(d),m. Gl. n. 
rodr. Sv. rodd. Mk. *rors-kar, -man, 
folk; rød", 3: 
befat (Band). 
m., mot-r, jfr. an(djov, n., an(djøving, f. 

tæ, se Røn. 

Rogn i Fifi, rogn. Dærtil rogn-korn, t., 
om det enkelte æg. 

Rognfiſt, rogn-fisk, n, regnely), f. 
mjelke, m., m.-fisk — 

Rognør (-eur), mynt-klipper (ə; fom Be: 
Hipper Mynter, fljæler af bem). 

Rafni, kongelig. NRojalisme, konge-ven- 
ighet. 


et. 
jølift, konge-ven. Deærtil konge-venli 

— — Rojaliſtiſt. vi z 

Mol (arab. roc, Fabelfugl af utrolig Stør- 
velje og Styrke), æventyr-fugl? trol-fugl. 
2, Rot (, Spindemajtine”), rok", m. 
imille, +grotte-værke, hællerværk (? av 
muslinger, koraller, sten). 

Rofambole, hvit-lek; kærnen (i tingen), 
rosinen (i pølsen), humlen? Mk. og 
Hauken i laget, 

Rolle (af Stedet, flytte lidt, bevæge), gnætte, e 
(gnete; i, knete, i, nete, i); rikke(ar), 


Mots. 


meb *rorsfolk (vel, ilbe) | 
R. mod Binden, an-ror, | Roffelfe (næften umærtel. Flytnin 


R, rot-våkster(0), 


Røte | 
GL n 


| 





Roden — Rolig. 


tåkke, o (ar), skuve (— skauvy, ruple(ar), 
amp åte(o), G åke(0), pape 
(— o'k); kippe (-te: »stejnen kipte seg 
inkje, 3: rørte fig itte af Pletten); #knee; 
(røre), skutle(ar), romse, ar (mk. *romse 
seg, 3: bende fig paa fit Zeie, ogian 
vaagne, veife fig); (føde til, flytte lbt 
tilfide), *rippetar), skunse(ar), skjensefar), 
*flytje (— futte), skjæplefe), ar (rdet 
gror sjældan om den stejnen, som ofte 
er skjæpla", 2: skjejvla", rumpla”, fute); 
(bevæge hid og did), bikke(ar), vaggefar), 
rugle(ar), *rikle, *rigge, *lirke; (rive af 
Late), skreke(ar) (sv. * skrikka); (fomge 
og bid, bugge fig), viggelar), *rugge, 
agge, *rugle, *bikke, *rigle; (f. Er. 
med Hovedet), vagge (H. Ibs.; sv. vagga), 
*kinke, *kinkse, kjeme (ki-). Mk. #kin- 
ken, kinksam, >: fom tolker ef. vriber 
fø til Siderne, Jfr. Batle, Gynge, 
lingre, Svaie, Bugge. Rokke (give 
efter for et Tryk), gnætte, e (— gnat’), 
kvæppe e (— kvap’), skjæplast(e), fla'kre 
(likre, lukre, lækte). Jfr. Glippe. -Ejn 
kan ikkje gnætte det av flækkene, »Han 
gnæt" ikkje av flækkene (om foten, man 
prøver på at flytte). »Det gnæt ikkje 
frame, 2: bet gaar ille en Tomme frem. 
»Snø'en var så hard, at det gnat ikkje 
i hånome, >: bet fane? ille Spor efter 
Foden i dem 
Rotte (Raja, en Fil), skate, f. GL m. 
ta 


Roffearm (, Hjulholder”), rok-lægele), f 

Rokkedreier, rokke-svarvar, m. 

Roffehvirvel, rokke-svejv, f- Mk. og 
rokke-lag, n., Portion UD el. Lin, fom 
paa en Gang fæfte til Noktehovedet. 
I i on gnæt- 
ting, f, gmæt, m.  »Sætje båten ejn 
liten gnæt fram-ettere, 9: flytte B, en 
Smule længer frem. 

Roltelor, Roquelaure, rejse-kjole; regn- 
kappe. 

Rotter, 
Tir. Ro 

Rottende (uftabig, iffe ftr), *kvæppen. R. 
Bevægelfe, vagging, £, rugging, f. Jfr. 

— 
offejten, Tvarge-stejn. 

Rolfetridje, snælde-rennel, m. 

Rolfe-2&g, mari-båt, m. 

Rokoko, gammel-stiv. H, P.S. R.-Stilen, 
jfr. krus-stilen, -makselen, kråt(o)-mak- 
selen (om smaken fra Ludvig 15's tid). 
T. fraud, zierlich. Krus, n. ær „glitter: 
ſtads, Glimmer", 

Rolig, roleg, ro (*barnet er så rot”), ”stil', 
kjør, *umur*laus (av umur, m, „Uro, 
lage”), *lågn, o (sv. lugn), kur (kur), 
kvætr(e), kvar (»kvareste nattae, be 


mel, n, rugling, f, skjæpl, n. 


Rolige 


Mibnatstid); *tryg', *otte-laus, % makk 
(være, sitje, stå i m,«); (om luft, Sø), 
*spa'k, spak-fængd, spakleg (o: nogen 
[unbe 7.); (taalmodig), *nådig; jr Sunå- 
dig, 2: fiøiende, jom Barn.. W. (Mile), 
aldeles, *ku'r-stil’, *kurende stil. R 
Sted i en Strøm, lone, f. R. Stund | 
efter en Jling el. Stormbyge, ophald, 
nm. Jir. *ophaldigt(u) el. opljost ver. 
R. Beir, *ma'ks ver. Gjøre r., *stille, 
*kurre, *roe. Jfr. og Pacificere. 
oe fig (af Sygdom el. Udmatt,), "kure. 
om ligger r. (el. længe), *kurlæ 
E R. fiddende, kur'-sæten(e). Gan 
aldrig ſidde r., jfr. han hæve kvik- | 
sølv i sæten(e). Bær r.! vær i fred, 
— fil j+ ) 
glige (Ewald), *roe, *stille(-te). 
Moligen (uden Frygt), *u-fæles, ottelaust. 


Jir. Uforſagt. 1 
Rolighed (Stilheb), kjerre, f. (kjer [m.?]), 
(0), f, legne, f., du's, n, Froleg- 
hejt; nåd, f (3). 
Uvæjen. GL n. náð (náð 
nådulegr, o: fredelig. 
kjørre(ar), kurre(ar). Jfr. Bacificere. 
Rolle (i. rotula, Ndet Hjul), eg. rul", sam- 
menrullet papir; personlighet, person (i 
skuespil, — ordene utdragen, særskilt ut- 
skreven av dét hele arbejd); påtagen 
personlighet. 2, (noget Sammenrullet), 
krul, m. (næver-k,, papir-k.). — Mk. og 
rulle, f., 3: Rulle, di z 
Rolling, jfr. ung-barn, n.; (mange Ste: | 
der”), unge-barn, n., *rejve-barn, rejvling, 
M—t, små-barn. O.V. Jfr. Patte- 


m. 
barn, Spædbarn. 
n. (m). AUdledes af et 


ir, fl), 9: Ro; | 


Rom Drit), rom, 

indiſt róma, 3: Band”, 

Moman, hejmlejse, £. Mk. lyve-(lyge-) 
a. Gl. n. lygisaga. Jfr. Hiſtorie 

Romanagtig, æventyrlig, usansynlig, over- 
dreven. 

Romance, saga-kvad, -kvæde, -vise?. (for- 
tællende sang-digt, historisk vise, kortere 
æn »epose, ofte av klagende, rørende 
inhåld); ridder-kvad (Folkeven.), -vise, 
kæmpe-vise; kærlighets-vise. 

Romanisme, eg. romerskhet, romerdømme?; 
pavelighet, papisme, romersk tro og grun- 
sætninger. 

Romanonant, roman-syke (overdreven lyst 
til roman-læsning). Meyer. 

Romauſt, efter-romersk, ny-romersk, ny- | 
latinsk (folkeslag, bokmål). | 

Romantiker, efter-romer, ny-europæer (skald 
i den efterklassiske, »middel«alderske, ny- 
europæiske ånd og »smake. 

Momantiff, æventyrlig, over-spænt, opskruet; 
overjordisk, *bisneleg, 9: vidunderlig, 


fr. u-nå(d), 2: Torben, | 





drømme», hildrings- (>: fata-morgansk); 


— Rose. 671 


— yndig. Se og Fortrylle, Hen⸗ 

role, 

Rombe (RG-), skæv-rute el. -tavle? skak'-r? 
sned(i)r.? (Rute == firkant). At romben 
ær en likesidet skæv-rute, tarv næppe 
uttrykkelig siges, når romboiden kalles 
(skæv) langrute og således ved tillægget 
lange, >: med to længre sider, skilles 
fra den skæv-rute, som ikke har dette 
tillæg. 


R. Rombocder, »forskute tærning el, skak- 


tærning. 

Romboide, skæv lang-firkant el. tavle, 
skæv (skak") lang-rute? (Langrute = 
rektangel). 

Romer, *rommar (-mer). Mk. rommer-tal, 
*rommersk. 


Monde, Kunde, rund-gang, ring-g.; rund- 
dans; (i hær-målet, Srigsfprøget), runde, 
(Meyer), rund-gang (for at efterse »po- 
stener), rund-vakt. H, P. S. 

Rondere, gøre runden, g.rund-vakt; rund- 
gå (H. P. 5.); av-runde; ful'-ende, gi 


enhet. 


Til R. bringe, Moning, se Roen. 


Lyftre Rorel, "lyde styret. 
Uden R., styrelaus. Den nedre Det 
af et R., styre-so'p(00), m. Jfr. Kant, 
ubvibet, og Feie. Mk. styre-lås,n., styre- 
lykkje, f, styre-spete(y), f- 

Rorblad (Stiven i Roret), styre, m., styre- 
blad, n. Sage i R. („hvorved bet fær 

fed til Kjølen”), styre-hake, m. 

Rorbænt, *ror-bænk, -krak”, m., tofte, f; 
(med tilhørende Rum og Uarer), rede, 
n. — »Sitje i tofte med nåkone, 3: paa 
famme Bænt med; *have toftelag med. 

Rorſtang, styre-vål(o), m., ror-kult, m. 

Rorjtilt (ben bagefte Ende af Kjølen i et 
Fartøi'), stølk(y), m. (stelk, stjulk). 

Ros" (,forælbet”, nu Heft), *hest, Føjk. 
Dv: #rosse, rysse, *horse. Gl. nm. hross, 

old, zde ng.) 
ole), ro's, n: (og £), sv. ros, n. - 
fæte, Ê, *vel-l., *ører-l., lov, a ES 
ord; skræp', n.; ords-auke, m. »Det er 

jort førely) ejn ordsauker, 9: „for at 
— hp pann — — 

af", egjærlig e , *lov- 
låten. Odſel med R,, lov-møken(y). — 
R., liden (Utat, Dadel, van-ros, £. Jfr. 
Ubfætte paa, Dable. 

Mofaceer, rose-slag, (-»arter«), 

NRojariunt, re hage (ikke rosen-). 

Roſe, Rofa, *rose, f, ros, £. Sub rosa, 
lønlig, under fire øjne. (E klostrenes 
mat-rnm, -stue, s>konvente-stue, var i 
taket — en me i gips. Hvad som 
blev mellem nninger og inviede 
— skulde ikke ket vi- 


Mor, styre, n. 


672 
dere). 


Trosor. 

Roje, at, Frose(ar), "skræppe(-te), *kyte av 
(te). R. meget, skrøjtel-te). Furrsje, 
*skrøjve op. N, noget paa Strømt, 
”speefar). — GFilbøielig til at r, væl- 
låten, *skræpsam, *skræppen. Meg 
tilb. til at r., lov-moken(y). Roſt (vel 
omtalt), væl-låten. Bærd atr., rosande, 
*ros-værd, -værdig, *lovande, lovleg. 

Rojen (Sygdom), ros(oo), f. Sv. ro's. T. 

oje, >: Betænbelfe I Huden. Dispo⸗ 

neret for R., *ros-næm. 

Rojen- (Dlje m. m.), rose- (,Rofen": ær 

. Molb. har 45 ord med Rofen=, 
som alle skulde været uten »n-r, 

Rofenartet, lik ros, *ros-. 

Mojenfarvet, *raud. 

Nøjenrod (Rhodiola rosea), *søster-gras, 
smer-stak*, m, -buk, -våkster(o), *hejl- 
kaure, m., *hår-våkster. 

Møjette, liten rose, små-r.; rose-formet, 
prydelse; rose-sten' (ædelsten skåren på 
en egen vis). 

Nosiflængins, jfr. lov-meken(y), >: ,,ødfel 
med Mos”; skræppar? Til skræppe(e) 
-te) og skræp", n., 9: „Ros, fmigrende 

ale. 


Rofinante (Don Quixotes usle Heft), "krake, 
m., *skark, m., krykkel(?), rak, m, skarve 
gamp. Mk. og skryte, n., rangl, n., 
bejn-rangl, n., 2: Benrad, Stelet. 

Rofiner, tørre druer, t. vin-bær, ter-druer. 

Rosmar el. -mær (Hvalrod, Søko), *ros- 
mår (-mal), -*mål, m. 

Mofibeef, se Roaftb. 

Roſte, roste, m. 

Mojte, af, *roste. 

Roſte⸗Kar, -Sjerte, jfr. Merſte. 

Notang, se Rotting. 

Motation, rund-gang; kværving, f., kvær- 
vel, m., sving, m., *omsnuing, snu, mM., 
#tunning, f, (2: turning); sæd-skifte. — 
Ji. Dmbreining. 

Motatoriff, om- el. kring-lapende, svivende 
rundt, *kværvande, *tunnande. 

Rotere, gå rundt, *svive (-svejv), snu (-dde), 
Jfr. Dreie. 

Rotonde, se Rotunde. 

Motte, rotte, f. Sv, råtta. 
Rage. Eng. rat. 


T. Ratte, 


Motte fig, Rottere fig (t ſich ufammen- | 


totten), "flokke seg, stikke hoderne sam- 
men, sammen-sværje sig. Mk, gøre *man- 
vase, "sanke sål'(o) 

Mottekrubd, *rotte-kru(d) (-krut), -forgift? 
Jfr. Arfenil, 

Rotten-borough (forfalden, Flætte”), jer. fille- 
by, skarve-by el. skarve by. 

Notting, *rajr, f. (eg. indisk: Rotang); 
spansk-rør. 2 








Rose — Rubrik. 


Danje paa Roſer, *gange på | Rotulativn, »hæfting«, in-, sammen-h. (av 


skrevne saker). Jfr. Øefte jammen (t. 
bheften): fæste, 

Rotulere, ordne (brevskap, saktere, efter 
deres følge) og sam-shæfter dem. Jfr. 
Hette jammen. 


et | Røtulué, knippe brevskapler); liste, op- 


skrift (over brevskap). R, testium, *vitne- 
Hforhøjret. 

Motunde, rund-sal, -hal', rund - bygning, 
«kirke. H. D, Runding, m., ær „en 
rund Plan”, 

Roturier, borgerlig, borger-man, små-bor- 
ger; menig, simpel ; ravne-kroking? hjem- 
fed(n)ing. Jfr. Mob, Filifter. 

Rotvælff, skejer-mål, kråke-mål (fante-m., 
»tyve-sproge, tater-mål). 

Roné (eg. radbroættet), jfr. galge-fugl, -tyv, 
skøjer, ugudelig krop, ”stygge-ting, m.; 
rangle-fant, rase-basse; mitaler, utskud, 
*ukjure, f. Jfr. Ribertiner; Glyngel. 

Roulade, rullende lep (til el. over melo- 
dien, Meyer), tone-lep. Molb. 

Roulere, rulle, trille; (om Mynt, Rygte), 


Ei være i omløp, i gang. 

R(o)nte, vej, v.-linje, færdsels-vej (H. D.), 

farvej (H. D., Allen), farled (H. D., i 
* farley, fa „Bei, Stævne, Retning”). 
Gl. n. farvegr. I * ær farvæ g(e) = 
„Bei, Bane". 

Mater, vejviser (for sjøfarende). 

R(ojutine, avelse, drevenhet (H. D., Allen), 
flinkhet (efter Tof), færdighet, hånd- el. 

vfinger-f., vane, v.-lethet, -færdighet. 

Routineret, dreven (H. D), flink i, hjemme 
i, øvet i, færdig. Jfr. Bevandret, Erfa⸗ 
ven, Flint. 

Rov (af røbe), rov, ran,n.; (Bytte), rov, n. 
fangst, *kaup. Rov, n;i *ær i 
Habning". Krigårøv, *hærfang. 

Rovdyr, u-dyr, n., ufriskje, n. (m.) (ofryskje), 
*ræ-dyr, ræ-bejst. Jfr. Uro. Søm trod: 
fer R. (om Kjør, fom „fætter paa”), 
*skog-olm, *dyr-olm. 

Rovfugl, *ræ-fugl [Cx F. fom æber Mab- 
fler); slag-fugl. „Weft bruget. om Ørnen”. 

Ru (fnubret, a. f. ruh, eng. rough), *skarp, 
*snarp (ə: þvag, dv. snærpe, f.), *rub- 
ben. Jfr, Sfrumpen. 


ur ift, 


Rule), FL Ruer, ”rukke, fy *krul, m. 


Tir. Haandruer, Mandjet; Kalvekryds. 

Rub og Stub, *rub" og stub’, *krært ejt 
tære (n.), kvar (kvær) ejn smule, k. ejn 
grand, k. ein pele, hver (kvær) dusta. 
»Dej toko rub og rakande stube, 3: 
Mit, hvad ber fandtes, 

Mubbe, skrubbe, *skure. 

Rubricere, gi overskrift; in-dele, avdele 
(i mindre rum). 

Rubrif, Rubrum (eg. Rødtrid), over- el 
påskrift (før skreven med rødt blæk el. 


Rubrikat 


med rød-krit); *rum, from (Lm.), av- 
deling, bålk(o); slag. Mk. tavle, fgrind, 
hylle (med de mange rum og sær- 
gemmer). 

Mubrifat, avdeling. 
Nubrifværk: „ffematif R.“, 
(H. D.), tavle. Jfr. Stena. 

Rubrum, se Rubrif. 

Maude ([æ3: ryd), rubben, *snarp, kvas, rå, 
ré-laten (H. P. S.; jfr. < agtig”), uslepen 
(efter t. ungefdliffen), *uhevisk, grov, 
ufin, "bondsk (i byfolks mun?), udannet, 
hensynsløs; sur, *morsk, *nyven. Jfr. 
Knudret, Kantet, | 

ude (Firkant), rute, f; (i Vindu), "rute; | 
(Blad i Kortfpin, *rute, R. å Alger, | 
Eng, Støv, teig, m. Teig ær og = 
20 træver, hver på 26 kærv (Band). 
Y Ruder afdele, tejge, ar. Mk. tejg- 
byte, n, Granjeftjel mel. to tejgar; 
t-lag, n, Ræffe af t; t.-plegje, pbløie 
en vis Del af Ageren færftilt, iffe den 
Hele Bredde par en Gang; t.-tro'm, m., 
Kanten afent R., afgrøftet og op- 
dyrket i m duk, m R. i Slæder, 
spuns, n. 
spuns, n, brågd(o), f. 
pl. av bragd. 

Rubeformige Figurer: Udfyning ir. F, 


rute-saum, m. 


net-værk 


Gl, n. brögð, 


Mudera, levninger (M. Hammerich), brud- | 


stykker, grus, grusdynger, bråt(o), n. (f. 
e. kyrkje-b., glas-b.; kalle-b.; kjærring-b., 
2: R, af en Mand, en Rj.) Jfr. Ruiner, 

Rudesſe, se Rube. 

Rudet, ”spunsa', *spunsot; (meb Ruber 
bævet, tærnet), ruta’ (stor-, små-, blå-r.), 
brågda(o), Aspunsot; (farvet i visje Ruber, 
Kvndrater), *rutot. Mk. og brågde(o), 
3: væve med Ruder el. Fig. 

Rudiment, første prøve (Meyer); tilsprang, 
til-ræde, n, til-båd(ø), n. (jfr. Forføg), 
tiltak. M—r, første grunner (av en lær- 
dom), for-kunskap, grun-drag. Jfr. og 
Begyndelfe. 

Rudimentær, grun-, første. 

Nuditet, se Rude (ryd). 

Ruelfe (t. Reue?), træge, m. (Landstad), 
anger, m. 

Ruf (Boll. roef), skur (på dæk av små 
skip i kahyts sted). 2. 3 em Ruf, i en 
fart. Jfr. Haft, Fart, 

Ruffer (n. f. Ruffeler), hore-vært. 

Rufferi, hore-værtskap? 

Rug, rug, m. (gl. n. mgr). Mk. *mg- 
aks, -åker; r.-bråte(o) = r.-væle, m., 

-fal’, 2: ,affvedet Jordftytfe at faa Rug 

i“; -land, >: befvent Jord til Rugſced; 

-læst, m, 9: „be opvorende Straa el. 

Spirer Haa en Rugager"; -mjel, -sæde, 





der el. Figurer i Føi,| 








n, 3: Nugjæ». 


673 


Ruge (Matte), je (-de), bræde (-de), 
klækkje (-te), — piker), 
Førunne(ar) på, *stile på, bære på. Ruget 
(289), fbræd" Fklækt, stråppen(o), I fe). 

Nugning, *bræding (m. fl.?). Jf. Suge. 

Ruhøvl, *rub-hevel, *skrub-h. 

Muin, rest, m. (©:  Reft, Dverftub'); 
brå't(o), n., atter-ste(dle, f. (3: „Neft, 
Lepning*), jfr. Rudera; (adfiratt), øjdna(d), 
m., ødelæggelse, undergang, forfal', råt 
(9), n. (»det raut i råte, 2: ftyrtebe neb), 

tynsel, *tyning, 3: Forbærvelfe. Mk. 
*hus-bråt (Lm.), o: Ñ. af en Bygning. 
Husbråt ær ellers i +  Rebbrybning el. 
- Ødelæggelje paa Hufene”. 

Muinere, ødelægge, skæmme ut, *tyne (-te), 
bryte ned, hærje, sprænge, *kol-kaste, 
spille? M—t, *røjt'", bu-sleten(i), ut- 
arma’, øjde-lagd, *knækt. M—t ved 
Tyveri, skam-stålen(o), grun-stålen. Jfr. 
Bankerot; Forarmet. 

Mujern, rå-jarn, n., jarn-malm, m. 

Rulle (intr.: vælte), *rulle(ar) (ər. i kole, 
Fralle), ”trille, *vælte (— valt og — 
#kaltre, *valtre, trinte(ar), krinte(ar); jfr. 
*krint, 2: rund, trind; (faa til at r.), 

- rulle, *trille(ar), *trulle, *vælte, *kante. 
Jfr. Fald og Dmluld. I * brukes rulle 
ikke „om Bølger, Vogn, Løb”, R. 
(mangle) en Bæv, valefar). Dv. valing, 
f. Jfr. vål(0'), m., >: Stof, Kjøp. 
fammen, *rulle. »R.ihope. +R. kring 
om ejn stoke. R, fammen (i Form af 
et Rør), “lure. Dy. lur, m Også i 
sv. %. Gom let r, (rundagiig), *rullen. 
— el, Bante af fammenrullet Sten, 
rulle, f. 

Rulle (Balje), rul", m. (jfr. Zromle); (til 
Klæber), rulle, f, *mangle-r.; (Lille, 
Mandialsbog), *rulle. N. under Fifte- 
fnøre, dråt, my rul’, m., vald)-bejne 
(-bbejn, valbejn), m., *tre-hest; jfr. vad- 
ho(rjn, n. Mk, *vadbejn-hald, 2: rampe 
til at fæfte *vadb. i. R. Tobat, Bly, 
arul t, b. Med Ruler el. Baljer be- 
arbeide, *rulle. Se Balje og Balke, 

—— rulle-hårv(o), f. 

Rullefammer, rulle-bu(d), f. 

Rullen, ruling, f. 

Rullere, jfr. Roulere. 

Rulleften, homul(u'), m., h.-stejn, kåppe-s. 
(0), kåppul, m., k.-stejn. 

Rulleftof, rulle-stok, m., nl, m: Jfr. 
Mangleftot. s 

Rullevogn (arre med fmaa Hjul), rulle, f. 

Run (Bidde, tilftrælfelig Plads), rom, m. 
(gl. n. rúm, sv. rum); (frit, anbent), 
rømd, f. (sv. d; *på rømdi, 2: ab i 
bet Frie); (Afdeling), bålk(0), m; From. 
»Få, give rome. Jfr. Plads. Mi i 
Sammenf., -reme, n.: om-, trång-, ut- 

43 


— Rum. 


674 
rome, M., fmalt, mell. to e, 
— Re fsan at bevæge utt 


vid", fi, rømd, f. R., tomt, hål(e), n. 
Fndre R., *in-rom. R. udenfor Huſet 
ut-røme, n, R. i en Band (Sæbe med 
et Bar Aarer), ror, m., røde, n. Jfr, 
fir-, seks-roring, m.; ejn- tvi-, tri-røding, 
m. R., melemjte, i Storband, sigle, £ 
Mørbont i *sipla, sigle-betefi'], m.). 
… omgivet med en Fjælevæg, kjette 
(ki), m, bl. a = ftor Korniasje, o: 
Abing. Sv. * kätte, o: afftængt Rum. 
R., færffilt (i Stab el. Stuffe), bur, n., 
To'm, n, 
rot, n %20p i rotete, 3: op under 
Taget.  Forfyning med ftørre R., ut- 
toming, f. Mangel på WR., rom-lejse, 
f. OØmbytning af R, rom-skifte, n. 
Noget, fom optager meget R. (fer ftort 
ub), stor-skrøjve, ne Beſtaffen med 
Henfyn til R., *rømd, »Båten er høve- 
lege ne Som behøver meget R., *rom- 
fræ'k(e), -frøk(j)en, *rom-stor, *ruven, 
ruvsam. for N. forlegen, *rom-laus. 
Y flere M. delt, mang-lotad(u). Y R. 
dele, bålke(o), ar. R.: langjomt give 
R, for noget andet, sige undan). R. 
optage, *rome: »det romar tile, o: det 
fommer til at udfylbe Rummet, Mk. 
sd'er ikkje stort ruv på dete, 5: bet fer 
itte fort ub, Jfr. Bolumen. R., ſtort, 
optage, rise (— rejs), ruve, ar (rue, Tyve, 
røjve, råve, 0), *skruve, *skrejve, *skolle 
(te). Sv. * skulla. Jfr. Skrolle. 
Rumex, jfr. Streppe og Syre. 
Rumfang (tubit Jndholb*), jfr. Bolumen. 
Rumforhold, se Forhold. 
Rumination, jort, f., jorting, f. Se Drøv, 
Ruminere, se Drøv. 
Humle (t. runmeln), *skrynje (— skrunde), 
*ramle, *skrumle, *rumle, *rungle, *surre, 
råte(0), *dure, *hurre, *glame(ar); (om buz 


sende Lyd i Indvolde paa Hefte), *gylte. | 


Denne Rumlen heter ramn, m.: or. i 
hestene. Se Buldre, Skralde, Larme. 
Humen, ruml, n., rumling, f.; ramn, m. 

Jfr. Rumle, 

Mumme (give Rum til *røme (ryme), 
talke): »ejn kjetel, som tæ'k ej tunnee; 
(øm $Hu3), loe (løe, 18) (dde). »Huse' 
lor ikkje mejre. Der var så mange, 
som kjørkja(y) loddee. 

Mum(metig), *ro'm, ro'mleg, ro'msam, 
rømeleg, "vid, bred; (noget v.), *rom- 
voren, 3*Rom sjø, vind, romt ta'l». 
Mots. *trång, *nauv; *knap', *krap". 
Mk. og ”rom-bygd, -bælt, -fjælla, -hændt 
(jfr. Gavmild), -sjea, -tænt. Vel r, ”i 
tomaste lag, Mere r. blive, rømast, 
”romne; (r. gjøre, flappe), *reme (-de). 
I r Rieder Hoædt, rom-klæd'; jfr. 


R, under Taget i et Hus, | 








Rumex — Runde. 


trång-kl. R. opftiffet, romsæt'(e). R. 
By, ramlændt by. Fr. Bg. R. Rand- 
ffab, rom-lænde, n. 


| Rummelighed, romlejk, m., rømd, f. (rymd), 


vid, f. 

Rumor, larm, *stå'k, brå't(o), m: 
Larm, Støt, 

Rumpe (Hale), rumpe, f., rove, £, hale, 
m. (lang), spæl (kort), m.; (paa Fifi) 
spo'r(d), m. (gl. n. sporår, sv. * spor); 
(paa Fugl), vele, m, stært, m., stuv, m., 
styv, m., sty'l, m.; (Bagdel), rump, m., 
sæte, m, Jfr. Poder. 

Rumpeduſt, rumpe-skuv, m. 

Rumpetudſe, untpetrolb, 
rumpe-t., ro-padde, f, 

Samlere rom-spille, n. 


Jfr. 


*roye-trol', 


Rumitere, rute(ar), fstrumle, *rote(ar). 

NRumfiering, roting, f, *omroting. 

Mund (cirkei⸗, eylinder=, ugle), Frund (Aat- 
rund, lang- el, stok-r. og kugle-r.; hærtil 
kommer avlangt: ægr., 3: obal, o 
avlang-flat-rund, 9: elfiplif. R. 
Anſigt, *rund-lejt, *kring-1. Jfr. Fylbig. 
R. Plan, runding, m., rondel, m. SE 
Stive (Blade), kringle, f., tril’, m. Mk. 
*kringle-bord, >: runbt Bord. R. blive, 
rundast. R. gjøre, runde, ar. JF tr. 
Top fætte (ophobe), kuve, ar (kyve). 
Rund skal være nyere ord både i tysk 
og de nordiske mål. I gl. n. ær det 
ikke, Ældre dansk: trind., Mk, mund- 
fisk, 2: Terſiſt, fom tun er opflaaren i 
Bugen og ilte flætfet; rund-kast, n., jfr. 
Suftfpring; *rund-klippe (aaret neden: 
til); r.-sko, 9: ©. med bred og rund 
TaafpidB; r.-timber (o: ille fladhugget 
paa Siderne); r.-trøje, f. Mk. gl. n. 
sfvalr, gl. d. siwal, 5: rund; gl. sv. 
silval, sihvalf. Jfr. Fritzners gl, n. ordbok. 

Rundagtig, *rullen, *rulten, rundlaten. 
R. Alynge (jom Toppen paa enkelte 
Bærter), kol, m, kolse, m. R. Sten, 
*kop", koppul, m., koppe-stejn, kuv, m. 
R, Stot, luk, m., vål(o), m. Jfr. Føle, 
Balfe. Dv. våle(o), ar, meb *vål be- 
handle, bante el. bearbeide. M. Toy, 
kuv (ku), m. (isl. kúfr), kol, m. M. i 
Toppe, kuvot, kollot. R. fordybet, 
*kupen. W. el, afftumpet være (f. E. 
om et Kurb med indbeiet Kant), kuve, 
ar (kyve). 

Rundbælg, se Anthyllis. 

Runddel (n. f. Rundeel, fr. rondel), rund 
askanser el, bulværk, rundt tårn; runding, 
m., krins,m., krinsel, m. (bygning, træer osv. 
iring). Vel av fransk rondel, 3: runding, 
som ær opfattet hos os som rond, »runde 
og adels. Jfr. Kreds. 

Runde (afr.), Frunde. 

Kunde, Rundere, se Ronde, Ronbere. 


Rundelig — Rustne. 


Mundelig (vel maalt), fromt. 
seere. oror kana SME 
(i o; ET P 

De ee (r. -kjølse). Panter, 


Frogn-kal. 

Rundgang (at gaa rundt noget, *kringe), 
kringing, f.; (rundtløbende Vei), ring- 
væ"g(e), m.; (Udfart, hvorfra man tom- 
mer tilbage ab en anden Bei), svarv, m.; 
omgang, m. 

Nundhaandet, *rom-hændt, *stor-te'k, *s.- 
gjær, *s-given, *gjæv, *frels, *dru's, 
*fn's, raust, *romus (,for romhus, 
gjeftfri?”), giv-mild (sv. gifmild) Dv. 
raustlejk, gjævlejk. 

Mundfant omfring en Habuing, skruv, n. 
Jfr. Bræmme. 

Rundylettet, amea 

Mundjffo (rummelig Stø), skjee, £. Jfr. 
gl. n. skædi, Sfotøt. 

— se Cirkulære. 

Rundſten (Rulleften), jfr. Sten, 
runde. 

Rundt: gaa r. uden om, *gange utan- 


kring. 
Munndvoren, *stok-vaksen. Jfr. Fyldig. 
Runebont, *rune-bomme (-»bumbee). 
Runer (Skift), runer, f. pl. Dv. rune- 
blad, >: Blad med M.; r.-bokstav, m., 
r.-skrift, r,-stav, r-stejn. Mk. rune-kal, 
-kjærring, 3: Spaamand, Spaatvinde; 
*rune-spegel, 5: Herefpeil. 
Mange, *dure, *dundre, *renje, y (—runde), 
orale, *glamje, y (—glumde), *døvje, y 
(— duvde), donje (y, — dunde), *dune. 
»Det døv, glem, i væggjome. sDetdev 
føre øjrome, 3: bet furrer for Ø. »Han 
slængde stejnen, så det gol i galdens, 9: 


i Grunden, 

Rungen (hul Gjenlyd), devy), n, *dəv- 
jing(y), f., gle'm(y), m. Jfr. Bulder. 

siunteivoe, sukker-næpe. 0. V. 

unten, *rukka, rukkot, skrukkot. 

Runografi, rune-skrift. 

Runografiff, rune- (runer vedkomm.). 

Runologi, rune-lære. 

Runologiff, rune- (runelæren vedkom.). 

Ruptur, bru'd, *bråt(o), bryt(n)ing, spræng- 
(njing, rift, brist; brud, 3: freds-b., 
fiendskap, split(telse); brok”, sprængning 
invendig. 

Rural, landlig. R.-Erhurjisu, moro-færd, 
f. (ut-) på landet. 

Rus! (Depofitu-rus), ung student, nybakt st. 

Mu's (af flørt Drik), rus, n. (sv. rus, n.) 
vime, m. (3: Svimmel, Fortumi. i o- 
bedet), tusk, m., svej, my pisk, m. (+yære 
på ejn p. på ejn svejs), drukne, f., 
drykne, © R. liden, svejm, m. R, 
virfe, *ruse(ar). Jfr. Berufe. Mk. *rus- 

næm, 9: „iom let bliber beruſet“. Gal- 


fmaa, 


ÅR. fem | 





675 


fab efter hyppig N., el-kvejs, f. 
Jfr. Drantergaljtab. Sygelighed efter 
en R., ol-sykje, £ BSygelig efter en 
R., *el-sjuk. Mk. og *rosande, 2: berufet. 

Muje (fare uforfigtig og voldfømt frem), 
jfr. *ruse (-te) (sv. rusa), storme, fare. 
Jfr. Sihrte. 

Rufe (fr.), list, kne'p, kunst-grep, *krokar, 
skalke-råd, f, vridor, f. pl. Jfr. Rænter. 
2. Rufe til Fifteri, *ruse (ryse, rysje), f. 
(og n.). Sv.rysja. Jfr. håv, m., mærd(e), 
m., tejne, f. Sv. håf, mjårde (mjæle). 
Gl. n. merd (mærd). 

Ruff (fin Regn, Støbregn”), *dusk-regn, 
n Rusk i * ær = „uroligt Beir; Storm 
med Regn eL Sne”; også = „arm, 
Raslen, Dpløk", 

Ruffe (fnmaavegne), *duske (sv. duska); 
(rive, drage ſtcerkt) *rykkje (teli tufse 
(ar), tafse(ar); jfr. Pile, Plukle, Træble, 
Ruske i * ær 1, „larme, 2. „ryſte, ride 
el, omfafte”, Rt Beir (banff) ær *våt- 
ver, men ”ruske-ver, *ruskalt ver ær uxo⸗ 
ligt og ublidt Beir, Uveir, Storm", 

Ruffomifnuif, rere, f., blandings-gods. Mk. 
*rusk og rask, *r. og fusk. Jfr. Mif- 
maſt, Blanding; Kompilation. 

Ruslæder, se Ryslæder. 

Ruöme (Rosme, 3: Mg Fr Havre og 
ign., hav-resle, f£. (,maafie Havre-rislee). 
*Risle ær „top el. Grene af et Træ”, 
Gl. n. hrisla. 

Rusfelap (fom bruges ved Garnvinding), 
*stryke-lap, m, (strjuke-?). 

Rusſepind, stryke-pinne> o: Rusſelap. 

— er, Drys", m. Sv. ryss: 


i. i 
Ruſt, rust, f. (røst, y, sv. rost), 2: Siorpe 
pan Metal, far Tern. Mk. råkke(o), f., 
Jernruft, 3: ,Legn til JernertS å Jord 
el, Band”, s*Myrr.e, s*malmra R. 
paa Korn, rust, f. 
Rufte fig (i. ruften), *lage seg til (Lm.), 
u seg til (Lm.); væpne sig. R. i 
en Hail, snærte(e) seg til. Muftet, "buen, 

Ruften (plettet af Ruft), *rustot, *rusta'. 

Rukfarve, rust-let(i'), m. 

Ruiticere(), eg. blive til bonde; bli bondsk, 

en, bondsleg).  N—t (bonde- 
bleven), #bondsk, menigmandig? ufin, 
grov. Jfr. Rube (fbondsk). Mk. *bondske, 
d: pefterligne Bønderne i Shi og Udtryk; 
om Fremmede”. Ruſticere ær ellers at 
leve på landet. 

Rufticitet, bondskhet, *bonde-vis, b.-later, 
-nvæsene, ufinhet, grovhet, fuver(dskap, 
*uvørdne, f., verdlæjse, f. 

Ruitificering, jfr. Ruticere. 

Muijtital, landlig. 

Rujtfammer, våpen-hus? -kammers? 

Marfi(n)e, *ruste (reste). 


676. 


Ruftning (for en Hær), hær-buna", m, (Lm.); 
er German) "hær-klæder, våpen-k. 
Molb.); hær-buna?; (Mundering), hær- 


klædetr) (Lm.); (at rufte fig), væpning. | 


Jfr. Adruftning. 
Mujtplet, *rust-flæk", m. 
Mutine, -neret, se Routine, -neret, 
Ru ane, kælke-bakke. 
R de ake (som på kælke). 
Rutte med (Holl. ruyten), edsle, *søjre 
{= PA *duble, forduble, *sumle med. 
Dv. jring, sumling, f.  »Han hæve 
te" å sumle mæ(d)«, >: „har Sænderne 


er". 
My (fr. Rygte), ry, n. (ijær Banrygte), 
ord, n., frægd, f., pjet-ord, n. 
ev se Ru; Rube (ryd). 
Müdtolb (Dravbad), tol-godtgerelse (når 
inførte fremmede varer igen utføres), 
Rydde (Engen, Marken), redje, y (— rudde) 
ryggje, rye, ry, rø: ər. ejn plas'e), 
jnske, *trøsje, y E truste), *hy(e) 
utav; (renfe), *skjøre (-te); jfr. strænde 
(e), bortſtuffe Mubder af en Bei. 
Dærtil redjing, mdning, f., redning(y), 
ejnsking, trøsjing, f. R. af 
blotte), rajte av. NM. Bordet, gjære rejnt 
bord. R. bort å Gafi, råve ut-or vægen. 
R. bort for at ffaffe Run, *reme (unda). 
fr. fomreøme. M. op (pynte, feie), hæme, e 
de), hæmse, e (ar). NM. op for Fode 
tive Bufte og Træer bort), stuvredje, y 
dv. *stuv-rud'); Cotea alt, Hoad ber 
er), snøj(dje (av *snaw). 
f, snøjding, f., Dortrydbelfe. Jfr. Særje, 
Blvtte. Jå bdet, rud' (ryd'), *rejn-gjord. 
R. JFordjiylfe, se Rydningsplads. 
Ryddig (delig), redig(y), rejn (ar. sjer, 
i for Stjør; »r. vede, i, Træ, fri for 
nak — (— måde), 
nbdiggjøre, redje, y (— rudde), rejnske. 
Mk. utreming, f., 2: Ryddiggjørelje. 
Rydning, se Rydde; (Ødegaard), auld)n, 
f., ridning, m. (rydning, renning), ej(de)- 
gard (ejgar). Mange fordums au'ner og 
ejgarer ær ellers nu gårder. 
Rydningémand, redjar, y. 
Mydningsplads, ru(d), n, rudning, m. 
Jfr. Rydning. 
Rydningsret, radnings-retly), m. 
g (Filt, Filtbække), jfr. *rye, f, tykt, ul- 
ent Sengetæppe. 
Ryg (Bag, Bagfide paa Mitt, ryg, m. 
2*Snu ryggen tile, R—8 nederfte el. 


Bagefte Del, vejk-ryggen. N—3 sverite | 


Del, kas’, m., krug, m R. paa Kniv 
(mobf. 269), bakke, m., knivs-b. å 
paa et Tegltag, svi'l, m.: (mk.: ikke 
= svil!, f; Grunbftof). Ryggen bøie, 
*ryggje (-de). Gribe hinanden om R., 
*ryggjast. Paa R, ligge, 1. åpen(o), 


Rustning — Rygge. 


(afpille, | 


Dy. snej(de, | 





+ 


vid-åpen. Skyde op N, (i Rube og 

Uveir, om Dyr), ryggje seg. Mk. trette 

ryggen (efter lang nedbejning). F Ryg: 

gen fremadbøiet, uten (lut), *krug', 
k.-hærda', *kruksen, ae *kruken, 
krukal, kas-vaksen. FR, tilbagebøiet 

(indbøtet), *sa'l-fat", s-ryggja”, 2: fabel 

rygget, rer svejg-r., — sejl-ryggja”. 

Som en f. opføiet, Fryla(d). En, font 

gaar kroget å R. el. lubende, kro'k, m., 
krug',m, Mk. *ryg-byrid), 2: ftor Bürde, 
— fom maa tages paa R.; r.-fjør, f., 2: 
Ryg-finne; *ryggje, 2: banne Rygning) 
f. Ex. paa Tag; ”ryggja(d), 2: beſtaffen 
i R.: krok», kvas'-, läg-r. ; *r-laus, uden 
Rygrad (om visſe Smaadhr); r.-se'n, f. (i), 
3: Sene langs R. (paa Dir: også hår- 
våkster, o, *gu'l-hår) ; *r.-stærk, r-sted(y), 
fa: —— Fr-ta'k, 2: Brydning, 
Greb omfring R.; *r-vejk, o: mob. 
*r,-stærk. 

Mygbørfter, ug’, m. »Sætje op uggene, 
reife Haarene; jfr. reife Børfter. 

Ryge (fare), rjuke (— rauk) (ryke, ruke, 
toke). >R., i el. uti, 2. gribe plubfelig, 
tage fat paa. »R. påse, ftyrte løs paa, 
overfalde. »R. i hope, fare [98 pan oe 
anben. Mk. og r, av (skaftet?). Det 
rauk i sundere, »Han rauk bort i væg- 
gene. »R.i kole, 5: falbe omfulb, M. 
og Møge. Disse ord ær kommen i ugreje 
i dansk-norsken. Når vi ser til lignende 
ordpar, såsom ligge og lægge, falle og 
fælle, sitte og sætte, springe og sprænge, 
flyte og flafjlte, så viser det sig, at ryke 
(— røk, h. røkt) hører til, der ordet 
står »uvirkendee (intrans.), røke (— røkte, 
h. røkt) derimot, der det står »invir- 
kender. I første tilfælle ær bejningen 
stærk, i siste svak. At sige: »jeg ryker 
(ryger, ry'er) tobake (altså med »objekte) 
ær følgelig som at sige: »jeg flyter tim- 
mere, sjeg faller granenr. Skal være: 
j. fløjter t.. j. fæller g. Jfr. min »Haand- 
bogs osv, 5. 270 følgg. 

Rygen (Fog, ftormende Beir), rå'klo), n., 
rø'k(y); (Drev, „Storm, fom driver Band 
i Suften"), *rå'k. Mk. sjø-r,, råk-flage, 
f., -fos, ma, -garldje == årevti)-garde, 
m., Mk. råkot(o), råksam, 9: brivenbe, 
meget flært og ujævn (om Vinden); råk- 
stærk, „ſtcerk nof til at opdrive Band 
af Søen"; råk-muskfo), n., 9: „imaat 
Spdrey"; råk-ver, n. 

Rygfinser ver i fidje, *hom. R, 
pan ftore Fiffe; paa Hval, beksel, n. 
GI. n. bæxl. 

Rygge (baglængå), ryggje (-de) (sv. rygga), 
attre(ar), håpe(o), *ape; (forandre), brjote 
(— braut), ryggje (-de) (, fhned fremmedt", 
i *), attre(ar). — Mk. gange at'på sine 


Ryggesløs — Rynket. 677 
ord, 3: iffe fian veb fine Orb. Jfr. | Rygtemorder, ære-morder? 


Dphæve. 

Ryggesløs (t. ruchlos, n. f. røteløs), 
ublu(g), *skamlaus, ærelaus, samvets-les, 

d-les, ugudelig, *ryggje-laus(»?r). R 

Be s, Tyggjeløjse, f. (224), utskud; jfr. 
av , skamlejse, f., *æreløjse? *gud- 
løjse? (i likhet med *agelejse, *vetlejse, 
#gagnlejse m, fl., alt om personer). Jfr. 
Libertiner. 

MNyggesløshed, *skamleise, *æreløjse. Mk. 
og *ageløjse, styrlejse. Jfr, Tøilesløshed. 

Syghaar, se Rygbørfter; Mante, 

Nyghvirvel (nogle i Rygraden"), tåle(o), 
f., tåvle(o), f. (tavle), *ryp-t., ryg-kåtre, 
f. (sv. rygg-kota). Gpidbjen paa en R., 
ryg-tind, m., spjote, m. 

Rygmarv, mene, f. (gl. n. mæna), ryg- 
mærg, m »Mærg og mener. Å 

Rygning, ryg, m., ryll, m. Jfr. Forhøi- 
ning, lang; Jordryg, Bjergryg. M. pan 
us, mene, m Jfr. Mønning. 

Rygrad, ryg, m., ryg-bejn, n. 

Rygfmerter, *ryg-værk. 

Rygitrimmel i Hub, ryg-å'1, m. 

Rygſtykle et. -fide af en Kfædning, ryg), m. 

Mingjftød, kar, m, brugd, f£, *grind, f., 
Fot, f, karm, m. Dv. rot-sle(dje, stol- 
kar', slede-k., sål-brugd(e), slede-br., 
stols-br. Mk, karm-slede, 2: Gløbe med 
Rygſtod, *grindstol, 5; &, med fammen 
fat Rygfløb. "Rot — Rygfløb kalles så 
efter Kroge ef. Krumholler af Trærød- 


ber (Snær), fom bet har været gjort af”. | 


R. paa Stol, Bænf, styre, n. ~ 


gthar, navn-kundig, -*gjeten, *vid-spurt, | 
E E p 


-*gjeten. Jfr. Berømt. 

Rygte (t. Gerücht, af rieden, o: ryge, 
lugte), Tord, *gjet-ord (gi-), snak’, n. 
folke-s. (Lm.), spurna(d), m., fretna(d)(ee), 
m., lov, m. (»godt, ilt lr), skudsmål, 
av-sagn (Molb.; „nu fjælben”), ry, n. 
(ifær ondt”), også rykte, n. Ryidansk 
„uu ofteft i god Ge Å (Molb.). 
Mk. vanry (dansk) om ondt R, »Efter- 
som ordet gjænge. Det stod slikt (stort) 
ord av dejme. »Ordet fær vidare æn 
mannene. +Det gjæng inkje gjetord av 


ingentinge. M., godt, lov-ord, n.; (ufor= | 


delagtigt), Hast-ord, u-lov (,forældet”, 
Molb.), *skam-ord, låkt ord. Som har 
godt Re, væl-gjeten. N., løft, duntelt, 
kvetr(i), n. og m., rejk, m, Ro flørt, 
med liden Grund, forvanſtet, over- 
Drev., drysje, f., skrynje, f, gjøjse, f., 

rsje, F. Jfr. Mpaalidelig; Strøne. M. 
efter Døden, eftermæle, n. N. om Krig, 
ufreds-tidend, f. Fortælle forvanjfede 
Mi, gysje ar. Høre N, om, frette (ee, 
-e), sperje, y (-spurde). %Gugjielig for 
fit R., Ford-sår. 








Hiygtes, frettastlee), spørjast(y), *sperst, 

erd spurt, *verd — ordes (Molb., 

H. D). Orde i + ær bringe paa Tale, 

*ordast ær ſamtale. əDet hadde spurste, 

2: bar fommet i Folfemunde. -Det er 

litet, som inkje skal frettaste. Mk.: seg 
hæve fret" det, men inkje set dete. 

yt (Rap), nup’, m., nyk’, m, kip’, m., skum- 
pan, n., ryk', m.; (en Stunb), ri(d), f.. bejte, 
f, tak, n. MR. el. Stød fra Siden, 
vink, m. 2 

Ryfind, jfr. Jndryt. Mk. ”folke-kjømd, 
*man-k,  »Der er folkekjømf(d)t på den 
gardene. 

Nytte, rykkje (-te), nuppetar), nappe(ar), 
*nappe(y), kippe (-te). Sv. noppa, noppra. 
Ja. Nappe, Snappe. R. bort el, tiljide, 
vinse(ar), vinke, ar („opfattet fønt vind- 
ke»?e). WR. op (bryde op), flytje(-futte), 
*drage av; (forfremmes, jfr. avancere), 
*stige; (bevæge fig), drage seg, #fytje; 
(rive fø3), hæmpe, e (ar); (trætte ftærtt), 
*lite i, på, slette(i), ar. Dv. sliting, f., 
sletting(i), f, o: idelig Rhkning. R. 
jmnat el. fagte, *nykkje (-te), #nukke, 
(nokke). M. i Gaaret (Hovedet), *lugge, 
ta(ke) i luggen (sv. lugga), raskje(y) 
Gih *nuve; (hinanden), luggast. Myf- 
ts (jfr. Brydes) med hinanden, *kip- 
past, *nappast, Privast, rykkjast. Dv. 
Snappe-ta'k. 

Ryfter (fom fræver ind Gjælb), *rykkjar. 

Rylkerbrev, krævjar-brev. Lm, 

Ryfning, rykkjing, f. (til rykkje= ritt), 
syk", m., nupping, f., nykkjing, f; (È 
Haaret), lug’, nm Mk. lug’, m., Haar 
top, Hovedhaar. 


Bynfe (Mjærnhed, Fure), ruvle, f. (dv. 


) 
ruvlot); (olb), rukke, f.; (ophøiet Strike, 
f. E. paa en Klippe), rukle, f; (R, fom 
i Banden), skrukke, f. (B.B.); (paa Hub 
el. Rieber, fremfiaaende), påse(o), m., 
kyte, f£, lyre, f, kyle, f (sbarke-k,, 
blod-ke; gl. n. kýli, Bylb). »Han er 
så fejt, at det hæng påsarne (el, kytorne«), 
Søm med Rynker, rukke-saum, m. 
Med ſman R., ”små-rukka”. — J Ryn⸗ 
fer træffe jammen, sm «te, snurpe), 
herpe, y (-te), snærpe (-te), €. | 
Nynte, at, rukke(ar), rykkje(-te), skrukke 
far), snærpe(-te). Jfr. Sammenfnærpe; 
mpen. , Panden, slå rukkor på 
skallen.  Mynfe8, rukkast, skrukkast, 
skrukke seg, skråne(ar), skrøkke (-skråk", 
o), snærpe (-snarp), snærke (-snark). 
Rynfehaand, rykkje-band, n- 
— rukke-laus, jævn, *jamn. 
Rynket (ujævn, Haard), skråkken(o), "lyrot 
(om hud). Å. blive, rukke seg, rukkast, 
skrukkast. Jfr. Rynke. Dyr med r, el. 


678 
et Skal, Fskrukke-trol', *skrup'-t., 
t., skurk, m. (il * rykk 
mfning, rykkjing, f, rykke = 
— 
e, rjupe, f. (rype, rupe). Rypehan,rjupe- 
4 m.; rype-stæg, e (H. Ibs.). Mk. Ffjæl'- | 
r, eg. *skog-r, Et Slags Å. ær fjær- 
skarv. Ubfigt til at finde R., rjupe-vo'n. 
Ryslæber, *rysk ler(?). 
Ryfte, 1. (bæve), riste — gl. n. hrista, 


sv, rista), T. seg, "skake (-s] Å. — 
*disse(ar), dege(i'), ar, *dirre, *rugge an) 
*rugle, SEG 'skjælve (-skalv, h 
mee. o), tetre(i), ar (dv. tetring, f.; 

jittern) ; skrælle (-skral'). » Han skjød 
undrede; saa Ruderne skrældte ud i 
— Byene. Asbj. 2. (fætte i bævende 
Bevægelje), riste(-e), skake (-skok, h., 
skjæke") dille, ar («hunden dillar rumpas), 
#disse, #bikke, ruglefar), ruggef(ar), rigge 
ar), *skumpe, *skumple, sikke(ar), *sukke 
dv. suk’, yſtelſe). 
sintr.e og stransit.« mening. KR, pan 
Lemmerne, riste på seg (på hovudet); 
(føin rå vifte; ogjaa renje ved Ryftelje), 
syfte(-e); drøfte, y (kom); (rive i, om- 
kaſte), ruske(u'). Å ned (Frugt), *skake 
ned. Å. fammen (tættere), *sikkefar), 
*skake i hop. Dv. sikkad, >: fammen- 
cofe #sikking. R. Langfomt, Fkinke. 
Jfr. Rolfe. »*K. med (el. på) hovudete. 
Dv. kink, m R. af Trang til at le 
(være forpint af Latter), tetre(i), ar. 
ftes, — Cntr., jfr. Ryfte); (gote), 
ggjast (jfr. rog’ og røgd, y, >: Gru); 
(bevæges), kløkke (åk, o, klåkke", o). 
(Y i ryste, 2: riste, ær da likeså under- 
lig, som fryste = friste vilde være. I 
+i igl n. i og i sv. il). 

Ryftelje, risting, *sikking, 
skak, n, *rugging, *rugling, *dissing, 
husk, D., *skumping; (Stød, plubfelig 
Siret), kip, m, kvæk”, m, *stek', m.; 
(R. i inbel, Stað, kjælde (av kald), 
f, ruve, m., kjøl, m., skjælv, m,, kald- 
tåkke(o), m. Jfr. Øyfen. RH, idelig, 
*skaking. R. føle (ghje, oprøres, føle | 
Ufy), *askraft (iskr-); røsjefy) i holdet, | 
resne(i), grøsje(y). Gl. m. askran, 9: 
Næbdfel, eskra, gyfe, eiskra, bære oprørt. 
Jfr. Gyfe, Stratted; Kolb. Mk. og 
støkke (-ståk, 0), skvætte (-skvat'), kvæppe 
(veg), kippe seg, kvække (-kvak'). 

paafore (ftræmme), kvækkje (-te), 
kippe (-te), stekkje (-te). 

Myjtende, *skaken, *skakal, — 
ska'ksam, huskal; (uegentl. J. ruvel 
Gyſeli Frygtelig, rolig Å Be. 
vægelje, å skumping, f., skaking, f., rug- 
ling, f. k yjtelfe. 

Ryftejtot — en værn, *skake-tejn 





Mk. samme ord ij 


*skaking, | 





Bynkning — Række. 


(skakke-t.), *ska'k-vånd(o), ma, s.-vål(o), 

m. rd 5,-mungel (jfr, mondul), Fskakar, 
Mk. askjælve som ejn skaketejne. 

Ri — vellyds-lære (om tidsmål og vel- 


| yt dk, GR velordnet, 
| Rytmus, avmålt rørelse, jævnt skifte (9: 
———— Afven “j, jævnmål (Molb.), 
tidsmål. Jfr. Tall. H. P. S: 
Mangni rakker — har han 
ig, klangfyldig for Rytmi 
VIBE ute Lære for Å imit. — 


-| Rytter (t. Reuter [og Reiter]), *ridar (Lm.); 


Soldat), Fhest-kar. For „þan er god 
“ siges f. e. shan ri(d)er godte, sh. 
sitter godt til heste, ær fast i sa(d)len. 
Molb, lærer og, at man i bokmålet hjæl- 
per sig på annen vis: Der kom to ri- 
dende forbi (ikke to »rytteree). Vi mødte 
et helt selskab til hest (ikke saf rytteree). 
Mk. og Beriber, Forrider, Poftrider, 
Stranbrider, ikke Verhtter o. s. v, Jfr. 
t. Ritter, som i dansk ær blet Ridder. 
GL. n. riddari og ridar, 
MNytteri (t, —— *hest-folk. 
Rab be, rape (råpe, oj) ar, 
e, ar, Sv. rapa. 
Ra Eit, Tap, N, gu 
Ræd' (fat i i Skal, træ; (fom fet bliver 
bange), fræd';fræd' voren, rædsam, merk(y)-, 
folke-, 'båbbe-ræd, o; (fl, barfom), *va'k, 
*var, Jfr. Frygtfon. Mk, og vr. føre klæ- 
dom, pengome, el. »r. om klædi, om 
ames, gjøre, ræde (-de), reddet. 
Jir. Strætte, Forffrække. M, blive, "ræ 
dast. R. være, ræddast, rædde seg. 
Ræbfel, rædsl, m. og n., rædsle, f, ræd- 
ges E (y); ”(o), J: 
rEetet, å Ave, efpekt”. Sv. addhåg, 
Gl. n. hrærla. 
være 1. (en — Sqvilla), ræktjje, f. 
Spyt’. 


ia, 
neki (t. Sete) . stor jagthund (jfr. 
Hanhund; gl, n, rakki, 5: 


*rakkje, 3 
Sund); (fang Figur, Berfon), stekelli), 
m, rage, m., strøk, m., strake, m. (3: 
Bø og rant igur”); (fang Laban), 
lurk, 'm. (eg. Kjær, Knippel); hængsle, 
E, 2: „en lang Figur uden rigtig Hold- 
ning”. (Jfr. *hængslot, o: ,uanjelig, 
fom har baarli Solbning*). Se Dp- 
løben Perſon; Lømmel. Stekel ær eg. 
Pig, Torn (tind, m., *brod') Mk. og 
— Spee Ribes grossularia. 
fe (Rad, Linie, Sølge: jfr. & Bride), 
— fø rejg, m, rek, f., rejt, f 
rå'k, f, straud, f (stråd, oh f, sæ itle), 
D, 'aslag (»*slag i se) lag, n. (å, 
el 080 kviste-lag), line, f. 
»stande i ej ), tejd, f. (grind-r, 9: 
ætter af ed. se Folb, >: Flytte 


*garpef(ar), 


Række — Ræson. 


folb); (af Drd el. Navne), rægle (regle), 
f, gl. n. regla, lat. regala, 9: Regel; 
i Bebægelje, feemfleivenbe Flok), lag, 

Igje, n., rejd, f., skrejd, f, slo(d), £. 
sHan styred ud med et Lag paa firti 
Ri fyrti) svartlette Skibes. Fr. Bg. Jir. 
fynge, Gruppe. -Ej lang slod med 
kyrs. Sv. * slod, slo. FER Linie, 
fang Rab), stråke, o, f; (freds, Ring), 
rad, f, gard, m., rast, f. (»gard kring- 
om månene; tan'-, ag, 2: Sfjæer- 
gaard; fjæl'-, man-g.). R. af Gaarde, 
— -krul', -ræp'(e), m. Mi af 

wale, kva'l-bru'k, n.; (font forfølger 
en Fiiteftim), kval-grind, £ R. opfatte 
Melfefar, setna’, m NR. af jammen- 
lagte Ting, skare, m. R., af Strøm- 
bølger („et Søftgtke, jom er oprørt af 
Strøm”), røst, f. R. af Beifarende, 
færd, f. (Østg.), reg, m. R. el. Litt 
paa en Bæg, fom Hedrtaber fan ſcettes 


pp i, hald, n. (navar-, knivs-h.); (at jætte | 


Fade, Bordiøi i), rækkje, £. R., fom 
er fat pan en Gang, sætning, f£. *Garn- 


sætning. J fortløbende NR., Tetter råd, | 


etter råke(o), *an-fares, *fere(y) tvært, 
*føre ende, JF R. gaa, *ræse (-te). 
Y R. lægge, rejte(ar). Jfr. t. seg, om 
Kornet, fom lægger fig Paa Ageren. J 
R. vyftille fig, rejge seglar). I tet- 
fattet R. fommenhobe, *skarefar) (fom 
vet Tegl: el. Spaantag). Gl. n. skara. 
Mk. *skara(d), >: fanmenfældet. 
— at (naa), række (— rak”, h. rokkjer), 
frække, *nå (»nå te haustene), *slå 
(ssneret slær ikkjee, >: naar ille Buns 
ben; »vade så langt, som støvlerne 
slår); (opnaa et Formaal), frække (or. 
hejm, r. fram te nattas); (fivælle), *rækkje, 
ræmbe(e) (»r. skin, jarne; dv. rækkjing); 
(fuldføre), vinne (— van'). +Me vinne 
det til kvældsr. %. efter, gripe, ta' 
etter, *trive etter få trejv); *trivle etter. 
R. hen til (naa, berøre), *ta(ke), næme 
(«de). »Bordet tok væggen«. »Det tæk 
bort i væggene, »D. t. op-under loftete. 
sBordet næmer bort i væggene. »Fjeli 


næmde fram fa beten«(i). Jfr. Verøre. 
R. til med Rød, trejne Cte). R. høit, 
rise (—rejs). R. 


ravn Dp, rette, ee 
op handi, , Tungen ud, rette 
ut t R. En noget (overræfte), Flange, 
få (»få meg korgie), *fli (-dde), sende 
(-e), rette (e) give(i). »Han kom og 
rette meg dete. „oftere med et Abn., 
faafom rette fram, ope. Jfr. Levere. 
Mættes ud (anbne fig, tabe fin Bpi- 
ning; om Krog, Bugt, fom er udjat 
før trefning) “rakne (sv. rakna). 


(—) 


"Mk. og rækkje, 3: få til at Frakne! 


(2nå botnene); (være tilftrætkelig), | 


679 


(sr. ut ejn kroke); *dragne, tågne(o), 
Mælfebibde, nåing, £ f; (Synetd), 
vidde, nåing, f., rækkjing, f.; Å 
lejte, n, 3: det Fefor fom fan ferd 
fra et givet Standpunkt, 

Rætling (af Helleflyndre), jfr. *rækling 
(,Delleflønder, fom er flaaren i Strimler 
og tørret”, „De Strimler, fom banned 
af Udfanten el. Finnerøbderne, laldes 
Rav”). Jir. Rav. 

Rætning (Udftrætning), retting(ee), f 

Rætvært, rækkje, f, brik, fa grind, f., 
stængje, n.. traler, f. Mk. trale-værk, n., 
>: ,Gitterbært”, N. ved en Trappe el. 
Gang (Bro), hand-tre, n, he (rid), 
h.-rev(i), n. Gl. n. handrið, handrif. 

Ræling (eng. railing, Holl. regelingen), 
ri'p, £. (H. L.), båt-rip (J. Lie), bord, 
n, æsing, £.3, o: „en tof Lift pag den 
indvendige Side i en Baad, anbragt 
noget nedenfor Borbfanten og i lige Linte 
med denne”, Mk. og Haus-rip, ”skvæt- 
rip, 9: pen løs Fjel, fom i visje Til 
fælde fattes obenpaa den egentl. Rip". 

Mæntkelr) (t. Rånte, FL af Rant, eg. Krum- 
ning), jfr. "krokar, skalke-råd, f., mejn- 
råd, f., mejn-spe'l, m. (9: 
Spil”), m-strek, n. (i), vridor, f på 
(jfr. Bridning), krokvejer, kroking, f. E, 9: 
JOmbeie”), påfund, ræve-strekli), m., 
ræve-krokar (Lm.), (gå på) ræve-kler, 
fante-læte, nm. fan! x knep, i, 
kunster, løjn-råd, f., list, f. Jir. Gnirige, 
Udflugt. Anlæg til R., jfr. fantetåt', 

I gl. n. finnes hrekkr, m., 
3: Rænfe, hrekkviss og -visi, fọ, 9: 
rænfefulb, -fulbhed. Men i* forekommer 
derne rot ikke, og Renter, -fefuld, 
mager, «feb osv. i dansknorsken skriver 
sig da vel fra t Ordet er over 
ført fra Tyde” siger Molb., „og bruges 
ofteft i Plur”. Jfr. Sind, Lift. H. D. 
slader ordet i det mindste foreløbig gå 
som godt dansk orde. 

Rænlefuld, krokot, mejnsam, fu'l-kyndt, 
svikot, sviksam, mejn-sleg, mejn-vi's, 
«klok, -vetog(i). Jfr. Snedig. 

| Ræntefuldhed, jfr. Ræntefuld. 

Rænfejmed, ræv, m, fuling, m., fu'l-igel, 
m. (3: ,lumff, furende Krabat”); krok, 
m., krokar, m., jn-krok. Mk. snare- 
tvare, m., „En, fom forvirrer Sagerne 
ved allehaande Fordreieljer". Jfr. 
Sntrigant. 

Ræfon (t. Bernunft; Fornuft), vet, sken; 
eftertanke („bringe En til R."); årsak, 
an tager 





grun („ber bar al R. til”). 
iffe mod R., *det bit ingen ret på hånom. 
Som iffe fager mod R., umedgørlig; 
urimelig, vrangvillig, *retlaus. Dy. #ret- 








Ræsonnabel 


løjse(reitarløjse),>: ,Iretfærbighed; Liges 
gyldighed for al Ret; ufornuftig Trods”, 
Meæjonnabel, rimelig, billig, havelig, skøn- 
som, selv- el. retfølgelig? (rettfylgje, Lm., 
Konſetvens); semmelig ; gavmild, rikelig; 
ehålden. 


Morfonnenent, dom, demming? *daming; 


680 


over-yejelse; slutnings-kæde; vrang-vis- 
dom, *snare-snak, *vyringling. Jfr. 
Sofifteri, 


Ræfonnere, deme (-de), dømte(ar), tænke 
t. over el. efter, overveje; slutte; også 
= spille den kloke, gøre sig vigtig, gere 
næsvise inkast (5: Yndbendinger. Sv. in- 
kast). R—ude Katalog, »tænkender liste 
(opskrift), >: med undersøkn. og ved- 
tegninger (Bemærkninger).  Ræfonneret 
(Gramm,), prøvende, granskende, tæn- 
kende, drøftende. Jfr. Kritiſt. 

Næfonnering (Kritif), ever-læte, y (av 
Flåte øver, y, utlate sig om). 

Ræfonnør, snakker, skravl, m., *vasekop, 
*gauk, vringler, motstræver. Jfr, Baafer, 
Brøvler. Enkelt man har brukt N, for 
tænker, dømmer. 

Ræv, *rær, e (rav). $Hun-M, ræve, f 
(røve, rævje, røvje), ræv-ti'k. Som 
Moævene hyle, ræve, e (røve). 
Rave flal man Rove beſncere, 
ræv, som ræv skal finge. 

Rævbjælde (Digitalis), rær-bjølle, £. (ræv- 
hanske), bjelle-blom, m., finger-gul”, 

Rævegift, ræve-kake, f 

Rævehale, ræve-rove, f. (rovs-rove, rævje- 
rumpe). 

Roævejar, ræve-glæfsefe), f. B. B. 

Rævftind, ræv-skin (rev-s., rævja-s.). 

Rabe, åpendage, o (ar), åpen-bærre, e (ar), 
opdage; vise, vitne om, lægge for dagen, 
*sægje ut-av, føre ut, *bærke, e (ə: gjøre 
Bar), klæde av; (om fig felv), skrifte. 
Hun skulde aldrig opdage ham for 
nogens. Asbj. Jfr. Blotte, Blive røbet, 
komme op. Røbeær vel eg. *røgje (røje, 
Sv. rejs), Ə: piladre, fnaffe meget om 
andre Menneſter“. 
tale. Jfr. min »Den landsgyld. norske 
uttaler, s. 206, 

Ryd, *raud (raug). R. overalt, *sam- 
raud, Blegrød, raud-blak". R, i Aarerne, 
*raud-gårot. R. i inderne, *plomot. 
MR. paa Siderne, *raud-sidot. M. i 
inene, Fraud-ejgd, Jfr. Surøiet, R. 
toe, jfr. Korkmos (Stenlav). Rødt 
fett ombidium Holosericum, Akarius 

- F), raud-lus, koste(oo)-lus, bråe, m., 
brå-frø, R, (rødagtig) Stenart, raud- 
grjot, n Se rødt ud („oife fig i en 

t. gatve“), raude, ar (råde, o, røjde; 

jfr. rjode, farve rød) GI n. roða. 

Der så fult av bær, at det raudar på 


Med | 


Gl, n rægja, bag-| 








— Rødmuld. 


markie. »Han stænd og gaper, så det 
rådar(o) i halsene. »Soli — fjællet«. 
Med Rødt indfprængt, *rand-sprængd. 
å * Figurer tegnet, *raud-rosa(d) 
-rosøt). 

Røbagtig, *i-raud, raudleg, raudvoren, r.- 
sprængd. R., Sødyr, fom Fiſtene æde 
(ofte i Gilbens Mave), raudåte, n. 

Rodben (den rødfobede Stranbjneppe, 
Totanus Calidris), grå-tjæld, m., kvekeli)- 
tjæld, stælk(e), m, (stilk). Isl, stelkr. 

Rødblaltet, *raud-blak. 

Rpdblommet, -blomitret, — 

Mødbryftet Vippejtjert (Sylvia Rubecula), 

Ver r 
øde (Morgen:, Aften⸗), råld)efo), m. (gl. 
n, Todi); (Ørap., Farveplante), — 
m.; (Materie i Saar), vå'g, m.; jfr. var, 
m.; (Nødning, Udblødning, et Slags For: 
raabdnelje), rejting, f, rejte, £, fåing, f., 
få, f. Jfr. Rødne. 

Rødefyge (et Slags Blodgang blandt Dyr”, 
Si, raud-s0t(00), £. Mk, *raudsot-gras, 
2: Lychnis dioika, 

— raud-le't(i'), m., r,-farge, m, 

Røbfarvet, *raud-farga(d). N. Uldgarn, 
legje, f. (løje). Mk. legje-le't(i), m., 
2: et Slags rød Farbe; l.-saum, 2: 
Ubfyning, Brodering, paa Banter (med 
rød Udiraad); L-tjæld, 2: Teppe af 
farvet Uldgarn. 


| Rødfinnet Flodfiff, raud-fje(d)ring, m. 


Rodfiſt (Hav-Aborre, Sebastes Norvegicus), 
auger (-gur), m., raud-fisk, r.-fje(dejr, 
£, *klokkar; stor-auger („til Forftjel fra 
eit Aon a mindre Fiſt, Tindauger*), 

Rødgnl, *raud-gu'l. 

Rødhaaret, raud-hærd, (, oftere”) r.-håra(d). 
GI. n. rauåhærår. 

Rødhed, se Rødme. 

Røding (plutfet Tougværtk), drev? (til fæng- 
hul på kanon). 

Rpdljertlet Stenart, raud-kjørning (ky-), 
m. Jfr. *raud-kjørnt (-kjønt) (-kymt). 

Rødkløver (Blomjien), raud-kol', m. 

ødtogt, raud-kokad (-kokt). N. Oft, raud- 
dravle, m. 


Rodkrid, raud-kritt, f. 


Rødladen (rødmusfet), *rjod-, raud-lejt, 

— Gl. E 5 spp Sv. rödlett. 
+ Dg frægnet Perf, raud-fræning, m. 

Røbligt Udfeende have, *rau(d)e, rej(de. 
Med r. Øienbryn, *raud-brynt. 

Rødmalet, *raud-målad. Jfr. raud-måling, 
2: rød Malerfarve. 

Røde (Rødhed), raude, m. (råde, o, råe). 
GL n. rodi. Kinderne, plome, f. 

Rødme, at, raufd)ne. Rødme af Und- 
feelfe, verte raud i anletet, raudne i 
anletet. 

Rødmuld, *raud-aur, r.-mylde, f. 


Rødmuldet — Røre. 


Rødmuldet (Ager), *raud-myldt. 
MRødmusfet, se Rødlaben. 
Rødmyre (Formica rubra), *raud-maur, 
jter-m. 
Rodne (Lin, Hamp), få (-dde), rejte (-te); 
find, faa Haarene — Tøfe), på 
Sv. röta, Rodnet, *rejt, *fåd". 


Mødning (af Lin, Hamp ofø,), rejte, f., 
fåing, f., rejting, f. Rar at rodne Stind 
i, varer m. Saar, aftagne ved 
Ti, *røjte-hår. Ved M. oploſes, *røjtast. 

Rpdningifted, få, f 

Mødplettet, *raud-flækkot. 

Mødjfade (Fugl, Garrulus infaustus), raud- 
skjor (-skjur, -skjert), r.-skrike, r.-kjukse, 
Ftæl'-kjukse(e). Sv. rødkjuxa. 

Mødfftalle (Cyprinus rutilus), mort(u'), m. 

MNødjfjægget, raud-skjæggad. 

Rødjpette (Flyndre), raud-flække, f. 

Rødfpættet, -priffet, raud-dråvnot(o, 
drøbnot), r.-flækkot. 


Mødiljert (Motacilla Phoenicurus), raud-| 


stært, m. 
Rodſtribet, *raud-rændot(e), 5: røbrandet. 
Rpdved (rgbt og fljørt Træ i Fyrretøm- 
mer”), raud-mor, m., ténar(i), m. Mk. 
raud-fure, o3: „yr med rød Bed”. 
Mødpgiet, *raud-øjed. 
Mødprred (med rød Bug, Salmo alpinus), 
røjr, f. (orøjdere, reje, rye). 1 n 


Teydr. 

Røg, rajk, m R. og fvalm Luft i et 

ng, svæle, © Gl, n. svæla, 3: Røg. 

or Fonn, flarp (af brændte el. frærft 

ophedede Ling), ejm, m., o's, m Mk. 
fejme, 3: ofe. Sv. osa. 

Møge, Frøjkje (-te); (tilrøge), rejkje (ər. 
huset, r: e); (brænde for at frem- 
bringe Røg), røjkje (sr. ejne; r. tobak el. 
r. pipes); (Fifi), *ræse (dv. *ræsing), 
røjkje. Jfr. Ryge. Røget (ført af Sod), 
Højkot; (tørret i Røg), *røjkt. Dærtil 
røjkte-sild, -laks. 

MRøgfang (Rør til Afledning af Røg), su'p, 
m., røjk-s. 

Røghat (over Skorſtenspipe), røjk-hætte, f. 

Røghav, rejk-stål, n. Jfr. Røgnmasfe. 

Røghul i Tag, ljore, m. (jåre, jere), ljor- 
hølo). GL n. ljöri. 

Røghvirvel, røjk-floke, m., -vase, -dot", 

Røghætte (hat), røjk-hætte, f 

Rog⸗ Ild (mod Mag, Bræmfer m, m.), 
gjejve, n. (gjev, »gyve), Frøjk-brising, 

Møglugt, rojktuft, f tære) 
øglugt, rejk-luft, £, -ange, m., -tæv(e), m. 

Møgnasje, meget ftor, røjk-stå'l, n. 

Røgning (Gjennemr., filrøgn.), Frøjkjing, 
*røjkning; (f. ©. mob Mpg), rejkje, n., 
Frøjkbrising, r.-nying. Jfr. Neg Jid 

Møgfine, rejk-ståve(o), f, ro't-s., ljore-s. 


Ta | 








681 


Røgfvamy (Lycoperdon), røjk-sop", fis-sop, 
bal'(P), m. 


Røgt (, Pleie", Zilfyn), røkt, f., røkting, fy 
skjøjting, f, omskjejting. R. af Øreatur, 
ans, n, ansing, f, stulling, f. Jfr. Dm- 
forg, Pleie. 

Møgte, røkte(ar) (gl. n. rækta), rekje (-te); 
(Embede, rende), passe, vare-tage, ta” 
vare på, *rekte(?); (Svæget), stulle(ar), 
stille (-te), *bustulle, stie(ar), stelle (-te), 
agte(ar), anse(ar), sytte(ar), ambætte(ar), 
stjørne (skjodne), ar; (sv. ansa, stella); 
(holde i rigtig Drden), svepe om (i), ar. 

Nøgter, -fle, røktar, m. Jfr. siude, Mk. 
og bu-deje, anse-kolle. 

Røllite (Achillea millefolium), relk, rollik, 
m,,-ø'l-kal", m., hard-haus, m. 

Rømer, buket vinglas (grønt). 

Romme (flygte), reme (-de), rippefar), strjuke 
av, skvætte (—skrvat"), stokke (— stål”, o), 
karre(ar). »*Røme huset; landete. Jfr. 
ke fig, Flygte, Løbe affted, Undvige, 

orfvinde. De maatte r. i al Haft, 
adej finge bør undan bakkene. s3Dej 
fek få'k(o) el. skys'e. R. op (i Stuen), 
redje(y) op, reme Ce] (undan), vele 
(te) (vele) om. Jfr. Bynte, Bryde. 
2. R. fig (Harie), krømte(y), ar, kræmte, 
ar (B. B.), skryde (-de) (skry, skrø), ryde 
(-de), rækje (-te, av *råke, Spyt). Dry. 
krømting, É, kræmting, fẹ} rækjing, f.; 
skryde, f. (3: Dphoftning), ryde, f. 

Rømning, reming, f. Jfr. Flugt. 

Rømningåmand, *røming, m. 

Røn (Rogn, Sorbus aucuparia), raun, m, 
(rågn, rång). Sv. rön, rönn. Jfr. Arel- 
bærtræ. Suylterogun, *fåg(o)raun. Mk. 
raune-blom, m., -bær n, -kal', 2; 
Stamme: -lauv, n, -renning, m., 9: 
Spire, -run", m 2: Buji, -skog. Mk. 
og — (rågn-asal), o: Sorbus 


ida, 

Rønne (brøftfældigt Hus), skruml (Molb.). 
Et gammelt sk.e i 

Rønnebær, raune-bær. Mk. sræven lastar 
raunebæri; han kan inkje nå deje (el. 
»dej hanga for hegte). 

Rør (Rørvært. Stengel), røjr, £ (og a); 
(Cylinder; Pibe), rejr, © *Omn-, vind-, 
vasre; (ifær Geværløb), lo(d), £. (00). 
R., bpieligt, slange, m. , Aft.ESdlange”. 

Rørart, røjr-slag, n. 

Røre (bevæge, flytte), *rore (-de), Fake 
(— o'k, h. ækje') (åke, 0), røjve (-de); 
(roffe), fkippe, *romse (ar. seg, 3: bende 
fig pan fit Leie), av from (Rum); rugge 
(ar). R. fig, *rikke seg, rople(u) seg 
(9: r. paa fig), romple(u), ruske på sig. 
aDyrene begyndte at vaagne og ruske 
paa sige. Asbj. R. elfer robe i, vase 
(ar), ruskefar). R. op, *rere op; (grumfe), 


682 


Frøre op, *gurme; (robe i en Masio, 
sumle(ar), røre (ər. i hope), blænde, 
engje. Jfr. Blande, NM. pan Foden, 
le'e på labben (lede). »Der var ikke et 
af dem (de vonde Dyr), som leede paa 
Labben en Gangs. Asbj. »*L'ee fin- 
e, 1. på fingr., 1. seg, 1. på sege. 

Å fammen (jfr. Forvikle), *røre, vase 

(ar), vave, ar (jfr. Baaje); *tville (2: 

tvirle»?e, jfr. *tværel, e, tverel, 2: Rjærnez 
ftav), »rive i hop, "røre i hop, *graute, 

kumle, *kykse; sumpef(ar), sumle(ar). 
»Sumpe i hope, R. — Å før 
Mængde, molske, y. til (jfr. Bitle, 

- Dmvitle), *rejre, Frøjrge. MN. ved (bes 
røre), *ta(ke) på, ft. i, *kome åt, røjve 
-de), røre (de); *håre (2: røre jaameget 
om med et Haar). 
ejn håra' åt dis, 
(te), *kløkkje. Gl. n. græta. » 
talade så, at han grøtte hejle ålmugene. 
R. Tromme, slå tr. Rores i Sindet, 
kløkke (— klik, h. klåkke, 0), *klek- 
kjast, *myklast, *rennast, *mjukne; "då 
seg, *dåst (då-ast), o. røres til Meb: 
lidenhed. Let at røre, *blaut, b.-hjar- 
tad, *klakken, klaksam; (følføm), hjarte- 
mjuk. Rørt af Slag, *nåmen. Rørende 
(gribende), *rørande; (jom vætter Bemob, 
ijær om Sang el. Toner). ved-kjømeleg. 

ar n. komast vidr, — SAG 
pre, en, gjerme (gy-), fan mørje(y), f, 
mårke(o), m., mejsk, m.; (blød Slade), 
- surpe (sørpe), f.; (Blanding, Deig), mauk, 
n., mång, n. (mang); (Lorden, Forvir- 
ving, Forvikling) *rere, f, kjøre, 
mese=, y, prim-kj.), u-kjøre, f., sumpe, 
f., susle, f., kuml, n., kumse, f., kusme, 
f. aDet kom i kumser. Jfr. Forvirring; 
Made. 

Mørelje (Bevægelje), rorsle, £, *le(dlingii), 
f; (Berørelie), reiving, f; (Færvfel), 
første, f. Jfr. og Møre (at). 

Mørefiang, rere-stikke, ſ. R., fom ligner 
en Mare, *ror. Jfr, *mejsk-ror. Se 
Meſteſtang. 


»Dæ' tole ikkje, at 


N. til Taarer, grete 








Røre — Sabæisme. 


Rørformig (jævntyt), tnglen(o). Jfr- 
Tangftill. 


Mørgræs (Phalaris arundinacea), rejt, 6. 
(n.), rejr-gras, Sørensen; strandrer. 

Rørig, *rorog; (raff), "fak'-fer. ,GHelfi 
om gamle Folk", 

Røring (Dmvilling, fær til Stibs), *rej- 
ring, f., rejrge, f. 

Rørlig (bevægelig), rerleg; (fom man fan 
røre beb), Trørande. . Gjob8, laus- 
ajre, m. Meſt almind. n. (neutr.), fonr 
ſhnes feilagtigt”. 

Rørjtot, røjr-stav, m. 

Mørtag (Halmtag), rəjr-ta'k, n. 

Rørvægt: Rod af en R., rejr-ro't, f. 

Røræg, æggerøre? 

øse), rojs, f. Sv. rös. 

Nøstat (Hermelin), *rejse-kat. 
hreysiköttr, lekat. 

Roſt, *røst, *mål, *mæle, I sammensætn.: 
*mælt, o: med Røft: heg-mælt, gran'-m,, 
kring-m. 

Røfte (Malm), *elde malm, roste(?). Til 
roste, m., yMasje af JernertS, fom er 
oplagt til Udbrænding*. 

Røv (eg. = anus), rauv, f Finere: tsæte, 
m., bakdel. Gl. n. rauf, et Hul!. Gi. 
d. = gul". 

Nave, *reve, rane(ar), hærje(ar), *plundre ; 
(bortføre), hærje(ar), *kværve (kongs- 
datteren; dv. *inkværvå, 9: bortført) = 
*bergtake, *take i berg. 

Røven, *røving, *hærjing. 

Rover, *revar. 


GL nm. 


f. |Røverbande, røvar-lag, n. 


Røveri, *ræning (eg. om ægsamling) (Lm.), 
*røvarskap, Lm. Se Ran. 

Røverfjøb, *skam-kaup, -*pris, *reve-kaup, 
Feivar-kaup. Sv. röfvarköp. 

Roverkule, rede, ravar-bale (Lm.), rænar- 
rejd, n Em. Til ran, m, frane (*ræne). 

Røverfløt, reverborg. Maubſchloß blir 
hos os, har en sagt, hverken Rovslot el. 
Røverslot, men Røeverborg). 


8. 


Sabbat, kvile-dag, m., *hejlag-d,, oftere 
*helg-d,; lørdag. 
Sabbatianere, -tarianere, lordags-kristne 
(å en del av gendøperne, som hellig- 
lørdag i stedet for søndag). 
Sabel (fr. sabre), sværd, n. (litet brukt); 








m. „Maaſte rettere Kaarde?* 

E, 

Sabelregimente, sværd-vælde (H. D.), hær- 
vælde, H., D. 

Sabæisme, (ild- og) stjærne-tilbedelse, 
«dyrkelse. Sacs, se under Satr. 


jfr. kåre, 
Sv.=* kår 


Saccharum Saturni — Sagn, 


Eaceharum Saturni, bly-sukker. 


Saera, helligdommer; kirkegods; guds- 
tjeneste. 

— Kollegium, kardinals-rådet. 
Sabel, sa'l, w (sadl, sajl, sejl). Mk, | 


sa'l-brugde, f., 9: 
&.; s.-knap, m., s-makar, 5 
9: MNidetøi. 

able, sale, ar. 

Saf(fjian, — marokin, 9: marokko-skin, 
fint — EL P. 5.: gyllen-læder. 
Soft, AG, f.; (,Sulvædfie, i Madvarer”), 
suft, Mk. *sufte, 2: befugte (sv. * 
sta). 
Saft. Saft i Træer, save, m., sævjele), 
f. Sv. safve. ©., udbvirfet, I (9), m.: 
humle-, bar-, ejnelåg. Der fommer 
S. i Træerne, *det sævjar. Tib, da 
der Tommer S. i Træerne, sævje-tid, f. 


ej (d)e, m.y 


©, af Træer ffrabe, save, ar, sævjele), | 
ar. S. el. Bæbite udtrælfe, værkele), | 


ar: fværke værter(y) or maltet. 
Saftig (vædiftefulb), suftig; (fed, god til 
Gul), *suvlog (jfr. Sul); frodig, ftærtt 


vorende), fraudig (frej), *frau- (-gran, 
f.; -eng, f; sv. frodig, sv. * fraudug, 


frog); (Ivftig, morſom, drøi), suvlog (*tale, 


vise). nd, suvl-mat, m. 
Saftigs, *tur, *urfængd (turfingjen); 
(Kjød), skrin", 


Sarig *fraudig, sævje-ful. Sv. frodig. 
Jfr 


ig. 
Saftrigdom, frau’, f; (i Træ), fro'je, f. | 


Jir. Stjørhed; Sprød. 
Saftfvulmende, saft-sprikj ande, Lm. 
San (Retsjag), sak, f.; (Skyld, Beſthld⸗ 
ning), sak, f. (fagive. sake, o: beſthlde; 
jfr. saklaus, saka"); (Ainliggende), sak, £, 
mit f. (»hejle — — skjot= 
skule-grejae), m ”… mål-æmne, 
(;bære op målet site; »klage-, søks-, 
tvilsmåle). Mk. og ting, m, grejer, f, 
stel, n, væ ge) m.: pegen i arbejds- 
vægen; år-vægen; jord-væ'g, m. Sak 
brukes og om æmnet for en ,Forhand- 
ling“, sjældnere om en ” el. årsak. 
Sag motsat Perſon og Sager for Ned- 
fiaber el. Zøi, Rieber ær efter Molb. 
optaget av tysk; i dansk brukes, siger 
han, oftere Ting el. Tøj, „Betydningen 
af Gods el. Tpi er her (i *) fremmed 
og hører egentlig iffe til dette Ord”. 
I. Aasen. Del af en S., grejn,f. En 
let S., *ej let" sak, *ejt vandelaust værk. 
Banftelig S., forråd, £.; »ej hard nå't(o, 
5: Mgb’) å biter. ©, banffelig at for- 
vare, *krokot sak. Den S. er — 
lig, »d'er mange krokar ag flokar 
aD'er hardt grjot i den stejnen«. 
©. er itte fnart afgjort, jfr. »d'er ejt 
langt læræft å blejkjer, Det er Hjælne 


opadbøiet Kant pan | 


»Det suftar sege, 2: bet ubfbeber | 





|Cagefald, bøter, f. 








688 


©., jfr. »det jør uer korkje vind elder 
væter. Det gjør Jutet til Sagen, *det 
er det same; “det sakar inkje. Det er 
så en egen S., *det er nå på sin måte. 
Endnu er ber en S, at afgjøre, F 
»der er ændå ej hæspe (gl. n. hespa, 2: 
#hæspel) til å greje«. Eus Sager — 
fan el. faa, jfr. *vend: sd'er å 
vete, kor ejn er vende. Føre, — S.. 
føre, vinne ej sak. pgive em S., 
vikle, ar. Jfr. Svigte. ©. indlede (jfr. 
Sag bringe pan Bane), orde(ar): »Eg 
skal orde det med hånome(o). — rem- 
ftilling af en S. (et Unligg.), målbæring, 
f, 2: (at) *bære op målet sit. Gøm iffe 
er uden ©., #saka. sSaka man må 
tægjer(e), >: ben Skyldige nøbeå til at tie. 
— ær ER fra gl. n. Jfr. såge(o), 
f; „Sagn, iftor., Fortel.” og sige- 
man, 2: „jemmelsmand, ben, fom man 
har fanet en 9i8 Underretning el. For- 


tæl. fra” . og sægn, f, „Sagi, 
gammel Fortel., Tradition", og sægn- 
ord, n, Udbtryt el. Sem. fra et gams 


melt Sagn. Jfr. Sagn. 

Sagaritet, spore-ævne, gransker-æ,, sk 
forstand, skarp-syn, gleg-syn?; gran(d 
seenhet (Molb3, gran-syn? 


Gager (Tpi, stel, n, grejen f. på, 
(dont), n. , årætte, n.; (Rebftaber), 
fa donskap, m. ; (Sager, fom man fører 
med fig: pi, tan Labning), føre, n., 
foring, f. Jfr. Tpi. Sager for Tøi, 
Ting osv. regner allerede Molb. for 
(nyere) tyskheter. Jfr. Sag. 

Sag(e8)lø8, saklaus (dv. sakløjse, f) 
uskyldig; *uvaldande, >: som ikke har 
git 


n. Saamen sak-førar, m. Jfr. Brofurator. 


Sagforſel, sak-førsle, f 
Saghutommelje (mobfat 3 Navne», TalH.), 
tinghukommelse? el, huk. om frk: 


Sagination, gjødsle, f., gjeding, f. Jfr. 
Moæftning. 
Sagkundſtab (modſ. Drif), æmnes- el. 


ting-kunskap? Jfr, Realfunbffab. 

Sagfyndig, sak-kjænd, Lm. 

Sag! (Bæbite, fom Fe ud af Munten), 
slag', na, — ag sikl, n, såkl(ø), 
n; slækje, Væsken i munnen heter 
råke, m. (gl. n. hråki) ; utspyttet: sput, n, 

Cagle (flippe Bæbffe af Munden), *sikle, 


slagge(ar), slæve(e, -ar); (om Døde), 
drøjgje de). Av *draug. + ober 
Foderet, sævjelar). 

Sagledug, *sikle-duk. 

«| Saglen, *sikling. Jfr. Sag 

Sahn (iftorie, Fortal.), å fi are 
f. (gl. n. saga, akk. sögu), sågn(o), F 
(segn; gl. n. sögn, pl. sagnir); døme- 


684 
f. (gl. m dæmisaga); Ffrå-sægn, 
— Mk. såge-bo'k, f., 9; dog 
med Sagn og Fortel. i. S., gammelt, 
jfr. ej sægjande sign el. såge(o), o: „en 
Siftor, fom gaar fra Slægt til Slægt”, 
Sagukrebs, sagn- el. sægn-ring, m.?, 
«vase, m.?, -floke, m.?, -gard, m, è Jfr. 
gard, m, 9: jøde, Kreds, Ning, som 
tan», *skjær-, fjæl"-gard (>: Bjergkjæde). 
Er mand, såge(o)-man. Jfr. Hjemmel3- 
an 


m * 
S lbi bet Modfatte a tpa“), 
safful ig 4 f f fagløs”) 


Sagføge, søkje (-te), *sak-søkje. Sagtøgt, | 
også in-klaget. Mk. og *sækta” (sikta'), 
*ækting. Gl, n. (at) sekta; sekt, f, 
Jfr. Beſthlde. 

Gagjøger, *sak-søkjan- 

Sagte 1. Adj. (om Luft, Beir), *spa'k, 
*spakfængd, *ma'k; (Bind), len(i); 
fean, ”stil'; (Rø), *låe. Som gaar 
agte, *taug. Jfr. Gan. 2. Mdv., *mak- 
lege, "i ma'k (sv.: i mak, se Mag), *i 
make (»snakke, ro i makes); *spakt, 
stil't, taugt, (Iempeligen), "lagom, #lågnt 

(o). Sv. lagom. *Sagte ær mindre 

ægte, Jfr. Sagtens. (Smaat), *så småt, 

*små-, *spaklege, *spakt. »Små-gråte, 

-hågge(o), -hue, -lælje), -rope(ar), -springer. 


Sagnkreds — 





»Fare spaklege frame. aHan kjæm vel 
fram, som kjøjrer i make. S. (lydløfi) 


bevæge, stille (-te): »stille seg ine, 3: 
lifte fig ind. ©. el. magelig fare frem, 
terme (y, -de). Gl. n. þyrma, >: flaane, 


S. gaa (nøle), saggelar), sigge(ar), sugge 
(ar); jfr, *gange på katta(r)-fotene, sg. 
tåie. Jfr. Søle (nøle). ©. toge, 
sjode (-saud), o: fibe (virk. og — 
©. røre ved, tæpe (-te), tette, y(-e). 
Jfr. Trædefagte. S. tale, læfe, pese, ar. 
Sagteng, *fulla (»det var f, såe), *nok' 
nog, nau), vel, altid. *Sagte ær min- 
e ægte, efter nt. sagt (sacht). Jfr. Vif. | 
Gagtjærdig, *stil-færdig, s-fær(de)leg, | 
s.-farande, *s,-voren, *stil'; *spa'klyndt, 
*s.-voren, Jfr. lin'-færleg, *lin"-før, 
lågn(0); *granvar, *plænt. Jfr. Spag, 
Spagjærbig, Sagtmodig, Lempelig. 
Sagtmodig, *spa'k, lågnlo), le'nii), in", 
læmpeleg, god-kyndt, *små-fæld (mots. 
*stor-f.), *tejg, hug-mjuk (Lm.); sæve- 
leg(e), sv. såflig. Sv. * ogs. siver. GÅ. 


n, sefast. Se Gagne. + (fredbfomme- 
ligt) Mſte., god-mænne, n. GI. n góð- 
menni. 


Sagtmodighed, lin'lejk, m., lempe, n. (og 
f), god-kynde, n, god-lynde, n.; mild- 
skap, m., milde, f., mildhug. Lm. 

Sngtmælt, "låg-mælt. 

Sagtne, *stilne, stillast, *spakne (B. B.), 
*spakast, spækkjast; *gi(ve) seg, læggje 





Sakrilegns. 


seg; lenast(i), linnast; sævast, e (l z 
sefast), tagne, ar; *duse (-te), *dovn» 
slone, ar, lågne(o); smække, ar („on 
Bind og —— Fhævle på ar E 
fagtne libi); (give fig, om Vind og Ve 
*make seg, makåst, hævle, I y- 
(om Storm; Syg 
davre, ar; (aftage 


lågnast (av lågn, o); 

bom, Lidenftab), 

svene(i), ar, dvine, ar (om Smerte; jf 
indres). Dv. svening(i), f., dvining, I 
Sagtnes (gam over, om Rus, Opirus 
ning), sigre, ar, "sige av; *gåav. Sagt 
(gjøre fagtere), *hævle, lene(i), ar. 

Sagtning (efter Storm, Uveir), dus, n. 
dåv(0), m, legje, n., lågn(o), f; va'n, n 
(8. i en Storm): Det vart’ ejt lite 
vane. Jfr. le'n(i), n, stans, n, spakning 
f.; lagning(y), f., tagning, f. 

Sagvolber, in-stævnte. Gagvolber harer 
a Molb. før også været brugt for Sag: 
øger. 2 

Sahara, Sara, Fara, eg. vidde; ørken, 
sand-ørken, hej(d), sand-h,, lyng-h. (lyng- 
mo), »hedee, sand-h. Jfr, Ørken. 

Saillant, fremspringende, *risande (jfr. 
Rage); rammende, bitende, skærende 
(vittighet). 

Eoin, gen Ao) fr 
nifon (I. satio), njing, tid 
(Meyer); årstid, år, a, bane spille-år 
ə: skuespil-år), brøn”- el. bade-tid, frukt- 

j -tid. Sommer, Vinter-S,, 5.-, v-- 
halvår. Saifonberetning, markeds-tidend 
(som avgives ved visse årstider). 8, morte, 
stille »sæsone, stille tid? Myt af Sg- 
fonen, jfr. nyt av året. 

Saklade, stærkt ryk, 

Sakkarin, sukker-æmne? 

GSatfarometer, sukker-måler (gradmåler for 
sukkerets une 

Sakrament (Daab, Nadvere), eg. ed; hel- 
lig gærning (ikke »handlinge, t. Gand: 
fung); nåde-middel (el. -råd?), nåde- 
rejdskap. Lm. Jfr, Mibbel, Handling. 

Gatramental, -talff, hellig, højtidelig. 

Gatramentere, banne, skjænne (-te; „nýt 
Drd”), *bråte(o), ar, *dure; *hurre. Jfr. 
Buldre, Larme, Styie. 

Safrarium, eg. helligdommen; det aller- 
helligste (den inviede hostie el. kirke- 
brødet); hellig-gemme? Jfr. Monfirans. 

Sakration, vielse, invielse, vigsle (vigsl), F. 

Safrere, hellige, vie, vigje (-de), *vigsle, 
salve; banne, sværje. 

Galrifice, ficium, offer, n, opofrelse, 


ofring, f. 
Safrileginm, kirke-ran; vanhelligelse (av 
hellige ting). 
GSulrileg(uö), kirke-tyv, helligdoms-røver 
(Meyer), helligdoms-skænner, hellig-kræn- 


Sakristan — Salto. - 


kele? (i likhet med helligbrøde). Jfr, 
jer 7 


Sakriftan, degn, klokker (jfr. Rirfefanger), | 
kirketjener (el. -#vaktar?}. 


Safrifti, skrudhus, præste-stue (i kirke). | Salig 


Lettere æn dette ord med »st—ste var 


685 
È — e falde). 

å — eg 
faren. 


sæll. Sv. sil. 8. Far, Mor, 
Jejten, ho mor eg. fa 
Mk, isl. heitinn; sv. Jfr. 
gjøre, jfr. sæle, ar (forsåvidt * sæl 
ær = sali 


g). 
vel præst(ejhus (som jo alt er kænt i|Salighed, sæle, f, *salighejt. Gl. n, sæla. 
egenskap av gårdsnavn) el. præste-rum. | Galine, salt-værk, -gruve; salt-kokeri, -sy= 


Sammenhæng. må i ethvert tilfælle vise, 
at det menes et rum i kirken og ej i 
præstegården. 


Safropolitif, hellig-verdslighet? (sammen- | Salix einerea, se Vidiepil. 


smælt(n)ing av det hellige og d. verdslige). 
Efter Meyer. 

Sakreſanktſus), hellig („Kongens Perſon 
er hellig"; juridi), *hejlag; hej-hellig, 
u-krænkelig? (mk, *krænkje); *fred-hellig? 
(H. D.; gl. n. fridh 
fred-lyst? Dærtil fred-helg (H. D., Fr. | 
H.) (gl. n friðhelgi, f.) el. -hellighed 
(H. D) man-helg (Allen, H. D.). GL 
n. mann-helgr, f. 

Sal, sa'l, m, hal 
n., heg-loft, n, høg-ståve(o), f., *op-s. 
S., itor, hal", £. Jfr. Salon, ft 
©. (2: anden Etageſ, sals-heøgd, f. 

=alarere, lønne, 

Salar(inn), Salnir(&), len, års-len, ar- 

— skrivarl.; kændelse (H. D.). 

5 


til GSngfører, sakfører-len. H. P. 


n: sak-løn. 
Salat (eg. faltet), kåld-blad el. bladning 
(av kold; Blad). H. P. S. Salat i 


nyere mening, såsom sildesalat, kaller 
han kåldblanding. 

Saldere (Regnſtab), gøre 
ning); betale gæld; — 

Saldering, Saldo, regnings-opger; over- 
skud, mon, m. (til beste for den ene av 
vedkommende); betaling av gæld; slut- 
sum el. -opger (H. P. S.). Per el. pro 
Saldo, overskud fra siste opger. leg. 
ningen er saldo, ær avsluttet, opgjort. 
Blive å s., bli til rest, ænnu skyldig. 

Saldo, se Salbering. 

Salebros, knudret, ikke flytende (om stil, 


op, avslutte (reg- 
Sifvibere. 


vers). 
alen, Selen, blomster-malet, 


Salep (for Bråftfoage; (perfift Ded), slim- 
rot Hi Pi S: | 


Salg, sæ'l(e), n, sælna', m., sæljing, f., 
såle(o), f. (gl. n. sala, gen. sölu). Til 
©., *til sæls, *til såle; på hånden („bha 
Barer paa Haanden”). Sv. till salu. 


eilagr), man-hellig? | Salme, salme, m. & £ 


Jfr. 
s È; (over Stuen), loft, | Salmed 





Mk. såle-el, n., ØL fil Udſalg. Mk. og: 
gi Salg er likeså 


deri, Dette -i el, -eri ær ellers unordisk. 
Se Fabrik. 

Saliniff, salt-»håldige, 

8. herbaeea, 
sælje-lyng, n, fjæl'-mo (-moe), m., fjæl- 
mo-pi'l (Sørens.), sælje-kjør, f. 8, pen- 
tan — -vie, f, ister-pi'l 
(Serens.);  rejn-blåkke(o), dyrb. Dr. 


Sch. 

(gl. n. salær); 
sång(o), m, Også f. med fl. sångjer. 
Mk. salme-bok, f., -ta'l, n., 3: Regifter, 
«tone, m. el. -note, m., 9: Melodi. 
Sang. 

— salme-skald el. -sanger, 


Førte Salmobifon, lang-spil. Stuvold Hansen. 


Salon, hal (Molb., H. D.; i * har, fy 
gl. n. höll, fl. hallir, f), fest hej- el, 
stor-sal (IL P. 5., O. V.), sal; gæste- 
buds-sal, gæste-s., stas-s. (-hal'?}); gæ- 
sterne (selv); utstillings-sal (for kunst- 
FR: utstillingen (selv, de utstillede 
værk). Også i + finnes sal, 9: „Sa, 
fiort Bærelje; Hær over en Stue el. i 


— — a 

alpeter, mur-salt (Meyer). Salpe: re, 

»skedee-va(t)n masse å gl 
va(t)n, Moib. 

Galt, salt, n S. at loffe Fjør med, bu- 
salt, n, bu-slejkje, f. Med S. beftrø, 
saltefar). Dærtil saltar, m., salting, f. 
Strø lidt ©, paa, salt-sprængje (-de). 
For S. blottet, salt-laus. 

Salt (Ndj), *salt. 

Saltagtig, *saltvoren; (ifer om Vand), 
*salt-ilen. 

Saltbod, *saltar-bu(d). 

Salte Kjød noget flærkt og lade det 
ligge i Lage, *gron-salte. Saltet lindt, 
*salt-sprængd, Flind-salta”, Saltet Fiji, 
salt-fisk, m. 

Salthed, sælte, f£, sålte(o), £ Jfr. Lage. 

Saltkar, salt-kjær, n., -kjærald(e), n. ©., 
Tibet, salt-sære, n T. Sahierden. Sv. 
* saltsir. 

Saltkorn, salt-korn, n. 


uægte som g i Valg; | Saltmad, sælte, f. 


altså sal, val. Det samme gælder om g| Saltmaugel, salt-løjse, f. 
i sålgte, sålgt, valgte, valgt. Jfr. min | Salto, sprang, n. S. mortale (eg. Deds 


bok om »Den landsgyld. norske uttaler 


s. 287 og 294. 
Salig, *sæ'l (så'l, såle), *salig, GL nm. 


fprang), våge-sprang (i likhet med *yå: 
hals, spel, stykke). hadjersprang? (Hø. 
sHele, 0: Død). 


686 Saltskorpe — Samling. 


Gattfførpe, salt-brim, m., -skove, f. Sameie (fælles Jord el. Mark), hope-ejg= 
Saltvand, sjø, m., mots. *vatn, ny >:| f., samejge, f, -ejgn, f. (gl. n. samejgn» 
Ferftvand. 3 felag, n; fælands-mark, f., -skog, m. 
Saltvandsfifl, sje-fisk, m, mots, vas'-f. og | Sameier, med-ejer, sam-ejer. Molb, 


elve-f. Samfrænder (i Arvefager: Part 
GSaltvadfle, sælte, f. fælles Frænder el. Slæghinger*, Molb. 
GSalubritet, »sundhetr; helse-bot, gagnlig-| jfr. *frændar, „Slægtninger i en Sid 
het (for helsen). Jfr. Sundhed. linie, ifer Søftenbebørn”. 


Salut, »hilsen«, helsing, f. GS-Skud,|Samfuld (i Fl.) *#samfælt (eg. bare »biord« E 
ære(s)-skud. H. H. 5. Salutere blir samfæld. »*I 10 år samfælte. 


da ære-skyte. Samfund, lag, n, samlag, n.; (Helligeé 
Salutation, helsing, £. Jfr. Hildning. communio), samnøjte, n Lm. REI 
Salvage, berge-len, f., bergnings-len, f. 5.6, 2: fpije jammen. 

Salvator, Pfrælsar, Samfærdjel, jfr. sam-kvæm, n., færdskar 











Salve, *salve, m; jfr. smift)sl, f (av| m., færdsel, f Se Færdfel. 
smite, — smejt, 3: fmøre), smersk(y), f. | Sambherftende, sam-gældende? (lover 
(gl. n. smyrsl), smurning, m., smørje(y), | (Dm Perfoner), sam-styrende? 

f. S. af UffetræetS Saft, aske-smilt)sl, f. | Sambhold, *samhælde, n, samhald,n. G 

Salve, at, *salve. Dv.salving,o: Salvelfe.| n. samheldi. 

Salve! shile! *hejl! (gl. n. hejll, >: lykke); | Samiel, se Samun; fanden. 
velkommen! Salvete! hil være eder! | Somflang, jfr. Harmoni. 

En Salve, velkomst, helsing (ved av- Samkuld, sam-søstken, n, pl. Kv Da 
` fyring av flere børser el, grovskyt [»ge-| bror, -søster), Jfr. Qelfødffende, Særful 

værer= el. »kanonera] på en gang), æres- | Samføænt, samkvæm, n, lag, n. »H 
skud; lag, glat lag. lag meds, o: ha Omgang med. 

Salvegarde, GSanvegarde, freds-vakt;| Samlag, GSamlav begge hos Molb. 
trygde- el. tryghets-v. (»sikkerhetse-v.)?;| Selſtab, Fælesjfab), samlag, n 
fredlysing, trygde-brev, tilsagt vejfred | Samle, *samne, *samle, *sanke; (brag 
(frit »Leide«), jammen), *drage. =D. pengar, rentar 

Salvere, *frælse, "hærge, +D. unda ej kus. Dv. dråt, m, a 

Salvet, jfr. Servit. dråt', m., bu-dråt, m. - Også #kipp 

Salvus, salva, salvis, uskad, ukrænket,| ,,Maaffe egentt. binde i Knipper (*kip) 
uten skade el. brud på, i ære, i hævd,| m)e. 6. (el. gribe) med Nævern 
med »forbeholde av. Salvo titulo,| mnære(e), ar (gl. n. hnefa, 3: gribe); j 
(Deres) æres-navn, værdighets-n. (o: over-| gaupe, fgaupne. S, i en Haft (feag 
skriften) uskad, ukrænket, i ære, >: ,meb| fammen), hæmje(»ar«), hæmse(ar) (67 
Forbehold af Tittelen”. Salva autori-| »Hæmse in hejet, fer regnet kjæm 
fate, myndigheten hævdet, ukrænket,| Deærtil hæmsing, f. ©, Eg, Du 
med »forbeholde av m. $, reverentia,| ræue (-te). Dv. ræning, f, Samling 
uten at krænke den skyldige agtelse,| 2€g. (Pluie, tage op), *hæmte, 
»ærbedighete (*age). 8. venia, med til-| (hænte; sv. hämta), sanke, lejte (-te, 
latelse (»permissione). Salvis exeep-| >Lejte bære. Hæmting, f, 3: Pug 
tionibus, »med forbeholde av insigelser, nag fr. Samle VEG. (Sammenftcab, 
uten at ha avskåret mig adgang til at| f. Cr. Foder), fængte, ar (sv. * fångt,e 
fremkomme med ins. Salyo errore et| Dæriil fængting, f, Dmflaften for 
omissione (jfr. fr. sauf erreur et omis-| indſamle noget. Gamle (Hø, Korn, P 
sion), med forord (*føreord, >: Forbehold) | teter), *ta(ke) hej osv. Samles (Fommy 
om mistak og utelatelse. Salyo (in 8| fammen), samlast, sanke seg og sankas, 
neml, være), tryg, uten fare; i ly, i læ,| møte (te). i E 
i trygd, f.; *mejnlaus, menles (H. D.); | Samleie (,Gjerningen at ligge paa p 
på det tørre, H. P. S. Jfr. Behold (i).| fælles Leie” — Molb.), samlæge(e), i, 

Samarbeide, hope-arbejd, n, samtræ'l,|  hjå-svæve, n.; (,færbeles og efter mye. 
n, sam-slæ'p, n Sprogbrug: Ubøvelfen af Ablebaad map 

Samarie (fr. simarre, chamarre), præste-| lem Mand og Kvinde” — Mold.), hjålæge, 









kjole. f? Av ordlaget *liggje hjå (FL hos), : 
Sambo, se Mulat og Kontuhernal. a legemlig Omgang med”. Sjø 
rægtig, *sam-dreg, -sam-stændige| udenfor gteflab, ”læggje seg væk. 

i fl.) *sam-hældig, *samstelte. Samlevnet, sam-levna”, m., samlag, 


Gamdrægtighed, sa'm, n, samna(d), m.j sam-liv, n. 3 
jfr. *usam), sæmje, f.; også samhald, n. | Samling (Sammenfomfi), samning, 
pm sankning, f, samling, f, mete; (,fhdel 





Samlingssted — Sammenstemme. 


Bevidſthed, Klarhed i Tanferne” — Molb.), 
samling, Være ved samlingae(i). Jir, 
Bevidfthed. 
Samliugsſted, mete-stad, m. (jfr. Møde); 
(ijær Markebsplads), læger, n. (lejr, n.). 
»Slå l.e, ò: lejre sig, Tlægre seg, fta' 
hærberg(e). Mk. Grunset-slejree i Øster- 


dalen. 

Samlingsſtue, stæmne-ståve(e, 0), f 

Samliv, omgang, m., omgjængejn. ; (frebe- 
figt), sa'm, n, samna", m. Jfr; Sam: 
Tonet, Omgang, Omgicengelſe. 

Samlyd, samklang. Molb. 

Samme, same (sama, såmå, samre). >Det 
er d. samer, 9: bet Tommer ud paa Gt 
aDet gjæng førely) d. s-e, 5: bet er 
omtrent lige godt; bet gaar ogſag an. 
S. gången(o); s. slaget, 5: ben f. Gang, 
Slags. 

Sammeledes, Sanmelund, *same-lej(de)s 
(-lej, -lejn). 

Sammet, *saman (samen); oftere sama; 
ænnu oftere *i hop (sv. ihop). I sammen- 
sætn. ær sama(n) også sjælden, da det 
enten siges sam- el. ihop-: *saman-komne, 
*saman-sæt, e; *sam-ringje, 3: vinge 
ſammen. Sammenkomſt, sam-kome, f., 
-stæmne, f.  GSammenhold, sam-hælde, 
n Sammengroet, *ihop-grod. Sam- 
menholdig, *sam-stælt(e). Sammen- 
Blandet, *ihop-blænda'(e). Sammen- 
fomne, *ihop-komne. Sammenijat, 
*ihop-sæt'(e). Og likesom sammen- i 
sammensætn. blir til sam-, så blir ihop- 
(dog sjældnere) til hope-. Hope-arbejd, 
n: hope-ejen, f., hope-fiskje, n, 3: 
*sam-arbejd, *s.-ejgn, *sam-f. Jfr. Feel⸗ 
fe. Mk. 1. drage, gjejme i hop; 2. 
#sige, søkke, kværve i hop; 3. *bejgje, 
krøkje, ringe i hop; 4. *binde, knyte i 
hop; 5. *ejge, bruke, kaupe i hop. Jfr. 
*ihop-havd, -*drægen(e), -*grod', -*lagd, 
I utsagnsordene næmlig forekommer sam- 
mens, i * sædvanlig bare i tillægsformen 
(particip): ihop-drægen, -laupen; dær- 
imot heter sammenblande, s.-løbe ikke 
ihopblænde, -laupe, men blænde, laupe 

op. 

Sammenblandet, se under Sammen. 

Sammenblanding, ,vild", rere, f. Jfr. 
Kaos, 

Sammenbragt, ihop-havd. S—e Børn, 
*an'støjpingar, sivja-systkin (n. pl). 

GSammendragen, se under Sammen. 

dratt eger vælte i hop (— valt og -e). 

GSammenfilte, teve (-de). Dv. teving, f. 
og tøv, n, >: GSammenfiltning. fr. 


ilte. 
— fom banner tre Hjør- 
ner E Er. paa Tørflæbe),… sne(d)- 
gåeli), m. 





687 


Sammenfældet for tyndt (om Træfar), 
*van-stava(d), van-vedad(i), motsat * for- 
stavad. ©, urigtig, *rang-fæld. 

Sammenfældning, mo't, n, felling, £ 
(ihop-f.?), sam-koming, £; jfr. Fuge. 

Sammenføining, *skjejting; *sæmjing, 
fælling, f.; (Stedet, Fugen), skjøjt, m,, 
l's, n.: punge-, styre-, spærre-lås. Mk. 
og — Se Fuge; Sammenfceldning; 

a 

— pet, se under Gammen, 

Sammenholbe, jfr. Sammenligne, 

Sammenholdig, *sam-bældig. 

Sammenhængen, sam-hænget(e). I. A. 
S—gen skulde hele S—get, som og 
brukes av nogle. Sv. eft sammanbang. 

Sammenhængende (uafbrudt), *sam-fæld. 
Jfr. Samfuldle). 

rele (blandet Masſe“), sam- 
såd(o), n. 

Sammenkogt, sam-så(d)en (0). 

Sammenkomſt, aftalt, mot-lag, n. (mots- 
lag, moslag). Jfr. Møde. 

Sammenligne, likne, 1. i hop; også hålde 
(to ting) sammen, hålde (ting) imot (ting), 
jævnføre, jam-føre. Lm. 

Sammenligning, *ikning, *iknelse, n. 

Sammenloben (oftet, Mel, laupen, *tjuk’, 
skåren(o), "brosten, kåra" (kåren). 

Sammennefte, jfr. Sy løfelig el. Ftjødesløft. 

Gammenpasfelje, sæmjing, f, heving, f., 
hoving, f. Jfr. Sammenjælbning, «føining. 

Sammenpasjet, *samd (f. ©. om Mølle: 
ftene), *til-samd. 

Sammtenpuge, *drage i hop. 

Sammenrotte fig (t. fid pr NE rotten; 
af Rotte, Flot); sammen-sværje sig, sætte 
ge mot, lægge sig sammen mot? Jfr. 

plob. 

Sammenrulle (vife jammen), vallefar). 

Sammenrøre, sam-røre (-de). Jfr. Menge. 

Sammenijintret, jfr. Filtet. 

— øvle, *ræke i hop(e), Raste 
i hop. 

Santmenffrue, skruve i hop (ar). 

Sammenjfrumpes (blive haldtør), bokne 
(00), boknast, *værde boken (dærtil *bok- 
ning), skråk'ne(o), ar, skråne, skorpne. 
Jfr. Sfrumpen; Sammenfnærpe. 

Sammenffubslag, skå't(o)-el, n, lag-el. 
Jfr. Piktkenit (Spleifing). 

Sammenfnærpe, snærkie (-te), snærpe — 
S—$, snærpe (—snarp), snærke (— snark). 
Jfr. Strumpen. 

Sammenjnærpelje, snærping, f. 

Sammenjpare, *drage i hop. 

Sammenjypil, sam-spe'l, n. 

Sammenjtemue, sam-klinge, -lyde; svare, 
sam-svare, *høve i hop; forlikes, *sæmj 
(— samde), hove i hop (el. t 
annat). 


688 


Sammenstille — Sandal, 


Sammenſtille (fætte i Orden, opftille),| ord i laget. ©, under fire Dine, ejn- 


stelle (-te) (*op, saman), samse(ar}, skare, 
ar. Sv. * samsa, >: famle. 

Sammenjtilling (at det Gne holdes nær 
det Andet), åt-bærsle, f. (av *bære å 
2: bære, ftile nær hen til. ©., t 
(fær faa, at „ben ene Kant berører den 
anden”), skare, m. Jfr. *skara(d), 2: 
tæt fammenjtillet. 

Sammenſtimlen, asn, n., strå'k(o), n. Jfr. 
Stimlen, Opløh, Dptpier. 
Sanmmenfirte, *ramle (ned). 

Jfr. Styrte. 

Ganmenjigd, rivning, kast, n »Komei 
k. mede, Mk. *mo't-k., *ord-kast. Jfr. 
Konflikt; Sammentræf. 

Gammen- (Sammel) furinnt, røre, f, blan- 
ding, bland-gods, blandings-gods (Lm.); 
plukke-fisk, alle-hånde, mång, n. Jfr. 
Sammenfogning; Allehaande, Blans 
bing, Miftmaff, Ruftominuft. 

Sammenjfværge fig, jfr. Sammenrotte fig. 


Sv, ramla. 


SammentrykHe, kræppe (-te). kræp- 
ping, f. | 
Sammentræben, sammentræde. H. D. 


Således vel og foretræde (saudiens«), op- 
træde, tiltræde, intræde, De to. siste har 
ellers endelsen »-elsee, 

GSammentref, hove, n.; kast, n, mo't, n, 
møte, n, nå'm, m. »Ikkje nåme nære, 
o: ilfe nær not til at berøre. 

Sammentrænge, *trængje (i hop); *knåde 
(ar, o), *kumle, å neve), ar, 
Fknurve, 

Sammendille, valle, ar (jfr. valle, m., 9: 
Tot, Vifl), balle(ar); fløkje (-te), əf. i 
hope (gl. n. flækja); tustef(ar), Jfr. 

ille, &S-3, flakjast, flo'kne(oo), slå 
seg i hop. G—t, floken, *tusta', fløkt, 
ihop-f. GS-t rand, Supre m. m., 
ruske, f. i 

GCammenvilling (= at ville), Askjing, f., 
balling, f£; (forbilfet Klynge), usse, f, 
valle, m., f. e av tråd. Jfr. Forvitling, 
Forvirring. 

Sammeftedö, *same-stad (-*stas'). 

Samſidder, *side-man. 

GSamjtemme, se Sammenftemme. 


Samjtemning, samlyd, -klang; *sa'm, 
Fsæmije, f. 

Samt tt famt?, a. f, samed; 9: tillige), 
med, tillikemed; og. Samt i * ær = 


uafbrudt. »Jamt å samte. 


Camtale, sam-ta'l, n, samtale, m, tale, | 


m., tale, f., ta'l, n.; røde, f., red, n. 


(gl. ræða); *ordlag; snak”, n, sam-snak, | 


m »Kome i ordlag med ejne; »kome 
til re(d)s mede, Mk, »dæ kom på 


snake; sme kom te” snakse, Tage Del | Sandal, gang-sål (H. P. S., H. D. 
i Samtalen, læggje ejt ord til; 1, ejt| 


mæle (n.). Morgenbladet, 

Samtale, at, tale(ar), *snakke, #prate. 
S. med hinanden, *ordast, 

— sam-tid, f. 
amtidig, en, *jam(n)-aldring, m. (Lm.), 
jøm(u)-aldre bee n. Jafnaldri, E } 

| Samt ig (t, fåmtlid), hele), alle. Det 

antti LM Borgerſtab, det heleb. Samt- 

ige Arvinger, alle a. Jfr. *man av 
huse; fudet gjek" man av huses; ål- 
flættes(e). »Dej foro ålflættese. Maaſte 
til flet* (som og lyder flette). Fle't 
ær ,Sengefted, Svilerum”. I gl. m = 
Jordgulvet i de Gamles Guje, 

Samtydig, ens-tydig. Molb. 

Samtykte, samtykke, n, ja, ja-gjæve, n. 
(gl. n. jagæfi), ja-kvæde, n, *ja-minne, 
ved-tåke(o), f. 

Samtykke, at, sam-tykkje (-te), "atte 
(jakte). Gl, n. játa. Sv. har jaka (mots. 
neka). 

Samum (arab. samma, forgive; samm, 
Gift), *kov-vind (2: kjøvende, 3: skvæ- 
lende« v.), dræpendev, ; ørken-v,, Dagbl.n. 

Samvittighed (n. f. Samtvittigheit), sam- 
vitende, n., sam-vet(i") 224, n., fsamvittig- 
hejt. Sv. samvete. »Godt samvet gjærer 
gladt anlete, 

Samvittighedåfuld, *tru-røkjen. Gl: n. 
trúrækinn, 3: nidkjær. 

Samværen, sam-være, n. 

GSanabel, heilbredelig, *lækjande. 

Sanatorium, helbredelses-sanstalte (Opl.s 
Avis; tungt ord — K.), helsebot- el, bare 
helse-værk? luft-bad.  Aftenbl. (motsat 
altså sjøbad, sandbad o. fl.). 

Sanetissimnn, det aller-helligste, »hostiene, 
det inviede brød (alter-bred). Jfr, Hoſtie 

Sanctuarium, -tuaire, helligdom; helligt 
sted; fristed; helgen-skrin? det aller- 
helligste (i de gl. jøders tempel og i 
kristne kirker nærmest om hejalteret); 
høj-helligdommen. H. P. S. 

Sanetum officium, eg. det hellige æmbed; 
kætter-ret (i Portugal og Spanien). 

Sanctum sanetorum, det allerhelligste (i 
templet) = Sanctuarium, 

Sand, sand, m. (ikke n.). Gl, n. sandr, 
S. opbynge el. ubfljære, jfr. Bante og 


| Grus. 

Sand (Adj), *san' (gl. n., sannr). Mk. 
*san-drøjmd, 3: fom brømmer, hvad 
—— *san-røjnd, 3: utvivlſom 
*san-såge(o), f., 2: fand el. virkelig Hiftør. 
(gl. n. sannsaga); *san-spurd, 2: befjenbt 
ved en paalidelig Beretning (itte af 
Rygte bare); *san-tænkt, ə: Hog, — fom 
fænfer el. bømmer rigtig. 





1 09, 
Fl. snøre-såler (*-soler) (Meyer), 


m.) 


Sandbakke — 


binde-såler (s. av læder el. træ, som med 
remmer bindes til foten) (Meyer), remme- 


sko. Meyer. 

Sandhalfe (Sandklit, -brinf, smile), jfr. 
mæ'l(e), mi, sand-bakke, m.. -braut, f., 
«brække, € f, -mæl; mæl-bakke, m. | 
«fal', n., sand-fal, n.; (i en GElvebreb), 
*aur-bakke (= mæl). Fuld af Sand- 
baffer, mælot(e). 

Sandbbanke, -grund, ejr, f.; sand-æjr, f. 
(opflyllet ved en Flodmunding). Jfr. 
Banke, Gruå-, Vdhuling; Opftylle, 

GSanddrit, *san'-ordig, *san-sigol, o (gl. 
n. sannordr, sannsögull), *san"-talande, 
san”-fær(de)leg, *san'-svallande, troværdig, 


sanfærdig. | 


Sande, sannefar), jattefar), stadfæste, e (- e). | 
Mk. sanne etter, 9: tale En efter Munden. 

Sandelig (Adv.), fsannelege. 

Sanbflugt, sand-fåk(o), n. 

Sandjærdig (om Perfon), jfr. Sanddru; 
(om Ving), sam’. 

Sandgrund, meget blød, de'pii)-sændete), 
f. , Omtrent fom kveklisænder. GS, (ti 
Band), sand-botn, m. S., fad (i Strand: 
Bredden), lejre, f. Tir, lejr-os, m., 9: 
imal Big med bløb Sandgrund. 

Bandhed, sanning, f., sanhejt, f. 

GSandhede, sand-mo, m, 

Sandhedskærlig, san(d)-fer. H. D. 

Sandhud, sand-hus, n. 

pige *sandot, *sandlændt, *sænden(e). 

S. Bugt med f. Bund, sand-våg, m. 





Jfr. Sandgrund. S. Grund, sand-grun”, 
m., sænde(e), n. &. Grusjørdb, sand- 
au, m.  &, Jordbund, sand-lænde, n. 
S. Stranbbred, sand, m. »Ned på 

Sanding Ci lbet“), Sanden, sanning 
anding (,forælbet”), Sanden, ing, 
f Jfr. Sandhed 


Sandjord (fin og tør Jord, fom ligner 
Støv), mo, m. Jfr. mo-jord, f, „en 
Jordart med fin Sand og noget Ler”. 

Sandlorn, sand-korn, n. 

Sandlag i Jorden, sand-flo, f. 

Sandmudder paa Jorden efter en Flom, 
sand-kli, n. 

Sandmusling, sand-skjæl, f. Forskjellig 
fra sand-mige, m. (av *mige, pisfe). 

Sands, sans, m. („njere Dri“), *sin" (efter 
t. Ginn): »ha sine fem sine; (Befindelfe, 
Gjtertanke), hugs, n.; hyggje, n.; Op— 
mærtfombhed, mobi. Sigegpidighed) hår, 
m.; (Dømærfjombheb, Eftertanke), areste, 
f. (dv. 9-laus, 3: tanlelføs, uagtfom). 
(Sand før Kundſtab), ve'tsemd(i*), f. 
Lm. (S. og Samling, >: Bevibfibeb; 
Befindelfe), sans, m, samling, f., vet(i'), 
m. »Have sit rette vete, »Misse vetete. 
»Gange frå vetete. »Dej hadde skræmt 
vetet or hånome, »Han var rejnt av 


Sandseløshed. 689 


med vetete. (Bære bed fuld Sands), 
Fyære i skjelom (ski-); være vaken? Mk. 
Fyære vak, *v, vaken, eg. = fri for 
Søvn. (Være ved [ful] S. og Sam- 
ling), *være med seg sjølv. (Gan har 
hverfen S. el. Gftertante), han korkje 
hår elder hyggjer. Jfr. Sanbje. (Uden 
S. og Samling), vet-laus. 

Sandjagn (fandt Sagn, fandfærbig Tale, 
Fortælling” — Molb.), jfr. san'-såge(0), 
f, 3: pen fand el, virkelig Hiftor.” GL 
n. sannsaga, „jand, fandfærbig Fortæl.” 

Sandfe (mærke, lægge Mærte til), sansefar), 
hå (-dde), håtte(ar), huge(ar), hugse(ar), 
hyggje (-de). »Han korkje hår el. hej- 
rere, 3: han fandfer ingen Ting. (S. 
fig, 3: betente, befinde fig), sanse seg, 
hyggje seg; (efter en Forvirring), hå seg ; 
(fomme fig efter en Afmagt, tomme til 
Bevidſthebſ, rakne med seg, raknast med 
seg, rækjast med s., e (eg. rette sig op 
igjen), råde med seg; („faa fine Tanter 
rigtig i Drden, faafom ved Dpværkelje 
af ginen”), ør-rette seg (årækkje seg), 
fjå (-dde) seg. Mk. fjå-laus, 3: fanbje- 
Iø8, forvirret. 

Sandſebedrag, syn-kværving, f, sanse-svig 
(Fr. Bfd.). (Tungt ord. K.). 

Gandjeevne, anse-æmne. Lm. 

GSandjetage (,eftertrytfelig Paamindelje 
om at være opmærkjom; ogſaa Hug, 
Slag, Ørefigen"), jfr. *sanse-kake, f., 3: 
nen ſtarp Tiltale el. Baamindelfe"; (fpot- 
Ben sending, f. Jfr. Srettefættelje; 
Ørefigen. 

GSandjelg3, *øren, *ørsk (oftere Zorsken), 
*ørslen; vetlausfi'), *fjå-laus (fjåd-L);- 
(forfiyrret i Hovedet), *hovud-galen (hu'- 
galen el. gælen), bhovud-laus, -tulle"; 
(gal); *enen; fer. (S. af Graabighed 
el. beålige), Tør (»hav-, mat-øre). (S. 
være), gå i sjel-daude (jfr. Døfighen, 
Sløvhed); (gal være), enast (-test); jfr. 
Raje, Forfigrret. (S. gjøre ved Stræm- 
fel), *vet-skræme, *vet-kvækkje. Dv. vet- 
skræmd, -kvækt. 

Sandfeløshed, orke, fa, ærsle, f.; vet- 
lejse, f., u-vet, n.; © hovud-ørsle, f., 
hyggjeløjse (jfr. Døs, Tankeløahed); 
hovud-orar, m, pl. (tun brugt i Datin”: 
orom); (paa Grund af Dødens Ner: 
melfe), daud-orar, m. pl.; (Forvirring), 
hæl-orar(e), m. pl. (også hæl-öra: *være 
i h.) svævn-orar (sømn-), himmel-orar 
(av *himle, 3: blunde, falde i Søvn) 
Disse tre ord brukes bare i hensyns- 
formen: -orom, og navnlig om ,Førbir- 
ring”, idet man sovner eller våkner; det 
første særskilt også om ,, Forvirring" på 
grun av dødens nærmelse. Hælore(e), ar, 


44 


690 


ær bøje, gaa fom Jay i Spone; hæloring, 
f., forvirret Snat. 

GSaubfigelfe, spåna’, m, *spådom, forut- 
sigelse, spiing, f. 

Sandſiger, *spå-man; ”spå-kal', -*kjærring;; 
vise-kal', m., -kone, f. (som skal kunne 
lønlige kunster); (,fpotvis om En, fom 
foregiver at vibe, hvad ber ſtal fe”), 
spå-fugl, m., spå-kråke, f. 

Sandſigerſte, se Sandfiger. 

Sandöningen: tabe S., idet man falder 
i Søvn, or-minnast (-est, -test), masast, 
sakne verdi. 


Gandjpaaende, *san'-spåd', -*sagd. Sv. | 


sannspådd. 

Sandiirø, sande, ar. 

Sandfynlig, *vonande, vonleg, rimeleg; 
ik, *likleg (gl. n, liklegr; sv. liklig). 
»Det var likt til dete. >» ær lik til 
ejn snild mane. Mk. å, var det likt sig 

ikse) det? 


Sandfynlighed, vo'n, f.; likjende, n. (1.- | 


e 
sak, f.), Mk. #ulikjende, Uſandſynlighed. 
Sandfynligvis, vo'nlege. 

Sang (Syngen), sång(o), m. (gl. n. söngr; 
sv. sång); (,Gtytte til at fynge”), *sång. 


S, ført, tul’, m. 
Sangbog, sång-bok, f. Mk. og *sång-fugl, 
-hus, >: Koret i en Kirle i n. söng- 


hus), -mejster. 

Gangdigt, jfr. *kvæde, n., *vise. 

Gangdrosfel (Turdus musicus), mål-trost 
(-trast), m., nat-vake, f. 

Sanger, sångar(o), ,fæbvanl." *syngjar. 

Gangertog, sånger-færd, Lm. 

Gangftemite, *sång-mål, rest, f. (rejst), 
note, m., lund, m. »Han hæv ikkje 
god noter. »>Han hæv' go" lund te’ 
syngjee. 

Sangvinifer, ful'-blodig, varm-b.; let-bl.? 
ildful person; (Brushoved), *vil-styring, 
#yildring, *vil-basse, *vil-gast, vil-kat; 
øjeblikkets barn. Jfr. Sværmer. 

Sangvinjf, blod-rik; let-blodig?; livlig, 
ildful'; letsindig, letfærdig; flygtig. Jfr. 
Flygtig. S. Hanh, letsindigt, overdrevet 
håp. ©. Temperament, se Tempera- 
ment, 

Sanhedrin, se Gynebrium. 

Sanitet, helse, f Jfr. Sundhed (tyf). 
Sanitets-, jfr. Sundheds, 

GSanitetstollegium, »sundhetse-råd, helse- 
råd? Jfr. Sundheds⸗ 

Sanitær, *helse-, *helseleg; (f. Tilftand), 
helsefar, n. (gl. n. heilsufar), helse-til- 
stand (H. D.), 2: »sundhetse-tilst.; (f. 
Regler), *helse-råd. 

Gante fe Samle), *sanke (fsånke; sv. 
samka); drage (sd. pengar, rentore; 
>*god ku st drage unda'e). En, fom 
fanfer el. famler, *sankar. Meltevarer, 


` Sandsigelse — Sart. 


om fantes paa Sæter og hjemføres, 

— n. Mk. dråt, m, 20 kel, 

somardråt”, o: „ſamlet Udbytte el. Pro: 
butt; ifær Melfevarer, Smør og Ofl". 

Sanfebrænde, trå's(o), n, t.-vedli), m. 

Gan(f)t, hellig. St. Olav, ə: hellig O. 

| el. O. den hellige. 

San(kthansdag, jonsåk, o (Fj.-våka, o, 
-oko, -oke; *jens-ok; jens-vuku). Gl.n. 
Jönsvaka, akk. Jönsvöku. Mk. *jons-åk- 
aftan, -be'li), -lejte, n.; -brising, m. 
(Lyftilb), -helg, £ 

San(fthansørm, *jos-mak" (ljøs-m.), m., 
stjærne-m. 


m. 
| Sauttifitation, hellig-gørelse; ophøjelse til 


helgen. Jfr. Ranonifation. 
Sanftimoniales, kloster-fruer, nonner. 
Meyer, 
Sanktimoninnt, helligdom. 
(Lm.), f, stad- 


Sanftion, *stad-fæsting 
fæstelse, samtykke, *jaminne, godkæn- 
nelse, *vigsle, f Lm, Egentl, = Qel- 
ligelſe, Indvielſe. Jir. Samtylie 

Sauktionere, *stad-fæste, god-kænne, 
Hyigsle md, hellige. Konv. Lex. 

Ganstulstter, eg. bukse-løse, barføtinger? 
(til *bær-føt, e); jfr. fille-fant, fille-rag, 
-rad' (det siste minner om fllerne og 
om skarven, radden, tillike); de yter- 
ligste, yterligst-gående, frihets-gale, fri- 
hets-galninger. Jfr. Radikal; Antipoder. 

Sans-souci, sorg-fri, sorg-les (sorgenfri ær 


tysk). 
| Sappe, Sape, lope- el. s v, under- 
jordisk gang (forved fæstning). 
Sap(pjenr, »skanser-graver (lepe-graver?), 
| -grav-bygger. H. 5: 
Sardanapalji, vellystig, *kjælen, *kvælen 
(el. amskinnet). Jfr. Blpdagtig, Dppig. 
Gardeller (fr. sardines), brisling (nedlagt 


i olje?) 

Sardoniſt Latter (Haan-Latter, Krampe-L. 
Meyer), tv 4 motbydelig latter, 
*kald-flir. m., *gejpe-flir (*gjejp, 3: sure 
miner; *gjejpe, 2: ,brænge Mund” ad 

| En), *skjæpe (-te). Måske så nævnt ef- 
ter en forgiftig sardinsk vækst, som »for- 
trake anletet. Efter Meyer. 

Sartadme, eg. ket-nap, jafs av en hund; 
fant-ord, spi't-ord, spilt, n., *spe-ord, 
spydighet, bitende vittighet; snært, m. 

Gartafiiif, flængende, *rispande, skærende, 
— spydig, ”spitig, kvas? Jfr. 


Sarkofag, eg. ket-æter; lik-kiste (av et slags 
sten, som åt op liket); stas-(lik-)kiste? 
prunke-k.? ` Til prunke jfr. *prunke- 
ståve(0) om stas-stue. 

Sarkotiſt, kot-sættende, køt-avlende el, 
-dannende (i sår). 

Gart, se Fart. 











Sat — Savoir-vivre. 


Eat (abftabi ), *ste, — *stad?, Hvår- 
sam (i-o 
sf motstander; fiende; djævel, ond 
ånd (jfr. uvætte, vond vætte). Jfr. Dæ: 
mon, Genius, Djævel, Fanden. 
Sataniſt, djævelsk, ondskaps-ful”. 
Satellit, felge-sven; liv-vakt, hirdman, 
væpner, våpen-sven (-zdragere, av tragen, 
dl 151); følge-stjærne, måne. Dre 


Sathjed, fstelejk. Jir. Sat. 


Satire, spot, spe, n.; (bitter S.), *epitord, | 


T., *spe-o., spit, n, fant-o., snej- 
sneje, f., *snej”ing, *åt-finning; (fyøgende), 
løje (leggje, Lm.), åt-løgje, n. (atløgje; 
asløje); brigsl, f., nejsing, f, ap, T, 
+kald-flir, m., skalke-hærming (Lm.), 
skalke-brod? (Lm. fr. Stikleri. (Med 
Henſyn til beftemte erjoner), *klængje- 
stæv, -vers, -vise, f. Jfr. Hentybning, 
Spot, Sarkasme. 

Gatirifer, -tus, skæmte: el. spotte-kvæder? 
spe-kråke, f., -*fngl, narre-stikke, f., *ape- 


fant ape-kat”, m., gik, m. (3: =k), 
—— m. Jfr. $ritemefter, Efter: 
nber, Gjet 


Satirijere. spotte, stikle, #finne å't, *spee, 
Frikke (ə: gjække), *snikke(ar), *snær- 
te(-e), kaldflire (-te), latterlig-gøre, nar- 
rast med, bry (-dde); mk. og brigsle( ar), 
nejse (ete), *sneje, *snejse. *næksle, 
nækkje (-te), *nase-kaste. Jfr. Drille, 
Harcellere, Stikle. 

Sutiriff 
nig), “apen, *apesam: mnåle-stingande 
(Lm.), stiklende, miende, spydig, *spi- 
tig. Jfr. Sarkaſtiſt. ©. Digt, *snej’- 
gg -vers, -stæv(e), snærte-digt. H. P. 

S. Jfr. Epigram. 

Gatisfacere, ficere, fyllest-gere, tilfreds- 

— gi oprejsning, være (el. gere) til 


Satisi altion, fyllest, f.-gerelse, oprejsning, 

bo't(oo, bøter), f., *skade-bot. Give S. 
gi bot (bøter). Jfr. Erſtatning. 

Satis — mere æn nok. 

Satin, såd, lantet. sat, mots, vilt-våk- 
sende; Ter Silveftrifl. 

Satrap, lands-høvding lene: Iyd- 
konge, under-konge ; selv-rådig, *råd-riken 


(person). | 
Satrapi, lyd-rike, lyd-land; landshøvding- 


dømme. 

Satå, sæ, "sætning. Jfr Forfats Borjat), 
forsæt. 'Øpfats (Molb.), Jndjatö, 
insæt (Molb.), Sil atå, tilsætning. For 


ll (f.e. på breer he dit 
1778 påsæt. Molb. Jfr. Mfjats, Tolbfats, 
Gatslære, sætningslære. Catsforbin- 
delfe, sætnings-kæde. 

Sat sapienti, jfr. man forstår mig nok. 





, åt-finsam (-finnen, -finsleg, -fun- | 





691 


GSaturnalier, jfr. jul? jule-h 
—— bly-»håldige; mørk, sørgelig. 
vpn av Nagel — 6, Tykke- 
på Rå g, Jævn, sim ldgammel. 
Gøre: mal, futgamal ær = udleve), Jfr. 
arabis. 


Satyr, jfr. skog-vætte, s-trol", -nisse el. 
bukkefot (H. P. SJ), gast, m., *sko- 


ga(r)g. 

Satyrium ni svart-hau (-hovud?), 
fluge-blom ; svart-sjuke, f. Gunn. 

Sauce (af lat. salsa, 5: Saltlage Å, stin- 
gelse, n, dyppelse (dansk); duppe, f. 
(deppe). 

Smig, se Sav. 

Sanrier, firben, Ffjorføsler. (-føll.), ele 
(sedler), f. (erle, ide; ejle). 

Saurilit( h), stenhærdet firføsle (»forstenet 
firbene, sten-firf.?). 

Sauvage (I. silvaticus), *vil', *folke-ræd, 
-*styg; van-seda"(e"). Jfr. Ubannet. 

Sanvegarde, se pg sm 

Sav (Saug), sag, £ Mk. *hand-, sting-, 
vas"-sag, f., sag-blad, s.-buk*, Alpe: g: 
Stillads for Saanbfav; -skur, «stol, 
m, 3: Savedab. €. med Samme: 
grind-sag, f. 

Savanner, enger, eng-sletter (i Nordame- 
vs (Meyer); græs-sletter, ærken-sl. 

GSavbrig, sag, f, sagbruk, m Mk. s- 
bænk, m., >: Stolfeleiet foran en Tom⸗ 
merfab; seman = 5.-mejster; -fal,, -stee, 
n., timber, n, -tån'(o), fa vælte,” E, 
Tommerplads ved et Savbrug. 

Save Nr sage(ar). Dv. Fsagar, *sa- 

Mk. og *sagfør om „Ere tjenligt 
til ÅL at opftjære til — i 

sær — i Træet), save, m, sævje, f., 
sval 

Saon t, Celle, se Sav. 

Savn, saknå', m. (gl Fe rent 
letli), m., vanting, f øfeligt EE, 
ejn stor sakna”. søvskeld! " om —— 
fer S. og Sorg å en videre Kreds 
sakna"-daude, m. Iden S, sakna -utsk 
Mk. skad-daude, m., 5: Stadeded. 

Savne, sakna, ar (gl n. sakna: sv. sakna), 


H. Ibs. (P. G.); også atter-lete(i), — 
(ütte have), #yante. Jfr. Mangle. 
Ksakne verdi (= masast, orden fyr 9: 


tabe fin Sandsning bed at falde i Søbn. 
>Sagnes var ænnu i bruk kort før Hol- 
berg. (Det) »sagnes udi vore Trykke- 
triere. (Marslev 1678). 

Spir åre; snarrådighet, rådsnarhet, -vis- 
het (Frådvi's, 2: ,praltiff”), klokskap, 
skønsomhet, *grejhet, *grejførhet, #grej- 
tekhet (jfr. pratti: duelighet, »forret- 
nings-dygtighet«. Jfr. Konduite, 

Savoir-vivre, klogskap, leve-visdom; leve- 


692 


Savspaaner — Scene. 


måte (god), sømmelig adfærd, folke-skik, | Saaledes, sålej(de)s, så-ne(o), så-måta, slik; 


letlevenhet. H. P. 5. Jfr, Belevenheb, 
Artighed. 
Gavfpaaner, mald), n, sage-m., 


(-mug', m.), sag-flis, f, -mask, m, 


-tafs, n. 

Sag, såks(o), E; (Liden), skjære, £. S, at 
fange noget i, glæfse (glækse), f. 
Saxifraga Cotyledon, se Gtenbraf. 8. 
pelein sildre, f., stjærne-s. Sørens, 
San (ftort Kar) m., stamp, m., stæmpe, 
f. Jfr. am 
Saa, *så (so, oo); (derpaa), *så; (i Efter⸗ 
fætning), *så, Han er mu faa og fan, 
*han er no sli'k og slik, 5: nogenlunde. 
Som flulde være faa og faa eftaffen, 
*som skulde være sli'k og slik. Sau 


godtfon, få (el. *te) kalle. Han er 
skuldfri, til å kalle. Gl. n. at kalla. 
Saa omtrent, *så fjære, 7så-måta, 


Yså-pas. 
Saa (at), så (dde). S. i upløiet Jord 


(nebpløie Sæden), *så under. Frø til 
at jan, så-fræ, n. (så-fre). Jfr. Sæd, 
Sæd, Leilighed til at fan, så-hæve, n. 

Strimmel 


gs *såhæv, 2: fbirebbgtig). 
Ager at (tilfaa, så-kast, n. Tid til at 
faa, se Sædetid. Beir at fan i, siver, 
n Wſte el. Kar at fan Korn af (paa 
Hgeren), så-laup, m., *så-kop', m., sã- 


korn-bøtte(y), f 

San(d) (Klib), FL Saald)er, såld), f. GL 
and) Sv. sådor, A. Fri for Sander, 
såd-laus, mots, sådot. 

Sand (Suppe), såd(o), n. (*së, så, o; gl. 
n. soğ), især om *kjet-såd, som og heter 
kål, n. Mk. *kål-gryte, 3: Sjødgrybe. 
»Di flejre kokkar, di værre såe. *Sid 
siges og om „Band el. Bæbfte, hvori 
noget er Togt”: kjøt-, fiske-, næpe-s. 

Saadan, — Ssåvoren, ”sli'k (mk, og 
#s, ejn slikt nākot). »Han æ kje 
heldere. »Dej er ikkje alle sår. »Vægen, 
e, er ikkje at —«, Slikt ogdilikte, 
3: Saabant og Lignende. 

Sanfremt, "så framt (gl. n. svå framt), 
alt. »Alt han er her, så 


—f, 


Saagar tk fogar), æn-også, tilmed(?), selv. | 
20 


Jfr. End-og. 
Saalb, se Sold. 
Sanle i Stotøi, sole, m, lappe, m. Mk. 
*appe-le(djer, n.; flappe-sleten(i'), sole-s., 
— — i S. Uden Saaler, *lappe- 
laus. Smalere (Læbder)faale under 
Bindjaalen i Sfotøi, sole-værje, f. S. 
Tægge under (>: at faale), sole(ar). Dv. 
soling, f., Forfaaling. (Underfladen paa 
en 00), sole, m, ei), f. (4. eljar), 
elk(i), m. (gl. n. ilki). 
Saalebredde, jarke-brejd', f 


-nug", n. | Saameget, *slikt. 








#slikt, 

Saalænge, *alt. »*Alt medan han er here. 
»Han fek talke), slikt 
han vildee, ə: faa meget fom han bilde. 
Dobbelt fan meget, *annalt) slikt. 

Saamceud (jamen, >: fan fandt hjælpe 
mig de hellige Mænd), *så-mæn. Mk. 
ją min sant, 3: ja, ved min helgen 
(sankt)? Jfr. sant Olav, Halvard. Mk. 
og så Gu(d), 2: faa fandt hjælpe mig 
Gud. Kanske det ær dette sant, som 
og lyder san": nej san, mi san (smie for 
»mins forved »se?, 3: missan for minsan 
som »hase for shanse: hatten has). Jfr. 
Hillemænd, 3: (ved) de hellige mæn, 
helgene. 

Sananing, såing, f., såna', m. 

Saapas, bedre *så-måta. Jfr. Saavidt. 

Saar, et, sår, n S., udbrydende (Udilæt), 

rs-auke, m., sårke, m. 8. efter Stød 
(Bugle), stejt, m., påse(ø), m., ku'l, m., 
bole, f. Jir. Bugle. ,S. a Paa⸗ 
trædning el. et Fodſpark, f. €. pan 
en fiset Gefi”, steig, n, stegli), n Mk. 
*stige seg, 5: tilføje fig *stejg (om 
hester). Førbinding pan S., sår-band, 
n, fætl, e n (fæsl). Jfr. Forbinde. 
Læge S., grøde (-de); *grødast, >: læges. 
Dv. "grød", 3: lægt; *groding, 3: Hel- 
bredelje. 

GSaare, såre(ar), blågge, o (2: blodge; gl. 
n. blodga), ar, blod-vækkje (-te); mejde 
(-de; gl. n. mejda). Mk. vækkje blod, 
3: ftilte el. ribje, fan at det bløber, Jir. 
Streife, Ridſe, Kradje. Saare lidt, 
ng ar. 

Snare (jvare; meget), "svært. Jfr. Dver- 
maabe og Dverorbentlig. 

Saaret (fom har faaet Saar), *sår (gl. n. 
sår); (fulb af Saar), så-rot. Jfr. im. 
Saarlæge, sår-lækjar, gr f 
Sanjnart, sålo) snogt (Lm.). S. f. fom, 
først(y). »*F. han højrer det, så kjæm 

hane, 

— Fetter-di, #fere-di(y), avdi. 

Sant", Fl. faatte, forlikt, enig, motsat 
ufaatte, som Molb. også har. Mk. *rang- 
såt, 5: branten, fortrævelig, og sæt., 
m, Forlig, Dverenskomft. Gl. n. sætt, 
f. og sátt, f. 

Saavidt (faa vidt), så mekje(y); (i ſaadan 
Grab), så-måta. , Andre Steder so-pass, 
jom ev fremmebt”, 

Sbirrer, rets-tjenere, gate-vakter (i Ital.). 

Scelerat, en, våls-man, ugudelig krop, gud- 
forlat synder; skarv, m., skarn, kæltring, 
avskum, asen, *stygge-ting, n., udyr, ut- 
skud; (vj.), forbrytersk, lov-brytende, 
loy-stridig, ulovlig. Jfr. Ryggesløs. 

Scene (hvor der fpilles, — ,Bræbberne”), 


Lm. 


s Sceneforandring — Se, 


skueplas'; tilje (Dr, Ros., H, D.); «Höl- 
bergs gamle tiljer. »Tiljens ypperste 
stykkere, I * ær tele(i), n. Gulv 
tile, f. „Sjel, Bræt; Plante å Gulv el. 
Beg”. (Sv. tilja, >: sgolfplankar). 6, 
or en Begivenkhed, skueplas; (yt et 

tuefpil, Sptrin“, t. Auftritt, uben W- 


el. 7 af Verfoner), skue? (mk. | 


*skåd[o], n., 2: Bejeelfe, Betragin. og 
skådar, o, 9: Filftuer), mete (B. B.); 
(Dytrin, ubehageligt, faafom å „huslig 
Scene”, „give Scener”), skue? forestil- 
ling, 2: opstyr (Lm.), huskestue? omsyn 

m.); jfr. Spektatel. Jfr. Dptog (Ut). 

aturfcene kunde da hete naturskue. 
Sætte i S., opføre? sætte i gang el. 
(for avgjort at vække tanken om spil, 
skuespil), sætte i spil? el. s. under spil? 
sætte op (el. opsætte, oftest opsat, 3: 
fat i Scene). Morgenbl., Aftenbl. Dærav 
opsætning (Morgenbl.) (sv. uppsitning), 
2: stel el. tilstelling? opførelse?, 9: 
Sfeenefættelfe (»mise en scener); (ijgang- 
sæt(nJing. 

Sceneforanbring (Changement, ny Deforas 
tion, n. Tableau, fom Skuepladſen frem- 
friller), billed-, stel-, skue-el. sted-skifte? 
omsyn-s,, idet skuet, skuep lassen el. stedet 
for det, som forestilles, skifter. 

Sreneri, syn, utsyn? omsyn, f.? skue-land- 
— Jir. Brojpeft, Uvfigt, Stue. 

Sreniff, 


skuespil, forestilling på skueplassen. 
Kunfiner, skuespiller. 

Scenografi (el. Steno-), fjærnsyns-maleri, 
f-billed (>: »perspektiviske), avstands-, 
frastands-maleri (ell. -tegning). 

Scepter, riks-stav (Lm., H. P.5.), stav? 
m, spir, konges. (Molb.). Sv. spira. 
GÅ. n. spåra, Stilk, Rør, 

Sceptiler, Sceptiff, se SE. 

Shablon, se Stabeløn. 

Schabrak, se Staberal. 

Fr , Shah, Staf, konge; konge-spillet. 

Søjodmat, inne-klæmt, inne-stængt, magt- 
st(jjålen, over-vunnen; død (mat, hebr. 
= død; Meyer); wu 


, død, d. e- måg- 
tesles, *opgjæv(u), i 


skår-fæste (så en 


hverken kan komme fræm el, tilbake), | 


< *tråtad(o), *avtråta'. 
Søjadjre, se Statre, 
Schacht, se Stolt. 
Schaddai, den almægtige. 
Schafot, se Stafot. 
Schaimei, se Stalmeie. 
Schaluppe, slup, stor ro-båt, skips-båt, stor 
jolle. 
Schamade, se Ehamabe. 
Sødarivari, se Charivari. 
Sveio! (Statol), eg. skat-kiste, penge- 
skrin; skriver-skap. 


693 

Schattere, (at) skygge, give skygge; av- 
skygge (>: anuancerer), olb. 

j| Shattering, skyg(nling, avskyg(n)ing, 


skygge-blanding, bruk av lys og skygge, 
overgang (fra farge til farge). Jfr. Nuz 
ance, cere og -cering. 

S(ehav(v)å (persisk: eg. fin væv), kaste- 
tørklæ(de), tjæld, n.? 

Scheda, Schedula, sætel(e), m., blad, løst 
b. Jfr, Sebber, 

Sein (L. Scheik, (en) ældste; forstander, 
uderhøveds-man (hos araberne). 

Shema, se Stema. 

Serif (arabisk), høvding el. drot, 9: 
emir. (Altså noget annet æn Sherif, 
lands-dommer. 


Schibolet, SKb—, kænne-ord el. -tegn; 





på skueplassen. S. Forejtiking, | 


| — Fknub”-rot, 


| glette(y). 


også hær-rop. Jfr. Parole, Løfen. 

Såidt, lag, berg-, jord-lag, flo, f. (dærtil 
*fo-lagd, -sæt, >: fat; lagdannet el. 
lagstrykende, H. P. 5.); dags-arbejd 
(bergmans); (en) smælte (i smælte-ovnen); 
ophåld, hvile, puste-rum. 

Såifane, se Ebifane. 

— fip-skæg (H. P. S.), bukke- 
skæ 


g. 
— ssimpele, ring, smålig, *klen, 

åk. 
Schrot und Korn, slodighete (t. Löthig- 


feit), »metal-værdie; sant værd, ægthet, 
inhålds-fylle, godhet, *godlejk, *to, n. (f.), 
kærne(-ful'het). 
> ee se Eſtadron. 
Sdefer (t. Sååfer), får(e)hålder, får- 
mester (H. P. S.), sau-avler? 
Scheeferi (Stam-?), sau-avl; ældesle)-sav'er; 
re-hold (H: D., H. P. S.), 9: sau- 
håld? Jfr. Tillægsbyr. 
Grientififf, vitfenjskapelig; vel-ordnet. Jfr. 
Syſtematiſk. 
Scirofko, syd-est-vind (i Ital}. Jfr. 
Geisha y kløft, ke 
cisſur, rift, revne, sprække. 
| Serophularia nodosa, *lunge-rot. 
su-rot, purke-rot, brun-rot. 
Sørens. 


Se, sjå (fser — Tsåg — *set'). Jfr. (fe 
efter noget, „tige, vende Øinene til”), 
skåde(ø), ar, *skygne (-de), *stire, *glose, 

Se efter, *sjå etter. Se efter 

(lebe), sjå etter. Ge længe efter noget 

(ftunbe, vente), onast (-test). Se fig for, 

ik seg føre. Ge fig om, *sjå seg om, 

jå utøver, skygne (-de). Se omfring 
fa i Forvirring el. Forffræffelje, ene 
Ae); jfr. Stire vidt. Se paa Eng 

ebfie, sjå ejn te godes. Ge til (Garn, 

Suare, ælde). vetje(i'), ar. Dv. vetje, f. 

Ge til at, *siå te, "make, lage de" så, 

at — Ge til med, *siå te, 3: ha til- 





syn. Ce ab, fe nøie til, *sjå åt. Se 


694 Seance 


nd, *sjå ut (jfr. Tage fig ub). Se hvid⸗ 
grøn, gran=, blaa-, gul-, røbagtig ud, 
kvite(ar), "grene, *øråe, ”blåe "gule, fraude. 
Upersonl.: »det kvitar, blåare osv. Se 

til (nærme fig til *brå, *brægde. 
*aDe(t) brår på de(t)e. »Det brægder 
på det». Ge ud til noget, skållefo). 
Det skåller blankte., Ge dobbelt (af 
en Feil å Øinene), *tvisynast, 2: faa et 
forvirret dobbelt Billede af em Ting, 
Se dunfelt (foagt), *skrime (på syni). 
Se hvajt, bittert, kvæsse augo. e 
tydelig, skjele (ski-), *skilje (jfr. Gtjene). 
»Han skil ikkje te" læse(e)«, Gentyde- 
lig (jaa man forverlev Ting med Ting). 


tvisynast. Han tror at fe Harere end 


andre, jfr. »han ser myhanken fgrjejspe 
på kyrketårnetr, Hindre i at fe (ftaa 
i Syjet for), merkje, y (-te). Lade fe, 
te (-dde), syne (-te), vise (-te). Sunne 
ee, *te, syne. Jfr. Synlig. Bære at 
é (bife fig), "syne, s. seg, te, t. seg, 
vise, visast, »Det viste vægen(e) etter 
dejme. Gom fer godt ud (anjelig; fom 
tegner fig godt), synleg, viseleg. Som 
fer langt, *lang-synt. Mk. og *-synt: 


*bærsynt, *farsynt, *havsynt, fvægsynt, om | 


sted: (med aaben Udfigt), — der man 
kan se spor (*far), hav el. vej. Som fer 
fvagt, dem'(i'), d.-synt, d.-ejgd. Som 
gjerne vil fan fe, *sjå-fus, 3: fuelgjten. 


eifighed til at fe (Ly8ning), syn, £ | 


»D'æ god syn i dage, >: idag fan man 


fe langt. Jfr. Belysning. Se et Glimt | 


af noget, sjå i Sø uti) nåkot(ø). Se 
ørffende paa, betragte Eu med Mis- 
D, skugre(ar). Geende, *sjåande. 

Gennet, eg. sæte, sitting; møte (f. e. i et 

råd). Jfr. Ses ſion. 

Secere, skære op, sønderlemme, -skære, 

åpne (lik). 

Secesſion, bortgang, rem(n)ing; utskilling 
(-else). 


Secesſioniſt (i Nordamerika), ut-træder el. 
-trædende, sendringsman? Ænog Molb. 
vraker sondre som tysk, men vedgår 
sendre, -dring, I * ær sundring, f og 
sundre, adfile. 

Sedat, ste, rolig, sat. 

Seddel, stelle, m. Bankjedler, *brev- 
pengar. Daler-S., *brev-daler. 
Seddeltaſte, bok, f. 

Sedentær, tariff, sittende; bosat. 

Sebez, seksten-, f. e. s.-blad, s-bok. Se 
Duodez. Jfr. og Folio. 

Sediment, bun-fal” (botn-fal'), »grumse, 
gum, n, *gjerme (gy-), fe *grug", n., 
grut, n., aur, m., bærme, bærm, m., 
korg (Forge), m., kur, m, Jfr, ærme, 


— Seil. 


Sebimentær, tps, *gurmot[*gjarmot (gy-), 
aur, gurme-. Jfr. Ørumfet. Å 
Seditiss urolig, stridig, tråssig, ustyrlig, 

soprørska, 

Gedulitet, strævsomhet, flittighet, *ansæmd, 
*ideløjse, ån'(o), f. (gl. n. önn}, *vinne- 
skap, m., fvinne, f. Jfr. Travlhed. 

Sedum acre, m. m., se Husløg. 

Seelenverkooper (liftig Hverver; egentlig 
Sjælefælger), listig fæster (av hærfolk, 
skipsfolk). Hverve til Tjenefte (t. wer: 
Ben) heter hos os *stelde), *fale, *fæste, 
ftinge. Tanken skulde altså iføres et 
ord av disse reter: steder, faler, fæster, 
tinger, med tillæg av et ord med mær- 
kelsen knep, list: fusker-steder, -fæster? 
I * ær fuskar ,GEn, fom bruger Kneb el. 
Spig”. 

Seen, sjåing, f., sju'n (sjon), f., sjåna(d), 
m. Jfr. Befeelfe. 

Gegel (at fljære Korn med), sigd, m., 
skjære (skjørn, skjyru, skjuru). Jfr. 
snidel(i'), 3: Flanv-sigd. 

Segl, se Sigillum og Signet. 

Segment (Sirfel:z Kugle:), skalk? (jfr. 
bred-skalk), snej, f., krinsel-snej? kugle- 
snej; avsnit (H. P. 8.). Men »snit« ær 


jo tysk. 

Segne, *sige (—sejg), sige ned, *Ho fek 
så vondt, at ho sejg ned. 

Segregation, utskilling, ut-tagelse. 

Sei (Gadus virens), "sej, m. (sejd); (ftor, 
Storfei), ufs, m., *sej-ufs,  Fstor-sej; 
(imaa, Smaafei), kril, m., mort(w), n., 

sej-m., dil’, m., pale, m, ko't, m., 
lejving, m., l.5-sej, små-s. (S. af mib 
dels Storrelſe), — ga 
risping, mM., r.5-sej, ævlun - 
— Jir. —— (Stim af er, 

or), *sej-berg. (Stim af Sei, frem- 

pmmende), sej-vinde, f. Mk. sej-fiske, 
n.; sej-leverti), f.; sej-lyse, n, 3: Tran 
af Seilever. 

Sei (tæbrig), *sejg; (vanffelig at optrævke), 
*sejg (mots.*møjr); (fmidig), *sejg (mots. 
#brejsk, *klek”, *sky'r); (pariah. "seg 
(elaftit, tøjgjeleg. ©. årublet) Materie, 
tåg, f. (fl. tæger). »Blod-tægere, »levre- 
tægere. ©. blive, *sejgne. 

Geier, segri'), m., ofte (dansk) *sejer. 
Mk. *seger-herre, s.-laus, -rik, -vinnar, m. 

Geierffjørte, seger-huve, f., -lue, fẹ, for- 

| neste, n, 3: Fofterhinde, 

Geiervært (t. Beigeriveri), ur, n, urværk. 

Seignenr, hærre, fornæm h., nådig h.; 
jord-dret, hærre-man. 

Er , sejgd, f., sejglejk, m. 

Seil, segl, n. ©, med fraa Kant, sne(d)- 
segl. Cu af de enkelte Bævbredder i 
©., stav, m. Jfr. *vid. Underhjørne 

| af &,, hals-barm, m Byde at fire S., 








Seilads — Sektor. 


#rope sæ"tle). aS, op, segl-bu(-dde) 
seg. Stryge S., streke(i), ar; si 
(— strejk). —»*Streke seglete, vås, 
seglete. Tage S. ned, strjuke (seglet) 
på bunken. Bende ©. i rydning, 
re om. Dy. ombæring, f, 2: 

at sbære ome. Ufftanden, hvori man 
fan fe S. paa Sen, segl-syn, f. Line 
el, Tong, hvormed et S. udfpændes, 
pæntel(e), f.; (fæftet til Midten af Maften, 
anbragt i Seilets nederſte Kant), priar, 
m. Jfr. Sopit. ing el. Sylte å Ran- 
fen nj S, klo, f. Stang, hvormed et 
©, udjpændes, pænte(e), f. Bind, fom 
fylder Seilet, *ejn segls vi 

Seilandö (iv. seglation; gl. n. sigling), sig- 
ling, f.; sjømanskap. Jfr. Spfart. €. 
me 


©., være 
el. ful'-faren? (for -befaren 
faren). Jfr. delbefaren. 
rette fig, segl-bu seg. 
Seilbar, *siglande, *laupande (f. e. om et 
sund), sejl-dyp (Molb.), *føjt. S. Strek 
ning å et Basdrag (fom å Glommens, 
Dramsåelvens), sejl-led (Dagbl., norsk). 
Seildug, segl-du'k, m. 
CSeildugåtæppe, presenning, m. Holl. ord. 
Seile, sigle (-de), segle, ar. Sv. segla. 
G. paa Grund, *sigle fram 
Baad fuld af Band, *segle seg ful. 
©. Ayiten op, få temen(i') av lande’, 
temje, i (-de) landet. Jfr. Sigte, pine. 
Færdig til atf., *segl-bud. Stillet 
til at f., siglande (Farvanb, — Sei⸗ 
Iende, ”siglande, Mærke at |. ' 
med, n H. Sch. 
tuldjeife. 
Geiler, siglar; (Seilſtib), siglar, m. 
Seilivet, *sejg-liva', *liv-stærk, #hard-liva’. 
Sv. lifvad. 


*sjø-før (gl. n, sjöfærr), hel- 
(el. halv- 
il S. inb- 


Beilfant (Toug, fom er net paa Kan: |> 


terne af Seilet), segl-skåt(o), n. 
Seilrede, segl-rejde, m. Jfr. Tilbehør; 


Apparat. 
Geilfljøde (Hjørne paa et Seil med det 
dertil fæftede Reb), skaut, n. 


Geire over, *vinne øver, *vinne på Jir- 
Bejeire. 
Geifitton Echth⸗), eg. jord-skakeren, jord- 


=D, 
risterem, 9: Neptun. 
Gejour, jfr. Dpholdsfied. 


Sejuntt, adskilt, enkelt, ene- el. frit- 
stående. 

Sekans, skærings-linje (Ørsted), *krys"- 
linje (H. P. $.), skære-linje. Meyer. 


Kvjetans, fyllings- el. med-kryslinje? 
Setel, se Sehulum. 
Sefond (Lat. secundus), (den) andre; (den) 

næste. GS.-Lientenant, under-lejtnant, 

andre-løjtnant? 


det, | 


Inap Bind, kjejking, f. Have lært | 


på ©. en! 


Mk. *segle seg i kol, 


695 
Sekondant, se Getundant. 


trike | Gefomdar, -baire, (den) andre, følgende, 


næste; av andre, underordnet, ringere 
rang. ©, Tilftand, avledet, yngre, nyere 
tilst., på andre hånd. 

Gefret, lonlig, skjult, stiltiende. 

| Gefret (et), lonlighet, lendom, lenlig ting, 
L sak; 1, segl, lensegl, en landshærres 
el. drots enskilte (private) segl. 

Gefretariat, skriver-syssel, -embed ; skriver- 
stue (2: »kontore, »bureaue). 

Sefretbog, lon-bok? 

Gefretion, ut-skillelse (lettere: -skilling), 
fra-skilling (-else), sær-skilling (av væsker 
f. e, til en plas for sig selv, en særplas); 
*sundring, sondring (Molb.); det sær- 
samlede el, fra-skilte. 

Gefretift, utskilt, uttagen (av en flok); 
sær-ling, sær-sinnet (person), ing); 
(„i en abrit“), inviet (len-arbeider? en 
av de udelukkende inne-havere av visse 
lenlige kunst-grep; Meyer). Jfr. Særling. 

Sekretær, len-skriver (Fr. H.), skriver, *op- 
skrivar, bok-fører, skrivar-kar(l) (Lm); 
pen(ne)-fører, skrift-f. (C. Ros., H. D., 
mots. ord-fører), *svars-man, »P. S.: 
håndskriver (i likhet med retsskriver, 

hærreds-; by-, tol-skr., »som jo neto 

bru om meget anselige btillingere); 
også en skrive-r: Sekretariat blev da 
ndskrivserie, (Som Møbel), se Ehatol. 

Seft, eg. fraskåren del, avdeling, (en) av- 
vikelse, avvikende samfund (nl. fra et 
hoved-samfund); tros- menings-, lære-lag 
el. samlag (Meyer), -samfund, -samhåld 
(-spartie); særlag?; eget lag, lag for sig; 
(et) fra-fal, av-fal', (en) uttrædelse (et 
kjætterlag?), en sær-tro? tru-brigd (Lm.), 
sær-kirke. Fr. Ham. Jfr. Parti. 

Sefterer (Tilhænger af en Selt), uttråd?, 

frafallen (kætter), av-vikende; anderledes- 

tænkende, sær-truande (Lm.), sær-troende 

H. D.), sær-stræver?; tros-stræver? Jfr. 
Proselytmager og Topan 

Seftereri, se Propaganda og roselyt· 

meninger, især i 


magert. 

Sekteriff, avvikende (i 
troen), særtroende, særtruande (Lm.); 
uttrædende el. uttråd (nl. av et samfund, 
f. e. en riks- el. folke-kirke). 

Gettion, skæring, in-sk., skur, sender- 
lemmelse, sned (»snide), n., opskæring; 
åpning (av lik; jfr. Dbduktion); *av-skur 
(ə: avskåret stykke), snej, 2-4 avtak, n., 
avtakster, m., stykke, avdeling -folk, 
asoldatere). Jfr. Af, frit”. ng- 
møde, avdelings-m. Morgenbl. 

| Sektor, eg. skærer; utssnite (H. P. Sy 

Fut-skur, m, ut-*snej(d) (stykke av en 

krins, scirkele, mellem to av dens stråler 

[radier] og buen mellem dem). 





696 
Settvæfen, sær-tru (Lm.), sær-stræv? 
— "Tariff, hundre(d)-årig, ol 


hundred-år; verdslig. G,-feft, hundred- 
års-fæst. Jfr. Jubilæum. S-Geiftlige, 
ordensfri præster (præstemæn, ikke bundne 
ved nogen ordens-»regele, ikke medlem- 
mer av nogen munke-orden), 
Setnlarifation, -fering, verdslig-gerelse, 
in-drag(nJing, indragelse, overgang til 
verdsligt bruk el. styrelse (av kirkegods, 
av en stat m. m.). 
Selnlarifere, verdslig-gøre (H. P, 8), in- 
dra(ge) (under riks-magten). 
Gelnlaritet, verdslighet, verdslig stand. 
Setulum, Sætul, Setel, hundre(d)-år (ikke 
år-h.; jfr. Marbunbrebe) ; mænneske-alder; 


leve-alder; tids-ånden, moden; timelig- | 


heten; verden; verdsligheten. Meyer. 
Selund, eje-blik, blink, m., *augne-b. 
(blik, n.); anderen? (mk. rækken fer- 


ster, ander, tredder, fjærder); (den) andre | 


tone (fra grun-tonen op-ad, anderen?); 
(den) andre røst (sanden Stemmer), an- 
deren?; andre stilling el. støte-måte (i 
fægtekunsten). 

Gelunda, (den) andre klasse (i skole); 
(den) andre sveksele, (den) andre ut- 
gave av en v. (mots. prima-, tertia-v.); 
næst-beste slag. 

Selundant, »>kampe-vitne, -hjælper, -dom- 
mer? -ven (H. P. 8.). 

Selundere, hjælpe; synge med; spille med, 
s. anderen (3: andre røsten, andre *felen 
o. desl.). Jfr. Setund. 
lende, fylgje (-de). 

Sekundo: pro sek., for det andre. 

Selundær, andre hånds. H.P.S.: anden- 
håndig (2: andre-). 
firehændig, egenhænd. var vel andre- 
hændig bedre. 

Selundærtiden, andre-tiden? Jfr. Primær, 

Selurere, tryggje (-de). 

Seturitet$-Prateft, 

e en veksel), trygde-lysing? 
erheb og Proteft, 

Selvens, folgende. 
(ting, stykke tekst). 


asikkerhetse-lysing ? 
Jfr. Sil: 


Gelvefter, nedlæggelse i »forvaringe, som | 


pant, til varetækt, under hæftelse; det 
nedlagte, til varetækt mottagne, hæftede 
gods; retlig hæftelse el. varetækt (over 
gods, intil rets-strids avgerelse). Jfr. 
Bejlag(læggelfe), Depofition, Depofitum. 
Gelveftration, hæftelse, retligt forbud (jfr; 
Beflaglæggelje, Embargo); tilsyn med, 
hæftet, »beslaglagt«, sarresterete, 
Selveſtrator, Sefvefter, mellem-man ; inne- 
ver, ihændehaver (av hæftet gods, 


ertidig *styring av forbudet G 3: 
eng- 

slet) gods. 
gemmegods, av varetækts-ejendom, »beslag- 


| Selenogno 
S. en Spil: | 


Men i likhet med | 


Sekventia, følgende 





Sektvæsen — Selskab. 


lagte ejendom); panthaver? styrer av for- 
budet? (fængslet) gods. 

Sekveſtrere, hæfte, lægge hæftelse (abeslage, 
»arrest«) på, lægge under forbud (ir Ber 
flaglægge), lægge under varetækt, ta i 

tj n ta i pant?; styre, gere len- 
nende; sætte under tredjemans (midler- 
tidige) styring (bo, gods, gemme el. 
pante-godset); indrage; hjem-fælle (H. 
P. S), lade hjemfalle (H. D.).  Dærtil 
bjemfællelse(-fælling). Jfr. Adminiftration, 

GSeladin, 1. sjø-gren, 2. forelsket »hyrdee 
(*berding, *hjur(djing, *gjætar, *gætl, 
gætle-gut). 

Selam, se Salem. 

Sele, sele(e'), m. (sile, i, sæla, sala, sål), 
GI. n. seli Sv. sele, T., Giele.. Mk. 
sele-bal', m., >: Pude unber Hovret el. 
Manteftolen, -pinne, m. kjævle, m, 
= ore-pinne, m.; sele-pute, fe Mk. 
bro'k-, kjælke-, vas'-sele. S. lægge pan, 
sele, ar, Et annet sele(ee), ar, ær = 
gaa meget fent, nøle, bvæle. 

Selekt, ut-vakg)t, ut-søkt, utblæd”, uttagen. 
Selelta, ut-val(g)te stykker, utval(g). 

Selene, månen; måne-gudinnen. 

Selentafis, måne-syke. 

GSelenit, måne-boer; måne-sten; også marie- 
glas; smiddele-salt (3: mellem-salt). 

Selenocentriff, måne-mittes|-) el, -mittens(-), 
9: vedkommende månens mitte, set el. 
regnet fra den. Jfr. Seliocentriff. 

, måne-iagttagelse. 
Selenograf, måne-skildrer el. -sbeskrivere, 
Gelenologi, måne-lære, -kunskap. 

Selje, S.«træ (Saliz caprea), sælje, f 
(silje, selju), s.-pi'l.  Serens. GI n. 
selja. Sv. sälg (sille). Jfr. Bidie, V.-MNøn, 
Mk. sælje-fløjte, f., -kjer f. (vierkjer), 
-renning, m., 3: Seljefpire, -run?, m., 3: 
S.-buft, -stuv, m. el. -kal?, m., 2: Stamme 
af et ſtort Seljetræ. 

Selle (Rammerat), sælle, m, (ifær Iyftig); 
gje-likar, m. på. Sv. sille. 

Seljtab (Gjæftebud), sælskap(e), n: (nyere 
Drd”), gjæste-bod(o"), n., samkv="i, m., 
gilde, n., lag, n., gjæste-l., bedt lag; 
(Iyftigt), værskap, m, (n.); (fefitabelig 
Sammenfomft); *stråk(o), n. (J: Moe); 
(Følge), fylgje, n, drætte, n., 3: Glæng, 
heskje(y), n., lag, rej’, f. (*brud-, jole, 
åske-r.); (Flof), lyd, m. (lyr; gl. n, 
lyde; jfr. Familie); (Kreds), kule, £ (»på 
hejle kular, 2: før hele Seljtabet el. 
Hufet); (Samfund, Vordſelſtab), sam- 
nejte, n. Stort ©., stor-lag, n &. 
til et beftemt Formaal (Forening), sam- 
lag, n. (også Molb.); (flet, ondt &.), 
fante-lag, n., -fylgje, n.; (ijær ilde an: 
fet &.), høkle, n = herke, n. Jfr. Pat. 
(S. el. Parti, fom det er farligt at 


Selskabelig — Seminarist. 


fømme i Berørelje med), ge 

n. (S. banne til en Reife el. til Fifteri), 
skjepe seg (ski-). (Slutte fig jammen 
til et &.), slå lag (med), slå seg til, 
læggje lag (med). (Trabe ud af Sel 
ftabet), brjote laget. (Jævngod med be 
Andre i et S.), *lag-før. 

nf. til &.), *lag-vand. (Pasſende for 

odt &.), folkeleg. (Til Stam for et 
.), folke-skjæmme, f. Mk. lag-folk; 

<- værskaps-man, -vise, f, 3: Gelftabsfoll, 
smanb, -fang. ; 

Belftabelig (glad i ©., fom gjerne vil 
have Gelftab), *lap-før, kjær, Holke- 
kjær; (om Dyr), *mild; *bu-m., manne- 
m., *bu-kjær. 

Selſom (t: feltjam), rar, egen, underlig, 
usædvanlig. „3 ælbre Skrifter fieldipn, 
«fint. Nu foreldet”. Molb. I * haves 
*sjældsynt, 2: „fom man fjelben fer”, 


og *sjældfængd, 3: „tar, fjelden at fan”. | 


Sely, sjøl (sjølv, sjav, sjæl, e} fl. *sjelve. 
Mk. shan, ho sjøle, 2: Hus 
manden; Husmoderen. aDej sjeler, 3: 
Mand og Kone i Sujet, = sjølve-folket, 
mots. barn og tjenestefolk, Af fig felv, 
sjøl, sjøl. »Det jamnar seg s.«. »Sjel- 
daude. Mk. og s.-beden; -mint, 3: 
uben Opførdr., af egen Drift; s.-ånnig 
(eo 3: flittig af fig felo. Selve, sjølve. 
55. garene. »I s. byene, >: ben egent 
lige By. husete (også: i sjel- 
vare h. 


Guiusstelte, sjøl"-verdna(d)(y), m. 


»I 


GSelvdannet (naturlig), *sjøl-skapad; *sjel- | i 
| Semeiotik, 


tamd (ftamd = øvet, tæmmet). 


Gelvdøb, sjøl-dau(d), -dåen. Mk. sjøl-| 


døje el, dau(dJe, o: bø af fig felo, ille 
bli bræbt, flagtet. 
Selveier, sjel-ejgar, m. 
Selverhvervet, sjølfv)-drægen(e). 
drægne pengar er dryger. 
GSelvfornægtelje, sjøl-nejding, f, selv- 
overvinnelse. 


»Sjel- 


Belvforvoldt, sjøl-valden, »oftere= sjøl-| 


valda". ©. Forlegenhed, sjel-bejte, n. 
GSelvfølge, sjel-fylgje, f., sjøl-givna', m. 
Jfr. Konfelvens. 
Selvgjort, *sjel-gjord. 
GSelvgod, *sjel-god, *god-mæten, *sjel- 
byrg. ©. bære, god-mæte seg (-te). 
Selvgodhed, sjel-verdna'(y), m., god- 


mæte, f. 
Selvhenfyn (sjel-omsyn, f7). Jfr. Ego⸗ 


isme. 

Selvherffer, selv-styrer, -styrende, ene- 
styrer. Jfr. Nutofrat. 

Belbhjulpen, *sjel-hjælpen, *byrg, *bærga, 
*platta"; selvb(jjærget (H. DJ. 

Selvlaldet, *sjal-kalla’, 

Selvtjær, ”sjøl-kjær, egen-kærlig. 


rejen med 


onden, Fore | 


697 


GSelvklog, *sjøl-klo'k, -vi's, *ejn-vi's (sv. 
envis); (noget), *ser-kloktee). P. Syv: 
envis og selvvis er uvis. H. D. 

Selvmord, sjøl-dråp, n. 

Gelvraadig, sjølrådog, sjøl-styren, age- 
laus. ©, Perfon, agelejse, f, ejn-trø- 
(djing, m., CE pe gaar, trør (træder) 
gen Bei, ille bryr fig om Andres 


aab. 

Selbraadighed, sjel-ræde, f, van-age, m., 
ageløjse, f. 

Selvros, sjel-ros, f. 

Selvfagt, *sjel-sagd, -*gjeten, -*gjeven. 

Selvjamme, *same. 

Selpſtud, gildre, f. 

| Selvjiændig (t. jelbftftånbig), *sjøl-råden, 

| Frådande, s.-styrd; *fri, *fri-rådig, *ful'- 

rådig, ubunden, selv-vældig (H. D.), 

selv-rådende (ikke = selvrådig) — H. D., 

frirådig (Molb.), sjølv-standande (Lm.), 

selv-stående? jfr. velstående. 

| Selvftændighed, jfr. selvstyre, s.-styrelse, 
selvråde (G. A. K. H. D.), sjøl(v)- 

standing — selv-stand? (jfr. velstand), 

sjel(v)-stede (Lm.) (stede, n. ær „Stil 
ling”), selvvælde (H. D.), sjel-vild, fa 

sjøl(v)-ræde, f. (gl. m sjálfræði, n). 

| (Stats), lands-frelse, n. (Lm.). 

Gelvtilfreda, jfr. Selvgod, Indbildſt, Hov- 
modig, It. 

Selvtægt, sjøl-tækt, f. 

Selvvillig, *sjel-beden, -*mint, frivillig. 

Semafor, eg. tegn-bærer; lyn-skrift el. 
skriver. Jfr. Telegraf. 

Semeisgtafi, ) snar-skrift? Jfr. Stenografi 

og Takyl-chhjgraft. 

Semejter, -meftre, halv-år. 8. sslivum, 
sommer-halvår; 8. hibernum, vinter-halvår. 

sent halv-. Jfr. Hemi⸗ (og Demi-), 9: 
halv-. 

Bemibarbarift, halv-vil'. 

Semicirfulær, halv-måne, h.-rund (halv- 
scirkeleformig, halvakredsedannet). 

Semideug, halv-gud. 

Semidor (Semilor), halv-gul” (blanding av 
4 deler kobber og 1 sink, 3: prins-metal); 
ny-gul' (i likhet med nyselv), H. P.S. 

Semihomo, halv-menneske. 

Semifolon, mid-tegn (Dr. Jessen), tillægs- 
tegn? (som knytter d. følgende til d. 

foregående). 

Gemilargent, halv-sølv (en metal-blan- 
ding). 

Semilunar, halv-måne, h.-dannet. 

Seminal, sæd-, f. e. kar. 

Seminarift, præst-lærling; lærer-l., skule- 
halds-1, (Lm.) (ikke lærerskole-lærl.); og- 
så om dem, som har været i lærer-skole, 
de udlærte. Jfr. student i f. e. gårdbru- 
ker og student N. N. S,-Eramen, læ- 








rer-prøve? Å 


698 Seminaristisk — Seng. 


Seminariſtiſt, skulehalds-lærd, Lm. Sendelfe, sending, f. Jfr. Deputat. og 
Saminar(inm), eg. »plante«-skole, træ-s.;| Misfion. 
præste-sk.; (skole-)lærer-s., skulehalds- | Senbemanb, sending, m., utsending, m. 
- lære (Lm.). Andre: forskole el, dan-| Jfr. Deputeret. 4 
nelses-skole, Pœdagogiſt S., højere | Sendrægtig, *sejn-drøg, *s.-fer, *lang- 
lærer-skole (for lærere ved latinskoler). drøg, *drygjen, kåkjen(o), sejn-voren, 
Semipedal, halv-fots(-, o: en halv fot| drøjmen, *såmot, trå (H. L.). ©. og 
lang). à fløv Perf, såming, m, sål, n. (såle, 
Gemivotal, halv-selvlyd, sole). Jir. Perſon, Staffel. ©. være, 
Sempervivum tectorum, #tak-lauk, m., drøjme (-de), *drunte, #drøse (fe), at 
-lauv, n., årsens grøde. Dr. Sch. (=te), kåke(o), ar, soke, ar (-te), såme(ar). 
Gempitern, uendelig, +uopherlige, evig. Jfr. Nøle. 
Sem lceder, sæmska'-skin', n., mæntv-s. |Sendrægtighed, kå'k(o), n, Jfr. Sen- 
©, garve (hvidgarve), sæmskelar), mænte| færdig. 
(ar). Sv. såmska, menta. Mk, ”mæntar, | Sene, se'n(i'), f., træge(e), m. Jfr. Trævl. 
mænting, f, mænte-bro'k, f, >: Buger | Seneeio Jacobæa, *svine-blom, *svine-soleje, 
af berebet Stind. land-ejde (-0ja), eng-svineblam. Sørens, 
Sen, (langjom, fenfærdig), *sejn; (lang:| 8. vulgaris, svineblom, også *kors-urt. 
varig), sejn; (fildig), sejn (»fi sejnaste | Senebrag, se Senetrætning. 

«). S. ær eg. = „jom fræver megen | Senere hen, *sejnare, sejnare-mejr, mots. 
Tid": ssejnt arbejde — sejn-gjort a.| før(y), før-mejr. ©. blive (gaa mere 
(sejn-gjord, 3: fom man fent bliver fær:| langſomt; Ur), *sejnke, sejnkast; (Éomme 
big med). S. i Bevægelfe, sejn-rejven; | f, f. €. om Solen), sejnke, sejnkast. 

(f. med Hænderne, 2: fom arbeider feni), | Seneſchal, Senedjal, eg. ældste tjener; 
s,-hændt; (f. til at beftemme fig), s-rådig, | (rikets) hof-mester; hof-marskalk, over- 
råd”; (f. til at paa), s.-føt', *s-gjængd, | hofmarskalsk; (senere), lands-høvding, 
-gåd'; (f. til at tomme), sejn-komen; (f.| land-foged. 
til at lære), traufdlig (jfr. Tungnem); Seneſt, sejnaste (Tsejnst, *sejst). 
(i. at flan, om Eng), s-sleg; (f. til at | Senetrætning (et Slags Krampe), seneli)- 
tale); *s.-mælt, -talande; (f. til at tænte),| drår, m. 
*5,-tænkt, mols. *snar-t.; (f. til at ub-|Senfærdig, *sejn, s-fer, svoren; (fom 
villeg, f. ©. om Måte), *s.-komen; (f. til| begvæger fig langfomi), sejn-ledaki') 
at vore), *s--vaksen. (Noget f. el. lang:| s.-rojven; *sejmen, *såmen, *sæmot, 
fom), sejnleg. Senere blive (f. & om | *såmot; tung-før, *taug, *t,-før; klejmen, 
et Ur), sejnke (sænke), ar. ©. gjøre,| klejmsam, tevsam (jfr. Tibsfpilde), lang- 
sejnke. Jfr. Forfinke, Hindre. tejgjen, langugen (-hugen?); SETE 
Senat, åldingsråd (Molb., H. D.), ældste-| (fen til at fomme), *trau(djig; (fom ar- 
råd el. gamlings-råd? (gamling, m., 2:| beider fent), små-fårog(o), *s.-fær(dlig; 
sal. Mand); (Nig3-), riks-råd; (Bý), | lang-rejden (o: fom forbereder fig lenge). 
by-råd. Brukes dog nu snarere om et| ©. til at gjøre fin Pligt, *sejg. F 
højere stillet råd, mots. et lægre. Altså| lidt, fkrullen. Jfr. Gendrægtig, Nplende. 
vel = over- el. hej-råd. H. P. 5.| ©. Arbeider, klejme, f. Jfr. Klubre og 
Senat — Kongres, jfr. landsting —| Arbeide. ©. (boven) Perfon, sug', m., 
folketing, overhus — underhus, første| sugge, f, små-færding, m., (ejn) drejm, 
kammer — andre k., herrehus — de! sab, m., drøgje, n., såming, m.; *sej 








sdeputeredese kammer. | (eg. fisken sej, som ser slik ut). &. være, 
Senator, råds-herre, råd-man, m., (en)| loke, ar (jfr. Nøgle), fdrage sime, 2; gaa 

riksråd. L. K. D. langſomt fom en Rebflager (”sime, m., 
Genatstonfult, råds- vedtagelse?, -Tav-| o: Toug, „ifer af Gaar“); #sugge. 

gjærd, f.? | (Andre Steder sigge, sagger). Jir 
Sende, sende (-e), gjære (— gjorde), styre Høle, Søle. 


(de). =Dej gjorde meg hite, »Gjære | Genfærdighed, sejn-huge, m. 
folk hejme, »Gjær av drengen etter | Seng, *sæng, f., kvile, f£, læge(e) f. S., 
detle „ettor til Staben nu ſtyrer af: om fan flybes fammen, *årag-sæng, 
fied Udraabere tvende". Fr. Bg. S. kuve-sæng.  Bejøge En, før han er 
affted, *gjære av; (f. fra fig), *gjære| oppe af S., *ta(ke) ejn (nåkon) på sængi. 
frå seg; (f. ub), *gjære ut. Sendt, Gaa i S., "gange i 5. el. "til senp g 
“gjord, »Av-, ut-, hejma(n)-gjorde. til sængs, sængie(ar). Til Sengs I gge, 
Sendegaver (til Gjæftebud), rejdinger, f. pl, | *halde sængi, liggje nedfere(y), l. kär- 
bejningar, fering, f., sending, f., forn,|  lægjes(o). ©, rede, *rejde op, gjære op, 
E (00). brejde op. Søge S. med, sængsøkje( tg. 





Sengebetræk 


Fodtrin (Stammel) paa Siden af en S | 


sæng-skår(o), 

Bengebetræt, (dyne-, pute-|var, -vær, m 

GSeng(e)bund, sæng-botn, m., kvile-tele(i), n. 

Bengebæfken (at varme S. med; Gløder 
el. Band ?), jfr. Bælter. 

Gengedyne, sæng, f. Mk. øvers.(y), 
*ynder-s., 3: Dver:, Under⸗Dyne 

Gengedælten, kvetelli), m., *tjæld, n; 
*bleje, f, fåklæde, n., *rye, f. (med 
indvævet Fios el. Nop“); (noget grovt 
©), brå-kvetel; (finere), mjuk-k. Mk. 
*bås-bleje, -klæde, -kvetel, o: Unber- 
dette (teppe). 

Sengefod *sæng-fo't. 

Gengehalm, bås(o), n., sænge-b., kvile-b. 

Seng(e)fant (Sivefjæl i en Seng), sæng- 
stok', m. — Sengeftof hos Molb. er = 
Sengeftolpe, >: stolpe i hjørnet av en 


sæng. 

Sengeleie (at holde fig inbe og ligge meget), 
kår-lægje(o), n. 

Sengeliggende, *sæng-fast, *-bunden (også 
Molb.), *-liggjande; kår-læpgen(o, e). Gl. 
n. körlægr; kör, 2: Seng. 

Gengejted el, -Karm, seng, f., flæt(e), m. 
(Fabding i em Seng), sænrg-karm, m. 
øpunder Taget, husk, m. 

Sengetæppe, jfr. Tæppe; se Sengedælken. 

Gengevarme, sæng-varme, m. 

Senglamnter, sæng-kleve(e'), m 

Sengtammerat, —— m., svævenøjte, 
nm, kvile-n. 

Seugkammeratſtab, hjå-svæve, n., sæng- 
lag, na kvile-nøjte, n. 

Gengllæder, sæng-klæde, n. (sængja-k.), 
*kvile-k. 

Sengfine (VBærelfe med Senge), *sæng-hus. 

— #sejnlejk. 

Senhjertet (fen i Billie, Lilbøielighed, 
Delt, sein, i Z n 
sejnhugen; s.-før, s.-voren. Jfr. Senfær- 
big, Gendrægtig. 

Genil, æld-gammel; åldings-, gammel- 
mans-; utsleten, utlevd. Mk. *ørgamal, 
*utgamal. 

Senior, eg. ældre; (en) ældste, ålder-man. 
ældste-man? 

Geniorat, ældstes el. åldermans æmbed, 
værdighet el. ret; ældste-råd. 

Sen(njep, mustar, m. (eng. mustard), 
senap, n. 

Send, forstand, vet. Bon ae godi vet, 
mans-vet(i), n., manne-vet (Manbevid), 
jævnt folke-v., sund mænneskeforstand. 

Senſation, sanselig fornæmmelse; intryk, 
stir, m, Yans, n, ”mærksæmd, e (3: 

mærksomhet); (S. veffe, vække el. 
e uro, spænning, opstyr, — fr; 
omtale (0. V.); gaum (Lm.); stek’, m. 


s-råd”, -rådig, sejnleg,!| 


— Sentimental. 699 


Jfr. Opfigt, Bevægelfe. Mk. give (folkje") 
ejn sti'r, vække røre, Fr. 
Senfibel, mærkelig, kænneleg; om, Fsår, 
ømtålig (Molb.), utåleg(o), il'tåleg; blet- 
hjærtet, kælen, mottagelig, emskinnet; 
(om Bægtbalanee), *gleg, *var. Jfr. 

Ømfindilig, Følfom (tysk); BPirrelig. 

Senfitiv, med sanser, sansende; sanselig. 
Jfr. Senfidel, 

Senſorium, sanse-redskap ; kænslens (>følel- 
sense) sæte (hjærnen). 

Senfual, fuel, sanselig; vellystig. 

Senfunlisme, sanselighet (mest at la! sig 
lede av sanselige tilskyndelser); sanselig- 
hets-lære (at tingenes sanhet og virkelig- 
het alene viser sig i sanselige iagttagelser, 
mots. Intellektualisme); sansnings-lære. 
Fr. H. 

Senfualift, sanselig person; tilhænger av 
sanselighets-læren. 

Senfus, sans, *sin, n. (2*ha" sine 5 sin'e); 
tænke-måte, hug, m.; »fornæmmelser, 
*kjænsle, f, 3: »følelser; forstand; 
mening, tyd(ning. S. communis, folke- 
vet, sund menneskeforstand; almen-ånd. 
Jfr. Sens. 

| Sent (Adv.), (langſomt), småt. »Det gjæng 

så s.» »Sejnt og si(d)e, »sejnt og 'si(d)e«. 

Mk. si'kast, n. i: spå sikaste't, 5: Pad 

det Sidfte; si-gro, E = — m., 

om Korn, fom er fommet op efter det 

øvrige. Mit før f., or-væntes(oo); jfr. 

orvonast, ilfe vente længre. For f. 

| Fomme til Søen og iffe have Baad, 

*stande land-trol”, Det er itte for f., 

d'er ingi tid forledie(i). Det gaar f, 

med Ham, jfr. »han er inkje snar i 

snuingie. Jfr. og »det gjæng som snige- 

lene el. som »snigle-gangenr, el. »det 
gjæng med stavene. Gent og tidlig, 

*kvæld og otte, fnat og ljøse dag; jfr. 

sbåde kvæld og komande morgens. ©, 

og flæbende gan, sabbe(ar). Sent paa 

Hoſten, *sejn-haustes. Gaa meget ſ. 

#sele, ©, færdig, *sejn-buen. Som 

man faar f., *seju-fængd. GS. pag 

| Maret huggen, sejn-håggen(o). 

| Senten(t)å, ord-tak, n, ordtøke, n., fynd- 

ord (i + = ,føndige, betydningsfulde 

| Dro“), kærne-ord, kærne-»språke, san- 
sagn (Molb.); mening, sætning. Jfr. 
Fynd, Fyndig og Gnomer. 

Gententipa, kærne-ful", tanke-rik, ful! av 

kærne-sætninger, av fynd-ord, av *ord- 


tøker. 

Sentiment, *kjænsle, f. (jfr. Følelfe, For- 
nemmelje); mening, tanke, omdemme. 
Sentimental, blet, bløthjærtet, øm, fn. 
Fsår, kælen, *var, *gleg; bletfængå 
(bløt»agtige), setlaten, forkælet, over- 
spænt, overstadig? hugmjuk (Lm.); 








700 


økjænnesam. Jfr. sv. känslig, kinslo- 
full; »tilgjørdt kånslofulle heter känslosam. 

Sentimentalitet, overdreven, sykelig *kjæn- 
sle, blethet, blethjærtighet, kælenskap. 
Mk. og sårhet, varhet, gleg'het. Jfr. 
Sentimental, 

Geparabel, adskillelig, fraskillelig. 

Separat, særskilt, særlig, fraskilt, adskilt, 
enkelt, *enskilt (sv. enskild), *ejnstaka”. 
S. Aftryk, særtryk. Jfr. Jfolerelt). 

Separatalliance, sær-»forbunde —(særsam- 
bund? særbund?). H. D., Allen. Jfr. 
Forbund. 

Separatfred, særfred? særskilt fred (som 
visse andre ej ær med i). 

Separation, ad- el. fra-skillelse; skilnad 
(>skilsmisser); deling, skifte. 

Separatisme (jfr. Bartikuliame), *skilnads- 
lyst, -stræv?; særhets-lyst?, -ånd, *sær 
stræv? sendrings-ånd el. -stræv?; sær-tro, 
sær-kirkelighet (»avsondringe fra fælles- 
kirken el. re folke-sendring (-*sun- 
dring). Mk. skil, n., skilsmål, n., skilnad”, 
m., sundring, f., >: sendring; særtyk! 
særsin". Jfr. Afjonbring, Gordring, * 

Geparatift, særling, særhoved (Molb.), ejn- 

ing, m., ejntre(d)ing, m.; (i Troen), 
avvikende, særtroende (H. D,), særstræver? 
ut-træder, anderledes-tænkende; frafallen. 
Jfr." Disjenter, Setterer. 

Separatiftiff, for sig selv, særsinnet, egen; 
særtroende; særstrævende? søndrings- 
lysten? ; sær-kirkelig, av-vikende (i troen). 
S. Hirfefamfund, sær-kirke. Fr. Ham. 
S. Parti, sær-samfund. H. D. 

Geparatvotunt, avvikende el. særskilt ut- 





talelse, sær-dom (H. D.), -mening. Jfr. 
Rejerbation, Disjent. Botum. 

Seponere, lægge til side, henlægge; lægge 
av; fra-, ut-, ad-, sær-skille. 

September, fiske-måned. 

Septempir, syvmænning?, syver? 

Septemvirat, syvmar'skap?, syvmans-råd 
el. -lag. Jfr. Duumvir og -virat. 

Septennal, syv-årig. 

Septenninm, syv-år, tid, frist av syv år. 

Septiſt, røjtande, *ætande, e (ueg., 3: for: 
tærende), Frærande. Rejte (-te) ær gjøre 
raabben, faa til at raadne”. Jfr. LEbfe 
(t. Äten). 

Sepinagefina, Ide sondag før påske. 

Septuaginta, eg. 70, 3: de sytti utlæg- 
gere, de sytti, de LXX; (de syttis) over- 
sættelse, nl, av det gl. testamente på 


græsk. 

Septum, skille-væg, *skil, n, spjæld, n. 
stængsel, n. 

Seraf, ild-ængel, ild-ånd, over-ængel; lys- 
ængel. - Jfr. Kerub, som mærker omtrent | 





det samme, 


Sentimentalitet — Servil, 


Sernfiff, som en enild-ængel, over-ængle- 
lig, en over- el. ild-engels. 

Berail, kongs-gård ; hærre-g.? (dets Kvinde= 
afdeling), kone-hus (Lm.). Jfr. Harem. - 

Serén, lys, klar. 

Serenade, aften-klang (H. P. S.), -sang, 
-pmusike, aften-(tone)-stykke, nat-(tone)- 
stykke (i fri luft). Av ital. sers, fr 
soir, Aften. 

Serenisfima, lands-hærre-innen. 

Serenisſimus lands-hærren, *drotten. 

Sergeant (Sjærfant), under- sofficere, 
høveds-man. H.P, S, foreslår øve-mester 

rode-ferer. Rote = ,Mfdeling i en 
Trop af Soldater” finnes og i”, 

Seria, alvorlige ting. 

Serie, rad, række, følge; tal-række; klasse; 
række-følge (H, P. 5.); jfr. sæt(e), n. 
(bet, fom fættes paa een Gang"). 

Serieng, =P$, alvorlig, højtidelig. 

Serio, for alvor. 

Gerigé, se Serieur. 

Sermon, tale, præken, opbyggelse (især 
langdragen). 

Serpentin (af Serpen, Stange", Orm), 
orm(e)-sten? (>: talk-sten, spræklet, spæt- 
tet, — som en ormeham). 

Serratus, med sag-tænner. Nummi ser- 
ve mynter med tagget el. tannet (ftånnot) 


Tan 
Serum (i Blod), blod-va(t)n, vasle, m.; (i 
Melk), myse, f. Sv. vasla, å. Balle, ær 


= m å 

Servante, pike, tjeneste-p.; nat-bord; 
astum tjenere; ke TER or, 
-stel, »vasker-vans-stol. P.S. Jfr 


Bajte, Bajte, 
Servatør, frælser. 
Servere (Mad, Retter), dække op med 
Asbj.; jfr. sv. uppduka); *bor(dje, 
rd)-sætje, *sætje fram, lægge for(e). 
Service, tjeneste, »opvartninge; villighet; 
tøj gD sæt(e), ny „det, fom fættes paa 
een Gang”, stel (bord-, te-); opdæk(n)ing. 
Mk. bord-bunad, m., 5: „Sopper og Rar 
til et Matbord”. ©. siges at bli brukt 
ay læker for side el. avdeling (medicinsk, 
kirurgisk) av et sykehus. Efter H. P. S. 


Serviet, trifse, f.? tufse, f; talerken-duk 
(Meyer), bord-håndklæde (Molb.), hånd- 
duk (Meyer, Molb.); knæ-dug. Hos 
Holberg. H, P. S.: mun-duk el. hånd- 
duk. Molb. har vel dette siste — hånd- 
klæde; men i mærkelse av Gerbiet ær 
ordet nok ænnu aldeles nyt og så godt 

EU verk, Lrypende, Gate, len 
erbil, slavis ende, træle-, træl-! t 

Dr sinnet, Me Servile, mu 
kerne (H. P. S.), kryperne (som lar sig 
gå på, træde under føter av de store. 


Servilisme — Si. 


Mots. De Liberale, frihets-mænnene, de 
frisinnede). ; 
Servilisſsme, -vilitet, træle-ånd, -sin, kry- 
Peri; træl-*lynde, n. (Lm.), trældoms- 
d 


Serviteur, tjener. Jfr. Dpvarter. 

Servitut, byrde, tvang, hæftelse (som hvi- 
ler på en fast ejendom), bånd (H. D., 
sjfr. stavnsbånd, sogn kn bruks- 
rettighet. Morgenbl. Med Gervituter 


behjæfte, bånd-lægge (H. D.), binde? | 


Jfr. Forpligte. Mk.: Om æn »hæftelser 
ær utgåt fra tysk heften og haften, kan 
det vel og tages for norsk, da samme 
rot i * som i gl. n. (hepta, hapt) med- 
fører forestill om »>Baand, hvorved en 
hindres i sin frie Bevægelse« (Fritzner), 
og det høver jo ret vel til Servitut. 

Servus, tjener. S. observantissimus, lydig- 
ste tjener. 

Serg, va(tnbåldig. Seroſe far = 
slymfatiskee kar, er jeg (av 
serum, blod-vatn). Mk. *vaslen, fvassen, 
RE: he utlagt ,banbagtig”. Jfr. Slimet, 

and- 


Gefion, sitting? sæte?; samling (Molb., | 


H. D., Aftenbl.), råds-s,, = mete; sam- 
vær (stortings- osv., jfr. fravær, nærvær); 
utskrivnings-møte (av »soldatere og »ma- 
trosere, 3: av værneskyldige), utskrivning 
hålde, gøre). H, P. 5.: sitte-mete. Jfr. 
Seance. 

Setacen, børste-dyr, d. med børster, 

Senlement, nedsættelse, nybygd (en), (et) 
nybygge (land-nam). 

Setler, nybygger (landnams-man). 

Sever, alvorlig, skarp, stræng, hård. 

Geværbig, *sjåande. Gl. n. sjáandi. 

Ser. Mk, *seks-alning, m., 2: Stol paa 
jer Men; *seks-åring, m., Dyr paa fer 
Mar; seks-mæling, m., jer Maal Jord. 

Sega, aftens-lag. 

Sernaret Band, seks-æring, m., seks-ring, 
m. (J. Lie), = seks-roring, m., seks- 
kjejping, *tri-reding, *tri-reming. 

Serngejima, 8de søndag før påske. 

— Sexagon, Hexagon, seks- 

t 


ne. 
Sexangulcer, sekskantet, seks-hørnotly, 
-hynnot). 
Seksbaandet (om Hesje), *seks-bændie). 
Serbobbelt, seks-fældfe). 
Geren i Kortfpil, seksa, £., seksen, m. 
Gerennal, -enniff, seks-årig. 
Serenninm, (et) seks-år (ikke årseks). 
Jfr. Harhunbdrede. 
Sexradet, seks-rada(d), -strindot. 
Sertant, sjette-dels-ring el. runding, *-krin- 
sel, -ut-snej (2: =sektore, 60 »gradere av 
en ring [Girfel], måle-redskap for sje- 


701 


farende; jfr. Døtant); setting el. setting- 
«bue? Se Kvadrat. 
Setet, Sejtettu, tone-stykke for seks røster 
festemmere) el. *gagn (»instrumentere). 
Sezto-Format (in serto), seks-blad? seks- 
blads(-størrelse). Jfr. Kvart, Ditav, Sebeg 
og Duobez. i; 
å Seruel, kens-, efter kønnet) GS,- 
hitem, kens-ordning (væksternes, efter 


— 
exualift, tilhænger av kens-ordningen (i 
naturbistor.). an er S., han hålder 


på, følger Serualfyftenet. 

Sezualitet, kens-liv; det at ha" ken. 

Serué, ken. 

Sjatelus (SpH.), kold-brand. 

Sfragiftil, segl-kyndighet (læren om brev- 

skap-segl 

|Sfære, ku(g)le, kule, f., *klåte, £, klo't(o0), 

| m.; himmel-ku(gjle, jord-k.; om-råde, 
runding, *krins, ring; omfang (av begrep, 
vitenskap, rettighet); syns-vidde, te- 
ævne; virke-krins (-»kreds«); (Ens), om- 
råde, verden. Gfærer, højere verdener 
(tænkte); himmel-legemer. 6,8-$armoni, 
samklang av himmel-legemerne. 6,8 
Muſik, verdenernes el. klodernes musik, 
H. P.S. fæve fra lavere til høiere 
Sfære, h. fra 1. til h. stade, 

Sfæricitet, rundhet, runding. 

Sjærif, kulg)le-lære. 

Sjærifl, kulg)le-dannet, -rund, kugle-. 
S. Syeil, kuglæ-spejl. S, Trigonometri, 
eg. kuglens trekant-lære, >: 1. om kugle- 
trekanter. ©. Binkel, Triangel, kugle- 
avinkele, krinsbue-vinkel, -trekant. Jfr. 
Binkel. (Læreboken må inlægge me- 


ningen). 

gjesti, bal'-spiller (»bold«-), 

Sfæriftik, bal'spil-kunst (t. Ballſpielkunſth. 

| Sfærvide (flabiryft Kugle), lang-kugle el. 
lang- el. æg-rund k.?; klode el. og flat- 
kugle. H. P. S. 

Gjærsidiff, lang- el. æg-rund. 

Gjæroløgi, se Erærit. 

Gfærometer, kugle-måler; hår-måler (2: 
til at måle hårfine ting). H. P. 5, 


H. D. 

Shawi, Sjal, se SÅj—. 

Shellak, skive-lak. 

Sherif, lands-dommer (dommer i et shire 
i England). 

Shop (Shop), bod, krambod. 

Shoppere, renne i kramboderne, 

Show of Hands, hånds-opræk(n)ing, (i Dan- 
mark) kåring. Jfr. YHlamation. 

Shrapnel (Granater, »branderee, med Flint- 
fugler i), drue-brandere. H. P. 8. 

Si, sil n. (gl. n. sía; sv. sil), sil-hår, 
n, si-hår,n. (sv. * sils-hår). Mk. ska'k, 
m, Humlefi, >*Læke som ejn sile, 











702 


Sibilantfer), »hvisleslyd (*kvese-lyd?, 
>kviskre-lyd?, 2: Øviftelyd). Jfr. *kvise, 
*kviske, *kviskre, 3: bijte, GL n. har 
hvisla, 2: ,bhvifte, tale jagte”, og hviskra, 
2: hvifte. 

Sibulus, »hvislinge, >hvæsinge, *kvising? 
*kviskring? (efter *kvise og *kviskre). 
8. auris, ØTE-BUS, 

Sibylle, spå-kvinne, -kærring, *vise-kone; 
Fputre-k., *fæsse-k. (e), *rune-k.; gam- 
melt (fælt, stygt) trol. Jfr. Sandſigerſte. 

Sibykinft, spående, spå», spådoms- f. e 
bøker. 

Sie volo, sie jubeo; stat pro ratione 
voluntas, »jeg vil det og dermed stop! 


Min vilje er mit bevise (el. grun). Efter 


Opland.s Avis 27, 75. 

Sid, sid; (noget f.), sidvoren; (favtlig- 
gende), *låg-lændt. Sidere blive, *sidne. 
Mk. kg ep, -verra”, 2: fidlæbet; 
hængje-våmbao), fibbuget; ”sidbuka', 
-hærd, 3: fanghaaret, -klæd. 

Sidde, sitje (— sat, setet, &) (sittje, sikkje, 
sikje); (dvæle, være i Mo), sije; (have 
Sætre i en Forfamlina), sitje; (bo) sitje; 
(holde faft, f. E. Farve), sitje; (pasie, 
fom Klæber), sitje, *stande, Mk. *sitje 
bejme, s. inne, s. oppe til langt å nor". 
S. i tinget, i retten el, s, retten, S. med 
gard og grun", s. i uskift bu, s. på bygsl. 
Det sit ikkje længe, 3: bet gaar fnart 
af, taber fig fnart. S. etter, 3: fibbe 
efter; være forlabt. Sidde af Gejten, 
*stå av h., stige av. 
Penge), *s. inne med. ©, pan Lur, 
sæte (-te). Mk. og s. etter, 0: efter: 
flræbe, lure paa; jfr. *stande etter, 3: 
iragte efter. S. fammen, have sam- 
sete, n ©, ved EnS Leie, s. op-aver(y) 
nåkon. Plads at f. pan, sæte, n. Sæte 
er og = Adgang til at ſidde: *ha's.i 
retten. Trængende til at f., sæte(e)- 


trængd. 
Siddetjar, *sætef(e')-kjær (såte-k., o) Jfr. 
sæte-trængd, >: træt, trængende til at 
D 


ſidde. 

Sidden, siting, f., (oftere) sitjing, f., sæte 
fe), £ Sæte(e), m. ær = Søde, 3: 
Bagdel, Lang S., lang-sæte, f. (e). 

Siddende Arbeide, *sæte-arbejd (setu-). 

Siddeplads, sæs'(e), m. Mangel paa S., 
sæslejse, f. (e). 

Gide, side, f.; (Rant, Leb), *side, led, f., 
æt, f., -vende, f. (nordvenda, 3: „ben 
norbl. Side af en Forhøining”); (Ved⸗ 
fommenbe), side, 
>*På mi sider. »På begge ledernes, 9: 
paa begge S. Jir. Kant, 
Side af et Dyr, fjær Svin (den Del af 
S, ee inbeholder Ribbenene), ribbe; f., 
rev(il, m, sider. Også side, f. >Kjet-, 


©. inde med (f. E | 





s*Kvar på si side«, | 


Retning. | 














Sibilanter — Siderisk. 


flæske-, naut, sau-sidee, 
strind, f., fre. av en kløvet 
fom vender opad, op-side, f, mots. 
underside. Den fvage S., jfr. Ømt 
Steb. Man tog ham fra den omme 
©.. jfr. »han fek det på såre-sidar 
jælb, fom udgaar fra S. af en 
prre Fjældryg, tvær-fjæl!, n Strøm 
ra S. i en Fjord, tvær-straum, m. 
ind fra Dalfirøg paa S. af en Fjord, 
tvær-skjælle, f. Til Side (tilfibe), til 
sides. Fil S. fætte, *slå å led; (af 
Beien), læggje til side el. til sides. Fil 


I: Lå 
—— 


©. fage, take unda’. Til ©. vende 
(gaa firaat), snide (— snejd).  Bendin- 
Trænge fig 


fremad ved at vende S, til og gjøre 
ig fnmal, skive seg(i'). Fald til S., 
side-fal', n., -slæng, m. Mk.side-kåt(o), 
n, -rom, n, -støjt, m, -vælg(e), m, 
-vind, m Paa ben yore S. af et Lem 
(Armen, Saaret, Læggen), utan-: utan- 
Þejns, mots. innan-b. Jfr. utan-føttes, 
om den bore S. af Foben, Leggen, 
Laaret. Paa den ydre S. af Haanden 
el. Armen, utan-hændes. ed GS. af 
(nær ved), at'-med, ut-med. Mk. led- 
kaure, m., 9: file i S. af et Alædningaz 
flytte; led-kåt(o), n, libet Muffe paa 
©. (Siderum, jfr. *led-kammerfs]), led- 
mur, 2: Sibemur; *ed-od', Tand i en 
Dyrefælde; led-ryfte, n, >: Siveftykke i 
Klæder: led-sime, m., 2: Brand paa 6. 
af et Seil (jfr. gl. n. lik-sima); led- 
vær, >: Sidevceg. 

Sidebaand, f. Ex. paa Rigo, sta'g, a. Jir. 
Støttebaand. 

GSideben, side-bejn, m., -rev(i), n.; jfr. 
Ribben. 

Sidebord, Ipft, paa Kant over Siben af 
en Baad for at hindre Bølgerned Jnd- 
flag, *led-bord, med(i)-bord, skvæt-b., 
var-b., n, laus-ri'p, skvæt"r., dreg(j)el, 
m. (drejel). GI. n. åregill, Baand. GS. 
opfætte, med(i')-borde (me -bore). 

Sidedal, tvær-dal, m. 

e tvær-fjord, m. 

Sibeflob, tvær-elv, f., tvær-å, f. 


fa til S., sniding, f. 


| Sidegrube (Hulning paa S. af et Dyb), 


tvær-skorte, f. 

Gidelinie af en Slægt, kvisl, f. 
Sidemand (Brudd el. Brubgoms i Bryl⸗ 
lup), hjåsæte-man (jåsætman). 

Siden (Åvv.), sidan). 

Sidenſpvans (Fugl), silke-hale. 
(forslag). 

Gidereining, tvære, f, tværke, £. 

Bideriff (Sideran), 1. (af I. sidus, Stjærne), 
stjærne-, av stjærnerne (f e. fib. 298, 
Snbfl.); 2. (af sideros, Jærn), jærnhåldig; 
j-kraftig. ©. Mar, stjærne-år. 


H. D. 


Sideskive — Sigte. Š 
be, trjosk (trosk, m. m.), se Ringvæg. | Signaliferet (beffreven), omskreven, skil- 


Sid 
«Sidejfud paa Stamme el. Gren,snejs, £ 
«Gidefting, hald-styng, m., side-s. 
Sidevei, tvær-stig, m. 

Sidevæg: Øverfte Stol i S., rafte-stok, 
m., skår-bit; m. (0 -ii). 

Sidhed, sid’, f. 

Sidft (Xdv.), Tsi(d)st, *sejnst, sejnaste; 
(Abj.), *sild)st(-e). »*5. gangen, s. da- 
gen; på sit sister. Gidfte Dag, ende- 

, m. 6. Del af Noget, etterlot, 
n (m). ©. Stund, ende-stund. Gid- 
fien lege, kåggelo); give kåggen(o). Jfr. 

ge-barn, n., ,en meget ung Peri. 

Sie, sile (ar). Sv. sil. ©. langſomt 


— ar. (Dv. siking). 
Sieklud (flættet af Haar), sile-hår (silår, 


sirål). | 
Siekurv, tælg)je, f. (teje) Av tåg, f, 
Rob: 


træbl, 

Gien, *siling. 

Sierra, eg. sag (saug); tagget bærg-kæde. 

Sieſta (L seria, nl. hora, Gte Time, Mib- 
bag), middags-søvn, lur, middags-l. el. 
hvile. 

Sienr, hærre, især grun», gods-, lens-h. 

Gifflere, pipe, pipe ut. 

Gig, "seg. Seg ær ikke sjælden tilovers: 
dæ fæl seg, *kjæm seg, *hænde seg, 
han stænd seg. 

Sige (pire, nævne), sægje (-sa[gde]), kvæde, 
c (med på, etter) (-kvad, kvædet, e). 
Gl. n. kveda, tiltale; fræte. Sige fig 
(angive fig), sægjast (sæst, sast), låtast, 
kvædast å formen ko'st, 3: 
kvådost, 3: imperf.). —»Han ko'st(oo 
ikkje ha” vore" dere. »Ho sægjast (sæst 
være ræde. ©. til, sægje til (el. frå). 
Jir. Varsle. S. til En, sægje ved (el. 
med) nåkon. Det figer Intet, det sæ- 

gjar ikkje stort; det kan ikkje vare (f. 
varde). Gl. n. varda, hindre. Ja, bet 
fan man vel fige, "ja, sæg det då; ja, 
seg; ja sæg då. &. p Mening rent 
nd om Noget (om Ubehag.), ut-skile(;”), 
ar (utskire). asſende at f., sægjande. 

Sigende, ”sægjing, e (sejing), sægjande, n. 

Gigilum, Gigil, segl, Mvne-mærke 


(Molb.); våpen-ring; trygde-tegn? (5: | 


»sikkerhetse-t,). Loco sigilli, i stedet 
for segl, 

Gignal, tegn, mærke (på avstand), varsel, 
m, varsling, f, tilsigelse; forutsigelse. 
Signafement, kænne-mærke (på en per- 
son), -tegn, kænnings-tegn (H. D.), kæn- 
nings-mærker el. kænne-tegning (H. P. 
$,). Det siste ær også brukt for Raraf- 


teriſtik. 
Signalere, -nalifere, gi tegn, gi hær-rop 

(løsen), sige til; opgive ens mærker, 

kænne-m. 6. fig, utmærke sig. 





kvodost, | 








703 


dret; utmærket, mærkelig. 

Signatur, påskrift, -skriv(njing, under- 
skrift (-skriv(n)ing); mærke, bomærke 
(sv. forslag), påskrift, påtegning; under- 
skrift (2: det på- el. under-skrevne), un- 
derskrift og segl; bruks-seddel. 

Gigue (,eg. læge el. hjælpe ved visfe Taz 
lemaaber el. Ceremonier”; Iceſe Bønner 
for at fordrive Shadom m. m.”), *signe, 
fæsse (e, -ar?); *gjære åt, "gjære etter 
(bægge deler ved hemmelig — 
kokle (u, -ar); (velfigne), *signe, *væl- 
signe; gøre kors over, *krosse? Jir. 


ere. 

Signe ormular, fær(e), n. 

Signetunit, *signing. Signekunſter øve, 
kokle(u). Dv. *kokling. Gl n. kukl, 
Rogleri. 

Eignekvinde, -Fjærling, *åtgjærds-kjærring 
(som og kan være skvaksalvere, uten 
bruk av shemmelig kunste; jfr. fåtgjærds- 
kal"), fæsse-k. (jfr. fæsse-kal'), *rune-k., 
*sjøne-k. 

Signen, *signing, potring(u'), £, kokling 


(u), f. 

Gigner(?), potre-kal'(u), m. 

Signert, tegne, mærke, påskrive, under- 
tegne, stemple, uaderskrive. 

Signet, segl, hånd-s. (Meyer, H. P. S.) 
signetelee), (,oftere”), *signét; tryk-segl, 
segl-trykker. H. P.S, 

Bignifitation, mærkelse, mening, tyd(nling ; 
tidende, tilkænne-givelse, ytring; kun- 
gørelse, redegørelse, bud-skap (mk. f. e. 

ræsidentens i Amer. til kongressen). Jfr. 
Enbberetn., Melding. 

Signor(e), hærre. 

Signora, frue. 

Gignørina, »frøkens. 

Signum, tegn, mærke (som på en vare- 


»kollo«). 
Sigt (t Sit), fore-visning; lepe-tid. 
ort &., kort lepz- el. betalings-tid. 


Bed GS, ved forevisning (= a vista). 
S.-Berel, veksel med forevisning, mots. 
Dato:B. ; 

«figt. For -»sigte har vi syn- el. -synt i 
t fidtbar (2: syn-lig), kurz ſichtig, meitf., 
ſcharfſ. (kort- el. nær-synt, — 
skarp-s.), men ikke i burdfidtig, 9: 
gennemsigtig (gennemsynlig?), Dorz 

fidtig, o: forfigtig (var, varsom, glegh 

Jir. Henfigt (Hinfidt), Opfigt, Dverfigt, 

Yndfigt. Mk. t Sidtforn, „an ben Ra- 
nonen”. Men fidten, at figte (ved sky- 
ting), finnes ej hos Hejnsius. 

Sigte (En for noget; anklage), kjære (-de 
og te); sækte (sikte; gl. n. sektaj jfr. 
sekt, f., Skyld, Brøde, sekr, firafj Mig); 
rive sak, skulde(ar), saksøkje (-te), på- 


704 


*læggje til (en noget), give skyl- 
den for. »Dej skulde hånom føre dete. 
Sigtet (el. mistæntt) for, "tænkt. »Den, 
som er føre ejt kjænd, han er til tie 
tenkte. 


— ore Sinte), *sigte (,fremmedt | 


af t Sigt"; jfr 

Kr — på (nogen, noget; h. 
nordetter, til lands = *styre); *take med 
(smide), medef(i), ar. Lm. Også ældre 
dansk. Av * var vel "heve best. GI. 

n. hæfa, o: figte En, ps finder uden 
at fr blind-skytte (sic), Meærte at 
ſ. efter, blink, m. 
(Lm: : 
gi på, tyde 


; (pønfe paa), stile 
(jfr. stil, f, Br g r 


an, Henfigt). 


tænker Jir. Hentybe, 
iste (et), jf. mål ms med), (pan 
tvært), ete, 2 n., (efter t Sidt, 


Syn); (Pleym, i Fraftand), tem(i), ma 
a temd(i), f . gaa Land i S., *få temen 
(temel) av land; jfr. få land-temd, f., 
el. -tem, m., få landkjænning. Jfr. Øine 
(at). Have 'i ©., temje (i, -de), tækkje 
(+te). Jfr. Pine. Tabe af GS, ikkje 
temje(i), misse temen(i) av, m. temdi(a) 
av; tape av syne, *slæppe augat av, av- 
øjgje (-de). Paa langt Sigte, *på langt 
hald, Sv. håll. Tage S., se Og (at), 
Gigte (Mel; renje i et Sold), "sigte. 
Fremmedt efter t fidjten, for fe, 
ol. ziften, eng. sift«). Jfr. *syfte. 
Svifte. Sigte heter i * også bødl sp, 
Holl. Buidelen: t beuteln. 
— sækting(e), f., skulding, f. 
fr gn (Molb.); sak-seking? (efter 
aak sokie og *sak-søkjar), klag, [n., 
klage, f, klagemål, n., kjærem 1, n. | 
Eg sed $skarv-ord. Se 


ogå (Gi å si k(n?). GI, n. skr. Sv. sik. 

iden &,, skad’, m. — af middels 
ren åg resling(y), eg] 

Siller (t. fider): falt baalidelig), te (B 

B.), pålitelig, *tryg' (t. is, t. ve[de på 
støleg (jfr. Tryg), ste(djog eng „med 
tybeligt 5”), yis W); (faft, jom ife vat: 
ler), *traust, *ste, #grun'-ste (, grundfaft; 
jfr. grun'muret, *naglefast); (utvivlfom), 
utvilsom, vitterlig, *sjøl-gjeven, *sj.-sagd, 
vis! (adet er det vissaster; »det skal være 
deg viste); (ubefymret), ryg), #sorglaus, 
#uræd, *hug-hejl; (uben Fare), våg-laus, 
fri (eld-, flod-, skåt(o)-fri), trygt. Jfr. 
Stadig. S meget, tmejn-stø. og 
nogenlunde, trygleg. Silfer paa Fo⸗ 
den, ste'-fot. ©, pan Haanden (el. 
til at træffe), hand-tamd (>: vel pvet å 
et Arbeide), *ste-hændt, *vis'-h., 


"HL, mejne på! 
adet er — påe), gå ut på, jfr. | 
å 


Gan Í. | 
dr peker (hen) på, har for eje, mener, | 


1, Skuld, 





Sigte — Sildig. 


hev, *vis'-tøk, #vis’ på handi, #hand-vis' 
(skaste vist, hågge(o) viste). G,i Gang 
og — Sts. Stø på fotom«, 
spå handie. ©, i at gribe bet Rette, 
*ris'-tøk. ©, i en Sag, ste: »det kan 
du være stø påe; jfr. »eg visste — 
støte. ©. tilat ramme det, man 
paa, *mejn. »Han er so m. til at 
å dete. ©, Forventning, vis-von, SE 
5. Ting, visse, f. Jeg vil vide naget 
Sillert, eg vil vete(i) ej visse; jfr. 2*han 
fek vissa på dete, 3: Forvianing derom. 
Tro Cen trygg; geje seg; tru seg. Jfr, 
Vove. Sifrere blive, — 
Sikterhed, trygd, fo — EN tryghet 
(-*hejt), tryggelse (H. D.; gl. d.), tryg- 
lejk, m. (Lm.); stølejk, Se ofre, Tryg: 
hed); (Ga theb), trausthet (B. B.), borgen 
(Molb.; jfr. Garanti, Raution, Forfifring); 
(Bisheb, Ende paa Tvivl), vis vis-mon, vis- 
het, visse, f. Gl, n. vissa. »D'er vissa, 
ejn hæve, og Kir ejn fære. »Eg vil 
veteli) ej visser. ©. (Borgen Po visse, 
f. (gl. n. vissa); (Bant) væd?, Å 
pan Gu og Hjem ( ler ROERE is my 
castle), fred-helg (H. B), hjem-fred, 
-helg (H. D.). I * hejmfred, m., 3: 
Fred i Hjemmet. 
Siffer! — trygdar-skruv. Lm. Se 
entil. 
Gitfert, visselege, *til vissa, *til visse; 
*støt', Traust (*stande, sitje å i thi 
eli Molb., H. D.), ret" (eg vejt 
me SÅN % vissa; (uden Feiltagelfe), 
ee (uben at bove noget), viglaust. 
©. ftaa, *stå traust; (f. tro noget), fult 


og fast. 

Gitte, tryggfie (-de), trygde Jfr. Bez 
trygge. S. noget, ad Jfr. 
Seine, SSjurere. 

Sikring af Noget, vilkår(o), n. 

— å f. (fl. sildar). Mk. — 


Hør Sildeftim; -gå'tfo), n, 
ubggdt Rogn af S.; ER, Da 18s, 1», 
«lyse, n., -no't, f., -pipe, f. v 2: Svømme 
blære; "rejst, n, Sildeftjel, -stå'l, n, = 
sildeberg ; -tak, n. el. -tekje, n. = sild- 
fiske (av ordlaget atake silde); -våg, m., 
2: Big, fom er befvem for Sild efangſt 
-vinde, f., 3: [iben Sildeſtim. S., fmaa, 
ma, n, musse, f., ma-sild, f. 

Gilbe (eg. sid-le; jfr. sid-en, sid-st), *sejnt, 
*sidlege (sirle) sejn-. Mk. *sejn-bårenCø), 
-mågen(o), -såd, 2: filbe faaet, S. no- 
get, i sejnaste laget. 

cnn #sejn, sejn-, si(d)-: Sejn-komen 

: filbig, — fom tommer fent), s.-havre, 

z 4 "korn, 2: filbig Q, £. (mots. *snar- 

korn, m. m.), si'-gro, f. = si-rone(u), 

m. (etter-skå't, 0), 2: fenere ub paa Som: 


Sildighed — Sincer. 


705 


pan opfommet (z rundet") Korn He (is (uden Bragt), semelege. Shen, 


HRA 
sildighed p sejnlejk, m, 
Silenti t, stilhet, »taushete, *mun-tål(o), 
m., *tegjing, tågn(o), £. S stille! jod 
giv ljod! Mk. *give ljod, >: give Øren: 


— f lj, >: fan Ø. 
$, *få-talende, *få-mælt, ord-knap. 
Se Taus. 


Silhonette (efter en fr. statsman — 
skygge-omris, «tegning (3: efter skyggen); 
skygge sort- el. og klip-billed. H. 
F. 

Gilhouettere, — i skyggeris, tegne 

— skyggen (på væggen?)i skygge 

e, billed-klippe. H. P. 

ẹ, silke, m. (silkje, M. Mk. shan 
spin inkje silkes; >: Bar ilte ftor Fordel. 
Gpinde ©, pan, verte (nåkon?) man av. 
>Han vart ikkje nåkon(o) man utav detr. 
Jfr. shan vart mindre man utav dete. 
2Silke-duk, -plag", -tråde. 

Biller (Spi. ), Fhærme-kvæder. 

Silveſtris vil, vilt-voxende. 

Simarre, slæp-kjole (for kvinner); lang- 
— (før heje, fornæmme mans-personer). 


ei 


. Samarie. 
— jfr. * sime, 3: Zong. GL 
n sim. Sv. simme. —*Hår-sime, 


Baand af Be (til fyg Si, Ftaug- 
sime, „bet Toug, hvormed Sædfetræet 
bindes faft til Læsjet”. 

Similargent, se Semilargent. 

Gimile, lignelse; likhet. 

Gimilor, se Semibor, -lør. 
intilær, av samme slag, ens, like ens, 


*sams, a 

Simoni, eg. simonskap, 9: adfærd som 
Simons (jfr. apostelbistorien), handel med 
præste-æmbed; handel med helligdommer. 

Simpel, *uvand (som svarer til » 
næsten overalt: *uvand dryk); 
ikke sammen-sat; kunstlas, ukunstlet, let, 
ring (ikke sforneme); *u-gjær, jævn (i. 
almues-folk), likefram, *like til, *ende- 
fram, tarvelig; *bein, beinsleg, Hare] 
(B. B.: g- sak, 3: at), *prejleg, *van- 
delaus; enfåldig, — Feinfæld, 
*van-klok, “gapen, få-vetog; ejn-slungen, 
slet(ee). Bare i sret og slete. (Udben 
Pon el. Surus), *semeleg. Jfr. Gn- 
elt, Beſte den; Sumpen. I ældre dansk 
og sv. sagdes enfoldig for simpel også f. 
e om mat, sko: enfoldig mat, enfoldige 
sko el. . &. Arbeide, ringt el. 
let arb. S. Mand, almues-man, menig 
(soldat); smæling, m. GI n. smælingr, 


5: småmadr, småmenni. ©, (ringe) Folk, | 


smælingar, små-følk. 
Simpergeb (Rlarheb), grejskap, m., vande- 
løjse 


* 





likefræm (-fram). 
Simplement, likefræm, *urandt, 


Simpleg, enkelte, *ejnfald, #ejnfæld, 
Gu ©., *oke, f. "sv. to'k), tul, “tosk, 


#tusse; *t.-lad, *styving, m., byting. Jfr. 
Toje og Tanabe, Dumrian. 

Simplicia, senkel(t)e« (ikke —— 
råd? (lækemidler). 


| Simplicisfimuå, den ærligste, — like- 


fremme; den sterste “tul, *toke, ”sty- 


|” wing, *tosk. 
Simplicitet, like-fræmhet ; jævnhet; tarve- 


lighet; kunstløshet, uskyldighet, åpenhet, 
redelighet. 

—— se Simpler. 

Simplificere, eg. a O greje, 
fattelig-, tydelig- 

Simpli ation,- ring >enkel(jo-pokelde, 
fattelig- eller tydelig-gørelse, grejf'ing, 
_utgrejing. 

imulaerum. ge — lignelse; 
skyege-billed. 

Simulafre, ed Lm. 

Simulant, se Simulator. 

Simulation, »forstillelser, skremt (H. D.), 
læst, m., læte, f. Jfr. Hytteri. 

Simulator, skremter (H, D.); »skine-ħel- 
lig, hellig-Per? Jfr. Sytler; Siim. 

Simalere, »forstille sige, late som, *gjørs(t) 
på, skremte? foregive? “bære føre, e; 
stille*til skue, gøre (g. sig vred over, g- 
— ae pr —), Flæst, fræmkunstle, 

isfimulere. Se For 
ra afite Taai imuleret, påtagen, 
foregiven, søkt, kunstlet, tilgjort? (sv. 
tillgjord), tilsyne-latende. Jfr. søregiset, 
Fingeret, Uffelteret. Om sykdom: opdig- 
tet. »Verdens Gange, 

Simultan, sam-tidig; fælles, *sams, “i 
hop, * lag. Kirle, fælles-, sams- 
sam-kirke? (sams for flere tros-samlag el. 
»teligionspartier«). Jfr. sam-eje, sam- 
bejte, 3: fælles-eje, -græsgang, 

Sin, fif, "sin, si, site *Sit og sine bru- 
kes som i dansk-norsk. »Få sit frame, 
2: faa fin Billie. »Få atter site. En⸗ 
hver gif til Sit, *det gjek kvar til 
aHan likjest sinome, 2: han ligner fin 
Slægt. »Kome i lag med sinome, 3: 
.... MD fine Egne, fine Jædnlige 
Sin for hans, hendes, dens, dets, deres i 
bisætning brukes i Trondhjems stift. 
s*Han trudde, at båten sim var for li- 
tene. Sin brukesi* også for ejeformens 
sse, Naboens heter grannen-sit. D'er 
ålmtigen sim ejgedome, »Med forælåri 
sit samtykker. Olav sin hate el, shat- 
ten ha(n)s — 9; — Hat. 


| Ginter, redelig, ærlig, retvis. 


45 


706 
Sinceritet (f. &. Karalterens), renhet, vil- 
jens r. Jfr. Dprigtighed. 


Ginb, sin’, n, hug, m., mans-h., hovud, m 


h, h 
(setter ejns h.e), håt', m.; (Tante, Minde), S 


jefe), n. (rdet gjek meg or gje'e(t)e 
sg. m. *orgjetese, o: bet gif mig af 
Tanter); (Behag), gjete, n, gjetna', m. 
(a*gjære ejn til gjetes el. til gjetna's, 9: 
Sul lags; jfr. Tilpas); (Lyft, Attraa), 
sin, givna, m. (»*ha sin tile); (Stem: 
ning), mod, n. (*»ha ejt godt mode, sha 
mod påe); jfr. Gemyt, Humør. S., Dp- 
rørt, føre, n »Han var komen i ejt 
stygt fører. ©., fom let fan'panvirkeå, 
tykkje, n. Jfr. Følfombed. I fit frille 
ap i hjartat, lejnleg. $ Sinde, %i sinne. 
Sinde have, tænkje seg til (-te). Til 
ind, hug-lyndt. Jfr. Sindet. Haard 
i Sindet, *skarp-lyndt. Fæfte fig i S., 
sitje i ejn. »Det sat i meg ændå«, 3: 
jeg havde iffe glemt bet”. 

Sindal (Gindal, endali), taft (tej). 

Sindbillede (paa), billed, likning, f. el. 
liknelse, n. (?). 

Sinde (Gang), sinn. >Ejtsin'e. »Nåkot 
(fo) sine, Sammensat bare *-sinne: fnoken- 
sinne, fejnkvan-sinne (en el. anden Gang), 
*andre-sinne (til andre Tiber). Gl. n. | 
sinn. (Gang) heter og sæn'(e), men bare | 
i følgende ordlag: Fi sæn”, 3: Paa en 
Gang; *om sæn, ə: efterhaanden. »Ejn 
i sæne. »Nåkot om sæne, 3: lidt efter 
lidt. 

Sindelag, sin’, n, sinne-lag, n.; hug, m., 
h.-lag, n; lynne (Fr. B.), lynde, n, 
*hup-l., givna’, m., hjarte, n., lynne, n. 


(sv. kynne, Sinb); kynde, n. Mk. 
de, n, 9: Banart, ordœrvelſe. 
Sv. okynne, Jfr. Gemht. (Anlæg), to, | 


n., ty, n. »Eg såg snart, kvat to (el. ty) 
som var i hånome(a). 


je (Hammerffjæl), sinder, n. 


sindr. 

Sindet, huga’, tya(d); jfr. ty, Sindelag; 
(fremt, frilfet), *sinna', *op-lagd(u); jfr. 
-lynd(t), -sint, -sinna". ng-sint el. 
-sinna', 3: wuførfonlig. Sv. lång-sint. 
Brå-, god-, hug-, laus-, vond-lynd. Gl. n. 
lyndr (br4d-, godlyndr). Sv. lynt (glad-, 
mislynt). | 

Sindig (,modjat hidfig, overilet”), måte- | 

den, spa'k; tøjmeleg, *rådog, *føre- 
tænkt. Jfr. Rolig, Betænkjom, Befindig. 
©. tale, t med *spækt (av spak), t. 
*med måte el. *m.-hald. 

GSindighed, varsomhet; jfr. spaklejk, m., 
måte, m., måte-hald, n, »Halde måter. 
*Måten er best låtene, 

GSindrig (fom bar, el. jom vidner om For- 
fant, Rlogjtab, Opfindfombhed*), *klyftig, 


GL n. | 





GS 


Sineeritet — Sinuositet. 


*klok og klyftg, *sleg. Jfr. Slo 
—— yftig, *slog. J år 


Sindöbevægelje, gir, m, Jfr. Libenftab. 

—— hug-vending, f. 

Sindsforvirriug, galenskap, m.; villelse. 
Jfr. Sinbefvaghet. 

Sindslidelſe, hug-sykje, f. 

Gindsftemning (fjær bidfig), føre, n, lag, 
n. Jfr. Sind, oprørt. 

eeiiy hug-styrke, m. Lm, 

Sindsfvag, dårleg, *galen. Jfr. Ban- 


vittig. 

Gindsfhgeafyl, dåre-hus, m, -kiste, f.; -ly 
(H. D., efter Selmer); jfr, alders-ly, 
barne-ly. 

Sine ira et studio, uten vild, uten mis- 
mon for el. mot. Til »vilde jfr. Partift- 
Feb. Mk. *gjære mismone, 9; ,bære 


a 5 

efnefure (eg. uben Sorg, Omforg), æmbed 
uten arbejd, vellennet hvile, sove-post 
(H. P. 8), sorglejse (Lm.), latmans- 
syssel (Lm.), latmans-æmbed (0. V.), 
«stilling. Sv. latmanssysla. Med tanke 
nærmest på de gode intækter: fet æmbed. 

Singleton (enefte Kort paa Haanden), ene- 
sitter (H. P. S.) Jfr. ejnste'ing, m., 3: 
ntneftaaende Ling el. Perf., og ejntekje, 
n, 9: ping, hvoraf man fun har eet 
Gremplar". 

Singrøn (t. Singriin), vinter-grønt. Molb. 

Gingularift, særling, *raring, ejn-støing, m, 

Singularinm, sær-middel, -råd, *fram-ifrå 
råd? (mot en vis sykdom). 

Singulier, se Singulær. 

inguloær, «air, eneste, særegen, særdeles; 

underlig, »synderlig. (t. ſonderlich), iejne- 

fallende, påfallende (t, auffallend), *sjæld- 

fængd (»sælsom«), *sjæld-synt, sjælden. 

Sinfe (af fen), jfr. *stakkar, larv, m., 
kjejv, m., tufs, m., sæling, m., fåme, 
m., styving, m. (byting, m.); efter- 


ligger. 

Ginte (t. Binte), >krumehorn (Molb.), krok- 
horn? Jfr. Krum. 

— hæl-jarn, n. 

Ginte, sejnke(ar), mejne(ar), hæfte(e). Jfr. 
Forfinke(lje). (Blive fenere), sejnke, sejn- 
kast (som et ur). Jfr. Retard-. 

Sinte (fælbe ind i), *sinke (skrin, kiste). 
Mk. ”sinke-laft, f., -nåv(o), f. og -sag, f. 

Siuledus (eg. cinque et deux, å Terning: 
fpil), tryk-sejsten (a: -seksten). H. P.S. 

Sinnober, se Zinnober. 

Sinombrefampe (sino-umbra- Lampe), 
skyggeles lampe, s. *kåle (som ikke 
— skygge). Kunde i % hete skugge- 


jse. 

Sinnofitet, bue-formighet, *kroking, f. 
(2: piroget Gang”), bugtet, kroket lag 
(,Bejtaffenbeb”), 


Sinus — Skaberak. 


Sinus, fang, E, be (5 barm; bugt; 
— vik ord; (i Matem.), teje 
linje (H. P. ), som han vil korte til 


højdel. — blev da fylfnlings-h., 
sinus totus stor-h., 8. vervus tvær-h. 
— — *bågen(o), *bugtet, Fkroket, 


Sine è ol. og n. t Sippe: br ieo 
overdreven affelteret Penhed og Und: 
jeelje, en Snerpe”), jfr. Knibſt; Affek⸗ 
teret (mk. ov-pæ'n, *pærten, ovblyg?). 
sr og — — 

hærre, nåd 

Sirene, ra — kvæderske, t. 
sangerinne (*trylla, 2: forvirre, forvilbe, 
gjøre En forftyrret i Hovedet, L an 
yndig forfererske. Sireneſang, lokke- 
trylle-sang. 

Giroffo, se Seiroklo 

Sirup, sirup, n, sukker-saft (som flyter 
fra sukkeret ved dets rensning). Fr. sirop 
(af et arabiſt Drd”). 

Sirventes, -bantes, mester-kvæder (proven- 
salsk, fra 12—13 hundr.-år). 

Sisyen, er 

*sisik 

— jord-skælv-måler (til at måle 
støtenes styrke). 

Siſtere, stille, & stagge, stanse. &, fig, in- 
finne sig; 

Gijufysarbeide (forgjeves Sti Arb.), glippe 

rk (H. el. -værk 
inst, E, a: frugtestøtt Forjøg”. 

Gituation, stade; tilstand, n. (Lm.) lag; 
(Beliggenheb) jfr. jfr. læge(e), f, lægje, n? 
Sætte ind i S—1, EN på den rette 
staden, Lm. Se ellers Stilling. 

Situere, lægge, sætte, stille, stede. St, 
sted” (sstedte vel, ille), *faren (vel, ille). 
Jfr. Stedt. Banffelig ft, jfr. For- 
legen. S—t være, ligge. -Byen ligger 
smukt, ved vandetr. H. D. 

Siv (Scirpus lacustris), sæ'v(e), n 
sef; sv. såf), konge-siv (Sørens.); (. 
— Puten ; (Juneus conglo- 
meratus), vo jkje-s., vejkja- 

= „iaa tie fordi arven af Straaet 


(fringilla linaria, f9. siska), 


sæv-mærg, € ver til Lampevæger" 
sæv-vejk, SE) (Juncus squarrosus), 
aur-gras, Strætte-g., lo-purke; børste- 


siv. Sørens. Mk. sæv-myr, f., 3: Myr 


med Siv. 

Give (pible), sæ jaa -ar); &. fane ned), 
sige (— sejg) abe (fælde 
el. fie Tangfomt), men 5, ølet or ej 
tunne (jfr. sile). Dyv. *siking, 3: lang: 


fom A fømmelfe. S. bort (tørres af; 
om Bæbe), sige ut, av, turke bort e: 
ud, syre Cte); Gajiette Bede ved en 
Berørelje”), *klæsse (te 


Givning, *siging; Grimbenbe e Band el. | 





— m 





707 


Bæbe i Jorden), se'g(?) (sejg), n., berg-, 
fjæl'-, op-seg. 

Sivvæge, se under Siv. 

Gjelden, *sjælda(n) (sjalda, sjelda, -då), 
*A-tidt, *i — van-, ”skjæssen. »D'er 
skjæsse te sjå deg — - #van-sagd 

j- fagt), -højrd (fj. hørt), -spurd (f. el. lbet 


purgt). Sjældfængd (f. at faa), sjæld- 
synt (f. at fe). ©. forefommende, 
synt, *rar, ud. Gl. n. fåtiår. 
Sjette, sette(ee; *sjette, *sekste). Dy, 
setting, m., 3: å av en fjærding. 
Sjoffe (gaa ftiøbes løft, fangfømt, flæbenbe), 
lejste(ar), labbe(ar), ladde(ar). Jfr. aar: 


fot (Flad”). Sjorfende: Perf., for gaar 

i el. plumpt, lad”, m. *>Tusse-lad (o 

Stymper, Toosje” ), åske(ojlade. 

Sinjte, *slurve (sv. slurfva), *slarve (sv. 
slarfra), *ruske. Jfr. Jaffe. 

Sjuffet (Haar, Dragt), *ruskjen, Personen 
i A — m, g) Bo el. slarv, m4, 
slarve, f.; rusk, m. (jfr. slusk, m., sluske, 
f.); gæmingen kalles slurving, f. (slurve- 
skap, m.), slarving, £ (?), slarv, n. 


|Sjæl, sæl, f. (*sjæl, sål), £. (Sv. själ; 
gln sål). Dv. sæle-bal (å), n Gravøl: 
— f, sæle-gåve, f. Jile en Sjæl, 


Fikkje ejt liv, *i. namnet (3: ikke noget, 
som har namn til miske, til fisk osv.); 
Care ned, %, ejn kjæft, *kvar kjæften. 
fr. Levende Bæjen og Det Minbjte. 

Ejælelig (,nyt Drd, modi. legemlig og 
jandjelig” — Molb. ), mk. sjæls-, ånds, 
åndelig. 
jælevavbring, se Metempjykofe. 

Sfab, skå'p, n. or Sv. skåp. Jfr- 
ftal. S. med et fremftanende 
skjænk, m. Jfr. — ænfebord. 

Stab (:ie8), skab”, n, klå'e, m.; (Stab: 
blegn), —— E — f.; sårke, 
mi, å m3 ” alv-eld, m 6.0 
Saar — skurve-sykje, f 
skab'-sykje, f. Jfr. Udflæt. 

Skabbet, fol” av klåe. 
har klåe. 

Stabe, #skape. Jfr. "s, om, o: forvandle; 
#5. til, 3: hanne see galen, gjøre 
fig (om) gal, ipile gal. t, fomme 
ka (efter —— fig. til, 
*skjæppe seg. Jfr. — Udmaie 

Stabelon (t. Såablone?), skaplon (-lone), 
f. (»skaplunde 2?+), ska'p, n., skapnad, 
m., mønster, *maksel, bygnings-menster. 
fr. Model. 

Skabelſe (Frembringelfe), skapelse, n., ska- 
ping, É; Gjubretning, — lagning, 

., „oftere? laging, f 3 til dels: lagelse, n. 

S Hen skapar, m 

Stab(e)raf ( (Ehabrad), heste-klæde, sadel-k., 
s-adækkene; jfr. åbrejdsle, f., *under- 


— 


Han er fl. han 


708 Skabermagt 


bijde, *bleje, ljo, £, ljo-få't(0), £. Jfr. 
Datteln); jfr. og Kløy, Pienin el, 
Gtabermagt, skapar-magt, f. 
.k mau-likan, n., 
blok”, 


Slabillen, vikal', m., mau 
É (hue- 
blok). Jfr. Straamand, Stin. 


træ-man, halling-man ; 
— — sucrisa), blå-hat", m., 
i: » “knap', m., -kol, m., hatte- 


Ne m., busk-blom (Dr, Sch.), *skore, | 
raud-knap, | 


*grønskol'; (Sc, — 
$ufse-blom, kålde-; 

Slabning (Kreatur'), —— m.; (Na 
turen, det STabte), — skapar- 
værket. Jfr, og Slillelſe 

Glabrøg, knudret, ujævn, *snarp (dv. 
— på aks); mislig, vanskelig, farlig, 
*fu'], 


Stebfyge (08 Faar), skab-sykje, 


Sinde (5 al), skjør, £. er, skjære, f. 
H. Bug H. L); Mer Sv. skata. 
Skade, skade, m., uham, nọ, vank, n., 
skavank, m. (sv. skavank), mejn, D., 
ulukke, EA vana’, m. (fyjære ej ulukke, 
*g, vana’), — m., skirto), 


m: Uret) elb), vå, f.; (Stade 
KN Ubelb), over. K ; 


5 m; 
dærvel Å 9 Mey tjonin; ” 
— re vir å på spelle) 


(betogelig), synd (adet var ej sn 


d'er d føre [el. i el. på | 
bånom få Minjo ; ab ab), — m.i ipi 


ækkje, n. denn Fækk; 
gl. n. ons Å Smerte); 
ning), m. ek eja k. i 
fotene). Jir. Tab, Motie, &. i Huden, 
mej(dling, S, ulægelig, vana-bejg, 
D, — S. og ingen Opreisning, 
jfr. irad tvo skadarne og ingi boti«. 
Dyr, fom gjør S., #skade-dyr. Færdb 
el. Foretagende, fom fun er til å 
skade-færd, f. Greb el, Angreb 
volder EM skade-ta'k, m. For fi 
snikke-laus. #əDet gjæng ikkje snikke- | 
laust av sege, o: bet vil iffe gaa godt; 
bek fører til en lytte! Nden &,, skade- 
laust, Det fører til &,, det gjæng ut 
pi skade. ©, gjøre, gjære ej ulukke. 
el, Afbræt gjøre (jer om fremmede 
Krenturer paa en Mands Jorder), jøde 
(de) Dy. skjø(djing = av-å't, n. 
Ble e nauve(ar), »Det id Kg 
Stade, skade (-de), sake(ar), grande, ar 
(gl. n. granda; sv. … aDet sakar 
inkjer. »D'er inkje møket, før det gran- 
dar augot (»det låg ejt havre-korn innie). 
— mejde (-de). Gl. m meiða, 
£ (Fordærve), dræpe(—drap). »Det 
be — som drap ose. »Dræp ikkje 
rokken minte (Bryde, førvride), Sbranke, 
krænkje (-te). Det ſtader Jutet (figer 


ækkje-laus, 3: uftadt; 
Bust, —— 


* 


fy 








- Skaglepind, 


J), det kan ikkje vare (»vardes), arp a: 
ster Jir. Forvride. C ) 
efro, *åbuen. aDen, som fægnast av 
ne B er anten fant elder 
— Jfr. Ondſtabsfuld. 
befryb, spot, f. 

Sfabefryfe, frejse seg (-te). 

Skadeild, skade-værme, m. 

Stadelig, — (gl. erme skade- 
leg, * uen Handling, mejn-gjærd, 
f. ©. Støb, mejn-støjt, m. å — 
(Storm, Uveir), skade-ve'r. n., brå't(o)- 
ve" T. 

Stadederfatning, skade-bot, f. (også Molb.), 
selan — » 5-2(j)æld (Molb.). Jf. 
Erftatnin 

Etadeslnå, skade-laus, *ta”p-laus; *u-skad'. 

Stadeveir, trol'-ver, n. Tir. Beir, forfcerd. 

Staffe, iå (fek), råde, avle (gl. n. afla). 
»Få i hope; əf in hejete, »f, ut garnet«, 
»få måla huset«, »få skåret Åkrene, sk 
nåkot lauste, »Rå seg tile (med klæde[r], 
mat). — til Beie), 2, fi (-åde), 
lafen) få, komme. med, drive op, rejse 
(pænger), hjælpe (-te) en til (sh. ejn med 
pængere); syte (-te); tilvirke, *værke:; 
fræmkalle, vække. »La' meg få en hæste. 
sKom med el. lat meg få el, fin meg 
g eksa. »Syt meg nåkon(o) tråde. Jfr. 

eſorge. Dærtil: En, fom ſtal flaffe 
noget, syter, m. Jfr. forsytar, 9: gor: 
ſorger. S. fig, få seg (hus, mat); læggje 
seg til. S. langoni, fnraalig ef. med 

Myie, pine (-te). Pine i hops, 2: fpare 

jammen. »P. åt seg nåkre — 

kele) bort (— ——— 


S. bort, ræ 
få bort (ak), skje (- ddes, 5. av, ut, JE 
Stile fig ve (Bde, give), — -te; 
vete, vette; gl. n. vejte, 2: be, fi afe); 
tale) utrede, rejde (-de), greje (-de); 
* n. t. ſchaffen, 2: vette Maden an), 

seg mat, fete, »skaffee. ©, Lægedom, 
ære åt. Jfr. Flg. 

er: r (Bicevært, ved Bryllup, Gjæftebud), 
*kjøke-mejster. 

Skafot (fr. échafaud), retter-sted; pal', m.. 
blod-hja'l (H. D.), blod-gulv. H. P. S, 
Dette hja!l (gl. n. hjallt) heter i * hjæl', 
m. Jfr. Forhøining, 

ER gs S. følte (pr — 

u en PE der vede(i'), 
Av Å re m, brum i 
Sanita ; 

Skage, skake (— Nør — *slcum 
friste; (før), *brjote, bråte(o), *skake. 
Jir: Nyje Singende (fom volder Ny: 
fielfe), ende, *skaken, skakal'. 

Por ska'k, n., Myking, A 

Slagetræ, lo) É 

Skagle, jfr. Stagleftang. 

Skaglepind, se Sele —3 


Skaglestang — Skamfile, 


Stagi ang, skk, f. (A. skjæker), skå- 


kol(o), (fl. sk dn, drætte, nm. 
tindle (t (le, Ky — beite, n.. (dærtil 
ejn, 


'b.); 

Stat: ode LS H E'S.: hilde iånde, 
i age, i temme. 

Glaf, "skak" KC n, skakkr), *skjejv, *skå, 
vind, Stjæv. Mk. *skak-før, 
-kjøjrd, Len -lasta(d), 2: ffjævt Tabet, 
-lenda' (å 
2: ffjæebmunbet, -ryggja (i Ryggen), -snud', 
-styrd, -sæt(e). &. blive, kast, 
— Gjøre el. jætte f,, skakke 

oe: »Han sk. pi ene. 
ehit? skjækkje (-te), *skjejvelar), *skjejvle. 
S. fig, skjækkje seg, skjejve (2: gaa 
FGevt, — 2: blive fjær. 

Staffe, *skakke, m., *skjækkje, f. —— 
—* — på skjækkje, "på skå, 
skå, *på snej(n), på sne(d)(i), 

Gtatning (Hældning), *halling, fẹ, skjækkje, 
f; (Sfraaplan), *sne' Bsnide)-*fate? 
(flåte, ft, o) Jfr. sne-berg, -kant, 


-klakje, NEE, 5: fraa Bjergflabe, fraa | 


Rant, osv. 


Stafre, prange(ar), handle, h. — små- | 


saker, skrap, drive skrap-handel 
Sfafrer, -fring, skrap-handler, handel. 
Skatt i Bjergvært, nedgang? Nogle: 
pe bren(d)-gang (H. D.), gruve 
? 


Skal" (Sylfter, Overhinde), skall, n Mk. 
vier — oe tk sal skale'e, (Stjel), 
flesje(y), f. os 
Stjæl f hine), Je — 2: tyndt 
tal, fos, n., *skinne, f. inbe, fom 
Tigner — ©. (ifer hun fom: Nøbbe-), 
sne). £ , (skurm, skurme, skun", skudn 
— og — nel 

Sling; e) VL nm. ag 
Korn FA T Jfr. t Suppe. 
Fri for S., ska'l-laus 

Skal (jeg, bu), se Gtulle. 
fala eg. stige; tone-s.; måle-stok (på 
kort, tegninger); strinefølge (H. P. 5.), 
*tråppe(o)-gang, -steg(i), n. 

GER — — ska-), gla's-sk., kol- 
lot, d. kullet (»den knllede Greve), 

*flejn-skalla”, Jfr. flejn, m. og flejne, 
f, 5: anggen Plet”, "fejn = *snau, 9; 
blottet, og flejne, 3: blive Bar. S.jölive, 
snøj(d)ast. 
flæk, m. » #snau-flækkot, 

Stalf, skalk, m: (,ifær med Begrebet: en 
tiftig Perlu En , fom gjør Puds EL bril- 
fer Folk”), prætte- > 
— —— Drilleri; 
*pla murer, Syeider, © se 
(efter ben ” gamle, forælbebe Betoon. af 
nedig Bebrager), Py skarv, m., fant, m., 

#skøjer?; i mindre gob Mening) 


Lænberne, om Heft), -mynt | 


2: Falbe il 


Ruatingftal, | 











fet, snøj(dje, f, snau | 





709 
fuling, M., ee fr. Krabat, Slim: 
ge; — ig Berf.), fark; m., farre, 


ant, 

etit (Cnbeftiven af et Brød), skalk, m. 

Stalkagtig, *skalkot, *prætten, eprætte-fal" 1 
#luren, lurande. 

Stalfeart (, ondt Anlæg”), fante-lag, farke-L, 
Da ed t (-snyg?, m.), farre-færd, f., 
-stel”, 

Gtaftenatur, jfr. Skalkeart. 

Gtalfepaafund, fante-læte, n. 

Stalte , påfund. Jfr. Foregivende. 

Gtaltejtregler), skalke-stre" Gns prætte, 
f, spik’, n., pår(o), n., farrefær a 
stel”, n, pejk, n, sned(i), m., 
bragd, f. Jfr. Pubs. Anlæg 
fante-tår, m. 

Stalfejtytte, prætte, f. >Den, søm gjærer 
ej prætte, skal vænte ej prætter. Mk. 
fante-færd, £, 3: ,uværbig, ujømmelig 
Ndfærd": farke-færd; mejn- 
mejn-strek(i), n. Tir. Stalkepanfund, 
«fireg. Mk. og *skarve-færd, f., „ilet el. 


Stall Pao "skal flesje (— fl 

e (afft.), e, e (— fluste; y og 
— — ruste), #rænske (rejnske, 
rejske 

Sfalmei (fr. chalumeau; I. calamus, Rør), 
ror-fløjte, »hyrde«-f.; rør-pipe —— 

Stalp, hoved-hud. 1 + siges hædne, f., 
hovud-flåt”, m. og h.-tænne, f, om  Skinb 
af et Dyrs Hoved”. Om manne-hoder 
ær det av gode grunner ikke brukt. 

Skalpere, få — næmlig hovedhuden 

ed — 


mejn- 
til 


mi på. 
m | Stalte (t. fåalten, 3: — Tebe, > 190 
Hfare med, stelle med. 


med. Tfr. Balte; Behandle. 
Stam, skam, f., — f., nid; 1, 
nejsing, E tyne, n, (for en Mand? 
man”-tyne), pe sri Mp ı - vanhejår, 
— ad — Mk. *skam- 


——— up anlig. Ge 
(noget at flamme fig over; en hæslig 
Ting), tjon, n, utjon, n.; (,noget, Smk 
ved man forrin er fin Unfeelje” el, 


minker seg), — 

Forhaanelje, (Til) Stam or herme 
manden (flurvet Arbeide), hande-skam, 
f. Slæbningsfiytte, fom er til S., 
skam-plag”, n. Det er Stam og Spot, 
d'er ejt stort nid. Til S. være, skjemme 
ut (-de). >Skjæmme laget», 3: bære til 


5 — paadrage fig. 
Fe ortida, save(ar), skamfile(ar), 


710 


gnage (-gnog), skave (-skov). Dy. gnag- 
—— m., skaving, f., saving, f. 
Stantfuld, Fskam-ful", *fynt | av #fyne, ð: 
cende paa), ”skjæmå, bå(d)-faren. Yherjt 
, Skit-skjæmd('). ©. over at have 
—* gr ångel(o)-sår (eg. om fisk). 
blive, *værde fla't i anletet, 
— (om Perſon), skamlaus ; rir 
S. Perf, skamløjse, f., svi-verde(y), f. A 
fr. Perſon. 
mte fig, skjæmmast, være skjæmd ed 
— paa, skjemme på (-de); (paa 
Dyr ifer), fyne (sige AG Dv. *fynast, 
a: blive ſtamfuld og *fynt, ffamfuld. 
Stammel fk Gøjemel), skammel, m, krak’, 
m. (knak'), skå'r(0), f., Pfot-skår.. 
Gtammelig, skammeleg, hå(d)leg (gl. n. 


hådulegr); utjonsleg (jfr. Stoa), van-ær- | 


leg, vanver(de)leg(y). ©. Ord, skarin)s- 
ord, nọ, skarv-ord. Jfr. Fornærmelfer. 
Sfanipion (fr. champignon), sop', m. 
— a: fpijelig). 
8, skam-pri 
GStamifjænde, sviv 
skam-skjælle (-te). Å 
EERIE retteſcette. 
— , skam, usemd, f., useme, f, 
skamleshet, få usømmelighet, 
ondt foredømme(,, ra lg er AA 
— synd-auke, m,. Jfr. Forargelſe, 
mpel (flet), Sinftød, Nanftændigbed. 
lan al(e) gjøre, jfr. gore opstyr, hålde 
et fælt hus. Se Spellakel, piiat, Sen: 
atio. S, tage, jfr. Forargelje (tage). 
Glandalifere, gi ilt foredemme (,,6£.”), 
støte, såre, krænke. Jfr. Førarge 6. 
fig, finne noget støtende, sårende, usem- 
mel 
Skandaliſt, nid-smed. 
fr. Standbitrift. 
Gtandalftrift, jfr. Skandſtrift. 
Gfandalg$, skammelig, *skamlaus, *van- 
ærleg, »forargeliga, usømmelig, støtende, 
sårende, Kronik | ſtaudalos (-euje), by- 
ssladdere, by-snak, bygde-snak, *susle, 
f., *va's, n, *ras',n., *sval', n, , *drøse, f. f. 
Etandere, takt-måle, -læse el. -sige (vers)? 
fot-læse el. fot-dele (H. FP. S.) (efter 
føterne nl.). 
Skandinavien, norden, nordlandene. 
Gtandinavijf, nordisk, nordens, nord- (n.- 
folket, B. B.; n.-målet, -saken, G. A. K.), 
nordlandsk, nordlandenes. 
Standinavisnen, nord-saken (G. A. K.), 
«strævet? Felde? nordlænding- 
ska 
Standfe (E Shano, fæste (H. D.), værn, 
"da bryst-V., *sskanse, M., virke 
E 
(utbygning på en vål'(o), ) borg 
skjold-borg, vogn-b.); (,opfaftet ander) 


ve ie) en Å 
-de), *rejde av, 
Toe For: 


H. D.s forslag. 


| Sfandftrift (t. 








n. virki, „Befæftning“), bul-værk | 
før (i 


Skamfuld — Skarp. 


vål'(0), m. ©. liden, småværn (H. D); 
(en eliggenbe), ene-værk, H.D. S, nden 
or en Hæftning, forborg (H. D., Molb.), 
udenværn (H. D.), uden-værk. 
Schandſchrift), nid-skrift 
— H. D.), skam-s. Jfr. * nid-vise, 
o: Gpottevije; nid-ord, nm. 3: fpot- 
tenbe, førnærnt. Orb; nida (-de?), for⸗ 


Sand viftførfatte, nid-smed. H. D. 
(forslag). 

Sfandvije, jfr. *nid-vise. 

Skanſion (at fremfige Bers efter Stavele- 
maal el. Fødber), takt-måling, vers- 
ling. Meyer, Jfr. Gfanbdere. 

Sfarabæns (Sca-), tord-ivel, askarn-basser, 

Sinare, — å (sjelden), tok, D — Pi 


m., *skrej, f., — 
— de SE. 
skrej, fante-s. 


| Starififation ( (Sca), (hudens) opkloring, 


kop-sætting. 
ridd jord-løsner el. smuldre-plog. 


| — — n. (-lakan, -lakje; gl. 


n. skarlak, t Sdarlad); hej-redt 
(farge, tøj). 


Starlagenrød, *heg-raud. 
Etartagensjeber, É nårise, f. 
*påris] le-gras, 9 


-lat; 


Dærtil 

borealis (som råd 
mot GE), 

Skarn, skarn, n. (gl. n. skarn), mek (y, mo’ ”k), 
5 ski't(ii), m., lort, m. Mk. skarn- 

p: „Rummet ” Bagved Baafen i en 

Softatbi «stok!, m. (en Stof el. Plante 
bagved Baaferatten), =tele(i), n. (Stalb: 
gulv, Rummet imellem Baajerætferne). 
Sfarns, i #skar-, *skars- (0: skarns-); 
jfr. *bars- for barns-, bars-el f. barns-el. 
Starns goll, Menneffer, — 
n., stygge-ty, n., uty, n. Bat. 
Sfarng Peri. (flet år — 
skit(i")-mænne, n., skarv, m, 

GStarnager, mek(y)-kjøjrar(?). 

Starnagiig (uegentl), jfr. Skarns, Sum 


pen, Slet. 
Gtarnbasje, tord-ivel, m. (tordyvel. Ang. 
vifel og tordvifel. Tord, o: Skarn). Sv. 


tordyfvel. Se Torbift. 

Gfarndynge, måk(o)-dunge, m.; kamar 
(kåmår), n. Ellers = Bandbhus. Jfr. 
og Feieſtarn. 

Sfarutlat, lure, fọ, lort, m, ruge, f., ruve, 
fa, ruke, f. Jfr. Kokaſe. 

Starp, #skarp, *kvas, *snarp. Skarpere 
blive, *snarpast. (Heftin, ftærtj, ni(d)- 
leg; (ftært — om Lugt og Emag), fræ'k(e), 
Fra'm; (Bitter, ftært, tjør om Lugt og 
GSmag), strang. Gl. n. strangr, 9: fitib, 
Beftig; eng. strong, >: flært (dv. strangleik, 
m.). (295), fgnæl", *gnællen, gnællande; 


Skarpbuget-— Skaansom. 


fop ——— (B. B.); (Bef, 
Kulde), *biten, bitende, *gnæl! 
anaP- frost), *snækjen, Shara), #ejt- 
ær (Bind), *næden; jfr. pr nædingr, 
2: påta fold Bief”. Kulde, 
nase-bi!t! ii), m Se. af ale *biten, 
fram (kjæft-, ode. ; jfr. Spybig); (bi 
bende tale), *hækse (-te), bite. „Ron: 
sek hexede og beb efter ham". Asbj. 
, bære, bite (— bejt): »Jåen bite. = 
(haard) af ee Fskarplynd ; (ru), *snarp 
Fharken, *h ;Frubben ; ; (mag er) fsk 
*skrin, &. arr "haard el. mager) — 
*skarpne; (om Seiler), *rap" 
Hurtig, Raft); (om Syn), — 
ke ; (Fægtning), jfr. Hibſig ra 
#kvas-mælt; (meb f. upe 


el. Bigger befat), *kvas-tindald) ; met | 


Pine), *kvasejgd. S, nog 


fængen, -voren; (af Smag), "je 
smakande (3). 6. pe &. KE 
bite ifrå seg 


Starpbuget, Fkvas-buka(d). 
GStarphed, skarplejk, m., kvaslejk, m.; 
ga * ed Jorden bliver Haard af Tørke”), 


Sia pia, * lad". 
Gtarpretter (t. djarfridter), mesterman 
(Molb.), *rettar? Av *rette, o: henrette, 


(apor Smed at rette Bageri. esfel). 
Starpfinbig, *trejsk, ”kvas-tænkt, *gran’ * 
*glag*, g--synt, *skarp-s.; råd-drjug, 5 

ELEA mr — 
arpſindighed, skarpsyn, 
Slarpfloet ”skarp-skod', *øræv-s. (e). 


* va (gode Pine), gløgskap, m., gleg- 
Gtaryiyut — -synt, *grån"-s 


B.). 

Gtarre felte fammen Fjæle, Borb bed et 
Straafnit å Kanten), skare, ar (også H. 
D.), skjærve(ar); *sinke, Dærtil skarring 

I. D.), skar-øks, f., — 

Skarrehovl (Plovh Ve m. 

Giaro (Fugl) med pA Ar kvit-låring, m. 

— G r Statte, 2: Konen, skat”, 

i (Fl. Sfatter, >: Afgifter), = kat: 7 
Flate (*s. «bok, bonde). ©., pber- 
ordentlig, over-skat (H. D.), tillægs-skat. 
iyi — kattens For eling, 

bjfrivning af ©., *skatte-likni Bes 
tale S., skatte(ar). Molb. Bevi ge S., 
skatlægge, skatte. Molb. $ægge S 
pan, *likne i skat, ilægge s., skatsætte. 
Mobb. Şri før S., skatte-fri (Molb.), 
#skat-fri Gom er ilagt &., *skat-lagd. 

Statfammer, skat-hus (Lm.). Mk. skat- 
kiste (Molb.), pængekiste. Molb. 

Etatte, mæte (-te), værdsætte, sætte (hejt, 
lavt); (betale Sfat), *skatte, "svare skat 
(av). Jfr. Betale. 





711 


Staftebeløb, skatte-pænge(r). Molb. 
GStattebetjent, skatte-kræver. Molb. 
Skattebevilgning, skatte-palæg el. påbud, 


skatlæggelse el. = ? (i * haves 

skat'"tagd), ne 

Stattefororduing, skatte-bud, -påbud, 
- æg. 

Statte, pligtig", skatte-ytende? skat(te)- 
-skyldig, *skattande. 

Sfattere, 1. værdsætte, være (»vyrder), 

*mæte; 2. (fdattere), skygge. Molb. 


arp, Ginb (noget Afftavet), skav, n, lo, fy 


toft(oa), n. Jfr. pnas. 
Stavant, skavank, m., vank, n, lyte, n; 

fi Metal), vejle, f.; ú — — 
Slave, skave (— skov), % Stavet 

— Sjæp matten skjævling(e), 


» (skjævel, skjævle, skåvlung, o), Mk. 
eine. 
Skavejern, skavl, m.; (fort), skjævle, f., 
skjeve, f. 


Skaben, -ning, skaving, f. Bed Gkavning 

ævne, afglatte, *skave. 

S — visum — :), skav- 

D., skjæfte, n, 5 skjærpe, f., tv: 

stelk(y), m, Sv. skifte 

Sina fig (flilfe, te fig), jfr. skå seg, 9: 
raade fig felv, have fin — 

Skaade (for Bindue), luke, f, læm'(e), m. ; 
(for Dør), slå, f, tvær-s., skåte(o), f, 
ko m, o), £, skåt-L(o), stængel, 

fl stænglar), stængje, n, stængsle, f. 
Jfr. Slaa, Bom 

Etandde, tobde (2: ro baglængs), "hamle, 
*skotel(u'). 

— 1. skål, f. Mk, fvara-s. = Abru⸗s. 

el. -kop". EM liben, ifær — 
Træfnuie, kule, f, kupe, f., kule-skål, 
f. S., liden, gammel, ske 
S., ftor, med — trejs, f. GS. med 
Staft, skjæfte, f., kåks, f. Mk, kaupe, 
f. og skaupe, £. Jfr. Øje (en). S. pir 
Hanf paa begge Siber, kane, m, — 
f. 2. (Toaft), gild-minde (H. D)), 
S — bære fram, bjode - fram 
skål. Staal! *gutår! —, Udtrvk, 
—— man britter En til”, Sv. gutr. 
Eg. gu'-tår, 2: gob Drif. Gu for go" 
som i gu'dag | 

Skaalpund, skålpund, n. 

Efaaue, live (ae), skone (-te), apare ça), 
frita(ge). Sv. skona. Skåne i 
blive ffjev, 2, gan fljøvt. 

Skaanſel, livd, f, living, f., nåde, m., 
milde, f£, mildskap, m. Bebe om S., 
*be om godt ver, #gange til bøne- 
boka (åt bene-boki). 

Gtaanfelløö, u-varen (-vyrd-), ver-laus, 
livdar-laus, usko'nleg. 

— *nådig, *mild, —— 

, lin'-før (han er for lin 


Hiven, 


med dejm), 


712 Skaansomhed 


sm skonsamleg. Jfr. Lempelig Sen 


— livd, f, Jfr. Staanfom, 
Skaar —— skåre(o), f., skur, m., 
ska'r, n; (Stift), —— — fi 

jfr. sv. mun-gipa, ò: *munvik. 

Stramme. (Sture, Bræt, f. Gr. i sår 
paa en Kniv, ha'k, n. (sv. ha'k); 
— bråt(o); no; („gag af meiet 
bet ligger efter Seen“), skår 
—— ) m råke(o), f. . Skår ær i * også 
= å agy Dy 2: „bet bueformige Snit, 


man gjør med een i Græsfet" | 


Fuld af S. el, Jndfuit, *skårot. 
Ar ge chehen), hænde, gå for sig, "bære 
*kome til, times (H. D.), vorde; 
— {— vart). 

verte. »Vorde din wiljee osv. 

Ste, EN Gel, — n spon m. Give 
(mabe), mejk(jje (»av *mauk, 
ER — Stab at jætte S. i, skjej- 


ekle agam) å 
A, — TRS neg 
med to Rum, — 

— (t. ——— skille-va(t)n 


3; salpeter-syre).. H. 
S efnt, skjej, f. »Ejs. — »mjølke- 
skjeja. 
skjejve (ə: jævt), *skjejke. 
Dy. il Då fiev ang, Udfteielfe ; 
*skjejk, m. 


ub (fra ben vette ginie), 
elma ut, skjejve ut (Lm.), vid-ræse. . Lm, 
T; 
Slej (Gultniv), — fa skavl, m., 
skjævle, f., skjøve, f. 
Slele, skjægle(ar), se skævt, *blinkse, 
eeit iraa (6 fire — kaſte) *glejne; 
Ble inene), ; (fe med lurenbe 
i pen lyne TA Skotte, Sfelende 
mig 
ing, f 
sii — Er bejn-r., — (en), 
sv. ben-ragel el. -rangel, n.); bejn-grind; 
f., skryte, n: S. til en Bygning, (jfr.) 
-værk, stav-v.? — ig som 
i stav-kyrkje), grind, f. (som i *le'e-g.). 
Slelettere, ta' køtet av benene. 
Stelpiet, *blinksot, *skimlot, *skjægl (for 
aoe svejgd, (r)rang-e; (Lm.), Mk. 
skjejv-sjgd, vind-e. ©. Perf,, skjægle, 
, blinks, m. 
Stema, monster, forbilled; tavle (H. D.), 
— ŒH. D) blind-t,? (i likhet 
blind-der, -vindue; jfr. og blind- 
* m, 3: L En, fom finder uden 


»D'er uvist; når det | 


— Skibstømmer, 


imellem strekerne ligner en grind), form- 
næt” Er P. 8), næt el. ramme? net 
mærk (EL D.). Jfr. Rubrifvært, Ramme, 
Silet.  Stema ligner jo et sskelete, 2 

linjer, stænger, som er ætlet til at fylles. 
Bindings-værket, stav-værket til et hus 


heter da'og *grind: *Hus-, le(dje-grind. 
Jfr. *bejn-g., >: Skelet, | 
nd, skjej-mat, m 


Sfematifere, fore over i monster-form, 
omgere til tavle-værk, sætte i tavle-førm; 
grind-forme? tavle? tavle-forme?; sanselig- 

øre, levende-gøre (»aneskuelig-gore). 

GSkematiff, form-nætlig el. nætformelig (H. 
P, 5.), tavle-formig, tavle, *grind-, 
mønster- (mensterlig?), forbilledlig. Sr. 
Ørbning, ordn. i tavle-form, opstilling 
i tavle-skikkelse, — som tavle, som tavle- 
værk. 

Stematisme, ævne el. lyst til tavle-ord- 
ning («tabel-forme), forkærlighet for tav- 
ler, mønster, *grinder, hyller (jfr, Rubrit), 
tavlende el. t.-formende lyst, ævne?, 
(form)næt-stel? tavle-forming; sanselig- 
gørelse; terhet, stivhet, ensformighet, 
pe jr arbejds-stel (el. sforretningse- 


ang). 
Strmatopsi, se Pantomine. 
Skeol, — under-værden, 








— tvil, (md): tvile-syke, -sot? 
Skepticisme, tviler-ånd ; —— (2skep» 
tisk Filosofie), tvilesyge (Fr. H.). Å 

Skeptiker, *tviler, tvilende ånd. 

Steptifl, *tvilande; —tvilesyk, -sottig?, 
tvilesyg (Fr. H.): »Den tvivlesyge (sskep- 

sti ye TIES å så å r(o) 

„Sneſto“) mr ski o), 
f. (A. åndrar), and Aor an ar 


og andør brukes ng — jap Kartet 
Gli, at bruge ved Dpfiigning", på den 
ene fot næmlig; mots. renne-skie, f., på 
den andre fot. Glide paa S., stå el. 
renne (-de) på skiom, skride (— skrejd), 





ake (— o'k), løjpe (-te). Mk. løjpe- 
bakke, m., -føre, n, renne-føre, D., 
ski-føre. 
Stib, skip); n Farvand for Stibe, 
skips-ler, f. Riggejted for fore Stibe, 
skips-lægje, m. (gl. n. skipalægi). 
Gti-baanb, ski-band, n., ånder(o)-ole, f 
— one på 
— GL n. skipreida. 
— plie, skip-bå't, n. (skibbåt). 
| Skibsfart, 'skips-færd, f. 
Stibs aplein jfr. Slipper. 
— skips-farm, m, »oftere= 
-ladi 


at figte, og 2. Strømme for Di Tre: Gtibsteie, skips-1 f Jfr. Fragt. 
AG Straamand); tom-t. ?, — f. (?),| SKbøreder, — dar, 


> (fo: Kabel-Slelet), grind-| Stib 


— fø: tavle, som med tomme rum 


Stomm 
-værke, n. 


er, skibs-timber, n., -vyrke, 1., 


Skibsværft — Skilderhus. 


ai 

skiten(i'), i 

Jfr. Smudfig, — S.: "gennem 5 
e 


gro-skiten „gejo 
med Sniper — — (0), 
n G. Ting 8), svin, n. 
S. Band, skit-vatn, n. S, blive, “skitne, 
e *skitnast, *skjæmme seg 
jøre, skitne, ons 
a Skit-væld. 
ddenfærdig, skitsam(i'), uver(å ; 
ver(d)laus, *lort-vælt. — uvenn pe 
Mennefle, su f, skitsu; — M., 
svin, m. 
Stiddenfærdighed, — f., u-vørd- 
skap, m., svine-fær(d), £, grise-f. 
Etiddenhed, jfr. Smubå. 
Gkidue (gjøre flibben), *skitne, pe 
— klejne(ar?). Jfr. 


Søle tiL 
tid, ee (i) (skjet) n. Jfr. Starn, Snaua, 


— (Stienenfer), skid-byg. Lm. 

Skifer (t. — S⸗Sten, jfr. hælle, f. 
(også H. D.), *h.-stejn, flise-grjot, n., 
flis-bærg, n, tavle-skive (O. V.), — 
Mk. og skive-stejn, m. og æsje, f, 3: 
nen Stenart, fom fet fader tøye i 
Skiver“. Dv. *æsjeberg, -mark. Gult 

al &., hælle-golv, n., -tele(i'), n. 

Gti eragtigt Biero, Stifer-$., skive-berg 
(0. V.), fhælle-b., #ska'l-b. 

Stiferart, ”hælle-sl 

Stiferbrud, hælle-br So), — skiveb? 

GStiferladning, *hælle-farm, m. 

Stiferlægge(2), hælle-læggje fa: belægge 

E etie — 1a(d) 

abe e~ p n. 

ri ertag, — m, skivetak? Mk. 

hælle-væ" gle), 2: Fortog. 

eder el. belagt, hælle-lagd. 

Slifte, jfr. Dmitiftelje, Ombytning ; (Deling, 
ijær af Arv), skifte, ai Mk. skifte-brev, 
n, greje, £, -mete, Mk. og *frå- 
byte, m; 3: iisitifining af en Del af et 
* - Børn el. Arvinger. Jfr. frå-byt", 


raftiftet. 
Slite (Met), skipe, Leitighed 
n x ille om "have et nyt ms 
E. af Klæder), 


mb: 

oriftes til, skiftast jort Ji ——— 

SE egene i 
ejted, skifte-stad, m., skifte, m. 

skifte; (Beiftyffe fra S. til 8.), —— 

Stifting, byting, m, ti * 

Fjante, Tosfe);  var-devle(y), n; Jfr. 

— — — fente go 

en og rigtigt, pasſende For: 

hold), skik”, m., lag, ng laging, f., lag- 

ning, f., læte, fa ska'p, Dy — 

lagna’, m, same, m.; vel, m. (jfr. Met, 


S 
Som fet bliver 


m. (jfr.| 





713 
Egenſtab); lydske, £ Drden, Folke 
Vern Dærtil Iy iske Jar F * 
uordentlig, U.-hed, Uorben. er ikkje- 


nåko læte på de'e.  »%Få skik på, "få 
anna lage. (Brug), skik’, ms, sed, m.; 
(Orden, ubmærtket), ovlag, n., overtag; 

(overordentlig Stab), ov-skik’, (jfr. 
Pragt); (god), god-bragd, f; (lvant), 
sedvane, m. Forandring i tilvant S., 

sed-skifte, n., seda(r)-brigd, f. (aner), 
gjærd, f., ska'p, n; (daarlig), ubragd, 
f.; uvel, m.; — baarlig), ulag, n. 
Per er ingen &, paa det, jfr. »d'er 
korkje råt el sådet (). Sætte S. pan, 
svepe(i') til. 

Stilte (ordne), skikke, ar. 6, til — 
sesse(ar), s. seg. Jfr. Beſtikte — 
(opføre fia), skikke seg, stelle seg, $ 
seg (-dde), *te s. (shan skår seg, som 
han vile, ste s. som ejn mane), *fare 
fram; *lage seg (»d'er se lært å lage 
ši —— Bær Ry , Seme seg; 
(føle fig), “bære til. efter Moden, 
*fare etter ny- — afſted, *vise 
(dv. *visar-barn, - jente, — gjære 
av; g. frå seg (jfr. — 
igjen (vrage, iffe ville —— 

atter, *rækkje hejm-atter. 
Skilkelig —— sømeleg, *lik (2de' 


var likare, om du —); (retffaffen), skikke- 
leg, *ret-tænkt, skila(i'); *lik: »han er 


den likaste av dejme. >Ejn skila (skjela) 


mane, 

Gtittelfe, ska'p, n., skapelse, m; skikkelse, 
Deg na”, m.; jfr. Stabning; maksel, 
M, gjærd, f; Tüvjeenbe), ha'm, m., 
skapna', skaplon, f. (»skaplunde«). Da 
er like ejns på ska'pe, >Ej var da 
Odysseus’ Skap det, vi undredes mest 
påe. Fr. Bg. 18 æålig, *stygtskap; 
bæst. ef. unaturl.), uskap, n. (jfr. 7 

erf.); (utætfelig), — f. ive 
S., *skapef(ar el. -te) om; (give en 
pi S), *skape til. 

Skiltet, laga, *måta, måteleg; *skapt 

(å god til), Fli'k CD *hændt, *op-lagd 

»lat det stande høgst; som best er 
hændte); *buen (Lm.); — (av ute n. å 
2: Sti 5 jfr Sindelag, Anlæg; B 
Dylagt); (bannet, formet), — 
fil mangt, *mang-før. ©. ilbe, uskap- 
leg; (bel), skapleg, jfr. Belvem, 

Stitt (t. Sid, — n, flo, f. (A, foer 
og fler). — leggje — floef(ar), 9: 
lægge å — dansk brukes og skifte, 
— tifter af Kridt og — 

[4 Stifter, lag-deling. 
—— visfe S., *flo-ot. 
Stergus Get i banii meningstøk, tige 

er! 1 men s 
frem af bet Tydſte Schilderhaus optaget 


714 
Drd; af fåildern, ftaae paa Poft, ſtaae 
Stilbvagt”, Molb.), vakthus. Molb. 


Stilderi, skildring, skildre-stykke, n. (Lm.); 
tekning, billed. 

Gtilbpadde, skjæl(e)-padde, f. om) 
Opfauret som padde med skjæl p 
Iblant også skjold-padde (i dansk skrift). 
Sv. sköldpadda. 

Gtidpaddeital, skjæ"l-padde, f. 

GStildre, *skildre, Frisse. 

Slildt, se Stilt. 

Sfildungt (efter t Schildwache), vakt, 
skjold-vakt (Fr. Bfd.). (Likesom Slild- 
vagt brukelig både om personen og håns 
gærning, om at ,ftaa Stilbvagt?*). 

Stille sadjtille), *skilje (skjølje — sky — 


skjulde; gl. n. skilja; sv. skilja); (fljelme), | 
skilje; (være Forjtjel), fskilje: »D' ær"kje| 


stort, so(m) skilles. »Dæ' skile seg, 
korleis d' æ lagae.  »Dæ' skille meg 
inkjer. S, ad, *læggje sunder; mots. 
+. saman el. *1.i hop (jfr. Føie). Stilles 
ab, skiljast åt. ©. fra (fraftille), *ake 
undan, skræde (-de); jfr. Brage, Bælge, 
Sortere. 


> #skjære 
kåre(ar). aa til at f. fig (Meli, 
bræste (-e), — S. fig fra (f. €. 
Berden), slå seg frå (jfr. slå seg til, 5: 
ry fig til. ©. fig fra et (fit) Sel 
ab (el. løbe bort af Tjeneften), slite 
laget, skille lag med, *skjefe ut (av 
aR, 3: løbe, vende). S. fig ved, 
ha" frå seg, flate, *L bort (væg), op 
(nåkot, o) føre ejn, overlate, l. frå seg; 
yte (-te); skje av (-dde), f. e krøter; 
(f. & Arbeidsfoll), *skjeje ut, *skje ut. 
Jir. Afitedige, »Eg kan ikkje late dete. 
aHan læt det ikkje føre den prisene, 

Stillefure melem to Afdelinger å en 
ger, rejk, f. Jfr. rejt, fa 5; Fure å en 
Maer, Stribe. 

Stillelinie i Haaret pan Menneffer, rejk, 
fe, *hår-rejt, f. 

Stillepunkt, skili’) (kjel) m: sLand-, 
mark», væ g-skile. Jfr, Grændfe. 

Skilletegn, tytel, m, skil(i')-mærke, n. 
Jfr: Zøddel. 

Stilletrand i Bæv el. Gasper, greje 


tråd, m. 

Shiltevei (t Sdeidetveg), væge-skilli); 
(banfi?) kors-vej. 

Stillevæg, skjæltre, f, s-væg', m. (jfr. 

aneling); bålk(o), m., millom-gjærd, f., 

(gjjølming, m. Mk. gjølme, >: afbele 
med Melembæg. 

Stilling. Mk. »Spare skillingen og spille 
daleren er ejn klejn rekneskape. 

Skilsmisſe, bedre vel: *skilna', m., skils- 
mAP), n., da dette »misser ellers ær så 
fræmmedt. Jfr. Afſted. S. mellem 





©. fig (affætte Dft; om Melt), | 
seg, bræste (— brast), kymreseg, | 





Skilderi — Skin. - 


2Egtefolk, hjon-skilna", m. (omsat fra 
formen sjonskjylna, som ordet har, dær 
det finnes, i Gudbrandsd.). Av *hjon, 
et ægtepar, Gl, n. hjun, hjøn, 3: 
Mand, Kone, Barn el. Tjener å et Huå. 


| Stilt (t. Såitd), (fom Pokiti:S.), mærke, 


tegn; (paa Saag), skjold, lås-s., mi; (fom 
Skomager⸗S.), skjold (dansk forslag), 
tavle?, f., mærke-skjold, Lm. 


| Stimiet (med Stimmel paa), mogla (y), 
| Sd 


fara", (»fardad«), *hele-grå; (meget), hi 
vaksen, #ulkot. ©. blive (paa Dver- 
flaben), møgle(y), far'ast, surkast, *mugne, 
mugge(ar). Jfr. Mugne. &. (me hvide 
Haar iblandt Haar af anden Farve), 
hele-grå, helot(ee) (av hele, foy Rim 
[froftf). GL n. håla. ©. Heſt, i * he- 
len (jfr. blakken, brunen). Om dyr, som 
egentl. har lys farge; men som har nogle 
mørkere hår iblandt, brukes *himelejt, 
himot, muskot, myrjot. Jfr. Spraglet. 
*Himeblak" tolkes således med ,flimlet, 
ſmudsblalket“. 

Skimmel, hy, n., fare, m. (»farde«), mugge, 
m, mug, n., megle(y), f. (gl. n. mygla; 
sv. mogel), ulke, f. (av %w1), surke, f. 
Jir. Muggenhed. Smag af begyndende 
©., møgle(y)-smak, m. 

Stimmelngtig Storpe (paa Kjød, Fin), 
surke; f.y eg. Surhed. 

Etimmellag, hye, f. 

— skå't(0)-hærd. 

Etimmelhinde, faune, f. (fejne). 

Stimt, lyse, n., ljoske, m. (jfr. Blink, 
Glimt); (ſvag Lysning), skrimsle, f, s.- 
ljos (jfr. skremsling, y; £, 3: Halb⸗ 
mørke); jfr. og te'mii), m., te'mdi), f. 
(se Piefyn). Glimt i dansk skal være 
njvagt Slin“, [oag Lysning; skimt, m., 
i * ær Glimt, Blink af en uftabig 898- 
ning"; ogs. , Lyn". 

Stimte (,Iyje med foagt Stin“), jfr. Lyfe, 
Glimte; („fe utydelig”), tækkje (-te), 
temje (i, de). Jfr. Øine (at), Se. B: 
frem (bife fig bunfelt fom i en Taage), 
skrime (-de), *skrimsle. »Det skrimers 
(føre meg). Jfr. *skrømsle(y). S. ær i 
* = gglimte, give en flygtig Lysning"; 


også slyne=. Jfr. Slimi 


| Stin, 1. (bet 298, fom udgaar fra et Ib- 


fende Legeme*), ski'n(i'), n. S. (Glands) 
give, BERSA ar, sneke(i), ar. Dv. skine- 
brau’, 3: , Brød beftrøget med et Slag 
Baædile, for at bet flal flinne". Jfr. sneka- 
lefse, o: Fladbrod, beftrøget med Raameælt" 
— i, n) 2. ©. (Foregivende), læte, 
. it, læst- læte-. Uttrykkes sie 
ved le'k- (*lejk-); skue, spil- (jfr. Spil- 
Fægten). Den første mening av Sfin 
ær kænt av gl. norsken og av *, likesom 
det bare ær den, som finnes i (at) skinne ; 


Skin — Skindstrømper. 


#skine PRSS Når dærimot samme 
askine i -norsk brukes om det 
nubvortes Spn af en Ting, bet, fom 
— i Dinene“ og — førjanbidt 
om det Udvortes det Tilfynela- 
dende, er forſtjell. fra el. modſat Tingen 
i fig feld, bens vette Bæfen", da ær vel 
dette bruk tysk, da ,Søjein" nyttes i den 
mening, særlig i en mængde sammensæt- 
ninger. Tysken siger: „Der Sein triigt'; 

ben Schein gegen fig haben"; Schein⸗ 
Bemveia, Gøjeingut, Scheinchriſt. Efter 
ham har igen vi: finnet bedrager, have 
&. imod fig, Slinbevid o. sv; Sfin- 
byb, bød, frihed, -grund, -Gellig, iv? 
3 ble, ret, -Defen Det av tyskheten 


715 


— til det blir sat — 
ER 


fugl med, Mk. og Blinbemanden i kort- 
spil. Jir. Stema, Også ordet tom gir 
iblant samme tanke: tomme Trufler, t 
Løfter, t. Glæber. Og som Sfin hær 
lar sig avløse med et løpet således 
tildels med et udsagnsord.  „@ive fig 
Sfin af” kan hete: — somt "fom, i 
låtast (låst, læst). Sv. låtsa. »Han læst 
være framande, »læst være drukkene, 
slæst ikkje vite dete, Jfr. Anſtille fig. 

Skinbarlig (þol. schijnbaer), *skinande, 
håndgripelig, påtagelig, åpenbar, *åpen- 
bær'(o), øjen-synlig 


upåvirkede bruk derimot, hos os som Stinbevis, Dyd, død, se Gfin. 


ellers i norden, hjælper sig hær ved an- 
dre ord. Således syn, skygge (skugge), 
læte, f., læst, m., blind-, skam (»for 
skams skylde). Gjøre Roget for et 


Syns Skjld, jfr. t etvas nur sum 
Schein thun. At synes (ikke skinne) 
motsættes at være. Glingrunb (jfr. Fort 


givende, Forevending, Paaftub, Strømt) 
heter i * læst, m. og læte f., f. e. *>det 
og bærre læsten hanse; *»det var gjort 
læste, 5: „pan Strømt, for et Syng 
En *Det var bærre læta hanse. 
* Bet skal nå være den lætae, 9: 
Hal nu — have det faa for Stin- 
nets Skyld" læte herer til 
roten i lade, Flåte, Altså: 
lade, som ome 0,5. v.). Sgm og Stygge 
vil vel lettest kunne avlese Stin hær, 
også i sammensætninger, særlig da Sou 
am enstav(else)sord ær likeså næmt hær 
m fins *Læst og *læte ær dærimot 
dr tiden for fræmmede for de fleste. 
Molbech har allerede f e. „det udvortes 
Syn”. „Synet bedrager”. „Give Mo- 
get Syn af ben firengefte Lovlighed*. 
„De Ting, der til Syne ere herlige”. 
Likeså »Synstilværelfe”, o: „en Tilvær., 
fom fun e Stin“; " fynåtilbærende” 
(bægge efter H. C. Ørsted). Stygge No. 
4 forklarer Molb. om ,Roget, jom ei er 
virkeligt”. „Tilfældet er igefom Skyg⸗ 
gen af det fornuftige”, „Ere er bog 
intet andet end Dydens Skygge". 
Gtiftelfe . . . har fun en Stygge af fin 
fordums Glanbs”, Skhggekonge ær jo 
og bare Sfinfonge, og tygget forkla- 
res av Molb. som et „Stin af Tilbærelje", 
altså = et Glinliv, Blind. Fausse-fenétre 
tydes med blindt Bindue el. Blind-Bin- 
bue, Fausse-porte med blinb Dør el. 
Blinb-Dør, Fausse-attague- med blindt 
Angreb el. Blind-Angreb, >: Stinangreb. 
Jfr. Bugs (pågang, utfal, overfal m. 
m.) k. og Blinbramme, at fæste et 


„Denne 


„man | 


»det skulde | 


Stina, skin", n.: (Sinde el. Gtorpe, fom 
ligner S.), skinne, f. Jfr. skjå, m. 6. 
nj Foden pan et ee bælling, m., fæt- 
lingfe), m. $læduing af S. *skin'- 
klæde(r), skin-hyre, n. (J. Lie). Senge- 
tæppe gi S, y skin-fæld, m. (-”flle, f., 
-*bleje, È, -*rugge, f. ). Redſtab at 
flrabe el. — S med, *skin-jarn. 
Holde fig i fit S, "gi tiL S. jætte 

a, *skinne. ©, tilberede ved at af 
hrabe alt vedhengende Kjod, Fniske 
(nejske). Baad til Stindet, jfr. skin'- 
blæjte (som forutsætter *skin-blaut?). Med 
6. og Ben (Krop), med skin" og skjækel,m, 

GStindbælg, bælg, m. (som ær *bælg-flid. 
*av-snud, ikke opskåren), rænsel,m. Mk. 
hi't, far pe'k, m. (som ær mindre æn hit). 


Gtindbuger, skin'-bro'k, f. ©., fom jnøres 
jammen med emmer under wei, 
rykte-brok, f. 

Skinddoven, *går(o')-doven, *går-lat. Dy, 


$rår-læting, m, „en rigtig boven Krop“. 
fr. Dvermadbe, Overordentlig 

Skinde, $hud-take, skinne(ar), flå (-dde) ; 
(uegentl.: presſe efter Penge), — 


*A skave (— skov), klå (— klo, h. klæ- 
eger Jfr. Udpresje. ©. fammen, 
| Studer, eg Fier; (Ubjuger), "Aar (fagar), 





*skinnar, blodsugar, skavar, *hærjar. 
— — rugge-fæld, m. 
Sfindflæbt, *skin'-klæd! 
Skindkofte, skin"-stak”; (Laabdden), mod?(u*), 

m, 2: Finnepeld, Sv. * mudd, 
Skindmager, *nau"-mager; ov-mager, *blå- 

tur, *bær”-(e)-senad, 3: med bar-liggende 

sener; bær -bonad(u"), a: med bare Ben, 

— avpillet, (Bone, f., benpipe, 

ben). 

Stindmær, *skå't-mær, *krake (sv. krake), 

*ra'k, *skark, m krykke; £ 


Skindpoſe hit, B: pe'k, m, z 
Sfiud pmper, skin-håse(o); („oftere“) 
snø-håse, 


716 


GSfindtæppe, faaddbent, fæld, m. (J. M 
B. B), skin-f-, skin-fille, f., skin-rugge, f, 
Slindtor, se Slindmager. 
Stinbvarer, skin’-vare, f. 
Stindød, dvale-død? dvale? Sv. 
dvala, H. D 
Stingre, gnælle (— gnal}, kvine (— kvejn), 
rine (— rejn), hauke (B. B.Y; jfr. Duje, 
Jir. Ovine. Skingreude, *gnæl", *gnæl- 
len, *kvæl”. Mk. og *gnællar, 3: Sfraal: 
al. ©. Raab, bauking, f. B. B. 
fr, Hvinende. 
gren, kvin, m., rining, f, gnæl', m., 
vin. 


döds- 


8 
— f. Jfr. 
j nfel(Saar, Flæffefjærbing el. fibe), fykkje, | 


- (gl, n. flikki, Sjødfipffe), skinke, f. 
skånk(o) f. (skank), fl. skjænker. Sv. skank. 
Stinne igjennem, skyggje (-de). 
Stinne (fom paa Jernbei), spång(o), f. 

š » spænger), stång(o), f, skjene, f. 

Nyere Ord", Sv. skena; efter t. 
Siene) (Under Meberne paa en Slade), 
spång(o), drag, n., skoning, f., andre, f. 

Dærtil spånga'(o) el. spængd, 9: beflanet 
med Skinner, av #*spængje (-de), 3: lægge 
Gtinner; også *stængje, -de. »Spængje 
ejn sleder. Dv. spængjing, m., spång- 
sle(dJe, jarnskoning, m., om en slede el. 
kælke. Jfr. Slæde. Med forflidte es, 
spång-laus. Uden 
laus. , Og *drage, 3 e Sirana: 
tit under Band). Gaa af Stinnerne, 
are av hjulfaret. Lm. 

Stinneben (Læg), skåvlung(o), m. (eg. ska- 
vet ed — Ey t e Kr 
Jibula), læg'-spi'k, f, spjælk, m. (spjolk). 

etan. — Tel ie Smalben. 

ng, ryen, ruig, *mis jen, 
Fsvartsjuk (sv. svartsjuk) ; L tg 
H. D. IF ær nid, n. ikke Miz- 
undelſe el. Iverſyge, men mærker noget 
skammeligt el. harmeligt. 

Stinfyge, åbrye, n. (gl. n. Abrydi), åbry- 
skap, m, mistrygn, f., svart-sykje, f. 

Jfr. Nib, Jaloufi. Med S. plage, åbrye 
Cadde), mistryggje (-de). >Ho mistrygde 
(brydde) mannen sine. 

Skipper, *ski ar, skips-førar. Lm. 

Stifpar, ski lm, f, -dyrgje, f, -far, n., 


-ækkje, n. 
Stisnta (Sğ—), kleft, kləvning (L. K. D.), | 


Tift, revne; splittelse, frafal’, spræng, m., 
sprænging, f., søndring (ikke sondring), 
sundring, f,, uenighet, *skilna(d), skils- 
mål, n., *spli't f.; (i Rirten), kirke-splid 
(H: D.), -”spli't, -spræng, m. Split, f. 
i * ær Splid, Fiendflab”. „Nyt Drd“. 
SKamatifer, tifus, frafallen ; kirke-spræn- 
er? (som sprænger kirkens enhet og 
en ssekte, en sær-flok, s.-lag, 
-samfund). 


8, ig Ber spång-| 
= HE 





Skindtæppe — Skjer. 


Cfismatifere, (ad)skille, sprænge; vække 
kirkelig strid, vålde frafal; søndre, *sundre 
(men ej sondre), 


Skismatiſt, frafallen, av-vikende, sær- 
troende, anderledes - tænkende; —kirke- 
sprængende. 

Gkisfe, sfere, se Gli. 


| Stive, skive, f., spileli'), f., spjæld (gl. n 


spjald; jfr. Rafteffovl, Band-f.), flindre, 
È, fi, f., flingre,f., blad, n. (åre-, knivs., 
sag-b.), fje'l, f, flækkje, fy 3: afflættet 
Styffe. S., afftaaren (el. Spam), 
skåte, f.; (lang, en tynd Fjal), spildre, f. 
sv, spillra); (tynd, af Høvet Træ), spo'n 
00), m., spone, f, spelle(e"), f. Jir. 
paan, Splint, Spile, Stille. ©., tynd, 
skjæne, f; jfr. *skå'n, 2. haard Sforpe; 
fobe. ©, rund, liden, krinte, f, 
kværv, m., rennel, m.; (rund), tril, m., 
kringle, f£. ©., afffanren, snej(d), n.; 
(liden, f. &. af Brød, Dit, at tage i 
Munden), — m, (jfr. Stump). S. 
firtantet, kiste, f£; (fammenbøiet, fom i 
en Wſte), bejge, ma baug, m., bo'g(u). 
©., fom fan jlaaes op el. ned, slag, n. 
S., rund, at bruge fom Hjul, rulle, f. 
GStenart, fom fettelig Hopes i Skiver, 
skive(i')-stejn. Jfr. Stifer.  Gtiver 
Høve el, fljære, skive, s. op, s. sunder, 
Stivehjul (Gelt, uden Eger), kvæl(e), n- 
I —— Eng. — 
veſtydning, skive(i')-skjoting. 
Skizze, Stisſe, Slitſe, retingii'), f., ris’ 
(eridse), avris, ris'-tegning (H. P. &.), 
omris (jfr, ret, i, n, *av-ret, n.j se og 
Dmridå), grun-drag, hoved-drag; kort 
skildring; utkast (H. D.), første, løst, 
utkast. Men utkast ær vel bare en over- 
sættelse av Entwurf og ær ikke selv- 
grod, Værre ænda ær dog, at det ikke 
ær av sig selv forståeligt, Jfr. Koncept. 
Sfiggere, tegne grun-linjerne, gøre »utkaste, 
rite(ar), rete(i'), ar, ;»oftere« *risse. 
Stjald, skald, m. Gl. n. skáld, n: 
Stjaldedigt, skalde-kvad, kvad, kvæde. 
Stjaldftab (Poefi), skaldskap, m. 
Šijaller (Rhinanthus Christa Gali), skjælle- 
ras, *pæning-g., *skilling-g, lja-skjælle 
Dr. Sch), skrap-taske, —skråpå-pung, 
pæng-p., engjakal’, slåtte-k,, -man. 
Sijetl (Grændje mel, Gaarde), skil), n., 
5. m, *skiftes-g.; byte, n, mærke, 
n., mærkes- , m., dejld, f, dejle, n., 
*rå-d, Jfr, Grændje. (Aojtillelfe), skii’), 
n, millom-gjær(d), f »Skil i væven«, 
»S-garde. 
Stjel”, skil, f£. (P), like, f, »ret og skile, 
og like, sGjære skil føre ejn tinge. 
*sAlle ej skile, 2: lige Ret for alte. 
Jfr. Ret, 


Skjellig — Skjælden. 717 
Sier, (fornuftig, rimelig, grunbet, igbe: Green, se Skjul. 


Molb.), jfr. *visleg, skilleg, 
fetma ig, Mar, let at ftjelne”; — 
— dr dg Molb.), skilleg. Jfr. 
Bi 
lig gjære aali?) på, skilje (— skilde), 
skjele (ski-), ar, 

SHelnemærfe, skil-mærke, n. 

Gtjelnen, skiljing, f., skilning, fa, skili’), n. 
sGjære s. påe. 

S epe, skjæppe (gl. n. skeppa) Gu 

tediedel &,, nåtting(o, June; åttung), 
m., sættung el. -ing, m., 3: 1e fjærding. 
Skjold, skjold, m. (n.). 
olimp, skjold-mej (»skjældmøje). Gl. 
St skj — —— rr 
rte, (meſt almind.”) sjorte, f- (skjorte, 
sky-, skjurte, w). GL n, skyrta. Ut- 
tales sjorta „endog i Bergens Stift, hvor 
man ellers itte har fi. for fj.” * 
særk, m. Mk. sjorte-ærm, f., -knap', 
m, -ty Da n. Y nf grovere Lærred, 
stri(gjy m (2), , strie-s(kjjorte. 

Sfint | sent fur el. anbent Hus), skjo'l, 
n. (skjøl, skjul; gl. n. Fo skyle, n., 
— Dag skut, m m., skåle, m., skygne, 

ni skjæle, 1, skur, n &. ved Døren 
å Laber og Fæhuje, skåle, m.; (Skjule- 
feb), gjejmsle, f., skyle, n ne, n. 
(el m leyni) skygne m, hio), n., 
bele, n pige ring) 
skjo'l, Dai — livd, f. 6 3 
Q: 1 Gr " ordølgette), år OA Ty 
Gen f, dulhejm, m., gjøjming, f. 
3 Siul G en overdallet Stillma), jfr. 
#ne(d)re: əbrejde ne're«, 5: tilbæfe med 
Nieder. Mk. — gje, sælje ne're«, 
FI dule el. i duldi, ə jult, i Siilhed, | S 
En, fom holder fig — Fe ml, 
re EE f, myting, 
older fig — (font — 
older fig i |, *muten. 3 S. bringe, 
smætte” (-e), smyte (19), (n, ig —— å 
or), smite (bort, unda’ 


holde, e (te), myte SÅ 3 A 
el. affides eg hade småkle, o (smukle), 
motre(w). lege, leke — lejke 


jming; også ”ta' bom. Jfr. Blindebul. 

g føge (undbrage fig en bi Fare), 

mute, ar. Jfr, springe pins nåvi(o): 

»Han sprang atom måvi, når det 
nøjdde påe. 

Skjule, skyle (skjule) (-te), hølje, y (—helde, 


y), mute(ar), lejne(-de), gæmme, gjøjme | 


(-de), dylje (å j fæle, e (— fal), 


sdækkee, *gjære av, utav; læggje at- | 


ever. Jfr. Gjemme, »Han vejt ikkje, | 
kvar han skal gjære utav sege, »Finne 
og fæle er så godt som stælefe)e. ©. fig 

juit bære, *løjne seg, — 
tull, *huld. 


S 
Sk — — (paa Ur), *skjæg", 





€, skæpne, f. (e) lagna’, m, (jfr. 
iftitfelje), Sage, m., — f: AR: 
kan ingen frå si forlåge lyd); ufjældnere" 
brukes  skipna(i'), m., Ordning; 
(Skjebne og ,ijær om en Befynber 
Sylte"), mynje, f ,Førft i ben nyere 
Tid har Fit. me — at — 
i — Molb. Efter ickſale? 
; og "skal, skulde: — skulde 
an ende på den måtenle sAltid skal 
det no gange uhæppetle Su, gun 
gr god lagna' (mots; *ejn tung L). i 
bejfiffet, *laga', *lagen, (enden), 
— (ane). Gl. n. audit. Mk.: 
han er liv laget (lagje'), 2: om a er 
han beftiffet at leve, »fom han er nåkot 
godt laget». +Æ de? anue, så bli de's, 
Jfr. gl. n. skjepja og skapa, bejtilte. Gå. 


n. laginn. 


Etjæbnefuld, rig, -fvanger løfte a se: 


ångnikvoll?), — | — D), - 
lagna(d)s-rik. Lm. ödesdiger, 
fr. Svanger. 

jæfie (til Gevær), stok’, m, berses, 


Skjæfte, n. ær ,Staft, Saandfang” 5 


n(o, fl. f., snærpe, f. (snarp',-e; 

sv. — afrage, *skjæggie(ar), 
Frake, Mk. ”skjæg-bræst, m., 3: Steg⸗ 
værtens førfte Begiyndelje = *skjæg- 
sprætting; skjæggje-fin", m.,9 : &— vorte; 
skjæg-rot; skjæggje-skjære, fao: Gar; 
-våkster(o), m., 9: 6.8 Vært, 


| Skjægget, skjæggot. ©. blive, skjæggje, 
en 


»oftere« skjæggjast. 
ge 
am ifb, rejst, a. (o 
ae ny fa's, flo's, u); (Sandie på 
— — i —— flo'sfu), m.; 
i8lingftal), skjæl, S. firade af, 
— #rejste, — GL m #hreistr; 


GStjølbrynje, rejst- e? (Skjælbrynje 
fel — * ee erme - EG ; 


je av el. 
med muslingskal?). I *skjælje- botn, 
*skjæl-sand ær skjæl d. s. s. musling». 


Stjalde („bruge grove Dro”, buldre, larme), 


skile(i'), ar, skjælle (te), kalle(ar), låte 
(— let), *g el. giere kjæft, *gjære 
seg til, gjej (-dde), mle; — ar 
(mest i »banne og 5.€«), pe SEN 
tandre(ar, tantre), av tån”, f 

ikke av tænne — Spivales ‘Dvatig 
til at f,, *hard-kjæfta', Mk. og bite 
(— bejt), 2: give grove og bibende Ord, 


omtr. som ka -te). 


Sfjælden (og Gmælben), *skjælling, *glæf- 


sing, *kalling, gjejing? (efter gjej 2, 9 
eide, *tænning. Me, Genoe kga £ f, 
3: fipienbe Hund. 


718 


Stjælbsord, *kalling, ukvæms-ord. Jer. 

parker r(d), *spit-o. (i * ær ukvæm = 
et og ukvæms (adv.) = upasfende). 

Med SS. overfufe, hund-låte, *skam- 
skjælle. 

etjælte of (Fi), rejste(ar), fløsje, y (-fluste), 
rubbe(ar); (afjøtte Stjæl, om f. ©. Go- 
bebet), *fosast, u., flosjast, y- Mk. rejst, 
n., Fifteftjæl, rejsting, f., 3: ySjællened 
Affirabning“. Skjcelles af (falde af, 
om Stal, Dub), skålne(o). 

Shjcellet, — (ffjælbevoret), — 
vaksen. ©. Blive, jfr. flosast(u), fles- 


shein. (efter t. Schelm; et æreløft Me., | 


Torge 2 en Bedrager — Molb.), skjælm, 
m, 9: ,Spidsbube”, skarv, m., fant, m.; 
jfr ful'-igel, m., fuling, m. (falas); ü 
mildere Dening), 'skalk, m., skøjer, *prætte- 
makar, fant, m. Gl, n. har skelmir, 9: 
Djævel. Jfr. Riding, Slyngel, Stam, 
Skalk; Spøgefugl. Det maatte en S. 
have gjort, jfr. »han var ikkje kviter, 
som skulde gjære det« (5: bet maatte 
Fanden gjøre). >D'er fant, som fant skal 
refser, »Vår herre slær den ejne skalken 
med den andree. 
blir (,Bebrageri”), uærlighet, fals, 
Budfert), pn, D., spøk, n Jfr. 


ful’, 
StjæimSmefter, skalk, m., fant, m. 
makar. 
— sjireg, kjæltring:strek(i), Da 
skalke-s., u-stykke, n, *fante-s.,, fante- 
el. — f. —— ae 
. Jfr. GStalkejtyile, -ſiregler 
— Mening, >: ,Løier, Bubje= 
— Molb.), skalke-stykke, prætte, f, 
ik, n, stre'k(i), n, sned(i), m. 
ubå, Stalteftreg. 
S skjælve (—skålv, o — 
vet) (skjølve, skjæve), 
Bære, Ryſte), bebre, i (jfr. Ryſte, Dirre), 
Tiste seg, tetre (i, ar). T. sittern. Dy. 


„a *prætte- 


tetring, © ©. volbjomt, skjælve som 
ein skake-tejn (el. som ejt åspelauv). 
Begynde at 


Få ejn skjælv. Be 
gynde at f. af Beag groft, Frå skjælte i i seg. 
Eljælvende, *skjælvande; (af Frygt, 
*skjælv-ræd. ©, i Hændernue, — 
hændt (gl. n. skjalfhendr). ©. i Stem- 
men, *skjælv-mælt. Mk. Ejn skjælv i 
målet, o: en bævende Lyd i Stemmen. 
Han talte med fl. Stemme, *det skålv 
målet i hånom(o). 
Sljælven, skjælv, m., skjælte, m., risting, 
fy > BG m.; (indvortes Rulbe, sont 


efter Nydelfen af fold Mert”), a 
9: et ae l. give (jfr. orere); 


(sky-) -skjælte, m. (skjør, »skyre, 


Tias, Spøg, £ 
9 sel Hfantri- ar, *fantrisam, *prætte- 


fr. | stieudesjet, Hrætte-bror, bi't, 





Skjældsord — Skjænke. 


i Surmeti), S. af en haftig Forkjølelfe, 
ve'r-skjælte, m. (»vedere=). skjæl 
age, Di Anfal af S.: skjælteating(e. 

rn 2: pen meget lad Peri. ,, 
Tjalve for Arbeide”; veide-s! jælte, m. eg 
- e-skjælv, m., o: feberagtig Spæn- 

sg Då fom paakommer En ved at angribe 


Stjælvelijge, se Beven. 

Mori skjæmt, n. (gl. n.skemtan, Tib- 
ordriv), xs na, gaman ny gams, my 

, fanting, f. 

ter, "nr RE f. pl. Jfr. Spøg, 

ente (fpøge, fiafe), skjæmte(ar), «tast, 

spøkje (-te), game seg, gamast, *gamse, 

gantast, garte(ar), fantast, +glante (Satte, 

læntre; jfr. gl. n. glensa). Jfr. iafe, 
bøge. 

Sjjentjom, #gamansam, *glantersam. 

ænd, Stjænder, vont: na kyt-o., 
kyting, f, oting, f. 
fornærmel. Piring. 

Gtjænde (paa En; t Felten), skjælle (-te), 
skjemme på (-de), ike munnen, 
skjænne (-te; nyere Ord"); *gi' kjæft, 
*skrumle, *bite, kyte (te; jfr. Muffe), 
#kjæfte, kjote(u), ar, rjote (-raut), tænne 
— *tandre (tantre, tjantre), dejle (-te) 
å ejn, *skjærre etter; hejdre(ar), *avhej- 

fr. ettefætte, Tugte; Stjælbe; 
Buste . En Guden fuld, hund-låte 
«le't). Stjændes, trættefar), *kjækle, 
dejle (gl. n. deila), skjællast, kjæftast, 
kallast, skjæmmast, 

Sijcende (t. fejånden), skamfere (-te), *tyne, 
øjde-læggje; vanære, *van-verde (y-e). 
Jfr. Forbærbe. 


.; glant, n. (glan- 
ijas. 


skitord, Deg 


| Skjænden (at fiente), #skjænning, *skjæl- 


ling, ”dejling, *dejlsmål, skjæmsle, f., 
tænning, Jfr. Jrettefættelje. — 
m. (3: 
en, som biter), kjæft-auke, m., -ause, f. 


i Stjænderi, *kjækling, trætte, f., *dejlsmål, 
bevre, i (jfr. | 


kjæfting, be't(i), n. 

Skjændig 14. i ånblid), svivørdeleg(y), 
— — vanvørdeleg(y), vanærleg, 
— Styg, ring, Mk, *fæ"l. Jfr. 
Snfam. S. Perf., ærelejse, f. LB), skamlejse, 
f, ukjure, f., stygge-ting, n, trol, m., 
*fæl fant. 

Stjændigheb, jfr. Stjænbfel og Sfjænbdig. 

SHjænbfel, skjæmsel (Lm.), skjæmsle, £., 
skam, f., nid, n, vanære, f., sviver(d)e 

y), fa Fulevna”. ? Jfr. Snfami. 8, før 
naden, Gaarden o. s. v, *bygde-, 
*garde-skam. 
— skjælling, f. Jfr. Stjolbsord. 
Shjænt (t. Geſchentk), gave, gåve, f; 
BEN — m. Jfr. Bevern., Be 


(2. beværte 


Skjænkebord — Skjær. 


med Dr), skjænkje (te); 3. å (et 
en lå ti (0: uti). Jfr. Traltere 
mei 

Gkjønkebord, skjænk, m. —— %skjænkjar 
= s-svejn, 2: nofi æn 

— lise skør Ve Frejn, *klår. 

blive (ger), *skirne, -nast, skirast. 
©. gjøre, skire (-de). 

Skjær, lysing, f., jfr. Aftenffjær, Dagftjær; 
jom i Farveftjær, Rofenjtjær, — ELLE 
ig under en vis Belysning”), jfr. då 
m., dæme, n. 

Skjær (Slippe), skjær, n, flæ's(e), fal, n, 
båe (»boder), m., (gl. n, 9%, ræde; 
f. Jfr. Bante. ©, langt ude ved Ga- 
vet, — ny *ut-sk. Sy blindt, 
løjnfal, n., l.-båe, m,, båe (H. D.); 
(flabt, — „iom i Flodtib overfiplles af 

gen”), flu, f.; (langagtigt, under Band- 
fladen), sloe, m.; (,runbagtigt, — ſteile 
Siber”), stabbe, m. Ratle af S. nden- 
for fyften, — af St, 

* #skjærot, “fuot; (fulb af &. og Banter, 
— Farvand), Fy-rejn. 

Stjær (Plov:), *plogjam (som skærer 
va(t)nret el. »horiz.e, mens Sangjærnet, 
Fskjæren(e) el. *ristelen, skærer ovenfra 


nedover). 
Skjære til (Træ), ag — og -dde), 

), skjære 
mejte te (ar); ( (el. 


spikke, ar (spjækle), 

(-skar); tippe op juose, 
meb Møie), tærjefe) (ar), *gnage, *sage; 
(hule, om Bandet), måre(o), ar S. op, 
også flækkje (-flakte), riste a, rispe(i'), 
ar, ©. rundt, karve (ar; sv. karfva). 
Dy. karving, f. Mk. og karve-stabbe, 
m. el, -stok”, m., pen liben Blok, hvor: 
paa man farver”. Given fjærer far 
e aurar; øjrar (te), gr skjær ( fer 


åpar(o 
Trænge En 2 


in). Jfr. Tan PEN 
gniste (gnistre?) med tænnerne, 
(Gnistre i * ær = „initte, hvine”). Baz: 


fende til at fljære (Ager, Korn), *skjær. 
Jfr. Moden. 
Shære: udmaatt Stylle (af en Kornager) 
il at fljære, span «skur(u'), m. SE eg: 
spa'ns-skur. Span, n, 9: Gtrefning). 
Stjæren, skjæring, fa, skur, m.; (pSnit, 
Raade at fjære paa"), *skur. Jfr. 


sit. 

ehar E Såårpe, fr. echarpe), livbælte, 
liv-gjord; sværd-gjord, -bælte. 

Stjer aard, skjær-gar(d), m., fal'-g. 

Gtjærhed, skirlejk, m. 

Skærm (t. Søirm?), skjold (H.D.: sol-, 
regn-s.; mk. og 
fjerm el. tygge); GS. el. Flage af 
Fiel”), *hjælm (,tfær em Fjælebund at 





*huve-skjold, 3: Hue: | 





lægge i en Glede); (8., fom berger for 
el, mob noget), jfr. -bjørg, f., -hat, m. 
tinger-bjør(g), regn-hat, solh. (jfr, Bar | 


719 


taply, fol); mk. og fskugge, me, skygge, 
slag: lueskygge, *huve-slag; værn. 
likhet dærmed sænge-s.? tek z 
lampe-s,? vind-øj-s.? «5, ? sol-s. (Pa: 
rajol)? (Reana, — paa Planter), kvast 
(kost, 00), m. * ober ———— 
hat", m., hætte, f. 
Shjærme tt. idjirmen), værne, *værje, Five, 
dække. Jfr, Bejtytte, 
Sfjærmybjel (t øde fægtning 
små-f. pe mell. fiender, for litet 
til at kalles slag). Mk. og *baske-tak 
(Lm.), nappe-tak, n. Også H. D. Sv. 
— Ji. Dyſt, Kamp, Træfning, 
ffære 
pas skjærpe (-te), kvæsse (-te), kvætje 
kvatte), tynske(ar), o; gjøre tynbere. 
k: ikjæerping. >: Stjørpelje. &. lab- 
en *stejkje op-atter. 
Skjærtorsdag, skir-torsdag, m., *skjær-t. 
Stjærv (libet Bidrag), skjærv, * m. Efter 
t Sherf? Mindſte ni), jfr. kvit, 
m. (2: vib, 4 $); (mindſte Del af No- 
get), måle, m., smw'l, m., gran(d), m. 
(augne-g.), pelei), m., liknelse, n., luk, 
— ret Da, smitter?) ar Å $ 
æite Hør, *skake lin. Jfr, Brage (Hyr). 
Sen *skje]v, *skak", lt, eg gl. nm. 
vindr; sv. vind). Dy. vinde, fy Sfjæv- 
hed. Jfr. Bind, Bribe, Sfjævt bi, 
n.), tværbejnt. Jfr. Sfal og Skraa Å 
blive, *skjejvne, skjejvast, skakkast, skjæk- 
kjast, varpe seg, "skåne, kaste seg, *værde 
(verte) vind, v. *skak”. S. gjøre, 
skjejve, ar (sko), skjejvle, 2: Se noget 
aflave, faa det bliver frjævt. E igo 
berne, Lænderne, Ryggen, skak”-føl,, 
krok-f,, skak'-lænda, -ryggja. ©, el. 
froget Gang (Slingring), skjejving, £, 
kjejking, f, skjejk, m. Skjejk, m: og 
skjejke, f. ær og „n I mebenilin ſtjedes 
Ips Perſ.“ Sten mev ſtjceve Kanter, 
skjejvling, m. J fl. Stilling fat, *skakt. 
sæt'(e). Jfr. Stfjævtftaaende. Vant til 
en fl. Stilling, skak'-snud”, „Moget 
Lignende er skak-kfjjejrde. ©. Tand, 
vilk-tån'(o), ſ. Skævt (Nbb), skakt. 
©. flyve, skjejne (-te), skive(i) segfar), 
skjene (ski-), ar. ©. gaa, skjejkefar 
Det gaar fljævt (jfr. og Krydfe), 
gjæng skak'styrt; det skjejkar, det — 
det skjejvar, det (han) kjejkar. S. ligge 


(ffraat), halle(ar). S. liggende, pon e; 


hal": båten er hal — 
fe, glajre (Lm.). fr. Ar Doe 
til, gleinefar?), *gløse (vjrang-a By 


(vjrængje augo (til?). Jfr. Sfele, 
ube S. bygget, *skak? -sæt", &, tabet, 
*skak"-Jad", -lasta, -sæt”. 

Skjær, Etjære Gi Stjæver) (af fave), 
o's(u), n, lo, fẹ ro's(u), na, toftføo), f. 


r 


720 
Mk. tov, ny pr per Pen og 
gnag, pnug. af Halm el, 
båsfø), n. (bes), (d), o, n. (sv.* 
hej-må, n. (mo), agner, lin-avfal, 
ævbenet, *vind-for. 
hed, kjejk, m; (fjær Stilling), 
skjækkje, f. 
ævmundet, skjejv-mynt, skak'-m, 
Shcertandet, skjejv-tænt. 
på ævtganende, Fskak”-styrd. 
GSfjævtjtaaende, led-rang(i). »*Stå l.e 
er skjejv-ejgd, skiml-e. Av*skimle, 


på, fang, m. „J. Lie, I Abra⸗ 
amå, i ytiens. g; +; i Dalens, gor- 

S, Havets S, — * kan hær iblant 
brukes fang (B. B.: „i Guds Fang”; 
„legge Hænderne i Fang" — A. Ros.) el. 
innerst, nederst Dult jorden, havet) el. slet 


Skjævbenet — Skjønhed. 


f (B: B.), tørr Ei — fa 
gris, m., Cljøbeg sf arit ravl 
slarve, kløje(ar). * Jafite, 


Rable, Slutfe. S. behandle, — 
jfr. sv. vanvårda), van-røkte(ar) 
thandlef, van-flid", van-værd(y), van- 
røkta(d). ©. fare a eb, frem, rase, ar 
(sv. tasa; jfr. an indig), slubbe(ar). 
sle(d)e (-de). ©. fy el, lappe, pr 
(-de). Sormobentlig af Pung" 
være, slurve, ar (sv. dg saker), 
sløre(ar). ©, være Hædt — nøgen), 
*hypje. Dv. hypje, f, 2: Én fom tle: 
ber fig fl. el, gaar meget — 

Stjødesløshed, u-her(d)e(y), f. (uherje), 
uver(d)skap(y), m., klejing, urve- 
skap, m., grejn(ar)lejse, f; EG orfpmmette), 
van-vør(djsle(y), f., u-røkt, van-røkt, f.; 
Eigeghl taged) u-skjejte, få Morden), 


ingen ting. e i Gus Stjød, fan u-grejn (Uventigged), uver(d)u 
lag, m Søloraytte før HOR di. — aUvørdne er ingi pi da 

pet, fang-solv, n. Lægge Hænderne | Shjødefynd, — f., vank, n., skavank, 
iG, #hængje hænderne, hængjast, *sitte| m., lyte, m., vanskje, m., orm (Molb.; 
og gape, hire? Jfr. og Maabe. Mk.| efter tysk?). 


og læggje frame in og late ræke(e), 9 
brive: ©, (paa — at bære noget 
i), skuppe, fy blåke(o), f. »Ta(k) det 
op skuppa (budka) 3: å det Er 
forklæ' el. is -fanget. SIDES 
Store), vem. skjøjt, m S. (Seil), 
skaut, m, 9: „Seilet Hjørne med bet 
dertil førende Tong” (gl. n. skaut). 
paa et Seil, "hals, m. 
fær al er at halse. 
Stjøde (1. fammenføie), skjøjte (-te); (2. til 
noget; Giendbom til En), 
brev-s. (Lm.); breve bort. 
øde (Dolument), skjejte, f, brev, n. 
jfr. *breve bort), *frelse-brev. 
Stjødebarn, kjæle-barn. 
Stjødehund, kæle-hund? (jfr. 


kælebarn), 

kåvern(o), t.y jr por GL n. 
kofan, kofan-rakk 

Fvan-vor(djen, 


Gtjødestøs, u-vertdjeny), 
gr *u-skjøjten, *u-kjuren, *va- 
den, grejn(ar)laus, Hike sæl, *like glad; 
(flurvet), *slarvsam, #slarven; (uagtjom), 
vørd)laus (jfr. sv. vårdsløs); fuftittig), 
slarkot; (uovbentlig), ri ge (uren: 


lig), uher(d)en (y, uherjen) i Arbeide, 
læven (jfr. læve, ar, 3: Hubre, fuſte), 
ørn, "i *slurven; (i Tale el. Arh.), 


pren, *rørsam. ©, Arbeide, *slurving, 
SER Fremfærd), skjøjring (jfr. skejre, 
pbe blindt hen, bufe frem; (f. Perf., 
i å Rlæbjel el, Arh.), *slusk (han), *sluske 
(hun), slarv, m., slarve, Ê, slurv, m., 
slurve, f., slams, M, slamse, f, slub’, 
ma, stubbe, f skjejk, m., skjejke, £. ; stamp. 
slask, m., slumse, f., sløre, Fog 
— f., slumpe-rysse, f.; u-ver(d)e(y), 


tg | 


; — ( (Punkt, hvor Enderne af to 
her 


feældt fammen), skar, n., 


Sted, *forely)-skin*, n. (Lm.), fbringe- 
*fanp-s,, *var-s,, 9: ty len Stind. 

Stige, skjølje (gl. Hi skækja), hore, 

Gljøgelevnet, le skjøkje-færd, £, hore-f., 


a? levna' (i), F sn: 
sg g nbfigt), skjen (»skyne 

n. emne håld på d på«), vis 2 

mon, * or —— Jfr. Føre 
ftand. pite Mening, Dmbømme), 

skjen, n., ne f, tåk(o), na 

fikni, m., tåk'ning, f. »På ejt tåke, 


a: efter et løft Stjøn. Bed S. afgjøre, 
skjønsamef(ar); (ved S. beftemme, — an⸗ 
flaa til et vift Nerd, bedømme), skjene 
(ar), skjønsame, tåkkefar). »Han tåkkar 
det sjøl«, "Mk. skjen-laus (tanbelig), 
s.-løjse, skjenog (førfianbig), skjensam, 
skjønsæmd, f., skjøns-man, -sal 
Sijon (t ſchön) age, *fin, *snild, fprud 
gl. m prudr), *fri(d), *pæ'n, venfee), 
prydeleg, er (m. s wacker sv. 
vacker). ©. (i „Sommenjetn.) heter i * 
ofte *fager-: *fager-gås, -hand (aden 
vakre handa«), -huva, -side, -stak". Grun- 
meningen i alle fal ær hær = fljøn. 
Gtjon(b)t, *æn-da. ©. gammel var han, 
om æn gl., (hvorvel g.?, t. wiewohl). 
— kfagerlejk, my «skap, m, fagre(e), 
f. (fægje, f., feje), fejring (H. 'D.; sås EV 
fägring; jfr, Foritjønne), godt utseende, 
*fager skapnad, vakkerhet, ve 'nlejk, meg 
finlejk, m. Tlm), fint anlot n.; ; frid", f, 
fri(d)-skap, m., fri(dleik, m.s (Berfon), 
finelse, m., fine-ting, n; dro's, É 


Skjønne — Skolastikus. 
— er at foretræffe for Forftand, |Stjøtte (have — å 


d'er beere (bætre) ve't(i) æn venlejke. 
pinne (forftaa), skjene (sky-); (være er⸗ 
— Hendtlig), skjone på: (beftemme bed Stjøn), 
se Skjøn. 


Simy *skjøns. Ji. Skraa, Stat og 


€ ritus pæn- fin-skriv(n)ing? vel-s.? 
fr. sv. vilskrifning? —,Stjøn" ær tysk. 
Se og Salligrafi. 

Shjønsmand, skjens- (sky-)-man. SE 
gjørelje bed S,5 Dom, man-låge(o), È 

. Boldgift. 

ehjnfonnen, skjønsæmd, f. (sky-), *vet, 
Orstan: 

Skjønt, ænda, *ændå. Se Uagtet. 

Skjør, skyr (sv. skör; jfr. Gprød), Fmøjr 
(fr. Mør, Dpføft, Frønnet), målten(o), 

aren, *morken, *klækken, målmen(o), 

stekk(jjen (stækkjen, jfr. Gprød), brejsk; 
(jom Høvner el. revner inbvendig), *kjæl 
den (dærtil Kr f, >: Stjørhed, og 
kjæld-ved[?], frau(d)en, *frøj(d)en, 
frau(d)-, SE: Kuer (motsat bejn- 
ask), -gran, =tælle, frej-bjørk („om faft- 
rige, frodige Træer med løs, fljør Bed”), 

8, råv-is(0), skråv(o)-is (o = å)). 

Stjer ug, skerbuk, skjør (sky—)-bjug, m. 
Isl, skyrbjigr. Sv. skerbjugg; n. s. 
Sdjårbuf, holl, scheurbuik. Dette *skjer- 
synes ej at falle sammen med almuens 

- ord for skjør el. *skyr (med . 

a brajsklejk, m. ©. i Wggen 
(f. ©. paa Le), maur-æg", m. 

Stjørievner, horebuk?, m.; mk. og ukjure, 
f., skamløjse, f. 

Stjørlevnet í (Åerftende Piberlighed*), laus- 
levnadf(i'), m. (Lm.), 


Jfr. #skjøjre, bufe frem, Handle uforfigti 
*skjøjren, fremfujende; le ufrfg p 
frjødeslpå Fremfærd. Mk. og gl. sv. 


skör, ə: letſindig, utugtig. Dv. sv. skör- 
Gtjørse, {a å a 
prne, *skyrne, me tne, o (sv. 
multna), morkne RE morkna), PÅ o 
(gl. n. molna), "marne, fbrøjskne 
rast, *drævne(ar), råvne(o), klækkast, 
stek'ne (stækne), 3: blive fljør. 
— møjrning, f, *morkning, råv- 


eia — (sky-), av »skyre, 


et my pa Schurze >: Forklade), *stak” 
B. B., J- Moe, Østg.); Ge gt fortere 
til Sverbagsbrug), dås(o), f. — sv. dös, 
halmdös, 2: Stat, $ Salmftat. . med 
mas Folder, rukke-stak:: bd Under- 
jørt), hurle, f. 
sko-dwk, m. 


sekter pp, *brætte op, *brigde op, stytte 


jøre fut’, Tort). 


#ulevna’, sedlejse, f. | 


, mat- | 





Bred Fant paa ©. |. 


721 


ser føre(y. 

skjøjte (-te). ©. et Embede, skjøjte ej } 

— n &. i felo (pasje i fe, 
syte seg sjøl (mn), hotre seg( jfr. 


ssigle sin ejgen sjoe. S.om — 

Henſyn til), skjejte om, *give om, kjære 

seg om, bry seg om, sinne(ar): əd'er ikkje 

værdt å sinne de's; *agte, anse, — 

— -e), mæte (te), fyse (te), våtte(ar). 

ffjøtter iffe om bet, jfr. »han stær 
det bort i vind og vere. S. Nogen. 
Noget, dra omsorg for, ta’ vare på. 
Ligegyldig. Støttet (vel, ilde), Koral), 
mots. van-værd, aa Bærb at f. on, 
våttande, ver(d)ande(y). 

Sko, sko, mọ, fl. sko. GS, til bare én 
goo, krok-sko, m., parsko. Ober- og 

appefæder til S,, sko-trjosk, m. (-trøsk). 
S. af Ianddent Stind, hud-sko, m. 
Uden S., skolaus. Dv. skoløjse. Mk. 
sko-skant, m. 3: ,Mønfter, Hvorefter 
Stolæder tilffjæres”; sko-lejst, m., — 
sle't(i'), n., sko-spænne, n, -svårte(o), f. 
©., jom hænge løft ved, siges at lækte(ar). 
Mk. og flakre, *likre, Hukre. Se og 
Glatte, Skjolfe, Tøfle. 

Sfo, at, sko(-dde). ©. en Heſt paa alle 
Fodder, *ring-sko. Mk. og ring-truge 
(ar), jætte Snejaaler (*trugor) paa alle 
Heftens Fødber. 

Stodde (for Bindue, Dør), se Sigade. 

Giobbe, at, se Staabdbe, 

Skoet paa alle Fødder (om Heft), *kring- 
skod”, *ring-s. 

Stojlitferi, sko-bot, f. 

Gloggerlatter, skrat’, n. (Fr. Bg.), skrælle- 
lår, m., skoje-låt”, *knæggjing. Jfr. og 
Stoggerle. 

Skoggerle, *skratte (Fr. *skratle, 
— (-te); også *stor-le — *stor- 

B. B.), knæggjefar), eg. Yrinfke; 
pe Å Fremmed SE Sv. skratta, 


Stohammer, pme-hammar. (Tilhørende 
Spl), *pinne-syl. 

Stol, 3 snes (*snejs, £) Skok” i * ær 
„Stot, Fiol, ftor Hob“, Jfr. sv. skock, 


»stor hop, stor mängd; antal af — 
Stolar, lærling. 
Stolark, skole-styrer ; skole-forstander, skole- 


hærre 
9: | Sko farfat, skole-hærskap. 


Skolaſtik, eg. skole-lære; skole-visdom 
(mid-alderens, 11—15 "hundr.-år, ful” 
av hårkleving, av »Spidsfindighed”). 

Skolaſtiler, skole-lærd, skole-vis, -visman; 
i pMibbel"alderen), en kristelig tænker 
vi »teologisk filosofe, som ved hjælp 
av Aristotels lære vilde stette den kriste- 
lige); stue lærd. Jfr. Pedant. 

SP skoleman, skole-styrer (»rek- 
tore). 


46 


Skolastik 


skole-lærd, stuelærd, skolevis, 
skole-ret, -rigtig; ord-, hår-klevende. 6. 
ifofofi, se Sfolaftit. 
Skølde, ae Isl, skálda. Dy. skål- 
din 


Li 

Stole, skule, m. Mk. skule-barn, n., -gang, 
m., -greje Z -væsen), -låg(0), f., -lyfd), 
m, 3: „Samling af Sfolebørn”, -løn, 
f., -mejster, -ståve(o), f. ©. holde, 
*halde skule, skule(ar). Gfølen—Livet, 
jfr. ejn fær skape skoen etter foten og 
inkje foten etter skoene. 

Ctoledifeiplin, jfr. Difriplin. 

Stolefag, lære-grejn (Lm.), lære-æmne. 
Mk. sv. åmnes-låsning, -lårare, 3: äg 
lefn., «lær. 

Etøleholder, skule-mejster, m., skule, m. 

Gtolefammerat, skole-fælle (H. D.), s- 
«broder. Molb. Jfr. Embeds- og Ban: 
benbroøder. 

Stoletredö, skole-lag.? Jfr, ting-lag, *be'- 
lag. Se og Kreds 

Gtolefundftad: oplære En å S., *skule. 

Slolekurſus jfr. Rurfus. 

Gtolelærerinde, skole-mor. Hortes endnu 
i Begynd, af bet 19 Harh,”, Molb. Mk. 

Elſe Stolemor" i P. Paars. 

Skoliaft, ulægger. : 

Stolion, -lie, FL. lier, kort ord-tydning, 
oplysning, »anmærkninge, vedtegning (til 
bekers ordlyd el. tekst). 

Stolopender, jfr. Skolorm. 

Gtolorm (Stolopender, Inſett), skål(o)- 
orm, m., *skån-orm, tusen-ben. Molb. 

Stolælt, sko-lejst, m. 

Stumager, bliv — Læft, >*skomaker, sit 
med din læste. 

Stomangel, skolejse, f. 

Stønnert, skåner, m. 

Sfonrog (Staanrok), rug-kavring. 

Sfonto, -tere, jfr. Distonto, -fontere. 

Sfontro, avregning, opger; jfr. Lilvidation. 
Er Reskontto. 

Sfopind, plug”, m. (sv. plugg), sko-pinne, 
m., -plug. . pinne-hamar, -sy'l, m., 
plug-syl. S. af Jern, nub', m. (nud”). 
v. nubb, Dært. *nubbe, 3: beflaa med 

aub, Jfr. Binde. 

Sloptiler, *ape-fant, -*kat, "gik (2: gjæk), 
*narre-stikke, f., spe-kråke, f, *ærtar, 
Færtestikke, -*kæp", -*krok, spotter, 
spotte-fugl, *spotte-gauk. 

Stoptijere, *spotte, “nejse (te), snej'e 
(-de), nækkje (-te), *næksle, *brigsle, 
stikle, gi fant-ord. Jfr. Spotte, Drille. 

GSloptifl, nærgående, spydig, *bitande, *apen, 
fapesam, færten, *ærtande, *spiten, *narre- 
fus, spotsk, *nejsande, *snejande, *ang- 

— *angleg. 

rint, se Stjørbug. 
Storbuti Dull 


722 
Stol aftift, 


— Skotte. 


skørbuk; skerbuks-? (Yntifforbutift), mot 
skarbuk. f 

Sforem, tvæng, m., sko-rejm, f, sko- 
tvæng. Lm. 

Sforpe, skorpe, f, ska'l, nọ, skomiu), f. 
(skorm, u); (paa Saar), rur, m., skurve 
f. Jfr. Gtal, Hinde, Hylfer, Slobe. 
Gl. n. skorpa; hmår. Jfr. Roe. Sr 
frosfen paa Jorden, klake, m., spæ'k, 
m. Jfr. spækje (-te), frhje, banne 38- 
fforpe; om Jorden. S., haard, skin, f 
(gl. n. skán); (tynd), flykkje, f., snærke, 
m. (snærk). &, af et Sødyr paa Klip- 
perne, rur, m., *berg-r., mingle, f. 
Dærtil rur-berg, >: Klippe med *rur paa; 
Frurot, ò: bælfet med rur; rurfjere, £, 
Linie i Stranden, hvor rur fætter fla. 
©. af fortørret Bædffe el. Slim, -gun(d), 
m. $ Gammenj.: *sol-gun'. Gl. d. 
gund, 9: „Dienſlim“; a s gund, 3: 
„Boer, Edber“. S. af tørret Bæbjie 

aa — Hjord-mugge (*jal-m.). 
ed S. belægges el. florped, skorpast, 
*rure, T. seg, rurast. 

Sforpengtig, *skorpen, *skråen, Jfr. *snarp, 
*harkjen, *rubben. 

Storpion (Gifttrebd), mædder-krabbe, 
ejter-krabbe? bråd'-krabbe? 

Storften (t. Schorſtein, Schornſt.), Jldfte- 
bet), åre, m, pejs, m., gruve f., stejn, 
m., bæd, f., årstad, m., århælle, f., omn 
ovn), m, mur, m., (*skorstejn). Jfr. 

tnefteb, Paa dansk menes med Ef, 
ikke gærne ildstedet, men oftest pipen. 
I + siges skorstein ,fjælbnere om Ild⸗ 
fedet”, men „meft alminb.” om pipen. 
2. Skorſtenspibe), i * skorstejn, pejspipe 
(H. L.), røk-pipe (H. D.). Av det æl- 
dre bruk av skorsten om ildstedet, arnen, 
finnes altså ænnu spor både i Danmark 
og i *. Mederdelen af Storfienspiben 
over Jldjtedet, kåpa, £. Skorftendpi- 
bens Bolumen, røkfang(et). H. D. 

Storftenspibe, se Sforften 2. 

Stoje En, glætte (-e): shan (glætte til 
mege ; snej'e (-de), snejse, ar sv, snåsa), 
nejse (-te), nækkje (te), *næksle, *næsle, 
*næfse, *snæfse, *snikke, *brigsle. Jfr. 
Stikle, Tirre, Drie, Crte, UErgre 

Stofe, «fer, snej(d)e, f. (snej'or, f. pl), 
snej-ord, n., *spit-ord, fslængord, *skarv- 
ord, *fantord; snej'ing, fẹ nejsing, f.; 
glættor, f pl, glæt-ord, n pl. Jfr. 
snej-vise, f, -vers, n., -stæv(e). Skose i 
* ær Fortell, Qiftorie". Jfr. Henthd⸗ 
ning. 

Stofmpørelje, se Smørelfe. 

Sfothøvl (Langhøvl), skåtfo) -hevel, m, 

Støtte (jfr. gl. n. skoda, sv. skåda, 9: 


skorpe-læggje, 
ki 


3: 





jf, skerbuk-lignende ; (person) med | 


fue), jfr. glette, y (e), kagelar), “kike 
(ar og -kjejk), *øjgle, *skåde(o), *glane, 


Skotøi — Skovstykke. 


close, *stire, *kote, *skjægle, *kone, 
*kope, *gyne (-te), *skotte, skåtre an: 
— Jfr. Rige, Stelende Blit Ta 

el 

Stotoi (Sfo og Strømper), sko-få't(o), n. 
pl. (gl. n. skofet) Med S, forfyne, 
ean). 

(Sov, skog, m., ved(i), m. »Veen er 
lauva'e, 3; SÅ ftaar med po. >V, er 
vasful'e, »>Det (dog', sne; rim, måse) 
laver av vene., &,, liden (Stovparti), 
rust, f., holt, n, hole, m. (hol), kjos, 


m., kjærre, m., skog-snar, n.  »Istér- 
kjærre, — « Jfr. Lund. ©., ftor, 
mårk(o), f. 


n; (tæt), tykke, n., skog-t, 
BS. af ſtore Træer, *stor-skog. Sio 
peng: Z o skog-brune, m. Skovs 
Fredning og Opelffning, skog-hævd, 4 
Skovens og Fremfomft, ler er 
vorende S.), skog-våkster(o), m tovs 
Ndffiftn,, skog-byte, n. ©. til Brænde- 
ved, veda(r)skog(i), m., «mark, f Blot- 
et for S. *skoglaus; (fuld: af &.), 
”skog-rik. 6 bortrydde — vigs), 
snøj(de (-de) S. ark det fom ved 
Brand, brand-rud? Iſtand gitte) til 
at gar i S. (Ro), Fskogar-rakt. — 
af lang Jærbjel i S., *skog-rake 
sopen(00). Som man ranber iS., — 
man Svar, jfr. »så som ejn ropar til 
fjællet, så svarar dete, Auben Plads 
(Metlemrum) i Stoven, glo'r, n., glænne, 
f, rjod, n. Sv. * plinna. 
ær glænnot. Bjergſide med S., skog-li, 
Engmark i S., skog-slætte, n, 9: 
til at fiaa. Orm, f fom flader S. (Lar- 


pen af Phalæna pini), skog-mak, m. 
Sfov-Angelita (Ang ika sylvestris), se| 
Angelika. | 


Stovbakte (flovhevoyet BjergrHø), rust, f. 
Stovhevoyet, *skog-grod, *s-lændt, s.- 
gjengen, Lm. ©. Plade, skog-mo, m. 
Stredhalke, skog-rape, m., ”s,-rab', 
Stovbranb, skog-brand, m., -brune(u”), m., 
-værme, m. 
Gtovbrug (Zømmerhugit), skog-bruk, n. 
Stovbæltet (til Stovgrænbdjen), skogen 


vakset, n., -våkstren(o), m. *s0p 
om skog-våkstrene. »Ovanføre skogvak- 
sete. Mk. og bær (e)-snøja, f. 


GStovdyr, (maa, — hater, m, 3: „Mug, 
Lemender o. fL". 

Giove, hågge, o o (-håg”, o). 

Stove (Stovre, fveden "Storpe), skove, f. 
å *skave, -skov). Skover (fortørrede 
eger y skån, f. Med S, belagt, 
*skove-lag 

Skovegn, skoglænde, n. 

Stovfoder, mårk(o), £, bejt, f., bro'miu), 
n 6&. jamle, marke(ar). . marka- 
naud; f., Tid da man mag *marke. 





Slik skog | 





723 
Skvgrændfen Slovvært paa en 
Piata) —— (vea). — Skov: 
ælt 
"| Sto ræsgang, skog-hage 


Stovhyld (Viburnum OD se Kvalfveb, 
Stovhytte af Bar en — kjæjte, 
f., mårke(o)-bu', f. Mk. kå to), Tay 
kåte(o), f., 3: [idet Hua, atte 
Stovfant, skogs-mone(a), m. 
Skovl, skufl, f., også spåde(o), f,; (Meg: 
funo, ræke(e), i, =plad-ræke, måke(0), 
Mk. — — Kaſteſtovl (kaste- 
spæd t) S., t by at pfe Korn el. 
el med, skåte(o), f. 8. at flrabe 
mes kare, f, Jfr. Donrage, kare-kjæp”, 
m. ©. paa Bandhjul, spjæld, n, fjal, 
£ Med S. rybde, måke(o), ar, strænde 
(e); (afte tilfide), måke (gl. n. moka; 


sv. mocka, måka), skjøre (-te). »Måke 
fjøsete.  »Skjøre (mile-Jbotnene. Jfr. 
Ruge, Stufje. 


Sføvland skogland, n. 

Sfovle, *skuvle, (oftere) *skufle, *spauke, 
3: ffuffe med Sfovl. Jfr. Stovl (rydde). 

Sfovløg (Alium ursinum, 3: Bjørneløa), 

rams, m. Sv. ramslök, 

t| Stovløé, Fskopglaus, *snau. E Fjæld, 
snau-fjæl?, n, veda(r)lejseli), bær- 
fjær. S. Mart aE EAR T f. 

Sfovnangel, sko; løjse, E 

Stoøvmarkjer), klo), f. (mørk), skog- 
mark, f., *s.-land, s.-røme, n. (s.-rymme). 
Stylle ud ftet ©., marke-tejg, m. Mk. 
Marter, fløvrige, skoglænde, n. Jfr. 
Skøvegn. 

Stovmus med fort Hale, *stubbe-mus. 

Stopmaærke, se Ås odor, 

— hågster(o), m., hugst. Gl. n. 


Sko — (Ellefone), *skog-fru, *s.-snærte, 
vær”, f. (vætter, vit', god-vætre, f.), hul- 
der, f. Jfr. Bætte, fvinbelig; Lusje- 
fyinde. 

Stobparti, se Sfov, liden. 

Sfovrand, skog-trøm, år 

Skovffade (Fugl), gra'n-skjør, f 

Stovfly (Dange for at være i Stoven), 


Fskog-fæd. 

— rugde, fi holte-skryte, f 
blom-rukke, f., - A 

Sfovfnælde pg sylvaticum), skog- 


snælle(d), f., orme-stuk" — 
*kjærring-rok", *k.-snælle. 
Stovftjerne, Title, se Trientalis europ. 
Stovftrinmel, skog-tejg, m., _s.-reme(i), 
m. ryfte,n. Gl. n. ripti, n., Dtg, Riede. 
Stovftræfning, liden, skoge-kjeme (-»ki- 


mer); m i 

Skowſihlke, udſtiftet, skog-tejg, m. S,, 
fidet, holt, n. rust, £ Dv. ”holtot. Mk. 
*holte-mark, f. 


724 


Stovtrold, skog-irol", n., gast;m., skogalr)-g 
dejlde-g., ropar, utbor (->urde), ©. med 
en od 

Simas Quote ricinus), fåt, m., *hatle-f. 


done: a 
Sfovvei: ad ©, (igjennem Sfoven), skog- 


etavert, skogf(ar)-vaks, n., ved(ar)-vaks(i) 
Stovpbelæggelje, skog-tyne, n, s-fal, n. 
Sirab, skrap, n, skro't(oo), na hark, ü, 
harke, m., hærk, m, slark, n, ravl, ny 
ra't; n, skarv, n., ”skrat-vare, brå KO), 
Da rask, n, rusk, n. 9: Affald. Østg. 
Skrabe, at, skrape(ar), råve, ar, grave 
(— grov), må (-dde), krafse(ar), kare(ar), 
harke (gl. n. barka), rive (— rejv; jfr. 
Kradje); (afftrade), $pilke, pele(i'); (før- 
9 ide, „Joose, skure Egi 
z, — Frikte, fig, raske i 
. til fos skave (— skov), rive 
å seg; dk åt s. 
til seg el. s, i hop, *krafse i hop, *harke 
Å h., rålefar) i h., #rive i h, *ruske ih. 
fammen Peige (ubpresfe), prakke 
ra) pracka), ar, *prange. 


Skrabe Fora, skrape, f, piål, m, | 


,-jarn; Saar), jfr. Stramme; 
(et Stjænd), ho Iretteſcettelſe. 

Skrabejern, — f. Mk. fskrap(e)las, 
3: ofe Les af en Hob el. 
— verd altid stø(r)ste); fskrape- 
kake, 2: fidfteftage i Bagningen; (i Spøg), 
fide Barn i et —— 

Sfraben, råving, f., grav, D, krafs, n, 
krafsing, f., skraping, 

Strabjammen, jfr. Grab; Allehaande, 
Blanding, Ruſtomſnuſt. 


Siral, *skra'l, *skrælen, *skrapal. Sv. 
skral. Jfr. Strælling. 
EN, skrangl, n, skrangling, f. Jfr. 


Gtralde, skrælle (— skral”, h, skrolle), 
*skrangle, *skrungle, *skramle, *skrale, 
*baldre; (fmælbe, Larne), skjælle (skjær 
— skal — skolle; også -er og -te). 

Skraldende, *skranglen, -lot. ©, Qat- 
ter, — m. Jfr. Skoggerlatter. 
fr. Larm 

S mene. en, "krelle, f., skjælle, f., smælle, 

Mk. *kråke-smælle, gjejte-skrælle. 

Gfralbemanb, sårp(o)- el. søpl-akar? (S, 
n, Og sa f, >: Feiefrarn). 

Gtralden, skræl, m., skramling, f. — 
1., Skrælling, f. " skrangl, Dy skrangling, f, 

Gtramle, *skramle, *ramle, "skrale, *skrangle, 
*skrungle, *glamre (gl. n. glamra); 
(vingle), *rangle. Dy, rangling, f. Stram- 
fende, *glamren, *skranglen, -glot. 

Stramlen, skram], n, ges: f, glamring, f. 
skrangling, f. Jfr, La 


ive ftrabende | 


S. fammen, *sokne(oo) | 





inge | 





Skovtrold — Skraa. 


Stramleri, -mel, Sa ip n, rask, Day raty 
n.j hus- fyl". Efte . D. 
Stramme, færre ære) fa flætte, fa 


flængje, f., flæng, m,, skråme, f. ©. 
paa Træ, lior, n 6, bibringe, 
skråme(ar). 

Skrammet, *færrot. 

Stranke (t. ae gind, f. (foreslåt 
av H. D.), brk, £, balk (H. D. I*ær 


bålkfo], m. — mel. fo Rum). 
Også traler, f. pl, trale-værk, n.; stængje, 
D., stængel, m., stængsle (Bom, Staadt); 
(ved Trappe el. Mur), rækkje, É — 
»Foange øver alle — 2: pber= 
ftride alle Stranter. e (Stilt: 
væg), bålke(o), avbalke H. D 
Sfrante, "kure, mænast, hire, 
(oftere) talmast, *ykjast, 
skarve(ar), *hangle (sv. hångla). 
Stranten, *harken, *hiren, *skarven, *krus- 
len(u'?), krusken(u!?), krøksen(u), "kuren, 
*kræksen, fkrank, *krankal; “tusken, 
Fhusken, — *tuslen, granda’, van- 
helsog, *piren (sv. pirug, pireleg), sjuk- 
leg, — fhænge-sjuk, *u-mjæl", 
Ti -hejl, 3: ri'-om-til hejl el. frisk. 6. 
Berfon, hyming, m., sjukling (-king, 
sykjing). Jfr. Bantrivning. 
Strantenhed, talme-sykje, f., kranklejk, 
m., kur, m., grand, m, mæne-sykje, f., 
van- helse, f utrivskap, m: 
Skranteſyge, hangle-farane, m., mænsle, fa, 


mænelse, m, mæne-sykje, f 


| Strantning (Perfon), sykjing, m., sjukling, 


gling. . B. Jir. Syg, Stranten. 
Sirap’ (fom tager haardi i"), be'tsamfi'), 
bid-hvas. H. D 
Skraa (norbfrif. firaab; * — 
hal" (gl. n. r), 9: nde; (om 
Marker), hallændt; *sla(d) da! sy sla*nen), 


*sla'k (slag), Heiden. SE: Stjæv. Ban 

Snug *p — * — *på skå, 
*på skj i na S. gaa, gan 
føraat nedad, f E 


ligge (om Marker), 
— (-de), — lejne (-te), 
halle(ar), vejte (-te). Jfr. Helbe 

Retning gad, snide (— snejd). »S. utav 
vægens, e GS. gjøre, skjækkje (-te), 
skjelve, skjense(ar). Gfraat — 
jfr. Sirana (Stjæv). ©. liggende 35, 


sne(d)-klake(i), m. 6. ——— 
Hang-slu't, "få. Mk. *f — -bygd 
(adj.), -grun -lændt. 


©. opad en del søt er — 95 i 

Ejeratlabe, +sne(d)-berg. of Så 
— sned(i)-skåren(0). Pa Ard 
el ee gi etit., sne(d), n. (i), ped n., skå, 

1 Sn.) 

"etra 1. (t. Schrot, Smaakugler og Jern 
flumper, at afſthde), skrå, £ Jf. 
Kartæ(bider. 2, (Tobak-), skrå, f., bus', m, 


Skraa — Skride. 


Straa (grovmale), grupe (— — 


725 
Btraatføbende Vei ten pa 


grypje (te), Jr Cte), grope T Bg), er (nen, skred(i), a0) — i), 


skræ(d)e (d 
det Daa Ri — 
Sfranen el. -ning, gruping, f., skræding, 
ete; — * t, Fr. B 
aget, s Di øpet. Fr. 
S. Korn, gid s PG pi 

Straaflade (joast hældende), slaf, Me, m. 
(slane, m.). D.* Slabe, >: fladt Style 

ord. S, paa en Klippe, berg-slad, n. 
20-93, skråv(o)-is, m., råv(o)-is. 
tvi-sta(dje, m. 

Sfraafugler, skrå, f. 

Straal, skrå'l, n., skråling, f, skræl, n., 
hult, n., ritt, 1, galder, n., galdring, fa 
åP(0), m., ålder(o), m., ræ"m(e), 
jing, f., æmjing, sål? (o), Day skrælling, fa 
gauling, f, roping, f., ljoding, f., hjal 
n., ra'l, n, ver-læte, f., vår(o), m., 3: 

øirøftet Snak Jfr. Støi, Strig. 

Skraale (tale høit, — fiøie), *galdre, 
ee (dv. bjælder, n, bjældring, f.; 

bjållra, 3: skvaldre); skrålefar), 
sig, j år, rutefar), — skrælle fat 
*gaule (”stor-gaule, *s-rope, 9: f. høit), 
æmje, e (ar), ræmje(e), ar (øl. n. remja), 
ålle(o), ar, åldre(o), ar, (hjalefar), råle 
sv, vråla), kjæfte(ar), *gjære kjæft, ramle 
ar), svalle(ar), svaldre(ar), *snaldre, 
— (te), s ioje (a), våle, ar (gl. n. 
jamre fig); tænne (-te), vårre(0). 
je Sløk, Braale. Straalende (høtrøftet), 
ropsam, *skrålsam. 

Slraaler (bøirøftet, ſtsiende Perſ.) skrålar, 
*gaular, *kjæft-auke, m., k.-ause, f. 
Straalhals, gnællar, m., skrikar, m. Jfr. 

Straaler. 

Straalinier paa vævet Tpi (,tybdeligft i 
Bævning med dobbelt Traad*), vend, f 
Dv. *venda(d), 2: med Bend; venda- 
band, m, -bor(dje, £, -ty, 


ja 


Skraaue: bet flraaner ESIE #det — 


unda'. Jfr. Høælde. 
hallen, *lejden. 
Flane-slu't. 


Skraauende, thal’, 
&,, fragt, slegjen; 


labe), flæe, f., flæd, f. &. el. 
nbning i Jorden, sad), 2 ©. med 
fore Ipfe Stene, ur, f. 
er imod, mot-hal, n. S. mob Syd, 
so'l-hal”, n 
Stranplan, hal, mn. Jfr, Straaning, 
Gtraafuit (flran Stilling el. Retning"), 
sne(d), n. (i). »Vægen(e) gjæng i s.«, 
g. frant opad. »Det stænd på s.e, 


fient. 
og nar firat, få snefd i), m. 
Straatliggende Dæmning, skå- m. 


kke, 
Ganei Har, halee, R: : (vid fr 


S., fom hæl 





kriding, f., rap, n., rås(0), f., Bite, 
, (Jorde, Sne, Stn-S.), 
pi n(o) f. Dertil anaie fa i 

3: —— Banler, fom ere bannebe 

ved SJorbftred”, Mk, skredel(i), f. 
s--laup, n, Ger -låp, o), Spor efter Jos 

fr S. tør Sne, mjæl-fån', f. 

— ved Øpdæmning af 
tid rig Rende efter &., fån'(o)- 
far, n.; (fmalere), fån-strek(i), nm. Af S. 
furet, " fånnotfo). Ubfat for S. (fra 
Fjeldet), fån'(o)-hær, skred(i)-hær". 

Stredballe (Grusbanfe i en Bjergfide), 
rape, m., rinde, m, rande, m Mk. og 
rab”, ma ribbe, Ma reme(i), m.; linde- 
rape, m., «ra't, my >: GSlrebbalke el. Ur 
SES Lindeleat, 

Sfribar, en skrive-trængt (person; efter 
E. Bøgh), skravl, m. Mk. skrive-salig, 
-sæl, -sottig: 

Stribent,bok skriver (Molb. , bokman(Lm.?). 
bokmaker. O. V. Jfr. rjatter. 

Skribler, -smørere (Molb.), blæk-s. (Molb.), 
Mk. og (en) *slarv, *larv, "tufs (>. fusker), 


wl. (Sammenhænget må vise, at 
det er ment »i at skrives). Jfr. Ord⸗ 
hber. 
og Stribler. 


rn hå hagler i 
ide, sejnt, radt), skride (— skrejd); 
Se — Arbeide), lide (— lejd), rape 
Bgå, gravast; jfr. Glide. 

idi fr — radte. >Det vst 

ave, »Ejn slit tidie, (Gaa, tomme — 


jævnt fremad), "skride, ræse te), Å 

Det bær fram-ettere. >Det bær 

a: fliger opad.  »Det bær åte, o 
ber til, Jfr. »det bar lauste, 2: brød 
» »Det bar i hop med dejme, 9: 

„det blev til Slagémaal”. S. frem” (om 

Arbeide), monfn)e(u, -ar). B. B. »Det 


monar alt frame. sN; Ni. få me mone påe. 
Jfr. Avancere. ©, langſomt, fagte 
frem, siggefar), sige (— sejg): »s. in, 
ut, unda’, — (dv. *inseg, (ane), 
om fisken ; sine MD) — (lune 


ar), kry 
skrydee); rutle (rusle), kræke,e (— krok 
h. kræket; e), *skride, starve(ar), stake 
(ar). »Best som dæ sejg, så stod dæ” 
stile, »D'æ" knappaste, dæ sige frame. 
Jfr. Glide og Sagte. Langfomt frem- 
ffribende, *sigande. Langt fremføreden 
være, lide: er lid — — Abe 
kokningie. ent faa fian e 
(ar); (f. ferit — — gaa meb ſtore 
Skridt), rampe(ar). ©. fremad i ſtore 
Slotte, strøjme (-de). &. paa 38, Sne, 
rænne (— ran), oftere renne — T, Seg 
skride (sklie), skrejde seg (-de), løjpe 


726 


(te), ake (— ok) (hake). ©. ind (jfr. 
t einſchreiten), læggje se imillom, 1 seg 
å a — a: indlade fig i; tage Del 
i en Trætte (sv. ligga sig i). 

g.i * ned, glide ub), rape(ar), 

rase. Jfr. Frem 

Striden, skred(;”), n., skriding, £, ræsing, 
$, — f., segi), n. (inseg, utseg, 


ekio Gi anb Pr bet ene Fijed? til det 
mod, t ; p steg (sv. steg), n 
les ig trin (eg. dansk alene?); 


»fot og fet. »Han fylgde meg f. og f.e 


©. videre, *av flæk": »det kom ikkje av | 


fe Gan med vaklende S., *rangle. 

Jir. Balle. GS, gjøre, stige (— stejg; 

fram, op, ned). Enkelte S. gjøre, fete 

(ar), mare, ar (gl. n. mara). 6, holde 

med, ke fot-slag med, h. tråp'(o) 

h. fylgdi (h. fyld'a). ©, (el. Sam: 
pi folde med hinanden, fylgjast. 
tore (lange) ©. tage, take lange 

— skræve på (ar), *sule, *sejme, 

klåve(o). Jfr. Sire e - 

tage fange S., *skræv-sti 

Skridte paa (Eynde fi fig), pr Store. Stribt 
tage (se Stridi). 

Stridigang, ræk'(e), 

Skrift, en (flrevne Drd), skrift, £; (aanb: 
firiti, skrift, f; (Dokument), skrift, f, 
brev, n.; (et; Afhandl J, skrift, f., bok, E 
&., daarlig (Qaandflz.), kro't(oo), > 
— i) f. Jfr. Kragetceer. Med tyde 

TE, *orej-stilt. Frykt med fin S., 
tanio ül *gran-s. (mots. grov-s.). 

Strifte, 1. (holde Strifiemaal), *skrifte 
(skrefte); (gjøre Bekjendelje), skriftefar). 
2. (Rug, Goete), skryfte, ar (sv. * skrifta). 
Dv. skryfterug, m, ə; ben mobnefte, 
bægtigfie Rug. 

Skrifte ————— skrift, f, Stan til 

tande s. 

Striftemaal, skriftemål, n. Gan til S,, 
skrifte seg. Mk, %s, seg til fals’, 2: gaa 
til Alters før fin Nedfomft. 

Gtriftlig, — S. behandle, brev- 
ser eg - atte , brev-gjærd, f, 
TEV-| 

Stift i E iiprache skrift, f., 
bokmål, re't-mal(i), Lm. Mek. tale etter 
skrifti, 3: udtale Jrdene, fom be ſtrives 
regelen 


Skrig, skrik 
tetan; van-læte, n., ryling, f.; (ubehage= 
ig Sy), u-læte, £; '#skry "1, n. og skry- 
ling, f, 3: bøirøftet Graad. 

Skrige, — (— skrejk), låte (— le't), 
od (te) Gene skryle (-te); (ftærtt og 

Tangt), æmje(ar), ræmje, ar 
råmja). Jfr. Stranle, Brøle. (Hvine), 


n, rækkjing, f. 





om Fan | 





> m. (i), ræm(e), n, læte, f.|" 


ar (gl. n. remja; | 


Skriden — Skrot, 


rine (— rejn, Dv, rining, f. 
tænne (-te); (om Svin), — Ge ft 
. af Sandhed el. Lyſtigh — 
rike, mots, *il-skrike, nl. om „ 
el. Smertejtrig”, &. fom et — 
Barn, ”nastre (kjastre). S. pe en 
Svage, grave (— grov). ©., jfr. skrie, 
a: juble, huje, skrikke(ar). 
Stigen, idelig, siking, f.; ræmjing, f., 
ng f Jfr, Sirige 
Skriger, *skrikar. 


Skrighals *skrikar, ”ræmjar. Jfr. Straaler, 
He), n S. for S. (lige i Gælene), | 


Straalhals. 

Strin, skrin, n., kistel, m, (gl. n, kistilli}. 

Skrinlagt, lagt under 1åk(o). Lm, 

Skriptum, skrift, bok, brev; skole-evelse, 
ut-arbejd.; brevskap. 

Strive, selen) sritae (gl. n. rita), riste 
runer), *risse, 9: ribje, tegne, af: 
ilde. Ps rete, rite blev vel avledet 
ritse, som efter lydlovene måtte bli til 
risse, da t må ut forved s, og selv- 
lyden blir kort, hvad skriften viser ved 
at tvifålde s'en (ss, risse). Mk. og ni T 
(ar). >T. op, under», st. 
lister. ©., daarlig (rable), —— 
rete(i'): *r. ut papiret, 

GStrivelje, skriv, n. (gl. n. skrif), brev, n. 
Skrivelse ær vel oversættelse av t. Sreiz 
ben. Jfr. Cirkulære. 

Skriver (Sekretær), — hånd-skriver; 
(Underbommer), *skri 

Skriveri, skrivning, im. gj 

| Strivetavle, tavle, f. 

Sfrivning, skriving, f£. Med S, JG, 
*skrive, Forſog i S., retingli), f. 

Skrofel, Fl. Strofler, >kærtele-syke, *ejtle- 
bråt(o), 2: ejtel-sykje. 

Gkrofulgd, kærtel-syk, Fejtle-sjuk (2). 

Strag (af Stib), skråv(o'), n.; (af Dyr), 
krop’, m., skrot, m., skrybbe, n.; jfr. 


skråv(o), 3: „den — GE m 
Dyr" = #krov. Krop. 

melt, — Si Bfatels el. Fer 
jfr. *stakkars kr 


Sfrolle (nblinge Hørt Rum), ruve(ar), 
skruve(ar»?2), skruvle(ar), rise (— rejs), 
båve(o), ar, — *skrøjve (de), 
rajve (-de), — (— skrumde »?«, av 
skrom[u], n., pe Masſe) (sv. 
skrymma); Skåle „Skibet ligger 
LSD — og f flo å AR, gildt”. Asbj. 

e alt så meket, som 

— — — (optage). Sirot 

fende, *røjven, *ruven, *båven(o), ruv- 

sam. Jfr. Bolumings. 6. Fing, skrøjve, 
Mk. snårved-las, n. Se Ris. 

trolle (om Bog), skrulle, f. 

GSfrolfen(?), ruving, £., rejve, n., ruy, n. 
Jfr. Omfang, Bolumen. 

Sirot (Bug), *våmb, o (A. væmber), *bu'k 


Skrotum — Skryder, 


mage, m.; kretkee), 


(især på fisk); liv, n., 
på fugl). I * ær skråt'(o) = 


frodi 
Strotuut, pung, m.; (paa Dyr), pus, m. 
eng. purse; jfr. fr. bourse, 3: Pung, 


ørå). 

Skrub, skrub, m. (skråg”, o), *ulv, varg, 
m., gråbejn, m.; (uegentl,) trol, n. 
Trolla har tat gjejta våre. 

Stub, skrub, n., hog’, n, slag, ny klåne", 
m. Jfr. Jrettefættelfe. 

Skubbe, 1. (Gnibe, forflide), Hå (dde), 
tjåke, ar (sv. * tjåka); (gnide þaarbi), 
*skure, *skrubbefar), *rubbe, *raspe; 2 
tugte, irettefætte), skrubbe, Mk. høvle 
skrub-h.), *skure, *skrifte (skrefte); 
(ftjænde paa), *skjærre etter. Jfr. Jrette- 
jette, Stift, Skrubbes (forgnabes), 
tjånefar). 

Strubbebær, se Cornus svecica. 

Strubbekoft (til at guide, fure med), 
skrub', m. 

Skrubben, tjåk, n, tjåning, f. 

Strubbet, ujævn, *snarp, *rubben, *skor- 
en, *skråen, *skrukken, *skrukkot. 
Skushøvl, skrump-høvel(y), m., *rub'-h.; 

mots. *slet-h. (ee). 

Strubning, rubbing, f., skrubbing. Mk. 
høvling, f., skuring, fa gawr, my gnu- 


ring, f. 

Sfrubfulten, *sopen. Jfr. Graadig 

Strubtudfe, padde, f, *mold-padde, gro 
(f. grer), f. Sv. padda. 

Sfrud, skrud, n, 9: a Pynt, Prydelſe“. 
Sv. skrud; gl. n. skráð, 2: feftlig Dragt, 
„Et foreldet Ord, optaget af nyere Dig: 
tere“, Molb. 

Skrue, skruv, m. (skru, skrue); 
(kom-s., skruv). Dærtil *skru(vje, *skryve, 
2: fette i "stak. Mk. han- og hun-skrue. 
H. D. Sat paa Skruer, jfr. Hpi- 
travenbe; Tvetydig. Have en S. løs, 
jfr, tulle(ar), "være tullot, halv-gal (del- 
vis galskap). , femme med Struer", 
Straeperfe, skruve, f. Mk. *skruving, 
o: Gjerningen at frue; skruvlag, 2: 
jentelt Sture el. Omgang paa en Siue, 

Skrue, at, skru(v)e (skryve). 

GStruegang, skruv-far, n. -gang, Mu -lọ 
(le, -lod), f; gjængle, f. 

Skruemoder skruv-mor, f., 3: , Blok, hvori 

er — PET 

u e (m. f. Schruvſticke), skruv-sted, 
n. Sv. skrufstäd. å 

Skrukletrold (Bæntebiber, Oniscus asellus, 
et Inſekt), jfr. skrukke-tror" (pom flere 
Slags fore Jnfelter'), 

Gtrunmel (, ftor, men forfalben Bygning" 7), 
jfr. ruv, n., rejvé, n., stor-skrøjve, n., 2: 

Etorrelſe, Bibbe, Omfang". S. (Wi, 

5: „fom har overflødig Storhed og der: 


*stak' | 





727 
hos en gbe, uhyggelig Fombhedi), jfr 
T 


ruvsam, *ruven, *røjven. 

Skrumpe ind (ftrumpeé, fnærpes fammen, 
flrumpen blive), *skråne, skrøkke 

(— skråk”, o), skråkne, o (skrukne), 

åbo'kne (dv. bokning — skrøkking), 

#skorpne, *skrukkast, snærpe (— sharp), 

snærke (— snark), tværre (— tvar), 
*kyærve (-de) (i hop). Jfr. Svinbe ind, 
Krympe og Krybe. Skrumpes (bli tørt, 
haardt, om Sfind), skjædde. 

Skrumpen, tskråen, skråkken(o), snårken(o), 
skråna', skorpen, *snorpen, *snorkla”, 
%snarp, *skjædden. ©. Hinde, skorpe, 
f, snærke, m. (snærk). Sv. * snark, 
©. Ting, skrå, f. Gjøre f., snærpe (-te), 
snærkje aa Gl. n. snerkja. 

Sirup, Struppe, se Strub(be). 

Skrupier (I. scrupulus, liden Sten), Hvil, 
f., tvilsmål, n, uro (i sinnet), ank, n. 
(Fr. Bg.), ibug, m, *il'hug, hug-værk, 
in m. Have ©., filhugast, atte-lete(i), 
*anke, være *ankeful", væreilhuga", Jfr. 
Jngftelig Hed), Betymring, Vetænkelighed. 

Strupnløg, *tvil-rådog,, urolig; *gleg”, 
*gran-var, varsom, "plent, neje-regnende, 
*nojen; samvets-ful!? Til samvet, å, n. 
Sv. samvete. Jfr. Forfigtig, Nøiagtig. 

Strutere, -tinere, *grænske, ansake, 
spørje etter; samle rester (især ved pave- 
val[gjet)- Jir. Granffe, Ranfage. 

Sfrutinium, fore- el. efter-spersel, ran- 
sakning; røstsamling (ved val), »stemme«- 
tælling (2: røst-tælling). Jfr. Stemme, 
Bøtum. 

Skrut'rygget, krok-rygget Mk. *hærde- 
lut, 3: plavffuldret, ludende“. 

Skryd (,en ſteerk Lyd", fragor, stridor), jfr. 
Seale Brol, Hvinen; (,Bronten”), jfr. 

raleri. 

Stryde („give en ſtork hvinende el. brø- 
Iende Lyd"), jfr. Goine, Brøle; (prale), 
skrøjte (-te), *skryte, ; sv. skryta); skræppe 
(te) av, berte, y (-te), kyte (te), rejte 
(-te), skrale(ar), skrone(ar), skrope, ar 
sv. *skroppa), *rangle, gauske(ar), gaute 

ar), skrønje(y, — skrunde), "bolte, *slå 
store boltar. ©. idelig (el. overmaade), 
*naud-skræppe, *-kyte, *-skrale. &. 
meget, skor-kyte, Han ſtryder af fit 
(yet, jfr. »han er stor hejme og liten 
borter. 6. før tidlig, jfr. «skræppe av 
ølet udrukkete, S., jfr. og »han slær 
store boltar med litet hovude. Jfr. Prale, 
($jovere. Sirybende, Ekyten Gom 
gjerne flryber, *skræppen, *skræp'sam, 
skrøjtsam (skryten, skrøjten). 

Stiryder, *skrejtar, *rejtar, rejte, f., *r,-kop", 
m., «stamp, Ma *kytar, ”skropar, *gjejsan, 
boltar, m. Jfr. gjejve, f. og gjøjving, m. 
Jfr. Praler. 


728 
Stryderi — — ny skry't, = 
jting, 


f, skrone, ønjely), £ 
sskræp”, n. (sv. skråpp), — røjte, 


fis kyte, f. („me i FL“), kytin E E fol 


ving, f. re'l, n., reling, f., 0"), 
ed ig f, — — Å 
(Dverbrivelje), drysje, f., ov-læte, n | 
er f., skrønje(y). 

fr. Hraleri, odomontade. 

Skaler, *skræddar (skraddar). 

Stkræt (t. Schrecken), skræme, f., kvæk', 
m., stek, m., skvæt, m.; bjælm, My 
kald-h., m., kald- -tåkke(o), m.; fælsn, f., 
alike = neg’, m., rædsle, f, ræd-hug, 

:4 regd, f. (Y), fæle, fa kje”, m., gru 
et f; — f; "brjost-kjøl, m. 
Si Øyfen, Frygt. S or ftot, ov-nøg!, m, 

S. pludfelig, sit-op, mSv. sittopp. 

Ting, fom formrfeger ©., skræmel, n. 

En &. for, jfr. Stramfel. Af S. fare 
op, jfr. Strømt (blive). Opfaren af S., 
skvætting, f. na en S, i Blodet, 

få ejn hjælm, 'm. (jfr. kald-h. = kald- 
tåkke, o). MS. ty $, — vat), 

Erp Pirre, o), kvække (-kvak), vappe 

va 


»Det skvat i hånome, o. 
ai Serre stæg" av. Lm, 
ene sætje rædsle el. stek? i ejn. 
Sfrætfe, ve Strømme. Skreekkes, kippe 
seg, skærrast; jfr. Af S. ryftes. 
Gtrættebillede, se Skreemſel. 


Stræffelig, skræmeleg, avskræmeleg, *fæ"], | 


fælskleg, gruseleg, ræddeleg — H. D, 


Blicher; sv. rädelig — H. D.), rædsom, 
*kaldleg, *øgjeleg, *galen (storm); *tung 
(stænke tungte, 3: ba" freti, Tanter), 
ekke, eaii Jfr. 
eten Beng rygtel. 
— itg, jfr. Terrorisme. 
æljlagen, rædsel-slået (H, Dh vet» 
—— er otte-slægen(e), Lm Mk. 


*klomsa(n), p Bera , *kvækt. 

StræHfom, jfr. Strattelig 

Strælle (af ae, *skale, Sutelan, — 
rænske (srejnskee; dv. rænsking, f.); 
(om Stjal P paa Fm, Frejste. 

Sfræ er ar. ? ig oss; ; jfr. Gfralle), 
ae ing; (a ng. 

Sireli: ing. og — ska'l, ng 1075, 
n. (u), flo'sfu) »Tobak-flo's, bår-f 
Fpotet-fl.«. &. í (,En, fom er ſpag i fin 

Dpvært”; en — Usling”), skræ- 

ling, m. Jfr. Fskrælen. Jfr. og 
gl mn gn 
æmme, skræme (-de), ræde (-de), rædde, 

ar (rædde ær også jydsk +, H. D.), støkkje 
ve "apen å reed kippe (-te); 
—— … etter; jfr. 

Så eR fgv skjårra. Mk. og 

truge(ar), hote (høte, hytte), ar, hejte(ar). 


Stort &., ov-kyte, | 





Sat | 
Ji. | 





Skryderi — Skrøbelig. 


Golde i Ave), *kjerrefar). GS. bort, av- 
styggje (- de) masela), koreti), 'ogne 


fra, 

(de). Jfr. ivei Strom å is 

ppe seg ippast kvæppe 
—— åren — Sfræm- 
mende, kvækkjeleg, *styg", styggeleg. 
Jfr. Frygtelig.  Sfrømmende Eiltale, 
skræme, f., skræmord, n., skræme-slåt, 
m. Set at ffræmme, kvæksam, softeree 
kvækkjen, *støkken, *styg", *kippen, 
*skyg, ny egjen, *kvæppen, *blunkesky. 
Js Sth ont Tet ſtreemmes, *skjær, 


— Stræmfel (Skrekkebillede), 
skræme, f,, skræmsl, n., skremt, n., buve, 
båkke(o), m., båbbe(o), m. kuse, my trol’, 
n. (36 fre), rus”, m. Jfr. Bufemand. En 
— for Dyr (Udbr), blind-skytte, 

; (Manbsfiqur), kvi-kal, m. (kvækal). 

Stræmmeffub, skræme-skå"t(o), n. y *skræl-s. 

Skræmfel (noget, fom flrækker el. vælter 
Gyfen), kvækkje, n., skjøme, f, *av- 
skræme, ræde, fa hoting, fr skjæring. 
Se og Stralde, 

Skrænt (feil Brint el, brat Helbing), 
bratte, f., brat-lænde, n., hal’, n., brække, 
f, nå's, E; brå't(o), n., klejv, f£. Mk. 
og hamar, m ufs, f. . el, Sant af 
en Bjergthg, ås-bråt, n., *hej'e-b. Ne- 
denfra set kaldes den *brun (ås-), f 

Skræppe, 1. (fom Gjæg, VÆnder, Segen)? 


Ravnen siges i * at klunke. Jfr. Sna: 
bre, 2. se Broute, Prale, Stryde, 
Skaæppe (Rumex crispus), syre, f, *svin- 


syre, *hæste-s., *gampe-s., und, *bik- 
kje-s,, højmole, f, *hunde-ri 

Stræv — skræv(e), n.; kluft, 
f. (ə: kløft), klåv(o), n, *sule, f.; (Stridt 
el faa langt, fom En fan inert ftige), 


skrær, n., steg(i), n. Jfr. Si GI, 
n. skref. 
Sfrævce, — GL m. skrefa. Sv, 


skrifva, ©, for fiærkt, forskræve seg. 
Sfrævs,. til skrævsfe » *om-skrævs, Mk. 
skræv-sa'l, m, 3: Mandsjadel. 
Gtrøbelig, *skrypleg, skrøpeleg ( »manfte 
en. Form af en. Fstakarsl 
kiefjjn, klenfin; (klejn, om en b t, 
Welh.), skra'l å Ibs.); *skarval, (-ven, 
-vleg, -rvot, -vvoren); *vå'k, *vejk, Te, 
e (sv. * våk, våker; d, * vaag); * 
kleg, -voren; *vejl (ad'er mange —* 
som kunde være hejle«, o: frifte), "svak”, 
*asen, aumleg (omleg, omli; el. n, aum- 
legr, o: elendig), dåleg; "faren (ståva er 
fari i nåvom, 0); *tuslen, *ring, *vesal, 
*ussel (pen mere fremmed Form”), * 


skeleg, — Ftråsål el. trasal, 
fr. Svag og Sigelo); 
*harken, harkeleg, *skrælen, 


Skrøbelighed — Skuen, 


krankleg, *krusken, *kruslen, — (dår- 
leg), klek’, krasen, krasleg; (Perf.), små- 
Jfr. KS Usſel, epf ælbig; or 

elig. S. Tilftand, "ifr. Strøbeligh 
. (baarlig) Ting, vesaldom, m., favsk, m. | 
Etrøbeligjed, — styrke, - 8 stakarsdom | 
-hejt), fm se (Lm.), av-ælde, f.; 
bark, n., skarv, n., vejle, f. (jfr. vejling, 
m., 2: fbag el. fygelig Berfon), vanskje, 
*vesaldom, -skap, m. (jfr. Gvaghed), 





vende) fo GL n. vesöld: 
Sirømt Sorftillelje), læst, m, læte, f.; 
*spit-ord. Paa S., 


Front), Pape, T 
å læst, "på liksom, eg læssom, 2: for 
et syns skyld. Jfr. & 

Skromte, *late som, S læst, "bære 
føre(y), spille (*spele, asp. base, smej- 
dere, skape seg, gjære seg (fin, blid, 
vond, hellig). 

Etrømteri, se — Sn 

pue, skron skrjone), skrynj 
haath, 6 Lm., Jfr. "Poespriserfe 
Hiftorie, Stråbert. 

Strøne, at, herigje (y, -de), skrynje 
(—skrunde). Dr. hørjar-sægn, Sy 
— Sagn. Mk. og hørje-ba 
-vise f, 5: Sirønes 

Gtrønimuger, *skrone-makar, — 
lee mn 

Stub, Jfr. Puf. 

Stubbe (ente "skubbe, nuggef(ar), nyg- 
gje (oig, 0), free), kjede (8), an 
gnu (-dde; gl. n. 
af Lave); (puffe), — 
skuve (ar og -skauv). 

Klø), skubbe seg, 
kjetle seg (ki-). ©. frem, ske 
— ske Ben = 


km ple 


(jom 
kake E (skok), | 


fg frem | 


fidben 
— Fars, 3: ras), FEN Faget 
Stubbende, e, *nuggen. evægelfe, 


kjetl (ki-), n. 

Stubfarre, trille, fọ t-båre, f. 

— — då), £ gour, m., gnu- 
ring, jm JG Stubbe 

Sind, — fom ftyber op, ier, af Træer”), 
tejn, m., renning, m., rone(u), m. (ung- 
r.); &'1, m., bråd"(0), me ejen, f. —— 


sv. * ejen, ' ajel). Jir. Spire, med 
Stubvaaben, at flyde), sku ak (0), nå 
(Labning til et Siud), sk — (faa 
langt, fom et Stub — —— n. 
Jfr. — af f S; AKER 
Put. et 

gif af, Mak — I Studet — 
i framskåt(o) i vinden. Siller mod 


E sekåt-fri(o), 7 skåt-fast(?). Jfr. bombe- 

ildfast. or S. pasſende Still. 
EEA *skät-lag, 

Skubdaar — (gl. n. hlaupár; eng leap- 





year), skåt(o)-år. 


729 


Sludbbag, *laupars-mes’ (alaupårsmessae), 

Studde (t. — ſchütteln) friste, *sikke, 
”skake, fskumpe. Sv. skudda. Sluddet 
(,fammenrpfiet"), sikka’, skumpa’. Mk. 
me. ubbet og oberflødig Mande” 

al) 

Studdermudder (pet meningsløst Ord”. 
Molb.). Gaa i G. ( — ga eh 

*gå te” spilles, *gå i ka 

Jfr. Ø DE 

GStude, skute, £, skjøjte, f. 
tendring; m; ar Baad, ftor: 

Etubfri, skåt-fri(o). Jfr. Stub. 

Skudmaal („hvorefter man fryder"), skåt- 
mål(o), m, mål, n., blink, m. Jfr. 

å Stubvibbe. — 

penge, skåt(o)-pengar. 
af skåt(o) Var. 

Er Smaal, lov, n. (=han hæv ejt godt 
Le), skåts'o)-mål, n. (Synes optaget 
af Danfi”). S., godt, lov, n., lov-ord, 
n. Se og Rygte, Atteſt, Bidnedbyrd. 

Skudte fig (famme Ord fom Stubbe ?), 
*skjøte på hærda'ne, *aksle seg. 

Studvidde — hvori et Stub fan 
ramme”), skåt-mål(o), n, hald, n. 

n.) (sv. håll), KOR n., berse-s ty). 

Stue (beftue), i * skådefo), ar. (Gl n. 
skoda. Sv. skåda. Iæl re dansk skåde, 
skode, Siden ær å utgåt og u inkom- 
men for aa el. o som i bue for boge (5: 
baage, lue f loge, kanske under infly- 
telse av t. ſchaueñn. Hærtil hører skådar 
(0), 9: Bez el. Tilffuer. Andre avled- 
ninger se Stuen. Molbech synes at ta” 
skue for en dansk form av det t. ſchauen 
og mene, at ordet ikke har noget sam- 
menhæng med det skode el, skaade, som 
før og i bibelen av 1550 intar omtr. 
samme plas i dansk som skue senere, 
Men om u i skue støtter sig til t. erten 
hvor ær så u i lue (gl. n. logi), bue 
(gl. n. bogi) kommen fra? 

Stue, et, syn, f, omsyn, f. Vil &., "til 
sjås'. For Stuez, som i Stuemynt, 
Stuefpil, har svensken skåde-: skåde- 
mynt 0. s. ve Molb. kaller Stue „en 
Tydflhed* og stiller det sammen med det 
t bie Såau Blad», Dyre, Fen: 
bladsyn o. s. v.? Mk. fesjå (Delen); 
altså vel blad-sjå, hær-sj., bok-sj. Bære, 
lægge, fætte til S., (-te), s.. fram. 
Stan til S. (jom Yrudefolf, Faddere o. 
f. v.), Tstande brejdt (jfr. sv. stå på 
breda stenen). 

Skuekreds, se Horizont. 

Stuelyften, *sjå-fu's. 

Stuen, jfr. sjåing, fa sjåna”, m, skåding 
(2); fy skådna', m., skådning, f., skåd 
(0), ny glo's, m, sålssing, bg glesing, t 

stir, m., stiring, fẹ skygning, f. *Fare 


S., liden, 


730 


til skå's', 2: fare for at fe fig om. Jfr. 
Stirren, Gabeu; Beſtuelſe, Betragtning. 
S., nysgjerrig, jfr. koping, f., glaning, 
f.; (forlegen), jfr. Maabe. 

Skuepliads (for Begivenh.), lejk-vål(o), Lm. 
eg. Legeplads) 
— sjun-lejk (sjon-) (Lm.), stævlejk | 

m. 

Siuejpiller, stæv(e)-lejkar(Lm.),sjun-lejkar? 
JE Stuejpil, 

Sfuffe, 1. (fom Bord- Kifle-), skuffe, f. 
(fremmed Form i Stedet for skuva«). 

løk(o)-hylle, f. Jfr. sv. skuflåda (læs 
skuvl.). 2. se Sfovl, 

Skuffe, at, 1. dåre, ar, *narre, jfr. svike 
(— svejk; svigte). 2. (ffovle, muge), 
måke, o (snø, fjøse'; ,maage"). P. A, 
Munch, J. Lie, A. Bang. ©, bort, 
måke ut, strænde (-e), skjøre (-te). Jfr. 
Skovle. Mk. strænde-mekly), f, d: 
fammenftuffet Den», Este. Stufende, 
falsk, *fo'l, Med (af) f. Lighed, ”naw- 
lik. »Dej var så n., at —«, fuffet, 
*narra*, *dåra" (iffe f, el. narret, u-dåra), 


fr. Stamfuld; (ved at favne, hvad man 
abbe gjort Regning paa), op-råd! (føre | 
båt, f. salt). ©. flemt, *nase-brænd. S. 
blive fænge, pinast. Stuffede Forhanb- 
ninger, dårade voner. Lm. 
Stufjelje(r), inbilning (Lm.), narri, n., 
sy ing, f., a'p, n, smejt, m, va'm, 
n; jfr. mis-ta'k, n., mis-rekning, f. 
Bife Tegn til S., "verde flat i anletet, 
bli lang i ,Anfigtet", 
Skufning (f. E. af Sne), måkstr, m., 
king(o), f. 
Skulder (t. Sdulter), aksel, åksi(o), f. 
(Faksl, A. *aksler); hær(d), f. (0: Hær 
ben øvre og bagere Del af S.). Fit. 
hær(djar. Gl.n.herår. Sv. hård, D. + 
hærde (H. D.). Sfulber- (i sammens.), | 
*aksle- el. hær(d)e-: *akle-bejn, *hær'e- 
blad, hær'e-brejd, *hær'e-top? (på hæsten, 
Ə: pWStuldrenes Forhøining ved Bov- 
Bladene paa et Dyr. I banfi * Hærd- 
top". Gan S. mod S., "gange jam(n)- 
hærda'. Mk. hængje-hærda" og hærde-| 
lut, o: Invftuldret (lutende). Løfte op 
paa Stuldreue, aksle(ar). Trætte paa | 
©., skjøte på hærda(r)ne (dv. hærda- 
skåt, °} aksle seg (»akslende på sige. 
J- Moe). Sv. axla sig. Mære (ride) 
pan ©., *bære (rie) hegan hest (en lek). | 
(I Holt gjort til r, *haukan-hæst). 
fulberblab, hærda(r)-blad, n. (gl. n. 
herdarblad), hærde-blad (H. D.). Mk. 
hærde-skaut, n, Sovedflæde, fom vætter 
neb over S; hærde-skin, n, Skind at 
lægge over È. 





flau, somyget), ångel-sår — »ongule- — 





Q 








fr. Tjent), Flang el. #fat i anletet; | Skull 


Skueplads — Skumler. 


Skulderbred, hærde-bred (Molb., H, D.) 
*hærde-brejd (gl, n. herdibrejår). Mots. 
*mjå-hærda”. 

Skulderrem at bære el trætte med, sele(e'), 
m., (vas, kjælke-selé); (paa RNanbjel, 
Strappe, Poje), fætelfe) (fatl, med fit, 
fatlar for bægge), m., sned(i')-f. 

Stuldertop pan Heft, se Skulder. 

Skuldertrie i Hejtefele, hevre, n Mk. 
taum-stol, m. 

Ginlbertræf, se Stulder. 

Skuldre („lægge paa el. ved Stuldrene"; 
Gevær), aksle, ar (m D.). Sv. axla = 
d. skuldre ær »føråldradte. 

Skule (flaa Binene ned"; n. f. ſchulenß 
(v)rængje augo’, "skumle (skulme); skjejve 
el. skjækkje på augo, *skjægle til; (flotte 
fom af Mistanke el. Frygt), stæle(e) seg 
til å sjå, *skjægle til. Jfr. Slotte, Stele. 

Stulfe, 1. („gaa jfulende el. famfuld bort”), 
myte seg (-te), m. seg av, smite (— smejt), 
*skulke, mutre(u!). »Hansmejt seg undas. 
Jfr. Lifte fig, Lure, 2. (hemmelig und: 
drage fig, f- Er. Stølegang), *skulke. 

e at, skule kulde, h. skult) 
Der flal meget til, *det vil møkje" til. 

Stulle el. Stuldre (Flyndre), skuldre, f. 

Stulpfit (Lat.), har stukket (billedet). 

Skulptør, billed-hugger, -skærer, «stikker. 

Skulptur, billedhugger-, -skærer, -stikker- 
kunst (el. -arbejd). &. Mufenn, billed- 

rd. H. D. 


Sium, frau(d), £, skrau(v), £, skum(w), n. 
(n. t. Skum). S. pan Øl, averlæte 
(y); £ Eg. = lovtale, da skum på al 
ær ,ånfeet fom Tegn paa en vellottet 
Bråqning". S, om Stavnen paa en 
feilende Band, tryne-mjel, n. (i — 
©. afſcette, skraulvje(ar), skume(ar), 

skumast, frøje (-de), fraue(ar). 5 

Fraade. S. tygge (om Svin, Hefter), 

tyggje mo, t. frau (o: tyage Fraabde), 

skum(?). Mf S. ganffe bedællet, *skum- 
støjt, Rag (Dette) af S., skum-flo, fa 

-flågge(o), £. iden Hob af S., skum- 
t 


dot, m. 
Stnmagtig, *skumfængen, *skumen, skum- 


leg. 

Skumbobler paa gjærende ØL, *mari-auge. 

Stumdyr (Cicada), trol-klyse, f, trol- 
spyt, n 

Stumdættet af Sved, skum-svejt. 

Skumhvirvel ved et Bandfalb, våde(o)- 
kal" (vou-kad'), m, 

Stumle (,lafte, badle, af Avind og uden 
gyldig Grund, gjennembegle, fortale”), 
i *mutre, *mulle (-te), myte. å 

Sfumlen, jfr. “mulling (, Hviften"), myting, 
f. (2: „guren, hemmelig Gang”). 

Skumler, jfr. myting, m, >: En, fom 
holder fig fljult”. Sammenhænget kunde 


Skumme — Skvulpe. 


hær som ved Sfumle og Stumlen vise, 
at talen ær om i smug (fi mug’, "i mutom) 
at skade andre, Se og Bagtale og Hem- 
melig. 

Stamme, *skume, skumast; (fraade, om 
Søen), gjøjve (-de), *kvi't-bære (-te) (av 
båre, f); (firømme ftærft), *kvit-fosse. 
Stummende af Sved, skum-sveit. S. 
band, skum-stejt”, 

Skummel (hverken vet 198 el. ganſte mørt”), 
skum, *skumvoren, skumleg, dem”), 


møerkty), *stumren; jfr. buntet; (inbejluttet, | 


sluffet, tilftoppet, om Bofted), *kværd, 

koven(oo), kov(t), kvav(t), jfr. Summer; 

(fraftedenbe, ubbggelia), *ufysen, ufyseleg, 

*ufjælg, kaldleg. ©. blive (af Natten), 
Fskumast, skyme (-de), -mast, *skumte 
— (-de); mørkne(y), fskrymsle *skymre, 
8 te. 

Stummelhed, jfr. Skummel og Sfumring. 


Skumpe, Stumple, *skumpe, *skumple. | 


Mk. og *skuve, skjøte, yte. 
Stumpelftud (ben, jom er overfeet, for: 
Hadt, forſtudt af alle" — Molb.), jfr. råm- 


rækje(e), n., som forklares med „Stum: | 


elud" med tillæg: , Ting el. Perf, 
om er alleftebs tilovers, el. fom JFngen 
vil flaffe Rum". Mk. * minste man — 
3: pben minbft Anſeede i Selftabet" —, 
skyte-skive, aske-pot, *åske(o)-lad', åsk'- 
unge (sv. ask-unge), *tusse-lad; synde- 
buk, byting, m. 

Slumring, skumring, f., skumt, nm, skum- 
ting, f., skum-skå't(o), m; avlysing, f.; 
skrymsling, f., skyming, f., skymting, 
f., byming, f Sv.skymuing. Jfr. Sfum- 
mel blive; Mørtning, Tuömørte. 
fis en Hvilejtund i S., skumte seg. 

Stumiprøit, sove). B.-B. 

„Damp, Røg; Dreb, Fog". 

Stumftribe, skum-rand (-rånd), f. 
Bandſtrom, kvit-vælde, f. 

Skumſcetuing, frejding, f. 

Stumtop,*frau'-hat', *skum-hat", skrau(v), f. 

Stumvred, *skum-(v)rei(d)? som tygger 
skum, *tyg mo, t. frau. Jfr. og Sfum- 
mefnbe). 

Skuppe, se Stubbe. 

Giur (aabent Hus, ,aabent Rum å et $., 
Udbygning”), skur, m, skyle, n skåle, 
M., Sao). na skjå, m. (ske, ved- 
torv-s.), skjæle, n, sku't(uu), m., ut-skåt, 
n,, hal(v)-tække, f., skjol(o0o), n. (skjul), 
3: „et libet Skur el. nabent Gus”. 

Sture, skåre(o), f.; (Jndfnit), skar, n, 
tvejt m. ©., lang (ligejom Rende), 
ej, f. Skurer hugge i Træ, sprætte (-e), 
s.-tælgje (-de). Shure el. Hende fætte 

aa, *ejle; skårefo), ar. 

Sture (gnide), skurefar; „njere Drt“); 
raspe. Mk. skure-fille, -klut, -sand, m. 


S. i 


Tage | 


*Gov, m. ær | 








731 


Skuregrees, skav-gras, n. 

Sturk (t. Sğurte), jfr. skarv, m., niding, 
m., fant,m. Se og Slyngel, Paf (uty), 
*Kjæltring, m. ær ,Snyder, Bedrager”. 

Skurra, spoke, spotte-fugl, Fprætte-makar, 
*skalk, nar, n. (ikke m.), narre-stikke, f., 
julebuk; *snike-gjæst (2: ,Snhlteg."), 
fojæk, *Sníkjar ær en ,begjærlig el. 
haveſhg Perfon”, altså ikke netop , Snhlte- 
ajet“. Jfr. Spøgefugl. 

Sturre, *låte lejt, *1. ille, rive (i ørene); 
(give en kurrende, rallende Lyd), *kurle; 
(tale meb Strubelyb), kurle, *skarre. 
Mk. fkurle-mål, kurling, f., skarring, f. 

Gturril, nar-agtige, T*narreleg, *narre- 
fængen, lejerlig, *lagleg, *pussig (*gild, 
morosam), lav- el, grov-vittig (H. P. S), 
Fnarre-fus. 

GSturrilier, -lia, *ring, ssimpele skæmt, 
usømmelig spek, narre-streker, galskap, 
Fnarrefærd, narre-stel, n. 
«sval, n, -snak, n. 

Sturrilitet, jfr. Sturril og Naragtighed. 

Sturv (Roe paa Saar”), skurve, f. (sv. 
skorf), rur, m; (gl. n. hrådr); il-ro't, fy 
il-røte, n. 

Skurvet, skurvot. 

Stutte, se Studte. 

Stvadronere, Schvad —, Sqvadr—, »egent- 
lig hugge om sig med ene, slå om 
sig (med . . ); snakke vidt og bredt, 
*skravle, fkave, *gauke, skryte, *skrene, 
skrynje (— skrunde), skrøjte (-te), *kyte, 
*skræppe. Jfr. Prale og Baaje. 

Stvadronering, skravl, m, skrøjt; D, 
skræp", ny skrynje, f. Jfr. Ord ghderi, 
Braleri. 

Sfvabronør, -nenr, mar-mæle, m. (2: eg. 
Havmand), skrøjtar, skryter, stor-s., stor- 
taler (Molb.), agnet — 
ord-gytar el. (»rettere«) -gjotar, ”glejpe- 
svallar; *gauk, *skravl, kytar. Jfr. Ord⸗ 

der, Praler, Stryder, Skvaldrer. 

Stvalber, skravl, n, gløjpe-sval”, n., kav, 
n. Jfr. Ordghderi; Sladder, Suak; Bag: 
talefje. i 

Stvaldre (tale plumpt el. fornærmeligt), 
*gape, *gjoj dde), *glejpe (-te), *kave 
(ar), *svalle. Jfr. Sladre, Snaffe, Baaje, 
Bagtale. 

Sfvalbrer, gap, m., *få-kjæft, *glejpe- 
svallar. Jfr. Stoadronsr. 

Skvamiførm (Sqv.), skæl-dannet. 

Stare (Sq9.), firkant; grenning (gren 
mark i byen). Jfr. Blæne. 

Stat (Stend), — Å — È, 
gjejs, m., gjejse, f£. Se Gtæni. 5 
Stvire (Squ.), velbårenhet. Se Esquire. 

Sfvulp, skå'l(o), n. 

Skvulpe (v. n.), skumple(ar) (*skvample), 
skvale, ar (sv. sqvala), 9), *bærle 


Fnarreskap, 


732 
av *båre), slumpe(ar), *skvinkle, *skvælpe; 


Tutfe, om Badjie i et Rar), sukke(ar), 
sukle, susl o% skåle(ø), svakke(ar), Jfr. 
Pladſle. ælt (gaa i ftærfe Bølger), 


me gl (i Forte, ujævne Bølger), krakke 

kg fmaa Bølger), *bærle. Dv, krak', 
= krap"-sjø, m, 2: raſt og ujætn 

Bør egang fom i en Strøm. Mk. båre- 

skål HG), Dy 39: — Styulpen. 

Strulpende Lyd, se Stvulp. 

Stvnlpen, skumpling, f., pen Å m. Og Dag 
bærling, f. (av *båre, Bølge); on 90 
slump, m., skå'l(ø). n. Jfr. Blabft 

Stønlyerum i et Kar, mete 

Sivær, se Svare, 

Sky (t Tee), (frygtfom), SER (sv. skygg), 

*skyr, *skjær" (gl. n. skjarr), *skvætten, 
*skvætsam, *støkken, *var (ejn v. fugle), 
kyækken, *kyæppen; spræk 

(om dyr). Gl n. sprækr, taft Sv. * 

språker, munter, I sammens. — S 

— -styg": »folke-, man- 


folteftg, ufelftabelig. Ti Bel Frog | 


Bange, Vise ya'k, fyalr, 
(Bange for at blive 
(een I E mb Frake-skjær' (ta'k- 
FA et at flræmme), se og Skamne. 
Noget f. e leg; (meget f.), *hovud- 
skjær”. ©. blive, skjærrast; (f. gjøre), 
skjærre (gl. n. skirra). 

Sky —— fig fra, 
(gde), ver(d)e (y, -e), vægje, -de (shan 
er, varer ikkje, Lyst ope — 
* (-dde). g7 2 Ord”, djeuen. 
ty, en, sky, f. ad q ben, — my 
sky-tove, m., sky-do 17 S-floke, m.; 


Gijær peler lp Sar S i Sorigonten”), | 


farve, m. (dv. tarvot, ,beftrøet med" 
Starvar). Siyer, røbe, Eimmel-råde(0), 
m. og fan, adſpredte, mål(o), f 


jfr. sv. moln). Dy. målen, o: tyndſthet. 
op thl, mørk, sky-hause, m., hause; 
& med rgblig Farve), raud-moe, m. 
(meget) tynd, — f. z hime, f., 
him, m, tå'm, m, d f., flejme, f., 


musk, n., græme, f., — fo: Teppe); 
(iynde, tese), ve f., glæme, f. ed 
tynde &. (om Luften), *slimot. Styer 


i Konge) i Fjælbene, tose, m. (00). 
med Mellemrum, jfr. Himmel. S, 
famlede i tætte Banes, botte-sky. Mk. 
botte-ver, n., 9: Beir meb tætte Sy: 
—* og Hare Mellemrum. Jfr. Bante. 
» fom ere vidt ge i ſmag 
runde Pletter (>: å fammenjat 
Å — ogå maaftger), *rogn- 
Fæples. Smaaflyer, font ad- 

ille med fmale blante Striber, rikke- 
sky, f. oe og linger, en 
gr Luften, himmels-kov(oo), n 
ty, fom ligner Koraller, kaure-s, f. 


æltes fra), e(g)je | 





Skyulpen — Skydebue. 


Skjer blive, skye(ar), skyast: dets 
z : (træffe op på fmaa S.), målnast(o). 
fjernes Stilling og Udfecude, sky- 


lag, n Klyn uge af is a, Sky-floke, 
m. gag ef Rele of S., sky-lag, n 
Lag af tyffe &., botn, m., sky-botn. 


Bevægelje i S. af Vind, sky-dråv, m, 


-dråg(o), f. For Siyer frit, himmels: 
bære); (af S. fuld), skyot. 
Stybanfe, sky-bakke, m.; (ober Havet), 


*hav-bakke; (lang, i Horizonten), — 
m.; (lab, i Toronte), sky-rejne, 
©. over Havet med orbain ov 
fanget Beir, hom(u)-bakke, m., av 
hom(u), n, mørt Luft, Gl. n. hm, 
Tusmorke. 

Skyde (nærmeft: give og gjøre Fari), skjøte 
(— skaut) (skjete, Hu Mk. »#s. Inka 
føre gluggene; ss. spjældet ine; əs. tim- 
ber ut føre bakkene. aSkjot meg øver 
elvi, sundete. 25. aks, knoppar(u), 
— 25. rukkor på skallene; 28. 
kry!l p gene. 35, isene, 35. hamene 
(om — 25. kalven, følet« (jfr. 
Abortere). ej pil, kuler. 28. ejn 
fugl, rejne, — ejt hå'l(o) i ej skiver, 
25. fjøler i hope (jfr. Guide, & Fuge). 
8. game, 9: — lægge paa; >s. 
tile, >: gibe Bidrag, *s. saman. »8. til 
vitnes, til provs, *til skjælse. »Det skaut 
op atter or sjøene. »Graset skyt op or 
jordiz. »Skogen hæve skåtet(o) op — 
»Næset(e) skyt ut i fjordene. — »Flodi 
hæve s tetelo), om høiglod. ES. bort, 
skyve. B. B , fremad, skutle(ar). 
* libe frem el. tilbage, ake (åke, o), 

fr. Rokke, Flytte, S. noget 

om fue en at løfte bet), fore (-de), 
skuve(ar), *yte, flytje (— flutte). &. 
fra fig, sku(v)e (skyve); mk. og *skumple, 
”skjote, *yte r skuving, skumping, f. KG 
(j. lør Kort å Spil), *sake F saka 
jfr. Hforsake, 2: afflan et Tilbub. S. 
ind imellem hinanden, skutle(u'), stokke 
(ar): »s, korte. ©, til Side, #skrej d)e: 
»skrej låka ifråle Skudt til Siden, 
orskåten(o), *orskild. Ghudti En (hjerte 
pr jfr. fjetra? klomsa(u)? forfjetra? 

Sfybe (vore) fort op, *strante. S. ud 

(fom Løv), *sprætte. Gkybende langt 

— Gevær), *lang-skjøjt; (fl. filtert), 

%bejn-skjøjt (gl. n. beinskeytr). oget, 

fom flydes fammen, ind til, «skår HO), 

3*saman-, in», til-s.e. Sted, hvor noget 

fremffybes, skå't, o (timber-), laup, D., 
pe, f., kast, n., rensle, f. Lag, 8 

a fammenffadie Ting, salon f. & 

en Stavlængbe i en Ddæfje. Mk. og 


; efydebane, AG sa) (Lm.), -plas'? 
oj (e) 


Stybebue, skå't 


sm. 


Skydegevær — Skynde sig. 


Stybegevær, skå't(o)-våpen, n. (berse, £). 
— en (bet at noget Fade el. flybed frem), 


tio} n >Fram- » tæle-s.« 
hybelen, skytterlag Om skåtlag(o), 


jf 
Sbtv, rane ., blink, m. 


ng sko våpn, n. 
Slydning, skjoting, £ 
gang, ”skytteri. (Fremmed Form”). 
Ji. Stud. Med S, fysle, *skjote. 
Slids, skys (tse), m. (skjus'), skjo't; m. 
sSkje't), far-skjot. Gi. n, skjót, skjoti. 
Sv. skjuts. Mk. *skys-gut, -*hest, -*kar, 
«Fkjærre, -*man’, -”skifte, n, (el. skjot-s., 
2: Sfpbsjtifte el. GÅdsfiation), -slede, m. 
Skydfe, skysse (skjusse), ar, skjote, ar. 


Gtydsftaffer (for Foermand) ær nok kom- | 


met in i Norge ved den danske lovgiv- 

ning fr. H, D. under skydsskaffer. 

Selvgjort Etybsftafjer kaller sig vo: 
H. D. taler for optagelse ogå i & 

rane av sky(d)s, s.-penge, -skifte, -ut- 

gifter og lign. 

— skjot-greje, 

Stydatte, tyndt, blegt, — f. (dv. — 

*glyen, = tynbitpet), slime, f. Jfr. 

— — tyndt, over Havet, Sa 


m 
Skyet (Sufi), skys(d), *tung. —Betflyet, 
op-let(ee) (eg. „let oventil"), op-ljos. Jfr. 
holdbs(veir). Smaaftyet KF Hare 
ellemrunt, klår-skimlot. 
Styfri, sky-laus. 
Stygge, — m.; Geſtygget Sted), 
skyggje, n., for-sele, f. (jfr. Betgage); 
(.Gjøglebikkede af en Afp”), ham, m. 
(jfr. Gjenganger); (Hatte-), hatte -bråt(ø), 
n. Gan fer nd fom en han ser 
ut som ej skrift på marki. "uden Š 
Fskugge-laus, mots. *s.-rik. For Sing: 
ger bange, fskupge-ræd. Gtkygge afte, 
skyggje(-de). »Fjællet skyggjer frå — 
Stygge, at, skuggelar), skygge (de). 
for je(yr -te). Du mørk = 
megs. »Merkje seg sjøl. 
Shjøgefuld, — ©. Sted, for- 


Styggerad (eai (ræb for fmaa Farer), *båbbe(o)- 


Gageride i en Dal (mobf. Solfiden), 
bak-side, f., bak-li, f, av-søle, f., *bak- 
søle, Mk. *fav-sølt (av-so'lt) om et sted, 
som ligger bortvendt fra solen: 


deg skjær'lejk, m., kip’, m. (f. e. om 


ehi Regufyl, —— n, fo, n) 
#fo-skur, 


St (Br ), skyld, f, skuld, f. (sd 
É), & , f (»det 
vs Nes «). Jfr, Harfag. >Dej have 


SK AO); ; *skyttar-. 





733 
gjort det min halse, 3: Brd i det så, 
at jeg rn få skylden. den S., 
skuldlaus. Save el, være i Er 
til. »Eg kan ikkje til dete. 
kan ikkje es dete, o: jeg — 
afhjælpe det. S. peng e paa, re 
ejn føre nåkot). ylbe, Sigte 

è vgadrage Br B oral mod 
En, *ha(ve) synd føre ejm. 
paa hinanden, mætast, e P mattest) 
(mækjast). 

Stylddaler, jfr. øjre, m, (øre, f), „omir. 
fom en Styldbaler", = 24 *marklag 

Sithe (ekte, flylde paa), "skulde ; (v 

e (be DA e paa), *skulde; (Være 
i i Gjeld), ejge (— åtte, år): »han sg 
meg ej marke; være skuldog (så og 
meget); (fyldig bære til), skylde(sare?), 
*skule, børjely, GI, n. byrja, 
Då fømme, tifomme, høre til. F>Det skal 
ber) du gjære 
Idfr i, Fskuldlaus. 
Eg (forpligtet), skuldog, "skyldig; 
om har Gtyid, fagifylbig), *skyldig, 
*saka'. Saka man må tægjer(e). 
|Styldighed, skyld, f, skyläna', m. Jfr. 
orpligtelfe, Pligt- 

Sfyldner, *skuld-man (Lm.), *gjæld-man 
GL n. skuldari. — Skyldman hos Molb. 
ær — frebitor. Gjældner ær i dansk brukt 
både om Debitor og Kredilor. ES. være, 
*stande i skuld, Om endelsen -»nere, 
svarende til -»mane i * se Kunfiner. 

— skyld, f. (jfr. Matrikul), 

dsætning, f. 
Siyibjætie, si skyld-sætje(e). Skyldfat, skyld- 
høit (om Gaard), dyr-lejgd. 
fir. *d Jagd, ə: høit vurberet. 


— 


| Sty-ligth, dæks-vindue, takvindue? (-vin"-øj, 


-ven”-ej 

Style (ajte), skylje (— — BØDE 
skjølje osv., skåle(o), ar, 
tvæget, e), *skvale. '6. Så AT Segr), 
helje(y), ar, øse ned, spille (-te) ned, — 
*stor-regne. ©, frem og tilbage (om 
Bølget), drage. Dv. drag, n., ådr.-su, 

, su-drag. Jfr. Bylgedrag. 


Style, skjøljing rm 

Shyllevand, skåle skval, nọ, skuler, 
på. (sokler). 

Gtylregu, skå'l(o), n, regn-s., spille-regn, 
aa n. E, f Jfr. 


— *stor-regne. Jfr. Sigle (ned), 
GStynde fig, skunde seg, nejte seg, snegge 
5., *kvaste — koste, 00, — uten 
»seg«), rađe ni pre Sa TE F 
knappe s., fl ar), feme seg (i, - ar), 
snøre på (-de), flyte på (-te), flyte seg, 
fløjte på (-te); vie ar — gl. n. 
tefla, sv. tfla). »Du han snørde 


734 Skynding — Sladrer. 


, lægge på sprang (B. B). S,figned, 


påse, 3: ,ftbndte fig”. E afte. &. fig 
ned (H, Ibsen). . fig med et Ar- 


eide, kjæppast, *kile på, *drive på. Jfr. | 


„Oftere i en fremmed Form: Sthtteri“. 
(Til dette -serie svarer da -»inge (-ning), 
nå”, else. Om serie som å bryggeri, 
brænneri, jfr. Fabrif), 


pen, 2: flittig, drivendes. ©, pan | Skyttel, skotel(u'), m., skylt, m, skyn- 


æp 
(en skunde på (ar), *ame på, *feme, i (pe) 
anne på, nejte (-te) (»n. folket site), 
*drive Ffure på, fløjte på, kjage(ar), 
mase på (ar), rade(ar), kjøjre på (-de). 

Skjuding, skunding, f, fwr, m., furing 
£, kvast, n., kjøjring, f., kjejr, m., ån 
(0), f£, få'k(o), n, førsle, f., drev(i), n. ; 
soping, f. (av *sope, også = vende af- 
fleb). Også fej, m. (»i ejn feje). Jfr. 
Saft, Travlheb. 

Skyndfom, skundsam, *an", annig, *skun- 
den, nøjten, femen(i'). Jfr. Hurtig, Raft, 
Travi. 

Shyrd (Stjæren), *skur, m, (gl. n. skurðr); 


(noget flaaret), "skur; (Rornhøften), *skur. | 


Sv. skörd. Mk. *skur(e)-dag, s.-folk (til 
at skære korn), -graut, -ån” el. s.-vinna, f. 

Styræffe, lang (i Horijont,), lang-æse, n., 
æsing, m. 

Shkyſtribe, sky-rand, f. 

Skyt(S), 1. (at ſtyde med), skytevåpen, 
skyt" (f. e. Feliſtyt, Molb.). Kanoner 
kaltes før grovt skyt, Mujfetter mindre 
skyt" (f.e. av Gram 1744). J de nyefte 
Tider har man forvanffet Ordet ved at 
flvive bet Stkyts”. Molb. Jfr. Skyds 
med hensyn til ste og sse som naboer, 
stridende mot nordisk lydlov i oldtid som 
i nutid, — likesom mot latinsk og græsk. 
Molb. opfører også Skhtlad, 2: Lavet 
(fra 1564), Stytpram, 5: flybende Batteri, 
med skyt altså, 3: „med Kanoner”, Styt- 
piade, Stytprop, Stytrulle, 3: Lifte over 

olfenes Fordeling ved Kanonerne”, og 
ftvogn, >: Stykvogn, Kanonvogn. 2. 
Sijts, en („et nygjort udanft Ord, af bett. 


Schutz for Værn; i ældre banft : Baarb"— | 


Molb.), værn, n., værje, f, værning, f. 
(jfr. Bejtyttelfe, Forføar). Det ér vel 
brugt allene, men dog met i Sammen: 


fætn.: Stytsaand (t. Schutzgeiſtſ, Stytd- | 
engel, Stytsgub, Skytshelgen, Stytd- | 


herre”, Molb. Sfytg- kunde vel gen- 
ives med værn-: værn-engel o. s. v. 


Skytsaand (efter 4. Sdukgeift, Molb.), | 
«fylgje (også H. D.; gl. n. fylgja), vætte, | 


n, *go(d)-v., hejl-v. (Lm.); (et Stedö), 
*god-bonde, byor), 00, *tu”n-kal, *gar's- 
vor? Jfr. Demon, Genius, Bætte, Følge 
gand. Jfr. gl. n. hamingja. 

nn fylgje, f. Jfr. Søyt3aand. 

— inde, fylgje. Jfr. Sthisaand, 

enius. 


Skytte, skyttar, m., skjotar, mą skjøtter | 


(Fr. Bg.) vejde-man, m. (gl. n, veidi- 
madr). Mk, skyttar-gang, 2: Jagt. 


del, m. 

Skoie (holl. schooijer, >: Tigger, schooijen, 
3. firetfe om), se Gall. o 

Støierfprog, kråke-mål, n. (2: „en ufor: 
ftanelig Tale; et befynderl. Sprog”), 
myte-mål. Lm. Myte ær „lifte, mige”. 
Jfr- *mute, ə: ,ftjule, gjemme”. Æn 
mutemål? Jfr. *mutebete, *mute-gåve, 
2: hemmelig b., g. 

| Støite (38:, Hol. schuit, eg. Baad), 
#skjejse, f. (skjejsse). Mk. dog holl, 
schaats; eng. skates. Sv. skridsko. 

Gfpiteløben, skjejsing. Lm. 

Sladder, skvalder, n., slarv, n. (av *slarve, 
abre), strupl(w), n., susl, m, ra'l, n, 
dv. *ra'l-kal'), ras", n., tev, n., radding, 
f., sval", n, popling, f., popl(u”), n., 
drøsing, f. (3: untttig Snakf); ramne-gal, 
n, 2: ©. med Støi og Latter. Mk. sder 
vart ramnegale, 2: ber blev Sfraal og 
Slabber nol. S, (vivlfomme Hiftor.), 
jfr. Snak, Strøne, Brøvl. Med S. for- 
følge, bak-tyggje (tåg, o); jfr. Bag- 
vafe. ©. føre, slarve; jfr. Slabre. 
Bed S.lindfmigre fig, *Asle. Løbe med 
©., føre dresor, 

Sladderagtig, *slarvsam, *vaden, rørsam, 
*røren (jfr. *rere-kolle, -kop). 

Stadderhant, („den, fom gjerne matter 
meget, el. fom har ben Feil at fabre", 
en Sladrer), radde-stav, m., ra'l-kal”, m., 
*røre-kop”, susl, m., *susle-kop; tvætte- 
kop, m., -kolle, f., -bøtte(y), f., vasule, 
f. Jfr. Snatter, Vaaſer, Ørdgyder. 

GSladderhiftørie, susle, f., drase (av *drøse, 
fladre; gl. n. dræsa), vals, n, rø(glje, 
f ,,Sævdvanl. udtalt reja, rejer, 

Sladderkjærling, ror-kjærring (Asbj.), 
susle, £, s.-kolle. 

Sladre (føre Sladder, vrøvle), Fslarve 
rasse(ar), *ralle, *rabbe, *ravle, *radde, 
drøse (-te), susle(ar), søse (-te), vade 








(-vod), vase(ar), strople(u”), vælle (val): 
shan sit og væl'e; pople(u); røgje (gl. 
n. rægja, 3: bagtale, anklage), >: „inalte 
meget om andre Mitr.. Jfr. Pludre, 
Snatte, Baafe. (Fisle), deseli), ar (tese), 
bese(i). S. om, tyggje på: »Ha' nåkon 
te” tygge på«. Mk. have etet skjore- 
(o: Skjære) æg), 5: faaet Soft til at 


Madre. S, for at indfmigre fig, *fsle., 


En, fom iffe fladrer, *tet. Jfr. Taus. 
Sladrer (Svadjer, Brøvler), susl, m, susle- 
kop’, m., røre-kop”, m., vase-kop, gap, 
m.; flåkjæft, m., åpenkjæft(0), m.; mar- 
mæle, m. Jfr, gl. n margmæli, nm. 3: 


` 


Sladrevise — Slangeham. 


Sn ed. (Kvinde), suse, f, *s.- 
pro — — m Dm 
ar ſiges: >han er så tet som ejt 


Sladreviſe, rækar(e)-vise, f. 

Slag (el. Stød), slag, n, svarp, m., sit 
op’, m. (sv. sittopp); (Hjertets 6.), * 
banking, f., pikking, f.; (Daft), sme'r(y"), 
eee er Å 
5.-bog, m. (s-bo) (sv. slagbog); (Fægt: 
ning), "slag. ©. *bar-, -*bar — av 

je — hagle-bar, n., bar-ve'r, 
n. (3: Haglveir), bar-dage, m., bar-smed 


ipm 6. pan Ka anbe, *slag. 
: pin M i rd Se jfr. »slå 
mynt«). Slaget paa flagtet tur, 


poet tynde Kjød over Bugen“, *sla'k-side, 
*svang-s., tun'-væmbe, n. (sv. slaksida). 
Stjæbnens Slag, stejt, m., "slag. S. 
bedøvende, *duv-slag. Til devjely) 
vi duvde), 3: fmætte. Nu flal Slaget 
ø (nu fial det komme til Afgjørvelje), 
*no skal det smælle. S., let, give, 
snærte (-e). 38. hæsten med svepar. 
Mk. snært, m, knært, m. 
Slag", Slakter) (ikke hos Molb.), malm- 
skum (Molb.), "slag", Sv. slagg. 
Glagaare, *liv-å an slag-år, f. 
Stagbon (over Bei), stængsle, f. Mk. og 
glo), f£, at flønge Dør med. Jfr. 


Bom. 

Slagbord, Tene (til at slå op på 
væggen og ned igen), skive, f. *Slag- 
bord ær og = *skjej”-stok. Jfr. Bæver: 


fam. 

Stagbænt, *slag-bænk. 

Slaget (pan Bleed, slag-vå'o), m. Mots. 
*hand-vål, Sv. * slag-val. D. * Slag: 
voll. Jfr. Pleiel. 

Stagflod, slag, n. Jfr. Apoplexi, Slag. 

Slaglod rvært), slag-lod, n. s 

Slaglys (i Maleri), stærkt lys. Jfr. Slag- 


rygge. 

Slagmart (Valplads), slag-stefdle, n. 

Slagord (ſynes at betyde omtr. Etitorb), 
ved-kvæde, n. (2: „Orb el. Nitry, fom 
bliver ofte gjentaget”), ved-stæv(e), n. 
Jir. Søfen, Parole, Stord. 

Slagorden, fylking. H. D. 

Slagregn, spille-regn el, -vatn, n, spil”, 
m., *regn-s., øsregn, øsende r Jfr. 
Pladsregn. 

Slags, slag, n. (sommesteds m.), æt, f. 
(jfr. Mrt), kynde, n, kynd, £ Mf et 
imaat &., småkyndt. »Ejts. folke-slags. 

Glagsbroder, slags-kjæmpe, f.; (solterex) 
slås-k. (sv. slagskåmpa). 

Slagſide, se under Slag. 

Glagftaade, slå, £.?; *bom (+*bumbe), m. 
Jir. Slan. 





735 

Slagſtygge, kaste-skygge (Molb,), mørk-s, 
Jfr. Slaglys, 

— slagsmål, n., bardage, m., 
slåsting, f („nbere Orb“), nappe-ta'k, 
n., *baske-tak. H. L. Jfr. D Kan 

Slagftot (i Bleier), slag»vål(o), m. 
Slagel. 

Slagt, slagt, n. 

Slagte, slagte(ar), slåtre (gl. n. slátra; sv. 
slagta), *stinge (— stak”), *skjære (isl. 
skera, o: flagie), "take, torge(ar). »Dej 
måtte ta’ sauene. 

Slagtelvæg, slagt, n., slagte-fe, nọ, *s.- 
naut. 

Slagter, slagtar, m., stingar, m. 

Slagteri (Myrderi), dråp, n,, man-dråp, 
m., dræping, f, man-fal', n., man-slægt, 
f, man-spille, n., >: Nederlag. Mk. og 
mantyne, ny 2: Mandſtade. 


| Slagterkniv, stingar-kniv, m. 


Slagtetid, slagtar-tid, f. 

Slagtiljælde; noget fom ligner et S,, 
mo't, n — anſeet ſom Folge af 
et Møde med en Dedning el. Bette”. 

Slagining, slagt, n., slåter, n. (gl. n. 
slåtr). »*Kaupe fe til slagte. 

Slaguhr, slag-klokke, f. 

Slagvært (modf. Gangvært, i et Uhr), 
slag-værk, n. 

Slaf, se Slap. 

Slam (t. Sålam, 2: Dynd), dy, m, vejse, 
f. (gl. n. veisa, Gump; sv. * vesa, vejs), 
ævje(e), f, kli, n. (jfr. holl. klei, eng. 
clay), møjre, f., sejle, f, går, n. (o), 
surp, n. Jfr. Mudder. S. efter en 
Vandflod (Mudder), ulke, f. (alke). 

Slamhad, dynd-bad. H. D. I * dye-, 
— lee — — 

jer ytje ær nok eg. sv.). Å 
Synd Mudder. 


Slange (t. Slange), orm, m. Således i 
*bu-, ejter-, *lind-orm. indorm, gl. n. 
linnr, linnormr, 2: 6, af fabelagtig Stør- 
relfe, i Folkefagnet. Dv. *L-kno't, nm, 
a: ubfønarne GSlangefigurer i Træ; av 
*knote, >: pynte) Likeså i (dansk): 
hug-orm, stål-0, Likeså i midgards-ormen. 
Fra først av hette , Slangen" i Paradis 
(1 Moseb. 3) også orm, som ænmu i 
svensken. Nu ær orm i dansk sædvanl. 
= mark, *mak”, en mærkelse, som orm 
i + bare har i nogle sammensætninger. 
*Dåg"(0)-, kvit- skå'l(o)- el. skån-orm. 
©, (Sprøite), sträle-rejr, m. Lm. S 


liden, yrmling (gl, n. yrmlingr). à 
meb gulagtige Pletter, gul-fræning, m 
Bidt af en S., orm-stungen. 


Sfangebid, orme-styng, n. 
Slangebrod («tunge), orme-nå'l, f 
Slangegift, orm-ejter, n. 
Stangehant, orme-ham, m. 


736 


Slangelinie, krok-rand, f. 

— Gun⸗Slange), orme, f (yrme, 

le). 

Slangeunge, orm-unge, m. 

tan! (t. Fland, Fslak', tyn', sma?l, #spin- 
ken; *fi'n, *gran’; (rant af Vært), *gran- 
vaksen, gran-våksen (H. D.), snævleg. 
fr, Smelter og Rant. 

Giap (jfr. t. ſchlapp), sla'k (slakt; gl. n. 
sla'kr; sv. sla'k), le'n(i), "lin; (flau, 
om Mad, ØD, *glæ, glæleg. Jfr. Lind. 
Noget f., *lin'-voren. fapt hænge 
med, *lape, Have. Slap! (til slæppe — 
slap”?) i * ær „arm; efterlaben, ubirfjom”. 
Sv. slapp henføres til »slippar og ær = 
»ej tillräckligt spänd el. faste. Jfr. Slut 


pret. 

Slappe (løsne), slakke(ar) (slake), slækkje 
reg hd — Ev KR — 
reme (-de): ər, ejt bande; vejkje (-te). 
Slappes, *sla'kne (sv. sla'kna), slagne 
Molb,, pforælbet*), slakast, sakke, ar 

D.; holl, zakken), 2: blive træt, 
vige; (appes ved Udftrækfelfe), tågne, o 
sv. 


; gl. n togna); (blive flau, | 
fr. Flau, Doven. | 


Doven), glæast, *dovne. 
Slaphed (mindre ſtramt Sted), slakke, m. 
Slappelſe, slak'ning, f.; slækkjing. f, 9: 

Løsning; tyngsel, m., kvejs, f., tunge, 

m., ku'r, m.; Gaafom efter flært Opbrusn. 

el. Bebeg), hi'r, m. Dærtil hi J: 


ſlap, fløy, mat, 
Slaraffenland, jfr. Eden, det jordiske | 
Paradis, himmerike på jorden, lyksalig- 


hets-øen, alvelandet (Alfel.), Ut-røst? (i 
våre æventyr), de saliges eer? Jfr. 


Utopien. 

Slaſte (plafte, føle i Bede el. Dynd), vaspe, 
ar (dv. vasp, m, Én, fom vader, 3: 

flafter, føler meget), *slaske (sv. slaska; 
dv. slask, m., 3: Gøler), søjle (-te), 
*søi(dje, *subbe, *vade. Mk, og *slafse 
Gpladfte, røre i Noget”), *slutse (,, plabfte, 
føle"), tøjse (-te). 

Satte (fmætte, henge på), slarkefar), 
*slænge (f. e om sko, som ær for store 
til foten), lækte(ar); jfr. *likre, *lukre, 
Makre, Se Slenge (lø8), Rolfes. »Det 
slæng som ejn avbråten(e) bikkje-fote. 
Jfr. Dingle. 

Glatte (en), slæmbe, f 2: ftjøbeslgs el, 
I og larmende Kvinde”; |skjet-su 
He Støre», långe-slæmbe. 

Slave (dømt til Fæftningsarbeide), slave, 
m. („nbere Dro“); (En, fom flider og 
es meget), "slave; træl, m., arbejds-t. 
jfr. Arbeider); (Livegen), træl. Lm. GS. 

af Bogen, bok-træl; bok-fast, Jfr. Bog, 

Bogilave. 

n., trældom, m. 


Dærtil "slaveri, slave-stand, 





Slangelinie — Slaa. 


Slaviji, trælsleg (fr, Træl); (f. af Sind), 
— = * ved 
an, — slo, slæget, e), "banke, e 
— barde — bart); („om Gjerte, Pulg, 
Iotfen, Torden“), slå; (fagte), pikkelar), 
klikke, ar (som et ur), Mk. stslå ejn 
tanke frå sege. *Slå bandi av nokon. 
Bära slo in i båten. Rejken slær ned. 
Elden slo i. Kulden slær seg. Slå seg 
frå verdi. Slå seg ned der. S, seg laus, 
rang, tvær, vond, galen. S. frå seg, 9: 
værge fig. S.i og gråte. Mk. også 
*bærje flokar (*bare f., *slå f.) 2: „ilaa 
med Hænderne bag om Stuldrene for at 
faa Fingrene varme", S. seg, 3: fagre 
fig. Det jlog mig, det bejt m. (2). 
Nattergal, Drosfel flnar, let. ES. 
(blive fugtig), slå seg, fråne, råast, *trutne; 
(til Søen), *give s. til sjon. ©. fig 
igjennem, berge seg (ar); (godt), *b. s. 
godt, *hjælpe s godt; (med Meie), 
skrape, *rive av, *harke, "grave, *baske, 
Fbale, *næsje(ar), *hangle. »Det riv 
ave, 9: man flaar fig igjennem: Han græv 
med det same, 5: han flaar fig igi. 
-nu fom før. S. fig indad (om ESN 
slå in, mots. *s. ut, *brjote ut. 6, fig 
gal, "slå s. galen, ofde) seg, o(dlast, 
spele galen, skape g- (i likhet med: 
#s, bas, mejster). * fig løs (om £o, 
Gefi), slite seg. ©. fig til Rø, sætje 
seg til (el. føre, y); være seg (-te), læggje 
seg til (føre), *give seg føre, kurre seg, 
kvare seg, tryggje 5., tryggjast; stø seg 
(på et sted).  >*Hadde dej bærre vært 
seg here, ©, af (pan Brifen), *slå av. 
©. af Tanferne, slå frå seg. + at, 
fængje. 6, efter, *sneje etter, *snærte 
etter. ©. efter i en Bøg, *kaste op 
ib. ©. bygtig fra fig, jfr. arydje romet 
site. ©, hen i Beir og Bind, slå slut- 
øjra til. ©. igjennem (om Vedie), 
laupe igjenom. ©, ind (indtræffe, fom 
man havde ventet), hæppe etter (ar). 
S. (Papir, Baand) om, *slå om, *ha' 
om, mepe om (-te). Jfr. Bille, Dm: 
vitle. Beiret faar om, "skifter om (på), 
vender seg, snur om; * av. &, op 
(fige op, Forlovelje), ræke op (e, — ra'k) 
(dv. opræ'k, m), *slå op-atter, læggje 
op-a.; (op, Rasje), bryte op. &. op Brød 
(gjøre Brød af Deig), bake. S, op en 
Strømpe (begynde paa), læggje E 
©. Winene sp, *vakne, vakre seg. S. 
paa (antyde), klunke på (Lm.). Jfr. 
Alludere, Antyde, Jnfinuere. S. til 
Forſlaa, ftvæffe til), *slå til *klække 
(— klak”) (klætte), tølte (y, -ar), tylle 
(te) til, tele (-te): »Det tølter, tøler så 
til», 9: bet gaar faa nogenlunde an. 
Jfr. Forfar. GS. til (antage Tilbud, 


Slaa — Slet. 


vove), *smikke til; *s1å til, ə; 1. mød- 
tage et vift Tilbud, 2. porres 8. ind: 
træffe. s til Œn, *slå til) *larke t.; 
*klæmme t, *klinke t, *daske (til?) 
*loke t, *drive t., *smørje t., *slætte t. 
-eh, læggje, "1. til. »Han tore læggje 
eg under øjra«, Ejn skulde lagt hånom 
(0) i snuten. Jfr. Smcekke. ©. til Ro- 
get, for det bæver, dyvje (-duvde). 
å 


paa det Uvisfe, *stumpe til. | 


©, til Siden, sneje (-de). ©. ud (af 
Kar), "slå ut. ©. Leir, *så læger. S 
bagud (om Heft), spænne (-te), ause (-te). 
S. feil, *mis-falle, lågre(o),- glæppe 
(-glap), klikke(ar), ljuge, ljugast 
mærke, som ikkje lyg»). Jfr. Feil, Mis- 
lyktes. ©. feil (give efter for et Tro, 
bigne), svegeli'), ar, svegne(i'), svegte(i'). 
S. itu, *slå av. ©, fønder, *slå sundt. 
Mart, hvor man flaer, slåtte, f.: 
>Fjæl-, hejme-s.e (slåt", m.), slætte, n. 
Mande at f. paa, slår, m. Let at f. 
om Græs), *laus-bejt, råven(o). Som 
. fort paa, *stor-fælt; *som altid vil 
være *op i hagdi. Glaneg, slåst, bær- 
jast; også nappast, rykkjast. Dv, nappe- 
tak, n. 

Elna, en (liden Bom til at luffe med), 
slå, £. ©, fom fan flybes frem og 
tilbage, drag-spo'n, m., drev-spon(i), 
ræ"k(e)-spon. 

Elanen, 1. (Frugten paa GSlaaentorn), 
slåpe-bær, n. (sv. slån, slån-bir); 2, 
(Banning), slåt, m. Gl. n, slåttr. 

Glaaentorn (Prunus spinosa), slipe, f. 

Elanfarl, slåtte-man. Gl. n. slåttumadr. 
Hans Løn, slåtte-løn, f. 

Slantten, se Søfletten. 

Sleben (poleret), jfr. fin (fin-hevlet?), Fty?, 
*ærog (-ig); (flu), *hå'l, *sløg, *ful. 
Jfr. Artig, Høflig, Beleven. 


Siedſt (fald), *slejsk, sleikjen; *søt (på 


spe), søttalende, *sat-mælt. 
Sledſte, slejkje (-te), *slejske. Jfr. Smigre. 
Sleepers, jærnvejs-tømmer (-timmer), svil- 
ler. Aftenbl. I * svil”, f. Fl. svillar. 
Glegfred, frille, f Jfr. Konkubine. 
Slegfred-Barn, -Søn, frille-ba(r)n, -son, 
Slem (mere, -meft), “vond (Fværre, *værst, 
*veslast), il’, “arg, argleg, *mejn (»det 
vart så m. føre osr), re *styg', *bå'g, 
Fatal, *rata", ratleg, fram (ər, 
tjove), håleg (-lig), vanskeleg, trollot, 
forsæt, e (»det var rejnt f.e), *slejm 
(nyere Ord”); (ubehaget. el. mobbybel.), 
Fy, ilsleg, *lej, lejsleg, IFk (»1. lagna”e, 
al. orde, o: flet Rygte); (vanjtelig), 
*vond, *vand (avo. el. va. å læses), 
vanskeleg; (fortræbefig, ubelbig), træge- 
leg(e), krækseleg (av *krækse, 2: vrang, 
roget Gren), *slejm, *lej, ungleg (jfr. 


Gi. n. slå. Jfr. Eværflaa. | 


sejt | 








737 
, angleg, o: bitter), il" (Lm), lk (B. 
B.); (farlig), *vanskeleg, lej, vond; 


(førtræbetig, ligeſom forheret), trolsleg; 
(jom volder Befvær), famper, ampesam 
(f. e barn); (leb, onbffabsfuld), trollet; 
(om Stil., Omftændigh.), *fu'l (hin fule 
Drot«, Fr. Bg); (baarlig) *tjonen; 
(ffjælmft), *styg. ©. at fomme tilrette 
med, rang (sejt rangt verse). Det er 
fl, naar Solt er ufornuftige, »det er 
vondt, naar Vettet vantere. Asbj. For⸗ 
holdet (av *slejm) til bet t følimm er 
buntelt”. Noget ſ. vondsleg. *argvoren, 
styggjeleg, *stygvoren. Glemt, skjet- 
lege(ij: »Han vil tykkje s- på dete, 3: 
fynes ilbe om bet. Ganſteligt, altfor 
fvært), *or-vænt (-v'ent, -vint, -vinna). 
Meget flemt, skreplege. S. (Begjærlig) 
efter Noget, hengiven til, *sli, "lej, 
"13'k, *styg, *fæl. aSli etter skillin- 
enefi!); alej til å ljuge«; »låk, fæl til 
å drikkee el. setter dryke; »styg, låk o, 
s. v. til å bannee. Jfr. Svær, Senfal- 
ben til. ©. blive, *iåkne. Gan blev 
dem en f. Modftander, "han vart Iik 


med dem. Den Slemme (Fanden), 
*den låke, *den stygge, *styggemannen. 
Jfr. 


er S., Tiftig Karl, låking, 

m ©. Streg, se Stalfeftreg. Den $. 

Ting el. Perf., *styggen, stygga. ; 
Ting, en el. anden, eit-kvart ilt. 

Slemhed, argskap, m, låkskap, m., (»of- 
teree) låkhejt. 

Slendrian (t. Sålendrian, GSøjlenderjan; 
i T. altid Perfon, iffe Gjerning el. 
Tilſt. jom nemlig heder Schlendergang 
vane, gammel vane, vane-hævd (H. D.), 
tankeløjse, f. Jfr. og vane-færdighet, 
finger-færdighet; skæv(e)-gang. 

Slentre (n. |. flendern), *drive, ræke (e, 

-rak), *rangle, *ratle, *rakle, *rutle 

— — også H. D.), også slenge 

-slång; o), stulle(ar), >: flentre affteb 

(gaa langfomt). Dærtil slæng, m, slæn- 

ging, f, driving, fọ ræking(e), f., ratling. 

Jr. Spadfere. 

fet, 1. (fom norbift Ord), sletfee), *fla't, 

jamn. S. lor (iffe Trufet), slet! skyg", 

nG) GS, E. Fløiel, jfr. u-*krulla, 
u-*kråta(o), u-*blo'mot, u-*roset. ©. 

Søm (uden Stitning, Udfyning), *slet. 


Q 


fr, »*ret" og sles. S. paa Ryggen, 
*sjet'-baka”. ©. blive, sletnetee), jam- 
Fslet: »%, inkjee. 


nast. &, — j 

2. (efter t fæledt), (baarlig, mislig), 
"18k, *klen, skarve, *tjonen, *tjønt, 
kring, *illevoren, fulik, ulikleg, ugjæve- 
leg, vond (sv. gærningar, vanar, tankara), 
fanteleg, fante- (»*f.-læter, n., = sf.-lag, 
n.); (ringe), *skrata'; (uduelig), frata, 
*raten, ratleg, *tjonen. Også * m: 

AT 


738 


u-smak, m., uråd, f, uvane, m., udåm, 
m., uskik, m., uføre, n. Jfr. i, ilde 
Fr. H.). (6. heter ikke dårleg i *). 
Siet, modf. godt, jfr. "god og *il'; 
pod — vond, vand (agod — vand Å 
læse*, om læsestykke). Jfr, *vel — ille. 
»Ej skarve kjærre«, Ejn skarve p. 
Ejn klen styremåte, 2: Beftbrelfe; ej läk 
arog Ustyr, n. Gjære nåkot ulikt. 
noet laakeſte Tidsrum” (O. — 
„De Ipfe og laake Tider” (O. Arves.). 
„Den ilde Mebfart, þan . . .* „En ilbe 
Aabenbarelje" (O. Arves.) »Pius VI 
døde af ilde Medfarte (o: -færd). Fr. 
H. S. Beſtyrelſe, ustyr, n. S. (el. 
ſladelig) Eiendom, u-ejgn, f., u-ejge, f. 
©. Gandi., u-værk, n, ugjærd, f., ugjær- 
ning, f, *vond g. Jfr. Udnad. ©. 
(daarlig) Karl (el. Perf), skarv, m., 


rating, m., *rate-man. ©, M.ffer, uty, 
n., stygge-ty, n Ji. Pal, Glyngel. 
Selſtab af |. Perfoner, il-rete, n. S. 


Slægt, il-rəte, n. 

Elethjed, låkskap, m. (»oftere«) låkhejt; 
vondskap, m. 

Stethøvl, slet-hevelly), m. 

Slette en Sag, *forlike; jamne, *slette. 


Jfr. *slette øver, y, 3: „eimytte”. S. 


ud, *turke ut, *må ut, ”slette ut, 
strjuke ut. 

Slette, en, slette(ee), f; (gold, flovbe- 
poget”), *mo (Østg.). Fuldt of S., 
*sjet-lændt. 

Gfetøge, bile, f., jfr. Bile). 

Slev, slejv, f. 

Slibe (hvæsfe), slipefar), kvætje (-kvæt, 
-kvatte, -kvat'), strjuke (-strauk), skjærpe 
(Asi); jfr. fbryne, *kvæsse. ©. uden 

and, tur'-slipe. Mk.ro-slipe, ro-slipad. 
Mk. og stråk(o), n., o: Øvæsjeften, Bryne; 
kyåte(o), £, >: ben flebne 289; ejt slip, 
ej kvætje, 2: „iaa meget, jom man tan 
aa med en flibt Le, inden ben man 
vesies op”. 

Gliber, slipar, kvætjar. 

GStibejten, *slipe-stejo, jfr. *kvat-s. (kvas- 
s.). Mk. (Slibevand: Grus, Mudder i 

0): *kvat-vatn, ETAO £), slipe 
grut, n, -sand, m., = kva't-aur, m., 


-går(0), n. 
Slibejtifte (at Holde el. ftyre bet'med, fom 
ibeg), *kvat-bejn, *kvat-bjørn. 
Slibning, sliping, f., kvåtelo) f., kvætjing, 
f., kva't, n. Mk. og bryning, f. og kvæs- 


sing, f. 

Slibrig (n. f. flibderig; t. fålpfrig), *slejp 
(J. Lie), *glætten; Ge Jorden), *svald), 
sva(d)en („helft i Neutr.: svadt, berg- 
svadt, jords.«); (om haarde Ting), hål. 
>D'er hâlt og sva'er. 
blive, *slejpne(ar); jfr. slejpast, 3: „bes 








Jfr. Glat, S. 


Slethed — Slim. 


lægges med Slim", Blod og f. Bund 
i Bandet, slie-botn, m. &. Støt el. 
Fræftamme, sleip, m. Især om en rad 
av stokker til underlag i en kørevej; 
#slejpar = lunnar. Mk, slejpe(ar), 9: 
søre paa *slejpar. 

Stibrighed, slejpe, f. 

Sid (at flided), slitt), n., gnag, ni, gnag- 
ster, m., brukting, f.; (Forflidelje), HÆK, 
na tjåning, f; (Møie), plår, n, plås), 1, 
— n., slit, n., slite, f., plunder, n. S. og 

Iæb (tbeligt), pænting, f. (e), pæ"l, n, 
stri't(i'), n., trav, n., streting(i), £, tra- 
ving, f. Jfr. Arbeide, Anftrængelfe, Stra: 
pads, Bejvær, Møie. Med S. (Møte) 
forbunden, plårsam, plundersam. Gom 
medfører meget S., slitsam. 

Slide (opflide), slite (-slejt), *s. ut, lamre 
(ar), pænte(ar), brukte(ar); (rive), *slite 
hr liting, >: Riben). S. i, tikse(ar); 
gnave), jfr. Gnide, Forflide. S. paa, 
(afgnide), må (-dde), tjå (-dde), tjåke(ar) 
(sv. * tjåka); (træffe, ftræffe), tåge(o) 

på (tege, tågå), tåtte(ar). Jfr. Gnide, 

Skrubbe, Svække. ©. ved idelig Be- 

rørelje, knejve (-de). Slides, brankast, 

gjærast, tjåne(ar), tjåast. »Det brankast 
alt, som brukt ere. »Det gjærest alt, 
som brukt verde, Pasſende til at flibe, 
slitande. ©. og flæbe, slite (— slejt), 

*bale, *plundre, gnage (— gnog), *gnagse, 

Apjage, plåsse(ar?), pæle, ar? (jfr. sv. 

*påla), seneli), ar (»han sena’ og roddex), 

strete(i), ar jte; gl. n. strita; sv. 

streta), rute(ar), trave(ar), tråke(ar), trægle 

(e, -ar). Som f. og f., gnagsam. Cu, 
fom f. og fe travar. Jfr. Arbeider. 

Gliden (Slib), sle'tli), n. »Det gjek med 
slite. Med rev(i) og slette. (Niven i), 
tiksing, f. Jfr. Gramfen, SK. 

GSlig, *sti'k, så-voren(o), sådan. *Dan, 3: 
Bejtaffen, flilfet. Dy. *dane, 3: banne, 

Slit (Ubetydelighed), slik”, m. Jfr. Granth), 


Smule, 
SKE (moget at fliffe paa”, for Bufæet), 


slejk, m. 

Sliffe, slikkefar), slejkje (-te). &. hin- 

anden (om Dyr), slejkjast. 

Sliffen, 1. slejkjing, £.; 2. (Adj.: liften, 
I. flilne; flitborn), *slejkjen. Mk. og 
kræsen, *mat-gran" og *mat-vand, 3: 

niræjen paa Mad”, 

Sliffer, *slejkjar. 

Slifferi, god-bete, m., loste-mat, m., fi 


m., skjesse-m., krås, f. (n.?). Jfr. Sæt- 
ferbiften. 
Slifmund, kråsar? (til *kråse, ð: „lebe 


Iættert”), mat-krok? Jfr. Lætfermund. 
Slim, slm, n., sli, n. (sly), glre fs 

klejmer, n. (Lm.); (vebBængende), sleipe, 

f, slepli), n.; (paa Træ i Band), ulke, f. 


Slimagtig — Sluge. 


GS. i Struben, ryde, f, skryde, f 
(skrye, skry). ©. om Frøernes Eg, 
gåple(o), f. Sinde el. fag af S, 
Fn nr di Glem, Hag 
GSlimagtig, slim-, sli-, *slien, je. Jfr. 
$lebrig. S. Masje, slie, f., — 
fer. slinka, 2: Glimværter). S, Bærter 
Bandet, sli, n. (sly), 
Slimaal (Myzine glutinosa), slejp-mak”, 
4 Pår-Äl, m., Ykvit-å'1, figr-ål, orm, m. 


m. 
Slimes, flimet blive, slimast, sliast (sly-| 


ast), slejpast, *slejpne; (affætte Sabite), 
a jp jpne; (aff ſte) 


Slimet, slimot, sliot; ulkot. 

Slimflob (Bronfit?), jfr. *kov(oo)-hælle, f., 
2: „Samling af Slim i Lungerne el. 

. Struben”, 
menhæng. Sag: *aur-, lejr, is-hælle. 

Slimhinde, kvælje, f., sejme; f., slime, f. 
Mk. *kvæljast og kvælje-læggje, 3: „pe 
lægges med Slimhinde“. 

Stimfjertel, *slim-*ejtel, m. (?). 

Slimſamling i Lungetue el. Struben, 

kovf(o)-hælle, f. Jfr. Glimflod. 

Skimværter i Bandet, gysk (jysk), m. 

Mk. gysje, f Dind, Mudder. 

Glingre, ranke (sv. ranka), reje(ar), slenge 
—slång, 0), rugge, skjejve (2: gaa i 
æv Metn.), kåvle(o), (paa Bølgerne), 
svage; (rabe), vægefe, — vog), *vagge, 

*rejle. Jfr. Balle, Balancere, Svaie. 

Glingrende, Frank. Jfr. Rant (Fartøi). 
©. Gang, rejl, m. (av *reje); jfr. reje, 


f. ,Øynge”, Rejl ær og = Bølgegang. | 


fr. Gønge. 

Slingrittg, rank (rånk), n., svag, n., *rug- 
ging, “kjeving, slæng, m, 9: Fald 
til Siden, Stød”, 5 

Slip give, gi(ve) efter, Mk. og fut: »Han 
laut ut med dete, »Han vilde ikkje ut 


med deter. Også *ombære. Jfr. Undbære. | 
Slipye (noget Lp8, lade gaa, fare; give 
Frihed, Adgang til), slæppe, e (-te), | 


fløjgje (-gde), 3: eg. Tabe flyve; løjse 
(te), *late ut. 38. vatnetr, 3: aabne 
en Dæmning, Jfr. *slå op vatne”, stæm- 
men. S, (blive el. være fri for), slæppe 
(— slap). S fri, — unda(n). 
Jfr. Undjlippe, «tomme. . DP, trjote 
(— trant), *skorte. Jfr. Mangle. San 
jap bog tanlelig fra det, jfr. >han kom 
atter med æra og både øjror. ©, (ub, 
inb), *late (ut, in). S. helftindet fra, 
*ake med hejlom. Ginppen (193), foigd, 
*sloppen, *ut-s. Som let flipper (jlip- 
ænbt), fslæp"-hændt, *slæppen. Mt man 
i noget, slæp”, m. Mk. slæppe-tak, 2: 
tak, som slæpper, 3: glipper; slæpping, 
2: Slippen. 
Glitage, slit(i”), n. 
Slobrof (t. Sålafrok, n. f. og hol. slaap- 


Hælle, f. (e) = faft, fam=| 





739 


rock), [slåprok?, m. H. P. S.: sove-, 
sæng-, morgen- el. nat-kjole. Molb. 
nat-kjortel, over-k, 

Slot (t. Sålofi, n. f. Slot), (hos os) borg, fe, 
*kongs-gar(d); hærre-gård, h.-sæte, gård: 
oa tjener i gårdene), *slot(o'). „Nyere 
b“, Jfr. Qof, eg. gård. Jfr. Hotel, 

Palads. 


—— #vakt:mester (på slot). 
Slotsforvalter, vaktmester, tilsyns-man (på 
slot); gårds-mester? 

Gløtsport, borg-led(i*), n. 

Slotsprœſt, hird-præst. H. D. Isammens, 
ær slot som enstavelses meget næmt: 
slots-grav, -kirke, -præst, -vakt. Mindre 
let faller kongsgårdsgrav, -vakt. Dærimot 
kunde kongs- i nogle ord og gårds-, 3: 
hærregårds- i andre sættes for kongsgårds-, 
hærre; 5:  kongs-kirke, kongs-vakt; 
gårds-vakt, -tårn? d. e. vakten i »gårdene, 
tårnet på gården. Jfr. (lettere ord) til- 
lægsform (particip), genvirkende (reci- 
prok), uvirkende —— for tillægsords- 
form, gensidigvirk., uinvirk. 

Sin, *slug (slu), *sleg (el. n. slægr), 
+nå'l, fslejp p: giat), *mejn, tamper, 
læntog(e), *fwl, *in-fu'l, *mang-slungen; 
(pfont ved at fljule fine Tanfer”), *lejn, 
løjnen,"lejnsam. ©. Perfon, sluging, 
m. (sluing). Jfr. Liftig (Perføn). 

Slubbert (jfr. n- f. flubbern, 3: være 
iljødesløs, Mufe), se Sluſt. 

Slubre (,jøbe med fmaffendbe 246”), slurpe 
ar). Jfr. Sma 

Sind, slætte(e), f. (slatr), *halv-s., valle-s.; 
slatter; m., halv-gåte(o), fẹ *slufs, n. 
S. med Hag! el. fman Jspartiller, 
jøkle-fal”, n. Jfr. Jsjlag. 

GSindder, tev, n., va's, n Jfr. Baas. 

Slubbervorn, ”teven, *vasen, ”bræle-sjuk ; 
skravlet. ©. Perf. (Mand), jåling, m., 
gåle, m.; skravl, m., skravlar; (Svinbe), 
jäle, £, gjæle, f. Jfr. Tanabe. 

Siude, slætte(ar) (sla'tre), halv-slættefe). 

Sludre, *tøve, vase, Håle. Jfr. Banafe 


og Beve. 

Siudveir, slætte-ver'(e), n. Mk. slætte- 
føre, n, 2: Føre med vandfuld Sne paa 
Jorden; s.-kave, m., 9: en tæt Sludbyge. 

Stuffe (,ringe Karre el. Slæde, fom flæbes 

ab Jorden”), jfr. slådde(o), f, ven 
r Siebe til Stenkjørfel”, 

Slug, svælg, m., sluk, n, glup, m., gap, 

n, glop(00), m, glip, m., svælg-rom, n. 


Jir. Gab. 

Ginge, sluke (-te), glupe (— glaup), glejpe 
(te). S. i fig (med Saft, grasdig), 
sætje i seg, vælte i s„ rive i 54 bære i 
5,, kvælve i 5., fure i 5. (ar); hækse (-te), 
glæfse (-te). »Mumle Gaaseæg kvælvede 
det i sig altsammene. Asbj »Han 


740 


glæfser det i sege.  »Hækse maten i 
segs. ©. noget, fom er for ftort el. for 
aardt til at glide ned i Svælget, 
vælgje i sproi, *s. i halsen, *sætte i 


halsen. 

Gingen, 1. hæksing, f; 2. (fom fluger, 
jlugvorn, flugende), sluk, *glejpen, 
* en, *hæskle), *ræven, *hæken, 
*olu'p? (>: glubft), *ål-æ"t. Jfr. Graadig. 

Smøhald, jfr. glejp, m. (av gløjpe, 3: 

uge), ov-nejte, f., ov-etar, m. Jfr. 
taadfer. Mk. shan å't både rår og 
råte'(0). 

Singvom, jfr. Fraadfer. 

Siuhed, *sløgd, f. Gl. n. slægd. . 

GStulte, slekkje (-te) — Gl. n. 
slökkva. Sv. släcka. Stlutted, sløkke 
(— slåk” — slåkke”, o), slåk'ne(ar). GI. 
n. slokna, Sv, * slökka. 

Slukter (, Brandfvend*), sløkkjar. 

Sluklevund, sløkkje-vatn. 

Etutning, slekkjing, £ 


Sluføret (med nedhængende Ører), la'p-| 


æjrd, lav-e. (av*lape, lave, „hænge flapt 
ned”). Jfr. sv. sloka, »nedhinga slappe. 

fan, bbmbget), ångel-sår(o), eg. faaret 
af Angeln (om fisk). 

Summer (t. Schlummer), let søvn, blund, 
blunder, m., svævn, m., dorm, m. (Lm.). 
Jfr. Dos 

Slummerdrulfen, jfr. fsvævn-eren (semn- 
aren), svævn-rusk(jjen. Jfr.Døfig. Dær- 
til svævn-ørske, fy *svævn-orar, fl. Jfr. 
Spon (Forvirring af S). 

Shmp (Mængde, Kvantum*), slump, m., 
kat", m., dank, m., sope, f. (3: noget 
jammenfopet): *hejle sopa (ikke soppa 
el. suppa) = *hejle smælta, S., liden 
(Meft, Seyning), skyld, m., skvæt", m., 
dåg'(o), m., skjærv, m. (mk. skjærve, ar, 
2: bele en — såpe(0), m Paa 
S., "på slump, på ejt rå'm, på ejt rå'k, 
n, *på ejn dejs (det gjel på ejn dejse; 
jfr. slat det nå rykkjaste), *på ejt gisse, 
på ejt ru's, på ejt hit. Maal paa S., 

isse-mål, n. Mk. gisse-mil, f., -time, m, 
EA klokke-time). Kaft (med Garnet) 
na &,, vone(-ar)kast. 

Slumpe til, *slumpe, hæppe til (ar), 
vingle(ar); smikkast, *råke til, *skure, 
hæmre(ar), druse til (-te), mse(ar og -te). 
Sv. tusa; gl. d. ruse., 6. uheldig til, 
slesne(y, -ar), gjære ej sløse. »De 
sløsna” så tile. Av sløsen(y), 2: ubelbig, 
— fom flumper til at gjøre noget Galt. 
GI. m. slysinn. 

Sinmpelyffe, slumpe-lukke, f, hæpne, f. 
lum beſtu 
træffer), råm-skåt(o), n., slumpe-s. Dært. 
*råm-skyttar. Mk. Geld til at træffe, 
råkna”, m. 


Slugen — Slutning. 


Slumpeſmed (fom fun af og til gjør godt 
Arbeide), råm-smed, m. À 

Slumpeſpil, vige-spel, n., -stykke, n. 
fr. Slumpetreef, Vovefpil, Hazard. 

S meaa Sep, m, heve, n., slumpe- 
høve, s.-råm, n., hæp", m., blinde-kast, 
na slesn(y), vågna', m., va'm, ny vå'g, 
n., vingl (vingle), n. (»ej evingle gånge), 
rus, n.; (Heldigt), hæpne, f. Jfr. Spite. 
Mk. *hæppen, 2: begunitiget af et pel 
digt Lytketreef. Forhaabninger, fom 
Tun beroer paa et S., vingle-vo'n, f 

Sytfetraf. Paa S. beroende, 

#rāken, 





Slumre (ældre danjé flumme), *dorme, 
blundre, *slumre. ©. ind, sevjely), ar. 
Av *sove. GL n. syfja, blive føvnig. 

Slunken, *svang, mager, *slåkot, *slåmen, 
ulænkeleg. ©., fang Figur, ulænke, f. 
Jfr. slåk, m og slåke, f, o: Tang og 
mager rop. 

Giunte, *slunte, *sluntre, slættefe,- slat’), 
*slarke, *drive, *slænge (slång, o), *ræke 
(— ra'k). aHan gjek her og slat ejn 
hejl dage. Jfr. Ledig gan, Drive. 

Stup, slu'p, m. 

Surf, slurk, m, su'p, m., svælg, m., 
såpe(0), m., stejt, m, (»take seg ejn s.e) 
F undfüld. 

Siurfe (,føbe i ſtore Drag”), slurke(ar) ; 
supe (— sau såpet, 0), 3: „tage en 
og anden Slurk“. 

GSturv, en, rusk, m., slarv, m., slarve, f. ~ 

Slurve, #sele, sejle (-te), *rote, *slarve, 
*slurve, Jfr. Jaſte. 

Slurveri, jfr. Siuſteri. 

Sluſt (Verf.), snye, f, uverdefy), f. (B, 
B.); også ”slask, *slarv, *slark, Yslub', 
Fslamp, *slams. (funfjøn), slarve, slubbe, 
slamse, slunse, slumpe-rysse; skjet-su 
(ski-), 2: en Slufle. 

Sluſte (arbeide fljødesløft), klussefar), 
*klunse, *slurve, *slarve (sv. slarfva), 
skjådre(o), læpe(e), *slabbe, ”*slamse, 
*slubbe, *ruske, *rote, rafse (sv. rafsa). 
(Bære frjødesløs el. fenfærdig), søjle (-te) 
— Sv. söla. D., sele. Jfr. Futte, 

ajte, Rlubre. 

Slufferi, jfr. klu's, n., klusing, f., uverde(y), 
f, Froting. Jfr. Flilvært, Lapperi. 

Sluſtet, læpelegf(e), læpot, ruskjen, *vaden, 
uverden(y), ver(dllaus(y). é. Arbeide, 
*van-gjærning. Jfr. Gtjøbe8løs. 

Slutning, slut’, m. (slu't), slutna’, m., ende, 
n, endskap, m., ending; ned-lag, n., 
ut-fal', n, ut-gang, m., lykting, f; 
(Udfald), endelykt, m. (gl. n. endalykt, 





ò (fom tun ved en Hændeljel 


fi); (Gnde, iſcer paa et Arbeide), trøjt, 
m. al trøjtene, 3: i Slutningen. (Senefte 
Tid), si(d)kast, n. »*På sikaste(tje. På 
sikasten. H. D. Til Slutningen (helt 


Slutningsstykke — Slæbe. 


ub), *til ende(s), *Til slut, 3: 


tilfidft. 
©., *på slutten, Slutninger mo 


deme (-de), dømte(ar). Jfr. Ræfonnere, 
GSlutningsjtykte, ned-lag,n. GL m. nidrlag. 
Slutſten i en Mur (fom dætter Kanterne 
af to underliggende Stene), fælling- 
Suite (Gobe et. høre op), lykter) a 
utte (Holde el. høre op), ar), slutte 
ar („ubere Dro”); pe å traut), *t. 
op. Bogen futter, b. endar. Jfr. Ende 
fan, Dphøre. (Ende, futte med), luke 
(ar), ende, ar ("halde op med); (afbrøbe), 


slite (— slejt): s. laget (jfr. Stille og 
Dpløfe); . (fuldføre, ær et fangvarigt 
Urb.), trøjte (-te); 


(fulbftændiggjøre), 
*fu'ne (gl. n, fullna), vful-føre, fu. 
ende; (førmobe, mene), 
sk(jjenne (0. J. Hejem), (dde): 
»Eg sp. dete, 9: jeg tenter det; (gjøre 
en lutning), *slutte, *spå: »Eg sp., 
han er komen nåe(o). Jfr. Formode. 
©. med (opgive); Flæggje ned.  sHan 
kan aldri 1. det nede, 3: glemme bet. 
S. til (pasje), falle (fær — fal’ — folle’), 
f. åt (sdet fæl" godt åte), *sitje (godt, 
vel?) ©. fig fammen, kåtelo) seg i 
hopfar). Jfr. Stuve. ©. fig til, f. Sel- 
ffab, *slå seg til, s. i lag med, i hop 
med; *slå lag, læggje lag, halde i hop 
med, hålde sig til; *gi seg i lag, i hop 
med; sælle sig med (?). ©. tæt, "passe, 
*høve, *falle. Hef. tæt, ljuge (— lang): 
»Derily) lyg, >: bet træffer igjennem 


Døren. S. En inde, stængje inne, &,| 


Klæderne til Kroppen, knæppe (-te). 
Av fknap*, >: trang. Sluttet (færdig, 
forbi), "gjort, frå seg g.: sdet var alt 
g.s Gave f. (være færdig), jfr. Færdig; 
Not. S. Selffab, lag, n. 

Sluttelig. (efter t. ſchließlich), *endelege. 
Dette ,jluttelig" kaller Molb. en „for: 
Faftelig Germaniame”, som „findes hos 
nogle Nyere”, 6. for rimeligvis, ,før- 
mobentlig” finner Molb. derimot i sin 
orden, men så brukes ordet neppe av 
nogen i Norge, 

Slutter, fange-vaktar, m. 

Slutteri, gælds-fængsel. 

Slynge (fafte), slængje (-de) ; (flette Baand), 
slyngje (-de); gl. n. slyngva; (lægge i 
Bugter), lækkjefe) (ar). S, dv snu (-dde) 
seg, vinde seg (— vat”), ©. om (ville, 


vinde), snarefar), vippe, ar. Fr. B 


€| 
©. fammen, vingle (jfr. Forvikie), flekje 


(-te), *fætte ihop(ar), slyngje (-de). 

Synge, en, slyngje, f. 

Slyngel (t. Sdlingel), *knigt, *skarv (H. 
Ibs.) Hant, rad”, m.; i 
Jir. Sturt, Stjælm, Gries. Uforffammet 
©., skjømme-ting, n. Slyngler, tskarve- 
pak. —»Gutten skjældte Kongen og 





kæltring (eg. dansk). | 





741 


Dronn. og Kongsdatt. ud for noget Skarve- 
pake. Asbj. (S. ær eg. en doven pers., 
likesom [norsk] slyngjar). 

GSlyngelagtig, *fente-, *skarve-, (knigte-), 
18k, *ring, *kle'n. 

Glyngelagtighed, fante-lag, n, f.-færd, f; 
f.-tåt”, m. 


Slyngelaar, slængje-år. Lm. 

Glyngelftreg, *fante-stykke, f.-færd, f, 
u-stykke(r). Jfr. Staltefireg. 

GSlhyngning, slyngjing, f., slæng, m. > 

Styngplante, klive-, klivre- el. klængje- 
våkster. Jfr. Klavre og Plante. 

Slæb, 1. (Anftrængelfe), slep, n, træl 
n, træling, f, stræv, n., starv; D, 
stræving, f., stre't(i), n, ba'l, n., ma's,n. 
2. (Gfterflæb, noget man brager efter 
fig), sle(d)e, £, slode, m. (mk. slolæsse). 
©. pan Slæbder, Kjole, drag? jfr. slode, 
m, sløde, f. Slæ'p, n. ær „tungt 
Arbeide”. 

Slæbe (arbeide haardt), slæpe, ar („njere 
Drd”), træle(ar), strævefar), s ar), 
strete(i'), ar (gl. n. strita, sv. streta), 
Fslite, balefar), base(ar), armast, kare(ar), 
slave, ar („nhere Drd“). Dærtil stre't(i 
n., streting, f., stre't-arbejd, 3: træffømt 
Arbeide, Jfr. Trælle, Slide. (Anftrænge 
ig, f. & med em tung Byrde), stærte 
— e, stinte(ar); (flæbe med Møie), 
vinne (— van"): »vinne båten frame. 
>V. seg frame, ©, fig frem, drage seg 
(fram), grave s. fram (hejm, unda’); kare 
(ar), starve(ar), *stauke, fklundre, *harke, 
”krjupe, kræke(e, — krak), kave avsted 
(B. B.). >Starveseg hejme, »D'er knapt 
så møket, han starvar og gjænge, Mk. 
klunder, n., klundring, f, 2: ,møiføm 
Gang”. GS. fig frem i Modvind el. 
Uveir, strotle(u). Dy. strotlku), 3: be 
frærligt Beir. Man flæber fig igjennenr, 
*det grævst av. ©, bortfra rette Sted, 
drage, hand-drage, drasse(ar), *drasle, 
Dv. *dragster, dragsam. 6. efter (banne 
et Slæb, hænge bagved), slo(d)e(ar). GS. 
(noget) efter fig, slold)e, sladje (-de), 
især ,0Ø je et Underlag af Grene”. 
Gl. Š — trætte — 8. henad 
orden (iffe Løfte op), *drage, *dragse, 

— S. henad Marken (blive ebt), 

dragast? ©, med fig (med Møie), ”drage, 

”dragse, dragast med. ©. med noget, 

man iffe fan faa rigtig Sit paa, 

knå(d)e(o), ar, o: ælte, mænge. >Han 

knå'ar med det ændår. Dv. knåing, f 

©. paa (være befværet med), drage, 

dragast med. ©. (drage) noget Set, 

*drangle. — Glæbende, dragande (»dej 

kom dragander); (om Stil), lang-drøg 

(målfering?), lang-drjug. ©. Perf 


Dit 
træl, m., ”slæpar, ”våsar, ”strævar. 


742 


©. gaa, sloke(ar), slome(ar). Gaa i fide, | 

fed e Kleeder, slamse(ar). Sv. slamsa, 

o: flufte. Jfr. Slærige. Dragt Hø, 

fom flæbeå, slo(dje, f. Jfr. sloge, fn 
2: ,gøvgren at drage Dø paa". 

Slæben, slo(d)ing, f, sloding, f. 

Slæber, ”slæpar, *gravar, *stre't-hest. 

Slæbeffo, se Hem(me)jto. 

Slæbetoug, jfr. drag-rejp, ny >: Meb at 
trælfe meb, drag-tåg(o), n. Følge, gaa 
med paa S., være vare-våt, m, Eg. 
være Referbe-Bante. Jfr. "fare så som 
ejn vare-våt. 

Slæbevei (hvor man flæber el. brager 
noget frem), slo(d), f., slæpe, f, slo(d)- 


væ'g(e), m. 

Glæde, slede, m.; (ført, til AT | 
dråg(o), f, vage, f., stetting(y), m.; 
(Miden), kjælke, m.; (fmal, at age pan), 
Hetting-s.; (med Nygftød), *ro't-slede; 
(uden SJernbeflag under Meberne), tre- 
skoning, m.; (Zømmer:), se fort 6. 
Der fom en Mand med en S. i Beien, 
jfr. *det kom bjørn i barne-lejk, 3: „ber 
fom en ubehagelig Afbrydelfe". Mk. 
slede-brugde, f, 9: opftanende Rant paa 
Enden af en S.; s.-føre, n.; -grind, f., 
Rammer omkring Lædjet paa S.; -mej, 
ut, (jfr. Mede); -tre, n, 2: Nagler og 
Støtter i en S.; -vørkely), n., Træ til 


mo. 

Slæbenag (Tværtræ mellem Mederne), 
flaute, f., f.-stok, m., herning(y), m. 
Slædebeflag (-Stoning), andre, f., drag, 
- my skoning, f, spång(o), f, andring, f. 

Slædefarm, mej'-tråm(o), m, 

Slædenagle (en af de [man Stolper, fom 
fættes i Mederne for at bære Simie- 
bunden“), *stab-band (stavb.), stab- 
bænde, n. (stal”-band); knät; m., fjetre, 
f. Til ordet ,Slæbenagle" passer ellers 
bedre *stabband om de to og to nagler, 
som går fra fremmerneli), o: sledens „gang: 
bjælfe”, ned til og i mejerne, og som 
klemmer knåtterne mellem sig. Somme- 
steds kalt fjetre, f. 

Slædenaver, stabbænding —(stav-b.), 
„Bor, fom pasfer for Slædenagler". 

Slæberyg, rångto), f. (Å. rænger), brugd, 
f, kar, m, To't, f. Mk. og styre, n, 


grind, f. 

Slæbefpor, slede-far, n, låm, f.; også 
mejd’, f, slede-m. Jfr. Spor. 

Slægt — Art, slag — uuder-slag? over- 
— under-s. ? 

Slægt (jfr. Familie), =t", f. (ægt; gl. n. 
ætt, også átt), slægt, f, hus (som i 
konge-h.), slag, n.: folke-slag (f. e. ejt 
små-kyndt folkes.), folke-føre, n., æt-rev(i'), | 

- m. (gl. n. ættrif). Også kjen (»kyn«), 
n, grøde, n.; (om Dyr), bele, n. Jfr. 





2: 





Slæben — Slæng. 


Yngel, Kulb. (Slægtninger), *skyldinjin- 
gar, *skyld-folk, *æt-folk; (Generation), 
ætled (Molb.); (Glas), slag, n Gl. n. 
slekt. „Dog fynes Ordet at være frem- 
met”. ©., onb, ukjo, n, (utjo). S. 
med, *skyld (»ejn el. til ejne). Gl, m. 
skylår. Sv. skyld. Bor Š., "vårt folk 
el. folket vårt. ©. efter ©., "man etter 
man, Slægtens Formindiftelje, æt- 
spille? (Spille, n., 5: Forøbelje). Mf 
god S., æt-god (Molb.). 9 si S., 
æt-stor (Molb.), hej-byrdig. Jfr. fornem, 
Rommen af en vis S., ættad frå, or; 
»Dej er ættade or same bygdie. an 
ligner fin S., "han likjest sinom. FG. 
optage (adoptere), æt-lejde (-de). Gl. n. 
ætt-lejda, Jfr. Adoptere. Udlede fin S. 
fra, ættast frå, "være ætta” frå. Noget, 
en S. abdfliller fig fra en anden ved, 
ættalr)-mærke, n. Minde el. Tradition 
i en S., ættalr)minne, n. Stam, AFre 
for en S., attafr)-skam, f., -pryde, f. 

Slægte paa (ligne), brå på (-dde), brægde 
pålar, - de), slægtast på, artast på, likjast. 
Han brår på far sine. »Han artast på 
folket site, 3: paa fine Slægininger. 

Slægtfølge, æt-led. Molb. 

Slægtaren, =t"-gren? i 

Slægtlinie el. Mette, æt'-tæg", n. (gl.n. 
ættleggr); *grejn, f. 

Slægtning, =tman (Molb.), ætting, m. 
(Lm.), skyld(njing, m. (gl. n. skyldingi), 
kynning, m., kunne, m.; (fvinbelig), frænke, 
É; (i Sibelinie), frænde, m.; (fjærnere), 
sivjung (sævjing). Gl. n, sifjungr, 3: 
Dre Svoger. »Det er skjel 
skil) på frændar og framande folk«, 
Slægtninger, *folk (ejns), skyld-f. (J. 
Lie), varna(d), m., til-varande, av "vare 
(f. varde), o: ,vedfomme, ftaa i For: 
hold til, være beflægtet med"; (nærmefte), 

jgje-folk, n., 2: Ens Egne. G.ifjerde 
ed, ri de å Uden S,, 
frændeltaus. Gave mange fattige S., 
jfr. »ha" ej lang rove til å drager. 
Gjæftebud, hvortil fun S. indbydes, 
frænde-gilde, Molb. 

Slægtregifier, ætte-tal. Molb, 

Slægtsbegreh — — jfr. over — 
under-sbegrepe. Se og Begreb, »omgrepe. 
Likeså Genus og Species. a 

Slægtjfab, skyldskap, m., frændskap, m., 
skylde, f.; (fjærnere), sivje-skylde, f. 
(jfr. Svogerfiab og Toat (ubetybe- 
ligt), små-skylde, f. Avl i for nært S. 
(f. Ex. af Kjør), skyldskapsavl. Asbj. 

Slægtsmaærke, *æt-mærke (»ættar-m.e), 

Slæng (Kalt), slæng, m., kast, n.; (Følge, 
GSelftab; med Ringeagt), hærke, n., høkle, 
n., hurv, f, bårg(0), f., *hærke-h.; ty, n., 


Slænge — Smal. . 


fante-, skarve-, 


stygge-ty. Jfr. Pat, 
Pøkel. 

Slænge (fafte), slætte, e (»5. med handie; 
shan slætte det frå sege); hæmpe, ar (shan 
tok og hæmpae dej ute), hive (ar og 
-hejv), slængje (-de), hævje (— hov, ho- 
vet) fløjgje (-de), ræke (e, -ra'k), sende 
(e) »Han ra'k pengane på bordete. 
Mk. sslængje kjæftene, 2: "gi vondt (av 
seg); slængjenamn, n., o: Øgenavn; 
slængje-ord, n, >: *fant-ord. GSenkaſte 
ftjpbesløft el. paa Slump), sejle (-te). 
Dy. søjling, 3: fljøbesl, Henflængen. S. 
fig ned, slængje seg ned, kaste s. ned. 
Slænge Tiden hen (gaa ledig, være 
uflittig), drive (— drejv), *rangle, slænge 


(slång, o), ræke (e -ra'k), *danke, *drive | 


dank (sv. slå dank); slarke(ar) Dy. 


*slark, boven Perſ. GS. hid og Did, f. | 


løs, jfr. "dille, fdangle, *dingle, slænge 
(slång, o), slætte å slat), klamre, 
(hænge og flænge, om Klæber), slamse, 
ar. (Jfr, Slæbe). Jfr. og Slatte, Dingle. 
GS. med Kroppen, "linke, #lakre, *likre, 
kinkefar), *kinkse; kåste på seg (ikke 
= kaste på seg), hive (ar og -de). 
Slænges fib og bid, rækast(e). 

Glængen, slænging, f. 

Šlæntre, rangle(ar). Jfr. Drive (omtring), 

æn: 





ge. 
Slæt (Hg:), *slår, m., slåtte, f, slætte, må | 


(Rlotfe-), slag, m, kl.-slætte, n. Mk. dags- 
slætte, n, 9: ejn kars slåt (foren dag), 
åttedags-slætte. I* ær slætte også *slåtte- 
mark, f., slåtte, f, ,tjær i Fjelbene": 
… Hjæl-slætte, skog-s., hejm-s. | 
Sletmand, slåtte-man (å. sl.-folk); *sl.- 


kar. 
Støie (flufitet, uordentl. Kvindfoll"), slere, 
£i Jfr. Su 


Sføije, en, lykkje, f, *dragl. Jfr. Søte. 

Sløije, lægge ned, L av, slutte med, stanse, 
avsige (lag, møte). 

Sløifning, nedlæggelse, ned-lag, n. 





Sløifjole, lang-kjele, m., kjole. »Norske, 
efter Molb. 
Glør, sløld)e, f.(»?«), skyg', n. Jfr. Flor. | 


Støre, 1. skyggje, merkje, *skyle (jfr. 
GStør og Filhylle). 2. (feile rummere, 
fnibe Binden), ta(ke) hogd. 

Sloſe (ødfle, p. med), sumlefar), susle(u), 


søjle (-te), æjde (-de), sløse (-te; sv. 
slesa), *mejske, møllskett), måke (ut?). 
»Susle borte. »Han sejlte de' frå sege. 
Jfr. Forøde, 

Sløjeri, sjåsle, f. (ejtle, atie, oltle). Jfr. 
Øvjelhed. 

Slov, se Sleb, slejv, f. 

Sløv (til at bibe: Kniv, flump), *sljo (slo, 


sljø, sly, sjo; gl n. sljör), *u-kvas, 
skjæmd, danv-bejt, il'-bejt; (førfagt, lige= | 


743 


aplbig), tykkjelaus (dv. tykkjeleise, £.), 

hu'g-stålen(o);  (bøfig, noget mobløs), 

ukvien (ukvian, -og, jfr. kviog, fril); 
(fortumlet, —tantefpredt), Piae ; 
(um), *uhyggjen; (bøfig, iffe spredt 
*doven, *moken, lomren(u). ©. af Ub- 
mattelje, låken(o), "sig. Mk. segen(i), 
segadli), o: træt, mat. ©. være (for- 
tumlet), øvjely), ar, *såme. Jfr. Døfig, 
Fortumlet. » Perjon, dovning, m., 
såming, m.; (f. [tungnem] Perf), tdauv- 
hovud. Jfr. Døfig, Mat. 

Sløve (afftumpe), ukvæsse (-te), må (-dde), 
fskjæmme. »Du mår ut knivene. Slø- 
ves (blive mat), sljoast (sløast, slegjast; 
gl. n. sljøfast); (jagine), slone(ar); mo'kne, 
moknast (av), >: falde hen t en DØ el. 
Dvale; "dovne av; *nyvast. ©, af Al⸗ 
der, *attrast. 


Sløvelfe, dovning, f. 


Sløvgjøre, se Sløve. 

Støvhed (Mathed), huglejse, hyggjelsjse; 
dauvskap, *dovenskap; saue-lag, n. 8, 
tilfældig (Døfighed), sjel-dauldje, m.: 


gå ise, 

Sløvffuet, *sljo-skod", slet-skod'(i). 

Smag, sma'k, m.; (uegentl., efter t Ge- 
fuad), smakG), skjøn (skyn)C), gåning, 
m. (»de' var ikkje etter min g.«, 3: ef 
ter mit Sind); (,Anftrøg af noget") 
tejst (tæst), m.; (Behag), sør d), ms 
gjete, n, 2: Sind. er Eng chag, 
Fil gjetnald)s, *til gjetes, *tillags. ; 
og Behag, liking, f.  Sfarp, bitter 
Smag, brisk, m Glet S., u-df'm, m., 
vdeme, n. (jfr. udemd, ilbejmagenbe). 
Died friff G., *rejnsmækald), *rejnsma- ` 
kande, *snjæl'-smaka(d). inde S. i, 
*#falle på, like, synes om. i Yade. 
Tabe fin rette Š, mågne(o) (mugne), 
såne, lægne(e), *kasne, *ulne. Jfr. Dovne. 
Jfr. og Efterfmag. 

Smage (have Smag), smake, ar; (f. paa), 
Fsmake, *munse (av mun”). Røget at 
É pan, sma'k, m Mk. og smake-bete 
i), m., -sup, m Nysgjerrig efter at 
f., fsmake-kjær. Boærd at f., smakande. 
re sgae , smakande. 6. ilde, 

wi 


Smagelig, *smakleg. 

Smagløs (flau, ufaltet), smak-laus, *dåm- 
laus (dv. øjse, É), *valg (dr. v-- 
smak, 3: flau S), *kjærv (tjærv; sv. 
karf). Jfr. Banfaltet; Flau. 

Smagløshed, smaklejse, í. 

GSmalte, jfr. jagt (æg), £ 

Smal, *sma'l (o: iffe bre), mjå (mjåg, 
mjo), smegerli'); *kle'n; *svin', tun'- 

slægen(e) ; (øm cylinberformige Ting, fom 

Traad, Rør, Stænger), *gran'; Et 

indbineben), *klypen, klypot. Jfr. Smet 


T44 
fer, Spinkel. S. og høi, meget en. 
S — *skaten. Den — 


Ende, fgran'-enden, *klen-e. Bli fing- 
fere, *grannast, *svængjast (over magen), 
Fmjåne, *klinkast (klen), smalkast, fsmalne, 
smågnelo) ; (f. blive mob Enben), *kvæsse 
(-te), *skate; jfr. speteli). 
gjore, svængje (over magen), *smalkef(ar), 
*mjåkke, Smal Gang, se Smug. Smal 
Rofi, klen kost? ©. Punkt, kne'pli), 
n., strøjpe, n. Jfr. Pas. S. Sag, let 
sak. &, Stytfe, mjåkke, m., mjå-lejte, n. 
Den — Del af Laaret, *mjå-læret. 


Smalejte Del af et KHlædningsjiykte, 


kne'pli), n Noget fmal, *mjåleg. 

Smalben, *mjå-læg, *smal-l., *gran-l.; 
snar; D., snar-læg. 

GSmalgang (i By), småg(0), n, krå p(o) 
ny smætte, n. småt”, 0, D., småtte, o, f. 
stræte, n, gjejl, m., vejte, f. Jfr. Gybe, 

Smalhaljet (Flajte), trång(o)-halsa". 

Smalhand, (*han) smale-hans (eller *smal- 


ns), 

Smalhed, *klenlejk; *gran'lejk, svæng, m., 
mjåkke, m., *mjålek. 

Smallæg, jfr. Smalben. 

Smalnela), smalkast, *smalne, smågne(ø). 
Smalnet, insmalkald). 

Smamingen ovenfor Hofterne, mjå-ryg, 
m, mjå-liv, n. 

Emalrygget, kvas-ryggjald). 

Smalvogen, mjå-vaksen. 

Smajfe, slabbetar), slafsetar), smattefar), 


Hundene 


svalke(ar), *naske, *slurpe. 
slafsede blodet i sige. Jfr. Stubre; 
Smæfte. - 


Smaug (t. SÅmaus), jfr. åte, f., eting, 
f., oveting, f., kråsing, f. Se og Sæffer- 
bijten, Fraabjeri. 

Smanfe (t. ſchmauſen), kråse(ar), kræse 
(te); snope(ar), o: ,fnafte, œde lætre 

ing”. 


g 
Smaa, *små (Fit, til liden). 
sættes »småe til samlingsnavn: s--sild, 
s-kom. Deærtil smærre, smæst. Små- 
forved uts.-ord ær = libet, fagte: små- 
læ, -springe, Også i nogle sammensætn. 
som: små-fe, n, -folk, n., -gut, -hej, n. 
©., noget, *småvoren. I det S. 
(pftyttenis”), små-væges (-vejes). Is. 
småvegis; *i veslingom (3: + Smaat). 
Det er finaat med han, *han er ikkje 
høgfet'. Mere fmaa blive (fade i 
mindre Mængde), *småne. Til noget 


I entallet 


Smaat (el. Simpelt) nedlade fig, *små- | 


minke seg. Maaſte for småmænke, e; 
jfr. småmænne, er. Jfr. og smånad, 9: 
vdjættelfe, Skam. på f. Dele brudt, 
små-bråten(o). Mf f. Dele fammenfjat, 
*små-gjord. % i. Partier delt, *små- 
byt. ©. Kager (Rringler, Tvebalter 


Smalere | 








Smalben — Smaalig, 


og bel.) små-bran', Smaat (Ndv:), 
*smår', *små-: små-drive, 2: fyge fmaaé; 
s.-hågge(o), o: hugge fmaat (jagte); 
søhue, omtr, == s.-rope, o: raabe Imant; 
s-skrike; s.-ljuge; s.-læ(gje); s-rykkje, 
o: nappe fmaat; s-ra(de), 3: tale faa f. 
(føfelig) = *s.-snakke; s.-skåren, S= 
skunde (seg), s.-springe. 

Smaablommet, *små-rosa'. 

Smaabrød („fint og fmaat Hvedebrød*), 
se under Smaa. 

Smaabølger, *små-båror. 

Smaabørn, små-båmn(o), *s.-folk, s.-lyd, 
m., 5.-mængd, f. (for s.-umængd), Mk. 
”små-svejn, s.-taus, s.-jænte, 

Smanadele (f. Portioner), veslingar, m. pl. 

Smaadreng, *små-gut. ©., urolig, gute- 
gnasse, m., g.-stri'k, m., g.-byn. (Strik, 
3: „lang, opføben Dreng”. Hyn, m., 
eg. Bjørneunge (hun). 

Smaadyr i Band, vas'-kræ'k(e), T., vas" 
kal, m, spræt, m., sprak", m, Jfr. 
Larver, 

— se Fiſteunge. 

olf (fimpleF.), smæling, m. Gln. 
1 


smæ ngr. 

Smaaført (lidet betadjeret Fort), små-værn. 
H. D. I likhet med ene- og tværværn 
(3: Travers), 

Smaafugl (Spurv el. af lignende Stør- 
velje), spikkljje, m, mejs, fẹ skur, m. 
Mk. tite, f, titing, m. Sv, spink, grå-s, 
Sv. * spikke, spekke (Spuro). Mk. og 
s.-band, 9: Rornbaand til Smaafuglene. 
Mk. gl. n. titlingr. Jfr. Fugl, Gben. 

Smaafæ („Faar og Gjedber"), smale, m., 
smæd, f, smæe, n., snå'l, m., smålåg(o), 
n. på. (ul-s., sau-smale, gjejt-s.); (små)- 
fenad, m. Sv. * smale, o: Smaafæ. 
Mk. smale-bejst, m = s.-krøter, n. = 
smale; s.-bejte, n., -fal', >: Krop af Faar 
el, Gieder; -fjos, n = -flor, m, -kjet, 
-lim(i'), m., -mark, f. -bejte, -tad, n. 
= talle, m. »Bu å smaler, „Stor: og 
Smaafa”. 

mæ små-skuld, f. 


Smanji 


Smaahed, smålejk. 
Smanhedsaand, jfr. små-sin”, n. 
Smaafopyer, små-påka(r) (0), påke(o), £. 
(puku), kvejse (fF), *bole, f. Jfr. Ropper. 
Smanfop-Ar,  *smäpåke-æ'r, n., påke- 
mærke, no Smagkoparret, småpåk-ærot. 
Smaafornet, små-kyfr)ut; ejtrende småt. 
Jfr. eteran, m, 9: Å. Sne 
Smaalig (nap, farrig), *små (shan er så 
s. av sege), *småleg, *småvoren; *små- 
hjarta(d), *småsam, stakarsleg; nau(djar- 
fængen, nauv (nøv, nauver, nauger), nå- 
nøjten, nəg', kle'n, nvoren, maur, 
ruten, Jfr. Gnieragtig, Lumpen. GS. 
piagtighed, *pruting. S. Perf., *nau- 


Smaalighed — Smerte. 


darman. Jfr. Gnier og Karrig. 
(Ab9.), smålege. Altfor f. være, Fprute, 
ee te, S. nøiagtig 


Smaalighed (Rarrigheh, ae nauv- 
lejk, m., naudahejt, f., nan(dja(r)dom. 

Emaamafi fet (Garn), må banden: 

see småpeng(ar). 

Smagpluf, tufs, n. 

Snaarndet, *små-ruta", 

Smaajild (omtrent af Størrelfe fom Bris- 
ling“), musse, f. 
mald), n. Jfr. Fifteyngel. 

Smnaffov, *små-skog; (tæt, „vor man 
es fan trænge fig igjennem”), 
u-røde 


be 


rides med Hare Mellemrum, klår| 


skimlot. 
Smaajten, små-stejn, s.-hal', m.; kop’, m. 
jfr. Sten, fmaa, rundagtig). Baute af 


— mIo), f. (mal). GL n. möl (malar). | 


— vwmdstilt (bok). 
Smaajtribet, små-rænda"'le). 
Emaafrytter (Stumper), smulder, n, mål 


(0), f. »Slå i smulders. »Slå i mål og 
maske, 3: ho lintre, Anufe. Jfr. mål-| 
ved(e-i), 2 uggefpaaner. 


p 

Smaajysler, ta. n, av *tusle (tutle), gaa 
jagte. Jfr. Pusle. 

— (Tri, fom man gjemmer el. 
fører meb fig), kjo'n, n. 

Smaatorff, tørret, titling, m 

Smaatrave, dulte, ar (dilte, dulle, dille, 
tilte; dalte; dalle, daldre), *hultre, Dv. 
dult (dw, dilt), hulter, n. Se Trave og 
Trav, 

Smaatærende, ”små-nøjten, *s.-eten, *mat- 
liten, *fagr-eten, snæv (snev); *tejren, 
*tærmen(e), tærm-æ"t, tejr-eten fr. Spar: 
fom); let-fød, let-fostra(d), 2: af om ille 
fræber meget "Fober, alifaa vel åre om 
Dyr", 
tejr, m. før tejre, 2: 
vrage Maden. Jfr sv. 
bly; taire sig, være affelteret). 
*mingle. 

Smaatærnet, se Smaarudet. 

GSmaapiet, *gris-øjgd, som får gris-augo 
(om den søvnige, i spøk). 

Smed, sme(d), m. (i). 

Smede, smilde) (ii, -de). 


øde fparfomt, 
* tedre, være 
©. være, 


Smedet, smid. 


Smedet Arbeide, smi(d)e, n. Materiale | 
til at f.y smi'e-fang, n. Redſtaber tit | 


at f., smi'e-fang, smie-rejde, m. 

Smebearbeide, smi'ing, f. 

Smedie, smie, f. (smidje, smiggje). 
smie-bælg, -gruve (o: +Gsfe), — 
or PÅ -sinder, n. (>: Smede rus; Ham- 

eian, «stabbe, -ste(d), m. dr Nnbolt), 
mete (0), 


Mindre Sild heter | 





S., Perf, «liten matman, 41, etar ; | 








745 


S. | Smelte (faa til at ſ.), bræfde) (+de); smælte 


(e), frenne, Fr, op (Metal, Sutter, Salt); 
tide (-de; jfr. Dptø); (blive fmeltet), 
*bråne (B. B.), smælte, z (— smælte el. 
smalt), smoltne, ar (sv. * smälta, smalt); 
(bli fri re Å *ti(d)ne. (Bragt til af 
:),. smælta(d 

Smeltedigel, digle, f; (dejgle). 


Jfr. Lapperi; Plukke. Smeltet (flydende), *bræd', *bråen, *smol- 


ten; (optøet), tid”, ti(djen. S. Fedt, 
smolt, n. Sv. smult. 
Smeltning, bræfd)ing, f, brid, n. (jfr. 


brå-talg, -smer), bråning, 
Frenning. 

Smerte, en, (t Sdåmerz), værk, m., sår- 
lejk, m. (Lm.), vondske, f., hetei), m., 
svide(i'), m.. sviding, $, spræng, m. 
(fhovud-s.); (fang), pinsle, f., pine, f. 
(lidet brugel.*), liding, f. ( „libet brugel. 7), 
si-værk, m. (si = 1. altid, 2. allesteds). 
Mk. vinde ag og sv. vånda, 3: 
svår plåga. Jfr. Pine. (*Vande, m. ær 
bare = ,Banfteligheb*). GS. i Benene, 
bejn-værk, m.; (i roiie), *bringe-værk; 
i Haandledet, af VBridning el. or jiret- 
felje), gjejr, m. (gjejre, f.), gjø, £, rene, 
f; (i Hjertet), *hjarte-værk; (indvortes i 
Segemet), grav, o, gravelse, n.; (i Ind⸗ 
volbene), liv-ilske, — y Sedene), led(i')- 
værk (jfr. Gigt); (i Lyſterne), #vondt i 
røjrom; (i Reglerødberne af Froft), nagle- 
bet(i'), n, n.-sprætte, f, -frost, m; (i 
Ryg el. Side), håld, hald, m; (i Sin- 
det), *hug-værk, hat, f£, h.-sykje, f. 
jfr. Befymring, VEngftelfe, Græmmelfe, 

ortvivlelfe). Mk. *hug-il, me il'-huga, 
3: befymret, tungfindig. ©. i Tænderne, 
*tan”-værk, m.; (i Unberlivet), *liv-værk. 
Smerter efter UAnjtrængelfe, slet, n. (i), 
syng; m., net(i), n. (av nite [— nejt), 
ſtikke, fmerte); (efter Barneføtjel), 
E m. pl; (af Bylder), *bolde-værk; 
(Stenfmerter), stejn-sot, f; (S. paa Grund 
af Gøgang), *sjø-værk. >Kjænne sjø- 
værkene = »ha' sjøvondte. ©., fom 
ligner Kniben i Legemet, knepli'), D- 
©., fom ligner Rivning i Ligemet, 
rev(i'), n. (sv. ref), rænsl, n.: srev og 
rænsle; sr, i magene, S fon af Ud⸗ 
fpændelje, spræng, m. Mk. hovud-spr. 
S., fom gaar over fra Lem til andet, 
siges at *dølpe, y, *flugte, *snejse. ©., 
— ligner Svidning, abo) m. GS. 


smælting, f., 


iffende, se Sting. €., flødvije, *fage- 
værk, mots, *si-værk. o)-værk 
dærimot ær — Gigt”. Aufald af 
S., værk-fl ad, f. Jfr. — 
— Hu a af S., svejmer", f. 
Som føler S., sår; (fom har 6. el. 
Svie i Føbberne), Fsår-føt',  s-bejna' 
(-bejnt). For S. fri, værk-laus; tf 6. 


746 Smerte — Smuds. 


sr værkjande, — * er 
sårt: — dete. GS, faa, 
Å i z: ag S Slag, faa at bet 
mg ©, formilde, jfr. Sindre; (S. 
ple), værkje (te) (gl. n. verkja; sv. 
värka), *ha" vondt, gjære vondt, være 
så il(le) i el. av (i magen el. av tanne- 
værk), være sår (i foten el. handi). »D'er 
bætre å værkje i handi æn i hugene. 
»D'er sårt når ejn tæk(e) påe. »Eg gjek” 
og vær(k)te føre(y) det længer, ©., gjøre 
(gjøre ondt), *sårke. Lide Langvarig S., 


pinast. stor S. fide, vånde sig. Sv. | 


Hide. ©, udholde, lide. »Han tek 
lide føre(y) dete, »Dej have ledet(i) 
mangte. Han ændfer ingen S., Jfr, 
ahan verder(y) korkje styng elder støjt«. 


— En fan, at det ſmerter, "gjære | 


Smerte (bolbe Smerte, gjøre ondt), værkje 
(te), "være sår(t), svide (— svejd); 
(fvie), *elde, *brænne, grave (— grov); 
(fom af bet, der ae iaro Lugt el. bit- 
ter Smag), rine rejn); (fikke), nite 
— nejt). Dv. ne, t, niting, f. Jfr. 

ting, Stiften. . Og pine (-te), 9: 
marire, plage, og — lide langvarig 
Smerte,  »Foten værkjer el. det v. i 


fotene. 2Det elder i halsene, » Det rin | 


opinasernee, »De' rin i haue« (hovudet). 
»Det græv meg føre bringa«. Jfr. Ulme. 
Det fmerter, det gjær" vondt, *det bit. 
»Han fek av det, som best bejte. Be 


øynde nt f., *sårne. ©. idelig, ejn- | 


værkje. Gmertende, noget (øm), sår- 
leg. Jfr. Ømfindtlig. 

Smertefuld, *værk-ful", il'-sviden, *ilskeful”, 

Smertelig, *værk-ful"; sårleg, vånde-ful', 
vond, *il', sår (B. B. ), *vondsken, pin- 
leg, *pinesam. »Ejn sår gråt, sakna(d)e. 
Jfr. Bitter, Øm, - Yderfi f., nau-vond, il, 

Smerteftrig, il-skrik, n. 

Smertejul, vånde-suk. 

Smide ae) smite (— smajt), — 

a Døren, kaste ut. O. 

Gmidig, eve k(i), “mjuk, led-m. — jgjen 
(2: fom Let [mutter igjennem), karsk(kask; 
sv karsk), snedig(i bøjgjeleg, *kring, 
kring-leda', *hål (»han er så h. som ejn 


åle), *sejg, Yslængjen, ledog (i - u), | 


ledali], ledig) (2: fom let Ie'er, bøier 
ig); (raff), letvint (H. Sch). „Oan er 
ledig fom en Baand“, H. Ibs. gfe 
f.y *u-kring, *u- PAS — rigtig f.r 
njote seg (— naut (myg) gjøre, 
make, »M, skine. »M. føterne sinee 
(ved at gå). 


Smidighed i høt Grad, bejnløjse, f 


Smidigheden tabe, sterne(y) (sstyrdnae). 
Jfr. Stivne. Ud pen 6, (som adv.), stert, Y 
(stjurt). Jfr. Stiv. »Det gik størte. 





Smidfte for, glijele (-te) med, g, f 
gole(ar). Jfr. & migre fl inb, Slediti 
(Snake fint), *lis 

Emidffer, se — 

Smiger, — f gjoling f., eling, f, 
Jug å ar eg optaler), øver 
læte, f. firlæte), vel-læte, f. 
Bed Gi. Made fig Bejnalfe, take aii 

Smigre, hele (-te), gjele (te), ele te), 
lørgje(y), ar, smejkje (-te), Eaa vele 
(ar). Gl. n, hæla, rofe, jæle for; 
Sejle ©. hinanden, — Fe fig 
ind hos (indjmigre), slejkje (-te), smejkje 
(=te), gjele førely ) el. med. Jfr. Smidite, 
Sidi, Sndfmigre fig. Tilbøjelig til 

"k helsam, smejksam, De fulle altid 

Å pie han, jfr. »dej hange i halen 

nom*(0).  GSmigrende, *hølen, 

på. dn $smejkjen, *kjælen, søt, søt- 

talende. Jfr. Artig. ©. Ord, Filtale, 
hø"l-ord, n., smejk, m. 

Smigrer, *gjelar, slejk, m, *smejkjar, 
Fkjælar. 

Smil, — (jfr.smål, >: bæmpet Latter). 
deli gt S. el, fmilende, fattermildt 
Udfeende, myling, f. 

Smile, smile (-te). „Nyere Drd” p?" Sv. 
smila, eng. smile. Også *smålæ(gje), 
myle (-te), *flire, smålle(o), ar, —— 
om le, lætje). Jfr. nije; Le fagte. 

af Gann el. Oudffab, *fyle (av fu'l). 
Sini ende, *blid-auga’. 

Smilebaandet: trætte paa ©., "drage på 
smilen, 

Smilehul, smile-dåk"(0), f., læ-dåk" (Lm.). 

Sminke (t. Sdhminte), sminke, f., le't, m.*, 
le't-smerje? 

Sminle fig, fægre seg (Lm.). Mk. *lete(i), 
Fsmete(i) (seg). 

Smitføm, *fængen. 

Smitfot, sot, f, omgangs-syke, farang, m 
Jfr. Epidemi. Unfald af S., svejm, m., 
sottes. (—rare—). Mudtagelig for S., 
Fsot-næm. 

— fængje (-de), *smitte(i'), ai „nyere 

; 1. fmiten, 2: beplette); f ylle (f. e 
pE kate), føre (ejn) ful av. Smittet 
fængd, 

Cms (i Schmutz), u-rejnske, f., u-rejn- 
skap, m.; pusk; n., rus G 1 ufysne, É; 
ufyse, f., lort, m., skit hm, sejle, É, 
surke (eg. Surbed), f. kı saur, me; (f. E. 
paa Fødderne), sårp(o), n. (Lm.). S. ved 
noget, fom iffe er rigtig — til⸗ 
rebet, uvejdne, f, uver(d)ne(y), £ S, 
p Ting, fom begynde at randue, 

ulke, f. Dv. fulkot, fmubfig. Jfr. *ull, 
Sune, Se Ankommen. Af S. buntel, 
så'm, såmen. Gl n. såmr. For Å 
mobtagelig, #skitvæld (om tej), lort- 
vælt. 


Smudse — Smædeord. 
— Smuldre, måle(o), ar, *mutle, melje, y 


Smubfe, skitne(i'), ”*sulke (sv. 
sylte, ar (jfr. Tilføle, Tilfuble), saure(ar) 
skjæmme (-de), s. ut, lorte. S. 
ibelig Berørelje, *hand-valke. Jfr, Gaand- 
tere. Smudſes (blivet.), skitneli'), , oftere" 


-nast. 

Smubfig, skidden, *skiten, i (Zagen, Ser: 
viet), brukt (efter at være baflet), *urejn; 
sulkot, surkot ot(o), saurot; *ufysen, 
*uskir (oskiren); klæssot (ə: tiljøfet); 
ruskot, ræpeleg; (om Arbeide), rotal; 
*uhevisk, uver(djen(y); lortot, “svart 
(svarte armodi, o: fmubf. Mrmot). Jir. 
Uren, Skidden, Søket. S. blaktet, *såm- 
blak’; vi gran), skit-grå; (f. Hvid), skit- 
kvi't. Moget f. å arven, såmleg. S. 
Suaf, stygge-snak, n. 

GSmudöplet, skit(i')-flæk", m., saur-f. 
Smudéylrift, -blad, saur- el. skit-skrift, 
f.?, blad, n. Jfr. *saur-flæk, m., skitord, 
— Ditring; skitørd, 9: 


pydig. 
Smug (fmalt Rum, Gang mel. to Hufe), 
sm se nm, smættefe) n, (småtte, 0), 
krå'p(0), n, gjejl, fy vejte, f. Jfr. Smal 
gang Gybe, Snævring, Pas, Sund. 
Y% Smug, *i mug’, Fi mute, *i mutom 
sv. mjugg). Med S. (hullet), smågen(o) : 
'op-s., *makke-sm. Bringe afſted i S., 
myte (-te); jfr. Smugle. =Dej laut myte 
det åt hånom«(0). Drive i S., mugge 


(ar). Fare med i &., *mutre, 
Smughandel, mute-handel? Jfr. Snig- 
handel. 


Smughandler, lejn-handlar? 


Smuthul, lejne, n. 





GSmagle, jfr! myte (te), o: , bringe affteb | 
i Smug" (dv. myting), lure (-de) (ut, 
in; »lure seg tile). I * smugle (efter 
n. t. fmuggeln og eng. smuggle); 3: 
„ribe Smughandel”. Smugler, smug- 
ling, smuglegods (H. D.: smuggods) 
kunde da vel og få gælde. | 
(smukle), „lure, Lifte fig frem, holde fig 
i Siu". Sv. smugla. Jfr. Smug. 
Smugler, smugler (?) (jfr. Smugle), tol- 
sviker. Molb, 


Smugling, gg (7) (jfr. Smugle), tol | 


svik. Mol 

Smut (t ſchmuck) #fager, vakker, *fin 
(H. L., B. B.), sjåleg, *ven, rild), 
Fpæ'n, Fsnil(d), rar, Fprud, *prydeleg, 
ve'nsleg. Jfr. "skør, s.-lejt, s-lagd, s-| 
vaksen. Jfr. Stjøn, Fin og Boren (val: 
Tert). Overørbentlig ſ. *nauld)-fager, 
«fin, -vakker, -ven. eb ſ. Dine, ejen- 
fager (H. D.), *med godt (fint, fagert?) 
augne-lag. 

Smukhed, fagerskap, m., venlejk, frid*, f., 
*finlejk, m. 


Smytfe (Prybelfe), 





Smulder (Smaaftytter), matl, n. Jfr. 
Smuldre. 


747 


(— mulde); sindre(ar), "smuldre, "slå i 
smulder, småle(o), ar. Jfr. mia May 
Smule. Jfr. og Knufe.  Smuldres, 
målast(o), meljast(y), målne(ø), lå'pnefo). 
Jfr. Stjørne, Dyløjeå, Mør, Stjør, Frøn- 
net. GSmuldret (fornet, opløft), måden(e), 
mådleg, o (3 : fornet), målmen(o), låpen(o), 
mårken(o), målten(o), *grynen, meren(y). 


Smule, liben (usfel, ringe Del), grand, 


m., *augne-g., naudar-g,, ejt mælle g. 
el. syn (til melde, n., fmaat Frø); tafse, 
m, måle(o), m., luk’, m., duft, fa, lik- 
nelse, n, skygne, n, slik', m., tint, m, 
så(d), f. (mjel, matar-, braud-så), smit- 
ter(i'), m., gnist (av håp, Molb.), kjænt, 
m. (dansk: en Sjenbe); tære, n. (tere, 
ee, ter, ee) (jfr. tår, Trenle); mon(u: flyt" 
deg ejn liten mone), smule, m. (smul, 
smulu; sv. smula), snyse, f. (av snus, 
altså vel = en Pris Snus); smulder, n. 
(2: Smuler), knas, n. (eg. Smule af 
noget Haardt), kras, n., kråte(o), f. »Slå 
i kras el. i knas el, i smulder«, >: Inufe. 
(Moget, fom man Map lan fe), synelse, m, 
sjund, f, syne, n.; (liben Portion), ælte 
(€), n >Småe betar(i') er også braude 
el. »småe smuler« osv. 


|Smult, smolt, n. 
Smult Band, bla'k, 1.2 *De blakar undan 


næse”, €& o: under Mæfet er f. Vande. 
Mk. og små-sjøa", o: [mult (om sted). 

, smætte, n, småtte 
(smot), £. (0), småge(o), f. (gl. m. smuga), 
av-krø'k, m., bele, n., hå'l(0'), n skygne, n 


Smutte, smjuge (— smaug), smætte(—smat); 


(f. ub), småtne(o), smætte seg (in, av) (-e), 
smyge sig. J. Lie. ©. Inde (2: {titie 
putte), smætte (-e), smej(gjje (-gde)- 
Smuttet, "smågen(o), *smotten; »Ut-s., 
in-s.« Gom let f. igjennem, *smejgjen, 
Fsmætten. 


| Smutten, smætting, f, småg(o), n. 
Smutvei, 


smøætte, n, lejn-væ'g(e), m., 


løn-sti.  Molb. 
kno't, n, knoting, f., 
pryde, f., prydna', m. Jfr. Stabs, 


Staffage. 


Smykke, at, knotelar), pryde (-de), bu 


(dde), snilde(ar). Jfr. Bynte, Stiafjere. 
sHan laut snilde på dete, o: befmbffe 
det (av *snild, >: vaffer. Som gjerne 
f. fig, *knoten. - 


Smede (t. ſchmähen), *hæld)e (de), *spee, 


*spe-skjære, *van-være. 


Smædelig, *hå(djeleg, *van-værleg, *van- 


ærleg. Jfr. Forfmæbdelig. 


Smeæbdelje, se Haan. 
Smæbdeørd, hå(djngs-ord, *spe-ord, Fåt- 


finning. Jfr. Spotteglofer. 


748 


Sien mip skam-skrift, nid-s. Jfr. og 
Spottevije. 

Smægte (t ſchmachten), ”kjenefar), *or- 
mægte (er-, år-), (ar), *orne(ar), orkjenast, 
monast. Jfr. Banfimægte. 

Smet, 1. (Daft), slark, m, slæt'(e), m., 
smik”, m., snært, m., slag, n. 6, give, 
slarke til, slætte til (— slat'), *smikke 
til. 2. (Tab, Uheld), smik’, m, smejt; 
m., røjte, f. (jfr. rajt, 3: forarmet), »Få 
ejn smik, ejn smejte, »få ej god, gild 
røjte, 3: bhgtig S. 

Smæffeb, *smik-fejt? (jfr. *s.-ful*), *smæl- 
fejt, smællende f, (om dyr). 

S mætte (Klap), smikke, f. (bro'k-s.), klaffe, 
m., blåkke(o), f. (Slab, Bentil — i 
Belg, Pumpe), blæk, m., blåkke(o), 
blåke(o), f. 

Smæffe (til En, faa til, baffe), slarke(ar); 
læggje til, "drive til, *larke, *smikke til, 
smørjely) til, slå til, jfr. Smal give; 
(tarme, fom aabne Døre, Vinduer), slamre, 
ar (sv. slamra, 9: larme; sv. * slimra), 
*amre, slæmbe(-de); (frembringe Knald), 
smælle (-te). aHan smælte med svepa« (i). 
2Skjælle og smæller, (Slænge af og 
til, hænge føft), starke(ar); (f. Er. om 
Sto), *kippe. Mk. kippe-skod* (-skoen) 
3: gaaende i bare Sto uben Strømper), 
høkul-skoom (gange), åkle-skod". Jfr. 
Slatte, Dingle, S. med Munden, 
glæfse (-te), smakkefar); (idet man fpifer), 
smatte, ar (dv. smatting). Jfr. Smafte. 
S. med Tungen, klikke(ar), smatte. H 
D. Smæltende Lyd, slæmb(e), m. 
Lyd give, slæmbe (-de), smakkef(ar). 
Smæffer (a. f. smicer; jfr. gr. splupor), 
smeger(i), mots, "diger (jfr. Spædlemmet, | 
Spinfel), tyn’, smal, *mjå, *m.-vaksen; 
Fora, *g-lagd, -lejt, -vaksen (g.-våksen,o, 
B. B.); *skir-bona'(u), -lagd, -lejt, snæv- 
leg (dv. snævlejk), *svin', *sner-lagd. 
Jfr. Slant. Noget ſ., mjå-voren, mjåleg. 
GSmæld, smæl", m., skræl, m. 

Smælde, smælle (—smal'), skrælle (—skral"), | 
smale, ar (smålå, sv. * småla); (faa til 
at f.), smælle (-te); (femme til), smælle 
(te): »Smæl atter lukar, >: flag Lugen 
til. Smældende Rys, smæl-kys", m, 
CSmælden, sma’l, n. (m.), smælling, f. 
Smeælder (Elater, et Jnjelt), smællar, m. 
Snærer, Şi., smære, m. (smæra, f.), kle- 
ver, m. 

Smært (,tynd, fmætker”), "smal, *mjå, 
gran”. Sv. smärt, 9: fmal, »i synnerhet 
om lifvete. | 
Smøge, 1. (ſtryge, trætte op, af el. paa), 
smøj(gjje (gde; gl. n smeygja) 
*brigde (-e), *brætte (-e). Smøejg av deg 
traja.  »Han smejgde på seg klædir, 








Smædeskrift — Snak. 


©. (vrænge) af fig, vrænge av segi. 2. 
feng. smoke; t. jømaudren), *rejkje (-te). 

Smøge, Smyge, en, se Smug(e). 

Smør, smør (smær, e, smjer; gl, n. smjör, 
smör). Mk. *smer-ask, m. (-øskje, f.); 
s.-auge (o: s.-hål" i graut, i gretfat); 
s,-beteli), m. 2: Aa'ltbreds-kling, m., 
«klining, m. (o: Fladbrød med Smør) 
Kling brukes iblant også om ovnbrøds- 
kling, altså for *smør-å-bre(d). Smer- 
blom (Ranunfel), s-kanne, f. (2: lidet 
Stavfar med Laag), s-kjælde, f. (= s.- 
auge), s.-kjuke, f., 3: -klat", s.-slag, n., 
-stet', 2: Smorbrikke. Af S. plettet, 
smøret. 

Smøre (paa), smerje(y, — smurde)j smete 
(i, — smejt og smitte), kline (-te), base, 
ar (»b. på, utøvere, y; »smete utevere); 
(beftitte), smerje; (proge), smørje (op, 
ti; (befirpge), — vjolde rand), 
Mk. rjo-læfse, f., r.-vippe, f. el. -visp, m. 

©, En om Munden med, jfr. Befnalte. 


S. fammen („firive haflig og flet”, 
krote(ar). Jfr. Kradſe, Rable. g ajer, 
#reme, ta(ke) flugta, for'e seg, ha seg 
unda. Mk. få flyt, få få'k(o). Jfr. 


Patte fig, Flygte. 

Sutørelfe, smurning(u'), smolt, n., smi(t)sl, 
f., smørskky), f, smerjely) (gl. n. smyrsl). 
S. med Fjære, ban Fartpier, brå, n. 
Pv. brå-bænk, m.; brå-laus, -løjse. 

Smører, se Stribler, Stribag. 

Smørert (daarlig Skrift, Forfatterffab), 
kro'tloo), n 


&. Smørbatte, -fpand, jfr. (smer-)-stråk (0), 


may but’, m., -hålk(o), m., -strump, m., 
«stamp, m., -strykkje, n. 

Smørfjærne, (smor-)kjerne (ki-), f. (kidne, 
kinne), -stråk'(o), m, -bede(i), n. Jfr. 
Rjærner. 

Smør(rjet, smøret. 

Smørvalle (Kjærnemell), saup, n: 

Suabet (t. Schnabel), snavl, m.; snipe, f; 
sawt, m, tru't, m., stru't, m., råt(ø), 
m., tryne, n., trant, m. Skibs⸗ſ. skips- 
snut? Jfr. Slab, Snude, Trone. 

Snadre (t. ſchnattern), låte (— Ie't), tænne 
re *tjadre (kjadre), *tandre, tjote 
— taut), kade(ar); (om Robert), #karre. 

Snadren, jfr. læte, f, kad, n. 

Suage, snå («dde), snutre, u’ (snøtre, snutle, 
snusle, snøjre), snåle(ar), snope(ar), snoe 
(ar), *snåsse, *snuske, *snåfse, snultre, 
snedje, y (-de), snake(ar). 6. efter, 
*skoe (av sko, 2: graabdig). Jfr. Snufe. 
S. og føge idelig, naud-snake, n.-snåle, 


N.-S e. 
. (fom fnaget), 
t). 


Snuagen, 1 snåling, fi 2 
*sna'k, *snaken, *sko (f. e. kat) 
Sunat (,nyt Ord, almindelig, efter n. t og 


oil”), møs, n, masing, f, pra't, my 
5 


Snakke 


Tas', n., sval”, n, deming, f. (av *dame, 
5: [natfe vidt og bredt), rede, f., røding, f., 
rav], n., dres, n. (jfr. Brat). Jfr. Kaas, gja. 


(Fortælling, Rygte, upaalideligt), gjejse, | 


f., gjøjsing, f., gysje, f, skrone, f., 
g je, £; (Slabber, tvivljomme ift), 
skråk(o), n. (gl. n. skrek). S. af mange, 


sag, n, tå't(o), n. (av tjote, -taut), tjo- | 


ting, f. Jfr. Mumlen. Megen &. og 
Garn, søj(d), m., verlæte, f. GS, høi- 
røftet, heg-mæle, n, -mål, n., -ljød, n., 
søgjing, f., ro'l, n, reling, f. ; (langvarig), 
tjoting, £, tå'to), n, segjing, £; (IPS), 


garting (av *garte, 5: ,jamtale Iøjelig”); | 


(meget), prating, f.. radding, f., ræmsing, 
f; (unødig), kjæft-rev(i), n. (av Trive 
kjæften, 2: [nalte vidtløftig el. i Utide); 


pe ee ov-læte, £; (venlig), god-| 


snak, m; (bibtløftig), kjav, n, redding, 
f., vælling, f. (av vælle, -val, jfr. Bælbe; 
GSlabre, Snatte). Jfr. og Baas, Slub- 
der. ©., los, føre, gjøjse (-te). 


Sualte, "snakke („efter n. t. og holl.e), | 


kjave(ar), fmase(ar), *prate, *svalle; rø(dje 
(-dde), frabbe, *radde, Travle, *ralle, 
frasse; skrave (2: prate; gl. n. skrafa); 
(pasfiare), språte, ar (dv. språt, nm, 5: 
Gnat, Prat); (plubre, om en Samtale 
af Mange), sålle(o), tjote (— taut), segje 
(-de), Fjarpe; (ramje, fortælle meget), 
*ræmse, rone(u). ©. for (føge at virke 
pan), tele(i) med (ar), tælje (-talde), av, 
frå, ul S. fint (fmidfte), liskre. S. 
fornemt, *knote (dv. kno't, n, bonde-k., 
knoting, f), båske(0), ar (jfr. gl. n. 
hørskr, Høg, fin), "danske. ©. høit, 
*røle (-te), *ramle (jfr. Straale). ©. 
idelig, javle(ar); (længe), *drøse, *rede, 
*svalle, *prate: ©. meget, melske(y); 
(meget og ufornuftig), radde (rodde), 
hækse (te). GS. over fig, *prime, hæ'1(e)- 


orefar). Dært, hæloringje), f. Jfr. Baaje. | 
6. tanbelig, *prime, *va'sle, *tøeve,| 


#tulle. Sv. prima, av lat. primum, Be: 
gynbelfe. ©. vidtløftig, vidt og bredt, 
#rale, *radde; døme (-de). Jfr: Baaje. 


S. i Et væt, vælle (-val). Ho hadde | 


ændå ikkje vollet frå seg. ©. om Ny- 


get, man engang vil AA møæle føre | 


(te). GS. En rene fulde, luge ejn 
ful. Lade Holl f., jfr. have tjukke ajro. 


Se og Ligeghlbig. Som iffe fan fnatte | 


rigtig, u-målog. idet før at f, fè- 
målog.  Utrættelig i atf., si-målog. 
Enaltende, søgjande. 
Snattebroder, snakkar, radde-stav, m. 
GSnatfer, ral'-kal', m., søgjar, m.; (upaa: 
lidelig), gjeisar. Jfr. Strønemager, 
Steder. i; 
Snuatteradå, jfr. Snak, vibtløft. 
Guattejalig, *mang-ordig; *Hale-drug 


— Snare. 749 


Carin), -rik; *mun"-stærk, -kå't, -kipen; 

(utrættelig i at fnalfe), si-målog, mun*- 

trøjten. S. Perf., kråke, skravl, m. 

Suakleſyg, tevsam. 

Sunkfetøi, snakke-ty, n., mun-ty, snad!, 
m (3: Gnude, Flab), kjæft, m. 

Snakſom, snaksam, pratsam, målog, snak- 
kande, kjavsam, mang-målog (jfr. mang- 
ordig, sv. mång-ordig), søgjande, søgjen, 
*ræmsog, svallog, tale-rik, språtog, rø- 
den, rødog, redsam. 6. Perf, snak- 


kar, m. 

Snap-hane, hane (i berse-lås); sjø-rever; 
røver. Jfr. Raper, Korfar, Røver, 

Snappe, kippe (-te), knipe (-knejp), knippe 
i”), ar, fknipse, BEN *nappe, *hæme, 
hæmse(e), *naske, nøsse(y'), ar, gripe 
(greip), trive (— trejv), *rafse. »Han 
knejp, trejv det frå mege. Jfr. Rapfe. 
©. efter, trive etter, kjækse (-te?), 
*nafse; (fom Fit efter Mading), snarve, 
ar (dv. snarv, n, Snappen); jfr. Napje. 
8. efter Beiret, gjejspe, ar (jfr. Gabe), 
tokne(oo), ar (talkne), *take vinden, take 
etter andi(a), hikste etter andi, snykte, ar 
(snekte, snøkte-gråte). Gl. n. snökta; 
sv. snyfta. Mk. og spukke, snippe, 
sippe. S. med Munden, glupe (—glaup). 
Sv. * glupe, glop. -Hunden glaup det 
frå mege, ©. efter med Munden, 
glæfse (-te). Dv. glæfs, m., glæfsing, 
f. »Han glæfste etter dete. 

Snaps (t. SåÅnaps), sup, m., dram”, slurk, 

| m, tår m Mk. knært, ms 9: „Drit 

af Kaffe Blandet med Brendebin“, og 

bejs, m. 

| Snapfe, *supe, *dramme. Jfr. Gnaps; 


Pimpe. 
Suapjer, *supar, skåp-s. (H. Verg.). 
Gnar, *mar, "sneg", *brå, *snædden, *snæl" 
(e) *snærten, *ra'd (gl. n. hradr), *snar- 
voren. Jfr. Raff, Hurtig. Snar til at 
(MG *snar-før; (til at gaa), *snar-gjængd; 








til at ſpiſe), *snar-eten. ©. at gjøre, 
nar-gjord. Jfr, et gjort. Snart, 
*strakst, snarlege, Tista(d).  Næften for 
frr Fi snaraste lag. Mk. snarfaren (Bei), 
s.-hændt (raf med Hænd.); s.-kjæm (med 
Fremfærd i); s.-komen (også = tidlig 
moden; jfr. snar-ko(r)n, spere-havre), S 
lændt (3: om Jord, der Kornet tidlig mod- 
ner); *snarlejk; s-mælt (o: fom taler 
ført, *snar-talande); s.-sint (iilfindet); s.- 
sleg (f., let at Man, meie); s-svæv (2: 
jom [et fovner); s-tænkt (2: f. til at 
betænte fig). Jfr. Sen, *sejn, som mot- 
sætn. til Snar. : Ý 
| Snare (for Dyr, ,Lijær til Fuglefangjt"), 
| snare, f — gilder, n, pre 
*fælle, f, ophærje, f; done, f. (tysk); 
snurre, f. Jfr. galbe 6. (bialettit 





750 


Kunfiareb), ord-fælle. Dr. Viborg, H. 
Å y Je. inpvikle 


D. Jir. Rænfer, Kneb. 
Pph seg. " GSnarer (Fælber) op- 


le, gildrefar), vele(ar). Jfr. vel(ee), 
Fe 
yele 


Guarhed, snar-vending, f. 

Gnarlig, ”skjotlege, *skjot". Gl. n, skjótt. 

Suarraabig, *snar-råd', -rådog. 

Snart — frart, *snart — snart; jfr. "best 
som — så, ⸗2Best som det sejg, så 
stod dete. 


Snartour, sneg-vende, f., snar-vending, f., | 


s-fær(d), f., 3: „tort Reife el. Udflugt”. 

Snaſte (æde begjærlig), *snalse; (mde Iækre 
Ting), snopefar). Jfr. be. 

Snanus, skit(i'), n, lort, m, Jfr. Star. 
©. Berf., skit-mænne, n. 

Snauje, *skitne. Jfr. Smubje, Søke til. 

Snaujet, *skiten. 

Stiden. 

Sue (t. Schnee), sne, m. (snjo m. f). 
©., fygende, mjel’, f., drev(i')-m.; (tør), 
tur-snø, m.; (tør, drivende), heje-skav, n.; 
(tør, løg, ille fram), mjel, mjæl"-sne. 
Dærtil mjæl-fån"(o), fa o: Masfe af 
*mjel, Sue fom Fung (Støvfne), 
iming, m ©. med Jöfforpe ovenpan, 
jøkle-føre, n.; (meb flært Isſtorpe) (fom 
ubærer”), skare, m., hard-ang, m., op- 
sta(d)ing, m., lett-ang, m. S. opfyldt 

and, snø-graut, m. S., fom blir 
liggende paa Eræerned Grene, lav-snø, 
m., raun-svejg, m. Stoven er da *lav- 
skog. S. form ligger jævnt overalt, 
uden bare Fleelker, ær *rand-hejl. Sneen 
tø'r, *snøen tånar, tøjar. Jfr. Tø. Sneen 
felo er *op-tøjad, av-t. Sueens For: 
fvinden paa enkelte Pletter, rævlingle, 


revling), f. Jfr. *rævle (revle) om Flætfe: | 


Sne. Se og Strimmel. nens Dp- 
tren om Baaren, sno-lejsing, f., s.-nåm, 
n Gl. n. snjonám, 3: Sneens Bort: 
tagelfe. Sneens Hlændende Birining 
pan Synet, sne-glime, f. Med S. fyl- 
deg el. belægges, snøelar. —Vægen 
snøar ful, Det snøar ne(djree, 3: bet 
bliver nedfneet. Med ES. ,tilraffe”, 
snø. 25. ute, o: blive tiljneet. 
Med S. 


bar), sne-fast, s.-hejl. 
til sjøene. Med &. „plettet el. tilraf- 
fet", *snoot. For S. fri (Marl), tøjald), 
tåen, tåna(d). Enkelt Partittel af fal- 
dende &,, sne-floke, m., s.-Élle, fa, 
Å f., = ar f. Sammenhobning, 
tæt, af S. i Luften, sno-kave, m. Stirt- 
ning (Strøm) af drivende S., sna-gauv, m. 
Dynd, ruftfarvet, fom. ligger tilbage 
er S., snø-rusk, f. Jord at ftro paa 
e, mæl, m. (e), melde(y), f., Vt, n. 


Jfr. Smubfig, Splet,|  ffjære). 
| Snedrev, sne-drev(i), n., mjøl-drevi'), n. 





helt elagt (jan ingen Piet er | 
»Det lig! s. like | 





Snarhed — Snekke. 


Strø Jord pan S., mæle(e), meldely), 
*molde, egu til S. i Luften, sno- 
le't(i'), m. Badning i &,, snø-vad, n. 
— Bei i dhb S., sne-braut, f. 
ind, fom fremdriver S., sne-vind, m. 

Gneblind, *sne-blind. 

Snebold, sne-bal”, m. 

Snebyge, snø-eling(ee), m., kave, m., kvaft, 
m.; (ftor), kov-kvaft(oo). 

Gued, list; f, knepd), fullskap. Jf. 

— å gla) 
nedig, sleip (3: glat), snedogti), *lynsk, 
*øjnsk; #krokot, Ler Tan 
f.-kyndt. ©., noget, *små-ful. S&S. Mi- 
greb, %ro'k-tak,n. S. Perf., kro'k, m., 
vrejst, m., vringlar (? til vringlor, f. pl. 
og fvringle). 

Snebfer, snikkar. Sv. snickare, 

Snuedkre, *snikre (for snidkre, av snide, 3: 


(mæbdrift, e). Mk. *driv-mjæl og *mjæl"- 


SIG. 
Suedrive (Snedynge) med tilfpidfet Ryg 
el, Sant, skavl, m. (B. B.). 

Snedyuge, fino), © S., fammenføgen, 
sne-skavl(e). - Sexe, 

Snedætte, lidet, sne-dok', f., s.-fålge(o"), 
f. Meget tyndt S., snø-fån", fa -him, n. 

Sne(e), snee (snjoe, snjeve o. fl). 6, 
ftærlt, Hate ned. 

Snefald, sne-fal, n.; (ibeligt), snøing, f.; 
(ftærtt, uden Bind), stil-kave m ©. 
paa ubeleilig Tid, u-ri(d), f.; u-ryk, m. 
Jfr. Gjtervinter, Uveir. Tid med flærtt 
©., sno-ri(d), f 

jg sne-fille, f., 

Snefog, drift, f. (snø-d.), sne-drev(i), n., 
s,-få'k(0), n., -kave, m. (J. Lie, Sexe); 
Er — n Gl. å rennidrif, 

+ jom vifer paa Fjældtoppene, 
Ffiel-fåk, Thej-drev. — 

Snefuld (rig pan Sne), snø-meken(y). 

Sneføre, haardt, skare, m., hardang, m., 
lettang, m Mangel paa S., snølejse, f. 

Snegl, snilgjjel (snigle, snidel), m., sleip, 
m. (slejpe, f., fregn-slejp). Gln. snigill. 
Snegle, sni(g)le-: s.-gang, -horn. 

Snegland (fom blændende), *sne-glime, f. 

Sneglehuå, svi(g)le-hus, *kuvung, m. Jfr. 
Spøjnegl (Hvirveljnette). 

Snehob paa et Fjæld, sne-bre(d)e, m. 

Snehoſe, sno-hose, f. 

Snuehvid, ”sne-kvi't, *mjal'-k. (gl. n. mjall- 
hvitr), fan"-k., *fannende k. (gl. n. fann- 
hvitr). ©. Farve, snø-le't(i'), m. 

Snehøne, se Nope, 

Sneiling, sne-eling(ee), m. ; 

Snekke („et letfeilende Fartøi, et Jagtſtib 

, ft, f. snakka), jfr. *snækkje („liben Stude*), 

"Gl, n. snekkja, „et Slags Langſtib el, 


Snelag — Snit. 


751 


Sted”. Snekle er et forældet, førft af | Sueveir, sno-ver, n, s.-åtte, £ — 


ere Forfattere optaget Dro”. Molb. 


eder, „ivori det er næften umueligt | Snevinter, snø-vetter, m, 


at fomme frem”, u-brøjte, n. 


åttar). Tib med &,, snø-bålk(o), m. 
Mots. tåkke- 
vei 


tter. 
Sneluft, tyf, kov(oo)-dam, m. (Dam', n., nitte (hvasſe Orb), fant-ord,m., snej(d)e, 


damb, n., 3: 

Gnelg3, *sne-bær(e), *s.-laus; *tãen, 
tøjald). ©. (bar) blive, *tine(ar), tøje 
(ar). GS. Jord, tå, f, tåkke, f, 

Snemand, *snø-kal”. Jfr. sne-kjærring, f.; 
snø-dyr, n. 

Gnemnadje, ftor, sne-bre(d)e, m., fån"(o), f. 

Syuenod, su'l-måse(o), m. 

Sneplet agn Snemasſe, f. Er. i 
en Fjældtlpft), æke, f, sne-æ. 

Gneplov, snø-plog, m, 

Gneppe, -snipe, f. I myr-snipe, strand-s. 
Mk. og spue, 3: GSpobe, ,å Slags 
Sneppe”, Numenius arqvata. 

Enerpe, jfr. Sippe, og (at) Snerpe. 

GSnerpe (noget) fammen, snærpe[-te), snørpe, 
y(+te), harpe, y (-te), kværve (-de). Sner- 
pes jammen, snærpe (— snarp), skrøkke 
(— skråk, 0), snærke (— Gen *skråne, 
kværve kvarv), tværre (— tvar). 
Ji. Svinde ind, Strumpes. Suerpet 
(altfor, unaturlig fin), pærten, (i sv. * 

tlig), ov-fin? ov-pæn? Jfr, Affek⸗ 
teret, Anibjl; Kræfen. GSnerpet fammen, 
*skorpen. Jfr. Skrumpen. 

Suert Guo et, — m; gåter, spøt, 
my S n, hejtin; spe-ordl; 
od. Bel anbragte Diber”, J. Moe. 

Snerte, *snærte (əs. hesten med svepa«); 
(ftifle paa), snærte (?), sneje (-de), *næfse. 
Jir. Snibbe, Stille, Spotte. 

Snerten (,Berørelje”), snærting, f- 

Sneå, snejs, fọ tjug, n. (kjug, kjaug, kjau). 
Sv. tjog. Om varer, som tælles; om 
tråde i en væv (= basme) og om alder. 
iem er på fjorde tjugete (9: ober 60 

AT). 


Gl. dansk Barde, Borde. 


Sueſto (,et Slag brede el. firkantede Tro 
faaler til at gaa med i byb Sne”), trufg)e, 
f. (tryge, tryve, trjug, trug). Mk. trug- 
far, n, 3: Spor efter Truger; 4-føre, 
n; tæring, 3: et Søt af 4 Å. for en 
Heſt; t-snejs, fa 2: Stille, hvormed T. 
fæjtes til Stene. 

Snejforbe pan Bandet, sne-krav, n. 

Sneffred, sne-fån', f, s-rap,n., s.-råte(o), 
f£, s.-skrede(i), f, *skrede, fån'(o), f. 
(B. B.). Der ej skrede er gjængi, er 
ej onnor (2: annar) i væntandee. 

Sneffyer (Sne i Luften), sne-ælte, f, s- 
himmel, m. 

Guefpurv, *sne-fugl, s-titing, m. 

Suejtorm (t. Sånerftorm), sno-Fåk(o), n., 
s,-drev(i), n, s.-elingfee), m., s.-kave, m, 


Støv). 


Snes, halvt; vordje, f. (vole). | 


al | Snitinat (i. Gdnididnad), tov, n: 





., *skarv-o., fslængje-o., *snub’-o., nej- 
sing, f., snækje, f., snubbe, f, snub”-ord, 
n, snæfse, f., *skrape, fẹ *skrub", n. 
Snibber give (at fnibbe), *sneje (-de). 
*nejse (-te), *snikke(ar), snubbe, ar (gl. 
n. snubba, 3: bebreide), snæfse(ar) (sv. * 
snåfsa, snåbba); *skrubbe. 

Enige („bringe affted fagte, uformærkt”), 
*smite (— smejt og -te), *smætte, e (-e), 
*myte (-te), lure (-de), stæle, e (in, bort); 
jfr. smøjgje (-de). 68. fig, *smjuge 
(— smaug), smætte (— smat', smotte), 
smætte seg, smite seg, "stille seg (-te), 
lure seg (til noget, bort), »Han mytte 
seg ave. —»Han smitte seg væke, 5: 
liſtede fig bort. GSnigende (Feber, Miz- 
mob), *smjugande; luren? (,ijtig*). En, 
fom vil tiljnige fig Noget, slejk, m. 

Snigen, *smætting, *luring. 

Snighandel, mute-handel? lure-h.? Ilik- 
het med lure-færd, f., mute-bete, m., 
2: „Mab, fom gives i Lønbom", og 
mute-gåve, fy , Gave, fom af visje 
Grunde holdes Hemmelig el. fom ikke alle 
fule vibe om?” Jfr. Smug-. 

Snignorber, len-morder? Sv. lönmördare. 

Snigmørd, len-mord. B. B. 

Jfr. 


Baas. 

Suild, *klo'k, ”klyftig (sv- klyfti ', 
Fsnæl', e, — — råd-vi's, 
Fsnar-råd, *s,-tænkt, *sleg, *slug. 1* 
ær snil(d) 1. valter, totkelig, 2, artig, 
pelvillig, hyggelig, 3. adel, godhjertet. 

Snildbe, se Snilbhed. 

Snildhed (Klogſtab, Finhed, Kløgt”), se 
disse ord. . Snild. 

Snille, se Geni. 

Suip (Hjørne, Kant), kant, m., hjørne 
(heme, y, f), limp, m., skjækel(e), m., 
*ut-s, (gl. m. skekill), snippe, f. (snip, 
m.), nejp, f, hækel(e), m., ajre, ny „ijet 
om Kanten af et Fiftevad (not-ejreje; 
(œp), snepelli), n. 
snepill). i 

Snirtel (ter; t Sdnöriel), >: „Snegle: 
linie”, skrue-gang, skru(v)-far, n., *s.-lag; 
sving, m. E bueformigt Tret, kråting 
(0), krå't(o), n., krems, n. (i); *kreting(), 
&krining? (til krete, i, krine). Mk. og 
*kringle-skur, *krul'-s., *lauv-s. 

Snirtle, kråte(o), *krine, *krete, i. Mk. 
*rose, *brogde. 

Suit (t. Snitt), skur, m. (0: ,-Sheren" 
og Maaben at fjære paa"); (Skaar, 
Snbjnit), sned(i), m, skur, m., skåre(e), 


»Øires,« (gl. n. 


752 


f., skar, nm; (afffaaren Stive, af: el. ub: 
flaaret Stytke), snej(d), f, Fskur rera 
snej, kjet-s.); (bet jftaaarne Sted, f. È. 
Giit paa en Bog), *skur; (Maner), sned 
(i), n (»han fek ikkje sne på dete, 9: 
rette Greb paa); (Maade, Kunftgreb), 

pll). n, sned; n. - Jfr. Greb. leg 
Graatløsende. snejd, f. (jfr. Sfraaning). 
©, paa et Arbeide, maksel, m.; (paa 
Rieder), skur, m., maksel, klipping, f. 
Jfr. Maner. Nyt S. (Mode), snote, m. 

Suithøvl (fom Bogbinderen bejtjærer med), 
*skur-hevel ? 

Snitling (afftaaren Plantekvift), pote-kvist; 
(Yvlægger), sætte-kvist? Sætte ær = 
plante både i * og i sv. (sætta). Jfr. 
Nilægger. 

GSuitte (Snit gjøre), snide (— snejd), spikke, 
ar (spjækle), smokle, u (smakle), smide 
far og -dde). Jfr. Skjære, Tilffjære. 

Enitvært, krå?t(o), n., kråting(o), *kreting, 
*krining (til *krete, i, *krine). 

Snive å 9 drage Manden med Lyd gjen: 
nem Næfen"), Frjote (— raut), *snarke. 
Snø, snu (-dde), vende (-e), svinge(ar), 
(vride (— rejd), svejve (-de), drafge): 
ad, slipestejne; tvinne(ar; ikke tvan’), 
snare, ar (3: fno omfring). »Snu båten 
åt landete, 28. seg i kringe. 6. fig 
(frem i Verden); snu seg. Jfr. Dreie kg 

Suwet, *snara'. 

Snog, "orm, m., bu-orm (Fr. Bg.), orme, 
f.; (meb Unger), yrme, f. 

Euogebid, orme-styng, m. 

Snogebrand, orme-nål, f. 

Snogeham, orme-ham, m. 

Snogehvislen, jfr. orme-kvisjing (?) (til 


kvisje, ar, „give en fong, rasfende Spb, fom | 


naar Smaadhr Frybe i Græs eller Lyng”). 
Sitogerede, orme-bol, n.? 
Enogeyngel, orme-bøle, n. Jfr. Hngel. 
Snoning, snuing, f., vending, f.  »Snar i 
snuingae. 
GSnor, snor, f, snøre, n., tam, m. S. 
til at bevæge noget med, stræng, m. 


(klokke-s.). Med S. belægge (affnore, | 


f- G. Træ, fom fral tilbugges), trærde) 
(de). Pan en S, hænge, trældje. »Træ" 
op hæspor, fiske. 

Snorke, *rjote (— raut) (ryte, rede, 
(ar), *hurkle, *rukle. Jfr. 
(fbagere), snurle — om lignende lyd. 
Gl. n. snörgla. Sv. snarka. Jfr. Nalle; 
Gurglende. 

Snorken, rjoting, f.. hurkl, n., hurkling, f., 
rukling, f., rå't(o), n. 

Snorlige, *snor-bejn. 

GSnot, snår(o), n. (sner). Sv. snor. Mk. 
snåre(o), 9: ,befuble med S.” Mk. snår- 
pg 2: ,Kvagjbge med flært Affonbr, 


snarke 


i 
not", 


snurkle, | 


Snithøvl — Snylte. 


| Snottet, *snårot (*snerrete). 

Suu, *slug) (sv. slag), *leg, *mejn-klok, 
-sløg, -vi's, -vetog(i') ©. Berfon, 
sku(g)ing, m. å 

Snuble, snåve, ar (snjåvle, snnvle; sv. 
snåfva), skrekast(i'), glætte, e (— glat), 
stumpe(ar), slumre, ar (sv. * slumra), 
*skrævle, valtre(ar), vælte (— valt og -e). 
Jfr. Vakle. Snublende, *slumren. 
Gang, *valtring. Jfr. Tumlen. 

Snublen, snåving, f. 

Sunde, snu't, m, (sv. snu't; eng. soont), 
nos(o0), f. (sv. nos), snavl, m., snad', m., 
skry't, m., strut, m., stryte, f., twt, m. 
(sv. tut); (f. © om Tryne paa Svin), 
— (gl. n. snåldr), Jfr, Snabel, Mule, 

aD. 

Snue, at (jfr. Snive), snyde (-de), snuse 
(ar); (om Dyr), vinde(ar), vere(ar). Jfr. 
Snøfte. å 

Snue, en, krim, n., kvær, n., and-tæppe, 
f. (sv. andtippa); (Omgang), krim- 
farang, m. Mk. fandtæpt, 2: lidende 
af Snue. 

Smur: Paa S., "på snefd), "på snejld). 

Snurre, 1. (t. og n. ſ. fødnurren), *surre, 
*syse; 2, (dreie baftig omkring), "snurre 
oe ©. fig, snurre seg. Jfr. Dreie 
ig. Sunrrende Lyd, snur, m. 

Snurrepiberi („et efter det Tydſte dannet 
og optaget Drd“, ,ubetydel. Smaating"), 
*små-ting, *små-stas? Jfr. Nbetydelighed. 

Snurrig (plattydfl) *underleg, *rar, *pussig, 
*løgleg, *snå'l, *snodig, *snosk, *moro- 
sam; *ramare, ramaste (jfr. Befynberlia). 

Snus, snus, n. 

Sunje, snuse(ar); (fpeide), nase(ar), *sokne. 
Mk. sha’ naserne ie. »Rotten nasede og 
lureder, Asbj. ©. efter noget, snå 
(-dde), snødje, y (-dde), snotre(u), snåle 
(ar), snoke(ar). Sv. snålas, være begjærlig. 
Jfr. Snage. (Beire), jfr. Lugte, 

Snufen, nasing, f., nase-klåe; m. 

Snusførnuftig, jfr. kald-klok. Lm. 

Snustobak, (ejt) snus, n. Pris Tobat, 


(ejn) snus, m, 
fun fomi anvendeligt 





Snut (trivielt, 
Rjæleord”, ,til Roinbfolt”), *tuppa mi? 

| (2: min høne, Holb.; tup, >: hane). 

Snyde (Nejen; 298), *snyte (-te el. snaut); 

(bedrage), snyte, *kjæltre. Sundt (be 

Dragen), *snyt”, *kjæltra(d), *narra(d), 

| Gunder, *snytar, *kjæltring, m. Sv. kil- 
tring: Tigger, Higeuner. 

Snhderagtig skulde vel het *snyten. Jfr. 
Bedragerſt 

Snydert, kjælter, n., snytarskap, m. 

Snylte, snikje(-te), snultre (snyltre), spygle 
(ar), snærke (— snark, snorke’), slime, ar 
(fsleme). »Han snikte det åt sege, »Dej 





kom og s. det frå mege. 


Snyltedyr — Sod. 


Snyttedyr (fom Lus), u-kjo (utjø), m. 
(okjø, okjee, u-ty). snake-dyr (Lm.), åt 
ħa, snike-dyr? (i likhet med *anike-gjæst); 
(paa FY), fiske-lus, f. Jfr. Utøi; I 
bolde. 

Suihltegjceſt, snikje-gjæst, m., snultreg. 
(Lm., av *snultre, 5: fnflte), slime-g. 
(ad'er er inkje godt lag, utan der ær 
ejn seh V n, slejte, £ (jfr. gl n. 
slejta, Lift, Kneb), bod-slåt(e", o), m., av 
bod, m, Sjeftebubd, og slot, m. — 
3: flænge), Dagdriver. Gl. n. bodslottr. 
Jfr. Sturra. 

Snyltemaage, se Maage. 

Enylteri, suiking? Jfr. Snylte. 

Sunylterogn (røn), flåg(o)-raun (-rogn), m. 
(Aø-r.). Sv. * flåg-renn. 

Snuyttevorn, *snikjen. Gl. n. snøkinn. 

Enyltevægt (plante), mer ORG 


m.(2) (i likhet med snikje-gjæst), flåg(o)-| 


(som i flograun, 9. ,Snylterøn"), klængje- 
vækst? Sv. klingvikst. Jfr. *klængje 
(de), o: Hatre; *klængjen, flint til at 
Tavre. 

Snære, se Befnære og Jndvitle. 

Snærpe, se Snerpe, 

Snærre (om Hund: rynke Snuben og vife 
Tænber), snarve(ar). Sv. * snarva. 

Enri, se Snert. 

næver, snæv (gl. n. snæfr; sv. 
trång(o), t.-remd, strøjpen. Noget fer 
snævleg. ©, Lanbdftrøg, trang-lænde, n. 


Snæverhed, trång(o), m., snævlejk, mu | 


trængd, f. (gl. n. prångd), trejning, f. 
Jfr. Zranghed, Trængfel. 

Snæverhjertet, små-hjarta(d). Jfr. Sman- 
lig, Bornert; Snusfornuftig. 

Snævre (, gjøre fnæver, indftrænte"), strupe 
(— straup), strøjpe (-te), trængje (-de). 
Suævring (nævert Sted; jfr. Pas, Pas: 
fage, Smug), trångfo), m, skar, n, 
ejn-reme, f, ejnang, m.; klype, f, svæng 
(til *svængja, inbinibe, gjøre A: 
(i Gio, Banbløb; jfr. Strøm), stråklo), 
n, stryk, m, stræng, m, bråt(o), n. 
kne'p, n.; jfr. strype, n., strøjpe, n. 
— (Punti, hvor noget møder el. 
inbrer), mo't, n. Jfr. hals-mot, håle(o)- 

mot, 3: Gvælg. 

Snøfte, blåse (— bles), frøse (-te), fsnukke 
ag a A r 
viðra), vinde(ar); kjåste (kjaste, ar), talkne 
(ar), tokne(oo, ar); Ån si Jir. 
Pulte, Fnyte, Stønne. „Du har iffe Bo 
at blæfe i Næfen for bet". Asbj. (Dm 
opjiremte Dyr), ene (-te). Om *dau(n)sne 
og *asne (åspe), jfr. Stimle jammen. 

Su dre, snøre, n. Jfr, Stinbbuger. 

Snare, at, *snøre. 

Snsrebaand (Snor med en Spids i Enden), 





kefar), snuse(ar), *vere(ar, gl. n. | 





758. 


nål-rejm, f, *rykkje-band (rykkjinge-b.)i 
hork, f. i i 

Snørliv, op-lo't(u), m., liv-stykke, n. (ly- 
stykke). 

Snøvle (tale med fter! Næfelhb), snulle, ar 
(dv. snulling), *snurle, mumre(ar), snakke 
i nasa. 

Sø, su, f., sugge, £, purke, fa, syte, f. 
Sy Ung, — m. Å ed DE gem 
syr (Sigurd Syre), jfr. ku og kyr. 

Sober (Mustela — lekat? rejse- 
kat? Jfr- Hermelin. 

Gober, -bre, ædruelig, måte-hålden, tarve- 
lig; -»sindige, *visleg, klok, *vetog; 

*blygsleg, #granvar, *foreven, 

krav-liten? (mots. krav-stor?), 
krav-mild? Jfr. Beſteden (mots. For- 
dringsfuld). 

Sociabel, omgængelig, »selskapelige, Hag - 
før; Flag-kjær: 

Social, borgerlig, samfunds-, samfundets, 
isamfundet; samfundig (jfr. underfundig), 
H. P. S. S.-Sontralt, samfunds-avtale, 


-pakt; man-imellem?, mellem man og 
man, omgangs-(ivet, 3: bet f. Liv), sam- 
livs-. é. orbærvelje, usædelighet i 


det daglige liv. ©. Inſtinkt, lag-kærhet? 
Efter *lag-kjær, 9: ,felftabsfjær, fek 
ftabelig". ©. Juteresſe, samfunds- 
vel(færd). ,Bolitit og Samfundsſtell“ 
(Dølen), 3: politift og foc. stel. 

Socialisme, H. P. S. har fællesstands- 
lære (om fællesskap i stand); sameje- 
lære? (Også i * finnes samejgn, fy 3: 
Felles ſtab i Giendom”). Begrepetskærne 
må dog nøjere opgives, før godt norsk 
ord kan påvises. 

Socialift, likhets-man? Jfr. Kommunift. 

Sorialiftift-fommunifift Regjeringsforat, 
menigmans-vælde. H. D.s forslag. 

Sociere fig, gå i lag med, give s. i lag 
m, slå sig sammen med. 

Societaire, medlem (av »selskape), *ag- 
man (2: ,Mebdeltager i en Handel ofv.*), 

Societet, té, Flag, *samlag, samfund, 
bro(de)rskap ; (Rjøbmandå-), handels-sam- 
lag. Jfr. Kompagni. G.—F-Aoutrakt, 
samlags-avtale. Jfr. Kontralt. 

Socius, lem, medlem (av et nævnt lag), 
lagman; deltager, medbro(de)r, *sælle, 
stal-broder, fost-b. Jfr. Rammerat. 

Sod (Sydning), såd(o), n. (Såd', n. ær 
,Kjødfuppe med Gryn el. Raal”). 

Svd, so't, m Lag af fin S. paa Gryder 
el. Sjedler, rim, n, kål-him(ø). Jfr. 
gl. n. ketilbrim. Mk. *sotar, Sforftens- 
feier; sote, f, 2: Sodkviſt at feie Done 
med; sot-grime, 3: Sobftribe; sot-tet(i), 3: 
-farge, f.; soting, f., Rengning for 6.; 
sotot, 1, føbet, 2. fobbrun (asotbrun heste); 

48 


T54 


sote, >: 1. tilfmubje med &., 2. feie for 
S.; sotast, 2: bli fødet. 

Soba, aske-salt; ildfast lut-salt. 

Godal , *lag-man, -bro(de)r, stal-b, Jfr. 
Socius og Kammerat. 

GSodalitet, jfr. stal-bro(de)rskap, lagman- 
skap? bordkammeratskap, mat-lag, n., 
mat-nejte, n., fostbroderskap. 

Sofa (tyrtift?), læ'g-stol(e) — Lm.; slej- 
bænke (Molb., ældre danft), *hejen(d)- 

- bænk? GI. n. hægindi, (banff) ünde; 
av thog, >: makelig, ,belvem”. Uvist, 
om lej- her mærker dovenskap el. hvile. 

Sofabonde, jfr. bænklj)e-rækkje, f., -stræk- 
kar, m, 3: , Én, fom gjerne ligger i 
Benten”. 

Sofahjorne, jfr. bænke-krå, f. 

Gofisme(t), vrang-slutning, vringling, listigt 
påfund, kne'p, list, vrang-vishet, -visdom, 
-vet, -lære, -lærdom, -sætning (H. P.S); 
fange-slutning (Lm.), ord-fælle(Dr. Viborg, 
H.D.), skæv-tanke (Dr. Rosenb.); snare? 
snare-snak", n, ord-kløgt 
klejving, f. Med Sofiømer befvære, 

kro'k-take (-tok). Jfr. Forbreielfe. 


Gofift, -ftiter, (en) vrang-vis (H. D.),| 
vrang-vis(man)? hår-kløver, ord-kløver, 
vringler, *kro'k, ræv, vi'sling (H. P.S.), 


jfr. vrildler, *vrejst. Jfr, Spibsfindig og 
Rabuli i 


i 
Gofifteri, Sofiſtik, bruk av vrang-slutninger, 
b. av list, av kne'p, vranghet, vrang- 
visdom, *krokar, wringling, vringlor, f., 
vridor, f. (8), vrænging, listige påfund, 
*snare-snak, *ord- el. hår-klej 
Rænfer, Spidsfindigheb, Bringleri. 
Sofiftifl, jfr. vrang, v.-vis, *vringlande, 
villedende, *fu'l, *kroket, *flokot, hår- 
kløvende, hår-fin (H. D.); jfr. ord-sløg, 
3: efløgtig i at tale, vanjfelig at big: 


putere meb". 

Sofjite (eg. opunderfæftet), tavlet loft-dække ; 
å Stelpilhus), Iuft-dække (Molb.), loft- | 
kulisser. 

Sofroſne, måte-håld, ro (i sinnet), (sædelig) 
visdom, dyd. 

Sogn, sokn, f.; præste-gæld. In den 


( irfe:JSognet, inna(n)-soknes. Jfr. 

inna(n)-gjældes, >: inden Præftegjældet. 

Søgne (henhøre til et Sogn), *sokne. 

Sognebarn (hverandred; af famme Sogn), 
sokne-ba(r)n, -folk. 

Sognebud (,Præftend Beføg Hod Syg el. 
Døende”), sokne-båd(o), n. 

Gognefoged, *læns-man (læs-man, linsman), 

Sogne preeſt, *sokne-præst. 

So el, sokne-byte, n., 5,-skjel (ski-), n. 

Sohe, ole, salt-kilde, s,-va(t)n (som salt 

virkes av); salt-lake el. lake. H.P. S. 

T. Sole, 

Soi disant, så-kalt, fore-given. 


Soda — 
$oignere, rekte, 





jving. Jfr. | 





Sol, 


asse, dra oms for 
; se til, skette, jte 


omhy; (H. D. 
(te), å (-dde), sørge for. Jfr. Pleie. 


Soigneux, omhyggelig, omsorgs-ful”. 
Gpiré, aftens-lag, -*gaman, -*hugnad, -moro 


-stidsfordrive, -»underholdninge). Jfr. 


idsfordriv. 


Sotte, Sol („tort Strømpe”), *sok”, m. 


Sok ær dog i * „mangefteb bet famme 
fom Hofe”; (Strømpefob), lejst (læst), m. : 
*hose-l., "sokkel. Jfr. Strømper. Over- 
Golier, *raggar, “laddar (loddar), “labbar, 
#lejstar; luggar. Sy. % ladder, läddor. 


Golfe (gaa ftjødedløft fom En, ber fun 


har Strømper paa), lejste(ar), ladde(ar). 
Se jo, som Ta — — 
= Gole. 


| Sølfel (I. socculus, av soccus, lab Sfo), 


fot-stykke, søjle-fot el. bare fot (H, P. 
S), underlag (under billed-stette, byg- 
ning); (umber Gus), mur-fot (H. D., 
Molb.); jfr. svil'-mur, m. 


(k), Molb.; ord-| Sollet, *sokkot (om dyr, især hæster, som 


har likesom »sokker« på føterne), Om 
slike hæster siges *sokken, *sokka. Jfr. 
*sokke-rjupe, o: Rype, fom iffe har 
fælbet Fjærene paa Læggene. 


Gol, sol, £. Mod Solen, mot soli, (vjrang- 


søles (-sæles, -selt), mots. retsøles (ə: 
med 6). Sv. råttsols. Mk. sola(r)-glad 
pre 3 gaen * Soljalb, 5—8 
edgang t Mørke: favdag, *avdags- 
tid, -bell; jfr. avdagning); sola(r)-kome, 
f, &—8 Opgang; sol-auga, n., 
Skive; *s,-bakald), 2: flærkt ophedet af 
S.; s.-bakke, m.; *s.-blind; *s.-blom, 
2: Bolverleie, Arnica; *s.-brænd; 5.-bær, 
>: Solbær (Ribes nigrum, førte Ribs, 
også EEA — Bind, fom 
vender fig efter S—3 Gang"; s.-gang 
(sole-gång), 2: S—3 Gang; solgangs- 
ver, n, 3: *solfaren vind; s.-gar(d), 3: 
Sysning omkring S. i difig Luft (også 
kalt s.-giksel, a s-gylte, n., 5.-huv, 
m. og ver-garfd]); s.-g(jjejsle, >: Sol: 
ſtraale; s.-gidn, f. (jfr. Suftbølger); 
s.«gisl, 2: Beirfol, Bifol (også kalt s.- 
gl, m., s-gid" s.-gig', s.-mej, f., s-huv, 
m., 5.-høve, n., s.-ulv, m., s.-ur [= ur]); 
shal, n, 2: Golfibe, Straaning mod 
Syd; s-hat, 9: bredſtygget Hat, Sol- 
fljærm; s.-håv(o, -hæv), n., 2: Solhvev 
(om Vinteren, mots. solkverv, m, „nogle 
Steder fun om Sommerfolhv.”); s.-laus, 
2: bortbendt fra S.; s-lina (= lina), 
Axvator; s.-ljos, n.; s.-lejse, f, 9: Man: 
gel pan Golftin; s-moe, m. (-rejk, 
-nisl; også mester[i'], n, ålrøjk, øl-rejk, 
y, ålmoe, m., must[u'j, f, musk, n., 
mist, desm(e), i, f, desmer, ome, mi); 
s,-ovring, f. (solen ovrar), 2: Solopgang; 


Solano — Sollyset. 


srenning, f, o: ben Tib, Da S. ganr 
op = s.-sprætting, f. (solen — 
sprat, s. ren'), og s.-tæring, f.; s.-ræv(e), 
m., 9: Døfighed el, Dovenffab af Sol 
varme; s.-side, f, 3: Sibe, fom venber 
m S.; — f. = s.-skjorte, f., 
Hulning, fom vender mob Middagsſolen 
og har flært Barme; s.-skugge, m, 3: 
Styggen af et Bjerg; s.-stekeli”), m, 
fiegende Solhede; s-sæt'(e), n. (gl. m 
sålasetr; eng. sunset), >: S—$ Nedgang; 
s.-turke, tørre i Solvarme (s-turka”, 
tørret i S.); s.-varme, m.; s.-vejk, fom 
tanter Liden Solhede; sveg, m., 9: 
Beg, jom vender mod S.; s.-vendel, m., 
Golfitte (Helianthus). i 
Solano, (het) sydvest-vind. Jfr. Scirocco, 
sydøst-vind (i Italia). 
— Dulcamare, sot-vi'er, æte-ved, 
(dansk?) 
Solar», -lariff, sol. S-Aar, 
S.-Gla8d, farget, sværtet glas (til at se 
på solen med) S.Mitroſtop, sol- 
æke-glas? GS-Tubu$, sol-kikkert. Jfr. 
Forſtorrelſes glas 
Solarium, sol-ur, s.-viser; flat’ tak; fræm- 
skud, utbygning. Jfr. Altan. 
Sola-Begel (v. i bare én utgave, ikke 
utsted i to avskrifter), ene-veksel (J. L.), 
enkelt v. (J. L). Mots. Prima, Secunda 
Solbage (varme i Solen), solke(oo), ar. 
Sold, 1. len, f; 2. (Redjfab), sælde, f, 


såld(o), n. (dv. *sælde); (finere, til Rens- 
ning orn), gjøfte-såld(o), n. (y); 
(grovt Kornſold). hæmse-s.; jfr. *hære-s. 


t-s, hels.) ©, fom man fan 
holde mellem Hænderne, *ska'k-såld. 
8. (Mad), sol”, f; soppe, f. GS. med 
Fedt, melje, f. S. lave, *sylle. 

Soldat ge Militær), hær-svejn, m. (Følke- 
vijerne), hær-man (Lm.) ans-svejn 
(Lm.), hær-mand (H. D), kongs-kar, m., 

i (Lm., Molb.), *ung-gut. Jfr. 

Rekrut 


Soldaterhue, kaskjætte, f. Fr. casquette. 

Soldateske, hær-magt, -skare. 

Goldatlønning, lejding, m. Gl.n.leidangr. 

Soldug (Drosera rotundifolia), *åre-gras, 
*ringorme-g., *vorte-g., augne-g., då 
blad(o), d.-gras, dorm (Dr. Sch.); tette- 
blom (Dr. Sch.). 

Sole, *sole, *varme. 

Golen’, fæstlig, høj-f., hejtidelig. 

Solennijation, hejtidelig-hildelse; 
formelig stadfæstelse. 

Solennitet, fæst, ket (H. P. S.), bej- 
tid, fæstlighet. Solenniteter, lovforme- 
ligheter, skikke(r), rets-skikke(r) (f. e. ved 
testamenter). &.S-Sal, fæst-sal. 

Golfatara, svovl-kilde. H. D, 


lov- 


, trol'-bær, *vivang; natskygge | 
sol-år. | 


755 
Solfeggere (-fedfjere), synge tonestigen 


(uten atekste). 

Solførmørtelfe, sol-merkje, n. (7), forsøle, 
f.(?). Forsøle er =, Skygge"; merkje(y) 

| = ,gormørlelje, Stygge". 

Solid, stærk, fast, kærne-t. (H. D.) grun. 
(H. D.), grun'-muret, *traust, tæt; næ- 
rende (kost), pålitelig, *brav, veder- 
hæftig, *bufast, tet el. god (d. e. vel- 
stående el. formuende), forsvarlig; ægte; 
ærlig, retvis; sat, stadig; (Foretagenbe), 
tryg, vel overlagt, ufarlig, farefri (han- 
dels foretak); (varig, f. È. øl), varig, 
dyg’ (dv. dyg'lejk, m ; gl. n. dyggn, 9: 
trofaft); (paalidelig), *tet; (Bygning), 
*ramleg. ©, M,fle, kærne-karl). H. D. 

Solibariff, -bær (in solidum), sam-ansvarlig, 
er foralle og alle for en, samsvarande (Lm.), 
inbyrdes ansvarlig, under ét; samfast 
(H. D.s forslag?) GI. n. samfastr ær 
fammenbængende, uafbrudt (uden aabent 
Mellemrum). Jir. Solidum. 

Solidariſthed, -baritet, sam-ansvar (Lm.), 
sam-svar (Lm.), fælles-ansvar, inbyrdes 
el. sams ansvar, med-a, samskyldighet 
(E. Bøgh), sam-ansvarlighet; fælles-tarv 
(Dr. Ros.); ening (H. D.), sambåld(o). 
H. D. Sam- i * mærker fællesskap, 
såsom i *samejge, *samhælde. 

Solidere, fæste, trygge. 

Solidescenſt)s, sterkning. 

Golibedcere, bli stiv, fast, hård, størkne, 
stinnast, fastne, stivne; ster(d)ne(y) ær 

stivne, tabe fin Gmidigheb”. 

— kærne-fasthed (H. D.). Se og 

p 


Solidum: in sol, en for alle og alle for 
en; under sams (»fællese) ansvar (mots. 
pro rata, hver for sig, til mans, — f. & 
betale, svare), Jfr. Solidarift. 

Solitude, ensomhet, ede. 

Solitær, -tair, ensom, enkelt(-stående), 
ene, enstaket (*ejnstaka), uselskapelig, 
u-lag-før (2: ikke ,begjærlig efter Sel 
ffab”), før; u-*lagkær. (2: ikke , felffabs- 
fjær”); eneboer, enebyg? *ejustø(dling 





jfr. Gremit); stor-ædelsten (som infattes 
or sig selv), ene-sten, ene-glimring (især 
om diamant). H. P. 5. 

Solitcerſpil, ene-spil, nonne- el. og pinne- 
spil: H. P. S. 

Sollicitant, sekende, soker? æmbeds- 
søker, -søkende ; rets-søkende, -klager (som 
klager over uret og kræver bedre ret); 
(embættes-)søkande. Lm. Jfr. Petitioner, 

Gollicitation, søksmål; retligt krav; inder- 

| lig — ben, ben-fal? (til ben- 
falle). : 

Sollicitator, sak-fører; mellem-man? 

Bøllicitere, søke. 

Sollyſet: fom iffe taaler &,, sol-blind. 


756 


E. Bøgh, Jfr. 
Golftin, frag i Øinene af frærtt S. 

Golo, 1. ene, alene, uten ledsagelse (uten 
med-spiller, -sanger, -danser). 2. ene- 
sang, «klang, -spil, -dans (H. P. S.), ejn- 

, 0 (Lm,), mots. tvi-, tri-, samsång ; 

enkel(t) rest. Solo⸗ſanger, -fpiller, 
enesanger el, iblant første- el. hoved- 
sanger osv. H. P.S. (3 Bomber), uten 
kop el. ukept. H, P, 5. 

Solpletter, se Freqner. 

Solrøg, se Dunfter og Lummerhede. 

Solftin, sol-skinli'), n., *sol. Sitje i soli; 
Jfr. *av-søle = bak-søle, f., 3: Side, 
jom vender fra S.; for-søle, f, noget, 
jom er beſthgget f. ©. af Træer. Blæn- 
bende S., sol-glime, f. Tid med God— 
veir og 6., solskins-bålk. Stund, da 
Solen flinner, *sol-skins-æling, plug" 
sol, f, 2: enkelte Solglimt mellem Skh⸗ 
erne (gjennem Skygluggerne). Solffinnet 


gaar bet forbi (om et Sted), *det skin | 


aver(y). anden blir lært af at ftaa i 
Sij. (i Solen), “båten skin sunder. Jfr. 
orførres, 

Soljort, svarte-trast, m, (Turdus Merula), 
sy-svorta(oo), f. (su-, svin-, 'svi-sv 
sur-s.). Jfr, Ringdrosjel (som også kalles 

*sysvorta). 

Golfitial, sol-hværvs-, *s.-kværvs-. 

Soljtitinm, jfr. sol-hværv, *kværv, m, 
(a) Binterfolhv. *sol-hæv (o: solens 

— hæving, stiging). Sv. solstånd. 

Solubel, opleselig, smæltelig. 

Solut, løs ; ubunden (skrift, målføring; sstile). 

Solution, les(n)ing, læjsing; oples(n)ing 
( noget oplpft); avdrag. Jfr. 
Betaling. 


Golvabel, se Solvent, 

Solvabilitet, »betalingse-evne. Se Sol: 
ven(t)a. 

Solvent, vederhæftig (sv. vederhäftig); god, 
greje-før? H. P. Š. har betal-dygtig. 
Men både betale og dygtig er jo tysk. 
Dersom »gjældee blev tat op igen for 
abetaler (det finnes i den mærkelse hos 
Molb.), kunde betaldygtig vel hete gfjjælde- 
før, 3: før (= i stand) til at gjælde. 
Jfr. *bufast, ə: „fom har bet nødvendige 
til Husholdningen og tillige er gjeld: 
fri”; altså vel = vederhæftig? Æn vel- 
stående? velstands-(man)? velhålden? *vel- 
råd”, 3: vel forsynet? Om før = dyg- 
tig, se Dygtig. Jfr, arbejds-, gang, 
våpen-fer. 

Solven(t)8, -vabilitet, betalings-evne (J. 
L.), vederhæftighet, greje-førhet? Jfr. 
Solvent. 

Com. Om fom (og dær) for hvor, se Hvor. 

Gomatolog, legem-kænner, Jfr. (Pito: 
fog, sjæle-kænner. 





Solo — Sone. 


fr. *sol-blind, 2: „blendet af | Sombre (t. bunker), merk, uklar, skyet, 


*skum; nedslagen, tungsindig, grætten, 
*erinal. Mk. og *tåma*, dum” dew (ih 
dæmben/e), himot el. himen, H, P. S.: 
sky-tung el. -merk. 

Sommation, op-rop. Jfr. Dpforbring. 

Somme, I + som, somt, some. Jfr. En 
Det (endel). 

Sommer, somar(u), m. og n. (somår, samar, 
såmår). Om ©., *me(d) somaren. Midt 
pan ©., *hegst å somar. pan S. 

i somar var. forrige Š., *i fjor 5. 

næftforrige S,, ”i førre s., "i førr- 
rss. ©. med lidet Regn, tur-somar. 
S. blive, *somrast, somres. H, D. GL 
n. sumra. Sv. * somras, Mk. fsomar- 
bær (ku), *somar-mål, også *somar-nætene, 
s.«bålk, m, 3: en Del af S, Sommer: 
maaneberne; s.-dråtl", m., 3: avdråt, av- 
kastning (av kyr om s); s.-fugl, 9: 
Trælfugl; somars-hålva, -parten, -sia, 
«talet, >: Sommerhalvaaret; somarleg; 
somars-lang, >: med Sommerlængde (Dag); 
-vinna, 5: Slaatten, 

Sommerfugl (Papilion), *fevreld(i), n., 
(kjværvel (kvirvel), m. (,maajte med Be: 
grebet: ben ombhvirdlende”); mari-hene, 
=hane, muru-h. Sv, fjäril. 

Sommerſtald, vår-fjos (-fjøs), -flor, m. 

Sommeſteds, *some-stade. 

Sømmetid(er), *some-tide. 

Somnambule, -inë (Sovnvandrer, Natte 
vandret), sevn-sgængere, (bedre) -ganger 
(jfr. -*gangar, såsom i føre-gangar, laus-g.). 
Efter t. Sdjlaf, gånger". Også klar-synt 
(ved »magnetismee). 

Somnambulisme, sevn-gang? (efter 
søvn-gænger el. -ganger næmlig); sevn- 
»gængeris ; kunstigt(t) (» magnetiske) klar- 

(thet). 

Sonate, tone-skildring, -maleri. 4 

Sonchus alpinus (Mulgedium alpinum), 
turt, f., truft. Sv. * tort, 

Sonde, lod (til at måle dyp med); søker 
— at undersøke sår med); jærn-seker 

tollernes); brøn-søker; bærg-bor, jord- 
bor; søke-nål. H. P, 5. 

Sondere, lodde, måle dypden; granske, 
Frøke, *ransake, *frette(ee) (ar), *grave, 
undersøke. Jfr. Forſte, Studere, Under⸗ 


føge. 

Sondre, sendre (Molb.), skille ad, ut-skille. 
T. fonbern. ,,Cfterat allerede Holberg 
havde bragt abſondern ub, Har man i 
den He Tid forøget vore tyſte Laan 
met ,fondern” og ,ausfondern”, 2: uds 
frille" — Molb. I * ær sundre = ad⸗ 
flille. GI. n. sundra. Sundre frå er = 
fraftille. Dv. sundring, Adſtillelſe. Sv. 


söndring. 
Sone (t. föhnen, ſühnen), gere fyllest for, 


Soning — Sortspætte. 


bøte (for); forlike, 
-neddysje, — 
Sonet (efter ital), Sonnet (fr.), klang-digt, 
«vers, -kvæde? klingerim, Lm. H. P.| 
S.: rim-klang. 


I * ær sone 


Soning, bo"t, fyllest-gerelse, forlik. Soning | 


if ær Neddyöfelfe. 
Sonometer, klang-måler. 
Sonor, klang-ful, -rik, klingende, klar, 
—— malm-ful", ful'-tonende; klang-rik. 
Soy, sop; m. 
Eoyfen, dram, m, sup, m. Jfr. Shut. 
Gopor, dyp søvn. 
Sopran(e), overresten, -»stemmenr; *grant | 
mål (dv. gran'-mal?). | 
Sorbet, Serbet, kelende drik, svale-dr. 
Sordid, skiden, *skjeten(i'), Flortot; (Ium- 
pen), smålig, *ring, *klen, *låk; *små- 


voren, knepen; (,farrig”), *tiglesam, 
knap, snau, mat-sår. 
Gardine, -dins, Sourdbine, »dæmpere 


(på toneredskap). Dæmpe (t. dämpfen) 
heter i * døjve, sløkkje, stagge. Altså 
vel dejvar, staggar. Æn *stoppar, *spæn- 
nar? som ellers brukes om stopperen mot 
et hjul. 

Sørg, *sorg, f., sut, f., harm, m., træg(j)e, 
m. (jfr. Anger), bjarte-værk, m.; (bhb, 


e, — som da iblant ær = forlike. | 





Bitter), bjarte-sår, -sorg; (Omforg), sorg, 
sut; (Sørgebragt), sorg (2), sergjely)- 
klæde(r). Han gif med em fior å, 
shan gjek med ejn stejn på hjartate. 
S. panjere, *krænkje (-te). Mf S. for- 
tæret, sorg-sleten(i'). Lm. Gørger og 
Glæder de vandre tilhobe, jfr. »det 
kjæm stille etter villee, el. »det kjæm 
stur etter kjæte, grå't etter ovlæter (av- 
læte, avlåt), el. »det kjæm kur etter 
kipne og stur etter skripnee, el. »d'er 
stundom skrællelåt” og stundom skry'l og 


gråte. 

Sorgfri, *sorglaus, *sutlaus, harm-laus, om- 
syte-l., umur-l. (omor-l.). 

Sorgfuld, *sorg-ful”, *sorgal, sorg-given(i"'), 
*u-sæl ; træge-ful'(e). 

Gorggiven, sorg-given(i'), *sorgal, *sorge- 
ful". I dansk-norsk haves videre: sorg- 
blandet, s.-næm (som tar sig alting nær), 
s.-tung, s.-vant. 

Sorites (soros, Dynge), 1. dynge-slutning; 
2. kædes: 

Sors, lod, del, skæpne, lagna(d), stilling, 
tilstand. 

Sort, *slag: bu-s.,, fiskes, Bedſte S, 
utsøkt, *go(d)-: go(d)-korn, god-el, "av 





i-slaget. En mindre S., f. E. af 
— smæd', f (av små). Gu af ben 
rette &., ejn av rette berget. Jfr. Art. 
Sort, *svart (Fr. Bg). S. Piet el. Stribe, 
sværte, f. ©. blive, svortne (svartne). 
Ge f. ud, svære (e, sverte, svarte, | 


757 


svorte, 00). „Run uperfonl." Jfr. *kvite, 
blåe, raufdje, 3: fe vid ofv. ud. 

gjøre, sværtefar) Mk. svarte-boki; svart- 
brynt, 3: med forte Øienbryn; s-brænd; 
s.-flækkot; s-gårot, 5: fortftribet, saaret; 
s.-havre, 2: Flyvehavre; svarte-huva, 9: 
ben forte Hue (Lue) for gifte Koner; 
svart-hæg? = trol"-hæg (Rhamnus Fran- 
gula); s-hærd, 2: forthaaret; svart- 
kunst, 2: Trylle, Manefunft; s-maur; 
svart-måla’, 2: fortmalet; s-myla(t), zi 
jortmulbet; s.-older, s.-ore (mots, *grå- 
ore cl, kvit-orfe]); s-ringot, 3: „jom har 
førte Zværfirider el. Bælter”; s.-rosal, 
2; førtblommet; s-ruta'; s-rænda, 9: 
tvibet meb ført”; svarte-skog, >: Skov 
uden Løv, Binterffov; s.-skulen, 3: en 
Stole før Fryletunften; s-silgjjel, 3: 
fort Snegl; s--stille, >: Blikllille; s- 
sykje (= mistrygn, f., åbryskap), 9: 
GStinfhae; s.-torv = stejn-torv, v: Torv 
af bbbere Torvlag; svarte-trast, 3: Syk 
fort (Fugl); svart-voren, 2: ſortagtig; 


s-ejgd. i 
Sort», f. ©. fort-naret, -flælfet, haaret, 
sftribet, se Sort. 
Gortagiig, *svart-voren, svartleg, 7så'm, 
*såmleg; (om Jord), svart-myld(t); (om 
Anfigtet), svart-lejt, *sva'l, s.-dæmd, s- 


lejt. 

Sortand, svorte(oo), f. 

Gortere, ordne, skilje (-lde), Jægge hvert 
(slag) for sig; (vrage), *skjote (— re 
5: jigbe ud en Del; skræde (-de); (dele 
efter Rlasjer), *bæse (Lm., av *bås). 


Jfr. here (fhøjre) til, h. under, 23: ved- 
komme. Gorteret, *skilt, *skåten(o). 
Bel vel forsynet; jfr. Asſorteret. 


MÅ 

Je f *sam-fængd, *s.-fængen (lin). 

Sortering, skiljing; f, skilning, £., skilnad, 
m., skåt(o), n, skjoting, £ 

Sørthed, svartlejk? (Smubdå), sværte, n. 
(Sværte, f. ær = Sværte). 

Gorti, utgang (fra »scenene); ut-førsel; 
ut-fal (fra fæstning); utfals-port. 7 
Sortiment, forråd, vare-oplag. Jfr. Asſorti⸗ 
ment.  SørtimentS-Handel, mellem- 
(mans-ihandel (med beker; mots. forlags- 
handel, d. e med ens egne forlags- 
skrifter); oplags-handel (H. P. S.). Ordet 

brukes bare i bokhandelen. 

Sortladen *så'm, svart-lejt . Bg); 
*sya!l, s-dæmå, s.-lejt. ar ae 
fobet el. røget”, Jfr. svæle, £, Røg, 
valme. N. te fivelen, 2; brænde, ryge 
Jfr. Duntel, Sortagtig. 

Sortne, *svortne, 00 (svartne). 

—— sortlaten, fsvartdæmd. 

Gortjpætte, svart-spætte (Picus Martius, 

den forte Træbilfer), tre-knar, m. (tre= 


758 Sot — 


kur), ved(ij-kur? Jfr. Træpitfer (Spætte), 
tre-klåp'. 


Got, *sot', f. Dv. ”sot'-lægjen, 2: fom 
har ligget i sot, er fvælfet, ubtæret; sot- 
nem, s-fængjen, 3: eg (bid- 

- poneret) for s. Jfr. Sygdom, Feber. 

Goterijf, frælsende, bærgende. 

Sotteſeng, sotte-sæng, f. (-»are-), 

Sottije, *å-vet, dårskap, Tgapeskap, 
*uvetingskap(i), usømmelighet, grovhet, 
eg Dumbhed. 
ojubrette, mmer-pike, tærne (listi 

Pom aego EN (stig, 

Souchef, under-forman, -høvding, næst- 
f 


orman, 

Soufflere, (til)-hviske, *kviskre, fore, til- 
sige; sætte i en (hvad han skal sige), 
ingive (»inspirere«), inblåse. 

Sonfflenr, hvisker (?); til- el. fore-siger (på | 
skuepladsen). 

Soulagement, lettelse, lindring; trøst, hjælp, 
an, -na(d)(y), (runderstøttelser, t. 
Unterfhifsung). 


Gonlagere, lette, lindre. 
Soulevement, oprør; harme, uvilje, *ilske, 


m, *sinne, n 

Soumisfion, se Subm. 

Goupgon, mis-tanke; gisning, von, *tvil (7) 
(Hvila også = ,formobe"). Jfr. For- 
mobning. | 

Sonpér, -på, aftens-måltid, *kvælds-vær(d), 
-mat, -mål, -vor(oo); aftens-lag, -gæste- | 
bud, aften-gilde. H. P, S.: aften-bord 





(ikke aftens-), -gilde, -mat, 

Soupere, »spiser til aftens, *ete nat-vær"- 
-vor, kvældsmat; *nat-vær(dje (-vor'e). 

Source, kilde, *kælde, f. 

Soutenahel, håldbar, *hævdande. 

Soutenere, underhålde, hjælpe; hålde oppe 
el. vedlike, opret-hålde, fast-h. (H. P. 
S. har o — ste, stedje(y) | 
(— studde), bære, påstå; forsvare, for- | 

” fægte, *hævde; tåle, bålde ut. ©. fig, | 
hålde sig, nære sig, klare sig, stå sig. | 
Jfr. Dpretholde, Støtte. 

Souterrain, under-jordisk bygning, u. hvæl- 
ving, kæller-højden (-setagene), «rum. 
Soutien, ophåld, ophælde, n., underhåld, 
livs-ophåld ;, hjælp, stedning(y), næring, 
f., berging, f., livberging, livs-bjærg (H. | 
D.). Gl. n. lifsbjörg. Mk. *nering, 
nærsle, f. Jfr. Biftand, Underhold, Under: 

ftøttelje, 

Souvenir, minne (om), serindringe, »amin- 
nelsee, *minning, 3: påminnelse; minne- 
bok, »stam«bok. Jfr. Erindring. | 

S(0)uverain, konge, lands-hærre, over-h.,| 
drot; enevålds-hærre, konge, ene-råder? | 
-rådende, selv-»herskere (H. D.), -hærre? 
— Lm. 

Bouverainetet, over-højhet, -myndighet, 





Spader å Hørt, spade, m. 


Spag. 


landshøjhet? overherskab (Molb.), riks- 
hejhet; ene-vælde, ejn-vald, n., ejnvælde, n; 
enevåldsmagt, magt-fulkommenhet ; almagt 
(i staten). H. E. Berner. 
Souzerain, over-lenshærre; (fom Nj), 
overlensherrelig. H. P. S, 


| Sougerainité, over-lenshærlighet, over-lens- 


højhet el. -herredemme. 

Sove, sove (— sov, svav); i * også om 
lemmerne; *foten, armen sover, 2: ev 
botnet. S. hen (dø), slokne(a), somne 
ut-or være. ©. ind, („mef almind.*) 
somne, ar (sovne, sobne), *syvje (gl. n. 
syfja, bli føvnig), av-minnast, or-m., 
sakne verdi. $jær å at f., fom vil f, 
(føvnig), *sove-kjær. Trænugende til at 
ey *sove-trængd. Faa til at f. (føbn- 
dosje), svære (-de). ,Zrolbhjærringen 
vilde felb forde ham og felv værte ham”, 
Asbj. Govende, *-svæv (sværd, 
sef), „J vife Forbindelfer*: let-, 
laus-svæv (>: fom let fovner); let-s. 
(let-vak), laus-s. (2: fom fover let, iffe 
tungt, let at faa bangen); tung-s. (2: 
banftelig at belte) Som fover længe, 
lang-svævd; (fom har fovet ub), ful-søvd 
(ft). Gl. n. fallsvefta, fullsefti. Sv, 
follsöfd. Som itte fan f., hvor der er 
nogen Uro, *vand-svævd. 

Sovedag, sovar-dag, m. 

Goven, soving, f. Jubjoven, somning, f. 
sovning. 

Sover, en, *sovar. 

Sovne (,forælbet”), se Sove (ind). 

Spade, spa(de), m., spåde(0o), f. Træ: 
fpode med Sant af Jern, spade-græv; 
n è ©., bred, lig en Skobl, spade- 
ræke(e), f. 

Spade, at, spade(ar el. -dde). Forføge 
paa at f., spauke(ar). Jfr. Robe, Grave. 

ndrugt i Fl. 
spar og spar. 

Spadning, ar f 

Spado, gilding. Jfr. Raftrat. 

Spadſere (t. fpasieren), rejke(ar), rækkje 
(-te), ræke, e ), *rugge, *rusle 
(rutle), "drive (— drejv), Lm., *vavre 
(gl n. vafra), *svive (— svejv). Ho 
er ute og ruggare., »Han er ute og 
svive. Spadſerende, rejkande, rækkjande. 

Gpadferen, -ring, rejking, f, rækingle), 
rækkjing, ræk'(e), n, rejk, n Nogle 
har tat til at bruke Spjtvandring, en 

khet, laget efter t. Iuftivanbeln. Jfr. 
fentre og Gaa langſomt. 

Gpadfereftol, rejr, f. ; 

Spag, *spa'k, rolig, "stil, *s.-fær(d)leg, 
5.-færdig, *s.-voren, *mild, *tejmeleg; 
tam; (tempelig), *spækkjeleg, *mild; 
(om Beir), *spak-fængt; (tam, venlig, 


Spagfærdig — Sparsom. 


tjel; 

elsken(i), kjønnau (-og, -ruge 

*kokren. S. blive, *spakne, ; 
*spækkjast. S. gjøre (2: tæmme, 
bæmpe), *spækkje (for spækje, av spak), 
*tøjme, *stagpe. 

Spagfoærdig (ftilfærdig, rolig; om Miter), 
*spak, *stil' (gl. n. spakr; sv. spak), 
*taug, *t-lynd; også stil-før, *s.-farande, 
*s5,-færdig, -færdeleg, *stilvoren, små- 
fælt (mots. stor-fælt), *sæveleg (sv. såflig; 
sv. * siver), lågn. Se Gpag, Sagt- 
mobig, Stilfærbig. 

Spagjærdighed, spaklejk, m., taug-lynde, 
m.? (til tauglynd); kåldblodighet. 


om Dyr), ven, ee (væn), v- 


), fkjælen, 
* 


Spalier: Tropperne dannede Spalier, | 


+++ man-gar(d). Jfr. Eſpalier. 

Spalte (t. Spalte), kleft, kluft, f£., sprække, 
n., klåve(o), m., kl e Torn 
tvejt, m. Jfr. Revne, Rift, Kløft. S. (iBog, 
i Try), tejg (Lm.), balk (H. D.), rum 
(0. V.); jfr. bälk(o), m. (Lm., O. V.); 
klåvning(o), m. (Lm. Egentl. , Ønlbbel 
af en tlpvet Stol”, hal-kløvning; altså 
nærmest om tospaltet side). Mk. klåv- 
ning, f., Spræffe. Bilk mærker likesom 
Spalte og Stifte både skæl, skillevæg, 
og det, som ær mell. skæl ogskæl. »Et 
langt skifte mell. de to (skys)-skiftere. 
Mk. og skrå, f. og spång(o), f. 

Spalte, at (t. fpalten), kluve (— klauv, 
klåvet, o), kleive (-vde), tvejte(ar), skrå 
(-dde). Jfr. Splitte, Kløve. 

Gpalteføde, jfr. våmb-fyl"; (når tale ner om 
et blad), blad-f. Lm. 

Spaltning, kluving, f. 

GSpand (Finger-), spar, f. Mk. langs, 
2: „ita Spibfen af Tommelfing. til S. 
af Langf. i udfpændt Stil", „omtrent 
— og stut-s., fra Spidſen af 

ommelf. til ©. af Pegef.“ Med Finger- 
fpand mante, spanne(ar). 

Spand (Bøttte med Lang), span’, n., am- 
bar, m. (æmbær), dal, m, but, m., 
hålk(o), m., stråk', m, strump, m. Mk. 


bette(y), £ ©. uden Laag, bette(y), f. | 


S., lidet, med en høi Stav til Gaand- 
fang, strippe, f., staup, n, kak, m., 
e itai — eg — 
. af min ags, [tinte-bette(y), f. 

Spandere, se Spendere. 

Spandrem (t. Spannriemen), spænsel (?), 
n., *span-rejm. 

Spang (t. Spange), spænne, n., selje, f. 

GSpang(-ebro, — over Ua), klop’, f, spång 
(0), £. Sv. spång, 

Gpanier, *spanjor. 


Mk. *spansk, *spans. 
sSpans-salte. 


Spaute („pive fig ſtolt Hodning', ,fætte 


Malfen i Veiret*), sprætte (-e); sprikje 


fu Ge dre f., sprunge, E klåv(o), | 
glo), f, | 


| 
| 








759 


(-te), s. seg, brætte seg (-e), *dolse. Jfr. 
Sprade; Holbning. Dv.brætten, brætte- 
sam, brætting, f. 

rent op — hver Side af Før 
pant opftanende paa hver Side * 

i Band, kollar, m. ee 

å i. Spauter (Ind- el. 
Krumbolter, holl. spant), rænger (A. av 
rångfo], f.). Gl. n. röng. Sv. * vrang. 

Spare, *spare (-de), live (-de), tigle, 
hægdelar), 2: holbe Maabe (gl. n. hegða, 
ordne; sv. * hågda), *mingle, 2: nyde 
fparfomt; (flvabe jammen), *mugge i 
hop, gjøjme i hop. »D'er inkje spilt, 
som spart ere. Hun fparer itfe Maden 
for ham", jfr. >ho tæl inkje gryni 
hånom«(0). ©. Øræfterne, terme (y, 
-de). Jfr. Sagte fare. S. hverfen Penge 
el. Mpie, jfr. »spare korkje skillingen elder 
skinnete. Dard at f. (fom bør ipared), 

arande, (inkje) livande, . fig for 

efvær, live seg. S. op, *spare av, 
%s, op, *liveav. ©, pan, live på (B. B.), 
livast med. d»Det liver på  grjonet«. 
Mk. live seg med, 9: omganes ſpar⸗ 
fomt meb. Dpſparede Penge, *spare- 
skilling. 

Sparganium —natans, flå't(o)- gras, vas- 
bændel. 

Gpargement, omtale, by-, bygde-smak, 
*5øg, ną søgjing, fa *sval", n. Jfr. Snal, 
Sladder, Rygte. 

Spark, spæn’, n. 

Sparke (meb Foden), sparkeſar), spænne 
(— span og -te) for spærne. n. 
sperna, sv. spjårna ; sv. * spjänna, spänna. 
Dette spænne ær tidlig blandet med spænne 
(-te), 2: framme; omfpænde. (Støde i 

orden), spene (-te). Dv. spening, f. 

hinanden, *spænnast, . Jorden 
op ved Løb el. Zrampen, spår(o)-støjte 
(te). Sparke i * står ikke som i dansk 
og svensk med genstand (obj.). 

Sparken, ing, spænning, f., spark, n. 

Sparlagen, sænge-omhæng, forhæng, tjæld, 
n., *sparlaken? Sv. sparlakan. Gl. n. 
sparlak, sparlakan. 

Sparre (Straabjælte paa Bygning, Hol. 
sparre, t Gparren), spapre, m. Så i 
Østerdalen. „Andre Steder" spærre(e), 
f, raft, m. (Også H.D.). Mk. spærre- 
håg'(o} 1.; -klauv, f. = -lås, nm, 9: 
Fals, Fuge i et spærre-par; -pa'ry m.; 
«ta'k, n., 2: Tag, fom ligger paa Spar- 
rer; -vaksen. (Stamme af et ungt Træ, 
Træ til Sparre), spire, f., jfr. strange, 
m, strangle, m., brand, m, ripel, m- 
S. jætte paa en Bygning; med S. 
forfyne,spæreler); ræfte (-e), rafte (H.D.). 


Sparrev spærring, f. Se Tagreisning 
Sparſom, — $små-rådleg, små-tøk 


760 


(mots. stort., 9: vundhaanbet), *spar, 
sparsam; *hægdesam (-den, -dig), *net'; 
*trejsk. Jfr. Knap. Sparſomt, sparlege. 
©. benytte, f. omgades med, se Spare, 
f. paa. ©. æde, tejre(ar), tærme(e). Dv. 

ren, *tejr-eten, *tærmen, tærm-æt, 
Jfr. Smaatærenbe. 

Sparfomheb, sparing, spar-sæmd, f., hægd, 
fe gding. ©., altfor ftor, jfr. *Nå 
fluge-foten. Hjælpe fig med S., bækste, 
Higle, *hangle. 

Spas (t. Spaf), *spek, *gaman, *fantri, 
n., *spøkri; åtløgje, n. 

Spaſe, *spakje, *gantast. Spafende, åt- 
løgjande. Lm. 

Spaſis, Spasma, mus, *krampe, sene- 
dråt, m. Jfr. rampe. 

Spasmager, jfr. Gjøgler, Drillemeſter. 

be lidende av »krampee. 

Spasmodiſt, Spastiff, »krampeagtige, som 
skrampee, skrampeelignende ; k.-stillende, 
Jfr. Krampengtig. 

Spat’ (fort a; n. f. og holl. Spat), hjelt (kjølt, 
Toler d. * Hjalt), n., >: Galler, „Oez 
velje med Knuder i Heſtens Fødder”. 
Dærtil *hjelta’ og hjeltebejna”, om hæst, 
— Spat, hjølt, SeHævelje (i Hets 

pober). 

Spátel (jpadeformigt Jern hos Apotefere 
og Malere), spade-ske- H. P. S. 

Spatium, Flt. -tig, =tier, rum, mellem-r., 
åpning, plas, avstand, strækning, længde, 
vidde; tidsrum, frist, m.; fylle-stift (til 
at fylle rum mellem bokstaverne, — 
boetyik:), mellem- eller skyte-strek. 
H. ` 


Spatiss, rummelig, vid. 

Spaa, ”spå, *rune, ar, 3: f. ved Trolddom; 
jfr. Here. Klog til at f., *spå-vi's. Gi. bet 
Modfatte af, hvad man venter, spee(ar), 


SJldefpanende («barilende), *il-spåen, il- | 


spåande. 

GSyandom, *spådom. Jfr. spåna(d), m. 

om gærningen at forutsige noget, 

ikke om selve u et. 

Spagen (Snat om Noget, man endnu itte 
bed), spåing, f. 
aamand, spå-man, m., s.-kal”, m., rune- 
kal’; (Kvinde), pl å rune-k.; 
(potois), spå-fugl, m., -kråke, f. (om 
y Pr Dregiver at bide, hvad der 
at ſte). 

Spaaner), spon(oo), m, *Ai's, f, spæk, 


f., spæktje), f., tvejt, m, (f.), spene, f, | 


f., spræk, n. tafs, n. (ifær *sag- 

t; jfr. tafse, 2: pille, optrævle); smask, 
n, mug, n, trævle(e), m. Flis{e) i 
dansk siges om sten, ,fjælben om Træ": 
Marmorflijer. S., afftaaren, skåte, f. 
Jir. Splint, Mk. spækje (-te), 2: „banne 
%. 3Ho spækjer godte siges om 











Sparsomhed — Specifikation. 


øks, som ær god at tilhugge træ med. 
zir, Hevl⸗ Sav-Spaaner, se Fil, Høvl, 
Sav. 

Spaauekurv, spele-korg, f. Jfr, Spile, 

Spe *spe. Jir, Spot. J å 

Spyeafer, ordfører, ordstyrer, forman: 

Speceriler), krydserie(er) vellugtende urter 
(Meyer), kryder (Molb.), krydde, f. (kryd, 
n), krydding, f, (også) hushåldnings- 
varer (dog „iffe Kornvarer"). J. L. 

Specerihandel, husvare- el. råvare-handel? 
(av alle 3 naturriker). Jfr. „Kolonial: 
handel”. 

Special, -ciel, enkelt, sær-, særskilt, sær- 
egen (H. D.), særlig (mots. almen, al- 
mindelig), særdeles, *særs (mk, og adv, 
*serfee]), særskils (H. P. S.; jfr. skils- i 
skilsmisse, og *skils-man, -mål og -mon), 
særskillig (jfr. adskillig, H. P. 8) ejn- 
skild, for sig selv; neje. Jfr. Nøiagtig, 
Bejtemt. S.-Karakter, enkelt k., sær-k. 
(mots. hoved-k.), H. D., Fædrel. ©. 
Kort, landskaps-, amts- præstegælds- el, 
bygde-k. (mots, general-k.). G.-Sfole, 
æmnes-(fag-)s., særs. (mots. almen-s., 
sk. for almen dannelse). Speciel Be- 
gavelje, sær-evne. H. D. S.Giendan, 
sær-eje (Fædrel., H. D.), ejn-ejge, f. 

Specialia, det nærmere, de nærmere el. 
særlige omstændigheter, enkeltheter(ne). 
Jfr. Detail. 

Gpecialifere, opgive, -regne, påvise i det 
enkelte; særskilt fræmstille; sær-skildre 
el. -opregne gå P. 5.), stykkevis op- 
regne, *sere(ee), ar, 3: „gibe Gn noget 
færjtilt”, 

GSperinlift, sær-gransker; sær-kunstner (som 
dyrker alene en enkelt gren, enkelt sær- 
egenhet — i vitenskap el. kunst); ejn- 
syning, m. Lm. (Til fejnsynt, 3: en- 
øjet? el, »som kun har øje, syn for et? 
Det siste vilde jo passe). 

GSperinliter, især, særlig. 


| Sperialitet, særegenhet; (Stjøbm.), særlig 


handels-gren, sær-handel? Dette var 
hans &., hans særlighet? særstræv?; (fom 
Begavelfe), sær-evne. Jfr. Speciel, S. 
(i gubelig Stil), nåde-gave. 

Specie; in specie, særlig, særskilt. 

Speciel, se Special. 

Species, syn, skikkelse, slag(s), n., under- 
slag? (mots. genus, sslægte, 2: over- 
slag? se Genus); regne-måte (»de 4 
speciese); lækende urter; blank daler 
(9: virkelig slagen penge, især stor mynt, 
motsat papir- el. regnings-mynt og små- 


penger). 
Specieur, se Speriga. 
Gpecififation, stykkevis opregning, optæl- 
ling enkeltvis, særskilling?. opr. i det 


Specifieere — Spekulant. 


enkelte, av en for en; enkelt-gerelse. 
Jfr. Detaillere. 

Sperificere, tælle, regne op en for en, 
stykke for stykke, *ejnskils; sær-skille 
fa: ikke slå flere sæt el, poster t d. i 
regning, regnskap sammen, men opstille 
hver av dem særskilt. H. P. S. har og 
(at) stykkevise. Jfr. Specialifere og De- 
taillere. 

Specificum, sær-råd, -smiddel«, særeget, 
påliteligt råd (>: læke- -middel). 

BSperifik, -fiqve, -fiff, sær-gyldig (H. 5.) 
særlig, særegen, ejendonimelig (for et vist 
»speciese el. slag). ©, Yægt, vægt- 
fylde (H. C. Ørsted), v.-fylle, sær-vægt? 
egen-vægt (Th. Kjerulf, M. Irgens) (mots. 
gu Masjevægt”); *målet, "måttet («forhol- 
det«) mell, rumfang og tyngde. S, 
fettere, i lævnferelse, sammenlignings- 
vis lettere. ©. vægtig, vægtfyldig. 
— D. (Jo vægtfyldigere en ting. er, 

— (Fli.⸗minah, preve, p.-stykke; 
-skrift, -arbejd, -opsæt? 

Sperios, isjne-fallende;  tilsyne-latende, 
skrømtet, for et syns skyld. Jfr. An- 
feelig og Stins 

Sypedalff, spetælskfi'), *spil't (spetælsk). 
Sv. spetålsk. 

Syedaljlhed, spil-sykje, f, *spilte-s. 

Spedere (o: erpedere), sende; av-5., om-s. 
(varer, for andres regning). 


Spediteur, -tør, avsender, vare-sender? 


mellem-man, mellemhånds-handler, fram- | 


A mellem-handler? Til fram- jfr. *fram- 


Spedition (eg. Ex⸗ſped. 2: Videre⸗Befor⸗ 
bring af Barer, for Fremmed Regning), 
Fframflutning (?), . (vare-)framførsle, f., 
+ vare-førsle, v.-sending, -avsendelse, -»for- 
sendelse«; godtgørelse for Spedition. 

Speditions-gods el. -Bare, sende-gods, n.? 

GSypeditioné-Handel, førings-, førsle-handel? 
mellemhånds-h. H. P. S. 


Spee for Spotte „er aldeles forceldet“ 


(Molb.). I * spee, > 
Jfr. Spotte. 
Gypege», *speke el. spekje(i'), n.: "Være i 
sp, 9: være fpeget. Jfr. isl. spejkja, 
tørre; sv. * speka, ophede, tørre. Mk. 
*spekje-bog, -fisk, -kjøt, -lår, -mat, -sild. 
Sv, spickemat. Speget, speken(i’). S. 
blive, spekne(i). Sv. spickna. 
Syeide, *njosne, nase(ar), Lm., glire (-te), 
*gisle, sprove(ar), sprone (te), lure (-de), 
fjæle, e (ar), joke, ar (sv. * juka); speje 
spæje; gl. n. spæja), skulke(ar), skugle 
ar), tire(ar) fastande på skulke, sliggje 
på ti're, jfr. Ulbtig); hålde ut-kik; * 
kåge(o) *ome(ar). Jfr. Rige, — 
Gabe, Lure, Refognojcere. S. Iyttend 


: pipotte”, *spe-skjære. 





761 


gløtte. M. Thor. ©, efter Vinden, 

loe, o: holde Haar el. Dun i Luften for 

at fe — Retning. Speidende Pie- 
7 glire, f. 

Speiden, -beri, nasing, f., njosning, fa 
sprov, n., gisling, £., ut-li'k, n. ope 
Drd"); spejing, £ ' (spæjing), lur, n. 
(astande på lure), ti'r, m.; len else. 

Speider, *glankar, skulkar,  njosnar-man 

(Lm.), spejar (spæjar). H. P. S. næv- 
ner E snus-hane. Dærtil *snuse, speje, 
pejing, f. Jfr. Lurer, Spion. 

Speil, spegt)el(e), m. (spejel, spiel, spil), 
skug-sjå (Lm., efter rg n. skuggsjá). 

Syeilblank, *spegel- 

— spegle(e”), ar 

Afjpeiling. 

Speil fag, spegel-glas. 

GSyeiltlar, spegel-klår. 

Speilram me, spegel-råme, f. 

Spektabel, se-værdig, mærkelig. 

Spektakel (-tler), eg. syn, skue; skuespil; 
larm, *styr, m. (n.), *ståk, n. bråt(0), 
n., dur, m, den, m., *sjau, m., "leven 
(eran, læven), leverne, n. (i), regjersle, 
., *husk (jfr. Støt og "muiden; o opstyr, 
ustyr, n. (også H. D. og Fr. H.), ulyd 
(paf bet forældede Lyd, 2: Stilhed, Taus- 
hed” — Molb.; i * ær uljod, n. = „Uho, 
Mistlang*); narte-strek(er), able-fynter ; 
tå f; (Særfyn), spør, ma, spegel(e'), 

i (Peri), spokljjelse, ne »Dej fek 
gå ejn spire. 2Bet hænde ejn spire. 
»Dej hæl(d)t slik ej tid med hånomef(o). 
Sv. * hålla tid. „Med alle de — 
ter, der var, og alle be Ablefynter, be 
gjorde, faa var Kongedatteren lige fø 
og alvorlig hun”. Asbj. S., fvært, 
jfr. rama-skrik. Jfr. Dptøier, Rommers. 
©. gjøre, *rasse, gjære strå'k(0), resse(i”), 
regjere. Jfr. Støi. S. holde med En, 
leve med ejn, ha’ leven med. sJan 
dej livde m. hånom«(o). Jfr. flågse(o), 
*styre, “base. Til S. (orgel eløgen. 

Spektalelmager, ape-fant, mare-kat, 
av mare(ar), „lobe i Brunft fom ete: 
fværme, gjøre Støi, bppe Kammeri". 
Se Spøgefugl, Pudſenmager og Harcellift. 

Spektalulos, underlig, rar, sær, påfallende, 
larmende, stormende, som gør *stir („pet 
ter Dyfigt*); motbydelig, usømmelig, 
*uhøveleg, *ulikleg, *ukvæm, lej; latter- 
lig; hålde)leg. 

Syetktateur, =tor, tilskuer, iagt-tager. 

Spektrum, syn, spøkelse, farge-billed, 

Spekula, ut-kik, vakt-tårn. 

— — *grundar — 
dar noget), tænker, iagttager; 

(er; som våger — iyat, 
olb.), *mang-f.? (efter *m: 
: plom forjøger meget el. — Doper 


Dv. spegling, f, 


762 Spekulation — Spidse. 
spiller? (bers-5p., 5: Børsfpefu- | Sphagn d-måse! 9 
mes ser pene — sp. dr — ſp p oe i — m., væggjem., 
pefulation, granskning, overvejelse, *grun- | Sphærift, se Sfærift, 


, (tænknings) dypde; (fom Handelå-, Spicilegium, *akse-peling, -plukking, -sam- 


gg, Forretning), frejstna'? (jfr. For: 
Øg), foretak ens J foretagende ; lykke- 
rist (Molb.), l.-prøve; spe'l, n., handels- 
spel, n, lykke-spil (Molb. >, våge-s. 
(Molb.), v-stykke, vinne-spel (Molb. har 
vindings-spil, 3: 
Binding og ab for de Spillende"; jfr. 
bers-spil, 5: Børsfpekul.; bers-spiller); 
— *), fe-bragd, f. Lm. Spekula⸗ 
oner, — klatring, f. Mk, og 
— — ve. 

a(d), m, våging, É; 
nlldfigt til Fordel el. 


je 


— — 

Forbedring". 
prife. 

Spelnlations-Aand, gransker-ånd, handels- 

, lykke-fristende (handels-Jånd? fram- 

syn, f.? (3: som beregner, hvad som vil 


Gpelularisns-Gjeld, foretaks-gæld. (ikke 
— del, vi vignads- 
a Handel, vigs, 9: 
hand.? (2. 9. med Mefifo). 
Spekulativ, granskende, gransker-, 


dende, tænkende, dyp, oaver-sanselig, 


-virkelig; *våg-sam, *frejsten, *frejstesam, | 


tesen (marfgj-f.), *hejlhuga(d), 
djærv; klok (på omstændigheterne), »be- 
regnender, *framsynt. 

Gpekulere, hâlde utkik, *sprove, hålde 
ao med, *gi' ans på (o: ænfe); over- 

, fgrune, *grunde (dypt og 

— på; sv. grunda), *spike; Viste 

lykken, passe sit »snite, lejligheten; våge, 
Y. sig (jfr. spille) 
Jfr. Bønfe, Grunde, Gruble, Spe- 
lerende, $frejsten, Hrejstesam, *vågsam. 

Spencer, foa over-treøje. H. P. S. | 

GSpendabel, Spandabel, gavmild, *rom- 
hændt, vrondakludete, *fin?s, *dru's, 
Fraust, *stor-tøk, Jfr. Fot. 

Sypendere, Spandere (l. expendere, >: 
veie ub, tælle ub), ut-dele, av-se, gi til 
beste, Hate til; koste på (ar), våge på, 
kostvare seg, ar (ifer om rigelig Bevært- 
dt med Mad og Drikke"; dv. kost- | 

y fj; Frive i, "ta? i (lægre ordlag). 

Jf: å ofofte. 

Spergel (Spergula arvensis), lin-bændel 
— -bænde), m., muse-lin, m, luse- 

pe Sch.), skory (skurv), pådde- 
SOM 


. (Dr. Sch.?), småmenne-larve 
Sch.) (larve, m. = ,Bjalt, Sap“). 

ra heter mælde, mænnel 
Spermaret, hval-rav, kval-skjæl(e), f. 


„Spil, der medfører | Spidd 


Jfr. Entreprenant, Entre: 


grun- 


(se at) finne på *stile | 





TO. 
Spermatøgoon, sæd sæd-dyr (med dyrisk sæd). 
Gpermøgoni, sæd-avling; frø-danmelse, 


ling, efter-høst; efter-pluk, små-p. . 
»efterhest«, 3: tillæg til tidligere sam- 
ling(er), nl. av en hege værker. 

Spib, et, spetely), f; spetti), m. Jfr. 
Stegepid (stejkje-tejn, m., -spøte, `y). 

A *spete (spete)? 

Gpiddelys, *spete-lys; vas-lys? 

Spids(e) (n. f Speti3; X Spike), spiti"), 


— brod’, — * F jfr. orvar-od), 
pik, m., pig”; r. pigre, eng. SÅ 
stråle, My tange, m - Tand, Eory, 
tagge (tag'), me, tap! , m, tip", m., kort 
Braad, Big), gare 
Stub efter af: 


aarne Buffværter pr begl.”), tunge, f.; 
ſtarp Tingeft"), tag”, m, tig’, m., tig e, 
= OG tagg); (Big, Braad, fang), stekel(i 1), 
. steklar); jfr. tind, m., brod, m. 
se ag Tom); (Tænder fom paa Kanten 
af et Blab), *tiggar, taggar; Bynt, frem- 
siiret Klippe), rane, m. (gl. n. rani, 
Snube, — on — 
— næv(e), n. (kjejps-n., 
g n. nef, 3; Næfe, — — (liten 
derflil paa en Saale), nagge, 
#nadde (nad"); (forreſte Ende), Hr ende, 
— m.; (yderſte Ende), Spor(d), 
m. , Spur, u': *brygge-spor, *bru-s.; 
ES C dar (tilfpidfet Duff), vise, m. 
e fremragende, snyt, m, (sm f); 
— S. af Landet, o: Odde, 
nge), uea, — (snag), 
skage, m. Næs); (ijær paa Sten 
el. Klippe), Tau f. (jfr. næv[e], — 
nåv[o], f., næb, n, nåb'[0], f.). 
nibbe-stejn. & liden, ødde(y), n. — 
fod”), nad”, Den tiltlintede S, af 
et Søm, nåd(o), n. (isl. hnod, n.). er 
berjte (af Naver, Syl), bet(i)-ko'rn, n. 
pidfer, > derfte, af Landet, *næsje- 
tangar. » el, ſmal Kile, spjote, — 
Bjerg⸗S., rane, m., "horn, tind, m., hø, 
f. Finger-S., Ge soda) m. Kniv iv-5,, 
knivs-od', m. Taarn-&,, tårn-od", spir, 
m Byde En Sypidfen, byde . . brod- 
den? (brukt af flere danske, efter H. å 
Gan i S., gå i føre(y)-enden (Lm 
i fram-enden, gå i brodden (brukt av 
danske og i Lm,). J ©. for Almuen, 
jfr. med almuen bak sig, med a. Er 
ryggen el. til rygste. Med M. N. i 
©., med den og den for-ut, forrest, fore- 
gangar, til føre-gangs-man el. til føre- 
man, med ham til fører. ng føregang, 
>: Unførfel, det at gaa i (»under 
hans f.?e). Jfr. Anfører. Bøbe ud i en 
©. (bli fmalere mod Enden), kvæsse 


00), m, gad', m. (jfr. 
en m. 6: rå 


Spids — Spillerum. 
pr *skate, spete(i), ar. Mitte S. af | 


ge (—navw). Jfr. Ritte, Klinte. 
Stille Fingen pan ©., sætje saki på 
kniysodden (Lmi), sætje s på od — — 
m.), ah s. på odden (Lm, mie = 
. udhamre, tængje (-de). Jir. Tange. 
Gom en S. vife ra tippe(ar), edde (-e), 
a: fpire, flybe ub. Jfr. Stilte frem. 
y (2bj.), kvas’, *kvæst, #spisk; ( 
Enben), *pikot, *pikjen; (om Vi 4 
Diran. 'skarp (adet s. hjørner); E 
*nibbot (>: flarp i Kanten). Jfr, Sta 
Se og vag ©. Vinkel, klåve, f. (0). 
Hue med op (Syidshue), *pi'k-huve, 
-luve (t. gia elhaube). Se Tophue. S. 
Nagle el, Tap, snejs, f, spete(y), £ 
Spidsborger (t. Spie bürger), kvær-sidder | & 
(iom fidber rolig hen"; H. D.s forslag); 
jfr. små-borger (Dagbl,, n), skatte-b. 
(jfr. sv. — Jfr. Filifter. 
Spidsborgerlig, Si 
Jfr. Bornert, Siriftrøg. 
Spids borgerlig eb, små-, skatte-borgerlig- 
et 
terialisme. 


Spidbsbub(e), fant, m., skinande f. (2:| 


burfdreven 6S.), skalk,- m., skarv, m., 
— rad', m., filler. Jfr. Knegt, 


hare (til), kvæsse (-te; dv. kvæssing, 

Tilſpidsni BR kvætje (— kvaite), *tynske, 

typpe rå top"). ©. Øren, rejse ejro. 

GSpidsfindig, vrang-vis, vringlot, vreden, 
krokot, *villande (3: ,forvilbende"), vil- 
ledende, listig, *fu'l; hår-kløvende ; ”hår- 

(H. D.), *hår-gran", +hårende gran”. 
Dialeitiler el. Disputator, här- 
kløver (H. D.), hår-*kløjvar. ©, Perf., 
ord-klever (Molb.), ord- $kløivar (til ord- 
klejving, f.). Jfr. Sofiſtiſt. 

Gpidsfindighed i Ordenes Brug, ord- 
kløgt. Molb. Jfr. Sofiſtik. 

Spidsmus (Sorex), skjærel(e), — mus-5., 
mus-skjær(e), *vand-skjær. Jfr. vånd, m., 
vasv. (som jo ær et annet dyr). 

Spidsuæfet, Fsnip-nåsa', 

Spidsrod, hud-stråke(o), f., spejs-rot, f. 
— t. Gpisirutfe Mk. *spejs', fa 


Spibsflæde, kane, styr-slede, m., *kar'-s., 


karm-s. 


Spiger, — (spik), m. Mk. s.-låd(o), 
-(le), >: Form at faa Spiger å (jfr. 
Nagletog); 5.-navar =3,-bor, 3: Gpiger- 


for. ©. med bredt Hoved (med *kåpe), 
*kåpe-saum, m. 
Ei pe SØ — 
i spel, n m. 
(om, Balie, a A 
id 


Spild, Spie, spille, n., *ta? 


skatte-borgerlig? | 


Mk, mat-stræv, mat-sut. Jfr. Ma⸗ 


+ fortræbeligt, — 
| 


763 


øbelfe), skræ(d)e, f.: *skog-s. (8: Siop- 
fpilbe); sejring. Til S., *te spilles, til 
ugagns. Til S. gan (bed Betlippelfe), 
skræ(d)ast. Jfr. Forpbe. 
en | Spilde — Falbe), spile Cte; gl. n 
spella), "sl (paa fi nd — sån, 
vade (— — — ove jfr. Søle, 
Glafte); — — — spille, 
Askaure, re e fin Lytte, kaste 
o. iben med unødige 
Så (gaa bort 
nytte), søjrast. 


Spilbeforn (fom — af Reg, Korn⸗ 
haanb), frunde-korn, av *rynje, e ned. 

Spidfon („fom let fan fpilbe8”), skær(d)- 
sam, spil'sam, u-drjug, *ryr, *skryv. 
Spile ( b, tynd Splint), spele (spile), fay 
spile, m, flis, £, vånd(o), m, (at dække 
brist el. revne med), spildre, £  Spile 
(at Holde noget udfpændt med), spele 
(spile), m. (jfr. Spændtræ); (at fløtte 
bet Vrudte med), spjælk, m. (dærtil 
spjælke, ar, ə: føøtte med Gpiler el. 
Splinter): (pen af Ribbenene i en Grind 
el. Rift”), spål(o), m. (spål e, 9 sprætte, 
f, rem(i'), m. Gl, n spölr (Å. spelir) 
6, fang, rpd fote) nt vende glad- 
brød med under Bagningen, spåldje(o), 
f. (spade, spudu, spugu), fløjg, m. (fløjel, 


Spite” ud (hænge f. €. Klæder i udfpærret 
tiling), stægle(ar), *glejde, *sprik(jje 
re æn (ut) ar, spærre(ar); kn 
tænje (— tande), sprængje (-de). Jfr. 
Sparre ud.  Udlyilet, Feprikjen, sprik- 
jande (f. e. med fingrene), *glejd. 
Spitiægten, fægtning på skremt? skrømtet 
ægtnin; 
Spil ægter (t Spiegelfegjter), jfr. Skin, 
GSyillage, spille, n. 
Spille, spele(e”), ar, lejke(ar og -te). 
gal *skupe seg galen. 6. (vifte) å 
ingerme, ferreli), ar? S. bort noget 
(for at fon bet betalt, affat, el. af Trang), 
sætte n kast. ©. med En (handle 
driftig el. voldf. — Hejke med, »Han 
fær 1. med dejme, 5: han tommer til 
at tugte dem. S. med Fingrene, prille 
(ar), lejke med f. Dv. *prillar-horn, 3: 
tutar-horn; * lejkar-horn. Evillende Yu- 
ſtrument, spel-værk, n., >: Spilevert. 
Ope, *tavle-bord. Rude paa et S,, 
tavle, f. 


Spillemand, *spelman, spelar(e”), *felar, 


*ejkar. »Han hæve det som spele- 
mannen; best borte og værst hejmee. 
sv *spelpeng(ar), 2: Spillepenge, S—3 


øn. 
Spillemaade, speling, f. 
Spillen, apeling, f. Jfr. Mufil. 
Spillerum, spelrom, n. 


764 
ifpp, pus, n, prætte, fa, fynte, É 
oe i) Da spik’, D; *fraser, *moro, E 


*galskap, m. 

Spiitong Geſtebaas), spil-tåg(o), n. (-taug, 
«tau). 

Spina, torn, bråd’; (dorsi), ryg-rad. 

Spind (at fpinde), "spinning, spone(u), m. 
(sv. spånad); (bet Gpundne), spone(u), 
m. Isl. spuni. 

Spinde, — (— span’). Mk. *sp. på 
væft, på væft-lund, af: fp. til venfire 
Side, mob Solen. Mots. *sp. på varp. 
Fjenlig til at f., spinnande. Spunden 

t, føran"-spunnen. 

Spindel (t. Spindel, o: Bom, fom dreies 

Se, *spæ"l, sspele, n Se og Ed⸗ 


op: 
Spindelvæv, kongel-væv, m. (+kongur- 
veve), fkingel-væv, vævkone(0')-væv. Sv. 
* kångelvåv. Jfr. Gdberkop. 
Spinden, spinning, f, spone(u'), m, 
Shinder, spinnar, m.; (Spilte), spin- 
kjærring, spinnar. 
Sypinderi, jfr. spinnar-hus, -stad el værk. 
FP Fabrit, 


Spindejide, *mor-sida, kvinfolk-sida? El- 
lers om Kvindernes Plads i en For- 
faml.”. T. die weibliche Seite. 

Syinfel (fmal), tun"-slægen(e), tər -olen 
(jfr. Træ), *klen, *spinken, sperven(i): 
sperve-lemadli - i), sperve-lejt. Jfr. Smeæt- 
fer, Mager, Spædlemmet. 

Spinterømeter, gnist-måler (ved elektriser- 
maskiner). 

Spinos, torne-ful; vanskelig, mislig, »kil- 
dene, *sår, farlig, *fu'l. Jfr. Ømtaalig, 
Delifat. 


Spion, omsæte, f. (jfr. Belurer), nysse-| 


man(d) (H. D.; jfr. gl. n, njösnarmadr), 
lurer, snus-hane. Jfr, Gpeiber. 

Spionere, lure, ly(dje (lytte), snuse, *ha' 
sine runer ute. Se Speide. 

Spisneri, -nering, nasing, f. (Lm.), gis- 
ling, f., luring, f., njosning, f. Se Spei- 
beri. y 

Spir, f. E. paa Taarn, spir, m. 

Svirabel, åndelig (som kan in-åndes). 

Syiral, 1. skruv-far, n., skruv-gang, 
m., skruv-mor, skrue-linje?, -lag, n., 
snegle-linje, sni(g)le-gang? (2: snegle- 
hus-gang); 2. (fpiralførmig), skru(v)e-dan- 
net, -formet (Asbj.); skru(vje-, snegle- 
snoet. H. D. Mk. vindel-trap pe) (snegle- 
trappe), -trin, -bugt (alle 4 hos Molb.). 
HBinbekireppe ær vistnok tysk, men vin- 
del- har dog støtte i de nordiske ord 
vinde = vride, snu, og vende = snu 
om. Vi har også *vedvendel, >: Kapri⸗ 
fol, *solvendel, 2: solsikke (Helianthus), 
og hugvendel, >: Orchis maculata. 





Spilop — Spiritus, 


Spire, 1. (om Korn, opfpirende Træ; Stud, 
ipad Stamme), renning, m., (op)-ren- 
ning(y), m, rone(u), ny-T, m, runne, 
m., ejgind, f. (n.) (ejen), ål, m. (også 
Frøblad), brod', m.; tejn, m, tejnung, 
m. (tenung: selje-tejn, hasle-t). »=Det 
kjæm ofte ejt stort tre av ejn liten tej- 
nunge. (Knop), more(u), f. (muru); (li- 
ben Vært), tite, f. (Beghndelfe, det I år 
førft tommer frem, f. €. den førfte Drif 
af en Tønde, førfte Ret af et vift For: 
raab“), spræt, m. GS. til uyt fiv (In 
el), ælde(e), n., kvejk, m. Spirer 
yde, ålefar), ål-renne, *ero, nykkje (te), 
spire (-de). 2. Spire (fang og fmal 
Træftamme), spire, f., rækstre, f. (ræk- 
ste, ræje, f.), stang, *stångt(o), f., rå, fa, 
råte, f., tæle, f., skåte(o), f., slåte, f., 
spåle(o), f., 2: *trale, f., 2: ,2ægte, fom i 
Grind”, rem'(i), £ 

Spire (flyde ud), ədde (y, -e), bredde (y, 
-e) (av od', brod”), *kome op, skjøte op; 
(Hær om Korn), æle (-te), åle(ar), gro 


gr renne (-ran); (om Rodder, Frug- 
ter, fjær Poteter), *ål-renne; (ftilte frem), 
tite(ar). Spiret, ut-sprotten (jfr. Udſprun⸗ 


gen), *groen («groet kome); (f, ub ober- 
alt, opfommen overalt, om Korn 9 
Græs), *ål-komen. („Det at Korn el. 
Frø begynder at f.), gror, m. 

Syiredygtig (om Korn), *fræv (frjo, fre, 
fræd), *frøj, kjem(t) ; så-før, hær. Jite 
f., *u-fræv, *gjæld. Mk. snar-kjem, 
sejn-k.; gjæld-korn. Jfr. gjæld-fisk, -fe, 
-nøjte, n. 

Spiren, adding(y), f., brødding(y), f. 

Spiritift, ånde-sæer. Fr. H. 

Spiritualia, åndelige ting, gøre-mål, kirke- 
lige saker; trossaker; sjælesorg, -rekt 
(mots. Temporalia, timelige, verdslige 
ting). 

Spiritualis me, ånde-lære (lære om ånden, 
ånds-lære?); ånde-tro (tro på åndeverde- 
nen); åndighets-lære (omi at højere skap- 
ninger kan være til også uten legemer), 
åndelighets-lære (H. P. 5.); ulegemlig- 
hets-lære (at sjælen er et rent åndigt 
»væsen«). Mots. Materialisme. 

Syiritnalift, åndens man, åndelighets-ven 
(el. som hålder på el. hæller til »spiri- 
tualismene), åndelighets-lærer. H. P. S. 

Syiritnalififf, himmel-vendt. 

Spiritualitet, åudighet; åndelighet, ånde- 
ligt liv; åndsfylle, åndrikhet. 

Spiritnel, åndig, åndelig, ulegemlig; ånd- 
rik, åndful', opvakt, kløktig, vittig. 

Spirituofa, stærke drikkefr), stærkt, det 
stærke, stærke-varer (sv.). 

Spiritus, eg. pust; ånd, ånde-drag; åndigt 
va(t)n, brænne-vin, vin-ånd (o: spiritus 
vini; Ørsted, H. P. 5.), jfr. Alfohol, 3: 


Spirituøs — Splitter. 


valt vin(-ånd). 8, asper, stærk ånde- 
pust, -lyd. 8. lenis, mild ånde-pust, 

bya 8, familiaris, god-vætte, m. (jfr. 

Sthtsaand), tjenende ånd. 8. frumenti, 

korn-brænnevin. 8. rektor, sjælen (blant 

nogle el. i noget); samfundets sp. rektor, 
SDR sjæl, dets forstand (el. dets ho. 
rd vilje-kraft). 8. sanktus, 

Sea hellig= street ©., renset, 
va(t)n-fri vinånd. 

Gypiritnøs, stærk (drik), tusende; åndig el. 
vin-åndig, H. P. 

Cyvirrevip (,en lille Sa niege bevægelig 
Derj."), frisk-fyr, spræt!, m. — 
ere (t. fpeifen), ete (— åt) "å (seg) mat 
sdej sat og fek mat, er han kome). 

. fammen, ha(ve) samnejte, m 2 
Bordjelftab, gl. n. samneyti). ©. noget 
Ublandet, uden Tilmad, maule (m. 
smør, suvl, kjet, bre”). Åpijende, -Feten: 
stør-e,, snar-, sejn-e. 

S piſe Fmat. 
life (ofte) mat-, 

Spiſehord, mat-bord. 

Spiſekam mer, mat-ståve(o), f, Kklæveje). 
Mk. stabur, stolphus. 

Syijetvarter. Molb. har: Spiſebod, Spije: 
hold. Bedre vel mat-bod (i likhet med 
krambod, heker-bod?), mat-håld (der mat 
håldes færdig); jfr. Reftauration. 

Spiſelig, *etande, mat-søkjande; mat-nyt- 
nyttig. SER Ogs. H. D. 

Gypifer, etar; mat-man, »Liten matmane, 
al. etare, 2: fmantærenbe Perf. 
Spiſeroreis Munding, *hals-mot, n., 
#håle(o}-mot. 

enk falt (Chymus), SAE EER 

jitte, mad-sal (H. D.; sv. mat- 
sal); mat-»værelse« ? (matrum; 


me 


Je 
Spiſtfeddel, mat-liste(Lm.), mat-blad (Lm.), |- 


mat-seddel? (sv. matsedel). 


Spiſetid, mat-tid, f., *mål-t., mat-mund, n. 


Spistammer, jfr. Cpifetammer. 
Gpisning, eting, f., åte, f, åtna(d), m. 
— spjæld, n.; "(indfælbt Style Tri), 


Spinafnsfogi, lære om invållene, invåls-lære? 

Syplantnopati, sykdom i invållene, Fliy- 
værk, m. 
Spledfe, Splidſe, bg (*spisse), skjøjte 
(taug) Holl. splissen. 

Spleen, milksyke, tung-sin(dighet), — 
lynne, *tunge tanker; grættenhet. 


haves milte, n, m. m, Gl. n. mit. 


Jir. Oypotondri. 
Spleiſe, jfr. Bitfenif og Sammenftud slag. 
— milte-sting, levre(i)-hå"g(0), liv- 
håg(o); n. 
Se Før, Fit ME — 
endid, glimrende, herlig, "grum, ut 
Ped, Fov- -gild, telen, i 


765 


en (en), miltsyk. 
Splid, kiv, n. og m., — 
krangl, n. , krangling, f. * — Gmi 
Drd”); tvi-drætte, nå 84 Toe 
Perf., fom væffer &,, *u- — 
Fukru(d). ©. fætte mel, Folk, lægge 
sig. imell. — og ved; ”sætje folk i hop, 
— (man mot man), >: bekke S. 
yen agtig, Fre) -fus, trættesam 
sv. tråtsam jæklesam ; »meget uenige. 
Splidſe, se. pledſe 
plint (t. Splint), spi'k, f. (gl. n. spik; 
mk. hand-s, hjul-s., 
stikke, f., trævle(e), m 
9: fplintre, Mnufe); (liden, pg tist, m. 
(E); (flad et. tynd), — ile, 7), 
f. (dv. spele-korg, Kurv lor; 
jfr. — Spile); (timb, ifær af Sten), 
— (flinter: »fare i flintere, 3: ſpringe 





å Flint; jpræffe; jfr. Stive), („lang og bag 
Fial, lig en ftor Spaan“), spildre, f. 
spilra); flis, f., spjælk, m. &, fynd, 
at tænde el, lyfe med, øk f., stikke; 

Æ — f; tøre-flis(y), £ Jir. ir døje 

flilfe. liden, bevægelig at 

ør en nabmi med, f. & i Sævjiyt 

I, *spon, m.: drag-s., drev(i)-s., ræk 

(J-e: Splinter (Spaaner), tvejt, m. 

Sv, * tvejt Af Splinter fei *spikot. 

Mk. bejn-flis, f, >: Benfplint. Splint, 

f.i* ær  Xoærnagle, Kile at fæfte med"; 

splint, m. ær ,Lanbjtryger". 

Gplintre, fisear), Spikefar), tvejte(ar)), 
spildre, ar spærle) småle(o), ar; *klejve, 
f. (de), slå i mållo) og og 
mete, sprætte. Jå. Kløve. Bplin- i 
tres (revne i lifer), *flindrast. Mk. 
flisberg, n, 3 ergart, font fet fplin- 
fred. Eplintret, flisot (2: oprebet, trævs 
fet paa Dverffaben), flindrot. 

pir - ſ. Epei, *kløft, f., klåvfo), 

ve(o), f., tvejt, m. (E J språtte oh 
kke(o'), f., Foring = RED, 
iR æber, språtte(o), f., 

f. (i-smotte, hovud-s.), stigle, 

evne, en. S. gjøre, riste 


få  sprokkef 
spjærre, f. 
Ge 
1 
— 
Sylitho i, stav-tre, n., *stav-ved (tønne-stav). 
Splitte, *rive, rjuve (-rauv); spjærre (spjære); 
— de); tvejte(ar), bløjgje (-de). 
Eng. to split. Gptittes, sprætte ( (-sprat), 
språt'ne(o), ar, språkne, o (ar); "springe 
(,fjelben"); *flisast, "fare (2: sprætte) 
fpringe iftyffer). »Saumen 
Jir. Reone, at. Gplittet, 
ven(o), *sund. Se ellers Splitte, 
Splintre. 


sunder (3: 
fr ope. 





S — €, spræng, m., råv(o), nm. Jfr. 
i — r. Fi teni LER me 
Splitter, Splinter (nøgen, ng), — 
(-drande), spilder. »5.nye. sS. nakéne, 


766 

Spole, en, spole, m. (spol, spjole, spel). 
Mk. spole-tre, «tejn, 9: Ten at gjøre 
Spoler over. 


pole, at, "spole (spele gg 

Spolere (forbærve, f. 
*skjæmme (ut), — akse gøre skade 
— ødelægge. Spoleret, *forsumpra". 

five f., *kome i sumpren. Lat. spoliare. 
Jir. Beftadige, Fordærve. 

Spolia, -lier (it. af s stein), rov, hær- 
fang. Jfr. Bytte. opima, eg. fet' 
Tov, f. hærfang; hær-kl er, »rustning« 
(som hærfører havde taget fra en av 
bam selv dræpt hærfører). 

Spoliant, Tans-man, røver. 


— ran, n, »plyndring«, "snej(d)e, | 


f., -(djing. 
Syoliator, se Spoliant, 
Spolium, se Spolia. 
S — tage fra (en noget), *snej(dje. 
erøv 
Spolorm (m f. Spoolworm), mak”, 
Jir. Indvold 
Spondere, love, tilsige, inne-stå for. 
GSpondens, jævn-tung? ån-td (værs-fot med 
to like tunge stavelser). 
Dattyl, Anapeft, Trote, 
Sponduler, ryg-hvirvler, tåvlor(o), f. på, 
tålor(o), f. pl, Pagie, TyE-bejn, n. 
Gyongia, svamp, m. 
Spongigg, *svampot? les, utæt, glesen. 


fr. orgs. 
Epanalia, »forlovelsese-»selskape, fæster- 
al, *fæstar-el. 
Gponfion, tilsagn, løfte; borgen, åbyrgske, f. 
Sponſor, borgen. Jfr, Borgen, Kautionift. 
Spontan, fri- el- god-villig, utvungen, av 
sig selv, av egen drift; vilkårlig, med 
vilje; selv-villig, «dannet, - -avlet (HL P. S.) 


sjøl-viljande, *sjel-mint, *sjøl-beden. Sv. | 


jelfvillig. Sy. Træ (pan opgivet Sted 
å sjel-grod” (ikke plantet). pe Å 

Gpontaueitet, frivillighet, selv-virksomhet, 
sjøl-vild, f., godt-tykke. Jir. Spontan. 

Spontant, Spontanement, Sponte, fri- 
villig, av sig selv. 

Spor Fodſpor), sporo), n, slag, n., 
fete), n. (dyr-f.), steg(f'), n. Gr. Wied); 
fore(oo), f. (udyrs-, varge-, bjøn'-f., 3: 
Tegn til Dverfalb af Udyr re Kreatur.); 
far, n. (dyr-, bjul-, ski-f.; jfr. far-synt, 
3: vælg-s., om Sted, ber Bei ei &. let 
feed); rå'k, f., meid, E; ale, ni; 
erd Meærfe til), likjende, n (gl. n. 

be) ber 4 Å Få vestr 

eo f. (jfr. Tegn); (Nort e), stad, m., 
f. (ad'er ikkje æt" av dete; »sjå 
pre efter nåkote); (Grund, Aarſag, f. E. 
til et Rygte), rækje, n. (ad'erikkje minste 
I, til dets; (Mindelje, ve af Sygdom), 


advarer), | 





Jør. Jambe, | 


Spole — Spot. 


kjejm, m. (også = Spor af Ufimag), 
snæv(e), m, ea 5, av ej sykjee; 
sv. gt myn; f, då'm, nu 
(optraadt Bei), z(a), E (bule, 9 
Spor efter Ripr, —»>Gange i b.e, 9: 
fomme oe, faa bare Seona aa 
S. af — om), snæv(e), m. Bær 
Jir. Nys. S. efter noget Spilbt, r k, f 
S. (Etribe) af noget, fom er draget el, 
flæbt, el. i Sneen efter Sti, Slede, 
låm, f. (skil), Ve  g(eslo(d)e, m, 
dørgljeXy”), f, mejd’, f. Mede), 
ækkje, n. (av ske); arteo) " død, i; 
(bybt), ståppe(o), f., staupe . efter 
vilde Dyr, ifær Hensdyr, fa n. (dyr- 
far, -fe't, a) — — sag, n. (s.-færd), 
slo”, fy dråg(0), . efter Dyr i 
— aot f. (vo'n, ve”n), 
våsse(o), f. Av *vade og vasse, — 
= 6, af Bading. Sang Rælte Ne 
or i &ne), —— dr af 
©., staupot, 5 pot(o). efterla * 
mærkje (-te). gne paa S. efter, 
få lag på; (om und), Å ai fot (Barth). 
— paa S., sætje på vægen, s. 
aret. 


Gporadiif, spred’, adspred”, stred’, stre- —* 
e. tanker), enkelt, enkeltvis, hist og hær, 
hær og dær, strø-vis (Aftenbl.). 

Spore (efterfpore), råke(ar), rækkje (-te el. 
rakte), røkje etter (-te); (ftøve, om Dpr), 

vinde(ar), vere (vedre), ar, rækkje. +Hun- 
ren gjæng å rækkje" vægane« 

Spore, en, spåre(ø), m. (gl. E spori); (paa 
Dyrs Fødder), vejde-klo, f. 

Sporenſtregs fpornfireid3), Flukt, 
Fradt, *bejnt, like. 

Sporer, Sporidier, fre-korn. 

Sporto — Brutto. 

Sport, idræt(ter), legems-øvelser (tidsfor- 
driv, som kræver legemlig færdighet); 
(iblandt), turning. Jfr. Gymnaftit. 
Dærsom idræt for sport ær for langt ord, 
kunde jo siges id, f. Trav-id, skytter- 
id? Molb. har og 30. 

Sportel, — retter-fal' el. retterfals- 
penger (H. P. S.; Sagefald), brev-les- 
ning (H. D.; gl. n. brefalausn), kændelse 
(H. D.; efter Molb. nforælbet*), skriver- 
penger; uvisse intækter, wuvissa. MG 
Jfr. Akcidens Gebyr. 

Gportsman, idræts-man 

Sportulere, inkræve retter-fål (H. P. 5.) 
ta skriver-penger (for store). 

— spe; sd Po n. (sv. * g'h ape- 

2, (gl. n. spott, HA A 
n. (gl. n. 140). hela ding, F hå(d)ing, 
Feojeming, nejsing, f. , åtfinning, f., kald- 
flir, m. Jfr. Daan, Drilleri. S, for⸗ 
blommet, jfr. Jroni. Med S, el. or: 
nærmeljer anfalde, nide seg in på. Gl, n, 


Spotpris — Sprog. 


niða, níðast á& Sv. + nida, Til 6, 
— være til vanvørdna(d) (Lm.), være 


Pero a skam-pris, m.  Sjøb til Š, 
skam-kaup, n. 

kaup. 

Spotſt, "spiten, spitig (jfr. Spydig), *rejten, 
Flænte e), #kyndog, atal (gl. n. — 
til etja (atta), 3: tirre. Jfr. Spottend 

Spotte, spee(ar), hæ (-dde; gl. n. hæða), 
apelar), — (-skar), nejse (-te 
spotte(ar), *gjene (-te), gjære nar av, 
*finne åt, *gikke(ar), kaldflire (te). 
Sie led. er ofte hæd'e, Gpottet, 
spes’, hæd”, for-hæd”, åt-funnen, åt-læd” 
(2: beleet). 'Spottende, spotteleg, hæ(d)e- 
leg, håsam, *spe-ful”. ©. Bije, Brev, 
spotte-vise, f., -brev, n, Iſt.Nibſtrift, Nib- 
bers, bije. 

Spo p spe-kråke, f., *s.-fugl, narre- 
stikke, f, apekat", m., spotte-gauk, m., 

mL, *ærte-krok. 
Gystteglofer, hæ"ord, n, *hFings-ord, 


*nid-o,, — *spot-0.; *slæng-o., 
,- Xkyto., *skit(i')-0., s-erde, n. Jir. 
* Snibbe, Stillerier, Stoje. 
Spottetig, Å spotteleg. Jfr. Befpottelig, 
Skammelig. 
Spottetyten, spotsam, *spe-ful”, hå'sam, 
Gpottenabun, ut-næmne, n. Jfr. Øgenavn. 


Spotter, jfr. Spottefugl. 

Spottevife, lei(dye-stærle), nay nid-vise, f., 
-værs, n., rækar-vise(e). 

Gpotvid, på spe 

Spove (et Slags * e, Numenius ar- 


qvala), spue, m. 
Grate, at, — — -e), sprikje 
«te), s seg, brætte seg (-e). pra- 


ende, *sprætten, *braf, brætten, brætte- 

sam. Jfr. Stolt. Jfr. og Sprade. 

Sprade, Spradebasſe, spræt', m., sprættar, 
sprætte-basse (Lm,) (jfr. sprætte, fi 9: 
nitolt, fprabenbe Kvinde”); brætting, m., 
frisk-fyr, mode-nar. 

Spraden, brætting, f., sprætting, f. 

Sprage, — "brase (er), 

knætte (— knat), frate. Mk, sprak 

m., 3: *brisk, m., *ejne(r), m., — 

— bra's. m *brasing, *knætting, 

g. 
Spraglet, spræklot, — flækkot, 
lot(o”, 3: kogler på), ERER 

Sv. spräcklig. Mk. spræklor, pl, f., 
gieler. E., nydelig, myrjot, 

Sprede, sprejde (-de), brejde (-de), rjode 
— raud, råde”, 0), — (-te), drejve 
de), av drive (drev), gl. n. dreifa. 
(Strø, drysfe), tåssefo); ar, drysje. ©, 
Gy til Tørring, *kaste (såter); (f. bet 
Faftede Hø endnu bedre), Nerd Jfr. 


Salg til S., synde-| Spredning, 


767 


Udſprede. ©. tyndt, — skjæltre 
(skjaltre). Dy. a jæltra afd), «tren, 9: 
er ftanende, t. ' prest predes (drive, 


foge), sprætte (— sprat). 
(til *sprejde), 


*sprejding? 
brejdsle, f, *brejding. 

Spring, hop, n, (vestenfjæls) bøks(y), is 
(B. B.), spræt” (et), J. Moe (i % ejn s.). 
G: en at springe heter i* 

n. (språng, sv. språng), ikke sing Š. 
hvit i Beiret, kast, n. T Moe. ©. gjøre, 
fojgje seg. Jfr. Gyringe. 

| Springe pe i siden), i * hoppe, 
bøkse(y, fom Heft med Bobbel 
*mare; (brifte), springe, — 

*sprætte (—sprat); (om Vand), 
(dærtil spring, m., 2: Bandpoft), DIE; 
sprute, "sprøjte, spræne skvætte 
(fpringe frem, ub; fpite), sprætte (lauv) 
©. over (f. Œ. et toti), hoppe over. 
S. iſtykker, sprætte sunder, smælle 
fis smal )- Se næst forved. Gprungen 

ytter, — #sprukken osv. Springe 

i * ær likesom fjug e, fly og renne (-de) 

= dansk løbe, medens dansk føringe hos 

os heter *hoppe. Dog siges og i dansk 

springe for skynde sig; Spring ned i 
Kjælderen I 

— hopping, f., bøksing, f. Se 


g 
Spring (bands, j jfr. *springar. 

Springer (Spring hval, Delfinart), "springar. 
Springfjæder (fom i Låad), fjer, f, stin'-£. 
er or tide): Jir. Glaftifl, 
Springflod, spring, m., s.-fled, f., 

p arak 2 så sjø-fal”, n. 
pr D, se Impatiens. 
GSpringfyr, *frisk-fyr? (frisk = utbrig" og 
r= når” pt — if), Fspræt, 
rættar, Jfr. 8, Sprade. 
— (i — spring-hest, m. 
Gpringff, *kipen, *spræ"k, *kYt, ustyrlig; 
gra(d). Jfr. Geir, Parrelhſten. 
Springvand, spring, m. pr og spir. ker 
2: „Strøm, Straale F fpr 
Vebſt⸗ 


), | Sprintel(værf), trale-værk, n. Jfr. Gitter⸗ 
vært, A. s. sprinel, t. Sprinfer. 
Sprit, stærktdrue-brænnevin. Jfr. — 
Sprog (t. Spradie), mål (tunge-, bok-m. 
bok-avl, ppm (jfr. Litteratur). j= 
ledes mål- gransker, -kænner, -lære 
(Gramm.), -renser (Purif), -snille, Mål 
brukes fra ældre tid både om bokens og 
tun; I + finnes mål, n. og "bokmål. 
Mk. ,Janbömaalet". »Sproge må dær- 
for vel kunne undværes, i Norge og 
Danmark i alle fal. Bokmål innehålder 
— mere selvmotsigelse æn Bogſprog, 
da »Sprog« også fra først av bare ær 
brukt om talen el, tungemålet (føredjen). 


stor- 


768 


Jfr. H. D. s. 428. Når en vil undgå at 
sige, om det er bok- el. tungemålet, en 
mener, men »måle brukt alene muelig 


kunde bli flertydigt og forstås om annet | 
æn »Sprog«, kunde måske i så fal siges | 


manne-mål? (Fgenhed i S. (el. Tale), 
 mål-føre,n. Sv. målfåre, >: rest. velfe 
16, el. Yale, mål-tame, m. Søm har S. 
i fin Magt, *mål-fer, mots. *mål-halt. 
GI. n. målfærr. Som fører et drijtigt 
©., mål-djærv (også hos Molb.). Sprog 
— —— 
insunget. Lm. 
Gyprogagitation, målstræv. 
Gprogart, målføre, n., bygde-m.," land- 
skaps-m., mål-grejn, f. Jfr. Dialett. 
GSprogberiger, mål-øker? H. D.: sprog- 


ØYET. 

GSprogegenhed, mål-lyske (gl. n. mållyzka), 
mål-mærke, n., mål-føre, n., mål-fælle, n. 

Gprogforaudring, mål-brigde, n., -brøjte, 
n., «skifte, n., -vending, f. 

Sprogforbedring, mål-bot. 

Gyprogforhold, mål-tilstand, n. Lm. 

Gprogførm, målskap, n. Jfr, og Dialekt, 

Sprogforvirring, babel; (fuld af &.), ba- 
belsk (land, bok). 

Sprogfolelſe, mål-vet(i), nọ, -kjænsle, f.? 
Se Sprogfands; Følelfe. 

Gyproghiftorie, mål-saga? 

Gyprogidiom, mål-særhet? -egenhet? H, D.: 

sprogsærhed, Jfr. Gprogegenhed. 

GSyprogkredö, mål-domme (G, A. K.), 
m.-brigd(e), -område. Jfr. Dialekt. 

Gproglyndig, mål-kunnig (dv. mål-kunne, 
f, -kunnighejt, f. Lm.); mål-frod (G. 
A. K.). *Frod, 9: 988, Hog, Gl n. 


frödr. 

Sproglig („nýt Orb”, Molb.), mål-, i, om, 

p over mållet). 

GSyrogmaærke (Kjenbetegn el. Egenhed for 
et &.), mål-mærke, n. Jfr. Sprogegenhed. 

Gprogomraade, mål-demme, G. A. K. 
Jir. Sprogkreds. 

Gprogreform, mål-bot? -bating? Jfr. Rez 
form, mation. 

590 gig mål-vet(i), n Jfr. Sprog- 
plelje. 

Sprogilægiftab, mål-skylde, f. 

GSprogftof, mål-æmne, n.? (jfr. Anliggende, 
målæmne, n.); mål-vyrke, n. I, A. 

GSyprogændring, mål-skifte, n Jfr. Sprog 
forandring. 

Gprude, sprute (-te) (sputre), *sprøite (-te), 
Fskyætte (-e). 

Sprudle (ftrønme), sprute (-te), sputre, ar, 

spire (-de), frese (-te), frase(ar?), fosse(ar), 

gjøjse (te), sprite, ar? (spitre), *skvale, 

skvælje(ar), *Purie (puldre, *buldre; sv. 

porla), saN *bulle(ar), *paule, 

spræne (-te), skvætte (— skvat), strejme 


ubbiffet), mål — inspela(d)t, | 





Sprogagitation — Sprætte. 


-de); (,rinbe i tynde Straaler”, fom af 
evne t Rar), skvære (-te), flæse (-te). 
Jfr. Boble, Bælde, Hvirvel. GS. høit, f. 
Gr. om Bølger ved en Klippe, stople 
stolpe), ar. Mk. krakke, ar. Jfr. Sprøtte, 
prudlende, skvætten, os. GS. Strøm, 
gjejs, m., gjejse, £. ©., Bid, sprakande 
vei). Lm. y 
Sprudlen, popling(u), fẹ, popl, n. (wh 
bulling, f., gjejsing, f., spræ'n, m; fæ- 
sing, f, strøjming, fresing; f., spryte, f. 
Mk. flæ's, m, „en liden Pio sd 
Syprutte (om Gnifter, Splinter af Sten, 
Træ), sprætte (— sprat); (jprube, om 
Gnifter under Hammerjlagene), *indre. 
Se Sprubde. »Det sprat flisamee. aa 
til at f., sprætte (e). — Spruttende, 
#sprættande, sprætten, sprikjande. 
Syrutte (Spdyr, Polyp), akkar, m., ankar- 
trol’, n., sprute, f. (sprøjte, spute), hal- 
dar, kaule, f. 
Sprutten, sprætting, f. 
Syryd (jom i —— — n. 
Spryd- el. Sprødfeil, *sprej-segl, sprit- 
segl, n. av sprit, n, 2: Stang at ub= 
fpænde et Seil med. Holl. spriet. 
Syræffe, en, sprokke, f. (sproke, 0”), 
sprunge, f. (spryngje, -gle), flunge, f., 
spræk"(e), m, bræst(e), m., stek' (stæk”), 
M., reve(i'), f., revje(i') f, smær, m., 
glipa f. Jfr. Brift, Reone. S, el. Sul 
tæ (ifær indbvenbig), Fføjre (fajre, 
frøjre). Mk. føjrot, om hullet Tre, og 
føjrast, >: bli hullet. Mk. og remne(i) 
(arivner), alene om rift fremkommen ved 
revning. &,, fom Band trænger igjen- 
nem, læke, m. (e). Gl. n. leki. Mk. 
vejle, f, ffjult, i Jern. Sprætfer faa, 
vejlast. Mf S. fuld, vejlot, revnot(i). 
Spreelte, at, sprække (— sprak, sprokke'), 
*sprængjast, *bræstefe), "springe, stække 
(— stak, stokke”), Sprukten, *vejl. Jfr. 
Revne. 
Syræfning, revning(i), f 
Sypræl(d), jfr, Sprælle, Spende. 
Syrælle,! sprale(ar), spræle (-te), sparke(ar), 
spænne (-te). Sv.” sprala, -lla. Sutan 
fprællende Dyr (Larver) i Bandet, 
spræt", m, sprak', m., sprakl, n. Jfr. 
gl, n. spradka, 2: fyrælle. 
Syrælfen, spark, n., sparking, fa, spæn- 
ning, f., spraling, f., spænne, n. 
Gyprænge, sprængje (en påse, en hæst, 
måle" sit); også: (be)f, med Salt, *salt- 
sprængje. Sprænges, springe (jfr. 
prælfe), Sprængt af Anftrængelfe 
(om Dyr), *går(o)-sprængd, eg. fprængt 
igndvolbene, S. Melk, ”bræste(e) (mjelk), 
*føjpe m, 
Sprængning, spræng, m. 
Sprætte (vride fig), jir. Sprælle. Fiſten 


Sprød — Spændefjær, 


over Bandet, f. støjter (-te). 
fe. Hoppe. e. oy EA pg 


— op (ejn saum), riste (-e) (2), | 
Spelt å 
— råb), *skyr (sv. skör). Jfr. | 


Mer, Skjør. 


— Er eg. Thoſt og fynonymt 


Molb. t Solberg vilde brille 
be Sprøbe”, N. M. Pet). Jfr. Snær- 
pet, Afjefteret. 


een, ne, Sprødfeil, se Spryd, 
Spryiſe (mel. Ruberne i et Bindue), sprejte, | 


f. (sprete, sprose). Tysk Sprofe. 
Sproit (Vandftraale), spræ'n, m., spir, m. 
spring, m. ær = Bandpoft. Jfr. 
prøite, at. 


Eprøite, en, sprøjte, f, skvætte, f. 

GSyprøite, at, sprøjte (te), skvætte (-e); 
(om Bølger, Søen f. Ex.), stople (stolpe), 
ar, krakke, ar. Gl. n: stöpla. v. 
stople-sjø, o: oprørt Sø. Jfr. Krapfø. 

tdfprøitet Strøm el. Straale, sputer, 

m. (til *sputre), sprut, m. 

Spunds (Prop), spuns, n. — Spunds⸗ 
hul), spuns, n. Tysk Spun 

Spundſe, ”spunse, ar (3: ke spuns å). 

Spur», Spurre, sporv(o'), m. (sparv, spor”, 
spør). Gl. dansk spatv. Sv. sparf. GL | 
n. spörr (fl. spörvarj. Mk. og spikke, 
m., skur, m, tite, f. og titing, m, 2: 
Spurv el. anden Fugl af lignende Stor⸗ 
velje. Mk. og sporve-hauk, «rejd, n. 
unge, m. 

Spy, spye, f. Gl. n spýa: 

Spy, spy (-dde). Dv. spying, fa, spyen, 


fom let fpyr. 

Spyd, spjot, n. (gl. n. spjót); „ellers 
almind.” spjut. S., tungt, pål-stav. 
Spydig, ”snæfsen, fram, *spitig, *spiten, 
fu'l-ordig (-orda), ski't-ørd(i'). Jfr. Bitter; 
Tirre. Ord, spi't-ord, spit, n., 
snejor, f. pl., ”snej-ord, 6. Drd give, 
snej’e (-de), snejse(ar), påte(o), ar. S. 
Tiltale, snubbe, f., snæfse, f, snub-ord, 
5 fr. Støfe, Spotteglofer, ' Stitferier. 

erje fu'l-mænnirig, m. 

3 er, Fspi't, n., *s,-ord, skåt(o)- 
ord, skit-ord(i'), hejtings-ord (gl. n. hei- 
ting, Zrufel), *fu'l-ord. Jfr. Tirrende 
Drd, Fornærmelfe. 

Syyflue, vejt-due, f. Jfr. Flue-26g. 

Spy? ü Munden), råke, m. (gl. n. bråki); 
(udflybende el. upflybt), sikl, n., slag), 
n., slæve(e), m.; (ubfpgttet), spur(u' J Da 
spyt’. Jfr. Sagl og Bæbfle. S. frem: 
brive (barte), rækje (-te). GL n., hrækja. 

Spytte, sputte(ar). Jfr. Sagle. 

Sypytten, rækjing, f, sputtng, F. 

GSpæd, *vesal (dv. vesalskap, m.), *kle'n, | 
klek’ (klæk'), *kvæden, *færsken, spin | 





769 


Jfr. Smætfer, Spinkel, Svag. 
ung-barn, n., såg(o)-b.y rejv- 
Jir. Rofødt Barn. 

Fortpnde under Rogningen), mejkje 
(te), flinke, spæde (-de). Sv. späda. 
Gypæde: Slump Bædffe at f. med, møejkje, 

f., >: Madvædffe, av mauk, n. 
Spædlemmet, spervenfi'), sperve-lemali', i), 
sperve-lejt; små-lemad(i'). 
Sypædning, møjkjing, f., møjksle, f. 


ændår). 
Pene, u 


Spæge — dæmpe), spækkje fag, 
*tæmje (— tamde) pæges (bli ipag, 
rolig), — *spakne, 5 
Spæget, *spækt. Dærtil spakning. 


Spæt, spæk’, n. (gl. n. spik), båke(o), f.» 
2: Fedtlag paa — Også skjældre(e)» 
. (*skjældre, faa Spena blive fed). 
S. af Svin, flæsk(e), n. Med Hinde 
af &. belagt (meget fed), *spæk-runnen. 

Spæthugger (Delphinus Orca), vago, m. 

v.-häg' (0), v.-hund, m.; håg'-vagn ; staur-v.» 
staur-hørning(y), m. (-hønning, -hæn- 
ning). Gl. n. vögn (vagnir), vögnhyalr. 

Sypafhøler (fom Handler med Fedevarer), 
smerhandler? 

Spætte (gjøre fed), fejte(ar), gjelde) ao 
Dærtil gjøding, f, gjødsle, Spæk 
(ar) ær i * fljære Spælfet af. 
pert Hjød, spække? 

Sypæltebræt, spøkke-fel, f 

See (meb Fingrene), span’, f. Se Spand. 

. Hefte? Tvibejte, tribejte, n., 
— n. (tridrætte, firdrætte?), som 
eg. mærker køretejet, kunde vel og siges 
om hæstene? 

Spænde (i Rieder, Sto), spænne, n., sel- 
(øjets), £ (ev. søla, å. Syll), spænning, 
f: Gyljer af Sr be toerne 
fluttede il over Riften”, Fr. Bg. Mk. 
spænne-sko, 2: med S. —— 
(Et Slags S. med bred Hage), sprætte, n. 

Spænde, at (framme), spænne (-te), spane, 
ar (gl. n. spenja, — spandi), stride(ar), 
*strækkje (— strakte); ( (ftrætte ftærtt), 
*spane på; (beb Tryk inbenfra), sprængje 


S. * 


(-de): »5. ut bandets, 9: udvide et Baand 
ved Presning. 25. seg med matr. s*Det 
pår, o: bet preier, trykker ubab. 


5 
S. nb (ubftrælfe), "spile ut, "spærre, 
— »Spane ut føterner. Jfr. Stramme. 
(jom Gevær, prele tilbage), sprøjte 
Ro, Jfr. spraut, 9: elaftif. S. Heft 
på Kjøretøi, bejte (-te), 
(te). (S. Heft fra, *sprætte frå). Heſten 
hønen, h. ejs. Av *anse (— auste). 
pje, tømme. Spændt (udfp.) fiaa 
Aa Fylve (f. Er. Nver), sprikje (-te). 
Jfr. Svulme, Strutte. Spændende (in- 
re forvitneleg. 


spænne SØTE 


ken, umagsleg, blå (sho er ejt blåt barn | Spændefjær (Staalfjær), fjer, E, stin'-f. 


49 


770 


Gpændehjerte (bevægel. Balje el. Axel i 
Spænde), leikjende (lejkinde, -kande). 

Spænden, jfr. Sparte. 

Spænding (fpændt Stilling), spenning, fy 
spa'n, n; (pflettet Ring af Bibier”), jfr. 


nnel, m, spænning, f, vidje-sp., næ- | 


sting(e), f. (nejste). &., Frampagtig, 
stræmbe, f. Jfr, dræmbe, f, dræmbing, 
f., krejsting, f. I S. holde, om. 
EE joe 
nft, fjer-ælte, spænning, f. Jfr. 
Elafticitet. 

Spændt (fram), strak; (GS. af Forvent- 
ning), hipen (hippen). S. Forhold, 
*spænt fot, s, stilling. Yderlig fpændt 
pære, *ofsnast (åsna). 

Spandtræ (paa Bær, at holde den udſtrakt 
meb), spjælk, m., språte(o), m., sparre, 
m.; (Stopper), spanar, m., spænnar, m. 
Jfr. Stopper. 

Spar, jfr. *spjut, n.; (Tagfpær), spærre, f. 

Spærlagen, se Gparlagen. 

Spærlemmet, jfr. Spædlemmet, Sypinkel. 

Spærre, stængje (-de). GS. ud, glej(d)e, 
*sprikje (med), *spane, spænne (-te), 
spærre(ar), *spile (ut), ar. Sv. * sprika. 
aHan sprikte fingrarne«. Jfr. shan s. 
sege, 9: gjørbe fig bred, fatte Arm og 
Ben udad. CSpærret ud, sprikjande. 
I nofpærret Stil. ftaa (om Kvifter, 
Børfter, Korn paa Ur), sprikje. 

Spærring, *stænging. Se ellers Spærre. 

Spætte (Trapiller), spætte, f. Også kalt 
gronspætte, gul-s., tre-pikke, f., tre- 
klåp'(0), fy tre-klak”, tre-vækkje, ved(i)- 
hakke, ved-klæppe. 

Spætte(r) (eng. spot), flæk, m., drågler 
o, fl.), dråvnor (o, fl), dråpler(or?). 
Gpættet, dråplot, dråglot, dråvnot, flæk- 
kot, spræklot, spriklot. Sv. spräcklig. 

Jir. Spraglet. 

Gøg, skjæmt, n, gire, f., frase, f., spæk 
(nyt Ord"), n, glant, n, gaman, n., 
løgje, n., garting, f., spøkri, n., gams, 
n, gamsing, f., fanteskap, m., læntor, f. 
pl, fantri, n. Sv. gamman, leje (Latter). 
Gl. n. skemtan, TibSfordriv. vad man 
paar i Spøg, fan tidt fomme til at 
Må *det Jøjp ofte trol i ord. Jfr. Sfjemt; 

jas. 

Spøge, spekje (-te), lejke(ar), skjæmte(ar), 
gamse(ar), gamast, fantast, gantast (sv. 
gantas), *glante (*glænte), *garte; (gaa 
igjen), skremtety), ar. Sv. * skrymta. 
Jir. Gjenganger. Det fpøger der, det 
gjeng skrømt der; d'er utregt der. Han 
er iffe at f. med, han er ikke grej, B. 
B., han ær ikke god at møte el. komme 
nt for. Det er iffe at f. med, d'er ikkje 
gamande med det. »Spøk med din like 
og inkje med meg, sa sotaren (Feieren) 





Spændehjerte — Stabel. 


til kålo)-brænnarene. Jfr, iafe; Spier- 
GSpøgende Ord, *skjæmt-ord. ; 

Gpøgefugl, gams, m, gamsing, m, gire- 
kop, m., skalk, m., fant, m., prætte- 
makar, pus'-m.; narre-stikke, f., spe- 
kråke, f., ærte-krok, m. Jfr. Bubsmager, 
Sturra. 

Gpøgefuld, *giren (girot), gamsot, fantri- 
ful”, fantrisam, læntogf(e). 

Spøgelje, skrømt(y), n., skrømsle(y), f., 
skrimsle, f. (jfr. gl. n. skrimsl, n., Zrolb, 
Ubhre; jfr. og Bætte). Mk. og draug; 
m. (2: Gjenganger), etter-far, m, atter- 
gjængje, fn ne'ing, m, båbbe(o) m., 
båkke(0o), m, gast, m., ropar, m., ut- 
bur(d), (u”), m. (utbor), 3: fon opholder 
fig ved en Bei og forfølger Folk med 
Skrig og Støi; ufriskje, n. (m.) (jfr. 
Uro); skronor, f pl, gile, f. (2: undere 
ligt Syn), svev(il, n.; skræmslor, f. pl. 
Nordfris. Spøkels; holl. spooksel, &. ved 
pe Greeudſeſtjel, dejlde-gast, m. Jfr. 
Stovtrold. For S. bange, ”skrømte-ræd'. 

Gpøgeljeagtig, spokeleg. Lm. 

Spøgeri, se Spøgelje. 

Syøl (af n. f. fpslen, t- fpilen), skål(o!), 
f, 9: pblandet el. uren Vaedſte, Afilpl 


af Madkar“. 

Spole (t. Se Spil), skåle(o), skylje (-lde; 
skjulde). GI. n. skola. 

Gpøletar, -Kjebel, skylje-kar el. kjære), 


-kjel? 

Spølfum (, Staal, Hoori] Kopper flykes el. 
aftog”), skylje-kop?, skåle(o)-k.? Jfr. 
spilkum, m., >: „Rop, liben Staal”. 
Efter t. Spülkumm. 

Gpørge, sparje, y (— spurde), frette, ee 
-e), grave (—grov), fræge (e), ar. G.efter, 

økje(-te). ©., nafiadelig, mejn-fræge, 
nau(d)-spørje. Jfr. Fritte. Flittig tilatf., 
fom idelig har noget at f. om, spur- 
vis.  Basfende at f. om, sperjande, 
etter-s. Sted, hvor der fpørges (>: ta: 
telijeres), sperjar-ståve(o), f. Jfr. Eramen, 
Kateliſ. 
på spørjing, f., fretting, f., freging 


e) f. 

Spørger, sperjar(y); (fom fpørger meget), 
spur-dag(w), m., *røkjar, grav-stikke, f. 
Mk. *spursman, >: En, fom fremfører et 
Spørgåm., mots. svarsman, 

Spørgsmaal, spursmål(u), n., spum, f., 
spurning, f. 

Sqare, eg 

Stab, bær-råd (et). Stabsofficer, hær-råd 
fen; jfr. en et statsråd). 

Stabbe (,forældet”), stabbe, m. 

Stabel, -pel (n. f. Stapel), sta(d)e, m. (gl. 
n. stadi), stabbe, m. (*høj-s.), ståpel(o), 
m., lad, n. (bord-, næver-l.), lag, n., 
stål, n. (*hej-s.), stæle, m, stak”, m. 


Stabil — 


(hej-, kom-, lauv-s.), lån(o'), f. (av tim- 

mer el. ved; gl. n lön, 9: Dynge) 

kagge, m. (*hej-k.; gl. n. kaggi), lunne 

(av timmer), m.; ho'p, dyngje, f., dunge, 

m., oplag, n; sætning, f. (*braud-s. 

Mk. og baug, m.) &., høi, rave, f., 

kuv, m. (kuve). Sv. % kuv, pitat; 

(liben. ijær af Tørv), *ruke, £. Jfr. ra'k, 

m., rauk(e), m., raukan, n., rejk(ling), 

m., *skruv, n, krøjs, m., sette, f. (ee), 

træve(e), m., *hat", m. (Unberlag at 

bygge paa el. reife noget op paa), *stede, 

f., æsing, f., lun’, m., lunne, m.; — 

(5 
Grænbfejtjel, Underlag. 

Stabil, varig, fast, stadig, "ste, stående. 

Stabilere, fæste, fast-sætte, gi varighet; 
stø (*stydje, -studde). 

Stabilitet, varighet, hald, n., stede, f. 
Jfr. Stadighed. 

Stable op, la(de) (-de); *ladde, le{de) (de); 
stakke(ar), stækkje (-te), stople(ar), stæle 
(te), fkagge; ruke (f. e. torv), *ranke, 
*røjkje, *røjkle; lunne (lynne), låne, skryve 
tde). Stablet hoit op, *op-skrøjvd. 

Stabling, Opftabl., 16(d)ing, lynning. 


(af Sø), stækk(jjing, £ 6, fø, gil | 


dring, f. 

Stabstirurg, øverste hær-læke, øverste sår- 
læke (i hæren). | 

Stachys palustr., *svine-rot, -kjænne, -kjæld, 
galte-tån'(o); (sylvatica), tæv-graste), luf- 
te-gras, sau-nætle, sau-brænnenåt(o), dur. 

Stad, stad, m. 

Stade, stad, m., ste(d)e, n. 

Stadjælte, *stald)-fæste, *vissefar), styrkje 
(-te), sanne(ar), vitne, ar. 

Stadfæftelfe, stad-fæsting, f, visse, f., 
styrkjing, i, sanning, f. »Eg fek’ ikkje 
nåkor(ø) s. på dete. 

Stadig (beftandig), *stadig, *ste(d), Mast 
(f. e. helgar, f. len); (vedvarende), ste- 
dog (stødig) („meb tydel. b”), frå, stær- 
ren(e); (fat), stadig, "ste, *stad', ål- 
vårsam (å-0); (uafbrudt), *samfæld, 
stændig („niere Drd“); (enå, fig felo lig), 
%sam-stændig; (urotfelig), *stadleg, *stø(d); 
(regelmæsfig i Bevægelfe og Arbeide), 
Hamn, *jamleg; stødog; flittig, ub: 
holdende), trottig(oo). ©. i fine Ord, | 
pålitelig, *ordstø, *ordvis', ste(d), *ord- 
halden. E 
seg (ar). ©. gjøre, ste(d)e(ar). Med 
ïf. Lyft, hug-fast. Del | 

Stadigen, jamlege; (falt, filfert), *ster', 
*jamt; (vedvarende), *stet': *s. og stæn- 


digt. 

Etadighed (Fafthed, Bedholdenh.), steld)e, 
f, stølejk, m, *stø'hejt, f., jamne, m.; 
(ftadig Bedbliven, Hær om Bind, Beir, 


©. blive, ste(djast og steldje| 


Staffage. 771 
sege. ©. i at holde pan, 4. ud, trot 
vg m. Mangel pan Et., trot'lejse, f. 
fr. Uftadig. 

Stadium (eg. 625 rom. Fob; FL dier), 
væddeleps-»banee, skjej(d), n., 5. 
(sv. skede). Stadium ær som *skej både 
kørebanen og kapspranget på den. Jfr. 
Skjesmo, Skej(d)mo, 3: en mo, som de 
rider eller kører skej på. Ro, køre, 
ride e(j)t skej (læs: sjej). (Affnit), skifte, 
et (N. M. Pet., 9: strækning i tid el. 
rum, tidsskifte; også om vejen mell. to 
skifter, jfr. skyssk:), bålk (som vårs-b., 
uvers-b.), stade (Fr. H.); standpunkt (som 
noget til en vis tid inta(ge)r), lejte, n. 
(Lm.); »trihe, steg. »Med det nye tids- 
rum træder historien ind i et nyt stader 
er Jfr. Faje. Jfr. og Kurfus 
skej). 

Stands, skart, n. (gl. n. skart), pryde, £ 
(Lm.), hejder, m., stas, m. (stas', „nit 
Drd”; sv. ståt, sv. * stass), velsæmd, f., . 
krusing, f, krus, n. (flitterftabö), ff”, 
m. (for fiv), fiving, f- (fffing). Jfr. Pynt. 
(Romplimenter), krus, n., krusing, f., 
høgtid, f., hejder, m. S. ujædvanlig, 
ov-vis, f. (ov-vise, f.). S. og Fjand, 
fjøgl, n. S. gjøre for En, heg-tidefar) 
førely), kruse(ar), *gjære krus føre. ©, 
bruge, stase(ar). Jfr. Bragt. 

Standje (pynte), *skarte, "hive (fiffe); (prunte), 
*fjøgle, *stase, *skarte(ar). ©. fig fil, 
mægge seg til(e). ©. til Overman, 
kruse(ar); mk, kruse seg til, spjåke seg 

— Udmaie. eke 
tadſelig, staseleg, lavaleg, hejders-(pl; 
"lande, *siåleg, gild (H, L., B B 
dænt(e); *pok („veb Bergen”; holl. puik 
fortræffelig), "drambsleg, *ramsleg, skarten 
(skjærten). Jfr. Prægtig, Bynte, Elegant. 

GStadaHæder, Alcedningésſtytke hejders- 
plag^ n. Mk. *helge-plag, velsæmde-plag. 

Stadåftue, sla's-ståve(o), f., prunke-st. 

Stadthanptnand (Stadöh.), borger-hevding 
(H: D.), stads-hevedsman (H. D.), -høv- 
ding. Men da dette stads- i uttalen en- 
ten vil falle sammen med stads, 3: sta's, 
el. med stats-, av stat, så var det vel 
bedre hær at bruke by- i stedet. By- ær 
jo dog godt (fornæmt) nok i by-foged, 
Sql-ov, «mark, -menighed, -skriver, -ting, 
o3 øres ikke for værdighets skyld om 
til stads-foged, -lov o. s. v. Vil en så 
nærmere påpeke, i hvad retning han ær 
hevding, kan vel og -fører tages i bruk: 
byfører, hvad kanske mere æn I i 
minner om »Anz fører, rer. 

Stafet”, ridende post-bud, *snarbud (0. V.), 
brå-bud? snar-rider? Jfr. Ilbud. 








Aulde, Tørke), tråe, m. »Jamnen dræg | 


Staffage, ut-pynting, prydelse, pryde, f. 
(av et maleri, især dets forgrund), ©. ær 


772 Staffeli 


nok hverken fransk el. eng. 
av flaffere — av det tyske Stof, — 
som ital. og fransk har optat Staf⸗ 
fering var altså bedre æn fage. Kno- 
ting, f. ær ellers = Gtaffering. *Knote 
ær neml. at , pynte, fmytte, probe, tjær 
at finblfe med Figurer, gjøre Udſtjcerin⸗ 
ger F ge Ta (»krot«), 
na pintning, ubflaarne Figurer" ofv. 

Likeså — 

Stafeli (t. Staffeley), maler-stol. 

St e, forsyne, *ty, *bu, *skarte, rejde; 

y; fore, sætte op, stive op, *kruse, 
utpynte, pryde, over-male (værelser); 
*stadsætte (eg. sætte av-sted, i vej). Mk. 
kruse seg til, mægge seg til, fjampe s. 
t. (med stas). Jfr. Pynte, Udftaffere, 
Udruſte, Udſthre 

Staffering, se Staffage. 

Stag (,Vant, fom fæfteå i Forftabnen"), 
stag,n. ©. paa en Maſt frille el. ftramme, 
stage(ar). Gan over &. = fiagvende 

: bende Seilet i Krydsning“, „lægge 

Fartøiet over paa den anden Boug“), 

bære om. Mots. "kuvende, 3: „vende 

for Binben". Mk. ombæring, 3: Stag: 


vending. 

Stage, staklje, m. (stjake, stjæke; sv. 
stake), ripel, m., rane, m. Jfr. staur, 
m., stång, f., språ't(o), n., trode(oo), f., 

Fråte, f, *spire, f., *skåte, f, *rækstre, 

f., strange, m, Jfr, ng S. med 

tilfpidfet Top, snejs, f. å Midten 

af Hoſtak, stak'-snejs. Jfr. Kornftør. 

Mærke med en S. (udbftilte), *stake ut, 

*s. op. Stager (Værter) fætte langs 


en Bei, vale (,maaffe før vardas). Med | 


©. betegnet (Vei), *op-stakal(d). 
— 1. (en Baad), skåte(o), ar. 
sk 
frem med. 2. (Ærter), stangelar). 
Stagnant, stille-stående, stanset. 
Stagnation, stans, n., stivning, *stald), 
n, hald, n, stop", ne, forfal, *råt, råt- 
ning. Mk. stilstand (Molb., H. D.), 
stilleståen (Molb.). Jfr. Stands. 
Stagnere, stanse, gå i stå, ”sta(d)ne, størkne, 
stør(d)ne(y), 3: stivne. Mk. og stårknel(o), 
surne (7). Gr ftagueret, står, s. stille, *stænd 
i stald), s. i nukken, *s. i knåt(o). Jfr. 
Stampe; Standje; ftaa i. Stagnerende 
Perf., stilstander (H. D.); jfr. efter- 
ligger. 
Stat af Horn (paa 6 Neg), ru'k, m.; (paa 
12 Reg), skruv, m. (og n); (Bunte Hø 


Av 


paa Marten), såte, f.; (ftor), stak’, m. | 


©. el. Stabel af Løvkvifte, skåle, m. 
Jfr. Korn og Stabel. S. fætte, sæte 
(te), *såte, "stække, Dv. sæting, f 
Stakaandet, an'-pusten (amp, eg. and-), 
an-sloppen(o"); an-mo'd (an-mot"), *tung- 


Kommer | 


— Stam, 


blæst (jfr. Zungbryitig), forpustet (Asbj.); 
jfr. hæse-blæsende (-blå-), med tungen 
ute af halsen, ©. af Ndmattelje være, 
*hæse, stønje (— stunde) (y), *puste. 

Stakit, traler, f. pl, trale-værk, n., tral- 
gærde ? ræk-værk, rækk(j)e, f. (også Molb.). 
Jfr. Gitter-(bærk). 

Staffel, stakar (stakkar, stakal'; gl. n. 
stafkarl, 5: Tigger; sv. stackare), skræ- 
ling (jfr. gl. n. skrælingr), m., kry'p; me 
krabbe, m., val, n, krok, m. (Lm.), 
kreakje, f., krekel, m., bejg, m. (eg. en, 





som går bøjet), van-mænne, n. (vam.; 
gl. n. vanmenni), mis-møænne, n., krejst, 
m, lake, m. (>: File), sål, n. (såle, sole), 
sæling, m., væe, n, væme, n, trave, m- 
(fr. Åre), tarve, m. (tarv), amming, mi, 
krake, m., umage, m., tasse, m. (tas), 
ålmåse(o, 0), f. (eg. Almisſe), vantrivning 
har vantrivast og vantrivna'), skarv, 
m., totre(oo), f. (»e) lita t:e; jfr. Pug- 
fing), tele, n. (»d'er tele i kvert bøle«); 
(,uanfelig Berf.*), tvesalman (»d'er vondt 
å v. være«); (liden og [vag Berf.), ves- 
ling, m. (vetlingje); (Siymper), trask, 
m., tusul, m., tusse-lad”, m.; (fbag Krop), 
klär, n, nauda(r)-man; (Dyr), nauda(r)- 
ting, n.; (med Genf. til Kræfter), save, 
m.; (fvagelig Perf), våter, n, tåver, n.; 
(fom flæber og lider ondt), slåter, n., 
våter, n. (jfr. Strabad8); (fær med Be- 
greb af vanflægtet), ele, n.a; (En, fom 
førmaar libet), smæling, m. liden, 
grav-ælde(e), n. Stalkels, stakars. Jfr. 
Mandåling; Stymper. 
Stalfet, stokkot (stekk., stakk.; sv. stackig; 
sv. * stakkot, gl. n. stökkottr, stakkuttr); 
*stut', "kort, *kort-varog. 








te(o), >: stang, stake at skyte farkost, 


Stakjætte Foder (ifær i Fjældmarken), Lynne 
(lunne), ar. Dv. *lynning (lunning). 
Stalaftit, (hængende) drypsten, berg-dråp, 

n., -dråpe, m. (o), *dråp-stejn. 

Stald (Hefte), stål”, m.; (Ko), fjøs (B. 
B.). Mk. *naute-fjos, sauf(e)-f. (2: 
Faarejt.). Jfr. Sti (Svine:, Hønje=). 

Stal(d)brøber, *stå'l-bror, stal"-bror (mk. 
*s,-søster). Jfr. Kammerat. 

Staldfødre, bå's-fo(djre (Lm.): Stalb: 
fodret Ro, jfr. innestad-kyr, f. e. kalv-ku 


(-kyr). 

Staldfodring, bå's-fo(d)ring, f. Jfr. inne- 
stå(dje(o), f., innestad, n. a?e (om kreat., 
som håldes inne) 





Staldkarl, *stal-dreng. 

Stald loft, stal'-træv(e), n.; (over Koftald), 
fjøs-hjæl", m., f.-læm", m. 

Stalte, *stålpe(o) (som i dyp sne). 

Stalle (om delt, t. ftallen, 3: lade Ban: 
bet), loe(ar), lande(ar), stalle, ar. 

Stam, *sta'm. Mk. (ueg.) *mål-stålen(o), 
*mun"-valen, *mun"-fatla". Jfr.ogStamme. 


Stambog — Stand. 


Mk. meg-stam(i), 3: „plaget af Stands⸗ 
ning i Uringangen”. 


Stambog, minne-bok. Opls Avis. Jfr. | 
Album. 


Stamen, FI. -mina (Kjæden i Bæv, Renne: 
garn), renning, f., *varp, n. (mots. væft, 
2: Jilet); støv-tråd; grun-æmne i noget; 
ophav. Jfr. Begyndelje. 

Stamfader, — (Fr. Gjerts.), æt- 
fader (H. D.), *forfa(de)r. Oftest *for- 
fæder(e). Jfr. Aner og Dejfcendent. 

Gtamgjæft, jfr. bordfast (H. D-) med 
»man«, sgæste til. Gl. n. bordfastr, 9: 
fom har fin fiadige Underholdning paa 
et Sted. 

Stamgods, ætte-gård. 

Stambherre („ben celdſte Søn i en Familie, 
fom har Stamgods; ben tilfommende 
Arving til et faabant Gods”), ætte- 
herre? ætte-arving? Jfr. ætte-arv. H. D. 
Se og Stammemober, Stamfader, Stam: 
træ (ætte-, æt"-), Stamgobö. 


Stamhollænderi, jfr. storfe-avl?, -ælde(e), | 


n Jfr. Gtammedyr og Stamfdæferi, 
Stamme, at, *stame; (halte, fløbe an i 
Tale el. Læsning), siåte(o), ar (sv. * 
ståta, stöta), *tvi-take, ståtre. B. B. Jfr. 
Støtte, Famle, Hafle. („Tale Hodfet"). 
jabbe. Gom flammer lidt, *ræk(e)- 
stam (ræke på ordi, >: halfe, ft 
Stammende, sta'm (gl, n. stamr), 
stame-gauk, m., 2: Stammer. 
Stamme (t. Stamm) (Træ, ,Bullen fra 


Mk. 


Roden til Kronen"), jfr. bulle), m., | 


læg’, m. (»fure-, bjørke-l.«), ståmn(o), m. 
(stemn, stumme; gl.n.stofn; t. Stamm; 
ang. stofn, Menn: stuv, m. (også = 
den jordfafte Stub). Mk. og *navars- 
læg, *pipe-l. Likeså Welhavens: „og 
fra Lien fom der Rod og Bul og Gren“. 
Likeså stok”, m., kjæp”, mj kal, m. 
©., afhuggen, strange, m., brand, m. 
S. af ungt Træ, spire, f. Stammer 
og Rødder brændte Træer (Stub 
pan afbrændt Marl), bråte(o), m., vil, 
m., væle, m., båten f. Sv. * vål, fæl: 
bebe Træer, Jfr. vålfal, n. og væle, m, 
Lag af Træftub og Nødder til at af: 
brændes. Vål-læggje, 2: lægge „Baalen” 
paa et Jorbityfte i pasjende Orden til Af⸗ 
brænding. Mk.væle (-te), 
denhed å et Tres S., stuv-råt(o), n, 
ståmnråt, in-råte(o), mą in-rete, Asbj. 
Jfr. står(o), n, 3: Raabbenhed i Træ; 
til ståre(0), 3: raabne, om Træ; ståre(d) 
(o), >: raaden. Slid i S. (Grift, Brid⸗ 
ning), stuv-sle*tti), n ©. å Kortfpil, 
*stok?, *kort-s. (jfr. Hejk, m., *kort-l.). 
(Slægt, Folteftamme), æt”, f. (ægt), ætte- 
rev(i'), n. føre, n., slag, n.: Folke-føre, 
«slag; kjæmpe-føre. ©. af Folk, fylke, 





amme). | 





kase(ar). Raad⸗ 





713 
f. e om Israels stammer. H. D. Jfr. 
Nation, Slægt, Vet, Familie. Jfr. og 


Stængel. 

Stamme fra, ættast frå, være ætta” frå 
el.or. Stammende fra, ætta frå. Gl. 
n. ættadr. 

Stam(me)dyr, *ælde, n., kvejk, m »Der 
var ikkje ælde (el. minste kvejken) attere, 
ə: Arten var udrhdbet. Mk. ældes-fe, 
-krøter, -hest, -naut, -sau', 9: tjenlig 
jom Ablsdhr. 

Stammefrænde, jfr. ætting, m, 9: „be 
flægtet Perfon, = skyldinge, m. 

Stammen, ståting(o), f, staming, f. 

Stammoder, ættesmo(djer. Sv. åttemoder. 

Stamsrd, bul-ord? stuv-o.?, rot-o.? læg- 
ord? (Ingen av disse har kunnet bli til 
ænnu, fordi tyskeren (,Stamørb") har 
været i vejen, Mots. grejn-ord, 3: Af: 
ledsord. 

Stampe (i Morter: ſtode, muje), stampe 
(ar), *stappe; (i Baltemølle), *stampe; 
(i Rorndynge, for at afjtøbe Avnerne), 
stauke(ar); (med Foden), *stappe, trappe 
(ar), trakke, ar (tråkke) (jfr. Trampe), tre 
(-dde), *trå (trær — tro — trae); (ftøbe, tritte 
nedb å). fdytte, f£ e en pæl i jorden, 
Skyste. GS. fammen, tre. Jfr. *ælte. 
S. mod Brandden, slå hovudet mot 
stejnen. 

Stampe, en (til Tpi), stampe, f. Staa i 
©., *stande i nukken, Fi stagge; stå i 
knåt'(0), % sta(d); *van-trivast, sture (-de). 
Mk. ha" gåt i stå. Gom finar i 6,, 
*nukken, *knåt"-våksen(o), *sturen. 


Stamſcheœferi, sau-avf? saue-håld? Jfr. 
Stambholfænderi. 2 
Stamtavle, ætte-tavle. H. D. 


Stamtræ, ætte-træ (H, D.), ætte-tal (Molb.), 
ætte-tavle? 

Stand (Tilftanb), stand, n., lag,n.; (Livé- 
ftilling), stand, n.; (Orden), stand (»sætje 
ise, »Tha alt i godt s.e) ©., gob 
(Belmagt), hævd, f, hæve, n; (fortrin: 
lig), over-lag, n., ov-lag, n.; (ufulbføm- 
men), u-stand, n., u-lag, n. Jfr. For⸗ 
fatning, Tilftand. J Stand (til), »god 
tile, »god fører, saman tile; *-før: *flak"-, 
gang-, van-før; dom-, våben-, vidne-før 
(H. D.); lage, rejde til (9: 1., r. i stand), 
Jir. Dygtig, Duelig, Belvem. Bære i 
Stand til, være til, v. man til, v. 
mænne til (for), årkefa), vinne (— van). 
»Han (ho) var ikkje man til å næmne 
dete. »Eg er ikkje før til dets. Jfr. 
Mægte, Formaa. F Stand (fri for 
Men), *retteleg. »Han fek ejn støjt, 
så(o) han vart ikkje retteleg si(d)a(n)e, 


Jfr. Iſtand⸗ F god S., Hfra'k, *gild, 
Zhæv, *hævdeleg, *i godt lag. Mf høt 
&. være, "stande høgt på strå. Faa i 


* 


-1 


74 Standard 


S. ar), make(ar), *få til. Føle fig 
i — Men seg man til. jere 
i &,, fli(-dde), stelle til (-te), fly (H. D.). 
Have noget i god S,, Fhave n. i godt 
stand, Holbe S., stå seg (stande eg) 
Holde SG. imod (udftaa), stå (stande). 
sHan stod det godte, 3: taalte det not: 
faa godt. »No hær eg stadet deg 15 
håg'e(0). J S, Tomme, *værde(e) god 
atter. bedre S. omme, *retlej(djast. 
Sætte i S. (gjøre færbig), færde(ar) 
(af. på rejdskapena), sætje i 5, *stelle, 
%, til. Sætte fig i S. — fig), 
råde seg til med (mat, klæde), stelle seg, 
færde s. til. JS. jætte igjen, gjære 
god atter, ty (-dde), fi (-dde), bete (-te), 
vale (te), *v. om, fjælge (-de), *pynte 
E r Sftandfætte, Reparere. Sætte 

16, til, Tyjære ejn god til. Gat 
i ©, færdig. I nyere Tid ær vel 
Stand = stå (være rolig, v. fast) in- 
kommen, som i Standfugl, mots.  Trætl- 
fugl", Standkøie, mots. Hængekøie, Stand: 
fvarter, fast ophåldssted for en hær (av- 
deling) Stanbleir, — som skal bli 
stående en tid, Standlygte, >: lykt, 
som står på en pæl, Standpomype, >: 


med ret opstående rer, Standpunkt, | 


3: punkt, som en står på, Standret, 
som. holdes på stående fot, uopholde- 
lig med kortfattet rettergang demmer, 
Standbfeng, med like opstående stol- 
per, Standtree, som man lar stå igen 
efter uthugst, Stanbtønbe, med en bun 
(botn) stående på ende. Her var det 
altid mere norsk, for Stand at bruke 
stå», stående, fast el. lignende, som kunde 
give meningen uten at infere noget uten- 
landsk. 
stiv: *stand-finger, -fot; stand-leda"'(i), 
og tanken ær vel egentl. at stå, også 
her. Altså stå-finger, stå-fot. Mk. og 
gl. n. stand-södull. Til -stand (jfr. Bez 
ſtand) svarer nok til dels *-stad, som i 
under-stad, m. (Bundfald) og inne-stad, 


m. (»n.?«). Mk. også *ståde(o), f, 
ajtaaende Stilling". Stådebejn,>: Staa: 
eller Standben, B. at ftaa paa. Ståde- 

tand, Stender, 


bæk og ståderom, 9: 
[3] 


se d, D. 

Stånbard (Stamme), bul, træ-b-; rette- 
snor, -#spik, menster, prøve-sten, måle- 
stok (jfr. Regel, Norm); (bed Fragt: 
beregning af Trælaft”), mål? målestok? 

ammens-, Petersburg-St.«); myntfot. 
St. Guld, 22 karats gul, (næsten) rent 
gul. St. Sølv, fint selv. 

Stanbårt (fr. etendard, ital. stendardo, 
af ftenbere, o : extendere, ubfolbe), aryttere- 
afanes, hæstfolk-mærke. 

Stande, *stande (annen form for stå). 


I * finnes dog stand- for 


— Stang. 


Standhaftig (t. flanbbaft), *hærdig (hælau), 
hærdsam, *hug-fast, ihærdig (H. D.; sv. 
härdig, ib.), idig (H. D.; i * = „fira 
fom, virfom"); trå („ifer om Beiret”: 
sejt tråt vere, 5: ftabig fra famme Rant). 
Mk. og ste, stadig, stødog. Jfr. Ub: 
holdende, Bedhold, 

Standhaftighed, hærdigskap, m, ihær- 
dighet, 

Standkvarter, jfr. Kantonnement. 

Stondpunkt, stade (et), stad, m., fots. 
(Lm,). »*Kvarisin stade. Jfr. Stilling. 

Stands, Standsuing, (Hvile), stans, n. 
(here Dro“), sta(d)ning, f., ståg”(o), 

n; (Øeftelfe, Hindring), stans, n., støp”, 

n. (sdet sægjer s.e); hinder, n., hefte, 

n., hald, n.; (Stoppelje), stemme, fa, 

stæmming, f. (blod-s., 3: S. af Bløbet 

i et Saar); (dæmmelje), hævlingte), f.; 

(Dæmpelje), stilling, f; (Tøven), hinder, 

n.; (Forknyttelfe), stur, m. S., navnlig 

Søens (Hvile), næk", m, nækkjing, f. 

Også stad, n., (»stå i se), kur, m, 

fjetring, f, æ'k, n; kviling, £, kvild, f 

#baklis. ©., uventet, brå-sta(d)ning. 

Jir.. "bråsta'ne, Uden &,, *radt: shan 

læser r.e, skan stykket r.e Jfr. og Til: 


ftoppelje. 
Standsrirkulation (i Rudenftjolb'tMening), 
stands-omskiftniug (Lefolii og C. Berg); 
(lettere Ord), stands-skifte el. -ombytte el. 
-omløp? . 
Stanbfe (hvile, ftaa file, ste(d)ve, ar 
(støvde, støjve, stauve), *stanse (oiitnor 
nyere Ord”), stågge(a), ar(, bel eg.” stødge), 
Fstadefar), *sta'ne (»stadna«; sv. stanna, 
stadna), *stave (stavast), ar (»5. av nåtti, o, 
d: hvile Natten over), *blåse (— en 
Fhæse (-te), *puste(ar), *stusse, 3: ſtandfe 
for at hvile lidt; (om stoppe som uvir- 
kende se Stoppe). (Blive ftille el. ftaa), 
hævle(e), ar; (tøye, Bie lidt), hindre, 
©. lidt, ækefar). Have ftandfet, stande 
i stå (»det stænd i s.e), stå (stande): 
*Klokka stod på 12. Standſes, fjetrast. 
(Hindre, hæmme, faa til at ftaa), stågge 
(0), ar, stoppe(ar), "hindre, stille (-te)) 
stagge, hævle(e), hefte (-e), stæmme(e, -de, 
(25. ej kværne), stave, ar (»du stavar 
han snarte, 3: indhenter ham fnart), 
stivle, ar (gi. n. stífla; dv. stivling, f.) 
nækkje; (ftaa ſtille og faa vende tilbage, 
om Ebbe og Flod), nækkje (-te); (fløde 
an), fterne. Dv. terning, Angreb, Dytt. 
„Fremmed Drd“, Som lader fig ſandſe, 
*staggande. Standſe (faa til at) heter 
og *halde: h. anden (vinden), h. låtten 
el. h. seg føre(y) låt", h, graten, h. mun. 
Stang, stång(o), f, staur (gl. n. staur; sv. 
stör), m., stikle, m., tro(d)e, f. (fiske-, 
| hæste)-t.); (fond, faafom gifte), spaud, 





Stangbriller 


m. (sv. spå); (tyf), rå, f. (ro); (Stage), 
rune, m. ; — skaft, m.; (liden, tynd), 
teja, m., vånd(o), m., språ’t(o), n. (jfr. 
spraut, f., Stillepind i en Fælde; sv. * 
spröt, spraut, 3: IGrteftang m. m.); 
ægte, fom i Gjærbe, Gitter, Glade), 
spåle(o), £. (spål), rem(i), f. (mots. åke, 
o, m, 3: Hjørneftolpe; jfr. raft, m.); 
fond Træftamme, ungt Træ), råte, Å, 
ræle, f., ræje, f. (raje, reje for ræe av 
rå?) rækstre, f. (rækste, rækster, ræste), 
skåte, f. Jfr. Træftamme. S. med 
Aløft i Enden, sule, £, nejp, f.: mar- 
sule, halm-s., ristar-5,, at omlægge el. 
rote Gø med; jfr. og tjuge, f: hej, 
korn-, brejdsle-t. Holde En Stangen, 
*stande nåkon å skog, *rå(de) med; stå 
seg. (Stænger nedjætte), staure, ar; 
fe 6. ftøtte), stange (ærter). Eng⸗ 

immel, afmaalt med Stang, [stång- 
tejg. 

Stangbriller, *kjæng-briller? kjæng-glas- 
augo? (ikke *nase-). 

Stange (med Horn), stange; (hinanden), 
stangast (gl. n. stanga, ,ubganet fra 
stingae); (ft. Fit), lystre, Mjostre. Som 
gjerne ftanger, stang-vi's. 

Stangfift (fom tørres paajStænger), rå- 
skjær, m., -skjæring, m., mots. rundfisk 
og kløv. (y); 

augeat, jfr. Bismer. 

Stant (t. Stant), tæv(e), m. (tev), il-tær, 
*u-tær, stæ'k, m, snek(i), m. (snæk), 
nes'(i), m. (nys'), vist, m., luft, f., stam’, 
w., sem m, nek, m, gjo's m., av 
jose (— gaus) Gjos ær og = Luft: 
frem, Udbunftning. Jfr. Stinte. 

Stanfe, se Stinfe. 

GStankelben, vængle, f, 
myhank, m., smikke, f. 

Stan(n)iol, tin-blad el, blad-tin, tyn-bakt 
-svalsete), tin, tin-papir. 

Stannografi, tin-tryk, -stik. H. D., H. 
P. S. Dærtil tin-trykt el. -stukket, tin- 
trykke osv. for flannografifl, -grafere. 

Stante — på stående fot, på øjeblikket, 
stra: 


Stanze, værelse, rum; ottelinjede vers. 

Stapel, se Stabel. 

Stapelpladd, -ftad for Tuſthandel, op- 
lags-sted (-stad?), bytte-sted. H.D. Jfr. 
Magafin. 

Staroft (star, gammel), eg. ældste; land- 
-foged, lands-hevding, »state-hålder. 

Staroſti, landshevdingdemme, stathålder- 
skap (landet og æmbedet). 

Stat, *rike, samfund, folke-s., borger-s. 


lang-føtte, f., 


Mk. riks-form (Lm), >: Statsform; 
T.-kyrkje qat 2: Statskirke; r.-lære 
(Lm.), 2: tatSlære; *r.- 2: Stats: 


magt; *riks-råd, n, Statsraad; *r.-sak, 








— Statistik. 775 


2: Statsanliggende; riks-skipna", Stats- 
forfatning; r.-skuld, f (Lm.), 3: Stats: 


njælb; r.-stel”, n. (Lm.), 2: Bolitil, Stats- 
fager; *r.-styr, nm, Stalafyrele Jfr. 
Mige. Mk. samrike, 3: Hrlftat. 


Statariff, dvælende, langsom, ullæggende 
(læsning). ©. Net, »standeret (Meyer), 
snar-r.? (på stående fot). Mk. gæste- 
ret (til beste for fremmede og rejsende). 
Se Rurforijf. i 

Statelig (t. flattlidj, eng. stately), *staut. 
Se ellers Ynfelig og Brægtig. 

Statholder (t. Statthalter), jarl (Lm.), f 
e. på Island; landshøvding. 

Statit Stereoſtatik), like-vægts-lære (faste 
legemers). H.D., H.P.S. Mk. $ybrø- 
jtatit og Aöroftatif, valtn)s og luftsl., 
likev.s lære om va(t)n og luft. = 

Station, skifte, n. (også i dansk: Molb,; 
H. D.), skifte-sted (Molb.), *s.-stad, m. 
(Lm.), håldested (Molb.}; (før Stib el. 
ved Fernvei), »stoppested« ær tilmed 
brukt i »Lm.«, men ær ej eg. norsk; 
bedre da skifte el. håldested. Station: 
Beiftytfe mell. to Stat. el. to Stifter, 
skifte, n Jernbane-S., jærnvejs-skifte? 
Stydsfiat., skysskifte Fri S., frit 
kosthåld, alt frit i huset. 

Stationere, lægge, henlægge, stede, sætte 
på en vis plas el, i »stillinge, i et vist 
æmbed, til- el. insætte; gi stilling, gi 
sæte el. håldested (til en flåte, en hær); 
(uvirk.) hålde sig, h. til, være sat, stil- 
let, ha sin stilling (dær el. dær), ligge, 
sitte, stå (på en vis plas), ophålde sig. 

Stationsinjpektør, s.-mester. : 
skifte(s)-mester, 

Stationær, —(stille)-stående; sted-fæstet? 
stedfast?, *stad-halden (som ikke kan 
eller får forlate stedet; jfr. vejrfast); 
fast, stadig, vedblivende (f. e. sykdom 
på et sted). De Stationære, stopperne 
(jfr. Stopper), de stille, de stillestående, 
de gammel-kære (som hâlder på det 
nedarvede, det nugældende, det »bestå- 
ender (mots. progressisterne, fræmstegs- 
mænnene). Jfr. Konjervativ(e). 

Statifl (Ligevægten vedkom.), vægt-, like- 
vægts-, i, om vægt, i likev.; likevægtlig. 
H. P. S. 

Statift, »stum« (umælende, mål-les) per- 
son (i skuespil), blind-man? (skuespiller 
el. — i balletten — danser, uten virke- 
lig i nævnte tilfælle at være det; — i 
likhet med blind-der, -tavle — jfr. Stema 
— -vindue, som næmlig ser ut som dør, 
tavle vindue); stå-man (H. P. 5); 
(i Spøg), strå-man? stander (*standar)?, 
stabbe? stolpe? 

Btatiftit, tilstands-lære, -lærdom (hvorledes 
det»står tilemed et helt rike, borger-samfund, 


776 


eller med enkelte deler, som med 

hens, til folkemængde, handel, lære-værk 
o. s. v.); riks-opgift. Lm. 

Gtatiftifer, tilstands-lærd el. -kænner, ekyn- 


dig, - ker. 

Salif, i om, vedkommende tilstands-| 
læren, tilstauds- (t. d. lærdom, gransking). 
Æn stand-lære? Stand, o: ,Zilft., For- 
fatning” haves ænog i 7, 

Stativ (fjær til at jætte optifle el. geøme- 
trifle Redſtaber paa), stillas?, stelling?, 
fot, sto'l (»note=s.=), fot=stykke, opsæt? 
Jfr: DpjatS (på bord?). Jir. Staffeli. 

Stat(h)mik, vægt-lære; mål-l,; mynt-l, 

Statdborger, *borgar. 

Statåeffelter, stats-papir, riks-gældsbrev. 

Statåeiendom, kron-eje, -ejendom, riks-e. 


H. D. 

Statsforfatning, grun-lov, riks-skipna(d) 
(Lm.), riks-bygning? 

Gtatsforvaltning, riks-styr, n. 

Statsindreining, stats- (3: riks-Jinrejding, 
f Lm. Jfr. Sndretn. 

Statskalender, stats-håndbok (H. S.) 
riks-h.? 


Statskup (coup), tron-ran (H. D.), vålds- 
— fra landsstyrelsens side), selv-tækt? 

S E øjende, riks-sprængjande. Lm. 
Jfr. Øpløje. 

Statsraad, en, kongs-råd, riks-råd, råds 
hærre, m. I sammens. bare råd: kirke- 
råd, hærråd for kirke-kongs- (el. stats-jråd 
osv. Jfr. Minifter. 

Statsøfonomi, velfærds-lære, f. (Lm.), 
velstands-lære. Half. Lehmann og fl. 

Statue) (før meft udtalt paa Franji: Staty, 
nu neft paa Latin: Statue), billed-støtte, 
stå-billed? (til skilna’ fra malet billed; 
standbilled ær t. Standbild), billed-værk 
(idet sammenhænget viser, om malet, 
hugget el. skåret). Kanske billed-stan- 
der el, -stav (el. stander el. stav alene), 
-pelar, -*su'l (sul = stav, stolpe, uten 
billed) kunde nyttes til at gøre et ord 





av. Mans-likan, n, -like, n, som nu er 
= Mitebillede, Portræt, kunde vel og 
brukes. D.: sejle. Men søjle er t,: 
Säule, nordtysk Gille (jfr. sule, f. og 
gl.n.siila, bægge med mærkelsen, Stolpe”), 
Heller ikke støtte ær norsk, men t. (nord- 
tysk): Stutte. I * heter det stø(dl(y), 
f., stedje, f. (jfr. sv. bild-stod). *Stan- 
dar ær „en Stænder, Stolpe, Pæl" og 
annet ær jo en støtte heller ikke. *Stav 
mærker blant annet , Stolpe, Pille, Grund- 
fløtte i en Bygning”. 

Statuarius, ee ere 

Statuere, fast-sætte; påstå; vedtage, vedgå, 
tilstå; fræm-sætte, -stille, S&S. et Exem⸗ 
pel, refse til advarsel, sætte *varnagle, 
give varsel (om hvad man kan blive ut- 





Statistiker — Stavkar. 


sat for, om —); jfr. »fd'er nåkot til å 
spegle seg ie. Altså vel hær: əgi (ejn, 
dejm) n. til å sp. seg ie. Mk, og spe 
gel M, 9: (bl. a) „en Begivenhed, fom 
an tjene til Advarfer”. Mk. og spir, 
m. Se Gpeftafel. 

Statuette, liten billed-sstøttee, 

Statur, hejde, vækst; legems-skikkelse, 
«størrelse. 

Statns, stand (»i god s.e}, tilstand (for- 
mues-), stilling, lag; samfund, borger-s. 
St, bonorum, et bes tilstand (formue og 
gæld). St, controversiæ, stridens punk- 
ter, stridsspørsmålets kærne (hoved-punk- 
ter). St. qvo, den gamle, nedarvede, 
hittil-vær, tilst. Være in statu qvo, 
være som før, i samme tilst. som før. 

Statut, lov (selvgiven, for mindre samfund); 
by-ret, -lov, skrå (H. D.; ikke efter *), 
aregele, vedtagelse, grunlov (H. D.)., 
lovfæstning (H. P. 8.), vedtækt (H. D.). 
GStatuter, vedtækter (N. M. Pet.). Sel- 
ſtabs⸗ (Samfunds, Gilbe) S., skrå (H. 
D.), lover. Jfr. Reglement, Regulativ. 
Foruten mærkelserne skin-lap og jærn- 
plate, som skrå har både i * og i gl. n, 
ær ordet i gl. n. også = bok at føre 
noget in i (Brotofol?). Mk. dog hirð- 

rå, 9: „Bog, hvori be for Hirden 
gjældenbe Love ere optegnebe”. 

Statutariff, lov-, lov-fast, -tagen, -fæstet, 
vedtagen. St; SBejftemmelfe, skrå. 


H. D. 

Stav (jom Støtte-), *stav; (Runeftav), stav? 
(i Tønde), *stav. Falbe i Staver, falle 
i tanker(?) (ikke følge med i det, som 
foregår). Jfr. Maabe. Med S. fiøtte, 
stave(ar), *Gange og stave seg. GS. ind- 
fælde i et Kar, *stave. Jfr. Hforstavald) 
(Fforveda(d), i, forved”), >: for tæt fam- 
menjat, om Kar. En, fom gaar med S. 
(gammel Mand), stav-kal', m. Uden S.p 
stav-laus. 

Stavbygning, rejse-værk, n., *stav-his. 
Mk, *s5,-kyrke, -lede, f., -naust, n. 

Stave (nævne Bogftaverne i Drd), stave, 
ar, 6. fig frem (famle), stape, ar. „Om 
en Begynder i en Rung”. 

GStavelfe, en, *stavelse, n., (fjælbnere) sta- 
vng, ” 

Staver, Stavre, Stavr, staur, m. Gl. n. 
staurr, Sv. stör. ©, nedjætte, staure 
(ar), *støjre (-de). Med Kornfiavrer 
tyndt befat, staur-få(t) (adj. n.). Rum 
mel, to S, i et Gjærde, staurlag, n. 
Som har ftanet længe paa S. for at 
tørres (om Korn), staur-sta(d)en. 

Stavtar (Bødkerarbeide), lagge-kjærald(e), 
n, *stav-k, G&G, med Øre el. Staft, 
stave, f, kak", m., kop', m., staup, n., 
ask, m., strippe, f. Sv. stifva. 8. 


Stavkarl — Sted. 


jøre, "lagge. Dy. Haggar, 5: Bødker. 
Jir. Bødker og Bunbfals. 

Giavfart, se Staffel. 

Stavn (fom Fødeit., Hjemft., Stavnsbaand), 
sted? *stad (*føde-s., *hejm-s., *hejm- 
bygd); (paa Fartøi), stam(n), m., skot”, 
en (J. Lie) (»sku'te, m.). Kjolens Bpi- 
ning opad mod &., stamn-hjul, n. Mk. 
under-stæmne, n. Den Retning, man 
NA Stavnen i, stam(n)-hald, n., 
s.-lej, £ 

Stavne (ftyre hen), *stæmne (-de); (lægge 
til Land), flænde(e), *lande; (ftaa, frille, 
ſtilles), *stadne; *tagne. 

Stavning (at ftave), staving, Å. 

Stavnløs (afftumpet), stamn-laus. 

Stavnrant, are m. (skot): Fram- 
bak-s. Jfr. Ende (paa Baad). (4 Baad), 
fot-ste(d)e, f., 3: Rummet mel Stay: 
nen og bet nærmefte Tværbaand i Baa 
ben; også rång(o), f., >: (eg.) Tværbaan- 
bet, Knæet, i Baaden, Mk. skot-sær'(e), 
a: tungtfabet i Stavnrummet; skot(u)- 
man, 3: En, fom fibder i S. Bagſtab⸗ 
nen); skot-med(i), f., 2: , bet Med el. 
Landmeærfe, man har lige over Stavnen, 
ibet man ror”. Jfr, *sitje i rångi, *s, i 
skoten, s. i fotstede. 

Stavtræ (til Kar), stav-æmne, n., s.-tre, 
na — m. 

Stan (modi. fibbe og ligge), *stå (stande, 
*sta). Ben at ftaa paa, ståld)e-bejn(o), 
nm. »Han hær" gode se Rum til at 
fiaa i, ståld)e-rom(o), n Staaende 
Stilling, Stanen (bet at ftaa), ståde(o), 
f. Jfr. Stilin GI. n. staĝa, acc. 
stöðu. Stagende (frilleftanende) Band- 
brag el. Bæt, ståde-bæk". Som har 
flaget, *sta(djen: fors, (2: f. har ftanet 
forlænge; jfr. for-lægen, e, 2: forligget); 
Fnatte-, staur-s. Gan t Staa, fjetrast: 
»det fjet. føre hånome(0). Stam sp (øm 
Solen), renne (— ran"): »Solen randte. 
H.L. Gt. ftille, *stande i ae (hvile), 
støve(ar); jfr. Stanbfe. S. til (forholde 
fig), *stande til. S. i Forhold til, 
varidje til (ar): sd'er vondt føre dejm, 
som var'a til hånome. 
Flat de" *skure, kkjast, Truse. 
ft. iffe bedre til, der ikkje bætre(e) til 
å sægje. ©. veb (iffe fragaa), *stå 
(stande) re Š — — ſine — 

gange atpå sine Ta. fi T 

Staal, stå'l, n. Med S. berøre på pan: 
birle (,faafont mob Trolbbom”), ståle(ar). 
Stualet vife, *stæle: »Kniven stæler 
godte. Mk. ståle, m. (se Karl), stål-fjer, 
fa s-grå, s.-hu(vje, £, 2: Hjelm (jfr. og 
Rolbøtte), sis (første og nederste lag is, 
mots, *tvista'en, >: Dobbelt-Jjen; jfr. 
$8); s--laus, 9: uden Gtaaljætning; s.- 





Lad det ftan til, | 
et 





TIT 


rand (o: Staallinien i i Eggen paa et 
Redſtab); s-skive, f. (Belægning med 
Staal paa en Hammer el. Ambolt), s.- 
sleten(i), om Redſtab med forflidt Staal- 
fatning; s-slægjen(e), 3: eng 


ftaalbejlag 
s.-søster, 3: fvindelig Staldbroder. Jfr. 
Stalbbroder. Stål i * ær og „en flor, 
tæt Masſe“ (Skobde⸗, Fife, Silde) og 
„Lag, Bunke, Stabel af Korn el. Hø t 
Baben” (Korn-, Høi-S.); stæle, 9: ftable 
op; stæle, n, = stål, Dynge. 
Staalorm, *slo, f, orme-s., sleve, f 
Staaljætte (lægge Staal i, stæle (-te); 
(jætte Mob i), *stæle. Staalfat, stål- 
sæt'(e), ”stælt. Dv. stæling, Staalfæt- 


nmg. 

Staaltraadl, stål-tråd, m; (Metaltraab 
overhov.), stræng, m. Mk. Staaltraad- 
form, stræng-lå(d)(0), f. 

Stearin (Margarin), renset talg, fin-t.? 
ædel-t, el. våkst. H. F. 5. Andre: 
Steatin. 

Sted (Punkt, hvorpaa man faar el. har 
ſtaaet), sta(d), m., stade (et), ståldje(o), 
f. (shæsje-, såte-; bælte-, hoseband-, mid- 
dags-sta”e); (Plads, Rum i Almindel. 
Dpholdsfted), stad (spå nåkon s., ingen 
s.e), from (»på samme r.e), flæk”, m., 

støl(dje, n. (skværn-, sag-s.€), stælle, n., 

stal’, m. (red-stal, i, m., 3: Legeplab&- 

før Dyr). Stal ær og ,ophøiet lade, 

Opi med flad Lop”. Dv. stælle(e), >: 

Sted. (Stilling, Standpunkt), *stad 

(akvar i sin 5.4; som eg var i din s.e; 

si min s.e; »i sta(djen foree). Ældre 

dansk har og havt stad(en), men nu sted, 
undtagen i stad = by, stadfæste, stadig. 

Jfr. Blads. S., meget beføgt, folke- 

kjømt, man-k. (stad, stælle); (libet beføgt), 

folke-fåt”, man-f., få-mænt; (folfetomi), 

*øjde-stad, m.; (ftjult, affides), lejn-krok;. 

(ftille, Hjebeligt), dauvleg stad; (ubeboet, 

forladt), føjde-stad. Sted, hvor noget 

fan fæfteg, fæste, n. Mf Stedet, Fav 
flekken. Paa È., tå stad; *i stad. 

Paa famme S. forblive, "være i sta'e- 

(stadi). Paa Stedet faftholdt, *sta(d)- 

halden. Jfr. og Stationar. Mk. *på 

some stader, på mnåkre s., på alle s. 

Til Stedet, *til sta(djar. Til fit rette: 

©., "til stamfn)s: »Få krytra tes, 3: 

faa — Hjem å — ars på ør 
envife, styre (-de), stæmnef(e) (-de): 

— styrde (stæm[n]de) meg SA ar 

er bunden til Stedet, jfr. «han slæp” 

inkje så langt, som han er lang tile. 

Jeg vilde iffe være i hans S., jfr. 

»eg vilde inkje byte påse(o) med hånome 

lo). Bære paa to S. pan en Gang, 

kløjve seg (-de): »Ejn kan ikkje kløjve 
sege. 


778 Sted-Barn — Stemme. 
Sted-Barn (Søn o. f. 9), *sty(v)-barn 
(=dåtter, 0, -sån, o, -far, -mor) I. Aa- 
sens form styv- finnes dog nok ingen- 
steds i landet, men enten styk-, stjuk-| fæste-pengar, fæstar-gåve, f, fæstar-fe, 
(skjuk-), stik-, stug-, styg- el. sti-, sty-, | m., ste-pengar, stedna”, m, 
ste. I gl. n. er og ustehet: stjup-,|Stedt, sted”, *vend, *komen. »Eg vejt 
stjuf-, styf-, styp-, stjuk-, stjug-, styk-.| kje, kor eg æ vende, hvorledes mine 
Det gl. eng. steopan skal tyde: berøye,| Gager ftaa. Eg er ikkje så kom(m)ene, 
skille ved, lat. orbare. Nærmest kom-| d. e.: bet er mig iffe befeiligt. -Ille 
mer vi da nok flerheten av landskaps-| komene, o: forlegen; %i knipe, “ille ri'en, 
målene ved at hålde på sti-, sty- el,ste-,| fi. faren, 3: ilde fiebt. Sted’ i + ær 
sog av disse igen helst på sty; ti sty (og | fæstet, lej(gjet. 
stju) ær mere almind. æn sti- og ste-.|Steepledjaje (eg. Bæddeløb med et Taarn, 
Styv- for sty- har dog svenskens styf.,| steeple, til Maal), hinder-ridt (Morgenbl.). 
9: styv- (styfbarn, -broder, -dotter osv.)| Senere har det (bedre) hinder-ridning. 
på sin side. —»Sty'-mor kjæm som salt| Ridt ær ellers tysk. 
i sårt alger. D'er inkje længje sty- | Steg (ſtegt Kjød), steik, f.; (Binding), stejk 
mor, fyr det ær sty'-far oge. Det dan-| (jfr. Fangjt). Gl. n. stejk. 
ske Stif- ær vel nærmest efter tysk Stief, | Stege, stejkje (-te). *S. op-atte" ær steke 


mots. den årlige lej[gje). Stedsmål i * 
ær = avtale om at "fæste (ste, ”fale) 
tjenere.  Hanndpenge til Tjenere, 








og dette ær vel, siden man ikke forstod 
det, rettet av nogle til Stiv- (Stiv-fader, 
«moder osv,), som dog altid ser ut som 
et dansk ord og dærtil smaker lit av 
hårdhet og ukærlighet, — av andre til | 
Sted- (Sted-fader), som skulde være d. | 
s. som i Faders, Moders, Barns Sted, 
Som motsætn. til Sted-, Stif-, Stiv-Far, 
-Mor, -Forældre haves både i dansk og 
* rette-far, -mor, -forældre. 


fla'bro (flatbraud) påny for at forekomme 
muggenhet. At hålde fla(djbrød i hast 
over ilden, fer det »spisese, kalles at 
*skjærpe det. Steges (,,gjennembhedeå, 
ftjærpes af Barme”), stekne(i'). Gl. n. 
stikna. Stege noget Febi, brase, ar. 
Stegt, ilde, rå-stejkt; (libet), lin’-stejkt. 
Stegende Hede, stejk, m., steke(i'), m., 
stejkjing, f. (stejkning). 


I + finnes | Stegepande, stejkje-panne, f. 
også rette-bror, r.-sester, r.seskjen = | Steger, jkj 


Fstejkjar, 


*sambror osv., mots. *halv-bror, -søster, | Steger, bakar-hus; eld-hus (eldus, ellus). 


-seskjen. Jfr, Fuldſoſtende, Helføftende. | Stegejpid, 


Stede (tage i Ljenefte), *ste(de) (-de), 
fæste (-e), fale(ar).  »St. el. f. tenarare. 
S. seg, o: tage Tjeneſte; (fæfte Ford), 
*ste', *bygsle. 

Stedes for En, få adgang til, ha fore- 
træde hos; inlates for, til. Jfr. Audiens. 
S. i Nød, *kome i nav", i knipe. 
Stedfortræder 
bedre da (ijsted-stræder el. fore-træder; 


(for Betaling), stillingsmand. Molb. Til|Steildybde, brå-djup? tvær-djup? 


t. av »ie i istedtræder haves side- 


stejkje-tejn, m., s.-spøte, 


spøtely), f. 


Gtegning, stejkjing, f£, steke(i), m.; (fbas 
— stekning(i'), f. 


eil (t. fleil), *brat" (dv. bratne), mots. 
slak (o: meb fvag Stigning), *vær-: 
*tyær-bakke, m., t.-brat. sg meget, 
*stupe-brat. 


pe 
(efter t Stellvertreter), | Steildyb, brå-djup(t), *tværd., *nær-d, 


(2: byb tæt ved Landet). 


fr. 
Steildybh. J 


stykker i kun, gjennem, mellem, hukom. | Steile (Heft), frise (— rejs). 


for ikkun, igjen osv. 
træder, men i alle fal ikke sted»foretr., 


da vi jo siger stræde i ens stede, ikke | Stellaria 


»for«træde i e. 5. Jfr. himmelfallen for 

frahimmelf., stenlagt for medstenlagt. 

Æn avløser for Stellvertr.7 Jir. Ne 

præfentant. 

tersen (Viola tricolor), blå- 
soleje, f., sty(v)mor- (stykmor-)blom, 


Altså helst sted- Steilhed, bratte, f. Mk. bratlænde, brat- 


lændt. 

mines, *stjærne-blom, *-gras, 
græsbladet stjærne-blomst — Sørensen; 
(media, fer Aline media), vas-arve- 
stjærneblom (Ser.). Jfr. Fuglegræs. 


Stemma, eg. krans.  Stemmata (Ft), 


ætte-tal, ætte-tavle, ætte-træ; ætled. Jfr. 
Slægtregifter, Stamtræ. 


stymor-gul, skjor-blom (2: Stade), skjere- | Stemmatologi, ætte-skildring; ætte-kyn- 


blom, nat" og dag. 


dighet. Jfr. (=) Genealogi. 


Stedſe (t. flets), jamlege, *jamt, *jamnan, | Stemme, en (t. Stimme), mål, n, mæle, 


jamnaste, *ra(d)e, Fal-ste(d)t, | 

*altid, *alle tider. 

Stedsmaal (Jnbfæftning), bygsl, fy ste'- 
penger el, *ste(d)na’, m.? (fpenger, som 

lejger av iord gir en gang for alle, 


*stet, 


n, rest, f. S, at fynge meb, lund, m., 
røst (gl. n. lundr, 3: Maade); (Botum), 
rest? Sv. röst. S., grædende (Grade 
flemme), sråt-mål, n.; (høi), "fnt, grant 
mål. Med høi S., *gran-mælt; (med 


grende S), Fynæl"-mælt, *kvæl" Gør. | 


le — kval — kvoli? = guælle, 
a: tale meb j. S.); (med fieri S.), *her- 
mælt; (i S. fvag, hæs el. uftiffet til at 


tale), *van-mælt; (med fvag S), lig- 
mælt. Stemmen hæve, *sætje i (og 
rope, skrike, gråte, læ). Stemmens 


Forandring (Stemmeverling fra Parne: 
til Mandsſtemme), mål-vending, f., 
m.-skifte, n., m.-fælle(e), n., m.-brøjte, n. 

Stemme (et Jnfteument), stille (-te; dv. 
stilling, f.), *rette (ər. på felae); jfr. 
*sæmje (— samde) og høve (-de); (pasje 
ammen), *svare, sam-s.; (f. overens), se 

bereng; (f. for Band), stemme (-de), 
også stæme, gl, n. stemma; (botere), 
raste? (sv. rösta), atkvæde (— kvad). 
Lm. Mk. *kvæde(e) etter el. k. på, 3: 
bede om el. nævne (bet, fom man 
øniter”). ©. meb, samsvare med; svare 
til. ©. op, i, røste(ar); (ft. i [op] en 
Gang), *note (»n. ejt værse). ©. paa 
udpege til Balg), *kanse på, *kjose på 
— kaus), *vælje på (ejn), *røste på? 
kåre? Gtemmed mildere, rennast (>: 
jmeltes). »Han hadde renste, 3: han 
var bleven blød om Hjertet. Jfr. For: 
milbe, Høre. Jfr. Botere, ring. 

Stemmeberettiget, val-gild (Lm.), rəst- 
før?, med restret; vælger, val(g)man; 
Perſon), stemme-ret 
»Deé mange 1000 nye st.-rettere. Bedre: 
røst-retter. 

Stemmeflerhed, rest-ferhet? røst-overtal?, 
overtal i røster? 

Stemmegafjel, -Nøget, -Hammer, jfr. 
stille, n, 3: ,Jnbretning, hvorved et 
Redſtab ſtemmes el. ftilkes”. Altså stille- 
gaffel, -nøkkel (-nøkjel), hammer? 

Stemmeret, val(g)-ret, m., røst-r.? (sv. 
råst-ritt), rest-førhet? (til rest-fer. Om 
*før se Dygtig). 

Stemmeverling, se under Stemme. 

Stemning (el. Sinb; Lune, Humør), lag, 
n, hug-lag, n, (S. mob En), lune, f, 
føre, n. (ifær om Sibfighed), gjæd(e), 
n: (gl. n ged, Sind) mot (mot), n 
(»ha godt mot, være ille til mots el, t. 
modar), mele, n, lå't(o), n., låte(o), m., 
tral' (tralt), m. (»då han var komen 
trallen«), skjejm, m., stælle(e), f. (han 
var komen på den stella«), -huge, m. 
(bare i sammensætn. som i *i-huge, ver, 
Nidfjærhed, *il-huge, Hidfighed, *ræd- 
huge = ræd-hug, m., Frygt, VGngitelig- 
hed. Sv. råd ). Jfr. Lune, Humør. 
(Dylagtheb). ægse, n. (av æggjed). S, 
el. Udtryk, ham, m. Kvælds-ham f. e. 
kunde da vel siges om naturens utseende 
mot el. om aftenen. (8., blid, venlig), 
*god-lag, g--lynde, g.-mele, godlåt, f., 


Stemme — Sten. 


(Folkebl., 1880). | 





779 


låte, f., -læte, £ ©. eralteret, ru's, 
n; (ufæbvanl.), rus-mod, n. = 
fig, ulag, n, u-mod, n, umele, n., 
u-låt(o”), n., u-stel, n. Jir, Sune, upel 
digt; Misſtemning. S., fiendtlig (mod 

erf.), sinne-tyk', m. ©, nfæbvanlig 
yftig øse-mele, n. S., nedtrykt, stu'r, 
m. &., opbragt, sinne, n. ©., ufædv. 
ophidfet, ose-mele, n. S., ugunitig, 
tvær-mele, n. (jfr. ondt Lune). S., uben- 
fig, jfr. grå-sida. »Snu g. ute, 9: be 
gynbde at vife Uvillie et. Fiendjfab. I 
bitter S. være, almast(y, — dest). Jfr. 
*ulme, være *olm. 9 ufædv. S. fomme. 
øsast F test), elast (— test). - Jfr. Brufe 
op. e branten, vife, *drunte. S. 
af Juftrument, stilling? (efter *stille 
fela, s. kværna?). (Maade, hvorpaa 
noget er fiemt), stille, n.; (det at ftemme, 
ftille, fom Fiolin), stilling, f. Mk. og 
Dotering. 

Stempel (t. Stempel), mærke, stæmpel, 
m., 3: 1. Mærteftof, 2. Marte (paatrytt). 
Stemplinger, uroligheter, sammen-svær- 
jele S—t,er nu ganffe aflagt”, Molb. 
Dog brukt av f. e. P. A. Munk. 

Stemple, mærke, kænne-tegne (H. D., — 

odt ord, skønt. efter t. Kennjeiden), 
tæmple; (Maal og Vægt), kryne (te) 
(krune, krone). Jfr. Juftere, Præge, 
Gravere. 

Stemt (findet), *sinna(d), "me'lt, *huga(d), 
låta(d)(o), låten(o); (oplagt til, Loften), 
*mø'l, *me'lt, laga! til. ibe fl. 
*u-melt, ulåten(o). Jfr. Dplagt. ife 
rigtig fi. (om Juftrum.), van-stilt. 

Sten (Klippeftylie), stejn, m. (jfr. kvat-, 
kværn”, slipe-s.); (fom Masje), stejn, 

jot, m.; (filvirket &.), stejn (jfr. stejn- 

ty); (i Frugt), *stejn (som i *stejn-bær 
[idus saz]; mk. og auguestejn); (i 
ammenf.), grjot (gre't): *Blaute-, 
bryne-, flise-gz. S., flad, hælle, f. ; (fang), 
rese(i')-svær(d); (mindre, ifær rundagtig), 
homol, m. (u-u), homol-stejn, hal, m., 
h.-stejn (sv. £ hall, o: Klippe, ftor &.; 
lL n. hallr, 9: Sten, — jfr. *3-hal, 
ker-h.), kamp, m., komp (sv. 
kamp, kampesten); (ijær i Ager), kop- 
pol, m. (koppung, kuppul, kop), koppe- 
stejn. „ itor, enlig paa Flade el. 
Bjergryg, reseli')-stejn. GS. fom Anker, 
ile, m ©, i Jorden, brændt el. foær- 
tet, *bryg-stejn, ko'k-s. ©. med ffjæve 

Kanter, skjejvling, m. S. flad, med 

ftarpe Kanter, skjær-hælle (skar-h.); 

jfr. skjærur(d), 9: Grund el. Banke, 
jom beftaar af flarpfantede Stene. SG. 
med [man Korn el. Hjærtler, *små- 
kylr)nt (stejn). Kreds af opfatte Stene, 
stein-ring, m. — Etøv af syflibt S., 


ap 


780 


stejn-mjøl, n. Med S. belægge, stejne 
(ar), stejn-sætje. Med S. angribe, S. 
afte, *stejne. I S. hugge (ijær Seen), 
stejn-hågge(0). 

Stenart, stejn-slag, n grjot, n, g.-slag. 

Stenbanke, af Smaaften, grande, m., 
koppe-mål(o), f.; (ifer å GStrandbred), 
må Ko), f i Jorden, stejn-hom(m)ol, 
m. (u). 
— ur(d), f.; (mepet ftor: 
hullet, aaben), loft-ur’, glåp(0)-ur', guld 
af Stenbanfer, *ur(d)ot (urette, oråt). 

Stenbider (Anarrhicas Lupus), stejn-bit, m. 
(Jfr. Stenfuger og Hunbefteile). 


Stenblok, stejn, m., stor-stejn? (til *stor- | 


stejnot). | 

Sfenbro, stejn-bru, f. S. med Hvælving, 
#kvælvings-b, j 

Stenbrub, stejn-bråt(o), n.; (Stive, lifes), 
*hælleb. Mk. *hælle-berg (at bryde 
Stenſtiver af). A 

Stenbrygge (, Rad af Stene paa hver Side 
er anbingåfled, stø, f, nedlagt for 

befæfte Lunnerne og til træde paa 

ped Landftigningen"), vår(o), m. Dv. 

- vår-stejn, 2: stejn i ejn vår. 

Stenbryter, stejn-brjotar. 

Stenbræt  (Sarifraya Cotyledon), berg- 
blom(e), m., -bruse, -fru, berga-brejde, 
fjæl-dusk, -fru, -ros, lilje, f, si-fylle 
(-fille), f., vene-gut, vian-vang. 


Steubunte, stejn-rejs, f. (B. B.) rejs, fo 


le, f. 

Stenbænf, mur-pal, m, 

Stenbær (Rubus savutilis, Stenllynger, 
FTangebær), stejn-bær, n., -b., #tæger, 
#tægjebær (teie-b,, talge-b.). Sv. tåg-bår. 

Stendynge, se Stenhob. 

Stendysje, rejs, f, stejn-r. Jfr. Sten: 
bunte. 

Stendod, *stejn-dauld). 

Stendpv (ftofdøv), #stejn-dauv, 

Stene (falte Stene), *stejne. 

Steneg (Qvercus sessiliflora, efter Molb.), 

- vinter-ek. Sør, 

Stenfad, krus-fat, n. Mk. og krus-skål, f., 
-kjærald, n, 9: Sten: 


Stenflife, *hælle (Fr. Bg.), sten-h. (B. B.). | 


Jfr. Diftus. S. til Udſyldning og Støtte 
under en ftørre Sten, skårldje. f (0). 
Sv, * skola. 
Stenfri, stejn-laus (,rhbbet for Sten“). 
Stengjed (Antilope), stein-gjejt, f. 
Stengjærde, stejn-gar(d), m., -hav, n. 
Stengrund, bante, wr(d), fa 
gru, m, stejn-grun?, m. S. ved 
nf en Slippe, skår-mark, f. (0). 
Stengulv, stejn-golv, n, hælle-g.; også 
stejn-tele(i), n. 
Stenhoard, *stejn-har(d), *stejnande har. 
Stenhob, ftor, kampestejn-ruve, f. S. 


S., langſtrakt, ur(d)-drag, n. ; | 


Stenart — Stensuger. 


(fammenfaftet, rullet), rejs, f, rulle, fy 
(ruve, fi), ru's, f.; (nebftortet), ur(d), f- 
Fuld af Stenhobe, *rajsot. 

Steni, styrke, kraft-fylle. 

Stenig, *stejn-fængd; *s-lændt (om Land⸗ 
fteætning), stejnot; (fuld af Sten), *.- 

jænd, Meget ft., *uret (oråt'), uridjot. 
+ Grund, stejn-grun", m, . Jord, 
s.-mark, wr-m. . Balle i Elv el. 
Band, se Sirandbatfe. 

Stenfar (Ler:), stejn-kjær el, -kjærald(e), n. 
Mk. stejnty, n. 

Stenfop, -flaal, grjot-skål, f. (gret-s.). 

Stenkreds omkring Ildſted, brand-stejn. 

Stenkul, stejn-kålo), n. 

Stenlagt, *stejnlagd, *s.-sæt!. 

Stenlav (Lecanora Tartarea), korke, m. 
(dærtil korke-le't[i'], m., 9: korkeraud 
let, blyrød 2,). ,3 tyndere Masje': 
stejn-skove, s.-ble'k(i'), n, kvite-ble'k(i), 
n. (Lecanora ventosa), blå-skjærpe, 
-måse(o). 

Stenmangel, ”stejnløjse, f. 

|Stenmaterie, *grjot (gret): 
g- i denne kværnie. 

Stenograf, snar-skriver? rafd)-s.? (eg. tæt- 
el. trang-s,, 3: meb Forforleljer), 

Stenografi, snarskriv(n)ing el.-skrift (shur- 
tige ær tysk). Stenografiſt, snarskri- 
vende. teng- mærker trang, snæver, 
altså at meget blir — ved avkorting — 
skrevet på snævertrum. Til dette ssnare- 
og >ra(dje- jfr. hos Molb. fnarfobet, 
fnarmeleit, fnarraabig, fnarfeilenbe, fnar= 
talende; Snargjerning, Snartalenheb, — 
og hos I. Aasen *radfør (fom farer 
rabi), radfet', radgjengd, radhændt, rad- 
lege (hurtigt), rad-løjpen (,raff til at 
løbe”), rad-mælt („jom taler hurtigt”). 

GStenovn, stejn-omn, m. Mots: malm-o0.; 
(Klæberft.), grjot-omn. 

Stenpifter (Fugl, Saricola Oenanthe), stejn- 
dålp(0), m. (-dylp, -dæp", -dib', -dup", 
-jub”, -stært, -sjart, -skjørp, -skit, 
-skvæt). Sv. stensqvitta. Isl. steinde- 


pill. 
Stenrig, *hund-rik (jfr. *hund-gamal, 
-kjænd, -klok, -stærk); *skad-rik_ (jfr. 


»D'er godt 








skad-gamal, -god, -klok, -stærk). Jfr- 
Dverorbentlig. 
Stenftive, hælle, f. (Fr. Bg). Wed S. 


belægge. hælle-lægje. Dy. hælle-lagd. 
Mk, og hælle-slag, -stejn, -tak, væ"g(e) 
(9: Fortog). Jfr. Skifer. 
Stenftred, stejn-skrede(i”), f, -skrej', f, 
råte(o), £, får, f., råslo), f, ra'p, n. 
Stenjlufje (at flytte ſtore Stene med), stejn- 
mær, f. 

Stenfuterter, stejn-sot, f. Også i dansk: 
Stenfot. 

Stenfuger (Petromyzon), stejn-bit, m. 


Stensætte — 


Stenfætte en Groft, tenne (te). Sten- 
Z Bei (Chaudfe), stejn-væg(e), m. 
Stenføde (Polypodium vulgare), søte-rot, 
sissel-rot, f., sirel, m., s.-rot, knapt. 
(Dr. Sch.), seselje-gras, stejnsøte, f. Se 

- Sødbregne. 

Stentag, hælle-tak, n. 

Steutrappe, stejn-tråp (0), £. 

Stientøi (Fajance, at finere Ler), krus-ty, 
n (B. B.), stejn-ty. Mk. krus-fat, 
-kjærald, ”" 

Stentørd (7), stejn-torv, f., *svart-t. 

Stenurt (Sedum acre), måse/o)-blom, m., 
*mo'sot- ý 

Steppe, salt-ede(-mark), ejde-mo (Lm.). 
Jfr. Ørfen, Preri. | 

©tereometri, legem-måling? (Geometri | 
blir i almind. rum- el. fate-måling; også | 
rum-lære, i motsætning til tal-lære, | 
Aritmetil). Stereometriſt, legem-må-| 
lende? (Dette »legem-=« smaker dog av 


tysk). 

Stereoftatil, om faste legemers like-vægt, 
likevægts-lære; jord- (?), valtjn-, luft- 
likevægts-lære (som under-avdelinger [?] 
efter de tre »elementer«: jord, vatn, 
luft). 

Stereotomi, legemsskur-lære? 

Stereotyper, faste skrift-plater (ikke lese, 
flytteligeskrifter, stypere), heltryk? Meyer: 
stående skrifter (2: typer). 

Stereotipi, fast- el. hel-tryk? helstepnings- 
tryk. GSterestypere, gøre helstøpninger; 
trykke hel-tryk? H. P. 5.: fast-stepe. 
Likeså »faststøpte vittigheter, figurere. 

Stereotyp(iff), trykt med stående skrift, 
med hele skriftplater, heltryks-? i stående 
form, uten skifte el. ændring; (uforander- | 
lig, ensformig?), fast-stept (H. P. 5), 
hel-stept? 

Steril, ufruktbar, *ufrej, freles, *frælaus 
(dv. fræløjse, f.), *gjæld (d. gold); mager, 
tør, tom. Til *gjæld jfr. Samp. 

GSterforation, gadning (med mek), meking? 
(til møkje, y [te], >: gjøbe med Møg). 
Tir. Gjøbsling. 

Sternum, bryst-benf(et). 

Stervbo (t terb), 
»Skifte buet«. 

Stetoſtop (Sthe—), jfr. bryst-prøver el. 
-gransker?, -seker (H. P. $.), -ransaker? 


døds-bø, bu, m 





høre-rør, lytte-rer. H. D. 


— r brystprəve, —-grausk(njing, 

-røjnse 

Stetojfopifl, f. €. Underjøgelfe, unders. ved 
lytte- el. here-røret. 


Steward, eg. hus-»hovmestere, mat-steller? 
(til *matstel'), kok"; over-dommer. 

Sti, stig, m., stråke(o), f.; (tær for Rreatur.), 
rækster(e), m, r-væ'g(e), m, råk, f, 
rå's, f., rækste, n; rækkje, f. Smal S. 


Stigmatisk. 781 
(for En og En), ejn-stig, ejnstelle, f. 
GL n. ejnstigi. („Stalb for visje mindre 
Kreature”), -fjøs, -hus: (Paares, es, 
Svine-6,), saue-fjøs, hønse-hus, svineth,, 
Førise-h., i 

Stieta pulmonaeea, *lunge-nærr, f. 

Stif- og Stiv- (Barn m. m.), se Sten=. 

Stift, en (t. Stift, >: Søm uden Hoved), 


bikse, m, (pikse). 

Stift, et, ”stift(?). Stilt for a) Dom- 
Fapittel, b) for „fornemt Frøkenklofter 
(Frøfenftift”) opgir Molb., selv for Dan- 
marks vedkommende, at være »sfremmede. 
Således Stiftsherre f. Domberre, Stifts- 
kirke, Stiftsgods, når dærved ær tænkt 

å sidstnævnte »Stifte. 

ans {ngt — ao *prunnef(ar), 
grunlægge, grun-fæste (-e). 

Stiftelje (Anlæggelje), grunning, f.; (Ind: 
retning), ly, hus, værk? hjem. Jfr. An— 
italt, Aſhl. Pleie-S., foster-hus; (det 
at fiifte), se Stifte. 

Stifter, *ophavs-man, ophav, n. (2: ,førfte 
Grund el. Aarſag“, altså vel og om 


person). 

Stigbord (Suge, hvormed man ftopper 
Bandet i en Rende”), skjeldæmme (skild-), 
stæmme(e), ſ. S.8 Lofteſtang, stæmme- 
stång(o), f- Mk. *stæmme-fos, m., 3: 
Fos fra den lukkede *stæmme. 

Stigbøile, stegii')-bøjgel (-bygle, £), m. 
(støbbel), -jarn, n., -vil (stivil, n., 
„vel eg. Stigveel", Vel, f = Redjftab), 
i-steg(i), n. Gl. å. Istæde. Gl.mn. fstig. 

Stige, stilgjje, m.; Å. stegarli). Også 

stega, f. (stæga, staga, stågå), stigel; fl. 
stiglar. Trim i S, renf), f 

Stige (gjøre et Stridt, træde), stige (—stejg); 
(hæve fig; ogfan ueg. tiltage, bli ftørre), 
*stige; (om Qavvandet), *fe(dje (hærtil 
fledning, >: Stigning; fed’, 3: ftegen: 
*halv-, ful'-£); (om Tanfer), fkome op. 
©. og falde (om Kours, Statspapirer), 


stige og sige. Lm. ©. til Sovedet 
(Berufe), svejme(ar). Stigende, stigande ; 
(vogenbe), stigande. 

Stigetræ (Treftamme med afftumpede ` 


Ørene, at flige i), krake, m. 

Stigma, stik”, n., styng, m.; prik, punkt; 
ar, mærke; brænne-mærke; skam-flæk, 
van-ære, skam; luft-hul. Gtigmata (de 
fem Kristi) »vundere, sår (-mærker), 

Stigmatitus, tias, brænne-mærket (pers.). 
Mk. *Bygde-skam, gar(d)-skam, gar-tyne, 
n., nding, m., skarv, m., skamlejse, En 
rad", m, knigt m., *fant, skjæmme-ting, 
n. *skarns-folk. Altså vel og skarn, n. 
om én pers. Jfr. Slyngel. 

Stigmatijere, brænne-mærke (H. P. S.); 
bak-tale, sværte. 

StigmatifÉ, arret. 


782 


Stigmatograf, prikke-tegner, -skriver (som 
tegner el. skriver med prikker, punkter). 
Stigning (Stigen), stiging, f. (stigning); 
(Forhøtelje), stiging, f., Thegning (av 
hegne, 2: forhøies); (Høibe, — paa en 
Stabel), op-bur(d), m. S,i Pris, sti- 
ing, f, dyrning, f. ©, i Bandet (Band: 
lod), op-flåg(o), n. i j 
if, stik’, n, styng, m.; (i Sortfpil), 
#stik; (Anude til STib8), "stik, (hal[v]-s.). 
Mk. maur-be't, n., Myreftil. S. i Søm, 
Fstyng. Hul efter S., *styng. Holde 
&., sæte (-te). Også dansk ”, H. D. 
»Det sæter ikkjer, Mk. *halde seg op- 
atter. Holde S. (under Syning, om f. 
Gr. Læber), *halde tak, styng, stik? el, 
bare *halde. Mk. og hålde prøve, h. 
ut. ife holde &., *ljuge, ljugast: 
»Det lygst ikkjee, »Ejt mærke, som ikke 
lyge. »Det lyg i væggene, 3: træffer, 
Stilblad, Blade, jfr. Barerplade(). 
Stilbrev (t. Stedbrief), efter undvegen 


Øorbryber, jfr. budstikke, etter-lysing, f., | 


— = 

tifflod (t. Steckfluß), *slag. 

Stille, en (Pind), stikke, f., spøk, f. (jfr. 
Splint, Lvjeftitte), språte(o), m. (gl. n. 
sproti, sv. språte), spræt, m., krafse 
(krakse), m. (f. e. piperens(kjer), ræl, 
m. (jfr. ræle, 3: renje et Rør med en 
Stilte; se og Bind, Plug, Nagle); (tynt), 
still, m.; (Splint), tannar, m.; (loge 


at fiilfe med), på't(o), n., påtul(o),. m., | 


stangal”, m, (»ejt lite" påte; jfr. Bind). 
©. at renfe med, orgravar, m. (jfr. 
BPiberenfer). Stilfer, tørre, til at 
tænbe med, *kvejkje, n, k.-flis, f., 
-spo'n, m, -*stikke, tænd-ved(i'), m.; 
(af Fedved, til at tænde og Igfe med), 
føre(y)-flis, -spo'n, —-spilk, -*stikke, 
Fsnærte (jfr. Lyfeftilfe), Lade i Stitfen, 
la" sstå i snærrinnee (i snærra, €). 

Stitte, at, stinge (— stak’ — stungen), 
”stikke (— stak, — rad å »8, segs, 
f e med nål. »S. hål(o) päe. >S. ejn 
kalve, »S, ejt korte (i spil), »+S. kniven 
i slirae, »skillingen i fikkae, »handi i 
barmene, 35. ej flis i fingrene.  »Det 
sting i armene. Det ſtak mig, *det stak 
i meg,  »Eg vejt ikkje, kvat som stak 
ihånoma(o). (Putte ind i el. igjennem), 
smætte (-e), *smøjge (-de), *stinge; (ft. 
i Sten, Metal), *grave (jfr. Gravere); 
(pirfe), påre(o), påte(0): »påte tænnernee, 
3: ftange Tænderne (sv. peta); (ribe i 
Lemmerne, om Smerter), tejne(ar), "rive, 
*snejse (dv. snejsing). »Det tejna, snejsa, 
tiviarmome. Det ftilfer i Næfen, Fin- 
grene, *svifdjer. &. af (patte fig), luske 
av (8), *smætte seg av, *pilte av(?), 


%stille seg (bort), smete(i”) seg væk. Jfr. | 





Stigmatograf — Stikord. 


Hende, *brjote av, være ulik. E. 

em (om Vært, fpire), tite(ar), nykje 
te); (vife fig), tiste (-te), bli synlig. 
rise op aver; (ft. frem, vije fig fom en 
Spids), tippe(ar), sdde(y); (ræfte uten- 
for), “stande unda(n). GS. fat le, græde, 
bryte ut, *sprute uti låter), i gråt(?), 
sætte i (at skrike), S. i Brand, *tæn- 
dre. ©, ihjæl (flagte), *stinge. &. 
pan Toug, *fre, gi. GS. ud GAS 
*drikke ut, *teme. S. Œn ud (fod en 
Anden), lejse ejn av (i ens yndest)? *vinne 
over, trænge ut? ©, ud å Søen, fare 
ut. GS. under Stolen, fortie, læggje 
under låk(o), *teje på (tegje på), tie med, 
dolje. ©. niv, Kaarde i, renne (-de), 
*stinge, kyle(ar), ræke(e, — ra'k), kjøjre 
(-de): ək. kniven ie. ©, Korn (med 
Skovl, for at afftøbe Avnerne ofv.), 
stauke(ar). S. Tørv, *stinge. Jir. 
styng, 3: Redflab at opftilfe Jord med. 
Stilfende Smerter, snejsing, f. Stilte 
(fom i Kobber), jfr. Gravere. 

Stiffe (efter t. fteden?), sitte, s. fast, være 
sat, stå, ligge (Nøglen i Døren, Pilen 
i Saaret; blive fliffende å Dyndet, frille 
i Gjælb, ber ftilfer noget under, ber ft. 
mange Penge i ben Bygning). Mk. bet 
ft. al (ev afftilfenbe), *det *glor, faller 
i øjnene, 

GStittelåbær (a. |f. sticcels, 3: Braad, Ribes 
grossularia), *stikels-bær, („oftere“) 
stikkels-bær. 

Stiffen: ladet S. (t. „im Stede laffen”), 
jfr. la" stå for det, *late stå føre støjten, 
Flate stå i snærra (-inne, av snærre, f., 
>: Nleilighed, Knibe). 

Stiffen, *sær, fgrætten. 

— stingar, m.; *s.-kniv, >: Slagter⸗ 

niv. 

Stifle paa, *nælse (-te), *nejse (-te; sv- 
nåisa), *næsle, *nækkje (-te), *næksle, 
*brigste, *snæfse, snej(dje (-de), *snikke, 
skåte(o), *stigte(ar), gi *fant-ord, gi 
*snejd-ord. Jfr. Drille. 

Stifleri(er), nejsing, f., fant-ord, skarv-o., 
skåt(o)-ord, snejd-o-, *spi't-o. Jfr. Stofe, 
Drilleri, Spybdigheder. 

Stilling, jfr. Uflægger. I * ær stikling, 
m., d. s. som hornsyl, tindaure, stejnbit, 
a: Sundefteile, en Iden Fi meb Pigger 
paa Ryggen. Sommesteds også — *fisk- 
unge, fauke, 2: Fiftehngel. 

Stilning (Stilten), *stinging, stikking. 

Stiford (t. Stechwort, 3: „ein empfind 
lies Wort”, færlig for at minde Skue- 
fpiller om, at han „ital frem”), kænnings- 
ord (som bl. a. også medlemmerne av 
et parti, et samfund, kænner hinannen 
på?); jfr. tegn, varsel (-s-ord), fingerpek ; 


fi og lygte. S, af imod, være af 


slag-ord (H. D.), >: »prægnant udtryk, 
fraseord«. »Denne gang, da de nye 
slagord ere udeblevne«, Rud. Schmidt. 
fr. Zøjen (Parole); Slagord; Bint. 

Stilpenge, *mutor, f. pl. 

Stitpille, ueg., jfr. Stifteri, Spybighed. 

Stilfav, *stinge-sag, *stik-sag. 

Stiljøm, stik(i)-saum, m.; s.-rand, f. Sy 
©. (indjh en Linie i Tpi), steke (i, ar). 
Sv. sticka. 

Stil, utarbejdelse (jfr. Dpfata); (gl, ny 
St.), regning, tidsregning (om f. e. rus- 
sernes dagtegning, Datering, til skilna’ 
fra den vesteurop.); måte, vi's (bygge, 
male-, præke-, spille-m., -vis; jfr. Ma: 
ner); kunst-, fræmstillings-form; (Strive: 
maade, Udirhf), stil, m., fordlag (også H. 
D.), ordhægd, f. (eg. god St), sprog- 
føring (H. D.), mål-føring? ord-lej(d)ing, 
f., ord-sætning, f.; mål, mæle (måtte 
likesom pen’ kunne brukes billedlig for 
Stil); stile-måte, m., ordlyd?; (Skrift, 
Typer, Bogftaver i Bøger), stil: fin-, 
gror, stor, små-stilt (bok). - Han har 


-, han har en egen, ejendommelig måte, | 


vis at bygge, male o. s. v. på. Gøtte 
i ©., stile(ar), give ordlyd, ordlægg(j)e 
seg, ordlej(dje (-de). Ordleje seg, 3: 
udtrytte fig. Mk.: „føre en god Ben”. 
Mk. og stale etter skriftie, 2: „tale ef: 
ter flriftlig Stil", efter Bogſproget“. 
ke Redigere; Redaktion, Teri; For- 
atter. 

Stile (føre i Pennen, forfatte), stile (-te), 
sætte, skrive samen, sætte op (skriftlig). 
(Dærtil opsæt, t. Muffat). 
pønje paa), *stile på. Stilet til, rettet, 
henvendt til; ment (den og den). 

Stilekunſt, *stile-kunst(r). 

Gtilemande, jfr. Stil. 


Stilet, *treægget kniv (»dolke, tvi-ægget| 


kniv). 

Stiljærdig (Mitte), *stil-færdig, *stilfær(de)- 
leg, s.-farande, *smålåten, *spak, S.-VO- 
ren, s-lynd (mk. *spakne), sakt, sakt- 
modig, "stil", Jfr. Spagfærdig. 

Stilhed, ku'r, m., kuring, f., mun”tå'l(o), 
n, tågn(o), f, kjøre, f. (kjer: stat” i 
k.I sit 1 k.l), dorm, m. (sdet kjæm d. 
etter storma), ma'k, n. (m.), ro, f. (smake 
bare med i forved: aværeim., fare, gå, 
To, kjøjre i mak el. makes); (i Luften), 
stille, f.; (paa Bandet, jfr. Vindſtille 


Blifftille), kjerre, f., lågn(o), f., løgne | 


(y), f., stav-stille, f. (jfr. m, legje, 
o 2: Dphold i et — (Skjul), 
du!l, n. (gi. n. dul av dylja), duld, f., 
dulhejm, m. (si dule el. duldi el. dul- 
hejme, 3: hemmelig); (Tausheb), stille, f. 
(oftere) stilhejt, tågn, f. 
ham bet i S., jfr. eg skal smætte det 


Stikpenge — Stille. 





(Sigte til, | 


Jeg ffal fige | 


788 


in ejrat hans. GE, efter en Storm, 
Ubveir, ver-kvild, f. (avedere-), låtte(o), 
m., glætte, n. (m.), glåtte, f., glit. f., 
gler, m, gler, m ©, faa fan: 
blive hørt, ljod, m. »Få ljode, 9: 
blive hørt. »Give ljøde, o: tie og Møtte. 

Gtilifere, inklæde, »avfaue« (t. abjajen), 
give (den og den) ordlyd, fræmstille i 
(de og de) ordlag. 

Gtilift, eg. en, som har »stile; stile-mejster,. 
m., mester i målføring?, i pennen, i or-- 
dets kunst (Molb.), ord-hægd, f. el. 
-hægje, f. Jfr. Beltalende, B.hed. Sti-- 
lar i * utlægges med Forfatter". 

Stiliſtik, stil-lære, målferings-lære? (o: 
»foredragse-lære. 3 

SKEE (f. &. Færdighed, Kunfi), mål-fe- 
tings-? i stil, i at skrive (tale). 

Still (Stængel i en Urt el. Duftvært), 
stølk(y), m. (stalk, stelk, stilk, stjulk),» 
fl. stølkjer (gl. n. stilkr, sv. stjelk), tan- 
nar, m., stjore, m. (Tvidje-stj.); (næderite 
Del af et Straa), ste'lly), m. (stele, 
skjøl, skjæl), fl. støler; (Stub af maa 
Træer, Buftvæyter), strat', m., stjant,m. 
©. og Blade paa en Urt, i Modfætn. 
til Moden, vise, m. (næpe-, potet-v.). 
S. paa Græs, også læg’, m. ep afe 
huggen, stærtle), m. (eg. hale). S. paa 
Ste, Gaffel, *skaft. 

Stillads, stælling, £., stilling (Molb.), gil- 
dring, f.; (paa Strandbred ved Fiteri), 
gilje, f., mare, f.; (bed en Bygning), 
stælling, f, vandring (Lm.), vandringar, 
f. pl. (biftnok fremmedt"); hjæl" (fiske- 
b B. B.) (hjal hos H.D.). Sv. hjålle. 
©. til Tørring, kuv, m, kurve, f. S,. 
høit, gildre, f ©., liden, lavere, til 
visje Urbeider, buk’, m., krak’, m., 
krækkje, n, stol, m. Mk. bråd-bænk 
(for farty, som tjærebræ(d)es), *hevle-, 
svarvar-b. *Bord-, sag-, svarve-stol. &., 
flrantliggende Stof med Fødder under 
den ene Ende, mare, f., buk’, m., bord- 
krak”, 


Stille (rolig, uden Bevægelje), *stil" (båre, 


straum-, vind-s.), *kva'r, kvær, "kur, 
kjør (gl. n. kyrr); (aus, Lybløs), *stil 
frejt s. huse, sstillaste nattie), *.-voren, 
lydløs, *livlaus; (indvortes fi), "stil, 
lågn(0), *spa'k, stilfærdig, s.-færleg; 
(førgmobig), *daper (gl. n. dapr); (lige- 
fom nebjlagen el ffamfulb), faureleg; 
(tung og buntel, om Suft), dåven(o). 
©. blive (forftumme), *tagne, få ej 


oh f Gln pagna. Sv. * tagna. D, 
Oe S. — ligge, kure (-de). Dv. 
kuring. ©. være, fan Gns Tale fan 


høres, "give ljod. Fan til at være 
jt, stille (es. sværdet, sin vrejde, blode), 
*kurre (seg), *kvare, *kværre (seg). Sont 


784 


tille (jagte), Mdv., *lydt: »gange le 
Jfr. Rolig, Sagtfærdig, Sagimobdig. 
Stille (t. die Stille), se Stilhed. 
Stille, at (t. flellen, opftile), ye 

sætje; (et Uhr, Fiolin, Mølle, Kanon), 
*stille (-te); (Soldater), *stælle (>hær- 
svejnar, -mæn, -folke)? *stælle op. 25. 
seg opr, ,f. Ex. om Soldater“. (SGtandfe), 
&stågge(o), *stagge, *stille; (faa til at 
fagine), lene(i'); (fæfte pan et vift Punit), 
Jækkje (-te), hektelee), ar, f e >l. el. 
h. ned grytar („i Rjebelfrøgen”), =l. op 
kålar(o), 3: Lampen. Stilles (fagtne), 
lågne(o), løgne (-de), løgnast(y) *spakne, 
”stilne, stillast, smække(ar), svane(ar), 
dvine, ar (jfr. Linbre; dv. dvining), 
renne; (aftage, om Bind), *salle, sal'ne, 
make seg, makast, Man stillast avs, 
97 Binden fliller fig, files. Det Ieg- 
ner ave.  »Det svana', der det sval. 
>Det ran utav hånom(o) sinnete, 3: 
hans Brede ſtilledes. Jfr. Sagtne. 


ar el. har å Tængeft., kur'sta(djen. 


Stil-Lebens-Stykte, stille-livs-st. (fræm- | 
stilling av livløse æmner), Stilleben = 
stille-liv. 


Gtilletile, stille-blejg? Mk. stille, n., 3: 
»Anbretning at ſtemme el. frille med”. 
Stillepind, stille-nab, m., stille, n., s.-skruv, 
spjælder, n. 
Stilleredffab, stille, o. Jfr. Stilletile. 
Stillerindende Vand, stil'-vætnefe"), n.; 
(Snbfø, liben, i lv), stil-vætne, D., s- 
vætning, f. | 
Stillefibden, såte, f, *siting, *sitjing. sæte, 
e 


f. (e). 

eiid ut, stille-skruv, m., stille, n. 

Stillejtaaen, stilling, f. (7). Jfr. ku'r, m., 
kuring, f.; ståg (0), m., ståde(ø), f., stad, 
m: Stå i s.« Jfr. være i stade, 9: 
i Mo, forblive paa famme Sted (jfr. 
Stampe). Mk. *sjøarstad, n, 2: Spend 
'Gtanbaning ved Flod og Ebbe. 
ær i * ikke eg. gæringen at stande, 
stå. Dærfor ær stilstand vel ikke ret 
«efter *. Mk. dog ssætje i stande (eg. 
vel = få til at stande?), »have alti godt 


stande, >: h. alt så, at det stander (sig?) | Gtilftand, jfr. 


Mk. og omstand, n., tilstand, n., 
Jfr. 


f dråp(o), n. 1 


godt. 
— det stander så el. så til. 
Stands vile. 

Stillicidium, drjuping, 






Stille — Stimand. 


(af Uhr, Fiolin, Mølle, Kanon), stilling 
(jfr. Stille Ubr viv). OS. for Stillas 
vforefommer jævnlig i ældre banfle Skrif⸗ 
ter". Mobb. I + stælling(e), £ Su 
liggende (Beliggenhed), lægd(e), £ Kor- 
net lig” i Le, 3: Kornet er nedflaaet af 
Regnen. S., ftaaende (bet at faa), 
ståde(0), f. »*Det var(d)t ikkje lang s.e, 
o: . tffe Tib til at ftaa længe S 
afventende, væntande stade (Lm.); (gun 
fig for Binden), rømd, f. (»ha!' rømdi«); 
(belbig), *ejt godt råm; (høiere), ever- 
mon(y - 0), m. ; (ffjæv), skakke, m. (»stande, 
gange ji se). I fjæv S. fat, *skak"- 
sæt; (Abv.), *skakt. Bant til f. S. 
(el. Gang), *skaksnud (mk. s.-kjøjrd). 
©, flem (Remme, Knibe), snærre, f. 
(astå i snærrinnee, 3: i Gtilfen); (flem, 
vanftelig, — om Stil), forsæt”, e (»d'er 
rejnt forsæt'«). ©., ftabig el. vedvarende 
(Drden), lag, n. (»kome i le, »stande ved 
el. med l.e, shalde ved Le, »kome av 
lagee; »i rette lagfjjee). S., uheldig, 
u-stel”, n.; (vatfenbe), re (rid), n., re'vang 
(rid-): »liggje på res, »på revångor; 
(vanitelig), får-hæve, f, fare, m. (fåre). 
J bagvendt S., åvogt(o) (avont, augot, 
ubugt); jfr. Mvet, Bagvendt; (i en farlig 
8.), jfr. som ægget på trømen, 9: 
å kanten av såen; (i opløftet el. op⸗ 
[piet &.), å lofte (liggje å lofte). Quiil: 
r &. hvile, ride (— rejd): sstokken 
lig? og ride, »båten rejd på ejn stejne. 
Ud af fin S. fomme, skjeplast (ski-). 
Jile være fommen i rette S., inkje 
være komen på rette hylla. Jen vig 
©., jfr. komen, »Han er ikkje så ko- 
mene, 3: er ille forberedt. »Han erikkje 
vel komen, 2: han er i en flem S, 
Jfr. »han var komen i ejt harka føree, 
a: å en daarlig S. (til hark, n, , Skrab; 
daarlig Tilftand”). ©., hvori em Ting 
er fet at fe, bær-syn, f. (e), mots. fmejn- 
syn. »Han kom i bærse »Det stod i 
mejns. føre mege. ©., hvori man er 
udſat før Angreb, bær"-håg(e - 0). »Kome 
i bærhåggete. 
Stileflaaen; (langvarig 
Stands), kval-lægje, n, av kvale, 9: 
Diale, Daanfel, Mk. kvær-lægje (kår- 
Le): n, Spgeleie GS. i Krig, våpen- 
Ea 


dråpe-fal'. Mk. tak-dryp, ufse-dråpe/o), m. | Stiltienbe, tegjande (eg. tejande), *tagal, 


Stilling, ste(d)e, f, sto(d), f. (kun i *hår- 
sto" = -støde, mån-, ve'r-s.; jfr. stav-s., 


nat-s.); (Situation, Standpunti), lag, n.(?). | Stim (Fi 


stad, n. (»kvar i sin stade; »om eg var 
å din s.e; jfr. Forfatning, Vilkaar, Til- 
fiand); (Forhold), høve, n., tilhøve, n, 
(i detta høvete, »i ejt annat he, vi 
sit rette h.e; mk. u-høve, mis-h., van-h.); 





+fåmælt, *få-talande, ord-knap; tomsen 
(også = forrytt). Jfr. Taus. 

fe), stim; m, berg, m, stål, 
m., strå'l, n, færd, f.; (Støi), stim, n 
Bilfefim i Bandjiaden, vådelo), f, 
vak, n. Mk. vad-mund, n., „en Stund, 


da Fiften Holder fig oppe i Bandfl.*. 


Stimand, revar, skoge-r. 


Stime — Stiv. 


Stime (fom Fifen), *stimefar); (fløte), 
*stime (rope og skrike); (gjøre Gammen- 
ipb), *sålle(o), sanke sil'(o) på, flokke 
seg, flokkast. Jfr. Dpløb. 

Stimen (Støt, Uro), stim, n., stiming, f. 

Stimle, *fokkast, flokke seg, størme, y 
(de), *a'sne; (i uvenlig Mening), gere 
man-gar" om, *kring-sætje (jfr. Opleb); 
(fom Kreaturer, der har Beir af Udyr), 
*daunsne (dausne). Gl. n. daunsna, av 
daun, Lugt, ©. hen til (omringe), *san- 
kast på. ©, fammen (ifer om Kvæg), 
torpast. Jfr. Flolfe fig. 

Stimlen fammen, stermingiy), f., >: at 
ftorme til el. frem; asn, m. 

Stimmel, 
fioke, m., vase (man-v.), m. Jfr. Mængde, 

Dob, Flof, Fifteftim. S. af Piff, stim, 

m., vinde, f., stål, n., berg, n., færd, 
f.; (liden, udgaget fra en ftørre), strål, 
m., kaule, m. Jfr. Stim, Fil. 

GStimulan(t)å, -Intion, æggjing, f., sted- 
ning, -nad(y), tilskyndelse. Jfr. Opmun⸗ 
— Dpforbring, Opflammelfe, Op⸗ 
idſelſe. 

Stimulere, sætte op, ægge, purre, puste 
til (ilden), drive, tilskynde, *kvejke; 
stive op (f. e. med brænnevin). Stimu- 
ferenbe, vækkende, eveleg, (av eve, 
«de, 5: ægge, tirre). Jfr. Dpmuntre, 
Dpflamme, Opbidfe, 

Stimniné, spore, vækker, påminner, til- 
skynder, -delse, drift, væk-op (H. D.), 
sit-op, m. 

Stind (ftiv, fram), *stin", *stiv, *stimpen. 

Sting, bald, n., styng, m, hald-s. Jfr. 
flåg(o), n; 2: Flugt i Zemmerne; nett(i'), 
m, neting(i'), f. Av *nite (— nejt), 2: 
ftiffe, fmerte.  »Net i ryggene (også 
snæg! ire). Gl. n. hnita, ftille, træffe 
om Baaben). S. (Hold), fom nogle 

fler plages af i Opværten, våkster(o)- 
hald 


ald. 
Stinge (,forælbet”, nu ftiffe), *stinge; nite 
(— nejt). 


1). 
Gtinfe (ftant, har fiinlet, t. ſtinken, op⸗ 


rindbelig lugte), sneketi, -ar), tæve(e), ar, 
tævje(e), ar, lukte ille, nesse(i'), ar (jfr. 
nes, I, 3: Stant), stækljje (-te; sv. * 
ståka; jfr. isl. stækjå, 3: Stant), *stamme. 
Sv. *stamma el. stimma (— stam"). Jfr, 
holi. stoom, eng. steam, Damp. Jfr. 
Stank (Stinf brukes ikke). Sinke i * 
ær = stin'-ke, >: bli ftive (el. ftivne). 
Stipendiarius, -diat, fri-lærling? 
Stipendium, eg. lenning, »solde; hjælp, 


ge-h., tilskud, »understettelser, *stød- | 


pen e 

ning, -na(d) (y); lærling-penger? (lære- 

el. lærling-tol?). Til tol’, m. jfr. Afgift 
Stipulation, pakt, m., sæt, m., sæmje, f., 






oplaup, n. (jfr. Dpløb), jfr. | 


785 


»overens-komste, avtale; løfte, tilsagn, 
forlik. Jfr. Dverenskomft. Gl. n. sætt 
(sått) ær f. 

Stipulere, fastsætte, bli enig, forlikt om, 
avtale, vedta(ge); tilsige. 

Stirre, stire fåes sejn-5,, nau"-5,, ni'-5.4, 
2: å Et væl, B. B.), *glore (,øjøre fore 
Dine“), *glåpe, *glane, *gape, *glire, 
*glåme, *glose (på, ette"), *kope, *ope, 
fome, sprijjone (-te), *skåde, o, ar (gl. n. 
skoda, sv. skåda), *skygne (gl. n. skygna), 
*stare (gl. n. stara), *kike, Fenast, tire, 
ar (2: fige); (nbögjerrig), *bine; (vildt, 
i Forvirring, i Forftrættelfe), ane (-te). 
Jfr. Speide, Gabe. S. med dum For- 
undring, glane som ej ku på ejn ny- 
måla!" vær. Med ſtirrende Blil, 
stir-ejgd. 

Gtirren, stir, m, staring, f., stiring, f 

Stiv, *stiv, *stin' (sv. stinn, gl. n. stinn-r), 
*stimpen, *stærven (starven); *treen, 9: 
træagtig, *trena(d); led-lausii); tung (jfr. 
ZTungfærdig), kvær"- (k-staden), stand- 
(s-leda[d], 7); (ubøielig), *stiv, stin'; 
(Gaard), stærven (starven), spenen (jfr. 
Ubøielig) ; (iffe fmidig), *u-kring; (plump, 
iffe rigtig bøielig el. fmibig, om Mfter, 
Lemmer, Dyr), *stør (»styrde; ste”l, ste'r, 
stel, skjur; gl. n. stirår, sv. stel, sv. * 
sterd, stjel); (lam, fom ifte ret fan bruge 
fine Zemmer), *vam' (jfr. gl. n. vamm- 
haltr); (fom under Befvimelje), *hard; 
(i Sem, af hindret Blodomløb), *doven; 
mk. *sove, sovne; (haardnalfet, firibig, 
tær), *trå, *tvær-fer, *stærren, *stærten, 
Fstratten, hard-nakka, h.-lynd, -sinma”, 
-sær", *hard-stadig, *tråssog; (tungfærbig, 
ubehænbig), sterven(y), ster(y), s -hændt; 
(feitet til at arbeide), tung-fængd; (ftolt), 
*stiv, berg(y), berren(y), *strunk (jfr. 
Stram). ©., noget, ster-voren(y). ©. 
og mat (i femmerne), *læmster og 
*lamen, uledog(i), stor, *s.-voren; (lidt), 
kram-: kram-le'a' (-lidad), kram-føt”. Å 
af lang Ro, Øvermættelje, *kvær"-stin"; 
(af lang GSilleftanen), *k.-stafdjen. S. 
el. fngelig af en Betlemmelfe i Maven, 
strungen. „Bel egentl. tilfnøret" (strænge 
— strang — strungen»2e), S.af Froft, 
fråsen(o), valen (vælen, sv. valen), låp- 

fo): val-hændt, låp-h. (sv. valhånd). 
ER af Fylde, ”stin). Jfr. Udfpændt. &. af 

Holdning, se Stolt. S. (og thi) å Føv- 

derne, Hænderne, stok'-føt', stør-f., ster- 

hændt. ©. Finger, Jod, *stand-finger, 

-fo't, o: Fod med flivt Rne. G. ræs 

(Carex), jfr. står(o), m.: 5-gras, m Jfr. 

Stær-græs. ©. Time, god time. Mk. 

klokke-time, m. (ingen *gisse-time). ©. 

Selftab, fornæmt (kedeligt); jfr. 

tdauv, dauvleg, dauv-bejt. EN Seiler, 

50 


786 


*sto(d). Jfr. Rant (motsa). S. Stil 
ling, jfr. tvungen, ufri; avbragsleg, 
kjejveleg, kjejven. Jfr. Ubehænbig, Ube- 
foem. S. 1 Omgang, u-tyd, u-hejmsleg, 

*y-dæ'l, uhejmhål(o). Jfr. Fortrolig. 

Med fiivt el. frirrende Blif, sti'r-sjgd, 

©. (fam) blive, stør(d)ne(y), reader) 

til; *stivne; (tør blive), *trene, f. e. om 

græs. ©. (ftrib) være, stratte, tråsse, 

stærre imot. Stivt (uden Smidighed), 
størt (»styrdte). 

Stive (Linneb), stive(ar), *stivre. 

Gtivelje, stivelse, n., stiving, f. 

Stiver (Støtte, fom er inbfældt [indftukken] 
i Siden paa en Stolpe), stinge-band, n.; 
jfr. stav-band; stærte, f. 

Stivfader, -moder o. i. v. se Sted-. 

Gtivhed, stin'lejk, m., ster'lejk, m. &, i 
Fødderne (hos Kjør), ster(d)e, f, ståro), 
m.; (i Halfen), hals-kjejk, m.; (i Anæerne, 
i Saferne, paa Heft), hase-band, n.; (i 
Legemet af langvarig Bøining), kjejke, f. 

Stivhjæftet (Heft), ora h.-kjæfta', 

Stivnatfe, tråing, m., *tribuk', Jfr. Stib- 
findet. 

Stivne, *stivne, bli stiv; (hærded), stinnast, 
stårkne(o); (ifær tilfryfe), stinke (stinkle, 
9: bli stin’); (tabe fin — størne, 
y (stølne, sterne, stelne, skjurne [stjurne], 
startne; gl. n. stirdna, sv. stelna); (Bovne), 
stokke(ar. ©. hen (om Lemmerne), 
*dovne, *dåne, *sovne, trene, ar (2: eg. 
Bli træagtig), *t. til, visne(?), ar. Jfr. 


Sammes. GS. til i frum Stilling, *trene | 


i hop. ©. af Froft, *valne. 
storkjen (jfr. Størkne), størld)na". 
SED klomset (B. B.), fjetra'(e'). 


Stivnet, 
S. af 
Jfr. 


am. 

Stivfind, *tråskap, sejghet, tværskap, m. 

Stibſindet, *tvær-for, *t-lynd, *strid-l., 
*hard-sæt(e), *sejg. S. Mlite, tråing, m., 
trå-buk, t.-navar, -ver(-»veder«), m., pe*k, 
m. (3: Poje, Bælg), gån(o), av gane, 
jætte Næfen i Beiret; (om Kvinder), trä- 
blåse, f., -kjækse. Jfr. Trodfig, Tvær- 
Driver. 

Stjerne, stjærne, f. (skjedne, skjødne, 
sjænne); (Figur, fom ligner &.), *stjærne. 
Stjernerne Plads, stjærne-himmel, m. 

Stjernebillehe, stjærne-mærke, n., him- 
mels-m. (0. V.). 

Stjernehær, stjærne-himmel, m. 

Gtjerneliger, *stjærne-kikar. Jfr. Aſtronom. 

Stjernetlar, *stjærne-klår. 

Gtjernetyndig, *stjærne-kunnig. St—hed, 
stjærne-lære, f. 

Stjernema'n (paa Heft, af t. Stirn), hår, 
m. (0), bruse, m. 

Stjernejtud, stjærne-ra'p, n. 

Gtjert (Fugle), stært, m. (gl. n. stertr), 
stuv, m,, styv, m., sty'l, m. (sv. * styl, gl. n. 


Stive — 


Stoflære. 


stjölr), vele, n., skåftfø), m.; hale, rove; 
fy rumpe, f; (paa ift), spor(d), m. (spol, 
spur, w’, gl. m. sporår). . 

Stjæle, stæle (e, —stal, ståle”, o). Dv. 
stælar, 3: tjuv, og stuld(u'), m. (jfr. 
Tyveri). Mk. *skam-stæle, *grun-s. 

Stodjobber, bors-spiller. 

Stodjobberi, bars-spil. 

Stocks, stats-papir, -gældsbrev; riksforskri- 
velser (»obligationer«), riks-gælds-sedler, 
-»bevise, 

Stodder (af Stod, d. e. Stød, Underftøt- 
telfe), stakar, m., ståtar (i ordet *s.-kong); 
(uveberhæftig Peri.), *fant, *fille-f, f- 
tag, m,, tiggar? (jfr. "tigge og *tigging). 
Jfr. Betler, Tigger, Prater. GStoddere, 
fante-folk, n. 

Stodderagtig, *stakarsleg, = ,armodålig”, 
fatigsleg, fåteksleg, arnodsam, armodsleg. 

Stodderagtighed, jfr. *fatigsleghejt? *sta- 
karsdom, armod, f., Mk. fatigmansfore 
(o: færd el. -vilkår). 

Stobderhovmud („fattig og hoffærbig””, 
stor-stakarshejt el. -dom el. stakar-stor- 
læte? (Storlæte, n, ,, Stolthed”). 

Stoddertonge (-føged), ståtar-kong, m., 
nåf et forældet og dunfelt Staatar, 5: 
Tigger”; sv. * ståtare, d. Stodder. Mk. 
bygde-vækter, 

Stodderjtads (fom flal være Stads og er 
bog fattigt”), stakar-stas? 

Stodderunge, fant-unge, m. 

Stodheft, -hingft, gra-hæst, m., -gamp, m., 
*stod-hæst (gl. n. stödhestr; gl. n. stód, 
2: Samling af Hopper, Stutteri); (Hoppe), 
falmer, føl-øjk, m. (el. -øjkje). 

Stof, æmne, n. (A. Ros.; sur-, kul-, van- 

| æ) fang, nm, tilfang, n., verke(y), n.; 

(med Genf. til Gothed, Kræfter, Styrke), 

to, n. (f.), tot'(00), m., tete, f., mauk, 

n, tæl(e), n. aD'er godt to i dete. 

sD'er godt tæl i den karene; »godt 

mauk i den gutene, 3: han er fiærtbyg- 
get. Jfr. Art, Natur, Sindelag. (Til at 
fpinde, væve), to, n. (f.) (lin, hampe-, 
ul'-to); (til leber), ty, n. (sd'er godt 
ty i klædome; sd'er ty, som tåler(ø) 
en (Jngrebienfer), mang, n. S. fom 
tænder, Zønber, tunder, n. 





GI. n. tundr, 
Sv. tunder, Jfr. Materie, Materiale, 
Motiv, Sujet, Subftrat. (Grundftof), 


grun-æmne (Rosing). Jfr. Glement. Mk. 
kongs-, præste-, lensmans-, mans-æmne; 
brudgoms-verke; knivs-, lejvs-, huve-æ., 
ə: noget at gjøre Ronge o. ſ. 9. af. 
Likeså æmne-tre, n., æmnings-t.; fæmne- 
vand; æmne- (el. vørke-) laus. Beſtaffen 
an Genf. til Stof, tæla(d), e` (godt, 
ille). 

et ære, æmnelære. G. A K. Jfr. 
Kjemi. 





Stoicisme — Stolpebod. 787 


Stoiciame, stoikernes lære; s—s ånd, | Stofværk. „Dette tybfle Drd er i nyere 


tænkemåte; stræng sædelighet; ubøjelig- 
het; kåldsindighet. 

Stoikiologi, grunæmne-lære (om »elemen- 
terner, grun-»stoffernee), 2: kemi. 
Gtoiliometri, grunæmne-måling, 2: kemisk 
målekunst. H. P. S.: grun-dels-lære el. 
-måling. H. P, S: 

Stof (Træftamme med afhugget Top og 
(Ørene), strange, m.; (tynb), raft, m. 
S., liden, kolv, m. (trombe-, w, berse- 
kolv, y); (rund), ml, m., kavle, m. 6., 
tynd, liden (Kjæp), tejn, m., vindlo), 
m Gl. n. vendr. Sv. vander. Stof, 
også ski(d)e. f.: aur-ski'e, bejt-s., grun”-s. 
{i plog = *kjøl, *i'l). S., at rulle el. 
glide paa, se Glideftot. S., spdreven 
pan Stranden, ræke-(e) kjæp, m. Den 
øverfte S. i Langvæggen, raft, m., rafte- 
stok’, m., raftal', m., raft-lægje, f., *stav- 
lægje, åla-stok. ©., fom berører begge 
Ratteftofte og danner Underlag før Gav- 
fen, raft-lu'k, m., samhald, n., raftal, m. 
Stolkenes Længde i et Hus, stokke- 


længd, f Mk. i * stok også om mindre | 


tykke ting af træ: ljore-, mål-, rulle-, 
sæng-, slyngje-, tome-stok. Mk. og| 
*dur-stok, *kort-stok. Ladeftof heter lad- | 
tejn, m. Spadſerſtok, stav, m.; Raal | 
fot, kål-stelk(y), m. Mk. og Blok (*stok), 


Tider af Nogle brugt for bet banjle, for- 

ældede Loft og bet fr. Gage". Mobb. 

I * høgd, f., *hus-h. »Nedste, andre, 

tredje(i') hegdir. Mk. og *ejn-, tvi-, 

tri-heg(t hus), 3: paa I, 2, 3 Stokbærk. 
| Tir. Giage. 

Stol, *stol. GS. med fammenfat Ryg, 
Førinde-stol, mots. *kubbe-s. Mk. og 
*barne-, prejke-, kirke-, kjærre-stol (jfr. 
stol-kjærre), *sage-, svarve-s.; *bord-s., 
23: Stolføb. Også om *bispe-, dom-, 
lære-, konge-s. Mk. og mjølke-st, 3: 
Moælteftab, *taumstol, 2: en Del af Sele⸗ 
høvret. ©., liden, uden Ryg, krak 
(knak”), m. (B; B.). Krak ær og = 
Skammel. S, fom fan forandres el. 
udvides til en Seng, vende-stol, m. 
Stilte under S., *stinge under s.; jfr. 
slå å le(d), >: jætte tilfite, itfe indlade 
fig paa. Jfr, Nederlag. Stol = Kapital, 
2: Sovebjtol, *hovud-stol. 

Stol(le), valt)nret gruve-gang, stol? Jfr. 
Sdadt, som går op og ned. L* ær 
stolle, m. og stolla, f. „en taabelig Per- 
fon”, Sv. ”stolle. 

Stola, sid kvinfolk-kjole, lang-k.; præste- 
standen (efter stola, en del av dens 
klædsel, »dragte). Ctol-Gebyrer, præste- 
lige tilfældige intækter. 





Sirin, Kjøp, Stengel Stang, Pal 
Stoffe lægge over en Sump, *spængje, 
kloppe ej myr. Jfr. fkavle, *kavl-læggje. 
Vejen går nok ellers langs kloppen, men 
tværs over kavlen. Mk. kloppe-væ'g og 
kavle-bru. Stol⸗ (vel meft efter thſt 
Stock⸗), *stejn-, stok- (stejn-daud, stok- 
daud), *ål- (al-), ålende (*vå't, ål-våt), 
+kav-, kavende (råten), *blik-, *bli- 
kende (stil), *stum-, *stumende (*stum- 
mørk, y) stumende m. Jfr. Stofblinb. 
Stofand (Anas boschas), stok"-and, f. 


Stole pan, *stole på, s. seg på, lite på 
(— leit, litte), bygge på, tro på, *tru, 
sætje li't til, trejste seg på (rikdomen). 
Lm. »Eg trudde dejm pt =. »Han 
er ikke til å tru. >De Haandslag, vi 
leed påse; Fr. Bg. >Du kan lite meg, 
k. 1. meg åte. Mk. lit, n. (og £), alit, 
n, tillit, f. (>ejt vondt ålit ær vær æn 
inkje, o: noget, fom er ufitfert at ftole 
paa, er v.); ålitsam, åliten, fom fioler 
paa Andre, uden at gjøre noget felv, 
pålitande (Lm,). Jfr. Baalidelig, 


Stokblind, bøy, *stejn-blind, -dauv; *stok-| Stølfe)ryg, stol-ryg”, m., -brugde (-brugd), 


blind, -*dauv? (efter *stok-daud, #stejn- 
daud), Jfr. Dverorbentlig, Albeles. 
Stotdunt, stor-toskol? skam-t.? stor-nauten? 
(jfr. *storskratte, *storregne, *storsinna"), | 
skam-n.? ov-n.? (»ejt ov-naute). Jir. 
*skam-dyr, «stor, -tjuk, -tung. 

Stofhøb, stejn-dau(d). Jfr. stejn-har(d). 
Stotjiff, *tosk, *skrej (eg. *skrej-tosk, 9. 
Skridetoſt 4). Mk. klav(y)-fsk, *klæp"-f., 
tur-f. 

Stothué, fængsl, n., *fange-hus. 

Stotte Anferet? Stolte Bier? Stokke i + 
siges 1. om at stokke hest, 3: sætte stok 


på (foten), 2. stokke kort, 3: skyte k.; | 


3. = hovne. 
Stokkemcend, rets-vitner, lagrettes-m. 
Gtotteprygl, *vAlkſo). Jfr. Fjuling, #stryk, 





#dængsle, f, "bank. Jfr. Bant, Pryal. 


f., -grind, f., -kar', m.; styre, n. 

Stolpe, stolpe, m. (stoppe), stav, m., brand, 
m., standar, m., op-s., pelar(f), m.; mar- 
fot, m, ,gifær under. Marftofken i en 
iftehjæl”. Jfr. "mure-fot, o: frum el. 
næførmig Støtte i en Slæde. ES. under 
Bro el. Gulv, mår(o')fot, m. S&S. med 
Grene el. Nagler at hænge noget pan, 
krake, m. færge pan em S., krake(ar). 
S, at binde Hefte ved, band-stok", m. 
S. i en Stilevæg mellem to Banje, 
bålkefo)-slå, f., båss. Jfr. Pæl, Støtte. 
Hul, fom en S. el. Støtte fættes ned 
i (ifær om Maftefporet i Baad el. Fartøi), 
spår(o), n. 

Stolpe, at, sætte stolper. f 

Stolpebod, stabbu(d), f. „Mere almind.” 
stabbur, n, bud, £., bur, m 


788 Stolperække — Storartet. 


Stolpercelle, stav-rad, £ 


GStolpre, *stauke; *stolpe(ar) (såsom i dyp | 


[5: stor] snø). Dv. ejn stauk, m., 3: 
en gammel Karl. 

Stolt, *byrg (burg, børj), *stor-b., *sjøl-b.; 
*stor, 5. på seg, s: på det; *stor-fæl't, 
-låten, *s.-modig, -verdig, -voren, -veren 
(y); *amper, *man'-vand, *kry, *baus, 
*kormejs, "kort (*k.-svaren), *kaut, *byr- 
ren, *stolt (»også gl. n. stoltr, men fones 
at være fremmedt"; t. ftolg), *knesen, 
*pjæs, *o's, *god-mæten, *rist-heg (jfr. 
Kjepbøi); brat”, *brætten, *sprær”, spræt- 
ten (jfr. Spradefnde)) *kjen; (fom 
bryſter fig), *a(g)jen (»dej ha lite te" 
være egne ave), *yven, *brejd? (efter 


#gjære seg b., 2: bryfte fig); (trodfig), | 


*kjæppen; (floragtig), *kipen; (ftrund), 
*spjærten, *stiv; (prægtig), *staut, *gru's 
(grusk), “grum, *glu'p, drambsleg, *rams- 
leg (rama-, ramse-); (ftørartet), jfr. Im⸗ 
ponerende. S. af (meget glad i), *gild 
(snå er eg g. av dege). Å d- 
cende, roseleg, rausleg. 8. blive bryſte 

), fegnast. S. være, godmæte seg, 
ofse seg (gl. n. ofsa, o: vije Dvermod), 
ty(k)kjast være (v. noget nl.), ov-tykkjast 
tå seg sjøl. Jir. Tyttes Jfr. og Stab- 
felig, Brunfende. S. Perfon, stor-nakke, 
m., storkar, gjæsing, m. ©. Ubfeende, 
egne, f. ©. Udf. give — kjenast. 
Jfr. Bryfte fig. Han var for folt til 
det, *han vilde ikkje småminke seg til 
de”. Gan er for ftolt til, *h. hæld seg 
for god til. Noget at være fi. af, 

— gilde; f., 3: til at være *gild af. 

Stolthed, *stor-læte, n, *storlåt, m., stor- 
mod, n., godmæte, f., ov-læte, n. (gl. n. 
oflæri, n.), gjæe, n. (,maafte af gl. n. 
gå, Spot”), kryhet, øgne, f, ov-mod, n., 
spretting, f. Jfr. Hovmod. Anlæg (Hang) 

I S., store-tåt", m. 

Stolljere, *briske seg, gøre vind, glimre, 
— Jfr. Vryſte fig, Prunte, Bramme, 

overe. 

Stone, eg. sten; vægt (ulike efterjvarerne, 
7—14 Gå). 

Stop!, *stop'| (skipet, hæsten). Efter eng. 
stop!? Opfattet hos os som »uvirkender 
(intr.), så vi derfra kan ha fåt stoppe 
= stå stil, »opheree med rørelsen? Jfr, 
Stoppe, som ær transit.« 


Stopning, stapping, f; (med Maal), | 


næling, f. 


Stoppe (fuld), stappe, mi (stoppe), døttefy), | 
e, 


ar, måre(o), ar, , Mk. og stuve 
dar), „jom i Fattøi". (Proppe), tembe, e 
dde), tæmje (— tamde). »Tembe i sege 
= tæmje seg, 2: fylde i fig. Isl. pemba, 9: 
mbfpænde. Jfr. Maaltid. (Stanbje, hindre), 
*stoppe, stemme (-de), møte (-te), *halde 








ati, f. e. en båt, *stivle, ar (gl. n. stifla); 
(tæite), tæppe (-te; gl. n. teppa, sv 
täppa; av tap", m.), døtte, EEA ar. 
Dærtil tæpping, f, Zilftoppelfe; tæppe, 
n, 3: noget, fom lukker el. tilftopper; 
tetting, døtting, f. (Dæmpe), stagge(ar), 
*stæmme; (fivæbe imod), (v)rejste Dv. 
(v)rejsteleg, >: Binberlig. (Sy igjen), 
krake(ar), krøkje (-te), *næle, stoppe 
(ikke i *). »Krake at ejt hå'leto); 
skrøkje atter eit hål». ©, ud, *stappe, 
#stoppe, ©. Farten, *stoppe, streke, i 
(=strejk). »5. med staven, med årome. 
»Det strekare (lasset). Stoppet blive, 
tetnefee), stoppast (2). Redffab at ftoppe 
med, se Stopper. Stoppe i * ær ikke 
= ftanbfe, >: ftaa flille, men vel = faa 
til at ftanbfe. Denne uvirkende mær- 
kelse finnes heller ej hos Molb. Hos 
Dalin (sv.) gælder den bare som hvær- 
dagstale og i sjemansmålet. Til stoppe 
= rælfe til jfr. Beftridbe og Forflaa. 
Finnes i * og i sv., men ej hos Molb. 


Stoppegaffel, se Stopper. 
— aA ftoppe — Standsn 


ing), 
stæmme, f., stæmming, f. Mk. *blod- 
stæmme. Jfr. Forſtoppelſe. 


Stoppenaal, stæmme-nål, f. 
Stopper paa en Maſtine, Kjærre, *stop- 


par, *spænnar, m., *haldar, m., stingar, 
m., *spanar; (Bidie- el. Jeruring paa 
Slademei til at ſtandſe Farten i Bakken), 
(v)rejst, m. og f. (rejst). Jfr. rejste-be'tli'), 
n, 3: Sneføre; fom gir Brug for vrejst. 


Stor, *stor (omtrent som i norsk-dansk. 


I * ær dog stor også = vaksen („naar 
han blir ftor”). Jfr. fstordreng, s.-taus, 
a: volſen tjenestegut, -jænte. &S. (og 
Bred, 3: jom optager meget Rum), Fru- 
ven, ruvleg, ruvsam, *rejven. Dv. rej- 
ving. Jfr.Dypfigt. Altfor ft., *lyte-stor. 
©., svermande, *usturteleg; (temmelig), 
vælk(e). Sv. välk, bygtig. 3 det Store, 
”storvægjes: En gros. Noget Stort 
(2: Tytt, Rundt), f. Gr. Fit, Man, 
kult, m, (H. Sch., H. L). Noget S. 
og Udmærfet, røjsn, f. Roget, fom fer 
ft. ud (optager meget Rum), stor-skrøjve, n. 
Som flaar fiort paa, *stor-fæld. Der 
er noget S. (Mfædvanligt) ved det, d'er 
møket(y) ved det. Jfr. Bevenbt. Siaa 
ft. paa, *være op i hegdi. 6. blive, 
*stome. Cu fi. Handel, stor-kaup, n.; 
(ft. Kvæg), stor-fe, n. En ftor Mand 
fol Bært), gåsse(o), *rag", *sug'; (Rvind- 
olt), *rugge, Fsugge, *gimpe. 


Storagtig, *stor-låten (dv. storlæte, n.), 


s-laden (Molb.), *sjørsk, *stor (s. 
seg; sv. s. på sig), *e's, Jfr. Stolt. 


Storagtighed, jfr. Stolthed. 
GStorartet, storslagen, storlaten (H. D.), 


Storbaad — Strabads. 


vældig, əgjen, egjeleg, ogeleg. Jfr. Yme | 


— ©. Orden og Slik, stor-stel, 


Gtordaad, EEN m., 2: „fom har mere 
end 3 Narepar". 
— «fyr, -gran (?), *rute-bjørk, -fure, 


torhoude, *bikse, *kakse, *bause, *bugge, 
sofa-bonde. Jfr. Mand, — 

Storbolge, stor-båre, f. 

Stordaad (efter t. Grofithai), ov-værk, n., 
stor-v., n.j (Fkars Åtfærd), *mans-værk ; 
mk. kars-stykke? Jfr. Bedrift og Daab. 

Store, rulle-forhæng, -tjæld; forråd, oplag- 

Storfyrfte, stor-drot? stor-jarl? 

Størhed, storlejk, m.; (Drøiheb), sværlejk, 
m. Jir. Drøi. 

Storfenæb (Geranium sylvaticum), sjau- 
skjære, f. (sjuskjær, sauskjære), st. Olavs 
blom (Dr. Se Seh), *blå-gul”, *blå-soleje, 
Fbrun-s., *brune-blom, Gunnerus: flok”, 
skog-f. (Geranium Robertianum), »stin- 
kende Storkenæbe (Sørens.), heter i * 
raudegras, blod-g.,, tæv-gras („af den 
frærke Lugt”). 

— (ftoragtig), [*storlåten, *man- 


Siak (høilig), #storlege, storvæges(€e), 
Fsvært, ni ege. Jfr. Dverordentlig 
Storm, storm, m., ru't, n., ov-vind, m.; 
Fskal(de)-ver ' (veder), Åstor-v.; har(d)ver, 
ov-ver (gl. n. ofviðri). 6. fortbarig, 
vind-flo(d), n. „Ggentlig med Regn". 
©., overordentlig, ofse, m.; (r gende), 
råk(0), n n. (J. Lie), sje-råk. . med 
Regn el. Drev, rusk, n.; ruske-ver, n 
jfr. Ry Joe S 8 ger, *fælle-ver. 
tært n efter en &., vind-slækkje, 
f: Raate -slekkjer. Ophold i Š., |6 
hæ's, n. Eg. Puſterum (*hæse, >: puite). 

Stormand, — -kar, bause, m., 

båkke(o), m 23 *kakse, ejn hejl par 
m., *stor knape (gl. n. knapi) *b 
*bugge, kult, m Jir. Manb, anfeet; 
Fornem; Storbonbe. 

Stormave Perſon), kagge, m., våmbe(o)- 

— — Jegi; hogd 
tormavet (thf), *kagge! liva". 

Stormbyge(e), råse(o), f. Tosse, bråse, 0) 
(råsse, Schulze), rosse-vejr a Lie), $råk- 

e, råse(o)-ver, n. Jfr. Rygen. S. 
med drivende Sue el, Band reveli, 
f., drev-gar(d)e, mn, rå'k-g.(o); (varigere 
end Byge), See f. 

Storme (blæfe haardt), #storme, Frute; 
(rafe, om Beir), ase(ar); (ſtimle til volb: 
— sterme, y (-de); (løbe Storm mod 

æftning), — (ntøb gjøre), fljuge 
F (Em); (i em), Fruse fram; (tumle 
gifte) asne — åsne, ofsnast). S. 
ind paa En, sætje på. Stormende 


| Storvogen (om en Slægt), 





789 


(vinbig), *blåsen, blåsal, blåstersam, vind- 
sam, vindal: (urolig), ruskal, f. e ii 
*rutande. Hau fom fiormende, jfr. han 
kom, så det drejv både sårp(0) og sand. 

Stormfugl, *havhæst; havfåle, 0, =e, 

—— fstormsam, Jfr. Stormende 
(Storme), 

Stormhat (Aconitum septentrionale), tor- 
(maajfe Thor-)hjælm(e), m., også 
ter-, tur-h. Væksten heter ellers år": o). 
flajkje, el-fløjk, -fløjt, lus-hat", lusarot- 
gras. »Navnet hjælm passer godt til 
blomstens skikkelse, men det tilføjede 
Tyr, Tør, Tur er vanskeligt at bestemmer. 

I. Aasens avhandl. s. 16). 

— (ftært Bevægelje), skuring, f. 
LT. Gr. om Seiladé i Storm”). Jfr. 
Skynding, Travlhed. 

Stormodig (øifindet), stor-huga(d),*s.-lynd; 
*5,-tænkt, 3: „jom har frøre Tanker el. 
Planer”. „Nyere Ord". Jir. Høihjertet. 
= Stolt), *baus, “sior fald. S. (ftolt) 
Perſ., bause, m. (jfr. bejse, 2: gjøre 
vid, bred, om FA ske konge knagse, 
m. Jfr. og Stormand. 

Stormundet, *stor-mynt. 

Gtormveir med førte, ſteerke Byger, råsefo)- 
ver 

Stornere, Storne, se Riftorn. 

Stornceſet, ”stor-nasa?. 

Størpraler, se Stryber og Praler. 

GStorpralende, storskrytende. 

Etorfape, *hug-stor. 

Storitilet (Bog), *stor-stilt. 

Stortalende, *mun-stærk; -drjug, stor-erd 
(2: ftørorbet), »ofteree *stor-ordog, Ford- 
ram. Jfr. Brautende, Pralende. Bære 
M A ft., jfr. "have for møket av munnen, 
NG overordentl., millom-storting. 


Stortingste utning, stortings-gjærd. Lm. 
StortingS-(Rigsdbag-) Kandidat, tingmans- 


Emne. 


|Stortingsrepræfentant, folke-ombud. Op- 


land.s Avis. 
Stortærende, *stor-nejten. 
*stor-kynd, 
*stor-vaksen. 
-sæde, — 3 Så 


kjæmpe-føre, n., 


Sjæmpeilægt, fore va 
ftærte Mi 


Storvært, — n., *stor-v.; mur-veisle 
(-t-), f., eg. ,Gjæjtebud i Anledning af 
en fuldført Bygning 7“, 9: kranselag. 
Jfr. Bedrift. 

Storæber, går(0)-sæk" pa våmb(o). 

Storpiet, *stor-ejgd, *spro'n-sjgd 

Strabads (ftor Sinftrengeljel, je ——— 
Dn, ma's, Dy *masing, — mj He, 
plås, n, vås, m, slæ'p, lit og 
Se), stræv, m., helseløjse, Fa ` #hærding ; 
(Arbeide i Bæbe og Üveit), tvaging, f., 


790 Strabadsere 


ivag, n, vås, n., våsing, f. Medb Stra- 
Babfer forbunden *våsal, fmasen, "svær 
i ftrabadfips). Mf S. træt, vås-trøjt. 

„ fom lider Ondt af S. våter, n., 
slåter, n. En, fom itfe ſtyer S., vå- 


sar, m. 
Strababdfere (i Bløde, Uveir), tvagelar), 

— tvåge(o), ar, våse(ar), er slåtre(ar), 

svåsse(ar?); (trælle), slavefar). | Nyere 
Drd, af Slave". 

Straf (t. Straje), refsing, f£, tukt, f., bo't, 
f ris, n, næfst, f, (gl. n.nefst, 3; Rev: 
EN Sv. nåpst, 9: »bestrafninge, Jfr. 

gt. ©. lide, bete (-te). Jfr. Und⸗ 
gjelde. Komme til at lide &,, *kome 

i ej ulukke. 

Strafbar (t. firafbar, „et færdeles af M. 
S. Ørfteb indført toft Ord for frrafityl- 
big, værdig, ftraffelig"), refsande? refse- 
lig? botskyldig? 

Gtraffe=, bot-? refsing-, tukt-. 

Straffe, at, *refse (også H. D., som vil 
ha" ordet in i bibelen igen i stedet for 
det t. straffe), *vite (gl. n. vita, 3: 
raffe, gl. å. Bibe Straf; dærtil 
Helviti), rettefee), ar, *have å't, *happe 
Fetter, næfse (-te) (sv. nipsa, 2: firaffe), 
la" bøte, el. *gjælde (undgælde), kræve 
el. ta! bot av? (»Han fær gjælde føre[y] 


dete}. (Lafte), forvete(i'. ©. haardt, 
ikkje læggje fingrarne imillom. - paa 
ivet, avlive, *rette, *av-rette. Sv. af- 


— Jfr. Henrette. Straffet, mk. åt- 


VI 

Straffeløv, brå't-bålk (0-0). Lm. 

Straffeprædifen, skuring, f., hevling, f., 
skrape. Jfr. Jrettefættelfe. 


Strafferet, refse-ret, m. 
Straffri, bot-fri? 


Strafløg, jfr. Straffri. 
G p *stra'm, *stiv, "strid, *spænt, 
*strøk. Mots. *sla'k. 6. af Smag 


Garſth, *trå, *hærsk (dv. hærskne; sv. 
hårsk), fræ"k(e), *stækjen. Jfr. Stiv, 
Udſpendt, -fpærret. 

Stramme (gjøre ftram), stramefar), stride 
ar), strækkje (-te og —strakte), spænne 
-te), strængje (-de), rykkje at (-te), *ræk- 
kje (av ra'k), *pænte. Jfr. Stram. 
Strammes (blive ftram), stra'kne, spæn- 
nast, strækkjast. 
©. op Føilerne paa en eft, at ben 
iffe fal græsje, hærkje (-te), stærte(-e). 

Strand, strand, f. (strånd, strønd; fl. stræn- 
der); fjøre, f., sjø-side, f. 

Strandarve (Arenaria peploides), *sand- 
-arve, morel-gras. Gunn. (Forutsat at 
Molbechs Aren. pepl., hos ham = Strand: 
Arve, ær det samme som Sørensens Ha- 

i pepl., som forklares som strand- 


Strammet, strængd. | 


— Strategi. 


Stranbaal, -aborre, *sjø-ål?, -åbår(o)? o: 
ål, åbår, som lever i sjøen. 

Strandbakte i Søen (ftært Straaning langs 
Strandbredden ſtrax nedenfor Ebbemanlet), 
marbakke, m., (mari-b., marald, marælde- 
brå't(o), mårælde(o)-bakke, mål(ø)-b., 
«bråt, mål-rejn(-e), t£). (,Stenig Bakke i 
Ely el. Vand”), mer-bakke, mæ"rrejn, 
rejne, f, må'l-(ojbakke, m., m.-brå't(o), 
n., m.-rejne, f. Av mål(o), f, Bante af 
Smaaften. Jfr. mål-grun', m., >; Sten: 

— Gl. n. möl (malar). Jfr. Sand- 
atte. 

Strandboer, strand-væring, m., strænding, 
m., strand-sitjar, s.-bue, m., -byg'. Jfr. 
*fjæl'-byg", *dal-b.; ringebyg, klæbyg, 
— 

Straudbred, strand, f.; (fom i Ebbetiden 
er tør), fjere, f. (B. B.). Gan langé 
S., gaa omiring en Fjord, ”strænde. 

Straudbygger, se Strandboer. 

Strande, strandefar). 

Strandløber (Tringa), *rur-pikke (ru-p.), 
f. Om rur jfr. Skorpe. 

Strandnellil (Armeria?), fjøre-kol", m., 
Hpåsa-blomster, *lauk-blom, løk-blom. 
Strandpiber (Totanus hypoleucos), strand- 
vippe, fa, -ærle, f, strand-tite, f., lakse-t. 

(-titre), hi — m. 
T. 


Stranbræb se Cakile mar. 
— strandsitjar. Jir. Strand⸗ 
Der. 


Strandfide („i ældre Skrifter”, fenere t 
Kyft), strandside, f. 

Strandflade (Hæmatopus), *kjæl (»tjelde) 
(J. Lie), skjor-tjæld, m. Gi. n: tjaldr. 
Strandfjneppe (Tringa striata), strand-snipe, 

f, elg, m S., rødfodet (Totanus Ca- 
lidris), kvekef(i)-tjæld, m., grå-t., *stelk 
(e ==), av kveka, i, hveka, 2: britfe, 

rotte fig. 

Strandvet: befværlig S. gaa (iftebenfor 
at ro forbi), "gange bikkje-strandi, f. 
Strangulere, *kværke (H. D.), strupe 
(stryp — straup — stråpe, o) H. P. 
S.: strik-kvæle. Men både strikke er tyk 

og kvæle i denne mærkelse. 

Strangulering, -lation, hænging, »kvæ- 
linge, *strejping (med »strikkee; *strøjpe, 

strype og strupe, sv. strypa, av 
strupe} kvæving? (*kvæve, *kværke, 
*kjøve, 3:  fvæle"), 

Stranguri, »urine-tvang, kåld-pis; va(t)n- 
tvang, -trængsel (H. P. S.), valt)n-for- 
stoppelse (Opl.s Avis). Jfr. Dysuri. 
Søn har S., *meg-stamli). Jfr. Stam. 

Strateg, hær-fører. 

Strategem (el. Stratagem), hær-list, skrigs- 
pudse; kunst-grep. Mk. hær-*pår(o); Dig 
-tprætte, f. 

Strategi, -gif, -egetit, hærførsel, hærfø- 


Strategiker — Streng. 


rings-lære (Meyer), »krigse-kunst, 
fører-k., (kortere), hær-kunst? 
Strategiler, kyndig i hærførsel, 


hær-|  kvi-kal', m, 


791 


nen Mandsfigur, fom op 
ſtilles til Stræmfel for Udhr". 


hærfører | Straavijt, halm-visk. m.; (ftor), halm- 


(-kunstner?). våndul(o), m. 

Gtrategijf, -egetift, hærførsels-, til hær-|Gtreg, strek, n. (i), rejt, fa, rejk, fy råk 
førsel hørende. ©. Marimer, grun-san- | fa, rip, n., ripe, f. (sv. dipa, line, f. 
heter (el. -sætninger) ved hærførsel. Streger fætte, strekef(?). Sina en &. 


Btratenjunker (pen forløben Wventhrer el. 


Sanbftryger”), jfr. *fant, *lang-f., *fark, 
Hands-laupar, lykke-frister 
star?). Jir. Lanbſtryger, Lytteribber. 


BStratentøver (nederjarijt), skog-raver? vej- 
røver (O. V., H. P. 5.), stiman (dansk). | 


GÅ, n: stigamaår. 
vatsgraf (Stratum, Sag), lag lære. 


, Kj. 
Stratofrati (Militærregjer.)jhærmands-styre | 


(Lm.), hær-vælde (H. D.), sværd-vælde. 
H. D. Jfr. Militær: 

Stratum, FI. Strata, lag (Th. Kj.), jord-l, 
gåre, m., mejt, f., flo, f. 

Strag, *straks (trakst, trast; „paa mange 
Steder strakste; „niere Ord”; t. freds), 
#sta'bejnt, *i sta(d), *samstundes, på ti- 
men, på øjeblikket. 

Straa, strå, n.; (Still), tannar, m.; (Sam- 
ling af S., f. ©. til at ligge paa), *strå. 
Jfr. sængja(r)-bo'l, n, sængje-bås(o), n. 
— til at ligge paa); lik-strå, n. 

ed 


lægge to S. i Kors, ikkje læggje tvau 
tre i kros". 

Straahaand, balm-snar, n. 

Straaded, strå-daude, m. 

Straagul (gulbleg), *glæ- 

Stranhat, halm-hat, m. 

— spræt", m. (Lm.). Se Sprade. 

Straafjøl drag, n. 
lægge S., drage (båt), sko? 
+draglaus. 

Straafnippe, halm-visk, m., -dot', -tap”, 
-låp'; (ftor), halm-våndel(o), m. 

Straakurv, halm-korg? Mk. tåge-korg, f., 
av tåg, fl. tæger, Robtrævle. 

GStraale (,293 
Habning i Væg), stråle, m., gjejsle, m. 
(gl. n. geisli; jfr. gisl, 3: Biſol); (Strøm, 
af fprublende Bædite; ubfprøitet), strejm, 
mi, spin m.; stræng, m. ; spruter, 
m., sprut, m., skvæt", m.; spræt', m. 
Stranle i en Duff, åt, m, Gtraale i 
en firone, spir, m. (sv. spira). 

Straale, at, *stråle, brækje (-te); jfr. bri- 
kje (te), 3: 
Straalende (Dine), *irande. s 
(vinde op), tære (-de). Soli tærere 


Dv. soltæring, f. &. med rødlig Glauds 
»Soli 


+pylle, rjode (— raud — råde, 0). 
ry i fjælle”e. 
Gtraaleie, båse(o), f.; stråsæng, f. 


Straamand, jfr. man-likan, n. Jfr. og 


(lukke-frej- 


erfte Del af et S, jfr. Stilt. gie 


Med S. forfyne 
uden S., 


be”, Solftribe, f. €. fra 


limtre, prange; tire (-de). | 
©. frem 


over (ubflette), *strjuke ut; opgive, 


nægte sig. 
Strege, streke(i"), ar, fri' pe(ar), ri'ple. Dr. 
riping, f., *ripling, 2: ,,%fftvegning”. 
Streifnyr (t. Streifthier; fom iffe altib 
have deres Dpholb i en vis Egn, men 
til visfe Aarstider føge andre Egne), 
Fsyive- el svivar-dyr? skjækte-d.? 
(Streiffugle f e. ær noget annet æn 
uærætftugle"). Jfr. Flalke, VBandre. 

Streije Overfladen af Noget (let berøre 
el, faare), strjuke (— strauk), snærte 
(— snart), skjejne (-te), flætte (-e), råse 
(0), ar, mærkje (-kte), rispe(ar); (jaare 
fet), *skråme. Jfr. Stramme. »Dej hadde 
mær(k)t bånome(o). S. om, *vangle, 
*vingle, *vandre („nýt Orb“), *andre, 
*ænje(e), *skjækte(ar?), snære (-te), svive 
— svejv), Franke, *ranse; (om Dyr), 
æse (av rås). Jfr. Flakke, Sværme, 
Blindihen gaa, Omſtreife, Omfværme. 
©. Noget af fig, strjuke av seg. S. 
(fomme ind paa), jfr. Berøre. Etreifei 
(let faaret), skråma', flærrot. Jfr. og 
Prælle, Ritodjetere. 

Streiferi, rank, n., ransing, f., spæring, f, 
*skjækting? 

Streiftugle (t. Streiftugel), *Aætte-kule? 
skjejne-k.? (skjejne, flætte, f., 2: Rift i 


Guden). 

Streiflys (ufilfert, ,fom tommer og for- 
fvinder”), *Hække-ljos? (jfr. flække-snø), 
*Aåg(0)-L. (mk. flåg, o, og flågværk, om 
sting, gigt)? *glimte-l.? lys-striper. 

Gtreifparti, snære-flok? skjækte-f.? Mk. 
snære (-te), 2: ,ftreife, bimfe omring“, 

Streiffaar (Rift, Saar af hvaft Redftab), 
skjejne, f. (B. B.!), flærrefe), f Jfr. 
Stramme. Gl. n. skejna, ,beftadige ved 

- Rift el. Skaar". j 

Gtreiftog (,haftigt Tog af Krigsfolt for 
at gjøre Bytte, overrumple”), *snar-færtd) ? 
#*snære-f.? 

Strelier, skytterer, russisk liv-vakt (av 
strela, pil). 

| Streng (Udj.), *stræng, *strængvøren, 

*strængleg; *har(d), *hard-rådog (gl. n. 

hardrådr), *hardsleg, *hardbar (,Svøteije 

el. Faroand”) (jfr. Qaardhjertet, Uſtaan⸗ 
jom, Grufom); *stri(d), stridvoren, *gleg), 

*nøgjen; (om Arbeide), *stræng, *sinken, 

*stri(d), "svær, tung, *stretsam(i). ©. t 

Beghudelfen, jfr. strid i første mårkom 

(9). pEgentl. om en Bimer”, GS. i at 








792 


holde Folt til Arbeide, nejtsam, *sin- 
ken. Strengere blive (f. Er. Kulde), 
strængjast, *strængne. Strengt (Adv), 
*strængt, *strænglege. 

Gireng, stræng, m. (klokke-, fele-, harpe, 
navle-s.), taum, m., tot'(00), m.; (Reb), 
ka'l, m. (klokke-k.). Mk. fsnor, "snøre, 
tejp, n. Mangel pan S., strænglejse, 
f. Jfr. strængjelaus (strængl.). é. fel. 
Sene), liben ln Er, i Kjød), tåg’, £. (A. 


tæger). Sv. tåga. 

Strenge (,brive paa med Strenghed”), 
strængje (-de), truge(ar), nejde (-de), 
tvinge(ar). 

Gtrengeleg, strænglejk, m. 

Streugetaug (Søtraad, Scytosiphon filum, 
Chorda fiium), mai-taum, m., marå'l, 
m., mar-(hjalm, m., tes'(y), m; Strøm: 
ine. 

Gkrenghe», *har(d)lejk, *strænglejk, — 
ejk, m. Jfr. Haardhed, Solbfom ed. 

Filbøielig til &., *hard-lynd. Gl. n. 


lyndr. 
Sirenglet (fom en f. Rod), trævlet. 
Strennitet, snarhet, *snarlejk, *kvi'klejk, 


Strible, at (ftribe), ripe(ar), ap ( 
» Sp 


Streng — Stridig. 


m. (meb Sævelfe el. Udflæt). Dy: *rjo- 
not, 3: fnudret, firibet; pusen GS. af» 
flilfende, u-gåre, f. Jfr. Lag. Striber 
jøre, *mejme. 6. fote ime, ar 
sgrime seg ute, tilfmubie fig i igtet); 

(om Vinden), *spængje, — lante 

S. banne, fom ligner Bæffe (om Sgen), 

løkje(ar) l. seg (løk, m., Sal. (S. 

bife, 1 Bandet), stave. Dv. Fstavstille, 
f. Jfr. Blitjtile. Med S.væve, *rænde. 
Bævning med S., rænding, f, 

Stribet, roklot(u'), rændot, rænda", randet, 
skjejnot, stripot, rejkot, råsot(o), råsa'(ø), 
ålot (av ål, Stribe, Rand), strængot, 
taumot (,ifær om Gjeder”), gårot; (aaret, 
f. €. Træ), *åttot; (ifær fort- og hvide 
ftribet fom en skjor), skjorot, rikkot 
(med Zværftriber; Træ, nl. Birk). Jfr. 

lammet, ©. paa langs (om Dyr; 

arber), strindot (strinda”); (om Bæv), 
rænda(d) med varpet; (paa thers), r. med 
væften. ©. i Anfigtet (af Rul, Smuda), 
*grimot, Sv. * grimet, grimig. 


øre 
streker), råse(o); (meb en Db e is), 
; egne. 


*hævskap (o: Flinkhed), gildskap (2:| rispeli'), ar, flængje (-de); frisse, 3: t 
dygtighet), du(gjelighet; *mandom (o2:| Jfr. Streife. 
Tapferkeit); *granskap, *glegskap. Jfr. | Strid, strid, m., åte(o), f. (gl. n: at og 


iagtig. 
Stribe (n. f. Stripe), *stripe, f., strime, f. 
sv. strimma), stre'k(i'), n, ri'p, n., "rand 
rånd), f., rejt, f., ræning, f., rad (rå[d], 


gl. n. råd), f., mejt, f., *skåre, f., stryke, | 


m., rå'k, f. (sv. * råk), vejte, f., skjejne, 
f, rispe, f; (Sinie), mejm, m., mejming, 
f; (Nare i Sten el. Jord), gie fi 
(Spor, fom efter Sti, Slæde), se Mede 
og Spor. S. i Guben, rå'sfo), f. (råse). 
Jfr. blod-råsot, >: blobjtribet; blod-råse, 
d: blodige S. i Huden. ©, over Mn- 
figtet, grime, f.; (i Panden paa Dyr), 
rejk, f., blæse, e f. (jfr. Bs) Dv. 
blæsot (hæst), rejkot (sau, gjejt). (S. 
paa Banbet), spång, f; (i ftribet Tpi), 
Ho), m. + bred, skjæng, m. 
(skjængje; fl. skjængjer), Dv. skjængot, 
3: bredjtribet. S. fang (Linie), strind, 
- f. (f. Gr. i vævet Tøi). S., liden, skråme, 
f, flætte, f. 6, nøgen (f. Er. paa 
Hovedet), skjærje,f. S., dunkel, skjære, 
f. Dy. skjæret, 
af mørkere el. Ibfere Farve, 
mat el. graalig arve, ime, f. 
grnalige, duntie S. indfprængt, *imot. 
+ med en egen Farve, stav, m. Jfr. 
”stavad, o: tandet (om Heſtens Man, 
naar den har en anden Farve i Midten 
end paa Siberne). ©., oplhøiet, paa 


Huden, vå'l(o), m. S. el. Plet, hvor 
en er fnubret og opfvulmet figefom 


S. med 


en Rivning, rjone (rjene), f., rjel, | 





3: fom bar matte 6. | 
Med | 





etja, o: fjæmpe), ugynster, n.; (heftig), 
snærre, f. (gl. n. snerra, YAngreh). Jfr. 
Uenighed, Tvift, Tvebragt; Ramp.. Fil 
©. duelig, *stridfør. Y S. tabe, *fare 
værre. Det er lettere at begynde S. 
end fan den bilagt, ufred er lettere at 
yppe end at ende. Asbj. 

Stritd), Abj. (om Elo), *stor-strejmd; 
(RD), *gjejten (gjejti); (Qaar), *yven, 
*sprikjande (gl. n. yfinn, firibhaaret; 
sv. yfvig, jfr. *yve, 3: førebe fig, ftaa 
ubfpærret; *sprike, *stå EN S., noget, 
Fstri(d)voren. 

Stridbar, *stridsam, åte-stærk, o, «ste; 
(trættetjær), *kjæklesam, *kivsam, *trætte- 
fus, ftrættesam. 

Stride, stride (-de), »kæmpee. Jfr. 
Kjempe. S. før noget, tævle(e), ar (sv. 
tåfla). Dv.tærling, f. ©, imod, *stritte 
imot, *streke(i), *stratte, *tværke. ©. 
med hinanden, sterjast(y). Jfr. Difpu- 

Stih ebattere, ) 
tridhaaret, lufsen (luspen), yven (av yve, 
-de, ftaa ubjprebt; gl. n. yfinn, ed der 
fruven (gl. n. råfinn), ruvleg; (børftet), 
grov-hærd. ©., faabden Tingejt, ruvel. 
m. 68. og langhaaret Dyr, lufs, m. 
»Dafaa om Menneſter“. 


| Stridhjed, stridlejk, m. 


Stribig, "strid, *stridsam; stærren(e) (stir- 
ren, stirrig, i'), *stærten, *stratten, *rang, 
*rangvoren, *tvær, *tværfør (jfr. vær, 
Brang, Modvillig); (ftivfinbet), Hstri(d)- 


— 


Stridigheder — Strube. 


lynd; (fom ber ſtrides om; t. ſtreitig ?), 


tvilsom, omstrid'(t); motsat (inbyrdes) 
motstridende (ønsker, viljer). *Gjære 
— rang, 9: bife Modvilie, snu rang- 


esridighed(en, *kjækling, *trætt(er), træt- 
ting, f., menings-strid ; strids-æmner. Jfr. 


We 
etridslypen, Fstridsam, —størjot(y), *u- 


st 

— Fstridsman, kjæmpe, f., kappe 
m. Jfr. og Helt. 

Strie (Binar, SelteLærred), strie, 
(strigje). GI. n. strigi. Sv. * strige. 

Eiane (eften), *skrape. 

trigle, en, *skrape, f., *heste-s. 

Ehi (t. Strid), — m., skøjer, m., 
*prætte-makar, fant, 

Strike (leë Streit), — (d. *, E. Bøgh), 
arbejds-stands(ning), a ,-sindstillinge (Mor- 
genbladet; men einftellen = stanse ær 
tysk), 2.-ni ise; a,-»vægring«, brukt 
av — ær tysk (weigern). Sv. arbets- 


eiie. rå Strid), „en fnoet Snor“; et 
Reb (jom er bet danſte Drd“). Molb. 
Mk. og snare, f. — ER snare (H. D.), 
snøre, n., snor, f., 


Etriffe, at (t feiga, Spotely, -ar), spete | 


(i), *binde. ©. ny Fød i Strømper, 
binde på (hose), *spete på, s. — 
Striffet Klaædningsfiytte, spe't(y), n. 
©. Troie, Hue, bundings-trøje, f., -luve, 
£ (H. Sch.). Jfr. Trilot. 
— bindings-brok? Jfr. bundings- 


Strilfepind (Gofepind), spetely), f. (pate, 
i), bundings-stikke, f., bindin 
snejs, © Gæt of Striftepinde, — 
par, n. (eg. 5 speter). 

Striffetøi, bunding, m. (H. Sch.), bin- 
ding (B. B.) (som eg. ær = gærningen 
at binde), Sah, n. (spe't). 


Strifning, , f., binding, £ Om | 
gang f S, omfar, n, omfang, m., 
snejs-gang, m. 

Strift, *stræng, noje; — *krap', kne- 
pen; *stram. Jfr. Str am. 

ktr, sammen-drag, — *kræp- 
ping (*krap), sammen-snæ! 

Strime (fom efter et Bibite llag), vål(o), 
m., tråte(o)-v., 3: trute-v. 


Strimmel (fmalt Styrke), stremel(?; gl. | 


n. strimill), *line, f., "lining, m., *band, 

n., ”spjer, f. (gl. n. spjör), &1 fer. yg 
kvid d-ål; ålot); strile, m., 3: et Slags 
gammelbagå een fet fangt 
afiløvet Stylte), strind, f.; (Kant), list, 
fi (paa Rlæbder), — è m. (f. æm- 
lar); ſmal Rant), drægel, m.; (fmal 
Side, ævbredde, f. Er. i Seil), rævle(e), 





793 

d, £., vå'ld), fl ik. 
spå) £, ryfte, SE doft pe væg 
, tynd, —— f. Sv. slimsa. 


Jfr Flig, Lap. ©, af udbredt Hø, rå'k, 
È; hej-flæk, m.; (af Jord, fmal), ræ- 
ning, m.; (fmal, af Klæbe, Stinb, Jord), 
gjejre, m, (gl. n. geiri, sv. * gere); (ifer 
af Stinb, Hud), længje, f, ræmse(e); 
(af Stov), ryfte, n., one (sv. + ån, åne) 
m. (jfr. vo'n, f. om et fmalt Engſtytte 
sv. * vo'n), kjeme, m.; (af Skov, Ford, 
Enga), repelli'), m. (skogarepel, eng- 
repel), jar (jadar), m. (Jaren mell. Glom- 
men Vingersjøen), tejg, m. (skog-t., 
ske) jfr. tejgbyte, t-skifte (3: 
Grendſeſtjel), t-trem (2: Teigtant). 
Skovplaud uden Træer, *gjejl, m. &. 
Ager, Eng, Giov, se Rude. Som S. 
bife fig, drægle. »Det (fjællet) drægler 
undane, hare en S. af det er fynlig bag 
et nærmere Fjæld. 

Stringent, stræng, skarp, — grundig, 
overtydende, bindende Je str rørelse, 
»bevise); — t (H- 
D.), 2: »matematisk akkurate, 

Stringen(t)$, strænghet, grundighet, bin- 
dende kraft, følge-strænghet. 

Stringere, røre ved; *kræppe, sammen- 
snøre, *snærpe i hop, snerpe(y) i hop; 
regne nøje. 

Strippe ont, *trakke, *ralle, *rasse, ræke, e 
(— rak), rakke(ar), *rakle, tvargefar). 
»Rake — epos Jfr. 
Flalfe, Streife, Føite. 

Strippe, en, strippe, £. Jfr. Stavkar. 

GStritte, yve (de), sprikje (-te). Stritte i 
* ær stræve imot, stride imot = stratie, 
*streke(i). Jfr. Strutte, 

Strittende, *yven, — sv. * flurig), 
sprikjande, sprikjen. nar, yve xi 
hår, flure, f. 

trig (lat. strictus?), *stræng, *strid, fglag”. 

Strofe, eg. vending; værs, f. e. salme-v. 
(d. e. værs i norsk mening, innehåldende 
flere linjer, altså flere værs i den gamle, 
latinske mening); stæv(e), n., ved-stævie), 
n., »vise-vedstæve. alv &., line, m. “i 
ə: 2 el. 4 linjer. deling i Midten 
af en er vend, f., ve'k(i), m, veke(i”), 


Stropo) a (Baand), fætel (fatl, n.), navnlig: 
» Stulderbaand paa Siræppe el; Poje”. 
FL. fommeftebs fatlar (faslar). GÅ. n. 
fetill.. S. i Klæber, hæmpe, f. — 
f; (Søkte til at fæfte noget KOF 
Seilfæfte i Baadfant), hanke, m. (gl. n- 
hanki), *hæmpe. 

Strube, strupe, m., barkljje, m. pr 
gn kværk, m., gan, n. 
ngeften 6. … jfr. sluk, n., — 


glå'p(0), n, glo'p(00), n, gap, n. Gribe 


794 Strubedække — Skrækkefjæl. 


En i ©., "ta? strupe-ta'k, t. barke-t, 
t kværkert.; kværke(ar), strupe (—strau p). 
Slemme over &,, kværke(ar), kyrkje (2 
kjørkje, y, te), strupe (strype, strejpe). 
ag (paa Fiſt), kværke(ar), gane 
(ar). Dv. — , (silde-), Beklemt 
GE Tilſto ee rå i ©., stråpen(o). 
— (epiglottis), strupe-lå'k(o), n, 
trud- el. Strutbaffelje, d. f. f. Sprut- 
—— Av Strub, Strut, >: „Hber: 
ende, bet Dverfie af Noget”, Strut i * 
ær = *tult, *røjr, snute. Altså nok 
*strut-bakster.  Sprutbakkelse lages ved 
at dejgen trykkes igennem ejn strut, ejn 
twt, ej røjr. 
'Strudel ( SEGR"), 2: Havfvælg, se Hvirvel. 
Gtrudåvinge, se Struthiopteris germ, 
Gtruftur, bygning; bygge-måte; legems- 
by; ygning; sammensætning. 
Gtrunk, *kjejk, “ra'k, ”stra'k; (hoffærdig), 
——— Fstrunk, stiv, *byrren, *byrg, 
el gl. n. kænn, 3: kyndig). 


Struntjager (Sorimaage), se Maage 
(Snyite-). 

Sirnthiopteris germanica, *tælg (tilg), 
talg, tælg-blom, kål-jæske, orme-blom. 
Alt efter Gunnerus. Wille: orm-slo'k, 
Struds-vinge. Sørensen. 

Gtrutmave (Berfon), jfr. Stormave. 

GStrutte (for ee t. ftroken), stå e 
— (-te), *strikje, yve (-de). 

åsne (2: foulme). Jfr. og — 
Etruttende (vid og Bred, om Kieder), 
kjejseleg; (thf, bred), *ludden. »Ludde- 
— a: Gran med ſtore, tætftanende 
rene. Jfr. Udfprede. 

Ehm, *stryk. Sv. stryk. Jfr. Prigl. - 
Etryge; ”str(j)uke (str[jjoke, stryke — 
strauk). 25. og klapper. »5. seg i 
hårete. »5. på felas. (Om ed, psi 
(Blade af Gren), rispefar), (Flauve) 
av; (ft. Bidſelet af), ssmejgje T av seg, 
strjuke b. av; (Blajter), *strjuke, *smørje 
fr); (ubflette), strjuke ut, *turke ut; 


Pert); Cn strjuke?; ($læder), *pærse (jfr. | 


erie); (om Vinden), falle (ut, in fjorden, 

. Seil, strekeli!) på seglet, 

ver el. — EN — stryk(er), 

"vatnet s, o: flrømmer. S. afjted, 

nære (— snart). ©. paa, strjuke på, 

— på, turke på, turke inni, 3: 
gnide ind. 


Siryp(eman emnet, sutki (ikke råte) el | 


Gtryg vidi mg f. 

«Strigefpaan (at hvcesſe Le med), *strjuke- 
stikke; skur- (skure-)-stikke, belagt meb 
Leder el. Stind, at polere med. 

— jade stryke-træ (ved f. e. kornmåling, 

3 Å 


kfo]-mål) 








Strygning, str'k(o), n, strjuking, fy 
stryk, m, 

be Ystræve, *bale, *baske, *kave, ar 

(J. Lie), *krafse, Hikte, »*maure ve 

stræve«, 9: str, som ejn maur), *stå uti 
(adej ha mekje te stå ie); Sn *ræle 
et (ujtcenge fig), *fke(ar). 
(til), trå (-dde), tråtte(ar), trøjte seg på 
S. imo (vife Ulyft, jfr. Modſtand gjøre), 
tråke(ar), tværke, *hamle (jfr. hamling, 
3: Modftraæben). S. længe; vedholdende, 
traute(ar).  Dfteft” *t. mot, 2s gjøre 
[langvarig Modftand. Mk. traute-bror, 
t-mor, 3: feig i Modſtand. S.unflade- 
fig efter noget, *eju-tævie. 

— *stræv (så og flere danske, H. D.), 
trå, f., ba'l, n., røking, træ"l, n.; (lib), 
vin", f. »Han hadde slik ej vin med dete, 
»Læggje > vin pår. ©, mob, hug-drag 
pe , unyttig, mete-gildring, 

f, ETE (vedholdende), trejting, f. 
— efter Binding (overdreven), træ'l- 
ska: 

Stræbjom, Jstrævsam, *stræven, stræval, 

*praven, *gravsam, *karsam (som karar, 
o: skrapar i hop), *trælsam. _ Jfr. Flittig; 
Arbeide og Slæbe. S. Perfon, strævar, 
slæpar, *maur, ”træ'l, *gravar, bjor, m. 
Jir. Fron; Arbeider. 

— , ansæmd, f, strævsæmd 
(Lm.), stræving, f. Jir. Arbeide, 

Stræbe („imal Gade i en By”), stræte, n. 
(gl. n. stræti, Gabe); (Pas, Gjennem- 

), Fstræte. Jfr. Smug, Gyde. 

Sfrælte (rælfe, han), strække (— strak’); 
(ubvibe, tøie), *strækkje (— strækte 
strakte); *spænne, *spane, *pænte(e), 
tone(u', -ar) = tænje (jfr. Udfpænde), 
*strame, stride, me Høje (-de) 
(tøjgje), "tåge, o (ar) (tege); (rette ub), 
*rette(ee), fræmbe (ræmme, ræme). Rette 
sege (2; Zemmerne), ər. ryggene, sr. up 
handie, »r, or seg tungae, »Ræmbe sege, 
2: firæffe Lemmerne. (Trang til at ft. 
Lenvmerne), ræmb, m., *ræmbing. (Jnbd- 
retning til at it med), strækkje, n. 
(Redftab at ftrætfe [ene med), — 
spade, m., *r-jam. ©. (el. vende) 
pe at fe, kike(ar, også kik — kjejk -= 

— ©. fig ud (bli længre), ter(gjJast, 
de e(o); gl. n. togna, sv. tågna. Dv. 
tågning(o), f. ©, ub (tage ſtore Stridt), 
skræve på (e, -ar), *lange ut. 6, fig 
ud * or at naa noget, *tej(gjle seg. 

ert, *orstrækkje. ©. paa, 
*åge(o) tejlgjje (de) &. noget, 
st bet ig bli langt nof, trejne (-te). 
jning, f. Strækker sig (om Fjælb, 

Fy lv), jfr. rækker, går. 

Strætfejjæl, tane, m. (tam, ny tane, f., 
tåne, f., tunu) Sv. tana. 


Strækkelig — Strømme. 
Streklelig, tejgjeleg. Jfr. Seig, Glaſtiſt. 


Strætning, 1. (det at firætte, Udftrærtelje), 
*strækkjing, tejg, m., tejgning, f, 
tej(gjing, f. (tejgsle, f.) Styrke til at 
tnale S., Q) m. »>D'æ ikkje nokon 
togje i dæe, bet er iffe meget ftertt. 
Bed langvarig S. ſlappes, forlænges 
(om Tougvær!), tågne(o), ar. Gl. n. 
Sv. tågna. 2. (Strøg el. Rum, 
langt, ubftralt), jfr. længse, f., *lej(d), 
lejte,: n., *drag, n. (elve-, vas-, dale-d.), 
ryft, f, kværve, n.; strækje, f. Jfr. 
stråke(o), f, 3: „en Linie, en fang Rad 
el. Rette". ©, ftenig, nøgen, paa 
HFjældryg, rye, m. (ry, rya, f). S— 
vidtløftig, vild)-åtte, f. (gl. n. vidåtta). 
©. uden Bojteder, ajde, f., ejde-lejte, n. 
Strø, strå (-dde — stråd), strøje (-dde); 
Fsprejde (-de), *brejde, *drysje (— druste), 
dysje (— duste), resle(i'), låsse(o, ar); | 

| 


tynbt), *sindre. Jfr. Sprede. Strøget, 
strøjd', *stråd', m. fl. 








Strøblomfter, brej(d)e-blomar? Jfr, brejde- | 
mjøl (at strø, brej[d]e over flaftbredet). | 

Strøelfe, *stråing, bås'(0), n. (Lm., H. Ibs.), 
båskjo), n., ”strøjing, f. 

Gtrøen (2), *stråing, brej(d)sle, f., *brej- 
(djing, strøjing, f. 

Strofugle, *snære-, Fsvive- (skjækte-)fug- 
lar? Jfr. Streifdye. 

Strøg inie, Retning, lang Rad), stråk(o), 
n, stråke, f., *lejd, f., *drag, m; (Pas: 
jage, Stedet for en Strømning), strå'k 
(jfr. liv-s., 2: Diarrhe), rensl, n. (2: 
«apas, hvor noget Ip igjennem”); 
(Lag i en Klippe), stav, m.; (Strygning), 
strå'k(o), n., stryk, m. 8, fount Fifie | 
flimene gaa igjennem, rå's, f. 

Strøgjobjie, *strå-frau, f., -ta(d), ny hævd, 
f., -mek(y), f. | 

Strogſtud, se Streifftud. | 

Strøm (ftrønmende Bevægelfe), straum, m.; 
(firømmende Maje), straum; ælv, f.; 
mk. og vas'drag, n.; (fremfprudlenbe; 
Straale, f. €. af udfprøitet Vand), 
spryte, fa, spræ'n, m.; strejm, m., spru't, 
m, skvæt", m, streng, m.; (Straale af 
fprublenbe Bæbfle), spir, m.; (Bevægelfe 
i Dybet), *undersjø, løjnvåg, f.; (aaben 
Rende i Jfen paa en Gio), rås, o S, 
fremvældende, gjejs, m., gjejse, f.; 
(imal; jfr. Snævring), nor, nm. (m), | 
strøjpe, m & el. Straale, fmal, fin, 
stræng, m., taum, m. &., fmal (i Band- 
Løb el. mel, to Band), stræng, i 
(00), f. (rån); jfr. lon(oo), f. (S., ftært, 
noget hvid), stryk, n. (L. K. D.). (S. 
af noget, fom fprutter el. driver), spræt', 
m.; (af Drd, Mamie), rynje, f, rynjing; 
(af brivende Støv, Sne el. bedlige), 
gauv, m. Jfr. gauve = gåve(o), 3: 











795 


ftøve, ryge, dampe. (S. i Bandet ved 
Elvemunding), *ælve(»are)-straum. Mk. 
straum-and, f., 9: Mnd, fom helft lever 
i &.; -båre, o: Bølgegang, foraarjaget 
af S.; -båt, m., 0: fort Baad at bruge 
i flærk S.; -fos, >: ©. næften fom Fos; 
-gar(d), m., 2: Gjærde el. Mur, at be 
en S. med i en vis Retning; -hæst = 
fosse-kal" (ælve-kal, tusse-fugl), 3: Strøm- 
fter; -ile, f, >: Bandhvirvel; -rand, £, 
2: Stribe, bannet af S.; -røst, f = 
røst, fı, strind, f.. o: en Rette Strøm- 
bølger; -sje, m., 2: Gs, fom er oprørt 
af S.; straumot, >: ftrømfuld (om Farband). 
Strømbalger: Rætte af S., strind, f. 
Jfr. Strøm. : 
Strømbige, jfr. *straumgar(d). 
Strømfald, strå k(0), n, stryk, m. (i ælv), 
stræng, m., bråt(ø), n. 
Strømfri (Sø, Hav), *straum-stil. 
Strømfugl (Cinclus), *ælve-kal, *fosse-k. 
Strømhvirvel, ftor, *ma"l-straum. 
Strømkobling, jfr. straum-sje (2: Bølge- 
gang, foraarfaget ved Strøm). 
Strømme, strøjme (-de), renne (— ran), 
sillefar); fla(de)(-de), fløjme (-de), strjuke 
(— strauk, sv. stryka), 3: „Ipbe forbi, 
ifær om Band”; *spille (dv.-spil”, m., 
2: Skylregn, Hspilleregn), *sprute, *spræne, 


fskvætte, *sprøjte; (ftærtt), fosse, ar 
(kvit-f.), fysse te); (ftyrte), helje(y), 
hælle (adet regnde så, at det hælte nede); 


(flyde ub), vælle (— val). Jfr. S 

ælde. ©. lade, vælle (— val t 
frem (ogſaa ft. bort i ftore Masjer), 
fræse (-te); (fomme å Mængbe), rynje 
(— runde). »Folket ryn utor kyrkjas; 
det runde ful! gata med folke. (Løbe 
til å ftor Mængde), sterme, y(-de). Dv. 
størming, f. . fom i en GStraale, 
spiref(ar), spille (-te). »Detspilte blode(t)e. 
»Han regne", så det spille" nede. 
ind, slå ind. »Båra slo in i båtene. 
S. ned, drøsje (— druste), rynje (— runde), 


ruble, 


røsje, y (— ruste), *risle. 6. ub, vælte 
(— valt og -e), rynje (jfr. Styrte); 
(ubgan), *stå (stande). »Det stænd 


drevet(i) føre båtene. »Det stod fossen, 
skumet, rejkene. ©, fammen, *sanke 
seg. ©, fort (om Tale), rynje (— runde). 
»Nå ryn det godt føre hånom«, i. 
fangfontt, ind, ud (Fifi), sige, in, ut. 
Dv. in-se'g(i'), utseg, n. Jfr. Stride, 
Glide. ©. igjennem Legemet (bruje, 
om Blodet, el. om pludjelig Fornemmelje 
af ede, Kulde, Smerte), yre (-de). Jfr. 
flage(ar), renne (— ran), kjøle (-te). Dv. 
yr, n.; yring, f. (3: Strømninger i Ze- 


gemet). sDet yrde i kroppen, å tæn- 
nernee, »Det flagar i kroppene. sDet 
kjølte igjenom mege. trømmende, 


796 


jande; (om Sted, ber bet ftrømmer 
fierit), stryk(t), strejm(t) . *»Hær ær 
strøjmte. 

Strømning, strejming, f, straum, m., ryn- 
jing, f., fossing, f., fløde, n, fejm, m., 
fløding, f., silling, f., gjejsing, f., yring, 
f; (i Dybet), undersjø, m., *lejn-våg; 
(tert), fyssing, f. Jfr. stråø'k(o), na 
stryk, Ma 0 stræng, m., knepii), n., 
bråt(o), n., nl. om smalt sted (, Gjennem- 
fart”, Pasjage) i elv, der strømmen altså 
ær mere stærk. S., udadgagende, *in- 
fal' (jfr. infals-os, „Steb, hvor Glo fly- 
ber til”); (inbenfra), *innan-straum; 
(oventil i Bandet), aver(y)-straum, mots. 
understraum. To modſaite S, i Bandet, 
tvi-straum, m. 

Strømpe (t. Strumpf), *hose; (fort), sok”, 
m. („êt dog mangeftebd d. f. f. Goje“). 
Strempe ær tysk, hose er norsk og dansk, 
sok er latin, men og i %, jævnsides med 
hose. Strempe har overtaket i dansk 
skrift, men hose „tan efter Morb. og P. 
E. Miiller iffe faldes forældet, hvorvet i 
Skriftſproget iffe meget i Brug”. Strempe 
ær vel fra først av brukt om køpehoser, 
— som hjembragtes fra byen, el. h. av 
bomul"?+ 5 

Strømpebaand, *hose-band, 

Strømpefod, hose-lejste(-læst), m., søkke-l., 
tele, f. Jfr. Sof. Jfr. (Abv.) hose-lej- 
sta", sokke-lejstom gange, 3: med hare S. 

Strømpefant, sokke-skruv, n. 

Strømpeløs: gaa fi. i Stone, *gange 
Hee skod”, *g, hekulskoom, *gå åkle- 


GStrømpeffaft, hose-læg", m.; (uben Fod), 
lægge-stub", m.; bælling, m. (bejnling, 
av bejn, fot»?4), 


— jfr. *straum-stil (3: firømfri, | 
om Søen 


X} 

Gtrømjiær (Fugl, Cinclus), *straum-hæst 
(å-kal, ælve-k., fosse-k.), tusse-fugl, tvåtte- 
kjærring, -kone. 

Stuage (et Fartøis), ”stu(v)ning, stapping, 
f, utfylling (mell. andre varer); stuve- 


gods (2: de varer, som det stuves, stap- 


med); stuvings-omkostninger. 


Stub (efter fældet Tre), stubbe (stub'), m., | 


stumme, m., stuv, m. (stu'e), ståmn(o), 


m.; strat’, m., *stjant; (Qalm-, paa Alger), | 
b 


hælme, f. Rub og S., se Rub. 
Stubbegilde (Høftgilde), hauståns-dust, m, 
Student, eg. bok-lærling (ikke ænnu bok- 
lærd?), i motsætn. til lærlinger i andre 
yrker: køpmans-l,, sjømans-, officers-l. 
Stubent heter ellers i * (ejn) studenter, 
likesom snnu hos Holberg. 


Studere, eg. lægge vin på, lægge sig ef-| 


ter (neml. efter bok-lærdom, studere lit- 
teris, bok-stræve?); læse til adgangsprøve 


Strømning — Studs. 


(ved universitetet, 3: studere til artium), 
el. til avgangs-prøve (ved en såkalt lærd 
skole, eg. en præste-skole), læse til før- 
ste prøve (artium); granske, fgrænske, 
grunde (ar; sv. grunda), grunne på, 
overveje; e på, *stile på, *spike; 
tilegne sig (en vis kunskap). Jfr. Granite, 
Spetulere. S. Teol., Yus, Hylil, dyrke, 
lægge sig efter gudslære, løvkunne, gå i 
præst-lære, læse (stræve med?) naturlære 
o. s. ve Studere et — granske el. 
lære det (mots. læse det). Studeret 
(videnffabel.), lærd, bok-l. (0. VJ. 6. 
Mand, bok-lærd man (før), man med 
højere almendannelse, S. Tale (Skrift), 
(med flit?) utarbejdet, gennemtænkt, over- 


vejet tale. ©. Bæfen, påtaget, søkt, 
tvunget, kunstlet, —tilgjort, saffekterte 
»væsene, Bæjen. Fra den tid, da 


enhver, som »blev sat til Bogens, lærte 
latin, hænger ved ordet studere ænnu 
forestillingen om at lære latin (og græsk, 
hebraisk?). Men nu sættes jo alle m.sker 
til boken til de ær 16—18—20 år, i alle 
fal i de mere velstående samfundsklasser, 
og det åndelige el. boklige arbejde ær i 
hovedsaken ikke noget annet i den ene 
skole æn i den andre.  Dærfor ær det 
nu ingen grun til at broke egne ord, 
studere, student, studering, om latinere 
mere æn om andre. De studere, gøre 
studier, ær studerende, studenter, alle- 
sammen, i realklasserne som på latinlin- 
jen, i borgerskolerne og de til dem sva- 
rende pigeskoler, ja i almuskolerne med; 
likeså i krigsskolen, de tekniske skoler, 
lærerskoler (for vordende almu-lærere) 

0, S: V. 

| Stubering, lærdom; jfr. Studium, Spetus 
Iation. 

Studerkammer, læse-kammer. Molb. 

Studie, ovelses- el. (kortere) prøve-arbejd, 
-stykke; kunst-evelse, kunst-»forsøke 
(fristnald)). Studie, -r (Runfinered), 
evelse, for-avelse, for-arbejd. 

Stubinm, eg. flit, stræv; gransker-flit, ef- 
tertanke; bok- el. boklig syssel, lære, 
lærdom; granskning, grunding (H. Sch-), 
ånds-arbejd, dyrkning (især sammensat, 


som mål-granskn., -dyrkn., -lærdom); 
id (sv. forslag). ©. af em Bidenffab, 
jfr. dyrkelse av en v. ©, teologiji, 


ræstlære. Studium el. Studio (= 
telier}, værksted, -stue, arbejds-rum. S. 
con anake; yndlings-syssel, 0. Borchs., 


| Stubs (t. flukig), *kort, *kortsvaren (ə: 


som gir korte, noget tvære svar), *tvær, 
*tvær-styg, *sur: I * ær stus'e ftille, 





tantefulb, nebflagen”, altså = *sturen, 
*stnr-voren, stursam. 


Studse — Stupid. 797 


Studfe (t ftuken), 1. *undrast, *vakne, 
stanse (Molb.); (meget), kvække (—kvak), 
*kippe seg (-te), bli klomsa", fjetra". Jfr. 
Dverraffe. 2. bute, ar (butte), kabbe, 
ar? (kappe), styve (-de), kylle (-te). Jfr. 
Stumpe af. (Uftnappe), skar(dje (skale), 
ar, skjær(d)e (skjæle), e, kortefar), stytte 
t-e). (Dpflide, f. €. en Hammer), strusse(ar). 

Gtue, ståve(o), f. (o: værelse, større æn 
kammers og mindre æn sal el, storstue?). 
Mk. barberstue (2: rake-s.? sv. rakstuga), 
daglig-s., forstue, hjerne-, leke-, Å =; 
skriver-s. (ə: kontor), stas-, studer-, syke-, 
vakt-stue. Stue ær og som ståre = stue- 
bygning. Stue og ståve brukes og som 
motsætn. til- lofthøjde(r). Stuen — 
førfie Sal — anden Sal (banji), ståva 
— loft — ævste-loft (som dog ikke 
brukes til at bo i), el. ståva, stuen el. 
Iste højde, Iste hus-høgd, — derefter 
andre h., — tredje h. Jfr. tage. Mk. 
ståve-bete(i'), m, Sovedbjælke i Røg: 


ftue (jfr. bete-hovud); -bord, >: Mad⸗ 


Bord i en Stue; -frost, >: det at man 
fryfer å Hufet; -glas, o: Gtuevindue; 
-møne, n, Gavlen paa en Stuebygning; 
«telefi), n., Sturgulv; -timber, n., -tuft, 


f. Mk. og glas-ståve el. prunke-st, 3; | 


Stadsitue; ram-ståve, ə: Stue med 
Halvloft. Sætte Stuen pan Loftet, 
sætte stuen på take”, 3: endevende huset, 
å vil” lystighet. 

Sinebygning, se Baaning3hus. 

Stufe it. Stufe?), ren (ublandet) malm. 

Sinf, Stukkatur, gips-arbejd, -værk, op- 
højede prydelser (av gips, på og inne i 
bygninger). 

Stum, *dum, *mållaus, *umålog (jfr. umæ- 
lende); (taug, f. E. af Beundring), mål- 
laus,órdles, *tagal, *tegjande; (af Siræf), 
*mål-bunden, *målstålen(o), vet 
fjetra”; (Bogftav), ljod-laus (Lm.), over- 
tallig. ©. gjøre, klomse(u), målbinde, 
målstæle? (til målstålen. Stum me gil 
der (til f. E. Rirfehiftorie), uskrevne k. 
Fr. H. 6. Perf., dumming, m. Jfr. 
Døvitum. 

Stumhed, mållejse, f. 

Stump (t. ftumpf), *slo (sljo, sv. slo; jfr. 
Sløv), skjæmd (kniv), kubben (som en 
*kub, kubbe), *kubbot; *tvær, tværleg. 


Jir. But. 
Stump, en (t. Stumpf), stubbe, m. (gl. n. 
stubbi), stub’, ende, m. (tågfo]-, fjel-, 


Dft, til at tage i Munben), tæming, m. 
Sv. tärning. Gl. n. temningr. 6&., 
unyttig, u-blejg, m. Roget, fom er 
fammenjat af Stumper, skrå-værk, nm. 
Jir. Flilvært. Stumper, jfr. Smaa- 
ſiytker. Stump i * ær surbrød, 
mots. kake el. fla'bred. tumper op⸗ 
fljære, skrå (-dåe). 

Stumye af (afrunde), *kuve; (hugge Top 
el, Ørene af Trær), kylle (-te). Jfr. 
Rappe, Toærbugge. Stumpes af, *nud- 
dast. Afjtumpet (og fort), *nubben (jfr. 
nub’, Jernplug). Jfr. Stævne, 3. 

Stumpet, *stubbot (-ben). 

Stumpnæfet, stub'nasa? (stut-n.?). Efter 
Hstubbe-mus, *stub-svåle(ø). 

Stumprumpet, stub'rumpet. Asbj. 

Stund (vis Tid), stund, f., visk, n., ta'k, 
n., tåkefo), £, tåkt(o), f., ryk”, m., bejte, 
n. (J. Moe), lejte, n, skåv(o), n., lune, 
£, bel(i'), n, ri(d) f. (B. B.), ræp'(e), 
m., bålk(o), m., kast, n. »Ej go rie. 
sRi'-om-tile. Det gjæng i rykkjere. 
S., liden, tele, n Jfr. Benteftund. 
S., ulyttelig, uheldig, wstund, f. 
»Ustundi kjæm altid uventa’™s. Arbeids- 
fund, åft(o), f., ejkt, £ En og anden 
©., tak og annat, *faukom-til. Jfr. 
Stundbom. Y famme S., samstundes 
(gl. n. samstundis). Stunber have til 
noget, *have tidi el. tider. 

Stunde (vente), stunde(ar), trajte (-te), t. seg 
etter, «mast (-test), ottast (B. B.), økte 
føjkte), ar, mundef(ar), snærke SE snark 
— snorke'); (bente med Længjel, længes 
efter), *hike, hipe (jfr. *hippen, fulb af 
Forventning, fpænbdt), længjast etter, “trå, 
tide til, trøjte (-te); (tragte), *stunde; 
(ftundbe til, nærme fig, Eribe frem, om 
Tiden), *stunde til, tele (-te): »det stun- 
der til jole; »det teler mot kvældene; 
(hige), stunde, slimefar). Dv. aame 
Iang Benten, Jfr. Snylte. S. ivrig 
efter, sykjast (-test), værke etter. 

| Stunden, *stunding, *længting, *wuåing. 

Stundesios, *siund-trøjten (stundes+t.), 
*tide laus. &. bære, jfr. tvætte(ar), rote 
far). ©. Perf., tvætte-kop, m., -kolle, 
f, -bøtte, f. Mk. vind-hauk, my „om 
En, fom gjør fig megen Travlbed uden 
at udrette noget”. Se Taarnfall. 

Stundesløshed, tideløjse, f, tvætting. 
Jfr. rot, n, eg. Roden, Graden. Jfr. 
Travlheb. 








kjæp-, stok-ende), gnust, m. (nast), måle | Stundon, *stundom, *ri'om, ri'om-til, 


(0), m., snab', m., smule, m., ‘bete, m., 
«stykke. 


takom-til, fankom-til, "med kvart. 


S. af en Træftamme, S.|Stupefalt, 


Ti. 
"Træ (Klob8), ved-kubbe (H. Schi, Østg.), | Stup ation, l — Beſtyrl⸗ 


*kubbe, kult, m. kabbe, m, but', m. 
©., ajhugget (ifer HE) be 
m. S., liden, afſtaaren (f. E. af Brød, 


Stupend, 
Stupid, *få-vi's, Håtænkt, -*veten, *nauten, 
enfåldig, *toskot. 


798 

Stupiditet, jfr. Dumhed, dårefærd, dåre- 
wrk, n. 

Gtuprator, vildtægts-man (Molb.), jomfru- 


krænker. 
Stuprun, lejermål, utugt, hor. 


BStutflag (af „forældet“ ftut, 3: ort), 
— (0: „firkantet Flag uden 
Lit”). 
Stuthingft, *stodhæst; jfr. *gra'-hæst, 
Fora'-gamp. 


Stntmejter (t. Stutenmeifter, >: fom har 

Dyfyn over et Stutteri), stodmester (Molb., 
4 D.), *hæst-opalar> hæst-avler? 

Stutteri (t. Stuterei?), hæst-opælde(e), 
n. (7), (en) hæst-avl, hæstehåld (Lange- 
bek), stod-hold (H. D.). Stod el. stod- 
hold finnes ikke i *, men nok stedhæst, 
gl. n. stödhestr. Mk. gl. n. stéd, n., 
„Samling af Hopper, Stutterie”, 

Stutteridygtig (flittet til at lægges til i 
et Stutteri), stod-før? 

Stutterivæfen, hæstavl-stel", -greje? 


Stub, ”stub, levning, *slump, *stuv (2: 


rul”, sammenrullet vær). 
Stuve (Holl. stooven, n. f. fldven, eg. toge 
bed dempet Ild), koke op (noget kokt) 
i adyppelser. Jfr. Saus, Doppelte, S. 
ammen (patte), stuve(ar), kåte(o), ar; 
tæt fammen), stæle (-te); jfr. *pakke, 
tappe. Kåte seg i hopr, Om folk, 
som ligger el. sitter sammen i et trangt 


. mm. 

Styg, *styg’ (om utseende, smak og lukt), 
avskapleg, nfrild), *ulikleg (jfr. Grim, 
Hæslig); (ufømmelig), *fæmleg (maaſte 
for felmlege); (ammetig), *tjonsleg, 
utjonsleg; (frygtelig), huskeleg, neg'leg; 
(uhyggelig, ubehagelig, jfr. forargelig), 
hundsam, hundsleg, hunde-: »Ejn hunde- 
levnad(i'); jfr. bikkje-leven. &., noget, 
*stypvoren, stygleg. GS, blive, stygne. 
&. Berf, ”stygg(j)ing ; *styggen, *stygga. 

Styigods Fragigobs af foritjeligtSlags"), 
jir. stykke-gods, bland-g;, blænding, m., 
2: pen blandet Masſe“. Mots. Styrte- 
gobs (*sturte-gods?), ,,endartebe Barer, 
jom flortes løft i Stibsrummet, ſaaſom 
Korn, Salt, Stentul", Sture, ar, ær 
= ,ubftyrte". 

Style, stykke, n., bålk(o), m. (line-, note- 
b.), bete(i'), m., ryfte, n. (jfr. *fram-, 
bakr, nl. i Ølæber), næme, n., bot 
(åker-, gras-b-, klåe-bot, 2: ©., fom 
Hør; jfr. Lap, Plet, Flæh; (Maleri), 
*stykke? *skildri, måling, f.; (Stuefpil), 


#stykke, (*lejk?) (stykke ær i * bl. a.| 


met Arbeide, et Vært”, altså vel og et 
av maler el, skald). (Nummer, Er 
emplar), *stykke; (Kanon), *stykke (efter 
Molb. en tyskhet). 


S. Ager, Eng, Sfov, tejg, m. GS. 





Jfr. Smule, Org 


Stupiditet — Styre. 


Jord, ryft, f S. at lappe Klæder 
med, *bate-klut, -fille, -flugse, bot, f. 
S. Mufit, slåt, m., lejk, m., fele-ta'k, 
Fspe'l-t, — idet &., *stub, måle(o), m- 
Jfr. Stump, Mk. »ejn måle med kjøte, 
»ejn m. på vægene. ©., libet, — 
ret, *skjærvel, m. (også skirvel). S., 
ftort, bose, m. (00). S. afmanlt, skant, 
m. En Stilling Styktet, *skillingen 
og stykket. Naur det kommer til 
Styltet, n. d. kjæm te stykkjes. F 
Stytfer (iftyffer), "sund; *sønder, fi kra's, 
fi knas, *i sål'(o), "i målar(o), *i loter, 
Fi smulder, *i trævlar. S. gaa; 
bråtne (Asbj). J fmanan S. Hippe, 
pg S DA J S. tage, *ta' sundt. 
Y flore &. ffaaret, stor-skären(o). 

Stylle, at, se Udftytte. 

Styltevia, *stykkjevis. 

Styldb (Stylt, >: Tyveri; forældet"), 
stuld(u"), m. Av stælefe). GI. n.stuldr. 
Sv. stöld. 

Stylited), sejle-, stolpe- el. stav-helgen 
(som lever på toppen av en hej stolpe). 

Sylte, styltre, f. (stjøltre); sv. stylta; 
-stång(o), f. Lm. 

Stylus, se Spile. Også = griffel. 

Stymper (t. Stümper), *stakkar, krabbe, 
m, hån, n, kjejv, m., tufs m., lake, 
m, larv, m. (værste larven hæve mest 
å laste«), staur, m., umage, m. (gl. n- 
umagi, iffe felvbjulpen), kumling, m. 
(eg. en sammenrører), trask, m., møsling{y’), 
m. (eg. museunge), så!l, n., sæling, mM., 
tasse, m. (tas'), skjåsle, f., vandivle, n. 
(-devle, y), var-devle(y), n., *såpe-sjodar, 
-aålk(o); (pijer med Begreb af banjlæg= 
tet”), ele, m; Jfr. Staffel. 

— stakarsleg, *tufsen. Jfr- 

(udret, Ubehænbig. 

Styne (tappe, ftævne), kylle (-te). 

Styr (t Steuer), *hjælp, f, tilskud, skar. 
Jfr. Krigsſthr og Udftyr. 

Styr: holde S. paa, *halde styr på. 

an, jætte over S., se Dverfiyr. 

Styrbord (t. Steuerborb), *styr-bord (gl. 
n. stjornbordi; jfr. *bakbord), høgd, f., 
»Læg' det i hel (ikke i høgdi).  »Sæt 
deg i hel Jfr. Luvart, 

Styre (herfte, beherjte, regjere, foreftaa), 
styre; (Gaard, Husholdning), skipeli'), 
styre, drive (— drejv); (f. funne, haand= 
tere), Tævle, frå! med (sv. råda med); 
hægdef(ar), h. seg (»han kan ikkje h. s.e, 
>: ilte holde Maade); "stævne, halde 
*nord-etter, til lands, til nords), *sætje 

*til skogs, til havs). ©, jævnt (gaa t 
ret Linie), stjorne, ar (skjødne), *styre. 
sSleden stjornar ikkje godt*, 3: gaar 
fet ſtjievt. S, til Mette (hindre fra 
Bofdjombheb), *av-styre, Sv. alstyra. Dv- 


Styre — Stændig. 


*aystyring. Mande at f. paa, styre- 
mie m., stymad, m 2. Styre (ub), 


se i 

Styre (Ror), styre, n. Gl. n. stfri. 

Styrelje, styring, f.; (baari. S.), u-styr, n. 

Styrefjædre, *stærte-fjør el. *stuv-fjør el. 
*Hyele-f.? 3: sammensætn. av stært, m., 
stuv, m.. og vele, n., som alle tre siges 
om fuglehale, med fjer, f. 

Styr(e|)mand, *styre-man; (paa en Stor: 
Baab), *beste-man, Så Plads i en 
Band, styre-rom, n. 

Styrepind, st re-vål(o), m. 

Styrer, *styrar. Fdrivar. 

Styrke, *styrkljJe, magt, f *kraft, f. (ikke 
bare om „Stof og Næringsmidler"), avl, 
m, måt,m., avle, m, *sejglejk; (frig8-), 
styrke; (Friftheb), doriy), f. (=komme 
til d. attere, o: gjenvinde Kræfterne). 


©. til at hanndtere en Ting, ævle, n., | 


avl, m. ingen felo ær da ævleleg, 

f. e æ. sten. 6, til at ftaa el. holde 

fig, ståtd)e(o), f. »Det gjek' ståda or 

fjøris. Jfr. Elaſticitet. u vis Grad 
af S., stærklejk, m, ©., tiltagende, 
stærkning, f. Med S., "med avle, *med 
mått og magne. 

Styrke, at, styrkje (te, >: styrte — styr't), 
trøjste (-e); (forfriffe). *magne. Styr⸗ 
fed, Fstærkne, *styrkjast. 

ee are ble, m li Iven: 

ene”). Jfr. (Thors) megingjörd. 

Styrfefje, -ning, styrkning, f. (-kjing, f., 
-kjelse, n.); (Qærdelfe), trejste, m.; (Dp- 
friffelfe), næring, f. 

GStyrfende (traftig), *styrkjeleg, *styrkjande. 

Styrfue, se Styrke(3). 

Styrfningsmiddel, nere, n 

Styrte (falde ned; uvirt.), rjote (— raut); 
(plubfelig), stute (-te), stupe (-te og staup), 
stupnef(ar), sturte(ar), stumpe(ar); *dumpe, 
*dunse, fdunke, drjøse (— draus), *rasé 
ned, *ramle ned; rape, ar (jfr. libe); 
(vælte, falde), *dejse (-te); (bumpe, falde 
omfuld), rullefar), bikke(ar), kante(ar), 
trillefar), *rjuke i kol, *drive stad (jfr. 
Dmiult); (falde, glide ub), rjote, gyve 
(han raut i S'nee, shan gauv i kola); 
(fom et Banbjald), fosse (J. Lie); (bø, 
om Kreatur), starvef(ar); (ftrømme, falde), 
*slå (»båra slo i båtene; »rejken slær 
nede; »det slo op i ejn låger, o); (fom 
Korn, Sand, Nødbder), rynje (— runde), 
rulle(ar), rjode (— raud; gl, n. hrjöda, 
sv. * ry, bryéfje), renne (— ran), drøsje, 
y (— druste), drysse; (inbvirk,, tranfit.: 
f- noget ned), stejpe (»seg utie, »i sjøene, 
-te), sturte(ar), støjte (»seg i vatnete, 
-te); løjpe (-te), renne (-de), *skumpe 
ned, *skuve ned, (yte), skjøte (ned) (f. 
Er. Tømmer, fra Fjeld); rinde (er, - e). 











799 


©. frem (bryde 193, fe Er. Band), 

Fspringe, *sprætte; (ftrømme til), druse 

(te); (firømme ud), vælte (— valt. og 

-€); (Tafte fig over), rjuke i (uti, på) (sv. 

Tyka); ruse (-te; sv. rusa); rause(ar), 

fspringe fram, fare fram. ©. (i. 

Baabden), *skavle, *slå in. &, [p$, kome 

på løjpti; (fø8 paa), rjuke på; (þin: 

anten), sjuke ihop, *gyve på, *g.i bringa 
på S. ned (om Regn), læmje(— lamde; ; 

(om Sne), lædjele), *læsse ned. S, ned: 

med Brag, *ramle. Også H. D. Sv. 

ramla. ©. (falbe) ret ned, tvær-stupe 
-te); (fare til Siden), *fjuke, drive, 
rjuke. Dv.fjuking, *rjuking. »Hatten 
fauk (rauk) ave. ©. overende, stupe. 

B. B. ©. fammen, *ramle. Faa til 

at ft. el falde, *rive i kol; fælle (-te). 

©. ud af, teme or (ət. kom or ej, 
tunne«); Bædfte ud af et Rar, kvælve 

(-de), renne (-de), late (— le't, ee). Jfr. 

Komme (noget) i. (S. en Minifter), 

fælle, stejpe? (-te)? støjte (-te)? Jfr. Bes 

feire. tyrtet (overbunden), råken(o),. 
av rjuke (— rauk). 

Styrtebad *sturte-? *stejpe-? regn-? *rynje- 
bad? Mk. regn-skol, n., -skur, f., -skvær",. 
m., -spil?, m. Mk. Gtyriegodbé, Styrte- 
plats. 

Styrtebyb, stu'p, n. Jfr. Afgrunb. 

Styrtefærdig, *sturte-færdig? 

Styrtegodö, se Stylgods. 

Styrtefø, bråt(o)-sjø,, m., skavl, m. 
. Lie), s-sjjje (H. L.) 2: „Bølge, 
vig Top danner en flarp Kant, fom 
efterhaanden brættes og figrter ned”. 

Dv. fskavle, *skjævle, 3: danne ”skavlar. 
Styrtning, stu'p, n, få'g(o), nm, ufs, fo 

løjpt, f., løjpe, f£, rensel, n, kast, n., 

skå'(o), n; (at førte el. fortes), jfr. 

Styrte; (Strømning), jfr. Strømning. 

8. af Søer, jfr. Styrtefø. 

Styver (t. Stiber), to skilling. 

Styverfænger (t. Stiberfånger), mat- 
stræver, mammeons-træl el. -tjener, penge-, 
skillings-kær? prakkar, m., puke, m. 

Jfr. Bengepuger; Materiatift. 
Gfyverfængeri, skillings-knipesrie. 
Stæbig, ”sta(d). S.i Gaarden (om Heft, 

fom iffe vil ub fra fit Hjem), *gar(d)- 

stad, *tun-s. 

Stædighed, stahet. 

Stætte, 1. (jætte i Staf), *stækkje, fsæte 


(av såte). 2. (gjøre mere fort, ftalfet), 
*støtte, y (-e) (av stut'), korte(ar), “stubbe 
(ar). Jfr. Forforte, Afftumpe. 

| Stænder = Dag (t. Stände, 2: Tag, For- 


famling), se Stand (sist). 2. (Stolpe), 
Fstandar, *opstandar. a 

Stændig, *stændig, 9: stadig, vedhålden 
Mk. stødleg, 9: faft, filter, flabig. 


800 
tænge (Humle, trter), *stange; (luffe | 
VED Stang), stængje (-de). Dv. stængjing, 

E Stængt (inde) Rum, stængje, n. 

Stænge (Lojt i et Hus), hjæl", m. (»fjes-, 
lø'e-h.e), træve(e), n. (»stal-t.e), toI), 

? m., Skuk', m. 

Stengel, renning, m., *tejn, m., stel(y), 
my 3: Mer paa rn stølk, Wa 
strå, n. ©., hul, røjr, f.  Stængel i * 
ær 1. Bom (at flænge med), 2. Stang: 
måal. Altså ikke = Stamme. 

Stængning, stængjing, f, stængsle, f. 

Stængjfel (bet, ne noget lukkes, 
Hægte, Laas, Bom, Stobbe), stængje, ny 
stængsle, f. 

Stæut, g gjøjs, m., skvæt', m., skvætte, f., 
spræt', m &, af tyf Bæbdfle, klyse- 
dreve(i), £, k.-sputer, m. 

Stænle, skvætte (-e) på, sprøjte (-te), 
*sprætte (-te), *spra (»sprada«), Sv. 
skvåtta. (Ogbe), Fdrøjpe. Stænfende 
(fprublende), *skvætten, *skvætsam. 

Stænteioft, visp, m. 

Steœnkning, skvætting, f. For Over- 
peins er (Sted), *skvætsam. 

Btæntregu (N, jom falder af og til i 
ſmaa Stent”), '#skvæt-regn? regn-skvæt', 

: „liden el, fort Regnbyge“. 

Stænte, stæt'(e), f. (sv. ståtta), pal (sv. 
pall), m. Stæt, n. ær fotstykke, fot; 
hæmpe, f. (på knap), også kalt mælle, f. 
og lykkje, f. 

Stær (a. |. stær, t. Staar), stare, m. (star). 
GI. n. stari Sv. stare. 

Stærblind („meget fvag= el. nærfynet”), 
*star-blind. 

Stærgræs (Carer cæspitosa „og flere 

Arter”), står (0), m., s--gras, n. Gl. n. 

störr. Sv. starr., Carer acula, kvasse- 

gras, blå-g., -fis f. Carer panicea, 
sene, f., sen-gras. Carer vesicaria, vas"- 

står(o), lapsko-star (Dr. Sch.), skjæne, f., 

skjejne-gras, sæv, n. 

, *stærk (i * i det hele som i dansk- 
rd  Favleg, før, *for og stærk, 
(fom taaler meget), trottig(o0, 

trottog; trøttog, tråttau); 

*traust (»ejn t. gute, >: ſicerlbygget &.; 

dv. trauste, m., trejste, mM., traustlejk) ; 

(fom til at brybed), spræ'k (H. Ibs.); 

(ubholbenbe), *tærog; (varig, om Tøi), 

dyg’ (dv. *dyglejk, Barighed); En 

Uveir f. Ex), Thard,- "stærk; (rin, 

kvejken; (Barme), "svær; (Strøm 

strid; (øm Lugt, N 

(tarp, heftig), ni(dlleg. Her, tal- 

rik, stærk. 5000 Mand ftærf, på 5000 

m. 68. i ænderne el. Armene, 

fhand(e)-stærk, mots. *hand-vejk. S. 

meget, også irol’-: t.-dryk', m., -el, n. 

&., ufædvanl., hund-stærk, S., noget, 


& 





(fraftfulb), | 


*fræ'k(e); | 


Stænge — Støde. 


Fete. Stærkere blive (Bind), kvæsse 
på, 3: bli" kvassere. Ellers stærkne. 
Dy. stærkning, f. Stærkt (Adbb.), mær- 
gjeleg, fstorlege, stor-: stor-gråte, -skrike 
*bælje, 5: brøle). Jfr. Dverorbentlig. 
an ftærkt, "gå fort. 
Stærtbygget (RED, *rraust, avleg, *be'l- 
stærk kar (krop). Jfr. Perfon. 
Stætte, se Stænte. - 
Stævne, 1. (ind-), *stæmne. GI. n. stefna. 
% — fætte, ftyre; firhge), styre 
(-de); falle. »Styre bejnt i auste, »Vin- 
den fæl in etter fjo'rene. »Straumen 
fæl ute. 3. (Træer, tappe), kylle Go, 
kolle(ar), styve (-de), *kabbe. 
Stevnetræ (T. med offugget op), * 
m S. (Trær), jfr. Løvtræ, Rappe, 
Rodkappe 
Stævne, et, stæmne, f, "mete, n; 2. 
(Retning), far-lej(d), £. fr. Kurs, Ret- 
i 
Molb.), 


ning. 

Slævnevidie — Bibne, 
*stæmne-vitne, 3: Steœbnevidne“. 

Stævning, Ee AR stæmne, f. Mk. 
stæmne-sætel(e), m., -brev, 3: SKalbsfedbel. 

Stævningömand, fstæmne-vitne (5: fom 
eng Etævning). Jfr. dog Stævne- 
vidne. 

Stø, *traust, *ste, pålitelig. 

Støk, staup, n, bekar(i'), en 
bråtne bekarar i alle lande, 2. 6.4 
Bei, staup, n. 8. (Kornet Blødning 
for at blive til Malt), staup, n. —— 
n »Sætje korn i staupe = stejpe korn. 
Jfr. og Mete. 

Støbe (i Form), støjpe (-te), stejte (-te), 
renne (-de), gjote (— gaut) Sv. gjuta. 
»Støjte ljese. 2. (lægge i Støb, nemlig 
Korn), mælte Ce), støjpe. 

Støber, ”stejpar, *gjotar. 

Støbeffe, støjpe-skjej", f 
-slejv, f.). 

Støbuing, renning, f., stejping, f. 

Stød (at ftøbe), støjt, m., tryk”, ka (An: 
fald), ri, fa ryk, m, "bred", Gifær 
om bet ' Baarbefte e. af en Binbbyge 
paa Søen”), ta'k, n, flage, f. (som 
— ( en Bei), s støjt, m., staup, pi 

fag), svarp, m., sit-op, m. (sv. sitto ; 
(Styftelfe), sak, 2 åg eg bå 


(skjæl, f., 


Ta, *bak-støjt. S. libet, Gr pe 
ærte efter S., *støjt. Bed &. frem- 
bringe, støjte. +S. hål pår. Tage 


mod Stødet, stå for støtet, sitje førely) 
«støjten, 2. Støb, >. Støtte: "foreldet", 
jfr. Støtte; R hafir. 

Støbe (volde Men el Smerte veb Stø), 
ramme haardt), støjte (seg, foten sin, 
-te); (puffe), *skumpe (dv. skumping, 9 
skuve (— skauv og ar), skubbefar 
*knubbe; (fnufe), stampe(ar), *stappe, 


Støden — Størrelse, 801 


knysje (— knuste), *knuske, *knustre Mule; jfr. opstyr, n.) maio) D sal (o), 
(jfr. — Smuldre); (gnide), nygge , ramne-gal, n, smal, n. (og m 
{— någ, 0: »Båten lig og nyg’ seg mot allo), m, ålder(o), m. (gl, n öldr, 
bergete); (brive, flænge), avarpe(ar); Drilkelag), rusk, n, stim, n, kav, n., 
(Per ned i Jorden), kvæte (te) dytte; | mask, n, ru't, nọ, ruting, f., sterjing(y), 
(være paafalbende), ræke — ra'k: sdet| sjau (H. L), gy my husk, n dv. 
rak mege); (om taftløs Tale el. Adfærd), | huske-ståre, a: Legeftue), see É, 
*støjte (dærtil: støjt, m., tvær-s,, om en | ljom, m., tur, m. (0: |Loftigheb, Leg), 
Perf., jom *stejter); (frænte), nejte (-te). | van-læte, n., verlæte, f. (svederl.«), leven, 
Jfr. Krænte, Fornærme. (Rykte el. træffe |. n, leverne(ø), n, tid, È »Han — 
noget af Stedet), *rive. Han rejv be-| slik tid, at det var fælte. Gjør i 
kerne nede, —»Dej hadde så nær revet | Styr og holb iffe gt Been, Å gjemmer 
meg i kole. ©, (rbfte) et Rar, skake| mujen. Asbj. Jfr. Sviftighed. Jfr. Dp- 
(— sko'k), sukke(ar), sikke(ar).  Dv.| tgier, Zummel. ©., ujædvanl. 
sik, m., Stød, Ryſtelſe, og eg f.| n Gu, fom gjør Stai, u-styrje, f. 
(Synfning ved Ryfielje). S. f. Er, Kni=| Støje, *bale, *baske, regjere(ar), ståke, ar 
ven i, jfr. Stilte. S. — stap ppelar). (stoke, stuke), stråke(o), ar, styre (de), 
Dy. stappe, f, f. e. kålrot-s. al, | Fbråke, *kavel(ar), *maske, *mallæte 
Hørne (dv. terning, f. , Angreb, Dyft. (se se) *mare, størje(y), ar, heje (2: rope: 
emmed Dro"). San (famle, fom hejl); (om en Mængde Wenneer), kade 
ægning, Tale), stople, ar. Jfr. Famle. (ar Jy sålle(o), ar, søgje (-de), tjote (— taut), 
sang S. an mod (træffe en Gin- He(o), ar, åldre(o), rutefar); (fværme, 
bring), støjte på: »Båten stejtte på ejn| [øke efter WMorftab), *huske, *ruske, 
rn I fra fig (fafte, flænge), ræke|  Stuske; (om vild — rd ass 
— ): »Ræk veden ut or vægen«(e). — (leve Iyftig), turefar). =T. jole, 
ef Tronen, skuve * stolen. Lm. st. dagen ute. Dv. ture-gast, Gifter af 
remad, skutle(u"). C hans more fløiende Selftab. Jfr. arme, Mumle,- 
på, *råke på. Jir. Zrfie. pat| Summe. Som gjerne frøier, *kavsam. 
Bar *sætje (båten) fram-på. S.fam-| Støiende, *styren, styral”, styrande; stør 
men (fom to Dalfører), skjære i hop. | djotfy), ståksam, hejot, *rørot.. S. Perf., 
. til (erænje til), møtast, f. e om ut- rusk, m., *ruskar, *ruske-bjørn, ståkar, 





marker. ©. fil Cu (puffe), *aytte.| kder-kop'fo), m. -Mk. og ålderkong, 
Prindſesſen byttede til Dronningen og —F —— — ruske, 
hun igjen til Rongen. Asbj. ©. til=| *aalne-heje. Beljtab, baske-lag. 


e (give. et S. el. Trof), *yte, skuve 

— skaur), flytje (— flutte), fere (-de), — am y (de gl. — 
skjote ( skaut); vinke(ar); jfr. Rykte. | AA (ikke tævje), hæse (-te), — — 
San — yt — ko Pr mo (— snark, snorke’), rjose (— raus), *kjåste 
= * PS med jep F el en "|  (kjaste, kjastre), stanke, ar (stånke; gl. 
HEr "es p a. e S| on. stanka, sv. stånka, eng. * stank, futte). 
påte(o * tødende (ryftende), hus- S. el. futte af Ulyft (krympe fig for 
kay Tronpa; stejtande, stejtsam. | noget, fom man blir nødt g at — 
»Han kom stejtande med dete. tødt | ose(u), ar, kvie (-dde), k. f j 
(fornærmet; branten), *furten, *snurten de k le Jio R ge? 
(snorten), Ketrunten: — ved Støt), Ømme. Emnene 290, sone) — 
stajt. S. — furte(ar). Fr. Bg. ' lagz 





fort, m., — fr. Fortryde, For: Stønnen, stenjing, f. EE å f.; hæsing, 

trybelig. . føle Pla trykkje på el,| ande-tak, n., tæring f, —— 

føre(y). (gl. n. stynr), stank, 9» »Det gjek —* 
Støden Buten; Fremftybning), støjting, | Ak og stanke, futfende og — 

f påting(o), f., skubbing, f., skuving, | Stør (Accipenser sturio), yy), fa 

f, skumping, f, yling, f. (o: Stubben), | bås. Jfr. Zunfifl. Støren el. 

husking, * husk, n. (2: Roftelfe). Pladſten iBanbfladen,sterje(y)-våde(0), f. 


Støber (til en Morter), stejtar; Kolle til | Størine, — (om Blod), levrast(i). 
at ftøbe el, flampe med), stamp, m. Jfr.| Dv. stårkning, f., >: flørknende ZTilftand. 


eng. stamp, Stempel, GL. n: storkna. ©, fade, stærkje — 
Stødvis, *i rykkjer, i rykkjem, rykkom-| — stær't), =S. talge, 2: fmelte T. g 

til, i takom, takom, takom-til, tak og| frebebeniet far. Størknet, stårklienfa 

annat, riom-til, stund-imillom. Større end efter Mdjeende, dulen, >: fom 


Støi, stå'k (stek, stuk), n Œ. B), styr, | bølger. Mk. ruvsam. Jfr. Bolumings. 
m. (og n), ustyr, n. (0: Dptøier, y | Gtørrelfe, *storlejk; (ftor Perſ.), kult, m., 
51 


802 


rug, m. m.; (Bibbe, Omfang) 

£, i i Jfr. Bolumen. do 
mest: *meste eanet 

pr — 3: benan elg, 


"es af et et vii — høgdi 
(2: Søiben), hegsta. 


sMe have fænget 
høgsta) utav dete (əta die). 


eiii El el. Pal at at ftøtte med; n. f. | 


Stutte, t Stige), sted(y), f. (sv. stöd; 
gl. n. stod, styðja), ste({djje, f. ; (Stive, 
stærte, — (f- Er. under en 

stæt”(€), (fom holder noget oppe), 
ude AR "n ; (Stolpe, med Kløft oben: 
til), sule, f; 3 | ille, opretftaaende), op- 

stander, m. . at ftaa paa, fot, m. 

bord-, gryte-f.). . under en 

b paa Land, bikkje, f., bord-knak', 

m., skåre(o), f. 6. under Bro, Gulv, 
Stillads, tyfot, m. (dunkelt — mar- 
fot, mår(o)-f. Jfr. Stolpe, Pal. S. af 
Træ med Grøt å i Enden (til Gjærder 
og Hæsjer), skår(dje(o), f. (skår, o, skola, 
skolj. G., pan Giron mod Bæg, Dør, 
s Stranjtøtte mellem Stol- 

ne i en Bygn., *stav-band. Støtter 

ætte til, under, stedje, y (— studde), 
skår(ad)e(o). Dv. skirtingo). Gl, m| 
skorda. 

Støtte, sote opret), steldje), y (—studde), 
Også skårld)e, o (fr. Støtte, en). (Støtte 
Q e o en tte 
med & sies), — fig, stødje 
seg ) ©. fig til reg 
stodjast(y). Jir. Unde ptite. S. el. 


fe med Baand, stagelar . Mk. Støttes 

mand (Sidebaand, f. €. paa Kløv), stag, 
m S. pen en Stav, stave(ar). »Gange 
og stave se Støttet, stud”. Det fløt 
ter neben k (bet banner en faft Grund), 
det trejster op under. 

Støttelfe, stødning(y), f., stedna' (stenna), 
m, Jfr. Under Asle 

Støv (t. Staub), duft, f. 


, dust, f., dumme 
dy 


(dumbe, domme dam, n, musk, n. 
fn, f, gjeft (gy-), f. GI n. dumbe, | 
dupt, dust. Sv. dam, ©, af Blomfter | 
ge paa Trær el. Græs), stude, f. 
opjlibt Sten, stejn-mjøl, n. S. 
fvgende gåv(o), n., g.-sky, f., gjøv (gyv), | 
m., gjejve, f, mjel (mjæl, mjed), f.; 
jfr. Melftøv. Jfr. Fnug, Flokker, Støvfty. 
©. bortfeie, dufte(ar), gjøfte (gy-), e. 
eg (Se), mjæl”, mjøllen. 
agtigt Fybælfe, moe, m, 
musk, n., dumme-sky , f., dæmme, 
(—mb—), him, n., hime, f., tå'm, n. 
Støvbrager, mel-tråd (I. A T støv-tråd. 
Ved meltråd alae, som Molb. dog 
ikke har, undgås det tyske Støv i Støv: 
traad, Støvnaal, Støvftængel, som dog 


f. 





Bjælte), | 





Støy | 
moing, f| 





Størst — Subdititius. 


igen ær mindre unorsk æn det helt tyske 
— å 

pvdrev, måld-gåv (i fr. & 
Støvdynge, f'n-haug, sk SA 16 prog 


p. Stevdcelte, fån, f, ne el. dust-lag? 


him, n. 

Støve, dæmme (—dam —dummet), duste 
(ar), øker. 9 damme(ar), gd 
fe Fron y i — 

(Spore op, f. ftøbern), Sagen 
(føge nøie), ko (te); — pe ie, 
de(ar), vere (vedre) (ar). 
*viske. 

Støver (n. f. Støber), rækkje-hund? (efter 
frækkje om sporende hund); (Gfterfør- 
fler), *rokjar. Jfr. Speider. 

Støvet, dummot, dustot, ruskot. 

Støvgran, fjo'm, n, fjukr, n. Jir. rug, 
Branbftøv. 


Støvhvirvel, *dumbe-*kværvel, m.? Jfr. 
$Hvirvel. 

Støvtnopper, mjel, n. Jfr. Blomiterftøv, 

Støvle, stevel(y), m. ` (steve, stævel; fl. 
støvlar). Gl. n.s E Sv. stöfvel. T, 
Stiefe — Usbe fin rd 
*røme, Gl. n. støk- 
kva. Jfr. Smøre Ping “lygte. 

| Støvleftaft, æver-føtte(y), n. (jfr. Dyer: 
læber), bælling, m., bænding, m., støvels- 


Smøre 
$skvætte, 


læg, m. 
Støvleftroppe, "stevelhæmpe, f.(?). 
Støvmel, mjel-dumbe, f., mjøl-duft, f. 
Støvnaal = Gtøvdrager. 

Støvregn (t. Staubregen), mug’, n., yr, 
n., yre-regn, musk, nm, muske-regn, Da. 
mist, n., dask, n., duske-regn. Jfr. Regn, 
Taageregn. 

—— 
muske 
(— duste 


ar), (-te), miste(ar?), 
— AN — BE 


Støvfand —* letteſte Sand), *dumme- 
*sand, m,? *sand-*dumme? *sand-*duft? 
Jfr. Støvmel. 

Støvffy, musk, n, dumme-sky, f., gjøjve, 
f, fgåv( v(ø)-sley. 

Støbhænget = Støvbrager, Gtøvtraad. 

Støvtrand, jfr. Støvbrager. 

Suada, Snadela, se Syada o. f. v. 

Subaltern, under-ordnet, -given ; (én) un- 
derordnet' æmbedsman. 

| Subamenbement, under-ændring (H. P. S.), 
>: und—s-forslag. 

| Subdelegat, delegeret, fræm-fulmagt, 
fulmægtigfet) (o: fulmægtig for fulmæg- 
tig, under-fulmægtig). Jfr. Fremlaan 
(Fremleie). Se og Sublofation. 

Subdinfonud, (den) andre hjælpe- præst; 
under-hjælpe-præst. 

Subbititius, Subditiy, understukken. 8, 
infans, bytting, forbyttet barn. Jfr. 
Stifting. 


Subdividere — Subsidiær. 


Subdividere, dele det delte (under-indele?); 
under-avdele. 

Sub fide pastorali, på præstelig tro og 
love, på pr. ære. 

Su bglobos, næsten kugle-dannet. 

Sub hasta, eg. under spyd o jut), ved 

ER ; V- overbud. Jfr. Hon, 


igere, under-forstå, tænke sig 
(dærved). 
Subjett (i Gramm.), grun-ord (i sætning); 
— Finde et tjenligt S. til Op- 
ærelje, f. tj. æmne til opl. 
— under-kastelse. 
Enbjeftiv, -tiviff (Ret, Sandhed), invørtes, 


indre, personlig. &, og objeftivt, in(d)- 
vortes og udvortes. Dr. Martensen, R. 
Nielsen, 


Jfr. frihet — eg 
personl. — upersonl. Det S. i Kriften- 
bommen, den personl. kristendom. Fr. 
H. Jfr. Objektiv. Det S. og bet Objlt. 
i Rirfen, personl. kristendom og det 
urokkelige i k. Fr.H. Gubjeftivt Re: 
ferat (utobfat objektivt), farget gengi- 
velse (— ufarget), Aftenbl. 
Subjeltivitet, personlighet, personl. ejen- 
— elighet, p. egenskap, det person- 
ige. 
Sub judice, uavgjort, ikke pådemt. 
—2 under-ordnet. E 
Subjugeret, under-kastet, under-»danige. 
Gubfommitté, under-utval. H.P.S. Jfr. 


mmitte. i 
Sublevation, hjælp, lettelse. Jfr. Biftand, 
Unberftøtt. 

Subligation, under-binding (av årer). 

Sublim, høj, ophøjet; ypperlig, fram-ifrå. 

Sublimat, (en) »fygtighete? (ə: flygtig- 
gjort legem, 3: ved ild drevet op i re- 
torten). Jfr. Fluidum. 

Sublimere, gøre (fast legem) flygtig ved 
ild; over-»dampe«, »dampr-drive el, ut- 
drive. H. P. S. Jfr Deftilation (av 
flytende legem, væ(d)ske). 

Sublofation, fræm-lej(gje (at lej(gjeren igen 
bortlej(gjer. Jfr. fræmlån, 3. at låneren 
låner det lånte til andre, lån på andre 
hånd, andre-hånds-lån). Molb. har både 
Fremleje og Fremlaan. Fremlaan heter 
” ha — Æn Fremleie da? fram- 
ejge, f. 

Snublunariff, under spe dr ag for- 
gængelig, ufulkommen; e-lyst. »Den 
månelyste jorde. 

Submarin, under havet, under-havs (f. e. 
kabel) el. -havlig? (hav — havlig, som 


liv — livlig, lov — lovlig), under-sjes 


(=»søiske), under-valt)ns (-»vandse). 
Submergere, sætte under va(t)n, 

svømme, dukke (nogen, -get) under, 

*duve(ar) (dubbe, duppe). 
Subminiftration, hånd-ræk(n)ing, lenlig 


Sub rosa (i 


OVET- | 


803 


hjælp (helst ved »underslæp«); »under- 

slæpete (selv), len-svik? (2: lenlig »be«- 

svikelse, — f. e. av en kasse), kassesyik. 

Submis, yd-myk, under-kastet, bøjet, med- 
Berlig. Submissa voee, med sagte rest. 

Submisfion, underkastelse, under»danighet«, 
ydmykhet; (Dæmpelje af Stemmen), jfr. 
S 7 f, *spakning. Jfr. Dæmpelje; 

agte. 

Snbmovere, skyte til side, drive bort, 
fjærne, rydde af vejen. 

Subordination, under-ordning, »avhængig- 
hete, herighet (efter t. hørig?), hørsom- 
het (i * finnes hejrsam, 9: ,børføm, op⸗ 
mærfjøm), lydighet, lov-l.; (militær), 
age, m., tukt, mans-t. Jfr. Rejpelt. 
S—å-Feil, krænkelse, overtrædelse av 
lydighets-»pligtene, av lydskyldigheten. 

Subordinere, under-ordne. . fig, fed- 
føre sig (Hfletføre seg, 9: give seg i for- 
låg, o). H. D, Jfr. Aftegt 

Subornation, lenlig tilskyndelse, forledelse; 
underkepelse (til at gøre ondt), muting, 
f,? (til * mute, 3: ,beftilke"). 

Subornere, lenlig stelle til, sætte i (en, 
at. . .); for-lede, -føre; kope til, 
mutor (»bestikkelser) få til. 

Subpartition, under-indeling. 

Subplautere, Suppl., spænne krok for 
(norsk?); fortrænge, stikke ut (*stinge? 
eg. om kortspil). Jfr, Stilfe (ub). 

Sub poena præelusi o. f. V., se Brækiudere. 

Subreftør, under-styrer, -forstander (ved 
lærd skole). 

ere tilsnikelse. 
ubrevifion, nyt, gentaget gennem-syn. 

Subrogation, insættelse (i stedet, i en an- 
nens sted), ny-val(g), ny ulnævnelse (i 
den fer omtalte avtråddes sted). 

Fortrolighed, Hemmelig), len- 
lig, under fire øjne. Jfr. Roſa, Førtro- 
fighed. 


Subſeltion, under-avdeling. 

Snbjelvend, (det) efter-følgende. 

Subjenior, næst-ældste. 

Subſidialiter, i bak-hånd, (have) til *vare, 
— som varagn (n.), som næst-best (føre- 
slås). Mots. principaliter, først, f. og 
fræmst, som best, — som hoved-forslag. 

BAGE Sekundær. SE: 
ubfidier, hjælpe-manskap; pænge-hjælp. 

in sudsid, I bak-bånd vil 
*vare, som (til) *varagn, at ta til. 

Subſidicer, dial, -biel, diariſt (in Sub- 
fidtum, el. naar bet Førfte el. Bedfte 
glipper), hjælpe-, *var-, næst-, ned-? 
næst-best, bak-hånds?, i bakhånden, an- 
dre-hånds el. -båndig? i Reſerve. S. 
Forlag (mos OE tvar-forslag, 
var-fram m. T. var-agn, mn. 
v.-år, AE) von), næst-forslag (jfr. 


804 


næst-forman), næstbest forslag, ned-f., |Subftrat, under- el. 


hjælpe-f. (H. D.), ændrings-forslag. Jfr. 


Gubfiguation, under-skrift, navns n. 

Sub signo, under mærke. 

— — varighet; under-håld, livs- 
ophåld, utkom(mje, f. 


Subiiftere, leve, komme ut med, ha" ut-| 


komme, 

Gubffribeut, eg. underskriver, -tegner; 
tingar (Lm.; som tinger f. e. en bok, et 
tidsskrift); for-keper, hålder (av blad, 
tidsskrift). 

tegne sig (for , Bidrag”), 

(t. d. en bok), hilde’ deltegne 

sig. H. P. S. Jfr. Beftille, Abonnere, 

Subſtription, eg. under-skrift; tinging (jfr. 
Abonnement), under-skrivning, Lm., for- 
kep. Jfr. For. 

Sub specie, under skikkelse av, »skin« av, 
påskud, føre-bæring. Jfr. Sfin; Baajtub. 

Subjtantial, -tiel, »væsentlige, »selvstæn- 
dige, for sig; kraftig, nærende. 
Lønning, faste intækter, fast lønning, 
mots, Afciden(t)jer, >: uvisse, tilfældige 
intækter. Jfr. Sportler. 

Subſtautialiter, »væsentlig«, 
saken, efter sit hoved-inhåld. 

Subſtantiv, navn, navne-ord. H. P. S.: 
selv-ord. Mots. med-ord, 3: Adjektiv 
(og Mdv. ?). 

Subjtantigg, kraftig, *åryg, nærende. 

Subitan(t)$, -tia, noget for sig, tilværende 
ting el. person (ikke egenskap, »akcidense 
ved noget annet); en tilværelse (avæsen=); 
et æmne (H. D,), 3: „Stof“, grun-æmne; 
kærne, inhåld(-et), det beste; den næ- 
rende kraft; tæl(e), n. »D'er godt tæl 
i den stejnene. Jfr. Materie, Stof. H. 
P. 8. foreslår grun-stand (efter sub og 
stans, stare). Stand ær jo imidlertid 
egentlig = at stå, men ikke = noget, 


i hoved- 


Subsignation — Suffix. 


t, grun-lag; æmne (H. 
D.), tingen selv (tænkt i motsætning til 
sine egenskaper,  Afeidenfer”, el. som 
underlag for dem, bærer el. innehaver 
av dem); det foreliggende tilfælle. Jir- 

Pirih $ 
ub Dit, under-bygning (2: at b 
og det byggede) gras ler : di - 

Subfumere (indbefatte), tænke sig, mene, 
forut-sætte, med-omfatte; (tillæmpe det 
særskilte, særlige, på det almene el. om- 
vendt), under-ordne, henføre under; slutte 
længre (svideree). 

Subfumtion, forut-sætning, gisning, gæt- 
ning, "von, f.; in-, under-ordning; wader- 
sætning. 

Subterfugium, utvej, påskud. 

— fin, pv-fin el. er-fin? *hår-fin, 

gran), *tyw', spæd, *gran; nøje, 
gleg, *var; listig, sleg, *snedogii), ful; 
hår-kløvende, ordkløjvande? (til *ørd- 
kløjving), vreden, vringlet (»spidsfindige); 
klok, fin, *kleftig, dyp, dyp-tænkt; fin, 
leg, kælen, sår. Jfr. Sofiſtiſt; Spids- 
auos Delitat. 

Subtraktion, fradrag. 

Cubtrahere, drage fra. 

Sub una specie, under én skikkelse (brødet, 
— uten vinen). 

Subus (for t. Hubu), jfr. Unberbalanee. 

Subvafal, underle(h)ns-man (ikke under- 
lænsman). i 

Subvenere, komme til hjælp, ta sig av, 
stette. A 

Subvention, hjælp, ste(d)na(d) (stonnz', y), 
d: understøttelse. Jfr. Bidrag, Biftanb. 

|Subverfion, kul'-kastelse (*kol-stejting?, 
av *kol'støjte), Tomstejting; undergang, 
for-fal, 

Snbvertere, kul'kaste, *kol'-støjte, vende 
op (roge) ned på, ødelægge. 

Subatorium („i romeri Bad”), svede-rum, 
-stue. D 








som står. Gjenstand ær nemlig ikke Suble te, x re til), *klasse, *klæsse 
norsk (Gegenftand). Y Subjtané, i rå! ” ski fø «Big alene (dærtil klejnot, 
tilstand. BlælS, blæk-æmne, 2: rå-| pejudlet). Jir. Søle, Befudle. 
æmne at lage blæk av. GSubftan(tjjer, | Syuffeter, dommere (3: riksforstandere — 
æmner, deler, grun-deler. Subj. —| ~i Kartago. Jfr. hos jøderne). 


Attribut Akcidens), væsen — grun-egen- 
skap. Fr. H 


Subjtitnere, sætte, sætte in i stedet (for | Su 


en el. et; jfr. Erſtatte og Remplacere); 
under-lægge, la" avlese. H. P.S. isted- 
sætte, 

Subftitut, isted-træder (Meyer, H. P. 8.), 
avløser; under- el. hjælpe- (t. d. -lærer), 
Fvar- (3: Reſerve⸗) f e. klokker; under- 
ordnet medhjælper, (midlertidig) avlaser. 
Jfr. Repræjentant, Stebforiræder, Sup: 
pleant. 

Cnbjtitution, insættelse i stedet. 


Sufficient, tilstrækkelig, nok. 

Sufficit, nok! ikke mere! 

ere, ved»hæfter, vedfæste. 

Su EEA tilstrækkelighet; pålitelighet; 

| selv-godhet, -tilfredshet, -tillit; vigtighet 
(Fædrel., d.), selv-v., *storlæte. n., kryhet, 
kauthet. Jfr. Jndbilbfthed, Stolt(he»). 

Suffifant, tilstrækkelig; pålitelig; stærk, 
varig; kraftig, nærende; selv-god, *kry, 
”kaut, *byrren, *spræt, *byrg, *brat; 
(fom Rog), jfr. Solid. 

Guffie, bak-stavelse (Meyer; motsat for- 
stavelse). Se Bræfir. 


Suffokation — Sult. 


Suffofation, »kvæl(n)ing«, kjeving, *kvær- 
king, *stryping (av *strupe). Kvælje(e) 

i * ær = trylle, plage (om Sorg) Gl 
n. kvelja (— kvaldi), pine. Jfr. Rvæle. 
aganens, -gan-Bifføp, under-biskop. 
Snffragere, give sin røst (»stemme«), tale 
for, lægge godt for, lægge et godt ord 


in for. 

Suffragium, rast?, val(g)-røst (»stemme«); 
samtykke; god mottagelse ; medhåld. Sv. 
røst = Stemme. Jfr. Stemme; Bifald. 

Euffufion, grumsing (gore uklar, grumse), 
%grugging, gjerming, y (av *grug, 
"gjørme, f., d. e. grums). 

Suge, suge (— syg — saug). 6, til fig, 
suge at seg, drage åt seg.. Sugende 
Smanadhr i Søen, såg(o), n. -Grun- 
sige. GSuget (ubfuget), sågjen(o)- 

Suge», såg(o)-; mk. såg-barn, suge-barn, 
2: Pattebarn. 

ØSuggerere, ingive, -skyte, -blåse; *sætte i 
(en), forlede, lokke, få til. Jfr. Jnipirat. 

Suggeftiv-Spørgsnnal, fange-spørsmål, 
*snare-snak el. spørsmål? (»besnærender 
sp). Jfr. Gofisner, Fordreielje. 

GSugning, suging, f., såg(o), n. 


Sui — sin egen hærre, myndig. 
Suite, bite, følge, virkning (*værkning, | 


nad); følge, f.-række; samling; sam- 


menhæng; framhald, n. (Fortfætt.), følge- | 


skap, tjenerskap; efter-kommere, ætlinger. 

Å la suite, eg. i følget; ikke (for tiden) 
tjenstgerende, i vænte-nummer el. på 
vænte-plas el. bare på vænte. 
De suite, i rad, en for en. 

Sujet, æmne, kunst-æmne (H. D.), op- 
gave; person, mænneske, æmne (som 
præste-, st -æ.); undersåt (m. s. 
under-sat); jfr. Subjelt. Mauvais S., 
Fudyge, f, udygd, f. (jfr. ,Døgenigt"), 
skarv, m. måtelig, dålig (dårlig) person. 
Jfr. Daarlig (*dåleg, sv. dålig). Sv. 
oduga, odoga. 2. underkastet, utsat for, 
-*næm (ru sot", frost-, is-næm). 


Gut, dybt, suk', m., stank, n. (av *stanke, |& 


”stånke, 9. fiønne, pute, fulle bybt), 

n. (gl. n. andvarpa). ©. af 
Smerte, ank, n. 

Eufcedere, følge efter; lykkes, have fræm- 


gang. 

Gulceå, held, lykke, fremgang; godt ut- 
fal, god virkning; utslag (»resultate); 
(Bifalb), god mottagelse, lykke (som f. 
e. et skuespil ger). 8, deeireonstaner, 
lykke på grun av leiligheten (som fræm- 
kalte det, som talen ær om). 8. d'estime, 

kke på grun av (arbejdets) gode sider. 
. du moment, lykke for øjeblikket. 
8. de vogue, lykke som mode-sak; L 
på grun av forfatteren (hejagtelsen for 
ham). 








H. P. 5.| 





805 


Sntresfiø(n), folge, f-række; æmbeds- 
følge, tron-f.; arve-følge, efter-følge 
(Molb.); arv, efterlatenskap. S—S-Srig, 
arvefølge-ufred, hærstrid om arvefølgen, 
tronfølge-ufred, S—3-Bnlder, arve- 
(følge)-pulver (forgift). Snecessio ab 
intestato, naturlig arve-følge (uten »siste 
vilje). Sue. apostolica, apostolsk række- 
følge. Fr. H. 

Sukresſin, «five, senere, påfølgende; »grade- 
vis, efterhåndig? (o: almåblig), efter- 
hånds (H, P. S.), strinevis, stegvis? (sv. 
stegvis), lit efter lit, lit om sæn (0. V.), 
smånings?. Av småning, f., haves i * 
i småningom, 2: [ibt efter Tibi, og *små- 
ningom (uten »i«). Sv. småningom. 
Eller kan *småningom brukes som til- 
lægsord i likhet med *lagom (*lugom), 
ligefrem, udvortes, indvortes og andre 
måtes-ord? Jfr. ejn lagom hest, et like- 
fræmt m.ske. Smånings overgang, fræm- 
gang osv. vilde være i likhet med t. e. 
fælles bedste, måls el. undermåls bord. 
©. Overgang, overgang lit efter lit, 
langsom, osv. Sufcesfivt, efter-hånden, 
*nåkot i hand, —»Efterhand» (adv.) fin- 
nes og i sv., men ikke i %, som dærimot 
har etterkvart. 

Sukcesſor, efter-følger, efter-man; arvingi. 

Sukrinkt, kort, k.-fattet, sammentrængt, 


få ord. 

Sulfat (fyltet Citronftal), gyllen-skal. H, P.S. 

Sulfe, sukkef(ar), *an(djvarpe, åkke(o); 
(tungt), kåse(ar, Lm.), kjåste(ar), kjaste, 
«stre), blåse (»*sukke og b.«), snærke 
— snark). Jfr. Stønne, Snøfte, Puſte; 

amre, Klynfe, Beilage. 

Gutter, sukker, n. 3 

Sutterfte (Drydfefte), drysje, f. 

Suktulent, saft-rik. 

Sulfumben(t)3-Penge, taps-penger (i rets- 
saker). 

Sukfurrere, komme til hjælp. Sulkurs 
hjælp, frælse, bærgning, f. (bærging!. 
nting, saft. In succum et sangvinem 
vertere, vende om (omskape) til ket og 
blod (ikke til saft og blod) (2: gøre til 
utapelig — åndelig — ejendom). 

Sul, suvl, f (sugl, su'l, sovl, sevl). Gi. 
n. sil. Sv. sofrel. Med S. foriyne, 
suvle. for S. blottet, suvl-laus. Dv. 
— E God til — er 
J syvlig, sylig, syvlen). a 
øbtel — begjcerlig efter bet Fede), 
suvl-fræk(e), Gale s.-ryt, -dryg- 

Sulfat, svovel-surt salt, avitriole. 

Sulfur, svåvel, n. Sv. svafvel. 

Sulfuration, svovling (forbindelse med 
svovel). Til svovle. Molb. 

Sulfurgs, svovel-blandet, svovlet. 

Sult (Hunger), svolt, m. (svålt, o, sylt, 


806 
svålte, o; gl. n. sultr), h Ena 
Raring), svælte f. S. a i 
jfr. en a ogst.sprængen«, 

Gåliau, sto stor-hærre. 

Gulte, jfr. svælte (— svalt); sv. svälta 
svalt); gl. n. svelta (svalt). Efter H. D., | 
som taler for svælte, finnes dette ord 
også id. ", 2. fultfe-føbe), svælte 
Ce). Dv. svælting, f. Mk. »dej få tære 


talgie, 2: har før frandfet, maa mu | 


ulte. 

er Fødring, svælte-foder, n. 

, Svælting, f. 
Gutten, svålten, o — solten), *svang; 
(ren), *hungrog; *skog-raken, 

*5,-sopen(00); hål(o), 3: þul Jfr. 
Hungrig, Graadig. S. blive, svængjast, 
Fkjænne hungren, *hungre. »Dagarne 
længjast og *magarne svængjaste („ni i 
Slutn. af Vinteren“.). 

Gulvarer, suvl-mat, s.-vare, f. 


Sum (Beløb, lat. summa), tal? optal?, n. | 


(d. e. det, sóm optælles el. ær optalt; 
mk. ata tal påe, 2: optælle, fummere), 
sam-tal (Lm., H. D.). De tal, som til- 
sammen utger sam-tallet, heter da særtal 
(H. D.). »Et stort, litet tal penger«; 
vere op til et stort tale; »gøre store 
&., også også høgd (o: Høide): »Det 
— En høgdi«, ben hele Sum. S. af 
Dage, dag-tal. 
Summa (Sum), sam(a lag? (av lægge 
sammen, nemlig flere tal til et; jfr. Be: 


føb); samtal; kort omris (av en vit[en]- 
skab), lære-bok. In , kort, med 
et ord. Summa a 4 på, in- 


ankelig sum (stor nok kor at tillate på- 
ånke til højere domstol). 8. summarum, 
alt i alt (H. P. S.), under et, i det DEI 


i alt. 

Bumnorill, kortfattet, efter hoved-inhållet, 
sammendragen, avkortet (idet adskilligt | 
springes over). 6. Proces (fort P.) 
avkortet retter-gang (med iagttagelse av 
hovedpunkterne og hoved-formerne alene). 

Summarium, kort in-håld (av et skrift), 
hoved-inhåld. 

Summe (t. fummen), *s (ar); | | 
(buldre, fnatfe høtrøftet), søgje (-de), | 
søj(d)e (-de). Jfr. Mumle, Brumme. Mk. 
»dej e som i ej brøllaup(y)-ståver(o). 
©, fig (,formobentlig af Adi. jum, 2: 
fiille*), *kome i lag, jamne seg. 

Summen, suring, fy su's, m.; (af mange 
Stemmer), sag, n., segjing, É 

Summere, desee el. tælle sammen, tælle 
op. Jfr. Abdere, 

Summering, — tælling, optælling, 


sam-*tal, n, (til ta'l, n, Tælling, Dp: 


Sultan — Sund. 





tællina). | 
Gummisfion, se Submisfion, I 


| Summus episcopus, averste biskop, over-b. 


Summus theologus, ældste »professore i 
»teologi« (på — ikke vel: ældste hej- 
skolelærer i trosvitenskapen, men heller 
»ældste præste-lærere). 

Srep upp, *kostal, *kostasam, *dyr; 

d, *ov-gild, staut, *grom(u), ædsel. 
Jfr. og Prægtig, Roftbar, | Koftelig. 

tære | Sump (t. Sumpf), foe, m., fæ'n(e), n 
(gl. n. * dye, fa e n., myr, f., 
Kar, n. (gl. n. kjarn, 9 Krat), kjøjte 
(kjete), £., vejse, f. (gl. n. vejsa, sv. + 
vesa, vejs; jfr. Mubber, Dynd, Siam); 
blaut-myr, f., flye-m. (jfr. fly, n “s Grundt 
Band, Bandpyi), går(0)-m., gem, 
lim., skjet (ski-)-m., vå't-m. Jfr. Myr, 
Pot. S, Si, *søkkje, f., s.-myr, -dike, 

n., -dye, f.; (Dhb), dy, n. (jfr. Gænge: 

dynd); (byb, iben, devle(y), n., hå Ko)-d.: 
(iden), si'k, f.; (liben, hvoraf der ub: 
ftrømmer Bade), myr-sike (-sik), mn.; 
tton), #stor-myr. S, med et Delfe a 

måse(0)-floe, m S. med ftær! 
Dobo t, måse-myr, f.; (i Smaalenene 
og paa —— måse, m. (altså som 
i dansk). ©., fom dannes ved en 
Kilde *kjælde-myr. Band, fom kommer 
fra Sump, myr-vatn. 

Sumpand, *saur-and, f. 

Sumpig (meget blød), *sid, *s.-lændt; 
(fuld af Band, om Lanbitab), +vas'-kjænt, 
våt-lændt; *sidlændt; *myrot; (fugtig, 
om Marter), *myr-lændt (gl. n. mfr- 
lendr), ftjernot; fænot(e), "søjlot, dikjot, 
*surpot, —— degu(i)-lændt (av 
dege, i, a: bævre, r ofte; EAA if el. 
degu, vg Masse). Flade, myr- 
slettte(ee), f.; (paa et — myr-kje"l, 
m &. Tangftraft Gørbybuing, r-kil, 
m., m.-gjote, f, m.-hals, m. Grund 
dæpl(e)-mark, f. ©. Land el. rie 
myr-lænde, n. (-da, f.). Jfr. Kjær (Band: 

pot) S. Marker), våt-lænde, n., rå- 


lænde, n. (jfr. rå-mark, 3: f. Mart), 
jørne-m,, *myr-m. p Øngtigheb on f. 
rund, m TG f. ernertå, fom 


fore ndes Grund. myr-malm, m. 
fom bager å i fi Grund (sphagnum 
og A), myr-mi 

Sumpjord om. Ar n, fæne(e), f i 
vejse-jord, f., myr-j.; jfr. myr-måld(o), f. 

m.-me'k, f, 2: „jort og Hæbrig Mul”: 
(fra ubtørret Sump), miy mad, #dy- jord. 

Sumpfneppe, presni if 

Sumpvanb, lå, L-vatn. 

Sumpvarter, oo 

Sund, et, sund, n., trång(o), m., stræte, n 
Jfr. 'Snævring, Gjennemgang. (Færge- 
fied), *sund, far, n., færje, f., sund-stad, 
m, fejes 6,, fmalt, kjejle (kjejle), 
f, nor, n.; (langt og [malt), os, m. 


Sund — Suppe. 


Mk. og *sund-man, færje-m.; sund- 
mą færje-tol", m., færje, É, 3: Farfoft: 
*færje, 3: jætte over. 
Sund (t. gefund), "frisk, *frisken, friskleg, 
helsig (-sog), helseleg, *helse-stærk, *hejl- 
(sman-hejlte; jfr. Helbreb), 
heilbrigd (gl. n. heilbrigår); (Tina), 
*rejn, r.-dæmd; (fom fremmer Sund: 
eben), botsam, *frisk, frisken. Den er 
, ad'er helse-bot i hane. Mk. helse- 


vejk, -laus, -lejse, 
h D 
tien), 


sam, *hejl 


p jse, f. 
Sundhed, helse (>: hælse), f. 
taler for helse og mot Gilfen, 
hejlbri 
bot, f. 
H. D.). 
og hindre 
helse-råd. »Prøve mange råders, »Vite 
råd føre ej sykjer. Uden Š., helse-laus, 
-ləs. H. D. 
Sundhedésbad, helse-bad. H. D. 
Sundhedsbrønd, — — LEA 


-kjælde?; h.-kilde, -væld. H. 
Sundhedskolleg Kommisſion, helse- 
Helse-råd f. ær i * 


nævn, - Å 
— vere vg (og lækesmiddele; 
jfr. Sundhed). 

Sundlhjedöregler, helse-råd, f. 

GSundhedstiljtandb, helse-far, n.; helse- 
tilstand. H. D. 

Sup (jfr. Surt), 
skvæt", m, dåg'(0), f, våt, n. (el, 
mjølke-v.), dråpe(o), m., tår, m. 

Supers, eg. over-, *ov-, fovers. G.-Hfin, 
eg. altfor fin, *oversleg fin, over-f. (H. 
P. 5.; jfr. over-mægtig, -vældig); *ov-fin 
(ov-god), *framifrå fin, 
klog, over-k., *overs k, (inbildt); næs(e)- 
vis. Jfr. Extra, Dverorbentlig. Dette 
Super lægges ofte i en tvifolding, såsom 
norsk-norsk, dansk-d., 3: fuper-norfl, 
osv. Jfr. fin-fin for fuperfin (Dagbl., n.). 
Mk. også (dansk), pære-(ful”, -dansk), 
têka’ (o), råk-målt?, (dansk) topmålt. Av 
råke(o), m, 3: Zopmaal, Jfr. og æld- 
(gammel), er- (liten), ut- (-fattig). 


Middel til at bevare S. 


ium ef. 
LD 


sup, m., såpe(0), 


Superb(e), *herlig, ypperlig, *gild, *ov-g., | 


grom(u), *staut, makeles; stolt, hov- 
modig. Jfr. Foriræffelig, Udmeerket. 

Superciliss *bergiy), *kry, *stor-voren, 
*stor-fælt, -låten, *kaut. 

Gupereminen(t)å, for-rang, højere værdig- 
het. Jfr. Fortræffelig. 

Gupererogation, over-skud av gode gær- 
— overflod på dyd (efter katolsk 
ære). 

Superſiciel, overflatsisk«, -flatelig?, ugrun- 
dig, leselig. H.D.: overlig. D. % (jysk). 

Superficies, over-flate, det ytre, utvendige 
(ved en ting). 

Superfin, Hog, se Supers. 


gd, f. Gavnlighed før S., helse- | 
Sundhedens Forbedring, helse- | 


ygdom, helse-værn (H. D.), | 


S,-Høg, *ov-| 


807 


n, -Sbyr. 

Superieur, eg. højere; utmærket, Hram- 
ifrå, ypperlig (jfr. Ertra); over-man; fore- 
satte; forstander, *råds-man (i kloster den. 
næste efter prioren). S—inde, forstan- 

riene Hråds-kone, 
uperintendent, over-opsyns-man; biskop. 

Superiaritet, jfr. højhet, overh., over- 
magt, over-vægt, for-rang. Jfr, Prins 
cipat, Hegemoni. 

Guyerkargo, over- (skips- el. EEEN 
(2: som felger med til udlandet), i mot- 
sætning? til under-kepman (der to 
haves på ét skip); lednings-mester (H. 
P. 5.), farm-m. ? 

Superlativ, hojeste-grad (H. P.S.); (uden⸗ 
for Grammat.), hej-tonende, dundrende, 
svulmende el. over-drivende, -dreven. H, 
P. S. Guperlativer, heje toner el. hej- 
toner el. overdrivelser, H. P. 5. Jir 
Dithrambiſt 

Supernationalift, blind lovpriser av sit 

| folk, av sin følke-personlighet. Efter den 
anationalitete, lovpriseren tilhører, kan 


Super igt, overflod. 
; eg afon. — — , pågytn. Jfr. 
ni 





han da kalles norsk-norsk, svensk-s., 
dansk-d. osv. Jfr. Super-. 
Gupernainraliåme, Supranat., eg. tro 


på noget over-naturligt, over-sanseligt; 
overnaturlighets-tro, over-sanselighets-tro; 
åpenbarings-tro, tro på inblæsning (in- 
blising), ingivelse ovenfra. Mots. Natu- 
ralisme og Rationalisme. 

Supers, Supranaturalift, tilhænger, ven 
av overnaturlighets-tro, av åpenbarings- 
tro (åpenbarings-troende el. ven?). Jfr. 
Supernaturaliéme. 

Supernumerær, over-tallig, over-fultallig. 

Guperortodog, overflødig rettroende, altfor 
rettr., *overs r., blind-t,? bokstav-t.? Jfr. 
nuulfviertro”. 

GSuperrevifion, gentaget, nyt gennemsyn. 

Superjtition, over-tro. 

Superjtruttion, -ftruttur (ved Jernbei, 
mobjat Jorbarbeibet), overbygning el. 
-byggelse? overgruns-arbejd el. -bygning. 
H. P. S. 


Super-Tara, jfr. Tara. 
Supinum (i Ørammat.), ov form 
— gere- og — „ttiv og Pas- 


" næmlig). H. P. 5. 7 
Suppe, supe, f, såd(o), n. (se). »Di 
flejre kokkar, di værre såde. (S. af Band 


og Mel, uden nogen Liljætning), vas- 
vælling, m. (£). ©., tynb, spa(d), n. 
„ofer om Kjedſuppe“ Gl n. å 
S > se — — ©. pan en 

plfepind (tale bibt! om en Ubetgbe- 
lighed), jfr. Snalte vidtløftig. Til S. 
mænge fig, spa(de) seg. 





| 


808 

Suppeffe, mangjels-ause, f. *M. ær og 
(mat-)-slejv, f. 

Suppleant (eg. Udfylber), næste-man, vare- 


m. (Lm.), over-tallig (man), avløser (L: 
Kof., H. D.), bakhands-man (0. V. 
istedtræder (H. P. S., — bedre i alle fal 
æn stedfortræder, ə: t Stellvertreter, 
jfr. Stebfortræber), vara-styri (0. V., Lm.). 
Mk. var-agn, n, vare vitlo m., vare- 
-~ von, f., var-styre, n. Jfr. Referve; 
Bicca S. til Ligningsmand, var-lik- 
nin . GS-Balg, se Supplement. 
S plement, tillæg, tilvækst, ok(n)ing, 
aksel, n, øksling, f.? *auking, *auke- 
mon, *aukna", tilsætning, *fulnad (sv. 
fyllnad), fylling, f, *ifylling, udfyldning 
(d. der AA skaute, m., vedskaute, skjøjt, 
m. GS-å-Orbre, tillægs-»bestillinge, 
-tinging. S—6⸗Balg, utfylnings-vallg) 
(d. Fædrel,), eftermans-val(g)? el. bare 





efter-valg? Jfr. sv. fylnads-val. 
GSupplere, å-bate (-te), 3: bete på, øke, 
lægge til, gere ful-tallig, *ful'ne, fylle 
ut (Lm.) ("fylle talete), ful”-gøre (Molb.); 
utfylle, i tankerne tillægge. S-$, 
Faukne. Supplerende, tillægs, utfyl- 
(Å 
S 
falle, Jfr. Anſoge. 
Supplilant, søkende, benfallende. Jfr. 
Tram, Petitioner. 
Supplif(ation), benskrift, £, bøne-brev, n., 
bønfal (til benfalle) Mk. benstad, m., 
3: Begjæring". Jfr. Petition, Anſeg⸗ 
ning, Andragende, 
Supponere (eg. jætte under), forutsætte, 
gætte, tænke sig, gå ut fra, vænte, hålde 


upplicere, seke om, be(de) om; ben- | 





— tvone, *tvile. 
upporto, rente-regning. J. L. 
Suppofita, «fiticia, forbyttede, understukne, 
inlistede, uægte ting. 
Suppresfion, undertrykkelse; hindring, 
stansing (-ning); fortielse, delsmål, ut- 
kelse, 


stry: 

Suppuration, »røde«-sætning (Molb.), *våg- 
dannelse, svælling, f. (at sår el. bol(dje 
Teon svål, o], avsætter våg, »materie«, 

fr. Inflammation. 

Suppurere (om Saar), »rede«, *varast, 
sætte våg (n.) (5: „Boer, Materie”), bulne 
(som i * heter bolne, 3: *trutne), svælle 
(— sval, svolle"'). uppureret (Saar), 
*vara", (Røde ær eg. = rajte, f. og 
røjte(ar), >: faa fil at raabne). 

n, overfor. Ut supra, som |ovenfor 
(sagt opgivet). à 

Süpramundan, over-værdslig (over det 
værdslige); over-jordisk. 

GSupranaturaliåme, se Supern. 


Suppeske — Surprise. 


dømme, overlegenhet ; adels-vælde; over- 
høihets-ret (t. e. over kirken). Fr. H, 
Merfautilt el. fommerrielt S., handels- 
vælde. Allen. Gom har S., overvæl- 
dig, overmægtig (H. D., Molb.). Jfr. 
Principat, Hegemoni. 

Supremus, hejeste; øverste, 

Gu'r, *su'r, räk (raka'); (halv el. noget 

fa, furnet), *sur-voren, *kassur, 
(jfr, UAnfommen, Fordærvet); (umild), "sur: 
surt ver; syren, >: furfeende, ©, blive, 
*surne (dv. surning, f.), (ueg.), syre (-te); 
(om Fifi), *kasne, lågne(o), lægne (e), 
av lægen, o: forligget, *sine(ar), *såne, 
*ulne, ©, gjøre, syre (-te), syrkefar). 
S. Valle, syre, f., sur-mase(y), f. 

Suragtig, surlaten, *survoren, syrlig; *ka- 
sen, *kassur, 

GSurbenet, *sur-bejna, ro'sfet’? Til *ro's- 
fot, >: Surben (fot med ro's, >: Rofen). 

Surbrød, *sur-brau(d). 

Surbrond, helse-kjælde? -brun"? Jfr. drikke 
for (til) helse-bot. Jfr, Sunbhedsbr. 

Surditet, dauvskap, m., tunghørthed, Jfr. 
Døvhed. 

Surface, over-flate, utside, 

Surfiſt, sur-, ra'k-fisk (r.-aure, -sild). „Bel 
egentl. gjennemblød"; jfr. "rake, m., 9: 
Fugtighed, Bæbe, i Ting, fom ikke ere 
rigtig gjennemtørrede, og isl rakr, 9: 
fugtig. Også fpekje-fsk. „Bel egentl. 
Patel, af t Barer, holl. pekel, Salt 
lage”, 


Surhed, *surlejk. 

Surintendant, over-opsyns-man. 

Surklaver (Rumer acetosa), *sure, sure- 
gras, nm, syre, f., ”sur-syre, 

Surfup (coup), overstik (med trumf over 
trumf). 

Surt(o)upere, stikke over (stikke trumf med 
trumf). 

Gurmelt, *skjør (skyr), n.. kur, m. Mk. 
lagge-skjør, 3: ben flettefte Melk, paa 
Bunben i et Melfetar. S., gammel, 
kvite, £. Oft af S., skjør-ost, m, *ku'r- 
ost. Balle af S., skjer-masely), f S.- 
Sold? skjør-såppe, 5,-sol”, m. 

GSurmule, *mule, *mulke, *furte, *drunte, 
*kald-grine, tule(ar), syre (-te); jfr. Grine, 
Surmulende, *furten, *tulen, *mulken. 

Surmulen, furt, m., furting, f. 

Surmuler, furt, m. 

Surne, jfr. Mugne og Sur. Suruet 
lidt, våmen, *kasen, lægna(d), e, *u'l. 
Surnumerær (jfr. Referve), over-iallig. 
Også *var-, *vare-: var-år, f., -styre, Da 

-våt(0), m. 

Surplus, overskud, mere (H, P. S.), rest. 

Se Supernumercær. 


emat, -fi, overmagt; -tak, overvælde Surpriſe, over-sraskelser, *luring, over- 


(H. D., Molb.), over-højhet el. herre- | 


fal; (at være el, blive overrajtet), jfr. 


et 


Surre — Svada. 


fjetring, klomsing, mål-binding? (3: at 
være målbunden), vetskræmthet, forfjam- 
sethet (forfjamsing ?), himmelfallenhet. Jfr. 
Forbauſet, Beftyrtjet, Forbløffet. Av de 
norske ord for disse fremmede skulde vi 
hær have navneord med lidende, »passive, 
mening. Endelsen -singe (klomsing) ær 
mere vellydende og mere norsk æn -»hete 
(klomsethet), men -»inge vil vel medføre 
forestilling om gærning, om at klomse, 
fjetre, med mindre vi ved klomsing o. 
s: v. kan tænke på den, som gærningen 
at klomse utgår fra. — »Jeg kom mig af 
(efter) klomsingene, = av den kl, som 
man havde påført mig. Jfr. Dverraffeffe, 
-rumpling; Forfærd. 

Gurre, 1. (binde), *surre. ©. til, om, 
(ombifke, omvindbe med Traad), *surre, 
vire(ar), virre(i') (sv. vira), *rejre, *røjrge. 
»Røjre ejn ångulfo)e. >Han gjek med 
ejn røjrd (el. fæsla') fote. Dv. røjring, 
f, Tøjrge, f ©. (hetlede) Tongvært 
mod Slip, svarve, ar. ©. faft, snøre 
(-de). Jfr. Bitle; Binde faft. 2. (fumme, 
fufe), *surre, *snurre, *dure; *tjote (tute); 
kveve (— kvejv — kveve', i). Dv. kve- 
ving(i), >: furrenbe 255. Jfr. Buldre. 
Surrende Lyd nf el. fom af Stovbier, 
humle-sång(o), -tåt(o), n. 


Gurren, *surring, *sus, m., tjoting (tuting), | 


f., søjding, f. 

Surrogat, ned-hjælp, nød-middel; avles- 
ning (av, for), avleser (som træder i an- 
nens el. annets sted). Mk. brånøjte, n., 
brå-fænge, n., -fang, n, brå-skjøjte, n. 
pRøbmidlerne for Kaffe”. (Asbj.). Jfr. 
Reſerve; Nødmiddel, Erftatning. 

Surſeende, *furten, *sur, *survoren; syren, 
9: sur-lynd (jfr. Branten). S. Perf, 
(en) grin, m, græt", m., fart, m. Jfr. 
Surmul. 

Surſtof (Ozygen), ilt (H. Kr. Ørst.), sur- 
æmne?, livs-luft. (Rvælfiof blir da vel 
dødsluft?), *sur-to? Jfr, Vandſtof (brint) 
og Kvælftof (»kvælt.«). (Ilt, brint, kvælt 
ær noget vilkårlig laget, Molb. har dem 
ikke). 

Sursum corda, eg. hjærter opad |; left(er) 
sinnet, hjærterne I 

Gurt(ø)ut, over-kjole, -kappe. 

Surveillance; årvåkenhet, påpasselighet; 
opsyn, vakt, tilsyn. 

Survivance, over-levelse; håp, "von, lefte 
(om at få æmbed el. annen stilling efter 
sammes nærvær. innehaver). Tfr. Gripef- 
tance. 

Gurgiet, "sur-ejgd, *sår-e., *raud-e. 
raudeygdr. 

Sus og Dus, svarm (sværm), m., ras, n.. 
rassing, f. Tumie ås i 6. og D., Frute 
(sv. ruta, d, rutte), svåle(ar). Jfr. Sværme 


Gl. 





809 


og Lyftig. Som lever i S. og D, 
*rassar, Jfr. Sværmer. Gus af Bind 
og Søgang, marm, m. Jfr. Brufe 
(*marme). evnet i Gus og Dus, m- 
ting, f. Mk. svå'l, m, Støi, Tummel 
Susceptibel, mottagelig (for), til-gængelig. 
Guje, *suse, *bruse, *dure; tjote (— tant; 
dr. tjoting); kveve, i (se Surre, jfr- 
vine); (furre, fom naar noget fyber; 
Lyd af kogende Gryde), *sjode, sejde 
(de). Dv.søjding. Suſende Lyd, sws, 
m., dur, mi, tå't(o), n, te'tly), m, (gl. 
n. Pytr), såd(o), n., sej(d), m., søj(djing, 
É, o's, m.. Jfr. Brufen og Bulber. S. 
a give (fufe), *sjue (sjoge), *sjode. 


T. Oje, 

Sujen (Støi, Tummel), så'g(o), n, sol, 
m., ol, m., older, m.; (jurrende gyd), 
søjding, f. 

Suſpekt, mistænkelig, mistænkt. 

Sujpendere, hænge op, hålde svævende 
(”svivande, 9: flygende, flagrende); sætte 
ut, opsætte, bie med, h. inne (ær vel t. 
innebalten), *halde atter, *h. ati; (fine 
Betalinger), stanse med; la’ stå derhen, 
la? være uavgjort; (Gmbedömand), sætte 
ut av æmbeds-virksomhet, midlertidig av- 
sætte, forbyde (N. N. »er forbudt at for- 
retter), frasætte (til skilna’ fra avsætte), 
H. P. S.; (en 209), midlertidig hæve, 
la! hvile el. sove (som i Sparta efter sla- 
get ved Leuktra), utsætte? (dens virksom- 

ser «å en senere n ( dig) 
ufpendu, utsat; ugyldig (midlertidig). 

bd ar ut- el. op-sættelse, stans for 
en tid; tvil-rådighet; spænning, wo; 
vænting; midlertidig avsættelse. 

Sufpenfiv, utsættende, for en tid (veto). 

Snufpenforium, bære-bind, -pung, sbroke- 

nd. 

Suſpirion, mis-tanke, -tro, 

Sufpicigs, mis-tænksom. Jfr. Mistanke, 
Distro. 

Suſtentation, underhåld, livs-ophåld, røkt, f. 

Gnujtinere, "bælle (-te), utstå, hålde ut, stå 


det (over). Jfr. Ubholde. 
Sut, Håte, f. (,Patteflud, Pattebøsfe*). 
Gutenere, se Søutenere. S. fig (om Priz 


jer), hålde sig, ikke dale, ikke gå ned. 
Sutien, se Soutien. : 
Gutur, søm, semning (H. P. 5.), sylnling, 

saum, m., 
Suveræn 


Suverænitet } se Souv. 


| Snzeraineté, se Souz. 


Svaba, overtalelse (som person, — gudinne); 
overtalelses-gave, veltalenhet, flytende 
tunge, fl. mål-føring? (»foredrage,t. Borz 
trag), *let-mæle (av *let-mælt); tale- 
strøm; snakke-tøj, *munty (ə: -tei), 
smundlædere. Dette sflytender ær jo ellers 


810 


mindre norsk. Jfr, i * kring-mælt, -målog, 
— kring-kjæfta!, Ford-vis', 


pe se Svaba. 
Svabfe, *rnavle, struple(ar; dv. strupl, — 


ar), *rjone, *skroe, *skrone skrope 
(ante om Fugle), *skrate, rikke, 
kje, *skvatre, 

Svabfer, mar-mæle, m. Jfr. Snalker, 
Baafer; Ordghder. 

Svag (af Kræfter, firøbelig; fhgelig), *kle'n, 
*klenvoren, klensleg, klenfingen; *låk, 
*ring, ər. med helsa«; *harkal (-kot), 
harkeleg; *skra'l, skrælen, Fskarken, 
*skarren, * en; farm, *lasen; *piren, 
*kvyæden, *nuskeleg, *ruskeleg:; pejlot 
(pejlal, -len, pejle-fængen, — av *pej 
m., Brit, Sprætte), klek’, *u-dygdig, 
aumleg (oml; gl. n. aumiegr); *vejk, 
vejkleg, =tvoren, *yå'k (sv. * våk, våker, 
d. * vaag), væk”, kraft-laus, magt-laus, 
måt'-laus, *krank, krakeleg, krakot (av 
krake; m., 3: Stalfar m. $. t. Kræfter); 
Het (kost, kar); tuslen (tutlen); vesal 
(når ejn vesal får vald, vejt han inkje 
atterhalde), *væsen (vejsen; sv. * ves, 
vesen); (løft fammenfat), *lasen, lasfalleg; 
(uſtikket til haardt Arbeide), Plasen (Las- 
sen); (fom formaar libet), på 
(jom ilfe holder længe ud), u-trottogioo); 


ffpæd), umagsleg, umansleg; (fom har | 


faaet en Feil el. Skade), "vejl; (vandig, 
om Drikke), *tun'. ©. el. blød af 
Karalter, jfr. dottet, god-fjoltet, fjotte- 
god; (Bert), dot", m, god-fjot, -sau, 
tul', m., -tulle, fa, -fjolle, f. „af s 
Pae en *u-minnog. 
Haand, *vejk-hændt, hand-vejk (mots, 
hand-stærk). 68. i Hoved, af Helje, 
hovud-vejk, *hælse-v. ©. paa Hør: 
elen, dum-hejrd. ©. af Ømhed i 
emmerne, u-mjæl'(e). S. blive, *skarke, 
*kløk'ne, S. og usjel bære, jfr. »gange 
som ejn skugge=; »han væ'g(e) inkje 
many — F 
De m keling 4 1 
Kræfter), vesling, m. 6. 
Sted), jfr. mejn-stælle(e), n 
Sibe, *såre-sida (Lm.). 
*åpgt mål. Mk. låg-mælt. 
«dem-syn(i'), f. 
(te); (fvagere blive), vejkne, ar. 
Svagdrilfe, tynning, m., tun'-dryk?, m. 
(tun-drikkan, tyndrik). m Timb. 
Gvagelig, vejkleg, rejgal, bejgot, helse- 
vejk. Jfr. Sygelig, Sfrøbelig, Stranten. 
Svaghed, krafiløjse, f, magtløjse, fa dug- 
løjse, f., kle'nskap, m., kle'nhejt, f., klen- 
lejk, m., vejke, f., vejklejk, hark, på 
vesaldom, m, -skap, my vesåld(0), f.; 
u-mægd(e), f, u-mægje(e), n. (jfr. Af: 


m.; (af 
Side (ømt 
Den fvage 
S. — 
S. Syn, 


#let- | 


S., fygelig, Perfon, | 








Svagere gjøre, vejkje | 


Svadela — Svang. 


magt, Banmagt); — Erendi ba 

m., vanmagt, f., armod, f; (S Shava, 

i (i magen. osv:); 

(Segemåfeil), pejl, m. (S, aanbelig, 

jfr. Sibenftab), sykje, f.; (indvortes, e 
Nitræftelfe og Taies å i Semmerne), ro": 

f, (jfr. molfdj-sot, f; ,førmobentlig til 
Tmo, a: mat”); (langvarig), van van-helse, 

f. (gl, n. vanheilsa).  Dærtil van! helsog ; 
jfr. Stranten. S. r tiltagende, vej reg 
f. Af S. (el. Banførhed) jævnlig fò- 
bende, krak’-sæt (e). 

Svagfynet, demf(i), dem-synt, dem-øjgd ; 
(font fet fer feil), *rane-synt; (fom fer 
utybelig i en vis Afftanb), *aver-(y)-synt 
(ivi'-synt). ©. blive, demmast(i') på 

syni (demmes på s.). 

Gvaie, ride (— rejd), rugge(ar), vagge(ar), 
reje,rege(i'), ar, *rejle(ar), *rånke (»ranke= 
*svage. Svatende kvægelje — 
rugging, f. Jfr. Stinger, "Rave, 
Gynge. 

Spal, *sva'l, *kjelen; $kald- «kjølen, kald- 
leg. Jfr. Riølig. 


rejl, m, svag, n., rånk, 
1 AA 
Svaierum, svev(i)-rom, n 
Sval (Bang, Forftue), sval, f. (svål, o), 


gang (gång), m., *ut-der, y (eg. den 
ytre der), der(y), f. (2: eg. Dør). 
Svale, at, svalefar), *kjøle B. P Sates, 
svalne(ar), svalast. 
Svale, en, svale, f. ei med fortere 


Stjert, stubbe-svåle(o), f. 


| Svalerede, svale-rejd, n. 


m. 


Svalgang ved Bygning, lån, f., lang, 
rea, 


(jfr. lang-sval, f.), redar(i), pl. f. 
readn; Øl. n. rid, n., Keoppegong) 
Svaling, «ning, kjel, m, kjeling, f. 

Svalne, *svalne, kolne(oo). 

Svantp (Babbehat), ep, m. (sv. supp og 
«PP isl, svett (8 pjvamp), — 

(haard, paa Trær Pier fan heredes 
til — knyske, f. ; Fkvite-knjosk, 
kjuke, f., *kniv-sop'". Mk. %sop'-råten, 
Då zaadben fom Svamp. Jfr. Fyrfvamp, 
Fluejv., Træfo., Babbehat. 

Svampet, spagtig, "hullet, *laus, håsen(o), 
råven(o), føjren, pusen (posen; sv. og 
d. * pusen), fo's, utæt, soppot? soppen 
(0. vw) 3: ssvampete. Jfr. Borgs. 

Svands (t. Schwand), "hale, m., *rove, Én 
rumpe. Jfr. Hale. 

Svane, *svane, f., — fl, svaner. 

Gvang (om Korn, jærneløs), *slag (slegt 
korn, jfr. *slyt k. Sy sløg-mata(d), blaut- 
m., lite m. Sv. * slå; d. * sløj. S. 
pine — i Mobningen), sløjme 

(-de), sløjse. Sv. sløjm, slejmsid, 
>: fvangt Korn. GS. (hungrig), *svang; 
"om? Mk. ho'l, in-hol; "holen(ø” Å 
3: bull. 


Svang — Svie. 


Erens: un være i 6 nie im Sdjivange | 

geben, feyn), være i være gængs. 

Svange — paa Dyr), nåre, m., 
svange, m. Jfr. Spfte (paa Mennefter), 
rejt, f. Gl. n. nåri. 

Gvanger (t. ſchwanger), *diger, *om-hæn- 
der, fræmmeleg, *barna', *halda", vejkleg, 
pa — ubtetk), *så farande, så 
vori. Jfr. Frugtfommelig. I sammensætn. 
ær pe for langt, Bedre var vel diger, 
som i * ær = fruktsom. Altså vel: 


nesai er, skæpne-d. Jfr. sv. ödes- | 


diger, o; ödesfull. 
Gvangerjlab: de pD Dage - S,, væn- 


tar-døgerne, n, væntar- 
degrome, 3: hun vet benter Så fin Neb- | 
Tomi“. Mk. Gvangerflab og fvanger, 


siger Molb., er ,ubanffe Drb, fom fun 
børes i flet Talebrug og i reen danſt 


Stil undgaaes“ 
Gvar, svar, n 6, fortrædel. el. ond- 


Befuldt, *mejn-s.; (gunftigt, paa en 
degjæring), ja-gjæve, n. (gl. n Jagef). 
r. Samtykke. 


Klog til at give S., 

— — ſtyldig; for S. forlegen, 

*svarlaus. S. paa Tiltale give (møde! 
Ens Angreb), *an-stæmne. 

Svare, * svare: »*s. til, fore; a*s. skate; 

Asvare, genlyd. »Dæ svara" att'i 

fjælle'e. Fn fom flylber at f. for en 


anden et. før et 
Svare (jaare), "svært. K 
Gvarre, Svarve (,forældet”; nu dreie, 
t. breben), *svarve, Sv. svarfva. 
Svart, *svart. Efter Molb. ær svart ikke 
engang i ren dansk forældet. Det finnes 
i Svartalf (-alv), Svartbag (,et Slags 
Maager”), Svartside („en almindelig Art 


Gelftab, *svars-man. 


af Sælhunbe”); derav svartsidet. Dærtil | 
ær det skjult tilstede i (at) sværte og | 


Sværte. 
ppt 
het. 
Gverisme, en, svenskhet (sv. mål-egenhet, 

inlemmet i annet mål). 
ved, svejte, m.; (vært Arbeide), *svejte. 
Gl. n. svejtr. Sv, svett. Mk. svejte- 
brå't(o), n, 3: Udbrud af S, el. Anfald 
af Svedning; s.-brune(u'), m., 3: Damp 
af S.; ogjaa om S. Bic. paa Rie: 
berne; s.-dråpe(o), m.; s-duk, 9: 
Svebedug, Lommebug; PSS n og 
— m, >: ferl Svebning; s.-plag', 
% P San — over Roggen paa * 
athe! øv 3 Sri, f. el. -flage, f 
a: ftærtt Anfald af — svejt', n. 
9: Svebning; Urbeide el nftvængelje, 
fom briver Sveben ub; 'svejt”, a: foe: 
dende, vaad af S. S. paa Fødderne, 
— m. S. (Svedſtum paa Hefte), | S 
skjer, f. 


»lifli rr 9 ynde, sethet, elskelig- 


| Svend (ugift 








811 
Svede, jttefar), te (-te Gl. 
Sejle: BE — S. Sour frem), 


*yte (-te) ut (som gummi). Som fve- 
Fer — kg let Tommer å Sved, svej- 
tal (- 

Gvedebad, svejte-bad, n 

— *svejte-Fåtgjær' el. -fvedgjær”, 


Jfr. Rur 
Svedemiddel, orotara #svejte-råd? 
Mk. pryssing, m, ,Svedebril 
Sved(jjeland, *bråte-land, o (dær de har 
brænt og siden såd korn), *svede(i)-land, 
5.-brænning, f. 
Svedning, sveitting, f., svejt”", n. 
— #svejt(t). 
Svpeie (bøte, nforælbet"), svejgje (sveje, 
EP (-de). Jfr. *svejg, m., tynd, bøte 
na Kvift. Gl. n. svejgja. 
Svei(g)rygget (hulrygget), sejl-, sa'l-ryggja”, 
ri milk est) (»sadelf.«), kjejk i ryggen. 
T. 
Sveife (Jern: t ſchweißen), *sjode, *sjøde 
(o: ſyde, toge), "svejse (som altså eg. ær 


tysk 
| Sveisning, sjo(d)ing, f. (sje[djing), såde, 


m. (av sjode), svejsing? 

anb — „modſparende Mg“, 
nforælbet”), i * svejn (også uttalt svenn); 
(Tjener, , forældet”, i danſt nemi), i £ 
svejn; (udlært i Haandvært), *svejn. 

Gvibel, se Fvibel. 

Gvide, Svie (uviti), svildje (— svejd — 
svede og svidde — h. svid'). Siges om 
mat, korn, gras, om hete og kulde, 
på kroppen. Gvied af, *skine. »Graset 
skjejn ave, Jfr. Fortørres. 

Stine (inbvirf., — affvie, brænde), svi(d)e 
(-de, — svid'). I dansk-norsk og del- 
vis i * ær formerne av disse to ord blan- 
det sammen. Efter likheten med andre 
ordpar av samme slag, skulde det uvir- 
kende svi(d)e ha stærk, det andre svi(d)e 


svak bøjning. »Han sved (vei) hårete 
ær d. s. s. at sige: dad Po) 
timmerete, »han falt — 


»såret svidde« (for sved, svej) ær d. A å 
at sige: »timmeret flødedee (*fejtte), 
»granen fæl(d)te«, — for flet (på elven), 
fal't, Jfr. min »Håndbog« osv, $ 440, 
Se ovenfor under Ryge og Ngge. Sve- 
den Plet (Jordfiylke, robbet ved Mfbræn- 
bing), svede), f. Jfr. svede-land(i'), 
-brænning, Jfr. Svedjeland. 
Svidning: Se fugte, *sængre; seme(ee). 
Jfr. isl. — a: forben, t. fengen. 
Dv. sængre, f, o: Lugt a noget, om 
poe el — fr. ængre, fr 9: 
amp af Brande el. brændte Ting paa 
— og sem, m, — 
e (fviende Fornemmelfe), svide 


svådå, svåe) (i), m, svi(d)ing, f., ef?) ) 


812 Svift — Svindel. 


m. Mk. *svi'eri(d), >: Anfald af &.,| Barei talemåten: slå, liggje i s. (l, falle 
*syie-flage (svee-f.), ”svi(d)ing, oi] å uvet). 
gijfoibning, Forbrændelje, Svie, Smerte; GSvime, at, *dåne, ørne, orne, Svimei* ær: 
*sve(d)jarn, 3: Jern til at fvie meb,| ,9ive Svimeflag", Jrr. Befvime. 
ijær Markejern; sved(i)-mærke, n, 2:|GSvimle (blive foimmel, faa Anfalb af 
indbrændt arte; s-smak, m., 9: føeden| $Hovedfvimmel), svimre(i'), ar (svimle, 
Smag; s-tæv(e), 9: Lugt af noget,| sumle, sundle, sulne); øre (-de), bli hu- 
fom er fvedet el. brændt. — ket Filbøielig 
vi bølgende Bevægelfe for Binden“), ft fi, svimrog, øren. 
EE pi Ag Stg elfe va Svimmel, en, svive, f, ær, n. (jfr. sv. yr, 
ev i ' bevæges hid og bid af Binden; fortumlet). 
Blæje jtærlt”), Tae *blakre, *blikre, | Svimmel, *oren, hovud-o., or, *svimrog, 
*blikte, *brage, *bragde, *bragle; jfr, (sumlog, r *vimlen, *sviven; 
syfte (+e), 2: ,vifte, fvinge, mie: drøfte, te), OD (>: fom Tet foimler, mobfat 


GN ee), aj ae > fake | Mge e et” ort Boe 
e ARA EA e Fri | for E tumlet. em itte er el, bliver f., 
*sviklaus. Bide fig frifor S., jo »have — (i (Tilb 

wielighed til at foimle 
op mig Å amet SR need svimring, f., ærske, gh T “i 


I , A pl. (-orom), hovud-ersle, f., h.-tun” — 
———— ful, — ran Sae Je mi (Anfalb af 6.) svimre(i'), n. — 


Lumft, Lurende. svimbr), svive, f., vime, m., * på hovud- 
Gvige (faa feil, itte holde Prøve), svike | em ”ersle, -ljon, m., ør- 
pee Rut |, Br hi aat Mie 


jæltre, ar. En, fom fviger, piae — i 
” å jødeåløft, 2. vrantent Mite) 
Gvigefuld, sve'k(i')-ful, sve'ksam. ©, Se Gris. Hunfvin, (fjærden) su, do 
trib, stæ'l-vik, 2: fom *stæler fig til (ofte sugge, fa syte, f., purke. f. Sving 
f. Cy. at bruge Kniv. ,Maafte for stel-| —geiefted, pgrise-bol, n. 6.3 Huggetand, 





vige. Jfr. umft. grise-tån, f. ©. føde (til Verden), "grise 
Gvigerbroder, se Svoger. far). S. ringe et er kana 
Svigerbatter, såne-kone(0”), f. *knæppe, *vrante, *rane. Ringen kalles 
GSvigerfader,  -mober, øfter, «brødet, | rane, m. (for rane-knap? gl. n. rani ær 
udg e(?), Fvær(e)-far, -mor, f. (Fr. | — Yryne), "knap", *knæppe, n. Som 
Bg.), -søster, g -bror, -søsken(y, i i). &. sør *ørise, *svine. Dv: svining, 
GSvigerforældre, *vær-forældre, svineri? Gave S. paa Skoven (være 


Svigerinde, vær-søster, f. (Fr. Bg.), bror-| pafpaal), jfr. h ki 
kone, f. (si bro”-kåne), kone-søster Svinagtin, » — —— 


Be BE). Svigerindes Mand, *vær-| Spinde, f. ind (t. (jtvinben), kværve (bort 
— kvarv — kvorve'), fforgan ot! 

Evij Slas rå — Gl. n. mågr. Sv. (tryte, — traut — tråte', skab eje 
Jfr. Beſvogret. el, i hop (fr. Forfvinde og Snbfvinde); 


Gvigte (føle fig, ffan feil, "svigte (sv.| smågne(o); *ryrkast, * ryrne, *skræ(d)ast, 
svigta, gl. n. svigna), svege, i (at ad-| *svængjast, tår'ne, o' (gl. n. 'Porna), tvine 
skille fra ”svike), *ljuge, *falle frå, ar? sv. tvina), Mens (— tvar';; gl. n. 
skreke(i'), ar; gi sig; rakne (5: tvævles verra — bvarr); reppe (— skrap), 
DP), *dragne, rette seg ut, tågne(0), skrøkke (— skråk, o), skråkne(o - ar 
sletne(?'), »Skjælm, som raknar!e 2: S.| snærke (— snark), snærpe (— — 
bebe SD jom fvigter! »Ejt mærke, som| (bli fmal), mjåne; (mager blive, van- 
inkje lyge . Dv. *svigt, f, 3: Bøining, | trives), *træsle; (om Hævelje), svane, ar 
Bpielighed. >Gisvigte, 9: give efter for | (»tråtenfo] hæve svanate), svangnefar), 
et Tryt lade fig bøte, bugne. ©. Seil, svene(i, -ar); (ophøre), *falle av. Jfr. 
> 2: pindfnibe Ranterne paa et| GStrumpe(ö) fammen, Krvbe f., Snærpe, 

EJE Sveft. S. (opgive en Sagh, Krympe. S. ind pludfelig, tvær-tynnast 

vikle, ar. (-test). Jfr. Mager, Pludſeliz S. ind 

er ap i et Lufthul paa en Tønde), | ved Hogning, *koke in; (ved Tørren), 

tårne i hop(o). ©. hen, hen-svinde. 

eiti, > Her (paa Staftet af Strømper;| H. D. Som let fvinder ind, ”skrek- 
t Btvidkel), *svikkel, -klar? ken. Svunden ind, Sal rokker 

Evime (Bevibftløshed), *svime, m., uvet(i'), | Gvindel, svimring (Lm. ), f, eske, f, 





Svindelforretning — Svovel. 


Jetsindig, æventyrlig adfærd, slump, m., 
fant, n. (»fare med fe, 3: fare med 
Narrvejtreger el. Fufteri). Mk. og fante- 
skap, m., fante-stel, n, f.-færd, f, 
f-læte, n, vind? blæring (ikke -»eri*), 
vindighet, skrøjt, n., fusk, n., fusking, f. 
Egentl. Svimmelheb. Se dette ord. Jfr. 
Gpetulation, Humbug. — Aktiefvindel, 
lo'tlags-vind? 
Svindelforretning, slump-handel, -foretak ? 
Svinden (Fndjv.), kværving, f, *tværring, 
*skrøkking; svæng, m, 
Svindlende (Handel), ut-blærad h. Lm. 
Svindler (t. Schwindler), jfr. vind-maker? 
blære, fant, m., *skrejtar, *fuskar, æven- 
tyrer, lykke-frister. Jfr. Praler, Stalf. 
Cvindfot, tæring (Ttærels, n.). 
Svineblom, se Senecio vulg. 
Svinebug (Bugflæft i fmale Strimler), 
dd Ur, m. (kvæ-ål; gl. n. kvidr, 
u 


g). 
Svineby: ise-bust, f. 
Svin pepe, Eee n., *svine-smer. | 
en jord, svine-, — 
binehyrbe, grise-(h)juring (Lm.), -gjætar. 
binet G, s: Kuld Grife), svine-bele, n, 


grise-b, | 
Svinemelde (Atriplex patula), svine-kål, 
m,, svine-mælde(Ser.). Gunnerus: mjelne. 
GSvinemelt (Sonchus arvensis, Bært), blaut- 
tistel, m., dylle (dyndle, dulle, dille, dil, 
purke-dille), 
Svinenatur, grise-lag. 
Svinepoliff, jfr. *stejre-fu'l (av staur, m.), 


a: noget plump, men ogfaa flu og liftig, | 


*purke-fo'l. Mk. og bonde-fu"1, 
Svinerafe, *grise-slag. 


813 


Ysvinge, ar, svejve, ar; det å *svive. 
S. fig rundt, svejve seg. » fig op, 
kome op i hegdi. ©. med Armene, 
slængje arma(rjne. &. med Haanden, 
slætte med handi. S. el. hugge i Luf- 
ten (f. Cr. med en Kjæp), vinke(ar). 6. 
hid og did, frem og tilbage, *rejle, 
#reje, rige; kjejme, kjeme (ki-). Jfr. 
Svaie. (Gaa i Bue el, Cirkel), svarve, 
ar (as. i kringe). Gvingende Bevægelfe, 
vejving, f, svejv, mM, svejving, 
*sviving. Å 
Svingel (Lokum. temulentum), skja'k, n. 


"4 


(sjeak, skerak, skjæraks; jfr: gl. m 
skjadak), svimling, m.; (Lolium - 
renne), rejn-skjak. Gunn. 2. (at breie 


noget omfring med), svejv, fy vejv, É, 
åra(ge), 


vind, f. &, breie, vejve, svejve, 
snu. 
Sving(e)rum, svev(i”)-rom, n., *svinge-r. 


Gvingle, *sjangle. Jfr. Rave og Batle. 
Svingning, vink, m.; (Omhvirvling), *svin- 
ging, sviving, f., svejving, f., *kejsing- 


| Svinfe, *vimefar), *vimre, *svinte, *svi 


*svanse, *tulle, *vingle. Jfr. Bimfe. 
ob alder svint-ærend, f., *sneg'-æ. 
pinjf, svinsleg, svinot, svinefængen, gri 

leg, svinsk; — fikse Ad færb, 
grise-færd, f. 
em (et Dieblik, ftor Sfynbing), jfr. Øie- 
ik. 
Svipærende, jfr. Svinfeærende. 
vir, svir, m., sviring, f, åryk, m. 
Filbøielig til &., *sviren. J S. og 
Sværm leve, "rute. Jfr. Sug og Dus. 
Svire, *svire, *sute (jfr, Sværme); brenne 
| seg (i spek), *drikke. 





GSvineri, griseskap, m. (Lm.), grise-fær(d), 
£, 9: gjvinft efed, sving, f.? (til 
*svine, 3: „iple, robe fom Svin"). 

GSvineffiltelje, griseskap, n. 

Gvineftald, fi, *grise-hus. 

Svinetang (Fucus vesicul.), se Blæretang. 

Sving, sving, m.; (Dmfvinging, Dandé), 
svejv, m.; (Bugt, VYøining), "sving, 
kjejs (kis), m. Jfr. kjejsot, 3: meb Svin- 
ger (froget, bugtet). (Hvirvel), sværr, m. 

Svinge (ombreie, hvirvie), svejve (-de), 
sværve(ar), sværvie, vejvefar) (EGE Slibe⸗ 

fen), *dra', *snu; spinne (— spam"), 

tulle(ar), snøre (-de) (*snurre); (vifte 
meb noget), vinke(ar), vejve (vejfte), 
svejve, *svinte er gjeng og svejvar 
med stavene); Ide i en fvaiende el. 
viftendbe Bevægelle, f. Cr. fløvede Aie 
der), syfte (-2); (rhfte, renje ved at ryſte), 
syfte, drøfte (dv. syfting, drøfting) ; datt: 

å fbingenbe Bevægelje), disse (d. seg, 

2: gynge). +D. ejt barne, 3: bhåfe. 

©, (Sværd, Kniv), *rej(dje, 3: holde 


Svirebrøber, *drykkje-basse, -kal -ma 
drikke-fælle (H. D.); fylle-bette(y"), f., 
-fant, -kop", m.; rangle-fant, -basse. Jfr. 
Drukfenbolt. 

GSviregilde, -lng, fyllelag, n. 


Svite, følge; eftervirkning. H. P. S, 
Svoger, *søster(y)-man, m., *vær-bror 
(Fr. Be 


— sivje-skylde, f, mågskap, m. 
©., dobbelt (to Brødre gifte med to 
Gøftre), hæmnings-lag, n., hæmde-byte, 
n, søster-b., sestken(i')b. »Hæmn og 
hæmd ſhnes her fun at betyde Gjengjel- 
belfe”, Brødre el. Søftre ved &., vær- 
søstken(y-i), n. pl. 

Svop, *svak!? Se Svoppe. 

Svoppe (give en fmærkende Lyd, fom naar 
man gaar paa Hængedynbd), jfr. Fsvakke 
(„give en fagte fivulpende Lyd, fom naar 
man gaar i Band el. i et gjennemvæbdet 
Fodtør”). Mk. *sukke, ə: fipulpe. 

Svov(e)l, *svåvel (svavel), n. (sv. svafvel 
brænne-stejn. Mk. s.-stikke, f., -tæv(e), 





mede, færdig. 


©. (indb. og uvirt),| 


m, 2: S,:Lugt. 


814 


Svovlet, Svovlagtig, *svåvel-. 
Svulme, svælle (—sval"), pu'sne (po'sne, 


09, på'sne, o; å. * pufe; sv. * pusne,| 


puse), fresmeli), ase (-05), æse (-te?), 

je(e), ar, *trutne (tråtne, o, tretne), 
ar (jfr. Hovne); *føse (av *fo's, føampet; 
jfr. Borp$), *bolne; *laupe op, 1. utøver; 
trutne ut, gi seg ut, *hovne; (om 35: 
vand: f. af Froft), *svælle (skvælle), ore 
ar), kjøve (-de), kry (-dde), kræppe op 
«te); (af Fylbe, f. E Hver), sprikje (-te). 


3Pandekagen æste saa god og tyke. Asbj. | 


— 


»Af ilske sval" hans Hjerter (Fr. Bg. 
Jfr. Forbittrelfe. «Det svanade, der det 
svale („om en Dpbrusning, fom er fnart 
forgfemt”). Svulmende p Fylde, *spri- 
kjen, de om Jfr. Strutte. Med p 
inn: (Korn), sprike-mata(d). Svul- 
met (ubfpænbdt), *stalme-sæt" (av mælk). 
Jfr. Ubfpænde, Spænde; Stramme. 
Sønlmen, pu'sning, f, svælling, f., trute, 
m., hovning, f., bolning, f.? (til *bolne) 
svål (0), (eg. Svulmen; men jfr. Svulft); 
(fjær Pverets af Mæl, fresmeli), f 
stalme, m. (stålme, o). Jfr, *stalme-sætje, 
foon ub, fpændes ved Tilftrømning af 


elt. 
Sonljt (Hæverfe meb Boer; t Schwulſt), 


trute, m., svål'(o), m. (sval”, svæl"). | 
før. Øylb (kaun, m, bolde, m.). »Det| 
sætte seg med svål' i sårete. Drage til 


svålse (til svæls), o: træffe Boer (om 
Rægemidler). 2. heøjtravenhet, kling-klang, 
blære-stil. Lm. Svulſt, fom angriber 
Benet, fresmeli'), f. (fisme, flesme), alv- 
skå't(o), n. Sv. * flisma, frisma, Blegne, 
Byld. Af S. angribes, svælle (—sval). 
Bed S. nfføndreg, svælle (— sval) av, 
ell. s. ut-atter. 

Svulftig, truten. Lm. (om talemåter). Mk. 
og opstyltet, opstivet, hu'l. 

Gvætte (jfr. Udmatte), tjåme(ar); tå (280), 
tjåke(ar); suge (— saug), sej(gj)e (-de), 
vejkje (-te), *døjve; magt-stæle(e); av- 
væpne; *arme, knækkje (-te); (anftrænge, 
sgribe), *take åt, på, lejte på; mæne 

«te), *arme ut, tære (-de); (opflibe), tæse 

-te). -Det syg mærgen or kroppens. 
vælkeg, u-telast, © (jfr. forringe); 
vejkne(ar), tase, ar (jfr. Mftage); (Mides), 
gjærast[e), armast; dovne, *vejkne, mæ- 
nast, »Det gjærast alt, som brukt ere. 
Svæktende, tjå'ksam, armande, m. f. 
Svælfet, *av-komen, *ut-arma), ut-vasa(d), 
utsleten(i), utslit". Jfr, Mat, Udmattet, 
Nftræftet. S. af Bæde el. Gjennem- 
Blødning, ut-lagad. Jfr. "lage og låg(ø). 

Svætkelje (at bli foagere), veikning, f 


(Lm.), bejg, m., bejg, m.; (jfr. Gtrante- | 


fyge), mænsle, f, mænelse, n., mæne- 
sykje, f. S. [angfom, talme-sykje, f- 


Svovlet — Sværm. 


|Svælg (Hals; jfr. Strube), kok, m., 
svælg, m., spro, f, hals, m, h.-mot, n., 
håla(0)-mot, n, (mk. kværk, m., strupe, 
m.); (Slug, Bjergtføft), slu'k, n., glo'p, 
(00), m., glu'p, m., gjel (gil), n. (gjel), 
gløvrefy), f. (gluvre), svælg, m,, stu'p, 
n, (jfr. Afgrund); (f. E, i en Tragt), 
svælg-rom, n.  Tiljtoppelfe å ©. (at 
Maben iffe vil ned), kjerke (kyr-), m. 
I ©. tilftoppet blive, kjørkne (ky-). 

GSvælge, svælge (-de), også svælje (— svalde 
— svalt), glupe (— glaup), sluke (-te 
og slank); (i Rybelje, t fåvelgen, 9: 
fraabfe), jfr. kråse(ar), kræse (-te); jfr. 
praje: pe Klar tygge) med Befvær, 

rpe. Dy. » D. og tærping, f., 
Underholdning ned tør Rof. Jfr. fere 
og tærme(e). Se 26be; Sparfom, Smaa- 
tærende. Anſtreenge fig pr at f., 
kyngje (-de), kjørkje (ky-, -te). Isl. kin- 

gje Strætfe Haljen fom for atf., 
kyngje (-de) Haard at f., tur- (kjur')- 
melt, Mk. tur-maule, 3: „abe tørt 

Banffel. at f. (om Mab), kjer- 

ken (ky-), kjekjen, koken (av *ko'k, 

på Å bg Dyb, slu'k, n. 
vær (tung), *svær, *t t. b 
farm, tunge skatter, t. tr bd 
sorg; jfr. Trhkfende), (brøt), svær, *dryg, 
par - — m a bussen ; 

iger (Østg., H. 1); *gasteleg, 3: 
uſcedv. ftor, ftært, drøt; (tung at FAO) 
*tung-fer (gl. n. Pungfoerr): Mk. »fæl 
(©: flem) etter dryk", til å ljuge, ståker, 
©. at føde, grådog, har(d)-fostrald). 
S. til at frjælde og farme, har(d)- 
kjæfta”. 

Svær (tyf Hud), svo'r(d), m. (svol). »>Flæ- 
skesvore. Dærtil vor, 3: Grøn: 
fvær. Gl. n svördr. Sv. svål. Sv. * 
svärd, sväl. 

Sværd, *svær'; (,i gl. n. Bijer”), brand, 
m. Drage &., brå (= lade glimte). 
Late sværdet bråe, »Han sinom sværde 
bråe, 3: brådde, 

Sværbdrager, sværd-bærar? (t. Såtvert- 
tråger?). 

Sværdfeier (t. Schwertfeger), sværd-smed? 
-maker? Jfr. Feie, Polere; (feier ær eg. 
hær: en, som spussere sv.bladet av). 

Sværbfæfte, jfr. sværd-fa't, n., -grep, s.- 
fang, n., -skjæfte? Jfr. Saanbgreb. 

Sværd, Minge”, sværd-blad. 

Sværdlilte (Iris Pseudacorus), mækje, fop 
(jfr. gl. n. mækir, Sværd), sværd-lilje. 

| Sværbjiden (f. Såmvertfeite), T*far-s, 
*mans-sida. 

Sværge, sværje (svær — svor — svore 

b, *sværje av. 6. for(?), 3: næ 
ved Čo, sværje føre. 

| Sværm (omfvævende Gob el. Selftah), 








Sværme — Svømmeblære. 


svarm (sværm), 
n Jfr. 


coeg Gvir, magh | 
fbærmen, us og Dus, 


Svir. 

Sværme (jfr. Føite, — Selle); ER 

(ar), svive (— svejv), *rasse, *flj 
(ftøie, larme), stråke(o), ar, — ar; 
dv. svål, m.); (leve Ipftig. løbe efter Leg 
pg Morſtab), svåle, *ruske, "huske, *du- 
* *tuske, *flake, flåge, o (dv. fla'k, 
3: [etfind., ublufærd. Mile, ifær 
Röinbfot; jfr. fs, mẹ, flågs, o, f). 
»Gange på tusk, på huske; rute. Jfr. 
Lyftig Leg, Støi. (Føre uroligt, uor- 
benti. Liv; tumle fig i Leg og Lyftig fig), 
Frute, rangle(ar , e ar), i 
Franse, *rase; (foire), *sute, *svire; (overs 
lade fig til fin Følelfe og Jndbildbninga- 
kraft), jfr. kvemel(i), ar, vime(ar), fvimre, 
tulle(ar), prime(ar), drømme. Jfr. Fan: 
tafere. é: for, være glad i; drømme 
om, brænne for, glede for. 6. om, 
*svamre (jfr. Gtreife og Blindthen gaa); 
— n. (dj er ute på £ ) 
bermen 0), n. (sdej er ute e); 
(Omfværmen, vilb Syftighed), rassing, f., 
rang], n, rangling, f. 
GSværmer, drømmer. “Jfr, også tul, m, 
vilstyring, rase-basse, rangle-basse, «fant; 
—— m, vims, (i vild Lyftigheb), 
Jfr. "Ørushoved, Fantaft (Fan- 

A ‘Svir, Sus og Dus. 


Sværmeri, over-spænthet, -spænning; jfr. 


årejming, 2: vÉDrømmert, Snobilbnin- 
ger”. 
GSværmerift F kælen; drem- 


over-spænt; 
mende. Mk. og varm-blodig. Jfr. Fan: 


iſt. 
—— latte ført), svorte, oo (sorte), ar; | 
S. (om Gryder), #jarne | 


*kåle(o 
(jødne, — 

Sværte (fort Overfirygning, paa Lader el. 
zon sværte, f. ; svorte, f. („til Klæ- 

ber”). 

Sværtejorb (jernholdig Sumpjord, bruge 
fig fom Farvefiof), svorte(oo), f. (surte), 
svorte-dye, f, s.-dæpel(e), m. 
fom indeholder ©., svorte-myr, f. Jfr. 
svart-fæn(e), n. Se Sump. 

Sværten, Ehærining, svorting(oo), f. I 
e. lidt modA svorte-brænd. 

Svæv (efter t. Schweif), Thale (eller lig- 
nende). Jfr. Hale. 

— svive (— svejv), drive (— drejv), 


*dr, laust (omkr. i luften); (þið og bb), | 


kvime(ar), kvimse(ar), skjøjvetar). 

skjejv, m., liden Udflugt, Beføg, Yaren. 
(Være i Bevægelje, fare frem og tilbage), 
vavre(ar). Gl. n. vafra. Jfr. eng. waver, 
t føabere. Dv. vavren 2: uftabig, flýg: 
tig. (Tumle omfring), *sulle, svime(ar), 
svejme(ar), *svimle, *laupe, ar). 


ump, 





815 


Poe *svive; (om; jfr- 
Sim Kg — fremad i biaje Sving: 
mere f. €&. om en Blade, fom kaſtes i 

Luften, skjeve seg (ski-). Svævende 
Beveg., vavring, f. 
Svæven, *sviving, svevii), n. 
— svejp, ną vav, n; (Barne:), kjær- 
f., kjørving (-ky), f, rejv, mi, Ye- 
Verk ind (I. Moe): (Forbinbing), band, n. 
Svøbe, svejpe (-te) (svejpe), nulle(ar), 
vavefar), vejve(ar), vævje (— varde 
vævle, ar (sv. vevla). Jfr. Bille, Dm- 
ville. (Bitte om), “balle, *fate, *hypje. 
Rajte $læder paa (i Haft), hypje 


på seg, fate seg til, f. på seg. ©. (Barn), 
— linde(ar), hier) kjørve 
ye 


Svøbe, en, svepe(i), gjejsl, n. (sv. reg 
jfr. gl. n. geisl, en Stav), pej e 
penis): oxepejs. Slaa med en 

Svøbebarn, rejvling, m., —— Ty 
reverunge (Welh.); *strå-barn. Jfr. Ny⸗ 
født Barn. 

Svøbedug, rejv, m. (mest i fl., likesom gl. 
n. reifar); reker E, lik-lakan, n, 
lyse-bleje (-bleje), £ i 

— svejpe, f.; (et mindre), svejpe- 


Gvøhelag geit, svejpe-lakan, n 


Evøbelift, linde, m. Sv. linda. GL n. 
lindi, Bælte, 
Svøbelje, -ning, svejping, f. 


Svøbetøi (for 
vende, n. 
Svøft (ben Del af Seilet, fom man fan 
opbinde el. rebe for at forminbfte Bind- 
fanget), priar, m., syfte, n., hand-s. 
Tage S. S b, syfte(ar). Jfr. sætje ej klo. 

Jfr. Svigte (Seil). 

Svømme, semje, y (sam — sumde), svæmje 
svam PN svåme”, Jr mund 5 
synde), ar, svamle, ar (jfr. p Je 
sumle(ar); (om Træ), fljote (—-. flaut). 
S. fade, sunde, ar rad sem! mes) 

(Geft), *sund-ride 

FA — op, Holde dde) med 
rikdom, med tårer, b Ikke vel: 
hun fler (flaumar, — væl"? med 
rikdom, med t, b., men det flar rikdo- 
men o. 5. v.? Han fogmmer i — 
*han hæve til å sumle med. et f. 
med Band, det fle'r (vatne”) — 


ørn), rejve-ty, n., F.-tar-— 


de 3: zi aore SE wel åa E E 
i Bandfladen (om Fi), valde) (—v 
vake ro i Hansaen, 


vådefo), f., væk, n Tin —— Da 
en ar ba giften holder fig oppe i 
d 


an! 
Svømmeblære (i Fil), flat-mage, m. 
sund-m., såg-m. ær sund, n. z 


816 


Gvømmedygtig, *sumd (semd, y, sønd, y). 
Gl. n. syndr. 

Svrømmedhgtig, Aås-fjerio), f. (efter t. 
Flopfeder), ugge, m. Mk.ug're, >: fimre. 

Svømmefjæder, semje-fjør? 

Svømmefød, sund-lejv, m., *ro-l., sum- 
fot, -lab, svejv (slejv) m. GL n. sveifr. 

Gvømmefugl, *vas-fugl, sum-f., m. 

Svømmetunijt, semjing, y, f. 

Svømmer, semjar, m, 

Svømning, Svømnmen, sum, n. (såm, svåm) 
*sømjing, kav, n., sund, n, »Kome : 
sunde »kome på sumete. Jfr. »kjøre 
til svåms (2: sums)«, af: brive (eft) til 
at fogmme. 

Sn, sy (-dde), saume(ar). Jfr. Sømme. 
Gl. n. sauma, Sv, sy, semma. . fil 
(fæfte ubenpaa), saume på. Sy ud (bro: 
dere), saume ut. Sy el. hæfte løfelig 
Jammen (med fange Sting), hæmje(ar?); 
(fy ftjøbeåløft), klunse(ar), snerpefy, -te; 
snurpe), *kjængle, herpe (y, -te), dv. 
hørping, f. &y i frumme Linter, 
*krikle. Sy Kleder, skræddefar). „Bel 
egentl. skræde: flippe”, Lære af fy, 
lære saum. Sysle med at fy, sy. 
Œn, fom fyr, saumar, m Syet: Sted, 
hvor noget er fyet ſammen, saum, m. 

Sybarit, »vellystlinge, »fråsser«. Ellers 
til utvalfg): letfærdig el. -sindig krop, 
kælen, forkælet kvinne-man, (bløt, kælen) 
halv-man, blaut-kar (Fr. Bg.) (bløding, 
Molb.), blauting, m., kæle-barn, potte- 

aplantere. Jfr. Blaferet, Bløbagtig. 

Sybaritiøme, botet Kg ar Po 
kælenskap. Jfr. Luxus, ighed. 

Gybille, se Sibille, PR 

Syd, sudlu'), m. (se, syd) Mod S. 

celbende, *sud-hal", *s.-vend (sør-v.). 
Dærtil sudvende, f. (sør-v.). Syd (Abv.: 
imod Syden), *sud, (,meft alm.”) *sør, 
se, sun”. 

Sydbo, *sud-lænding. 

Syde, *sjode (syd — saud — side, o). 
Gl. n. sjöda. Sv. sjuda. »Gryta syde. 
»Sjøld)e graut, mjelke. Også *koke, 


Mejke (»det lejkar i grytae), putre(u”);| 


jfr. *purle, *bulle (se Boble); (optoge), 
jde (-de). ©. fade, søjde. ©. over, 
føjse (te), gjøjve (-de), gjøjse (-te), sjode 
op. aGryta gjøjvde føre mege. pden 
(togt), såden(o). Sydende, lejkande. 
»L. lag», om kokende va(t)n, som hælles 
på maltet i brygn. 
Syden, Sybning (at noget fyder), sjo(d)ing 
(jein ), puiring, saud, f., såde(o), m., 
*d(o), n. >Take saude, 3: labe fig 
fybe, mænge fig. Jfr. sådning(o), m., 


3: kokning, bet, fom foges paa en Gang. | 


Bed S. vore, *koke op, sjode op. 
Sydgaaende, sud-stæmne, f. 








Svømmedygtig — Sygdom. 


Sydkant, sud-kant(v'), m., sud-ær", f. (sør- 
æt, -ægt). Jævn og kjølig Bind fra 
©., sud-skjælle, f. 

Sydlig, *sudleg (sorleg), sud-ren (serran); 
sun- (»Sun-fjor, -møre, -dal«). 6. (i 
Syb), sunnarlege. Noget i *sud-bær 
(sebær). Blive mere Å inb), *søre 
seg (sydre), "gange te suds. &S. Vind, 
sudrøne, f. (sørrene). S. Bind og Beir, 
sud-æt', f (ser-æt). JF f. Retning, ti 
ejn sud.  GSybligere, *søre (»sydre«). 
2Søre vægen, lej'e. Mots. nørdre, nere. 
Sv. södra. Mk. synst, sud-længst, 3: 
fhdligft. 

Sydlænder, *sudlænding. 

Syboft, sud-aust, m. S.-Vind, land-syn- 
ning. Gl. n. landsynningr. 

Sydover, sud-ette”. 

Sybdpol, syd-leding? Jfr. Pol, 

Sydjide, sud-side, f. Mk. sud-krå, f., 
s-ro, f. (serro), „oen fydligfte Del af 

orifonten“. 

Sydvejt) ut-sud (-syd, -sør), m., sud-vest, 
m. Gl. n. ut-sudr, S.-Bind, ut-synning, 
m. GI, n. ut-synningr. 

Shen, Syning, saum, m, sauming, f, 


Syng f. 

Syfilis (venerift Syge): H. P. S. nævner ` 
lyst-syke (efter t. Luſtſeuche). Bedre tror 
han er lyst-gift, med tilhørende -giftig, 
men best vellyst-syke el. -gift. 

Gygfelig), *sjuk, *krank, krankal, Yå'k, 
låkleg, låkvoren, helse-laus, *klen. Gl. 
n. sjikr. Sv. sjuk. Klen og lik ær 
sommesteds finere æn sjuk, som ikke 
overalt siges om mænnesker.  Plubfelig 
blive fyg, *få vondt. Syge bejøge, 
lydast til, *1. in, *l. om. Syg i Maven 
tel. af Diarrhe; om Dyr), *ut-sjuk. 
Hæriil ut-sykje, f., ut-sot, f. 

Sygdom, sjuke, f, (oftere) sykje, £, sjuk- 
dom, låkskap, m., låkhejt, f, sor, f.: 
»lunge-, stejn-, hæle}-sie (gl. n. sått, t. 
Sudt). Jfr. Syge, Omgangsſyge. S., 
haard og fmitfom, sjuke, m., ulæge(e), 
f., sot", f. Mk. sotte-sæng, f. og sotte- 

jfr. Smitføt). &., fort, 

ræp'(e), m. (sv. * repp, Tib, Stund). 
©., mindre, bejg, m. (Lm.). ©., om- 
ganende, far-sot, f., farang, m. GS, 

paafomnende (ifær Smitfot), svejm, m.; 

(plubjelig paafommenbe), veder-kast, n., 

utsending, f. (>æ mejner de æ ejt uts., 

ære); (S., fem el. langvarig), u-sykje, f.; 

(jvær), u-lægefe), f., sot", f. S., en vis, 

hvorved Haar el, Hud falder af, rejte, 

f. (mk. »tgom-r.-). ©, fom mange 

Menneffer dør af, man'-dau(d)e, m. 

(manne-d.). Bindjelig S. paa Kreatur., 

brå-sykje. Grit for S. paa et Sted, 

*man”-hejlt.  »Er det m. i bygdi?« Man- 


.Sygdomsanfald — Symfoni, 


hejlt ær og, at ingen ær død siden; sist, 
a: siden den og den tid. For &. fæn- 
gelig, sot'-næm, s.-fængjen. Pludfelig 
angreben af S., brå-sjuk. Dærtil brå- 
sot", f, b.-mejn, n. Mf langvarig S. 
fvælfet, sot-lægjenfe). (Gom liber meget 
el. angribes haardt af paafommende S.), 
sot'-meken(y). Af S. bø (om Dhr), 
sjəl-dej (-dau'e). Jfr. s.-dau(d), -dåen. 
Sygdomsanjald, kræp"le), m., skjærv, m., 
flage, f ri, f, rampe-ti, fẹ, ræmbe-ri 
(ræmpe-ri), ræp", m., rejg, m., snært, m. 


Jfr. Ynfalb. Mk. skjærvefar?), fomme 
flødvis, om sykdom. 

Sygbomstilfælde, uforflart.,, undalrlleg- 
hejt, f. 

Syge, sjuke, m.,. oftest sykje. Faldende 
©., nedfal-sot, f, fang, n. Jfr. Cpilepfi. 


Gygebeføg, lydning, £.? Vitjing, f. brukes 
* noget lange ophåld. Tir. Beſeg, 
Bifit. 

— sjuke-hus, n. Jfr. Hospital. 


arfeljbgbom), fu-læge; kvær-lægje, n., 
kår-l. (0), n, lang-lægefe), f. Gi. n. 
kör, Seng. Jfr. kårlægen(e), fengelig- 
ende. Jeg frygter, han Tommer pan 
heleiet, eg er ræd, han lægst ned. 
Sygelig (jfr. Stranten), *klenvoren, klens- 
 klen-fængen, *ulik, sjukleg, sjukal, 
skarven, skrapal, ring, *iren, u-frisk, 
u-mjæl"(e), *svak', nuskeleg; (graalig, 
bre Ubfeenbde), *musken; (med en 
efimberlig Fornemmeljfe), undarleg (»eg 
vart så u. i kroppene). ©., noget, sjuk- 
voren, ©, være, sykjast (-test). Jir. 
Strante, Sygelig i Maven, *liv-klen. 
S. M.fle, nusk, m, sjukling, m. (sju- 
king, sykjing); sygling. B. B. 
Syge ighed, vanhælse, f., hælseløjse, f., 
klenlejk, ir, m.; (langvarig), *talme- 
sykje. Se Strantenhed. Wantrivſel 
Blandt Kreat.), u-friskje, n. (m.). 
Sygepleie, *sjuke-*røkt, -frøkting, f., 
-tj 7 


Sygepleier, vogter, *sjuke-*røktar? -Tagtar 
— 
ygeſeng, sjuke-sæng, f. Jfr. Sygeleie. 
Sygnue, *sjukne, Fkrænkjast (-test), >: blive 
krank, sykjast (-test). Jfr. Gøranten. 
Gytofani (Angiver), åpendager (av —), 
fisle-tut, *desel-tut, klager, løn-k., = 
taler; øjentjener; (,£obtrælfer”),. ting- 
stut (eg. t.-sted, 9: støtte); jfr. og *vriar, 
lov-vrænger, L.-krænger? krok, m., fkrokar, 
*yrejst, *vriom-pejs? fuling, m., fulas; 
skarv, m, skam; forræder. Jfr. For: 
breie; Rabulift, Bringl., Sofift. 
Sytsfanti (Angiveri 040), se Sytofant, 
abulift og Ræntefmed. 
Spi, syl, m. 


| Spid (Grundftot), svil', f. ( 
*svi”. Mk 





817 


1); (Dørftoh), 

. *svilhegd, 2: bftotfenes 

Afftand fra Jorbffaden; smur, m, 9: 
Mur under Syb el. Grundfiok.- 

Sylfe (eg. et Møl?), ånd, jord-ånd, luft- 

ote T | 
UYlfide, kvindelig sylfe, væt'(e), £. Jfr. 
Dæmon, Vette, Nymfe. ` 

Syllaba, stavelse, staving, f. 

Syllabus, optegnelse, liste (på forbud, 
især forbudne bøker?); omgangs-brev, 
"skriv, n. (paveligt). 

Sylle, selje(y), £. (sylgje, sulje, sygje). 
GL n. sylgja. Sv. sölja. s-lauv, 
1,9: ,£pøbvært paget Spænde"; s.-tofr)n, 
f., 3: „tornen i Midten af Spænbet”, 
Syllogisme, slutning, formrigtig el. for- 

melig sl., formslutning. H. P. S. 

Syllogiftiff, slutnings- (t. d. form), av, om 
slutning, f. e. underseg. om . . ., form- 
sluttelig (H. P. $.), slutnings-ret el. -tro? 


Sygeleie, læge(e), f£. (jfr. sængje-l, 9: | Sylte, at (af Salt? a. f. syltan), koke in, 


*sylte(ar). 

Sylte (nm. f. Sülte, t Sülze), sylte, f.? 
(til #sylte = koke in). Sv. sylta. 

Symajtine, sy-rok. H. D.s forslag. 

Symbiotif, sam-livs-lære; samlivs-kunst. 

Symbokum), utvortes kænne-tegn, sær- 
kænne, særmærke (Molb.), vartegn (Molb.), 
våpen (f. e. en bys); avtalt tegn (jær- 
tegn, som nogen el. noget kænnes på); 
billed (på, ikke av noget), »sine-billed 
(sandseligt tegn for et begrep), forbilled ; 
ord-tøke, n. (jfr. Paloiprog) hær-skrik, 
-rop (jfr. Søfen); (i Kirfen) == ssakra- 
menterne= (som indesluttende visse ut- 
vortes tegn el. ting, som kristne kænnes 
fra andre på: vaftjo, vin, bred); tros- 
vedkænnelse (læresætninger, som ens- 
troende kænner hverandre fra utenfor- 
stående på). 

Symbola, tilskud, sammenskud; sammen- 
skuds-lag. Jfr. Bidrag, Kontingent ; Pilfe- 
nil, Sammenftubålag. 

Symbolik, lære om »sine- el. for-billeder; 
gransk(nJing av kirkelære, lære om kirke- 
avdelingernes tros-vedkænnelser. 

Symbolifation, »sin=-, forbilledlig fræm- 
stilling; sanselig-gørelse 

Symbolifere, tale i »sine-billeder; sanse- 
lig-gare ved billeder. 

Symbololatri, avguderi med symboler (i 
en eller annen av dette ords tydninger). 
Se Symbol. 

Symbolff, billedlig, forbilledlig; vedkom- 
mende trosvedkænnelsen, f. e. symb. 
beker. ©, Jujurier, læte(r), n. på, 

i ord, men i tegn, 


fornærmelser, ikke i 
miner. Jfr. Gebærbe, 
Symfoni, sam-klang, samspil (tonestykke 
5a 


818 


for mange *gagn el. grejer (»instrumen- 
tere), sam-topespi. H. P.S. 

Symmetri, likemål (Molb.), jævn-mål 
(Molb.), samsvarling)? (>: at ting el. 
deler av ting svarer sammen, si i et 
vist" »regelmæssigt forhold: [jævnt heve] 
„til mn) samsvarighet. H. P. $. 


Jfr. Garm 


Symmetrijere, få til at svare, s. sammen, | 


til at el. høve; fælle sammen, 
sam-fælle? er få til at falle, heve, passe). 
GSymmetrift, sam-svarende, -svarig. 
ØSympatetiff, eg. med- el. sam-»følender, 
med-kænnende (-*kænnande), jfr. seam 
lynd (>: „lig i Sindelag“); sam-lidende, 
med-lidende, med sam-hu'g, deltagende, 
*sam-hugarleg (Lm.); 
S. Biet, len-skrivende blæk (hvis skrift 
først ær "usynlig, lønlig, intil noget fore- 
tages med den). &. uver, midler (råd, 
for sykdom) ved hjælp av skjulte, 
lønlige, 2: ufattelige kræfter. For fn. 
om Middel, Sur, Bief har H. 
lønlig el. løn-virkende. 
Sympati, samhug, m., deltagelse; 
sam-høve, n, sam 


anden el. passer for h.; likeså om toner 
el. farger, som passer, svarer, høver, 
klinger sammen); med-kænsle (-»følelsee). 
Have S, med, *sam-hugast. 

Sympatijere, tage del i, med, have sam- 
hug med, *samhugast, drages hen til; 
sam-lide med, sam-huge med? (jfr. sam- 
stavast og samstærjast, som dog nær. 
mest ær sharmonere«), passe, heve sam- 
men med (i hjærtelag, drifter, stræv). 
— (å Mening), syns-fælle, menings- 
fælle. 

Sympatift, med-lidende, deltagende i en 
annen legems-dels lidelse el. kænsle 
(Følelfe). 

— offieinale, *va'l-gras; val-urt. 


Pr gæste-bud, drikke-lag, gilde. 
Symptom, eg. — sykdoms-t., -tegn, 
samtegn (H. P. S.), (om annet 
æn len å mærke, kænne-m., kænne- 
kænnings-mærke, H. D 
Smí (Gone til rå je), syn, f. (synd, fa gm 
f.), sjo'n, f. (»demast på synie,i); (ee 
Bel), sjåing, fa sta, m.; "eftuelfe, 
— ı m, glosing, f. (akaupe glo's el. 
P 2: ” betale for at fe noget); (Ilb= 
fen, — Anfeelfe), syne, n. (gl. 
J: »d'er betre i ryne æn i syner; 
— man fer), syn, f. Dertil storsyn, f., 
5: ufæbv. ©. (jfr. Bidunder), ov-syn, f., 
skræme-s., o: afflrælfenbe S. Svt: 
zeje i Synet, jfr. Duntelheb, Mk. 
m-syn, f, 2: ben Stilling, hvori bet 


lønlig virkende. | 


eg — jfr. 





Symmetri — Syndfri, 


rer stod 
S. have, 
DE 


er banffeligt at fe en Ting. 
i m. føre mega, Svagt 
*skrime, »Han skrimer pi snie. 
dem’ (i’) pi dunkel), *dem-syn 
Jfr. Se, Skimte. bor Synet "geteiti ig 
ster, fet at fe), *synt. aHer er 
synte, ,belvemt for Ubfigten”. 9 
*bær"-synt, far-s,, væg(e)-s., hav-s. Jfr. 
Udfigt. Af Syne, *av-leites (o: affides, 
tilfibe), fav-synes. Gl, n. afsjnis. Fil 
Syne (til Stue), *til sjås. Mk. sjøs 
lyte, n = s.-mejn, 2: fonlig Stade, 
s s.-be'n, n, pep — b å 

Fief paa et nøgent Ste ær i n E 
tet). Komme af &., *kværve (bort). 
Til S. fomme, *ovre seg. Tabe af G., 
*slæppe auga av (jfr. av-ejgje, 9: fe 
bort 

Svane. jøde-skole, (jødisk) bede-hus, 
kirke; samnings-ståve(o), f. Lm. 

Gynaal, saum-nål, f. 

— e (ao: let at fe 
ær'synt (3: barsyn 


ESynd — Baar), synd, f. (gl. 
jfr. | 
AT sam-dragelse | 
(at to legemer likesom drages til hin- | 


Have S. af Nogen, — 

Abu s. føre ejn, føre noke", 

gjære s. på eja, 2: behandle En gaardi 

og uretfærb. D'æ" synd i (føre el. på) 
dej (2: noget Betlageligt). rad å åå 
o: ubill,, ffammeligt Tilbud; s-dråp, n., 
2: at bræbe unge, frifte og meget bakre 
Dyr; s-kaup, altfor godt Kjøb, til 
Stade før Sælgeren; s.-pengar, ubili. 
Krav; ftor, aftvungen Betaling. Synd- 
aukje, m., Forargelje, Pong Samliv, 
Syndlege KAP Baardt, gruſomt, ubil⸗ 
ligen; ynfeligen; syndsamelege — synd- 
lege; syndlaust (Mdb), 3: billigen, meb 
Rette »Det, som kjæm in med synd, 
gjæng ut med sorge. Jfr. »ille fænget 
er snart gjængete. 

Synde, *synde. 

Syndebulk, se Stumpelftud. 

GSyndefald, synde-fal", n 

Synder, inde, — (om bægge). Jfr. 
zinde (Endeljen). 

Synderlig (i betydel, Grab; t ſonderlich), 
monelege (smunal.«), vidare. sinnele(ge) : 
sDet var ikkje s. vel gjorte, >: med 
fynd, Flid. (Til *sinne, 3: agte, fljøtte 
om). »Det var ikkje vi'are godte. (Be 
tnberlig), egen, underlig, rar. Jfr. Be 
ynbderlig. 

Gyndesmologi, sambånds-lære (om båndene 
i m.ske- el, dyre-l 

Jfr. 


lyre- 
Syndesmus, se'n(i), f. 
ament. 
— synd-flod, f. (av t Sinfluth, 
ikke av Synd), Mk. si-faume (si-, 2: 


altib; overalt). 
Syndfri, synd-laus. 


på led-bånd. 


Syndig — Synonymik. 


Syndig, syndog,, *synd-ful; *vond (əv. 
ar, vanar, gærningare). ©. Levmnet, 
synde-levnad(i), m. 


Gyndilud, råds-herre; råd-man; ord-fører; | 


sakfører; byskriver; rådstu-skriver; råd- 
ską lags-, samfunds-sk. H. P. S. 

Syne: bette Tpi fyner iffe, d. t. tar sig 
* ut. (5. = tage i Dieſhn), se Be- 

tige. 

Synedrinm, riks-råd, det højefråd (i Jeru- 
salem, 72 dommere); (jødisk) kirke-møte 
(-sforsamling). 

Syn-efeber, eg. med-ynglinger; jævn-al- 
dringer, samtidige; leke- el. skole-brø- 
dre, -fæller, *jam(n)-nautar, jamningar, 
med-lærlinger. Jfr. Sammerat. 

Synergi, med-virkning, hjælp. 

Simes om, synast, s. om, lide, like 

(— lika", likte og lejk; gl. n. lika; sv. 

lika), litast på, *list (— lejst — letest, 

i, for litst o. s. v.; gl. n. litast), *patture. 

»Han lejst ikkje på dets. sKor list du 

på hånom(ø)?e.  »Det kan æg li(de)= 

(like). »Han kan få, kven han synest». 

»Like vel, 1. illes, (Bære tilfreds med), 

finnast om. Synes ilbe om, *mislike. 

Det er itte faa ftort, fom bet f., jfr. 

d'er ikkje så stort, som det ruvar. Èy- 

ne høre, lydast. ĘsEg lyddest så, at 
han ropa’ på mege. Mk. og mislydast, 

a: høre fejl. ' 
ge, syngje (— singlo) -sunge); (foiz 
e; fynge for Ørene), syngje. (S, fom 

til en Dands), tulle(ar), sulle(ar), hulle 

(ar). Jfr. Nynne. (S. for [øver] Lig), 

syngje ut ejt lik. (S. ind en Feft)t, s. 

in ej høg-ti(d). 3 

Syngemejter, *sång-mejster. 

Syngen (idelig), ”syngjing, (oftere) sång, m. 

Syngeftemme, sång-mål, n. Jfr. Gangs. 

Syning, sying, f., saum, m. 

Synfe (til Bunden), *sekke (— såk, o 
— såkke", o) (søkkje, sække) ; (fænfe fig), 
sokke („om Band i en Aa”); (føinde ind, 
bli mindre), søkke, falle (felle), sakke, 
ar (også H. D.: s»almind. i d, *e); 
(hænge faft med Fødderne), søkke ned-i; 
(fænte fig, bøte fig med), *duve. >Sjøen 
fæl'e (o: ebber). 
(8. langjomt), sige (—sejg). »Den un 
stig, og den gamle sige. ©. ned (trhife 
paa, om Byrder), sine (— sejn). Det 
sin ate, o: bet tryffer Dv. *sining. 
©. fammen, *sige i hop, 
kast (2: sid-ke el. sig-ke). 3Han sikkast 
i hærdome, o: bliv bøtet af Træthed. 
©, med Hovedet, *dubbe. Tung not 

til at f., *søk"-tung. Sunten, ned-segen 


i senenii). 
e lteisrbig ved fvær Labning, *sek'-lad. 
Synten, -ning (langſom Nedjynten), segi), 


& 


819 

n, siging; *ned-fal, *ned-se'g. Mk. 
seg-mon (i-u; sigarmon), >: Sammen: 
-rom, (Ind⸗ 


fonining laf Træhus) og y 
vinding), *fal'; (i Pris), tfal’, nedslag, 
ed-fal; (Hebbøining), duving. 

Synklinal (Lagftilling), sammen-fallende. 
Th. Kj. Jfr. Antitlinal (utfallende). 

Synkrat, med-styrer. 

Synkrati, med-styre (der både folk og 
drot har magt, der altså magten ær delt), 
sam-styre?, »fællese-styre (=konstitutio- 
nele, »inskrænkete kongemagt), bland- 
styre. Jfr. Ronftitution. 

Synfretisme, blanding, *mænging, *sam- 
røring; utjævning, enhets-stræv (til ut- 
— av — sro el. PE 

ygninger og av sa d, »partiere. Jfr. 
Barti) T sv. samhälle, 3: Samfund. 
(I * ær samhælde = samhåld, enighet). 

GSyntkretift, blander o. s. v. Se Synkre- 
tisme. 

Syntronifl, samtidig. 

Synkronisme, samtidighet. 

Synkroniftiff, samtidig. S. Tabeller, sam- 








Det fæl" mote'e. | 


Pa : ets-tavler, -historie. , $ 

hulig, synleg (mk.: *synleg, 3: fom har 
anfeligt Ubfeenbe, jfr. dåmleg; usynleg, 
a: uanfelig), *sjåande, *sjåleg; fopdag- 
leg (jfr. Hahenbar). S. Fork, 
*sy'ndamon, *syns-m. S. blive, *kome 
til synes. S. være (funne fees), "være 
i syne el. i synom, te (-dde), *syne, s. 
seg. »Det ter håla(o) ettere. »Det var 
så litet, at det tedde ikkjer. >Det syner 
farete (Sporene). >Det synte på hå- 
nome(o). 

Synode, sammenkomst (-*kome), ting, 
præste-ting (Lm.), kirke-ting (H. D. 
kirkeråd, møte, især kirke-m.; (fatolff), 
kirke-møde el. bispe-m. (H. D.), kirke- 
ting. H. D. 

Synodal, av, ga kirke-məte. S.-Defret, 
vedtagelse, *av-gærd, »beslutninge, given 
av kirke-mete. G-Jorfatning, kirke- 
ordning med (kirke)-møter, 2: med folke- 


styre. 
Synsdalier, »forhandlingere, avgjærder, 
— av, på kirkemete, Jfr. For: 
andl. 

Syynodiſt Maaned, sammenkomst-måned, 
møtes-m.? (3: 29 dager og 12 tim.). 
Synonym, =ouynton, ens-tydigt ord; sam- 

tydig (som med et annet kommer sam- 
men el. nærmer sig i tydning); (en) sam- 
tydning. H. P. 5. 
| Synonym (iff), samtydig (Molb.), enstydig, 
menings-lik, like-tydig (H. Di). Sv. 
| liktydig. ; 
Synonymi, ens- tydighet, sam- tydighet 
(Molb.). Se Synonhmon. 
Gynonymif, lære om ens-tydige ord, sam- 


. 


820 Synopsis — System. 


ighets-lære; samtydnings-lære, -bok, 
-ordbok. H. P. S, ) É 

Sms over-syn (-»sigte), om-ris', av- 
— (-stræke), kort fræmstil- 
ling av en lære, (kortfattet) lærebok; 
sam-skue? sam-syn? (på en gang av en 
flerhet). 

Gynoptiferne, oversyns-evangelisterne (de 
tre første); samsyns-, samskues-evang.? | 
(dersom adgang til jævnførende oversyn 
ær ment). 

Gynoptiff, (let) overskuelig, sammen-trængt, | 
kort-fattet, oversyns-. | 

Synsbedrag, -vildelje, syn-kværving, f., 


aug! 
Synsjorretning, jir. skjøn (skyn), n, («halde 
$,4«?), skjøning (sky-), f, syning (Molb.), 
syn (Molb.). I likhet med * skjønsman, | 
m. og + skjøns-sak, f. Jfr. Befigtigelfe. 
&. over Ndmart, marke-gang, m. Dy 


— >: Sag om Delingen af üb: 
mart. . foretage, syne (Molb.), tage | 


syn på. Molb. 
Gynsgrænje, lejte, n, aug-lejte, n, *him- 
mel-l., himmel-syne, n. 


Synstrebs, hejm, m. (>: fynlig Omtreds, 


det nærmeft omgivende Lanb); lejte, n., | 
aug-l. Se Gorizont. De fom ud af 
©., dej seno(i) or augne-syni. 
Synslinte (ben Længde, hvori man lan fe 
ran fig til næfte Bpining af Beien, 
Elven), lejte, n. (lete). 
Synsman (fom foer Stmåforretning), 
;kjønsman (sky-). 
Synsſtuffelſe, se — 
Gynsvidbe, lejte, n., syns-mål, n., kværve, 
n; mk. nåing (synets), 3: Ræffevibbe. 
Jfr. Gorizont. 
Gyntagma, ordning; sammen-stilling (av 
blandinger, blandede skrifter), av-hand- 


ling. 

Syntaktift, ordfællings-?, om, i ord-fællin- 
gen (ord-»fejningen=). ©. mderføgefe 
unders. om el. vedkom. ordfællingen. i 
Lighed, likhet i ordfæll. ©, Figurer, 
egenheter i ordfæll. 

GSyntagid, eg. sam-stilling; ord-»føjninge, 
og (fælle, o: få til at falle: at 
passe, høve sammen), sætnings-bygning, 
2: at bygge sætn. . Jfr. "sæmjing, *he- 
ving, sam-heving? 3: sharmoniseringe. 
Jfr. Harmoni, 

— sam(men)-stilling, -sætning, sam- 

inding, -fæsting. 

ØSyntetiff, sam(men)-stillende, -sættende, 
sam-bindande (Lm.), -fæstende. S. Me 
tobe, sammen-sætt. lære- el. fræmgangs- 
måte (går fra årsak til virkning, fra al- 








ment til særligt). Kalles og progresſiv, 
fræmad gående måte. Jfr. analptift el. 


regresfiv (opløsende el. baklængs måte, 


gang). 

Syre (Rumex acetosa), sure, f. (syre), sure- 
gras, ną sur-syre, f. R. domestica, hæ- 
mul-rot. Dr. Schiib. R.acetocella heter 
små-sure, -syre, raud-s. Jfr. gauk-syre, 
rejns-s. Jfr. og Stræppe. 2. Eyre, jfr. 
syre, som ænnu bare brukes om sur- 
meøse(y), 2: fur Balle. 

Syre (gjøre fur), *syre. 

Spring, pans-føjte, rør-pipe. 

Syrlig, *sur-voren, *i-sur? Jfr. imerk(y), 
iblå, >: mørt, blaangtig. 

Syrter, sand-banker, grunner, rev. 

Syste (være i Birtfombhed), starve(ar), Fsute, 
stelle (med, J. Lie, H. L., B. B.), fgrave, 
gresle(i), stå (stande) i (uti), *drifte, 
fdrive på, sysle, ar (susle). Gl. n. sýsa, 
sýsla, Jfr. *syte, flaffe; fljøtte, og *sytte, 
2: røgte, pasje. (S. med Uro og Bejvær), 
*kave, *kjone, *mase, *stræve, ©. i 
Ønfet, *stelle, *stulle, *stie, æmbætte, 
*stjorne fekjodne, skjedne), ar, *dunne, 
*dusse, *fugge. sStulle og stelle og 
lage det til«, H. Ibs. ©. med Ry- 
get, *stelle, stulle, "stille, *stie, starve, 
*ambætte, *anse, er e Jir. agh 
f., *agtar, agtar-dej(gj)e, f., -taus; stil'- 
kulle, f. &, med fmaa el. lette Arbeid., 
*dutre. Dv. klutring, f. Jfr. Bejtile. 
S. med fnaat el. fent Arb., mete(ee), 
ar. Jfr. Pusle. 

Sysfel, starv, n, æmbætt(e), n., geremål, 
*arbejd, drift, f, id, f. (Molb.), i(d)n, f. 
»E'n føder mannen sine. Mk. *i(dlast, 
fikke (idke), *idig. Gl. n. iðka, iðinn. 
Sysler i Hufet, stel’, n. (»morgon-, af- 
tan-s.e; jfr. morgon-stelle seg), sti, n.; 
(fmaa), dun”, n, — f., dus, n, 
fug, n.  Smaajyster Sujet, kjo'n, 
n., kjoning, f., stjorn, f. (skjodn, 'skjedn), 
kjon-arbejd. ©., dobbelt (paa to Ste- 
ber), tvi-styr, -stel. n. En Mængde af 


6., kav, n. 

Sysjeljætte, sætte (en) til, gilve) at gøre, 
la(de) gere. Gysjelfat, i færd (med), i 
arbejd (med), virksom. Jfr. Travl. 

Snysjelfættelfe, arbejd, gøremål, æmbætt(e), 
æmbætting. Jfr; Travlhed. 

Sysfitier, gilder, »spiser-»selskapere, mat- 
lag, n, (,Bordfelftab"), mat-nejte, n. 
Syjftent, ordning, vi's, måte, fræmgangs-m. 
(efter visse grunsætninger), grunsætning 
(Lm.); stel', n. (»mynt-, skule-, val(g)-s.e, 
Dagbl., n.); bygning, tanke-b. (Fr. H.), 
lære, lære-bygn. (Platos, Spinozas); værk 
(lågfo]-værk, Lm.); et hele, en helhet, 
et sammenhæng, sam(men)-hør, net, net- 
værk, rede (H. D.), (en) grejing? Også: 
sammenhængende stræv. Mk. træ: Yg- 
drasil = verdenssystemet. Gud», M |, 


Systematik — Sæl. 
Hud⸗, Muffe, Nerve-S., -net (nerve-|- 


net), -væv (Rasm. Nielsen?), -samher 


(sol-samfmen]her); (Band-S.) (mk. ned- |S 


børds-strøk), vas-drag (»nil-v.«), va(t)n- 
net (elve-net); (Telegraf:S.), t.-net, -sam- 
ker. >En ne er et helt rede (3: 
#greje) af Hule. H. D. Fitalsfyft, ti- 
tals-delingen, ti-delingen, ti-tælling. Nyt 
S. i Krigsforelſe, å skrigs»kunst (hær- 

. el. hærførerkunst). 
tetS-, Prohibitiv-S., opgive alders-hen- 


synet, forbuds-ordningen (forbud mot visse | 


varers in- og utførsel). Mk. værne-tols- 

lære, -stel (2: -system, i lære, -levnet). 
Syftematit = Syftematologi. 
ØGyftentatiter, samstiller, *grejdar (2: „€n, 

jom reder, bringer noget i Orden”), 
Syftenatiff, ordnet, vitenskapelig, sammen- 


hængende; plan-smæssige (planledet, 
plan-lagt, planste?), efter (av) gru nsæt- 
ninger (f. e. „Oppofition“); $5 hele 


4 e ,Drdning”); raet grejnog? 
Hoved, *grej-tænkt, skarp-tænkt, 
*grejsamt hoved. ©. Opponent, selv- 
sagt motstander, avsagt fende; (uegent: 
lig), fød motstander. Jfr. Grilæret: A. S. 
hr BER Blanmæsfig. S. prd- 
Orbjamling, ordn. efter inhåldet. 


—— lære om vitenskapelig ord- 


Syftemforanbring £ E Regjeringens), 
nyt styre-sæt. m. 

Gyitaad, AAEE *sy⸗ t. 

ytt jan (oftere) sytti. Sømenfjels: 

halvfjærs. Syv. sjuttio. 

Syr, go (sju, sjaug, sjeg) Gl n. sjau. 
Syv fange og fyr brede, *sjau lange 
og s. brej(dje. 

Syvanrig, sjau år gamal. 

Syvdobbelt, sjan-felt, %5,-fald, 

Syvende, sjaunde (sjuande, sjunde). Øver 
f., sjaunde kvar (man, dag). 

— ”veke, i (2: Uge). Sjaund i + 

å raval (ærve, sælaba"), som neml. 
blev t den Tde dag efter vedkom- 
mendes ded. 

Syvftjeriten, sjau-stjærnolr)ne, s,-stjærna. 

Syvtal, sjau-tal, n. 


Sæbe, *såpe. Lat. sapo, eng. soap, isl. 
såpa, sv. såpa. Sv. også tvål; gl. n. 
pvål, ikke sápa. 

Sæbe, at, såpe. 

Sæbeboble, sope-bole, f. 

Seb ber, * To Fsjodar. 

Sæbejyderi, såpe-værk? Såpekokar- el. 


-sjodar-værk (-hus) ær vel for langt ord. 
Jfr. Fabrif, om endelsen ,-eri". 

Sæd» (Udjæd, if geo) sid, n. (gl. n. 
sáð), sæ(d)e, n hos Dyr — 
skjør (skyr), n; (hos Øanfift), mjelke, m 


Afſtaffe Aucieuni⸗ 


| Sædetid, så-tid, f, så-time, m. 





821 
Fil S. tjenlig, *så-hæv, *så-før, såande, 
Jfr. Spiredhgtig. 
æde, sæte, n. (gl. n. sæti; »heg-sæte, 
for-s.*); (Adgang til at fide), sæte, n. 
(shave s. i rettene); (Bolig), sæte, n. 
(sherresæte, *enkjesæter); (= Sil), 
sere, m. (gl. nm sess), sæte, f. 
kje sessane sines, 3: tage fine ( (es: 
vanlige) Sæder. >Det syner sæta etter 
hanom«, 0, 3: Stebet, En jad pan, i 
Græsjfet. (Sidden) sætele), f. (site o; 
sætu, e), seting(i), sitjin ; (Baden), — 
e) m. (ikk lan el van &, 
seløjse. ee ffab el, Naboffab i et 
©., sam-sæte, nm »Have sam-s.«, 3: 
fibde fammen, S. have i en Forjaml. b 
sitje (i tinget, i retten, el. sitje retten). 
Stiffe til S., *sæsse, e Dv. *sæssing, 
a: bet at ſtikke Folt til S. Tage ES, 
Fsæsse seg. 
Sæbe tah, adels-gård, ætte-gård. 
Saædeførn, sikom, n., så(d), n, sæde, n. 
Jir. Frø. Qasje, MCffe med el. til S. 
(Sæbefurv), så(d)-bing, m., s-laup, m 
(-ask el. -tine). Art af S., såd-slag, m 


| — (fom opfører fig fømmelig), seld jog, 


g, eg, ret-færdog (r.-færleg). 
pi ”sedogskap, (oftere) sedog- 


Saler), sef d), mm 


fi. sidir; sv. — 


. (f. seder; gl. n. sidr, 

« mbe, used, m. 
(f.), *vond vis. »Used er ingi prydes. 
»Vond vis er landsens lyter. ©, gobe 
fære (En), *sede, *dane. Dv.*se(dja(d), 
2: oplært, bannet, med Henfyn til ,Dp- 


føre”. GL n. siðaðr. Tilvænmelje til 
gode Sæder (Dpdragelje, Dannelfe), 
seding, f, op-seding. Forandring i 


Sad (Stii, sede-brigd, f. Jfr. Dan: 

nelfe, Dpdrag, Kultur. 

Gl. ni 
såd-tid, s--timi. 

Sadftifte, såd-skifte, n. 

Sædbane, *se(djvane, skik”, m., lag, n. 
Det er gammel S. jfr. der så verdi 
fram fari. 

Sædvanlig, "ålmæn, "vant (jfr. Vanlig); 
4 blandt friftne Solf), *kristeleg. 

ædbanligt (gen), *ilmænt, *jamnaste, 
mest. Mk. *dagleg, "stedt, *jamt. 

Sæf', sæk’, m.; ilåt, n. (gl. n. ilát); (af 
Læber), hi't, f. Mk. sækkje-ty, n, 9; 
Sæffelærred. 

Sæl (hund) — sæ'l(e), m, kobbe, 

me b). Ærkn(e), n., hav-æ., ær 
ata, et SIagé har Sælhund. Phoca 
vitulina, stejn-kobbe. Mk. kobbe-brä'k(o), 
n, Fiſt, fom er bibt af Robben (i Garn); 


«klyse, a: Meduſa, -skin, -svejv, m., 3: 
Robbe Fob, veide, FE Robbefangit; 
kob-unge, m. Ung &, *av-mo(djring, 


822 Sæl 


m, 0: fom iffe længer følger Moderen, 
»Slikt hænder ofte på sjøen, sa' sælen, 
fek ejt vant augate. 
Sæl (Lykkelig), 
Sælde (af Sold), sælde (-2), hære (-te; 
„hæle, hele). portion, fom jældes pan 
- en Gang, selde, f. Straa og Halm- 
fer, jom rs veb at fælde, sælde, 
oj mn, hære, n: (hæle, 


høle). 
Sælbning (Rensning), sælding, £.; hæring, f. 
Sæle, se Sele. 
Sælge, ets P sælt, e), *late, ut-vende 
Afhænde og Overlade. S, 
for billig (til Tab),  ”forsælje. Som 
an fælgeg, *sæljande. Solgt, *sælt, 
*Jaten. 
Sælgefone, sæljar-kone. 
Galgen, sæl, e, n, *sæljing, *sælnald). 
Sælger, — 
— se Sel 
Selu 
Sent: 


€, jfr. Cicuta virosa. 

Sænt, *i kav, *til gruns, *til 
botnar(?). Gludt i ©., seøk-skåten(o). 
Lm. (Jfr. *sek"-lad, -tung). 

Sante (faa til at jimte), søkkje (sækkje) 
(te). Mk. søkkje, f. også kalt *s.-myr, 
f., -dye, fy 2: Gump el. Byt, hvor man 
fonter i med Føbberne; *s.-dike, n. 
«dy, De Hængedynd. *Sække ne), ſynke 
ned, *S. ne'-i, ſynke i (fom i Søke). 

Gæntelod (pan Garn), søkkje, n. (sækkje). 
Hærtil *s.-band,- nm, -stejn, m. 
(Senter i Hjørnet of et Siftergarn, 

ile, m. 

Sænfevad, søkkje-no't, f. (sækkje-). 

Seentning (ulning, Fordybning), sek”, f. 
(også svok" og svik”), sæld, fẹ sukke, f, 
av søkke — sok”, >: fænte fig), sejl, m., 
dåk'(o), f., håle, o £ Jfr. Fordybning. 

Sær (jæregen; nu fjældent), *sær; (bran: 
ten), "sær, *grætten, *van-kvæden, *ord- 
sår (jfr. Pirrelig), *særvoren; (befynder- 
fig); — #sær, Det hæv ejt 
sært lag 

Særdeles, serdejles (serdejldes, særdejles, 
gl. n, sérdeilis), ser(e). >Det var ser 

. Jfr. DverorbentL., Dvermaade. 

*rlee, Adv.) ær i * skilt fra fsær (Adj.), 

særlejk, særvoren, som der synes at støtte 
sig til gl. n. særa 2: faare. 

Særdefeshed : å ©., Tise'r(ee), *især, ser- 


lege. 
Særegen, *sær, serleg(ee), egen. S. Rei- 
lighed, ser-fælle, n. 

— #særlejk, Jfr. Brantenheb. Sær- 
heder, vi'm, n. Jfr. Nøtter, Indfald. 
Sertuid (Bøen), «halv-seskjen. Jfr. Sam- 

Særling, byting, m., ejn-ste'ing, m 


m., rarbuk”, tul, m, tulling, m., ejn- 


el.) 








ka raring, | 


— Sætte. 


trø'ing (3: fom træber fin egen Vei), 
vimur, m., undarleg sælle, jule-buk. »D'er 
beere (betr) å hejte byting æn fylgje den 
vonde visier, 

Særfind, *særlejk, *særhejt. 

Sa: det, *sær, serlynd, rar, underlig, 

kefængen, o (som en skifting); Pame 

Noget f., *ser-klo'k. 

NG ejn-ste'ing, m, Jfr. Serling. 

Seærftilt, , *ser-havd, *serleg(ee), fser-skild, 
*ser-kvar, (meft) ser-kvart (se-kort). &. 
Anretning for en Perſ. sering, f (ee). 
Give En noget ſ., serelee), ar. 

Særjyn (noget, fom vætfer Dpfigt), star- 
syn, f.; (Bibunder), aomp na, bine, n., 
Te: gd(y), f., bisn, f. (av *bine, *bisne, ý: 
undre fig Dyer, ftitre paa), fælske, f. ov- 
værk, n. s ov-under, n, (dy. ovunders, 9: 
forbaufende); spir, m., spegel(e), m. 


Jfr. Spektatel. 
*halv-søskende, *hal(v)- 


Sarføftende, 
søskjen(y - i). 
— (jfr. Sesſion), samling. Molb., 
H. D. Se Saijon. 
sæ (bet, fom fættes paa en Gang), sæ'tle), 
»første sætete osv.), nf 
(S e, fom i *garn-sætning); — 


i ét &.), sæt, ”spran nabe), 
vi's, f., måte, m., — SKE Brug). 
Sæter nær ved Gaarden, hejm-sæter, 
-stel, vår-støl,m. Mots. hej-, fjæl-, læk, lange 
støl (-sæter). Jfr. lang-hej, -hamn, 
Sæter hus; sæ'l(e), n, bu(d), f., stels-b. 
in-sæl, 9: Melfebur, ut-sæl, 3: 
Bitten å is; 3 sæte-sæl (setu-). Engen 
om Hufene paa en Sæter, sæls-be, 
s.-gard, *støl, m., Fsæter-vang. 
— (Sætten), sætning(e), fa sætjing, 
f., sætna', m. (»av-, op-sætnar). &,, 
Ba ofte gjentages med det famme 
xD, —— n ©, (Talen), *sæt- 
ning. Jfr. Mundhelb. 


— *vimren. 


| Sætte, sætje, (mangeſteds) sæte (— sætte 


— sæt, e ikke satte — sat). Sætte 
brukes i dansk-norsk ofte uvirkende om 
at „bevæge fig fremad med Haftighed*, 
som i: Mette over — Bommen”; 
Rytteriet fatte (2: #sumde) over 
Floden”; ; ufatte ind — Mængden” (2: 
*for in på? søkte in på, gik på). Av 
denne bruk haves i * bare enkelt spor: 
»Dej kom sætjandee, 3; fremftormenbe. 
Jfr. »Dej sætte på hånome, o Jfr. og 
han sætte til skogs, t. fjæl's, t. havs. 
Sætte ær ellers likesom i * invirkende 
(transit.), og de har så omtrent fælles 
bruk, Mk. dog bl, a. &, (antage), gjete 
ge , ftokke en ga't, om det vare —). 
(tlarne, om Væbjle), sætnele), 

-nast (gl. n. setna), skirne, -nast (dr. 


Sætter — Sødtalende. 


skirning, f£), sætje seg. ©. fig å Fart, 
sætje “seg "stad (o: av-stad). &. fig 
Røget for, sætje seg (n) Eg hadde 
(Forfet, propositum, ikke 
Er . fig imod, mete (jfr. Hindre, 
S. fig op (gjøre Modft.), 

snu (vjrangesida til. ©., fig udover 
noget, ikke bry sig om, overse. Å 
efter fig (Inde fibbe), sætje atter. Sætte 
å, (fram, til; sv. rusa} S. 
falt, *fjetre (fjøtre, fjotre), fkværsætje; 
(med Orb, i Drdftrib), segre (gl. n. 
sigra, 3: feire over) *mål-binde, mål- 
stæle, e? (til målstålen, 0), sætje (— sætte). 
»Han sætte mege. ©. iftand, “bate, 
#gjære godt atter. Jfr. Jjtanbbringe. 
©. i Stand, i Orden, i Gang, i Vært, 
sætje i stand, i lag, i gang, i værk. ©. 
En iftand til, *gjære, at han. ©. En 
pan Døren el. udenfor, kaste ut, jage 
ut, vise ut. 6. En tilbage, *hindre, 
halde nere, nækkje (te). &. tilfide, 


823 


vand (om Tid og Sted), sjåafd). D'er 
heveleg sjåade, >: ber er pasjelig Band- 
flanb; føielig Strøm. Mk. heg-sjåad, 
låg-s., an's. roms, trång-s.4 hard-, 
små- stors. Frygtfom paa S., sje- 
red. Svag paa S., sjø-vejk. 1» 
er s.e, »h. er ingen sjømane. galde i 
©., are åt hyse-bygdi. fr. ”fare i 
fiskebygda, >: falle i vatnet. Omfømmen 
paa & jfr. "få ejt tareblad under hovu- 
det. Fritjvævende over Søen, sjø-laus. 
*Springe sjølaus (om Fil), ə: hoppe og 
over Bandfladen, — *bykse sjølaust. 
Valter at fe paa S. (om Farisi), sj 
fager, -vakker. Som ligger el. har 
ligget å ©., sjø-lægen(e): »5. tre, 
skådder. Jfr. gl. n. sjålægr myrkvi. 
Som længe har drevet om paa S. 
sjø-ræken(e). Som har ftaaet længe i 
arn i Š. (om pift), sje-sta(djen. a 
man tan fare pan S. (om Beir), *sje- 
farande. 


slå å led (av *led, o: Side, Rant); også | Gøasjuranee, jfr. Asſurance; Kladfifilation. 

= [abe fare, iffe indlade fig paa. Søbnb, sje-laug, n. 

øp et Sfraal, #sætje i og skrike (fskrælle). | Søbattert el. art, jjø-borg. H. D: 

©. Livet til, sætje til (jfr, Omfomme). | Søbe (med Munden; føife med Ste), mo 

©. Retten, Tinget, sætje retten, tinget, | (— saup); (langfomt), *lang-supe. å 

©. Neſen i Beiret, *gjære naser. i fløre Drag, tejte (-te). Jfr Slutt 
Gætter, *sætjar (»stejn-, favne-s.*). og Slubre. 


Sø (Sndjø; Havet; Bølgegang, Søgang;| Søbejæftning (= flere Batterier ef. For: 
Bølge), sje (sjo), m. Sv. sjö. Gøheter| ter), sjø-virke (H. D.), sjø-værn. Jfr. 
i * også *mar (gl. n. de), men bare| Fort; Stanjfe. 
sammensat: ma'r-bakke, m., -flo, f.,|Gøbemad, skjej'-mat, m. 


«halm. Jfr. Sav. Søens Flytning mell. 
Gibe og Flod, sje-an', n. Soens Over: 
fade, sje-lå'k(o), ny -mål, -skorpe, f., 
-tre'm, m., vas-mål, n Spens Stand- 
ning ved Ebbe og Flod, sjea(r)-stad, 
m, 2: pet Øicblit, da Søen ftaar file 
efter Stigningen el. Faldet"; sje-nækkjing, | sje-buna(d). Jfr. GSøredftaber. 

£., nækkjing, f., næl?, m. Avnækkje(-te), | Sød, *se't; (om Perf.), mk. “seten (min), 
fiandje og vende tilbage (om Søen). Gl.n.| seta (mi). ©. blive, *søtne. Moget f., 


Søben (med Ste), suping, É 

Søbob, sjø-bul(d), £ 

GSoborre (Echinus), igul-kjær(e), n. AG 
kjær, iulkjær, i-k, ul'-k.), is-k., €- 
bolle, m., kjærring-bolle, m. 

Gøbrug, ”sje-bruk, Udruſtning til S., 


hnekkja, 1. gaa tilbage, 2. holde tilb.| *setvoren. Moget Sødt nyde, *sete 
aa Sø og Land, *på berg og båre.| seg. ©. Smag, *set-smak; (fød Balle), 
p, hul (Styrtefø), skavl, m. Sø,| *set-mese(y), f; (føde UEbler), ”Tsøt- 
oprørt, e-sjø, m., stople-s., gjælv(e), | æpler (-e). 


m., gjælg(e), m. Jfr. Bølgegang. Sø, 
urolig, nærmejt ved Landet, mangle- 
ae m. Jfr. mangl, n, Uro å Bandet, 
ølgegang. Mk. ssigle sin ejgen sjer. 
Byrufende Lyd af Søen i Stormveir, 
sjø-done(u'), m — Græsvært å Søen, | føde. 
jo gm Gijær Havbændel”, Zostera). | øde (gjøre fød), stefar). 
pøgelje paa Søen (el. Stranden), sje- | Sødlig, *søtvoren. 
draug, m Gnlldfart paa S. (en Fiſte⸗ Sødme, søte, f., sotlejk, m., fsat-smak. 
færd), sjo-vær, n. »Dej gjorde tvau s.«,| Gødrev (rygende Storm paa Havet), sje- 


Spdagtig, *setvoren. 

Spdbregue (Polypodium are), søte-rot, 
f., sirel-r., *sissel-r. Også Entian (Gen- 
tiana purpurea) heter i *søte-rot, f. 
Ellers skar-søte, f,, skjær-søte. Jfr. Sten- 





d. e. be gjorde to Udreijer (Ture) f. €| råkfo), n. Fr. Bg. Frit for &, *sje- 
til en $ideplads. »Drbet er ufiffert, da | hejlt. Sålænge som det er *s. = alt 
det oftere heder Sjøveir og Sjøveer”, | medan sjøen lig’. f 
Beir til at færdes paa S., sjo-ve'r, n. | Søbdtalende, *søt, #sot-mælt, *smejksam, 
Beitafen med Genf. til S. el. Far-| *smejkjen; Hejnen. 


824 
Sødygtig, *sjø-van(d), *s.-før (om man og 


Je 

esdir, underligt, sjø-trol',n. S,, faas 
fribende, sje-kræ'k(e), n. &, fmaa, 
om Fiffene æder, åt, n, åte, f, *mar- 
te. 

Søetat, sjø-værn. Molb. 

Søfarende, *sjø-farande. 

(før bedre , Søfærd”; 
sjø-fær(d), sigling, f, skipsfærd. 
Roffardifart. 

Sofartsrulle, sjemans-liste? sjø-mantal? 

Gøfifl, sjø-fisk, m. Mots. *vas-fisk, *elve-f. 
GSøgang, sje, m. (jfr. Brænding; Bølge: 
rub, bråt, o), sjø-gang, m., sjø-bor 
(-»burd«), m.; (ved Gtrandbredden), drag, 
n., drag-su, f., su-drag. S., høi, tung- 
alde (-olde; fom ei f., tung-sjø, m. 


jfr. Molb.), 
Jir. 


Med ftor S. (om Sted), *stor-sjøafd) 
fad'er storsjea[t]«). Med liben S. (Sted), 
små-s. Det blir &,, det sjear. Uden 
S., små-ver, n. 

Søge (lede), lejte, ar (ette'), *være etter 
av. etter fiske), *forfare (— for), rekje 
-te) (dv. rekjing, reknald]), *ransake, 
grave. *Sakje brukes også i samme til- 
fæller som føge. Dog siges *søkje ikke 
om at forføge; heller ikke om at lebe 
efter (*lejte). GS. Sengen, Stoven, 
Ølugten, take) s. o.s.v. ©. op (finde), | 
lejte seg (ejn kjæp, tråd). &, ub (ub: 
vælge), lejte (ut, ut-or), *blæ (»bledjer)| 
(— bladde). Gl. n.bledja. ©, hen til| 
et Sted (længes til), trå (-dde). Iſcer 

om Ta. Dy. på 

gol, o); ftid-gjængd. S. 

(-dde), sokne(ar), stå åt, *snøke, snugge, 

ar (sv. snugga, fnblie), *snåle. Sv. snå- 

las, være begjærlig, Jfr. Snage, Snufe. 

Søgende, *søkjande (også = som kan 

søkes); (fom føger ivrig), *søkjen (nær- 

8., trå-s.). 

Søgen (Søgning), sekjing, f., søkning, f., | 
søkna!, m. sokning, f.; (Gfterfpørgiel), 
søk, m., sekn, f, *søknad, *ransakning; 
(Gfterlebelfe), lejt, f. »Dej liggja i lejte 
etter dete. &,, ivrig 
snåling, f., Snagen, © 

Søger, *sokjar, *lejtar. 

Gøgnedag, søkne-dag(y), hverdag, arbejds- | 
dy, vørke(y)-dag (ørke-d., y) m., (ejn) 
vørk dag. Gl. n. sykn-dagr. (Søgn, 
*verk, hverdags). »Både hælg og verkee 
= »både hejlagt og verkte, 3: „helligt 
og føgnt". Søgnedagene i Ugen, sekna, 
f., verka, f. (erka), y, hverdagene; søk- 
nen. H. Sch. &, mel. Ful og Nytaar, 
rom-hælg(-i), f, klave-h., -dagar, m. pl. 

Søgræs og Tang, fød, fom driver op paa 


raadigheb. 


trå-gjængd (trå-gån- | 
brig efter, snå | 


snånad, m. Mk. |. 


Sødygtig — Søle. 


Søgåmaal, *søks-mål. 
GSøhaardt (aaben for Storm og Søgana), 
sje-hard (=d'er sjøhardte). 
Spile (Støtte, Pille; t. Säule), støtte 
(Molb.), stette, y (Lm., Vinje: stytta), 
pelarfi), m. Skulde i norsk helst hete 
stolpe, m., stav, m. (3: stolpe, som bær 
tværbjælker el: tak), som i *stavhus, 
*stavbygna”, *stavkyrkje, Støtte ær tysk 
og heteri > ste(y), n., stød(jJe, f Ko- 
lonne (columna) ær jo egentl. heller ikke 
annet æn en *stolpe el, *stav. H. D. 
hålder på det tyske sejle, Mk. og op- 
standar, m. 
Søilerælfe, stav-rad, f. 
Gøileffaft, jfr. *bo'lu), m., læg”, m. 
Sokant: Mand fra Snu, *sje-man. 
GSøtlæder, hyre (J Lie), hyr, n. (,Maajte 
| rettere hyrer). (3 Spøg), sje-ham, m. 
| Sple (,tilfly med Skarn, gjøre urent veb 
noget, fom er vanbi, bondet”; plabite, 
vade, arbeide i Dynd el. Debe og Uveir), 
*svabbe, *sabbe, subbe(ar), slafse(ar), 
*sufse(ar), *slufse, slaske, ar (sv. slaska; 
dv. slask, m., 3: Spler), *susle, fsumle, 
*sulle, søjle (-te), *stampe, tvagle(ar), 
tvåge(o), fvabbe, *vaspe, tøjse (-te). Jfr. 
Bade, Strababjere; Plabſte, Slafte. 
(Subile), klæsse (-te), klasse(ar?), klyse(ar); 
(røre i noget), sulle(ar), *suldre; (fpilbe 
Bæbffe), slabbe(ar), slafse(ar), *skvakle, 
slubbe(ar); føle, røbe noget fammen), 
slurve(ar); (røre, fare fljøbesløft frem), 
sle(dje (-de), *slurve (jfr. Stjodesles 
være, Slurve); (tumle, fløje med fine 
Sager),  *dumle, *duble, *forduble, 
*sumle; (fpilbe Tid paa), vale, ar (jfr. 
Kludre); (forfinte fig), tøve (-de); (nøle), 
tvagle(ar), tvasle(ar); (bære fenfærbig), 
sløre(ar); (bære fljøbesløs), slere (dv. 
|. sløre, f., o: fljøbesl. Kvinde). S. fom 
et Svin, T*svine (dr. svining, 2: Svi- 
neri), grise. GS. med urenlige Arbei- 
der, rote(ar). S. med Band el. Vædite, 
hylje(ar) ©, borf, glatre (gl. n. glata, 
a: fpilde). S. bort (pdsle bort), usse(ar). 
©. bort, hen, Tiden, *drunte, *drese, 
*drele, *rjone, *røjte (»liggje og røjte«, 
a: ligge for længe). Jfr. Defe, Nøgle. 
©. Tiden bort med ubetyd. Ting (væve 
Tiden bort, være fljødesl.), rote(ar), sumle 
(ar, sv. sumla), *sugge, *sigge, *sagge. 
Rote fram etter kvældene. ©, ned 
(fpilde Badfle), vade (— vod), fv. ned, 
every) seg. 6. til, sulke(ar), lorte(ar), 
*klejne, *skjæmme ut; sylte(ar). At alt 
dette ær opført under Gøle grunner sig 
ikke likefræm på utlæggelsen av (ai) 
føle hos Molb., som eg. bare har 1. 





Strandbrebberne, mar-dyne, f. Jfr. tang- 
ih 








gjøre urent bed noget, fom er baadt, 
bindet; tilfly med Starn, og 2. tøve, 


Søle — Sønden. 


finfe fig. Nærvær. opsæt har optat un- 
der Gøle, hvad som hos I. 5. var for- 
klaret med føle, som da og var meget 
ulikt — Jfr. Tilratfe. 


Sole, Spl Janet), sufs, n; (baadt 
Stam s Pe, ifer paa Gaber el, 
Beie), Jy søjle, På fete), 
— gir, 2 — gysje, f., dy, Bay 
dye, f., rar Day ke Mr m. (skid- 
dæpel), rån’, f. (jfr. is hrenn, — 
slufs, n. (.ogfaa om Slud og Uveir*). 


Mk. skit-dike, n. (skiddike), 2: Spleppt; 
skit-hå'l(o), n, Sølefrog; går-botn(o). 
m., 2: Sølebund (Mudberbund). 

Sp fed, sjø-lef*, f. 

Bøler "(ftiødesløs Perſ.), susing, m., svab', 
m., svabbe, f., slub, m, — J slams, 
m, slamp, m., slampe, f ig slamse, £; 
(En, fom fpilder meget), skvakl, m. 

Soleri (urenligt Arbeide), svabbing, E 
sub", n, — tone f., susl, nm, 
klæssing, f 5 rjoning, fi laffen), sluf- 
sing, 5 (med Bæbdile), slab, m, slafs, 

Gibsipite med ubetbb. Süsler i 
Sufet D. f Y), rot, n; (Norden å Quiet), 
dumil, n. tøfen), roting, f., sumling, f. 
—  (fugig uvenlig), *surpot, *subbot, 
ufsot, fsubben, *sulka"; klæssot, 
— *klejnot, Flortot; (blød, væbeful), 
Fslufsal. 
Cølje, Selje, sælje, f. (silju, selju). 
plie Sfrøg, *stakkars krok. (Sølle f. sørle, 
* dette for eS 3: sorgele(g); av 
3: sørge? 
Srt», eig ) + D, silfr. 
&. bein an, FOG) «slå. Jfr. fsølve, 
m — 

———— Ta, s.-slægen(e), 
sølv-slagen, H. Gl. nm. silfr-sleginn. 

Sølver- (fom i føldet-hvid, Har). Denne 
form, av selvets ældste navn — gl. n 
sil; t. Silber, eng. silver — ær det 
ænnu spor av i *, næmlig i viserne fra 
Tellemarken : sølyer: el. 
Sølbern (fom i ,følverne Maane*, Apols 


jølberne Bue) finner selv Molb. »forkaste- | 
(Sølvmåne, -bue, el. m., b. ay| 


ligte. 


sølv). 
— ssly· malm. 
Gølvhaaret age 4 ), *solv-hærd(y). 
— med S. forfinet, selv-holket, 


Sølvtinntte, søl(v): »finger,, 
brud-sølv:, n. Mk. i sammens.: *sel(v)- 
bælte, n., -bolle p: libet Sølvbæger, 
= tumling), -kuap', m., ngar, -skjej, 
fa fre Deg Då ———— -staup, 


Gsi (Potentilla anserina), — £ (isl. | 


mura), mure-gras, *selv-gras, gåse-mure. | 


Sv. silfver, |, 


sølvar - skål. | 





bringe-, | 


825 


Gølsvarefabrikant, sølv-smed (H. D.). Cl. 
n, silfrsmidr. 

Sølægd, sjø-lægd, f. 

Søm (Spiger), saum, m.; spikar, m. Jfr. 
nagle, m, (som gærne ær av træ). I * 
kalles og den iblant *saum. Mk. SN 
saum, ført Søm med Klinkeplabe 
Lægte på Stage, fom en Mæffe af gjete 
magleg til, saum-slå, f, op-længje, f 
S. Nagler) jætte li Band), søjme (-de) ; 
a. af Træ færdig), *tre-søjme. Dv. søj- 
ming, f, 3: Søm el. bnr Moa tre- 
saum, a Trænagle el. Rad af Tre- 
nagler. Søm (Syen) paa Klæder, 
saum, m.i — *fald, m., kvar(d)e, 
m., bryning, f., *kant, m., kanting, f; 
(Bunft, hvor to Gtytfer ere fammenfyebe),. 


saum (0: om sem med nagler, ikke 
med tråd). De *saumar helst med jam- 
saum, 3: *spikar. Gym, hvori Traa- 


den Aynges over anten of Tøiet, 
øver-kastly), n. 

Sømand, *sjø-man. »>Han er ingen s.e, 
a: er ille (Hitet for Søen. 

Sømme Kantjøn, — *kante, Dv. 
Fkanting, *falding, 2: ingen at k., 
E Jfr. Søm. 2. Samme fig, *5øme,. 
s. seg, *heve (Fr. Bg), ageme b: 
fvare jammen, pasſe fig). Gl. n. gegna. 

| Sømmelig, semeleg, skapleg, verdsam(y); 
(anftændig), *folkeleg; også *bordbærande 
(eg. som kan sættes på bord el. bydes 
folk); (pasfende for Kriftne), *kristeleg. 
g. bære fig ad, *fare åt som ejn kar. 
S. Bremgangsmande, verdskap(y), m. 

Sømmelighed, mr * var(djnad(y), m., 
vern, f., vørskap, mọ, *seme, f. Mots. 
*vør(d)lejse; *vørdlaus. 

Sømmerijfe, sy-pike (da sømme før var = 
sy og ikke bare = sy kant, fald). 

Sømaærte, sjø-mærke, 1, rike n. 

Søn, sån”, o (son, 00, så'n). 
(y). I sammensætn. med mansnavn til 
dels so el. sa: Hans-so, Nils-so, Jonsa. 
„Meſt almind.” såna (sinar) i sammens. 
som: såne-kone, -sån, -dotter. Søn efter 
gaber fæggele) etter fægge. Jfr. Mand 

E, Yngfte i i en Familie, bo'g- 


Å —— 

Sønaal — en liden Fifi), tang- 
nål, f, sje-n., grun"-n. 

Søndag, sundag (syndag, — Paa 
©. otte Dage, "ånnor helg; send: 
kommer otte dager. Før 6. g 
i forrige Uge), føre helgi. dje S., 
førre helgi (hi helgi, si helg). 

Sønden (Abj.) (2: fom kommer fra Sy- 
ben), jfr. sunnan (sunna, synna); (fønken 
fra), sunnan-etter, sunnan- Mk. *sun-- 
nandrag, n., og s--dråt", m., 3: Gfydrag 
fra Syd; s.-fjæls, «kast, no 3: Bindkalt- 


826 


fra Syb; s-man, 2: Mand, tommen 
jøndenfra; — kr (som enten 
ær land-synning, fibøfilig, el. ut-synning, 
pe. 2.) Sønber- (fom i Sønder 
ænbing, borg, =jyllanb), *ser-, syd- 
(ssydere-), sun: ser-lænding, -fjo'ring, 
+øjing; også su(d)-: sud-lænding, su'- 
kant; Sun-dalen, Sun-fjord. 

onder, *sundit) (f. sunde), % sund (gl. 
n. i sundr), "i trævlar (»slå i tre, jfr. 
Spylint), *i sender (H. Sch.); (itu), *av. 
Jfr. tu. I sammensætn. bedre *sunder 
æn (,meft alminb,”) *sund: sunder-brå- 
ten(o), -flakt, -hakka'. Gina fønder, 
*slå sunder; småle(o), ar. . Jfr. nuje, 


Splintre. 

— -sleten, -støjt?. Jfr. Jiu, 
iftylfer. Sund (sko), sunde (klæder), 9: 
iturevne. 

Gyønderleminte, lemeli), ar, flæmstre, flæggje 
sunder.  Gønderlemmet, Jema(d)(), 
*sund-havd, sunder-tæken(e). 

Søndre, "skilje, *sprængje, *sprætte, 
Frvejte. Søndre ær efter Molb. „fors 
elbet“, men han finner det dog altid 
bedre „enb bet tyſte fondre, fom nogle 
i ben fenefte Tid have optaget”, Sondret 
(iftylter), *sund. 

Søndre (jhbligere), *sere (f. »sydree), 
syndre. =S. vægene(e), »sere lejdie, »s, 

. fjo'rene. Mots. nørdre, nøre. Sere-Li, 
Søre-Saude.  Hærtil senst, y, 2: fybligft. 
Mk. søre seg, bli mere fydlig (om Bin- 
den). »Af *sud, ligesom syndre af 
sunne. Jfr. sering (sydring), >: Gn, 
fom er tommen føndenfra. 

Gøndring, jfr. skilnad, spræng, m., rov, 
n. (3: Rift); tvejt, £ (Jfr. Adjffillelje, 
BSplittelje. 

Bø-Nelde, jfr. Medufe. 

Sønnetuld (Sønner, fødte af ert VEgteflab), 
*sine-lag, Jfr. Rul. 

GSpunelpa, sån(o)-laus. 

Spofficer, skibs-høvding. Fr. Bfd. 

Søpapegøie (Mormon arcticus), lunde, m. 

1. n. lundi). Mk. lunde-berg, n., 
jerg meb Guler til Stjul for Lunderne; 


lund-tole(oo), m., Lundens Unge. Jfr. 
unde. 

Erpnbfvia, jfr. Søborre. 

Gøplante, sje-gror, m. Jfr. vas-gror, 5: 


andplante. 
Gøproteft, sjøskade-lysing? Jfr. Proteft. 
Søpølje (Holuthurie), sje mige m. 
Spravn (Phalacrocorax Carbo), skarv, m. 
põilbelg faldet kvitlåring«. „En mindre 
Mrt heder topskarve. Gl. n. skarfr. 
Gøredffaber, sjø-buna(d), m., sje-rej(d)e, 


m, sje-berna', m, (y) (-bern, f., -bern- 
skap, m.), sjø-bejne, mẹ sjø-væl- 
def(e), n. 


Mk. sund-havd, -håggen(ø), | 





Søjter, sester(y), fl. søster. 








Sønder — Søvand. 


Gøreije, sjø-færd, ©. til Baads, ro-lej, 
f£  Beivifer par ©., kjent-man (f. 
kjend-m.). : 

Gørge, sørgje, y (-de), sture (-de; gl. n. 
stura); (være bedrøbet), trægete), ar (dv. — 
træge[e], m., Sørg, Bebrøvelfe; gl. n. — 


tregi); (angre; bære nedflagen), sotte(ao), 
ar. ©. over Cu (fom NR 5 — 
ejn. S. for Œn (drage 


mſorg for), 
sørgje føre(y), syte føre (-te). Mk. 
sørgje ejn av, anje En for tabt el. bort 
fommen. *Træge på, o: med Sorg er: 
indre. 
Sorgellceder, sorgje-klæde, n. 
Sørgelig, *sergjeleg; *harmeleg, barmeleg 
av *barme, 3: jamre); *tung, tungsam. — 
, Tilftanb, jfr. »*det var så, at en 


stejn kunde gråtee. 
| Sørgmabdig, *sorg-modig, *sturen (stur, 
stural), *stursam, *sturvoren; m; 


u-fængjen, e (ofejen, ufigjen); (nebilagen), 
#daper; (tilbøielig- til Sorg), *sorgjen. 
©. Stemning, sorgmod, n., stur, m. 
Sørpe MBlødfoder af Hakkelſe m. m.), surpe, 
f. (serpe), tøjse, f. &. lave, ”surpe. 
Mk. surpe-stamp, m., 3: Balje til S. 
Søffende, søskjen (»systkine, seskjyn). 
Mk, ssystkin-barne, -byte, n, >: Deling 
mellem S., -svep(i'), m, 2: 6,8 Lighed 
i Ubfeende el. Unfigistret. Næft-Sø: 


ende-Barn, tri-mænning, m. (gl. um — 
rømenningr); det fjærde led heter tri- 
mænningsbarn. 5 


Søjlange, *sjø-orm. 

Soſuegl (Hvirvelfnekke), kuvung, m. (kuung, 
kuungje, kung), fjøre-kung, m., kuho(rjn, 
bu-hund, m., kukkelur. Gl, n. kufungr. 
Sv. kupunge. ©, med hvid Stal (Buc- 
cinum), kvit-kuvung, m. 

Soſtad, sjø-stad, m. 

Deling mel. 

øjire, sester-byte, n. Soſtres Børn, 
søstrungar. Gl. n, systrungr. 

Søftjerne (Asterias), *kors-trol', *kros-fisk, 
mastrikle, f. (mar-strikle 224), 

Soſtcerk, sje-stærk. 

Søjtøvle, sjø-stevelly), m, 

Søjvale, *tæl(r)ne (Sterna Hirundo). 


Soſpamp (Spongia), svamp, m, ord- 
foamp heter i * sop", m. Jfr. Svamp. 


Søfyg, jfr. kjænne sjeværken, ha' sjevondt; 
i ikke sjesjuk. Gom let blir f., sje- 
vejk, mots, sjø-stærk. Mk. sjø-værk, 
Seſhge. Jfr. Smerte (*værk). 


| Søtrand, jfr. Strengetang, 


Spudygtig, ikke *sjofer, usjefer? 
Dygtig. 

Spuhyre, sje-trol”, n., s.-krake, m., sje- 
hårv(o), f. 

Søvand, sje, m., mots. vatn, n., >: Ferſt⸗ 
vand. Sugtighed af Š sjø-væte, f. 


Jir. 


Søvant — 


Smag fom af S., Jen m Ud⸗ 
blødning i S., sjø-blejte, £ 
Gøvant, sjø-va'n, -vand. 
Gpvei GBanbvei), sjø-væg(e), m. &. üben- 
, hav-lej, f. Paa &., *sjølej(djes. 
Gpvegel (Bobmeribrev), skips-pantebrev. 
Cøvn, svævn(e), m. (svebn, svæmn, svemn), 
(ofteft) semn. &,, langvarig, soving, f., 
lang-svævn. Bedøvelje, Forvirring af 
svækn-ørske, f, svævn-orar, pl. 
(i dativ: s.-orom); — hæ"l(e)-orar, pl. 
og himmel-orar. For S., befri, *rauske, 
*yakre(ar): »rauske sege, »vakre segs, 
»magne 5.7, »morgne s.e (menne 
a: forbribe 6. (omme i Bevægelfe eter 
6., Tomme fig op af 6.). Sv. mor 
(moma) sig. Jfr. Vaagen blive. For 
fri, *vakro rog (jfr. Bangen). Benytte 
Morgenen til S., mænne(e) seg (morgne). 
Han mænner seg vel i dage. ei 
©., *somne (sovne), sakne væra (tabe 





Berben af Sine), jfr. *masast, *ormin- 
nast(po, — est, — test). Let falde i 
©., søvjely), ar. Gl. n. syfja, >: blive 


ee Gaa i halv Søvne, hæl"-orele), 

ar (jfr. Døje). sm gaar fom i 

shan æ i somnå sed'er, Y S. vugge, 

(-de); rugge til svævns (semns). 
fr. Søvndysje. Som har faaet fin 

foer E,, avd. Fil S. trængende, 

*soye-trængd. 

Søvnagtig, *svævnsam, *sove-kjær. 





827 


reg svævande? (av Fsvæve, 3 
faa til at føye) 


Tableau. 


| Søvnbrutfen (efter t ſchlaftrunten), *svævn- 


øren (semn-), sømn-rusken. 

Søvndysfe, svæve (-de; sveve). Dr. 
svæving, f, 2: Søvyndysjelfe. Gl. nm. 
svæfa. Sovndysſei Common i fuld Søvn), 
ful'-svævd. 

Søvue, *sovne. -Søvnet (jom let, tung: 
føvnet), svær, -svævd: let-, tung-svævd 
(2: fet, banffelig at værfe). 

Søvnig, svævnog (svømnog, semnau), *sove- 
kjær, tung, Gl. n. svefnigr. Ø. (i 
urette Tid), (v)rang-svæv, -svævd, an-s. 
Ste j. længere, vakrog. ©. blive, 
Fkjænne svævnen, være sove-trængå, 
*kjænne ejn tunge, tyngje (-de). >Eg 
var så trøjt, at eg tyngdee. 

Søvnighed, tunge, m, blunder, m. Au- 
fald af S. *tyngje, n. Jir. Døfig. 

Søvnløs, djvaken (gl. n. andvaki; 
jfr. årvak, årvaken, 2: tiblig vaagen), 
sømn-laus. 

Spynløshed, svævnlej 
n., an-våke(o), fa e(o), £ 

Gpvntorn (et Tryllemidbel), svævn-nål, f. 

' | Søværté, Kalole (ejs), søleds (Molb.), 
søvejs TH. D:), til sjøs. A fand-= 
bært, *til sjøs — til lands, sjølejdes — 
landleides. 

Gøyæjen, *sjo-stel, sjømans-stel. 

Søvægter (finna), sjø-gror, m.; (fore), 
*sjø-tre, 


f. (semn-) tyngje, 


F: 


ME. ja søkes under Ta; The under 
Te osv, 

Tab, tap’, Jag frå-gang, m., av-fal', n., 
skar(d), (»d'er ikkje nākot skar i| 
dete); — Tab i Strid, | 
u-seger(i'), m. »Ejt av-fals-el. frågangs- | 
re, >: Waar. Gom lider Te *ryr.| 
Han vart ejn ryr man utav des’, Gave 
Fordel iftedenfor T., *ha" skaden tapt. 
den T, tap-laust. 

Tabe, tape (te); (flippe af — 
misse (-te), spille (-te), te bort, 
iyne bort. Tabe fig, *bli — — 
bort, gå øver; (fom Senftab), *gråne. 
T. Farver, kaste leten(i'); (t. Smagen), | 
*kaste smaken (el. bare) *kaste; (f. af | 
Syne), misse temdali') "ta" (ut-av)y mots. 
»få temda "tar, Gan tabt, *fare sund, 
Fog til spilles, *kome i sumpren. Dær- 
til *forsumpra', >. bortfaftet. Give tabt, 





give seg, rjuke (— rauk), fire. Holl. 


vieren, 

Fabel, tavle, £. Kronologiſte T., tids- 
tavler, t. over tids-regningen. Genealng. 
Ta ætte-tavler. 

— tavle-, av tavle, f. e. t-førm 


Faber re — (i spil, kamp). 

Taberttalel, »telt«, *jæld gjat); avlukke, 
skap (på højalteret, gemmested for smon- 
stransene med den inviede »hostie); 
kirke-telt. H. D. 

Taberne, bod, krambod; værts-hus; vin- 
hus, el-h., skjænkestue. 

Tabes Tabescens, +tæring, bentærelse. 

Tabescere, ha" tæring, lide av t. 

Fableau, skildring, billed, måling, f: 
(»maleri«), *målar-stykke, n., tavle; ut- 
kast; liste; oversyn, skue. T. mouvant, 
tavle med rørlige billeder el. skikkelser. 


828 


T, vivant, levende billed, lev. maleri 
d. e, med lev., ikke malte, personer). 
le d'hote, fælles-bord, gæste-bord (i 
hotel næmlig); åpent bord (mots. sluttet 
bl). HD. $; 


ablette, liten tavle (små-t,); skrive-tavle; 
hylle. 

Sabletteri, tavle-værk, —kunst-sne(djker- 
arbeid 


arbejd. 

Tablettier, kunst-sne(d)ker. 

Tablinum (, Altan”), fræm-skud, ut-byg- 
ning; billed-sal; brev-gæmme. Jfr. Ar⸗ 
Tiv; Altan. 

Tab(o)u, hellig, inviet. 

Zab(o)u, helligdom. 

Tab(o)nere, in-vie, hellige. 

Tab(o)uret (eg. Taboulet, litet bord), halv- 
stol (4 ben, men uten ryg); jfr. krak’ 
(Frnak”), 9: „liben Stol med tre Fob- 
der og uden Rygſtoh“; jfr. og sæs'(e), 
m, 2: „Sede, Pads at fibbe paa”, 

Tabula, tavle, £ T. Pytagorika, flerfål- 
dihgs-tavle, *moletten, *emoletten (t. 
ein mal eing, >: »en gang ene, d. e. 
tavlens første ord, brukt som dens navn). 


T. rasa, eg. skrapet, glat-strøken (voks-) | 


tavle; rent blad, blad uten skrift. 7. 
votiva, eg. love-tavle; lykonsknings-skri- 
velse, Efter svensk. 
Tabularium, brev-gemme, Se Arliv, 
Tabulat, tavlet gulv; bord-gulv; tavle- 
værk (=panele-v.). 
Tabnlatur, streng orden; (hos mester- 
sangerne), rime-kunst (reglerne for mester- 


sangen); 


bokstaver el. tal). 
Vadjere (en Billardkugle), skære (H. P. 
5.), snærte? Jfr. Gtreife, som ær tysk. 


Taffel t. Tafel, bord, n. | 
Ibæffer, dug-sven, 3: duk-s. (Molb., 


« D.); bord-s,, Molb. Jfr, Øpvarter. 
Zafjelmufif, bord-musik (H. D.), bord- 
spil? — Molb. har og Zaffelfpil. Jir. 


ufit. 
Taffelpenge, jfr. kost-hald, n., kostar- 
Ide(e), n, bordhåld (Molb.); bord- 
penge (H. D.). 
Ta ifervice, bord-stel, Dagbl., n. 
T E taffetas), glat silke-tøj (Meyer); 
~ „êt Slags tyndt og let Silfetgi” (Molb.); 
glats-silke? tyn-s.? 
ag, ta'k, n., tækkje, f, tåke(o), f., ro't, 
mg råv, n. (gl. n. råf); tækel(e), m. 
(jfr. Dalle). Tag uden Gavl (fran 
ned til alle Sider), *kyve-tak. Tu, fom 
rælfer langt ned pan ben ene Side, 
sPd-tak. n. (sid-tåke, o). ©., dobbelt 
(paa Gus), tvi-tak. (Dv. tvi-tækkje, 
lægge d. T., og *tvi-takt). 
af et T., raft, £. Tagets Nuygjtot, 





(i tonekunsten) tone-bokstav- | 
skrift, t.-talskr. (tonernes tegnelse med | 





Table d'hote — Tagkammer. 


mæls(e)-ås, m. (mene-ås. Rummet 
under T. i et Hus, rot, n. Jfr *rot- 
stappe, rot-ståve(o), o: Regue gor: 
raad af Madvarer, ophængte under 
Teu rot, n Mk. "kjetrot, flæske-r.; 
*rotbyte. ©. bygge, rauste, ar (råste, 0); 
(med T. forfyne), ræfte (e, - e); (T. lægge 
paa us), tækkje (-te; takte, — uk) 

Tag (at tage), ta'k, n. Afgjørende E, 
*liys-t,; (Iraftigt T.), *stor-t.; (bolbjømt 
T.) “utak. Mk. ov-t., ta'k, *itak. 
ag med ænderne), hand-føæste, n. Jfr. 


dgrep. 
Tagaabning (Roghul), ljore, m. (ljøre, 
ljåre, jåre, jore, jære). 

Tagbjælte, å's, m. i 
— å o), a dråp; (fra hin 
egget), ufse-dråpe(o), m., yfse-drep 

n. Tagdryppetd fløbarende, dest å 


renne, f. 
| Tage, take (— tok) („ofte forkortet: ta'e), 


*fate, *pripe, ive. Tage fat pan, 
ta(ke) åt, *råde på — mjel- 
tunna), ta! hål(o) på, T. imod (fom 
Vært), fague(ar). Dv. fagna’, m, en god 
Modtagelſe, Gjæftfrihed. T. noget a 
det Hverfte, Yderjte, *ta' ovan av, ta 
utan av. TT. af, takast av, *minke. 
Dærtil minking, f., mink, m. T, til, 
mone(u, ar). T, hvor Intet er, jfr. 
d'er vondt å supe, der inkje vil drjupee. 
T. fig for, take seg føre; (t. fig nær af), 
*take (det) tungt; (f, fig ub), stå av seg, 
se ut; (t. fig bare), take seg i vare, have 
varen med seg. T. ilde op, take til 
tykkje el. tykkjes. Jfr. Fortvybe. T, til- 
talfe, *take til takke, *samtykkje (jfr. 
Tilbud). T. ind til En (t. einkehren), 
gå in til, be om hus hos?, stige av hos; 
jfr. sv. afstiga hos. QJævnlig tage ind 
til, søkje til. T. ud paa Landet, fare 
ut på l? Tage å Brug, take (det) til 
nåkotfo); (t, fil Bend), take til fotan'e; 
(t til Inbtægt), *take in; (t. til Drbe) 
(ubtrykfe fig), *take til ords. (Vasfende 
til at tage), tek (gl. n. tækr) (Som 
tager alvorlig fat), tøkleg. Tagende 
(i Sammenfætn.), -tek: Fgrej-, hard, 
små-, stor-, vis-tøk. 

Tagen, *taking; (Antagen, Modtagelfe), 
takster, m.; også (bet, at man tager 
noget"), teke, n. | Meft i Sammenj.": 
land-, #sild-t.; til-, etter-t. Likeså (i Sam⸗ 
menfætning), tåke(o) og -tækt: in'-tåke, 
ved-t., f.; in-, vare-, ved-tækt, f. 

Tugfjæl (Underlag under Næver, Torv, 
Tegl), tro(d), n. or * trod) Mk. og 
tro-fjøl, f., -ski(dje, f. T. nedlægge, 
trolde (gl. n. tröda). 


Nederſte Del | Ti aget (ujævn), *snejsot. Jfr. Pigget. 


a 
Tagfammer, ark, f, kvist, m., huv, m: 


Taglægning — Tale. 


6r — ær Top, Sætte); ever-laup, n, 
jæl”, læm', m., træv(e), n, skuk', 
m., fel), n fe fo ift 
Faglægning, tre(djing, 
Taglægter 6 Træværtet i ti Lørvlag), tro(d), 
n. Jfr. Tagfjæl. 
Fagløé, ta'k-laus. Dy. takløjse, f 
Fagreisning (Spærrevært), raust, n, (råst, 
o; røst). Dærtil *brat”-, 
Zagryg, huv, m., mene, n. (m.). 
(mønes-ås). Jit. Mønning. 
Zagſtifer, tak-stejn, m. 
Zatien, utræfie(e), n, ufs, m, yie n 
for-tækkje, f., rafte-skjæg (rav-s.), svil, 
m. — Tagftjægget, ræfte(e, 
Danne T., yfse (-te); (iftanbjætte), yfse. 
Tagſpaan, spo'n, m. (00). Dy. spon-tak, 
m, «tækkje f. Mk. tak-nærer, f., -renne, 
gal segli), m., 3: Tagdryp. 
Tagjten, Panas f. Dærtil panne-ta'k. 
Faqvinfelen, I 
, Tværvæggen under Taget), 


Dv. 


brjost, n4 


*bjorlad (bjørl.), n., ramlægje, m, røjsting, | 


f., raust (råst, 0, rejste, reste, y, røst); jfr. 
Gavt og Tværvæg. 2. (øverfte Rum 
unber Laget), ræve, n (ræve), raust 
(råst, oh rot, n, ram, m: Mk. fræve- 
stappa’, Frot-stappa?, >: fyldt til øberfie 


Rum under Taget. Fagvintelen fom | 


Bærelje, øvste-loft, n. Jfr. Gavl, 

— eg, skur, tilskæring; vækst, skap- 

g (især livets længde mellem bryst og 
hofter); *livet (mk. "lang, kort i L), smal- 
liv. 3*Ta' om livete. 

Faillenr, *skræddar. 

FaF, tak, m. Mange T.I (for en ftor 
Hjælp), Guds løn I (også læ"n, læ). Taffe 
(til): bet at man tager til T., tægd, f. 
Tage til T., *ta til takke, samtykkje 
(-te); tægde(ar), tækkjast (gl. n. þekkjast). 
»Eg baud hånom det, men han vilde ikkje 
samtykkje«. »Han tæktest med dete (se 
Tage). Som man iffe har Taf for, 
tald-lans. »Taklaustarbejd ær altid — 

Fat „el Taffe" (Molb.), *tag', m. (sv. 
— taggje, m., tig, m. (leve), tind, 

agge, m. tygget om af Tagg og 
Finder. H. Ibs. Jfr. Spibje. 


Talte, vælsigne(ar). > Takke og vælsigner. 
Jfr. Brife. T. med Haandtag, takke 
pi handa (*loye-tak"). S. før hvad 
man har faset (tage Affted), takke føre 
seg (y); He at t for, å æ kje te 
takka føre; d' æ kje takkande føre dæ! 

Talle, se Tal (Spidfe, Tinde). 

Tallel (hol. takel, eng. re tåg(o), n; 
tår: værk, 

Taffelads, siage (paa artei, rig”, Di- 
takling, f., fast taug-værk, værk ; 
(bet at tafle), rigging? fa Ei rigge, 
takle). T., løbende, lepende rig, 1. 


fla't-, låg-rausta”. | 


. (øverfte tiljpibfede Del af | 


829 


takling (o: som ær fastgjort bare i den 
ene ende). 

Falfet (paa Ranterne, tandet, ujæbn), tag- 
get, *taggot, *tiggot (sv. taggig) ; 
dot, aggot, nåbbot (av nåb, f. Se 
Bjerginold). 

Tafle Pose Stib med Taugværl [og 

Seil), takle (efter eng. tackle; holl. 
takelen), rigge(ar), tilrigge. Tatlet af, 
av-klæd. Lm. 

Taknemmelig, tak”låten (Lm. * Ftak'sam 

FZatnemmelighed, taksæmd, Lm. Til 
*tak”sam. 

Talt, takt, f. (om gang og lyd), eg. ved- 
rørelse; »følelser, *kænsel, fornæmmelse; 
tidsmål, *takt; tidsvarighet (av tonen 
mellem to note-streker); jævn rørelse (med 
jævnlange tidsmål, f. e steg), takt; takt- 
sans, fin sans el. *ans (n.) for, øje for, godt 
grep el. sken på (især på, hvad som er 
semmeligt el. heveligt efter tid, sted el. 

rsoner). Jfr. Ronbuite. T., dobbelt 
vi Spil el. Mufit”), tvi-ta'k, n. i 
ølde (gan pe de Sfribt), skjele 
(ski-), ar. fridt holde (med En), 
fylgje (-de). CA Talten, opgive tids- 
målet (ikke ,an"give). 

Tattit, —— (fylkings-kunst), 
bær-kunst; hærfører-k., hær-vit(en)skap ; 
stridslære (Lm.); slag-stilling. H.P, S. 
Jir. Strategit. 

Tattiler, ken kunstner, fylker? hær-stiller? 
stille-kunstner? hær-ordner ? slagstiller. | 

Taltiſt, hær-vitenskapelig, hær- el. slag 
stillings-el. i slagstilling (f. e. ,Forholbö- 
regel”). 

Taltløg, +bejn-svaren Gom og ær— åpen- 
hjærtig), *nauten, *stejten, stejtsam. 
T. (plump) Perføn, tværstøjt, m. Dm 
taftiga Tale el. Opførfel” siges *støjte. 
Jfr. =Han kom støjtande med dete. 

Tattmæsfig Gang, fotslag, m -Halde 
fotslage. 3 

Talygraf (Ech⸗), snar-skriver, *rad-skriver. 
Jfr. Stenograf. 

— snar-, rad-skriv(n)ing, -skriver- 

Jfr. Stenografi. 

Bal. ta, Do; (ørtegnelie), «tal, n. (som 1 
man-, namne-, salme-tal). Tage T. paa, 
Ftake ta'l på. 

Talamus, leje; ægteseng ; sovekammer(s); 
brudé-kammer(s). 

Zalar, fotsid kjole; slæp-kjole; konge- 
kåpe; sid-kjole el. -kappe. H. P. S. 
Talasfarti, |-Sjolrati, sjø-herredøemme, 

overmagt på havet. Jfr. Gegemoni, Prin⸗ 


— sadmirale. Se Admiral. 
Faladfometer, havdyps-måler. 








Tale (at, i hverbags Mening), tale(ar), 
mæle (-te; gl. n. mæla), "re(de), *svalle, 


830 


(oftere), "snakke; (holbe Tale, Foredrag), 
štale S. om (fortælle), sægje ut-av; 
jfr. Nebe. T. før fig, snakke føre seg, 
ale É s Tales ved, snakkast med. 
Han taler endnu om det Samme, jfr. 
asame guten spelar same slåttent. Tale 
for ligegyldige Tilhør., jfr. »tale fore 
tome stolare, Tale ret alvorl. med En 
(t En haardt til), *ejn-rede. T. dumt 
og forvirret, hælore(e). Jfr. Baafe. T. 
ter Œn, *hærme etter ejn, *snakke e. 
ejn. Jfr. Gjterabe. T. En efter Mun- 
ben, låte etter ejn (dv. etterlæte, f.), 
Ysanne etter, T. fornemt, se Formem 
og, ænlen pynte”. T. forvirret (el. faa, 
at man ge fig), ”tvi-rade, *tvi- 
snakke. T, frit ud, *snakke fram. T. 
haflig, utydelig, *gauste. T. aardt 
el. truende, skrome(u). Jfr. isl. skruma, 
prale. T. høit el. flraalende, “gale. 
»*Dej fek' näko’ til å gale øveru. Hat 
taler altfor høit, jfr. >*han er fed! i 
kværnhusetr. T. med hvinende Roſt, 
kvine (gvine, vine, —kvejn) T., langs 
fomt og famlende, tamse (ar, tæmse, 
tymse). T. meget, bruke munnen, rynje 
(— runde), gaute(ar). Gl. n. gaute, 3: 
fnalfe. T. over fig, *snakke ever seg. 
T, rent ud af Poſen, "snakke fram. 
T. jagte, *mulle. Jfr. Qvifte. T. ſtarpt 
og bidende, hæksele), glæfsefe), glejpe. 
T. flrigende, *snaldre, skrælle (-te). T. 
flammende, ræke(e) på ordi. Mk. *ræk- 
stam. Jfr. Stam. En tilrette, tælje 
føre ejn(y). Dv. føretæljing, f., føretåle 
(0), £. $. uforfigtig, ”slumpe fram med. 
T. uførftanelig, tyske(ar). Eg. tale tyf. 
T. utydelig, #mulle, *snulle; #juske (>: 
jutske, av jute?). T. vel, ilbe, om, 
væl, ille om. Dv. vel-læte, ille-læte, 

f. T, vildt, tulle(ar). Jfr. Fantaſere. 
Det er aldrig at tale om, — ikkje snak- 
kande om. fortan til at tale, mål- 
vet(i), n. nade at tale paa, tale- 
måte, m., ordlag, n. Nogen at tale 
med. tale-næjte, n. Han har Ingen at 
$. med, »han ha" inte talansjte. Talende, 
Halande, Laugſomt t., *taug-mælt. Jfr, 
Langſom. Talt før lidet, (ha? niko’, o) 
van-talat, -snakkat, -rødt. forhindret 
fra at t., *mun'-fatla'; (fløgtig i at t.), 
ordsløg; (uſtilket til at t), *van-mælt. 
Som taler hurtigt, *snar-mælt, -talande ; 


”kring-kjæfta(d), -mælt, -*målog, -*sval- | 


lande; (jom fan t), *mål-før (gl. n. mál- 
færr); jom fan tale for fig), *snakke-far; 
(jom taler meget), *tale-rik, -* ; Ford- 
rik, snakkesalig, *snaksam; (jøm þar Ban: 
pe Å for at t), u-målog (gl. n. úmá- 


Tale (Omtale, Samtale), tale, m. (skome 











Tale — Talentløshed. 


| 


på te), snak’, n. (jfr. Samtale), red, m, 
rødna', m. (»kome til reds el. snakse, 
3: Tomme i Samtale); også "mål. sHan 
svarar, som måle" varar, 3: fom Talen 
vedfommer. Mk. mål-lans og umåleg; 
*mål-æmne, *målbinde. Tale (Ubfagn), 
tale, f. En Tale, tal, n. Jfr. *av-tal, 
+å-tal, fomtal, *talsman. Yale (i Sam- 
menfætn.), -mæle, n. »Ejn=, å-, mot-mæle«. 
Der blev ilfe mere T. om det, sdet 
vart stilt med dis. Det fom paa Te, 
*de kom på snak’, Galde En ind i 
Talen, gjejne (gej-), ar? amle i T., 
krømte(y), ar (kræmte), 2: eg. Harte. 
Bynte T. (tale firlig), knote, ar (dv. 
knoting, fi), håske(o), fbraske. Ggenheb 
i T. (faajom i Tonefald, Drbførmer), 
mål-fælle, n.; tale-måte, m, 3: ,Gaen- 
hed i Talen; Dialeltform". Mk. og 
mål-lydske, f., målændske (måll?), f., 
mål-føre, n., også om egenheter i talen. 


Forandring i T. el. Sproget, mål-brigde, 


n., skifte, n. Formafielig T., vå-snak 
(av vå, f, Tvil; Frygt; Stade). „Nyere 
Drd for vå-reda, -tal el. begh”. Sar- 


mende T., rynjing, f.; rynje, f., Drb- 
firøn; tale-strøjm, m. Famlende i Ta- 
fen, mun'-valen, *mål-halt (forlegen før 
Drd), *ordlaus (dv. *ordlejse); jfr. Stam; 
gern med Henſhn til T. el. Udtryk), 
ale-vand. fet at fomme i T. med, 
*reden, redog, redsam. 
Taleevne, tale-gåve, f, mål, n. 
mål, 3: funne tale. 
Falefærdighed, mun'-t2'me, m. 
Talegaver, tale-gåve, f. Mk. talebruk, n., 
talekunst, n., talestrøjm, m., 9: de 
ſtrom. 
Talemanbe Egenhed, Karakter i ben mundt⸗ 
lige Tale), *tale-måte; (fafte, fiaaende 
Udtryk for famme Tanke), ordlag (ikke 
så i *), ord-ta'k, n., ordtam, n., ordtøkje, 
n.; ordnåtar, pl. m. (0, -nøttar); stæv(e), 
n., Ord-5., an-stævr, ved.s., språk, m; 
utg se Ørbfprog. Jfr. Munb- 
eld, Udtryk, Bruge færegne T—r, 


språke(ar). 

Talent, eg. vægt, tyngde (noget over 50 @); 
pengesum (en 1000 Spd.); natur- el. 
nåde-gave, åndsgaver, gave, gåve, f., 
givna’, m, ped, n.; flåg-næmef(o), n. 
Im. T. til at bruge Øaanden, jfr. 
Behændighed. 

Talentfuld, med gaver, f. e, aman med gt, 
*gåve-rik; mk. og snil-rik, Sv. snillrik. 
T. Stilbring, mesterlig skild., åndful”. 

Falentløshed, u-snille (gl. n, úsnilli, 1. 
dårskap, 3. mangel på målsnild), van- 
snille. H. D., Molb. har usnilde som 
nforældet", 


»Have 


Usnild hos Molb. ær ,ulløg, 


Talepynt — Tandet. 


831 


uforftanbig”. Ikke forældet. Vansiilde Tamhed, jfr. ta'm, n, 3: Zæmmelje, Dres- 
N 


ær hos samme Uklogſtab, Ufornuft. 

Zalepynt (Floftler), kno't-ord, n, kno't, n 

Taler, talar, m, »Ejn god t =, 3: fom 
taler godt. 

Zaljigur, ta'l, n. 

Faljorhold, ta'l, n. . 

Talg, talg, f. (tålg; o, tåg). Med È. be- 
firnge, fmøre, talge(ar). Dælfet med 
Sinde af T. (el. Fedt; om Kjød), *talg- 
støit'. 


Talggrever, se Grever. 

Falghinde omfring Qndvoldene, talg-bleje 
(->blæjer), vom-blæje, f., nækje, f. (»næ- 
tjer). Dv. nækje (nætje-) -talg, fo Gl. 
n: netja. Sv. nät. 

Falglya, *talg-ljos. 

Talio, gengæld, vederlag, like for like. 

Talisman, trolbiled, #trol-ring; trylle 
rin H. F. 


Tali ri Fl Gr beften”), *blaute-grjot, 
Torytestejn. Jfr. Slæberften. 
Tallerfen (t. Tellerdjen), talk, m. (talik, 


ev Tk; sv. tallrik); (af Træ), bord-disk, 

gl. n. borddiskr), disk (Lm.); brikke. 
* og Brikker og Støb og Krusler ?) 
par af bare Sølv og blanke Guld alt- 
fammen“. Asbj. 

——— (Snyltegjæft), *snikje-gæst. 
Jir. Snhlte —. 

Tallie (vært), trisse-værk. H. D. (gærne 
to blokker med taug imellem. Trisse, 
sv. trissa, n.s. Dryſe, gl. tysk Tryp, 
altså ingen »de: tridse). på * heter Tridſe 
tril’; m. og trissel, m. 

Talmud, eg. lære "(av lamad, undervife); 
jøde-loøven (gudelig og verdslig, efter mo- 

— ae Bg.) 
alrig, *fje r. Bg. 
Gl. n. elm fjøldi. Jfr. Mand- 
frært, Mangfoldi *mang-mænt, 
Lm. 2 et talrig, få-tallig. 

Talsmand, *talsman (av tal, n. — tale, 
m), *målsman (også sv.), *føretalsm., 
*framføres-man(, Forebringer af en Sag“). 

Taltegn, ta'l, n, (»fem-t., seks-t.e). 

Tam, — oplært, temmet, av Ftæmje 
— tamde), n. tamr; Gøetig), føle 
fø (mobfat vile), *tamd 

*man”-tamd, "spak, jfr. — doll, 
*spakne, Også *ale⸗: sayn 3: tamt 
D; a-fugl. m, (som a.-and, f., -gås, f.), 
mots. ut-fugl. Jfr. a.-tre, 2 3: plantet 
Tre, Haveiræ. 

Tamarix germanica, *klå-ved, -ris, tama- 
risk (Serens.); strand-ris (Dr. Sch.), er- 
silje. Dr. Sch. 

Famb(ø)ur, tromme-slager, 

(—mb—). T—major, »regimentse-trom- 
meslager, over-trommesl, 

Fambourin, hånd-tromme (med bjæller). 


Dr. fjelde, m. 





jur, og tame, m. år tam i * heter 
tamd, >: temmet, må vel tam, n. og 
tame, m. kunne brukes for tamhet. Til 
* mantamd vilde svare man-tam, n. og 
man-tame, m. 

Tamp, tamp, m., *tågr(o)-ende, emile, 

m., stubbe, m. Jfr. *kjæp', o) 
m., #på'k (til at slå med). 

Tampe, KER *svålke, "jule, "dængje, *smørje. 
Jfr. 

Zamperdag, eg. kvatemberdag (av lat. 

tempora; jfr. Avatember); fjær- 

ding-års-dag, tæmperdag, e (og da Glen 
fastedag, første fredag i hver fjærding-år, 
el. rets-dag, ting-dag, da ægteskaps-saker 
pådømtes). 

Fampning, *smurning, juling, *stryk, m., 
svolk. Sv. stryk. Jfr. Bant, Prýgl. 

E(h)an, (skotsk) høvding; greve. 

Fanatometer, eg. dødsmåler; lik-gransker, 
lik-prøver (om »skineded el. virkelig 
død 


ed). 
Tanatos (TH-), ded; dødens gud. 
Tand, tån'(o), E; (,i visje Rebhaber”, fom 
par , „Ribe, Barv, Ram, oljen, å Siu"), J 
tån, tind, m. (gl. n. tindr). 
vels-, *skjej"- (i *værv-skjej), — 
tinde-tre, n. (Træ til Tind). T liden, 
tite, f; jfr. Spire, T., fom er længere 
el. mere udndbøiet end de øvrige, vik- 
tån"(o); jfr. gl. n. vigtenn, 2: Hugge⸗ 
tand. 2, jfr. og Torte, Spids Pig- 
an Blod paa E., jfr. »ha — 
ple en paa T., *here Holde 
før Tunge, *være t et(ee), — LD) 
Pet, a: taus). — (bide?) 
jammen (af Hidſighed, Smet) ve i 
Bon tænnerne. ætte Ton 
9. f. v), a (fom va på Hy 


tænne (-te) Tænder, ”flækkje av 
tånnom (0); ge om und), "syne tænner. 
Tænder vije el. have et Slag Er 


tænne (-te, tænne seg, tanne). »Han 
sten) tænner føre(y) den aldrene, 3: år 
T., fom de pafe for den Alber. Ten- 
berne [pbe i Band efter, *sikle, *slagge, 
*sjæve. sBjønnen sikla etter honningae. 
Som har ulige T., *mis-tænt. mi 
T. (ved at seilte noget Koldt), *kjøl-tænt. 
Jfr. tan"-kjeld, m. Mk. og tj E 
d. av sur frukt. 
Tande i Lys (liden Brand el. brændt 
Stump), tannar, m., snart, m., ljos-brand, 
*skar, n., ljos- (Isl. skar, n.; sv. 
— m.)- Dærtil skare (pubſe 248), 
an — — f. (snarte) = spik, f. (at 


— — *taggot, Ftindad, -tænt : 
kvas-, rom-, små-, tet-tænt (meb tet- 


832 Tandfælding — Tant. 


ftagende Tænder); små-tinnad, tet-t, f. | Tangent, gripe-astoke — vel: stav, 


e. om en kam. Jfr. Takke). 
Tandfcelding, *tan-fælling. 
Fandbgjærde, *tan(d)-gar' (B. B.) Gil. n. 
tanngardr. 
Fandkjød, *tan-kjet, *go'm(arne). 
Fandkræft, tan'-åt, n. 
Tanblød, *tan-laus. Dv. tanlejse, f. 


kjæp), finger-»bræte (på spille-*gagn, d. 
e. »musike-sinstrument«), grep. H. 
P. S.: »Tangenterne ere jo netop et 
slags greb, der ved deres nedfald gribe 
el. frembringe tonerne«. For Klaviatur, 
d. e. adet hele indbegreb af tangenterne 
el. fal'grebene« foreslår han gripe-fallet. 


Tandpine, *tan-værk (Ftanne-v,). Også |Tøngentialfraften, sideflugts-kraften, H.P.S. 


hos Molb. Sv. tandvärk. Tandſmerte 
ær. t. Zahnſchmerz. 

FTandrod, tan-rot, f. 

Fanbjtilfer, tan-stikke, f., påtol(o, u), m., 
tanar, m., tanne-påtar(o), m. Sv. tand- 
petare. 

Fang (Nedjtab), tång, f, fl. tænger. Mk. 
#næbbe-t, Se Næb. 

Tang iHavplante, Fucus), tang, n. (tång; 
1. n, þang); (€., bredbladet) (Bladtang, 
— tare, m, (*tarre, J. Lie; gl. 
n, Pari), *havtare. Mk. tare-blad, n., 
-botn, m., -bruk, n, 9: ,opbreben Tare 
paa Strandbredden”, -grejp, m, 3: Greb 
at jamie Tare med til Gjøbfel, -stål, n., 
2: tæt Masſe el. Stov af Tare i Søen, 
-stylk, m. (-stok", æg"), o: Tareſtilk, 
«torsk (-gjed', prod) 2; Smaatorfi med 
brunt el. rødligt Stind (jfr. grunnung, 
m) En Art Tang (Fucus nodosus) 
med ſtore Knuder el. Blærer (tang- 
bole, f.) i Stillen, bole-tang, m., 
*knoppe(u)-, *grise-, *svine-tang. Mk. 
og skolmetang, o: Halidrys siliqvosa; 
skråme, skråmetang, 3: Alariaesculenta; 
også kalt *bu-, *blad-, *lang-tare. (En 
Art med Knopper, font ligner Kopatter, 

æne-tang, n., av fspænefe), m., Batte. 
ang, fom ædes af Krenturerne, bu- 
tang, n; jfr. bu-tare, m, (se Alaria 
ovenfor). Fang, fom Helft borer paa 
Grunde, hvor der er flørt Søgaug, 
jælv-tang; jfr. oprørt Sø. Opdreven 
Bos af løs T. i Flodmanlet, tang-ra”k, 


n. Gtrandbred med rig Bært af T., | 


tang-fjøre, f. Samle Tang, *tange. 
Tangaſte, png iseto), f. 
Fangbæltet paa Strandbrebben, tang- 


rand, f. 

Tangdufl, tang-flokje, m., -flugse, f. 

Tange (paa Kniv og Zign.), tange, m.; 
(paa £e, Sigd), ejkel, m., kjo (tjo), n, 

år(o), n. (spårv, sperv); (paa Spabe, 
Satte; Dultange), fa'l, m. (gl. n. falr); 
andtunge), *tange. Med Tange for- 
{one (tilfpidfe, udhamre i en tynd Spids), 
tængje (-de). 

Tangens, rerings-linje (Ørsted), »strejfe- 
køje. H. P. $. Da ftreifen ær tysk, 
var vel snærte-linje bedre (snærte = t. 
freidjen). Kotangens ger han til fylnings- 
sstrejfelinje, 3: f.-snærtelinje. 





Tangere, røre ved, skadde, snærte (— snart), 


nærte (— nart), slå på; vedkomme; om- 
tale; gøre intryk på. 


Zanggjødning, tang-hævd, f., t.-ta(d), n. 
Tangibel, rerlig, tilgængelig. 
Tangftilt (glat og jævn Šin fom paa 


adſtill. Søværter, Tare”), tångul(o), m. 
(gl. n. pågull). Mk. tångul-tare, m., 
3: Tare med lang Stilt; tånglen, 3: 
jævntgk, rørformig, fom en »tångule. 
Jfr. GStrængetang. 


Tante (Jbe), tankljje, m., fhug (»hugen 


lejkar så vider); (Mening), *tanke; 
(Henfigt), "tanke. *T. ær og = Gfter: 
tante. Dæ vil være ejn t. mæ" alte. 
Tanfen dvæler ved det (fommer tibt 
tilbage til bet), *det lejkar i hugen, el. 
*hugen lejkar på det. Santer om Frem- 
tiden, framsyn, f. ©., onde (om En), 
—— *mis-t.; il-tru, f., utru til. 

an i Tu *drejme; (gjøre fig for ftore 
%.), fov-tykkjest; (gjøre fig førgel. T), 
*tænkljje tungt; (ordne vigtig fine T., 
„ſaaſom ved Dpvætteffe af Søvnen'), 
Førrette seg, ar (årækkje s.). Jfr. Sanbje 
fig. Med mange T. (Planer), *mang- 
faldig; (fom har fine T. i Droen), 
*grej-tænkt. (Tankens Retning), se Tante: 


gang. 
Tanlefulb, *tanke-ful", *ihugsam, *fortænkt; 


jfr. tanke-vil? (3: abjpredt); Fstus?, *stu- 
ren; (lidt tungfinbig), "tvist (tyst), *kjust 
kjus), Gl. n. tvistr, tjust. Eu tang 
Dbe, *mule. Jfr. Grine og Surmule. 


Tankegang, tanke-stæmne, f., t.-væg(e), m. 
FTantelpå, tanke-laus (dv. tankeløjse); gå- 


laus (gl. n. gålaus), gaum-laus (dærtil gå- 
løjse, gaumlejse, f.); øreste-laus, hå-laus, 
hugslaus (dv. hugsløjse). Men *hug-la 

Fløjse ær Ligeghldig hed) el. Modløkiheb). 


Tanteløshed, se Tanteløs. 
Tantferig, *tanke-rik. 
Tanfefedbdel („hvorpaa man optegner bet, 


man bil hufte”), jfr. tanke-sætel(e), m., 3: 
„noget at betænfe". »Han fek t.«, „han 
blev nødt til at tænfe fig om”. 


Tantefpil, jfr. huglejk, ə: ,Foreftilling, 


fom opfylder Eng Sind". 


Ede iatl jfr. Senten(t)å. 


ant ( Tant, t. Land; holl. danten, 
3: fjafe), va's, n, vasl, n, fjas, m, 
ter, n, skravl, n., prim, n.; dårskap, m., 


Tantalisere — Tarv. 833 


dåreværk, n,, dårefærd, f. Jfr. jas og 
Forfængeligheb; Humbug. 

Fantalifere, pine (en, — som Tantalus). 

Fante, faster, moster. 

Tantieme, (tilfallende) del el. lod, mans- 
lo't(u), m., del til mans, så og så stor 
del. Hos Molb. ær Manb$Iob— Broder: 
fød (i ry). 

Tap (at floppe Sul med), tap"; m.; (Spits, 
fom indfælbes i en Sture), *tap'; (fpids 
Nagle, Pind), snejs, £ Sul Zap (bob: 
belt E., at fætte en minbre ind i), 
tåppe(o), £, ture, m., krane, f., *tap"- 
mor, ”tvi-tap, Jfr. Prop, Rori: S., ftor 
(fom til Bryggerfar), tåppe(o),f. Sætte 

i, tæppe (-te). 

Tapet, -tjeri (t. Tapete), væg-overdrag 
(-»betræke), Fover-brejdsel, tjæld? (HE 
D.; gl n. tjald, 2: Forhæna), tjælding 
H. D.); dræt, væg-d. (H. D.), vægge- 
klæder el. -klædning (H. D.) (jfr. Panel); 
folde)r? væggje-duk (Lm.); bord-klæde 
(som i rets- el. samråds-rummet). Derav 
at , bringe paa Tapetet“, d. e. »bringe«, 
føre på tale, lede samtalen hen på. „Be 
træf”, betreekke“ ær tysk både for og 
bag. Molb. har brage for betrætfe, men 
som ,forældet". Drag = Betræt har 
altså stette i ældre målbruk. Jfr. Betreek. 

Fapeinager, tjæld-makar? 

Tapetjere, tjælde? (H. D., F. H.), drage 
(E. Sundt), klæde, fo(d)re(ar),. Jfr. Tapet. 

Tapetjerer, tjælde-mester, tjælder (H. D.). 

Fapetjering, tjælding. 

Faphul, tap'-bål'(o), n. 

Tappe, tappe(ar), >: ta tap ut, ut-tappe.| 
Jfr. *tæppe (-te), 9: sætte tap i, tætte. 

Fapypefar, *roste-så (som rosten, maltdeigen, 
blir laget i). ; i 

Tappenftreg (t. Bayjenfiveid), tappe-strek(?), 
m. (tapperstrek); hjem-kal? hærberg-var- | 
sel? hver-til-sit 1? Glan T., „laa Tap 
i Tønde”. Med Tap skal her være 
tænkt på elhusene, som ssoldaternee 
skulde forlate, efterat , Ratvagten bar fat”. 

Tapper (n. f. bapper, t. tapfer), (dhgtig, 
fraftig), fdugeleg, *hæv, *fra'k, fra'm, 
*spræ'k, stærk; (modig og ubholbende i 
Strid), Åte(o)-stærk, -sto (av åte, o, f., 
Strid, Kamp), *bald („rettere ball>e, 
gl. n. ballr; sv. bål, bold; jfr. Bold); 
*frøken (gl. n. frækn, frækinn), *hejl- 
huga", hug-djærv (Lm.), *hær(dlig (hæ- | 
rig, hæran), ”ka(r)sk, motig, *ukvælen 
(av *kvælen, >: tjælen, ømilinbet; jfr. 
Saardfør), u-ræd, djærv, våpen-djærv, | 
løve-hjærtet. Mk. og andomsam, 
manneleg, mansleg; alle — „mandig, 








dygtig". Jfr. Driftig. 
Fapperhed Å Tapferteit), djærvhet, våpen-d., 


mandighet, mandom, manskap, m. Jfr. 
D'er godt tæl(e) i den gutene, 2: bet 
er en tapper Karl, uførkngt. 

Tara, fradrag, avdrag (i vægt, for tyngden 
av inpakningen av en vare, som før fra- 
draget kalles brutto og efter det, netto); 
vægt-fradrag? Meel Tara, rent el. virke- 
ligt vægt-fradrag (nl. for inpakningens 
virkelige vægt), i motsett, tl Møtet, 
sædvanlig (-vanssmæssige) vægt-frådrag. 
Toldbod-Tara, tolbods- (vægt-)fradrag 
(lovfæstet i tol-taksteren, -»tarifene). Øjen- 
neminitS-Z., *medels-fradrag?, tværmålt 
fr.? (av tværmål, 2: Gjennemfnit). Supra 
(fopra) T., vægtfradrag for »Extra el. 
Dobbelt-Emballagee, jfr. omframs fradrag, 
atpå-f. el. utenoms-f. Jfr. *bær"-væg: 
(e—e), 3: „veiet for fig feld, uden Kar 
el. Emballage”, »*Smøret var 15 mær- 
ker bærvægete. 

Farantel, forgift-*kingel, *ejter-k.> 
Tardere, tevre; (om Ur), sagtne; (ind- 
virkende), sinke, ophålde, hæfte (—e). 
Tarbigrab, langsam (av gang), sejn-gjængd, 

sejn-gåd?. 

Tare, se Tarre, 

Tarere, fradrage (opgøre varens sanne 
vægt ved at drage staraen« fra), finne 
ut ren-vægten (2: netto-v.). 

Tarif, vare-tal, n, -liste, -tavle (>: sfor- 
tegnelsee); jfr. prist, 3: Briskurant, 

"HD, (Zoldtarif), tol-tavle? (tavle over 
in- og utførsels-tol, over våre-slag med 
svarende tol’), tol-*takster, m. Myut⸗ 
Tarif, mynt-tayle (jævnførelse av mynt 
med mynt fra ulike land), 

Tarifere, værd-sætte, sætte pris(en). 

Tarifering, værdsættelse, pris-tavle (-»for- 
tegnelser). Meyer. 

Tarm, tårn, mm. går) f (A. ganel) 
ritt, tarm, m., o), £. (A. gannefr]); 
(i Fit), eter n. (av gårn), slo'g,n., 
Indvolde af giji”. Mk. tarm-se'g(i), 
n, Mafttarmens Synkning el. gremial 

Tarmbab, d. s. s. Klystér. 

Tarmevrid (Bugvrid, Kolik), mage-re'v, n, 
Jir. Rolit. 

Tarmløb (el. -brub), seg, n., slit (i røjrom), 
n, bråk(o), n. 

Torre (Alga), tare (tarre), m., >: brebblabet 
Tang; se Tang. Jfr. Nostoc, Conferva, 
Chara, Enteromorpha, Ulva latissima, 
Ad, BStrengetang, Aaria escu- 

a, 


Fårtan, tærnet ul-tøj. 

Tartaritt, svovel-surt salt. 

Fartarifation, vinstens-dannelse. 

pemi ere, ienna med vinsten, 
rtarus, under-verdenen, skygge-riket, 
helvete (hedningers). 


*hærldjighejt, £, hær(d)igskap, m., mot | Taro (Trang, Fornøbenhed), tårv(o), fi 
53 


it AG 


834 Tarvelig — Taa. 


Nytte), tårv(?), gagn, m., bate, n., win- 
or y ofte tarver (gl. n. bporf, 
Parfar). Jfr. Fordel, Interesſe. 
Farvelig, *sparsam, "få-nejten, *måteleg, 
*urveleg; (nap), *snæv, *nauv, ”fatig ; 
(uben Bragt el. Suxus), semeleg, *u-vand 
— (neppe tilftvætfelig), *snau, 
iglesam; jfr. Knap; Sparfom. 
arvelighed (mobf. Overdaadighed), måte- 
hald, n, hov, n, hægd, f, hægding, f, 
u*kræsne? uvandhejt? Kræsne, f. ær 


Kræfenhed. 

Tarbios (fom ikke trænger), *u-trængd; 
(unyttig), *gagnlaus; *tarvlaus. 

Tafle (om fiu el. trobfig Kvinbesperjon), 


tyfse, f. (eg. Tusjekvinde); taske, f. Jfr. 


Fpite; Laptafte. 
e (Stindpofe), taske, f. (tåske, o). GL 
ere ; Be de; ES „Dog 


egent. fremmeb”. Også *påse(o), m., 
ung, m.; væske (H. Sch.), sv. väska. 
uBrotofolvæften. 

Faffenfpiller, »gaglere, *synkværvar? tusen- 
kunstner (H. D.), trolman. Jfr Jonglør. 

Faffenfpilleri, synkværving, £. 

Faftatur, gripe-værk, gripe el, finger- 
stavene (->stokkenes el. »brætterner), 2: 
atangenternee, på klaver el. orgel. 

Tafte, gripe- el. grep-stav? »tangente Se 
under Zangent (og derunder Klaviatur). 

Fafteinftrument, *grep- el. stav-gagn? 
* = »sinstrumente), også spille-. 

Tater, *tater, *tatre-kal' (sv. tattare), ant, 

fant (,Bigeuner”), mjøl-tråvar, m. 
Jir. Landftrhger. 

Faterfølge, *taterlag, Hfante-l, tater-følgje, 
D., *fante-f. 

Taterkvinde, *tatre, fente, fa, fante- 


æring. 

Ta(t)overe (toere, -touere, -tuere), prikke 
tegninger i huden (som nogle ville folk 
ger), in(d)prikke (L, K, D.), in-brænne. 

Fang, se Toug. 

Tanmatologi, under(værks)-lære, lære om 
undergærninger, om jærtegn. fir. Mirakel. 

Fanmatomaki, nægtelse av under; mot- 
stand mot under-læren. 

FTaumaturg, wunder-garer; under-doktor, 
tndergørende læke. 

Tauromafi, irefer tas 

Tans, #4, *fåleg, "få-målog (gl. n. fåmå- 
lugi), "fåmælt; *få-ordig, ordknap, få- 
talende: "kuren (3: fiile, nedflagen), 
*ku'r (og kur”); lydløs, *stil, *stilvoren, 
*sturen, *stus'; *tagal (tågållo—o], gl.n. 
Pögull), *tæpjalfe), *tag-mild (2: „jom 
gjerne tier”), ftægjande (gl. n. pegjande); 
forbinap), *tulen; (fom ifte røber Hem: 
meligheber), *dul-ram, u” (o: eg. bølge 
flært, ubrødelig 1.); (fom fan tie, itte 


abrer), tetee). (Qibt tmgfindig), se 
er. T. i urette Tid (fom tier, 
ber han fulbe tale), dum-snut, m., 
*mun'valen. Jfr. Stille, Alvorlig; Sarg 
mobig. T. (frille) blive, tagne, ar (dv. 
tagning; gl. n. Pagna), sture (de). am 

Pa — fek ej see 
angheb, tågn(o; gl, n. þögn), f., læg- 
jingle), f, *mun-tål(o), n. »Han har 
ikke m.«, 3: fan iffe tie. D. * Mund- 
taal. Jfr. Stilhd. Bringe tilt, tagge, 
ar (tækte; gl. n. þagga), tægte, sF 
tægt båner. »Tagge ejt barne, Mk. 
målbinde, klomse(u), mål-stæle, e. 

Tautokrone, liketids-linje. 

Fautokroniff, jævntidig (i like lang tid el. 
med like mellemrum). Jfr. Gjotronift. 
FTautologi, gentagelse (unødvendig); selv- 
gentagelse (H. P. 5, H. D.), tvistale. 

Efter Landstads »tvitalte. 

Tave (,Trævl, Traad af et Plantelegeme”), 
tåg, f., tår, n. (hampe-, lin-tår), tår, m, 
Jfr. Brævle. Taver (Trævler), tafs, n., 
tåsfo),n. Taber (Trævler) af opphiitet 
Fougværtk, si, n, drev(i'), n, tås(ø), n. 
Mk. *si-hår, 2: Haar af great. anvender, 
fom *si til Drev el. Tætning". Mk. og 
tafse(ar) og tåse(o) = pille, optrœvle. 
(Tave, m. ær = Klub, Lap; i * talse, f, 
tufse, flygse. Taver, fom fyger om i 
Luften, se Fnug. 

Favern(e), elhus. Se Taberne. 

Tatl (et), 1. (forærdet"), rejp, m, tåg, o 
(taug); 2. (et), rute, tæring. (I * ær 
tærning = et litet avskåret stykke). 

Fable, tavle; (Stilberi, Maleri), tavle. 

Favlemønfter, rute-menster (som i drejel). 

Favleftifer, tavle-stejn, m. 

Favlet, *ruta(d) (*stor-, *små-, blå-ruta!); 
Frutot, 9: „farvet i visfe Ruber 

Favne, tagne, Glon. þagna. Jfr, For: 
ftumme. 

Fapation, ering, værdsætning, fa, værd- 
sættelse, skøn(y”), n. Jfr. Vurdering“. 
Tagator, tenur, Tarationsmanbd, værd- 
— a værdsætte, Molb.), skjensman 

$i — è 

Tarere, værdsætte, sætte (noget) til den el. 
den pris, »vurdere«; skjønne, skjene, Y, 

i — Dertil skjøning, y, f. 

Taris, orden, *slag-orden; stilling; hær- 
række, hær-avdeling; ledsætning (2: at 
rette på et ledskred). Jfr. Luxation. 

Fagt, takstle)r, m. (av tage, før me) 
takst (lovlig fastsat pris el. betaling); 
værdsættelse, *værdsætning. 

Tagttræ (Tarus baccata), *bar-lind. 

Tan, tå, f fl. tær (*to), Mk. tåjark, m., 
Udfanten af T., tå-kjæft, m, Sprællei 
en T., tå-lad”, m. (tå-hytte, f.), „torte 
Sokker til at beflytie T.r, tå-saur, m, 


Taabe — Taarnfalk. 


Smuds mellem Tærrne"; tå-støjt, m., 
a3: 1. Stød paa en T, 2. Ft under 
Taaſpidſen paa en Saale. 
Tanabe, fome(u'), m. (fime), foming, m., 
naut-fåme, naut, m, tasse, m.y fe, n. 
BP, m., gjæk (gik'), gåle, m., gåre, 


m., jåling, m.; (om Svinde), jåle, fa | 


*gås, destefy), f, tele, f., toke(oo), f. 
(sv. tok, m). Mærk og tyl, m., tel, 
ma tofr)sk, m., t.-hovud, n.; u-veting(i), 
m., u-vetli), n., få-vetring(i), m.; vemul, 
i (vimål, 0), m. 

Fiog 

Faabelig, *einfald, *ejnfaldig, *ejn-faren, 
*dølen (gl. n. dælskr), *delefængen, 
dårleg; fomeleg(u'), fomot(u'), *gapen, 
*gapot, ”gårot, fjålot, *nauten (Lm.); 
skønlaus (sky-; dv. skenlejse, f.), *syn- 
laus, *styven, *tassen, *tolrjsket, *tosken, 
*rylen; *van-klok, v.-vetog(!), *v.-vi's, 
Ffå-velog, *få-vi's, *u-vetog. Jir. Tosfet. 
T. Adfærd, mint 
ør-gjønor, f. pl. Mite, dele, fn 
jåle, f., jåling, m.; god-tul”. m., -*tulle, 
fjolle, f. (2: t og altfor føielig Peri.) 
T. bære fig ad, dele, ar (dertil 
færd, f.), fome(u”), ar, *pjåne (jfr. sv. 
pjåka), tulle, *teve, *jåle; (t. fnakfe), 
vasle(ar), teve, *mase, *prime. 


Jfr. Daare, [Tosje, | 





Taabelighebd, van-klokskap, m., van-ve't(i'), | 


n., uvetingskap(i'), m., djålskap, m., 
— , m.; fåvet(i), m; *dårskap. 
Fan enatte, *jåle-hove (-»hovude). Jfr. 

Tanabe, Losje. 

Tange, skådde(o), f. (skadde, skol’, skod'; 
sv. * skadda, skådd), tåke(o), f. (gl. n. 
Poka; sv. * tåka), påve(0), f. (guve 
gubbe). Tyl T. (Luftens 
af T.) skådde-bakke, m. („paa ben ene 
Side i Horizonten“), s.-kov(oo), n,, stål, 
n, mørkely)-skådde. Bind, fom med- 
fører Taape fra Havet, skådde-vind, 
ho"mf(u)-bakke, m. (skåd-nor'avind), av 
hom(u), 5: ,,Mørte af optrætfende Skyer", 
Mk. skådde-gjørje (gy-), f, 9: ,inbiræn= 
gende Tange fra Havet”. 
get (Tange, før ét Vaag), *bort i væg- 
gjerne, i (hjer(y) og hejm, *i ærska, 


i hæl(e|orom; i ørsken, J. Lie. Jfr. 
Forvirring, Sandjelgshed. 
Tangeagtig, tåke-, tåkot(o). $. Dunfier, 


skådde-musk, n. 

Taagefuld, tåke(o)-ful. 

FTaageregit, yr, n, skådde-yr, yring, f. 
(jfr. *yre-regn), fuke, f (m.), mug”, n., 
mygge-regn, n. (gl. n. mugga); jfr. *mugge, 
*mygge, 3: regne fint; fyre, Jfr. Støv: 


regn. 
Taget, Tiben, skådde-floke, m., -dot, 
(0), m. Smaa Taageflyer, 


may ~ 
la 


n; (t Indfald), Taaleligen (, itfe faa ganite ilde”), tållegelo). 


dole- | Taalmobig (fangnodia), 


835 


(t „og fugtig”, om Luften); (af tørr 
Dunfter), *moen. . el. tylt Beir med 
vedvarende Blæst, arjely), f. (aust-, vest-, 
kald-ørje). Taaget, *uklår. 

Taal, tål(o), n. Slam fig til Taal, 
slå seg til tåls; tålmøde(o) seg; negjast, 
nøgje seg. Mk. "have tål. 

Taale (udbholde), tåle(o, -de), "lide (— lejd); 
(finde fig i), tåle, *lide, tære (-de). ae 

pie. »Han lejd ikkje højre dets. > 

kan eg lider (like). Mk. ”gå på (taale). 
»Hardt at (å) gå påe. T. pg tie, *bite 
sg i læpen og tægje(e). Gan tanler 
itfe meget, jfr. »han er inkje lang å 
tejgjer. Som t, lidet, tæmper(e). Jir. 
Krajfen, Kjelen. Som man fan el, bør 
t., tålande(o). 

Taalelig (føm gaar an), tålleg(o), +tålande ; 
Fhalv-voren, "så, "så og så; lideleg (9: 
fom fan taales). 


Taaget, tåkot(o), skådde-ful', tåke-f.; yren 
[3 
m 


Taalig (fom Yan taale), tålog(o). Jir 
Saarbfør, Langmodig. SeogTaalmobig. 
Taalmob, tålmod(o), n., tålmede, n. 
tålsam(o), tålog(o), 
tålen(o), tålmodsam(o), god-tålog(e), 
Mang-trøjt; (rolig, fredelig), nådig (gl. 
n. nådulegr, 3: fredelig). Av *nåd (£.?), 
9: Mo (gl. n náð, Ro). Jfr. Funåd, 
2; Uvæfen; *unådig, 2: urolig, utaalig 
fom Barn). T. (udholdende), trottogloo); 
(i at bente), *belundsam (»bidl.e); (hen: 
given, ,refigneret”), *undergjeven. i 
være, *ha” tål(o). T. gjøre, tålmede 
-de).. Dfteft i *t. seg, 2: flag fig til 


i galg, 
ormerkelſe Taalmodighed (at man iffe bliv træt, fjeb; 


Udholdenhed), trot'(o0), m., tål-gjede, m, 
o), n.; (il at br bitde-tål, ng 
be-lund (»bidl,«), tål-medef(o), n. (gl. n. 
þolinmæði). »Han hær ikkje trot til 
dete. »Det vil god trot til slikte. Se 
Taalmod. Med T., tålmodelege(o, täl- 
mødel.). Mangel paalZ., trot'lajse, £ (00). 


Hen å Taa⸗ Taalfom, ålen(o), tålog, o (tålig. tålaug, 0). 


Taar, tår, m., dåg!(o), f, såpelo), m., 
skvæt, m., våt", m., o) m. 

Tanre, tåre, f. (tår, f). Gl. n. tár, m. 
Sv. tår, Evald skal ha været den første, 
som brukte Taare for Taar, som ses 
også at være gl. n. og svensk. Jaa T. 
å $Øinene, *tårast (gl. n. tårast); (fælde 
T.) tårast, tære (-de). Filbøielig til 
at fælde $, *tår-mild. 

Taarn, tårn, n. (torn, o, tørn), Gl. n, 
turn. Sv. tom. AG fig, toppe seg, 
toppast, typpe seg (-te). 

Faarafall, vind-hauk, m., ve'r-h. (svedere-) 
(vær-lejk, v.-hællar [haldar »7a], vær 
stiller, væ"-star"). 


836 


Faarnfod (,i en Kirke, Muren under et 
Taarn”), ståpel(o), m. Ståpel ær og = 
Klotfetaarn ved Siben af en Kirke, 

Toaruløs (Kirke), *kollot, kullet. H. D. 
Jfr. Hornlos, Staldet. 

Te, “te, “vise, *syne. Te Hjærligh., Bel- 
pjærm., også i* te. Te fig, "te seg, 
te (alene), syne. Da ter hola etter, 
9: der vijer fig en Gulning efter bet. 
*Dæ syne fet'a, 9: Sporene vife fig. 
Fe fig ilde, “bære sig ilde. Welh. 

Fenntrøp(oé), gud-mænneske. 

Teater, skue-plas, skuespil-hus; forråd av 
skuespil (som »theatre italiene i Paris); 
skueplas, d. e. sted, der noget foregår, 
f. e. rkrigsteatere; »anatomisk t.e; sam- 
ling, f. ev av naturting (»natural-t,«). 
Skulde norsk navn på Teater = skue- 
spilhus hentes fra *, blev det vel at lete 
op i ætten lejke, lejk, lejkar. Altså vel 
Slejkhus, lejkarhus. Spille blev da *lejke 
og skuespiller "lejkar. Også i ældre 
dansk bruktes lege og leg i tilsvarende 
mening. T.-Digter, skuespil-digter, «skald. 
T.-Direktenr, s.-leder, -styrer. L,-Aoup, 
steatere-strek („beregnet paa at gjøre 

figt el. Gjett"), jfr. Koup og Teater: 

eft, F-Gfelt, »knale-virkning, skral”-, 
”skræl-, smel-v.?; jfr. *skræl-skåt, med 
løst krud. 

Fentralff, skue-spil-, skue-spiller- (moro, 
later). 

Teatroman, skuespil-nar, -sottig (som ren- 
ner efter alle skuespil). Jfr. (endelsen) 
man (Galloman m. fl). 

Te Deum (laudamus), 0, store Gud, vi 
lover dige. 

T(hjee dansant, te og dans, te med dans 
(tesselskape, som danser). 

Tegl, tigl, n. (gl. n. tigl), panne, fa, tak- 
stejn, m. For Tegl = Murſten siges 
#murstejn. Mk, ”panne-tø'k, nå (Holl, 
pannentak), >; t med tegl på. ` 

Teglovn, *tigl-omn, 

Teglværk, tigl-værk. 

Tegn (Marte), tejkn, n. (tekn, ee; gl, n. 
tejkn), språte(o), m. „Maaſte eg. Spire". 
sMe få snart sjå språten utav die, 9: 
bet vil fnart bije fig. T. til noget, 
tekn (dærtil *tekne, >: betegne), lik- 
jende, n- (likand, likning, f.), like, f., 
vesnii), £, vest(i), f. „Mejit i Fl. vesner, 
vestere. »Vist betegner eg. Væren figefom 

dl. m. vist, af det gl. vesa, at bære”. 

eg fer intet T. til det, "eg ser inkje 
likt til det. Der er viste $. til det, 
ad'er ikkje ulikt til dete. T. (om Frem⸗ 
Sk varsl, n, *tekn. T. el. Syn, der 
anſees fom Harfel for en Begivenhed, 
vitringf(i), f., vitr, n, (gl. n: vitran, Aaben⸗ 
Harelje). Antydning ved T., tejkning, f. 





Taarnfod — Teknologi. 


T. paa en vis Tilſtand, tejst, m. Jfr. 
Unftvøg, Fornemmelfe. Bife T. til noget 
(Bebude), *tejkne (til). »Det tejknar til 
Tegne. »Det t. seg godte. £., baar- 
ligt, utem. D. *. H. D. 

Tegne, *te(j)kne; (grovt, — fom meb Krid), 
rete(i, ar), *risse; *skildre; *mærkje. T, 
banrlig, krote, ar (00). Mk. krot, n. 
om dårlig skrift el. tegning. &. (fig), 
*lage seg, *bejne seg. >Det bejnar seg 
til god jol, sa guten, (ban) fek ris om 
jolaftane, T., til, se ut til, tekne seg; 
jfr. fvarsle. Gutten tegner (fig) nof 
faa godt, i »d'er ingen uleti) på 
guten«, Jfr. Udſeende. T. under, ftekne 

å, "t. under. Som teguer fig godt 
tel. fer godt ub), synleg, viseleg. 

Tegnebog (Noteringöbog), bok, f£., *tejkne- 
bok, sætel-b. (e). 

Tegnemeſter, *tejknar. 

Tegner, *tejknar. 

Tegning (Billede), Yskildri, n, #tejkning 
tekn., ee); *skildring, *rissing, *reting(i). 

guinger i Bøger (Løvværk, Arabesker), 
Fro5or, Jir. Udftjæringer, poveri, Fis 
gurer. T. gjøre, Ttejkne. 

Feiebær, se Stenbær. 

Teig i Ager, får-skåtfo—o), n. (for = 
Fure), fårar-længd(o), f.; også MD, 
m. Skogatr-r,, enger. »*Ripelc(ii) ær 
lækte, stake. 

Teint, hud- el. anlets-farge, le't. Se Anſigts⸗ 
farve. Mk, då'm, m., dæme, n., *ham- 
let. H. D.: hy; sv hy, Hy, n. ær 
„Dun, Taadbenhed; Slimmer; tyndt 
Stjæg el. Saar”, 

Teinture, le't(i), m, farge, m.; over-fatelig 
(-»diske) kunskap. 

Teisme, se Deidme, 

Tetuif, kunst, kunst-form, kunstig fræm- 
gangs-måte, kunstnerligt arbejd; kunst- 
areglere, kunst-lære (også om kunst-mål 
[sprog] el. k.-uttryk og kunst-hånd- 
grep), kunst- forstand; kunstfærdighet. 
(Også) form-ful'endthet. Aftenbl. 

Fetniler, kunstner; kunstlærer el. -»for- 
fattere; kunst-forstandig; kunst-kænner; 
kunst-lærling; håndværker. 

Tekniſt, om (i, efter) kunsten, kunst-, kunst- 
rigtig; kunst-færdig, hånd-f. (H. P. S.). 
T Uidtryt, kunstord, »fage-ord, yrkes- 
ord? T. Skole, højere arbejdsskole, h. 
håndgærnings-s.? sløgd-s.? Sv. sløjd- 
skola, tetniſt (polgt) ole. Jfr. A. Larsens 
„Svenſt Ordbog” under Sløjb. Se og 
Teknologi (*slegd). 

Zefnoløg, kunst-kyndig, -kænner; hånd- 
værks-kyndig; bokskriver om kunst el. 
hånd-værk; kunst-historiker. 

Felnologi (sv. slöjdvetenskap), kunst-lære; 
lære om kunster el. hånd-værk; kunst- 


- 


Teknologisk — Temperatur. 837 


håndværks - kyndighet; kunstord- lære; | 


kunst-historie; slegd-lærdom? kægd-l.? 
(Slogd ær i + Behondighed, Sluhed; 
av *sləg, 3: behændig, flint; hægd, f 
(e) = haglejk, ær Kunfifærdighed). Disse 
to siste ord slegd (sv. slejd) og hægd 
ær jo meget korte og næmme og kunde 
vel oparbejdes til at avløse Tetnit 0. 5. v. 

Felnolføgiff, kunst-kyndig, *kunnig, -lærd, 
håndyærks-*kunnig; om, i, efter, kunst- 
læren; kunst-skildrende; kunsthistorisk. 

Fettonif, temmermans-kunst (*timmermans- 
k.); kunsten at arbejde i træ; træ-skærer- 
kunst. 

Telefon, roper (, Ranbert”), *ropar, 3: „et 
Rør at ranbe igjennem”. 

Telegraf, tale-tråd (sv.), tejknestræng. Lm. 
H. D. foreslår lynpost for $. (fom Mid: 
del til Medbefelje: med 1. (sende), >: 
apr. %.”), lyn-rune for T-Depede, T 
gram, lyn-posthus for Z.-Statiøn, Tyn- 
skrift for T. (Dpfinbeljen), Iynskriftasprog= 
(5: -mål) for Z.-fprog, lynskrive, -smeldee, 
f. telegeafere, lynskriver f. Z.filt, lyntråd 
E T-Traad. - Alt dette støtter sig til 
lynkraft om elektricitet; Optat av G. A. 
K. i siste hefte av Hamiltons tidskr. Jfr. 
Glettricitet (ravkraft, Iynkraft). 

Felenlog, sjemeds-gransker (i det store, i 
verdensbygningen). 

Teleologi, sjemeds-lære, formåls1. el. 


«granskning. 
æelrologiit, av, i, efter sjemedslæren. H. 
P.S 
lig. T. Bevis, bevis av øjemeds-læren, 
Felefføp, *kikar, »kikikjert«, se-rør; stor- 
kikkert (0. V.), speil-k. (0. V.), Gærm- 
skuer el. fjærnskue-rør. H,P.5. Isam- 
mens. skue-rer: kæmpe-, spejl-skuerør, 
3: Rømpeteleffop o.s.v. Mk. ”kikar og 
*kikert, ikke kikk. og kikkert. Sv. kikare. 
Telejfopiff: T. Stjærner, kikkert-stjerner, 
9: synlige alene ved k., se-rør. 
Fellnriff, jordisk, jord-; jordlig el. jord- 
legemlig (H. P.$.); i jorden, i vår jord 
(f. e. ændringer). Også her kunde dog 
nok jordisk brukes. Jfr. Terreſtriſt 
Fellurisme, jordens natur-kraft; jord-sam- 
hør (-»systeme=); jord-»magnetismes (-sejl- 


stens-kraft; sejlstensdom?); dyrisk smeg-| 


netismer. 

Tellurium, jord-gangs-værk el. bare jord- 
gang? (2: gangværk el. greje, stel, som 
gør jordens og månens gang fattelig). 
Av lat. fellus, jorden; jordgudinnen. 


Felt, *jæld (kjær), n. (Fr. Bg, H. D.); | 


på) 

gl. n. tjald, sv. tjåll; (stelt). Mk. *telt- 
bud, -bur, -hus for stjæld-bude, 3: Tpi- 
hus. Opfætte T., telte, tjælde, ar (kjælle). 
GL n. tjalda, sv. tjälla. Dv. fjælding, f. 
Tema (FI. Temata), opgave, æmne, hoved- 





: øjemedlig, ejemeds-gyldig, -tjen- | 





tanke el. sætning; gruntanken i et tone- 
stykke; rot- el. bul-ord, sstame-ord, 


Femerær, -raire, djærv; *framifus, vågsam, 


*hejl-huga", *toren; *vanråden, *slumpen, 
o: aubetænksome, u-over-lagt, ov-djærv? 
*forvåga', 9: ,forvoben". Jfr. Farlig, 
Dumbdriftig, Bov—. å 


Temmelig (n. f. tåmlit t. stemlid), eg- 


sømmelig, passelig; *tållege, o (f. e. st. 
störte), *bra(v), *skjønt, ikke så "litet 
(jfr. Betydelig); *har(djla (harle, hærle, 
hadla, halle, 9: eg. haardelig; gl. n. 
hardla); "hælder, e, (Lm.; gl. n. heldr), 
heller (»det vart h. sente}; håste 0. 
gl. n. hölsti, helt). Saa t (nogens 
unde), møkje(y). -D'er m. godte. 
meget (mere end man ffulde vente), *vo- 
noms mejr. »Det kan blive v. langte. 
Asbj £. fart, *vonom fer, vono(m) 
snøggare. $., (fom Mbi), hejl. +Ejn 
hejl fok, kar, ejt hejlt bel, ie. 


Fempel, gudshus (Lm.); — kirke; 


(norft-hebenff), hov 


Dr Vy. 
Femperament (eg. Blanding, nl. af Bed- 


ſter i Legemet og af Legemligt med Mandez 
ligt), stillende, døvende middel; smid- 
del«-vej (mellem-v.); blanding af legems- 
væskene (legems-lag, væske-blaud.); 
livs-blanding (H. P. 8.); sins-, ånds-til- 
stand (som følge av nysnævnte bland.), 
huglynde, n., lynde, n, båt", m., natur- 
lag? naturbundet sinnelag; (ben gjennem 
jnitlige Sinbaftemning el. -Tilftand, ben, 
jom indtræder igjen, naar midlertidige 
Tilit. af Glæde, Sorg, Frygt, Haab, vi- 
ger tilftbe), grun-Flynde, m.?; jfr. hug- 
lag, -lynde (som dog nærmest svarer til 
karakter). Se Flegma. Sangvinft T. 
(af Blod, sangvis), letblodighet. Melan- 
toit T. (eg. med fort Galde), tungble- 
dighet. Koleriſt T. (eg. med gi Galde), 
varmblodighet. Flegmatiſt T. (3: med 
Slim, Flegma), koldblodighet, kold-sin(d). 
Fr. H. T$4-Dyd, Peil, halv legemlig 
el. halv åndelig dyd, »fejle, lyte, udyd, 
mislighet. H. P. S. foreslår folgende 
samsvarende kunstord for de fire $—r, 
alle hentet fra blodets egenskaper: Sang. 
T., let-blød (-dighet). Deertũ let-blødig. 
Melantoli.el. mel. €, tung-blod (-ighet). 
Dært. tungblodig. Koler: T, ildbledig- 
het (blod) adj. ild-blodig. gl el. 
fl. É, seig- el. senblodighet. angi. 
heter ellers letsindig og melanf. tung- 
sindig.  ,Sangvinikkren er Hieblilfets 
Barn”, Ordene lets, tung, varm-, kold- 
blodighet finnes hos | 


Meyer. 3 
Temperans, kølende; dsvende, stillende, 


199 NG 


læke-)råd,”smiddele)! 


— måtehåld, ro (i sinnet). 
Temperatur, eg. blanding; varme-blanding 


838 


(HL P. S.); varme->grad*, -højde (større 
el. mindre), -lag (O. V.), -stand, (H. Du, 
Dr, Ros.; jfr. vatn-st.), -tilstand; varme; 
vejr-lag, ve'r-håt', m., verslag, n, (*kaldt, 
varmt, mildt, medels vefdelrslag). 

Femperere, lenefi), mildne, *døjve; gi d. 
rette styrke, blanding; styre, "stille? 
Jfr. stille fele, kværn. Stille (avmåle) 
varmen i masovnen? i »dampebadet? i 
bade-kar(rjet? styrken i brænne-vinet? 

Femperer-Dvn, Pulver, kele-ovn, k.- 
pulver. 

Fembpereret (eg. blandet), *lik, *mild, *me- 
dels (= middels), lunken, måteleg, kølig. 
T. (Bone), »middels-avarme aS S. 

Tempo (fom i Muſiken), eg. tid; tidsmål, 
hastighet(s-»grade som et tonestykke spil- 
les i); handgrep(i) og fotslag (Lm.), sæt, 
#takt (avmålt rørelse). T-Angiver, tid- 
måler, tid-viser. Jfr. Tatt. 

Tempora mutantur o. s. v. »tiderne ven- 
dast og mannen (vendest) med tidom. 
Temporal, ”timeleg, verdslig, jordisk; tin- 
dings-, f. e. pulsåre; i, på tindingen; 
tindinglig (jfr. dronninglig). H. P, S. 

Femporalier, timelige goder; værdslige 
inkomster (for præsteskapet). 

Temporel, timeleg ; værdslig; jordisk; »for- 
gængelige. Jfr. Forgjæng. 

Temporifation, op-, ut-sættelse, *lang- 
drag, *drag, avlej(dling, £ (-lejde, f., 
lejdsle, £.). Jfr. Forhaling. 

Temporijere, op-, ut-sætte, drage (det, ti- 
den) ut, dra(ge) i "langdrag, lang-drage 
(H. P. S.), dry(gje (-gde), *avlei(dJe; 
vænte på bedre tider, skikke sig i tiden, 
rette sig efter omstænd., intage en (av-) 
væntende still., se at vinne tid; vende 
kåpen efter vinden. 

Femporær, -rair, efter tiderne; »midler«- 
tidig, på, for en tid, kort, kortvarig. Jfr. 
Snterimiftiff og Proviforift, 

Tempus (i Gramm.), tid, tidsform. 

Ten (fmal Pind el. Stilte), *tejn, snejs, f, 
spete(i), spete(y), £; (i Rot), snælle, f., 
tejn?; (Rol), hand-tejn, hand-tejn-rok. Jfr, 
Pind, Stilke, Splint. 

Tenacitet, vedhæng ved (jfr, sammen-hæng); 
troskap (f. e hukommelsens); ved-, ut- 
båldenhet; på-håldenhet, *små-vorenhet 
»karrighete), *matsårhet, *små-hændhet, 

aphet (-het ær hær lagt til *småvoren 
0. 5. V.), Fnaudadom, *tigl, n., *tigling; 
sejghet, strækkelighet, tej(g)elighet. 

Fenatel, kulum, skrift-hålder (at sætte 
håndskriftet på i trykkeri). 

Teitag, jfr. Tenacitet. 

Ærendenl(i)å, retning, stævne, f., fram-stæmne, 
f. ; øjemed, mål; stræv (tilstræv?). Hang 
ær dærimot „et i nbere Tid optaget tybff 
Drd, fom bog itfe har fundet nogen 3nd: 


| Fendensfri, 








Temperere — Teolog. 


gang”. Molb. T.Poefi, stræv-kvad, 

-kvæde, -skaldskap? (med et side-sjemed, 

ikke kunstens almen-mænneskel. alene). 

T.-Strift, jfr. inlæg, strids-skrift. 

, formåls-les el. -fri. 

Tender, ærend-sven, ærend-skip? viser-far- 
tøj (som går ærend for et linje-skip; jfr. 
*visar-gut, -*barn), følge-skip (H. P.5.); 
kul-vogn. 

Tendere, spænne, strække, stramme, spile 
ut, stævne, fstæmne, *styre, *stile (i en 
vis retning); stræve til (hen, mot), ha” 
for øje; hælle til. T. til (være tilhøter 
lig til), vilje (— vilde, vilt, vijat). 
*>Det vil sige unda(n)e. — »Det fær nå 
gange, som det vile, 

Tendre, Tender (zart), spæd, fin, bløt, 
blid, mild; kælen, søt; mør; små-brug- 
den (småbråten, o). I * = fom har et 
Tibet Anfigt, *små-lejt. 

Tenesmus, bindelse, n., *har(d)t liv, har(d)- 
bænde, n. Jfr. Dftrutt. 

Tenfiøn, spænning, strækking, utspiling, 
stramming. 

Fentalufa, kave-, kråle-, krafse-, trivle- 
horn? Jfr. Følehorn. 


| Tentamen, preve, forpreve (H. D., forut 


for en annen strængere). 

Tentation, fristelse, lokkelse, tilskyndelse, 
frejsting, f, $ 
Tentere, prøve, forfare (— fo'r); fristefar), 
lokke(ar); våge, læggje til (f. e. at fri), 
komme sig til, *tru seg til, tor(d)e, tore 
(0) (-de). Jfr. Grfare, Prøve. 

Fenuitet, tynhet, magerhet, 
— 

Fendice (Retfærbiggjørelje for Gud, for 
Guds Forfyn), guds-forsvar (Meyer), for- 
syns-Værjemål, pgud-værn, gud-værjemål. 

Teodolit, hejde-måler (redskap til måling 
av himmel-legemers højde så vel som av 
va[t]n-rette [»horisontalee] avstander). 

Teofani, guds åpenbarelse el. tilsyne-komst; 
gude-åpenb. 

FTenfilantrøper, venner av gud og mskr,, 
guds- og m.ske-v. (samlag i Frankrig 
1795—96). 

—— guds-kunskap. 

Teogoni, eg. gude-fødsel; lære om guders 
tilblivelse; lære om verdens tilblivelse, 
om v—s skapelse, 

Teolrati (eg. Gubaherredømme), gude-styre, 
-styrelse (gennem præster); præste-styre, 
præste-sregeringe; gude-vælde. Fr. H. 

Teokratiſt, gude- el. præste-, f.e. styrelse, 
præste-vældens, præste-vældig. 

Teolog, (en) guds- el. tros-lærd (jfr. rets- 
lærd, »språke-l , skrift-L.), skrift-klok el. 
lærd, præste-lærd (Molb., H. D.); tros- 
lærer. Summus theologus, ældste præste- 

(æ. professor i teol.). 


useldom, 


Teologi — Termometer. 


Teologi, eg. gud- lærdom; tros-lærdom, 
tros-vitenskap (Fr. H.); præst-lære, fy 
skriftlærdom; —pguds-lære, -vitenskap 
(H. P. 5.). 

Teplogifere, tale el. skrive lærd om tros- 
saker, -æmner, spille »teolog«, *låst være 


præstlært. 

Teologiff, f. Er. Underføgelfe, undersøk. i, 
over, vedkomm. gud-lærdommen, tros- 
Ierd., tros-vitenskapelig. T. Kandidat, 
viggen præst-lært (man). T. Pro⸗ 


esfor, præste-lærer. N. F. S. Gr, 
— Studinm, præst-lære. 
Safultet, kirke-skole (N. F. S. Gr.), 


præste-sk. T, Studerende, præste-lærling. | 
Feomanti, spådom ved guddommelig in-| 


givelse, gud-inblåst el. -ingiven spådom, 
himmelsendt el. åpenbaret forutsigelse; 
spådom hær ovenfra. 

Feontorfifl, i gude-skikkelse. 

Fegnomi, guddommelig lovgivning, him- 
melsendte lover, åpenbarede lover. 

Fenplaftif, guds el. guders fræmstilling i 
billedværker, gude-billedkunst. 

Teopuenfti, guddommelig ingivelse, g. ild 
el. g. ildhug (2: Begeiftr.). Jfr. Jnfpirat. 

Teorem (Fl. Femer, remata), lære-sætning ; 

stn. 


grun 
Feoretifer, -find, vitenskaps-man, (en) lærd, | 
kunskaps-man; lære-bygger? (3: som gir | 


sig av med lærébygning). Jfr. Prattifer 
og Empiriker. 
Fesretijere, — uttænke en lære (en 


lærebygning? 

Tevretift, vitenskapelig, kunskaps. T. 
(mots.) — praktiſt, lærande — gjærande, 
Lm. Jfr, vitenskap — kunst, kunskap 
— gærning, vite — gere, tænkning el. 
lære — liv el. levnet. T. og proftiff 
Filoſofi, tankens og gærningens visdoms- 
lære (tankens med det sanne, gærningens 
med det gode til formål). T, el, teorift 
Ajtronomi (mots. jfærift), tankens (mots. 
øjets) »astron.=, 9: læren om himmel- 
legemernes virkelige rørelse — som ut- 
finnes ved tanken, ved tænkning — mots. 


den tilsynelatende, for øjet. Jfr. Aftronomi. | 


Teori, kunskap, lære, 1.-bygning, bok-lær- 
dom (O. V.), skole-l. (0. V.). T. og 


Praris, jfr. lære og liv el. levnet, tanke | 


og gærning (»handling«), ord og gærning. 

Terit, se Tedretiſt 

Teofof, eg. gud-vi's; ånde-seer; gul'-maker. 
Bennet, guds-vise (hos Fr. H.). 

Fepidarium, lun(kent)-bad; lun-værelse 
(til lun-bad; til kælne vækster om vin- 
teren). 

Terapeut (iler), eg. rekter, »opvartere; 
eneboer (hos jederne, fer); læke, læke- 


dig. 
— på Ferapentil, ene-boer-liv; leke- 








839 
kyndighet, læke-kunst; helbrednings- 
kunst el. lære. H, P. S. 

Ferapentiff, Iækende; læke-kyndig. 

Ferntografi, under-skildring, sk. av under, 
av jærtegn, av underværk. 

Ferafoffopi, under-syn, -skue (det at se 
under el. jærtegn); under-spådom (at spå 
av under el. syner). 

Ferceron, se Mulat. 

Terebration, boring, tapping, (ning). 

Teredo, træ-mak'; skips-mak?, 

Tergeminnus, tre-fåldig; trilling-. 


T. | Tergiverfation, un(djvikelse, utsættelser, 


*langdrag; utflugt, *funder, n., *føre- 
bæring, y, undskyldning. Jfr. Foreven⸗ 
ding; orhafing. 

Fergum, ryg, bak-side (f. e. på veksel). 
A tergo, på iden, 


ryg: 
| Feriåf, mot-forgift (mot dyrebit el. -stik). 


Feriolit, dyr-sten, dyrisk »forsteningr. Jfr. 
Forftening. 

Teriotóm, dyr-sønderlemmer, dyr-»anotome. 
Jfr. Anatom. 

Terme, varm kilde, he se-brend. 

Fermin, *frest, m, (gl. n. frest), frist 
(f. = $enftand); forfals-dag, fastsat tid, 
dag, betalings-tid; ting-dag, rets-dag. 
Terminus, 1. byttesten, *dele, n., dejld, 
f., bytte, mærke; mile-pæl, mile-skifte, 
n. 2. begrep (i logik): T. major, over- 
b. T. minor, under-b. T. us, mel- 


lem-b. 3. ord: T, teknikus, kunstord, 
det egentl. ord. In te: is, ordlydende. 
T. a qvo, utgangs-punkt. T. ad qvem, 


ende-punkt. T, sus, utløpen frist. 
T, moratorins, bevis-frist (før den må 
bevis være ført). 

Ferminal-Betaling, betal. i fastsatte tids- 
rum. Jfr. Betal—. 

Termination, av-grænsfnjing; av-gerelse, 
#avgærd, f.; ende-bokstav, -stavelse. 
Ferminere, av-grænse, av-mærke, fastsætte; 

ende, slutte med. 

Terminologi, kunst-mål (2: -uttryk, 
-sspråke), kunst-ord (-ene i en kunst el. 
vitenskap), navne-bruk el. -bruks-lære 
RA H. P. S., H. D)), ordbruk. 


Terminologiſt, i (om, efter) kunstord(ene), 
kunstords- el. kunstordlig ? 

Fermoelektricitet (TH), varme-relektr.e, 
varme-lynæmne el. v-ravkraft? Jfr. Gilel- 
tricitet. 

Termogen (ium), varme-æmne, 2; -»stofe. 
Jfr. Stof. 

Termomagnetisme, varme-»magn.e, 
sejlstens-kraft. Jfr. Magnet—. 

Termometer, «flop, varme-måler (A. Ros.), 
grade-stok, varme-viser (som faller let- 

utttale æn varme-måler). Lettere 


Va 


tere at 


840 


“ord var varme-glas, i likhet med ve(j)r 
glas for Barometer, 

Fermoftop, se Termometer. 

Termo tit, varmens likevægts-lære. 

Terne (t Dirne) (Vjeneftepige), #teneste- 
jænte el. -taus, tærne, f. (gl. n. — 
(Søjvale), tærne (tænne), f. (gl. n. þema); 
(i Tallotteriet), jfr. tretal, trilling. 

Terra cotta, eg. brænt jord, ler; brænt 
lertøj (fint): lerbrænning (H. P. S). T. 
firma, fast land. T., incognita, u-kænt 
L; ukænt ting. 

Terrain, grun, rum, mark, strækning, 
strøk (segne), land, lænde, f. (høg-, 
låg», u-lænde; jfr. låg-, tur», vå't-lændt); 
jordsmon (H. D.; i * ær jordmoner, u, 
Jordeiendom, Jorbegobs”); *jord-kynd, 
f; j.-slag. R(ojuperet T., ujævn, bak- 
ket, *dokket land el. grun. Jfr. Grund, 
Kouperet.  Ferrninforholdene, *lands- 
laget, marken. Binde Terræn, vinne 
fotfæste, v. grun, rum, v, i område. 

Terrasje („ilad Forhøining paa Jorden”), 
hjæl", m., bænk, m. (Sexe), hammer (H. 
D.); (= „lang og fmal Flade i en Bjerg: 
fide”), "tram (Lm, L. K. D.); avsæt 
(Molb.; for t. Abſatz); gulv; pal, m., 
jord-p.? også flat tak; forgrunnen (i land- 
skap). Mk. og *ufse-lag, 3: Klippe⸗ 
lt Afſats i en Bjergfide, hvor Klip- 
perne banne trappeformige Lag, fom ad: 
filles bed ſmag Flader“. Terrasje 
afſats, jordbænk (H. D.), hammer. H. 
D: Jfr. Brække, FTerrasjemur, borg, f. 

Ferrasjeformig (lavis opftigende”, om 
ord, Grund), *hjæl-lændt, trappeformig, 
i tråppe(o)-steg, --gang; palle-vis?; 

e 


strinevis, 

Terre plein (plain), vål'-gang (Meyer) 
øverst på fæstning, der grovskyttet — 

enerne — står). 

Terrejter, -ftre, -firiff, jord-, jordens, 
land», f. e. land-dyr. —ffr. ellers Zeffurift. 

Ferribel, «ble, rædsom, fgræmmeleg, grue- 
lig, fæl, fælsleg (fælskleg), *gruseleg, 


g- 
Ferrier, rotte-hund, grævling-h. Meyer. 
Tir. Grævling. 
n(e), »supper-fat, *supe-, *såd(o)- 
— (Stenſtaal med Hant paa Si- 
erne”). 
Territorial-Rettigh., grun-retttigh,, land- 
herre-r. (med hensyn til grunnen, jorden). 
Ferritorintnet, område, vidde? grun, ende- 
mærke (senerm.), land-eje (Molb.), fylke 
+ D.); ejgn, fy vald,n. 3 amerifanft 
orftand, riks-land? (ikke stats-). Jfr. 


Terror panikus, se Paniſt Siret, 


Terrorisme,  rædsels-herredømme, -styre, | 





Termoskop — Testaceolog. 


-vælde; r.-tid; vålds-styre, -vælde; næve-v- 

H. D. Skræmestyre, Lm. 

Terrorift, våldsman, rædselsman. 

Terſet, se Terzet. 

Tertia, eg. tredje; tredje klasse; tr. ut- 

ve av en veksel, »tertia-v.«, Jfr. Sola, 
feina, Sekundba⸗B. va 

Tertianer, *tredder? (her lærling av tredje 
klasse). Til rækken *førsier, ander, 
Ftredder, *fjærder. 

Fertie, Terts, Terg, tredje tone (fra gran- 
tonen op-over); tredje hug" (o: slags hug, 
i fægtekunsten); (en) trilling? (>: 8 kort 
av samme farge efter hinannen, f. è. es, 
konge, dame). 

Tertium, ettredje, et t. tilfælle. Tertium 
non datur, et tredje gives ej. T, com- 
parationis, det fælles tredje, likhets- 
punktet (i en jævnførelse). 


Tertius, en, den, tredje; tr. man, T, inter- 


veniens, våld-gifts-man. Per tertium, 
ved tredje-man, 

Tertir, -air, ”tredder- (>: tredje i orde- 
nen; jfr. *førster, Fander, *fjærder). 
Bjerge, tredder- el. tredjebærg, b. av 
tredje orden, av tr. lag. T.-Tiden, tredje- 
tiden? Jfr, Primær og Selundær. 

Terts (Stræng), tærs, m.; tredder, 3: no. 
3 (jfr. *førster, *ander, *fjærder); se 
ZTertianer, (3 Feægtetunften), tre-stet 
RD (t Piket), en tre el. treer. 


Terzerol, lomme-pistol, lomme-puffert (jfr. 
Fpuffe, puste ut røk; puf, røkpust). 

Terzet (en), eg. treer, trilling; tre-spil, 
-klang, tre-sang, d. e samspil av tre 
personer el, »*gagne, 3: »instrumentere). 

Terziner, trilling-rim. H. D. 

Teſaurus, skat; oplag, forråd (jfr. Maga: 

n); skat-kammer; (= Bog), skat, skat- 
kammer (salme-, kirke- m. f.). 

Teſis, Tefe, sætning; læres; strids-s., 
æmne for ordskifte, opgave (en sætning, 
som skal bevises, mots. hypotesis, det på 
forhånd givne); nedslag (restens, i tone- 
og skalde-kunst), Jfr. YArfis. 

Zesjelnrifl, tærnet, rutet. 

Tesjera, firkant; tærning ;'»løsene, hær-rop; 
«mærke, kænne-tegn, jær*tegn (at slegiti- 
meree, sanføre sig med, f. e. for sin el. 
sit huses: gæste-ven). T,-ornt, tærning- 
form. 

Teſt, tros-ed (æmbeds-ed, som går ut på 
fornægtelse av katolsk tro). 

Teftabel, vidnes-fast el. (Molb.) -før (som 
tages for god som vitne), *vitne-fer (og 
-gild?). Mk. vidnesfast hos Molb. ær og 
plom fan bevijes med gyldige Bibner”, = 
Fvitnefast. 

Feet, «gen, skal-dyr. 

Tejtaceolog, skal-dyr-kænner. 


Testakten — Tid. 


Teſtakten, eds-loven. Fr. H. 

Fejtament, siste vilje, arve-brev (H. P.5-), 
gave-brev; (helligt), pakt, forlik (mellem 
vårherre og m.skr.). I* haves gåve-brev, 
3: ,Dotument, hvorved en Gienbom erz 
flæres. bortgiven”, 

Feftamentar (ius), ful-byrder av siste vilje, 

avebrevs fulb., fylbyrderen. 

Tekkamentarift (f. E. Beftemmelfe), ved, 
efter gavebrev, (avgjærd) i siste vilje, 
gavebrevs-(avgjærd). T. undas, arve- 
skrå. H. D. Jfr. Fundas, Statut. 

Tejtamentere, sætte ut (for en), sætte av 

rd. Roll; så el. så meget), udstede el. 
»oprette= gavebrev, give (ved EA 
skjele (ski—) (3: ordne), skjøne (sky—). 

Fejtato: dø teftato, dø med efterlat gave- 
brev, efter at have utsted siste vilje. 

Fejtator, giver, utsteder av gave-brev, av 
siste vilje, brev-giver el. -later? arve-later? 
(t. Erblafer). 

Feftatrig, giverske? utstederske (av gavebrev); 
arvelaterske (når talen-ær om »testamente), 

Teftere, 1. vitne, stadfæste, gøre vitterligt; 
2. = teftamentere. 

Fejtificere, godt-gere, stadfæste ved vitne, 
gøre vitnesfast. 

Fejtifilation, stadfæstelse ved vitne, vitne- 
mål, n., vitne-førelse, v.-»bevise (-påvis?). 

Fejtit (Nel, kåd'(0), m. (Fkådde; sv. kodde), 
ejste, n, (gl. n. eista), nyre, n., bål'(o), 
m.; også fl. ballar (for bållar). 

Teſti mo nium, vitnesbyrd, skuds-mål, skåts- 
mål(o); (godt), lov, n. T. paupertatis, 
vilnesb. om trang, om uformuenhet; trangs- 
brev? -seddel? T. maturitatis, moden- 
hets-v., -brev? T. publikum, lære-brev? 
(svenne-brev? mester-b.), avgangs-vitnesb,, 
avgangs-brev? T. vitæ, skudsmål (gærne 
uten tillæg). 

Teſtis, vitne. T. auritus, okulatus, -laris, 
øre-, sje-vitne. T, klassikus, ful'gyl- 
digt, uforkasteligt v, T, juratus, ed- 
fæstet v. T, idoneus, gyldigt v., *vitne- 
før person. 

Teſtudo, skjold-padde; skjold-tak; fele- 
gagn, m? (,Sangbunbsinftrument", 3: 
*gagn med sang-botn). Jfr. Jnitrument. 

FTetanug, stiv-skramper, stiv-*dråt?; mun- 
klem. Mk. og klome(u), m., klomsing, 
f., 3: ,Lamhed i Munden; Maaløshed", 
Jir. Rrampe. 

Fete, hoved; for-ende, »spidser; forsiden 
(av en mynt). Tete å fete, under fire 
øjne, i enrum, selv-andre; man mot man, 


man og man imellem (jfr. Saanbaemæng). | 


tete å tete, lenligt mete, ene-møte 
— SJ; Anſigt“ til Anſigt“, 9: 
anlet til anlet. 
Tetit, forskrift, o 


nedslags-, bo(t)n- 
fællings- (*skirnings- i 


lære (om. lag- el, 





841 


flo-dannelse) (om, hvorledes jorden har dan- 
net sig ved botnfælling). Jfr. Bunbjælbe. 

Tetiſt (Th), sætnings-vis, sættende; læ- 
rende, læggende ut; botn-fællings-; (ot 
Rim), kvindelig (rim). - 

Tetraeder, fir-flat(n)ing (H. P. S.), fir-side 
el. -flate? 

Tetraglosſarium, ordbok over fire mål, 

Tetragon(on), firkant. 

Fetraløgi, firfåldighet, firsdobbelthede, fir- 
linger? (fre skuespil, som hænger sammen, 
utger et hele). ; 

Fetrapla, bibel på fire mål. 

Tetrapoder, -da, firføddede, *Arføtte (dyr), 
firføttingar? Jfr. Antipobder. 

Fetrark, fjærding(s)-»fyrster, -drot(ten), 
-hevding (over fjærde-delen av et land, 
av jødeland). 


| Fetrarkat, fjærding(s)-land (fj.s-»fyrsten- 


demmee), —fjærding-rike, f.-(s)-høvding- 
dømme (-drøtten-dømme?). —*Fjordung- 
lægger ikke ss« til: *fj-år, stykke. 

Fetvippon, »frspæne, firbejte (efter *tvi- 
og *tri-bejte). Jfr. Spænd. 


| Teurg, ånde-seer, -maner, trol-man, under- 


gører. 

Teurgiſt, ånde-manende, under-gørende. 

Tert (eg. Bav), *tekst, f. (tekstr); præken 
(i postille); ordlyd, lydelse? samskrift? 
lyding, f. (?) (ordenes); skriftsted, bibel- 
sted, æmne; hoved-skrift (mots. sanmærk- 
ningernee); ordene (kvadet), motsat to- 
nerne, musikkens, ØQpera-tert, synge- 
stykkets ord, ordene is. Gl. n. saga 
(samme ord som saga, Fortælling) For⸗ 
andre T., *brigde, (ændre), skifte ordene. 
Læfe (En) T., *skrubbe, *skure, gi skrub, 
skuring, gi en *skrape. Jfr. Grettejættelfe. 

Tertur (eg. Vævning), væv, flætning. Jfr. 
Struktur. 

Thalictrum flavnm, klipping, m.? gu'l fre- 
stjærne. Sør. 

Thing, se Ting, et. 

Thlaspi arvense, åker-lauk; ellers penge- 


— 

aspi Bursa pastoris, hyrde-taske (Sør.), 
*taske, *taske-gras, *svålu-gras(o). 

Fie, *tie. Antal af ti, dæker, n. 

Tiara, «re, konge-hue (hos de gl. persere), 
»turbane ; pave-krone; tre-krone. H; P.S. 

FTinaret Baad, ti-æring, m. (tendring, m.). 
Jfr. gl. n, tein-æring. Mk. ti-alning, m., 
tot paa 10 Meng Længde; tiåring, m., 
tiaar3gammelt Dyr. 

Tidet(fr. etiquette), seddel; lod; adg 

Tid, tid, f., *dagar (»aldri i mine d.e), 
stund, f.; også værdi, f. (værd, 3: Tiben). 
Mk. ffør'(y) i værdi, o: førbum; l 
iv, 9: i Fremtiden; framan igjenom v., 
2: i be fremfarne Tiber, (Tibspunki, be 
ſtemt Tid), time, m., mål, n, mund, n. 


842 


»Til den tid og timer.  »Når timen 
kjæme, #Timen var ikkje komene, Jfr, 
an”-time (ånne-tid), så-time, o: Saatib. 
*Otte-mål son, Tid til at flaa og. 
Jfr. otte-fugl, >: fom par slig op. 
31 det Jfr. *år-, *dagverd- 
(å ågur, o, m. ryg ris», *somar- hå Hiske-, 
mat-, mjælte- G,Maltetib*), opsta'-mund. 
Jir. Tibëpuntt, (Tibdrum), skjej', n., 
tal, n, "især med »påe, »*På morgon-, 
på kvælds-talet; *på haust-, somar-, 
vår-t.; på femtan-, sie >: ibe Aar, 
fom begynder med 15, meb 16, ə: 1500 
og nogle osv. Se Stund. Tid, fang, 
en, ejt bel, å B. B.), længse, f£, længd, 
fi, æve, f. »Det vart" ikkje nåkor 
— ber "blev itte længe. »Det vart 
nåkor lang æver, 3: bet varede Fo 

sn længe. Mk, ævelængd, f., 
Sangvarighed, Endeløshed, Gvighed. * 
Langvarig ed, Vedvarende. Tider, de 
— (iier om de ældfte T"), ævord 
f.?), ævordom, mi -deme, n. Frå 
eror å til doms, 9 S Dybav til — 

fra be førjte T. til de fidfte”. Jfr. 
ævor(d)sleg tid, fra be ælbfte Fra peis 
paa Dagen, timetal, n Tidens føk, 
liding, f, lidelse, n. Beleilig Tid, "tid. 
D'er god te ændåe. 
Paa høi T., "på tid (>d'er 
på t.e); (i rette T), "i tidom, Fi tide; 


fil ben vette T.), *te' tiar. For en fort | 


op Høre dæ snaraste; (i en længere .), 
*i lang-vægen(e). Med Tiden (efter- 
aanden), *med tidi, mæ" tidenne. or- 
rive Tiden, "drive ti'a, *mase. ive 
fo Tid, ”give seg tia. SNE Tid (fare 
agfe), terme, y (ede); l. Pyrma 
ffaane. Gave god T. Giben "for fig), 
*ha tia, ha tiene. Homme i Tide (be- 
tibs), #nå ta. Basje, iagttage beftemt 
T., *munde(ar); (pasje paa T., flunde, 


bente efter noget), ekte — ykte), ar, | 


munde. Spilde T. (nøle), tvagle(ar), 
tvasle(ar); (med noget), vale, ar (jfr. Søle); 
(med „unpttig Streben“), rvadde, ar (dv. 
*tyad”, Tidåipilbe); (med ubetydelige Ting), 
teve (-de), *tufse (jfr. Forføg). =Me have 
tøvt med det længes, Jfr. Zibsfpilde. 
Der var ingen T. at ſpilde, *det vart på 
høg t. Sætte fig tilbage å T., tænkje 
seg *al'i værdi. (Tilbringe el. fordrive 
Æ), traje (-dde) tidi (trø ti'a, t. áv t), 
trøjte tidi. Jfr. gl. n. freyja; sv. * trå, 
tröj. nftlig med Henſ. t Tid og 
Klotfejlæt, *time-ste; (fom fpilber T 
meb unyttige Sysler), Htøvsam. 

Tidehverv (Tidspunkt, Epoche; „egentl. 
Dmiftiftning af Tiber”), *tid, tidskifte, 
n. Jfr. sv. tidehvarf, 9: stidsrume. Jfr. 
Tidspunkt. 


beleilig Tid, | 





Tidehverv — Tidsforhold. 


Tidende, titd)end, f. urnad, *spurlag, 
fretnad, m. (ee), Pe Gfterretning. 
Glædelig — — tidend; (ond an 
ilsægn(e), f. Faa T. om, frettefee 
Høre (fra, om), fpørge, "højre, *frette, 
SE — NEL * og je, sp. 
til nåkot itti I at fpørge om 
T., retten, send — itte 
Mangel paa T., *der vart ikkje vete- 
får (i). Jfr. Gfterretning; Nysgjerr. 

et, —— af Vandets 

pide ved Ebbe og Flod”), sjean, n. 
— *“flod-tid, -mund, n, flod og fjøre, f. 
Tidlang, en, *ejt tak, tej stund, ej ri(d), 


gt belti’, ejn ryk, m. *»Ejt hejlt take. 
annae, Tfr. 


pit takjee. Tak å 
— — Tid. 
idlig ( i) Fti(d) jleg, Ftidig (jfr. Morgen: 
ftun! (yt ar L om Jord, fom 
Ko, fom er t. breg: 


bl; ”snim” 
gror f“; 2. om en 
tig el. Talver t paa Dinteren*), Tid- 
ligere, -gft (Lov, Forfatter), “gamal, 
ældre? (d. *gamle, ældre lov), førre(y); 
*forne (om oldtiden), *føre-faren, først(y). 
Tidlig (aeto fi 3 aue i tidi »FDej 
var ute i t.« Mæften for t, "i tidlegaste 
lag. T. ban — (om Morgenen), 
*idig, "gri(d)og, 3: Mttig, travi, ijet 
være tidl. ube. Jfr. grid, £., Travlhed. 
T. moden, færdig Dib., Nu (mots. 

*sejn), *snarkjem, *s.-komen, Mk. 
%5,-korn, -havre, 9: tidlig ger 
Korn, Gabre; *s-lændt Gare); 65 
fom gir tidl. moden Grøde. omit 
tidlig nof, "kome til tidar. Du veifer 
fan tidl. (fnart) fra o$, *du fær (farer) 
så snarlege bort. 

, | Tidning, jfr. Avid. 

Fidobhelt, — Molb. 

Tibsalder (Tidsrum), æve, f. Gl. n. æfi. 
GL h. t. éwa, Gvigheb. 

Tidsbegreb („Begrebet om Tib”), tanken 

gibøberegning, tid 
id8beregning, tidsregning, -opgjer. 

FTidsbeftemmelje, se Tivsberegning. 

FTidsbunden (fom Tidsjtvift), jfr. tidfast? 
dagste, dagfast (2: bunden til visse dager?). 
Jfr. Datum. 

Fidfe, se Vigtørn. 

Fidfel, tistel, m. Gl. n. Pistill; sv. tistel. 
Mk. *purketistel (Sarronda, Brødtidfel); 
*horn-t. el. væ'g(e)-t. (Carduus lanceo- 
latus); — (C. crispus); *myr-t. (C. 


— Hvidtidſel. 

Tidsfordriv, fer) tid(s)-kort — ), = 
dvælje, f, #moro, hu-ro (H; *), 
mo'n, m, gilde (E). Gøre s — í 


(for) T, g. f. *moro(s) skuld, for moro. 

zidsforhold (Tingenes Gang), tilstæmne, 
n, til-heve, n. Jfr. Rønjunktur, Dm: 
flænbighed. 


Tidsforskjel — Tilbageblik, i 843 


rebai *tid-mon? 

Tidsfrijt, utsettelse, omrame, n., områd, f. 

FTidbSmasfig, tidssvarende, tidheveleg:. Lm. 
fr. «mæsfig. 

Tidsnot, tids nog. Sv. tids nog. 

Tidspunkt, mål, n, mund, n., lejte, ^., 
time; m., skifte, n. (tide-). Jfr. Tid. 
**1 — på (ved) dette lejte«, »når timen 

T., „on en ny Periode begyn- 
der! (ibsikifte), mot. »Det kjæm at" 
i same motete, 3: bet [affer til famme 
T. fom forrige Gang. Jfr. *års-mot, 

M., *Âttedags-m, 

Tidsrum (Stund), bel), *bålk (»*sne- 
b., uvers-b.«), *skjej (rejt og annat s.e, 
9: en og anben Stund; gl. n. skeið), 
-#part: sæ *haust-partene; ryk’, n. 
Frild), fa Hak, Dy "tal, m a*p; 
vintertalet, *på femtantalete osv. [For 
et og andet T,, Ti stunde-belom(i). 
og Tib, Tidlang. 

FTidsflifte (hvor to Tider mødes), mot, n 
sÅrs-mot, måne-mot«. Se Tidspunkt. 
Tibsjpilde, stund-sjdsle, f. (Lm.), tid- 
spille, m.; („unyttig Stræben", Forføg), 
tvad", n. (jfr. ftvyadde, lebe hid og Å 

— Ea udrette Kan, ut-låge(o), f. 
teving, f. Jfr. Forhaling, nb: 
ped Ife; Gtunvesiøshed, Trablhed. 

Tidf, GN *tidom, *ofte. Tiere, Tieft, 
*ri(d)are, il (d)ast. Tidt og ofte, tidt 
og tidom. Lm. 

Tie ek tægje, e ( — tagt), *tægje 

, noget, — ee +, på Faa 
pr JØRG ie, *tagge, *tækte (»tegter), av 
tægje, 9: tie; SEG -binde (H. L.), mil- 
stæle, e? (til *malstålen, o). Som tier 
i utrette Tid, — m. 

Tien (i Kortfpil), tia, É 

Tiende (10de), *tiande. Hver i7 *tiande AR 

Tiende (Afgift), tiend, f. (tind 
tiund)}. »Tiend-fisk, -take, n. ae 
for at betale T. el. fignende Afgift, 
tiend-byte, n. Fra mottagerens side 
tiend-byte == tiend-tak, n. . give, 
*tiende (tinde). Gl. n. tfunda, 

Fiendedel, tiung, m. 

Tier, en, tie, £ (»tia«). 

Tiers-Ctat, tredje stand (borger- og bonde- 
standen, i Frankrige). 

Tigge (bede om Almisfe), "be, kl seg, 
—— tigge(ar, 

gje”), “ampe; — — 
te tg, gu gnilega), spøke, ølen N gnage 
* 
truggeln. — — efter fi D 
Dverhænge, Plage. 

Tiggen (Dverhæng), tru(gling, *trygling, 
mas, n., *gnaging, Jir. ellers Zigge. 

Tigger  (Betler), edal), *beddar(i’), 





*iggar? (* har nl, *igge e eging ng), 
#stakar (stakkar, stak-kal'); (Tiggere), 
— n.; jfr. Snyltegjæfter. 

— på bedjar-vis? *armodsleg, 


Siggeragtigeb, *armodsdom, us(sjeldom? 
*stakarsdo 


Tiggergab8, | ilmåse-ty, n: (0-0). 
ag ri tigging, f., tiggarskap, m.; tryg- 


Tiggetvinde, s snårk(o), f. Jfr. snærke 


snår oj; også = , nylte, gan 
fom for at — mig: 


Tihed reg ), jfr. dæker(e), n, 9: An⸗ 


tal a Jir.-Detabe, 


Til, ly (te); Et. År "(Gelt veb Kortere 


Yfftand). 3 Dvergang el. Forvandling 
, fop-i, pi. »Det vart op-i stejne; 
»det v. op-i inkjee. »Han gjærer seg 
op-i ejn ljugare, 2: vænnet Sig til at 
Iyve. (Som Tillæg til, tat-åt «Øl 
at-Åt maten. Til at, AE Er. agte, fpife, 
tro, være, fagtande, *etande, *truande, 
fyærande. Faa til at (f. Eg tie), "tagge. 
Mk. „greden til Paris" og lign. ær en 
tyskhet: t. zu Paris. 


Filanr$, ftilkomen. 
Tilbage (om Bevægelfe), *bak, *Hilbaka 


(-kar, «kes; te bars; ”baklei(d)es 
og atlei[d]es 9: paa Kilbagebeien); (fæb= 
vanlig), Fat; atom, *om (snu om), 
Fatter (t fir forrige Stilling), at'-ende 
(ať? i ende el. å ende); (fjælbmere), % 
gjen. »Sjå bak sege = 35. ab-om sege, 
»Kome, vende attere; »krævje attere. 
Frem og tilb., fat og fram. Gaa t, 
i Magt, Bærdighed, fvæffes, *kome 
(gange) til atters, *at”rast. Lægge (en 
pe tilb, (efter t urtid), læggje bak 
Tilb. (igjen, efter), Fatter. »Liggje, 
— sije ae; »bli ær; »give seg 
attere, 3: blive tilb. paa et Sted. »Være 
at? på væge(e), ftaa tilbage. Tilb. (til- 
overs, til Re i), Fatter.  »Her er ikkje 
stort attere, »Det er ændå langt a.« 
Tilbage- (i Sammenfætn.), bak», atter-. 
»Bak-ævje, -ie, bak-skys, m. (9: Retour- 
ſtyds), bak-segl, n, 9: ,Bindlaft, fom 
flaar So tilb. mob Maſten“. Atter- 
bære(e), f., atter-reuning, 3: bak-ævje. 
Også Molb. har bak — tilbake, som i 
Bagbud, Bagkaſt („vi fil et Bagli. i 
Seilet"), Baglaag (2: tilbagevreben Laas), 
baglængs, Bagſeil (= Bagfaft). Tilb. 
(gien) gengives i * — vedu, aHave 
kot(o) ulevt(i), ugravet, ukravlet, ustræ- 
vat, ustridt, 9: Sp — tilbage (! en 
noget mere, videre) at leve, me 


Tilbageblif, atter-syn (Lm.); (, pa 


vætter Uro i Sindet), ip) m (2: 
Unger; Bekymring; 2Engftelje). 


844 


Tilbage! bøie, Tfættele), *page, *kjejke. 
T. bpie fig, feite, gage, kjejke seg. 
Mk. gagle, o: „ineife, trætte fig opad”, 
T—t Hald, *zag-hals; dv. *gag-halsa(d) 
(jfr. fat-halsad), Mk. *gagl, 3: Graa- 
gaas, Bilbgans, og *gagle-rejp = *gåse- 
rejp a: Rad af flyvende Gjas. ` Jir. 
Ffartæggjad, 9:  bagbøiet i æggene” ; 
fat'-ryggjad, 2: fabbelvhaget, fat, *gag, 
ZAN @tť-kj.), i ryggen (mots. ludende, 
lu't). Å 

Filbagedrivelfe, atter-kjøjr, m, 

Filbagefald, *atter-fal", nækkje, n, atter-n., 
atter-tak, n. (Sygdom). j 

Tilbagegang, atter-gang, m., håping(o), f., 
at'ring, f, atter, n. (det siste bare i; 
»kome, gange til atterse); (i Anſeelſe), 
manne-mink, m. 

Tilbage gan, se Tilbage. FTilbageganende 
Strømning, atter-bære, f., *a.-renning. 

Filbagehold, atter-hald, n. 

Filbageholden, ho'g-var(oo), *hå-var, var, 
Fyar-låten, gran-var (jfr. Indfelig); *plænt 
jfr. plænte seg, 2: være tilbageh.); *små- 
låten, ”stil' (jfr. Gpagfærdig, Stilf.), 
litet føre(y) seg; skår-mærkjen, o (frhgt- 
fom), ved-voren, foreven, muten (jfr. 
Sty og Stjul. T., være, *halde seg 
undaln), mots. 3*h. s. frame. "Tilbage: 

plòt, *atter-halden. 

Filbagefalde, *at're, ryggje. Jfr. Dphæve. 

Filbagefaldelfe (Sontraordre), atter-bod, n.; 
(Dphævelfe), *at'ring. 

Filbagekaft, *atter-kast. 

Filbagelægge, Tlæggje atter, *l. atom seg. 

Filbagereife, vende-rejs, f; hejm-færd, f, 


hejm-væ"p(e), m. 
Filbagefendelje, atter-sending, f. 


Filbageftridt, atter-steg, n. 
Tilbageſtyds, åtter-skjot, m., bak-skys", m. 
Filbagejtrøn(ning), ævje, f, *bak-ævje, 


*op-æ.: i(d)e; f, *bak-i., *op-i; atter- 

f., -kippe, f, -renne, n, -renning, 

£; -rækje(e), fE, -svejve, f; (langføm), 
atter-se'g(i'). 

Tilbageftøb, dræpe(e), f., atter-d., a.-kast, 
nm, *a-slag, a-støjt, m., mot-slag, n., 
*bak-s.; (bolbjømt), atter-slæng, m. 

Filbagefynfen, atter-se'g(i'), n 

Filbagevei, atter-væ"g(e"). 

Filbagevending (Havetd efter Ebbe el. 
lad), nækkje, f£, nækjing, atter-vending, 

Filbagevinding, *atter-vinning. 

Filbede (efter t anbeten?), tilbedje(i'), 
%be' til; dyrke. „Han (Afteladden) 
er et Billede og itie til Vorherre”, 


Filbehelfe, *dyrknad. 

Filbeder, *dyrkar (?). 

Tilbehør (Apparat), rejde, m., *rejdskap, 
m. (jfr. Mede), grejetr), f. (B.-B); stel’, 





Tilbage — Tildragelse. 


n., stelling, f.; bernad(y), m. (jfr. *børje, 
y, 2: flylde, berd, y, m., 5: Pligt), bu- 
nad, tilbejrsle, f; (f. &. til en Gaard), 
tilliggelser, tilher (Molb., E. Rygh), til- 
hering (Moth), tilhøjrsle, & Jfr. Hedrrab. 

Filberede, *rejde (o: vrede), Flage, #1 til, 
*stelle til, fgjære(e) til, *æmne til. Fil- 
berebet (tilvirtet), *til-stelt, *til-gjørd (av 

| — til), Jfr. Berede. 

Filberedelje, til-bejning, fe til-bunad, m., 
føre-b., rejding, É, *til-rejding, *tillag- 
ning, tilstelling, f., rejdsle, f., omrejdsle, 
f., Fværknad. 

Filbereder, *værkar. 

Filbetle, *tigge ut, *t. seg (noget). 

Filbliven, værting, f. 

Filbringe Tiden, drive tiden (bort). Jfr, 

ordride. 

Tilbud, båd(o'), n, tilbåd, bjod, ni, bjo- 
ding. Modtage Tilbudet, *sam-tykkje. 
T., ffammeligt (ubilligi), synde-bod(e)), 
n. $., jenere, etter-bod. 

Tilbury, karjol (). 

Tilbybe, *bjode fram. T., fig, *bj. seg, 
*bjodast. Som fan tilbydes (pasjende 

ai t) *bjodande, "tilb. Be) 
fbygning, til-bygnad, m., skå't(o), n. 

Filbytelig (tin, *huga", *h. på, hug-vend 
(Lm.); kjær føre(y), k. etter, f. e. etter 
drykken, e: gaman, e. skillingen; lysta”, 
lysten; -mild: gav-, gråt-, lät- (latter-), 
tag-m. (3: taus); *fu's (gl. n. fúss): fram-, 
håg"(0)-, hejm-, kap'-, sjå-fus; tilbøjgd 
(Lm.), *tilvi'k. Megett., *modog (på?). 
fr. og Søften og Begjærlig. 

Filbøielighed (Sind, Smdelag), hug, m., 
hug-drag, n. (Lm.), *l-hug (Lm.); sin, 
n, lyst(y'), f£, *givnad; fuslejk, m., 
fuse, f., fysne,f.; *une, m, (un, f; *o'n, 
f, unne, ugne, m.; wuner, fl.); (Hang, 
Anlæg), tåt, m T. til Stolthed, store- 
t; (til Nærlighed), fantet. T, ont, 
i-te, utår; (Sofi til at gjøre Fortred), 
mejnhu'g, m. FT. (el. Bane) fil noget 
Ondt, kjejm, m. Uden T., *hug-fallen, 
>: fom er mindre Iyften. »Have, "få 
hug på, læggje elsk på = huge, 3: 
have, faa Lyft til, fatte T. for. 

Filbørlig (n. f. börlik), *nau(d)-synleg, 
*nau(d)-turveleg, tilkommende. Mk. og 
ret, fortjent; ønskelig. Jfr. Bedhørlig. 

Tilbanne, *skape, *s. til, *æmne. Dv. 
emning. Æ—t, tilskapad (— skapt). 
fr. Pasie, Afpasſe. 

— tilskapnad, m., skaping, f, 


s n D: 
Tildele, *dejle (ut) til; tilkænne, skifte til 
ældre dansk), tilskifte, *lote(u), 1. ut. 
Fildelg, *til dejls delvis, for en de, 

iblant, sommetider, j 
Tilbragelfe, til-gang, m. fir. Vegivenhed. 


Tildække —- Tilgive. 


Fildætte (tilfafte), fgrave at-øveriy), læggje 
ned el. nere, T—t P perna haraa 

Tilegue (efter t. jurignen?) Em noge 
*til-kænne, *ejgne til, *kanne til, over- 
give; hellige, vie. %. fig Mogel gøre 
krav på, *kanne til seg, *kannast (med, 
ved), Ene til seg, ta(ge) til sig, Flæggje 
(drage) under seg, skrape til sig, — 
vedkænne sig; lære (mål, , Sprog 

Tilegnelfe (at tilegne fig el. En moe, 

*kanning; (af Bog), tilsskrift (Molb.). 
fr. ditegne. 

Filende, *ut, *ute; av. 
”*skjære av (kornet). 
natti avs. *Stillast av (uvejr). 
ut. *Åre ær ute. 

—— *ful'-fore, Fful'-ende, *få 

gøre fra sig, *trøjte (J. Moe). Til: 
spre endt, avgjort, *sytta', *ful'- 
gjord, *al, Ftrejt'", utt. *Somaren æ 
al” fo: forbi”). 

å br (tilfomme), falle: til. 

Filfald, "fall (gl. n. falr), tilkøps. 

FTilfinde, demme til, idemme (bøter); ut- 
nævne (poed Kjenbelje”). 

Tiljlugt (Trøft; Perfon, Ting), hyggje, f., 
nå't(o), n. (»han hadde ejt godt n. here); 
*ækje-blad (eg. Plantago major); berg- 
ning, f. (H. L.); (Sted at gaa til), 
gjænge, n. Noget at have fin T. til, 
til-hygge, n.; jfr. Fortrøfining. Sin T. 
tage fil, "take, »Ta' sængie („for Syg- 
bom”); at. deri«(y), løbe ud; 
løbe til Sions. Mk. take flugti. 

Filfingtsjied, hælde, n, tilhåld, kvårve(o), 
f, fredland. H. D. Gl. n. friðland. 
Han føgte fit gamle T., jfr. *han gjek 
til -ejm, 3: g.-hejm. Jfr. Smuthul. 

Filfly, *skjæmme (klær), *rej(d)a til, *fi 


Slå av (ga'ren), 
»Han låg dær 


til? (efter #til-flid', >: tiljølet), Forte, 
*sulke, *klejne. 
rn — (u'). | 
Tilforhaudle fig (jfr. t — Hale 


til-køpe sig. Jfr. 
— Underh. 
Filforladelig (t. guverlåfig), vis’, pålitelig, 
*stø', Fste'leg, "traust. 
Tilforn (efter t. quvor), fer. (før, fyr'h 
*fordom å n for — Ffe'r-mejr 
fyrrm.«) (gl. n. fyrrmejr). 
giltorørbue (t. 4uorbnen), utnævne, *sætte 
in; tilskikke (R. Keyser). Jfr. Bejtilte. 
Tilfreds, *tilfreds (te'fre's AE #glad, *sæ'l, 
gild (»han va så gild av, at han i), 
væl-nøgd, umur-laus (omorl.); (med noget), 
*samtykt. T. være, like(ar, — likte — 
lejk), *finnast om, synes om lite med 
dlitte; gl. nm hlita, blitti, 1. seg med, 
la? s. I. med (jfr. Nøied); (paa et Sted), 
#wne. s3Han eri ille faren, som al 
kan unes. 


*Drikke | 





at. skogens, 





Allordere, 


drig 
»Eg unte ikke længe dere. | 


845 


Stedet ær da ikke *unelegt. Ille være 
t, like ille på. Stille ft fblidke. 
Lade fig fille t, vulidkat, *blidne: 
Tilfredshed, ”fjælge, my *glæde; gilde, 
» byggje; n, hugnad, sæle, f., sællejk, 
m., une(n'), m. væl-negje n nè a E 
med et Tilbud (det at man tager til- 
iaffe), tægd, f T. yttre (rofe), “låte vel. 
il edåitille, fyllest-gøre, *ne(g)je Gå 
Fåt-n,, *ful-n, *gagne, *tægje (-de 
*fagne (behage); (mætte ”tilftrælt, ), ulyste 
(ar). T—t, *ful-nøgd, er *ulysta(d), 
Fron (t hore) have ful'-fænge, nm. 
Let nt t, *let-negd 
Tilfredsftillelfe ( 24 Erftrættelig Forfyning), 


nej 
ne (agi), n ful'-nøgjande (Lm.), åt- 
nøgjeleg (Lm; — til atnegje, pg 
pe *gildsle Drv. gildska 
Bærdi, JFuldtommenbeb, Dygtighed. Pk. 
ful"-negjeleg, 3 , tilftværteli ig”. 
Filfrosfen, *is-laupen, *js-lagt, - "teld, i 
(lagt med tele, i, 3: Fgolv). Let — 
— Mjøfen er t, M. ligger, har 


zilas " #fullelege; tilfulles (-ful's), *til 
gagns; *til fulnad(s), *ful'-vel, #fulkom- 


lege (gl. n. fullkomlega). 

Tilfælde — fal, ne (»* det 
fæ; si fale, >: berføm), tilfælle, m (gl. 
n. tilfelli); — n, rå'k spå ejt rs, 

paa Stump); 5 støj ta ; fælle, n 


E kin mejn-, mis-, paa "Seitiageb), 
heve, n »Temseh,«. »Ejt ogannath.« 
30 ujædvant., se'r(ee)- felle, Tu; — 
ilfælle (gl. n. iureli) For det E., 


*på voni, »Tak på deg hatten, xy * 
det kjæm regne. 3 ethvert. T,, *kor 
som er. 


Tilfældig, hæppande. Lm. 
— (å Forening), *i lag, *i hop, % 
samlag, sammen; (om en bis ike 
* inge! tilf. meb En i Gang, È 
ære lik. i — yi 
å i F anlete" » #være sv 


ejt liknelse ta. Dej æ" i a 
svep-like Dej likjest i gẹ i anl, ord 
celles. 

gi øgen, *atter-dreven. 

Til pie (t. fügen), lægge. til; — 
fjære. FG. seg m sulte; 
»g. seg sårt, ilt, vondte. er ytte, 
skjøjt, m., til-s., -skaute, m; 'ed-, 

— Gar) * 
ilgang (Adgang), "tilgang, m. 

— *til gagns, *til mons; *monlege 

munar- 

— gift f, *atpå-slæng, m. (jfr. 


Tillæg. 
tilgive, $giye til (jfr. ”tilgivande, a; fil: 
givelig), *forlate (gl. n. fyrinlåta; sv. 


846 
ea? Tilgiven, *forlaten (som synd). 

g elig, *til-givande, *forlatande (?). 

Filgivelfe, *forlating, (nu ofteft) forlatelse, n. 

Filgjængelig (om Sted), — »Der 
er så kjømte, 3: 1, ber ev befvem Ad⸗ 
gang; 2. ber ev meget Tiløb af Frem 
mebe. Diftere *man-kjømt, *folke-k. 
T., Vet, *tilrenneleg (o: let at gripe 
til), *tiltekjeleg. 

Filgode, *tilgodes. »Ha' til g.«, ha krav 
ng (Det fom mig meget tilgode, at), 
hev. til goda, til nytte. T. gjøre fig, 
*kose seg, *nøre s., nåsse seg, *godgøre 
sig (med), "gode seg. — Jfr. Godte fig, 

ornøie fig. | 5 

Filgreb, tiltak, n, tiltrev(i'),n. T., førfte, 
til-ræde, n. Jfr. gl. n. tilrædi. Se og 

ailaren f 
griben (Forføg, Foretag), til-grep(i”), 
n. Se Tilgreb. 

Filgrunde, *(ned) i kavet, "til botnar, til 

bun's, 

an mande, til *hande. 

Filhefte, *fæste til, *næste til, *næle til 
av nål), *bæste (-te) til. Jfr. Gefte. 


raalle 
Filhjemle fig, *hærde (til, for sig?), in- 
tyje gøre krav på. Jfr. Bindicere og 


Tilegne fig. 

Filhobe, fi hop, Fi lag, *sam-, sammen. 

Tilhald (paa ei Sted), tilhald, m, tilhælde, 
n, tilvære, n.; (Sted at gaa til), gjær 


n; (Opholbsfieb), hælde(e), n.  »Der hæv 
sit h.e 
Filholde, *halde til, pålægge. Tilholdt 


(paalagt), *tilhalden (at gøre noget). 

sete tilhald. 

Filhugge, hågge tilfo), *skante, æmnef(ar), 
tælgje (-de) (tægje), re(dje), y (— rudde), 
tålge, o Ide, o; gln. tålga), økse; 
(føjelig), *rubbe. T. Tommerfløkte i 
(Enderne, kampe. Jfr. kamp, m., 3: 
be bed at *kampe afhuggede Stumper. 
Mk. tælgje-bile, f. og lg-øks, f, 

Filhæng (Parti), se Barti; (til f. Ex. Bog), 
Fullæg. Jfr. Anhang; Tillæg. 

Tilhænger, *medhalder, medhaldsman(Lm.); 
jfr. Parti og Parlifan. 

Tilhør, 


Filhøring (Molb.), bedre æn det 
senere Tilbehør. Mk. sam(men)-her. 
Tilhørende, *ulhejrande. 
Tilhører, tilhøjrar, m. 
— messe). 
Tilintetgjøre (efter t. vernidjten? jfr. sv. 
förinta), gøre ende på, tyne. Gilintet- 
jort (fom af Forunbring el. Stam), 
ee Han tykte, han var k.e 
Filintetgjørelfe, tyne, n. 
ilje, se Tillie. 


T. bære, Ayde 


Tilgivelig — Tillie. 


*kaste igen (som bren), *k. ned el. ne(d)re. 
E—t, Fned-kasta(d). 

Tilfjende (give Nogen en vis CienbeD, 
skjele (ski-), *skilje, skjøne (sky-). Jfr. 
Feftamentere. 

Tilljendegive, kun-gore, *yjære kunnigt 

fr. *kungjord), la" vite, gøre vitterligt, 

Tilljøre (Qeft), in-kere? (jfr. in-ride), 
Ftæmje. »denne hesten hæv ejt 
godt ta'me, 3: er vel in-kørt el. in-reden. 
fr. Dresjere, 

Filtline, *klejme, *klejne. Tiltlinet, til- 


klejmd, 

qiftfining, *klejming. 

Tilllippe (Haar), "jakke (jamne). 

Fifomme En, *falle til. 

FTilfommende, kommende, vordende, *fram- 
tidig? (efter *framtid, 3: Fremtid, Efter- 
tid), *ukomen. 

Filfontft, til-kome, f. 

Filtørt, jfr. *i mist, *mist (jfr. Hein). 
Komme t., tape, *kome til glæps? (efter 
gange til g.), ikke nå el. række fram, 
op. Gan fom t, "de? glap" (for ham). 

tillade, 1. late (— let), gi lov, lejve, 
slæppe til (Lm.). 2. (Stib), *la(de), 
-dde), ladde(ar), *laste, færme (farme) 
-de). Av ffarm, Sabning. Filladet 
(Stib), *Ind", *ul'-lad”, lasta”. 

FTilladelig, *løjveleg. 

— *lov, løjve, n, orlov (Molba 
H. D.) (gl. n. orlof; ikke i *), ja-minne, 
m, ja-kvæde, n, jagjæve, n. (gl. n. 
jagæfi). (Tillate og-latelse — ikke i *). 
Uden T., løjve-laust, ulejves (uloves); 
gl. n. uleyfis. 

Fillavelje, ”tillaging, f, til-værkning, f., 
*rejding, rej(d)sle, f., av-r. 

Tilavet, tlaga’, *tillaga”, *tilstelt, *til- 


skapt, 

Fillempe, fsæmje (— samde), *måte, *heve 
(i hop), bejne(ar), bejnke(ar), *skape til, 
Hælle (o: få til at falle, >: at passe, at 
høve). T—t, *til-måtad. Jfr. Iinvende. 

Fillempelfe, ning, til-bejning, f., tilven- 
ding, f., måting. Jfr. Anvendelſe og 
Mobifikation. 

Tillid (Fortrøftning), Lt, n. (C) Alit, nm, 
tillit, f£, tru, f. (til, tiltru), truna’, m. 
»Dej hadde god tru til hånom«(o). Jfr. 
Tiltro. T. have, *tru, lite på (— lejt 
el. litte 


| edivpertlæring, tillits-ytring. 


Filfalde, *å-kalle:  Viltaldt, *til-kalla(d) | 


Filtafte (tildelte ned fammentaftede Ting), 


Fillinsfnld, *litsam, T*ulitsam, *Alitsam 
(også = „ordringsfuld) 

Fillidsvotum, tillits-røsting? ålits-avgjærd? 
(2: =avgørelse). Jfr. Botum. 

Tillie (eg. Lilje, 5: Fjæl, "Hol, Borb, 
Piante å Gulv el. Væg), nu brukt i 
dansk-norsk for *tele(i'), n, 2: golv. 
Gl n. Pilja, „et af be Sthkker, fom til 


Tilliefjæl — Tilsaa. 


ili, n., Breddevæg, Paneling: 
e Gulv, — — Bjeelle 
under ©., tele-fjel, f, Fiel å et — 
tel-ski, f, Gulbplanfe, Hel-fare = *. 
20 jæl (liden Fjær til Fodftylke i — 
— i Band), plet'(i'), m, Jfr. 
ne : Bagrum i Baad el. Stubde. 
Flg ER Piat. 


flige, samtidig; også, * 
Eni eff jfr. Sreligjed (fe en ejendom). 
Flate atter (mots. *late op), luke(ar 
Fili je, "alyse. 
Tillysning, “lysing. Gjenkalde offentlig 
, “lyse om-atter. 

Tillæg, *illæg”, tillag, n, tillåge(o), fy 
skjøjte, n, skjøjting, f, skjejt, m., ved- 
skaute, m, T. til et Arbeide, trøjt, m. 
Jfr. Anftvængelje, Arbeide. T, i Jub- 
tægt ofo., se Tilvært. 

Tillægge Yngel, Hale unda’, #læggje unda’, 
til. *Ej go' kyr te læggje (kalv) unda. 
Jfr. — my 2: ungt bu-fe av et 
vist slag. 

Tillægsdyr, *ældes-fe, -kreter 
æde, n, unda'-æ), Jfr. Schaferi. 
Tilløb, tilsprang, n. (»*take tilsprange 
alæggje til sprangse, tillaup, n., til- 
renne,n. Gjøre T., *tå(ke) seg send (n.), 
læggje til sends, sætje seg avstad el. 

Istad. 


Filmad — fatved-mat (atved = 
atåt, 2: til, fammen med). Jfr. suvl, 
f, >: sul. 

Filmode, *til molt)s; (ilbe), se Mebftagen. 

Filnavn, til-næmne, n., tilnamn, 

Filnoærmelje, åt-ve'kli'), n., sil vek. 

Filnærmende Stridt, til-ste'gå"), n. 

Tilovers, *atter; æaverly)-laups (sv. till 
öfverløpps, 3: »mer än som behöfvese), 


pip a, banne Dæltet i gg 


*odde, "odde, »Ejn o. skoe.. - #Odde- 
knap, -krok, -tale, 3: Tal, fom itie tan 
beles” med 2. Tir, Dverffud. Have t. 
(at — til avlåts. Blive t, 
falle av. 

Tilpatfe (paffe fuld), se Balke. T—t (be- 


fljæntet), lad", rv barlasta”, *snyt, 
øverstegentg). M , -snyt-ful', 5; fuld 
nuten? 


elt D i Tir. Berufet, Be⸗ 
jæntet. 

Tilpas (være, gjøre), Stil lags, "til: heves, 
Fi høve (jfr. Sind); (pasjelig), #lagom 
(logen lugum; sv. lagom). He vel 

4 kuren, "hiren, *il-rusken. TE. 

Skranten, Fldebefindende. Homme t. 
(til ret Tid og Sted), “kome til måte. 

He være bel t., "kure (2: hænge meb 

ovedet). Det er t. til Dent, *dettenar 
åt dejm. Det er t, (fortjent), væ alt 
eit. Jfr. Upasfelig, 

FTilpasje, se Tillempe. 


eg Fay | 








847 
Filpligte orpligte. 
Filvafte (fom Slaver), smøre til, *skjærmme, 
Fi til? (efter * oe, J: Siea), 
rej(dje til, Fr, av, *sværte, lorte 


til å * ær 1, Haa 1 fri 2. brifte Smere 
fr. Tilftente. 

T anbe fon (varsle, gjøre Unflrig), bære ved. 

Te 

T raadelig, til-rådande, —*til-tæljande 
(mots. *frå-t.). 

Tilraabelfe, til-råd. n. (f.). 

Tiltandet, *til-råd”, +til-tald; *til-sterd. 

— *rej(ce (til, *rejdsle, age til, 

, *kjone; *fare (ille) med; (Pinte), 
— Tte), *v, om (vele). GL n, vél a, 
væla Mk. "færde, *fli, *fjælge, hæme 
(e, -de), *stelle (til). Jfr. Rebe Zt, 
*il-rejd', *til-ama(d), *maka"; (ibe til- 
vredt), — Bel tilredet, *til- 
mykt (tilmej 

Filréde fennig, 8 Perfon), buen. 

Tilrebning, -delje, *rej(d)ing, rej(d)nad, 
m., rej(d Asle, £. f, *av-rejdsle, *tilste ling, 
Haging, makster, m., omflinad, m, om- 
vali f. (-vøle, -vælsle, -veling, ee); 
(Bengjøvelje ofv.), veling, f, vølsle, £. 

Tilregne Cegge Stylden paa), *skulde. 
»Han skulda’ dej føre de'r. 

| Filregnelig, *sætande?, sæteleg? uskjelen 
(ski=)3, 2: ullar; #galen? dårleg? 

Tilreguelighed, jfr. sæt n »>D'æ ikkje 
sæ't på hane. Jfr, Diltegnelig. 

— (åt tilregne En NM), skuld, £. 

Filreife Henreiſe, mobdfat Siemet, 
Molb.), *fram-færd, ut-fær(d), £. (mots. 
*hejmfærd). 

Tilreifende (til et Sted), til-farande, hejm- 
farande (mots. ut- el. fram-f.). 

Filrette (legge, fætte), skjepe (ski-), stelle, 
— Bije (hjælpe)t,, ret-lej(d)e Komme 

med En, forlikes med en, *sæmje. 
så samde ikkjer. 

Tilrettevisning, jfr. Jretteſcettelſe, Tugt. 

Tilribe, in-ride, *tæmje. Jfr. Filljøre. 

Filrunde, av-runde, *runde. 

Tilrufte, *væpne. Jfr. Udruſte. 

Filrøge, rejkje (te). T—t, *røjkjot. 

Filrøgning, *røjkning. 

yen (af tilfige, love), love, f., Iovnad, 

, lovstad, m. Se og Søfte, ” 

Flemmen (efter £. gufammen), å i alt. 
fammen=, *sam-, *samen, "i hop. »*Sam- 
male, sam-ringje, ihop- blænde, 
grod a. 

Zilſats t Zuſatz), tilsæt (Molb.), til-sæt- 
ning (jfr. opsæt, insæt, forsæt under 
fats, Indſals og Forfet, o: Borjak). 

Filfaa, "så Tet, *sid. Have tet 
(al Ager), *ha" såd' av. Jfr. ha" slåt av, 
ha skåre" av (hele årsgreden nl.). 


848 


sur (bogte), *passe, *agte, rekte (gl. n. 
cekta). Jfr. Pleie. 
Zilfeilende, ejnrsglande? mots. ut- el. 


fram: 

— Sandalo), til-sides. Jfr, Bort, T. 
bra) *unda-havd. ©. tage (egge), 
ed ande(n); (Tagi andsa 
=havd, -tæken(e). 

Tilſid fidejæ tte, *sætje til sides? gå å led, 
Bli tiljidefat, *fare n'i millom, Jfr. 
Overiræde; Dverfe, Ringeagte. 

Filfidft, Ssist-på, Forsider, endelege. 
ffige, Flove; (melbe), ”sægje frå, s. 
il, vitreli'), ar, varsle, ar; (tilfalde), 
næmne (-de). 

Tiljigelje, *lafte; varsl, n, vitring, vitrli (i) | 
n; næmsle, f., næmning, f. 

ilfigte, *va Hyære mejnt på, "ha! i tanke, ha" 

» Jir. Sigte. 

aimhe ide kikke(ar), sende; | 
(uegentl.), *skikke, Jfr. Beftitte. 

Tilftiffelfe (Stjæbne), tl-snunad, m., til-| 
stæmne, n. Taſe, Tilftittet, se Stjæbne 


3* 

Tiller, *klippe (klyppe); (meb Kniv), 
*smie (»smide«), *spikke, riste, i" (er, -e); 
tælgje (jfr. Til ugge); (tilfpibfe), *smalke. 

Filffjøde En M, skjøjte (-te) (til?). 


Tilffud, skjøjt, m., skjøjte, n., til-skå't, n | 
ved-skante, m., tillag; n., tillæg”, n., til-| 
— f. Jfr. Bidrag, Indſats, Kon-|. 


gilia. (efter t. — —— 2), skådar(o), | 


til-sk. (Lm.), $ 
2 yde, Fgive til, *skjote til. Jfr. Bibrage. | 


ilffynde, *ægge, makelar), *tælje (en) til | 








noget fr. Op-ægge, -bibfe, «muntre, | 

PER ET — — — 

Tilffyndelje, tilråd, n. {f j hug-vækkje, f. 
(Lm.), *til-tæljing (av tælje, o: overtale, 
raade), "foret. Jfr. føre-tåle(o'), 3: 
age for en. (Drift), drift, £, 


vi), n 
«inn ag fag (set Hutton), tilslag, n. 
Filflutning, læsing, F. (med *lås), *stæn- 
ing; medhåld, *med-hælde, n., hjælp, 
A Jfr. Bifald, "nderftøttelfe. 
Tilſmudſe, *skjæemme. Mk. *skjæmd, 9: 
fmubjet, tiljølet; *til-fid". 
neve, — *skjæmme, rej(d)e av (til), 


Fi til (jfr. tillid”), *sulke, *klejme. 
Filfnige på *lure til. Jfr. Snige. 
de nit (t. Bujdnitt), til-skur? (av *skjære 

til); (bet Skaarnes Snit), *skur, maksel, 


(Snbretning, Maaben at indrette 
pan), #skik’, *stel, lagelse, n. ji — 
ing, Drden, Jndretn., Snit, 
Silip bfe, *kvæsse, Hynske(ar), tængje je (de), 
Øvre (- te), y (toppe); (førtgnbe), ed 
fr. Tange; Spids, 
PE *kyæssing. 





Tilse — Tilstoppelse. 


Filfprang, tilsprang, n. T. tage, æggje 
til ta'ns (av #tænje, tande), #1. til sprangs. 
Også *ta’ til sends (send, 5; Tilfprang, n.). 

Fil pringen, se Tiljprang. 

Fillpærre, — 

Tiljpørge om N, s 
spurde(u') forældr ke perje(y). 

Tilfpørgjel, spørjing, *til-spurnad. 

Filftand, tilstand, T tilståde(ø), f. (gl. n. 
tilstada), færd, É '(m k. *ufærd, *velf.), 
føre, n. (»det var ikkje i nåkot godt f. e) 
lag, n. (ri godt lage; mk. *ulag, Torg) 
skik, m., skikkelse, n., være, n.; far, m. 
(>*bu-f., hælse-f.e, 3: husholdningens, hel- 
bredens tilst. e), tilbord(u), m. Jfr. For⸗ 
fatning. T., baarlig, flet, u-lag, na 

u-vell, m. (jfr. SKE, hark, n, umægd, 

f, fante-mægd, f., u-sæle, F, den. Ty 

— —— *godlag (f. &. om 

en Mølle: er ho komi i godle); 

(fummerlig), naudja(rdom; (meget ber 

hagelig, Helbig), brikne, f. (jfr. — 

prægtig; friff, *brika, brikaleg, 5: 
ppperlig herlig); (rad el. umoben), umage- 
læk'(e), m. (»me ha fåt um. av fisken 

[ta fiskja]e); (flet el. lieis h trol'- 

skap, m., trol'dom, m.; (umer fei), Fovar- 

lag (shan hadde alting på ejt o. DE (ulytte: 
lig), usæle, f. Luftens Tu Soa eir, 

Beirligt, — jfr. Bantrivfel. 

Bære i en vis jfr. *stå (stande), 

»Det stod fagert både åker og enge. 

»Bryggja stænd under vatne. ‘Det stod 

i låger(o); »i ejt drev(i'), i ejt rører. 

| Tiljtaa (vedgan), *stå til, stå mæ" (ved); 
(inbrømme), * in på, godkænne; (til: 
ftebe), % lov til, are (tilfitve), Bla! 
få, "gi (f. e: som årlig len). Det maa 

— tiljtanes, ver ikkje betre å 


Silftrael e, jfr. også Beljenbdelfe(t). 

Ei ilede, op Å i ie Jfr. 
Tøm 

| Fil TA *til sta(d)ar, 

Filftedeværelje, nærvære, n, vedvære, n 
Jfr. Rærværelfe, 

Filftemme (nyt Ord [Molb.], efter t. zuſtim⸗ 
men ?), (til, votere”), til-røste (en noget); 
(uvirfende), *gå in på, god-kænne, sam- 
tykke e mening). 

Tilftille (t. suftellen), over-give; sende til. 
288 Å filbigere efter bet Tybffe optaget Wb: 

p L 
zilfloppe, t må Malie (-e)y; 
Fkjøre, *kyære, * kveve. 
*kværd, ”til-kjøvd, *til-tæpt ag Mn 
Astappe, *stoppe). Moget, fom i 
bes (f. 'Er. et Spjælv), tæppe, n. 
— Hetting, *detting(y), 


Han 


Ind⸗ 


peter DD ct); å 


*tæp- 
zilappelje (Tilbæmmelje), ko'v, n. (gl. n. 


Tilstrækkelig — Tilvexle. 5 


köf, kvöf), kjer, n., kove, £ (»det stænd 
i kover), kjaving, f, fkvæving; tæppe, 
fi, tæpping (tæppelse, ni), f, *tilt.; 
(i Svælget), kjerke (ky—), m. 

Filftrætfelig, "nok", *no'g (jfr. Not) fnolglje- 
leg, *ful'-n., nogsam; *god (*sha 
tide, sh. god råde), *ful-. — »Ful'-god 
(3: go uot, tilftrær. god), ful”-kunnig, 
f.-mågen(o), f.-nog (3: fulde. nob), f.-sta- 
den, f.-søvde. Ret tilfir., gagnleg; 
(215p.), *tilgagns, *gagnlege. $. bære, 
negte(ar?). Gl. n. gnægta (nægta), 9: 
forſyne rigelig. T., Forraad, nog(vo), 
m., negd, f, nøje (negje), n. 

Filftrømning, til-laup, n., til-seg(i'), n., 
*in-s,, til-strøjming, f. Mk. in-rensl, n., 
*å-gang (av vatn); (af Folk, Fndtryk), 
å-gang, m, 

FTilftudfe (t. suftuken), 
skjepe (ski-), stelle til. 

Filftunde (foreftaa), *stunde til, "drage åt. 
Jfr. Anftundende. 

Filftyrke („optaget af det Svenjte" — Molb)., 
Fstyrkje (til) (-te). 

Filftænke, *skvætte over, *sprøjte over. 
Jfr. Smubfe, Lilvatfe. Mk. *sulke, florte, 
*klejme, *skjæmme. 

Tilftøb (Tilfælde), til-støjt, m., hænde, n, 
hændelse, n., hændskap, m.; (Stød, An- 
Iebning), fram-skå'(o), n, *f.-stejt (jfr. 


sætte skik på, 


Impuls); (Unberftøttelfe), fram-stedning, | 


-nad(y), f.-ta'k (n.), 2: , Fremgang, For- 

fremmelje” = framtøke, n.; i: 
Er. af Sygdom), *ri(d), flage, f., fauke, 
f; (Ubeld), *til-fælle, n. (tl-fal'), ,ffær 
om Sygdom el. Svaghed”. T., fenere, 
etter-stejt, m. Jfr. Anfald; Uheld. 

Filftøde, *hænde (-e), *h. seg, *bære til; 
verte (— vart). »Eg vejt ikkje, kvat 
som vart! gatens, 

Tilftøve, se Støve. 

Tilfuble, *sulke (til), *skjæmme, *klejme, 
rej(d)e til, fr. av, *fi til) (ftildid'). 
Jir. Tilraffe. 

Å bad (Gjenfvar), tilsvar, n., mot-svar, n. 

Filfbparende, sam-svarende, mot-sv. T. 
(el. ligeſtor) Del, ved-like, m. 

Filfvine, svine til, grise til (grise og svine 
sg * „tobe, føle jor Svin"), Frej(d)e 
av, *r. til. Jfr. Zilrakte, -ftænte. 

Filfyn, agt, f, gå'tn., røkt, f., omsyn, f., til- 
syn, f. (n.); vakting, £, var-ejgn, f. ; (Bleie), 
om-skjøjting, f., *røkt. Jfr. Pleie, T. 

ave, *sjå til; (have fiadigt T. med), 

a gåt på er n. gát; dv. fgjæte), 

*sitje op-øver (nåkon). T. have (med 

Kreaturene?), starve(ar), Tagte, 
*ambætte, *vakte, stille. 

Filfyne (til Syne), for en dag, (kome) 


*op, (kome) *til synes, "fram. 


od | Tiljøle, sylte(ar): 


Anfal, f. | 


tanse, | 





849 


Tiljfynelabende, *i syne (jfr. *»betre i 
Tyne [?] æn i rs Jir. Stin. 

Filjætte, sætte til, lægge til; (forbruge), 
sætte til, fejde, *ø. op, *ejde-læggje, 
gjære ende på, *søjre, Å 

T—4, Fil-flid”, fskjæmd, 
Fortot. Jfr. ZYilratfe, -ftænte. 

Tiltag, tiltak, n. Jfr. Forføg; Foretag- 

Tiltage, *auke på, *aukast, *vækse, "drage 
seg; *mone (am. og minker, 9: til: og 
aftage), ælnast (gl. n. elna, tiltage); (øm 
Mængde, Sum, Pris, Bare med pe 

ør: 


til Pris, bli førre), *stige. Jfr. 
ped, Bore. 
Filtagende, *væksande? (bare om tiltag. 


måne?); auke, m, auknad, m, Jfr. For- 
øgelfe, Formerelje. 


|Tiltafle, rigge (til?). 


Filtale, at, *snakke til, Ftale til; (gjøre 
Indtryk, godt, flet), *fagne, like (jeg, 
du liker, o: ben, bet tiltaler mig, big); 
”søkje, *sak-s. 

Filtale, bitter, førnærmelig, snækje, f. ; 
jfr. Fornærmelig, Bitter. T., ffarp, se 
Srettefættelfe. 

Filtrampe, "trappe ne(d) (el. fast), *trakke, 
trø, *trå ned (fast). 

Filtro, *tru (til), tiltru, f. 

Filtrodfe fig, *uuge seg til. 

Tiltræde (fom Embede, Arv), overtalge), 
ta? ved, ta` (aban tok arv, riket efter 
sin fare); (t. Gr. et Forbund), gå in i, 
*slå lag me(d), *læggje lag me(d); (f. 
Gr. en Gaard), fletje(y") (— flutte) til 
(ejn garfd 

T—3-Braditen, 


Filtrædelje, *ingang. 


ingangs el. instegs(i)-prejke? Jfr. Ind⸗ 
trædelje. 
Tiltrælte (tilloffe), *drage (»rikdomen 


droge); (brage, Ioffe), vele(ar); (ved 
Ærolddom), *vikje (til seg). Jfr. Binde. 
Tiltrælfende (efter t. ansiehend?), lyste- 
leg(y'), *tldragande? (jfr. tildrag, n.), 
tiltalende, fængslende, vinnende, 
Tiltræfning (Utirattion), dragelse (H. D.), 
draging, f, tildrag, m. 
Filtæntt, æslet. Asbj., L. K, D. 
Tilvands, *il-vas — 
Tilveiebringe, Prej(d)e, ut-rede; (Penge: 
eh bringe), drive op, rejse, gere. Jfr. 


affe. 

Til Beir, te" vers, *op i vere (rvedera). 

Til Bei, av-sted, *av-sta(d), *av-gar'e, ti 
vej, Tav, »%Fare, leggje av-sta!, ti veje, 
»Han drog ave. Jfr. Mffteb, 

Tilvendt (mobvendt), åt-snud', 

Tilvende, vende til? drage (hen) til. T. 
fig, drage (læggje) under seg. —- 

Filvegle fig, *byte til seg, *væksle t. s., 
*yærsle t. s. Dv. fyæksling og værsling? 
I. A. synes at ville støtte *væksle til 

54 


850 
1. n. vixla, flifte, og *værsle til gl. n. 
Saja anbringe, omfette, altså ikke til 


eln, 

e Eeke (dv. værkar, m., En, 
fom tilvirfer noget: >*fiskeværkare); (tær 
Tarbe, fpinbe Uld), tete(ar). Jfr. tete, 
n, Stof, Tyi. Sv. * tyta, töta. 

Zilvirkning, fværknad, værking, f, til- 
værkning, f., til-rejding, f. y 

Filvisfe, til visse (eg. til vissa), *vist. 

Tilvænne, *vænje til; *tæmje (— tamde). 
F—t, ”til-vand; (om Dpr), *til-tamd. 

Tilvænnelfe, vænjing, til-vane, m., "læring, 
tam, n Tilvant Egenhed, tame, m., 
vane, m. 

Filværelfe, til-være, n. (jfr. #være til, 5: 


neriftere”). 

Filbærende, *til-værande, fværog. >*Ingen 
v. tings, 3: ingen mulig T. 

Filvært (Forøgelje, Stigning, f. €. Elvens), 


ter(o), m., *til-v.; auke, m., anknad, 
m; mon, mn. *D'er mon i mindre æn 
dettae. »*Det gjærer kvart sin mone, 


»Alle moner dras(ga). T. i Judtægt, 
lbgift, mer-intækt, -utgift. 

Fim-arf, sæde-dommer. Jfr. Genjor. 

Fimbre, *stæmpel (tol"-, post-); klang (i 
klokke m. m.); malm (i røst); klang-farge, 
klang- el. lyd-spræge (egen for visse 
rester, *gagn, — 3: Inſtrum. — og 
ton ; 

Fime, time, m. (stund, f.). Gt Antal af 
Timer, time-tal, n. Udløbet af en T., 
time-skifte, n. 

Fimelig, *timeleg; værdsleg, jordisk. 

Times, *hænde, *h. seg; (lpifes), Ttimast. 
Det timdest os inkje=, 2: faldt ei å vor 
Lod. Gl. n, timast. 

Fimetabel, time-tavle, f. Mk. *time-ste. 
fr. Tid 


Xib. 

Smid (fat. timidus), undselig, *blyg (bljug), 
*blygvoren, *blau(d), *granvar, *foreven; 
litet for sig; ræd', fræd-voren, *fælen, 
otte-ful, *hug-stålen(o), *hug-sprængd, 
Fraudig. Jfr. Unbjeelig; Frygtjom. 

Fimofrat, tilhænger, ven av rikmans-styre. | 

Timofrati, penge-styre, rikmans-st. (at de 
rike, pengemænnene, formuen, har mag- 
ten el. får riks-æmbederne); sædedommer- 
skap? (»censore-æmbed). Jfr. Lim-ark. 

Timofratiff, til, for rikmans-styre, f. e 
timofr. Tilbøielighed. 

Timotei (Græs), kjævle-gras, ræve-rumpe, 
kjæmpe-gras *timotei-g. 

Tin, te'n, n. (2). Med T. belægge, tene 
i” (ar), ”fortene(i”). 

Tind(e), tind, m. (i * bare ,fpibs Fjæld- 


Tilvirke — Tinge. 


Rive), *tind. GL m tindr, 3: Vig, 
Talfe (2: Tag); Fjældtop. 
indet, jfr. tindot, *tiggot, *tandot, 3: 
tanbet, tagget. Š 

Tinbing, *tun”-vange, m, (tyn-v., tun-væng; 


l. n. Punnvangi), tinning, m. N. s. 
mne, Dunning; sv. tinning. Jfr. 
vang(jje, m, >: Rinb, Sinbben. Mk. 


Fvang-skjæg, o: Rindfjæg. Finding også 
= tind. Se Tindle). 

Tindre, tire (-de), *glore, *sløse, #glitre, 
*glime, *gnejste (o: gniftre), *blage, 
*blakre. Jfr, Glimre og unlle. Tin- 
brende, tirande (f. e. augo), *glo-bjart, 
Fglosen.  »D'er tekn i tirande augos 
(nemlig paa ,Fyrighed el, Videnftab'). 
Jir. *tirøjgd, med Mare, blanke Dine, 

Tine, laup, tine, f. 

Finfolie, tin-blad. Molb. 

Ting, en, ting, m, 2: Ling, Gjenftand; 
Sag, Anliggende; Henfeende; Noget, 
%,] some tr, »i mange t.e, 3: i nogle, 
i mange enj. *Ejn t., 5: Noget. *Den 
t, bette, T., Tingeft, væt", n. (om Dyr 
el. Miter). Ejt stakars v., >: en Staf- 
Tel (fr. gl. n. vættr, 2: Bæjen, Ting). 
Jfr. og Bætte, foindelig (vær, f). T, 
slag. Ejt 5, >: em T, Noget. *Alt 
3) å sort ar T. Kvat 8.2, 3: iab 
for Noget Inkje det s, >: ingen T. 
*Inkje værige s„ 5: We nogen Te Te 
hæslig, tjon, n, u-tjon, uting, n. Jfr. 
Stam, en. T., høi og futal, rage, m.; 
(nyttig at have i Huſet), hejmel, m. (gl. 
n. heimili, n., 80, Jnbbo); (ringe, flrøbe= 
lig), skrap, n, brt, græv, ny skrot, 
skarv, n.; (ringe, ubetydelig), liknelse, 
n. (sbåte-, heste, manne-, kjæringe-l.«); 
(iom man itte har Navn paa), namnlejse, f, 
T., daarlig el. liden, se Tingeft, ube- 
tybel. Jfr. Smule, Travle. Tingen 
tage fra ben gale Ende, drage bjerki 
bak-længjes. Tingenes Gang (Maaden, 
iom noget er gaaet til paa), tilgang, m., 
tilstæmne, n. 

Ting, et (Møde, Forfamling), ting, n. 
Mk. *t-almuge (= t.-muge), -dag, -folk, 
-færd, -fred, -hald (2: 1, Tinghold, 2. For- 
pligtelfe til at være Tingvært), -helg, 
«lag (i dansk ting-sogn — H.D.); -mete 
(-=,,Sesfion”), -stad, -stæmne, f. (Stav- 
ning), -tid, -væ"g; (at) *tinglyse. „3% 
den nøtt Tib Bave Endel begyndt at 
ſtrive Thing. Dette er bog imod ældre 
og ere danſt Strivebrug — indtil 
langt hen å 195e Aarh. |” Molb. Mk. 
og kråke-ting. ,Spotvis om en For⸗ 
fami., fom forhandler wubetyd. Sager 
med ftor Alvor og megen unyttig Snal“. 





(3 
n ki j“, ikke som Zinde = f. €. Taarn- 
fe, Tinding); (T. paa Mur, t. Binne), 
#tind? (o: Spids, Vig”); (Tand i Hard, 


| T. holbe, tinge(ar). 
Tinge (affordere; beftille). *tinge, *dag- 


Tingére — Tittel, 


tinge; *fale, ar (əf. tenarar«). Gil. m 
inga; sv. dagtinga. Jfr. Under⸗ 
handle. T. af, *prute. Mk. tinging, fa 
3: Underhandblinger. 
FTingére, dyppe (ned i), doppe(u), duve, 
ar; farge; utdrage kraften av, ut-koke; 
iædle metallers utseende (*gylle,*selve, y}. 
ingerede Mynter, oversølvede m. Jfr. 
Forjølve. 
Ø 
tat 


Tingejt, ting, n, (ikke, m.) (om D 
Mitr.) *Ejt lite’ t, 3: en liden 
fel. *Arme t, 3: Gtaltel8 Sfabning! 


*Ejt lite” net" t, 2: en I. nybelig Tin: | 


geit. Jfr. uting, n. (arrigt Dyr el. 
mt Mite.), stygge-t. (ulibeligt Dyr el. 
-y mauda-t. (usjel, ringe Tingeft), 
ulukke-t. T. heter i * også tingeste, n. 
liden og ubetbb.Ting”). T liben, skugge, 
m. (,fom Kjælenavn”); (liden — fom 


fan løftes, bæres el. faftes med Haan: | 


ben), næv-ræk, n. (e-e); (liden, frumbøiet 
— Dør el. Mite), nokke (også nakke, 
>: Krog), m.; (liden, nedhængende, — 
Ring, Knap, Løtte), dings, n.; (liden, 
rund), kult, m.; (liden, thf, — Dr, 
Mite.), påse(o), m. (Tokse-p., tjor-p., 
år-p., ejter-p., sinne-p.); (liden, thë, om 
fr m. m), kræmbel, m. (jfr. Tytfaf); 
tiden, uanjfelig, — Staffel, om Dyr el. 
ftt.), tarve, m. (tarv), trave, m., tas 
m., kræ(e), m, stakar. Jfr. Figur. T., 
tung, fvær (f. E. Baad, Skude), slekje, 
n, ; (18) tykkert (tjukkas) ; (tvær, trobfig), 
krækse, f. (egentl, be Gren); (tyk og 
brøt, — f. ©. om Dyr og Fru ter), 
drumbe (gl. n. drumbr, 2: lobs); (uan: 
felig), pysje, f. (Dyr og bed); (ubeti: 


belig, — liben, daarlig Ting), spek, n. | 


(„oftere“), spøkjelse, n., tæpe, n, læte, 

f. (mk. ENG nærme, n., *namn, *hejte, 

n.); (liden T., Dyr m. m.), kjærr, m.; 

(aroa; vimſende, — f. &. om et Pige: 
arn), vippe, f. 

Finghelg skal på norsk (i *) være den tid, 
da ting holdes og derfor annen gerning 
hviler. 

T(hjinghelligtbrukes på danskom rets» feriere, 
da ting ikke holdes. (Efter romersk språk- 
bruk: dies nefasti). 

Finghører rn, lagrettes- 


man (i Danmark). 

Zingjtud (eg. Ting=ftøb, 2: Støtte, Hjælp), 
jfr. vrejst (0: vrier, vrider; jfr. Stopper), 
lov-vrejst? (-træffer og -forbreier ær tysk). 
Jfr. Rabulift. 

Tingévidner, lagret, m, 

FTintalk (,fortalfet Tin”), tin-aske. Molb, 

Tinktur, farge, m, lett, m.; farget kraft- 
valt)n, urte-avkok (urt også i +), 
saft, -drik? av-dråpling? Se 


851 


Tinte, farge, farge-blanding, -tone, -skyg- 


(Ping. 
Tip, tip”, m., kort (00), m, %»Nasekorte. Jfr. 
snip-nasa', 3: fpibsnæfet, av snipe, f, 


Neb, Snabel. 

Tipoldefader, moder, *lang-go'fars far, 
mor? Jfr. Oldefader, -moder. 

Fiptipoldefader, «moder, *lang-go"fars go'- 
far, go'mor? 

Tirade, sted (f. e. bibelsted, st. av bok el. 
tale), stykke (stub); jfr. *remse, f? 2: 
strimmel; sætnings-kæde (når stedet, 
stubben, utger en kæde av hoved- og 
under-sætn.); (i Mufit), løp. 
iraillere (Rjøbu.), avgive veksler hit og 
dit (før at drive op penger). H. P. S.: 
sværm-skyte. Sværm brukes ellers også 
i 


i% 

Firnillenr (Tiraljør), blænker (Blinfer hos 
Molb.) (som fyrer skud hist og her for 
at uroe fienden); jfr. lesgænger (bedre 
ganger). H.P.5.: sværm-skytter el. 
skyter. Blænker for Tiral. ær vel av t. 
blånfern, 3: blinfe, glinje, og skulde da 
vel hos os hellere hete blinker, som Molb. 
har det. 

Tirocinium, lære-år; prøve-stykke; lære- 
bok (for begyndere). 

Virre, tirre, i (terre, ar), *tærge, *arge 
(han er inkje så il”, som han er argade; 
det vert altid argad, som ilt ære), *eg- 
gje(ar), ærte (-e), øve (-de — til gl. n. 
æfr, hidſig“; jfr. *uven, *yve), rejte, ar 
(Fr. Bg. Gl. n. rejta, sv. reta: Jfr. sr. 
seg in på ejne, o: ægle fig inb paa En). 
Også #fry (0: ægge Gn til Strid, Hær bed 
at bejtylde ham for Brhgtjombed; gl. n. 
frfa, fratjende En N., f. €. Mod). Sv. 
* fry, 3: titte. Tirres med (hype Riv 
med), ame (el. amast) med. . hinan- 
den, *rejtast, *evast; (til Strid), åtast 
(0). Mk. ter", m. (av *terre), Toer: 
driver. 


| irremn, ing, tirring, f. (»terr.e), *rejting, 





ærting, eggjing, “frying. Jfr. Drilleri. 

FTirrende, tirren, i (terren), *åbryen, ær- 
ten, ærtesam. Jfr. Drille(nde). T. Ord, 
*rejt-ord (Fr. Bg.), spit-ord. („Dg hun 
mig ærter meb Spitorb”. Fr. Bg.). Også 
*fu'l-ord. Dv. *fu'l-ordig og *fu'l-orde, 
om at være bitter å Talen. 

Tirsdag, *tys- (tyrs-) dag. Gl. n. týsdagr, 
av gudenavnet Tyr. 

Tispe (Tævehund), tik, f. (gl, n. tik), 
tikse, f., bikkje, f., tæve, f. (8an-Gund: 
#rakkje, m., hund, m.). ,Bærbrør han 
var og til mig, min Tepe”, 

| Titalsfyften, ti-deling. 

Titan, himmel-stormer, jtr. Hutel, jetun, 

trol, berg-t. 


, kryder- | - rise, trol, 
Deftillat. | Tilt)tel, tittel, m., navne-bod (Molb.: „gor: 


852 


ælbet”), navn-bod. H. D. Gl. n. nafn- | 


bot, , Bærbigheb, Titel” (ellers tignamafn). 
(87 æmbeds-, æres-navn; retsgrund, 
hjemmel; overskrift (i brev), tilskrift, på- 
sk.; utskrift; (på bok), navn. onge: 
titel, konge-navn. 
Fitelblad, navn(e)blad. H, D. 
Fitelmani, tittel-syke, t.-sot, rang-sot, r.- 


syke. 

Fitelfyge, navn(e)bod-syge, H. D. Jfr. 
ZTitelmani. 

Fitte, glætte (— glætte — glæt), glette. 

fr. kike. 

Fitnlatur, »tittelvæsene, navnebot-greje? 
Hand fulde T., hans fulle æresnavn. 
Fitulere, kalle, nævne (H. D.) med det 

el. det navn, æmbeds-, æres-n. 

Titulus, se Ti(t)tel. 

Titulær, lør, «lait, av navn (ikke virke- 
lig). Biskop av navn, 3: tit. 9., nav- 
nerb.? 

Finr, te(d)ur, i (teer, te're, tøder; gl. n. 
Pour, sv. tjäder), også *fjørhane (sv. 
jårhane), *bar-hane, mda, Mk. stor- 
fugl (o: Tiur og Harfugl). Hun-T.: t- 
høne, raj, f. Sv. * røj. 


Fjadder, vals, n, tøv. Jfr. Baas. 

Tindre, *vase, “teve, *skravle. 

Finns (Bial af ingen Værdi”), se Pjalt. 

Fjeld (Telt), *tjæld, “telt; (Dellen, Tæppe), 
fuela; (Tapet), jfr. Ftjæld? 

Fjelde (telte), Hjælde; (,behænge Væggene 


med Tepper“), Hjælde? Disse tydinger 


tillægger Molb. Tjeld og Tjelbe i tidli- | 


gere dansk. Nu ,forældet”. 

Fjene, tene (ee, ar, men te'neste, &, f). 
*æembætte; (være til Zjenefte), stætte, ar 
(gl. n. stetta, gavne). 

Tjener, *tenar, *dreng, *teneste-d.; (ung), 
*svejn, tule, m. (fær — gjætargut; 
(gammel, paa famme Sted), tun-træl, 
m. Mk. tenarhald, n., 9: det at holde 
T; tenar-laus, dreng-laus, tenar-, dreng- 
len; t-lejse, >: Mangel paa T.; t- 


ståve(o), dreng-st. (bor[g]-ståve) ; t.-stand, | 


n. Jfr. Tjeneftetarl. 

Fjenerftilling, teneste(e”), f. (tenest, tenste). 

FTjenefte (Sysjel), teneste, f. (tæneste; gl. 
n. Pjonasta, ténasta; sv. tjenst), æmbætte, 
n. (æmbæt), æmbætting, f.; (Hjælp), stæt- 
ting, bejne, m., le(d), n. (©); (Billighed), 

til-ve'k(i'), n, åt-vek ; — tene- 

ste? ,Ljeneften er begyndi". Klokker», 
Øraver-T., klokkar, gravar-ombåd(o), 
-æmbætte. Uden T., *teneste-laus. T. 
viſe, bejne, lede(i’), ledast til, gjære ejt 
le. Løbe fra fin T,, "gå (gange) fante- 
gang, ”fantegå. 

Tjenefleiver (t. Dienfteifer), jfr. tenste el. 
tenar-tråt' (trot', oo), -trådom, m., -tråe, 
m., -tråskap, m. Jfr. Jver. 


Titelblad — Tjæreved. 


Fjeneftelarl, *dreng, *teneste-d. Jfr. Tje⸗ 
ner. Uden T, Fdreng-laus, tenarl. 

åa emand, *embættes-man. | 
jeneftepige, tenest-(g)jænte, Ftaus, tenste- 
t., ftærne. Mk. stor-taus, 3: en topen 

Uden T., tause-laus. 

Fjenlig, tenleg, *li'k, *god, *hæw, *gjæv, 
*+gild, *brukfer (til Brug), *brukande, 
hjælpeleg, *ny't, nø'ileg(y), *neitande, 
nøjteleg; (beljtiftet), *æmneleg. 
rigtig É, *u-hæv, u-hævleg. Fjenligere 
«ligft (Bedre), likare, -aste; vildre (gl. n. 
vildri; i sv. * viller). 

Fjenftagtig, -hed, se Tjenftvillig, «Hed. 

Fjenjidygtig, *Ttenest-før; (jom Goldat), 

våpen-før. 

Fjentfærdig (t. bienfifertig), *etskyldig. 
T. og T—hed, se Ljenftvillig, ae 

Fjenfilig (t. dienflidj; å Kancelliſtil) for 
Tjenftvillig. 

Tjenfivillig (t bienflvillig), *bejnig, #bej- 
nen, *bejnsam, *hjælpsam, *god-vis, *te- 
nast-viljog, le(d)samli'), le(d|sinnog, i 
(flesvinnog og *letsvinnog); *god)-bejn- 
ken, *go(d)-be(d)al (2: god at bede til 


Hjælp). 

Fjeujivillighed, bejne, m., le(dysinne (i), 
n., hjælpsomhet; ære, f. (jfr. Artigheb, 

| Heresbevisning). Mk. ledrenne, ï, (9: 
løbe til Hjælp) og He(djrenning. Jfr. 
Fjenftvillig og Sjælpfomhed. Som vijer 
mistæntelig T., Hfantegod. 

Fjent (vel; ilde) med, hjulpen med, *fer, 
*hændt. Mk. nytte(ar). »Han er ikkje 
før med dete. »Klædi er så små, at han 
kan ikkje nytte dejme. Ȯg er like 
hændte, bet fommer mig paa Gt ud. 
Sel t. med, udåraf(d), o: ilfe narret; 
(vel) bergad (byrg). He vel t, *ille 
faren, *van-bergad, v.-byrg, *v.-faren. 

Ide t. med, *van-hjælpen (jfr. Brøft- 
Olden), *van-halden, 3: fom har faaet 
for lidet. 

|Tjære, tjøre, f. (kjøre, ymeft almind.”; 
tjære, e, kjære, e, kjyru, kjuru; gl. n. 
tjara, acc. tjern; sv. tjära). 

Fjære, at, Ttjøre-bræ(de) (dv. *t.-bræd!); 
tjærebrede (J. Lie); tjøre (tjere). »Tj. 
seg ute, 2: beſudl. Ste tjæret, *u- 


bræd”. 

Fjæreved, tøre(y), n., tervely), n, GI. n. 
tyri, tyrvi. Rod el. Stamme med T. 
i, tøre-brand, m., -låg, f., -rot, f. Jfr. 
Forre- Mk. *tjore-berg, n. (at brænne 
tj. på); -blom (-urt, Lychnis viscaria) 
= t-soleje, f.; -hjæl, m., et Slags 
Tjæreovn (T.-Grube?); -lår(0), m., tynd 
Tjærejaft (T.-Band); -mejskad, inbſmurt 
med T, -mile. f.; -rot, f. = t.-ved(i!), 
m. (at brænne tj. av); -vase, m. = t,- 
kvåst(o), m. (at smøre t. på med); -vej(gj)e, 








Tjørn — Toldbod. 


tiglo). 

tørestikke. 

Fjørn ornet, — m., tenner (»tyr- 
se) m., klunger, m., k.-run', m. Gl. 

= iD, Sy. torne, 
ørn! , *klunger-ful". 

jørnefiv klunger-kjør”, f. 

Fjørneris (y Ørene af Fjørnebufte" , klun- 
ger-kvist, m., -ris, n., -buske, f. 

To (vafe), två (tvær — tvo — tvægje); 
(med „heb el. ſtarp Badfle"), vage, 
Ftvætte, Jfr. Bale, 

To (2), tvo, m, tvo, f, tvau, m.; *tvinne 
(tvenne). Tos Eye- (to Gange), ftvi=, 
tvo-, jfr. Dobbelt. Kun ped tvo-*ejne 
(for fig felo"). To og To (parvis), 
*tvo å tvo. To tilfammen, *tvo-samne. 
To Frediedele, tvo-dejld, f. Y to Nf- 
belinger, *i monem Deling i to, 
tvi-byte, n. i-byt", Delt i to. 
Baad med fo ——— tvo-røming, m. 


RE d. % tyrrepind, 3 


— delt i to Brug, tvi-bøle, n. | 


Mk, tvi-belt, mig i fo Brug, tvi-gardad. 
el aje med to 
ebſtab med et — før to Gender, 
tvi-hænding, m. (Således og *stut"-orv). 
Jfr. tvi-mænning, m., Redſtab, fom fan 
føres af to Perſoner (Hovi, Sag). Stib 
med to Mafter (tomafiet), tvo-mastring, 
m. o Gange beſtaaren, tvi-skåren(o). 
To &.- om Dagen fodre, *tvi-mæle 
give to mål), To ©. førtære det 
amme, tvi-tære (te). To ©. gan, 
*tvi-vende, To G. frummet, *tvi-krøkt. 
To ©. mtæffe, *tvi-mejske. To Gange 
pløiet, tvi-plegd, tvi-vinnad (av *tvi- 
vinne). To Dage gammel Unge, tvi- 
nætting (tvo-n.), m o Sætter gamt 
mel, tvi-næt. 2 ar gammelt, tvo- 
vætte, m. (e), tvi-vætter, m. (e) =Tviv. 
fiske, Om Heft: tvo-væt”, tvi-æring, m, 
tvæggj-æring; (Dope), tvo-vætre, f. 
Gjøre feg pan to Eiin, tvi-fæste (-e). 
$løve i io te, tvi-kløjve (fløvet i to, 
tvi-klåven, o). &jøre to Bendinger (f. 
Gr. i brat atte), vi-kjejre. To Lag 
lægge, tvi-læggje. fo Rum afdelt, 
tvi-gjølmad; tvi-lotad(u p J to ader 
fat, tvi-sær(e). Mf to fammenfat (f. E 
om Traab), tvi-fæld (-lt), tvi-fald, — 
gjængd, tvilagd, Som har to Døre 
(el. Udg.), tvi-durad(u'). Jfr. tvi-hur(djad, 
2: med Dobbeltbør, med to Dørfløie. 
Som E to Alæduinger paa, tvi-klæd”. 
Som har to Patter (Ro), tvi-s æna(d), 
Som har været gold i ar, tvi- 
jæld. Som seler før to af en anben 
ort, tvi-gild. Mk. *tvi-bæ(r)nt (meb 
to Børn), mots. ejn-b.; tvi-knæpt (to: 
Inappet); tvi-letad, i, (tofarbet); Siyi- 
remd (torummet); tvi-slifd)re, f. (tor 


Nødder, tvo-nating, m. | 





og. an f. Tog, t. Buo, — (at fare): 





853 


rummet Stede); *tviskjæft (toffaftet); 
tvi-skjæfta, f. (jfr. ejn-5.), toffafles Bæn; 
tvi-tænt (totanbet); *tvi-træd! (totraabet). 

Toaft, skål (skål-tale med slutnings-enske 
el. vitnes-byrd, taksigelse). 

Togars Heft, se under To. 

Tohalspibe, ført, *snadde, f. 

Tobenet, *tvi-før. T. Stabning, tvi- 
føtting, m. 

Tobladel, *tvi-blada". Å 

Toddh, vin-blande, f. Lm. 

Fodtenfdjlåger (Politiftot med Bihtugler 
paa uret bly-tamp. H. D. 

Toen (Baf), tvåing, f., tvætting, f. Jfr. Bafi. 

Tofieldia borealis, #val’-saks, #kvit'-rome. 
Også Narthecium ossifragum kalles i + 
val'-saks. 

Fofodet, jfr. Tobenet. 

Fofold, se Dobbelt. 

Toft (,om Byndergaarbened Byggeſted, 
Have, Jordlod ved Sujet”, >: Bondens 
Jord, fom er ubenfør — *u'n, 
n., og *tuft, f, som nærmest dog bare 
svarer til dansk-norsk Zomt. 

— (Rorbænt i en Baad), *tolte, f. 
(el ofta, Popta). Mk. fofte-lag, på 

Sam æbe.  »*Sitje i tofte meds, 
ba famme Benf, være (€n8) Sibemand. 


=, Flik-færd fug: e, 
kabet, 5 (Favende), færd, f., følgje. 
£, skrej, f., rej(d), f. fe: Følge. Af: 
tog, bort-færd, ay»mars«, rigstog, 
hærfærd, ledings-f. Sotog, orlogs-færd 
— — kors-færd? (jfr. kors- 
arer). — Ujtene, Morgens, Hurtigtog 
(paa Jern, bane”), aften-, m.-, -snar-færd? 

Toge, jfr. Hfærld)ast; drage? 

ogie, „mindre brugelige Ord” for 


Togt, 
Tog og Toge. Molb. 
— nat-bord, pynte-bord (for kvin- 


ædsel, påklædning, *klædnad, 
klæder (ikke bdragte, som ær t. Tradit), 
klæde-buna(d), pynt, n., stas, m. Gjøre 
fit Z.,klæ sig på, pynte sig. Jfr. *hæme(e) 
CE Ab fjælge, *stelle (seg), *vele 
(om seg 

Toiſe Elio, favn (6 fot). 

Tol (Prop, Flate), eph E f, kork, m.; 
Get toppe, f; (Aaretol), top, m 
alt til at stikke i et hul). 

Fold, tol’, m, Betale T., tolle, ar. Dv. 
tollin, E 3: Fortoldning. 

—— hjælpe-t.? Jfr. hjælpe- 


zalbberigtge (os 9. 2), rede ut tollen, 


Folbbeljent (Bollbedienter), #tollar, *tol- 
man, tol”-tenar (Lm.). Dærtil over, 
under-toller? (Dver=, Under-Toldbetj.). 

Toldbod, tol-bud, f. 


854 


Zolddirektør (-koutrolfør), 
tol-styrer, -styring? 

Folde, *tolle. 

Folder, tollar, m., *tolman. 

Foldførffjel (Difjerendtold), *tol-mon el. t. 
skjels-mon? (ski-). Jfr. Forftjel. 

Foldfri, *tol-fri. 

Zoldinfpeltør, tol-everste? (Øverfte, Be- 
falingsmand, Molb.). 

FToldintrader, tor”, m., tol-intækt. 

Foldlasferer, tol-kasserer, tolkræver? Tol- 
skriver (dansk), 5: „fom holder Bog over 
Volden”, Molb. å 

Toldſats, tol-sæt? Jfr. opsæt (se Dpjata); 
insæt, 3: Qnbfatd; forsæt, t. Borja. 

Foldjtation, -fted, tol-stad, m. 

Foldjvig, tol-svi'k. Jfr. Bedrag, Svig. 

Foldtarif, tol-tavle (H. D.); tol-rulle 
(Schytte), tol(d)rulle. Molb. 

Toldvæfen, tol-greje, fa, tol-stelfn.? (efter 
*tolꝰ *øreje, *stel'). 

Folerabel, tåleleg, lideleg. 


direktorat, 


Tolerance (ikke »fordragesomhed), tålsom- | 


het (Fr. H., Fr. Bfd,), overbærenhet; 
(Rjøbm.), spille-rum (mindre avvikelse 
over el, under et vist mål, mængde osv.). 
Jfr. Remedium. Tolerance-alfen, tros- 
frihets-loven. Fr. H. 

Tolerant, overbærende, (»fordragelige, for- 
dragsom, o: bertråglid, vertragſam ?), 
tålsom. 

FTolerere, tåle, bære over med, 
Tolereret, tålt. 

Tolf, le (n. f. Tolf), også i * tolk og 
tolke, Skriftlig: oversætte(r). Jfr. ut- 
lægger; (»lægge ute). Enhver er fin 
egen Tales bedjie T., »det tyder kvar 
sin tale beste, el. sejn tolker sin ejgen 
tale beste. 

Tollekniv, Ftåle-kniv(o”), *täl-k. („jom maaſte 
p rettere”), Til tolga = tælje, 3: til: 

ugge. 

Tolletrælfer, top-skrue? kork-skruv, m, 

Tolman, husar-treje. 

Tom, *to'm; (ledig, blottet for alt løft 


Gob8), redig, y (reog, reaug), rejn. Jfr. 
Nyddelig. Tom i Maven, ShPIo), >: 
bul, Jfr. Graadig og Sulten. P, 

artøi), *skål-tom, 3: uben 


gonne (om 

adning og Ballaft. 

Tomahawk, (indiansk) strids-eks, 

Tomaftet, se under To. 

Tombat, kobber-sink (blanding av kobber, 
tin og sink). 

Tombola, lykke-hjul, -spil, »lotterie-(spil); 
bortlod(njing. H. D., H. P. S. 

Tome, Tomus, bind, del (av bok-værk); 
skår; avskåren del, skur, m., *avskur. 
Tomhed, *tomlejk, ej(d)e, f sj(d)ule), f. 
år æ-lukt, ond Lugt i øde Bette); 
Hulhed), svæng, m. Jfr. Øde Tilftand. 





tillate, | 





| Tonifa, 1. grun-, 





Tolddirektør — Tonisk. 


FTomhænd(e)t, *havands-laus (2: fom ikke 
har faaet noget), *uhavande (»kome 
uhavande hejme; »*han kom atter ha- 
vands-laus); gåve-laus; (føm intet har at 
bære el. føre meb fig), *laus-hændt, *laus- 
rejpa(d) (9: expeditus). Adv. laus-, tom- 


rejpes. 

Tomling, se Tumling. 

Tomme (1/19 Fod), ftome(u). Mk. tome, ə: 
utmåle i tom(m)er, Maal efter Tom- 
mer, tome-tal, n. 

FTommelfinger, tome(u), m. (tumme, tom- 
me), tomarsfinger, m. %.$ Rod, *tome- 
rot, f.; gump, m.; jark, m., jarpe-hold, n. 
T. paa Handſte, Bante, tome, *tomling 
(tomung), gl. n. Pumlungr. 

Tommeltot (,Barnebenævnelfe paa Tom- 
melfingeren), *tomme-tyk?. 

Fommefiøf, *tome-stok, m. 

Tommebis, fi tome-tal, 

Tomt (hvor en Bygning faar el. har 
ftanet), toft(u'), f. (tupt, teft, tåft, o), 
tomt, f, telt, f. Jfr *tun, ə: Toft; 
Gaardårum, Tomë ær og = Dpholbs- 
fied for Bord, Lømmer oſp. Tomt, forladt 
Hus, sjde-hus, n. 

Fon (eng.), egentl. tenne; eng. tønne (>: 
vægt av 2000 eng. G). 

Tone, *tone, m., lyd, klang, låt, n., læte, 
n, læte, £ (a); (i Mufil), note, m. (pen: 
felt Lod i Mufit*), ljod, n., tral, m, 
(jfr. Melgpi); (Betoning), klang-»præg«, 
særklang (f. e. bedende, truende; øst- 
landsk, bergensk); lydvægt, tone-vægt, 
tone-tryk (hovedtryk på en av ordets 
stavelser); adfærd i omgangs-livet, leve- 
måte; hoved-farge (»gennemsnitse-farge 
blant flere, den som har overvægten og 
avgør intrykket av det hele landskap el. 
maleri?); („Maner“), måte, lag, *gjær(d), f. 
Toner (Mufit), ljoding, f. er blev 
talt i anden T., jfr. adet kom annat 
mål i bjellae. Jeg fvarede i famme 
Za, jfr. »eg gav hånomf(o) like ord i 
halsen (mk, like for like; skarpt imot 
skarpt; råt forusedet, 3: ukokt, 3: råt). 
Angive Tonen (Melodien), +note. Den, 
som har let for at lære tonen, ær *note- 
næm; let for at komme på og hålde den, 
*note-ste. 

Tone, at, 1. "tone, Fljode, Kåte; 2. (n. s 
og holl. tonen, ə: pije), vise, te i fra- 
stand. Zone Flag, vise, *hisse flag. 
Jfr. eije T. høit, lavt (>: hæve fig 
over Havet), ligge hejt osv.? Jfr. For- 
toning (Sandi), Fremtoning. —Fortone 
fig, 3: vise sig. 

Fonevegling i Mufitten, ljod-skifte, n, 

hoved-tonen; 2. spæn- 
nende, styrkende råd (midler). 

Touiff, spændig (elaftift); strammende, 


Tonnage — Torkvere. 


spænnende, sammendragende, *kræppende; 
klingende, lydende. f 
Tonnage (Stihö:), skips-ladning, Harm, 
m; vne, drægtighet, størrelse, rum, 
skips-.; laste-penge, skips-avgift (eg. 
tenne-a., regnet efter tons, tenner?). 
Fonologi, tone-lære, klang-lære. 
Tonometer, tone-måler (redskap). 
Fonfur (eg. Nfragning), raket »isser (r. 
ej I. fkværv el. *kværvel); kron- 
taking? -*skur, isse- (hjasse-) el. kværvel- 
raking? rund-skår. H, P. S. Jfr. sje 
Tontine, overlevelses-rente til deling mel- 
lem efterlevende av livrente-samlaget. 
Nævnt efter Tontini, første stifter el. op- 
finner av tontinen. Livrente-samlag el. 
-bolag (med overlevelses-rente); derfor 
vel overlever- el. overlivs-samlag, -rente 
(overlevelses- ær for tungt). 
Toy (,øverfte Del el. Spids”), top, m.; 
{poezite Punti), skruv, n.; (Spids, fmal 
op), tip, m.; (Styife, fom løber ud i 
en Spids), *top (jfr. Suktertop); (Knude, 
Bugle, en noget fpids Forhøining paa 
en Flade”), tulv), m.; (Legetøi), tril’, m.; 
— mi, gre "a så 
hønef(o"'), f.y gan", m. (ellers gand, 2: en 
Bind); (Hoaret paa Hovedet), håt”, m., 


lug’, m., hætte, f., hædne, fa; (Puffen), | 


skrul', m; (Ubraabåord, hvorved man 
indgaar paa et Forflag), jfr. lad gå? ja 
nok! Top, fremragende, sny't, m. 
snyte, f); (liden, paa Jorden), tuve, f. 
tua, tue, tuv’, tubbe). Dv., tuve-mark, 
f., Jord, fuld af Luer. T., rund (f. E. 
paa Stolpé), knap’, m.; (rund el. af: 
ftumpet, fom paa et Fjeld), kol, m. 
Sexe), nuv, m, kuv, m.; Top pan 
jæld, også nut m.; (rundagtig), hø, 
f; knat", m Top, udſtagende, tu't, m. 
Top paa Gras el. Korn (Duf), vise, 
m., aks-lo't(u), m; (paa Rodfrugt, — 
i Modj. til felpe Roden), *vise; (paa et 
Straa, — ben grenede Frøtlafe paa višje 
Græsarter), resle(i'), f. (mk. *havrer.,, 
2: abrenar); (af et Træ, — Vær 8yo- 
træ), *resle; (paa Urter, — Perſille, 
Gelleri-T.), kol: rau'-kol', blå-k., humle- 
k. Sætte op i Form afen T., teppe, y 
-te; gl. n. typpa), toppe(ar, tuve, ar 
S gjøre Hpi i — Mk. top-ende, 
m., top-galen (toppende galen), top- 
hågge(o), top-lom (et Slags Lom). Tage 
Toppen af, ”kolle, HAS Trætte (Sejt) 
efter T., top-lej'e. Bii rød i T., verte 
raud i kamben, 
Tophue, pi'klue (Asbj.), *pikhu(vje, f., 


Froplue. 

Topit, eg. sted-kænskap el. -lære; finne- 
lære (læren om, hvorledes en skal finne 
noget, når han vil tale el. skrive), lære 


Ip-| 





855 


om finne-steder? om kilde-fund? finne 
almen-steder og bevis-grunde for el. 
imot. Bibelfl T., vejledning til at finne 
skrift-steder (f. bibelske bevis-steder for 
hvad man ønsker). 

Topmaal, rå'k(o), n, rêke, m. (gl. n. 
hroki; sv. råga, råge), "rå”k-mål (mots. 
— oj. Jfr. *rauk, Fr mka. 
Også top-mål; jfr. topmæle (-te). 

Topmaale, *råke (gl. n. høoka), råk-måle, 
*top-mæle. Topmaalt, råkad(o). 

Topmeije, top-tite, f. 

Fopograf, sted-skildrer, -tegner, -maler; 
-skriver? Se Topografi. 

Topografi, sted-skildring (av enkelt sted 
el. av land el. landskap efter det sær- 
lige i dem, efter deres enkelte steder), 
særskildring? fin-skildr.? sted-skriving? 
Skriving = skrivning finnes i *, men 
ikke skrivelse. Om skrive (noget) ist. 
for beskrive, se Beftrive. 

Topografiſt, sted-skildrende, sær-skildrende? 
sted-skrivende? 

Toppé, se Toupei. 

Toppe fig (fom Bølger), jfr. *skavlefar), 
skjævle, ar, toppe seg, toppast (teppe, y). 

Toppet  (tippefuld), *toppot, *knabbot; 
(fuld af Tuer), *kollot, nåttot, o (o: fulb 
af T. el. Knorter), *tuvot. 

Torar, bryst-»harniske; jfr. brynje, f. 

Forbift, brun (Scarabæus stercorarius), 
*tuke-bummar, tordivel, m. (-dyvel). Sv. 
tordyfvel. Angels. vifel og tordvifel, av 
tord, Sfarn. Forbifilarve, så-gylte, f., 
så-kal, m., -kjætte, f., -mak", m.; Aker- 
kjætte, f., mold-okse, m. 

Torden, tora, f. (torna, tola), dena(y), £. 
(gl. n. Õuna, dyna), *hus-breja, f. (hus- 

rej; hesbrej; -prej). Mk. tore-skimt, m., 


n. 

— toredo'n(a"'), m. (t.-de'n, y}, 
dena(y), f, tora, f., tore-slåt,m. Sv. 
thordön. 

Tordenregn (Stylregn med T.), dene-flo(d), 
n, toref., tore-flø(dje, n.; fle(d), n., 
f.skur, f. 

Tordenſty, tyf, tore-hause, 
(-bot'), m., t.-sky, E 

Tordenfien, tore-stejn, m., t.-lo', f., døne(y)- 
-stejm. 

Tordenveir, tore-ve'r, n. 

Tordne, torefar). 

Forendör, tyre-fægter (til hest). Av lat. 
taurus, Tyr. 

Torero, tyre-fægter (til fots). F 

Tyreuma, billedskærer-arbejd, billed-skur? 


m., t-botn 


| Torent, billed-skærer (, Gravør"). 


Torentit, billed-kunst (for skårne, drejede, 
støpte billed). 

Tories, se Lorh, 

Torfvere, eg. snu, vride; pine, plage. 


856 Tormenta 


Formenta, pine-redskaper, -grejer. 

Tormentere, pine. Jfr, Martre, Pine. 

Formentille (Tormentilla erecta), tæppe- 
rot, f., smør-blom, m., kip'-maur, blod- 
rot, munskåidrot. Jfr. Mundfvie. 

Forn (Braad, Pig, fom paa visje Barter; 

. Fornebufl), "pig, m, tind, m. (gl. n 
tindr), bråd’, m., od”, ug), m., stekel(i'), 
m. (Å. steklar), torn, m. (»njupe-t,«), 
tørner(y), m. (Lm.); (paa Træer), nål: 
*klunger-, *ejne(r}-, fure-nål (mk. *bar-n.); 
jfr. agge, m. (på løv el. blad). Ton, 
3: torn ær i * bare = FTornebuft. Jfr. 
Big, Spids, Tjørn. Torn (i Spie, 
Spende), *tofr)n (»sylgje-ton «). 


Tornado, hvirvel-storm. Jfr. vind-kværvel, | 


ma, -knu't, m., *kværvel-knu't, -flage, 
tunna(r)-knut (og kværvel-vind). 
Tornebuſt, se Torn og Ljørn. 
Tornet (pigget), *nålot, *tindot. 
FVornifter, ransel, *rænsel, *skræppe, f., 
— (Lm.); (læder-sæk; vad-sæk), 
ins, f. 


prins, t. 

Torno, omlep, rund-løp. 

Torp (,Gandéby; liben Flelke; udflyttet 
Gaard; enkelt Sus"), jfr. i * torp, n. 
(m.), >: „en meget liden Gaard”, „et 
ubetbdel. Jordbrug”. Jfr, *torpe-sæte, n., 
a: liden, Inap Gaard, skarve-gard, 
fille-g. Gl. n. Porp, 3: Gaard. Sv. 
torp, 3: Husmandsplads. 

Torpedo, helvetes-smaskinee (til at sprænge 
skip med); brander. Meyer. Sprængskip 
el. -værk. 

Forper („fattig Bonde; Husmand“; „for: 
ælbet”), jfr. *plasssing, m., *plasse-man, 
*husman. 

Torpid, stivnet, *valen (sv. valen), *loppen, 
stivfrosen, vi(sjsen, *fjetret, magtst(jjålen. 
Mk. fklomset, u. 

FPorpiditet, Torpor, se Torpib. 

Torjt (Gadus Morrhua), to(r)sk, m. (»skrej-, 
små», tare-t.e). Smaatorff, gjæd'(e), m., 
måd'(0), m, nad”, m., kroppung, m. 
Mk. toske-berg, -fiske, -hovud(o"), -lyse, 
n., -mort, m. 

Forffemund, se Linaria. 

Torjfejtim, skrej, f, s.-torsk, m, 

Torfo, billed-krop (kroppen, *bulfljen av 
en billed-stette, uten hode, armer el. 
feter); skrog (H. P. S.), bolu) m.? 
GÅ, n. bulr og bolr, sv. bål. Dette *bu'l 
ær det samme som Bul', Bullen i våre 
bøker og svarer til det t. Stamme, som 
motsættes rot og grener. „Og fra Lien 
fom ber Rod og Bul og Gren“. Welh. 

heter i * skrov. Efter meningen 
høver *skrot", o: krop, bedre til Torfo. 

Tort, *hå(d), spot, f., ld-flir, m., spe, 
nm; uret, skade, forfang, me'n, *uby(d)e, 
ny *småna', 2: , Nedfættelfe, Stade”. 


H. 
| Jfr. 


— Touche. 


Tortur, pinsel, pinligt *forhejr, pine-bænk; 
pine, *sjæle-angest. 

Torv, se Tyry, 

Torv, torg, n. (torj). Gl. m torg. Sv. 
tor; 


p 

Torve (føre til Toros), jfr. Ftorge, 3: 
bræbe, flagte (om bufe). Vel egentlig 
«bringe til Toros”, Å 

Forvprid, torg-pris, m. 

Tory (Fit. Tories), eg. røver (fra først av); 
kongs-vennerne (i England), enevålds- 
mænnene, konge-»partiete, -fløkken; hof- 
laget, -«tilhænget; stormans-laget (»aristo- 
kratiete). Mots. Whigs, folke-laget, folke- 
vennerne, —frihets-mænnene, -vennérne 
(zdemokraterne«). 

Tosſe (Mand el. Kvinde), tofr)sk, m., fæ 
(ikke i %), jäle, f., jåling, m., gåle, m. 
gire, m., naut, n, gap, m., bytting, m., 
styving, m., dåre, m.; (om Mand alene ?), 
tul', m. (H. Sch., Østg.), tulling, m., 
tu'l (ty'l), m. (tuudl), tusse, m., toke, f. 
(sv. tok), tasse (tas), m. (jfr. Taabe, 
Stymper), tjon (jfr. Dumrian), u-kve'm 
(i), m., dusting, m.; (Kvinde), gjæle, fay 
dele, f., gås, tulle, f. „De Fremmede 
troede, Rongen var bleven bande Tul og 
Toft". Asbj. Bære fig ad fom en 
Tosſe, *jåle, *tule(ar), tullef(ar). 

Tosſehoved, tul’, m. (B. B.), *toske-hovud. 
Jfr. Tosje. 

Zosſeri (Hja8), tulleskap, m., tul, m, 

| - *gapeskap, *galskap, *dårskap. 

| FTosjet, *toskot, *tosken, *tassen, *tullen, 
tulla(d), *tullot, *styven, *gårot, gålot, 
*nauten, dårleg. 

Tot, dot (av ul", lin), m. (derav dette, y, 
et hul), top", m. (tap'), lop’, m. (hej-, 
ulla-l,), læp'(e), m.; floke, m., toke, m., 
tove, m. (sv. tofva), visk, m., valle, m. 

| Jfr. il, Knippe, Klynge. 

Total (,Figuren 2"), tvotal, n. 

Totál, hel, ful”, al (mots, »partiale, delvis). 
Fotalefjelt, al- el. hel-intryk?, samlet 
intryk, intryk som et hele el. i sin hel- 
het. Total Formørfelje, ful'kommen 
form. (hel-form.?). Jfr. Fulbflænbig; For- 

- mørfelje. 

Totalitet, hele, helhet, alhet. 

Totanus Calidris (Nødben, Fugl), gråtjæld, 
kveke-tj. (i), stælk, m.; (T. ochropus), 
fiske-lita, 

Totte (binde i en Tot"), jfr. *dotte, 9: 
„ſamle i fman obe”, Tottet, *loppot. 

Tondjant, rørende, bløt-gørende, *klek- 
kjande; nærgående, fornærmelig. 

Touche (Trompeiftød, Fanfare; eg. Be: 
rørelfe), —— Mir) el, bare skral". 

P. 8. Skrald heter i * skræl’, m. 

Fanfare. Touche ær og = Drit: 





Touchere — 


Ieri; Fornærmelje. Også — farge-givn., 
pensel-strøk. 

Tou ere, eg. røre ved; røre (til — 
het); ta fat på fornærme, vanære, 
ærgre. (T. En med Helvedeåften På EF 


stryke, 

Toug, tåg(o), n. (teg, tau), taug, f. Gl.n. 
tog; sv. . (Zoug, Tougdært af bet 
meft almindel. Slag), kal, m. (eg. 
kadel, — n. kadal, >: Reb), kall-tåg, 
tejp, Tong af Saar, buste-rejp, n. 
Mk. red) tG), m. Eg. vred-tåt", av 
vride seg, danne en kurre. 

Tougbugt (enfelt Ring af en Toughaſpe) 
kvejl, f. Jfr. kvejle, o: oplægge Toug i 
en Hafpe, >: *ringe t. 

Fougende, -flutp, tlig(o)ende, m., «måle, 
-stubbe, rub, m., tamp, 

Zønglængde (Eoughajpe. Fil Skibsbrug), 
ka'l pop åring tåg(o)-længd, f.; 
påle å o f. + tåg(o)-m,, strængje-m. 

Tongvært, tåg(o)-værk, n. ; (opptuttet), drev, 
n Se Taver 

Toupe(t), krusetpanne-hår, hane-kam, hårtop. 

Tour (frem og Hage igjen, fom i Pipi- 
ning), vend, f., vende, f., sæt, n., *om- 

ng, rad, E bort, m. (sv. börd), "gang 
Gå D.), vending, *sving, m., omfærd 

m.) T liben, skjøjv, m., av *skjøjve, 
bimfe om, løbe bib og bid (jfr. Udflugt, 
liden; Gnartour). Tour paa Søen (for 
at fiite), *sjø-vær, n. (el. sjøvejr, -ve'r). 
Grtra-T,, *atpå-vende, f. nnr:E,, 
*snag" «vende. T., fom man vender 
tilbage fra ad en anden Bei, svarv, m. 
T, og Retour, *ut-færd og *hejm-f., 
færd og bakfærd? *hejma(n)-færd og 
*hejmfærd, *framfærd — *hejmf., ud- 
færd — hjemf. H. D. Tage fig en T. 


(en liden Spabfer=t.), gjære ejn liten | 


— sig en sv. gere et jag, et 
bamse (længre), lang-færd, mots, 
snar-færd? Four, »forlorente hår, bär- 
opsæt (2: — 4 — — 
ændring, danse-»fi 
(efter) omgang. * er TT. Fil Då 
nu er raden? (omgangen?) til dig, nu 
er det du (dig), din gang, din *bert. 
Four efter T. (tour å tour), efter om- 
gang, *etter på an(d)fares, føre(y)tvært, 


etter el. føre råke(o), fyre ende. T, de 
force, vålds-gærning. 
Fourbillom, hvirvel-vind, *kværvel-v. 


Fourbine, se Turbine. 

Zouriſt Eyſtreiſende), farman(d) (H. D.), 
færd-man, ærda-man, langfærdende 
(person); langfarendes (G. A. k). Jfr. 
lang-fær(d ing, m., 2: pEn, fom tommer 
langveis Se og Reiſende. 

Tonriftforening, frise (Delen), færd- 
(el. far-)mans-lag? 





Tragiker. 857 


Fourmentere, se Torment, 


| Tourné, rund-færd, -arejse«, 


Touruere, *snu, *vende, gore el. give en 
vending; (Jienbe), omgå, oversfløjer, 
omringe?; give av sig; være med i rid- 


derspil, dyste E D.) — Dyſt; 
Landst.s viser); "turne (tunne)? Jfr. og 
per t (Hær), kring-gjængen, 


— se Turnering. 

Fonrniquet, >dreje-bome, sving-kors?; åre- 
presse, skrue-bind. 

Fournure, vending, gang (som en sak tar); 
sving (spå sige), skik; letbet, finhet i 
omgang, *fånlejk, *snildskap. H. D.: 
forde, Molb.: fore, 3: „Maade at vife 
fig paa“. Mrijtofe. T adels-for(d)e. 
H. D. Mk. og levemåte, folkeskik. Jfr. 
Holdning, Veſen. 

Tout comme chez nous, likeså hos os. 

Toxitologi, *gift-lære, *forgift-l-, lære om 
(for)-gifterne. 

Foritologiff, giftlære-, i el. om gifil. (f. 
e. undersøkelse), 

Trace, spor, utkast, av-ris, om-ris. Jir. 
Rids(e). 

Tracere, tegne, gøre utkast, avstikke. 

Tracerlinie, avstik- -linje el. snor. Meyer. 

Trabe, »forretning(sr-gren); handel; sys- 
sel; stræv; sjøfærd, f. 

Trader, jfr. stræver. Kultrader, kul-stræ- 
ver? (2: et med kulførsel [kulstræv?] 
sysselsat fartøj). J. L. 


Tradere, overgive; lære (fra sig), 


Tradition (Overlevering, t Deber- 
lieferung), overgivelse; — (mundt- 
lig) lære el. fortælling, (nedjarv? sagn, 
frasagn, ”sægn, f. (jfr. Sogn a og Bee 
tælling); nedarvet vane; arve-skik 
en Familie, Slægt, minne; (ueg. N ærve- 
gods, n., -stykke, n., *ærve-minne, n. 
Fætte-m, (-tar-m.). „Det hører til Slæg: 
teng Minder”. T.r, arve-sagn? ærve- 
sægner(e-e). Lm. Efter sv. arfsägner. 
Danſte T, arv fra danske-tiden; danske 
minner. 

Traditional, -nel, arvelig, nedarvet; efter 
sagnet; efter gammel skik, tilvant. 

Trafil, handel, handels-rørelse, færdsel, 
sam-f., sam-kvæm, n., førsle, fy kep 
og sal(g), omsætning (tysk?). 


gr * handlende, »forretnings«-man, 


njifere, handle, omsætte. 

—— søbie, sørgespil; sørgelig hæn- 
delse, s. tildragelse. 

Tragiker, sørgespil-»digtere, -skald; sørge- 
spiller (è 9: sørgespil-epiller); jfr. lyst- 
spiller, »komikere, for lystspil-spiller, 
tragikomisk for tragiko-komisk. Jfr: og 


stortingsemne for stortingsmandsemne el 


858 Tragikokomedie — Trampen. 


tillægsform (2: Particip) for tillægsords- |Traktatmæsfig, efter pakt, pakt-tro el. 


form, 3: Mbjektivf. 
Fragi(fo)fomedie, skjæmt-alvor, alvor-lystig- 


«svarende? Jfr, tids-, shensigtsesvarende 
for -mæsfig. 


het, sorg-lystspil, sorg-lystighet, rørende | Zrattatfelftab, småskrift- n “samlag (som 


lystspil el. lystigt (lattermildt) sørge- 
spil (som vrænge-billed av serge-spil). 
Fragilomift (>: tragilofømiff), sorg-lystig, 


alvor-lystig, skjæmt-alvorlig (av ordlaget | 
skæmt og alvor), gråte-legleg (Lm.),| 


halv sørgelig, h. latterlig, til både at 
gråte og le over. 

Tragiſt, sergelig, ynkelig, ulykkelig; serge- 
spil- el. -spillets- f. e. digter. 

Fragt (t. Tridter; hol. trechter; lat. tra- 
jectorium), trægt, f. (træft, træt”). 

Tragtdannet, "som ej trægt? 

Tragte, 1. (tr. efter), stunde, ar (etter), 
trå (-dde; gl. n. Frå, sv. trå), tråtte(ar), 

» *huge, 
*hike, trøjte seg etter, gire (-te), *kleje 
etter, *stå etter, stræve etter (for); *sikle 
etter, længes efter, stande etter, sitje 
etter gm) fr. ige, Stræbe (efter, 
til); Lure 
Jfr. fny-fiken.. Som man tragter efter, 
som naserne kleje etter, 2. (hælde gjen: 
nem en Tragt; også = filtrere), trægte? 
klare, Jfr. Filtrere, 

Tragten, stunding, £., trå, f., tråing, f., 
tråtting, f, trådom, m., attrå, fikne, f. 
Ji. igen, Løft, 

Tragtning (af Tragt), *trægtingf; klaring? 

Train, se Træn. 

Frainer-Anftalt, rideskole (til in-riding 
av hester). 

“Trainere, eg. drage, slæpe; drage ut, dr. 
i langdrag, langdrage? dra(ge) ut; av- 
rette (t. abridten?); eve, opøve, lære 


op; tæmme, inride (inkøre?); opfostre, | 


*ale, opale, opdrætte. Jfr. Dresjfere. 
Traineur, nard, efter-skulker, efter-ligger 
(>marodeure). 


Traité, se Traltat. 


Øratasjeri, *ærting, *ægling, #tirring, | 


plaging (»-erie) (ifr. Ghifane, Jortrad); 

uenighet, *krang(e)1, n., -ling, f., *kækling, 

*kiv, n., *vringling, kjav, n., kav, n. 
i. 


Fralt, strøk, strækning, kværve, bygd, kant 
(»på: disse kantere), Jfr. Gan. 
Fraltabel, Traitabel, medgerlig, skikke- 


lig, eftergivende, omgængelig, *mjuk, | 


villig, *vægen, »fejelige (av t. fügen), 

Zraktabilitet, jfr. Traktabel og Føielighed. 

Frattat, forlik, avtale, soverenskomste, 
retsband (Lm.), sættar-brev (Lm.), sær, 
m, pakt, f, riks-p», pagt (handels-). 
Fædrel. (d.), Fr. Bid, fredst,, freds- 
brev. Allen, H. D. 2. Traftat(er), 
»avhandlinge(er), små-bøker, -skrifter 
(litet skrift), opsæt? 


fike (etter), stile på, | 


— ragtende efter, *fiken. | 





gir ut småskrifter), 


ZTraktement (Behandling), med»farte, 3: 


med-færd, *flina(d), hand-lægging (sv.), 
*hand-saming, f.; (,Beværtning*), god- 
gørelse? (jfr. Traftere], *velgærd, f., 3: 
Forſhning med Mad og Dritte”, kost- 
varing, f (-være), >: „rigelig Beværtn.” 
T. med Drif, skjænk, m. Jfr. Behandl.; 
Beværtning. 


|Traktere, 1. gere tilgode, godgere (en 


med), gøre gæstebud for, »beværter, byde 
(,Øvab maa jeg byde Dem?), b. på, in- 
byde, *sætje fram, dække op (med), 
gotte (en med noget) (i * gode, ikke 
gotte), *gjære vel?; (med Dril), *skjænke 
(gl. n. skenkja). Mk. skjævk, m. og 
skænkjar, skænkjarsvejn, 2: Sjælbermand 
i Gjæftebud. Jfr. og Servere. 2. skrive 
el, tale om, »avhandle=? jfr. »behandlee, 
fare med. 3. spille på *gagn, n. (sin- 
strumente). S. godt, kostvare seg, ar 
(—-være. D. * kostvære, GI. d. kost- 
vorde, -værge). T.ende godt, ”kost- 
gjær, mat-god? Gom gjerne tralterer, 
*velgjærdsam. olf, fom gjerne t 
velgjærds-folk, n. Tralteret blive, få 
noget (mat, el, vin). »Fek du no'e 
erte, 


Traktør, «tenr, »spiservært (7), kost-hålder? 


gæst-giver. Meyer. Molb. har mange 
ord med Spiſe⸗, som til dels allerede 
han ombytter med Mab: og svenskerne 
med mat- Så har han Spifebord og 
Matbord, Sp fad og Mabdfad, Sp.fammer 
og Mabdfammer, Sp.fte og Mabite, Spije- 
iht og Madlyft, S.varer og Mvarer. 
Svensk: matsal, matsedel for spise-sedel. 
Æn matmester for Molb.s Spijemefter ? 
Eller matvært (el. bare vært?) for hans 
Spifevært? Hans Spifefted kunde da 
bli matsted, 3: Reſtaur. El. værtskap? 


Tralle, *tralle. Jfr. *hulle, *ulle, *sulle. 


Sv. tralla, lulla 


Traller (Sitter[-Stænger]), Ftraler. 
Tralværk, *tra'le-værk. 
Trampe (fammentræde Jorden ved idelig 


Gang), talle(ar), trappe, ar (gl. n. trappa), 
strakk, ae Lie; — — 
træde, e (træd — tro — tradet). »Trakke 
ejn væv, ejn vægef(e). »Trø i golvete, 
o: flampe i ©, »Tre ned grasete. T, 
og løbe ftærtt, spårstejte(o, -te); (gaa 
tungt og farmenbe), *klampe. T—t 
Sted, tråd(o), f, tråk(o), f, gald, m. 
En, fom gaar trampende, tungt, rult, 
m., rulte, f. 


Framyen, * treldjing, tre(d), n. (pofte i 


Tramplinspring — Transit-Handel. 


Forbindeljen trak? og trø[d]«), *trakking, 


ramplinføring (Erempi—), fom gjøres 

ed Hjelp af Springbræt, vippe-spring 

i. P. S.) (bedre: -sprang). Spring- 

abræte-sprang ær vel tungt. Spring- 

brættet heter da hos H. P. 5. vippebræt. 
Jfr. Bippe (le jæppe). 

‘Tran (hol, traan), tran, f., n. (gl. n. 





ry — Harefte Sørt, kblanketyse; 
A 1 

år ANEA Slyse-brænning. 

Tranbærme, se Trangrever. 

'Ærandjant, skærende, skarp; bitende. 

Trauche, snej, f, avskåret stykke. 

Tran , løpe-grav. 

Frau er-Rniv, forskærer-kniv. 

Frandjere, skære for, lægge for. 

Srandjenr, forskærer. 

Trane (Fugl), trane, f. (tran, trunu; gl.n. 
trana, sv. trana). 

"Tranebær (Oxycoceos palustris), trane-bær 
(trante), *myr-tyte, f. (*myre-bær). Gunn.: 
stråbær, tonnorbær, 

‘Frang (Forlegenhed, Nød), trång(o), m., 

, É, naud, f., — f., knipe, 
f.; (Fornøbenheb), tårvio), £ (gl. n. þörf), 
turv, m., tuft, Se Behov, For: | 
nøbenhed. T. (til at gjøre noget), | 
være trængt. E. Begh. »Skrive-, tale- 
trængte. T, gjøre (trænge, flemme), 
trængje (-de). T., naturlig, ytre, *krævje 
seg (om barn, hund, som vil ut). 

‘Trang, trång, o (trångare, trængre), strøj- 
pen. | (ut: &. om Rieder“), kjerken — 
snejpot, *snær; (om Saar, Tider), 
trång (dv. *trængje); (om abning), fang 
(dv, ang-røme, n.); (om Plads), *rom- 
laus. Jfr. Rummelig. øget trang, | 
*trång-voren, *trångleg. T, være(Hemme), 
gnojpe (te). Erangere blive, Jrångne(o), 





digge t T. Sti, Bei, ”trång-stig, | 
(0), m. (gi. 'n. pröng, nå &. 
Sien — trång, m., kræp', m.; 
(trang [?] Bind), ”nauv vind. Mk. *trång- 
bygd (om by); *t.-belt, 3: tæt — 
t.-fj gl (der det er smalt mellem fj æl 
lene); *t „fer, 3; teang at fare igjennem 
gl. n. Pröngfærr); ,«lændt, *t.-sæt' 
— rummet er > o pta), — 
n; t.-sjoa? (om farvaft Ni *-sløg (og 
ful av tuer og — ranghovet ( eff), 
jfr, *hov-trång, 
Zraughed (Gnoærerfed), trång(o), ma trång- 
rømd, fn ng-røme, n., *trånglejk, 
trængd, f, *trængsle, f. (trængsl, -sel), 


trej 5 få (Zrængjel), *trång (treng; 
gln. f) Det vil alle sjå romet | 
og ingen trångene. Jfr. Zman?-, *hov-trång. 


Treyt, Plage), trængsle, f., trængå, f. 
— g 2 Bærme), *korg, m + (også 


859 
forug', *dragse). Jfr. Grever 
(fökræder, skro't, n). — 
Trantvillitet, rolighet, stilhet, tryghet, 
sjæle-fred. 

Tranlampe, kåle(o), £ 

Tranmangel, *lyse-lejse. Av *lyse-laus, 
2: uden Tran. 

FTranplet, lyse-fæk", m 

Srané-, Tra-, over, hinsides: Se Cis. 

Transattion, underhandling, sforhandlinge, 
ftinging? dagtinging; overenskomst, sær”, 
m., avtale, forlik, *samråd? (jfr. »de var 
samråd”e, 3: forlikt, om). Jfr. Atforbering, 
Forpandi, Underh. (Også) enkelt handel 

el. vare-omsætn. 
re underhandler; våldgiftsman. 


I æransalpinft (fra Rom af), nord-alpisk 


(el. over-alp,), nordenfjæls, mots. cig: 
alpinff, sønnen-fjæls, under- (3: neden- 
for, sønnenfor)-alpisk. Jfr. Transmontan. 

FTransatlantift, over-sjes, over-sjøisk, over- 
havs? (t. überſeeiſch), over-atlantisk, ameri- 
kansk, hinsides. 

Transcendent, dental, se Transcend, 

Transdannbiff, hinsides Donau. 

Transept, se Transjept. 

FTransennt, -tent, over-gående (på noget); 
overgående (»forbie-gående, 3: som sg: 
overe), midlertidig (mots, immanent, 
iboende, uabftilelig). 

Fransferabel, over-flyttelig, -ferlig. 

Transferering, se Translation. 

Transfiguration, omdannelse, omskapelse 
(i, til annen skikkelse); »forklarelser 
(Kristi), herlig-gerelse? 

Transfufion, over-førelse, omtapping (av 
blod fra et dyr el. m.ske i et annets 
blod-kar), in-sprøjting? *iblande, f. (o: 
Jndblanding); meddelelse. 

Trausgrebſion, over-trædelse, -»skridelsee, 
overstiging? (-gelse). 

Transient, se Trandeunt. 

Zransigere, * samråde(s) om; få 
istand: bli forlikt om. Mk. samråd”, 
2: forlikt (om). Jfr. Transaltion 

Tranfit, Tranſito, gennem-førsel (av varer 
fra et land til et annet gennem et tredje), 
gennem-gang (som ellers brukes om førsel 
innen et og samme land); gen-utfersel. 

Trans itere (om Varer), føres igennem (et 
land), gå igennem. Z-enbde (Telegram), 
mellemlandsk (H. D.) el. mellemriksk. 
Mots. innen-utenlandsk. 


Eranjit-Godd, Barer, gennemførsels-, 
gen-utførsels el- gennemgangs-gods, 
-varer? 


FTranfit-Handel, -Dplag, «Told, mellem- 
handel (Molb., H.D.), emførsels- el. 
gennemgangs-h. (H. P. 8.), -oplag, gen- 
utførsels-tol? oplags-tol? 


860 


Transition, gennem-gang; overgang (fra 
tanke, tone el. ting til annen t, el. ti). 
Transitiv (i Gramm.), invirkende (Bojesen), 

styrende, Ny ill. Tid, (n.). 


Transitoriff, gennem-gående; overgående | 


(9: »forbie-g.], overgangs, kortvarig, Jfr, 
Intermiſtiſt Petr på 

Transfolation, gennem-siling (-sing). 

Transtorporation, sjæle-fytting, -svan- 
dringe; omskapelse (fra legem til annet 


m je 
Zranslatere el. -ferere, over-sætte, tolke 
(ar), omsætte (Lm.). 
Translation, oversættelse, 
flyt(n)ing, overflyttelse; 
-adragelsee (av rettighet). 
Translator, -teur, over-sætter (edfæstet), 
ut-læggjar, m., tolk, m, (især ed-svoren). 
Translocere (i Skolen), flytte op; (Trop: 
er p. besl), flytte, læggje om? Mk. 
'omlagd, 3: omflyttet. Jir. Forflytte, 


Forjætte. 
Translotation, flyt(n)ing, |omflytn.; (i Stole), 
opflytning. 


ut-læggelse ; 
over - førelse, 


ansmarin eller -atfantift, over-sjes| 


(-25øisk»), fra hinsides havet, over-havs? 
over-atlantisk, amerikansk. 
Transmigration, (ut-)fytting, 

(folke, sjæle-Ølytting). 

Fransmisfibel, oversendelig; avhændelig, 
avståelig (som kan overlates til andre). 
Æransmontan, hinsides fjællene, altså 

sennen-fjæl'sk el. norden-fjæl”sk, alt efter 
den talendes standpunkt, sennen- el. 
nordenfor de store europ. fjæl', Alperne 
(og Pyrenæerne?). 
m. fl ær da transmontan = italiensk, 
romersk, pavelig. Jfr. Uliramontan. 
Transmutabel, omskiftelig. 
Transmutation, s+ændringe, omskiftelse, 
natur-skifte? (at flifte N.), om-skapelse. Jfr, 
Forandring, Forvandling, Omftiftelje. 
Transpadanff, hinsides Pofelven). 
Transparence, |-ren(t)å, gennem -skin 
(Meyer), gennem-synlighet, -»sigtighete, 
klarhet, skirlejk, m. Jfr. Gjennemjigtig. 
Transparent, et, gennemsynligt billed (el. 
maleri), lekt(e)-billed? 
Trandpiration, se Transfyir. 
Transplantation, om»plantinge, -Aytting, 
-sætting; insæt(nling, infælling. 
Transponere, flytte, *flytje om (dertil 
*omflut?), 
oversætte. 


-vandring 


Transport, «tering, foring, f., førsel (Molb., | 


Asbj.), over-føring, -førsel (H, D.), "fore 
— f, førsle, f. (Noget, fom 
ansporteres), foring (også (H. D.). 
> ing manskape. Også sendegods 
(ubortfendte, førslede Varer”). T. af 
Tropper (T.-ransp.), manskaps-førsel, 


For frans(k)mannen | 


omsætte, overføre (H. D.); | 





Transition — Transversal. 


føring? $. i Reguffab, over-førsel? 
-flyttelse (av sum fra en side til en en 
T. af Giendom (af en Ret, et Krav), 
skete, overlatelse, over»dragelsee (t. stra: 
gen), frasigelse, avståelse (f. e: av »vexele 
til en annen), avhændelse? S, af Tom- 
mer nedad en Elv, flet(n)ing, timmer-f., 
flejting, fiåting(o), f. Mk. brøtning(s- 
folk, -man); bråtning(o). Dertil Aøjtar, 


flåtar(o), flåt-man(o). Bekoſtning af T., 
førsels-utgift, -penger. Mk. færdes-las”, 
n., *førsle-las (T,-2æ8). Mk. føringsskib 


(H. D.), *førsle-skute, førsels-skip, 9: 
TranSportftib. Fædrel., Molb. 
Transportabel, (let), flyttelig, fetjandely), 
*førande, letfør (Asbj.); overførlig (på 
el. til andre, f. e. gæld, skyldighet). 
Transportation, -tering, f. Cr. af gor- 
Brhbere, bortførelse? overførsel, Meyer. 
Transport(atum), (eg. overført el. flyttet) 
førre side (»forriges, t. Vorige). Jfr. 


teris. 
| Traudportere, føre (-de), *for(dje(ar 


3 
sende, fletje, y (— flutte); (paa Hr 
”rejde (9: Inde ride); (paa Vogn), *kjøjre; 
også over-føre, -flytte (som fra side til 
annen); (fom Brevftab, et), frasige sig, 
avstå, avhænde, over»drager (t. iber- 
tragen), overlate. T—t over Søen, s(j)e- 
fort. H. D. Œn, fom transporterer 
Barer, *førings-man, Ffærdman, *færdes- 
man, Jfr. Befordre. 
Transportør, vinkel-mål, -måler. 
Transpoiition, flytning, omflytting; (i 
fif), omsætning (i annen tone); om- 
stilling (i ligninger, fra side av likhets- 
tegnet til annen). 

Transfeendent, over-stigende (neml. ser- 
faringen*), over-sanselig, åndelig. 

Transjcendental (opfundet af Kant), over- 
sanselig, rent åndelig; over-timelig. Mar- 
tensen. 

Tran(s)fept, tvær-kirke, n. (3: tværbygnin- 
gen, som ger kirke til korskirke, *kor- 
sene, højre og venstre kors); tvær-skip 
(H. D.); (i utstillings-bygning), tværsal 
— mots. langsal (nave). Lm. 

Transfpiration, utsdunstninge, sved, svejte, 
m. (gl. n. svejti), dugging; utsved(njing 
(=Opfind.s Boge). Jfr. Udbunſtning 

Transjpirere, svede (jfr. og Dunfte, Dampe); 
(billedlig, om røbede Hemmeligh.), tyte 
ut? (dansk: udsiye — H, P, 5.), fkome 
ut (iblant folk), *komme op, *kome op 


i høgt. 
Transjubftantiation, natur-skifte, omska- 
pelse (som fra brød og vin til ket og blod). 
Tranéverfal, *tvær-, på tværs; »skråe, (t. 
ſchräge; nordfris. førmad), skæv, tvær- 
løpende, -gående, -liggende (H. P. S.); 
jfr, Ftvær-sæt', -*vend, -*snud". 


Trantønde — Traadrulle, 


Trantønde, lyse-tunne, £. 

Trapezium, skæv-tavle. H: P. S. 

Trappe, tråp'(o), f; (liben, til en Dpr), | 
ta'm, m. Mk. og stæt, fẹ, og klop’, 
f. (som ved en der). Jfr, Stænte. Mk. | 
tråp'-sko, m., 9: Trappefod (Grundftytte 
under en T); tråppe- gang, m, 9: 
Trappegang. 

Frappetrin, stegli), n., tråppesteglo); Tu 
indhugget i en lippe el, paa en 38, 


stå Pao) f. | 

Trafi (tøfle affteb), *labbe, skåkle (0, -ar), 
tele(ar); jfr. Trippe, Gokte; (gan fierit | 
el. meget, g. idelig, frem og tilb.), ælte, 
É Ce), trakke(ar), tvarge(ar). Jfr. Strippe; 

elig. 

Trasſant, -fent, utsteder av »veksele, ut- 
giver, avgiver Jfr. Trasſere. 

Trasſatlus), den på-strukner (J.L.); den 
betrukne (Morgenbl.). >Trækker ær dog 
tysk. Løser? (*lejsar, in-løser), in-frier? 
utreder? (av „Bereleng Beløb”). 

Frasjere, utstede (J. L.), strækker, »vek- 
sele; utgive, avgive (]. L.), utstede. 

Tratta (Tratte; trasjeret Veret, modſ. 
Egen:B., fom En udileder pan fig felv), 
1. utsted »vekselr; 2. den strukne« sum, 
dens pålydende sum. Da »trække« like 
så vel som »trasseree ær unorsk (tysk) | 
og på norsk heter drafge), skulde Tras⸗ 
fent, Trasſat og Tratta heller hete dra- 

"ger, pådragen (for på»trukkene), 3: den 
dragne, drag, dapma H. P. S. har 
pårtrækkere, påstrukken«, påstrækninge, 
og slipper således radt fra det. 

Tranrig (t. traurig), ned-slåt, *uglad, *sorg- 
given. Jfr. Sørgmobig. 

Trap, tråv, n., tråving, f., dult (dul”, dild), 
n; rult,m.  »Det gjek med same rul- 
tene. T., fort, fmnaat, hulter, n, lunk, 
m., små-tråv, n.; (fierft), *spa*n-tråv. 

Travail, arbejd. Travailler, tungt stræv, 
slit og slæp, *revli) og slit, slæp og 
træl, n: "Bravaillere, slite og slæpe, 
*træle, ame seg, *amle. Jfr. Arbeide 
tungt. 

Trave, en (20 Neg), jfr. træve(e), m. (3: 
24 el. 26 korn-band). Gl. n. fref. Sv. 
trafve. Jfr. Reg. 

Trave, at, tråve(ar), *digle, dulte, ar (også 
dulle, dille, dilte, tilte; dalle, dalte, 
dalre). T. fmaat, *hultre, *lunke (lun- 
kre), digtefar). Dv. digt, m., jævn, tra: 


vende Gang. 

Fravehob (908 af Reg, fom fættes fam- 
men paa Marten”), hat, m., rauk, m. 
(n.) = krøjs, m. (2: 6 band); skruv, n. 
(9: 12 — sætte(e), f m el. 8 band); 
kås(o), f£ (4 band). Jfr. Meg. 

Traver, *råvar. 

Travers (paa tværs mod Hovebvorden), | 








861 


Traverje, tværvol(d) (Molb.), 3: »skanser 
på voldgang; tvær-værn (H. D.); tvær- 
linie, -gang, -grav, -vej, stang, -bjælke; 
strek i regningen; motgang. 


Travejtere, eg. omklæde, se Parsbiere, 
| Travejtering, eg. omklædning, latterlig- 
vrænge-billed, Se 


ørelse, vrænging; 
— 

Traveſti, vrænge-billed. Jfr. Karrikatur. 

Travl, flittig, *trojten, trøjtsam, gridog, 
Fannig, ansam, gjerog (gi—), *røkjen. 
Have det travlt, ha" det *anvint, an- 
samt, meget at *stå i (»dej ha" mekje te 
stå — stande — utie), at »*ståke (*stime) 
mede (ar; — stoke, stuke); *kave, an= 
døve, annast, ståsse, snugge seg (ar), 
stride med (— de: "me stridde med det 
længe); tvætte (3: vimse fra det ene til 
det andre). Travlt, sv. brådt. »Hafva 
b. med atte. Jfr. »hafra brådtome (el. 
brådt om), 3: have Saftbærf. 

Trawl, bundslæpe-våd (H. D.), bo(t)n- 
(Bund-Jskrape, sokn(o0), f. 

Fravlfjed, ån'(o), f (gl. m önn), førsle, 
f, gjerogskap (gi—), m., gjeroghejt, £., 
andøving, f, andov, n. (00), ansæmd, f., 
trøjt, m. (2: Anftrængelfe for at bli fær= 
big), tidlejse, f., vinne, f., vinneskap, 
m., fikt, f., kav, n, skuring, f, stå'k, 
m, sti, m, stås, p, skåv(o), n. (av 
#skuve), snuna(d), m, snuing, f., snug’, 
m.; (med urenligt Arbeide), rot, n.; 
(meb unødige Ting), tvætting, £. Jfr. 
Skynding, Haft; Stundesløshed. 

Trand (Treden, Gang), tred, n. 

Trand, tråd, m., tvinne, m.; (Stræng), 
*tråd (»stål-, massing-t.«); (Garn, Spind), 
tråd. Mk. tråd-dokke, f.; -kart, m, 3: 
„libet Zraabnøgle”; -lejse, f.; -neste(y), 
n.; stubbe, m. Mk. og fnåltråd, s: 
Traab „omtrent af en Haands Længde”, 
Jfr. Kurre og Fordillet. T. i en Snor 
(en af be 3 enkelte Dele i et Snøre), 
tår, m. (også „ben enlige Del af en 
tvunden £.*). (Linie, fom ligner en T.) 
tåt". Jfr. »råbarka"-t.e (i læder) (Sted 
i Bæv, Hvor en T. er afflidt el. udfal- 
ben), tvesti, f. (Af 2 T. beftanende 
gut — — T. jette i 
(Raai), de) (-de). . præda. Sv. 
träda- Med T, fæfte, se Hefte. Jfr. 
næsting, f. 

Traadagtig, *tråden. 

Traadbundt (Fid, i Kanten af Væv), jar- 


fæte(e), m. (sjadar—e). 
Frandet o beftalfen med Genf. til Traad”), 
-træd”. Brukes sammensat: ejn-, tvi- 


træd”. 


— (i Fiſtenes Indvolde), kvejs, f. 
VEISE |. 
Trandrulie, snælle (-14-) (tråd) B. B. 


862 


Traadtorv (Altetorv, fom æltes med Fod⸗ 
in nen (i likhet m. — 
ost, *knaost), trakke-t.? (jfr. tr. ejn 


vær, ©). 
Zraatle (af Traad?), *fate(ar), *næste,| 


”bæste (bast»?«), *næle (av nål). 

Fre (3), *tri. (Ager til Udfæd af tre Me- 
fer), tri-mæling, m, (jfr. *såldså[a]). 
(Baad med tre Aarepar), tri-kjejping, m., 

tri-røding (-reting, -reming). (Dandå 
af tre Berj,), tri-tur, m. (Gaard med 
tre Dpfidbere), *tri-gara”, *tri-balt? (ef- 
ter tvibelt); (Stib med tre Mater) (tre: 
maftet), trimastring, m. 
melt Dyr) (treaarig, Heft, Ren), tri-åring, 
m. (*tri-æring —P. Asbj.), trivetter, m. ; 
(oppe), »trivetree, f, (trevete). Gl. n. 
rivetr, 2: treanvig. (Tre Mar al. Fifi) 

enarig), trivetter-fisk, m. (Tre Alen 
ang Stof), tri-alning, m. (I tre Dele 
fløyet) (trefløvet?), *trikløjvd; (tredelt), 
Ftri-skift. k (AF tre Gaarde —— 
tri-gar(d)a(d). »Der er trigar'a(t) (n.). 
A u gammel), tri-næt" (»t. — 
Dyr. tri-nætting, m, 2: 3 N. gl. Unge. 
(3 tre Rader fat), *tri-sær". (I tre Rum 
delt), tri-gjølma(d); tri-roma" (trerumnet). 
Mk. gjelming, m., >: Rum, fraftilt ved 
en Mellemvæg. (Med tre Traade fam- 
men, tretraab8, om Bæv), se Trebobbelt. 
(Ære Maal give, til Kreatur), tri-mæle 
(te). (Til tre forftjell. Lider gjøre no: 
get), tri-munde(ar). (Tre Gange om Daz 
gen malte), tri-mjølke(ar), *trimunde. 
(3 tre Dele flifte), tri-skifte, (F tre Styl- 
fer fljære), tri-skjære. Dv. tri-skjæring, 
m. (om fisk). 

Freaarig, se under Tre. 

Tredeling (Del. mel, Tre), tre-skifte (Molb.), 
trinning, f. (»i trinningome, o: i tre Dele 
ef. Stifter). 

Tredelt, tri-lota(d), u; trin” (jfr. trende, 9: 
trenne), *tri-skift. 

Tredie, tredje, gre t, #tredje-kvar. 
Selv t., *sjøl-t. Den t Del, *t.-parten, 
«løten? (T. 2eb8 Glægtning), *tri-mæn- 
ning, 3: Næftføbftendebarn. 

Trediedel, tri(djjung, m, treung, m, 

Tredive, trettifee). I sammensætn. heter 
tre (8) i * tri-, så nær som i tretten og 
tretti, som har tre-, og det med lyd av 
ser, ikke av sær, som i dansk-norsk. 

Tredobbelt, -foldlig), tri-fæld (-18), (sjæld- 
nere) trifalda”, trifald (pl. n. brifaldr); 
(fammenlagt af tre Dele), *tri-gjægnd, 

t-lagd (tråd, tåg), *tri-tåtta(d) tætta’). 

Med t. Eraad (om Bev), *ri-træd”, S, 

Melat, *tri-sæt, (Z. = tre Gange), tri- 
t 


Tre(b)findstyve, #seks-ti, 
Treetages, ”tri-høg (-t. hus). 


Traadtørv — 


(Tre Var gam-| 


Triangulering. 
Drefod (trebenet Stol, uden Ryg?), rak”. 
H. enfjæls: *knak’. 


L 
Trefodet (Bord), Hriføt" (bord). 
Trefold(ig), se Tredobbelt, 
Trefort, gaffel, m. (neml. Neptuns-g.). 
— “fantet, tri-he(r)not(y), tri-kan- 
tal d). 


Trefant, tri-kant, m., tri-herning(y), m. 

Tremandsbaad (med 6 Aarer), tre-ramming 
(H. Sch.), trireming, m., tri-reding, -rø- 
ring, m., seks-æring, m. 

Tremaftet, se under Tre, 

Tremulanter, skælvende, dirrende, bølgende 
toner, skælve- el, dirret.? 

Trende, *tri; *trin'. 

Trepan, skalle-, haus-bor? (at bore gen-- 
nem hjærneskalien, *hausen, med). Molb.: 
$Hjerneborer. Likeså H. P. S. 

Trepanere, hjærne-bore. H. P. S, 

Trepanering, nation, skalle-, haus-bo- 
ring? skolt- el, skjælte-b.? hjærne-boring. 
H: P. S. 

Trepidation, skjælv, m., bevr(i), m., #bev- 

ing(i), f.; motleshet. Jfr. Bæven, Ry- 


Trepigget, «tandet, tri-tinda(d). 

Trerebet, tre klers. „Tre Kløers Bør". 
< Lie. 

Trerummet, se under Tre, 


Treſor, skat; skat-kammer. 
Treſorier, skat-mester. 


Treſpand (Dræt for tre Hefte), tri-bejte, f 
Spænd 


Jfr. . 

Tresfe(r) („guld⸗ el. følbvirket Bræmme 
til at jætte paa Klever"), kanter, ræn- 
der, bræmmer (selv-, gul”-); fætter, flæt- 
(n)ing(er) (bår-). Se Galvner; Bræmme. 

Freftemmig (t. breyftimmig), tre-røstig? 

Fretandet, se Trepigget. 

Tretten, tretten (ee). Jfr. Tredive. 

Treuga Dei (fr. trève), guds-fred, våpen- 
hvile, -stilstand, 

Treven (træven), *træ”g (gl. n. tregr), *trau" 


(gl n. traudr), *sejn-før, *sejn-dreg, 
ejn, *trå (Fr. Bg.), *sejn-voren, *tung, 
utidig, *lat. 


Triade, Triad, Trilogi, trehet, -enhet, 
tre-enighet? tre-helhet el. -ening. H.P. 
S. Æriag harntonila, den harmoniske 
treklang. Jfr. armoni. 

Friadifl, trehets-, tre-delelig; jfr. tri-lota” 
(u), tre-delt. 

Triage = Sortering („af en Bare efter 
Kvaliteten"), ut-skud, skra'p, n., rask, 
Iy te), » (av *skjote, 5: ,fortere", 
vrage). Også = hugst (i skogstellet). ` 

Triangel, tre-kant, tri-hørning(y), m, Sv- 
trehørning. 

Triangulere, opmåle efter trekanter (tre- 
kante? 


| Triangufering, «Tation, opmåling efter tre- 


— 


kanter (trekanting?); in-poting i trekantet 
inskur i træet (trekanting?). 

Triarie, kærne- manskapet; 
manskap? 

Friarli, tre-styre (tre-mans-styre, 2: styre 
av 3 mæn). Jfr. Zriumvirat. 

Tring, se Trinde. 

Fribuere, tillægge, tilskrive; give, tilegne. 


Meyer. 
Tribulation, ængstelse, pinsel, plage, 
trængsel, Jfr. Ynfægtelje, Chifane; 
— kr: I 
ere, skræmme, ængste, pin! age. 
Tribun (Foltez), folke korde, (en) folke 
råd. H. P. S. 


Tribunal, domstol, ret; tingsted; domring 
(H. D.), dom-råd el. dommerråd. H.D 
Jfr. Forhøining, bjæl', m.; d. * hjæl 
(H. D.); sv. hjålle. 

Tribunat, (folke-|hevdingdemme; et folke- 
råd. H. P.S 


Tribune, ophøjet plas, stol (højstol?), taler- | 


stol, *pal”, *tra'm, m. Jfr. hjæl”, m.; 
(dansk) hja'l, H. D. (som her nævner op 
valg], fest-, sang-hjal). Sv. * hjålle. 
— Terrasje Stillabds, Forhøining; 


ulpitur. 

Tribhus, folke-avdeling, hæred (herred)? 
fjærding (bægge som lands-del og til- 
hørende folke-del). 

Tribut, skat, avgift, pålæg, skyldighet, 
skat-skyld (H. P. S.), skyldig ytelse; 
(Kontingent, Bidrag), tol’, m. (dert. *tolle, 
>: betale Kontingent, Tribut). 

Fributaring, skatteyter; skatte-konge, 
sland. 

Tribntær, tair, skatskyldig, skatte-ytende. 

Fricenninm, (et) tretti-år. Jfr. tre-år, fem- 
år, ti-år, hundreår 
el. år-hund.). Jfr. Aarhundrede 

Tricens, tre-ho"det. 

Fricejimation, uttagelse av hver trettiende 
man (trettiende-tak?). Jfr. Decimering, 
tiend”-tak? 3: at tage tiende, hver tiende. 
Tiende som avgift ær jo og egentlig = 
decima, neml, pars, del. 

Trid (i Mhift), overstik (over de 6). 

Tridens, Dent, »treforke, Neptuns-gaffel. 
Jfr. Fork, Gaffel. 

Zridfe, tril, m. (2: liden, rund Stive); 


trissel, m. (tris', m.; sv. trissa), kringle, | 


,, rennel, P E P snælde, f. 


f. 
Tridſe af (gan fin Gang, gaa jævnt frem 
bag one Se eid *r — 
vejr, sav stade, »av ga're« [av gårde 
Triduum, (et) tre-døgn? 
Friennal, tre-årig. 
Triennium, tre-år. Jfr. Warbunbrede. 
Trientalis europea, Fsjausester - blom, 
*stjørne-blom, #skog-pryde, *fager-blom, 
*fager-gul”, skog-stjærne. Sørensen. 


). 


(ikke år-tre, år-fem | 


aij 


Trillebør. 863 


Trifolium, kløver, klever-blad. Jir. Kløver. 

Friga, tre-spæn, -bejt? Jir: Biga, Spænb. 

Trigami, tre-gifte (med tre mæn el. tre 
koner). Jfr. Bigami. 

Triglotte (Bibel, Ordbog m. m. paa 3 
Sprog jævnfideg), tre-måls-bok, -skrift 
Eg. tre-tunge. 

Triglyf, tre-renne? (tre renner el. »fordyb- 
ningere i den doriske søjle). = 

Trigon (= Triangel), -gonon, gonum, 
tre-kant. Jfr. Triangel. 

ZTrigoniff, tre-kantet, trekant-, ”tri-her- 


not(y—u). 
Trigonometri, tre-kant- el. tre-vinkel- 
måling, 3: -målekunst. H., P. S. vil 


hellere ha trepunkt-måling el. -lære. 


+ | Trigonometriff, trekant-målings-, -målende ; 


tre-punktlig (H. P. 8.), tre-vinkels-. 
Trifiner, hår-mak”? (ə; hårfine —— 
Trikliniark (hos en rig, høj Herre), hus- 
foged, 3: hushålder(o) 


hovmester, hus- 

| oe h.-ske). 

Triklinium, mat-bord (lavt, trekantet). 

Frikolor, trefarget (rødt-blåt-kvit). (Tri 
foloren), tre-*le'r'a(i'), tre-lets-flaget (let, 
2: farge), det (franske) trefargedeflag; den 
trefarg. hatte-lykke (-»slejfer) el. -rose 
(kokarde). 

Trikordiunm (6), —* (»luth« med 
3 strænger); tre-tønet »melodie, *tre- 
klang? Jfr. Melodi. 

Trifot, -fotage, *bundet (»strikkete) tøj 
(Fty), *bundings-ty? "bundet plag’ (fransk 
uttale av det tyske firiden?). Altså: 
»Strempevæver-varere, spe't(y), m, 2: 
„ſtrikkebe Alædningsftylker”, *Binde og 
Fspate ær = t. ftriden. 

Tri tere, »strikke« , 

” (Fspete). 

| Trifotomi (—do—) (af Foli, >: Haar), 

hår-kløving (-averie), ord-kløjving, f; 

(af tplya, o: å 3 Dele), tre-deling (del. 


i tre). 

Frifotomiff, hår- eller ord-kløvende; tre- 
ledet, treleds. 

Trilemma, tre-klemme (at bli klemt fra 
tre sider), tre-val(g) (at måtte vælge et 
av tre), van-råd, knipe. Jfr. Dilemma; 

orlegenhed. 

Trille (Top at lege med), tri”, m. Jfr- 
Top (Legetøi). 

Trille, at, trille(ar) (trulle), krinte(ar), trinte 
(ar), *rulle, ralle (sv. ralla); jfr. ral, m., 
rund Klump; (om Taarer), haglelar), 
hægle(ar). Jfr. Rulle. 

Trille (ital. trillo}, tone-hvirvel? -kværvel? 
— a: Flæte-) (jfr. t brilfen, in 

eife bewegen, 2: ,hvirble", Fkværve 


[de]. £ 
trille, f., trille-bår (-båre), f. 


*binde, *spete 


Trillehør, 
Paa T, føre, trille, ar. 





864 


Trilling, trinling, m. (trilling). 

Trillo, se Trille (trillo). 

Frilogi, trehet, tretal (tal av tre), tre 
fåldighet, tre-enighet. 

Frimejter, tre måneder, fjærding-år, 

Frimeter, *seks-fotet (-føt'), jambe-vers; 
tre-måler el. tremåler-værs. H. P. 5. 
Jir. Jambe. 

Frimle (,falbe omkuld?“), *winte, #tumle, 
*dætte i kol, *stupe, drive’ stad, *sige 
ned, *sige i kol, *fare i kol, *kolle seg. 
Jfr. Dmiuld. 

Frimorfismuå, jfr. tri-skap (2: med tre- 
fåldig skapning; "skap ær »figure, 
skikkelse). 


Trim, steg(i'), n., fe(e)t, n. (op-steg, i, | 


Lm:; nedsteg?). 

Frind, *krint, rund-laten; fyldig, *triveleg, 
*ræk(e), "for, "diger, *tjuk'-fallen. 

Frindt out, rundt om, *kring-om. 

Trine, trå (-dde) og |(træ[d] — tro — 

- tra'e'), trø (-dde). å 

Frinitariere, tre-enighets-mæn el. -ved- 
kænnere? (2: -sbekjenderer), t.-troende, 

Frinitet, trehet, trefåldighet. 

Frinomiff, tre-leds, tre-fåld, tre-delt. Meyer. 

Trin, tone-stykke for tre *gagn (9: red- 
skaper, »instrumentere), altså vel tre- 

il, tre-sang, tri-ljød, Lm. 

Tripartit, tre-delt, *trin"; tri-klajvd. 

Fripartition, tre-deling, trinning, f 
Triſektion og Trikotomi. 

Triple, se Tripipjel. 

Friplere, tre-fålde?, trenne el, *trinne? (i 
likhet med *tvinne to el. tvenne tråder 
sammen), 3: fordoble. 

Friplicere, ingive tredje inlæg, svare på 
den saksøktes andre inlæg. Jfr. Duplit. 

Friplicitet, tre-fåldighet. 

Friplik, tredje inlæg (fra klagerens side, 
svar på tiltaltes »duplike). Se Duplit. 
Friplifat, tredje utgave, tredje gentagelse 
(3: tredje likelydende »eksemplare av 

samme brev el, brevskap). 

Triplum, trefåld, tre ganger så meget. 
In triplo, i tre utgaver el. gentagelser 
(avskrifter, »sexemplare); tri-fæld, *tri- 
falda(d), >: tredobbelt, Som adv. *tri- 
fældt, >: 3 Ganger. 

Tripode, Tripus, »trefote. Jfr. Trefod. 

Frippe, trippelar), kippe (-te), “dalle *dalte, 
*dilte, *daldre, dille(ar), dalke, *dilke, 
dulte, *hultre, *knabbe, hy (-dde), hypje 
(ar), *hekle, fjabbe, *labbe, *lakke (2: 

å let; sv. lacka), *pilte (B.B.), laupe 
foe i kring, 1, ærend). Jfr. tæpe (-te), 
tatte(y, - e), telte(y, ar), >: træbe let og 
varfomt, gaa fom par Tæerne, Trip- 


Jir: 


pende Gang, tråv, n. 
Triplet, Triple, tre-fåld(i)g. Jfr. Trip: 
pel⸗ Alliance. 


Trippel· Alliance, 


Trilling — Trives. 


treman(d)s-»forbunde; 
tremans-lag? tremagts-forbund (H. P. S.), 
-samlag el. -lag? 

Frippel-Talt, tre-ledet tone-mål, ulike 
takt. 

Trippelſe (Murſtensmel til Polering), 
stripsl, n. 

Trirem, tre-rad-året skip, tre-ro- (el. ror-) 
lags skip? 

Frifektion, tre-deling. Jfr, Tripartition. 

Triſeltor, tre-deler (redskap). 

Frijpermifl, med tre fre-korn. 

Trift, uglad, *stur(en), "sur, surseende, *sor- 
gal, sørgelig, sorg-given, -*ful', *tung- 
sam, *tung (i hugen), tung-sindig, trau- 
(djig, mørk, grå, skyet; øde, ødslig, 
stille, tomt (sted), trau(d)sam. 

Triſyllabiſt, tre-stavelses. 

Trit(þjeisme, eg. tre-gude-lære el. -tro 
(tro på tre guder el. på tre guddommer 
i treenigheten). 

Frit(hjetft, tre-gud-troende, tre-guds-dyrker? 

Fritt: holde T. med, hålde »skridte, h. 
steg med, 

Triumf, sejers-»toge, -fæst, -glæde, sejer- 
salighet; s.sjubel, -jubling (H. P. 8.). 
FTrinmf-Bue, Port, -Bogn, sejers-bue 
osv. Triumfer feire, hålde sejers-fæster, 
festlig-hålde (sine) sejere. 

Triumfator, sejer-herren (når talen ær om 
sejersfæst, om »triumfe). 

Friumfere, hålde sejers-fæst; være sejer- 
salig, sejerjuble (H. P. 5.), være kry, 

kaut, *heje (rope hejl), *skrie, *skræje, 
frie. T. over Fiender, sejre, få over- 
hånd. Jfr. Guble og Hovere. 

Frimmvir, tre- man. Jfr. 
Duumvir. 

Frinmvirat (Forening af Tre), tremanskap? 
tremans-lag, -styre, -råd, -vælde (3: Re⸗ 
gjering ved Tre). Jfr. Decem=, Duum-virat. 

Trivelig (fed), triveleg, tidig, f. e. om 


Decemvir, 





, som kommer i den beste tid; (friji, 
obig), triveleg, *kvi(d)og (av *kvid, 
ug), rund; (tjødrig, frodig, om Dyr), 

*frau(dlig, håldig(o), vel hålda(d); (om 
Træt), *froj; (om Sted), triveleg, tnvsleg. 

Trivelighed, trevskap(i), m., (sjældnere) 
some m., håld(o), f. (sv. hull). Se 
Vrivelje. Mangel paa T., utrivskap. 

Trivelfe, trivn f., trevna"(i'), m., trevskap(i"), 
m., trivsle, f. (trivd, f., trift, f.). Gl. n 
trifnadr; sv. trefnad; (Rrenturene8), 
trevna", trevskap, audn, f., hæve, n, 
ming(e), m. 

Trives (vore, komme fig), telast(i), trone 
(ar), w tronast (gl. n. Pröast); 
(Iyffe8, om Åreaturene), kome seg, hæm- 
dast(e). T. vel paa et Sted, like seg 
der, hyllast, trivast, trøje seg, one, u 
(-de og te). Gl. n. una. Jfr. gotisk 


Trivialitet — Troldsmør. 


gn være glad. 


arhsialitet, lavhet (låghet), hverdaglighet, 
hverdags-snak, h.-tanke (H. D.), vesal- 
dom. Lm. T., bræbende, sjæle-sli't. 
H. D. Jfr. Trivial (el) ) og Po 

Frivialnavn, hvermans-navn (på f. fen 
vækst), bygde-n. (norske n., i Norge, mots, 
i vitenskapen); »artse-n. Jfr, Genus. 

Frivialffole, eg. tre-vejs el. 
skole; lægre latinskole, >: underklasserne 
i en latinskole. 

Sriviel, -vinl, ring(e), lav (*låg), hver- 
dags, -dagslig, dagligdags, forslit, lej, 
kedelig, gornek dags-daglig. H. P. 8. 
Jfr. og Flau 

Trivium, eg. ” tredærdommen el. de tre 
vejer (til teologien, nemlig mål-, sti'l- 
tænke-lære). Jfr. Filologi (Latin), Retorik, 
Dialektik. Jfr. og Kvabrivium. T, o 
= korsvej. 

Tro, en (Tante, Mening), *tru, E, trunad, 
m.; (Zroftab, VErligheb), *tru, Struskap ; 
(Tillid til En), *tru; 
T ait T. *utru, Ymåfå-t, vantru, f. 

ammel Folletro, *påtru. J god Ei 
fi god tru. Trøen falt, tru, Fred: 
Ftrufast. 
ved min Helgen (sankt). 
Jfr: *sant Ola", sante Per. 
nej(,) sam. Jir. jaC,) gu, nej gu, 9: 
ved Gud. Jfr. og Saamaænd. 

— *tru; oprigtig, ærlig), *tru, *truen 
o 

Ero, at (hode for fandt), *tru — 


Sv. — SE 
Jfr. ja(;) san; 


ja 


(være vis paa, mett tvivle om 
*tra; (have Tillid til), *tru. Fan til at| 
É, tin-tælje 

Tro(d)å Let Trofa), hær- 


hær-gods. 

Trods (t. Trop), trås? —— n- tråskap, 
T; — Ta, (gjære) Bg 

tværke, så mejns. %. byd $ 
— op naserne, gjære seg kyndog, * 
s. grøn, bjode el. give vondt, >være tå. 
Fil T. for, at, fere(y) alt det. 

Trobſe (være gjenftridig), tråsse, ar (trasse), 
sterre imot(ee), *gjene, gjære seg gren el. 
kyndog; (gjøre Fjæt el. ubholb. Mobft.), 
tråsse? („ben overlegne Fiende”), jfr. 
*tråke, o: firebe imod. 

Trodſig, tråssog (trassig), *trå, *råkal, 
*hard-sæt'(e), *h.-lynd (gl. n. hardlyndr), 
*h.-stadig, kyndog (-dig), *kjæppen, 
*mejnen, pk Fra'm, *r.- bet, *rist- 
høg (jfr. Kjæpbøi), *fordarka', #rang-vi’s, 
*trejsk (sv. tredsk), *tvær-før (jfr. Stiv: 
ed *ubyden (jfr. artig); (om Dor), 

kseleg, av *krækse, 2: froget Øren. 

— a ig. 
rødfighed, *tråskap, m., kjæpne, f., kyndog- 
skap, m, (gl. n. kyndugr, trobfig). 


(Religion), *tru. | 


Min Tro, mi(n) sant), 2: ær 


865 


»Han oner ikkje her egene (| (faft i Eoen #truande Staa 


T., Fvære truande; jfr. Yvære sætande, 

v. salt på, være te tru Han æ kje 
te tru. Han æ "kje sætande. »D'er 
ikkje sæt på hane. Jfr. Gjterrettelig, 
Nefterrettelig. 

Trofaft (hengiven), *tru, *trufast. 

Zrofafthed, *truskap. 

FTrofæler), se Tropæler 


tre-lærdoms- | Fragfydyt, hule-bo el 7 pe (Molb.) GF 


nordbo, landbo), hule-mænneske. 
dette -bo, -boer svarer i * «bu, m. Ea 
my -byg”, m., -*bygding, -"lænding, 
en. folk. Jfr. Korda, Strandboer, 
yo 

Trohjertig (,uforftilt, mabenhjertig"; 
nyere Tid optaget efter bet tybjre — 
hergig”, Molb.), *tru-værdog, *truen, 
tru, *vel-tænkt, *ærleg, ende-fram, 2: 


uforbeholden i fine Ytringer; *bejn- 
svaren. 
Trokar (trois quarts, >: å, treægget hul 


Baal til at tappe Batterfottige meb), 
penål. H. P. 
Tr an (-quere), E *tuske. 
Trolle, se Traakle. 
plæ, för-tung? (ikke bak-tung som jam- 
ben) el. én-to? (motsat en-té, 3: en 
jambe). H. P. S.: nedganper el. nedfot. 


Jir Jambe. 
Trold, trol’, n., bejand, n. S, (el. Dieven, 


tram, m. (træm; n. tramr); (arrigt 
T.), — Serbian br a *sinne- 
påse; (fvinbeligt), *trol-kj Jfr. 
øtunfbinde. Mf Trolde — 
iz dorfulgt, trol'-ælt(e). Om Sted, 
` hvor S har fin Gang, trol-gjængt, 
Adj. n- 

Troldbær, trol-bær. Jfr. Bær. 

Trolddom, *rolskap, m., troldom; mi, 
gan(d), m., forgerelse. Gtittelfe, fom 
er paafommen ved Tu trol-ham, -m 


Bed T. bevirke, trollefar). Trolle op 
ejn storme. 

Trolde, se Trylle 

Troldeſtiftelſe, trolskap, n. (ikke m., som 


ær et annet ord). 
Troldflue, gan(d)-fluge, £ 
Troldhat, fluge-såp, m., f.-dræ”p, n. 
Zroldhæg, se Tøftetra. ' Jfr. Hjørtetørn. 


Troldkunſter gjøre, trolle, ar, #kaste 
Troldfvinde, *trol'-kjærring. Jfr Her. 
ro - 

Froldtvindens Sat, trol'-kat", 
Troldmand, *trol-man, t.-kal”. ' JR. pere- 


mefter. 
Troldpat, trol-ty, n. 
— anten (en burtigborende 
imagtig Vært), -kjærring-smer, n. 
(Nostoc), puke-skjet — raske 
55 


866 


Trenta (varb at tro), *truande; (fanbfin- 
fig), truleg, »Slikt er ikkje truande«, 
Troligen, trut’, trulege; jfr. Troftab, med, 
Trollius europæus, #bal'-blom, bol-blome, 
m, smør-bolle, -bal”, slåtte-b., knap"- 


soløj 

zrolove, tru-lovefar), "fæste, 
forlovet, Se også Forlove: 

Frolovelje, *fæstar-mål; (i Sammenfætn.), | 
fæst, f. (fæstar-). 
f, -fe., f.-jente. >Dej gingo i fæstome, 
o: be bare trolovet. 

pg Big (upaalidelig, om 38, Beitr: 


Trulovad, 9: 


— — ko" — m (2: 
Klumpejtok), Ea m., åkerr, vælte, f, 
(Sv. vælt, m.). T. paa Hafelovn, 


trombel (trombe, u), m. 

Tromle (Ager), ralle(ar). 

Fromute, trommelu), f. (trombe, u). 

Tromme, at, tromme, u (ar), 

Trommeflag, «hvirbel, tromme-slåt', m.; 
(t Luften), ”duste-tromme, *lyd-t. 

romala (Tambour), tromme-slagar, m, 
vrommejtol, tromme-kolv, m. 

Trom meſyge (,Døblæfelje i Jndvold.”), 
fylle, f. 

Trompet (ført Lur), 
lur, m.; (rigstrompet), — 
Ri Å blef fe, tute. Dy. tuting, f. 

Trompeter, *tom-skolt, *tosk. Gr Tosſe, 
Dumrian. 

Sronarving, *riks-*ærving ? *riks-Farviakar, 

Trone (Kongeftol), (kongs-Jstol, højsæte. 

Trone, at (have en ophøiet og herjtende 
— ”), jfr. byde, råfde), inta(ge), by- 


tut, m., stu't, m., 
H. D., 


trives”. 


Tronfølge, (*riks-Jarvefolge, riks-arvegang, | 
riks-*arvskift: | Trot, trav, n. 


e Jfr. Sukcesfion. 
Troufølger, (riks- — Friks-Hfølgjar 
33 riks-færvin 
Tronprætendent Chani andibat), kongs-æmne, 
n. (H. Ibs.) tron-kræver. L. A D. 
rop, fok, m., ho'p, m., skrej, f ee 
fab), følge (H. D.), følgje n. (Lm.), 


Mk. ffæstar-gåve, a| 


Trolig — True. 


serne, i el. frå varm-lændet (Lm.), iel 
frå varme-bålken (Lm.). 2, uegentl., 
billedlig. T. Raude, »dej varme landis. 
T. Bærter, vækster fra det hete Gerd) 
bælte (mell. vende-kr.). Jfr. Zone 
Mar, sol-år. H. P.S. foreslår solhværvs- 
(land, vækster) el. bare sol-, altså sol- 
landene, sol-vækster. 

Tropper, manskap, m. (n.), folk, n., hær, m. 

oder ao ok a Fædre; d. 

Tropus, se Trope. 

Tropæ(er), Trofæer, seger(i)-mærke (Lm); 
sejers-tegn (Molb.), -minner. 

Trog, pak-g.; hær-g, 

Trosbeljendelje (Læren), tros-kunne, f. 
(Lm.), tros-vedkænnelse (-ning)? Jfr. 
Betjendelfe. 

rosforvand, tros-fælle, samtroende (eis, 
min)? 


| Eroffab, tru, f. Med T., *trufast, trulege. 


ide, råd., stilling. Trone i * „oore, 


lag, samlag (især av Pre Net hær- | 


fok (Lm.), fylking (H. D} 
ordne, fylke (H. D.). 
halde trop’ mæ" (trop i * — 
og steg), halde følgje, y (»fylgja«, f., 
og fylgjer, n.). 

Trope, eg. vending; vende-krins? (-»kredse, 
t. Kreis), solhverv el. solhv.-punkt (H, P. 
S.); uegentligt uttryk (ordlag), kunst- 
vending, utsøkt ordlag. 

Troperne, vende-krinserne? Tropicus caneri, 

skrebsense v., krabbens v. T. capricorni, 

- sten-bukkens v. 

rophæer, se Tropceer. 

Tropiſt, 1. under el. 


En T. 


mellem vende-krin- 


golde T. med, | 





Jfr. Dyrigtige 

zone ishe gi give, *give (i (i) si tra, 
Troffyldig, *truen (trugen), *god-truen, 
Fejn-t., truvær(d)og, *vel-tænkt. 

— i al T., % trumål, ti tru 

(Fi tru-måte). 

Trøslærbont, på Lm, 

— (Zoug), tråsse, f. 

Trosſeſlaget, se Trosvis. 

Troſt, *trast (sennenfjæls trost). Gl. n. 
Prestr (Prastar). Sv. trast. Mk. "målt. 

Trosvis (om Tougværk), mot solen, *an- 
seles, -sølt, (vjrang-seles. Jfr. Rabel- 
flaget — som da skulde være — ret- 
sales. Trosvis flaaet (Trosfeflaaet) 
skal efter Molb. være motsat »kabel- 
slåete, 3: tvunnet med solen, *retsøles. 
Hos os vil de ikke kænne til denne 
motsætn. 


Trottoir, «fortoge, *forlåg, m, fot-sti (sv.), 
gang-sti (langs husene i en gate). H. D. 
Jir. Fortoug. 

Troubadour, eg. opfinner; elskogs-skald, 
-sanger (fransk, mellem-aldersk). 

Troupe (l. turba, flok), se Trop. 

Troværbig, Fsan, *sætande, *sæteleg. 

Troværdighed, *sanlejk. 

Tru(b)fel, trugsle, På (trugsl [e og m.), 
trussel, m.), truging, *trugsmål, ho't, n., 
skræme, f., skræm-ord, n., skjæring, f. 
Trujler fer (Evang, Bresning), hoting (hytt.), 
trugsmål (gl. n, og sv. det s.). eg er 
iffe ræb fr or el. Trugåmaal, fa" 
Gutten”. 

True (love sm s ar (true; (ved 
Truſel brive), truge; (ifer med Haanben), 
hejte(ar), *hote (hete, hytte; gln. hóta; 
sv. hota); (flrubbe), send ak (fløte, 
fommanbere, f. E. — urolige Børn ef. 
uvillige SS stime, ar (dv. stiming, 


Truen — Tryllebunden. 


f); (varsle før), spøkje, -te (spejkje, 
spejkje). »Det spøkte etter dete, 9: bet 
truede flærtt. aDet s. føre dete, — 
er Fare for det. Jfr. ”spøkjeleg, spøkjen, 
—— True (afitrælfe), trøgte f. e. 
hunden. (©. ftærft, uophørlig), *naud- 
— T. paa Livet, *om-sægje. $. 
med Boldfombhed, *bjode vondt. 

Triten, truging, f. 

Fruende (barii), *nyven. 

Truffen føle fig, kjænnast ved. 

Trung (,aflangt Fab”), tråg(o), n. (traug, 
trau, treg). 
dybt og fmalt, knipe, f. ; 
(jel, m.; (ftort), ålle(o), f., baune, f, 
slå'k(0), n. (slåg, såk’, 0). Sv. * slik, 

Trumf (lat. triumphus), vælt, m. *Vælt- 
æs (*væltes-æs), *v.-fru. Kort, fom ille 
erT, u-vælt, m „Som Adj. i Formen 
*uyæltese. Mk. utenvælts og (at være) 
Si vælten. 

Trumfe, spille vælt(-kort?) ut el. spille % 
vælt; bruke store ord, tråsse (trasse), 3: 
„ainte Modftand*. 

Frunkjud), «stammer, bul, u’, *bol (lang o); 
krop, *bo'l (uten utlemmer); tærning (un- 
der en stolpe); fattig-blok; (Berfon), *svolk, 
*kjejv, *staur, *slamp. Jfr. Zølper. 

Trunte (1. Træftub uten Grene; 2. Knotld, 
gammelt ubrugel. Stylte Træ), jfr. stur, 
ma, stomn, mi, låg, f.; *knub, m, 
Fkub', m. 

Trup (Stuejp.), se Trop. 

Tryg (uben Fare, el. fom tror fig uden F.), 


*tryg"; *atterlet(i')-laus, *anke-laus, *otte- | 


L, *sut-L; 


*u-ræd, også 
*hejlhuga', 


ytte ganit 6) 

trygleg. e ganjfe t, atterletsam(i”). 

nje før t, ftryggje. Anſe fig for t., 
tru seg (»når han bærre trudde sege), 
tryggje seg. Jfr. stå, sitje “traust. "Tru 
seg til = tru seg om, >: bove, turde. 
Tryggere blive, tryggjast. Trygt (Adv.), 
Hyåp-laust. 

Tryghed (Sitterhed), trygd, f. (gl. n. trygå), 
tryggje, f. (og n.), tryghejt; tryglejk, 
m.; fankeløjse, *otte-l., *sut-l.; (Rolig- 
Hed), atterlet(i-løjse, f., av fatterle'tlaus, 
5: rolig, ubefymret; (Ro i Sinbet), god- 
hug, m. Jfr. godhugad, 2: tryg, ube- 

et. 


kymr 

Trygle, trygle(ar), truge(ar), naud-t, tigge 
(ar, el. -tag”), naud-t., nyggje (— påg”, 
o), *gnage, *gnåle. bræke (e, ar), *mase; 
*kne-gange (dv. kne-gang, m.), snugge, 
ar (sv. snugga, o: nglite), snygle(ar). 
„Tigge og trøgle om Noget hos fat d: 
boer”, *pryle bygda. Jfr. Dverhænge, 
Tigge idelig. 


Fryglen, tigging, fp trygling; f., bræking(e), 


*ful-huga'?, 


Gl, n, trog. Sv.tråg. £ | 





nogenledes t), | 


867 


bræk, ne Dertil *bræken, *masen. … Jfr. 
Baatrængende. 

Trykt, et (at trykt), tryk’, m.; (Pliage), 
trængsle, f. (trængsl); (det Trykte, fom t 
„imul, ren E."), Ytryk» prænt, m, 3: 
trytt Skift. T, aftigt, trest(y), m. 
T., ftærtt, øve, trugefar). Dv. Å 
trugsmål. Jfr. Tvinge, True. Aſiryt, 
av-prænting, f. 

Trykte (temme, presje), trykke; *klæme, 
trøste, y (e); (fom før Bryftek, 2: Pez 
fvære), trykkje (-te), *svære (-te). Dertil 
tryk; m., sværing, f., Betlemmelfe; jfr. 
Betlemme. »Det trykkjer føre bringae. 
(Betynge), "læsse (+*dæ" læste mege, 3: 
faldt mig tungt); (presje inbenfra), 
sprængje (-de); (tvinge), trængje (de. 
Dv. trængjing, f.). (T. Bøger), — 
*prænte (jfr. Brente). Det trykker 
fværer) ham, *det lig nedever(y) hånom 
o).  Trykfe paa (føyde efter), skuve 
skanv og ar), skyve (skjøv). Østg. T 
paa (lægge Vægt ovenpan), tyngje ned- 
øver el. på; (blive tung), sine (— sejn). 
»Det sin åte, bet trytfer (bliver tungt). 
T. haardt, krejste(ar); (t. fork til), 
læggje åt. T. med Hannden (ryfie), 
kræmje (—mde), kræmte(ar). T. Prijem, 
slå ned pr. Dv. nedslag, n. (i pris). 
Østg. Trylfet, trængd; (befværet), *læst, 
+forlæst (jfr. Dverlæsjelt)). T. Marked, 
over-fylt. 


| Erykfefrihed, prænte-fridom, m. Lm. 
|Tryffen („labe udgaa å T”), *tryk, m. 


sKome på tryke, 3: sk. 
prænting, f. 

Tryttende (befværlig, fom Dmftændighed, 
Zilftand, Biltaar), "tung, *tungsam, *tung- 
voren, plågsam (sv. plågsam), har(d), 
Flæssal, *motgangsam. »De' vart motg. 
føre dejme. >Ej tung byr(d), sejn t. 
farme, «t. skattar, t. tap, t t 
sorg, t. lagnadr, (Øvalm, tung), kvæve- 
leg, kjøven. T. Siber, trånge(o) tider. 

Tryfleri, prænte-hus (Lm.), -ståve(o), f 
(Lm.), prænting, f. 

Eryfuing, trykkjing, trykning, f., klæming. 
To, ftært, f. E. i Høvedet Se bomstilf,), 
trol"-grepli), n. $. for fet, se Be⸗ 
Hemmelje. Anfald af T., *trykkje-ri(d). 

T ylnings-Kommitte, præntar-nævnd. Lm. 

Trylle, *trolle, *rune, *fæsse(e). Jfr. Here. 
Trylle i * ær , forvirre”, forbilde“; eg. 
»forbere" trolle. Trylle, fom i 
SZrylle-bannd, drif: i * trol- og i norsk 
og svensk heller trol-. Jfr, alv-, som i 
*alv-eld, *a.-gust, *a.-skå't. 

Frykebunden, fjetra, klomsa'(u). Mk. 

tålen(o) og *mål-stålen, *mun-va- 
len, *mun-fatla? 


på prænte. Mk. 


868 Trylleformular — Træde. 


Trylleformular, galder. n, galdring (*gal- 


dre, >: bere). 

Tryllefreds (, freds, hvor Trylleri anven: 
bes og birfer”), trol'-krins?, trob-ring, 
m: — Krebs. 

Tryllelunft, troV-kunst, f 

Trylleluntiner, se Jonglør, Vajtenfpiller. 

Frilletyudig, *trol'-kunnig. 

Frykemiddel, trol-råd; *trol'skap. Trylle- 
midler, *runer, pl. f, *trol-føre. Jfr. 
Middel, Lægemidd. 

Trylleord, trol'-ord, n. 


nfflættet), ro't-lejping, m. E., fom for⸗ 
tørres el. bantrives, tur-ale, m. (ter-e., 
t-hale, m.). Jfr. ter-ele-skog, 2: van: 
treven Skov. T., fom visner el. raad- 
ner, faa Barfen løsner, sur-tre, n, Sã- 


ledes *sur-tal”, At visne således heter — 


søjr, m., bars. T., fom iffe har Kløf- 
ter, arere oi jm. T. fom man har 
maget Løvet af, tangl, n. (tangel, m.j. 
> 9 tjener til Grændfemærte, mer- 
ke-tre (m.-bjerk, -fure). Gammelt Træ 
i el. nær Gaardsrummet, *tun-tre. 


Trylleri, *trolling, *runing, trolskap. Jfr. 


ERETI 
Tryllerinde, eg. trol-kjærring (som nemlig 
- kan forgøre folk). Jfr: Heremejter, Signe: 


mefter. 
Fryklering, trol-ring, m. 
— tryne, n. (gl. n. trýni), trant, m. 
råt" (0), m., trutt, ms i 
(før at hindre Svinet i at robe), rane, 
m., knap, m., tryne-ki, knæppe, n., 
ring, m. —Bidiering (Brant) over T, 
idje, T., tryne-ved(i) m. Sætte 
Tryneknap, knavre(ar), knæppe (te), 
*nuvre, rane(ar). »Vrante grisene? 
Træ, tre, n.; (Træart), vedi’), m. (*bejn- 


kros-, ring-, trol-, ty-ved); (Træmaterie), | 


*tre, Fred, i; (Rebjtab af T.), tre (*banke-, 
hæspe-, silde-, slæde-tre). Mk. sikkje 
læggje tvau tre i kross, 9: ,ilfe gjøre 
bet minbfte for"; slæggje seg millom 

å vede, 2: blande fig å uvedfom- 
menbe Ting. T., noget blødt, fvamp- 
agtigt, jåkle(o)-ved(i), tenari), m. (te- 
nal). T, med grob og tyt Bart, grov- 
bærkje, f T, haardt (sen Del af et T, 
fom har: haarbere Bed enb Træet ellers 
þar”), tenarli'), m. (tenal). T. med hvirv- 
iede, bølgeformige Aarer, *runnet tre, 

en ved, Jfr. #runni-ròt- (runne-rot, 
bjørk). Jfr, og *lunde, ®rir, *ripel *ja- 
(djer, *runne, m. Se Flammet (Bed). 
T., langt og ſmalt, rane, m.; (lavt og 
froget el. bantrevent), tovref(u), f.; krake, 
m., kranke, m., krækle, f, krag”, m. 
Østg. Jfr, Krat, Buſtads. Mk. krag”- 
skog, krampe-s., 9: Kratflob. T., lavt 
med bred Top, tuste, f., kage, m. Jfr. 
Duft. T., lidet (ijær Løv-), buske, f., 
resle(i), £. Jfr. brusk, mi, 3: Klynge af 
Straa el. fman Bærter. T. med Bar- 
fen afflcektet, bårklejping(o), m., sav- 
lejpe, £. T. nedbrudt af Binden, vind- 
— n, vind-fal", n; rot-vælte, f.; 
(nedfaldet), låg, f. (Å. læg'er; gln, låg), 
læge(e), fa — Træer, ned- 
hugne (el. Top og Grene af T.), vedli), 
m. (”strang-, små-, snår-ved). Te, 0p- 
syllet med Rod, rot-vælte, f. (se Træ, 
nebbrudt —); (flaaende, Hvid Bark er 


ing å Srynet | 





Redſtaber af T., tre-rejde, m.  Greh 
T. = Gant af Z, tre-hav, n Hage 
af T., tre-hake, m. Sar af Ty tre- 
kjær(e), n., t--kjærald, n.. Sarbaand af 
T., tre-gjord, f. Gob af nedbrudte el. 
huggede Træer, bråte(0), m. Mk. kås, 
o (ka's), f., væle, m. Jfr. Dynge, 
Punte, Madie. Liden Klynge af T., 
busk, m., run", m. (runne, m.). »Hasle-, 
klunger-, sælje-tun'e, Dry. runne-mark, 
2: Marf med mange Bufe. Frumnin- 
ger å Harerne i T., tvær-ved(i), m., 
an-ved. Rift i T., ljor, n. Stub af 
{mes T. el. Bujftværter, strat, m. Un- 
erlag af T., tre-skoning, m. Med F. 
el. Trævært belægge, vede(i'). »*Ring- 
vedes, 2: banne Zagjftjøg og Gavler 
paa et Tag. Med Træ nagle, tre-søjme 
(-de). At opdhynge paa Marken Træer 
til ot brænde, væle n — 

Træagtig, *treen, trena(d). T. blive (bli 
haard; ftærf), trene(ar). 

Træarbeide, tre-smide, n. 

Træart, *re-slag. 

Træben, *tre-fot. 

Træblol, stabbe, m., knub', m, kubbe, m. 
(kabbe), kumb, m. ` 

Fræbrand (Günden i Træ), in-råte(o), m., 
in-røte. Asbj. 

Træbro, tre-bru, f. 

Trebul, bo'l (»bul«), m., læg” (tre-l.). 

Træbygning, *tre-bygnad. 

Træbe, 1, (gjøre et Stridt), *stige (— steig), 
#trå (— tro — trae; stred, trod, tradete 
— til et træde, è, som ær sjeldent), men 
gl. n. troda (tred, trad, trodit); (frem, 
pp, neb), stige fram, op, ned; (nedtræbe, 
trampe), ”trakke, ttrappe, *trå, *trø(de) 
— (jætte i Gang ved Baatræbning, 
. ©. Hjul), trø (t. rokken, ejn bælg); 
- fet, gaa fom paa Tæerne), telte, y (ar); 
fvagt el. forfigtigt, fom med en fyg 
ob), stigte(ar), tæpe (-te). Jfr. næpe 
(te), næme (-de), tette (y-e). »Tette 

med tånom«, »Tøtte på fotene. T, 
Band, å det gaar over Skoen, *stige 
op-øver(y).  Træbe, 2. („tomme en 
Traad i"), træde): t. nål; (bringe paa 
en Traad, træde Perler), wælde), *kræ. 


Trædebræt — Trække. 


»Træ' op hæspore. Jfr. te op fisk, 
„hænge Fit paa en Bibie”. 

Fræbebræt (å Bævftol), tre'e, f. (atrøder), | 
trå, £, troldje(oo), f. Sv. trida 

Trædelad, se Træbebræt, 

Træden, tre, n, tre(djing, fy trak’, n., 
*trakking. Jfr, Trampen. 

FTrædetørv (Traadtorv), se Wltetorv. 
Træbft, *svikot (, fvigagtig, fatit”), +fy'l, 
in-fu'l, fluren, *fu'l-kyndt, *snedig. 

Trædffhed, *fu'lhet, fu'lskap. 

ven å m, D, råk, n., råking, £, råknad, 

høve, n. hit”, m. »Ejt godt råme, 
E heldigt T Bane et T., "på a hit”, 
fpå ejt råk, *på ejt ru's, *på slump. 
Tir. mn; 

Treeffe, *råme, *råke (sv. råka; d. rage), 
Fhøve (målet), *fnne (3: Tomme i Tale 
med), “hitte; (t. paa, møde), "hitte, høve, 
mete, *råke på. „Men jeg trajter nu 
efter og raater dig tilflut”, H. Ibs, 
"Også Fr. Bg. &. (indtræffe), hænde, 
høve, tilårage sig; (oppdage), *kome på, 
*kome every)  Træffe til (uventet), 
*råke til, *høve til (te), *slumpe til 
*hæppe (bet traf fan til, *det hevde så 
til); (føle fig), "svare til, svare seg (»*det 
svarar så tile; jfr, grie fig). Treeffe 
— #kome på noten. Maleren 

er godt, have? råke? Det træffer, 
A pg Anden —, Ther slæng en og 
a, som —. Træffes (tr. fammen), fn 
nast (9: faa hinanden i Tale), råkast, 
— råmast, r, med. eld til at 


Bar 


træffe, råknad, m., råking, f. Siffer til | 


at t, =stø-hændt; (vanffelig at t.), ”mis- 
ler. Som (let, itte Iet) træffer, -*her: 
vis'-h., mejn-h,; (fom laber fig t) (faa 


el. faa), «hev: vå-hev (fom lettelig me 
feil), vand-hev, vanſtelig at treffe. 
træffer godt, *vis'-: vis-hænd, — 


-tøk. Raste vist, *hogge vist. 

Træffende, *hevsam; (heldig til at t), råk- 
sam; (f. Satire), råkande (Andv), sli- 
ende. Heiſt træffende, *mejn-godt, 
rigtig tilpas, *mejnt. »Han kom så 
mejnt på dæ"e, 3: han traf bet fan nøi- 
agtigt. Jfr. Frappant. 

Træffer (gob, baarlig), råkar el. hittar el. 
hevar? 


Træfning (t. Treffen), mindre slag (ældre 
dansk: dræbning). „En T. er mere enb 
en Fægtning ig mindre sr et E 


Q; baske-tak, n., — fak, 
yi, —— 


D) Sv. nappatak. Jfr. 
Stjærmybfel; Slag. 
Fræfrugi, alde, f. Dertil alde-gard, m. 
Dansk Diben (ekener'). 
Fat, 


Gl. n. aldin, n. 
Treg, Aung, *utidig, utilbøjellg, 
*træg', doven, *trå, *trau. Jfr. Treven. 





869 
Zraghed, — f., trå-læte, n, læte(e), 


f; 2: Lad 

Træheft, tre-hest, m., tre-mær), f. 

Træt (i Billed), drag, n. (J. L.; også hos 
H. D,; sv. d om minder om 


ben el. den, — Sigbed, fjern, flygtig; 


(f. Gr. i „fremhæve et T."), forekomst; 
(i Karakteren), drag, tåt, ma — 
(Lm.); (ondt), *il-tår,, *u-tåt. »D'erejn 


Bk t. i Dinom (0). Mk. *store-t., fante- 
t.« Jfr. Stolthed, Stalfeftreger. Træt 


(Grund: J — »Grunbjtrøg” . NM. 
Pet. ryk, m. (fl. — 
Biden" Fenjerie, fang *drag, drog(o0 
f., adrår GE drætte, n.; jfr. Lufttræt. 
T. til Hat, veg Bæg, overdrag? drag, 
*tjæld, klædsel : aklæ væggen, stolene? 


klæ" fjællet. B. B. Je Detræk, — 
Jet, *i slag, Yi ren, n I ejt 
ejnaste rens. Med et entelt T Stege 
rykkje (-te), kippe 9, nappe(ar). 

Treekar, tre-kjerald, 

Frælbøile (paa — el. Plov, at fæfte 
Skaglerne ved), tige{o), m., tågar(o)- 
krok, m. "Sv. * tuga, tugu 

Trætfift, *flyt-fisk? (jfr. ”ytrugl), *fær(d)- 
fisk, skrej-f.? (jfr. skrej-torsk), stim-, 
fær”», ors — ri fiske-færd, 

Te-færd. og Trcekfug 
ralja, fnug, ma flyttet. (H. 
fytt-fogel), *somarta'-E. (2: 


D.; sv. 
m fer om Sommeren; 


„Fugl, fom man 
Frætfugl'); *vårfugl, >: pæretugi". 
Mk. fuglefærå, f. 
Trætharmonifa, drag-spil. J. Lie, 
— *dra(ge), — ilee; i (flæbe, 

ille bære), #dral dragse, drasse, 
*drasle, dragast AER mæ"; Geange 
igjennem, om Luft og Band), *drage. 
et træffer veb Døren, ho lygfer), 
døra. Trætlfe fig jammen, krejpe seg 
i hop (-te), drage seg i hop, *laupe i 
h.; tolrjne (2: inbtørres) Se ne 
ind og Snbjvinbe, eve Krimpe. 
til fig, *drage åt seg; jfr. tåge(o) åt — 
kippe til sig; (fuge, opfange), — 
— Teen faar t. fig, å 

fig tilbage (unddrage fig), — seg 
unda(n); (vetirere), — L n. hopa 
T. (hale) å noget, tajl (gie P , "hale 
a t. (flibe) paa, tte(ar). T. li H 
fremad. (jer om Læs opover Balke), 
kippe (dv. kipping); (Langfomt, ligeſom 
— tome (jfr. t — h Så 
el, plubfelig), — opp m 
*dråtte; (t. ud), % e, *rækkje, tåge(o, 
ar), *tajgje (jfr. — GE , 
*spane); Hemi oea »Hesten r. i 
bandete). rt fra rette — 
hib og bid pg en ibelig i $ og 
drage, *hand-d., -dragse (om barn). 


870 


efter Haaret (tvinge, brive affted), top- 
lej'e (eg. om at leje hest ved »toppene). 
Gå Sængden, i Langdrag, *drage ut, 
— til Langdrag ?). T. med en 
Rrog el. Hage, krake (-te), Fkrøkje; 
(med Møie), tdragse, drakast mæ", S, 
op i lange Rælter langs Fjældene et. 
erne (om Siper), æse (-te). En slik 
sky kalles Tæsing, m, #lang-æ„ *lang- 
æse, n. $. pan Stuldrene, *skyte på 
hærderne (»skjote på hær'ane«), aksle seg 
Er axla s.); (ftærtt), skake på hærdarne. 
, Mande, drage ånde. T. af el. paa 
fø (f. Gr. Fobtpi), drage av, på seg. 
. Gp af Søftabelen i Laden, tågelo) 
hej. T. noget let, *drangle. T. (heife) 
Geil, vinde segl. . Sengtfæderne 
øver fig, brej(d)e på sg T. Stanl- 
traad, *drage stræng. T. 
halve) t. på sig. £ en Berel, utstede 
(J- L.); avgive (J. L.); jfr. Zrasjere, 
Trasſent ofv. YI Rederiforrein., talge) 
op, *t. ut, "bære op, "hæve, nl. på Trek 
ſeddel. Jfr. Have. T. Boer, jfr. Svulft. 
Frokfes med, dragast mæ". Træffes 
om noget, *dragast, *nappast om, *ryk- 
kjast. Træffes ud, *tejggjast, 5 
Gl. n. togna., Sv. tågna. Tretlende, 
*dragen, *dragsam. 
Trælfen, draging, f., tåging(o), f, haling, £ 
Træffer (jom Snørefifter), *dragar. 
Frælfetong i Fiffevod, dråt, m., dråttar- 
tåg(o), n., drag-rej 
6 (Remmer 


* 

Træltifte, drag-kiste. 

Frætlamper („Tøfler af Læder med Tre- 
faaler*), jfr. *tre-lappe, *tresole, Ftre- 
gjænger, 5: ,Træfaaler i Stø". 

— J— Fknub', *kub", To 
f.; (Berfon), *tre-man, styving, m. Jfr. 
Klods, Klobrian, 

Træfning, tåging(o), f. (av tåge, o, træffe, 
frete, draging, f., dragning, f., drag- 


ster, m., ty m., drætte, n., dræt" (H. 
D.), haling, £.  Filtrætning, dragelse?, 
draging, f. 


Trælplajter, drag-plåster, n. Lm. 
Frætjeddel, hæve-seddel (hævje-sætel, e-e), 
3: Anvisning, udſtedt af en Stbsfører, 
vorefter ben Forhyredes Efterladte i 
jemmet hæver hos Rederen noget af 
Syren hver Maaned”, Efter J. L. 
Frætjeng, *drag-sæng, f., *skuve-s. 
Frælvind, *drag-vind (Lm.), drag, 1.4 
gjoster, m. T. paa Fjæld, se Luftning. 
Te 1. (Slave), træ'l, m. (,jjelden”); 


2. (Arbeidstræd, slave, m, *træ'l; jfr. |" 


Arbeider; 3. (Slæb), træl, n, slæ'p, n., 
pg m, trældom, m., træling, É; 
4. (haard Gub), valk, m., træl, m. (sv. 


Troien paa, | 


ved. 
| Træmaterien, veden(i'), m 





P, n. | 
i Rjøretøi) ldrit, m., | 


Trækken — Trænge. 


* träl). Det at man gjør fig til Træl 
mette Flid el. Straben efter Bin- 
ing), trælskap. m. 
Trælaft „nf mindre Slagg”, små-last; 
, fom fødes), drift, f, bruk, n. 

FTrælbunden, *træl'-bunden. 

Ærældom, *trældom. 

Trælle (gaa i tungt Arbeide), slave, *slæpe, 
*bagle, *bale, *baske, *træle, ar ir 
tråla); (flcebe med noget, ifær uden rem- 
gang), trægle(e), ar. Dy. træglesam, 3: 
møtjon, befværlig. Jfr. Slide og Siebe. 
T. En ud, slite ejn ut, *sprængje. 

Trælleagtig, *trælsleg, 

Frællearbeide, *træle-værk. 

Trælfom (møiformmelig), trælsam; (trælle: 
agtig), fpå træle-vis. 

Trens (Ynfelt), værgjesmed, m., ajde- 
lus, f. JE. Bæggejmeb. 

Træmangel, tre-lejse? 

Træmateriale til visje Indretninger, 
ved(i'), m., tre-fang, n., tre-vørke(y"), n. 
*In'-, væg'-, hæs-ved. Jfr. lang-, stut'- 


»Ejt tre, som 
er hardt, traust, kvit" i v.e. 

Træn (Train), færd (om en række, som i 
brud-, lik-f., ikke b. el. L-tog); jfr. og 
fylgje, drætte, n., rækkje; f., skrej, f,, 3: 
Fremſtridende Gob, Flot, Følge" (=fante- 
skreje); — færd av skyt (>skytse), krud- 
vogner m. m.; (hær-)gods-færd. Jfr. 
Slang; Transport. Trcenſoldat, færd-, 
færsels-(hær)sven, hærgods-fører, -kører. 
FTrænhefte, zods-, hærgods-hester; også 

vskyt- (»artillerie-)hester. Jfr. Urtilferi. 
erubanetrænet, jfr. -færden (færa). 
H.D, tilråder tog; men dette finnes ikke 
i vårt * el. i gl. n. uten i mærkelsen et 
toug, et re'p. I mærkelsen „Tren“ ær 
tog vel tysk, Bug. Tog ær dog ellers 
meget alment i dansk og i svensk ret 
gammelt. 

ZTrænagle (i Fartøi, Baad), tre-saum, m. 

Trænge (gjøre trang, klemme; trænge ind 

pan, pve Tryk paa), trængje (-de); (be- 

jvære, plage), *liggje om. Nøden træn- 
er ham til, nawa driv(er), *tvingar. 
, Fienden, klemme? sætte f. i klemme, 

i knipe. T. En fra (fortrænge), jfr. For- 

trænge, T. (fig) frem (med Møie tomme 

igjennem), trængje seg in', ut, fram, 
smætte seg (in, ut-or, gjenom); (fom til 

Angreb), søkje på, mot. »Dej søkte på 

hånom(o)e. »Båten s. mot vindene. 

Trænge ind (om Væbfte, Farve), *bite 
å. Trenge ind ban En, for at —, 
ta” på, *klemme på, gå på. Z. fig 

ind pan En (forurette), *klive im på 

(jfr. åklev, i, n., Overgreb). T. ind pan 
it (med Bønner, Paamind.), storme på. 


'Trængende — Trættekjær. 


«Dej storma på ose. »Han stormar etter 

die. Dv. “storm, m., *storming, 3: 

Dverhæng, Plage. Jfr. Overhæng. T 

nærmere ind pan Enibe, Hemme), bejte 

E f. e om at luve, krysse sig op. 
, ind i en Masſe, skjære. Vatnet 

skjær seg ind under bakkene, »s. seg ut 

jenom dæmningie. Fan til at trænge 

i b (Vædfte, Farbe), *bejte (3: få til at 
bite, b. på). (Tysk bringen, Dringend 
ligger vel oftere til grun for det dansk- 
norske bruk av trænge og trængende, 
f. e. av , trængende Nød”). Trænge til 
(tiltrænge), "trænge til el. om, “trænge 
(mat, svævn), ti(dje til. »Han ti'erikkje 
til nåkone. Jfr. Behøve. 

Treengende (fom behøver), ”trængd, Harval, 
turifjtog (turtig, tertig, y), *turvande, 
*trængande; (forlegen), *naudig (*nedig). 
„Siden du er faa nødig". Asbj. T. fil 
at fibdbe, van-såten (seten); (til Søvn), 
*sove-trængd. Kvile-trængd. Skrive- 
trængt E. Begh. gue i, *mejn- 
trængd, *naud-komen. ife t, u-trængd 


(sleve ute). 


Frængfel (Tranghed, trangt Rum), trængd, | 
træn 


gal, f. og , mindre 
rigtigt” trængsel), trång(o), m., t-reme, 
n. (-remd, f.), ang-røme (»stande til. tr.- 
romer, ftaa å Veien), kræppe, f.; (Nød), 
Hrængd, *trång, *trængsle.. %. af Men- 
meffer, man- (manne-jtrång, gny, m. 
(gny, .1., jfr. Dverhæng). 

Trængt, ftrængd. 

Træortt, tre-mak', m. 

Træpiller (Fugl, Picus), spætte, f., *tre-s. 
tre-klak', m., -knar', m., -klop",f., -pikke, 
f, -vækkje(e), f.;" ved(i)-klæppe(e), £., 
-hakke, f., kak-spjøt, n. (»kakke-spjote). 
Av *tre-pikkorne er grenspætten mest 
kænt. Se Hatfefpætte. Sv. hakspett; t. 
Bpedt. T., ben førte, ved(ij-kur, m. 
(fvikkur', -korre, vækur”), trek., tre- 
knar’, *svart-spætte. 

Fræring, fuling, m. (Fr. Bg), (fulas); 
fu'l-gro, fa, fu'l-igel, m., luring, m. 
Træfajt, save, m., sævje, fy svade, m. 

Jfr. Saft. 


f., trængsle, 


Træfaale, tre-sole, m., t.-lappe, m. Træ: | 


faaler i Sto, tre-gjænger, m. pl. 
Treeſſaft, med, forfynet, *tre-skjæft. 
Træjfo, tre-sko, m. 
Træjle, tre-skjej(d), E 
Treeſtud (Træ, spfpirende), renning (rønn—), 
m., treT., fejn, m., *tre-t., fung-t., *tej- 


nung, Me wo), m., ny-r., Funne, m. 
Træfnit (efter +. HolsfdfnittP), tre-skur, m.? 
tre-skjæring? 


Fræfiamme, tre-stur, m., t.-bo'l, m., træ 
læg” (Asbj.), kal, m.: ssælje-k.« (jfr. 
kværne-k., 9: fobretftanende Møkearel); 









871 


(paa el. å Jorden, liggende), låg, fl. 
læg'er (se Træ, nedfaldet); (uden Top 
el. Grene; fom ©. er hugget af), strange, 
m., lo'm, m. S, el. ; blottet 
or Bark, —— f. (jfr. e-bjørk). 

Id af tørrede T., låste-eld (låsting, 2: 
Parfflæbning; *låstad, afbarket). 
enfelt, fom Bro over en Vet, 
n. (jfr. fklop", av 2—3 trær). 
vet, kløvning, en (Østg.). Tey liden 
(Stang, Kjær), ripel, m. T., randden 
el. gammel, ramp (rop, Up"), m Ge 
jmætfer, rant, affviftet, skåte, m. („tyt 
Eere end Stang og tyndere end Stol”), 
slåte, faq rå (ro), f.; ræ'je, f., rækstre, 
f. (rækste), spire, f, råved(r), Møjterå, 
*Fkråkerå, 

FTræfvamp (Svamp paa T.), (blødere), kay- 
ske, £; (haarbere, Hvid), knoske-kjuke, 
*tre-sop", kvite-knjosk, kniv-sop", kjuke, LA 

Træt (udmattet), *trojt, "sink, *sinken (jfr. 
sinke, gjøre træt); (fom tife har faaet 
Hvile), *ukvild; (af Alderbom), ælde- 
mod. Lm. Meget t, "klår, tråta I 
avtråta!, Putmasa?, *utarma', *mo(d 
kvið; (Bed), *lej, *kjejd. Meget t, 


jfr. »så trejt og mod som ejn mak'e. 


derft t, *segfi)-trejt. 

sort i *mo(årlek, ”røjtleik, m. 

Trætte, at, 1. kivast, *dejle, kjeler) 
*krangle, *bængle, kjækle, kjejkes (Asbj.), 
#kave, trætte (-e; ofte »are), t 
usæmje, e (— samde), usæmjast (jfr. 
Kives; Uenighed). Er unfiadelig, ejn- 
trætte, ej-kjægle (ikke cjn-). $a' noget 
af t, om, Tha' noget ubyt. Klog til 
at trætte, *trætte-vi's. Binde noget ved 
NUdholdenh. i at trætte, *irætte til seg. 
2, Trætte (gjøre træi), trajte (2: an= 
ftrænge), arme ut, "mede (-de), tjåke(ar), 
tjåmefar), rajne på. Jfr. Anftrænge, Ub- 
matte. Trætte, *trøjtne, trøjtast, 
tråte, o (ar). 

Trætte, en, kjæfting, £, trætte, f. (gl. n. 
Dræta), kiv, n, kav, ną kjav, m, dejls- 
mål, n., krangl, n., krangling, fa kjæk- 
ling, f., kjoting, f 8, heft Br hidfig, 
snærre, f. (gl. sperra, Angreb), bi't-smild), 
n Z., idelig, trætting, f. T. imellem 
Perf., fom i Grunden er enige, vene(i”)- 


T 
ejn-tre, 
Er Hø 


hak’, m, ~ n, 3: Bennetrætte. Jfr. 
og Anurfilt. T., ppe, ejkje(ar), krangle 
fr enftand 


fir krångla). . Dppe. 

or T., trætte-mål, n. JT. udholdende, 

*trætte-gast, *bror. Gom gjerne ypper 
T., Trætte-makar. 

Frætteljær, *trætte-kjær, -*fus, *trætte- 
sam (sv. tritsam); *kjæklesam, *kivsam, 
ægle-sam, -sjuk; ”*ejkjen, esam, 

| =si-målog (gl. n. simålugr). %. Perſon, 


Fredriksstad Folkebibliotek 


872 


*trætte-bror,  krangle-fant, 
mejster; ejkje, f. 

Trættetjærhed, ftor, trætte-sykje; f. 

Træven, se Treven, 

Trævl, tåg’, f. (Å. tæger; gl. n tág, dv. 
tåg-korg, 2: kurv av tig), Fstræeng (jfr. 
taum); tave, m., tafse, m., tår, m. (gl. 
n, påttr, sv. tåt; jfr. Safefr), Pijait, 
Smaapluh; tår, n. (»lin-t., hampe-t.e); 
jfr. tære, n. (Smule, Travl); tist; m. (dv. 
tistot, ə: flifet, trævlet). T. i Mjød, 


*krangle- 


træge(e), m.; (løsreven, paa Træ), tist, | 


m. (og f£.) Trævler, bløde (el. Rium- 
per), slinke, f. (sv. slinka, Slimværter), 
gr tås(o), n Gob el, freds af 

(f. ©. ved Roden af et Træ), tægje, 

n. (av tåg, £). Styffe med ftærfe 
i fi (T. af opplutfet Toug), si, n., 

drev(i), n. Som har ftore; grove T. 

(Bært, Ripd), stor-resen(i). 

Trævle op, *tafse (dv. tafsing, f), tufse, 
ar (dv. tufsing, £), tæse(-te), tæ(je) (-dde) 
og tå (-dde) (dv, tæjing, tæing, tåing), 
tæ(glje (— tægde), *skave op (jfr. *lin- 
skav, 3: Gharpi), tåsefo, ar). 
Dv. tæ(gjling, 2: Dptrævling. Trævles 
DP, tufsast, tafsast; (blive flifet el. trap- 
Tet paa Dverfladen), tistast; (om Tpi), 
Yrakne (gl. n. rakna; jfr. rækkje je 
tåsast (av tåse, 0). Det tåsast op, 3: 
optrævles, forſſides (sv. + tosas). 

Trævlet (delt i Træbler), tågot; (lafet), 
tufsot.  Optrævlet, *tafsen, *ta 
T, blive udenpan, tistast, tufsast. 
Kjødftylte, slintre, £; (optrævlede Stii- 
fer af pi), tave, m. Jfr, , Bjørnen fil 
iffe andet end Taver og Tæger” (da han 


hadde åker i sameje med ræven).  Asbj. |: 


Træværf, tre-værk, n., trefang, n., vede(i'), 
f. s*D'er godt om vedar (veu). Jfr. 
d)-, utgar-vede (-vuddu, -vuu, -vu). 
dobbelt T, bejtanende, tvi-vedad(i'). 
Trøffel (Lycoperdon tuber; t. Trüffel, 
jord-sop'. O. V. 
Trøg, se Treg. 
Troie, trøje, f. (gl. n. treyja); (fib Bams), 
vampe, m., kofte(u') f. Sv, * vampa. 
Jfr. Slæbe fig. Mk. #troje-æmne, n, 


9; Tpi til T.; -fikke, f£, >: T.-8omme; | 


-fille, £, baarlig T., -krage, m., sRrave; 
-kvar(d)e, m., 9: „Rantning paa en 
Tryiekeave", 

Trøiedud (paa en Trøied.; fr. trois deux, 
i Tærningfpil), (på) *slump. 

Trøfte (Halbraadent Træ), fausk (gl. n 

sm, fårk(o), m.; (Mund-fore, — 
hos Børn), fråsk(o), m. 
Fre), ai, — fauskast, — 
af Treorm. Jfr, mnes. 

RES RE 


fot. | 
T. | Tu 





T v (Peltigera —— aly-nærer, 


f. (elva-, elv-, el-næver). 


Trættekjærhed — Tue. 


Frøffemel, fauske-mjel, n. o: Støv efter 


Træorm. 
| Trøffet, “morken, *moren, *maren; *kalen, 


fausken, -skot (gl. n. morkinn, sv. mur- 
ken). T. Træ, fausk, n; 

Trof (Lindbring), *trest, m. (for trejst; 
således og *trøstig, *tresteleg for trejst 
osv. — „efter Danfi”), hugge, 3 
ÆR m, hugning, hugging, redde 
-gja), f. (også om person, som i: „an 
ev min T.%); hugnad. »D'er ejn h. i 
harmen å ha(ve) mange med sege. 

Troſt, Abi, (faft, ſtandhaftigh, *traust; 

*hejl- 


m., hug- 


(modig, uforfærdet), *fri-huga", 
huga *djærv, *mandomsam, *staut, 
Fspræ'k, Fram. 


Trøfte (berolige), treste, ar (for trøiste), 
vår-kunne, ar (-kynne; -te); gl. n. vár- 
kunna, -kynna. Også *hugge (gl. n. 
hugga). Dv- *huggast, blive trøftet; 
huggelse, 3: Linbring. T. fig til (drifte 

g til, Mod el. Kræfter til), trøjste 
—e), t. seg til (å). >Eg trejster ikkje 
` gange længere. Jir. Formaa, Nægte; 

obe, 

Trøftig (modig), ”trøstig, -stog, #von-ful', 
Fyonsam; *hu'ghejl, hejlhuga" osv.; jfr. 
Trøft (Faf). 

PER Gjalo, hær, hærmans-hue, -lue, 

t 


Tu: itu, i stykker, fi sunder, *sund, *i 
trævlar. 

Tuba, jfr. Trompet. ; 

er, knuter, aforhærdelsere (i lun- 

gerne), tæring, f.; hævelse, ut-vækst; 
vorte. H. P. S. 

Tuberlulgé, knutet, flav knuter, #vortot. 

uberos, knutet, »knudrete, *knurpot, 

knultret. 

Tubulos, rer-dannet. 

Tubué, rør; se-rør, »kik(kjerte; skue-rør. 
H. P. S. Jfr. Riltert. 


| Tud, twt m, tåte, f.; strut, m: (gl. n. 


stritr, Tap), 9" fremflaaende Nør 

Tube, tute, ar, låte (—le't); (flrige; græde 
høit), tute(ar), våle(ar), yle; tjote (— taut), 
*suse. Den, som vil med ulvom bu, 
han må med u. yles, Jir. Straale, Hyle, 
Braale. 

Tudehorn, tutar-horn, n. Jfr. tut, m, 
stut, m, 9: fort Lur el. Trompet. 


ZTudefande, tute-kånne(o)? tånkar, m. 
(dånkar, dankar; jfr. sv. stånka; eng. 
tankard). 


uden, tuting, f., våling, f., ul m. Jfr- 
Hyller). 

Tubfe, gro, f. (sv. groda; jfr. gl. t. krota); 
padde, f.; fmold-p. Se Sfrubtubfe. 

Tubffraale, *stor-tute. I likhet med stor- 
læ(gje), *stor-hauke, *storskrike. 

Tue, tuve, fı (tue, tuv’; tubbe), hår'(0), m. 


Tugt — 


Dy. tuvot (tuvete), fulb af Tuet; tuve- 
mark, f, Jord, fuld af T. (også håt- 
tot, 0); igtavelan, fætte op å en Top, gjøre 


av vr 

f. (gl. n. tuktan, n. 5 Tudit, 
ent (Sia), sær mm styr, m 
— (Tilrettedidning), b, 
na e. en ., skuring, høvling, fre 
sting (i stjæl), refselse, refsing, fu; 
*klånad, ris, juling; £. əSvin tæk aldrig 
tukte. Jfr. grettefættelfe. Mangel paa 
T., van-age, m., styrlejse, f., ustyrlighet. 

Uden Tugt, *agelaus, vil”. 
Tugte, tukte (tykte) (gl n — #skjærre 





etter, *happe etter (jfr. — 
=skrubbe, høvle, *skure — He 
rejste, *refse; sage, *mykje, "baj 


jule (jfr. Bante og — med qie 
*rise, *hy(d)e, *ris-hy(d)e, *dængje = 
dänga) (dv. rising? [til rise], byding, f., 
deengete L) kjøret) (or PI, Rogge); 
(førbebre), levje(y), ar (eg. lindre, læge); 
(prygle), vele (-te; eg. pynte); Sele; 
(krune). Maafte jer Begrebet 
— Også *ha(ve) åt: Dej 
skulde havt åt bånom sine (nåkot)e. 
»Gode barn tukte seg sjøl(v)e. FTugtet, 
Br -havd, *aga(d). Jfr. Straffe og Jrette- 
cette. 
FTugtelje, se Tugt og Straf. 
gtemefter, *tæmjar, tagar. 
— ndidat, PÅ etyngel; Roué, Li: 


— ——— (jfr. Søbelig), *tuktog, 
sømeleg. 


Tumim, se Urim. | 
Tumie, *ståke, *sværme; (løbe om i Før- 
virring), 46 amse, *kvimse, *kvingle, 
sidste (-tle) (jfr. *fjamsen, skjåslen, 
2: tumlende om), svingle; (rave), tvingle 
(ar); (føle), *duske, dyse (jfr. dys, n., 
dysing, Beg og Støi); (føle, fare 
Frei frem), *dejse (jfr. ”det gjæk 
m dejs, 9: bet gif paa Slump, 
—— (vante om, affted), tulle, ar 
<), "ville, v. seg, *vimre, 
rime (jfr. Brindipen); (vimje fra Sted 
til andet), *tvisle. T, fig (fvinge, banfe), 
tulle seg, tunne seg; (jfr. Svæve om: 
kring), sulle(ar), *balse *tulle, tumle, 
svamre(ar); (vælte fig), gny (gl. n. gnfa, 
trote pan), goure (lggje og gouren); 
(vælte fig, — fig pan Siden), tumme, 
ar (sv. * blindt hen, fare 
på villå — ar Dmtumling, Slumpe⸗ 
træf, va'm, n.) Tumle om (falde, f. 
overende, bælte), tulle(ar), tumle, *trulle, | 
Hrille, trinte; Fkante, rulle, valire, ar 
(inure), vælte; duse; (forbilbe ng angi 
hørt), *ane, — (dv. ænjing, 


ane. T. fig i Leg og FE Pa je — 





Tung. 873 


*rasse, stime(ar). Jfr. Sværme, Frite. 
T. en Gefi, tunne(ar)?, tulle?, 3: føinge,. 
virvie, dreie omiring”. Tumlende (oms 
bevende), *kvimsen; kvimsot, 


Tumlen (fnublenbe Gang), valtring, f. 
eee lejkar-vål'(0), m. Lege» 


plabå 


Tumler, se Delfin; (fom lober om å For- 


virring), skjåsle; f. 


Tumlefyge (Ringfhae), tullesot, f., tunne- 


sykje; ville-s., dubbe-sykje, f. Jfr. Ring: 


fyg 
æumting, L (Omiumling), tulling, f, 


kant, m, tunning; f.; 2. (libet Bæger uden 
Fob), tumling, m 


, | Tummel (Bevægelfen, snåv, m.; (Bebeg, 


er snuna(d), m., snuing, f, 
smug”, m. (jfr. *snugge, 3: ordne; s 
seg, ha travlt), skåv(o), n.: (po Beveg, 
Stynding), åkave, m. (gl. dkafi), 
sjau, m, få'k(o), na — (For- 

8), mi, røre, f. (»det kom 
i kvimse); — Sfynbing), renne- 
drev(i'), n; -fåk(o), m; (Dmfvæven),. 
kvingl, n.; (jfr. Dmbæltning), vår(o), m.y. 
(jfr. Dptøier), ustyr, n. (også H. D: 
opstyr, m.y (Sipi, Dpløb), rusk, nm; (Støi, 
Travihed), svarm, m., kav, n; kaving, 
f, andeving, f, dusk, n., tid, f. (dej 
hålt slik ej tide; »han gjorde slik ej t.e), 
stik, n, bal, n., as, n, levan, m., styr 
m. (a. N — VE — hvor en 
Mængde Mfler er famlet), goy, m., äl- 
der(o), m. (jfr. Støi og Lyftighed); (Uro, 
Sarm), svam'r, n., svarm, m., tumling, f., 
overståde(y - o); E T i Leg og evig: 
hed, stiming, f- Jfr. Støt, Dpløb. 


FTummelumif, hoved-tullen (B. B.), hovud- 


tulla? (*hauetulla). 


| Tuntor, hævelse, Ftrute, m., hovenhet. 
Tumult, larm, *stå'k, *sty'r, *opstyr, *sti,. 


*sjau, *røre. Se Stoi og Tummel. 


Tumultuant, uro-shfter; uroligt hoved, 


folke-rejser (-vækker); vilstyring, storm-- 
buk, *utange, m., ovrike, n, *utjo, n 


— larmende, ustyrlig. Jfr. 


Støiende. 


Tumulus, haug; grav-kaug. 
Tun”, se Ton’. Jir. Gaard. 
Tundra, is-mark (i Sibir.), -slette, is-mose, 


(H. D.), is-myr? 


Tunfift — vuigaris), mabkrel· 


størje(y), f. 


Tung, *tung (tyngre, tyngst, ikke tungare); 


(tryffende, betyngende, øm Tilftand, Wil 
faar), tung (=t. byr(d), farm; skatter; 
tap, saknad, sorg; lagna'e), "hard, *mot-- 
— (ftært, haarb), *tung (sslag, 
— fal', n, svævn, 


suk”, m.); (Befværlig, anfrdngrabe Abe: i 


874 


stak, værk, væ'g, & bakke, fere«); (om | 
uften; thi, buntel), *tung (mots, *let), 
*doven; (fvalm, trylfende, om Luft), 
*kvæveleg, *kjøven; (om Mit, fom ber 
bæger fig tungt; faalebes ftiv, tungfær- 
big, bøfig, uftitfet, dorſt, mat), *tung; 
sig"; segen(i!'), sega(d)(i) (stung i krop- 
pene, »på fotene, »føre brjostete; st. i 
hugen=); (trættende), *sink, *sinken (jfr. 
sinke, gjøre træt); (vægtig), "tung, *væg- 
tog. T. og fangvarig (Bevægelje, Mr: 
beibe), *trautal. T. pan Foden, *tung- 
fet; jfr. *t.-flejgd, til at gaa (eg. til at 
flyge). T. paa Haanden, *t.-bændt. 
Tungt Arbeide, tung-årke(o), f. »Gange 
å te, 5: gaa paa haardt Å. Tunge 
Barer i en Sadning, *tung-gods, n. 
T. ut fare å (Landjtab), *ung-lændt; 
(t at føre, — plump), *tungfer; (t. at 
malte), *t.-mjælt, *hard-m.; (tat pløie), 
*ti-pløjgd, *t.-lændt; (k at xo), *t,-rod' 
(rad?) T. til at byrte el. holde i 
Drift (Gaard), *tung-vint (-vin", -vinna”, 
«vunnen). » fil nt arbeide (Verf.), 
*ungfør, *t.-fængd. T. til at gar (om 
Sejt), *ung-kjejrd. — Tungt ladet, jfr. 
Tungladbet (nedenfor). Tung, noget, 
tungleg, *tungvoren. Noget, fom er 
for t. at bære, *u-byrd), f- (y). Jfr. 
Byrde, Det Fyngfte er forbi, »det hal- 
lar undane. » gjore, togje (-de). 
Tungere blive (fom gamle Folk, frugt: 
jomm. Koner), tyngjast. 
FTungbryftig, *kvev (kvevd), ung føre 
brjostet, *tung-blæst, *koven. 
Tungbryjtighed (tungt Aandedræt), kov(o0), 
D, ide m., kjeve, f; kvår, nq 
kvæv, n, kvæve, f. (n). 
Tunge, tunge, f.; (noget, fom ligner T.), 
*tun Mk. tunge-mål, -rot. 
Fungebaand, tunge-band, n. Skaaren for 
T., også: ikkje *munfatla!, — som har 
godt munty. Jfr. g. munlæ(de)r. Jfr. og 


sikkje være munvalene (den enkelte gang | 


nemlig). 
Fungerap, skjot-mælt (Lm,). 
Tungfærdig, *tung, *tung-fer (gl. n. þung- 
fær). T, være, joke (sv. * juka). Se 
Sendrægtig. 
Tunghed i Legemet, tyngsle, f, tunge, m.; 
—— *tyngsle (,fjældnere"). Jfr. 
athed, Døfighed, Søvnighed. 
Funghør, *tung-højrd, *dum-h. 
Zungtiædt (Tyttl.), *tung-klæd”, 
Zungladen (jdiverfållig), se Tungfærbig. 
Tungladet, *tung-lad', -lasta(d), -farma’ | 





(- i 

Tuugnem, tå'r(o)'-næm, Mran(dig, *tung- 
næm, *med tungt næme, *trå-næm, 
hyggjen. 

Fuuguemhed, tår(o)næme, n, 


Tungbrystig — Turnering. 


Tungfeilende (t. til at feite), tung-sigld. 

Tung ndig, #tung-lynd(t), *t.-sinna"; (fibt, 
noget), *tvist (tyst), #kjust (kjus); “tung 
i hugen; *sturen, stursam, sturvoren. Gl, 
n. tvistr, tjustr, ftile, taus, Jfr. Tante 
fulb, Sorgmodig. T, være, Fkure. Jfr. 
kuren, 9: nedbøiet; kur, kvar, kjer, 


ar fille. 

Tungføvnig (vanftelig at vælte); *tung- 
svævd (-svær, -søvd, -seft). Sv. tung- 
soft, 

Tunita, under-kjole (hos Romerne, kvit, 
ullen), under el. liv-treje. MH. P. S: 
Tunnel (af tun, o: Lønde), tenne-hvælving; 
hul-gang (gennem fjæl el. under ælv), 
tenne-gang? lengang (O. V.), underjor- 

disk gang. 

Tur, se Tour. 

Turban, tyrkisk hue, tyrke-hue; slyng-hue 
(9: en »sammenslynget huer), Ha P.S. 

Furbation, ugreje, f, *foke, m., *vase, 
m; rere, f. Jfr.-Forfiyrrelje og For: 
virring. 

Turbine, valt)n-ret (shorizontalte) va(t)n- 
hjul (van-ret van-hjul). 

Turbulent, urolig, larmende, Jfr. Tumult- 
(uarifl) og Støt, 

Turbulen(t)B, våldsomhet, larmende, stor- 
mende (ad)-færd, *gofs, f, *ofse, m. 
brå-hug, m., brå-skap, m., *ståk, m., 
#sjau, m. Jfr. Zumult og Støi. 

Turde (tør — turde — turdet: drifte fig 
til, vove), *tore (tor — tor(d)e — tort), 
Ft, seg til, *torast, e; (have gop til 
— efter t. barf), "må, rå (2*må jeg be” 
dege. »FDe får du ikke gjøree, 9: 
tør jeg 44 det ter du... (Være 
muligt el. rimeligt), *tore, kunne; 
— (2*de' to're AS hændee, »Han 
tor kome snarte), (Behøbe, have nødig) 
#tar(v) — turte — turt. Jfr. Behøve, 
I dansk-norsk ær neml, ordene turde og 
turve (* turve, gl. n. þurfa; jfr. Saro, 
tarvelig) blandet sammen. For dette 
siste »tore bruktes før stør vede, som 
altså og svarer til * tar', 3: Ftrænger, t. 
til, har nødig, skal, får. »Du tør ikke 
ved at dadle mige, 3: du tar" ikke —, 
du skal ikke —, du får ikke —, du har 
ikke nedig at laste mig. 


Turdus merula og torgvatus, se Ring: 


brosjel og Solſort. 

Turibulum, rekelse-kar. 

Turne, «ner, -nering, se Gymnaft. 

ZTurnere, se Tournere. 

Turnering, ring-renning, ridderlejk; dyst 
og dystleg (H. D.), idræt, ridder-leg 
(Molb.), t.-spil (M.); dystleb, d.-riden 
og d.rend(en) (M.), spær-bryt(n)ing. Efter 
Molb. Jfr. Zournere. Om turning (tun- 
ning) se noget under Øymnaftif. 


Turnure — Tyringe. 


Turnure, se Tourniite. 

Turnus omgang, rad, f. Per turnum; 

skiftevis, efter omgang, *etter rad, Fe, 
råke(o), "føre tvært. 

— tusund, n. Mk. tusund-dejld, f., 

; 2: adm | (-dejl, -part). 3 Tufinbuié, *i 

), skån-orm. 


Fufint — Skål-orm(o), 
Tu — jfr. Taſtenſpiller, Jonglør, 


Tuf (t. rd), kinesisk sort-farge, stang- 
sværte? kina-sværte? 

— (t. tauſchen), bytte, *byte (-te), ut-| 

te ( Tuse (-te). »Dej ruste 

Jfr. *på ejt rus, 9: 


n sh 


Fa kvarandre«. 


paa Slump. 

Tuſthandel (t. Taujdhandel), — 
b., rusing, f., bytte-handel, vikling, f; 
byting, f? 2: ,Dmbytning* 


— skuming, f. (skumt, n.) sky- 


875 


| Tvede, næs(e), n. 

FTvedeling, tvinning, £. — tvenning), 
tvi-skifting, f., kløjving, f. »I tvinning- 
ome. Jfr. Ifveling. 

Tvebragt, — n. (Lm), tvi-drag, 
no Jfr. Menighed. 

Fveegget, *vi-æggjad, *tyi-kjæftal(d). 

Fvefoldig, *tvi-falda, *tvi-fæld. 

Tvejærbigt Korn (o: med ujævn Moben- 
Bed), korn med misgjærd, f. Mk. mis- 
mågen, ò; 9: ,førfljel i Mobenbhed". 

ZTveget, tvi-klåven(o), tvi-kløftet. 

Hi ehaget, *tvi-haka’. 

mp, jfr. Duel. 

— — 

Toende, *tvo, tvinne (tvenne). 

vare- | Tvennet (Saar), tvi-mynt (3: sår med to 
munner, tvi-sår? fe. igennem hand el. 
fot Molb. Mk. og hare-mynt (mænne- 
ske), kringlemynt (øks). Jfr. Hareſtaar. 


Jfr. Zo. 


ming, f. s skymring, f., skymting, fa; nord z pand, tvi-bejte, n. Jfr. Spend. 
ning(y), f., dem”, n. (å Yy demming(i), f. Å jert (Jnfett BA Høftet Eek bag: 
hyming, E — tvi-sterte(y), f., klufte-trol, 
Tusſe, us, m. Gl. n. þurs. Fvetullet, tvi-kennet, tvi-tola(d). T “Perz 
Tussilago, heste-hov (Lm.), hov, m., hov-| følt, tvi-toling, m —— *bå(djing. 
blækkje, £ Jfr. Rabbeleie. bære, *ha tvau-bæggje (nl. kens-de- 


Tut, Fl. Tutter (Krommerhus; n. f. Tute, 
), skru't, m., strunt, m.; rul’, m. (f. 

e. penger, dukater), dot, m. | (småpenge 
i et papir). 

Tute'l, værjemål, formynderskap; forsvar. 

Futelarift, værjende, værje-. 

— — lag-værje; formynder. Jfr. 

er. 

uti (Benge), dette, y (e)?  *Dette, y: 
ær bl, a, at stoppe f. & i en sæk. 

Tutti, alle (rester; alle *gagn, 9: sin- 
strum. e). Tutti frutti, eg. alle slags frukt; 
blandinger, bland-korn, noget av hvert. 
Jfr. Blandingler), Mitma. 

Tvang, tvang, m. („nyere Dri“), tvingsle; | 


r| 


ler). Jfr. Germafrobit. 

Tvetybig Ke atveideutig), (om Berføn), upå- 
litelig, *ustø, *tvilsam, mistænkelig, 
leg, *tvisynt (som ser ud til begge dele). 
Gl. m. tvisfnn. 

Thil fy, "fi, vi (dv. fle, *tvie, #tvitte, 
n sige fi, stvi le jfr. GY), fæl (Free, ar). 





Tvilling, tvinling, m., tvilling, m, tvi- 

bor(ar), u. Gl n. tviburar- 

FTrinde („fno fammen"), tvinne, ar (dv. 
tvinne, f., 9: tej av tvinna tråd), ”snu i 
hop. Thunden (Trad), "tvinna(d) (ikke 
»tvunnen«). Stærk bøjning (— tvan' — 
tvunnen) brukes ikke av almuen, og med 





f, møjding, f, *naud, f, naudsyn, f.,| rette, da ordet er avledet, av tvin', 9: 

band, n. (»læggje b. pi sege; »slå bandi bobbelt, 

[båndi] av sege); (Plage), tjoning, f. (av | Tvinden, tvinning, f 

tjone; ar Fejvære, plage); (Presning),| Tvine (Mgnt), #piste, tg seg, *låte, 

Htrugsmål, *truging (truing). ed T.,| *kraune; (fvinde hen), ”tvine, tvinast; 

*med vondo, med hardom håndom. Tfr.| tærast, tværre (—tvar)); *skrinnast, *mag- 

kjøir, m., kjøiring, f, 9: Jag, — til] rast; (i Haft), ”tvær-tynnast. Mk. mæ- 

at gjøre $a »Kjøjren er god, når han| nast. Jfr, Sfrante; Svinde ind. 

er med måte. Fvinge, tvinge, ar („niere Drd”), nejde 
Tues, #tvi: tvi-bejte, tvi-arbejd. Se Zoz| (de), nøjdge; (pve ftærkt Trht paa), 

og Dobbelt. žtruge, kjøjre (-de), *drive; (undertvinge 
Tvebagt, tvi-stejkt. O. V. *Tvistejkje er| *kue (kuve). Gl. n. kúga. Sv. kufva 

— at steke parvis, to og to lever på| »Han vilde truge meg til å drikkes. 

»Kjøjr dejm, til å skunde sege: T af 


vea (mf. Tivibad), kavring, m. Også 
% og sv. * kavring. T. er 
ape Ws "kommen ind med tyske ba- 


gere. H. D. 
Fvebo-Troldhæg, se Hjortetorn. Jfr. Ty- 
ftetræ. 


fteb, top'lej'e (eg. om at kje [lede] — 
hæst ved toppen, ved pannehåret). 
noget i fig (tør, haard Mad); — 


— Tvungen, ufri, bunden, “rioja, 
tilnøjd. 
FTyinge ER Spænberem), tvæng, m 


876 


Tvinfot, tæring, f, tærelse, n; mæne-sy- 
kje, f, mænelse, n. 
Tvijt (Tpi af tvundet Garn), tvinne, n. 


Tvi! 
usam, D, USamna., m., strid, m.; trætte, 
f. (jfr. Trætte, kjav, n, kivsmål, n. (se 
Kib), tvi-smide, n., u-samtykkje, n, — 

Weningsſtrid); (Difput), ordkast, n. (sv. 
ordkastning). T., idelig, trætting, f. Jfr. 
Toedragt, — 

Toiſte, *tvete, Toiſtes, takast, *ord-ka- 
stast, *kjave. Gave noget at t. om, 
ha noget ubyt’, 3: uftiftet. 

Tviftepunft, sak, f., trættemål, n.; strids- 
æmne. Tviftepunkter, kivsmål, n., mil- 
lom-ste(dje, f. Dette er juft T—t, d'er 
det, som munkarne slåst om. 

Eviftig, uenig, *usams, *usamd, uforlikt. 

Zviftigheder, stridigheter, strid, m., trætte, 
£. Jfr. Uenighed. 

Tvivl (Uvished; n. f. Ttvitvel, tvil, f. 
(og m.), *tvilsmål, æve(e), m., æving, fa, 

f.; (Betænkninger), æv-råd(e), f, 


Uden Ea ævlanst, 
Fvivle É åiveifeln), tvile, ar (og -te) (tvele), 
ære (e, ar); også ære seg, ævast. Gi. 


d. jæve; sv. jåfva. Det er ilte at t. 
aa, d'er ikkje tvilande på det. Fviv- 
ende, *tvilande, *tvilsam, *tvilen, *u-vis. 

Tvivllgs, *tvil-laus. 

Tvivlrandig, *tvi-rådog, *tvil-r., tvi'ksam, 
tvi-tykkjen, *tvi-tænkt, tvi-huga" (jfr. 
sv. tyehågsen), mæven(e), ævsam (mk. 
æve, 9: tvivle), *ieven, *foreven, *van- 
even, *tvilen, *uråd*, , være, *tvile, 
velefar), tvike, ar (sv. tveka), heke(i), ar, 
vaneve seg. Perſon, fom let bliver t, 
velar, m. 

— ——— veling, f. 

Tvivismaal, æving(e), f, tvil, £, *tvilsmål. 

Tviblfom (ujilfer), tvilsam, *tvi-synt (gl. 
n. trisjnn? jfr. tøeiydig); "i tvilom. >Det 
var i tvilome. %. Sag, *tvilsmål. 


— — Ftråkal, ”tvær, tvær-før (mob | 
A 


villig, fribfindet), tvær-sæt' (vrangvillig), 
motviljog, *mejnen, mejn-spærren, *båg, 
*bægjen, fan(d)-øren, *trunken, 
pe or, afftumpet), *snuppeleg (jfr. 

t); (fort, 8, om Svar, Viltale), 
— (jfr. ført for Hovedet); (mod: 
firæbende), *stratten (av *stratte, firæbe 
imod, gjøre Mobft.), *stærten (jfr. *stær- 
ren og stirren, 3: firibig; *stærre, firibe 
imob); (vrang), *(vjrang, rang-voren, an- 
sam; —(brangvillig, uvillig); tiren(i'); 
(uvillig til at hjælpe), *u-bejnog, u-*led- 


sam(i). Jfr. Stridig, Uvillig, Mobftræs | 


bende, Trodfig. T. af Natur, Frang- 
kyndt. T. paa Grund af ondt Lune, 
*rang-melt. Meget t., *mejn-båg. T, 
bære, tirre, tinast(i', = T. gjøre fig, 


Frang» | 


(nm. f. og hol, Twiſth, uenighet, | 





i 











Tvinsot — Tværside. 


T., egenfindig Perf., jfr. 
Fyærbaand (Rne i Band), rång(o), f; A. 


rænger. Gl. n. röng. 

Tværben („et Slags Feil i Fødberne paa 
en Øeft”), *tvær-bejn. 

Tværbjælte, *tvær-tre; (i em Slade), hor- 
åre m., horne, f., flaute, f, f.-stok"; 
m., tvær-flaute, f, flæ-stok', m.; (©. un- 
ber et Tag), hane-bjælke, m., bete(i), 
m. (B. B.); (fort, under Taget; jfr. hane- 
bjælke), vagl-ås, m. (for hens); vazhi, (n.). 

. mel. Langbæggene i et Hus, Sibe 
vægg. ien Røgftue), beteli), m., slind, f. 
(slindr), krone, f, rand, f. (jfr. Ylbfteb). 

Tocerdriver (eg. „Stib, fom feiler flet og 
er af COn. M Å å La"; bere 
[3 nen egenfinbig, ſtivſindet on”), 
*vrejst, m. (jfr. Stopper); ve) (jfr. 
ZTirre); *tvær-blejg, -buk", m., -bygel, 
-drivar, m., -kjælke, m., -kro'k, -navar, 
m., «plog, m., -tre, n.; tråing, m., *trå- 
buk, -navar; ver (Bæber), bækre, e 
(Bæder), *mejn-kro'k; an(djørje, f., an- 
(djøre, f.; kjejk, m., kjejke-påse, m., 
strat’, m., stu't, m., plug) m., tvejt, m. 
T. af Kvindfolk, trå-blåse, -kjækse. 


Tvære, tvåre, o, f. (tvåru, o, tvuru, turu, 
toro). Isl. pe SE pr Sv. * 
tvara, tvörn, tvåra. Jir. Sjærneftab 


(tværel, e). 
Tvære, tværre, at (ubtvære, menge Vaadt 
og Tørt), røre ut (i en væske), "tulle, 


— i lg a 
(il jer, tvær-få'r(0), f. 
ZTværfylding, se ar } 


Tværgade, fnal, *vejte, f., småg(0), n, 


Jir. Gyde. 
Tværhaand, tvær-hand, f., levd, f. (jfr. 
Øaandbred). En T. bred, *evde-brejd. 


Tværhed (Stivfind), tråskap, m., rangleik, 
”tværke, f. 


et (at afhugge el. fælde Træer ved), 

ejt, T. 

Tværhugge (tilhugge Tømmerftotfe i En- 
berne), kolle(ar), kol'hågge(o), *skalle. 
Jfr. ——— 

Tværfant (€ eflabe), tvære, f. Sv. tvära. 

Tværlinie, tvære, f., tvær-stre'k(i), m. 
»Kome på tværae, 2: È tvært, paa 


Siden. 
Tværmaal, tvær-mål, n Y Ev. (øjennem= 
fnitlig), tværmålt? " Tværmaalet finde, 


tvær-måle? 

Tværnagle (Kile at fæfte med, fom i Vogn⸗ 
agel), splint, f, lun-stikke, f., spøte, f. 
Tvær: Pan T, *på tvært, *tvært, på 
tværke. Tværsøber, "tvært øver. -Ro 
Bvaride. trare f; (vartjal; Gnveridl 
s €, tvære, f.: (Tværfjæl; Endefjæl i 

Rifte el. Kasie), gavl, m. 


Tværslaa — Tykke. 


Tværjlan (over Dør, Bord; „Neule, Tre: 
tampe*), åke(o), m » (åkje), nårve(o), m. 
(earte; SY. *lab- 


a En 


Fyarfuit (fom for Enben af en Sem 
tvær-håg"(0), n, t-skur(d), m. 
tværhåggen(o), 3: tvært affugget. Te 
But, Affhimpet. 

Tværjtribe i Træ, rikke, f., rir m. Rikke- 
fjøl, -skaft, rir-s., 2: Staft af flammet 
Træ; rir-rot; rir-vaksen. T. paa Bandet 
ved et Bindfait, spång(o), £. Jfr. spængje 

SÅ 3: gjøre * — paa Bandet. 

Tværjtribet, tvær-g ikka(d); *ringot, 
runnen (ar. vede, i”), — (r.-ved, -bjørk, 
-fjøl); gjorld)ot, rikkot (»eja T. ” Kate). 

Tværjiyfte, se Tværjlan. T. mel. Stag- 
ferne og Ploven, jfr. —— 

Tocerſcel, *tvisæk? med botn i bægge 
ender og åpning midt på). 

Svært (helt igjennem), *tvært, *snupt, 
Styær- (25. av- bråten, 0, tvær-bråten, 0). 
T. aftlippet, *tvær-klipt; (t. afffanren), 
tvær-skåren(o); (t. liggende ag), tvær- 
lag, n.; (t. opftigende), ftvær-brat. Mk. 
Ftværbakkje (3: tvært o opftigenbe Batte); 

t.-bu (Øjenbo); t.-dal (Sibebal), t-djup 
på n. tvær-djupt, mots. *ut-grunt), Toer 
bob; t.-ælv (Bielo); t.-fjæl'; t.-fjord (Side- 
fjord); t-gard (Tværgjærde); t-hammel 
(Gammel i en Plov); *tværke (firæbe 
FEDE (OG 
Er ag 
sa(de)l, m. (Tværfadel, Kvindej.) i t-sprang 
(Bruipring); testre kli”); t-styg (menneffez 
fy; «tre; t.-tynnast (indfvinde Ar Sed 

t.-væ"g, -stig (Korsvei); t-ved (fru 
ninger inbvenbig i Træ 

Tværtræ, *tvær-tre, n.; (noget, fom er til 
Ginder), mejn-spærre, f., mejn-spi'k, f. (ii). 

Trærvæg, tvær-væg), m. T, iet Hus, 
røjste, D., røjsting, Er gavl, m. (gl. n. 
gafl, sv. gafvel). fr Tag. En af de 
forte Stolte pverft å Foærvæg, røjste- 
(røste-)kabbe, m., snej(d)-kubbe, m., 

bjorlad-stok', m. Tværbægö øverite 
tot — tejste-k„ fgauk. Tier- 
vægs Bindeftok (nederfte Stof i ben til- 
fpibfebe Tværvæg, fom berører begge 
Fraftestokke; jfr. Stol), samhald, n, 
raft-lu'k, m., raftal, m., 
(reste-). 

Tværvoren (Tra), jfr. Lreden. 

Træt, tvåt, m., *tvåing, f., *tvætting, f. 

Fyætning, se Toet. 

Trætte, aier T tvo — tvæget, e), tvætte, 
*ty: * Va 

Ty til, uk e: *t. sengi, skogen, 
er flugti); søkje (dokter). 

Tyde (t. deuten), tyde (-de), *tyde ut, *ut- 


røjste-mo"r 


ftyær-kro'k (fær Srumnina); | 
be; Bund, Tværplade); t.-| 





877 


tyde, *læggje ut. T. par (have Henj. 
til), peke hen til, *være — På, gå ut 
på. Jfr. Untybe, Hentyde til 

| Tydelig, skjenleg (sky): skjelviseleg, også 
skjeleg(i'), klår, *grej; tydeleg (men *tyd- 
leg ær behagelig, bpggelig; livlig, for= 
nmøielig). -Herte det så skjeler (ski—) 
(>»skjelege«), »*højrde de lydte, Gom 
taler tydelig, *grej-mælt, *g.-talande, 
*som talar grejt (gl. n. greidmælt). 

Tydſke Ord bruge, tyske. 

Tydſter, tysk (ejn); tyskar. 

ende (Folk, $usfoll, Lat. familia), lyd, 

Gjær Børn og Tjenere”), husfolk, 

Fenare, høske(y'), n. 

Fyende-løn, -værelfe, *tenar-lon, -*ståre. 

Tyfon (i Kina), hvirvel-storm. > Aftenbl. 
Jfr. Gvirvelftorm. 

Tyfus, nerve-feber. 

Tyge-Brahes-Dag, jfr. refse-dag (5: uipi- 
felig, ubyggelig Dag), u-dag, m., 2: „en 
upyggetig, forfærdelig Dag, f. E. med 


— tyggje (— tig, o; også taug 
es, * 7 ae W — (gnave, — 
#knarve. Mk, tyggje fraud, mo, 3: thgge 
Stum T: — (ligeſom Drøvtygge), 
Fourme, tafse(ar), tamse, ar (dv. tafsing, 
£); (langfømt og med Møie), motlefu), 


*gjejvle (gl. n. — y (meb Befvær), 
*tærpe; (meb børlig at b); *knaske; 
lb), *mumpe. 


print, tage Munden for 
Drøb, jorte (nord i landet “urte, 
Fyrte, Førte), — atte(r). 

Tygning, tyggjing, £. nbfuld), tugge. 

å (sv. tugga). — alt å ej — 
: paa en Gang. 

Heyr (fyldig, brøi), tjukt (kjuk, ,meft al- 
mindelig*), træ'kfe), *før, *diger, “svær; 
tæt, — fom Ager), tjuk, tet(ee); (om 
uften), *koven; (øm Fell), tjuk; lanpi; 
ſklodſet), boltot, u; — om Masje), 
stin’ (£. e. graut), mots. lin’; (but), flomog, 
Homogsleg, *lubben; (tyt — eL bred — 
af en brøl sverger *vampen (jfr. 
Klæde); : Luft), *tung, "tjak 
(mots, klår), *tung-skyad. T., møget, 
5* (altfor t), *lyte-tjuk. T. i 
inderne, tjuk-slæ: en(e). T. To (Stoffe), 
tinkvedtih m. g fle. Lag, ”tjukt. 

Perſon, kult, m., tjukkas? tykkert; 
Mand), tjukken, m.; (Kvindbe), tjukka, f. 
rund Figur, Til”, m Mk. fark, 


turk, svålk, o, sug, svægge! — Kail, 
fyl; Berfon; Fiet pies ee T, (tyk 
tere) blive, *tjukue(ar), ar), 
trækast(e), digrast; (om Mel, pe, 
jukne, *digne. 

35 *diger-enden. 


Fykhaaret, *juk-hærd, *luven, lufsen. 
Fylte i Bøften (tyt Luft), kave, m., gjørme 


878 
E) f., *tjukke, f, tjukne, fi, tjuk- 


g e (Smag, Behag), gåning, m.; (Godt⸗ 
efinbende, fri Raadighed), toknad, m., 
tokning, ombod; (Dmdømme, Mening), 
skjøn (sky—), n:, *mejning, tykkje, n. 
(gl. n. Pykkja, £), toknad, tokning, tok’, 
nm Mk. skens-man, -sak. »Det var ikkje 
etter min gåninge, 3: efter mit Sinb. 

Syttelfe, tjuklejk, m., tjukt, f., tjukke, 
m Gå erskap, ma, digre, f., træklejk(e), 

dobbelt Ta tvi-tjuk («tyk). 

—— *rul', "rug", *sug", tjukkas, *lub", 
påse(a). Jfr. Lom. Se Vykjak, Tyl: 
mavet, PAR Klodſet (Berjon). 

Lykt tylk (kje, y' (-te el. tokte, totte). 

Eyder mejt almind. tykjaly") el. tykje 
og nogle Steder tikja el. tikjer. ont, 
tykje om; (t. ilbe om), t: åt være (tikjes 
at — T. om fig few; (ik ve 
(test).  »Han t. være uræde, de 
anfer fig for at bære ſilker. år være, | 
2: tro fig være noget, være ftolt. T. av 
seg sjøl, 3: bryfte fig, = ovty(k)kjast. 
T. til seg kome, ò: — førdringsfuld. 

Fyktlædt, tjuk-klæd”, 


Fytmavet, vimba' (0), — li Tyndfløde (a 


el, Dyr), kagge, m., våmbe(o)-k 

og unøjte, n.; ovnejte, f. Jfr. — 
Tyne i Luften, rede kjøve (-de). 

Tylnet, lidt (om Melk), *digen. 
—— i — se Toile (tot Luft). 


T., af Træer, JE rust; F, holt, n., 
ærre, m.y kjo's, m 
ayit, våndel, m. '(evondul», eg. flor 


øvijt), kræmbel, m. Jfr. Tylfert, 


Fytuldet, se Fykhaaret. 


Tykke — Tyngsel, 


(pite), *snejsen; (We rigtig ſammen⸗ 
; bandig, om Melk), tun-laupen; 
(mager), *bær'senad (o: meb — 
Sener), bær-benad, av bone, w (3: bar 
benpipe). T, noget, *gran-voren, gran- 
leg; — tunfængd, -voren. Det 
er meget tyndt:  »Ejn ser både sol og 
e igjenom de Tynbt bebygget, 
ee fn t-bygd; (t. op- 
boret), tun'-vaksen — —— 
Tyndt (utæt) blive, gresne(7'), 
dv. tynning, Fortyndelfe), 
live, klinkast (kleenkast), t, tyn- 
— T. (tyndere) paia (one ne 
kefar). >T. ljåen, skogene. — 
udjprebe, gresle(i'), gresje(f). | S. 
gen, tun-æggjad. — Del af 
en Gud el. et Stind, tynske, f. — 
Eng, tynke, f, skrinne, f. T. Flad 
Brød, tun/-brau(d) (tun-bre?, tyn”-bre"). 
T. Græsjfiraa, *kvejn, f., kk, «strå, $, 
Gaar, kvejner (f 2 »Dæ" bærre 
nåkre kvejnere. høielig Kvift, 
svegeli'), f, svejg, m.; (t, bøielig Riep), 
svege(ij, m T, tynning, m. tun- 
drikke, Pan e Tyndt, 
fynd el. noget færft Mer), 
tun-rjome, m. (-tjume, -rjeme), tun-file 
— m. Mk. og *tun-såd, 2: — 
aaet; t.-sæt, o: t bejat; t.-skyad; 
slægen(e), 3: t ubhamret; t.-slipad; A 
sløg, 3: &. bevoret med Græs, letat 
flaa; t.-stavad = t.-vedad(i), fammenfjat 
af tynde Staver (om Kar); t.-vange, m., 
Finding. 
ZTyndgrenet, *kvejmen. Dertilkvejme-skog, 
3: Træer meb tynbe, Benan. Grene. 


syndere 


Fylvoren, tjuk-vaksen, *t.-fallen, *t.-lagd. — *tun'-hærd. 


Tytoret, tjuk-ejrd. 

2 ry (Her Byen Tulle i Frankrige), hul- 

ær (H. P. 5.) (,netagtig Bep“). 
Tylbe (hælde noget flydende i et Rar 
gennem en [neber ve Pa *ha(ve), 
ate, *hælle ... Tylde i fig, bælge i 
tøjte (-te), ør seg, tæmbe i seg. 
Enllft, tel ty) £ (tolt). GL n. tylft 
Sv. tolft. Om — ting, som knapper, 
oftere det fremmede dusing, m. Se, 
halv, *kyllag, ə: kyrlag (eg. 6 sauer = 





en kos værd, ejt *ku-værd 

Tynd (tyn!; sv. tunn, gl. n. bunnr), #tun’, 
len må; — t), *mjåleg, mjå- 
voren; Å jennemfnit), *tun (motsat BE), 

Ser fun om fiabe Ting, fom Sfal, 
Gtind, Klæber; jfr. gran'e,  (Utæt, tnbt- 
fiaaenbe), *tun, glesen, i (sv. gles), gresen 
(i), tunlo(dja(d), tun-vaksen, *grejs, utet 
(ee) (»tun el. glesen åkere); (blød, flys 
dende), *tun”; (vandig, fag) *tun (=el, 
vællinge), ”glæ (mjølk); (fmal: Siap, 
Rør, Traad), *gran'; (fin, net), *nipper; | 


Tyndhed, *tunlejk; #granlejk. 
Tynblæbet, tun'-lippa( (d), veras ~ 
— mellem Nibben og Laar par 
Dyr, hup’, m, hump, m., hympe (il. 
huppr); svangside, f., tun-værnbe, m Jfr. 
Laarkrig. 

— (Gfterbryg), *tun’-drikke, n. 
al, lette-drikke, *etterlag (av 
poverghbde"), mundgåt, n, spissel, 
(spøssøl, 9: spis-el); jfr. Bordøl. 

—— — m., *tyngd, f. Œn vis 

Grad af È., tunglejk, m. Gu T. om- 
trent fom en Bog, ejn våga(r)-tunglj)e, 
m. GForsgelje i T. (f. ©. af „noget, 
fom lægges ovenpaa”), tunge, m., tyngje, 
n., tyngsle, f, tyngsl, m. 

Tynge (Byrde), tyngsle, f. 

| Tynge (være tung, f. €. af Søvn), *tyngje; 


— 


Flage, 
n, 


(gjøre mng Betynge), *tyngje; »t. på 
an ; (trblfe, sine (— sejn). =*Det 
sin åte. 


Tyngefri, skatte- 
Tyingſel (Byrde, ES tunge, m. (gl.n. 


Typer — Tzako. 


1 fo, aska 
Emre Etn, n ia a. Te Gud: 


Type(r) (Bogtrykker:), prænte-stav (H. D.), 
skrifter, bokstav(er), tryk-b.; (,tbpift Be- 
tegnelfe"; jfr. Symbol), forbilled, for- 
mærke D.), menster(-billed). Se 
Typus. 

Ai » latifolia, *dun-kjævle (don-kji). 

Fypiff, menster-, mensterlig, m.-værdig; 

billedlig, forbilledlig; av stående form, 

——— H.P.5. T. el. forbilled⸗ 

ig betegne, for-mærke, H. D. GL n. 

fyrirmerkja. T. Betegnelje, for-mærke. 
Gl. n. fyrirmerking. H. D. 

Typograf, bok-trykker, fprænter. Lit for- 
nemmere: kunst-trykker el. tryk-kunstner. 
H. P. S. Dert, kunst-tryk(n)ing el, tryk- 
kunst for Typografi, 

Typo rafiff, boktrykker, prænte-, tryk-, 

Seil tryk-fejl, prente-ville, f. 

Typologi, forbilleds-lære (om forbillederne 
i det gl. »testam.«). 

Typomani, forbilled-galskap (som gør alt- 
for meget i det gl. testamente til for- 
billedfer]). 

Typstelegraf, tryk- el. prænte-lynskriver 
(som lynskriver og prenter). 

Typus (Type), eg. slag, mærke efter s., 
orm; mærke, tegn, billed; mønster, 
m.-billed, -form; =forbilled (varslende 
om tilkomm. tildrageise), for-mærke (H. 
D.); grun-, hoved-form, livs-f. (H. P. 





S.), sstempele. T. (Mennefle:), kæn- 
— H. D. Jfr. kænnings-dyr, 
o: Dyretgpe, H. D, | 


Tyr, *jor, okse, u' (om en flerhet: øksne, 
vm). stut, m, bo'l, m. (gl. n. boli; 
eng. bull), tildjung, m. (som ær *tid', 
ær parrrelysten, *tjor-før), bu-tidung, bu- 
timing, m., rung-stut, m., gre(djung, m., 
*gradokse, T., liden, tjor-påse(o), m., 
okse-påse, m. Gifter T. løbe („gaa i 
Brunjt; om Søer”), øksne(y), ar. 

Tyran, hardstyrar (Lm.), vålds-herre; 
-man; tvangs-herre; hårdt m.ske; man- 
skræme, f; (porov, barft Berfon"), *bjørn, 
man-harding, m.; (Gaard, ondſtabsfuld 
Berf.), trol, n, uting, n, u-grede, n., 
u-grøt (-grjot), n; (Gn, fom indghder 
Siræl), *ryrk (turk) Eg. „en Tyri”, 
Jfr. Deſpot; Hustyran, Voldsmand. 

Tyranni, vålds-herredemme, våld, hard- 
styre (Lm,), ov-rike, n. >), *hard- 
lejk, næve-vælde (H, D.), over-vælde | 

(H. D.); (beb Fremmede), fremmed- | 

H. D. Jfr. Voldſomhed. 

Tyrannifere, ut-ave våldsherredømme, øve 





våld(somhet), være hård mot, fare hårdt 
med, mishandle, pine; hardstyre LY 
våldføre. Aftenbl. Sv. våldföra. 


879 


Tyrannijf; *bard, *bardrådog (gl. m hárd- 
rådr), våldsom; (urimelig, bolbf.), vet- 
laus(i').  Offiserar + +". vetlanse mot sol- 
daten. Lm: È 

Tyregal (parrelyften), sksnaly”). T. Ro, 
øksne-ku. Som- iffe længer er t., ut- 


æksna, 

Tyrekalv (Drel), okse-verkjefy), n. 

Tyremie, tjor-mege(i'); m., okse(u')-sen(i'), 
f.; okse-pejs, m. (Brugt fom Svepe el. 
Baand). 

Tyrtiet, tyrke-riket. Lm. 

Tyrocinium, se Tirocinium. 

Tyrolienne, tyroler-sang (med jodling, 9: 
*kauking, huing, spræng-h.). Se Jodle 

Tyrfus, bakkus-stav, vedbende-s., vinlav-s., 
stav. 

Tyrtæiffe Sange, hær-, hærmans-sanger 
(efter skalden Tyrtæus). 

Tys! *sjul bys! ysl 

Tysje, *sjue (sjoge); jfr. stille, *stagge, 
*tagge, kjørre(ar) T. paa en Hund, 
trøgte (av truge, 3: true?). 

Dad p ”stil'; *sakt, lydløs, *kur', *kva'r, 

i 


er. 

Tyſtne, Ftagne (gl. n, Pagna). 

Tyttebær (Vaccinium Pi idæa), tyte- 
bær, n: (tybbær), tyte, £, tyting, m. 
Mk. *tytebær-kångul(o), m. (-krase), 
di — «lyng, n. (tyte-L, tyt-l), 


-salt f 

Tyv, *tjuv (tjov, kjov, tju), *stælar (i tale- 
måten: »hælar og st.ø).  »Dej småe 
(tjuvar) få hange, dej store få gange«, 
Mk. tjuve-bøle, n, 1. Tilholdsſted for 


Tyve, 2. Tyvepak; t-gods, n; t-lag, 
o: Zyvebande; t-stre'k(i'), n, Tyveknebh; 
t-sæge(e), m., Tilbøielighed til at ftjæle 
(eg. Tyomuffel å Haanden); t-stålen(o), 
a: ftjaalen. 

Tyvagtig, lang-fingra'; tjuv-, *tjuv-sam 
(tjov-voren). 

Tyve, tjuge (-go). T. (i Tallet), tjug, n. 
Jfr. Snes. 

Tyve (tvegrenet Fork”, Tvege, 2: Høtyb, 
«forf), hei-fy'k, m., høj-tjuge, f. (h.-kjue). 

Tyvende, tjugande. Mk. t.-dag (jol), 3: 
13 jan.; t.-parten, 3: Tyg. 

Tyveri, *tjuvskap (Lm.), tjuvnad, m., 
(pofte" tjuvserie), stuld(u*), m, av stæle, 
e (styld, støld; sv. stöld; gl. d. stylt, 
høs Molb. ye gl. n. stuldr. Jfr. 
eng. stealth). »>*Lygn og stuld vil hange 
i hope. T, brive (ille bare entelt 
Gang), stæle(e). »Han både laug og 
stale. 


Tyveſprog, se Hotvæljt. 

Tyvtjende, Tyute (holde for Tyv el. beſtylde 
En for Tyveri), ftjuv-kjænne. Tjuv-kjænd! 
o: anfet el. miétæntt fom Tyv. 
zako, se Tſchako. 


880 


kone å væggje-lus, f., -trol”, n., -dyr, n 
— bar Dyr (Roz tll veiter, n. 
Tægt, bytte, hær-fang; ( 

skifte, n, skifte-bruk, n., sæd-skifte 
(dansk: Dmbrift, Stiftebrift), Jfr. Berek 


drift. 

Tægtelvæg (fremmebt Kvæg, ſom hage) 
ræ'k-ælde(e), n., laupar-fe,n. Jfr. ræzsta- 
bikkje og laupar-b. 

Sætte (lægge Tag paa), tækkje (— takte). 
Tælfet med helt fammenhængende Tag 
(om Bygning, fom beftaar af * Dele), 
Fsamtakt. 

FTaæltegilde, "tækkje-dugnad, 

Fattelig, *tækkjeleg, tåkkeleg, © (jfr. 
Utætte, Been *tæk", Ftyd', *tyd- 
leg, *”man-tyd"; leg, sfjælg, fjælgs- 
leg, *gild, — hamleg, #net'; ve'n 
(væn), vensleg; — *snild; godlidande, 
Tov-snikjen ; vorsleg(00, — ste); 
(Behagelig), *fyseleg (fysen, fys); (artig, 
behagel.), *koseleg (jfr. Behagelig); (net), 
*knipper (jfr. nipper), *kneten; (om us, 
Sted), byggjeleg, hyggjesam, T. i Læng- 
den, lang-tækkjeleg (ikke *brå-vakker). 
g, gjøre, svepe tilli, ar). T. Bæfen, 
— tækkje, r n, man-tækkje, n. 

t. Yngling, “ejn snild ungdom. 
ag Hækt, — 

Toellelighed, tåkke(0), fo 
tækkje, n., tæklejk, fjæl; 

dskap, m. T. i Mand sit,  bindeå 
ine, manfolke-tække (H. D.), kvinne-t. 
D.) Mk. dame-tække. 
Til tåkke, tåk" mærk tåkkelejse, f. 
Tettes (behage, *tækkjast; kage til Talte), 


Foælning, tækkjing, f. 

Telge, tælle, *skjære ut, %. til. Tælgje 
i * ær tilbugge. 

Fælgetniv, Tællefniv (,0afaa Tolleknib“) 
tål(o)-kniv, m. „Mange Steder Tolefniv*, 

Tele, Tælegrever, Tællelys, se Talg. 

Tælle, tælje (— talde) ; (eftertælke), *rekne, 
*kanne; (øptælle, f. Er. Fit), tine (-te). 
ren tæller 10,000 O Mand b, ut-gør, 

å . man (e såblt?). 

Tællelig, *tæljande. 

Tæller (modf. Nævner), *tæljar? Jfr, Næb: 
ner (næmnar, e). 

Tælling, *tæljing. 

Tæmme (gjøre tam), tæmje (— tamde), 
*spækkje (spækje) (-te), av *spak; (regjere), 
*styre, *tvinge (lyst), *slekkje, ”*dejve, 

, *tagge, tukte, ar (jfr. Tugte). 
Temmet, *tamd, *tamen — Som 
fan temmes, #tæmj ande yr, fom 
man tæmmer, tæming, m, 

Tæmmelje, tæmjing, f., ta'm, n, tukt, f. 
T., feilagtig, ufnldfommen, u-tam, n, 
u-vane, m. 


—— såd- | 


ra — l 


Arendal. | 





Tæge — Tære. 


. | Tæntmter, tæmjar. 


Tende (gjøre SU op), tænde (-te), tændre, 
ar (st, i, t. utie), *tandre, kvejkje (-te); 
jære op varme; *nære, terefy), ar. 
Get egentt. brænde Tyre"). Jfr. An- 


tente „Nu de veilede op udi Ljæld”. 
Fr. Bg.  ,Svilt big Førdy), og nøre 
dig”. H. Ibs. Mk. *tændring, kvejkjing, 


kvejksle, f., Dptænbelje, Ant. 

Tænder vife, flækkje av tånnom(o); (f 
unde), *glise. Hans Tænder ipbe $ 
and, han siklar (etter). 

Tændeved,-fyaaner, tændved(i'), tændre-v., 

kvejkje, n., kvejksl, f, nere, n, eld- 


Id: 
— 


kvende, n., snarte (n.?). Jir. 
flis, f., — m., -stikke, £; nere- 
-stikke, ved, m, 


| Tæungjel (Huføre), tæksle, f. (tækle, diksl). 


Holl. di Også *skar-eks. Med T. 
hule el. tilhugge, tæksle (tækle, diksle). 

Fænte, tænkje (-te), ”hyggje (de); (flutte, 
antage), tokke, ar (gl. okka; 3: be= 
dømme), s DS (-dde). pg spår, han er 
komene. ag *huge, *åt-huge. T. 
me ont, sig il-tænkje; jfr. il-tankfj)e, 

m. = il-try Som t tænter, tænkt, 

»Djup», få», E stut"t.« Gom t. Mart, 
*prej-tænkt, 

Tenkelig, *tænkjeleg, *tænkjande. 

Tæntemande, *tank(jje-lag, *tænkjemåte, 
m.; *hug-lag (Lm.), 2: Sinbelag. 

Tankning, tænkning, (, ae) tænkjing, 
f., tan(kjje (også = Gjtertante). 
Tæntjom, #tænksam, *tænkt.  »D'æ kar, 
som ætænkte, »Det var gut, som var t,e 


| Tæppe (t. Teppich; gl. n. tepet; lat. tape- 


tum), tæpe, m, tjæld, n. (e), duk, m. 
(Lm.), græ'n(e), f., bleje, f.; (i Sammeni.). 
*brejdsle (»å-, under-, ever[y]-br.«). 
Jir. Betræl. T., hængende (por Teppe, 
Forbæng), — m. (kjæld), for-t,, n 
(Lm.), altså vel og bak-t.; føre-hæng, 
n. (Lm). € (Senge:) kvitel(i'), ma, 
tjæld, n., åklæde, n., åbrejde, f., å-brejdsle, 
f, grænje, f.; (at ligge pda) kvitel(i i), 
under-brejdsle, bleje, f., tjæld, n 
Over- (grovere), bråt(o)-kvitel (også brå-k.); 
(finere), — T. af grovt Tpi, rugge 
(rogge), £ . Za, grovt (Gulvtæppe), rye, 
f. (sv, rya); (Sengedælfen med indvævet 
Stos el Nop), rye, f T. af Rinde- 
tvimter, fille-rye, f. T. af laaddent 


tind, *fæld, skin’ -f s,-bleje, skin- 
rugge, f. Trand til Sengetæpper bleje- 
garn, n. Bæv til Tæpper dl. agen, 


tjæld-væv(e - e), m., bleje-væv (bløje-v.). 
Tære (borttære; forbruge; affræfte), tære 
(-de), *tærse; ”tmæne (jfr. Strante, Sval- 


— Sj m, snøene. (Snave), 
ar. f, tjåme(ar); (gnide, 
Tibe” Paa), tjå Teie) tjåkefar). Dr. 


Tærepenge — Tøie. 


tjå'k, nm, tjåning, f. Jfr. Svatfe, Ub- 
matte. 

Foærepenge, *tære-pengar. 

Tærge (n. f. fargen), *ærte, tirre (terre). 
Jfr. Drille. 

Tæring (Hentærelje), tæring, £.; (Forbrug), 
tæring. aSætte t. efter næringe, $. 
Tænderne, tan'-å't, n. 

Torne, ”tærne, f, *tenest-jænte,  -taus; 
(uftrtantet Plet paa Tpi“), rute, £. 

Tærnet (vævet med Nuber), ruta(d), spun- 
sa(d), *spunsot (jfr. Rube); (farvet i bisfe 
Ruder), *rutot, tærnot. Jfr, et. 

Tærning, tærning, m. Gl. n. tenningr, 
teningr. Oftest ær dog tærning i * = 
ven liden Stive el. I. artanten Stump». 

— ——— kast, n, 
ærningfpil, tavi, n. (tavlor; fl), tærning- 
kast, n. Mk. *tavlebord, 2; Gyilleborb. 

Tærjfe, træskje (-s[k]te) (trøskje, y; truske; 
g- n. Preskja), bærje, e (bær — barde). 

+ foreløbig (fiaa de Ipfefte Korn ud af 
Kjærbene), *av-ækse (av aks, Ar), Fskjæd- 
de, *skrøfte. Jfr. Sfrøfterug. T. Qor- 
net paany, efter at Halmen er fraftilt, 
tine (tinne, -te; gl. n. tina; sv. % tina), 
kjørne (ky-) (-te). Sv. körna. 

Forflel, dor(u')-stok (dyr-s.), darstok 
(Q. Lie); svi (svidl, syl'); træskald(e), m. 
treskjil — træskel, e). "Gl. n. Presköldr, 

reskjöldr. Sv. tröskel. (Babfierfonens), 
banketræ (0. V.). 

Tærffels, låve, m. 

aſtine, træske-værk, nm Lm. 

Terſtepleiel, =ftol, træskje-stav, m., tust, 
f, flygel, m., slægel(e), m, slågefo), £ 
Mk. tusta(r)-yålfø) = hand-vål(o), 3: 
skaftet på T., mots. slag-vål. 

Tærjfer, *træskjar, *træskje-man, bærjar 
(8. b.-folk). 

Tærfletiben (ba Tæritning foregaar), træ- 
skjing, f. (træskning), barsmedfi'), m. 





(av *berja, flag). | 

Zærfining, *træskjing (ftræskning), *bær- 
jing, bar-smed(i'), m. GÅ n: barsmid, f., 
3: Bantning, Glagsmaal. 

Zærte (yngre lat.: torta; hol. taart; fr. 
tarte), tærte, f. 

Terje el. Fæsfe (optrævle), tælgje) (gde), 
f. e ul. Se Treble. Dy. tæ(gjing 
(Optrævling). Jfr. Bluffe; Trev, 

Tæt (faft, ferh, *træg, e (træ'g; gl. ni 
tregt); (Ager, Skov), tjuk*; (gar), tet'(ee). 
Det første ær mots. gresen, i; 
det siste mots. ”læk(e'), gjesen (gi—), 3: 
ytet. T. — tet (tit, tjet), Huk. 
T. fammen, trångt(o). T. ved, friet at- 
me(d). (3 tætte Ræffer el- Slynger), 
*tet-vaksen, tet”, tjuk. S. —— el. 
beboet, *tet-bygd; ftet-grændt; (t. befat), 
Ftjuk-sæt?, e; 


881 


(t. ſammenhobet, boret), tjuk (»i tjukkaste 
skogene); (t. fammenlagt), *tetlagd; 
(t. ſammenſat), tet-sæt”. t. (tæt: 
tere), tjukne, ar, *tetne (dv. tetning, f.). 
T, gjøre, tette(ar). Digte „er ben neber: 
tybſte Form". 


i | Tæthaaret, *tet-hærd. 


Tæthed, træg'lejk, m., tjukt, f 

Tætnuing, tetting, f. 

Tætjluttet (tæt op- el. ſammenſtillet), *tet- 

Tætte (fortætte), *tette, ar; (tilftoppe), tette, 
dottely). ſtopp 

Tæve ibpe), ti'k, f, bikkje, f, "tæve, f. 

Tæbelat, jfr. antat, 

Ep, en, se Toveir. 

Ep, at (fmelte bort, om Sneen paa Jor- 
ben), *tåne, *tine, *bråne, teje(ar); (fære 
paa Sneen), *æse (-te); (bringe til at 
fø, faa til at jmelte), teje, ar (teje, tæje), 
*bræ, *smælte (—e).  Tø vp, *tine 
(Østg.).  Føende Vind, tej-vind, m., 
tæse-v. Mild, fan Sneen Tan tø (om 
Luft, Vind), tejleg. Tøet (fri før Sne; 
om Marl), *tejald), *tåen, *tånaf(d), 

= „Om Sneen felv figes heller 
*optsja(d) el. avtejad«. 

Toddel (titulus), tytel, m, kom(u), m. 
(eg. komma), prik, m. 

Tøen (Sneen Dptøen), tejing, f, tejr, m 


(gl. n. beyr). 

Totei, skjøe, f. (av *sko); jfr. gl. n. 
skædi, 9: Sktøi. —,,Maajie skjedar. 
Også tæsetr), f, [tofle, £]. 

Føffelregimente, kvinfolk-styre, kvinne- 
vælde. H. D., 

Tøfle, ladde(ar), labbe(ar), lejste(ar). T. 
affted, tele, ar. Jfr Gjotte. T. 
(lifte fig bort med Haf), jfr. Bakte fig- 

Tpi Gods) ty, n, tyning, m. (tyras, tyri), 
dre tilrede, fatte iftanb; (Sager), 
ty (sstejn-t.«, ikke -sakar); (Smaajager, 
Redftaber), *ty, *grejer, telor, f. pl, 
stel”, n., do'n, na doning, f., *donskap. 
»D'er kvar sine telor like, >: fom Gieren, 
p hans Giendele, (Reifetøi), føre, n., 

edføre, *vedføre, #ty, *telor, *stel”, 
do'n, n., kjo'n, n.; (Stof), tete, m., to, 
n, ty, n, -æmne — €); (meb Hen: 
fon til Styrke, Godhed), "to, tor, f.: 

Gjær af Lin og amp), tonad, m. (jfr. 

tone, — ə: tilbirte es pg 

Sleng), "ty, uty, m. å r pøbel, 

Gine Tpi i Modfætn. di det, fom 

fættes ndenpaa famme, jom Brodering, 

Nopper, Frynbfer, tæ'l(e), n. Tu flet, Å 

uty, n.; (fragt el. ubdueligt), tå's(o), n. 
jfr. Taver); (tyndt), fesmeli), f.; (tyndt, 
int), slør, -n.  Jfær om Ti 


*trång(o)-sæt" (*tr.-stild); | Tøie, *tojgje (de), tågelo), ar. Dertil 
56 


882 


tøjg, m.y tejgjing,f. TøteS (frette fig), | 
t o (sv. tågna), tøjgjast. 
— rask, n., skrap, n., ty, ny uty, Jfr. 


ib. 
er tjæld-bud, f. (i bruk ær *telte- 
bud, *telt-bur, n., *telthus). »Telte ær 
den tyske form for *tjæld. | 
Fyile, *taum, m.; („fort Tømme i et Bib- 
fel”), tygel, m. (fl. tyglar); gl. n; tygill. 
Uden Spiler; taum-fri, -laus, 2: tøtlefri. 
gos for fang Tọ, få for lang taumen. 
ive flappe Toiler (Tømmer), *gi taum. 
Føile, at, tygle, ar; (ftyre ved T), jfr. 
*tøjme, *tæmje, & Som fader fig 
tøjme tejmeleg. 
øiteslød, *apelaus, *styr-laus, *ustyrleg, 
*galen, *rasande (>: affindig). T. Be fer 
ov-rike, n., ageløjse, f., styrlejse, f., 
*rasfe)-basse, vilstyring, m. 
Fyilesløshed, agelejse, f, styrlejse, *ga- 


lenskap (galskap). 

pir, kjør (kjaur fjer), tjor, tjer, stjodera). 
GL. n. tjödr. Sv. tjuder. Mk. *kjor- 
bejte, n.; -hæ'l, m. og -nab, m., 2: 
Stage at fæfte et T. med, Tøirepæl; t.- 
spænnel, m: (-spænning), Bidiering i et 
T., Pøirehilde. 

Fyire, kjøre, ar (»tjodres); gl. n. tjødra. 

Føiftytte, Hode, n. »Fore(y)-, hand, 
tur-klæder. 

Toite, tylse, f. (eg. tusse-kvinne); jfr. 
(stærkere ord) galne-heje, f., fla'k, n., 
flågs(o), n. Jfr. Taite, Flane. 

Tolper, stuv, m., staur, m., styving, m., 
svålk(o), m, *kjejv, *slamp, naut, n., 


*urk, m.; også *hejmfed(njing. Jfr. 
Grobian. 
Føolperagtig, *nauten, *grov, kjejveler 


(kjeven); Talen), *gor-mynt, — 

bfærd, naute-færd, f., kjejving. f. 

Følperagtighed, grovskap, m., naute-færd, 
å kjejving, f. 3: ,ubehænbig Mo: 
erb”, 

Tamme, en, tanum, m. Golde i T., tejme 
(-de). Som holder fig felv i T., *tej- 
meleg. Jfr. Beherſte. | 

Tamme, 1. (lægge Tømme og Bidfel paa), 
tøjme, taum-kjøjre, bejsle (bæsle, bætle, 
bæksle); 2. (aftømme, t. ud, ftorte ud), | 
teme (-de), *slå ut. »Teme korn or ej 
tunner, Slå ut vatne'r. T. (Glad), 
*øme. T. Brønd, Paad, *ause. Tomt, 
også #or-drukken. 

Tømmelje, ning, teming, fa ,fjælbnere” 
temsle, f. 

Tammer, timber, n. (timmer, tymber). Gl. n. 
timbr. Sv. timmer. Mk. timber-flåte(o), 
m., -flejting, f., -fut, m. -mærkjar, 
-hågster(o), m., -hus, n, -lunne, m. (2: 
Stabel), -man, -skog, m, -stok”, ma 
vælte, f. (3: ,Sted, hvor Tømmer fam- 


* 





Toieri — Tor. 


menlægges til Flytning”). Gob af Tom- 

mer og pan Bandet, sippe, o, f. 

(suppe). T, hefte fammen til en Flaade, 

såppe(o), ar. Qudretning til at op- 
jamie T, (ftofte) med i Elvene, tækst 
(tækt; tejst). T. (-ftolfe) tilhugge, tæl- 
(je (de) (tægje), redje, y (— rudde), 
*skante. Mk. røding (rying, reing), 9: 
FTilhugning. 

FTømmerarbeide, timbring, f. 

Fømmerbile, tåls(o)-aks, f., tælgje-bile, f. 

FTømmerflaade, liden, sloge, f. Jfr. sloge, 
ar, flanbe Tømmer (vev). 

Zømmerfløder, *fosse-kar. 

FTømmergaffel, me(d)e(i), m. (mada, mådå); 
meddrag(i), n. Sv. * mede, mee. Dær- 
til + med-drage, brage parallele Linier. 

Tømmermænd i Hovedet (efter Fyld), 
kvejs, f., Tølk. Jfr. Rus; Katten: 
jammer. 

Tommerjiæbe, stettingly), m, dråg(o), f., 
drætte, m, vage, Tr. gl. n. vagar, 
fl. (til våg og vögur, Slæbe). 

FTømmerftold Længde, stokke-længd, f. 

Fømmerværket el. Bæggene i en Træ- 
bygning, timbre, f, væygje-sal(-en), bo- 
ling(u), m. 

Tømre, timbre, ar (tymbre). 
Skibe sig timrede. Fr. Bg. 

Fømiftol(?) (Del af Heftefelen, af Høvret), 


»Radt han 


taum-stol, m.), på hevre, y, m) Jfr. 
Manteftot. 
Tønde, tunne, f. (tynne, tenne). Gi. n. 


— Æ: — (Rar — Tondes 

elſe), stråk'(o), m. (stråp", 0), m. 

Eu Tønde Land ær = 4 mål, altså %, 
av en hæktar, som ær 10 mål. 

Tondegods (fom Lever, Tran), tunne-gods, 
n. (ikke at forbytte med tung-gods, n., 
3: „tunge Barer i en Ladning, f- Gr. 
Salt“). 

FTøndelad (at lægge Tønder paa), tunne- 
stol? Jfr. Lab, a: -stol, -bænk. Mk. tunne- 
band, -botn, -kje(te)l, kjær" (som tar 1 
*tunne), -stav (o: Zøndeftaver), -tal, n. 
(Antal af Tønder). 

gear (120 Potter), tunne, f; tunne- 
mål. 

Teuder (Tynder, Tænbjtof), tunder, n. (gl. 
na tundr; sv. tunder). Jfr. *tandre, 
*tændre. Se ZTændefpaaner. — Liden 
Kaffe at have T. i, *iunder-stok. 

Tør, se Turde. 

Tør (iffe band; ogfaa, om Sne; let, 198), 
tur" (ter, tjur', kjur', kjør; gl. n þurr; 
sv. tørr), *mjellen (mjællen), *mjæl", e 
(2m.-snæ, tur-s.e, mots. fkram s.); (tør 
ret, indt., ndt), *tur'; (faftløs, mager), 
*tur, skrin! (kjet); (fortørret), vætelaus; 
(ufmagelig, om: Mad), mådven(0). Ved 
siden av el. for sture vil i * kunne bru- 


Tørfisk — Tørst. 


kes ålvorsam, lej, lejsleg o. fl., som — e 
før i Selſtab (libet imbet poltrabel, fmt 

Arbeide (Tjebel, ubehag.), den tørre 
Sanbhed (alvorlige, kolbe), tør Spøg 
(med alvorlig Mine), le tørt (foldi), Le 
Modtagelfe (fold, uvenlig). Jfr. tur- 
banne, ibelig bande. Noget tør, *tur- 
fængd (tur-fngjen), *turleg, *turvoren 


Ridt t (halvtør) boken(o9); — 
skråna(d). Meget t (gjennem), *knas- 
tut. Jævnlig t, *tursam. Tørt Brende, 


tur'-ved(i), m.; (t p), tur-hej (mots. 
rå-hej og såte-hej); Budde meb t. uft), | 
tur-kalde, m.; (t. Mab), #tur-mat, mots. 
skjej' -mat; fred t. Ie), rer Å 
m. id med t. Beir, tur-bålk(o); 
Taage), tur-skådde(o), f., moe, m., 120 
n., elrøjk(y), solrøjk; pe Beit), tur-ve" r 
m.; (t. Begel, efter ti trodden W.), egen 
veksel, mots. »trasserete v. . Jyder 
(tørrede jydſte Silb), tur-sild. Mk. tør 
Dram, — iffe Grog el. Pund), t. Hoſte 
(at intet fpyttes op), tørre Hug (uben 


Enar el. Biod), t Bind pr B.),| 


tur. Paa det Tørre, "på tur grun, 
på turre landet. Med tørre Fodder 
(Abdv.), turføttes; gl. n. turrfætis; (tør 
paa Fybderne), tur'fet, turskod”. Før 
pan Hænderne, tur-hændt. Med tørre 
Klæder, tur-klæd" fadj.). Tør i Gran- 
Den (om Landſtab, Mark), tur-lændt (sv. 
torrlåndig), turlænde, n. (gl. n. purr- 
1000 Grund, fom beftanr af tør 
Muld, ær ftar-myldt, Tør i Munden, 
råkelaus; (t; å Øinene), tur-ejgd. -»Halde 
seg t.s, afholde fig fra Graad. T, blive, 
tårne, o (tonne, todne), tusne, u (kjusne), 
*turne, turke, turkast. >Det turkar op- 
attere (nemlig efter regn). 
blive lidt tør, bekje- (dv. bekjing). 
Nyde noget Tørt uden Sul, tur'maule. 

Førfift, *tur-fisk. 

Førhed re turk, m.; (ifær af lang: 
varig Blaft), hæse, f., hæsing (jfr. vår- 
hæse). Mk. hæsevind. T. i Hatjen, 
tørre, m.  Formedelfi T. bejvarlig, 
tur’, turfængd (turfingjen). >Tur mate, 
»Ej tur bygde. »Ejt turt be'le(i), = det 
var turfingje", 3: da ber var lidet af 
Melk el. Sulvarer. Mf Te (el. Lørft) 
plages, turkast. 

Tyrke (tørt Beir), turke, £go turk, m Gfr. 
Tørveir), væteløjse, f. T., fom ind- 
træffer om Baaren, vår-hæse, f. ; (lang: 


var. Hart Geir”), skje'n (skin), n., turk, | 


m.; (langvar. Hede af Solftin), skjen- 
ve'r (-avedere), n; (Fortørrelfe), turk, 

Af T. an greben, skjenen (ski-). 
gjør T. — nencem(e) Bed lange 


varig T, indfvinde (Græs), skine (-skjejn). | 


»Grase' skjejn ave: 





Fan til at | 


883 


— turk-år, skje'n-år (ski-), 
Tørklæde, tur-klæ", n., plag, n. T. til 
at fafte om Stuldrene” r tjæld, et J: 

— Jfr Kaftetlæde. GN 
prmad, *tur-mat. Jfr. 

Førmundet, — — 

Torn, støjt, m. 

Førne, *støjte på (f. e. ejn stejn), terne. 

Førning, stejt, m. ; (Ramp, Dyf, Herning, 
Pai nåremmede Ord. Holl. torn: Stød 

å 

Førraadden, tur ”-råten(o). 

Førranddenhed, — » T. i Pote- 
ter, tur-råt, æple-rå"t. 

| Førre, turkefar), hæse — grå Bindiørre, 
T. Klæderne, *få væta or klædom. , Toy 
være gunitig for Tørring, tærre, e (ar). 
Mk. tære, f., Portion, fom tørres paa 
en Gang, = turke, f Tærre, m., Tør: 
ting, 1. Beir, fom er gunſtigt for Lør: 
ring: »fiske-, høj-, kom-t.«; 2. Snbret- 
ning til at tørre Korn paa; Torring 
paa Tæppe. (Jfr. tusse, f, = Fturke- 
hælle, og tarre, m., 3: Fjælebund at 
se Malt paa, *tom, f.). Tærrelejse, 

fugtigt Beir; tærres-dag (hejtærres- 
SX tærre-turka(d), a: tørret paa 
*tærre, 2: Paa Tæppe. Jfr. tusse-turka(d), 
åt tørret paa Tørreplade, turke-hælle, f. 
Tørres (og fortørres), tår'ne(o), turkast 
(op) hæse (te), skjenast (ski); (noget; 
idi), bokne (-nast), *badne (baden, 3: 
„itle ganfte tør”), *verte boken, båsne 
(0). Om egentl. terring siges gærne 
tonne, 3: torne, av tor! (= tur). — 
reg ind, tårne til(o); (frybe fammen), 
*skråne, *skrænast. — for lidt, 
*van-turka(d) Svagt t., *In'turka", 
råt. (korn). T. ind (indt.), *korpen. 

Tørrehus, kjone, f., turk, m., turke-ståre 
(0), f. (terstugu, trø-stogo), t.-hus, n, 
makije, m. (mækje), baldjsdve, f., 
kjølne, f. (ky-; sv. kölna); ry, fy sv. 
ria, sv. *rya (finlandff, ved „Rugfinnerne”). 
Jfr. Badſtue 

Torretlud, turke-klut, m., turkar-k.; tufse, 
f£ Jfr. Bjalt, Lap. 

Tørreloft, turke-loft, n. 

Torreovn af ves Stene el. Hæller (Malt 
ovn), sån”(0), n. (sånd). Dv. *sån"-turke, 
9: førre paa sån”, 

Tørring, turk, m., tåfrjning(ø), f.; (Uftør- 
ting), turking, f. Bed T. ind ftrumpes, 
tår'ne(o) i hop (tonne, todne). Bed T. 
tilberede, turkefar). »T. fisk, høj, kome 
(før det males). Bed T. tilberedt, tur”, 
mots. rålfisk). 

Torit (,Tørhed i Halen”), tårre(o), m.; 
(Trang til at britte), tolrjste (tosste, gl 
n. pomi), m.; (Mangel paa Dritte), 
turk, m. (terk; tyrk). Plaget af T. 


884 
ig), — (ann, tofr)stog, 
Odde fT el. Tørhed lide, | 
jer und (defor timast), Jfr. gl. n. tor-| 
tima, 9: fade og plage?” Stille 
| *slækkje tosten. 


Førften, 
Fyriie, t Voie 2 
(ofte t), jfr. Tørt. 


Forv (Gr dm torv, f. (gl. n, torf; sv. 
dk en”, Torv. Se og Sten 

pade op (fjære), torve(ar), 

— e T e); (bringe bjem), *torve; 
(med Græstørv belægge, tilbætte), torve, y 

-de). gs af T. — — 


Med 
T. bæltet, — 

Tørvbød, torv-bu(d), f. ; torv-skjå, m. Mk. 
og torv-ejm, m., Damp af —— ÆR 
-gard, m, Gjørde af Jord el, T.; -krok 

= krok-raft (mot torvskred fra taket); 
ad, nn d: T.-Stabel; -myr, fa 3: T.- 
Mofe; "an P(o), £ — da torv skæres); 
-rauk, m. (-røjk, n.), 3: liden T,-Stabel; 
-tøjk, m, Røg af vændende .; ; spade, 


torve, f. (gl. n. torfa. Sv. torfva). 


m. (også palis, e [pele], jfr. fr. pelle, | 


lat. pala); -stak', o: ftor T.-Stabel; 
-ta'k, n.; vål(o), m (torvål, -hald [tor- 
vald] = torvvål, * -våle(o), forfime et 
— meb *torvvålar. Gl. n. torfvala, 
Fyrveir, tur-ver, tur-bålk(o), m, *let-ver, 
væte-løjse, £ T. med Bind, let-vind, m. 
Spå (,ung Pige, dog kun i Foragt og af 
Gaan”), jfr. *førkje, y. Forkje ær hun- 
kon til *furk, „en tyf og fyldig Karl"; 
cg. pen thE Stav el. Kjæp”. Også i sv. 
* fork, 9: yngling, og fyrkje, 3: flikka. | 
Jfr. “lurk, *svålk, *bængel, som alle 


m., 


Tørste — Uafhængig. 


tyder lang el. tyk stav, stang. *Taus 
har ikke den tilsætning av rin som 
»Tese i dansk-norsk (dansk), undtagen 
gan nogle Steder", ik ær 


*taus bare *pike, som og heter te), 
| vel og fæsje, e T. (Œi evige), 


Zøjeføged (84, Fig Tyber efter Pigerne”), 
tause-fu't, m, *t,-dil, m. 

Tøftetræ rue an: brakal, m. 
—— — nah a 
hæg’, hundbær-hæg (Dr. Sch.), bund- 

ya ulvved (22«), #gwl-ved. Jfr. Hjorte- 


E 


Tove, 1. (nøle, bie en Stund), *tevre, 
tele (-te), "vænte, *bie (»bidae, ar), drygje 
(-de), "loke, "hindre, gi sig til, gi sig 
efter (følget). »Du må tele litet. tile, 
2. Føve (være), se Baaje og Fjaje. 


Tøven, *tevring, hindr, n, dvæl, n.; 
tøling, f. 
Toveir, *lin'-ve'r, linne, m. (H. Sch.) 


Tuning fe lever, ly-ver (jfr. Milb); 
tej, m. (gl. n. Peyi), *tojring, *tej-ver 
(av fløje, a: tø, optø). Jfr. tild)-ver, 
tæse-v., 3: mildt — eg Jorden ille 
å til. , pr 2 — jølking, f. 

haftig paafommet, -tejr, m. 
E n. brae eyr). g. E mildt Beir 
ved Binterfo — (ta man bager til - 
Julen), *kake-tejr, kake-linne, f., "læfse- 
tøjr. Tøveir (at — blver Tram), 
kræmme, f. Bind med læ-vind, 
hæse-v. Binter med med T., læ 
vætter, €. 








U. 


U, %u-, U. brukes] 
på sør-, c på nord-landet. *Mis-like, 
>: ille hd ; *van-prøvd, *vanfrejsta, 9: 

orje 

umaielig t (jfr. sv. — vanbyrdig (mots. 
velbyrdig), Molb. (U. Berfon), vanbyr- 
ding er —— Almindel. i ældre 


o-; jfr. *mis-, *van-. 


d. ogs H. D. Herlkomſt, van- 
byrd el. Eoi i 
Tadflillelig, *u-skiljande (jfr. *skiljande, 


„jom tan abffilles”). De ere u., jfr. 
»*dej hange ihop som humle-stylke el. 
350m ærtr halm. el. som srotte og rovee. 
Uadſpurgt, *u-spurd. 
Nafbrudt (dj. k #jamn, *samfæld, *stø, 
vedvarende. W. (og ivrig, Abv.), *jam(n)t, 


*samfæl't, *i ejt standande, *hejl-strængt 
(ikke dråpevis); ejn-, *mejn-, nau(d), ni(d)-: 
nau"-spørje; €JB-, ni'-, nau™, mejn-stire. 
Mk. *sam- i sam-raud, sam-mågen(o). 
Mk. og *si- (om tid og rum). Si-regne, 
si-renne. Si-våt,si-brejd. U. vedvarende, 
*som er inkje trå"t(o) på 1. (fra Ende 
til anben), *anfares, 'fore(y)tvært. Jfr. 
Taflabelig og Uophorlig 

Uafhændelig („jom iffe Tias afhændes”), 
*u-fal, *ulatande; Efter *fa'll, 3: „fom 
fan overlades”, og *latande, >: „jom 
man fan afbænbe”. 

Uafhængig, frels (H. D), 
selvvældig (H.D.), *sjel(v)rådande, 
ubunden. Frels i * er „fri u 


fri, *fri-rådig, 
-Hråden, 
hindret” 


Uafladelig — Ubegavet. 


— 1, rå(d)e seg (sjel). Jfr. Selv- 


Hafladelig, ejn-, mejn-, nau(d)-, ni(d)-. 
Nau-kalle, nau-lejte, ni-lokke,. ni-stire, 
— gr Uafbrubt (som tillo). Se 


uafjeeig (te t unabjehbar?), uoverskue- 
lig, *endelaus. 
Uafvidende, *uvetandef(i). uvetelegli). 
gjorde det meg — 
Uagtet (t. ungeadtet), ”Y alt det, 
f. det, for alt det, år (Lm.), alt 
det; ændå, om æn; *hvorvel, Fom, 
3Om de var bærre skrap, så . „e Alt 
de knartede og hug, saa hjalp det — 
(J- M.), eller ⸗s meget de hug, så. 
(2: uagtet be ofv.). =Om han va? San 
gång te' så stor, så a's us 
Uagtſom, #uh: — rs sed 
gåen (av *gå, gåd. lægge M 
til), *gå-laus, +; — — 
*varld)lausfy), *øreste-laus. Jfr. Skjodeſ⸗ 
— 2 eb, ver — 


Nagtfomheb, vanvare, m., vør(d)leisely), | 
f., *gåløjse, * anse. | 
almindelig, jæld-fængd, *sjæld-synt, 


få-synt, "uhejrd; (bpperlig), *fram-ifrå, 
— jfr. make-laus. . Jfr. Dverordent: 
lig, Dvermaade, 

Uandægtig, jfr. Andægtig. 

Nanfægtet (uten teiligjeb) upåtalt, ufor- 
tænkt. (gøre det el. det), snikke-laust; 
(Abj.), fusnikka). 

flangreben, jfr. Angribe m. m. 

angret (Stnb), jfr. u-tangra”, u-*træga), 
e?, u-fagta”, u-ansa (o: uænset), u-vedgåt 
el. uvedkænt? Mk. og u- a botlaus, 
Jir. Angre, Fortryde. 

Nanmeldt, uten at sige fra, uten varsel. 
Jir. Anmelde, Melde. 

Hanmodet, *ubeden, ubedt, *sjel(v)-mint, 
*sjøl-beden, *sjel-kalla', *sjel-viljande, 
friviljøg, av sjølvom seg, u-nøjd. Jfr. 
Unmindet. 

Manfeet, at, uænset, at. N. (om Berjon), 
jfr. u-*mæt, U-tgjæv, u-*gild, SeAnjeet 
(Anie), Ringe. 

Nanfelig (fom iffe fer gobt ubi, *usynleg, 
*ayænleg, uvændeleg, dåmlaus (mots, 
dåmleg); Mjot (joteg, ljotvoren), tvåge- 
leg(o), *pjuk (sv. * pjukig, pjåkig), sv 
laus(i); *mis-manleg; lireleg (Fluntet); 
hængslot (med daarlig oldning); naudar- 
fingjen (,usfel, meget liden”); (bværg- 
agtig), *tassen. ND. %M.ffe fel. Dør), 
bytting, m., dværg, m., lurv, m. larve, 
f. (eg. +fille, —— lusp, m., tasse, 
m, tarv, m., ulk, m. #vardavle(y), n 

tanftændig, *y-bjåleg, *udygdig, PASE 
— uren), *uhevisk (gl. n. uhæverskr, 

: ga mangler god Sevemaade”) 


| anvi 





j, “ulik, | 


885 


usedeg, usømeleg; fæmleg (əfor felm- 
leg?«), fåfængjeleg, — *styg), 
stygge-, *nauten, naute-, *u- (u-levna", i, 
o: uanftænb. Levnet). Stygge-færd, f, 
-snak?, n., naute-s., udygd, f. Jfr. Gron, 
Plump, Ufømmelig. re fig, 
naute(ar). 

tee, urørlig, fri (skud-fri), util- 
— Mk. hellig (om konge), 


tantaftet, se Uanfæg 

Uauvendelig, — ubrukelig, utjen- 
lig, er *u-nytteleg, alder 
*u-ny't, uduelig. 

(Regning), upåtegnet. 

—J——— ufyseleg, u-inbydende. 
Uartig, *ibuen, ; o); *grov, grov- 
kornet, *grovlagd, kyndog (dv. kyndog- 
skap), nase-vis, ubyden, u-fin, dog, 
utåkkeleg[o), futyen, uty(d), —uvittig, 
uvetog(i), u-ærog, uvisleg. Mk. *kort, 
*kortsvaren, bejnsvaren, 3: ,uforfigtig, 
taftløg”. 

Haar, hal" år, n. (Lm.) (hær-år; gl. n 
hallæri), misvækst-år (i * misvåkster, 0, 
2: Misvært), uår, *avfals-år (*av-fal = 
Tab), gren-år (ba Kornet ikke blir mo: 
bent). Til gren- jfr. *gren-havre. 

Tbanet, bent *u-for (suf. vægare, e); 
jfr. *brøjt", 3: ,brudt, ryddet (om Bei”), 
Se Ufremtommelig. MU. Bei, u-væ"g(e), 
m., jfr. ulænde, f; urade, n. (»orydes), 
uføre, f., u-brøjte, n. 

ubarmhjertig, hard, *h.-bar, *h.- 
*h,-hændt, *u-liven. Jfr. Uftaanfom. 

Ubaaren, *ubåren(o), *ufed. >Ejn skal 
ikkje bæse ub. kalve, 


beboelig (Can), u-*buande, u-*byggjande, 


*ikje ibuande(jfr. *ibuar, Beboer); *ulændt. 

Ubebøet, *ubygd, *aud, øde. UN. Land, 
øjde-land, n.; (u. — øjde-skog, 
m.; (u. Sted), ajdestad, 

ubedragelig (fom Me betragte) pålitelig, 
tryg”, sviklans, 

Ubedæffet, *utakt, uten tak, bar, ”bær', e; 
(uben Del, åpen(o); (uden Hat), bar- 
ho'det, *bær"-hovda" (bær"- el. bar-hau'a). 

nbefaren (Bei), *u-faren. Mk. vu-gjængen, 
2: ugit Ha' niok o, ugjængelt), 3 
ha noget igen at 

Ubefolfet, *ubygd, — æde. 


| Ubefængt, *ufængd, $usmitta”, 


Nbefæftet, *u-ste, *utryg, upålitelig; (BY), 
uten værn, særnløs Molb.), forsvarsles, 
*værje-laus; åpen. Jfr. Aaben. 

Nbeføiet, uten ret, uten adkomst; (om Paa: 
ſtand, Klage), uten grun, ugrundet, grun- 
les, utidig. 

Nbegavet, Søke | (jfr. Begavet, *gåve- 
rik), ævneles. H.D. Æmnelaus i * ær 

nblottet for Materiale"; men æmne, n., 


886 Ubegravet — Ubeleilig. 


ær dog bl. a = , Midler, Kræfter, Wn 
læg”. Mk, og åndles, ånds-fattig. Jfr. 
Begavet, Talenifuld. 
flbegravet, ujordet, *u-graven, *ikje grav- 
` Jagd (i. *nedgraven, i. *nedsæt). Jfr. 
Degrave. 
Nbegribelig, ufattelig (fate i * ikke = 
begribe), u-*skjenleg (sky-), uforståelig, 
Ubegrændfet, grænseløs, uendelig, ende» 
aus, 
Wbehagelig, *arg, *il; *kvæmlej(d) (-lej- 
[djen, kvam-l.); hund-fængen, h.-sam, 
hundsleg, hunde-, bikkje- (+ejn hunde- 
leiad]. ejt bikkje-vere), #lej, *lej'sam 
(Lm.); mishagelig (L. K. D.); motbyde- 
lig; *styg, *stygvoren; u- (som i u-smak), 
Fufjælg, ufyseleg, *utæk", utækkelig, 
ufysen; ugodsleg; uhngleg, uhyggjeleg, 
uhamleg; $u-gjedsleg (ugjetleg; isl; ógeds- 
kedi Fukjær, u-lyft); *utriveleg (Steb, 
Tilfiand); utægleg, *uvælt, *vond (smak); 
(meget u.), u-sæl; (bari, fram), *stæk- 
jen; (mvdbyb.), *å'k (21. smak, lufte); 
(fom man gruer for), *kvideleg, mykle- 
sam (om Zilftanb); (fom vætter Ulvft); 
*j-bryneleg (jfr. *ibrynast, ə: grue for), 
”kviden, ”kvidesam, *motskapt. M, or- 
nemmelfe, Følelfe, il'-tåkke(o), m., 
kald-t., k.-hjælm, m., utåkke. m. ; (u. For: 
ventninger), Kilde; f.; (u. 29b), ulæte, 
ma 


f.; (u. Smag), kjejm, m. (jfr. | 
Affmag). . Ting, De "ite, lej- 


(djende, n.; (Perfon), leildjing, m. ; 
(Berf. el. Ting), lejfd)e, f.; (Ting el. 
Tilſtand), ufyse, f., ufysne, f. 

Ubehagelighed, lejtdje, n. ; (oftere) lejtdjelse, 
i, lej(djende, lei(djskap, m., lejdsæmd, 
í, (noget fom gjør misfornøiet), uhug- 
nad(d), m., uhyggje, n., uhyggjelse, n. ; 


ufjælge, m. ange for H—r, *sæle- 
kjær; (fri for U.), Funagga', *uprætta', e, 
ikka 


usnikka’, 

— =hjælpfom (efter t. unbe: 
hålfli 7), "hjælpe-laus, *van-hjælpen, 
'hand-fallen, *nauten, *råd-laus, *råd- 

vil, *sejn-rådig, -*råd', *sejn-tænkt. … Jfr. 

Mlovfet, Forlegen, Forfagt, Upraktift. 

Ubehjælpelighed, *stak(k)arsdom, *armods- 

dom, umansfærd, f., uhjælpsomhed (Fr. 

H}, *rådleise, f. | 

Ubehændig, *uhændig, fuhændt (uhendog), 
Fhandlaus, *dåmlaus Sa dåmløjse), *sålot 

(jfr. sål, n., Stymper), fstumpot, *stuven, 

stejtsam, stejten, "ster, *ster-hændt (jfr. 

Stiv), tresot (-»ute), *tufsen, *uhag; 

(i Arbeide), Ttung-fængd, et-hænd(0 

(plump, flodfet), #kjejveleg, kjejven, 

kjejvsam (jfr. ritet og Riobfei). I. Ads 

færd, kjejving, f. NU. Berjon, Arbeider 
tre-finger, -hæst, tre-hænding, m., -kniv, 








m., -nærve, m.; uhæmre, f, tre's, m, 


Jfr. Fufter, Klodrian, Kludrer. N. Peri. 
(fom let forvirreg), vingel, m., (vingl, n. 
ær ,orvirring; Slumpetref*). W. te 
fig, staure(ar); jfr. Klobrian. 

Ubehændighed (flet Haandlag), handlejse, 
f., utame, m. 

Ubehøvlet (t. ungehobelt ), "grov, *grov- 
mynt (9: grovmunbdet), ufin, *kjejveleg, 
*kjejvsam, uten, rå, udannet Jfr. 
Grob, Ubhøflig, Ubøvift, Uartig 

Ubefjendt, uksnt, *u-kjænd, *ukunnog, 
bægge = 1. fom itte fjender, 2. fom 
iffe fjendes, Også *trol-. Således *trol- 
fisk, ə: „ubetjenbt F. af beſynderlig 
Stitfelfe*. Trol siges ellers i * om dyr, 
som avviker fra de mest kænte former, 
f. e. sjø-trol”, n, 5: underligt Spdyr"; 
„ogſaa om andre Blpddyr i Søen”, f e. 
tokne(oo)-trol, 3: Gjælleorm (Lernæa 
branchialis), kros'-trol, 9: Søftjerne 
(Asterias). 

Ubefjendtflab, *ukjændskap (til, av ord- 
laget „tjenbe til noget”. Dærimot „Ube⸗ 
Hjendtffab meb“, fordi man siger „være 
befjendt med noget”). 

Ubefvem, *avbragsleg (avbrigsleg), *u-fal- 
len (sv. fallen, 3: skicklig), *ufælleleg 
(ufælleg); *uhag, *uhagleg, fuheg, *uhe- 
veleg, *u-kring, *ukvæm, *ulagleg, ulæm- 
pelig, uskapleg, *uskikka", u-kallet, utøk- 
leg (av tøkleg, o: befvem, god at tage 
til), *u-: *u-tid, f. (o: ubetvem Tin), 
u-land, n. (nl. „for Færbfel, Ophold”); 
tungvint (-vin, -vinna", -vind), usve'm, i 
(tung at bruke) *u-vejden, *uvægjen. 
»Ejn uhag sme" tæk ejt uhagt tre= (2: 
æmne). Jfr. Jnfonvenabel. M. (tung at 
haandtere), utvægen(e, otvejen, >: eg. 
ubaftet); (u. at Tomme til), avbakleg (jfr. 
Utilgjængelig); (om før fmaat, trangt), 
*kjøn-klen. U, Sted, avhål(o), n.; jfr. 
av-krok, m.; (u. Zilftand), u-vejdne, f. 

Ubefvemhed, u-vejdne, f., u-oplagthet, 
u-skikkethet. Jfr. ukvæmhet, u-hevelig- 

user — og fl. Se Ubetvem. i 
efymret, ”tryg”, hug-heil, hejlh 
sorgfri, *sorglaus, *like glad, slike en, 
furæd, u-”syten, u-*sytande; ankelaus, 
ottelaus, sutlaus. Deærtil ankeløjse, otte- 
løjse, sutlejse, f. 

Ubelavet, *uråd', *urejd', *ikkje tænkt på, 
fikkje bud! el. buen. Det var nbel., 
*de(t) kom uvæntande, uvetelege. Jfr. 
Uforberedt og Ubeleilig, Uberebt. 

Ubeleitig, *bå'g, *lej(d)sleg, *mejn, *mejn- 
sleg, *mejnsam; (høift ub.), mejn-given 
(gjeven), *tvær; (meget ub.), — 
adj. n; tyærlaga(d), *utilpas (Fr. H.), 
utimelig (Fr. HL). Det falder mig ub. 
det svarar ikkje så fere(y) meg. U. Tid 
el, Tilit, utid, er-kjena, f. »*Kome i 


Ubeleven — 


deg > penn faa fent, at Siden blir | 
tbeleven ikke *folke-vand, uten folkeskik; 
ufin, *grov, +ahovisk. Jfr. Ube- 
bøvtet Jir. og Artig, Beleven. 
Ubelæsfet, ulæsset? Jfr. tomrejpes, *ejn- 
tom. »Kjejre ejntome sledene. Ber 
Iæsfet. 

Ubelæft, *lite boklærd; jfr. *van-lærd, 2: 
„lidet fyndig, udannet”, Jir. Belæft. 
Udemidlet, uten *medel, m. el. formue 
(medel-laus ?), wrik? Hfatig, uformuende, 
ikke velstående, ikke *bufast. Jfr. Be: 

midlet. 
Ubemærfet, umærket, umærkelig, u-tilgåd". 
Fete, Mk. smite seg av el, 
fnige fig ub. bort, *stæle seg til el. 
Bart Flure seg aa Jfr. Hemmelig, 
Lifte, Snige. 
Ubenævut (Perj.; Tal), fnamn-laus, u-namn- 


—). 

an G (Dejt), *utamd, Avil, u-*reden? 
(freden, 3: in, til-r, *iamd). U. (om 
Perjfon), gående, til fots, *gangar, *fotg., 
uten hest, *hestlaus. Jfr. Bereden. 

Uberedt, *n-råd*, u-*områd", Jfr. *bakpå. 
»Hausten kom b. oss, >: uventet. Jfr. 
Beredt, Forberedt (med u-?); Ubelavet. 

Uberedvillig, u-#rejdog (jfr. *rejdog = 
rebebon), — (jfr. *viljog), *ubejnog, 
*tvær, trå, *Hyjrang. . ug(jjærne. 

ilberegnelig (Ting), u-freknande, u-utreg- 
nelig, uforutseelig; (Berføn eller Ting), 
uutgrunnelig, uransakelig, uutgransket. 

Uberegnet, ikke ar 2) medregnet; *om- 
fram; ikke 

Uberettiget, uten å (til), uten adkomst, 


u. ai g (tl). 
Uberigtiget, u-opgjort, u-avgjort; ikke 
bokført. 


Ubertet, ov-*fraud, £.? (9: «Grobigheb), ov- 
fruktbarhet; overflod, fylle. 

Uberygtet, *laste-laus (fri for. Dabel”), 
Fulastande?, *væl-låten (2: bel omtalt), 
u-*skjæmd? *væl-gjeten (jfr. *il'-gjeten, 
a: berhgtet). 

Nberømmelig, u-*rosande (jfr. rosande, 3: 
togværdig), *urosværdig, uhæderlig, ikkje 
*væl-låten. 

— u-*navngjeten, *få-gj., navnløs. 

Mk. us, 3: pjom ifie har Ravn”. 

— urert, *urejvd; u-vedrørt, uom- 
talt. 

Nbefat, fri, ledig, åpen(o), u-*sæt, uop- 
tagen. »Åpet — a: Ledig Pab. 

Ubeſeet, *used', 

16 eilet (Land), eee (Stib), usigla? 

Nbejindig, *hug-bråld), hugs-laus, “slumpen, 
Fagelaus, *ærelaus; *uværen, vor(d)-iaus 
(y); *framfus, *uspak? (forutsat i i uspækt. 
Ë), æsleg, *galen. : Ub., henfynsløs 





Ubestigelig. 


Perf, *agelejse, f., * n m., uve- 
ting(i), m, u-ver(d)e, f. (9), vies 


887 


m., sekop’, m., «kolle, f 0 JET 
fufenbe, Brushoved, Galning, — 

handle, skjøejre(ar). ibeſindigen, 
ee 


Ubefindighed, *agelejse, fay vil-styr, n, 


værdlejse(y). 

Ubeftadbiget, ”*hejlskapad, *hejl, *uskad, 
*uskjæmd, u-*branka”, u-*vank, hejl-brigd 
p friji), *hejl-hændt (3: ubeft, paa 

ænderne). Jfr. Beftabigelt). 

Ubeſtaaren og), u-skåren; (ufræntet), 


Fuskad, *skadelaus, *hejl, hejlsleg. Ji. 
Fulbftændig. Så 

Ubejfeden, *byrg, *storbyrg (jfr. Stor- 
agtig), sjøl(v)skyldig (3: , forbringsfulb*”), 
*storvyrdig (3: ,indbilbfl"), stor-vøren(y), 
*stor-tøk (ogs le rundhaanbei), krav- 
stor, *vel-skyldog, *vel-værdøg (-værog), 
vønen, *forvønen. Jfr. Bejteden, For- 
dringsfuld; Storagtig, Selvgod, 

Ubeftittet (Dommer), utilsat? (til sætte for 
»anesætte), ukallet, 9: uten kal. e 
Beſtitket —— *insæt", #tilsæt’); 
fætte. 

noefjajtigrt, Fledig. Gaa ub,, *slængje. 


Ubeffrivelig, *uskildrande? (efter *skildre); 
jfr. usægjeleg, o: ufigelig), *makelaus, 
*utruleg, uomskrivelig. Lm. Se og 
Dverørdentlig. 

Ubeftyttet Sy, FN "Apen(o), bar, f. e. 

fr. 3 


for vinden. Ji 
Ubejlutfom, —*råd-vil, ådlaus, *y-råd", 
*sejn-rådig. Jfr. Bejtutfom, Rejolut. 


— *u-skyld, ”u-vardande (uvarand, 
uvaland). p 

Ubefmittet, *rejn, *u-smitta', — 
u-*sulka”, uden plet (3: flæk). HL 
sUndfangelse uden plete, W, Bandet, 
renliv el. -levned (H. D.s forslag). »Al- 
mindelig i ældre danske. GL n. hrejn- 
líf. Dertil renlivet og renlivsman. H. 
D. Jfr. Smittelt). 

NUbeftandig, — ustadig, 
*ujamn, upålitelig, — u-#litande 
— $på-L), *lonot(u), *lone-fængjen, 

ot, o, *lone-god. Jfr. Bægelfindet; 
Beftandig. 

Ubeftemmelig, jfr. u-utfinnelig? u-utgrun- 
delig, u-utregnelig, u-opgivelig, u-for- 
utseet, uransakelig, *u-grejelig, 2: „fom 
man aforig fan faa Rede paa", Jfr. 


Beftemm 

Ubeſtemt (alene), Fhug-vil, — 
tvi- emt (rat *tvil-r., — 
tænkt, *foreven (av tære, på viste) 
Jfr. Uftabig; Urolig. 

Ulbeftigelig, ustigelig? utilgængelig, ukje- 


*uste, 


888 Ubestikkelig — Ubjergelig. 


meleg (ukjem, ukjømd). Mk. og uover- 
stigel. W. Rlippevæg, flåg, n. (»fløg«). 
Ubeftiffelig, umuteleg? *umutande? Til 
*mute. Jfr. Beſtikke. Æn mute-skjær, 
motsat *mute-kjæ"r, >: „let at beftifte ti 
FSkjær" ær ffy, såsom i*ta'k-skj., om'sky 


hest. 

Hbeftribelig (Dmikoftning), *ustoppeleg, 
uoverkommelig; (Sandhed), u-imotsigelig, 
søle-klar, u-omstridelig (Molb.). 

Ubefvaret (Brev), uten svar, usvaret? (for 
upåsvaret, av ordlaget svare på noget). 
Svarlaus i * ær = som blir svar skyldig; 

— u#bryd', u-ttyngd (2: „ube 

nget”). 

Ubetalelig, u-gengældelig, u-vederlæggelig 
(Molb. og I. A, har bægge vederlægg(jJe), 
u-godtgerlig? Jfr. Betale, Gjengjælde. 

tekib, ikke tidsnok, for sent. 

Ubetimelig, utimelig (Fr. H.), utilpas: (Fr. 
Hy; i urette tid, utidig, utimelig. Mølb., 
Olufs., Allen. —(Utidig i * ær bøfig, 


uoplagt), Jir. *mejn (5: hinderlig), mejn- 


sam. Jfr, Ubeleilig. 

betinget, u-undgåelig, u-igenkallelig (For: 
ub), u-overvindelig, u-imotståelig, unæg- 
telig, uomstridelig, u-avskilad(i') Lm, 
(Uomgængelig ær t. unumgånglid). Mk. 
og u-eftergivelig (Forbring), u-uteblivelig 
(f. e. Følge), u-overstigelig (Øindring); 
vimotsigelig, ubenherlig (Nødbenb.); ufra- 
vikelig, u-avviselig, u»vægerali Var 41 


u-omstetelig, usvikelig (Sandhed); ful- | 


ommen), grænseløs? u-omgrænset, u-op- 
leselig (Tillid); (Magt), *sjøl-gjeven, 
tråden, -*rådande. Også vilkår-les el. 
fri? Jfr. Beting, 

Nbetraadt, *ufaren. 

Ubeivingelig, utvingelig? u-tæmmelig, 
ustyrlig, u-fagande. Mk, vil", *u-tvinga", 
u-tamd (eg. utæmmet), styrlaus. Jfr. 
Ubændig. 

Ubetydelig, "åg (pris, kort, tal), et 
shan fek det føre let og litete, om pris), 

letfængd, *letvoren, *fin, "åk, ring (jfr. 


Manjelig), "små (s. vinning; s. sjø), | 


småleg, småkosta" (fet at aniffaffe), små- 
fingjen (-fængen), små-voren. Det er 
ub., sd'er lite" om dete. D'er ikkje 
mekei(y) om dete, W. (fmaat), *lite- 
„vore; (noget ub), um m., — 
n. Jfr. Betybeligt, Frygteligt (noget). 
16. Ufvigelier. småbrigde, n. (jfr. Mu 
ance); (ub. Folk, af Formue el. Anfeelje), 
*småfolk; (ub. Frofi), småfrost, n.; (ub. 


BPerfon), små-mænne, n.; (ub. Slægtftab), | 


småskylde, f.; (ub. Søgang), *små sjø, 
små-båre f.; (ub. Ting), rusk, n.; rask, 
n., skrap, n. Jfr, Afjald. W. af Bært, 
småvaksen, Ubetydeligen (i ringe Grad 
el, Mængde), småvæges (-vejes), "småt. 


Ubillig 





Ubjergelig ( 


Ubetydelighed, ringhet, smålejk, m.; slik”, 


m., småting, m., småpluk, n., småk, D., 
små-fly(gj)e, n, tint, E: Jfr. Ubetydeligt 
(noget), En U. ejn mon(u); jfr. Grand, 
>*Ejn liten mone. %»Føre(y) ejn mons 
skulde, »Han gav seg ikkje f. ejn mons 
ske Altfammen er en W., er ubet. 
jfr, adet er ejt småt og annat litete. 


Ubetæntfom, *framfus, *tank(jjelans (mots. 


tænksam, 3: betæntjom), *få-tænkt, *stut’- 
tænkt, *slumpen, let-sinna', gapot, van- 
rådog, tråden. W, i at tale, *åpen- 
skår, o (isl. opinskår), flåsen, flåsot. 
Jfr. Kaabmundet, Aabenmundet, Frem⸗ 
fufenbe. M, Perſon, f8's, m, tyl, m- 
fr. Tanabe, Fjog. 


Ubetæntfomhed, tankelejse, f., vanråd, f. 
Ubevandret i, i *få-faren, ! u-kænt med, 


u-*ræken, e, u-”røjnd, u-*gjæ , ikke 
hjemme i, u-fdreven (i?), u-*tamd. (i), 
ikkje hejmsleg med?, 3: fortrolig meb, 
Mk. og fremmed, *framand, nemlig om 
tingen, som en ær ubevandret i. Jfr. 
Erfaren. 


Ubevant, *u-van, *uvand. 
Ubevidſt, vetlaus(i'); uvitterlig (overtræ- 


delse), u-Tyeteleg, i (efter veteleg; dær- 

til vetløjse, f., uvetfi], n.), u-fvetande 

(efter *vetande); i uvet, i vetløjse. W. 
fig felo), u-avvitende, uvilkårlig. Jfr. 
evidit, Devidfilps, Befvime. 


Ubevislig, u-påviselig? (efter påvise for 


»be«vise). Jfr. Bevije. 


Ubeviſt, u-påvist?, ikke påvist el. godt- 
gjort. 
Ubevogtet, *varld)-vej(t)sle-laus, uten til- 


syn; *sjel(v)-styrd; (om Bøling), *styrt. 
»Krætture går styrte, 2: uten juring. 


Ubevægelig, urerlig, uflyttelig, fast, urug- 


elig? (av *rugge, 3: „totfe”, bevæge”). 

jøre mb. (ueg.), klome(u), *fjetre. 
Staa ub, *stå stil”. Mk, »Han sat 
har(d), 3: ubev., i stolene. 


Ubifvitet, allesteds-nærværf(else); kortere 


ord: *al'sta(d)s-*nærvære el. -*vedvære, 
n. Jfr. Nærværelfe. 

uskjelleg (»uskillege), *uskjenog 
(sky-), uskensom (jfr. Utjønføm), rettar- 
laus (retlaus), — uvetog. Ubilligt, 
ulikt. Fr. B, illigen, syndelege; 
(iffe pasſende til Vingens Værd), Fav- 
værdes. Det var iffe ub., jfr. »det var 
inkje av vægen(e)e. 1. Betaling, synde- 
pengar; (u. Haardhed), *synd. »Dej 
gjære s. på hane; (w. Tilbud), synde- 
båd (0”), n W; uffjønfom Perf, uve- 
ting(i), m. Jfr. Billig. 


Ubillighed, u-skjel, n., »uskil» (gl. n. 


skil), val se m. Se og Ubillig. 
vor man iffe fan bjerge fig), 


Ublandet — Udbasune. 


ubergeleg, *u-børg(y). =Ejt obørrt lande, 
5: land, der en ej kan være el. lande. 
blandet, jfr. *rejn (ər. gul”, rejne san- 
ningie), *u-blænda”, umængd (av *mængje, 
o: mænge), *ejnsk, *ejnar(d), *skir*bær, e 


bar 
ni a Fabia, #uvensleg, *sur, *morsk, 
ugodsleg (goskl.-, gotl.-), fstræng, *har(d), 
*nyyen, *vondsleg; om Luft, Beir), *rusk- 
i sur, ilsleg (ilskl-), grinal, *usynleg. 
— være (om tuften), ulme, egentl. 


ua, — (jfr. Fræl), *ørov, ærelaus 
(dv. ærelejse). Jfr. Uforftammet. 

Ubobelig, ”ubotleg, *ubetande, bot-laus, 

Abodemaal (Brøde, fom itte affones med 
Byder”; forældet”), halsles pgærning. 
Mk. botlaus (gærning?), botløjse, f.; 
*bote-von. 

Ubobfærdig, u-*botfæråog. 

Ubrubt, ubråten(o); (manet), *ubrejt., 

Ubrugbar, ubrukelig, *u-brukande, *ikkje 
bruk-før, *unøjteleg, uhjælpeleg. (U*-bruk- 
leg vil være = ikke i bruk, usedvanlig). 

Ubrugt, *ubruka(d), u-sleten(i). 
ligget fænge nb., jfr. »det hæve inkje 
set soli på mange åre. 

Ubrændbar, u-*brænnande. 

Ubrøbelig, u-*brjotande. MU. tang, jfr. 


Tau. 

Ubuden, ubåden(o0"), *ubeden. 

Ubunden, *ubunden; (fri før Omføra), 
*omsyte-laus; (feløftænbig), fri, *fri-rådig. 

Ubygget, ubygd. Jir. Ubeboet” og ledig, 
som og heter *ubygd. 

Ubænbig (t. unbånbig), styrlaus, men 
Fba'rstæ'k (jfr. stækjen, >: þarft, ffram), 
*ballstyren, *ba'lstyrig. Jfr. Uftyrlig, 
Fyileslpøs, Ubetvinget. 

Ubgielig, u-*sv *stin”, ulæmpeler; 
(Sind), *stiv, trid, strå, *tyær-lynd, 
uvægjen, har(d); (ife fmibig), ter 

z —— også stel, — og sjur), ikke 

Jfr. Qaarbnatket og Etisfinbig. 

—— ben-laus (Lm.); jfr. * 


metere er jfr. ka etg 
For utor (uto, to Å pe ng 
ms ag aee R Far el. zu, ) ; 
Gl. 1, or og ur. Ud-for, — "ud 


forbi (et vift Punti), *ut-om(u).  »Utom 
holmene. Ud igjen, *ut-atter. Ud over 
(ubover, mob Havet), ut etter. Det gaar 
ub over ham, »de' råmer h.e: shan må 
lide føre dee, Det gaar ud pan, *det 
gjæng ut på "de! æ" mejnt har til 
(for-)mål, at —. Romme ud af (tit 
rette med), fkome av mæ"; (bjerge fig), 
*klare seg (klåre 5.). Gjøre fig ubtil- 
beng med („blitve Jrobfig, opfætfig”), bl 
Fstridig, *tråssig, famper; *bjøde vondt 


Det har | 


889 


Længere ud (el. ube), *utar. rr 
seg utar åt deriefy).  »Sitje utar 
durstokkene (uttar, åtar, åtår). Bute 
længere ud, ytre(ar). Dv: ring, f v 
Flytning ub. Sætte noget ud (ilyde 
Lidt tilfibe), yte(-te). "Sætte fig ub over, 
ikke ænse (anse), — bry sig om. Jfr. 
Ubblæfe, Udip. 

Udad, *ut-til, *ut-etter, — (for ut-atte”). 
u. langs meb, ut-med. 

— *gt-vikt; Ay Fyikje, 3: bøte 


nbadvcndt, avhænds (Asbj.): skjære avh., 
>: med Eggen udad, fra fig. Paa den 
ubadv. Side af Fødder el. Arme, Futta- 
bejns (mots. innab.), også futta-føttes og 
Futta-hændes, 

Udaf, se Ud. j 

Udage (noget), *kjøjre ut; Fake (noget?) 

Udannet, u-*dana? (jfr. *dane, 3: „vanne, 
forme"), Fvanlærd (som har lært lite'); 
(af Bæfen, Adfærb), *grov, ufin (rå ikke 
i*i denne mening); *nauten, *van*-seda(d), 
sedlaus. Dertil sedlejse, f. N. Berion, 
styving, m. Jfr. Dannet; Artig, Beleven, 
Spflig; Perfon. 

Udarbeide („tun om Aandaværker*), *sætje 
op, *arbejde. U. brukes dog iblant om- 
hænders ing og ær = arbejde ut 
(nemlig til sterre finhet og fulkommen-- 
het). Hbarbeidet, *arbejd. a 

Udarbeidelſe (bet at ubarbeide), *arbejd: i 
(Stil), opsæt (Molb.). Av talemåten: at 
sætte op noget, ə: forfatte”, ver* 


fafien. 
Ubart („en ringere el. forringet Afart*), 
*skrape-slag? Jfr. *s.-las, *s.-kake. 
Udarte, bli ut-skæmt? *skjejve (2: skeje,- 
gan fljævt), *væsne (o: bli værre), van- 
aslægtee, van-artast? (jfr. »*artast på 
ejne); ugjærast (Lm.). U—t, orættad.. 
Lm. Jfr. Banflægte, Degenerere. 
Udartning, væsning Ca at bli værre). 
*Skjejving ær „jev. Gang, Slingring". 
Ubbarp, *ut-arv. Jfr. Udarving, 
Nbdarving, *ut-ærvin; 


ærving. 
band, u-*dåd, f. (efter *dåd, o: „Daab, 


Gjerning”; gl. n. ao; *il'-gærning- 
(Molb.), — by =gjærd, f.y for-- 
brytelse, u-gjærd, fọ, ugjærning, fs Jfr- 
Misgjærn., od h 
serte ÅR — ts. *ande in); (bø), 
— —— U, uben 
jenſtand, — Sul, ſidſte Sul, ær efter 


Molb. en tyskhet. Han har ubaandet”.. 
Dette gælder ikke om andast. 

Ubbanfet (forflaaet, f. €. om — ler" ren 
bard. (Av bærje, e — barde 

Udbaſune med Larm og Stryder, *blåse 
i langeluren, bl. i hornet. 


890 


Udbafnning, basun-stet, blåsing i hornet, 
luren, utrop, n. Jfr, Baſun, Trompet. 


Udbetaling, *kvitnad (,fjelben”), utlæg", | 


n, utredelse, greje, fe  »Få gr. oppi 
handie. Jfr. Betaling. 

NAbblæfe, *blåse ut.  Udblæft (298), *ut- 
blåsen. 


Udbløde, *blajte, *vatne. Ubblødnet, *ut- 
Kar at ndh, noget i, *blejte-| 


blejt'. 
kjær(e). 

udblødning, *blæjting, blejte, fa: blåt(o), 
n., væring, f. ) 

Udbo (,rørligt Gods i be udbendige Dele 
af Sufet el. udenfør Dette”, ,mobfat 
Qndbo"), ut-*bunad el. -fgrejer? Jfr. 

nbbo. 

Ndbrede (noget over et førre Rum), *brej(d)e; 
(gjøre befjendt), føre ut (f. ©. Rygte), sætte 
io: j *sprejde ut. Udbr. en Lære, 
jfr. Forkynde, 1, fig, *brejde seg, *brej- 
dast, *sprejdast? 

Udbredelſe, *brejding, brejdsle, f. 

Ndbringe (Staal, Vivat, Pereat), foreslå. 
De, som forslaget henvendes til, kan 
siges at drikke (Staalen), eller rope 
(Burra ofv.). Udbragt, *ut-havd. 

Udbrud, ut-bråt(o), n. 

Adbrugt, *klår, *al' (»*han er ale), ut 
— (eft), ut-kjejrd. Jfr. Ubſlidt, 

orflidt. 

Ndbryde (Stytte), *brjote ut; (af Fangſel), 

* brjote seg ut; (pludfelig opftaa, Jib, 
Krig), *kome til, *kome op, *kvejkjast| 
(2: tændes), *tændrast; (ptre med Hef- 
tigheb), *rope, *sætjei, *skrike; (i Klager, 
Fryderaab), sætje i å jeje seg (feje, øje, 
veje seg), *s. i ejt glædeskrik, skrike, 
skråle, sGud bedre mig så sandt, skrå-| 
lede Kjærringena. 

NUdbrybelje, utbråt(o), m. 

Udbræffe, brjote ut. 

Udbud, (til Salg), ut-båd(o), n., fal-hål- 
ding? *fram-bjoding; (til Rrigstjenefte), 
farbud (H. D.), opbud (efter t, Auf: 
gebot?), hærbud? utskrivning (til hær- 
tjeneste). 

Nöbuet, se Aonver. 

Udbuget, *buka'. 

Ddbugning (ftørre Tyktelje paa Midten, — 
jom paa Tønde), buk, m. 

Udbugtet, fbugta! (jfr. *bugte seg, >: gå 
i bugter, om ælv); jfr. fliket, tannet, 

t 


tagge 
Ubbugtning, *bugting(?). Jfr. Udbugtet. 
+ agge; mą ange, m, (om tæuner, tag- 
ger el. fliker, som på lev). Se og Flig. 
Udbyde, *bjode fram, fal-byde el. -hålde 
(Molb,); utskommanderer, utskrive, op- 
byde? de aufbieten), hærbyde? farbyde? 

ub. 


Udbasuning — Uddunstning. 


Adbygger (paa affibes Jordlob), *utbyg- 

| gjar?; utflytter (til annen bygd) Mk. 

utbygd, 3: „Bofted å en Udkant", 

Adbyguing (Tilfætning til en Bygning), 
jfr. tilbygning, *tilbygne, skå't, o, n. 
Mk. og sko't, u, m., skåle, m., skjol, n, 
ut-skå't, n, skjå, m., hal(v)-tække, f. 
Jfr. Stur, Bijlag. 

Udbyfte (at), *byte, *dejlde, *skifte. Nu 
avløst av ,ubbele", Molb. 

Udbytte (Bordet, Gevinft, fær til Deling; 
t. Aus see vinning, f., fangst, fåna(d), 
m.; (fom af Fifi), fængd, f., *utvinning 
Lm); *bate, m., folling, £ (mange 

old); overskud, øver-skå"t(y, o), n.; etter- 
sæt(e), n., 3: bet, fom et Arbeide ,foæt- 
ter efter fig”; stad, m. (»sjå nokon stad 
ettere), avle, m. (2: Udb. af Arbeide): 
»det var hans ejgen avles; (Probutt, 
— fjær om Melt, Smør, DA), drår, m., 
av-dråt, budråt, undandråt; avkome, f. 
Jir. Brodutt. Mjgive W., jfr. verte etter. 
»Det vart" så litet etter dete (di). Også 
kaste av sig, lenne sig. Jfr. Refultat, 
Faa det flørft mulige U. af, nytte ut. 
E. Sundt. Gamle U. af, fdrage undan. 
»Ej go ku å drage (avdråt) undane. 

Udbøining, vikjing, f. 

Uddanne, *dane ut? Jfr. *saume ut, til 
større fulkomm. næmlig, halde fram, 3: 
halde aviderer. N, fig (gjøre annb. 
Fremgang), ” klekjast, *klo'kne, vetrast(i", 
vikkast). Jfr. Danne, Rultivere, Udvikle, 








Udbannelje, *daning (framdaning?). Jfr, 
Dannelje. 
Uddele (tjær Mad), *ætle. Jer. Bortion, 


Uddeling, *ætling; (Tildel.), Fgiving, 

Uddrag, ut- Ty or-dråg. 

Udbrage, *dra(ge) ut. Uddragen, *ut- 
drægen(e), or-tågaf(d)(o). 

Uddragning, ut-fdraging. 

Nbdreven, ut-ræken(e). 

Uddruffen, *or-drukken. 

Uddufte (t ausdiiften), fange (ut?), *ufte. 

Ndduftning, ange, m, tæv, m. (e), *luft, 
f., dm, m., 0'5, m. 

Nddunfte, Sejme, skyte *ejm, *gåve, *alje(y), 
*lynge (jfr. Dampe); *svejtte, *dågge, o, 
Agjejse, *rjuke (5: ryke). 

Udbunfining, gjo's, m., av *gjose (— ga 
Jfr. Dunit, Fugtighed, Damp, Duft, Lugt, 
W. af Mifer, man-el(y), m, brune- 

tæv(e), m brune-luft, f.; sejdne, f. (f. 

e. av våte klær). U. (Lugt) af Dyr, 

dyr-0's, me W, fynlig, rejk, m, »Våt-, 

frost», al-røjke. Jfr. Damp. U 

O'sma gjejs, m, (»føl-g.e, 

gjærende Øl); stam", m, Jfr. *stamme, 

>: lugte, ftinte Sv. * stamma el, 


us). 





nøt: ub 
bybelje, jfr. Udbud. 


stimme (— stam). Jfr. og holl. stoom; 


Uddybe — Udflugt. 


eng. steam, Damp. U. af fugtige Ting, 
våt-røjk, m. 

Nddybe (gjøre dybere, f. E. en Havn), grave 

ut? (el. g. or? jfr. orgraven, 3: pib: 

raven, renje“), *rejnske (2: opmudre), 
tibavbnin a — ) 
ybning (af Savn, Kanal), Tejringe). 

Udbbyrle, se Udbanne. = 

Uddø, dej(e) ut. Mk. »blåse, sləkkje; 
strjuke, turke ute, · Uddod, Tål-daud. 

Ude, "ute; (med + i, "på, føre, y, *under, 
øver, y) *ut: »Ut på øjom«, eut med 
havete, 9: ute på o. s. v- (Noget) 
langt ude, uttalege (utarl., gl. n. utar- 
lega). Ude ved Enjten el. paa Havet, 
utarlege (uttale). Mbe veb, *ut-mæ", ut- 
føre(y). Længere nde, utanføre, utar. 
Qengjit ude, utarst (utraste, åtr,), ytarste 
(yttaste). Mbe af fig felv, av mæ" vete', 
kjænne seg ikkje? »Han va så, at han 
kjænde s. ikkjee. Mk. og utan ve(t)s(i), 
2: ude af fig felv. »Han var rejnt utta(n) 
vise, Jfr. e roiret, Mt gan ude, ute- 
gang, m, ute-gånge(o), E Cu, fom 
gaar ude („f E. om Faar om Binteren*), 
ute-gangar, m. At ligge ude, ute-læge 
fe) f. Det at fiaa ude, ute-stå(d)e(o), 
f. Bære ude for noget, jfr. *værde 
føre(y) påko(t) de bed, *ut-med. 

Hdeblivelje, *fal', *messefal, *føre-fal; 
bortevære, f. Jfr. Mangel. 

Udel, agtig” i, uten del i, uten lod i, o't- 
laus, u; utenfor (være utenfor en sak); 
ikke medskyldig i, fri for, ikke ha" med. 

Woel, bar”, udelelig. 

delt, også *hejl, ful”; ”uskift. 

Udelnttet, jfr. *ute-laten, ute-stængå. 

Uden, utan (,ofteft” uttan). sU. mat, pen- 
gare (foruden). Uden at, utan (at). 
»Han hadde vore" her, utan at eg visste 
dete. Uden (medmindre), utan (utans, 
utas, uttas), »Eg fær det ikkje, utan eg 
kjæm sjøle. j 

Udenad, *ut-or, utan-boks. »Han kan det 
utore. Egentl. utor bokie. 

Udenbords, ut-berd)esty), utanbords. Gl. 
n. útbyrðis. M. let (om Xaver pan, en 
Band), ut-let(ee), mots. *ut-tung. 

— bes Navn, — fræmmend-navn, 
-m: 3 t=). 

Udenfor, utan, uta(n)fere(y), utta'på, ut- 
føre. Utan derie(y). Jfr. *utanbords, 
-gards. U, Bogen, se Udenad. (U. Byg: 
ben), utan-bygdes; (U. Diftrittet boende), 
ut-lænding, m.; (u. Gaarden), utan-gards; 
(u. fit Gjem), «ute; (u. Gufet), ut-hyses, 
utan-stoks (mots: inna'støks). Mk. utan- 
stoks arbejd, n., ut-a. (3: 
ut-røme, n. (Rum u. Hujet). 
den fæbvanl. Kreds (u. Gjemftedet), 
Futan-fares; (u. andet), uta(n)-lands, av- 


th, u. Bufet); | 
Udenfor | 


391 


lændes; (u. Kirleſognet), uta(n)-soknes 
(jfr. uta(n)-soknes folk); (w. ben indheg⸗ 
nede Mari), utan-gjær(d)es (uta'-gjærs); 
(u. Præftegjældet), utan-gjældes; (u. Ni- 
get), utan-rikes; (u. Stjærene), utan-skjærs; 
(u. Bæggene), uta(n)-væggjes. 

Udenfra (indad), utan, utan-frå, -te (ul); 
(fra Havet), u.-av, -or. 

Udengjærded, se Udenfor. 

Udenlands, -rigs, -jers o. s. v., jfr. 
Udenfor, 

Udenlandſt, fut-lændsk, *utan-lands (gl. n. 
utlenzkr) ; "ført (mots. hejmegjord); også 
fræmmend (*framand). >U. varore. 
»Førte varore, »fræmm. -mål, -navn, 
-sæd(e), -varee. Også kaupe- (kjepe-)- 
*Kaupe-korn, -læreft (3: mei)! -ty. 
Kaupe brukes dog og om innenlands i 
motsætn. til hejme-, f. e. h.-vækst, -bakt. 

Udenom (rundt omkring), Futta”-kring, utta- 
ikring, *rundtom. 

Hldenover, *utan-på. 

Udentil (ubvenbig, i bet hbre), utan, utan- 








til (-te'). »Både utan og innane. „Mere 
almind.”: utantil og innantil. Ta(ke) 
utan av, 2: af Dverflaben. 
Udenvæltes (Kort), fuvæltes (kort). 
Udeftaaende med, *u-byt'. Jfr. gjort. 


Udeværen (udenfor Hjemmet), ute-være, f. 
Udfald (Stutning), *ut-fal, *ut-gang, ende, 

m, endelykt, m. (gl. n. endalykt, f.), 
endskap (jfr. Refultat); (i Fægtetuniten), 
utfal; (fra Fening) , utfal, *ut-lanp; 
(Sagt, Forfølgelfe), skjo't, m., skjør, n. 
ee Faa et vift W, take) 


and, 

Udfalden, *utfallen, ut-fjøra(d) (især om 
laveste vaft]n i sjøen), 

Ubfaren, *or-faren. 

Udfart (t. Nusfabvi), ut-færd, £. (udfærd, 
Molb.), utgang, m., ut-gångelo), f.; ut- 
laup; n., utvæ"g(e), m.; jfr. Udflugt. 
N. mod Kyften el. Havet, ut-færd (ut- 
fæl, -fal). U., jfr. og Tour. 

Udfeining, -elfe (Vortjagelfe), fe'tfy), m., 
ragat, n (,maafte før Rabgata — 

Beindegen”), fYk(o). »Dej fek fåk, kan 


du true. 

Udflugt, ut-fåg(o), m, *ut-færd (H. D.), 
#tur (jfr. Tour), utvæ"gfe), kvårve(o), f., 
jag (»gøre et j. derhene); (Ubbei), utvi- 
kelse (N. M. Pet.), påskud, funder, n. 
U., fort, sneg'-vende, f., av-steg(i), n. 
(jfr. Afftiffer), sving, m., kippe-vending, f., 
Ysnar.v.; jfr. Gnartour. Gjøre fort N., 
kippe (-te). U., Liden (l. Bejøg, 2Erend), 
skjøjv, m. (jfr. Binfe omkring); (Spad- 
feretour), sving, m. Udflugter, omsvev 
(i), n. Søge U., bære seg undan. Bed 
ü. vride fig fra, vringle sig bort (2: fra 
det). H. Ibs. i 








892 


Udflydelfe t. Ausfluß), utstremning, ut- 
re n, 


Ti: . 

Udflytning, ut-flutning, f. 

ud eg føtje (futte — fut”) ut. 

Nbflytter, ut-fløtning, m.? Efter Hlatning 
(futn.), m., 2: En, fom flytter. 

Udilyven, ut-fåg(o), n. 

Udfløien, ut-flågen(o). 

Ubfølde, *fælle ut? (av *fælle, 3: folbe, 
lægge i „yold — Fold paa Rieber, *: ælle, 
f; også *rukke og *bugt), *brejde ut: 
(ueg.) fjølge(ar). Jfr. Udvikle; Bore (lade). 
udfolde B, våkse(o) fræm, te sig. 

Udfoldning, ut-fælling? (jfr. Ubfølde), brej- 
ding, f., brejdsle, £.7; (ueg.), jfr. Ub: 
billing. 

Udforbre (t ausfo[r]bern), fbjode seg ut 
(om nogen skulde ville slås), byde op 
— ?), *mane (ut) (Lm.); *æggje, 

irre, færte, Mk. stævne, I + stemne, 
a: 1. inbbyde, 2. indftævne. Mane i + 
ær ,opfordre”. Jfr. Dpfordre. 

Udfordrende, *åbryen, strids-lysten, 
sæskender, utmanende, 

Ubforbring ni pbæggelfe), maning, fọ ut- 


maning. 


ut- 


x S| > 
Udfore (Klæber), *fore: (Kvæg, til bet blir | 1 


fedt), Hejte, *gje? (fore er — give fo'r, 
foder) 


Udforſte, *grænske (2: granſte, av #*gan’, 
anøiagtig"), rekje (-te), ”røjne (ut). Å. 
En (jfr. Udfritte), *frette (ce), ”naufd)- 
sperje, rejne ut. lt, ut-grunda(d), 

saka". 

Udforflning, rekna’, m., etter-røkna', ran- 
sakning, f. 

Udfragt (faa, ha? modtaget o. fv) ut- 
gangs-ladning? utladning, hejman-farm ? 
utføring? Mots. hjem», bak- (Retur-) 
ladning, -føring. 

eee, (jende paa Fragtfart”), se 


agt(e). 
Hbfriet, *ut-sloppen, sluppen løs, 


Udfritte (en Hemmeligh.), Frøkje (te); 
(en Verf.), rette, *nau(d)-sperje; *røjne 
(-de) ut, here (en) ut. >Eg hær reint 


hånom(o) ute. Se Fritte. 
itter, røkjar, ransaker. 

Ubfylde (Rum), fylle; (ubf. med bet Mang- 
lende), *åbete, *fulne (gl. n, fullna), fylle. 
Tir. Fulbftændiggjøre. 

Ndfyldning, velte. "fylling, #ifylling ; 

Ibftænbiggjørelje), fylling, *ful'nad. 
i tomt Rum, fyl, f. 

Udfæ (soeg, fom gaar ube om Binteren*), 
jfr. Futegangar (,f. &, om Faar, fom 
gaar ude om Bint”) Molb. har Nb: 
gangsjaar, «heft. Mk. og Udgang3-4Øg. 

Ubfærd (Udgang), ut-far, n., utgang, m. ; 
(fra Hjemmet), utfærd, f, ”hejma'-færd. 

Udfærdige (t. ausfertigen), utstede, *breve 


Udflydelse — Udgrunde. 


å „indføre å Breb”), Fbrey-gjære („0p 

ætte friftlig"); utfærde (H. D.) Sv. 
utfärda. I * færda, „fætle i Stand, 
gjøre færdig, forfærbige". 

Ubfærbigdje, utstedelse? brev-gjær(d), f., 

brev gjæring, f, 3: ,flriftlig Affattelfe”, 

Jfr. Erpedere, 

Udføre, *føre ut; (iværfætte), føre ut? 
(fr. *utførsle, f. (2: , Ubførelie, Fuld- 
aayi gere, *ful-føre, *ful-ende. Ub- 

ørt bragt), Fut-havd, 

Udførelfe (fom Forbryderena tir Retter- 
fredet), ut-førsle, f.; (Jværtfættelfe), ut- 
førsle, f,, *ful-føring, Hul-ending, 

Ndførlig (fom tan ubføred), gerlig: fuld⸗ 
ftændig, omftændelig), neje, *nejen, 


Jfr. Bidtlpftig. 

Ndførfel, ut-førsle, f. 

tidig elsvarer: Læs af U, ut-ækjes-las 
(e), n. Formodentlig afet gl. ækje(e'), 
d: Kjørfel”, 

Udgang, ut-gang, m., ut-gånge(o), f; ut- 
laup, n., utvæ'g(e), m. Nær ved U—n, 
utarlege. Nærmere mod U—n (el, Dø: 
ren), utar, 

Ubgangs-faar, «heft, jfr. Ubfæ, 
gan, gå ut; (blive befjendt), komme ut 

(som i trykken); (bø ub), visne(e), *tur- 
kast (i * ær gange ut = falde bort”). 
Udgaet, ut-gjængen. 

Ubgift(er), ut-stand, n., ut- ift, f.; av-gift, 


førlig, fyldig, ful”. 


f. Jfr. in-stede, n. bgifter, fmaa, 
små-rejdsle, f. 
Ndgive fig *sægjast (sejest, sest), 


Dr 
Jæst ae Å *late som, gøre sig, skape 
5, "bære føre? — »Ho sa'st (sagdest) 
være ræde. Han sest ha gjort dæ"e. 
»Han læst være rike. Jfr, *gjære seg 
framand, blid, sint, syk. ” Jfr. Foregive 





Udgjerning (udenfor Hufet), ut-arbejd, n, 

Udgjæld (i et Bo), ə: Gjæld til Andre, 
utgjæld? mots. Qnbgjæld, 9: utestående 
krav (Danfle Lov V. 2. 15). Jfr. Ynd- 
laan, Wdlaan. Jfr. og liv. 

Udgjærde, jfr. *ut-gar(d) (uggar), 3: 1. 
mell, eng- og utmark, 2, uten-om en 
gårds eng-marker. 

Udgjøre, *gjære (— gjorde). 

Udgrave (gravere), grave (— 
graben (renjet), *or-graven. 
vere. 

Udgravning (Gravering, 

| mn. Jfr. Gravering. 

Ndgruble, *grunde, ar (ut?). Mk, tørune. 

Udgrund (Grund i Havet, fom itte er Lan- 
bet nær), ? >Utgrynnee ær „en Orun: 
bing, fom gaar ub fra andet”, altså 
ikke = Ubgrunb. Jfr. og Grunding og 
Grund; Bante, 

Udgrunde, "grunde (ut?), *grune (ut), u". 
Jfr. Gpetul,, Udfpetul,, Grunde, Gruble. 


grov). Ub- 
Jfr, Gra- 


paa Metal), drev, 





Udgræde — Udklarere. 


Hdbgræde, *gråte frå seg, ”gråte s. mæt, 
+ tur. 


g- seg tur. 
Ubgrøfte (ubtappe), ter-lægge — tysk?), 
a — Gt: j FRE Go ) A 
e Gyde), støkkje (-te). > >5t. 

å —— W. fin Brede, teme. or seg, t. 

. Mk. Fordpytar, -gjotar. 
ut-hælt. U. fig (fabre, fnalte i Gt 
væl), vælle (— val”). »Hansit og væl'e. 

Ndgydelje, *eyting (gjoting), teming: (jfr. 
Udgybe). (Meddelelfe), tiltalelse. Jfr. 
Dørigtig, Nabenhjertig; Fritalenbe, 

Ubdhale, trøjte (-te). g Forhale, 

Udhaler, jfr. Roné, Sviregaft, Libertiner. 

Udhamret, tun'-slægen(e), - ut-rakt, av 
*rækkje, 

Udhavn, ut-hamn, f. 

Ubhegn, se Ndgjærbe. 

Udhjælp (t. Ausbilfe), utvei, *berging, 
ning, f., frelse, f, 

Ndhjælpe, *fri, *berge, *frelse. 

Udholbe (t. aushalten), *halde ut, *hærde 
(ut), *trøjte (på); stå ut, trotte(o9, ar), 
tåle(o, - de), platte 1 Fbælle (gl. n. 
bella), magte. >Det tåler slite. » Den, 
som trøjter alni, kan og trajte spanni». 
Dej trotta ikkje mejre. 

Hbholdelig, bergande, bællande, hærdande. 
»Her er ikkje bergandee. 

Udholdelſe (Bedbliven), *hærding, trejting, 
tret'(00), m., uthald, n. 

Hbholdende (vedholdende), *hærdig (-0g), 
hærdsam, *nøjten, *sejgvoren, utrættelig, 
stærren, e, *trå, tråssog; (flittig, travl), 
trottog(oo), *trøjten, *trøjtsam; (ftært, 
fom taaler meget), *sejg, trottog, *tærog; 
(fom itte flides), *tålog, varig; (varig), 
ut-haldig. »Han vin”, som er, Jog 
taper, som brå ere. Jfr. Laalmobig. M. 
i at drage (ifær om Qeft), *lang-dreg 
(-dregd, -drøgjen, -drygjen, -drjug); (u. 
å at bølge noget), *du'l-ram. Ul, meget, 
ær-trøjten, stør-trottog(oo). Ilile udh., 
trot'laus, utrottog. U. bære, trotte(oo, 
ar), stærre(ar), - tråsse(ar), —trøjte (te), 
være trå, 

Udholdeuhed (Taalmodighed, Styrke til 
at holde ub), hærdigskap, plat", n 
sejghet, tråe, m. trådom, m., trålejk, 
tråskap, m., trot'(00), m., trøjting; (Va: 
righeb), uthald, n. >Tråen vin's. »Trot- 
ten vin alte. Jfr. Zaalmobighed, Styrke, 
Kræfter. Mangel paa Mdh., trot-lejse, £ 

Udhug, ut-hugst, fut-hågging, ut-*hågster(o), 
m. (til fhågge ut, o). 

Udhugge, hågge ut (o). Jfr. skjære ut, 
saume ul. 

Nbhugning, se Udhug; (Sted, hvor Stoben 
er fælbet), hågster, o, m. 

Udhule (Grunden), $oråpe(o), *skjære (rom 


Give, Belle), måre(0, ar), *anre, Føjre. 


Udgydt, | 





893 


o (ar). Jfr. Qul. fet, ut-håla(d) (0). 

Ubhungre, *svælte (—e), mærgs. (jfr. sv. 
— svalt, 9; lide Sult). Dertil svælting, 
fi Mt, ut-svælt!. 

Udhus, *ut-hus. Motsat *fram-hus. Jfr. 
Vaaningshus. 
Udhwile fkvile, k. seg, *kvilast. W9: 
hvilet, *kvild, ut-k., mots. fvan-kv.; 
oe e; 3: fom þar ligget længe 

nok, 

— se Udhuet og Konver. 

Udhænge (el, -førebe meget) tyndt, *skildre 
(skilre, 9: flille) 25. klæda utøve 
stångjae. 

hogares jfr. lokke-ma't, -duė. 

Ubhærdet ( fuldkommen hærdet”), 
*hærd. Jfr. Hærde. 

Udhæve, lægge vægt på, mærke ut? (2: 
ut-mærke), pejke ut (Lm.), peke ut? 
kjose på (o: nævne fom En, ber kunde 
fomme i ,Betvagtning*). 

Udifciplineret, ageles, uaget, tuktles (H. 
D.). Jfr. Difeiplin, Jnbifepl, 

Udjaget, *ut-hutad (ut-hutra?), *ut-kjejrd. 

Udjord (fom hører til en Gaard), utvid”, 
E; jfr. Ubmark. 

Ubjævne, jamne, *slette(ee, 3: gjøre slet, 
flat); (opgjøre med Tillæg el. Fradrag), 
jamne, *skarve. Jfr. Lilvibere. MN. fg 
og udjævnes, jamne seg, *retnefee), r. 
— et *tiljamnad, *ut-jamnad. Jfr, 

asſe. 

Ubjævnelfe, -ning, *jamning, f. (j., m. ær 
= Sigemand). U. i en Metlemregning 
(Dygjør), *skarving. 

Ndkaut, utkant, m., *av-krok, m., av-rand, 
fy kreke (—>i—*), m., *skjækel(e), ut-sk., 
m., hækel, e, m. (jfr. Snip, Hjørne); 
(Grænfe), mune, m. (u'). 

Udfaft (t. Entwurf, 2: Grundribd), *ris- 
sing, ”reting — (rriftl. Horjøg), op- 
sæt (H. D.); jfr. Opſats Gjøre Å. til, 
risse, rete (»riter), *sætje op, plan- 


Dy. gråping(o), hr å f. "Også skålme, 
) 


far- 


lægge. 

Udkaare, *kåre (»kora«), *kjose, *tafke) 
(»han tok dej bestee), vælje (— valde). 
NU—t, ut-kåra(d) (0), ut-kåsen(o). 

Udfaarelfe, "kår, n., (fjælden) kås, n, (skose, 
av kjose), *kjøsing. 

Ubfig, vakt, *njosning, ti'r, m. (sliggje på 
tre), ut-kik, n (nyere Ord”), glet, 
m L. Er Jfr. glettely,-e), 5: Tige, 
titte; flotte. Jfr. Rige, Lure, Speide. 

Udkile (,fælbe Kiler af Tpi i et Klædninga- 
ftytte”), jfr. Kile, 

Udfjølet, *ut-kald, ut-kolnad(oo). 

Udfjørt (ubbrugt, om Heft), ut-kjøjrd. Mk. 
*utsleten, i, utpint, *utvasa". Jfr. og 


Uim 
Ubilarere (Slib), *klåre (klare, — ut?), 


894 

*øréje (på tolboden). 

NA Mk. gøre fra sig. 
Udflæde, ombu (-dde), "klæde ut (dv. ut- 
- klæd”), *plagge (plågge). 


Dyv. klåring, f, 


Udfommanbere (Krigsfolf), ut-skrive, nt- | 
Dv. utbud, 3: Ude) 


byde (gl. dansk). 


ſtrivning. 
Udlommandering, far(e)-bud („et godt, for= | 
. ælbet Dro“. Molb). L. Kof, H. D: 


Udfomme (Opholdb), ut-kome, f, næring; 
(fummerlig), pinsle, f.; (Evne), råd, f. 
2*Dej hava r. til dete, Synes at have 
U. til, *sjå seg råd til. 

Udfonmen, *or-komen. 

Udfomft (,bet at fomme ud”, Leilighed til 
fomme ub), ut-kome, f. 

Notradfe (f. ©. Pibehoved), *krafse (ut 
av?). Dy. krafse, m, 9: pipe-rens(kjer. 

Ubtryftet, *or-krejsta(d). 

Udfræve, *ta(ke). »T, for møket rom, for 
lang tide. Se Kræve, 

Udfrøben, ut-kråpen(o). 


Hlade (af Fartøi), losse; (af eletteif i 
|Udlægge til det Bedſte, Bærfie, tælje til 


Flafte), *late ut, 3: slæppeut (ikke lade, 
3: la" ut). Ut, *ut-laten (ikke utlad'), 
*ut-slæpt”, e. 

Udlade fig, *låte (vel, ille), sægje av (utav), 
ytre seg, *glætte; *ande. »Han hadde 
ikkje sagt av dete, 5: han havde iffe 
underrettet Nogen erom. fr. Ytre. 
U. fig med, "ovre seg, *grunke, grømte 
(y). »Dej torde ikkje ovreseg med dets, 


2Dej grunka om det — el. på dete, Jfr. | 


Anthde, Hentyde, Pute. 
Udladelje, ytring, sægjing (sejing), ut-sagn; 
` (buntel Ptr, Henthdning), grunk,-m., 
gromt, m, (y). Jfr. Ubade. 


Ublabning, ut-*lating (som av selektrici- | 


tet). Mk. 71 


Laden“; *in-, 
#op-lating. 


ating, >: 


Ublagt, *ut-lagd; (lagt til Gibe), *or-lagd. | 


Udland (fremmed £.), ut-land, n. 

Ublaan. *Lån og "låne i * siges om både 
give og få lån. Men in og ut må kunne 
sættes til, der det trænges, for grejhets 
skyld. Mk. og dansk-norskens Sndlaan 
og Udlaan. 

Uble, le år. N—t, å-tæd”. Jfr. Drille. 

Udlede, 1. (udjøge), *lejte ut, *kjose, se 
ut, *blæ (sbledjer — bladde); sjå etter. 
Udledt, "blad", Futblad". 

Udlede, 2. (f. Ex. Slutning af), drage ut. 


Molb. tar med uret bægge ,Ublebe” for | 


at være samme ord. Det første -sledes 


må dog være *lejte, det siste *lejtd)e | 


(lat. ducere). 
Udlem (fom Fod, Haand, Vinge), ut-lemi), m. 
Udleve (forældet?) overleve; #leve av. 
U—t, Fut-lev'd(i'), Mk. og *ut-gamal, 
Før-g., "komen i ør-ældre, *ut-sleten (?). 


Jfr. Mfjældig, Udbrugt. 


| Ndie 
Udlob, ut- 





Udklæde — Udmark. 


eee (give fra fig), se Levere; jfr. 


Udligne (Belpb, Gjældapoft), avgøre, jævne 
ut (J; L.), *skarve, kvitte(ar), *gjære op; 
(Stat), likne. Jfr. Hitvibere, Saldere, 
Balancere, 

Wdligning, avgerelse, kvitting, f, op- 
gjær(d), f; (Fordeling), likning, f. (dv. 

iknings-man); omlæg", n. Jfr. For- 
deling; Fattigtommisfion. 

Ublinie, grænse-linje. 

Ublobbe, *lote ut (»lutex), 

Udlodning, ut-loting(u), f 

Udlosſe, *losse. ; 

Ubdlove, sætte ut (en pris for). "Asbj, 

Ublude, lute, ar (Fifi). Dv. uting. 

Udlufte, *ufte. t 

Udluge, *grase. 

Udlutfet, *utlaten. 


(Udlæg (Udbetal.), ut-læg?, n., ut-låge, o, 


f.; (paa Lo-gulvet), tinsle, f., *framlag, 
n. (også tramlag), ræ'k, e n, bærje, f, 
lag, n 


godes, t. vondes. Udlagt, 
(lagt til Side), or-lagd". 

Udlægger, 1. (Fortolfer), ut-læggjar, m.; (2. 
fremragende BVjælfe med Tridſe til at 
hisſe Barer op og ned), utlæggjar. Mk. 
ut-rænning, m. 

Udfænding, ut-lænding (som og ær = 
sutbygding, 3: En, fom ille er fra Fjæld- 

gben. i 
ular, *ut-lært, *ful'-l. 

(Bog), "læsen, e- 

1 my Fut-fal, utrensl, n. 

Flods N. r Band el. jord, *os, m. 
(jfr. Flødmundmga); Flods U. af Band, 
os. *Utfals-os, vas'-os, vas-ende, m, 

Udløben, ſnart, næften (Tit), ”nær-komen, 
*nær-leden(i). 

Ndløsning, ut-lejsing, f., utfrielse, frælse, f. 

Udmagre (Jorden), slindrefar) Dv. ut- 
slindrad.. 11—8, armast, avgjærast, mærg- 
jast ut, skrinnast. U—t, Fav-gjord, 
«komen —(utor-k.), hold-laus, *ut-pint, 
*ut-slindrad. Ut efter Bruniitiden, 
ut-ralla” ut-ræda”, utrena'lee); (bed at 
vr DE Beie, ræse holdi av seg. 

—t Dyr, krake, m.; (ved Fo'r-mangel), 
vårs-ra'k, na reke. 

Ndmaie fn Mailøv nl), Fkruse, ar (til), k. 
seg til (2: ubmaie fig), Fspjåke til, *fampe, 
(noftere*) fjampe til med, skape til. 
Jfr. krus, n, o: litter, og krusing, fo, 
2: Stad, Overdaad, Lugus. 

Udmaling af noget Tilfommende, ”røre- 
mæling, y, f. 

Udmalke, mjølke ut, av, tur'-m.? (så koen 
ær *tur'). Mk, fgjæld, 3: golb. 

Udmark, mark, f, utmark, ut-rast, f. (ut- 


ut-lagd : 


Udmarseh — Udreven. 


råst, 0), mots, hejm-r.; ut-loner, f. på 
| f. Idelig Gang i 

$ f.o Bei til W, ut- 
rå's, f. Uftiftet U. sam-bejte, n. 

Udmarsſch) (til et Feldttog), ut-færd, f., 
*utgang, utgånge(o), f.; ut-mars, m. 


Ubmarve mærg-stæle(e, — sal); (ved 
Sult), *mærg-svælte. U—s, mærgjast 
ut; mærg-svæltast (ved Sult, Ut, 


jfr. stål-sleten(i) (Lm.), mærglaus. Jfr. 
Udmagrel(t). 

Ubmatte, *arme ut, mede (-de), tjåke(ar), 
tjåme(ar). MU. fig, arme sig ud (B. B.). 
11—8, mokne(o0), moknast av (jfr. Døfig). 
Udmattende, tjåksam, 

Udmattelfe, magtlejse, ſ. Mf N. fløn, 


sig”. 

Udmattet (udtømt), *al', *av-gjeven, *klår, 
*kvit", lu (lur; gl n. luinn [løja — 
Iúĝa]), magt-laus, "mod, sågen (jvælfet 
paa Krafterne), segen, i (træt, mødig, 
eg. funfen), av *sige (— seig); starven, 
av-starva(d), *tilgåd", ftilgjængen, tråta”, 
o (Fav-tråta'), ut-arma', utasa’ el. ut- 
ast, udaset (H. D.), utmasa', ut-med 
(*op-m.), ut-sila(d), ut-vasa”. ù., ganfte, 
til bet Øderfte, Fop-gjeven, *op-gjæv 
(0. V.), ever-gjeven (&.-gåven, y, 0), over- 
— Eg Elg de — 

+ (fløv) af Auſtreeng., en(o). Jfr. 
ge U. af Bangen, *ut-vakt. steve; 
givast, g. op, tråte (o, ar), bli avtråta'(ø), 

å træt. 

Nimanit, *ut-mælt. 

Ubmelbe, se Melde. 

Udmærfe fig, mærkje seg ut. Jfr. Brunke, 
Glimre. 

Udmærfet, *ejnka, *fram-ifrå, *ut-ifrå, fom- 
fram; *gaur, *gild, *gjær, *gresk (grisk); 
hær (Lm.), ofseleg, *ov-, fovers, overs- 
leg, ovan-aver(y), ut-blad', ut-mærkt, 
*ut-skild (utskjuld), *ut-vald. Jfr. Øycel- 
lent, Overordentl. Udføgt, Dyperlig. U, 
noget, gjela, f. Dv. g. = wm. Mk. 
fare viller, 3: androm vildre, 2: bebre 
end Andre = ubmært. Sv. * ar-viller, 
ader-viller. W. fin, *ov-gran"; (u. flint), 
*svær, *iæl, »Sværtilå springe«, >Fæl | 
til å hoppe, klivee. W. Karl, *ov-kar, 
ejn gjela gut (brabelig £.). U. Mand, 
fov-man, overs el. oversleg man, gjela 
m. (anfeet), mona m. (u), fære m. å 
Perfon fremfor andre, ba's, m. Mk. 
»*spele bas». M, SKE og Tilftand, 
Stand, overlag, n, ov-stand, m. 
Beir, ejnka ver. U. Vært, ov-værk, 


Day kæmpe-v. Jfr. Bedrift. U. (2Dv.), | 
*pjøn: *g.-fager, gjen-godt. Jfr. gl. n. 
gin-. Jfr. Dverorbentlig. 





— — (janfom Svin), fejte(ar), gje(de) | 
— E N i 


895 


uUdmouſtre iſtille fra ved Mønftring), men 


8), A 
stre ut? skille fra. Jfr. Udſtille, Udſtyde. 

Hdnytte, nejte ut. 

Udnævnelfe (,Tilfigelje til et Møde"), 
næmnsle, f., *ut-næmning. 

Udover (et vift Punkt), fut-om; utevelr), y; 
(nedat), u-føre(y). >Det dat udf. murene. 
2Utf. bakkene = unda(n) b. 

Udparcellere, stykke ut. Se Barcelfere. 

Udpege (fremhæve), *kjose på, mærke ut, 
*peke på (peike Ji - (hentyde paa), 
”stikte på; (paavije), *talke) ut. 
(paavift), ut-tæken(e), eg. udtagen. Jfr. 
Frembæve. 

Udplante, *plantre (plæntre) ut. 

Hdplutfe, jfr. Pluffe og Ubdjøge. 

Udplyndre, *snej(d)e (av *snau'), *plundre, 
Prøve, *røjte.  »Dej hadde mest røjt 
hånom»(0), 9: taget næften altfanmen 

- fra am. »Dej plundra dæ" frå ose. Jfr. 
Udſuge. 
Udpresſe (Band af Tpi), #vinde, o: vride; 


(Penge m. m.), *plundre. W—t, *ut- 
for-)krejsta(d), —*or-vreden (-reden, i). 
Mk. skinne, *få, *hærje. Se Ubjuge, 


Udplyndre. 

Udpræget, særmærkt. Lm. 

Udpyntning, kno't, n. (av #knote 3: 
fmylke). 

Udrandet (om Blad, „ſom har Indſnit i 
Randen”), tagget; tannet; tunget. 

Udraab, rop, n., *ut-rop. 

Udraubt, utropad; (lovprift), *utropa'- 
Jfr. Udſtrige. 

Udrede, rej(d)e (-de), læggje ut (2: betale), 
(skulle) *ut med (sk. rejse pænger?); (ub 
vufte), *rejde; (befri fra), *greje (mest 
med seg): »g. seg godte; jfr klare seg 
(klåre). W—t, *ut-lagd, *av-grejd, ut- 
rejd’. Jfr. Betale. 

Udredelſe (ning), rei(dling, f, grejing, f., 
*av-g., greja f., oplejsing, £, ut-rejdsle, 
f; (Udtælling, Udlæg), utlæg”, np ut- 
— E, utrejdsle, f. 

Udrebjel, avgift, f.; rejde, f.; utstand, n. 
(2: Mdrebfler). Jfr. Udgift. 

Udreife, ut-væ'g(e), m, ut-færld), f 
fra Hjemmet, hejman-færd, f. For— 
beredelfe til W. fra H. bejma-rejdsle, 
f. W. til Fifteri paa Havet, ut-ror, 
m J.L. Mk. fut-rod" (utroen), 3: ub= 
reift paa Søen til Fifleri. 

Ubrenfe, renske (ut?), "teme. M. Stalb, 
måke st.; (Rullebund), *skjøre. 

Udrette (t. ausrigten), gere, *æmbætte, 
*ful-føre, *ful-ende, ut-fere (mk. *ut- 
førsle, 5: Fulbførelje, — som forutsæt- 
ter ordlaget, "føre ut, 3: utføre). MN. 
Qntet, hjælpe den, som inkje gjærer.. 

Udretning, jfr. Lerende. 

Udreven, ut-reven(i'). 


896 Udrikkelig — Udskaaren, 


Ubriftelig, u-*drikkande. | 

Ubrinde, *renne ut; (opftan, fremgaa), 
#kvejkjast (3: optænded), Fyppast (5: 
Tomme op); (gaa til Ende), være ute (>: 
forbi"), *ende, *renne ut (?). 

Udruge, se Klætte. 

Ndrufte (t. ausriiften), bu (-dde), bu til 
m.), rejde (-de), ty (-dde); udrede 

— hålde. >H. en med kost, m; 

båt, m. klædere, N, (flaade), udrede 
(Fr. Bid.); (u. med Rieder), *hyre (til, 
ut); (meb Mad), niste). Gl. n. nista; 
H—t, *buen, #bud', *ut-rejd (førfpnet); 
(fuldt), ful'rejd”; (vel, ilde), under-bud”. 
»Dej æ væl ue, 3: har (nok) at ta av. 

fr. Udſtyre og Forfyne. Se og Rute. 

Ndruftning (t. Ausriftung), ombuna(d), 
m., ut-hyring, f, ut-rejdsle, fe Mk. ty, 
n, tyning, m., 3: øi, Gods, U. pr 
en Armé, hær-buna(d). Lm. W. fra | 
Hjemmet, hejman-rejdsle, f. »D'er lang 
h.e Jfr. Ruftn.; Udfiyre, zelfe. 

Udrydde (rive op), rykkje (-te) op, radje 
Q, — rudde), røskje op, y (-te); redje 
ut; øjde (-de) ut; renskefar); (f. &, Dyr), 
øjde, av-sjde; (Utøi), *dej(d)e (-de). 
Jfr. Rydde. i 

Udryddelfe, *re(jjnskning (for?), røskjing 
(yh £, ut-rudning(u"), £. N. af Dyr, av- 
ejding, f. 

Udryfte (jom Haar), rykkje (-te), røskje 
g -te); tåge(o); (drage ub), se Nytte. 

—t, ur-tåga”(o). Jfr. Hytte. 

Ndrøi (uvarig), *udrjug, *kværv, (oftere) 
kværven, *kværvsam, *ry'r, *skry'p, 
*skryv, skyr, skyver; øjdsam (2: „jom 
bevirker Forpdelje"); *skjær(djsam, fsnar- 

— U., noget, fryr-voren. U. vife 
fr, live, ryrkast, fryrne. 

Udfagn (Beretning), sægn, f, framsægn, 
sægjande, n., sægjing, f.; ord (»*det var 
ejt sant oe), tale, f; også kvæde, n. 
»Ja-, med-, ved-kv.« Jfr. Gamtyffe, Om- 
foed, Geftifulation.  (Sigenbe), *mål, 

egjing. »Han svarer, som målet 
var(d)are, 3: fom finder fig truffen. Her- 
til #vitnes-, spurs-, trugs-mål. Mk. *mål- 
æmne; *mål-binde. 

Ubfat (for), se Udjætte. 

Ubjeende (Udvortes, u. Beffaffenhed), åle't 
(i), n, åsyn, f., bragd, f. (såsom i *him- 
melsbragd); (ifær Anſigts farve, Hubfarve), 
dëm, m., dæme, n. (mk. -dæmd og 
-lejt: sblejk-, ljos-d.; sva'l-d., -lejt, 3: 
fortfmuftet; raud-lejt; mk. og lang», 
rund-l.), hamle"t(i), m, *vor-le't; ha'm, 
m., hamn, m. (sdet synes på hamen 








vortes, vor, m. (2: naturl. 11,5 jfr. Anſigts⸗ 
træf), vel, m, velljek, m. (jfr. Mine), 
(Unfigt, ifær med et fraftøbende Væren), 
hjelm, m. (jfr. gl. n. ægishjalmr, Strætte: 
billede); (fom værter og), *kald-hjelm, 
stæg!,m. U. (Stin), læte, f. W, andet, 
mon(u), m. «No hæv ål fåt mone. 
U., gammelagtigt, alders-sve'pli), m. 
U., gøbt, god bragd, f., god kome(60), f 
U., mindre godt, van-svep. UW., mørkt, 
taaget, musk, n. Uheldige U, ulet 
m. Ao u-sve'p; (faa Tingen fer ud fom 
faljf), rang-sve”p; (Tegn til en Man en), 
mejn-svep. Jfr. Tegne (fig). U., ufæd- 
vanligt, ov-sve'p. U. til noget, likjende, 
ni liknelse, n., likning, f., mærke. Jfr. 
Spor, Tegn. Ting af flet W, u-likjende, 
n U, noget lignende, jfr. Lighed, 
fjern; Træf. Give et vif W, svepe 
(i, ar) til, *dæme. Jfr, Pubfe, Pyute, 
Søgte; Signe, — MG hiy ti, 
skape til. ave et v n å 
forene Pi- (H. Biftert H), bole 7 
*bəlmen, ə: biſter) Med et godt M, 
åmleg, mots. dåmlaus (jfr. Wanfelig); 
(tættelig af U), vorrsleg; (af et fygeligt 
1), *nåeleg, nå(djsleg. M, Thor. Jfr. 
Bantreven. 


Udſeende (Adj., — fom fer fan el. fan ub), 


Fut-sjåande („nýere Drd”) Ilde m, 
u-hamleg, Å 


Udfeiling, ut-sigling, f. 
I nd (Berfon), *ut-sending, m. Jfr. 


Kommisfionær, Repræfentant. 


Udſendt, *ut-gjord, *av-gjord, *stad-gjord. 
Udſigt Eeilighed til at fe ub), omsyn, fa 


utsyn, skue; Gaab, Tegn til), syn, f., 
von, f. U, til Forbedring, *bote-von; 
(til Fordel), bate-v.; (med Henfyn til 
Grøben), år-v.; (til at funne nære fig), 
mat-v. (øde 1l,, gode syner, g. voner. 
gare u til, *sjå syn til. an har 
ilte fynderlig blide U., »det er ikkje 
så eg føre dejme (bjærten, av bjart, 
9: Lys, tar). Det har gode N., jfr. 
»d'er på god væg(e)r. Det har lange 
U., »d'er høgt op og langt frame; jfr. 
sdet vert" ej sejn såle-bote. Der er itte 
Infe U. for dem, »d'er ikkje brike' føre 
dejme (briken, >: glimrende). Betvemt 
or U, *synt. sHer er så synte. Med 

i, god N. (fom tillaber gob U, om 
Sted), T*bær"-synt(e), *let-bærlt), *sjå- 
sam(t), *vidsyn(t); gl. n. vidsønn (guns 
ftig for 1). ed U. til Havet, *hav- 
synt. Mk. farsynt, = vægsynt, 3: let 
at fe Spor, 


| e Bet. 
pomas], kvat helsa ers; »nå er han | Udſivende Al €, sege, f. (i), av sige 


Omen i rette hamen sine); komef(oo), f- 
— ha" ej god komee); lagoa’, m; 


(— seig). Udfivet (afflydt), ur-segeni). 
b — Udmaie, Ubftaffere. 


Stabning), skikkelse, sve'p(i), m., ut-|Udffanren, se Uditjære. 


Udskeie — 


Udſteie (gaa i fiav Retn."), *skjejve (2: 
gaa fljævt), vike av (fra den like linje, 
den rette vej): 

Ubiteielje, avvikelse (fra rette linje eller 
vej), skjejving, f., 2: fljæv Gang; egentl. 
Slingring. 

Udftifte (dele), byte (-te). U—t, *frå-byt. 
»Han er tryg, som hæve sit fråbyte. 
»Når alt er byt’, vert ingen snyt'e, U—t 
Styffe i Udmart, marke-teig, m. Jfr. 

arcellere; Ubftytte. 

tuti iea *bytar, *jor'e-bytar. 

Udffiftning af Gaard, byte, n., Fjord- 

jora-)b., j.-skifte, n.; (af Stop), *skog-b.; 
gen, *marke-b. Jfr. Sinago: 
en 


gg se Ubflifter. 
» ”*stald)gjord, 3: afftedg. Jfr. 


title (efter * meg oe frå, 


blæ ut, P ut(i), se ut, ta e 
unda(n). u. fig, skilje seg — u | 
o'r-skåten(o), *or-skild, ut-skild. Del, 


ubffilt fra bet Øvrige, undan-ta'k, n. 
ni i — jdrad, + ' 
ældt, *av-hej av-rejd”. $ 
tb hamt — #ut-tynt. 

Ubjfjære, *kråte(o, -ar), rose(ar). Jfr. Ubfy; 
Snirfel. Udffnarne Figurer, skur, m. 
sKringle-, *krul-, lauv-se Jfr. Ud⸗ 
fjæring, Gravering. 

Udffjæring(er), kråto), n., rosing? (til 
rose, 3: ubftjære), ut-skur(d), m.; (Løv- 

vært), rosor, f., p ie; i Form 
e {maa Ruder el. Friangler, muru- 

jæld, m , Duntel Form". 
vle, måke ut (av). 

rå abet, *ut-måd" (av *må ut), ut-*nog- 

gjen Ne nøgje, Y, — 


någ’, o, 3: fubbe, 
wai Jér. Udflette, 

usiri arh (Abresfe), — f., uttapå-skrift, 
f. Jfr. Adresſe. 

Udffrige (ugjøre flort Ry ROR ov-rose? 
*rope ut? Efter ovros, f. Udſtregen 
(fovprift), *for-rost, ut-ropa(d), op-skrøjt”, 
-skrøjvd. c ka: Udbafune. 

Udſtud, se 5 (Braggodö), ut-skå't(o), 
ny fak, ny " avrak, Dj; (Bygning), 
skå't(o), m, " sytskåt. Jfr. skåle, m., 
skjæle, n., skjo'l, n., sku'r,n. (Bragebe 
Sevninger, f. &. af Fober), orræte (»of- 
teree ørræte), f. Sv. * uråte, orite. 
D. Ored, Drret. *Ræte ær vrage, for: 


fryde 
tdifyde, skjøte (— skaut 
Sortere, Brage. Ul 
— (uslæg, utslæg), *uisløg; *land- 
fredlaus. Jfr. Lanbflygt., Udftøde. 
tydning — såå ny), f., bred- 
ding(y), £. Jfr. Spiren. 
Udilag (seg. om Tungen i Bægtftaalen, | 


uinea i 








t. Jfr: 
bi Fare 


Udsprede, 897 


ibet ben biger ub fra ben lodrette Linie”), 
Favgjærd, f, endskap, m. Jfr. Refultat. 

Udſlagen (Dag), heil; ganr), aus, 

Udjlaaet (ubøft, af et Kar), ur- (or-), ut- 
slægen(e), *ut-hæl't (av *hælle ut). 

Udſlette (afvifte), slettefee), *s. ever, *strjuke 
ut, *turke ut (f. e. skrift). U—t (af: 
gneben), ut-ævad (av Tæve, >: ubbilte). 
Jfr. Udftrabet. 

node ut-sleten(i'), ut-tjåkat, ut-tjåmad. 

— Udmagret ; mattet. 

nå ; *ut-slokken; (u. Tangfønt), Fyt- 
tirad, *ut-torad(oo). 

udfspp pen, *ut-laten, *ut-sloppen. 

Udjlæbt (aftræftet), ut-sleten(i'), ut-vasa(d). 

Udjflæt, sårke, m. (jfr. Fnat); (Blegner, 
Bylder), ut-brå'tfo), Pr ut-skåt(o), n., 
u-tåle(o), m.; sårs-auk(j)e, m. (jfr. SÅ p 
sársauki, Smerte; EL sv. såröka). 
og blåster, m, gust, f alv- — 
om lign. *hudsykje. W. paa Hovedet 
Hós Børn), il-ro't, fa; il'-røte, n. 

Ndfmuttet, ur-faren (or-), ur-komen, ur- 


smågen(ø). 
Udfmytte, meg Ma pryde(ar); (med teg: 
nebe ef. udſhede Figurer), — Jfr. 
Udmaie, Udftjære, Udfy. Ut (f. €. 
*gjejseleg (mk. 


Diftorie), *op-skrejvd; 
*gjejsing, *gjejsar). Jfr. Fortælling 
pynt, n. 


(upaalidelig). 

Udſmykning de, f 
Blomfter, k davert Tegninger; 
ftjæring. 

Udfnit, snejd, n. 

Udjøndre (t. ausjondern), skille fra, ta(ge) 
ut, *blæ" ut, se ut, pele(i) ut, plukke ut. 
Jir. Udffille, Søndre, 

Halti undan-tak, n. Jfr. Sønbring. 


Jfr. 
ud: 


bjoning, utsoning, f. Jfr. Forfoning. 
Ubfovet (om har fovet ud), ——— 
(mots. *van-sevd), ful'-sevd. Sv. fll- 


söfd. Gl. n. fullsæfti. 


hen ir ut-grundå(d). W. (Stjælm), 
jfr. 
Udfpile tænje (— tande — tant); jfr. 


Ubjpærre, Udfyrede. U—t (Haar), "uven, 
Fyven, *strid, sprikjande Mere udfpilet 
blive, yvne(ar). 


Udfpille, se Spille. 
pre tyndt — en E gresle(i) 
» LU 
Jfr. openge tyndt, UM. (f. gr 9p), 
sprætte (-€), raei tåsse(o). < Jfr. 
Sprede og Strø. (ubfpile, 'opreife. 
— — el. ger yve (-de). 
Yve seg, 9: reife Qaatene, gjøre fig 
bred el. bifter; sprikje (-te). Sv. yfva 


sig. badet firidt udftanende), 

*uven, *yven („om Saar, Fjæbre, Rvifte"). 

Sv. yfvig. Blade til at udip. noget 
57 


898 


ober, ut-røme, n. Jfr. Strutte; Ub: | 
fpærre. 
— ar gr f., yving, f.|Nbfirætning, *mål, vid’, fa; 


Adjpring, kjælde, f. (e), å(de)r, f. (vas'- 
år, a: Banbaare), ile, fy opkome, f., 
bæk”, bækkje-se'g, n., ophav; n- For- 
sak(oo); tilføre, n. (Lm.), å-føre (Lm.). 

Udfpringe, jfr. Oprinde. 
sprættande. Udſprungen, ut-sprotten. 

usipringen (af Løv, Blomfter; Fremkomſth, 


sprætting, f., lauv-sprætting. Mk. sol- | 


ting, f. 
tbipætte Tw, tette(ee), 3: fylle murens 


hul(ler) og ujævnheter, innen den over- 
kalk 


es. 

Udſpœnde, tænje (— ta'nde — tant; gl. n. 
enja); tane(ar), tone(u, ar); rekkje ut. 
—t, tand; opblåsen, utspanad; (jtram, 

af Fylde), *stin' (»føl-stin”, kvær-stin), 
%sprikjande, *sprikjen. 

Ubfpænding (elfe), tan, n., tænjing; stræk- 
kjing, f.; (Udvidelje, ftærf), spræng, m., 
stalme, m. (stålme, o), jfr. Svulmen. 

Ubjpærre, byrre(ar), glej(d)e (-de), tænje 
(— tande), yve (-de).  W—t, glej(d), 
tand, utspanad. M. fina (Fingrene), 
*glejde, sprikje (-te). Jfr. Strolle, Stritte; 
Strutte; Omfang (Bolum.). Se Spile. 

Udfpærring, ta'n, n., tænjing, f.; glej(d)ing, 
E Jfr. Udftræfning, Ubfpænd. 

Udjtaffere, kråte(o), ar, ”krete, i, *krine; 
ord *mægge. Dv. *kråting, krå't, 
n., *kreting, *krining. U—t, hejma(n)- 
gjor(d), (av)-stad-sær. U—t rigt, lave- 
leg, pofteft lavalege. Jfr. Maie, Ubmaie, 
1blyre, -rufte; Boluminså. 

Udftan, jfr. Udholde, Taale. 

Udſtede, give, give ut; kungere, lyse. Jfr. 
Ubfærdige. 

Udftille, stille til skue. U—t, *ut-sætfe). 

Ubftoppe, *tænje (— tande), gl. n. penja. 






 Udspredelse — Udsvævelse, 


ubftrætie”), tejg, m, tei(gjing, f- Jfr- 
Strætning, a ni 

*drag, om- 
fang, område, n., vidåtte, f. Œt Legems 
i. i Længden, Bredden, ejn tings mål 
i længd, brejd. 


|Ubftrømning, ut-rensl, n; ut: — 
Udfpringende, | trens), m; utseg(i, n 


(navnlig fiskestimenes). 


Udſtudere, finne ut (op); "tænke ut, "hitte 


på, ut-grunne (»*grundea), U⸗i (Gav- 
tyv), ”spikande (*fant, *skarv, skøjer). 


Jfr. *ejn ram tjuv (kjuv), 3: „en øvet 


og driftig Tyv", 


tulen Jfr. Durkdreven, Ud⸗ 
ekuleret. 


Udfiyfte, *dejle, *dejlde, *skifte, stykkje, 


ar (sjfr. *støkkjar); *læpgje sund, "have 
sund (jfr. *sund-lagd, *s.-havd). Jfr. 
Barcellere, Ubftifte Ut, utskiftet, 
*sundhavd, *sund-lagd, sundskåren. 


Udftyr (t. Ausfteuer), (Udredelje, Udruftning), 


rejding, f., rejdnad, m. (rejdning), ut- 
rejdsle, f.; hy'r, n. (især med sjø-klæ"r); 
U. (Udrujtn.) hjemmefra, hejmaln)gjærd, 
f.; (Mebgift), hejmanfylgje, fa, -færd, 
-gåve, f., -gift, f, medgift. U. i et Hus, 
bunad, m., *hus-b, Jfr. Bohave, Jndbo, 
Løsøre, Møbler. UW, ftadfeligt, *ov- 
bunad. Jfr. Pragt, Lurus. Jir. Udrufte. 


Ndftyre (t. ausfteuern), *gjære (hejman; 


ut?) amb lbs (især med sel) 
trejde ut (-de); (pynte), *sætje (av-|stad, 
3: afjted (meb). i med filæder, "hyre, 
plagge (av plag', n.). *Han gjor'e henne 
vel hejman, 3: gav hende gob Medgiit. 
Udſtyret, *bud', *tilbud', *rejd', - 
gjord; (hjemmefra u), hejma'-gjor(d) 
(bjemmegjort heter hejmegjord); (pyntet, 
prydet), ut-rejd, ut-sæt(e), stadsæt (eg. 
avsted-sat, o: afftiffet). U. med Klæber, 
*op-klæd' (jfr. Ubftyre). Dobbelt t, 
tvi-før (jfr. Dobbelt).  Smutt m., *næbbe- 
leg. Ilte tilftræft. n, rejde-laus. 


Upftopning (i Klæber), valk, m. Jfr. sv. | tbftyrelje, til-bunad, m. 


valk, 3: liben Pube, 


Udſtrege (overſtrege), jfr. slette ut, *strjuke 


(ut); *må ut, slå en strek over. 
Udſtridt, av-trøjt. 


Udfiryge, *strjuke ut, *sletteut. Udftrøgen, | 


nt-stråken(o). 

Udftræffe, strækkje (— strakte og strækte), 
tænje (— tande), tej(gie (-de). 
Strette, Forlænge, Spende, Uvfpænde. 
U. fig, *drage ut. 
*ta(ke) ette(r), *rette h. etter n, 
fraft, meget (bred og tynd), *skråmen. 


M. paa Ryggen, *vid-åpen. M. (ə: ftor), 


se Bidtløftig. 


Ubftræffelig, toj(gjjeleg. Jfr. Strættlig, 
Beig; Elaftijl. 


i 
ubftrættetje, strækkjing, f., retting(ee), fu 
tan, n, tænjing (av *tænje, ,ubjpænde, 


Udfiyrer, rejdar. 


Haanden efter, v 
Ub: udſuger (avefog Perf.), fåar, *hærjar, igle, 


Udfulte, jfr. Udhungre. 


»Ha"ejn rik 1.6, 9: bære 
udſtyret af en rig Mand 


uUdſtode (,forjage, forvije”), drive ut, #kjejre 


ut, *skjote ut (jfr. *s. fisk, 2: ubjtybe, 
bragt), *stejte ut? Mk, əst, ejt stykke 
ut-ore. Udfiødt, fornægtet, *utsløg; jfr. 
Udſtudt; Fredløs, Landflygtig. 


Jfr. Udſuge (uegentt.), flå (-dde), hærje(ar), 


skave (— skov), "skinne, U—t, 
*ut-s, 


gen(o), 


skavar, skinnar, 
U—t, *ut-svælt; 
Farm, *mære-svælt. i 


Udfultning, *svælting. 
Udjvævelje (t. Ausſchweifung), T*laus-lev- 


nad(i'), m., u-levnad; rangl, n. (Lm), 


*sedlajse, ukjura. Jfr. Løslebnet. 


Udsvævende — Udtrykkelig. 899 


Udjvævende (Mte), laus-livd (Lm.), tej- | 
lesløs, prear usedog, usædelig; drik- 
fældig. Jfr. iderlig. (Foredrag), jfr. 
Bibtløftig; (Ønffe), urimelig, *ov-. Jfr. 
Altfor, Dverdbreven, Overorbent M. 
være, rutefar). Jfr. Sværme, 

Udfy, *saume ut (jfr. *ut-saumt, udſheth. 
Jfr. og kråte(o), kremse(i), krete(i), *krine 
(sv. Fkråte, krete), frose, 3: „jætte Blom- 
mer el. Sivater paa, ſinylle, tegne med 
Figurer". Mk. kråt-saum, >: Brodering, 
kriting. Se og Figurer. ; 

Halen så(d), nọ, ”så-ko(r)n, sæde, mn. 

Udjætning, ut-sæt'(e), , bet, fom fættes ind 
paa en Gang”. i: 

Udfætte (eg. forhale), sætte ut, *av-lejde; 
teftamentere), skilje (— skilde), skjele 
skile), skjøne (»skyne«); (love fom Pris), | 
sætte ut (sKongen satte ut, at den, 
som —+), *lyse; (forhale Fortfætt. el. 
Fulbdfør.”), ary(gjje (de) (fr. Forhale); | 
(bable), "finne åt, "laste, *låte ille, sægje | 
på (me have inkje te å sægje på hå- 
nome), *vanrose (o: have Noget at udi. 
pan). Adſcettes længe, *drage længje. 
»Det drog l., før han kome. U fig 
før, sanke på seg (f. e. spotord), pådrage 
sig. Udſut for (efter t. 
«skåt": »ver-, vind-, vas-skåt”. (Av *skå, 
a: fraa, fljæv). Jfr. gl. n. herskår, víg- 
skår. Et Sted, udfat for Bind, vind- 
skag, m.; ER vindal, vindsam. ll. 
(ubjtillet), utsæt(e). Blive n. for, verte 
føre(y) (noget), komme ut for. »Eg vart 
ikkje føre nåkon(o) ufred. a’ bæret 
ubfat før, ha" været ute for, ha” rejnt, 


kjænt. 

udfættelig?), $dsygjande. 

Ndfættelje(Forhaling), favlejding, avlejdsle, 
f., "dag, m., ”*drag, ut-drag, n. (»ejt 

langt drage), *drygjing, drygsl, f, drysle, 

E, — ut-låge(0), f.; (Dabel), åt- 
finning, f., ille-læte, f., last, n Sang 
U., lang-drag, n. Som ilfe fan vente 
U., *dag-laus. Jfr. Udløben. 

Udjøge, *lejte ut-or, ut (ikke #sekje), "Anne | 
ut, ”kåre, o (ar), *skale ut (=skale det 
turraste utore ; av *skal, 3: Stal); blide 
(2: vælge og brage, av *blad), ta" ut, 
*yælje (— valde), se (sig?) ut (noget). 
ibføgt, *utblad" (av blæ", ubjøpe), *or- 
vald, *ut-v., *fram-ifrå, ut-ifrå; ov-. Ubf. 
Nød, *ov-naut. Jfr. Udmærket; Udſtille. 

Udtagen, or-tæken(e); (fraffilt), *or-havd. 

Udtale („Maade at tale paa: „ren, thde⸗ 
fig, god, fag, uforftaaelig”), *mål (sjæl- 
den *mæle, n.); („Maade at ubtale Bog⸗ 

flaver, Staveljer og Ord i et vift Sprog“), 

Fut-tale. „Rigtig, falft Udtale”. For- | 

andring i Udtalen, mål-brøjte, m, m.- 

fælle, f, m.-føre; nm, m.-lyske, È (av 


audgefegt P| 


u 
gi 
u 


u 
u 


u 


a 





lyd, o: Fo). Tydelig ML, *grejt mål. 
i, (Egenhed å Talen), tale-måte, m. (2: 
Sandjtabsjprog). 
dtale (at), *næmne, sige. *»Han kan 
ikkje næmne Ærens, 3; bokstaven sre. 
Det (ordet) »*æ så tungt te næmnee. 
dtappe (ØL, Bin), "tappe ut; (Myr), tappe 
ut? Fyejte (-te), terlægge, 
btøg (t. Auszug), ut-drag, sammend 
ærnen, ånden; flaten). Berbendhift. i 
…. kort(fattet) hejms-saga (Lm.) el. i 
stut"-mal. Lm. 
—— *ut-rakt (av *rækkje ut — rækte 
EL rakte). 
dirt (t. Ausdrud), Ford (»cjt sant, stort 
0,4), D, ordlag, n. (sv. ordalag), *ord- 
sætning (Fremftilling); (, Maabe, hvorpaa 
man anbender Midlerne til at betegne 
Foreftilinger og Følelfer”, f &.: „denne 
Taler har et flet Ubt,”), se Stil Mk. 
og lag, n, sve'p, i, m, däm, m.o Hb- 
tryklet i inene (Blif, Mine), augne- 
bragd, f, augne-lag (augel,, aw-L). 
»Ejt godt augnelage. Dr, augne- 
syning av. Lm. ål. for (Forbillede paa), 
spegel(e'), m., skug"-sjå,n. Lm. W. el 
Ord, jom ofte bliver gjentaget, ved- 
kvæde (ve-k,, vi-k.); også *med-k. M. 
med et Slags Rim el. ordſproglig 
Form, stæv(e), ny *an(d)-s., *ord-s, 
Fyed-s, i Mundheld, Drdfprog, Tale: 
maade. W. (Ubfeende), jfr. ha'm, m. Se 
og Stemning. U. (Talemaaber), ord- 
notar, pl. m. (-nottar, o’). Jeg mindes 
itte Udtryffet ganſte ngiagtig, »æg kan 
ikkje hærme dete. De anførte det fom 
et U. af ham, *dej hærmade det etter 
bånom(o). Mangel paa W., ordlejse, f. 
Forlegen for UW., *ordlaus; (fræfen med 
enf. til U), *ord-vand. sHan er ikkje 
0,5, >: han taler frit, veier iffe fine 
Drd. Ombytning af U., ord-skifte, n. 
dtrykke (t. ausdriiden, preje, Memme ud), 
trykkje ut; (frembringe et Billede eller 
Udtr. af Noget), tilkjennegive, utsige, ut- 
tale; *ordlejde (-de); mål-grejfe. Lm. 
U. fig, ord-læggje seg, *ordlej(dje seg, 
*ta(ke) til ords, *tale føre seg. »Om eg 
skal sægje så stort ejt orde, 3: om jeg 
tør udtr. mig faa driftig. Udtr. fig med 
gethed, ja FHS — jeg . 
rdighed i at m. fig, ord-hægd, f. 
— . Gl.n.oråhegi. Jfr. Beltalen= 
ed. aade at m. fig paa, *ordlag. 
Heldig i at u. fig, *ord-hag, *ord-vis' 
(>: fom finder det rette Udtr.); (frikket 
til åt u. alt), før og kvæm til at mål- 
greie alt. Lm. 
dtrykfelig, like-fræm (påbud, forbud —), 
tydelig; (fom Adv.), med vilje, *net (>: 
netop), rent ut, like fræm. 


900 


Udtryfsfuld (ausbrudsvoll), jfr. meget- 
sigende, talende, levende, rørende, åndful”. 

Udtryfsløg, intet-sigende, *huglaus, fdåm- 
laus, udeltagende, kåld(o), ike sæl. 
fr. Jndifferent, Flau. 

UdtryfSmaade, talemåte, m.; ord-dæme, 
n., fordlag, *ordlejding (orlej'ing). Jfr. 


Stil, 

Udtræde (Sto), trå ut. 

Udtræt (noget, fom fan ubtrættes”, f. E. 
i et Stab, et Drgel), drag? 

Udtræljeng, jfr. drag-sæng, 
sæng, f 

Udtrættet, tråta' (»trota«), av-tråta’, *ut- 
trejt, utmed’. Jfr. Mat, Udmattet. 

Udtvære, røre ut (jfr. Tvære); (behandle 
altfor vidtløftig”), *drafge) ut. Mk. 
Flangdrøg, *lang-drægjen, e, >: L.-dragen. 
Jir. Udvande. 

Udtyde (førttare) tyde (-de), tyde ut, *greje, 

©. 


* e ut, tolk 

Ubtydning, ut-tyding, f», tolk(n)ing, grej- 
ing, futgr. 

Udtære, *tære (-de) (tærse). U—t, *av- 
jord Å % avgjærast), *avkomen, ut- 
Ørene). (Jord), ut-slindra(d); (aftræf- 
tet), ut-talmad. Jfr. Udmagret. > 

Udtomme, ”teme (or). M, fig (fpotvis om 
at ubg be fin Brede), teme or seg, t. 
seg. Jfr. Udgyde. Ut, For-temd; 
(betagen, aftræftet), utarma', utmasa”, 
Fmod, *klår, *tåta'; (u. for) (blottet), 
*øjd (aud), snau. Jfr. Udmattet; Biottet. 

Udtørre, *turke; *hæse (-te). U—t (fore 
tørret), ut-turkad (ut-tur"”), tur". 

Ubnelig, duglans, udug (elleg (sv. oduglig), 
*u-ny't, u-*hævleg; *få-hæv, u-hæv; *lå'k 
(fr. Daarlig, Slet). M. til Arbeid, 
gagnlaus. WN. Perſon, u-dygd, f. (sv. 
oduga); mis-mænne, n., skit-m.(i'), u-m., 
van-m.; gagnløjse, f. MU. Perf. el. Ting, 
u-dygje, f. (udeje); ro'm-rækjef(e), n.; 3: 
Stumpelitud. U—t Folk (fom tærer paa 
andre), Ft, n. (av setas, æbe). 

Ndueligheb, udygd, £, duglejse, f. 

vem utval, n, *val Til UM, *til 
Vi . 


Udvalgt, se Udvælge. 
Udvande, vatne(ar), møjkje (-te), *spæl(de). 
U—t (f. €. p), *vasbard, *ut-lagafd), 
 fspæd”; (Træ), fvas-drukkjen ; (øm Farde), 
f — vas-fåd", Jfr. Svæltet (af Bæbe, 
egn). 
Udrandre, Aytte ut Jfr. Emigrere. 


f., skuve- 


Udvandrer, ut-flytter (Fr. H.), flytning, m. 


(flutn.). 
Udvandring, ut-fyt(njing. 
Advunget, *ut-vakt, *or-va'k(oo). 
Moved (det ydre Lag af Bed, næft Barken), 


yte, f., gjejte, £ 
Uvel (Raad, Leilighed til noget), ut-væ'g 











Udtryksfuld — Udvikling. 


(eh ma råd, f., *berge-r,, *bjælpe-r., 
berging, *bergning, kvårve(o), f.; lej, 
f. (Adgang, Anledning). Uden U., skår 
fast(o). Dv. ”skårfæste, n. og (at) *s.- 
laupe, 2: gaa fig fait. Jfr. Forlegenhed. 
Det lyt verde ej råde, inde U., ut- 
væge(e) seg (utveje 5.). 1. el. Gude fe, 
sjå land. Slog til at finde paa il 
rådog (-ig), *råd-klo'k, -ri'k, -vi's. Gom 
har mange W., råd-drjug. Gl. n. rád- 
drjugr. 

Udvendig, *ut-vendes, utta'-te (utantil). 
Jfr. Udbentil, Den u. Del, yte, f. Sv. 
yta, Dverflabe. 

Udvexle (t. auswereln), byte (-te), skifte. 
Sv. utbyta. 

Udvexling (af Meninger, Erfar. m. m.), 
bytte? ombytte, Mk, ømsast(y), 2: ,flif- 
ted om (til) at udrette noget”. Altså: 
ømsast mejningar, rejnslor? mejnings- 
msing, y?, -bytte?, -skifte? Jfr, hug-skifte, 
3: at skifte hug. Se Berel. 

Udvide, vide (ut), ar; *vigge, *vikke (gl. 
n. viðga, vidka); Frøme. U—8, u. fig, 
Fvidne (vinne); — -te, 3: — 
gange, laupe ut-øver(y), sige (ut-ever, 
om en Masfe). Jfr. Spbløfe, Svulme. 

Udvidelſe (at en Ting u. fig), vidning, f.; 
Forſhning med flørre Rum), reming, 
utr., f. N. ftært, se Udſpcendelſe. 

Udvitle (med Ord, forklare), *greje, fø. 
ut, læggje ut, tyde (-de), *t. ut, futt. 
u. fig — arte fig), grejast, greje seg, 
gjærast, lage seg, skape seg. Eg vejt 
ikkje, kor det på jddeste, 2: hvad Ende 
det fil. U. fig, u — (faa Forftand, 
banned), dæme seg (-de), fremde seg, 
fræmdast(e); kome seg, ta(ke) s. fram; 
vikkast (i, o: vetkast), klekjast (bl Hog), 
*klokne, vetrast(i), vitjast(i'); (tilberedes, 
f. ©. Malt), gjære seg ul. Udvittet, 
fræmdad, vitrad (Lm.); (forffaret), *ut- 
lagd, *ut-tyd", (laret), *grejd, *ut-g.; 
(mobnet), ftilkomen; (af Vært), fram- 
vaksen, ut-v.? Fuldt u, *buen, *gjor(d), 
mågen(o). Jfr. Moden. Halv m, *halv- 
komen; (lidet u., f. €. om Kornjæd), 
*van-komen. Ligelig u, (Sov), *sam- 
vaksen; (ger), jamn, sammågen(o); 
(fent u.), sejn-komen; (tidlig u.), *snar- 
komen, snar-næm. 

Udvikling (t Entmidelung), (Fremgang, 
Vært, Fremb.), fremde, m. (jfr. fræmde- 
leg, o: fom u. fig godt), framta'k, n, 
fram-tøke, n.; gjær(d), f.; mågning(o), 
£ mon(u), m.; våkster(o), m., *fram-v. 
(Lm.), *tl-v., til-vækst, til-skapna(d), 
m. (el. videre Gang"), trivsel; Forkla⸗ 
ring), *utgrej'ing (Lm.), grejing pe 
(rben, Rede), skjel-grej'e, f. (ski-, sky-); 

avgrej'ing (Udredning). (Tante-U.), ut- 


Udviske — Uforbeholden. 


læg (Lm.), tanke-føring. K. E. Jfr. 
mål-føring (3: Stil). Ndv.(Aaraktereng), 
ut-arbejdelse. H.L. W, ligelig el. 
famtidig, sam-våkster(o), m.; (ulige, 
ujævn), mis-gjær(d), f., f. e. kornets. 
Udviſte (ubflette, langfomt), æve(ar). Bare 
i *ut-ævad, 2: ,afjlibt med Liden, f- E. 
E, Spor el. Merter” og i *ævast (ut), 
2: ubviſtes, forbunkles. U—t, ut-turkad. 


Jfr. Udftryge. 

Udvift, ut-huted (ut-hutra'). 
huie; true, *hutre, bortvife. 

Udvortes, utværtes (»utverdese, utvårtes), 
utta-på. Sv. utvertes. Jfr. gl. n. útan- 
verdr. 

Udvælge, *væljeut. Udvalgt, *vald, Fut- 
vald; *ut-blad' (av *blæ, ubjøge). 
Ubdfjøgt. 

udvatgetje, val, n, *ut-val, væljing, f. 

Udvært, rund, paa Stammen af et Træ, 
rir-kule, f, knute, f W. omfring en 
Rift paa et Træ, jfr. Træ og Flamnet 
Bed. 

Ubyb, u-dygd, f 

Udydig, *u-dygdig. 

bustit mava; (til — el. Feerdſel) 
*yvan-før, Fufer. Jfr. Ubuelig. 

Udyr, udyr, n., 'ukjo, n guld af Ul. 
*trollot. Forfulgt af i., urol-æltje). 

Udyrket, Hvil. 

Ubeettel u-avgjort, u-»betalte. J. L. UW 
Kredit = Blanfo:K. 

Udæffe, *bjode seg ut. Jfr. Ubfordre. 

Ud, ut-ej, f. Ut-øj-folk, ə: Folk fra 
Udøerne. 

Udebt (Barn), *hejden, 2; hHebenjt. 

Udedelig, *u-dejeleg. 

Ubødelighed, — m: (275, „maaie 

» tettere udøjenskap= 

Udoſe (Viod), hælle ut m.), renne ut 
(Lm.); (give af el. fra fig, iior Sladder, 
Stjælbåord), late or seg. Ubdoſe fit 
Hjerte, jfr. *åpne, *late op. Se og Ud: 
søde. Udoſt (udtømt), ut-hæl't, utslægen 
le); (ueg.), jfr. *oplaten, *ophavd. 

Udøve (t auBiiben), Kunft, Saanbvært), 
—— (gode el. onde Handl.), gøre, 

gjære. ilbøvende (Magt), jfr. sv. verk- 
meen, odd Jam(n)t el. odde?«. GI. 
en, e. »Jam(n)t odde?e. 
. oddi,. Sv. udda. D. * odde, 
tefterrettelig, sætes-laus, ikkje (el. u-) 


Av hute, 9 


*sætande (som inkje *sæter nåkot, 3: | 


Ek ERA 
rettelighed), eleg, u-agtande, u-på- 
— TL. Perfon, u-sæte, f å 
Negentlig (uncioni — over- 
ført, billedlig; ikke efter ordene; u-bok- 
stavelig ? 
Uendelig, Fende-laus, ævor(d)sleg (-vorleg, 





Jfr. | 


901- 
— Jfr. Tid. I det Uendelige, 


vem. 

Hendelighed, *endelejse. 

Uenig, Fysanid, Yyusams, [Fuforlikt. Mk. 
u-*samhældig, u-*samstelt, u-*samråd?, 
u-*samstændig. 

Henighed, strid, m., tvist, m., tvi-smi(de), 
m (jfr. vilt); u-gynster, n.; usam, Ny 
u-samna", m. (usamda), usæmije, f. (e); 
sunder-tykke, n. (Lm.); Meningsiirib), 
usamtykkje, n. ve i N, usæmje(e) 
(— usamde), u-sæmjast. 

lens (Adv.) *u-ejns. 

| Uerfaren, *fåfaren, u-*forfaren, *barnsken 
(2: u. og ung); *få-kunnig; *styven, 
styveleg; u-klok; ikkje *”man-tamd, ikkje 
Hfolke-van, uten folke-skik ; *hejmalen 
(0: utjendt med Folteftikfen utenfor 
Hjemmet). U. Perfon, hejmaling, m., 
-føding, m., -steding, m., -stejt, m, 
styving, m. Jfr. Erfaren, Gnfoldig, 

tlerfjendtlig, u-*skjønsam (sky-), u-skjenog 
(suskynuge); utaksam. Mk. vantakke, 
3: la" være at talte. 

Nerfiattelig, *bot-laus, ubotleg (men bote- 
leg, uten u-), *ubetaade. 

— u-måla(d). 

Ufattelig, KESE (jfr. *forstande og 
meſt alminb.* forstå). Jfr, Uforftaaelig. 

Ujanet, *ufængjen, *ufåd. 

Ufeilbar (t unfehibar); (om BPerfon, fonr 
ilke Tan feile), pålitelig, uten *misgrep, 

uten *mistak, u. mis-steg, i, n., mistakles? 

Hfeilbarhed?, mistskløshet?, -lejse? 

k n (urenlig), *u-snyrten. 
flid, *u-trot'(oo), m 

m ittig (fom — bliv jed), u-trottogloo} 


— *skiftelans (*skifte, m., 3: 
orandr., *omskifte, n.), u-fomskifteleg. 
fr. Foranberlig, Urotfelig, Urbagelig. 

Nførandret, ubrigda (Lm.), u-brejt; jfr. 
Urbgget, Urokket. 

Uførarbeidet, u-arbejdet? rå (æmne). Rå 
siges i * også om f. e matvarer, som 
ikke ær at ær færdige til at tages 
i bruk: frå næper, rå fisk (2: ukokt). 

Nforargelig (Henfigt), ufortænkeligi; jfr. 
u-*syndog, *syndlaus? uskadelig, uskyldig; 
mejnlaus. 

tførbederlig (fom itte fan el. vil forbe- 
breg), uboteleg, *ubetande, bot-laus; (fom 
iffe fan blive bedre), jfr. Hfulkomen, 
makelaus. 

Uførbederlighed, jfr. 
»igeggldighed for alt Ret”. 
persons); *hotlejse (tings). 

Nførbedret, ubet'. 

Uforbeholden, åpenhjærtet, likefræm, *fram- 
talande, ærleg; bejnsvaren, *bejn-faren, 

*b-farande. Mk, og *åpen, *åpen-skår; 


rettarløjse, f, 3: 


FRetløjse 


902 


*flå-kjæfta", *gapen, Flaus-munna'. Jfr. 
Forbeholden; Kaadmundet, Mundkaad 
Uforbeholberheb, like-fræmhet, åpen-hjær- 

tighet. Jfr. Uforbeholden. 
forberedt (itte lenet el. færdig), *u-råd'; 
u-væntande. forberedte (Sind), uop- 
dyrkede s. G. Brandes. Jfr, Uberebt. 
n A aJa jfr. Ubetinget. 
Uforblommet, jfr. Uforbeholben; For- 
beholden. 
Uforbrændelig, u-*brænnande. 
Ufordelagtig, *batelaus, u-*bateleg. 
- Mjørdragelig (t. unvertråglid), *ulideleg, 
Fulidande, utålelig, 
*lej, 


*målleg (-stole-), 

*styg, u-ut-håldelig; uforlikelig. 
u. Beron, stygging, m.; lejing, m, 
u. M.jte ef, Dyr, u-ting, n, styggeting, 
n. Jfr. Ulidelig. 

lod Holen skort el. brist (2: Man: 
gel) på overbærenhed el. -bærelse, utål- 
somhet. 

Ufordulgt, fu-duld, u-*avduld, *u-glejmd, 
u-*avglajmd, u-*avgjejmd, ikkje undan- 
gj. (jfr. *gjejme av, *g. undan); u-*lejnd, 
u-*løjnleg? Jfr. Uforbeholden. 

Nforduntlet, u*hima, #rejn, *skir, klår. 
Jfr. Fordunkle; Dunfel. 

Ufordærvelig,u-*skjæmmande? u-*tynande? 

Ufordærvet, *rejn, *uskad', *u-skjæmd 
(Lm.), u-*skamfera", *u-sprængd ; *u-tynt. 

Nførdøielig, jfr. u-*mæltande, u-*smæl- 
tande, u-smæltelig? Jfr. Fordøie, 

Ufordømmelig, *u-fordømelig> (mk. *for- 
deme og *fordeming). 

Nforenlig (t. unvereinbar), u-"sæmjande, 
u-*samhoveleg, u-samklingende, u-*sam- 
kjøm, u-forlikelig. 

Nforfalflet, u-*falska" (efter *falske, o: 
priamo, fægt (ægta, ægte), „Nyere 


Uforfaren, se Uerfaren. 

Nforfærdet, u-*forfærd, u-*forfælt, *u-ræd; 
*har(d), bård; *hejl-h., ffri-h., fmandom- 
sam; *djærv, "ram. Jfr. Uforjagt. 

Uforgjængelig, *endelaus, *ævig, æveleg, 
evindeleg, ævorsleg. | 

Uforgfemmelig, u-glejmande (Lm.), uav- 
glajmande (Lm.). 

Uforgribelig (Mening), *ring, *uvisleg, 
Fuvand (3: fimpel). 

Uforhanbet, *u-vona? u-*vonande, 
vænta; *uvonleg, o: ,ufanbfpnlig". 

Uforholdsmæsfig, *ov-, altfor (stor, liten, 
mg OSV.), kanske med tillæg av »efter 

måtene (2: forholbamæsfig); mis-jamn 
m.); u-*hoveleg, *u-samheveleg, van- 

heveleg. Jfr. Overdrive. 


*y- 





Uførnuft, 





Wforfoldsmæsfighed (uden Proportion), 
uligelighed (E. Elberl.), mis-heve, n., 
u-høye, n. Mk. vanheve, n., „noget, 
fom itte pasjer fammen”. 


Uforbeholdenhed — Ufornuftig. 


Uforholdt: „Det fal være Ham ufork.”, 
u-*forhalden, *w-spard; u-*formejnka', 
u-*mejoka', u-"nægta", 

forhørt (itte forhørt el. uden at for- 
høres), u-hert, u-Fforhejrd (*forhejre seg 
ær »sperge forelebige, men *forhøjr 
brukes i * i den retlige eller juridiske 
— 

Uforkaſtelig, u-avviselig (jfr. * vise av, 9: 
afviſe), u-*vandande? (3: u-vrakelig, av 
Hvande, 2: forkafte). 

Uforflarlig, undarleg, Se Ufattelig. 
S ge ed, unda(rjleghejt, f, 

Nforfnyt, jfr. Uforfagt. 

Nforfræntelig, evig, uforgængedig (i * 
finnes forgangast, med nutid *forgjængst); 
mk, u-*krænkjande. 


u. 


Uforfrænfet, u-*krænkt, *u-meid' (av 
*mejde, ſagre, flade), *u-skad', *hejl, 
*hejlag; u-*fornærma”, 

|Hforfadelig, u-tilgivelig, u-tilgivande, 


usonleg. 

tførligetig (fom iffe vel forliges), ufrede- 
lig, som *usæmjast, *kjæklesam, *kivsam, 
#trætte-kjær, -fus, -sam; (f. & Strid), 
usonleg, uløselig, u-utjævnelig (jfr. *sone, 
a: nebdyéje, ftile; *soning, Sebbpsfelfe) 
u. i Omgang, — 

Uforlignelig (t. unvergleichlich), make-laus, 
enestående; udødelig (tanke, syn), 

Uforligt, usåttes. D. *. H. D., Mob, 
Jfr. Uenig. Jfr. og Forlig og Forligt. 

Uformelig, *av-skapleg (ftyg), *vanskapt, 
#skap-lausý grov, grov-slagen, *stor- 
resen(i). Jfr. Pump. 

Uforment, til-lat, u-*formejnka”, u-*mejnka”, 
u-*mejna". 4 

Nformindffet, u-minsket (H. D.), u-*av- 
minka, u-*minka, u-*smækka", Jfr. | 
Formindite. 

formodentlig, u-*vænta", u-vonleg, *u- 
væntande, u-*vænteleg. 

Uformodet, *u-væntande; 
dentlig. 

Uformuende, u-*rik, u-*hær (jfr. For: 
muende), *van-råd'; (iffe i Stand til), 
ikke *god til (el. føre); som ikke *vin(ner) 
— (at). Jfr. Belftaaende, Beber- 


ig. 

Uformnen feb, jfr. *van-råd, f, >: ,Inapi 
Jørraab*. Mk. vanse, m., 3: „bet at 
noget er før knapt“. 

Uformærft, uten at mærkes (2: umærket), 
lejnleg, *i løjnd, u-set, u-hørt, u-mærkelig. 

vet-løjse, f, galenskap, m.; 
u-snille, H. D. 


Ufornuftig, vetlausti), *u-vi's, *f-vi's, 
rat Fu-vittig vd Sch.); (urimelig, 
om Perfon), *ret-laus (»rettarlause), u- 
skilleg(i'). Jfr. Ubillig. Deterrentuf., 
jfr. sd'er ut or von og ve'tfije. Tale 


jfr. Uformo⸗ 


Ufornøden — Uforvunden. 


uf., *tale bort i væggjerne. Wf. Trods, 
rettarløjse, f. også *hejden (2: 


Bedenft). +Ejt hej'e bejste, >: et uf. el. | 


umel. Dyr. 
Dyr og M.fte. 
hejding), 9: dyr. 
møkje vet i hejdningja(r)e, 2: at et dyr 
kan ha" så stor forstand! Jfr. Mforflan- 
dig, Taabelig. Nf- Perfon, retftar)- 
lejse, £. 

Nførnøden, sjolv)-vetali), *sjels-veta; 
u-*naudig, u-*naudleg, naudlaus? (efter 
*naudlaust, 9: uden Nødvend.); *u-trængd. 

Ufornødenhed, *sjellv)-vildskap, s.-vild, £. 
(sjavvil). 

Ufornøielig, u-nejsom, *u-nejten; *vel- 
vær(d)og, krav-stor? *stor-tøk, *renen. 
fr. Fordringsfuld. 

Nførrettet (Sag), u-fulfert, *u-gjord. 
Berjoner, fom gaar tilbage med ujor- 
rettet Sag, siges at gå færendslaus el. 
*havandslaus. Jfr. VEtendelgd. 

Uforfagt, *fram-huge", fri-h.; "hard, *man- 
domsam, *man(ne)leg, *mans, *mansleg, 
*djærv, hejl-huga", *hertig, fram, *stor- 
fælt”, *toren, "frimodig, *uræd”, 
Frimodig, Freidig. 

Uforfagthed, *frihug? (til *frihuga"), *hejl- 
hu'g? (til *hejl-huga"); djærvskap, m. 
Nførfigtig, *uvar, uvarleg, u-*forsjåleg 
(Fremgangömaade), *uvarsam, uagtsom, 
uvør(djen(y), vord-laus(y); *få-tænkt, 
*gulen; (taltløs), *bejn-svaren. MW. å 


s*Hej(djet å kristete, 3: 
Jfr. *hejdning Q 


GSpøg, *grov-spøken. U. M.ffe, våe, m., | 


skjøjteløjse, £. I. fare frem, *bause, 
*b, på. T.tale,slumpe(ar). U⸗u (Adv. 
uvarlege, *uvart (av *uvar, 3: ubarjom). 
Jir. Fremfujende. 

Uforfigtighed, skjejtelejse, f,, verdlejse(y), 
f, u-veting(i), m. Bed U. omfomitte, 
kaste seg bort. Jfr. Dmfomme. 

uforſikret (uasjurert), u-*vor'a. Til vor(d)e 
(vore, vold), 2: ,bettbgge for Tab”. Jir. 
Usfurere. Vårde(o), læs vor(deje(oo). 

Nførffammet (t. unverſchämt), *skamlaus, 
*ærelaus (dv. ærelajse); "grov, “nauten, 
ublu, uvetog(i). U. Perfon, skam-fyle, 
f., ejt skjæmdating (>: uf. Glhngel), svi- 
vørde(y), fay tjon, n »Ejt tjon skal ejn 
gjære ifrå sege, 9: se til at få fra 
sig med det gode. U. Mofærd, nante- 
færd, f., *styggef. U. driftig, *skam- 
djærv. U, være, naute(ar). " 

Uforſtammethed, skamløjse, f., ærelejse, f. 

Uforffyldt (T unverfduldet), u-Ffortent; 
u-skyldig. »De hadede ham ufortjente. 

Njorfpildt, *u-spil't. $ 

Nforjtand, *uvetingskap, *få-vet(i? (ti 
*fåvetog), u-vek n- skjønlejse, f. (sky-). 

Nforftandig, grejnarlaus, *fåen, *fåf 


aren, 
få-vetog(i), *få-vi's, uklok, urimeleg, 


»At dæ" kan være så | 


Jfr. | 


903 


uskjenog (sky-), skjenlaus (sky-), uvetog ` 
i), *uvi's, uvisleg, van-vetogii), vet- 
Bd Jfr. Uftjønfom; Ubillig. 
Perſon, v-vetingii), m., uvet(i), n. 
vetring(i), m. Jir. Zosje. - 1. og hen- 
fynsløs Ovførjel, u-vetingskapli), m., 
uvetli), n., ver(d)lejse(y), £ 

Uforftanelig, *merk(y), uskjønleg (sky-), 
utydeleg. Se og Ufattelig. U., tale, 

ke. 


tyske. 
| Mforftilt, u-skrømtet, utan læte (el. læst). 


| Jir. Forftille. 
uforſtyrrelig (Helbred), *usliteleg, u-for- 
tjonleg? (av Mortjone, 3: forbærtve), 


futynande? (av *tyne,>: forbærve); (Per: 
fon), jfr. u-*skjæplande, u-*blingrande, 
forityrret, Sunagga(d), *upretta(d) 

Uforftyrret, *u-nagga(d), *uprætta(d), *u- 
snikka(d), u-skjæpla(d) (*skjæpla = for» 
— *rolig, *hug-hejl. Jfr. For 

treft). d 

Uforfvarlig, uforsvarleg? (av *forsvare). 
Jfr. Utilbørlig; Forjvarlig. 

Uforfynlig, *van-råden, -rådog (-ig), 
*u-rådig (forfømmelig), u-bergsam. Jfr. 
Forfynlig. 

Nforfynlighed, *u-forsyn, f.o (Forsyn, f., 
o: ,Forfynligheb"). 

Uforfynt (itte iftandjat el. forfhni), *u-råd', 
u-*bud, van-berg, y. Daarlig forfynt, 
*yan-råd”, *van-bud.. 

Uforfætlig, "av vanvare. 

Nforjøgt, u-frejsta(d), *u-rejnd; van-frej- 
stald), *v.-prøvd. aDet duger ikkje v.« 

Nførførget, *forsyte-laus (forsytar, 2: For⸗ 
førger; forsyte, n., 9: Forjørgelje). 

Ufortalt (uben Fornærmelje mob), *u- 
snikka’, *snikke-laust (*snikke, o: þe 

in strå, Ffri-huga(d), * 
orirøden, *trå, *fri-huga(d), *hug-heil, 
Fhejl-huga!. U—t, ve +t". Ti 
Udholdende 

Nførtæntt, *ufortænkt? (til *fortænkje. 
Nyere Ord”). 

Ufortæret, u-ejd', u-*forsumpra', u-*op- 
ajd, u-*tilgjængen, u-*tilgåd. 

Ufortovet, *irrende fort, "uten *tevring, 
fi rappet, fi rede rappet, uten ophåld. 
fr. Uopholdelig, Øieblittelig. 

Nforndjelig (Udgift), *u-væntande? upå- 
regnet. 

Uforvanſtet, *u-skjæmd, u-tynt, u-*skam- 
fert, *u-skad', *uforvend. Jfr. forbanffe, 








| Forvanble. 


Uforvarende(8), *av vanvare, *uvænta', 
*nyæntande, *uvilja. Gan fom uf. til 
at fige det, »det sprat” op or hånom(o)e. 

Uførvindelig (af t. verwinden, 2: iiberiø., 
verjømergen), u-overvinnelig, ubotleg, 
*ubetande. Jfr. Moprettelig. 

Uforvunden, *u-ber,, botlaus, ikke overståt. 


904 


Ufravigelig, u-fravikelig? ureftergivelig. | 
ra betinget. 


eb, ufred, m., "uro, f. For U. fri 
y *a-nagga(d). Matfag til U, (Riv), fred- 


spille, n. 

Ufredelig (iffe fri for Fare; om Bei el. 
Blads), *u-tryg. Der var utrygte, 3: 
itte frit for Spøgelfer, Better: 

Ufrels (,forældet*). Ufrels i + ær „noget 
inldig”, „itte ganſte fri” for skyld. 

jære seg ufrels, 3: forgripe sig, for- 


synde sig. i 

Ufremtommelig (Sted, Ean), *ufer (dær 
det ikke kan fares}, *uførleg, *ukjøm(t), 
ukjømeleg (»der er ukjøm(rie), *ukvild 
(fukviddig); —*av-bakleg,  mejn-lændt, 
u-lændt, uvejsom. H. Egu, ulænde, 
n, ukjeme, n. („ivor man itte fan 
Tomme frem”), ukville (-dde), n. U, Bei, 
uvæg(e), m, | 

Ufri, *underkomen, (3: fommen i en lægre 
Stilli 


ng). 
Hfriftet, u-frejsta”; (uforføgt), u-prevd, 
-frejsta, *v.-prevd; (uerfaren), *ufor- 
faren, *få-faren. 
Ufrivillig, *uvilja; viljeles. M, Øjerning, 
Fuvilja værk. — övilja verk. is 
, *ugudleg (fgudleg, 3: „gube 
aanbelig, religiøs”. Gl n. — 
Fromi*, afru me, ær= fortrinlig, bygtig. 
Ufrugibar, u-*frej, *ukjøm (>: gold), 
Ffruktlaus (jfr. *fruktrik, ə: „meger 
 frugtb.", og *fruktsam, 3: ,frugtb.; 
ordelagtig"); (iffe fpiredhatig), u-*frei, 
fræv (gl. n. ufrær); (Ager), *dan(a)- 
myld; (Jorb), *skarp, "skrin, mager; 
*gjæld (3: gold, gl. n. geldr), gjæld-. 
Mk. *g-fisk, o; 8. uben Rogn el, Melt; 
«korn, Korn uden Spirefraft. Jfr. | 
Gen, Kaftrat (*gjælding). U. gjøre, 


pek Ceh. gjælkefar); jfr. Gilde. W. 

live, *gjældne. 

Ufuldbaaret Foſter, skåtning, m., skår(o), 
n. i Abort; Embryo(n). 

Ujulbbyrbet, u-*furferd, —u-*ful'enda), 
*ikkje ful-gjord, u-*ful"-båren. Jfr. 


… Fuldfiændig. 

Ufulbfommen, u-*ful' komen, 

Ufuldfommenhed (fær ved et Arbeide”), 
van-gjær(d), f.; *halv-skap, 2: $alvbed. 

Njuldfiendig (t. unvonRåndig), ikke *ful, 
Mr halv-drægen(e), halv. Jfr. 

miomp 
Njuldftændighed, halvhet. Jfr. Ufulbftænbig. | 
Ufyldelig, *u-fyllande, 


Br 
b (uheldig F., Ulykke) ufær(d), f. 
ofar, ofal), — (ifr. — n.); 
å ae *skamfærd, arve-f., 
ugj s f, Fufærld), 
Ufærdig (itte tilavet), u-laga(d); (iffe 


P 


Ufravigelig — Ugjærning. 


Mfødt, u-båren(o), —»Ejn skal ikkje bæse 
(av Baas) ub. kalve, 

Uføielig, *tvær, vrang, u-medgerlig, 
”u-læmpeleg, *u-beinog (o-beinig), *u- 
— 

Ufølelig (t. lun):fühlbar), u-mærkelig, 
u-tkjænnelig (som og ær = utjendelig). 
Mk. Hele ætten føle (filen) ær tysk og 
ær stængt ute av svensken, 

Ufølfønt (fløy, Tigegyldig), *har(d), *hard- 
hjarta", *hjarte-laus, *tykkjelaus; *hug- 
laus (nben Deltagelfe for). 

— (igeghlbighed), *tykkjelejse; 


et. 
| Bjør (til Arbeide), *u-fær(d)ig, *van-færdig; 
(før fang Tid el. altid), van-før. £ 
Uføre (,Sump, Moje, meget flet og dyb 
Bei"), jfr. ulænde, n. og f., umark, f. 
„med Sumper, Guler, Stenftred og 
ign,”), uføre, ny ufrelse, f. Ufere i + 
ær ellers = mejn-føre, n., 3: at Beiene 
er baarlige af Sne el. Bebe, 
Nførhed (,Banmagt"), uføre, f. 
Ugalant, ufin, grov. Jfr. Martig, Uhøflig. 
Ugangbar (Mynt), som ikke går, u-fgjæn- 
geleg? uf-gild? (*gild, >: gyldig, gjæl- 
bende"; jfr. *tvigild, >; gjælbenbe for 
to), u-gangande? (føangande, 3; ,,ganenbe, 
fom er å Gang”). Jir. Ugild. 
Ugaranteret, borgens-laus (Lm.), u-trygd? 
(av Firyggje, «de, 3: fitre), u-*vilkåra , 
u-tæventyra"? Jfr. Garantere, Asjurere, 
gavn, u-gagn, n., u-byde, n. Jfr. Fortrab. 
Uge, veke(i), £ (gl. n. vika; sv. vecka), 
Åtte-dagar, m. pl. - Den forløbne U., 
fyekavar, fy, inne var, 3: v., som i. V, 
Forrige U. (næftfibfte), *hi(n) v., ferre- 
veka(y). Jfr. ForgaarB. Mæjfte U. ånnor 
v. (0), v., som kjæm. Om to liger, fom 
fjortan dagar. Mk.: *veke-arbejd, også 
åtte-dags-a., veke-værk (3: arb. for en 
veke); *v.-mon, d, e, ben ;Foranbring, 
fom en Ting faar paa en Uges Lib"; 
v.-mo't, n. = åttedags-mot, 3: „Tiben, 
da en Uge er fuldt ubløben”; veke- 
slætte, n., 3: ,Engmarl, fom man fan 
flaa paa en Uges Tid”, 





|Hgenert, utvungen, let, u-bryd? *folke- 


va'n, *lag-før (*lag-kær), *verdens-vant. 

V. Rydb., H. D. 

Ugentlig (t. mödentlid), *om, for uken. 

Ugift Stdnd, u-gifte. H. D. Sidestykke 
til en-, tve-, fler-gifte. 

Ugild, ærelas (,, mindre Mand", , Tremar!a- 
Mand", hvis vitnesbyrd næmlig ikke gæl- 
der for retten); (ubhgtig), *unyt, *dug- 
laus. Jfr. Ubuelig. 

Ugjerne, *nedig, *trau(d)t, *nau(dyelege, 
*tran'om. j 


» Banftefulbført), "u-fær(d)ig, *van-fær(d)ig. I Ugjerning, u-gjærning, f£, "iP-gj., "misgj., 


É Ugjængs — 


ugjær(d), £ ;”u-stykke, *fante-st., «*strek? 
uværk, n., *iP-v. 

Ugjængs, u-*gjængeleg (mk, *rjængeleg, 
3: „gjengs; gangbar"). 


ie u-*gjæstmild. Dv. u-tgjæst- 


milds 

ngjødilet, *u-tad' (av *tædje, — tadde), 
u-*bus', u-tloa" (av *lo, n), u-*frejd. 
Jfr. Gjødfle. 


Meria, *u-gjærande; (fom overgaar Gnå 

Tæfter), u-tvinnande, *uvinneleg, uover- 
kommelig, u-ævleleg. 

Ugle, ule, f. (fugle; gl. n. ugla). 
vanlig 
#berg-ule [-ul]; jfr. varg-ul, 2: vilter 
Gut, Også hu-bror, bujo (-agjøds), 
*skoge-gast (->gar«-). Ugfer tl Aten 
bringe (føre ?), *bære vatn i å. 

Uglebillede (en hæslig Stittelje”), ”skræme, 
f 9: „et Strøtfebillede”, skræmsl, n., 
—— Dy 
man-jskræmsl, Mk. stygge-ting, n, „en 
ubeldig Tingeft”. Jir. *buve, m. (bobbe, 
bokke), *trol”, n, fgast, m. 

Uglehoved (ogſaa = vanftabt Hoved), ule- 
hovud? Jfr. Uglebillede. 

Ugleſeet (om ben, „jom plubjelig forfærdeå 
el. taber Mobet*), *liv-ræd", *liv-skræmd, | 
*vet-skr. Jfr: Paniſt. 

Ugrundet, *grun-laus. 

Ugrees u-gras, n., ugrø(dje, n, u-ro't, f; | 
(å Ageren), saur, m. 

Ugudelig, u-tgudleg, *gud-laus, 
forlat. (en) ugudelig krop. 

ugudetighed. gud-løjse 
Jfr. AAT Vibertinage. 


Sæd- 


gud- 


i * sammensat, enten *kat"-ule el. | 


man”-skræme, f., | 


(til *gudlaus). 





touni, u-nå't(o), n. (»no'te, av njote), 3: 
at En er ude lidt el. iffe fan vente 
noget gobi paa et Steb”; u-tokk'e, m., 
u-tykkje, n., *u-vilje, *motvilje, unåde, 
m., fiendskap, u-hylde, en (gl. d,, av 





huld). Molb. ØPandrage fig Ens Uig., | 
u-tykkje seg med. »Han hadde utykt 
seg mæ præstae. 

Ugunjtig tom bar Ugunft til En“), *tvær, 
tværleg (mk, tværmele, n., 3: ug. Stem: 
ning); jfr. Ubeleilig. (tforbelagiig, fom 
i „uf. Mardtib”), *batelaus, u-bateleg, 
*hinderleg. 

Ugyldig, *u-agtande, *u-gild (fgild, o: 
gyldig). Jir. gangbar, Gritære ng, 
gore — „g. *om inkje. Jir. Ophæve, 


Afa 
Ugylbighedserffæring, under-kænnelse. 
Uhandelig, ——— (-hantleg), u-væ- 


gjen(e), u-*ævleleg. 
Uharmoniff, *usams. *osamd, u-*samheve- 





leg. Jfr. armonii. Uh. Klang, mis- 
klang, mislyd. 'ge hos Molb. 


ubaansterlig (ubefvem), ut-vægen (e, 


Uheldig. 905 


otvejen), *u-sve'm(i), u-*vinneleg, *u-vej- 


den, *u-vægjen, *u-ævleleg, *u-handsleg 
(hantleg), *tungfør. Jir. Ubanbelig; 
e 


Mind u-*hegna", *gjærde-laus, 
Uhetbredetig, *u-lækjeleg, *u-lækjande, 
u-*gradande, u-åtgjærande el. ikkje åtgj.* 
(>: uvedgerlig, av *gjære åt, 3: gere 
w sætte i stand, helbrede), Mk. *hejlne, 
bli god igen, helbredes, og #hejlning, 
Gelbrebalje: 
Uheld, u-færd, f., u-hæpne, f. — 
f, u-skjej, m; u-hævle, n. 6 „noget, 
fom er til —a u-! — M., 
va'm, n. (jfr. gl n. vamm, 3: Sybe, 
Feil); smejt, m. E Mobgangaftsby: smik’, 
m., støjt, m. (Mt noget mislykkes), mis- 
fal, nm, misfælle, n. (av *misfalle, 3: 
flag jeil), misfiske, n.; misfærd, f, 2: 
„uheldig Færd“. W, panfommende, 
øver-gang(y), m: (jfr. Plage, Stade, paa- 
— (Danlykte), u-hap", m. (isl. 
Rapp) ulo't(u), m. van-lukke, f Jfr. 
Fr: ———— Stade), slese(y), n., 
— -i gl. n. slys. »Gjære ej 
sløsnee, fomme for Stade, gjøre galt, 
gi en Bommert? MW., fjær med Row- 
get (Bantrivelfe), uham, m, u-hæmje, f, 
uhæming(e), m., u-båt, n.; åv-audn, f. 
Fil Uheld, til lukke, fr. Ulhkkelig⸗ 
vis. Som fet fører til Uh., — 
Uheldig, *bate-laus, re angsam; 
laus(i), u-hæppen; (om Tilft.), — 
leg, u-viseleg; slesen (y; gl. n. slysinn); 
(jom Lider Tab), *ry'r; *mejn- (*m.-krok,. 
2; ub. Krumning, m.-ljos, 3: ub. Pelys- 
ning; mejn-lændt, 2: ub. beliggende); 
*a- (u-færd, f., umele, n., 9: 
ning). (Yder ub.), he — o — 
Mam, >: Lylke); jfr. gl. n. ham-stoli, 3: 
forfiprret, gal. MW. formet, skaplaus 
mots. *skapleg), ulænkeleg. ør. Figur, 
ang); (fom gaar fljævt), skjejveleg. 
bære, sløsnely), u-hæppast; (u. gaa), 
*skjejve, uhæppast. Jfr. Mislyttes. W, 
jfr. Uordentlig. Uheldigen, støslege(y), 
*på tvært, *tvært, *på tværke. = 
åte, ag. tvært, lagesegte Uh. 
erføn, våde, m., vesal-man (jfr. gl. n. 
vesalmenni); (Perf. el. Stabning, fom 
liber ondt el. bælter Meblibenhed), sta- 
kar, m. — l Gatal, Saing $. 
Jfr. Stymper. 7 misfangst 
(Molb.); (Farve, Udfeende), ule't(i), m.; 
(Forandring), vanfærding, f. (jfr. For⸗ 
bærbelfe); — el. Forftjel), u-mon 
(u), m.; (Form), *stygt skap; (Færd), 
sløsne-fær(d), f., *skjejv-færd, u-færd, f.; 
(Gang, — at noget mislyftes whit, 
m., u-hæpne, f.; (Gjerning), *ulukke, f. 
(»Fgjære ej ulukke«); (Rjøb, — for hett, 


906 


u-kaup, n.; (Omftænbigheber), motgang, 
m.; (it. Dpholdsjted, — Sted, vanjfeligt 
at tomme til, bo paa), vå-bele, n.; 
(SKE), van-bragd, f., van-hår, m.; (i 
Skjæbne), van-skjæpne, va'm, m; (Stem: 
ning), ulag, n, u-lone, t., u-let(e"), ni 
mwstelle, f. (jfr. Lune, Stemning); (Stil: 
ling), u-stelle, f., van-kome, f. (jfr. For⸗ 
legenheb); (Stund), u-stund, f; (u, 
baarlig, — Styrelje), van-styr, n. (mk. 
ftyre uheldigt el. fljødedløft, *vanstyre); 
(Tilfælde, >: Hindring, Modgang), veder- 
mot, n, motfal, n.; (Tilftand), ulone, 
f. (ulune), u-skapnad, m., uve'l, m., van- 
hår, m, skaplejse, f., Worben; (Ubjeende), 
van-sve'p(i), m., u-vel, m.; (Bending), 
misvending, f. 

r 53 u-hæppelege. 

Nhenfigtsmoæsfig, utjenlig, —utilrådelig, 
ugagnlig. Jfr. Ubefvem. 

Nhildet (,ilfe betagen af Bilbfarelje, For: 
om, Bartifthed 0. desl”), fri (åndelig); 
fordoms-fri, ånds-fri, u-vildig? (jfr. Upar- 
am »partie-les, u-påvirket  (Egentl, 

ældet, uben Hælde paa, om Heft). 
hindret, u-*hindra', *frels, fri, *taum- 
laus; *u-nagga., *u-snikka', *u-prætta'; 
ampelaus (2: ilfe bryd el. befværet). Jir. 
Utræntet. 

Uhjemfet, u-*hejmla?. »Hejmle bruges i* 
fædvanlig å ben banfte Form bjemle". 
GÅ n. heimila, 

Uhjælpjom, *ubejnog, *tvær, *trå-bejt. 

t H. Perf., nau(d)a-man. Jfr. Hjælpjom. 
Ulholbbar (nyt Ord" — Molb.; t. unbalt 
bar, o: „fom ei fan befiaa"), u-håldelig? 
(lig ær bedre æn -»bare), u-"hævdande 
(el. -hævdelig?). 

Uhr (,nyt Dro”), ur, n., klokke, f. Dette 
siste brukes i * både om lomme-ur og 
om slagværk, Jfr. Sloffe, 

Uhumſt (af det gl. dante Hunſte, Humſte, 
3: Bæbfte), u-renlig (Molb.), u-*rejnsam, 
u-Trejns(kjleg, skjetsam (»skits.e, 3: ,ffid- 
benfærdig"), *u-fysen, o: ,jmubfig, 
utenlig", 

7 res eb, u-fysne, f.; (af Næfen), snå”r(o), n. 

Uhyggelig, *ufjælg, *ufysen, *uhamleg, 
uhyggjeleg (*ubygt), *u-sæl; *hunde- 
(h.-ver, -levna?), hundfængen (hundsleg), 
hundsam; kaldleg, neg'leg, ug'leg (ug- 
gen). Moget uhygg., emeleg, U, (ufre- 
belig), Føgjen, »Ejt øgje (eje) huse. 
Uhygg., u-: u-dag, en ub., forfærdelig 
Dag. Uh og. (Egn), u-lændt (jfr. Bild: 
mart). up ffrog, uvæne, f. (jfr. Bild- 
marij Uh. Ting (el. Vilft.), ufjælge, 
m., uhyggje, n.; fordæde (gl. n. fordædu- 

skap, 3: Trolddom. Fordæda, >: Her). 

MNhyggelighed, ubyggje, n, u-fjælge, m. 


Mhyre (Dyr et. Miter, fom udmærter fig | 


| tig 


Uheldigvis — Uigjennemtrængelig Skov. 


ved en frygtelig Driftighed, Graadighed, 


Arrighed el. best."), trol’, ny «Der ejt 
t. til å gjære ugagn, til Pers Det 
t. til heste. D'er t, til gut, 3: et Up. 
af en Karl. Mk. også uvætte, n.; bej- 


and(e), n, ål-økje, n, gast, m buve 
m, båbbe, m., båkke(o), o: ,Bufemand, 
Skrœmſel“. 

Uhyre (Abv., overmaade; t. ungeheuer, n, 
ſ.ungehür; jfr. gl, n. uhyrlegr, ©: af 
ublidt Udſeende), u-haglege, u-hentele'(ge), 
u-horveleg(e), u-hæppelege, u-højrt, u- 
laglege, u-snyrtelege, u-vørdes(y), u-vørds- 
lege; bejstelege, groveleg(e), makelaus(t) ; 
*heste, *hund- (sej heste magte, »ejt h. 
værks, hund-rik, jfr. Polferd), *gasta, 
hæskjeleg (sv. hiskligft]), mærjeleg (»amerg- 
lege«), *ovguleg (ovgu, avgu). Flere av 
disse ord brukes og som till.-ord. (adj.). 
Uhyre jtor el. fvær, tung, *skamstor, 
uskapleg, u-ævleleg(e); hæljarleg (helje- 
leg). Jfr, hæljafr)-kar, -båbbe(o), -gubbe, 
-knagse, m. Uhhre (Avdv.), også *skade-, 
*skam-: skade-rik, -stærk; skam-dyr, -fejt, 
-rik (mk. *nau(d)-, *mejn-). Jfr, Dyer- 

manir, Formeget, Ujædvanlig, Ybder- 

ig, Å 

Uhæderlig (Foretag.), ærelaus. 

Uhøflig, *kort, *kortsvaren, *grov, ufin; 
u-ærog (jfr. Martig). 

FJ jfr. Uhørt. 

Uhørfom. Mk. I * haves hejrsam, 9: 
herſom, opmærfjon”. 

Uhort, også makelaus, utruleg, u-hejrd. 
Jir. Mageløs. Neeſten uhørt, få-højrd. 
Gl, n. fåheyrår. 

Uhoviſt, *u-hevisk (gl. n. úhoæverskr). Uh. 
ord fylgje uh. gjærningare. Også *grov 
(mun; jfr. Pump), grovkornet; *nau- 
ten, *styg'; ufin, fukjuren, fulik, useme- 
leg. Jfr. Uhøflig, Wartig. 

Uigjendrivelig(Perfon), u-tsætjande(*sætje, 
*s, fast, o: gjendrive); (Paajtaud, Bevis), 
uimotsigelig, u-omstejteleg? Jfr. *omstej- 
ting, 3: Dmitsdelje, Omftyrtning*, som 
forutsætter ordlaget *støjte om. 


Migjenfafdelig, u-*brigdeleg, u-"brjotande, 


u-*omgjærande? (jfr. fomgjord, 3: „ome 

gjort, een) *n-omstøjteleg? (jfr. 

Nigjenbrivelig). 

Nigjenfjendelig, *av-kjenneleg. 

jen felig, u-*lejsande. 

Uigjennemſigtig, u-gennemsynlig(?), *u-skir, 
*n-klâr; *himen, *u-syn(t). Jfr. Gjen: 
nemfigtig, Duntel. 

Vigjennemtrængelig Sfov, skog, som er 
ukomande igjenom. Em. Jfr. Ufrem- 
fommelig. Mk. u-røde(y), n., „tæt Krat 
el. Skov, hvor man vanjtelig fan trænge 
fig igjennem”. Mk. og u-væne,f., „Bild: 
mart, Urydde”, og u-kjøme, n, „en San, 


Uindbuden 


boor man iffe fan tomme frem". Mk. 
*ufør, 5: uveifom. 

Nindbuden, *sjøl(v)-beden, *ubeden, ubå- 
den(o). 

Nindfriet, u-løjst, u-inlest. 

Uindffræntet (t. uneingeføråntt), *fri, ful", 
*fulkomen, *gjærde-laus (ə: ,uømgjær- 
bet”), ur-avgrænset? grænse-les, jl, 
u-loybunden, tvangsles, -fri, uavkortet 
ubunden (jfr. band, n., 9: Indſtreenk⸗ 
ning), u-delt, wminka? (Magt), *kring- 
skåren(o), 2: ,beffnaren", Jfr, sv. kring 
skuren, 3: inskränkt (afigurl.e). Jfr. Jnb- 
ftræntelt). 

Nindtagelig, u-vinneleg? u-fvinnande, u-*ta- 
kande? u-*hærtakande? (*hærtafke], 9: 
erobre). 

Nindtagen (ilfe forud indtagen; jfr. t un: 
befangen), se Ubilbet; Jndtage. 

Nindviet, u-vigd, u-Tvigsla' 
nfigne, indvie"); hejden, >: hedenff, om 
udøpte barn og om barnemedre fer 
kirkegangen. i Firfand, hejde, f. (27). 
«Ho gjæng i hejdee. 

Njørbet, u-for(dja”, u-*graven, u-tned- 
graven, u-gravlagd, ikke *jordfæsta” 
(u-jordf.) 

Ujævn, *ujamn, *u-slet(ee); *u-ste; (bølge 
formig), gårot; (uftadig), flåsot(o); (om 
Ager, tæt og tynd), bålkot(e), vjamn; 
(af Haar: buffet, flrivhaaret), *ruven; 

— ro'vlotfu); (fulb af Bjergknolbe 

el. Forhoininger), hausot, haugot; (fulb 

af Huller), gråfsot(o; grufsa”, krofsen); 

(fuld af Kløfter), skar(djot (øm en Bjerg: 

thg); (Bind), råsot(o). W. blive, bål- 

kast(0). Ut (ftødvis) falde, flagelar), 

*mis-falle. Det gaar ujævnt, det gjæng 
i rykkjer el. i rykkjom.  Ujævnt jfyet, 
hausot (av hause, m., også = tpt, mørt Sty). 

mein (Rynke, Fure), wujamne, m., 
rovle(u), f. Dv. rovlot, 2: fnubret, 


Ufås, kejserlig lov, kejser-bud (i Rusland). 


Utjendelig, ukjænneleg; (vanftelig at fjende 
igjen), *avkjænneleg. MW. gjøre, *for- 
skape. Jfr. Banftabe. 

Utjendt (fom itte fjendes), *u-kjænd, Fukun- 
nog; (fom iffe Fjender Stedet, Folket), 
ukjænd. (Bægge mærkelser altså og i *). 

Nilar (Luft, fuld af Duniter), *u-klår, 
dem'(i), dum", *dæmben (-bot), gjørmen 
(8y-), glyot, grutot, tåma”, uskjelen (-ski-), 
uskjelleg (ski-). Jfr. Difig. U. blive 
(om Luften), glyast, tefar). »Det 
grutar ops. Jfr. Dynd, Mudder, Søle. 

Atlarhed i Luften (tyit Beir), demmeti), 
f, dæmbe, f., gjerje (gy-), gjerme, f. 
(gy-), gut, n, hime, f, musk, n., 
slime, f.; tåm, n. Jfr. Difigheb. 

Atlog (ubetænkfom), *stut'"-tænke. *Få-tænkt, 
Jir. Betæntjom, Unild. 





(vigsle, | 


907 


Uffoaffab, van-klokskap, m., vanklegt (H. 
D.?), van-snilde (Mol!b.). 

|Uflædt (iffe paaflædt), *u-klæd. 

Ufommen (iffe indtrandi), u-vorten (»u- 
vord-«), Jfr. Uvorden. 

Utonſtitutionel, grunlov-stridig. 

Utrigerff, u-mandig, *u-mansleg (2: „iffe 
pasjende for em Mand”), u-*manleg, 
u-*mandomsam, u-*stridsam, *blaud (t. 
bløde), *blaut; blaut-fængd, >: ,bløb- 
agtig, Hælen”. UM. Perf., *blauting, m. 

Ufrigerftheb, *blaudskap? *blautlejk? Jfr. 
Utrigerjt; Feighed. 
riften, u-fkristen, Fhejden. 

Ufrud (t. Unfraut), u-fræ, n. (eg. Frø til 
Utr.) (ufre, ofre), ugræs, u Da 
u-gre(d)e, n., u-ro't, f. (vond r., il-r.). 

Ulrubsfrø blandt Kornet, mælde, n. 

Ufrænlelig, u-*krænkjande, *hejlag, fred- 
hellig, H. D. Gå n. fridhejlagr. Om 
vår konge siges »hellige. Jfr. Safro- 
fanttus. 

| Ufræntelighed („det at bære sakrosanktuse, 
ut.:g), manhelg (H. D.), fred-helg. H. 
D. Gl. n. fridhelgi. 

Utræntet, *u-bråten(o), *u-naggad, *u-præt- 
tad, *u-snikkad. Jfr. Ubindret. 

Ufrævet, *u-kravd; *friviljog. Jfr. Mop- 
forbret, anmodet. 

Ukultiveret, udannet, vil, rå, udyrket (for- 
stand), *van-seda", uoplyst; (i mindre 
ſtreng Forft), halv-dannet, halv-vil, h.-rå ; 
Com udyrket, 1% ubygd, 9: ,ube- 
De dt 


Ufultur, råhet, van-dannelse? van-*seding 
(til *van-seda" og *seding). Jfr. Kultur. 

Ukunſtlet, naturlig, u-*kunste(d), kunstles, 
*uvand (2: fimpel), fende-fram, like-fræm. 

Ukvemsord, skarv-ord, n., *ord-notar (fl), 
*fant-ord, *rejt-ord, *skit-ord, skjæmsle, 
f. Jir. SKæend og Jrettefætt. 

Utvemstale, jfr. UtvemSord. 

Ufybji, u*ren? u-avhålden? u-sædelig, 
*o-tuktig? u-frejnfærdog, u-trejnferleg. 
fr. Kybil. 

mdig (lidet fyndig), *få-kunnig (også 

gl. n. og sv.), fåkyndig. H. D.; fukun- 


— TUlastet. 


nog, *vankunnog. 
Utyndighed (liden Kynbighed), fåkunne, f. 
Lm.), få-kyndighed, H. D. Sv. få 


kunna. Jfr. Bantundighed. 

Uian, »let ryttere, 1. hest-kar; flert, 1. 
—— Aytel⸗ 
Ulaſtelig, u-*lasteleg, Flastelaus aus, 
— — *rejn. t Mk. me- 
laus, mejnlaus. »*Gange rejne vægare. 
Jfr. Uftyldig. (Som man iite har Stam 
af), fskamlaus. »Dej er vel skamlauser 
(klæderne). U. Filftand, *skamlejse. 


fr. Lyde 
— Pastatai, ustati, i 


908 


Ulceralion, ftrute, m., bullenhet, *bålen- 
hejt(o)? (til *bålen, o), våg-dannelse, 
værk, m. (sdet sætter sig værk ie). 
GÅ. n. vågr. è 

Ulcerere, *bolne, *svælle (— sval’). 

Ulcerøs, *bullen, *bålen, o, *svollen, 
*truten, ful! av værk, av bylder, av 
*svul', av *våg (o: Boer", „Materie”). 


fr. Byld. i 

Uld, ul, f Bæn el. læder af Uld, 
ullan, n., (ullent, ullint) Mk. ulla-kaure, 
m, >: liden Sol U.; u-mårk(o), f., 3: 
en Mart U.; (ullafrs-Jrejve, n, U. af 
et Faar. Gl. n. ullarreyh. 
et Lam, umag-nippe, n. U. til Rende: 
garn, varp, n., varp-ul", f Uldens 
naturi. Farbe, saue-le't(i'), m. UN., ſirid 
fom af Gjeder), rag, n. W., tort, af- 
albende (Binteruld, Løsuld), vært, m. 
sv. * våft), ru, f. (*ruv-ul, roul), Mk. 

væftar-lagde, m., 3: Tot Binterulb; m- 

dot", ma, -floke, m. Likeså fru-garn, n., 
«tråd. Likeså re?) ar, „pluffe Løséuld 
or Faarene”. . af Tængfte Sort, 
ang 

Uldagtig, ul-, ullen. å sagtig. 

Uden, av ul", *ul-. Å, fib Troie (Bad- 
mels graf), ulle, f., ulla-skjerte (sky-), 
-skjorte (ikke *ul-skjerte). U—t Baar, 
ul-vær (ulvar), n. 

Uldgarn, ul”-to, n. (f.), ul-ty, n. 

Uldfrøle, *ulle-kaure (»ulla-k.e), 

Ubfag, sau-skjære, f. 

illdffjørte, ulskjørte (-sky—, ul-skjurte), f. 

Ufdtot, ul'-dot”, m., -fok(jje, m, (ulla-) 
lop’, m., -vindel, m. 

Hidtøi, *ul-to, n., ul-ty, n., ullan, n. 

Ulegemlig u-flekamleg, 

Uleilige, *bry, mede (-dde), Bd 
»Eg vil ikkje u. hånome(0). »D'er litet 
å umake seg fører. U—f bære, være 
bryd’, ampast. 

Uleiliger: Gun, fom uleiliger andre, 
ampe-stikke, f. 

Nleilighed (Befvær), umak, m. (n.), ampe, 
m., bal, n. (av *bale, >: firæve, trælle), 
bry, n., *brigsle, n., mede, f.; mejnlejk, 


=al’, f. 


m., *u-gjægne, f., o: „noget, fom er til | 


Fortræb el. Stade”; misfisk(j)e, n., prak", 
D, ufisk(j)e, n. (2: Ulempe); uhyggje, 
n, u-nåd, n Jir. Fortræb (selighed), 
Møie, Plage, Ubehaget., Wempe. Nden 
UL. (mageligen), *snildt. sMe koma s. 
fram til kvældse, Han fif UL, men 
iffe Fordele, jfr. shan fek røjken, men 
inkjeretterner, (Gjøre U, *gjære ugagn; 
*umake (nåkon, o). Gjøre fig i 
umakeseg. Gjøre En N., *g. ejn vandt, 
mejn, skade. Somme i W., *kome i 
ulukke. Hndgaa U., slæppe av (— sep) 
Bære til W, *bry, ampe(ar), mejne(ar), 


Ulden af 








Ulceration — Ulme. 


nauve(ar), fprakke. »D'er nākot, som 
nauvar hånom:. Som flyr U. umak- 
er “o beftandig W, ej æveleg 
ejfd)e, f. 

Ulemfældig, ”har(d)før, h.-fæn 
*h.-hændt; h.-lejken, Shtok 
fr. Bolbfom. 

Ulempe, ulæmpe, f, uhyggje, n., *u-fys- 
nad, m., 1ej(d)else, n,; *vondt, "skade, 
mejn, n., mejnlejk, m., ufisk(jJe, n. Fil 
U., *til hinders, *ampesam, *brysam. 
gri for U. *u-naggad. Jfr. Uleilighed. 

Ulempelig, jfr. Ulemfælbig. 

Ulebet, *u-levd (også hos Molb.}. »*Han 
hadde ændå noko" ulevde. 

Ulidelig, *ulideleg, *ulidande, utålleg(o), 
Fatal, Gl. n. atall; jfr. etja, titre. W. 
Perlen, u-grjot, n. (ugret). Jfr. Hus 
ors, Tyran. U. Ting, uting, n., stygge- 
ting, n., urejp, n. Jfr. Ufordragelig. 

Ulig, *ulik. (Ulik i + ær også 1. flet, 
daarlig; flyg; 2. upasfelig, uanftændig). 

Ulige (uftadig, ftøbvig), *ujamn, —*imis. 
Ulige (af Størrelfe, Tal), *ujamn: (om 
Tal færlig), *odde, mots. fpar, Hamn. 
Par el. odde? jam't el. odde? Gl. n. 
oddi, m. Sv. udda. Jfr, Ueffen. D. * 
odde. Jfr. Lige (Tal). Mk. fodde-stykke, 
3: fom itfe lommer ind å noget Par, 
odde-tal, n. (mots. *jamt tal odde-knap, 
"krok, -lekkjely). Ulige bed Romparativ: 

an er ulige rigere end hin, han ær 
møkje rikare, *langt r, „Dette ulige 
(ved Kompar.) er en ny og efter bet 
Tybſte indført Talemaadbe”. Molb. (Mk. 
ulige, t ungleich; ulig, t unåbulid). 
lige Deling, mis-byte, n.; (u. Moden: 
hed), mis-gjær, f. MU. belt, *mis-byt”. 

Ulighed, ujamne, m. MU. i Alder, mis- 
ældre, e, n. 

Ulimiteret, u-omgrænset, Mk. grænselaus. 

Ulivsfag, *ulivs-sak? (jfr. *ulivs-sår), hals- 
las gærning. 

Ulivéfaar, *ulivs-sår, *bane-sår. 

Ult(e) (Cottus, en liden Fil med ftort 
$Ho%ed), ulk, m., *mar-ulk, *frusk (frosk, 
forrosk), fiske-sympe, f. Alt også = 
Matros (Holmens). 

Ulme (om Ild Gnift, Had), brænne(— bran), 
*gladast (Ilden); (,om fviende Smerte”), 
brænne, "svie, *ejme (eg bampe); jfr. 
Hflage, *flugte, *more, Fyre, More og 
værkes. Jfr. følmast (likesom ulme? av 
olm, 9: „olm, vild, arrig”), 9: „blive 
pofa"; „ogſag være i bitter Stemning, 

ære Paa en Ergrelſe, fom man van- 
felig fan fljule”; tygge skum. U. (om 
fvag Ild ?), tore(ar), leve. »*Varmen 
levere, 2: Ilden er iffe gaat ud. W, 
brænne (— bran), om stærk indre spæn- 


(-fængen), 
7 -«takande. 


Ulovlig — Umage. 


ning. - »Han gik og bran med dete. 
»Det kokte i mige. 
Ulovlig, ulågleg(o). 
Ulovmæsfig, lov-stridig. 
Ultima ratio, siste grun, siste middel, 
råd, udvej. 
Ultimatlum), siste ord, bud, tilbud, vilkår; 
svar, vilje, endelige, avgørendt forslag. 


Ultima, den siste, sist i. U. Martii, siste 
(Blte) mars. — (Rjøbm.), av- 
slutnings-sæt? (,iffe Forretningapofi*). 


Jfr. Poft (sæt). 
Itimus, den siste, nederste (i skolen). 
Ultra (eg. udenfor, ubover), (en) over 
spænt, over-dreven (person), i 
gående, yterlighets-, *ov-, overs, *overs- 
leg. U-Monartift el. -Rojalift, "overs 
konge-ven? u. Demofrat, 
folkeven. Jfr. Grle:, Ertra. Ultra-norft, 
ov-norsk (Lm.), norsk-norsk. 
Ultraciöme, -traisme, over-drivelse, yter- 
lighet (i en el. annen retning, mots. 
sjuste-miliene, - smiddele-vejen, d. gylne 
mitte. el. *midvæ"g, e). 
Ultraliberalisme, ov-, overdrevet fri-sin. 
Moraljf Ultralib., sædelig leshet, fri- 
liv, fri-levnet. Jfr. Slaphed, Ryggedlgs- 
hed, Libertinage. 
Ultramarin, eg. oversjøisk; 
(av lasur-sten), himmel-blåt. 
Ultranontan, eg. hinsides bergene; sæd- 
vanligvis sennen-fjælsk, 2: sønnenfor 


blå-farge 


Alperne; pavelig, pavelig-sinnet, romersk- | 


oversleg | 





sj. pave-dyrker? — hej-pavelig. 
5, H. D. Wner, pave-venner (venner 
av pavelig enevælde og wufejlbarhet), 
sønnen-fjælske? pave-strævere? Jfr. mata, 
mål-stræver. Se og Alerikal. 

Nltramontanisme, eg. sennenfjælskhet; 
pave-sin, pave-venlighet, pave-strær el 
«dyrkelse? Jfr. konge-, bonde, russe- 
venlighet, 3: at hålde med kongen osv. 

Ultramunban, overjordisk, — himmelsk; 
over-sanselig. Meyer. 

Ultraparti, yterlighets-fok. Jfr. Parti. 

liltrarevolutionære, overs (ov-) riks- 
brytere, 0.-samfunds-brytere (*overs, *ov-, 
jfr. Grfe-). 

Ultraroyalift, se Ultra. 

Nltraferbil, kryper, spytslikker. Mk. 
træler, kongetræler, trældyr, trællefæ (ə: | 
servum pecus). Molb. 

Ulv, — varg, ma skrub”, — 
m., sel, m, taste, m., bejn, 

Af ulv forfulgt, *ulv-ælt. 

Mk.: varge-fe't, n. (2: Spor), -hi(d)e, 

n., vargskin, n., -bele,n. (2: Familie), 

-ståve(o), f. (o: Grav), ulve-skrejd, f. 


H. P| 





(0: -Flof), varg-unge, m, (3: Ulvunge). 
Ulva latissima (en Tare), *fjøre-skjå ; heste- 
søl, Gunnerus. 





| iti 


309 


Alvefod (Bært), kråke-fot, m. (-fe't). = Gun- 


nerus: kråk-steg, Se itim. 


|Ulvegjærde (Snorer med vange OPA 


ner), varge-gar(d), m. 

Ulvehud, ulve-tuke, f> (tuke = ”fæld, 3: 
lodden Hub), varg-skin, n. 

Ulvehule, hi(d)e, n., varge-h.; ”ereæ'n(e), n. 
(gl. n. gren), skrubbe-g; 

Ulvinde, ulve, f., ulve-binne, f, ulv-tifk, 
f; varg-gaupe, f., v-ti'k. 

Ulyd (ſtor Tummel“), u-ljod, n. (m.), 
busk, n; stå'k, n, styr, n, ulåt, n, 
u-læte, £. Jfr. Støt. 


lydig, *ulydog. 
yterlig- lytte, e 


p ulukke, f., *vanlukke, av-au(d)n, 

i, il-fælle, n, (gl. n. illfelli), skade, m., 
ufærd, fọ, uham, n., uhæming, m., 
uhæppe, f. Jfr. Uheld, Det fler en IL, 
det gjæng ut på skade. Du ſtulde have 
en U., vesal vøre deg! 

Ulyltelig, vesal, *ulukkeleg, *u-sæ" #ussel, 
usleg, usseleg (ussaleg), lukke. , *u- 
(u-stund, f, >: ul. Stund). U. Øerfon 
(forfulgt af 11), våde, m.; (ul Tiljtanb), 
u-sæle, f. U. gjøre fig, kaste seg bort. 

Ulykkeligvis, *til ulukke. 


Uiyttesdag, refse-dag, m., *udag. Jfr. 
Tyge⸗Brahes⸗Dag. 

Ulyljalig, u-sæl. 

Ulyfjalighed, u-sæle, f. Mk. fvanlukke, 


oe, syftjæbne"; „Mangel paa 
g“ 

yit, ulyst, f., u-lost, m. (0 kvide, f., 
kviding, f, lej(djelse. n., lejdende, n., 
motbydelighet, trau'skap, m, u-fjælge, 
m., ufyse, f, ufysna, m., u-hug, m. 
uhyggje, n, uvilje; f., van-hug, m. 

til at foretage fig toget, u-nænne, n. 
(gl. n. nenning); jfr. Mobløshed. M. 
til Umage, umaklejse, f. UW. føle (ømme 
fig, grue), kvide (-de; førefyl, mot), k. 
seg ved, føre. Wed ftor U. æde, drikke, 
nejde i seg (maten, drykken). Jeg har 
N. til bet, eg æ ikkje om de". Som 
har W, *kvideful", kviden, kvidesam, 
Fu-fus, *u-fysen (jfr. Uvillig); (fom vælter 
U.) kvideleg, kvidesam, ufyseleg (ufysk- 
- Med W, traut, trawom. Jfr. 


Ulyſten (2: iffe lyſten), *ulyst, hu'g-lau: 
— U. Perſon (jom kvier Hg), 
kviding, m. 

Ulægelig, se Uhelbredelig. W. Stade, 
*vana(d)-bejg, m. 

Ulcerd (uftuberet), u-*lærd, *vanlærd. 

Ulceſelig (Skrift), *ulæseleg. 

et (Ralf, u-*mejkt (2). Jfr. Læbe. 

Uløfelig, u-løjseleg, ugrejeleg. 

Umagie), — (n.) — har p 

» m.j, Dry, D, nej 1 Ly S r 
n. Uden W, *umak-laus(t); brylaus(t). 


910 Umage — 

Søm flyr U., *umak-laus, #umak-ræd’. 

Jife værdt Ü., sinkje til å løfte foten 

førere, r U. gjøre fig, bry seg, bryast, 

fake på, *fike, læggje seg om, nøjte seg 
(også = hafte, flynde fig), stræve, umake 
seg, være om seg. N. paaføre En, 
bry (-dde), umake(ar), møde (-de). 

Umage, at, umake(ar) Jfr. Befoære; 
Umag (paaføre). 

Umage (Abj.), todde. Umake ær i * bare 
navneord. W. Ting (Sfo, Strømpe), 
umake, m. 

Umagelig (Bei), u-*maksa'm. Mk. *u-væ'g, 


e, klundrevæ'g, ubrøjte, n. Jfr. Ligjen- | 


nemtrængelig Skov). 

Umalfet, *u-måla(d). 

Umandet (ugift; om en Mø el. Cni”), 
jfr. fmanlaus, Mk. u-*manna' (til *manne, 


a: gifte). i 

Umandig („iffe mandig, feig, kvindagtig“) 
fumansleg, 23: „ife basj. for en M” 
Jir. Usjel, Utvigerjt, Feig. 

Umanerlig, grov, ufin; *uskapleg, *ulikleg ; 
*ymåteleg, uten måte el. måtehåld; over 
hændig, *oversleg, urimeleg (stör); *ov- 
(som i *ov-diger, 3: uman, tyk, fvær; 
Fov-ful', 3: uman. drutfen. Jfr. Tølper= 
agtig, Klodfet; —— 

Umandeholden Perſon, måtelejse, f., 


ofse, m. 

Umaadelig („fom meget overſtrider bet rig: 
tige Forh., eller fom ei holder Maade”), 
*måte-laus, u-*måteleg, u-*måtsam, *uhor- 
veleg, horv-laus, ov-båden(o), *styr-laus; 
(om Berfon), *ofsen (>: „fom itte hol: 
ber Maade”); (fom meget overffrider | 
bet fædvanl., det almind. Maal"), *ov-, 
overs, *ofseleg, *over-hændig, usigelig, 
uendelig, *ende-laus, *grænse-laus, *ustop- 
peleg (5: „fom man ei fan beftribe”, — 
Udaift), ustyrtelig, usturteleg, U. i Mad 
og Drifte, *u-nejten, *ov-(o-Jnejten. Jfr. 
Fraadſer. U. ftor, *ov-stor, fuskapleg. 

Umaabeligen, u-deømelege, u-hentelege, 
u-horvelege, u-laglege, u-snyrtelege, *ov- 
bådelege (—»bod=—). Jfr. Uhyre, Over: 
ordentlig. 

Umaadelighed, u-måte, m., mätelsjse, f., 
horvlejse, f.; ov-læte, n., ofse, m. 

Umaalelig, *umæleleg (Lm.), endelaus, 
u-*mælande (m., 2: „fom fan ubmaales*). 
Umælande ær ellers = ftum i * 

Umaalt, *u-mælt. 

Umbilicaria proboscidea (Lavart), *fjæl- 
nærr, f., *svarte-skrå, f., *søt-måse(o), m. 

Umenneffe, *u-kjo, n. (utjo, >: udyr), 
#trol, uting, n., bøvel, mi (0: grun) 
Perf; også = fanden, likeså sv. böfvel). | 
Jfr. *ilmænne (,arrigt, onbflabsfuldt | 
M.fte”), udyr, rovdyr, skadedyr. 


| 
| 
I 
| 


Unarvngiven. 


Umenneffelig, jfr. *hard-hjarta”, *hjartelaus, 
Jfr. Grufom. 

Unmiddelbar (t. unmittelbar), like-fræm, 
liketil, like (hos, på), *ende fram, fra 
første hånd (ferste-hånds?), bejnlejdes 
(H. Krohn); jfr. *bejn-faren (-farande, 
5: „jom gaar ligetil, uben nogen Dm- 
vei”); **beinsleg; (iffe endnu paavirket 
af Reflerion; efter nyere tyſt Sprog- 
brug), natur-given, selv-grød, selv-voksen, 
*sjøl-gjort (f. e. tilstand). W. Balg, ende- 
framt val (Lm.), mots. omvæ'gsv. (e). 

Umilb, *umild, *har(d), *morsk. Jfr. 


Ba 

| Umindelig („faa gammel, faa langt tilbage 
i Tiden, at Begyndelfen itte mindes”), 
u-minneleg ; jfr. fer-gamal, *ut-g., *ælde- 
g- (gt: n. örgamall). Jfr. Urgammel, 

Umindet, *sjel-mint, *sjøl-beden. 
*snar-beden, s.-båden(o),-9: villig, føie- 
lig”. Jfr. anmodet. 

Umistjendelig, u-miskjænneleg el. kjæn- 
nande? (jfr. *miskjænne, 9: kjænne 
»fejle), 

Umistelig, *u-missande (umyss.). 
Umistæntelig (fom itte mistænfer), *truen, 
ikkje mistruen m. m. Se Mistæntelig. 
Umodet, umågjen(o), *fæ(rysken, gren 

(mk. førøn-år, 9: T; *gren-havre), 
Fugjor(d), *van-gjor(d), u-*takande? (til 
Ftakande = moden). U. Frugt, u-gjærs- 
ling, m.; (om Korn el. Alper), *u-skjær. 
Kjærnefaft i umodent Korn, *gren- 

væte, © Jfr. Rjærnefaft. 

Umobdenhed, vangjær(d), f., grønske, f. 

| Umoralff, usædelig, *usedog. 

Umtriebe, *stræv, lønstræv? Demagogiſte 
U., folke-rejsende, -æggende (-vækkende), 
urostiftende stræv, ægling, f., op-ægling. 
Em. Jfr. Agitation, Ophidſelſe 

Umnetig, n-migloleg o, umole, 00, umaule), 
rådlaus(t); uråd, “ikkje råd (eg. Umulig: 
hed). »Det var rejnt rådlaust (el. uråd) 
ie kome frame (jfr. uråd, f.). U. (ifte 
at tænte paa), *forbanna”. 

Umuelighed, uråd, f. »Det var rejnt uråde. 

Umyndig, u-*myndog, mindreårig. W. 
Perf., mindre-åring. Molb. 

Umælende, *umælande; jfr. maallgå (*umå- 
log, *mållaus). Også *hejden. »Ejt 
hefe bejste. H. Syr, hejdning (eg- 
Hedning), m. 

Umættelig, u-*fyllande, *u-mættande, si- 
tur(fjiog. W Mifte (Stughald), ufylle- 
fat, n. (eg. et ubbre ftort Fab). Jfr. 
Graadig; Fraadjer. 

Unanimitet, enighet, *sam, n, samhald, 
n., ”samhælde, n., samtykke, n. Jfr. 
Enighed; Harmoni. i 

Unavngiven, u-*namn-given, u-*næmnd. 





Unavnkundig — Underhaanden. 


Unavnfundig, u-*namngjeten, ikke *namn- 
kjænd, u-tnamnfræg. Jfr. Ravnkund. 

Unaade, *u-nåde, m. Jfr. Ugunft. 

Unaabig, *u-nådig (funådig ær ellers „uro⸗ 
fig, flrigende; om fpæte Børn”). 

Unbefangen, barnlig, naturlig, truen; fri 
(åndelig), utvungen, tvang-fri? fordøms- 
fri, særstillet (»partie-les). Jfr. Naiv; 

enert; Neutral, Ubilder. 

Anddrage (En fra noget), "fri, * (for 
Fare, Straf). M. fig før noget (Pligt), 
jfr. *van-vər(d)e, y, *van-skjøjte; *smætte 

seg ifrå, smite (— smejt) seg unda’, 
Ke (el. drage) seg unda(n) dr, Sifte 
fig bort). Mk. *have unda'. Dv. unda- 
havd, om bragt tilfide. Jfr. ndjtylde fig. 
Til und: mk.: ordene på und- (undsjå 
seg, undsjåleg, undgå, undskylde håldes 
av I. A. for vægte). 

Unddragelje, unda(n)-drag, n. 

Unde (En noget, fe med Fornøtelje, at han 
faar bet), unne (-te) (mots. *misunne el. 
*ovunde). »Eg unner hånom(o) dete. 
(Give af Gunſt el. Belvillie), *unne. Det 
at unde, unning, f. Søm gjerne under, 


unnesam. 

Under, et, under, n., fur(d)e, f. Jfr. Bib- 
under. 

Under (Præp.), *under (unde, unne, onde). 
aDet lig” under bænken, stolene, »Det 
når op under takete. »Det stænd ned u. 
bakkene. »Kome uvær u. lande. In u, 
hudie.  »Soli gjæng at'-u. fjællie. aDet 
var u. hundrade. >Tene u. tri kongare. 
»Læggje, take u. sege. »Stande u. tukte. 
Være u. yne, aDukke under». 
aLiggje u.*, 3: uffe under. 

fiber deling, under-dejld, f., grejn, f., 
av-grjen, f. (= mindre grejn). 

Underarm, handsare-læg, m., 
O. V. Se Arm. 

Underbalance, under-skud (Fr. H.), mots. 
overskud, — (å offentlig Satie), 
kasse-»mangele, k.-skort? Mk, kasse- 
svik. Jfr: Mangel; Unberflæb. 

Underbegreb, under-tanke? 1,-omgrep; i? 
Jfr. Begreb. 

Underbetjening (ringere Beftilking), jfr. | 


handlæg. 


under-*ombud, -tæmbætting, £, ”*æm- 
bætte, nm, «syssel, «tjeneste. Jfr. Be: 
ftilling. 


ttuberbetjent (underordnet, ringere Betj.), 
jfr. under-ombud, u.-ombuds- el. -tjeneste- 


man. 

Underbrug (el. Plads) under Gaard, ejge, 
n.: »Haugs-ejge, 5: (et) bruk under 
gården Haug. 

iinberbuger, PEREA E 

Underdan (t Unterihan), jfr. *underman 
(2: , Undermanb*), lydman? undergiven, 
lydskyldig (person). 


911 


— (t untherthånig), lydig, Iyd- 
skyldig (H. D., Fr. H.). Gl n. lyd- 
skyldr, 2: „forpligtet til unberfaatlig 
SøbigBed (mb, æret pt) mj, 
*and-m,; (,jæbvanlig, efter banji”) * 
myk. Sv. ödmjuk. 

Underdanighed, lydskyldighet —(lydskyl- 
digst, PET re i brev til kongen. 
Efter H. DE N. (også = Homyghed, 
Wrefrygth, age, m., vægje, n., aud- 

. (og „efter Danften*) *ydmyk- 


E 

Underdel, *ner-del, *nere-dejld, f. 

Underdyne, under-sæng, f. Jfr. Done, 

Underføder (i Klæder), fo'r, n. (+fodere). 

Underjfo(djre, fore (»fodre«). 

Underforſiaa, sætte? (forut-s.? t. voraus⸗ 
fetjen), tænke til? 

|Underforfter, (u-)skog-fut (Lm.), under- 
skogmester? Jfr. Forſtmeſter. 

re *under-fal, underleg, *undrande, 

pbærd at unbreå over”. 
unberfandig, *fy'l, *infu'l, *løjnsk, *svik- 
ful", *svikal, *sviksam, svikrådig (H.D.). 
Mk. svikråd, f., 3: noitaa Pan". 
Jfr. Bedrageri Ræntefulb, Snenig 

—— Fsnaror, f. pl., kne'p(i)- 

Undergang (Øbelæggelje), under-gang, m- 

Undergan (Død, Forandring), Hide, tåle, 
*halde ut, stå ut, gå igænnem. Jfr. Ub- 
fætte(g for). 

Undergiven, under-gjeven, lyd-skyldig. 
Mk. '*underkomen, >: „lommen i en 
lavere Stilling”. Undergivne, jfr. ly(d), 
m., hus-ly. O. V. Mk. funder-man 
Jfr. Unberdan. 

eaen lydighet, lyd-skyldighet; 
under-magt, Å. 


Undergrave, ge "-grave  (Lm.), *grave 
unda? (om Sp), “skjære, gure(ar), 
ajre (-te), 


Hnderhaltig, underledig. C. Ploug. 

Unberhandle (om Pris, føge at faa par 
visje Biltaar), tale i (ar), tinge(ar), *dag- 
tinge (gl. n. dagpinga, sv. dagtinga; 
»forælbet ligejom agtingning, men for= 
tjener fornyet Brug”, Molb.); å pen 
kaup-slå, *lirke; gere bud på, byde p 

| Jir. ttordere, Forhandle. 

Underhandler om Fred, fredsbud (Molb-.), 
mellem-man, tingar? dagtingar? (efter 
*tinge, *dagtinge). Jfr. Parlamentær. 

tuderhandlingler), tinging, f. og i likhet 
dermed vel *dagting(njing (gl. n. dag- 
ping, 3: til en vis — fastsat mete til 
orhandling om en vis sak, — dag pi 
2: Underhandl.), samråd, f., *lirking eg: 
Britning"). Jfr. Atfordering, 
handling. 

underhaanden (om Kjøb og Salg; t, unter 





912 


ber Hand), 2: unvermertt, in ber Stille, 
heimlid), på sædvanlig måte (J. L.), 
man-imillom (Lm.), lejlighetsvis, — mots. 
ved , Nuttion, Licitation”; (Unberhaanbå- 
Rigb, Salg), lejlighets-, ved'lejl. (jfr. 
Leilighed). U— ⸗Allord (Kjøbdm.), en- 
skilt (privat) forlik, 3: uten mellemkomst 
av skifteretten. 

IUnderholbe, hålde ved like, h. oppe, h. 
ved lag; *føde, *halde (folk, tenar), 
pære; („t en nyere, af bet Tybfle op⸗ 
tagen Bemartelje"— Molb.), more, fmoroe, 
fordrive tiden for. 

ee jfr. Ronberfabel. 

Underhotd(ning) (t. Unterhalt), ma't, m., 
føde, f, kost, m., *kosthald, n., op- 
hald, n; ophældef(e), n. (gl. n. u 
heldi), tæring, f. (jfr. Diet, — 
ved-være, n. (gl. n. vidrværi); næring. 
Jir. Næring, Ophold. U-ug (Tidsfor- 
drip), moro, f, gaman, n. Jfr. og For⸗ 
nøielje, Morftab, Tidsfordriv. i 

Undberjordiſt, *underjor(d)sk (,nyt Drd”), 
under-jords. Molb. Underjordiſte, haug 
folk, *hulder-folk (huldre-, hulda-) (*under- 
jors-f.), *tufte-f., fvætte-f., tussar. Man- 
nen heter *haug-tus', -bonde, -båkkef(o), 
-bue, -gubbe; hulder-kal", h.-man. Jfr. 
Vaætte; Ellefolt. 

Andertafte (efter t. untertverfen, — fom 
forfafte efter bvermerfen?), undergive, 
overgive til. W. (noget) en ny Prøvelje, 
*prave (*rejne, *rekje) n. op-atter. 
fig et Holl, en Stad, lægge et folk 
under sig, *ku(gje, ta! en stad; hær- 
talke). 1. fig Én, give sig under en; 
(u. fig Examen i), ta, gå en preve igen- 
nem i? hålde ut el. stå ut, utstå, under- 
gå en pr. i; (u. fig Savn), tåle, finne 
sig i sakn. Alle bisfe Anliggender ere 
u. Regjeringen, alle d. geremål (æmner, 
ærend) ær lagt under landsstyrelsen. 
Have været u., *ha været ute føre, "ha 
røjnt, fh. kjænt, b. været undergiven? 
Jfr. Udjætte fat). HUnderfaftet, *under- 
gjæven, utsat for, ute for, under-lagt. 
Jfr. Unberlægge. 

Anderkaſtelſe (at u.), under-læggelse, -tvin- 
gelse, -kuelse; (u. fig), *over-givelse, 
under-givenhet, lydighet, vægje, n., 
vægd, f. (>. at give efter). 

Underfjende, vrake? *vande, *at're (9: 
ophæve). 

Undertjendelfe, vanding, *at'ring. 

Underkjæve, ne(de)r-kjæft, m., underkjake,m. 

Underfjøbe, mute(ar), *smørje (— smurde). 
Jfr. Beftitte. 

Underfiæber, under-bunad, 
klæde(r), n. pl; 
Motsat #eveļr' 
jtytfe, underplag 


m., under- 
under-plag', n. pl. 
plag’. U.-HMæbnings- 
(u.-trøje, -bro'k m. m.). 


Underholde — Underordne. 


Underkue, jfr. Rue, Unbertegtte, «tvinge. 
Underlag (Grundlag), *underlag, under- 
ste(d)e, f.; (f. Gr. under Vøfteftang), 
våge-ma't, m.; (faft og fammenhængende 
Lag), hælle, f. *»Aur, Flejr-, is-h.e 
U., tyndt (Strøelfe), under-bur å m. (u?). 
U. af Grene i Hølæs el. Høfiat, slofdje, 
m, W, i Stabel el. Stat (Stolte el. 
Fjæle til Grundlag), stede, f., lun, m., 
lunne, m., strø, n, (også = en Klods, 
en fang Huggeblok, en Stol til Under- 
fag); jfr. *strø-bord, *strø-ved, 3: Ørene 
ef. Splinter til *strø. U. (Stof) fom 
noget fan glide paa, lun", m. (fF e. Sa 
landingssted for båt, 2: i en *stø(d), båt- 
stød, f., el, i kørevej (for slæde). W. 
(ved Tappen i Bryggefar), under-gjær(d), 
f. (jfr. Roftehjerte); U. (Stoffelag), fom 
Lægges op pan, æsing, f. (av Få), *|un- 
ner, m, . lægge, *strø (»streas). 
Underfegen (lidet duelig), *få-hæv, *f- 
før; jfr. og undermåls (ə: som ikke hål- 
der det rette mål), underlødig (se Under⸗ 
haltig. Mk. funder-man (»han vart me, 
3: måtte gi tapt); undermåler (»Hvis u. 
i ånden han ellers vare. Fr. H.), U. 
Perfon, *mindre man. UW. bære (ftaa 
under andre i Kræfter el. Formue), *ha* 
undermagta, *være mindre man. Jfr. 
Dverlegen (med sue: u-hæv, u-gjæv?) 
Mk. og over-liggen, under-liggen. 
Underfegenhed, *undermagt. Også Molb. 


U. | Underlig, *underleg, *undrande, “hulden 





(jfr. *hulder), *legjen, *legleg; *svål, 
”rar (H. L.); jfr. Befynderlig. Under- 
figen, undarlege. VU. Adbfærd, viming, 
f; (u. Gebærder), avlæte, n. W. Pan- 
fund, vi'm, n.; (fulb af), vimot, *vimen, 
*vimren (jfr. Rytter, Særhed). 11. Per- 
fon, skrue, raring, rar buk’, ”særling, 
*byting, m., fvimring, m. il, Tilfælde, 
Funderleghet (f. e. sykdom, som en ikke 
vet årsaken til). 

Underligger (i Mølle), under-stejn (jfr. 
Føverst.); understen (Molb.). 

Underliv (Bug), liv, n, vejk-liv, n. Sv. 
veka lifvet. Smerte i U., liv-værk, m. 
Jfr. liv-ilske, f, „Smerte t Ynbbolbene". 

Underlæbe paa Dyr, ne(de)r-kjæft, m. 

Underfægge fig, *læggje (el. take) under 
seg, *1. under fot, Ki u seg. Jfr. Under: 


fafte. 
Underføbet Biod, dau(d)e-blod, n., blod- 
mælte, f. ” 
Undermand, *under-man. 
Underminere, jfr. Undergrave. 
Underøfficer, under-høvedsman? *kapral 
(fransk: caporal). Se Korporal. 
Underordbue, sætte under, lægge under, 
Abøjgje (under). U—4, lydskyldig; *ring, 
| uvigtig. Se Underlegen; Ubetybelig. 


Underpant -— Undervise. 


Underpant (eg. Pant i faft Eiendom, Hy- 
poihef), urerligt pant, pant. Jfr. Pant. 

Underprid (for liben Pris), mispris (Molb.). 
Mk. spotpris, skampris, m. 

Underret (førfte Jnftans), hejme-ret, m, 
underret, m. 

Underretning, spurlag, n., spurn, f, spur- 
na(d), m., tiend, f. (stidende), tilsigelse, 
tydning, f, varsl, n.; også visdom, m., 
visend, f., visende, n. (gl. n. visindi, 9: 
Kundffab), greje, f, svar, n. Jfr, Be 
fed, Melding, Nys, Efterretning, Oplys: 
ning; Erfaring. U. (Beilebning), *ret- 
lej(d)ing, fa retlej(d)e, f£. 1, tiljtværfe- 
Tig, give, *retlej(d)e. 

Underrette, *kun-gjære, #forkynne (»kyn- 
ner), vitre(ar), la' vite, #retlejde, sige, | 
*syne, *sægje frå (til), "te, *varsle, *var- 
skue (,nyt Drd“); jfr. Melde. Ut, 
vel, *retlejd, *vi's. »Eg vart ikkje vi's 


på dete, Jfr. Beſteb. 
Underjat (-fætfig), *under-sær'(e), under- 
sat (Molb.), firskåren (i* bare i eg. mær- 


kelse), stærkbygget, bredvåksen (H, D.) 
*brejd-vaksen (gl. n. breidvaxinn), mots. 
*gran'vaksen (jfr. Smetfer). Mk. ”brej(d)- 
hær(d)a', *hær(d)e-brej(d). U. traitig 
Karl, kult, m. 

Underjnat (n. f. Underſat), jfr. Underdan. 
Underfaatter, lands-ly(d), m. (Lm.), 3: 
Ratton. | 

Underjffanl i en Lampe, under-kåle(o), f. 

Underffjørt, under-stak”, m, 

Underffov, *små-skog; ryde, n., o: Krat, 
*Ejne-r., *klungre-r.« Jfr. Krat. 

unbderffrift, hand, f, o: håndskrift. 

Underflyde (fremlægge noget Uægte i bet 
VEgtes Steb), *for-byte (., o: ,forverle, 
bytte feilagtig). Mk. Ordet byting, m., 
5: Shifting, forutsætter talebruket *byte 
(te), ikke *forbyte. "Byte forklares da 
også med „ombytte med noget andet”. 

— lenlig tilegne sig, Jfr. Under⸗ 

æb. 


Unbderflæb (t. Unterfæleif), svik; tol-s., | 
riks-s, (?), kasse-s. (Folkets Avis); lən- 
svik? kasse-tjuvna' ei. -stuld(u"'), m.? 

Underft, *underst (fnederst, *nedstfe], 
*ner'st). 

Underſtavn, under-stæmne, n. 

Underitan fig, *våge, *tore, tore seg til, 
*tru seg til, *trøjste. 

Underſten, *under-stejn (i Rværn). 

Underftilfe (t. unterfteden), se Underffybe. 

Underjtrøm (, bobbelt Strømning i Sgen”), 
(g)jo't, n. Dv. gjot-sjøa(d). 

Underftævne (forrefte Del af Baad nære 
meft under Stavnen), hals, m. | 

Underſtotte (t. unterftiifen), stø(dje)(y) 
(— studde), *ste' op-under; *sitje op- 
under (nåkon, o, 3: holde), *halde "ti (2: | 








ving. 
Undertrøie (, Snørliv" 
Undertvinge, *kryne 


Underver 


913 


holde paa), take op-under (en Sag), til- 
stødje, y (Lm.); *hjælpe, ta'seg av, ret- 
lejde. NH—t, *understud'. 
Underftøttelfe, stødningiy), f., -nafd), stud- 
na(d), w, -ning(y), ad-stød (G. A. Kr.), 
*fram-stødning, y, -nad, *til-s., f. (Lm); 
hjælp; f., underhald, n. (Støtte). 
Underſtottelſeskasſe, understeds-kasse (G. 
A. Kr.). I * stød, f, d. e. stette („Stot 
el. Bæl til at ftøtte med”). 
erata (t. unterfegt), se Unberfat. 
Underfø (,,Bevægelje i Bandet, i det Dybe, 
efter Storm"), under-sje, n lejnvåg, f., 


grunstøjt, m. 
Underføge, granske (*grænske), prøve; 


efterfare (gruver, — tb Fforfare; 
Fkjænne åt (ad; sv. känna D, *kjænne 
etter, næglefare (Lm.; efterfe), naglfare? 
(sv. nagelfara), fare every (mk.*øyerfaren), 
hejre etter, sjå åt, til, etter (Lm.), se 
efter; røkje (-te), *ransake (gl, n. rann- 
saka); røjne (-de), rene el. renne (,, almind. 
i ældre ban“. H, D.) U. helt til 
Enden, *endefare, *endefete, 

Unberføgelfe, gransk(n)ing, *ette(r)-kjænsle 
(det at kænne efter), ransakning, f, 
rekna’, m, *etter-r., *rekjing, sokning 
(av *sokne). 


Underføger, rekjar. 
Undertag (i Brydning), under-ta"k, n., mots. 


Fover-tak, 
Undertegne, *tejkne under. 


lndertegning, under-tejkning, f. 
Undertiden, 


*stundom, stunde- millom, 
*rjom-til, *takom-til. 

Undertrytfe (fom Oprør), *dej(dje (2: få 
til at de), *dejve, *slekkje, *kværkje, 
*stappe, *stille; (Rygte), *sone, %s, ned; 
(Mistanke), kjeve, *kvæve, *dejve; (for: 
trytfe, gjøre Dverlaft), *plåge, *ku(g)e; 
tvinge. Jfr. Dæmpe, Stanbje, Rue. 

Undertryttelfe, *slekkjing, "stilling, *døj- 


), op-lot(u"), m. Eg. 

Del af en Ting". 

3: krone, ,maaffe 
af Begrebet Tronrage ?”), "ku(g)e (kuve). 
Jfr. Tugte og FPombge. 

Undertæppe i en Seng, under-brejdsle, f., 
kvetel(i), m., "tjæld, n. 


nden pverfte 


Undertøi, *under-plag, -klæde(r) (under- 


trøje, -brok). . 

den(en), jfr. under-jorden (Molb.), 
under-hejmen? (i likhet med fødeshejmen, 
andhejmen). 

Undervife (t. unteriveifen), (underrette, f. E. 
Dommeren om Sagen), oplyse, give op- 
lysning, sætte in i (saken); (anbife, in- 
ftruere), *retlej(dde, *syne, *styre; (med: 
bele Sunbffab), lære (-de), ie (-te), 
*te, greje ut, læggje ut. 

58 


914 


undervisning (t. Unteriveifung), (f Cr 
for Dommeren), oplysning, visdom (vi- 
sende, n.); retlejdung; lærdom, m., lære, 
f, læring, f. rer "syning, f. (2: 
Forevian.). Jfr. Underviſe. 


Undervisningsanftalt, lære-værk (Molb.). | 


Sv, lirovårk. 

Undervisningskunfi, *lære-kunst, m. 

Unbervisningémande, lære-måte, m, 

Undervurdere, van-vør”e, *van-mæte, under- 
*mæte, under-*mæte? (-te). *Mæte var 
bedre æn det tyske -flatte (underskatte> 
og det halvtyske vurbere. Satte i 
ær ,betale Stat". Jfr. Ringeagte. 

Undervnrdering, *van-vernad, under-mæ- 
ting? van-mæting? (til fvan-mæte). 

Undervægt, under-vægt, f. 

Undervært: Berdeng fyv N., dej 7 ov- 
værk i hejmen (væra). Lm. 

Undfalde, svigte, *gange frå, *falle frå. 

Undfange (m. t untfangen), avle(ar); (om 


Dyr), *ta(ke): *ta kalv, fel, unger; ta | 


seg; (ifer om Hopper), stigast, rennast. 
Jfr. Drægtig blive. 

Andjly (t. entfliehen), "fly (-dde) (frå, til), 
frame, *ta flugta, "gange unda’, fslæppe 
um Jfr. lp, Flygte. 

Undflyve Njuge unda’. 


Undgaa (t. — *sky, hålde sig fra, | 


slæppe (—slap) unda, ifrå, gå fri for 
(eg slap å ganger; shan s. å syter); 
— e fig Sansningen, bli ubemcer⸗ 
et, f Cr: „oet undgik hans Blik"), han 
(jeg, du) *gådde ikkje; (unbfomme), 
kome unda, *k. seg u, "fly. Som man 
gjerne vil undgaa, kvideleg, 3: fom 
man [vier (fig) ved el. for. Es kvider 
meg føref(y) dete. Jfr. Grue, Ømme fig. 
Se og >mk.« til Undbbrage. 

Undgjælde, frå like for, Ybete føre, «luke. 

»Han får ejgång luke de' attere. Også 
jælde (føre), *om-gjælde (sv. omgilla), 
ide (føre), *svi'e føre. »Han fær gjælde 
føre dete, 

Undine (Dnd.) (Bandubmfe), vas-vætte? 
(kvindelig) -væt, f., v-ånd. *Væt" (ikke 
vætte) ær = ,findelig Bætte". Jfr. 
Bette. 

Undkomme, *gange, *drage, *slæppe el. 
*komast unda(n), *kome el, k. seg unda’, 
slæppe 
Fig. U—n, *ufda'-komen, *av-sloppen, 

sl. fri, *sl. unda*, *unda"-remd. Jfr. 

av-stråken(o, av *strjuke av). Jfr. Und- 
vigende Bevægelje. 

Undfomit, jfr. unda-kome, f., 9: ,Leiligh. 
til at undfomme". 

Undlade (Handling), la" være, *late. 
kan både gjære og later. 
Undløbe, "fly, *renne unda', Jfr. Fly, 
Bilygte. i 







| milde 


av, gå fri, fly dde). Jfr. Flygte, | 


»Han | Undſtyldelig, *orsakande, tilgivande, 


Undervisning — Undskyldning. 


Mindre: Det undrer mig, *eg undrast, eg 


undrar meg. U. fig, *undre 
drast, fernast(i'), *furldje, 
H—8, se Undre og U. fig. 
undre, Forbaufeld). 
Undren, *undring; *fur(dling, 3: 
jerrig Betragtu.” Jfr. Forundring. 
g (for), blylgj)ast (ved, føre, — 
blygdest — blygst; sv. blygas), *bljugne, 
+forevast, *myklast, *plænte seg, *vær- 
jast (føre); *undsjå seg („niere Ord"), 
ikke komme sig til, at, ha" 'oge føre, y. 
Jfr. Blues; Rejpelt, Se og »mk.« til 


Unddrage. 

Undfectig (blu, bly), *bljug (,ofteft” blyg), 
fblygjen, *bljugleg (blygsl.), *blygsam, 
bland, *gran'var, *åkår, *håt'var, håvar 
(hovar, hogvar, hegvar; jfr. gl. n. hóg- 
vær, ftilfærdig); *myklesam, *anlets- 
bljug, *fingen, *foreven (av Tæve, 9: 
tvivle); *plænt, skam-ful”, skrepen(i’), 
#yarlåten, *vedvoren (eg. ved-varen, 9: 
var, varsom). Jfr. Zilbageholben, For: 
bringsløs. Jile undf., framgjængd, ə: 
eg. on gaar frem, Som let blir m., 

*bljugvoren (af Natur). Til at blive u. 

over, blygsam, bljug (blyg). Han var 

for n. til bet, *»han hadde ikkje man- 
skap til dete. W. være, plente seg; 

(u. gjøre), *blygje (-de). >Han blygde 

mege. Jir. Bly. Se og »mk.« til 


seg, *un- 
*fur(d ast. 
Jfr. For⸗ 


nny: 


Undbrage. 

undfeetighed, Undjeelje, *blygsl, f. (H. 
Ibs.; sv. blygsel), blygd, f., bljugskap, 
m., blusel; age, m. E Rejpelt), oge, 
m., otte(o0), m, bev(i), n. (2: Bæven); 
tplænte, skam, fọ, vægje, n, ære, f; 
(&refrygt), blygsel (Fr. Bg). >Der, 
som er skam, er også æree. —»Der ingi 
skam er inne, kjem ingi ære ute. »D'er 
ikkje ære i dejme, 3: be ere uforſtam. 
Noget, fom værter Undf., *skam; mk. 
gar(d)skam. Blottet før W, skam-laus. 
Dv. skamlejse, f. Frygtſom af u. 
bljug-fælen. Jfr. Blu, Bluelje, Blufærd. 

Undſige, *om-sægje (2: omsige; sv. om- 


| säga), true på livet; livlyse. Lm. 
tindfiget 


je, omsægjing? (til *omsægje), 

trusel på live", ftrugsmål på live". 
Undſtylde (gjøre fri for Skyld), hejlage 
far — shan vilde h. sege), *avsake, or- 
sake(00, sig el. en annen; jfr. sv. ur 
saka, ursäkta, urskulda); (unbbrage fig), 
*be el, bære el. "take seg unda’, *fare 
u, påskyte, at . .. (jfr. Paaſtud); bære 
forely). Dærtil førebæring, f. Und- 
flyldt, forsaka”. Se smk.= — 
»Det 


er or, tilg.e 


Undflyldning, av-sak (Lm.), avsaking, f. 


(Dølen; efter *avsaka = orsake); føre- 


Undslaa — Unicus. 


bæring, f. (y); førebærsle, f.; (uholdbar 
W), *på-fund. Jfr. og Paaſtud. 

Undjlaa fig, nægte, *bære seg unda', *be 
seg u, *bjode av. Jfr: Bægre, Und- 
Fylde fig, Unddrage. 

Unbflippe, grave seg unda’, *gange ù., 
slæppe av (3: bli jfaanet). ; 

Undfætning, "hjælp, f., *berging, -ning; 
berge-råd, f. (3:  Udvei, Hjælp i Røden”). 
Jfr. Redinng. 

Unbjætte, *hjælpe, "berge, frelse. Und- 
fat, berga’, frelst. 

Undtage (efter  audnebmen?), *talke) 
undan, *t. ut, frå, t fri. Undtages, 
gange frå.  »Når det gjæng frå den 
yngste«, Undtagen, *annaft). *»Alle 
anna" mee (vi). »*Altid anne! om kvæl- 
dene (Eg for »annat ænr, enb). Også 
undan-, — Jutet undt., inkje 
undantakande. MU. (uden), bærrele), ikkje 
bærre, omfram, uten, så 
kom ingen, bærre hane. 
ejn dage, 5: fun en Dag. 

Undtagelſe, undan-tak, n. Lm. Uden U., 
op og ned førely). Jfr. Fod (for Fode). 

Undulation, belge-gang, husk, n. (0: „gine 
gende Bevægelje”), båre, f., b.-skål(o), 
n, våg, £, sjey m, 5.-gang, m. Jfr. 
Gyngen. 

Undulatoriff, bølgende, bårot(u), bårande, 

Undulere, *huske, *rugge, *reje(ar, 3: 
„ange, fbate”), belge, *båre (*bære), 
#bærle (3: ffvulpe). Jfr. Gønge. 

Undvige, reme (-de), maske av (jfr. Remme, 
Filygte); (undgaa), gå fri for; "gå unda’, 
*styggljast sky (-dde;. „nyere Dro”. 
T. jenen) Jfr. Undgaa, Undfly. Mnd- 
vegen, av-stråken(o), bortlepen. Hnd- 
vigende Bevægelfe, undaln)færd - (5: 
fare unda, 3: vige tilbage); jfr. unda(n)- 
kome, f. (Seilighed til at flippe, und: 

undvigelje, 4 
ndvigelfe, fugt, f., reming, f 

Undvære, *vo'n-være = tsere von („in 
i Quf.'), *on-være (jfr gl. n. vera ón 
el. án, 3: være foruden), *om-bære(e). 
"Von = faa flillet, at man fan und: 
være en Ting el. iffe ſtrax behøver ben. 
"Være nåkot(o) von, 3: funne unbbære 
el. overlade noget. sEg var de ikkje 
vone. Sønnenfjæls: *må von el. *må i 
von. »Eg mår de" ikkje vone, ə: fan 
iffe undvære bet. Sv. * vera von. Jfr. 
gl. n. ón, án, 3: foruben. U. også 
sakne, være foruten, av-se; fattes (se 
Mangle), misse, 3: miste, sJeg kan ikke 
miste brannen min, sa trollete. Jfr. 
umistelig, ikke = „iom iffe fan miftes”, 
men = „jom ilfe fan undværes”, I * 
umissande. 


nær som. Der 
»Ikkje bærre 








915 


Undværetje (fom føles), sakn, mn. ay- 


savn (kn). 
Undværlig, *missande. Jfr, *umissande, 
umistelig, 3: uundværlig. ` 


Unegtelig, u-*nægtande? 

Unent, *tung-næm, tår-næm(0). 

Unere, ene (Molb.), »forene«, forlike, samle, 
*samne, semje (— samde), *samlage, 
fsampe, Il—t, enet, *samd, samlaga’, 
*samtykt(e), *samstændig(e), *samråd(de), 
*samstelt(e). 

Ung, *ung, *blå (>: ſpœd). »Ho er 
blåt barn ændåe. ØBløt-n. (t. blutjung 
jfr. er- (år. ur)ung. Meget m, žar- 
ung (år-, ur-); jfr. ørliten, ergamal. W 
igjen blive, yngjast op-atter. W. igjen 
gjøre, yngje (-de) op-atter. {yaa Yngre 
Holl til Selſtab, *kome seg at'-i yngdi. 
Ung Dreng, ung-svejn, m.; (u. Uffe), 
*ungdom, ung-mænne, n.; (Hob af unge 
Mjter), ungdom, m., ung-lyd, m. (lyr); 
(u. og fpædlemmet Perfon), blåking, m. 
Unge Kreaturer (Kvæg, Hornt), ung-fe, 
n, ung-fena(d), m. (ee), *ung-fane, ung- 
nejte, n, lause-naut, n, laus-fena, m, 
(motsat klavenaut), gjæld-fe, -nøjte, 
kvigjende, n. (kviend) W. marte, 
ung-smale, m ll. Get el, Hoppe, ug- 
ajk, m. ungt Stud (af Træ), ung-tejn, 
m. tejnung, my renning, m, 

Ungdom, yngd, fy ungdom, m.; (unge 
M.fter), ung-lyd, m., ungdom, m. 

Ungdommelig, *ungleg. 

Ungdomsglans, fejring (H. D.). Eg. fæg- 
ring (av fager). Sv. fägring. Ikke i *. 

Unge, ungje, m. (Å. ungar), gl n. ungi. 
Slem, njtyrlig W., trol-u.; (ufulbbaaren), 
skå'tning(o), m. »Kalv-, føel-sk.« Jfr. 
Nbortere. W. af famme Kuld el. af 
famme Mor, barme, m. Gl. m. barmi, 
Broder. M. fan, ungefar), yngje (-de). 
Jfr. Yngle. Gob af Unger (Børn), unge- 
smale (av *smale, 3: lof). 

ingefær, *på lag, *omkring, "mest, *om 
ejn trint. 

Ungerfvend, jfr. Ungkarl og Yngling. 

Ungfarl, *ungkar, *dreng, *gu't, stakal', 
m. U., ældre, svejn-kal", m., fdreng-k., 

mel ungkar. 

Ungkarlsliv, ungkars-stand, n. 

Ungmø, "mej (Bebermø, *mej-kjærring). 

Ungnød, se unge Rreaturer. 

Ungjfov, ungskog, m., ung-runne, m., ung- 
rensl, n. Jfr. Underſtov. 

Unicitet, makeleshet (det at være den el. 
det eneste i sit slag). 

Unienm, eneste >eksemplare, største sjælden- 
het, ejn-tøkje, n; 9: „ing, hvoraf man 
fun bar et Eremplar”. 

Unicus (nummus), eg. eneste (mynt, eneste 
»exemplare), *ejnstaka, *ejnka, uten make, 


ejt 
2), 


916 


uten sidestykke. Mk. ejnste(d)ing, m., 
2: ,eneftagende Ting; enlig Berfon”, 
Uniform, eg. eg ensformig, ens, like; (Subft.), 
sam-klædsel (Del), sam-bunad (Lm.); 
æmbeds-klædsel, -»dragte; (Militær-), 
bær-klæde, 0, “klædning (Lm., H. D.), 
hær-klæder (Molb.), hærmans-klædsel? 
il. heter og skrud (H. D.): »sakferer-, 
dommer-sk.« osv, — og hær-skrud. O. 

Borchs., H. D. 

Uniformere, klæde ens; sætte på like fot; 
hær-klæde. H. D. 

Uniformitet, ensformighet (—d, Fr. Bfd.), 
ænshet (Le K. D.), Mk, ejnskap, m., 
2: Enhed, Lighed”, 

ov arne ensformighedslov, Fr. 

.; G England), — om ensformighed 
i PE tj Fr. H 

Union, samfæste (G. A. K), (riks-)samlag, 
lag? *samband (2: ,Jørening”); sam- 
rike?, tros-samlag, kirke-s.; ening, *Kal- 
mar-eningene. Fr. Båd. 

Unionel, -niftiff, samlags-, samriks osv.?; 
samlagets, samrikets osv., *sam- (som i 

ge, f, -fiske, n., låt, m.y «stræv, 
ni). Jfr. Pinion. u. Megjering, sam-styre? 

Pausi samlags-man, -ven?; samriks-man, 


-ven? 
UnionSaffærer, ease (»med Sverige) | 
(Lm., Delen), -s.-stel? Jfr. Bejen. 


Uninnsanliggender, se Unionsnfjærer. 
Unisndbetingelfe, sambands-skilord. Lm, 
Jfr. Beting. 


— — sambands- el. samlags- | 


brev? 
Unioustommitteen, samriks-utvalet (Del.), 
sambands-u. (Lm.), samriksnævnd, Lm, 
UnionSparlament, samriks-ting. Delen, 
Uniqve (unicus), eneste, ene-stående, make- 
løs, *ejnstaka; jfr. ejntek(j)e, n, 9: 


„ting, hvoraf man tun har cet Grem: | 


plar". Se Unicus og Unicum. 

Uniføn, enslydende, -tonende (om toner 
av samme højde). Unisono, -sonus, 
sams lyd, ens lyd (om toner av like 
højde); sam-klang, sam-lyd (om toner av 
ulike hejde); enighet, sam (n.), sæmje, 
f, samhåld, *sam-hælde. Jfr. Harmoni. 

Unitarier (møbjal Trinitarier), en-person- 
lige (2: som bare tror på en person i 
guddommen), enhets-man, H. P. 5. 

Unitet (uden Sammenfætn.), enhet, ening, 
ejning, m., ejnskap, m.; enighet, sam- 

» mj *sam-hælde, n, "sam, n (3: 
»samdrægtighete); fællesskap, sam- (*sam- 
ejge, >: Fell. i Giendom, sam-bejte, 
— i Græsgang). Jfr. Fækesftab. 

Univalver, enskallede (skaldyr) el. enskal- 
(njin H.-P. 5: 

Univer nl, «fel, almen, almindelig, alt-om- 

fattende ; algyldig, verdens-g., alverden- 


Uniform — Unyttig. 


lig el, al-hel (H. P. S), å-hejmeleg 
my av #al og *hejmen, Berden). 
niverjel (atfibig), al-tænkt. Lm. 
Arving, eneste arving, *ejn-ærving ; hoved- 
a. Meyer. T.-Gneyffopædi, allærdoms-, 
alkunskaps-bok? U.-Geni, alt-omfatt. 
snille, al-snille?, almen-mille, verdens- 
»genie (H. P. 8.), altomf. hoved. -W+ 
it almind, verdenshist,, hel-hist. 
Werg.), U.Satalog, almen-opskrift, 
-optegnelse, -liste.  W.-Qegifon, allær- 
doms-ordbok. U.⸗Materie, al- (el. sam-) 
æmne?, almen-æ. (et til grun for alle 
legemer liggende æ.) U.-Medifin (2: 
Middel), al-lækedom (H. P. S), al-råd? 
(råd for alt), almen-r., almans-r.? (råd, 
lækemiddel for alle må og være råd før 
alt, for lee alle PG Tir. Pa: 
naré. anarki, verdens-konge-rike, 
verdens-r., -vælde, -magt (H. D., L. K. 
D.),. i likhet med verdens-handel, -hav 
osv. Universalia (entia, 2: Eielsen, 
over-begreper (slægts-b.) (-omgrep. Lm.). 
Univerfalitet, smmdeigset, almenhet, hel- 
het; alhelbet. H. P. 
Universitas, (et) hele, Ga) helhet, 
(jfr. Unitet), menighet, samfund, 


samlag, sambund. 

Univerfitet, højskole (Fr. H.), alskule 
(Del), højeste-skole (Jaabæk); lærdoms- 
sæte, H. P. S., højlær(djdømme, (en) 
— el. həjlærdom. Alle tre av 
FL 78 

UniverfitetS-bannet, hejskotet. Dr. Ros. 
U—å-Lærer, hej-lærer (H. P. S.), hej- 
skole-man? højlærd, Jfr. Erasm. Mont. 

Universum (Univerfet), det hele, verden, 
al-verden, alhejmen m.), al-skapningen, 
verdens-altet. Jir. Berden, 

Unftion, salving. 

Unkus, krok. 

Unodeir), unofar, m. pl., u-skik, *u-vane, 
utame, m., U-sed, mM., vaert, f., ulader. 
P. E. Müller, Dr. Ros, H OD. Ter 
(ej) ulæte, f- ,Strig, ubehag. yd“, (ejt) 
ulæte, n, ,Uvæfen, upasjende Dpførjel”. 
Jfr. Rodel). 

Unytte, unyte, = — n. (og f.); 
fåfæng, — fåfæn (sv. fåfinga), 
få-nytte, m., — (se — gagn- 
løjse, f., — n., utar. H. (hos 

Til is #til 


Molb. = Stade; Forfang). 
unyttes, ail uga 

Unyttig (el. af ringe Nytte), å-nyttig 
(nyt), Funyt, — seg —— h 
unytteleg, ugagnle eg); = 
fængå ("fåfænp), Sa — må- a 
(ubuelig). — »Måfå-færd, f. (el)- rejs, E, 
-krøter, -menneskje, Sstrær, n, sval’, n. 
«ting, n, -tre, n, -tru (9: faljt Tro), 
-værke, Også æringslaus. Dy. ærings- 


enhet 
lag, 








Unævnt — Uorden. 


løjse, fy unhtt. Forelag., ifer Reiſe; 
jfr. Frugtes løs. (Aring, m, Harévært, 


aari e Å ee e 
gagnlejse, f. agter, u-fræ, n., 
ugras, n Jfr. Urub. Med m Ting 


fysle, "prime. 
Unæevnt, ”u-gjeten, uomtalt. Jfr. Anonym. 
Unpdig, *tarv-laus (gl. n. tarflaus), unau- 


dig! (fom iffe behøves), sjølksjvetali'), 


tilovers. 

Unødvendig, tarvlaus, unaudig, ikke *naud- 
synleg, uturvande (Lm., til *turvande). 
Jfr. Nøbyendighed (med u- til?). 

Unpdvendighed, vantårv, f. (0), unødighet. 
»Det var ingi vantårv=, 2: ilfe oberflød. 
(Unpbig, overflød. Gjerning), sjavilskap 
el. ssjølvvilskape, m., sja(vjvil (-vile, 
sjævela) (»sjølv-vilde, f.). »Ej stor sjav- 
vile, o: en meget unpdig Ding. -Ej 
sjavils sute, 3: en unødig Sorg. »>Dette 
æ sjavilee, 5: bet er formeget (formegen 
— Jfr, *i utrængs-mål, Fi 
utrængs-måte, 

Ungt, agtig”, u-grejuleg, u-*gleg', uneg- 
jen, u-*gran". Jfr. Nøiagtig. 

Unpifonm, *stor-tek, kravstor ?, fikkje uvand, 


*vənen (som vænter sig meget). Jfr. 
Fordringsfuld; Ubefteden. 
Uombedet, *sjel-beden, *sjel-mint. Jfr. 


Uanmobet, 

Uomgjængelig, (t. unumgånglid), *lej, 
*uty(d), *sær, *or(d)-sår, u-tomgjængeleg? 
(jfr. *omgjænge, n, 2: Dmgjængelje, og 
omgangast, 2: omgages); (om Pligt, For- 
nødenkeb), u-avviselig, u-undgåelig, uefter- 
givelig, u-fravikelig. Jfr. Wbetinget. 
Den forste mærkelse ær nok mere norsk 
æn den siste. U. (Adv), *endele(ge). 

Nomgjærdet, *gjærde-laus. 

Homi gelig, u-*omsynleg. Jfr. Stjodeslos. 

Uomffittelig, u-*omskifteleg. 

Nomftridelig (Molb.), mere nordisk ord 
for Ubeſtridelig 

Nomftødelig, *u-omstejteleg? (efter *om- 
støjting, som igen forutsætter ordlaget: 
Fstøjte om). 

Nomtalt, *u-gjeten. 

Nomtviftelig, u-omstridelig (Molb.), *u- 
tvilsam, 

Hopdragen (endnu iffe opdr.), u-fostra'; 
(flet opdr.), jfr. u-Tfostra, *styrlaus, *van- 
tukta’, — *van-stelt, *u-sedog, u- 
Fseda', Jfr. Dpbragen. 

Uopforbret, sjelfy)-beden (-mint), friviljog, 
av sjelvom seg, Jfr. Uanmobet. 

Wopfyldelig, u-*fulferande. Jfr. Dpfylde. 

Hopgjort, *ubyt. >Me ha" ikkje nåko" 
ubyte, 3: vi har intet utestående med 
hinannen, intet at trætte om. 

Mopfjoldelig, *på timen, *fort; *bræn- 








917 


snøgt, *i bræn"-hast. Jfr, Øleblittelig, 


Styndføm, Saft, 


7 Fie 
eide, Ting, unyte, £, | Hophørlig (t unaufhörfid), u-avlateleg (av 


Fate av, 9: ophøre), *allt)-stet (fort), 
% ejt, Yi ejno, % ejning, i ejt stan- 
dande; *hejl-strængt bi ikke dråpevis); 
Fnau(d)», *ni-, *ejn- (>naud-sperje, 
«drikke; ni-stire, -drage, ejn-stire=); jamt 
og samt, tidlig og sent; *ævelege. å 
længe, o: overmande længe. Jfr. Jvelig, 
Hyppig, Hafbrubt, 

Uoplagt, *hiren, *utidig, *i'-rusken, *dauv. 
Jfr. Dylagt; Dorf: 

Uopløjelig, u-smæltelig; u-*lejsande, *uløj- 
seleg, *u-skiljande (2: ,uabflillelig*), 
+u-prej'eleg, 2: „jom man aldrig fan 
fan Nede pan”. 3 

Uopmærlfom, gaumlaus, pgå-laus, *van- 
gåen, dauv-øjrd (eg. bøvøret), eresta-laus. 

. a, dauv-øjre, my 2: døv-øre; 
gaumlajse, f. Jfr. Opmærffom: 

Nopmærkjombhed, gålejse, f., gaumlejse, f, 
vanvare, m. 

Hopnanelig, u-*nåande. Holde for nopn., 
For-vonast el. ærvænast (om?), tru er- 
væneleg el. ørvænt. 

Uopredt, u-*opgjord (seng), u-opbrejd? u- 
oprejd”? (til *brejde op el. frejde op) 
(sæng). 


NHoprettelig, *u-botande, *bot-laus, fubot- 
l 


eg. 

Høyrigtig, dulsam (2: fom bølger, førbe- 
Holden), lejn, Fløjnen, løjnsam; *uærleg, 
*falsk, u-ttruvær'og. Jfr. Oprigtig. 

Noprigtighed, *dulsæmd? (av *dulsam). 
Mk. *løjn-tanke, bak-tanke og fals; n, 
2: Falflhed, Svig. Gl. n. fals: 

Hopfættelig, u-favlejdande, u-*drygjande 
som det ikke kan *drygjast med); jfr. 

rå'-komen, *brå-hastig. Mk, *avdrygd 
(2: ubfat) forutsætter *drygje av, altså 
vel og *avdrygjande og u-avdr. Jir. og 
Forhale. 

grejnarløjse, f., il-greje, f, u-greje 

(o: Urede), ugrejn, f, *vangreje; kvakl, 

n, kvakling, f. (2: Forvirring); 186 n. 

(sklokka fek ejt låte); ubåt”, m. (thelb. 

Gang); u-hævle, n. (uhevel, uhivel; 3: 

noget, fom er til Uleilighed), u-hørdely), 

f. (ftor), ulag, n. (avære i ulage), u-stand, 

n, wstel', n, ustyr, n. (Fr. Hj jfr: 

»Et Trold gjorde Uftel og Uftfr -d 

ftøt”, Asbj.); vanstel,n.; ro't,n., skjæpl, 

n. (e) skjæpling, f.; skaplejse, f; *u- 

skapna" (>: ubed. Tilft.); u-skjepna”, m. 

(ski—), vanskjepna' (O. V.), u-tidske, f., 

utimeskap, m. (Uvæfen); floke, m. (or: 

viffing); lydskeløjse (2: Mangel paa 
olfeftit. Jir. Forftyrrelfe, Forryitelfe. 
derlig W, elegskap, m. (eleg, 3: usjel; 

gl, n. elegr). W. i Maven, kvingl, n. 


318 Uordentlig 
fr. I lſe. A I u., 
el rd je ILSE Ui, 


*av-lage, rjuve (— rauv), rumple(ruple), 
skjæple (skiple); (ifær ved uheldige For- 
føg til Forbedring), vanfærde(ar; jfr. 
Fordærbe). -Vinden ryv taket, t.e 
>Guten sat og rauv op håret site. frem- 
falde U. (forvirre), *kvakle. Komme i 
UW., av-skjepast (ski—), kvaklast, ulagast, 
skjæplast. 

ordentlig, grejnarlaus, ugrejnleg (jfr. 
fljødesløs); u-her(djen (y, uhøren, uher- 
jen, u-kjuren), ulikleg, uskapleg, u-vør- 
(djen(y), *van-v.; skak"-styrd (hushåldn.). 
sjøl(v)-styrd, van-styrd; av-laga, av- 
skjepa'(i), *u-stelt (>: ,forfømt, itte 
iftanbjat), *van-stelt; utoslegloo); lydske- 
laus; (forrytfet), rumpla" (rupla”), skjæpla", 
skjejvla. 1. (Adv), *skakt. MU, pan: 
Hædt, ruskjen. Sv. ruskig. Jfr. Uredet 
U, (urenlig, fjær med Henſhn til Klæder), 
u-høskjen(y), av *heskje, renje M, Liv, 
ukjure, f. (for uhera, »uhyrdae). »Kome 
ine, 2: forfalbe til et norb, £ M, 
Mitte, Perf., ukjure, f., fe, n, utoe, f. 
(m.), uvøridjefy), £ je Stu; Sthødra- 
ips. UW. Ting, jfr. *ustelt ting. 

Wordhjørden, u-Fordhalden, — ikkje or(d)- 
ste, upålitelig. u-*sætande, sæteslaus (3: 
ps iffe *sæter nåko’', 3: 

vb). Jfr. Uefterrettelig. 

Nordnet (ilbe ordnet), uskjepa" (ski—), van- 
skjepa", fvanstelt, *ustelt; uredig(y). 

Noverensfiemmelje, strid, m., u-sam, m. 
Jfr. Uenighed, Harmoni (med u- til). 

Hoverensfiemmende, *u-sæmjande (av 
%usæmje, o: leve i Uenighed), Mk. 
žusams, busamd{e), Fuforlikt, u-#samkjem, 
usamhøveleg. 

— Sup el (vint), u-*vin- 
nande, u-vinneleg; (Ubpift), *ustoppeleg. 
U, Arbeide, u-vinne, f. 

overlagt, *brå, *forhasta. Jfr. Dverile; 
Ubetæntj., Ubefind. 

Uoverſtuelig Ting, endelejse, f, 

Upartiff, *hat-fri, uten (at gøre) *mis-mon; 
uvildig? (man, vitne; av vild, t. Gunit). 
Molb.,, H. D, K. A. Winter-Hjelm 
(Morft Tidsſtrift for Litteratur, I, s. 392), 
Skrives gærne uvillig, men flyter da let 
sammen med det rette suvillige. Sv. 
ovildig. Jfr. »den slandsgyldige norske 
uttales, s. 223 (av K. K.). Jfr. Ubilbet, 


avtiff. 
Upartifthed, uvildighed. H. D. Sv. 
ovild. 


Upasfabel, *ufor. Jfr. Ufremfømmelig. 

Upasjelig (ufrift, iffe rigtig raff), *u-lik, 
*ulæmpen, u-melen, *utidig (utiog, 
otian), *u-vær, "kuren, vanhælsog, *ur- 
gjen, *sjukvoren, *krank, *hiren (hisen), 


itte holber | 


— Urania. 


Hu, *ring, *harken, *ilrusken, ruskeleg, 
*skarven, *kle'n (klejn), 

Upasfelighed, *kranklejk, van-hælse, f., 
utidske, f. (Jlbebefind.). 

Upasjende, u-bjåleg, bjå-laus (av bjå, -dde, 
2: pasje, anftan); *udygdig, ubagleg 
(ubefvem), u-haveleg, u-lagleg, u-lateleg, 
*ulik, fulikleg, u-såmeleg (usom.), uskap- 

leg; avbragsleg (avbrigsleg); (om Dp- 

førjel, Tale), *styg. Jfr. Ubetvem, Uføm- 
melig, Utæffelig. U.atvære paa (Sted), 
ikkje værande. W. (%00.), *ukvæms. 
Noget up,, ulike, f. Up. Ting, ulikjende, 
na usemd, 

Npanagitet, jfr. u-ænset, u-7ansa', 

Upaanntet, *lastelaus, *kjærelaus(t) (bb.), 
åtalslaust (3: uben Bebreid.), ulastet. 

Upanklagelig, *laste-laus. Lih. 

Upantidetig, vå-lynd, skåtal(o), skå"t-vi"k(a), 
utryg (jfr. Ufitfer); (om Perf), Fgrejne- 
laus (grejnarl.), sæteslaus. Jir, Ordholben, 
Baalidelig, Uefterrettelig. 

Upaareguei, jfr. uvæntet, *uvæntande, ufor- 
utset, Mk. av van-vare, . og urek- 
neleg, 3: uberegnelig. 

Upaaffjønnet, tak”-laus, vanskjena” (sky-), 
o: „ilte rigtig forftaaet". sT. gjærning 
er altid tung le. 

Nperfonlig, man-laus. Lm. 

Uplettet, flæk'laus, *rejn, *vejle-fri, -laus, 

å — maawe 1(suskåle) Fa 

igt, uret, m., u-skjæl(-uskile), n. ugge 
Vt *skamhogge, Ymejnh.? (til bere 
håg", 0, 3; fabel. Hug) Mk. *snau'- 


hogge. 
Upopulær, (Sti, lærd, ufolkelig, ikke 
almenfattelig; (Mand), u-*omtykt, ikke 
likt el. yndet; folke-lej? (motsat folke- 





kær). 

Upraktiſt, *råd-vil, -laus (dv. rådville, f., 
rådlejse, f.), vanrådog, uklok. Jfr. Ube: 
hjælpelig, Forlegen. Mk, s»finne korkje 
nål elder nøster(y). Også uhændig, tre- 
hændt, *tre: »*tre-kuiv, *t,-næve, *t- 
hænding, *t.-hest, *t.-fingere. Jfr. og 

Praktiſt en sur- til), 

Uprøvet (uforføgt), *urejnd, ufrejsta(d). 

Ur», I mening av „noget oprindeligt, Bez 
gyndelſe, Udfpring” ær nogle ord med 
denne forstavelse „i ben nbefte Tib af 
bet Tydſte optagne i vort Sprog, fljønt 
iffe meb almind. Bifald, f. Er. Urbjerg, 
«billed, form, =flov, berben“, Molb. 
Kunde hos os kanske hete år-, efter år- 
sak (i * dog orsak, oo), 3: tidlig el. 
oprindelig sak. Jfr. år i årvåken, *år- 
vaken? Eller ør-, som i ør-gamal?, Mk. 
(e run- og forn-. Grunfjæl", forn-skog?. 

tiraudfagelig, uutgrunnelig. 

Urania (Venus), den himmelske, den rene 














(kærlighet). Jir. Vulgivaga. 


Uranografi — Urin. 


Uransgrafi, himmel-skildring, sk. av stjærne- 
himm. 

Uranometri, himmel-måling. 

Tran-orant, himmel-mal»eri«, -billed. Jfr. 
Maleri. 

Uraad (ondt Raad, Horfæt, uråd, f; 
(illytte, Fare), se disse ord; Gaades⸗ 
gjerning), vanvare, m.; uråd, f. (3: For: 


ømmelje). Jfr. Vaadegjerning, Vagt- 
ombhed. Uraab, uforsætlig, ufrivil- 
lig, i god tro, U. mærle, jfr. "være ilt 


var. 
Nraadig, *rådlaus, -*vil'; 
tager Raad), ejn-vi's, *sjølvklok; *ge'r- 


klok(ee). 

Urban (eg. byiſt, bofin), heflig, fin (av 
sæder), dannet, *høvisk, sømmelig, *tæg- 
leg, færig. H. D. taler varmt for det 
gamle »dannise. Jfr. Artig, Beleven, 
Human; Gentleman. 

Urbanitet, finhet, fin leve-måte, dannet 
tone el. omgangs-t. 

Urbillede, menster (>: Steal); forbilled. 
Jfr. Ur, 

Utbjerg, grun-fjæl (Th. Kj.), grun-berg; 
gråberg, n, (forklaret med lirbjerg av 
L AJ 

frede, *u-greje, f, *u-lag, -*stand, -*stel, 
ot, n.; (Forvirring), grejn(e)lejse (grej- 
narl.), vase, m., foke, m., usse, f va'v, 
n, vave, m., van-skjepna(d), m. Bære 
i l, "være i vave. Jfr. Torden, For 
pirring. 

redelig, u-"rejdelig, falsk, *utru, u-*ærleg. 

redet, *u-grejd”, flok(j)en, fokot, uredt 
(Haar), ugrejd ; (fjuffet paatledt), *ruskjen. 
Sv. ruskig. Ul, (af aar), *lufsen. Jfr. 
Forviklet, Forvirret. 

Uregelmasfig, *ujamn, u-»regeleret, »regele- 
brytande, r.-stridig, *uste, støtvis, usta- 
dig, avvikende (a. form — L As); vil, 
ustyrlig. ægte t., fægte vilt. U. (Bind), 
*kaste-(vind). Som vil fove til n. Tid, 
rang-svævd (-sværv, -sevd), *an'-svæyd. 

Uregelmæsfighed, »regelbrud (E. B.), 
*y-jamne, m, ustehet? 

Uregjerlig, ustyrleg, *styrlaus. Jfr. Ubæn- 
dig, Bolvfom. W., tejmeleg. 

Nregjerlighed, ustyrlighet, *styrlejse, f. 

Uren, *urejn, *uskir.  *Urejn ær og = 


farlig. (>U. sjøs, 3: med skær, grun- 
- j k. *urejne-sjukdom, 9: benerift 
pge. 


Urenhed, u-fysne, f, u-vejdne,.f., skje't 
(skit). Jir. Smuds. 

Urenlig (fmubfig), *u-fysen, *uherden, y 
uhøren, uberjen), uver(djen(y), vær(d)- 
laus, *urejnsleg, u-frejnsam? *usnyrten; 
svinsleg (3: føimff), svinot, svinefængen, 
griseleg, *ortot, *iortvælt, skjeten (ski-), 


(fom itfe mob: | 








919 


skjetsam; (u. Berfon), gris; m., svin, 0. 
(hun), *su, *sugge, f. Jfr. Splet. 

Urenlighed, ufysne, fu, 
(uhere, uherje), u-ver(d)ne(y), f., 
løjse, urejnske, f., -skap,m., skjet (5 i-), 
grise-fær(d), f., lort, m., *pusk, n., TOt, 
n, *surke, £ Jfr. Smuds, Snaus, 
Søke. U. i Sæder (Utøi), u-åd, n. 

Utefolvert, *tvi-huga’ (jfr. sv. tvehågsen), 
— -rådig, tvi-rådog, *råd-vil, råd- 

us, 

Uret, uret’ (ce), m., *u-skjel (»uskile; gl. 
n. úskil), n. (f.), forfang, m, skår-fi'l(o), 
m. pre Ù., *mis-gjære; gjære synd 

å ejo, UW. lidende, *mis-faren, *van-f, 

ishalden, mis-holden (Molb.), *van- 

halden. Mk. mishold (Molb.), 9: Uret. 
Jfr. Brøftholden. 

Uretfærdig, uskjelleg (ski-), rettar-laus, 
u-*retfær(d)leg, u-fretviljog? u-tretvis, 
Frang: »*r. dome. ti. Fortjenefte, 
*synde-pengar. W. Handlemanade, synde- 
værk, n. 

Uretfoærbighed, rettar-løjse, 


u-ret(ee), m. 
Uretmæsfig, ulovlig, utillatelig; 


Fyret”, 


=(v)rang. 
|Hrfolk, grun-folk. Jér. Ur, Urbjerg m. Å. 


Urgammel, "or-gamal, *utgamal, Ӿlde-g,; 
uminneleg. Jfr. WEldgammel. 

Urgere, trænge el. drive på, hålde ved 

åstå; lægge vægt på, tage (noget) 
strængt el. neje; hævde. H. D. 
tlrhane, orre, m., *or-hane. Jfr. Narfugl. 
rhone, or-hene, erkne(y), f. (erkn). 

Nrigtig, *rang (-r. tankar, r. måte, r. ejd, 
r. undertejkninge), rangleg, *galen, u- 
*rettog (urektig), u-ret'(ee). W. (Mbv), 
*øale(t). »Det var gale(t) gjorte. trig- 
tigtænfende, *rangtænkt. 

Urim og Tumim, eg. lys og fulkommenhet; 
sanhet og retfærd. 

Urimelig, *ulik, *ulikleg, *u-rimeleg ; (Perf.), 
vetlaus, i, skjenlaus (sky—), u-skjenog, y4 
(Ting), jfr. u-tvonleg, u-*vonande, usan- 
synlig. Også *uvenes (uvens). =Både 
vans og uvanse, = »likt og ulikte. W. 
Ting (Tante, Forbring ofv.), u-vene, f. 

Nrimelighed (Berfoners), *skjønlejse? (av 
*skjønlaus, sky—), u-tskjensæmd, f.; 
(Tingenå), vonlejse, fa ighet. 

Urimet, rim-fri. 

Urin, pis, n, meg, n. (1); (ifer af Dyr), 

n.; (af Ripr), land, n. (gl. n. hland); 

(af Qef), *stal, n. (mk. *stalle; jfr. 

*stal, m, Heftehua); (i et Par Tales 

maaber), vatn, n. »Halde vatne'e, »*late 

v.e, skaste v.e U. fra Ørenturer (Øjød- 

felvand fra Jepus), åle, m. Sv. * al, 

adel. D.* vel, Mel. Plaget af Stands- 
ning i Uringangen, meg-stam(i'); jfr. 

Stranguri. 


920 Urinblære 


Urinbfære, blåse, £. å 

Urinere, mige (— mejg), pisse(ar), Hate 
vatne'; (om Kipr), *lande(ar); (om Hefte), 
stalle(ar), tvage(ar). 
riraft, grun-kraft. Jfr. Ut. 

Utmaterie, verdens-æmne. Dr Ros., H, D, 
Jir. Materie, 


— Usaltet. 


fant; (fom vpper Klammeri og Stipi), 
utange, m, (jfr. Uroftifter), ustyrje, f., 
ufred, m., ufreda(r)-fugl, m. (9: urolig 
Krop), mare-kat (av ar gjøre Støi, 
2ppe Klammeri), lejse, f. (uro, Måte el. 

9r), *ukjo (utje, n) . Beir, rusk, 
n., ruske-ver, n., svå'k-v,, rwt, m 


Urne, "krukke, fọ, aske-k., stas-k., valg-k, Urolighed, *levnad(i"), leverne(i"), n., levan 
K, D.; at samle de røstendes sed- | (læven), n., husk (jfr, Støi, Tummen i 
ler i). i (i et and), opstyr, na rejsning, oprejst 
Uro (Bevægelfe), uro, f; (ifær i Luften) | (Lm., — efter gi. n uppreist, pe Mk. 
rut, n, ruting, f, ælte, f (mk, *hav- styrløjse, f., *van-age, m. Jfr. pftand, 
ælte); (i Bandet, — Bølgezang), mangl,| Dørør, 
n; (ille at være flille), kvimsing, f.;|Urøjtifter, utange, m; jfr. og Yaitator 
arm), averståde(y - o), f. (jfr. Tummel): | o Urolig (Berj.). 
Plage), umur, m. („buntett“); (Støt), |Urffop, forn-skog el. grun-skog? urørt skog. 
mallæte, n., oftere mallætiug, f. (gl. n. Jfr. Ur. 


marglæti, £nftighed); (Ufilferhed), ufriskje 
(ufriste), n, (og m.) (også = no et, fom 
jicæmmer el. vætfer Uro; jfr. Spøgeri, 
Rovdyr); (WEngftelfe), ag, n, (sv. agg), 
uro, £., atter-le't(i), n. (jfr. 2Engjtelighed). 
W., megen, ufred, m. 1, panføre, 


vælte, uroe(ar), størje (y, ar), runse(ar). 
Dr. runs, jfr. Sarm, tiroen i Ur, jfr. 
Pendel. 


Uroffelig (fom itte vafler), *ste, *traust, 
uruggelig, u-"ruggal.. 3*Traust stolpe, 
stellinge. Jfr. Rotte, 

Urolfelighed, trejste, n, stø'lejk, m., 

" — 
rottet, *u-brej u-at'ra(d), u-rumpla' 
u-*rugga". ML u-*rugla og u-truggal, j 

Urolig, uroleg, *uro (»det, barnet, vart so 
urote), krimsot, mallætog, 
*vil'; (Bekymret), *ankeful”, *kviden, *otte- 
ful’, ottog (w, i Sindet; jfr. BEngjtelig); 

ren, irsam (o: u. af Længfel, Hjemve), 
*urær; (flygtig), *vid-osen; (fyrig, faab), 
Fkav (mk, kav-huga", 5: bibfig, beftig); 
—— om Søen), Fukjer'; (ftrigende, 
iende, om Spæbbarn), *unådig; (ſtrids⸗ 

Iyften), ustyrjot; 

*u-fredt; —(uftørlig), styrlaus, *galen; 

(utaalmodig, ijær om Børn), kyndog 

(dig); (vimjende, om Dyr), kippog, *kip- 

3 + (om Barn), famper, ampesam; 
om Tilftand), kavsam: (om Beiret), svå”k. 
of Blaſt, vindal; (af Livlighed), «vil, 

*galen, *kå't, ipen. U, være (britte, 

tolke fig), kveke(i'). Gl, n. hvika; sv. 

* hveka; d. hvege. Mk, əsitje som 

skjori (Stjæren) på ski'gar'ene, 9: bære 

urolig. Meget ur. 
stande som på glo(djeme. il, bl 

Geghnde at vøre paa 


ær „forandre 


ibe 
fig), imse seg (ømse 
seg, y, Ag; (gjøre Dp- 
før) mallæte seg. W. ti k 

Sverm“) føre, rute. 
ruta; d. rutte (med). 
Bare føger Sværm og Syftigheb), rangle- 


v („i Svir og 
Sv. rusta: sv. 


Frutande, rørot, | 


(ufiffert for Rovdyr), | 


og ængftelig være, | U 


u. Berf. (Gom! 


Urt, urt, f. (,fjælden"); vækst, våkster, m. 
o, gras, n; (unyttig W, — i Yger), 


gras, 

Urtebed, *hage-sæng, sæng, f 

Urtegaarb, rhage, m., #kål-h., *k.-gard. 

Urtegnardmand, se Gartner. 

Urtehaudel (,5. med Urter, 
urter“), jfr. Droguerihandel. 

ee henges jfr. — 

Urtehave, se ilrtegaard, 

Urtefram, jfr. Kolonialhandel (med kaffe, 
sukker, te, ris, tobak, kryderier (og tər- 
rede frukter). 

Urtefræmmer, jfr. Kolonialhandtel). 

Uryd, et (bet, fom ligger i Veien, — fom 
er urhbdbeligt el. i Worben”, „Nabbel 
ſtriver: et Urydde, om en forgroet Jord: 
plet”), jfr. Furøde, y, m (zoryd-«), 2: 
vtæt Srat el. Smaaftov”, og *umark, 
3: „bild og urpbbelig Mark”, Jir. Bild: 
marf, Derav Urydsfammer, 5: Bulter- 
fammer. 

Uryddelig (Værelje), u-rødig(y), uredleg, 
*ruskot, trångfø). 

Uryddet, *u-rud*, uredig(y), uredleg, y. 

Uryggelig, *ste, *traust, uruggeleg? (av 
*rugge, >: bugge, „totte“, *le'e på, I* 
ane dog og ryggje, 3: — op⸗ 

æbe. Aen *oryggjelege er uhhre, 
frygtelig meget”). Jfr. Uroffelig, 

Urygget, *u-atrad; *ubrøjt. Jfr. Urolfet. 

Uræd, *uræd”, *djæry, u-Hforfælt; *tryg', 
hug-hejl, hejlhuga". Jfr. Uførfagt. 

Urørt, u-rejvd (fom man iffe bar taget 

noget af); (uberørt), u-rerd; (itfe anbnet, 

f. Ex. Øltønbe), u-sprær'(e). Jfr. Aabne. 

age, vane, sædvane, bruk, vedtækt, 

Aſagt, *u-sagd, »Have nåkot usagte. 
Late (være 

Nfalig, *u-sæl; 
ulykkeli 


ykkelig. 
|Vjaltet, usalta”, *kjærv (stjerve, gl. n. 
jarfr, 2: uftret, sv. kirf), *vimmer, 
aus, saltlans; Mk. væskjen, 3: for 


ifer Læge- 





(fordærvelig), skadeleg, 





Usamdrægtig — Uskjønhed. 
Flau, | 


litet saltet. Jfr. Banjaltet, 
Smagløs. 
Nfambrægtig, *usams (B. B.), *usamdle), 
uforlikt(e), usamhældig(e). 
Ujambrægtighed, usam, n., 
usæmje, f. Jfr. Menighed. 


usamnå", m., 


Ufammenhængende (Tale), jfr. les; me-| 


ningsles, røret (*tullen og teven — bare 

. om person). 

Ufance (og Ufo), skik og bruk, vedtækt; 
(i Beyelførretninger i Udlandet), >veksele- 

ruk, v.-frist; sædvan-hjemlet (-»mæs- 
sige), lepetid el. inløsningsfrist, hævdvun- 
nen (hævdet? hævdhjemlet?), vedtagen 1. 

usance (å uso), med hævdvunnen el. 
(på inløsningsstedet) sædvanl. løpetid; 
efter den vedtagne el. i skik og bruk 
hjemlede løpetid (til vekslers betal.) Efter 
J- L. Uſancer, brukeligheter. H. P.S. 

Ufancemæsfig, sædvans»mæssig«, sædvan- 
hjemlet, efter skik og bruk. Mk. hævd- 
vunnen, hævdet, hævdhjemlet? vedtagen, 
gældende, sædvanlig. 

Njandbfærdig, u-*sanfærdeleg („nýt Drd”), 
u-*sanfærleg. (Şile fandbdru), u-*san- 
sågol, u-*san-or(dlig. 

Uſandhed, u-*sanning, u-*sanhejt, løgn, 

Nfanbjelig, jfr. u-*lekamleg, i, lekamlaus 
(Lm.), kroplaus; *usynleg, oversanselig, 
overjordisk. 

Ufandjynlig, *u-vonleg, vonlaus, u-*vo- 

nande, ulikleg. »D'er ikkje ulikt til dete 

(bet er iffe ufanbj.). 


Njandfynlighed, *vonlejse (,noget, fom | 


man ilke fan vente”), *u-vo'n, f., ulik- 
jende, n. 374, uletim.  »D'er ingen 
ulet til dete. 

Ufavnet, u-*sakna". 

Ujaaret, "u-såra”, *u-mejd', u-*branka’, Jfr. 
Uſtadi 

Nfeier, u-seger(i), m., ta'p, n. Jfr. Nederlag. 

Uſeil, bar", ikke sejl-dyp (Molb.), u-*sig- 
lande. 

Ufel, se Usfel. 

Nfellig), nå(d)slig (M. Thor.), *nåeleg. 

Njeljfabelig, ikke *lag-for el. *lag-kjær; 
*man-styg*, *folke-styg. Jfr. Folfefty, 
Menneſteſth. 

Ufelvftændig Perſon, jattar, m., jat'-med, 
m., *mæ-hæ, ja-brør, med-hangar, nikke- 
dukke. 

Ufigelig, u-sægjeleg(e). 

Niitfer, ustadig, utryg, "uvis (jfr. Toib: 
Iende), *uste, *vå-lynd; (vatlende, for: 
virret), *skjåslen (av skjåsle, famle, tumle); 
(om Perf.), Mike vis; (ifer om Bind og 
Beir), *kvaltren (*kvaltre, 3: balle); (i 








921 


skåtvi'k(o); (føm let faar feil), *vå-høv, 

vå-skjøjt (gl. n. våskeytr); (fom man ille 

altid fan faa), *misfængd, jr or (fom 
fet vælter om), *rælt (jfr. Batfende); 
beroende paa Slumpetræf), *råken. 
fitfer(t), våst. >D'æ våst, omr — 

Noget Ufilfert, u-visse, f., vå-skjøjte, m. 

Uffabelig, *mejo-laus, skadelaus, *uskyl- 
dog. W. (gobmobig, fredelig Perf.), mejn- 
løjse, f. 

Bruse OEP, mejnlæjse;-f. 

Uffadt, *u-skad”, *hejl (=kome hejlom 
bejnom hejmattere), *halden (»*hejl og 
haldene), *mejnfri, *umejd”, skadelaus, 
*u-skjæmd; ækkjelans (av ækkje, e; gl. 
n. ekki, Skade). Jfr. Stade, Men. 

Nffatterlig (Verdi, Rigdom; t. unfdåg= 
bar), uskattelig (Fr. H.); *endelaus, uen- 
delig, *overs, *oversleg, *ofseleg, ”uheve- 
leg, *makelaus, usigelig, *ov- (*ov-rik- 
dom, 9: uff. Rigd.; *ov-pris, 3: „obers 
maade høt Pris”). Uff. foftbar, ovlege 
(fuhorvelege, *urimelege, *uhæntelege,. 
*udemelege) dyr. Jfr. Unberburdere. 

Uffaanfom, *uliven (*live, 3: ſtaane, bes 
flytte), *hand), *hardbar (jfr. gl. n, 
bar, beftig), *h.-før, *h.-lejken (eg. haard 
at lege med), *h.-tøk; h.-takande, h.-- 
rådog (gl. n. hardrådr); *hard-*hændt; 
Fkvas', ”stri(d), *stræng. un gp 
*har(djing, m. 

fifliftet, *u-byt, *u-skift. 

uſtit, u-vi's, f. (jfr. Uvane), u-sed, f. (n.), 
u-gjærd, f. (2: „ilet Brug ef. Manér”); 
unote, m. (mest i fl, unotar); utame, 
m. (pf Gr. hos Børn"). +Ej gali vise. 

Nfliffelig, *u-tåkkeleg, o, *u-skapleg, *ulik- 
leg, *u-toen (jfr. Mørbenilig). W, Barn, 
u-tange, m, 

Uftiffet (ubetbem), *u-kvæm, *u-fallen, *ula- 
ga(d) (Lm.), *ulagleg, uloten(o"), uskap-: 
leg, ftung. Ul, til Brug, *uhag, u-lag- 
leg. sEjt ohagt tree. U. til Bevægelfe 
(fbag), u-førleg; (u. til at gaa, ,f. & om 
et Uhr”), u-gangleg; (u, f. &. til at 
gaa), *ufør; (itte oplagt), *u-tidig (otiau), 
fåtidog (mk. *il-rusken) (jfr. Moplagt); 
(tung at baanbtere), u-tvægen(e), *tung- 
fer. Jfr. Ubefvem, Ubaandterlig. i. 

til fint Arbeid, *tung-hændt; (u. til hur- 

tig Gang), *tung-fet"; *tung-gjængd. 


er 


| nftjet, uskjel (ski—), f., *uret, m., for- 


fang, n. 

ujeti (©: „uret, ubillig, ugrundet”), 
*uskjelleg; (ufornuftig; ufti, om Dyr), 
*vetlaus (?), *hejden. 


Talen, >: fom tidt forſnakker fig), *mis-|Uffjøn, *u-fager, u-*fin, *styg, *ufrid; *ljøt 


jal, e; (uvis; banftelig at træffe), 
— (itte aliid ———— — 
$u-jamn ; (uftabig, upaalidelig), skåtal(o), 


*prydeleg. 
PRE — u-*fagerskap, -lejk. u-*fægre, 
f.; *styghejt? 


(Lm.)y; u- 


922 


Uffjønfon, vetlaus, i, skjønlaus 
Fe (uerfjendtlig), u-skjønog 
Uſtoet, Fuskod, *skolaus. 
Uffrømtet, san, ægte, 
lege saklejse, f 
tet. 


u 


Uskyld ær i * ube: 


fdig, u-skyldog (-dig), *sa'klaus (gl. n. 
saklaus), fri («ban vejt seg frie), brøde- 
fri, *mejnlaus, *rejn (»ha" rejne tankar; 

gange r. vægare); (fom ilfe har givet 
en pi *-valdande (uvåld., o). 
Sile ganffe nfi., *ufrels. »>Gjære seg 
ufrelse, forje fig, forløbe fig. 
un yldighed, mejnlejse, f., sakløjse. 
ben (efter t ungefeliffen), — 
ee Es ver(d)laus(y), u-Ffin, "grov. 

Rå = ujleben, — ikke i *. u pride 

lurk, ma svållg m, slamp, m., hejm- 

føding, My uvere(y), f; ak ne 

Jfr. Tølper. 

Ujlebenhed, jfr. grovhet, u-finhet, uver'e, 
f., verløjse, f. 

Ujlidt, aleren]. Jfr. Ubrugt. 

Uling (nødlidende Mike), #stakkal (jf: 

Staffel); (foragtelig, nedrig Perf.) skarv, 

m., knigt fant, (ejjudygd, fi, 

u-dygje, Sa — 

(i), n. Tir. Perſon (ubuelig), Slyngel. 

Njittag, u-smak, m., u-då'm, m., kjem, 

Ty; van-smak, Molb. Faa U. — 
furne), laste smaken (el. bare *kaste). 

Mk. og *smeresmak, valg-s., dåmløjse, f. 

fr. Flau 

u — — *yæskjen, fvassen (j 
Njaltet); *dauv, dåmlaus, *vond, ar 
malle, Fvimmer, æmlenie), *yimen. 
lau. Mk. og *u'l, #kasen, læg- 
(Que tjenlig til Mad), *u-eteleg. 
Miminfet (wiffe fat i altfor gunftigt 298"), 
u-pyntet, u-*blomot, u-fbloma", u-frosa 

(av rosa, 3; blommet, udsyd' med blom- 

mer), u-*pryd'; blom-laus (eg. blomster- 

løs); (oprigtig), “san, *ægte, e, ærleg, 
u-*falska" (efter *falske, 3: forfalfte). 
mye, Frejn. 

ode Hef, u-*pynta), Jfr. 


vanen — *bjørke-skjæg', -lav ; *gran-, 
% *kyite-lav; *kråke-lin, *-stry, 

Uſnild, *u-klo'k; *van-klok, *få-vis, *få- 
vetog. Jfr. Uforftaaelig. 

Ujo, se Ufance. 

Mijonet (itte forligt meb), *u-forlikt? u- 
*sona", *u-samd(e)? 

Ajønlig (aaſom uf. Brøde), *usonleg, u- 

#bətande, *botlaus, utilgivelig, uforlate- 

lig? I * haves «forlate, *orlaten og 

forlating el. forlatelse, n. 

EN paret, *u-spard („givet med Belvillie"). 

Hjpifelig, fueteleg, fu-æt, u-etande. 

Alfporlig, jfr. Urandjagelig. 


tu 


u⸗*pryd. 


Jfr. Uoprett. 


Uskjonsom — Ustyrlig. 


en 


Usſel, dåleg, aumleg (omli, emli, ømlien), 
armodsam, armodsleg, eleg (gl. n. elegr), 
hærveleg, uhærveleg (2: elendig), naudar- 
leg, naudarfængen, naudar- (-dom, -ting), 
stakarsleg, *vesal, skrapal (3: baarlig); 
umansleg (o: ille pasjenbe før en Mand); 
(lumpen), *fanteleg, *fantefængen; *kle'n. 
»Det var klent av hånome, o (jfr. Slet, 
Sumpen, Smaalig), Også Fskarve eg J 
sEjn skarve båte. af æder og 
andet Ud fattigslig (J. Lie); jfr. 
Jattig. byholdsfted, fante-hål'(o), 

OL Filftand), fante-mægd, f. (mægd, 
E Gob, Masſe. *Umægd ær Svaghed. 
GL R umegd, Hjælpeløshed). Jfr. Til: 


ftan 

usjelfes (baarlig Tilft.), tufs, n, — 
dom. m, vesaldom, m, vccũld(o), f., 
usæle, f£; ålmåsedom(o, 0), m., armods- 
dom, m, naudardom, m., skarv, ny 
skarvedom, stakarsdom, elegska "fant, 

| n., fanteskap. Jfr. Glendighed, Fattig: 
dom, Strøbelighed. 

PETN (i legeml. og aanbel. Forſtand), 

in 

uitadig — flygtig), *uste”; kvimen 
E) , *kvimsot, kvekol(i`), Alåsot(o); Flunot, 
lune-god, *lunefængen; skåtal(o), skå't- 
vi'k(o), svevsam(i), *vavren, *u-jamn, 
*vå-lynd; (omflaffenbe), *slængjen, svi- 


tr 











vande; (fom fnart — He, trot'laus, 
u-irottog(oo); (Beir), *u *kvaltren, 
(*kvaltre, o: balle), *elot fa Fel o: 
Byge, Regnſtur); (Bind), *omlaupande. 
U. gaa, fomme, skåve(o, -ar). U. være, 
idear, vavre(ar; gl. n. vafra), frakle 
er Batle). Han er ufl., jfr. »*han fær 
farer) som vatn i ejt trå'g(0)e el. shan 

som vind i varmre søle. Jfr. Svæbe, 
togtig, Dmflaffende, Bægelfinbet. U. 
op tvisl, ma, vavre, m., kvims, m. 


Gie Bim). 
Uttabigijed, tvisl, m, tvisling, f, *u-jamne, 
» *trot'lajse, f. 
ttjtemt (om nftrum.), *van-stil't Jfr. 
femme. 


tftraffelig, skuldlaus, — ulastelig, 
*ulastande, Jfr. Uffylbig. 

Njtraffet, *u-refst, —— (jfr. sv. näfsa, 
fraffe), u-*tukta”, 

uik (t. unftreitig), u-nægtelig, uimot- 
sigelig, åpen»bare(o). 

Uftuderet, jfr. *u-lærd, *van-lærd, u-latinsk. 

ve — Forjit vrelfe), ustyr, ustel. Jir. 

m, Trolb gjorde Uftel og 


” 


up r der fløt”, Asbj. Sr 
ji (3 ol T. 
gire, — ungdom Age eyil, 


#kipen, '*spræ'k (jfr. Kaad); *styr- 
— (dv. styrløjse, f.), *ustyrleg, of É 
styren, ba'lstyrlig. Også i sv. og å. 


Ustyrlighed — Utilbøielig. 


Tir. Boldføm, Bild, Toileslos. Rent nft, 
*rav-vil', UW. Perf., ov-rike, n., styrlejse, 
f. (gl n. ofriki, 3: Bold, Tyranni). 
Blive t, Fofdle seg, *o(d)ast, ee 
Ujtyrlighed, ov-rike, a styrløjse, f., od- 
— m., van-age, m, 
, brukelig. 
4 utapere, hævde sig til, tilhærvde sig, til- 
egne sig hævd, på. 
Ufufapion, tilhærdelse, — 
Uſund (ffabelig for Helbreden), Fu-hejl, f 
e om frukt, kom; (Tid og Tilt), u- 
triveleg 


Usura, bruk; rente, 

Nfurpateur, tor, magt-raner (Meyer), tron- 
raner, rans-man, vålds-hærre (Molb.) (både 
om adkomsten til og bruket av magten). 


Ufurpation, lovstridig tilegnelse; magt-ran, | 


— ; selv-tækt, vålds-ret (Molb.), vålds- 
ærning, Mk. ran, n., rans-værk, n. 
ii Anmasſelſe, Doergreb, 
Uſurpatoriſt, lov-, rets-stridi 
magt-lysten, Jfr. 'perftefg, Sinmastende, 
— *rane, tilrane sig, tilrive el. -tage 
Jfr, Anmasſe. 

Usu(s)fruetuar(iun), brukshavande el. -ha- 

ver (Meyer) 
e-havar, bruker; jfr. 
fæster. 

Ususfrukt(us), bruk og nytte (av en ting, 
man ikke ejer) (Meyer), bruks-ret. 

Ufvigelig, *tru, *trufast, svik-laus. 

Ujvæftet, like stærk, È god, *hejl. Jfr- 
Uffabt, Kraftig. 

Ujundig, synd fri; *synd-laus (til adv. 
Fsyndlaust). 

Ujyntig, usynleg. 
tfpniggjørende Hat, dværg-hat", m 

Njædelig, *u-sedog. 

Njædelighed, u-sed, m. (f.), u-sedogskap 
el. -*sedoghejt,f. Sedlejse, som av And- 
vake ær brukt om LUfædeligh., mærker 
efter I. A. ,Raahed, Grovhed". 
Njædvanlig, uvanleg 
sej vanlige), ov-bedleg(e?), uhorveleg (3: 
— få-højrd Jer n. fåheyrår), 

-tid(t) (gl. n. fåtidr), av- bragsleg 
mm brikjeleg), gresk (grisk). 
(Drøtt, grovt), hund. »Det var 
kulde. Jfr. Polter »D'er h. til — 
så tinge i — svenske). Jfr. fhund- 
gamal, kl Arik, -#stærk. Dette 
hund- — dog — —— 
*hundrad (100). LA. Mk. og nåkot(o) 
til, *møket(y) til. »Det var n. til folke. 
»D'er m. til mane. Roget Uj., av-brigd, 
f, ov-gjægn, f. (Det ST var) ingi lik- 
ningi det. Det er uſ., "det erskil på, 
Ni. ſtor, heste": »Ej h. magte; sejt h. 
værk. Uf. Bedrift, ov-gjærd, f, ov- 
bragd, f. Uſ. Tilbub, ovbäd(o), m U. 


fæster, arve- 


til-reven; | 
Utat, utak’, f, van-tak'; 


(av annen mans ejendom), | 


jfr. sv. ovanlig = | 


923 


(Adv., overmande), *ov-: Fov-gran', 
uf. fin, timb; ovharfd) (åhar, ohar), 5 
— ge ovhaus, m., uf. Hoved 
eni); ov-hejder, m, 3: ul. Geter; S 
hete, m. (i), uf. f. Hede; ovhug, uftfrlig 
Drift, idenftab. Mk. og skam 
*5,-god (fnau'"-god, *skad-g.), %5.-har(d), 
*s,-liten, *s.-dyr. ” Jfr, Overorbentlig. 

or døype talee ukokt. „Boyde Naat 
for Uføbet”, 3: give like for like, skarpt 
imod sk. 

Ujømmelig, usemeleg, *uhøvisk, *uli'k, 
*usedig (-dog), utåkkeleg, ©; ubjåleg (av 
bjå, -dde, pasje, anftaa), #grov, Fnauten ; 
(om Ord og Tale), fåfængleg, (-gjeleg) ; 
(Dpførfel, Tale), *styg'. >Ejs. — 
s. vis, Så lage, Liv, ukjure, f, 
ulevna"(i); (øm Herfon), ukjure, f., skam- 
løise, f. "Jfr. Uforffammet (Berfon). U. 

Opforſel, u-dygd. UW, jfr. Uanftændig. 

Nfømmelighed, usemd, f, useme; f. (n.). 
Jfr. Uordentl. Liv. 

vanro's, f 

Utafnemmelig, u-ttaksam. M være, fvan- 
takke. 

Utafnemmelighed er Berdens Lom, *van- 
fak er verdi si lene. 

Utallig, *utalleg, *u-tæljande; *u-tald (så- 
som ”*utæljande). 

Utarv, *skade, m., forfang, n., mejn, n., 


van-tårv, 0, £, 3: „det, at noget ille 
behøves”. 
— EEEO), a Jfr. Haftig, Hafimo- 


ntadlelig, Fu-tålle (0). U. Ting, ——— 
Utanlig, u-tålog (ulig, oj; Funådig ( 
gende, om Spæbbørn) 


dir (pirrelig, Tilden), u-tålog (0), 


*tålsam; uværog (,føm Hager eller 
trymper fig for noget"); (om Børn), 


*kyndog. 

Utenfilier, redskapter), bruks. (H, P.5.), 
grejer, bunad, hus-b, lesøre, bohave. 
Jfr. Jnbbo, Møbler. 

Uterlig (,uren, ſtiden, men hun figurlig: 
uthdſt, Liderlig”), *u-sedig, Fubljug, utuk- 
tig, *ukjuren, skamlaus; naute-, st 

s*naute-færfd], *stygge-snake); uvør(d)en 
5 — eren u. gjæste. Jfr. Li— 
ber! 

treti sjeh, utukt (Lm.). Se Liderlighed. 

meaa t, — — on — 

Utilbøielig (iom ille har rigtig 

*trau" (trå, o; gl. n. traudr), *trau(d)ig, 
treg (jfr. Modfteæbende); ha pop lysten 

å), i hi hoga), *il- 1 *u- 
— — — — Fkvi- 
den, *kvidesam (mots. kvidelaus(t). Tin- 
gen, fom vælfer Ulyſten, siges og at 
være *kvidesam. on, fom jævnlig 





vifer Uyf, fom gruer (fkvier seg), 


924 


#kviding, m. Mk; *traut, o: nødig, ugjerne. 
Jfr. Uvillig. Noget uttlb., trausleg. 
Ntilbøielighed, kvide, f. Jfr. Ulbft. 
Utilbørlig („jom ei bør være”, el. ſom ei 
hør være jaaledes), ulovlig, utilstedelig, 
LM Flastande, *ikkje laste-laus, *rang, 


Utile, det nyttige, 

Utilfreds, uvær. W. være med, *låte 
ille, mislike(ar). W. være med fit Op- 
Hølbsfted, van-hyggjast, van-trivast, ikkje 
une (-de). »Eg unde ikkje længe dere. 

Utilfredshed, u-bugne, m., uhyggje, n., 
anke, m., uværskap, m., mis-tykke, n., 
mis-nøgje, n., *unegje, n. 

Utilgivelig, u-sonleg. 

Utilgjængelig, *ukjem, ,f. Gr. en Bjerg: | 
top"; favbakleg (>: banjftel. at fomme 
til). MU. Sted, u-kjeme. n. Jfr. »der 
kjæm inkje anna" æn fuglen fljugandee. 
Jfr, Uigjennemtrængel. | 

Utilitarier, jfr. mat-strævere? Jfr. Mate: 

utilitel, gagnlighe fE Jfr. Nytt 

ighet, nytte, £. Jfr. e. 

Utillaafet, Fulæst, åpen(o). , 

Utilpng, *kuren, *hiren, *u-frisk. Jfr. 
Upasſelig, Uoplagt. 

Utilftræffelig, unegjeleg. 

Utimelig, utjenlig (vejr). 

Uting, en (SifeTing), jfr. *ingen ting, 


je, inkje-vætta, uting; (ond, ffabelig 


Ting), ål-okje, n, u-ting, n. Mk. uting, 
n, ær i * „ulidelig Tin + foliot, arrigt 
Dyr; grufomt, onbitabal er. 

Utjenlig, u-*gagnleg (-gangleg), uhjælpe- 
leg. Jer. Ubetvem, Uhenſigtsmesſ. 


Utilbøielighed — Utæt. 


jom fortæller n. Ting, skrone-måkar, 
— — H. Ibsen, Ran 
Yg, Tutryg", upålitelig, Jfr. Ufiffer. 

Utrygfet, u-ftrygla”. > i 

Ntrylt, u-”trykt, u-*prænta". 

Utrængende, *u-trængd. Mk. * si utrængs- 
mål, -måte, m., >: uben Nødvend. Sv. 
i otrångt mål. 

Utrængt, u-trængd. Jfr. Mførnøden. 

Utrættelig, *tå; tråssog, trottog(o0), *ør- 
trajten. M. iat føge el. førdre, *trå- 
søkjen, *trå-ælten. 

Utrættelighed, trot’, m. (00), trådom, m., 
tråe, m. 

Utrøftelig, *u-huggande, u-*trøstande. 

røste og *trøst for trejst, -e). 

Ut supra, som ovenfor, som før sagt. Da- 
tum ut s., tid og sted som før. sagt. 

|Utugt, laus-levna', m, Jfr. Liderligheb. 

Utngtig (om Mandfolf, *kvændsk (av + 
kvænde, n., 9: bd N. Kvinde, 
ræde, f. N. Adfærd el. Opførfel (af 
Kvindfolk), skjekje-fær(d), f. . Tebe, 
*ræde, *ralle. Jfr. rasse, resse(i), Ellers 
skjæsken, usedog. 

Utvivlagtig, se Utvivlfom. 

Utvivlſom, u-*tvilsam, ”sar'-rejnd, skil(i”)- 
viseleg (gl. n. skilvisilegr), *sjel-sagd, 
*sjøl-given, *ævlaus (av *æve, m., TOI). 

tvungen, *u-nejd". 

Utydelig, *u-tydeleg, *merk(y), u-skjelen 

ski-), uskjelleg (skil-). 

Uthffe, tro", n, gast, m., buv(e), m.; jfr. 
ubæst (H, Ibs.), u-bejst, n. (Lm.), *uting, 
m, *udyr, ufriskje, n. (m.), u-kjo, n. 
(utja), uvætte;, n. Jir. Busfemand, 
Uhhre 











Utjenftagtig, u-hjælpsom, *ubejnog, *tvær, 
rå, U. Berf., se Tvardriver. 

Utopia (zen), eg. stedlese (stadløjse, in- 
genstad, væreløse, 3: sted, som ikke fin- 
nes); lyksalighets-landet, lyksalighetens 
æ; drømmerike, -land el. stad? himmerike 
(på jorden), alveland (»Alfelande), utrest 
(hos Asbj.): „Skarvene fra Udrøft”. Jfr, 
Slaraffenland. Mk. også Paradis, Eden 
òg den hele jord i gul'alderen. 

Utopiff, uvirkelig, dremt, drømmelands, 
-rikes, -rikets, drømme-, overjordisk, 


umuelig. 
Utopift, drømmer, dremme-lænding el. -ri- 
king? (>: som lever ikke i virkeligheten, 
men i utopien, i drømmelandet). 
Ut retro, som på foregående side. Datum | 
ut retro (pan Berler, Dokum.), på tid 
og sted som på førre („forrige“) side 


opgivet. 

ttrivelighedt?), utrivskap, m. W, for Øvæ- 
get, ufriskje; m, Jfr. Bantrivjel. 

Utro, Futru. Jfr. Falſt, Uredelig. 


Utrolig, *u-truleg; *ikkje truande, Em, 


Utætfelig, *utæk”, *u-tækkjeleg, tåkkelaus 
(0), tægleg, uhamleg, ulænkeleg *u-lik- 
leg, fu-lidande, *ulideleg; tjonsleg, utjons- 
leg, u-såmeleg (usom.), u-svepleg(i), u- 
yndeleg, *yndelaus; *ljørt, ljotvoren. 
Jfr. Bæfen. Noget İttættetigt, ulikjende 
(i), n. Figur, ulide, £. W. Perf., 
ljoting, m., u-toe, f. (m.). 

Utætfelighed, tåkkelejse(0), f. 

Utælfet (Qu), ta'k-laus. 

Utællelig, *u-tæljande, *u-talleg; *utald, 
>: utællet. 

Utællet, *u-tald. 


Utæmmelig, u-*tæmjande. 

Niæmmet, *u-tamd (utamen, ot.), Fvil', 

Utænfelig, u-*tænkjande, u-*tænkeleg, uri- 
meleg. 

Brent , U-ftænksam. 

Utærffet, u-træskt, *u-bard (av *bærje, e). 


Utæt, u-ttet(ee), *glesen, i (sv. gles), *grejs, 
øgresen, i; lækal, e, læ'k, e, *gjesen 
(gi); (198, porøs), skro’m(u), oven(0oo), 

ven(o). MU. Sted (i Tpi, Ager), grese, 
f. (i), MU blive, *orne (av oven, 1. 


Utøi — Uvidende. 925 


tynd, mager, 2 = gjesen); jfr. gisft)ne. | får æ "kje noget; ær det skarvar, så be- 
i være, *ljuge (— laug). >Detlygi| drar de mett e, i 
væggene, 3: bet frælter i 8. Uvederhæftighed, ugildskap Lm. 
Utøi (fom Rotter, Mus, Lus og anbre |Uvedfommende, utenforstående; fræmmed; 
aea it a pt ig Guijo), 2 #uvardande, >: ubeflægtede. 
Et, n, bet), n W. i Rieber, u-nåd, Uvei, *ovæg(e), 3: flet el. befværlig Bei; 
n. Med W. befængt, betot(i). For U. (urigtig Vei), av-lej, f., *av-væ'g, e. Jfr. 
udfat (let befængt dermed), bet-væld().| vir-stig, m., ville, f. (=*kome bort i 
ul — FEE KE villae). Jfr. Mføri. 
ømmelig, *u-temeleg (*teme, ”teming); THE i DEM 
u-trjotande? (som ikke tryter). DE AE ER: —— 
Undforffelig (t. unerforſchlich, usporlig| n., as-ver, u-ri(d), f, ryk', m. (u- h): 
u-ransakelig, u-utgrundelig, *botnlaus| 1 (el. Storm) heftig paafommet, Er - 


Lm.). ” ver. IL, fom fnart gaar over, bresje, 
Uudførlig, *u-vinneleg, *u-gjærande. E (y) 7 Jir: bråse, f. (o), Bindftød, 
Undholdelig, *u-tålleg(o), *u-lidande; *u-| Gtormbyge. U. og Kulde, fom Kren: 

stoppeleg („jom man itte fan beftribe”).| turerne iffe tan holde ud, *dæse-ver, 


Jfr. Utidelig. dæsing-v. (jfr. dæse, o: banfntægte). Tid 
Nubfigelig, *u-sægjeleg(e). med Uveir (haard T. med Froft — 
Uudilettelig. Jfr. Ubjlette; Udſtrabet. uvers-bålk(o), m. (mk. w å J 
Uudtømmelig, utemeleg; se Utømmelig. il'-ri(d), £, u-ri”, u-ryk', m. et at U. 


Uubviklet (t [unjentwidelt), "gren, sur,| for en Stund hører op, ver-kvild, f. 
umoden ER rete (uorbnet 2), *Ao- pholdb ude i W, vås-bud, f. (gl. n. 
kot, *u-gref”, *grejn(arjlaus, M. Sunp, våsbud).  (Vås, n, 3: Strabads bud, f., 
kart, m., knæppe, n., knyting, m. Jfr.| 2: Dpholb, Beboelfe). For U. bange 


Knop. pe — * — 
Uundganelig, u-avvendelig, *naudig. Jfr. grine (— grejn). om truer me 
"int aa, Bade age. = — | (Luft), grinal. W. bebudende Fugl, u- 


Unnbſthidelig, u-*orsakande. | vefdejrs-fugl, m. ,3 Spøg om En, fom 
å «mi umyss,), umi-| færdes ude i U. el. fortfætter ærd 
FN frierne ere) rt ie oa RA an 
Uvane, u-vane, m., u-note, m., il-tår, u- |UveirsHædber, vås-klæde, n. (-kufte, f., 
tåt, m. (utot, 00), u-vi's, £.7 (ftit, f.| -plag?, n.), vedning, f. 
€. hos Børn), utame, m.; (Adj., om Kvæg; | Uveirslnft (Bind, fom medfører langvarigt 
Hus dyr, fom angriber M.ffer), *olm (B.| U) il”-ro't(o0o), f, *u-ro't. 
B.), *man-vond, *vond. Mk. *gjærde- | Uveirsſtyer, uvers-sky, f.; (Uveirsjlh, Byge 
sprungen, 3: fom fpringer [over] Gjer: ian truende), bylme, m. (mk. *bylme, 
3: 


er. e bifter ud, og *bylmen, >: bifter, 
Uvanftet, lyte-fri. truende); glyme, f. (jfr. glyme, 2: fe 
Uvant, *u-van, *u-vand. bifter ub). 
Uvaragtig, se Uvarig. Uveiſom Fulænd(t), *vik(t), *båg(t), avbak- 


Uvarig, u-varog (—ig), kværv(e), ubftere", | leg, ukjøm(t). U. Gan, Landitrætning, 
kværven(e), ry'r, ryrleg, *skry'v, *skry p uføre, n. (og f.), ukjøme, n., ukville 
*udryg. Jfr. Mdrøt, W. (udrøi), blive,|  (ukvid”, -dde, f), uland, n., ulænde, n. 


ryrkast *ryme. (H. Sch.), u-væne, f., umark, f. Jfr. 
ilvarighed, ryrskap, m., ryr, m. Befare,  Ufremlommelig, Vildmark, 
Uvarligen, uvarlege, Fare m. frem,| Bildniå. 

*bauke. Uvelfommen, u-*vælkomen. 
Tbarfont, *uvar, uvarsam; uvarleg. Uven, *u-ve'n(i). 


Uvaffet, *utvæg(jjen, e (av två — tvo — | Uvenlig, u-venslegti); (barff), *u-ty(d) (o- 
tvægjeft]). i tyen). Gl, n. upydr. Også "grå, »Det 
Uvederh tig, *u-gild(?) (eg. nugflbig; er gråt med dejme, 
ubhgtig”), busleten(i'), fbu-sprængd; *fant. | Uvenſtab, u-venskapii), m. ; (Had), gråe, m. 
Jfr. Banferot, Jnfolvent N. Staffel, Uventelig (Adv.), or-væntes(ov). 
jfr. *sælebots-man, *fant. *sHan er Uventet, *brå, *brå- (*brå-merk, -sta'ne, 
fante, I en bondelek heter det på spørs-| —-stejt); *u-væntande, Mogetll.,va'm,n. 
målet om, hvad alen av lærredet, som i Wvib (, Mangel paa Forftanden"), van-velt, 
leken sæljes, koster: sær det skikkeli i, *ve'tløjse, fåvet? (til *fåvetog). Mk. ” 
folk, så ta'r ælg) "kje no(gje(t) (for tet); og få-vetring, i m., 3: Taabe, Tosfe. 
ær det fantar (2: uveberhæft. Fold, så Uvidende, få-kunnog, ukunnog; (om noget 





996 Uvidenhed 


Beftemt), uvetandeli'). »Eg var uvet. 
om dete. W, noget, små-vetog(i). 
Uvibenhed, få-kunne, f. Lm. („t Stedet 
for Faatunnigheit”). 
Uvigtig, u-*vægtog (,0fteft” vigtug, vigtig). 
Uvilfaarlig, uvitterlig, Fu-veteleg(i'); vilje- 
les, *uvilja? (2: eg. ufrivillig, ikke for- 


sætlig). : 
Uvillie (,Ugunft, Fortrydelfe, Mishag'), 
uvilje, m., u-tykkje, n, utåkke(o), m., 
unåde, m. ; tyk’, m.. græt", m, *furting, 
f.; misnegje, n. ; (Uvenjtab, Hab, Fiend- 
Fab), gråe, m., sinne-tyk?, m., il-vilje 
l. n: illvili), mishu'g, m. (3: Mobbybe- 
fighed); pik'. m. sHan fek ejn p. til 
dejme. UW, vedvarende, hejt-rækje, n. 
jfr. gl. n. hei trækr, hævngjerrig). Jir. 
ad. gatte ll, *ille; (vife 11,), lej(de 


uvillig (iffe villig el. redebon), u-viljog, 
motvilj., *tvæ"r, *trau", *trå (B. B.), trà- 


— Uærlig, 


paa det U., vonalr-færd, f. Mk. vonar- 
kast, n, 2: Vodkaſt pan bet U, 

Uvijelig(en), *uvislege. 
vished, uvisse, f, tvil, f. (og m.), vå, 
f. (vo); (noget Nfilfert), vå-skjejte, n. 

——— u-#visnande? (jfr. visne, *vis- 
ning, å 

vitterlig, *u-veteleg, i. 

Uvittig (jom mangler Vittigheb), ikkje 
or(d)hitten; (bum), *få-vi's, få-vetog, i. 

Uvorden, *u· vorten (»uvorden«). 

Uvorren, uver(d)en(y), ver(d)laus, ærelaus, 
skamlaus, nase-vis, uvetog(i'). W. (fljøbes: 
p8) Perf., (ej) uver(dje, f., ukjure, f. 
Jfr. Henſhnsles. 

Uvorrenhed, uverdskap(y), m., vərdlejse, 
f., uver(d)e, f., verdløshet. Morgenbl. 
Sv. vårdslöshet. 

Uvurderlig, se Uftatterlig. 

Uvæbnet, u-*våpna', u-*væpna" (*våpne = 
*yæpne, 9; bevæbne); *våpen-laus. 


kal (dærtil *tråskap, trålæte, n.), *trun-|Wvægerlig (fom man ei fan el. vilvægre 


ken (jfr. Tvær), *trå-bejt, *tvær-sær), 
*tyær-bygen (2: modftræbende), il'-huga 
(2: utilbøielig), vanhuga", *bå'g, *u-fyus; 
tværkyndt (2: w., til at føie fig), *ubej- 
nog (til at hjælpe). W. til Arbeide, 
+l ärken; (fil at gjøre, hvad man blir 
bedt om), mejnbeden. Meget m. (tvær), 
mejn-båg; (noget u.), trau'sleg (trauskl.). 
BD. (fom itte har Loft), se Utilbøielig. 
Jir. Mobftræbende, Brangvillig, Toer, 
U. (ugunitig, fom ife vil En vel], *mis- 
negd (med), *mistykkjen (2: førtrbbelig), | 
vond, *il', *vil', sint (på), Ffurten, | 
ætten (over, mot, på?), *sur. Mvil- 
ig (for uvildig, av Bild, o: Gunft, For: 
del), jfr. Bild (Partifthed). 
Nvillighed, uvilje, F. 
Uvirfjont, *u-idig, idles (Molb.), dådles 





(Molb.; gl. n. dådlaus), *u-dådog; *la't, | 

'gagnlaus, *umakelaus; ærkesles; Førke- | 
laus (eg. verkel. = birlelps); (fom ingen | 
Birining gjør), *utan værknad, utan 
værkning, *fåfængd, fåfængeleg. Sære 
t, *slængje (— sling, 0), *ræke, e 
(— ra'k), *ralle, *rangle. 

Uvis, *u-vi's, uvisleg, *vanvi's. Jfr. Dum, 
Enfoldig, Taabelig, Uforftandig. 

Mois’, *u-vis'; (fom let faar fan, Fyå- 
hev, *vå-skjøjt; (vanffelig at træffe el. 
faa fat paa), *våen. Ubis om Uge— 
bagen (hvad Dag bet er), *døger-vil', 
dag-vil'; (uvis om, hvad Tid paa Dagen 
bet er), ”deger-vil'. Uvift, *våst. sD'æ 
våst, om —+«, Fan bet Uvisje, *på 
vona. Jfr. Glumbp(etræf). Gaa paa det 

OA på ej von. Leve pan det ll. 
(fiaa fig igjennem med Møte), *skarve. 
aDet skarvast ave, 3: det gaar paa en 





Maade; man lever jom man fan. Reiſe 


fig ved”, f. &. uv. Pligt), utan undan- 
dra el, undanfærd, f. Jfr. Mbetinget. 

Uværdig (ufortjent til), *uvær(dlog (uværig, 
-rau); (uoverensft med se Stand), 
*uhøyeleg, *ulikleg, *uli'k, W. Mofærd, 
Ffante-færd. Jfr. Fortjent. 

Uvæjen. (,en bøi Grad af forftyrrende 
og fovftribig Worden”), ”*u-nå(d), n., 
utimeskap, m., ustyr, n, ufærd (Fr. Ham- 
merich). sUfærden varede ved indtil det 
sjette hundredåre. Jfr. Optøier og Uſtik 

. (Upasfende Opførfel), ulæte, n., styg- 
het (Fr. Bg.); (= JHevæjen), jfr. Uting. 
Jfr. og Bæjen. 

Uværfentlig, *ring, *liten, ikke nogen hoved- 
(Sag, Dmftændighed). Jfr. Mbetydel, 
Wedel, Fring, #18'k, *kle'n, *styg, fante- 
leg, *fante- (som *fante-færd, -lag). »D'æ 
var ringt gjorte. Jfr. Lumpen, Slet; 

Daarlig. 

Uægte (ulovlig), u-*ægte; (førfalftet), u- 
Fæpte, falsk, W. (Søn, Datter), Hfrille- 
(sem, -d.), frille-båren. Molb. WM. Barn, 
lausing, m., laus-unge, laus-barn, lausing(s)- 
unge, *lausing-barn. 

Ucendſet, u-*ansa!, u-påagtet, *van-mæt”, 
van-vørd, y, ikkje etter-håd', over-set. 
Nærbødig, *u-ærog. Mk. færelaus, *skam- 
laus. U—t, noget, n. *vanverdande(y). 

Lm. Jfr. 2Erbøb. 

Nærbpdighed, ognlejse? ogeløjse? Av 
ogne, f, oge, m, 3: „Rejpelt for en 
Berjon”, van-verdsle, y; f., vørdlejse, y, f. 
Jfr. 2Erbødig, hed, 

Nærlig, *u-ærleg, u-*rejdeleg, *utru; (fom 
jer miſtet ben borgerlige Eve), ære-laus. 

. Straf, vanærende, *van-ærleg refsing? 
*Vanærlig ær ,flammelig, haanlig”. 


Uærlighed — Waisenhus. 927 


Uærlighed Gitte det Modfatte af Wrlig⸗ dæ” va” knapt me temde(i) hane. 
hed”), jfr. æreløjse, f. (Temje, i, —de), pine. 

Uøinelig (jaa lidet el. fjernet, at bet iffe | Uptet, *uvan, *uvand; (uerfaren), — 
fan ſees), u-*tækkjande, *u-sjgjeleg, u-| styveleg. En slik person kalles en *sty- 
*temjande, i. >*Han flaug så høgt, at| ving, m. Jfr. Uerfaren, 





V. 


Buble (Banbblegn), plese, f, blære (blere), | Baffeljern, *kake-jarn; (finere), *æs"-jam, & 
blæmme, f. (blæme, blejme); (bed Gnib⸗ (Ə: i skikkelse av 25e). 
ning paa Træ, f. Ge. ved at ro), trebole, f. | Bag, uste, los, svævende, ustadig, om- 


Bablet, plesot, blæmmot. flakkende; ugrej, tvi- el. flertydig. 
Vaccinium uliginos., jfr. Bøllebær. Bagaboud, fant. HD: Mk og ”fark 
Barillation, se Ballen. og *farre, m., gle bases -fant, *lands- 
Bacillere, se Bolle. laupar. Jfr. Landſirhger, 2.-Iøber. 
Bade, *valde) (vå, vadde, våddå) (— vod), | Bagabønbere, ræse (-te), *farre, *ralle, 
vasse(ar). əVa' ie; mk. >va’ elvi, snør. | rangle, *svive om, stryke om(kring). 


Mk, *vaden, 9: gjennembadet. (Gaa i| Jfr. Flatt, Streife, Vandre, Baga- 
Band, dybt Gres m. m.), *vaspelar),| bøndlerende), *vid-ræsen. Lm, 

vade, Fyasse; (pladſte el. arbeide i Bæbde, | Bagabondering, rangl, rangling, f, om- 
ugtigd. Nr *sabbe, *subbe, *svabbe. | —-svev(i!), nm, ralling, f. 

. Søke, Bi (b4B) Sne, *vidle(o)|Bage („bevæge fig gyngende, H og ned 
— stolpe, ar. B. moiſomt i Sue]  fvævende; om Stibe: holde fig vel over 
el. Dynd, ”grynne (dv. grynning), stolpe. Søerne, iffe buffe for meget”), jfr. *vake 
Mk. stolpe-fere, -væg(e), 3: blødt Føre, — eg.: „holde fig over Bandet, itte 
Bei. W. i Dynd el. Søle og Smubs, gnie“, sBåten er 50 fal’, at d'er knapt 
vaspe(ar), strople(u); dv. stropl(u), n -| so møket(y), han vakere. Mk. *vake (og 
Bange for at bade, *vad-skjær.. *yade) siges også om fisk, som- „vijfer fig 

Vademekum, eg. gå med mig; benne-bok; i Bandfladen, fogmmer ovenpaa”. 
lomme-bok ar av lystige historier el, | Waggon, jærnvejs-vogn. Spor- el. skinne- 
infal*). vogn ær nu tvetydigt, da vi har sporvejer 

Baden, vading, E, *vassing, våde(ø), f. uten bruk av >dampe. Men når sammen- 
stropl(u), f. — (Qnftrengelje med Baben, | hænget viser, hvad slags sporvej som 
fjær i dyb Sne), vådul o), m, (vaul).| menes, vil bare vogn være nok. 
Badende Gang, våde(o), f. Bagt (Bevogtning), vakt, f.; (Nattevagi), 

Babefieb, va(d), m, vadstad, m, Mk. valen mi Gold BG e ORG 
vaul (eg. vådul), m., pet meget grundi vake op overly), — EM ar, 2: nn, 
Sted el. Sund, fom man fan babe i”. fom holder 3." d vig Tid at bagage 

Som —— på vakt, fe Mk. *skipsvakt, 3: 4 timer. 
ilion), "vakt, >Haldev.; — e 


Badetid, va(d)-mund, n. gjedtelbund, h — 
Vadimonium, borgen, tåberøsle, ç, | Bagtelhund, hense-hun 
(y) (om at ville — i — es Bagtellonge er Crez), *3ker-rikse 


Babmel, vad-mål, n. Hos I. Aasen i a aaben * våkef(o)eld, n. 
16 ulike former. GL n. vaðmál; sv. — a Ji. B av), (oe 
vadmal. Gl. n. våd, Slade, Bagtpoft Perſoner, — holder V.) vakt, f. 

Vadmels Fraf, ulle, f. (også "ulla-skjørte | Baie (n. t waien, 2: blæje) (bevæges hit 
[sky-], u-.skjørte, f.; adskilt fra ul-| og bid af Binden og tillige holdes ud- 
skjørte). ftraft”), jfr. Bite. 

Badning: udruſte til B. (forſyne med tæt | Waifenhus, barne-hus, barne-hjem, op- 
Foti), vade (de); nofteft" vede seg, | — fostrings-hus, berne-hus (Molb.); berne- 

ta" støvler p hjem (H.D.), forældreløses hus. Fr. H. 

Badjær (Holl. waedsack), jfr. Tværjæl (som | Sv. barnhus ær snarere »Hittebømnshospi- 
efter Molb, ær det samme). | tale. Fosterhus? i likhet med fosterland, 

Vaffel, *jarn-brau(d), jam-kake, fy *av-| f.-len (foropfostringslen), Også i * bru- 
lættor (f), [vaffel-kake. kes foster, n; likesom fostring, f. for 


928 


opfostring, opdragelse, For Waiſe fore- 
slår H, P. 8. enling, med tilh, enling- 


hus. 

Bakanſe, ledighet, tjenst-; æmbeds-ledigh. 
B. å Brejtefalb, præstløjse, f, præste- 
Tøshet, præste-ledighet. I likhet hermed: 
skrivar-, fute-lejse; *konge-l. (2: Inter⸗ 
regnum). Å 

Bafant, ledig. 

Bafcinatenr, kop(pe)-sætter? Ykvejse-potar? 
kokoppe-inpoter. Meyer. (Langt og tungt 
0 


Bafrination, inpotinjing (av kokopper); 
kop(pe)-sætting? kopping? (iblant: ko- 
kopping?) Jfr. Bakcinere, 

Baleinations-Atteft, *kvejse-sætelle), *k.- 
pas, *bole-sætel, *påke-s., koppe-vidnes- 
Pa H. D. D. + koppe-seddel. 

Vakcine (Kofoppematerie), koppe-*våg (ə: 
»voere)?, -æmne?  Koppe-gilt-æmne 
(Folkevennen), kokop-væske. H. P. S. 
Jir. Kopper. 

Bafcinere, — kopper, sætte k. (kvejsor 
osv.; se Bafcination) ; inpote, koppe (d. +), 
H.D. Koppe(ar) brukes i * om at sætte 
blodkopper, men.kunde vel og brukes 
om at Valcinere, eller, ved tvitydighet, 
ko-koppe, H. P. 5.: kokop-pote. Det 
næmmeste vilde nok. være en række som 


(at) koppe, (en) kopper, kopping og koppe- | 


æmne el, -frø. Mot tvi-tyd, kunde iblant 
brukes utvidelser som ko-: ko-koppe, 
kopper. F 
Baler (n. f. wader, o: ſmuk, net, pynte 
lig), *pæn, *net, netvoren, *plænt (*rak- 
ker), flagom (*logom), fridlejt, *fager, 
Fin, *frid (*fri), *snil(d), *dåmleg, *væ"n, 
(plangt oftere”) ve'n(ee), vensleg. Gl. n, 
vænn, 2: lovende; skadvænn, ådaudv, 


Sv. vän, tæffelig. Jfr. Stjøn, Sinul. | 


Mk. og *tægleg, *hamleg (av *ham, 3: 
utvortes, utseende), *hejl-skapad, ikkje 
u-fager, ikkje u-fri(d); fjælg, *suål, *snjær", 


*snodig, *snoten, snørten(y). Gi. n. 
snyrtilegr. (Sømmelig), "likt. Det 
var så likt, at du hadde gjort dete. Det 


var likare av deg, om du hjælpte ose. 
Belartet), snil (Østg.), *gild. Jie vat- 
, Uu-vænleg (u-vændeleg, uvænsleg); 
på tvænlegr. Jfr. Nanfelig. Bal 
(fmutt), *snjæl-lejt, *snil(d)t: »fare 
snildt åte; (artigt), *med snilde. Over⸗ 
mande balfer, *nau(d)-ve'n, -vakker, -fin. 
Med v. Anfigt, Hud, Form, *in-lejt, 
*frid-L.; (0. i Fødderne), snjæl"-fet"; (af 
Y. Ubdfeende), snjæl-lejt, *skirlagd, JG 
—vaksen, Jfr. Fin. $B. ved førfte Die 
HA Fbrå'-fager; motsat flang-tækkjeleg. 
VØjøre v., snørtety) (—e); jfr. Ponte, 
Pudſe. B, Udfrende, snort(y), m. Blive 
W., *fagrast. Blive vakrere, *fridkast, 








Vakanse — Val, 


*fridne. 8, (flint, raſt, dygtig, efter det 

t. vader), Å ped an a *staut, 

"frak, *fræ'g, *spræ'k, Ykræv, *gjær, 

traust (jfr. gl. n. vaskr, 2: raft og ufor: 

færdet). I den første mening (fmu) brukes 

vakker iblant også i %*, i denne siste 
e. 


Bafferhed (Stjønhed), *fridlejk, frid', f., 
*fridskap, m., snildskap, *finskap, m, 
venlejk, m. (gl. n. vænleiki); (Mrtighed), 
snildskap, snildhejt. 

Valle (t. vadeln), *vingle, *vagge, frugge, 
*rugle, *rigle, kåvle(o), “janke, *slage(ar), 
rage, skrekast(i), vælte (— valt og ne), 
skjage(ar?), *skjangle, *skjaltre, *lakre 
(jfr. likre, lukre, lækte), *stabbe (gaa 
patlende), tvege (2: gaa vaklende el. tungt, 
fom med en Byrde); kveke (i, -ar), jfr. 
d. hvege, sv. * hveka, gl. n. bvika. $. 
fremad, *starve (som den trætte el. syke, 
gamle), *stauke, *stinte, Jfr. Rolfe, 
Rave, Slingre B. (ligge i vaklende 
Still), væge (e, — vog); (være ufitfer, 
ubeftemt, b. i fin Beflutning), kveke 
skveke(i), vikle(ar), *rakle, *tvi-hugast, 
van-ave seg, *tvike (sv. tveka), vele(ar), 
tvisle(ar). Jfr. Uftabig. Faa til at v. 
2: gynge, vifte), *rugge, "rigge, *rikke 
2: vridke»?e). (Som iie v. el. mod: 
iger fig), ordste(d). (Uden at v,), “traust. 
»Stande trauste. 

Ballen, rugging, f., rugling, f., slingring, 
‘f, rugl, n., vingling, f., skjangling (til 
Fskjangle); tvi-hug, m.; (uden 8.), *stad- 
lege. Jfr. Tvivl. 

Balfende, *uste, ruggal; skåtal(o), skåt- 
viko), tvi-huga(d) (jfr. sv. tvehågsen), 
skjåslen, *van-even. Jfr. Ubeftemt. ØB, 
mel. 2 forſtl. Bejlutninger, tvi-huza(d), 
tvilrådog, tvi-rådog, *tvi-tænkt, *tvi-tyk- 
kjen. (Som gaar ufilfert), *rulten, *ryl- 
ten; (jom [et vælter om), *vælt, fu-ste, 
B. Gang, *starving. Jfr. Batien. 

— tømme, rydde, gere ryddig 
-delig). 

Batunm, tomt rum, ede; tom-rum. H. 
P:S 


Bal (eg. „de Å Rampen faldne”, Molb.; 
gl. n. valr, „de faldne“), lik, fallen 
kæmpe; slag-mark, kamp-plas. Val for 
slagmark stetter sig næppe til gl. n., 
der valr siges om »de faldnee, og ikke 
om nogen Plads. Dette ord er det t. 
Wablplag (H. D.) ell. Walpi. Val ær 
= Gefecht, Leide. Val, Valen hos våre 
skalder ær vel en korting (støtting, y) 
av det tyske Walpl. omtr. som Bauta 
for Bautaften. Dærimot kunde vel slag- 
mark, ænda det kan være vakt til liv 
ved t Sdlagfelb (H. D.), få gælde, da 


Valbirk — Valse. 


vi har slag og mark i tilsvarende mening. 
H. D. vilhastridsvold. I "haves val-stad, m. 
Prum Det danske $. ær et slags lon, 
Acer Pseudo-platanus (platan-løn, So- 
rensen). Va'lbjørk siges i " om bjørk, 
for så vidt den er flammet, rikket, i veden. 
Jfr. 2ø9. 
Baldhørn (L. W.), skytter-horn? skog-horn; 
nbrugt af Digtere”, M. Hammerich. 
Jegere ær tysk. Også vejde-horn? el. 
når talen ær om sjagte, 2: vejdeskap, 
bare horn. Vejdehorn i * ær ellers = 
gj Sølehorn, fnafoni paa Snegle, Jnfekter 
el. Krybdhr". 

Balen, se Baalen. 

Balere, gælde. 

Balet, tjener. 

Balet, zavskede. Jfr. Afſted. 

Baleur (lat. valor), værd, pris; 
djærvhet. 

Bal fart tt. Wallfahrt), *pilegrims-færd 
(også H. D., Allen), hellig-færd? (i lik- 
het med Fhejlag-dag, hejlag-dom), sæle- 
bots-f.? (efter gl. norsk mening: til bot 
for sjælen, til helsebot for sj.). Balfarte 
(efter pe tvalffabrien), gere hellig-færd 


sag, Tal, n. n. val; sv. val (til 
*yælje — valde); (Ubføgelfe), *kjosing, 
væljing, f., (ke) 
— — : »ha valet og ta(ke) skalet«, 

e Strabet. 

Balgbar —— væljelig? 

Balgcenfus, val(g)-formue (som en må ha 
for at være væljer, eller væljelig, valg- 
>bare 

Balgdef raudation el. ee el. ⸗be⸗ 

brageri, val(g)-svik, 

Balgdiftrikt, — (dansk blad). Jfr. 

ting-søkn, kirke-sokn (gl. n. Pingsökn). 

Balgforretning, va'l, n. 

Balgforſamling, val-stæmne, f., *val-møte, 

valle) ting Molb. (for kongeval). 

Balgtandidat, val(g)-søker. H. D., Dr. Ros. 

Balgfapitulation, valg)-forlik, »hånd-fæst- 

ninge, val(g)-tinging? Jfr. Underhandl.,, 
Dverensfomft. 

— (som i Tønsberg 18622, i 

val(g)-knipe, -klæmme? 

Balgfouvent, #yal- -məte, -ting. Jfr. Balg: 

forretning. 

Balgmanb, — væljer (—rlge—). 

Balgmøde, jfr. B.forjaml, 

Balgret, val-ret(ee), m. 

Balgflægiftak 
Dro”), åndelig itupe ånds-sk.? 
pEgentl. (i Kemien) om ben Egenſtab 
o3 višje Stoffer, J de heller paa 
pet ae hinanden end med andre”. 


mot, 


Tir. Affinite 
Balgfprøg (,et Sprog, en Sentents, fom 








fyll, Øjøre nyt B., #vælje | 


| Ballef 


nyt efter bet T. optaget | 


929 


man — en enfelt Mand — ifær Gar ud- 
faaret fig: Symbolum=), ord-tekje, > 
#ord-ta'k, *ord-ta'm. #mun’-ta'm, 
D.; #ved-kvæ(de) (ve-kvæ, vi-kvæ), 2 
ved-stæv, n. (ves-stæv, vis-s.); 
Lm. Jfr. yte sk 

 Balgfted, val-stad, 

Bafgtid (beftemt id til et Valg), val- 


Balidle), gyldig, rets-gyldig. 
Balidation, stadfæstelse, 
Balidere, gælde, gå (om mynter); lade 
fælde, god-kænne, stadfæste; gælde mot, 
are til, motsvare. 

Balke (rule, gnide, t. alten), *mele(ar), 
tove (-de); *stampe. B—8 (filte8) fante 
men, Tame tevast. B—t, *toven, 
*tøvd, Toiſtykke, tov, n. Jir. Vaſte 

— ‘stampe, E 

Baltuing, stamping, f., tov(00), n 
tøving, f. — Jndfvinding i 


mon(u), m. 

Balknude (,funftig Knude paa en Svebe“), 
val-knu't, m: 

Balfat, gjælk, ; også jalk (gl. n. jalkr), 
gæld-hest? (i likhet med gæld-buk', 
-ver, -okse), *skåren hest. Motsat ”gra'- 
hest. 

Balle, mese(y), t; (fur), syre, £. B., fom 
friller fig ved Melfens Sammenløbning 
i fold Tilft,, uden Kogning, utogt, *rå- 
mese, blæng(e), m 1 Mk. *blængje = 
sste(y), >: flille Often i Melfen fra Bal- 
len.. Bundfald af fogt B. (Djtebærme), 
mjor, n. (*mer). Mk.: mese-blandef(y), 
f, mese-bri'm, n., *bri'm (prim, brem), 
>: blød Dit af indkogt 8., = møse-smer, 
på *mase-laupe („om opſat Melt), 

: flilfe fig og Paffett B.; møse-ost = 
m.-smør-o. (*brimost). Smørvalle(gjærne- 
melf), saup, n. 

Balleoft, *mase-ostly). 


tør, n., 
hp tav- 


mør, mese-smør, m.-brim, 

Balmue(Papaver),valmue (ander ”valmo, m. 
Sv. vall-mo. 

Balnød, val-nå't (-»note), f. 

Balplada (i ren Bøger: Baliked), slag- 
ste(d)e, n. k, kampplas, valstad, 
m., a (gl. n. vigvöllr). Jfr. 

al. 


|Balrov (ro, jom — paa dede 
M.fter*), jfr. gl. n. valrof (f. = v.). 

| Ballt)8 é. — en Dans), m'i, m. 
*vosse-rul), tvi-turning? (-tunning), *par- 
svev(i), n. el. parsving el. tvi-sving? 
Svev og sving mærker ,Ombreining". 

Balfe (t alge), vål (0); m, m’, m, 
kavle, m., kjævle, n., tranle, m., rev, 
m. Mk. *kavle-bru, -klop, #tranle-bru 

Jfr. Køle, Cylinder. 

Balſe — med Rul), Frulle, *kjærle. 

59 


930 Valte — 


Balte (t. walten, men bare i ,ffalte og 
— *fare med (2: behandle); *stelle 
ere med, *rå(de) føre. Baltre 

pe ere Jfr. Disponere. 

- Baluation, Evalu—, værdsættelse, især 
landsstyringens fastsætt. av hvad uten- 
landske mynter skal gælde for innen dens 
eget land, navnl, i dettes kasser. 

— (ital.), Balenr (fr.), værd (et av 
»veksel«), nede n,  penge-værd, 
sølv, rede pen — DJ; (en 
Bin jfr. Gehalt. — 2, (en B—S 
„afte B.“; se om dette ord), fast regne- 
el. mynt-enhet („efter hvilken alle Betas 
m er — alle Fra⸗ Tilſtrivn. 
anten finder Sted”), om mark 
dg i Hamburg. $., fait fast — 
størrelse? motsat B., foranderlig, be- 
vægelig, 2: rerlig (stigende, fallende) 
pengest, Mot I £ st. som fast val, ær 
i Norge 4 spå. med tillæg av flere el. 
færre f den foranderl. val. Jfr. 300 -X 
hamb. banko (fast v.) mod omtr. 100 sp. 
Balutaer, fremmede, veksler på utlan- 
det; utenlandske pænge-slag (-ssortere). 
B, modtagen, værdet, det pålydende 
beløp, mottaget; sværdiene m. 
Balutere, baluere, evaluere, værdsætte: 
fastsætte (,ijær Mynter”) pris, værd. 
Bammet (flau af Smag, jor ibet pit: 
rende), *æljen(e), — å — 
æmen, æm", e) (jfr. —— *vimmer), 
klikten, *klien MAT Svale (dv. fvalg- 
smak); lifær om br ' Mand), *ilen, ØB. 
mag, fsmere-smaklee). Jir. Flau, Bem: 
melig, Smaglos, Banbfaltet, Ufmagelig. 
Bammelheb, Bamle (bruges baade om 
Berfon og Ting; om en vis Smag og 
om det, jom vælfer den), jfr. Bænmelje 
og VEltelbeb; Femme, 
Bammeljø»d, *em-set(e). 


Bampyr iftor Flaggermuå, fom fuger Blod | 


af Sovende), enger (Meyer); *flåar. 
Jfr. Aagerkarl. 

Bams („fiò Trøie”), vampe, m, (sv. * vampa), 
kofte(u), f> Jfr. Trøie. 

Ban, *va'n (formen i Bane med”). 
prie van, 2: svære vane, Jfr. *pla van 

Me pla van å gjære dæ". »Han fær 

Blir han pla van å, Jfr, Bane og 

Bane, *van”-, „en ufraftillelig Partikel, fom 
betegner en Mangel el. at noget er for 
lidet”, Vanfer, van-hælse, f., van-takke. 
Ha” vanhejrt nåkot, o, 2: pla hørt noget | 
altfor fjelben". *Ha" vanset, vankjænt 
vankomet, vangjænget. 

Banart (ondt Anlæg), u-to, n 5 Fu-kynde, | 
n. (soke-; sv. okynne); ynd, f., *van- 
art, f. (,fremmebt”). Jir. et 





Vandbælg. 

Bonartet, u-kyndt, —*syndog; *ut- 

— vatn, D „Nogle Steder paa Dit- 
Tanbet vane; ellers vatn (vat'n). erfit 
P., *vatn, mots. sje, m. Mørkt, rod- 
agtigt (jernhotdigt) B. Sa f — 
nm Gl. n. lá, Bædite, : myr f £, 
3: Myr med å; lå-høj 
a: lå, gr. på en — — aanbe, 


urent B.), *daud-vatn. —Band-, 

(evatse-): #vas-fugl, m., -fløde, n., ar 
Vande: (høit, lavt), se dg jfr. 
Zible)vande. Bo: ,Bæl, Brønd, — 
man henter Band til gere 
nejte, n, v--bo'l,n. Drit %., mn 
m. Dragt B., ' gos færd (-forde, -fo T), 
f., vending (vatn), f. Gjennembisdning 
i B., vas-bløjte, f. Reie i 8, (at — 
blir længe liggende i 8.), vas-læge(e), f. 
DOverfvømmelfe af B. (plubfelig Stigen 
i Elven), vas-flåg(o), n. Fan V. paa 
fin Mølle, jfr. "rå vilje-veret (->vedrete) 
sit. Øinene fyldes med B., blive bande, 
føbe i B., vatnast, vaslast, vas-fljuge, 
fyas-renne, ore til B—8 (labe faa 
brilfe), vatne(ar), brønnety); dv. vatning, 
f, brynning, f. Øpflyde B, (om islagt 
Giv), *vatne. vere med B., *vas- 
bære(e). Tage fig $. over Hovedet, 
take seg vatn øver hovudet. Træffe 8. 
(bli gjennembaad), væsse (-te), e. Hau 
flyr hverfen Ild el. 8, — skyr 
— vatn elder værme« (mk. bokstav- 


Bands (af Smag), *vassen, *væsk; i 
— B. ne *glæ; — 
se Vwdſte. 


Bandalisme, vandalsk råhet, v. vilmanskap. 
(*Vilmanskap, ,,Barbari”). 

Bandarve (efter Molb.: Veronica Becca- 
bunga), tykbladet veronika, Sørensen. 
Om va(t)sarve i * se o Buglegræs (Alsine 
media el. Stellaria med: 

Bandaare, Älle(a), f.; ve. n., vas-Å(de)r, 
£. Ji sævje(), pie, og seven(e) fugtig. 
Liden B. i Jorden, sike, n. Isl. 5 
Skotsk sike. 

Bandbeholdning (jfr. t. Waſſerbehälter), 

van-forråd, vas-f.? vas-samling? (vatn-, 

van-s.), vas-gjøjmsle? Molb. har Banb- 
gjemme, Bandholdning, Bandtifte, Band: 


fang. Vaskiste i * ær lullet Band: 
rende”, Jir. Badfin, 
— vas'-blæmm(e), fe Jfr. 
Baudbord paa Kanten af Band, laus- 
tip, f, varbord, n, ”skvæt-rip, £, 
drægel(e), m. 


Bandbryn, se Bandfiabt. 
Bandbækfen, se Ballen og Kum(me). 
Bandbælg omkring en Galv å Fofterleiet, 


Vanddrag — Vandrende. 


tvas-kalv, kalve-hjælm, m. Mk. forneste, 
n. Isl. fornisti (?), -nysti, 3: Fofterhinde. 

Banddrag, -ftrøg (Flodløb), vas-drag, n, 
vas-far, n., v--færd, fa -føre, n.; (fmalt). 
*no'r, Ds 

Banddrager, vas-bærar? Mk. *vasbære, e, 
poverøfe med Band”. (Bærar, € med 
t d. b-len, -pengar, haves i *), 

Banddranbe, vas-dråpe(o), m. 

Vanddrukfen, *vas-drukken. 

Bande (fugte, overgyde), *vatne, væte; 
(ubbløde). *vatne; (v., faafom Kvæg), 
Fbrønna (-te, y), *vatne; (berøre Band: 
flaben, f. €. , fuglen vandede"), valt)ne? 
Jfr. Streife; Udvande. 

Bandet (t. Wandel; i Lalemaaden , Handel 
og 8.7), handel. ,Gaentl. Byttehandel". 
Molb. I * ær $. = Qmii Også 
levna”, m., liv, n, „9 nyere Tid over 
ført” i dansk. (Det t. Mandel mærker 
eg. 1. Forandr., 2. Forandring af Sted, 
2: Gang, 3. Gang gjennem Livet, >: 
Liv, Levnet). 

Bandet (,fom imager af B., indeholder 8.%), 
jfr. *vassen, *væskjen(e), *vasful. 

Bandfald (efter t. Waſſerfall?), for, m.; 
(med tilftrælfelig Højde til at brive f. E. 
en Mølle”), vas-fal”, n. Blandingsord: 
fosse-fal(d). 

Bandifade (Bandets Dverflade), vas-mål, 
n., skorpe, f, -trø'm, m, eloh m.; 
sjø-trem, -1å'k(0), n., -skorpe, -mål. 2*Up 
ilågenle. Over Bandfladen, *ova-bords, 
ova-sjøes (egent. over Baabens Høide). 
Ligge ret efter B. (lige høit med begge 
Ender, f. E. om Baad), *mar-vægele, 
— vog). 

Bandfiod, flaum, m., flod, fẹ, føde, n, 
vas-fløde, n, flom, m. lom i dansk 
ær „ibt Lænde med Banbddrag"; jfr. å * 
ste(de), m., 2: Gngflade langs Basdrag 

om iblandt ſtaar under Band). (Nfædban- 
ig 9.), ov-vatn, n. (Bandets Stigning), 


op-flåg(o), n. 

Bandfri (tør), *vas-fri. 

Vandfugl, vas-fugl, m. 

Bandfuld, *vas-ful”, *vas-kjæntt). 

Bandfælde (Rotte: el. Mujefælde, fat paa 
Vandkar), vas-fål, f. (0). 

Vandgræs (,,Siv"), vas-gras, n, 

Bandgrod, *vas-graut („til Dmilag paa 
foge Zemmer”) Anden P., graut, m. 
Mots, *setgraut, 

Bandul, vas-håle(0), f. 

Bandhule, vas-håle, f, hel, m,, dam, m., 
lon, f, put" (pyt) m. 

Bandhung (Privet), kamar, m., tyne, n. (av 
tun, n.), høske, n. (y) kvink, m. (,før- 
mobentlig fremmeb Drd”). Gl. n, kamarr. 

Vandhvirvel, kværvel, m., ring-straum, m., 
ma'lstraum, ave, m, ævjele), f. Sv. * 








931 


ava, ave. (Gfvulp af noget, jom fynter 
i Bandet), pulder, m., org (272), m. Gul- 
ning i Midten af en By krærvel- 


or m 

Bandhyld (Stkovhyld, Koalfveb, Viburnun 

Opulus), kros-ved (også kalt *bejn-ved, 
*ylyaraun. Men dette er ikke den rette 
bejnved, Mer aquifol., på dansk Rrifttørn). 

Bandig, *væte-ful”; se Bandet. 

— vatning, f; (fom behøver B.), 


-trøngd). 

Vandkar, vas"-så, m. Jfr. Kum(me) og 
Betten. 

Bandfunme, vas’-tro, f 

Bandledning, vejting, f. 

bringe, de vejte-rejr, m, 

Bandlilie (Nympkæa, d. Malande), punge, 
f., vas'-rose, fa, v.-blom, m., v.-soleje, fay 
v.-gå's, f, kjenne- (»tjørnee-|blom, nykkje- 
— kjønne-dåse, -fru; *akaleje (akko- 
eje). 

Bandloppe, vas-sprætte, f, v.-loppe, f. 
(Inſelt, føm hopper paa Bandet”). 

Bandløb, rå's, f. (vas-?). 

Banblød, *vas-laus (dv. vaslæjse, f.); vas- 
tråten? (i likhet med *mat- el. *kost- 
tråten). 

— Fyas-lejse, — strote), 
n? vas-*trjoting? Jfr. Mangel, ør. 

——— vas-kav, n. "3 


| Bandnymfe, jfr. Undine. 
Vandpeber (Polygonum Hydropiper), pipar- 


(peper-)gras, n. (i), vas-pepar, m. 
Bandplanter, gror, m. Mk. *sje-gror, 
*vas-gror; *vas-gras (2: ,GræSarter, fom 
borger i Band”). 
Bandpoſt, se Bandfpring. 
Sandpyt (liden Vandjamling paa Bei, 
art, Gulv), dam, m., flo, m., dape, 
m., dæmme, f., sejle, f, le'k, m., hel 
(y) ma lo'n, £. (gl. n. 16n), kjejl, m., 
ut" (pyt) m. (Rette af 3. eller bybe 
etfe), *lekje-drag. (Fuld af 8), løkjot. 
Bandre (t. wandern, eg. færdes til ob), 
*rage, *ralle, *rangle, ane(ar), *andre, 
*flakke, *rakke, *ratle, *rakle, *færdast; 
*drive, vangle, slenge (— slång, 0), 
ænje(ar), ræke (e, — rak); vandre („nýt 
Dro”). »*Vandre seg væke; jfr. »*tulle 
seg borte. Jfr. og Gpabfere, Tumle, 
gene Forvilde fig, Blinbt hen, Streife. 
. (fom Planet), færdast. B., heben, 
*starve av., $. ud, flytte ut, fare ut. 


Bandrefiif, fær(dje-fsk. Jfr. Treekfiſt (og 
Trælfugl). 

Baudrelyft, *færde-hu'g. 

Bandrende, *væ"g-farandele). B. Ridder, 
vid-fårog(o) ridder, fvidfaren, vidfårål(o, 0), 
T., rækande(e) r? ®. Stjerne, gang- 
stjærne. Jfr. Bandring. 


932 
Band-Rende, Iffet, vas-kiste, f. Jfr. Vand⸗ 


ar — d Jir fi 3: 

andrer, ærd-man. r. farre, m. 

, omflatfende Perfon”. Gl. n. farri. "Mk, 
fark, m., *fant, *færde-fant; *som 


er på vide-vang — *som bur på 


vid-hejm (2: fom b., flaffer, foærmer om). | 
are, færde-lag, m., f.-følgje, n. (y). 


Bandr 
di — — a 
mflatt.), rækster, e, m. m- 

Se set — kste- : rækste- bikkje, r-riddar? 
— færd, f, fakking, f., slænging, f., 
ænjing, f. Tfr. Omflatfen, B. vide om, 
vidvank (J. Lie), *vide-vank, n. 

Bandringé ane, ”færdes-væ'g ? * færdings-v.? 
(Bægge siges være = ei til et San: 
delstted”). 

gandringdgang, se se — 

Banbringsløb, d. B. gang. 

Bandringsmand, se San batt, 

Bandringsvei, se B.-bane. 

Bandrotte, vas'-vånd(o), m. 
anbjtjel, vas-skil(i'), 
marke-, væ"g(e)-skil. 

— (Banbfang paa et Møllebjul), 


genrer (Apdrephebi) 


Banbflob. 
Vand sone) vas-orm? 
Bandjpand, ser med 2 Ganter, at bær 
— erføner, så, m, stamp, m. 
DA m, sår, 
— se Bandflade. 
— spring, m.; 


Bandilant, høi (ved Ev), ste(d)-fylling, 
Elvebred. Elvenes fædv. B. 

Sag vætter-ste(dje(e), n, Med 

høi, lav B., *heg-sjøa', — B. 
er iffe fandan (nu), *han æ" ikkje så sjaa’. 


n? land-, 


Jfr. 


, hunde-galskap. 
berftrømmen), 


(ji Byerne”), 


Bandjted (Brønd), ålle(o), t. $. paa en 
Gaard, de n Beien derhen, 
Fyas-væ' 


Banbiemning (at ftemme D.), "stemming 
(vas-), vas-stæmme, f. ? (jfr. *blod-stæmme); 
(Bygning at flanbfe — ved), dam", m, 
dæmming (dæmning), f. 

Banditof (kydrogene), van-æmne? Ver 

Ørsted: brint. Jfr. Drygen, 
Ørsted: ilt. 

Bandjtraale, strøejm, m., rer T, m., sprøjt, 
m., spræ'n, m., stræng, m., skvæt", m. 
Band vælg, se Bandhvirvel. 
Bandjøger (fom paavifer Bandaarer i For: 

ben), vas-finnar? (>: som finner, opleter 


v. — Sekje ær * ikke = flejte el. finne). | 


Bandirug, vas-*tråg, n. (-»troge)? vas-*tro 
(f.; fl. trer) Mk. fkupe, *brye, Jfr. 
Olde, Trug, Rum(me). 

Bandtæt, *vas'-tet' (ee). 





| Banhelde, 





Vand-Rende — Vankundighed. 


Bandyei — ſom man kan EO) re 
lej(d), f. (froslej, 3: rods el. rors-l.), 

Bandværter (Bundvært.), vas'-gror, m. 

Bane (,tilvant Egenft,”), vane, m., vande, 
m., vænjing, l, tame, m. (sv. * tamme, 
tama); (aarlig), ulag, n. — %. (el. Vil: 
bøieltghed) til noget Ondt, kjem, m. 
Komme i P. med, vænjast med. »Ejn 
vænst med dete (di). —»Hesten hadde 
vanst op i åkrene, >: havde faaet B... 
Rommen i P, med, fya'n, *vand: >Eg 
er ikje van (el. vand) med dete. Jfr. 


anne. $ 
Banedyr (? om Rovdyr, fom vænne fig til 
at bejøge et Sted, en Gaard), vænje- 


trol’, 

Banfør Forte 

Bang, Bænge (indhegnet Mark, Alger el. 
Eng”), gjor(d)e, n. (jore, agjerder, 3: 


et inhegnet, omgjærdet jordstykke, hjemme- 
mark, *bø, el. utmark). Vang i * ær 
,Gngflette, Bræsplan”, 

Bangeled, grind, f., led, n, Fgjærdes-gr., 
«led? 

Bangeflifte („aarlig Omſtiftning af Ban: 
gen til Sæd“), jfr. Berelbrug. 

Bankeld — van-hæppe, 
u-lo't(u), m., u-fy f. (u-fyld, old, 
Se o held. B. ANA) ut-skjæmme, f. 

*skjæmme ut, lyte(ar), van- 
pryde (ode). Jfr. Bangire. B., av et 
gl. dansk »helder, 2; klæde, sømme. 
Molb. 

Banheldbet, Ayta(d) (Flyt), fskjæmd, 

Banhellig, *van-hejlag. 

Banhellige, *van-helge. 

Banhjemmel, mislig hjemmel, m., m. hej- 
mel, m. (bægge former brukes i +), 

Banholden (brøfthølben), *van-faren, *van- 
— ille faren. Jfr. Broſtholden, 

en 

Banitet, få-fængelighet (»forrfængel.); for- 
gængelighet; inbilskhet, (et) selv-tykke 
(Molb.), storvorenhet? storverdighet? stor- 
— (til *storvoren, storvørdig, y, 
*storfælt), skry't, ky't, kyting, f. Jfr. 

st Forgjæng., gnbsildit, Pral., 
toragtig 

— Bord, Plante), *van-kant. 

Bante (t. wanten), (fireife om), se Bandre; 
(„ber vanker Smør, Puns*), gives, fås. 
B. i etu, komme, være kænt i et h.? 

Bantelmodig (t. wankelmüthigh, *tvi-rådog, 


Hvihuga", tvesinnet, -sindig (H. D.) 
u-stadig, *u-ste, *lonot, *lonefængjen, 
*g-jamn. Jfr. Miftadig, Batklende Bæ: 


gelfindet. 
Bankundig, *van-kunnog, *v.-kunnande, 
*få-kunnog (-nig); gl. n. fåkunnigr, sv. 

nnig 
Banfunbigheb, van-kunne, f. (Lm), få 


Vanligt — Vansmægte. 


kunne, f. (Lm.). 8. i Øriftend., hejd- 
ningskap, m. 

Vanlig(t), *vanleg, sædvanlig, "va'n(t), 
vant, m.: »%Som vant æ' (er), el, som 
vanten æ'e, o: fom bet pleier (gaa). 

Banlytfe, uhap", n, uhæpne, f. (jfr. Uheld, 
Ultzkke, Vanheld); (paa Fæet), *u-hår, 
m., uhæmje, f. Jfr. Uheld, Bantrivfel. 

Banlyktef, *van-lukkast. 

Banmagt, van-magt, f, u-mægdf(e), f, u- 
mægjele), n; armod, f, ør-mægt, f, 
magtløjse, f. Jfr. Svaghed, Ufmagt. 
B, (,Uførheb*), uføre, f. 

Banmægtig, magtlaus, magt- el. mærg- 
stålen, o. Jfr. Svag, Afmægtig. 

Banrygte, *vondt ord (på seg), låkt lov, 
D., van- el. u-"frægd? (frægd, f., >: 
Ere, Berømmelje). 

Baurøgt, van-rekt, f., vanhævd, f. 

Banrøgte, tvan-agte. Jfr. Forfømme. Bt 
(førfømt), styrlaus; (ødelagt bed For- 
fømmelfe), *ut-load, *av-los (gård, 


jord). 

Banfaltet, *van-saltald); *kjærv pash 
gl. n. þjarfr, >: ufpret, sv. kår 
(dv. *valg-smak, 2: flau &.). 
walgen, >: væmmes. Jfr. 
Flau, 

Bent og Banfire, se Bangir og Banjire. 


Smaglpö, 


Banitabe, *van-skape, *forskapefar, -te). 

Vanffabuing, *van-skapning, m. 

Banftabt Stilfelfe, *van-skapna(d), m. 

Banffe (nu forvanffe), *skjæmme, *tyne, 
*forvende (-de). 

Banffe (, Feil, Lyde, Mangel”), jfr. *vanske, 
m. (2: , Feil, Lyde; indring”). 

Banffelig, "vand, "vandig (av *vande, 3: 
AE vandsleg, vandsam, fvond, 
+(v)rang (»Frangt verse, 3: Inubret, ban: 
ſtelig at lære); Ffu'l, *båg, *amper, 
*manpg-slungen (jfr. Ynbbillet, Ford.); 
også tår'-(0): »tår-næme, n., *t.-næm, 3: 
tungnæme; *t-føre (gl. n. torfæra, f.) 
5: vanil. Sted at fare over, befværligt 
Beiftytte; *tår-timast, 3: vantrives. Van- 
skeleg („niere Dro“), *trå (trå-kinna, trå- 
mylkt). Mk.: ed vanſtl. 
m. 9. f at finde Beien; "år-vand, uvis 
m. Q. t Aarets Grøde, B, at faa fat 
paa (finde), Gr (til finne), vond (å 
finne, å vite). et er v, at faa det, 
*d'er vandt om det. 8. at formag til, 
*rå, Frau til at få til, *træg'(e). $. at 
forftan, *kunstig. B. for bfelen, 
*n-førleg. B. at gaa (om Vei), *mejn- 
gjængd. 8. at omgaaeg, *van-kvæden 
(før vand-kv.?*), *ord-sår. B. (om 
Omftænd.), *trång(o): »D'er trångt føre 
dejme, de bar nappe Saar. B. at 
føvndysfe, *van(d)svævd. 89. at tale 


5 #valg | 
Tysk *| 





933 


til, *van-kvæden. 8. ni tilfrebsjtille, 
*vand, vandsam, vanskeleg, *kårvand(o) 
(jfr. Rræfen). B. at gjøre tilpas, van- 
skeleg, *sær, vandsam. $, at fomme 
tilrette med, *ansam, *ikkje bejn, *krokot, 
fkrok-ordig. B. at træffe, *vond-skjøjt, 
%vå-s., *rand-høv (jfr. *vå-h., fom let 
{laar feil). B. (føær, Befværlig), Ftrau- 
ten, vanskeleg (»for vandslege); (fom ud⸗ 
Fræver Sunft eller Klogitab), *vandig. 
Hoiſt vanji., *ufer(t) (stælje uf.«, fraz 
raabe fom næften ugjørligt). Jr B,, 
vandelaus, u-vand, u-vandsleg. B—get, 
trautom. Gan har gjort det, fom v—re 
bar, jfr. shan h. vadet i værre straume eller 
si større vatne. $, yøretagende, traute, 
m.; jfr. Dpgave, Prøvefiylke, Ynftræn- 
gelſe, lang. 8. Stilling, vande, m. 
De v—fte Styffer i en Læjebog, vande- 
stykki (ə: -erne). B., jfr. og Rræfen. 

Banffelighed (Befvær), strejt, n, vande, m. 
(gl. n. vandi), vand: (Lm, — gl.n. 
vandamál), vanske, m., vandlejk, m., 
vandskap, m., naud, f., mejnbog(u), m. 
(gl. n. meinbugr), *ærve(d), m. (e) (gl. n. 
erfidr): »dæ" bi ærve«. sDet var med 
naud, at eg slape. sD'er ingen vande 
med (el. i) dete, bet er ingen Runft, itte 
vanffeligt. »Han er i v. stelde, i vanſt. 
Stil. Erhverve med B., tigge. >T. 
seg nåkon fiske; jfr. »t. livet site, binde 
et fummerligt Vivöopholb. Gjøre B—ber, 
*pjære seg rang. ed B., *vandslege, 
*nau(v)t, snau(d)t. Jfr. i Reppe. Usen 
B., #vandelaust, o: let, fimpel. 

Nanftjæbne (Lond, uheldig Stjæbne, Banz 
held, uheldig Gang el. Tilſt.“), *u-lukke, 
van-lukke, u-hæppe, f., 3: held, Ulykte 
Jir. „n, Også u-fylgd (ufyle, 
ufeld”); (Slabe), synd, f. »*Det var ej 
synde, 3D' æ synd på, i, hane, Mk. 
u-skæbne. I. E. Boisen. H. D. (»Van- 
skipna’ ær ,Horben; uheldig Tilft.”). 

Banftjøttet, *van-stelt, van-verd(y), Alle 
råden, *van-skjøjt". Jfr. Forfønme. 

Banjlægte, *væsne, e (0: bli værre), *skjejve 
(2: gaa fljævt, feie [ub]. Banflæg- 
tende Perſon, manne-mink, m. Ban- 
flægtet Perf, ele, n. (Øle, f. ær Brus- 
hoved"). Jfr. Stymper. 

Banflægtning (at vanflægte), *væsning, €; 
jfr. *skjejving (at *skeie, 3: skjævt); 
(vanflægtenbe Perf.), se Banflægte. 

— #usmak; jfr. kjejm, m. Jfr. 

mag. 

— *monast, *kjene(ee, kjenast), 
ør-mægte(ar) (or-, år-m.), orne(ar), *or- 

jenast, *mo'kne (moknast) av (Lm.), 
slok'ne (o: fluffe8). Mk. *mjone, ar 
(mjåne), 9: fyinbe ind; visne, fortørres. 
Mk. også mænast (-test), 3: Wantrives, 


934 


Se og Vantrives; Afmægtig. B. (ifær 
af Froft og Kulde), dæse (-te) (dasa); 


gl. n. Öæsa, oasast, .: dæse- eller 
dæsing-ver, n. Baufmægtet, slokkjen, 
sloknald), *dæst. 


Bant (af vænne), *va'n (,fjælden"), *vand 
(v. til, på, mæ"), *som kan med (, fjæld- 
nujen unde iffe med flærtt Drite”, 
Asbj.). *Van var bedre æn *vand, da 
vand også ær = vanskelig. 

Bant (paa Skib, , Maftetoug"), vant, n. 

Bantalfe („lønne med Utalnen.*),  vantakke, 
være utaksom. 

Bante, vår, m. (B. B.). Mk. ffinger-v.; 
hejl-, love-(00), bælg-, grejp-våt. 

Bantreven (af fygel. Ubfeende), *nåelep, 
*påsleg, nå(djelig (M. Thor.), krakot, kra- 
keleg, utrivelig; (fent opvorende, faftløs), 
tårmen(o). Mk. glot (»krungel.), 
klungrot, 2: Erøget, fnudret. Bt (og 
roget) Træ (fom ikke vil vore), tårme(o)- 
tre, n., krake, m., krækle, e, f., krækse, e, 
f., krångle- (krungle): k.-bjørk, fure. Jfr, 
Hyben (klunger, m.). $, Sloy, tårme-skog, 
m. Vantreven, i, i * ær „boven, for: 
fømmel.” 

Bantrivelfe, se Bantrivfel. 

Bantrives (befinde fig ilde), i-trivast, van- 
hyggjast, van-hyggje ; også ta ilt av 
seg; (flvante), mænast; (om Bært), *sture. 
Jfr. Stampe (ftan å). B. paa fremmedt 
Sted, forhyggje seg, van-h. seg. 

Bautrivning, en, grav-ælde(e), n. 
n., kræk-æ., n, nåkke(o), m., nå 
(nået.), naudarting, n., krake, m., *krabbe, 
m., tase, m, hyming, m. =*Krake 

#krabbe også om dyr. Jfr. Siatiel, Kryb 

Bantrivjel, u-trivnad(i), m., #van-t, u-triv- 
skap(i'), u-trivsle(ii), f,, van-hævel(e), m. 
(—hivel). 

Bantro, en, van-tru, f (= Bantro, Abj., 
i bægge mærkelser). 

Bantro (utilbpielig til at tro, modſat let⸗ 
troende), fvan-truen. Vautro (ilfe el. 
faljt troende), *vantruande. Jfr. Mis⸗ 


troiſt. 

Banvare: Stade gjort af P., Fuvilja værk. 
Jfr. isl. óvilja verk. 

Banvit, *galenskap, gapeskap, m.; (fille 
Galjtab, Forrytthed), ørske, f. *Vetleise 
og galenskap ær nok stærkere ord. 

Vanvittig, van-vetog(i) (i denne mærkelse 
gfiælben 0 

alen, *få-vi's, få-vetog (-vituge); | 

i ældre danſtn. Strifter = taabelig, ufor: 

anb.), *fåvis, ”fåretog. B. Perf., dåre, 


nå-æ., 


ting, n. | 


fones optaget af Danfi”), |. 








m., galning, m. Mk.: *dåre-hus, n, 
— E ” i 
ite, mispryde (H. D.), misklæde (H. 
Då, *skjæm(m)e ut, *vanpryde (-de). | 


Vant — Vare, 


Mk. av-ynde (fynsk, H, D.) Sv. mis- 
pryda. Jfr. Banhelde. 

Bangir, lyte, n, tyne, nm; vanpryde, f., 
misprydelse (H. D.), tjo'n, n. 

Banære, van-ære, f, skam, f, tjon, n., 
3: „Noget, fom man blueg peb”, 

Banære, at (,formindfle Æren, berøve En 
noget af þan %6.”), *van-ære? van- 
ver(d)e(y-e). Jfr. Gaane, Ringeagte. 
Banære fig, skjæm(m)e seg ut. Mk 
Fvanærleg, banærenbe, vanærlig. 
æret, *ære-skjæmd. 

Bapenrå, *let-æling, *vas'-æl., *hug-be't, 
*mot (3: Kvalme). Mk. kor, *kvær, 
kjeve. (Se Kvalme, Kvalm, Beklemmelſe 
Kvælv), Også mismot, ondt lune, u-lone 
(w), E, fulag, *vim, n. Se Humør. 

Bar (,vaapasjende, forfigtig"), *va'r, *var- 
sam; (meget bar), *varlåten; (opmærfjom), 
"var (sverte vare). 3, blive (mærte, 
pine noget, fom er langt borte), tækkje 
(-te), temje, i (-mde). Gi. n, þekkja. 
Jfr. Pine. 

Baragtig (fom itte flibes ub; fom beſtaar 
længe), *tålog(o), *varig; (fom barer 
længe), "varig, *varog; (fait, fe Gr. i 

HEN *ste, *irottog(oo), ftrå, ihærdig 


or 
sv. ihärd 


rdig). 


Ban: 


Baragtighed, varighet, stadighet, trot, m., 


stehejt, fstølejk. 
holbende. 

Barde (— Baun —, eg. Bagt, Udlib), Fvete(i), 
m. Var(dje i * ær vej-mærke, især op- 
stablede stene. Dærtil opvarde en vej, 
a: forfyne B. med Barber. H. D, efter 
Barth. 

Bardein, prøver (som prever mynters lø- 
dighet). 

Bare (2: Bagt, Opfyn; fom i: tage V., 
tage fig B, tage B. paa), jfr. Ftalk)e 
vare. Se mere under Baretægt. Jir. 
Banvare, Stjernevare, Baretægt. Tage 
B. paa, jfr. Dmbbagelig. Bare, fom i 
Barehold, hus, -ilb, -taarn, ær samme 
ord som i Barde, 4 

Bare (Forvarfel for Døden, i ben Syges 
Lignelje”), jfr. ha'm, m., hu'g, m., fåring, 
m. (»fore-), *framfare, m., var-divle, n., 
føre-færd(y - e). 

Bare (Handeldartikkel), vare, f., gods, n., 
føre, n. Barer, fom føres til Byen, 
by-føring; f. 

Bare (vogte, pasfe), *vare (-de) (av. sig», 
2*y, sege); (minde om, gjøre opmcerkſom 
paa), *vare, *varsle. Vare i * ær og 
= blive opmærkj.: >da" kan verte, fer 
du varare. 

Bare: vedvare, "vare, *halde, *halde ut, 
ved, *stå, *stå på. —»Detta solskinet 
hæld ikkje længer, »Detta været(e) stænd - 
ikkje længee. 


Jfr. Baragtig og Ud: 


Vareforsendelse — Varskoe. 


Vareforſendelſe, 
førsle, fi + 
Barefyr (for Søfarende), fyr, m. (ikke n.). 
Baregodö, -feil (Rejerve:), som Molb. 
fører in under Bare = Handelsvare, ær 
snarere spor áy *var-, som i var-agn, 
«kofte, -stevel, -ta'k, n, Dette ær næm- 
lig av roten var- i værje (— varde). Mk. 
*soleværje (til at værje Saalen for slit). 

Barels, færdes-las”, n., færdings-lasfæ) 
(Østg.), vare-las, n. 

Baremagafin, vare-hal, vare-hus, n, vare- 
lag, n. Jfr. Magafin. 

Bareoplag, se Baremagafin. 

Baretegu (Forvarjel), føre-runar(y), fere- 
båd(o), n., -færd, f., varsl, n, fåring(o), 
m, var-ljos, n; (Tegn til Abbdarfel), var- 
mærke, n.; (Tegn, Rjendemærte, hvorveb 
nogen el. noget ijær er udmærfet, f. Er- 
Stæbers faatalbte Baaben), mærke, n; 
hær-mærke (Lm.), *våpen. Jfr. Banner; 


vare-sending, —-førsel, 


Flag. 

Varetægt, *var-vejtle (gl. n. vardveizla), 
var-ejgn, f., værje, f. (jfr. være, n.: »*dæ 
finst ikje i mit væree); vare, m, »*Ta(ke) 
i vare, *t, til vare, *t. vare påe. 

Barevei (2: (til Hanbelsfied), *færdings- 
væg, tfærdes-v. 

Maria, bland-korn, blandinger, alle-hånde. 

Mariabel, skiftende, ustadig, omskiftelig. 

Bariant (foritjellig Læfemaade i aand- 
ftrift el. Tryb, avvikende læse-måte, av- 
vikelse? av-brigd. Lm. 

Bariation, skifte, n., omskifte, n, byte, 
n, ombyte, n., brigd, f., avbrigd, f., 
— n., avbrøjte, n, ændring, nyt, 
mang-fåld. Jfr, Forandring. 

Bariere, *skifte på Forandre, f. €. Holten), 
*5, om, *s. på, *pgjære skifte på, være 
*omskifteleg, *skiftande ; vikeav ; fømse(y, 
sv. Ömsa); være ustadig, omskiftelig. Jfr. 
Stifte, Berle, Afverle. 

Barietet, mangfåldlighet), *skilnad; sav- 
arte, under-art (R. Collet), *grejn, f., 
*av-brøjte, n., *avbrigd, f. 

Varig, "varig („nyere Drd“) eie ) *va- 

gr ag (rog); (fom iffe fnart 
opflibea), tilog(o), futhaldig; (om Kulde, 
Varme), "tå; (fom taaler meget), *sejg 
om mennesker, om tei). Jfr. Baragtig, 
dholdende. 

Varighed, bald, n, uthald, n.; (Styrke), 
sejglejk, m.; (uafbrubt %.), ejning, f. 
*I ejning, fi ejne, Fi ejno, i ejt. »D'er 
ikkje nåko(t) hald i dete. 

Bariføg, med åre-knuter, "ful" av åre-k. 

Barioler, barne-kopper, små-k., *kveisor, 
*bolor, *påkor. 

Varig, åre-knute (utvidelse av blod-åre). 

Barlig, *va'r, varleg, *varsam; (fom Abh.), 
*varlege. 


935 


Barlighed, varsæmd, fy ,fæbvanlig" *var- 
samhejt. 

Barm, Fvarm; *fjælg, *hejt brukes somme- 
steds for fvarm; (meget), hejt; (noget, 
lidt), varmleg (-sleg, -skleg), ælja(d)(y), 

j d. lum. Dv. 


lum'(u'). Sv. ljum, 

lumme, m., >: varm Lufiftrøm, og *lem- 
me(y), give Barme fra fig. Jfr, unten 
og Qummer. 8. blive, Hfjælgne, *årne 


(o), værmast; (v. bære), badefar). Sv. 
badda. %. Luft, lyske, m. (av *ly, 
varm). B. Luftftrøm, tusk, varme-gust, 
f. Tib med varmt Beit, varmebålk(o), 
m. ØBarmt Affog at renfe Kar med, 
bak; m; (0. Dmilag), bak; hejte-b. 

Barme, en, varme, m. (fværme, vorme, 
værde), fjælge, m.; (milb), årne(o), m.; 
(fter, hete(i), m., baldje, m., tusk, m.; 
(en vis Grad af B.), varmlejk, m., fjælde, 
f. (afjælgdee); (barm. Suft), &'lfy), m. 
Gl. n. ylr. >Halde ølens, holde fig tarm. 
Give P. fra fig, bade(ar). 

Barme, at, *varme (værme), fjælge (-de), 
åre, o (gl. n. orna) Fbade (sv. 





gl 3 

badda); (ftærti), hejte(ar), oftere hete(i); 
(opfrijte), Zsvæse (-te); Dv. svæsing, 3: 
Dpbarmelje, Forfriftelje. B. (0Ps, vi en 
jvagere Grad”), olje(y), ar og elde; gl. 
n. ylja. 8. fig op, værme seg, årne(o) 
seg, mose seg(ar). 8. fra fig (ubftraale 
Barme), elje. Varmende Drif, Kraft, 
værme-dryk’, m., -kraft, f. Hus fom 
ær opvarmes, varme-hus. Jfr. Binter- 
Bolig. 

Barmefaparitet (Legemers), mottagelighet 
for varme. Å. Ros. 

Varp (Dræt, Fiftedræt), jfr. pi, 9; 
vet Rait med et Fiftevobd, en Udlætning”; 
oter til at hale Stibet frem), 

? 


arpe- 

Barpe (Fartøi), *varpefar). 
Barpning (af Fartøi), varping, f. 
Warrant, forsikrings, åbergsling(y), f., 
borgen, fulmagt: Jfr. Garanti. 

| Warranted, borges for (eg. borget for); 
inne-stås for, svares for, å-børgsla(d), 3: 


sgaranterete (nl. at være ægte). 


{ ilfigelfe), J. ed: 
pek arna e A 
stæmne, f., stæmning, f.i ( are, 


mærke, n., varsel, tejkn, n. (tekn, ee), 
vitt(e)r, n, vitring, É, *føre-færd(y). $. 
for et Dodsfald, *nå-ljos (-jes), n., 
*fejgdel. Jfr. Forvarfel. Gl n. vitran, 
2: Aabenbarelfe. 





Barfelftang (i et Farvanb), var 
Barifo! (n. f- og hol waerschouen), te 
dig i agt! se dig for(e)! agt dig! giv 


! 
garftoe (ue) (gjøre Anftrig, Alarm, til- 


9), E 
ta 


936 


raabe), varsle(ar), 
brå cad ved, *brå i. 
Barje (tilfige), vare(ar) om, fw. føre(y), 
— sægje frå, *s. til, *minne om 
(på), *bære ved, — tinbftævne), 
stæmne; (give Forbarfel om, bije Tegn 


til noget), varsle je tirela: (advare), | 


vare, ar (*atvare, åtvare), fårke. I sv. 
* farke, 2: frygte; forke, abvare. 


med visje Ord, *rope (f e. r. brand). | 


Barſom, *varsam. P, blive (lære at vogte 
fig), *varast. Jfr. Forfigtig. 

Barjomhed, *varsamhejt. 

Barte (t. barten, auvfv.), gå til hånde, 
passe op (jfr. — den Fapte(ar), 
varte (for varde, beftytte 

Bartegu, se Baretegn. 

Bartpenge, vænte-penge. D. Fædrel. 

— (pet for en Tid til Ulv forvandlet 

M.fte”) (n. s. Waarwulf, eng. werewolf), 

var-ulv, m. Gl. n. vargulfr. 

Vas (lt. vasa), "kar (*kjær, e); rer; 


ganger. 
Bajal, +lense-man. me lyd-man?, lyd-hevding, | 
, 


Iyd-herre (H. D. 


Bafatfoit lyd-folk. H. D. 
Bafalførhold: Mand, fom flaar å B. til 
en anden, lyd-man (4. lydfolk), H. D. 
Bafalfonge, lyd — (H. D.), under-k. 

skatte-k.; også skygge-konge. 

Paa lyd-rike, -land, skatte- el. lyd- 

yldigt land. 

Bafe, 1. (Bei, b gaet nabnlig paa Ris: 
ve [Faftiner]; ogfaa Korntjærv, Neg), 
jfr. * vase, m., 3: „Dill, Tot, fammen: 
ditlet Riynge, f. Er. Traad, Haar”; også 

Flok, Gob, Mængde M. fer el. Dyr, fom 

F tæt jammen“. 2. (lat. vas, Kar, 

ab), jfr. "krukke (urne ær latin); stas- 
ryd-kar. H. P. S.: ædel-kar. 

Bajt, I (Tvæt), vask, n., två”, m., tvætte, n. 
g pe bedt Band, hvori Ulbtøi renfes el. 
baltes“), — Jfr. tvage(ar), tenfe i 
Ftvag, 
at to og me Kar i”), jfr, mundlaug, f. 
(mudl., mull.), >: pet fort Fab el. 

ætten af Mesfing, et Vaſtefad“; 
vaskar-fat,*n., Gl. n. mundla 
Sv. * mullöpga. Det gif i Baffen, * 


; også lyd-konge, skatte- 


jek 


til (te') spilles; egentl. g. i *tvåtte-| 


*tvætte-bøttaly) el. bare 
i tvåtten (? 
forsumpraf[d], 9: bortfølet). Seog 
mubbder. 

Bajfe (t waſchen), vaske(ar), tvætte(ar), 
tvage(ar), två (tvær — tvo — tvæget, e), 
#t av, >: afto; (b. i barmt Band), tvage, 
tvætte; (om Katten , five(ar), f. seg. » Mk. 
*lauge, „Runt, hvori Rar blive va- 
fede”, vas-klæve(e), m. 


— 


Indretning i Kjølfenet til | 


(manl, Je | 


Jfr. *kome i sumpren (jfr. | 5 
ludder⸗ Bi 





Varsle — Vaabendrager, 
sige til) *sægje frå, ' Beefen, se Baji 3 


D, *fate-klut, m., -fille, f., *fysse, 


f tvåge(o), fi; isl. þvaga, sv. tvaga. 


Baſten aft, Vaſtnin 
daler vaskar, m. tg 
Bafferfone, vaskar, m., tvåtte-kone(o"). 


i AE om B.fone se -inbe (en- 


gaf 0 Å Vaſterhus), jfr. *eldhus. 
affevand, tvætte, n, tvår', m., tvag, Da 
— «laug, vaskar-vatn, tvæt, 
Fr. Bg. 
Gr udb tvaging, f., *tvåing, *tvætting, 


Pt — Filt, t. Watte, eng. — jfr. 


Se filt. 


£ laust "felt, tov, n. 


Waterilofet, se Bandhus el. Privet. 


Batermörder, store krage-flipper. H, P. S. 
EN ær flipe(i'), m, , Flip, Zæp, liben 
i ee 


| Baterpaå, van(d)-lod (Molb.), vand- (vatn-) 


pas (Molb,, .8.), v.-passer (Fr. Bfd.), 
lod-bræt (H. D.); sv. lodbride (H. D.); 
lod-snor. F. Ham. 

Waterproof, eg va(tn)-tæt; regnkappe el. 
-kåpe. H. D 

Bateé, se Profet. 

Batieininnt, spådom. 


| Battere, fore med avate, 3: les sfilte, med 


bomuls-tov, tov-fore el, -drage? 
Battering, jfr. tov, n (det at fore med 
*tov); tov(-et selv), tov-fo'r el. -drag? 


eee (t. Bafjerrudit), van(d)-sot (H. 


D., Molb., Folkets Avis), *vas'-sot,, f., 
vas-sykje, f. (gl. n. vazsétt), kva" p-sot, f. 
*kvapasot). Jfr. *kvapen, 1. blød, fug- 
tig, 2. opfvbulmet; *kvapne, 3: Hodne. 


Vassot(00), ”vas-sykje siges ,meft om en 
Kvægfyge | — hvorved der 
ubvifler fig Band i Sjøbet”, Jfr. va(t)n 


i hodet, brystet, i knæet (ikke vatter . . ,)- 
Barteria, van(d)sotig. H.D. Inorsk: 
vassottig el. vassjuk 
Vaudeville (Bolle: el, ' Babevife; eg. Navn 
paa en Dal i Frantr.), vise, folke-vise, 
-sang, gate-vise, lystspil med viser, visc- 
spil? (3: lystspil i ubunden mål-føring 
padle] med adskillige infælte viser på 
ette og vellikte *lundar, »melodiere); 
vise-sangspil. H. P. S. 
— *udygje, f, udygd (sv. odoga). 
ad Døgenigt. 
ushal, Ne Heen age med lys 
me ipm (fjærdent Drd”), n. 6 *kn, 
o); værje, Í. l. n. vápn, verja. Mk. 
*våpen-før, vid. f., -laus, -lejse. Ube⸗ 
fyemt B., u-værje, £ Blive agen med 
fine egne B., verte duvad i sit ejget 
fejte, Jfr. snu odden imot ejgarene, 
Banbenart, værje- el. våpen-s.? 
Baabendrager (t. Baffentråger), våpen- 


Vaabendygtig — Vaar. 937 


svejn? Je — (2: gjætar), *kjællar-| Filſtaud, vakster, m., vakst, m, — 


svejn, *brudsv. Mk. , Baabenfvenb” hos| blive, *vakne, *morgne seg, 
Molb.; *væpne-man, m, 9: ,Bæbner,| seg. Sv. morgna sig. %. (Sub), Rå 
BVaabenfvend”, kande, n.: »han rejste i tvau samdeger 
Baabendygtig (t. maffentidtig), *våpen-| i ejt v.a, o: uden at fove. Natte-b., 
før; værje-før? våke(o), $2 (voku, voko, vuku), vakster, 
Baabenguy, jfr. *våpen-*ljom, — De Gl. n. vaka, akk, vöku. 
el. -*buldring? Jfr, & Baagenat pijer med Dand el. Leg”), 
Banbenpud ar Kirke), våkenhus, No :| —våke(o), f. (vuku), våke-nat", f, *våke- 
— ), Sv. * våkenhus. lejk, m.; ; (førnløs Mat), +våke-nat". 
Ber enhvile et. — våpen-kvild, f., Banger, vakar, m. Jfr. *vakar-kone, -folk. 
våpen-hvile (el. hvil?) Baagne, *vakne. Mk.: »han vakner inkje, 
Baabenløé, værje-laus, Ne en-laus. før det dryp på honome, >: før Nøben 
— vineae f.; værjeløjse,| er paa bet Høiefte. B. (reife fig), *romse 
: Bærgelpsheb. | seg: 
Baabenftilftand, våpen-kvile. Lm. Se Baagnen, vakning, f. 
raten o Baalen (valen), *valen, låppen(o). Mk. + 
Band, tvil, Mk. ”ål'-våt el. ålende el. — *låp"h. Jfr. Stiv. W. blive, 
Hvindande våt (ə: gjennemvaad, av| *valne 
*vinde, 3: bribe). Mk. og: »”han fek Baand, svege, i, E For fl. Bænder haves 
korkje våt elder turte. (Sumpig, om| i* svegli), nm. utynde Kvifte, Ris". 
Landſtab), *vas'-kjænt; (vaad og fugtig),| Baand i * ær ARE, ejn (m.) = »*spe'le« 
#bləjtesam, Icxvnlig b., våtsam; (noget| el. *spon; el. ejt (n.) = ,Gjærdrfang af 
v.) våtleg, våtfængd; (om Mart), våt-| Grene og Træer”, 
lændt; (Beir), våtsam. 8. blive, våtne | Baande L (, Fare, Rød, ftor Forlegenhed”), 
(ar); (9. gjøre), væte — Blive gien⸗ vande, m., vå, fẹ våde, m., naud, f.,. 





nembaad, bløjte s bv. Slæber, vanske, m., trængd, f., knipe, f.; 2. 
Fvåt, Fvål= Klæd? F Alb væte, f.| (Smerte), pinsle, f Jfr. svildle, m., 
Sarſtut om Melk og Balle”. B. Veir, værk, m. Gl. n. vandi, Til 1. jfr. 


våt-ve'r. n. Forlegenh. W. fig, give) seg, *givast, 
Baad (Fiftegarn), se Bod, eje se jeje seg, amre (eg), * *kraune. 
Baadagtig, se 


Baade (Fare), ), Yide m vå, f., fre (*fare), — re medfører ftor Pine), pine-- 
m., fårhæve, f., — nand, f; (ufor:| sam 
ubleet or vå, fo vana, my 9: Baanden (fræjen, evige Å at tilfrebsfrille), 


r Stade, Ulykke”. *vyanden, *vandsam. Jir. Øræfen, For 
Baadefuld, *vådeleg. bringsfuld. 
Banadeild, *laus-eld, *laus eld, 1 værme, | Banndeflrig, jammer-låt, pist, m., ej, n 

m, *lanst ljos (ellers ljos), brand, m. (2: eje seg), kvejning, f., låt, n., læte,- 
Baadevært (,Baabegjerning, farlig, drie f Jfr. Jammer, 

fiig Gjerning”), våde-værk, n. Baan — (t Wohnung), hus, bosted, *bustad. 
Baadhed (Fugtighed), våtleik, m., væte, | Jfr. Bolig. 

f.; våt-rake, m. Jfr. ug tighed. Baaningshus, ståvefo), f., sæte- (setu-) 
Bandffoet, *våt-skod" (vasskod'), motsat| st., 3: Dagligftue, — hoved- -byg- 

*tur'-skod”. ning, stuehus (motsat uthus), stuebygn., 
Baadøiet, *våt-ejpd. * | framhus (motsat uthus); lån, f (dog 
Bang, *våk, *svak', *vejk, åk, *ring. ikke, uten det er flere rum og flere hejder). 
Bangle), en, (ul i gjen), rå'k, f; våk(o), Vaaningsnod (ondt for Susleitipen), hus- 

f. < Dr — fur | vær-nød? jfr, sv. bostad-brist! 

Gl. n. vök. Sv. vak, n. t Wate. Jfr. | Vaaningsfine, daglig-stue (Molb.), *sæte 

vækje ær ge 3. (i aien). (tu-)ståve(e-0). Jfr. Dagligftue. 
Baage, vake M være ”vaken; — Baar (Dyne:, Pube), tvar, *vær, (jfr. 


— Omſorg for”), Fsyte (føre, *værje) Mk. og var- i *var-støvel, 

*sytar; forsytar, 2: Forførger). på *var-bord (utenom båt), *var-ta'k, —— 

Or noget Gare, te 9 ed 2Eg| kufte, *varski (omkring lasset på en 
fær sitje og v., dej komas. B,| slæde), 3: som værjer, tar av slit. 

over Én (holbe er vake op every). | Baar, vår, m, (n.). Blive B., *vårast. 

Jér — Bange over (bevogte), vake| Y Baared, i denne B., ti vår. Jfor- 

tige B. (næftfidfte), *i fjor v. J næft 

Baagen Tai. J) #va'k, fvaken, *vakrog,| forrige $., * tide B. tilbage, * 

Fygkande. Lysvaagen, *K'-vaken. «| forre(y) v. J tilfinndende B, Fi vi. 


938 


and, va's, n, vasing, f., ter, n, teving 


Baajer, 


Vaares — Vedbliven. 


som kjæ'm(e). il næfte B, (til Baa-|Be (Smerte, fom i Lænderne, Hofterne), 


ven), *til vårs. Snar til at gro om $., 
el. fom faar tidlig B. (om Gaard, Bygd), 
*yår-brå; *vår-fængd, — mi -gred', 
-kjømd, -skjo't, -næm. Mk. vår-arbejd, 
-ån, f. (= vår-vinna, plog-ån); -blom; 
-bær (2: v.-tid, nl. ka) -fiskje, n.; -gidn 
(= så-gidn, 3: ,Suftfpil"'); -gjæle, f., 
-gror, m., -hæse, 3: fregner; vår-knipe, 
f. (-naud, f., -næggje, f., -heken, i), 3: 
obermangel, foraarfaget bed langvarig 
inter; vårlag, n, 3: „baari. Ubjeende, 
— Jordens Vejftaffenhed om B.*; *vår- 
leg, *vårleden(i), „om Tiben, ba bet 
lider langt ub paa B."; (»det var for 
langt vårledet«); vår-le't(i), m., vårmåne, 
m.; vår-næk”, m. (-nuk'), Magerhed for: 
mebelft Inap Fodring om B.; vår-næm, 
BG forme Beirftiftet om B. (også 
= vårfængd, -fe'm, -gred', -kjemd, 
-skjo't); vår-ån'(0), f. = vårvinna, f. 
(gl. n. vårönn), (at) vårvinne(ar); vårs- 
bålk(o), m., 9: „Baar, Foraar; ogfaa 
om en vis Tid af D."; vårside, f, 3: 
Baar, Foros; vårsild, f.; vårs-krake, 
m. = vårs-ra'k, n., 3: Øreatur, ubma= 
gret veb Fobermangel; vårs-nau(d), 
vårknipe, f.; vårspræt" (-språte, o), 
opfpirende Grad om Re v 


== 
førfte 
årsri, f. 


= wri', u-ryk”), Kulbde el. Snefald fent | 


ban 3.; vår-stejt = vår-flaum; vår-tid, 
f = v-tal, n, -part(en), -side; vår- 
varne, motsat vårbejte; vår-væte, f., Jor⸗ 
bens Fugtighed om B. 


”Baareé, vårast. 


Baarrug (Sommer-), væring, m. (værl.), 
mots. vætter-rug(e). 


f, skravl, m, jugi, n., herg(y), —* 
svav, n., hæloring(e), f, vav, n., vavl, 


n, prim, m _ D'er meket prim præn- | 
tate. Jir. Slabber, Fabberfl, Tias. 
Fuld af B., *vasen, *vasot, Frøren, 


Fteven, tevsam. 


Baaje, vase(ar), *vævle, *vasle, teve (-de), 


røre (-de) (J. Lie), jagle, *jugle, %jåle, | 
*gauke, lørgje(yXar), hørgje(y, - de), svave 
(ar?), hælore(e), *prime(ar), *skravle, 
skvakle(ar). Vaaſende, tevsam (teven, 
tevot). Jir. Baas (fuld af). 

vasar, m., tovar, m, tev, m., 
gauk, m., skvakl, m., hørgje-mejstar(y), | 





Bed, ved(i), m. 








hørgjar(y), skravl, m., Frøre-kop, m. | 

(3: han), -kolle, f. (2: hun), *vase-kop, 

kølle, teve-kop", m., tøv-bøtte(y), f. 
f. 


teve, f. 
Bel, *eje (mæg, e), å jejl , Dv. (at) "eje 
Geje, eje, jaje) sæg, >: jamne, fige eje I, 
og ej (n.), >: Jammerjtvig. . Mk. veje 





= jeje Se og Af og Jamre. 
» (om)! Gud hjælpe dig, (om du . . .). 


Be big! 


*værk, m. (se Smerte); (Angeft, Sorg), 
se Ungeft og Kummer; (Ubheld), tulukke, 
f., fuham, n., fuhæppe, f. „Meri alle 
disſe Tilfælbe, Hvor Brugen fun er Efter⸗ 
ligning af den tydfle, høres Ordet i Tale⸗ 
po et næften iffe mere”. Molb. (,Mefti 
lt. Beer, en Barſelkones Fi il 
ri(d), f., *mase-ri, (og om ſid ſte Anfald)ljos- 
ri, *føde-ri, *fedingar-ri *fø'-flage, f 
Til dette Be hører * ej, n, 3: — 
Jamren“. Jir. ejel og (at) eje, *eja, 
jaje. Se Bel og Jamre, Jammer, 


Bed (Partiti) brukes i det hele meget 


sjælden i almuemålet. I tvilsomme til- 
fælle kunde bokmålet da hålde sig til 
med (mæ") i stedet, som almuen mest 
bruker, i de sydlige landsdele tilmed ute- 
lukkende. ,3 be fyre Egne fynes 
Drdet at bære ubrugel." *Mæ(d) kyrkja, 
*m, dagjen, *m. nat *m, somaren. 
Der er iffe noget ved ham, "der litet 
om hånom(o). Mk. snakkast med, 9: 


taleg ved. 
Mk.: vedar (vede-)ber' 
(2: byrde), fy en Dragt Brænde; -famn, 
m.; «fang, n, 1, Beb til Brende, 2. = 
ve”a-fan na ven Dragt Ved, fom man 
m ei — — £. (jfr. 
væpilfer); -håggar(o), m., Hugger; -håg- 
ster(o), m, Bedhugit, Adgang til at 
hente Beb; -is, m. (ve'-is, ver-is, vej-is), 


2: Jöflag, Jöjftorpe paa Træerne; 
«kåst(o), m, Øeddynge, Bedkaft (gl n 
vidarköstr); -krå, f. (-ro, f), Braa at 


lægge Bed i; -lad, n, Bedftabel; las", 
n; -laus, blottet for Bed; -lejse, f., Bede 
pine lg -mark, f, Sfobmarl; -skie, 
Stykte af yvet Bed; -skå't(o), n., Bed- 
fiul Bedffur; -snære, n, Kratfiov; 
-vendel, m., Kaprifolium. Fed Bed til 
Lysning, *tørely), n., *fejt-ved, „Den 
ydre, ringere Del af $, i Maaletræerne” 
(i ,Fyrren” alene? K.), yte, f., gjejte, £. 
Dy. yte-fure(u'), f., mots, Fidel. fire 
V., fom beftnar af hele Stammer, 
uden Top el, Grene, strang-ved(i), m.; 
gl. n: strangavidr. Sjembringe Bed, 
*ve(d)e, ar. 

eda, Bedam, bramin-bibel, sanskrit-b., 
hinduernes hellige skrift. 


Bedbend(e) (Ejeu, Hedera Heliz), berg- 


flætte, f., livets længde (Tyldalen). 


Bedblive, mk, føre, y. Sætje seg føre, 


o: bebblive at fidbe, = sætje seg til. 


*Læggjes. føre, vedblive at ligge. "Give 
sf. a fig til Ro paa et Sted. B. 
med noget, trøjte (-te). »D'er ikkje 


trøjtande længere, bet er iffe tjenligt at 
vedblive længer. Jfr. Fortfætte, 


Bedbliven, vedhald, m. Jr. Fortfætt. 


Bebbør, semmer sig. Jfr. Anfiaa. 

Bebbørlig, lovlig, lovmedholdig. Jfr. Til- 
børlig, Loomæsfig. 

Peder» finnes i * i vederfare pe 
fareg), *vederlæggje (>: berderlægge), 
vederlag, Gl. n. vidr, 3: ved, imot. 
Mk, og veder-mot, n., og -kast, n. 


beber- 


Bederfared, #mete, *hænde, times (H. D.), | 


timast. Det timdest os inkjee, 3: faldt 
ei i bor 20d. Se Beber: 

Bederheftig, *bu-fast, bu-gild? (eg. o: 
gyldig; jfr. *bror-gild, *tvi-gild). Jfr. 
motsat *bu-sleten (Lm.), *bu-sprængd 
(Lm.), o: banferot. God Mande. Molb. 
Jfr. sgange god føre pengarnee. »Han 
er god på ejt tusunde. 
Bære v., "være ved seg. 

Bedertvæge, Hriske. »Ingen batarjsit ejget 
hold; ejn helder føder og friskar dete. 
Se Kvæg je. 

Bebderlvægelfe, se Kvægelfe. 

Beberlag, se Beder og Erftatning. 

Veberlægge, *vederlægge. Jfr. Betale, 
Gjengjælde. 

gør (fortræbel. Tilfælde"), veder- 
mot, 

sederityggelig, *fæe'], *styg, — 
Mk. stæglege, fælt, frygteligt. 

Bebderftyggelighed, "ped n., *styggjelse, 
— (Fr. H). Mk. stygge. 

ting, n., 3: motbydeligt *m.ske, dyr. 


Bedet(te), hestfolk-vakt, forpost-v. til hest; | 
PS 


ride- el. rytter-vakt. H. 

— tfr. T beyfügen), lægge el. sætte 

til, vi gge. 

— *gange ved, fved-g., "være ved, 

tilstå, *gå ved, *stå til el. ved, *kanne, 
*kannast mæ", 

Bedganelje, “kanning, vedgang, m. GL n. 
vidrganga, É 

hadet på: (piste iftanb”), 
ved mæ" 

Bedgjørelfe (Forbedring, Jftanbjætt.), ved- 
gjærd, t (oftere), vedgjæring, £., ved- 
gjærsle, f., åtgjærd, f. 

Panan (at man å noget bed en 

Ting), v ed-gjæring f; ät-gjærd, f; (agjær, 
agjæl), sv. tgjård. Av *gjære åt, 3: 
gjøre iftand, ved. 

Bedholdende (langvarig), *trå, *trå-: trå- 
ælte, f, (vedhåldende at søke noget, over- 
hæng), trå-gråten (vedh. at gråte; jfr. 
Sbelig). Mk.: trå-kinna(d) (2kirne—) om 
fløte (også om andre ting), som kræver 
langt arbejd og sent gir noget av 
trå-kulde, m.; trå-mjølka(d) = t. — 
(7); — g-mjælt og hard-m., 2: 
at malte"; 


tgjære åt, *g. 


vejr, som længe blir 


Vedbør — Vedtræ. 


Jfr. Solvent. | 





-næm, 9: tungnem; — 

5: brøle vedh.; t.-regn, n.; t.-søkjen, 9: | 

utrættel. i at føge el. forbre; t.-ver, 3: | 
stående ved; 


939 


Ten m., tråvers-gar (om — 
: tegn til langvarig kulde el, vind. 
Vie. 9: vedh, med samme slags vejr. 
Jfr. Ubholbenbe, -denhed. 3. Regn, *våt- 
ver (mots. *tur-ver). —Øebh. (Av.), 

tråt, trålege. 

Bedhængen, *laving. Av Mave (-de), 3: 
hænge, dingle, hænge ved. Dy. lav, m 
— gran-lav). Jfr. Sænge, Dingle. 

pe n r (om let hager el. fæfter fig 
*klængjen, *krøkjen. Jfr, Riæbe. 

Behringer (Efterløber), dil’, m., tause-dil" 

(a -fut), >. Bigegjæt, av *dille med, 
: hænge ved, løbe efter 

Betak (,Brændeftabel”), Fyed- -kåst(o), m. 
el. vedar-). 

Bedljende fig (ille fornægte), *kanne, *kan- 
nast mald) Bedfjended (erfjende), kjæn- 
nast ved, ved-k., "være ved. 

— (Grtjendelje), vedkjænsle, f., 


sedlen (,Søteri, klæssing, f. Jir. 


— (ftaa i Forhold til, være Ber 
flægiet med), *højre til »Alt, som der- 
til hæjrere. Også "varde, *vamne(ar) 
(av ”vare), Gl. m varða; o: pasſe pan. 
Tør. Forhold (ftaa i F- til). 

Bedfommende, ——— +tilhejrande, 
*side: *kvar på sisi'er; *tilvar'ande, 9: 
(den, dej) *som til vara, J: bedfomm., 
paarsrende”. Jfr. Gegne. 

— eholde (el. iftanfælte) Gaardens 

uje, åbude . åbuda); åbete. 8. 
p (iffe forbærped), tatā (stande) seg, 

Bedligehold (ele), hævding, f.; oppe-håld ? 
(av ordlaget at sholde noget oppe). 
Mk. og bo't, beting, f, ombo't, fi, ut- 
bedring, velsle, fi færding, fẹ, veling, 
f, vedgjær(d), £, yedgjæring, fa ved- 
gjærsle, f., omflina', m., om-rejdsle, f. 
Hævding (og oppehåld?) kan vel siges 
om Bedligeh. av det, som ænnu ikke 
har fåt nogen skade. *Bot, — osv. 


forutsætter jo nogen tilbake; Bed- 
———— el. Iſtandſ. af en Gaard? 
bud, f, å-bot, f., "hus(e)-bot. 
Jir. Forpligtelfe, Forringelſe og For: 
ſommelſe. 
Bebrøre, "ta" på, *røre ved. 
Bed ftaa, være ved, *stande ved; se 
Bedgaa. 


Bevtegne, #tekne ved? (jfr. *t. under, ft. 


— tøyet, skie, f. (»skida«).. Mk. 
ri) n, 2: Favnfuld af løvet Bed; 
ski-(hJjæl', m., 9: „Rum under Taget, 
hvori Beditykter oplægged til Tørring”; 
ski-lad, n., o: ,Brændeftabel"; ski-længd, 
f, Bedtræs Længde, ski-ved, m, 9: 
Bed, fom kieves til Brænde. 


rr, 


940 Vedtægt — Vei. 


Bed (at bebtage, beflutte), vedtagelse? 
vedtåke(o), f.; (noget vebtaget, em Be: 
Jining), vedtagelse(?); (vedtaget) *bruk, 

ik; sædvane. 

Bedvare, vare, haldast, *stå, *stå på, 
Fstå seg, *standast. »Dette vere" stænd 
ikkje længjer. »Dæ stændst ingjen tinge. 
Stå *ved lag (*med L); (firætte til), nå. 
»Det når inkje til haustene. 

Bedvarende, æveleg, ævenleg, ævensleg, 
ævor(djsleg. Sv. everdlig, everdelig, 3: 
evig. P, (Abv.), ævelege, ævenslege, 
 ævordslege; evindelege. Mk. *ævel, længe, 
3: obermaade længe. Jfr. Bedholbende. 

Beer efter Forlosning (Efterveer), *værk- 
je(r), 3: værk i fl. 

Beg, *vejk, *vålk, *væk" (shan er ikkje 


væk €), vesal, svegal(i), kle'n. Mk. vejk- | 


hændt, *hovud-vejk, *helse-vejk; (af 


Kræfter), mk. klok". Jfr. Svag, Sirp: | 


belig, Daarlig. Å 
Bege (ogjaa Vegne, Hege) (gjøre veg, 
føde), jfr. møkje (-te, >: gjøre myg); 
*blejte. Jfr. Blødgjøre. 
Begetabilier, vækster; matvarer av vækst- 
riket. Mk. grjo'n, n. (gre'n, *grenfe'e), 
jo'n-mat, 9: ,Madbarer af Korn el. 


el”. 

Begetabilft (f. Er. Føde), splantee-, vækst- 
føde), f. av vækstriket? 

Begetation, vækst-liv, våkster(o), m. (gras-, 
skog-v.), gro(dje, m. (gl. n. grodi) 
våkse-kraft (Meyer), rås, f. ; vækst-rigdom, 
vækst-verden (H. D;): vækst-riket (på 
den el. den kant). I jo også 
«vaks, n.: *pras-v., *skoge-vaks, 

Begetativ (f. Er. Liv), vækst-(liv), våksende 
(Meyer), våksterleg, oplivende (Meyer). 

Begetere, vikse, gro; (om M.ite), føre 
(bare) vækst-liv (eg. vel føre dyreliv, leve 
med kroppen bare), legem-leve? føre et 
ånd- el. tankelest liv el. tilværelse. Også 


vantrives. 
Beghed, vejklejk, m., vejke, f.; *klenleik; 
vanmagt, f., armod, f. 


Begne (Vedfommende), *vegne, hand, fil 
stad 


Gl. n. vegna (gen. Pl): Sv. 
vägnar. *På mine vegner, "på mi hand, 
% min stad. Pan Broderens B., "på 
broren si hand. : 

Begue (et Søm), *nejlgjje (de), *njo(dJe 
(— naud), - fno(d)e (nåde, o, nådde, 0), 
nøkkje(y, - te); klinke(ar). Jfr. Nette; 
Klinke. 

Begften (? blød Stenart), tælgje-stejn, m., 
blaute-grjot, n., klæbersten. Jfr. læber 


Be ementt)å, våldsomhet, *brå-hu'g, *brå- 
skap, *brå-lynne, n., *gåfs(o), f, åfse(o), 
m., fhug-ræmme, f.? (til *hu'gram) ; stor- 


sinne, n., *galenskap, stormgang, il'skap, | 





m., ilske, m.; hete, m., varme, ild. Jfr, 
Voldſomhed, Heftighed. 


Behement, Al åk Jfr. Heftig, Liden: 


frabelig. 


Behitel, far-, kere-tej, -greje, førsels-red- 


skap; hjælpe-middel; (paa Bandet), far- 
kost, m Bære B. før, gere tjeneste 
for, bære fræm, være *fornska (fording, 
f., fordingskap) føre, y?. ording, f. 
m. Ål. ær Fremførjel, Befordring. 


Fag se Fehm. 


*yæ'g(e), m., ”*farvæg, farlej(d), f.; 
stig, m, (2: sti. (8. til et Hanbelsfted), 


.færdes(e)-væ'g, *færdings-v.; (Gangfti, 


Buyei), #rekstr, m., Frekkje, fy råk, f., 
Frås, f. (*burås, gjejterås).  @, med 
Gjerde paa begge Sider, gjel, m. 
(Østg.), gjejl, f, gate, f., renne-gar(d), 
m. Jfr. Bøde. Bejværlig, daarlig V., 
u-væg, *klundre-væg. Jfr. klundrot, 3: 
ujævn, befo. (8.). Meget bejo, B., 
u-brøjte, n. Jfr. Uigjennemtreng., Sne: 
lag. B., fmal, jfr. Sti. B., fom gaar 
opad (*mote) Bakte, mot-tøk, n. B., 
fom gaar tværs over en anden $., 
"tværvæ'g. B. fom gaar tvert ud fra 
en anden 8., tvær-gåte(0), f, tvær-væ"g, 
8., fom gaar opad i Svingninger, *skå- 
væg, sne'-væg (-id-). Jfr, gias Riben 
Afbrydelſe i en Bei el. Gang (, Sted, 
hvor man maa ftige piere el. dybere 
el. ogſaa tage et længere Stridt”), tre pi), 
n.; gl. n. Prep, Forhøining. Mangel 
an Beic, væglejse, f. Beienes Beffaf- 
fenhen, væg-lag, n. Mk. føre,n. Bane 
ir værgele, - ar), brjote, brøjte væg. 
Sv. — Mk. bråten(5), brajť v., 3: 
banet B. Staa i Bei, "stande til trång- 
reme. Flink til at finde B, *væ's- 
spa'k, *v.-hitten pareo) Med fort 
løbende, uafbrudt $. (om Landftræln,), 
*yærg-fast. Her er v, til øvste gar'ene. 
Forvildet, fom iffe fan finde Veien, 
væg-vil". Let at befare (om Bei, 
Strøg), *erej-fer. Ber er grejførte 
(rerefaret) Saa beffaffen, at En 
an fe X, fe at gan, *ræ'g-synt el. 
*far-synt (det er v, f.). Banffelig(t) 
at finde B. (om Sted), væg-vand(t). 
»Her er ikkjev.« Bæltet af By, funda'- 
vælt, Det var iffe af B, (iffe ubilligt), 
*det var i. av vægen. Mb fortefte V. 
el. Leb, Fret-lej(d)es; gl. n. réttleidis. 
Ban urette B., *misvægjes. Af V. 
(bort), unda(n). Jfr. Bort, Tilfibe. F 
Bei, ålejdis (gl. u. áleiðis); »kome ål.«, 
3: C Fremgang. »Det kjæm vondt ÅL «, 
3: bet bil ha? onde Følger. Y Beien 
(noget i B.), åt. D'er altid nåkot(o) 
åt med dejme, »Kvat er, so(m) no er 
åtte  Filveie, *til vægarle), til vægs. 


Veianlæg — Veir. 


Tilv., også *å stad. 
vondt å stade, 3: bet havde fum onde 
Følger. Udenfor alle B., uvæges(e). 
Jfr. Bilbfti. 

Beianlæg (at anlægge V.), *væg-bygnad 
(Lm.), vejbygging? (-»ning«). 

Beianorbning, vej-lov. 

Beiarbeider, væg-byggjar. Lm. 

Beibred (Plantago major); gro(r)-blad, n., 
gro(re)-blåkke(o), f, lækje- (lækjings-) 
blad, -blåkke, -blækkje. Sv. låkeblad. 

Beie (ubfinbe, beftemme Vægten), væge (e, 
— væget); (have en vis Bægt, være 

el. fan tung), væge (— vog), "stå 
Bande): »Væge på vågskåle. —aDet 
vog ej våg, ejtpunde. a=Det stænd på 5 
mærker (gl. n. standa, 3: veie). *Væge 
ær og at løfte ved hjælp av — 
»Væge op ejn st Beiet, *væ 
(vogjen, vien, vejen "eiet alene (uben s 
el. Emballage), Dær-vægen(e, e). B.(væge) 
= ride, 3: ligge uftøt, jfr. Balancere. 
sd ne Ord, jfr. Fvære ordvand, B. (vog) 

Vaaben, fælle: (-te). Samme ord 
som beje (beiebe), men forældet, også i +, 

Beielig, vægande(e). 


Veierebſtab, vægt, f., *skål-vægt; pundar, | 


våt 2: bismar, m. 
tifarende, — 
vid, væg-fyl, f 
— væebar(d)e m, væge-. (gar-) 


geile — (Babefteb i Fjord el. Vig, et 
grundt Gunb), vaul, m. Beile (også 
dansk bynavn) og Hvaal (avodul'e) e 
vel eg. samme ord, av *vade. Dertil 
isl. vadill, vadall, vödull. 

Beilede, — Fretleje(*resleje — Telem.), 
retlede. 

— SORA] *retlei(d)ing, ret- 
telse, n. Hjcelpſom ved Bee ag 
Raad, Fretlej(dJen. 

Beily'ft (faa man fan fe Beien), *yæp-synt, 
*far-synt, Jfr. Bei. 

Beilængde, væ"g-længd, I. 

Beiløber, *fot-pos! fører), gende post. 

Beiløs "ten, Bjerg, jfr. ulænde, n, 
*uland, *urede(y), n., *u-mark, *u-væ"g, 
uvæne, f. Se Ufremfommelig og Bild: 
nis. Uden ordentt. Bei, væg-laus. Bei- 
Løs (Perfon, 3: vilbfarende), *tullen (2: 
som har tullat seg væk, har villat seg, 
har *faret vilt). Jfr. Bild. 

Beimaaling, væ"g-mæling, f. 

Beimefter, *væg-mejstar. 

Meimærte, væ"g-mærke. 

Beimøbe (Aoråvei), væge-mot, n. (væga- 
mot). (Abflilt): »D'er vidt væga mote. 
Jir, — (Korsvei). 

Beining, væging(e), f. 

Beir eilig, a, (veldler, vær, væ, 


à 


$i 


Det kom bærre | 





941 


vejr; gl. n. vedr; sv. vider), 9: Sujtenö 
Beftaffenbed; o; også ver-brå, f., ver-åtte, f., 
*yer-slag, ver-håt", m., verlag, n, (vejrl.); 
(Luft, Lufttrebjen), vere; 
rstige til verse (mærk og 
m, 2: Regnbue, v Ajos 2: Syni; 
Nordlys, v.-strupe, m Luftrøret, >: 
* barkjen; sv. deretano: (Aandedreet⸗ 
tet), *anden, *ande-drag; (Blæft, Bind, 
en „ni næften forælbet Bemærtelfe”), 
SE t, "vind. *»Drage vindene, 9: træ! 
B.; »talka) etter vinden, 2: fnappe efter 
Veiret. Tabe B—et, *tape vinden. Ver 
ær ellers = lukt, *tæv(e), *tæk", e, m, 
tæft, e f, snæv, €, m, 9: Beir, Lugt 
af Noget, *»Hunden hadde veret av 
eja bjør(n)e. Jfr. *ver-hår, *ver-ko(r)n, 
>: Beirbaar. Jfr. Uveir; Luft, Lugt, 
Bind. Beir fra en vis Kant, æt (ægt), 
f: nord-, ser-, vest(e)r-, — U-VETs-, 
godver. (mk. og *håt', m., rot, f., røte, 
n.). B. fra Hav den, +havsæt, B. til at 
færbes pan Havet, — En vis 
Beftafjenhed 1 $., verhåt, m., vlag, 
n., v.-slag, n. (se ovenfor "Mk. go'ver, 
uver; *r jte-v., ——— m. (da høj 
tiner), *rå-v., våt-v., fuvers- 
— o: langvarigt — 'ettelfe i 
B., — n. Dpholdåveir. 
Farligt, førfærdel. a F ra (fu 
tigt B.) — fi ar og file, 
rejte-stille, f.; (Tid med gt. B.) *røjte- 
bålk. Jfr. røjtesam (om %.), 2: fom bir- 
fer til Forraabnelje. Godt, fladigt B., 
traust-ver, versto, f., verstede, n »Ej 
god verste. Gunſtigt B. for Gres- 
prere våkster(0)-ver, gre(d)e-v.; (haarbt 
B.), il'-ver (gl. n. illviðri), *-ri(d): kald», 
snør, uvers-ri (gl. n. — (langvarigt 
ftille B.), vindlejse, f, daud-ver, n.; 
(mildt B. — , hvori Jorden itle fryfer 
til”), *tid-ver (tyver). Jfr. Teveir. 
Modveir (B., fom man faar imod fig), 
*motver, *an-ver; (rafenbe 8.), (ejt) him- 
mels ver. Mk. h—s-fåk(o), n, 3: ftærkt 
Gnebrev ; *himmel-galen (storm). Slemt, 
uroligt B Fyondt ver, rusk, n., *ruske- 
ver, ruskaltv. Jfr. bikkje-v. %. er *ru- 
ske(n)t, *ruskot, >: barii, ublibt. Gta: 
bigt med famme Slags By *sam-verleg. 
»De' vart samverle'«, 9: ber blev ingen 
Forandr. i B. Stille B. med — og 
ne, *lav-ver (så nedbøren *laver 
nene, 3: hænger). B. med fore vit 
”stor-e'lt; (tykt B., ifær med Bind og 
Regn), $øræle, E gjørje, f. (87). 


skådde-g., e (y) 
gjørme Hoi f. og (at) gjerme (gr 
J: p fig jammen, om Sty, 
ig ermen ær uflar, tol. Ublidt, iyot 
B. (Barftheb i Luften), grin, m, grå-ver. 


sop i verete, 
: ver-bågje, 0, 


942 


pene B., eteren o: fnart Mart, 

f. flyet; mo iot B.) *omgangs-ver. 
seg og fugtigt B., rejte-ver. 

B. at fe til, men iffe at fote paa, ut- 
lokkar-ver. Mk. »Ej utlokka'-glyer. u- 
fleligt V., *vilje-ver. Beleilig med 

enj, til 8. (om Tiden), verleg, Slidt, 

væltet af Bind og B. (Bygning), ver- 
sleten(i). Som fun fan befares i gur 
ftigt B. (om — *ver-vand. log 8 
til at forndje B. *ye'r-vi's. Gam over 
tif et andet og fedre W., #verast (vejr-, 
vær). Det verast op, Y. opatere, 
Komme under B. med, “sparje, *frette 
e j- Snappe efter B., ta(ke) etter vin- 
en, kikje (-te), *kikne. Sv. kikna. Mk. 
kik- el. kone m. Hen iV, og 
sek r get bort i lukta (3: lufta). 3 

B., til Peirs (løfte m. m.), *op i velre, 
Fre! — op i lukta (0: lufta). Jfr. og 


Dpret 
Beirbidt, ver-beten(i), -barka(d), -sleten(i), 
-tæken(e). 
Beire, 1. (lufte), — *turke; (v. hen), 
blåse væk. 2, (lugte efter), tæve, e (ar), 
ES tækkje(te), kjænne tækkjen av 
FA ve're(ar), vinde(ar). 
fajt, *ver-fast. Gl, vedrfastr, 
Beirforanbring, ver- (ve-, værs-) -brigde, 
n., *ver-skifte, v.-byte. Sv. viderskifte. 
Veirglas (Barometer), *ver-glas. 


Beir ane (,Flpi"), vind-hane, m., vind- | 


visar, m, 

Beirhat, -hætte(paa Storftendpibe), "hat, m 

Prpa (Rat teften), vejde-bust, f., — 

år, n, ver- 

dekan, #yer-hard(t), *vind-h., *ver- 
stærk, v.-skå(t), sno-hardlt), Skid sakt 
(aokt, -sotta); hård-søkt (J. Lie); (for 

inden i, *yind-hardit), *vind-skåt, 
Frer-skå(t). »Der er verhardt, verskåt, 
vind-skåt r, (*Skå ær 1. flraa, fljæt, 2. 
udfat for). 

Beirlig, *ve'r-lag, vejrlag (Asbj.) (jfr. sv. 
väderlek), ver-åtte, fy v.-båt, m., v.- 
slag, n, v.-brå, n. v.-ste(d)e, n., v.-sto, 
f. Se Beir, Beirligets Forandring, 

v.-skifte, n., v.-byte; D, v.-brigde, n. 

Beirly8, se Shatemanb. 

Beirlære, jfr. Meteorologi. 

Beirmoærfe, ver-mærke, n. W. af Himne- 
feng Udſeende, himmels-mærke, n 

Beirmølle, vind-melne(y), f. Ve(de)rmelne 
finnes ikke hos I. A. I Holt (Nedenæs) 
siges dog ve'rmelle om et vist leketøj. 

Beirjtifte, jfr. Beirliget(S Forandring). 

Mere! let, Lysplet i NO: af Solen 

i bifig Luft), u'r, m, gil, m 
gid”, gidder, gik”), *sol-ulv, #5, -høve, n., 
ve fr-hovud, ng Veur, sol-ur, sol-møj, f 


Benligt geiter 





Veirbidt — Velbehag. 


or mage — der viſer fig B., ur-gang, 


in blusfenbe Luftfon i 
ha fig en halv Regnbue”), ver-ho- 
— Jy maj verstuv, ma *el-ho- 
vud(ee), 3: pet Stykte af en Regnbue", 
Veirſtreg (itte hos Molk, * ver-il, m. »Han 
vejt ikkje verilene, han ved hverken 
so el. Syd. Jfr. Printere 
oe erhjed, vej-fred. 

Bei Å (Rorsvei), væg-skifte, n., væge-skjel 
(«zskile), nm. v.-mo't, n. (vægna-skil). Jfr. 
Beimøde. 

Beiftytte, tungt, mot-tak, n. B., fom 
man fan reife uden at behøve Mad 
ve Beien, mat-rast, n. (m.-råst, o, È). 

4 fom En fan gaa uden at hvile, 

rast, n, kvile-r., k.- 


Ribet B, skāv(o), n., 


nerve -dråt" (o: 
H. P. S. Jfr. 


skjej, n., kvile, n., 
skjej, kviling- 3. 
skumpan, n. 

Beitsbandå (St.:B.), 
-»krampe«), krampe-dans, 
Krampe. 

Beivild, *vil'farende, *tullen. Jfr. *æt-vil, 
*æt-galen. Se Drientere. 

Beivifer, væg-visar, m. Også om en viser- 
støtte ved et vej-skjæl. 

Ee væg-styr, n. (-stel', -greje). Jfr. 


vet HS #yæl-fær(d). 


Bel, fuge (vælare, -ste; bæter, e, bæst, Å 
(4Sædvanl. udtalt væl, med langt æ" 
Vel mig (big, bam)! jfr. Ysel æ du, 
som... *Vel være hånom, o! Me — 
vel, $kure, Gan er itte v. tilpas, h 
ær #kuren, *hiren. 8. bannet, v.-ska- 
pad. B. ordnet, indrettet, v.-skipad, 
v,-stelt. 8. bygget, — (ftært, vatier), 
*v. fata”, hejl-skapa(d). Jfr. Baffer. B. 

jent med, *u-dåra”, d: I narret eller 


Belan! jfr. ja-ja (jæjja). 

Velanjtændig, *semeleg. Jfr. Anftændig. 

Belanftændighed, semmelighet, *seme, f. 
Jfr. verna, y, f., vern, y, f, *verd- 


skap, m. 

Belartet (,fom har artet fig vel, iffe ude 
artet”), *snil" (Østg.), *gild. Mk. *vel- 
seda’, 3; »artige, dannet. 

Belbaaren (t fvohgeboren) („af abelig 
Byrd"), Thog-ætta'? (ikke *høg-byrdig. 
Byrd ær i * ikke = Hødjel), 

Belbefindende, hyggje, n, hyggjelse, n, 
trivsle, f., trivnad, m., trivskap, m, trivelse, 
n, (jfr. Zrivelfe); (Sykkel, sælke, f. Befinde 
fig vel ved md el. pan et Sted, byggje 
seg til. ffe bef, fig vel, fkure. 

Belbegavet, vel-ærnet. H. D 


(gisl, gitl, | Belbehag 6: Behag), jfr. fagna’, m., glæde, 


e, L, *hugna", hugge, n., fry > o Jir: 
Tompielfe, Behag. E Sobtbefinbernbe), "iik 


è 


Velbehagelig — Veltalende. 


nad(o), skjøn (skyn, n.). Jfr. Godtbefind. 
Finde V, i, like (ov-like?), være glad 
(ov-glad?) i 

Bele! agelig, se Behagelig. 

Belb dt (fom man let Fjender”), vel- 
kænd, kænneleg, let-kænt (som i „Ano: | 
n nt, men velbefjendt”). 

Belbenteldt, nys nævnt. Efter Molb. 

Belberaad, *viljande, med vilje (vel-råd” i 
* ær = vel forfynet; jfr. vel - bud"). 
Med v. Hu, "med maka’ råd; med vel- 
råd hug? (velråd kunde nok — som så 
meget annet — ha ten mærkelser, sã- 
som mal-æmne, 3: Sprogjtof og 2. 
Mutiggende). * Mk. Fa gjorna råde(r). 


3: „med oplagte Raad”, og Foplagde rå- | 


der, 3: noberlagte Planer” å 
Belbevaagen, *god- el. *væl-viljøg, ”hål (0) 
(3: huld), funnesam. Jfr. Gun! 
Bel bgget (Berf.), *vel-fallen. Tir. Velffabt; 
after, 
Belbyrbig, æt-god (Molb.), æt-stor (Molb.), 
*heg-ætta"?, høj-båren. Molb. 


Beldannet, *v,-skapad, fy, gjord; (valfer), | 


odt skap t. 
Belati å (t. woblthåtig), *væl-gerande, 
„Ligeſom Belbæbigheb tydfl og overflod.“. 

Molb. Mk. sælebots- (gærning m. m.). 

Mk. Pia corpora. 

` Belfærd, væl-lærd, å. 

Belfærdafag, livs-sak, f. 

Belganende (indbefatter mere enb Belbe- 
find.”), *væl-magt, f. (2: ,Velmagt, god 
Stand”), hyggje, n, hyggjelse, n., væl- 

m. Mots. hyggjelejse, „glæbelg3, 
Febelig ilt”. 

Beigjerning, Hvælgjær, f, *godgjær; 
fsælebot, *mandom, *manhejt. 
mandome, 2: gjøre en ftor Belgj. 

Belgjørt. Mk.: Det vantar nåkot(o) på 
vælgjorte, 3: enbnu ev noget at gjøre. 

Belgjørende, gvæl-gjærande? (til vælgjær"), 

godgjær., dgjærsam. 


Belni sabed. oe væl-gjærd, f. | 


Srs, væl-gjærar? 
Lm. 
Bel havende, *væl-komen, *v.-halden, ; 
t, *vælstands-(folk). 

Beloen væl-magt, f., v.-stand, n. 

Belholden, se Belhavende, 

Belinpapir, eg. kalve- (2: pergament) 

ir (charta vitulina); fin-papir? 

Befflang, jfr. Belly, 

Belllcedt, *væl-klæd". 

Belfommen, *væl-komen, *kjær-komen; 
(ønftelig), *tægdig. Mk, *samkvæmes- 
skål (2: Velkomſidrik, førfte Skaal i et 

Gjæftebubd) og: "Gud signe komo di. 

Belfomft, *væl-kome, £.? (-fomft heter jo 
kome, f. i *: futkome, *tilkome). 

Bellevnet (efter t. Wohlleben —⸗ Molb.), jfr. 


til *vælgjær"), val- 


* 


»Gjære | 








943 


* ü 

frod-dagar, 3: umageligt og lyſtigt Liv". 
Mk. goddags-fugl, ,Gn, fom lever flot 

— rm 

FWellingtonsfyr, kæmpe-fyr (>: fure). H. D. 

Bellugt (efter t. — me mi, 
*pod-luft, f, brå'l, B., 
ftært, give, sbråle, roe 

1Bellyd (t. Woblaut?), — God- 
1å!'t, F., godlæte, fo som skulde svaret til 
Bellyb, omtr. som Fgodsnak, godluft, 
ge svarer til el mag, elust, 

elfebnet, brukes efter I. A.s ordbok for 
„venlig Tale", gArtighed", ,behagel. 
Drb"; , Benligheb". Jfr. Harmoni. 

Bellyft (t. Woh 9 jfr. kosing, f., nering, 
f., nersle, f; („ijær om jangbriftens 
Tilfrebs elller jern, 2 jfr. Liderlighed, Ub: 
ſycevelſe, Geilhed. Jir. og Rydelſe; Bel 
levnet: 

Bellyftling (t. Wokiftling) („hengiven til 
Belly, ubfvævende, — noi Dro”)? 
jfr. Liderlig, Libertiner, Hoggesløs. 

Belmagt, væl-magt, f., trevnad(i), m,, trew- 
skap(i), m Somme til B., *kåvre — 
(h *kome seg føre(y); (Jords B.), hævd 
f., hæve, n. *sHalde i hæver. 

: i 9, *hævdeleg. Arbeide fig op "ät 
B. igjen, ro seg op-atter. 

Belmenende, *væl]-tænkt; *godtænkt. 

Belntening (fordelagt. Men. om Nogen 
el. Noget), *god tru (til), "god mejning 
— Jfr. Agtelfe. 

Belment, *væl-tænkt. 

Belociped, rapfot, træde-vogn. 

Belocitet, snarhet, hasti Di hast, *skjot- 
lejk. Jir. Bart, Haft, dafig, Gurtigheb. 

— io Aa væl fostra’, *v. opalen, #væl- 
sedad. Lm. 

Belfigne (give ofte), signe(ar), vælsigne 
(ar). *Gud signe arbejdet (værket, al 
ten, strævet, kvilet)! *Gud signe d 
Svar på: *god dag I god kvæld | e 
En velfignet, *vælsigne. »Han ba 
vælsigna’. Mk. også vie: Tor vie md 
mmer! Belſignet (fjær), sæl »*Mi 
sæle more. »Min sæle sån(o)e. 

- | Belfignelfe, aree f Csignelse, Tip 
-signad, m. [Lm.]); *sæle-bot. B. B. 

Belfindet, *god-lynt. Jfr. Belvillig. 

Belilabt, hejl-skapad, vel fata! Jfr. atter. 

Belflittet, høveleg, “lagom, måta. sEjn l- 
heste. Jfr. Basjelig, Betvem. 

ah pe (t Wohlgeſchmack?) 

Belſmagende, *god-smakande. 

Beljtand, vælstand, n. 

Velſtandsfolk, *framgangs - - folk, 
stands-f. 

— *bu-fast, *vælkomen; tet(eeje 
Jfr. 

— $ord-hag, Ford-snil(d). (Allen, 
Fr. H.), *ordhitten, *talande, *talig, *let- 


*god-smak.- 


*#yæl- 


SOM 


944 Veltalenhed — Vene. 


mælt; *ord-vand, *tale-v., 3: ,fræfen 
med Hent. til Drd”. x 
Veltalenhed, ord-hægd, f., -hæggje, f. (gl. 
n. oråhegi); tale-kunst, m., ordets kunst. 


Molb. 3 
Beltænfende (velfindet), "væl-tænkt, *god- 


tænkt. 

Belvillie, *hjartelag (godt), godvilje, m., 
vælvilje, m., hol'skap, m., unning, f., 3: 
bet at unde Én noget; også øje: »ha' 
et godt eje til ens. Jfr. Gothed. 

Belvillig (bjælpfom), fraust; unnesam, viljog, 
godviljøg, vælviljog. Dærtil *rauste ejn, 
2; bede venlig lfige, at han er Traust, 
om han...) Jfr. Gunftig. 

Belvilligen, villege. 

Belbogen, *vælvaksen, væl-skapa(d), snjæl”; 
*snål, *snodig. Jfr. Batfer, Velſtabt. 
Belværen, Velvære (efter t Mobljeyn?), 
jfr. væl-fær(d), f., v.-magt, f; *v-være? 
i likhet med *samvære, n, *nærvære, 

usvære). Molb. har uten tvil uret i at 
hålde på Belbæren imot Velvære, som 
om denne siste endelse skulde være mere 
tysk og dannet efter Wohlſehn æn den 
første. 

Belynder, *medhaldar, *ve'n(i), m. Jfr. 


tter. 

Bemod (t. Behmuth 2), jfr. stu'r, m., *hug- 
sot, fhug-værk, *ank, n., *overvunden, 
blidere sorg. „Remot er en Sorg, der 

~ forfaavidt er mildnet, at ben iffe længer 


el. den Kant, *vende, vejte (-te; også 
vejt, — visste); gl. n, vita (vejt), sv. 
vetta, sv. * veta (egenll. se?). Også 
*snu, horve (-de), gl. n. horfa, benbe til. 
»Den sida, som snur hite, »*Det snur 
rangte, >: bet vender Brangen ud. »Dæ' 
glase’, som vejt åt sjø'nåe, 8, Hø, kå 
(-dde), snu, røre (-de), vende (-te); dv. 
kåing, f., snuing, f. . kå, f, vende, 
f., ben vendte Hø-Rul. W. fig (om Bin»), 
*gange om (til nord, vest). D fig imod, 
søkje mot. »Båten s. mot vinnen, fisken 
m. straumene. 8. fig paa fit Leie, 
Fromse seg. B. (fvinge, i Krybdsning), 
#bære om. 8. af, bort fra den rette 
Rinie, vikje (-kte): »*v. hestene. Mk. 
*ejn-vikt, 3: fom jævnlig vil bige til 
ten ene Side; *hardvikt. $. fra hin- 
anden, ubad (f. E. om Tænderne i en 
Sag), vikje (vikke, -te), veke(i, ar). >Vikje 
(el. vikke) ej sage. 8. mod hinanden, 
Fsnu i hop. 8. op (og) med, *ende- 
vende, *snu op ned (ikke op og ned). 
Op⸗ og nedbendt, *rang-snud", endevendt. 
Jir. *snu rangt, "stå r. 9. paa Tværs, 
*tyær-snu, *tvær-vende. 8. ved Trold- 
døm, vikje, f. e. əv. nåkons hug til sege, 
sy, udyre. $.: Ønge at vende Tømmer: 
ſtolke med, vende-hake, m. 


Bendetaabe (fom vender Raaben efter Bei- 


vet), jfr. vejrhane, *vindhane, *vindvisar, 
ve'r-blåke, o, f., 2: Flagaermuö. 


nebiryffer”. „Sorg gjør branten, Bemod Vendekreds, vende-ring? Bendetredfene, 


blid". Fil B. tilbøielig, *stursam, *stur- 
voren. Com vætter X., *ved-kjømeleg. 
Jfr. Nørende. 
Vemodig (t. mehmiithig), *sorggiven, *sor- 
, kuren, *sergjelep(y), *tung-lynd, 
turen. E Mebflagen, trykt. 

Bemodighed, se Vemod. 

Ben, ve'n, m. (i, — vær”). Kjære B.1, 
Fkjæren min! kjæra mi! „Om Sted el. 
Stilling, Hvor man kun finder faa Ben: 
ner", venfåt'(i). 2*De' vart ikkje vena- 
får'e, ber blev B. not. 

Bena, Bene, åre, blodåre. V, poetika, 
skalde-åre, -pund, dikter-gave, diktar- 


gåve, f. 

Benal, til-fals," *fa'l; (,beftitfelig”), *fa'l, 
tilfals, som kan køpes, underkepelig? 
muteleg? (*mute= beftilte), mute-takande. | 
Lm. Jfr. Beftittelig. 

Bend (i Tpi), "vend, £. *Venda’, >: med 
Bend. Mk. "vende-ty. $ 

Bende, "vende Ce), snu (-dde). Bende en 
Kjole, *snu. . (fig) om (tage, gaa i 
en anden Metn), *vende, "vende seg, 

Å vendast, *brjote, *snu, s. seg, 8. om (8. 
hejm atter). *Snu om (v. om), jfr. Brænge. 
B. om, vendt atter! (for vend!). B. ti 
en vis Side, i en vis Rem., til den 


solvendene (Lm.). Av vende, m, 3: 
„Bending, Forandr.2" Jfr. freds. 


Bendepuntt, vende-må't, n (Måt, n. ær 


„Maal, Mærte, Punkt”) 


Bendereife, vende-rejs, f. (2: Tilbagereiſe 


paa Grund af Hindr.). >Gjære v.e 


Bending (Svingning), vending, f., snuing, 


f., snu, m.; (en Gang frem og tilbage), 
rejs, f., vende, f., vend, f. »*Han kom 
atter tri rejsere. (Gang, Tur frem og 
tilbage igjen, ſaaſom unber Plpiningen), 
vende, f, vend, f. Dv. *tvi-vende, 9: 
nøjøre 2 Bend., gaa 2 Bange" og Ytvi- 
vending, mots. ejnvending. Mk. og *tvi- 
kjøre (-kjøjre), 3: »dele lasset, f. e. i brat 
klejve og køre 2 ganger. Raff i Bend., 
*snar i snuingi. (Forandring, Omſtif⸗ 
telje), snuna(d), m., vending, vende, f. 
(ulibet Brugel.%). B., haftig, *brå-ven- 
ding; jfr. bråvende, *bråsnu. %8., nhel- 
big, *misvending. B., *ordlag. Jfr. 
Talemaade. 


Benditere, bjode fram, bålde tilfals, fal- 


byde, sælje; skryte, *kyte. 


Bene (el. væne) fig, se Vaande (fig). 
Bene (fom (Å Blodet AS til 


Hjertet), blodåre; se Bena og Puldaare, 
Arterie. 


7 


Venefica — Ventilator. 


Venefi forgift-blanderske; *putre-kjær- 
ring, *fæsse-kjærring; *trol'-kjærring. 
Beneficinm, forgift- blanding, forgiftelse | 


(Meyer); troldom, trolkunster. Jfr. eges, 


Venefieus, forgift-blander; *putre-kal; *trol- | 


man. - Se ca. 

Benenpå, giftig, ”forgiftig, ejtrog, ejter-. 
I + forgift, ikke gift. Mk. ejter, n, 3: 
„Ebber, Forgift". 

Benerabel, ærværdig, hæder-værdig (Meyer), 
hejderleg, *ære-rik. s 

Veneration, həjagtelse, Tage, m., oge, m. 


Fyægje, n, verding(y), f. Jfr. VErefrygt, | 


orden ie dets) i 
enerere, højagte, ver(d)ely). 
Beneriſt Syge, urejne-sykje, f. el. -sjuk- 


dom, paks, n., fransos(er), m., den vonde | 


sjuka. 
Benia 
tagelse, eftergivelse (av et vilkår). Venia 
ætatis, sexus, efterg. av alders-, av 
køns-vilkåret (vilk. at skulle være av en 
vis alder el. av manken for at opnå det 
søkte gode). Sit veniå verbo, med forlov! 
(d.e. undskyld ordet, det djærveel. nybakte). 


Benial, tilgivelig. 
Beninde, ven, m. Se (endelsen) inbe. 


Benlig, ve'nleg(i, vensleg), "blid, *tyd, 
ve'n-ty(d) (*vena-ty"), *tyd- | 


*tyd og blid, 
leg (gl. n. tydlegr, 3: venlig), tægleg, 
*blid, *blidlåten, *blidvoren, *blid-augad; 
*godvoren, *godlåten; *hyggjeleg, *hyg- 
gjesam; *godlynt. Fr. Bg. %8. i egen- 


nyttig enf., *snikjen. Gl. n. snikinn, | 


B. (pag, tam, om Dyr), *spa'k, *man- 

tamd, *folke-kjær, ven-elsken(i); (fjælen, 

om Dyr), ven-elsken (mk. ty hyl- 

rs Anſtille fig V, *gjære seg fin. 
el 
2: berd at beh. vel, at mobtage vel. 
B. Adfærd, blid-læte, ne B. Samtale, 
blid-mæle, n. 

Benlighed, *codlåte (-låt), f, -læte, É; 
tyde, f., tydskap, m.; *blidskap. 

Bennehuld, ve'n(i)-elsken. 

Beunelreds (Benner, fom ofte omgaaes), 

vene(i)-lag, n, vennering?; (Benner, 
famlede i Lag), fvenelag. 

Benneløö, *ve'n(i)-laus. 

—— d. s. s venneſcel. 

Bennejeljiab, vene-lag, n. 

Bennejæ 
sæl) o: naffolbt" 
hålt, kjær, godt likt; (2. fom þar et 


fjærligt Sind), ven(i)-elsken, venne-kær| 


(Molb.), *kjærleg, *kjær (føre ejn). 
Benjtab, ve'nskap(i), m. Der er ftort V. 
meli. dem: »d'er så hævt med dejme. 
Stadig i B., venli)-ste. 
Benffabelig, venleg(i), vensleg. 
Benjtabsfinfle, *vene-værk. 


tillatelse, lov, ną forlov, m; fri-| 





andle b., "hylle (te). Jfr. hyllande, | 





(1. elftet, meget Ynbet), ve'n(i)- | 
(gl. n. vinsæll), av- | 
| Ventilation, lufting, blækking, f., luft- 


Bentilator, vind-hjul (på 





945 


Benfire, *+vinstre (handi, 2). B. aand, 

vinstra, f, aree (år-hand, ire- 
kjejva), *kjejva, f., frange-hand(i) (mots. 
rette-hand[i]). %. Side, *vinstra. Søm 
bruger v. Gaand mejt, *vinstre-hændt, 
*kjejv-h.,*årv(o)-h. (år-h., aur-h.), Hvjrang- 
hændt. Gl. n. örvendr (o: örfhendr?). 

Bente (ftunde), vænte(ar), *bild)e, ar, stunde 
(ar), snærke (— snark), ænast (— test), 
øjkte(ar, — økte), munde(ar), *varte 
(sideform til *var[dje, som ær gl, n. 
varða, t. warten), trajte (-te), "t. på, 
Ftøvre, tøle (-te); (haabe), vone(ar, — 
også vonte), vonast (vene, vønast, venast); 
gl. n. vána. »Eg vonte detta«, 2: jeg 
ventede netop bette.. Me trejtte til des, 
at han kome. „Da (efter slikt et mål) 
funde þan trøfte en Stund ogfaa™ (ol. 


efter mat). Asbj. Jfr. Stunde; Bed- 
blive, »Varte og væntes, 2: ,,bogte paa 
Ens Anfomii". Nedkomſt, vænte 


seg. B. idelig, — B. 
længe (paa et Sted), pinast, slime(ar); 
jfr. Stunbe. Betaling for at have 
ventet, vænte-pengar. Noget, fom man 
itte fan v., or-væne, f. Gl, n. örvæni, 
n. Tid at vente i, vænte-stund, f.” 
«tid, © Taal til at v, br-lund, f. 
sbidee). — Mjed af at b., er-væn(t) 
-ve'nt, -vint). Udenfor hvad man fan 
D., forvæntes(oo), især = alt for fent. 
Mk. #vonom (-noi vons) mejr, 3: 
mere enb man ffulbe t; *v. *bætre, e, 
a: Debre end man flulde v.; *v. førly) 


el. *vono" sneggare, 3: før ov. Som 
man fan v., vonleg. 
Bente: I B., "i vænte. Gave å V., 


Fha(ve) i vænte. le længer have i 
B., "være ut-or vænten. 

Ventet (Stunden), *vænting, *bildling, 
varting, f., tevring, f, teling, f.; øik- 
ting (økt), munding. Lang $., traj- 
ting, vænting, f., munding, f., sliming, 
f., pinsle, f. 

Bentelig, *vænteleg, *væntande; (Adbv.), 
Fyentelege. 

Bentefiund, bi(dje-stund, £.; (liden Stunt), 
te 


le, n. 

Bentil (Klap), blåkke(o), f, blåkefo), f., 
blæk”, m. (Lm.), smikke, f., spjæld, n.; 
luft-hul. Sifferhebs-$,, trygdarskruv 
(Lm.); trygde- el. tryggeblåkke, f? 
Jfr. Gitterheb. 


skifte (H. D.); (billedlig), 
dryfting, f., overveielse, ordskifte, sam- 
råd, f. Jfr. Drøftelfe, Debat, Raab=, 
vindues-rute), 
stræke-rute, bedre: *drag-rute; jfr. *drag- 
kiste, *d.-seng for stræk«kiste, -seng. 
Se Trætte, 


drøftelse, 


60 


946 


Bentilere, lufte, blækk(j)e (tej, #kaste, 
renske (kom, ved hjælp av vinden); 
- overveje, -lægge, ordkastast, samråde seg, 
samrådes (H. D.), *drefte(y, - te); sv. * 
— Dv. drøftelse. I * drøfting, f. 

»Drøftning, Renſelſe“. 

Bergh, blodåre-; året (telte > 
(Molb.); blod-årig. H. P. 

Bepfe, se Greps. 

Beranba(e), Flæm(e), m., *træv, n., *hjæl", 

(2: »altane »gallerie med tak 
— loft-sval. Jfr. Galleri. 

Berba (Fl. til Verbum), ord. 

Berbal, ordret, efter ordene, ord- (mots. 
Real); livsordlig (H. P. 8.; livsørd = 
Verbum). B.-Definition, ord-tyding, f, 
ord-forklaring (-særmærking, -avmærking ? 
Se Definition). Pa ord-liste, 
-række (-»fortegnelsee). —— 
ære-krænkelse, fornærm: 


åre-ful? 


; å ord, 


Note (Brev, fom iffe er officielt, — 
H. P.S 


r a underhånds-brev. 
B.Proces, se Proces. — 

»avbigte, avben (E. B 2: avbede 

noget), oprejsning i ord ‘kke areale- el. 

i gæring, i penger el. i bøter) 8, 
Berfion, ordret: oversættelse, 

Berbalier, tomme ord, bare snak, les tale. 
Jfr. Fraſe; Ordghd. 

Verbaliſt, ord-kræmmer, *skravlar, *gauk, 
tevar, tev-bøtte, tøve-kop", *vase-kop, 
skrayl, m, 

Berbalitet, bok-stavelighet, 

efter Meyer. 

Berbatim, ord-ret, ord for ord, ord-grant? 
$pran', ,npiagtig”). - Sv. ordagran(t). 
fr. Berbotenus. 

Berberation, eg. pisking; *risting, *dis- 
sing (luftens, som medfører lyd), dirring ? 
bedre æn Dirren, som Molb. har 

Berbos, -bøå, ord-rik, snakke-salig, skrav- 
let?, Varner ord 3 mang-mælt? (jfr. få- 
mælt). Jfr. Verbaliſt, Vidtloftig. 

Verbotenus, ord-ret, ord for ord; ord til 
annet, ordlydende. 

Berbum (FI. Berba, ber), ord; (i Gram.), 
utsagns-ord (gærnings-ord, tids-ord, livs- 
ord). Svagt B., ende-bejet utsagns- 
(el. gærnings ei. livs-jord. Luc. Kof. 
Mots, sstame-bøjet, 3: ftærtt (rot-? bedre 
æn sstame-). 
rette el. egentlige — kunst-ordet. 

Berden, 1. værd(i), e, f. (vær, var, val). 
»Ej ånnor være, 9: en annen værden. 


ord-forstand. 


Oftest fværa, 2: *hejmen, *fødes-hejmen | 


(mots. *andhejmen), 
fi gamle viser). Mk. jord-rike.. Romme 
ub å B, *kome på rømdi. Mk.; ⸗*fare 
av (or, utor) værdi«; »slå seg — «ej; 
skome ut i, fylgje med v.e 2. (Ber: 


man-hejm(en), m. 


dens Goder, gerlinped, Bragt, Rigd. m.m), | 


erbum proprium, det | 


Ventilere — Vers. 


værd(i) (væra). »*Være girog(i') på v.a 
»*Han er for møket(y) på v.e 3, (Livets 
Dmftiftelfer), værdi: »*prøveve. £. (Tib, 
Erfaring), “gamla, »Gamla lærer guten 
gange spakte. Mk. s*alle, ingjén vær(d)- 
sens tinge (med ejeform på sse, „manje 
promet bed en Forblanding med værd, 

n. (e)e, 5: Bærd). Til Berdeng Ende, 
#til hejmsens ende, gør i 8B. (altså = 
i Tiben), *før i væra (vær'enne). 3 
Fremtiden, fram i væra. 

Berdensalt (efter t. Weltall?), jfr. alverden. 
Molb. Jfr. Universum. 

Berdensdel, hejms-halve (-holva), f. Lm. 
Jfr. Lms norderhalva (Europa), vesterh. 
— osv., efter gl. viser. 

Berbenah orie, hejms-såge(o), f Lm. 

Berdenshjørne, ær . (*norfd]-roa, 

Fyest-r. o fl.). 

Berdenskundftab : fom mangler B., *hejm- 
alen. Dv. hejmaling, m. 

Berdilt (deit), avgerelse, uttalelse (næv- 
nings-rettens: skyldig ell, uskyldig), av- 
gjærd, f. (Lm.); våldgift-dom; dom 

Berbålig, *værdsleg. Mk. Hordisk, — 
leg. GL n. jardneskr, jardeskr, ja 

loan, 
tænker. Jfr. Filoføf. 

Berificere, god-kænne (H. D,), stadfæste, 

Berificering, stad-fæstelse. 

Beritabel, -ble, san-dru, -færdig, uskrem- 
tet; virkelig, san, ægte. 
telfe8 forening til Bærdfættelfe af norſte 

fibe), skip: (el. skips-skens-) 


(Lm.), mening; Bor L K. D. 
Verdsligvis (efter t. meltmeid) 
Bergarn (efter t. Hvergarn), *værken, n, 
Berifikateur, «tor, stad-fæster. 
Veritas, sanhet. Det norffe B. (Befig- 
s-synings- 


ben Leg Befigielje; Klasfififation, 

Berf, se Vært. 

Bermicelki, «ler, tråd-»nudlere (Meyer). 
Eg. små-ormer, et slags mat. (Nubler 
ær t. Nubdeln). 

| Bermillou, højredt, hejred farge. 

Bernal, vår-, *vårlig. 

Bernier, grad-deler. Jfr. Nonius. 

Bernil, slavisk, krypende, spytslikkende. 

Veronica offieinalis, bu-slejkje, f. (steile), 
— ras(i'), n the-gras (barslejk, bar 
ejk, 

Ber mærker i norsk, hvad i * kalles stæv 
og i gl. n. (ein) visa, altså en række av 
linjer, som tilsammen utger et helt. 
P. i latinsk mening ær en værs-linje, 
vend, f.: »Ejt vers på 4 vendere. Om 
B. i norsk mening se Strofe. B. (= 
ee bunden stil, bunden skrift 
— B. if. ær og = vise el. 


f., ro, f. 

















geprent B., stæv, n Tir- 
sen ve Hej'e-stæv (lejd-). Sætte B. 


Versalier — 


i en Sang i rette Orden, værse (ar). 
»Værse ej viser. >V, rangte, Simpel 
Melodi 
m., stæv-flund, m. Jfr. Melodi. 
Berfalier, Berjal-Bogjtaver, store forbok- 
stav. (til at begynne nyt stykke el: værs). 
Berjati'[, omskiftelig, ustadig, uste, les, 
*vitænkt; (behænbdig), *sleg, *hå'l, glat, 
listig, klo'k; *infu'l, mang-fåldig, *sne- 


dig, å (2: goa til at snu sig fram; vond | 


at få fat på). Jfr. Smibig. 

Berſere, omgås med, gi sig av med, ”fåst 
med; »dreiee sig om, gælde, stå på spil; 
gå (»rygter); være. Berferer for Met- 
fen, >: ær for r, ær til avgerelse f. r. 
Berferet i, ovet, dreven i, hjemme i. 

Berjetter, mellem-spil (især i koraler på 
orgel). 

Beriifar, fer Frim-smed, værse-maker. 

Berjificere, gere værs, sætte i værs, værs- 
lægge? (mk. lægge en vise, et værs); 
værs-sætte (H. P. 5.). 
Avis), på værs. I * ær av værs gjort 
*værse, ,egentl. fætte i Bers”, men efter 
målbruket (, Sprogbrugeh*) = „jætte Ber- 


fene el. Stroferne i ben rette Orden“. | 


Kunde vel og takes i bruk for berfi- 
ficere? 

Berjijifation, 
verse-lag. Sv, Grundtvig, H. D, 

Berjififator, værse-kunstner. 

Berfitolor, -farget, brandot, randot, 
*brokot. Jfr. Broget. 

Berfion (eg. Benbing); oversættelse ; ut- 
læggelse, forståelse, vending. »Han gav 
det den vending, som ome. 

Berslinie, vend, f, ve'k(i), n., veke, i, f 
Samme ord som veke, 3: Uge. Eg. stykke, 
avdeling. 

Berfur(a), omsætning (av varer el. pænger), 
omslags-summer. H., P. S$. 

Versus memoriales, hukommelses-værs 
(langt og tungt ord i, Fhugse-værs? (hugse, 
n. = hukommelse), minne-værs? (som el- 
lers ær til minne om tildragelse. Meyer). 

Bert, se Bart. 

Verte, vertatur, snu om! (bladet), vend! 

Bertebral, »hvirvele- el. hvirvel-bens-, 
*åvle(o)-. B-Dyr, >: Bertebrater, dyr 
med ryg-»hvirvlere, ryg-ben, med *tåvler, 
ahvirvele-dyr. Jfr. Ryghvirvel. 

Bertere, vende, snu; lægge ut, tolke; over- 
sætte; omskape. Jfr. Forvandle. 

Berter, svev, i, m, fomsnuing, svive-punkt, 
-tåp" (som noget ”sviver om). Jfr. Øvir- 
vel, Föfe, Top. 

Bertifal, lod-ret, stående (Berlingsken), å. 


”rag-ret (H. D.), mots. d. * flad-ret, 9:| 


horigontal. BeKreds, lodret kring? 
(krins, kringel). B.-Binkler, top-vinkler. 
Pertilalitet, lod-rethet. 


or improvif. %., stæv-”tone, | 


Bret (f. E. 


værse-bygning; værse-mål, | 





——— — ⏑0 — 


Vestlænding. 947 
Verve, sving, liv, ild; kunstner-ånd. 
Bervielfültigende Künſte“, flerfåldende 


kunster. 
Befania, vanvet, galskap. Jfr. Banvid, 
t, blære, f., "blæmme, f. Jfr. Babie. 


— Galſtab. 

Beſir, Bifirg), Stor-B., første »statse-råd 
(f. riksråd — i Tyrkiet). 

Besper, aften; mid*åften, mid-kvæld (kl, 
6—7); aftensang Bi eftermiddags-guds- 
gudstjeneste). B.Klokle, aften-kl. B- 
Soft, midkvælds-mat, *økte-mat, -*bete, 
æftas-vær(d). B.-Bræft, aftensangs-pr. 

Beit (fat. vestis), bo'l(u), m., bolung(u), m. 
(boling, -lang, belang), brjost-(brest-jduk, 
m., liv-*(ly-)stykke, vest, m. Fr. veste, 
Got, vasti, Klæbning. Mk. *veste-ty, n., 
-ffikke, vest-æmne, n. 

Beit (Himmelegn), vest, m Fil B., *til 
vestes, J E Fyesti (adet klårnar vest 
je), fvesta'-til. —Beftoper, *vest-ettelr); 
*ut (vestenfjæls). enfor, *vesta(n)- 
føre(y), utanpå (i det vestenfjælske). Bes 
ftenfua, *vesta" (for vestan), *vesta'-ette(r), 


*vesta-til, vesta'-frå; utafn)-til, utan, 
utan-etter. »>Kome utane, 3: fømme ind 
fra Havet, fra Søkanten. Gældende 


mob V. *vest-vend. Dy. vest-vende, fa, 
Straaning mob V. Skybanke i B, ve- 
ster-bakke, n. Storm og Drev fra B., 


*vesta”-rå'klo); jfr. Rygen. Bind og 
Beir fra B, vestræt, £ Paa Beft 
fiden, vest, vesta"-til. k 
Beſtenvind, *vesta'-vind. Kortvarig V., 
vesta-kast, n. ; (langvarig 8. meb Siper 
og Taage), vesta-gjørje, f. (-»gyrje). 
Gvagere V., vesta-kjøle, a B, lidt 


nordlig, hag-vest, m, 

Befterfænding (modf. Øfterfænd., 2: fra 
e #vesterlænding, *vestlæn- 
ding. Jfr. Øftlænbing og Øfterlænbing. 

Bejtibule, bulum, for-gård; for-hal (H. D. 
forsal, stor for-stue. Mk. og *sval, f., 


1ngang. 
Beftigere, spore op, lete op, lete efter, gøre 
spurdag, -lag efter, ransake efter, røkje 


(-te) etter. Jfr. Forffe. 
Beitiginm, spår(o), n, *fotspår, »fjete (sv. 
fjåt), *fæt, e (gl. n. fet), "far, n, 


Ffote-far; kænne-tegn, mærke. 

Bejifyft, vest(er)-strand? Jfr. Kyſt. 

Bejtlig, vestlig, *vestre; (om Bind), vest- 
ren (gl. n. vestrænn), ut-røn (vestenfjæls); 
(noget v., — om Vind), ut-leg, yt-leg. 
Blive b,, vestre seg; (D. mere v.), T*ytre 
seg. B. Bind, uta(n)-vind, m., uta”-ver, 
n, utrene, f. (især om havgule, u, f.). 
Jfr. Bind. B. Bind i Skyerne, vestaln)- 
dråt", m., -drag, n $B. Egne: Judbyg- 
ger af, *vest-man, mots. *austman. 

Beſtlcending, *vestlænding, *vesterlænding, 





948 Veteran 


Veteran, *gamling, gammel hærman?, »kri- 
«-olding (H. D.), hær-gamling?, -kal? 

hær-gubbe? ikke vel; ti gubbe i * ær 
ikke = gammel); gl. »forretningseman, 
gl. lærd, gl. prøvet man. Mk, og fgam- 
len, >: ben Gamle. Jfr. Gammel. 

Veterinær, narius, dyr-læke, *kur-smed. 
B.-Stole, dyrlæke-skole. 

Beterinær, naire, dyrlæke-, dyrlægelig. 
H.P.S 


Veternus, sove-syke; dvale. 
Veto, eg. jeg gamler, 2: holder på det 
wle, altså »jeg forbyderr (det nye); 

forbud, forbåd(o"), n. (Lm.), nej? næg- 
telse, forkastelse; forbuds-ret, nej-ret? 
Abjolut V., avgerende, avgjort, ende- 
ligt nej? Sufpenfivt B., ut- el. opsæt- 
tende nej? (3: nej-ret, ret til at sætte sit 
nej imot folkerådets — stortingets, riks- 
dagens — søte vr dets ja. 

Bever, se Bever (Avj.). 

Beration, ærtende, tirrende medfærd, kræn- 


kelse. ? 

Berel (t. Bedfel), skifte, n, byte, n.; (B.- 
brev, Øjælds-b.), papir, brev (Lm. jfr. 
Anvisning); måske også skifte på norsk, 
i sammensætn. skiftes- (skiftes-ret, s.-brev) 
til skilnad fra skifte- (skifteret, -brev). 
Kortſigtig B., kort papir. 
fint p, godt p. ME. svar- el. tilsvar- 
skifte for Replikvexel (skiftevis at tale og 
tie, høre), ordskifte for Order., brev- 
skifte f. Brevo., og hugskifte (i tvekamp, 
— Molb.) f. Hugverel. 

Berefarbitrage, »vekseleregning. 

Berelbrug, såd-skifte, n., skifte-bruk, n., 
sæd-skifte. Mk. og åkerskifte, n., 
åker-byte, n, 9: 
Molb. har Dmbrift, Stiftedrift, Tegt, 
Bangejlifte. i 

Bereldrift, se Berelbrug. 

Beyelerer, penge-handler. 

Berelhabilitet, (at have lovlig Adgang til 
at udftede %.), »veksele-førhet el. -dug, 
m.?; (at funne tjene fom Betalingsmid- 
Hel ved B), veksel-førhet el, -dug, m.? 
(som bare tilkommer penger, ikke varer 


el. annen ejendom el. pers. arbejd). Om | 


dette *før, >: habil, jfr. Duelig, Dygtig, 

Bexellurs, jfr. Berel og Kurs. 

Berelprotejti, jfr. B. og Protefi. 

Bereltegred, jfr. B. og Regres. 

Berelrim (Rim, ber verle el. frifte i en 
beftemt Orden"), skiftende rim? rim- 
skifte? 

Begelfang, — sang, stæv(e), n, stæv- 


Bexelu ance, fo, jfr. Uſance. 


Merelvirtning, værknad-skifte(?). Jfr. ord- 


s. hug-s., >: vekselvis at orde (tale), 
hugge. Mk. og *åker-s., *åker-byte, 
















Bitter 8., | Whi 


„Ombytn. af Agre”. | 


— Vice. 


*hand-s,, *hand-byte, %byte-arbejd, Se 
Berci og Berle. 

Begelvis, skiftevis, *til blands (om hinan- 
nen), *til skiftes, skifte-. Jfr. (at) byt- 
tes til, skiftes til (med at arbejde for 
hinannen). Mk. *byte-arbejd, *b.-lag. 
B. gjøre noget, *skiftast (til?), bytast 
til, ømsast(y), æmsnast (imsnast). $. 
fynge (foare hinanden i Sang), #stæv- 
jast. Jfr, Berelfang. %. Tjenejte, balv- 
— *halt-års-tenste; jfr. *tene halve- 
stund. 

Beyere (udtalt: firere), ængste, plage, ærgre; 
gække, narre. Berer-Bæger, -Danje, 
Speil, narre-, gække-bæger 0. s. v. (2: 
til at »skuffer, »drille«), 

Berle, skifte (e), byte (te), *emsnely), 
gjære: skifte på, gjære byte. Mk. og 
skiftast til, bytast til. 8. Penge (om: 
bytte P.), bytte, i * særskilt værsle (ar, 
— væsle), væksle (ar, —væsle); *vikle=?e. 
Gl. n; vixla, 3: flifte. Mk. værsling, f., 
av *værsle. B. å Styrke, ”flage, ar 
(komme støtvis). Jfr. Angreb, Paror⸗ 
påme. ; 


 Begfende, skiftande, *ujamn, *uli'k, *skjels 


(»skilse). 
Whig, jfr. frihets-man, folke-ven. Jfr. Tory. 
nt, *vi'm, n., underligt infal, påfun 
særhet, lune. Jfr. Nytfer. p 

Whüler, eg roter el. rumler (H. P. 5.), 
skrikhals? *skrålar (3: ,høitøftet, fraa: 
lende Berj.*). 

Via, eg. vej; (paa Brev), over, "om. Via 
London, over, om L. 

Bindult, Biæd., dal-bro? lang-bru (O. V.), 
vej-ledning? (over dal el. juv, ikke over 
ælv). Eller vej-våld? o: våld el. dæm- 
ning at føre en véj på over et dyp. Jfr. 

— vatnledning. 
jatienm, rejse-penger, tære-penger; vej- 
brev, H. D. Jfr. Pas og Refomman- 
bation. 

Bibe (Tringa Vanellus), vipe, f. 

ag (Pingviculu vulgaris), tette-gras 
(ee), n., mjøltekros’ (*mjæltekors). Sv. 
tätgräs. Brukt næmlig som »tette« i 
mælk. Jfr. Solbug'. 

Vibration, *rugging, dirring, dissing, f., 
bevri), m., bev(i), n., *bevring, ssving- 
(n)ing« (som strængens). B—8-Syftem 
el, Teori, bævrings-læren, *bevr-læren? 
(»svingnings»-lære, om visse natur-fore- 
komster som fræm»bragt« [våldt el. av- 
let] ved et slags bølgererelse [lyden, 


lyset]). 

viden kyngje (-de), sildre (også om to- 
ner), *dirre; *darre (sv. darra), friste, 
skælve, beve(i), bevre(i). 

Bices, under-, næst-; *vara- (var-, vare-). 
B-Admiral, under- eller næst-admiral. 


Vicennium — Vidimation. 


B.-Præfident, næst-forman, * vara-forman 
(Lm.), *næste-man (naar Preſid. er 
nævnt førft). —— hest -könge (Lm.), 
under-konge. Dr. R. D. -Bert 
koke-mester (i bryllop). Mr — 
Suppleant og Nejerve. 

Bicenninm, tyve-år (jfr. tre, fem-, ti, 
hundre- tusen-år). Tallet først, — ikke 
fet) årtyve. Jfr. Narhunbr. 

Vices, sysler, æmbed, gærning. 
ens VICESE. 

Vice versa, omvendt, i det motsatte til- 
fælle, i mots. fal. - 


»Overtage 


Bid, "vet; (Bittigheb), *ord-hit? (til orå- | 
Bittighed. 


hitten, ,bittig”). Jfr. 

Bib, *vid; *ro'm, rummelig, slekjen (jfr. 
lane-slekjen, 3: fang og fmaD); (ubbuget, 
øm Sllæbder), *pløsen (n. t. pliifig, op⸗ 
blæft; (fom tager meget Rum), *rom- 
fræ'k, e (-frøken), *rom-stor, *ruven, Jfr. 
Bidtløftig, Bolumingö. Noget vid, *rom- 
voren, B.Omkreds, mi f. B Strerk⸗ 
ning, við, vildjåtte, £ Mk, *viddi, 
*alman-viddi, — om de store vidder til- 
fjæls. (Udftraft, om Diſtrikt), *vidlændt, 
*vidsvejm, vidgjæn: Med v. Udfigt, 
*vid-synt (om sted). Den v. Berden, 
*vidhejmen. Ube å den v. B, *p 
viddi, *på remdi Mk. *vidande for 
Fyid: »Sætje dørerna(y) på vildjande væg”. 
Egenil. på vidan væg »?«. —2På viande 
væge, paa vid Bæg (Dør). Blive videre 
(ubvide fig), vidne(ar) (vinne). Dv. vid- 


ning, f. Gjøre videre (ubvide), Hvide 
(ut), e, *vikke. Jfr. gl. n. vidga, 
vidka. Og faa videre (t.: und fo vei 


ter), med mere el. flere (m. m., m. fl), 
*og so bortetter. 

Bidanben ligge, Tliggje fa't, 1.fvid-å 

Bidde, vid”, f, vidåtte, f. (gl. n. vi va 
romlejk, m; (tilftrætfel. 
ruv, D.y ruving. Jfr. Omfang. 

Bide, veteli) (— vopi (forftaa, tunne), 
tvete. an ved, hvad man har ofo., 
»d'er vissa, ejn hæve, og voni, ejn fære. 
Bibe af (mærke), vare(ar) Det kan 
hænde, fer(y) du varare. 
vitre(i', - ar). sægje til, sægje frå, “varsle. 
Jfr, arffe. Mk. Frete av, om, 
*ikkje vilje vete av. 

mee (bbe, give), vejte (+te) a?e, Heter 

Se #vete el. *vette, Men roten 
haven ænnu i vej(tjsle, fẹ, 2: Gjæftebub, 
i var-vejsle (at) og i var-veisle, E, Ber 
vogining, og ordet selv lever i annen 
mærkelse, 
gaa føraat nedad”, 
dele, fraffe”. 

Vide! se! å 

Vide (Abv.), se Bidt, 


GL n. veita, „til: 


um), rom, n. ; | 


Lade vide, | 


949 

| Bibebegjærlig, *vete-kjærli),  forveten(i). 
Gl. n. forvitinn. 

Bidelyft, vet-(i)-hug, ny 
forvetenskap, m. GÅ. n. forvitni, f. Jfr. 
Nysgjerrighed. 

Bidelyjten, jfr. Bidebegjærlig. Mk. #for- 
vetnast, i, 3: gæme ville Å vite. Gl. n. 
forvitna. 

Biden (Kundftab), *vetord(i), n., vitskap, 
m., visskap, m., vet. —»Ikkje med mit 
vete, 3: ikke, så vidt j jeg vet. 

Bidende, veting(i), f., vetende, n. (i); vet. 
Se Biden, Bevidfthed. VB. om noget, 
vis'skap, m. (for vitskap Ne vet(i)-ord, 
n., ve't(i), n. Jfr. Rundjftab. 

— *vetskapli), lærdom, vidskab, 
(Fr. H.): skunst og vidskabe ; *kunskap; 
«kunna: jord-k. (Geografi), mål-k. (Filp- 


forvetneti), f., 


logi). Jir: t Kunde: Erd- Länder: 
Sternfunde, Met andre —— 
Hans Madsen. (Bhd, ə: Bijd-; jfr. 


ryſte for rijſte, Fryfenborg f. Seijen 
borg, July f. Julii): 
Bidenilabelig, *lærd. 
Biderlig, motbydelig. 
Videtur, sken, mening. 
Bibeværbig, — 
e. 


å | Bidhed, se 


Vidi, — Eg: jeg har set; set" (»seete), 


læst. 

Vidie (vreden Raim, vildjle, i, f., vidli’) 
f., vejd, f. * vi'eband,n:, «kippe,m, 3: 
Bundt, «skog, m 1, «stjore, m, og vidjar- 
hals, m., 3: Tykenden då en %.; -tagl, 
n, 2: Smalenden af en $ Sing af 
— Bidier, orje (syrgje«), f., kværve, 
f., spænning, m. 

Bidiebaand om Ring af Bidier), — 
f., næsting, f, nejste, f. Se Bibi 

— — el. et (at bore 
get i paa hagen), kipe, £, kjæsse, f, 
bak-mejs, f.; (at vælte Og ned fra Ficel⸗ 
bet i), ruse, Eg aat tA mejs, f. 44 høj- 
m. Mk. kløv-mejs gl. n. mejs, Kurv). 
Se Kurv. 

Bidiekurv, se V.-flætning. 

Bidiepil (Salix cinerea), ister, f. (for »il- 
stre«?, gl n, ilstri, sv. * jölster, jilster, 
hilster), vi(d)er, m., vidje, f. (gl. n. vidir, 
sv. vide), vidje-pi'l (Sørensen); (Salix 
pentandra), ister-vidje, f. (I. Å.), ister- 
pil Sør. Mk. vi erkjør el. — 
f, 9: B.-Arat, -run', m., 9: «Duff, 
-vånd(o), m., 3: «Spire, Kvift. 

— (Sorbus intermedia ,3*), sælje- 





nhælbe til en vis Side, | 


mibiefpænding, aerian i 85 MDs 
spænning, m fr, Bibiebaanb. 
Bidimation, -mering, eftersyn,  god-kæn- 


nelse, stadfæstelse (av ordlyden i en av- 


950 Vidimere — Vie. 


skrift, af den næmlig er rigtig efter grun- 
skriftet). VER ; 
Bidimere, stadfæste (som rigtigt), innestå 
for ordlyden, ord- el. like-lydende av- 
skrift; godkænne. H. D. Bidimeret 
Mijtrift, stadfæstet, vitnesfast avskrift; 
påtegnet »vidi«, el. »vidimuse, 9: jeg, 


vi, har set, gennemset — det skrevne 
næmlig, jævnført, sammenhålt. Jfr. Fi- 
bimere. 


Bidbimna, et, >: vidimeret Ufftrift, se 


Bidinere. | 


Bidløs, "vet-laus. å 

vidne, at, vitne(ar) (sv. vittna), provefar). 
GI. n. prófa. 

Bidne, et, vitne, n. Drage, træve el. til- 
falde En til B. pan noget, ta’ vitner 
(på), kalle til v. (på), *lyse til vitnes, 





*skjote (skyte) til provs, t. skjæls(e), t. 
vitnes; ser gate Befræfte fom B. 


til en Høi Grab), *stor. »Stor dage, 9: 
heilhs D.; »*stor sorg, harme; »stor 
mejstar, skalk, stakare, Det fom vidt 
og bredt udover, jfr. »det kom på viddi, 
på vid-vangen, på vide-vank. Tale v. 
og bredt, jfr. tale i det lange og brede; 
”skravle, Jfr. Snatte, Baaje; $Bidttøftig, 
Bidt omkring (vidt vg bredt), "vidfares, 
vidt. P, bekjendt, *vid-gjeten, -kjænd, 
-spurd, -kunnog. Jfr. Berømt. Mk.: 
shan hæve vide vankat og litet sankate 
og shan er vide kjænd og litet atterspurde, 
Jndtil Videre, *så længe, sHan blir 
her så længer. Og faa v. (t: und fø 
fveiter, o: længre), med mere (el. BEN 
*og so bortetter. 


Vidtbefaren, *vid-faren, vid-fårog (-sfore-). 


Se Bidt. Mk. vidfårol, o, ə: fom vanfer 
vidt. GL n. vidforul. (Torvald Bib- 
føre, 3: d. vidfarne). 


(ved en Aftale, et Bæddemaal), *slå av, | Bidtløftig (t. meitlåufig), (omfangsrig), 


JA imillom, ə: slå et slag med hånden 

over de to andres håndslag. Antagelig 

font gyldigt B., Fvitne-før. Uden Bid- 

ner, ”vitne-laus(t). 

Bidnebevis (Bevis, fom føres ved Bidner”), 
jfr. *vitnemål, 2: ,Afgjørelje ved Bid- 


ner”, 
Bidneførelfe (Afgjørelje ved B.), vitne- 
mål, n. 


Bidnesbyrd, vitne, n, vitne-mål, n., vit- 
ning, f., vitnesburd(u'), m., prov, n, 
Bidnesfaft (1. fom fan betræftes ved W.) 
Hyitne-fast; (2. antagelig fom gylbigt 

B.), "vitne-før. 

Bidnesfør, *vitnes-før, Jfr. Bibnesfaft 2. 

Bidt (b. omkring, paa mange Steder), Hvide 
(vie, vido, vidå, vio), "vidt, Dærtil vidare, 
vidaste, 3: almindeligft, paa be flefte 
Steber.  »Både her og vi(d)are«, 3: og 
pan flere St. Vidt for langt, altså i 
samme linje el. retning, ær efter det tyske 
feit. Hau gaar faa vidt (fo veit), at, 
han går så langt, at... Så vidt i * 
ær = faa meget el. i ben Grad, Mk.: 
eg vejt ikkje vidares (o: mere). »Det 
var ikkje vidare godte (2: fynberlig godt). 
Bid(t) om utstrækning til flere kanter 
ærnorsk, Såi*vid-faren (, bidt befaren”), 
*vidgjængd, *vid-svivande (, vidt gaaende, 
b. omfbævende"), *vidsvejm(t), *vidsynt. 
Likeså i (dansknorsk) vidtstrakt, -skyg- 
gende, -strålende (vid- for vidt- var hær 
-rettere). Bor vidt (gaa), fav-væges (adv.). 
Hvor vidt er du fommen? ə: hvor 
langt? Gan vidt Cicero, så meget (efter) 
C. Det er faa v., at—, *so meket(y): 
aDet er s. m., han er oppe« (u). et 





gir for vidt, o: langt, var for meget. 
et gaar før b., jfr. »det gjæng op om 
skoene, o: over Sf, Rommen y, (naaet 


*raven, ruvsam, båven(o). Mk.: #ruve, 
Frøjve, båve(o), *skruve, — o: fe 
flørt ud, optage flørt Rum (jfr. Skrolle). 
Jfr. og Boluminøs; Omfang. (Fuld af 
Dmføpb), *vid-ræsen. B, i Fremitilling, 
Drd, bred, *lang-drægen(e), -drøg, -snak- 
ken, -talande,-rødog; *ord-rik, ftale-rik, ut- 
ferlig; lang, *taledrjug, *rynjande. (Stift), 
glesenti), gresen, i, *rom. Særdeles v, 
endelaus. Sv. ge (Banffelig at faa Nede 
Paa, mangf.), *fjelg. «Det vart for fjølgt 
førely) mege, Også = vid-gjængd, vid- 
svejmd, f. e. om marker, landskap, %. 
Guat, kjav, n, kjæft-rev(i), n. 8. fatte, 
*rive kjæften, *rale, *ralle, *radde. Sv. 
rada, radda; jfr. Snaffe, Dærtil ra'l- 
kal”, m., radde-stav, m., >: Snaffer, 
ral, n, radding, f, Snaf, Brøvl. Bære 
b. (i Tale el. Skrift), *rynje (— runde). 
B. Stræfning, vid", £, vidåtte, f. Mk. 
*alman-viddi, *viddi, næmlig på hej- 
fjællene (Telem. m. fl.). Mk. vigga, 3: 
vidga, ve(dle-lajsali), *bær-fjællet, *bær- 
snaja, 


Bidtloftighed, ordfylle, *rynjing. Jfr. Bidt- 


føftig. B. overordenti, endelejse, f. 
Med V. foredrage, forklare (,ifær med 
en bis Sfolemaner"), *grejske (av *greje). 
B. (i Foredraget), bredde. 


pamato vid(t)-synt. J. E., Boisen, 


; D. Vidsynt i * ær = ,gunftig for 
Ubfigten” (om sted). ; 


Bidunder, ov-under, n.; tejkn, n.; syn, É, 


*storsyn, *ovsyn; syn, n, særsyn; for- 
syn, Í, røgd(y), f., bisn, n, fælske, fa 
ælsn, f., åbine; ov-værk, n. 


Bidunderlig, *ov-unders, tejkneleg, for- 


bisneleg. 


Big, Br (gde), *vigsle. Biet, *vigd, 


= 


Vielgeschrey — Vikling. 951 

Bielgeſchrey, stundesles, *stund-trejten;| natsang, H. D. Gl. n. nattsöligr. „De 
spræl-maker el. -basse. H. P. S. Jfr.| holdt Baagenætter (Bigilier) for be Døde”. 
FTravlhed. Bigne, Bigna, vin-gård, -bjerg; lyst-sted 


Biclfe, vigsle, f- (vigsl). Gl n. vígsla. 

Wienervogn. Se Karrét. 

Biepand, vigsle-vatn, n., vigselvatn (Lm.). 

Bift, et, blaf, m, blæk’, m, gåse(o), f., 
vindkjøle, f, vind-gust, f., -gufs, f., 
-ko' Ku), f. 

Bifte (flagre hid og bid), blækkje (-te), 
blake (gl. n, blaka, 3: vifte), *blakre 
ab. med øjrome; om dyr); (Lufte, om 

elg ge F — bikke oh 

grine (— grejn), gustelar), se (-te). 
Får. Butt, Rufi Bleje Not. (Svinge el. 
vimfe med noget), vejvelar), fveifte, *brage, 
*bragle, *blake, *blakre, *blaffe, *blafre, 
svinte(ar), svejvelar); jfr. Svinge. (Faa 
til at vifte el. flagre), *vejvefar), veifte 
(ar?), *blækkje (-te). B, fom Løv, 
blakre (blikre, blikte, blege). %. med 
Halen, dille med rova (B. B.); *vispe 
med rumpa. B, meb Sommetøril,, svejve | 
med lomeduk. Lm. 

Bifte (Redjtab til at vifte med, opfriffe 
Sib med), blækkje, f.; (til at blæfe Avner 
ub af Kornet), blækkje, f., vift, f£, blakst, | 
m. (dertil viftefar]), blækkje). Mk. og 
vind-kal', m., vind-kjægle, 2: et Slags 

uglejtrænme. 

Bi tejørmig, jfr. væggja(d), 3: som en væg”, 
m., 3: file. 

Biftning (Bæven, Blafring), *blakring; 
(Puf), blæk”, m., blækkjing, É 

Big, vi'k, £.; (fmal, liden, ijær grund, tør 
i Ebbetiden), val, m. (flede-val); (liben 
Big), våg, m, Jfr. vådul(o) og *vaul. 


Mk. vågs-botn, m., -kill, -mynne, nm. 
($. med trangt Jndføb), pol, m., pot, 
m. Il. pollr. Fuld af Biger, vikot. 


Bige, vike (— vejk), håpe (oy -ar), firefar, 
„nbere Drd”), vægje (-de), give efter. 
3. langfont, "sige unda(n), fare unda’. 
(Gaa af Beien for En, man møder), av- 
væge(e), ar; (gaa tilfibe for), krysse(ar); 
(9. af, afvige), brjote av, brøjte av. 
Dærtil brejte, n., avbrejte, n, brejting, 
£, 3: Afvigelje. | 

Bigilance, årvåkenhet, påpasselighet. . Jfr. 
Dpmærkjombhed, 

Bigilant, årvåken, *vaken, påpasselig, var, 
føran-var, gleg”. Jfr. Harvaagen, Pan: 
pasfelig. 

Bigilere, vake (-te), gjæte (-te), være Hvar, 
v. fplag, passe vel på. Jfr. Bogte, 
Pasje (paa). 

Bigilte (natlig Feft i Kirken ,fordum”), 
hellig-aften; nattevakt, våge- (våke-jnat 


(Fr. H., H D.), våke, f: (0). Sammen- | 


"sat -våke 
vards-, Olavs-v. (Jonsok, Olsok). 


(- 


vāku, -vuku): Jons-„ Hal- 


Også 


på landet. 

Bignet, nette, vin-blad, -lev, -ranke; 
stas-billed, prydelse (på »titeleblad, på 
navne-blad og ellers i bok, på tryk); 
blad-prydelse, -billed (H. P.S.); bog- 
trykker-stok (Meyer); vare-mærke. Jir. 
Titel. 

guent, kraft, 
rørighet. 

Bigourøg, -reug, kraftig, stærk, rørig, liv- 
lig, kvik’. Jfr. Kraftfulb, Livlig. 

Bigtig (t. widtig), *vægtog, e, (ybfteft”) 
Syigtog, "tig, fmæ't, mæteleg, mætande 
(2: værd at agteſ. Eu b. Del er borte, 
jfr. »d'er den ejne væggen or husete eller 
»d'er ejn stav or bettalyje. 8. af noget 
*gild. Jfr. Bryfte fig. »Han var så 
gild av det». Mk. sgilde seg av eller 


ildaste. 

Bigtighed (Værd, Betydbn.), mæte, f.; vægt, 

f£ Det er ilie af B, jfr. »d'er korkje 
synd elder sålebote. 

Bilar (ius), ful'-mæptig, (ijsted-træder, av- 
leser; hjælpepræst, kappelan (»kapel- 
lane); forfals-man, PP. 5. Mk. o 
stillings-man. Jfr. Stedfortræder, Ste 
vertreter. 

Vikariat, (ijsted-trædelse, æmbeds-styrelse 
i annen mans sted. 

Bitariere, gare tjeneste for, træde i stedet 
for, løse av; være hjælpe-præst. 

Bitteblømit, jo-blom, m. 

Bilteplaute, -ftængel, joe, m. 

Bitfer (lat. vicca), *fugl-ærter, fugle-gras, 
f.-jot, f.-ljo (*jo-ærter, joe), ljo-gras, 
oftere fugle-ljo-gr.; færter-gras, *skalme- 
Es *ærterrisle, f; mu's-ærter, gras-æ., 
pæs(klje-gras; vejd, f, vej'-gras, ve 

oke, m. 

Bille (t. wickeln), vave(ar), Fvavle, Frævle, 
vævje (— vavde), vejve(ar), ran 
svejpe (-te), vinde (-- vat — vundet), 
*røjre, Fulle (i hop), *hypje, *krulle 
(sammen), *fate(ar), *tuste, *fatle (gl. n. 
fatla), *balle, *flekje (-te), *rigge, våndle 
(o) "nulle. Jfr. Syøke, Forvitte. 
om, vive(ar), vejve(ar), vævje, værle, 
vave, røjre, *snare om (Fr. Bg.). $. om 

gt Sei, *rigge, *fætle(fæsle). %. 

æven pan (Barnbommen), vinde væven 

. 8. jammen, *føkje, *usse, tuste(ar), 
balle(ar), valle(ar); jfr. Forville a 
fam, til Bundt (H, Halm), viske(ar), 
våndle, o (vəndle, vandle). 

Billing (2), balling, f. m. f. (se Ville); 
(moget Sammenvitlet), tuste, ſ. dot”, m.s 
tap”, m., foke; m., vase, m. i) 
m, tul’, m., visk, m. (høj-, halm-), 


livs-kraft, styrke, 














952 
våndel(o), m. Mk. *floken, foka’, tusta’, 
Jfr. Knippe. (Noget, fom vikles om), 
vav, n., røjring, f, vævling, m. GI n. 
vaf. 2 


Bittoria, sejer, overhånd. | 

Biftorigs (eur), sejer-rik, sejrende. 

Milinalier, guds-lån, f., matvare, f., niste, 
føde-varer, fode- el. nærings-»midlere, 
Flevemåte, m., levnets-midler, mat-forråd, 
ma't-råd, f.; (til Reife), jfr. Reifefoft. 
Bittualiehandler +" fødevare - handler, 
høker (som dog ær tysk). B.ſKjcelder, 
forråds-kæller. 

Bild (Gunft, Partifthed, ,forældet"), se 
Øunft og Partifthed. Dærav villig, u- 
villig, o; partiſt, upart.; eg. altså vildig, 
uvildig. 

Bild (vilbfarende), "vil? (i Sammenf., 
fom bagvil, husvill, raadvil, ætvil"); 
(uftyrlig, kaad, overgiven), vil” (vil og 
galene), *kålt, *kipen, *skripen, liv- 
møken(y), *galen, *ustyrleg, *spræ'k; 
om Planter og Dyr i fri Raturiilft.), 

vil"; (ufæbelig, fom fører b. iv), vil. 
B. ig ) i -Sindet, *vil, *kvas-lyndt; 
(hidfig), *mord-gjerog (gi). B. (hibfig) 

er noget, *ørsk, * etter), vil? 

(shan er so vil" etter fiske), *galen, *for- 

vilt etter (jfr. *mat-ør, *hav-er); (vas 

fente), av-tek, — jfr. Dpbragt (3: vil, 

il; vond, full, arg, sinna’); (ufttrlig), 

styrlaus (dv. styrløjse, f.). Noget b. el. 

Tand, vil'-voren. aa, fare v., gå 

vilt, *fare vilt, *ville seg, *tulle seg væk; 

bante vildt, vimre. Wildt (blindt hen), 
er-mærkes. Jfr. Blindt hen. B, Fugl, 
ut-fugl, m. (ikke *husfugl). B. Sjød 

(i Saar), *vir-kje't, n $. Landſtab, 

*ulændt 1., ulænde, n. $. Mark, u-mark 

(jfr. Bilbnis) B. Perfon, vil-styring, 

m., villing, m. Jfr. Voldſom (BVerjon). 

B. Spil, vil-spel, n. Bilbe Dyrs Stind 

(Belsvært), Fvil'-vare, f., vilvar-skin?, n. 


Bildbane, *vejde-skog, »jagt-grun«, vej'e- 


stig, m. Jfr. Jagtfelt, -vevier. 
Basje, jfr Fo 


Bild ilbmand. 

Bildbi, humle, £ 

Bildbrad (Bildt), *vejldjeskap, *vil-dyr 
(8 a: ,vildt Dyr"); (Dyrekjød), *dyr- 


kjøt, -*stejk. i 

Bilde, jfr. Forvilde, Bilblede; (vibes), 
+villast, *gå el. fare vilt, 

Bildelfe, *galenskap; ville, f, ørske, fa 
hovud-væsle, f. („af vesal, ə: fvag”). 
Tale i B., ore (-de), erske(ar), *fare i 
hovud-væsle. Jfr. Fantafere. 

Bilderede, ville, f., vilske, f., misville, f., 
vingl, n. »Kome i vingle = vinglast, 
2: flomme i 8. Jfr. Forvirring. 

Bildfarelfe, ville, f. (gl. n. villa), vilske, 
£ . vim, o Dv. *vime (3: tumle 





Viktoria — Vilkaarlig. 


i) Blinde), *vimre, ha rare Indfald. 
B. (falft Tro), u-tru, f, 

Bildfarende, *vilfarande, vil" (Tæt-vil, 
a: ilfe orienteret; *dag-v., *hav-v.; jfr. 
råd-v,, hus-v.). Jfr. Drientere, 

Bilbgaas (Graagaas), gagl, f. 

Bibe, vilskap, m., vilske, f., ville, f.; 
(Uftyrl, GSelvraad.), ageløjse, f. Jir. 
Vildſtab 


Bildig (ofteft villig), se Bild. Jfr. Partiſt. 

Bildtat, rigtig (Dyr, M.fte), — f. 
(sv. ras-bytta). „Om Manbfolt el. Gan- 
dir ſiges og” ras-kop, m., ras-basse, m. 

Bildlede, ville (-te). BVildledea, villast, 
Mi vilt, fare vilt, 

Bildmand, #vil-man (som flt. også ville 
folk), varg, m., vargul, m., vil-basse, m., 
-gast, m.; (Ibftig Perj.), villing, m., vil'- 
ur, m., vil-skyt", m. 

Bildmartk (ufrugibart el. ubyrkeligt Land), 
uvæne, f, u-mark, fọ, u-land, n., u-lænde, 
n. Jfr. *u-lændt, om en Egn: vild, 
uhyggelig, ubeboelig. Se og Uveifom. 
Jfr. *firne, n. Pe, „fjerne, uveijomme 
Egne”, >*Fare fjæl og finnee. 

Vildnis (t. Wildniß), urede(y), n. (H. D. 
uryd), ulænde, n, uland, n, øjde-mark. 
f; ajde, f., ubygd, udyrke (Lm.); skog- 
tykning (H. D.), vil(d)-mark, -skog (H. 
D.), ede-s. (H. D.), øde-mark e D.) 
uføre, H. D. Jir Beilgs, Uryd. 

Bildraadig, *råd-vil, 

Bildrøfe, se Hyben. 

Bildffab (Maadhed), *vilskap, m, vilske, 
fa ville, f., kjæte, f., kipne, f., ras", m., 


ras-magn, f; (Dvergivenhed), ølsle, f. 
(øsle), ase-færd, f 
Bilbfom, *vil. »Ville skogen, hej'i, 
have's, f. : 
Bildſpor, *vil-stig, m., vilstrå, n; jfr. 
Bildfi. Paa B., Formærkes. fr. 
Brindthen. 


Bildfti, vil'-stig, m., -stråk(o), n. Pan $., 
uvæges(e); jfr. Bei. »Gange uvægese. 
*Kome på vilstig = *k, på vil-gras el. 
vilstrå (eg. på forvildende "gras, *strå). 
Jfr. sv. vildgrås, 

Bildt (Dyr), vejldjeskap, m. 

Bildivogende, *vil". s+Vil'-apal, -hyl'e. 

Bilfaar (t. Wiutih), vilkår(o), n., kår (o), 
nm, skil-ord, n.; (tilbudte), båd(o"), n.; 
kost, n. påidet brugeligt”. »Ejn hard 
k. å gange på«, (Stilling), ro'm, n. 
Få seg ejt godt r.e, 9: faa en heldig 


Stilling. 

Biltaarlig (t wilkührlichj, 1. („fom ub: 
aar fra Evne til at handle efter Fore 
illinger, Billie”, spontaneus, f. €. Be 

bægelje), godtyklig, *viljande (ə: „frt: 
villig, villende”), av sig selv, — jfr. sjel- 
mint, sjøl-beden; 2. („fom itte har anden 


vilkaarlighed — Vind. 


Grund end Ens Billie, Lytte el. Skjøn- 
— , arbitrarius), godtyklig, egen-mæg>= 
g (jfr. sv. godtycklig). 

Bilfaarlighed, tykke, *skjen (sskyne), 
(sv. godtycke), godtyklighet, | 
L. K. D. Jfr. Gobtbefind. 

Bila, i land-sted, løkke, lyst-gård. 

Bille, at, vilje. Han vilde sje ort det, 
Ee vilde gjort dæ". B. Œn ilde, *for- 


gre), Hviljing. 
Billie, en, vilje, m, (vele, i; vilje, £): 
Med B. (Forfet), "mæ? v, *viljande. 


Mk. stfå fram site, 5: faa fin B- frem: 
aHan fek vilje-ve" ret site, 9: fil fin 8. 
frem. Mk. og »gjære nåkon(o) *til vilje, 
F vilse, (ofteft) *til viljes. 

, *viljog, villeg, *godvi's; *til-vi'k; 
(ly en), modog (-dig); — sjøl(v)- | 
mint, sjøl”-beden(i): (af Bild, 3: Gunii, 
Partifthed), vildig. Jfr. Bild (Gunt). | 
Viljog siges og om trær og andre væk- | 
ster. Gl, n. viljugr, 

Billighed, *fu'slek; (Tjenefte), åt-ve'k(i), 
m., tilvek, m: 

Billing, se 'Hvidling. 

Bills, lodden, liden, O; trævlet, »filtete, 
3: #toven, *flokot. 

Biltet, Bildter (Iyftig), vil, kå't 0: Moe), 
*galen, *kipen (J. M.) *skripen fspræ'k 
(J. M, Østg), urolig. ,Bilter af vild 
om ilter af ilb, 3: ond, bred”. Molb: 

+ brukes likesom ilter ikke i *. 


Vimmel, *svejve-bor, *spikar-navar el. -bor | 


(, Spigerbor"). 
Bimmelffaft (.Træftaftet paa en Bimmel”), 


seede SE (Også en kroket gate i 
København). 
Bimyel (paa Raf), fløj, £o Sv. flöj, 


föjel Sv. * 
e (uftabig — kvims, m; vejve, 
5 tvisl, m ag tvætte-kop, -kolle, £, | 
“bottels Es En fom blander fig i| 
uvebfomm. Ling, — fom vil være med 
overalt. 

Bimſe (Igbe om, „pid og did”, foæve om: 
fring), brækje (-te), *åylpe(ar), *firre, ar, 
fjuke (— fauk: zhan for og fauk som 
ejt fivrelde; jfr. Galftab), gyve (gyv, 
gauv, gåve" fo]), *kipe, ar (jfr. *kipen, 
>: bilter, urolig), kvaste, ar (kviste, ko- 
ste, 0”), kvime (i, ar) kvimse, *kufte (dv. 


kufting, 2 : Dmløben), skjøjve (-de; dv. 
skjøjv, m., 2: en liben Udflugt, Beføg, | 
Wrend), skjøvje (sky— #sigle, | 


ar), 
—— , *seple(,egentl. Høve”), — 


nse(ar), *svinte, tvisle(ar), vikle(ar), 
fvimre — Ted; (fare baftig frem), 
snedje *svele, tvætte(ar); 


(trippe om — ed), *kjåve; (om nogle 







. Jfr. Suftning, Suftftrømning. 


953 

Inſekter), vængle. — Jar je 

Sveve, Sværme, Tu Bim ende 

Dyr), *kippog, LEN B. (urolig) 
” vejve, m. im8. 


Bimfen, få”k(0), n., paking, f., kvimingli'), £, 


kvimsing, f., sve”l, n., tvisl, n., tvisling, i 
tvætting. Jer. Uftadig Travied. 


Bimfet (uftabig, flygtig), *kvimen, i, fkvim- 


sot, kvimsen. 


Bin, vin, n. (m.) 


Biller Chet at ville”, „fom abftraft Be: | Bind, 


vind, m., blister, m., blåsing, f.; 
oi fida bejnlause, 93 Ej-vind bejnlaus. 
Jærn og noget vedvarende VB. (paa 
Søen), græle, f.; jfr. gråe, m. Qang- 
varig 8. fra Bejt, vestan-gjørje (gyr—), 
f.; (norbøftlig), land-nerding(y), m. ; (fpd: 
gitt ig), landsynning, m., land-skåtung 
(0), m.; (omføbenbe), omgangs-vetr, 
n.; (rum for Seiladjen), slør, mi, bør, 
m. Sv. slår. Mk. from vind, mots. 
Ftrång, nauv, krap. Sagte Ba, sno, 2 
(*snoe), kjele, f., ko'l(u), f., go'l(u), f Å 
— 
fold B., gnærre, f, nare, ma gyle, f., 
kaldsnoe, f, snoe, f, raume, f., skjælle, 
f. Mk. (at) bnare, *skjælle, *snære, *snoe. 
Stadig $., med fold, ffarp Putt; stejn- 
vind, m.; jfr. s.-aust, m., om kåld østen- 
vind. GStærf $., storm, m., hard-ve'r, 
n; *stor-v., (ejt) fåra v. (fåre, m., 3: 
Fare); (ftødbis og med virvler), #kaste- 
vind. #Vinden kastar, 3: falber ujævnt 
(ftøber tilſide el. tilbage). »*Det kastar 
imote, >*Han k frå landete, Mk. *ka- 
stot (vind), >: ujævn. Bedvarende gA 
med tyit el. tanget Beir, erje(y), f 
»Aust-, vests, kald-ø.«. Annensteds *gjerje 
rh £ "ind, fom frufer Bandfia- 
en og gjør pe gran, gråe, f. Mk (at) 
, 2: frufe Bandflad. v, om efter 
vag Begynd. har naaet fin fulde 
Styrke, siges være *ful'-blæst; (fom tgr- 
rer godt), *let-vind, m. Bind fra Fjæl- 
bene, fold, glye, f, fjæl-gust, f, 
sno, f. 8. fra Savfanten, utan-v.; 
i fra Gavt., fom vedbliver om Natten), 
være Fya'k, ål-vaken el. *årvaken; 
(om fra $avt. i varmt Beir fæbvanlig, 
met om Eftermidd., falber ind pene 
Fjorbene veften= og nordenfj.), hav-gole 
(go'l, u), f, utrene, f. (B. fra Land= 
fiben), dg -rene, f. (B. fra & ær fland- 
ron, *landbær); (8. fra en fior Sip- 
Dante å det Fjerne), skåtung (skåttung), 
m.: Hav-, land-skåtlung. se hin — 
ter #sk—s-bakke, m. Aab 
vind- åpen(o) ; ; (Beftaffen med — pe y y 
vinda”. »Han er ikkje so v., at ejn kan 
få sigles, Brættet af $., vind-bråten(o); 
(førtørre8 af B., om Rornfiraa), væskje 
(dv. væskjing, f.); (fri for 8.), vind-stil", 


954 


v-laus; (fjølig af B., om Luften), Fvind- 
sva'l; (ftævne op mob %.), take hegd; 
(ubfat for B.) vindal, vindsam, blåsal. 
Jir. vindskå(t), veirhaardt. Se og gu: 
vart. Sådant sted kalles *vind-skav, n. 
a: som skaves av vinden; vindska'g, n.; 
(ubfat for ftært B.), vind-har(d). —>Der 
er vin te. (Bølge, fom frembringes 
af 8.), vind-båre, f., mots. *straumbåre, 
tungalde, f. (-ålle, o, -håld, 0). (8. be 
budende thë Sky), vind-bælg, m., vind- 
sky, £ ; (8. bebubenbe røde Skyer), vind- 
råde(o), m. Hen å Bind og Beir, rejut 
bort i lufti (lukta). 

Bind (Arbeide), vin’, f£ Lægge B. paa, 
læpggje v. på, gjære seg føre, gøre sig 
uma'k; ha’ slik ej vin! med, 

Bind (fjer), vind (gl, n. vindr; sv. vind); 
dv. vinde, f., 2: Stjørhed. Mk, vind- 
for! (d. * pindbenet), -sjgd (d. * vind 
piet), -vaksen. Blive v. (fljæv), kaste 
seg, vinde s. varpe 5. Efter Molb. har 
vind mår” vike for det tyske sskjøæve og 
„bruges tun lidet i Striftiproget"; „her 
Ter itte figurlig fom fljen” (fe fljævt til, 
ikke: fe vindt). 

Bindaaben (liggende udftrakt paa Ryggen), 
vid-åpen(o) (at'- viåpen, væg"-v. (at"- 
vippen). Sv. vidöppen. 

Bindbentel, vind-maker, skryter, *skrejtar, 

… ord-gytar. Jfr. Braler, Humbug. 

Bindbrud (paa Vært el. Bygning), vind- 
— n Jfr. ”vindbråten(o), o: þræl: 
Tet, forbreden af Binden. 

Bindbyge med Sne og Rean i Horiz., 
vind-kave, m. Se Vindſtod. , med 
tætte Skjer, men uden Regn, tur-fo- 
(djing, m. (ter-floing). 

Binde (rætte, aarte), vinne (— van’) (jfr. 
Bringe); (erhverve under Kapftræv), vinne 
pengar, slag, spell, sa'k); (feire), *vinne 
motsat *tape); („vinde Ens Hjerte, For- 
trolighed"), *vinne; (gjøre Fremgang, 
unbergan heldig Forandr.: „vinde 
il „bar vundet meget fiben”), *vinne. 

er er noget Bindende ved ham, d'er 
seger(i) med hånom(o) (eg. Seier). Mk. 
*årke, o, "trotte, være god til. 

Binde (fno), vinde (— vat, vunde'). *V. 
tråde. *V. "ta, 3: utav, snældar, av. 
ope] hæsper. Også virefar), røjre (-de), 
vævje (— varde), vave(ar). Jfr. Bille, 
Svøke. »Snare ome (v., dreie — om). 
Fr. Bg. $. jammen (fø, Halm), *viske, 
#vändle, o (vandle, vendle); („trætte med 
en Bindeblot”), *blokke. 

me, en, Redſtab), vinde, £; (ftor), vinde- 

el, n 


Bindeblot (med Lridfe), blok”, f, 
Binbebom, rev(i), m. 
Bindebro, vinde-bru, f, 


Klar: | 





Vind — Vindsel. 


Bindelbugt (der fnor fig i Sneglegang*), 
se Spiral, 

Bindeltrappe (t. Mendeltreppe), snegle- 
trappe (Molb:); skru(v)-tråp"(0)?, Dr Æ. 
med Struegang. I likhet med skruv-far, 
n., -gang, m., -lag, n. 

Binden, vinning, f. 

— se, Binde, en. BAxel, vind- 
Som. 

Binder, hævner; hævder, håndhæver (jfr. 
(Bejtytter), frelser, jfr. Befrier. EE 

Bindfløi, fløj, f, vind-hane, mi, vind- 


visar, m. 

Bindfuld, *vind-ful”. 

Bindfælde (omblæft Træ), vind-fal”, m., 
-brå't(0), n, låg, f. ned-låge(o), f., rot- 
vælte, f. Mk. rulte-fure, f., ,oprebet el. 
nedblæft Fyrretre”, 

Bindicere, refse; forsvare, hævde, berge; 
hævde til el. for sig, underlægge el. til- 
egne sig, intale, kræve, k. tilbake (som 
ejendom), "mangle (>: paatale, fræve), 
påstå sin ret, (fåmåle, *image; gl. n. 
amålgå, åmåga, >: paatale), Mk. *odle, 
ta! igen, Mk. og tilvælde sig (med våld). 
H. D. Sv. tillvålla sig; hjemfælle (H. 
D., H. P. S), 9: Inde þjemfalbe (til), 
L tilfalbe. 

Bindicering, hævd(else), værn, f., værning, 
f., intale (f. e. av odelsret, Morgenbl.). 
Se Bindikation. 

Bindig, *vindal, vindsam, *blåsen, blåsal, 
blåstersam, gustot. B. Perſon, rejte, £, 
røjte-kop", m., -stamp, m., spræt", m. 
Jfr. Skryde, Prale. P. (om Pert.), *spræt- 
ten, *skræppen, *kyten, *skrøjten. 

Bindikation, hævn; forsvar; berging; (til)- 
hævdelse, påtale (intale), mangl, m.; til- 
bake-krav, krav på overgivelse (ut»leve- 


ringe); æres-aredninge, o: -berging, 
frelse. Bret, genkravs-ret? Mk. 
odelsret? 


Binding (Gevinft), vinning, m. (f.). Gl. 
n. vinningr. Han havde ingen Y., deraf, 
han vart ikkje nåkon(o) man av det. 
Også ”mon(u), m. -Kjær etter monene, 
Begjærl. efter B, *vinne-kjær. 

Bindkaft fra Laudſiden, innain)-kast, m.; 
CB. veftenfra), *vestan-k. 9. med Drev, 
drev-k.(i). 

Bindmager, jfr. Braler, Stryber. 

Bindypuft (fvagt), vind-ande, m., -gust, f., 

-gufs, f., -svepeli), f., -ko'l(u), f., -go'l(u), 

f.; kjele, di austan-e), ejm, m. 
Dærtil Fejme(ar) = *guste, 9: lufte. 
B., fom banner fmaa Bølger paa 
Bandfladen, kåre, m. Mk. (at) #kåre, 
2: gøre *kårar, >: blæje Got, 

Bindfel (at vinde noget, f. E. Traabnøjte, 
om), vindel, m.?; (bet, fom vindes el. 


Vindside — Vintervei. 


ville om n.), vav, n, røjring, f., vær-| 


ling, f. 

Bindjide (paa Fartøi), jfr. Luvart. 

Bindjfed (paa Tag), svi'l, m., vind-skjej, f. 

Bindjfibelig, ånnog(o), trottog(oo), stræv- 
sam, Jfr. Flittig; Jndultriel. 

Bindily (tyt Siy, fom ſynes at bebude 
B.) vind-bælg, m., vind-sky, f. 

Siudftille, berlejse, f. (y), lågn(o), £, løgne 
(y), £; børleshet (H. D.); (langvarigt), 
vindløjse, f.; (fulbfommen), stav-stille, f. 

Bindfireg (Kompasfireg), vind-stre'k(i), n. 

Bindjtød, vindkule, ] 
dump, m., skjør, f., vind-s., vind-flage, 
f., -gjærde, f., 3: B.-ftribe paa Søen, 
«flod, n., ve'r-el, n.; (ftærtt), bel(y), m., 
(oftere) vind(s)-b., m. (gl. n. bylr). 

Bindihge, vind-sykje, £. Jfr. Dpdlæfelfe. 

Bindtid, vind-bålk(o), m, 

Bindtørre (,ijær Fit”), Tsk Dr. 
Fskjærpe-fisk, 3: bindtørret F. Bind- 
tørret, vind-turka', | 

Bindue, vind-auge (vindej), m, gla's, n. 
B. fom fan Infted op, gang-glas, n., 
hektef(ee)-g., *slag-vindej. 

Vinduesanbuing, glas-hål(o). 

Binduesfarm, *glas-kvarm, m. Mk. glas- 
råme, f, rute. 

Binduesflaade, lem, m. (e), *luke, fy 
glas-l, f. 

Binduesfljærm (Jalufi), vindues- (vindej-) 
skygge? Jfr. Stjærm. 

Binge, vængje; fa væng, DL; (løs, at feie, 
fløve meb), væng, m. Dv. vængje-bejn, 
n. (Bingeben), -fjør, f., taus, -skåten(o), 
2; bingeftubt, -slag, n, 2: Flugt. 

Bingedælte paa visſe Inſelter, skåppe(o), 
£ Bt Jufelt (Bille), skåp"-trol, n. 

Bingeift, «Spiritus, vin-ånd. Jfr. Alkohol. 

Bingepar (paa en Fugl), fugt, © Siaa 
med Bingerne, ”flugte, *flagse. 

Bint (Varfel), vitringl'), f, vitreli'), n- 
tillej(d)ing, f.; pek, n. (Lm.), fingerp., 
peke-stikke, tegn, varsel, nik’, m.; (Nys 
om n), nysn, £o Mk. nes(y), ma 3:| 
1. Lugt, Stant, 2. les Hitring, et bun- 
felt Rygte. B., fom fan lede paa Spor, 
njos, m >Han fek ejn njos av dete. 
Det allermindjte B., jfr. *halvdrægen(e) 
ande. (Bint æri* 1. „Ryl el. Stød 
fra Siben", 2. en Svingning). Vinke, 
også *vinse, ær i * rolle tilfidbe", „penbe 
noget bort”. Give B., vitreli, ar). 

Binte (give Tegn med Haand), vitteli”, ar), 
vippe(ar), vikte. B. med inene, 
*blinke(ar). Se Bint. 

Vinkel, hjerne, horn- (-lad, -stejn), hornely), 
f, kluft, £, kro'k, m., klure, m.; (fpib8), 
klåre(o), m. (klåve, f.) Mk. og rip'- 
må't, n. (ripmot, 00), *tvær-krok G 
Tværbgining). Bn mel. Laarene, 


f., kast, n, *vind-kast, | Bi 


955 


klåv(o), n., kluftf., sule,f., skræv(e), n. 
Med fljæve B., *rå-skak", herne(y)- 
skak". Mærie ved Hjælp af B, ripe 
(ar), *riple. Mk. *hørne-bejn, 3: vet: 
vinklet, *h.-skak, *skå, fljævvinklet. 

Vinkelformig Figur, klave, m. »Gjæserne 

sinket i ejn klaver. ÆRA 
infelfage, vinkel, m. 9 

Bintelret, se Binfel. g 

Bintelffriver, se Rabuliſt og Syfofant. 

Binometer, vin-prever; eg. vin-måler. 

Binften, vin-stejn, m. 
inftof, vin-tre, n. 

Binter, vætterle), m. (vælter, e ve'tur, 
vært, e) fvinter. GL n. vetr. Mk.: Si 
vælter, Fi fjor v., ti førrely) v. (jfr. 
Forrige og Baar, forrige), fom vætteren, 


høgst å v, til v.-s. Jfr. Binterhalv- 
aaret, En Det af B. vætter-bålk(o), 
m. Sagt op til B. vinter-lagt (skip) 


(Aftenp.). Opholdsſted for B., vætter- 
stø(d)e,n. %. blive, væt're(ar, — væt'- 
ast, vintrast). —,Øreatur, aarsgi el 
fojtret om %.", vintring, m. peter 
oftere” vetrung, vetle og vetel. Galv, 
født om Vinteren, vintring. (C. Fri- 
mann, Molb.). Jfr. Xarsgammel. 


| Binterbolig (fom nemi. fan opvarmes), 


varme-hus, n. 

Binterdragé, vætter(e)-bunad, m. 

Rinteriifferi, vætter-fiske, n. Eg 

Binterfvarter, vinter-leje (Molb., H. D.), 
v.-sæte (H. D.); (om Rrigsfolk), v.-leje 
(Molb.), -lejr (Molb.). Lægge å $., 
vinterlægge? lægge op, kvær-sætte 
— Kværsætje(e-e) i * ær „jætte 
aft, holde faft”. Mk. *vætter(e)-lægie, 
ng 2: plinterleie, B-bavn"; v.-steidje, 
ng 9: pDinterleie, Dpholbsjfted for B.“ 
fr. Rantonnement og Beflag. 

Binterffov (uben Epy nemlig), svart-skog, m. 

Binterfolhverv, sol-hor, n. (0), s.-hæv,e, mi. 
Ttben ved B, skam-tidli), £. Jfr. gl. 
n. — n, ben Tid af Maret, da 
Dagen er Forteft; av *skam’, o: fort. 

Binter(Sjtid: ved B., *vættersje)-dag, -tid. 

Binterjæd, vætterfe)-sæde, n. 

Binterjøvn, vætter-dvale, m. 

Binteruld, jfr. Ub. 

Bintervei, vættervæ'gfe, e), m., 5: Bet, 
fom benyttes om Vinteren. Vinterveicen) 
paa Himmelen, ve'r-braut, f., vætter-b., 
f, vinter-færel(e), m., vinters-væ'g(e), 
m., vinter-gate, f., stjærne-braut, f., hele- 
b., f. (ee), snø-rå'k, f- Mk. også *vætter- 
håggen(o), 3: hugget om %.; *klæd”, 
-klæde, n, 3: B.:Rlæder; -kulde, m., 
-kvæld, m.; -lang (nat') 3: faa lang fom 
om B. (jfr. *somarlang); -lægje og -ste'e, 
se Binterfvart. ; -måne, m, >: B.:maaned; 
-nat?, f, 2: 1. Bnat, 2. (i f) 14de ok- 


956 


tober, som vinterhalvåret regnes fra; -plag", | 


n, -rug, m.; vætters-halva (hålva, 0), 
vætter-sida, vætters-parten, vinters-talet, 
o: Binterhalvaaret, Vinteren; vætters- 
teneste, f., Fjenefte for B. Væt-lideli'), 
m, bintergammel Heft el. Bjørn. Jfr. 
Aarsgammel. 

Biol, se Viola canina vg tricolor. 

Binlabel, krænkelig? (Vi har ordet i 
»ukrænkelige. 

Viola canina, blå-soleje, f. 
gauke-sko. Wille: sau-øjre. 

Binlation, krænkelse, brud, fornærmelse, 
nærgåenhet, vanærende medfærd; våld- 


Gunnerus: 


tækt. 

Viola tricolor, stedmors-blomfst), *skjor- 
blom fleet stykmor-bl., *stemor, 
*stymor-gul", blå-soleje, "nat og dag. 

Bivlent, våldsom, hårdhændt, *brå-lynt, 
*brå-huga", hu'g-ram. Jfr. Heftig. 

Violere, mishandle, overtræde, forse sig 
å, for-gripe sig på, vanære, -hellige; 
Frente våldta(ge), talge) med magt. 

Bislet (blaalig-rød), *blå-raud. 

Violin, , Fiolin", *fele, f, *gigje (jije), £ 
Gl. n. gigja. Efter fr. gigue, Dans. 
Biolonift, fele-spiller, *spelar, ”spel-man. 
Bippe (fan til at fpringe i Beiret; t. wip⸗ 
pen), *gjæppe. Maaſte for gippar. 
Sv. + gippa. Jfr. *gifte (padder), Mk. 

* også hefse(y), *bikke, *runse, frugge, 
*rugle; — ske, side (— n d) 
Preje (v o ri vY. vippe(ar). 
pure live før fet), rjuke TEPAT: 

Bippe, *vippe, f. („Stang til at hate med, 
3* almind.”), Vippe æri* også „liben 

aſt til at dugge og firbge med”. Jfr. 
*visp, m, >; „liben Kvaft el. Duft”, 
Bippen, hefsing(y”), f. m. fl. Se Vippe. 
Bippeſpit („ipile Jeppe“), (gjæppe- 


lejk, 


m., 
Bippeftang, vippe-stång(o), f., «bom, m. | 


(-»bumbe«). 


Bipftjert (Motacilla), lin-ærle, f. B. B. 


Se Erle. å 
Birak (t. Weihrauch, gl. t Wiroch), rek- 
offer, offer-røjk (Lm.), røjkjelse? (n.). 
Birginal, jomfruelig. 
Pipit, jomfru-stand, -dom, *møjdom. 
[, manlig; mandig, manleg; mansbare, 
iftande, mannande? 


Birilftemme, hel-røst? (idet den røster.de | 


tæller for 1, ikke for Y, el. 'l osv). 
fr. Kuriatftemme. 
tfe (arbeide), årke(o", ar), værkefar). 
$, paa, *bite på. »Det bit ikkje på 
dejme, Jfr, *rine. 

Birkekreds, om-kværv, m., omkværve, n.; 
værke-krins el, -*ring? 

Virkelig, *san*, *rettog (rektog), skikkeleg, 
værkleg (nyere Ord”); "annan; (tjenbe: 









Viol — Vis. 


lig, fom man let fan erfare), *rejneleg- 
sEjt skikk. huse (ə: ikke tegnet eller 
malet). »Gange som ejn annan tiggare. 
Rote som ejn a. grise. ØB. (før Alvor), 
#skjellege (skil—). Jfr. Migtig (259.). 
P. Forældre, rette-forældre (rette-far, 
Tr,-mor), mots. Stedfar m. m. 


| Birfelighed, sanning, f., røjnd, f.; (vir: 


felig Udførelfe), ålvåre, f. (å-0). »Det 

vart å av dete. »Gjær nå å. av detr. 

I B., *i røjndi; *røjnelepge, *til røjn- 

Mk, s*sægje sin sanninge. Jfr. 
eal, 


Virkning, værking, f., værkning, f., værk- 
na(d), m., en, m, gjærd, f. ; (Frugt), 
stad, m. s*Det gjorde mone(u). Fela 
hadde den gjærdi, at ho —e. »Ejn ser 
ikkje nåkon(o) stad etter dete. Gjøre 
%., værke(ar), rine (— rejn). Det rim 
ikkje på hånome, o. 

Birlfom, *værksam, ånnog(o), an'sam, 
#strævsam, *idig, fræ"'k(e), trottig, *snuen, 


| Jfr. Drittig, Travl, Raft. 


tffømhed, værksæmd? (til værksam, e). 


|Birre (n. f. vyren), *vave, *vævje, *vævle, 


*røjre, fsnu. Jfr. Bille. 

Birtual, -el, skjult, hvilende (f. e. kraft, 
som for tiden ær bunden, ær ufri el. 
ørkeslas), slumrende. 


| Birtue'd (eg. dybig), mester, stor-kunstner, 


mester-spiller (Molb.), —mejstar-s) 
Lm. Mk. *frikar (Lm.: fri-fant), 9: 
Meſter; En, fom ingen fan Tappe med 
el. overvinde”, Mk. og "fri-wråvar, 9: 
„en udmaærtet Traver”. 

Birtuoſitet, mesterskap; fulkommenhet. 

Birnlent, *for-giftig, ejter-ful', —ejtrog, 
edderful”  (Molb.);, edderfylt (Molb.), 
edder-(bid, -drik) (Molb.), ejter-(maur, 
m., -kvejse, f.). 

Birvar (,, Forvirring; uorbnet, forvirret 
Mængde”; t. Mirrivarr), rere, f., vase, m., 
floke, m., flokning, f., *ugreje, f., *van- 
greje, f., knut(e), m.; uføre (H. D); 
ville, f, v.-rede, villing, 9: gen 
vilske, f. Jfr. Forvitling, Forvirring, 
Forſtyrrelſe, Raos. 


(BiS (Brug, Skt, Maade, Maner), vi's, f. 


(m., n.) (vise, f.). Sv. vis,n.; gl. n. vis 
(visa, visi, visu), jfr. dåruvis (2: neutr.). 
Mk.: fi flokke-, mængde-, 'alne-, våge- 
vis. Om-»vise, 37; -»lejse se Maade. 
Vis (fat.), kraft, magt; våld; V. inertiæ, 
lathets makt, *umakeløjse, f.; V. occulta, 
lenlig kraft. V, probandi, bevis-kraft. 
— evig. 3 å 
8 (it) (flog, fornuftig, befindig), *vi's, 
#vi'sleg (viskleg), også *san-tænkt; (vi: 
bende om, bel underrettet), *vils. »Eg 
-vart ikkje vi's på dis. »Eg æ like vise 
fo: 1. klok). Gjøre En vis (ii) pas 


Vis" — Visit. 


n. (el. give ham Beſted), gjære ejn vi's 
på el. klok på?. Bare i sammensætn.: 
spak. T.d.: Nem til at fjende noget 
(nogen) igjen, kjænne-spak (sv. kånnspak); 
(fom har god Hufomm.), minne-spak = min- 
nog; (flint til at finde Bei), vægle)- 


spak. 

Bis’ (filter, utvivlfom), *vis'i): (fri før 
Tvibl, om Perf.), vis). Gjøre En 
vis pan N. (7) (mdbilde Ham n.), fsætte 
i (en), trykke i (en, — det og det). 
B. af finde, *vi's.  »Læg dej so, at dej 
æ vise til å finne. B. til at ramme, 
*vis', *mejn; mejn-tek, >: filfer til at 
gribe. Være vis! på handie. »Han er 
så mejn til å kome på det. Også *ste: 
»Eg er ikkje stø på de'e. Biſt (uben 
Tvivl), *vist, i vissa. 

Bifa (eg. Syn), sigt (syn?), forevisning; 
(paa et Pas), forevisnings-påtegning el. 
stadfæstelse (av øvrighet el. konsul). 

Bifage, »ansigte, *anlet, *syn, f, åsyn, 
Í, opsyn. 

Vis å vis, *an'synes, ”anvæges(e), *anføt- 
tes, ans, anlet(i); midt føre, "midt imot. 
Svensken har »gent emote. En vis å 
vis, genbo, *tværbue, m., mot-danser, 
-spiller; man-mot-man? en-mot-en (navn 
på visse vogner og pianoforter). Jfr. 
Anfigt til Anfigt; Ligeoverfor. I * bru- 
kes sammensætn. med mot- og an(d)-, 
som *motman,- 3: yModftander, Mod: 
part i Spil og desk." ; *motstander, *mot- 
vægt, an-bænk, m. (som den intrædende 
har midt for sig), an-der, f. (på den 
motvendende væg"), ansyning, f. „ben 
mobdfatte Sibe i Horizonten” el. synin- 
gen. En vis-à-vis måtte og kunne kal- 
les anføtting (t. Gegenfifiler, Antipode), 
t Å. i en dans el. et kortparti. Mk. 
Pao til mo(t)s (t. motars), 2: sitte vis 

vis. 

Bisdom, visdom, m. «Ungdom og v. er 
sjældan samans, 3: følge iffe gjerne ad. 
(Meſt fpotvis*), visend, f, *visende, n 
3: Underretning, Beſted. 
ikkje stort visendee. 

Bife, *vise (-te og ar), (oftere) *syne (-te), 
te (-dde); aupne-syne til augne- 
syn, E); (flifte, fr. affted, bort), *vise, 
Fy, av, væk; veteli, — visste). »Vete 
nåkon frå sege, B. Eu til Nogen, “vise, 
*styre; (ud, paa Dør), vise ut; (vife 
feilagtig), *mis-vise; (9. igjen, >: ,opføge 
ved Zrolbbom”), fjæle, e (ar), gjære 
etter. % fig (være at fe), *te, "t. seg, 
Fsyne, s. seg, *vise, v.seg, visast. >Det 
syner farete (Sporene bijer fig). 
synte honome«(o). >Det synere, 3: 
er fynligt (f. e- flæk på tøj). De’ synte 
på deje, man kunde fe det paa bem. 





»*Han iek | 





Det | 


957 


»Det var så litet, at det tedde ikkjer. 
»Det viste vægen(e) etter dejme, %. fig, 
også tiste (—e), tippefar), edde(y), ovre 


segla), Jie. Gitte frem, Som fan 
vifes (i AErende), pasfende at v. el, af- 
fende, visande. Mk. *visar-barn, m., 


-gut, m., -taus, -jænte. 

Bife (Sang, ,Folkefang*), vise, f. GL n. 
visa, 3: Pers; Strofe. Mk. vise-bok, 
f.; -fugge, m., Bundt el. Palfe af Vifer; 
-lund, m. (-note, m, -tone, m.), 3: Bife 
melodi; -stubbe, m., >: Stump af en B.; 
-vedstær, (e), n., enfeite Bers eller 
Strofer 


(jaafom paa et Ubr”), visar, 
Bi Jerbreng, Fvisar-gut, *lejpe-gut. 
iſe. 

Bifere, sigte, tage sigte av el, på (Meyer), 
ta(ge) på kornet; syne (? jfr. Befigte), 
ta i øjesyn, menstre, hålde syns-forret- 
ning; granske, måle (et kars rum-fang, 
med rutestokken [Molb.], , bborpaa Maal 
i Tommer og Liniet er afjat”); påtegne 

av pas, stadfæste det ved påtegni 
i 


m. 
Jfr. 


i gning). 
erer, syns-man (?, jfr. Beſigtelſe), måler 
-mester, — som »justerere el. syner mål 
og vægter; jfr. Juitere); mønstrer? 

Bifering, sigting (efter noget); påtegning; 
syning (jfr. Befigt.), menstring. 

—— sigte-linje, 

Bi — målestok (2: *stav) (for hul- 


mål). 

Bished (Sikterhed), visse, f., *sanning, f.; 
(rigtig Befted), vis'skap, m. »*Han fek 
ikkje nåkon(o) sanning på dete. »*Vil 
ha" ej visser, 2; bil have B. Mk. på 
vona, >: paa bet Uvisje. »>*De er vissa 
og ikke vonis. »D'er vissa, ejn hæve, 
og voni, ejn fære, man bed, hvad man 
har, men ei, hvad man faar. »*Gå på 
ej von, paa bet Uvisje. 

Bifibel, synlig; tilgængelig (at få i tale); 

ensynlig. 

Biſion, syn, f, skue, ånde-, drømme-syn, 
billed. Mk. og svev, n. (i, av svive), 
*draum, drøjming, f. Jfr. Sjernefpind, 
Fantafier. 

Bifionær, stift, seer, ånde-s., drømmer, 
tul', m. Jfr. Sværmer, Fantaſt. 

Bifir, hjælm-»gittere, -grind (H. D.), hjælme- 
nær (H. D.), hjælm-net (Fr. H.), ned- 
slag (Lm.); (Ribje paa Geværpibe), sigte- 
renne el. -skur (som komet fremst på 
pipen skal ses igennem). 

Bifit (libet Beføg), ”in-ly(d)ing, f, 2: at 
*lydast in til ejn, *omlyding, ——— 
Mk. helsing, f, 3: „det at man hiljer”. 
Gjøre B., *ly(de) til, My(d)ast (til, om 
ejn, in-om til. ejn), *vitje, *helse på. 
Lang B. (Beføa), *vitjing, f. z g 
helsar-kort? (til b.-brev, ną 3: „OTED 


re EE SE 


958 


Hilsninger”). Mk. vitjar, o: 
øgende. Jir. Beføg. 
Bifitation, ransakning, eftersyn, syning(?), 
syns-forretning?, mønstring, røknad, m, 
fr. Befigt. 
fitatinnsret, eftersyns-ret el. bare syns- 
ret? rausak(n)ings-ret? Jfr. Befigt. 
ser tilsyns-råd. H, P. S., H. D., 
Bijita(1t)8, ransak(n)ing, syn (H. D.), syns- 
færd (H. D.); kirkesyn, præstesyn (Fr. 
Bfd.), eftersyn (Fr. Ham.), mønstring, 
skåding, o, f. Jfr. Befigtigelfe. 


m Be 


Bifita(t)Sreife, syn, syns-færd, -rejse. Alle 
å hos H. D. 


Bifitere, efterse, granske, menstre, *ran- 
sake, røkje (-te), se efter, skåde(o) (0. V.), 
Jfr. Beſigtige, Cenjurere; 


e (Molb). 
Sorte. Søke (efter-, gennem-) passer | 


mindre vel til vårt innenlandske *søke 
»søkja«). 

Bifitering, ransakning, f., etter-røkna', m. 
Jfr. Difitalt)a. 

Biſt (Tot, Klynge, noget Sammenbundet), 
(aliælben") visk, m. (gl.n. visk, f.), dot”, 
m., tap”, m., läp'(o), læp'(e), m, toke, 
m., tove, m, (sv. tofva), *floke, m., vase, 
m. (tråd el. hår); (f. €. af Sø), valle, 
m, våndelfo-u), m. 8. el. Tot, liden, 
vindel, m., vundel, m.; jfr. våndel, ftor 
pvi. Danne B. (vitle jammen), viske 
(ar), våndle(o, vandle), (Kvaft at ftænfe 
el. beftsge med), vippe, f., visp, m. 
(dertil *vippe-gras", 

Lycopodium, brukt i *vipper); (at pubje 
med), kvåst(o), m., kost(00); (at gnide 
el, fiure med), skrub’, m. Jfr. Viſtetlud. 

Biffe (aftørre, afjtøve, feie), kvåste(o), koste 
(00), *sope (jfr. Feie), *turke, t. av. 
>Turke svejttene. Dærtil turking, 3: Mf: 
tørring. >T., stryke ute (Skrift) Viske 
i Aa våndle (hej el, halm til *kre- 
teret). 


Biſteklud, -Hæde, turke-klut, m., -klæ(d)e, | 
n. Mk, *kvåst (kost), "væng. Jfr. Gummi | 


elastic.). 

Bijfelæder, se Gummi (elastieum). 

Bifter (Kanon-), jfr. kvåstfo), kost(oo), 
sope, f.; skuring, *skrape, f. Jfr. Irette⸗ 
fættelfe. 

Biftus, Viflum, fugle-lim. 

Vismand, vising, m. 

Bisne, visneli", ar). Faa til at b., sejre 
-te). Dv. sejr, m., 3: Fortørrelje („at 

tæerne pine og frønnes pan Roden”). 
Jfr. bar-s., m. (at »Naalene« på bar- 

, træerne visner og faller av), 

Bled, se Bift. 


Bisjen, *vesen (»vi—r). 


vesn (Molb.). 
Bisjenhed, vesning(i), f. 


D. * vesen, 


2: Rummergrez, | 


Visitation — Vivat. 


Bift (uben Tvivl), "vist, i vissa. Jfr. Sag- 


(t. Sicht), fore-visning (av 
Vista, ved forevisning, straks. 
| vista-Berel, syns-veksel? 

Visum repertam, syn, skue (f. e. lik-syn, 
-skue), syns-forretning (skriftlig avgiven). 
(Bibnesbyrd af Læge), læke-skon eller 
— M or. 
ikskur). Jfr. Befigtelje syning?). 

Bital, leve-adygtige, tlivfon iivskreltig. 
Jfr. Dygtig (-*fer). 

Bitalitet, leve-kraft (Molb.), —livs-kraft 
(Molb.), leve-»dygtighede, —livs-evne. 
Aftenbi. 

Bitalitetaprincipet, livets grun-årsak. 

Bitiere, skade, spille, skæmme ut, svække, 
magt-stjæle. Jfr. Forbærve. 

Bitinm (FL stia), »fejle, lyte, n., brist, 
bræst, e, m., skade, m., *vejle, f., *vank, 
n., Ska-vank, m., mejn, n, udyd, 
Fudypd, f. 

Bitis, jfr. »fejle-fol", 
utskæmt, skamfert; *ukyn(d)t, Mk; 
Fyejlot, fvejl, *lastande, laste-ful. Jfr. 
Feilagtig, Fordærvet, Dlangelfulb. 

Bitriol (t Bitriol), fiktril,«n. (Hiktri, fit- 
tri[1]), blå-stejn, m. Sy. blåsten. (Gt 
Slags B.), kåpar-røjk(o), m. Sv. koppar- 

k. ; 


Vista, jä gte 
veksel), 


skad'; mislig; 


ra 

Bitriololje, svovl-syre. 

Bitterlig, *kunnig; viteleg(i'), gl. n. vitan- 
legr; (bepidft, — Synd, Gjæld), Fvitande> 
viteleg? Jfr. Bevidſt. Blive vitt., *kome 
til kunskap, *kome op, *k. ut. 

| Bitterlighed, *kunskap, m. »*Kome til 
ke, 3: £ til B. Til B., som vitne 
(undertegner den og den). 

Bittig, *vitogli'), *klok (jfr. Forflandig; 
„nu fjelben”); ford-hag, *ord-hitten (sv. 
ordhittig); kvik (sv. qvick). 


| Bittighed, vit-legje (Lm.); åt-løgje, n., 


Fordhit? (jfr. fordhitten; se Bittig). Mk. 





kvikhet, ordhægd, f. el. hægje, f., *kvat- 
lejk? (2: Frifthed, Fyrighed, sv. qvick- 
het). B. paa anden Gaand, bok-vet 
(bogvid, efter sv. bokvett). H. D. D. e 
tillært vitt., hentet fra bøker. Jfr. Bel- 
talenhed. 

Pig, vittighet, v. infal. 

Bib (Kvinde), *viv, n. (2: kvinne el, pike). 
Nu bare si gamle Visere, 

Bivace (og -va'd), levende, livlig, kvi"k(i'), 

-sæljer? 


kvikleg, glad. 

Bivandier, mat-handler, Jfr. 
Martetenter, Jfr og Reftauratør. 

Bivarinm, dyre-hage; »hytte-fate (norsk?). 
Mk, fiske-kiste — Molb. („hovori Fit føres 
paa Vogne“). 

Bitat! (et), (et) levet (for den el. den), 
(et) hurra! leve-rop. 


Viva vox — Vold. 


Viva vox, muntligt »foredrage, m. med- | 


delelse, (det) levende ord. Viva voce, 
med hej røst; muntlig. 

Bivififation, levende-gerelse, oplivelse, 
Meyer. 


Vivipara, -parer, unger fødende (dyr). 
Jfr. Ovipara, æg-læggende. 

Bivifeltion, sønder-lemmelse av levende 
dyr (liv-skur? Jfr. lik-skur om „nato: 
mering" el. opskæring av dede, av dødt). 

Viyres, mat-varer, føde-varer, -»midlere 
prege efter t. Lebensmittel). 

Blies, skin (H. P. 5), uldskind Seidi 
Snarere *fæld, m., 9: skin med ullen el, 
hårene på. 

Bob (>: Band, Bife), no't, f. (Å. nåter), 
våld), £ (va', m, ve”, gl. n. váð; jfr. 
sv. vada, f.); (lidet), fkaste-not, *varpe-n. 
Mk. md ma, 3: e tyit", -kast, 
n., -lag, n, lo't(u); -man, -bas, 5: 
Formand. Mk. også *not-sild, not-sta- 
(d)en (fisk), >: fom þar ftaaet nogen Tid 
i Noten; n.-var (fisk), 2: fom er vanfe- 
lig at fange med Not: nejte t, 3: 
Sjørne paa en Not; silde-, kaste-, sekje- 
not. 
paa Land), vå(d)e (-dde), *bærme. Dv. 


Fifie med B., Fvarpe; (trøtte B. | 


r ED 


959 


B, paa noget i Fraftand, *skugle 
”skugle-(gjjæte; — Som page 
ter (paapasfelig), *gjæten; (fom iffe v. 
fig, ubarfom), blinding, m. 


|Bogter (fom Holder Vagt), *vaktar, *va- 


kar, "passar, værjar, gjætar; (fom þar 
ZTiljyn), agtar, m. (såsom hjæl-agter, å 
næprringstiden”'), Mk. *agtar-deje, «taus. 
(Jfær Kreatur-), gjætar, bu-svejn, hyr- 
ding(y”), gjæl(t)sl, m., gjætle-gut, -taus. 
jætar-gut, -jænte, -taus). 

Bøgtning, var(d)ing, £, vakting, f, var- 
ejgn, £ (5: Tilfon); gjæting, £, gjæsle, £. 

Bogue, eg. løp, fart, gang. Bære en vogue, 
have tilløp, være søkt, v. i vælten, i vin- 
den, v. i mote (mode), v. i fart; v. *vid- 
spurt, *navn-gjeten, v. *frægd; (gaa, 
være i Svang?) se Svang. 

Boiture, vogn, kere-tej. Mk. ake-greje, 
f., akedoning, f. Jfr. sv. åkdon. 

Bokabhel, ord (uten sammenhæng). 


| Bofabularinn, ordbok, ordsamling; ord- 
H. D. 





ding, f., = bærming, f. (2: Bobs Dp- 
iræfning); jfr. barm, m., 2: ,Bugen af 
et Fiftevod i Søen”, = vå'-bålk, *sok- 
nar-b. Mk, *våfd)-stad, -plas!, = *bærme- 
stad (Steb til at drage B.) Udfætte 
B., *kaste not (men *sætje garn, line). 

Bodkalv, jfr. vå'-bålk(o) = vå-no't = sok- 
nar-bålk, m., 5: ben mibterfte Del af et 
fort Fiſtevod. 

Boer (Materie, Slim), var, m. (augne-v.) 
(sv. var), våg, m. (gl. n: vågr), værk, m. 
Jfr. Svulft. 

Bog, se Baag, 3: vejk. 

Bog (3 Bismerpund el. 72. Mærker), våg, 
f£ Gn $—8 Tyngde, våg-tunge, m. 
(vågtyngd, f.). 

Bogi, vågn(o), f. Sv. vagn. Vagn(en) i 
+ ær Karlsvognen. $., firehjulg, hejl- 
vågn, f. Tabt bag en $., jfr. afallen 
at" av ej v.e, 3: forvirret, forlegen. 

Bognagel, vågn-ås, m. 

Bognhjul, vågn-hjul, n. 

Bøgnmand, *vågn-man, *fær(d)-m., førings- 
m.; kører. 

Boguremisfe(?), vogn-skur el. -hus. 

Bogte, *vake øve(r), *vare, *vakte, værje 
(— varde), var(dje(ar), *varte, *gjæte 
(fpasse — ba'ne”, kryter'a), se til, tage) 
vare på, ”*agte (0: ta! i agt), sitje op- 
ever nåkon(o), *røkte (2; pleie). $. fig, 
*varast, agte seg, ta's. i agt, se sig for(e), 
vare S, være var om 5, ta" seg i (el. til) 
vare, *ha(ve) varen med s. »Det, som 
ejn vejt, kan ejn varast fører. »Var deg!e 


tavle, DD. 

Botal, selv-lyd, ljod-stav (Lm.).  Bofal-,. 
se Bofalmufil, 

Botaliff, selv-lydende. 

Botalmnfit, sang. Jir. Inſtrumentalmuſik, 
spil. Bolali- og I mental-Aoncert, 
sang- og fgapn-(sam)-spil? 

Bofatiomn, kallelse (til mbed); tilskyndelse, 
inbydelse; kal”, naturgaver, Kalli 
skaldene finnes i * og ær lettere æn kal- 


lelse. 

Botativ, kalle-form, 

Bolanter (paa Damekjole; ordret: Flyvere), 
flyve(g)-bånd el. kanter el. og vinger, 
vinge-kanter. H.-P. S. 

Bolatil, »flygtige (som let *ejmer bort, 
»dunster« bort). Jfr. Forbampe. 

Bold (,Standfe, optaſtet Bante”), vål(o), 
m.; (Mart, Ager), vål', m. Forældet i 
dansk. Gl. m. völlr; sv. 9: Greg- 
gang. (Jevn Forhøining langs Strand- 
brebden), bale, m.; (lang, af Jorb el. 
Grus), Frejne, f. (rejn). Som har lig- 
get længe paa Bolden, vål-læren(e). 
Udbrede — til Tørring) over en 
B. el. arf, vålle (o, ar). Vold i 
FJordvold, Feſtningsvold, Grundvold, 
Bolbe og Grave, ben grønne V., pild- 
B.” håldes av Molb. for samme ord. I 
* brukes vål'(o), m. om. „Bolib, Græs: 
plan, Engflette”, sommesteds også om 
nen Flade el. Skraaning, fom er lidt 
ophøiet i Midten”. Dette siste minner, 
om det dansk-(norske) „Bold“, som å 
„Feſtningsv.“ el. i talemåten „Bolbe og 
Grave". Slig ,Forhøining" (men nok 
bare naturlig, ikke laget, kunstig) heter 


SW 


» 








=00 
==) 
==" 
== 
, 
— U 
== 
— e 
— OS